1

INTRODUKTIONSUDDANNELSE IKOGNITIV ADFÆRDSTERAPI

3. modul, dag 5v/ psykolog Niels Baden

Program dag 5

9.00 –10.20 Opsamling fra sidst

Feedback på hjemmearbejde – øvelse

10.20 – 10.40 Kaffepause

10.40 – 12.00 Depression

12.00 – 12.45 Frokost

12.45 – 14.10 Øvelser

14.20 – 14.30 Kaffe og kage

14.30 – 15.15 Flere øvelser

15.15 – 15.30 Afrunding på dagen

2

FEEDBACK PÅ HJEMMEARBEJDE

3

Øvelse (fra sidst): Hjemmeopgave

• Gå sammen to og to• Interview hinanden omkring 2. modul:1. Hvad kan du tage med dig fra modulet?

A. Hvordan kan du arbejde videre med det derhjemme?B. Hvordan kan du bruge det, indtil vi mødes igen?

2. Hvis du skulle afprøve, øve, eksperimentere med det derhjemme...A. Hvordan kunne du så gøre det?B. Med hvem, hvornår?

3. Hvilke barrierer kan du støde på?A. Ressourceknaphed, modvilje, hukommelse...

4

2

Feedback på hjemmearbejde

• Positiv feedback– Vær opmærksom på leveregler– Giv kredit og æren til klienten

• Undersøg klientens erfaringer med hjemmearbejdet– Hvad får du ud af dine oplevelser med...?

• Hvordan kobler det sig til sagsformuleringen?– Hvad fortæller det dig om din leveregel, at ...?

• Kan erfaringerne generaliseres til andre områder?– Hvordan kan du bruge det i andre sammenhænge?

– Hvad betyder det for din måde at tænke om ... på?

• Opmærksom på forklaringsstil (indre, stabil, global)

5

Feedback på adfærdseksperiment

• Relatér til sagsformulering– Vedligeholdende adfærd– Skemata– Leveregler– Med den erfaring, du har gjort dig, hvad tænker du så

om...?

• Relatér til målsætninger – Hvis du kan gøre sådan fremover, i andre situationer

også, hvad kan du så opnå?

– Kan dine erfaringer hjælpe dig tættere på målet?

6

Feedback ved non-compliance

• Undersøg barrierer for hjemmearbejde - om der er negative tanker eller antagelser forbundet med opgaverne– Kan vi prøve at undersøge, hvad der gjorde, at du ikke har fået det lavet?

– Indsigten i disse tanker kan være lige så værdifulde som hjemmearbejdet...

• Eller var det for svært/ambitiøst?– Problemløs på næste uges hjemmearbejde– Undersøg ressourcer

• Tag ansvaret– Det er dig som terapeut, der skal sikre matchet med klienten.

OBS: Spring aldrig over feedback. Vis, at hjemmearbejdet er vigtigt! Og brug det som en hver anden information.

7

Øvelse: Feedback på hjemmearbejde

• Gå sammen 2 og 2 og giv hinanden feedback på jeres individuelle hjemmeopgave fra sidst

• Relater erfaringerne ved til f.eks.:– Hvad har du lært ved at lave opgaven?– Hvad siger det om dig, at du var i stand til at...?– Hvordan kan dine erfaringer bruges på andre områder?– Hvad betyder det for din måde at arbejde med ...?

• Undersøg non-compliance og/eller negative erfaringer (husk at være nysgerrig og interesseret)

• Design en fortsættende (eller ny) opgave med inddragelse af jeres feedback

8

3

9

DEPRESSION En folkesygdom

• 15-20% risiko i løbet af sin levetid

• Ca. 4-5% ramt lige nu (250.000 danskere)

• Kønsfordeling: Kvinder 2-3 gange oftere end mænd

• Ansvarlig for 80% af alle selvmord

Personlige omkostninger

• Ekstremt lidelsesfuldt, kan resultere i selvmord

• Nedsat livskvalitet

• Nedsat arbejdsevne

• Social isolation

Samfundsmæssige omkostninger

• Tabt arbejdsfortjeneste – sygedage, nedsat præstation, samt omkostninger til behandling– Samlet ca. 14 milliarder pr. år i DKK (2005)*– € 92 milliarder i EU (2010)**

• I 2004 blev depression vurderet til at være den 3. største økonomiske byrde i verden og den spåes til at blive den største i 2020 (WHO)– Foran hjerte/kar-sygdomme og cancer.

* Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet, Danske Regioner, marts 2009** Sobocki et al.: Cost of depression in Europe, J Ment Health Policy Econ. 2006 Jun;9(2):87-98

4

For få får behandling...

• Ca. 50% går ikke til læge– ‘Kan man få hjælp for det her?’

– ‘Jeg bør da kunne klare det selv’ (og ellers skamfuld)– ‘Det er ikke nødvendigt, det går nok over’

– ‘Hvis jeg går til lægen, så ramler det da først for mig’

• Hos lægen– Fokus på fysiske klager: ‘Jeg har tabt mig, sover dårligt,

nedsat energi, smerter...’

• Mænd: har evt. sværere ved at genkende symptomer (som tegn på depression), benytter sig mere af selvmedicinering, oplever det mere tabubelagt eller tager sagen i egen hånd...

Oversigt over oplæg

• Depression– Hvad er depression? – diagnose og symptomer– Forståelse af depression – årsager og mekanismer– Evolutionær vinkel på depression– Behandlingsstrategi ved depression

• Øvelser– At identificere vedligeholdende mønstre og lave aktivitetsplanlægning

– At udfordre depressive leveregler

14

HVAD ER DEPRESSION?diagnose og symptomer

Depression – en affektiv lidelse

• Forandring i stemningsleje

• Forandring i aktivitetsniveau

• Episodisk optræden

• De enkelte episoder kan ofte sættes i forbindelse med en begivenhed eller situation– Det vil sige: depression hænger tæt sammen med stress

5

Depressionsdiagnosen I

Ud fra ICD-10, WHOs diagnosesystem, anvendes følgende. I de seneste 14 dage, har du oplevet:

A: Depressive kernesymptomer

• nedtrykthed• nedsat lyst eller interesse• nedsat energi eller øget træthed.

Depressionsdiagnosen II

B: Depressive følgesymptomer

• nedsat selvtillid eller selvfølelse• selvbebrejdelser eller skyldfølelse• tanker om død eller selvmord• tænke- eller koncentrationsbesvær• agitation eller hæmning• søvnforstyrrelser• appetit- eller vægtændring

Depressionsdiagnosen III

Let depression: Du har mindst 2 symptomer fra A + mindst 2 fra B.

Moderat depression: Du har mindst 2 symptomer fra A + mindst 4 fra B.

Svær depression: Du har alle 3 symptomer fra A + mindst 5 fra B.

Graden af depression

• Let: Patienten er sædvanligvis påvirket af tilstanden, men vil oftest være i stand til at fortsætte med sædvanlige aktiviteter, herunder arbejde.

• Moderat: Patienten kan have vanskeligt ved at fortsætte sædvanlige aktiviteter.

• Svær: Symptomerne er til stede i udtalt og pinefuld grad med lav selvagtelse, skyldfølelser og ringhedsideer. Selvmordstanker og handlinger optræder hyppigt.

6

Sygdomsforløb

• Stor variation – ikke to depressioner er ens!

• Oftest ½-1 år ubehandlet• Ikke sjældent (ca. 20%) varer længere og kan blive kronisk – ender evt. ved selvmord

• 50% risiko for ny episode efter den første• 80% risiko for flere episoder efter den anden• Ubehandlet vil de senere episoder ofte blive tiltagende forværret

Depression – og ikke tristhed...

• Tristhed, sorg og krise er en forventlig reaktion på tab – af en person tæt på, af arbejde, ved økonomisk tab, ved sygdom...

• Ved klinisk depression optræder blandt andet:– Hukommelsesproblemer– Forvrænget tænkning/informationsbearbejdning– Koncentrationsproblemer– Svært ved at planlægge og tage beslutninger– Ligegyldighed, følelsesløshed

Men det kan være svært at skelne!

Vinterdepression

SYMPTOMER

• Tristhed, nedtrykt, dårligt humør• Hurtigere træt, mindre energi, • Behov for at sove mere• Appetit større

– særligt efter sødt, kulhydrater

BEHANDLING

• Lysterapi i 7-14 dage, 1 time ved 10000 lux• Virker for 75% af patienter – resten behandles medicinsk

eller med psykoterapi• Prøv generelt at komme ud og få lys – både i arb. og fritid.• Rejs sydpå!

Opsamling

• Depression er meget udbredt• Depression er en sygdom, og ikke blot tristhed

– Men grænsen kan være svær at etablere

• Depression kan være svær at genkende, for den fremstår meget forskelligt fra person til person

• For få får hjælp for deres depression, og det er ærgeligt, fordi...:

Behandling af depression er effektiv!!!

7

FORSTÅELSE AF DEPRESSIONårsager og mekanismer

26

Biologisk sårbarhedBiologisk

sårbarhed

Udefra-kommende

stress

Udefra-kommende

stress

Sygdom, hormonerSygdom,

hormoner

Svære vilkår i opvæksten

Svære vilkår i opvæksten

Sårbarhed og stress

Psykologisk

• Tab, nederlag, svigt i opvækst – lavt selvværd• Mangel på tilknytning, omsorg og autonomiBiologisk

• Familiær disposition – genetisk • Neurotransmittere (serotonin, kortisol)Sårbare personlighedstyper

• Perfektionisme, afhængighed, indadvendthedMetakognitiv teori: NAT-/ruminationstendens

Tidligere depression(er)

8

Sårbarhed og stress

• Sygdomstilfælde af alvorlig karakter– Blodpropper, kronisk sygdom, cancer

• Andre psykiske sygdomme

• Hormonelt – ved fødsel, overgangsalder

• Belastende begivenheder (varighed og styrke)– Ægtefælles død, utroskab, skilsmisse– Arbejdsliv (afskedigelse, for meget arbejde, manglende kontrol eller indflydelser, for meget ansvar)

– Bryllup, graviditet, fødsel– Ulykker og traumatiske oplevelser– Ændringer i døgnrytmen

… OG ALT MULIGT ANDET!

Udviklingen af depression

SÅRBARHED(Tidlige) erfaringer / biologisk

Negative skemata

Leveregler

Kritiske

hændelser

STRESS

DEPRESSION

Den kognitive triade i skemata

Negativ opfattelse af sig selv

Negative forventninger til fremtiden

Negative opfattelser af

omgivelser/andre

Aktive skemaer påvirker...

SkemaSkemaTankerTanker

AdfærdAdfærd

HukommelseHukommelse PerceptionPerception

FokusFokus

9

Aktive skemaer påvirker...

”Jeg er værdiløs”

”Det bliver aldrig

bedre”

”Jeg er værdiløs”

”Det bliver aldrig

bedre”

Negative automatiske tanker, rumination

Negative automatiske tanker, rumination

Passivitet, tilbagetrækningPassivitet, tilbagetrækning

Erindring af negative oplevelse, fiasko

Erindring af negative oplevelse, fiasko

Negativ og pessimistisk fortolkningsstil

Negativ og pessimistisk fortolkningsstil

Lægger mærke til fejl og de negative detaljer

Lægger mærke til fejl og de negative detaljer

Forvrænget forventning

(Det kommer til at gå galt!)

Forvrænget forventning

(Det kommer til at gå galt!)

Forvrænget perception

(De ser meget kritiske ud!)

Forvrænget perception

(De ser meget kritiske ud!)

Forvrænget fortolkning

(Jeg har lavet en alvorlig fejl!)

Forvrænget fortolkning

(Jeg har lavet en alvorlig fejl!)

Forvrænget hukommelse

(Det var en katastrofe!)

Forvrænget hukommelse

(Det var en katastrofe!)

Forvrængede skemata

(Jeg er ikke god nok, andre er bedre)

Kognitive forvrængninger

• Hæften sig ved det negative• Overgeneralisering• Overdrivelse af negative detaljer• Sort – hvid tænkning• Katastrofetænkning• Fra mulighed til garanti• Tankelæsning• Personalisering

Negativ forklaringsstil: indre, stabil, global

Den kognitive diamant

Tanker

Følelser

Krop

Adfærd

10

Tanker

Depressive tanker

Følelser

Krop

Adfærd

Jeg duer ikke til noget!Jeg er svag!Intet giver mening længere!Jeg har ingen fremtid mere!Andre gider mig ikke mere!Ingen vil hjælpe mig, verden er et koldt sted!

Depressive følelser

Tanker

Følelser

Krop

Adfærd

Tristhed

Tomhed

Skyldfølelse

Ked af det

Afmægtig

Hjælpeløs

Opgivende, ligegyldighed

Manglende lystfølelse

Depressiv krop

Tanker

Følelser

Krop

AdfærdTræthed

Ændret søvn

Ændret appetit

Svækket styrke

Udmattelse

Lavere smertetærskel

Depressiv adfærd

Tanker

Følelser

Krop

Adfærd

Nedsat aktivitetsniveau

Passiv

Indadvendt

Social isolation

Selvkritik

Bekymring (rumination)

Selvmedicinering

Emotionel undvigelse

11

Depressionens onde cirkel

• Der opstår en ond cirkel– Tanker, følelser, kropslige symptomer og adfærd påvirker hinanden negativt og selvforstærkende.

• Et ‘filter’, som verden ses igennem, og klienten handler efter, for at få den til at passe i det ‘skema’, som der er etableret i hovedet...

• Hvor blev de reelle problemstillinger af? Dem som udløste depressionen i første omgang...– Hvis de er svære at finde, er det tegn på, at klienten er deprimeret

– Tendens til emotionel undvigen fra de reelle problemer kan være et vigtigt fokuspunkt

EVOLUTIONÆR VINKEL PÅ DEPRESSION

Paul Gilbert

Compassion-Focused Therapy• 3. bølge af KAT• Fokus på medfølelse, omsorg, restitution...

• og forståelsen af vilkårene for dette i den vestlige verden befolket af vestlige mennesker med vestlige hjerner...

44

12

Hvad er mennesket for et dyr?

• Skabt til at overleve

– Vi reagerer hurtigt og automatisk på trusler med vrede og angst (kamp/flugt/frys)

DERFOR: Højtudviklet trusselssystem• Flokke med hierarki

– Brug for tilknytning, søge mage, forplantning– Livsnødvendigt ikke at blive udstødt af flokkenDERFOR: Sociale kompetencer og tilpasningsevne

• Yngelpleje

– For at overleve måtte vi udvikle os som art i form af mere komplekse hjernestrukturer. Hjernens udvikling kræver, at vi er i spædbarnsstadiet længere tid, som igen kræver stærk bonding.

Motivation

Fokus på ressourcer, resultater, succes

Energisk, begejstret

Omsorg

Tilknytningsfokus, nærvær, nærhed,

beroligende

Tilfreds, tryg

Trussel

Søge beskyttelse og sikkerhed

Vrede, angst

Gilberts model for følelsesregulering

13

Evolutionær forståelse...

Hvorfor er ‘depression’ en god idé, hvis man skal overleve?

• En antilope, som er blevet jagtet af en tiger, og har brug for at restituere...

• Kroppen reagerer med udmattelse, manglende lyst, træthed.

MEN...

• Genetisk levn fra andre tider, som vi ikke vil acceptere

• Vi vurderer vores passivitet negativt ud fra ‘nutidens jagtmarker’

14

Nutidens jagtmarker

• ONLINE – konstant alarmberedskab/stress…• Stigende kompleksitet og højere tempo

– Uendelige muligheder… for ikke at slå til

• Omstilling og foranderlighed– Individet skal tilpasse sig

• Selvudviklingstankegang– Vi kan blive til hvad som helst. Det er bare med at komme igang...

– Jeg er ikke, som jeg er, men som jeg kan blive

• Femina-kultur– Perfekt hjem, perfekte børn, perfekt krop, perfektpartner, perfekt sexliv…

Sindets balance

Restitution Præstation

Forskel på menneske og antilope

Den gamle hjerneFølelser: vrede, angst, glæde, lystAdfærd: kamp, flugt, gå til og fra

Relationer: status, tilknytning, tilpasning

Den nye hjerneForestillingsevne, se frem og tilbage, planlægning,

integration, selvbevidsthed

Om systemerne

• Trusselssystemet har altid forrang– Vigtigere at overleve end at tilfredsstille behov– Det er vores ‘fabriksindstilling’– Hurtig, umiddelbar og automatiske reaktion

• Den nye hjerne giver os mulighed for at– Reflektere over tanke- og adfærdsmønstre (som lige nu)– Styre vores opmærksomhed mod det, vi ønsker– Langsom og krævende proces

Med den nye del af hjernen kan vi iagttage og bedømme vores reaktion, men ikke fjerne den!

15

Evolutionen indhenter os

• Nutidens jagtmarker levner måske mindre plads til at hvile, koble fra og restituere:

• ”Jeg har ikke tid til at have det dårligt”

• ”Det er for ringe af mig, at jeg ikke kan klare det”

• ”Hvad nu hvis jeg ikke får det bedre...”

Vi vil restituere hurtigst muligt – ‘Fix me, doctor’!

MEN vores negative selv-evaluering stikker en kæp i hjulet... DEN HAR DYRENE IKKE!

BEHANDLINGSSTRATEGIER VED DEPRESSION

Behandling af depression

LetLet

ModeratModerat

SværSvær

Ingen behandling

Støttende samtaler

Samtaleterapi og evt. medicin

Medicin + samtaleterapi afpasset efter patientens tilstand

ECT – elektro konvulsiv terapi

Figur inspireret af Videbech, 2011

Medicinsk

behandling

Samtaleterapi

Behandlingsindsatsområder

Tanker

Følelser

Krop

Adfærd

16

Depressions-interventions-motto

”Man skal gøre noget,

før man får det bedre.

Ikke have det bedre,

før man kan gøre noget...”

61

Terapeutens tilgang

Empati + handlingsorienteret = håb

“Du er i en svær situation. Lad os prøve at gørenoget, som kan hjælpe dig (og heldigvis ved jeg

noget om dét…)”

Engagere klienten med:

• Specifikke procedurer + psykoedukation – Fokus på konkret handling, her og nu. Ikke abstrakt forståelse.

• Resultater, der viser, at tilstanden kan rykkes– Håb kommer fra oplevelse frem for forståelse.

Terapeutens tilgang

Adfærdsterapeutiske før kognitive metoder

Den depressive klient har

• Nedsatte kognitive funktioner– Overblik, koncentration, opmærksomhed, hukommelse

• Øget trætbarhed / lavt energiniveau– Svært ved at holde fokus i længere tid af gangen

Metafor for processen:– ”Komme i form til et marathon-løb”– ”Et trin ad gangen op af en trappe”

64

17

65

Ramme for KAT ved depression

• Identifikation af klientens særegne tanke-og adfærdsmønstre ud fra konkrete oplevelser

• Problemliste og målsætning• Vedligeholdende faktorer og sagsformulering

• Interventioner

Intervention med KAT

1.Adfærdsterapeutiske metoder

2.Kognitive metoder

3.Modificering af leveregler/skemata

4.Forebyggelse af tilbagefald

1. Adfærdsterapeutiske metoder I

• Aktivitetsskema– registrering, planlægning og forandring

Hvorfor?

• Indsigt i adfærdsmønstre (indsamle rådata)• Omgå negativ kognitiv forvrængning• Øge eller reducere aktivitetsniveau• Øge frekvensen af nærende aktiviteter• Opnå stabilitet og balance

18

Aktivitetsskema

69

Nyttige spørgsmål

• På hvilket tidspunkt af døgnet har klienten det bedst? Værst?• Hvilke aktiviteter er associeret med hhv. stigning og fald i

humør?• Er der en fornuftig blanding af pligtbetonede, nærende,

sociale og afslappende aktiviteter? Er der en god balance mellem opbyggende og krævende aktiviteter?

• Hvordan ser aktivitetsmønstret ud sammenlignet med før, klienten blev depressiv? Hvad er evt. blevet droppet? Hvad er nu mindre tilfredsstillende? Hvilke årsager er der til dette?

• Er der forskel på, hvad man kunne forvente, og hvad klienten registrerer? Hvis dette er tilfældet, hvad er så på spil?

• Hvad fortæller registreringen dig om klientens tænkning og antagelser?

Aktivitetsplanlægning

Ofte ‘glemmer’ folk, der er ramt af depression, hvad de plejer at finde glæde eller ro ved at foretage sig. Og ofte er netop de aktiviteter blevet sorteret fra...

• Hvilke aktiviteter plejer du at finde glæde og nydelse ved (som ikke er pligtbetonet)?

• Hvilke aktiviteter giver dig mest ro og tilfredshed (den mest afslappende følelse i kroppen)?

1. Adfærdsterapeutiske metoder II

• Problemløsning / gradueret opgaveløsning– Fokus på kun ‘det næste trin’– Skabe små succes’er, undgå nederlag

• Adfærdseksperimenter– Teste negative tankemønstre

Hvorfor?

• Modvirke uoverkommelighedsfølelse• Modvirke modløshed, håbløshed• Omstrukturere tanker, leveregler, skemata

19

Adfærdsaktivering som behandling

Adfærdsaktivering: • ”bringe klienten i kontakt med positive

forstærkere, som vil opretholde eller yderligere forøge antidepressiv aktitivet”.

• Men også: ”evaluere udfaldet, virkningen på sindstilstanden, virkningen på klientens mål og så videre”.

Formål i KAT:• Teste og forandre tænkningen

73

Intervention med KAT

1.Adfærdsterapeutiske metoder

2.Kognitive metoder

3.Modificering af leveregler/skemata

4.Forebyggelse af tilbagefald

2. Kognitive metoder

• Socialisering til den kognitive diamant• Omstrukturering af tanker med sokratisk dialog• Tankejournal som hjemmeopgave

Hvorfor?

• Psykoedukation - den kognitive diamant• Lære at identificere og omstrukture negative tanker

• Opøve metakognition – ikke lade sig rive med af tanker

75

2. Kognitive metoder

• Aflednings- og distraktionsteknikker• Bekymringstid• Positiv dagbog

Hvorfor?

• Begrænsning af rumination (grublen) og bekymring, som vedligeholder depression

• Modarbejde negative tankeforvrængninger• Opøve metakognition og ‘kontrol’ over tanker: ‘Jeg er i stand til at gøre noget’

76

20

Distraktion

• Ydre fokus – fra inde i hovedet til ud i verden– Lyt til radioen/musik så intenst som muligt– Observer detaljer ved en genstand

• Mental afledning– Start ved 300 – træk 7 fra– Visualisér din rute fra hjem til arbejde i så mange detaljer som muligt

• Mindfulness-øvelser – koble sig på nuet!– Tælle tanker– Fokus på åndedræt, krop...

77

Bekymringstid

• Skriv bekymringer ned på en liste i løbet af dagen

• Afsæt et tidsrum f.eks. 20.00-20.20, hvor listen gennemgås

• Omfang og strategi aftales med klienten• Motiveres godt af analyse af fordele og ulemper ved at bekymre sig

• Modarbejde tendens til at give efter for uro ved at bekymre sig

78

Intervention med KAT

1.Adfærdsterapeutiske metoder

2.Kognitive metoder

3.Modificering af leveregler/skemata

4.Forebyggelse af tilbagefald

3. Modifikation af leveregler/skemata

• Identificere leveregler og skemata• Udfordre med kognitive teknikker

– Sokratisk dialog, beviser for og imod, lagkagemetode, analyse af fordele og ulemper

• Adfærdseksperimenter

Hvorfor?

• Ændre de grundlæggende mønstre, der er med til at udløse og vedligeholde depression

80

21

Nytte <> værdi

• Hvordan vurderer klienten sin nyttighed og værdi?

• Hvad indebærer det for dig at være nyttig? Hvor nyttig er du?

• Hvad indebærer det for dig at være værdifuld? Hvor værdifuld er du?

• Skal man være nyttig for at have værdi? Hvor nyttig/værdifuld er katte? Spædbørn? God musik?

Gammelt � nyt system

Intervention med KAT

1.Adfærdsterapeutiske metoder

2.Kognitive metoder

3.Modificering af leveregler/skemata

4.Forebyggelse af tilbagefald

4. Forebyggelse af tilbagefald I

Kognitiv terapi reducerer tilbagefald formentlig ved at:

• Øge opmærksomhed på tidlige tegn• Træne redskaber til at modvirke blandt andet NAT• Omstrukturere skemata og leveregler• Styrke metakognition og ændre forholdet til tanker (en tanke er bare en tanke)

22

Plan for forebyggelse

• Opmærksom på potentielle triggere i fremtiden

• Opmærksom på tidlige advarselssignaler

• Hensigtsmæssige tanker, strategier og metoder

Forebyggende tiltag

Regelmæssighed, balance og aktivitet• Søvn og hvile• Ordentlig kost• Motion• Hyppig og stabil kontakt til andre• Omsorg/kærlighed/nærhed/intimitet• Meningsgivende aktiviteter

– Job– Fritidsinteresser

Robusthed overfor depression

• Selvværd– At tro på, at man er lige så meget værd som andre og handle derefter (f.eks. ved at sige til og fra)

• Self-efficacy– At stole på, at man gennem sine handlinger har indflydelse på sin tilværelse

• Selv-omsorg– At tage sig godt af sig selv– At acceptere sig selv, som man er

ET GODT NETVÆRK – social forbundethed...

TROUBLESHOOTINGPas på dig selv...

88

23

Undgå at blive smittet

Klientens negative tankestil også vil blive aktiveret i klient/terapeut relationen og overfor behandlingen!

• Forhold dig empatisk, men hold hovedet klart med faglig refleksion.

• Forsøg ikke at pace i positiv retning. Læg dig ‘bagved’ – så er klienten mere tilbøjelig til at reflektere selv! Nysgerrighed og åbenhed...

• Tålmodighed – ambitioner på klientens vegne kan tolkes som pres og give en oplevelse af nederlag!

Mødet med en depressiv klient

• Gør abstrakte klager konkrete – så kan I arbejde med det og udvikle strategier!

• Brug visuelle modeller og skemaer, som er nemme at huske for klienten

• Bed klienten skrive ned• Hold strukturen – dagsorden, hjemmearbejde...• Tal langsomt og få løbende feedback• Vær opmærksom på, hvilken målestok klienten benytter for at vurdere sig selv og sin progression – husk på: et skridt ad gangen.

Øvelse: Vedligeholdende adfærd

Grupper af 3:– 1 depressiv klient (samarbejdsvillig, men opgivende), 1 terapeut, 1 co-terapeut/observatør, skift gerne roller undervejs

Case Anna – 1. samtale1. Brug diamanten sammen med Anna og identificer en

konkret situation, hvor Anna udviser et depressivt mønster. Tegn og fortæl – få Anna til at reflektere over mønstret og vedligeholdende faktorer

2. Tag udgangspunkt i Annas nuværende adfærd og aftal en konkret nærende aktivitet (evt. ud fra målsætning)• (Tip: Få hjælp fra principper fra problemløsning og design

af hjemmearbejde)

Fælles

• Sagsformulering på tavlen

92

24

Øvelse: Omstrukturering af leveregler

Grupper af 3:– 1 depressiv klient (samarbejdsvillig, men opgivende), 1 terapeut, 1 co-terapeut/observatør, skift gerne roller undervejs

Case Anna – 5. samtaleAnna har fået det bedre, og I har fået talt om de mønstre, der ligger bag hendes depressive mønster.1. Tag udgangspunkt i én af Annas leveregler2. Afprøv teknikker til at omstrukturere den

• Analyse af fordele og ulemper, 5 gode spørgsmål, tankejournal, adfærdseksperimenter, lagkagemetoden

Afrunding på dagen (5. dag)

• Læringscirkel

• Hvad tager jeg med mig? (oplevelser – teori)• Hvordan vil jeg gerne prøve det af i mit daglige arbejde? (analysere – planlægge)

• Næste modul:– Mere om målsætning, indkredsning af problemstillinger, udfordring af problemer (verbal udfordring og adfærdseksperimenter) og design af hjemmearbejde.

94