Pak Papir - 3f.dk › ~ › media › lokalafdelinger › private...Papir- og emballagebranchen fortsætter med at tilpasse sig markederne, og især de katastrofale papirpriser. SCA

Nr.

4·5

.sep

t.20

05

LE

DE

R

OPBRUD I BRANCHERNE … Papir- og emballagebranchen fortsætter med at tilpasse sig markederne, og især dekatastrofale papirpriser. SCA har netop besluttet at lukke den 50 år gamle papirfabrik iGrenå, fordi der er en overkapacitet på det europæiske marked på en million ton omåret. Også andre af koncernens europæiske papirfabrikker lukker. Petterson Bech påBornholm lægges sammen med Cartolit i Århus. Tilsammen står de to danske virk-somheder for 97 procent af verdensmarkedet for kasser til produktion af fiskepinde. Påbølgepapsiden ser det nu ud til at investeringsselskabet bag Kappa-koncernen forladermarkedet, og sælger til Jefferson-Smurfit. Hvis EU godkender, vil der kun være toaktører på det danske marked. Nemlig SCA og Smurfit. Læs mere om fusioner, opkøbog lukninger inde i bladet.

Pak

Papir

BRANCHEBLADET FOREMBALLAGE OG PAPIR

2 Pak & Papir · 4 / september 2005

“Alle ansatte har ret til at blive behandlet medrespekt og værdighed i et miljø, hvor der ikkeforegår mobning”.

Sådan hedder det i den personalepolitik,som ledelse og medarbejdere hos Amcor Flex-ibles i Horsens har fastlagt.

Arbejdet med at lave en personalepolitik,der tog fat i problemet mobning, startede i dettidlige forår 2000.

Det med en firmapolitik om et eller andetemne er ikke noget særligt. Der er rygepolitik,alkoholpolitik med videre. Mange af dem er ivirkeligheden blot en formulering af forbud.

Det er forbudt at ryge, eller det er forbudtat drikke alkohol.

Sådan set er det også bare et forbud om, atdet er forbudt at mobbe. Men på dette områdeer det straks lidt sværere.

Gode kolleger

Hos Amcor Flexible i Horsens gør de ansatte og ledelsen i fællesskab noget imod mobning.

Her er der tale om en helt anden bearbejd-ning. Og det er måske grunden til, at kunmeget få virksomheder har en egentlig mob-bepolitik.

“Da vi startede, beroede det på, at vi havdenogle problemer i en af afdelingerne. Der varet par stykker, der havde det ubehageligt medat gå på arbejde, siger Willy Nielsen, der, udover jobbet som rulleskærer, er sikkerheds-mand og nøgleperson. Nøglepersonsembedethar ikke noget med de andre funktioner atgøre. Blot er det vigtigt, at alle afdelinger errepræsenteret i kredsen af nøglepersoner,som er dem, medarbejderne og ledelsen kanhenvende sig til, hvis der er mobbeproble-mer.

“Allerede i 1998 havde vi haft emnet oppeat vende i Samarbejdsudvalget. Men først dader kom en ny direktør til, tog han fat i pro-blemstillingen. Vi fik etableret en gruppe, derskulle lave en politik på området.

I februar 2000 gik vi så i gang. Vi kontak-tede Bedriftssundhedstjenesten (BST), somhavde konkret viden om, hvordan man går

ind i arbejdet med en mobbepolitik, fortællerWilly Nielsen.

“BST gav os så nogle rammer for, hvad vikunne gøre.

En politik betyder blandt andet, at der skalvære nogle sanktioner. Helst skal vi snakke osud af de problemer, der er. Men hvis nogenstiller sig på bagbenene, skal der være sankti-onsmuligheder.

Vi har et konfliktråd, hvor problemernekan tages op, hvis vi fem nøglepersoner ikkekan løse dem på stedet. I sidste ende er det såvirksomhedens direktør, der sidder for bord-enden, hvis der virkelig skal gøres noget vedproblemet. Men den situation har vi da hel-digvis ikke været i endnu.

Men det er som sagt vigtigt, at er ikke ernogen, der er i tvivl om, at der kan blive taleom en sanktion”, siger Willy Nielsen.

Pilotprojekt “Vores erfaring var, at store grupper har sværtved at beslutte sig, så vi nedsatte en gruppemed en fra hver side, plus en fra BST. Derefteretablerede vi et pilotprojekt, omfattende toafdelinger, med tilsammen 35 ansatte.

De blev, anonymt naturligvis, spurgt, omde havde følt mobning på deres egen krop.

Det havde syv, altså 20 procent. En af demfølte det næsten ugentligt, tre af dem af og tilog tre af dem følte det i hverdagen.

Symptomerne kunne være, at man blevsyg med dårlig mave, manglende lyst til atmøde på arbejde med videre.

Det var BST, der foretog undersøgelsen,hvor alle fik spørgeskemaer, og hvor allebesvarede spørgeskemaerne.

Med det materiale kunne vi gå videre. Detvar et reelt behov, så vi udtog fem nøgleperso-ner. To fra kartonnageområdet, der er detstørste, en fra trykkeriet, en fra ledelsen og enfra administrationen. Det er SU, der har ståetfor denne udvælgelse.

Vor kontakt til kollegerne kan foregå påmange måder. Måske er det en, der trækker enaf os til side for at gøre opmærksom på, at

mobber ikke

Mobning er:Tekst fra pjecen.

Er du en mobber? Har du for eksempel:l talt nedsættende over for andre om en kollega gennem længere tid?l rottet dig sammen med andre mod en kollega?l gennem tavshed og ligegyldighed afholdt en kollega fra at deltage i fællesskabet?l gentagne gange latterliggjort eller udelukkende fokuseret på eventuelle negative sider

ved en kollega?l gennem en længere periode i tale og handling nedgjort en kollega, hver gang du har talt

med ham?l direkte eller indirekte medvirket til at sabotere eller vanskeliggøre det for en kollega at

udføre sit arbejde?l og hvornår har du egentlig sidst tænkt over, om det, du selv udøver som venskabeligt

drilleri, måske kunne opleves anderledes af den, som bliver drillet?

Egentlig er det ganske let. Nemlig at du som udgangspunkt behandler andre, som du gerneselv vil have, de behandler dig.


Willy Nielsen: Nøgleperson hos AmcorFlexibles i Horsens.

vedkommende selv bliver mobbet, eller atvedkommende er opmærksom på en kollega,der bliver moppet. Men det kan da også godtvære, vi bliver ringet op privat, eller vi kanaftale, at vi går et andet sted hen på fabrikkenfor at snakke.

I første omgang hører vi så, hvad proble-met er. Derefter kan vi tage kontakt med“mobberen”, der måske ikke selv er klar over,at kollegaen føler sig mobbet.

I nogle tilfælde kan en snak mellem de tofaktisk løse problemet. Men der er da ogsåkolleger, der har den holdning, at der skalvære et vist frisprog på en arbejdsplads”, sigerWilly Nielsen.

“I så fald må vi så gå videre i konfliktrådetfor at løse op på situationen. Måske er der heltandre grunde til mobningen end lige det, viser i første omgang. Så må vi rådgive.

Hvis det ikke lykkes at stoppe mobningen,ja, så er det vores direktør, der er øverste myn-dighed, og som er den, der i sidste ende kanafskedige en medarbejder, der fortsætter medat mobbe. Men det har vi nu ikke været udsatfor endnu”, siger han.

I alt har Amcor Flexible i Horsens i tidensløb haft en halv snes sager, hvor nøgleperso-nerne har været involveret.

Mobning“Mobning kan være mange ting”, fortællerWilly Nielsen.

“Det kan være, at en kollegas materialerhele tiden forsvinder, at der hele tiden ernogen, der forhindrer at en maskine kan køreog så videre. Første gang kan det være meget

sjovt, at kollegaen pludselig står med enmaskine, som vedkommende ikke kan starte,fordi nogen har lavet et eller andet nummer.

Men sker det igen og igen, kan det gå udover den berørtes selvværd.

Og måske kan den, der laver nummeret,ikke se, at nu begynder det at gøre ondt påden, der bliver ramt.

Hvis nøglepersonen er i stand til at stoppedrilleriet, uden at nogen af parterne føler sigforurettede, er det den bedste løsning.

Ellers tages sagen op i konfliktrådet.En anden slags mobning kan være brug af

øgenavn.På mange arbejdspladser er det alminde-

ligt, at kolleger har øgenavne. Mange af demlyder navnet, når der bliver kaldt. Og sådangår det godt.

Men pludselig en dag er det måske bare formeget.

Det kan være meget svært for den, der haret øgenavn og som lyder det, at forstå, at detmed øgenavnet er for meget for en kollega.

For der er måske ikke noget ondt i det. Ihvert fald for den, der bruger det.

Også her er det et spørgsmål om at skabeforståelse mellem de berørte.

Nøglepersonerne optræder til tider som enslags garanter for, at alle behandles ordent-ligt.

Men til gengæld kan den, der pludselig sersig selv beskyldt som mobber, godt føle siguretfærdigt behandlet. Så er det nøgleperso-nens opgave at tage den skyld på sig, så detikke bliver den, der har klaget sin nød, for-løbet går ud over”.

Willy Nielsen fortæller gerne om de sager,der er gået godt. Men han indrømmer gerne, atder da er folk, som han har fået et noget merekøligt forhold til, efter at han som nøglepersonhar kørt en sag igennem.

”Det må man være forberedt på, hvis mangår ind i det her arbejde”, siger han.

Som de fire andre nøglepersoner har hanfuld tavshedspligt.

“Hvis man bryder den, er man helt færdig.Det er en del af fundamentet”, siger han.

Nøglepersonen fortæller kun om personerog sager, hvis han eller hun bringer en sagvidere til konfliktrådet, fordi det ikke er lykke-des at løse sagen i første omgang.

Konfliktrådet består af direktøren forenheden plus en tillidsmand fra det konkreteområde.

Konfliktrådet kan i givet fald høre deberørte parter, og så søge at løse sagen.

Lykkes det ikke, kan rådet give en irette-sættelse, en mundtlig advarsel, en skriftligadvarsel ved gentagelser eller forflytning iafdelingen, så tvistigheden måske kan und-gås. De berørte kan måske flyttes til en andenafdeling. I absolut sidste ende kan der blivetale om afskedigelse.

I en pjece, som Amcor Flexible i Horsenshar udgivet, står der blandt andet:

“Amcor Flexible tilkendegiver, at vi ikkeaccepterer mobning eller anden negativbehandling af ledere og medarbejdere.”

Pjecen udleveres sammen med andetmateriale om virksomheden ved ansættelse.

PjeceEt andet sted i pjecen står der blandt andet:

“Det er din pligt at gribe ind, hvis du obser-verer, at mobning finder sted.

Hvis der opstår en konflikt, skal vi selvprøve at løse den på det laveste niveau i orga-nisationen.

En kollega kan selv forsøge at hjælpe med atløse problemet. Såfremt du ikke ønsker dette,skal du kontakte en nøgleperson eller en leder,som efterfølgende vil tage sagen op”. P&P


Slut i Grenå efter 50 år

Papirfabrikken Djurslandlukker efter 50 år. Dermed føjesendnu 120 medarbejdere til de mange på Djursland, der harmistet deres arbejde.

“Det er noget skidt”, lyder det sagtmodigt fratillidsmand Preben Skaarup. Hverken haneller kollegerne er endnu kommet sig overchokket. Svenske SCA har lukket deresarbejdsplads. Overkapaciteten på det euro-pæiske papirmarked har gjort det nødvendigt,siger SCA. 120 medarbejdere mister deresarbejde, når virksomheden lukker.

SCA’s nabovirksomhed, bølgepapfabrik-ken, har netop været igennem en omlægning,hvor der blev investeret en kvart milliard kro-ner, og fyret omkring 70 medarbejdere. Denkur slipper de ikke med på papirfabrikken.

I Grenå har lønmodtagerne følt pisken i desenere år. Arla lukkede, Spinderiet lukkede ogKemifabrikken er ved at blive lukket. I alt harGrenå mistet omkring 1000 arbejdspladser iløbet af de seneste år. “Vi ligger åbenbart ude,hvor det er svært for koncernerne at drivevirksomheder”, siger Preben Skaarup.

TilpassetFabrikken har ellers været tilpasset af flereomgange. En gammel papirmaskine er pilletned, og de øvrige er moderniserede. Men dethar åbenbart ikke været nok.

“Vi har jo godt været klar over, at der skul-le ske noget, og at vi også kunne komme i

søgelyset. Men omvendt har vi på de fem år,SCA har ejet os, genereret et sted mellem 45 og50 millioner kroner til koncernen. Vi har ikketjent noget det seneste år. Men det er der ikkenogen, der har, med de papirpriser vi har. Menvi har ellers ikke haft røde tal på bundlinien.

Vi er en virksomhed, der producerer danskgenbrugspapir. Og det skulle jo ellers være detmiljørigtige. Men det har åbenbart heller ikkeværet nok. Vi har desuden et fravær blandtmedarbejderne, der er langt under andre SCA-virksomheder. Vi er nede omkring to procent,andre ligger omkring fire.

SCA gør meget ud af, at der ikke skal værearbejdsskader på virksomhederne. Og det bli-ver der holdt nøje statistik med. Fabriksche-ferne står til udskæld, hvis de hararbejdsskader, og vi bliver hele tiden mindetom det på skiltning uden for arbejdspladsenog på arbejdspladsen. På nuværende tids-punkt har vi da også haft 824 dage uden ska-der, og uden situationer, der kunne have førttil egentlige skader.”

Fabrikken har også været indstillet til atblive årets arbejdsplads i SiD for et par årsiden.


“Vi har haft meget høje energipriser. Mensamtidig har vi altså også produceret hurti-gere og mere effektivt genbrug end andre ikoncernen, ja, end andre på markedet”, sigerPreben Skaarup, der ikke lægger skjul på, atbåde han selv og kollegerne var rystede, da defik meldingen om lukningen.

“Vi tillidsfolk havde et møde med denlokale ledelse. Den havde det også dårligt medkoncernens beslutning. Det var om manda-gen. Vi fik lov til at samle kollegerne for atfortælle dem, at SCA’s koncernledelse torsdagville træffe den endelige beslutning om luk-ning af en eller flere virksomheder. Heriblandtaltså os. Det var rystende. Det skulle være for-troligt ind til den endelige dødsdom torsdag.Men hvis man tror, at 120 medarbejdere kanmiste deres job, og så ikke sige noget som helsttil nogen som helst, ja så …”, siger tillidsman-den.

“Selvfølgelig fik den lokale presse snartviden om, hvad der var under opsejling. Så jeger taknemmelig for, at vi nåede at samle kolle-gerne først, så de ikke skulle læse i bladene,eller høre i radioen, at de var på vej mod enfyring”.

OverkapacitetPå det europæiske marked er der en overka-pacitet på en million ton om året. Fra næsteår åbner andre koncerner to megafabrikker ihenholdsvis Italien og Spanien. De vil hverproducere en halv million ton papir. Det vilaltså sige, at overkapaciteten til den tid vilvære to millioner tons, hvis ikke der bliverskåret.

“De nye bølgepapfabrikker, har størremaskiner end de nuværende. Vi producererpapir i en rullebredde på to en halv meter.Men hvad hjælper det, når de nye fabrikkervil producerer i en rullebredde på ti meter!”,siger Preben Skaarup.

SCA har altså følt sig presset til at ned-sætte tonnagen betydeligt. Så det er langtfra sikkert, at Grenå er den eneste fabrik iEuropa der skal lukkes.

Smurfit koncernen, der producerer papirandre steder i Europa, har meddelt, at den vilskære en halv million ton for at bringe deneuropæiske overkapacitet ned.

Grenå alene producerer omkring 200.000ton. Dermed er Grenå langt den største dan-ske papirfabrik, de andre er Dalum, der pro-

ducerer 100.000 ton og Hartmann i Skjern, derproducerer 50.000 ton.

Grenå har hidtil modtaget omkring240.000 ton genbrugspapir.

Skævt nok er priserne på vej op, mens derer overkapacitet af papir. Det skyldes det vok-sende marked i Kina og Japan. For aktørernepå dette marked er priserne på genbrugspapirmeget lave, og det kan betale sig at fragte papi-ret over på den anden side af jorden for atbenytte i papirfabrikkerne der.

Med til at gøre det rimeligt billigt at sendegamle aviser fra Danmark til Kina har været, atder har været en større tom skabskapacitetretur fra Europa til Kina og Japan.

SCA-koncernen har, gennem lokale er-hvervsfolk, investeret meget i især Kina.

Så selvom det eftersigende var kineserne,der opfandt papiret, så er det nu SCA, der fårdet produceret i Kina, med afsmitning på deneuropæiske papirindustri

HistorieMed lukningen af papirfabrikken er der føjetendnu et kapitel til historien om Grenås fortidsom industriby.

I 1955 lukkede det daværende hørskætteri ibyen. Dampvæveriet var der stadig. Men dervar ikke behov for hør i produktionen mere.

Til gengæld fik en dansk fabrikant den idé,at han ville starte produktion af papir i fabrik-ken. En del af de to produktioner kan nemliggodt ligne hinanden.

Fabrikanten fandt en brugt papirmaskine iEngland. Maskinen var fra 1895, og kørte, medløbende renoveringen, indtil årtusindskiftet.Papirarbejderne kom især fra Sverige, og Gre-nå har i dag mange svensklydende familienav-ne.

Fabrikanten blev træt af papirproduktion,og solgte virksomheden til en svigersøn, der såsiden solgte til De Danske Sukkerfabrikker.Dermed kom fabrikken ind i Danisco, der veden omstrukturering, hvor man koncentreredesig om andre områder, solgte fra til SCA, der iforvejen var inde som arbejdsplads, efter kon-cernen året før havde købt bølgepapfabrikkenpå nabogrunden af DANAPAK. P&P


SCA vil være en klar vinder hvis Jefferson-Smurfit og Kappa smelter sammen til én virk-somhed. Det mener i hvert fald svenskebankfolk i en kommentar, der trak SCA’s aktierop igen.

I Danmark vil der, hvis sammenlægningengår i orden, og hvis EU’s konkurrencemyndig-heder ellers accepterer købet, kun være SCAog Smurfit tilbage. De fleste af de nye virk-somheder i Smurfits danske fold kommer fraKappa, der købte sig ind på det danske markedved at købe blandt andet AssiDoman.

Smurfit kom ind på det danske marked, daEU sagde fra til SCA’s opkøb af Neopac. SCA

Smurfits bølgepapfabrik i Dublin. Papir- og emballagebranchen så nærmere på den da koncernen var på vej ind på det danske marked.

Enighed om Smurfit-Kappa handelDe sidste søm mangler endnu atblive slået i. Men bestyrelserne ide to selskaber har nikket ja til,at Smurfit køber Kappa fraejeren, et hollandsk investerings-selskab.

ville simpelthen blive for stor. SCA beholdtdog en enkelt virksomhed af det tidligereopkøb. Mens de to store Neopac-virksomhederi henholdsvis Randers og Næstved blev over-taget af den irske koncern.

Umiddelbart kan den svenske finansana-lyse virke lidt kryptisk, men den går ud på, atmarkedet bliver mere overskueligt med færreaktører.

Det fusionerede selskab vil få en euro-pæisk markedsandel på 23 procent. Fusionenindebærer at SCA bliver nummer to i Europa.Men samtidig bliver SCA den eneste euro-pæiske konkurrent til Kappa-Smurfit. Ellermåske rettere Smurfit-Kappa.

Den nye alliance kommer til at se nærmerepå omkostningerne, imens SCA med den sene-ste sparerunde, der blandt andet ramte papir-fabrikken i Grenå, kan koncentrere sig omderes markedsandel, mens konkurrenten altsåskal i gang med lukninger. Det er det, der ierhvervskredse hedder struktur-rationalise-ringer. Men reelt betyder fyringer.

Analytikerne vurderer, at SCA efter dereslukningsrunde igen vil satse mere på bølgepa-pvirksomhederne. Vurderingen er, at SCAkommer til at vinde på den nye konsolideringaf markedet.

Handel og vandelSom sagt handles der stadig. Og aktørerne

venter spændt på EU. For det bliver noget afen mastodont ved Smurfits overtagelse afKappa, der i øvrigt også ejer svenske Munksjö.

På verdensplan beskæftiger Kappa 16.000medarbejdere og har en omsætning på om-kring 35 milliarder kroner, mens Jefferson-Smurfit beskæftiger 30.000 medarbejdere, oghar en omsætning tæt på 60 milliarder kroner.

Det skal i den forbindelse bemærkes, atJefferson-Smurfit har en væsentlig del af sineaktiviteter i USA, Storbritannien, og hjemme iIrland, hvor firmaets stifter startede med etkøbe en papirmølle for at understøtte den bog-handel, han i forvejen drev. P&P


Arla ude af emballage.

Dansk fiskemonopol

Salgsprisen er en hemmelighed. Men det ervist ikke nogen hemmelighed, at Arla harhaft svært ved at tjene penge på Danapak iflere år.

Efter at den mejeriejede koncern solgte udinden for bølgepap, har det været småt med desorte tal i regnskabet. Samtidig ligger Dana-paks produkter langt fra det, som er koncer-nens målgruppe.

Regnskabsmæssigt har Danapak en indreværdi på cirka en halv milliard kroner.

Med Schurs køb er det ikke blot en danskvirksomhed, som køber. Der er også tale om enaktør, der er inden for branchen. I mange

andre tilfælde har der været tale om salg tilinvestorer, der ikke kender til emballagebran-chen.

Overtagelsen skete fra 1.august. Danapakhar 150 danske ansatte på de to fabrikker. Deskal nu til at lære kollegerne fra de øvrigeSchur virksomheder bedre at kende. Det skerblandt andet ved et møde, hvor tillidsfolk frade to koncerner mødes i Horsens. Det sker istarten af september.

“Det er både i vor, og i koncernens interes-se, at vi får snakket sammen, og får samarbej-det vore vilkår,” siger faglig sekretær i 3FHorsens, Flemming Thuesen. P&P

Mejerigiganten Arlas flugt fraemballagemarkedet er nufuldbyrdet. Til gengæld bliverDanapak virksomhedernei Herning, Korsør og Bremen på danske hænder, efter at danske Schur har købt dem.

75 medarbejdere hos Bechs Kartonnage i Røn-ne og 23 kollegaer hos Cartolit får efter mangeårs konkurrence samme ejerskab.

Det overordnede ejerskab ligger hos Esper-sens fond af 18. oktober 2004. Som navnetsiger en fond med forbindelser til en af de sto-re i den bornholmske fiskeindustri. Fondenovertog fabrikken fra de norske ejer Pettersoni 2004.

Mindre end et år efter blev Cartolit så købtop.

“Vi er orienteret om opkøbet”, siger tillids-mand Carl Jakobsen fra Cartolit. “Vi ved ikkeså meget om, hvad der efterfølgende vil ske.Men vi har da fået klare markeringer, om atder ikke er tale om nogen lukning i førsteomgang”, siger Carl Jakobsen.

Den bornholmske avis, Bornholms Tiden-de, kalder direkte købet for genialt, og citererdirektør Roar Schou for at sige, at på et såbegrænset marked kan man enten opkøbehinanden, eller man kan samarbejde. Det erden sidste udvikling han ser her.

De to fabrikker har nemlig godt nok sam-me ejerkreds, men de er selvstændige, og ikke

stort marked er Sydamerika, men det meste afverden er repræsenteret.

FiskepindeProduktet er en papkasse, der fyldes medudskårne fisk, mens skibet er i søen. Kassenstår i en solid metalramme. Til gengæld er derikke meget samlearbejde med kassen, der fyl-des med fiskestykkerne. Herefter fryses kassenned, og fisken tages ud af rammen. Nu holderkassen sig fint i frostrummet, indtil fisken skalbehandles. Typisk til fiskepinde. Så fjerneskassen, og de store blokke af frossen fiskskæres til fiskepinde med en maskinsav.

Et meget specialiseret produkt, men der eret marked over hele verden for det. P&P

Bechs Kartonnage i Rønne og Cartolit i Århus hartilsammen 97 procent af verdensmarkedet i kasser tilat fryse fiskeblokke i. Nu samles de.

underlagt hinanden. Begge virksomheder eks-porterer mere end 95 procent af deres produk-tion til udlandet. Hovedsageligt med skib. Et


Produktionschef Jørgen Møller fra SCAPackaging i Mariager siger rent ud, at han ikkeved, hvilke opgaver de 50 medarbejdere påvirksomheden skal tage sig af om tre uger.

Nogle opgaver får virksomheden først etpar dage før, emballagen skal leveres. Men derer så meget rift om opgaverne, at det vil væreutænkeligt at sige til en kunde, at man ikkekan påtage sig en opgave.

Det er ikke en situation, der er værre, ellerfor den sags skyld bedre, på andre af bran-chens virksomheder.

“Vort store konkurrenceparameter eromstillingsevnen og fleksibiliteten”, siger Jør-gen Møller.

“Kunderne har ikke kapacitet til selv athave emballagen på lager. Den skal produce-res, når den skal bruges. Vort lager er ogsåbegrænset. Vi har ingen færdigvarer, mens vihar en del råvarer. Især til vore store kunder,hvor vi ved, at de skal bruge bestemte typer.Men tryk og lignende kan ændres fra serie tilserie.

Vore kunder ved jo heller ikke, hvornårteksten på deres emballager pludselig skalændres, fordi et nyt EU-direktiv fastlæggerdet, siger han. ”

MedarbejdereFleksibiliteten i forhold til kunderne går så udover medarbejderne. Der kan blive tale omoverarbejde, når en kunde pludselig skal bru-ge et parti med få dages varsel. Kundens kun-der er på samme måde presset. Hvisindkøbsafdelingen i en stor supermarkedskæ-de pludselig synes, det er en god ide at køre etstort spottilbud, så kan det betyde, at der plud-selig skal en masse varer af en given slagshjem. Det betyder øget behov for en elleranden specifik pakning, som lynhurtigt skalskaffes hjem.

I et stadig mere trængt markeder kravene til emballage-producenternes fleksibilitetpresset i vejret.

SCA-Mariager

Det er kunderne, der ejer de elektroniskefiler til emballagerne. De færdige film produ-ceres ud fra det materiale fra gang til gang. Alti Mariager. Og det betyder igen, at emballage-virksomhedens kunder blot kan sige til SCA iMariager, at de vælger at gå andre steder hen.Så overfører de deres fil til en anden virksom-hed, der kan producere emballagen med detsamme.

SCA i Mariager er organiseret i 3F i Ran-ders. Her er brancheformand Jan Guldmannmeget opmærksom på problemstillingen.

“Vi er godt klar over at konkurrencen erhård, og at leveringsbetingelserne er pressedei markedet. Men samtidig må vi sige, at detikke er befordrende for virksomhederne, hvisde skal ansætte folk til måske en uges arbejde,og så siden hen skal skille sig af med dissevikarer, som de måske har brug for en ugeefter igen.

Det er vel det, virksomhederne kalder enarbejdskraftreserve. Den havde vi godt været istand til at leve med, hvis timelønningernehavde været et par hundrede kroner, som

eksempelvis hos murerne. Men det er de altsåikke her. Det betyder, at medarbejderne ikkebare venter på, at der bliver brug for dem igen.Men at de i stedet søger andre steder hen. Der-for kan det være svært at fastholde de folk, derhar lært noget om emballageproduktionen.Nye folk, der kommer til, arbejder lige så sta-bilt. Men de når måske ikke at få den fornødnerutine på de aktuelle maskiner. Jeg mener fak-tisk, at man i branchen ville opnå meget ved atstyrke planlægningen. Måske sørge for at dervar andre emner, man kunne køre med, så manfastholdt en lidt større fast stab, end den manhar i dag. Men ellers er jeg enig i, at branchenpresses. Men at den omvendt kunne vinde påat lave aftaler i forhold til serviceringen afkunderne”, siger Jan Guldmann.

SaltEn af de helt store kunder er Dansk Salt iMariager, for år siden opkøbt af hollandskeAkzoNobel. Med den virksomhed har SCA iMariager en stor kunde lige ved siden af. Menellers kan det ligge lidt svært. En meget stor

Kort tidshorisont

Produktion af laksepap.


del af produktionen er til virksomheder ude-fra. Mange af dem er inden for fiskeindustri-en. Blandt andet er kasser til rejer en stor delaf produktionen. Og der fanges ikke ret mangerejer i Mariager Fjord - i hvert fald ikke tilindustribrug.

SCA i Mariager startede oprindeligt i Ran-ders med Randers Emballage, hvor to udbry-dere fra Colons bølgepapfabrik i Stevnstruplidt uden for Randers følte, at der var et mar-ked for mere forfinet emballage. Der var taleom en nicheproduktion, som de mente, kunnekøre udmærket.

I 1988 startede de i Ridehuset i Randersmed at lave små serier af kartonnage til føde-vareproducenterne i området. En lokal embal-lageproducent med lokale kunder havde set

de to tidligere medarbejdere havde etableret.Som det ofte sker i emballagebranchen,

blev virksomheden solgt igen. Denne gang var det Danisco, der købte

den sammen med de øvrige Colon fabrikker iFredericia, Brøndby og Randers og den andenkartonnagevirksomhed i Skovlunde vedKøbenhavn.

Senere blev det så SCA, der købte op, efterat Danisco valgte at koncentrere sig om andreaktiviteter.

Daniscos satsning var ellers meget omfat-tende, idet koncernens daværende chef påemballageområdet, Uffe Jensen, besluttede atville satse to milliarder kroner i opkøb.

Siden har strategien ændret sig.Hos SCA er Skovlunde og Mariager ene

om egentlig kartonnageproduktion, mens deandre virksomheder mere kører bølgepap.

ProduktionI Mariager svinger produktionen fra tryl,udstansning og limning, limning i 5 kiloskarton til behandling af bølgepapemballagermed både F- og med G-flute.

Bølgepappet kommer hovedsageligt fraSCA-virksomheder i Sverige. Men der er ingenaftale om, at virksomheden alene skal støttekoncernens egne fabrikker.

Maskinparken består af to trykmaskiner.Den nyeste er en Roland 706 6-farver. Denblev for tre år siden hentet i Frankrig, da en afkoncernens virksomheder skulle af med den.Den anden trykmaskine er ligeledes en 6-far-vet maskine med lak. I stanseafsnittet stårogså to maskiner. Blandt andet en nyereBobst.

Endelig består produktionsudstyret af toklæbemaskiner.

Stansemaskinerne kører for tiden i tre-skift. I øjeblikket er der desuden weekendbemanding på. Så disse maskiner holder kunstille fra fredag aften til lørdag formiddag.

SCA i Mariager har hidtil ikke benyttet sigsærlig meget af branchens efteruddannelser.Man har i stedet benyttet sig af sidemandsop-læring.

Og så er det et spørgsmål, om det er “side-mands”-oplæring. Rettelig er det “sidekvin-de”-oplæring. For på stanseafsnittet er detkvinderne, der er i overtal. En sjældenhed forbranchen når det drejer sig om stansearbejde.

Produktionen bygger i høj grad på selvsty-rende grupper. Dog foretages materialeindkøbhovedsageligt af firmaets daglige ledelse, derbestår af en direktør, Mogens Tøth, der i 1988var med til at starte virksomheden i Ridehuseti Randers, og som siden har været i firmaetsledelse.

Derudover af produktionschef JørgenMøller, der både står for produktion og indkøbsammen med den lille tegnestue på fabrikken.

Så er der en lille håndfuld kontorfolk ogsidst, men ikke mindst, de 45 fast timelønnedeog eventuelle vikarer til de ekstraordinæreopgaver. P&P

dagens lys. Snart kom rejeindustrien ind over,og virksomheden flyttede til Mariager. Dervar lokaler til leje hos den lokale producent afbrandsikre døre, hvor emballagevirksomhe-den lejede sig ind i en del af lokalerne. Den delvoksede løbende, indtil branddørsvirksomhe-den på et tidspunkt lukkede.

Samtidig købte Colon virksomheden som

Produktionschef Jørgen Møller.

SCA i Mariager er leverandør til fiskeindustrien


Allerede på vej mod feriebyen i Halsnæs bry-der solen - på samme måde som ved svenske-landskampene i 1950’erne - frem. Det var iGunnar Nu’s velmagtsdage, og de, der fulgtelandskampene på Halsnæs ved Hundested,havde ingen mulighed for at tjekke, om det nuvar rigtigt med solen, der brød frem bag ensky.

Til gengæld vidste de af erfaring, at dervar, og er, mere sol langs Kattegat-kysten, endder er længere nede på Sjælland.

Således også denne tidlige sommerdag i år2005, hvor Kartonnage- og Papirvarearbej-dernes ferieby fejrer 50-års jubilæum.

Feriebyens bestyrelse har satset på sol. Fordet plejer der jo at være.

Sådan så det ikke ud, da vi forlod Køben-havnsområdet, men det holder stik.

Der er rejst festtelt og tændt gril til glædefor de fremmødte venner, medlemmer ognaboer.

Naboen kom først

Kartonnage- og Papirvarearbejdernes Ferieby ved Halsnæs fejrede 50-års-jubilæum med lokal sol.

Heriblandt Johs, der ikke alene er nabo,men som også var den første, der arbejdede forferiebyen.

Dengang for 50 år siden. Johs havde alle-rede under krigen købt en grund lige ved sidenaf den mark, hvor der siden skulle vokse enferieby op. Der gik i øvrigt nogle år, før hankunne bygge sit hus, for der var restriktionerunder krigen. Så først efter den kom der gang ibyggeriet på grunden. En nabo, der var hønse-avler, havde en mark på 2,5 tønder land. Og dadet blev helt ringe med hønseholdet, var haninteresseret i at sælge fra.

Samtidig havde Kartonnage- og Papirva-rearbejdernes Fagforening i Københavnbesluttet sig for at etablere en ferieby, så med-lemmerne kunne få mulighed for at få friskluft og et sted at bruge deres ferie.

Efter det på en generalforsamling blevfastslået, at der skulle arbejdes videre med denplan, kontaktede afdelingsformand Helge

Djørup bestyrelsesmedlemmerne MathiasJensen og Kjeld Olsen

Erfaring“Jeg tror,” sagde nu afdøde Kjeld Olsen vedferiebyens 40-års jubilæum, “at de mest villehave mig med, fordi jeg lige havde bygget huspå Amager og derfor formodedes at have envis viden om byggeri”.

Det var en bar mark, de gik i gang med.Otte huse blev bygget, og der blev plantet3.000 træer.

Afdelingen bevilligede i alt 70.000 kronertil byggeriet, ligesom den gav tilsagn om etlån på 20.000 kroner.

Ved det daværende DBKF’s jubilæum hav-de forbundet givet 25.000 kroner til hver af dedaværende københavnske afdelinger samt ettilsvarende beløb til provinsen til brug forferieformål.

Det var nogle år før de to afdelinger i

Rene Jensen fik overrakt gave fra Amcors medarbejdere i Lyngby.


hovedstaden var gået sammen om at købe etpensionat ved Gilleleje. Pensionatet blev døbtBog og Æske.

Men det blev aldrig nogen stor succes. Detvar simpelthen for dyrt for medlemmerne, nårde både skulle betale for leje og for deres for-plejning.

Pensionatet blev solgt til Dansk Folkeferie,som i forvejen havde feriehus i området vedGilleleje.

Her har Dansk Folkeferie i øvrigt stadig enstor ferieby. Om end den siden er blevet for-nyet.

Men Kartonnage- og Papirvarearbejdernehavde altså nu økonomi til at gå i gang.

Grunden blev købt i 1954, og i 1955 stodde første otte huse færdige sammen med totoiletbygninger.

Da Johs boede ved siden af, var det natur-ligt, at han, sammen med hustruen, tog sig afblandt andet lokumsspande.

Feriebyformanden fik også gavefra naboen Johs, som tømte

latrinspande i feriebyen en halv snes år,før Rene Jensen blev født.

At han stadig føler for feriebyen, viste hanved 50-års jubilæet, hvor han stillede med etselvgjort skjold med motiv fra den nordiskemytologi. Især med jætter, for vejen hvor fe-riebyen ligger hedder Jættevænget.

UdbyggetFra bar mark er beplantningen siden voksetop. Stormene har taget deres. Noget er fældet,og andet er vokset op.

Blandt andet den rødbøg som tidligerebyggeudvalgsmedlem og forbundsformandKjeld Olsen gav til feriebyen ved 40-års jubi-læet.

Fra otte huse er antallet af huse vokset tiltolv. Dertil kommer et tilsynshus, for ferieby-en har i dag eget opsyn. Alle huse er moderni-serede og har, i modsætning til de første huse,eget bad og toilet.

De steder, hvor de to lokummer stod, er nublevet plads for henholdsvis et værksted og et

fælleshus med mulighed for tv, sport og bord-tennis.

Som for ti år siden hedder formanden forferiebyen Rene Jensen. I dag faglig sekretær i3F Vestegnen.

Dengang var han faglig sekretær i GrafiskForbund København.

Også ved det jubilæum var det ham, dertog i mod gaverne: skjoldet fra Johs og engave fra klubben hos Amcor - det tidligereOtto Nielsen. Hvorfra medlem af klubbestyrel-sen, Lars Blücher, overrakte en check. P&P

Tidligere formand for feriebyen,forhandlingssekretær i 3F’s Industrigruppe Jørgen Hansen, holdt styr på grillen,mens feriebyens tilsynsmandJohannes Christensen hjalp til.


Kongressen fik omfattende mediedækning.

Finsk papirsejrDet lykkedes ikke papir-giganterne at presse de finskepapirarbejdere til væsentligt ringere forhold.

Havde det stået til de finske papirfabrikker,skulle de ansatte være gået med til en lønud-vikling, der var ringere end udviklingen på detøvrige arbejdsmarked.

Til gengæld har de ansatte været nødsa-get til at acceptere en treårig overenskomstpe-riode. De ansatte har også givet sig, når detdrejer sig om arbejde i julen og ved midsom-mer. Ved disse tider har der hidtil været fulds-tændigt driftsstop på virksomhederne. Somkompensation forkortes arbejdstiden på konti-nuerligt treholds-skift med otte timer om året.

Arbejdsgiverne havde heller ikke held tilat indføre en gennemsnitsarbejdstid, der skul-le placeres efter virksomhedernes eget skøn.En arbejdsgivers krav om at splitte ferien op imindre perioder lykkedes heller ikke. Fremo-ver skal fordelingen af lønsummen stadig for-deles lokalt. Alt i alt lykkedes det ikke for StoraEnso, UPM-Kymmene og M-real at gennem-føre deres angreb på de ansatte i papirindustri-en.

Konflikten startede med en lockout først imaj. Konflikten fortsatte i et par måneder, også på et tidspunkt ud til at ramme den danskeemballage- og papirindustri.

Medarbejderne på de danske virksomhe-der var fra 3F’s industrigruppe advaret om, atde ikke kunne udføre konfliktramt arbejde,hvis en eller flere arbejdsgivere ville forsøge.

Men så vidt kom det ikke inden arbejds-giverne indgik en aftale, hvor de værste an-stødssten var fjernet. Heriblandt også et kravom to dages karenstid ved sygdom.

Papir- og emballagebranchen fulgte kon-flikten tæt, og deltog blandt andet i de finskepapirarbejderes kongres. Den var, naturligtnok, præget af stridighederne. Foruden bran-

cheformand Peter B. Andersen deltog fælle-stillidsmand hos Hartmann i Tønder Jan S.Andersen.

KampklarJan S. Andersen fortalte fra Kongressen:

“Det er et kampklart Pappersförbund, somholder kongres i Folkets Hus i Hagnas i Hel-singfors.

Arbejdsgiverne har taget et ellers uhørtskridt. Nemlig at lockoute flere af de kendtevirksomheder. Presset på papirarbejderne erogså af økonomisk karakter, idet deres løn erfaldet fra 3000 euro om måneden til 16 euroom dagen”.

Trods denne nedgang er der fuld opbak-ning til Jouko Ahonen. Hans popularitet byg-ger på en blanding af folkelighed, humor ogstandhaftighed som forhandler. Arbejdsgiver-ne på deres side betegner ham som ensporet -en mula.

Jouko Ahonen blev genvalgt til dennæste fireårs periode. Det betyder, at han ikkealene skal sikre, forhandlingsresultatet bliverført ud i livet, men at han også bliver den, derskal forhandle ved næste overenskomstfor-handling om tre år. Han er desuden den, derskal hele såret efter konflikten.

Efter kongressen gav forbundsforman-den udtryk for, at konflikten ikke kun var etspørgsmål om at arbejdsgiverne ville af medfridagene i midsommer og ved juletid, menogså at der er en overproduktion på papirom-rådet, og at konflikten skulle tjene til at be-grænse overproduktionen, samtidig med atplanen var, at de meget lave papirpriser skullepresses i vejret. P&P

Jan S. Andersen på en udstilling i kongressens forhal. Det udstillede pro-dukt er en finsk variant af det, hans egen virksomhed laver i Tønder. Støbepapog æggebakker.


Det tredje hold af faglærte kartonnagearbej-dere er nu ved at være på vej. 24. oktober star-ter holdet, og der er ifølge brancheformandPeter Andersen en meget stor interesse forholdet.

Fra en tung start med at skaffe interesse ivirksomhederne for de første hold er der nu enmarkant større interesse.

Arrangørerne opfordrer alle, der er inte-resserede i denne uddannelse, til at tage ensnak med tillidsfolk og ledelse om mulighe-derne for at tage uddannelsen som industri-operatør med speciale i emballage.

Der er en lang række tilskudsmuligheder,så det ikke bliver nogen udgift at tage uddan-nelsen.

Tredje hold starter 24. oktober, og det erendnu muligt at tilmelde sig, fortæller Hen-ning Aaberg, der kommer fra Fredericia-Mid-delfart Tekniske Skole.

Kurset er specielt for erfarne medarbejderefra branchen.

Det gennemføres i et omfattende sam-arbejde mellem Fredericia-Middelfart Tek-niske Skole, AMU Syd i Kolding, Emballa-geindustrien og Emballagebranchen i 3F’sIndustrigruppe.

PraktikpladserMange af branchens arbejdspladser har alle-rede haft folk på kursus. De første blev udlærtsidste år. Der var folk fra SCA Packaging iSkovlunde, Amcor Flexibles A/S, KappaDansk Kraftemballage A/S, Kappa Corrpackog Kappa Colorprint. Andet hold, der endnuhar et år tilbage, kommer fra Unibag A/S, SCAPackaging Taulov, SCA Packaging Stevnstu,SCA Packaging Grenå, Kappa Dansk Kraftem-ballage i Kolding, Kappa Dyboflex A/S ogAMCOR Flexibles.

Uddannelsen strækker sig over halvandetår. Heraf fire moduler á otte uger på skolerne iKolding og Fredericia og resten af tiden ipraktik i de virksomheder, eleverne kommerfra.

Henning Aaberg: “Industrioperatørud-dannelsen vil på basis af elevernes praktiskeerfaringer danne grundlag for et værktøj til,at den erfarne kan påtage sig nye opgaver ogudfordringer. Hvad enten det nu sker i samar-bejde med virksomheden eller på egen hånd”.

I de fire gange otte uger eleverne er på sko-

Svendebrev tilemballagearbejderneSå er der igen mulighed for emballagearbejderne at få et svendebrev.

len, er der mulighed for at bo i det nære områ-de. Det kan de kommende lærlinge læse mereom en folder, der hedder “Industrioperatørinden for emballage”

Virksomheder, der sender deres medarbej-dere på uddannelsen, vil få tilskud fra Embal-lageindustriens Uddannelsesfond, Arbejds-givernes Elevrefusion eller Arbejdsformidlin-gen, således at eleverne ikke stilles økonomisk

HK Medie Grafisk, 3F Kolding, 3F Fredericia, 3F Vejle og 3F Horsens Industri indbyder

alle tillidsvalgte i de fem afdelinger til

MILJØKONFERENCEpå Langsøhus i Silkeborg 24. og 25. september 2005

Programmet for lørdag og søndag ser således ud:

Lørdag 24. september 2005:Kl. 12.00-13.00 Frokost og indkvartering.Kl. 13.00-13.45 Psykisk arbejdsmiljø - med særlig vinkel på mobning.

Ved Inger Lise Eriksen-Jensen, specialist i Psykisk Arbejdsmiljø med særligvinkel på mobning. Der sættes fokus på de omstændigheder, der kan føre tilmobning, og hvilke konsekvenser det kan få for de personer, der bliverudsat for mobningen.

Kl. 13.45-14.30 En historie fra det virkelige liv. Ved May-Britt Wachmann.Kl. 14.30-15.00 Kaffepause.Kl. 15.00-15.30 Spørgsmål til: En historie fra det virkelige liv.Kl. 15.30-16.45 Hvad er mobning, og hvilke konsekvenser har det for den ramte, kollegerne,

virksomheden og samfundet?Kl. 16.30-17.45 Værktøjer til at forebygge mobning samt TR og SiR’s rolle.Kl. 17.45-18.00 AfrundingKl. 18.00-? Middag og kammeratligt samvær.

Søndag 25. september 2005:Kl. 07.30-08.30 Morgenmad.Kl. 09.00-12.00 Hjertet på arbejde.

Så længe dit hjerte slår. Hjerteforeningen giver her et bud på, hvordan dufår en sundere måde at leve på. Kom og hør lidt om Hjertestart, Samarbejde,Sundhedsprofiler, Ernæring, Kolesterol, Blodtryk, Rygning og Kulilte.

Kl. 12.00-13.00 Frokost og hjemrejse.

Der vil blive arrangeret fælles transport med bus fra Kolding via Vejle til Horsens og derfra tilLangsøhus. Afgang fra Kolding Rutebilstation kl. 10.00, kl. 10.30 fra Vejle Banegård og kl.11.00 fra Håndværkerforeningen i Horsens.

Eventuel tilmelding til 3F Kolding tlf. 70 30 09 08, 3F Horsens tlf. 88 92 54 10, 3F Vejle tlf.70 30 09 10, 3F Fredericia tlf. 70 30 09 02 og HK Horsens tlf. 75 28 84 35.

Seneste tilmelding 5. september 2005.

Industrioperatør

ringere, og arbejdsgiveren er også næstendækket ind, rent økonomisk.

Har du fået lyst til at gå på kursus, og har duoverbevist din arbejdsgiver om det gode i idéen,kan du ringe. Enten til Niels Peter Jensen fraAMU Syd på telefon: 76 37 37 37, eller tilHenning Aaberg fra Fredericia-MiddelfartTekniske Skole på telefon: 79 20 11 11. P&P


Brandts klædefabrikDu kan endnu nå at se udstillingen “I begyn-delsen var Fyn” på mediemuseet Brandts Klæ-defabrik i Odense. Den kører frem til 25.september. Det er kunstneren Peter Brandes,der står for udstillingen. Den grafiske afdelingpå museet, har desuden sin faste udstilling.

Kommende særudstilling om mediernesdækning af Kronprins Frederiks bryllup medkronprinsesse Mary, og dækningen af overs-vømmelseskatastrofen i julen sidste år følger.

Peter Brandes spændende litografiskearbejder på udstillingen.

AMU-SydEmballageuddannelserne på AMU Syd har fortiden følgende tilbud til interesserede:Multiklæbning: Afvikles over ti dage medstart 29. august.

Logistik og samarbejde: Afvikles over femdage med start 31. oktober.

Udstansning: Afvikles over ti dage medstart 5. september.

Nulfejlsproduktion: Afvikles over tre dagemed start 22. november.

Hvis du er interesseret, kan du ringe til AMUSyd i Kolding på 76373742 og tale med kur-sussekretær Gitte Fogtmann.

UdtalelseVedtaget med baggrund i Nordisk GrafiskUnions kongres:

De grafiske forbund i Danmark, Nor-ge, Island, Færøerne, Sverige og Finlandudgør Nordisk Grafisk Union. Vi repræ-senterer 70.000 lønmodtagere på det gra-fiske område, der udtrykker deres støttetil Finlands papirarbejdere, og deres for-bund i kampen mod forringede arbejds-vilkår. Arbejdsgivernes krav om storeforringelser er et tegn på storkapitalens,og de multinationale firmaers hensyns-løse maksimering af deres gevinster, ogderes forsøg på at forringe arbejdstager-nes faglige rettigheder.

Vi ønsker jer fremgang i kampenimod de forringede vilkår.

Göteborg, 14. juni 2005Nordisk Grafisk Unions kongres.

NGUDanmark vil også fortsat være repræsenteret af HK’s Bjarne Nielsen i Nordisk Grafisk Unionsstyrelse. På årsmødet besluttedes det, at der fortsat skal betales en medlemsafgift på 16 svenskekroner pr. medlem.

Medlemstallet er 70.000. De fordeler sig på 23.000 danske medlemmer, 22.800 svenske, 6.500norske, 16.400 fra Finland og 1000 fra Island og Færøerne.

Ny organisationIN hedder en ny organisation, der er stiftet pånordisk plan. Det er en sammenslutning afNordisk Metal og NIF, som er en organisationfor de nordiske industrifag.

Formålet med organisationen er at styrkedet grænseoverskridende organisatoriskearbejde.

Blandt de emner, den sammenlagte orga-nisation skal beskæftige sig særligt med, eromstruktureringen. Brancheformand Peter B.Andersen fra Papir- og Emballagebranchen iIndustrigruppen deltager i IN’s arbejde.

LønstatistikIgen i år har Papir- og Emballagebranchenbesluttet at optage en lønstatistik. Det sker iuge 43. Statistikken omfatter alle branchensvirksomheder og giver et overblik over gen-nemsnitslønnen på den enkelte virksomhed,stigning i lønnen siden sidste år, antallet afbeskæftigede i virksomheden med videre. Deter i første omgang tillids- og kontaktfolk påde enkelte virksomheder, der bliver kontaktetfra Papir- og Emballagebranchen/Industri-gruppen i 3F.

Bagerst i billedet 3F’s Peter B. Andersen, HK’s Ulla Jeppesen og HK’s Bjarne Nielsen,der er næstformand for NGU .

Pak

Papir

Pak&Papir nummer 4/2005

ISSN 1601-7102 Pak&Papir udgives af Papir- og emballagebranchen i 3F.Redaktion: Peter B. Andersen.Adresse: Pak&PapirKampmannsgade 4Postboks 3921790 København VTelefon 70 300 300Telefax 88 92 01 19E-mail: [email protected]

Layout og teknik: Fagbladet 3F.Tryk: Jønsson & NKN, Kastrup.Papir: 115g cyclus print,

dansk genbrugspapir.

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvarfor manuskripter, billeder, tegninger ellerandet materiale, der indsendes uopfordret.

Udgivelsesdag: 5. september 2005. Nummer 5 udkommer 17. oktober 2005.Deadline nummer 5: 29. september 2005.


3F Grafisk - Randers

TILLIDSMANDSKONFERENCE 2005Fredag 30. september til lørdag 1. oktober på Låsby kro

Konferencen starter fredag morgen kl. 09.00 og slutter lørdag kl. 13.00.Afdelingen arrangerer fællestransport til og fra Låsby Kro.

Herudover betaler afdelingen alle udgifter ved din deltagelse (arbejdstab, transport, overnatning i enkeltværelse samt ophold med fuld forplejning).Arrangementet omfatter også kammeratligt samvær fredag aften.

Det er vores håb, at samtlige arbejdspladser i den grafiske gruppe vil have mulighed for atdeltage og dermed være med til at diskutere, hvordan overgangen fra SID-Grafisk til 3F Gra-fisk har været, samt være med til at fastlægge den fremtidige fagpolitiske linje omkring over-enskomstforhold og lønforhold på arbejdspladserne.Vi opfordrer derfor alle interesserede til at tilmelde sig.

Vi har sammensat et spændende program, som blandt andet omfatter:l Hvordan fungerer det i 3F Grafisk – kan vi gøre det bedre?l Hvordan sikrer vi os, at overenskomstens bestemmelser omkring anvisning af ledige med-

lemmer bliver overholdt? l Hvordan står det til med de lokale aftaler på vores virksomheder? l Hvordan gik årets lønforhandlinger – og hvad gør vi i år 2006?l Herudover kan alle øvrige branchespørgsmål selvfølgelig drøftes.

Alle tilmeldte vil forud for konferencen få tilsendt program.

Det er som nævnt vigtigt, at så mange arbejdspladser som muligt deltager, og konferencens indhold er jo også en blanding af faglig debat samt et godt socialt samvær,som vil knytte nye forbindelser mellem deltagerne.

Alle kan derfor roligt tilmelde sig – på konferencen vil der blive taget et stort hensyn til såvelnye folk samt deltagere fra de mindre arbejdspladser.

Tilmelding til afdelingen på telefon 88 92 63 40 senest torsdag 22. september.

Indbydelse til Grafisk Jubilarfest 20053F Grafisk - Randers afdeling

De grafiske arbejdere har gennem årene haft tradition for at fejre afdelingens jubilarer, der iløbet af året har opnået 25, 40, 50, 60, 65 og 70 års jubilæum som medlem af de grafiske fag-foreninger, og dette vil naturligvis fortsætte i 3F Grafisk - Randers afdeling.

På denne baggrund inviterer den grafiske gruppe derfor alle medlemmer, der i året 2004 haropnået ovennævnte jubilæum, samt ledsager til jubilarfest.

Fredag 9. september 2005 klokken 18.00 i afdelingens lokaler,Tronholmen 9 i Randers.

Der vil blive budt på lidt godt at spise samt det nødvendige tilbehør i form af kølige drikke, ogalt sammen garneret med én af byens flotteste udsigter, og i forbindelse med sammenkom-sten vil den grafiske gruppe overrække en lille erindringsgave.

Der er udsendt personlig indbydelse til alle jubilarer - har du ikke modtaget en indbydelse, vildit jubilæum måske falde inden for de kommende år, hvor du vil blive indbudt til jubilarfest.

Som grafisk branche har vi altid været kendt for at have rimeligeog ordnede forhold på vores arbejdspladser, herunder det natur-lige i at alle ansatte er medlem af vores fagforening.

Dette skyldes både, at vores overenskomster har regler om, atalle ansættelser skal ske gennem fagforeningen, at vores ret tilfuld løn under sygdom i over et år kræver medlemskab af dengrafiske branche, samt at vi på vores arbejdspladser altid harhaft et stærkt og solidarisk sammenhold.

Nu er der kommet et nyt fænomen, der truer de forhold, vigennem årene har fået opbygget.

Dette fænomen hedder vikarer.Visse arbejdsgivere har fundet det som en bedre løsning at

ansætte nogle vikarer uden rettigheder i stedet for at ansættenogle af de ledige grafiske medlemmer.

Det skal allerede her slås fast med syvtommersøm - såfremten arbejdsgiver ansætter en vikar uden forud at have tilbudtarbejdet til de ledige medlemmer i fagforeningen, er der tale omet klart overenskomstbrud, hvor arbejdsgiveren pålægges atbetale bod.

Det er derfor vigtigt straks at kontakte fagforeningen, hvisder starter en vikar på din arbejdsplads, så vi kan få dette over-greb på vores oparbejdede forhold stoppet.

Men hvorfor betaler arbejdsgiveren hellere penge til et vikar-bureau (som jo tjener penge på at levere vikaren) i stedet for selvat ansætte en ny medarbejder?

Generelt skyldes det arbejdsgiverens ønske om kun at havevikaren ansat i en enkelt eller nogle få dage, eller måske enddakun i nogle timer, i stedet for at ansætte et ledigt medlem forminimum en uge ad gangen, som det er praksis i vores overens-komster.

Men hvis vikaren nu er tilfreds, kan vi så ikke være ligeglade?Nej, på ingen måde - og det er der flere årsager til.For det første bliver vikaren jo ikke automatisk en del af fæl-

lesskabet i fagforeningen eller den faglige klub, med det resultatat sammenholdet på arbejdspladsen forsvinder.

Dernæst får vikaren ofte heller ikke den samme løn som deøvrige ansatte, ligesom vikaren jo aldrig optjener ret til fuld lønunder sygdom, pension, feriefridage eller andre af de goder, somandre medarbejdere har.

Nogle fastansatte kan måske synes, at det blot er ganskenaturligt, at vikaren ikke får de samme goder, for han/hun har joheller ikke de samme kvalifikationer.

Problemet er blot, at kan arbejdsgiveren ansætte vikarer tilen enkelt dags arbejde og samtidig til en lavere løn, ja, så kan detjo synes som en fordel at bruge denne form for ansættelser mereog mere.

Det betyder blot, at de øvrige ansatte kan blive opfattet sommere besværlige og dyrere medarbejdere end vikarer og derforpå sigt selv kan blive smidt på gaden for at blive erstattet med envikar.

Det betyder også, at man selv vil få sværere ved at finde sig etnyt stykke ordinært arbejde, hvis vores arbejdsgivere kun vil til-byde ansættelse som daglejer og til lavere løn.

Jeg kan hilse fra mange ledige, som ikke synes, det er særligattraktivt at blive ringet op tirsdag middag med et “tilbud” om atblive ansat nogle få dage hos en arbejdsgiver.

Det skal nævnes, at såfremt en vikar bliver underbetalt, kørervi ikke sag mod vikarbureauet, men mod arbejdsgiveren, lige-som vi skal understrege, at vores overenskomster altså ikke inde-holder mulighed for at ansætte personer blot for nogle få timer.

Alligevel oplever vi, at arbejdsgivere kontakter os med detteønske og ellers truer med at ville benytte et vikarbureau.

Jeg skal til gengæld opfordre alle grafiske arbejdspladser tilat sige nej til brugen af vikarer - både fordi det ødelægger vorestilkæmpede rettigheder om blandt andet opsigelsesvarsler og lønunder sygdom, ligesom det fratager vores egne ledige medlem-mer muligheden for et nyt job.

Hvis det i næste måned er dig, der er ledig, ønsker du vel hel-ler ikke at blive tilbudt sådanne forhold, vel? P&&P

SSttaannss-lige et øjeblik

Maskinel magasinpost

PP DANMARKPak&PapirKampmannsgade 41790 København V

Stop brugen af vikarer- stil krav til din arbejdsgiver

Af Jan Guldmann,gruppeformand for emballage

i 3F Randers.

Documents

Pak Papir - 3f.dk › ~ › media › lokalafdelinger › private...Papir- og emballagebranchen fortsætter med at tilpasse sig markederne, og især de katastrofale papirpriser. SCA