K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T F A K U L T E T E L L E R I N S T I T U T

Kandidatspeciale Jane-Kristine Demuth Lund Pedersen

Public Service i en Brydningstid - Kampen om retten til at definere public service

Vejleder: Sabrina Vitting-Seerup

Afleveret den: 29. August 2017

Institutnavn: Institut for Kunst og Kultur Afdelingsnavn: Moderne Kultur og Kulturformidling Studieordning: Moderne kultur og kulturformidling, 2015-ordningen Forfatter(e): Jane-Kristine Demuth Lund Pedersen Titel og evt. undertitel: Public Service i en Brydningstid

- Kampen om retten til at definere public service Engelsk titel og evt. undertitel: Public Service at a Breaking Point

- Fighting for the Right to Define Public Service Vejleder: Sabrina Vitting-Seerup Antal tegn: 190.697 Antal normalsider: 79,5

PublicServiceataBreakingPoint

-FightingfortheRighttoDefinePublicService

Thisthesisinvestigatestheconflictsthattakeplacebetweentwomajorplayersinthe

publicfightfortherighttodefineandimpacttheconceptandroleofpublicservicein

theDanishmediapolicyandmediamarket.

TheinvestigationiscarriedoutasacasestudybasedonNormanFairclough’smethodof

CriticalDiscourseAnalysis(CDA).Thisisappliedtothehearingstatementsofthetwo

playersgiveninapublichearing,organizedbytheMinistryofCultureandapublic

servicecommitteewiththepurposetoexaminethetrendsandchallengesofthemedia

markettoday,aswellasthefuturepossibilitiesforpublicservice.

ByusingCDAaswellasJimMcGuiganstheoryondiscourseinthefieldofcultural

policy,thisthesisidentifiestherationalesandideologicalconvictionsthatunderliethe

differentperceptionsofthevalueofpublicservicetodayandinthefuture.Thetwo

playersareDanmarksRadio,thebiggestpublicserviceinstitutioninDenmarkand

DanskeMedier,anassociationforthecommercialmediacompanies.

Asthisanalysisreveals,thetwoplayershavedifferentperceptionsofwhatpublic

serviceisandhowthemediabestservesthepublic.Theplayersdefinetheirownroleas

respectivelypublicserviceinstitutionandcommercialmediacompanyservingthe

publicasafreeandindependentmedia.Danskemedierdefines“freeandindependent”

asbeingpoliticallyindependent,whileDanmarksRadiodefinesitasbeingeconomically

independent.Theseperceptionsrevealtwodifferentideologicalpointsofview.Danske

Medierdrawsonmarketrationaleswhendefiningwhattheythinkbestservesthe

public.Theybelievethatthemarketconditionsforthecommercialmediashouldbe

improved,andthatthepublicserviceinstitutionsshouldhavetheirsphereof

operationsreduced,becausetheydistortthe‘competitiononequaltermsonthe

market’.

DanmarksRadiodrawsoneducationalrationalesintheirperceptionofwhatservesthe

publicthebest.Theybelievethatwhatservesthecommunity,fellowshipandsolidarity

isalsowhatservesthepublicthebest.Furthermore,DanmarksRadioacknowledgesthe

growingmarketrationalesofsocietytoday,andbelievesthattheindividualneeds

shouldbeincludedinthewaypublicserviceinstitutionsservethepublicaswell.

Furthermore,thestructuralsocialconditionsthathaveinfluencedthemediamarketin

aneoliberaldirectionareanalysedinrelationtothedebateondefiningpublicservice.

Hereby,theCDAmethodisusedtorelatethediscourses–thewaywetalkaboutthings-

tothewaythingsarebeingdone.

Accordingtoseveralmediaresearchers,theconceptofpublicservicehasalotofprivilegeslinkedtoit,butisvaguelydefined,andthereforethefighttodefineitinfavourofonesowninterestisanongoingfightamongstplayersinthemediaindustry.

Indhold1.Publicserviceiopbrud 6

1.1Baggrund 61.2Problemformulering 71.3Oghvorforså? 8

2.Case 10

2.1PublicService-udvalget 10 2.2Processenforudvalgetsarbejde 10

2.3Udvælgelseafmitempiriskemateriale 103.Kritiskdiskursanalyseogdenkulturpolitiskesfære 12 3.1Diskursanalysen–enmetode 13 3.2Denkulturpolitiskesfære–JimMcGuigan 15 3.3Denkritiskediskursanalyse-NormanFairclough 18 3.4BrugafFaircloughskritiskediskursanalysepåminempiri 23

3.4.1DennæretekstanalyseafDanmarksRadioogDanskeMediershøringssvar 23

3.4.2Analysenafdendiskursivepraksis 263.4.3Analysenafdensociokulturellepraksis,

somps-udvalgetshøringsindgåri 283.4.4Diskursordenen 29

4. Publicservice-udvalgetshøring 30 4.1Høringen-denkommunikativebegivenhed 31 4.1.1Publicservice-udvalgetshøringsbrev 34 4.1.2HøringssvarenefraDanskeMedierogDanmarksRadio 36

4.2Opfattelserafhvadpublicservicesrolleerogbørvære 39 4.2.1Ps-mediervs.”mediergenerelt” 40 4.2.2Definitionenafps-dendiskursiveog

sociokulturellepraksis 58

4.3Ioffentlighedenstjeneste–modsatrettededemokratiopfattelser 72 4.3.1Demokratiopfattelsen 73 4.3.2DemokratietsomforsvarforPS 865. Konklusion 926. Perspektivering 95

Litteraturliste

6

1.Publicserviceiopbrud

1.1Baggrund

“Kampenomrettentilatdefinerebegrebetpublicserviceernæstenligkampenom

mediemarkedet.”(Lindberg2014)

OvenståendecitaterafmedieforskerHenrikSøndergaardogstammerfraenartikel

bragtiBerlingskeTidendeimarts2014.ArtikleneretinterviewmedSøndergaardog

handlerom,atpublicservicebegrebeterifuldtopbrud.IfølgeSøndergaarderderforud

formedieforhandlingerneopståetkampemellemdeprivatemedie-aktørerogpublic

service-institutionerneom,hvilkenrollepublicserviceskalhavepådetdanske

mediemarkedifremtiden.Kulturpolitiskerdertraditionforatindgåfireårigeaftaler–

medieaftaler-omrammernepåmedieområdet(“Medieaftaler:Kulturministeriet”

2017).Medieaftalenfor2015-2018blevforhandletfærdigijuni2014(“Medieaftale

2015-2018”2017),menkampeneomatdefinerepublicservicebegrebetsluttedeikke

her.

Iforlængelseafmedieaftalen2015-2018blevderunderfhv.kulturministerMarianne

JelvednedsatetPublicService-udvalgmedopgavenatundersøgepublicservice-

mediernesrolleimedievirkeligheden,oghvordanpublicservice-mediernekanseudi

fremtidensdigitaleogindividualiseredesamfund.Udvalgetskulleudarbejdeenrapport

medforskelligescenarierfor,hvordanpublicservicekanseuddenæste10år.Formålet

medrapportenvaratskabeetsagkyndigtgrundlagsominspirationtilde

medieforhandlinger,derskalløbei2017-2018indendennyemedieaftalefor2019-

2022fastsættes.Iudvalgetsarbejdsprocesmedrapportenafholdtdeløbende

temamøderoginviteredebranchen,relevanteinteressenterogmedieordføreremedtil

atdrøfteproblemstillingerneogfikderesindsparkmediprocessen.

Rapportenpræsentererfemmegetforskelligescenariertilpublicservicesfremtid.Iet

afscenarierneforfremtidenforbliverDR,somdeeridagdenstørstepublicservice

institutionpåmediemarkedet,ogietandetafscenarierneoverdragespublicservice

fuldstændigttilmarkedetogdekommercielleaktører.Udvalgetgiveringen

7

anbefalingertilhvilkescenarier,demenererdetbedste,mensynliggørblot,hvilke

problematikkerogudfordringermedievirkelighedenståroverforoghvorforskellige

forestillinger,dererom,hvordanpublicserviceskalvære.

Darapportenblevudgivetibegyndelsenafnovember2016,havdeudvalgeten

afsluttendehøringmedinteressenterne(bådefrapublicservice-institutionerne(DR,

TV2ogRadio24/7),fradekommerciellemedierogderesinteresseorganisationerog

meddeltagelseframedieordførerfradeforskelligepartier).Høringengjordedet

tydeligt,hvormangeforskelligartedeinteresser,derspillerindpåomdefineringenaf

publicservice,bådepolitiske,økonomiskeogsociale.Udvalgetsarbejdeeroptaktentil

dennæstemedieforlig(for2019-2022),ogdeninvolverendeproceserinteressenternes

mulighedforatprægebrydningstidenogværemedtilatforandreogredefinereden

rolle,publicservicevaretageridag.

Udvalgetsførsteinitiativvarenhøringiapril2015,hvorbranchenoginteressenterblev

inviterettilatgivederesbidragtil,hvordandebliverpåvirketafforandringeraf

rammevilkårogudviklingstendenserindenformedieområdet,oghvaddeseraf

mulighederogudfordringerformedierneogpublicservice-institutionerneifremtiden.

Høringenvarenmulighedforbranchenforatkommemedderesindividuelle

perspektiverogønskerforfremtidensmediebillede.Dehøringssvarudvalgetmodtog

frabranchensaktørervidnedeogsåommegetforskelligeopfattelseraf,hvilke

udfordringermedierneståroverforidagogifremtidenogikkemindst,hvilkenrolle

publicserviceskalspilleogisærdemodsatrettedeopfattelsermellemdeprivate

aktørerogpublicservice-institutionerne(Kulturministeriet2015).Hvilketogsåerden

kamp,SøndergaardhenvisertiliinterviewetmedBerlingskeTidende(Lindberg2014).

1.2Problemformulering

Brydningstiden–eller”kampenomrettentilatdefinererpublicservice”,somHenrik

Søndergaardsagde–harjegsatmigforatundersøgefratoafhøringensvæsentlige

aktørersperspektiv.Jegvilundersøge,hvordanDanmarksRadiosomdenstørstepublic

service-institutioniDanmarkogDanskeMedier,brancheorganisationforde

kommerciellemedier,positionerersigidennebrydningstid,oghvordandeser

8

fremtidenforpublicservice.Detteforatforståhvilkeideologiskeoverbevisninger,der

erpåspilmellemdetoaktører,oghvordandeforsøgeratprægeogforandredebatten

efterderesinteresser.Minproblemformuleringforspecialetlyderderforsåledes:

HvilkekonflikterertilstedemellemDanmarksRadioogDanskeMediers

opfattelseraf,hvilkenrollepublicserviceskalspilleifremtidenssamfund?

Oghvordanforsøgerdemedegneopfattelserafvirkelighedenatprægeog

forandredenoffentligedebatomfremtidenforpublicservice?

JegtagerudgangspunktiDanmarksRadioogDanskeMediershøringssvartilpublic

service-udvalgetsførstehøringogbetragterdemsomnedslagikampen,der

repræsenterer,hvordanaktørerneforholdersigtilmedievirkelighedenientid,hvordet

erusikkert,hvordanfremtidenforpublicserviceserud.

Minproblemformuleringharjegbesvaretvedhjælpafmetodenkritiskdiskursanalyse,

hvormedjegharundersøgtaktørernessprogbrugihøringssvarene.Detteforat

afdækkehvilkerationalerogideologiskeoverbevisninger,derliggertilgrundfor

aktørernesforskelligeopfattelserafvirkeligheden,oghvordandegennemdisse

opfattelserkæmperomatdomineredebattenompublicservicesfremtid.

Desudenharjeg,gennemetsamtidshistoriskperspektiv,undersøgt,hvordanaktørenes

synspunkterkanværekonstitueretaftendenser,deralleredeeksistereridet

kulturpolitiskefeltogidenoffentligedebatompublicservice.Herunderomaktørernes

synspunkterermedtilatforandredebattenogbidragemednyeperspektivereller

reproducereenalleredetilstedeværendediskursindenformediedebattenompublic

servicesrollegenerelt.

1.3Oghvorforså?

JegharværetansatiKulturministerietsomstudentikommunikationsafdelingen.Ikraft

afmitstudiejobvarjegmedtilflereafdeåbnemøder,somPublicService-udvalget

afholdtforatafvikleogvideostreamedemtildeinteressenter,derikkefikenpladstil

selvemødet.Undermintilstedeværelsebemærkedejegdenhårderetorikog

9

uenighedernemellemdekommerciellemedierogps-medierne.Formigvardetikke

altidtilatfinderundti,hvaddeegentligvaruenigeomellerhvilkeoverbevisninger,der

låtilgrundforderesfastholdenhedpåegneperspektiver.

Det,derisærslogmig,vardekommerciellemediersbrancheorganisationDanske

Mediers(herefterDM)overbevisningom,atDanmarksRadio(herefterDR),somden

størstepublicservice-institution,harsåstorindflydelsepåmediemarkedet,atdetruer

dekommerciellemediermereendkonkurrencenfradestoreaktørersomGoogle,

NetflixogFacebookpådetglobalemarked.DRsevnetilatbibeholdesinposition,

selvomdeofteblivermåletforkritik,hvisnogenikkeerenigeideresprioriteringeraf

indhold,bådeiforholdtilutilfredshedfradenenkelteborgeromDRsbrugaf”vores

licenspenge”ellernårderygerpolitiskivæltenforatproducereprogrammermed

politiskeundertoner,somfxkritikkenfraDFlødafOleBornedalsDRserie1864

(BludnikowogLindberg2014).

Spændingenmellemdetoaktører,jegselvoplevedegennemPublicService-udvalgets

åbnemøder,fikjeglysttilatundersøgenærmereimitspecialeogsåmulighedenforat

gåidybdenmedanalysemetodenkritiskdiskursanalyseafNormanFaircloughforat

afdække,hvilkesocialeidentiteter,socialerelationerogopfattelserafvirkelighedende

toaktørerfremstiller,nårdetaleromfremtidenforpublicservice,somdejobestemt

ikkeerenigeom.

10

2.Case

2.1PublicService-udvalget

Efterdenmediepolitiskeaftalefor2015-2018blevforhandletpåpladsi2014,nedsatte

fhv.kulturministerMarianneJelvedPublicService-udvalget.Udvalgetbestodafni

medlemmersamtformandenforudvalget,ConnieHedegaard.Medlemmerneblev

sammensatafforskere,mediefolkogfolkmedvidenomdenteknologiskeudviklingi

samfundet.Medderesfagligevidenskulledeundersøgehvilkeudfordringerog

muligheder,dererfordanskpublicservice(herefterPS)idenændrede

medievirkeligheddekommendeår.Udvalgetskulleogsåundersøgesamspilletmellem

ps-institutionerneogdeprivatemedierogderessamledebidragtilatoplyse,samleog

udviklesamfundetsamtafklaremulighedernefortætteresamarbejdemellemde

forskelligeaktører(KulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2016).

2.2Processenforudvalgetsarbejde

Ps-udvalgetharløbendeholdtmøder,hvordehardrøftetløsningerpåopgaven,deblev

stilletafKulturministerenogfremtilefteråret2016holdtdeogsååbnemøder,hvor

branchenoginteressenterblevinviteretmedidrøftelserne.Førsteåbneinvitationvar

tilenskriftlighøringomforandringeraframmevilkårogudviklingstendenserindenfor

medieområdet.Derefterafholdtudvalgettretemamøderforatskabeløbendedialog

medbranchen,interessenterogmedieordførere.Sidsteåbnemøde–fjerdetemamøde-

varmedfokuspåatafrapportereudvalgetsarbejdeogfremlæggedenfærdigerapport

medfemscenarierforfremtidensps.Ps-udvalgetskulleikkekommemedindstillinger

til,hvilkescenarierdeanbefalede,menrapportenvarblottilinspirationtilpolitikerne

tilforhandlingerneforMedieforligetfor2019-2022.

2.3Udvælgelseafmitempiriskemateriale

Detekster,derudgørmitempiriskegenstandsfelt,erskriftligeudtalelserfraDRogDMi

formafdereshøringssvartilPS-udvalgetsførstehøring,samtudspillettilhøringenfra

PS-udvalgetselv.Nårmanlaverkritiskdiskursanalyseogskaludvælgesitmateriale,

anbefalerFairclough,atmansøgerefterøjeblikkeidiskurserne,derbeviser,hvor

tingenegårgalt.Hankalderdet’momentsofcrisis’(Fairclough1992,230).Meddet

11

udgangspunktharjegbrugtmin’commonsense’ogmineerfaringerframindeltagelse

veddeforskelligehøringerikraftafmitarbejdeiKulturministeriet.Ogmeden

gennemgangaffilmoptagelserfradeåbnemødersamtgennemlæsningafteksternefra

høringengavdetbedstmeningformigattagefatihøringssvarenesomudgangspunkt

forminanalyse,fordibeggeaktørertagerstillingtildesammespørgsmålog

udfordringerundersammeformelleramme–ogidissesvarviserforskellighedernesig.

Iafsnit4.1præsentererjegdeforskelligetekster.Forførstskallæserenstifte

bekendtskabmedmitmetodiskeogteoretiskegrundlagforanalysen.

12

3.Kritiskdiskursanalyseogdenkulturpolitiskesfære

Idettekapitelviljeggennemgå,hvilketmetodiskarbejde,derliggertilgrundformit

speciale,oghvordanjegmedminmetodisketilgangbesvarerminproblemformulering.

Somnævntigennemgangenafmitempiriskemateriale,bestårmitempiriske

genstandsfeltafskriftligedokumenterproduceretafforskelligeaktøreriforbindelse

medps-udvalgetsarbejdeforKulturministeriet.Jegharvalgtatbenytte

diskursanalysensommetodiskværktøjogteoretiskafsættilatundersøgedeudvalgte

teksteriforholdtil,hvordandeforskelligeaktørerips-udvalgetshøringopfatter

udfordringerneforfremtidensps,hvordisseopfattelserermodstridendeogkæmper

omatdefinereudfordringenogforatundersøge,omderespositionerermedtilat

udviklediskursenidebattenompsifremtiden.

Diskursanalysenkanaltsåhjælpemigtilatundersøge,hvilkerationalerderliggertil

grundforderesopfattelserafvirkeligheden,oghvordanderationalerkæmperomat

domineredediskursivepraksisseridenneprocesogforandrerellerreproducerer

diskursenindenformediedebattenompsrolle.Etandetargumentforatbenytteden

kritiskediskursanalysetilatundersøgedenneproces,hvorfremtidenforpsdrøftes,er,

atdenneanalytisketilgangbrugestilatundersøgededominerendemagtrelationerog

deideologiskekampeommagtenmellemdeinvolveredeparteriprocessen(Jørgensen

ogPhillips1999,72–77).

Gennemanalyserafaktørernessprogbrugogfremstillingaf,hvilkenrolledemenerps-

medierneskalhaveifremtiden,viljegforsøgeatafdækkedeforskelligeaktørers

modstridenderationaleroginteresser–deinternemagtforholdogdeværdipolitiske

positioner–ogherundersøge,hvordandekansesisammenhængmeddenbredere

socialeogsamfundsmæssigepraksis,sompserendelaf.

13

3.1Diskursanalysen–enmetode

”Endiskurserenbestemtmådeattaleomogforståverden(elleretudsnitafverden)på.”

(JørgensenogPhillips1999,9).Begrebetdiskursdækkeraltsåoverenforståelseaf,at

den”bestemtemådevitaleromogforstårverdenpå”ikraftafsproget,erstrukturereti

forskelligemønstre,vifølger,nårviudtrykkerosindenforforskelligedomæner.Den

måde,viudtrykkerospå,vilindordnesigellertageformefterdetdomæne,vi

udtrykkerosindenfor.Diskursanalysenerenanalyseafdesprogligemønstreindenfor

detspecifikkedomæne.Derfindesmangeforskelligemetodiskeogteoretisketilgange

tildendiskursiveanalyse(JørgensenogPhillips1999,9–13).

LouiseJanePhillips,professorvedInstitutforKommunikationogHumanistisk

VidenskabpåRoskildeUniversitetogMarianneWintherJørgensen,lektorvedInstitut

forSamfundsudviklingogKulturpåLinköpingUniversitetharibogen”DiskursAnalyse

somTeoriogMetode”fra1999skrevetenskandinaviskudlægningafforskellige

diskursanalytisketilgange:diskursteori,diskurspsykologiogkritiskdiskursanalysesom

alledelersynspunktet:”atvoresmåderattalepåikkeafspejlervoresomverden,vores

identiteterogsocialerelationerneutralt,menspillerenaktivrolleiatskabeog

forandredem.”(JørgensenogPhillips1999,9).

Deargumentererfor,atnetopdissetilgangetildiskursanalysenkanbrugestilat

undersøge”kommunikationsprocesseriforskelligesocialesammenhænge,fxi

organisationeroginstitutioner,ogiforholdtilbrederesamfundsmæssigeogkulturelle

udviklingstendenser.”(JørgensenogPhillips1999,10).Etsynspunktjegerinspireretaf

ogsomliggertilgrundfor,hvorforjegharbesluttetatbenyttediskursanalysensom

metodetilatundersøgeps-udvalgetsdialogmedforskelligeaktøreromfremtidensps.

Diskursanalysenstillerenrækkeredskabertilrådighed,somanalytikerenkanvælgetil

ogfraisitanalytiskearbejde.Ikraftaf,atminetil-ogfravalgerudgangspunktfor

opgaven,bådevalgafredskabertildiskursanalysen,empirienjeganalysererog

afgrænsningenafdetsocialedomæne,jegundersøger,erjegselvmedtilatskabeden

virkelighed,jegundersøger.Detvilaltidværeenpræmis,nårmanarbejderindenfor

14

densocialkonstruktivistiskevidenskabsteoretiskeretning(JørgensenogPhillips1999,

32-).

Jegeropmærksompå,atjegharenkendskabtildenkulturpolitiskeprocesoptil

medieforhandlingernefor2018,herunderps-udvalgetsarbejdeikraftafmitarbejdei

Kulturministeriet.Derforarbejderjegheletidenbevidstmedminpositioniforholdtil

mineresultater.Meddetmenerjeg,atjegforsøgeratsætteenparentesommigselvi

minarbejdemedminempiri,såjegikkeoverserresultatersomkonsekvensaf,atjeg

haretkendskabtildiskurserneogmuligvisvilopfattenogleafdemsom

selvfølgeligheder.

Inærværendespecialeforsøgerjegikkeatafdække,hvilkeaktørerdertalersandteller

falskomfremtidenforps.Jegeropmærksompå,atmedieverdenensaktørerhar

forskelligeopfattelserafvirkelighedeniforholdtil,hvilkenrollepsharforsamfundet.

Deterdisseforskelligeudgangspunkter,jegforsøgeratafdækkevedatundersøge

mønstreneideforskelligeudsagn,oghvordandeforskelligediskursivefremstillingeraf

virkelighedenerprægetaf,ellerkanprægedenstørresocialesammenhængpserendel

af(JørgensenogPhillips1999,31).

EnafdediskursanalytisketilgangeJørgensenogPhillipspræsenterererNorman

Faircloughskritiskediskursanalyse,somjegbenyttermigaf.Hanstilgangstiller

redskabertilsprogligeanalysertilrådighed.Degivermigmulighedforforstådenmåde,

vitalerpå,somendelafdenmådevileverogersammenpåogirelationtildet

undersøgesamfundetsudvikling(Fairclough[1995]2012,14).ForFaircloughstilgang

gælderdet,atdesprogligeanalyserlavesaftekster.Teksterskalforståssom

tilstedeværelsenafsprogbrug-produktionerafbetydningsdannelsersåsomskrift,tale,

billederellerblandingerafdetsprogligeogdetvisuelle(Fairclough2003,3).Ihans

tilganghardensocialepraksisendobbelthed,dadebådekanhavediskursivkarakter:

densocialepraksissomdiskursivpraksis,ogenikkediskursivkarakter:densociale

praksisistørresocialeogkulturellesammenhænge.Detdialektiskeforholdmellem

diskursivepraksisserogsocialepraksisser,derkanformeogbliveformetafhinanden,

ersærligtforFaircloughstilgang.Detteperspektivåbneropfor,atjegmedminanalyse

15

kanundersøge,hvordandiskurserskabesogforandresikonkretepraksisserogikke

blotertilstedesomnogleoverordnedestrukturer,derdefinerermåden,viforstår

verdenogleverpå(JørgensenogPhillips1999,28).

IfølgeFaircloughselv,erhansversionafdenkritiskediskursanalyseetforsøgepåat

arbejdepåtværsaf1)desocialvidenskabeligetilgangetildiskursanalyse,ofteinspireret

afMichelFoucault,somtagerafsætisocialteoriogarbejdetmedstørre

samfundsmæssigestrukturer,ogsomsjældentgivermegenopmærksomhedtilden

tekstuelleanalyseog2)desprogligetekstuelletilgangetildiskursanalysen,somikke

inddragersocialteori(Fairclough2003,2-).MitvalgafFaircloughskritiske

diskursanalytisketilgang,viljegkommenærmereindpåisenereidetteafsnit.Førstvil

jegintroducereetkulturteoretiskperspektiv,jegbenyttertilatforstådetsociale

domæne,hvorijegundersøgerdediskursivepraksisser.

3.2Denkulturpolitiskesfære–JimMcGuigan

JimMcGuigan,professoriCulturalAnalysisvedLoughboroughUniversity,forsker

blandtandetikulturpolitikogneoliberalkapitalismeikulturen.Iflereudgivelser

(McGuigan2001,2004,2005)beskæftigerMcGuigansigmedhvilkediskurser,derer

tilstedeidetkulturpolitiskefeltsamthvilkekonsekvenser,detharpåkulturenog

kulturpolitikkenogdeeksisterendediskurser,atdenneoliberaleglobalisering,der

ifølgeham,harendominerendemagtifeltet.Hansopfattelseafdetkulturpolitiskefelt

somenoffentligsfærerbyggerpådentyskesociologogfilosofJürgenHabermas

(Habermas1974,2008)idéom,atdetmodernesamfunderdeltopitoverdner:en

systemverden,dererrepræsenteretafstatenogmarkedet,ogenlivsverdenderer

repræsenteretafcivilsamfundet.Systemverdenen(statenogmarkedet)erbyggetop

eftersystemer,somharpåforhåndgivnemål,detharlivsverdenenikke.Statenssystem

erreguleringafsamfundet,ogmarkedetssystemerudbudogefterspørgsel.

Livsverdenenderimoderikkeopbyggetefteretsystem,menbestårafcivilsamfundetog

desammenhænge,hvormenneskerinteragerersocialtogkulturelt.Habermasbenytter

begrebet”denoffentligesfære”tilatbeskriveetabstraktrum,hvorderfinderkollektive

betydningsdannelsersted.IfølgeHabermaserdenoffentligesfæreogsådetrum,hvor

samfundetstoverdnermødes.Derforerdenoffentligesfæreetspændingsfelt,hvorder

16

medbetydningsdannelserneopstårkampemellemdeforskelligerationaler,derer

repræsenteretafdeforskelligeverdener(Habermas1974,2008).

JegvilikkegåmereindiHabermas’teoretiseringidettespeciale,mennævnerdemher

forattydeliggøre,hvilkensamfundsopfattelseMcGuigansteoritagerafsæti.

McGuigansermedsithabermasianskeudgangspunktdetkulturpolitiskefeltsomen

offentligsfære,hvordereksistererbetydningsdannelserogdebatter,oghvordertages

beslutningerrelaterettilkulturpolitiskeemner.Kulturpolitikkeneretknudepunkt

mellemdeforskelligeverdener,fordikulturenpådenenesiderepræsenterer

livsverdenenmedkultur,deromgiver,skabesafogforcivilsamfundet,samtidig

regulereskulturafstatenfxgennemmediepolitikker,ogindgårimarkedetssystemsom

fxkulturprodukter,derefterspørgesaf-ogudbydestilborgere/forbrugere.Deterde

trediskursivepositioner,McGuiganmenerudgør’therealworld’ofculture:staten,

markedetogdencivile/kommunikative(McGuigan2004,35).Denkulturpolitiske

sfærerudgørsåledesetknudepunkt,hvordetreforskelligediskurserertilstede.

STATENDISKURSrationaletbagdennediskurser,atdererenkoblingmellemkulturen

ogdenmodernenationalstat.Koblingenmellemkulturenogstatenhandleromstatens

ansvarogrolleoverforsamfundetshelhed,hvorstatenstyrerhelesamfundet,

regulererøkonomienogkultivererogdannerindivider(McGuigan2001,276-).

MARKEDETDISKURSrationaletbagdennediskurserpengeogeffektivitetogetfokus

på,atalværdikanreducerestilbytteværdi.Desudenerderidennediskursfokuspåat

øgevilkåreneforkonkurrencenmellemudbydereogklienteropfattessomkunder.Iog

med,atkulturenerblevetkapitaliseret,ogkulturprodukterindgårpåmarkedetsom

goderogandreprodukter,menerMcGuigan,atmarkedsdiskursenhargennemtrængt

bådepolitikogpraksisogderfornærmesterumuligattænkeudenfor.Globaliseringen

hargivetstorevirksomhedermulighedforatopererepåtværsaflandegrænser,hvilket,

ifølgeMcGuigan,påvirkernationalstatensmagt.Denglobalemarkedsdiskurs

indflydelsepåkulturpolitikkenerifølgeMcGuiganblandtandetprivatiseringer,og

dereguleringafkulturelleressourcer(McGuigan2001,283–91).McGuiganharogsået

17

særligtfokuspådennediskursogkoblingenmellemmarkedsrationalerneogden

offentligeogkulturellesektor.

KOMMUNIKATIV/CIVILDISKURSMcGuigansopfattelseafdencivilediskursertæt

koblettilHabermaslivsverdenenbegreb.Kommunikativehandlingererenalmindelig

funktionidetcivilehverdagslivforatdebattere,bliveenigeogopnåfællesforståelser

mellemmennesker.Diskursensrationale–atopnåenfællesforståelsemellem

menneskergennemkommunikativehandlinger,ermegetanderledesendfordeto

andrediskurser–ellerforHabermas’systemverden–somjegnævntefør,medderes

forudbestemtemålogenstrategiskinstrumenteltilgangtilatnåmålene(McGuigan

2001,291–96).Rationaletbagdencivilediskurseraltsåstyretafetsocialtrum,hvor

derfrihedogsolidaritettilatdebattereognåfremtildetfællesbedste.Formåleter

altsåhverkenprofitellereffektivitet(McGuigan2004,52–55)

McGuigansforståelseafhvilkediskurser,derertilstedeidenkulturpolitiskesfære,

stemmeroverensmeddeoverordnedetendenser,jegharerfaret,derertilstede

debattenompsrolleogfremtidunderps-udvalgetshøring.Detviljeguddybesenerei

afsnit4.PublicService-udvalgetsHøring.JegbenytterMcGuigansteoretiseringafde

kulturpolitiskediskursersomenoverlæggerforatforstådebattenompsfremtidogde

tilstedeværendediskurserogideologiskeoverbevisningerienkulturpolitiskkontekst.

ForenkortbemærkningskelnerogsåFairclough([1995]2008)mellemtreaspekter,

dererværdatværeopmærksompåianalysenafdenoverordnedesocialeogkulturelle

praksisdiskurserneindgåri.Nemligde”økonomiske,politiske(somharatgøremed

spørgsmålommagtogideologi)ogkulturelle(somharatgøremedspørgsmålom

værdierogidentitet).”(Fairclough[1995]2012,130).

IfølgeMcGuiganerdiskurserikkealtdominerende.Devilværetilstedesamtidigogde

erdynamiskeiderespåvirkningpåhinanden.Hanmenerikke,derkantalesom

dominerendeideologier,deralenestyrerdendiskursiveorden.(McGuigan2004,35).I

denforstanderhanenigmedMichelFoucaulti,atdiskursererporøseogatdepåvirker

hinandeniinterdiskursivepraksisser–detsammemenerFairclough.McGuigan

fremhæverdog,athistorienviser,atnogleideologieralligevelersågodtsomumuligeat

18

tænkeudenfor.”Itisdifficultnottonoticehowsomediscourses’makeitvirtually

impossibletothinkoutsideofthem.”(McGuigan2004,35).Herhenviserhantildet,han

kalderdetaltoverskyggendemarkedsrationale–enneoliberaleglobalideologi–der

dominerersamfundetbådenationaltogglobalt.IfølgeMcGuiganhardenneideologis

dominanskonsekvenserforkulturenogkulturpolitikken,hvilketjegtrækkerindsomet

perspektivispecialetsdiskussionom,hvordandominerendeoverbevisningerog

rationalerpåvirkeropfattelserneafogdebattenomps’rolleifremtiden(McGuigan

2005).

3.3Denkritiskediskursanalyse-NormanFairclough

NormanFairclougheremeritusprofessorilingvistikogengelskvedLancaster

Universitet.Hanerhovedteoretikerenbaggrenenindenfordiskursteori,somhedder

kritiskdiskursanalyse.IfølgeFairclough(2012)hardiskurserneendialektiskrolle,som

nævntovenfor,iogmeddiskursbådeerensocialpraksis,derkonstituererdensociale

verden(herunderviden,identiteterogsocialerelationer),ogdiskurskonstitueresaf

omkringliggendesocialepraksisser.Handefinerersindiskursivetilgangsom”kritisk”,

fordidenforsøgeratundersøgeog”afsløre”demønstre,derskaberog/eller

opretholderuligemagtforholdmellemsocialegrupper.Dettemenerhanskalgøresved

atundersøgeforbindelsernemellemdenkonkretesprogbrugogdestørresocialeog

kulturellesammenhænge,ved:

”[S]ystematisk

• atudforskeofteuigennemskueligeårsags-ogdeterminansrelationermellema)

diskursivepraksisser,begivenhederogteksterogb)brederesocialeog

kulturellestrukturer,relationerogprocesser

• atundersøge,hvordansådannepraksisser,begivenhederogteksteropstårud

afogerideologiskformetafmagtrelationerogmagtkampe

• atudforske,hvordanuigennemskuelighedenafdisserelationermellemdiskurs

ogsamfundisigselverenfaktortilsikringafmagtoghegemoni”(Fairclough

[1995]2012,151).

19

Faircloughargumentererfor,atdeuligemagtforholdopretholdesellerskabessom

effektaf,atdererideologiskeoverbevisningertilstedeidediskursivekonstruktioner.

Diskursereraltsåideologiske,hvisdebidragertilatopretholdedominansrelationerog

uligemagtforhold.Dominansrelationernekanbekæmpesmedmodmagt

(moddiskurser)–ogidiskursivepraksisser,hvormoddiskurserertilstede,opstårde

hegemoniskekampe.

Denkritiskediskursanalyseharaltsåtilformålatundersøge1)mønstreneide

diskursivepraksisserogkonstruktionerafsocialerelationerogmagtrelationer,

identiteterogverdensbilleder,2)denrolledediskursivekonstruktionerhariforholdtil

atfremmeinteresserfrabestemtesocialegruppersamt3)undersøgeforbindelsen

mellemdemogdenstørresocialesammenhængdediskursivekonstruktionerformer

ellerformesaf.Ognårdeideologiskestandpunkteroghegemoniskekampetydeliggøres

meddiskursanalysen,kanmanhermedafdækkehvilkekonflikter,deroptræderide

gældendediskursivepraksisser,ogomdereproducereralleredeeksisterende

opfattelserafvirkelighedenelleromdeforandreralleredeetableredeopfattelserafen

givenvirkelighed.

HermederenvæsentligfaktorforFaircloughskritiskediskursanalytisketilgang

undersøgelsenafforandring.Bådeforandringeridenmådevitaleromtingenepå:

diskurserne,menogsåforandringerisocialesammenhænge,derikkeerdiskursive.En

diskursivstruktureringbliverskabtgennemkonkretsprogbrug,derbrugerelementer

fraandrediskursivestruktureringer.Sånårviskaberbetydningergennemsproget,gør

videtmedhjælpfraalleredeetableredebetydninger.

Produktionenafbetydningerrummeraltsåinterdiskursivitetogintertekstualiteti

kraftafhenvisningentilandrealleredeetableredeteksterogdiskurser.Nårelementer

fraforskelligediskurserforbindes,opstårmulighedenforatskabeforandringiden

enkeltediskurs,ogidensocialeogkulturelleomverden(JørgensenogPhillips1999;

Fairclough[1995]2012).

20

ForatudføreenkritiskdiskursanalysestillerFairclough(1995)enmegetkonkret

metodisktilgangop,entredimensionelanalysemodel.Forførstatforståhvilke

analytiskeniveauerFaircloughpræsenterertreforskelligeanalytisketraditioner,der

sætterrammenforhanstredimensionelleanalysemodelogdermedsammenhængen

mellemtreniveauerfordiskursanalysenmellemtekst,tekstproduktionog-

konsumptionogsamfundetsomhelhed.TildennemodelerFaircloughinspireretaftre

forskelligevidenskabeligetilgange:1)denlingvistisketraditionmedfokuspå,hvordan

diskursiveprocesserkanaflæsesgennemdetaljeredetekst-ogsproganalyser,2)den

makrosociologisketradition,hvordenkonkretesocialepraksisanalyseresi

sammenhængmedkulturelleogsamfundsmæssigestrukturer,samt3)den

mikrosociologiske/fortolkendetradition,densocialepraksis,opfattessomnogetfolk

aktivtproducerer,udfranogle’common-sense’strukturerogfællesmåderatværepå,

somikkeersynligefordem,derbefindersigidet(Fairclough[1992]2012,28).

Detretraditionergårigenihanstredimensionellemodel,ogderforerdegodeatkende

foratforståhansrationale.Forskerenskalhavefokuspåtoessentielledimensioneraf

analysen:diskursordnenogdenkommunikativebegivenhed.Detodimensioner

komplementererhinanden.Deskalståcentraltianalysen,fordidehjælpertilat

fokuserebådepådetpartikulære–etkonkrettilfældeafsprogbrug,altsåden

kommunikativebegivenhed,oghvordandentrækkerpåandrediskurser,ogden

overordnedegenerellediskursorden,ogmådendenudviklersigpåitaktmed

forandringerkulturelogsocialt(Fairclough[1995]2012,123).

Iminanalysevekslerjegsåledesmellemanalyseraf1)teksternemedaktørernes

forskelligeudtalelsermedderesopfattelserafpsogderesegenogps’rolleifremtiden

og2)denstørresamfundsmæssigekontekst–dekulturelleogsamfundsmæssige

strukturer,derharindflydelsepådenvirkelighed,psbefindersigi.Medudgangspunkti

aktørernesforskelligeopfattelser,kanjegundersøgehvilkepositionerdeforskellige

aktørerindtager,hvilkerationalerdetrækkerpåideresopfattelserafvirkelighedenog

hermed,hvaddererbaggrundenforkonflikteroguenighederomfremtidenforps.

21

NedenforviljegkortintroduceredetodimensionermedudgangspunktiFairclough

(2008)ogJørgensenogPhillips(1999):

DENKOMMUNIKATIVEBEGIVENHEDeretkonkrettilfældeafsprogbrug–entekst,der

altidkonstituererenvirkelighed:”1)socialeidentiteter,2)socialerelationerog3)

videns-ogbetydningssystemer(svarendetilhenholdsvisidentiteter,relationerog

repræsentationer).”(Fairclough[1995]2012,121).Denkonkretesprogbrugkanvære

reproducerende,altsåbidragetilatbibeholdesocialeidentiteter,socialerelationerog

videns-ogbetydningssystemer,ellerdenkanværekreativ,hvilkebetyderatden

bidragertilatforandredem.Denkommunikativebegivenhedvilaltidværeendelaf

diskursordenen,dadeteridisse”begivenheder”diskurserneoptræderogreproducerer

ellerudfordrerdiskursordenen.Denkommunikativebegivenhederensocialpraksis

somformerellerformesafdeoverliggendesocialepraksissergennemdensforbindelse

tildiskursordenen.Derforskaldenkommunikativebegivenhedanalyseressomendel

afdiskursordenenogviceversa.

Denkommunikativebegivenhed,jeganalyserer,erhøringsbrevet,somerudsendtaf

publicservice-udvalgetogKulturministerietsamtudtalelseriformafhøringssvarfrato

udvalgteaktørerDanskeMedierogDanmarksRadio,somrepræsenterertoforskellige

positioneridebatten.Høringsbrevetoghøringssvareneerinteressanteatundersøge,

fordihøringsbrevetskaberdenramme,somdebattenerforegåeti,oghøringssvareneer

aktørenesegnevirkelighedsopfattelser,hvordeforholdersigtildenmedievirkelighed,

deselvopfatter,iforholdtildenvirkelighedps-udvalgetogministerietlæggeroptili

høringsbrevet.Idenforbindelsekanjegundersøgeomaktørernespositionerog

opfattelserforsøgeratændredendebat,ps-udvalgetlæggeroptil,samthvordanderes

positionerogrelationerermedtilatdefineremagtforholdeneidebatten.

Enkommunikativbegivenhedhartredimensioner,alleskalinddragesidenkritiske

diskursanalyse-hermedFaircloughstre-dimensionellemodelforkritisk

diskursanalysen(JørgensenogPhillips1999,80-;Fairclough[1995]2012,123-):

22

Figur1:Faircloughstre-dimensionellemodeltilkritiskdiskursanalyse(Fairclough[1995]2012,127)

Tekst–analysenaftekstensegenskaberskergennemetfokuspådesproglige

elementeriteksterne.Dettegøresforatundersøge,hvordandiskurserneaktiveres

sprogligt,hvilketskalbanevejenfordetfortolkendeanalysearbejde.

Diskursivpraksis–analysenafdeprocesser,hvorteksterproduceresogkonsumeres.

Pådetteniveauerderfokuspåtekstforfattere,oghvordandetrækkerpåandre

diskurserideresproduktionaftekstsamtetfokuspå,hvilkediskurser

tekstmodtagerentrækkerpåisinfortolkningogforståelseafteksten.Hertagesder

højdefor,atnogleafdediskursivepraksissererprocesserafinstitutionelkarakter.

Fairclough(1992)skelnerderformelleminstitutionelleprocesserogdiskursprocesseri

analysenafdendiskursivepraksis.Denskelnentagerjegogsåmediminanalyse.For

minanalysegælderdetfx,ataktørernestekstererproduceretsomhøringssvartilen

høring,derblevafholdtafenoffentligmyndighed:Kulturministeriet.Derharaltsåvære

eninstitutionelrammeforproduktionenafderestekster,ogsammerammeer

gældendeforteksternesmodtagere,daheledebattenforegårikraftafps-udvalgets

arbejdeforministeriet.

SocialpraksisellersomFariclough([1995]2008)kaldersociokulturelpraksis–

analysenafdenkommunikativebegivenhedssociokulturellepraksisdimensionkan

foregåpåflereniveauer.Herkanmanbådesepådensituation,denkommunikative

23

begivenhederendelaf,deninstitutionelleramme,deneksistererikraftafelleri

sammenhængmedstørresamfundsmæssigeogkulturellepraksisser.Derskelnes

mellemtreaspekterafsociokulturelpraksis:”økonomiske,politiske(somharatgøre

medspørgsmålommagtogideologi)ogkulturelle(somharatgøremedspørgsmålom

værdierogidentitet).”(Fairclough[1995]2012,130).Begrebetsocialpraksisbrugesom

alledimensionermedsubjekter,derhandler,iFaircloughskritiskediskursanalyse.

Derforvælgerjegatbenyttebegrebetsociokulturelpraksisomdenyderste–

makrosociologiske–dimensionafanalysemodellen,forikkeatskabeforvirringom,

hvornårderertaleomhvad.Faircloughnavngiverselvdennedimensionsom

”sociokulturelpraksis”iFaircloughi”Kritiskanalyseafmediediskurs”[1995]2008.I

næsteafsnitfølgerenmeretekniskgennemgangafdentre-dimensionellemodel,og

hvordandeenkelteredskaberanvendespåminempiri.

DISKURSORDNEN–erenformforsystemsomkommunikativebegivenhederkan

reproducereellerforandregennemkreativsprogbrug,nårteksternetrækkerpåandre

diskurser.Summenafdediskurser,derbliverbenyttetindenforetsocialtdomæne

kaldesdiskursordnen.Endiskursordenermuligatændre,nårdereroptræder

diskurserfraandrediskursordner(JørgensenogPhillips1999,83).

3.4BrugafFaircloughskritiskediskursanalysepåminempiri

Nårmananvenderdiskursanalysehængerteoriogmetodeunægteligtsammen.

Derforviljegherpræsenteredekonkretebegreberoganalytiskeniveauer,jeghar

benyttettilminanalyse,foratgiveindsigtideredskaber,jegharbenyttetiminanalyse

afempirien.Faricloughstredimensionersupplererhinandenogfungerersomtre

analytiskeniveauer,jegiterativtbevægermigmellemidetanalytiskearbejde,derforvil

jegidetfølgendezoomeudoggiveenindføringidimensionernehverforsigforat

tydeliggøredeforskelligeanalytiskegreb,selvomdeoverlapperhinandenidet

analytiskearbejde.

3.4.1DennæretekstanalyseafDanmarksRadioogDanskeMediershøringssvar

Denførsteanalysedimensionerdekonkretetekstanalyser,hvorderfokuseresbådepå

teksternesderesbetydning(mening)ogform:”betydningrealiseresiform,ogforskelle

24

ibetydningafhængerafforskelleiform.”(Fairclough[1995]2012,125).Ifølge

Faircloughharentekstflerefunktioner:denideationellefunktion,derkonstituerer

videns-ogbetydningssystemer,deninterpersonellefunktionerkonstitutionenafsociale

relationerogsocialeidentiteter,ogdissekonstitueringerafmeningerogbetydninger

skabesgennemdentekstuelleform(JørgensenogPhillips1999,79).Analysenaftekster

harettekniskaspekt-analysenafformen,somisammenhængmed

betydningsdannelsernebliverenfortolkendeanalyse.Denfortolkendedelafanalysen–

hvortekstanalysensesirelationtilteksternesmenings-ogbetydningsdannelserkan

ikkesesudelukkendeiteksterne,menskalanalyseressomendiskursivpraksis–den

andenanalysedimension,hvorderogsåtageshøjdeforteksternesproduktionog

konsumption.Alleredeherkommerdettiludtryk,atanalyseniveauerneikkekan

benyttesuafhængigtafhinanden.Analysenafdendiskursivepraksiserdendelaf

analysen,dermedierersammenhængenmellemdesociokulturellepraksisser(den

tredjeanalysedimension)ogdekonkreteudtalelserogkonstitutionerafvirkeligheden

heri(denførsteogandenanalysedimension)(JørgensenogPhillips1999).

Analysenafdendiskursivepraksiskommersåledestilatforegåpåflereniveauerimin

analyse.Bådeoverordnetipræsentationenafdeforskelligetekster,derdannerden

kommunikativebegivenhed–høringsbrevetfraps-udvalgetoghøringssvarenefraDM

ogDR-jeganalysereriforholdtilteksternesproduktionogkonsumptionogirelation

tildensociokulturellepraksissomdebattenomps’fremtiderendelaf–denkontekst

somdenkommunikativebegivenhedbefindersigi.

Minanalysertagerudgangspunktidentekstnæreanalyse,derforviljeghergennemgå

detekniskedimensioneraftekstanalysen.Denneanalytiskedimensionhandlerom

teksternesformelleteksttræksomvokabular,grammatikogsammenhængmellem

sætninger.Foratgivebetydningtil/konstrueresocialeidentiteter,socialerelationerog

videns-ogholdningsspørgsmål,træfferafsenderenvalgiforholdtil,hvordanhun

vælgeratkonstrueresætninger(Fairclough2012,31).

Deteridenkonkretesprogbrugientekstbetydningsdannelseopstår,ogderforogså

herdeideologiskerationalerkanafdækkes,ogpådenmådeblivegrundlagfor

25

yderligereundersøgelseraf,ombetydningerogideologierformerellererformetaf

hegemoniskemagtkampemellemandreideologiskeoverbevisninger(Fairclough

[1995]2012,151).

Isådanneanalysergælderdetbådeomatfindefremtildet,derertilstede,menligeså

vigtigterdetatafdække,hvadderudladesiteksterne,fordibådetilvalgogfravalger

medtilatkonstitueredegivnebetydninger,aktørernefremstiller(Fairclough[1995]

2012,124-).Jegbenytterdeanalytiskeredskaber:vokabular/ordvalg,grammatik–

herundermodalitetogtransivitetogkohæsion(Fairclough1992,76,235-;Jørgensenog

Phillips1999,95-),sompejlemærkerimintekstanalyse:

Vokabular–harfokuspådeindividuelleord.Meddenanalytiskebrillekanjeg

analysere,hvilkeordaktørernevælgeratbruge,ogundersøgehvilkeordforråd,de

benyttertilatgivebetydningpsidebatten.Denanalytiskekategorigivermigmulighed

foratundersøgedenpolitiskeogideologiskebetydningdeforskelligeaktørertillægger

ps,hinandenogsigselv.Altefterhvilketorddervælgestilatbeskriveenhandlingeller

person,bliverdertillagtenbestemtbetydningtildenverden,derbeskrives.Deteren

interessantanalytiskbrilleformigiminanalyse,fordiordenesbetydningogaktørenes

valgafsamme,kanværestridspunkter,hvisdeerforskelligefrahinanden.

Grammatik–harfokuspåordenessammensætningtildensimplesætning.Med

grammatiksomanalytiskbrilleerdertovæsentligefokuspunkterforminanalyse:

Transitivitetogmodalitet.Medtransitivitetkanjegundersøgeom,deropstårnogle

ideologiskekonsekvenserveddespecifikkefremstillinger.Fxoménmådeattaleomps

på,udelukkerenandenmuligopfattelse.Medfokuspåteksterstransitivitetserman

efter,omspecifikkehandlingerogdeltagereerfavoriseret.Medmodalitetkanman

undersøgeafsenderensgradaftilslutninggennemdeforskelligeudsagn.Ogpåden

mådekandengrammatiskeanalyseværestartskuddettilatundersøge,hvordanvalget

afforskelligemodaliteterkanværemedtilatpåvirkekonstruktionenafsociale

identiteterogrelationeridiskursenogrepræsentationerafvirkeligheden.

26

Kohæsion–harfokuspåsammenhængenogstruktureringenafordogsætningertil

heletekster.Denneanalytiskevinkelknyttersigtilteksternesretoriskeform,fordider

erfokuspå,hvordansætningersættessammensomargumenterogfortællinger.

Kohæsionerenanalytiskbrille,hvorigennemjegkanundersøge,hvordanaktørerne

vægterforskelligeperspektiverogrationalerideresargumentationer.

3.4.2Analysenafdendiskursivepraksis

Analysenafdendiskursivepraksiserenforlængelseafdentekstuelleanalyse.Ifølge

Faiclough([1995]2008)erdendiskursivepraksis–detmedierendeniveaumellem

teksterneogdensociokulturellepraksis–detniveau,hvorforbindelsenmellemtekster

ogdensociokulturellepraksisskabes.Densociokulturellepraksisformerteksterneved

atsætterammernefordendiskursivepraksis–denmåde,hvorpåteksterne

konsumeresogproduceres.Densociokulturellepraksiskanfxsessomden

institutionelleproces,derliggertilgrundforps-udvalgetsarbejde,etudvalgsarbejdei

ministeriet,sombenytterhøringensomformatforatfåborgereoginteressentersbesyv

medpåderesarbejde.Denneinstitutionellepraksisermedtilatformeteksterne,somi

dettetilfældeproduceressomet”hørinsgsvar”.Jegharfokuspåbeggetyperpraksisi

minanalyseafdendiskursivepraksis,fordidenkommunikativebegivenhed,jeg

analyserer,eksistererikraftafeninstitutionelpraksis–nemligps-udvalgetshøringi

deresarbejdeomfremtidensps.Analysenaframmernefordendiskursivepraksis–den

medieringderforegårmellemteksterneogdensociokulturellepraksis–hartilformål

atundersøge,omderskerenforandringellerenreproduktionafdegældende

diskurser.

Deteraltsåpådettemellemsteanalytiskeniveau,atmankanfindeudaf,omde

diskursiveprocessererkreativeogskabernyediskursivevirkeligheder,elleromdeer

konventionelleogblotreproducereralleredeeksisterendediskursivevirkeligheder.På

detteanalytiskeniveaumødesdenkommunikativebegivenhedogdiskursordnenogså–

detoanalysefokusserjegstartedemedatpræsentereiforrigeafsnit.Demødesiden

forstand,atdetermuligtatundersøge,omdenkommunikativebegivenhedtrækker

kreativtellernormativtpådiskursordnenogigivetfald,omdetpåvirker

diskursordnen.Deteraltsåpådetteniveau,atdediskursiveforandringerkanafdækkes.

27

Irelationtilminanalyseerdetimødetmellemanalysenafhøringenogdeopfattelseraf

virkeligheden,derbliverfremstilletder,ogdenstrukturellekontekstdeopfattelserer

endelaf,atdeideologiskemagtkampekanafsløres,ogeventuelleforandringeri

diskursordnenafdækkes(Fairclough[1995]2012,128-).

Selveanalysenafdediskursiveoginstitutionellepraksissererundersøgelserafde

processer,hvorteksterproduceres,distribueresogkonsumeres(Fairclough1992,78).

TilatundersøgedeforskelligeprocesserstillerFaircloughflereanalyseredskabertil

rådighed(Fairclough1992,232-):

Produktionen–undersøgelsenafdenneprocesskergennemfokuspå

interdiskursivitetogintertekstualitet,somkanbrugestilatbelyse,hvordande

forskelligeaktørestekstertrækkerpåalleredeproduceredeteksterogforskellige

diskurstyper.MedafsætiMcGuigansteoriomdiskurstyperidetkulturpolitiskefelt,vil

jegiminanalyseundersøge,hvilkediskurstyper,deforskelligeaktørerbenytter,nårde

definererps,sigselvoghinandensrolleriforholdtilps’fremtid,foratse,omde

konstruererforskelligediskursivevirkelighederomsammeemne.

Iminanalysefokusererjegpådenintertekstuelledimensionvedatsepå,hvordande

førstehørringssvartrækkerpåps-udvalgetshøringsbrev.Detteforatundersøge,om

aktørerneforsøgeratændredebattengennemdereshøringssvar.Mitintertekstuelle

fokusknyttersigderfortildekonkretetekster,produceretafaktørerneiden

kommunikativebegivenhed.

Mitinterdiskursivefokusknyttersigtiletbredereperspektiv,hvorjegserefter

sammenhængemellemdiskurstyperpåtværsafteksterne,idenbrederesociale

praksis,denkommunikativebegivenhederendelaf,bådesomkulturpolitiskproces

forankretiministerietogsomdelafdeudviklingstendenser,derforegårindenforpsog

medieområdetgenerelt.Altdettevilblivefoldetudgennemheleafsnit4.PublicService-

udvalgetsHøring.

28

Denintertekstuelleoginterdiskursivedimensionafanalyseneretmerefortolkende

niveauiforholdtildetekstnærelingvistiskeanalyser,somernævntiforegåendeafsnit

omtekstanalysen.Niveauetafinterdiskursivitetientekst,sigernogetomtekstens

konstitutionafvirkeligheden.Højinterdiskursivitettyderpåforandringafdiskurserog

lavinterdiskursivitettyderpåreproduktionafdiskurser(JørgensenogPhillips1999,

94).

Konsumptionen–undersøgelsenafkonsumptionenaftekster,skergennemfokuspå

teksterskohærens.Teksterneskohærenshængersammenmedteksterneskohæsion,

somnævnttidligereheriafsnittetundergennemgangenafredskabertiltekstanalyse.I

analysenafdendiskursivepraksisknytterdetteanalyseredskabsigligeledestil

teksternesogargumenternessammenhængskraft.Iforholdtilteksterneskonsumption,

handlerdetom,hvilkefortolkningsmulighederafteksterne,deropståriargumenterne.

Inærværendespecialekommerjegikketilatlavekonkretemodtageranalyser,fordijeg

harudvalgttekster,dererproduceretibegyndelsenafps-udvalgetsproces,ogsom

skrifteligesvar.Jegharafgodegrundeikkeadgangtilinformationom,hvordandeer

blevetmodtagetafps-udvalgeteller,hvordanDMogDRharopfattethinandens

høringssvar.

3.4.3Analysenafdensociokulturellepraksis,somps-udvalgetshøringsindgåri

Undersøgelsenafdensociokulturellepraksis,somdenkommunikativebegivenheder

endelaf,kanskepåflereabstraktionsniveauerifølgeFairclough([1995]2008):1)”Den

umiddelbaresituationellekontekst”,somjeganskuer,somdenhøring,aktørerne

deltageriogformatetforden,somermegetsigendefordenmåde,deforskelligetekster

erudformetpå.2)”Denbrederekontekstafinstitutionellepraksisserbegivenhedener

indlejreti”,somhøringenskriversigindi,fordidenfinderstedikraftafetstykke

arbejdeforKulturministeriet.Desudenhandlerhøringenom,hvordanmedielandskabet

serud,hvilkeudfordringeraktørerneståroverforifremtiden,oghvordanoghvemder

skalløseforskelligeopgaver.Pådetteniveaukanjegzoomeudogsepåden

institutionellepraksis-høringernesomenprocesienmyndighed,ogsomenoptakttil

etmedieforlig,derigenerenpolitiskinstitutionaliseretpraksis.Ogdetsidste

abstraktionsniveau”denendnubrederesamfundsmæssigeogkulturelleramme”,som

29

formitgenstandsfelterdenvirkelighedformedieområdet,derliggertilgrundforden

debat,derforegåridenkommunikativebegivenhed:destrukturelleudviklinger,der

harprægetdebattenompsgennemtiden,tendenserneindenformedieområdetmed

merekonkurrencefradetglobalemarkedogforandringeribrugernesvaner,derer

årsagtil,atps-udvalgeterblevetnedsattilatskriveenrapportogafholdehøringerfor

interessenterpåområdet(Fairclough[1995]2012,130).

”Denkommunikativebegivenhedformerogformesafdenbredesociale

[sociokulturelle]praksis,gennemdensforholdtildiskursordnen.”(Jørgensenog

Phillips1999,83).

3.4.4Diskursordenen

Analysenafdiskursordnenidettespecialeharfokuspåmåden,hvorpåde

tilstedeværendediskursererorganiseret,oghvordandehegemoniskekampe–

magtkampene–mellemdeideologiskeoverbevisningerforandrerdominanseni

diskursordenenidenkommunikativebegivenhediforholdtildiskursordnenindenfor

debattenompsgenerelt.Formigerdetinteressantatundersøge,hvordanaktørerne

positionerersigselvogforsøgeratdefinereps’rollegennemforskelligerationalerog

diskurser,oghvordandeeventuelteranderledesfrahinanden,forandresiforholdtil

ps-udvalgetsudspilellerandreopfattelserafpsimediedebatten.Herunderomderer

nogleafaktørernesrationalerellerideologiskeudgangspunker,derermedtilat

reproducereellerforandrediskursordenen,ogmådenderblivertaltompsiden

offentligedebat.

30

4. Publicservice-udvalgetshøring

Denkommunikativebegivenhed,jegbeskæftigermigmedinærværendespeciale,erps-

udvalgetsførstehøringiforbindelsemedderesarbejdeforKulturministerietmedat

undersøge,hvordanfremtidenforpskanseud.Jf.Fairclough(3.3Denkritiske

diskursanalyse–NormanFairclough)erdenkommunikativebegivenhedder,hvoret

specifikttilfældeafsprogbrugopstår.Fokuspåps-udvalgetsførstehøringgiver

anledningtilatzoomeindpåaktørernessprogbrugideresopfattelserogfremstillinger

afmedievirkelighedenogpsrolleheri.IFaircloughskritiskediskursanalyselavesde

sprogligeanalyseraftekster–produktionermedforekomstenafsprogbrug–somkan

værevisuelleogsprogligeellerenblandingafdetvisuelleogsproglige.Ips-udvalgets

høringerteksterne,jeganalyserer,udelukkendenedskrevneord.

Idettekapitelviljeggennemanalyserafdetoaktørerssprogbrugundersøgehvilke

rationaler,derliggertilgrundfordetoaktørespositionerogideologiske

overbevisninger.Dettemedhenblikpåatundersøgehvilkediskurserdetoaktøres

opfattelserogfremstillingerafmedievirkelighedentrækkerpå,ogomdebidragertilat

reproducereellerforandredenmediediskurs,hvoridebattenomps’fremtidforegår.

Gennemmineanalyserafmitempiriskematerialeharjegsettotemaer,somer

gennemgåendeforaktørernesopfattelserogfremstillingerafmedievirkeligheden.Det

førstetemaeraktørernesopfattelseaf,hvadps’rolleerimedievirkelighedenidag,og

hvaddenbøreværefremadrettet.Dettemaafledteetandetfokusforminanalyse,

nemligaktørernesforskelligedemokratiopfattelserogherunderforskelligeopfattelser

afmediernesrolleoverfordemokratietogoffentligheden.Jegfremlæggeranalyserneaf

høringssvarenemeddetotemaersomoverliggerforatafdækkeaktørernesforskellige

opfattelserafpsogherveddemodsatrettederationaler,derliggertilgrundfor

aktørernesuenighedom,hvordanfremtidenforpsskalseud.

Kapitlethererderfordeltopitreafsnit.Afsnit”4.1Ps-udvalgetshøring-den

kommunikativebegivenhed”,hvorjegpræsenterermitempiriskemateriale,og

introducererdenkommunikativebegivenhed,jegbeskæftigermigmedianalysen.

Afsnit”4.2Opfattelserafhvadpublicservicesrolleerogbørvære”ogafsnit”4.3I

31

offentlighedenstjeneste–modsatrettededemokratiopfattelser”eranalyseraf

høringssvarene,dervekslermellemdetekstnæreanalyserafaktørernessprogbrug,den

diskursivepraksisdebefindersigiogdensociokulturellepraksis,somaktørernes

virkelighedsopfattelserogps-udvalgetshøringindgåriogmuligvispåvirker/påvirkes

af.Iforlængelseafbeggeanalyserinddragerjegrelevantmedieforskningoglaver

samtidshistoriskenedslagforatundersøge,omogeventuelthvordanudviklingenide

strukturelleforholdforpublicserviceharhaftindflydelsepåforskelligeps-opfattelser.

Formåleteratkommenærmereenforståelseafdendiskursordenogdesociokulturelle

praksisser,debattenomatdefinereps’fremtidtrækkerpåogerindlejreti,oghvorvidt

aktørernebidragertilatforandreellerreproduceredendebat.

4.1Høringen-denkommunikativebegivenhed

Denoverordnedekommunikativebegivenhed,ps-udvalgetsarbejdefor

Kulturministeriet,erenkommunikativbegivenhedidenforstand,atheleprocessen,fra

førstehøringtilfjerdetemamødeogudvalgetsfremlæggelseafdenfærdigerapporter

konkretetilfældeafsprogbrug.Bådeiformafdetførsteofficiellehøringsbrevfraps-

udvalgetogdeforskelligeaktørershøringssvar.Menogsåiformafdefiretemamøder

medps-udvalgetsløbendeafrapporteringerogdialogmedaktørertildenfærdige

rapport”Publicservicedenæste10år”.Deterfleresmåkommunikativebegivenheder,

derudgørheleps-udvalgetsarbejdeforKulturministeriet.Enafdemindre

kommunikativebegivenhedererps-udvalgetsførstehøring–deterdennehøring,jeg

udfolderinærværendespeciale.Formåletmedhøringenvar,atps-udvalgetskullehave

tilbagemeldingerfrabranchenoginteressenterforatfå:

”[I]ndsigti,hvordanbranchenogandreinteressenter,derpåvirkesafmedieudviklingenog

deændrederammevilkår,serpåmulighederneforproduktionafindholdpådetdanske

markedifremtiden–bådehvadangårjournalistiskindholdsomandetmedieindhold.”

(Hedegaard2015,1).

32

Deterinteressantatundersøgehøringensomenselvstændigbegivenhed,et

selvstændigtkonkrettilfældeafsprogbrug,fordidenforegårienspecifikproces–en

høring1–faciliteretafKulturministeriet.

Høringsbrevetfraps-udvalgetfungerersometudspilforhøringenoglæggeroptilén

mådeatdrøftefremtidenforpspå.Høringsbreveterpåsinvisudgangspunktetforalle

deefterfølgendehøringssvarfrabranchenbådeiforholdtilformogindhold,fordi

aktørerneproducererderestekstersomtilbagemeldingerpådenfremlagtesag.Derfor

viljeginæsteafsnitkortpræsenterehøringsbrevet”Høringsbrevomforandringeraf

rammevilkårogudviklingstendenserindenformedieområdet”,oghvordanps-udvalget

indbydertildebattenomps’fremtid,førjeggårvideretilpræsentationenafDMogDRs

høringssvar.Teksternefradenkommunikativebegivenhederdesudendeførste

officielleudtalelserfrabranchenoginteressenterips-udvalgetsarbejdefor

Kulturministeriet,hvordeforholdersigtilps-udvalgetsudspilogspørgsmåletompsi

fremtiden.

Deterdogikkeførstegang,atDMogDRforholdersigtiludviklingstendensernepå

mediemarkedetellerpsifremtidenogderforikkeførstegang,atdeimpliciteller

direkteforholdersigtilhinandensvirkeisammefelt.Detervigtigtatværeopmærksom

på.Forselvomdetohøringssvarfraaktørerneerselvstændigetilbagemeldingerpåps-

udvalgetsudspil,ogdedermedikkeforholdersigdirektetilhinandenidesvar,såerde

isammebrancheogharværetkolleger/konkurrenterimangeår.

SombrancheforeningfordeprivatemedierbeskæftigerDMsigmedatforbedrede

privatemediersvilkårogvaretagerderesinteresserbådeiDanmarkogiEU

(“Foreningen|DanskeMedier”2017).Deoffentliggjordeeksempelvispublikationen

”Pladstilprivatemedier”somoplægtilforhandlingerneomennymedieaftale2014.

Publikationenshovedpointevar,somtitlensiger,atbalancenmellemprivateog

statsligemedierskalgenskabesvedatgivemerepladstilprivatemedieri

1Enhøringer,nårenoffentligmyndighedfremstillerensagelleretlovforslag,hvoroffentlighedenellereksperterkanbidragemedderesvidenellersynspunkteromemnet

(Folketingetleksikon2017).

33

mediepolitikken.Deteraltsåikkenogetnytfænomen,atDMforholdersigkritisktilps-

institutionernesrolleogfyldepåmediemarkedet.

PådenandensideerderDR,dersomførnævnterdenstørsteps-udbyderiDanmark.

DerforerDRogsåudsat,nårdenoffentligedebatdrejersigomps-institutionerne.DR

indgårfireårigeps-kontraktermedKulturministeriet,der”præciserer,hvilkeopgaver

DRforventesatopfyldeogudstikkerrammerneindenforhvilke,publicservice-

virksomhedenkandrives”(“DR:Kulturministeriet”2017).DRgiverårligtenps-

redegørelsetilKulturministeriet,hvorderedegørfordeforskelligeelementer,derer

udstukketips-kontraktensamtforderesvirkesomps-udbyder,oghvordandeleverop

tilderesforpligtelser(DR2017).DRforholdersigaltsåjævnligttil,hvordandeselv

udfylderrollensomps-udbyderpåetmediemarkedet,hvorderogsåerandreaktører.

IFaircloughsanalysemodelforanalysenafdenkommunikativebegivenhed(3.3Den

kritiskediskursanalyse–NormanFairclough)bevægerviosivekselvirkningmellem

alleniveauerherikapitlet.Iafsnittether,hvorjegpræsentererteksterne,erderdog

merefokuspådendiskursivepraksis,ogdenforbindelsehvoriteksterneerproduceret

ogbliverkonsumeret,enddererfokuspådennæretekstanalyse.

Figur:gengivetfraafsnit3.3Denkritiskediskursanalyse–NormanFairclough

Tilgengældkommerdennæretekstanalysemegetmereispilidefølgendetoafsnit4.2

og4.3,hvorminanalyseafaktøreneskonkretesprogbrugidereshøringssvarbliver

analyseretisammenhængmeddesocialeidentiteterogrelationerogvirkeligheder

aktørernefremstiller.Idenforbindelseveksleranalysenbådemellemdendiskursive

34

praksis,derforegåriaktøreneshøringssvar,dediskurserdetrækkerpåellerikke

trækkerpåfradenkulturpolitiskesfæreogmediediskurser.Endvidereundersøgerjeg

teksterneogdediskursivepraksisseriforholdtilrelevanteområderafden

sociokulturellepraksis,dererforbundetmeddebattenomps’fremtid.

4.1.1Publicservice-udvalgetshøringsbrev

Høringsbrevet”Høringsbrevomforandringeraframmevilkårogudviklingstendenser

indenformedieområdet”erunderskrevetafConnieHedegaard,formandforps-

udvalget.Breveterudspilletfraps-udvalgetogKulturministeriettilhøringen,hvorde

fremlæggerdensag,deskalundersøge:forandringeraframmevilkårog

udviklingstendenserindenformedieområdet.Høringsbrevetereninvitationtil

branchen,interessenterogekspertertilatbidragemedderessynpåogvidenomemnet

(“HøringPublicService-udvalget:Kulturministeriet”2017).

Somhøringenstitelangiver,læggerudvalgetoptil,atdebattenskalrumme

undersøgelserafogdebatomhelemedieområdetogikkekunforps-institutionerne.

Udvalgetsnavnderimod,giveretandetindtryk.”PublicService-udvalget”giverudtryk

for,atudvalgeternedsattilatarbejdemedps-institutionerne.Somnævntfør(afsnit2.

Case),stårderpåps-udvalgetsegenundersidepåKulturministerietshjemmeside,at

udvalgeternedsatforundersøgeps-mediernesrolleimedievirkelighedenide

fremtidigeår.Desudenvarderesopgaveatopstilleforskelligescenarierfor,hvilken

rollepskanogbørhaveisamfundetifremtiden.Derbliveraltsålagtstorvægtpå,atdet

erudvalgetsfokusskalværepåpsogps-medierne.

Detsammegørsiggældendeihøringsbrevet,atdereretsærligtfokuspåps-medierne-

ogsåidebattenomvilkåreneformediernegenerelt.Somnævnterhøringsbreveten

invitationtil,atinteressenterkanbidragetiludvalgetsarbejde,ogihøringsbrevetstår

udvalgetsarbejdebeskrevetmedfølgendeord:

”Udvalgetskalbl.a.somledisitarbejde:

• Overvejehvilkemuligheder,dererforatindrettepublicserviceformidlingen

idennyemedievirkelighed

35

• Overvejehvilkerammebetingelser,derbørværeforpublicserviceidetnye

medielandskab,sådedanskepublicservice-medierkannåetbredtudsnit

afdanskerne–herunderbørnogunge

• Udarbejdeenanalyseafdegenerelleudviklingstendenserformedierne

• Udarbejdeenkortlægningafmediernesrammevilkårforproduktionaf

journalistiskindhold

• Analyseresamspilletmellempublicservicemedierogprivatemediermed

henblikpådissemedierssamledebidragtilsamfundetsoplysning,

udviklingogsammenhængskraft,herunderbelysemulighederforet

tætteresamarbejdemellemdeprivatepublicisterogpublicservicemedierne.”(Hedegaard

2015,1)

Dererfokuspåps-mediernesfremtidogfokuspå,atundersøgelsenaf

udviklingstendensernepåmedieområdetogkortlægningenaframmevilkåreneskal

undersøgesforatkommenærmere,hvilkemulighederdererifremtidenforps-

medierne.Desudenlæggerudvalgetoptil,atderesundersøgelseskalanalysere

mulighedernefor,hvordandekommerciellemedierogps-mediernekansamarbejdefor

at:”bidragetilsamfundetsoplysning,udviklingogsammenhængskraft”.Formåletfor

samarbejdetmellemdekommerciellemedierogps-mediernebliverbeskreveti

høringsbrevet,somnogetderlignerdenmåde,hvorpåformåletmedDRsps-

virksomhederbeskrevetips-kontraktenmellemDRogKulturministeriet(“DRspublic

service-kontraktfor2015-2018”2017,3),hvorformåleterbeskrevetunderfire

hovedformål:”Atstyrkeborgerneshandleevneietdemokratisksamfund”,”Atsamleog

spejleDanmark”,”Atstimulerekulturogsprog”og”Atfremmevidenogforståelse”.

Beskrivelsenafformåletforsamarbejdetmellemdekommerciellemedierogps-

institutionernelignerogsåRadio-ogfjernsynslovens§10,somdefinerer

rammebetingelsernefordeudøvendeps-virksomhederiDanmarkmedcentrale

begreberindenforpublicservice2som”mangfoldighed”,”alsidighed”,”kvalitet”,”sikre

2I§10stårompublicservice-opgaverne:"Densamledepublicservice-virksomhedskalviafjernsyn,radiooginternetel.lign.sikredendanske

befolkningetbredtudbudafprogrammerogtjenesteromfattendenyhedsformidling,oplysning,

undervisning,kunstogunderholdning.Derskaliudbuddettilstræbeskvalitet,alsidighedogmangfoldighed.

Vedprogramlægningenskalderlæggesafgørendevægtpåhensynettilinformations-ogytringsfriheden.

Vedinformationsformidlingenskalderlæggesvægtpåsaglighedogupartiskhed.Programvirksomheden

36

befolkningenadgangtilvæsentligsamfundsinformationogdebat”,”særligvægtpå

dansksprogogkultur”og”afspejlebredden”(“PublicService:Kulturministeriet”2017).

Jegnævnerdether,fordideterrelevantfordensenereanalyse,atdekommercielle

mediersvirkesesisammenhængmedps-institutionerneihøringsbrevet.Ogfordi

samarbejdetmellemdemherbeskrivesmedudgangspunkti,hvordandesammenkan

løseopgaver,dervaretageroplysningogudviklingafsamfundetogsamfundets

sammenhængskraftaltsammenopgaver,derlignerps-forpligtelserne.Dekommercielle

medierbliverihøringsbrevettænktindsomenpart,derkanhjælpetilatløsede

samfundsforpligtelser,deriKulturministerietsregierdeps-forpligtelser,somps-

institutionernehar.

Ihøringsbrevetinvitererps-udvalgetinteressenternetilatforholdesigtilfølgendeotte

problemstillingerimedieudviklingen:tendenserimedieudviklingen,økonomi,

produktionsvilkår,konkurrencesituation,forbrugsmønstre,teknologi,publicserviceog

andrebemærkninger,hvisaktørerneskullehavesådanne(Hedegaard2015,3).Jeghar

fokuseretpåDMogDRsstillingtagentiltoafdeotteproblemstillinger:Spørgsmåletom

konkurrencesituationenogspørgsmåletompublicservice,fordidetoproblemstillinger

læggeroptil,ataktørerneforholdersigtilps-institutionerneogdekommercielle

medieriforholdtilmedieudviklingen.Deterogsåiforbindelsemedminlæsningaf

høringssvarene,hvoraktørerneforholdersigtilnetopdetoproblemstillinger,jeghar

setspændingerogmodstridendeopfattelserafps’rollemellemdekommercielle

medieinstitutionerogps-institutionerne,hvorforjegfinderdetoproblemstillinger

særligtrelevanteatzoomeindpå.

4.1.2HøringssvarenefraDanskeMedierogDanmarksRadio

Detohøringssvarerproduceretafaktørernehverisærsomsvarpåhøringsbrevetfra

ps-udvalgetogKulturministeriet.Deerikkeproduceretirelationtilhinanden.Derfor

varudgangspunktetformineanalyseratlavedemenkeltvismedfokuspå,hvordande

toaktøreropfatterogfremstillersineegneoghinandenssocialeidentiteter,deres

skalsikrebefolkningenadgangtilvæsentligsamfundsinformationogdebat.Derskalendviderelægges

særligvægtpådansksprogogdanskkultur.Programvirksomhedenskalendvidereafspejlebreddeni

produktionenafkunstogkulturoggiveprogramtilbud,somreflekterermangfoldighedenafkulturinteresser

idetdanskesamfund."(“PublicService:Kulturministeriet”2017)

37

relationertilhinanden,oghvordandegennemderessprogbruggiverbetydningtilden

medievirkelighedogdeudfordringerforfremtidensps,deserfraderesperspektiv.Jeg

lavedemineanalyserafaktøreneskonkretesprogbrugidegivnetekster,hvorefterjeg

sammenholdtanalyseresultaterneogarbejdedemeddemkomparativtunderdeto

førnævnteoverordnedetemaermedhenblikpåatafdække,hvordanderesperspektiver

ogfremstillingerlignerogadskillersigfrahinanden.Denkomparativeanalyseer

præsenteretherikapitletsfølgendeafsnit4.2og4.3.

Detoaktørestekster,serjegsomnedslag,derrepræsenterer,hvordanaktørerne

forholdersigtilmedievirkelighedenientid,hvordeterusikkert,hvordanfremtidenfor

publicserviceserud.Denkritiskediskursanalysehargivetmigmulighedforat

undersøge,hvordanaktørerneforholdersigtilmedieudviklingensudfordringer,og

undersøgederessynspunkterogdeideologiskeoverbevisninger,derkæmperomat

domineredebattenomps’fremtid.Hertilerdetdesudenmuligtatundersøge,hvordan

aktørenessynspunkterkanværekonstitueretaftendenser,deralleredeeksistereridet

kulturpolitiskefeltogidenoffentligedebatomps,elleromaktørenessynspunkterer

medtilatforandredebattenogbidragemednyeperspektiverellerreproducereen

alleredetilstedeværendediskursifeltet.

Medudgangspunktidennæretekstanalyseafteksterneforatlavedenkritiske

diskursanalysefremlæggerjegstørrecitatstykkerfrahøringssvareneianalyserneforat

tagejermedindianalysenafdenkonkretesprogbrug.PådenmådekanIlæserefåen

fællesforståelsemedmigomkringdenvirkelighed,jegharsetaktørernefremstiller

gennemderesvalgaford,argumentation,grammatiskeogretoriskesammensætning,

oghvordandeopfattessomideologiskeoverbevisningerogværegrobundforde

hegemoniskekampe,derkanopståvedmodstridendeoverbevisninger.Ianalysernehar

jegihvertcitatfremhævetdeordmedfedskrift,somjegharhæftetmigvedogfundet

mestrelevanteformineanalytiskepointer.Deterikkealledefremhævedeord,jeg

tageropianalysenenkeltvis,mangestedererdetblotforatunderstrege

sammenhængenidenretorikogdeargumenterjegbelyser.

38

DanskeMediershøringssvar

HørringssvaretfraDMfyldersammenlagt14siderinklusivetobilag:Et,hvorde

redegørforderesegneanalyserafdanskernesmediebrugoget,hvordebeskriverden

historiskebaggrundforpublicservicesetmedderesøjne(DahlogDanskeMedier

2015).HøringssvareterunderskrevetEbbeDahl,administrerendedirektøriDanske

Medier,hvilketgiverhøringssvaretetautoritærtaftryk.Istedetforatlavedetsomenaf

depublikationer,DMjævnligtudgiver,erderesbidragtilhøringenafsendtafderes

direktør.DMersomtidligerenævntikkeetmediehus,menenbrancheforening.De

kaldersigselv”DanskeMedier–deprivatemedierstalerør”ogarbejderforatforbedre

deprivatemediersvilkårogvaretagerprivatedanskemediersinteresseriforholdtil

myndighederbådeiDanmarkogiEU(“Foreningen|DanskeMedier”2017).

DanmarksRadioshøringssvar

HøringssvaretfraDRfylder19siderogersatformeltopisammerapportskabelon,som

DRbenyttertilsineofficiellerapporterogstrategier(DanmarksRadioog

KulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2015).Dereringenafsenderpå

svaret,menderimodfulgtederene-mail(Kulturministeriet2015,1),hvorpointerfra

rapportenbliverfremhævetipunktform.Denvedlagtee-mailerrelevantatnævne,

fordidenerunderskrevetafDRsgeneraldirektørMariaRørbyeRønnogDRs

bestyrelsesformandMichaelChristiansen,såselvomderikkestårandreafsendereend

DRpåselvehøringssvaret,giverdirektionogbestyrelsesigtilkendesomautoriteterfra

DRunderhøringenikraftafdene-mail.Idenfølgendeanalyse,fokusererjegkunpå

selvehøringssvaret,fordipointerneidetvedlagtebrevbloterkopierettekststykkerfra

høringssvaret.

39

4.2Opfattelserafhvadpublicservicesrolleerogbørvære

Somjegnævnteiforrigeafsnit4.1.1Publicservice-udvalgetshøringsbrevlægger

udspilletfraudvalgetoptil,ataktørerneidereshøringssvarforholdersigtil,hvordan

udviklingenimedielandskabetprægerdem,oghvordandesermulighederneforpsi

fremtiden.

Spørgsmålenefraps-udvalgetlæggeroptil,atdetisærerps’rolleogmulighederi

fremtiden,aktørerneskalforholdersigtilihøringen.DetgiverDRanledningtilat

retfærdiggøresineksistensogvirke.DRskriveristorgradsigselvindideres

høringssvarogforholdersigtilpsgennemsinegenrollesomps-institution.Derfor

bliverderiDRshøringssvarlagtstorvægtpå,hvilkebehovDRselvharsominstitutioni

forholdtildeudfordringer,DRståroverfor.

DMogdengruppemedierderepræsentererfyldermindreiudvalgetshøringsbrev,da

detikkeerdekommerciellemediersfremtidudvalgetharfokuspå.Detbetyderikke,at

udvalgetsarbejdemedatundersøge,hvordanfremtidenkanseudforpublicservice-

medierneikkeogsåkantilgodesedekommerciellemedier.Menjeghæftermigved,at

deter”ps-mediernes”fremtid,dererfokusforudvalgetsarbejde.Denproblemstilling

tagerDMogsåopidereshøringssvar,hvordeomdefinererhelespørgsmåletompsog

problematiserermediepolitikkensfokuspåfremtidenforps-medierfremforfokuspå

fremtidenformediernegenerelt.DMbenytterdesudenlejlighedentilatomdefinere

definitionenafps,somståriDRsps-kontraktogsomergrundlagforDRsps-

virksomhedidag.

Idetteafsnitviljegførstanalyseredetoaktørerssprogbrugogpådenmådeundersøge

deresopfattelseraf,hvadpsrolleernu,oghvaddenbørværefremover.Formåleter

findefremtilhvilkerationaler,derliggertilgrundfordetoaktørespositioner,hvilke

diskurserdetoaktøresopfattelserafpstrækkerpå,oghvordeerforskelligefra

hinanden.Herefterviljegundersøge,hvordanudviklingenidestrukturelleforholdfor

publicserviceharhaftindflydelsepåforskelligedefinitionerafpsforatundersøgeden

40

diskursiveogsociokulturellepraksisforsøgetpåatdefinerepserindlejreti.Dettevil

jeggørevedhjælpafrelevantmedieforskningindenforområdet.

4.2.1Ps-mediervs.”mediergenerelt”

DanskeMedierindlederdereshøringssvarmedatdefinere,hvaddesersom

mediepolitikkensformål,fordidemener,atfokussetliggeretforkertsted:

“DanskeMedierfinder,atformåletmedudvalgetsarbejdemåværeattageudgangspunkt

i,hvordanmediernesamletkanleveoptilderesrolleidemokratiet,ogherunderhvordan

rammevilkåreneformediernekanudformes,sådersikresmestmuliguafhængig

journalistik,pluralismeogmangfoldighedimediebilledet.”(DahlogDanskeMedier

2015,52)

DMssprogbrugerladetogmedmodaliteten”må”3giverDMudtrykfor,atderikkeer

andenudvejforudvalgetendatfindeenmåde,hvorpåmedierne”samlet”kanleveoptil

deresrollei”demokratiet”.Deterinteressantatfremhæve,fordiDMalleredei

indledningenafdereshøringssvarmedordvalget”samlet”tilskriversigselvogde

kommerciellemediersammeværdi,hvisikkemere,overfordemokratietsomps-

udbydernehar.DMmenerikke,atmediepolitikkenmåfokuserepåps-institutioner

alene,ogdekøberikkepræmissenihøringsbrevetom,atdeterfremtidenforps-

medierneogderesrolleidemokratiet,derskaldebatteresafps-udvalget.

DerimodtilkendegiverDM,atforatsikremediernesrolleoverfordemokratietskal

mediepolitikkenogrammevilkåreneændres,sådersikres”uafhængigjournalistik”,

”pluralisme”og”mangfoldighed”imediebilledet.Medordvalgsompluralismeog

mangfoldighedargumentererDMfor,atdekommerciellemediersrolleerpositivfor

samfundet.DMernemligfortalerfor,atderskalværemangeforskelligeudbydereaf

redaktioneltindholdforatsikreborgerneetbredtudbudafindholdframangekilder

(DahlogDanskeMedier2015,52,53).Determodsatpræmissenforps-indhold,fordi

detudbydesaffåps-institutioner-hovedsageligtDR.DMlæggerherudmedatvende

3Modalverbet”må”betyder:”værenødttilatgørenogetbestemt,isærtvungetafydreomstændigheder”(“måtte—DenDanskeOrdbog”2017)

41

debattenpåhovedet.Demenerikkeps-udvalgetskalbeskæftigesigmedpsrolle,men

medallemediersrolleogfremhæverdekommerciellemedier–”mediergenerelt”-over

ps-medierne.HermedharDMdefineretdekommerciellemediersrollesomvæsentlig

fordemokratiet.Ogsamtidigstillerdesigkritiskeoverfor,atDRerdeneneste

institution,derkanløfteps-opgaverogvaretageps-forpligtelser.

Jegviliafsnit4.3Ioffentlighedenstjeneste–modsatrettededemokratiopfattelser

kommenærmereindpå,hvordanmedierneifølgeDMskabermestværdiforsamfundet,

oghvilkenopfattelsedeharaf”demokratiet”og”uafhængigefriemedier”.Detgælder

nemligforbådeDMogDR(DanmarksRadioogKulturministerietpåvegneafPublic

Service-udvalget2015,85),atderesargumenterforhvadps’rolleertager

udgangspunkti,atuafhængigemedierervigtigeforsamfundetogdemokratiet.Deres

opfattelserafdetobegreberstemmerbareikkeoverens.

IdetfølgendecitatfortsætterDMmedatpositioneresig,somdem,derbedstved,

hvordanmediepolitikkenskalskruessammen,sådenkommersamfundet(ogde

kommerciellemedier)tilgode.Citateteretgodteksempelpå,hvordandetanalytiske

fokuspåkohæsionisprogbruget(afsnit3.4.1)kanbenyttestilatundersøgeteksten

retoriskiforholdtil,hvordanforskelligerationalervægtesietargument:DMbenytter

sigafennegationideresargumentforatbeskrive,hvadformåletmedmediepolitikken

ikkeer.Mednegationenunderstregerde,hvadmediepolitikkengørforkertidag,og

hvordandetburdeværeanderledes.Vedatbenyttenegationenkommerdeogså

omkringkonsekvensernevedmediepolitikken,somdeneridag,oghvorfordenefter

deresopfattelseerforkert-hvilketjegkommernærmereindpåeftercitatetherunder.

DMsvalgordsom”hæmmer”og”forhindrer”gørdettydeligt,hvilkennegativ

påvirkning,demener,mediepolitikkenharpådekommerciellemediersvirke,samt

hvilkennegativepåvirkningmediepolitikkenharpådenrolle,dekommerciellemedier

forsøgeratudfyldeforattilgodesedemokratiet.MedandreordskruerDMderes

argumenterretorisksammenher,såps-institutionernefremstår,somdem,der

hæmmermediernesudviklingogdermedhæmmermediernesvigtigerolleoverfor

demokratiet:

42

“Formåletmedmediepolitikkenerikkeatbeskytteenkeltemediegrupper,menatsikre

borgerneetbredtudbudafkulturogredaktioneltindholdframangekilder.Deter

DanskeMediersudgangspunkt,atdettealeneopnåsved,atrammevilkårenefor

medierneudformes,såstatensmedierikkegennemderesaktiviteterhæmmerogpå

langtsigtforhindreruafhængigeprivatemediersmulighederforatudviklesig.”(Dahl

ogDanskeMedier2015,52)

Mednegationen”Formåletmedmediepolitikkenerikkeatbeskytteenkelte

mediegrupper”argumentererDMigenfor,hvordanmediepolitikkenikkebørvære,og

hvordanvirkelighedenikkebørseudogfremstilleraltsåetønskeom,atdetforandres.

Pådenmådeanklagerdeindirektemediepolitikken,oghervedpolitikkerne,forat

beskytte”enkeltemediegrupper”.Ogsomdeskriversenereicitatet,menesdermed

enkeltemediegrupper”statensmedier”.Istedetforatbeskyttestatensmedier,skal

borgerneifølgeDM”sikres”etbredtudvalgafindhold”framangekilder”.Deter

desudenvæsentligtatnævneher,atDMbenytterordet”borger”fremfor”bruger”eller

”forbruger”,nårdeforholdersigderesdemokratiskeansvaroverformodtageren.Med

detordvalgtalerdeinddendannelsesdiskurs,derliggertilgrundforheleps-tanken

(Mouritsen2007).Deresopfattelseafmodtagerenfremstillesdogogsåovervejende

som”kunder”idereshøringssvar–hvordeisnareretrækkerpåmarkedsrationalerfor

atretfærdiggørederessynspunkt–hvilketjegvilkommernærmereindpåiafsnit4.3.

IDMssprogbrugiovenståendecitatopstårderentransitivitet(afsnit3.4.1),fordiDM

favorisererénopfattelseaf,hvadmediernesrolleer,ogpådenmådeudelukkerandre

opfattelser–eksempelvis,hvismediepolitikkenbeskytterenkeltemediegrupper,

hvordankanmediepolitikkensåsamtidigsikreetbredtudvalgframangekilder?Og

hvisdetifølgeDMeretbredtudbudafindholdframangekilder,derermediernes

vigtigsterolleiDemokratiet,såkandenrolleikkevaretagesaleneafdefåps-

institutioner,fordideikkeudgør”mangeforskelligekilder”.

MedDMsordvalg”beskytte”giverdeudtrykfor,atderernoglepåmediemarkedet,der

bliverforsvaretoverandre.DMfremstiller”Statensmedier”someninstitution,der

43

bliversærbehandlet,skaberuretfærdigevilkårpåmediemarkedetogforhindrerandre

medieudbydereiatudviklesig.DMudpegerikkeensærligps-institutionidettecitat,

mensenereidereshøringssvarskriverde”statensmediers(særligDRs)volumen”

(DahlogDanskeMedier2015,56).OgnudaDRerdenstørsteps-udbyderiDanmark

(“DR:Kulturministeriet”2017),erdetnokikkeforkertatantage,atDMskritikaf

”statensmedier”særligterrettetmodDR.

IfølgeDMhardekommerciellemedieraltsåsammerolleidemokratietsomps-

medierne,hvisikkeenvigtigererolle.Deopfatterps-institutionerne,derestilknytning

tilstatenogisærderesfinansieringgennemmediepolitikkenoglicensensomen

særbehandling,derskaberkonkurrence,skævvridermarkedetogdermedhæmmerde

kommerciellemediersmulighederforatudfyldederesrolleidemokratiet(Dahlog

DanskeMedier2015,59–60).IfølgeDMskalps-institutionerneikkefyldesåmegeti

medielandskabet,atdeudgørkonkurrencepåmarkedet.Istedetskalps-institutionerne

ogDRgåindogsuppleremarkedet,derhvormarkedet-dekommerciellemedier-ikke

selvkanlevere.Medandreord:Produktionafindhold,somikkekanbetalesigforde

kommerciellemedieratproducere,fordiderikkeermarkedfordet–ellerkøbestærke

bruger,derefterspørgerdet(DahlogDanskeMedier2015,54).Detviljegkomme

nærmeresenere.Menjegnævnerdetnu,fordiDMsopfattelseafps-rollevirkelig

negligererdenps-rolleogdenidentitet,somDRopfattersigselvi,idereshøringssvar.

DMtrækkerpåforskelligediskurserideresargumentation.Markedsdiskursenerden,

derstårtydeligstfrem.DM,somrepræsentantfordekommerciellemedier,er

interesseretiatstyrkekonkurrencevilkårenepåmarkedet,ogderesopfattelseaf

medievirkelighedener,atDRerenmastodont-institution,derskævvriderkonkurrence,

fordideDRikkeerenaktørpåmarkedetmedsammevilkår,somalledeandremedier,

mensomivirkelighedenløftersammeopgave.IfølgeDMskævvriderDRkonkurrencen,

fordideikkeerøkonomiskafhængigaf,atderesudbudafindholdrammer

efterspørgslen.DRerikkeafhængigafforbrugernesomkøbestærke,betalingsvillige

kunderpåsammemåde,somdeprivatemedierer.HererhovedrationaletbagDMs

argumentationaltsåøkonomien.Tilatargumentereforderesøkonomiskeperspektiv

trækkerdedogogsålidtpådencivile/kommunikativediskurs(afsnit3.2Den

44

kulturpolitiskesfære–JimMcGuigan).Demener,athvisdekommerciellemedierfåret

størrespillerumpåmediemarkedetogDRetmindre,kandenenkelte”borger”fåmere

indholdfraforskelligekilder,ogpådenmådebliverdetcivilesamfundtilgodesetog

demokratietstyrket.Demeneraltsåatkunnestyrkedetcivilerumvedatstilleenmasse

valgtilrådighed,somborgernefritkanvælgemellemindholdaltefter,hvaddeselv

syneserinteressant.

ImodsætningtilDanskeMediergårDanmarksRadiomedpåps-udvalgetspræmisi

høringsbrevet.DRforholdersigtilpssometvigtigtelementidetdanskesamfund,ogde

benyttertaletidenihøringssvarettilatfremhæve,hvordandesomps-institutionløfter

ps:

”Selvomsamfundet,teknologienogmediebrugenharudvikletsig,erDRsrollestadigden

samme:Atlevereoriginaltkvalitetsindholdtilogforhelebefolkningen.(…)Itakt

medatudbuddetvokser,stigerogsåefterspørgslen.DetskabernyemulighederforDR

ogforpublicservice.Mulighederforiendnuhøjeregradatværerelevantforden

enkelte,samtidigmedatbetydningenforsamfundetfastholdes."(DanmarksRadioog

KulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2015,86)s.86

IfølgeDRerdestørsteudfordringerimedievirkelighedendenteknologiskeudvikling,

fordidenharpåvirketbrugeradfærden,somnuerspredtovermangeflereplatforme,

samtudfordringenfradenøgetkonkurrencefrainternationalemediersomNetflix,

GoogleogFacebook.TiltrodsforforandringenisamfundetopfatterDRsigselvogderes

rollesomps-institutionvigtigforsamfundet,omendikkeendnuvigtigereendfør,men

stadigmedsammefunktion.DenrolleargumentererDRformedordvalgetsom

”fastholdes”-deharogskalfortsathavedenrolle,hvordeskaber”betydningfor

samfundet”.LigesomdetgjaldtforDM,serDRsinrollesometvigtigtelementi

samfundetogdemokratiet.DRopfattersigselvsomenkonstansienverden,dereri

forandring.Enkonstans,derskaludviklesigsammenmedsamfundetforfortsatathave

sammevigtigerolle.

45

DesudenopfatterDRsigselv,som”relevante”fordenenkelte,ogdeserogså,atdenne

relevansvoksersideløbendemedsamfundetsudvikling.DRsrelevansfordenenkelte

ogforhelebefolkningenopstårgennemderesproduktionafkvalitetsindhold.Formålet

medatproducerekvalitetsindholderat”samle,oplyseogudfordre”dendanske

befolkning(DanmarksRadioogKulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget

2015,100).DRdefinerersinegenrolleogdermedps’rollesomenneutralaktør,derer

ertilstedefor”helebefolkningen”.Tilgengældudtrykkerdeikkemulighedenfor,atps-

rollenkanløftesafflereaktører.Desidestillersigselvsominstitutionmed

produktionenafps.Medordvalgsom”levere”gørdesigselvneutrale.Detilkendegiver,

atdeerikkeøkonomiskafhængigeaf,atfolkvælgerderestilbudimellemdetstore

udbudfraandremedier.ForDRerstørreudbudligmedstørreefterspørgsel,ogdet

opfatterDRsomenpositivmulighedforatudviklesig,sådefortsatkan”levere”

kvalitetsindhold,derogsåtilgodeserdetenkelteindividogikkekunbefolkningensom

samletenhed.

DRopfatteraltsåikkeudviklingenibrugeradfærdenogkonkurrencenpådetnationale

marked–detstørreudbud–somendirektetrusselmodderesvirksomhed,men

nærmeresomenmulighedfor,atdekanudviklesigsominstitution–igenerfokusset

pådemsominstitution.Deterenandenretorik,enddenDMbenytterideres

høringssvar,hvordetegneretbilledeafDRsomentrusselmodderesvirke.Deter

dennekonstansDRdefinerersigselvsom,derifølgeDMbegrænserdekommercielle

medieriatudviklesigogfastholdederesrolleisamfundet(DahlogDanskeMedier

2015,56).LigesomDMtrækkerDRogsåpåmarkedsdiskursen,nårdeforholdersigtil

medievirkelighedensudvikling.Debenyttersigafdelogikker,derstyrermarkedet–

udbudogefterspørgsel–tilatunderstrege,atdetervigtigt,atDRudviklersigsammen

medsamfundetogogsågørsigrelevantforindividerneforfastholdesinrollei

fremtidenforsamfundetsomhelhed.Deresargumentertrækkerikkepåøkonomiske

rationaler.Deforholdersigikketiløkonomiskprofitogsertilgengældderesformål

somatlevereindhold,derkanstyrkedetdemokratiskeogsolidariskesocialerumved

atindbydeogopfordretilkommunikationmellemmennesker,somkanskabe

udgangspunktfordetfællesbedste.Denneopfattelsetrækkerilangtstørregradpåen

diskurs,derlignerdenkulturpolitiskediskursMcGuigankalderden

46

kommunikative/civilediskurs(afsnit3.2).FordiDRopfattersigselvsomvigtigfordet

civilesamfund,denkulturelleogdemokratiskedannelseafsamfundetsindividerog

somsammenhængskraftidemokratiet(DanmarksRadioogKulturministerietpåvegne

afPublicService-udvalget2015,85).

OgdennerolleargumentererDRfor,atdeleveroptilvedatskabeindhold,derrammer

ogsamlerheledenbredebefolkning:

”Publicservicevilidennyemedieverdenfortsatværeénstemmeblandtmange,

menkanmedsinfolkeligeforankringoggennemslagskraftværeetfælles

mødestedidendemokratiskedebatogidetdanskesamfund."(Danmarks

RadioogKulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2015,86)

Medmodaliteten”kan”4konstruererDRsinegenidentitetogDRsrollesomen

institutionen,derharevnentil,hvisdealtsåfårlov,atvære”fællesmødestediden

demokratiskedebatogidetdanskesamfund”medsineevner,somDRbeskrivermed

ordvalgene”folkeligforankringoggennemslagskraft”.

Ovenståendecitatunderstregerminpointeomatdefinerederesegenrolle–ogaltsåps

rollegenerelt–vedattrækkepådencivile/kommunikativediskurs,jf.McGuigan(afsnit

3.2).DeopfatterDRsrollesomvaretagerafps,dergavnersamfundetvedatskabeet

fællesmødested,derkansamlebefolkningenforgivedemfællesoplevelserogstyrke

danskerneshandleevneietdemokratisksamfund.

Somjegnævnteovenfor,erderifølgeDRdogogsåudfordringer,derkangøredetsvært

fordematfastholdederesvigtigerolleoverforsamfundet.DRmenerblandtandet,at

detkanfåkonsekvenserforsammenhængskraftenisamfundet,hvisdekommercielle

medierovertagermarkedetmedderesrationalerogindholdsamtidigmed,atDRsom

ps-institutionikkekanfålovatudviklesig.

4Modalverbet”kan”betyder:”haveevnentilat;væreistandtilat”(“kunne—DenDanskeOrdbog”

2017)

47

Underoverskriften”Stærkepublicservice-institutionerkanlevesideomsidemed

stærkekommercielleaktører”skriverDRisithøringssvarompsogdekommercielle

mediersrolleifremtiden:

”Detvilbliveendnusværereatsamledanskerneomfællessamtalerpåtværsaf

befolkningsgrupperoggeografi,hvismedieforbrugetbliverstærktindividualiseretog

kommercialiseret.DRharidaggennemslagskrafttilatsættefælles

samfundsmæssigedagsordenerogskabefællesoplevelser,mendetforudsætter

mulighedenforatlevereindholdpådemedier,sombefolkningenbenyttersigmestaf.”

(DanmarksRadioogKulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2015,85)

Medmodalverbet”vil”5fremstillerDRdenfremtid,demedstoroverbevisningmener

medievirkelighedenståroverfor,hvisDRikkefårlovatmodarbejdeudfordringerne:

Medieforbrugetbliver”stærktindividualiseret”og”kommercialiseret”.Meddisse

ordvalgproblematisererDRderationalerogmotiver,derliggertilgrundfordeprivate

mediersvirke.IfølgeDRfårdetkonsekvenserforsamfundet,hvismedieudbuddet

fortsatkommercialiseresogrettesmoddenindividuelleforbrugere,ogingenafde

kommerciellemedieudbyderefokusererpåatrammebredtogsamledanskerne.DR

menerderimod,atdeselvhar”gennemslagskraft”tilatværeeninstitutionforfolkets

ogfællesskabetsbedste.BudskabetfraDRer,atpser”kvalitetsindholdderudfordrer,

samlerogoplyserbefolkningen”ogatdennerollevaretagesbedstafdemselvsomps-

institution,fordideikkeerøkonomiskafhængigeaf,atdetenkelteindividvælgerderes

indhold.Dekanderforfokuserepå,hvadderstyrkerfællesskabet,somdemenerer

vigtigfordemokratietogsomikkekanløftesafdekommerciellemedier,fordideilangt

højeregradmålretterderesindholdmoddenindividuelleforbruger(DanmarksRadio

ogKulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2015,87).

IDRsargumentationopstårderenkohæsion–deudelukkermulighedenfor,atde

kommerciellemedieudbydereristandtilatvaretagerollen,sommedieudbyderder

sætter”fællessamfundsmæssigedagsordnerogskaberfællesoplevelser”.IfølgeDRer

detderforikkeenrealitet,atsamfundetsfællesbedstekanvaretagesienmedieverden

5Modalverbet”vil””brugessammenmedetmenings-ellerytringsverbumforatangiveatdetfølgendegældermedstørreellermindresikkerhed”(“ville—DenDanskeOrdbog”2017)

48

udenps-institutioner.HvorforDRmener,atdefortsatskalhavelovateksistereog

udviklesigsammenmedsamfundet.Desætterlighedstegnmellemsigselvsomps-

institutionogdeforpligtelser,demener,psharoverforsamfundet.Såledesåbnerde

hellerikkeopfor,atdeopgaverkanspredesudogvaretagesafandreenddemselv.

Ps–enmissionellerenerobring

Iovenståendeafsnitharjegvist,hvordandetoaktøreropfatterps-rolleidagogi

fremtidenforskelligtgennemanalyserafdereshøringssvar.Idefremlagteeksemplerog

citaterforholderdetoaktørersigmereellermindretilhinandenidissedefinitioner.

Mendetgælderjonuengang,atbådeDRogDMsinteressenterermedieinstitutioner,

derproducererindholdtilbefolkningen.Derforviljegidetfølgendefremlæggeetpar

nedslagfradetohøringssvar,hvorinteressenterneforholdersigdirektetilhinandenog

hinandensindflydelseidetmedielandskab,dehverisærmenertjenersamfundetbedst.

Deforskelligenedslagtydeliggørhvilkerationaler,derliggerbagdetoaktørers

argumentationeroghvorforderesvirkeervigtig(s)t.

IdetforrigecitatudelukkerDRikkeenmedievirkelighed,hvorbådekommercielle

medievirksomhederogps-institutionerkaneksisteresideløbende(DanmarksRadioog

KulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2015,85).DRsersomsådan

hellerikkedekommerciellemediersomentrusselmodderesvirkeligesomDMs

opfattelseafps-institutionerne.TilgengældmenerDR,atdekommercielle

medieinstitutionerprægerogudgørenformfortrusseloverfordetsamfundogdet

demokrati,hvorbefolkningenifølgeDRbørsamlesomatsættefælles

samfundsmæssigedagsordnerogfåfællesoplevelser,somDRogps-institutionerne

forsøgeratgøregennemderesvirke.

IdetfremtidsmæssigeperspektivopfatterDRsigselvsomenps-udbyder,deropfylder

enmissionidetdanskedemokrati.Debeskriverderesvirkemedordene”opfyldesin

missionomatsamle,udfordreogoplyse”(DanmarksRadioogKulturministerietpå

vegneafPublicService-udvalget2015,85).Enmission,derskalkommebefolkningenog

dermedsamfundettilgodeved,atpsogsåharenpladspådetdanskemediemarkedi

fremtiden.

49

IfølgeDRkandennemissionkunlykkes,hvisDRfårlovatudviklesigogtilpassesig

medievirkelighedeniforandring.Detbetyderblandtandet,atDRmener,deskalhave

lovtil,atudviklederesplatforme,sådeilangtstørregradbliverdigitale(Danmarks

RadioogKulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2015,85).DMerpåsin

visikkeuenigei,atps-institutionerneudgørenvigtigrolleforsamfundet.Efterderes

opfattelsehardenne”mission”dogtagetoverhånd,ogps-institutionerneharfåetsåfri

bevægelighedogdefineressåbredt,at”deres[DRs]fornemmesteopgave:atstyrke

bredden”istedeterbleveten”erobring”afmarkedetogisærmedDRsindtogpådet

digitalemarked(DahlogDanskeMedier2015,56).ErobringenbestårifølgeDMi,atDR

tagerstoremarkedsandelemedderespopulærindholdforatsikresigflestmulige

licensmidler:

”Vedikkeatafgrænsepublicservice-områdetudvandesdenreelleberettigelseherfor,

ogstatensmedierdegraderestilkonkurrenceforvridendevirksomhedermedfokus

påmarkedsandelepåpopulærtindholdforatsikresigflestmuligelicensmidleri

stedetforatfokuserepå,hvadderburdeværederesfornemsteopgave:atstyrkebredden

ogdekulturellenicheområder,derkanhavesværekårforatklaresigpåkommercielle

vilkår.”(DahlogDanskeMedier2015,53)

DMsordvalgermegetladetiforholdtil,hvaddemenerharpositivogisærennegativ

effektpåmedievirkeligheden.DMkridterrelationenmellemdekommerciellemedierog

ps-institutionerneopiovenståendecitat:Medordvalget”sikresig”,fremstillerDMDR

somenaktør,dermedfuldtoverlægforsøgeratfyldesåmegetpåmarkedetsommuligt.

MedderesretoriskeargumentationspillerDMigenpånegationen–deargumenterer

forderesholdningvedatpræsenterekonsekvenserneforfremtidenssamfund,hvisder

ikkeskerenforandringidenvirkelighed,DMseridag.Konsekvensernefor

mediemarkedetogaltsåsamfundet,hvisstatensmedierfårlovtilatfortsætte,somde

gørnu:

DMsvalgafordunderstregerher,atps-områdeterdominerendeogifølgedemikkeen

mission,menenerobringafetmarkeddekommerciellemedierforsøgerateksisterei:

hvisikkeps-området”afgrænses”,så”udvandes”ps’berettigelse.

50

Erobringellermission.Detomegetforskelligeordvalg,derdefinererdensammerolle,

erudtrykfortoforskelligesynpåsammesag.Somnævntfør,erenafFaircloughs

analyseredskabertildentekstuelleanalysefokussetpåvokabularet(afsnit3.4).Ifølge

Faircloughkanmanvedatzoomeindpådetordvalg,deroptræderiteksten,undersøge

afsenderensideologiskeogpolitiskepositioner.Faircloughselvbrugerordene

frihedskæmperogterroristsomeksemplerpå,hvordanenafsendersordvalgtilat

beskrivesammesagkanrepræsentereforskelligeideologiskepositionereller

overbevisninger(JørgensenogPhillips1999,95).

DRsbrugafordet”mission”henvendersigtildenrolle,DRmener,deselvvaretageri

demokratiet-en”krævendeogvigtigopgave”,hvordeskaberdetrigtigeindholdforat

tilgodeseoffentligheden(“mission—DenDanskeOrdbog”2017).FordiDRer

statsfinansieret,kandeignorereprofitogistedetfokuserepå,hvadderkommer

civilsamfundettilgode.DentankegangprægerogsådenpositionDRskriversigindi

medsithøringssvar.

”Erobre”betyderatskaffesigkontroloveretområde,ellerindtagenogetmed

magtanvendelse(“erobre—DenDanskeOrdbog”2017).DMsbrugafordeterobreom

DRsvirkeknyttersigtilmarkedet,hvorDMmener,atDRpåvirkerforholdeneog

vilkårenenegativt,sådebedsteprodukterikkekanskabes.

SomnævntførkanDRspositionsammenlignesmedenafdediskursivepositioner–den

civile/kommunikative-derifølgeMcGuiganertilstedeidenkulturpolitiskesfærer.

Danskemedierindtagerenandenpositionogtalerderessagudframarkedsrationalet–

derkansesiforlængelseafdendiskursivepositionMcGuigankalderMarkedet–hvor

logikkener,atvilkårene,ikkenødvendigvisøkonomien,skalgødes,sådebedste

produktionerogserviceydelserkanlavesogståfrem(afsnit3.2).

Deforskelligediskursivepositionerstår,somførnævnt,sjældentalene.Ogsomjegogså

harargumenteretforidetteafsnit,trækkeraktørerneogsåpåandrediskurser.Desuden

erderflerefællestrækiderationaler,derliggerbagaktørernesargumentation.Deter

dogrelevantfordebattenomps’fremtid,atdegrundlæggendeplacerersigito

51

forskelligediskursiveformationerindenfordetkulturpolitiskefelt,fordide

modstridendeideologiskeoverbevisningererårsagtil,atdehegemoniskekampe

mellemforskelligepositioneropstår.Detviljegselidtnærmerepåidetnæsteafsnit,

hvorjegzoomerindpådetokulturpolitiskediskurser,DMogDRtrækkerpåideres

høringssvar.Deterrelevantatfoldeudher,fordidetstårklartefterforegåendeanalyse,

atdetoaktørertalerhverderessagmedgrundlæggendeforskelligeopfattelserafps

medudgangspunktiforskelligeideologiskeoverbevisninger.

MinopfattelseafideologitagerudgangspunktiFaircloughsdefinitionafbegrebet.Han

serideologisomenbestemtmådeatanskueverdenpå,derafspejlerenholdningomet

ønsketideal.IfølgeFairclougherideologiermesteffektive,nårdeerindlejreti

diskursivepraksisser.Herfremgårideologiernenemligsomenformfor’commonsense’

forafsenderenogbliverpådenmådeneutraliseret.Deideologiskepositioneri

diskursivepraksissererderforofteutydeligeforafsenderenogandredeltagereien

debat.Hvorfordegiveranledningtilhegemoniskekampe–stridighederogmagtkampe

-omatværedendominerende’commonsense’(Fairclough2012,46).

Videreiopgavensnæstekapitel’4.3Ioffentlighedenstjeneste–modsatrettede

demokratiopfattelser”viljegfoldedetoforskelligeideologiskepositionerudien

analyseafdetoaktørersforskelligeopfattelseraftobegreber:demokratioguafhængige

medier.BådeDRogDMbenytterbeggebegrebertilatdefinerersineegneidentiteterog

rollermed,mendeharforskelligeopfattelserafbegreberne,somgørderesideologiske

positionertydelige.Ogpådenmådekanjegundersøgedenpotentiellekonfliktmellem

aktørerneyderligere.

Markedsrationalevs.detcivilesamfund

DMmener,atps’berettigelseforsvinder,missionenerumulig,hvisps-institutionerne

påvirkerogoverlapperdetkommerciellemarked,somdetifølgeDMgørmereogmere.

UndervejsihøringssvaretskifterDMstonelidt,ogistedetforatfremstilleDRsomen

dominerendemastodont,giverDMudtrykfor,atDRtjeneretlavereformålenddet

burde,nårdefyldersåmeget,fordide”degraderestilkonkurrenceforvridende

virksomheder”.Detmåværeenafdeværsteroller,mankanindtageiforholdtildet

52

markedsrationale,DMtrækkerpå–den,derskævvriderdenfriekonkurrenceoggør

vilkårenedårligereforallemedieinstitutioner,ermedikapløbetomatskabedebedste

produkter,derefterspørgespåmarkedet.

SåifølgeDMiforrigecitat(DahlogDanskeMedier2015,53)skalstatensmedier–DR–

ikkeindgåsomkonkurrentmeddekommerciellemedierpåmarkedet.Deskalheller

ikkeproducerepopulærtindhold,somtagermarkedsandele.Ps-institutionensområde

ogvirkeskalistedetafgrænses.Ogmedmodaliteten”burde”6,beskriverDMogså

hvilkenrolle,demener,detvilleværerimeligtellerenddamoralskrigtigtDRharpå

mediemarkedet:nemligvaretagedeområder,markedetikkekanleveaf,ved”atstyrke

breddenogdekulturellenicheområder,derkanhavesværekårforatklaresigpå

kommerciellevilkår”(DahlogDanskeMedier2015,53).

DMpræsentererdendefinitionafps-forpligtelserne,derståriDRsps-kontrakt:

”DRskalsikreetbredtudbudafprogrammerogtjenestertilhelebefolkningenviatv,

radio,internetogandrerelevanteplatforme.DRsudbudskalomfattenyhedsformidling,

oplysning,undervisningiformafuddannelseoglæring,kunstogunderholdning.(…)Det

erumuligtatforestillesigetprogramindhold,derikkevillekunnefaldeunderden

betegnelse,hvilketisagensnaturmedfører,atDRiet”legitimtærinde”medat

opfyldesineforpligtelseruundgåeligtviloverlappeområder,dernaturligtbliver

varetagetafuafhængigeprivatemedier.Herfinderviproblemetskerne.”(Dahlog

DanskeMedier2015,53)

HerbløderDMsomsådanogsåopoverforDRsominstitutionogpegeristedetpåden

nuværendedefinitionafpssomsynderen,dergiverDRenforbredarbejdsviddeogpå

denmådespænderbenfordeprivatemedierpådetdanskemarked.IDMssprogbrug

opstårderentransitivitet–enfavoriseringafetsynspunkt,derudelukkerandre

muligheder–nårdedefinererps-institutionernesomkonkurrenceforvridende

institutioner,deroverhovedetikkemåfokuserepå,hvadmarkedetefterspørger.De

6Modalverbet”burde”betyder,nårnogeter:”påkrævetfordidetertilrådeligt,rimeligtellermoralsk

rigtigt”(“burde—DenDanskeOrdbog”2017)

53

udelukkermulighedenfor,atps-institutionernekanproducereindhold,somkanstyrke

bredden,fxfordideterpopulærtogrammerefterspørgslen.DMserudelukkende

tendensernepåmedieområdetsomudfordringerfordekommerciellemedieroghar

markedsrationaletsomgrundlagfornæstenallederesargumenter.DMgiverudtrykfor,

atdetfordemikkeermuligtatanskueudfordringernegennemandresynspunkter.For

demérdetsådanmedievirkelighedenserud,ogdenideelleløsningpåudfordringerne,

erforDMeraltså’commonsense’.Deterher,deropstårhegemoniskekampe,fordi

deresideologiskeoverbevisning,markedsrationalet,dominererderesargumenterog

synspunkterogeranderledesenddetrationaleogdenkommunikative/civilediskurs,

derliggertilgrundforDRsopfattelseafdenideellemedievirkelighed.Kampenmellem

detodiskursivepositionervilifølgeFaircloughhaveideologiskekonsekvenser,fordien

ideologiskpositiontypiskvilværemeredominerendeendandre(afsnit3.3).

DMunderstøttersitargumentom,atDRharforløserammer,nårdebeskriverDRs

arbejdemedordene”legitimtærinde”(tilogmedicitationstegniteksten),der

overlapperområdersom”naturligt”varetagesafprivatemedier.Medordvalgsom

”naturligt”og”varetages”gørDMdeprivatemediersarbejdeogrolletil”detnaturlige”.

Deantagerhermed,athvismarkedetfårdevilkår,markedetskalhave–ingenps-

institutionertilatskabeuligevilkår–vildekommerciellemedierleveredet

kvalitetsindhold,somidagproduceresafblandtandetDRgennemlicensenog

finansieringafstaten.DeropstårigenentransitivitetiDMssprogbrug,derudelukker,at

DRsarbejdeernogetnaturligtidenmedievirkelighedDMerfortalerfor,fordiDR

dominererdetnaturligeogspænderbenforden,ifølgeDM,ideellemedievirkelighed.

SelvomDMogsåtrækkerpårationaler,derknyttersigtildencivile/kommunikative

diskurs,nårdeargumentererfor,hvaddererbedstogikkebedstforsamfundetog

borgerne,erdetstadigrationalerneframarkedsdiskursen,dervægtertungest.Fordi

DMsargumenterknyttersigtilmedievirksomhedernesomafsendere,hvordererfokus

påøkonomiskgevinstogdeudfordringer,derforhindrerdet,fremforpåborgernesom

modtagerogdetkommunikativecivilerum–denlivsverden-somborgerneindgårog

leveri.

54

Hvismitargumenthervendespåhovedet,kandetpåsammesigesomDR,ogde

rationaler,derdominererDRsargumentation.Deerafdenideologiskeoverbevisning,

atstyrkelsenafsammenhængskraften,oplysningen,udfordringenogdannelsenafdet

civilesamfundoggrundlagetforkommunikationmellemborgerneerdetvigtigstefokus

iproduktionenafmedieindhold–nærmereps,nuvitaleromDR.Disseidealerknytter

sig,somnævntfør,tildencivile/kommunikativediskursiveposition,derifølge

McGuiganertilstedeidenoffentligekulturpolitiskesfære.SomdetogsågælderDM,

trækkerDRogsåpåenafdeandredominerendediskurser–markedsdiskursen–ogde

rationaler,derknyttersigtilden.Deforholdersigtil,atsamfundetforandrersig,

modtagerneforandrersinevanerogderforermedieudbuddetidagsåstort,atdeogså

forholdersigmarkedet.

DRserenmedievirkelighed,hvormarkedsrationalernedominerer,derforerdenødttil

ogsåatnavigereindenforderationaler,ogderfortrækkerDRogsåpådendiskursi

deresopfattelseafvirkeligheden.DRserdetsomennødvendighedatkendeogtildels

indgåpåmarkedetspræmisserforfortsatatværerelevantforsamfundetogopretholde

idealetomsammenhængskraftenisamfundet,desersomderesrolleatfremme.NårDR

trækkerpåmarkedsrationalerneideresargumentation,erdetblandtandet,nårde

skriver,atdeskalkunne”skillesigud”foratkunne”konkurrere”medpåmarkedets

præmisser–somdejoaltsåsersignødsagettilimedieverdenenidag,hvor

konkurrencenisærerstorfradetglobalemarked:

”FordetførsteskalDRfortsatskabeoriginaltindholdafhøjkvalitet,ogdettebliverendnu

vigtigere,nårDRskalskillesigudietglobaliseretmediemarkedmedmangetilbud.

Danskernemener,atdeterDRsvigtigsterolle,atsættefokuspådanskeforholdogpå

denmådeadskillesigfrainternationalemedieorganisationer,derikketagerafsæti

danskeværdieroghistorie,nårdeudviklerderesindhold.”(DanmarksRadioog

KulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2015,86)

Medmodalverbet”skal”7ogordvalget”fortsat”definererDRderesopfattelseafen

7Modalverbet”skal”betyderat:”væretvungettilnogetafydreomstændigheder[eller]brugesforatudtrykkemoralskforpligtelseellerkorrekthed”(“skulle—DenDanskeOrdbog”2017)

55

fremtidigmedievirkelighed,hvorDRstadigeksisterer.Medmodaliteten”skal”definerer

DRsderesrolleidenfremtidigemedievirkelighed,somenmoralskforpligtelse,hvorde

ertvungetafydreomstændighedertilatskabedetindhold,dertilgodeserborgerne.

Definerersigselvsomvigtigforsammenhængskraften,hermedargumentetom,atdet

ervigtigt”atsættefokuspådanskeforhold”ienglobaliseretmedievirkelighed.DR

opfattersigselvsomenanderledesspillerpåmediemarkedet,fordideskalskillesigud

forfortsatatværerelevantepåetmarked,hvorindividerneihøjeregradselv

bestemmer,hvilketmedieindholddevilhaveogikkevilhave(DanmarksRadioog

KulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget2015,86).

DRforholdersigtilmarkedetogtrækkerpåmarkedsdiskursenforatunderstøttederes

argumenteromsammenhængskraftogborgernesbedste.Vedattrækkepårationaler

frabådemarkedsdiskursenogfradencivile/kommunikativediskursmenerDR,atde

tilpassersigmedievirkeligheden,somdeopfatterden,somistørregraderdomineretaf

kommerciellemedierendtidligere.Senereidetteafsnit,viljegkommeindpåden

historiskeudviklingafDRsomps-institutionfraoprettelsentilmonopolbruddeti

1980’erne,hvorTV2blevskabt.IdennyevirkelighedskalDRifølgesigselvskillesigud

påenglobaltmarkedogstadigproducereindhold,somtilgodeserdenindividuelle

modtagersbehov–efterspørgslen–ogsamtidigtilgodesedemokratietogdetdanske

samfundsomhelhed:

”HvisDRskalopfyldesinrolleifremtiden,skalDRfortsathaveetrelevanttilbudmedbred

gennemslagskraftibefolkningen.Pådenyedigitaleplatformebliverdetpåsammemådesom

fordetraditionellemediervigtigt,atDRbådeformåratgivebrugernedet,desøger,og

samtidigformåratguidebrugernevideretilandetrelevantkvalitetsindhold,somudfordrerog

inspirerer,ogsomkangivenyeperspektiver.”(DanmarksRadioogKulturministerietpå

vegneafPublicService-udvalget2015,86)

DRtilbyderaltså,atdesomps-institutionkanskabeattraktivtindholdmed”bred

gennemslagskraftibefolkningen”,somsamtidig”giverbrugeren,detdesøger”.Desuden

sidestillerDRtoforskelligetilgangetilbrugeren,somidealerfordemsomps-

institution.Pådenenesidemedordvalget”givebrugeren,detdesøger”argumenterer

DRmedmarkedsrationalerne,medbrugerensindividuelleønskeogefterspørgselpå

56

indholdsomfokus.Ogpådenandensidemedordvalget”guidebrugerenvideretil

andetrelevantindhold”udelukkerDR,atdegårfuldtindpåmarkedetspræmisserogi

stedetopretholderopfattelsenaf,atDRskalnogetmere–hvilketvidnerom,atDR

fortsatforholdersigtilforpligtelsenoverforcivilsamfundet.Oghermedtrækkerdepå

rationalernefradencivile/kommunikativediskurs.

Opsamling

DMogDRharforskelligeopfattelseraf,hvadpublicserviceer.Deharogsåforskellige

opfattelserafhvilketyperinstitutioner,derbørvaretagedeopgaver,publicservice-

institutionernevaretageridag.Begrebetanvendesaltsåforskelligtafaktørerneidenne

kommunikativebegivenhedogaktuellemediediskurs

ForDRhandlerdetgrundlæggendeomatskabeindhold,derhartilformålatsamle,

oplyseogudfordrebefolkningen,altsammenforatskabegrundlagfordemokratiske

samtalerogsammenhængskraftisamfundet.IfølgeDRbørdennerollefortsatløftesaf

DR.Deopfattersigselvsomeninstitutionmedgennemslagskrafttilatudføredenrolle.

Demenerogså,atderstadigerpladstilkommerciellemedierpåmarkedet.ForDMkan

manikketaleompsisåbredforstand,somdetDRgør.IfølgeDMløfterde

kommerciellemedieralleredeetstortansvar.DMopfatterdenvigtigerolleoverfor

samfundetsomdetstoreudbudafindholdframangeforskelligekilder.Deerikkehelt

såkonkretesomDRideresbeskrivelseaf,hvilketformåludbuddetafindholdskalhave.

Deharstørrefokuspåvilkåreneforafsenderen.

DMsopfattelseafps’rolleidagtagerudgangspunkti,atDRsomps-institutionskaber

dårligevilkårfor,atdekommerciellemedierkanproduceredetvæsentligeindhold.I

fremtidenmenerDM,atDRsrolleskalbegrænses,sådekommerciellemedierkanløfte

deressamfundsansvar.Ps’rolleifremtidenskalderforværeatudfyldehulleroglevere

indhold,somikkekanbetalesigformarkedetatproducere.Deresdefinitionafps-

begrebetstemmerikkeoverensogdeterførstenedslag,jegvilgåvideremedogbelyse

ietsamtidshistoriskperspektiv.Fordetkanikkeværenemtatbliveenigeom,hvordan

fremtidenskalseudforpsogps-institutioner,hvisdererengrundlæggendeuenighed

om,hvaddefinitionenafpser.Detviljegtageopinæsteafsnit”4.2.2Definitionenafps-

57

dendiskursiveogsociokulturellepraksis”,foratundersøgedensociokulturellepraksis,

ogdestrukturelletendenser,derkanhaveprægetdissediskursivepraksisser.Desuden

viljegundersøgedediskursivepraksisser,jegharanalyseretmigfremtilheriet

samtidshistoriskperspektivforatgiveindsigti,hvadderkanliggetilgrundforde

modstridendeopfattelser,jegharvisther.

58

4.2.2Definitionenafps-dendiskursiveogsociokulturellepraksis

Idetteafsnitviljegsættemineresultaterfradentekstnæreanalyseogfortolkningi

relationtildiskursivepraksisserogsociokulturellepraksisserindenforfeltetforat

undersøge,omdeideologiskekampe,derudspillersigihøringen–denkommunikative

begivenhed–ernogle,derermedtilatforandredebattenomps’fremtidelleromder

blotreproduceresmåderattaleompspå.

Dennezoomenudskalogsåhjælpetilatforstådendiskursorden,derherskerindenfor

debattenomps.Derforerdetrelevantatbelysesamfundetsudviklingogbrugernes

vanerogommådenmantaleromaltdettepåblevetmereprægetafdiskurser,der

knyttersigtilmarkedetfremfordannelsen.Ogsåbareidenlillekommunikative

begivenhed,hvorbådeDRogDMtrækkermegetmerepåmarkedsdiskursenogderes

opfattelseafvirkelighedenendps-udvalgetgøridereshøringsbrev/udspil.

PSoprindelseogdannelsesideologien:

Ikapitlet’What’ssoSpecialaboutNordicPublicServiceMedia?’frabogenPublicService

MediafromaNordicHorizonskriverChristianNissen,tidligeregeneraldirektørhosDR,

omps-medierneiNorden.NissenvargeneraldirektørhosDRi10årfra1994-2004,så

jegeropmærksompå,athanerenkilde,derharsiddetips-institutionenogkenderDR

indefra.Derforbrugerjeghamikketilatsætteetkritiskperspektivpåps-

institutionerne,mentildetteafsnitomDRsoprindelseogudviklingerdergodgrundtil

attrækkepådenviden,hanharproduceretpåområdet.

OmpsoprindelseiDanmarkogdenordiskelande,henviserNissen,sommedieforskere,

derbeskæftigersigmedemnet(Loftager2007;Mouritsen2007;Syvertsen1999;Moe

2011),tildeførstetankeromps,somendelafensamletoffentligtjeneste,derbestodaf

postvæsnet,hospitalsvæsnet,anlægningenafjernbanenettetogdenslagsps-

virksomheder,derskulletjenesamfundetogoffentligheden.Isammeombæringopstod

ideenomps-broadcasting,somennaturligforlængelseafrækkenafps-virksomheder,

derskulletjenesamfundet.Førstmedradioensomvarennyform(ud)dannelses-

institution,hvorigennemmankunnenåudtillandetsafkroge,medkommunikationtil

59

allelandetsborgere(Nissen2013,11-).Ps-tankenienmediesammenhængopstod

fordi:

”[B]borgerneikkevidste,hvadsomvargodt,oghvadsomvarbedstfordem.Derforskulle

publicservice-virksomheden”Statsradiofonien”–fra1927bruges”DanmarksRadio”–

medsineradioudsendelserudbredegodkultur,videnogkvalitetogdermedløfte

befolkningenoppåethøjereniveau,ikkemindstkulturelt.”(Buch2010,112)

DenførstelederEmilHolmiværksattekulturelleelementer,viogsåkenderfraDRsregi

idagsomradiokorogsymfoniorkester.Ideenbagvarat(ud)dannebefolkningen

gennemformidlingafviden,kulturogkvalitet(Buch2010,112).RogerBuch,lektori

danskpolitikpåDanmarksMedie-ogJournalisthøjskole,brugerdetteeksempeltilat

understregedendannelsesideologi,derliggertilgrundforDRsvirke.

Buchharskrevetartiklen”Publichvadfornoget?”iudgivelsenPublicService–ipraksis

ogifremtidenfra2010.Udgivelsenerensamletformidlingafetforskningsprojektom

publicservice,derblevfinansieretgennemafmedieaftalenfor2002-2006.Idetteafsnit

trækkerjegpåflereforskelligeartiklerfradenudgivelse.

IbegyndelsenafDRshistorievarderikkefokuspåredaktionelselvstændighedhosps-

institutionen.Detvarihøjgradpolitikere,derbestemteretningslinjerfordeforskellige

programmer.Dehavdeogsåindflydelsepå,hvemderblevansat.Iårtierneefter2.

Verdenskrigændrededenpolitiskestyringafps-institutionernesigdog.IfølgeNissen

vardetenmodreaktionforattageafstandfradekommunistiskelandeogNaziregimets

”statsradio”.Ps-institutionenændredekaraktermedidealetom,atdenredaktionelle

linjeskulleværeuafhængigafinstitutionensejer(Nissen2013,12).Såalleredei

efterkrigstidenopstodidealetom,atps-institutionerneskulleværeuafhængigemedier.

Oghererderaltsåbådetaleomuafhængighedafpolitiskeinteresserfraejere–somi

dettetilfældeerstaten,menogsåøkonomiskuafhængighedfraborgerne,fordi

finansieringensketegennemstaten.DetsætterDMogDRsuenighedom,hvornåren

medieinstitutioneruafhængig,lidtiperspektiv.Dennetankeomuafhængighedhar

værettænktforps-institutionerneiforbindelsemedoprettelsenafredaktionernetilat

60

styreindholdsproduktionenlængefør,dervarfleremedieinstitutionerendDRpå

markedet.

Denhistoriskebaggrundmedetpolitiskincitamentforatanlæggeps-institutionenDR

meddetformålatdanneborgernetilaktivtatdeltageidetdemokratiskesamfundgår

igeniargumenterneforDRsrolleidereshørringssvar.Derertilgengældogsåflere

elementerfradenhistoriskedannelsesideologi,derliggertilgrundforDRsoprettelse,

ifølgeNissen,derlignerdemodargumenterDMbenyttertilatdefinereDR,sometikke

politiskuafhængigtogfritmedie.Nissenspræsentationdethistoriskegrundlagforps’

oprindelse–eninstitutionderskulletjenesamfundet,vedat(ud)dannedem,gennem

kommunikationtilhelebefolkningen-errelevantathaveinmenteiforholdtil,hvordan

aktørernetaleromps’rolleidagogifremtiden,oghvordandepositionerersigiden

virkeligheddeser,fordidethistoriskegrundlagtrækkertrådeoptilmediediskurseni

dag.Denharogsåhaftindflydelsepåforskelligeopfattelserafps-begrebetgennem

tiden(Mouritsen2007).

I2007skrevPerMouritsen,forskervedInstitutforStatskundskabpåAarhus

Universitet,enbegrebshistoriskeanalyseafps-begrebeti”Femopfattelseraffjernsyn

ogradioikampenom”ifolketstjeneste””iudgivelsenDRogTV2–ifolketstjeneste.

Hvorafdeneneafdefemps-opfattelserMouritsenfremlæggerlignerdenhistoriske

definition,Nissenpræsenterer.Jegvilsenereintroduceredefemforskelligeopfattelser

afpsforattydeliggøredeforskelligediskursivepraksisser,derifølgeMouritsenhar

domineretdenoffentligedebatgennemtidenforatudfolde,hvilkestrømningerDRog

DMskriversigindioginterdiskursivttrækkerpå.Menførstviljegpræsentereret

afgørendepunktips-institutionerneshistorie,dervidneromstrukturelle

samfundsforandringer,derogsåharhaftindflydelsepåopfattelsenafpsogharpræget

diskursenomps’rolleisamfundet.

Ps-begrebet-udviklingenfra”monopolognationalstat”til”markedog

globalisering”

Mouritsendefinererps-begrebetudfradetskonstruktion:”Public”stårforfolket,

almenhedenogoffentlighedensinteresse,og”service”beskriverhansomrelationen

61

mellemproducentogpublikum,ogderesrollerogforventninger.Deterenmeget

overordnetdefinition.OgMouritsensproblematisererogsådefinitionensmange

muligheder.Forhvader”offentlighedensinteresse”?IfølgeMouritsenerdenne

grundlæggendefortolkningsmulighedibegrebetsdefinitiongrundlagfor,atbegrebet

kanfortolkesogdefineresmedudgangspunktideideologiskeoverbevisninger,der

passerhende,derbenytterbegrebet.Hanuddyber:

”Skaltvogradioleveredet,somfolkhareninteresseiatse,fordideterudviklendeog

vigtigt–oghvaderigivetfaldudviklendeogvigtigt?Skalfolkhavedet,detefterspørger

somforbrugere?Ellerdet,deellersikkevilhavemulighedenforatseoghørepådet

kommerciellemediemarked?Eroffentlighedenetdemokratiskellernationaltfolk

ellerensamlingafindividermedforskelligsmagogbehov?”(Mouritsen2007,27)

Deterdesammeforskellighederiaktørernesopfattelserafvirkelighedenogpsheri,jeg

ser,dergørsiggældendeimineanalyserafaktørerneshøringssvarmedforskellige

ideologiskeudgangspunkterforatfremhæveps/mediernesrolle,såderesopfattelseaf

detideellesamfundtilgodeses.

IMouritsenshistoriskeanalyseafbegrebsopfattelsenfremhæverhanenandenpointe,

somervigtigforminforståelseaf,hvordansynetpådeinstitutioner,dervaretager

publicservice,harudvikletsig.Denudviklingkannemligværemedtilbådeatforstå,

hvilkenfortællingomsigselvDRtrækkerpå,ogdenkanværemedtilatbelyse,hvilket

samfund,oghvilkesamfundsmæssigetendenserDRharskulletudviklesigioghermed

også,hvilketypermodstandps-institutionerneharståetpåmålfor.

Mouritsenfremhæverenmarkantændringips-begrebetsstrukturellekontekstvedDRs

monopolsophør(Mouritsen2007,27).I1988vedtogFolketingetnemligatgrundlægge

TV2,enpublicservice-kanal,derskullebrydemedmonopolet,giveDRkonkurrenceog

danskerneflereps-kanaleratvælgemellem(“Historiskemilepæle”2017,2).Ifølge

Mouritsenskerderaltsåenforandringidenstrukturellekontekst,somps-begrebeter

endelaf,vedmonopoletsbrud,fordidenstrukturogdenkontekst(den

medievirkelighed)ps-begrebeteksistererikraftafforandrersig.Fraatpseksisterer

62

medmonopolstatusiennationalstatudviklervirkelighedensigtil,atpseksistererpå

markedsbetingelser,ikonkurrencemedTV2ogienglobaliseretvirkelighedmed

påvirkningogkonkurrencefraudenlandskevirksomheder.Denstrukturelleforandring

opfattesaltsåsomovergangenfraetsamfundmedfokuspånationalstaten,tilet

samfund,dererprægetafglobalestrømningerogudviklersigtilatbliveetmarked,der

erstærkereendnationalstaten(Mouritsen2007).DetersammebetragtningMcGuigan

gørsig,nårhantalerom,atderitaktmedglobaliseringeneropståetendominerende

ideologi,somhankalderdenneoliberaleglobaleideologi,derharpåvirketsamfundet

meddominerendemarkedsrationaler,derharsvækketnationalstaternestyrke(afsnit

3.2denkulturpolitiskesfære–JimMcGuigan).Sammestrukturelletendensser

kulturforskerPeterDuelundgenereltikulturpolitikkenidenordiskelande(Duelund

2003)

Denstrukturelleudviklingisamfundethar,ifølgeMouritsen,betydet,atudfordringerne

forpsharforandretsig.Dapsvartilstedemedmonopolstatusiennationalstat,var

problemstillingerneforps-institutionerneopfattelsenaf,atsendemonopoletkunne

misbrugesafpolitiskeinteresser.OgDRkunne”kritiseresforatværevenstreorienteret,

kultureltelitærellerkedelig,fordidetsmonopolikkeblevudfordret.”(Mouritsen2007,

27).Forpsundermarkedsvilkårogietglobaltsamfunderproblemstillingerneforps

nærmere”hvordanpublicservice-medierkanudfordre,værealternativtileller

supplerekommerciellekanaler–herunderomdetoverhovedetermuligtogrealistisk

atværeseriøs,smalellerelitær.”(Mouritsen2007,27).Ognuerenaf

hovedudfordringerneopfattelsenaf,at”monopolstatussenikkebrugesgodtnoki

forholdtilmarkedet”(Mouritsen2007,27).

IfølgeMouritsenhardenstrukturelleforandringisamfundetogsåprægetopfattelsenaf

ps’rolleiogoverforsamfundet.Ogdetooverordnedeproblemstillingerprægerda

ogsåbådeDMogDRsopfattelserafudfordringerneforpsidenmedievirkeligheddeser

idag.

FraDMssideerderingentvivlom,atps-”monopolet”brugesforkertiforholdtil,hvad

markedetharattilbyde.IfølgeDMskævvriderDRmarkedetoglicenspengeneskaber

63

uligevilkårpåmarkedet,fordimonopoletbrugestilatproducereprogrammerog

indhold,somogsåproduceresafmarkedet.IfølgeDMbliverlicenspengenebrugt

forkert.Denrigtigebrugaflicenspenge,menerde,villeværeatproducereindhold,som

markedetikkekanlevere(Afsnit4.2.1)Deseraltsåenmedievirkelighed,hvorpsharen

langtmindrerolleogistedet,somMouritsenogsåsiger,supplerermarkedetstilbud.

DRforholdersigrigtigmegettildennemedievirkelighedMoritsenbeskriversom

markedetogglobaliseringen.Debeskriverselv,atderesrolleerforandretfra

udelukkendeatfokuserepådannelsenogsammenhængskraftenafetsamfundoget

fællesskabtilogsåfokuserepå,hvordanps-indholdetkanudfordredetkommercielle

indhold,såDRfortsatkanopretholdesinrolleogværerelevantforborgerne,selvomde

ihøjeregradbliverindividualiseret(jf.Afsnit4.2.1).

McGuigan’sopfattelseaf,atmarkedsdiskursenharentendenstilatdominereide

kulturpolitiskesfærer,ogogsåinfluereandrediskurser,erværdatnævneher,dadeter

itrådmeddentendens,Mouritsenseridenstrukturelleudviklingspåvirkningpåden

generelleopfattelseafpublic.SomstartedemedoprettelsenafTV2foratbryde

monopolet,oggiveps-(for)brugerneetstørreudbudogforatgøredetnationale

markedstærkeretilatståimoddenglobalekonkurrence.Markedsrationaleteksisterer,

somførnævnt,idendiskursiveorden,sombådeDMogDRtrækkerpåforatdefinereps

rolleogderesegnepositioneriforholdtilps.Retorikkenermegetforskelligideto

aktørersdiskursivepraksisser,menrationaleter,somførnævnt,tilstedeidembegge.

IfølgeMouritsenerderogsåetrationale,deraltidhargåetigeniopfattelsenafps-

begrebet.Nemligatpsskalstilleindholdtilrådighed,sombefolkningenellersikkeville

seoghøre.Tilbagetilpsbegyndelsevardetdannendekulturindhold,sombefolkningen

ikkehavdeforudsætningforselvatønske.Hvorimodopfattelsenafps-indholdetidag,

erdet,sombefolkningenellersikkevillehaveadgangtil,selvomdeharlyst.Mouritsen

seraltsåenforandringibegrebetsnormativeladning(Mouritsen2007,27).

”Det,sommanførblevpåtvunget,fremstårnusomskrøbeligt,medfærrenegative

konnotationeraffolketmodeliten,ogflerepositivekonnotationerafnationen,

64

individerneogfællesskabetmodmarkedetogglobaliseringen.Uansetindholdet

fremstårpublicservicesomtruet,fordidenerdyr,dansksprogetogudtrykforen

prekær,professionelbalanceidenhårdekonkurrence(…)”(Mouritsen2007,28)

MedanalysenafDMogDRsopfattelserafps-begrebetogps’rolleinutidenmå

Mouritsenskonklusionomopfattelsenafbegrebetfra2007sigesmestatligneden

virkelighed,somDRfremstilleridereshøringsbrev.

MedmonopoletsbrudmistedeDRderesstoremarkedsandelogdominans,hvilketifølge

Nissenmedførteenforandringideresretningslinjerforprogrammerogindhold.Og

somfølgeafmonopolbruddet,menerhan,detigenogigenharprægetdenoffentlige

debatomps,hvorvidtps-institutionerneharellerernødttilatgiveafkaldpånogleaf

dereskulturelleogsocialeidealerogistedettilpassesigdekravogbehov,som

offentlighedenstiller–detertrodsaltoffentligheden,derideologisksetermålgruppen

forps-medierne(Nissen2013,13–14).DettekommersærligttiludtrykiDRs

høringsbrev,hvordeforholdersigtildeudfordringer,desersigselvståoverfor.

Detudefinerbarebegreb’publicservice’

Publicservicedækkeroversåmangefortolkninger,opfattelserogdefinitioner,atder

ikkeernogetatsigetil,atderopståruenigheder,nårdebattenomps’rolleifremtiden

erigang.KonfliktenmellemDMogDR,deresforskelligeopfattelserafps-begrebetog

deresforskelligeideologiskepositioner,erikkeennykonfliktidenoffentligedebatom

ps.Mouritsensbegrebs-historiskekortlægningafforskelligeps-opfattelsererrelevant

atpræsentereher,fordidengørdettydeligt,hvordanopfattelsenafogforsøgetpåat

definereps-begrebetgennemtidenharskabtgrundlagforuenighedogstridigheder.

Mouritsenspræsentererfemforskelligedefinitionerafps-begrebet,somfortællernoget

omdediskurser,derharværettilstedeimediedebattengennemtidenfraps’oprindelse

iDanmark.Flereafbegreberneoverlapperhinanden,mendestårogsåi

modsætningsforhold.Demodsatrettedeopfattelserafspejlerbådestrategiskeog

interessemæssigemodsætningermellemaktørerneoginstitutionerne,sombenytter

dem.IfølgeMouritsensviserdennekortlægningderfor,atmedalledemulige

65

opfattelserafps-begrebeterderopståetenparalleleksistensafflereforskelligetyperaf

ideologiskepositioner.Oghanmenerikkealledisseidealehensynkanforfølges

samtidig(Mouritsen2007,40).DenneopfattelsekansammenlignesmedFaircloughs

idéerommagtperspektivetidiskurserne,hvorhegemonidefinererdendominans,der

kanopstå,nårideologiskeoverbevisningerkæmperomatdefinerevirkeligheden

(Fairclough2012,151).SomMouritsenskriver,kandeidealehensynikkeforfølges

samtidig.Ognårderopstårensammenhæng,hvorps-begrebetforsøgesdefineret,somi

denkommunikativebegivenhed,jegharanalyseret,erdermulighedfor,hvisman

anskuersituationenefterFaircloughsmetode,atderopstårenformforforhandlinger,

hvordeideologiskeoverbevisningerkæmperomhvilkenopfattelse,derskaldefinere

virkeligheden.Nårdeidealehensynikkekanforfølgessamtidig,vilderjoværenogen

dervinder,ogdetbliverpåbekostningafandre.

Idetfølgendeviljeggennemgådeforskelligebegrebsopfattelser,somMouritsenhar

fundetfremtilisinanalyse.OgsammenholdemineundersøgelserafDRogDMsps-

opfattelserforatundersøge,omdetrækkerpånogleafdefemopfattelserogde

tilhørenderationaler.Ogomderitilfældetheraf,visersigatværeparalleller,derkan

hjælpetilatafdækkededominerendeopfattelser(jf.Faircloughsopfattelseaf

diskursordnen,afsnit3.4)

”1.Publicservicesomdemokratiunderstøttendeog–uddannende”

Denneopfattelseafbegrebetstammerfraps-institutionernestidligehistorieog

omfattervedligeholdelsenafenpolitiskogkultureloffentlighed,hvorborgeredannestil

athandle-ogindgåietdemokratisksamfund.Detteskervedatindholdsomkunst,

kultur,videnskab,debat,baggrundognyheder,finansieresafstatenogstillestil

rådighedforhelebefolkningensomenformforgrundforsyning.Idenne

begrebsopfattelseeridealetforproduktionenafindhold,atdestatsligenedsatteps-

institutionerkansikre”politiskupartiskhedellerneutralitet,uafhængighedafpartipolitik

ogjournalistisksaglighedogtroværdighed.”(Mouritsen2007,28–29).

Dennebegrebsopfattelselignerdenopfattelseafvirkeligheden,somDRfremstilleri

dereshøringssvar:Ps-institutionen,somgennemlicenspengeogstatsfinansiering,er

66

uafhængigaføkonomiskeinteresserframarkedet,medarmslængdeprincippeterde

uafhængigeafskiftiregeringerogdermedpartipolitik.Idagerdetdefireårige

medieforligmedps-kontrakter8,derbliverindgåetmellemKulturministerietogps-

institutionerne.Denkontrakt”præciserer,hvilkeopgaverDRforventesatopfylde,og

udstikkerrammerne,indenforhvilkepublicservice-virksomhedenkandrives.”(“DR:

Kulturministeriet”2017).

IMouritsensanalyseserhan,atpolitikere,dererfortalereforps-institutionerneogsom

benytterdenneklassiskeopfattelseafps-begrebet,fremhæverfølgendefemfunktioner,

somendelafps’rolle(Mouritsen2007,28–30):

1)formidlingaffaktuellenyhederogvidenomsamfundsforhold–somforudsætning

for,atborgerenkantagestillingogdeltageidemokratietpåoplystgrundlag,2)medet

økonomiskogpolitiskuafhængigtmediekanpressenværeborgernesogsamfundets

kontrolmedpolitikerne,3)medetneutraltmediekanpressenvære

kommunikationskanalmellempolitikereogborgere,4)dermedkanmedierneværeet

demokratiskforumfordebat,5)ogbliverpådenmådeenuddannelsesmæssigog

mobiliserendefunktion,hvorigennemborgernebliverdannet,myndiggjortog

motiverettilatdeltageidemokratiet.

Dennebegrebsopfattelseharogsåmangelighedermeddencivile/kommunikative

diskurs,jf.McGuigan(afsnit3.2),fordiheropfattespssombådemåletogmidlet,hvor

dererfokuspådetsocialerum,somkanværeforumfordebat,meningsdannelseog

styrkelsenafsamfundetsfællesskab.

”2.Detkultureltudviklendeogopdragendepublicservice-begreb”

Denneopfattelseharogsåkultureldannelseoguddannelsesomideal.Meninyere

sammenhængopfattesps-forpligtelsenmeresomenopdragendeogudfordrende

forpligtelsefremforengrundforsyningforborgerensdannelse.Denneopfattelse

8”Publicservice-kontraktinstrumentetblevindførtvedgennemførelsenafmedieaftalenfor2002-2006,og

denførstepublicservice-kontraktblevdermedindgåetforperioden2003-2006.”(“DR:Kulturministeriet”

2017)

67

indbefatteropdragelseafborgerneindenforetuniversafkvalitet.Ogopfattelsen

defineresoftegennemdensnegationer:pserikkedetpopulæreogdetlavkulturelle,

somoftestforbindesmedmarkedsgørelsenafindhold.Nårdererkonkurrenceom

borgernesopmærksomhed,erdetsomoftestikkekonkurrencepåbaggrundafkvalitet.

Indenfordenneopfattelsegælderdetogså,atkulturikkeeretoplysningsprojekt,men

enidéomatsikrealsidighedogmangfoldighediudbuddet.Derforskalderogsåvære

snævrenicheområderrepræsenteret.Pådenmådeskalindholdetudfordreborgerneog

ikkeudvælgespåbaggrundafseertal(Mouritsen2007,32).

Elementerfradenneopfattelseerogsådominerendeidebattenidag.Isærerdet

tydeligtiDRspositioneringiforholdtildekommercielleudbydere.Somminanalyseaf

høringssvaretviser,menerDR,atdesomps-udbyderkantilbydekvalitetsindhold,der

kanudfordreoguddanne(opdrage)borgernetilatværedemokratiskeindivider,der

kandeltageidemokratiskedebatterisamfundet,fremforblotatgivedemdet,de

efterspørger.Denrolle,menerDRikke,atdekommerciellemedierkanløfte,fordideer

økonomiskafhængigeafseertal.

”3.Detnationalt-kultureltintegrerendepublicservice-begreb”

IfølgeMouritsengennemgårdenkulturpolitiskeforpligtelsemedfokuspåkulturelog

demokratiskopdragelse,dannelseoguddannelseetstørreskiftmedglobaliseringenaf

samfundetogmedierne:

”Firkantetsagtsesenglidningfrakultursomdannelseogpersonligudviklingindenforet

givetkvalitetsuniverstilkultursomnogetnationalt(regionaltoglokalt)partikulært,som

vedligeholdessomidentitetogintegrationaffællesskabet.”(Mouritsen2007,33)

Medglobaliseringenspåvirkningpåmedievirkelighedenopstårderennyopfattelseaf

ps-begrebet.Fraatfokuserepåps’rollesomdannendegennemkvalitetsindholdbliver

fokusnuistørregradatvaretagesamfundetssammenhængskraftvedatstyrkeden

nationaleidentitet.Duelundpegerogsåpådentendensisinforskningindenfor

kulturpolitikkengenerelt.Detøgedefokuspåatvaretagedennationaleidentitet–

sprog,kulturogværdier-somreaktionpåglobaliseringen,ergenerelforhele

68

kulturpolitikken,ikkekunopfattelsenafps-begrebet(Duelund2008,19-).Atvaretage

dennationaleidentitet,beskriverDRogsåsomenrolle,desominstitutionallerede

opfylder.Dennenational-kulturelleopfattelseafpsstårogsåskrevetDRspublicservice-

kontrakt,sometafps’firehovedformål”Atstimulerekulturogsprog”(“DRspublic

service-kontraktfor2015-2018”2017,3)(afsnit4.1.1).DRopfatterdetsomenvigtigdel

afps-forpligtelserneatværneomogformidledetdanskesprogogdanskkulturogvære

samlendefornationenietopsplittetglobaltsamfund,ligesomdeterrationaletbag

dennetredjebegrebsopfattelseifølgeMouritsen(Mouritsen2007,33).

”4.Det”brede”ogdet”smalle”publicservice-begreb”

Ifølgedenneopfattelseafps-begrebetskalderværeps-indholdtilalle

samfundsgrupper.Detbetyderikke,atindholdetskalproduceresefterlaveste

fællesnævnermenderimod,atderskalværelidtafhvertihøjkvalitetmedbred

gennemslagskraft.I2007,hvorMouritsensartikelerudgivet,erdennefjerdeps-

opfattelseifølgehamselvudfordretafdenpådettidspunktborgerligeregering,men

udbredthosDR,Socialdemokratietogblandtandremedieforskere.(Mouritsen2007,

37)

Det”smalle”publicserviceerdetindholdmarkedetikkeproducerer,fordidetikkekan

betalesigøkonomisk.Detbredebegrebforsøgeratdefinereps-indhold,somstadigeraf

kvalitetogbredtidenforstand,atdetrammersåmangesommuligt(Mouritsen2007,

37).

Rationaletbagdetsmalleps-begrebtrækkerDMsærligtmegetpåidereshøringsbrev,

nårdedefinerer,hvilkenrollepsbørhave.Deopfatterenvirkelighed,hvordeternetop

dét,dererbrugforfraps-institutionerne.Deskalsuppleremarkedetmedproduktioner

afindhold,sommarkedetikkeselvkanprioritereatproducere,fordidetikkeer

økonomiskgavneligt.TilgengælderDMstærktkritiskeoverforafopfattelsenaf,atps

skalhaveenbredappel.IfølgeDMskaberdenbredeps-opfattelseunødvendigt

populistiskindholdfraps-institutionerne,hvilketudvanderdereseksistensberettigelse.

FordiDRharenopfattelseaf,atpsskalsamlebefolkningen,trækkerDRpårationalet

omindholdmedenbredappelforatfremmederesforholdforderesmissionoggavne

69

detidealsamfunddeser–nemligdetsammenhængendefællesskab,somskalhave

samlendeps-indholdmedenbredappel.

”5.Detny-populistiskepublicservice-begrebiTV2”

Dennefemtebegrebsopfattelsehar,ifølgeMouritsen,fokuspåbådeformogformidling

–psskalværelettilgængeligenyheder,ogindholdskalmødebefolkningender,hvor

befolkningener.

TV2harudvikletetpublicservice-begrebsomsættersammenhængmellemkvalitetog

detbrugernepåmediemarkedetefterspørger.Defrasigersigkonfliktenmellemindhold

medkvalitetogindhold,derrammerdetbrede/kommercielle.Ideresopfattelseaf

publicservice-begrebetsætterde”lighedstegnmellempublicserviceogbefolkningens

synsvinkel,mensafspejlingenafdennebefolkninginvesteresmedpositive

konnotationerogpatos”(Mouritsen2007,38).

Dennefemteps-opfattelseafps-begrebettrækkerogsåpånogleafdesammerationaler,

somDRgørideresopfattelseafvirkeligheden.TV2harideresdefinitionafpstaget

stillingtil,hvordandeopfattermediebrugerensudvikling.Denopfattelselignerihøjere

gradmarkedsrationalerogmarkedsdiskurser,hvorbrugerenopfattessomen

forbruger,derharetindividualiseretbehov,ogefterspørgerspecifiktindhold.Deter

denneopfattelseafvirkelighedenogdermedetrationale,derogsåprægerDRsps-

opfattelseidereshøringssvar.Denny-populistiskeps-opfattelsetagerdogikke

dannelsesidealetellerrationalernefradencivile/kommunikativediskursop,hvorps’

rolleogsåeratskaberumfordebat,dannedemokratiskeindividerogstyrke

sammenhængskraftenidetcivilesamfund.

DRsopfattelseafmedievirkelighedenogps’rolletrækkerpåelementerfraallefem

begrebsopfattelser–ogdetkanværesværtatsesiguenigmedDR,nårdeharlidtafdet

helemed.Ps-udvalgetsarbejde,hvorps’rolleogDRsvirkeerblevetdebatteretogher

henoverforåretogsommeren,hvoroptaktentilnæstemedieforligogsåerbegyndtat

indtagedenoffentligedebatimedierne,stårDRtrodsaltogsåpåmålforkritikfra

mangesider.

70

Mouritsensbegrebsanalyseerfra2007,ogefterminanalyseafDMogisærDRsps-

opfattelse,viljegargumenterefor,atdefembegrebsopfattelserikkeerfyldestgørende

tilatbeskrivedenps-opfattelseDRfremstiller,hvorsamfundetstendenserog

strukturelleforandringerienmeremarkedsorienteretretningifølgemedieforskerne

prægerbådesamfundetgenerelt(McGuigan2005),kulturpolitikken(McGuigan2004;

Duelund2008)ogsomminanalyseviser,ogsåpåvirkerDRsps-opfattelse(afsnit4.2.1).

Dermanglerenopfattelse,derbeskriverdenps-opfattelse,somDRbeskriver,somen

rolle,derskalvaretagefællesskabetogværesamlendesamtidigmed,atderskaltages

hensyntilborgernesindividualiseredebehovogefterspørgsel.Enopfattelse,hvorps

opfattessombådedannende,oplysendeogudfordrendesamtidigmed,atderskaltages

hensyntilmarkedetogmarkedsrationalerneogsåskalindtænkessometfokus–etideal

derskaltageshensyntil,iformafateffektivisereps-institutionerneogbruge

licenspengenebedstmuligtvednåsåmangesommuligt.Spørgsmåleteromdenps-

opfattelseerrealistiskoghensynsmæssig.Ogomdenkanhavenogleideologiske

konsekvenser,nårmarkedsideologienogsådominererps-institutionernesopfattelseaf

ps’rolleifremtiden.

Mouritsenshistoriskeanalyseafps-begrebetunderstreger,atdebattenomps’fremtid

ersvær,nårderikkeeréngrundlæggendeenighedom,hvadps’rolleer.Ognårder

liggerforskelligeidealeopfattelserbagdemangemåderatopfattebegrebetpå,erdetjo

ikkealleidealehensyn,derkantagesidenmådepspraktiseres.Ogidebattenomhvad

pserogbørvære,erderaltsånoglemodstridendeinteresserogrationaler,somkanlide

konsekvenser,nårdertageshensyntilandre.

Påbaggrundafsinanalyse,fremhæverMouritzenfølgendemodstridendeidealerinden

fordefinitionenafps(Mouritsen2007,40):

1) etønskeomkvalitetsindhold,dertilgodesersmallegenrerversusetønskeomat

dannedenbredebefolkningdemokratiskogkulturelt,ogtilmedgive

befolkningendetindhold,deselvefterspørger,

2) højeseertalsomenps-forpligtelse,samtidigmedatps-udbyderneikkemålave

forpopulært,kommercieltindhold,ogistedetskallevereindhold,sommarkedet

ikkeleverer,

71

3) atforlangeatps-indholdbådesamlerfolketomfællesinteresserognationale

værdierogkulturarvogsamtidigereksperimenterende,provokerendeog

udfordrende.

DekonkretemodstridendeinteresserogidealeriDMogDRsopfattelserafps

uddyberjeginæsteafsnit4.3Ioffentlighedenstjeneste–modsatrettede

demokratiopfattelser.

72

4.3Ioffentlighedenstjeneste–modsatrettededemokratiopfattelser

Somjegvisteiforegåendeafsnit,haraktørerneforskelligeopfattelseraf

medievirkeligheden,modsatrettedeinteresserogmeningerom,hvordanpublicservice

rollenskalværeifremtiden.Deerhellerikkeheltenigeom,hvilketyper

medieinstitutionerderskalløftehvilkeopgaver.SomMouritsenkonkluderedeisin

begrebsanalyseafforskelligeopfattelserafps,erdetetbegrebmedmange

fortolkningsmuligheder.Ognårderikkefindeséndefinitionafbegrebet,erderikke

nogetatsigetil,atdebatten,omhvilkenrollepsskalhaveifremtiden,erfyldtmed

modsatrettedeopfattelseroginteresseriatprægeden.

Rationalernebagaktørernesinteresserkanudfoldesendnumere,fordibeggeforholder

sigtil,hvordandemokratietkantilgodesesgennemmediernesvirke.Deres

modsatrettededemokratiopfattelserkommersærligttiludtrykideresforskellige

opfattelserogideressprogbrugihøringssvarene,nårdeforholdersigtilafsendereog

modtagere,bliverdetendnutydeligere,atderesopfattelseraf,hvadetdemokratier,og

hvaddergavneretdemokrati,kommerafforskelligeideologiskeoverbevisninger.

Deteraltsåmuligtatkommeendnunærmere,hvilkeideologiskemagtkampe–

hegemoniskekampe-derudspillersigidebattenmellemaktørerneom,hvordanps-

fremtidskalseud.Jf.Fairclough(afsnit3.4)erhegemonienmagtkamp–enformfor

forhandlingsproces–hvorderbliverskabtenkonsensusomkringenkonkret

betydning.Dereraltsåmulighedfor,atparterneiprocessenaccepterer

tilstedeværelsenafenideologiskoverbevisning,somfårlovatværedendominerende–

selvomdenikkenødvendigvisudelukkertilstedeværelsenafandreideologier.Den

hegemoniskekamperaltsådeforhandlingsprocesser,hvorforskelligeideologier

konkurrereromatgivebetydningtilvirkeligheden(JørgensenogPhillips1999,86-).I

dennehøring-kommunikativebegivenhed-kæmpesderomatgivebetydningtil,

hvilkenrollepsskalhaveifremtiden.

Ifølgendeafsnitviljegderforudfolde,hvordandetoaktørersopfattelsererideologisk

ensogforskelligemedfokuspåderesopfattelserafdemokratiet,oghvilkeforskellige

diskurserdetoaktørertrækkerpåidereskonstruktionerafdenvirkelighed,deser.På

73

baggrundafdemodstridendeideologiskeopfattelserogdediskurseraktørernetrækker

på,viljegbelyse,hvordandennekommunikativebegivenhed–ps-udvalgetshøring–er

medtilatreproducereellerforandredenmediediskurs,derprægerdennutidigedebat,

somforsøgeratgiverbetydningtilopfattelsenafps’rolleidagogifremtiden.

4.3.1Demokratiopfattelsen

Idetforrigeafsnit(4.2opfattelserafhvadpsrolleerogbørvære)komjegindpådeto

aktøresopfattelseraf,hvad”mediernegenerelt”ogps-institutionernesrolleerogskal

væreidetdanskesamfund.Debattenhandlerihøjgradom,hvilketindhold

medieinstitutionerneskalstilletilrådighed,oghvadformåletmedatstilledetgivne

indholdtilrådigheder.Forbeggeaktørererdetmediernesrolle(psellerej)iforholdtil

demokratiet,derargumenteresfor.

IkortetrækerdetifølgeDRps-institutionernesansvaratskabeindhold,dersamler,

oplyserogudfordrerdendanskebefolkning.Desudenskalindholdetrammebådesmalt

ogbredt,såledesatdetbådetilgodeserdenindividuellesbehovogogsåsamler

befolkningenomdanskkulturogværdier.IfølgeDMskal”mediernegenerelt”sørgefor,

atdendanskebefolkningfåretmangfoldigtogpluralistiskudbudafmedierframange

forskelligekilder.HertilmenerDM,atps’rollebørværeatudbydeindhold,somde

kommerciellemedierikkeudbyder.Beggeaktørermener,atafsenderenafindholdskal

værefrioguafhængigforatkunneproducereoglevereindhold,dertilgodeser

demokratiet.Ogbeggeaktørermener,atdeselvudfylderrollensomfrioguafhængig

afsenderbedreendmodparten.Desudenerderbådeenighedoguoverensstemmelseri

deresopfattelserafmodtagerensrolleiforholdtildetindhold,derbliverudbudt.

Deuafhængigefriemedier

IfølgebådeDMogDRerderenbetydeligforskelpå,hvemdererafsenderaf

medieindholdettilbefolkningen.Detillæggerbeggederesegenfunktion,somhhv.ps-

udbyderogkommerciellemedier,betydeligmereværdifuldforsamfundetsomheldhed

iforholdtilmodparten.Ifølgebeggeaktørererdetdesudenvæsentligt,atde

institutioner,dererdestørsteafsendereafmedieindholdtilbefolkningen,er

uafhængigeafpolitiskeellerøkonomiskeinteresser.IfølgebådeDMogDRkanikke-

uafhængigemedierværetilfarefordetsamfund,dehverisæropfattersomdetideelle.

74

Fordiderhosdeikke-uafhængigemediererrisikofor,atdepolitiskeellerøkonomiske

interesserogmotiverpåvirkerindholdetdegivnemedierneudbyder(DanmarksRadio

2015;DahlogDanskeMedier2015).

IfølgeDRerdekommerciellemedierikkefrieoguafhængige–enprivatmedieudbyder

erderimodøkonomiskafhængigaf,atmodtagerenvælgerogbetalerfornetopderes

udbudafindhold(DanmarksRadio2015,85).Somdetfremgårafnedenståendecitat

menerDR,atdekommerciellemedieinstitutionersinteresseiatblivevalgtaf

forbrugerenoverandreøgerindividualismenisamfundetfremforstyrke

fællesskaberneisamfundetmellemmodtagerne.Hvisafsendereneretkommercielt

medie,vildet,ifølgeDR,ihøjeregradretteindholdettilindividetsegneinteresserog

dentypeindholdindividetefterspørgerfremforatfokuserepåhvilkentypeindhold,der

gavnerfællesskabet.Nuhvorformåletmedps,ifølgeDR,eratvaretageetfællesskabog

skabeetsamlingspunktogudgangspunktforlandetsborgere,opfatterde”etfritog

uafhængigtmedie”somdemedieinstitutioner,dervaretagerdenrollebedst.Ogdeter

ikkekommerciellemedierifølgeDR,fordideerøkonomiskafhængigeafbrugerne.

HertilmenerDR,atdekommerciellemedierermedtilatskabeetsamfund,der

udfordrersammenhængskraften,fordiderliggerøkonomiskeinteresserogmotiverbag

deresproduktionafindhold:

”Enstordelafvoresmedieforbrugvilforegådigitalt,hvorviselvklikkerogvælger,hvadvi

vilse.Mediekoncernernevilsamtidigviabigdataogvidenombrugerneblivebedreog

bedretilatregneud,hvadvigernevilse/lytte/læse/opleve.Ogdevilpræsentere

individueltindholdtilos,somerinteressantfordenenkelte.Dettekanpotentielt

udfordresammenhængskraften,såfremtmanhverisærforsvinderindisinegen

”medieboble”.Konsekvensenherafkanblive,atmankunmøderholdningerogværdier,

dererioverensstemmelsemedensegneogikkebliverpræsenteretfor

modsynspunkterellerudfordrendeperspektiver.”(DanmarksRadio2015,85)

DRsfremstillingafhvorformarkedsrationaletpåmedieområdetharnegative

konsekvenserforcivilsamfundet,kommersærligttiludtrykiDRsordvalgiovenstående

citat.Deskriver:”mediekoncernerne”vil”blivebedretilat”regneud”hvadden

75

”enkelte”brugergernevilhave”,ogsåvildepræsenteredet”individuelle”indholdfor

denbruger,derefterspørgerdet.Medfleregentagelserafordene”individuelt”,

”enkelte”og”regneud”fårDRdekommerciellemediekoncernertilatlyde

udspekulerede,fordidegennembrugafindsamletvidenombrugerne,viltilpasse

medieindholdettilindividerne.Dennegativekonsekvens,DRser,bliverunderstregetaf

deresargumentom,atmediebrugerneiværstefaldkanendei”mediebobler”.

Begrebersommedieboblerogekkokamreerpåmangeslæberidenoffentligedebatog

benyttestilatbeskrivenogleafdenegativekonsekvenser,dendigitalevirkelighedkan

have.DRstemmerienalleredeetableretdebat,nårdeargumentererfor,at

individualiseretindholdkanføretil,atdenenkelteikkebliverudfordretpåholdninger,

mødernyeperspektiverogværdier,enddemmanalleredeerenigemedidendigitale

verdensmediebobler.DRfremhævertendensenforatunderstøttederesargumentom,

atdeøkonomiskafhængigemedieinstitutionerikkeeristandtilatvaretageenrolle,der

styrkersammenhængskraftenicivilsamfundet.

Underoverskriften”Forskellenpåpublicserviceogkommerciellemedier–idagogi

fremtiden”iDRshøringssvaruddyberdederesargumentfor,hvorfordemener,atde

kommerciellemediererafhængigeogDRsomps-institutioneretuafhængig:

”Denteknologiskeudviklingogglobaliseringenafmediemarkedetharførttilenmeget

hårdkonkurrence,sompånogleområderpresserdekommerciellemedier

økonomisk.Detbetyder,atdeihøjeregraderblevetmeresegmenteredeiderestilgang,

ognødsagettilatmålretteindholdettilsærligegrupperibefolkningen.Deteren

væsentligforskelfraDR,someruafhængigaføkonomiskeinteresser,ogsomtil

gengælderforpligtettilatservicereallebefolkningsgrupper,uansetderesinteresser

ogkøbedygtighed.”(DanmarksRadio2015,87)

DRfraskriversig,atdeharøkonomiskeinteresser,derpåvirkerdemsom

medieinstitution.Desudenfremstillerdeendnuengangetafdemotiver,demener

styrerdekommerciellemediersvirke:individetskøbedygtighed.

76

IDRsargumentationerendnuetbevispå,atdetrækkerpådencivile/kommunikative

diskurs,nårdeskriver,atdesominstitutioneristandtilat”servicerealle

befolkningsgrupper”,foratingenbliveroverset.IfølgeDRerrisikoenvedde

kommerciellemediersvirke,atnogenbliveroverset,fordidekommerciellemedierer

”segmenterede”ideresudbudafindhold.Medordvalget”nødsaget”,fremstillerDR

enddadekommerciellemediersomoffer.DRmener,atdekommerciellemedierer

nødsagettilatrettederesindholdmoddetindividuellebehov,fordi”denteknologiske

udviklingogglobaliseringafmediemarkedet”harpressetdekommerciellemedieriden

retning.

Deterværdatbemærke,atDRfuldstændigfraskriver,atdeskullehavenogle

økonomiskeinteresser.Hvilketmåskekansyneslidtnaivt,dadejoerfuldstændig

afhængigeafdenpolitiskeopbakningtilfinansieringafps-institutionerne.

DRerpåsinvisogsåafhængigafdenenkelteborgersinteresseiatbidrageøkonomisk

tilDR,fordimedielicensenikkeerendelafskattesystemet,menstadigopkrævesafDR

direkteframediebrugeren(“Licens:Kulturministeriet”2017).DRharblandtandetkørt

kampagnen”Licensernogetvigivertilhinanden”fraforåret2016foratminde

befolkningenom,hvorfordetervigtigtatbetalemedielicens.Kampagnenbestårafto

film,hvorkendtepersonlighederfortæller,hvormegetmedieindholdDRsenderpået

år,hvormegetafdenbrugerbetaltemedielicensdergårtilDR,oggiverenkortmoralsk

opsangom,hvorfordetervigtigtatbetalelicens.Jegvilikkekommenærmereindpå

kampagnenher,mennævnerdenblotforatunderstrege,atDRgennemegneinitiativer

henvendersigtilbefolkningenforatmindedemom,atdeskalbetalelicens,såDRkan

fortsættederesarbejde(“Licensernoget,vigivertilhinanden”2017).Derforkanman

argumenterefor,atDRikkeerheltøkonomiskuafhængigafdenenkeltebruger,men

fordimedielicensenbliverbetaltafbrugeremedlicenspligtigeapparater(tv,

mobiltelefonermedadgangtilinternettet,radioosv.).

DRpositionerersåledessigselvsomdetfrieoguafhængigemedie,derservicerer

fællesskabetogdemokratiet.ModsatpositionererDRdekommerciellemediersomde

ikke-frieogøkonomiskafhængigeafdetenkelteindivid,hvilketgørdemudeafstandtil

77

varetagefællesskabet,derifølgeDRercivilsamfundetsbedste.

Heropstårenafdegrundlæggendestridighedermellemdetoaktørersideologiske

overbevisninger.Netopdetmarkedsrationale(atgivedenindividuellebrugerdetde

efterspørger,ogatetbredtmedieudbudframangeforskelligekilderkansikre,atderer

relevantindholdtilallesindividuellebehov),somifølgeDRgørdekommerciellemedier

ikke-uafhængigeogikke-frieerdetselvsammerationale,somDMtrækkerpå,nårde

argumentererfor,atdekommerciellemediernetoperdeuafhængigeogfriemedier,

dertilgodeserdemokratietogsamfundet.

GennemhelehøringssvaretomtalerDMdekommerciellemediersomdeuafhængige

medier(DahlogDanskeMedier2015).PådenmådeindtagerDMenposition,hvorde

fremhævervigtighedenafdeprivatemedieresrolleidemokratietogdermed

vigtighedenaf,atdeblivertænktmereindimediepolitikkenifremtiden.IfølgeDMer

forudsætningenforetmodernedemokratistærkeuafhængigemedier-de

kommerciellemedier–ogikkeps-institutionerne,somerejetafstaten(DahlogDanske

Medier2015,53).

Stærkeuafhængigemediererforudsætningenforetmodernedemokrati.Statensegne

medierkanaldrigblivesåfrie,somdeprivatemedier,derleveruafhængigtaf

politiskeinteresserogipraksis’crowdfundes’afetindbyrdestotaltuafhængigt

mangefoldafannoncører,ejereogmediebrugere.”(DahlogDanskeMedier2015,53)

IfølgeDMermedierafhængigeogfrie,nårdeeruafhængigeaf”politiskeinteresser”ogi

stedetstøttesøkonomiskaf”annoncører,ejereogmediebrugere”.Meddenopfattelseaf

frieoguafhængigemedier,kanps-institutionernealdrigblivefrie,fordiDMsætter

lighedstegnmellem”statensegnemedier”og”politiskeinteresser”,ogDMopfatter

frihedenoguafhængighedensomatværefriforoguafhængigafpolitiskeinteresser.

Samtidigargumentererdefor,atetmangefoldaføkonomiskestøttereskaber

uafhængigemedier.Hertrækkerdeigendenmarkedsdiskurs,hvordererfokuspåat

gødeforholdeneforvirksomheder,derskalproducereprodukter,idettetilfælde

medieindholdjf.McGuigan(afsnit3.2).MarkedsrationaletvægtertungtiDMsargument

78

for,hvornårenmedievirksomhederfrioguafhængig.Ligesomdetkansynesenkende

naivt,atDRfraskriversigdenøkonomiskeafhængighedgælderdetsammeforDM,når

defraskriversigatværepolitiskuafhængige.Hvordankandekommerciellemedier

sikresig,atbidragsyderesomannoncører,ejereogmediebrugereikkeogsåhar

politiskeinteresserogmotiverforatstøttesærligeinstitutionerfremforandreellervil

forsøgeatprægederedaktionellelinjer.

Icitatetopstårdesudenentransitivitet.GennemDMsargumentationudelukkerde

andreforestillingerom,hvadetuafhængigtmediekanværeogatfxordningersom

armslængdeprincippetskullekunnebeskytteDRfrapolitiskeinteresserogdermed

gøreDRpolitiskuafhængig.Defortsætterargumentationenfor,hvorforderesopfattelse

afkommerciellemediersuafhængighedtilgodesersamfundetogdemokratietmed

ordene:

”Enfriogpluralistiskpressesikrerenoffentligbrydningafmeninger,formidlerviden

ognyhederogstillermagthavernetilansvar.Pådenmådespillerdefriemedieren

fuldtudligesåvigtigpublicservicerollesomdestatskontrolleredemedier.Ogofte

erdebedreegnedetilrollen,dadeerfriforpolitiskkontrol.”(DahlogDanskeMedier

2015,60)

DMfårdetnæstentilatlydesomom,atpolitikernesidderogbestemmerhvilke

holdninger,dermåfremstillespåDRmedordvalgsom”politiskkontrol”afps-

medierne.Destatsligemedierharicitatetogsåfåetnybetegnelse:”statskontrollerede

medier”–fremforblotstatsligemedier,somDMkalderps-institutionerneirestenaf

høringssvaret.Ordvalget”kontrol”understregerderesopfattelseaf,destatsligemedier

somikkeuafhængigeogfrie.

DesudenfremstillerDMdestatsligemediersomudeafstandtil,at”stillemagthaverne

tilansvar”,dadeterselvsammemagthavere,derkontrollererps-institutionerne.DMs

fremstillerenvirkelighed,hvordekommerciellemediers”politiskeuafhængighed”

giverdemfrihedtilat”sikre”en”offentligbrydningafmeninger,formidlevidenog

nyheder”.OghermedfårDMogsådefineretdekommerciellemediersansvaroverfor

79

samfundetsomligesåvigtigt,hvisikkevigtigereendps-institutionernes.

IcitatetgårDMenddaudovermarkedsrationaletogtrækkerigenlidtpåden

kommunikative/civilediskurs,nårdeargumentererfor,atdekommerciellemediers

rolleisamfundeteratsikreen”brydningafmeninger”og”stillemagthavernetil

ansvar”.Defremhæveraltsådekommerciellemediersrolle,sommedierendemellem

statenogcivilsamfundet.DMserderforénmuligvejforatstyrkedetdemokrati,der

efterderesopfattelseerdetideelle:

”Somnationbørviderfortilskyndeetmangfoldigtmediemarkedmedvirksomheder,der

erejetafsåvelfondesomvidtspredtesmåaktionærerogprofessionellemediekoncerner.”

(DahlogDanskeMedier2015,53)

Medmodaliteten”bør”tilkendegiverDM,atderifølgedenvirkeligheddeopfatter,ikke

erandreudvejeellerendda,atdetvilværemoralskforkertoverfordemokratiet,hvis

ikkevilkårenefordekommerciellemedierbliverstyrketgennempolitiskeinitiativer.I

høringssvaretfremlæggerdefemforslagtilmedieforhandlingernetilatfremmederes

formål(DahlogDanskeMedier2015,52):1)reduceringaflicensfinansieringen,2)ps-

mediernesvirkereducerestilkunatudfyldehullermarkedetikkeudbyder,3)ps-

mediernestilstedeværelsepådigitalemedierbegrænses–isærerDMkritiskeoverfor

DRsskriftligejournalistikpåwww.dr.dk/nyheder,4)reduceringafkanalermedps-

indholdogunderholdningoverladestilkommerciellemedierog5)Dekommercielle

mediersindholdskalbeskyttesvedatøgekontrollenmednyeaktiviteterfraps-

institutionernemedværdi-ogmarkedstesten.IfølgeDMskaltestenlavespånye

aktiviteterfraps-institutionerne,såsnartde”kanhaveindflydelsepåprivatemedier”.

Testenudføresforatvurdereoma)nyeaktiviteterfraDRharenvæsentligværdifor

samfundet(leveroptilps-kravene)ogb)omdennyeaktivitetharindflydelsepåandre

tjenesterpåmarkedet(“Værditest:Slots-ogKulturstyrelsen”2017).DMseraltsåhelst

enfremtid,hvorderskerenøgetkontrolmedstatensmedier,sådekommercielle

medierfårendnufrierehandlemulighederpåmarkedet.

80

Aktørerneharforskelligeopfattelseraf,hvaduafhængigheder.Detsesideforskellige

rationalerogdiskursivepraksisserdetrækkerpåideresopfattelseafuafhængige

medier.PådenenesideerderDM,dertrækkerpåmarkedsdiskursenog

markedsrationalerisineargumenterforsinegeneksistensberettigelse.ForDMer

uafhængighedlige(økonomiske)vilkårforallekonkurrerendeparter,ogdetgælder

altsåikkeinstitutioner,dererstatsstøttet.Dererideresopfattelseafuafhængighed

størstfokuspåretfærdighedforvirksomhederne(afsenderne).Pådenandensideer

derDR,dertrækkerpå/indgåridencivile/kommunikativediskursogdetilhørende

rationaleromsolidariskerumformeningsudvekslingerudenfokuspåprofit,der

opfatteruafhængighedsomøkonomiskuafhængighed.Fordidenuafhængighedgiver

frihedtilatskabeetrumtilatoplyse,udfordreogsamlesamfundet.Deresrationaleer,

atgennemøkonomiskuafhængighedhardefrihedtilattilgodesefællesskabetog

sammenhængskraftenmellemborgerneidemokratiet.Defokusereraltsåmestpå

retfærdighedforborgeren(modtageren).

Hvemermodtagerenafdeuafhængigemediersindhold?

DMsfokuspåvilkåreneforafsenderenogDRsfokuspåatskabeværdiformodtagerne

kommerogsåtydeligttiludtrykidenmåde,detoaktørerfremstillermodtagerneaf

medieindholdetidereshøringssvar.Endybdegåendeanalysemedfokuspåhvem

mediebrugereneridagkunnebestemthaveværetinteressantatfoldemereud.For

somps-udvalgetnævnerihøringsbrevet,erenafdegennemgåendetendenserog

udfordringerformediebranchenidag,denforandredeadfærdhosmediebrugerne

(Hedegaard2015).Ogsammefokuspåmodtagerensudviklingfrapassivmodtagertil

aktivdeltagendebrugerogkøbestærkforbruger,harværetudbredtimedieforskningen

desenesteår,isærmedfokuspådenteknologiskeudviklingoginternettetogdesociale

mediersfremkomst(vanderWurff2007;Gripsrud,Moe,ogSplichal2010;Syvertsen

1999;Søndergaard2010).Deterforstortetemneattageopinærværendespeciale,da

mitfokusharværetpåafsenderne,deresagerenimediediskursenogkonfliktenmellem

deresinteresser.

JegharundervejsideforegåendeanalyserfremhævetDMogDRsopfattelseraf

modtagerne,nårdetharfremgåetafcitaternerellergivetmeningforsammenhængen.

81

Alligevelviljegkortopridsederesforskelligeopfattelserafmodtagerenher,fordideer

medtilattydeliggøredetendenser,jegharsetideresforskelligeopfattelseraf

demokratietogderesideologiskeudgangspunker.

Dererstorforskelpå,hvilkebegreberaktørernebenytter,nårdetalerommodtageren:

”bruger”,”forbrugerne”,”borger”,”dansker”,og”befolkning”.Modtagerenssynligheder

ogsåforskelligiaktøreneshørringssvarogbliverogsåtillagtforskeligegraderaf

handlekraft.

NårDMhenvisertilmodtagerenidereshøringssvarerdetovervejende,nårdethandler

om,hvordanps-institutionerneløserderesopgaveforkert.Eksempelvisnårdeskriver

”Detpolitiskeflertalsønskeer,atdestatsligemedier,særligDR,skal”samle

danskerne”.Modspørgsmåletmåvære:Omhvad?”(DahlogDanskeMedier2015,54).

DMargumentererfor,athvis”danskerne”og”denbredebefolkning”erps-

institutionernesmålgruppe,kandetikkeundgås,atdedominerermediemarkedetog

skævvriderkonkurrencen,fordidenmålgruppeeruhyrebred.DMbenytterdebrede

folkeligedefinitionerafmodtagerentilatunderstrege,atps-institutionernesmålgruppe

erforbred.

NårDMbeskriverdekommerciellemedieriforholdtilmodtageren,forholderdesigi

langthøjeregradtil,at”borgerne”ermodtagereafetkonkretprodukt.DMskriverikke

megetom,hvemmodtagerenafderesindholderellerhvilkeforpligtelser,

medieinstitutionerneharoverfordenenkeltebrugerandetendatopfyldedenenkeltes

efterspørgsel.SomførnævntforholderDMsigmesttilvilkåreneforafsenderne.Deer

trodsaltogsåinteresseorganisationfordekommerciellemedier.

NårDMomtalermodtagerenirelationtildekommerciellemediersomafsender,erdet

entensomen”bruger”eller”forbruger”medindividuellebehovogindividuelleønsker

tilindhold.Ogdeskaltilgodesesafmediernegennemetbredtudbudframangekildere

(DahlogDanskeMedier2015,53–55).Deharaltsåenrimeligensartet

markedsorienteretopfattelseaf,hvemmodtagerener,nemligenforbruger,someri

standtilselvatsøge/købedet,hunefterspørger,sålængemediemarkedetudbyderdet.

82

DRderimodfremstillerenmodtagermedlidtflerefacetter,hvilketliggeriforlængelse

afminkonklusionfraforrigeanalyse(afsnit4.2)–detrækkerpåflereforskellige

opfattelseraf,hvadpserogskalvære–derforhardeogsåmangeforskelligeopfattelser

af,hvemmodtagerenafderesindholder.

Deopfattermodtagerensom”borgerne”-ensamlingafindividermedmangeforskellige

præferencer.NårDRforholdersigborgernesommodtagere,erdetblandtandeti

forbindelsemeddenmangfoldighed,DRforsøgeratafspejleisitudbudafindhold.DR

gårtætterepå,hvemdemenermodtagerenerogdefinerersinrolleiforholdtilden

mangfoldighed,demener,dererrepræsenteretblandtborgerne(DanmarksRadio

2015,86).

DethængersammenmedenandenafDRsopfattelserafmodtageren,nemlig

”befolkningen”.Nårdeforholdersigbefolkningensommodtager,erdetfleregangei

forlængelseafdenmission,DRmener,dehar.Deterbefolkningenogdefragmenter

befolkningenbeståraf,somDRkalder”befolkningsgrupper”,derermålgruppen,nårde

argumentererforps-institutionernessamlendekræfter.Befolkningenerden

målgruppe,derskalsamles,dannes,oplysesogudfordresgennemps-indhold.

BefolkningeneriDRsfremstillingenmindreselvstændigmodtager,somskalhave

”hjælp”fraps-institutionernetilatfåetgodtudgangspunkt,sådekanindgåiden

demokratiskedebatisamfundet(DanmarksRadio2015,85–86).

DRforholdersigogsåtilmodtagerensom”danskeren”eller”danskerne”.Denne

definitionlignerbåde”befolkningen”somensamletenhed,derskalmodtageindhold,

dannesogsamles.Mendenlignerogsåderesopfattelseaf”borgeren”,sommodtageren

medmereindividuellepræferencer.DanskerenogdanskerneerrepræsenteretiDRs

høringssvarsomenmodtagermedenmeretydeligstemmeidebattenompsfremtid.

DRtrækkernemligpåmedieforskningogstatistikom,hvaddanskernesholdningertil

pser.DRgivermålgruppenenstemmeidereshøringssvarforatretfærdiggøreDRs

egeneksistens(DanmarksRadio2015,86).

83

Danskernefremstillesogsåsomenmodtagermedendnuetbehov–nemligbehovetfor

nationaltindhold.IfleresammenhængebenytterDRdenbetegnelseafmålgruppentil

atunderstregetruslenfradetglobalemediebillede.Oghvorfordetervigtigt,at

produktionafmedieindholdmedfokuspånationaltindholdmeddansksprog,kulturog

værdierprioriteresafmedieinstitutionerne-fordanskernesskyld.Enopfattelseaf

modtagerenienvirkelighed,derlignerdenbegrebsdefinitionMouritsenkalder”Det

nationalt-kultureltintegrerendepublicservice-begreb”,derharfokuspåatstyrke

sammenhængskraftenisamfundetgennemdyrkelseafdennationaleidentitet(afsnit

4.2.2).

DRmener,atdehardebedsteforudsætningerforatvaretagedennemålgruppe,fordi

dehardenøkonomiskeforudsætningforskabeindholdtilmålgruppen,selvomdetikke

nødvendigviserdentypeindhold,dererstørstefterspørgselpå(DanmarksRadio2015,

85).

LigesomDM,fremstillerDRmodtagerensomen”forbruger”–enkøberafdet

medieproduktdesomudbyderleverer.NårDRfremstillerderesopfattelseaf

modtagerensomenforbruger,erdetisærmedfokuspådeændredebrugervaner,hvor

individerneerblevetklarover,atdekanfindedet,deefterspørger,påmarkedet.DR

opfatterforbrugeren,somentypemodtager,derblivermereogmereopmærksompå

sitindividuellebehov,ogsomved,atdetsammebehovkanstillespåmarkedet–både

nationaltogglobalt.Derforforholderdesigogsåtil”forbrugeren”medenekstra

opmærksomhed,fordidenmodtagertype,ifølgeDR,bliversværereogsværereatnå,

hvisikkeps-institutionerneogsåharfokuspådeindividualiseredebehov.

NårDRforholdersigtilsinegenrolleoverfordennetypemodtager,tilkendegiverde,at

deernødttilværemegetopmærksommepådennetendensformodtageren.Fordiden

bevægersigvækfraatvælgedet,dererbedstforsammenhængenogsamfundetsom

helhedogistedetharforøje,hvadderkantilfredsstillederesegetbehovnuogher.Med

dennefremstillingafmodtagerenforholderDRsigtil,atdenødttilattrækkepå

markedslogikkerneforatnåmodtageren.DRernødttilatforholdesigtilefterspørgslen

ogværeder,hvorforbrugerenermeddetps-indhold,demener,kantilfredsstille

84

individetogtilgodesesammenhængskraftenisamfundet(DanmarksRadio2015,86,

90).

Dereraltsåetgennemgåendefokuspåmodtagerensomborger,befolkningogdansker,

somDRskalnåmedrelevantindholdtilatsamlesamfundetogskaberumfor

demokratiskdebatogdannelse.Sammesocialesolidariskekommunikativerum,somjf.

McGuiganerhovedrationaletfordencivile/kommunikativediskurs(afsnit3.2).Ogsom

jegindledteafsnittetmedatargumenterefor,erdertydeligdannelsesideologisk

rationaleiDRsopfattelseafmodtageren,somlignerdendannelsesideologiMouritzen

beskriversomdenideologi,derdomineredegrundlæggelsenafDanmarksRadio.

Nemligbehovetforathaveenps-virksomhedtilattjenesamfundetogoffentlighedenog

dannedensamledebefolkningpåethøjereniveaugennemviden,kulturog

kvalitetsindhold(afsnit4.2.2).TilgengældbevægerDRsigistørregradendDMmellem

toafdediskursiveformationer,derifølgeMcGuiganbefindersigindenfor

kulturpolitikken.Detrækkernemligogsåenheldelpåmarkedsdiskursenogde

tilhørenderationaler(afsnit4.2).DRopfatterenvirkelighedmedetmarkedsrationale,

derdominerersamfundetsudviklingogogsåmodtagerneafmedieindholdet,ogmed

detudgangspunkttrækkerdepåmarkedsrationaler,nårdedefinererderesfremtidige

rolle.DRmener,deernødttilatfølgemeddenudviklingogtagehøjdeforden,foratde

fortsatkanløftederesansvaroverforsammenhængskraftenisamfundet.

Opsamling

Idenneanalyseharjegudfoldetderationaler,jegharsetidetoaktøresfremstillingeraf

medievirkelighedenogderesegnerollerheri.Detooverordnederationaler,derer

tilstedeidebattenlignertoafdediskursiveformationer,McGuiganmener,derer

tilstedeidetdenkulturpolitiskesfære.RationaletderliggertilgrundforDMs

argumentereretmarkedsrationaleogforDRenblandingafmarkedsrationaleogdet

kommunikative/civilerationale.

Denneopsummeringliggeriforlængelseafforrigeanalyseafaktørernesopfattelseraf,

hvadpserogbørværeiafsnit4.2.DMogDRerenigeom,atmediernesrollesom

udbyderafindholdsomnyheder,kultur,debat-ogaktualitetsprogrammer,

85

underholdningetc.ervigtigeforetdemokratisksamfund.

Beggeaktørerfremstillerderesegnerollerimedielandskabetsomessentiellefordet

demokratiskesamfund,demener,erdetideelledemokratiskesamfund.Samtidig

opfatterdehinandensrollersomudfordrereafdetselvsammedemokrati.BådeDRog

DMbenytterderesopfattelserafderesrollersomuafhængigemedieinstitution(er)som

argumentforderesfremtidigeeksistensogrettilat”fylde”imedielandskabet.

IDMsopfattelseafdemokratietskaldekommerciellemedierhavebedrevilkår,fordide

styrkerdetdemokratiskesamfundvedatværeuafhængigeafdetpolitiskesystem,såde

kanskabemangfoldigtogpluralistiskindholdogstillemagthaverne(politikerne)til

ansvar,fordidekommerciellemedierikkeliggerunderforderesbeslutninger.De

menerogså,atdekommerciellemedierstyrkerdemokratiet,nårdekanstilleetbredt

udbudafindholdframangekildertilrådighedforforbrugerne,ogpådenmåde

tilfredsstillederesbehovogefterspørgselsomindivider.IfølgeDMerps-institutionerne

ikkeudelukkendegodefordemokratiet.DeopfatterDRsomenmastodont,derligger

underfordenpolitiskemagt,fordideerfinansieretafstatenogindgårfireårige

rammeaftalermedKulturministeriet.DesudenskaberfinansieringenafDRulige

markedsvilkår,fordiDRsidderpåsåstoremarkedsandele,atdethæmmerudviklingen

afdemedier,derifølgeDM,erdefriepolitiskeuafhængigemedier–dekommercielle

medier–somtilgodeserdemokratiet.

IfølgeDRerps-institutionernedeuafhængigeogfriemedier,fordideikkeerafhængige

afderesmodtagereskøbedygtighed.Denneuafhængighedgiver,ifølgeDR,ps-

institutionernemulighedforatvaretageogtilgodesedannelsenafog

sammenhængskraftenisamfundetmedindhold,deroplyser,udfordrerogsamler,

hvilketdemener,erdetideellefordemokratiet.Deresopfattelseafmodtageren

balancerermellemenforbrugerpådeneneside,somskalhavetilfredsstilletetbehov,

ogindivider,dererendelafenstørresammenhængpådenandenside,somfortsatskal

haveopmærksomhedforatbevareensammenhængisamfundet.IfølgeDRerde

kommerciellemedier,derudelukkendefokusererpådeenkelteindivider,tilfarefor

sammenhængskraftenisamfundetogdermeddemokratiet.

86

4.3.2DemokratietsomforsvarforPS

Aktørernetrækkerpåsammebegrebertilderesfremstillingerafmedievirkelighedenog

deforskelligemedietypersrollerheri,mendeharforskelligeideologiskeopfattelseraf

deselvsammebegreber.Detskabergrundlagforstridighedoguenighedmellem

aktørernesopfattelser.Ogligenetopbrugenaf”demokratiet”somargumentforsin

eksistens,erderfleremedieforskere,derharbeskæftigetsigmedhenblikpåat

fremhævedeforskelligedemokratiopfattelser,derbefindersigidebattenomps

(Syvertsen1999;Loftager2007;Jacka2003).

TrineSyvertsen,professorvedInstitutforMedierogKommunikationvedUniversitetet

iOsloharogsåbeskæftigetsigmedps-begrebetsuklarhedisinforskning.Ifølge

Syvertsenerdetenselvfølgelighed,ataktørervilforsøgeatvendeetkoncept–ps-

konceptet-tilderesfordel,nårdererknyttetprivilegiertilkonceptet,ognårdetoveni

købetervagtdefineret.Ognårdennekampvedrørerps,serhunisinforskning,at

debattenoftekommernedtilforskelligeopfattelserafvigtighedenafmedieindholdi

samfundet(Syvertsen1999,6).Definitionenaf,hvadderskaberværdiforsamfundet,

serhunudfoldettrediskursiveopfattelser,derhartydeligeparallellertilMcGuigans3

kulturpolitiskediskurser(afsnit3.2).

Syvertsenstrediskursiveopfattelserafps(Syvertsen1999,6–7):hængersammenmed

deforskelligedemokratiopfattelser,jegfolderudsenereidetteafsnit.Denførste

diskursiveopfattelseerentekniskøkonomiskopfattelse,derknyttersigtilstaten,hvor

pserenservicetilbefolkningenfrastaten.LigesomMcGuigans”statensdiskurs”(afsnit

3.2).erdennediskursensystemiskopfattelseafsamfundet.Rationaletbagdiskursen

erkoblingenmellemstatenogkulturen,hvorstatenerteknisk,økonomiskregulatoraf

kulturen.Denandendiskursiveopfattelseerdemokratiopfattelsen,derknyttersigtil

denoffentligesfære–hvorfokuserpåborgerneogdetderkommerfællesskabettil

godeligesomMcGuiganskommunikative/civilediskurs(afsnit3.2).Dentredje

diskursiveopfattelseharfokuspåindividetogdenindividuellebrugersbehovog

købedygtighed.HvilkettrækkerparallellertilMcGuiganstredjeogsidstediskurs

”markedetsdiskurs”(afsnit3.2).

87

BådeiDMogDRshøringssvargårdetigen,atpsharenrolleiforholdtilsamfundet,

befolkningenogjademokratiet.IminanalyseafDMogDRshøringssvarerder,somfør

nævnt,ogsåforskelligeopfattelseraf,hvilkeforpligtelserdemener,ps-institutionerne

haroverfordemokratiet,oghvornårdemokratiettilgodeses.Iflereafdeteksterjeghar

læstompsudviklingogkampeneomatfåindflydelsepådefinitionenafbegrebet,

fremhævermedieforskerne,atdererbredenighedblandtbranchefolk,politikereog

forskereom,atpsskalunderstøttedemokratiet(Jacka2003;Loftager2007).Og

ligesomips-udvalgetshøringbliverbegrebet”demokrati”altsåbrugttilatforsvarealle

medieinstitutionersrolleogansvar,menikkealtidmedenklardefinitionaf,hvordan

medieindholdogps-indholdkanunderstøttedemokratietoghermed,hvaddetideelle

demokratiegentliger.

IfølgeJørnLoftager,lektorvedInstitutforStatskundskabpåAarhusUniversitet,oghans

artikel”Aspekterafpublicservice–dimensionerafpolitikogdemokrati”erdetrelevant

atsepådemokratibegrebetisammenhængmeddebattenompublicservice,fordideter

etomstridtbegreb,ogderknyttersigmangeforskelligeforhåbningerogforventninger

tildeforskelligeforestillingeromdemokratibegrebet(Loftager2007,225).

IartiklenundersøgerLoftagerforskelligesiderafps-begrebetiforholdtilforskellige

opfattelserafdemokratiet.Hansanalyseerinteressantiforlængelseafmine

delkonklusionerom,hvilkeideologiskeoverbevisninger,derliggerbagDMogDRs

opfattelserafpsrolleifremtiden.DetredemokratiopfattelserLoftagerfremlæggerer

markedsdemokrati,borgerdemokratiogfællesskabsdemokrati.Opfattelserneer

idealtyper,ogendemokratiopfattelseviltypiskindeholdeelementerfraflereaftyperne

(Loftager2007,227).

Markedsdemokrati-Idenneopfattelseafdemokratieterdetvæsentligste,atfolket

bestemmer.Derespræferencer,interesserogholdningerskalaltsåafspejlesi

politikken.Idenopfattelseerdemokratietdefineretafdetenkelteindividogdets

præferencer.Detpolitiskeelementerderforatvaretageinteresser(Loftager2007,228-

).DemokratiopfattelsenligneraltsåbådedentredjeafSyvertsensdiskurserindenfor

88

ps-opfattelsen,somharfokuspåindividetogMcGuiganskulturpolitiske

markedsdiskurs,hvorefterspørgslenerifokus.

Fællesskabsdemokrati-Deltagelseerdenvæsentligstefaktoridenneopfattelse;

gennempolitiskdeltagelseudviklerindividetsigselvsomendelaffællesskabet.

Politikkenidenneopfattelseharderforfokuspådannelsegennemvedligeholdelseaf

identiteterogfælleskab(Loftager2007,30-).Demokratiopfattelsenlignerbådeden

andenafSyvertsensdiskurserogMcGuiganskulturpolitiskekommunikative/civile

diskursmedfokuspå,hvaddergavnerfællesskabetisamfundet.

Borgerdemokrati-IfølgeLoftagererdennedemokratopfattelseden,derlignervores

samfundidagmest.Detvæsentligstefordenneopfattelseerargumenterogikke

individerogderespræferencerellergrupper,identiteterogfællesskaber.Meddet

menerhan,atdemokratietsfunktionet”åbentogudfoldetoffentligræsonnement,hvor

argumenterogbegrundelserergrundlagforpolitiskebeslutninger.”(Loftager2007,

31).

Dentredjedemokratiopfattelseeranderledesenddeandre.Rationaletbagdenne

opfattelseermereet”middel”–detretteargument-hvordetoandre

demokratopfattelsererdrevetaf”målet”–detenefokuspåmarkedsmekanismerne,der

tilgodeserdetenkelteindividsbehov-forbrugeren,ogdetandetfokuspåatdanneog

vedligeholdeidentiteterogfællesskaber.

ForatvendetilbagetilMouritsensdefinitionafps-begrebetsord,somjegnævnte

tidligereidettekapitel,betyderpublicserviceblandtandetenserviceringaf

offentlighedeneller”ioffentlighedenstjeneste”(afsnit4.2.2).Ogopfattelsenafat”tjene

offentligheden”erinteressantattageopigenher.Hvispsrolleerattjeneoffentligheden

–demokratiet–såerspørgsmålet,hvaddertjenerellerskaberværdiforoffentligheden.

MedSyvertsenskommentarinmenteomatpseretvagtdefineretkoncept,menet

koncept,hvordererknyttetmangeprivilegiertil,vilaktørerforsøgeatvendekonceptet

tilderesfordel.Ogbrugenafdemokratibegrebetsomforsvarfordeforskellige

positionererikketilfældigt,for,somjegnævnteovenfor,knytterdersig,ifølgeLoftager,

89

mangeforventningerogforhåbningertildeforskelligeforestillingerom

demokratibegrebet–oghermedom,hvaddertjeneroffentligheden.

DMogDRsdemokratiopfattelsererretforskellige,hvismanbelyserdenmåde,detaler

omdemokratietpå,medLoftagerstreidealtyper.Isåfalderdetgrundlæggende

udgangspunktforDRsdemokratiopfattelsenoget,derlignerfællesskabsdemokratietog

DMsdemokratiopfattelseligneropfattelsenafmarkedsdemokratiet.Aktørernetaler

altsåudfrafuldstændigtforskelligeideologiskeoverbevisningerogaltsåmed

forskelligeforhåbningerom,hvordanpsskaltilgodesesamfundet.MedFaircloughsord

opstårhergrundlagetforkonflikt.Menogsågrundlagetforforandring,jf.Faircloughs

opfattelseaf,atforskelligeideologiskekonstruktionerafvirkelighedenerindlejreti

forskelligediskursivepraksisser,hvormedderopstårenhegemonisk

forhandlingsproces-enmagtkampomatdefinerevirkelighedenogentenbidragertilat

opretholdeelleromstrukturerealleredetilstedeværendemagtrelationer(Fairclough

3.4).

DenaustralskemedieforskerElizabethJacka,professorvedUniversityofTechnology

Sydney,problematiserer,nårdemokratietbliverbrugtsomforsvarforps,fordider

typiskblivertrukketpådemokratiskeidealtyper.Iartiklen‘DemocracyasDefeat:The

ImportanceofArgumentsforPublicServiceBroadcasting’beskæftigerhunsigmedde

retoriskeudfordringer,derkanopstå,nårdemokratibegrebetbrugessomforsvarfor

ps.Hunmener,atudfordringenvedatbenyttedemokratietsomretoriskargumentfor,

hvilkenrollepsskalhave,oghvordanpskanskabeværdiforsamfundeter,atenhver

afvigelsefradengivneopfattelseafdemokratiet,somargumenteterbyggetopomkring,

vilopfattessomenkrisetilstand(Jacka2003,183).Hvilketeretinteressantperspektiv

atknyttetildenhegemoniskekampmellemdetoaktørersideologiskeoverbevisninger

ogdendiskursorden,derergældendefordenherkommunikativebegivenhed.

Opsamling

DMsopfattelseaf,hvaddertjeneroffentlighedenbedstharfokuspåforbrugerneselv,

derudtrykkersineegnebehov.Debehovefterlevesafmarkedet–dekommercielle

mediersudbudafindhold.MedDMsopfattelseafdemokratiet,udtrykkerde

90

forhåbningeromenfremtidigmedieverden,hvordekommerciellemediersvilkårer

forbedret,sådekanefterlevebrugerensefterspørgsel.ForDMerdetikkeps-

institutionernesansvarifremtidenatefterleveborgernesefterspørgsel.Deskal

supplereogudfyldehullerder,hvormarkedetikkeleverer.MedDMsopfattelseaf

virkelighedenerps-rolleisamfundetattjenefolketder,hvormarkedetikkegør.Med

andreordgiverDMudtrykfor,atmarkedetiligesåhøjgradtjeneroffentlighedenog

demokratietiogmed,delevererdettilbefolkningen,sombefolkningenefterspørger.

Hermedtrækkerderesdemokratiforståelsepårationaler,derlignerLoftagers

idealtypemarkedsdemokratiet.

DetmarkedsorienteretrationalefylderogsåendeliDRsvirkelighedsopfattelse–de

tagerihvertfaldudviklingenafmarkedetop,somentendensderpræger

medievirkelighedenogdermedogsåDRsfunktionogrolleisamfundet.Derforforholder

desigogsåtildensamfundsudviklingideresfremstillingafvirkelighedenogideres

definitionaf,hvordanderesrollesomps-institutionskalværeifremtiden.DRtrækker

altsåpåflereforskelligeidealopfattelser–ogdiskurser–ideresopfattelseaf

demokratietogps’rolleisamfundet.Vedogsåattrækkepåmarkedsdiskursen

forandrerdedebattenomps’fremtidihvertfald,nårmansammenlignermedde

forskelligebegrebsopfattelser,Moritsenmenerhardomineretdenoffentligedebatog

viserenformfortilpasningsevneidetsamfund,deserforandresig.Ogdetkanværeen

fordelfordemiforholdtilderespositionikampenommagtentilatdefinererps’rollei

fremtiden.

DeterrelevantforDMspositionidenneideologiskekamp,atdeikkeafvigerfraderes

ideelleopfattelseafsamfundetogdemokratiet-idealtypenmarkedsdemokratiet–fordi

deresvirkelighedsopfattelsekankommetilatfremståfastlåstogumuligat

imødekomme.Måskehardetrængtsigselvopienkrog,fordidefremstilleren

opfattelseafvirkeligheden,derikkeerforanderlig.Desudensætterdesigselvien

situation,hvorderikkeerandenløsningendatps-institutionernenærmestskalopløses

foratderesidealefterleves–oghvisdetikkekommertilatske,vildeværefejlslåeti

forholdtilderesforhåbninger.HvilketjoifølgeJackaerenafkonsekvensernevedat

benyttedemokratietsomforsvarforps(Jacka2003,183),ogmåskeisærienoffentlig

91

debat,hvorflereparterbenytterargumentet,medforskelligeopfattelser.Herserdeti

hvertfaldudtilatværeenfordelforDR,atdeformåratblandeidealtyperneogtrækker

påflereforskelligediskurser.

DentredjedemokratiopfattelseborgerdemokratieterogsålidtindenoverDRs

opfattelseaf,hvaddertjeneroffentligheden.Demeneratbefolkningenskaldannestil

demokratiskeindivider,derkanindgåidemokratiskesamtaler.Ogsomførnævnt,er

rationaletogidealetiborgerdemokratiet,atgodeargumenterogbegrundelserer

grundlagforpolitiskebeslutningerogikkefælleskabetsellerindividetsinteresser.DR

trækkerpåflereforskelligediskursiveformationerideresvirkelighedsopfattelseogser

ovenikøbetogsådenvirkelighed,somDMgør.DRtrækkerpåflerediskurser,ogeraltså

mereinterdiskursiveideresargumenterogopfattelserafvirkelighedenogfremstår

mindrerigideendDM,derholderfastiénideologiskoverbevisning-énidealtype.

Spørgsmålet,dererinteressantatstilleher,erså:hvisDRsideologiskefleksibilitethar

givetdemoverhåndenidenhegemoniskekamp,fordideformåratforandredebatten

omps,nårdebådetrækkerpåmarkedsrationalerogdannelsesidealer,gårdesåikkepå

kompromismedderesopfattelseaf,atdet,dertilgodeserdemokratietbedst,eridealet

omdetfællesbedste.OghvilkeideologiskekonsekvenserkandethaveforDRsomps-

institution,hvisdegårmereogmeremedpåmarkedetspræmisserogrationaler?Det

spørgsmålviljegtageopispecialetsperspektiveringinæsteafsnitefterkonklusionen.

92

5.Konklusion

Inærværendespecialesattejegmigforatundersøgehvilkekonflikter,derertilstede

mellemDanmarksRadioogDanskeMediersopfattelseraf,hvilkenrollepublicservice

skalspilleifremtidenssamfund?Samthvordandetoaktørerforsøgeratpræge

virkelighedenogforandredenoffentligedebatomfremtidenforpublicservicegennem

deresegneopfattelser.

Distinktionernemellemdetoaktørersopfattelseraf,hvadps’rolleeri

medievirkelighedenidag,oghvaddenbøreværefremadrettet,varumiddelbartsvære

atse,fordips-medierneogdekommerciellemedieropfattersinerollersomdensamme

–attjeneoffentlighedenmedmedieindholdfrafrieuafhængigemedier.

Udgangspunktetforminundersøgelsevarstærkfunderetidenkritiskediskursanalyse

ogdemetodiskeredskaber,Faircloughstilgangtildiskursanalysenstillertilrådighed.

Oggennemmineanalyserafaktørernessprogbrugidetempiriskematerialeharjeg

fundetfremtil,atderbagDRogDMsopfattelserliggernoglemegetforskellige

ideologiskeoverbevisningerom,hvaddererdetideellesamfund,hvornåretmedieer

fritoguafhængigtoghermed,hvaddertjeneroffentligheden.

ForDRerdetpsatskabeindhold,dertjeneroffentlighedenvedatsamle,oplyseog

udfordrebefolkningen,altsammenforatskabegrundlagfordemokratiskesamtalerog

sammenhængskraftisamfundet.ForDMer”mediernegenerelt”mindstligesåvigtige

forsamfundetsomps-institutionerneer.Deresopfattelseafpser,atdetskalhave

mindrefyldeimedievirkelighedenogpåtagemindrepladspåmarkedet,såde

kommerciellemedierkantjeneoffentlighedenvedatstillemangetilbudfraforskellige

kildertilrådighedfordenindividuelleforbrugerogdet,hunefterspørger.IfølgeDM

skalpsværedetindhold,derfylderhullerneder,hvormarkedetikkekanlevere–det,

derikkeersåstorefterspørgselpå.Denoverordnedekonfliktmellemaktørerneerde

forskelligeopfattelseraf,hvaddefinitionenafpser.Dennekonflikterimidlertidikkeny

imediedebatten.Etzoomudpåpsogps-begrebetshistoriskeudviklingviserogså,atps

eretbegrebmedmangefortolkningsmuligheder.Ognårderikkefindesénklar

93

definitionafbegrebet,erderikkenogetatsigetil,atdebattenom,hvilkenrollepsskal

haveifremtiden,erfyldtmedmodsatrettedeopfattelser.

Demodsatrettedeopfattelsergiverogsåmodsatrettedeforhåbningerogforventninger.

Konfliktenmellemdetoaktørerharjegfoldetudogvistyderligeregennemanalyseraf

deresopfattelseafdemokratioguafhængigefriemedier.Beggeaktørerbenytterbegge

begrebertilatargumentereforderesegneperspektiver,ogdetobegrebsopfattelser

tydeliggøraktørernesforskelligeideologiskeoverbevisninger.DMtrækkerpå

markedsdiskursenogmarkedsrationalerisineargumenterforsinegen

eksistensberettigelse.Fordemeruafhængighedlige(økonomiske)vilkårforalle

konkurrerendeparter.Ideresopfattelseafuafhængighedopfattesmodtagerensomen

forbrugermedkøbedygtighed–hvilketeressentieltforvirksomhederneseksistens.DM

haraltsåenopfattelseaf,atoffentlighedentjenesbedst,nårvirksomhederne

(afsenderne)blivertilgodeset.DRpådenandensidetrækkerpåden

civile/kommunikativediskursogdetilhørenderationaleromsolidariskerumfor

meningsudvekslingerudenfokuspåprofitogopfatteruafhængighedsomøkonomisk

uafhængighed.IfølgeDRgiverdenøkonomiskeuafhængighedfrihedtilatoplyse,

udfordreogsamlesamfundetogdermedtilgodesefællesskabetog

sammenhængskraftenmellemborgerneidemokratiet.IfølgeDR,tjenessamfundet

bedst,nårfokuserpåretfærdighedforborgeren(modtageren).

Derersketnoglestrukturelleforandringerisamfundet,derharprægetbådedebatten

omps,menogsåkulturpolitikkengenereltienmeremarkedsorienteretretning.Ifølge

forskereikulturogkulturpolitiksomPeterDuelundogJimMcGuiganerdertaleomen

neoliberaldiskurs,derharfåetindtogiforlængelseafglobaliseringenoggjort

nationalstatensvagereisinvaretagelseafsamfundet,reguleringafkultur,ogidette

tilfældemedier,ogistedetermarkedetskræfterblevetprimusmotorforatskabe

frihedogvelstand.

Denneoliberaleideologierogsådominerendeimediedebatten,ogdetkanmanisærse,

nårDRogsåtrækkerpåderationalerideresvirkelighedsopfattelser,selvomdet

betyder,atdemågåpåkompromismedderesdannelsesideologi.DesudenerDRmed

94

tilatforandrediskursordenenimediedebattenomfremtidenforps,fordideres

fremstillingerafvirkelighedenerinterdiskursive.Deblanderdiskurserneogbåde

trækkerpårationaler,derharfokuspåcivilsamfundetogdet,derertilfællesskabets

bedste,menogsåtrækkerpåmarkedsrationalerneips-debattenogerkender,at

samfundetharudvikletsigienretning,hvorindividuellebehovogefterspørgseleren

realitet.DMgodtkankommetilatfremståensmulerigideideresargumenter,fordide

overordnetholdersigtilendiskurs/etrationale-ogdetkanopfattessomen

krisesituationforafsenderen,hvishanikkeformåratseudoversinegenideologiske

position.

95

5.Perspektivering

Idettespecialeharjeghaftfokuspådenbrydningstid,dererfordefinitionenafps-

begrebetiøjeblikket.JegharbegrænsetmineundersøgelsertilkampenmellemDanske

MedierogDanmarksRadioomatdefinereps-begrebetogps’rolleisamfundeti

fremtiden.Idensammenhængharjegundersøgtdediskursivepraksisser,de

sociokulturellepraksisserogdiskursordenenirelationtildebattenom,hvadpserog

børvære.Medfokuspådiskurser–mådenhvorpåvitaleromtingene–harjeg

analyseretargumenter,opfattelserafvirkeligheden,forskelligeideologiske

overbevisningerogkampenemellemdisse.Dererflereretninger,derkunnevære

interessanteatundersøgeiforlængelseafminekonklusioner.

Etfokus,derkunneværeoplagtatgåmereidybdenmed,erdesamfundsmæssige

strukturerogdenneoliberaledagsorden,sombådeMcGuiganogDuelundfremhæver

somentendensikulturpolitikken.Idensammenhængkunnedetværeinteressantat

undersøgenærmere,hvilkenindflydelsedetharpåDRsvirkeogmissionomatsamle,

oplyseogudfordresamfundet,nårdeogsåskalbalancerekravene,dereropståetmed

deneoliberaletendenseripolitikken,hvorDRmålespåeffektivitetogseertal(“DRs

publicservice-kontraktfor2015-2018”2017).

Etandetfokus,derkunneværerelevantatfoldeud,erdendebat,derforegåri

offentlighedendissedage,hvoroptaktentilmedieforhandlingernefordennæste

medieaftalefor2019-2022erigang.KulturministerMetteBockharigangsat

kampagnenAntennerneUde,hvorhunspørgerbefolkningen,hvilkeønskerdehartil

danskmedieindholdifremtiden(“AntennerneUde”2017).Debattengårnuvidtog

bredtom,hvorvidtbefolkningenoverhovedetskalhaveindflydelsepå,hvadpsskal

være.Oprindeligtvartankenmedps,atdetskulleservicerebefolkningenoguddanne

dempåområder,deikkehavdekendskabtil,ogdenneidéprægerstadignogleps-

opfattelser.

Etsidstefokus,derogsåkunneværeinteressantatudfolde,erbrugerperspektivet.

Hvemermediebrugerneidag,oghvordankanpsværetilgavnfordem,nårderes

96

behovblivermereogmereindividualiseret?OgirelationtilDR,dertilpasser

markedsrationalerne:hvadskerdermedrelationentilbrugerne,hvisDRihøjeregrad

fungerersomenmedieinstitutionpåsammepræmissersometkommercieltmedie?

KanderværekonsekvenserforDRogderesrelationtilbrugerne,hvisbrugernefåren

opfattelseaf,atDRertilforattilfredsstillederesindividuellebehov,fremforethelt

samfunds?

Litteraturliste“AntennerneUde”.2017.AntennerneUde.Setaugust28.https://antennerneude.dk/.Bludnikow,Bent,ogKristianLindberg.2014.“DF-stormpåOleBornedal”.Berlingske

Tidende-Kultur,september.https://www.b.dk/kultur/df-storm-paa-ole-bornedal.Buch,Roger.2010.“Publichvadfornoget?”IPublicservice-ipraksisogifremtiden,

redigeretafErikNordahlSvendsenogJonasNygaardBlom,111–39.Århus:Ajour.

“burde—DenDanskeOrdbog”.2017.Setjuli5.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=burde.

Carstensen,MartinB,FlemmingSvith,ogPerMouritsen.2007.DRogTV2-ifolketstjeneste?:publicservice-medierogdemokrati.Århus:Ajour.

Dahl,Ebbe,ogDanskeMedier.2015.“DanskeMediersHøringssvartilPublicService-

udvalget”.RedigeretafKulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget.

http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Temaer/Public_service_udvalget/Saml

ede_H%C3%B8ringssvar.pdf.

DanmarksRadio,ogKulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget.2015.

“DanmarksRadiosHøringssvartilPublicService-udvalget”.

http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Temaer/Public_service_udvalget/Saml

ede_H%C3%B8ringssvar.pdf.

“DanskeMedieroffentliggøroplæggetPladstilprivatemedier|DanskeMedier”.2017.Set

juli11.http://danskemedier.dk/nyt-fra-danske-medier/danske-medier-lancerer-

oplaegget-plads-til-private-medier/.

DR.2017.“Publicservice-redegørelser”.DR.Setjuli11.http://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/public-service-redegoerelser.

“DR:Kulturministeriet”.2017.Setjuni25.http://kum.dk/kulturpolitik/medier/tv/dr/.

“DRspublicservice-kontraktfor2015-2018”.2017.Setaugust9.

http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Kulturpolitik/medier/DR/Public_Servi

ceaftale_2015-18/DR_public_service-kontrakt_for_2015-2018.pdf.

Duelund,Peter.2003.“CulturalPolicy:AnOverview”.ITheNordicCulturalModel:[NordicCulturalPolicyinTransition],redigeretafPeterDuelund,AnitaKangas,ogNordiskKulturInstitut,13–30.Copenhagen:NordicCulturalInstitute.

Duelund,Peter2008.“NordicCulturalPolicies:ACriticalView”.InternationalJournalofCulturalPolicy14(1):7–24.doi:10.1080/10286630701856468.

“erobre—DenDanskeOrdbog”.2017.Setjuli17.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=erobre.

Fairclough,Norman.1992.Discourseandsocialchange.Cambridge,UK ;Cambridge,MA:PolityPress.

Fairclough,Norman.2003.AnalysingDiscourse-Textualanalysisforsocialresearch.2ParkSquare,MiltonPark,Abindon,Oxon:Routledge.

Fairclough,Norman.2012.Kritiskdiskursanalyse:entekstsamling.OversatafElisabethHalskovJensen.Kbh.:HansReitzel.

“Foreningen|DanskeMedier”.2017.Setjuli4.http://danskemedier.dk/om-danske-

medier/foreningen/.

Gripsrud,Jostein,HallvardMoe,ogSlavkoSplichal,red.2010.Thedigitalpublicsphere:challengesformediapolicy.Göteborg:Nordicom.

Habermas,Jürgen.1974.“ThePublicSphere:AnEncyclopediaArticle(1964)”.Oversataf

SaraLennoxogFrankLennox.NewGermanCritique,nr.3:49.doi:10.2307/487737.Fairclough,Norman.2008.TheStructuralTransformationofthePublicSphere:AnInquiry

intoaCategoryofBourgeoisSociety.RedigeretafThomasBurger.Reprinted.Cambridge:PolityPress.

Hedegaard,Connie.2015.“Høringsbrevomforandringeraframmevilkårog

udviklingstendenserindenformedieområdet”.RedigeretafKulturministeriet,april.

http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Temaer/Public_service_udvalget/Hoeri

ng__Forandringer_af_rammevilkaar_og_udviklingstendenser_inden_for_medieomraa

det.pdf.

“Historiskemilepæle”.2017.OmTV2.Setjuni11.http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=8241.“HøringPublicService-udvalget:Kulturministeriet”.2017.Setmarts25.

http://kum.dk/temaer/public-service-udvalget/hoering/.

Jacka,Elizabeth.2003.“‘DemocracyasDefeat’:TheImpotenceofArgumentsforPublic

ServiceBroadcasting”.Television&NewMedia4(2):177–91.doi:10.1177/1527476402250675.

Jørgensen,MarianneWinther,ogLouisePhillips.1999.Diskursanalysesomteoriogmetode.Frederiksberg:RoskildeUniversitetsforlag/Samfundslitteratur.

Kulturministeriet,red.2015.“SamledeHøringssvar”.Kulturministeriet.

http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Temaer/Public_service_udvalget/Saml

ede_H%C3%B8ringssvar.pdf.

Kulturministerietpåvegneafpublicservice-udvalget.2015.“Publicservice-udvalgets

høring-Omforandringeraframmevilkårogudviklingstendenserindenfor

medieområdet”.1203KøbenhavnK:Kulturministeriet.

http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Temaer/Public_service_udvalget/H%C

3%B8ringsnotat_public_service.pdf.

KulturministerietpåvegneafPublicService-udvalget.2016.“Publicservicedenæste10år

-rapportfrapublicservice-udvalget”.

http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Publikationer/2016/Rapport_Public_s

ervice-udvalget.pdf.

“kunne—DenDanskeOrdbog”.2017.Setjuli5.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kunne.

“Licensernoget,vigivertilhinanden”.2017.DR.Setjuli28.https://www.dr.dk/om-dr/licens/licens-er-noget-vi-giver-til-hinanden.

“Licens:Kulturministeriet”.2017.Setjuli28.http://kum.dk/kulturpolitik/medier/mere-om-medier/licens/.

Lindberg,Kristian.2014.“Medieforsker:Publicservicevilaltidgenereprivatemedier”.BerlingskeTidende-Kultur,marts27.https://www.b.dk/kultur/medieforsker-public-service-vil-altid-genere-private-medier.

Loftager,Jørn.2007.“Aspekterafpublicservice-dimensionerafpolitikogdemokrati”.IDRogTV2-ifolketstjeneste?:publicservice-medierogdemokrati,redigeretafMartinBCarstensen,FlemmingSvith,ogPerMouritsen,225–45.Århus:Ajour.

Lowe,GregoryFerrell,ogJoBardoel,red.2007.“DoesHistoryMatte?GraspingtheIdeaofPublicServiceMediaatItsRoots”.IFrompublicservicebroadcastingtopublicservicemedia,237–57.Göteborg,Sweden:Nordicom.

Lowe,GregoryFerrell,JoBardoel,ogRichardvanderWurff,red.2007.“FocusonAudiences.PublicServiceMediaintheMarketPalce”.IFrompublicservicebroadcastingtopublicservicemedia,105–19.Göteborg,Sweden:Nordicom.

McGuigan,Jim.2001.“8.ThreeDiscoursesofCulturalPolicy”.ICultureandCitizenship,redigeretafNickStevenson,272–302.London;ThousandOaks,Calif.:SAGE.http://public.eblib.com/choice/publicfullrecord.aspx?p=254672.

McGuigan,Jim.2004.“DiscoursesofCulturalPolicy”.IRethinkingculturalpolicy,33–60.Issuesinculturalandmediastudies.Maidenhead:OpenUniversity.

McGuigan,Jim.2005.“NEO-LIBERALISM,CULTUREANDPOLICY”.InternationalJournalofCulturalPolicy11(3):229–41.doi:10.1080/10286630500411168.

“Medieaftale2015-2018”.2017.Setjuli11.http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Kulturpolitik/medier/Medieaftalen/Medieaftale_2014/Medieaftale_af_26__juni_2014endelig1.pdf.

“Medieaftaler:Kulturministeriet”.2017.Setaugust25.http://kum.dk/kulturpolitik/medier/medieaftaler/.

“mission—DenDanskeOrdbog”.2017.Setjuli17.http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mission.

Moe,Hallvard.2011.“DefiningPublicServicebeyondBroadcasting:TheLegitimacyofDifferentApproaches”.InternationalJournalofCulturalPolicy17(1):52–68.doi:10.1080/10286630903049912.

Mouritsen,Per.2007.“Femopfattelseraffjernsynogradioikampenom‘ifolketstjeneste’”.IDRogTV2-ifolketstjeneste?:publicservice-medierogdemokrati,redigeretafMartinBCarstensen,FlemmingSvith,ogPerMouritsen.Århus:Ajour.

Nissen,Christian.2013.“Introduction:What’ssospecialaboutNordicPublicServiceMedia”.IPublicServiceMediafromaNordicHorizonPolitics,Markets,ProgrammingandUsers.,redigeretafUllaCarlsson,9–17.NordicPublicServiceMediaMap2.Göteborg,Sweden:Nordicom.

NordahlSvendsen,Erik,ogJonasNygaardBlom.2010.Publicservice-ipraksisogifremtiden.Århus:Ajour.

“opsamlingpåhørringssvarfraDRsbetyrelseogdirektion”.BrevmodtagetafKulturministeriet.2015.http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Temaer/Public_service_udvalget/Samlede_H%C3%B8ringssvar.pdf.

“PublicService:Kulturministeriet”.2017.Setaugust9.http://kum.dk/kulturpolitik/medier/mere-om-medier/public-service/.

“skulle—DenDanskeOrdbog”.2017.Setjuli5.http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skulle.

Syvertsen,Trine.1999.“TheManyUsesofthe‘PublicService’Concept”.INordicomReview,redigeretafUllaCarlsson,1/1999:5–12.

Søndergaard,Henrik.2010.“Nyvidenompublicservice”.IPublicservice-ipraksisogifremtiden,redigeretafErikNordahlSvendsenogJonasNygaardBlom,215–41.Århus:Ajour.

“ville—DenDanskeOrdbog”.2017.Setjuli5.http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ville.“Værditest:Slots-ogKulturstyrelsen”.2017.Setmaj27.

http://slks.dk/medier/tv/dr/vaerditest/.Wurff,Richardvander.2007.“FocusonAudiences-PublicServiceMedieintheMarket

Place”.IFrompublicservicebroadcastingtopublicservicemedia,redigeretafGregoryFerrellLoweogJoBardoel,105–18.Göteborg,Sweden:Nordicom.