Rapport - regionsyddanmark.dkelektroteknik, energieffektivitet). Endogene udviklingspotentialer ligger især i start-ups og spin-offs. I den henseende kan Grænsetrekanten allerede

Kienbaum Management Consultants GmbH Georg Consulting

Immobilienwirtschaft|Regionalökonomie

Hohe Bleichen 19 Bei den Mühren 70 20354 Hamburg 20457 Hamburg Nikolaj Bøggild Achim Georg Tlf.: +49 (40) 32 57 79-0 Tlf.: +49 (40) 637 078 21 Fax: +49 (40) 32 57 79-20 Fax: +49 (40) 423 388 34 E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] Hamburg, den 15.11.2013

» Rapport

Konsulentrapport vedrørende

udarbejdelse af en erhvervsstrategi og en

markedsføringskampagne

Mulige tiltag til grænseoverskridende initiativer i Grænsetrekanten Aabenraa, Flensburg og Sønderborg – erhvervsmæssige og tiltrækningsstrategiske muligheder

Forfattere:

Ulrike Biermann

Nikolaj Bøggild

Achim Georg

Dr. Silvia Stiller

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

1

Indholdsfortegnelse

Executive Summary ___________________________________________________________ 2

1. Indledning ______________________________________________________________ 4

2. Demografiske rammebetingelser ___________________________________________ 7

2.1 Befolkningsudvikling og aldersstruktur ___________________________________ 7

2.2 Demografiske udviklingsperspektiver ____________________________________ 9

3. Arbejdsmarked og beskæftigelse __________________________________________ 12

4. Erhvervsstruktur _______________________________________________________ 19

4.1 Ændringer i erhvervsstrukturen ________________________________________ 20

4.2 Specialiseringsfordele _______________________________________________ 28

4.3 Uddannelses- og forskningsinstitutioner som _______________________________

elementer i de regionale strukturændringer ______________________________ 33

5. Lokaliseringspolitiske muligheder til fremme af Grænsetrekantens økonomiske udvikling

______________________________________________________________________ 35

6. Nøglepunkter for en tiltrækningsstrategi ____________________________________ 43

6.1 Virksomheders valg af lokation ________________________________________ 44

6.2 Krav til lokation ud fra brugergrupper ___________________________________ 46

6.3 Lokaliserings- og arealpotentialer i Grænsetrekanten _______________________ 48

6.4 Arealaspekter – tiltrækningsstrategi ____________________________________ 49

6.5 Brancheaspekter – tiltrækningsstrategi __________________________________ 52

6.6 Markedsaspekter – tiltrækningsstrategi _________________________________ 53

6.7 Tiltrækningsstrategiske forslag for Grænsetrekanten _______________________ 56

Litteratur- og kildefortegnelse __________________________________________________ 58

Rapport: Konsulentrapport om udarbejdelse af en erhvervsstrategi og en markedsføringskampagne

© Kienbaum Management Consultants GmbH 2013 2

Executive Summary

Flensburg og kommunerne Aabenraa og Sønderborg indledte i 2009 et tættere samarbejde. De tre

kommuner danner tilsammen Grænsetrekanten. Ud over et intensiveret grænseoverskridende

samarbejde skal Grænsetrekanten synliggøre sine særlige lokaliseringsaspekter og sit økonomiske

udviklingspotentiale i en regionsoverskridende og international kontekst.

På den skitserede baggrund undersøger nærværende rapport relevante regionale forhold i

Grænsetrekanten, analyserer og vurderer Grænsetrekanten som erhvervsregion og synliggør de

grundlæggende aspekter, der skal få virksomheder til at etablere sig i området.

Nedenstående illustration sammenfatter de unikke resultater for Grænsetrekantens regionale

positionering, beskriver udvalgte overordnede principper for økonomisk vækst i Grænsetrekanten og

skitserer de vigtigste nøgleområder i en tiltrækningsstrategi. Resultatet af undersøgelsen er således

erhvervsmæssige og tiltrækningsstrategiske muligheder for Grænsetrekanten.

Illustration 1: Regionale forhold og økonomiske udviklingsperspektiver for Grænsetrekanten



Positionering af regionen med henblik på place branding

Det er især den gunstige geografiske beliggenhed ved den såkaldte Jyllandsrute (A7/E45), der

bidrager til Grænsetrekantens positionering som port til Skandinavien resp. til Tyskland og

Kontinentaleuropa. Jyllandsruten forbinder Nordtyskland og Hamburg med Danmark og derudover

med Norge og Sverige. Grænsetrekanten ligger ca. 150 km nord for Hamburg. Afstanden

København-Aabenraa er 284 km. Med 224.000 indbyggere er Grænsetrekanten på størrelse med en

storby og har dermed et stort demografisk potentiale, som har en positiv effekt for det regionale

arbejdsmarked, eksisterende og nytilkommende virksomheder. Den indbyrdes kulturelle forståelse er

en væsentlig fordel for regionen, som skal udnyttes aktivt i forbindelse med tiltrækningsstrategien.

Grænsetrekanten kan positionere sig som familievenlig region, hvilket de attraktive leve- og

arbejdsforhold samt de mangesidede uddannelsestilbud i Grænsetrekanten bidrager til.

Overordnede træk for den økonomiske udvikling

Grænsetrekanten har et bredt spektrum af branchespecifikke specialiseringer og en stor økonomisk

vægt i det dansk-tyske grænseområde. Der er i alt ca. 97.000 beskæftigede og 10.000 studerende.

Med henblik på den fremtidige økonomiske udvikling skal der knyttes an til eksisterende

specialiseringsmønstre, som skal udvikles grænseoverskridende. Her kan Grænsetrekanten

fokusere på styrkepositioner (fx informationsteknologi, maskinindustri, mekatronik, logistik,

elektroteknik, energieffektivitet). Endogene udviklingspotentialer ligger især i start-ups og spin-offs. I

den henseende kan Grænsetrekanten allerede nu pege på succesrige virksomhedsetableringer. Et

yderligere udviklingspotentiale for Grænsetrekanten er den stærke sammenknytning af videntunge

serviceydelser med brancheklynger. Derved styrkes de vidensbaserede strukturændringer, og der

skabes økonomisk vækst.

Hovedpunkter i en tiltrækningsstrategi

De positive potentialer, som følger af placeringen langs den dansk-tyske grænse, ligesom adgangen

til udenlandsk arbejdskraft, viden og markeder, er vigtige aspekter, når det drejer sig om at tiltrække

virksomheder. Akkvisitionen skal derfor tage udgangspunkt i de påpegede specialiseringsmønstre,

de overordnede økonomiske træk samt positionering af regionen med et miks af regionens positive

hårde og bløde fordele. I den forbindelse vil integrerede markedsføringstiltag, som kombinerer

tiltrækningsmarkedsføring, place branding og iværksætter- og teknologistøtte, være

hensigtsmæssige. Da Grænsetrekanten råder over et stort antal erhvervsområder med

forskelligartede kvaliteter, er profileringen af erhvervsområderne en grundlæggende opgave for

Grænsetrekanten. En profilering, som tager udgangspunkt i virksomhedernes krav til lokaliteter, skal

sammentænkes med en stærkere funktionel arbejdsdeling af områderne.



1. Indledning

Samarbejde i Grænsetrekanten Aabenraa, Sønderborg og Flensburg

Handelshindringer1 og andre transaktionsomkostninger mellem Danmark og Tyskland mister stadig

betydning – eksempelvis på grund af den gensidige anerkendelse af erhvervsuddannelser og

fremme af sprogkundskaber. Herved opstår der nye impulser til at intensivere den

grænseoverskridende handel med varer og serviceydelser samt integrationen af arbejdsmarkedet

mellem Danmark og Tyskland. Udnyttelsen af potentialerne ved den grænseoverskridende

arbejdsdeling medfører økonomiske fordele for disse erhvervsområder. I den forbindelse har

grænseregionerne specielle geografiske fordele – blandt andet på grund af deres nærhed til de

udenlandske afsætningsmarkeder og det grænseoverskridende arbejdsmarked. Samtidig giver

nærheden til grænsen mulighed for at udnytte positive effekter af interkulturalitet og diversitet i

erhvervsliv og samfund.

Dette gælder også kommunerne i den dansk-tyske Grænsetrekant, som Aabenraa og Sønderborg

sammen med Stadt Flensburg har sluttet sig sammen til i foråret 2009 som led i en samarbejdsaftale.

Dette initiativ sigter på at styrke regionen og at arbejde endnu tættere sammen i

grænseoverskridende spørgsmål. Der findes samarbejdstiltag blandt andet inden for infrastruktur,

turisme, miljøpolitik, erhvervsfremme, beskæftigelse, regionalplanlægning, kultur og i forbindelse

med fælles arrangementer.

1 Også kaldet Non Tariff Barriers to Trade

Grænseregioner ligger ved skæringspunktet mellem indenlandske og udenlandske

afsætnings- og arbejdsmarkeder. Herved fremkommer en lang række potentialer, som

kan styrke disse regioners socioøkonomiske udvikling ved grænseoverskridende

initiativer. I 2009 har kommunerne Åbenrå og Sønderborg sammen med Stadt

Flensburg sluttet sig sammen til Grænsetrekanten. Inden for rammerne af dette dansk-

tyske samarbejde skal det grænseoverskridende samarbejde på forskellige områder

yderligere intensiveres – med det mål at styrke Grænsetrekantens nationale og

internationale konkurrenceevne. I nærværende analyse undersøges det, hvilke

tiltræknings- og erhvervsstrategiske optioner der findes.



Gunstig geografisk beliggenhed og adgang til alle transportformer

Den dansk-tyske Grænsetrekant udmærker sig ved en gunstig geografisk beliggenhed ved den

såkaldte Jyllandsrute (A7/E45) (jf. illustration 2). Jyllandsruten forbinder Nordtyskland og Hamburg

med Danmark og derudover med Norge og Sverige. Grænsetrekanten ligger ca. 150 km eller 1:40

timers rejsetid nord for Hamburg. Afstanden til København fra Aabenraa er 284 km, og man kommer

dertil på under 3 timer (jf. tabel 1). Kommunerne i Grænsetrekanten ligger i nærheden af hinanden i

en indbyrdes afstand på 34 til ca. 50 km.

Tabel 1: Udvalgte strækninger og rejsetider

Strækning Afstand og rejsetid (personbil)

Flensburg - Hamburg 150 km – 1:40 timers rejsetid

Aabenraa - København 284 km – 2:50 timers rejsetid

Sønderborg - Hamburg 204 km – 2:00 timers rejsetid

Kilder: Egen fremstilling (2013)

Illustration 2: Grænsetrekantens beliggenhed

Kilder: Egen fremstilling (2013); kortgrundlag Google Maps.

Med hensyn til integrationspotentialerne i Grænsetrekanten og dennes tilknytning til Europa som

økonomisk område er de infrastrukturelle forhold afgørende. Grænseregioner ligger nemlig i

krydsfeltet mellem indenlandske og udenlandske markeder. Den trafikale tilgængelighed er

afgørende for potentielle markeder, som kan betjenes fra Grænsetrekanten. Ud over den gode

tilgængelighed på vejene har Grænsetrekanten med havnene Flensburg og Aabenraa adgang til

søtransport. Der er forbindelse til lufttrafikken via flyvepladsen i Flensburg til individuelle flyvninger og

Sønderborg Lufthavn med rutefly til København. De internationale lufthavne Billund og Hamburg

5

Infrastruktur und Rahmenbedingungen

Lage der Region

» Grenzdreieck wird aus drei Mittelstädten gebildet, die

34 bis 50 km voneinander entfernt liegen

» Entfernung Flensburg – Aabenraa

ca. 34 km (Fahrzeit 35 Min.)

» Entfernung Flensburg – Sonderborg


» Entfernung Aabenraa – Sonderborg


» Davon liegen Flensburg und Aabenraa direkt an der

bzw. in unmittelbarer Nähe zur A7 / E45

Wirtschaftsstrategie und Marketingkampagne

Flensburg

Åbenrå

SønderborgGrænsetrekanten



kommer man til i personbil på under to timer. Med hensyn til fjerntrafikken med jernbane er

Grænsetrekanten stoppested på ICE-strækningen Århus-Hamburg-Berlin samt på EuroCity-

strækningen fra Århus til Hamburg. Med udvidelsen af kombiterminalen i Padborg (Aabenraa

Kommune) råder Grænsetrekanten over et godscenter for overgangen mellem vej og jernbane, som

har betydning ud over regionens grænser.

Økonomisk betydning for området

Grænsetrekanten har i det dansk-tyske grænseområde økonomisk vægt. I 2012 boede der næsten

225.000 mennesker i regionen, og der var ca. 97.000 beskæftigede. Grænsetrekanten er hjemsted

for verdenskendte internationalt opererende virksomheder samt højtspecialiserede såkaldte ”Hidden

Champions”. Uddannelses- og forskningsinfrastrukturen bidrager til det økonomiske

udviklingspotentiale. Grænsetrekanten har to universiteter og talrige andre uddannelsesinstitutioner.

Oversigt over Grænsetrekanten2

I nærværende analyse undersøges Grænsetrekantens økonomiske udviklingspotentiale i et

grænseoverskridende perspektiv. Det undersøges, hvilke tiltræknings- og erhvervsstrategiske

muligheder der findes. Rapporten er inddelt som følger:

» Kapitel 2 beskriver de demografiske rammebetingelser og udviklingstendenser.

» Kapitel 3 præsenterer nøgletal for den økonomiske udvikling.

» Kapitel 4 kommer ind på erhvervsstrukturelle udviklingstendenser samt

specialiseringsfordele for industrien og servicebrancher.

» Kapitel 5 viser regionalpolitiske forslag.

» Kapitel 6 indeholder nøglepunkter for en tiltrækningsstrategi.

2 Dataene omfatter hele AAbenraa og Sønderborg kommuner og Stadt Flensburg.

Areal: 1.494,2 km2

Befolkning i 2012: 224.297

Beskæftigede i 2012: 97.001

Antal studerende: 10.000

Beskæftigede i industrien 2012: 16.103



2. Demografiske rammebetingelser

2.1 Befolkningsudvikling og aldersstruktur

De tre byer i Grænsetrekanten er mellemstore byer, hvoraf Flensburg med ca. 90.000 indbyggere

har det største befolkningstal (jf. tabel 2). Aabenraa med ca. 16.000 indbyggere (Aabenraa

Kommune ca. 60.000) og Sønderborg med ca. 31.000 indbyggere (Sønderborg Kommune ca.

76.000) er ganske vist mindre end Flensburg, men har på kommunalt niveau et markant større

befolkningstal.

Stort regionalt demografisk potentiale

Betragter man befolkningen i Flensburg og i de danske kommuner i Grænsetrekanten under et, så er

der med ca. 225.000 indbyggere både efter slesvig-holstenske forhold og også i forhold til byerne i

Syddanmark et relativt stort demografisk potentiale. De største byer i Schleswig-Holstein har 242.000

(Kiel, 2012) henholdsvis 210.600 indbyggere (Lübeck, 2012). Århus har 256.000 indbyggere.

Sammenlagt har befolkningstallet i Grænsetrekanten siden 2007 været svagt stigende, idet dog

kommunerne Sønderborg (-1,5 procent) og Aabenraa (-1,6 procent) siden 2007 – i modsætning til

den nationale tendens – har mistet indbyggere. Derimod er befolkningsudviklingen i Flensburg

positiv, og byen har fået ca. 3.000 flere indbyggere. Det skyldes, at der i den periode er flyttet flere

mennesker til Flensburg end fra Flensburg.

I forbindelse med de demografiske rammebetingelser er desuden aldersstrukturen af interesse for

den fremtidige socioøkonomiske udvikling i Grænsetrekanten. Dette er bagrund for det regionale

potentiale for skole- og erhvervsuddannelser og studerende. I øjeblikket er der i kommunerne i

Grænsetrekanten mellem 18,1 procent (Aabenraa) og 21,8 procent (Flensburg) personer under 15

år, svarende til i alt ca. 35.000 personer i Grænsetrekanten. Den erhvervsaktive befolkning mellem

I Grænsetrekanten er der næsten 225.000 indbyggere, heraf ca. 7,6 % internationale

tilflyttere. Befolkningens størrelse kan sammenlignes med befolkningen i de større byer i

naboregionerne som Kiel og Århus. Den erhvervsaktive befolkning mellem 15 og 65 år

omfatter 145.000 personer, svarende til 65 % af indbyggerne. I Grænsetrekanten er der

35.000 unge mennesker på under 15 år, som er det regionale potentiale for skoler og

erhvervsuddannelser og studerende og dermed for det regionale udbud af faguddannede.

Grænsetrekanten har nettotilflytning, hvilket illustrerer tiltrækningskraften ud over

regionens grænser.



15 og 64 år, som repræsenterer det regionale arbejdskraftpotentiale, udgør ca. 145.000 personer og

dermed 65 procent af befolkningen i Grænsetrekanten. Ca. 45.000 personer er 64 år eller ældre.

Tabel 2: Demografiske indikatorer

Befolkning 2007

Befolkning 2012

Befolknings-udvikling 2007-2012

Befolkningstæthed 2012

Indbyggere Indbyggere i % Indbyggere/km²

Tyskland 82.314.906 81.843.743 -0,57 229

Schleswig-Holstein 2.834.254 2.837.641 0,12 180

Flensburg 86.630 89.357 3,15 1576

Danmark 5.447.084 5.580.516 2,45 130

Syddanmark 1.189.817 1.201.342 0,97 98

Sønderborg Kommune 76.913 75.732 -1,54 152

Aabenraa Kommune 60.189 59.208 -1,63 63

Grænsetrekanten i alt 223.732 224.297 0,25 150

Kilder: Eurostat (2013); Danmarks Statistik (2013)

Illustration 3: Befolkningsudvikling 2007 til 2012


-0,57

0,12

3,15

2,45

0,97

-1,54 -1,63

0,25

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5% Deutschland

Schleswig-HolsteinFlensburg

Dänemark

Süddänemark

Sønderborg

Åbenrå

Deutschland

Flensburg

Dänemark

Syddanmark

Sønderborg

Åbenrå

Deutschland

Flensburg

Dänemark

Syddanmark

Sønderborg

Åbenrå

Tyskland

Schleswig-Holstein

Flensburg

Danmark

Syddanmark

Sønderborg

Aabenaa

Tyskland

Schleswig-Holstein



Illustration 4: Befolkning efter aldersgrupper og andel af befolkningen, 2012


2.2 Demografiske udviklingsperspektiver

Befolkningsudviklingen i Flensburg, Aabenraa og Sønderborg påvirkes af de overordnede

demografiske tendenser på nationalt niveau. Der er markante forskelle mellem Danmark og Tyskland

(jf. Biermann/Stiller 2013).

Fordelingen mellem ældre og yngre i Tyskland forskydes i de kommende årtier i betydelig grad. I den

midterste variant af befolkningsprognosen fra Statistisches Bundesamt, som går ud fra et

gennemsnitligt fødselstal på 1,4 børn pr. kvinde, vil ca. halvdelen af befolkningen i 2030 være over

45 år og ca. en tredjedel 60 år eller mere (jf. Statistisches Bundesamt 2013). Ændringen af

aldersstrukturen, som accelererer i løbet af perioden, ledsages – selv ved en permanent tilflytning fra

udlandet – af en drastisk tilbagegang af den tyske befolkning. Disse demografiske ændringer skyldes

en stadig stigning af middellevetiden og de lave fødselstal.

I Danmark er den naturlige befolkningsudvikling, som fremkommer som saldo af fødsler og dødsfald,

gunstigere end i Tyskland, da fertilitetsraten med gennemsnitlig 1,9 børn pr. kvinde er betydelig

højere og endda over EU-gennemsnittet på 1,6 (jf. Eurostat 2013). Ligesom Tyskland har Danmark

med 81,4 år for den kvindelige befolkning og 77,2 år for den mandlige befolkning sammenlignet med

Europa en relativ høj og med tiden stigende middellevetid. For Danmark forudses der frem til 2030 i

alt på baggrund af de forholdsvis høje fødselstal og tilflytning en yderligere stigning i befolkningen.



Tilflytning stabiliserer den demografiske udvikling

Den regionale befolkningsudvikling langs den dansk-tyske grænse kommer på grund af flytninger

mange steder til at afvige fra de nationale udviklingstendenser. Fordi flytninger mellem regionerne,

også på tværs af grænsen mellem Danmark og Tyskland, er mulige uden indskrænkninger, kan

flytningerne forstærke – eller endog vende – tendenserne i den naturlige befolkningsudvikling i

enkelte regioner.

De demografiske udviklingsperspektiver i Grænsetrekanten ser sammenlignet med den nationale

udvikling og det overordnede regionale niveau i de to lande ud til at være mindre gunstige (jf. tabel

3). Mens BBSR (Forbundsinstitut for bygge-, by- og regionsforskning) for Schleswig-Holstein frem til

2030 forudser en svag stigning i befolkningen, udviser denne befolkningsprognose for Flensburg en

befolkningstilbagegang på -2,6 procent. I henhold til befolkningsprognoserne går befolkningen i

kommunerne Aabenraa og Sønderborg frem til 2030 markant tilbage med 3,9 procent resp. 4

procent.

Ved vurderingen af resultaterne i disse befolkningsprognoser skal der ganske vist tages højde for, at

den fremtidige udvikling hvad angår til- og fraflytning er et kritisk parameter. Antagelserne med

hensyn til størrelsen af de regionale vandringssaldi er afgørende for, om der i den regionale

befolkningsprognose fremkommer vækst eller tilbagegang i befolkningen.

Befolkningsprognoserne skal derfor ikke opfattes som en sikker fremtidig udvikling, derimod som et

muligt scenarie med hensyn til befolkningsudviklingen i Grænsetrekanten. Generelt er byers og

regioners økonomiske succes forbundet med tilflytning, blandt andet på grund af attraktive forhold på

arbejdsmarkedet. Derfor er de negative demografiske udviklingstendenser i Grænsetrekanten på

ingen måde uundgåelige.

Tilflytningspotentialer i Grænsetrekanten

Hvis regioner tiltrækker tilflyttere, modvirker dette tendentielt befolkningstilbagegangen og aldringen

af (erhvervs-)befolkningen. En stigende eller konstant befolkning er et vigtigt strategisk udviklingsmål

for Grænsetrekanten for at opretholde livskvaliteten og den økonomiske formåen. Om befolkningen i

Grænsetrekanten fremover stiger, afhænger afgørende af, hvor mange mennesker der flytter til fra

andre dele af Tyskland resp. Danmark og fra udlandet. Grænsetrekanten har potentialet for gennem

udformning af regionens attraktivitet og styrkelse af den økonomiske udvikling at tiltrække flere

tilflyttere. På dette punkt har Grænsetrekanten i de forgangne år haft succes. Hvis dette også lykkes

fremover, er det muligt at realisere en mere positiv demografisk udvikling, end det fremgår af tabel 3.



Tabel 3: Befolkningsprognose 2013 til 2030

Befolkning 2013

Befolkning 2030

Befolkningsudvikling 2013-2030

Indbyggere Indbyggere i %

Tyskland 81.254.800 79.291.900 -2,4

Schleswig-Holstein 2.828.000 2.845.500 0,6

Flensburg 88.800 86.500 -2,6

Danmark 5.602.628 5.923.334 5,7

Syddanmark 1.201.419 1.214.206 1,1

Sønderborg Kommune 75.732 72.799 -3,9

Aabenraa Kommune 59.208 56.861 -4,0

Grænsetrekanten i alt 223.740 216.160 -3,4

Kilder: BBSR (2013); Danmarks Statistik (2013)

Illustration 5: Befolkningsudvikling 2013 til 2030

Kilder: BBSR (2013); Danmarks Statistik (2013))

-2,4

0,6

-2,6

5,7

1,1

-3,9 -4,0 -3,4

-6,0

-4,0

-2,0

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0% Deutschland


Dänemark

Süddänemark

Sønderborg

Åbenrå

Tyskland

Schleswig-Holstein

Flensburg

Danmark

Syddanmark

Sønderborg

Åbenraa



3. Arbejdsmarked og beskæftigelse

I 2012 var der i Grænsetrekanten ca. 97.000 beskæftigede (jf. tabel 4). Siden 2009 har dette tal

været vigende og er faldet med ca. 5 procent. Dette skyldes tilbagegang i beskæftigelsen i

kommunerne Aabenraa og Sønderborg. I Flensburg er beskæftigelsen derimod fra 2009 til 2012

steget med 1 procent. Dermed var tilvæksten ganske vist svagere end i Schleswig-Holstein og

Tyskland i det tilsvarende tidsrum. Udviklingen i den danske og tyske del af Grænsetrekanten

påvirkes markant af de omgivende nationale makroøkonomiske forhold. Disse rammebetingelser har

hen over det nævnte tidsrum udviklet sig forskelligt i Danmark og Tyskland.

Forskellige makroøkonomiske rammebetingelser påvirker Grænsetrekanten

Der findes paralleller mellem beskæftigelses- og befolkningsudviklingen i Grænsetrekanten. Mens

udviklingen inden for begge områder fra 2009 til 2012 var positiv i Flensburg, måtte de danske

kommuner konstatere en vigende udvikling (jf. fig. 6 og 7). Ved vurderingen af Grænsetrekantens

samlede betydning for arbejdspladser skal der desuden tages højde for, at der i Flensburg er et stort

antal arbejdspladser, der ikke er socialforsikringspligtige (jf. kapitel 3). Således når Grænsetrekanten

i alt op på betydeligt mere end 100.000 arbejdspladser.

Udviklingen i beskæftigelsen i den danske og den tyske del af Grænsetrekanten påvirkes

af de respektive overordnede økonomiske tendenser i de enkelte lande. De

makroøkonomiske rammebetingelser har i den senere tid været markant forskellige i

Danmark og Tyskland. Kun Flensburg har formået at skabe arbejdspladser. Med hensyn

til ledighed er kommunerne Åbenrå og Sønderborg godt positioneret. Grænsetrekanten

har regionsoverskridende økonomisk betydning, hvilket tiltrækningskraften for pendlere

viser. Imidlertid spiller grænsependlingen kun en underordnet rolle.



Tabel 4: Beskæftigede i de enkelte områder*, 2009 og 2012

2009 2012 Vækst Andel beskæftigede i industrien

Socialforsikringspligtigt beskæftigede

Socialforsikringspligtigt beskæftigede

i % 2012 i %

Tyskland 27.380.096 28.920.588 4,6 22,5

Schleswig-Holstein 815.955 857235 5,1 16,2

Flensburg 36.452 36.808 1,0 12,2

Danmark 2.817.957 2.673.552 -5,1 11,0

Syddanmark 593.506 550.368 -7,3 14,0

Sønderborg Kommune 37.021 33.215 -10,3 26,4

Aabenraa Kommune 28.761 26.978 -6,2 10,3

Grænsetrekanten i alt 102.234 97.001 -5,1 16,5

* for Tyskland: Skæringsdag 30. juni; for Danmark: årsgennemsnit. Den tyske statistik for de socialforsikringspligtigt beskæftigede

(beskæftigelsesstatistik) beror på socialforsikringens integrerede registreringssystem. Den danske beskæftigelsesstatistik omfatter derimod

ud over lønmodtagere også selvstændige og medhjælpende familiemedlemmer og ligger dermed meget tæt på antallet af erhvervsaktive.

Kilder: Bundesagentur für Arbeit (2013); Danmarks Statistik (2013)

Illustration 6: Beskæftigede i de enkelte områder* 2009 og 2012

* for Tyskland: Skæringsdag 30. juni; for Danmark: årsgennemsnit. Den tyske statistik for de socialforsikringspligtigt beskæftigede




102.234

36.452

37.021

28.761

97.001

36.808

33.215

26.978

0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000

Grenzdreieck

Flensburg

Sønderborg

Åbenrå

2012

2009Flensburg

Grænsetrekanten

Sønderborg

Åbenrå



Illustration 7: Udvikling i de socialforsikringspligtigt beskæftigede i de enkelte områder* 2009 til 2012, i %



Kilder: Bundesagentur für Arbeit (2013); Danmarks Statistik (2013);

Med hensyn til ledighedstallene er Aabenraa og Sønderborg godt positioneret

Mens beskæftigelsen i Grænsetrekanten siden 2009 har været klart vigende, har

ledighedsprocenterne i den senere tid været relativt stabile og tendentielt faldende (jf. tabel 5).

Ledigheden i Aabenraa og Sønderborg kommuner ligger på et lavt niveau, mens ledigheden i

Flensborg ligger over det tyske og slesvig-holstenske gennemsnit. Situationen i Flensburg med

hensyn til ledighedsprocenten er ikke speciel, for i mange tyske byer er tallet højere end

gennemsnittet i Tyskland i alt og den respektive delstat. Eksempelvis andrager ledigheden i Kiel

9,7 % (jf. Bundesagentur für Arbeit 2013).

4,6

15,2

1,0

-5,1 -7,3

-10,3

-6,2 -5,1

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

% Deutschland


Dänemark

Süddänemark

Sønderborg

Åbenrå

Flensburg

Tyskland

Schleswig-Holstein

Flensburg

Danmark

Syddanmark

Sønderborg

Åbenrå



Tabel 5: Ledighedsprocent i juni 2012 og 2013

Indikatorer 2010 2012 2013

Tyskland 7,5 6,6 6,6

Schleswig-Holstein 7,1 6,6 6,6

Flensburg 12,1 11,1 11,0

Danmark 5,9 5,9 5,5

Syddanmark 6,1 6,2 5,6

Sønderborg Kommune 6,4 5,8 5,7

Aabenraa Kommune 6,9 6,7 6,1


Flensburg udøver stor tiltrækningskraft på erhvervsaktive

En vigtig indikator for Aabenraas, Flensburgs og Sønderborgs regionsoverskridende økonomiske

betydning er arbejdspladsintensiteten, som måler, hvor mange arbejdspladser der findes i forhold til

den bosiddende befolkning mellem 15 og 64 år. Denne betragtningsmåde inddrager også

arbejdspladser, der er besat af pendlere. Således overstiger arbejdspladsintensiteten

beskæftigelsesprocenten for den bosiddende befolkning, hvis området tiltrækker flere pendlere, end

der er pendlere ud af området til andre regioner.

Fig. 7 viser arbejdspladsintensiteten3 på basis af de beskæftigede samt de erhvervsaktive for hver

100 indbyggere mellem 15 og 64 år. Med 89,8 erhvervsaktive pr. 100 indbyggere fremtræder

Flensburg som økonomisk center, mens de danske kommuner Aabenraa og Sønderborg med

hensyn til arbejdspladsintensitet er i en lignende situation som den overordnede Region

Syddanmark. I selve byerne Aabenraa og Sønderborg er tallene på grund af de bymæssige

strukturer større, og de udøver større tiltrækningskraft på indpendlere. Der findes dog ikke nogen

relevante data herpå i de officielle statistikker.

3 Diskrepansen mellem erhvervsaktive pr. 100 indbyggere og bekæftigede pr. 100 indbyggere i hele Tyskland, Schleswig-Holstein og

Flensburg forklares ved de begrebsmæssige begrænsninger: Mens det ikke kun er lønmodtagere, men også selvstændige og

medhjælpende familiemedlemmer, der regnes for erhvervsaktive, beror beskæftigelsesstatistikken på medlemskabet af socialforsikringen

på arbejdsstedet. Den danske beskæftigelsesstatistik ligger betydeligt tættere på tallet for erhvervsaktivitet, da den allerede inddrager

selvstændige og medhjælpende familiemedlemmer.



Illustration 8: Arbejdspladsintensitet* pr. 100 indbyggere (15 til 64 år, 2012))

* * for Tyskland: Skæringsdag 30. juni; for Danmark: årsgennemsnit. Den tyske statistik for de socialforsikringspligtigt beskæftigede



Kilder: Eurostat (2013); Danmarks Statistik (2013); Bundesagentur für Arbeit (2013)

Pendlerbalancen 2000/2001 og 2011 viser, at antallet af både ind- og udpendlere i Stadt Flensburg

og kommunerne Aabenraa og Sønderborg har været stigende i det omhandlede årti (jf. tabel 6).

Denne udvikling indikerer, at Grænsetrekantens økonomiske sammenfletning med virksomhederne i

omegnen har været stigende.

Grænsetrekantens internationale forbindelser tager til

I Aabenraa overstiger antallet af udpendlere efterhånden antallet af indpendlere. I Sønderborg

derimod er antallet af indpendlere steget relativt stærkt, og Sønderborg er

efterhånden ”nettoarbejdsgiver” for arbejdskraft fra andre regioner. I de danske bymæssige centre i

Grænsetrekanten kan der derudover forventes større tal. Flensburg har formået at stabilisere sit høje

niveau med hensyn til pendleroverskuddet og har dermed kunnet opretholde byens attraktivitet som

arbejdssted for mennesker fra andre regioner.



Tabel 6: Pendlerbalance 2000/2001 og 2011

Kilder: Region Syddanmark (2012): Kontur 2012 for Aabenraa Kommune/ for Sønderborg Kommune;

Regionaldatenbank Deutschland (2013)

Generelt er det i Grænsetrekanten muligt at adskille bopæl og arbejdssted mellem Danmark og

Tyskland og pendle over grænsen for at udøve et erhverv. Dette kan bidrage til at reducere

ubalancer på arbejdsmarkedet i grænseregioner (jf. Buch et al. 2008). Sådanne ubalancer viser sig

for eksempel ved forskellige ledighedsprocenter.

Der foreligger ingen data for de grænseoverskridende pendlerforbindelser i Grænsetrekanten.

Derimod er der nogle empiriske skøn om grænsependlingen mellem Danmark og Tyskland. Sådanne

undersøgelser udføres imidlertid heller ikke regelmæssigt.

Grænsependling er af underordnet betydning for Grænsetrekanten

I 2009 har Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung ved Bundesagentur für Arbeit udarbejdet

analyser om grænsependlingens betydning i det dansk-tyske grænseområde i perioden 1998 til

2005. I 2005 pendlede næsten 2.600 personer fra Tyskland til Region Sønderjylland; til Schleswig

pendlede ca. 540 personer fra Danmark. Desuden er der siden 2001 blevet konstateret tiltagende

grænsependling fra Tyskland til Sønderjylland, mens pendlingen fra Danmark til Landesteil

Schleswig har været stagnerende på et ret lavt niveau.

Disse pendlerstrømme vedrører kun en del af Grænsetrekanten, og tallene kan i relation til de

ovenfor nævnte pendlertal for Flensburg derfor anses som relativt ubetydelige. Kommunerne

Aabenraa og Sønderborg har en større andel tysk arbejdskraft, som pendler over grænsen.

Den relativt høje ledighed i Tyskland virker som push-faktor i det dansk-tyske grænseområde.

Forskellene hvad angår lønniveauet på de to sider af grænsen virker som pull-faktor. Med hensyn til

erhvervsstrukturen har grænsependlingen fra Tyskland til Sønderjylland i alle brancher været

stigende, mens betydningen af grænsependlingen fra Danmark til Landesteil Schleswig primært steg

i enkelte områder i industrien, i engros- og detailhandelen samt i forretningsservice. Generelt viste

grænsependlingen mod syd en større sektoral koncentration (jf. Buch et al. 2008).

Indpendlere Udpendlere Pendlersaldo

2000/2001 2011 Udv. i % 2000/2001 2011 Udv. i % 2000/2001 2011

Flensburg 19.375 19.472 0,5 6.654 8.094 21,6 12.721 11.378

Sønderborg 3.795 4.440 17,0 3.811 4.260 11,8 -16 180

Aabenraa 6.336 7.000 10,5 5.797 7.179 23,8 539 -179



Yderligere potentiale for grænseoverskridende arbejdsmarkedsintegration

På baggrund af resultaterne i forhold til pendlertallene over den dansk-tyske grænse må det antages,

at der stadig eksisterer betydelige hindringer for en grænseoverskridende arbejdsmarkedsintegration

mellem Danmark og Tyskland – også i Grænsetrekanten. Disse hindringer er i følge virksomhederne

i regionen blandt andet et resultat af manglende sprogkundskaber, manglende adgang til

informationer om arbejdsmarkedet på den anden side af grænsen, forskelle med hensyn til

erhvervsuddannelserne og differentieret udformning af socialforsikringssystemerne. Imidlertid er

netop arbejdsmarkedsintegrationen på tværs af grænsen et vigtigt potentiale for, at Grænsetrekanten

kan positionere sig optimalt for eksempel med hensyn til dækning af behovet for arbejdskraft og

rekruttering til uddannelsespladser.



4. Erhvervsstruktur

Generelle udviklingstendenser

I Tyskland som helhed bliver den fremtidige økonomiske udvikling præget af den tiltagende

betydning af servicebrancher for bruttoværdiskabelsen og erhvervsaktiviteten samt vidensbaserede

strukturændringer. Inden for rammerne af disse strukturelle ændringer ekspanderer videnstunge

serviceydelser og forskningstunge industrier. Disse udmærker sig ved en stor andel af

beskæftigelsen af højtuddannede og relativt store udgifter til forskning og udviklingstiltag.

Det kan konstateres, at de industrielle brancher i forbindelse med den generelle tilbagegang i antallet

af arbejdspladser i industrien er koncentreret på stadig færre lokationer. Talrige undersøgelser har

empirisk påvist, at udviklingen i beskæftigelsen før i tiden generelt forløb bedre i servicesektorerne

med tilsvarende fordele for regioner, hvor disse sektorer er stærkt repræsenteret (jf. Südekum et al.

2006; Kowalewski/Niebuhr 2008). Ud over ændringer af produktionsbetingelserne kommer den

voksende betydning af logistiske funktioner til at påvirke udviklingen af Grænsetrekanten, som har en

veludbygget transportinfrastruktur.

Tiltagende betydning af viden for den regionale udvikling

Med de vedvarende vidensbaserede strukturændringer stiger de beskæftigedes gennemsnitlige

kvalifikationsniveau i Tyskland og Danmark. I 2000 fandtes der for eksempel i Tyskland 2,4 mio.

højtuddannede beskæftigede (personer med teknikum- eller universitetseksamener). I 2011 var der

allerede 3,1 mio. (+30 procent, jf. fig. 9). Viden får derfor en stadig større betydning for erhvervslivet

– dette gælder også for den økonomiske udvikling i Grænsetrekanten.

Geppert/Gornig (2010) konstaterer med hensyn til den tiltagende betydning af beskæftigelsen af

højtuddannede, at nye arbejdspladser i byer især opstår i videnstunge brancher. Disse brancher,

især servicebrancherne, er dermed impulsgivere for den positive udvikling af talrige tyske storbyer.

Denne tendens er en vigtig indikator for den såkaldte vidensbaserede strukturændring i byer, som

Med hensyn til Åbenrås, Flensburgs og Sønderborgs perspektiver kan det vurderes som positivt, at

de har en række erhvervsstrukturelle specialiseringer. I nogle erhvervssektores i Grænsetrekanten

supplerer danske og tyske virksomheder hinanden m.h.t. specialiseringen, hvilket er en vigtig basis

for den fremtidige styrkelse af disse regionale fordele ved hjælp af grænseoverskridende

netværksdannelse. Generelt bliver de økonomiske udviklingsperspektiver i Grænsetrekanten

påvirket af den tiltagende overgang til viden- og forskningstunge produktionsmåder og ekspansion

inden for servicesektoren. Impulsgivende for en styrkelse af disse brancher er komplementariteten

af forskningsprojekter i regionen.



forventes at fortsætte. Dette betyder, at efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft til det fremtidige

arbejdskraftbehov i bymæssige centre – herunder også byerne i Grænsetrekanten – vil stige

yderligere.

Illustration 9: Beskæftigelsesudvikling efter kvalifikationsgrupper, indeks 2000 = 100

Kilder: Bundesagentur für Arbeit (2013)

4.1 Ændringer i erhvervsstrukturen

Også branchestrukturen i Grænsetrekanten påvirkes af de nævnte udviklingstendenser. Mens

antallet af industriarbejdspladser er vigende, stiger servicefagenes andel af bruttoværdiskabelsen og

erhvervsaktiviteten, som omfatter både beskæftigede og selvstændige.

Fig. 9 til 11 viser ændringerne med hensyn til erhvervsstrukturen. Da der ikke er data om

bruttoværdiskabelsen til rådighed for kommunerne Aabenraa og Sønderborg, bliver de strukturelle

ændringer i Danmark vist for hele Region Syddanmark. Dermed tydeliggøres de generelle tendenser

for strukturændringerne i Grænsetrekanten. Fordi Aabenraa og Sønderborg er tæt forbundet med de

regionsoverskridende strukturelle ændringer, kan der ud fra fig. 12 til 13 også drages tilsvarende

konklusioner for udviklingen på kommunalt niveau. Tabel 7 sammenfatter udviklingen for regionerne i

perioden 2001 til 2011.



Tabel 7: Udvikling i erhvervsaktivitet efter brancher 2001 - 2011 (1.000 pers.)

Land- og skovbrug, fiskeri

Industri

Byggeri

Handel og servicefag

I alt

Schleswig-Holstein

2001 33,3 192,3 88,8 949,8 1.264,3

2011 38,4 174,5 80,5 1.010,3 1.303,7

Flensburg

2001 0,1 9,5 1,9 44,2 55,7

2011 0,1 5,6 1,4 47,5 54,6

Syddanmark

2001 28,0 123,183 40,3 396,2 587,8

2011 21,9 92,141 38,7 427,4 580,1

Kilder: Danmarks Statistik (2013); Regionaldatenbank Deutschland (2013)

I Flensburg og Syddanmark har erhvervsaktiviteten i industrien siden 2001 været stadig vigende, og

det i højere grad end det nationale gennemsnit. I Flensburg har udviklingen i antallet af

arbejdspladser i industrien været markant vigende. Ved vurderingen af dette regionale aspekt skal

der dog også tages højde for, at den kraftige tilbagegang i industriarbejdspladser i Flensburg til en

vis grad kan forklares med udflytning af virksomheder til oplandet (eksempelvis til det

interkommunale erhvervsområde Handewitt/Flensburg ved A7).

Ved siden af den generelle industrielle udvikling er det derfor intensiveringen af den funktionelle

geografiske arbejdsdeling mellem Flensburg og omegnskommuner, der påvirker erhvervsstrukturen i

byen. Samtidig resulterer denne arbejdsdeling i en tæt erhvervsmæssig sammenfletning mellem

Flensburg og oplandet, hvilket styrker Flensburgs betydning som regionalt økonomisk center med

regionsoverskridende funktioner.



Illustration 10: Udvikling i erhvervsaktivitet totalt 2000-2011 (2000 = 100)

Kilder: Regionaldatenbank Deutschland (2013); Danmarks Statistik (2013)

Illustration 11: Udvikling i erhvervsaktivitet: Industrien 2000-2011 (2000 = 100)

Kilder: Regionaldatenbank Deutschland (2013); Danmarks Statistik (2013))



Illustration 12: Udvikling i erhvervsaktivitet: Handel og service 2000-2011 (2000 = 100)


I Flensburg er der stadig ca. 5.600 personer beskæftiget i industrien, hvilket svarer til 10,3 procent af

hele arbejdsstyrken. I Syddanmark er der med 15,9 procent klart flere. Udviklingen i antallet af

arbejdspladser inden for handel og servicefagene er derimod meget positiv. Siden 2005 er

erhvervsaktiviteten i disse brancher i Flensburg og Syddanmark steget med 7,5 procent. I Schleswig-

Holstein var dynamikken lidt svagere.

På trods af tilbagegangen i industriarbejdspladser er bruttoværdiskabelsen i denne erhvervssektor

gearet til vækst og blev i perioden 2001 til 2011 øget med 15,8 procent og udgør stadig 16,7 procent

af bruttoværdiskabelsen (jf. tabel 8 og fig. 11). I Syddanmark var bruttoværdiskabelsen i industrien

svagt vigende, og industriens andel af bruttoværdiskabelsen andrager i alt 17,1 procent. En lignende

udvikling kan også konstateres i Schleswig-Holstein.

90

95

100

105

110

115

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Schleswig-Holstein

Flensburg

Syddanmark



Tabel 8: Udvikling i bruttoværdiskabelsen efter brancher 2001 til 2011

Land- og skovbrug, fiskeri Industri

2001 2011

2001 2011

Tyskland 22.820,0 21.570,0 Tyskland 22.820,0 21.570,0 Tyskland

Schleswig-Holstein 1.300,1 1.151,6 Schleswig-Holstein

1.300,1 1.151,6 Schleswig-Holstein

Flensburg 0,6 0,9 Flensburg 0,6 0,9 Flensburg

Danmark 31.446,0 21.946,0 Danmark 31.446,0 21.946,0 Danmark

Syddanmark 9.965,0 6.940,0 Syddanmark 9.965,0 6.940,0 Syddanmark

Byggeri Handel og servicefag

2001 2011

2001 2011

Tyskland 92.400,0 106.050,0 Tyskland 92.400,0 106.050,0 Tyskland


2.571,5 4.064,6 Schleswig-Holstein

Flensburg 52,0 86,0 Flensburg 52,0 86,0 Flensburg

Danmark 59.555,0 74.172,0 Danmark 59.555,0 74.172,0 Danmark

Syddanmark 14.405,0 17.471,0 Syddanmark 14.405,0 17.471,0 Syddanmark

I alt

2001 2011

Tyskland 1.893.350,0 2.317.430,0 Tyskland


Flensburg 2.273,4 2.774,7 Flensburg

Danmark 1.146.403,0 1.540.077,0 Danmark

Syddanmark 226.939,0 293.659,0 Syddanmark

Kilder: Danmarks Statistik (2013); Regionaldatenbank Deutschland (2013)

* fremstillingspriser, Tyskland i mio. Euro; Danmark i mio DKK

Servicefagene og handel har i Flensburg, Schleswig-Holstein og i Syddanmark siden 2011 oplevet

en kraftig tilvækst i bruttoværdiskabelsen. I Flensburg er bruttoværdiskabelsen i disse brancher siden

2001 steget med 22 procent, og 87 procent af alle arbejdspladser findes her. I Schleswig-Holstein lå

tilvæksten på 14,6 procent, og 75,1 procent af alle arbejdspladser findes i disse brancher. I

Syddanmark indeholder de tilsvarende tal en vækst på 44,7 procent og en andel på 73,7 procent af

alle arbejdspladser.



Illustration 13: Erhvervsaktivitet efter brancher 2001 og 2011




Illustration 14: Bruttoværdiskabelse efter brancher 2001 og 2011


Parallelt med strukturændringerne, med den konsekvens at der i Grænsetrekanten opstår flere

arbejdspladser i serviceerhvervene, og at erhvervsaktiviteten i industrien er vigende, kan alle

erhvervssektorer konstatere en betydelig produktivitetstilvækst. Produktiviteten, som måles som

output pr. arbejdskraft, er en indikator for en regions ydeevne og spiller som vækstfaktor en central

rolle også for Grænsetrekanten.



Illustration 15: Produktivitet* Schleswig-Holstein 2001 og 2011 i euro

*dvs.: BVS til fremstillingspriser (euro) pr. erhvervsaktiv

Kilder: Regionaldatenbank Deutschland (2013); Georg Consulting (2013).

Illustration 16: Produktivitet* Flensburg 2001 og 2011 i euro

*

dvs.: BVS til fremstillingspriser (euro) pr. erhvervsaktiv

Kilder: Regionaldatenbank Deutschland (2013)

Illustration 17: Produktivitet* Syddanmark 2001 og 2011 i DKK

** * dvs.: BVS til fremstillingspriser (DKK) pr. erhvervsaktiv

Kilder: Danmarks Statistik (2013); Georg Consulting (2013).

Industri

Handel

I alt

Industri

Handel

I alt

Industri

Handel

I alt



En stigning i produktiviteten medfører, at den samme produktion kan realiseres med færre

arbejdsressourcer, således at produktivitetsstigningen potentielt medfører en tilbagegang i

beskæftigelsen. På den anden side medfører denne produktivitetseffekt også, at

produktionsomkostningerne falder, hvilket igen forbedrer konkurrenceevnen på

afsætningsmarkederne og medfører stigende efterspørgsel. Dette bevirker en forøgelse af

produktionen, som fører til ny beskæftigelse, som potentielt kompenserer for effekten af

afskedigelserne. Det teknologiske fremskridt resulterer så inden for industrien i en tilbagegang i

erhvervsaktiviteten og i serviceerhvervene i en stigning i erhvervsaktiviteten. Tilsvarende

udviklingstendenser har der gennem det sidste årti også været i Schleswig-Holstein, Syddanmark og

Flensburg.

Disse regioner har i erhvervslivet generelt samt i de enkelte sektorer siden 2001 kunnet realisere

tydelige produktivitetsgevinster. Fremhæves skal især Flensburg, hvor den industrielle produktivitet

fra 2001 til 2011 steg med 44 procent. Dette forklarer den store dynamik i industriel værdiskabelse,

som blev opnået på trods af nedgangen i antallet af arbejdspladser.

4.2 Specialiseringsfordele

I 2012 var der i Grænsetrekanten i alt ca. 97.000 beskæftigede, med koncentration i

brancherne ”Sundhed og det sociale område” samt ”Handel og biler”. Desuden har Sønderborg med

26,4 procent en stor andel af beskæftigede i industrien (jf. fig. 18).

Illustration 18: Fordeling af beskæftigede på enkelte brancher i 2012, i %




Sammenlignet med Schleswig-Holstein og Syddanmark kan der i Grænsetrekanten med i alt 16,6

procent konstateres en relativ høj andel af beskæftigede i industrien (jf. fig. 19). I Aabenraa,

Flensburg og Sønderborg er der i alt ca. 16.100 beskæftigede i industrien.

Illustration 19: Andel af beskæftigede i enkelte brancher 2012, i %


Specialiseringsfordele har en positiv indflydelse på de regionale forhold i Grænsetrekanten

Med hensyn til den fremtidige økonomiske udvikling i Grænsetrekanten spiller nøglebrancher som

industri og serviceydelser en vigtig rolle. Branchestrukturen i regionen påvirker Grænsetrekantens

fremtidige tiltrækningskraft på potentielle nye virksomheder og deres ekspansionspotentiale. I

specialiseringen på specifikke brancher ligger der gunstige regionale faktorer. Dette vedrører

eksempelvis underleverandørnetværk og et branchespecifikt udbud af faguddannede.

For at illustrere specialiseringsmønstrene undersøges de såkaldte lokaliseringskvotienter for

udvalgte brancher og serviceydelser i Grænsetrekanten (jf. tabel 9). Lokaliseringskvotienten angiver

relationen mellem den regionale og den nationale andel af beskæftigede i en branche. Er værdien

større end 100, så betyder det, at der i Grænsetrekanten i forhold til den nationale andel af

beskæftigede foreligger en koncentration af beskæftigede i den pågældende sektor over

gennemsnittet. Jo større tallet er, desto stærkere er regionen specialiseret inden for denne specifikke

erhvervssektor. Et tal på under 100 skal fortolkes omvendt. Ved siden af lokaliseringsfaktoren er det

absolutte antal beskæftigede i enkelte brancher afgørende for vurderingen af udviklingspotentialerne

og de regionale specialiseringsfordele.



Tabel 9: Lokaliseringskoefficienter 2012 (nationalt gennemsnit = 100

Flensburg Sønderborg Aabenraa

Handel (140) Landbrug (104) Landbrug (199)

Information og kommunikation (101)

Fødevarer (152) Fødevarer (134)

Ejendom og bolig (166) Elektroniske komponenter (257) Tekstil- og læderindustri (160)

Anden erhvervsservice herunder vikarbureauer (131) Elektronisk udstyr (1.725) Træ- og papirindustri (167)

Uddannelse (121) Maskinindustri (551) Energi (152)

Sundhed (120)

Sundhed (129) Metalbearbejdning/-produkter (191) bl.a. vindkraft- og offshoreindustri

Kunst, underholdning, rekreation (166) Logistik (transport & lager) (189)

Handel (110)

Finans- og forsikringsvæsen (158)


Tabel 9 viser, at der i Grænsetrekanten er en række brancher, som har en relativ stor andel

beskæftigede. Disse er for Flensburgs vedkommende overvejende serviceområder som handel,

uddannelse (1.700 beskæftigede; hjemsted for Fachhochschule og Universität Flensburg); kunst,

kultur og rekreation samt sundhed (3.300 beskæftigede). Sådanne karakteristika er typiske for en by

med forsyningsfunktioner ud over regionens grænser (jf. fig. 20). I betragtning af at videnstunge

serviceydelser er en vigtig udviklingsfaktor for byer, skal desuden den relativt stærke forekomst af

tekniske erhverv og videnskabelige serviceydelser (1.750) samt information og kommunikation

(1.040) i Flensburg fremhæves. I industrien viser der sig en koncentration med 2.100 beskæftigede i

maskinindustri. Logistiksektoren er med 1.740 arbejdspladser ligeledes vigtig for beskæftigelsen, der

hænger sammen med Grænsetrekantens beliggenhed ved Jyllandsruten. Hotel- og

restauranterhvervet med 1.030 beskæftigede skal især vurderes som et aspekt for turismeerhvervet.



Illustration 20: Antal beskæftigede i enkelte brancher i Flensburg i 2012


I Sønderborg (jf. fig. 21) ligger antallet af beskæftigede over gennemsnittet i elektroindustrien (jf.

tabel 9), hvor der arbejder 2.300 personer. En relativ stor branchekoncentration viser sig også i

fødevareindustrien (1.020 beskæftigede) og maskinindustri (3.750 beskæftigede). I alt udmærker

industrilokationen Sønderborg sig ved en stor andel af videnstunge erhverv inden for industrien,

herunder maskinindustri og elektroindustri. Dette skal vurderes som positivt på baggrund af den

tiltagende betydning af videnstunge brancher for den økonomiske udvikling. Ligesom i Flensburg er

der også i Sønderborg et stort antal beskæftigede inden for sundhed og uddannelse.



Illustration 21: Antal beskæftigede i enkelte brancher i Sønderborg i 2012


Også i Aabenraa er der tale om en høj beskæftigelse inden for områderne uddannelse og sundhed

(jf. fig. 22). Et andet stærkt serviceområde er finans- og forsikringsbranchen. I nogle brancher har

Aabenraa tyngdepunkter, som er komplementære til de industrielle klynger i Flensburg og

Sønderborg. Således er der 720 beskæftigede inden for metalfremstilling og -bearbejdning. Andre

relativt store andele af beskæftigede findes inden for tekstil- og læderindustri. Et fokusområde er

logistik: 2.430 personer er beskæftiget inden for transport og trafik. Dette forklares blandt andet ved

den direkte beliggenhed ved E 45 og den relativt store betydning af landbrug (1.400 beskæftigede).

Fødevareindustrien, som har en lang række lokationer i Grænsetrekanten, er et relativt

transporttungt erhverv.



Illustration 22: Beskæftigelsestal for enkelte brancher i Aabenraa i 2012


Sammenfattende kan det konstateres, at der i Grænsetrekanten er en række brancheklynger og

specialiseringer, som er et vigtigt udgangspunkt for den fremtidige økonomiske udvikling, idet der er

overlapninger mellem Flensburg, Sønderborg og Aabenraa. Disse grænseoverskridende

sammenhænge er gunstige for udviklingen af brancherne, fordi de brancherelaterede

lokaliseringsfaktorer i Grænsetrekanten derved styrkes.

Sådanne forhold kan blandt andet konstateres for elektroindustrien, maskinindustri, den moderne

fødevareindustri, logistik, sundhedsområdet, uddannelse, sundhedsøkonomien og andre – blandt

andet videnstunge serviceydelser, som er tilknyttet industrien.

4.3 Uddannelses- og forskningsinstitutioner som elementer i de regionale

strukturændringer

Generelt er komplementaritet mellem de regionale forskningsinstitutioner og erhvervslivet positiv for

den regionale vækst. Uddannelsesinstitutioner kan yde et bidrag til at sikre udbuddet af

højtuddannede på stedet. I forbindelse med de vidensbaserede strukturændringer er uddannelse og

innovation centrale vækstfaktorer, fordi de bidrager positivt til udvikling af produktiviteten og den

teknologiske ydeevne.



Spektret af uddannelsesinstitutioner i regionen er særdeles bredt, og tilbuddet viser tydeligt, at

internationaliteten inden for uddannelsesområdet får stigende betydning.

I Flensburg er der et universitet og en Fachhochschule med i alt 8.400 studerende. Hovedområder

på universitetet er pædagogik, management og erhvervsøkonomi. På Fachhochschule ligger

hovedvægten på informatik, virksomhedsøkonomi, elektroteknik og energisystemteknik,

maskinindustri, vedvarende energiteknik, Wind Engineering, bioteknologi, transport og logistik. De to

højere læreanstalter er medlem af Flensburger Klimapakt e.V., som har sat sig som mål at nedsætte

energiforbruget samt at opnå, at Region Flensburg bliver CO2-neutral frem til 2050. I Flensburg kan

der vælges mellem tre tekniske skoler i forhold til erhvervsuddannelser. Skolerne er rettet mod: det

teknisk-erhvervsmæssige område, erhvervsøkonomi samt social- og sundhedsområdet.

I Sønderborg er der Syddansk Universitet med ca. 1.300 studerende, den internationalt orienterede

Business Academy Southwest (BAS) og en af fem afdelinger af University College Syddanmark (ca.

6.500 studerende på alle afdelinger). Fokusområder for Syddansk Universitet er mekatronik,

ingeniørvidenskab, produktionsøkonomi samt sociale og merkantile videnskaber. Siden 2004 har

Institut for Grænseregionsforskning været tilknyttet det samfundsvidenskabelige fakultet ved

Syddansk Universitet og er her ansvarlig for de driftsøkonomiske studieprogrammer i Sønderborg i

fællesskab med Universität Flensburg for studieprogrammet Europæiske studier. BAS’ fokusområde

er IT & design, Teknisk Management Offshore, arkitektur og bygningsingeniøruddannelsen.

University College Syddanmark, som ligeledes er internationalt orienteret, har sit fokus inden for

områderne uddannelsesvidenskab, sundhedsvidenskab, socialvidenskab og

kommunikationsvidenskab.

Med ”ProjectZero” tilstræber Sønderborg ambitiøse klimamål. Frem til 2029 skal Sønderborg være

omdannet til en CO2-neutral region. For at opnå dette mål oplyses allerede børnehavebørn om

ansvaret over for naturen samt om farerne ved klimaændringerne. Desuden udmærker projektet sig

ved en omfattende inddragelse både af kommunens borgere, uddannelsesinstitutioner og

virksomheder og internationale partnere. På lignende måde har Flensburg udviklet en

klimabeskyttelsesstrategi 2050.

Uddannelserne i Aabenraa er først og fremmest orienteret mod erhvervsuddannelser. Her skal

nævnes UC Syd og IBC. Ved UC Syd uddannes pædagoger og sygeplejersker. Den teoretiske del af

uddannelsen kan gennemføres som fjernstudie. IBC er en teknisk skole med fokus på erhvervsliv og

markedsføring.



5. Lokaliseringspolitiske muligheder til fremme af Grænsetrekantens økonomiske

udvikling

Centre med betydning og diversitet ud over regionens grænser

Nærværende analyse viser, at der er et potentiale for at udnytte disse overordnede tendenser positivt

til gavn for Grænsetrekantens videre udvikling. Aabenraa, Flensburg og Sønderborg er allerede

økonomiske centre med en betydning, der rækker ud over regionens grænser langs den dansk-tyske

grænse.

I Grænsetrekanten er der ca. 97.000 beskæftigede. Heraf pendler en stor del ind i Grænsetrekanten,

hvilket tydeliggør regionens erhvervsmæssige tiltrækningskraft for erhvervsaktive. Talrige

industrivirksomheder i regionen er internationalt orienteret og realiserer en stor del af deres

omsætning på udenlandske markeder.

Til Grænsetrekantens økonomiske attraktivitet bidrager de mange erhvervsklynger og regionale

specialiseringsfordele. Disse findes også i brancher inden for videnorienterede industrier og

serviceydelser som maskinindustri og elektronik. Disse brancher frembyder udviklingspotentialer i

forbindelse med overgangen til vidensøkonomi. Både i Danmark og i Tyskland er det først og

fremmest de videnstunge brancher, som skaber nye arbejdspladser.

Åbenrå, Flensburg og Sønderborg er allerede økonomiske centre med en betydning, der rækker

ud over regionens grænser. Erhvervsstrukturen i Grænsetrekanten giver talrige muligheder for at

fremme den økonomiske udvikling og de vidensbaserede strukturændringer gennem

lokaliseringspolitiske kursbestemmelser inden for rammerne af en grænseoverskridende

erhvervsstrategi. Denne strategi skal tage udgangspunkt i de økonomiske specialiseringsfordele,

definere overordnede principper og tage højde for de positive potentialer ved beliggenheden ved

grænsen. Grænseoverskridende samarbejder bidrager til at styrke brancheklyngerne, at skabe en

kritisk masse til forskningsaktiviteter samt fremme den nationale og internationale synlighed af

erhvervsregionen ”Grænsetrekant” for specialister og virksomheder.



Komplementariteter mellem højere læreanstalter og erhvervslivet skal videreudvikles

Som positivt for den fremtidige økonomiske udvikling i Grænsetrekanten skal det også fremhæves, at

der findes – også grænseoverskridende – komplementariteter mellem erhvervsstruktur, den

offentlige forskning og uddannelsessektoren, eksempelvis inden for den moderne fødevareindustri

og maskinindustri.

Sådanne områder som bioteknologi-procesteknologi og fødevareteknologi findes ved

Fachhochschule Flensburg. Tekniske fag som maskinkonstruktion og mekatronik tilbydes i Flensburg

og Sønderborg, og teknisk know-how støttes i Grænsetrekanten.

Fællesmængder mellem uddannelsesinstitutioner og det private erhvervslivs behov har en positiv

effekt på innovationsbetingelserne, den teknologiske ydeevne og udbuddet af højtuddannede.

Forbindelserne mellem brancheklynger og hovedområderne i forsknings- og uddannelsesmiljøet i

Grænsetrekanten skal derfor videreudbygges og udnyttes. Et eksempel på samarbejdet mellem

Syddansk Universitet, Fachhochschule Flensburg og Universität Flensburg er Single Point of Contact

(SPOC), et servicecenter for højere læreanstalter og virksomheder, som er interesseret i et

grænseoverskridende samarbejde. Projektet ønsker at videreudvikle eksisterende

grænseoverskridende styrkepositioner på universiteterne i tæt tilknytning til virksomhederne for

således at binde de højtuddannede unge til det regionale arbejdsmarked.

Tilsvarende effekter kan ligeledes konstateres for de stort anlagte forskningsprojekter i regionen,

som omhandler fremtidsemner med hensyn til den socioøkonomiske udvikling. Et fremtrædende

eksempel herpå er ProjectZero. Disse nøgleområder tager også de højere læreanstalter i Flensburg

op, som deltager i Flensburger Klimapakt e.V.

Eksempler på sådanne positive sammenhænge mellem beskæftigelsesklynger og uddannelse viser

sig også i Aabenraa, med institutioner til uddannelse af sosu-assistenter og sundhedsmæssige

tyngdepunkter ved University College Syddanmark. Samtidig er der allerede et stort antal

arbejdspladser på sundhedsområdet, som forventes at stige yderligere ved den planlagte etablering

af Sygehus Sønderjylland.

Specialiseringsfordele skal udnyttes strategisk

De nuværende strukturer i Grænsetrekanten frembyder talrige muligheder for at fremme den

økonomiske udvikling ved hjælp af lokaliseringspolitiske initiativer inden for rammerne af en

grænseoverskridende erhvervsstrategi. Disse initiativer skal tage udgangspunkt i de eksisterende

økonomiske specialiseringsfordele og de specifikke positive potentialer, som er et resultat af

beliggenheden langs den dansk-tyske grænse så som adgang til udenlandsk arbejdskraft, viden og

markeder.



Den slags overordnede lokaliseringspolitiske tiltag er velegnet til at ledsage en tiltrækningsstrategi (jf.

kapitel 6) og forbedre rammebetingelserne for en succesrig implementering af strategien.

Handlingsmuligheder med hensyn til en grænseoverskridende erhvervsstrategi skal hovedsageligt

rettes mod udvikling og profilering af lokationen samt place branding. I den forbindelse kan etablering

af et overordnet logo ”Grænsetrekant” støtte markedsføringen af tiltrækningen for alle lokationer.

Fælles erhvervsstrategiske interesser i Grænsetrekanten

De foreliggende resultater om specialiseringsfordelene i Grænsetrekanten peger på den

indholdsmæssige udformning af sådanne initiativer og fælles optioner. Grænseoverskridende

initiativer for at styrke Grænsetrekantens nationale og internationale konkurrenceposition skal inden

for denne ramme hovedsagelig orienteres mod følgende overordnede emner:

Understøttelse af strukturændringerne til en vidensbaseret region.

Udvikling af brancherelaterede grænseoverskridende fokusemner.

Fremme af samspillet mellem (vidensbaserede) serviceerhverv og industrien.

Videreudvikling som logistisk drejeskive mellem Kontinentaleuropa og Norden.

Understøttelse af virksomhederne, iværksættere og spin-offs.

Udbygning og netværksdannelse mellem uddannelse og forskning.

Den vidensbaserede strukturændring skal fremskyndes gennem grænseoverskridende

sammenlægning af kompetencer

Generelt er der forskellige faktorer, der bidrager til et innovationsfremmende klima i

Grænsetrekanten, hvis kombination udgør kvaliteten af en videns- og innovationsregion. Dertil hører

kvalificeret arbejdskraft ligesom en omfattende offentlig forskningsinfrastruktur af høj kvalitet, private

virksomheders engagement, kongruens mellem offentlig forskning og regional erhvervsstruktur samt

samspil mellem de forskellige aktører i den regionale innovationsproces.

At præstere dette i alle facetter er en stor udfordring for mindre og mellemstore kommuner som

Aabenraa, Flensburg og Sønderborg. Grænseoverskridende samarbejder åbner i disse områder

mulighed for at udnytte transnationale komplementariteter og gennem grænseoverskridende forening

af de individuelle styrker at skabe en ”kritisk masse”. Frembringelsen af en ”kritisk masse” er

afgørende for innovationsprocessers succes og kan også realiseres gennem samarbejdet i

Grænsetrekanten, fordi de deltagende kommuner profiterer af deres geografiske nærhed.

Udbygningen og netværksdannelsen mellem uddannelse og forskning er derfor strategisk vigtige

udviklingsmål for grænseområdet. Disse kan eksempelvis styrkes gennem forskningssamarbejde

inden for rammerne af EU-projekter og et endnu tættere samarbejde i skole- og

universitetsuddannelserne. Udgangspunkt for et samarbejde mellem Aabenraa, Flensburg og



Sønderborg er eksempelvis INTERREG-projektet ”Emerging Attraction” eller EU-aktiviteterne på

Fachhochschule Flensburg inden for området eHealth. I denne forbindelse findes blandt andet

projektet PrimCareIT, som sigter på at modvirke fraflytning af læger og medicinsk fagpersonale fra

landdistrikterne til de bymæssige centre. Dette er et fælles indsatsområde for Grænsetrekanten, som

bidrager til at styrke livskvaliteten i regionen.

Satse på overordnede emner og fremme specialisering

Generelt skal der ved alle udviklingsstrategier tages højde for, at de skal koncentreres om et

begrænset antal emner, som er bæredygtige i Grænsetrekanten. Kommunerne i Grænsetrekanten er

relativt små og kan derfor ikke opfylde lokationskravene med hensyn til udvikling af de mest

forskelligartede brancher. Også med hensyn til den indholdsmæssige udformning af de offentlige

forskningsaktiviteter skal der ske en koncentration på kernekompetencer, som også skal afstemmes i

et grænseoverskridende perspektiv. Kun gennem specialisering i bestemte discipliner vil lokationerne

i Grænsetrekanten på sigt være i stand til at levere toppræstationer inden for bestemte områder.

Identificere emner på tværs af brancherne

Sådanne udviklingspotentialer for regionen ligger især i maskinindustri, elektroteknik, mekatronik,

informationsteknologi, vedvarende energi (vindenergi), energieffektivitet og den moderne

fødevareindustri.

Andre overordnede emner ligger inden for servicesektoren for sundheds- og turismeøkonomien samt

samspillet mellem disse, idet både industri- og servicebrancherne har mange forbindelser til logistik-

og transportsektoren, som ligeledes er en styrke i Grænsetrekanten.

Fælles forskningsprojekter og bistand til implementeringen af innovationer er muligheder for en

fælles grundforskning hos virksomheder. Sådanne samarbejder bidrager til at reducere

udviklingsomkostninger for virksomhederne og fremmer udveksling af viden og informationer,

således at de regionale innovationsnetværk styrkes. Som eksempel kan der i denne sammenhæng

peges på ”Renrum” i Sønderborg, som har international betydning for nanoteknologien.

Ved den slags initiativer skal der både tages hensyn til virksomhedsstrukturen med mange små og

mellemstore virksomheder og til det regionale særkende, at en stor del af de små og mellemstore

virksomheder i Grænsetrekanten er familievirksomheder med stor loyalitet til regionen.

Styrke videnorienterede serviceydelser som impulsgiver til industrien

I den forbindelse skal også samarbejdsmulighederne mellem de enkelte videnbaserede brancher

undersøges nærmere. Med hensyn til vedvarende energi er eksempelvis koblinger til elektroteknik,

http://www.fh-flensburg.de/fhfl/glossar.html?&cHash=6f7be5bbd9443c9fd9f0a646b75ca45d&tx_a21glossary%5Bback%5D=40&tx_a21glossary%5Buid%5D=72



informationsteknologi og maskinindustri nærliggende. Brancherne turisme- og sundhedsøkonomi kan

profitere af de specifikke lokale produkter i den moderne fødevareproduktion.

Desuden skal der tages højde for, at videnstunge serviceydelser fungerer som impulsgivere for

industrien, og omvendt at industrivirksomheder i Grænsetrekanten kan yde et positivt bidrag til

udviklingen af servicesektoren på stedet. Vigtige områder i den forbindelse er for eksempel

databehandling, erhvervsrådgivning, ingeniørtekniske ydelser, transport, logistik, vedligeholdelse,

design og reklame. Et samarbejde på disse punkter åbner mulighed for at komplettere

værdiskabelseskæderne i Grænsetrekanten. Anvendt informatik, som der undervises i ved

Fachhochschule Flensburg, kan som tværgående teknologi bidrage positivt til udviklingen af alle

brancher i Grænsetrekanten.

Udnytte potentialet for start-ups og spin-offs

Universitetet og andre uddannelsesinstitutioner i Aabenraa, Flensburg og Sønderborg har med mere

end 10.000 studerende et stort potentiale for etablering af start-ups og spin-offs. Sådanne unge

virksomheder kan spille en vigtig rolle som impulsgivere for de regionale strukturændringer. Et

eksempel på en virksomhedsetablering i regionen er GreyLogix GmbH, som arbejder med

automatiseringsløsninger til anlæg i energi- og forsyningsbranchen, procesindustrien samt fødevare-

og nydelsesmiddelindustrien.

Generelt er der i krydsfeltet mellem praktisk anvendelse og forskning på universitetet et stort

potentiale for, at der opstår vidensbaserede arbejdspladser, som skal støttes aktivt. I den forbindelse

skal der tages højde for, at også betingelserne på den anden side af grænsen er af interesse for

succesfuldt entreprenørskab.

Ud over netværksdannelsen og rådgivningstilbud spiller den akademiske uddannelse i

Grænsetrekanten en central rolle for etableringsaktiviteterne. Et vigtigt aspekt til at fremme

etableringsmentaliteten og nye etableringer, der er afledt af universitetsområdet, er derfor

videreudvikling af studieforløb, som er orienteret imod regionens brancheprofil. Forelæsninger og

professorater inden for entreprenørskab, som allerede eksisterer i Grænsetrekanten, kan bidrage til

en forbedring af innovationsklimaet. Disse tiltag kan via uddannelse, videreuddannelse og

videntransfer påvirke betingelserne for virksomhedsetableringer.

Positiv udnyttelse af de demografiske ændringer

De påviste erhvervsstrukturelle udfordringer i Grænsetrekanten optræder samtidig med ændringer i

befolkningen. Disse ændringer berører alle samfundsområder og kommer til at påvirke

rammebetingelserne for erhvervsaktiviteter i Grænsetrekanten. Dette vedrører ud fra et regionalt

økonomisk perspektiv især udvikling af størrelsen og strukturen af befolkningen i den erhvervsaktive



alder samt konsumentstrukturen i regionen, som afsætningspotentialet for lokale varer og

tjenesteydelser afhænger af.

For de regionale produktionsbetingelser er det desuden af betydning, at den teknologiske ydeevne

påvirkes af aldersstrukturen. Generelt er den tendentielle tilbagegang af den erhvervsaktive

befolkning og dens aldring en udfordring for den fremtidige økonomiske udvikling i Grænsetrekanten.

Der findes empiriske analyser, som giver anledning til at antage en negativ sammenhæng mellem

arbejdskraften, der bliver ældre, og den gennemsnitlige produktivitet – især i de industrielle erhverv –

(jf. Skirbekk 2008; Börsch-Supan et al. 2005). Dette har en negativ effekt på virksomhedernes

konkurrenceevne i Grænsetrekanten, medmindre der implementeres tiltag, som er i stand til at

påvirke produktiviteten positivt. En aldrende arbejdsstyrke kræver et arbejdsmiljø, som er tilpasset de

ældre, og som også omfatter ”livslang læring” og ”sundt arbejde”. Gennem fremsynede initiativer

inden for dette område, for eksempel gennem forbindelsen til sundhedsøkonomien, kan

Grænsetrekanten positionere sig positivt.

Fokus på befolkningsgruppen 30+

Samtidig er Grænsetrekantens attraktivitet som leve- og arbejdssted for højtuddannede fra andre

regioner og bindingen af arbejdskraft til Aabenraa, Flensburg og Sønderborg centrale forudsætninger

for at sikre det fremtidige udbud af arbejdskraft og Grænsetrekantens økonomiske ydeevne.

Kvalificeret arbejdskraft er nemlig en vigtig ressource for virksomhederne, især i forbindelse med de

videre erhvervsstrukturelle ændringer, der er kendetegnet af stigende beskæftigelse af kvalificeret

arbejdskraft i videnstunge brancher.

Ved at positionere sig som attraktiv arbejds- og levested konkurrerer Grænsetrekanten med andre

tyske og danske byer og regioner. For Grænsetrekanten er det på grund af de specifikke lokale

forhold af særlig betydning, at der fokuseres på befolkningsgruppen 30+, som frem for alt også

omfatter familier. Med hensyn til behovet for højtuddannede er bindingen af de studerende, der

uddannes i regionen, især inden for de tekniske discipliner, et andet vigtigt indsatsområde.

Livskvalitet i Grænsetrekanten er et plus

Med hensyn til Grænsetrekantens strategiske orientering skal der tages højde for, at livskvalitet i

konkurrencen om arbejdskraft blandt lokationerne får stigende betydning (jf. Nitt-Drießelmann/Stiller

2012). Livskvalitet er mange ting og blandt andet præget af et attraktivt sted at bo, et attraktivt

fritidstilbud og uddannelses- og pasningstilbud, der tilgodeser behovet.

Grænsetrekanten opleves som en maritim og turismepræget region med attraktive fritidsmuligheder.

Dette image er potentielt en overordnet markedsføringsmulighed med hensyn til profilering af

Grænsetrekanten indadtil og udadtil. Ved at kombinere det positive image og livsstilen med attraktive



uddannelses- og pasningstilbud, et familievenligt arbejdsmiljø i virksomhederne samt, sammenlignet

med metropolerne Hamburg og København, gunstige priser på fast ejendom kan Grænsetrekanten

positionere sig som familievenlig region.

Endvidere skal der tages højde for, at pasningstilbud for små børn og skoletilbud for børn er

afgørende faktorer for, om regioner og byer er familievenlige (jf. BMFSFJ 2009). Gunstige

rammebetingelser, der giver mulighed for at forene familie og job, påvirker tendentielt

Grænsetrekantens attraktivitet for højtuddannede og den kvindelige befolknings erhvervsdeltagelse. I

den forbindelse skal der tages højde for de differentierede betingelser i Tyskland og Danmark.

Danmark er et land med stor familievenlighed og meget gunstige rammebetingelser for at forene

familie og job (jf. Boll et al. 2012). Det er nærliggende, ved at udveksle best practice mellem

Aabenraa, Flensburg og Sønderborg, at øge Grænsetrekantens livskvalitet især også i den tyske del.

Ud over pasningstilbud har Grænsetrekanten flere pluspunkter, som udgør dens kvaliteter som en

region, der er værd at leve i for familier. Priserne på fast ejendom er relativt lave sammenlignet med

storbyerne i Danmark og Tyskland (jf. Region Syddanmark 2012 a, b, c) og leveomkostningerne er

lavere. Miljøbetingelserne og livskvaliteten påvirkes positivt af de naturskønne omgivelser og

mulighederne for fritidsaktiviteter samt klimavenlighed og aktiv miljøbeskyttelse. At bo tæt ved vandet

i et bymæssigt miljø får både i Flensburg og i Sønderborg på grund af projekter til revitalisering af

havnene større betydning. Således ombygges i Sønderborg frem til 2015 under navnet ”Sønderborg

Harbor Masterplan” den tidligere industrihavn til en levende bydel. I Flensburg er der blandt andet i

de renoverede kaptajnhuse på havneområdet attraktive boliger. Desuden er der i en del af den

tidligere flådestation i Flensburg opstået den nye bydel Sonwik.

Grænseoverskridende tænkning skal videreudvikles

Generelt skal aktørerne i Grænsetrekanten i forbindelse med den fælles implementering af

lokaliseringspolitiske optioner og erhvervsstrategiske principper videreudvikle den

grænseoverskridende tænkning. De økonomiske potentialer i det grænseoverskridende samarbejde

kan udfolde sig yderligere i Grænsetrekanten, såfremt de tekniske grænsehindringer reduceres i

højere grad. Disse hindrer blandt andet stadig arbejdskraftens mobilitet og udveksling af viden i

regionen. Fremme af interkulturelle kompetencer og sprogkundskaber er derfor vigtige aspekter for

at forbedre lokaliseringsbetingelserne i Grænsetrekanten ved grænseoverskridende initiativer. Til

fremme af den grænseoverskridende udvikling hører også udbygning af velkomstkulturen og

kommunikationen af den etnisk-nationale forskellighed til de positive lokaliseringsfaktorer.

Der findes empiriske undersøgelser, der viser, at individer med forskellig kulturel og national

baggrund supplerer hinanden i visse produktionsprocesser gennem deres færdigheder (jf.

Ottaviano/Peri 2006; Alesina/La Ferrara 2005; Niebuhr 2006). Et yderligere aspekt ved kulturel

mangfoldighed er dens indflydelse på innovationsprocessen. I et samfund, som består af mennesker



med forskellig kulturel og etnisk baggrund, er der en lang række forskellige værdier og ideer. Såfremt

der sker en åben kommunikation mellem de enkelte grupper, kan disse forskelle bidrage til, at der

opstår nye tankemønstre. Disse aspekter, som fremover kommer til at få større betydning også i

Grænsetrekanten, kan udnyttes til en styrkelse af de erhvervsmæssige udviklingsperspektiver inden

for dette samarbejdsområde.



6. Nøglepunkter for en tiltrækningsstrategi

Af regionens positionering og fokusområderne for erhvervslokationen kan der afledes centrale

nøglepunkter for en tiltrækningsstrategi i Grænsetrekanten. Indledningsvis skal der gøres

opmærksom på, at den regionale udvikling af det bestående har stor betydning for Grænsetrekanten.

Denne kendsgerning understøttes af overordnede resultater med hensyn til efterspørgslen efter

erhvervsarealer. Georg Consulting spørger i Tyskland regelmæssigt alle regionale

erhvervsfremmeinstitutioner om dynamikken i markedsføring af arealerne (jf. Georg Consulting 2013

a). I den forbindelse aftegner sig følgende tendenser på tværs af regioner:

Alt i alt retter efterspørgslen efter arealer, med undtagelse af logistik og store

detailforretninger, sig mere og mere mod mindre enheder. De efterspurgte

arealstørrelser ligger (med undtagelse af logistik) hovedsageligt mellem 2.000 m2 og

6.000 m2.

Arbejdstunge virksomheder er for en dels vedkommende blevet flyttet til Østeuropa og

Asien og kun i enkelte tilfælde som for eksempel Porsche til Leipzig. Store

virksomheder leder efter nye lokationer. Store etableringer forekommer statistisk set

kun hvert 5. til 10. år.

De teknologiorienterede små og mellemstore virksomheder er som gruppe med hensyn

til efterspørgslen efterhånden vigtigere end store virksomheder.

Alt i alt kommer ca. 80 procent af efterspørgslen efter erhvervsarealer fra en radius på

”kun” 30 kilometer.

Mange små og mellemstore virksomheder er rodfæstet i regionen og flytter kun nødig,

selv om de andre steder lokkes med subventioner og gunstige arealer og lokale

betingelser.

Brancher, der er mobile ud over regionen, er især logistik og transporterhvervet, idet

logistik omfatter en bred vifte af aktiviteter, bl.a. med stor intensitet af serviceydelser.

Grænsetrekanten råder over en lang række erhvervsområder med forskellig kvantitativ og

kvalitativ udformning. Markedsføringen kan knytte an hertil. De positive potentialer, som

fremkommer ved beliggenheden langs den dansk-tyske grænse samt adgang til

udenlandsk arbejdskraft, viden og markeder, er vigtige aspekter for henvendelser til

virksomheder ud over regionens grænser og internationalt. Akkvisitionen af virksomheder

ud over regionens grænser og internationalt skal i denne kontekst orientere sig ud fra de

påviste specialiseringsmønstre og fokusområder samt positionering af regionen med et

miks af de positive hårde og bløde fordele ved lokationen.



Inden nøglepunkterne for en tiltrækningsstrategi for Grænsetrekanten forklares, skal

virksomhedernes kriterier for valg af lokationer og kravene til lokationerne kort skitseres. Herefter

bliver der så påvist udvalgte lokations- og arealpotentialer i Grænsetrekanten.

6.1 Virksomheders valg af lokation

Hårde lokaliseringsfaktorer er stadig udslagsgivende

I forbindelse med overgangen til servicesamfund og videnøkonomi kan der ganske vist hen over

perioden konstateres en tiltagende betydning af mindre virksomheder og iværksættere og forbundet

dermed af bløde lokaliseringsfaktorer (for eksempel orientering ud fra lokale kreativt-innovative

miljøer). Alligevel har de såkaldte hårde lokaliseringsfaktorer stadig stor indflydelse på

virksomhedernes valg af placering. De vigtigste hårde lokaliseringsfaktorer er: Adgang til

erhvervsarealer, skatter og afgifter, subventioner, transportomkostninger og trafikal tilgængelighed,

arbejdsomkostninger og potentiale for kvalificeret arbejdskraft, afsætningsmarked og kundepotentiale

eller knowhow-infrastruktur (uddannelsestilbud, universiteter, forskningsinstitutioner osv.). Da

grundprisen for virksomheder i den mellem- og langsigtede omkostningsanalyse/-betragtning spiller

en ret underordnet eller endog marginal rolle, er prisens betydning som lokaliseringsfaktor nærmere

afhængig af virksomhedens størrelse og den efterspurgte arealstørrelse.

Bløde lokaliseringsfaktorer som vigtigt markedsføringsværktøj

Bløde virksomhedsrelaterede faktorer har direkte effekt på virksomhedens aktiviteter. Hertil hører

for eksempel hurtighed og fleksibilitet og erhvervsvenlighed hos den kommunale forvaltning,

arbejdsstyrkens mentalitet eller generelt det regionale erhvervsklima. Også ”billeder” og ”images”,

som bevidst eller ubevidst sættes i forbindelse med byen/regionen eller vigtige virksomheder i

byen/regionen, hører ind under kategorien bløde lokaliseringsfaktorer.

Til de bløde personrelaterede faktorer hører beslutningstagernes personlige præferencer og

medarbejdernes præferencer. Disse faktorer er subjektive vurderinger af livs- og

arbejdsbetingelserne på stedet. Hertil hører blandt andet kvalitet af byen og landskabet (image og

fritidsværdi), boligsituationen resp. boligmarkedet, uddannelsesmuligheder og det kulturelle tilbud.

Der er talrige videnskabelige og praktiske tiltag, som forklarer valg af en lokation. Som regel er de

skitserede lokaliseringsfaktorer den afgørende størrelse for beslutningen eller forudvælgelsen af en

lokation. Lokationen og lokationskvaliteten har ubestridt afgørende indflydelse på en virksomheds

succes. Professionelt opererende virksomheder gennemfører for det meste udvælgelsen af en

lokation via en scoringsproces (tildeling af point). Det betyder, at der i første omgang findes frem til

de lokaliseringsfaktorer, der er relevante for virksomheden og branchen, som normalt også vægtes.

Muligvis tages der samtidig hensyn til kickoffkriterier, som på et bestemt punkt i

udvælgelsesprocessen medfører, at et lokaliseringsalternativ fravælges.



Fokus på integreret erhvervsfremme

Nyere tiltag (jf. Derungs/Scherer 2008) går ud fra adfærdsorienterede og procesorienterede

beslutninger med hensyn til virksomheders valg af placering. Dette indebærer en bevidst eller

ubevidst reduktion af de generelt store udvælgelsesmuligheder af lokationer. Ikke sjældent er

personlige kontakter mellem virksomheder og beslutningstagere resp. erhvervsfremmeinstitutioner

en afgørende faktor for en succesrig tiltrækning. For den adfærdsorienterede beslutning om en

lokation spiller netværk og en integreret markedsføring (forbindelse af place branding,

tiltrækningsmarkedsføring, turismemarkedsføring og iværksætter- og innovationsfremme) en stor

rolle. Netop for Grænsetrekanten kan en adfærdsorienteret tiltrækningsstrategi være af stor

interesse.

Illustration 23: Aspekter ved en adfærds- og procesorienteret udvælgelse af lokation

Kilde: Derungs/Scherer (2008), Universität St. Gallen.



6.2 Krav til lokation ud fra brugergrupper

Virksomheder har alt efter deres aktiviteter forskellige krav til lokationen. Kendskabet til de generelle

lokationskrav er vigtig. Af forskellige omfattende rundspørger blandt virksomheder (bl.a. Hamburg,

Krefeld, 2012) har Georg Consulting primært kunnet udlede virksomhedstypers og brugergruppers

krav til lokationer. Nedenstående skitseres i korthed lokaliseringsaspekterne for de vigtigste

overordnede brugergrupper.

Teknologiorienterede virksomheder har brug for adgang til viden

Teknologiorienterede virksomheder eller også videnorienterede erhverv (fx maskinindustri,

elektroteknik, energiteknik, medicinalteknik) er på grund af deres store kapitalintensitet som regel

relativt trofaste med hensyn til lokationen. Disse virksomheder har brug for en region med et stort

potentiale af højtuddannede. Adgang til forskning og udvikling er et vigtigt kriterium for lokationen

(samarbejdsmuligheder med et universitet og/eller forskningsinstitutioner). Virksomhederne er som

regel stærkt eksportorienteret og har derfor brug for en god tilgængelighed både ud over regionens

grænser og internationalt (adgang eller nærhed til en IC-/ICE-banegård, international lufthavn osv.).

Men der er også en del traditionelt betingede lokationer i perifere regioner.

For det meste har virksomhederne større lokations- og arealkrav. De foretrækker bymæssige

placeringer samt byggegrunde med god synlighed (ofte i nærheden af eller som nabo til universiteter

og teknologiinstitutioner). Virksomhederne placerer sig gerne i områder med store grønne arealer og

ikke forstyrrende omgivelser. Teknologiorienterede virksomheder har for det meste større krav til

arkitekturen (arkitektur som virksomhedens ”visitkort”) og har som regel en relativt stor andel af

serviceydelser.

Produktionsorienterede virksomheder agerer omkostningsbevidst

Produktionsorienterede virksomheder er i henhold til erfaringerne klart mere mobile end

teknologiorienterede virksomheder. Især i 90’erne og i begyndelsen af det nye årtusinde fulgte disse

virksomheder for en dels vedkommende de gunstige arbejdsomkostninger i Østeuropa og Asien. I

nogle regioner kunne der endda konstateres processer med hensyn til ”afindustrialisering”. Denne

tendens er i den seneste tid til dels igen vendt.

Produktionsorienterede virksomheder har ligeledes brug for et tilstrækkeligt arbejdskraftpotentiale og

en god trafikal tilgængelighed. Arbejds- og produktionsomkostninger har central betydning som

lokaliseringsfaktor. Produktionsorienterede virksomheder fungerer tit som underleverandør til større

virksomheder og foretrækker derfor for en dels vedkommende nærhed til de industrielle storkunder.

På grund af ændrede produktionsprocesser (fx ”just in time”) er den trafikale tilgængelighed på

landevejen en central lokaliseringsfaktor. For produktionsorienterede virksomheder er også arealer i

”anden række” velegnede, idet der tit skal være mulighed for døgndrift.



Logistik- og transportvirksomheder fokuserer på lokationer med en central trafikal

beliggenhed

Logistik har brug for trafikalt meget veludbyggede lokationer. Logistikvirksomheder foretrækker enten

nærhed til afsætningsmarkeder (fx erhvervscentre) eller indkøbsmarkeder (fx havne) og etablerer sig

frem for alt i regioner med en central trafikal beliggenhed.

Vigtige faktorer er (alt efter logistikkens funktion) god tilgængelighed også ud over regionens

grænser (fx for såkaldte KEP-ydelser eller fødevaredistribution) og stor geografisk tilgængelighed til

andre erhvervscentre, fx i løbet af en dagstur for en lastbil (i forbindelse med varetransportlogistik –

kurer- og pakketjeneste).

Blandt distributionscentre kan der generelt skelnes mellem RDC (regional distribution), NDC

(national distribution)), EDC (distributionsfunktion med en stor andel af transport til og fra europæiske

lande) og WDC (global distributionsfunktion med transkontinental godstrafik).

I tilfælde af et passende trafik- og transportvolumen etablerer logistikvirksomhederne sig

eksempelvis også i nærheden af lufthavne og havne (sø- og indlandshavne). Lokationer med

mulighed for kombitrafik opnår tiltagende betydning for logistikken. Logistiklokationer resp. -parker

ligger for det meste direkte ved motorvejen eller i nærheden af en tilkørsel. Det er vigtigt, at man kan

komme til lokationen fra motorvejstilslutningen uden at skulle igennem en by.

Logistik efterspørger alt efter funktion arealer af forskellig størrelse. For funktionen som

”logistikpark/GVZ” (Güter- und Verkehrszentrale) kræves der principielt store sammenhængende

arealer og/eller arealer/grunde, der kan sammenlægges. Det er ud fra erfaringerne en ufravigelig

nødvendighed at kunne opretholde døgndrift syv dage om ugen. På grund af den intense lastbiltrafik

er tilladelsen til støjemissioner et andet vigtigt kriterium for lokationen.

Erhvervsservicevirksomheder har brug for agglomerationsfordele

Erhvervsservicevirksomheder (fx IT-rådgivning/udvikling, revisorer, advokater, reklame- og

markedsføringsbureauer osv.) fokuserer stærkt på erhvervscentrene. De har brug for centrenes

såkaldte agglomerationsfordele. Det er vigtigt med god tilgængelighed fra motorveje, lufthavne og IC-

/ICE-banegårde. Af ligeså stor betydning er arbejdskraftpotentialet og kunde-/virksomhedsnetværk.

Netop i mindre eller perifere centre har serviceyderne brug for et stort antal erhvervsvirksomheder

som kundepotentiale. Såkaldte ”back offices” (fx call centre, sekundære administrationsaktiviteter

hos banker og forsikringsselskaber) er relativt uafhængige af lokationen og foretrækker også steder i

landlige områder og/eller mellemstore centre, fordi huslejen her er billigere.



Servicevirksomheder efterspørger som regel et bymæssigt miljø. Såfremt de i det hele taget

etablerer sig i erhvervsområder, foretrækker de lokationer og arealer af høj kvalitet (synlighed,

uforstyrrede omgivelser, stor andel af grønne arealer).

Håndværksvirksomheder er en vigtig endogen gruppe for efterspørgslen

Håndværksvirksomheder agerer lokalt til regionalt og har brug for et tilstrækkeligt privat- og/eller

erhvervskundepotentiale. Efterspørgselsgruppen håndværk hører sammen med små og mellemstore

virksomheder til de vigtigste endogene efterspørgselsgrupper efter erhvervsarealer. Håndværk er

beskæftigelsestung. Derfor er et tilstrækkeligt arbejdskraftpotentiale med den rigtige

erhvervsuddannelse en relevant lokaliseringsfaktor.

Aktionsradius er for det meste ikke over 50 km. Det er vigtigt for håndværksvirksomheder, at der

findes en veludbygget trafikinfrastruktur i selve regionen. Håndværksvirksomheder efterspørger for

det meste kun mindre arealer. Såfremt håndværksvirksomheder ikke får besøg af kunder, kan de

også placeres i ”anden række”.

6.3 Lokaliserings- og arealpotentialer i Grænsetrekanten

Aktørerne i Grænsetrekanten har allerede foretaget en forudvælgelse af erhvervslokationer i

Aabenraa, Sønderborg og Flensburg/Handewitt, som skal mardedsføres.

Forudvælgelsen er sket på basis af følgende kriterier:

Erhvervsområdet ligger ved eller tæt ved motorvejen.

Området skal have et vist potentiale af grunde, som er til salg.

Erhvervsområdet skal have strategisk betydning eller størrelse.

I alt er der udvalgt 11 områder, der er strategisk vigtige for Grænsetrekanten.



Tabel 10: Oversigt over erhvervsområder

Hjemsteds-

kommune

Navn på området

Områdets størrelse

(Udvidelse eller resterende areal)

Nyt

område

Arealer, der kan

markedsføres

Flensburg WEG Handewitt 100 ha

ca. 15 ha

Sophienhof

(Lokation Danfoss) 61 ha

ca. 8 ha

Lise-Meitner-Str. 45 ha

ca. 15 ha

Hochfeld

ca. 4 ha ca. 4 ha

Aabenraa Egelund-Brunde 357 ha + 17 ha udvidelse

ca. 38 ha

Kliplev 95 ha + 26 ha udvidelse

ca. 32 ha

Bov-Padborg 503 ha + 72 ha udvidelse

ca. 35 ha

Sønderborg

Langbroparken

ca. 7 ha ca. 7 ha

Ragebol (Vest) 14 ha + 26 ha udvidelse ca. 12 ha n.a.

Sønderborg (Nord) 18 ha + 12 ha udvidelse ca. 15 ha n.a.

Vollerup (Øst) Potentielt område 41 ha

n.a.

Kilder: Aabenraa Kommune (2012)

6.4 Arealaspekter – tiltrækningsstrategi

Som listen i tabel 10 viser, er det aktuelle erhvervsarealpotentiale i Grænsetrekanten, der kan

markedsføres, ret overskueligt og omfatter ca. 150 ha. På sigt kan arealudbuddet gennem

byggemodning af flere arealer øges til noget over 200 ha.

Desuden kan det konstateres, at arealudbuddet i Flensburg gør det nærliggende at satse

hovedsageligt på tiltrækning af små og mellemstore virksomheder, iværksættere eller spin-offs samt

servicevirksomheder med relativt overskuelige arealbehov. Etablering på store arealer (fx logistik

eller større produktionsvirksomheder) fokuserer især på Flensburgs omegn (fx på det

interkommunale erhvervsområde Handewitt/Flensburg ved A7/E45).



Aabenraa Kommune har med over 100 ha p.t. det største arealpotentiale til etableringer i

Grænsetrekanten. Beliggenheden og arealudbuddet gør det nærliggende at koncentrere sig om

etablering af arealtunge produktions- og logistikvirksomheder. En fordel ved dette arealtilbud er

nærheden og god tilgængelighed til E 45.

Sønderborg Kommune udvikler bl.a. i forbindelse med den nye motorvejsforbindelse mellem

Sønderborg og Aabenraa nye erhvervsarealer. I alt er der i Sønderborg på sigt et erhvervsareal på

knap 70 ha til rådighed. Disse arealer henvender sig hovedsageligt til servicevirksomheder,

produktions- eller teknologiorienterede virksomheder.

Hvilke virksomhedstyper, de enkelte steder i det konkrete tilfælde egner sig til, afhænger af

mikroplaceringen og de videregående lokations- og arealegenskaber i den nærmere omegn. Georg

Consulting har, som allerede nævnt, i den sidste tid gennemført flere store rundspørger blandt

virksomheder om deres lokations- og arealkrav. Resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel

og er også relevante for Grænsetrekanten.



Tabel 11: Lokations- og arealkrav efter virksomhedstyper

Virksomhedstype ”Afgørende lokations- og arealaspekter”

Produktionsvirksomheder

(ved små og mellemstore virksomheder

især arealstørrelser mellem 3.000 og 6.000

m2)

Erhvervs- og industriarealer til rådighed Omgivelser uden konflikter ”Betalbar” kvadratmeterpris Mulighed for døgndrift Udvidelsesmuligheder Tæt bebyggelse Kapacitet med hensyn til forsynings-/bortskaffelsesstruktur

Teknologiorienterede virksomheder

(ved små og mellemstore virksomheder

især arealstørrelser mellem 3.000 og 6.000

m2)

Erhvervs- og industriarealer til rådighed Omgivelse uden konflikter ”Betalbar” kvadratmeterpris Bygning kan lejes/købes Bredbåndsforbindelse/hurtigt internet Nærhed til motorvejen God tilgængelighed til lufthavn God tilgængelighed med personbil Nærhed/direkte tilslutning til offentlig transport

Logistik- og transportvirksomheder

(alt efter logistikfunktion mellem 1 ha og

over 10 ha pr. etablering, ved store

distributionscentre for en dels

vedkommende også klart derudover)

Erhvervs- og industriarealer til rådighed Omgivelser uden konflikter ”Betalbar” kvadratmeterpris Bygning kan lejes/købes Mulighed for døgndrift Udvidelsesmuligheder Tæt bebyggelse Nærhed til motorvej God tilgængelighed med lastbil Bredbåndsforbindelse/hurtigt internet

Serviceydelser

(IT, teknisk service, vedligeholdelse osv.,

arealstørrelsen er afhængig af

virksomheden, men for det meste mindre,

til dels også lejede arealer)

Erhvervs- og industriarealer til rådighed Omgivelser uden konflikter ”Betalbar” kvadratmeterpris Udvidelsesmuligheder Tæt bebyggelse Bygning kan lejes/købes Nærhed til motorvej Bredbåndsforbindelse/hurtigt internet



Fortsættelse tabel 11 -

Virksomhedstype ”Afgørende lokations- og arealaspekter”

Erhvervsservice

(arealstørrelsen er afhængig af



Omgivelser uden konflikter Bymæssigt miljø ”Betalbar” kvadratmeterpris Bygning kan lejes/købes Nærhed til motorvej God tilgængelighed til lufthavn God tilgængelighed med personbil Nærhed/direkte tilslutning til offentlig transport Bredbåndsforbindelse/hurtigt internet

Kreativ økonomi




Bymæssigt miljø ”Betalbar” kvadratmeterpris God tilgængelighed med personbil Nærhed/direkte tilslutning til offentlig transport Bredbåndsforbindelse/hurtigt internet

Håndværk og mindre industrivirksomheder




Erhvervs- og industriarealer til rådighed Omgivelser uden konflikter ”Betalbar” kvadratmeterpris God tilgængelighed med lastbil Nærhed/direkte tilslutning til offentlig transport Bygning kan lejes/købes Bredbåndsforbindelse/hurtigt internet

Kilder: Bräuninger et al. (2013); Georg (2013 b).

6.5 Brancheaspekter – tiltrækningsstrategi

Ved siden af de principielle lokaliserings- og arealrelaterede aspekter for en tiltrækningsstrategi er

der for Grænsetrekanten også en brancherelateret orientering med hensyn til tiltrækningstiltagene.

Som analysen af erhvervslokationen har tydeliggjort, findes der et bredt spektrum af brancheklynger i

Grænsetrekanten.

Nøglebrancherne, som er relevante for erhvervsarealer, er:

Serviceydelser (erhvervsrelaterede og videnorienterede serviceydelser)

Fødevareindustri

Maskinindustri

Elektronik og mekatronik

Metalbearbejdning og -produkter

Logistik



Den brancherelaterede markedsføringsmodel for Grænsetrekanten omfatter:

udfyldelse af ’huller’ i den nuværende brancherelaterede leverandør- og servicekæde i

regionen,

forlængelse af værdikæden i regionen (leverandører, serviceydere, logistik …) og

en målrettet tættere sammenknytning af industri og service.

Som succeskriterier for en brancherelateret tiltrækningsstrategi anses i den forbindelse:

konsekvent orientering mod de regionale kernekompetencer

identificering af velegnede (brancherelaterede) værdiskabelseskæder

interaktion og samarbejde mellem de regionale virksomheder og aktører

et professionelt ”klyngemanagement” – (”værdiskabelseskæde)

en udpræget regional identitet og markedsføring af denne

6.6 Markedsaspekter – tiltrækningsstrategi

Grænsetrekantens tiltrækningsstrategi skal overordnet fokusere på funktionen som afsæt til de

respektive udlandsmarkeder. Allerede igennem flere år har det i Grænsetrekanten kunnet

konstateres, at danske virksomheder benytter Grænsetrekanten som ”port og springbræt” til

markedet i Tyskland og Kontinentaleuropa. Ud fra et tysk og kontinentaleuropæisk perspektiv kan

Grænsetrekanten være et ”springbræt” til de skandinaviske afsætningsmarkeder (Danmark, Norge

og Sverige) med deres store købekraft.

I den forbindelse hører Norge på grund af sine positive økonomiske rammebetingelser til de

potentielle lande, hvor en henvendelse til investorer med hensyn til det dansk-tyske Grænsetrekant

kan iværksættes. Landet udmærker sig ved en meget stor økonomisk dynamik. Mens

bruttonationalproduktet i 2012 i Danmark er faldet med 1 % og i Sverige med + 0,7 % kun er steget

svagt, har Norge i år lagt 3 % til. I tidsrummet 2000 til 2011 steg bruttonationalproduktet i Norge med

i alt 84,8 %, hvilket lå klart over den gennemsnitlige vækst i EU på 13,9 % (jf. Biermann/Stiller 2013).

Norge har en markant større købekraft end alle EU-lande. Til sammenligning: I Norge er

gennemsnitsindkomsten (i købekraftstandarder) 44.300, i Danmark 31.000 og i Tyskland 28.800.

Stigende indkomster, som følger med væksten i bruttonationalproduktet, og det generelt høje

indkomstniveau har positive effekter på investeringsparatheden hos norske virksomheder. I de sidste

ti år er norske virksomheders udlandsinvesteringer steget markant, hvilket også gælder Danmark og

Tyskland. Ved beslutningen om det potentielle investeringsland spiller den geografiske og kulturelle

nærhed en vigtig rolle. Der er tale om geografisk nærhed mellem Danmark, Tyskland og Norge.

Desuden er de kulturelle forskelle set fra et norsk perspektiv over for lande i de sydlige og østlige

regioner større end sammenlignet med Grænsetrekanten.



Under hensyntagen til de påviste lokaliserings- og brancherelaterede aspekter skal der på

målmarkederne gøres opmærksom på etableringsmulighederne i Grænsetrekanten. I den forbindelse

spiller især lokationsfordelene en stor rolle. For grænseregioner kommer der den fordel til, at

aktørerne erfaringsmæssigt er fortrolige med de respektive ”markedsmentaliteter” på begge sider af

grænsen. Ved hjælp af sekundære undersøgelser og de gennemførte ekspertsamtaler, kunne der

findes frem til forskellige lokaliseringsaspekter, som er af interesse for etableringsprocessen. Disse

beskrives som eksempler i nedenstående tabel:

Tabel 12: Lokaliseringsbetingelser til sammenligning (valg)



Lokaliseringsbetingelser

(udvalgte aspekter) Danmark Tyskland

Arbejdsmarked relativt lav ledighed i Aabenraa og Sønderborg

relativt lavt antal grænsependlere (som arbejder i Tyskland)

fleksibelt arbejdsmarked

relativt høje lønninger

relativt høj ledighed i Flensburg

relativt stor andel af grænsependlere (som arbejder i Danmark)

relativt lave lønninger

relativt stærkt reglementeret arbejdsmarked

Købekraft købekraft over gennemsnittet (værdi i 2013: 172,2/EU =100)

købekraft over gennemsnittet (værdi i 2013: 156,3/EU =100)

Produktivitet Syddanmark: I alt: 67.877 €/erhvervsaktiv Handel/service: 50.637 €/ erhvervsaktiv Industri: 73.011 €/ erhvervsaktiv

Flensburg: I alt: 50.819 €/ erhvervsaktiv Handel/service: 40.717 €/ erhvervsaktiv Industri:82.989 €/ erhvervsaktiv

Selskabsskat sammenlignet med Tyskland lidt lavere beskatning

sammenlignet med Danmark større skattebelastning (men i realiteten for en dels vedkommende lavere end den nominelle værdi)

Infrastruktur med hensyn til

forsyning og bortskaffelse

ved el og fjernvarme sammenligneligt prisniveau i Danmark og Tyskland

vand og kloak dyrere end i Tyskland

ved el og fjernvarme sammenligneligt prisniveau i Tyskland og Danmark

vand og kloak billigere end i Danmark

Internet-/

bredbåndstilslutning

god forsyningstæthed med fiberbredbånd; i bymæssige områder 100 % bredbåndsadgang

i Flensburg 100 % bredbåndsadgang, i Handewitt op til 95 %

Kilder: Aabenraa Kommune (2012), GfK Geomarketing (2013); egne beregninger og opstilling



6.7 Tiltrækningsstrategiske forslag for Grænsetrekanten

Sammenfattende kan der af de fremlagte resultater afledes følgende tiltrækningsstrategiske optioner

for Grænsetrekanten:

Til de væsentlige nøglepunkter i en etableringsstrategi for Grænsetrekanten hører

profilering af beliggenheden af erhvervslokationer med hensyn til velegnede

virksomhedstyper. En profilering af lokationen er et vigtigt tiltag både for udviklingen

af det eksisterende, for flytninger inden for regionen, men også for nyetableringer

udefra.

Med hensyn til profilering af lokationen skal virksomheders krav til en lokation

sammenholdes med arealernes kvalitet, og det relevante etableringsspektrum skal

bestemmes. De påviste lokationskrav efter virksomhedstyper er et velegnet

anvendelsesorienteret værktøj hertil.

Som resultat af profileringen af lokationen skal der tilstræbes en stærkere regional

funktionsopdeling. Arealtunge og trafikrelaterede virksomheder (produktion og

logistik) skal gøres interesseret i lokationer langs A7/E45-korridoren og den nye

motorvejsforbindelse mellem Aabenraa og Sønderborg.

Tiltrækningen af små og mellemstore og teknologiorienterede virksomheder, af

iværksættere og spin-offs samt servicevirksomheder med relativt overskuelige

arealbehov, men store krav til arealerne, skal i større omfang koncentreres om

lokationer inden for Grænsetrekantens centre (integrerede lokationer).

De positive potentialer, som resulterer af beliggenheden langs den dansk-tyske

grænse ligesom adgangen til udenlandsk arbejdskraft, viden og markeder, er særlig

vigtige aspekter og argumenter for at henvende sig til virksomheder uden for

regionens grænser og internationalt.

Akkvisitionen af virksomheder uden for regionens grænser og internationalt skal

også fremover orientere sig mod de påviste specialiseringsmønstre og overordnede

principper samt mikset af positive hårde og bløde lokationsfordele.

I den forbindelse er en integreret markedsføringsindsats hensigtsmæssig, der

forbinder tiltrækningsmarkedsføring, place branding, turismemarkedsføring og

fremme af iværksættere og teknologi.



Under den kommende samarbejds- og afstemningsproces i Grænsetrekanten skal de påviste

nøglepunkter for tiltrækningsstrategien afstemmes og uddybes.

Det må være målet at binde virksomheder stærkere til Grænsetrekanten samt henvende sig målrettet

og svarende til de påviste principielle udgangspunkter med hensyn til etablering af virksomheder. I

den forbindelse skal der dog anvendes en realistisk synsvinkel på mulighederne. Den endogene

udvikling af eksisterende muligheder får større betydning. Derfor ligger der netop i et uddybet

samarbejde mellem Flensburg, Sønderborg og Aabenraa gode muligheder for vækst og

beskæftigelse.



Litteratur- og kildefortegnelse

BBSR (2013): Raumordnungsprognose 2050, ww.bbsr.bund.de.

Biermann, U.; Stiller, S. (2012): Regional Development in the Baltic Sea Region: Current Economic Trends and Perspectives, in: Baltic Sea Academy e.V. - Max Hogeforster (Hrsg.), Strategies and promotion of innovation in regional policies around the Mare Balticum, Hamburg.

Bräuninger, M.; de Wall, T.; Georg, A.; Görlinger, M.; Puckelwald, J.; Stiller, S., Zierahn, U. (2013): Spezifikation und Typologie der Gewerbeflächennachfrage bis 2025 in Hamburg, Studie im Auftrag der Behörde für Wirtschaft, Verkehr und Innovation der Freien und Hansestadt Hamburg, Hamburg.

Börsch-Supan, A.; Düzgün, I.; Weiss, M. (2005): Altern und Produktivität: Zum Stand der Forschung, MEA Discussion Paper 073-05.

Borcherding, A.; Hansen, T.; Reich, N.; Stiller, S., Zierahn, U. (2012): Hamburg 2020 – Chancen nut-zen, Zukunft gestalten, Udg. af PwC i samarbejde med HWWI, Hamburg.

Buch, Tanja; Dall Schmidt, Torben; Niebuhr, Annekatrin (2008): Cross-border commuting in the Dan-ish-German border region, integration, institutions and cross-border interaction. In: Journal of Border-lands Studies, Vol. 24, No. 2, S. 38-54.

Bundesagentur für Arbeit (2013): Statistik der sozialversicherungspflichtig Beschäftigten, verschie-dene Jahre.

Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung (BMVBS) (2009): Stadt als Wohnort für Familie, Ergebnisse der ExWoSt-Studie „Strategien und Aktionsfelder für städtisches Wohnen von Familien“.

Danmarks Statistik (2013): http://www.dst.dk/en.

Derungs, C.; Scherer, R. (2008): Standortwahl von Unternehmen: Ein Entscheidungsprozess zwi-schen Rationalität und Emotionalität, Universität St. Gallen.

Eurostat (2013): http://ec.europa.eu/eurostat.

Georg Consulting (2013 a): WiFö-Index Gewerbe: Bundesweite Befragung, Stimmungsbarometer und Trends zur Vermarktungsdynamik von Gewerbeflächen.

Georg Consulting (2013 b): Gewerbeflächengutachten Krefeld 2030; Unternehmensbefragung von insgesamt 3.500 Unternehmen zu Standort- und Grundstücksanforderungen.

Geppert, K.; Gornig, M. (2003): Die Renaissance der großen Städte – und die Chancen Berlins, in: Wochenbericht des DIW Berlin 26, S. 411–418.

GfK Geomarketing (2013): Kortgrundlag.

Klimapakt Flensburg e. V. (2013): http://www.klimapakt-flensburg.de/, udlæst d.: 08.11.2013.

http://www.hwwi.org/fileadmin/hwwi/Publikationen/Externe_PDFs/Stiller_Baltic_Sea_2012.pdf

http://www.hwwi.org/fileadmin/hwwi/Publikationen/Externe_PDFs/Stiller_Baltic_Sea_2012.pdf

http://www.klimapakt-flensburg.de/



Kowalewski, J.; Niebuhr, A. (2008): Aktuelle Tendenzen der sektoralen und regionalen Beschäfti-gungsentwicklung, IABregional. Berichte und Analysen 2008 (01), Nürnberg.

Niebuhr, A. (2006): Migration & Innovation. Does Regional Diver- sity Matter for R&D Activity?, HWWI Research Paper, 3-1 und IAB Discussion Paper Nr. 14.

Nitt-Drießelmann, D.; Stiller, S. (2012): L(i)ebenswertes Hamburg. Familienfreundlichkeit als Erfolgs-faktor für den Wirtschaftsstandort Hamburg, Haspa Hamburg-Studie, Hamburg.

Ottaviano, G. I. P., Peri, G. (2006): The Economic Value of Cultural Diversity. Evidence from US Cit-ies, Journal of Economic Geography, Vol. 6, S. 9- 44.

ProjectZero (2013): http://de.brightgreenbusiness.com/page2114.aspx, abgerufen am: 08.11.2013.

Projektgesellschaft Ballastkai GmbH & Co KG (2013): http://www.klarschiff-flensburg.de/index.html, udlæst d.: 12.11.2013.

Region Syddanmark (2012 a): Kontur 2012 for Aabenraa Kommune.

Region Syddanmark (2012 b): Kontur 2012 for Sønderborg Kommune.

Region Syddanmark (2012 c): Kontur 2012 for Flensburg.

Regionaldatenbank Deutschland (2013): Statistisches Bundesamt.

Reich, N.; Boll, C.; Leppin, J. (2012): Einfluss der Elternzeit von Vätern auf die familiale Arbeitstei-lung im internationalen Vergleich, Studie im Auftrag des Bundesministeriums für Familie, Senioren, Frauen und Jugend (BMFSFJ). Studie (kort version) i udrag i: BMFSFJ (Hrsg.), Familienreport 2011 – Leistungen, Wirkungen, Trends, Berlin.

Sonwik Management GmbH & Co. KG (2013): http://www.sonwik.de/de/leben.html, udlæst d.: 12.11.2013.

Sønderborg Kommune (2013): http://www.sonderborg.dk/deutsch/kommune/entwicklungudlæst d.: 12.11.2013.

Südekum, J.; Blien, U.; Ludsteck, J. (2006): What has caused regional employment growth differences in Eastern Germany?,Jahrbuch für Regionalwissenschaft (26), 51–73.

ProjectZero (2013): http://de.brightgreenbusiness.com/page2114.aspx, udlæst d.:08.11.2013.

Skirbekk, v. (2008): Age and Productivity Capacity: Descriptions, Causes and Policy Options, in: Ageing Horizons, No. 8, S. 4-12.

Sønderborg Kommune (2013): http://www.sonderborg.dk/deutsch/wissenschaft-und-forschung/das-angebot-an-studiengaengen/, udlæst d.: 08.11.2013.

Statistisches Bundesamt (2013): http://www.destatis.de.

University College Syddanmark (2013): http://www.ucsyd.dk/international/wilkommen-am-university-college-sueddaenemark/allgemeine-informationen/, udlæst d.: 08.11.2013.

http://www.hwwi.org/fileadmin/hwwi/Publikationen/Partnerpublikationen/Haspa/HASPA_Liebenswertes_Hamburg_2012.pdf

http://www.hwwi.org/fileadmin/hwwi/Publikationen/Partnerpublikationen/Haspa/HASPA_Liebenswertes_Hamburg_2012.pdf

http://de.brightgreenbusiness.com/page2114.aspx

http://www.hwwi.org/fileadmin/hwwi/Publikationen/Policy/HWWI_Policy_Paper-59.pdf

http://www.hwwi.org/fileadmin/hwwi/Publikationen/Policy/HWWI_Policy_Paper-59.pdf

http://de.brightgreenbusiness.com/page2114.aspx

http://www.sonderborg.dk/deutsch/wissenschaft-und-forschung/das-angebot-an-studiengaengen/

http://www.sonderborg.dk/deutsch/wissenschaft-und-forschung/das-angebot-an-studiengaengen/

http://www.ucsyd.dk/international/wilkommen-am-university-college-sueddaenemark/allgemeine-informationen/

http://www.ucsyd.dk/international/wilkommen-am-university-college-sueddaenemark/allgemeine-informationen/

Documents

Rapport - regionsyddanmark.dkelektroteknik, energieffektivitet). Endogene udviklingspotentialer ligger især i start-ups og spin-offs. I den henseende kan Grænsetrekanten allerede