Overdrevet som biotop - Kirsten Hyldahl Pedersen's Blog Web viewOverdrev kan findes på skrænter såvel som jævnt terræn og jordbunden kan nogle gange være udvasket. På skrænter

Overdrevet som biotop

- Ekskursionens betydning for læring

0

Læreruddannelsen, AalborgFag: Biologi Eksamensmåned og - år: Maj 2010

Studienr.: Stamhold:

Søjle: Navn:

a260198 26.8 C Kirsten Hyldahl Pedersen

a260020 26.8 C Karsten Ellehauge Bech

Underviser: Steffen Elmose UCN-læreruddannelsen maj 2010Biologieksamen

IndholdIndledning (Fælles)...............................................................................................................................2

Problemformulering (Fælles)...............................................................................................................2

Opgavens opbygning (Kirsten)............................................................................................................3

Overdrevets økologi (Kirsten)..............................................................................................................3

Bestemmelse af overdrevstype (Karsten).............................................................................................5

Overdrevet på Dall Hede ved Poulstrup sø (Kirsten)...........................................................................6

Metode (Kirsten)..................................................................................................................................7

Jordbundsprofil.................................................................................................................................7

Planternes Hyppighed.......................................................................................................................8

Hyppighed af dyr..............................................................................................................................8

Resultater (Karsten)..............................................................................................................................9

Resultatsbehandling (Kirsten)............................................................................................................11

Fejlkilder (Karsten)............................................................................................................................11

Faglig diskussion(Karsten).................................................................................................................12

Fagdidaktisk afsnit(Fælles)................................................................................................................13

Beskrivelse af undervisningsplan(Kirsten)........................................................................................16

Konklusion (Karsten).........................................................................................................................17

Perspektivering – trusler mod overdrev (Kirsten)..............................................................................17

Litteraturliste......................................................................................................................................18

Bilag 1 – Undervisningsplan (Fælles)................................................................................................19

Overdrevet som biotop – Ekskursionens betydning for læring 1


IndledningOverdrev er” lysåben urtedomineret vegetation på veldrænet bund, uden anden kulturpåvirkning

end græsning”1. Desuden har det islæt af en række karakteriserede arter og ofte med spredte træer

og buske2. Overdrev kan findes på skrænter såvel som jævnt terræn og jordbunden kan nogle gange

være udvasket. På skrænter vil den urolige jord modvirke udvaskningen, da den hele tiden

eksponere nyt geologisk materiale. Vegetationen er som regel tæt og danner en sammenhængende

grønsvær, men specielt på sydvendte skråninger, hvor der kan være stærk udtørring, kan den være

ret åben. Et overdrev er græsdomineret vegetation på veldrænet bund og opretholdes via græsning.

Naturbeskyttelsesloven gælder for arealer der er større en 2500 m2. I det beskyttede areal kan der

sagtens indgå flere forskellige fredede naturtyper, bare de tilsammen udgør førnævnte

minimumsareal. Ifølge naturbeskyttelsesloven § 3 er det forbudt at ændre i tilstanden af overdrev.

Altså må driften af arealet ikke intensiveres, hvilket i praksis f.eks. betyder at:

Tilplantning ikke må ske,

Større rydninger af krat må ikke fortages,

Gødskning ikke må intensiveres,

Omlægning ikke må finde sted.

De overdrev som tilhører fredsskov og som ikke går under naturbeskyttelsesloven pga. manglende

arealstørrelse, må ikke afvandes, dyrkes, tilplantes eller ændres på andre måder ifølge ”lov om

ændring af skovloven” § 16, stk. 6.3

ProblemformuleringVi vil undersøge udvalgte abiotiske og biotiske forhold på en nordvendt og en sydvendt skråning på

et overdrev ved Dall Hede, for herigennem at sammenligne de to mikrobiotoper. Vi vil desuden se

på hvorfor ekskursioner er vigtige i biologiundervisningen, og hvorledes disse begrundes fagligt og

læringsmæssigt.

1 Citat fra: Overdrev – en beskyttet naturtype s. 13.2 http://www.sns.dk/netpub/naturstr/overdrev.htm3 Overdrev – en beskyttet naturtype s. 13-14



Opgavens opbygningI denne opgave vil vi arbejde under CKF'erne De levende organismer og deres biotoper, biologiens

anvendelse, Feltbiologi og eksperimentel biologi, samt Fagdidaktik.

Opgaven er bygget op således, at vi først vil redegøre for teorien bag overdrevet økologi,

næringssaltes betydning for overdrevet og hvordan man kategorisere overdrevstyper. Efterfølgende

vil vi se på hvordan man kan planlægge og gennemføre en ekskursion til et overdrev, i dette tilfælde

i dette tilfælde overdrevet på Dall Hede. Vi vil efterfølgende bearbejde vores resultater af vores

ekskursion og diskutere dem i forhold til teorien af Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs i bogen

Overdrev – En beskyttet naturtype, hvori de beskriver hvorledes en overdrevstype kan bestemmes.

Yderligere vil vi redegøre for ekskursionens betydning i forhold til læring og give et eksempel på en

undervisningsplan til en 9. klasses arbejde med overdrevet som biotop. Afsluttende vil vi svare på

opgavens problemformulering på baggrund af førnævnte teorier og diskussioner. Sidst i opgaven vil

vi perspektivere til biologiens anvendelse i form af hvilke trusler der findes mod et overdrev.

Overdrevets økologiEt overdrev er et kompliceret økosystem der implicerer tilpasninger mellem dyr, planter og svampe,

samt specialiseringer til de forskellige levevilkår som findes på overdrev. Primærproducenter

udnytter energi fra solen til at omdanne kuldioxid, vand og næringssalte til organisk stof, og de

danner derfor grundlaget for energiproduktionen på overdrevet. Herbivorer, parasitter og

symbionenter lever af primærproducenterne mens disse er i live, og senere levere

primærproducenterne så føde til nedbryderne under jorden. Nettoprimærproduktionen ligger på 0,5

- 0,8 kg/m2, hvoraf godt halvdelen er rodbiomasse4. Husdyrsgræsning står for den procentvise

største udnyttelse af primærproduktionen. Afhængigt af græsningstrykket udnytter f.eks. kvæg

mellem 40 % og 80 %. Udnyttelsesgraden af det optagne kulstof er dog meget lille, og 30 - 40 %

vender tilbage med dyrenes gødning. Der er derfor en forholdsvis stor nettoprimærproduktion på 50

- 75 % til rådighed for nedbryderne i form af førne, rødder og gødning. Både jordbundsdyr, svampe

og bakterier mineraliserer de organisk bundne næringsstoffer, hvor hver enkelt organismegruppe er

specialiseret i forskellige former for nedbrydning. I en ikke alt for sur overdrevsjord med en pH på

5-6 vil jordbundsdyr stå for ca. 5 - 15 % af omsætningen, mens svampe og bakterier tager sig af det

resterende5.

4 Bruun, Hans Henrik og Ejrnæs, Rasmus - ”Overdrev - en beskyttet naturtype”5 Bruun, Hans Henrik og Ejrnæs, Rasmus - ”Overdrev - en beskyttet naturtype”



Tilgængeligheden af næringsstoffer er den begrænsende faktor for primærproduktionen, med

kvælstof, fosfor og kalium som de mest almindelige. Kalium findes dog ofte i forholdsvis store

mængder bundet til lermineraler, og vil derfor sjældent optræde som den begrænsende faktor6.

Kvælstof er til stede i jorden pga. biologisk aktivitet, især i form af alger og bakterier der er i stand

til at fiksere kvælstof fra luften, og derved indarbejde det i biomassen. Luftens kvælstof omdannes

til ammoniak, som anvendes til videre opbygning af aminosyrer. Denne nitrogenfiksering sker både

ved symbiose mellem planter og bakterier, f.eks. i rødderne hos flere forskellige græsarter, og hos

fritlevende kvælstofbindende bakterier. Især i gange hos regnorme, kan der leve mange

kvælstofbindende bakterier. De fritlevende kvælstofbindende bakterier bidrager dog med relativt

begrænsede mængder 2-10 kg N/ha, hvorimod de symbiotiske bakterier kan klare op til 200 kg

N/ha7.

På et overdrev er den samlede kvælstofpulje i størrelsesordenen 350 g N/m2, hvor langt hovedparten

af kvælstoffet er bundet i jordens humus8.

Det kvælstof der er tilgængeligt for

planterne findes i jorden som ammonium og

nitrat i meget små mængder, og det

afgørende bliver derfor den hastighed

hvormed organiske kvælstofforbindelser

mineraliseres til ammonium og nitrificeres

til nitrat. Det organisk bundne kvælstof

omdannes til uorganisk kvælstof i form af

ammonium. Dette sker gennem en række

mikrobielle processer, hvor svampe og

bakterier, nedbryder dødt organisk

materiale, og derved frigøre

ammonium, som oxideres til nitrit og derefter nitrat af nitrificerende bakterier9. Hastigheden for

nedbrydningen og mineraliseringen bestemmes af faktorer som type og mængden af organisk stof,

vandindholdet, iltforhold, temperatur og pH10. Fosfortilførsel til overdrevet kommer dels fra

6 Bruun, Hans Henrik og Ejrnæs, Rasmus - ”Overdrev - en beskyttet naturtype”7 Jensen, Carsten Bagge, m.fl. - ”Økologi og naturforvaltning”8 Bruun, Hans Henrik og Ejrnæs, Rasmus - ”Overdrev - en beskyttet naturtype”9 Jensen, Carsten Bagge, m.fl. - ”Økologi og naturforvaltning”10 Jensen, Carsten Bagge, m.fl. - ”Økologi og naturforvaltning”


Figur 1viser kvælstofkredsløbet. Fra Jensen, Carsten Bagge, m.fl. - ”Økologi og naturforvaltning.


atmosfæren og dels fra forvitring af det geologiske udgangsmateriale. Tilførselen er dog forholdsvis

lille. Hovedparten af planternes optag stammer fra recirkulerende fosfor. Fosfat indgår i sure jorder

i tungtopløselige forbindelser med aluminium og jern, mens det i basiske jorder bindes til kalcium.

Disse tungopløselige forbindelser, vil ofte være den begrænsende faktor for tilgængeligheden af

fosfor. Langt hovedparten af jordens fosfor er dog bundet til organisk stof. Mineraliseringen af

puljen sker ved hjælp af specielle enzymer som produceres af både planter og mikroorganismer.

Fosfor er dog det mineralske næringsstof som oftest er begrænsende for primærproduktionen på

overdrev11.

Bestemmelse af overdrevstypeOverdrev i kan opdeles i fem overdrevstyper, baseret på pH, jordbundstype, orientering, fugtighed

og plantearter. Nedenstående ses to oversigter af forskellige overdrevstyper og deres karakteristika.

Overdrevstype pH Jordtype Orientering FugtighedSurgræsland 4,5 – 5,5 Mest sandjord Vest, øst eller

nordvendt Fugtig

Neutralgræsland 5,5 – 6,5 Moræne og flyvesand Vest, øst eller nordvendt

Halvtør til halvfugtig

Kalkgræsland 7 – 8 Kalkholdig morænesand, moræneler, flyvesand eller kalkjord

Sydvendt Ekstrem tørt

Tørgræsland 5,5 – 8 Både kalkrig og kalkfattig sand

Sydvendt Meget tørt

Sandgræsland 5 - 6 Flyvesand Sydvendt Tørt

11Bruun, Hans Henrik og Ejrnæs, Rasmus - ”Overdrev - en beskyttet naturtype”



Tabel 1viser en oversigt over de parametre der er

dominerende på forskellige overdrevstyper12

Bestemte plantearter dominerer de forskellige

typer af overdrev. Surgræsland domineres af

almindelig hvene, bølget bunke, fåresvingel, markfrytle, håret høgeurt samt eng-rapgræs.

Neutralgræsland domineres af almindelig hvene, rød svingel, gul snerre, almindelig røllike, mark-

frytle og håret høgeurt. Kalkgræsland er domineret af arterne eng-havre, rød svingel og almindelig

hundegræs. Tørgræsland domineres af gul snerre, håret høgeurt, blød hejre, bidende stenurt og

mark-bynke. Sandgræsland domineres af sand-star, gul snerre, håret høgeurt og smalbladet timian.13

Overdrevet på Dall Hede ved Poulstrup søPoulstrup Sø og Dall Hede er et 170 ha stort fredet naturområde med søer, moser, overdrev, skov og

krat. Aalborg Kommune ejer 100 ha. En stor del af området består af resterne af den oprindelige

Dall Hede.

170 ha af Dall Hede og Poulstrup Sø blev fredet i henholdsvis 1959 og 1964 for at bevare

områdets unikke natur og at sikre offentlighedens adgang for fremtiden.

12 Tabellen er udarbejdet efter Bruun, Hans Henrik og Ejrnæs, Rasmus, Overdrev – En beskyttet naturtype side 111-11913 Bruun, Hans Henrik og Ejrnæs, Rasmus, Overdrev – En beskyttet naturtype side 114-19


Figur 2 viser sammenhængem mellem topografi og pH samt overdrevstype. Fra Bruun, Hans Henrik og Ejrnæs, Rasmus, Overdrev – En beskyttet naturtype

Figur 3 viser den procentvise sammenhæng mellem kronstørrelse og jordtype. Fra Petersen, Ivar Cornelius, Jordbundsområder.


Områdets skove står i dag delvis hen som urørt naturskov, mens resten plejes med en naturvenlig

skovdrift, hvor rekreative værdier prioriteres højt. Med nogle års mellemrum renses vådområderne

for tørvemos, blade og andet organisk materiale.

Plejen udføres fortrinsvis som afgræsning med kreaturer med lejligshedsvise rydninger af uønskede

træer og buske. Stationerne er placeret på henholdsvis en sydvendt skråning og en nordvendt

skråning. Den nordlige skråning grænsede op til et område beplantet med fyrtræ, mens den sydlige

skråning grænsede op til et område med forskelligt krat og buskbevoksning.



MetodeI det følgende vil vi beskrive hvordan og hvilke undersøgelser vi vil foretage på ekskursionen og i

forbindelse med efterarbejde og analyse i laboratoriet.

Hovedindstråling findes ved brug af kompas.

Skråningens hældning bestemmes med et klinometer.

Temperaturen måles i jorden 15 cm. nede, på jorden og 10 cm og 100 cm over jorden.

Luftfugtigheden måles ved jordoverfladen med et psykrometer.

Lysmålingen foretages samme sted med et luxmeter.

Vindretning og styrke måles med skålanemometer.

Målingen af PH-værdien foretages med Ohlsens enke-type, hvor en spartelfuld jordkommes

i den ene fordybning og pådryppes indikator.

Yderligere undersøges jordens nitrat og fosforindhold ved hjælp af jordkitsættet fra

Westminister14.

JordbundsprofilFor at undersøge jordbundsprofilen graves der et hul på ca. en ½ meters dybde. Når

man skal beskrive jordprofilen er det oplagt at tegne de forskellige lag og indskrive

måleangivelser, desuden kan være en god ide at supplere tegningen med et fotografi.

En ½ meters dybde vil sige, at er der blevet gravet ned til mineraljorden, hvilket

betyder det jordlag som er uberørt at vegetation og udvaskning. Disse

jordlag/bestanddele kan fortælle os noget om hvordan jorden er dannet. Dette har

betydning for jordens indhold af kalk og næringssalte. Desuden fortæller det også

om jordens risiko for at blive udvasket i forhold til indholdet af sandjord eller

lerjord15.

Man opdeler jordbundens mineralbestanddele efter størrelsen på de enkelte korns diameter.16 Når

man skal måle kornstørrelsesfordelingen ved sigtning, skal der benyttes jordprøver uden humus.

Når man måler humus indholdet, kan man derfor bagefter benytte samme jordprøve til sigtning.

14

15 Petersen, Ivar Cornelius, Jordbundsområder, side 3216 Se skema for kornstørrelser under resultater


Figur 2 viser en jordbundsprofil


Humusindholdet målet ved bed at bruge tørret jord, som afglødes på en digel indtil det ikke ryger

længere. Det tager ca. en ½ time og der skal bruges 5 g. jord. Herefter udregnes Humusindholdet.17

Humusprocent= vægttab v . glødning x 100jordprøvens præcise vægt

Jordens vandindhold findes ved at veje en jordprøve af, inden den tørres i 24 timer i et tørreskab.

Efter tørring vejes jordprøven igen og vandindholdet udregnes således:

Vandindhold= vægttab efter tørring×100jordprøvens præcise vægt

Planternes HyppighedPlanternes hyppighed undersøges ved cirklingsanalyse via Raunkjærs Cirkel. Denne metode

benytter man når man ønsker en objektiv beskrivelse af plantesamfundet, forudsætningen for dette

er selvfølgelig at den udvalgte biotop, her overdrevet, er homogen. Man finder således hyppigheden

af forskellige plantearter kombineret med en artsliste og et skema til indskrivning. Processen

foretages 10 gange, hvor man løbene krydser arterne af og tilføjer nye slags. Det antal prøveflader

som arternes antal forekommer i, angiver arternes hyppighed i % = Frekvens % = F.18

Frekvens %=Antal forekomster af art icirkel ×10

Hyppighed af dyrFor at undersøge hyppigheden af dyrelivet i luften i forbindelse med de zoologiske målinger,

indfanges disse med vegetationsketcher og insektnet. Desuden skal man benytte et stykke stof, vat

og Eddikeærter til aflivning af dyrene, hvis man f.eks. skal se på den i stereolup i laboratoriet. For at

undersøge dyrelivet i jorden, gøres dette ved uddrivningsmetoden i forhold til et stykke jordtørv.

Det er vigtigt at man gør sig nogle overvejelser omkring formålet med indfangningen af dyr inden

ekskursionen, da det er vigtigt at dyrene ikke lider.19

Resultater

Temperatur (°C) Syd Nord

17 Petersen, Ivar Cornelius, Jordbundsområder, side 3218 Ibid. s. 64-6519 Ibid.



-15 cm. 15,0 16

0 cm. 18,0 12,5

10 cm. 22,0 13

100 cm 23,8 14

Bakkehældning (grader) 12,5 20

Luftfugtighed (%) 37 78

Lysmængde (lux) 1560 900

Vindhastighed (m/s) 8 14

pH-værdi i rodzone 7 6

Jords vandindhold ( %) 13,32 57,40

Humusindhold (%) 5,9 5,7

Kornstørrelser (%) Syd Nord

x > 2mm 0,14 1,8

2mm > x >0,5mm 0,6 2,53

0,5mm> x >0,25mm 7,05 12,4

0,25mmx>0,125mm 50,85 47,8

0,125mm>x 41,3 34,7

Syd Nord



Dyr Guldsmed

Markgræshoppe

Sommerfugl

Edderkop

Jordhveps

Regnorm

Bænkebider

Snegle

Stikmyg

Cikader

Skovflåt

Ulveedderkop

Planter -5 hyppigste Mos

Fåresvingel

AlmindeligKongepen

Plettet Kongepen

Høst Borst

Eng rapgræs

Mos

Syre

Tormentil

Tykbladet ærenspris

PlanteKast

1

Kast

2

Kast

3

Kast

4

Kast

5

Kast

6

Kast

7

Kast

8

Kast

9

Kast

10

Frekvens

(%)

Mos X X X X X X X X X X 100

Almindelig

KongpenX X X X X X X

70

Fåre-Svingel X X X X X XX 60

Håret Høgeurt X X X X X X 60

Plettet Kongepen X X X X X X 60

Høst-Borst X X X X X X 60

Græs/siv X X X X X 50

Tormentil X X X 30

Krybende potentil X X X 30

Hedelyng X X 20

Blåklokke X X 20

ResultatsbehandlingHumusprocent beregnes på følgende måde:



Humusprocent= vægttab v . glødning x 100jordprøvens præcise vægt

=5,9 %

I forhold til plantehyppighed er mos frekvensdominant på den sydlige skråning, da mos har en

frekvens på 100. Dvs. at mos har været til stede i alle 10 kast med Raunkjærs cirkel. Dette betyder

at mos muligvis har en indbyrdes afstand på mindre end 30 cm, hvis det er jævnt fordelt.

Jordbundsprofilen for syd viser at den dominerende kornstørrelse med en forekomst på 50,85 % er

0,25mm>x>0,125mm og meget få større partikler. Jorden består af en blanding af ca. 40 % finere

end mellemsand, 20 % der er finere end groft sand og 40 % groftsand. Vi har dog ikke lavet en

slemning, hvorved vi ikke kender den procentvise fordeling af mindre partikler som silt og ler. Ved

nord er den dominerende størrelser 0,25mm>x>0,125mm. Der dog også en højere procentdel af

0,125mm>x, samt enkelte større partikler. Jorden har derfor nogenlunde samme struktur som

sydskråningen. Men indeholder en større fraktion af finere partikler hvori ler og silt vil indgå.

FejlkilderOhlsens enke metoden er ret unøjagtig, især i det testsæt hvor pH på 4,5 og 6 giver ret ens gule

farve reaktioner, idet jordens egenfarve har indflydelse på indikatorens farve. pH er derfor

efterfølgende målt i jordprøver hjemtaget til laboratoriet.

Næringsstofindholdet var meget lav, og det var derfor ikke muligt at aflæse resultatet på

farveskemaet. Derfor er disse ikke med i resultat afsnittet.

Der er tilsyneladende en fejlmåling foretaget på den nordlige skråning. Temperaturen er målt til 16

°C 10 cm. under jordoverfladen. Denne temperatur burde være lavere, da skråningen er beliggende i

skyggen. Fejlen kan evt. skyldes forkert aflæsning. En mere korrekt temperatur er 5-10 °C.

Faglig diskussion15 cm. nede i jorden er temperaturen stort set ens på begge lokaliteter hvilket muligvis kan skyldes

en fejlmåling på nordskråningen. Vi vurdere at temperaturen her bør være et sted mellem 5 og 10

°C. Ved rodzonen er temperaturen væsentlig højere på syd, hvor den er 18 °C, mens den ved nord er

12,5 °C. Ved 10 cm. over jorden er temperaturforskellen 8 °C og ved 100 cm. er

temperaturforskellen 9,8 °C. Dette skyldes at sydskråning er mere soleksponeret end nord, og derfor

hurtigt varmes op. At temperaturen er højere 10 cm. over jorden end ved selve jorden skyldes at



planterne optager og reflektere solens stråler, og derved har en isolerende effekt. Desuden er nord

mere vindeksponeret end syd, hvilket også er med til sænke temperaturen. Temperaturen har

indflydelse på både plantevækst og omsætning af næringsstoffer. En højere temperatur fremmer

planternes vækst, samt fremmer den mikrobielle nedbrydning, og derved frigørelse af

næringsstoffer.

På syd er pH 7, hvilket, sammen med den højere temperatur, betyder at nedbrydningen foregår mere

optimalt end på nord, hvor pH er 6. Den lavere pH kan muligvis skyldes at der er mindre frit kalk i

jorden på nord. Det lave vandindhold på syd skyldes soleksponeringen, som fordamper vandet.

Lysmængden på syd er 1560 lux, mens den på nord er 900 lux, hvilket skyldes soleksponeringen.

Denne forskel i lysmængde, pH samt vandindhold og temperatur, giver forskellige vækstbetingelser

for planter. Dettes kan ses i den forskellighed der er i de 5 hyppigste planter på de to lokaliteter.

Planterne på syd er planter der kan vokse i ”tør” jord og er lyskrævende, mens planterne på nord er

planter der foretrækker mere vandholdig jord, og ikke er så lyskrævende.

Humusindholdet er stort set det samme på begge lokaliteter, hvilket skyldes at der er en nogenlunde

ensartet tilførsel af organisk materiale. Det har ikke været muligt at måle indholdet af kvælstof og

fosfor, da koncentrationen har været så lav, at den ikke kunne aflæses. Vi kan dog ræsonnere os

frem til at koncentrationerne er meget lave, da der ikke tilføres næringsstoffer til området. Grundet

pH og den forholdsvis høje temperatur i jorden, vil der formodentlig være flest næringsstoffer i

jorden på den sydlige skråning, da omsætningen vil foregå under mere optimale forhold en på

nordskråningen.

De fundne dyr på de to lokaliteter er forskellige. Dette skyldes at dyrene er tilpasset til forskellige

biotoper. Jordhvepsen graver f.eks. altid sit bo i sydvendte skråninger, hvor solen sørger for at

temperaturen er tilpas høj så laverne kan vokse. Markgræshoppen er en varmeelskende

græshoppeart, der foretrækker solrige og tørre områder. Sommerfugle vil også kunne findes på

nordskråningen, men på grund at overvægten af blomsterplanter på sydskråningen, vil de søge deres

føde her. Bænkebidere er krebsdyr der ånder via gæller. De er derfor afhængig af fugt for at kunne

ånde, og er derfor at finde hvor der er fugtigt, som f.eks. på nordskråningen. Snegle foretrækker

også fugtige steder. Det skyldes at sneglen skal bruge vand til at danne slim. Derfor er det kun på

nordskråningen at der er fundet snegle. Regnormen burde være at finde i det fugtige miljø på

nordskråningen, men er alligevel til stede på sydskråningen. Dette kan skyldes at der er mere

tilgængelig føde her, og ormene så graver sig dybere ned for at undgå udtørring.



Planterne på overdrevet, viser også en tydelig præference for bestemte voksesteder. På

nordskråningen vokser planter der kan tåle sure sandede jorde der ikke er alt for tørre. Eng-rapgræs

er f.eks. en plante der vokser godt på sandede jorde med lavt næringsstofindhold. Tykbladet

ærenspris kræver fugtighed, og vokser godt i sure fugtige omgivelser uden for mange

næringsstoffer. Tormentil vokser på afgræssede tørre overdrev. Da den foretrækker sur jord, er den

at finde på nordskråningen, men ikke på sydskråningen, hvor pH er neutral. På sydskråningen er det

planter som vokser i tørre, næringsfattige og neutrale jorde der dominere. Fåresvingel vokser i tørre

sandede jorde. Almindelig Kongepen vokser på tørre og næringsfattige jorde.

Jordsammensætningen var næsten ens på de to lokaliteter. Dog var der en større procentdel af finere

partikler på nord skråningen. Dette kan evt. skyldes at de fine partikler bindes til større partikler i

den fugtige jord på nord, mens de i den tørre jord på syd, synker længere ned i jorden sammen med

regnvandet. Jordens sammensætning passer dog fint med overdrevstyperne.

Baseret på pH, samt de to skråningers eksponering og plantevækst kan man bestemme deres

respektive overdrevstype. Den sydlige skråning med en pH på 7 og med en sydlig eksponering er et

typisk tørgræsland. Her vil planter som håret høgeurt og fåresvingel typisk være blandt de

dominerende, hvilket også er tilfældet her. Nordskråningen har en pH på 6 og vil derfor være et

typisk neutralgræsland der domineres af arter som rapgræs og tykbladet ærenspris, som trives i den

let sure og fugtige jord.

Fagdidaktisk afsnit

Overdrev er et godt udgangspunkt når man skal arbejde med feltbiologi i folkeskolen, da overdrevet

sammenlignet med andre naturtyper er meget artsrige. Der vokser en lang række særlige

blomsterplanter, græsser og svampe, hvoraf nogle i dag er meget sjældne her i landet. Vegetationen

er oftest tæt og danner en sammenhængende grønsvær, men den kan også være ret åben, især på

steder med stærk udtørring, såsom sydvendte skrænter. Derfor er det oplagt i forbindelse med

ekskursionen at sammenligne en nordvendt og en sydvendt skrænt. Der er også mange dyr der er

nøje tilpasset det specielle mikroklima på de lysåbne og tørre overdrev. Således er en betydelig del

af Danmarks ca. 18.000 insektarter mere eller mindre tæt knyttet til overdrev og heraf mere end

halvdelen af de danske sommerfuglearter.20 Eleverne kan opnå stor erkendelse i forbindelse med at

20 http://www.skovognatur.dk/Naturprojekter/Projekter/Djursland/Overdrev/overdrev/



besøge et overdrev, da der netop er så rigt et plante- og dyre liv. Det er motiverende at skulle fange

dyr, finde planter, lave jordprofil og tage jordprøver frem for at sidde i et lokale og se billeder eller

tage på museum. Praktisk arbejde kan virke som motiverende faktor, da eleverne får nogle konkrete

ting i hånden. Blandt andet har Nordlabprojektet lavet en undersøgelse, Fra oplevelse og iagttagelse

til læring21. Her beskriver de i deres konklusion nogle generelle træk, som gælder for betydningen

af praktisk aktivitet i undervisningen. F.eks. kan elever og kursister godt lide kombinationen af teori

og praktiske aktiviteter, da dette øger interessen og skaber motivation for emnet i det pågældende

undervisningsforløb. Endvidere var nogle af kommentarerne i evalueringerne, at i og med at man

bruger flere sanser hjælper dette forståelsen.22 Kommentarerne lød f.eks. således; ”- Man engagerer

sig mere når man får arbejdet præsenteret gennem flere sanser, det gør det mindre kedeligt, tørt.”-

Man husker bedre, når man har oplevelser”. ”- Det var mere nærværende, noget der kommer mig

ved”.”- Fordi man har set det, ikke bare billeder og overheads”. ”- Det er noget andet at opleve tingene

selv og sjovere at bevæge sig end at sidde på en stol i 2 timer”.23 Ekskursionen forventes således at

skabe en form for engagement og elevmotivation som kan bidrage til, at der kan finde læring sted i

undervisningen.

En ekskursion er en timekrævende og økonomisk dyr aktivitet. Der skal derfor gode argumenter til,

for netop at fremhæve at der skal bruges penge og timer på en tur til et overdrev, frem for en

billigere og effektiv klasseundervisning. Et vigtigt argument findes i

selve formålet med biologiundervisningen; ”formålet med

undervisningen er at eleverne tilegner sig viden om…..” Det at eleverne

skal tilegne sig viden, altså lære, er et centralt dogme i folkeskolen, og

derfor også i faget biologi. Derfor er det netop læringspotentialet i

ekskursioner der er en hovedpointe. Ifølge Knud Illeris er al læring

omfattet af tre dimensioner. Den kognitive, den psykodynamiske og den

samfundsmæssige dimension. Læringen er spændt ud mellem disse tre

poler.24

Denne opfattelse bygger på, at menneskets læringsberedskab er

en integreret del at dets potentiale til livsudfoldelse, og som udgangspunkt er lystbetonet.

21 http://nordlab.emu.dk/projekter/pro12/index.html22 Ibid. s.12.23 Citat: Ibid s. 12. 24 Illeris, K., Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx


Figur 3: Læringens spændingsfelt ifølge Illeris. Fra Illeris, K., Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx

Ekskursion/Eksperiment

Hypotese

Gruppearbejde

Kognitiv

Samfundsmæssighed

Psykodynamisk


Selve læringen er en proces, der altid involverer en kognitiv, en psykodynamisk og en social og

samfundsmæssig dimension. Den omfatter altså både en direkte eller medieformidlet

samspilsproces mellem eleven og dets materielle og sociale omgivelser, samt en indre psykisk

tilegnelsesproces25.

Samspilsprocesser udgør læringens ”råstof”, og kan have karakter af henholdsvis perception,

formidling, oplevelse, imitation, virksomhed eller deltagelse. Disse skal dog ikke opfattes som

adskilte muligheder, men som et kendetegn ved samspilsprocessen, hvor den enkelte karakter kan

være mere eller mindre fremtrædende i situationen. Den indre psykiske tilegnelsesproces udvikles

dels på kognitive strukturer og dels på psykodynamiske mønstrer. Det at disse ”væves” sammen

indebærer, at de erkendelsesmæssige strukturer altid er følelsesmæssig besat, og de følelsesmæssige

mønstre indbefatter erkendelsesmæssige momenter. De indre psykiske processer kan overvejende

være af kumulative, assimilative eller akkomodative karakter. Læringsresultater af akkomodative

processer er frit tilgængelige, mens læringsresultaterne ved kumulative og assimilative processer

forudsætter at der subjektivt kan skabes forbindelse til den oprindelige læringssammenhæng26.

Styrken ved en ekskursion er netop, at den kombinere tilegnelseprocessen og samspilprocessen.

Eleverne arbejder i grupper med forskellige hypoteser gennem undersøgelser og eksperimenter. Det

vil atlså sige vi får en læringstrekant der kan udvides med begreberne hypotese,

ekskursion/eksperiment og gruppearbejde. Det vil altså sige at ekskursioner er effektive rent

læringsmæssigt, da de netop tager hensyn til at kombinere viden og praksis.

I dette forløb har vi i forbindelse med de naturfaglige kompetencer27 haft særligt fokus på

empirikompetencen, hvilket implicerer at udvikle elevernes kompetence til at benytte udstyr som

måleapparater. De skal således lære at aflæse, bruge,

notere samt tolke information fra naturfagligt

udstyr.28

Mål Faglig kompetence

Færdighedsmål: At kunne benytte følgende udstyr; Olsens Enke, Kitsæt til

jord, skålanemometer, luxmeter, psykrometer, klinometer,

kompas og termometer, og selv lave undersøgelserne

25 Illeris, K., Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx26 Illeris, K., Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx27 Empiri-, repræsentations-, perspektiverings - og modelleringskompetence28 Sjøberg, Svein, Naturfag som almen dannelse – En kritisk fagdidaktik, side 441


Figur 4 viser den udvidede læringstrekant som er gældende for ekskursioner


Kundskabsmål At kunne benytte lignende udstyr og lave undersøgelser

på andre biotoper

Meningsmål At udvikle en naturfaglig dannelse gennem fortrolighed

med udstyr og måleapparater. Hvilket også er et mål for

skolens naturfagsundervisning.

Beskrivelse af undervisningsplanI dette forløb29 arbejdes der ud fra et konstruktivistisk læringsyn. Først klargøres elevernes

forforståelse i forhold til aktuelle økologiske begreber. På baggrund af dette udarbejdes der

begrebskort der løbene opdateres i takt med undervisningens progression. Disse skal bruges som led

i en løbende evaluering. Eleverne arbejder praktisk og teoretisk med biotopen i laboratoriet inden

ekskursionen. Dette skyldes at eleverne teoretisk skal tilegne sig en grundlæggende forståelse og

indsigt i forhold til den kommende ekskursion. Formålet med dette er, at ekskursionen muligvis kan

forekomme mere givende og skabe relevans i forhold til elevernes nyerhvervede teoretiske

forforståelse hjemme fra laboratoriet. I Mødet med overdrevet skal eleverne således kunne

sammenkæde deres teoretiske viden med praksis og videre i laboratoriearbejdet, i forbindelse med

analyse og konklusion af deres respektive overdrev. Eleverne kan tage planter og dyr med hjem til

deres biotopmodel. Den afsluttende evaluering består af en fremlæggelse og en

sammenligningsøvelse, hvor der vil være fokus på elevernes analyse af deres målinger,

videreudvikling af biotopmodel, samt brug af biologiske begreber som: Økosystem, biotop,

samfund, population, abiotisk, biotisk, zoologisk, producenter, nedbryder, konsumenter, fødekæde,

humus, PH-værdi, næringssalte mm.

KonklusionVi har i denne opgave undersøgt udvalgte abiotiske og biotiske forhold på en nordvendt og en

sydvendt skråning på et overdrev ved Dall Hede, for herigennem at sammenligne de to

mikrobiotoper. Desuden har vi set på hvorfor ekskursioner er vigtige i biologiundervisningen, og

hvorledes disse begrundes fagligt og læringsmæssigt.

På baggrund af de undersøgte abiotiske og biotiske forhold, samt den gennemgåede teori i

nærværende opgave, kan vi konkludere, at den sydvendte skråning er et typisk tørgræsland, hvor

29 Se bilag 1.



sydeksponeringen gør at jorden har en forholdsvis høj temperatur, som igen giver et lavt

vandindhold. Den nordvendte skråning er neutralt græsland, hvor den nordlige eksponering giver

lavere temperaturer samt større vandindhold. Dette betyder at de to mikrobiotoper, på trods af deres

tætte beliggenhed, giver forskellige livsbetingelser, hvilket afspejler sig i sammensætningen af både

dyr- og plantearter.

Ekskursioner er vigtige i biologiundervisningen da de bidrager med motivation til læring af det

faglige stof. Det praktiske arbejde er motiverende og skaber erkendelse netop fordi at eleverne selv

oplever og iagttager stoffet in vitro. Der er fokus på den naturfaglige dannelse, ved at eleverne

udvikler deres emperikompetence, gennem arbejdet med måleapparater og udstyr. Det

læringsmæssige i ekskursioner ligger i den treenighed der skabes mellem tilegnelsesprocessen og

samspilsprocessen. Det faglige, motiveres gennem ekskursionen, og fortolkes via den sociale

interaktion i grupperne og med læreren.

Perspektivering – trusler mod overdrev

I det sidste århundrede har der været store ændringer i landbruget, hvilket har bevirket at

overdrevene med tiden har mistet deres oprindelige anvendelse som græsningsarealer. I forbindelse

med den landbrugsmæssige udnyttelse er mange overdrevet opdyrket, hvilket har betydet at

sprøjtning og gødskning har ødelagt mange overdrev. Desuden er nogle også blevet tilplantet med

skov. I Danmark er overdrev som naturtype blevet truet og de største trusler mod overdrev er: Flere

næringssalte med nedbøren, ophør af tilgroning, græsning og opsplitning af overdrev i små enheder.

Blot et enkelt års tilførsel af gødning til et overdrev kan medføre negative ændringer i

plantesamfundet. Og længere tids gødskning medfører uvægerligt, at den artsrige

overdrevsvegetation forfalder til en artsfattig og triviel vegetation. Op til 485 arter af planter,

svampe og insekter er udelukket eller særligt tilknyttet overdrev og findes desuden på den nationale

rødliste. Derfor er det tankevækkende at mange af de tilbageblevne overdrev er forringet så meget,

at de har mistet en stor del af deres oprindelige arter af dyre- og planteliv. At skabe eller genskabe

et værdifuldt overdrev tager i bedste fald mange årtier eller måske århundreder. Derfor er det meget

vigtig, at bevare de overdrev der endnu er tilbage. Overdrev større end 2.500 m2 har siden 1992

været beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.



LitteraturlisteBagge, Carsten, Økologi og naturforvaltning, Nucleus, Århus, 2007.

Bech, Karsten, Praktisk orienteret undervisning i folkeskolen, Professionsbachelor 2009, UCN-

Læreruddannelsen.

Bruun, Hans Henrik og Ejrnæs, Rasmus: Overdrev - en beskyttet naturtype, Miljø- Og

Energiministeriet, København, 1998.

Elmose, Steffen, Naturfaglige kompetencer – til gavn for hvem?, artikel, Mona 2007.Jensen,

Illeris, Knud., Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx,

Roskilde universitetsforlag, Frederiksberg, 2006

Pedersen, Kirsten, Praktisk – eksperimenterende biologiundervisning, Professionsbachelor 2009,

UCN- Læreruddannelsen

Petersen, Ivar Conelius, Jordbundsområder, Nucleus, Århus, 2006.

Sjøberg, Svein, Naturfag som almen dannelse – en kritisk fagdidaktik, Klim, Århus, 2005.

Internethjemmesider: www.skovognatur.dk og http://nordlab.emu.dk

Bilag 1 - UndervisningsplanTema Trinmål Faglige begreber og

generalisationerForslag til aktiviteter


http://nordlab.emu.dk/

http://www.skovognatur.dk/


Økologi - Fokus på Biotopen og de biotiske forhold

Kende nogle økologiske forskelle på udvalgte danske biotoper, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold.

Gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder

Anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger

Læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster

Anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge

Økosystem: Et afgrænset område i naturen hvor der sker et sammenspil mellem levende organismer og deres miljø.

Biotop: Et område hvor livsbetingelser og artssammensætning er forholdsvis ens fra sted til sted.

Overdrev: Et økosystem der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Plantesamfund: Planter der vokser under ensartede miljøforhold inden for et afgrænset område.

Abiotisk faktorer: Den ikke-levende del af levende organismers omgivelser.

Biotisk: En biotisk faktor er en levende organisme der påvirker en anden organisme.

Nedbrydere: Organismer der nedbryder dødt organisk materiale.

Producenter: En organisme der selv kan producere den eden energi den skal bruge.

Konsumenter: En konsument er en organisme der ikke selv kan producere den energi den har brug for.

Kort Gennemgang af forskellige biotoper, næringssalte og fødekæder.

Lav model af mikrobiotopen: Overdrev

Fremlægge kort for læreren og muligvis hinanden.



Feltbiologi -

Fokus på Udstyr og anvendelse

At anvende materialer til at

undersøge a-biotiske forhold

og udføre feltarbejde

anvende viden om udvalgte

organismer og deres

livsytringer i forhold til deres

placering i fødenet og

tilpasning til levesteder

A-biotiske målinger:

Orientering

Klima

Temperatur i/på/over

jorden

Luftfugtighed

Lysmåling

Vindmåling

Jordbundsprofil

Biotiske målinger:

Botaniske vha.

Raunkiærs cirkel til

plantebestemmelse

Zoologiske målinger indfangning af dyr

Ekskursion: Eleverne fordeles i grupper på sydvendt og nordvendt skrænt

Feltbiologi -

Analyse af a-biotiske, biotiske og zoologiske målinger

beskrive hovedtræk af

nitrogens kredsløb i naturen

og problemer, der knytter sig

til brug af nitrogenholdig

gødning i moderne

landbrugsformer (fælles med

fysik/kemi)

formulere konklusioner på

grundlag af egne og andres

resultater

PH-værdi i rodzone

Jordens vandindhold

Indhold af humus

Kornstørrelser

Fosforindhold

Nitratindhold

Laboratoriet

Jordanalyse

Præsentation af feltbiologiske undersøgelser

formidle resultater og

konklusioner af arbejdet med

biologiske emner og

problemstillinger gennem

brug af alsidige metoder.

Evaluering

Fremlæggelse af målinger,

analyser, konklusion af

overdrevstype, samt

videreudvikling af biotopmodel


Documents

Overdrevet som biotop - Kirsten Hyldahl Pedersen's Blog Web viewOverdrev kan findes på skrænter såvel som jævnt terræn og jordbunden kan nogle gange være udvasket. På skrænter