AARHUS UNIVERSITETDCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AU

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 293 2018

OVERVÅGNING AF VÅDOMRÅDER 2015NOVANA

[Tom side]

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

AARHUS UNIVERSITETDCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AU

2018

Carl Christian Hoff mannJoachim AudetNiels Bering OvesenSøren Erik LarsenAne Kjeldgaard

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

OVERVÅGNING AF VÅDOMRÅDER 2015NOVANA

nr. 293

Datablad

Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 293 Titel: Overvågning af vådområder 2015 Undertitel: NOVANA

Forfattere: Carl Christian Hoffmann, Joachim Audet, Niels Bering Ovesen, Søren Erik Larsen, Ane Kjeldgaard

Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk

Udgivelsesår: December 2018 Redaktion afsluttet: Oktober 2018 Faglig kommentering: Hans Estrup Andersen &Miljøstyrelsen Kvalitetssikring, DCE: Poul Nordemann Jensen

Finansiel støtte: Miljø- og Fødevareministeriet

Bedes citeret: Hoffmann, C.C., Audet, J., Ovesen, N.B. Larsen, S.E. og Kjeldgaard, A. 2018. Overvågning af vådområder 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport nr. 293 http://dce2.au.dk/pub/SR293.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning: Overvågningsprogrammet for vådområder er udført i 8 vådområder i 2015 med henblik på at dokumentere den miljømæssige effekt af genopretningen af vådområder. Kvælstoffjernelsen ligger i intervallet 24 – 308 kg TN ha-1 projektområde år-1 (5 – 42%). Der er både nettotab af fosfor og tilbageholdelse af fosfor i vådområderne. Tilbageholdelse af total fosfor varierer således fra -1.4 til + 10.3 kg TP ha-1 projektområde år-1 (-29 % - 18 %).

Emneord: Ferske vådområder, kvælstoftilbageholdelse, fosfortilbageholdelse, overvågning, Vandbalance

Layout: Grafisk Værksted, AU Silkeborg Foto forside: Torsted Sø. Foto: Carl Christian Hoffmann

ISBN: 978-87-7156-360-3 ISSN (elektronisk): 2244-9981

Sideantal: 46

Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som http://dce2.au.dk/pub/SR293.pdf

Supplerende oplysninger: NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.

Indhold

Forord 5

Sammenfatning 6 Konklusion 6

1. Overvågningsprogrammet for vådområder 7

2. Projektområder 8

3. Resultater 11 3.1 Vilsted Sø 11 3.2 Lyngbygårds Å 14 3.3 Tim Enge 18 3.4 Aarslev Engsø 22 3.5 Sandskær 26 3.6 Grøngrøft 29 3.7 Geddebækken 33 3.8 Snaremose Sø 37

4. Samlet vurdering 41 4.1 Vandbalancer 41 4.2 Kvælstof- og fosforkoncentrationer 41 4.3 Massebalancer for N og P 42

5. Referencer 45

[Tom side]

5

Forord

Overvågningen af vådområder er iværksat med det formål at levere viden om effekten af Grøn Vækst virkemidlet ”vådområder”, at levere data til effektop-gørelser af indsatser med Land Distrikts Program medfinansiering til EU-Kom-missionen, og for at levere vidensgrundlag for videreudvikling af vådområder som virkemiddel til reduktion af kvælstof- og fosforudledning fra de dyrkede arealer til vandmiljøet.

Denne rapport er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) som et led i den landsdækkende rapportering af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NO-VANA). Rapporten er baseret på data indsamlet af Miljøstyrelsen.

6

Sammenfatning

I 2015 blev der foretaget overvågning af 8 genetablerede vådområder med henblik på at dokumentere de miljømæssige effekter af genopretningen af disse områder. De overvågede vådområder indbefatter 4 lavvandede søer: Vilsted Sø, Årslev Engsø, Tim Enge og Sandskær, 1 ådalsprojekt: Lyngby-gaards Å samt 3 moseområder: Grøngrøft, Geddebækken og Snaremose ”Sø”.

Måleprogrammet bestod i vandføringsmålinger i ind- og udløb fra vådområ-derne samt vandprøvetagning samme steder til analyse for nitrat-N, total kvæl-stof (TN), fosfat-P og total fosfor (TP). Der er beregnet månedlige vandtrans-porter for indløb og udløb samt opstillet stoftransporter for ind- og udløb. En-delig er der beregnet årlige vand- og stofbalancer for vådområderne.

Massebalanceresultaterne viser, at der fjernes 26 – 304 kg nitrat-N ha-1 projekt-område år-1 og at der fjernes 24 – 308 kg TN ha-1 projektområde år-1 (et enkelt område, Tim Enge udeladt pga. meget stor usikkerhed med målingerne).

Der er både nettotab af fosfor og retention af fosfor i de overvågede vådområ-der. Retentionen af fosfat varierer fra -2.2 til +13.2 kg fosfat-P ha-1 projektom-råde år-1 (- betyder nettotab af fosfat). Retention af total fosfor varierer fra -1.4 til + 10.3 kg TP ha-1 projektområde år-1 (Tim Enge udeladt pga. usikkerhed).

Konklusion Alle de overvågede områder fjerner kvælstof både målt som total kvælstof og nitrat, men med nogen variation.

Der er kun tilbageholdelse af fosfor i få af de overvågede vådområder. Der er med sikkerhed kun tilbageholdelse af total fosfor (TP) i to områder, mens der med sikkerhed er retention af fosfat i 4 områder.

7

1. Overvågningsprogrammet for vådområder

Overvågningsprogrammet for vådområder blev aftalt iværksat i 2014 og igangsat i 2015. Overvågningen har til formål at dokumentere de miljømæs-sige effekter af restaurering af vådområder og retablering af lavvandende søer – med fokus på kvælstoffjernelse og tilbageholdelse af fosfor fra arealer i land-brugsdrift.

For kalenderåret 2015 blev der udpeget 10 områder til overvågning, hvoraf 8 afrapporteres i denne rapport, idet Hjulby Mose på Fyn blev udskudt til se-nere da måleudstyret var forsinket, mens Lindkær Mose måtte opgives fordi vandtransporten ind i vådområdet kun redegjorde for 20 – 25 % af afstrøm-ningsmålingerne i udløbet.

Der er udarbejdet en teknisk anvisning ”Overvågning af effekten af retable-rede vådområder” der beskriver hvorledes overvågningen skal foretages med hensyn til prøvetagning, måling af vandføring samt hvilke analysemetoder der skal anvendes (W01, Hoffmann et al., 2014). Da vådområder typisk er me-get forskellige er der herudover for hvert område lavet en såkaldt minima-nual, der beskriver hvorledes det specifikke vådområde skal overvåges. Alle områder er besigtigede inden minimanualen er udarbejdet.

Måleprogrammet omfatter månedlige vandprøvetagninger i 14 måneder, så-ledes at der kan opstilles en årlig stofbalance for det specifikke vådområde. Vandføring er målt ved opstilling af Q/H stationer i vandløb, indløb og ud-løb, ved måling af vandføring i dræn, og ved registrering af pumpet vand-mængde i pumpede områder.

8

2. Projektområder

Vilsted Sø projektområde er på 930 ha heraf 451 ha sø og 479 ha våd og tør eng (tabel 1). Søen blev genetableret i 2006. Der er tre tilløb til Vilsted sø: Fald-bæk, Herredsbæk/Bjørnsholm å, og Ranum Bæk. Der er udløb fra søen til Løgstør Bredning via Bjørnsholm Å, hvor der har været opstillet en vandløbs-station siden 2005 ved Vitskøl Kloster. Denne vandløbsstation lå tidligere på den strækning af Bjørnsholm å hvor nu søen befinder sig.

Lyngbygårds å fra 2007 er en retablering af ådalen på en ca. 4 km lang stræk-ning i kombination med en gensnoning af vandløbet med samlet længde på 4820 m (1360 m forlængelse). Projektområdet er på 173 ha, men det har kun været praktisk muligt at overvåge 40 ha mellem Galten Bro og Sjelle Stangbro.

Tim Enge der blev etableret i 2007 omfatter 152 ha hvoraf 103 ha udgøres af en lavvandet sø. Største tilløb er fra Tim Å. Herudover er der tilløb fra Tim Enge pumpestation med to store pumper, samt tilløb fra Madum Å til pum-pekanalen via et overfald ved store afstrømnings-hændelser. Der er tilløb fra Alrum hovedkanal via en pumpestation, tilløb fra Kimmelkær Landkanal og Kimmelkær Hovedkanal via en pumpestation. Udløbet fra projektområdet er til Tim Å ved Alrum bro, hvor vandet løber videre til Stadil Fjord.

Årslev Engsø vådområde er efter de nyeste GIS beregninger (AU) på 215 ha heraf 117 ha sø og 98 ha våde enge. Søen blev etableret i 2003. Der er tilløb fra Århus Å og Lyngbygårds Å. Søen har et volumen på ca. 584290 m3. Afløb igen til Århus Å lige inden dennes indløb i Brabrand sø.

Sandskær på Løjt er en genetableret sø på 4,5 ha og et samlet projektområde på 5,8 ha retableret i 2011. En lille bæk løber til søen samt 5 dræn, hvoraf de fire anses for at være små lokale dræn og et større dræntilløb (Ø 15 cm). Søen har afløb via et nyåbnet vandløb som har udløb i Dybvig Bugt (en del af Gen-ner Bugt).

Grøngrøft nordvest for Gråsten ved Grøngrøft slot er et genetableret mose-område på 25,4 ha, som blev genetableret i 2012. Moseområdet har tilløb af to vandløb Grøngrøft og Brændholm Bæk. Der er 5 dræntilløb, hvoraf 3 er min-dre dræn, et Ø15 cm dræn og et Ø50 cm dræn. Flere af drænene giver en be-tydelig mængde vand. Afløbet sker via Brændholm Bæk/Fiskbæk ved Grøngrøftvej, hvor der også er en afværgegrøft ind mod vådområdet for at beskytte den nærliggende vej.

Geddebækken er et vådområde på 39 ha, der er anlagt i 2003. Projektområdet har tilløb fra et stort intensivt drevet landbrugsområde via Geddebækken. Der er tilløb fra en grøft lige hvor bækken slår et knæk inden den løber ind i en lille dam, som efterfølges af en lidt større sø/dam. Endvidere ligger der endnu et sø- moselignende område inden udløbet i Arreskov Sø via Gedde-bækken. Vådområdearealet er opgjort til 12 ha og søarealet til 2 - 3 ha vha. luftfotos og efterfølgende GIS beregning. Overvågningen af Geddebækken omfatter kun 20 ha, da en del af området, i den nordøstligste del har afløb til Geddebækken tæt ved udløbet og dette udløb modtager endvidere vand fra et pumpet landbrugsareal i omdrift.

Figur 1 viser placeringen af projektområderne samt målestationerne.

9

Figur 1. Projektområdernes placering. For de enkelte projektområder er målestationerne vist med en gul trekant for indløb og blå trekant for udløb. Søarealet er vist med blå farve og det resterende vådbundsareal med grøn farve.

10

Snaremose Sø er modsat navnet et 33,5 ha stort moseområde på Langeland, som blev etableret i 2002. AU har ved hjælp af GIS genberegnet det overvågede areal til at være 31 ha. Der er kun et tilløb til vådområdet. Der er udløb til en grøft tæt på et sommerhus, Snaremosehus. Grøften løber ud til Henninge Nor.

I tabel 1 er angivet oplandsarealernes størrelse, projektområdets areal – her-under eventuelt søareal, jordtyper og arealanvendelse til projektområderne samt nedbør og middeltemperatur for kalenderåret 2015.

Tabel 1. Projekttype, oplandsarealer til projektområderne, størrelse på projektområde herunder areal af overvåget del af pro-

jektområdet markeret med * samt i parentes eventuelt søareal i projektområdet, ratio mellem projektområdets og oplandets

størrelse, år for etablering af projektet, procent landbrugsareal i oplandet til vådområdet, jordtype, årlig nedbør og årlig gen-

nemsnitlig lufttemperatur.

Lokalitet Type Opland

areal

Vådomr.

areal

Ratio

Opl:våd

Etabl.

år

Land-

brug

Jordtype Ned-

bør

Temp

Sand Ler Tørv

ha ha (sø) % % % % % mm °C

Aarslev Engsø Sø & våd

eng

27134 215

(117)

0.8 2003 60 43 54 3 897 8.9

Geddebækken Småsøer

mose, eng

229 39/20*

(3)

8.7 2003 76 87 0 13 841 9.6

Grøngrøft Mose 245 25.4 10.4 2012 83 0 82 18 1088 9.6

Lyngbygårds Å Ådal våd

eng

5721 173/40* 0.7 2007 62 60 37 3 914 8.8

Sandskær Sø & våd

eng

114 5.8

(4.5)

5.1 2011 48 92 5 3 986 9.4

Snaremose sø Mose 565 31 5.5 2002 87 9 91 0 791 9.8

Tim Enge Sø & våd

eng

10059 152

(103)

1.5 2007 58 79 5 16 1024 9.4

Vildsted sø Sø & rør-

skov, våd &

tøreng

9588 930

(451)

9.5 2006 71 83 0 17 945 8.7

* Overvåget areal

11

3. Resultater

3.1 Vilsted Sø Oplandet til Vilsted Sø er på 9588 ha (tabel 1) og heraf udgør det umålte op-land 2570 ha (27%). Vandbalancen for Vilsted Sø (volumen 3781 x 103 m3) op-gjort på månedsbasis er vist i figur 2 og tabel 2. Der er størst til- og afstrøm-ning i vintermånederne og lavest i sommermånederne. I alle måneder er den målte afstrømning ved Vitskøl større en den målte tilstrømning fra Vilsted å, Faldbækken plus den beregnede tilstrømning fra Ranum Bæk og de umålte deloplande fra Bjørnshom Å og Faldbækken. Forskellen udgør 6.7 % og for-skellen må i første række tilskrives indløbsstationen ved Bjørnsholm Å, der ligger et stykke fra selve indløbet grundet faldforholdene (stuvning i selve indløbet) som derved resulterer i et stort umålt opland. Ranum Bæk måtte beregnes via areal korrektion til Vilsted Å grundet periodevis lille vandføring, ringe fald og meget vegetation. Udløbsstationen i Bjørnsholm Å ved Vitsskøl Kloster har derimod kontinuerlig hastighedsmåling og fast måleprofil med deraf følgende lav usikkerhed på beregningerne. Det samlede afløb fra søen i 2015 er på 44571 x 103 m3, hvilket giver en årlig gennemsnitlig opholdstid i søen på 0,0848 år (31 dage).

De målte næringsstofkoncentrationer i indløbene og udløbet er vist i figur 3. Total kvælstof og nitrat udviser ensartet mønster med de højeste koncentrati-oner i indløbene på nær februar, marts og december, og med meget lave ni-tratkoncentrationer i udløbet i sommerperioden. Målingerne af total fosfor er højere i udløbet end i indløbene i sommerperioden og generelt ligger udløbs-koncentrationerne højt i forhold til indløbskoncentrationerne. Målingerne af fosfat viser derimod de laveste koncentrationer i udløbet gennem hele 2015, og sammenholdt med TP målingerne må det antages at fosfat optages af pri-mærproducenterne i vækstsæsonen og til dels skylles ud som organisk fosfor (alger), hvilket også understøttes af at søen er blevet uklar.

Tabel 2. Samlet vandbalance for Vilsted Sø opdelt på måneder visende samlet indløb fra

Bjørnsholm Å, Faldbækken og Ranum bæk (arealberegnet fra Bjørnsholm Å) og udløbet til

Løgstør Bredning via Bjørnholm Å.

Vilsted sø

Måned Indløb 103 m3 Udløb 103 m3

Januar 6135 5886

Februar 3004 3967

Marts 4177 4294

April 2768 3331

Maj 2916 3203

Juni 2501 2975

Juli 2188 2502

August 2026 2486

September 3198 3023

Oktober 2114 2538

November 4969 3823

December 6255 6543

Total 2015 42252 44571

12

Figur 2. Vilsted Sø. Månedlige vand- og stoftransporter for kalenderåret 2015.

13

Tilførslen af total kvælstof (TN) er størst i vinterhalvåret (figur 2). I januar, fe-bruar og december er transporten ud af søen større end den samlede tilførsel, mens der ses en markant tilbageholdelse af TN fra april til og med november. Transporten af nitrat ind og ud af søen har samme mønster som TN transporten.

Den samlede tilførsel af total fosfor (TP) er størst i januar, marts, april, sep-tember og november, december. Fra maj til august er tilførslen af TP på sit laveste med 150 – 180 kg TP måned. Transporten af fosfat adskiller sig mar-kant fra TP. Tilførslen af fosfat er i alle måneder markant højere end transpor-ten ud af søen og i sommerhalvåret er transporten ud meget lav.

Massebalancerne for søen i 2015 er vist i tabel 3. Der fjernes 102 tons nitrat-N og 64 tons TN, hvilket svare til 110 kg nitrat-N ha-1 projektområde år-1 og 69

Figur 3. Vilsted Sø. Målte næringsstofkoncentrationer i indløbene Ranum Bæk, Vilsted Å og Faldbækken samt i udløbet, Bjørnsholm Å.

14

kg TN ha-1 projektområde år-1. Udregnet per ha søflade bliver det henholdsvis 227 kg nitrat-N ha-1 år-1 og 142 kg TN ha-1 år-1.

Der tilbageholdes 1905 kg fosfat-P og tabes 1295 kg TP i 2015. Opgjort for hele projektområdet på 930 ha svarer det til en tilbageholdelse af fosfat på 2 kg fosfat-P ha-1 og et nettotab af TP på 1.4 kg TP ha-1 år-1. Opgjort for søarealet alene svarer det til 4.2 kg fosfat-P ha-1 år-1 og – 2.8 kg TP ha-1 år-1.

3.2 Lyngbygårds Å Vandløbsoplandet til den opstrøms målestation ved Galten Bro er på 5721 ha (tabel 1), og det umålte opland er på 781 ha (14 %). Vådområdearealet på strækningen mellem Galten Bro og Sjelle Stangbro er på 40 ha. Vandtranspor-ten ved Galten Bro plus den beregnede tilførsel fra det umålte opland er på 22620 x 103 m3 i 2015 (19785 + 2835 x 103 m3) mens den målte summerede årlige vandtransport ved Sjelle Stangbro er lidt mindre, 21401 x 103 m3 (- 5.4 %). Den beregnede indsivning fra det umålte opland (figur 4) kan være overestimeret eller den målte tilstrømning via Skørring Bæk kan være underestimeret ved høje afstrømninger da bækken løber gennem vådområdet og oversvømmer dette, hvorved der forekommer vandstuvning, som derved ikke måles i fuld udstrækning ved Sjelle Stangbro. Endelig er der måleusikkerhed på vandfø-ringsmålingerne.

Tabel 3. Massebalancer for Vilsted Sø projektområde – 451 ha sø + 479 ha våd og tør

eng. Den arealspecifikke tilbageholdelse er vist i kg ha-1 år-1 i fjerde kolonne

Vilsted sø massebalancer

Parameter Ind Ud Retention (930 ha) kg år-1 kg år-1 kg ha-1 år-1 %

NO3--N 250633 148396 110 41%

TN 274353 210290 69 23%

PO43- -P 2944 1039 2,0 65%

TP 4493 5788 -1,4 -29%

Tabel 4. Målt vandtransport ved Galten Bro, beregnet indsivning fra umålt opland samt

målt vandtransport ved Sjelle Stangbro nedstrøms projektområdet.

Lyngbygaards å

Måned Galten bro + umålt opland 103 m3 Sjelle Stangbro 103 m3

Januar 4107 3976

Februar 1606 1910

Marts 1566 1602

April 860 823

Maj 1104 879

Juni 935 860

Juli 714 771

August 590 571

September 1574 1188

Oktober 698 728

November 3432 3348

December 5435 4743

Total 2015 22620 21401

15

Figur 4. Lyngbygaards Å. Månedlige vand- og stoftransporter for kalenderåret 2015.

16

De målte næringsstofkoncentrationer ved Galten Bro, opstrøms, tilløbet Skør-ring bæk og nedstrøms Ved Sjelle Stangbro er vist i figur 5. TN koncentratio-nerne ligger tæt på hinanden, idet forskellen mellem Galten Bro og Sjelle Stangbro varierer fra 0.7 til -0.7 mg N mg l-1. I 10 ud af 14 tilfælde er TN kon-centrationen lavest nedstrøms ved Sjelle Stangbro. En parret t-test af observa-tionerne viste, at der er signifikant forskel på målingerne på 10 % signifikans-niveau. Nitratkoncentrationerne ligger ligeledes tæt (figur 5), og i 12 ud af 14 måneder er de højest ved Galten Bro sammenlignet med den nedstrøms lig-gende Sjelle Stangbro. Nitratkoncentrationerne i tilløbet fra Skørring Bæk lig-ger i 2 tilfælde lavere end ved Sjelle Stangbro og i de resterende 12 tilfælde højere end ved Sjelle Stangbro. I 9 tilfælde er nitratkoncentrationerne i Skør-ring Bæk også højere end ved Galten Bro. En parret t-test af nitrat observatio-nerne mellem Galten Bro og Sjelle Stangbro viste, at de er signifikant forskel-lige på 5 % signifikansniveau.

Figur 5. Målte næringsstofkoncentrationer opstrøms vådområdet ved Galten Bro og Skørring Bæk samt nedstrøms vådområdet ved Sjelle Stangbro.

17

For alle tre målestationer ligger total fosforkoncentrationerne (TP) meget tæt på hinanden. Gennemsnitskoncentrationer ved Galten Bro, Skørring Bæk og Sjelle Stangbro ligger på henholdsvis 0.078, 0.071 og 0.77 mg TP l-1. En parret t-test af TP koncentrationerne kunne ikke påvise signifikant forskel mellem hverken Galten Bro og Sjelle Stangbro eller mellem Skørring Bæk og Sjelle Stangbro. De målte fosfatkoncentrationer fra de tre stationer ligger ligeledes meget tæt, lavest ved den nedstrøms liggende Sjelle Stangbro med en årlig middel på 0,020 mg PO43- -P l-1, herefter Galten Bro med 0.023 mg PO43- -P l-1 og højest ved Skørring Bæk 0.034 mg PO43- -P l-1. Den parrede t-test af obser-vationerne mellem Galten Bro og Sjelle Stangbro samt mellem Skørring Bæk og Sjelle Stangbro viste for begge analyser, at der er signifikantforskel mellem målingerne på 5% signifikansniveau.

Den summerede transport af total kvælstof (TN), der føres til/gennem det ripariske vådområde og den gensnoede del af Lyngbygaards Å er vist i figur 4 for kalenderåret 2015. Det er især i januar og november, december de store transporter foregår med mellem 18 og 30 tons N per måned. I februar og marts ligger transporterne på 6 – 8 tons TN, mens april til og med oktober er meget lave med N transporter på ca 1 ton eller derunder per måned. De beregnede nitrattransporter (figur 4) udviser nøjagtig samme mønster som TN transpor-terne. Nitrat udgør 90 % af den samlede mængde kvælstof der transporteres.

Transporten af total fosfor (TP) der føres til og gennem det ripariske vådom-råde og den gensnoede del af Lyngbygaards Å i kalenderåret 2015 fremgår af figur 4. De største transporter foregår i januar, november og december med månedlige TP transporter på 250 – 500 kg TP måned-1. Afstrømningen fra den nedstrøms liggende Sjelle Stangbro er lidt mindre end for de to stationer der fører TP til området. I maj, juni, juli og oktober hvor transporterne ligger un-der 100 kg TP per måned er der tab af TP fra projektområdet, da TP transpor-ten er størst ved Sjelle Stangbro. Transporten af fosfat gennem projektområdet har overordnet set samme mønster som TP transporten, men den er tre gange mindre. Det skal endvidere bemærkes, at fosfattransporten er mindst ved Sjelle Stangbro gennem hele kalenderåret.

De årlige stoftransporter er summeret i tabel 5. Der tilbageholdes/fjernes ca 12 tons TN og 12 tons nitrat-N i 2015, svarende til fjernelse af nitrat på 304 kg nitrat-N ha-1 år-1 og 308 kg TN ha-1 år-1. Der er en TP retention på 227 kg og en fosfat-P retention på 127 kg, hvilket svarer til en tilbageholdelse på henholds-vis 6.4 kg TP ha-1 år-1 og 3.2 kg fosfat ha-1 år-1. Det skal dog bemærkes at der ikke kunne påvises forskel mellem målte TP koncentrationer på de tre måle-stationer, som nævnt ovenfor.

Tabel 5. Massebalance for Lyngbygaards Å projektområde, 40 ha, beregnet ud fra trans-

portmålinger opstrøms ved Galten Bro, tilløbet Skørring Bæk og nedstrøms ved Sjelle

Stangbro.

Lyngbygaards å

Parameter Ind Ud Retention kg år-1 kg år-1 kg ha-1 år-1 %

NO3--N 95163 83001 304 13%

TN 105250 92917 308 12%

PO43--P 627 500 3.2 20%

TP 1998 1741 6.4 13%

18

3.3 Tim Enge Projektområdet Tim Enge med 103 ha lavvandet sø og 49 ha våde enge har et opland på 10059 ha (tabel 1) og heraf udgør det umålte opland 461 ha (5%). De månedlige vandtransporter summeret for de 5 indløb og den beregnede indsivning fra det umålte opland er vist i tabel 6 og figur 6 sammen med de månedlige vandtransporter i udløbet. Der er stor forskel mellem indløb og udløb når det gælder de månedlige transporter (12 – 45 % med udgangspunkt i indløbsmængderne og 11 – 54 % i forhold til den målte udløbs-mængde). Der er 3 indløb hvor vandet pumpes ind i Tim Enge (Alrum Hovedkanal, Kimmelkær Hovedkanal og Sdr. Kast Hovedkanal) og det giver usikkerhed at omsætte pumpernes aflæste elforbrug til vandmængde på grund af pum-pernes alder (op til 50 år gamle pumper) og usikkerhed omkring pumpeka-rakteristika og pumpeeffekt. Vandtransporten i Kimmelkær Landkanal er be-regnet via QQ-beregninger til referencestationen i Hover Å. Det har endvidere vist sig, at udløbet fra Tim enge er stuvningspåvirket og at vandet både løber ind og ud af udløbet afhængig af vind- og vandstandsforhold. Den opstillede Q/h relation for udløbet er derfor ikke retvisende i stuvningssituationer og når vandet løber den modsatte vej, hvilket betyder at udløbsberegningerne er behæftet med nogen usikkerhed.

Målinger af nitrat koncentrationer i ind- og udløb er vist i figur 7. Indløbet Tim Å, Sønderby, hvorfra 76 – 88 % af vandtransporten ind i Tim Enge kom-mer (80 % af den årlige tilstrømning opgjort som mængder) har nitrat kon-centrationer der ligger tæt på udløbskoncentrationerne. En parret t-test af ob-servationerne fra de to stationer kunne ikke påvise signifikant forskel på ni-tratmålingerne fra de to stationer. For de øvrige målestationer – indløb - gæl-der at Alrum Hovedkanal konsekvent har lavere nitratkoncentrationer end udløbet (5% signifikansniveau), Kimmelkær Hovedkanal og Kimmelkær Landkanal har på nær et par undtagelser højere nitratkoncentrationer og par-ret t-test giver signifikant forskel på 5% signifikansniveau, mens Sdr. Kast Ho-vedkanal har forskellig nitratkoncentration i forhold til udløbet på 10 % sig-nifikansniveau.

Tabel 6. Månedlige vandtransporter summeret for de 5 indløb og det umålte opland til pro-

jektområdet samt for udløbet.

Tim Enge

Måned Indløb 103 m3 Udløb 103 m3

Januar 10631 9264

Februar 5906 3844

Marts 6654 5860

April 5082 6218

Maj 4346 5415

Juni 4616 6302

Juli 3661 5296

August 3539 4311

September 6562 7356

Oktober 4083 5178

November 10122 8087

December 11962 15779

Total 2015 77164 82910

19

De målte TN koncentrationer i hovedindløbet, Tim Å, Sønderby, er ikke sta-tistisk forskellig fra de målte udløbskoncentrationer. Det skal her bemærkes at den meget høje TN koncentration målt i udløbet i juli 2015 dækker en peri-ode på 3 dage hvor der var resuspension grundet meget vindblæste forhold. For de øvrige målestationer gælder, at de målte TN koncentrationer er for-skellig fra udløbskoncentrationerne ved anvendelse af parrede t-test på 5% signifikansniveau.

Fosfatkoncentrationerne ligger generelt lavt (figur 7) på nær Alrum Hoved-kanal, der med et årligt gennemsnit på 0.083 mg PO43- -P l-1 ligger noget over de øvrige målestationer. Hovedtilløbet Tim, Å, Sønderby, ligger lavest med en middelkoncentration på 0.014 mg PO43- -P l-1 l efterfulgt af udløbet med 0.018 mg PO43- -P l-1. Der er signifikant forskel på 5 % niveau mellem udløbet fra Tim Enge og tilløbene ved parvis test.

Tilløbet Alrum Hovedkanal har også de højeste total fosfor (TP) koncentratio-ner (figur 7) med et årligt gennemsnit på 0.270 mg TP l-1 efterfulgt af Sdr. Kast Hovedkanal med 0.187 og Kimmelkær Hovedkanal med 0.126 mg TP l-1. Lavest ligger Kimmelkær Landkanal med et årlig gennemsnit på 0.087 mg TP l-1 mens hovedtilløbet Tim Å, Sønderby ligger på 0.101 og udløbet på 0.116 mg TP l-1. Udløbet har en markant top i juli 2015, der skyldes kraftig blæst, der forårsa-gede resuspension i søen, men som dog kun varede i tre dage. Der er signifikant forskel på 5% niveau mellem TP koncentrationerne i Alrum Hovedkanal og ud-løbet (parret t-test), mens der er ikke er signifikant forskel mellem udløbet og de øvrige tilløb ved statistisk analyse ved hjælp af parret t-test.

Massebalancerne for Tim Enge projektområde, tabel 7A, viser at der fjernes godt 5 tons nitrat-N årligt svarende til 34 kg N ha-1 år-1. Der er et tab på 1,3 tons TN, men dette bør ses i lyset af den markante TN koncentration der blev målt i juli 2015 (figur 7), som trækker i negativ retning. Noget lignede gør sig gældende for fosfat og TP. Her ses en tilbageholdelse af fosfat på godt 200 kg fosfat-P år-1, svarende til 1.4 kg PO43- -P ha-1 år-1, mens der er et tab af TP der må tilskrives den høje TP koncentration målt i juli 2015.

Der er lavet en alternativ balance for Tim Enge hvor der er taget højde for, at resuspensionen kun varede 3 dage (tabel 7B). Hvis det antages, at denne ba-lance er mere retvisende, fås en tilbageholdelse af TN på 67 kg TN ha-1 projekt-område år-1 og en tilbageholdelse af TP på 13 kg TP ha-1 projektområde år-1.

De opstillede massebalancer må dog tages med et vist forbehold da det som nævnt ovenfor har været vanskeligt at opstille en pålidelig vandbalance. Da Tim Enge endvidere ligger i et åbent vindblæst område kan resuspension også spille en afgørende rolle.

20

Figur 6. Vand- og stoftransporter ind og ud af Tim enge.

21

Figur 7. Målte næringsstofkoncentrationer i indløbene Tim Å, Sdr. Kast Hovedkanal, Alrum Hovedkanal, Kimmelkær Landkanal, Kimmelkær Hovedkanal samt i udløbet fra Tim Enge.

Tabel 7A. Massebalancer for Tim Enge projektområde – 103 ha sø + 49 ha våd og tør

eng.

Tim Enge (152 ha)

Parameter Ind Ud Retention kg år-1 kg år-1 kg ha-1 år-1 %

NO3--N 138371 133141 34 4%

TN 202516 203787 -8 -1%

PO43- -P 1765 1557 1,4 12%

TP 9238 10124 -5,8 -10%

22

3.4 Aarslev Engsø Oplandet til Aarslev Engsø er på 27134 ha (tabel 1), hvoraf 7 %, 1817 ha, er umålt. I det umålte opland indgår den lille Madses Bæk. Vandbalancen viser et samlet indløb fra Århus Å og Lyngbygaards Å på 102446 x 103 m3 mens udløbet til Brabrand Sø via Århus Å er 1.5 % mindre, 100917 x 103 m3 (tabel 8 og figur 8). Tilførslen af vand er næsten ligeligt fordelt mellem Århus Å og Lyngbygårds Å med henholdsvis 47 mill m3 og 49 mill. m3 mens de sidste 6 mill. m3 kommer fra det umålte opland. Vandtilførslen varierer meget over året. Den er mindst i sommermånederne juni, juli og august (2.5 – 3.6 mill. m3) og størst i januar, november og december (11.9 – 21.4 mill. m3). Da Aarslev Engsø er meget lavvandet bliver opholdstiden meget kort, kun 2.1 dag som årligt gennemsnit og med en månedlig variation mellem 0.8 og 7.3 dage.

Nitratkoncentrationerne i indløbet fra Lyngbygaards Å går fra ca. 5.5 mg NO3- -N l-1 i vintermånederne og ned til ca. 1.2 mg NO3- -N l-1 i sommermånederne (figur 9). Indløbskoncentrationerne i Århus Å følger samme mønster men vin-terkoncentrationerne bliver knapt så høje 2.5 – 3.5 mg NO3- -N l-1. Udløbskon-centrationerne falder jævnt fra ca. 4 mg NO3--N l-1 i december 2014 til næsten

Tabel 7B. Alternativ massebalancer for Tim Enge projektområde – 103 ha sø + 49 ha våd

og tør eng. Denne balance tager højde for, at de høje TN og TP koncentrationer målt i juli

måned kan tilskrives resuspension og kun har en varighed på 3 dage.

Tim Enge

Parameter Ind Ud Retention kg år-1 kg år-1 kg ha-1 år-1 %

NO3- -N 138371 133141 34 4%

TN 202516 192387 67 5%

PO43- -P 1765 1557 1 12%

TP 9238 7269 13 21%

Tabel 8. Månedlig vandtilførsel fra Århus Å og Lyngbygårds Å samt månedlig udløb til År-

hus Å (indløb til Brabrand Sø).

Aarslev Engsø

Måned Indløb 103 m3 Udløb 103 m3

Januar 18085 17833

Februar 8548 9228

Marts 8520 8643

April 4545 4660

Maj 4592 4626

Juni 3630 3698

Juli 3078 3009

August 2493 2562

September 8054 7899

Oktober 5329 5416

November 13141 11939

December 22431 21404

Total 2015 102446 100917

23

nul i juli for derefter at stige jævnt igen. Nitratkoncentrationerne i indløbs-vandet fra Lyngbygaards Å er i alle tilfælde noget højere – med en gennem-snitskoncentration på 3.09 mg NO3- -N l-1 - end udløbskoncentrationerne med en gennemsnitskoncentration på 1.87 mg NO3- -N l-1, mens Århus Å med en gennemsnitskoncentration på 2.2 mg NO3- -N l-1 periodevis har lidt lavere koncentrationer end udløbet (december 2014 – marts 2015 og december2015 – januar 2016).

De målte TN koncentrationer udviser samme mønster som nitrat, blot er kon-centrationerne generelt en smule højere og udløbskoncentrationerne i som-merperioden bliver som det laveste kun ca. 1.4 mg TN l-1. Den gennemsnitlige årlige indløbskoncentration i indløbet fra Århus Å er på 2.81 mg TN l-1 og 3.74 mg TN l-1 for Lyngbygaards Å og for udløbet 2.64 mg TN l-1.

Fosfatkoncentrationerne i tilløbet fra Århus Å er i hele måleperioden tydeligt højere end udløbskoncentrationerne (figur 9), mens indløbskoncentrationerne fra Lyngbygaards Å er lidt mindre i de første måneder – december 2014 til marts 2015 – hvorefter de ligger højere end udløbskoncentrationerne (figur 9). De årlige gennemsnitskoncentrationer i de to indløb Århus Å og Lyngby-gaards Å ligger på henholdsvis 0.084 og 0.031 mg fosfat-P l-1, mens gennem-snittet i udløbet ligger på 0.024 mg fosfat-P l-1.

De målte indløbskoncentrationer af TP fra Århus Å er generelt høje med et gennemsnit på 0.136 mg TP l-1. Indløbskoncentrationerne af TP fra Lyngby-gaards Å varierer betydeligt fra at være de laveste i december2014, januar 2015, oktober 2015 og november 2015 til at være de højeste i juni 2015 og sep-tember 2015 (figur 9). Gennemsnitskoncentrationen er på 0.091 mg TP l-1, mens udløbskoncentrationen til sammenligning er på 0.098 mg TP l-1.

Den månedlige transport af kvælstof ind og ud af Årslev Engsø fremgår af figur 8. De største transporter foregår i vinterhalvåret, mest markant i januar og november – december. Der er ingen tilbageholdelse af hverken TN eller nitrat i februar og marts, mens der tilbageholdes kvælstof i de øvrige måne-der. For nitrat ses en tydelig tilbageholdelse fra april 2015 og resten af året, hvor TN tilbageholdelsen fra april til og med oktober er mindre. De årlige kvælstofbalancer fremgår af tabel 9, og viser at nitratfjernelsen er på 299 kg N ha-1 projektområde år-1, og den totale kvælstoffjernelse er på 261 kg N ha-1 projektområde år-1. Den mindre TN tilbageholdelse indikerer, at nitrat opta-ges af primærproducenter (f.eks. alger) i vækstsæsonen, og at en del organisk N tabes ud af søen.

Tabel 9. Massebalancer for Årslev Engsø projektområde – 117 ha sø + 98 ha våd eng.

Aarslev Engsø (215 ha)

Parameter Ind Ud Retention kg år-1 kg år-1 kg ha-1 år-1 %

NO3- -N 307667 243384 299 21%

TN 365787 309690 261 15%

PO43- -P 6115 3267 13.2 47%

TP 12380 10170 10.3 18%

24

Figur 8. Aarslev Engsø. Månedlige vand- og stoftransporter for kalenderåret 2015.

25

Transporten af fosfor ind og ud af Årslev Engsø viser samme mønster som beskrevet ovenfor for kvælstof. Der tilbageholdes TP i alle måneder på nær december 2015 hvor der er et lille tab. Fosfat tilbageholdes i alle måneder og i sommerhalvåret er tabet af fosfat meget lille. Den samlede fosfatbalance viser også en markant tilbageholdelse på ca. 2.8 tons fosfat-P svarende til 13.2 kg P ha-1 projektområde år-1 svarende til 47 % af belastningen. Tilbageholdelsen af TP er mindre, kun 2.2 tons TP, svarende til 10.3 kg TP ha-1 projektområde år-1 hvilket er 18% af belastningen. Den mindre TP tilbageholdelse indikerer, at der optages fosfat af primærproducenterne i vækstsæsonen og at der tabes organisk P fra søen.

Figur 9. Målte koncentrationer af TN, Nitrat, TP og fosfat fra tilløbene Lyngbygaards Å og Århus Å samt i udløbet, som er Århus Å lige inden dennes indløb i Brabrand Sø.

26

3.5 Sandskær Oplandet til Sandskær er på 114 ha (tabel 1), og det umålte opland på 27 ha udgør 24 % heraf. Projektområdet udgøres hovedsageligt af en sø på 4,5 ha med et volumen på 53 x 103 m3. De månedlige vandtransporter er vist i tabel 10 og figur 10. Der er markant højere vandtransport i januar til april og igen i november – december, mens der er op til 10 gange mindre indløb af vand i månederne juni til og med oktober. I månederne marts, april og maj er der større udløb end indløb og det kan skyldes tilførsel af vand fra de fire lokale dræn, der kan have givet mere vand end beregnet via areal korrektion til de målte tilløb (i.e. lille bæk samt stort dræn). Vandets opholdstid i søen kan be-regnes til 0.115 år (42 dage).

De målte nitrat koncentrationer (figur 11) i indløbet fra bækken og det store dræn ligger højere end i udløbet fra Sandskær, mens den puljede prøve fra de 4 små dræn har lidt lavere nitratkoncentration i januar og februar. Fra april til november er nitratkoncentrationen i udløbet meget nær nul. Målingerne af total kvælstof viser præcis samme mønster som for nitrat blot ligger koncen-trationerne ca. 1 mg højere.

De to dræntilløb - Ø 15 cm dræn og puljet prøve fra 4 små dræn - viser gennem hele måleperioden konstant lave fosfatkoncentrationer, der varierer omkring middelværdierne på henholdsvis omkring 0.031 og 0.035 mg fosfat-P l-1. Til-løbet fra bækken ligger på samme niveau indtil juni 2015 hvorefter koncen-trationen stiger markant og først falder i december 2015 efterfulgt af endnu en markant stigning i januar 2016. Udløbskoncentrationerne fra Sandskær ligger også på et meget lavt niveau frem til maj 2015, hvorefter der sker en markant stigning i fosfatkoncentrationen til 0.3 – 0.6 mg fosfat-P l-1 frem til oktober 2015, hvor der sker et fald til 0.1 mg fosfat-P l-1. Total fosfor koncentrationerne (TP) i det store dræntilløb ligger meget stabilt gennem hele måleperioden med et gennemsnit på 0.061 mg TP l-1 (figur 11). TP koncentrationerne i både tillø-bet fra bækken, fra den puljede drænprøve og i afløbet stiger i april og forbli-ver høje frem til december 2015.

Tabel 10. Månedlig vandtilførsel fra mindre bæk og 15 cm drænrør samt månedlig udløb

til nyåbnet bæk der går til Dybvig Bugt.

Sandskær (5.8 ha)

Måned Indløb 103 m3 Udløb 103 m3

Januar 91 81

Februar 48 46

Marts 63 82

April 42 55

Maj 23 28

Juni 11 13

Juli 10 5

August 8 7

September 8 7

Oktober 9 11

November 64 51

December 79 75

Total 2015 454 460

27

Figur 10. Sandskær. Månedlige vand- og stoftransporter for kalenderåret 2015.

28

Transporten af total kvælstof (TN) ind og ud af Sandskær er størst i januar, februar, marts samt november og december (figur 10). Der tilbageholdes TN gennem hele året. Ud af en belastning på 2,4 tons TN tilbageholdes 1,4 tons TN (42%) svarende til 176 kg TN ha-1 projektområde år-1 (tabel 11). Transpor-ten af nitrat udviser samme mønster som TN transporten, men fra maj til og med oktober er der ingen transport af nitrat ud af søen (figur 10). Af den årlige tilførsel af nitrat på 2,2 tons nitrat-N tilbageholdes 1 tons N (54%) svarende til 203 kg N ha-1 projektområde år-1.

Figur 11. Målte kvælstof og fosfor koncentrationer i tilløbet fra en lille unavngiven bæk nord vest for Hestehave, fra et stort Ø15

cm dræn, fra en puljet prøve stammende fra 4 små dræn samt fra udløbet, som er et nyetableret vandløb der løber til Dybvig

Bugt.

29

Tilførslen af total fosfor (TP) til Sandskær er størst i november og december med 13 og 17 kg TP, mens de øvrige måneder varierer fra 1 – 7 kg TP måned-1. Der er tab af TP i månederne marts, april, maj, juni, september og oktober, mens der tilbageholdes TP i de øvrige måneder (figur 10). Samlet er der et mindre tab på 4 kg TP år-1 (5%) hvilket svarer til et tab på 0.6 kg TP ha-1 projektområde år-1. Fosfatbalancen viser, at der er tab af fosfat fra april til og med november, mens der i de øvrige måneder tilbageholdes fosfat (figur 10). Samlet tabes 13 kg fosfat-P (36%) eller 2.2 kg fosfat ha-1 projektområde år-1. Tabet af fosfat falder præcis sammen med de måneder, hvor der er total nitratfjernelse (maj – oktober) eller meget høj nitratfjernelse (april og november), og formentlig frigives fosfat fra bundsedimentet i denne periode, da den totale nitratfjernelse indikerer, at der må være opstået anaerobe forhold, som kan føre til frigivelse af fosfat.

3.6 Grøngrøft Oplandet til Grøngrøft er på 245 ha (tabel 1) og heraf er 50 ha umålt (20%). På tilløbssiden er der målt vandføring i de to vandløb Grøngrøft og Brændholm Bæk samt i de to største dræn. Der er endvidere målt vandføring i afløbet Fiskbæk. De månedlige vandtransporter fremgår af tabel 12 og figur 12. De største vandtransporter sker i januar, november og december med indløb i størrelsesorden 0.3 mill. m3, men hvor afløbet i Fiskbæk ligger 12 – 18 % under indløbsmængderne. Også i marts og maj ligger udløbsmængderne væsentlig under tilløbsmængderne med henholdsvis 34 og 27 %. I de øvrige måneder ligger udløbsmængderne i flere tilfælde noget over indløbsmængderne. Det gælder især april, juni, august, september og oktober. Afvigelserne mellem indløb og udløb må tilskrives flere faktorer, dels er der ikke målt vandføring i de tre mindre drænsystemer, dels er der på den ene side af Grøngrøft en afværgegrøft til beskyttelse af en vej, hvor der kan være sivet vand ud til. Der kan være indsivning af grundvand som ikke er målt, og endelig kan magasin-ændringer spille en rolle.

Tabel 11. Massebalancer for Sandskær.

Sandskær (5,8 ha)

Parameter Ind Ud Retention kg år-1 kg år-1 kg ha-1 år-1 %

NO3- -N 2163 985 203 54%

TN 2446 1424 176 42%

PO43- -P 35 48 -2,2 -36%

TP 66 70 -0,6 -5%

30

Nitratkoncentrationerne i alle tilløbene til Grøngrøft udviser generelt set samme mønster og svinger omkring middelværdierne på 4.38, 4.77, 4.63 og 3.45 mg nitrat-N l-1 for henholdsvis Brændholm Bæk, Grønbæk, Ø15 cm drænet og Ø50 cm drænet (figur 13). Alle indløb på nær Ø15 cm drænet har en markant stor top i maj 2015: Udløbskoncentrationerne ligger alle lavere end indløbskon-centrationerne på nær maj 2015. Den gennemsnitlige årlige udløbskoncentra-tion ligger på 1.90 mg nitrat-N l-1. I perioden juni til og med september ligger nitratkoncentrationerne tæt på nul. TN koncentrationerne viser samme mønster som for nitrat, men ligger lidt højere. Gennemsnits-koncentrationen for Brænd-holm bæk og Grøngrøft er henholdsvis 5.89 og 6.892 mg TN l-1, mens Ø15 cm drænet og Ø50 cm drænet ligger på henholdsvis 5.41 og 4.33 mg TN l-1. Udløbs-koncentrationerne i Fiskbæk ligger lavere end indløbskoncentrationerne på nær maj 2015 hvor de to dræn ligger lavest (figur 13).

Fosfatkoncentrationerne i de to dræn ligger lavest og varierer mindst over året (figur 13). Gennemsnitskoncentrationen i Ø15 cm drænet er 0.045 mg fosfat-P l-1 og 0.061 i Ø50 cm drænet. Fosfatkoncentrationen i de to vandløb ligger no-get højere – højest i Grøngrøft med et gennemsnit på 0.219 mg fosfat-P-1 mens Brændholm Bæk ligger på 0.162 mg fosfat-P l-1. I udløbet fra Grøngrøft, Fisk-bæk Bæk, er fosfatkoncentrationerne blandt de højeste - gennemsnit 0.172 mg fosfat-P l-1 – og overgås kun i sidste halvdel af 2015 periodevis af indløbskon-centrationen i Brændholm Bæk. Total fosfor koncentrationerne (TP) udviser samme mønster som fosfat men ligger ca. 2 – 3 gange højere (udløb Fiskbæk, Brændholm Bæk, Grøngrøft ca. 2 gange højere, drænene ca. 3 gange højere). Grøngrøft ligger højest med en gennemsnitlig TP koncentration på 0.426 mg TP l-1 efterfulgt af Fiskbæk med 0.300 mg TP l-1 og Brændholm Bæk med 0.253 mg TP l-1. De to dræn ligger lavest, med mindre variation og gennemsnitskon-centrationer på henholdsvis 0.146 og 0.183 mg TP l-1 for Ø15 cm drænet og Ø50 cm drænet.

Tabel 12. Månedlige vandtransporter ind i moseområdet Grøngrøft fra to vandløb og to

dræn samt udløbet Fiskbæk.

Grøngrøft

Måned Indløb 103 m3 Udløb 103 m3

Januar 276 238

Februar 85 89

Marts 101 67

April 65 82

Maj 28 20

Juni 6 14

Juli 37 36

August 11 42

September 82 126

Oktober 62 96

November 293 238

December 326 287

Total 2015 1372 1337

31

Figur 12. Grøngrøft. Månedlige vand- og stoftransporter for kalenderåret 2015.

32

Transporten af total kvælstof (TN) ind og ud af Grøngrøft er højest i januar, november og december og noget lavere i de øvrige måneder. Der er tilbage-holdelse af TN i alle måneder (figur 12) og ud af den samlede belastning på 6.2 tons tilbageholdes 2.5 tons TN (40 %) svarende til 98 kg TN ha-1 projekt-område år-1 (tabel 13). Nitrattransporten ind og ud af Grøngrøft er højest i januar, november og december, men det er også de største mængder nitrat der fjernes i disse måneder. Den samlede nitratbelastning er på 4.5 tons Nitrat-N og heraf fjernes 2.2 tons nitrat-N (49 %), hvilket svarer til 88 kg nitrat-N ha-

1 projektområde år-1 (tabel 13).

Transporten af total fosfor ind i Grøngrøft er jævnt fordelt over året bortset fra januar, november og december, med tilførsler i størrelsesordenen 45 – 120 kg TP måned-1, hvor der i de øvrige måneder kun tilføres 5 – 15 kg TP måned-

1. Der er markant tab af TP i juli, august, september og oktober, mens der er en mindre tilbageholdelse i årets første 6 måneder. Den samlede TP belastning

Figur 13. Grøngrøft. Målte koncentrationer af TN, Nitrat, TP og fosfat fra tilløbene Brændholm Bæk, Grøngrøft, to dræntilløb Ø15 cm og Ø50 cm, samt udløbet, Fiskbæk.

33

er på 335 kg TP år-1 og et tilsvarende tab via Fiskbæk på 334 kg TP år-1 (tabel 13). Fosfattransporten viser samme mønster som total fosfor, men tabet af fos-fat i juli, august september og oktober er relativt set større og dette kombineret med mindre fosfattilbageholdelse i november og december betyder at den år-lige balance giver et tab på 27 kg fosfat-P år-1 (16 %) svarende til et tab på 1.1 kg fosfat-P ha-1 projektområde år-1 (tabel 13).

3.7 Geddebækken Oplandet til Geddebækken er er 229 ha (tabel 1), hvoraf 44 ha (19%) er umålt. Den månedlige vandtransport til Geddebækken (tabel 14 og figur 14) viser, at de højeste tilførsler foregår i månederne januar, februar, marts, november og december med 82 – 127 x 103 m3 måned-1, mens juni – oktober ligger lavt med tilførsler på kun 11 – 26 x 103 m3 måned-1. Langt hovedparten af den målte til-førsel på 562 x 103 m3 år-1 kommer via Geddebækken, idet grøften kun bidrager med knap 7 x 103 m3 år-1 (1 %). Den store forskel mellem indløb og udløb i ja-nuar, november og december indikerer at der kan have været en del grund-vandsindsivning i disse måneder, da udløbsmængderne er noget større.

Tabel 13. Massebalancer for Grøngrøft.

Grøngrøft (25,4 ha)

Parameter Ind Ud Retention kg år-1 kg år-1 kg ha-1 år-1 %

NO3- -N 4538 2315 88 49%

TN 6189 3695 98 40%

PO43- -P 169 196 -1,1 -16%

TP 335 334 0,0 0%

Tabel 14. Månedlig vandtilførsel fra Geddebækken og en lille grøft samt månedlig udløb til

Arreskov Sø.

Geddebækken

Måned Indløb 103 m3 Udløb 103 m3

Januar 127 143

Februar 98 82

Marts 82 71

April 42 53

Maj 46 36

Juni 24 13

Juli 22 22

August 11 11

September 26 10

Oktober 24 30

November 117 141

December 94 139

Total 2015 712 752

34

Nitratkoncentrationerne i det store tilløb til Gedebækken (figur 15) ligger på nær marts og november højere end udløbskoncentrationerne. Fra april til og med oktober ligger nitratkoncentrationerne i indløbet stabilt omkring 8 – 9 mg nitrat-N l-1, hvor udløbskoncentrationerne når tæt på nul i de tre sommer-måneder. Total kvælstofkoncentrationerne (TN) ligner til forveksling de målte nitratkoncentrationer, blot ligger de ca. 1 mg N l-1 højere (figur 15).

Fosfatkoncentrationerne i udløbet fra Geddebækken ligger på nær en enkelt måling i august 2015 lavere end indløbskoncentrationerne (figur 15). Den år-lige gennemsnitskoncentration i udløbet er 0.024 mg fosfat-P l-1, og 0.055 mg fosfat-P l-1 i det store indløb. Ser man bort fra det lille grøfttilløb – der er uden betydning pga. meget lille vandføring – varierer både indløbs- og udløbskon-centrationerne for total fosfor omkring 0.1 mg TP l-1 når man ser bort fra en enkelt udløbstop på 0.380 mg TP l-1 i august 2015. Denne top falder sammen med fosfattoppen og de meget lave nitratkoncentrationer, hvilket tyder på, at der kan have været iltfrie forhold i den lille sø beliggende nederst i projekt-området lige før udløbet, hvilket kan have medført frigivelse af fosfat fra bundsedimentet. Samtidig er der sket udvaskning af organisk fosfor og for-mentlig organisk kvælstof, da TN koncentrationen er relativ høj, i.e. 3.4 mg TN l-1, og nitratkoncentrationen meget lav, i.e. 0.04 mg nitrat-N l-1.

Transporten af total kvælstof (TN) ind og ud af projektområdet Geddebækken er størst i januar, november og december, hvor der også er et nettotab af TN, men hvor vandtransporten ud af projektområdet er noget større end tilførslen (figur 14). I månederne maj, juni, juli, august, september er der meget lille tab af TN. Ud af den samlede tilførsel på 6.7 tons TN år-1 tilbageholdes 0.3 ton TN år-1, svarende til 24 kg TN ha-1 år-1 (tabel 15). Nitrattransporten viser samme mønster son TN transporten. Dog er nitrattabet i maj – september tæt på nul. For året 2015 tilføres 6.1 tons nitrat-N og der tilbageholdes 0.35 tons nitrat-N (tabel 15).

Transporten af total fosfor (TP) er højest i januar, februar marts, november og december. I januar, november og december er der nettotab af TP (figur 14), hvilket også er de måneder hvor vandtransporten ud af projektområdet er noget større end transporten ind. Der er ligeledes tab af TP i juli, august og oktober. Den årlige balance viser, at der tilføres 72 kg TP og tabes 79 kg TP, dvs. et nettotab på 7 kg (8%) svarende til et tab på 0.5 kg P ha-1 projektområde år-1. Fosfat transporten viser for alle måneder på nær august, at der tilføres noget mere fosfat end der tabes, og ud af den samlede årlige tilførsel på 33 kg fosfat-P tilbageholdes 20 kg fosfat-P år (60%) hvilket svarer til en retention på 1.5 kg fosfat-P ha-1 projektområde år-1 (tabel 15).

35

Figur 14. Geddebækken. Månedlige vand- og stoftransporter for kalenderåret 2015.

36

Figur 15. Geddebækken. Målte koncentrationer af TN, Nitrat, TP og fosfat fra det store tilløb Geddebækken og en lille grøft, samt fra udløbet til Arreskov Sø.

Tabel 15. Massebalance for Geddebækken projektområde. Det skal bemærkes, at kun 20

ha indgår i moniteringen.

Geddebækken (20 ha)

Parameter Ind Ud Retention kg år-1 kg år-1 kg ha-1 år-1 %

NO3- -N 6147 5793 26 6%

TN 6680 6352 24 5%

PO43- -P 33 13 1,5 60%

TP 72 79 -0,5 -8%

37

3.8 Snaremose Sø Oplandet til Snaremose Sø er på 565 ha (tabel 1), hvoraf det umålte opland ud-gør 185 ha (33 %). Det overvågede areal er beregnet via GIS til at være på 31 ha. Vandbalancen for projektområdet (tabel 16 og figur 16) viser, at der løber mere vand, 13.7 % på årsbasis, ind i projektområdet end ud til Henninge Nor med undtagelse af januar 2015 og april 2015. I månederne juli, august og september er der intet udløb fra projektområdet trods indløb i juli og september, hvilket tyder på at der må være nedsivning af vand til grundvandsmagasinet og efter-følgende diffus udsivning af vand mod Henninge Nor.

Der er markant forskel mellem nitratkoncentrationerne i indløb og udløb (fi-gur 17). Fra marts til oktober er nitratkoncentrationen i udløbet under 1.5 mg nitrat-N l-1, og i samme periode ligger indløbskoncentrationen omkring 7.5 mg nitrat-N l-1 på nær en enkelt undtagelse i juni 2015 på 3.2 mg nitrat-N l-1. De målte TN koncentrationer udviser samme mønster som nitrat, blot er TN koncentrationerne ca. 1 mg TN l-1 højere (figur 17).

Fosfatkoncentrationerne i indløb og udløb varierer meget i løbet af året. Fra april til november ligger udløbskoncentrationerne (0.130 – 0.390 mg fosfat-P l-1) noget over indløbskoncentrationerne (0.012 – 0.150 mg fosfat-P l-1). TP kon-centrationerne viser samme mønster som fosfat. Fra marts til november ligger TP koncentrationerne i udløbet noget højere (0.084 – 0.470 mg TP l-1) end i indløbet (0.046 – 0.170 mg TP l-1).

Tabel 16. Månedlig vandtilførsel fra Geddebækken og en lille grøft samt månedlig udløb til

Arreskov Sø.

Snaremose Sø

Måned Indløb 103 m3 Udløb 103 m3

Januar 237 296

Februar 266 192

Marts 156 156

April 40 111

Maj 74 40

Juni 9 12

Juli 30 0

August 0 0

September 27 0

Oktober 46 25

November 329 268

December 475 357

Total 2015 1688 1457

38

Figur 16. Snaremose. Målte koncentrationer af TN, Nitrat, TP og fosfat fra tilløbet og fra udløbet til Henninge Nor.

39

Kvælstoftransporterne ind og ud af Snaremose er højest i januar, februar, no-vember og december (figur 16). Det skal bemærkes, at i februar, november og december er der noget større vandtransport ind i projektområdet end ud af projektområdet, og det gør de beregnede kvælstoftransporter usikre. Selvom de målte koncentrationer indikerer, at der tilbageholdes kvælstof, kan både nitrat og TN tilbageholdelsen være overestimeret, da der ikke kan redegøres for, hvad der bliver af det manglende vand. Hvis vandet siver diffust ud mod Henninge Nor kan det antages, at nitrat denitrificeres og dermed vil årsbalan-cerne for kvælstof (tabel 17) være rimelige. Hvis derimod de beregnede vand-transporter i udløbet er underestimerede pga. vanskeligheder med vandfø-ringsmålingerne vil den beregnede kvælstoftransport ud af projektområdet være for lille, og kvælstoftilbageholdelsen mindre. Årsbalancerne for total-kvælstof (TN) viser, at der tilføres 15,4 tons TN og tabes 9,4 tons TN (tabel 17), hvilket giver en tilbageholdelse på 6 tons TN år-1 (39 %) svarende til 191 kg

Figur 17. Snaremose. Målte koncentrationer af TN, Nitrat, TP og fosfat fra tilløbet og fra udløbet til Henninge Nor.

40

TN ha-1 år-1. For nitrat er billedet det samme. Der tilføres 14.2 tons nitrat-N og tabes 8.2 tons, og dermed tilbageholdes 6 tons nitrat-N (42 %) svarende til 190 kg nitrat-N ha-1 år-1.

Årsbalancen for totalfosfor (TP) viser en tilførsel på 193 kg TP og en fraførsel på 212 kg TP, og dermed et nettotab på 19 kg TP år-1 (10 %) svarende til et tab på 0.6 kg TP ha-1 år-1. Tilsvarende viser fosfatbalancen (tabel 17), at der er et nettotab på 16 kg fosfat-P i 2015 (11 %). Som nævnt ovenfor i forbindelse med kvælstoftransporterne kan fosfortransporterne ud af projektområdet være underestimeret da vandtransporterne ud af projektområdet i februar, novem-ber og december er noget mindre end indløbsmængderne (tabel 16). Hvis for-skellen mellem indløb og udløb kan tilskrives diffus udsivning til Henninge Nor kan fosfortabene være noget større da der formentlig er anaerobe forhold i bundsedimentet, hvilket kan stimulere frigivelse af fosfat eller forhindre til-bageholdelse af fosfat. Hvis de beregnede vandtransporter ud til Henninge Nor er underestimerede vil fosfortabene ligeledes være underestimerede og nettotabet af både fosfat og TP være større.

Tabel 17. Snaremose. Massebalancer for 2015.

Snaremose sø

Parameter Ind Ud Retention kg år-1 kg år-1 kg ha-1 år-1 %

NO3- -N 14150 8247 190 42%

TN 15386 9449 191 39%

PO43- -P 135 151 -0,5 -11%

TP 193 212 -0,6 -10%

41

4. Samlet vurdering

4.1 Vandbalancer Usikkerheden på de opstillede vandbalancer varierer en del. For Årslev Engsø, Lyngbygaards Å og Vilsted Sø vurderes balancerne at være tilfredsstillende (i.e. 10% usikkerhed) for det videre beregningsarbejde med at opstille massebalan-cer for kvælstof og fosfor. For Geddebækken kan der have været magasinæn-dringer i de små søer som giver usikkerhed på vandbalancen. Dette kan også være tilfældet for Snaremose, hvor der tillige kan være diffus udsivning af grundvand kombineret med besværlige vandføringsmålinger i udløbet til Hen-ninge Nor. Grøngrøft og Sandskær vurderes at have vandbalancer med en usik-kerhed på 20 – 50 % da nogle af vandførings-målingerne er skønnede og ikke målte, og endvidere blev der ikke målt vandføring i alle dræn. For Tim Enge skønnes målingerne i tilløbene at være tilfredsstillende (10 – 20 % usikkerhed), men med større usikkerhed, 20 – 50% fra de tilløb hvor vandet blev pumpet ind i projektområdet (vandføring estimeret på grundlag af pumpekarakteristik og virkningsgrad i forhold til det opgivne, alder, elforbrug). På et senere tidspunkt blev det opdaget at udløbet fra Tim Enge er stuvningspåvirket, og de beregnede udløbsmængder må derfor tages med et vist forbehold.

4.2 Kvælstof- og fosforkoncentrationer De målte nitratkoncentrationer i tilløb og afløb fra projektområderne indikerer for 6 af de 8 projektområder at der må ske en nitratfjernelse i vådområdet, da udløbskoncentrationerne er lavere hele året eller i store dele af året, og dette bekræftes også af de opstillede massebalancer. For Lyngbyggårds Å og Tim Enge ligger indløbs- og udløbskoncentrationerne meget tæt på hinanden, men her har anvendelse af parret t-test kunnet påvise forskelle mellem målestatio-nerne. TN koncentrationerne i indløb og udløb fra vådområderne viser samme mønster som nitratmålingerne, og hovedparten af TN koncentrationerne udgø-res også af nitrat. Det bør dog bemærkes at selvom nitratkoncentrationerne i udløbene kan være tæt på nul i sommermånederne så er der en vis udledning af TN, som må være organisk kvælstof der udledes (f.eks. alger).

I 5 af vådområderne ligger fosfatkoncentrationerne lavere i udløbet end i til-løbene (Vilsted Sø, Lyngbygårds Å, Tim Enge, Årslev Engsø og Geddebæk-ken), mens Sandskær, Grøngrøft og Snaremose har relativt høje fosfatkoncen-trationer i udløbet og mest udpræget i sommerhalvåret. For Sandskær, Snare-mose og til dels også Grøngrøft falder det sammen med meget lave nitratkon-centrationer i samme periode, hvilket indikerer, at der kan have været anae-robe forhold i sedimentet som har medført frigivelse af fosfat, som derefter er skyllet ud. TP koncentrationerne er relativt høje i udløbene fra 5 af vådområ-derne, nemlig Vilsted Sø, Sandskær, Grøngrøft, Geddebækken og Snaremose. For Vildsted Sø og Geddebækken kan det tilskrives tab af organisk fosfor – f.eks. i form af alger – fra søerne. For Sandskær, Snaremose og til dels også Grøngrøft skyldes TP-tabet primært højt indhold af fosfat, der formentlig fri-gives fra sedimentet grundet anaerobe forhold.

42

4.3 Massebalancer for N og P En samlet oversigt over den årlige kvælstoffjernelse – både TN og nitrat – frem-går af tabel 18. Der er stor variation i arealspecifik kvælstoffjernelse både mht. TN og nitrat. Årslev Engsø, Geddebækken, Lyngbygaards å og Snaremose er tidligere blevet overvåget (Hoffmann et al., 2006; Hoffmann et al., 2011) og de tidligere resultater er vist i tabel 19. Årslev Engsø har en stabil arealspecifik kvælstoffjernelse. I 2003-04 var kvælstoftilførselen på 266 tons TN med en flow-vægtet årlig indløbskoncentration på 5.04 mg TN l-1 og transporten ud af søen var på ca. 213 tons TN med en flowvægtet årlig gennemsnitskoncentration i udløbet på 4.03 mg TN l-1. I 2015 er kvælstoftilførslen noget større, 366 tons TN og den flowvægtede årlige indløbskoncentration 3.57 mg TN l-1, mens fraførs-len opgøres til 310 tons TN med en årlig flowvægtet udløbskoncentration på 3.03 mg TN l-1. Den procentuelle kvælstoffjernelse er mindre i 2015 men det kan tilskrives vandets kortere opholdstid som var mellem 0.8 og 7.3 dage i 2015 (vandtilførsel i 2015: 102.4 mill. m3), mens det varierede fra nogle få dage til 20 dage i 2003-04 (vandtilførsel i 2003-04: 52.8 mill. m3).

I Hoffmann et al. (2006) oplyses, at beregningerne af kvælstoffjernelsen i Ged-debækken 2004-05 er behæftet med nogen usikkerhed bl.a. grundet proble-mer med vandføringsmålingerne. I behandlingen af data fra moniteringen i 2015 og ved brug af GIS og luftfotos kan det konstateres at kun 20 ha vådom-råde har indgået i overvågningen. Det vurderes endvidere både som resultat af besigtigelse af vådområdet og ved brug af GIS og luftfotos, at det kun er de små søer (ca. 2 -3 ha) i projektområdet der aktivt medvirker i omsætningen af N og P.

Tabel 18. Samlet oversigt over den arealspecifikke kvælstoffjernelse i de overvågede våd-

områder samt den procentuelle fjernelse i relation til belastningen.

Vådområde TN fjernelse Nitrat-N fjernelse

Kg N ha-1 år-1 % Kg N ha-1 år-1 %

Årslev Engsø 261 15 299 21

Geddebækken 24 5 26 6

Grøngrøft 98 40 88 49

Lyngbygaards å 308 12 304 13

Sandskær 176 42 203 54

Snaremose sø 191 39 190 42

Tim Enge -8 -1 34 4

Tim Enge alternativ* 67 5 34 4

Vilsted sø 69 23 110 41

* Denne beregning tager højde for at en observeret resuspension kun varede i 3 dage

Tabel 19. Arealspecifik kvælstoffjernelse fra tidligere monitering af 4 vådområder.

Vådområde og år for monitering) TN fjernelse

Kg N ha-1 år-1 %

Årslev Engsø; 2003-04 252 20

Geddebækken; 2004-05 90 39

Lyngbygaards å*; 2008 196 8

Snaremose sø; 2003-04 256 31

Nitratfjernelse ikke TN.

43

Lyngbygaards Å blev overvåget allerede lige efter gensnoningen i 2008 (tabel 19), dog var det kun nitrat, der blev målt. Sammenlignet med resultatet fra 2015 er nitratfjernelsen steget både procentuelt og i arealspecifik fjernelse, hvilket også er forventeligt da de vandløbsnære arealer i ådalen i de forløbne år har etableret sig med vådbundsvegetation og naturlige hydrologiske forhold.

Snaremose ser ud til at have en vedvarende stabil kvælstoffjernelse (tabel 18 & 19). I 2003-04 var den arealspecifikke kvælstoffjernelse lidt højere end i 2015, mens den procentuelle kvælstoffjernelse var højere i 2015.

Selvom vandbalancerne og de heraf beregnede massebalancer for Grøngrøft og Sandskær er behæftet med nogen usikkerhed kan det med hjælp fra kon-centrationsmålingerne i indløb og udløb konstateres at de to vådområder har en betydelig kvælstoffjernelse, der ligger omkring 200 kg N ha-1 år-1, idet ud-løbskoncentrationerne er lavere eller noget lavere end indløbskoncentratio-nerne (med et par enkelte undtagelser fra dræn)

Vilsted Sø har en nitratfjernelse på 110 kg N ha-1 projektområde år-1 mens TN fjernelsen kun er på 69 kg N ha-1 år-1 i 2015. Ser man på TN transporterne fra den nedstrøms liggende vandløbsstation ved Vitskøl kloster – som samtidig er udløbet fra Vilsted Sø – kan man se at TN transporten i 2015 på 210 tons TN år-1 er den højeste siden søens etablering i 2006. I 2012-13 skiftede søen fra at være klarvandet til blive uklar og det kan være årsagen til at Vilsted Sø tilbageholder mindre kvælstof (bedømt ud fra kvælstoftransporterne ved vandløbsstationen ved Vitskøl Kloster.

Der er både retention og frigivelse af fosfor i de overvågede vådområder. Bedst fungerer Årslev Engsø og Lyngbygaards Å, som begge har en betydelig retention of både TP og fosfat i 2015 (tabel 20). De årlige flowvægtede indløbs-koncentrationer i Årslev Engsø for 2015 er henholdsvis 0.06 mg fosfat-P l-1 og 0.12 mg TP l-1 mens de tilsvarende årlige udløbskoncentrationer ligger på hen-holdsvis 0.03 mg fosfat-P l-1 og 0.10 mg TP l-1. Ved moniteringen i 2003-04 var der et arealspecifikt fosfortab i Årslev Engsø på 1.43 kg TP ha-1 projektområde år-1 (tabel 21; Hoffmann et al., 2006), men det forventedes at søen på sigt ville fjerne 10 % af tilførslerne, og det er til fulde opnået. For Lyngbygaards Å, hvor både vandtransporterne og stoftransporterne ind og ud af projektområdet er store, er de flowvægtede årlige koncentrationer opstrøms vådområdet på henholdsvis 0.03 mg fosfat-P l-1 og 0.09 mg TP l-1, mens de tilsvarende kon-centrationer nedstrøms vådområdet er henholdsvis 0.02 mg fosfat-P l-1 og 0.08 mg TP l-1. Ved moniteringen i 2008 var der et tab på 1.58 kg TP ha-1 år-1, men dette tab skete kun i april 2008, og det viste sig, at tabet kunne tilskrives gra-vearbejde i åen, der forårsagede store transporter af partikulært P. Udelades april måned af beregningerne ville man få en TP tilbageholdelse på 3.3 kg TP ha-1 år-1.

De negative fosfatbalancer for Sandskær, Snaremose og Grøngrøft (tabel 20) kan, som omtalt ovenfor, skyldes tilstedeværelse af anaerobe forhold, hvilket indikeres af, at der var meget lave nitratkoncentrationer i de samme perioder som der var høje fosfatkoncentrationer. Hvis disse perioder var domineret af anaerobe forhold, kan det have ført til frigivelse af jernbundet fosfat fra sedi-mentet/jordbunden. I Hoffmann et al. (2006) angives den arealspecifikke TP tilbageholdelse i Snaremose til 2.63 kg TP ha-1 år-1 (tabel 21, tidligere monite-ring af Snaremose). Hvis man ser nøjere på tallene i Hoffmann et al. (2006), vil man opdage, at der er betydelige TP tab i 9 af de 18 måneder moniteringen strækker sig over og tilbageholdelse af TP i de 9 øvrige måneder. Endvidere

44

kan den positive tilbageholdelse tilskrives en meget høj TP retention i en en-kelt måned, nemlig januar 2005, hvor der blev tilført 314 kg og tilbageholdt 192 kg TP. Årsagen til den store tilbageholdelse kan have været tilbagehol-delse af partikulært fosfor, der typisk tilføres ved store afstrømningshændel-ser og også typisk tilbageholdelses i vådområder ved sådanne hændelser

Tabel 20. Samlet oversigt over den arealspecifikke fosforfjernelse i de overvågede våd-

områder samt den procentuelle fjernelse i relation til belastningen

Vådområde TP retention Fosfat-P retention

kg ha-1 år-1 % kg ha-1 år-1 %

Årslev Engsø 10,3 18 13,2 47

Geddebækken -0,5 -8 1,5 60

Grøngrøft 0,0 0 -1,1 -16

Lyngbygaards å 6,4 13 3,2 20

Sandskær -0,6 -5 -2,2 -36

Snaremose sø -0,6 -10 -0,5 -11

Tim Enge -5,8 -10 1,4 12

Tim Enge alternativ 13,0 21 1,4 12

Vilsted sø -1,4 -29 2,0 65

Tabel 21. Arealspecifik fosforfjernelse fra tidligere monitering af 4 vådområder.

Vådområde og år for monitering) TP fjernelse

Kg P ha-1 år-1 %

Årslev Engsø; 2003-04 -1.43 -5

Geddebækken; 2004-05 0.56 21

Lyngbygaards å*; 2008 -1.58 -4

Snaremose sø; 2003-04-05 2.63 18

45

5. Referencer

Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Amsinck, S.L. & Clausen, P. 2006: Overvågning af Vandmiljøplan II vådområder 2005. Danmarks Miljøunder-søgelser. - Faglig rapport nr. 576 fra DMU, 128 pp.

Hoffmann, C.C., Kronvang, B. and Audet, J. 2011. Evaluation of nutrient re-tention in four restored Danish riparian wetlands. Hydrobiologia 674:5–24

OVERVÅGNING AF VÅDOMRÅDER 2015NOVANA

Overvågningsprogrammet for vådområder er udført i 8 vådområder i 2015 med henblik på at dokumentere den miljømæssige eff ekt af genopretningen af vådområder. Kvælstoff jernelsen ligger i intervallet 24 – 308 kg TN ha-1 projektområde år-1 (5 – 42 %). Der er både nettotab af fosfor og tilbageholdelse af fosfor i vådområderne. Tilbagehol-delse af total fosfor varierer således fra -1.4 til + 10.3 kg TPha-1 projektområde år-1 (-29 % - 18 %).

ISBN: 978-87-7156-360-3ISSN: 2244-9981