Portfolio - Margret Arkitekt

PORTFOLIOmargret björg gudnadóttir, arkitekt

Vinkill magasinJanuar 2015 startede jeg mit eget web magasin med Maria der er designer. Det var en af mange metoder for at vi kunne holde

os opdateret i branchen samt møde kunstreiske og kreative mennesker der ville insperere os i det vi laver.

Vi udgiver artikler omkring arkitektur og design og

fokusrer at magasinet er både for amatører og fagfolk inden branchen.

Vi har tænkt os at magasinet ville blive en platformfor islandske arkitekter og designere, hvor de kan vise deres arbejde.

02

11/25/2015 Vinkill | SFMOMA Listasafnið í San Francisco - Snøhetta Arkitektar

http://www.vinkill.com/#!SFMOMA-Listasafnið-í-San-Francisco-Snøhetta-Arkitektar/c1br4/564c9d3e0cf2780ba444b226 1/9

VINKILLveftímarit um hönnun & arkitektúr

Heim Arkitektúr Landslag & Skipulag Hönnun Viðtöl Sundlaugar Vinklarnir Hafðu samband

Vinkill á Facebook

SFMOMA Listasafnið í San Francisco - SnøhettaArkitektar19.11.2015 | Margrét Björg Guðndóttir

Listasafnið í San Francisco, SFMOMA (The San Francisco Museum of Modern Art), hefur fengiðglænýja, 4.180 m2, viðbyggingu af sýningarhúsnæði sem er næstum þrisvar sinnum stærra ensýningarrými eldra safnsins. Nýja viðbyggingin var byggð utan um 600 ný listverk, 260 verk fráFisher samansafninu og nýtt Pritzker Center fyrir ljósmyndun og svo ekki má gleymaarkitekthannaðri framhlið hússins sem bylgjast með mannlífi borgarinnar, San Francisco.

Viðbygging listasafnsins SFMOMA eftir Snøhetta, openingMay 14, 2016. © Henrik Kam, courtesy of SFMOMA.

Safnið opnaði í maí á þessu ári og tilkynnti á sama tíma að safnast hefði saman um 610 milljóndollarar í söfnunar herferð sem staðið var fyrir til að geta byggt við safnið.

Nýtískulegirvarnargarðar semfjölbreyttútivistarsvæði20.11.2015

SFMOMA Listasafniðí San Francisco -Snøhetta Arkitektar19.11.2015

Heiðursverðlaun2015 -SkulpturlandskabNordland

13.11.2015

Dulúðlegur vinkill áþessu einbýlishúsifrá Primusarkitektum!

06.11.2015

AuðurHreiðarsdóttirArkitekt - 10spurningar04.11.2015

Sænskt sommarhus- Leo Qvarsebo,Arkitekt.16.10.2015

Casa Brutale eftirOPA Arkitekta12.10.2015

Gréta ÞórsdóttirBjörnsson Arkitekt -10 spurningar

02.10.2015

Veggmyndlist ábyggingum22.09.2015

Verslun sem stingurí stúf08.09.2015

NÝLEGAR GREINAR

ELDRI GREINAR

Select Month

03



VINKILLveftímarit um hönnun & arkitektúr

Heim Arkitektúr Landslag & Skipulag Hönnun Viðtöl Sundlaugar Vinklarnir Hafðu samband

Vinkill á Facebook

SFMOMA Listasafnið í San Francisco - SnøhettaArkitektar19.11.2015 | Margrét Björg Guðndóttir

Listasafnið í San Francisco, SFMOMA (The San Francisco Museum of Modern Art), hefur fengiðglænýja, 4.180 m2, viðbyggingu af sýningarhúsnæði sem er næstum þrisvar sinnum stærra ensýningarrými eldra safnsins. Nýja viðbyggingin var byggð utan um 600 ný listverk, 260 verk fráFisher samansafninu og nýtt Pritzker Center fyrir ljósmyndun og svo ekki má gleymaarkitekthannaðri framhlið hússins sem bylgjast með mannlífi borgarinnar, San Francisco.

Viðbygging listasafnsins SFMOMA eftir Snøhetta, openingMay 14, 2016. © Henrik Kam, courtesy of SFMOMA.

Safnið opnaði í maí á þessu ári og tilkynnti á sama tíma að safnast hefði saman um 610 milljóndollarar í söfnunar herferð sem staðið var fyrir til að geta byggt við safnið.

Nýtískulegirvarnargarðar semfjölbreyttútivistarsvæði20.11.2015

SFMOMA Listasafniðí San Francisco -Snøhetta Arkitektar19.11.2015

Heiðursverðlaun2015 -SkulpturlandskabNordland

13.11.2015

Dulúðlegur vinkill áþessu einbýlishúsifrá Primusarkitektum!

06.11.2015

AuðurHreiðarsdóttirArkitekt - 10spurningar04.11.2015

Sænskt sommarhus- Leo Qvarsebo,Arkitekt.16.10.2015

Casa Brutale eftirOPA Arkitekta12.10.2015

Gréta ÞórsdóttirBjörnsson Arkitekt -10 spurningar

02.10.2015

Veggmyndlist ábyggingum22.09.2015

Verslun sem stingurí stúf08.09.2015

NÝLEGAR GREINAR

ELDRI GREINAR

Select Month



VViðbygging listasafnsins SFMOMA eftir Snøhetta, openingMay 14, 2016. © Henrik Kam, courtesy of SFMOMA

08.09.2015

Studio margretI juni 2014 gik jeg i gang med at være selvstændig og lavede mit ejet firma.

Under Studio margret har jeg lavet renoveringsop-gaver af enfamiliehuse i Danmark, Færøerne og Island. Jeg

har været med rådgivning for et boligbyggeri i Tehran, Iran.

Udover det har jeg lavet mange forskellige grafiske opgaver,

s.s logo, reklamer, præsentations video, hjemme-sider og visualiseringer.

04

05

værelse4,7m²

værelse5,6m²

værelse7,5m²

toilett5,5m²

gang5,8m²

800 1152.5

2420

302.5800 1387.5

965

1952.5

2502

.580

025

67.5

322.5 780 850

2505

862.

525

02.5

1585800

2385

652.51180552.5

8001157.5

2485

860

2525

805 780 705

337.5800820

op

1700

200

800

1500

900

800

800

1418

.580

027

51

935 1340 1950 1340 930

1550 2400 845

5870

4600

840

3459.4

560

5835.6

5500

1120

1200

1200

Ophold36m²

Ophold4m²

Terrasse40m²

op

ned

900

2500

2100

6895

6270

gang8m²

værelse9m²

vaskerum14m²

toilett4,4m²

3195 3050

600

1200

3970

1140

800

2630

1130 780 129011207801295

2751

800

1400 1800

2345 800

100

800

1060

800

259

op

Bærende Beton væg

Bærende Beton væg

Bærende Beton væg

Fremtidige forhold

Eksisterende forhold

Studio margretRenoveringer af Mindegade 6, 8000 Aarhus.(Hyret af Wihlborg og Frischknecht, byggefirma)

Renoveret til ejerboliger, 5 store boliger (100-150 m2).Altaner lavet til flere eksisterende boliger.Gårdrum renoveret hvor der laves flere parkerings pladser og ophævet terrasse over p pladserne.2D arkitekturtegninger i autocad. Allt lavet fra gamle håndteg-ninger der ikke viste mål.

Udgang gennem port.

Ophævet terasse,parkerings pladserunder terassen.

Overdækket parkering

Nabo bygningererhverv

Nabogård, som brugestil parkering

Eksisterendelejligheder

Treppe ogelevator tårn

Min

dega

de

Gårdrum - Fremtidige forhold - Terasse

Gårdrum - Fremtidige forhold - Snit

06

Fremtidige forhold

Eksisterende forhold

Kontor Kontor Kontor

KontorEntréForrum

TekøkkenToilet

Præsentationslager

Kontor

Stue

Soveværelse 3

Badeværelse

Badeværelse

Soveværelse

Soveværelse

Skab/Fordelingsrum

Soveværelse13 m2

Vaskerum

Køkken/spise

Soveværelse 2

Soveværelse 1

Køkken/Spise/stue

Køkkenskabe

1. sal - Fremtidige forhold1. sal - Eksisterende forhold

07

6001600

21002500 2090

1950

2450

1100900

80014002500

2100

1950

2000800

1400

1715

2300

1600600

08

Studio margretRenoveringer af enfamiliehus i Viby J, Dk.

Tilbygning på 10 m2. Renovering af badeværelse og uskift af vinduer i kælderplanen. Landscaping af udearialer. Nye digitale tegninger.Projektet blev færdigt juni 2015.

2360

2550

1140

3960

1080

6720

1176

0

6100

120

1300

1080

2300

4000

3450

2800

2990

7730

680

1440

2630

1300

1440

4090

1440

8160

890

310

1600

3600

310

1590 1590 14403000 1590 1590

120

12240

120

3600310

24003980

3060

1100

4000

1090

880800

700

kammer6m²

wc4,5m²

soveværelse14,5m²

kammer7m²

wc1,3m²

vindfang2,5m²

køkken9,5m²

sk.

sk.

spisestue14m²

ny tilbygning11m²

Stue24,5m²

gard.

entré6m²

gang1,8m²

solgård11m²

1 3

2580

4

16.5

Terasse11m²

14.10 14.90

16.5

2100 12601260

700

15.49

4b

skur

155

6100

120

1625

2320

3930

3140

2690

1140

680

970 1440 1300

2430

1440

8160

890

310

1600

3600

2380

800

1080 1410 3000 1390 1440 1390

12240

3103600310

15004000

værelse/ophold24m²

vaskerum14,5m²

viktua3m²

wc4,5m²

sk.

værelse/ophold23,5m²

5k

800

75

310

2830

2110

200

3890

6k

7k

fyrrum9m²

gang8,5m²

8k

200

700

700

op

solgård11m²

14.10

11201120

op

op

skur6,5m²

2960

2220

140

1200

skorsten lukkes(se renov. plan)

(se renov. plan)

09

7000

100001176019600

1224

043

00

60002029

0

3750

1140

3960

1080

6720

1176

0

6100

120

1300

1080

2300

4000

3450

2800

2990

7730

680

1440

2630

1300

1440

4090

1440

8160

890

310

1600

3600

310

1590 1590 14403000 1590 1590

120

12240

120

3600310

24003980

3060

1100

4000

1090

880800

700

kammer6m²

wc4,5m²

soveværelse14,5m²

kammer7m²

wc1,3m²

vindfang2,5m²

køkken9,5m²

sk.

sk.

spisestue14m²

ny tilbygning11m²

Stue24,5m²

gard.

entré6m²

gang1,8m²

solgård11m²

1 3

2580

4

16.5

Terasse11m²

14.10 14.90

16.5

2100 12601260

700

15.49

4b

skur

155

6100

120

1625

2320

3930

3140

2690

1140

680

970 1440 1300

2430

1440

8160

890

310

1600

3600

2380

800

1080 1410 3000 1390 1440 1390

12240

3103600310

15004000

værelse/ophold24m²

vaskerum14,5m²

viktua3m²

wc4,5m²

sk.

værelse/ophold23,5m²

5k

800

75

310

2830

2110

200

3890

6k

7k

fyrrum9m²

gang8,5m²

8k

200

700

700

op

solgård11m²

14.10

11201120

op

op

skur6,5m²

2960

2220

140

1200

skorsten lukkes(se renov. plan)

(se renov. plan)

10

Studio margretRenoveringer af enfamiliehus i Færøerne.

Digitale tegninger (der findes ingen tegninger af huset).Alt skal renoveres indenfor, vægge loft, gulv. Nu har de fået et åbent plan i stue etagen, samt et velfungerende kælderplan som ikke var brugt.Ny indgang - tilbygning på 4m2.Terasse og ny terassedør.Starter 2016.

1700

200

800

1500

900

800

800

1418

.580

027

51

935 1340 1950 1340 930

1550 2400 845

5870

4600

840

3459.4

560

5835.6

5500

1120

1200

1200

Ophold36m²

Ophold4m²

Terrasse40m²

op

ned

900

2500

2100

6895

6270

1700

200

800

1500

900

800

800

1418

.580

027

51

935 1340 1950 1340 930

1550 2400 845

5870

4600

840

3459.4

560

5835.6

5500

1120

1200

1200

Ophold36m²

Ophold4m²

Terrasse40m²

op

ned

900

2500

2100

6895

6270

værelse5,3m²

værelse9,7m²

værelse6m²

toilett9m²

gang5m²

2220

1197

.523

52.5

1455 800 800

402.5800

3340

41402255

1287.5

værelse4,7m²

værelse5,6m²

værelse7,5m²

toilett5,5m²

gang5,8m²

800 1152.5

2420

302.5800 1387.5

965

1952.5

2502

.580

025

67.5

322.5 780 850

2505

862.

525

02.5

1585800

2385

652.51180552.5

8001157.5

2485

860

2525

805 780 705

337.5800820

op

1700

200

800

1500

900

800

800

1418

.580

027

51

935 1340 1950 1340 930

1550 2400 845

5870

4600

840

3459.4

560

5835.6

5500

1120

1200

1200

Ophold36m²

Ophold4m²

Terrasse40m²

op

ned

900

2500

2100

6895

6270

gang8m²

værelse9m²

vaskerum14m²

toilett4,4m²

3195 305060

012

0039

70

1140

800

2630

1130 780 129011207801295

2751

800

1400 1800

2345 800

100

800

1060

800

259

op

Bærende Beton væg

Bærende Beton væg

Bærende Beton væg

2200

2290

1855

.9

2260

550

2050

240

1115

830

315

830

835

595

11

Tilbygning

værelse4,7m²

værelse5,6m²

værelse7,5m²

toilett5,5m²

gang5,8m²

800 1152.5

2420

302.5800 1387.5

965

1952.5

2502

.580

025

67.5

322.5 780 850

2505

862.

525

02.5

1585800

2385

652.51180552.5

8001157.5

2485

860

2525

805 780 705

337.5800820

op

1700

200

800

1500

900

800

800

1418

.580

027

51

935 1340 1950 1340 930

1550 2400 845

5870

4600

840

3459.4

560

5835.6

5500

1120

1200

1200

Ophold36m²

Ophold4m²

Terrasse40m²

op

ned

900

2500

2100

6895

6270

gang8m²

værelse9m²

vaskerum14m²

toilett4,4m²

3195 3050

600

1200

3970

1140

800

2630

1130 780 129011207801295

2751

800

1400 1800

2345 800

100

800

1060

800

259

op

Bærende Beton væg

Bærende Beton væg

Bærende Beton væg

Indretning - Lukket til åbent plan.Størrelsesmæssig anbefaler jeg et køkken langs væggen med åbent/lukket funktioner. Se inspirationsbilleder nedenunder.

13.15

17.53

20.68

30.13

13.85 13.70 13.3713.60

SDR. RINGVEJ

MATRIKAL 22F

13.36 13.29 13.5213.30 14.0312.73

MATRIKEL 22F

KIRKEBJERG PARKVEJ 8 KIRKEBJERG PARKVEJ 10

SDR. RINGVEJ

MATRIKAL 22F

LOKALPLAN 237

ILLUSTRATIONERPLANER OG SNITDIAGRAMMER5. november 2013

VESTHARDT ARKITEKTER

12

Vesthardt ArkitekterVirksomhedspraktik 2013

Lokalplan - Brøndby kommune

Udvikling af forskellige boligtyper indenfor et fastsætt opbygget modul der ville vise et boligbyggeri der har plads til forskellige familie størrelser.

Plantegninger og snit.Farvelægning.opbygning af mappe materiale.

13.15

17.53

20.68

30.13

13.85 13.70 13.3713.60

SNIT A - 1:500GÅRDRUM

kIRKEBJERG PARKVEJ

MATRIKAL 22BE MATRIKAL 22AQ

13.36 13.29 13.5213.30 14.0312.73

SNIT C - 1:500TVÆRSNIT

EKSISTERENDE KODELINJE

SINO

KIRKEBJERG PARKVEJ 12KIRKEBJERG PARKVEJ 10

MATRIKEL 22BE MATRIKEL 22F

SNIT B - 1:500STRÆDE

kIRKEBJERG PARKVEJ

MATRIKEL 22AQMATRIKAL 22BE

UDSNIT D


3 vær.80 m 2

3 vær.80 m 2

3 vær.80 m 2

3 vær.80 m 2

BOLIGERplan 1 - 1:100


2

BOLIGERplan A - 1:100

1-2 vær.60 m 2

1-2 vær.60 m 2

2-3 vær.110 m 2

2-3 vær.110 m


2

BOLIGERplan B - 1:100

2 vær.85 m 2

3 vær.110 m 2

2 vær.60 m 2

2 vær.85 m

VESTHARDT ARKITEKTERBOLIGERplan C - 1:100

3 vær.100 m 2

5 vær.155 m 2

3 vær.85 m 2

3 vær.85 m 2


BOLIGERplan D - 1:100

3 vær.110 m 2

4 vær.130 m 2

3 vær.100 m 2


BOLIGERplan E - 1:100

3 vær.90 m 2

5 vær.145 m 2

3 vær.100 m 2


13

Bredkær Parkvej er ca 10 til 11 m bred vej i et Villaområde. Vi vil gerne give gade-navnet en mening, s.s ændre forløbet og plante træer.

Idéen: Grønne zoner med træer til siderne således at kørslen fram gaden bliver kur-vet. Græsarmering foran indkørsler.

Materialer: Asfalt, opstammede træer og græs.

Kommentar:

Bredkær Parkvej, 8250 Egå - Forslag 2

Plan 1:1500

Inspiration


Plan 1:1500

Inspiration

INFO

Bredkær Parkvej er ca 10 til 11 m bred vej i et Villaområde. Vi vil gerne give gadenavnet en mening, s.s ændre forløbet og plante træer.

Idéen: Grønne zoner med træer til siderne således at kørslen fram gaden bliver kurvet. Græsarmering foran indkørsler.

Materialer: Asfalt, Græsarmering, opstam-mede træer og græs.

Kommentar:

14

Vesthardt ArkitekterBredkær Parkvej - Egå, Dk.

En ny gadebillede af Bredkær Parkvej hvor jeg undersøgte

flere muligheder af hvordan et gadeforløb med enfamiliehuse i Egå kan se ud eller være anderledes end de normale.


Vesthardt ArkitekterStudsgade 22

8000 Aarhus

N

Plan 1:500

Snit 1:200

Plan 1:500


Plan 1:500

Snit 1:200

Vesthardt ArkitekterStudsgade 22

8000 Aarhus

N

15

Idé udvikling.Research.

Plantegninger og snit.Farvelægning.opbygning af mappe materiale.

Vesthardt ArkitekterKonkurranceprojekt 2013

Fremtidens bærdygtige almene bolig, Lisbjerg, Aarhus - 1. plads

Digitale tegninger3D arbejde af terrænfarvelægningdiagrammerFærdiggørelse af præsentationsmaterialer

16

PLAN 3 - 1:200 2. SALSPLANP1+P2 2 X V36 X V4

PLAN 4 - 1:200 2. SALSPLANP1+P2 2 X V36 X V4

OPGANG

OPGANG

GRØNT FÆLLES RUM

GRØNT FÆLLES RUM

Etageplan 2 og 3. sal 1:200

18 [35813] Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig - opgave [B]

Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig [35813] opgave [B]

FALLEDEN

HAVE

LEG

FRUGT TRÆER

BELAGT FÆLLES AKTIVITETER

FÆLLES HUSANKOMST TORV

P

HC P

P3P1

P2

P4

P5

GRØNT FÆLLES RUM

KU GRÆNSE

ALLEEN

67,50

68,50

68,25

68,00

67,75

67,25

67,00

66,75

66,50

66,25

66,00

65,75

65,50

65,25

65,00

69,75

64,75

68,75

69,50

69,0069,25

69,75

69,50

69,25

69,00

68,75

68,50

68,25

68,00 FJERNVARMELEDNINGAFFALDS STATION

SITUATIONSPLAN 1:500

N

Miljømæssig kvalitetEnergi og ressourceforbrug minimeret ved kompakt byggeriBebyggelsen er kompakt på flere måder: For det første har vi med bebyggelsen organiseret i forbundne punkthuse minimeret bebyggelsens footprint forstået som bebyggelsens grundplan projiceret på grundstykket. Dette gør det muligt at minimere udgifter og materialeforbrug til bebyggelsens konstruktion og til ledningsføringer osv. For det andet er hovedparten af bebyg-gelsens kvadratmetre organiseret i en kompakt model i to punkthuse, hvilket er materialebe-sparende, og klimamæssigt med hensyn til energiforbrug en optimal model. Denne kompakte model er så forsynet med en optimeret klimaskærm så bebyggelsens energiforbrug er på et niveau der klart overholder 2015 krav og har ambition om at nærme sig kravene til 2020.

Solorientering og dagslys – optimal placering af bebyggelsen i forhold til solDe forbundne punkthuse er den bebyggelsestype som ved detaljeret design og planlægning giver de bedste dagslysforhold for den enkelte bolig hvilket giver de bedste betingelser for at kombinere fordelene ved den passive solvarme og optimale dagslysforhold. For yderligere at udnytte disse muligheder arbejdes der med varmeakkumulerende overflader, så den passive solvarme udnyttes samtidig med at den tunge masse giver en udjævning af varmeafgivelsen og

sikrer stabile temperaturforhold uden de store udsving og dermed en høj komfort med hensyn til indeklimaet. Desuden giver optimale dagslysbetingelser mulighed for nedsættelse at behovet for kunstig belysning og dermed nedsættelse af elforbruget. Endelig må fremhæves at den gode solorientering og de gode dagslysforhold for de enkelte boliger giver en meget fin komfortkva-litet generelt i boligens forskellige rum.

Vand som ressourceVed planlægning af bebyggelsen og dens udearealer er der i forhold til vandforbrug og be-handling tænkt på minimering af forbrug og forberedt for klimaændringer med flere tiltag: For det første skal forbruget af vand nedsættes med vandbesparende armaturer. For det andet opsamles regnvand til begrønning. For det tredje skal meget af grunden ikke forsegles så man sikrer en vis nedsivning af regnvand. For det fjerde er der i forhold til større nedbør forberedt for opsamling af regnvand i landskabeligt bassinområde i udearealerne

Vind - Fælles opholdsarealer i godt klimaMed beplantning lægivende trægrupper og busketter sørges der for et godt indeklima i de fæl-les udearealer.

Situationsplan 1 : 500

06 [35813] Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig - opgave [B]

17

Visualisering af Vesthardt Arkitekter.

18

Kjær & Richter ArkitekterPraktik 2012

Keramikmuseum Middelfart - Grimmerhus

Idé udvikling af et konkurrance forslag (vinder forslag).

Modelarbejde i skum og Revit.

Plantegninger og snit.

19

N

4 NY SOSU SKOLE I GRENAARanders Social- og Sundhedsskole Djurslandsafdelingen

SITUATIONSPLAN 1:750

90

20

Kjær & Richter ArkitekterSocial og sundhedskolen Grenaa

konkurrenceprojekt 2012 - 1. plads

Ide udvikling.

Digitale tegninger.diagrammer.Grafisk udseende.

møder med ingeniører.

8 NY SOSU SKOLE I GRENAARanders Social- og Sundhedsskole Djurslandsafdelingen

PLAN STUEETAGE 1:200

SNIT A 1:20012 NY SOSU SKOLE I GRENAA

Randers Social- og Sundhedsskole Djurslandsafdelingen

NY SOSU SKOLE I GRENAARanders Social- og Sundhedsskole Djurslandsafdelingen

21

Visualisering af Kjær & Richter Arkitekter

Kjær & Richter ArkitekterVestfyns Gymnasium Konkurrenceprojekt 2012

Ide udvikling.Farvelægning.Diagrammer.

Digitale tegninger.Møder.

22

Gymnasiets fagfamilier disponeres ligeværdigt på den samme ” ade” med adgang til et fælles torv, hvor fagene kan mødes og inspireres og udvikles på tværs af fagligheder. Det centrale torv kan efter behov ind-drages til udstillinger og aktiviteter i billedkunst, fremføring af dramatik og musik på den ”lille scene” og hele området tænkes anvendt til fælles-arrangementer, hvor multisalen kan åbnes op som en del af torvet med direkte udgang til grønnegårde.

FAC A D E M O D V E S T | 1 :200

V I S UA L I S E R I N G A F M U S I S K - K R E AT I V T FAG TO R V

P L A N FAG LO K A L E R | 1 :100

Naturvidenskab Gymnasiets naturvidenskabelige faggruppe er dispone-ret omkring et fælles studietorv med direkte udgang til to indre grønnegårde med mulighed for indretning af udearbejdspladser, forsøgsopstillinger m.v. Den store grønnegård tænkes i særlig grad at være med til at eks-ponere faget mod gymnasiets centrale torv. Studietorvet indrettes med en række faste og løse møbler, der de ne-rer forskellige arbejdszoner til praktisk og teoretisk ar-bejde. De mange udstillingsskabe ”forer” torvet med en visuel baggrund af naturfaglige emner og anvendes des-uden som rumdelene elementer. Det irregulære fagtorv tilføres ekstra rumvolumen via store taglys med varieret vinduesplacering, der sikrer både solstrejf og rigeligt med dagslysindtag fra nord. Naturfagene kan eksempel-vis markere deres tilhørsforhold med store lofthængte mobiler af naturens byggesten og/eller markere området mod det centrale torv med et stort akvarium. Den edb-styrede stjernekikkert kan opstilles på et podie under en af de store ovenlyspulte, der kan udformes med henblik herpå.

Faglokaler til biologi/biotek, kemi og fysik er dispone-ret to og to omkring egne depot- og forsøgsrum, mens den fælles vådafdeling er placeret med mulighed for at åbne op mod fagtorvet og inddrage faciliteterne her i forbindelse med undervisningen. Alle lokaler har visuel kontakt til torvet via partielle glaspartier og direkte ud-gang til udearealer og grønnegårde. Fra biologi er di-rekte udgang til væksthus med udendørs vandtap-hane og mulighed for at indrette udendørs eksperimentarium på ”grønningen” med egen biotop i form af det nye vand-opsamlingsbassin.

Lokalerne disponeres som ønsket på mellem 80-100 m² med mulighed for varieret indretning. Vådafdelingens aktiviteter er delvist integreret i det tilstødende fagtorv, hvorfra der er direkte udgang til grønnegården med plads til udeværksted og varierede forsøgsopstillinger.

Sproglige fagGymnasiets sprogklasser er samlet omkring et fælles studietorv, der strækker sig helt op til indgangsområdet. Torvet indrettes med løse møbler, lave rumdelere, reoler og faste arbejdspladser, så der opstår et varieret studie-miljø med plads til både individuelt- og projektorienteret arbejde kombineret med en række mere uformelle op-holds- og arbejdspladser på det centrale torv. Udvalgte væg ader gives en gra sk bearbejdning eller udnyttes til opslags- og skrive ader, der sender et klart signal om sprogfamiliens tilhørssted.

Sprogfamilien har direkte adgang til den lille intime sce-ne på det centrale torv, hvor der kan øves og fremføres stykker af Shakespeare, Fassbinder osv. Et stort scene-tæppe vil sikre privathed ved prøver og optræden og til-lader de øvrige fag at anvende torvet til andre aktiviteter. Som ved naturfag tilføres fagtorvet ekstra volumen og varieret dagslysindtag via store taglys. Fra fagtorvet er kig til samtlige undervisningsrum gennem glaspar-tier ved døre og i udvalgte vægfelter, således området opleves sammenhængende og med god visuel kontakt mellem undervisningsrum og fællesarealer. Fra torvet er direkte udgang til den indre grønnegård med mulighed for at trække undervisningen med udenfor og lade akti-viteter i sprogfagene interagere med undervisningsfor-løb i naturvidenskab.

Lokalerne disponeres som ønsket på ca. 80 m² med op-timale indretningsmuligheder og varieret dagslysindtag.

ØVRIGE FUNKTIONER

PersonalefaciliteterEt nyt samlet område til forberedelse og mødeaktivi-tet for personalet placeres langs ”hovedfærdselsåren” i umiddelbar forlængelse af administrationsområdet for at sikre eksibel udnyttelse af faciliteterne. Forberedelses-lokalet opdeles i tre separate rum med delvist transpa-rente vægge, så området fremstår som en samlet enhed. I tilknytning til de øvrige lærerfaciliteter placeres mul-timedieværkstedet centralt på det musisk-kreative torv med mulighed for at anvende teknikken i forbindelse med arrangementer på torvet og i multisalen. Teknikken og de stationære arbejdspladser tænkes integreret i den fritstående væg, mens øvrige arbejdspladser er placeret fuldt tilgængelige fra torvet for elever og lærere.

Kontor for læsevejleder med tilhørende undervisnings-rum placeres i overgangen mellem den eksisterende bygning og udvidelsen med kig til grønnegården og li-geledes med sigte på, at disse faciliteter kan anvendes eksibelt af personale og administration.

Gymnasiets videnscenter er som ønsket decentraliseret med bogsamlinger på de respektive fagtorve. Biblioteka-rens faste base med arbejdsplads og ”pakkebord” indret-tes i en niche i det eksisterende studiecenter i tilknytning til kopirum og med udkig til grønnegården. Arbejdsplad-sen har let adgang til den eksisterende kælder via ram-pen, hvis der er behov for supplerende bogdepot.

Kontor for gymnasiets pedel placeres med udsyn til vare-indleveringsområdet ved vendepladsen mod syd og med direkte adgang til teknikrum og depoter i den underlig-gende kælder.

Øvrige faciliteterToiletter for elever og personale samles i en rationel ”kerne” centralt i bygningen med adgang via et stort fæl-les forrum.

Omklædningsfaciliteter til multisalen placeres i kælderen med let adgang via trappe og elevator og direkte udgang til gymnasiets idrætsfaciliteter syd for bygningen. Om-klædningsrummene indrettes med læreromklædning, toiletter og badefacilitet, og pigernes omklædningsrum er som ønsket disponeret lidt større.

Depotfaciliteter til pedellen er fordelt i to rum, hvoraf det største på sigt kan inddrages til tnesslokale for lærere og elever. Supplerende depotrum til drama er ligeledes placeret i kælderniveau med let adgang fra dramalokalet i stueplan.

Det centrale teknikrum er placeret i den nordlige del af kælderen kombineret med et decentralt teknikrum i stueplan. Der er let adgang til alle faciliteter i kælderni-veau via ind- og udvendig trappe samt elevator.

UDEAREALER

Gymnasiets udearealer disponeres som et ”bymæssigt” aktivitetsbånd, der formidler ankomsten til gymnasiet fra henholdsvis det eksisterende ankomst- og parke-ringsareal mod nord og Søndergade i vest kombineret med en rekreativ ”grønning” langs Søndergade.

Aktivitetsbåndet karakteriseres af en blød formet syd-vendt græsskråning, der afgrænser en langstrakt græs- ade med ilagte felter af stenmel til boldspil og optræden. Skråningen kulminerer ved hovedindgangen i en større am -opbygning med siddetrin i græs, som kan rumme hele gymnasiet til diverse udendørs arrangementer. Det samlede aktivitetsbånd tænkes anvendt i forbindelse med større fester, fælles aktiviteter og lign., mens om-rådet til daglig fungerer som uformelle opholds- og ar-bejdspladser.

I tilknytning til aktivitetsbåndet er placeret to cirkulære cykelparkeringspladser med plads til 100 cykler i hver. Græsskråningen optager en del af overskudsjorden fra byggeriet og skærmer udeopholdsarealet fra den bag-vedliggende parkeringsplads, der udvides med yder-ligere 30 p-pladser. Parkeringsområdet kobles på den eksisterende afsætningsplads som en ”sløjfe”, således tilkørslen fremover kan ensrettes.

”Grønningen” disponeres med en formation af græsbak-ker, der skaber en serie mindre ”rum i rummet” mellem de eksisterende høje skyggefulde træer. Overskudsjor-den på grunden udnyttes på denne måde som et rum-skabende element i terræn. Et nyt vandopsamlingsbas-sin tilfører grønningen en frodig oase med vandplanter, siv og græsser og kan fungere som nærbiotop for aktivi-teter i naturvidenskab. I modsætning til aktivitetsbåndet, som understøtter det store fællesskab, tilbyder grønningen en række intime uderum, der kan danne ramme om ophold for mindre grupper af elever. Mellem de eksisterende store træer kan gymnasiet op-hænge et ”net” af hængekøjer som elevernes udendørs lounge til afslapning og ophold i pauser. En slynget sti med en afstikker til Søndergade forbin-der ankomsten fra syd med aktivitetsbåndet og hoved-indgangen. Et felt af vildt græs omkranser bygningens nord-vestlige hjørne og skaber en naturlig afstand mel-lem undervisningsrum og forbipasserende. Området om-kring naturvidenskab ligger åbent ud mod grønningen med mulighed for at etablere udearbejdspladser om-kring væksthuset.

De tre indre gårdrum befæstes med iser, hvori der ud-føres en række udsparinger til beplantning af eks. høje græsser og letløvede enkeltstående træer. Gårdrum-mene tænkes indrettet med varieret robust udeinventar, der kan understøtte praktiske arbejder og udendørsfor-søg i naturvidenskab og billedkunst kombineret med op-holds- og siddepladser for mere stillesiddende arbejder i eksempelvis sprog og humaniora. Det eksisterende går-drum revitaliseres med udendørs scene i tilknytning til multisalen og vil kunne anvendes som en udvidelse heraf med uformelle opholds- og siddepladser.

Hovedankomststien belægges med kvadratiske beton- iser, og græs aden ilægges smalle spor af beton iser, der opdeler græs aden i mindre felter. Am opbygnin-gen udføres med græs. Den let slyngede sti på grønnin-gen udføres med en bund af græsarmering og fungerer samtidig som brandvej. Parkeringsplads og tilhørende kørevej udføres med asfaltbelægning som eksisterende. Cykelparkering udføres med standard cykelstativer i en cirkulær opstilling på felter af stenmel.

Gymnasiets sprogklasser er samlet omkring et fælles stu-dietorv, der strækker sig helt op til indgangsområdet. Tor-vet indrettes med et varieret studiemiljø med plads til både individuelt- og projektorienteret arbejde kombineret med en række mere uformelle opholds- og arbejdspladser på det centrale torv. Fagtorvet tilføres ekstra volumen og varieret dagslysindtag via store taglys. Fra fagtorvet er kig til samtlige undervis-ningsrum, således området opleves sammenhængende og med god visuel kontakt mellem undervisningsrum og fælles-arealer.

FAC A D E M O D S Y D | 1 :200

P L A N N I V E AU 0 N Y BYG N I N G E N O G E K S I S T E R E N D E BYG N I N G | 1 :200

K Æ L D E R P L A N N Y BYG N I N G E N | 1 :200 V I S UA L I S E R I N G FAG TO R V - S P R O G FAG

Am

Forplads

Boldspil

Aktivitetsbånd

Græstoppe

Græsskråning

Cykel-P

Cykel-P

ANKOMST

Den nye hovedindgang markerer sig i facaden som et stort overdækket ankomstområde med et tilbagetrukket indgangsparti og et rummeligt vindfang, der fører ind til en central foyer. Foyerområdet fungerer som bindeled og overgang mellem den nye og den eksisterende byg-ning, og her er plads til, at gymnasiet kan informere om aktiviteter og tiltag på informationsskærme og opslag. Herfra fordeler man sig på gymnasiets ”hovedfærdsels-åre”, der giver adgang til henholdsvis det eksisterende studiecenter og administrationen og det nye fælles torv med multisal og tilstødende fagtorve. Eksisterende indgange bibeholdes som decentrale ad-gange til gymnasiet.

FAGTORVE

MultisalenDe musisk-kreative faglokaler til musik, billedkunst og drama danner sammen med multisalen til idræt og be-vægelse et nyt centrum på gymnasiet med varierede muligheder for fællessamlinger, optræden/performance, koncerter og fremlæggelser.

Det musisk-kreative fagtorv er således opprioriteret til et socialt og kulturelt omdrejningspunkt, der samler fagfa-milierne i et fælles univers.

Det centrale torv kan efter behov inddrages til udstil-linger og aktiviteter i billedkunst, fremføring af dramatik og musik på den ”lille scene” og hele området tænkes anvendt til fællesarrangementer, hvor multisalen kan åb-nes op som en del af torvet med direkte udgang til den eksisterende grønnegård. Torvet er ”møbleret” med en fritstående ”funktionsvæg”, der skærmer for det bagvedliggende multimedieværk-sted. Funktionsvæggen er udformet med henblik på, at gymnasiet efterfølgende kan montere en mobil sidde-trappe mod torvet som en uformel ramme om små og store samlinger. Der er skabt mulighed for at ”rummet” omkring trappen efter behov kan afskærmes visuelt med et teaterforhæng.

Multisalen er udlagt som et kvadratisk volumen, der fungerer som overgang og bindeled mellem det eksi-sterende hus og udvidelsen. Salen kan åbnes op mod henholdsvis det centrale torv og den eksisterende grøn-negård og på denne måde skabe en helt særlig visuel og fysisk sammenhæng mellem nyt og gammelt. Når salen anvendes til idræt, lukkes mobilvæggen, og undervisnin-gen kan afvikles uden at forstyrre øvrige aktiviteter på torvet. Mobilvæggen kan i denne situation danne bag-væg for eksempelvis fremlæggelser og lmforevisnin-ger med tilhørerne placeret på torvet. Et stort ensidigt, gennemgående taglys skaber dynamik i salen og ekstra rumvolumen til de fysiske aktiviteter.

Depotfaciliteter integreres i rummets to fritstående ”ker-ner”, hvoraf den største fungerer som balkon, orkester-dæk m.v. til salen. ”Kernerne” monteres med ribber og spejle til brug for aktiviteter i bevægelse og idræt. Om-klædningsfaciliteter til salen er placeret i kælderen med direkte adgang via intern trappe og elevator.

Grønnegården tænkes anvendt til udendørsaktiviteter i eksempelvis drama, musik og bevægelse samt til uden-dørs opholds- og arbejdspladser for det eksisterende studiecenter og de tilhørende humanistiske fag.

Musisk-kreative fagDe musisk-kreative fag er organiseret omkring et mindre fagtorv med direkte udgang til en indre grønnegård. Tor-vet tænkes anvendt til udstilling af elevarbejder og som tværfagligt arbejdsområde for de musisk-kreative fag i forbindelse med eksempelvis produktion af kulisser til musicals og lign. Fagtorvet foreslås givet en særlig be-arbejdning med lyssætning, farver og udstillingsmulig-heder, der sender et klart signal om de musisk-kreative fag.

Faglokaler til drama og musik udføres med større rum-højde end de øvrige lokaler ved at montere lofter direkte på dækelementer. Installationer føres langs vægge og inddækkes.

Dramalokalet kan, som multisalen, åbnes op mod det centrale torv og i mindre skala fungere som intimscene eller supplerende musik- og dramascene ved større ar-rangementer. Lokalet er udformet som et regulært vo-lumen med udkig til grønnegården og direkte adgang til depotrum. Supplerende depotrum samt omklædningsfa-ciliteter fore ndes i kælderen med direkte adgang via trappe og elevator.

Musiklokaler med tilhørende samspilsrum og fælles de-pot er placeret lydmæssigt isoleret i et selvstændigt byg-ningsvolumen efter ”box i box” princippet. Området er indrettet med skæve vinkler, der sikrer optimale akusti-ske forhold, og et fælles forrum giver god intern kontakt musikrummene imellem og sikrer det tilstødende fag-torv mod unødige lydgener. Hvert musiklokale udføres med et hævet instrumentpodie i rummets bredde, og der etableres visuel kontakt til tilhørende samspilsrum/mixerrum.

Billedkunst indrettes som ét stort gennemlyst værksted med integreret vådzone til arbejder med ler, gra k og lign. samt adgang til depotrum. Lokalet disponeres med ere frie væg ader til ophæng, udstilling samt fremvis-ningsmulighed og via store glaspartier etableres visuel kontakt til fagtorvet. Fra lokalet er direkte udgang til grønnegården, hvor større og grovere emner kan bear-bejdes i direkte forlængelse af faglokalets øvrige aktivi-teter.

Det arkitektoniske udtryk er bearbejdet som en ”super gra k” af facaderytmen i de eksisterende facader. Slægtsskabet mellem nyt og gammelt er tydeligt samtidig med, at de nye facader signalerer åbenhed med store vinduespartier og mange udgange til det fri. Den robuste facade begrønnes med fritvoksende vildvin og stedsegrøn vedbend og vil fremstå som en ”grøn” skulptur – bygningen pro lerer i bogstavelig forstand gymnasiet udadtil som en ”levende” og foranderlig undervisningsinstitution med en ”grøn” bevidsthed.

FAC A D E M O D N O R D | 1 :200

S I T UAT I O N S P L A N | 1 :500

VISION

Visionen for det fremtidige Vestfyns Gymnasium er at skabe et dynamisk og innovativt læringsmiljø i tæt sam- og modspil til den smukke og karakteristiske eksisteren-de bygning. Vi tror på, at gymnasiets fysiske rammer har stor betydning for oplevelsen af en fælles identitet og en dagligdag præget af nærhed og hjemlighed - elever, lærere og fagligheder imellem. Et vigtigt afsæt for at videreudvikle og styrke Vestfyns Gymnasiums pro l om høj faglighed i et attraktivt studiemiljø.

Med udgangspunt i Vestfyns Gymnasiums syv grundprin-cipper (transparens, materialediversitet, studietorve, eksibilitet, fagfamiliernes synlighed, samspil mellem det eksisterende og det nye hus samt bæredygtighed) arbejder forslaget med en eksibel og fremtidsrettet bygningsstruktur, der kan rumme varierede funktions-mønstre både på kort og lang sigt.

Vi kan ikke forudse hvordan fremtidens gymnasium vil se ud men de fysiske rammer kan skabe muligheder, der gør at brugerne selv lokalt kan skabe den - ud fra deres behov og drømme.

PRÆAMBEL

Forslaget anviser en udvidelse i ét plan, der skaber opti-mal æstetisk samhørighed og rumlig og funktionel sam-menhæng med den eksisterende bygning.

Gymnasiets størrelse og daglige bruger ade taget i be-tragtning ser vi en fordel i at samle alle primære funktio-ner på samme niveau, så sammenhængskraften studie-retningerne imellem styrkes.

Forslagets bygningsmæssige skala understøtteroplevelsen af et samlet harmonisk anlæg i nært sam-spil med parken. En kompakt bygningskrop sikrer korte afstande og drager samtidig fordel af beliggenheden på aden med nære relationer mellem ude- og inderum.

Fordyrende og arealkrævende tiltag som ugtvejstrap-per, altangange m.v. kan udelades til fordel for anven-delige kvadratmeter og efterfølgende gode udvidelses-muligheder.

Vi har prioriteret en optimal sammenbygning med det eksisterende gymnasium på bekostning af en del af den nordøstlige pavillon og forslaget omfatter således gen-husning af et par klasser i byggefasen.

ARKITEKTONISK HOVEDGREB OG DISPONERING

Tilbygningen tager afsæt i historien om en sympatisk og human arkitektur og kombinerer det bedste af det ”gamle” med et nutidigt formsprog, hvor lyse og luftige lokaler placeres som en rationel ”ramme” omkring et dy-namisk og levende indre univers. Det er ikke bygningen i sig selv, der ”kræver” opmærksomhed, men livet, der udfolder sig i den, der giver genklang.

Tilbygningen arbejder i samme skala som det eksiste-rende anlæg og sikrer derved, at den eksisterende byg-ning ikke bliver ”klemt inde” mellem en ny tilbygning i to etager på den ene side og Handelsskolen på den anden. I stedet opnår den eksisterende del af gymnasiet en ny berettigelse som en ligeværdig og harmonisk del af en ny bebyggelse, der med en iget struktur trækker ”det grønne element” med indenfor.

En ny centralt placeret hovedindgang samler bevægel-sen fra ankomst- og parkeringsarealet mod nord med de mange elever, der ankommer med bus fra Søndergade i vest. Det samlede ankomstområde udlægges som et nyt bymæssigt aktivitetsstrøg kombineret med en re-kreativ ”grønning” langs Søndergade. Hovedankomsten kulminerer i en udendørs am -scene, hvor gymnasiet kan trække aktiviteter med udenfor og på denne måde eksponere livet i huset. Et nyt ”info-tårn” markerer ind-gangsområdet i den større skala og giver mulighed for, at gymnasiet kan pro lere sig udadtil med events og ar-rangementer i form af bannere og varieret lyssætning.

Disponeringen i ét plan med et centralt fælles ”omdrej-ningspunkt” binder nyt og gammelt sammen og sikrer korte afstande til de respektive fagtorve. Det eksisteren-de studiecenter kommer til at indgå ligeværdigt med de tre nye studietorve omkring gymnasiets kulturelle ”hjer-te” med hovedindgang, fælles torv og multisal. De indre lysgårde og voluminøse ovenlys giver mulighed for at arbejde med et meget kompakt bygningsvolumen uden at give køb på rumlighed og optimale dagslysforhold.

Det arkitektoniske udtryk er bearbejdet som en ”su-per gra k” af facaderytmen i de eksisterende facader. Slægtsskabet mellem nyt og gammelt er tydeligt sam-tidig med, at de nye facader signalerer åbenhed med store vinduespartier og mange udgange til det fri. Fa-caden udføres med en over ade af lys grå beton ilagt lodrette spor i et rytmisk mønster. Den robuste facade begrønnes med fritvoksende vildvin og stedsegrøn ved-bend og vil fremstå som en ”grøn” skulptur – bygningen pro lerer i bogstavelig forstand gymnasiet udadtil som en ”levende” og foranderlig undervisningsinstitution med en ”grøn” bevidsthed.

Kigget fra grønningen (Søndergade) til den indre grøn-negård og udearbejdsområdet ved væksthuset er ligele-des med til at eksponere gymnasiets aktiviteter og pirre nysgerrigheden hos forbipasserende.

”Taglandskabet” er en nyfortolkning af de eksisterende pultlys med nye former og et eksibelt og variabelt ly-sindtag. De store taglys sikrer gode dagslysforhold og kig til himlen og skaber de dobbelthøje rumvolumener i multisalen og på de enkelte fagtorve. Øvrige undervis-ningsrum har den ønskede loftshøjde på 3 m og tilføres dagslys via store gennemgående vinduesbånd i facaden.Den samlede udvidelse har en facadehøjde på ca. 4.2 m, og alle taglys er placeret tilbagetrukket fra facaden. Byggeriet overholder højdegrænseplanet.

ARKITEKTUR OG PÆDAGOGIK– KERNEVÆRDIER OG HOVEDPRINCIPPER

Transparens – Gymnasiet præsenterer sig mod omgi-velserne med et markant udtryk og et indbydende re-kreativt udeareal, der eksponerer såvel faglige som so-ciale aktiviteter. ”Info-tårnet” sender et tydeligt signal om gymnasiets aktuelle arrangementer, mens dagligda-gens aktivitet kan anes gennem undervisningslokalernes vinduespartier mod grønningen. Bygningen afslører ikke sit indre gennem store glasfacader, men rummer et stort potentiale for at åbne sig mod det omgivende samfund i form af faciliteter, der kan anvendes til foredrag, koncer-ter, lmforevisning m.v. Undervisningsmiljøet er karakteriseret af rigt og varieret dagslysindtag og kig til indre grønnegårde. Disponerin-gen af sammenhængene fagtorve sikrer en høj grad af visuel kontakt og transparens aktiviteterne imellem.

Materialediversitet - Robuste over ader af beton ska-ber en poetisk komposition af stramme linjer kombineret med organiske tredimensionelle formationer af grønt. Et differentieret indre miljø bygger videre på gymnasiets værdier om nærhed og hjemlighed, hvor elever og læ-rere færdes på samme niveau og mødes på kryds og tværs af fagligheder og sociale grupperinger. En social og human arkitektur danner en uformel ramme om under-visning og fritid og understøtter oplevelsen af en fælles identitet.

Studietorve og fagfamilier – Gymnasiets fagfamilier disponeres ligeværdigt på den samme ” ade” med ad-gang til et fælles torv, hvor fagene kan mødes og in-spireres og udvikles på tværs af fagligheder. Bygningen disponeres med et dynamisk ow omkring den nye mul-tisal, så bevægelsen rundt i huset aldrig ender ”blindt”.

Fleksibilitet – Disponering af beslægtede fagområder og optimal udnyttelse af fælles torve i sammenhængmed faglokaler sikrer en iboende eksibilitet i bygningen. Multisal og dramalokale kan efter behov danne en sluttet ramme om egne aktiviteter eller åbnes op og indgå som en naturlig udvidelse af det centrale torv. Personalefaci-liteter samles centralt i bygningen, så faciliteterne kan udnyttes maksimalt og set i et større perspektiv, kan gymnasiet facilitere en række events i lokalsamfunds-regi.

Fagfamiliernes synlighed - De enkelte fagtorve er dis-poneret med en faglig tonet del i tæt kontakt til fagloka-lerne og et mere ” ydende” arbejds- og projektområde, der mødes på det centrale torv ved multisalen. Tanken er, at de respektive fagfamilier både kan pro lere sig centralt og synligt for de øvrige fag og trække sig til-bage og fordybe sig i ”hjertet” af fagområdet. Fagfami-lierne er knyttet til de indre grønnegårde og mødes her på tværs af fagligheder og kan eksponere faget i kraft af aktive udearbejdspladser til eksempelvis naturfag og musisk-kreative fag.

Samspil mellem nyt og gammelt - Temaer fra det ek-sisterende hus bringer historien i spil. En ny kompakt bygningskrop skaber en ydende overgang mellem nyt og gammelt og tilfører gymnasiet lyse og luftige rum-ligheder. Den eksisterende grønnegård revitaliseres i en ændret sammenhæng og nye grønnegårde kommer til og sikrer lys og luft inde i bygningen.

Bæredygtighed – Bæredygtige tiltag er indarbejdet i projektet på et lavpraktisk og lettilgængeligt niveau med fokus på følgende emner:• Optimale dagslysforhold, der nedbringer forbruget af kunstlys • Rummelige lokaler, der understøtter et godt indeklima og gode muligheder for akustisk regulering• Stimulerende, visuelle oplevelser med kig på tværs af aktiviteter og udsyn til udearealer og æstetisk rige mil-jøer.• Beskyttede uderum, der indbyder til udendørsaktivitet hele året.• Bevidst udnyttelse af ressourcer med bæredygtige og vedligeholdelsesfri materialer, der sikrer, at byggeriet patinerer smukt og kan modsvare de påvirkninger, som er vilkårene på et moderne gymnasium.• Anvendelse af enkle og rå konstruktioner, så fremtidige ombygninger gøres mulige og mindre ressourcekræven-de.• Etablering af vandopsamlingsbassin, der bidrager til biodiversiteten i området og sikrer den nødvendige for-sinkelseseffekt af regnvand.• Opsamling af regnvand til vanding af planter i vækst-huset.• Minimering af befæstede arealer til fordel for ”grønne” ader.

VESTFYNS GYMNASIUM

Det arkitektoniske udtryk er bearbejdet som en ”super gra k” af facaderytmen i de eksisterende facader. Slægtsskabet mellem nyt og gammelt er tydeligt samtidig med, at de nye facader signalerer åbenhed med store vinduespartier og mange udgange til det fri. Den robuste facade begrønnes med fritvoksende vildvin og stedsegrøn vedbend og vil fremstå som en ”grøn” skulptur – bygningen pro lerer i bogstavelig forstand gymnasiet udadtil som en ”levende” og foranderlig undervisningsinstitution med en ”grøn” bevidsthed.

FAC A D E M O D N O R D | 1 :200

S I T UAT I O N S P L A N | 1 :500

VISION

Visionen for det fremtidige Vestfyns Gymnasium er at skabe et dynamisk og innovativt læringsmiljø i tæt sam- og modspil til den smukke og karakteristiske eksisteren-de bygning. Vi tror på, at gymnasiets fysiske rammer har stor betydning for oplevelsen af en fælles identitet og en dagligdag præget af nærhed og hjemlighed - elever, lærere og fagligheder imellem. Et vigtigt afsæt for at videreudvikle og styrke Vestfyns Gymnasiums pro l om høj faglighed i et attraktivt studiemiljø.

Med udgangspunt i Vestfyns Gymnasiums syv grundprin-cipper (transparens, materialediversitet, studietorve, eksibilitet, fagfamiliernes synlighed, samspil mellem det eksisterende og det nye hus samt bæredygtighed) arbejder forslaget med en eksibel og fremtidsrettet bygningsstruktur, der kan rumme varierede funktions-mønstre både på kort og lang sigt.

Vi kan ikke forudse hvordan fremtidens gymnasium vil se ud men de fysiske rammer kan skabe muligheder, der gør at brugerne selv lokalt kan skabe den - ud fra deres behov og drømme.

PRÆAMBEL

Forslaget anviser en udvidelse i ét plan, der skaber opti-mal æstetisk samhørighed og rumlig og funktionel sam-menhæng med den eksisterende bygning.

Gymnasiets størrelse og daglige bruger ade taget i be-tragtning ser vi en fordel i at samle alle primære funktio-ner på samme niveau, så sammenhængskraften studie-retningerne imellem styrkes.

Forslagets bygningsmæssige skala understøtteroplevelsen af et samlet harmonisk anlæg i nært sam-spil med parken. En kompakt bygningskrop sikrer korte afstande og drager samtidig fordel af beliggenheden på aden med nære relationer mellem ude- og inderum.

Fordyrende og arealkrævende tiltag som ugtvejstrap-per, altangange m.v. kan udelades til fordel for anven-delige kvadratmeter og efterfølgende gode udvidelses-muligheder.

Vi har prioriteret en optimal sammenbygning med det eksisterende gymnasium på bekostning af en del af den nordøstlige pavillon og forslaget omfatter således gen-husning af et par klasser i byggefasen.

ARKITEKTONISK HOVEDGREB OG DISPONERING

Tilbygningen tager afsæt i historien om en sympatisk og human arkitektur og kombinerer det bedste af det ”gamle” med et nutidigt formsprog, hvor lyse og luftige lokaler placeres som en rationel ”ramme” omkring et dy-namisk og levende indre univers. Det er ikke bygningen i sig selv, der ”kræver” opmærksomhed, men livet, der udfolder sig i den, der giver genklang.

Tilbygningen arbejder i samme skala som det eksiste-rende anlæg og sikrer derved, at den eksisterende byg-ning ikke bliver ”klemt inde” mellem en ny tilbygning i to etager på den ene side og Handelsskolen på den anden. I stedet opnår den eksisterende del af gymnasiet en ny berettigelse som en ligeværdig og harmonisk del af en ny bebyggelse, der med en iget struktur trækker ”det grønne element” med indenfor.

En ny centralt placeret hovedindgang samler bevægel-sen fra ankomst- og parkeringsarealet mod nord med de mange elever, der ankommer med bus fra Søndergade i vest. Det samlede ankomstområde udlægges som et nyt bymæssigt aktivitetsstrøg kombineret med en re-kreativ ”grønning” langs Søndergade. Hovedankomsten kulminerer i en udendørs am -scene, hvor gymnasiet kan trække aktiviteter med udenfor og på denne måde eksponere livet i huset. Et nyt ”info-tårn” markerer ind-gangsområdet i den større skala og giver mulighed for, at gymnasiet kan pro lere sig udadtil med events og ar-rangementer i form af bannere og varieret lyssætning.

Disponeringen i ét plan med et centralt fælles ”omdrej-ningspunkt” binder nyt og gammelt sammen og sikrer korte afstande til de respektive fagtorve. Det eksisteren-de studiecenter kommer til at indgå ligeværdigt med de tre nye studietorve omkring gymnasiets kulturelle ”hjer-te” med hovedindgang, fælles torv og multisal. De indre lysgårde og voluminøse ovenlys giver mulighed for at arbejde med et meget kompakt bygningsvolumen uden at give køb på rumlighed og optimale dagslysforhold.

Det arkitektoniske udtryk er bearbejdet som en ”su-per gra k” af facaderytmen i de eksisterende facader. Slægtsskabet mellem nyt og gammelt er tydeligt sam-tidig med, at de nye facader signalerer åbenhed med store vinduespartier og mange udgange til det fri. Fa-caden udføres med en over ade af lys grå beton ilagt lodrette spor i et rytmisk mønster. Den robuste facade begrønnes med fritvoksende vildvin og stedsegrøn ved-bend og vil fremstå som en ”grøn” skulptur – bygningen pro lerer i bogstavelig forstand gymnasiet udadtil som en ”levende” og foranderlig undervisningsinstitution med en ”grøn” bevidsthed.

Kigget fra grønningen (Søndergade) til den indre grøn-negård og udearbejdsområdet ved væksthuset er ligele-des med til at eksponere gymnasiets aktiviteter og pirre nysgerrigheden hos forbipasserende.

”Taglandskabet” er en nyfortolkning af de eksisterende pultlys med nye former og et eksibelt og variabelt ly-sindtag. De store taglys sikrer gode dagslysforhold og kig til himlen og skaber de dobbelthøje rumvolumener i multisalen og på de enkelte fagtorve. Øvrige undervis-ningsrum har den ønskede loftshøjde på 3 m og tilføres dagslys via store gennemgående vinduesbånd i facaden.Den samlede udvidelse har en facadehøjde på ca. 4.2 m, og alle taglys er placeret tilbagetrukket fra facaden. Byggeriet overholder højdegrænseplanet.

ARKITEKTUR OG PÆDAGOGIK– KERNEVÆRDIER OG HOVEDPRINCIPPER

Transparens – Gymnasiet præsenterer sig mod omgi-velserne med et markant udtryk og et indbydende re-kreativt udeareal, der eksponerer såvel faglige som so-ciale aktiviteter. ”Info-tårnet” sender et tydeligt signal om gymnasiets aktuelle arrangementer, mens dagligda-gens aktivitet kan anes gennem undervisningslokalernes vinduespartier mod grønningen. Bygningen afslører ikke sit indre gennem store glasfacader, men rummer et stort potentiale for at åbne sig mod det omgivende samfund i form af faciliteter, der kan anvendes til foredrag, koncer-ter, lmforevisning m.v. Undervisningsmiljøet er karakteriseret af rigt og varieret dagslysindtag og kig til indre grønnegårde. Disponerin-gen af sammenhængene fagtorve sikrer en høj grad af visuel kontakt og transparens aktiviteterne imellem.

Materialediversitet - Robuste over ader af beton ska-ber en poetisk komposition af stramme linjer kombineret med organiske tredimensionelle formationer af grønt. Et differentieret indre miljø bygger videre på gymnasiets værdier om nærhed og hjemlighed, hvor elever og læ-rere færdes på samme niveau og mødes på kryds og tværs af fagligheder og sociale grupperinger. En social og human arkitektur danner en uformel ramme om under-visning og fritid og understøtter oplevelsen af en fælles identitet.

Studietorve og fagfamilier – Gymnasiets fagfamilier disponeres ligeværdigt på den samme ” ade” med ad-gang til et fælles torv, hvor fagene kan mødes og in-spireres og udvikles på tværs af fagligheder. Bygningen disponeres med et dynamisk ow omkring den nye mul-tisal, så bevægelsen rundt i huset aldrig ender ”blindt”.

Fleksibilitet – Disponering af beslægtede fagområder og optimal udnyttelse af fælles torve i sammenhængmed faglokaler sikrer en iboende eksibilitet i bygningen. Multisal og dramalokale kan efter behov danne en sluttet ramme om egne aktiviteter eller åbnes op og indgå som en naturlig udvidelse af det centrale torv. Personalefaci-liteter samles centralt i bygningen, så faciliteterne kan udnyttes maksimalt og set i et større perspektiv, kan gymnasiet facilitere en række events i lokalsamfunds-regi.

Fagfamiliernes synlighed - De enkelte fagtorve er dis-poneret med en faglig tonet del i tæt kontakt til fagloka-lerne og et mere ” ydende” arbejds- og projektområde, der mødes på det centrale torv ved multisalen. Tanken er, at de respektive fagfamilier både kan pro lere sig centralt og synligt for de øvrige fag og trække sig til-bage og fordybe sig i ”hjertet” af fagområdet. Fagfami-lierne er knyttet til de indre grønnegårde og mødes her på tværs af fagligheder og kan eksponere faget i kraft af aktive udearbejdspladser til eksempelvis naturfag og musisk-kreative fag.

Samspil mellem nyt og gammelt - Temaer fra det ek-sisterende hus bringer historien i spil. En ny kompakt bygningskrop skaber en ydende overgang mellem nyt og gammelt og tilfører gymnasiet lyse og luftige rum-ligheder. Den eksisterende grønnegård revitaliseres i en ændret sammenhæng og nye grønnegårde kommer til og sikrer lys og luft inde i bygningen.

Bæredygtighed – Bæredygtige tiltag er indarbejdet i projektet på et lavpraktisk og lettilgængeligt niveau med fokus på følgende emner:• Optimale dagslysforhold, der nedbringer forbruget af kunstlys • Rummelige lokaler, der understøtter et godt indeklima og gode muligheder for akustisk regulering• Stimulerende, visuelle oplevelser med kig på tværs af aktiviteter og udsyn til udearealer og æstetisk rige mil-jøer.• Beskyttede uderum, der indbyder til udendørsaktivitet hele året.• Bevidst udnyttelse af ressourcer med bæredygtige og vedligeholdelsesfri materialer, der sikrer, at byggeriet patinerer smukt og kan modsvare de påvirkninger, som er vilkårene på et moderne gymnasium.• Anvendelse af enkle og rå konstruktioner, så fremtidige ombygninger gøres mulige og mindre ressourcekræven-de.• Etablering af vandopsamlingsbassin, der bidrager til biodiversiteten i området og sikrer den nødvendige for-sinkelseseffekt af regnvand.• Opsamling af regnvand til vanding af planter i vækst-huset.• Minimering af befæstede arealer til fordel for ”grønne” ader.

VESTFYNS GYMNASIUM

23

Visualisering af Kjær & Richter Arkitekter.

24

Arkitektskolen AarhusAfgangsprojekt 2013 - My Drangey.Interaction between nature and structure.

Projekt: Kulturhus, udsigtsplatform, amph-iteater og turistrout.

Location: Saudarkrokur er en lille landsby i nord Island. Den ligger i bunden af en fjord der hedder Skagafjordur. Fjordens

største og mest berømte icon/landmark er en ø, midt i

fjorden der hedder Drangey.

TuristroutenEr en route hvor turister kan få det meste ud af deres besøg

til byen. De får byen at kende og læse gamle historier fra

icelandic saga på vej hvor der sidder nogle pitstoppe

med bænke, skulpturer, billeder, udsigt og

historier om Grettir the strong. Grettir boede i fjordens landmark, Drangey, da han var outlaw fro mere en 1000 år

Skagafjörður

Akureyri

Reykjavík

Blönduós

Reykjaströnd

Sauðárkrókur

Hofsós

Þverárfjall

Skagafjörður

Drangey

Thesis

My DrangeyInteraction between nature and structure

Tourism in Saudarkrokur Iceland

Drangey is an island in a fjord called Skagafjörður in north of Iceland and in the bottom of the fjord is a small town called Sauðárkrókur. Drangey is a land-mark for the fjord that lacks a visible attachment to the town. I believe that by interact Drangey with a compatible architecture for bigger attraction of tourists to the town could be a nice way for the future tourism in Sauðárkrókur. As the town didn’t have any tourist information center and Skagafjörður is known for being rich of culture and history, I wanted to design a culture Center. For doing that, I needed to find the perfect location. I would say that three unique places in and around the town, define the towns character the best, the low ridges that is the towns backside, the small forrest that is a nature pearl and divides the town and the beach line as being the towns front. I made an analysis of these three locations for finding out where the Center would fit the best and it taught me that these three locations are all so different from each other and all bring something unique to the table, with different surroundings, functions and views. In the end it wasn´t about choosing location, but to work together with all three, that made the project somehow whole. For connect-ing these three locations together I proposed a new Tourist route within the town that guides tourists, the locals and also helps with the town’s image as a tourist destination on the Grand tour around Iceland.

The Tourist Route

N

25

26


ViewpointUdsigtsplatform er designet i bevægelse med bakkerne lige ovenfor byen, de fungerer som bagside af byen.

Der kan man nemt kigge over hele fjorden og hele vejen til

Drangey.Fra en eksisterende gangsti fremlænges den om 200 m med lidt

ophævet plankeværk af driftwood og fram over kanten

for det bedste udsigt der findes i området.siden.

27

28


AmphiteaterDer ligger et græsland mellem den nye del af byen og den gamle del. For at binde byen sammen har jeg designet et sted hvor

byens mennesker kan mødes i forskellige aktiviteter. Byens idrætshus, sygehus, folkeskole og gymnasium ligger tæt på, så den store amphiteater ville

være meget brugt af hele byen. et kan være meget blæsevejr i det område fra øst. Derfor har jeg lavet 3 bakker,

skabt med siddepladser for puplikum hvor bakkerne

skjuler også fra vind og giver shelter. Jeg har lavet 2 indhak ind i bakkerne hvor der er bygget i træ der fortsættes ovenpå bakkerne, en terrasse. I området har jeg placeret en

legeplads og en grøntsager plantage.

29

30


KulturhusKulturhuset står ved havet, ned på strandlinien. Huset er

en start- og endpoint af turistrouten. Der har

man det smukkeste udsigt ud til Drangey i nord, byens outlines (cityscape) til vest med det berømte bjerg, Tindastóll og lange og flotte bjergbakke, hesthuse og fugleland til syd og øst. Kulturhuset sidder let på sand-bakke langs strandlinien med

udsigt alle retninger, hvor landskabet viser mange forskellige billeder af naturen i området.

Kulturhuset er sæt sammen af 3 hoved aktiviteter, café, ud-stillingsrum og fab-lab. Tourist info binder dem sammen, hvor det ligger i midten af huset. Huset strækker sig ud

til naturen og er åbent hele vejen rundt, hvor 3 kærner ligger en gangvej fra husets sider. Kærnerne indeholder

toiletter, køkken, arbejdspladser, depot og printerrum.

2531

32

Arkitektskolen AarhusSkoleprojekt - 7. semester

Boligbyggeri i havneområdet i Aarhus, hvor

det gamle bliver en del af det nye. 2 pakkehuse ligger under 3 nye boligbyggerier. Konstruktionen er i bunden et

bjælkeværk der holder oppe et tæppe af betong-slaps. Facaderne til sideren er mest glas og træ i bægge ende.

Boligerne er inspireret af New York lofts, hvor de er rå og åbne. Pakkhuserne indeholder kulturmæssige forretninger - Fisk, håndarbejde, design, landbrug...

WD

WD

WD

WD

WD WD

WD WD WD

WD WD WD

Laundry/Storage Room10 m²


Entrance to appartments30 m²

StorageRoom10 m²

Business space40 m²



Entrance toappartments27 m²

LaundryRoom9,5 m²

Laundry/StorageRoom20 m²

StorageRoom4 m²




Laundry5,8 m²

Laundry5,8 m²

Storage6,5 m² WD WD WD



Laundry5,5 m²

Laundry5,5 m²

Laundry5,5 m²

Storage7,5 m²





LaundryRoom7,5 m²

LaundryRoom8 m²

LaundryRoom7,5 m²

StorageRoom6 m²





Laundry/Storage9 m²



UP

UP

UP

UP

UP

UP

UP

PRO

DU

CED

BY

AN

AU

TOD

ESK

ED

UC

ATI

ON

AL

PRO

DU

CT

PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT

Roof terras300 m²

Roof terras260 m²

DN

DN

DN

UP

UP

UP

DN

DN

DN

DNPRO

DU

CED

BY

AN

AU

TOD

ESK

ED

UC

ATI

ON

AL

PRO

DU

CT


N

Keeping the frame of the old Pakkeri-buildings, keeps the story of Århus harbour alive. Not just removing the old to make a room for the new, but adding some new to the old.

having a connection to the life at the harbour.

vegetables store-markets, clothing stores (wool and Danish designs) and also some workshops.

inside of the old buildings with an elevator or from the outside with stairs.Every entrance hall has a laundry and storage rooms for all apartments.

sides is important, so you can have the opportunity to approach the water in every store or a place at the side.

site, going up to the roof-terrace, between the residential houses, that is open for the public. I want to call it a semi public/private place, for the reason that people that are entering the area maybe are too shy for entering the roof-terrace, not knowing if it’s a public or a private space.

When approaching one of the residential buildings, there are 3 elevators, 4 apartments sharing one elevator in 2 places, and 2 apartments sharing one elevator closest the water.

nd rdis an event space that all of the residents can use and a great terrace facing the water.


PRO

DU

CED

BY

AN

AU

TOD

ESK

ED

UC

ATI

ON

AL

PRO

DU

CT


PRO

DU

CED

BY A

N A

UTO

DESK

EDU

CA

TION

AL PR

OD

UC

T


PRO

DU

CED

BY

AN

AU

TOD

ESK

ED

UC

ATI

ON

AL

PRO

DU

CT


PRO

DU

CED

BY A

N A

UTO

DESK

EDU

CA

TION

AL PR

OD

UC

T

Section A - 1:200

Section B - 1:200

B

A

Plan

- 1s

t.

33

WD

WD

WD

WD

WD WD

WD WD WD

WD WD WD




StorageRoom10 m²




Entrance toappartments27 m²

LaundryRoom9,5 m²

Laundry/StorageRoom20 m²

StorageRoom4 m²




Laundry5,8 m²

Laundry5,8 m²

Storage6,5 m² WD WD WD



Laundry5,5 m²

Laundry5,5 m²

Laundry5,5 m²

Storage7,5 m²





LaundryRoom7,5 m²

LaundryRoom8 m²

LaundryRoom7,5 m²

StorageRoom6 m²








UP

UP

UP

UP

UP

UP

UP

PRO

DU

CED

BY

AN

AU

TOD

ESK

ED

UC

ATI

ON

AL

PRO

DU

CT


Roof terras300 m²

Roof terras260 m²

DN

DN

DN

UP

UP

UP

DN

DN

DN

DNPRO

DU

CED

BY

AN

AU

TOD

ESK

ED

UC

ATI

ON

AL

PRO

DU

CT


N

Keeping the frame of the old Pakkeri-buildings, keeps the story of Århus harbour alive. Not just removing the old to make a room for the new, but adding some new to the old.

having a connection to the life at the harbour.

vegetables store-markets, clothing stores (wool and Danish designs) and also some workshops.

inside of the old buildings with an elevator or from the outside with stairs.Every entrance hall has a laundry and storage rooms for all apartments.

sides is important, so you can have the opportunity to approach the water in every store or a place at the side.

site, going up to the roof-terrace, between the residential houses, that is open for the public. I want to call it a semi public/private place, for the reason that people that are entering the area maybe are too shy for entering the roof-terrace, not knowing if it’s a public or a private space.

When approaching one of the residential buildings, there are 3 elevators, 4 apartments sharing one elevator in 2 places, and 2 apartments sharing one elevator closest the water.

nd rdis an event space that all of the residents can use and a great terrace facing the water.


PRO

DU

CED

BY

AN

AU

TOD

ESK

ED

UC

ATI

ON

AL

PRO

DU

CT


PRO

DU

CED

BY A

N A

UTO

DESK

EDU

CA

TION

AL PR

OD

UC

T


PRO

DU

CED

BY

AN

AU

TOD

ESK

ED

UC

ATI

ON

AL

PRO

DU

CT


PRO

DU

CED

BY A

N A

UTO

DESK

EDU

CA

TION

AL PR

OD

UC

T

Section A - 1:200

Section B - 1:200

B

A

Plan

- 1s

t.

Documents

Portfolio - Margret Arkitekt