Peritoneum og hernier - Ef Eksterne!hernier:!get!abdominal!tryk!og/eller!nedsat!vvsstyrke!i! bugvggen! ... tdefekt/hernie.!!!!!

Peritoneum og hernier

Peritoneum/Bughinden 2-3mm tyk og 1-2m^2 stor. Semipermeabel membran overvejende opbygget af mesothelceller.

- Peritoneum parietale Dkker indersiden af bughulen - Peritoneum viscerale Dkker organerne

Krs dupplikat af peritoneum, hviroigennem organet har forbindelse til rummet uden for peritoneum:

- Mesenterium - Mesokolon transversum - Mesokolon sigmoideum

Intraperitoneale organer fuldstndigt dkket af peritoneum Retroperitoneale organer pancreas, nyrer, ureter, blre, hjre og venstre colon) Funktion: Opretholde vskebalancen i bughulen.

Behandling: Kombination af kirurgi og AB

Tumorer fra peritoneum Primr tumorer er meget sjldne:

- Malignt mesotheliom - Cystisk mesoteliom, primr peritonealt carcinom

Symptomer:

- Abdominalsmerter - Ascites - get abdominalt omfang - Kroniske ileuslignende tilstande

Behandling:

- Hvis muligt kirrugisk resektion - Kemoterapi

Prognose: Meget drlig prognose langtidsoverlevelse

Hernier/brok Eksterne hernier ses og fles (gennem en deffekt i bugvggen) Interne hernier kan ikke ses eller fles (gennem en indre begrnsning i bughulen). Hyppigt forekommende (15% af operationer p GI udgres af hernier) Periinguinale hernier

(80-85%) Ventrale hernier

(10-15%) vrige hernier

(0-5%) Hernia inguinalis indirekta (lateralis) 60%

Hernia incsisionalis 45% Hernia obtoratoria

Hernia inguinalis direkta (medialis) 30%

Hernia (para)umbilicalis 50%

Hernia lumbalis

Hernia femoralis 10% Hernia epigastica 4% Hernia Spigeli

Interne hernier Hernia hiatus eosophagei Hernia diaphragmatica Hernia svt. Petersons space Andre interne hernier

Forekomsten er knsafhngigt:

- Inguinal hernier mest drenge/mnd - Femoral hernier mest piger/kvinder

Hernies bestanddele er vist p denne figur

Richterhernie ! Bestr af kun en del af tarmens cirkumferens

Glidehernie ! Organet udgr en del af henriets begrnsning.

- Reponibelt: Brokindholdet kan glide p plads ved manipulation eller stillingsskift

- Ireponibelt: Kan ikke glide p plads. o Inkarcereret/stranguleret:

ireponibelt med kompromiteret karforsyning, derfor iskmisk eller gangrnst

- Umbilikal hernier 2:1 mnd/kvinder og overvgtsafhngigt Komplikationer:

- Ileus: isr tyndtarmsileus. 3. Hyppigste rsag til ileus er hernier (adhrens, tumorer)

- Inkarcerationer: 4% akut operationer Patofysiologi:

- Eksterne hernier: get abdominal tryk og/eller nedsat vvsstyrke i bugvggen

- Multifaktorielt proces. Anamnese:

- Symptomer: o Reponieble eksterne hernier:

vekslende udbuling eller ubehag/smerter. Forvrring af symptomerne ved get/aktivering af bugpres

(hoste, vandladning, defkation). Spontant reponering efter stillingsndring

o Inkarcereret hernier: Udtalte lokale smerter Senere med huden omkring/over omrdet rd og varm

Pt er almen pvirket Subfebril

Hvis tarminkarceration ileussymptomer: Opkastninger Oppustet abdomen Turvise smerter

- Tidligere sygehistorie: o Operationer, komplikationer heromkring, sutur etc.

Objektiv us: Undersges bde stende og liggende stilling.

- Inspektion - Palpation - Perkussion - Auskultation

Ved inguinalhernier undersges begge lyskenregioner grundigt (20% er dobbeltsidige)

- Skrotalhuden invagineres i annulus superficialis, hvor man kan palper inguinalkanalen

- Smerter og snesibilitet i regionen - Se p testes strrelse, form og konsistens inkarcerationsrisiko/iskmi - Evt. Reponeringsmulighed - Hernier ift. ar

Paraklinik: Eksterne hernier Ingen bule, intet hernie, men nogle gange har man symptomer, men svrt at pvise bulen: Billeddiagnostik under valsalva

- UL (rutineret ved brug af UL ellers ikke egnet) - CT (er et must, kan be eller afkfte) - Diagnostisk laporoskopi kan vre ndvendigt

Indikationer kontraindikationer timing af operation: Hernier er beingne lidelser symptomatologi vs operative risici. Operationerne er langt overvejene elektive. De fleste operationer foregr under lokale anstesi og resten i generel anstesi.

Interne hernier Langt overvejene:

- Hernia diaphragmatica (defekter i diafragma) o Spontant o Hjenergitraumer

- Hernia hiatus oesophagi (hiatus eosophagus) o Sm hiatushernier er almindeligtforekommende o Reflux gener o Mere sjldne: teloskopering af noget af ventrikeln eller duodenum

op i thorax o Paraeosophagal hernia sphinkter er intakt, men der er

herniering i et svag sted i hiatus eller diafragma Behandlingen er laporoskopisk hel eller delvis lukning af defekten

Periinguinale hernier Svage omrder i lysken medfrer til at 70% af alle hernie-tilflde er i dette omrde. Inguinalkanalen gr mellem annulus inguinalis profundus og annulus inguinalis superficialis. Herigennem er der passage af:

- Mand funiculus spermatikus, som indeholder: o Duktus deferens o A. Testikularis o Plexus pampiniformis o N. Genitofemoralis

- Kvinde lig. Teres uteri

I fosterstadiet lukkes processus vaginalis peritonei (svt. Annulus profundus). Hvis denne ikke oblitere, kan et stykke tyndtarm herniere igennem, og medfre til en lateral indirekte hernie gennem inguinal kanalen. Forudstningen er en medfdt defekt. Hvis der opstr defekt i bagvggen medialt for peigastrica inf. Karrene vil det medfre til den mediale/direkte hernie. Mest hyppigt hos midaldrende og sjldent hos brn og unge. Dette er en erhvervet defekt/hernie.

Femorale hernier Lokaliseret under lig. Inguinale og medialt for a/v femoralis gennem annulus femroralis. Brokporten er meget snvret og medfrer til stor tilbjelighed for inkarcerationer. Ses sjldent hos brn.

Behandling: Primrt kirurgisk uden aldersgrnser.

Differentialdiagnoser Inguinal hernier Femoral hernier

- Lipom - Varicocele - Absces - Serom - Testis - Epididymitis

- Lymadenitis - Hydrocele - Cyste - Hmatom - Aneurisme - Lymfadenopait

Komplikationer efter bent kirurgiske indgreb:

- Recidiv - Smerter - Bldning 2-4% - Infektioner 2% - Nerveskader 2% - Testisiskmi 0,5% - Urologiske 1% - Seksuelle 1% - 10-12% klager efter smerter og sensibilitetsforstyrrelser der pvirker

deres livskvalitet et pr efter operationen

De svage omrder og de tilsvarende hernier

Ventrale hernier 10-15% af hernierne. De hyppigste i denne gruppe er:

- Incisionelle hernier (45%) - Umbilikale hernier (50%)

De hyppigste placering af hernierne ses i denne figur:

incisionelle/cicatricielle henrier (45%) Risiko for disse er:

- Gentagne brug af samme incision - Overvgt - Akut operation - Srinfektion - Suturteknik

50% opstr inden for det frste r. 10% akut med inkarcerationer. Behandling:

- Reoperation har mange komplikationer med sig - 40-60% recidiv inden for de frste to r - operation kun ved tungtvejende rsager:

o Smerter o Subileustilflde o Funktionsforstyrrelser

- Der anvendes kunststofnet i alle defekter >2cm godt resultat - Laporoskopisk operationer anvendes ved de sm hernier - Ved de strre >10cm hernier anvendes ben operation - Nu lukkes defekten og meshen placeres som en forstrkning af

bugvggen.

Umbilikalhernier (50%) Hos brn er det hyppigst medfdt.

Hos voksne er dette erhvervet ikke i selve ringen, men i linea alba tt p umbilikalringen. Optrder ifm:

- Overvgt - Graviditet - Ascites

Deffekten er oftest meget lille, men kan blive 6-8 cm. De sm indeholder som regel kun oment, mens de store altid har tyndtarm i sig. Stort risiko for inkarceration. Behandling: Kirurgisk behandling: Voksne oftest i lokal anstesi. Brokskken lsnes og deffekten lukkes. Mesh og laporoskopisk teknik anvendes. Nogle tilflde er det ndvendigt at fjenre navlen. Komplikationer:

- Srinfektioner - Recidiv

Epigastriske hernier (5%) I linea alba mellem proc. Xiphoideus og umbilicus. 20% har mere end 1. Symptomer:

- Oftest asymptomatiske - Epigastriske smerter under fysisk anstrengelse og forsvinder under hvile

Behandling: Kirurgisk under lokal anstesi, sjldent recidiv eller komplikationer. Hernier >2cm samme procedur som umbilikale hernier.

Hernia Spigeli (