PSYKOLOG NYT 8 2010

Internettet og de nye sociale medier er meget mere end teknik og form. Det handler om psykologi, både for individer og virksomheder.

Side 3

7. maj 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening

8

Med på noderne?

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af: Elbo Grafisk A/S, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.Trykoplag: 9.000 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Modelfoto BAM/Scanpix

Jobannoncer 2010Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 10 17/5 4/611 31/5 18/612 14/6 2/7

Socialforskningsinstituttet har netop offentlig-gjort en undersøgelse om anbringelsen af unge uden for eget hjem. Af undersøgelsen fremgår det, at hen ved halvdelen af de unge i løbet af det første anbringelsesår oplever, at deres op-hold bliver afbrudt. Usammenhæng og mang-lende kontinuitet har skabt begrundelsen for anbringelsen, og det er derfor en skandale, at omsorgen for de unge blot viderefører det skæ-ve liv, der førte til anbringelsen.

Som psykologer er vi berørt både på den ene og den anden måde. Vi er sandhedsvid-ner, når det handler om psykisk velfærd og trivsel, og det er overflødigt at påpege det dybt tragiske i, at vi pådutter unge en hjælp for så blot at trække tæppet væk under dem. Ikke noget under, at disse unge tager tilflugt i skæve kulturer. Vi fortæller om en hjælp, som er så dybt tiltrængt og jo også efterstræ-belsesværdig for de unge – for så blot at for-syne dem med et narreværk.

Men vi er også berørt, fordi vores arsenal af hjælpemidler bliver så godt og grundigt stækket. Det handler om økonomi og retti-dig tildeling af ressourcer. Undersøgelsens resumé taler sit tydelige sprog: ”Interview-materialet rummer eksempler på sammen-brud som følge af direkte forvaltnings øko-nomiske betragtninger i forbindelse med valg af anbringelsessted – fx når en ung, som af alle parter betragtes som velanbragt, får af-brudt sit anbringelsesforløb af hensyn til for-valtningens budget.”

Jeg synes, det er stærk tobak! Piben bliver ikke mindre kras af, at denne konstatering underbygges af en undersøgelse gennemført af Dansk Socialrådgiverforening. Her angi-ver man et eksempel fra en kommune med et påbud om, at ”Hver gang et barn anbrin-ges, skal to andre børn hjem til familien igen”. Det er økonomiudvalget, der bestemmer den sociale indsats, og det kan næsten lyde for-

Stærk tobak!

Leder

sagt, når jeg fremfører, at den slags er ulov-ligt! Men det er sandheden alligevel.

Socialrådgiverne tør ofte ikke indberette af hensyn til repressalier, erfarer vi videre. Det er rigtig grimt, for det skal vi, vi, der føl-ger lovgivningen. Vi har en skærpet indbe-retningspligt, vi, der har denne viden. Men hvis vi samtidig oplever frygt for repressali-er, så går det helt galt.

Rigtig mange psykologer er berørte af de tragedier, den ensidige økonomiske tænk-ning fører til. Lovbruddene har mennesker som deres ofre – så det er ikke kun paragraf-fer, der forbløder under sådanne samfunds-svigt. Vi underkender ikke de stramme øko-nomiske vilkår i kommunerne og ved, at der i de kommende år ikke blæser blidere vinde. Men derfor skal loven vel holdes alligevel?

Efter 2007 overgik størstedelen af de spe-cialiserede behandlingstilbud til kommuner-ne. Nu skulle kommunerne blot arbejde sam-men. Men en djævelsk logik kom til. For sty-ringen ligger nu i sloganet om, at ”pengene følger den enkelte unge”. Vi taler om en ræ-vesnuhed, for besnærende er det. Selvfølge-lig skal penge bruges på den unge, der har behovet. Men denne budgetstyring har de mest fatale konsekvenser for de samlede til-bud. Som det med al tydelighed fremgår af rapporten fra Socialforskningsinstituttet: ”(…) Den øgede budgetstyring af anbringel-sesstederne, som vinder frem disse år, invol-verer en øget risiko for sammenbrud. En fi-nansieringsmodel, hvor pengene følger den enkelte unge, gør anbringelsesstederne mere sårbare over for at stå med tomme pladser.”

Det bliver ganske enkelt ikke muligt at fast-holde en gedigen og bastant behandlingskom-petence, fordi det finansielle grundlag forsvin-der i økonomiudvalgets betragtninger om det korte budget. Det burde i stedet handle om barnets tarv, men det gør det ikke.

Psykolog nyt • 8 • 2010 3

Online Af Dorthe la Cour

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af: Elbo Grafisk A/S, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.Trykoplag: 9.000 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Modelfoto BAM/Scanpix

Jobannoncer 2010Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 10 17/5 4/611 31/5 18/612 14/6 2/7

mo

del

foto

s: b

am

/sc

an

pix

Internetpsykologi som disciplin

psykologer skal interessere

sig for internettet som

livsvilkår. der er brug for at

kunne tale om internettet med

psykologisk baserede teknologiske

termer og for en mere strukturel

tilgang til psykologisk intervention,

når nye medier er en del af

problemstillingen.

- Hundreder af millioner personer bruger hver dag en pc med Windows, en internetbrowser og e-mail. På den bag-grund er det fuldstændig nonsens, hvis man ikke forsøger at uddrage noget psykologi, der tager udgangspunkt i de generelle systemer. Jeg bruger en forståelse af systemerne til at tale om menneskene, for jeg er interesseret i værdien og effekten af systemerne på menneskene.

Psykolog Anders Colding-Jørgensen efterlyser større in-teresse for og mere forskning i samspillet mellem internet og mennesker. I 1994 begyndte han at læse psykologi på Københavns Universitet, og samme år var han første gang på internettet. Siden 1997 har han rådgivet virksomheder og organisationer om teknologiske medier, og han synes i høj grad, at der mangler noget.

4 Psykolog nyt • 8 • 2010

- Internetpsykologi er i realiteten en bastard, for det har ikke et psykologisk fænomen såsom krise eller arbejde som sin genstand, men derimod et teknologisk fænomen. Egent-lig burde det hedde forståelse af internettets betydning i ud-viklingspsykologien, af internettets betydning for organi-sationer eller internettets betydning for arbejdspsykologien, mener Anders Colding-Jørgensen.

- Som konsulent har jeg oplevet en lang række reaktioner hos mennesker i relation til teknologi – reaktioner, som går igen hos alle. Man kan selvfølgelig bruge en masse bagved-liggende teori om virksomheders organisering, arbejdspsy-kologi og så videre, men man ender altid med at skulle gå nogle omveje ad de generelle psykologier for at komme ind til det, der er kernen.

Det handler ifølge Anders Colding-Jørgensen om at få folk til at forstå, hvordan de skal agere over for sig selv og hinanden, men også om at gøre psykologer i stand til at in-tervenere bedre, når it-systemer eller internettet er centra-le i problemstillingen. Det er hans erfaring, at der er en ræk-ke strukturelle forhold, som stort set altid dukker op i den-ne sammenhæng.

- Rigtig mange konsulentvirksomheder, som arbejder med arbejdspsykologisk intervention, har stadig en meget systemisk tilgang til tingene. For dem handler det om at for-stå folk nu og her. Nogle læner sig op ad coaching og vil gerne tale om lokale systemer, altså de vilkår eller forhold, der er i virksomheden eller organisationen. De vil meget nødigt tale om generelle strukturer. En virksomhed vil me-get hellere have en konsulent ind, der fortæller, at medar-bejderne skal lære at ”cope” bedre, end en konsulent, der tager fat på en gennemgang af de strukturelle vilkår.

- Jeg taler for, at internettet er et tydeligt eksempel på, at der er brug for en mere strukturel tilgang til psykologisk intervention, når nye medier er en del af problemstillingen. Organisationspsykologer bliver uddannet til, at interven-tion i virksomheder handler om dels at kigge på de lokale systemer, dels at bede folk om selv at rapportere og forstå deres problemer. Det synes jeg er dybt problematisk, påpe-ger Anders Colding-Jørgensen.

Identitet og selvfremstillingMessenger-systemet er et eksempel på, at resultatet kan være forskelligt, afhængigt af om man alene bruger almindelig sund fornuft og arbejdspsykologi i sin tilgang, eller om man

inddrager internetpsykologisk viden og forskning på om-rådet.

- Der er meget omkring internettet, som mange ikke er opmærksomme på. At bruge små Messenger-systemer vil nogle sikkert synes forstyrrer arbejdet rigtig meget. Under-søgelser viser imidlertid, at det er den mindst stresssende måde at få henvendelser på. På Messenger skal du ikke bru-ge tid på høflighedsfraser – det er helt ok bare at dukke op, stille en kollega et spørgsmål og afslutningsvis lade være med at svare med andet end tak, når man får svaret.

En del virksomheder har en blog, hvor medarbejderne skal fortælle om, hvad de laver. Et sådant teknologisk tiltag har, siger Anders Colding-Jørgensen, nogle meget dybere rødder ned i organisationen og i selvforståelsen og organi-sationens struktur og kultur, end man umiddelbart skulle tro.

- At blive bedt om at blogge kan umiddelbart virke for-nuftigt – det kan i hvert fald være meget vanskeligt for en medarbejder at undslå sig eller at problematisere det. Men hvad betyder det egentligt, at medarbejderne skal blogge? Er det at fortælle indgående om, hvad de føler, hvad de har spist? Skal de være ambassadører for virksomheden, skal de være ærlige, strategiske, og hvor meget eller hvor lidt må de afsløre?

Bliver bloggingen et problem, sker det, at medarbejderne får at vide, at de bare skal lære at prioritere deres opgaver, så de ikke bliver stressede. Det er ikke i orden.

- Blogging hænger sammen med virksomhedens struk-tur og kultur, og der er nogle helt generelle reaktioner, som bare ikke kan løses lokalt – fx når medarbejderne bliver stil-let over for et krav om, at de blot skal lære at prioritere bed-re. Det er vigtigt at vide, hvad der sker med medarbejderen, og at forholde sig til, om hans funktion hænger sammen med kravet om at blogge. Frem for alt skal virksomheden kunne svare på medarbejdernes spørgsmål om, hvad det vil sige at blogge, understreger internetpsykologen.

FAKTA Baggrund

Anders Colding-Jørgensen er cand.psych. og rådgiver virk-

somheder og organisationer om teknologiske medier.

Han er ekstern lektor i medievidenskab på IT-Universitetet

og har tidligere undervist i valgfaget internetpsykologi på

kandidatuddannelsen i psykologi ved Københavns Univer-

sitet. Han holder mange foredrag og blogger om internet-

tet på virkeligheden.dk

Han opfordrer psykologer til at hente viden fra internatio-

nal forskning. Gennem Det Kongelige Biblioteks artikel-

samling er der adgang til internationale artikler. Søg på

teknologi + dit fagområde (fx ”Facebook + personality”).



Fine, gode tiltag kan således ende med at skabe en masse frustration og dårlig samvittighed. Det er svært for lederne i en virksomhed at forstå, at en disciplin som blogging faktisk kræver, at man skal redefinere opfattelsen af, hvor grænsen går mellem intern og ekstern i virksomheden, og at man skal have en meget klar strategi for, hvad det er man vil opnå.

Facebook, Myspace, ArtoHver dag tjekker halvdelen af verdens 400 mio. Facebook-brugere deres profil, og forskning i Facebook har givet vig-tig viden om sociale netværk.

Psykologer forstår dynamikken i en gruppe, de kan få øje på, men de bliver ifølge Anders Colding-Jørgensen usikre, når det handler om at forstå dynamikken i et mediefælle-skab, som pludseligt ekskalerer. Her kan man ikke bruge de gængse teorier om gruppedynamik, for de giver ikke et re-sultat, der kan bruges til intervention.

- Hvis man ser analytisk på sociale medier, er der en for-

skel på forankrede og anonyme medier. Facebook er et for-ankret medie, hvor man er på med sit navn og sit netværk. På et forankret medie er man meget genkendelig og der-med mere udstillet. Myspace, Arto og chat er eksempler på mere anonyme medier – her er man på med et brugernavn og det netværk, som man i den forbindelse samler op. Hvis du vil lave coaching eller personlig vejledning eller rådgiv-ning, så skal du gøre det på et anonymt medie, for ellers vil folk være meget tilbageholdende med at lukke op omkring deres svagheder.

- Forankrede medier bliver en del af folks personlighed, på samme måde som deres påklædning og private hjem er det. Når vi skal forstå de forankrede medier, kan vi med stor fordel forstå dem som identitetsskabende faktorer – som måder, man subjektiverer sig på. Måske snarere skal vi sna-rere se de forankrede medier som arenaer for identitet og selvfremstilling end som informationsøkosystemer, siger Anders Colding-Jørgensen.


Lysten til at deleMange virksomheder ønsker, at deres medarbejdere videns-deler. Til det formål blev der i sidste halvdel af 1990’erne udviklet systemer, som skulle fremme medarbejdernes lyst til at dele. Det blev ikke en succes, hvad Anders Colding-Jørgensen især henfører til, at systemerne var bygget på afrapportering.

- Vidensdelingssystemerne var nogle underlige masto-donter, som havde den præmis, at efter at et projekt var holdt op med at være interessant for én, skulle man skrive en rapport om, hvad man havde gjort. Rapporterne blev sjældent udfærdiget med omhu, og de blev endnu sjældne-re læst, så der blev skabt en hel masse dårlig samvittighed og dårlige databaser, som ingen blev klogere af, fordi det handlede om afrapportering.

- Man skal ikke spørge om, hvorfor folk ikke bruger sy-stemerne, men derimod om, hvorfor systemerne er lavet på en måde, der er i direkte modstrid med folks psykologi. Mange medarbejdere er i dag vidensarbejdere med en høj

faglig stolthed og en selvbevidsthed, så vi starter med selv at definere, hvordan projektet skal se ud eller opgaven skal løses – det er en del af det, vi synes er spændende. Derfor leder vi ikke efter en rapport om noget, som ikke længere er interessant.

Helt anderledes er det ifølge internetpsykologen med mi-kroblogging, fx Twitter. Medarbejderen kan her i små over-kommelige bidder fortælle om, hvad man har gang i. Når man læser en enkelt Twitter-besked, giver det ikke megen mening, men når man over tid på Twitter følger med i et forløb, får man en langt bedre forståelse af, hvad folk egent-lig laver, sammenlignet med hvad store tunge systemer kan give indtryk af, fordi der skabes transparens.

- Den skrivende har motivationen til at fortælle, fordi det sker lige nu, mens projektet kører, og får til gengæld både anerkendelse og hjælp til eventuelle problemer. For nogle virksomheder vil elektroniske sikkerhedsforhold ved Twit-ter være en udfordring, men så kan man bruge yammer.com – en Intra Twitter-løsning. Megen af min rådgivning

Psykolog Forum – kom godt i ganglog ind på www.dp.dk

1. Indtast medlems nummer og password.2. Klik på LOG IND.3. Følg linket til Psykolog Forum

Din profil – oplysninger og indstillinger

synlighed angives under ”Indstillinger”

Se hvilke oplysninger foreningen har om dig i medlems-systemet ved at klikke på fanebladet ”Min profil”.

Via undermenupunkterne ”Privat”, ”Arbejde”, ”Uddannelse” og ”Links” kan du navigere i profilen.

Under ”Indstillinger” kan du gøre din profil syn-lig og bestemme, hvilke oplysninger der skal vises, når et andet medlem kigger på din profil.

Du kan altid vælge at skjule din profil igen bagefter.

Gør din profil synlig for andre ved at sætte flueben i kassen og klikke GEM. Første gang du klikker GEM, bliver du bedt om at acceptere vilkårene for anvendelse af Psykolog Forum.

Log ind med medlemsnummer og password.

Link til Psykolog Forum.

Medmindre du selv har ændret det, er pass-

word din fødselsdato (ddmmåå)

OBS: Du finder dit medlemsnummer bag på

Psykolog Nyt


til virksomheder handler om at fortælle, hvad konsekven-serne kan være af de teknologiske valg, de træffer. Ofte væl-ger de teknologien, inden de ved, hvad det kræver af struk-tur og processer i virksomheden.

Forskning viser, at en meget vigtig ”driver” i at dele med andre ikke handler om information, men om at opnå aner-kendelse og skabe en identitet. Herom siger Anders Col-ding-Jørgensen:

- Hvis det handlede om information, så ville vi dele por-nografi og artikler om sladder i Ekstra Bladet, og vi ville fortælle om vores problemer og dele fotos af vores opvask. Vi fortæller derimod om, at vi har været i Paris eller på re-staurant med kæresten, gerne med foto, og vi deler artikler, der afspejler en identitet, som vi gerne vil have.

Anders Colding-Jørgensen forklarer, at der kan være fle-re årsager til, at vi deler noget med andre eller sender noget videre til andre. Det kan være for at skabe en fordel eller værdi for den, vi sender det til, men det kan også være for at hjælpe andre til at undgå en ulempe, som fx når vi vide-resender virusadvarsler. Vi deler også gerne information, når det på en eller anden måde tegner den relation, vi har til en anden – her har det til formål at styrke relationen.

Hvis vi derimod videresender noget til mange modtage-re, er det i højere grad et spørgsmål om identitet – svaren-de til at hænge en plakat op derhjemme eller tage noget be-stemt tøj på og vise, hvem jeg er lige nu.

Viden om internettet som vilkårAnders Colding-Jørgensens budskab er, at jo større forstå-else psykologer har for internettets betydning, desto bedre vil de kunne inddrage det i interventionen. Det kræver ef-ter hans opfattelse både, at man i forskningsprojekter tager fat på det grundlæggende arbejde med at få større viden om psykologien på disse områder, og at psykologer i al almin-delighed udviser større interesse for den viden, der allerede er på området. Han efterlyser målrettet uddannelse af psy-

kologer på dette felt, for eksempel ved at man på bachelor-delen indfører nogle tilbud, eventuelt i form af et metode-fag.

- Personlighedspsykologer og udviklingspsykologer bur-de vide noget om internettet som livsvilkår. Det kommer med de årgange, der udklækkes i de næste år, men det er lige nu, problemerne eksploderer. Jeg kan se det alene på antallet af henvendelser fra pressen, hvor jeg bliver spurgt om alt muligt, såsom om vi skal være venner på Facebook med vores chef og vores kolleger.

- Med den eksisterende psykologi er der en del, man ikke får øje på. Lad være med at forklare det med lokale forhold, og vær ydmyg over for, hvor meget man kan forklare med de generelle teorier. Psykologien halter efter på dette om-råde, og der er brug for nogle frontløbere, der går ind og tager fat. Jeg er sikker på, at der er en del, der ved en masse og har samlet nogle gode erfaringer. Gå ud og del erfarin-gerne, og følg op med noget forskning. Vi skal kunne tale om disse fænomener med psykologisk baserede teknologi-ske termer, så vi kan angribe dem direkte, understreger An-ders Colding-Jørgensen.

- Lad være med at arbejde uden om internettet, som om det er en sten i skoen, men klæd dig selv bedre på og tag den nye viden aktivt ind. Hav ambitionen om at mestre det nye, lige så godt som du mestrer den klassiske psykologi, lyder Anders Colding-Jørgensens anbefaling.

Dorthe la Cour, freelance journalist

BLOG Baggrund

”Hvorfor i alverden er det så, at så utroligt få offentlige og private virksomheder får nogen som

helst nævneværdig værdi ud af at bruge platformen?! Det kan umiddelbart synes som en gåde –

eller som om alle virksomheders kommunikatører er idioter.

Men kun til man ser nærmere efter. For de selv samme forretningsprocesser, som trænger til

transparens og brugerinput, er også med til at modvirke, at kommunikationen kan finde sted.

For hvad nytter det, at vi tager et medie i brug, som kan skabe dialog og transparens og inddrage

brugere, hvis vores forretningsprocesser ellers foregår, som de gjorde for 20 eller 50 år siden?”

(Anders Colding-Jørgensen, blogindlæg 14. april 2010, virkeligheden.dk)

!I kort form


Maniodepressive og arbejdsmarkedet

Bedre Psykiatri har sammen med sund-hedsportalen Netdoktor.dk foretaget en undersøgelse af maniodepressive perso-ners arbejdsliv. Undersøgelsens deltagere er dels patienter, dels pårørende. Det pri-mære fokus har været, hvordan arbejds-liv og social interaktion opleves, når man er maniodepressiv.

Undersøgelsen viser bl.a., at tre ud af fire af patienterne føler sig stigmatiseret på grund af deres sygdom, og hver tred-je oplever, at omgivelserne opfatter dem som decideret ”skøre”. Ligeledes oplever

Interessen for at skrive til Psyko-log Nyt er imponerende. I bladets elektroniske postkasse modtager vi artikler som aldrig før. Mere end no-get andet er det glædeligt – fordi det vidner om læserinteresse og ønske om at dele faglighed og holdninger med psykologkollegerne. Redak tionen siger: Bliv bare ved!

Men vi siger også: Lav en aftale med redaktionen, inden du begynder at skrive. Så får vi ikke mindst aftalt vin-kel på stoffet og omfang, inden du

Fingre med skrivekløe

På blot én måned – fra 20. marts til 20. april 2010 – har Dansk Psykolog Forening opnået en medlemstilgang på 161. Tallet dækker alene tilvæksten af psykologistu-derende medlemmer. Der er tale om et boom af hidtil uset omgang.

Forklaringer er der flere af. Først og sidst har Studentersektionen foretaget et fremstød på universiteterne og skabt interesse på medlemskabet. Eksperimen-ter med caféarrangementer i København og Århus har ikke mindst rykket. Sekre-

Et medlemsboom

Siden Psykolog Forum blev åbnet på www.dp.dk den 3. marts 2010 har i alt 358 psykologer (pr. 28. april) gjort deres profiler syn-lige – mere end 6 psykologer om dagen. 60 personer har lagt de-res billede på profilen, og mange skriver også personlige præsen-tationer om uddannelse og ar-bejdsforhold.

Psykolog Forum er stadig i sin spæde start og kan i øjeblik-ket bruges til især to formål: Du kan se og ændre de data, som foreningen har om dig, og du kan – i en ny slags medlemsfor-tegnelse – gøre din egen profil synlig for andre og søge på an-dre synlige profiler. Psykolog Forum er et lukket forum, kun for medlemmer af foreningen.

Gør din profil synlig, og vær med til at skabe et elektronisk opslagsværk om din egen fag-gruppe med mulighed for at finde tidligere og kommende kolleger, specialister og super-visorer, gamle studiekammera-ter mv. Målet er, at alle med-lemmer af Dansk Psykolog For-ening med tiden bliver brugere af Psykolog Forum.

Den fremtidige udvikling af Psykolog Forum afhænger af din og andre medlemmers brug af forummet. En medlemsun-dersøgelse i 2009 afdækkede blandt andet ønsker om mulig-hed for mere netværksdannelse samt for etablering af et psyko-logfagligt bibliotek. Vi glæder os til engang at nå så langt.

Se mere om, hvordan du kom-mer i gang med Psykolog Fo-rum, i annoncen side 7.

nl

Psykolog Forum i væksthver tredje af de adspurgte patienter, at

omverdenen mistænker dem for at ”fin-de på” sygdommen.

Af de erhvervsaktive patienter har næ-sten halvdelen (derfor?) undladt at in-formere om sygdommen til deres kolle-ger. Næsten to ud af tre har syntes, det var svært at vende tilbage til arbejds-pladsen efter deres sygemelding, og mere end hver tredje angiver, at de føler sig udenfor på arbejdspladsen efter tilbage-venden.

jc

tariatet har i marts 2010 udarbejdet en ny studenterpjece, tiltrængt friskere end hidtil i sin form. Hertil kommer, at Dansk Psykolog Forenings generalforsamling vedtog at nedsætte kontingentet for stu-derende førsteårsmedlemmer til 25 kr. pr. kvartal. Også det er et tilbud, mange har taget pænt imod.

Også efter 20. april fortsætter strøm-men. Det giver travlhed i foreningens med-lemsafdeling – men på den gode måde!

jc

begynder at skrive. Vi får også afprø-vet, om stoffet fx er relevant lige nu. Psykologer er glade for deres fag og mange giver sig glæden i vold ved at skrive langt. Skal bladet have plads til mangfoldigheden, er det imidler-tid nødvendigt at skrive kort. Højre-håndsreglen er, at kortere, aftalte ar-tikler bliver optaget meget hurtigere end længere, ikke-aftalte.

Skrivekløe? Så ring til 35 26 99 55, og bed om redaktionen. Eller mail os på [email protected]. Red.


Det må du undskylde!

Sorry! Af Randi Øibakken og Søren Braskov

” ” ”Jeg er bare så vred og såret over, at de kunne gøre det imod mig”, sag-

de en klient forleden og refererede til, at nogle kolleger havde skrevet et brev til hendes chef, hvor de havde anklaget hende for fagligt sjusk. ”Og nu har kollegerne indrømmet, at det ikke var mig, der havde sjusket, men en anden, og jeg har bare sådan brug for en uforbeholden und-skyldning”, fortsatte hun.

Klientens chef var ked af episoden og havde forsøgt at rede trådene ud ved et fælles møde, men klienten fik ikke den uforbeholdne und-skyldning, som hun håbede på. Nu sad hun fortsat og skummede og vid-ste ikke, hvordan hun skulle komme af sin frustration og lysten til at hævne sig.

Hvad ville der ske, hvis du fik en uforbeholden undskyldning? spurg-te vi, og hun svarede prompte: ”Jeg ved ikke, om jeg bare kunne slå en streg over, hvad der er sket, men vi ville i hvert fald være et langt skridt derhenimod.” Det var hendes overbevisning. Og vi tror, at hun har ret!

om de mange aspekter på ”undskyldningens

psykologi” og dens betydning for konfliktmægling


Mindre hierarki, mere teamGennem flere år har vi begge arbejdet professionelt med konfliktløsning og konflikthåndtering, og igen og igen op-lever vi, hvor vigtigt det er både at kunne give og modtage en undskyldning. Umiddelbart kan man tænke, at undskyld-ninger er en dagligdags, almenmenneskelig begivenhed, der som sådan ikke kræver så mange forklaringer. For de fleste er undskyldninger en del af det sociale system, man indgår i til hverdag, blandt familie, venner, kolleger. Alligevel er det vores oplevelse, at der i konfliktløsning er for lidt fokus på at give og modtage undskyldninger.

Når vi her tager udgangspunkt i en relationsfokuseret konflikt på arbejdspladsen, er det, fordi vi gennem vores praksis ser, at arbejdspladsens organisering i stigende grad er med til at skabe relationsfokuserede konflikter; konflik-ter, som vi traditionelt måske i højere grad har forbundet med parforholds- og familiekonflikter. Forklaringen skal formentlig findes i en stadig mindre hierarkisk opbygget ledelsesstruktur og dermed flere teamstyrede enheder med højt specialiserede funktioner. Disse enheder arbejder ofte sammen i team uden nogen formel defineret intern ledelse og uden megen indblanding fra den øverste ledelse.

Et typisk eksempel vil være en projektgruppe, der er ned-sat til at løse en bestemt opgave, selvstyrende lærerteam el-ler lignende.

Argumenterne for den selvledende teamstruktur er man-ge og gode, men har også i sig nogle udfordringer og her-med konfliktrisici, fx i form af ikke-lederstyret uddelege-ring af arbejdsopgaver, uformelt lederskab, usikkerhed om beslutningskompetence og retningslinjer samt uafklaret værdiafstemning i teamet.

Konfliktmæglingens vejUndskyldninger er især vigtige, når vi arbejder med kon-flikter, hvor løsningen i høj grad er relationsfokuseret frem for aftalefokuseret, og hvor der er ønske eller krav om, at relationen skal bestå.

Mange konflikter løses ved, at de konfliktende parter går hver til sit, men i det omfang, der er ønske eller krav om re-lationens beståen, vil konfliktmægling være en mulig vej.

Aftalefokuserede konfliktmæglinger ses ofte imellem kon-fliktende parter, hvor man er i konflikt om en bestemt ydel-se, ting eller pris i modsætning til relationsfokuserede kon-fliktmæglinger, som overvejende handler om, hvordan man respekterer hinanden, eller hvordan man genopretter rela-tioner efter krænkelser i form af fx aftalebrud, disrespekt-fulde udtalelser, bagtalelse, ubegrundede anklager etc.

Løsningsfokus bestemmes af flere faktorer: konfliktens art, ønske eller krav om relationens vigtighed og beståen, kon-fliktmæglers faglige vurdering, omgivelsernes krav m.m.

Der vil dog være tilfælde, hvor konfliktmægler ikke umid-delbart ud af konfliktens art kan aflæse løsningsfokus, idet man kan forestille sig en konflikt, der indledningsvis be-skrives som aftalefokuseret, men som viser sig at have så store relationelle omkostninger, at det vil være umuligt at løse konflikten uden at italesætte den dybereliggende rela-tionelle konflikt. De samme faktorer gør sig i en lidt anden form gældende for konflikter med modsat fortegn.

Fleksibilitet, handling, løsning”Undskyld, det er min fejl. Jeg har nedprioriteret vores fæl-lesmøder til fordel for mine arbejdsbunker – jeg er ked af den irritation, det har vakt.”


Sæt dig for et øjeblik ind i situationen, hvor du som kol-lega gentagne gange har brugt ti minutter af fællesmødet på at vente, og ovenstående er den sætning, der bliver indledt med, da temaet mødetid tages op til jeres fællesmøde. Hvad vil din reaktion være? Hvor stor lyst vil du have til at se på fælles løsninger?

Hvis vedkommende ved fællesmødet i stedet sagde: ”Jeg er så træt af, at I kun kan tænke på, om jeg kommer til ti-den eller ej. Vi har fællesmøder en gang ugentligt! Det er jo ikke fordi vi aldrig ses.” Hvad vil din reaktion så være? Og hvor stor lyst vil du i dette tilfælde have til at se på fælles løsninger?

Disse to simple eksempler vil formentlig for de fleste give en oplevelse af, at undskyldningen er faciliterende for sam-arbejdet og problemløsningsprocessen, og at villigheden til at indgå i dialog fremmes på baggrund af en undskyld-ning.

Vores erfaring – også støttet af forskningen (Ohbuchi et al. 1989) – er, at undskyldninger har en medierende rolle og åbner for fleksibilitet, handlemuligheder og løsnings-strategier; foruden hvad det måtte føre med sig af menne-skelige sidegevinster som eksempelvis lettelse, overskud, frigjorthed, tilgivelse, accept mv.

At indgå et kompromis eller en aftale på et grundlag uden afdækning af behovet for en undskyldning synes i visse til-fælde at være en noget sværere, til tider fuldstændig umu-lig opgave. I stedet kan den forurettede vende sig mod tan-

ken om, at ”ret skal være ret”, og uoverensstemmelsen en-der med at finde ”en vinder” og ”en taber”. På trods af kon-fliktens konkrete løsning (aftalefokuseret mægling) kan ri-sikoen for konfliktoptrapning paradoksalt nok øges, hvis der i løsningsprocessen ikke bliver taget højde for intra- og interpersonelle aspekter af konflikten (relationsfokuseret mægling) såsom at genoprette tillid, bevidne oplevelser af krænkelse, smerte, tabe ære osv.

På arbejdspladser, med flere mere eller mindre aktive par-ter i konflikten, kan der endvidere ske det, at alle medar-bejdere automatisk og mere eller mindre bevidst tager par-ti, og herved øges risikoen for optrapning endnu engang.

Undskyldningens psykologi kan betragtes fra to positio-ner: derfra hvor der gives en undskyldning, og derfra hvor der modtages en undskyldning. Vi har valgt at kalde det gi-verpositionen og modtagerpositionen, velvidende at posi-tionerne indeholder elementer af begge dele.

Giverens undskyldningsformerUmiddelbart har vi iagttaget fire former for undskyldnin-ger (inspireret af blandt andre Nina Meierding): Den ufor-beholdne undskyldning. Den partielle undskyldning. Den strategiske undskyldning. Den manglende undskyldning.

Den uforbeholdne undskyldning kendetegnes ved, at den undskyldende part udtrykker sin fortrydelse over for den forulempede parts følelsesmæssige reaktion: ”Det gør mig ondt, at jeg har såret dig”, og derudover udtrykker fortry-delse over at have lavet en eller anden form for aftalebrud: ”Jeg er ked af, jeg ikke kom til den aftalte mødetid, jeg lo-ver, at jeg vil bestræbe mig på at være her til tiden frem-over.” I den uforbeholdne undskyldning ligger således både et løfte om ikke at begå (eller forsøge at undgå at gentage) samme misere igen og en undskyldning for at have forvoldt den anden smerte eller anden følelsesmæssig kvie. Med an-dre ord tager undskyldsgiveren fuldt ansvar for situationen og alt, hvad den har medført.

Den uforbeholdne undskyldning indeholder ingen for-klaringer, og det meget enkle ”Det er jeg ked af ”/”Det må

FAKTA Baggrund

Artiklen er inspireret af en workshop, forfat-

terne afholdt I forbindelse med World Medi-

ation Forum 7. International Conference,

2009, under titlen: ”On guilt, reconciliation,

and foregiveness about mediation, dilem-

mas, and interventions in a workplace dis-

pute”.


som en defensiv forholdemåde eller rutine. Eksempelvis ses dette i situationer, hvor undskyldsgiveren indledningsvist bebuder, at han er ked af, at han gør som han gør, og han påtager sig egenhændigt skylden, før nogen endnu har an-klaget ham. En undskyldningsform af strategisk art, hvor brugen af undskyldningen kan forstås på baggrund af et ringeagtende selvbillede eller et strategisk ønske om at und-gå problemer.

For at fuldende billedet omkring undskyldninger må vi også forholde os til den manglende undskyldning. Begrebet indikerer, at det, objektivt set, havde været på sin plads med en undskyldning, men undskyldningen mangler fra giver-positionen. I vores eksempel svarer det til kollegaen, der kommer for sent og erkender dette, men begrunder sin ad-færd med, at reglerne for fællesmøderne er helt umulige og nægter at underordne sig dem: ”Ja, jeg ved godt, jeg er kom-met for sent nogle gange, men vi har nogle helt urimelige vilkår for vores møder. Mødetidspunktet er simpelt hen så dårligt.”

Modtagerpositionens responsOgså modtageren kan reagere med fire mulige responser: Den uforbeholdne accept. Den partielle accept. Den aktive afvisning. Den passive afvisning.

Den uforbeholdne accept er en umiddelbar accept af den andens undskyldning uden at sætte spørgsmålstegn eller fremsætte yderligere krav. Konflikten slutter typisk her, da alle synes at have vilje til og interesse i at se fremad. Eksem-plificeret ved vores case vil den uforbeholdne accept lyde: ”Tak for din undskyldning, den tager jeg imod.”

Den partielle accept af undskyldningen kunne, jf. eksem-plet, meget vel lyde: ”Jeg hører, du siger undskyld, men jeg er stadig virkelig vred på dig. Jeg kan ikke acceptere, at vi bare fortsætter, som om intet er hændt.”

I den partielle accept vil undskyldningen typisk have funk-tion af at genskabe eller genåbne kontakten mellem de to

du undskylde” har potentiale til at få spændingen i rummet og mellem parterne til at forsvinde.

Juristen Jennifer Robbennolt, der bl.a. har forsket i und-skyldninger, siger det så klart: ”A simple “I’m sorry” does wonders for resolving conflicts and disputes.” (Robbennolt 2003)

Den partielle undskyldning defineres ved kun at indehol-de en følelsesmæssig validering og undskyldning og forhol-der sig ikke til det skete eller til skyldsspørgsmålet. Jf. oven-stående eksempel ville undskyldningsgiveren undskylde for og vise medfølelse i forhold til, at den anden part er blevet såret, en slags emotionel støtte. Der er ikke tale om at på-tage sig ansvar for det skete. Med det tidligere mødeeksem-pel for øje svarer det til, at vedkommende, der gentagne gange kommer for sent til mødet, siger til sin kollega: ”Jeg er ked af, vi er havnet i den her situation igen.” Underfor-stået at kollegaen, der kommer for sent, ikke påtager sig skylden for at møderne forsinkes, men anerkender den fru-stration, det er for alle parter, når de gentagne gange ender i samme situation. En situation, som ingen i teamet måske kan holdes ansvarlig for.

Endelig kan der tales om strategiske undskyldninger, som eksempelvis ministeren, der får en næse og offentligt må give en undskyldning. Her er der ikke tale om følelsesmæs-sig involvering eller reel fortrydelse af aftalebrud. Den stra-tegiske undskyldning kendetegnes ved, at undskyldsgiveren ikke accepterer skylden og ansvaret, men i højere grad frem-sætter undskyldningen for at leve op til den herskende eti-kette og fremstå politisk korrekt. Der er ingen løfter om ikke at gøre det samme igen, og ofte vil der i undskyldningen være tilknyttet forklaringer på eller undskyldninger for, at man handlede, som man handlede.

I vores eksempel ville det være kollegaen, som siger: ”I må undskylde, at jeg er kommet for sent nogle gange, men jeg har så travlt i øjeblikket, tidspunktet passer mig dårligt, jeg synes jo også, I bare kan gå i gang, jeg er jo heller ikke den eneste, der ikke kommer til tiden” osv.

Den strategiske form for undskyldning anvendes også


LITTERATUR

Braskov, S. & Neumann, A. (2009): Om skyld, forsoning og tilgi-velse – en fortælling om konfliktmægling, dilemmaer og inter-ventioner i en konflikt mellem kollegaer. Erhvervspsykologi. Vol. 7, nr. 1 p. 52-64.

Ohbuchi, Ken-ichi; Kameda, Masuyo; Agarie, Nariyuki: Apo-logy as aggression control: Its role in mediating appraisal of and response to harm. Journal of Personality and Social Psychology. Vol. 56(2), Feb 1989, 219-227.

Robbennolt J. (2003): Apologies and legal settlement: an em-pirical examination. Michigan Law Review, Vol. 102, Number 3.

parter. Den partielle accept sandsynliggør således mulighe-den for (på ny) i fællesskab at vurdere ”sagen” og forsøge at nå frem til enighed om, hvad der skal til i forhold til kon-flikten. Jf. eksemplet med ofte at komme for sent til fælles-møderne vil man kunne gå ind i en brainstorm om, hvilke konkrete muligheder der er for at afholde fællesmøder på en anden måde og dermed sikre fremmøde.

Den følelsesmæssige konsekvens af forurettelsen forløses ikke nødvendigvis ved den partielle accept. Men den par-tielle accept åbner dog ofte for, at modtagerpositionen er parat til at forhandle løsninger.

Der er dog belæg for, at en uforbeholden undskyldning ofte kalder på en uforbeholden accept (Robbennolt, 2003) – men det er ikke sikkert. Således kan den uforbeholdne undskyld-ning gensvares med en aktiv afvisning og så fremdeles. Net-op i dette felt skal mediator agere og forsøge at facilitere, undersøge og understøtte undskyldningen i henseende til at hjælpe parterne til en løsning og en helende relation.

Undskyldningens psykologiSom mediatorer er det vores erfaring, at det er vigtigt kun-ne gennemskue behovet for og kende metoden til at facili-tere en undskyldning – nemlig ved at tydeliggøre og isce-nesætte undskyldninger og herunder give den nødvendige opmærksomhed til giver- og modtagerpositionen.

Dette forudsætter, at vi har mod til at forholde os til de involverede parters fortællinger og oplevede krænkelser og i nogle tilfælde ligefrem opfordre til en undskyldning uden herved at tage parti.

I den relationsfokuserede konfliktmægling er det således i høj grad nødvendigt, at mediator kan være i og udfolde det psykologiske spændingsfelt, der skabes i mellem par-terne. Som beskrevet i det ovenstående er ”undskyldnin-gens psykologi” en vigtig faktor i denne proces. En faktor, der, når det anvendes som et målrettet konfliktmæglings-redskab, kan åbne mulighed for konfliktløsning, reparation og genoprettelse af relationen.

Randi Øibakken og Søren Braskovbegge cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi

Undskyldningens psykologi kan betragtes fra to positioner:

derfra hvor der gives en undskyld-ning, og derfra hvor der modtages

en undskyldning

I den aktive afvisning vil et teammedlem kunne svare und-skyldsgiveren: ”Jeg gider ikke at høre på dine dårlige und-skyldninger. Jeg tror ikke på dig, du er jo ligeglad.” En re-spons, der hverken muliggør følelsesmæssig reparation el-ler åbner for forhandling. Tværtimod eskalerer konflikten, fordi modtageren ofte tolker på giverpositionens motiver.

Som variant endelig den fjerde modtagerrespons: den pas-sive afvisning, som er kendetegnet ved et tydeligt fravær af reaktion. I vores eksempel vil den passive afvisning illustre-res ved, at modtagerpositionen i forlængelse af den givne undskyldning svarer et konstaterende ”nå” eller går videre i dagsorden, som om ingenting var sagt.

For hver giverposition er de beskrevne fire mulige respon-ser. Det kan dog diskuteres, hvorvidt en ”manglende und-skyldning” giver mulighed for en respons, så længe den manglende undskyldning ikke er blevet italesat og konsta-teret som fraværende. Tydeliggørelsen af den manglende undskyldning, fx i en konfliktmægling, er derfor essentiel, og vil åbne for et af de fire gensvar fra modtagerpositio-nen.

Der kan ikke tales om et lineært forhold mellem fx den uforbeholdne undskyldning og den uforbeholdne accept.

””


© C

odan

For

sikrin

g A

/S 0

709/

DPF

CV

R 10

52 9

638

Hvordan ser din økonomi ud, Hvis du bliver syg?

Det er aldrig nogen god oplevelse at blive syg. Er man tillige selvstændig psykolog, kan en længere sygeperiode have ganske alvorlig økonomiske konsekvenser i form af fx mistede omsætning og mistede honorarer fra undervisning, foredrag og lignende.

Dansk Psykolog Forening har derfor i samarbejde med Codan og SEB, udviklet en særlig sygedriftstabsforsikring for foreningens medlemmer.

Er du selvstændig psykolog og bliver du syg i mere end 3 uger, får du med en Sygedriftstabsforsikring udbetalt en erstatning, der svarer præcist til det økonomiske tab ved sygefraværet.

Forsikringen kan også købes for psykologer ansat hos en selvstændig psykolog.

Er du interesseret i at købe en sygedriftstabsforsikring, kan du bestille en forsikringsbegæring hos Dansk Psykolog Forenings sekretariat, Britt Vestskov-Møller: [email protected] eller ved at ringe på tlf. 35 26 99 55.

SEB har desuden lavet en faglig erhvervsudygtigheds- forsikring til selvstændige psykologer. Forsikringen er et naturligt supplement til sygedriftstabsforsikringen og træder i kraft, hvis du stadig ikke er rask efter 12 måne-ders sygdom.

Ønsker du mere information? er Codans samarbejds-partner, SEB Pension parate til at hjælpe dig på tlf. 33 28 28 28 eller via e-mail [email protected]

kontakt seb Pension for mere information På telefon 33 28 28 28 eller via [email protected]

CARE_DPF_Ann_A4.indd 1 16-07-2009 09:50:51


Synspunkt Af H

anne Pedersen

Men først en pille –indfaldsvinklerne til adHd-diagnosen spænder vidt, også

blandt psykologer. måske bør psykologerne først gå på

banen, efter at vejen er lagt over receptblokken?


Både psykiatere og psykologer har – også her i Psykolog Nyt – udtrykt bekymring over den tiltagende brug af dia-gnosen ADHD, en primært arvelig, opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelse lokaliseret i højre hjernehalvdel. I modsætning til de mange videnskabelige og spændende ar-tikler om ADHD vil jeg basere det følgende på min egen per-sonlige udvikling som psykolog og mine praksiserfaringer.

Det sociale, psykologiske og medicinske område var i min studietid i 1980’erne stærkt præget af holdningen om, at det enten var samfundets eller forældrenes skyld, hvis et barn og senere voksen udviklede adfærdsmæssige, psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder. Der blev læst Jung, Laing, Freud, Lucien Seve, Reich osv., hvorimod undervisningen i neuro-logi på psykologistudiet strakte sig over vist nok et halvt år og afsluttedes med en multiple choice-eksamen – er a, b el-ler c det rigtige svar? En eksamen, alle studerende var enige om blot at få overstået.

Tæt på afslutningen af mit studium i 1988 var man ganske vist begyndt at mumle noget om fumler-tumler-børn blandt pædagoger. I USA havde man også begrebet FLK, funny loo-king kids! Det var dog ikke noget, der blev taget specielt al-vorligt blandt unge studerende. Tværtimod troede vi stadig fuldt og fast på forældrenes ansvar og påvirkning.

Mange af os begyndte også at flirte lidt med forskellige for-mer for kropsterapi. Traumerne lå jo i kroppen, hvilket jeg i øvrigt stadig til en vis grad kan være enig i. Det er blot ikke alle kropslige udtryk, som skyldes traumer. Jeg havde selv fornøjelsen af at få at vide, at jeg var blevet grænseoverskre-det måske allerede som spæd, siden jeg var hypermobil. Jeg kunne jo af gode grunde ikke huske noget, men det var vel så rigtigt. Måske var det samme sket med min mor, når hun nu også var hypermobil. Først da jeg så mine egne nyfødte tvillinger allerede første dag viste tydelige tegn på hypermo-bilitet, gik det op for mig, at jeg vist var hoppet på en skrøne og skulle begynde at interessere mig lidt for genetikken.

Så småt begynder man nu omkring 1990 at diskutere mi-nimal-brain-damage, som man mente at se hos nogle børn. Men det var først i midten af 1990’erne, takket være blandt andet Bispebjerg og Risskov Hospital samt ADHD-forenin-gen, at det blev slået fast med syvtommersøm, at der var en lidelse, som hed ADHD. En diagnose, man havde kendt til i USA i adskillige årtier.

Medicinering som første skridtADHD er i dag en veldefineret diagnose, som ikke har den overaktive dreng i for snævre rammer som fokus. ADHD kan komme til udtryk på mange måder, fx problemer med moto-rik, talspændvidde, hovedregning, planlægning, forudseen-

hed, hyppige jobskift, ufuldendte uddannelser, vanskeligheder ved at være en stabil forældrefigur og vanskeligheder med em-pati i større eller mindre grad og ikke mindst impulsivitet.

Har barnet forældre med ADHD, er risikoen for forvær-ring af symptomerne stor. Alligevel antages det, at kun 10-15 % af barnets ADHD-adfærd kan tilskrives forældrenes uhen-sigtsmæssige tackling af barnet. ADHD er arveligt i op mod 90 % af tilfældene, hvilket blandt andet også bekræftes af tvil-lingeundersøgelser. Problemer i forbindelse med for tidlig fødsel kan angiveligt også føre til opmærksomhedsforstyr-relser. Men det er altså reglen frem for undtagelsen, at ADHD er arveligt.

Endvidere er det blevet slået fast på de mange konferencer og kurser, jeg har deltaget i, at medicinering er alfa og omega og første skridt i at håndtere barn såvel som voksen med ADHD. Herefter kan der tages fat i diverse mestringsstrate-gier, som kan få dagliglivet til at fungere.

Der er ofte også brug for psykologisk behandling. En del af de klienter, jeg har haft kontakt med, er blevet slået ofte og voldsomt som børn, fordi de som ADHD-børn skal overind-lære og har uhyre svært ved at styre impulsiviteten, hvilket blev betragtet som uartighed eller ondsindethed. Typisk har en eller begge forældrene også ADHD, hvorfor barnet ud over sit eget kaos er opvokset med totalt kaotiske voksne, som på ingen måde har magtet at lægge de meget faste strukturer, et barn med ADHD har behov for.

’Moderne’ og ’mærkeligt’ –Jeg er enig i det synspunkt, som både har været nævnt i Psy-kolog Nyt og blandt andre behandlere, at medicin i sig selv ikke nok. Der vil altid være brug for almindelig information gående til egentlige støtteforanstaltninger og meget gerne et supergodt samarbejde mellem skole og hjem samt øvrige in-volverede. Omvendt ser jeg slet ikke billedet af familier, der blot tigger medicin. Tværtimod er en del forældre, i hvert fald ud fra min erfaring, meget lidt glade for overhovedet at an-erkende, at deres barn har en livsvarig lidelse og finder det om muligt endnu mere forfærdeligt, at deres barn antagelig skal medicineres resten af livet.

Gang på gang hører jeg forældre berette, at når de prøver at fortælle socialforvaltningen eller deres praktiserende læge, at de tror, deres barn eller de selv har ADHD, så får stukket i næsen, hvor moderne det er blevet med ADHD, og hvor mærkeligt det er med de mange tilfælde.

Men er det nu så mærkeligt? Har der ikke altid været util-passede unge? Mennesker med ADHD keder sig nemt og sø-ger udfordringer og har svært ved det lange, seje træk. Har der ikke altid været såkaldte landsbytosser? Nogle med ADHD


kan virke aparte. Har der ikke altid været alkoholikere eller stofmisbrugere, som måske drikker eller doper sig for at dæm-pe ADHD symptomer? Har der ikke altid været kriminelle, som måske har ADHD og derfor tænder ekstraordinært på spænding og udfordringer for ikke at tale om, at de måske endeligt føler sig som værdifulde mennesker i et kriminelt fællesskab i modsætning til ensomheden i skolen? Det anta-ges, at en betragtelig del af de indsatte i fængslerne har ADHD. Militæret tager ifølge mine oplysninger også deres del af men-nesker, som har ADHD

Diagnose efter få timerTidligere tiders mere autoritære mønstre har måske til en vis grad skjult, hvor mange skæbner der dagligt slås med indre uro, rastløshed og ikke mindst et massivt mindreværd over ikke at kunne fungere, som der bliver forventet. Der har uden tvivl altid været mennesker med ADHD, før man havde en korrekt, medicinsk betegnelse. Mange af disse udiagnostice-rede tilfælde har antagelig også, som et resultat af deres ube-handlede ADHD, fået andre diagnoser i stedet – angst, de-pression, borderline, bipolar depression, sociopat osv.

Jeg skal ikke kunne sige, om nogle er lidt for lemfældige og hurtige med diagnosticering – det er bare ikke min erfaring. Jeg finder det helt grotesk, at der skal skrives hundredvis af si-der om det arme barn og ikke mindst ungens forældre i årevis, frem for at man screener for ADHD, hvis man har blot den mindste mistanke – altså en relativt kort undersøgelse for her-efter at ordinere det præparat, der er så fantastisk for menne-sker, som har ADHD, men ikke for andre. Man kan inden for ganske få timer afgøre, om diagnosen er rigtig, fordi medici-nen virker stort set øjeblikkeligt. Virker medicinen ikke, så er der formodentlig ikke tale om ADHD, og så er det intet, abso-lut intet problem i at stoppe med medicineringen.

Ritalin og lignede præparater, som bruges til behandling af ADHD, er mindre farlige end Aspirin. Der er børn såvel som voksne, der ikke trives med Ritalin (ca. 20 %), hvor man i dis-

se tilfælde må forsøge sig med andre præparater. Selv om dis-se klienter ikke trives med Ritalin på grund af bivirkninger, observeres stadig den gavnlige effekt med hensyn til koncen-tration og impulsivitet. Ritalin er ikke vanedannende eller vir-kelighedsforandrende. I princippet kan et menneske være på samme dosis i 30 år, hvorfor der ikke bliver tale om et eskale-rende misbrug, som ved brug af amfetamin, som mange med ADHD selvmedicinerer sig med, fordi det virker! Jeg havde en klient, som tog amfetamin, når hun skulle gøre hovedrent – ikke når hun skulle ud og bumle og mærke suset.

Jeg har i adskillige år vidst, at visse pædagoger stjal Ritalin og Ritalin-lignende produkter fra de børn, som medicinen var udskrevet til. I dag ser det ud til, at dette misbrug har bredt sig, hvor nogen sågar junker sig med det. I de fleste til-fælde skal der mere til en rus end den dosering, der er ud-skrevet til en klient med ADHD. Det er selvfølgelig trist, men er ikke meget anderledes end i forholdet med morfin, kodein, benzodiazepiner osv. Præparaterne er dobbelt receptpligtige, og hvis man er en opmærksom læge/psykiater, burde et over-forbrug hos en klient hurtigt blive opdaget. Der vil altid være brodne kar i alle lejre, men det betyder jo ikke, at vi nægter stærkt smerteplagede klienter morfin, fordi det kan misbru-ges af andre.

Mere roligt og koncentreret barnScreeningen bør naturligvis foretages af en psykolog eller psykiater, hvorefter psykiateren kan vurdere, om der skal me-dicineres. Herefter kan den alment praktiserende læge over-tage medicineringen. Som situationen er nu, venter børnene halve og hele år på at få hjælp. Jeg har mange eksempler på mødre, der har kæmpet for at få hjælp fra barnets første sko-ledag og først får hjælp, når barnet har nået teenagealderen og nu har unødvendigt mange ar på sjælen og måske er godt på vej ud på et skråplan med stoffer, alkohol og typisk også en kriminel omgangskreds.

Undersøgelsesfasen for børn med tydelige symptomer på


En anden kvinde beskrev, hvordan hun efter en halv time – så hurtigt virker medicinen faktisk – begyndte at græde, fordi hun aldrig i hele sit liv har mærket en sådan fredfyldthed i kroppen. Adskillige af mine klienter med ADHD opdager også pludselig efter medicinering, at de er holdt op med at drikke eller drikker betydelig mindre. Rigtig mange af mine klienter kommer også i gang med at rydde op, smide ud, sortere, gøre rent, læse lektier med børnene, fastholde rutiner osv. og får også mere energi til at vedligeholde de sociale kontakter.

Jeg vil pointere, at der er mange former for ADHD, og det er langt fra alle, der ønsker eller har behov for medicinering. Mange kreative chefer kan eksempelvis have ADHD, hvor det blot er alfa og omega, at der er ansatte til at lave alt det kedelige arbejde. I det hele taget er kreativitet en af de man-ge ”dyder”, man ofte møder hos mennesker med ADHD. Charme og livlighed er også typiske karakteristika.

Mit ærinde er under ingen omstændigheder, at vi alle skal være ens. Men vi skylder de mennesker, der er født med ADHD, hurtigst mulig hjælp frem for at udsætte dem for ne-derlag efter nederlag.

Lad os så se, hvad der er tilbage –Selv er jeg begyndt i min praksis at få tidligere indsatte fra udslusningssteder. Det går over min fatteevne, at ingen man-ge år tidligere har undret sig over at sidde over for en ung mand, som er totalt ude af stand til at sidde stille og skal kæm-pe for at koncentrere sig. Hvor meget ville kriminaliteten mon egentlig dykke, hvis man rutinemæssigt screenede for ADHD og iværksatte medicinsk behandling?

I det daglige arbejder jeg med alvorlige problemstillinger som incest og vold, hvor der kan være tale om langvarige be-handlinger grundet massive, psykiske skader. Klienter med ADHD bidrager sjældent med smør til brødet i en privatkon-sultation, da der i en del tilfælde kun er brug for en enkelt el-ler to konsultationer. Mit ærinde er derfor ikke at ”opfinde” et nyt problemområde, men at gøre behandlere af enhver art samt andre i kontakt med ADHD-børn, som måske tænker deres (uopdragent, skrækkeligt barn), at genetikken er en væsentlig faktor.

Jeg kan sagtens være enig i, at mange børn i vores samfund er ensomme og udvikler destruktive måder at få kontakt på – typisk har de dog ikke alle de symptomer, der skal til for at give diagnosen ADHD. Men det må efter min opfattelse ses som en gave, at man med medicin kan lindre et utal af børns og voksnes vanskeligheder. På alle kurser og konferencer med udenlandske foredragsholdere har holdningen blandt dem konsekvent været: Medicin først, og lad os så se, hvad der overhovedet er tilbage at behandle på!

Hanne Pedersen, cand.psych.

koncentrations- og opmærksomhedsproblemer kunne blive betragteligt kortere, hvis man valgte at overveje den nemme-ste behandlingsstrategi først, screening og eventuel medici-nering, for først herefter mere grundigt at se på, hvordan fa-milien i øvrigt fungerer. Ikke overraskende fungerer familien ofte pludseligt en hel del bedre, når barnet er kommet medi-cinsk behandling. Det typiske resultat af medicinering er et mere roligt og koncentreret barn, som bliver mere harmo-nisk, får nemmere ved sociale kontakter, klarer sig bedre i skolen og bliver mere vedholdende.

Børn med ADHD, som ikke får medicinsk hjælp, begyn-der ofte at selv medicinere sig selv og begynder i en tidlig al-der at eksperimentere med alkohol og stoffer. Nogle kommer aldrig videre.

Jeg har ikke børn i terapi, men bliver ofte kontaktet af de-sperate forældre, der løber fra Herodes til Pilatus for at få hjælp til deres barn, som lider. Der er tale om velovervejede, dybt be-kymrede forældre og ikke forældre, som bare vil lukke mun-den på deres unge med en pille. Jeg kan blive så harm, når jeg også fra helt unge voksne blandt mine klienter hører om, hvor-dan de er blevet sat i skammekrog, kommet i hjælpeklasse, ble-vet dumpet, sendt til autoritære kostskoler, flyttet fra den ene plejefamilie efter den anden osv., fordi ingen har overvejet, at de kunne have en medfødt udviklingsforstyrrelse.

Et utal af mine klienter, unge som ældre, er brudt græden-de sammen eller er blevet dybt lettede, når jeg kunne fortæl-le dem, at jeg mente, de havde ADHD. Den overvældende følelse af at være dum og umulig kan de nu lægge fra sig og med fornyet energi kæmpe for at få det bedre både med sig selv, familie og venner. Når en psykiater efterfølgende har medicineret dem, hører jeg nærmest om mirakler, selv om en lang række symptomer trods alt ikke forbedres af medi-cinering.

En af mine kvindelige klienter tog medicinen uden at for-tælle mand og børn om det. De opdagede inden for en time, at deres mor pludselig virkede rolig og talte i et normalt leje.

Jeg har i adskillige år vidst, at visse pædagoger

stjal Ritalin fra de børn, som medicinen var

udskrevet til

””


Inventory of Interpersonal Problems, IIP, foreligger nu i en dansk version, udgivet af Dansk psykologisk Forlag. Spør-geskemaet har til formål at identificere interpersonelle pro-blemer, sådan som de fx kommer til udtryk hos klienter, der søger psykoterapi. Instrumentet har både relevans i den kli-niske udredning, ikke mindst i forbindelse med planlæg-ning af behandling, og som effektmål ved evaluering af psy-koterapi. Således kan IIP give et billede af, hvilke typer af vanskeligheder klienten særligt har i interpersonelle relati-oner, ligesom det kan bruges til at forudsige muligheder og vanskeligheder i det psykoterapeutiske forhold.

I sin mest anvendte form består IIP af 64 spørgsmål or-ganiseret i to grupper omfattende henholdsvis 39 items, der begynder med ”Det er svært for mig at …”, og 25 items, sam-let under overskriften: ”Det følgende er ting, jeg gør for me-get.” Alle items rates af klienten selv på en 5-trins Likert-skala gående fra 0 (Slet ikke) til 4 (Særdeles meget). IIP op-gøres på otte subskalaer, Dominerende/Kontrollerende, På-trængende/Krævende, Selvopofrende, Føjelig, Ikke-assertiv, Socialt hæmmet, Kold/Di stanceret, Hævngerrig/Selvcentre-ret. Disse skalaer er placeret inden for et todimensionelt ko-

Inventory of Interpersonal Problemsspørgeskemaet iip er netop blevet udgivet i en dansk version. Her

præsenteres dette instrument, som i mange år har været et meget anvendt

skema i international psykologisk forskning på det interpersonelle område.

ordinatsystem, hvor den ene dimension vedrører dominans og den anden venlighed vs. fjendtlighed – også betegnet om-gængelighed (se Figur 1 for IIP-modellen).

Ud over 64-item versionen findes også den oprindelige version med 127 items og en kort version med 32-items. Denne præsentation af instrumentet vil dog primært foku-sere på 64-item versionen, som er den mest anvendte.

Udviklingen af IIPIIP er udviklet af psykologen Leonard Horowitz fra Stanford University på baggrund af hans arbejde med at klassificere typiske interpersonelle problemer, som de formuleres af kli-enter i visiterende samtaler til psykoterapi (Horowitz et al., 1988). Ud fra en større gruppe af klientudsagn vedrørende interpersonelle problemer blev udvalgt 127 items, som ud-gjorde den oprindelige version af IIP. Igennem sine analyser af denne version af skemaet blev det klart for Horowitz, at flertallet af spørgsmålene kunne indplaceres inden for de to basale akser i Learys interpersonelle model (Leary, 1957), nemlig venlig-fjendtlig adfærd og underkastende-domineren-de adfærd. Der var således empirisk indikation for, at IIP vil-

IIP – Af Stig Poulsen og Jan Ivanouw


Figur 1.IIP-modellen med dens otte subgrupper

le kunne tilpasses mere di-rekte til en interpersonel teo-retisk model.

I 1990 udviklede Alden og medarbejdere med udgangspunkt i Learys interpersonelle model den såkaldt cirkumplekse version af IIP, som anvendes i dag (Alden et al., 1990).

En cirkumpleks model er en fremstilling af en række egenskaber, som kan underordnes to ho-vedfaktorer, men hvor der samtidig er et cirkulært ar-rangement af egenskaberne på et mere detaljeret niveau. Det cirkulære består i, a) at nogle egenskaber ligner hinan-den i høj grad uden dog at være identiske (dvs. har høj ind-byrdes korrelation), mens andre ligner hinanden i meget ringere grad (har lav, eventuelt negativ korrela tion), og b) egenskaberne kan placeres på en cirkel, således at når man bevæger sig trinvist fra en egenskab til de andre egenskaber længere væk, øges forskelligheden indtil en vis grænse, hvor-efter ligheden tager til igen og man til sidst kommer tilbage til udgangspunktet.

I IIP betyder dette konkret, at der som nævnt er to over-ordnede dimensioner/faktorer, henholdsvis dominans vs. underkastelse (eng.: submission) og venlighed vs. fjendtlig-hed. Subskalaerne i IIP angiver så, i hvor høj grad proble-merne kan siges udelukkende at høre under den ene af di-mensionerne, eller om de snarere må forstås som en kom-bination af problemer fra begge dimensioner. Skalaerne Do-minerende/Kontrol lerende og Ikke-assertiv svarer til de to

På

trænge

nde/Kræ

vende

Selvopofrende

Føjelig

Ikke-assertiv

Dom

iner

ende

/Kon

trol

lere

nde

8

7

6

5

4

3

2

1

Hænvgerrig/Selvcentreret

Kold/Distanceret

Socia

lt h

æmmet


yderpunkter af dimen sionen dominans-underkastelse, mens skalaerne Selvopofrende og Kold/Distanceret svarer til di-mensionen venlighed-fjendt lighed. Som eksempel på kom-bination af de bagvedliggende dimensioner omfatter ska-laen Føjelig venlig underkastelse, mens skalaen Hævngerrig/Selvcentreret vedrører problemer med fjendtlig dominans.

Administration og scoring af IIPIIP er et selvrapporteringsskema, der kan udfyldes enten i pa-pirversion eller online. Udfyldelsen af 64-item versionen tager almindeligvis 10-15 minutter. Skemaet kan udleveres af ikke-klinisk trænet personale, men fortolkningen af resultaterne forudsætter indsigt i personlighedspsykologisk teori.

Hver subskala består af 8 items (for 32-item versionen af 4 items). I den danske version opgøres subskalaværdierne som T-scores, hvor gennemsnittet af normalmaterialet har værdien 50 og standardafvigelsen er på 10. En klient, som ligger halvanden standardafvigelse under gennemsnittet, vil derfor have en T-score på 50 - 15 = 35.

For at få et billede af, hvilke former for interpersonelle pro-

blemer den enkelte person særligt oplever, beregnes der også indi-vidbaserede, såkaldt ipsativere-de scores. Det særlige ved den-ne type scores er, at scoren på hver skala udtrykker afstanden mellem en given persons sam-lede gennemsnitsscore for alle 64 spørgsmål og personens score på den pågældende ska-la. Herved får man et billede af

personens særlige problemom-råder, som er uafhængigt af, hvor

belastet personen samlet set føler sig af sine interpersonelle vanskelig-

heder. Becker og Mohr (2005) har dog argumenteret for, at man bør foretrække

at arbejde med ikke-ipsativerede scores.De ipsativerede T-scores anbringes i en cir-

kumpleksfigur (se Figur 2). Værdier over 70 (dvs. to standardafvigelser over gennemsnittet) på en el-

ler flere subskalaer antages at vise, at personen i særlig høj grad oplever at have den pågældende type af interpersonel-le problemer. I den danske version sker konverteringen til T-scores samt beregningen af de ipsativerede scores i et in-ternetprogram, hvor man får en 8-10 siders rapport med råscores, normative og ipsativerede T-scores, grafisk afbild-ning samt de enkelte itemsvar.

Anvendelse i klinik og forskningI den kliniske dagligdag har IIP særlig relevans som led i assessment til psykoterapi. En IIP-profil, som giver et bil-lede af, hvilke typiske uhensigtsmæssige mønstre i interper-sonelle relationer klienten oplever, kan danne udgangspunkt for caseformulering og for en dialog med klienten om sær-lige fokusområder for terapien.

Samtidig giver IIP-profilen et fingerpeg om mulige over-førings- og modoverføringsproblematikker, der kan opstå i terapien. Fx kan en høj score på skalaen Dominerende/Kontrolle rende advare terapeuten om risikoen for at blive viklet ind i magtkampe med klienten, mens høje scorer i den fjendtlige ende af cirkumplekset kan betyde, at det vil være vanskeligere for terapeuten at opretholde et positivt og accepterende billede af klienten.

Ikke-assertiv

5

30

40

50

60

70

80

90

30

40

50

60

70

80

90

3030405060708090 40 50 60 70 80 90

100

100100

100

1Dominerende/Kontrollerende

2

Hævngerr

ig/Selvcentreret

3

Kold

/Dist

ance

ret

4

Socialt hæmmet

6

Føjelig

7

Selv

opof

rend

e

8

Påtrængende/Krævende

0 30

30

30 40

40

40 50

50

50 60

60

6070 70

70

80

80

8090

90

90100

100

100

Figur 2.Circumplex model: Ipsativerede T-scores


Horowitz et al. (1993) har endvidere i en mindre empi-risk undersøgelse fundet belæg for, at mens problemer, der hører til inden for den venligt underdanige ende af cirkum-plekset, tilsyneladende er velegnede til behandling med dy-namisk korttidsterapi, kan problemer, der vedrører fjendt-lig, dominerende adfærd, være vanskeligere at afhjælpe med denne terapiform.

Herudover har IIP vundet indpas i psykoterapiforsknin-gen som mål for interpersonelle aspekter af klientproble-mer, og der er blevet demonstreret god sensitivitet overfor forandring i interpersonelle problemer (Huber et al., 2007). Endvidere indgår IIP i flere af de standardiserede basisbat-terier til assessment, der er bragt i forslag i forskellige sam-menhænge (se fx Horowitz et al., 1997).

Dansk udgave af IIPDen danske udgave af testen findes i både 127-, 64- og 32-itemversionerne. Heraf er der statistiske data for de to sidste. Der er ikke i den danske manual gjort rede for over-sættelsen af testspørgsmålene, men det vides, at der er fore-taget en tilbageoversættelse, som med ganske få revisioner er godkendt af Leonard Horowitz.

Til brug for undersøgelse af testen er der indhentet be-svarelser fra 220 personer. Disse er fremkommet ud fra en henvendelse til 2000 tilfældigt udvalgte personer, hvoraf 279 personer (14 %) gav tilsagn om at medvirke i et testpa-nel. De 220 af disse udgør et referencesample for IIP. Refe-rencesamplet er altså udvalgt som et repræsentativt udsnit af befolkningen og må derfor også kunne inkludere perso-ner med psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Imid-lertid er der en betydelig selvselektion, og der forekommer da også forskelle i form af en noget større andel af kvinder og en lidt højere gennemsnitlig uddannelse i samplet end i normalbefolkningen.

Dansk psykologisk Forlag anfører desværre ikke gennem-snit, standardafvigelse og andre fordelingsindikatorer for råscores i referencegruppen, men kun gennemsnit og stan-

dardafvigelse for de omsatte T-scores. Den manglende be-skrivelse af råscorefordelinger indebærer, at det ikke er mu-ligt at sammenligne fordelingerne fra det danske reference-materiale med de offentliggjorte amerikanske normer. End-videre bliver det ikke muligt for brugere af testen, der øn-sker efterhånden at opsamle testresultater for egne patient-materialer, at sammenligne disse med den danske norm-gruppe. Dog tilbyder forlaget samarbejde om egentlige forsk-ningsprojekter.

Psykometriske egenskaberDer er foretaget en række klassiske psykometriske under-søgelser af testens egenskaber. Således er den interne kon-sistens i den amerikanske version undersøgt ud fra et norm-materiale omfattende 800 personer. For 64-itemversionen er den interne konsistens (målt med Cronbachs alfa) god med værdier mellem .76 og .88 for de enkelte skalaer (.68 og .85 i den danske udgave) og .96 for den samlede skala (.93 i den danske udgave). Test-retestreliabiliteten opgives i den amerikanske manual (Horowitz et al., 2000) til mellem .56 og .83 for de enkelte skalaer og er .78 for den samlede skala beregnet for en undergruppe af det normative sample med 60 personer.

Der er høj korrelation (mellem .33 og .87) mellem scores på de enkelte subskalaer (i den danske udgave -.06 og .80). En del af denne sammenhæng kan skyldes, at der for den enkelte person er en reel sammenhæng mellem problemer på forskellige interpersonelle områder. En anden del må er-faringsmæssigt opfattes som udtryk for testindstilling hos testpersonen, altså personens tilbøjelighed til at være åben eller lukket om sine problemer eller måske henholdsvis over-drive eller underdrive disse. Det er denne faktor, man søger at kontrollere for ved at beregne de ipsativerede scores.

Testspørgsmålene har ikke været undersøgt med nyere psykometriske metoder, som konfirmatorisk faktoranalyse, som kunne danne baggrund for en egentlig målingsmodel for testen. Dog er der foretaget en enkelt undersøgelse på universitetsstuderende af testens spørgsmål ud fra itemre-sponseteori (Bludworth, 2008), som viser, at de 64 items va-rierer meget med hensyn til diskriminationsevne og med hensyn til indeholdt information. Endvidere tyder under-søgelsen på, at nogle af testens spørgsmål fungerer forskel-ligt for mænd og kvinder (såkaldt differentiel itemfunk tion). I den danske manual nævnes, at der er fundet en lille item-

FAKTA Baggrund

Artiklen bygger på et bogkapitel af forfatter-

ne (Poulsen og Ivanouw, 2006).


Alden, L.E., Wiggins, J.S. & Pincus, A.L. (1990). Construction of circumplex scales for the Inventory of Interpersonal Problems. Journal of Personality Assessment, 55(3&4), 521-536.

Becker, P. & Mohr, A. (2005). Psychometrische Argumente für die Verwendung untransformierter Skalenwerte im Inventar zur Erfassung interpersonaler Probleme (IIP-D). Zeitschrift fur Kli-nische Psychologie und Psychotherapie: Forschung und Praxis, 34(3), 205-214.

Bludworth, J. L. (2008). A structural investigation and revi-sion of the inventory of interpersonal problems using item re-sponse theory. Dissertation Abstracts International: Section B: The Sciences and Engineering. 68(11-B), 7704.

Gurtman, M.B. (1996). Interpersonal problems and the psy-chotherapy context: The construct validity of the Inventory of Interpersonal Problems. Psychological Assessment, 8(3), 241-255.

Horowitz, L.M. (1996). The study of interpersonal problems: A Leary legacy. Journal of Personality Assessment, 66(2), 283-300.

Horowitz, L.M., Alden, L.E., Wiggins, J.S. & Pincus, A.L. (2000): IIP: Inventory of Interpersonal Problems - Manual (San Antonio, TX: The Psychological Corporation).

Horowitz, L.M., Rosenberg, S.E., Baer, B.A., Ureño, G. & Vil-laseñor, V.S. (1988). Inventory of Interpersonal Problems: Psy-chometric properties and clinical applications. Journal of Con-sulting and Clinical Psychology, 56(6), 885-892.

Horowitz, L.M., Strupp, H.H., Lambert, M.J. & Elkin, I. (1997). Overview and summary of the core battery conference. In: H.H. Strupp, L.M. Horowitz & M.J. Lambert (Eds.): Measur-ing Patient Changes in Mood, Anxiety, and Personality Disorders: Toward a Core Battery (Washington, DC: American Psychologi-cal Association)

Huber, D., Henrich, G. & Klug, G. (2007). The Inventory of Interpersonal Problems (IIP): Sensitivity to change. Psychothera-py Research, 17(4), 474-481.

Leary, T. (1957). Interpersonal diagnosis of personality (New York: Ronald).

Poulsen, S. & Ivanouw, J. (2006). Inventory of Interpersonal Problems. I: Elsass, P., Ivanouw, J., Mortensen, E.L., Poulsen, S. & Rosenbaum, B. (red.), Assessmentmetoder – Håndbog for psykolo-ger og psykiatere. København: Dansk psykologisk Forlag.

REFERENCER

bias med hensyn til køn og uddannelse for enkelte af spørgs-målene.

Begrebsvaliditeten af IIP, altså spørgsmålet om, hvorvidt instrumentet på tilfredsstillende vis afspejler de begreber og teorier, som den er baseret på, er undersøgt i en række sammenhænge. Gurtman (1996) har for eksempel under-søgt overensstemmelsen mellem en opdeling baseret på IIP i fire interpersonelle problemområder og terapeuters uaf-hængige sideløbende beskrivelse af patienter under psyko-dynamisk psykoterapi, samt patienternes retrospektive be-retning om oplevelser under terapiforløbet. Han fandt, at de interpersonelle problemer, udledt gennem IIP, var cen-trale såvel i terapeuternes karakteristik af samtalerne som i patienternes beskrivelser af deres forløb. Ligeledes må selve det forhold, at det har været muligt at udvikle en circump-leks version af IIP, siges at validere relationen mellem IIP og Learys interpersonelle model.

Alt i alt må det hilses velkomment, at der nu findes en of-ficiel dansk version af IIP. Med sit fokus på interpersonelle problemer dækker IIP et felt af stor relevans for psykologisk og psykiatrisk behandling, ikke mindst psykoterapi. Selv om der altid kan påvises uafklarede spørgsmål og mangler ved et instrument, er det vigtigt at fastholde, at undersøgelse med en systematisk metode i form af en test i almindelighed vil øge validiteten af assessment af klienter. Det kan meget an-befales at supplere assessment af klienter, der præsenterer in-terpersonelle problemer, med denne hurtigt udfyldte test og at gøre sine egne erfaringer med instrumentet.

Stig Poulsen, cand.psych., ph.d., Institut for Psykologi,Københavns Universitet

Jan Ivanouw, cand.psych,. ph.d. Institut for FolkesundhedKøbenhavns Universitet, samt Center for Ledelse,

København


Nye bøger

”BØGER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes presse-meddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bo-gen. Prisangivelserne er vejledende.

Sverker Belin:

Relation før metode.

Om de patienter i psykiatrien, det er vanskeligst at hjæl-pe. Der er ofte tale om mennesker med det, forfatteren kalder ”alvorlige psykiske problemer”, fx skizofreni, al-vorlig personlighedsforstyrrelse, eventuelt i kombination med autisme, neuropsykologiske symptomer og misbrug. Kort sagt komplekse problemstillinger, som efterlader behandlere og hjælpere magtesløse, fordi de står over for mennesker, som hverken er særlig tillidsfulde eller nem-me at få til at indgå i en behandlingsrelation.Akademisk Forlag, 2010, 204 sider, 269 kr.

Eva Bengta Lorenzen. Stine Reintoft:

Ind i mindfulness.

Bogens første del består af forfatternes betragtninger over de vilkår, det moderne menneske lever under, her-under perspektiver på tid. I anden del forklares mind-fulness som tilstand, mindfulness som teoretisk begreb og mindfulness som psykologisk retning. I tredje del forklares nødvendigheden af en praksis i hverdagen, og der gives værktøjer til, hvordan man kan træne evnen til opmærksomt nærvær på jobbet og privat.L&R Business, 2010, 192 sider, 299,95 kr.

Jon Kabat-Zinn:

Lad alt blive din læremester.

”En af de allermest enkle måder at få nærvær ind i din ver-den på er ved at dyrke meditation gående. Som du sikkert har gættet, betyder det, at du retter din opmærksomhed mod selve det at gå, mens du går. (…) En af de ting, du fin-der ud af, når du har dyrket mindfulness et stykke tid, er, at intet er så enkelt, som det virker til at begynde med.” – Bogen rummer 100 korte lektioner i mindfulness.Dansk psykologisk Forlag, 2010, 148 sider, 168 kr.

Pär Nygren. Halvor Fauske:

Handlekompetence og ideologi.

Hvordan bygges kompetencer op? Hvordan udvikles de? Hvilken rolle spiller værdier og ideologier? Bogen præsenterer en empirisk funderet teori om professio-nelle handlekompetencer og professionelle personers tilblivelse. Den relaterer til såvel de aktuelle uddannel-sespolitiske hovedstrømninger som til aktuelle temaer inden for professionssamfundet i et nationalt og in-ternationalt perspektiv.Dansk psykologisk Forlag, 2010, 296 sider, 328 kr.

Alain Ehrenberg:

Det udmattede selv. Depression og samfund.

Forfatteren leverer en kritisk diagnose af de moderne vestlige samfund og beskriver, hvordan de socio-kultu-relle og økonomiske transformationer i sidste halvdel af det 20. århundrede og de dertilhørende identitets-dannelser har ændret typen af psykiske lidelser. Udbre-delse af depressioner, forbruget af psykofarmaka og al-kohol er indikatorer på denne udvikling.Informations Forlag, 2010, 474 sider, 399 kr.

Peter Holdt Christensen:

Mere videndeling.

På arbejdspladsen er videndeling en forudsætning for det succesfulde samarbejde, samt en fordel for både den enkelte og for organisationen. Videndeling er dog ikke kun ensbetydende med fordele, men medfører også en lang række udfordringer. Bogen giver et grundigt ind-blik i disse udfordringer og har fokus på områder, som hver især og i samspil med hinanden har indvirkning på modstand mod og medvind for videndeling.Hans Reitzels Forlag, 2010, 208 sider, 249 kr.


Terapi kræver grundlæggende kun et rum og en relation. Rummet som det sted, hvor terapien foregår. Relationen som kontakten mellem klient og terapeut. Resten beror på, hvad te-rapeuten opfatter som det terapeutiske materiale.

Det er det sidste forhold, som afgørende adskiller de forskel-lige terapeutiske retninger fra hinanden, og som afgør, hvilken betydning rummet og relationen får.

De forskellige terapiretningers opfattelse af, hvad der skal være fokus på i den terapeutiske proces, skaber et kontinuum af terapeutiske praksisformer. Her kan vi groft taget skelne mel-lem de terapeutiske retninger, hvor fokus er på klientens pro-blemer, og hvor terapeuten er en tekniker, som med sin faglige kunnen tilstræber at afhjælpe problemerne gennem forskelli-ge tekniske tiltag, og de terapiformer, hvor den emotionelle rela tion mellem klient og terapeut er det bærende i terapien, og hvor terapeutens evne til at være nærværende i relationen er afgørende.

Arbejdsrum eller livsrumI det ene tilfælde er det terapeutiske rum et arbejdsrum, og der tales her også om, at klienten skal ”arbejde” med forskellige problemer eller forhold, og der kan stilles spørgsmål af typen: Hvad skal vi arbejde med i dag?

Sådanne terapeutiske arbejdsrum kan vi ofte have i klinik-fællesskaber med et fælles venteværelse, hvor klienterne sid-der og venter på, at det bliver deres tur. Rumlige arrangemen-ter, der har lighedspunkter med lægens eller tandlægens kli-nikker og kommunikerer det samme til klienten.

Bevæger vi os over i den anden ende af terapispektret, hvor

Det terapeutiske rum

en artikel om at komme

ud og ind af det

terapeutiske rum – og

om, hvad der sker derinde

terapi opfattes som et møde mellem to mennesker med for-skellige forudsætninger for at kunne være til stede med sig selv i en intim relation med et andet menneske, så får det terapeu-tiske rum en anden funktion og betydning.

Her er det terapeutiske rum privat og intimt. Her tilstræbes det at kommunikere en eksklusivitet og individuel omsorg for klienten, som gør, at et sådant terapeutisk rum har karakter af at være klientens eget rum. Her møder klienter ikke andre kli-enter eller professionelle. Klienten skal ikke have en følelse af, at der foregår andre ting, som klienten skal dele opmærksom-hed med. Klienten får terapeutens fulde opmærksomhed, og der er ikke nogen ”konkurrenter”.

Her er det ikke et målrettet arbejdsrum, men et livsrum i den forstand, at der ikke kun er fokus på klientens formulerede vanskeligheder, og terapeuten er ikke er en tekniker, som i li-neær forstand ”behandler” klientens lidelser. Der er tale om et dialektisk rum, hvor klient og terapeut interagerer med hin-anden i et symbolsk-konkret spændingsfelt.

Et sådant terapeutisk rum har en række afgørende mentale dimensioner. Rummet repræsenterer forskellige former for holding- og containmentmiljøer, hvor klienten kan blive holdt, set, rummet, forstået, lyttet til og reflekteret med.

I den proces bliver det fysiske rum en forlængelse af tera-peuten. Rummets indretning og de ting, som er i rummet, bli-ver ladet med emotionel energi og mening. Orden, rod, ren-lighed i rummet får en dybere betydning i forståelsen af den symbolske relation mellem terapeut og klient.

På grund af rummets mentale og følelsesmæssige betydning er overgangene ind og ud af rummet særligt intensive.

mo

del

foto

: Ve

rn

er p

eder

sen

Terapi Af Ken Vagn Hansen


At komme ind i det terapeutiske rumHvis vi skaber et terapeutisk rum, hvor overgangene fra det ydre rum og ind og ud af terapirummet er præcise og reduce-ret for konventionel kontakt mellem klient og terapeut, så vil overgangene aktivere basale relationelle følelser og erfaringer hos klienten. I denne ende af terapispektret er hver session et møde, hvor der ikke på forhånd er fastsat et bestemt fokus, men hvor fokus opstår i mødet mellem klient og terapeut.

Overgangen fra den ydre verden ind i terapirummet og de første minutters møde med terapeuten er et forsømt fokusom-råde i terapi. Disse første minutter rummer et koncentrat af klientens grundlæggende relationsvanskeligheder.

Afhængigt af klientens relationelle ressourcer bliver de før-ste minutter præget af en relationel uro. Klienterne har forskel-lige forudsætninger for at manifestere sig i et rum, hvor de selv kan vælge udgangspunkt. Et manifestationsproblem, som kan handle om en manglende evne til at kunne tage udgangspunkt i egne følelser og oplevelser og angst for at fylde i rummet og tage plads.

Hvis terapeuten er afventende for at lade klienten selv vælge sit udgangspunkt, kan der hos nogle klienter opstå en rela tionel forladthed, som skaber en truende angst for den indledende tavshed. En tilstand, som først lettes, når der kommer en dia-log i gang og forholdet fastlægges.

Disse indledende minutter, hvor relationen så at sige ”svæ-ver” mellem mulige positive og negative relationserfaringer, giver et vigtigt indblik i klientens bagvedliggende uroområder, som i almindeligt samvær lynhurtigt skjules i en tillært ”faca-de”. Der er således både en sårbarhed og en speciel form for autentisk nærvær i disse minutter. En autenticitet og et nær-vær, som det kan være svært at få adgang til senere.

Der ligger meget fundamentalt terapeutisk materiale i den-ne indledende fase, og en terapisession kan let fyldes ud med et sådant fokus.

Om at komme ud af rummetLigesom indtræden i det terapeutiske rum er præget af grund-liggende forhold hos klienten, er vejen ud af rummet præget af basale problemstillinger.

Alle terapeuter kender til de følelser, som opstår, når klien-ten skal forlade det terapeutiske rum. Hvilken terapeut har ikke kæmpet med at overholde tiden eller har haft svært ved at sen-de klienten ud af rummet midt i nogle uafklarede følelser.

Følelser af svigt og forladthed er nærliggende. Nu har tera-peuten i hele sessionen udvist en intensiv interesse, opmærk-somhed og omsorg for mig, og pludselig er jeg ikke vigtigst mere, nu skal terapeuten videre med noget andet, som åben-bart er vigtigere. Selv om klienten kan have en rationel forstå-else af forholdets forretningsmæssige karakter, kan følelserne være stærke.

Mange klienter prøver at styre følelserne ved at holde øje med uret, så de kan forberede sig på ”afskeden”. Andre kan ligefrem bede terapeuten om at sige til, når der er fem minutter tilba-ge.

OvergangeneDer er en høj grad af intensitet forbundet med at skulle bevæ-ge sig fra den ydre verden og ind i terapirummet og tilbage igen. Overgangene accentuerer og aktiverer nogle fundamentale spændingsforhold i møde med terapeuten. Forhold, som ud-springer af klientens forsøg på at forbinde de internaliserede positive og negative relationserfaringer, og de muligheder, som kan opstå i den nye igangværende relation til terapeuten.

Netop i overgangsfaserne er der adgang til disse sider af kli-entens indre verden, som kan være vigtige skjulte forståelses-rammer for klientens øvrige livsforhold, og som på denne måde er tilgængelige, hvis terapeuten giver plads til dem og er op-mærksom på dem.

Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog

FAKTA Artikelserie

I en række vignetagtige artikler søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens centrale

aspekter. Nærværende artikel er den ottende i serien. De tidligere er bragt i gennemsnitligt hvert an-

det nummer af Psykolog Nyt siden 14/2009.


Synspunkt Af Frej Prahl

Jeg vil indlede med at fortælle om en lille succeshistorie. Det er en historie om en kriserådgivning beliggende midt i Århus. Den går under navnet Gallo Kriserådgivning og rummer i omegnen af 70 frivillige, ulønnede ansatte – alt-overvejende psykologistuderende. De seneste år har Gallo Kriserådgivning således mærket en massiv tilstrømning, så den nu kan kalde sig en af verdens største af sin slags.

Kriserådgivningen er uden tvivl et behageligt og trygt sted at befinde sig, for brugere såvel som frivillige. Stedet udmærker sig ved, at man under sin ansættelse hele tiden er under kyndig supervision, både fagligt og kollegialt. Men kan dette alene forklare den massive tilgang af unge studerende? Selvfølgelig ikke.

Tilbuddet Gallo Kriserådgivning møder tilsyneladende et fagligt behov hos de psykologistuderende. Et behov så stort, at de vælger at bruge deres fritid på at få det dækket. Ingen tvinger de studerende til at møde op, og da slet ikke universitetet. Selve muligheden bliver end ikke påpeget af instituttets faglige ledelse. Det ville ellers ikke kræve meget.

Men hvordan kan et for de studerende så presserende be-hov synes så fjernt for psykologiuddannelsens ledelse og undervisere? Måske skal svaret findes i måden, man tæn-ker uddannelsens formål på. Er den rettet imod fremtidige forskere, eller er den rettet mod klinikere?

Mere om dette senere. Først en præcisering af behovet.

Kontakt med virkelighedenFor hvad er det i det hele taget for et behov, de studerende føler så påtrængende? Kort sagt er det et behov for at få jord under neglene. At få kontakt med den virkelighed, de

Jord under neglenepsykologuddannelsen er for meget indrettet på forskere og for lidt på

klinikere. i Århus går flere studerende rundt om det frivillige arbejde for at

stå bedre rustet til deres fremtidige virke, end de kan opnå under studiet.

skal ud og arbejde i, når uddannelsen engang er færdig-gjort. Faktum er, at et fåtal af de færdiguddannede påbe-gynder en ph.d., mens størstedelen altovervejende beskæf-tiges i en klinisk sammenhæng.

Det er her, problemet opstår. Uddannelsen er nemlig struktureret således, at foruden en kort introduktion til in-terventionsmetode oplever de studerende kun en sparsom praktikperiode på fire måneder, hvor man knap nok når at opleve, hvad det vil sige at være praktiserende psykolog. I hvert fald er det meget begrænset, hvor dybt man når i et klientforløb over en periode af den varighed. De færdigud-dannede, som kommer ud i en klinisk sammenhæng, er derfor ikke rustet til opgaven, hverken fagligt eller person-ligt.

En anden sandhed, som tydeligvis også bliver ignoreret, er nemlig betydningen af selvrefleksion og egenterapi. Te-rapiens hjørnesten er terapeutens evne til at kende sine egne følelser – heraf begreber som projektion, overføring, modoverføring, resonanskasser mv., hvorom flere bøger er skrevet. Initiativer af denne art er totalt fraværende. De kli-enter, vi uomgængeligt skal ud og skabe en relation til, bli-ver derfor mødt af nyuddannede psykologer, som ikke nødvendigvis har opøvet de rette kompetencer, som en så-dan relation fordrer. Uddannelsen, som den ser ud nu, er med andre ord tydeligvis tænkt til fremtidige forskere, ikke klinikere.

Er man uklar i mælet angående uddannelsens formåls-beskrivelse, og lever produktet ikke op til forbrugernes be-hov, narrer man ikke kun de studerende, men i lige så høj grad de studerendes fremtidige klienter. For de færdigud-


dannedes klienter kan dette få katastrofale følger. De bliver prøveklude imod betaling. Paradoksalt nok kan man på kriserådgivningen i de fleste tilfælde komme ud for, at tera-peuten har mere terapeutisk erfaring end en nyuddannet psykolog.

Uddannelsen, som den ser ud nu, blåstempler i sig selv på ingen måde til at have med klienter at gøre. Tværtimod foregøgler den et højt besunget kvalitetsstempel, som intet hold har i virkeligheden.

Livreddere uden bassinerfaringPsykologi og livredderuddannelsen er på nogle områder analoge. Livredderen bliver således trænet i at redde (meget fysiske) liv, hvor psykologer beskæftiger sig med det mere psykologiske liv (som naturligvis ofte hænger tæt sammen med det fysiske). Livredderens eksamen består i en bassin-prøve. I denne praktiske del skal livredderen bevise, om han i virkeligheden har det, der skal til for at redde liv. Svar på det noget retoriske spørgsmål: Hvem ville du helst red-des af: Livredderen, som dumpede teorien, men bestod bassinprøven, eller ham, som bestod teorien med glans, men fandt ud af, at han var vandskræk? Dette spørgsmål indfanger psykologiuddannelsens iboende paradoks.

Når dette er sagt, er der naturligvis flere teoretiske ting, man må have styr på, når man uddanner sig til livredder. Hvad gør jeg fx, hvis den, jeg er i færd med at redde, går i panik og forsøger at kravle op på mig, og dermed bringer os begge i fare? Slår vedkommende bevidstløs, lyder svaret. Det er livsnødvendig viden og samtidig en viden, der vil være kedeligt at gøre sig af erfaring. Mit ærinde er med an-dre ord ikke at argumentere for en teoriløs uddannelse, slet ikke. Det er mere den status, teorien har fået.

Den amerikanske psykolog Kurt Lewin sammenligner brugen af teorier med brugen af landkort. De kan bruges til at orientere sig, hvis man er faret vild. Problemet er, at man i dag grundet manglen på praktisk refleksion over det teo-retiske tankegods har skiftet landkortet ud med en mere moderne GPS. Man indtaster ruten, og lader så hovedløst stemmen fortælle, hvor man skal bevæge sig hen. Psykolo-gen bliver blot det medie, hvorigennem fortidige remini-scenser filtreres.

Kognitiv adfærdsterapi er ét eksempel på en sådan me-kanisk terapiform. Det betyder også, at fokus bliver flyttet fra proces til indhold. Dette er i modstrid med nyere empi-risk solid forskning (Wampolds, 2001, Miller, 2004), som påviser, hvordan selve relationen (proces) uden sidestykke er det mest helbredende element i terapien. Hovedløs fokus på teori alene, må uden tvivl give dårligere psykologer.

Man må vælgeEt gammelt ordsprog siger, at man ikke kan blæse og have mel i munden samtidig. Det lader til at være det budskab, man knytter sig til, idet teori og praksis i så ringe grad sam-mentænkes på uddannelsen. Det må være muligt at inte-grere en praktisk del på lige fod med en teoretisk del.

Medicinstudiets turnusordninger er vel ét eksempel. Kunne man forestille sig lignende tiltag på psykologuddan-nelsen? Alternativt kunne et sideløbende forløb ved en kri-serådgivning, eller en anden institution, hvor man kan til-egne sig den praktiske erfaring, gøres til en obligatorisk del af uddannelsen.

Hvis dette ikke er muligt, må uddannelsen tage sig selv alvorligt og gøre op med sig selv, om den vil være for for-skere eller for klinikere. Alt andet er både etisk og moralsk forkasteligt. Indtil uddannelsen har gjort sig dette bevidst og er nået frem til en afklaring, er det den enkeltes eget an-svar at gøre sig denne erfaring. Ikke kun for sin egen skyld, men for de mennesker, man unægtelig skal ud og skabe en i mange tilfælde afgørende relation til.

Frej Prahl, stud.psych., Aarhus Universitet

REFERENCER

Miller, S.D., Duncan, B.L. & Hubble, M.A.: Beyond Integration: the Triumph of Outcome Over Process in Clinical Practice”, Psychotherapy in Australia, vol. 10 (2), 2004.

Wampold, B.E., 2001. The great psychotherapy debate: Models, methods, and findings. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum.


Mindeord Af Yvonne Krogh og Hanne Nøhr

Anne Jacobsen, 24. december 1922 - 8. marts 2010, blev cand.psych. i 1970 fra Københavns Universitet. Forud havde hun uddannelse som barneplejerske og som børnehavelærer og havde en årrække arbejdet som pædagog på børnepsykiatrisk afdeling på BBH.

Umiddelbart efter sin embedseksamen blev Anne ansat som psykolog på Rigshospitalets børneafdeling. Her begyndte det arbejde, der et par år senere skulle indlede hendes pionerindsats. Op til da drøftede de lægelige behandlere, om forældre til de indlagte kræft-syge børn skulle informeres om diagnosen. Senere valgte lægerne at oplyse forældrene om barnets diag-nose og prognose i sygdommens forskellige faser, men fravalgte at tale med det syge barn om sygdommen.

Åbenhed betød for Anne først og fremmest lydhør-hed. Og det var da også gennem samtaler med de syge børn og gennem deres spontane tegninger, hun erfare-de de indlagte børns ensomhed, usikkerhed og angst – og foreslog ændring af praksis i afdelingen. Dette skete fra 1972 i et frugtbart samarbejde mellem Anne og af-delingens overlæge Henrik Hertz. Det syge barn var ikke længere isoleret fra sin familie, men blev inddra-get omkring diagnose og prognose, hvilket blev en vigtig del af behandlingen – nu for den samlede fami-lie.

For Anne var det aldrig det alvorligt syge barns be-hov ikke at tale åbent om sygdommen. Hun så lukket-heden omkring diagnose og prognose som udtryk for forsøg på omsorg såvel i forhold til det syge barn som dets familie – hos de lægelige behandlere. Det var på den baggrund hun i 1978 udgav sin første bog ”Kan man dø om natten? – når børn rammes af en livstru-ende sygdom” (Gyldendal), som var den første fagbog omhandlende børn og døden, skrevet på dansk.

Under et seminar i begyndelsen af 1980’erne med Elisabeth Kübler-Ross spurgte Anne, om hun kendte nogen, der havde forstand på alvorligt syge børns teg-ninger. Kübler-Ross anbefalede kontakt til den jungi-anske psykoterapeut, bosiddende i London, Susan Bach, der gennem 1980’erne blev den vejleder, Anne brugte til forståelse af de anderledes tegninger, hun fik af de kræftsyge børn i det daglige arbejde på Rigsho-spitalet. Anne og undertegnede HN skrev en artikel

Anne Jacobsen dødherom i Billedterapi (1984): ”En introduktion til en jungiansk psykoterapeuts arbejde med analyse af so-matisk alvorligt syge børns og voksnes tegninger”.

De senere år på Rigshospitalet etablerede hun tera-peutiske børnegrupper og terapigrupper for søskende til de syge børn og var initiativtager til de velbesøgte år-lige weekendmøder, hvor forældre, syge børn og deres søskende mødtes.

Anne forlod Rigshospitalet efter 18 års ansættelse og blev en skattet foredragsholder landet over. Hun skrev myreflittigt flere bøger og utallige artikler om børn og livstruende sygdom, børn på hospital, børn og døden, børns tegninger, om børn og sorg – spæk-ket med hendes legendarisk præcise hukommelse for de syge børns spontane fortællinger og udtryk.

I 1989 blev Anne ansat som konsulent i forbindelse med et forskningsprojekt på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre på RH. Projektet havde fokus på torturofrenes børn, og Anne bidrog engageret og empatisk med sin store viden og erfaring med børns emotionelle vanskeligheder i forbindelse med alvorlig sygdom og død. I 1990-91 arbejdede hun og undertegnede YK med gruppeterapi for børn, der havde været udsat for direkte eller indirekte tortur. Anne fik især via tegninger tæt kontakt med børnene. Efter terapiens afslutning havde Anne i en årrække kontakt med disse familier og børn. Projektet er be-skrevet i bogen ”Jeg var bare så bange! Gruppeterapi med børn, som direkte eller indirekte har været udsat for tortur” (udg. RCT).

Typisk for Anne var det, at hun efter sit arbejde med børn og familier med forskellige trosopfattelser skrev bogen ”Alting har sin tid” (Hans Reitzels Forlag, 2. opl. 1994), om døden, begravelsesritualer og traditioner inden for forskellige kulturer.

En ildsjæl har sagt farvel. Tak til Anne for alle fagli-ge og menneskelige bidrag til børnene og deres famili-er, hendes kolleger og venner. Ære være Annes minde.

Yvonne Krogh og Hanne Nøhr, privatpraktiserende psykologer

priV

atf

oto


SORRIG OG GLæDEeva Jørgensen mistede sin mand, da hun var 43 år.

Hvordan føles det at blive enke? Hvad stiller man op med smerten?

Anmeldelse Af redaktør Jørgen Carl

BOGDATA

Eva Jørgensen: ”Sorrig og glæde. Fra en enkes dagbog”. Rosinante, 2010. 175 sider. 249,95 kr.

Sorg er et emne, mange har gjort sig tanker om og skre-vet om. Kunstnere, forfattere, patientforeninger, præster, psykologer – og hertil alle de, der blot deler ud af person-lige oplevelser og erfaringer. Eva Jørgensen er med rette overvældet over, hvor mange bøger bibliotekerne råder over under gruppe 13.17.

Siden hun selv opsøgte Hovedbiblioteket i København på jagt efter svar på sorgens mange spørgsmål, er hendes eget bidrag kommet til. Sorrig og glæde hedder hendes bog fra begyndelsen af 2010, med titlen hentet fra en af Kingos sal-mer. Undertitlen lyder Fra en enkes dagbog. Der bliver ikke stukket noget under stolen her.

Bogen er, nøgternt udtrykt, en naturlig fortsættelse af Vi ses i morgen fra 2007, hvor Eva Jørgensen fortalte om det sidste år af samlivet med sin mand, Steffen, der var syg af den uhelbredelige sygdom ALS. Det var en stærk og bevæ-gende beretning om et liv og et samliv i den sværeste af alle perioder frem mod afslutningen.

Skrevet ud af oplevelsenSorrig og glæde handler om det første år, efter at hun har mistet Steffen. Hun er da 43 år og mor til en dreng på blot ti måneder.

Hvordan føles det at blive enke? Hvad stiller man op med smerten over at miste den, man troede man skulle dele re-sten af livet med? Således spørgende resumeres indholdet på bogens bagomslag – og der er dækning for formulerin-gerne. Ligeså for løftet om ’ærligt og hudløst’, som vi er vant til at se anvendt som rene klicheer, men hvor der her er fuld valuta.

Der er i beretningen gods fra følelsernes gråsorte dyb, angst, melankoli, håbløshed, skyld, ensomhed. Det er må-ske nok, som vi kan forvente, men skrevet ud af oplevelsen, så vi som læsere ikke står udenfor, men mærker med.

Men der er jo også, hvad forfatteren betegner som sor-gens forbudte trin: lettelsen, taknemmeligheden, opstemt-heden. Efter mandens død har Eva Jørgensen sluppet en byrde, huset bliver tømt for handicaphjælpemidler, hun gen-vinder en frihed, som mandens sygdom i stigende grad tog

fra hende. Sådanne tabuer kan det være svært at være åben om. Her deles de uegoistisk med læseren.

Savnet har mange siderBogens kvaliteter er talløse. Den gør sorgarbejdet til noget, man som efterladt ikke bør snyde sig fra. Den har den klo-ge præst med, den har psykologen, den har socialrådgive-ren, bankmanden. Den belyser betydningen af at have fa-milie og venner, som stiller sig til rådighed, men også for-står, at den sørgende kan have brug for rum.

Hos bedemanden: hvilken kiste, hvilke blomster? Det me-ningsfulde i at vende tilbage til arbejdet, den forstående chef. Oprydningen efter ægtemanden, de mange papirer. At være blevet single igen, når vennekredsen består af par. Hvilken rolle skal Steffen spille i sønnens liv? Vejen hen mod den genvundne livslyst. Og så videre.

Det hele sat i en ramme, præsenteret i helheder og med temaerne udvalgt skønsomt. ”Jeg savner sex”, betror hun dagbogen, som vi som læsere får lejlighedsvise kig ind i, små, poetiske perler: ”Sorg ånder gennem sanserne”, hed-der det få sider senere. Savnet har mange sider.

Så tæt på, den går, er forfatterens distance til stoffet im-ponerende. Bogen har den rigtig gode litteraturs styrke. Eva Jørgensen har skrevet om sin egen sorg, men løfter sin for-tælling højt op over navlen, op til det universelle. Savner man god lekture at henvise den sørgende klient til, har man med Sorrig og glæde fået ikke mindre end en foræring.


Debat

!DEBAtindlæg

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

Debatten om de fremtidige vilkår for ydernummerpsykologer er kom-pleks. Som menig psykolog er det ikke min ambition at forsøge at gennem-skue denne problematik i alle dens kroge og konsekvenser, men forsøge at bidrage dér, hvor omdrejnings-punktet for mig at se er.

Skåret ind til benet må vores for-nemste opgave være at sikre, at syge-sikringsklienter får den rette, kompe-tente psykologbehandling, de har be-hov for. Derfor kan det tænkes at være frugtbart at opprioritere en af-dækning af, hvordan forudsætnin-gerne for at være klædt på til denne opgave egentlig ser ud – i modsæt-ning til et smallere fokus på spørgs-målet om, hvorvidt kvalifikationskra-vet skal være specialistgrad eller ej.

En specialistgrad borger naturlig-vis for en lang række kompetencer, som er med til at sikre høj faglighed. Det er næppe nogen i tvivl om. Net-op derfor rettes en bekymring imod, at det kan blive en selvfølge, at kun en specialistgrad kan sende signalet om passende kvalitet og høj faglig-hed til klienter, sundhedssystem og omverden.

Ind i denne bekymring kan vi må-ske bruge den omdiskuterede praksi-skandidatordning som erfaringstank, idet ordningen på sin vis i fem år har testet matchet mellem nyuddannede psykologer og sygesikringsklienter. Jeg ved ikke, hvor megen evaluering der findes på ordningen, men ved en

Debatten om ydernumre

screening af artikler på Dansk Psyko-log Forenings hjemmeside findes en række positive udmeldinger om kli-enttilfredshed og kandidaternes kompetencer i behandlingen af syge-sikringsklienter – fx ”… Endvidere er det indtrykket, at det også er en god ordning for klienterne. Både fra føl-lenes og ydernummerpsykologernes side er der kun tilfredshed med kli-entbehandlingen …” (”Følordningen målt og vejet”, Status af Lisbeth Jar-lov, Psykolog Nyt 16/2006). Jeg skal ikke kunne sige, om dette er det ge-nerelle billede – det kan tænkes at være produktivt at undersøge sagen nærmere.

Der har som bekendt også været en del kritik af ordningen, som dog i højere grad synes at vedrøre kon-traktmæssige forhold. Eftersom ord-ningen har eksisteret i fem år, er der grund til at tro, at der er en række positive erfaringer med relativt ny-uddannede psykologers funktion un-der Sygesikringen. Og eftersom man stadig kan se, at en del af de involve-rede ydernummerpsykologer søger nye kandidater, kunne noget pege i retning af, at vi rent faktisk har en solid psykologuddannelse, der, i kombination med passende og rige-lig supervision, kan ruste psykologer til at varetage sygesikringsklienters behov.

Det kunne som nævnt være inter-essant at undersøge erfaringerne fra praksiskandidatordningen mere til-

bundsgående med henblik på at få en noget nær førstehåndsviden om både kvaliteter og begrænsninger ved den-ne gruppe af psykologers virke med sygesikringsklienter, således at dette kan indgå i overvejelserne om den fremtidige udformning af vilkårene for psykologers tilgang til ydernum-merordningen.

Selvfølgelig skal overliggeren ikke placeres for lavt. Omvendt, hvis der er positive erfaringer fra praksiskan-didatordningen, med de fem-seks års uddannelse psykologerne her for-mentlig oftest har bag sig, ses en stor kontrast til kravet om specialistgrad og hermed minimum 12 års uddan-nelse.

Måske vi i fremtiden skal se bort fra titelspørgsmålet og i stedet stille nærmere begrundede og passende krav til de faglige aktiviteter, som man vurderer ydernummerpsykolo-ger løbende bør udvikle sig ud fra, fx supervision, egenterapi og kurser. Man kunne i denne forbindelse over-veje, om omfanget af fortsat efterud-dannelse skal stå i et omvendt pro-portionalt forhold til aktuel erfaring.

Så egentlig er det interessante spørgsmål vel: Hvornår er nok nok? Svaret kunne ligge i en nærmere un-dersøgelse af, hvad der med hensyn til høj faglighed reelt kvalificerer psy-kologer netop inden for ydernum-merområdet.

Louisa Henningsen


Debat

Kære Roal. Jeg var en af de 200 ud af de 500 ved generalforsamlingen i Århus, som ikke stemte på dig. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg de sidste to-tre år har haft meget svært ved at se, hvad min forening og min formand egentlig har gjort for mig.

Jeg ønsker dig oprigtigt til lykke med valget. Jeg anerkender til fulde den demokratiske proces – og jeg hå-ber, at du i dit fremtidige arbejde vil gøre det samme. For nu er du også min formand to år mere.

Jeg ved, at der er mange psykologer, du vil gøre noget godt for. Jeg så og hørte deres tilfredshed i Århus. Men de var alle forskellige i deres beskæfti-gelse, alder og tilhørsforhold end jeg og en stor gruppe af de psykologer, som jeg taler med i det daglige.

Jeg er en forholdsvis ung psykolog, jeg er autoriseret, jeg er privatprakti-serende – men jeg har ikke yder-nummer, og min geografiske place-ring indikerer, at jeg under de nuvæ-rende regler heller ikke får det de næste mange år. Tværtimod går jeg og alle andre psykologer uden yder-nummer, også dem med specialkom-petencer og specialistgrader, en tid i møde, hvor vores ernæringsgrundlag udtømmes endnu mere, i takt med at flere problematikker vil blive dækket af ydernummerpsykologer.

Jeg kan se i Psykolog Nyt, at alle ydernummerpsykologer nu inviteres

til debatmøder om praksisoverens-komsten, og jeg hørte dig sige på ge-neralforsamlingen, at den var ”helt uholdbar” og skulle have en ”grundig gennemgang”… Men hvad gør min formand for mig i den proces?

På vegne af alle veletablerede pri-vatpraktiserende psykologer uden ydernummer har jeg derfor brug for at stille et meget konkret spørgsmål: Kære Roal: Hvad vil du som også min formand gøre for mig de næste to år?

Jeg håber, at du vil give et lige så konkret svar – det er vi mange, der har rigtig meget brug for!

Henrik Tingleff

Kommentar Tak for disse relevante betragtnin-

ger om situationen blandt privat-praktiserende uden et ydernummer. Den er jeg som formand for alle for-eningens medlemmer både bevidst om og optaget af.

Den demokratiske proces er gan-ske klar. Min opgave som formand er jo loyalt at følge de beslutninger, som er truffet af bestyrelsen i forlængelse af blandt andet indstillinger fra Selv-stændige Psykologers Sektion vedrø-rende Praksisoverenskomsten.

Der ligger imidlertid også en opga-ve i at være med til at perspektivere og pege på retninger for fremtiden.

Hvad gør formanden for mig?

Overenskomsten er fra 1992 og selv-følgelig skrevet ud fra datidens for-udsætninger. Som jeg fremførte på generalforsamlingen, så kan tiden være kommet til et grundigt gen-nemsyn af overenskomsten ud fra 2010 og jo også gerne ud fra kvalifi-cerede gæt på, hvad fremtiden vil byde på.

Meget har ændret sig siden 1992. Læger efterspørger i betydeligt om-fang muligheden for på et meget bre-dere grundlag at kunne henvise deres patienter. Der er i befolkningen stor interesse for at kunne blive henvist, og der er hos mange centrale politi-kere en meget lille forståelse for al-dersbegrænsningen vedrørende kate-gorien depressive.

Det siger helt sig selv, at vores for-handlingssituation vil være langt stærkere, hvis den understøttes af bl.a. de involverede faggrupper. Der-for har jeg allerede haft det første møde med Lægeforeningen om vores fælles forhold til Danske Regioner, så vi kan få skrevet en overenskomst, der svarer til den virkelighed, de og vi – men ikke mindst vores klienter – står i.

At være bestyrelse og formand i Dansk Psykolog Forening implicerer jo at være det for alle medlemmer, og det implicerer, at vi skal arbejde for, at kagen simpelt hen bliver større.

Roal Ulrichsen

Når sekretariatet kritiseres

På generalforsamlingen 20. marts 2010 fortalte Roal Ulrichsen i sin tale til beretningen, at Arbejdstilsynet har deres øjne på Dansk Psykolog For-ening, fordi arbejdsforholdene for medarbejderne er kritisable.

Efterfølgende roste undertegnede foreningens ledelse (her tænkes både formand, direktør og bestyrelse) for, at de valgte at være åbne om de pro-blemer, Arbejdstilsynet har påpeget i forhold til arbejdsmiljøet for de an-

satte i Dansk Psykolog Forening. Un-dertegnede gav i samme forbindelse udtryk for bekymring over, at forhol-dene i sekretariatet har udviklet sig i denne retning. Men vi var fortrøst-ningsfulde på grund af åbenheden og


Debat

formandens forsikring om, at der ar-bejdes på sagen.

Så blev det søndag, generalforsam-lingens anden dag. Under behandlin-gen af et af de sidste forslag går et medlem på talerstolen og udtrykker sønderlemmende kritik af sekretariat og medarbejderne. Det var en helt unuanceret kritik, og vi havde meget svært ved at genkende det sekretari-at, som vi efterhånden har haft en del at gøre med både som politisk aktive og som medlemmer med behov for råd og vejledning. Det fik underteg-nede lejlighed til at få sagt til forsam-lingen, men stik mod vores forvent-ning var foreningens øverste ledelse tavs. Ingen fra ledelsen stod op og støttede de mange medarbejdere fra sekretariatet.

Medarbejderne har krav på tillid, anerkendelse og loyal opbakning fra deres ledelse, og på, at bestyrelse og ledelse tager ansvar! Det er bestyrel-sen, der udstikker retningslinjerne for sekretariatet, og dermed er det også dem, der må tage ansvar, hvis der er medlemmer, der ikke mener, de kan få den rådgivning og støtte, de har behov for. Men den 21. marts var der ingen, der påtog sig det an-svar, da foreningens medarbejdere blev hængt ud foran 250 tilstedevæ-rende på generalforsamlingen.

Hvad tænker vi som psykologer om dette?

Er det mon symptomatisk og en del af årsagen til tingenes tilstand i Dansk Psykolog Forening? Vi er i hvert fald ikke længere så fortrøst-ningsfulde, når ledelsen et døgn efter talen, hvor det blev lovet, at der vil blive rettet op på forholdene i for-eningen, lader stå til i passivitet og dermed svigter medarbejderne.

Som psykologer ved vi jo om nogen godt, hvilken betydning et dårligt ar-bejdsmiljø har på såvel det personlige som det organisatoriske plan. Så som psykologer og medlemmer finder vi det dybt problematisk, at foreningen ikke viser aktivt og tydeligt lederskab for deres medarbejdere.

Dansk Psykolog Forening skal som arbejdsplads været et foregangsbille-de. Hvordan skal vi ellers forvente at blive taget alvorligt i arbejdet for at sikre medlemmernes arbejdsmiljø?

Et professionelt og velfungerende sekretariat er afgørende for optimal varetagelse af alle områder af for-eningens arbejde lige fra medlems-service til overenskomstforhandlin-ger. Derfor har vi som medlemmer også krav på, at forholdene i sekreta-riatet er ordentlige.

Nu skal foreningens ledelse selvføl-gelig have tid til at iværksætte nød-vendige tiltag og rette op på forhol-dene. Det må vi håbe sker, for vi kan vel ikke være uenige om, at Dansk Psykolog Forening skal være en at-traktiv arbejdsplads, så vi kan til-trække og fastholde kvalificerede medarbejdere i sekretariatet og frem-stå som en forening, der formår at udmønte egne principper – både i tale og gerning!

Vibeke Lunding-Gregersenog Vibeke Møller

Kommentar Tak for kommentarerne til den

hændelse på generalforsamlingen, som jeg så udmærket husker. Jeg de-ler helt opfattelsen af, at den rejste kritik af sekretariatet er uberettiget – ikke mindst fordi det er bestyrelsen, der til enhver tid er ansvarlig for, hvilke typer sager og hvilket service-niveau der ydes til foreningens med-lemmer. Derfor burde kritikken have været adresseret til bestyrelsen og ikke til sekretariatet.

Sekretariatet yder et stort og dyg-tigt arbejde i den daglige kontakt med medlemmerne. Det var derfor glædeligt, at mange generalforsam-lingsdeltagere spontant og højlydt til-kendegav, at de fandt kritikken uri-melig. Det pågældende indlæg kom i slutningen af debatten om frikøb af næstformand, på et tidspunkt hvor talerlisten var lukket og kun forslags-

stillernes (Vibeke Lunding-Greger-sen og Niels Morre) afsluttende ind-læg manglede. At gå ind i en ord-veksling om et enkelt indlæg, der in-tet havde med punktet i øvrigt at gøre, skal vejes op imod respekten for ikke at bringe en igangværende debat og beslutning ud af kurs.

Intermezzoet på generalforsamlin-gen har ingen forbindelse til sagen om Arbejdstilsynet. Det er helt kor-rekt, at Arbejdstilsynet har påtalt, at der blandt andet er for travlt i sekre-tariatet, og derfor har bestyrelsen på to møder forholdt sig til og med til-fredshed accepteret den handlings-plan, som direktøren og medarbej-derne i fællesskab har udarbejdet. Bestyrelsen anerkender i enhver hen-seende sekretariatets indsats, og vi har tillid til og bakker loyalt op om alle de gode initiativer i handlings-planen, der peger på, hvordan arbej-det i fremtiden kan organiseres på en bedre måde. Dette har bestyrelsen også tilkendegivet over for sekretari-atet. For at få en klarere retning og opgaver, der matcher ressourcerne, er arbejdsprogrammet også ændret markant.

Ingen må være i tvivl om, at et pro-fessionelt og velfungerende sekretari-at er en forudsætning for, at alle de opgaver, vi formulerer, kan blive ud-ført.

Roal Ulrichsen


Indmeldte og Nyt job

INDMELDTE

Stud.psych.Katrine Holm Lorentzen

Stud.psych.Rona Naghizadeh

Cand.psych.Anne Mette Flensted Nielsen

Stud.psych.Cecilie Marie Nielsen

Stud.psych.Else Hede Nielsen

Stud.psych.Anja Olesen

Cand.psych.Janni Tønne Olesen

Cand.psych.Rasmus Olsen

Cand.psych.Christine Spielberg Olsen

Stud.psych.Emil Rask Pedersen

Stud.psych.Susang Rosleff Pedersen

Stud.psych.Stine Kirkegaard Penmøller

Stud.psych.Violaine Plancherel

Stud.psych.Frej Prahl

Stud.psych.Søren Petersen

Stud.psych.Heidi Reippurt

Stud.psych.Lisa Helena Riisager

Stud.psych.Signe Pertou Ringkøbing

Stud.psych.Gitte Rommedal

Stud.psych.Katrine Schrøder

Cand.psych.Kristinna Bjørn Rühne

Stud.psych.Trine Hjorth Sindberg

Stud.psych.Line Søjbjerg

Stud.psych.Malou Skougaard

Cand.psych.Ditte Marie Skovgard

Stud.psych.Anne Skovsted-Nielsen

Stud.psych.Neelaverny Maria Srisgandarjah

Stud.psych.Line Stampe

Stud.psych.Thomas Laumark Stephansen

Stud.psych.Signe Maaløe Stilhoff

Stud.psych.Erik Svinhufuud

Stud.psych.Camilla Grønborg Svendsen

Stud.psych.Mette Sørensen

Stud.psych.Tina Højsgaard Sørensen

Stud.psych.Vicki Taulborg

Stud.psych.X Chili Maj Terp

Stud.psych.Maria Lotus Thai

Stud.psych.Mette Ørts Bach Thingstrup

Stud.psych.Melanie Jacqueline Thomsen

Stud.psych.Esther Maria Touw

Stud.psych.Martin Troelstrup Winther

Stud.psych.Lea Trier Troldborg

Stud.psych.Lærke Marie Trunjer

Stud.psych.Louise Vinholt

Stud.psych.Karina Emma Væggemose

Stud.psych.Maria Wessman

Cand.psych.Camilla Wulf-Andersen

Stud.psych.Kathrine Ussingø

NyT JOB

Offentlig ansættelse

Cand.psych.Anna Malena Winther BechSYFO – Arbejdsmiljø Køben-havnKøbenhavns KommunePr. 1.3.2010

Cand.psych.Maria Teresa Oest ClausenUngdomspsykiatrisk Afd.Kolding SygehusPr. 1.8.2009

Cand.psych.Anne Winther DahlCenter for HjerneskadeKøbenhavns UniversitetPr. 1.3.2010

Cand.psych.Svend Henry DrøscherFamilieafdelingenStevns KommunePr. 6.4.2010

Cand.psych.Eva Meldal FogedBomi HjerneskadecenterRoskilde KommunePr. 1.11.2009

Cand.psych.Mette Lybæk ForsbergPPR, Viborg KommunePr. 1.4.2010

Cand.psych.Anette GrønbechFamilieinstitutionen MargrethevejGentofte KommunePr. 1.4.2010

Cand.psych.Karin Winther HøstEpilepsihospitalet FiladelfiaRegion SjællandPr. 1.8.2009

Cand.psych.Christian LauritzenKoncernudviklingDepartementetBeskæftigelsesministerietPr. 15.3.2010

Cand.psych.Anne LydolffPsykoterapiklinikkenBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center, GlostrupRegion HovedstadenPr. 1.4.2010

Cand.psych.Mia NørskovKlinik for Psykotiske LidelserRegionspsykiatrien i ViborgRegion MidtjyllandPr. 1.3.2010

Cand.psych.Anne Engholm PedersenInstitut for KommunikationDet Humanistiske FakultetAalborg UniversitetPr. 1.2.2010

Cand.psych.David RaschPPR, Esbjerg KommunePr. 1.4.2010

Cand.psych.Bente M.D. SheridanSundhedscenterDiakonissestiftelsenFrederiksberg KommunePr. 1.3.2010

Cand.psych.Mette Marie SlothArbejdsmarkedsforvaltningenTTA ProjektHvidovre KommunePr. 1.3.2010

Cand.psych.Rikke SmedProjekt ”Børn i psykiatriensgrænseland” Socialcenter VestÅrhus KommunePr. 1.10.2009

Cand.psych.Maiken Læssøe TarvainenFamilieambulatorietHvidovre HospitalRegion HovedstadenPr. 1.2.2010

Cand.psych.Clea ThastumSkiftesporet Herning KommunePr. 3.3.2010

Cand.psych.Vibeke ThillemannJobcenterBrønderslev KommunePr. 1.3.2010

Cand.psych.Tina Elisabeth VangJobcenter, TTA ProjektEsbjerg KommunePr. 1.4.2010

Cand.psych.Paul Georges De VismePsykoterapeutisk SpecialafsnitPsykiatrisk Center FrederiksbergRegion HovedstadenPr. 1.4.2010

Cand.psych.Elias Riofrio WendolynPPR, ØsterbroKøbenhavns KommunePr. 1.3.2010


På de følgende sider bringes det godkendte referat af Dansk Psykolog Forenings generalforsamling 2010. Der er tale om et beslutningsreferat, hvorfor debatterne om de enkelte dagsordenspunkter refereres på et mere generelt niveau. I forbindelse med debatpunkterne – 3) Beretninger og 5) Dansk Psykolog Forenings struktur – refereres indlæggene dog mere udførligt og med talerens navn angivet. Denne form er i tråd med traditionen for generalforsamlingsreferaterne.

Hele nærværende referat findes desuden på www.dp.dk.

GF2010generalforsamling


1. VALG AF OP TIL FIRE DIRIGENTER OG OP TIL FEM MEDLEMMER AF FORSLAGS-ARBEJDSGRUPPEN

Advokat Niels Kornerup, Poul Jør-gensen og Birgit Tamberg Andersen blev valgt som dirigenter, og Line Thatt Jensen, Betina Krogh-Knud-sen, Danielle Mikkelsen og Bjarne Nielsen blev valgt til forslagsarbejds-gruppen.

Dirigenterne konstaterede, at ge-neralforsamlingen var indvarslet i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

Dirigenterne gennemgik den ud-sendte dagsorden og fremlagde en tidsplan for afviklingen af generalfor-samlingen.

2. VEDTAGELSE AF FOR-RETNINGSORDEN

Forretningsorden for generalforsam-lingen blev godkendt.Dirigenterne udpegede stemmetællerne.

3. BERETNING OM FOR-ENINGENS VIRKSOM-HED I DE FORLØBNE 2 ÅR

3.1. BESTYRELSENS BERETNINGRoal Ulrichsen aflagde bestyrelsens mundtlige beretning.

Yvonne Krogh takkede bestyrelsen og sekretariatet for et meget struktu-reret og brugervenligt generalfor-samlingsmateriale. Hun fandt, at det var det flotteste materiale, der hidtil var set. Hun takkede endvidere Roal Ulrichsen for det arbejde, som han havde udført gennem de sidste 8 år. Hun ønskede held og lykke med ar-bejdet fremover.

Niels Morre udtrykte tilfredshed med Roal Ulrichsens orientering om den kommunale undersøgelse. Selv om tilfredsheden og motivationen blandt de kommunalt ansatte psyko-loger var fremherskende, viste un-dersøgelsen også, at der var meget travlt både i PPR og på behandlings-stederne, og også at psykologerne måtte påtage sig opgaver, der ikke var tid til at gå i dybden med. Det gav nogle etiske problemer. Den mang-lende tid gjorde det også svært at profilere sig i forhold til de grupper, der fagligt ligger tæt på psykologer-ne. Der var derfor brug for at handle proaktivt, og for at den kommende bestyrelse fulgte op på undersøgel-sen.

Vibeke Lunding-Gregersen roste bestyrelsen og sekretariatet for gene-ralforsamlingsmaterialet. Hun var enig i Roal Ulrichsens betragtninger vedrørende ydernummerproblema-tikken og oplyste, at Selvstændige Psykologers Sektions arbejde for ydernummer til alle var sat i bero, og at der var nedsat en arbejdsgruppe, der ville arbejde med problemstillin-

BESLUtNINGSREFERAtAF DANSK PSYKOLOG FORENINGS

GENERALFORSAMLING I ÅRHUS 20.-21. MARTS 2010


gen. Hensigten var at finde holdbare løsninger for alle medlemmer, uanset om de havde ydernummer eller ej.

Hun udtrykte tilfredshed med, at bestyrelsen havde været åben om problemerne med arbejdsforholdene i sekretariatet og opfordrede til, at alle midler blev taget i brug for at ret-te op på tingene. Foreningen skulle være et foregangsbillede, når det gjaldt arbejdsmiljø, og selv leve op til de krav, foreningen stillede til andre arbejdspladser. Foreningen skulle være en attraktiv arbejdsplads, som kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Bestyrelsens beretning blev herefter godkendt.

3.2. ETIKNÆVNETS BERETNINGJørn Nielsen fremlagde den mundtli-ge beretning for Etiknævnet. Han oplyste, at han efter 8 år i Etiknæv-net, heraf 4 år som formand, af pri-vate årsager ikke genopstillede. Han benyttede lejligheden til at takke se-kretariatet for et godt samarbejde igennem årene.

Tue Toft opfordrede Etiknævnet til at etablere en ”kammeratstøtteordning” i forhold til kolleger, der blev hængt ud på nettet. Det vil sige en gruppe, der kunne støtte et medlem, der blev hængt ud eller fik en sag på halsen.

Vibeke Lunding-Gregersen rejste problemstillingen om forsikringssel-skabernes nye praksis med at få deres kunder til selv at bede om aktindsigt og få deres journaler udleveret, i stedet for at forsikringsselskaberne anmode-de om og betalte for det ved direkte henvendelse til psykologen. Nogle kli-enter oplevede dette som et pres. Hun foreslog, at der blev arbejdet for, at psy-kologer kunne nægte aktindsigt, og op-

fordrede Etiknævnet og bestyrelsen til at arbejde videre med dette.

Knud Erik Sabroe foreslog, at Etik-nævnet så på reglerne om videnskabs-etik i EFPA, og overvejede, om de kun-ne indarbejdes i de etiske principper.

Jørn Nielsen oplyste, at Etiknævnet var opmærksom på EFPA’s etiske principper og betragtede indlægget som en støtte for en revision af de nordiske etiske principper. Der manglede blot en accept fra de natio-nale bestyrelser til at kunne gå i gang med arbejdet. Journalisering var et kæmpeproblem, og det var hensig-ten, at der skulle nedsættes en ar-bejdsgruppe, så der kunne findes en ny praksis. Kravet om åbenhed skulle kombineres med kravet om respekt.

Merete Strømming opfordrede til, at der blev indført etiske retningslin-jer for evaluering og forskning.

Ditte Söderhamn oplyste, at hun havde deltaget i debatter om den elek-troniske journalføring. Det var forskel-ligt, hvordan kommunerne håndterede journaliseringen. Det var til tider van-skeligt at bevare tavshedspligten over for børn eller deres forældre, som man burde. Hun syntes, at det var et centralt emne at arbejde videre med.

Etiknævnets beretning blev herefter godkendt.

4. FORELÆGGELSE AF REGNSKABER FOR 2008 OG 2009

Arne Grønborg Johansen fremlagde regnskaberne for 2008 og 2009 og gennemgik en række af nøgletallene i regnskaberne.

Der var ingen bemærkninger til regnskaberne.

Regnskaberne for 2008 og 2009 blev godkendt.

5. DANSK PSYKOLOG FORENINGS STRUKTUR

Rie Rasmussen præsenterede besty-relsens og strukturarbejdsgruppens forslag til procesplan for den endeli-ge vedtagelse af model for den øver-ste myndighed. Formålet var at de-battere planen med henblik på gene-ralforsamlingens godkendelse af pro-cessen for det videre arbejde med forbedringer af den øverste myndig-hed.

Lene Sahlholdt oplyste, at struk-turarbejdsgruppen som led i proces-planen ønskede en fuldstændig gen-nemskrivning af vedtægterne. De op-rindelige vedtægter var udarbejdet til en forening med få medlemmer og var blevet ændret løbende. Det havde resulteret i mange detaljer og en ræk-ke uhensigtsmæssige modsætninger. Der var derfor et stort behov for, at vedtægterne, ligesom en grundlov, blev gjort klare og gennemskuelige.

Yvonne Krogh takkede strukturar-bejdsgruppen for arbejdet og aner-kendte, at det gennem de sidste 10-15 år havde været et halsbrækkende arbejde. Hun bemærkede, at det ver en forudsætning for alle de modeller, der var i generalforsamlingsmateria-let, at de decentrale enheder var vel-fungerende og aktive, og stillede spørgsmålet, om dette var tilfældet for alle. Selvstændige Psykologers Sektion var meget aktiv og måske en af de mest aktive. En ændring af strukturen ville kræve mere aktivitet i alle enheder. Hun havde hørt, at 30-40 % af Dansk Psykolog Forenings medlemmer ikke var registreret som medlem af en decentral enhed. Hvis



det var rigtigt, måtte det overvejes at oprette flere decentrale enheder. Yvonne Krogh kommenterede den sidste sætning i ’indtjeningsmodel-len’ og mente ikke, at det var dæk-kende, at man her omtalte, at model-len kunne indebære kimen til en op-deling af foreningen i to underorga-nisationer for henholdsvis ansatte og selvstændige. Hun efterlyste noget mere konkret om dette punkt fra ar-bejdsgruppen. Hun oplyste, at hun ville stemme for, at gruppen fortsatte sit arbejde. Hun tilføjede, at hun hav-de svært ved at forstå, at der skulle laves vedtægtsændringer nu. Det burde vente og tages med som en del af processen.

Jeanette Krog ønskede at få klar-gjort, om det var procesplanen, der skulle diskuteres, eller om det var modellerne. Hun ville gerne have op-lyst, hvem der havde et problem med den nuværende ordning. Det ville ikke blive mere demokratisk at sløjfe generalforsamlingen. Et repræsen-tantskab tegnede tværtimod mere et billede af pamperi med repræsentan-ter og kredse. Jeanette Krogh efterly-ste en imødekommelse af forslaget fra sidste generalforsamling om mu-ligheden for at følge generalforsam-lingen hjemmefra på direkte video-transmission.

Line Thatt Jensen svarede, at det var procesplanen, som strukturar-bejdsgruppen ønskede at få debatte-ret og vedtaget, og ikke modellerne. Hun gjorde opmærksom på, at det var en fejl, at der i generalforsam-lingsmaterialet på s. 54 i procespla-nens pkt. 1 stod: ”… de modeller for den øverste myndighed, der har væ-ret til debat på generalforsamlingen 2010.” Det skyldtes, at materiale til GF var blevet indleveret på et meget tidligt tidspunkt. Arbejdsgruppen ønskede længere tid til inddragelse,

så gruppen kunne få et ordentligt bil-lede af, hvad der rørte sig blandt medlemmerne.

Niels Morre kommenterede mo-dellerne. Det var vigtigt, at de blev lagt ud til medlemsdebat, og at de fagpolitiske diskussioner foregik i sektionerne. Han efterlyste fora til drøftelse af modellerne inden sep-tember 2011.

Eva Hultengren støttede vedtagel-sen af en procesplan. Procesplanen lignede en fisketrappe, hvor mulighe-den for tilbagetog lukkede sig, som man nåede frem. Man kunne overve-je, om der var psykologi i planen, og om ledelsen havde været bange for medlemmerne. Hun mente, at det var vigtigt at vove at tage en beslut-ning og så komme videre. Hun øn-skede ligeledes at debattere nogle fle-re ting end procesplanen. Det var ikke processen i sig selv, men pro-duktet, der var interessant. Eva Hultengren foretrak en repræsen-tantskabsmodel, der ville være ud-tryk for en bredere demokratiforstå-else. Der var tekniske udfordringer, således at medlemmernes synspunk-ter kunne sikres, men der var også tekniske udfordringer ved en gene-ralforsamlingsmodel. Der var alt for få deltagere, og det var de kendte an-sigter, man så på generalforsamlin-gen. Hun opfordrede til, at gruppen arbejdede videre og pegede på en kombinationsmodel. Hun nævnte, at kredsene bør være fagforeningens grundlag. Hvis kredsene ikke var ak-tive nok, var opgaven at støtte dem til mere aktivitet.

Mugge Pinner var uenig i Eva Hultengrens opfattelse. Hun udtrykte kritik af beskrivelsen af modellerne i generalforsamlingsmaterialet. Gene-ralforsamlingsmodellen var kun be-skrevet med en halv side, primært med en fremhævelse af ulemper,

mens de øvrige modeller var beskre-vet over 3 sider. Hvis man fjernede personvalg fra generalforsamlingen, fjernede man noget af det vigtigste. Hun var enig i, at vedtægterne gene-relt skulle tages op til revision. Men en vedtagelse af procesplanen ville være et skridt mod en repræsentant-skabsmodel, hvor mindretallet blev holdt ude, da indirekte demokrati havde en tendens til at blive pamperi. Mugge Pinner efterlyste en forkla-ring på, hvad der var problemet med generalforsamlingsmodellen, og gav udtryk for, at man kunne bibeholde generalforsamlingen, samtidig med at kredsene fik mere indflydelse. Hun mente ikke, at emnet kunne nå at bli-ve diskuteret ordentligt inden sep-tember 2011.

Ditte Söderhamn kommenterede Mugge Pinners indlæg og gjorde op-mærksom på, at strukturarbejds-gruppen lagde stor vægt på en lige-værdig behandling af generalforsam-lings- og repræsentantskabsmodel-lerne, sådan som gruppen var blevet bedt om. Når repræsentantskabsmo-dellerne fyldte mere end generalfor-samlingsmodellen, var det, fordi det var specifikke forslag til ændringer. Det var ikke for at lukke døre eller veje, at man ønskede procesplanen vedtaget. I 2012 skulle der drøftes substans, og generalforsamlingen kunne til den tid bestemme, hvad den ville. To ligeværdige spor ville blive kørt samtidig.

Thomas Iversen syntes, at det var et modigt og tappert initiativ, der var taget, men han var ikke enig i, at der alene skulle tages stilling til en pro-ces, og var ikke sikker på, at det var den samme arbejdsgruppe, der skulle fortsætte i næste periode. Det var en generalforsamlingsbeslutning, at alle medlemmer skulle være medlem af en sektion. Arbejdsgruppen var nødt


til at se på, hvor der var medlemsak-tivitet, og det skulle indtænkes i den fremtidige model. Han håbede, at det ville blive en repræsentantskabsmo-del, som alle kunne blive glade for, og var sikker på, at de 200, der her var til generalforsamling, kunne finde en plads i systemet.

Mugge Pinner påpegede, at der i materialet stod, at der på denne ge-neralforsamling skulle tages stilling til en procesplan og en vedtægtsæn-dring.

Rie Rasmussen svarede, at hvis man vedtog procesplanen, var det ikke dermed vedtaget at ændre den nuværende generalforsamlingsstruk-tur. Man kunne suverænt vælge en anden vej. Hun var glad for Evas Hultengrens bemærkninger om fi-sketrappen, idet arbejdsgruppen godt kunne føle sig som torsk, men dog ambitiøse torsk.

Jacob Risbjerg Vardrup mente, at der i de tre forskellige modeller var noget ideologisk på spil. Alle afkroge af foreningen var med i en kredsmo-del eller en kombinationsmodel. Her ville forskellige faggrupper kunne give forskellige perspektiver og dyna-mik. Indtjeningsmodellen ville fjerne noget dynamik. Det var derfor vigtigt at tage stilling til, på hvilket grundlag der skulle træffes beslutninger. Spørgsmålet var, om man ønskede brede drøftelser med faglige perspek-tiver, eller om man ønskede, at for-skellige sektioner fik indflydelse.

Zenia Stengaard Jepsen Børsen gav udtryk for, at det var et flot arbejde, og forstod ønsket om større engage-ment. Hun udtrykte bekymring for, om repræsentantskabsmodellen ville skabe en polarisering i foreningen, og om små faggrupper ville miste indflydelse. Hun var bange for, at det ville være fordyrende, bureaukratisk og give mindre engagement, når få

medlemmer fik ret til at træffe be-slutninger af vidtrækkende betyd-ning for mange andre. Hun udtrykte bekymring for, om der var nogen, der havde tid til at lægge så meget ar-bejde i det. Hun var ikke ubetinget begejstret, men kunne se behovet for ændringer.

Ditte Söderhamn opfordrede til, at man kom med så mange kommenta-rer som muligt, meget gerne på for-eningens hjemmeside, da det var svært at nå at svare alle på general-forsamlingen. Arbejdsgruppen ville tage kommentarerne med i det vide-re arbejde.

Lene Sahlholdt oplyste, at det først ville være i september 2012, at ved-tægtssættene skulle sendes ud til de-bat. Hun kommenterede Thomas Iversens indlæg og sagde omkring medlemskab af sektioner, at der var forskel på idealer og realiteter. Psyko-loger var ikke altid gode til at fortæl-le foreningen, hvor de arbejdede, og det gjorde det vanskeligt at sikre kor-rekte data om sektionstilhørsforhold.

Eva Hultengren argumenterede for procesplanens nødvendighed. Den pressede Dansk Psykolog Forening frem, men ikke til et bestemt resultat. Det var vigtigt, at der kom kritik. Måske ville det ende med enighed om, at den nuværende model var den bedste. Hun brød sig ikke om ud-trykket pamper og ønskede sig flere nuancer i debatten, så modellerne kunne blive forbedret.

Vibeke Lunding-Gregersen roste strukturarbejdsgruppens arbejde og var enig i, at der skulle træffes en be-slutning om, hvordan der skulle ar-bejdes videre. Hun gjorde opmærk-som på, at når der var op til 40 %, som ikke var med i en sektion, skyld-tes det, at der manglede sektioner for blandt andre privat- og statsansatte, og at sektioner krævede medlemsen-

gagement. Uanset hvilken model man besluttede sig for, skulle det være mere gennemsigtigt, hvordan man engagerede sig i foreningen. Hun ville stemme for strukturar-bejdsgruppens procesplan og ønske-de strukturarbejdsgruppen held og lykke fremover.

Niels Morre gjorde opmærksom på, at det var vigtigt, at foreningen var en fagpolitisk bevægelse og efter-lyste mulighed for at tale om indhol-det, før to af modellerne blev valgt fra.

Ditte Söderhamn svarede, at hun forestillede sig en form for reference-grupper, der kunne give input til den videre proces.

Jeanette Krog problematiserede re-præsentantskabsmodellen, idet hun mente, at man på en generalforsam-ling var én fagstand, hvor alle kunne gå på talerstolen. Med en repræsen-tantskabsmodel blev det ugennem-sigtigt, hvordan den enkelte kunne få taleret. Hun forudså fraktionsdan-nelser og problemer med at få infor-mationer tilbage til dem, som folk re-præsenterede. Hun var derfor forta-ler for at bibeholde den nuværende generalforsamlingsmodel.

Mei-Mei Mortensen syntes, det var en god procesplan. Det var en lære-proces at deltage. Al information var tilgængelig på foreningens hjemme-side, og hun opfordrede alle til at del-tage aktivt i debatten. Hun støttede procesplanens vedtagelse.

Thomas Iversen var uenig i Jeanet-te Krogs og Vibeke Lunding-Greger-sens demokratiforståelse.

Roal Ulrichsen svarede på spørgs-målet om, hvad bestyrelsen efterlyste i forhold til den eksisterende general-forsamlingsmodel. Roal Ulrichsen sagde, at bestyrelsen manglede at komme tættere på medlemmerne. Det var forsøgt løst med nye hjem-



mesider og blogs med mere. Roal Ul-richsen havde erfaret, at medlems-møder, som var lagt op til at være de-batmøder, ofte endte med at være in-formationsmøder, fordi man var for langt fra hinanden. Jo tættere man kom på hinanden, jo bedre kunne man forstå hinanden, og jo mere kvalificerede beslutninger kunne be-styrelsen træffe, og jo bedre politiske resultater kunne opnås.

Line Thatt Jensen takkede for de mange indlæg og var glad for den ros, der var blevet givet til struk-turarbejdsgruppen. Det var vigtigt, at procesplanen blev vedtaget, for at gruppen kunne komme videre. Hun opfordrede medlemmerne til at bru-ge hjemmesiden og deltage i debat-ten. Medlemmerne kunne være med hele vejen, og arbejdsgruppen ville fortsat lægge alt frem og være gen-nemsigtige i sit arbejde.

Procesplanen blev herefter vedtaget.

6. FORSLAG TIL ÆN-DRINGER AF REGELSÆT

6.1. DANSK PSYKOLOG FOR-ENINGS LOVE

Dansk Psykolog Forenings love – § 6. Urafstemning ved personvalg

Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag om at ændre på den måde, hvorpå formand, bestyrelse, Etik-nævn og kritiske revisorer vælges, så-dan at det foregår ved urafstemning blandt alle medlemmer i stedet for på generalforsamlingen: (ændring og til-føjelse)

§ 6, stk. 6, punkterne g, h, j, k. (Punkterne g, h, j, k slettes).

”Ny § 7. Med virkning fra den ordi-nære generalforsamling i 2012 fore-går valg af formand, bestyrelse, Etik-nævn og kritiske revisorer ved uraf-stemning blandt alle medlemmer.

Urafstemningen iværksættes se-nest 2 uger efter afholdelse af en or-dinær generalforsamling.

Frist for stemmeafgivning er 2 uger.Afstemningsresultatet offentliggø-

res senest 6 uger efter generalforsam-lingen.

Afstemningen overvåges af for-eningens statsautoriserede revisor.”

Under debatten var hovedargumen-tet mod forslaget, at der ikke var overblik over konsekvenserne af at flytte personvalgene ud af generalfor-samlingen og afvikle dem ved en ef-terfølgende urafstemning.

Det blev påpeget, at det var en helt grundlæggende ting, at personvalge-ne foregik på generalforsamlingen.

Flere talere bemærkede, at spørgs-målet måtte overvejes yderligere og dermed indgå i strukturarbejdsgrup-pens videre arbejde. Nogle gav ud-tryk for, at de opfattede forslaget som et forsøg på reelt at afskaffe general-forsamlingsmodellen.

En del talere var for forslaget. De-res argumentation drejede sig i det væsentligste om, at forslaget ville øge medlemsinvolveringen og gøre for-eningens valgprocedure mere mo-derne. Det blev også oplyst, at hen-sigten med forslaget var at gøre gene-ralforsamlingen bedre, hvilket ville ske ved at give mere tid til politisk debat, når der ikke skulle bruges tid på personvalg under generalforsam-lingen.

Flere talere påpegede, at det var nødvendigt at sikre, at kandidater til formandspost og bestyrelse var til stede på generalforsamlingen og præsenterede deres synspunkter. Det

blev foreslået, at præsentationer af kandidaterne burde offentliggøres på foreningens hjemmeside, så alle medlemmer ville kunne orientere sig om kandidaternes holdninger.

Der blev peget på, at perioden på 6 uger til gennemførelse af urafstem-ningen var for lang, idet arbejdet i bestyrelsen og foreningen ville blive sat på stand by i denne periode.

Ændringsforslag nr. 6. Vibeke Lun-ding-Gregersen fremsatte følgende ændringsforslag til bestyrelsens for-slag til ny § 7: (ændring af 2. og 4. punktum)

”… Urafstemningen iværksættes straks efter afholdelse af en ordinær generalforsamling. Frist for stemme-afgivning er 2 uger.

Afstemningsresultatet offentliggø-res, og konstituering af ny bestyrelse senest 3 uger efter generalforsamlin-gen.”

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Ændringsforslag nr. 7. Klaus Peder-sen fremsatte følgende ændringsfor-slag til bestyrelsens forslag: (tilføjelse)

”Formandskandidater skal deltage ved generalforsamlingen. Deres præ-sentation skal gøres tilgængelig som videofil på Dansk Psykolog For-enings hjemmeside.

Der afsættes tid på generalforsam-lingen til debat mellem formands-kandidaterne. Debatten skal gøres tilgængelig som videofil på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.

Såfremt der kun er én formands-kandidat, ses bort fra 2. punkt.”

På begæring fra salen blev forslaget ved afstemning opdelt i 2 delforslag, således at forslagets 1. punktum,


henholdsvis 2. og 3. punktum blev sat til afstemning for sig.

Begge delforslag blev vedtaget.

Ændringsforslag nr. 8. Jeanette Krog fremsatte følgende ændrings-forslag til bestyrelsens forslag: (æn-dring af 1. punktum)

”Med virkning fra den ordinære ge-neralforsamling i 2012 foregår valg af formand, bestyrelse, Etiknævn og kritiske revisorer ved urafstemning blandt de medlemmer, der har delta-get i den foregående ordinære general-forsamling.”

Forslaget blev forkastet.

Ændringsforslag nr. 9. Jacob Ris-bjerg Vardrup fremsatte følgende ændringsforslag til Klaus Pedersens ændringsforslag: (ændring)

”Alle personkandidater skal deltage ved generalforsamlingen. Deres præ-sentation skal gøres tilgængelig som videofil på Dansk Psykolog For-enings hjemmeside.

Der afsættes tid på generalforsam-lingen til debat mellem formands-kandidaterne. Debatten skal gøres tilgængelig som videofil på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.

Såfremt der kun er én formands-kandidat, ses bort fra 2. punkt.”

Ændringsforslaget blev vedtaget. Som konsekvens bortfaldt Klaus Pedersens ændringsforslag nr. 7.

Dirigenten satte herefter det oprin-delige forslag med de indarbejdede ændringer til afstemning.

For forslaget stemte 274, imod 89 og 17 undlod at stemme.

Forslaget blev vedtaget.

Som følge af forslagets vedtagelse er der følgende konsekvensændringer:

Dansk Psykolog Forenings love:Alle følgende §-numre rykkes, så nu-værende § 7 bliver § 8 osv.

§ 7, stk. 3. Slettes – regler for valg ved en ekstraordinær generalforsam-ling.§ 8, stk. 2 a. 1. sætning. Om for-mandsvalg – ordene ”på generalfor-samlingen” slettes.§ 8, stk. 2 b. 1. sætning. Om besty-relsesvalg – ordene ”på generalfor-samlingen” slettes.§ 12, stk. 13. b. Om valg til Etiknævn – ordene ”på den ordinære general-forsamling” slettes.§ 12, stk. 13. c. Om valg af formand for Etiknævn – ordene ”på general-forsamlingen” slettes, og ordet ”Ved” (mellemliggende generalforsam-linger) ændres til ”Efter”.§ 21, stk. 2. Om valg af kritiske revi-sorer – ordene ”af generalforsamlin-gen” slettes. ”Valg af revisorer og suppleanter kan ske uden afstem-ning” – slettes. Dette er en bemærk-ning, som alene kan gælde valg på en generalforsamling.

Vedtægter for Etiknævnet:§ 2. Ordene ”som vælges på Dansk Psykolog Forenings ordinære gene-ralforsamling, jf. foreningens love § 12, stk. 13 a-c”, slettes.

Dansk Psykolog Forenings love – § 27. Urafstemning generelt

Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag om at ajourføre og forenkle urafstemningsreglerne og åbne op for at bruge dette instrument oftere for at aktivere og involvere medlem-

merne og give bestyrelsen et solidt arbejdsgrundlag: (ændring)

§ 27, stk. 1., 1. afsnit. Ordene ”en skriftlig” slettes for at åbne for elek-troniske urafstemninger.§ 27, stk. 1., 2. afsnit. Ordene ”ved skriftlig tilkendegivelse” slettes. Overflødigt her. Kravet om skriftlig-hed, når initiativet til en urafstem-ning tages af 1/10 af kandidatmedlem-merne, fremgår af stk. 4.§ 27, stk. 4 a. Ordene ”Ja/Nej” bør slettes. En urafstemning kan også vedrøre forhold, hvor Ja/Nej-svar ikke vil være relevant.§ 27, stk. 5. Ordet ”udsende” ændres til ”udsende/offentlig gøre”.§ 27, stk. 5 b. ”Stemmeseddel med angivelse af dato for sidste frist for tilbagesendelse” ændres til ”Angivelse af dato for sidste frist for stemmeaf-givelse.”§ 27, stk. 5 d. slettes, da den er unød-vendig.§ 27, stk. 6 a., 1. afsnit. Ordene ”… afstemningsmateriale udsendes, til stemmesedlerne skal være tilbage-sendt” ændres til ”… afstemningsma-teriale udsendes/offentliggøres, til stemmeafgivningen skal være tilen-debragt”.§ 27, stk. 6 b. Ordet ”stemmesedler” ændres til ”stemmer”.§ 27, stk. 6 c. Ordene ”aflevering af stemmesedler” ændres til ”afgivelse af stemmer”.§ 27, stk. 7. Ordene ”Urafstemnin-gens resultat afgøres” ændres til ”Ur-afstemningens resultat er bindende for bestyrelsen og afgøres”. En uraf-stemning bør altid være bindende.

Ordene ”tæller en studenterstem-me som 1/3 kandidatstemme” ændres til ”tæller såvel en bachelors som en studerendes stemme som 1/3 kandi-datstemme.” Der bør gælde samme afstemningsregler for bachelorer ved



en urafstemning som ved en general-forsamling.§ 27, stk. 8. Slettes, da bestemmelsen er unødvendig. En stemmeprocent på over 50 % er urealistisk.§ 27, stk. 9. Slettes. Det er overflødigt at beskrive, hvordan flere forslag kan sendes til urafstemning samtidigt.§ 27, stk. 11. Ordene ”Foreningens revisorer” ændres til ”Foreningens statsautoriserede revisorer” for at undgå misforståelser.

Forslag til ny § 27 ser således sådan ud:

”§ 27. En urafstemning blandt for-eningens medlemmer besluttes af be-styrelsen og skal foranstaltes af denne.

Den skal ligeledes af bestyrelsen foranstaltes, såfremt 1/10 af kandidat-medlemmerne kræver dette, eller hvis det besluttes på generalforsam-lingen ved almindelig stemmefler-hed.

Stk. 2. Urafstemningen kan vedrøre de af foreningens arbejdsområder, som ikke vedtægtsmæssigt er henlagt til den ordinære generalforsamling.

Stk. 3. Forhandlingsresultatet og mæglingsforslaget ved de ordinære overenskomst- og aftaleforhandlin-ger kan udsendes til urafstemning blandt foreningens kandidater. Dette skal ske, såfremt mindst 2 af bestyrel-sens medlemmer kræver det. I disse tilfælde omfatter stemmeretten de berørte medlemsgrupper.

Arbejdsløse stemmer sammen med de overenskomstansatte.

Stk. 4. Krav fra medlemmer om af-holdelse af urafstemning skal frem-sættes skriftligt over for bestyrelsen og bilægges:

a. Formulering af afstemningste-maet og afstemningsmulighederne.

b. Motivering af forslaget.

c. Det nødvendige antal originale underskrifter.

Stk. 5. Senest 4 uger efter modtagel-sen af et krav om urafstemning skal bestyrelsen foranstalte urafstemning ved at udsende/offentliggøre stem-memateriale indeholdende:

a. Det indsendte afstemningstema med en motivering.

b. Angivelse af dato for sidste frist for stemmeafgivelse.

c. Instruks for stemmeafgivning.

Stk. 6 a. Fra det tidspunkt, hvor af-stemningsmaterialet udsendes/of-fentliggøres, til stemmeafgivningen skal være tilendebragt, gives en frist på ikke under 3 uger, undtagen i de i stk. 3 omtalte tilfælde, hvor fristen er 10 dage.

Den anførte 10-dages frist kan af-kortes yderligere af bestyrelsen i de tilfælde, hvor modparten ikke går


med til at suspendere en arbejds-standsning, mens afstemningsproce-duren afvikles.Stk. 6 b. For sent indkomne stemmer erklæres ugyldige.Stk. 6 c. Ved force majeure kan den statsautoriserede revisor fastsætte et senere tidspunkt for rettidig afgivelse af stemmer.

Stk. 7. Urafstemningens resultat er bindende for bestyrelsen og afgøres ved simpel stemmeflerhed blandt de svarende medlemmer. Ved opgørel-sen tæller såvel en bachelors som en studerendes stemme som 1/3 kandi-datstemme.

Stk. 8. Under en varslet eller igang-værende konflikt kan kun spørgsmål, der vedrører konflikten, sendes til urafstemningen.

Stk. 9. Foreningens statsautoriserede revisorer påser bestyrelsens forberedel-se og gennemførelse af urafstemning.”


Dansk Psykolog Forenings love – § 27. Urafstemning om praksisover-enskomsten

Kirsten Bjerregaard havde fremsat føl-gende forslag om at indføre en hjem-mel til, at praksisoverenskomsten sen-des til urafstemning: (tilføjelse)

”§ 27, stk. 3. Forhandlingsresultatet og mæglingsforslaget ved de ordinæ-re overenskomst- og aftaleforhand-linger kan udsendes til urafstemning blandt foreningens kandidater. Dette skal ske, såfremt mindst 2 af bestyrel-sens medlemmer kræver det. I disse tilfælde omfatter stemmeretten de berørte medlemsgrupper.

Arbejdsløse stemmer sammen med de overenskomstansatte.

Forhandlingsresultatet vedrørende overenskomsten på praksisområdet sendes til urafstemning blandt de be-rørte medlemmer.”

Forslaget blev trukket. Ingen ønskede at opretholde det, hvorfor forslaget bortfaldt.

Dansk Psykolog Forenings love – § 6. Udvidet stemmeret for studen-termedlemmer

Maja Nohr, Peter Salby Olsen og Ste-phan Kvist havde fremsat følgende forslag om at udvide stemmeretten for studentermedlemmer ved gene-ralforsamlingen, sådan at deres stem-mer tæller lige som kandidatmed-lemmers: (ændring)

§ 6, stk. 8, 1. afsnit. Sætningen ”Ved alle afstemninger tæller såvel en ba-chelors som en studerendes stemme som 1/3 kandidatstemme” udgår.

Forslag til ny vedtægt ser således så-dan ud:”§ 6, stk. 8, 1. afsnit. Generalforsam-lingen træffer beslutning ved almin-deligt stemmeflertal blandt de delta-gende medlemmer med de undtagel-ser, der følger af udtrykkelige be-stemmelser i nærværende love. Ved alle afstemninger tæller såvel en ba-chelors som en studerendes stemme som en kandidatstemme.”


”Ny § 6, stk. 6 j. Valg af formand, kandidatmedlemmer og suppleanter til Etiknævnet, jf. § 12 stk. 13 c.

§ 12, stk. 13 c. Formanden vælges for 2 år ad gangen på generalforsamlin-gen. Kandidatmedlemmer vælges for 4 år ad gangen, således at der hvert 4. år vælges 2 medlemmer. Ved mellem-liggende generalforsamlinger vælges 2 medlemmer. Der vælges 4 suppleanter for 2 år ad gangen, uanset om de i den mellemliggende periode er indtrådt i nævnet. Ved generalforsamlingen i 2010 vælges dog kun 2 suppleanter til Etiknævnet.”

Ændringsforslag nr. 10. Etiknævnet fremsatte som konsekvens af general-forsamlingens vedtagelse af bestyrel-sens forslag om at indføre urafstem-ning ved personvalg følgende æn-dringsforslag indeholdende en sprog-lig tilpasning: (Ændring)

”§ 12, stk. 13 c. Formanden vælges for 2 år ad gangen. Kandidatmed-lemmer vælges for 4 år ad gangen, således at der hvert 4. år vælges 2 medlemmer. Ved mellemliggende ge-neralforsamlinger vælges 2 medlem-mer. Der vælges 4 suppleanter for 2 år ad gangen, uanset om de i den mellemliggende periode er indtrådt i nævnet. Ved generalforsamlingen i 2010 vælges dog kun 2 suppleanter til Etiknævnet.”

Ændringsforslaget blev vedtaget.

6.2. VEDTÆGTER FOR ETIK-NÆVNET

Vedtægter for Etiknævnet – § 3. Be-tinget misbilligelse eller eksklusion



Maja Nohr bemærkede i forbindelse med, at forslaget blev trukket, at det skete af hensyn til, at strukturar-bejdsgruppen skulle kunne arbejde videre med problemstillingen.

Ændringsforslag nr. 12. Jacob Ris-bjerg Vardrup fremsatte følgende ændringsforslag:

”Vedrørende urafstemning ved for-mandsvalg tæller såvel en bachelors som en studerendes stemme som en kandidats.”


Dirigenterne bemærkede, at hensig-terne med forslagene kan indgå i strukturarbejdsgruppens arbejde.

Dansk Psykolog Forenings love – § 12. Lovgivningsudvalgets kom-missorium

Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag om at tilpasse Lovgivningsud-valgets kommissorium og fremhæve den vigtige opgave, det er at fungere som kontaktforum for og koordinere arbejdet i de tre nævn, Etiknævnet, Psykolognævnet og Patientklagenæv-net: (ændring)

”§ 12, stk. 12 a. Lovgivningsudvalget består af mindst 5 medlemmer. For-manden for Dansk Psykolog For-ening er formand for udvalget. For-manden for Etiknævnet, foreningens 2 repræsentanter i Psykolognævnet og foreningens 2 repræsentanter i Pa-tientklagenævnet er fødte medlem-mer af udvalget.§ 12, stk. 12 b. Udvalget skal forhol-de sig til samfundsmæssige og kon-krete tiltag i forhold til gældende lov-givning, som har betydning for psy-kologers virke og professionsudøvel-se, og medvirke til medlemsinvolve-ring og information på området. Ud-valget har specifikt til opgave at følge spørgsmål af relevans for Psykolog-nævnets og Patientklagenævnets om-råde, herunder overordnede forhold, der kan have betydning for forenin-gens Etiknævn. Udvalget holder mindst 2 årlige møder. Udvalget drøf-ter og orienterer desuden om status for udviklingstendenser i arbejdet i de tre nævn (Etiknævnet, Psykolognæv-net og Patientklagenævnet).”


Dansk Psykolog Forenings love – § 6 og § 12. Valg af suppleanter til Etiknævnet

Etiknævnet havde stillet følgende forslag om at forenkle reglerne ved-rørende valg af suppleanter til Etik-nævnet: (ændring)


Etiknævnet og bestyrelsen havde stillet følgende forslag om at indføre en mu-lighed for at gøre en misbilligelse eller eksklusion betinget, kombineret med at medlemmet pålægges at gennemføre et supervisionsforløb: (tilføjelse)

Forslaget til ny § 3, stk. 6, litra e og f, ser således sådan ud:

”§ 3, stk. 6. Nævnet kan træffe en af følgende beslutninger i en klagesag:

a) Beslutte, at sagen på det forelig-gende grundlag ikke er kritisabel.

b) Beslutte, at sagen efter undersø-gelse ikke er kritisabel.

c) Beslutte, at sagen efter undersø-gelse ikke er kritisabel og give kolle-gial rådgivning.

d) Beslutte at anbefale bestyrelsen at afgøre sagen med kritik af indkla-gede med henvisning til bestemte eti-ske principper.

e) Beslutte at anbefale bestyrelsen at afgøre sagen med kritik af indkla-gede samt anbefaling til bestyrelsen af at tilkendegive misbilligelse. Hvis det skønnes tilstrækkeligt, kan Etik-nævnet anbefale bestyrelsen, at udta-lelse af misbilligelse gøres betinget. Misbilligelsen effektueres ikke, hvis medlemmet inden for et fastsat tids-rum gennemfører et supervisionsfor-løb med udgangspunkt i den etiske sag, jf. § 24, stk. 4, i Dansk Psykolog Forenings love.

f) Beslutte at anbefale bestyrelsen at afgøre sagen med kritik af indkla-gede samt anbefaling til bestyrelsen af at ekskludere vedkommende. Hvis det skønnes tilstrækkeligt, kan Etik-nævnet anbefale bestyrelsen at gøre eksklusionen betinget.

Eksklusionen effektueres ikke, så-fremt medlemmet inden for et fastsat tidsrum gennemfører et supervisions-forløb, jf. § 24, stk. 4, i Dansk Psykolog Forenings love.”

Flere talere udtrykte opbakning til forslaget. En taler gjorde opmærk-som på, at der med en vedtagelse af forslaget burde blive sat fokus på su-pervisors rolle i det pålagte supervi-sionsforløb.


Som følge af forslagets vedtagelse er der følgende konsekvensændringer:

Dansk Psykolog Forenings love – § 24. Misbilligelse og eksklusion (tilføjelse)

”Nyt stk. 4. Bestyrelsen kan gøre en sanktion i henhold til stk. 1-3 betinget, således at den bortfalder såfremt med-lemmet inden for et af bestyrelsen fast-sat tidsrum modtager supervision.

Supervisionsforløbets indhold fast-lægges i forhold til den konkrete sag, som Etiknævnet indstiller til besty-relsens afgørelse.

Medlemmet skal vælge en supervi-sor ud fra en liste godkendt af besty-relsen. Supervisor skal efter endt su-pervisionsforløb godkende forløbet.

Såfremt supervisor ikke kan god-kende supervisionsforløbet, træder sanktionen i kraft.”

Stk. 4 bliver herefter til stk. 5. Stk. 5 bliver herefter til stk. 6.

6.3. REGELSÆT OM SPECIALIST-UDDANNELSE

Regelsæt om specialistuddannelse – § 12. Honorering af fagnævnsmed-lemmer

Bestyrelsen havde stillet følgende for-slag om at indføre en mere generel hjemmel til honorering af fagnævns-medlemmer: (ændring)

”Ny § 12, stk. 8. Bestyrelsen kan in-den for det af generalforsamlingen godkendte budget fastsætte et hono-rar til fagnævns medlemmer.”


7. FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDS-OPGAVER DE KOMMEN-DE TO ÅR

7.1. BESTYRELSENS FORSLAG TIL STRATEGISKE MÅL OG AR-BEJDSOPGAVER

I det følgende gennemgås først be-handlingen af ændringsforslag til be-styrelsens forslag til ”Strategiske mål og arbejdsopgaver” og medlemsforslag til foreningens arbejdsopgaver.

Herefter bringes det vedtagne hand-lingsprogram i sin helhed.

Roal Ulrichsen præsenterede besty-relsens forslag til vision, strategiske mål og arbejdsprogram.

Ændringsforslag nr. 4. Klaus Peder-sen fremsatte følgende ændringsfor-slag: (tilføjelse)

”Dansk Psykolog Forening skal med-virke til at øge psykologers indflydel-se på revidering og udvikling af

a) Sundhedsstyrelsens reference-programmer for psykiske lidelser.

b) Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) med hensyn til psykiske lidel-ser.

c) Internationale diagnostiske klas-sifikationssystemer med hensyn til psykiske lidelser (ICD og DSM).”

Dirigenten oplyste, at forslaget ville blive behandlet som et forslag til et nyt indsatsområde nr. 4 under punkt



7 i bestyrelsens forslag til arbejdspro-gram. Forslaget blev herefter sat til afstemning.


Ændringsforslag nr. 5. Kirsten Bjer-regaard fremsatte følgende ændrings-forslag: (tilføjelse)

”Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for mere åbenhed og direkte demokrati vedr. forhandlingerne af praksisoverenskomsten blandt yder-nummerpsykologerne.• Få indskrevet genforhandlingsret i

praksisoverenskomsten.• Involvere medlemmerne mere i

kravsindsamling og -formulering.• Invitere til OK-lokalmøder forud

for forhandlingerne.• Informere mere om krav, forhand-

lingsmulighederne, modpartens krav mv.

• Supplere og udvide forhandlings-delegationen.

• Vejledende afstemning om over-enskomst.”

Dirigenten oplyste, at forslaget ville blive behandlet som et forslag til et nyt indsatsområde nr. 9 under punkt 2 i bestyrelsens forslag til arbejdspro-gram. Dirigenten satte herefter for-slaget til afstemning.


7.2. MEDLEMSFORSLAG TIL FOR-ENINGENS ARBEJDSOPGAVER

1) Forslag om undersøgelse og ana-lyse af forsikringsselskabernes praksis

Selvstændige Psykologers Sektion, Kreds Det Gamle Københavns Amt

ved Dorrit Nellemann og Per Hul-strøm havde stillet følgende forslag:

”Selvstændige Psykologers Sektion, Kreds Det Gamle Københavns Amt, skal hermed på vegne af kredsen an-mode Dansk Psykolog Forening om at igangsætte en undersøgelse og analyse af følgende forhold med hen-blik på at få det frem på den kom-mende generalforsamling:

Vi finder, at det er et etisk og sam-fundsmæssigt stort problem, at for-sikringsselskaberne i stigende grad lader regionen betale en del af de ydelser, som de selv burde betale. Dette gør de ved at sige til deres kun-der, at de skal skaffe en lægehenvis-ning. Kunderne kommer så til os som ydernummerklienter, og forsik-ringsselskaberne betaler kun klien-ternes egenbetaling, mens de overla-der resten af betalingen til regionen. På den måde snyder de både kunder-ne, som jo har betalt for at få fuld dækning, og skatteborgerne, som i sidste ende kommer til at betale – både i kroner og øre og i mangel på midler til relevante sociale ydelser.

Vi oplever dagligt, at forsikrings-selskaber forsøger at misbruge syge-sikringsordningen ved at sætte deres refusionspris for ikke-sygesikrings-dækkede ydelser ud fra sygesikrings-taksterne.

Vi oplever et stigende pres på os til at indgå separate aftaler med forsik-ringsselskaberne, hvis vi ønsker at udføre vores erhverv. Samtidig bliver vi hele tiden trykket på prisen, så man i nogle psykolognetværk og til-hørende forsikringsselskaber skaber en slags fast prisdannelse, som gør det vanskeligt at konkurrere og udfø-re et forsvarligt liberalt psykologer-hverv.

Dertil kommer, at forsikringssel-skaber og psykolognetværk tillige

fastsætter en ikke-fagligt begrundet ramme, som slet ikke passer til den givne problematik. Vi oplever således i nogle tilfælde en standard på kun fire samtaler.

Vi har således brug for at vores for-ening meget hurtigt fremskaffer den relevante dokumentation og analyse-rer området grundigt med henblik på at:

- Gå til pressen for at få forsik-ringsselskabernes praksis omkring etik frem i lyset og dermed til offent-ligheden.

- Lægge pres på forsikringsselska-berne.

- Lægge pres på regionerne for at komme ud af forsikringsselskabernes misbrug af dem.”

Forslag 1) blev vedtaget som grundlag for bestyrelsens arbejde med indsats-område nr. 6 under punkt 2 i bestyrel-sens forslag til arbejdsprogram.

2) Forslag om styrkelse af kredse-nes funktion i Dansk Psykolog For-enings organisation

Styrelsen, Kreds Nordjylland, havde stillet følgende forslag:

”Dansk Psykolog Forening opfordres til at tage initiativer til, at kredsene i højere grad kan opfylde de formål, der er beskrevet i ’Formål for kredse i Dansk Psykolog Forening’, jf. Nor-malvedtægter for kredse, § 2.

Dansk Psykolog Forening er ken-detegnet ved at rumme både søjlen med udviklingen af psykologfaglige funktioner og søjlen med udviklin-gen af arbejdsbetingelserne (for at udføre de psykologfaglige funktio-ner). Mange decentrale enheder er selvstændigt aktive omkring udvik-lingen af psykologfaglige funktioner (kursuslignende aktiviteter), hvori-


mod varetagelsen af fagforeningsak-tiviteterne foregår uden om kredse-ne.

Diskussioner i kredsene om ar-bejdsforhold, der kunne have generel interesse i Dansk Psykolog Forening videreføres vanskeligt eller kun til-fældigt fra kredsregi.

Dansk Psykolog Forening bør sti-mulere og komme med initiativer til, hvorledes kredsenes aktiviteter om-kring ’fagforeningssøjlen’ kan styr-kes, og tydeliggøre strukturer, der gør det oplagt og stimulerende at bringe ideer fra kredsene ind til Dansk Psykolog Forenings ledelse og bestyrelse.

Hvis ikke, bør man stærkt overveje at omformulere § 2 i Normalvedtæg-ter for kredse.”

Ændringsforslag nr. 11. Eva Hulten-gren fremsatte følgende ændringsfor-slag som en tilføjelse til indsatsområ-de nr. 2 under punkt 4 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram til erstat-ning for forslag 2:

”Dansk Psykolog Forening skal sti-mulere og komme med initiativer til, hvorledes kredsenes aktiviteter om-kring ”fagforeningssøjlen” kan styr-kes og tydeliggøre strukturer, der gør det oplagt og stimulerende at bringe ideer fra kredsene ind til Dansk Psy-kolog Forenings ledelse og bestyrel-se.”

Ændringsforslaget blev trukket. Ingen ønskede at opretholde forslaget, hvor-for det bortfaldt.

Det oprindelige forslag 2 var herefter vedtaget og indgår som grundlag for bestyrelsens arbejde med indsatsom-råde nr. 2 under punkt 4 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram.

3) Forslag om særligt indsatsområ-de: Børns vilkår

Vibeke Lunding-Gregersen havde stillet følgende forslag:

”Der er mange vigtige politiske ind-satsområder for Dansk Psykolog For-ening, men hvis vores bidrag skal være afgørende og vi skal gøre en forskel, bliver vi nødt til at prioritere vores ressourcer.

Jeg foreslår derfor, at forbedring af børns vilkår i Danmark bliver et pri-mært indsatsområde i generalfor-samlingsperioden 2010-2012.

Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for:

- en bedre, tidlig og relevant ind-sats for udsatte børn. De alvorlige konsekvenser både individuelt og samfundsmæssigt i form af mistriv-sel og omsorgssvigt har vi rigelig psy-kologfaglig dokumentation for.

- at sikre muligheden for psykolog-faglig støtte og behandling til børn, der bliver udsat for alvorlig krise el-ler har særlige behov.

- at sikre et psykisk sundt og ud-viklende miljø for børn i danske dag-institutioner og skoler.

- at tiltrække og fastholde psykolo-ger inden for børneområdet ved at skabe attraktive arbejds- og videre-uddannelsesforhold. Dette kunne eventuelt gøres ved at arbejde for, at den næste offentligt finansierede spe-cialistuddannelse tager sit udgangs-punkt i børneområdet.

Dansk Psykolog Forening skal endvidere:

- arbejde for, at offentligheden, herunder landets politikere på både lokalt og nationalt plan, bliver op-mærksomme på, at støtte- og be-handlingstilbuddene til børn ikke er gode nok – og at psykologers faglige vurderinger dagligt tilsidesættes.

- gennem samarbejde med andre relevante faglige organisationer og interesseorganisationer søge at på-virke beslutningstagerne, således at nødvendige ændringer og beslutnin-ger gennemføres på området.”

Ændringsforslag nr. 13. Vibeke Lunding-Gregersen fremsatte følgen-de ændringsforslag som et nyt strate-gisk mål, pkt. 9 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram:

”Dansk Psykolog Forening skal i hver 2-årige generalforsamlingsperi-ode prioritere et særligt, politisk ind-satsområde.

Særligt politisk indsatsområde 2010-2012: Børns vilkår.

Forslag 7.2. 3) skal være grundla-get for arbejdet på dette område.

Hvis dette forslag vedtages, så bortfalder det oprindelige forslag 7.2.3.”

Flere talere udtrykte sympati for for-slaget, men opfordrede samtidig til at afvise det, fordi forslaget indebar for store begrænsninger for Dansk Psy-kolog Forenings arbejde på andre områder.

En del talere udtrykte støtte til for-slaget og opfattede det som helt nød-vendigt, at generalforsamlingen pri-oriterede ét politisk emne for den kommende periode.

Flere medlemmer af bestyrelsen oplyste, at de var enige i nødvendig-heden af at prioritere i opgaverne, og at det netop var det, som arbejdspro-grammet var udtryk for. Derfor anså de det ikke for hensigtsmæssigt at tilføje et yderligere særligt indsats-område.

Ændringsforslaget blev trukket. Ingen ønskede at opretholde forslaget, hvor-for det bortfaldt.



Vibeke Lunding-Gregersen oplyste, at hun ændrede det oprindeligt stille-de forslag, således at ordet ”primært” i 2. afsnit blev slettet, med den kon-sekvens, at det alene blev foreslået at gøre forbedring af børns vilkår til et indsatsområde i generalforsamlings-perioden 2010-2012.

Dirigenten satte herefter det oprin-delige forslag 3) med denne rettelse til afstemning.

Forslaget blev vedtaget og indgår som grundlag for bestyrelsens arbejde med arbejdsprogrammet.

Det samlede forslag til strategiske mål og arbejdsprogram med de vedtagne ændringer blev herefter sat til afstem-ning og vedtaget.

Det vedtagne arbejdsprogram gengi-ves i det følgende.


VISIONDansk Psykolog Forening vil sikre psykologers vilkår og kompetencer i et samfund i udvikling samt arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel.

Det betyder blandt andet, at• Vi vil sikre psykologer attraktive

indkomst-, arbejds- og uddannel-sesvilkår.

• Vi vil være en respekteret og offen-siv stemme i samfunds- og sund-hedsdebatten.

• Vi vil have tilfredse og engagerede medlemmer, der oplever sammen-hængende og tilgængelig service.

• Vi vil være en stærk forening og

indgå i strategiske partnerskaber og samarbejde bredt.

• Vi vil arbejde for, at psykologer gør en kvalitativ forskel for klienter, borgere og kunder.

STRATEGISKE MÅL1. Dansk Psykolog Forening skal fast-holde og tiltrække nye medlemmer – og skabe værdi i medlemskabet.2. Dansk Psykolog Forening skal som stærk forhandlingsorganisation leve-re markante resultater og løbende sikre forbedringer af vilkårene for alle medlemmer.3. Dansk Psykolog Forening skal øge sin synlighed i medierne og indfly-delsen i de politiske systemer både

nationalt og internationalt.4. Dansk Psykolog Forening skal styrke kommunikationen med og mellem foreningens medlemmer.5. Dansk Psykolog Forening skal til-stræbe maksimal legitimitet og med-lemsindflydelse i foreningens politi-ske beslutninger.6. Dansk Psykolog Forening skal være med til at sikre videnskabelig-hed og kvalitet i grund- og efterud-dannelserne på det psykologiske fag-område.7. Dansk Psykolog Forening skal vi-dereudvikle kvaliteten og bredden i professionsudøvelsen.8. Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for at sikre fri, lige og reel ad-

STRATEGISKE MÅL OG ARBEJDSPROGRAM 2010-2012



gang til psykologydelser for alle, der har behov for det.

ARBEJDSPROGRAM

1. Dansk Psykolog Forening skal fastholde og tiltrække nye medlem-mer – og skabe værdi i medlemska-bet.

Indsatsområder:1. Dansk Psykolog Forening skal ud-arbejde en studenterpolitik på bag-grund af en undersøgelse, og der skal etableres attraktive tilbud til de stu-derende.2. Dansk Psykolog Forening skal ud-arbejde en hvervestrategi, der er at-traktiv for de studerende.3. Dansk Psykolog Forening skal ud-vikle medlemsservicen og medlems-tilbuddene – og sørge for, at med-lemmerne kender og anvender Dansk Psykolog Forenings ydelser.

2. Dansk Psykolog Forening skal som stærk forhandlingsorganisa-tion levere markante resultater og løbende sikre forbedringer af vilkå-rene for alle medlemmer.

Indsatsområder:1. Dansk Psykolog Forening skal hverve flere tillidsrepræsentanter på de offentlige arbejdspladser.2. Dansk Psykolog Forening skal sammen med de øvrige organisatio-ner i AC opnå de bedst mulige over-enskomstresultater og arbejde for bedst mulig udnyttelse af lokal løn-dannelse for offentligt ansatte psyko-loger.3. Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for overenskomst- og TR-dæk-ning af private (psykolog-)arbejds-pladser, når der er ansat 5 psykologer eller derover på arbejdspladsen.4. Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for at opnå det bedst mulige re-

sultat ved forhandlinger om fornyelse af praksisoverenskomsten.5. Dansk Psykolog Forening skal gennemføre en analyse af praksi-skandidaternes vilkår samt udarbejde forslag til forbedring af praksiskandi-daternes vilkår.6. Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for, at indkomstgrundlaget i privat praksis øges, fx gennem af-dækning af potentielle nye indkomst-kilder og gennem politisk fokus på forsikringsselskabernes praksis.7. Dansk Psykolog Forening skal ud-arbejde et sæt anbefalinger til, hvor-dan nyuddannede psykologer sikres gode betingelser og bedst introduce-res til arbejdet som psykolog.8. Dansk Psykolog Forening skal med udgangspunkt i den kommunale un-dersøgelse sætte fokus på ansatte psy-kologers arbejdsmiljø og -vilkår, her-under særligt på motivations- og be-lastningsfaktorer samt arbejdspres.


9. Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for mere åbenhed og direkte demokrati vedrørende forhandlin-gerne af praksisoverenskomsten blandt ydernummerpsykologerne.• Få indskrevet genforhandlingsret i

praksisoverenskomsten.• Involvere medlemmerne mere i

kravsindsamling og -formulering.• Invitere til OK-lokalmøder forud

for forhandlingerne.• Informere mere om krav, forhand-

lingsmulighederne, modpartens krav mv.

• Supplere og udvide forhandlings-delegationen.

• Vejledende afstemning om over-enskomst.

3. Dansk Psykolog Forening skal øge sin synlighed i medierne og indflydelsen i de politiske systemer både nationalt og internationalt.

Indsatsområder:1. Dansk Psykolog Forening skal være en dagsordensættende, kendt og offensiv stemme i den offentlige debat, og derfor skal vi fastholde og udbygge den gode kontakt til presse og politikere for på den måde at syn-liggøre væsentlige budskaber. Der skal derfor udarbejdes en strategi for, hvordan vi bedst kommunikerer vo-res budskaber.2. Dansk Psykolog Forening skal både proaktivt og reaktivt søge at påvirke aktuelle dagsordener, således at Dansk Psykolog Forening løbende citeres og benyttes som kilde i dagspressen.3. Foreningens politik og holdninger skal være synlige for omverdenen – og for medlemmerne.4. Der skal udarbejdes strategier for, hvordan Dansk Psykolog Forening kan skabe en tydelig og klar profile-ring af psykologer og den psykolog-faglige viden.

4. Dansk Psykolog Forening skal styrke kommunikationen med og mellem foreningens medlemmer.

Indsatsområder:1. Dansk Psykolog Forening skal vi-dereudvikle hjemmesiden med afsæt i brugervenlighed og kort vej til den rette information.2. Dansk Psykolog Forening skal styrke dialogen med de decentrale enheder, tillidsrepræsentanter og an-dre, og alle skal kende til Dansk Psy-kolog Forenings synspunkter og hø-res og inddrages, når det er relevant.3. Dansk Psykolog Forening skal vi-dereudvikle Psykolog Nyt både ind-holdsmæssigt og grafisk, så det un-derstøtter Dansk Psykolog Forenings vision og mål. Bladet skal også være et middel i vores bestræbelser på at sætte dagsordenen i eksterne medier.4. Psykologeridanmark.dk skal være en attraktiv portal for de selvstændi-ge psykologer, og Dansk Psykolog Forening skal derfor udarbejde en markedsføringsplan for at udbrede kendskabet til portalen hos borgerne – og de privatpraktiserende læger.5. Dansk Psykolog Forening skal fa-cilitere netværksdannelse blandt le-dere – og blandt andre medlems-grupper, der kan have gavn af det.6. Dansk Psykolog Forening skal ud-arbejde og give relevant information om arbejdsmiljø til ledere, medarbej-dere og andre psykologer med ansvar for arbejdsmiljøforhold.

5. Dansk Psykolog Forening skal tilstræbe maksimal legitimitet og medlemsindflydelse i foreningens politiske beslutninger.

Indsatsområder:1. Dansk Psykolog Forening skal analysere foreningens udvalgsstruk-tur samt den nuværende organise-

ring af de decentrale enheder med henblik på tilpasning til nye opgaver og arbejdsformer. Arbejdet sker i for-længelse af det øvrige analysearbejde vedrørende revision af foreningens vedtægter og foreningens model for, hvordan den fremtidige højeste myn-dighed skal se ud.

6. Dansk Psykolog Forening skal være med til at sikre videnskabelig-hed og kvalitet i grund- og efterud-dannelserne på det psykologiske fagområde.

Indsatsområder:1. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med universiteterne do-kumentere psykologis fejlplacering i taxametersystemet og arbejde for at flytte psykologi til mellemste takst-gruppe for derigennem at styrke den forskningsbaserede undervisning.2. Dansk Psykolog Forening skal ind-gå i en dialog med universiteterne om obligatoriske og valgfri områder i kandidatuddannelsen i psykologi med henblik på at udvikle modeller, der kan løse fagtrængslen.3. Dansk Psykolog Forening skal føl-ge og påvirke udviklingen i kandidat-produktionen med afsæt i efter-spørgslen for psykologer.4. Dansk Psykolog Forening skal im-plementere den fælles europæiske psykologcertificering (EuroPsy) i Danmark.5. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med AC arbejde for, at universiteternes ressourcer til under-visning og forskning forbedres, blandt andet gennem en yderligere forhøjelse af taxametertaksten.6. Dansk Psykolog Forening skal følge udviklingen omkring balancen mel-lem de frie og de strategiske forsk-ningsmidler, så der fortsat sikres for-nødent råderum til den fri forskning.



7. Dansk Psykolog Forening skal ud-arbejde forslag til en offentlig admi-nistreret autorisationsuddannelse in-spireret af lægernes tidligere turnus-ordning og om nødvendigt forsøge at ændre lovgivningen i overensstem-melse hermed.8. Dansk Psykolog Forening skal for-berede en evaluering af specialistud-dannelserne, som ikke alene tager udgangspunkt i erfaringer med inde-værende ordning, men også inddra-ger erfaringer fra andre tilsvarende ordninger – samt fra psykologer, der ikke er specialister.9. Dansk Psykolog Forening skal ud-vikle et koncept for mere medlems-rettet information om specialistud-dannelserne.10. Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for ekstern finansiering af spe-cialistuddannelserne i lighed med de resultater, der er opnået ved special-psykologuddannelsen i psykiatrien.11. Dansk Psykolog Forening skal undersøge, hvordan de faglige selska-bers kursusudbud modsvarer med-lemmernes behov for kurser på spe-cialiseringsmodulerne.12. Dansk Psykolog Forening skal ud-arbejde forslag til opgradering af evalu-ering af decentrale kurser for at sikre kvaliteten i specialistuddannelserne.13. Dansk Psykolog Forening skal ud-arbejde forslag til etablering af en selv-stændig kursusvirksomhed, der kan udbyde kurser til andre end psykolo-ger.

7. Dansk Psykolog Forening skal vi-dereudvikle kvaliteten og bredden i professionsudøvelsen.

Indsatsområder:1. Dansk Psykolog Forening skal medvirke til at implementere special-psykologuddannelsen i psykiatri i samarbejde med Danske Regioner,

herunder udarbejde en løn- og stil-lingsstruktur for specialpsykologer.2. Dansk Psykolog Forening skal be-skrive specialpsykologuddannelser i børneneuropsykologi, voksenneuro-psykologi og sundhedspsykologi, og på det neuropsykologiske område medvirke til etableringen heraf.3. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med Sundhedsstyrelsen færdiggøre arbejdet med udviklingen af et system til registrering af psyko-logydelser i stationær (DRG) og i ambulant (DAGS) behandling i ho-spitalsvæsnet.4. Dansk Psykolog Forening skal medvirke til at øge psykologers ind-flydelse på revidering og udvikling af a) Sundhedsstyrelsens referencepro-grammer for psykiske lidelser, b) Det Na tionale Indikatorprojekt (NIP) med hensyn til psykiske lidelser og c) Internationale diagnostiske klassifi-kationssystemer med hensyn til psy-kiske lidelser (ICD og DSM).5. Dansk Psykolog Forening skal gennemføre en undersøgelse blandt ledere, der skal afdække ledernes fak-tiske forhold. Derudover skal under-søgelsen afdække ledernes organisa-toriske placering og arbejdsmiljø, de-res behov for kompetence- og karrie-reudvikling samt deres ønsker til – og tilfredshed med – Dansk Psykolog Forening.6. Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for flere psykologer i chef- og lederstillinger – og for at psykologer er ledere af psykologfaglige tilbud.7. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med de relevante faglige selskaber implementere principer-klæringen om evidens i forhold til psykologisk praksis.8. Dansk Psykolog Forening skal im-plementere specialistekspertise i psy-koterapi i sammenhæng med EuroPsy.9. Dansk Psykolog Forening skal im-

plementere EFPA-standarder for er-hvervstestbrugere.10. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde strategier med henblik på at styrke samspillet mellem forskning og praksis.

8. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at sikre fri, lige og reel adgang til psykologydelser for alle, der har behov for det.

Indsatsområder:1. Dansk Psykolog Forening skal gennemføre en undersøgelse af, hvad der findes af psykologiske rådgiv-nings- og behandlingstilbud til børn og familier i kommuner som afsæt for det videre arbejde for, at der stil-les ambulante psykologiske udred-nings- og behandlingstilbud til rå-dighed for børn, unge og familier.2. Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for, at der stilles psykologiske udrednings- og behandlingstilbud til rådighed for borgerne for at sikre kvaliteten i udredningen og behand-lingen af deres psykiske problemer og sygdomme.3. Dansk Psykolog Forening skal ud-arbejde en strategi samt forslag til konkrete initiativer for at styrke psy-kologernes rolle i forbindelse med re-habiliteringen af psykisk syge i so-cialpsykiatrien.4. Dansk Psykolog Forening skal ar-bejde for, at psykologer i langt højere grad tilknyttes somatiske hospitalsaf-delinger og dermed styrke den tvær-faglige indsats i forhold til patienter, pårørende og personale. Arbejdet skal ske i samarbejde med andre organisa-tioner, herunder Lægeforeningen.5. Dansk Psykolog Forening skal på-virke relevant lovgivning, så psykolo-ger får en langt mere central rolle i tilrettelæggelsen af forebyggelse og tidlig indsats.


8. MEDLEMSFORSLAG

Dorthe Djernis havde fremsat følgen-de forslag:

1) Forslag om gratis annoncering af kurser på www.dp.dk

”Medlemmer af Dansk Psykolog For-ening skal gratis kunne slå kurser op på www.dp.dk/uddannelse/kurser.

Det gælder kurser, der er godkendt – eller som søges godkendt til specia-listuddannelsen.

Følgende skal fremgå af opslaget: Tidspunkt, antal timer, sted, pris, un-derviser, indhold og nr. i forhold til specialistuddannelsen, tilmeldings-frist og kontaktdata.”

Ændringsforslag nr. 1. Dorthe Djernis fremsatte følgende ændringsforslag:

2. sætning ændres til: ”Det gælder kurser, der er godkendt til specialist-uddannelsen.”

Nogle talere udtrykte støtte til forslaget og mente, at det ville gøre det nemmere for både kursusarrangører og kursussø-gende medlemmer at finde hinanden.

Mange udtalte sig kritisk om forsla-get og mente, at det indebar et brud med en rigtig praksis om, at kontin-gentmidlerne skal bruges til aktiviteter i foreningsregi og ikke til andre kur-susarrangørers annoncering.

Dirigenten satte forslaget med æn-dringsforslaget til afstemning. Der var 232 stemmer for forslaget og 192 stemmer imod forslaget. 64 undlod at stemme.

Dirigenten oplyste, at forslaget var for-kastet, fordi forslaget ikke havde opnå-et et flertal af de deltagende medlem-mers stemmer.

2) Forslag om at kursusevaluerin-ger bliver tilgængelige på forenin-gens hjemmeside

Jesper Egede Andersen havde frem-sat følgende forslag: (tilføjelse)

”Der foreslås, at følgende punkt tilfø-jes til bestyrelsens forslag til arbejds-program under punktet ”Kursusom-rådet”:

Ud over den løbende kursusdrift skal Dansk Psykolog Forening …

Etablere en ordning, så kursister-nes evaluering af tidligere udgaver af et kursus bliver tilgængelig på for-eningens hjemmeside i forbindelse med annonceringen af kurset.”


9. FASTLÆGGELSE AF BUDGET FOR 2010 OG 2011, HERUNDER KON-TINGENT OG BISTANDS-FONDSBIDRAG

9.1. BESTYRELSENS FORSLAG TIL BUDGET FOR 2010 OG 2011

Arne Grønborg Johansen fremlagde bestyrelsens forslag til budget for 2010 og 2011.

9.2. MEDLEMSFORSLAG TIL BUDGETTET

1) Forslag om opprioritering af de politiske ressourcer i Dansk Psyko-log Forening

Styrelsen i Selvstændige Psykologers Sektion ved Vibeke Lunding-Greger-sen havde fremsat følgende forslag:

”Det foreslås, at Dansk Psykolog For-

ening i den kommende generalfor-samlingsperiode delvist (50 %) frikø-ber foreningens næstformand. Frikø-bet skal i perioden være en forsøgs-ordning, og værdien af tiltaget skal evalueres og beskrives inden perio-dens udløb. Således kan medlem-merne på et kvalificeret grundlag tage stilling til, hvorvidt ordningen skal gøres permanent gennem en ændring af foreningens vedtægter på generalforsamlingen i 2012.

Dansk Psykolog Forening har både som en faglig forening og fagfor-ening mange og forskelligartede poli-tiske opgaver. Foreningen har de se-nere år haft stor fremgang i antallet af medlemmer og beskæftigelsesom-råderne, for vores medlemmer spæn-der bredt, hvilket er ensbetydende med vidt forskellige problemstillin-ger og behov hos medlemmerne.

Med flere politiske ressourcer vil det i højere grad blive muligt for den politiske ledelse at imødekomme be-hovene hos de forskellige medlems-grupper. Vi vil kunne skabe større gennemsigtighed for medlemmerne og styrke demokratiet i foreningen. Endvidere vil en opprioritering af de politiske ressourcer på denne måde sikre en større grad af faglig og orga-nisatorisk viden i det daglige politi-ske arbejde, og dermed må arbejdet forventes at blive yderligere kvalifice-ret og effektiviseret på det politiske plan såvel som i sekretariatet.

Endelig vil vi få mulighed for at skabe en langt stærkere fagpolitisk profil og dermed få langt bedre mu-ligheder for proaktivt at påvirke den politiske dagsorden.

Budgetmæssigt vil der ved et fri-køb på halv tid være tale om en ud-gift i størrelsesordnen 300.000 kr. på årsplan, hvilket er ensbetydende med 600.000 kr. i den samlede generalfor-samlingsperiode.”



2) Forslag om budgetudvidelse på ca. 600.000 pr. år til frikøb af næst-formand

Betina Bak, Heidi Lindholm, Majken Bloch Skipper, Betina Krogh-Knud-sen og Niels Morre havde fremsat følgende forslag:

”Dansk Psykolog Forening er en or-ganisation, der gennem de sidste 10-15 år har udvidet sine aktiviteter be-tydeligt. Især i forhold til de opgaver, der knytter sig til den standsfor-eningsmæssige side af vores forening, er der sket en udvidelse, idet arbejdet i fx fagnævnene og i udbydelsen af efteruddannelse har fået et væsentligt større omfang.

Dansk Psykolog Forenings struk-tur og ledelsesmæssige organisering er opbygget i en tid, hvor vi var få tu-

sinde medlemmer. Det markant øge-de medlemstal har naturligvis afledt et øget behov for konkret service, og vi kan i dag se, at Dansk Psykolog Forenings ansatte knokler for at imø-dekomme behovet.

I KAPS (Kommunalt Ansatte Psy-kologers Sektion) har vi først og fremmest øje for udviklingen på den fagforeningsmæssige side, og i den offentlige sektor har det sidste årtis forandringer med kommunalreform og etablering af regioner sat en helt ny dagsorden for Dansk Psykolog Forenings overenskomstansatte med-lemmer. Undersøgelsen af de kom-munalt ansatte psykologers vilkår på-peger en hel række problemstillinger, som Dansk Psykolog Forening bør sætte fokus på i den næste general-forsamlingsperiode.

Det offentlige område er blot et ek-

sempel på den mangfoldighed af om-råder, en formand i Dansk Psykolog Forening skal kunne række over, vi-densmæssigt og tidsmæssigt. En de-ling af opgaverne med en fuldtidstil-gængelig næstformand vil kunne kvalificere og effektivisere mange indsatser i foreningen indadtil og ud-adtil.

På baggrund af den store foran-dring, Dansk Psykolog Forening er undergået, finder KAPS’ styrelse, at tiden er inde til at styrke organisatio-nen ved at frikøbe foreningens næst-formand. Det er i medlemmernes in-teresse, at den politiske ledelse tilfø-res betydelige ressourcer med hen-blik på styrke foreningens politiske dagsordener. Samtidig vil der kunne lægges kræfter i at udvikle nye strate-gier for varetagelse af medlemmernes interesser på længere sigt.


I forbindelse med den næste gene-ralforsamlingsperiode vil en næstfor-mand skulle udpeges af bestyrelsen, men det ligger i forslagets ånd, at en næstformand på længere sigt skal vælges på lige fod med foreningens formand.”

Niels Morre præsenterede forslag 2) først, da det var det mest vidtgående. Dernæst præsenterede Tue Toft for-slag 1). Dirigenten satte de to forslag til debat sammen.

Punktet gav anledning til en længere debat, der både omhandlede nødven-digheden af en frikøbt næstformand, og om der i givet fald skulle være tale om deltids- eller fuldtidsfrikøb. Det blev fra flere nævnt, at det ville være lettere for en næstformand at sige ja til en halvtidsstilling, så relationen til arbejdspladsen kunne bevares.

Et andet omdrejningspunkt var, om valgreglerne af en næstformand burde ændres, før et eventuelt frikøb.

Flere talere mente, at der var behov for en opprioritering af de politiske ressourcer og var derfor positive over for ideen om en deltids- eller fuldtids-frikøbt næstformand. Argumenterne var blandt andet, at en frikøbt næst-formand ville være en styrkelse af den politiske ledelse og tilføre nødvendige ressourcer i det daglige politiske ar-bejde. Det ville også give en bedre ba-lance mellem sekretariatet og den po-litiske ledelse og medføre mulighed for at afstikke klarere politiske ret-ningslinjer for sekretariatets arbejde, hvilket kunne være med til at forbedre sekretariatets arbejdsmiljø. Der blev endvidere peget på, at det var vigtigt, at næstformanden fik tildelt nogle klare ansvarsområder. Der blev også nævnt, at det gav en god mulighed for at køre en næstformand i stilling til formandsposten i 2012.

Andre mente, at administrationen allerede var opgraderet og gearet til at bære arbejdsbyrden og sagtens kunne guide politikerne, samt at me-get arbejde allerede udførtes af sekre-tariatet og af frivillige i udvalg og ikke alene af den politiske ledelse. Det blev foreslået, at man i højere grad kunne trække på viden fra alle kvalificerede psykologer og på den måde placere flere opgaver hos psy-kologer rundt om i systemet.

Der blev videre argumenteret med, at det ikke var hensigtsmæssigt, at et sekretariat, der i forvejen var presset rent arbejdsmæssigt, også skulle ser-vicere en næstformand.

Der blev udtrykt bekymring for økonomien både i forhold til egenka-pitalen, der ikke skulle nedbringes mere, de omkostningsfulde beslut-ninger om fx valg ved elektroniske urafstemninger og en opprioritering af socialområdet, der allerede var truffet, og endelig en bekymring for en kontingentforhøjelse.

En del argumenterede for ikke at stemme for nogle af de to stillede for-slag, blandet andet med henvisning til, at en frikøbt næstformand burde vælges på generalforsamlingen og ikke udpeges af bestyrelsen. Det blev foreslået, at der i stedet ved næste ge-neralforsamling skulle præsenteres modeller for frikøb af en næstfor-mand, der tog højde for økonomi, valgregler samt betydningen organi-satorisk og for den politiske struktur, og som indeholdt en beskrivelse af kravene til en næstformand.

Det blev af flere foreslået i stedet at bruge midler til frikøb for en periode eller til projekter, som bestyrelsen kunne prioritere de næste to år. Det blev også foreslået, at det var bedre at bruge penge på en styrkelse af det politiske træk på udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer, eller til fx til

menige medlemmer, der gjorde enorme indsatser. Andre mente, at der ville være størst nytteværdi af at ansætte flere i sekretariatet.

Dirigenten oplyste, at forslag 2) var det mest vidtgående, hvorfor det ville blive sat til afstemning først. Forsla-get blev herefter sat til afstemning.

Forslaget blev forkastet.

Dirigenten satte derefter forslag 1) til afstemning.


Ændringsforslag nr. 2. Svend Hjer-rild fremsatte følgende ændringsfor-slag:

”Det foreslås, at etiknævnsmedlem-mer tildeles et vederlag svarende til fagnævnsmedlemmers.”

Svend Hjerrild begrundede forslaget.Roal Ulrichsen oplyste, at bestyrelsen støttede forslaget.


Dirigenten satte herefter bestyrelsens forslag med de vedtagne ændringer til afstemning.

Forslaget til budget for 2010 og 2011 blev vedtaget.

10. VALG AF FORMAND

Følgende kandidater var opstillet: Vibeke Lunding-GregersenRoal Ulrichsen

Vibeke Lunding-Gregersen opnåede 201 1/3 stemmer. Roal Ulrichsen op-nåede 340 stemmer. 0 stemmer var



blanke. 0 stemmer var ugyldige. Der blev i alt afgivet 542 stemmer.

Roal Ulrichsen blev genvalgt som for-mand for Dansk Psykolog Forening.

11. VALG AF 8 MEDLEM-MER TIL BESTYRELSEN SAMT SUPPLEANTER

Følgende kandidater var opstillet til bestyrelsen. Stemmetal ses i parentes ud for navnet:

Kirsten Bjerregaard (155)Zenia Stengaard Jepsen Børsen (170)Arne Grønborg Johansen (300)Jørgen Kofoed (160)Eva Secher Mathiasen (377)Rie Rasmussen (335)Henriette Palner Stick (228)Merete Strømming (249)Ditte Söderhamn (333)Anne Thrane (249)Rebecca Savery Trojaborg (289)Jacob Risbjerg Vardup (298)

Arne Grønborg Johansen, Eva Secher Mathiasen, Rie Rasmussen, Merete Strømming, Ditte Söderhamn, Anne Thrane, Rebecca Savery Trojaborg og Jacob Risbjerg Vardup blev valgt til bestyrelsen. Henriette Palner Stick blev 1. suppleant, og Zenia Stengaard Jepsen Børsen blev 2. suppleant.

12. MEDDELELSE OM VALG AF 2 STUDENTER-MEDLEMMER TIL BESTY-RELSEN

Maja Nohr orienterede om Studen-tersektionens valg af formand og næstformand, der dermed var udpe-get til bestyrelsen:

Helene Quist Langhoff Straarup, for-mand, Studentersektionen Århus.Anna Haugerud Formo, næstfor-mand, Studentersektionen Aalborg.

13. VALG AF FORMAND OG KANDIDATMEDLEM-MER OG SUPPLEANTER TIL ETIKNÆVNET

Som kandidat til formand var opstil-let: Lisbeth Sten Jensen.

Lisbeth Steen Jensen blev valgt uden afstemning.

Som kandidatmedlemmer og supple-anter opstillede følgende:

Jytte Gandløse, genopstillede for en 4-årig periode.Finn Christensen, genopstillede for en 4-årig periode.Lisbeth Borregaard Thorsen, genop-stillede for en 2-årig periode.Annitta Nordkvist Permin, genop-stillede for en 2-årig periode.

Der var ingen afstemning om valg af etiknævnsmedlemmer, da der kun var opstillet det antal kandidater, der skulle vælges.

Jytte Gandløse og Finn Christensen var dermed valgt for en 4-årig perio-de. Lisbeth Borregaard Thorsen og Annitta Nordkvist Permin var valgt for en 2-årig periode.

14. VALG AF KRITISKE REVISORER OG SUPPLE-ANT

Følgende var opstillet som kritiske revisorer. Stemmetal ses i parentes:

Per Markussen (274)Eva Mugge Pinner (202)Werner Regli (134 2/3)

Per Markussen og Eva Mugge Pinner blev valgt som kritiske revisorer. Wer-ner Regli blev valgt som revisorsupple-ant.

15. EVENTUELT

Roal Ulrichsen takkede dirigenterne og forslagsgruppen for deres indsats på generalforsamlingen.

Desuden sagde Roal Ulrichsen tak til Vibeke Lunding-Gregersen for en god valgkamp.

Formanden takkede endvidere de afgående bestyrelsesmedlemmer Vi-beke Søndergaard, Elise Nielsen, Jør-gen Kofoed, Kisten Bjerregaard, Maja Nohr og Peter Salby Olsen for deres indsats i bestyrelsen.

Endelig takkede Roal Ulrichsen se-kretariatet for indsatsen i forbindelse med generalforsamlingen og de fremmødte medlemmer for deres deltagelse.

Godkendt af dirigenterneden 23. april 2010

Niels Kornerup / Birgit Tamberg An-dersen / Poul Jørgensen


Møder og meddelelser

I ØVRIGT

Selskabet for Psykisk Forskning

Foredrag

Torsdag 20. maj 2010 kl. 19.00 afholder selskabet et foredrag af cand.psych. Gert Rønsby med titlen ”Spøgelser på højt plan, eller folkets mytopoetiske evne?” Dette foredrag handler om spøgerier, der plager USA’s præsidentembede i og uden for Det Hvide Hus. Efter sigende skulle bl.a. Lin-colns spøgelse hjemsøge stedet. Foredrags-holderen vil forklare disse beretninger ud fra menneskers mytopoetiske drift, dvs. deres trang til at leve ud af fortællinger.

Foredraget finder sted i Psykoanalytisk Center, Løngangstræde 37B, 4. sal, Køben-havn. Entré for ikke-medlemmer er 100 kr.

Man kan læse mere om selskabet på www.parapsykologi.dk

Kaare Claudewitz

DM i golf for psykologerPsykologer med det rette drive kan glæde sig til første weekend i august, hvor vi indbyder til endnu en udgave af ”Det uofficielle DM i golf for psykologer”. Turneringen afholdes i Århus efter de kendte traditioner, hvor det kollegiale samvær er i højsædet. Meld dig bare til nu!

Kravene for at deltage erAt du er medlem af Dansk Psykolog Forening og DGU samt har et golfhandicap på maksimalt 48.

Tid og stedMødetid lørdag 7. august 2010 kl. 10.00. Den eller de første bold(e) slår ud kl. 11.00.Sted: Aarhus Aadal Golf Club, Brydehøjvej 35, 8462 Harlev J. Se mere på www.aadalgolf.dk.

Pris for deltagelsePrisen for deltagelse er 800 kr., som dækker green-fee, startpakke, præmier, forplejning før og under turneringen samt den efterfølgende galla-middag.

Tilmelding og nærmere oplysningerTilmelding senest 11. juni 2010 til:Poul Houlind: [email protected], tlf. 23 60 77 64.Du bedes oplyse navn, adresse, telefonnr., e-mail, DGU-nr., handicap og polostørrelse.

Efter tilmeldingen vil du få yderligere oplysnin-ger og program for dagen.

Arrangørerne

Seniortræf

Neuropsykologi

Mødeforummet Seniortræf byder velkommen til det tredje af forårets tre frokostmøder.

Anne-Lise Christensen fortæller, med udgangspunkt i neuropsykolo-gien om sine erfaringer med testning og opfølgning på hjerneskader.

Da det er vort sidste forårsmøde i Seniortræf, er dette møde forlæn-get med en time, så der efter fro-kost er lejlighed til idé udvikling og planlægning af kommende mø-der i efteråret.

Mødedato: Lørdag 29. maj 2010 kl. 10.30-14.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kø-benhavn Ø.

Af hensyn til oplysning om dør-kode og bestilling af mad skal til-melding ske til Mette Pabst, (Vibe-ke Hjulmand afholder ferie op til dette træf) Dansk Psykolog For-ening på tlf. 35 25 97 24, senest tre dage før mødets afholdelse.

Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen


Rubrikannoncer

GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, lærere og andre uddannelsesansvarlige, personale- og HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbej-dere, ansatte ved politiet og forsvaret.

Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper.

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00 til 22:00.

Tilmeldingsfrist 15. novemberPris 23.000 kr.

Se mere på www.gdu.dk

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks:

• konfliktløsning• ændringsprocesser i organisationer• projektorienterede arbejdsformer• personale- og ledelsesudvikling

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analysere psykologiske processer og intervenere i forhold til dem.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt tre konferencer per år.

Ansøgningsfrist 15. oktoberPris for 1. år inkl. konferencer 46.500 kr.

Se mere på www.opu.dk

Uddannelse til gruppeterapeut.

De to første år på den 4-årige GAU-D uddannelse består af en Basisuddennelse GAU-B, der kan tages som et selvstændigt modul.

Ansøgningsfristen er 2. september Pris: 35.000 kr.

Se mere på www.gapu.dk

GAU-B: 2-årig basisuddannelsei gruppeanalytisk psykoterapi

INSTITUT FORGRUPPEANALYSEKØBENHAVN

www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64

GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelsePå arbejde under overfladen i gruppen

OPU: 2-årig Organisationspsykologiskuddannelse for ledere & konsulenter

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi.

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og voksne. Den 4-Ârige uddannelse kvalificerer til certifikation som gruppeanalytiker.

Uddannelse indeholder:• Egenterapi i gruppe (210 timer)• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde (144 timer)• Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (126 timer)• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)• Storgruppe (32 timer)• Åbne refleksionsmøder og plenum (13 timer)

Kandidater der tidligere har gennemført den 3 årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi.


GAU-D: 4-årig diplomuddannelse

i i

Alle uddannelserne er med start i januar 2010.

GDU: 1-årig Gruppedynamisk Uddannelse - På arbejde under overfladen i gruppen

GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, lærere og andre uddannelsesansvarlige, personale- og HR konsulenter, læger, sygeple-jersker, socialarbejdere, ansatte ved politiet og forsvaret.

Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers pro-cesser. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper.

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00-22:00

Ansøgningsfrist 16. november 2010Pris 24.000 kr

Se mere på www.gdu.dk

GAU-D: 4-årig Diplomuddannelse i Gruppeanalyse

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi.

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykia-tri. Undtagelsesvis optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har til-svarende klinisk og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening som kvalifice-rende til Specialist i psykoterapi for børn og voksne. Den 4-årige Ud-dannelse kvalificerer til Certifikation som gruppeanalytiker.

Uddannelsen indeholder:• Egenterapi i gruppe (204 timer)• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde

(145 timer)• Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (112 timer)• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)• Storgruppe (32 timer)• Åbne refleksionsmøder og plenum (8 timer)

Kandidater, der tidligere har gennemført den 3-årige GAPU uddan-nelse, har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddan-nelse i gruppeanalytisk psykoterapi.

Ansøgningsfrist 13. oktober 2010Pris for 1. år 37.000 kr


OPU: 2-årig Organisationspsyko-logisk Uddannelse

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks.:

• Konfliktløsning• Ændringsprocesser i organisationer• Projektorienterede arbejdsformer• Personale- og ledelsesudvikling

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analyse-re psykologiske processer og intervenere i forhold til dem.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30, samt 3 konferencer pr. år.

Ansøgningsfrist 15. oktober 2010 Pris for 1. år inkl. konferencer 48.800 kr

Se mere på www.opu.dk

GAU–B: 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi

Uddannelse til gruppeterapeut.

De to første år på den 4-årige GAU-D Uddannelse består af en Basis-uddannelse GAU-B der kan tages som et selvstændigt modul.

Ansøgningsfristen 13. oktober 2010Pris for 1. år 37.000 kr


Alle uddannelser er med start i januar 2011.

Ansøgningsskemaer kan downloades på vores hjemmeside www.iga-kbh.dk

Du er velkommen til at ringe til administrator Karima Ittaouil ons-dage kl. 12.00-20.00 (bortset fra skoleferier) på tlf. 36 44 60 64 for yderligere spørgsmål omkring vore uddannelser.


Rubrikannoncer

1-2 årigt kursus for psykologer og læger ikognitiv adfærdsterapi 2010 – 2011

Kurset er godkendt af Dansk Psykologforening på specialistordningen i psykoterapi, hvis man også tager supervisionsdelen, således at man opnår minimum 60 timers supervision.

Indhold: Kursusdel modul 1 – 5 inklusive 12 timers supervision

Modul 1: 24. – 27. august 2010 Kognitiv adfærdsterapi: Grundmodel og metoder

Modul 2: 16. – 19. november 2010 Kognitiv adfærdsterapi ved depression

Modul 3: 18. – 21. januar 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved angst

Modul 4: 22. – 25. marts 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved personlighedsforstyrrelser

Modul 5: 10. – 13. maj 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved misbrug, spiseforstyrrelser, motivationsarbejde

Valgfrit tillægsmodul: Inklusive 3 timers supervision

Modul 6: 29. nov. – 2. dec. 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved skizofreni.

Valgfri supervisionsdel: 48 timers supervision i grupper på 5

Deltagere: Kurset henvender sig til læger, psykologer (max. 2 pladser til ikke-akademikere)Sted: Kognitiv Terapi Center Århus, Rolighedsvej 45B, 8240 RisskovPris: Kursusdel: kr. 35.000, Modul 6: kr. 7.000, Supervisionsdel: kr. 15.000Information: Kognitiv Terapi Center Århus, www.kognitiv.dk, tlf. 87 41 60 20, e-mail: [email protected]

Nice, 11.-13. november 2010Kære Kollega

Jeg er på Årskursus i Organisationspsykologisk Selskab i Nice, altså Frankrig. Fantastiske fagfæller og miljø!

Temaet er:Inspirerende læringsformer og storgruppelæring med Anders Riesling og Jens Bregengaard.

Fokus er på:Design, gennemførsel og evaluering af interventioner.

Vi arbejder selv som en konsulentorganisation med livecase og inddrages aktivt konstant i diskussioner og refleksioner. Og vi lærer en masse!

********************************************************************************

Vil du sikre dig en plads på et brag af et Årskursus i Nice den 11.-13. november? Så læs mere og tilmeld dig på webshoppen (se til højre). Det koster 6.400 + moms (inkl. fly, logi og delvis kost).

Men skynd dig! Vi har begrænset antal pladser og lukker tilmeldin-gen senest 31. maj. Vi ses!

Bedste hilsner fra Årskursusgruppen v/ Michael Brandt Kristensen, Torben Nielsen, Dorthe Degnegaard, Thomas Rée og Pia H. Bjerring

PS: Fortæl dine kolleger om kurset, så de ikke misser chancen!

Læs m

ere

og

tilmeld

dig

på w

eb

sho

pp

en

: ww

w.o

sidp

.dk


Rubrikannoncer

SUPERVISION I ÅRHUS Cand. psych., specialist i børnepsykologi og supervisor tilbyder supervision ift.:

∗ autorisation ∗ specialist i børnepsykologi og ∗ supervisor

Jeg arbejder særligt med børneterapi, bevidnede samtaler og voksenterapi. Derudover har jeg mange års erfaring med terapi, psykologiske undersøgelser og supervision.

Marie Birk Børne- og Familiepsykolog

Skanderborgvej 178 A, 1. sal, 8260 Viby J www.mariebirk.dk - 21 40 34 02

Certificeret mindfulness træner uddannelse

KognitivGruppen udbyder fra efteråret en certificeret mindfulness træneruddannelse. Uddannelsen stiller krav om en sundhedsfaglig uddannelse, og består af 4 trin:

Trin 1 - generel træning og indføring i mindfulnessTrin 2 - gennemføre 8 sessioners program som deltagerTrin 3 - trænerkursus med feedback på egen stil Trin 4 - Fem dages retreat på Samsø

Herudover stilles krav om gennemførelse af fire 8 sessioners grupper, samt egen meditationspraksis.De enkelte trin kan tages i anden rækkefølge, og godskrives hvis de allerede er gennemført.

Trin 1 Fire dage fordelt på 2 moduler start ex 31. august 2010Trin 2 Otte mandage fra 16. august 2010Trin 3 Fire dage fordelt på to moduler start ex 17. august 2010Trin 4 Fem dages retreat fra 9. august 2010

Certificering indebærer desuden aflevering af skriftlig opgave.

Litteratur: (Hecksher, Nielsen, Piet) Mindfulness, manual til træning i bevidst nærvær, Hans Reitzels Forlag 2010.

Tilmelding online på www.kognitivgruppen.dk, spørgsmål kan be-svares ved henvendelse til vores sekretariat på 87 30 39 39.

KognitivGruppenv/psykolog Morten Hecksher

Nye grupper orienteret mod autorisation eller specialistgodkendelse. Supervisionsmetoder fra kropspsykoterapeutiske skoler indgår sammen med erfaringer fra opmærksomhedstræning og indre øvelser.

Forløbet omfatter 60 timer (10 dage a 6 timer) med 5 deltagere. Afholdes på Vækstcenteret, 8766 Nørre Snede, med begyndelse august 2010.

Cand.psych. Erik Elnegaard Privatpraktiserende, specialist i psykoterapi og supervision E-mail: [email protected]

KROPSORIENTERET SUPERVISION 1-årige supervisionsforløb i gruppe

Henvendelse for yderligere information

BURIAN UDDANNELSE

BURIAN UDDANNELSESYSTEMISK OG NARRATIVTuddannelsesforløb - modulopbygget- et modul består af 6 kursusdage og 4-5 studiedage over ½ år - hvert modul kan læses for sig

Efterår 2010 og forår 2011 - Århus

BØRNE-MINDMAPPING Narrative børnesamtaler med familiefokus.Barnets egen fortælling får fylde i samtalen, og forældre eller andre betydningsfulde voksne bliver inddraget som aktive bevidnere. Forløbet bygger på metoder udviklet ved Dulwich Centret i Adelaide. Metoderne bliver transformeret til lokale danske forhold. Start 15. november 2010

BØRNE-MINDMAPPING OVERBYGNING Videreudvikling af den narrative børne-mindmapping.Centrale tilknytningsteorier bliver koblet med nye perspektiver i børnepsykiatrien og familieterapien. Start 22. marts 2011

FLERFAMILIETERAPI og FAMILIEKLASSE Systemisk-strukturelt med fokus på udvikling af kontekst. FAMILIEKLASSE-forløbet. Start 1. november 2010 FLERFAMILIE-forløbet. Start 27. marts 2011Begge forløb har fokus på at skabe kontekster, som matcher deltagernes udviklingsmål. Forældre og børn får den opdagelse, at de kan handle anderledes end tidligere. Forløbet bygger på metoder udviklet ved Marlborough Familie Center i London. Metoderne bliver transformeret til lokale danske forhold.

- alle fire forløb har en overordnet systemisk forståelsesramme. Der er en stærk vægtning af centrale elementer fra den narra-tive tradition. Dertil kommer nyere ideer, som udspringer af mentalisering som metode.

Tilmelding (efterår) 30.9.2010 og (forår) 15.2.2011

Informationer burian.dk og 86 27 47 23, Bodil Burian

København Centrum ——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk

Supervision – organisationspsykologi Individuelt og i gruppe

Ny supervisions- og udviklingsgruppe Opstart 6. september 2010.

Jens Bregengård Cand.psych.aut., specialist og supervisor

Ring på telefon: 20 70 50 01

Domæne4.dk


Rubrikannoncer

v

Hverdagsrevolutionærpraksis

DISPUK’s 20 års jubilæumsseminar •På Kreta 2010 • 6.-11. juni 2010

Masterclass: Ledelse og • forståelse Med Allan Holmgren • Snekkersten 28.-30. juni 2010 Kursusnr. 866-10 Masterclass: Narrativ terapi• Med Allan Holmgren • Snekkersten 1.-2. juli 2010 Kursusnr. 868-10

2-årig klinisk speciaistuddannelse i •psykoterapi for psykologer & læger/psykiatere 2011 Med Anne Romer & Anette Holmgren Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 791-11 Introdag til denne uddannelse Snekkersten 17. august 2010 • Kursusnr. 791-11intro

1-årig specialistuddannelse: •Supervisor-uddannelse for psykologer & læger/psykiatere 2011 Supervision i teori & praksis Med Anne Romer & Anne Saxtorph Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 793-11 Introdag til denne uddannelse Snekkersten 31. august • Kursusnr. 793-11intro

Autorisations- • & supervisionsgruppe for nyuddannede psykologer & læger 2011 med henblik på autorisation (psykologer) & grunduddannelse (læger) Snekkersten start forår 2011 • Kursusnr. 780-11 Århus start efterår 2011 • Kursusnr. 781-11

Hvordan man reelt samarbejder i •arbejdet med spiseforstyrrelser Med Ali Borden, USA Snekkersten 20.-21. september 2010 • Kursusnr. 860-10

Coachinggruppe• - Psykologen som leder Med Sussie Brandrup • 4 eftermiddage Snekkersten start 27. september • Kursusnr. 786-10

Supervisionsgruppe for behandlere• Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 764-11

Masterclass i narrativ terapi• Med Anette Holmgren • 10 dage Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 752-11

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser www.dispuk.dk

D I S P U KNarrative og poststrukturalistiske perspektiver

Terapilokaler

Udleje af lyse og stille terapilokaler på Frederiksberg.

1 dag om ugen 900 kr. og ½ dag om ugen 500 kr. månedligt.

Grupperum også muligt.

[email protected] 25 37 50 62

Gruppemedlemmer søges til eksternt supervisions-

forløb mhp. autorisation. Gerne med ansættelse inden for

børne-/ungeområdet. Kontakt tlf.: 61 69 60 03

Praksis i Nyborg Stort, lyst lokale i tværfagligt

behandlerfælleskab udlejes til psykolog.

God mulighed for ydernummer. Henvendelse:

www.helseinstitut.dk Tlf. 51 34 58 26

Weekendseminar for par:18. og 19. september 2010 på Nørre Vosborg Slot20. og 21. november 2010 i København.

Efteruddannelsesprogram til Imagoparrelationsterapeut (hold 26)1. modul 1. dec. - 4. dec. 20102. modul 2. marts - 5. marts 20113. modul 15. juni - 18. juni 2011Sted: Hadsund.

Eteruddannelsesprogram til ImagoParrelationsterapeut ( hold 27)1. modul 23. - 26. sept. 20102. modul 6. - 9. jan. 20113. modul 31. marts - 3. april 2011Sted: Holstebro.

Efteruddannelsesprogram til ImagoParrelationsterapeut (hold 28)1. modul 26. - 29. januar 20112. modul 13. -16. april 20113. modul 24. - 27. august 2011Sted: København.

Singels træning og karakter-struktur:13. - 16. maj 2010 i Slovenien. (på engelsk)27. - 30. maj 2010i København.

Certifikations program tilSupervisor1. modul 22. - 24. juni 20112. modul 8. - 10. sept. 20113. modul 17. - 19. nov. 2011Sted: Wien, Østrig.(på engelsk)

Nyt program - Dialog First -Imago og organisationer:31. maj - 1. juni 2010 i Sverige.

4. modul til Klinisk Træning:15. - 17. september 2010i København.

5. modul til Klinisk Træning:28. - 30. september 2010i København.

For Imagoterapeuter:

Tilmelding: [email protected] eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

Intensiv træning og seminarer i ImagoterapiDansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificerings-program til Imagoterapeut.

Underviser:Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision.Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening.

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i:Imagoterapi i gruppe.Supervision.Workshop Presenter (parseminar i Imago).

Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder:

86x118-2010-11 24/03/10 17:37 Side 1

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St.

www.n41.dk

Møblerede lokaler til leje på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:www.klinikudlejning.dk


Rubrikannoncer

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

Grundkursus i klinisk hypnose – København og Skive –

med cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi

Inge GuldalTorsdag 16. september kl. 10.00-17.00 og fredag 17. september 2010 kl. 9.00-16.00

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

Fredag 24. september kl. 09.00-16.00 og lørdag 25. september kl. 09.00-16.00

hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE

Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde.

Kursusform mv. Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver indført i de grundlæggende teknikker og metoder inden for kli-nisk hypnose. Kurset vil bl.a. omhandle:

• Hypnosens historie• Hvordan og hvorfor hypnose virker• Det bevidste og ubevidste sind• Indikationer og kontraindikationer for brug af hypnose• Den terapeutiske relation• Hypnotiske induktionsteknikker• Brugen af suggestioner• Dehypnotisering• Selvhypnose

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddan-nelsen i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundheds-psykologisk specialistuddannelse med 12 timer under 11.4.4.2.2. Psykopatologisk specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. Hun har tidligere holdt både grund- og fortsættelseskursus for selskabet med stor succes, hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk Pris: 2.925 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.225 kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost.Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for med-lemmer af selskabet og 5.800 for ikke-medlemmer.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmel-ding” Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 eller e-mail: [email protected].

Tilmeldingsfrist: Mandag 16. august 2010. Deltagerantal: Max. 15.


afholder:

Fortsættelseskursus i klinisk hypnose – København og

Skive – med cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi

Inge GuldalOnsdag 10. november kl. 10.00-17.00 og

torsdag 11. november 2010 kl. 09.00-16.00i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø

Fredag 19. november kl. 09.00-16.00 og lørdag 20. november 2010 kl. 09.00-16.00

hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE

Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset og som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeu-tiske arbejde.

Kursusform mv. Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstra-tioner og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv mul-tisensorisk undervisning, hvor deltagerne selv er meget med og på – hypnotisk indlæring.

Kurset vil bl.a. omhandle:• Fordybelse i teori og praktik fra grundkurset • Nye induktions- og fordybelsesmetoder• Ideomotorisk respons• Direkte og indirekte suggestioner• Posthypnotiske suggestioner• Brug af hypnose i det kliniske arbejde• Hypnoseterapi • Personlig stil og egne forslag/scripts• Evaluering

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddan-nelsen i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Psykopatolo-gisk specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. Hun har tidligere holdt både grund- og fortsættelseskursus for selskabet med stor succes, hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk Pris: 2.900 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.200 kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost.Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for med-lemmer af selskabet og 5.800 for ikke-medlemmer.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmel-ding”.Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 eller e-mail: [email protected].

Tilmeldingsfrist: Mandag 11. oktober 2010. Deltagerantal: Max. 15.


Rubrikannoncer


afholder:

BegynderkursusThe Personal Totem Pole, animals of the emotions med professor i

psykologi Stephen Gallegos, New Mexico, USA

Onsdag 8. september kl. 10.00-17.00 samt torsdag 9. september 2010 kl. 09.00-16.00

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

På opfordring af vores medlemmer starter vi ”forfra” med Ste-phen Gallegos kurser. Der er nu en ny generation i Selskabet, som har hørt meget godt om Stephens kurser og gerne selv vil i gang. Så det er nu, hvis du skal være med fra begyndelsen!

Kursusform mv. Indhold og baggrund: All of our feelings and emotions are parts of the same structure, a way of knowing and of expressing that was intended to be inte-grated and whole. But in many cases this emotional wholeness has become unbalanced as a result of the fact that strong emo-tions, when they occurred in our lives, have remained uninte-grated into the larger whole.

In this workshop we will journey into the deep imagination to meet those animals, getting to know them and their origins in the events of our lives, and offering our resources in their healing and rebalancing, and inviting them to reenter and participate in our full aliveness.

Underviser Stephen Gallegos har holdt rigtig mange gode kurser for selska-bet, og der bliver ved med at være efterspørgsel på ham. Stephen har et let forståeligt engelsk.

Praktisk Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-medlemmer inkl. kaffe/te, frugt, vand og frokost. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Helle Aagaard, e-mail: [email protected]. Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmel-ding”

Tilmeldingsfrist: Mandag 2. august 2010.

AIP – Akademi for Integrerende Psykoterapi

Workshop med Asha Clinton, Ph.D. (USA) Advanced Integrative Therapy – AIT Basics

Fredag den 20., lørdag den 21. og søndag den 22. august 2010 i Århus

AIT er en ny psykoterapeutisk metode, som udgør en integration af psyko-dynamiske, kropsorienterede, kognitive, energipsykologiske og meditative tilgange. Workshoppen vil gennemgå de grundlæggende træk af denne behandlingsmetode og vil demonstrere, hvordan metoden kan anvendes i psykoterapeutisk praksis. Workshoppen er således meget praksisoriente-ret, og deltagerne vil få mulighed for at tilegne sig den grundlæggende metode og forståelsesmodel i AIT gennem en vekselvirkning mellem teorioplæg, demonstrationer og praktiske øvelser i små grupper, og der-ved tilegne sig de fornødne færdigheder til umiddelbart efter workshoppen at begynde at anvende AIT i deres professionelle og personlige arbejde. Asha Clinton er en amerikansk psykolog med en baggrund i psykodyna-misk og jungiansk terapi samt omfattende erfaring med meditation. Hun har udviklet en unik, integrativ metode, hvor den grundlæggende behand-lingsteknik indebærer at klienten berører en række kropslige centre, sam-tidig med at man holder et mentalt-emotionelt fokus. Asha Clinton vil demonstrere disse teknikker og vise, hvordan de kan integreres i en avan-ceret behandlingsstrategi. De energipsykologiske metoder bygger oprin-deligt på erfaringer fra traditionel kinesisk medicin vedr. meridianbaner og på tilsvarende erfaringer fra den indiske tradition vedr. energicentre. Meto-derne omfatter en række meget enkle og praksisnære teknikker, som i deres essens består i kombinationen af en form for kropsstimulation med en form for fokuseret opmærksomhed. Kropsstimulationen i AIT bygger på den indiske tradition vedr. energicentre. Workshoppen vil omfatte teoretiske oplæg om forståelse af traumer, efterfulgt af træning i en række behandlingsprotokoller – først en grund-læggende protokol, som sigter mod at skabe alliance mellem bevidste og ubevidste dele af psyken, og derefter 4 traumebehandlings-protokoller samt 2 protokoller, som sigter mod at vække og installere positive holdnin-ger og egenskaber. Derefter demonstreres inddragelse af meditationsme-toder i behandlingen. AIT kan anvendes i arbejdet med angsttilstande, stress, OCD, misbrug, PTSD, depressioner, personlighedsforstyrrelser m.v. Læs mere på: www.aip.dk og www.aitherapy.org Kurset er åbent for: Psykologer, psykiatere, læger og psykoterapeuter. Seminararrangør: Psykolog Teit Juel Jensen. Yderligere oplysninger: E-mail: [email protected] Pris: kr. 3400,- for medlemmer af AIP, samt kr. 3600,- for ikke-medlemmer. Efter 1. juli er tilmelding bindende. EAN-fakturering er ikke mulig. Rabatpris for studerende oplyses på: [email protected] Tilmelding snarest muligt og senest 1. juli 2010. Tilmelding foregår ved at udføre alle følgende 3 trin: 1. Indbetaling af deltagergebyret til AIP-konto: reg.nr: 1551, konto nr.

16978582. 2. Samtidig tilmelding via e-mail til lægesekretær Charlotte Soltendieck

Andersen, e-mail: [email protected] –anfør ”seminar med Asha Clin-ton”, samt navn, adresse, tlf. nr., faggruppe og e-mail-adresse ved tilmeldingen.

3. Send samtidig en kopi af tilmeldingsmailen til Teit Juel Jensen, e-mail: [email protected]

Tid: Fredag den 20., lørdag den 21. og søndag den 22. august 2010. Registrering fra kl. 8.30, seminar kl. 9.00-18.00. Sted: Ryesgade 29, 3. sal, 8000 Århus C, nær banegården. Seminaret arrangeres af AIP i samarbejde med Århus Universitetshospital Risskov.


Rubrikannoncer

www.psykologjob.dk

Få en jobagent eller find dit næste job på

Supervisorer til ydernummerpsykologer i Region Syddanmark

I samarbejdsudvalget i Region Syddanmark har vi valgt at bruge de kursuspenge, som sygesikringen stiller til rådighed for regio-nens psykologer, til mindre supervisionsgrupper. Supervisionen vil blive delvist finansieret af sygesikringen og delvist af de delta-gende psykologer.

I første omgang vil vi gerne have en tilkendegivelse fra psykolo-ger her i regionen som i resten af landet, som har lyst og evne til at udbyde super visionsgrupper. Supervisionen skal have et fagligt tema, som er relevant for psy-kologer med ydernummer. Du skal kunne udmelde 4 kursusdage a 3 timer i løbet af efteråret.

Vi har lavet et lille hurtigt arbejdende fagligt udvalg bestående af Ole Sølling ([email protected]) Tue Toft ([email protected]) og Erik Bredtoft ([email protected])

Hvis du er interesseret i at være supervisor, vil vi bede dig, senest 1. juni 2010, at maile til en af ovenstående mailadresser.

f/samarbejdsudvalget i Region SyddanmarkErik Bredtoft

INSTITUT FOR PERSONLIGHEDSTEORI OG PSYKOPATOLOGI (IPTP)

Mentalization, Metacognition & Mindfulness

– in theory and practice

Symposium med Anthony Bateman, Giancarlo Dimaggio og Allan Fruzzetti

24.-25. juni 2010, begge dage kl. 9.00-16.00 FUHU, Fiolstræde 44, 1171 København K

De senere år har man inden for forskellige terapeutiske retninger for borderline tilstande udviklet begreber om patientens måde at forholde sig til sit psykiske liv eller en forståelse af det rum, hvor det psykiske liv udspilles. Formodentlig fordi det er en refleksionsform, som specielt er læderet ved en borderline problematik. Disse teoretiske og terapeutiske erkendelser har en bredere og mere afgørende betydning end blot at være en behandlingsform til borderline personlighedsforstyrrelse, men handler om grundlæggende mekanismer i udvikling af forskellige former for psykopatologiske udtryk og mental væren. Vi har derfor valgt at afholde et 2-dages symposium med fokus på mentalise-ring, mindfulness og metakognition. Vi har fået tilsagn fra Anthony Bateman, Giancarlo Dimaggio og Allan Fruzetti, som alle har været involveret i udvikling af hhv. mentaliseringsbaseret terapi, metakognition og mindfulness i dialektisk adfærdsterapi. På symposiet undersøges forskelle og ligheder både teoretisk og praktisk. Detaljeret program kan ses på www.iptp.dk. Deltagergebyr: 3.300 kr. for medlemmer af IPTP, 3.500 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding: senest 31. maj 2010 til Dorit Mortensen, [email protected] med angivelse af navn, adresse og evt. EAN-nummer.

PsykoLoG Nyt– udgivelsesplan 2010

Psykolog nyt stockholmsgade 27 • 2100 københavn Ø.

tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07 E-mail/annoncer: [email protected]

E-mail/redaktion: [email protected] • [email protected]

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag

10 17.5. 4.6.

11 31.5. 18.6.

12 14.6. 2.7.

13 19.7. 6.8.

14 2.8. 20.8.

15 16.8. 3.9.

16 30.8. 17.9.

17 13.9. 1.10.

18 27.9. 15.10.

19 11.10. 29.10.

20 25.10. 12.11.

21 8.11. 26.11.

22 22.11. 10.12.

23 6.12. torsdag 23.12.


stillinger

!Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes

henvendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

telefon 35 26 99 55 eller på [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog NytUnder de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretari-atet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillids-repræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i den-ne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillin-gen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psy-kolog Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx auto-risation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsen-tanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelses-vilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhand-les individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings se-kretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til [email protected]:• Stillingsopslaget.• Din ansøgning.• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).• Seneste lønseddel.• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget

af dig til stillingen.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

NåR Du søGeR job Psykolog

regionsyddanmark.dk

Til projekt ”Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge på Fyn” søges en psykolog til en 37 timers stilling fra 1. april 2007 til 31. december 2008. Projektet er finansieret af Socialministeriet. Der arbejdes på, at Klinikken efter projekttiden bliver permanent.

Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge er en afdeling i Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus. Klinikken har et tæt samar-bejde med den sociale sektor og tilbyder korttidsbehandling/udredning til børn og unge op til 18 år i selvmordsfare, uden primært behov for psykiatrisk intervention. Projektet arbejder endvidere med forebyggelse gennem etablering og vedligehold-else af en behandlingskæde på Fyn, metodeudvikling, undervis-ning, rådgivning og konsulentarbejde.

I Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus er der ansat 8 andre psykologer, heraf 1 ledende. Der er et rigt fagligt miljø og der ydes supervision individuelt og i gruppe.

Vi ser gerne at du har: • Bred klinisk erfaring i arbejdet med børn og unge • Erfaring med selvmordstruede børn og unge • Erfaring med sammenhæng mellem behandling og netværksarbejde • Autorisation og gerne specialist • Erfaring med kognitiv og psykodynamisk behandling • Erfaring med at arbejde i tværfagligt team

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:klinikleder Kim Juul Larsen, telefon 65 90 81 07 eller ledende overlæge Jan Jørgensen, telefon 65 41 42 02.

Send din ansøgning til Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge, att. Klinikleder Kim Juul Larsen, Jernbanegade 3, 4. sal, 5000 Odense C.Husk at angive stillingsnummer RSD010457.Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7.Bemærk at ansøgningsfristen er den 2. februar 2007.Fyns Amt opfordrer til, at du ansøger elektronisk på denne e-post adresse: [email protected]

Løn og ansættelsesforhold:Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst med Dansk Psykologforening og Ny Løn. Der er tale om en kontraktansættelse.

Det børne- og ungdomspsykiatriske hus DBUHKlinik for selvmordstruede børn og ungeJernbanegade 3, 4 sal5000 Odense Cwww. ouh.dk

Psykolog

regionsyddanmark.dk









Psykolog

regionsyddanmark.dk









Psykolog

regionsyddanmark.dk









Psykolog til Institutionen Kastaniely

Ledig stilling på 37 timer ugentlig til besættelse hurtigst muligt.

Kastaniely er en institution under Region Syddanmark for behandlings-krævende børn og unge med mangeartede vanskeligheder alt fra ad-færdsvanskeligheder, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, person-lighedsforstyrrelser og skizofreni.

Kastaniely er en dynamisk arbejdsplads i fortsat vækst, hvor et højt ni-veau af faglighed og etik tilstræbes. Det er en uformel organisation med ”højt til loftet”, hvor nytænkning og virketrang er i højsædet. Be-handlingsarbejdet tager udgangspunkt i en psykodynamisk reference-ramme, hvorudfra det miljøterapeutiske arbejde med de unge udsprin-ger. Kastaniely har flere bo-afdelinger, specialprojekter og intern spe-cialskole.

Psykologen skal i tæt samarbejde med stedes 2 øvrige psykologer ind-gå i et tværfagligt samarbejde med skolelærere, pædagoger, socialråd-givere og ledelsesrepræsentanter.

Psykologens primære opgaver:• Supervision af tværfagligt personale på de enkelte afdelinger• Psykologiske undersøgelser• Kortere støttende samtaleforløb• Længerevarende terapiforløb• Undervisning af personale

Vi kan tilbyde:• Individuel supervision internt og ekstern evt. med henblik

på autorisation• Relevant videreuddannelse• Sparring og samarbejde med interne psykologer• Godt og udviklende arbejdsmiljø• En hverdag fyldt med humor

Dine egenskaber:• Faglig kompetent og udviklingsorienteret• Alsidig• Omstillingsparat i en omskiftelig hverdag• Evne til at videreformidle psykologfagligt stof til tværfagligt

personale• Psykisk robusthed

Alle opfordres til at søge uanset erfaringsniveau, da gode personlige egenskaber vægtes meget højt.

Henvendelse vedrørende stillingen kan ske til forstander Bente Madsen eller koordinerende psykolog Anders Holmgaard på tlf. 62 24 15 77.

Du kan læse mere om Kastaniely på vores hjemmeside: www.kastaniely.eu

Send din ansøgning til: [email protected] postadresse: Kastaniely, Brahesvej 14, 5600 Faaborg.

Ansøgningsfrist: fredag d. 11. juni 2010.

Samtaler afholdes i uge 24.

[email protected]


stillinger

PsykologPædagogisk Psykologisk Rådgivning søger pr. 1. august 2010 en barselsvikar 30 t/u med mulighed for forlængelse efter april 2011.

Vi forventer, at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. – nyuddannet ingen hindring, da vi er 4 erfarne autoriserede psy-kologer til faglig sparring og supervision.

PPR er et selvstændigt team i Børn og Ungeforvaltningen, Lange-skov Rådhus, som deltager i tværfaglige team med de øvrige bør-nemedarbejdere.

Vi tilbyder eget kontor – supervision til en evt. autorisationsplan – mulighed for at præge udviklingen på en lille, dynamisk ar-bejdsplads med mange bolde i luften.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 20. maj 2010, kl. 12.00 – ansættelsessamtaler 26. maj 2010.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende psy-kolog Bodil Marie Odgaard eller på kommunens hjemmeside www.kerteminde.dk

Ansøgning med relevante bilag sendes til [email protected] eller til Børn og Ungeforvaltningen, Grønvej 11, 5550 Langeskov.

Ved Psykiatrien Region Sjælland og Forskerskolen i Livslang Læ-ring er et 3-årigt ph.d.-stipendi-um ledigt til besættelse snarest.

Ph.d.-projektet skal belyse og analysere

samspillet mellem sprog, værdier og bru-

gerinddragelse i en psykiatrisk kontekst.

Læs mere om Forskerskolen for Livslang

læring på

www.ruc.dk/paes/forskerskolen/

Læs mere om Psykiatrien Region Sjæl-

land på

www.regionsjaelland.dk under Regionens

opgaver og Psykiatrien.

Stillingen skal søges på baggrund af det

fulde opslag som ndes på

www.ruc.dk/ledigestillinger/vip/

og på

www.regionsjaelland.dk, Job og karriere,

quicknr. 5277

Ansøgningsfrist 14.06.10, kl. 12.

Ph.d.-stipendium ved Psykiatrien Sprog og værdier i psykiatrien

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på 15 mia kr. Vi varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt 800.000 borgere.

[email protected]

[email protected]


stillinger

TR: Anne-Grethe Katrine Mogensen, tlf. 29 61 58 31

VIDENCENTER FOR RÅDGIVNING OG SPECIALPÆDAGOGIK

PsykologerHar du lyst til at indgå i et stærkt psykologteam?

Vi søger 3 nye psykologer til faste stillinger. Alle stillinger er på fuld tid og ønskes besat pr. 1/8.

Stillingerne omfatter psykologfaglig betjening af Århus kom-munes specialpædagogiske tilbud. Herudover løser vi opgaver i henhold til lov om Hjemmetræning samt opgaver i Basisteam, der er et tværfagligt udredningsteam – et tilbud til børn, som har behov for en bredere pædagogisk psykologisk udredning.

Videncentret er tillagt tre overordnede opgaver: Strategiske opgaver især i forhold til nye politikker, faglig •planlægning og udviklingFaglig kvalitetssikring, planlægning og udvikling i forhold til •det specialpædagogiske områdeFaglig betjening af de specialpædagogiske tilbud•

Videncentret er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi til stadighed arbejder på at udvikle kvaliteten af den specialpæda-gogiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, forældre og børn. Arbejdet er baseret på kompetencefremmen-de metoder, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn på børn og unge.

Arbejdsopgaverne i Videncenteret omfatter:Pædagogisk psykologisk vurdering af børn i specialpædago-•giske tilbudMedvirke til tværfaglig udredning af børn med særlige van-•skelighederOpfølgning og tilsyn med børn i hjemmetræning•Indgå i udviklingen af de specialpædagogiske tilbud i dagin-•stitutioner og skoler samt udvikling af metoder til fremme af inklusion og kompetencerSupervision til det pædagogiske personale i de specialpæda-•gogiske tilbud

kvalifikationerUddannelse som cand.pæd.psych eller cand.psych, gerne •med erfaring og evt. autorisationFaglig viden og kompetence i forhold til børn med betydelige •og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Engagement i området og lyst til at udvikle det pædagogisk •psykologiske arbejdeEvne til formidling af specialpædagogisk og psykologisk vi-•den på en almen forståelig måde både i arbejdet med børn og familier, men også i det tværfaglige samarbejde internt som eksterntLyst til at indgå på en travl arbejdsplads med engagerede kol-•leger

yderligere oplysningerYderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til sekti-onsleder Helle Suder på tlf. 8940 3478/2338 0155 eller sektions-leder Lotte Fensbo på tlf. 8940 4785/3069 9195.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.

AnsøgningAnsøgningsfrist fredag den 21/5, kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 22.

Ansøgning sendes til Videncenter for Rådgivning og Specialpæ-dagogik, Grøndalsvej 2, Postbox 4069, 8260 Viby J eller på e-mail: [email protected]

Den specialpædagogiske indsats i Århus er opdelt i et centralt Vi-dencenter for Rådgivning og Specialpædagogik og 6 decentrale PPR-enheder, som alle er en del af Børn og Ungemagistraten i År-hus Kommune. Den pædagogisk-psykologiske virksomhed omfat-ter aldersgruppen 0 – 18 år. Det samlede elevgrundlag udgør cirka 33.000 skolebørn og cirka 26.000 småbørn. Videncentret har til-knyttet psykologer, konsulenter, specialpædagogiske faggrupper og administrative medarbejdere.

stillinger ÅRHUS KOMMUNE

til at gøre en forskel!

aarhuskommune.dk/job


stillinger

TR: Preben Ingemann Christoffersen, tlf. 20 78 84 08

[email protected] [email protected]

CityTerapi søger selvstændige psykologer i hele landet Vi vil gerne have flere kollegaer uden for København og Århus og søger derfor psykologer, som gerne vil være en del af et etableret team af psykologer. Er du god til at arbejde selvstændigt, og har lyst til at være en del af noget større, så har vi brug for dine psykologiske kompe-tencer i CityTerapi. Vi søger konsulenter, som kan arbejde selvstændigt, hjemmefra eller fra egen praksis, men som samti-digt vil slippe for mange af de administrative udfordringer. Vi tilbyder et etableret firmanavn, markedsføring, sekretærfunk-tion, visitering af klienter, styring af kalender og bookinger samt henvisning af klienter via vores samarbejdspartnere og kunder. Vi giver mulighed for, at du kan undervise, have individuelle klienter, give supervision og meget andet afvekslende arbejde. Send en ansøgning og fortæl hvad du kan tilbyde os. Ansøgningsfrist 1. juni 2010. Ansøgningen sendes til: CityTerapi Bredgade 36E 1260 København K Att.: Kenneth Holst Eller mail: [email protected]

Du kan forvente et udfordrende og spændende arbejde med dygtige og engagerede kollegaer samt gode muligheder for per-sonlig udvikling. Vi tilbyder et bredt arbejdsområde, hvor vi ønsker at få endnu større fokus på 0 - 6 års området. Læs hele stillingsannoncen på greve.dk under ledige job. Der er ansøgningsfrist mandag den 17. maj kl. 12.

Vi søger psykolog 37 timer om ugen til at betjene skoler, dagtilbud samt specialtilbud

Vi er bevidst om, at vi er her for børnenes og de unges skyld, og vi tager ansvar for, at de har de bedste muligheder for udvikling.

Psykolog til udviklingsorienteret PPR

Rådgivnings- og Videncenter søger specialistgodkendt psykolog

Pr. 1.8.2010 søger vi én specialistgodkendt psykolog. For at sikre høj faglighed i rådgivningsarbejdet skal du have gedigen behandlings-erfaring. Du skal helst have erfaring med dokumentation og forsk-ning, da du også vil være tilknyttet vores Videncenter. Videncentret arbejder blandt andet med at dokumentere og evaluere den brede vifte af tilbud, der tilbydes i vores tre rådgivninger.

Du skal have erfaring med:• Behandlingsopgaver i forhold til unge• Rådgivning og terapi: individuelt og gerne grupper• Undervisning• Vidensopsamling og forskning

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:• Telefonvisitation• Individuelle samtaler med unge, hvis forældre er alvorligt syge

eller døde• Ledelse af terapigrupper for unge • Rekruttering, kvalificering og supervision af frivillige unge• Metodeudvikling af såvel det professionelle som frivillige

arbejde• Undervisning til professionelle, der i deres arbejde møder unge

med livstruende syge eller døde forældre

Vi tilbyder:• En organisation i konstant udvikling• Engagerede kolleger, der brænder for opgaven• Regelmæssig ekstern supervision• Intern efteruddannelse med fokus på traumer• Sundhedsforsikring• Plads til dine initiativer og idéer

Rådgivningen er bemandet med en faglig rådgivningschef, 6 med-arbejdere samt 30 frivillige unge. Stillingen er på 37 timer. Du an-sættes tre dage om ugen i rådgivningen og to dage om ugen i Videncentret. I rådgivningen kan der forekomme aftenarbejde to gange om ugen almindeligvis til kl. 18. Aflønningen sker i henhold til Statens takster.

Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg er en selvejende institu-tion med Videncenter i København og rådgivninger i København, Århus og Odense. Derudover har vi blandt andet landsdækkende Chat- og telefonrådgivning. Unge & Sorg tilbyder gratis rådgivning og terapi til unge mellem 16 og 28 år, hvis forældre er alvorligt syge eller døde. Pr. 1. januar 2011 udvides til Børn, Unge & Sorg – et nationalt rådgivnings- og forskningscenter. Der vil være cirka 15 psykologer ansat, hvoraf cirka 10 har arbejdsplads i København.

For yderligere oplysninger, se www.ungeogsorg.dk

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fag-lig rådgivningschef psykolog Marianne Bache, tlf. 35 42 43 00, [email protected]

Ansøgningsfrist:Ansøgning med CV og kopi af eksamensbevis sendes til [email protected] senest 21. maj 2010 kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt 31. maj 2010


stillinger

[email protected]

[email protected]

[email protected]

Læs mere på: www.esbjergkommune.dk/jobs

Psykolog Nyt 7.5.2010

Esbjerg KommuneTorvegade 74. 6700 Esbjerg

2 psykologer til 1½ -årigt projekt

Psykologisk Center for Børn og Unge

To fuldtidsstillinger i vores psykiatriprojekt-team skal besættes snarest muligt. Projektets formål er at behandle børn og unge med lettere psykiske vanskeligheder for at forebygge, at der bliver behov for psykiatrisk behandling.

Flere oplysninger: Centerleder Peter Kristian Hansen, tlf. 7616 6522, mobil 2384 8669

Ansøgningsfrist: 21.5.2010 kl. 12.00

Mærk ansøgningen. Stillingsnr. 14.415

Job i Esbjerg Kommune

Lemvig Kommune er en geografisk stor kommune med 22.500 indbyggere. Vi bormellem Vesterhavet, Limfjorden og Klosterheden Plantage, og har en smuk ogvarieret natur. Der er mulighed for at bo i byen, i mindre lokalsamfund eller på landet.Her fås gode boliger til rimelige priser, og leveomkostningerne er lave.

Bakkers og bølgers land...Lemvig KommuneRådhusgade 27620 Lemvig

T: 96 63 12 00E: [email protected]: www.lemvig.dk

INFO

Behandlende psykolog til FamiliebehandlingenBørne- og Familiecentret, Lemvig Kommune

Stillingsnummer: 15/10

Vi søger en medarbejder, som i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere kan sætte fagligt fokus på Familiebehandlingen i Bør-ne- og Familiecentret i Lemvig Kommune. Stillingen er nyoprettet, som et af flere tiltag, med henblik på styrkelse af Familiebehandlin-gen.

Børne- og Familiecentret består af 4 afdelinger: Familiebehandlin-gen, Familieafdelingen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Sundhedsplejen. Normeringen i Familiebehandlingen er p.t. 1 leder, 5 familiekonsulenter og 1 behandlende psykolog.

Du kan læse mere om stillingen på vores hjemmeside: www.lemvig.dk.

Ansøgningsfrist: Fredag den 21. maj 2010 kl. 09.00.Ansættelsessamtale: Fredag den 28. maj 2010.

Psykolog til Faxe FamiliecenterFaxe Familiecenter søger en psykolog, som kan indgå i en enga-geret og tværfaglig sammensat medarbejdergruppe.

Faxe Familiecenter er en af Faxe Kommunes foranstaltninger i henhold til lov om Social Service. Familiecentret henvender sig til familier med børn i alderen 0 til 18 år. Familiecentret tilbyder fa-miliebehandling, individuelle samtaler, tidlig indsats til gravide og spædbørnsfamilier og åben rådgivning. Behandlingsarbejdet tager primært udgangspunkt i en systemisk og psykodynamisk referenceramme, og indsatsen kræver høj grad af empati og fag-lig kunnen.

Kontakt eventuelt leder Pia Frydkjær på telefon 56 20 34 71 eller på e-mail: [email protected] eller psykolog Ann Jensen på telefon 56 20 34 65 eller på e-mail: [email protected] for yderligere oplysninger. Ønsker du at søge stillingen, skal vi have din ansøgning, enten på mail eller i papirform, senest torsdag den 27. maj 2010 kl. 7.00. Mærk ansøgningen nr.: 41.

Ansøgning vedlagt dokumentation for eksamen samt CV sendes til:

Faxe FamiliecenterTingvej 74690 HaslevEller på e-mail: [email protected]

Læs det fulde stillingsopslag på www.faxekommune.dk


æNDRINGsbLaNket

skriv med bloKboGstaVer skemaet kan også udskives fra www.dp.dk

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

efternavn: fornavn(e):

cpr.nr.: titel:

medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

adresse: postnr. & by:

privat-tlf.: mobil-tlf: e-mail:

ændring af hovedbeskæftigelse:

ansættelsesmyndighed:

arbejdssted: afdeling:


tlf.: e-mail, arbejdssted:

ansættelsesdato: timeantal pr. uge:

overenskomstansat tjenestemandsansat

ny løn Gammel løn

privatansat selvstændig

timelønnet andet:

Jeg overgår fra fuldtidstil deltidsbeskæftigelse

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

ændring af bibeskæftigelse:

ansættelsesmyndighed:

arbejdssted: afdeling:


tlf.: e-mail, arbejdssted:

ansættelsesdato: timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (sæt kryds)

Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn

Udlandsmedlem orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den:

Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at dansk psykolog forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

dato: Underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

Dansk Psykolog Foreningstockholmsgade 27, 2100 København Øtlf. 35 26 99 55. telefax 35 25 97 37

mail: [email protected] Web: www.dp.dkmandag-torsdag kl. 10-16fredag kl. 10-13

Direktørmarie Zelander

Århus-kontoretarosgaarden, fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c tlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17

bestYrelseFormand:mag.art. Roal [email protected]. 35 26 99 55

cand.psych. Arne Grønborg [email protected]. 29 47 79 58

cand.psych. Eva Secher [email protected]. 60 61 05 32

cand.psych. Rie [email protected]. 29 71 45 30

cand.psych. Anne Merete Strø[email protected]. 35 35 20 94

cand.psych. Ditte Sö[email protected]. 66 19 17 76

cand.psych. Anne [email protected]. 30 59 70 60

cand.psych. Rebecca Savery [email protected]. 29 72 56 01

cand.psych. Jacob Risbjerg [email protected]. 61 42 68 85

Studenterrepræsentanter:stud.psych. Anna Haugerud [email protected]. 31 55 00 64

stud.psych. Helene Quist Langhoff [email protected]. 23 64 11 67

ETIKNæVNFormand:lisbeth sten JensenNæstformand:Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:finn christensen, lisbeth borregaard thorsen, Henning damkjær

Suppleanter: annitta nordkvist permin, else andersen

TelefonrådgivningJytte Gandløse: onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: [email protected]

Al

he

nv

en

de

lse

til

: dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

Indhold

mA

gA

sin

Po

st

- U

mm

”det må du undskylde!”

Også undskyldningen har sin egen psyko-logi, med mange aspekter og med stor be-tydning for en eventuel konfliktmægling.

Side 10

internetpsykologi som

disciplin

Psykologer skal interessere sig for inter-nettet som livsvilkår. Der er brug for at kunne tale om internettet med psykolo-gisk baserede termer.

Side 3

Faste rubrikker

Debat side 32

Møder og meddelelser side 58

Rubrikannoncer side 59

Stillinger side 66

inventory of

interpersonal problems

Spørgeskemaet IIP er netop blevet udgivet i en dansk version. Læs en præsentation af instrumentet med det ikke så mundrette navn.

Side 26

men først en pille –

Indfaldsvinklerne til ADHD spænder vidt. Måske bør psykologerne først gå på banen, efter at vejen er lagt over receptblokken?

Side 16

Documents

PSYKOLOG NYT 8 2010