Plejeplan for Tissø - 2009

Rekvirent Rådgiver

Naturpark Åmosen Orbicon A/S

Fugledegård Ringstedvej 20

Formidlingscenter 4000 Roskilde

Bakkendrupvej 28 Telefon 46 30 03 10

4480 St. Fuglede Fax 46 30 03 11

Telefon 21 14 03 98 Udarbejdet af Erik M. Jacobsen

Kvalitetssikring Frederik Jensen

Godkendt af Per Møller-Jensen

Revisionsnr. 02

Udgivet December 2009

Att.: Gertrud Knudsen Fotos Jacob Eskekjær (fugle)

& Orbicon A/S

Plejeplan for de fredede arealer ved Tissø

2009

Naturpark Åmosen: Plejeplan for de fredede arealer ved Tissø

December 2009 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Sammenfatning ...................................................................... 2

2 Baggrund og formål ................................................................ 3

3 Eksisterende forhold ............................................................... 4 3.1 Beliggenhed, landskab m.m. ....................................................... 4 3.2 Beskyttelsesforhold og planmæssig status ..................................... 4 3.2.1 National beskyttelse ................................................................... 4 3.2.2 International beskyttelse ............................................................ 7 3.2.3 Fugleliv .................................................................................... 8 3.2.4 Botanik .................................................................................... 9 3.2.5 Andet ...................................................................................... 10 3.3 Formidling ............................................................................... 10 3.4 Ejerforhold ............................................................................... 11

4 Målsætninger og virkemidler ................................................. 12 4.1 Målet med plejen ...................................................................... 12 4.2 Virkemidler .............................................................................. 12

5 Handleplan ........................................................................... 17 5.1 Naturforbedringer og naturpleje .................................................. 17 5.1.1 Plejeområde 1:Matrikel 12i og tilstødende bredzone ....................... 18 5.1.2 Plejeområde 2:Matrikel 12ae og syd for liggende bredzone ............. 19 5.1.3 Plejeområde 3: Matrikel 13o vest for roklubben ............................. 21 5.1.4 Plejeområde 4: Nordlig del af matrikel 1m .................................... 22 5.1.5 Plejeområde 5: Overdrev nord for Klinteskoven ............................. 25 5.1.6 Plejeområde 6: Klinteskoven ...................................................... 27 5.1.7 Plejeområde 7: Kultureng og bredzone syd for Klinteskoven ............ 28 5.1.8 Plejeområde 8: Matrikel 1b og 1d og vest for liggende bredzone ...... 30 5.1.9 Plejeområde 9: græsningsarealer på matrikel 1o ........................... 32 5.1.10 Plejeområde 10: Græssede arealer på den sydlige del af matrikel 1o og

matrikel 9e ....................................................................................... 34

6 Opsummering af plejeforslag ................................................ 36 6.1 Skema .................................................................................... 36 6.2 Oversigtskort ........................................................................... 37

7 Referencer ............................................................................ 38

Bilag: Luftfotos fra 1961


December 2009 2

1 Sammenfatning

Baggrunden for denne rapport er, at Naturpark Åmosen i samarbejde med lodsejerne

i 2008 søgte og fik midler fra puljen af Landdistriktsmidler til at udarbejde en pleje-

plan for de fredede arealer omkring Tissø. Der er tidligere udarbejdet to plejeplaner

(1984 og 1997) for fredede arealer ved Tissø. Nærværende plejeplan adskiller sig fra

de forrige planer ved at behandle hele det fredede område og enkelte tilstødende

arealer under ét.

Tissø ligger i Kalundborg Kommune på det vestlige Sjælland ca. 15 kilometer nord

for Slagelse og 10 kilometer sydøst for Kalundborg. Foruden at være fredet er områ-

det ved Tissø også en del af et vildtreservat og udgør desuden en væsentlig del af et

af de danske Natura 2000 områder. I områderne skal sikres og/eller genoprettes en

gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for.

Det område, som plejeplanen omhandler, berører 9 forskellige matrikler fordelt på 5

forskellige ejere. I rapporten inddeles det fredede område i 10 delområder, der be-

handles hver for sig med hensyn til plejemålsætning og konkrete forslag. Plejens

overordnede formål er, at de biologiske, landskabelige, kulturhistoriske og oplevel-

sesmæssige værdier på de fredede arealer ved Tissø skal beskyttes og bevares i

overensstemmelse med bindingerne i de gældende fredningskendelser. Disse har

dels til formål at bevare gode udsigtsforhold over Tissø, dels hensynet til et varieret

dyre- og planteliv.

Landskabsmæssigt er det målet, at de fredede arealer langs nord- og østsiden af

Tissø skal fremstå som et overvejende lysåbent mosaiklandskab med større, sam-

menhængende græsningsarealer, med kun spredt opvækst af vedplanter og en cen-

tralt beliggende lysåben, varieret og fugtig skov med gamle løvtræer.

Plejebehovet i de forskellige delområder er langt fra det samme, idet visse arealer er

under kraftig tilgroning, mens målsætningen for andre områder allerede er opfyldt.

Græsning med kreaturer anbefales fortsat at være den dominerende plejeform i det

fredede område, og det anbefales, i videst muligt omfang, at lade afgræsningen ske

efter principperne for ”landskabsgræsning” med naturnærhed, vildhed, variation og

sammenhæng som de bærende elementer. Landskabsgræsning i større sammen-

hængende fenner vil medvirke til at ændre den visse steder ret skarpe opdeling af

arealerne ved at skabe glidende overgange mellem de forskellige naturtyper og for-

stærke indtrykket af landskabelig og oplevelsesmæssig sammenhæng.

Hvor det er muligt, anbefales det at foretage græsningen helt ud til den åbne vand-

flade for at skabe flade overgange med lav vegetation mellem land og vand til gavn

for fouragerende gæs, ænder og vadefugle. Dog anbefales det på visse strækninger

at hegne rørsumpen fra for at bevare et tilstrækkeligt antal ynglepladser for rørhøg

og rørdrum, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.

På et enkelt mindre areal, der er særligt truet af tilgroning med vedplanter, anbefa-

les midlertidig græsning med får.

Formidlingsmæssigt diskuteres forskellige muligheder for at anbringe et fugle-

tårn/observationsplatform i det fredede område.

Det skal afslutningsvis understreges, at plejeplanen ikke er planmæssigt bindende

for hverken lodsejere eller myndigheder. Planen skal betragtes som et idé katalog

med forslag til, hvordan naturforholdene og publikums oplevelsesmæssige mulighe-

der i det fredede område kan bevares og forbedres.


December 2009 3

2 Baggrund og formål

I september 2008 blev der af Sorø, Holbæk og Kalundborg kommuner stillet midler

til rådighed til genetablering af et sekretariat for Naturpark Åmosen. Sekretariatet

har været et vigtigt kontaktpunkt for forespørgsler i forbindelse med Tissø og Åmo-

sen og områdets udvikling og benyttelse.

I 2008 søgte og fik Naturpark Åmosen i samråd med lodsejerne midler fra puljen af

Landdistriktsmidler til at udarbejde denne plejeplan for de fredede arealer omkring

Tissø.

I forbindelse med udarbejdelse af rapporten er foretaget en række besigtigelser af

arealerne ved Tissø samt en række samtaler og møder med de beboere, der berøres

af plejeplanen, såfremt den føres ud i livet.

Plejeplanen omhandler ca. 125 hektar fortrinsvis fredede arealer fordelt på 5 forskel-

lige private ejere. Alle lodsejere er konsulteret i forbindelse med udarbejdelse af ple-

jeplanen. Det har gennem hele processen med udarbejdelse af plejeplanen været et

krav, at der skulle være en så høj grad af enighed om planens målsætninger og vir-

kemidler som overhovedet muligt.

Der er tidligere udarbejdet to plejeplaner, der berører to mindre dele af det samlede

område, som denne plejeplan omhandler. I 1984 udarbejdede Vestsjællands Amt en

plejeplan for den fredede del af matr. nr. 1a Sæbygård hgd., dvs. de lave engarealer

på sydøst siden af Tissø samt to mindre arealer omkring og syd for Sæby Kirke,

samlet ca. 13 hektar (Bang 1984). Baggrunden for plejeplanen fra 1984 var, at op-

væksten af træer og buske på størstedelen af de fredede arealer havde nået et så-

dant omfang, at formålet med fredningerne ikke længere var opfyldt. I plejeplanen

lægges op til rydning af træ- og buskopvækst samt eventuel efterfølgende efterpleje

i form af græsning og hæmning af genvækst ved påføring af Round Up.

I 1997 udarbejdede Vestsjællands Amt desuden en plejeplan for de fredede arealer

nordøst for Tissø (Krause Pedersen & Leth 1997). Baggrunden for denne fredning er

at hindre bebyggelse og sikre det frie udsyn fra landevejen ud over Tissø. Formålet

med plejeplanen var ligeledes at bevare/genoprette udsynet til søen samt at sikre et

varieret plante- og dyreliv. Plejeplanen fra 1997 berører 3,5 hektar beliggende på en

del af matr. nr. 13o Jorløse By og sogn. Plejeforslagene omfatter hovedsageligt ryd-

ning af busk- og trævegetation samt efterfølgende afgræsning med kreaturer.

Nærværende plejeplan adskiller sig fra de forrige ved at behandle hele det fredede

område og enkelte tilstødende arealer under ét.

Græssende kreaturer ved nordbredden af Tissø.


December 2009 4

3 Eksisterende forhold

3.1 Beliggenhed, landskab m.m.

Tissø ligger i Kalundborg Kommune på det vestlige Sjælland ca. 15 kilometer nord

for Slagelse og 10 kilometer sydøst for Kalundborg (Figur 1).

Søen er dannet som et såkaldt dødis-hul, dvs. at der under isens smeltning er blevet

efterladt en stor isklump. Efterhånden som denne smeltede, opstod den vandfyldte

lavning, der i dag er Tissø.

Tissø er med sine i alt ca. 12,3 km² Danmarks fjerdestørste sø. Den er karakteriseret

af store vandstandssvingninger, idet de brede enge og rørskove ofte er vanddække-

de om foråret og tørlagte om sommeren. I sensommeren og om efteråret er vandet

ofte så lavt, at kysten består af sand og sten.

Langs søens bredder er vanddybden ikke over ca. 1 meter, men ca. 250 meter ude

går det ret brat ned til 10-12 meter. Tissø gennemstrømmes af den vandrige Halleby

Å fra Åmosebassinerne og via åens nedre løb er der afløb til Storebælt ca. 7 kilome-

ter længere mod vest.

Tissø afgrænses mod vest af et relativt fladt morænelandskab med landsby- og

gårdbebyggelser. Mod øst dominerer et stærkt kuperet bakkelandskab med mange

småskove og herregårde, herunder Kattrup, Selchausdal og Sæbygård, der alle har

været middelalderlige hovedgårde.

På østsiden findes tørre overdrevsskrænter med en interessant plantevækst. Her

ligger desuden en lille løvskov kaldet Klinteskoven.

Mod nordvest går dyrkede marker helt ned til søen, mens der de fleste steder er

græsenge helt ned til vandet. Østsiden af søen har en del rørskov, mens sydsiden

har karakter af strandeng med flade mudderbanker.

Der har igennem tiden været et betydeligt ferskvandsfiskeri i Tissø, især efter ged-

der, suder, brasen og først og fremmest ål.

Hele området omkring Tissø er meget rigt på historiske og arkæologiske fund Ved

vestbredden af Tissø er siden midten af 1990erne gennemført en række arkæologi-

ske udgravninger, der har vist, at der fra ca. år 600 til begyndelsen af 1000-tallet

har ligget en stormandsgård på stedet.

Administrativt hører det område, der berøres af plejeplanen, under Kalundborg Kom-

mune og Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland. En del miljø-, natur- og planopgaver

af relevans for området varetages desuden af Miljøcenter Roskilde.

3.2 Beskyttelsesforhold og planmæssig status

3.2.1 National beskyttelse

Langs østsiden af Tissø er en smal landbræmme mellem landevejen og søen fredet

fra Lille Fuglede i nord til Sæby Kirke i syd. Det er dette område, der behandles i

plejeplanen (Figur 1).

Den sydlige del af området blev fredet i 1951 for at sikre udsynet til kirken, mens de

nordligere arealer blev fredet i 1956, dels for at sikre det frie udsyn fra landevejen

ud over søen, dels hensynet til dyre- og plantelivet.


December 2009 5

Figur 1: De fredede arealer på nord- og østsiden af Tissø i Kalundborg Kommune (kilde:

http://k326.cbkort.dk/, arealinformation fra Kalundborg Kommune).

En række arealer indenfor det område, som berøres af plejeplanen, er desuden om-

fattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser, hvilket indebærer, at der

ikke uden de kommunale myndigheders godkendelse kan foretages ændringer i

arealernes tilstand (Figur 2).

Miljø- og Energiministeren udlagde, efter en henvendelse fra lokale lodsejere, med

virkning fra 1. september 1998, desuden en del af Tissø som vildtreservat, herunder

også de arealer, der berøres af plejeplanen (Figur 3). Reservatordningen omfatter

bestemmelser for jagt og færdsel. Reservatet dækker i alt 670 hektar, hvoraf 60

hektar er landarealer.

http://k326.cbkort.dk/


December 2009 6

Figur 2: Arealer indenfor fredningsområdet, der udover fredningen også er omfattet af Naturbeskyt-telseslovens generelle bestemmelser (§ 3).

Reservatbestemmelserne indebærer, at jagt på vandfugle som hovedregel er for-

budt. Jagtberettigede kan dog efter aftale udøve jagt på vandfugle fra skydeskjul

langs søkanten samt på og fra reservatets landarealer i perioden 1. september til 31.

december.

Desuden er brætsejlads, motorbådssejlads med højere hastighed end 5 knob samt

sejlads med udlejningsfartøjer forbudt.


December 2009 7

Figur 3: Vildtreservatbestemmelser for Tissø, herunder også de arealer,

der er omfattet af plejeplanen,

Af hensyn til dyrelivet må almenheden desuden ikke sejle eller færdes i rørskovene

eller på den del af søen, som ligger indenfor 100 meter fra rørskovene eller søbred-

den. Sejlads med sejl eller motor må kun ske med tilladelse fra Kalundborg kommu-

ne. Endeligt er færdsel af hensyn til ynglende fugle forbudt fra 1. april til 15. juli på

landarealerne fra Klinteskovens sydkant til reservatets syd-vestskel samt på vand-

arealet ud for disse arealer i en afstand af 100 meter fra søbredden.

3.2.2 International beskyttelse

Området ved Tissø er en væsentlig del af et af de danske Natura 2000 områder, der

omfatter 113 Fuglebeskyttelsesområder og 254 Habitatområder. I områderne skal

sikres og/eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter,

som områderne er udpeget for, jvf. Søgaard et al. (2005).

Tissø er en del af Fuglebeskyttelsesområde nr. 100 (Tissø, Åmose og Hallenslev Mo-

se), der er udpeget på grund af ynglende Bilag 1-arter (rørdrum, havørn, fiskeørn,

rørhøg, brushane og dværgterne) og betydelige forekomster af trækgæsterne sang-

svane, pibesvane, fiskeørn, grågås og sædgås (www.skovognatur.dk).

I forhold til de arealer, der berøres af plejeplanen, er særligt ynglende rørdrum og

rørhøg samt rastende gæs relevante at fokusere på. Også rødrygget tornskade, der

står opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, men ikke indgår i udpegnings-

grundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet, yngler regelmæssigt i området, der er om-

fattet af plejeplanen.

http://www.skovognatur.dk/


December 2009 8

Området ved Tissø er desuden en del af Habitatområde nr. 138. I det område, der

omfattes af plejeplanen, findes adskillige af de internationalt beskyttede naturtyper,

bl.a. Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden,

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, Overdrev og krat

på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) samt Rigkær. Des-

uden findes flere af skovhabitat naturtyperne indenfor området. ”*” indikerer, at

naturtypen er ”prioriteret”, dvs. at Danmark har et særligt beskyttelsesansvar.

3.2.3 Fugleliv

Generelt

Tissø er et særdeles vigtigt rasteområde for vandfugle. Her ses blandt andet store

antal af toppet lappedykker, stor skallesluger, forskellige svømme- og dykænder,

grågås, sædgås, canadagås, knopsvane, sangsvane, pibesvane og blishøne.

Søen er nok en af landets bedste lokaliteter for toppet lappedykker, og er det sted på

Sjælland, hvor der raster flest pibesvaner om vinteren med op til 400 på én dag.

I træktiderne holder mange vadefugle desuden til på den flade sydbred mellem Sæ-

by Kirke og Hallenslev. Også sangsvaner, grågæs og sædgæs fouragerer ofte i dette

område sammen med mindre flokke af canadagæs, enkelte kortnæbbede gæs, blis-

gæs og lejlighedsvis også bramgæs og knortegæs.

Øerne i den sydlige ende af Tissø er kunstigt anlagt af det tidligere Vestsjællands

Amt som kompensation for de temporære revler, der forsvandt i forbindelse med

inddragelse af Tissø i et ferskvandsreservoir. Øerne har i en årrække været yngle-

plads for dværgterne, klyde og fjordterne, men de senere år er ynglen slået fejl på

grund af oversvømmelser og erosion. Derfor blev øerne reetablerede af Kalundborg

Kommune i oktober 2009. Tissø er et af de få steder herhjemme, hvor dværgternen

yngler inde i landet. Efter yngletiden kan op til 50 fugle opholde sig i området.

Desuden kan der i områdets rørsumpe, enge og krat ses rørdrum, rørhøg, skægmej-

se, pungmejse, græshoppesanger, rørsanger og rørspurv. Fiskeørn er fast gæst i

træktiderne, og fuglene ses ofte sidde på bundgarnspælene ude i søen.

Et havørnepar yngler i området ved Skarresø, og fuglene ses ofte ved Tissø og i

Åmosen. Havørn ses i området året rundt, og det er sandsynligt, at nye ynglepar

med tiden vil indfinde sig på andre lokaliteter omkring Tissø.

Som noget særligt for Tissø området skal desuden fremhæves rød glente, der ellers

har været overraskende fåtallig på Sjælland. De seneste år har 3-5 par ynglet fast i

området, der desuden har vist sig at rumme den hidtil eneste kendte faste overnat-

ningsplads for arten i Danmark.

Sammenlagt er der i de senere år registreret omkring 190 fuglearter i området omkring

Tissø og Åmosen. Heraf er omkring 113 fuglearter registreret som ynglende. Af disse er

der 52 arter, der yngler almindeligt udbredt i hele Danmark. Af de resterende 61 arter er

22 arter opført på den regionale rødliste for det tidligere Vestsjællands Amt, og af disse

figurerer 10 arter også på den nationale rødliste, ligesom 8 arter står opført på Fuglebe-

skyttelsesdirektivets Bilag 1 (Hansen 2005).

Plejeplanområdet

For de arealer, der omfattes af plejeplanen, skal foruden en række mere almindelige

småfuglearter tilknyttet rørsump og fugtige tilgroningsprægede naturtyper, herunder

bl.a. arter som rørsanger, sivsanger, kærsanger, nattergal og rørspurv, fremhæves

rørdrum og rørhøg, der yngler regelmæssigt i områdets rørsumpe. Havørn og fiske-

ørn benytter ofte træer i det fredede område som udsigts- og hvileposter, og på en-

gene yngler rødben, vibe og måske også gul vipstjert.


December 2009 9

Rovfugle ved Tissø. Øverst: Havørn i flok af krikænder; nederst: rød glente (Fotos: Jacob Eskekjær).

Brushane har tidligere ynglet på engene vest for Selchausdal mellem Sæby og Hal-

lenslev mod syd men er nu for længst forsvundet fra området.

For detaljer vedr. områdets fugleliv henvises til Dansk Ornitologisk Forenings Lokal-

afdeling for Vestsjælland, herunder Hansen (2005) eller www.dofbasen.dk.

3.2.4 Botanik

Mod nord i det fredede område findes en mindre skrænt og eng (3,7 hektar), der er

fredet specifikt for at beskytte en sjælden vegetationstype med bl.a. vellugtende

skabiose, en art der kun findes få andre steder i landet. Her findes desuden andre

relativt fåtallige arter som eng-havre, glat rottehale, gul evighedsblomst, liden sneg-

lebælg, nikkende kobjælde og vår-star.

Ligeledes ved bredderne af den nordlige halvdel af Tissø findes adskillige vældpræ-

gede arealer med flere sjældne eller for naturtypen karakteristiske plantearter, her-

under almindelig star, blågrøn star, dværg-star, eng-troldurt, grøn star, hirse-star,

hundesalat, håret star, kødfarvet gøgeurt, leverurt, maj-gøgeurt, soløje-alant, sump-

hullæbe, tandet sødgræs, top-star, trindstænglet star, tråd-siv og vand-klaseskærm.

Blandt trusler mod de botaniske værdier fremhæver det tidligere Vestsjællands Amt i

basisanalysen for Natura 2000 området især tilgroning pga. manglende afgræsning.


December 2009 10

3.2.5 Andet

Endeligt skal nævnes, at området synes at rumme en mindre bestand af odder.

Vestsjællands Amt havde 10 verificerede fund af spor efter odder ved Nedre Halleby

Å og Bregninge Å i perioden 1994-1998. Fundtyperne er fodaftryk, ekskrementer og

analsekret. Desuden indsamlede frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening i

2006 i alt 25 formodede odderekskrementer til genetisk analyse. Der var odder-DNA

i prøver fra otte ekskrementer som var indsamlet på forskellige lokaliteter i Halleby

Å/Åmose Å-systemet og ved Bregninge Å (www.fugleognatur.dk).

3.3 Formidling

De mange naturværdier omkring Tissø er ikke alle steder lige tilgængelige for områ-

dets besøgende. Der er kun få muligheder for at komme ned til søen, og de fleste

steder er der ret ringe oversigtsforhold. Desuden er trafikken omkring søen ofte så

intens, at det er forbundet med en vis risiko at gøre ophold for f.eks. at observere

fugle langs med vejen.

I år 2000 blev et fugle- og udsigtstårn ved vestbredden af Tissø indviet. Tårnet er

placeret på den tidligere Fugledegårds jorder ved Bakkendrupvej 28. Tårnet giver

gode muligheder for at følge med i det rige fugleliv ved søen og se ud over de area-

ler, hvor der er gjort arkæologiske fund af bopladser fra vikingetiden. Der er parke-

ring ved Fugledegård, hvorfra en sti gennem en fold med græssende køer fører ned

til tårnet.

I dag administrerer Skov- og Naturstyrelsen ved Odsherred Skovdistrikt arealerne

ved Fugledegård, mens Formidlingscenteret Fugledegård er en selvejende institution.

I Klinteskoven er der en lille parkeringsplads, og en sti fører gennem skoven ned til

søen, hvor der er gode udsigtsforhold. Klinteskoven er en privat skov, hvor der gæl-

der regler for færdsel efter Naturbeskyttelsesloven med adgang fra kl. 7.00 om mor-

genen til solnedgang. Et udmærket udsigtspunkt findes desuden i søens sydligste

ende, hvorfra bl.a. fugleøerne og de tilstødende enge kan overskues fra vigepladsen

på den smalle Søvej, der udgår fra Sæby Kirke i øst og fører over mod vest til Hal-

lenslev By.

Fugletårnet ved Fugledegård (foto fra www.kalundborg.dk).

http://www.fugleognatur.dk/


December 2009 11

3.4 Ejerforhold

Plejeplanen berører 9 forskellige matrikler fordelt på 5 ejere (Figur 4, Tabel 1).

Figur 4: Matrikler, der berøres af plejeplanen. Den sorte firkant mod syd er det kommunalt

ejede rensningsanlæg

Matr.nr. Ejer Bem.

12i, Jorløse by, Jorløse Karen Byskov, Søvejen 21, 4490 Jerslev Fredet

12ae, Jorløse by, Jorløse Inge og Søren Hooge, Søvejen 31, 4490 Jerslev

13o, Jorløse by, Jorløse, 1m Peter Vagn-Jensen, Selschausdalvej 6, 4291 Ruds Vedby Fredet1

1m, Selchausdal Hgd. Buerup Peter Vagn-Jensen, Selschausdalvej 6, 4291 Ruds Vedby Fredet

1l, Selchausdal Hgd., Buerup Peter Vagn-Jensen, Selschausdalvej 6, 4291 Ruds Vedby Fredet

1d, 1b, Frihedslund, Hgd., Sæby, Sæby-gård Hgd., Sæby

JARLFONDEN, Sæbyvej 60, 4291 Ruds Vedby Fredet

1o, 9e, Hallenslev by, Hallenslev I/S Sæbygaard, Sæbygårdsalle 1, 4270 Høng Fredet (kun 1o) 1 Tissø Roklub ejer bygningen

S

k

r

i

v

e

t

c

i

t

a

t

f

r

a

d

o

k

u

m

e


December 2009 12

4 Målsætninger og virkemidler

4.1 Målet med plejen

Målsætninger for naturpleje og formidlingfor de fredede arealer ved Tissø:

De biologiske, landskabelige, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier på de fredede

arealer ved Tissø skal beskyttes og bevares i overensstemmelse med bindingerne i de gældende

fredningskendelser, der fokuserer på såvel udsigtsforhold som hensynet til et varieret dyre- og

planteliv.

Livsvilkårene for engenes karakteristiske lysåbne plantesamfund skal bevares, genskabes og for-

bedres. Yngle- og rastebetingelserne for et bredt udsnit af de karaktérfugle for strandenge, enge,

fugtige lavbundsarealer og rørsump, der er eller har været regelmæssige yngle- eller rastefugle i

området de seneste ca. 20 år, skal bevares, genskabes og forbedres.

Det skal sikres, at plejen af arealerne i det fredede område bidrager til at opfylde de internatio-

nale forpligtelser, der knytter sig til områdets status som Natura 2000 område.

De fredede arealer langs nord- og østsiden af Tissø skal fremstå som et overvejende lysåbent

mosaik landskab med større, sammenhængende græsningsarealer, med kun spredt opvækst af

vedplanter og en centralt beliggende lysåben, varieret og fugtig skov med gamle løvtræer.

Det skal sikres, at alle plejetiltag sker i en passende balance mellem ”beskyttelse og benyttelse”

og med fuld respekt for de private lodsejeres rettigheder og ønsker.

Naturpleje, formidling, oplevelsesmæssige muligheder samt lokale lodsejeres muligheder for at

gennemføre lokalt forankrede udviklingsprojekter skal i videst muligt omfang gå hånd i hånd,

når der skal defineres målsætninger, foretages valg af plejemetoder mm.

4.2 Virkemidler

Som beskrevet i de følgende afsnit, søges målsætningerne for planen opfyldt gen-

nem en række virkemidler. Virkemidlerne vil afhænge af de enkelte delområders

eksisterende værdier, potentialer og plejebehov. En række anbefalinger vedr. drift,

pleje og formidling gælder dog alle delområder i det fredede område:

Landskabsmæssigt er målet med planen, at det fredede område skal fremstå

som et sammenhængende mosaiklandskab med overvejende lysåbent præg.

Så vidt muligt skal indgrebene omfatte relativt enkle midler, der tager ud-

gangspunkt i eksisterende naturtyper og tager hensyn til eksisterende natur-

og kulturværdier.

Der bør arbejdes på at inddrage lokale borgere og lodsejere i kogræsserfore-

ninger, høslætlaug o.lign. – aktiviteter, der ud over at bidrage til at opretholde

de lysåbne naturtyper også er af stor økonomisk, social og sundhedsmæssig

værdi og som bidrager til en større forståelse for at passe på områdets natur.

Også natur- og kulturgrupper, der samarbejde om at pleje, bevare og formidle

natur- og kulturværdier for specifikke arealer kan overvejes.

Formidling af områdets natur- og kulturværdier skal ske på en måde, der sikrer

de besøgende en god og vedkommende information samt gode adgangsfor-

hold. Eventuelle stier skal etableres nænsomt, i harmoni med omgivelserne og

under udstrakte hensyn til lodsejere og områdets følsomme natur.


December 2009 13

Vegetationsrydning

Vegetationsrydninger skal foretages på de steder, hvor fremskreden tilgroning medfø-

rer, at den del af fredningens formål, der omhandler ”udsigt” ikke længere er opfyldt.

Desuden vil en slåning og/eller rydning af den nuværende vegetation være nødvendig

på en del af de arealer, hvor græsningens omfang foreslås udvidet eller genoptaget

for, at dyrene kan få lettere adgang til arealerne.

Slåningen, rydningen og den efterfølgende græsning har til hensigt at skabe bedre

udsigtsforhold og forbedre yngle- og fourageringsbetingelserne for områdets ande- og

vadefugle, og den vil givetvis også være en botanisk gevinst for arealerne.

På visse af arealerne ses opvækst af buske og mindre træer, bl.a. tjørn, pil, poppel,

el og birk. På disse arealer bør uønsket træopvækst fjernes som et førstegangsind-

greb. På særligt fugtige arealer kan rydning af træer og buske af praktiske grunde

næppe foretages med større maskiner. Her foreslås derfor brug af motorsav.

Det bør fremover generelt sikres, at vedplanter ikke i for stort omfang spreder sig fra

randområderne og ud over engene. Derfor bør udviklingen løbende følges og uønsket

vegetation om nødvendigt fjernes. En mindre opvækst af krat, træer og buske bidra-

ger dog til den generelle variation i området og fungerer som levesteder for f.eks. nat-

tergal og andre sumpsangere. Af hensyn til engens og rørskovens fugle bør den sam-

lede andel af krat i det fredede område dog ikke overstige 15-20 %, og hovedparten af

krattet bør forekomme i områdets periferi.

Af æstetiske grunde bør afskæring af træer og buske foretages så nær roden som

muligt og eventuelle rodskud fjernes ved en senere lejlighed. Små træer og buske

kan rives op med rod med håndkraft. En fjernelse af vedplanter på de angivne area-

ler vil give lysåbne plantesamfund bedre betingelser og fjerne eventuelle udkigspo-

ster for kragefugle. Endelig kan en fjernelse af vedplanter, i det mindste lokalt, med-

virke til at øge fugtigheden på arealerne, idet træer og buske er mere vandforbru-

gende end urter.

Af hensyn til stedets ynglende fugle bør en sådan rydning foretages sent efterår eller

vinter. Eventuel rydning af birk foretages dog mest effektivt tidligt forår, da træet på

dette tidspunkt ”forbløder” efter afskæring.

Den ryddede vegetation bør som hovedregel hurtigst muligt fjernes fra området eller

brændes på forsvarlig vis, om muligt uden for området, for at undgå en fortsat skyg-

ning for den lyskrævende engvegetation og en uønsket tilførsel af næringsstoffer.

Enkelte træstubbe og grenbunker kan dog bevares, eftersom de tilgodeser padder og

krybdyrs krav til skjulesteder samt overvintringspladser og er med til at skabe en

attraktiv og varieret mosaikbiotop til gavn for disse dyregrupper.

Vandstand

Tissø er karakteriseret ved store vandstandssvingninger hen over året.Vandstanden i

søen reguleres ved et stemmeværk i afløbet af Nedre Halleby Å. Der indvindes bety-

delige mængder vand fra Tissø til forskellige industriformål i Kalundborg.

Lodsejere har fremført, at en stadigt højere vandstand har været medvirkende årsag

til en reduktion i arealet af de enge, der omkranser Tissø og dermed en nedgang i

det samlede græsningsareal. Til brug for en vurdering af eventuelle ændringer i

vandstand og vegetationsforhold på de enkelte arealer gennem årene er i bilag bragt

en række luftfotos fra det fredede område fra foråret 1961.


December 2009 14

Plejeplanens udgangspunkt er de eksisterende vandstandsforhold. Det er således

ikke planens formål at bidrage til diskussionen om, hvilken vandstand, der er den

ideelle for forskellige interessegrupper – i stedet fremkommer planen med forslag til,

hvordan natur og oplevelsesmæssige muligheder kan forbedres på landarealerne,

som de fremstår i dag.

Set isoleret i forhold til naturinteresserne bør unødvendig afvanding af engene som

udgangspunkt ikke finde sted. Af hensyn til såvel vandfuglene som de fugtigheds-

krævende engplanter er det helt afgørende, at området holdes så fugtigt som muligt.

En høj vandstand er forudsætningen for alle de typiske vandfugles tilstedeværelse,

og som en ”sidegevinst” vil en høj vandstand hæmme (gen)opvæksten af vedplanter

på de ryddede arealer.

Alle eventuelle vandstandsreguleringer skal dog ske under hensyntagen til ønsket om

at få afgræsset den smalle bredzone, ligesom der skal være fokus på eventuelle kon-

sekvenser for naboarealer.

Med hensyn til vandstanden i selve Tissø kan det, isoleret set for ynglefuglene, være

en fordel at sætte vandstanden højt i den periode, hvor fuglene bygger reder (tidligt

forår) for at ”tvinge” fuglene op på de højest beliggende partier af øer og enge.

Vandstanden kan derefter sænkes langsomt i løbet af ynglesæsonen, således at der

omkring øer og andre bredzoner opstår våde randzoner med mudder og vadeflader.

Derved sikres det, at der altid er tilgængelig føde til rådighed for fødesøgende unger,

indtil disse er flyvefærdige, samt til de relativt store mængder af trækkende vade-

fugle, der raster ved Tissø hver sensommer og efterår.

Græsning

Den nuværende græsning i området foretages med kreaturer. Det anbefales, at så

stor en del af græsningen som muligt også fremover varetages af kreaturer, da disse

erfaringsmæssigt vides at skabe de bedste forhold for flora og fauna tilknyttet fugti-

ge ferske enge. Ydermere er kvæg bedst egnet til at afgræsse fugtige områder.

Kreaturer er ikke særligt selektive i deres græsning, idet de æder store totter vege-

tation i hver mundfuld. Dog undgår kreaturer at græsse de gødningspåvirkede plet-

ter, hvilket bevirker den for vadefuglene værdifulde tuedannelse. I rørsump kan kre-

aturerne ofte holde tagrørene nede og dermed medvirke til at holde bredzonen åben

gennem færdsel og tramp. Ungkreaturer giver normalt det bedste resultat, da disse

er i stand til også at afgræsse meget fugtige arealer (Larsen og Vikstrøm 1995).

Viser det sig, at græsningen ikke kan forhindre visse arealer i at gro til, vil det være

nødvendigt at supplere med rørhøst og/eller maskinel slåning af vegetationen for at

bevare det ønskede lysåbne præg.

Det anbefales, i det omfang det kan lade sig gøre, at lade afgræsningen ske efter

principperne for ”landskabsgræsning” med naturnærhed, vildhed, variation og sam-

menhæng som de bærende elementer.

Landskabsgræsning i større sammenhængende fenner vil medvirke til at ændre den

eksisterende visse steder ret skarpe opdeling af arealerne ved at skabe glidende

overgange mellem de forskellige naturtyper og vil desuden forstærke indtrykket af

landskabelig og oplevelsesmæssig sammenhæng. Ved landskabsgræsning med lavt

til moderat græsningstryk vil dyrene formentligt foretrække bestemte områ-

der/naturtyper og dermed graduere græsningstrykket, således at der opstår en vari-

ation af tætgræssede, let græssede til stort set ugræssede områder med levesteder

for mange arter. Det betyder, at arealerne med tiden vil kunne udvikle sig til et

sammenhængende eng- og overdrevslandskab med en mosaik af åbne arealer, sko-

ve, krat og rørsump.


December 2009 15

Hvor det er muligt bør græsningen de fleste steder foretages helt ud til den åbne

vandflade for at skabe flade overgange med lav vegetation mellem land og vand til

gavn for fouragerende gæs, ænder og vadefugle. Dog bør man, på de angivne ste-

der, hegne rørsumpen fra for at bevare tilstrækkeligt med ynglepladser for rørhøg og

rørdrum, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.

Græsningspraksis bør generelt følge betingelserne for MVJ tilskud, dvs. et græsnings-

tryk på højest 1,4 kreaturer per hektar i gennemsnit og tidligste udbinding 1. maj (hø-

slæt 15/6-15/7). Græsningstrykket på alle arealer bør dog løbende vurderes og om

nødvendigt ændres.

Såfremt det overvejes at gennemføre helårsgræsning i området, skal MVJ-aftalerne for

de pågældende arealer tilpasses gennem en dispensation fremsendt til Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FødevareErhverv, Miljøkontoret i Tønder).

Valg af racer

Der har fra flere af de lokale lodsejeres side været fremsat ønsker om at lade arealer-

ne omkring Tissø afgræsse af de ”alternative” græssere bison eller de urokselignende

Heckkvæg.

Heckkvæg er fremavlet ved krydsning af omkring 15 gamle, hårdføre racer i et forsøg

på at skabe dyr, der ligner uroksen, der er stamform til alle nutidens mange europæi-

ske kvægracer. Der er i Danmark relativt få og kortvarige erfaringer med Heckkvæg

som naturplejere, bl.a. fra Lille Vildmose i Nordjylland.

Foreløbige erfaringer fra bl.a. Letland og Lille Vildmose tyder på, at Heckkvæg kan

være udmærkede naturplejere, men det er endnu for tidligt at drage endelige kon-

klusioner. Den samlede europæiske bestand af Heck kvæg tæller blot et par tusind

dyr, hvorfor det kan være forbundet med vanskeligheder at skaffe det nødvendige

antal dyr og måske også de krævede myndighedstilladelser (R. M. Buttenschøn,

pers, medd.).

Europæisk bison (Visent) er en særdeles pladskrævende drøvtygger tilpasset et lyså-

bent skovlandskab. Den græsser dog også på enge og andre lysåbne naturtyper og

synes at have stor tilpasningsevne. På baggrund af erfaringer med udsætning af bison

i Litauen anslås et areal på 200 km2 at være tilstrækkeligt for en population på 50-70

dyr. Den smalle engbræmme i det fredede område omkring Tissø udgør samlet ca.

1,25 km2 (125 hektar). Dertil kommer, at det formentligt vil være forbundet med van-

skeligheder at opnå de nødvendige myndighedstilladelser til at indføre visenter til na-

turplejeformål (R.M. Buttenschøn, pers. medd.).

På Knudshoved Odde har man tidligere anvendt amerikansk bison til afgræsning af

tørre overdrevsagtige partier, helt ulig de fugtige engbræmmer omkring Tissø, og dy-

rene er nu erstattet af Galloway kvæg, bl.a. fordi det har været forbundet med store

problemer at vedligeholde hegn (Stefan Skov, Vordingborg kommune, pers. medd.).

Samlet set anbefales det ved Tissø at anvende kvæg af f.eks. den lille og hårdføre

race Galloway eller, som alternativ, den meget hårdføre race skotsk højlandskvæg.

På visse mindre arealer, der præges af særlig kraftig opvækst af vedplanter, anbefales

midlertidig afgræsning med får. Fåregræsning har større effekt på træer og buske end

græsning med kvæg og slider mindre på f.eks. følsomme skrænter. Til gengæld trives

får ikke godt på fersk våd eller blød bund, og vedvarende græsning med får kan efter

en årrække i nogle tilfælde resultere i en relativt artsfattig vegetation med flest græs-

ser og halvgræsser og relativt færre urter, mosser og laver. Generelt betragtes de

nordeuropæiske korthalefår (land- hede- og bjergracerne), herunder gotlandske pels-

får, som værende velegnede til naturplejeprojekter (Buttenschøn 2007).


December 2009 16

Endeligt kan overvejes samgræsning med heste, herunder ”vilde” ponyer, der på

bl.a. Sydlangeland har vist sig at være en populær publikumsattraktion samtidig

med, at dyrene er udmærkede naturplejere. Der findes flere forskellige primitive

hesteracer, der er meget hårdføre, og som kan klare sig under barske vilkår. Det

gælder f.eks. islandske heste og mange engelske heste- og ponyracer.

Invasive arter

I forbindelse med fjernelse af uønsket vegetation skal opmærksomheden rettes mod

invasive arter, herunder særligt canadisk gyldenris, der vokser flere steder i det frede-

de område, idet denne hæmmer den naturlige engvegetation. Finder man nye planter

i området, bør disse straks fjernes, inden de når at brede sig. Eksisterende bevoks-

ninger kan bl.a. bekæmpes ved opgravning, slåning og græsning. Umiddelbart anbe-

fales slåning efterfulgt af græsning, idet én årlig slåning bør ske inden udgangen af

juni. I en undersøgelse over effektiviteten af slåning på tre forskellige tidspunkter

viste det sig, at det var mest effektivt at slå gyldenris-arterne omkring Sankt Hans

(23.juni). Slåning i starten af juni er også effektiv, mens slåning i starten af septem-

ber kun havde en ringe effekt. Tidlig slåning giver også gode muligheder for, at an-

den vegetation kan etableres. Slåning så sent som i oktober fremmer derimod de to

arter (canadisk og sildig) af gyldenris.

I forbindelse med fjernelse af uønsket vegetation skal opmærksomheden desuden ret-

tes mod rynket rose, der findes enkelte steder i området, bl.a. ved rastepladsen i det

fredede områdes sydlige ende. Nye planter bør straks fjernes, inden de når at brede

sig. Eksisterende bevoksninger kan bl.a. bekæmpes ved opgravning, slåning og

græsning. Den mest effektive (og mest tidskrævende) bekæmpelse er opgravning,

hvor man skal sikre sig, at det dybe rodnet og især rodudløberne fjernes.

Der er ikke aktuelt kendskab til, at mink skulle være et problem ved Tissø, men det er

yderst sandsynligt, at dyr findes i området eller med tiden finder vej til det. Det lokale

skovdistrikt (Odsherred) udlåner fælder og yder bistand i forbindelse med aflivning af

dyrene, men opsætning af fælder kræver mindst to daglige eftersyn af fælderne og vil

derfor være arbejdskrævende. Det anbefales dog løbende at være opmærksom på

problemet og at kontakte Skov- og Naturstyrelsen, såfremt der registreres problemer

eller iagttages dyr eller spor efter dem.

Prædatorer

Det er givet, at der er ræve og andre naturligt forekommende prædatorer i området

og at disse ”høster” af f.eks. de jordrugende fuglearters æg og unger. Disse er imidler-

tid en del af den naturlige fauna, og en vedvarende bekæmpelse ud over den jagt, der

allerede i dag finder sted, vurderes ikke at være indsatsen værd. I stedet bør arbejdes

for at etablere og genskabe rævefrie ynglepladser i form af f.eks. yngleøer el.lign.

Formidling

Plejeplanen fokuserer kun i meget begrænset omfang på formidling. Forslagene in-

debærer først og fremmest en forbedring af udsigtsforholdene. Desuden er opstilling

af et observationstårn ved f.eks. roklubben, i eller ved Klinteskoven eller på de

kommunalt ejede arealer i søens sydende diskuteret i forbindelse med arbejdet, dog

uden at det var muligt at træffe en endelig beslutning om eventuelle tårnes place-

ring.

Lokale produkter, oplevelsesøkonomi m.m.

Fra andre lokaliteter landet over har man gode erfaringer med salg af kvalitets kød

fra græssende dyr, der plejer naturarealer. Det kan overvejes at indføre denne prak-

sis med salg af lokalt kød eller andre lokale produkter fra de fredede arealer omkring

Tissø.


December 2009 17

5 Handleplan

5.1 Naturforbedringer og naturpleje

Af praktiske grunde inddeles plejeplanområdet i det følgende i 10 delområder, der be-

handles enkeltvis m.h.t. plejemålsætning, plejebehov m.m. (Figur 5).

Figur 5: Plejeplanens 10 delområder: 1) Matrikel 12i og tilstødende bredzone, 2) Matrikel 12ae og tilstødende bredzone, 3) Matrikel 13o vest for roklubben, 4) Nordlige del af matrikel 1m, 5) Overdrev nord for Klinteskoven, 6) Klinteskoven, 7) Kultureng og bredzone syd for Klinteskoven, 8) Matrikel 1b, 1d og vest for liggende bredzone, 9) Græsningsarealer på matrikel 1o, 10) Græs-ningsarealer på matrikel 9e. Den sorte firkant i delområde 10 er det kommunalt ejede rensnings-anlæg.

S

k

r

i

v

e

t

c

i

t

a

t

f


December 2009 18

5.1.1 Plejeområde 1:Matrikel 12i og tilstødende bredzone

Figur 6: Plejeplanens delområde 1: Matrikel 12i og tilstødende bredzone.

Beskrivelse

Delområdet udgøres af ca. 4 hektar § 3 eng og § 3 overdrev med spredt opvækst af

en-griflet hvidtjørn i det fredede områdes nordligste ende. Området fremstår med sine

ekstensivt kreaturafgræssede enge og overdrevspartier og den spredte opvækst af

tjørn som et smukt ”typeeksempel” på denne efterhånden sjældne naturtype.

Mod syd afgrænses delområdet af en smal sten- og sandstrand ved Tissø. Her findes

flere flotte strandvolde med rullesten. Mod nord afgrænses området af Søvejen, der

ligger øverst på en langstrakt skrænt, der formentligt er resterne af den oprindelige

kystlinje.

Området veksler mellem lave partier med en egentlig engflora og mere højtliggende

arealer, herunder også skrænten mod Søvejen, der har karakter af overdrev.

Eng og overdrev på matrikel 12i. Til venstre den gamle kystskrænt med Søvejen.


December 2009 19

Nærmest søbredden ligger en gravet fugtig lavning, formentligt anlagt med henblik på

kreaturvanding. Her vokser bl.a. brønd-karse og, langs med vandhullets bredder, fin-

des nikkende brøndsel, almindelig fredløs og pengebladet fredløs. Desuden skal fra

området nævnes kam-græs, håret star, rød-top, gåsepotentil, almindelig knopurt, bi-

dende ranunkel, brunelle, jordbær-kløver, høst-borst, pile-alant, blåhat, blåklokke, gul

snerre, læge-oksetunge og mark-krageklo.

På skrænterne langs Søvejen vokser bl.a. timian, gul evighedsblomst, flip-krave, bi-

dende stenurt, sølv-potentil og håret høgeurt. Skrænten afgræsses ikke, og drap-

havre synes at være under spredning på skrænten på bekostning af de egentlige

overdrevsarter. Også den på landsplan sjældne vellugtende skabiose vokser i området.

Området afskæres fra delområde 2 af en meget kraftig hegning. Området er DEVANO

kortlagt som naturtyperne 6210, 6120 og 7230 (J. Krause, pers. medd.).

Ejerforhold:

Hovedparten af delområdet udgøres af matrikel 12i, og hele arealet indgår i det frede-

de område.

Vurdering af plejebehov:

Området udgør allerede i dag en fin botanisk lokalitet med ringe behov for ændringer i

den eksisterende pleje. Dog er der et begyndende problem med spredning af drap-

havre på den ugræssede skrænt langs Søvejen, ligesom det må forventes, at vedplan-

ter med tiden vil indfinde sig på skrænten, såfremt den ikke afgræsses.

Plejemålsætning

Delområdet skal fremstå som ekstensivt afgræsset eng- og overdrevsareal med kun

spredt opvækst af en-griflet hvidtjørn. Området skal rumme et bredt udvalg af karak-

terplanter for enge og overdrev, levesteder for markfirben samt yngle- og fourage-

ringsmuligheder for fuglearter som vibe, rødben og rødrygget tornskade.

Plejeforslag

(1) Afgræsning

Den eksisterende græsningspraksis bør fortsætte. Skrænten mod Søvejen er under

begyndende tilgroning med drap-havre og kunne med fordel indgå i græsningsarealet.

Ifølge den nuværende ejer har skrænten tidligere, og med held, været afgræsset af

kreaturer men blev af ukendte årsager hegnet fra ved det seneste vedligehold af ind-

hegningen. Det foreslås derfor at flytte hegnet tilbage mod vejen med henblik på at få

afgræsset skrænten og dermed reduceret den påbegyndte spredning af drap-havre.

Græsningseffekten på bestanden af vellugtende skabiose bør dog løbende følges.

(2) Slåning og rydning

Der vurderes ikke at være behov for hverken slåning eller vegetationsrydninger.

5.1.2 Plejeområde 2:Matrikel 12ae og syd for liggende bredzone

Beskrivelse

Delområdet udgøres af et ca. 2,6 hektar stort ekstensivt afgræsset lavbundsareal (1/5

§ 3 eng og 2/3 § 3 mose) med spredt opvækst af høje urter, pil, tagrør og, nærmest

Søvejen, 2 rækker af høje popler. Foruden de plantede popler langs med vejen spreder

en massiv nyopvækst af popler sig på arealet på bekostning af mere lyskrævende

plantesamfund.

Området fremstår med mange høje urter og virker næringspåvirket med bl.a. mange

bevoksninger af stor nælde, hjorte-trøst m.m. Desuden rød-top og pile-alant. Nær-

mest vejen ligger flere bygninger, der formentligt anvendes til kreaturhold m.m.


December 2009 20

Figur 7: Plejeplanens delområde 2: Matrikel 12ae og syd for liggende bredzone.

Ejerforhold:

En smal stribe langs vejen, matrikel 12ae, hvorpå de nævnte bygninger ligger, er i

privat eje. Hovedparten af arealet er umatrikuleret og indgår ikke i fredningen.

Vurdering af plejebehov:

Området har ret stort plejebehov og har i dag markant mindre botanisk værdi end

engen og overdrevet i det tilstødende delområde 1.

Plejemålsætning

Delområdet bør i højere grad end i dag fremstå som lysåben eng med spredt opvækst

af vedplanter og i landskabelig sammenhæng med område 1.

Plejeforslag

(1) Afgræsning

Hele arealet bør afgræsses af kreaturer. De nuværende ejere ønsker ikke, at dette

sker som samgræsning med delområde 1. Såfremt den kraftige nyopvækst af popler

ikke kan holdes nede med kreaturer, kan overvejes en midlertidig græsning med får.

(2) Slåning og rydning

Den nordligste af de to rækker af popler bevares, da dette er et udtrykt ønske fra

ejerens side. Den sydlige række og den visse steder massive nyopvækst af popler og

andre vedplanter fjernes for at lette dyrenes adgang til arealerne. Høje partier med

urter kan tilsvarende slås, inden dyrene sættes på græs.

Plantede popler og kraftig opvækst af nye popler i delområde 2.


December 2009 21

5.1.3 Plejeområde 3: Matrikel 13o vest for roklubben

Beskrivelse

Figur 8: Plejeplanens delområde 3: Matrikel 13o vest for roklubben.

Delområdet består af ca. 7,3 hektar ugræsset højstaude eng (§ 3 mose, nærmest

vejen § 3 eng) mellem delområde 2 i vest og roklubben i øst. Området er under kraf-

tig tilgroning med pil, tagrør, eng- rørhvene, ager-tidsel og horsetidsel. Desuden

findes drap-havre og hunde-græs. Der findes kun få tokimbladede urter på arealet.

Der er etableret større sammenhængende pilekrat flere steder langs med søbredden

samt umiddelbart vest for roklubben. Ved roklubben er anlagt en lille rasteplads,

hvor der også forefindes borde og bænke.

I tilknytning til pilekrattet vest for roklubben findes en visse steder ret massiv op-

vækst af gyldenris. Bevoksninger af gyldenris findes desuden omkring borde og

bænke ved roklubben. Store mængder af vinter-karse blomstrede i området i foråret

2009 (J. Krause, pers. medd.).

Gyldenris for foden af den gamle kystskrænt i den østlige del af delområde 3.


December 2009 22

Arealet fremstår tilgroet og rummer formentligt kun helt almindelige ynglende små-

fugle med tilknytning til tilgroningsprægede fugtige naturtyper. En del rastende æn-

der, gæs og vadefugle opholder sig dog ofte langs med den stenede og sandede sø-

bred langs områdets sydlige kant.

Ejerforhold:

Delområdet omfatter hele matrikel 13o, der indgår i det fredede område.

Vurdering af plejebehov

Området vurderes at have et ret stort plejebehov og desuden at have et ret stort po-

tentiale for at blive bedre, end tilfældet er i dag.

Plejemålsætning

Der skal være udsyn over Tissøs åbne vandflade, og området skal fremstå som over-

vejende lysåben, afgræsset eng med kun spredt opvækst af vedplanter og med ve-

getationsfattige overgange mellem land og vand.

Plejeforslag

(1) Afgræsning.

Området bør afgræsses af kreaturer.

(2) Rydning

Der bør foretages en rydning af en del af den eksisterende urtevegetation samt ved-

plantebevoksningerne for at lette dyrenes adgang til arealet. Ca. halvdelen af krattet

vest for roklubben bør ryddes, og der bør desuden tyndes kraftigt ud det krat, der

breder sig ud i rørsumpen længere mod vest.

Områdets bevoksninger af gyldenris skal bekæmpes som beskrevet i afsnittet med

virkemidler, dvs. ved slåning og efterfølgende græsning.

5.1.4 Plejeområde 4: Nordlig del af matrikel 1m

Beskrivelse

Delområdet udgøres af en langstrakt bræmme af ekstensivt afgræsset eng, ellesump,

pilekrat og rørsump i en varierende bredde (nordlige del § 3 mose, sydlige del § 3

eng), dvs. at der fra de fleste steder langs søbredden er frit udsyn over Tissøs åbne

vandflade. Det samlede areal er ca. 23,1 hektar. Længst mod nord, hvor Halleby Å

løber ind i Tissø, ligger en ældre delvist udgået ellesump med et udbredt bunddække

af kær-star. I og omkring ellesumpen vokser desuden butbladet- og kruset skræppe,

stor nælde, agertidsel og raj-græs.

På engene, ligeledes i delområdet nordlige ende, vokser bl.a. kruset skræppe, ager-

tidsel, horse-tidsel, kær-star, lyse-siv, pile-alant, alm. rap-græs, lodden dueurt, gåse-

potentil, alm. røllike, gul snerre på tørre partier samt alm. knopurt og kællingetand.

Syd for ellesumpen strækker sig et langstrakt lysåbent område stort set uden opvækst

af vedplanter og helt domineret af kær-star, dog med arter som vejbred-skeblad, sø-

kogleaks, glanskaplset siv, rød-top, katte-hale, lodden dueurt, katte-hale, hjortetrøst

og smalbladet dunhammer de steder, hvor der er åbninger i kær-star bevoksningen.

Umidelbart syd for Hallebyorevej ligger endnu en lille pile- og ellesump, der visse ste-

der er ganske tæt. Jo længere syd på man kommer mod delområde 5, jo tættere bli-

ver krattet. I mellem krat og ellesumpe vokser stor nælde, ager-tidsel og hjorte-trøst.

Udfor vejen, der fører til Selchausdal Gods, ligger et fint afgræsset engområde stort

set uden kær-star. Området er tidligere DEVANO kortlagt som naturtyperne 7230 og

6210 (J. Krause, pers. medd.).


December 2009 23

Figur 9: Plejeplanens delområde 4: Nordlig del af matrikel lm.

I sensommeren 2009 fremstod området med fine fladvandsområder og blotlagte mud-

derflader. Desuden fremstod engene med flade og vegetationsfattige overgange mel-

lem land og vand og bød på nærmest perfekte forhold for fouragerende vadefugle.

Flere steder langs med strækningen ligger desuden små bugte, vige m.m. af stor be-

tydning for områdets ynglende og rastende fugle.

I sommeren 2009 sås her tinksmed, almindelig ryle, sortklire, hvidklire, vibe, dobbelt-

bekkasin, krikand, fjordterne samt fouragerende rørhøg og fiskeørn.

Delvist udgået ellesump i delområde 4.


December 2009 24

Ejerforhold:

Delområdet udgør den nordlige del af matrikel 1m. Desuden indgår vejmatriklen 7000a

ved åudløbet. Hele området indgår i fredningen.

Plejebehov:

Plejebehovet vurderes at være moderat, på nær for de afgræssede arealer vest for den

vej, der fører op til Selchausdal Gods, hvor engene i sommeren og efteråret 2009

fremstod med gode udsigtsforhold og som værende særdeles attraktive for såvel yng-

lende som rastende fugle.

Plejemålsætning

Området skal fremstå som overvejende lysåben eng, dog også med spredte krat,

ellesumpe og rørsump. Bredzonen skal generelt fremstå med vegetationsfattige

overgange mellem land og vand og de eksisterende små laguner og bugte, der byder

de fouragerende vadefugle gode vilkår.

Plejeforslag for område 4

(1) Afgræsning.

Arealet bør fortsat afgræsses med kreaturer.

(2) Rydning

En del vedplanter bør ryddes i det krat, der breder sig fra Fælledvej og videre sydpå

til delområde 5. Disse bør ryddes for at fremme den lyskrævende vegetation og for

at lette dyrenes adgang til arealet.

Derimod bør den lille ellesump længst mod nord efterlades til naturligt hen-

fald/selvforyngelse til gavn for forskellige arter af småfugle og spætter, herunder

også lille flagspætte.

(3) Slåning

De udstrakte områder med total dominans af kær-star kan evt. slås som et ind-

gangsindgreb for at lette dyrenes adgang til arealerne.

(4) Formidling

Muligheden af at placere et fugletårn i området har været diskuteret, og det vurde-

res, at den lille landtange umiddelbart syd for åens udløb kunne være et velegnet

sted til at placere et fugletårn/observationsplatform.

Enge og bredzone i delområde 4 er meget fuglerige, og udsigten over Tissø er god, men muligheder-

ne for at gøre ophold er begrænsede.


December 2009 25

5.1.5 Plejeområde 5: Overdrev nord for Klinteskoven

Figur 10: Plejeplanens delområde 5: Overdrev nord for Klinteskoven.

Beskrivelse

Delområdet omfatter ca. 3,1 hektar ekstensivt afgræsset eng/overdrev (udpeget

som § 3 eng) med spredt opvækst af tjørn. Arealet afgrænses mod nord af et ret tæt

trædække i den sydlige del af delområde 4. Fra det nordlige skovbryn i Klinteskoven

spreder en bevoksning af elletræer sig ind over arealet.

På de lysåbne partier vokser bl.a. høst-borst, almindelig knop-urt, lancet-vejbred,

almindelig rap-græs, almindelig røllike, blåklokke, almindelig kællingetand, mark-

krageklo, lav tidsel, vellugtende agermåne, alm. brunelle og gul snerre. Området er

DEVANO kortlagt som naturtyperne 6210 i nord, 7230 i syd, og ifølge Danmarks Na-

turdata er 31 plantearter fundet i området, heraf mange karakteristiske for rigkær

(J. Krause, pers. medd.).

Mange fugle opholder sig ved bredden, således også i sommeren 2009, men også

her er publikums mulighederne for at gøre ophold yderst begrænsede.

Ejerforhold

Området udgøres af en del af matrikel 1m samt den nordlige del af matrikel 1l, og

hele området indgår i fredningen.

Delområde 5: Afgræsset overdrevsareal nord for Klinteskoven.


December 2009 26

Plejebehov

Arealet fremstod i sommeren 2009 fint afgræsset, med gode udsigtsforhold og med

ringe behov for at ændre i den nuværende praksis.

Plejemålsætning

Arealet skal fremstå som et artsrigt overdrev med spredt opvækst af tjørn og med

ynglemuligheder for rødrygget tornskade og markfirben. Publikums oplevelsesmæs-

sige muligheder bør om muligt forbedres.


(1) Afgræsning:

Arealet bør fortsat være under afgræsning med kreaturer. Vurderet ud fra situatio-

nen i 2009, synes der ikke at være behov for ændringer i den eksisterende praksis.

Det kan dog forsøges at udvide arealet med overdrev ved at etablere samgræsning

med det nord for liggende delområde 4.

Der vurderes ikke at være akutte behov for slåning eller større vegetationsrydninger

i området. Dog kan det overvejes at rydde en del af ellebevoksningen, der synes at

være under spredning fra det nordlige skovbryn i Klinteskoven.

(2) Formidling:

Mulighederne for at etablere en observationsplatform med tilhørende stiforbindelse i

den nordlige kant af skoven mod syd (Klinteskoven) har været drøftet med ejerne i

forbindelse med udarbejdelse af plejeplanen. Ejeren er imidlertid ikke interesseret.

Desuden har en alternativ placering på overgangen mellem bøgeskov og ellesump i

delområde 6 været drøftet (se delområde 6 om dette).

Delområde 6: Skovbrynet i den nordlige del af Klinteskoven.


December 2009 27

5.1.6 Plejeområde 6: Klinteskoven

Figur 11: Plejeplanens delområde 6: Klinteskoven.

Beskrivelse

Delområdet omfatter den del af Klinteskoven, der indgår i det fredede område, dvs.

den del af skoven, der ligger vest for Sæbyvej, samlet ca. 13,7 hektar. Området er

et af de få steder i det fredede område, hvor områdets besøgende har mulighed for

at komme helt ned til søbredden.

En trampesti fører gennem skoven fra en lille P-plads centralt i skoven ned til en lille

strand, hvorfra der er udsigt ud over søen. Nærmest vejen, ved P-pladsen på den

gamle kystskrænt, består skoven af 80-100 årige bøge og opvækst af bl.a. ask og

hyld i bunden.

Nærmest søen består skoven især af ellesump (rød-el = § 3 mose), og yderst findes

en ca. 25 meter bred bræmme af tagrør. Foruden rød-el og ask vokser her fjeld-ribs,

kær-star, hjortetrøst, gåse-potentil, stor nælde, ager-mynte, skov-stilkaks og fred-

løs. Skoven er DEVANO kortlagt som skovhabitatnaturtyperne 9130, 9160 og 91E0.

Plejebehov:

Plejebehovet er ikke stort som sådan, men en del af området kan overvejes afgræs-

set med henblik på at skabe en mere lysåben græsningsskov, en naturtype, der ikke

findes andre steder i det fredede område. Dette forudsætter dog en dispensation fra

fredskovbestemmelserne.

Sti til søbredden fra P-pladsen i klinteskoven.


December 2009 28

Klinteskoven. Sti ned til søbredden. Nederst: Bredzone med tagrør, ellesump og lille strand.

Ejerforhold:

Klinteskoven omfatter såvel en del af matrikel 1m som matrikel 1l. Hele området

indgår i fredningen.

Plejemålsætning

Naturnær skovdrift og præg af urørt skov. Adgangen til søen bør bevares.


(1) Afgræsning.

Måske afgræsning i den sydlige (syd for stien) del af skoven mod søen efter udtyn-

ding. Den nordlige del (nord for stien) lades urørt.

(2) Formidling:

Det er vigtigt, at adgangen til søbredden bevares, som den er i dag. Ønskes et fugle-

tårn i delområde 5, skal der være adgang fra P-pladsen gennem skoven til overdre-

vet mod nord. Muligheden for at placere en observationsplatform på overgangen

mellem bøgeskov og ellesump, med udsigt over søflade og ellesump, har dog også

været drøftet med ejerne i forbindelse med udarbejdelse af plejeplanen.

5.1.7 Plejeområde 7: Kultureng og bredzone syd for Klinteskoven

Figur 12: Plejeplanens delområde 7: Kultureng og bredzone syd for Klinteskoven.


December 2009 29

Beskrivelse:

Den østlige del af området udgøres af en kulturgræsmark med 15 års opdyrknings-

ret, hvor der nu foretages høslæt. ”Engen ” er ikke specielt artsrig, dog vokser her

bl.a. drap-havre, almindelig kvik, ager-tidsel, almindelig røllike, vild gulerod, cikorie,

eng-brandbæger, dusk-syre, gul kløver og horse-tidsel. Områdets samlede areal er

ca. 13,5 hektar.

Vest for den gamle kystskrænt ligger et tilgroet eng/kær (§ 3 mose) med stor nælde,

hjortetrøst, tjørn, mirabel, grå-pil, selje-røn og rød-el. Den kraftige opvækst på top-

pen og nedenfor skrænten spærrer for udsigten, således at søen ikke længere er

synlig fra landevejen.

Ejerforhold:

Området udgøres af de sydlige dele af matrikel 1m og matrikel 1l, og hele området

indgår i fredningen.

Brakmark/kultureng på matrikel 1l.

Tilgroet bredzone nedenfor kystskrænten på matrikel 1m.

Plejebehov


December 2009 30

Områdets østlige del er brakmark/kultureng formentligt uden det store potentiale for

at udvikle en artsrig flora, men området kan, sammen med de nedenfor liggende kæ-

rområder (med stort plejebehov og givetvis stort potentiale) udvikle sig til et område

af en vis botanisk interesse og med værdi for ynglende og rastende fugle.

Plejemålsætning

Sammenhængende eng med spredt opvækst af krat og tilstødende rørsump. Gode

udsigtsforhold fra landevejen over søen.


(1) Afgræsning:

Samgræsning mellem kultureng og tilgroede kær nedenfor skrænten, samt evt. ind i

den sydlige del af Klinteskoven. Ca. 25 meter af rørskoven bør hegnes fra af hensyn

til de græssende dyr og ynglende rørdrum, rørhøg og småfugle. Det optimale er, hvis

hele området kan græsses samlet, men såfremt der skal prioriteres, bør det sønære

areal pga. dets større botaniske potentiale gives den højeste prioritet.

(2) Rydning

Inden græsning ryddes arealet med en brakpudser, hvormed bl.a. små mirabel fjer-

nes. Høje urter slås for at lette dyrenes adgang til arealet. Der bør ryddes udsigtski-

ler i den tætte sønære bevoksning på og nedenfor skrænten for at skabe bedre ud-

sigtsforhold over søen, end der findes i dag.

(3) Slåning

Særlig høj urtevegetation slås inden græsning for at lette dyrenes adgang til arealet.

5.1.8 Plejeområde 8: Matrikel 1b og 1d og vest for liggende bredzone

Figur 13: Plejeplanens delområde 8: Matrikel 1b, 1d og vest for liggende bredzone.

Beskrivelse

Ca. 8,9 hektar bredzone præget af rørsump (§ 3 mose) og, særligt mod syd i områ-

det, opvækst af grå-pil, rød-el, eng-rørhvene, hyld og hist og her hjorte-trøst. Om-

rådet fremstår mere næringsrigt og med færre arter end bredzonen i delområde 7

nord for. Området er ikke afgræsset og var i sommeren 2009 heller ikke hegnet.


December 2009 31

Ejerforhold

Matrikel 1d og 1b ligger i området. Der ligger to beboelsesejendomme i området.

Hovedparten af området er umatrikuleret men indgår i fredningen.

Plejebehov:

Området fremstår i dag tilgroet med vedplanter og høje urter, dvs. med et umiddel-

bart ret stort plejebehov. Området vurderes at have et vist potentiale for fuglelivet

samt et begrænset potentiale for at udvikle en artsrig flora.

Bredzone i delområde 8.

Plejemålsætning:

Området skal fremstå som en overvejende lysåben mosaik med et vist islæt af krat

og rørsump. Området skal rumme yngle- og fourageringsbetingelser for rørdrum og

rørhøg.


(1) Afgræsning.

Området kunne med fordel afgræsses af kreaturer, evt. i samgræsning med delom-

råde 7 og/eller 9, idet ca. 25 meter af rørskoven hegnes fra af hensyn til de græs-

sende dyr samt ynglende rørdrum og rørhøg.

(2) Rydning

Pil m.m. ryddes for at lette dyrenes adgang til arealet. Spredte tjørn bør bevares af

æstetiske grunde samt af hensyn til fuglelivet, herunder særligt rødrygget tornskade.

(3) Slåning

En del af den høje urtevegetation bør slås for at lette dyrenes adgang til arealet.

(4) Formidling:

Der vurderes ikke at være behov for formidlingstiltag i området. Der er allerede i dag

udmærket udsigt over søen fra den tilstødende landevej (se foto ovenfor).


December 2009 32

5.1.9 Plejeområde 9: græsningsarealer på matrikel 1o

Figur 14: Plejeplanens delområde 9: Græsningsarealer på matrikel 1o.

Beskrivelse:

Ca. 18 hektar mere eller mindre ekstensivt afgræsset eng (§ 3 mose), hvor der sær-

ligt mod syd er rimelige udsigtsforhold over Tissøs åbne vandflade, mens udsynet

længere mod nord er mere begrænset pga. tilgroning med rørsump og en visse ste-

der kraftig opvækst af grå-pil.

Bl.a. findes en del tilsyneladende genopvækst af pil fra tidligere fældninger, der ikke

er fulgt op af vedvarende pleje i form af græsning eller høslæt.

Der ligger desuden lidt spredt affald rundt om i området samt en stor bunke sten og

en del grene, stød og stubbe fra tidligere rydninger.

Umiddelbart udenfor Sæby Kirke findes et område, der er særligt præget af en ret

massiv opvækst af popler, som kreaturerne tilsyneladende ikke kan holde nede.

I området voksede i 2009 bl.a. fliget brøndsel, ager-mynte, kær-guldkarse, gul iris,

gåse-potentil, bittersød natskygge, kær-galtentand, lodden dueurt, sværtevæld og

lidt kær-star. Desuden findes rød-el, hyld, æbler og lidt hjortetrøst.

I områdets østlige ende ligger en rasteplads med frokostborde- og bænke. Her findes

mindre bevoksninger af rynket rose.

Rørskoven er hegnet fra, formentligt af hensyn til de græssende dyr, men samtidig

er der ved hegningen sikret ynglepladser for ænder, gæs, svaner, rørdrum og rør-

høg, der har ynglet i området de seneste år.

Ejerforhold:

Delområdet udgøres af en del af matrikel 1o. Hele området indgår i fredningen.

Plejebehov:

Behovet for afgræsning og rydning for at forbedre udsigtsforholdene er relativt stort på

især de nordlige arealer.

Plejemålsætning:

Hele området skal fremstå som ekstensivt afgræsset mosaikagtig eng med rørsump,

spredt krat og ynglemuligheder for bl.a. rørdrum, rørhøg og nattergal. Der skal være


December 2009 33

gode oversigtsforhold over Tissøs åbne vandflade, og især bør publikums muligheder

for at kunne se ud over søen fra de allerede eksisterende raste- og vendepladser

sikres.

Plejeforslag:

(1) Græsning

Den nuværende græsningspraksis på de sydligste arealer fungerer fint, og denne

praksis bør fortsættes uændret. For at skabe bedre udsigtsforhold og gode livsvilkår

for engens dyr og planter i hele delområdet anbefales det dog fremover at øge

græsningstrykket i folden.

Det anbefales desuden at lade arealerne umiddelbart udfor Sæby Kirke midlertidigt

afgræsse af får, indtil der er kontrol med den ret massive opvækst af popler. Den

nuværende hegning, der sikrer en bræmme af rørsump fungerer tilfredsstillende.

(2) Formidling:

Det har tidligere været på tale at etablere et fugletårn i den sydligste ende af områ-

det, skjult i den eksisterende træplantning, og med udsigt over øerne i søen. Det

vurderes imidlertid, at etablering af et fugletårn på dette sted kan indebære væsent-

lige forstyrrelser af fuglelivet, og at et tårn her heller ikke vil bidrage væsentligt til at

forbedre publikums oplevelsesmæssige muligheder i forhold til situationen i dag,

hvor der allerede nu er fint udsyn til søen og de tilstødende enge fra vigepladsen på

Søvej.

(3) Rydning

Den massive opvækst af popler udfor Sæby Kirke ryddes inden afgræsning med får.

Af hensyn til publikums udsyn over søen ryddes en stor del af bevoksningen i form af

udsigtskiler udenfor vendepladsen. Enkelte tjørn efterlades dog. Bevoksninger af den

invasive art rynket rose ryddes. Længere mod nord ryddes også, men her efterlades

større bevoksninger af pilekrat og ellesump af hensyn til bl.a. fugle tilknyttet sådan-

ne levesteder.

(4) Andet

I området ud for Sæby Kirke ligger en stor bunke sten, der bør blive liggende på

stedet, da den udgør et velegnet levested for krybdyr og padder. Der ligger lidt

spredt affald rundt om i området. Dette bør fjernes i forbindelse med den øvrige ple-

je. Tilsvarende kan det overvejes at fjerne en del af de mange efterladte stød, stub-

be og grene fra tidligere plejeaktiviteter. Enkelte bør dog efterlades af hensyn til

padder og krybdyr.

Dele af rørskoven i delområde 9 er hegnet fra.


December 2009 34

Massiv opvækst af popler i delområde 9 udfor Sæby Kirke.

5.1.10 Plejeområde 10: Græssede arealer på den sydlige del af matrikel 1o og

matrikel 9e

Figur 15: Plejeplanens delområde 10: Græssede arealer på den sydlige del af matrikel 1o og matri-

kel 9e.

Beskrivelse

Området udgøres af ca. 30 hektar ekstensivt afgræsset eng (§ 3) med fine udsigts-

forhold over Tissøs åbne søflade og de kunstigt skabte fugleøer, der blev reetableret

af Kalundborg Kommune i oktober 2009. Området udgøres af den sydlige del af ma-

trikel 1o og hele matrikel 9e (for størstedelen brakmark). På 1o ligger desuden en

lille isoleret matrikel (1m) med et kommunalt ejet rensningsanlæg.

Engene fremstod i 2009 meget fuglerige, med smukt udsyn over Tissø.


December 2009 35

Hele området er hegnet, og den nuværende hegning sikrer, at kreaturerne kan

græsse helt ud til vandkanten, hvilket har skabt attraktive overgange mellem land og

vand for fouragerende vadefugle, ænder og gæs.

Der findes et par mindre holde- og vendepladser ved Søvej længst mod syd, hvorfra

der er udsigt til engene og de kunstigt skabte fugleøer.

Ejerforhold

Hele matrikel 1o ligger indenfor de fredede område, 9e ligger udenfor fredningen

men er medtaget, da det ligger indenfor vildtreservatet og i landskabelig sammen-

hæng med 1o. Hele området er i privat eje, dog ligger som nævnt et kommunalt ejet

rensningsanlæg i en lille isoleret matrikel (1m) på matrikel 1o.

Plejebehov

Området vurderes at have et ringe plejebehov – vigtigst er det at fortsætte den nu-

værende praksis.

Plejemålsætning

Lysåben ekstensivt afgræsset eng med lysåbne plantesamfund, yngle- og rastemu-

ligheder for engens fugle og gode udsigtsforholdhold over Tissøs åbne vandflade.

Plejeforslag

Plejemålsætningen er allerede opfyldt med hensyn til såvel naturforhold som publi-

kums oplevelsesmæssige muligheder (udsigt), og der vurderes ikke at være behov

for at ændre i den nuværende praksis.

Det har været vigtigt for såvel fugleliv som publikums oplevelsesmæssige mulighe-

der, at øerne umiddelbart udenfor området blev reetableret, og dette blev gennem-

ført af Kalundborg Kommune i oktober 2009.

Det har desuden været overvejet at inddrage det lille kommunalt ejede areal i for-

midlingen af områdets naturværdier.

Udsigt over de afgræssede arealer fra sydenden af delområde 9 ind over delområde 10 mod vest.


December 2009 36

6 Opsummering af plejeforslag

6.1 Skema

Tabel 1: Skematisk oversigt over de stillede plejeforslag. De 10 delområder er: 1) Matrikel 12i og

tilstødende bredzone, 2) Matrikel 12ae og tilstødende bredzone, 3) Matrikel 13o vest for roklubben, 4)

Nordlige del af matrikel 1m, 5) Overdrev nord for Klinteskoven, 6) Klinteskoven, 7) Kultureng og bred-

zone syd for Klinteskoven, 8) Matrikel 1b, 1d og vest for liggende bredzone, 9) Græssede del af matri-

kel 1o., 10) Græsningsareal på den sydlige del af matrikel 1o og matrikel 9e.

Plejeforslag/delområde nr.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Afgræsning

Etablering af fårefold √ √

Ændring i eksisterende hegning √ √ √ √ √

Etablering af nye hegn √ √ √

Fortsættelse af eksisterende græsning pga.

ideelle forhold i dag

√ √ √

Slåning og rydning

Rydning af popler √ √

Rydning af andre vedplanter √ √ √ √ √ √ √

Slåning af vegetation før græsning √ √ √

Invasive arter √ √

Formidling

Fugletårn (√) (√) (√)

Udsigtskiler √ √

Affald o.a. oprydning √


December 2009 37

6.2 Oversigtskort

Figur 15: Samlet oversigt over forslag til placering af hegnslinjer m.m. På de steder, hvor der er

åbent mellem land og vand vil udvikles (eller bevares) områder med lav vegetation af stor vigtighed

for rastende og fouragerende fugle.


December 2009 38

7 Referencer

Buttenschön, R.M. 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. – Miljøministeriet. –

Skov- og Naturstyrelsen.

Dahl, K. 1988. Fredede områder og Statsskove. - Danmarks Naturfredningsforening.

Hansen, M. B 2005. Pilotprojekt Naturpark Åmosen. Oversigt over fugle og fuglelokali-

teter i undersøgelsesområderne. – DOF Vestsjælland.

Harritz, P.H. 2001. Danmarks fredede områder. – Politikens Håndbøger og Danmarks

Naturfredningsforening.

Larsen, S.N. & T. Vikstrøm 1995. Ferske enge - en beskyttet naturtype. - Skov- og

Naturstyrelsen.

Naturpark Åmosen 2009. Følsomhedskortlægning af arealerne omkring Tissø. – Rap-

port fra Orbicon A/S til Naturpark Åmosen.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R. Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K.,

Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L.,

Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard,

B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-

habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. Udgave. Dan-

marks Miljøundersøgelser. 462 s. – faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-

rapporter.dmu.dk.

U.G. & Jensen, B.H. 2004: Erfaringer med store græsædere ved Pape-søen, Letland.

Turrapport. – Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark.

Vestsjællands Amt 2006: Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 157, Åmose, Tis-

sø, Halleby Å og Flasken.

www.dofbasen.dk - Dansk Ornitologisk Forenings database (DOF-basen) over fugle-

observationer i Danmark.

http://faglige-rapporter.dmu.dk/

http://faglige-rapporter.dmu.dk/

http://www.dofbasen.dk/


December 2009 39

Bilag: Luftfotos (30.4.1961)


December 2009 40


December 2009 41

Documents

Plejeplan for Tissø - 2009