Overblik Vælg alle brancher E jendomme Vælg alle områder · PDF fileKøbenhavn Strandvejen 44 2900 Hellerup T 3945 3945 Esbjerg Stormgade 50 6700 Esbjerg T 7612 4500 Herning Platanvej

Overb

lik | In

spira

tion

| Vid

en Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

Succes skaber vi sammen ...

www.pwc.dk

DKK 395,00 ekskl. moms

ISBN nr. 87-91837-53-7

9 788791 837531

Revision. Skat. Rådgivning.

PwC’s nyhedsbrev Dialog

Tilmeld dig på www.pwc.dk/tilmeld eller udfyld felterne på siden:

❑ Vælg alle områder❑ Regnskab, rapportering, ledelses-

information og økonomistyring (årsregnskabslov, IFRS, børsforhold, budgettering og lign.)

❑ Intern kontrol, risikostyring, corporate governance og komiteer

(revisionskomiteer og lign.)

❑ Forretningsudvikling (strategi, omstrukturering, optimering, forretningsplan, iværksætteri, risikoledelse, generationsskifte og lign.)

❑ Moms, afgifter og told + Selskabs- og virksomhedsskat (herunder bl.a. etablering af virksomhed, transfer pricing, EU-skat og international skat)

❑ Person- og aktionærbeskatning❑ HR og organisation (ind-/udstationering, HR-jura, personskat, HR-strategi og -effektivisering og lign.)

❑ Deals (køb og salg af virksomheder m.m.) (due diligence, M&A, restrukturering, purchase price allocation, post merger integration og lign.)

❑ IT Management (it-sikkerhed, Business Intelligence, SAP, Identity og Access Management og lign.)

❑ Drift af administration (outsourcing af og lønprocesser, midlertidig assistance fra regnskabs- og økonomimedarbejdere på alle niveauer og lign.)

❑ Dispute & Forensic Services (virksomhedskriminalitet) (voldgifter, besvigelser og lign.)

❑ CSR og business ethics (fra strategi over risk management til rapportering: samfundsansvar, klima, miljø, antikorruption, sociale forhold)

❑ Små og mellemstore virksomheder

❑ Publikationer og udgivelser

❑ Kurser og arrangementer

❑ Board Forum (bestyrelsesarbejde)

❑ PwC Puls (din mening) (jeg vil gerne (anonymt) give min mening til kende om aktuelle samfundsforhold: klima, politiske reformer mv.)

❑ Vælg alle brancher❑ Ejendomme❑ Uddannelse❑ Sundhed og tandlæger❑ Stat, regioner og kommuner❑ Energi og forsyning❑ Pharma og biotek❑ Finansiel sektor❑ Teknologi/IT❑ Handel, forbrugsgoder og konsumvarer❑ Transport og logistik❑ Industri❑ Underholdning/medier❑ Information/kommunikation❑ Private equity

Venligst udfyld med blokbogstaver:

* Fornavn

* Efternavn

* Titel

* Firmanavn

Funktion/afdeling

* E-mail

Postnummer

Mobilnummer

*) Skal udfyldes. Hvis du oplyser dit mobilnummer, giver du tilladelse til, at vi må kontakte dig pr. SMS. om nye arrangementer, publikationer og andre tilbud, du har tilmeldt din profil. Du kan altid opdatere din tilmelding på www.pwc.dk/dialog

Jeg ønsker at modtage Dialog og giver tilladelse til, at PwC må kontakte mig pr. e-mail inden for de områder og brancher, jeg tilmelder mig nedenfor. Samtidig giver jeg tilladelse til, at PwC må kontakte mig med generel information om PwC, herunder en årlig opdatering af min tilmelding.

www.pwc.dk/pi

Lov om finansiel virksomhed, regnskab, selskabsskat, moms og afgifter i overbliksform Overblik s21/ Lov om finansiel virksomhed s27

/ Regnskab s135/ Selskabsskat s445/ Moms og afgifter s539

Overblik Inspiration VidenRegnskabshåndbogen for pengeinstitutter2017

KøbenhavnStrandvejen 442900 HellerupT 3945 3945

EsbjergStormgade 506700 EsbjergT 7612 4500

HerningPlatanvej 2-47400 HerningT 9660 2500

Hillerød Milnersvej 43 3400 Hillerød T 4825 3500

HolbækAhlgade 634300 HolbækT 5158 4300

HolstebroHjaltesvej 167500 HolstebroT 9611 1800

NæstvedToldbuen 14700 NæstvedT 5575 8686

OdenseRytterkasernen 21 5000 Odense C T 6314 4200

SkiveResenvej 817800 SkiveT 9615 4900

Skjern/RingkøbingØstergade 406900 SkjernT 9680 1000

SlagelseNdr. Ringgade 70C 4200 Slagelse T 3945 9544

Sønderborg Ellegårdvej 25 6400 Sønderborg T 7342 3232

TrekantområdetHerredsvej 327100 VejleT 7921 2700

AalborgSkelagervej 1A9000 AalborgT 9635 4000

AarhusJens Chr. Skous Vej 18000 Aarhus CT 8932 0000

PwC

Pric

ewat

erho

useC

oope

rs+

+ +

140

31 +

+ +

08

93 S

jælla

nd U

SF B

Stra

ndve

jen

44, 2

900

Hel

leru

pA

tt.:

Dia

log

Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 HellerupBestilling: www.pwc.dk/piWebsite: www.pwc.dkRedaktion: Benny Voss, Claus A. Herschend, Jan Fedders, Heidi Brander, Carsten Jensen, Janus Mens, Helle Dreyer, Pia Elkjær Bay, Lars Norup, Michael E. Jacobsen, Peter Nissen, Martin Frey Olesen, Bo Bager, Morten Bang Mikkelsen, Anders Strandet Jepsen, Cathrine Marie Ottosen, Johan Schleimann.Produktion: M&C – 0385-16 Design: Cool Gray A/STryk: Cool Gray A/SISSN: 2446-2349

Redaktionen er afsluttet 1. november 2016. Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 omhandler konkrete emner og forhold, som vi har udvalgt. Bogens indhold er derfor vejledende, og konkrete forhold kan kræve konsultation.

Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisions-partnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen.

© 2016 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

Kopiering af bogens materiale kan ske til eget brug til undervisning. Erhvervsmæssig udnyttelse af materiale i bogen kræver skriftlig tilladelse af PwC. Enhver anvendelse af materiale skal tydeligt angive kilde, samt at PwC har rettighederne til materialet.

OverblikInspirationVidenRegnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

5Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017Forord

Forord

Velkommen til første udgave af Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter – stedet, hvor vi har samlet viden og erfaring inden for primært pengeinstitutters og realkreditinstitutters funk-tionsområde, årsrapporter, skatter og afgifter. Andre finansielle virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS eller regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter, eksempelvis fonds-mæglerselskaber, vil ligeledes kunne have glæde af håndbogen.

De senere år har budt på store udfordringer for danske pengeinstitutter drevet af det historisk lave renteniveau, overgang til digitalisering, og ikke mindst den omfattende regulering af pengeinstitutters funktionsområde initieret af EU-reformer. Det stiller ganske betydelige krav til ledelse og styring af pengeinstitutter, herunder krav til regnskab, compliance og risiko-styring.

Med baggrund heri har vi fundet det relevant at samle viden og erfaring inden for en række nærmere afgrænsede områder.

Bogen er opdelt i fire hovedafsnit: Lov om finansiel virksomhed, Regnskab, Selskabsskat samt Moms og afgifter.

I afsnittet Overblik får du et overblik over en række væsentlige aktuelle emner inden for lov om finansiel virksomhed, regnskab, selskabsret samt moms og afgifter, som er relevante for pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

Afsnittet om lov om finansiel virksomhed beskriver alene udvalgte områder, som vi vurderer i særlig grad har betydning for eller en afsmittende effekt på et pengeinstituts regnskab. Det er således ikke hensigten at beskrive alle bestemmelser på området.

Regnskabsafsnittet indeholder en beskrivelse af regnskabsbestemmelser såvel i regnskabs-bekendtgørelsen som i IFRS. Med baggrund i, at Finanstilsynet har udmeldt, at IFRS skal anvendes som fortolkningsbidrag til regnskabsbekendtgørelsen, vil beskrivelsen af IFRS-regelsættet ligeledes være relevant, selvom regnskabet ikke aflægges efter IFRS.

Regnskabshåndbogen indeholder ingen modelårsrapporter og tjeklister. Disse er i stedet tilgængelige på vores hjemmeside. Du kan på www.pwc.dk/tm finde en oversigtsside med adgang til vores regnskabsværkstøjer, herunder modelregnskaber og forskellige tjeklister.

Afsnittet om selskabsskat indeholder en praktisk beskrivelse af en række relevante skattemæs-sige regler og forhold med baggrund i et eksempel med opgørelse af skattepligtig indkomst for et pengeinstitut. Endvidere indeholder afsnittet en beskrivelse af en række særlige skattemæs-sige forhold for pengeinstitutter.

Afsnittet om moms og afgifter indeholder en gennemgang af momsfritagelserne for finansiel-le transaktioner af betydning for pengeinstitutter. Endvidere indeholder afsnittet en beskri-velse af, hvordan man opgør den delvise momsfradragsprocent, herunder gennemgang af de poster der skal medgå i opgørelsen. Afsnittet berører endvidere særregler, der kan have betyd-

6 Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 Forord

ning for pengeinstitutter. Sluttelig indeholder afsnittet en beskrivelse af reglerne omkring løn- sumsafgift og muligheden for godtgørelse af energiafgifter.

Du kan downloade håndbogen fra vores hjemmeside. Herudover kan du via iBooks hente Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter i en iPad-udgave.

Vi håber, at bogen kan inspirere og bidrage i forbindelse med tilrettelæggelse af ledelse og regnskabsaflæggelse samt ved en vurdering af skatte- og afgiftsmæssige forhold i pengeinsti-tutter m.fl.

Vi ønsker dig god læselyst.

Med venlig hilsen

PwC

Indhold

9Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017Indhold

Indhold

Forord ....................................................................................................... 5

Overblik .................................................................................................... 21Lov om finansiel virksomhed og EU-regulering .................................................... 21Regnskab..... ........................................................................................................ 23Selskabsskat ........................................................................................................ 23Moms og afgifter.................................................................................................. 23

Lov om finansiel virksomhed

1. Aktuel lovgivning og regulering ........................................................... 271.1 Seneste udvalgte nyheder inden for EU-regulering og lov om finansiel virksomhed med relevans for pengeinstitutter og realkreditinstitutter .......... 27

1.1.1 Forventninger til udvalgte dele af kommende EU-regulering ............ 271.1.2 Udstedte bekendtgørelser ................................................................ 301.1.3 Bekendtgørelser i udkast og fremsatte lovforslag .............................. 301.1.4 Udvalgte vejledninger udsendt fra Finanstilsynet .............................. 32

2. Udvalgte områder inden for lov om finansiel virksomhed ................... 322.1 Tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed ............................................... 32

2.1.1 Generelt om virksomhedsområdet .................................................. 322.1.2 Begrebet ”pengeinstitutvirksomhed” mv. ......................................... 352.1.3 Pengeinstitutvirksomhed er ikke et entydigt begreb .......................... 372.1.4 Accessorisk virksomhed – anden tilladt virksomhed .......................... 382.1.5 Ansøgning om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed............ 40

2.2 Kapitalbestemmelser ................................................................................... 422.2.1 Regelgrundlaget ............................................................................... 432.2.2 Indfasning af EU-solvensregler frem mod 2020 ................................. 432.2.3 Kapitalgrundlag inkl. typer af kapital til opfyldelse heraf .................. 442.2.4 Regulatoriske fradrag i egentlig kernekapital .................................... 512.2.5 Regulatoriske fradrag i hybrid kernekapital og supplerende kapital .. 532.2.6 Overgangsbestemmelser ................................................................... 542.2.7 Risikovægtede eksponeringer ........................................................... 562.2.8 Individuelt solvensbehov .................................................................. 622.2.9 Tilstrækkelig kapitaloverdækning ..................................................... 632.2.10 Indregning af periodens overskud i den egentlige kernekapital ......... 642.2.11 Forventninger til kommende regulering af kapital – Basel IV ............. 65

2.3 Likviditet ..................................................................................................... 672.3.1 Likviditetsrisiko for pengeinstitutter ................................................ 672.3.2 Basel III-reglerne .............................................................................. 68

2.4 Bestemmelser om systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) .................. 712.4.1 Øgede krav til kapital – ”kapitalbuffere” ........................................... 722.4.2 Øgede krav til likviditet ..................................................................... 732.4.3 Særlige krav til indhold af genopretningsplaner ............................... 74

10 Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 Indhold

2.4.4 Øgede krav til governance, herunder ledelse og udpegede nøglepersoner .................................................................................. 74

2.4.5 Øgede krav til aflønning af ledelsesmedlemmer ............................... 752.4.6 Øget tilsyn fra de nationale tilsynsmyndigheder ............................... 762.4.7 Hurtigere implementering af overgangsregler i den finansielle lovgivning/regulering ..................................................... 76

2.5 Finanstilsynets ”tilsynsdiamant” .................................................................. 762.5.1 Indledning ........................................................................................ 762.5.2 Tilsynsdiamantens pejlemærker ....................................................... 782.5.3 Finanstilsynets ”tilsynsstige” ............................................................ 792.5.4 Virksomhedernes pligter til offentliggørelse i forbindelse med tilsynsdiamanten .................................................. 802.5.5 PwC’s anbefalinger ........................................................................... 81

2.6 Pengeinstituttets ledelse .............................................................................. 812.6.1 Overordnede regelsæt og overblik ..................................................... 842.6.2 Retningslinjer i lov om finansiel virksomhed og ”ledelsesbekendtgørelsen” ................................................................ 842.6.3 Corporate Governance og danske anbefalinger om god selskabs-

ledelse fra 2013/2014 ....................................................................... 852.6.4 Corporate Governance og danske anbefalinger om god selskabs-

ledelse fra 2013/2014 ....................................................................... 872.7 Generalforsamling og repræsentantskab ...................................................... 96

2.7.1 Ordinær generalforsamling .............................................................. 972.7.2 Ekstraordinær generalforsamling...................................................... 972.7.3 Indkaldelse til generalforsamling ...................................................... 982.7.4 Beslutningskompetence .................................................................... 992.7.5 Sprog................................................................................................ 99

2.8 Udbytte ........................................................................................................ 1002.8.1 Generelle regler om udbytte ............................................................. 1002.8.2 Forsvarlighed i relation til udbytte .................................................... 1012.8.3 Særlige regler om udbytte i den finansielle lovgivning....................... 1012.8.4 Egenkapitalreserver, der kan anvendes til udbytte ............................ 1022.8.5 Ekstraordinært udbytte ..................................................................... 1032.8.6 Indstilling af udbytte ........................................................................ 1052.8.7 Udbytte i forlængelse af et offentligt overtagelsestilbud .................... 1052.8.8 Tilskud i koncernforhold ................................................................... 106

2.9 Særlige forhold i selvejende sparekasser ....................................................... 1062.9.1 Regler om garanter og repræsentantskab .......................................... 1072.9.2 Regler om garantkapital ................................................................... 1072.9.3 Regler om udlodning af renter og anvendelse af overskud ................ 1082.9.4 Særlige regnskabsregler .................................................................... 109

2.10 Særlige forhold i andelskasser ...................................................................... 1102.10.1 Regler om andelshavere og generalforsamling .................................. 1112.10.2 Regler om andelskapital ................................................................... 1112.10.3 Regler om udlodning og anvendelse af overskud ............................... 1122.10.4 Særlige regnskabsregler .................................................................... 113


2.11 Særlige forhold for realkreditinstitutter ........................................................ 1132.11.1 Generelt om realkreditvirksomhed ................................................... 1132.11.2 Realkreditudstedelser ....................................................................... 1152.11.3 ”Balanceprincippet” .......................................................................... 1172.11.4 Tilsynsdiamanten for realkredit ........................................................ 1182.11.5 Kapitalregler .................................................................................... 1202.11.6 Regnskabsbestemmelser ................................................................... 120

2.12 Koncerninterne transaktioner ...................................................................... 1212.12.1 Lovgrundlag .................................................................................... 1212.12.2 Definitioner ..................................................................................... 1212.12.3 Retningslinjer og forretningsgange ................................................... 1222.12.4 Prisfastsættelse ................................................................................. 1222.12.5 Ikke tilladte transaktioner ................................................................ 1232.12.6 Oplysningsforpligtelser og rapportering ........................................... 125

2.13 Filialer af udenlandske kreditinstitutter ....................................................... 1262.13.1 Overordnede forhold vedr. etablering af filial i Danmark .................. 1262.13.2 EU-filialer – registrering og pasmeddelelse ....................................... 1262.13.3 Governance og ledelse ...................................................................... 1272.13.4 Regnskabsaflæggelse ........................................................................ 1272.13.5 Revision ........................................................................................... 1282.13.6 Tilsyn med filialer af udenlandske kreditinstitutter ........................... 128

2.14 Restrukturering og afvikling af penge- og realkreditinstitutter ..................... 1282.14.1 Indledning ........................................................................................ 1282.14.2 Væsentlige elementer i afviklingsreglerne ......................................... 1292.14.3 Nedskrivningsegnede passiver ........................................................ 1292.14.4 Krav til instituttet, herunder administration og it ............................ 130

Regnskab

1. Regnskabsbekendtgørelsen ................................................................. 1351.1 Ændringer til regnskabsbekendtgørelsen i 2016 ........................................... 1351.2 Forskelle mellem regnskabsbekendtgørelsen og IFRS ................................... 138

1.2.1 Balancen (afsnit 4) .......................................................................... 1381.2.2 Tværgående forhold (afsnit 6) .......................................................... 1391.2.3 Koncernregnskab (afsnit 8) .............................................................. 139

2. IFRS..................................................................................................... 1402.1 Ændringer til IFRS i 2016 ............................................................................. 1402.2 Nye IFRS’er for 2017 og frem........................................................................ 1412.3 Særligt om IFRS 9 – indregning og måling af finansielle instrumenter .......... 141

2.3.1 Indledning ....................................................................................... 1412.3.2 Klassifikation og måling ................................................................... 1422.3.3 Nedskrivning på udlån og tilgodehavender ..................................... 146

2.4 Særligt om IFRS 16 – leasing ....................................................................... 1512.4.1 Indledning ........................................................................................ 1512.4.2 Principperne i den nye standard ....................................................... 152


2.4.3 Hvad betyder IFRS 16 for pengeinstituttets kunder, kreditvurderinger og bankaftaler? ............................................................. 154

2.4.4 Hvilke konsekvenser har leasingstandarden for pengeinstituttets eget regnskab? .................................................................................. 155

2.4.5 Konsekvenser for pengeinstitutter, der er leasinggivere ..................... 155

3. Generelt .............................................................................................. 1563.1 Grundlæggende krav til årsrapporten .......................................................... 156

3.1.1 Lov om finansiel virksomhed ............................................................ 1563.1.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 157

3.2 Årsrapportens bestanddele .......................................................................... 1613.2.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 1613.2.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 162

3.3 Regnskabsåret ............................................................................................. 1633.3.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 1633.3.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 163

3.4 Sammenligningstal ...................................................................................... 1643.4.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 1643.4.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 164

3.5 Ledelsespåtegning ....................................................................................... 1663.5.1 Lov om finansiel virksomhed ............................................................ 1663.5.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 167

3.6 Ny revisionspåtegning med mulig indvirkning på noteoplysninger i regnskabet ................................................................................................... 167

3.6.1 Kommunikation af centrale forhold ved revisionen ........................... 1683.6.2 Samspil med noteoplysninger i årsregnskabet ................................... 168

3.7 Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning ................................. 1703.7.1 Regnskabsbekendtgørelsen .............................................................. 1703.7.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 170

3.8 Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri ............................................... 1753.8.1 Regnskabsbekendtgørelsen .............................................................. 1753.8.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 176

3.9 Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl .................................. 1783.9.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 1793.9.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 180

3.10 Indsendelse og offentliggørelse af årsrapporten ........................................... 1823.10.1 De tidsmæssige rammer for indsendelse og offentliggørelse af

årsrapporten ..................................................................................... 1823.10.2 Ændringer til regnskabsbekendtgørelsen i 2016 ................................ 182

4. Balancen ............................................................................................. 1834.1 Generelle bestemmelser om balancen .......................................................... 183

4.1.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 1834.1.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 187

4.2 Udlån og tilgodehavender inkl. nedskrivning ............................................... 1884.2.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 1894.2.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 197


4.3 Værdipapirer og andre finansielle aktiver ................................................... 2034.3.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2044.3.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 207

4.4 Investeringsejendomme ............................................................................... 2264.4.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2264.4.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 230

4.4.3 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 2364.5 Domicilejendomme og øvrige materielle anlægsaktiver ................................ 239

4.5.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2394.5.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 243

4.6 Immaterielle aktiver .................................................................................... 2504.6.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2504.6.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 2514.6.3 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 257

4.7 Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder ................ 2584.7.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2584.7.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 2604.7.3 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 260

4.8 Andre aktiver og periodeafgrænsningsposter ............................................... 2614.8.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2614.8.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 262

4.9 Egenkapital (herunder sondringen mellem gæld og egenkapital) ................. 2624.9.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2624.9.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 2634.9.3 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 265

4.10 Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud................................... 2654.10.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2654.10.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 268

4.11 Indlån og anden gæld .................................................................................. 2734.11.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2734.11.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 274

4.12 Medarbejderforpligtelser ............................................................................. 2754.12.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2754.12.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 2764.12.3 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 285

4.13 Hensættelser til tab på garantier .................................................................. 2874.13.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 2874.13.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 2904.13.3 Ændringer til IFRS ........................................................................... 2914.13.4 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 291

4.14 Andre hensatte forpligtelser ......................................................................... 2914.14.1 Regnskabsbekendtgørelsen .............................................................. 2914.14.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 294

5. Resultatopgørelsen ............................................................................. 3025.1 Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen ........................................... 302

5.1.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 302


5.1.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 3065.2 Renteindtægter og -omkostninger ................................................................ 309

5.2.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 3095.2.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 3165.2.3 Ændringer til IFRS ........................................................................... 317

5.3 Gebyr- og provisionsindtægter og -omkostninger.......................................... 3175.3.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 3175.3.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 318

6. Tværgående forhold ............................................................................ 3206.1 Indkomstskatter .......................................................................................... 320

6.1.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 320 6.1.2 IFRS .....................................................................................................322

6.1.3 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 3336.2 Leasing ........................................................................................................ 335

6.2.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 3366.2.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 3386.2.3 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 346

6.3 Ophørende aktiviteter og aktiver i midlertidig besiddelse ............................. 3476.3.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 3476.3.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 3496.3.3 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 358

6.4 Nærtstående parter ...................................................................................... 3596.4.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 3606.4.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 3626.4.3 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 371

6.5 Begivenheder efter balancedagen ................................................................ 3726.5.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 3726.5.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 372

6.6 Dagsværdimåling ......................................................................................... 3746.6.1 Regnskabsbekendtgørelsen ............................................................... 3756.6.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 3796.6.3 Særligt vedrørende kreditrisiko......................................................... 3856.6.4 Fortolkninger og løsninger ................................................................ 3866.6.5 Særligt vedrørende ejendomme ........................................................ 388

6.7 Pengestrømsopgørelsen ............................................................................... 3916.7.1 Regnskabsbekendtgørelsen .............................................................. 3926.7.2 Internationale regnskabsstandarder ................................................. 392

7. Ledelsesberetningen ............................................................................ 3977.1 Regnskabsbekendtgørelsen ......................................................................... 397

7.1.1 Generelt ........................................................................................... 3977.1.2 ”Tilsynsdiamanten” .......................................................................... 4017.1.3 Særligt om beskrivelse af forhold vedrørende overtagelsesværn mv. . 4017.1.4 Særligt om oplysning om virksomhedsledelse mv. ............................. 4027.1.5 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar ....................................... 4047.1.6 Det underrepræsenterede køn i ledelsen ........................................... 410

7.2 Internationale regnskabsstandarder ............................................................. 411


8. Koncernregnskabet, koncernetablering og sammenlægninger af finansielle virksomheder..................................................................... 4138.1 Regnskabsbekendtgørelsen .......................................................................... 413

8.1.1 Koncernregnskabspligten ................................................................. 4148.1.2 Konsolideringens omfang ................................................................. 4168.1.3 Konsolidering ................................................................................... 4168.1.4 Virksomhedssammenslutninger ........................................................ 4178.1.5 Associerede virksomheder og fællesledede virksomheder i

koncernregnskabet ........................................................................... 4198.1.6 Oplysninger og præsentation ............................................................ 419

8.2 Internationale regnskabsstandarder ............................................................. 4208.2.1 Koncernregnskabspligten ................................................................. 4218.2.2 Konsolideringsomfang ...................................................................... 4228.2.3 Indregning og måling ....................................................................... 4288.2.4 Associerede virksomheder og fællesledede virksomheder i

koncernregnskabet ........................................................................... 4368.2.5 Fælleskontrollerede arrangementer i koncernregnskabet ................. 4378.2.6 Oplysninger og præsentation ............................................................ 439

8.3 Fortolkninger og løsninger ........................................................................... 4408.3.1 Koncernregnskabspligten ................................................................. 4408.3.2 Konsolideringsomfang ...................................................................... 441

Selskabsskat

1. En praktisk orienteret indgangsvinkel ................................................ 445

2. Ændringer i skattelovgivningen og omtale af væsentlige love ............... 4452.1 Ændringer i skattelovgivningen ................................................................... 445

2.1.1 Ændring af definition af datterselskabsaktier .................................... 4452.1.2 Nedsættelse af selskabsskatteprocenten for udbytte udloddet fra danske selskaber ............................................................................... 4462.1.3 EU-direktiv til bekæmpelse af skatteunddragelse .............................. 4462.1.4 Digitalisering af selskabsskatten (DIAS) ........................................... 447

2.2 Oversigt over væsentlige skattelove .............................................................. 447

3. Almindelige regler for opgørelse og selvangivelse af skattepligtig indkomst .................................................................... 4493.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst for 2016 for Pengeinstitut A/S .............. 449

3.1.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst .................................................. 4503.1.2 Opgørelse udskudt skat .................................................................... 453

3.2 Skatteafstemning ......................................................................................... 4563.3 Effektiv skatteprocent .................................................................................. 4563.4 Indkomståret ............................................................................................... 457

3.4.1 Omlægning af indkomståret i forbindelse med ind- og udtræden af sambeskatning .............................................................................. 4573.4.2 Omlægning af indkomstår ................................................................ 458

3.5 Acontoskatteordningen ................................................................................ 458


3.6 Selvangivelse og krav til indhold .................................................................. 4593.7 Selvangivelsesfristen .................................................................................... 4603.8 Skattepligt til Danmark ................................................................................ 460

3.8.1 Filialer .............................................................................................. 461

4. Permanente forskelle ........................................................................... 4614.1 Driftsomkostninger ...................................................................................... 461

4.1.1 Indskrænkning af fradrag for direktørlønninger mv. ved optagelse af statslig hybrid kernekapital ........................................... 464 4.2 Kapitalinteresser .......................................................................................... 465

4.3 Renteudgifter og renteindtægter .................................................................. 4654.3.1 Renter vedrørende garantkapital i sparekasser.................................. 4654.3.2 Renter vedrørende hybrid kernekapital............................................. 465

4.4 Repræsentationsudgifter.............................................................................. 4674.5 Udgifter til kapitalfremskaffelse ................................................................... 4704.6 Stiftelsesomkostninger ved lånoptagelse etc. ................................................ 4704.7 Udgifter i forbindelse med aktieaflønningsordninger mv. ............................. 4704.8 Transaktionsomkostninger ........................................................................... 471

4.8.1 Interne lønomkostninger afholdt i forbindelse med udvidelse af virksomheden ............................................................... 472

4.9 Tab og erstatninger ...................................................................................... 4734.9.1 Pengeinstitutters fradrag i forbindelse med selskabstømning ............ 474

4.10 Den skattemæssige behandling af udbytter .................................................. 4754.11 Gevinster efter lov om gevinstopsparing ....................................................... 4764.12 Afkast vedrørende puljelån .......................................................................... 476

5. Midlertidige forskelle ........................................................................... 4765.1 Skattemæssige afskrivninger ........................................................................ 477

5.1.1 Omregning til kontantværdier .......................................................... 4775.1.2 Afskrivning på driftsmidler og skibe ................................................. 4785.1.3 Udlejningsaktiver ............................................................................. 4815.1.4 Særlige afskrivningssatser på faste anlæg og infrastrukturanlæg ....... 4825.1.5 Afskrivning på bygninger og installationer ........................................ 4835.1.6 Afskrivning på kunstnerisk udsmykning ........................................... 4855.1.7 Indretningsudgifter i lejede lokaler ................................................... 4855.1.8 Bygninger på lejet grund ................................................................... 4865.1.9 Afskrivning på immaterielle aktiver .................................................. 486

5.2 Regulering af obligationer optaget til amortiseret kostpris ........................... 4875.3 Regnskabsmæssig periodisering af modtagne up-front fees .......................... 4875.4 Skyldige omkostninger, herunder bonus ...................................................... 4875.5 Hensatte forpligtelser .................................................................................. 4885.6 Fradrag for forudbetalte driftsomkostninger ................................................ 4885.7 Hensættelse til feriepengeforpligtelse .......................................................... 4895.8 Skattemæssige underskud ............................................................................ 490

5.8.1 Undtagelse for pengeinstitutter mv. med hensyn til underskuds- begrænsning ved ejerskifte ............................................................... 490

6. Særlige skattemæssige forhold ............................................................ 4916.1 Kursgevinst og -tab på fordringer og gæld .................................................... 491


6.1.1 Tab på udlån ..................................................................................... 4916.1.2 Generelle regler for selskaber ........................................................... 4936.1.3 Særligt vedrørende koncernmellemværender.................................... 495

6.2 Finansielle kontrakter .................................................................................. 4966.2.1 Aktiebaserede finansielle kontrakter ................................................. 497

6.3 Næringsaktier og anlægsaktier ..................................................................... 4986.3.1 Definition af næringsaktier ............................................................... 4986.3.2 Definition af datterselskabsaktier ..................................................... 4986.3.3 Definition af koncernselskabsaktier .................................................. 5006.3.4 Definition af skattefri porteføljeaktier ............................................... 5006.3.5 Definition af skattepligtige porteføljeaktier ....................................... 5006.3.6 Beskatning af aktieavance på næringsaktier ...................................... 5016.3.7 Beskatning af aktieavance på øvrige anlægsaktier ............................. 5016.3.8 Beskatning af udbytte ....................................................................... 5026.3.9 Beskatning af udbytte modtaget af udenlandske selskaber ................ 5036.3.10 Mellemholdingregel ......................................................................... 5046.3.11 Udlodning af likvidationsprovenu ..................................................... 5056.3.12 Salg af aktier mellem koncernforbundne parter samt visse omstruktureringer ............................................................................ 5066.3.13 Salg af aktier til det udstedende selskab ............................................ 506

6.4 Obligatorisk national sambeskatning ........................................................... 5076.4.1 Obligatorisk national sambeskatning ................................................ 5076.4.2 Koncernbegrebet .............................................................................. 5076.4.3 Ej sambeskatning med overtagne selskaber i midlertidig

besiddelse ........................................................................................ 5096.4.4 Kun koncernforbindelse en del af året ............................................... 5106.4.5 Obligatorisk omlægning af indkomståret .......................................... 5116.4.6 Administrationsselskabet .................................................................. 5126.4.7 Opgørelse af sambeskatningsindkomsten .......................................... 5136.4.8 Underskudsanvendelse ..................................................................... 5146.4.9 Underskudsbegrænsning .................................................................. 5166.4.10 Subsambeskatning ........................................................................... 5166.4.11 Genbeskatning af underskud – ”skyggesambeskatning” .................... 5166.4.12 Løbende genbeskatning .................................................................... 5166.4.13 Genbeskatning ud over den løbende genbeskatning .......................... 5176.4.14 Genbeskatning af udenlandske filialer .............................................. 517

6.5 Skattefrit tilskud .......................................................................................... 5186.6 CFC-beskatning ........................................................................................... 518

6.6.1 CFC-indkomst ................................................................................... 5186.6.2 Bestemmende indflydelse ................................................................ 5196.6.3 Indkomsttesten – 50 %-kravet ........................................................... 5196.6.4 Aktivtesten – 10 %-kravet ................................................................. 5206.6.5 Beskatning af moderselskabet ........................................................... 5206.6.6 Undtagelse fra CFC-reglerne ........................................................... 520

6.7 Sammenlægning af pengeinstitutter ............................................................ 5216.7.1 Skattemæssige overvejelser ved sammenlægning af

pengeinstitutter ................................................................................ 5216.7.2 Skattemæssige overvejelser dag 1 .................................................... 5226.7.3 Efterfølgende skattemæssige overvejelser ......................................... 523

6.8 Rekonstruktion af selskabskapital ................................................................ 5256.8.1 Gældsfrigørelse ................................................................................ 5266.8.2 Koncernforhold mv. .......................................................................... 5266.8.3 Gældsfrigørelse som led i en samlet ordning ..................................... 5276.8.4 Konvertering af gæld til aktiekapital ................................................. 5296.8.5 Kontant kapitalforhøjelse kombineret med nedbringelse af gæld....... 5306.8.6 Anskaffelsessum for aktier erhvervet ved konvertering eller kontant indskud kombineret med indfrielse af gæld .......................... 532

6.9 Ejendomsavancebeskatning ......................................................................... 5336.9.1 Den skattemæssige anskaffelsessum ................................................. 5346.9.2 Udskydelse af avancebeskatningen ................................................... 5366.9.3 Modregning af avancer og tab ........................................................... 536

Moms og afgifter

1. Indledning ........................................................................................... 5391.1 Generelt om momsfritagelse af finansielle transaktioner .............................. 539

1.1.1 Betydning for pengeinstitutter .......................................................... 5401.2 Kort om momsfradrag i pengeinstitutter ...................................................... 540

2. Opgørelse af den delvise moms-fradragsprocent .................................. 5412.1 Poster der kun medtages i nævneren (momsfritaget omsætning i EU) .......... 542

2.1.1 § 13-omsætning ............................................................................... 5422.1.2 Udvalgte omsætningstyper ............................................................... 548

2.2 Poster der både medtages i tæller og nævner ............................................... 5502.2.1 Momspligtig omsætning ................................................................... 5502.2.2 Momsfritaget finansiel omsætning uden for EU ................................. 551

3. Særlige emner....................................................................................... 5523.1 Fællesregistrering ........................................................................................ 5523.2 Cost sharing ................................................................................................. 5533.3 Regulering af investeringsgoder ................................................................... 5533.4 Køb fra udlandet .......................................................................................... 554

4. Lønsumsafgift, satser og metodevalg .................................................... 5554.1 Lønsumsafgiftsgrundlaget ........................................................................... 5564.2 Nærmere om ”lønsum” ................................................................................. 5584.3 Nærmere om ”ansatte” ................................................................................. 559

5. Energiafgifter ....................................................................................... 5595.1 Godtgørelse af afgifter på elektricitet og vand – fælles regler ........................ 560

5.1.1 Godtgørelse af afgift på elektricitet ................................................... 5605.1.2 Godtgørelse af afgift på vand ............................................................ 5625.1.3 Godtgørelse af energiafgifter – hvor, hvornår og hvordan? ................ 5625.1.4 Andre energiafgifter ......................................................................... 562

Anvendte forkortelser ............................................................................... 565

Kontaktoplysninger ....................................................................................569


Overblik

21Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017Overblik

Overblik

I Regnskabshåndbogen har vi samlet viden og erfaring inden for en række nærmere afgræn-sede områder: Lov om finansiel virksomhed, Regnskab, Selskabsskat, samt Moms og afgifter, der primært henvender sig til pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

I dette overbliksafsnit har vi gengivet de væsentligste nyheder inden for de nævnte områder, hvilket, vi håber, kan medvirke til at give et hurtigt overblik over udviklingen. En detaljeret gennemgang findes i de respektive afsnit.

Lov om finansiel virksomhed og EU-regulering

Erfaringerne fra reglerne om kapital i Basel III, herunder overgangen til en fælles tilsynsmyn-dighed, har givet anledning til en række tiltag, der er elementer i den forventede kommende regulering af kapital, populært kaldet ”Basel IV”. Basel IV har de sidste høringer frem mod udgangen af året og forventes gradvist implementeret frem mod 2020.

En af målsætningerne i Basel IV er at ensarte behandlingen af risikovægtede aktiver (RWA) på tværs af landene, idet meget store forskelle kan iagttages fra land til land. Ud over denne internationale harmonisering omkring de risikovægtede aktiver indeholder Basel IV en række andre initiativer, bl.a. begrænsninger på den rabat pengeinstitutter kan opnå ved brug af inter-ne modeller samt højere krav til operationel risikostyring.

I foråret 2016 blev den nye persondataforordning (General Data Protection Regulation -”GDPR”) vedtaget af Europa-Parlamentet. Forordningen træder i kraft den 25. maj 2018.

GDPR introducerer skærpede krav til persondatabeskyttelse, som gør persondata-compliance til et afgørende fokusområde for alle finansielle virksomheder.

Med en toårig ikrafttrædelsesfrist er der tid at løbe på, men qua mængden og tyngden af nye og skærpede compliancekrav – sammenholdt med en bødestørrelse på op til 4 % af den globale koncernomsætning – anbefaler vi, at arbejdet allerede nu påbegyndes med henblik på at få tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger implementeret inden den 25. maj 2018. Vedtagelsen af GDPR sætter således yderligere fokus på, at de finansielle virksomheder får optimeret deres datastyring.

Der er i juli 2016 fremsat forslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, der indebærer, at nye bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber skal gennemgå et grundkursus, hvis indhold fastlægges af Finanstilsynet. Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. januar 2017.

I lovforslaget indgår ligeledes skærpede regler for udpegede nøglepersoner i de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er), der er udpeget af Finanstilsynet, yderligere skærpelser vedrørende ledelsesaflønning, et mere effektivt tilsyn med regnskabsaflæggelse i finansielle

22 Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 Overblik

virksomheder, ligesom Finanstilsynet agter at indføre en ny sanktioneringsmodel, der i højere grad tager hensyn til en forseelses karakter og virksomhedens størrelse ved fastlæggelse af en strafudmåling.

Der er fremsat lovforslag om styrkelse af reglerne vedrørende forebyggelse mod hvidvask og finansiering af terrorisme, ligesom lovforslaget præciserer, at pengeinstitutterne har en moni-toreringspligt af dets kunder med henblik på anmeldelse af mistanke om skatteunddragelse.

Der er med ikrafttrædelse 1. juli 2016 udstedt ny ”ledelsesbekendtgørelse” (bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.), som skærper kravene til governance for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er), ligesom den nye ledelsesbekendtgørelse indeholder en række præciseringer til governance gældende for alle pengeinstitutter m.fl.

Regnskab

2016 er et relativt ”stille” år på regnskabsområdet. Der er foretaget mindre justeringer til regn-skabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter. Ophævelse af seksmåneders-bestemmelsen ved-rørende opgørelse af dagsværdi af ejendomme synes umiddelbart at være den ændring, der potentielt kan have størst praktisk betydning. Ved denne ændring kommer bekendtgørelsen i overensstemmelse med IFRS, der ikke anvender en sådan arbitrær grænse. Af andre ændringer kan nævnes, at der indføres regler for omvurdering af aktiver og forpligtelser i virksomheder, der overtages af Finansiel Stabilitet efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Endvidere forlænges indsendelsesfristen for delårsrapporter til tre måneder. Med virkning for 2017 indføres skærpede krav til CSR-rapportering. Kravet gælder imidlertid kun for institutter med 500 eller flere ansatte, hvorfor kun et fåtal af institutter vil blive omfat-tet af kravet.

Der er ingen væsentlige ændringer til IFRS, som har virkning for 2016. Derimod vil der komme betydelige ændringer i 2018, hvor de nye nedskrivningsregler for udlån træder i kraft iht. IFRS 9. Der er krav om tilpasning af 2017-sammenligningstallene, og der forestår således et bety-deligt arbejde med at implementere en sådan model. Finanstilsynet arbejder på tilsvarende bestemmelser med forventet ikrafttræden også i 2018. Det er vores forventning, at der lige-ledes vil blive krav om tilpasning af sammenligningstal for 2017. For institutter, der aflægger regnskab efter regnskabsbekendtgørelsen, forestår der ligeledes et betydeligt arbejde. Bestemmelserne om klassifikation og måling af finansielle aktiver ændres væsentligt. Det vil primært have betydning for investeringer i værdipapirer. Det må forventes, at Finanstilsynet vil indføre tilsvarende regler i regnskabsbekendtgørelsen.

I 2019 træder en ny leasingstandard i kraft. Efter denne standard skal leasingtagere indregne alle leasede aktiver og dertil hørende forpligtelser i balancen. Bestemmelserne for leasing-givere ændres derimod ikke. Det er p.t. uvist, om Finanstilsynet vil implementere tilsvarende bestemmelser i regnskabsbekendtgørelsen.

23Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017Overblik

Selskabsskat

I 2015 og 2016 har debatten i høj grad drejet sig om SKATs problemer med inddrivelsessyste-met og et større sagskompleks vedrørende udbytteskatter.

Lovgivningsmæssigt er det særligt EU-retten, der har været årsag til nye regler, fx nye regler vedrørende aktier i udenlandske selskaber og udbytte fra disse selskaber, og på transfer pri-cing-området er der kommet yderligere rapporteringskrav. Der har ikke været yderligere spe-cifik lovgivningsmæssig fokus på selskabsskattemæssige forhold vedrørende pengeinstitutter m.fl.

Af væsentlige tiltag fra SKAT kan nævnes opfølgning på digitalisering af selskabsskatten og selvangivelsesprocessen (DIAS). Der har været visse udfordringer med at få indfaset digitali-seringen hos SKAT, hvilket har resulteret i yderligere frister for indberetning fra institutterne. Fra og med indkomståret 2016 gælder de almindelige frister dog igen. Dette betyder, at et institut, hvis indkomstår følger kalenderåret, skal indberette selvangivelse senest den 30. juni 2017.

DIAS kan endnu ikke fordele og anvende skattemæssige underskud i sambeskatninger, som ellers var den oprindelige hensigt med systemet. Som systemet er i dag, genereres der derfor alene et forslag til underskudsanvendelse/-fremføring. Dette punkt bør derfor kontrolleres, når der indberettes selvangivelse og sambeskatningsindkomst for 2016.

Endelig er der afsagt to domme af Østre Landsret vedrørende pengeinstitutters interne løn-omkostninger afholdt i forbindelse med udvidelse af bankvirksomheden.

Østre Landsret fandt, at lønudgifter, der vedrørte udvidelse af bankvirksomheden, herunder tilbudsgivning og due diligence ikke var fradragsberettigede løbende driftsudgifter, idet de vedrørte en udvidelse af virksomheden. Retten fastslog imidlertid, at nægtelse af fradrag i de konkrete sager ville udgøre en praksisændring, hvorved pengeinstitutterne ikke kunne næg-tes fradrag uden forudgående varsling af praksisændring. Dette var begrundet i, at retsprak-sis på området i de år (2008-2010), hvor lønudgifterne blev afholdt, måtte anses for præget af en retsopfattelse, som svarede til det af pengeinstitutterne anførte. Skatteministeriet har efterfølgende anket dommene til Højesteret. Der forventes at falde afgørelse inden for et år.

Moms og afgifter

Pengeinstitutter skal i mange henseender behandles som enhver anden virksomhed. Størstedelen af pengeinstitutters aktiviteter er imidlertid ofte omfattet af en momsfritagelse. Momsfritagelsen betyder dels, at der ikke afregnes særlig meget salgsmoms, dels at man som pengeinstitut ikke – eller i meget begrænset omfang – har fradrag for købsmoms. Der kan ofte kun foretages begrænset fradrag for købsmomsen i henhold til den delvise momsfradragspro-cent. Moms og afgifter i pengeinstitutter er derfor ofte centreret om denne fradragsprocent, herunder mulighed for optimering og afdækning af risici i forbindelse med opgørelsen heraf.

24 Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 Overblik

I 2015 kom SKAT med endnu et styresignal omkring opgørelsen af den delvise fradragsprocent for pengeinstitutter, hvor det bl.a. blev præciseret, hvorledes finansiel omsætning uden for EU skulle medgå i opgørelsen.

Moms og afgifter udgør ofte den tredjestørste udgift for pengeinstitutter. Dette skyldes dels, at den ikke-fradragsberettigede købsmoms udgør et betydeligt beløb, og dels at pengeinstitutter betaler betydelige beløb i lønsumsafgift.

På baggrund af ovenstående er det derfor vigtigt for regnskabet, at moms og afgifter bliver håndteret og indberettet korrekt. Eksempelvis kan selv mindre fejl i den systemmæssige hånd-tering af moms og afgifter betyde, at der betales for lidt eller for meget i moms og afgifter.

Samtidig skal pengeinstitutter orientere sig i de mange – og ofte komplekse regler – på moms- og afgiftsområdet, der forudsætter, at institutterne skal være opmærksomme på den konstante udvikling og følge med i, hvad der rører sig i relation til afgørelser fra EU-Domstolen, de danske domstole, Landsskatteretten, Skatterådet og SKAT. I 2015 og 2016 har der været flere interes-sante afgørelser vedrørende bl.a. momsfritagelserne for transaktioner vedrørende betalinger mv. og ”cost sharing” samt afgørelser vedrørende sektorpåbud.

Ud over at have styr på de særlige momsregler for pengeinstitutter, skal institutterne også have styr på ”de almindelige momsregler”, herunder fx reglerne om kantinemoms, hvor der i 2016 igen er kommet nye retningslinjer.


27Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

1. Aktuel lovgivning og regulering

1.1 Seneste udvalgte nyheder inden for EU-regulering og lov om finansiel virksomhed med relevans for pengeinstitutter og realkreditinstitutter

I det følgende bringes en overordnet orientering om udvalgte nyheder inden for EU-regulering og om seneste vedtagne love, lovforslag og udkast til bekendtgørelser til lov om finansiel virksomhed, som vi har vurderet, er aktuel for personer, der primært beskæftiger sig med pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

1.1.1 Forventninger til udvalgte dele af kommende EU-regulering

1.1.1.1 Forventninger til kommende regulering om kapitalErfaringerne fra Basel III, herunder overgangen til en fælles tilsynsmyndighed, har givet anledning til en række tiltag, der er elementer i de kommende kapitalregler, populært kaldet ”Basel IV”. Basel IV har de sidste høringer i november 2016 og forventes gradvist implemen-teret frem mod 2020.

En af målsætningerne i Basel IV er at ensarte behandlingen af risikovægtede aktiver (RWA) på tværs af landene, idet meget store forskelle kan iagttages fra land til land. Ud over denne internationale harmonisering omkring de risikovægtede aktiver indeholder Basel IV en ræk-ke andre initiativer, bl.a. begrænsninger på den rabat pengeinstitutter kan opnå ved brug af interne modeller samt højere krav til operationel risikostyring.

Som del af overgangen til et fælles tilsyn er der gennemført flere omfattende asset quality reviews (AQR) og fælles stresstest af de største europæiske pengeinstitutter, hvor pengeinsti-tutterne har indberettet meget detaljerede oplysninger om deres aktiver samt stresspåvirk-ningen af deres forretning. Frem for alt har disse indberetninger afsløret meget store forskelle i fortolkning og praksis omkring kategorisering, vægtning og opgørelse af de risikovægtede aktiver. Som følge heraf er harmoniseringen af vægtning og fortolkning af de risikovægtede aktiver et væsentligt element i Basel IV.

Endnu et element er introduktionen af ”kreditgulve” på interne modeller – med andre ord en begrænsning af den kapitalnedsættende virkning af, at et pengeinstitut vælger at bruge interne modeller til at værdiansætte eksempelvis kreditrisiko snarere end standardmodeller.

Operationel risiko er også omfattet af stramninger i Basel IV. Baggrunden er blandt andet den megen polemik omkring manipulation af bl.a. Libor-rentefastsættelsen, medvirken til skat-teunddragelse og andre former for omdømmerisiko. Pengeinstitutter skal således fra senest 2019 hensætte et beløb svarende til alle uforudsete operationelle risikoudbetalinger oplevet gennem de sidste fem år. For en yderligere uddybning henvises til afsnit 2.2.11 Forventninger til kommende regulering af kapital – Basel IV.


A

ktue

l lov

givn

ing

og

regu

leri

ng

28 Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

1.1.1.2 EU-Persondataforordningen (GDPR)Den nye persondataforordning (General Data Protection Regulation – ”GDPR”) blev vedta-get af Europa-Parlamentet i foråret 2016 og træder i kraft 25. maj 2018.

GDPR introducerer en række skærpede krav til persondatabeskyttelse, som gør (person-)datacompliance til et afgørende fokusområde for alle finansielle virksomheder. Med en toårig ikrafttrædelsesfrist er der stadig tid at løbe på, men qua mængden og tyngden af nye og skærpede compliancekrav – sammenholdt med en bødestørrelse på op til 4 % af den glo-bale koncernomsætning – skal arbejdet sættes i gang snarest muligt for at få tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger implementeret inden 25. maj 2018. Med vedtagelsen af GDPR anbefaler vi, at arbejdet allerede nu påbegyndes med henblik på at få tilstrækkelige sikker-hedsforanstaltninger implementeret inden den 25. maj 2018. Vedtagelsen af GDPR sætter således yderligere fokus på, at de finansielle virksomheder får optimeret deres datastyring.

Det er formålet med GDPR at sikre en ensartet regulering i EU. Forordningen har direkte virkning i medlemsstaterne og skal sikre en koordineret og ensartet fortolkning af forord-ningsteksten såvel som sanktionering.

Systematikken i GDPR svarer i store træk til den nuværende persondatalov, og de generel-le databehandlingsprincipper gælder fortsat, ligesom forordningens behandlingshjemmel mere eller mindre er de samme som i dag.

GDPR medfører nogle væsentlige ændringer, heriblandt kan nævnes:

• Anvendelsesområde Alle virksomheder, der behandler persondata, uanset om de er dataansvarlige eller databe-handlere, er omfattet af forordningen.

• Virksomheder uden for EU vil også være omfattet, hvis de tilbyder tjenester i EU og dermed behandler persondata om EU-borgere.

Ansvar

• Fælles ansvar hos dataansvarlig og databehandler for overtrædelser af forordningen.

Sanktion • Der kan udstedes bøder for overtrædelse af forordningen, som for virksomheder svarer til

op til 4 % af den globale årlige koncernomsætning.

Risiko- & konsekvensanalyse• GDPR introducerer en risikobaseret tilgang – sikkerhedsforanstaltningerne skal være tilpas-

set de reelle risici, som en registeret er udsat for i forbindelse med behandling af persondata, og der skal udarbejdes konsekvensanalyser for behandling af følsomme personoplysninger.



Dokumenteret compliance• Compliance med forordningen skal kunne dokumenteres. DPO-rolle (databeskyttelsesrådgiver)• En DPO-funktion (Data Protection Officer) vil være et krav for virksomheder, hvis kerneak-

tivitet er behandling af persondata, eller hvor der behandles særlige følsomme personoplys-ninger.

Retten til at blive glemt • Specifikke krav om, at persondata skal kunne slettes på anmodning fra den registrerede –

også hvis dataene allerede er offentliggjort på hjemmesider eller lignende.

Underretning • Krav om underretning i tilfælde af persondatasikkerhedsbrud til Datatilsynet inden 72 timer.

Tilgangen til persondatacompliance Mængden af compliance- og lovgivningsmæssige krav til finansielle institutioner vil fortsætte med at vokse i de kommende år, og det vil medføre yderligere kompleksitet og omkostninger på complianceområdet. Samtidig vil den nuværende udvikling i den finansielle sektor fortsat gøre det til en udfordring at skabe øget omsætning og nå andre vigtige strategiske mål, sam-tidig med at der sikres en effektiv compliance.

Med den rette styring af compliancefunktionen er det særligt på dataområdet muligt at skabe værdi – også i et forretningsmæssigt perspektiv gennem efterlevelse af den nuværende per-sondatalov og GDPR fra 2018. Efter vores opfattelse kan finansielle institutioner udnytte de resultater, der genereres gennem compliancefunktionen og drive en lønsom vækst gennem den rette compliancetilgang.

Med henblik på at sikre en korrekt tilgang til GDPR og persondatacompliance generelt skal der foretages en datastrømsanalyse for at skabe et overblik over, hvilke personoplysninger der behandles i instituttet, og hvilke datastrømme der løber mellem systemer og eventuelt andre selskaber. Dernæst skal der foretages en analyse af den nuværende modenhed for databeskyttelse i instituttet. Gennem en analyse af de krav, som GDPR introducerer, og den konkrete betydning for instituttet, udarbejdes og implementeres tilstrækkelige sikkerheds-foranstaltninger.

Kortlægning af datastrømme og kategorier af data

Proces for persondatacompliance:

Processen bør tilrettelægges individuelt afhængigt af de konkrete behov for instituttet. Ovenstående elementer anbefales at indgå i processen for at sikre best practice-compliance.

Vurdering (as-is) og anbefalinger (to-be)

Implementering af kontrol- og sikker-hedsforanstaltninger

Compliance-setup:Periodisk opfølgning (kontrolaktiviteter)


A

ktue

l lov

givn

ing

og

regu

leri

ng


1.1.2 Udstedte bekendtgørelser

1.1.2.1 Ny ”ledelsesbekendtgørelse” (bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.)

Med baggrund i en opfølgning på anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende god selskabs-ledelse i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) blev der ved revisionen af gældende ledelsesbekendtgørelse indsat særlige krav om, at:

• bestyrelse og direktion ved vurdering af risikoområdet inddrager hensynet til opretholdel-sen af stabil finansiel sektor og ved vurderingen af it-sikkerhedsområdet inddrager hensy-net til opretholdelsen af en stabil finansiel infrastruktur

• risikostyringsfunktionen opfylder særlige krav, herunder i forhold til rapportering og den risikoansvarliges løbende dialog med bestyrelsen og risikoudvalget

• it-sikkerhedsområdet opfylder særlige krav, herunder krav om stillingtagen til behovet for flercenterdrift af alle forretningskritiske it-systemer ved fastlæggelsen af it-sikkerhedspo-litikken

• rapporteringen på markedsrisikoområdet skal gøre det muligt for bestyrelsen at foretage en vurdering af, om indtjeningen på markedsrisikoområdet står mål med de markedsri-sici, der er taget

• der indføres yderligere foranstaltninger til forebyggelse af interessekonflikter på markeds-risikoområdet.

Desuden er der foretaget præciseringer på markedsrisikoområdet, herunder om funktionsad-skillelse og rapportering, præciseringer og uddybninger af de nuværende krav til operationelle risici, ligesom der er foretaget en opfølgning på anbefaling fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2016.

1.1.3 Bekendtgørelser i udkast og fremsatte lovforslag

1.1.3.1 Udkast til bekendtgørelse om grundkursus for nye bestyrelses-medlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og i forsikringsselskaber

Det følger af udkast til ny § 64 b i lov om finansiel virksomhed, at nye bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et grundkursus i bestyrelseskompetencer hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen. § 64 b er endnu ikke sat i kraft men forventes sat i kraft pr. 1. januar 2017.

Udkastet til bekendtgørelse og de dertilhørende bilag beskriver, hvilke kompetenceområder bestyrelsesmedlemmerne skal modtage undervisning i samt krav til kursusudbydere og tilret-telæggelse af grundkurser.

Bekendtgørelsen forventes udstedt inden udgangen af 2016.



1.1.3.2 Udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed Regler om nøglepersoner Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om pligt til udpegning af ”nøglepersoner” i systemisk vig-tige finansielle institutter (SIFI’er), og at denne personkreds skal underlægges samme regler for ”fit and proper” og kreditadgang m.m., som gælder for ledelses- og bestyrelsesmedlemmer. Yderligere skærpelse af regler om ledelsesaflønning Der indføres ligeledes en række nye bestemmelser og ændringer på aflønningsområdet.

Forslaget har til formål at sikre, at finansielle virksomheder fører en forsvarlig aflønnings-politik, og at der fortsat i medfør af de politiske aftaler på området gælder ensartede afløn-ningsregler for hele den finansielle sektor.

Ændringerne indebærer bl.a., at der indføres skærpede krav til SIFI’ers tildeling og udbeta-ling af variabel løn til bestyrelsen og direktionen.

Effektivt tilsyn med regnskabsaflæggelse i finansielle virksomheder Med henblik på at reducere markedsmisbrug mv. indeholder lovforslaget regler, der skal sikre et mere effektivt tilsyn med de finansielle virksomheders regnskabsaflæggelse.

Konkret foreslås det, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen får de nødvendige tilsyns- og kon-trolbeføjelser i form af en udvidet mulighed for at aflægge tilsyns- og kontrolbesøg i overens-stemmelse med EU-regulering på området. Dette indbefatter bl.a. en mulighed for at kunne foretage regnskabskontrol i finansielle virksomheder, uden at der eksempelvis foreligger en retskendelse, eller uden at der er en formodning om, at regler er overtrådt. Nuværende regler om antal regnskabskontroller foreslås erstattet.

Sanktioneringsmodel Desuden indføres en ny bødemodel, der sigter mod en større sammenhæng i strafudmålin-gen i sager om overtrædelse af lov om finansiel virksomhed mellem grovheden af overtrædel-sen og størrelsen af den finansielle virksomhed, som har begået overtrædelsen.

Lovforslaget forventes fremsat i december 2016.

1.1.3.1 Udkast til ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Der er fremsat lovforslag om ændret lovgivning på hvidvaskområdet, som forventes at få virk-ning fra 26. juni 2017.

De væsentligste tilføjelser til den gældende hvidvasklov omfatter:

• Det samlede setup for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering skal være underlagt risi-kostyring (dette kan med fordel integreres i pengeinstituttets øvrige risikostyring).

• Pengeinstituttet skal have udpeget en hvidvaskansvarlig (typisk fra compliancefunktionen).


A

ktue

l lov

givn

ing

og

regu

leri

ng


• I forbindelse med pengeinstituttets undersøgelses- og anmeldelsespligt er det præciseret, at denne ligeledes inkluderer en monitoreringspligt af instituttets kunder med henblik på og anmeldelse af mistanke om skatteunddragelse.

Lovforslaget forventes fremsat i foråret 2017.

1.1.4 Udvalgte vejledninger udsendt fra Finanstilsynet Af særlige vejledninger, der knytter sig til udformning af årsrapporter, institutternes regn-skabsindberetning, opgørelse af likviditetsforhold samt tilrettelæggelse af risikostyring kan fremhæves:

• vejledning om regnskabsindberetning af 29. juni 2016• vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser af 28. oktober 2015• vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditin-

stitutter af 12. oktober 2015 • vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter af 12.

oktober 2016. For yderligere oplysninger om gældende regler og praksis for pengeinstitutter m.fl. henvises til Finanstilsynets hjemmeside.

2. Udvalgte områder inden for lov om finansiel virksomhed

2.1 Tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed

2.1.1 Generelt om virksomhedsområdet Bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed om tilladelse til at drive finansiel virksomhed opererer ud fra et koncessionslignende system.

De finansielle typer af virksomheder – pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringssel-skaber – har ikke en universel tilladelse, men kan opnå tilladelse til de aktiviteter, den enkel-te virksomhed ønsker, i det omfang virksomheden opfylder lovens betingelser. Dette afsnit omhandler udvalgte elementer i det at opnå en tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

For pengeinstitutter gælder, at de efter opnået tilladelse som pengeinstitut fra Finanstilsynet kan tage imod indlån fra kunder til forvaltning på kundernes vegne samt yde lån for egen reg-ning.



Ti

llade

lse

til a

t dri

ve

peng

eins

titu

tvir

ksom

hed

Lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 4 tillægger således pengeinstitutter en ”eneret” til at tage imod indlånsmidler fra offentligheden gennem markedsføring og til at yde alle former for kre-ditgivning over for alle aktører i samfundet.

Eneretten til at rette henvendelse til offentligheden om indlån kan pengeinstitutterne i henhold til § 7, stk. 1 benytte inden for et nærmere afgrænset virksomhedsområde, som omfatter:

• pengeinstitutvirksomhed defineret og afgrænset i bilag 1 til lov om finansiel virksomhed, nærmere behandlet i afsnit 2.1.2

• anden tilladt virksomhed i henhold til §§ 24 - 26 i lov om finansiel virksomhed. Anden tilladt virksomhed omfatter:

• ”accessorisk virksomhed” til den virksomhed, der er givet tilladelse til, jf. § 24, stk. 1• ”anden finansiel virksomhed” gennem dattervirksomheder fx forsikringsvirksomhed og

realkreditvirksomhed, jf. § 24, stk. 2• sikring eller afvikling af forudindgåede, nu nødlidende engagementer, jf. § 25• omstrukturering af erhvervsvirksomheder, jf. § 25• anden virksomhed i fællesskab med andre virksomheder gennem et andet selskab, jf. § 26.

Bestemmelsen i § 24 udvider dermed det lovlige virksomhedsområde for virksomhedstyperne i forhold til virksomhedsområdet i § 7, stk. 1 om pengeinstitutter og § 8, stk. 1 om realkredit-institutter.

Den retlige virkning af, at en aktivitet er omfattet af bilag 1, men alligevel kan betegnes som ”accessorisk virksomhed” er ifølge kommentarerne til lov om finansiel virksomhed, 3. udgave, at Finanstilsynet ikke kræver en sådan virksomhed udskilt i et selvstændigt selskab.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 24 kan Finanstilsynet derimod stille betingelse om, at ”accessorisk virksomhed” udøves i et selvstændigt selskab. Der opstår ifølge kommentarerne til 3. udgave af lov om finansiel virksomhed sjældent spørgsmål om afgrænsning af, hvad der er omfattet af bilag 1 i relation til § 7 i lov om finansiel virksomhed. Spørgsmål om afgrænsningen af det lovpligtige virksomhedsområde vil oftest være en afgrænsning af, hvad der forstås ved ”accessorisk virksomhed” i henhold til § 24 i lov om finansiel virksomhed.

Pengeinstitutterne kan i tilknytning til deres tilladelse til at udøve virksomhed som pengeinsti-tut ligeledes opnå tilladelse til at udøve virksomhed som værdipapirhandler, jf. § 9, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed.

Hovedparten af danske pengeinstitutter har de facto begge tilladelser for at kunne tilbyde fuld service over for deres samlede kundebestand.

Pengeinstitutter kan endvidere efter § 16 a i lov om finansiel virksomhed få tilladelse til at udstede ”særligt dækkede obligationer” – som er en særlig sikret udstedelse over for obliga-tionsejerne – til funding af deres boliglån, der er ydet mod pant i fast ejendom.

Der er et principielt forbud mod anden virksomhed end pengeinstitutvirksomhed. Baggrunden for dette forbud er, at pengeinstitutterne som modtagere af enkeltpersoners og virksomheders



indlån skal forvalte disse på betryggende vis og ikke udsætte modtagne indlån for den risiko, som der vil bestå i, at pengeinstituttet eksempelvis investerer i et betydeligt omfang i andre virksomheder.

Dertil kommer hensynet til at sikre et sundt og effektivt pengeinstitutvæsen, som nyder en generel tillid fra omverdenen. Pengeinstitutterne må således alene påtage sig risici, som de er egnede til at håndtere. Erfaringerne fra ”finanskrisen” står antageligvis klart for de fleste, og denne viste med al tydelighed, hvilken omfattende effekt usikkerhed og sammenbrud af pengeinstitutter havde på det samlede nationale og globale finansielle system samt på de glo-bale realøkonomier. Alt sammen noget, der generede usikkerhed og tab for en betydelig række interessenter såsom andre pengeinstitutter, indskydere, aktionærer og øvrige kreditorer, der finansierede de nødlidende institutters udlån.

Det at drive pengeinstitutvirksomhed er naturligt forbundet med risiko.

Det ligger i rollen som finansiel formidler, at denne påtager sig forskellige former for risici base-ret på en kredit- og risikovurdering med det formål, at instituttet kan skabe en indtjening. Der er følgelig en balance i disse forhold, så der tilstræbes en stabil pengeinstitutsektor med en vis risikotagning, der reguleres i lovgivningen gennem en betydelig række krav til pengeinstitut-ternes udøvelse af deres virksomhed.

Det principielle forbud mod at udøve anden virksomhed end pengeinstitutvirksomhed begrun-des ligeledes i synspunkter om sammenfald af interesser. Et pengeinstitut, der har væsentlige ejerinteresser i et foretagende, som driver anden virksomhed, kan let komme i en uønskelig konfliktsituation ved kreditvurderingen af virksomheden.

Der kan også være situationer ved personsammenfald mellem ledelsen og ansatte i pengein-stituttet og ledelsen i erhvervsvirksomheden. Den adgang, der er i § 80 i lov om finansiel virk-somhed for, at ledelsen og andre ansatte i et pengeinstitut kan beklæde ledelsesposter i andre erhvervsvirksomheder end pengeinstituttet, gælder derfor ikke, hvis der er et engagementsfor-hold mellem pengeinstituttet og erhvervsvirksomheden.

Der er gennem de senere årtier sket en gradvis udvidelse af pengeinstitutternes virksomheds-område. Der består imidlertid en fortsat principiel arbejdsdeling mellem de tre finansielle virk-somhedstyper; pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Pengeinstitutter kan imidlertid drive forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed gennem datterselskaber samt i eget regi, som nævnt ovenfor finansiere boliglån ved udstedelse af de særligt dækkede obligationer.

Pengeinstitutter kan tillige gennem datterselskaber eje investeringsforvaltningsselskaber, der udøver den daglige ledelse for investeringsforeninger og specialforeninger. Tilsvarende udvik-ling har også gjort sig gældende for forsikringsselskaber og realkreditinstitutter.

Liberaliseringen af virksomhedsområdet skal blandt andet ses som konsekvens af det indre marked og globaliseringen generelt, hvor danske pengeinstitutter konkurrerer herhjemme og i udlandet med finansielle virksomheder, der har et bredere virkefelt.



2.1.2 Begrebet ”pengeinstitutvirksomhed” mv. De aktiviteter, der hører under begrebet pengeinstitutvirksomhed, er oplistet nedenfor under Pengeinstitutvirksomhed.

De aktiviteter, der hører under begrebet værdipapirhandlervirksomhed, er oplistet efterføl-gende.

Pengeinstitutter med tilladelse som værdipapirhandler skal opfylde en række detaljerede krav til deres organisation og iagttage de særlige regler i lov om finansiel virksomhed, der gælder til beskyttelse og rådgivning af investorerne.

2.1.2.1 PengeinstitutvirksomhedPengeinstitutvirksomhed omfatter i henhold til bilag 1 i lov om finansiel virksomhed følgende aktiviteter:

1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.2. Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet

• forbrugerkreditter• realkreditlån• factoring og diskontering• handelskreditter (inkl. forfatering)• finansiel leasing.

3. Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.4. Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (fx rejsechecks og bankveksler), i

det omfang denne aktivitet ikke er dækket af nr. 3.5. Sikkerhedsstillelse og garantier.6. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.7. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed be-

slægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.

8. Pengeformidling (money broking).9. Kreditoplysninger.10. Boksudlejning.11. Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed

nævnte instrumenter (jf. nedenfor).12. Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-

menter samt pantebreve.13. Øvrig virksomhed i forbindelse med omsætning af penge og kreditmidler.14. Udstedere af elektroniske penge.

2.1.2.2 VærdipapirhandlervirksomhedVærdipapirhandlervirksomhed omfatter i henhold til bilag 4 (investeringsservice) i lov om finansiel virksomhed følgende aktiviteter:

Ti

llade

lse

til a

t dri

ve

peng

eins

titu

tvir

ksom

hed



Kerneaktiviteter, der kræver tilladelse:

1. Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter.

2. Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter for investorers regning.

3. Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter.

4. Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter in-struks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter.

5. Investeringsrådgivning.6. Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 5 i lov om finan-

siel virksomhed nævnte instrumenter eller placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.

7. Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse.8. Drift af multilaterale handelsfaciliteter.9. Opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i

bilag 5 i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de i nr. 1-8 nævnte aktiviteter.

Øvrige aktiviteter, der alene kan gives tilladelse til i tilknytning til ovennævnte kerneaktiviteter:

1. Boksudlejning.2. Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et

eller flere af de i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.

3. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed be-slægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.

4. Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investerings-service.

5. Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende et eller flere af de i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter.

6. Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.7. Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type,

der er omhandlet i dette bilag vedrørende det underliggende instrument for derivaterne omfattet af bilag 5, nr. 5-7 og 10 i lov om finansiel virksomhed, når disse er knyttet til inve-steringsserviceydelsen eller accessoriske tjenesteydelser.

8. Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede investeringer.

2.1.2.3 Tilladte instrumenter Tilladte instrumenter i henhold til bilag 5 i lov om finansiel virksomhed omfatter følgende instrumenter, der knytter sig til bilagene 1 og 4 i lov om finansiel virksomhed:

1. Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapital-markedet, herunder



a. aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviserb. obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdi- papirer, ogc. alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference.

2. Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter.

3. Andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger mv. og andele i andre institutter for kollektiv investering.

4. Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast eller andre derivater, finansielle in-deks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant.

5. Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør).

6. Optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvik-les fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

7. Optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende rå-varer, der ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfat-tet af regelmæssig fastsættelse af margin.

8. Kreditderivater.9. Finansielle differencekontrakter (CFD’er).10. Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale,

som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør), samt enhver anden derivataftale vedrørende aktiver, rettigheder, forplig-telser, indeks og mål, som ikke er omfattet af de øvrige numre, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin.

11. Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kurs-ændringer på valuta.

Pengeinstitutter kan herudover udføre andre tjenesteydelser, som der nærmere er redegjort for i lovkommentarerne til § 7 i lov om finansiel virksomhed.

2.1.3 Pengeinstitutvirksomhed er ikke et entydigt begrebKerneområdet for pengeinstitutvirksomhed er således defineret i bilag 1 til lov om finansiel virksomhed ved en opregning af de enkelte specifikke aktiviteter.

Ti

llade

lse

til a

t dri

ve

peng

eins

titu

tvir

ksom

hed



Der hører imidlertid mere til kerneområdet ”pengeinstitutvirksomhed”, når der foretages en sammenholdelse med de aktiviteter, pengeinstitutterne udøver i praksis. Der er gennem tiden truffet flere afgørelser om, at bestemte aktiviteter er pengeinstitutvirksomhed, men som ikke efterfølgende har kunnet rummes inden for de opregnede aktiviteter på listen. Det er aktivi-teter, der heller ikke kan rubriceres som accessorisk virksomhed til pengeinstitutvirksomhed.

Af bilag 1 i lov om finansiel virksomhed om pengeinstitutvirksomhed er der som punkt 13 ind-sat ”øvrig virksomhed i forbindelse med omsætning af penge og kreditmidler”.

Denne tilføjelse muliggør i lighed med hidtidig praksis, at nye aktiviteter afhængig af udvik-lingen i pengeinstitutternes arbejdsområde nationalt som internationalt kan anerkendes som pengeinstitutvirksomhed. Her kan eksempelvis nævnes, at følgende aktiviteter anses for at være forenelige med pengeinstitutvirksomhed:

• bogføring og udarbejdelse af regnskaber (fx fondsregnskaber i forvaltningsafdelinger), udlejning af overskydende kapacitet på kursusejendomme og bortforpagtning af reel over-skudskapacitet

• udnyttelse af overskudskapacitet til at udføre databehandling for kunder på egen datacen-tral

• salg af it-programmer, som er egenudviklet af pengeinstituttet som led i dets virksomhed, og varetagelse af nødvendige og naturlige konsulent- og vedligeholdelsesforpligtelser i relation hertil

• handel med råvarebaserede futures og optioner for kunders regning og pengeinstitutters handel for egen regning med råvarebaserede futures og optioner på vilkår, som Finanstilsy-net fastsætter.

Forhold, der vil blive lagt til grund ved afgørelsen af, om en aktivitet kan udøves af pengeinsti-tutter, er ifølge kommentarerne til lov om finansiel virksomhed 3. udgave bl.a. risicienes art og behovet for kapitaldækning. Yderligere aktiviteter må – afhængig af udviklingen i pengeinsti-tutternes arbejdsområde herhjemme som i udlandet – forventes at kunne blive godkendt; en godkendelse, der i sidste instans skal indhentes hos Finanstilsynet.

2.1.4 Accessorisk virksomhed – anden tilladt virksomhedPengeinstitutternes adgang til at udøve accessorisk virksomhed – anden tilladt virksomhed – fremgår som nævnt tidligere af § 24 i lov om finansiel virksomhed.

Accessorisk virksomhed er virksomhed, der er forbundet med, eller som ligger i naturlig for-længelse af den virksomhed, som den finansielle virksomhed, eksempelvis ”pengeinstitut-virksomhed”, har opnået tilladelse til at udøve. Såfremt pengeinstituttet ligeledes har opnået tilladelse som værdipapirhandler, og/eller hvis pengeinstituttet gennem dattervirksomheder udøver forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed, kan pengeinstituttet ligeledes udøve accessorisk virksomhed i tilknytning til disse typer af virksomhed. Tilsvarende gælder for for-sikringsselskaber og realkreditinstitutter.



Hvorvidt der foreligger accessorisk virksomhed skal således vurderes i forhold til det tilladte virksomhedsområde efter § 7 i lov om finansiel virksomhed. Området for accessorisk virk-somhed vil derfor være forskelligt for de enkelte virksomhedstyper (pengeinstitut, realkredit og forsikring), hvorimod området for accessorisk virksomhed ikke vil være forskelligt for den enkelte virksomhed under hver virksomhedstype.

Der stilles ifølge kommentarerne til lov om finansiel virksomhed ikke krav om, at den tilladte accessoriske virksomhed skal være forbundet med den tilladelse, der er givet, eksempelvis akti-viteter i forbindelse med pengeinstitutvirksomhed. Overordnet gælder det dog ifølge lovbe-mærkningerne, at virksomhed, der kun har ringe tilknytning til den virksomhed, der er givet tilladelse til, ikke kan anses som accessorisk. Det samme gælder, hvis den accessoriske virksom-hed antager et dominerende omfang.

Finanstilsynet kan som nævnt tidligere betinge, at en accessorisk virksomhed udøves i et selv-stændigt selskab, dvs. i et datterselskab til moderpengeinstitutvirksomheden.

Det afhænger bl.a. af den risiko, der er knyttet til de planlagte aktiviteter, hvor forskellig akti-viteten er i forhold til pengeinstituttets kernevirksomhedsområde, ligesom der vil blive set på, hvor betydelig aktiviteten er i forhold til instituttets kernevirksomhedsområde.

Den accessoriske virksomhed må ifølge kommentarerne til lov om finansiel virksomhed føl-gelig ikke indtage et så dominerende omfang, at der kan være risiko for, at lovens system med kapitalkrav, placeringsregler og tilsyn i forhold til den samlede virksomhed svækkes. Hensynet til et effektivt tilsyn kan tilsige, at Finanstilsynet vil kræve en udskillelse af den accessoriske virksomhed i et selvstændigt selskab.

Baggrunden for bestemmelsen om accessorisk virksomhed er ligeledes, at de finansielle virk-somheder gennem deres virksomhed opbygger en ekspertise på tilgrænsende områder, som det ud fra en samfundsmæssig betragtning er hensigtsmæssig at stille til rådighed for virksom-hedens kunder og for andre.

Accessorisk virksomhed kan derved siges at være en retlig standard, hvor området fastlægges ved udøvelse af administrativ praksis i Finanstilsynet.

Som eksempler på en sådan udøvet praksis, hvor en aktivitet for virksomhedstypen ”pengein-stitutter” er blevet anset for at ligge inden for ”accessorisk virksomhed” kan nævnes:

• Ejendomsformidling• Ejendomsadministration• Formidling af forsikringsprodukter og realkreditprodukter• Databehandling af løn og personaleadministration• Regnskabsmæssig bistand og boligadministration• Salg af overskydende it-kapacitet, når kapaciteten er erhvervet med henblik på anvendelse

i pengeinstituttet • Kursusvirksomhed vedrørende pengeinstitutvirksomhed i almindelighed eller i specielle

områder, som pengeinstituttet har arbejdet med

Ti

llade

lse

til a

t dri

ve

peng

eins

titu

tvir

ksom

hed



• Udstedelse og administration af forretningers og forretningskæders klubkortordninger, hvortil der ikke er knyttet en betalingsfunktion eller kredit, men hvor korthaver får adgang til rabatter og informationer vedrørende forhandlede produkter. Derimod er det pengeinsti-tutvirksomhed at udstede og administrere kortordninger med tilknyttede kreditfaciliteter og/eller betalingsfunktion for andre selskaber

• Drift af internetportaler, herunder e-handelspladser, og derved deltage i den betalingsfor-midling, der finder sted i forbindelse med handel på e-handelspladsen, under nærmere for-udsætninger.

2.1.5 Ansøgning om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhedTilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed kræver, at en virksomhed opfylder en række krav, som er fastlagt i lov om finansiel virksomhed.

En tilladelse udstedes af Finanstilsynet med baggrund i en af Finanstilsynet fastlagt ansøg-ningsprocedure, hvor virksomheden udformer en samlet ansøgning og vedlægger en række bilag, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet behandler ikke en ansøgning, før alle relevante bilag er modtaget.

Finanstilsynet har efter modtagelsen af en fyldestgørende ansøgning tre måneder til at behand-le ansøgningen.

Det er gratis at ansøge om en tilladelse. En tilladelse som pengeinstitut er forbundet med en årlig afgift til Finanstilsynet.

For at Finanstilsynet kan give en tilladelse, opregner § 14 i lov om finansiel virksomhed en række overordnede krav, som skal være opfyldt.

• Virksomheden skal drives som aktieselskab eller sparekasse. • Der stilles krav til størrelse og sammensætning af kapital. Krav til startkapital og sammen-

sætning heraf fastlægges med baggrund i virksomhedens påtænkte aktiviteter.• Medlemmer af instituttets bestyrelse og direktion skal af Finanstilsynet vurderes egnede og

hæderlige – ”fit and proper” – med baggrund i indsendte indberetninger for hver enkelt per-son.

• Ejere af virksomhedens ”kvalificerede ejerandele” skal kunne godkendes af Finanstilsynet• Der må ikke foreligge snævre forbindelser mellem virksomheden og andre virksomheder

eller personer, der kan vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.• Lovgivningen i et land uden for EU/EØS, som EU ikke har indgået aftale med på det finan-

sielle område vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbin-delser med – ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver

• Virksomheden skal have forsvarlige forretningsgange og administrative forhold på alle væ-sentlige områder, herunder forsvarlige kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

• Instituttets hovedkontor og hjemsted skal være i Danmark. • Instituttet skal ledes fra Danmark.• Instituttet skal være tilsluttet Indskyder- og investorgarantiordningen for danske værdipa-

pirhandlere.



En ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i lov om finansiel virksomhed § 14 er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisa-tion.

En ansøgning skal endvidere indeholde en beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og driftsplan med oplysninger om arten af de påtænkte forretninger. Driftsplanen vil blive lagt til grund for tilsynets vurdering, om virksomhedens aktiviteter kan rummes inden for den tilladelse, som virksomheden har søgt om tilladelse til.

Med henblik på, at tilsynet kan vurdere forsvarligheden af instituttets forretningsgange og administrative forhold, herunder kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, stilles der eksem-pelvis krav om indsendelse af bestyrelsens forretningsorden og retningslinjer for virksom-hedens væsentligste aktivitetsområder, hvor arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direk-tion fastlægges i en såkaldt ”direktionsinstruks”.

Der stilles i bekendtgørelse om ledelse og styring af kreditinstitutter af 30. juni 2016 – ofte benævnt ledelsesbekendtgørelsen – omfattende krav til indhold og dokumentation af en virksomheds forretningsgange og administrative forhold, herunder kontrol- og sikkerheds-foranstaltninger. Disse krav er nærmere behandlet i afsnit 2.6 Pengeinstituttets ledelse.

Finanstilsynet vil derudover sædvanligvis kræve oplysninger om:

• Virksomhedens vedtægter og udskrift af generalforsamlingsprotokollat vedrørende stiftelsen

• Aktiekapitalens størrelse og dokumentation for dens indbetaling• Åbningsbalance og budget for de første tre år• Beskrivelse af virksomhedens idegrundlag• Dataanvendelse samt tilslutning til datacentral• Revisorerklæring vedrørende datacentral og sikringsforanstaltninger om bogføring• Forretningsorden for bestyrelsen• Revisors navn• Tidsplan for etablering. Som det fremgår, er en ansøgning om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i Dan-mark en relativt ressourcekrævende proces, hvor virksomheden må forberede sig på at stille ressourcer til rådighed med henblik på udformning af en samlet fyldestgørende ansøgning og til efterfølgende i dialogen med Finanstilsynet at levere de yderligere oplysninger og do-kumenter, som er nødvendige for en stillingtagen til ansøgningen.

Med baggrund i disse samlede oplysninger vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering af, om virksomheden vurderes at være i stand til at gennemføre en forsvarlig drift og herefter udstede tilladelse.

Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 14, kan Er-hvervsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer.

Ti

llade

lse

til a

t dri

ve

peng

eins

titu

tvir

ksom

hed



2.2 Kapitalbestemmelser

Nye kapitalregler (CRR/CRD IV) trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2014. Reglerne påvirker både opgørelsen af pengeinstitutternes kapital samt den risikoeksponering, som indgår i beregningen af deres kapitalprocenter.

Den nye regulering er især koncentreret om de elementer, der indgår i det samlede kapital-grundlag (tidligere basiskapital). Der stilles således både krav om, at en større andel af kapi-talgrundlaget udgøres af reel egenkapital (benævnt egentlig kernekapital eller CET1), og der stilles øgede krav til de enkelte kapitalelementer, for at disse kan indgå i kapitalgrundlaget. Der er også sket ændringer i forhold til pengeinstitutternes risikoeksponering, hvor der sker øget vægt for visse pengeinstitutter og derivateksponeringer, mens der sker en sænkning af risikovægtene på eksponeringer mod små og mellemstore virksomheder. Det vil sige en ændring i både tæller og nævner i den brøk, der udtrykker pengeinstituttets kapitalprocent. Den nye regulering indebærer fx også, at fradrag i kapitalen i højere grad sker i den egentlige kernekapital mod tidligere i både kernekapital og samlet kapital.

Figuren næste side illustrerer, hvordan kapitalkravene gradvist indfases og øges frem mod 2019. I figuren er forudsat et tillæg for individuelt solvensbehov på 2,5 %-point.

0,00%2014 2015 2016 2017 2018 2019

CET1

AT1

T2

kap buffer

cyc buffer

Solvensbehov

2,00%

4,00%

6,00%

8,00%

10,00%

12,00%

14,00%

16,00%

Ligesom i Basel II er der et krav om 8 % i kapitalgrundlag (tidligere solvens). Det samlede kapitalgrundlagskrav består således nu af selve kapitalgrundlagskravet på 8 %, to kapital-buffere på op til 5 % samt et individuelt tillæg for solvensbehov, der afspejler pengeinstitut-tets individuelle risiko.


2.2

Kap

ital

best

emm

else

r


Institutter, der er udpeget som systemiske (SIFI-institutter), skal holde yderligere kapital. Hovedparten skal dækkes af egentlig kernekapital.

Bestemmelserne omkring de enkelte elementer er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Afsnittet omhandler ikke regler for opgørelse af risikovægtede eksponeringer for pengeinsti-tutter, der er godkendt til at anvende IRB-modeller.

2.2.1 RegelgrundlagetI 2013 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD IV) godkendt. Reglerne er baseret på de såkaldte Basel III-regler, der er udformet af Basel-komiteen.

Basel III blev indført med henblik på at øge kvaliteten af kapital, likviditet og governance i pengeinstitutterne.

Reglerne er gældende for danske pengeinstitutter fra 1. januar 2014 men indfases over en seks-årig periode frem til 2019, dog med enkelte overgangsbestemmelser, der løber lidt længere.

Forordninger (CRR) har direkte retsvirkning og implementeres ikke i dansk lovgivning, mens direktiver (CRD IV) skal implementeres i dansk lovgivning for at få retsvirkning.

I forordningen er anført, at EBA (European Banking Authority) skal udarbejde regulatoriske tekniske standarder til uddybning af artiklerne. Disse standarder har samme retsvirkning som forordninger.

De regulatoriske tekniske standarder kan findes på EBA’s hjemmeside www.eba.europa.eu

2.2.2 Indfasning af EU-solvensregler frem mod 2020De nuværende regler i Basel III er en udvidelse af de tidligere Basel I- og Basel II-regelsæt fra henholdsvis 1988 og 2004, mens Basel III som nævnt indfases fra 2014. Herudover har der siden finanskrisen været en række overvejelser om, hvilke yderligere krav der skal stilles til sektoren. Mens vi stadig er under indfasningen af Basel III og andre kapitalkrav, er der hos Basel-komiteen og andre internationale myndigheder en række overvejelser om, hvordan kapitalreguleringen skal være fremover. Der er dog fortsat stor usikkerhed om udformning og implementering. Vi har nedenfor forsøgt at illustrere udviklingen i kapitalreglerne.



Tidslinie for udvikling i pengeinstitutters kapitalregler

1988

Basel I

KapitalKredit + markedsrisiko

9 %

Egenkapital > 2 % Egenkapital(CET1) > 4 % MREL/NEP TLACEgenkapital > 2 %

CET1 > 4,5 % NSFR

Egenkapital > 4 % Kernekapital > 5,5 % Gældsbufferrealkredit (Indfasning) IRB Gulvkrav?

Yderligere krav tilkvalitet af kapital

Kapitalbevarings-buffer (Indfasning)

Basel IV - nyerisikovægte?

Egenkapital > 4 %

Kernekapital > 6 % Leverage ratio

Interne modeller (IRB) i risikovægtede poster

LCR (Kort likviditet)(Indfasning)

Tilsynsdiamant(Realkredit)

Basel Iovergangskrav

Kontracyklisk buffer(Indfasning) IFRS9

Solvensbehov(Søjle II)

SIFI buffer(Indfasning)

2004

Basel II

KapitalKredit + markedsrisiko +

operationelrisiko8 %

2014

Basel III

2016

Basel III

2020

2010 2015 2018

Basel IV+?

Tilsynsdiamant(Pengeinstitutter) Basel III Basel III

KapitalKredit + markedsrisiko +operationelrisiko + CVA

+ ratings

8 %BBRD

Figuren illustrerer udviklingen i kapitalregler siden 1988 frem mod 2020, som det kan kom-me til at se ud.

2.2.3 Kapitalgrundlag inkl. typer af kapital til opfyldelse herafKapitalkravene til pengeinstitutter, der er illustreret under afsnit 2.2, fremgår som udgangs-punkt af CRR, artikel 92. I CRR, artikel 93 og 94, suppleres hovedreglen med et par enkelte undtagelser.

Hovedreglen er, at kapitalprocenten ikke må være lavere end 8 %. De 8 % må bestå af følgende kapitaltyper:



K

apit

albe

stem

mel

ser

• Minimum 4,5 % egentlig kernekapital (afsnit 2.2.3.1)• Minimum 6,0 % i kernekapital, hvoraf 1,5 % kan udgøres af hybrid kernekapital (afsnit

2.2.3.2)• Maksimalt 2 % supplerende kapital (afsnit 2.2.3.3).

Til minimumskapitalen på 8 % kommer kapitalbevaringsbuffer (afsnit 2.2.3.6), kontra-cyklisk buffer (afsnit 2.2.3.7), SIFI-krav (afsnit 2.2.3.8) og individuel solvens (afsnit 2.2.8).

Kravet på de 8 % i samlet kapitalprocent, kravet om minimum 4,5 % i egentlig kernekapital samt kravet om minimum 6 % i kernekapital er ultimative (hårde) krav. Et brud herpå betyder, at pengeinstituttets tilladelse til at drive virksomhed inddrages, og pengeinstituttet restruk-tureres eller afvikles i henhold til de regler, der er beskrevet i afsnit 2.14 Restrukturering og afvikling af penge- og realkreditinstitutter.

De øvrige kapitalkrav er mere lempelige (bløde), og et brud på det kombinerede bufferkrav vil betyde, at der skal indsendes en kapitalbevaringsplan (lov om finansiel virksomhed § 125c), ved en hastig forværring (lov om finansiel virksomhed § 243a), at genopretnings-planen skal iværksættes eller brud på solvensbehov (lov om finansiel virksomhed § 225), at pengeinstituttet får en tidsfrist til at genoprette kapitalen.

2.2.3.1 Egentlig kernekapitalEgentlig kernekapital er den stærkeste form for kapital, pengeinstituttet kan have til opfyl-delse af kapitalkravene. Der er en lang række restriktive krav til typer af kapital, der kan karakteriseres som egentlig kernekapital.

Egentlig kernekapital består fx af:

• Indbetalt aktiekapital, garantkapital og andelskapital• Overkurs ved emission• Overført resultat• Akkumuleret anden totalindkomst• Andre reserver.

Kravene til kapitalen er jf. CRR, artikel 28:

a. Instrumenterne er udstedt direkte af pengeinstituttet.b. Instrumenterne er indbetalt og er ikke finansieret direkte eller indirekte af pengeinstituttet.c. Instrumenterne er klassificeret som egenkapital efter regnskabsreglerne.d. Instrumenterne er opført tydeligt og særskilt på balancen i regnskabet.e. Instrumenterne er uamortisable.f. Instrumenterne reduceres eller indfries ikke undtagen ved likvidation eller kapitalnedsæt-

telse (godkendes af Finanstilsynet).g. Ingen incitament til reduktion eller indfrielse bortset fra ved likvidation.h. Udbytteudlodningen foretages kun fra elementer, der kan udloddes, uden restriktioner og

fortrinsret, og at manglende udlodning ikke betragtes som misligholdelse.i. Instrumenterne dækker den første og forholdsmæssigt største andel af tab.j. Instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer.



k. I tilfælde af likvidation deles evt. provenu forholdsmæssigt.l. Instrumenterne er ikke sikrede eller garanteret.m. Der ikke er indgået ordninger, der sikrer instrumenterne fortrinsret.

Regelsættet tager udgangspunkt i karakteristika for aktier, hvorfor der er indført nogle særlige regler for sparekasser og andelskasser. Ovenstående punkter skal med de ændringer, der er særlige i forhold til kravene efter punkt h og k, opfyldes for sparekasser og andelskasser.

For sparekasser og andelskasser gælder følgende yderligere krav jf. CRR, artikel 29:

1. Pengeinstituttet skal kunne nægte indfrielse af instrumenterne eller som minimum be-grænse lovgivningsmæssige indfrielsesmuligheder, og nægtelsen skal ikke kunne betragtes som misligholdelse.

2. Der må ikke være loft eller andre restriktioner over udlodningen, medmindre dette er lov-givnings- eller vedtægtsbestemt.

3. Der skal være de samme rettigheder til alle kernekapitalinstrumenter i forbindelse med evt. likvidation eller insolvens.

2.2.3.2 Hybrid kernekapitalHybrid kernekapital er den næststærkeste form for kapital, pengeinstitutterne kan have til opfyldelse af kapitalkravene. Som det fremgår under afsnit 2.2.3, kan pengeinstitutterne anvende 1,5 % hybrid kernekapital til opfyldelse af kernekapitalkravet på 6 %. Herudover kan overskydende beløb fra hybrid kernekapital også anvendes under grænseværdien for supplerende kapital på 2 %, og til delvis opfyldelse af det individuelle solvensbehov jf. afsnit 2.2.3.4.

Kravene til hybrid kernekapital er jf. CRR, artikel 52:

a. Instrumenterne er udstedt og indbetalt.b. Instrumenterne er ikke købt af pengeinstituttet, dets datterselskaber eller selskaber, hvor

pengeinstituttet ejer over 20 %.c. Købet af instrumenterne er ikke finansieret direkte eller indirekte af pengeinstituttet.d. Instrumenterne er efterstillet supplerende kapital i tilfælde af insolvens.e. Instrumenterne er ikke sikret eller garanteret.f. Der ikke er indgået ordninger, der sikrer instrumenterne fortrinsret.g. Instrumenterne er uamortisable og indeholder ikke incitamenter til indfrielse.h. Option til indfrielse kan kun udnyttes af udsteder (pengeinstituttet).i. Instrumenter kan tidligst førtidsindfries, indfries ved udløb eller genkøbes fem år efter ud-

stedelse.j. Instrumenterne indeholder ingen bestemmelser, der indikerer, at instrumenterne kan eller

vil blive førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt.k. Instrumenterne indeholder ingen bestemmelser, der indikerer, at Finanstilsynet vil give til-

ladelse til førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb eller genkøb.l. Udlodningen foretages kun fra elementer, der kan udloddes og uden restriktioner, samt an-

nullering af udlodning er muligt og betragtes ikke som misligholdelse.m. Instrumentet klassificeres ikke som passiver i tilfælde af en insolvenstest.n. Instrumentet nedskrives eller konverteres til kernekapital ved bestemt triggerpunkt.



o. Instrumentet indeholder ikke bestemmelser, der hindrer en rekapitalisering af pengeinsti-tuttet.

p. Er instrumentet ikke udstedt direkte af pengeinstituttet, skal de være udstedt af en enhed i den samme tilsynsmæssige konsolidering, og provenuet er umiddelbart til rådighed.

Eksempler på incitamenter til indfrielse jf. punkt g er oplistet i en regulatorisk standard vedta-get i forordning 241/2014 af 7. januar 2014.

Ved udformning af aftalegrundlaget er der i CRR, artikel 53 endvidere en række forhold om udlodninger, jf. punkt l, der skal iagttages.

Reglerne er således meget komplicerede, og det må derfor anbefales, at der søges juridisk rådgivning om udformning af aftaler om sådanne instrumenter.

2.2.3.3 Supplerende kapitalSupplerende kapital er sidste type kapital, pengeinstitutterne kan have til opfyldelse af kapitalkravene. Som det fremgår under afsnit 2.2.3, kan pengeinstitutterne anvende 2 % supplerende kapital til opfyldelse af det samlede kapitalkrav på 8 %. Herudover er der sær-lige regler for, at overskydende beløb efter særlige omstændigheder også kan anvendes til opfyldelse af solvensbehovet, jf. afsnit 2.2.3.4.

Kravene til supplerende kapital er jf. CRR, artikel 63:

a. Instrumenterne er udstedt og indbetalt.b. Instrumenterne er ikke købt eller ydet af pengeinstituttet, dets datterselskaber eller selska-

ber, hvor pengeinstituttet ejer over 20 %.c. Købet af instrumenterne er ikke finansieret direkte eller indirekte af pengeinstituttet.d. Instrumenterne er efterstillet alt ikke efterstillet gæld i tilfælde af insolvens.e. Instrumenterne er ikke sikret eller garanteret.f. Der er ikke indgået ordninger, der sikrer instrumenterne fortrinsret.g. Instrumenterne har en oprindelig løbetid på mindst fem år.h. Instrumenterne indeholder ingen incitamenter til, at pengeinstituttet indløser eller indfrier

instrumentet inden udløb.i. Option til indfrielse kan kun udnyttes af udsteder (pengeinstituttet).j. Instrumenter kan tidligst førtidsindfries, indfries ved udløb eller genkøbes fem år efter ud-

stedelse.k. Instrumenterne indeholder ingen bestemmelser om, at instrumenterne kan eller vil blive

indfriet før forfald.l. Instrumenterne indeholder ingen bestemmelser om rettigheder til fremskyndelse af beta-

ling af renter og afdrag.m. Instrumenterne indeholder ingen bestemmelser om ændring af udlodning ved ændring af

pengeinstituttets kreditsituation.n. Er instrumentet ikke udstedt direkte af pengeinstituttet, skal de være udstedt af en enhed i

den samme tilsynsmæssige konsolidering, og provenuet er umiddelbart til rådighed.

K

apit

albe

stem

mel

ser



Eksempler på incitamenter til indfrielse jf. punkt h er oplistet i en regulatorisk standard ved-taget i forordning 241/2014 af 7. januar 2014. Ved udformning af aftalegrundlaget skal pen-geinstituttet derfor sikre sig, at disse incitamenter ikke indgår i instrumentet.

Reglerne er således meget komplicerede, og det må derfor anbefales, at der søges juridisk rådgivning om udformning af aftaler om sådanne instrumenter.

Den supplerende kapital kan medregnes fuldt ud indtil fem år før udløb, hvis den kan inde-holde det maksimale krav jf. CRR, artikel 92 på 2 %-point af det samlede minimumskapital-grundlag eller kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvensbehov.

Fem år før udløb reduceres den supplerende kapital dagligt ud fra følgende model:

Den supplerende kapital 1800

Antal dage til udløb

2.2.3.4 Kapital til opfyldelse af de individuelle solvenstillæg Finanstilsynet har i henhold til lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 8 mulighed for at fastsætte krav til kapital til opfyldelse af det individuelle solvensbehov og det individuelle solvenskrav.

Denne mulighed har Finanstilsynet gjort brug af i bekendtgørelse nr. 1587 af 3. december 2015. Reglerne kan opsummeres og omformuleres til nedenstående:

• Minimum 56 % af tillægget skal opfyldes af egentlig kernekapital.• Maksimalt 44 % af tillægget kan opfyldes med hybrid kernekapital.• Minimum 75 % af tillægget skal opfyldes af kernekapital.• Maksimalt 25 % kan opfyldes af supplerende kapital.

2.2.3.5 Direkte/indirekte finansieringDet fremgår ovenfor, at instrumenterne er indbetalt og ikke er finansieret direkte eller indi-rekte af pengeinstituttet. Definitionen heraf fremgår af en regulatorisk teknisk standard vedtaget i forordning 241/2014 af 7. januar 2014.

I forhold til dette skal pengeinstitutterne herudover være opmærksomme på reglerne, jf. lov om finansiel virksomhed § 46, hvor der er et forbud mod lånefinansiering af både kapi-talindskud, aktier, andelsbeviser og garantbeviser i det långivne pengeinstitut. Der er dog ikke noget forbud mod, at et køb må ske på fx en allerede etableret kassekredit eller et ydet blancolån, kunden efterfølgende anvender til formålet.

Det fremgår af den regulatoriske tekniske standard, at direkte finansiering er situationer, hvor pengeinstituttet har stillet direkte lån eller anden finansiering til rådighed til køb af kapitalinstrumenter i pengeinstituttet.

Ved udlån til fysiske eller juridiske enheder, der besidder en kvalificeret andel (10 %) i den finansielle enhed eller en nærtstående part til pengeinstituttet, skal pengeinstituttet være opmærksom på, at ”direkte finansieringsbegrebet” kan være udvidet til også at omfatte alle



andre typer af udlån. I sådanne tilfælde skal pengeinstituttet i forbindelse med låneindstil-lingen kunne godtgøre,

1. at transaktionen er ydet på markedsmæssige vilkår (andre skal kunne opnå samme vil-kår)

2. at den fysiske eller juridiske enhed ikke er afhængig af udlodninger/salg af kapitalan-dele for at kunne honorere renter og afdrag på lånet.

Indirekte funding omfatter:

1. Funding stillet til rådighed af en enhed, hvor pengeinstituttet har direkte eller indirekte kontrol, eller som indgår i samme regnskabsmæssige og tilsynsmæssige konsolidering som pengeinstituttet, til køb af kapitalinstrumenter i pengeinstituttet.

2. Funding af fysisk eller juridisk enhed med henblik på køb af kapitalinstrumenter, der foretages af eksterne enheder, hvor fundingen er dækket af en garanti eller andet, såle-des at kreditrisikoen er overført til pengeinstituttet eller en enhed, denne kontrollerer direkte eller indirekte.

3. Funding af anden låntager, som videreformidler lånet til en fysisk eller juridisk enhed med henblik på køb af kapitalinstrumenter i pengeinstituttet.

For sparekasser og andelskasser gælder denne regel ikke, hvor en kunde i henhold til natio-nal lovgivning eller pengeinstituttets vedtægter skal tegne et kapitalinstrument for at mod-tage et lån. Dog skal følgende være opfyldt:

i. Tegningsbeløbet skal betragtes som ubetydeligt af de kompetente myndigheder.ii. Formålet med lånet er ikke at købe kapitalinstrumenter i pengeinstituttet.iii. Tegning er nødvendig for, at modtager kan blive medlem af andelsselskabet m.fl.

2.2.3.6 KapitalbevaringsbufferDer er i CRD IV, artikel 129, indført en kapitalbevaringsbuffer på 2,5 %, når denne er fuldt indfaset. Denne er indført i dansk lovgivning i lov om finansiel virksomhed § 125 a., stk. 3.

Kapitalbevaringsbufferen indfases over fire år med 0,625 % årligt. For 2016 udgør kravet således 0,625 %, og det stiger pr. 1. januar 2017 til 1,25 %.

Kapitalbevaringsbufferen skal opfyldes med egentlig kernekapital.

2.2.3.7 Kontracyklisk bufferDette krav er også en del af CRD IV-direktivet (artikel 130). Dette bufferkrav ligger i inter-vallet 0-2,5 % og iværksættes af Erhvervs- og Vækstministeriet. Reglen er indført i den dan-ske lovgivning i lov om finansiel virksomhed § 125 a, stk. 4 samt § 125 f.

Den kontracykliske buffer indfases over fem år med 0,5 % årligt. For 2016 udgør kravet såle-des principielt 1 %. Erhvervs- og Vækstministeriet har i skrivende stund jf. dets hjemmeside ikke iværksat bufferkravet, hvorved kravet således foreløbigt er 0 %.

K

apit

albe

stem

mel

ser



Bufferkravet forventes alene iværksat i perioder med overnormal udlånsvækst (typisk i høj-konjunktur).

Den kontracykliske buffer skal opfyldes med egentlig kernekapital.

Det er over for os oplyst, at bufferkravet typisk vil træde i kraft 12 måneder efter udmeldin-gen fra Erhvervs- og Vækstministeriet, medmindre ekstraordinære omstændigheder betin-ger, at en kortere frist fastsættes.

2.2.3.8 SIFI-kravI lov om finansiel virksomhed § 125 a, stk. 6 fremgår kravet om den systemiske buffer, og i § 125 h omtales Erhvervs- og Vækstministeriets mulighed for at kunne iværksætte den systemiske buffer.

SIFI-kravet er indført med det formål at sikre den finansielle stabilitet og kan iværksættes, såfremt Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at der er behov herfor.

I Danmark er i øjeblikket udpeget seks danske og tre færøske institutter, der skal opfylde SIFI-bufferkravet. For de danske institutter ligger bufferkravet på 1-3 %-point, mens det for de færøske ligger på 1,5-2 %-point.

Kravet indføres over en femårig periode og vil være fuldt indfaset i 2019.

Tallene for 2017 kan findes her: www.evm.dk/nyheder/2016/16-09-08-sifibufferkrav.

2.2.3.9 Øvrige bufferkravG-SIFI-Buffer – omfatter globale systemisk vigtige institutter. Dette er i øjeblikket ikke gæld-ende for danske institutter.

O-SIFI-Buffer – omfatter andre systemisk vigtige institutter. Dette er i øjeblikket ikke gæld-ende for danske institutter.

2.2.3.10 Kombineret bufferkravAlle pengeinstitutter skal opfylde det kombinerede bufferkrav, jf. lov om finansiel virksom-hed § 125 a.

Det kombinerede bufferkrav består af:

• kapitalbevaringsbufferen• den kontracykliske buffer• evt. SIFI-buffer. Opfyldes det kombinerede bufferkrav ikke, begrænses pengeinstituttet på følgende områder:

• Udlodning på egentlige kernekapitalinstrumenter• Betaling af variabel løn (hvis indført på tidspunkt, hvor bufferkravet ikke var opfyldt)• Betalinger på hybride kernekapitalinstrumenter.



Begrænsningerne afhænger af, hvor langt pengeinstituttet er fra at opfylde det kombine-rede bufferkrav. Beregningsreglerne fremgår af bekendtgørelse om opgørelse af det kombi-nerede bufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder.

Ved manglende opfyldelse skal pengeinstituttet straks opgøre det maksimale udlodningsbe-løb til Finanstilsynet. Herudover skal indsendes en kapitalbevaringsplan, som Finanstilsynet skal godkende. Finanstilsynet har udfærdiget et notat herom.

2.2.4 Regulatoriske fradrag i egentlig kernekapitalForordningen oplister en række fradrag, som skal fratrækkes i den egentlige kernekapital. Disse fradrag er oplistet nedenfor, og enkelte af disse er tilføjet uddybende kommentarer. Fradragene kan oplistes således jf. CRR, artikel 36:

a) Årets løbende underskud

b) Immaterielle aktiver

c) Udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet

Udskudte skatteaktiver, der stammer fra fremførselsberettigede underskud, fratrækkes 100 % i kernekapitalen.

Udskudte skatteaktiver, der derimod stammer fra midlertidige forskelle mellem den regn-skabsmæssige og skattemæssige værdi, fratrækkes kun med den del, der ligger ud over tærskelværdien på 10 % af pengeinstituttets egentlige kernekapital efter fradrag, bort-set fra punkt i)-j) samt kvalificerede andele uden for den finansielle sektor og dette fra-drag. Pengeinstitutterne skal dog være opmærksomme på begrænsninger i modregning af udskudte skatteforpligtelser.

Herudover indgår beløbet også i beregning af tærskelværdien på 17,65 %, der er omtalt under punkt i).

d) Det negative beløb, der fremkommer ved beregning af de forventede tab jf. CRR, artikel 158 og 159 (kun IRB-pengeinstitutter)

Der er en overgangsregel på dette fradrag. Reglen bliver fuldt indfaset 1. januar 2018.

e) Balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionsordning

Der er en overgangsregel på dette fradrag. Reglen bliver fuldt indfaset 1. januar 2018.

f) Et pengeinstituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelse af egne egentlige kernekapital-instrumenter

K

apit

albe

stem

mel

ser



Efter de danske regnskabsregler er direkte besiddelser fratrukket via regnskabsreglerne og skal således ikke fradrages igen. Måtte de ikke være dette efter gældende regler, kan de ikke medregnes til kapitalen og skal fratrækkes 100 %. Besiddelser af indirekte karakter er fx et datterselskabs besiddelser af kapitalandele i banken.

Syntetiske besiddelser er besiddelse af et finansielt instrument, som er knyttet op på vær-dien udstedt af pengeinstituttet.

Det særlige i dette punkt er, at det også vedrører instrumenter, som pengeinstituttet er for-pligtet til eller har mulighed for at købe baseret på en kontrakt. Dette vedrører fx aktiegen-købsprogrammer, aktieoptionsprogrammer og erhvervelse af egne aktier.

Disse regler er også gældende for hybrid kernekapital og supplerende kapital jf. CRR, arti-kel 56 og 66.

g) Krydsejerskab i form af direkte, indirekte og syntetisk besiddelse af egentlige kernekapital-instrumenter i enheder i den finansielle sektor

Denne regel gælder i de tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at pengeinstituttet har ind-gået krydsejerskabet med det formål kunstigt at øge pengeinstituttets kapitalgrundlag.


h) Ikke væsentlig direkte, indirekte og syntetisk ejerandel af egentlige kernekapitalinstrumen-ter i enheder i den finansielle sektor (ejerskab under 10 %)

Denne regel vedrører typisk investeringer i instrumenter i andre enheder i den finansielle sektor, hvor ejerandelen er under 10 %. Pengeinstituttet skal fradrage den del af investerin-gerne, som ligger ud over 10 % af pengeinstituttets egentlige kernekapital bortset fra punkt h) - k) samt kvalificerede andele uden for den finansielle sektor og dette fradrag.

I dette fradrag indgår en del af pengeinstitutternes sektoraktier.

Denne regel omfatter alle typer af kapital inkl. hybrid kernekapital og øvrig ansvarlig kapi-tal. Det overskydende beløb fordeles forholdsmæssigt mellem de enkelte typer af kapital og fratrækkes i pengeinstituttets egen kapital af samme type. Kan de ikke indeholdes heri, sker fradraget i den overliggende type kapital.

Der er en overgangsregel på dette fradrag. Reglen er fuldt indfaset 1. januar 2018.

i) Væsentlig direkte, indirekte og syntetisk ejerandel af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor (over 10 %)

Reglen omfatter besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i den finansielle sektor, som ikke er omfattet af ovenstående. Det gælder fx ejerskab af et datterpengeinstitut eller lignende.



Pengeinstitutterne skal kun fradrage den del, der ligger ud over tærskelværdien på 10 % af pengeinstituttets egentlige kernekapital efter fradrag (bortset fra punkt i) - j) samt kvalifi-cerede andele uden for den finansielle sektor og dette fradrag).

Det betyder, at pengeinstituttet har både en 10 %-grænse under punkt h) og punkt i), som fungerer uafhængigt.

Beløbet, der ikke er fradraget, indgår også i beregningen af en tærskelværdi på 17,65 % sam-men med udskudte skatteaktiver ej fratrukket under punkt c).

17,65 %-reglen er indført som følge af, at den samlede kapital, der stammer fra bundfradrag jf. punkt c) og i), maksimalt må udgøre 15 % af den samlede egentlige kernekapital efter fradrag.

Beregningen tager udgangspunkt i CET-kapital efter fradrag inkl. fradrag for bundfradrage-ne efter punkt c) og i). Dette tal multipliceres med 17,65 %, hvorefter det maksimale bund-fradrag fremkommer. Er det opgjorte bundfradrag efter punkt c) og i) højere end dette tal, foretages yderligere et fradrag i kapitalen.


Der er en overgangsregel på dette fradrag. Reglen er fuldt indfaset 1. januar 2018.

De fradrag (væsentlige kapitalandele og udskudte skatteaktier), der kan indeholdes i bund-fradraget på 10 %, og de 17,65 %, vægtes med 250 % i risikovægtede poster.

j) Fradrag, der ikke kan indeholdes i den hybride kernekapital

k) Poster, der alternativt kan vægte med 1.250 %

l) Ikke afsat skat på kernekapitalinstrumenter.

2.2.5 Regulatoriske fradrag i hybrid kernekapital og supplerende kapitalForordningen oplister også en række fradrag, som skal fratrækkes i den hybride kernekapital og den supplerende kapital. Disse fradrag er oplistet nedenfor. Fradragene er behandlet oven-for. Fradragene kan oplistes således jf. CRR, artikel 56:

a) Et pengeinstituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelse af egne hybride kernekapitalin-strumenter og egen supplerende kapital

b) Krydsejerskab i form af direkte, indirekte og syntetisk besiddelse af hybride kernekapitalin-strumenter og egen supplerende kapital i enheder i den finansielle sektor

c) Ikke væsentlig direkte, indirekte og syntetisk ejerandel af hybride kernekapitalinstrumen-ter og egen supplerende kapital i enheder i den finansielle sektor (ejerskab under 10 %)

K

apit

albe

stem

mel

ser



d) Væsentlig direkte, indirekte og syntetisk ejerandel af hybride kernekapitalinstrumenter og egen supplerende kapital i enheder i den finansielle sektor (over 10 %)

e) Fradrag, der ikke kan indeholdes i supplerende kapital (kun hybrid)

f) Ikke afsat skat på hybride kernekapitalinstrumenter (kun hybrid).

2.2.6 OvergangsbestemmelserDer er i CRR fra artikel 465 indført en del overgangsbestemmelser frem til 2022, særligt for allerede udstedte kapitalinstrumenter.

Nogle overgangsbestemmelser er på nuværende tidspunkt implementeret, mens andre ikke er valgt implementeret i Danmark, hvorfor disse ikke beskrives nærmere.

2.2.6.1 Egentlige kernekapitalinstrumenter, der ikke opfylder de nye kriterier

Egentlige kernekapitalinstrumenter, der ikke opfylder kriterierne for medregning efter CRR, men som var udstedt før 31. december 2011 og opfyldte kriterierne på daværende tidspunkt, udfases over en otteårig periode. For 2016 kan medregnes 60 %, og denne redu-ceres med 10 %-point årligt.

Kernekapitalinstrumenter udstedt efter 31. december 2011, der ikke opfylder de nye krite-rier, kan ikke medregnes.

2.2.6.2 Statslig hybrid kernekapitalStatslig hybrid kernekapital har en særlig overgangsregel, som gør, at kapitalen fuldt ud kan medregnes som hybrid kernekapital frem til 31. december 2017, hvorefter den ikke kan medregnes længere.

Senest ved udgangen af 2016 skal pengeinstitutterne dog være opmærksomme på, at der i forbindelse med opgørelse af pengeinstituttets tilstrækkelige kapitalbehov skal tages stilling til, om der skal foretages et tillæg i solvensbehovet for at dække faldet i kapitalgrundlaget. Dette skal ske, såfremt der er risiko for, at det statslige hybride kernekapitalinstrument ikke kan erstattes af et tilsvarende eller bedre kapitalinstrument, eller om pengeinstituttet kan undvære kapitalen. Tillæggets størrelse afhænger således af pengeinstituttets overdækning generelt.

2.2.6.3 Kapitalinstrumenter, der ikke opfylder de nye kriterier for hybrid kernekapital og supplerende kapital

Kapitalinstrumenter, der opfyldte kriterierne for medregning før CRR, og som er udstedt inden 31. december 2011, er omfattet af overgangsbestemmelserne.

Kapitalinstrumenter udstedt efter 31. december 2011, og som ikke opfylder de nye kriterier, kan efter 1. januar 2014 ikke medregnes i kapitalgrundlaget.



2.2

Kap

ital

best

emm

else

r

Der er tre typer af overgangsregler:

• Aftalegrundlaget indeholder IKKE incitament til indfrielse og opfylder IKKE de nye krav til hybrid kernekapital eller supplerende kapital– Udfases i en periode på otte år frem til 2022 med nedvægtning på 10 %-point årligt. For

2016 medregnes 60 %.

• Aftalegrundlaget indeholder INCITAMENT til indfrielse, men OPFYLDER de nye krav til hybrid kernekapital eller supplerende kapital efter tidspunkt for førtidsindfrielse– Er incitament til førtidsindfrielse sket inden 1. januar 2013, kan der ske fuld medreg-

ning.– Er incitament til førtidsindfrielse sket efter 1. januar 2013, sker der udfasning over en

otteårig periode frem til tidspunktet for førtidsindfrielse. Herefter kan instrumentet medregnes 100 %.

• Aftalegrundlaget indeholder INCITAMENT til indfrielse, men OPFYLDER IKKE de nye krav til hybrid kernekapital eller supplerende kapital efter tidspunkt for førtidsindfrielse– Er incitament til førtidsindfrielse sket til og med 31. december 2011, sker der udfasning

over otte år. For 2016 medregnes 60 %.– Er incitament til førtidsindfrielse sket i perioden 1. januar 2012 – 1. januar 2013, kan

der ikke ske medregning af kapitalen.– Er incitament til førtidsindfrielse efter 1. januar 2013, sker udfasning over otte

år frem til tidspunkt for førtidsindfrielse, hvorefter der ikke kan ske medregning.

2.2.6.4 Overgangsregler for fradrag i kapitalenFor Danmark er der ikke indført overgangsordninger for alle typer fradrag. Ovenfor er anført for hvilke typer, der er indført overgangsordninger.

Fælles for overgangsordningerne er, at der som udgangspunkt skal fratrækkes 100 %, men at det beløb, der skal fratrækkes egentlig kernekapital, kan indfases over en femårig perio-de. Den andel, der skal fratrækkes i egentlig kernekapital, udgør:

2016: 60 %2017: 80 %2018: 100 % De overskydende fradrag fratrækkes med 50 % i hybrid kernekapital og 50 % i supplerende kapital. Kan de ikke indeholdes i disse beløb, fratrækkes beløbene i kapital af højere kvalitet.

Der er dog følgende undtagelser vedrørende det overskydende fradrag:

• For ydelsesbaserede pensionsordninger gælder, at overskydende beløb ikke fratrækkes.• For ikke væsentlige investeringer i enheder i den finansielle sektor fratrækkes indirekte og

syntetiske besiddelser ikke, men risikovægtes i stedet efter gældende regler.



2.2.7 Risikovægtede eksponeringerPengeinstitutter er underlagt særlige regler for opgørelse af de samlede aktiver i forbindelse med beregning af pengeinstitutternes soliditet, også kaldet kapitalprocent, idet aktiverne ikke nødvendigvis vægter 100 %, samt at der også skal medregnes ikke balanceførte poster.

Regelsættet tager udgangspunkt i, hvor risikofyldte de enkelte aktiver og ikke balanceførte poster er. Regelsættet er meget omfattende og beskrives nedenfor i hovedtræk og ud fra typi-ske karakteristika.

Risikovægtede eksponeringer består af aktiver uden for handelsbeholdning (kreditrisiko) og aktiver inden for handelsbeholdning (markedsrisiko). Hertil kommer den operationelle risiko.

2.2.7.1 KreditrisiciHovedparten af de danske pengeinstitutter beregner deres risikovægtede eksponeringer efter en såkaldt standardmetode. Der er enkelte særligt større pengeinstitutter, der anvender enten den grundlæggende interne metode eller den avancerede interne metode – populært kaldet IRB-metoderne. IRB-metoderne gennemgås ikke.

Standardmetoden for kreditrisici bygger på faste vægte ud fra eksponeringens type og kre-ditkvalitet. Eksponeringerne er opdelt i 17 kategorier jf. CRR, artikel 112. Kategorierne er oplistet nedenfor, og der er tilknyttet kommentarer til flere af disse.

a) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker

Hovedreglen er, at eksponeringerne vægtes ud fra vægten efter kreditvurderingsmeto-den, der tager udgangspunkt i landet rating.

Undtagelsen er dog, at eksponeringer i danske kroner mod den danske stat eller National-banken vægter 0 %, ligesom eksponeringer mod ECB vægter 0 %.

Der er en overgangsregel for disse vægte, der betyder, at reglen først er fuldt implemen-teret i 2020.

b) Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder

Eksponeringer klassificeres som udgangspunkt med samme vægt som eksponeringer mod centralbanken i Danmark. EBA fører en tilgængelig database inden for unionen for regi-onale og lokale myndigheder, som er omfattet heraf. Det betyder, at eksponeringer mod danske, færøske og grønlandske kommuner, kommunekredit, Grønlands Hjemmestyre, det Færøske Landsstyre og Den danske Folkekirke som udgangspunkt vægter 0 %.



c) Eksponeringer mod offentlige enheder

Eksponeringerne behandles som hovedregel enten som eksponeringer mod et kreditvur-deret institut jf. nedenfor, eller som eksponeringer mod centralregeringer jf. ovenfor.

Er der ingen kreditvurdering, vægter eksponeringen med 100 %.

d) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker Hovedreglen er, at udviklingsbanken omfattet af CRR, artikel 117, stk. 2 vægter med 0 %. Øvrige vægter som eksponeringer mod kreditvurderede institutter jf. nedenfor.

e) Eksponeringer mod internationale organisationer

Hovedreglen er, at eksponeringer omfattet af CRR, artikel 118 vægter med 0 %.

f) Eksponeringer mod institutter

Der skelnes i denne kategori mellem ratede og ikke ratede institutter.

For institutter, der ikke har nogen rating, er hovedreglen, at vægtningen afhænger af cen-tralregeringens rating. For eksponeringer mod danske institutter uden rating er den typi-ske vægtning derfor 20 %.

For institutter med rating konverteres ratingen til et kreditkvalitetstrin efter Finanstilsy-nets konverteringstabel. Det vil typisk betyde, at vægtningen mod et dansk rated institut vægter med 20-100 % alt efter rating og løbetid.

g) Eksponeringer mod selskaber

Eksponeringerne vægter som hovedregel med 100 %. For eksponeringer mod selskaber med en kreditrating anvendes denne til at fastslå ratingen.

h) Detaileksponeringer

Eksponeringer mod detailkunder, der opfylder følgende forhold, vægter 75 %

* Eksponering mod privatkunde eller lille/mellemstor virksomhed (SMV)* Eksponeringen skal være del af mange eksponeringer med ensartede karakteristika * Eksponeringen må ikke overstige EUR 1 mio. (koncern)* Eksponeringen omfatter ikke værdipapirer.

i) Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

Gruppen skal deles op i eksponeringer mod beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.

K

apit

albe

stem

mel

ser



For beboelsesejendomme kan eksponeringer inden for 80 % af værdien typisk vægtes med 35 %, såfremt en række forhold er opfyldt jf. CRR, artikel 125. Den øvrige del af lånet vægter typisk 100 %.

For erhvervsejendomme kan eksponeringer inden for maximalt 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien vægtes med 50 %, såfremt en række forhold er opfyldt jf. CRR, artikel 126. Den øvrige del af lånet vægter typisk 100 %.

Det er vigtigt, at pengeinstituttet er opmærksom på kravene i forordningen til fx uafhæn-gighed, loan-to-income og indberetningskrav, når nedvægtningen anvendes.

j) Eksponeringer ved misligholdelse

Denne gruppe indeholder både eksponeringer, hvor det anses for usandsynligt, at lånta-ger vil indfri alle sine gældsforpligtelser over for pengeinstituttet, samt lån i restance over 90 dage.

Umiddelbart er der ikke 100 % sammenhæng mellem regnskabsreglernes bestemmelser om objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) og misligholdelse. Det er således ikke alle lån i OIV, der skal vægtes i denne gruppe. Et udgangspunkt må være, om der er ned-skrevet på kunden eller ej.

Vægtningen på eksponeringer efter denne gruppe er:

1) Er der nedskrevet mindre end 20 % på eksponeringen, vægter resteksponeringen med 150 %.2) Er der nedskrevet mere end 20 % på eksponeringen, vægter resteksponeringen med 100 %.

Eksponeringer med pant i fast ejendom kan ikke nedvægtes efter ovenstående regel, hvis eksponeringen er nedskrevet.

k) Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko

Pengeinstitutterne skal risikovægte eksponeringer under denne gruppe med 150 %. Det er fx eksponeringer mod spekulation i finansiering af fast ejendom, private equity-inve-steringer mv.

I vurderingen af disse poster skal indgå følgende overvejelser:

1) Om stor risiko for tab som følge af långivers restance2) Umuligt at vurdere, om eksponeringen falder ind under punkt 1.

l) Eksponeringer i form af dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer



Vægten for ratede dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer ud-stedt af danske institutter er typisk 10-20 %. Vægtningen sker på baggrund af gældsin-strumentets rating.

Vægten på ikke ratede dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af danske institutter er typisk 20 %, da risikovægten sker på baggrund af udstede-ren, og der ligger en rating fra et af de godkendte ratingbureauer.

m) Eksponeringer mod securitiseringspositioner

n) Eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsigtet kreditvurdering

o) Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU’er

p) Aktieeksponering

Vægtningen sker typisk med 100 %, med mindre eksponeringen er fratrukket kapital-grundlaget, hvorefter vægtningen er 0 %.

q) Andre poster

r) Materielle anlægsaktiver vægter 100 %

s) Periodeafgræsningsposter, hvor modparten ikke kan bestemmes i forhold til anden risiko-vægt, vægter 100 %

t) Kasse- og boksbeholdning vægter 0 %.

K

apit

albe

stem

mel

ser



Vægtene kan skemamæssigt placeres således:

Modpart Område Aktuelle risikovægte

Stater Alle 0%-150%

Kreditinstitutter Alle 20%-150%

ErhvervseksponeringAllebortsetfrapantifastejendomogmindreerhvervjf.nedenfor

20-150%

Mindre erhvervsengage-menter

Mindreudlån,deropfylderenrækkekriterier 75%

Privat kunder Allebortsetfrapantifastejendom 75%

Pant i fast ejendom Bolig 35%

Pant i fast ejendom Erhverv 50%

Lån med misligholdelse Alle 100%-150%

Andre aktiver Alle 0%-100%

Off-balance Alle 0%-100%

SMV-rabat Der er indført en særlig regel i CRR, artikel 501, hvor risikovægten for eksponeringer mod SMV’er opgjort ovenfor kan multipliceres med 0,7619.

CRR, artikel 501 stiller krav om følgende, for at risikovægten kan reduceres:

1) Pengeinstituttet indberetter den samlede eksponering mod SMV’er til Finanstilsynet hver tredje måned.

2) Eksponeringen indgår i enten detaileksponeringer, virksomhedseksponeringer eller eks-poneringer sikret ved pant i fast ejendom. Misligholdte eksponeringer kan ikke indgå.

3) Kunderne opfylder kravene til SMV defineret i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2013.



4) Eksponeringen mod pengeinstituttet eller koncernselskaber samlet, på konsolideret ba-sis, ikke overstiger EUR 1,5 mio.

Kommissionen udarbejder senest 2. januar 2017 en rapport om virkningerne af denne rabat og kommer med indstilling til EU-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt denne rabat skal fort-sættes.

Kreditrisikoreduktion Institutter, der anvender standardmetoden jf. ovenfor, har mulighed for at anvende en simpel eller udbygget metode til risikoreduktion, hvorved risikovægtede eksponeringer reduceres.

Reglerne herfor findes i CRR, kapitel 4 og omtales ikke nærmere i dette afsnit.

2.2.7.2 Operationelle risiciOperationelle risici er risikoen for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne proce-durer, menneskelige fejl og systemfejl, eller som følge af eksterne hændelser, inklusive risici (CRR, artikel 4, pkt. 52).

Operationelle risici kan opgøres på baggrund af basismetoden, standardmetoden eller den avancerede målemetode. Anvendes de to sidstnævnte metoder, er der særlige krav til forret-ningsgange mv. Den mest anvendte metode er derfor basismetoden, der omtales nedenfor.

Basismetoden beregner de operationelle risici som 15 % af de seneste tre års indtjening. Indtjeningen består af nettorente- og gebyrindtægter inkl. udbytte + kursreguleringer + andre driftsindtægter.

2.2.7.3 MarkedsrisiciMarkedsrisikoen skal opgøres for pengeinstitutters beholdning af aktiver inden for handelsbe-holdning. Øvrige aktiver omfattes af reglerne om kreditrisiko.

Markedsrisikoen for positioner i handelsbeholdning fastsættes ud fra:

• Generel risiko• Specifik risiko• Modpartsrisiko, afviklingsrisiko og leveringsrisiko (kun derivater). Og der skal risikovægtningen opgøres ud fra alle risici.

Mindre pengeinstitutter kan anvende reglerne for opgørelse af risici efter kreditrisiko i stedet for reglerne for markedsrisici. Størrelsesgrænserne er angivet i CRR, artikel 94.

Den generelle risiko er de risici, der knytter sig til værdipapirmarkedet, mens den specifikke risiko er de risici, som knytter sig til det enkelte værdipapir.

Reglerne for opgørelse af markedsrisikoen fremgår af CRR, artikel 325-386.

K

apit

albe

stem

mel

ser



2.2.8 Individuelt solvensbehovAf lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 1 fremgår det, at direktion og bestyrelse skal sikre, at pengeinstituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Af lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 2 fremgår endvidere, at direktion og bestyrelse skal fastsætte pengeinstituttets indi-viduelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov må ikke være mindre end 8 % (CRR, artikel 92) eller være mindre end pengeinstituttets minimumskapital (CRR, artikel 93).

Der er som udgangspunkt metodefrihed til opgørelse af pengeinstituttets solvensbehov, men praksis er, at der tages udgangspunkt i kapitalkravet efter CRR, artikel 92, på 8 %, hvortil til-lægges pengeinstituttets individuelt vurderede risici. Denne fremgangsmåde benævnes ofte ”8+-metoden”.

Ved vurdering og fastlæggelse af solvensbehovet skal der tages hensyn til alle de risici, som fremgår af bilag 1 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. Risiciene kan oplistes således:

• Indtjening• Udlånsvækst• Kreditrisici• Koncentrationsrisici• Markedsrisici• Renterisici uden for handelsbeholdning• Likviditetsrisici• Operationelle risici• Skal fremgå af bestyrelsesprotokollen: Gearing• Øvrige risici, fx omdømmerisici, koncernrisici • Kontrolrisici. Opgørelsen af pengeinstituttets solvensbehov skal være skriftligt dokumenteret. Dokumentet skal indeholde en beskrivelse af metodevalg, forudsætninger og proceduren for opgørel-sen. Der er ingen lovbestemt skabelon til udformning af dokumentationen, men der er jf. bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov, bilag 1, nr. 31 en række punkter, som dokumentationen skal indeholde. PwC anbefaler, at doku-mentationen indeholder en konkret stillingtagen til alle risici, og at metoden anvendes kon-tinuerligt.

Finanstilsynet har udsendt en vejledning, der giver uddybende fortolkning og vejledning til de risici, som er oplistet ovenfor. Vejledningen kan findes på Finanstilsynets hjemmeside og er benævnt ”Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”.

Opgørelsen og vurderingen af solvensbehovet skal omfatte alle de risici, som pengeinstitut-tet står over for og ser ind i. Det er derfor muligt at anvende pengeinstituttets budgettal som grundlag for beregningerne i stedet for realiserede tal for foregående regnskabsår. Kravet er, at budgettet er godkendt af bestyrelsen samt er forsigtigt og robust opgjort. I vurdering af risiciene kan der tages udgangspunkt i Finanstilsynets samt andre vejledningers modeller og



benchmark. Det anbefales dog, at beregningerne tager udgangspunkt i egne data og erfaringer, særligt hvis pengeinstituttets risici og historik afviger fra normen.

Pengeinstitutterne skal offentliggøre det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov. For pengeinstitutter med arbejdskapital over DKK 12 mia. skal offentliggørelse af tallene ske kvart-årligt, mens øvrige pengeinstitutter skal offentliggøre tallene halvårligt. Tallene skal som mini-mum specificeres på følgende grupper:

• Kreditrisici• Markedsrisici• Operationelle risici• Øvrige risici• Evt. tillæg.

Tallene skal kommenteres fyldestgørende af pengeinstituttet. Offentliggørelse af solvensbe-hovet sker typisk på pengeinstituttets hjemmeside.

Det er de senere år blevet praksis, at solvensbehovet offentliggøres i årsrapporten i ledel-sesberetningen i tilknytning til omtale af pengeinstituttets kapitalgrundlag/kapitalprocent. Dette er dog ikke lovbestemt.

Finanstilsynet har hjelm til at fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget end de lovbe-stemte kapitalkrav jf. ovenfor. Solvenskravet er Finanstilsynets vurdering af pengeinstituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag og må ikke forveksles med solvensbehov. Muligheden har Finanstilsynet anvendt i flere tilfælde og senest i forbindelse med inspektion hos Andelskassen J.A.K. Slagelse (afgørelse af 2. marts 2015, som findes på Finanstilsynet hjemmeside).

2.2.9 Tilstrækkelig kapitaloverdækningSom ovenfor nævnt skal direktion og bestyrelse sikre, at pengeinstituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.

Ud over opfyldelse af solvensbehovet skal pengeinstitutterne også opfylde kapitalbevarings-bufferen (2,5 % ved fuld implementering) samt en kontracyklisk buffer (2,5 % ved fuld implementering, der iværksættes af Erhvervs- og Vækstministeriet).

Minimumskapitalen udgør således ved fuld implementering og iværksættelse af bufferkra-vene 13 %-point + evt. solvensbehovstillæg.

Der er i lov om finansiel virksomhed § 71 a krav om, at pengeinstitutterne skal udarbejde en genopretningsplan, som skal indsendes til Finanstilsynet. Genopretningsplanen skal bl.a. indeholde stresstests samt en række kvantitative og kvalitative indikatorer. Flere penge-institutter anvender et såkaldt trafiklys som genopretningsindikator. I forbindelse med Finanstilsynets gennemgang af pengeinstitutternes genopretningsplaner har de bemærket, at de fastsatte grænseværdier ikke vurderes at være tilstrækkeligt høje til at give pengeinsti-tutterne handlefrihed til at iværksætte genopretningsplanerne.

K

apit

albe

stem

mel

ser



Det skal bemærkes, at pengeinstitutterne til enhver tid skal opfylde det kombinerede kapital-bufferkrav, og ved brud herpå skal der indsendes en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet. I den forbindelse skal det nævnes, at Finanstilsynet under en række forudsætninger har mulig-hed for at foretage tidlig indgriben, såfremt pengeinstituttets overdækning i forhold til sol-vensbehovet falder under 1,5 %-point.

Anbefalingen er, at alle disse forhold tages i betragtning ved vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, samt at denne overstiger kravene i henhold til genopretningsplanerne.

2.2.10 Indregning af periodens overskud i den egentlige kernekapitalPengeinstitutterne har mulighed for at indregne det løbende overskud i den egentlige kerne-kapital, hvis en række krav er opfyldt jf. CRR, artikel 26, stk. 2.

Det første krav er, at der skal indhentes tilladelse fra Finanstilsynet til at indregne periodens resultat. Herudover er der følgende to krav:

1. Pengeinstituttet skal over for Finanstilsynet godtgøre, at alle forventede udgifter og ud-bytter er fratrukket overskuddet.

2. Overskuddet skal verificeres af pengeinstituttets generalforsamlingsvalgte revisor.

2.2.10.1 Tilladelse mv.Pengeinstitutterne skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse. Der er ingen formkrav til ansøg-ningen bortset fra, at ansøgningen skal indeholde pengeinstituttets udbyttepolitik samt information om overskud og udbytte de seneste tre regnskabsår.

Forventet udbytte skal fratrækkes efter følgende principper:

• Er udbyttet formelt besluttet i bestyrelsen eller forelagt generalforsamlingen, skal dette beløb fratrækkes.

• Er intet udbytte besluttet, skal udbytte fratrækkes i henhold til pengeinstituttets udbyt-tepolitik.

• Har pengeinstituttet ingen udbyttepolitik, skal udbytte fratrækkes i henhold til det højeste beløb af følgende:– Gennemsnitlig udbytteprocent de foregående tre år– Det seneste års udbytteprocent.

Reglerne er fastsat i en regulatorisk standard implementeret i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 241/2014 af 7. januar 2014.

Finanstilsynet skriver i vejledning til indregning af periodens overskud i den egentlige kerne-kapital, at forventninger om et højere udbytte end ovenstående selvfølgelig skal fratrækkes. Det fremgår dog af den regulatoriske standard, at udbyttet formelt skal være besluttet, inden det skal fratrækkes.

Ovenstående regler gælder tilsvarende for sparekasser og andelskasser.



2.2.10.2 Verificering af overskuddetDen generalforsamlingsvalgte revisor skal i forbindelse med verificeringen afgive et revi-sionsprotokollat med angivelse af eventuelle bemærkninger, inden overskuddet kan indreg-nes. Revisors arbejde består i følgende handlinger:

1. Påse, at regnskabstallene stammer fra pengeinstituttets regnskabssystem.2. Påse, at regnskabstallene er fratrukket alle udgifter og udbytter.3. Indhentet direktionens bekræftelse på, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med

lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitut-ter og fondsmæglerselskaber m.fl. samt pengeinstituttets regnskabspraksis.

4. Påse, at direktionen har redegjort for væsentlige afvigelser i forhold til pengeinstituttets budget og tilsvarende periode sidste år.

Fra og med regnskabsåret 2017 er kravene til revisors verifikation af overskuddet udvidet væsentligt, idet der nu kræves et review af overskuddet.

2.2.11 Forventninger til kommende regulering af kapital – Basel IVErfaringerne fra Basel III, herunder overgangen til en fælles tilsynsmyndighed, har givet anledning til en række tiltag, der er elementer i den forventede kommende regulering af kapital, populært kaldet ”Basel IV”. Basel IV har de sidste høringer frem mod udgangen af året og forventes gradvist implementeret frem mod 2020.

En af målsætningerne i Basel IV er at ensarte behandlingen af risikovægtede aktiver (RWA) på tværs af landene, idet meget store forskelle kan iagttages fra land til land. Ud over denne internationale harmonisering omkring de risikovægtede aktiver indeholder Basel IV en ræk-ke andre initiativer, bl.a. begrænsninger på den rabat, pengeinstitutter kan opnå ved brug af interne modeller samt højere krav til operationel risikostyring.

Som del af overgangen til et fælles tilsyn er der gennemført flere omfattende asset quality reviews (AQR) og fælles stresstest af de største europæiske pengeinstitutter, hvor pengeinsti-tutterne har indberettet meget detaljerede oplysninger om deres aktiver samt stresspåvirk-ningen af deres forretning. Frem for alt har disse indberetninger afsløret meget store forskelle i fortolkning og praksis omkring kategorisering, vægtning og opgørelse af de risikovægtede aktiver. Som følge heraf er harmoniseringen af vægtning og fortolkning af de risikovægtede aktiver et væsentligt element i Basel IV.

Endnu et element er introduktionen af ”kreditgulve” på interne modeller; med andre ord en begrænsning af den kapitalnedsættende virkning af, at et pengeinstitut vælger at bruge interne modeller til at værdiansætte eksempelvis kreditrisiko snarere end standardmodeller.

Operationel risiko er også omfattet af stramninger i Basel IV. Baggrunden er blandt andet den megen polemik omkring manipulation af bl.a. Libor-rentefastsættelsen, medvirken til skatteunddragelse og andre former for omdømmerisiko. Pengeinstitutter skal således fra senest 2019 hensætte et beløb svarende til alle uforudsete operationelle risikoudbetalinger oplevet gennem de sidste fem år.

K

apit

albe

stem

mel

ser



Omfanget i Basel IV i forhold til Basel III er opsummeret i nedenstående figur:

Common Equity Tier 1

Creditrisk

SA IRBA SA-CCR Securiti-sations CVA FRTB OpRisk Step-in

Risk

Marketrisk OpRisk Add.

risks

Additional Tier 1

Tier 2 Instruments

Calculation of the capital ratios according to Basel III/CRR...

... and topics covered by Basel IV:

De otte områder illustreret nederst i figuren er de væsentligste ændringer under Basel IV, kort summeret som følger:

• SA, Standardised Approach – standardmetode til beregning af kreditrisiko, nærmere ud-dybet i dokumentet BCBS 347, og omfatter: – brug af risikovægte baseret på eksterne ratings – harmonisering af risikovægtede aktiver på tværs af EU– konsistente risikovægte for europæiske Sovereign Bonds– tvunget skift fra IRB til standardmodel for ”CIB/Store erhvervsvirksomheder”– en særlig vægtningsrabat på ”SME-erhvervsvirksomheder”.

• IRBA, Internal Rating Based Approach – indsnævring af områder, hvor IRBA kan anven-des, standardisering af IRBA, mere rapportering til EBA samt indførelse af ”gulve” for risi-kovægte for blandt andet corporate exposure og residential mortgages. Nærmere uddybet i BCBS 362.

• SA-CCR, Standardised Approach for Calculating Counterparty Risk. Standardmetode til beregning af modpartsrisiko. Ændringerne er uddybet i BCBS-307 og BCBS-347 og omfat-ter brug af ratings for eksponeringer mod banker og virksomheder, ændring af risikovægt-ningen for realkreditlån, hvor belåningsgrad bliver den væsentlige risikodriver, og endelig indføres en ny klasse for eksponeringer mod indkomstgenererende ejendomme.

• Securitisations – ny standardiseret metode til opgørelse af sikkerheder, der skal sikre gen-nemsigtighed og simplificering.

• CVA, Credit Value Adjustment – aflysning af den interne (IMA-) model for CVA-beregning, der erstattes af en ”Basic CVA Approach”.

• FRTB, Fundamental Review of the Trading Book – klarere retningslinjer for banking/tra-ding bookopdeling, øgede informationskrav.

• OpRisk, Operationel Risiko – alle banker tvunget på den reviderede standardmetode for operationel risiko, Standardised Measurement Approach (”SMA”).

• Step-in risikofaktor for eventuel effekt af skyggebanker.


8 % + capital buffer


Basel IV vil i sit nuværende udkast betyde mere kapital – hvor meget afhænger i sagens natur af den endelige afklaring. I figuren nedenfor er illustreret forøgelsen af de risikovægtede aktiver som konsekvens af det nuværende udkast, BCBS 347, omkring den standardiserede metode.

Average change of RWA shown in exemplary calculations for a large bank

BCBS347

CRR

IPRE RRE

Retail Corporate

Residential Real Estate: + 2,6% CRE: -62%

Commercial Real EstateResidential Real Estate IPRE Comm. ADC

Exposures migrate from the class Commercial Real Estate (CRE) to Income-producing Real Estate (IPRE) and Acquisition, Development and Construction (ADC) significant increase of RWA.

Migration effects from the class Residential Real Estate (RRE) to Income.producing Real Estate (IPRE) are partially compensated by migrations of uncollateralized exposures to collateralized exposures (for LTV > 80% after splitting of exposures secured by real estate).

Since a splitting of exposures secured by real estate is not considered in BCBS 347, exposures are moved from unsecured risk classes (e.g. retail business) to secured risk classes and are treated with a LTW based RW.

+ 42%

2.3 Likviditet

2.3.1 Likviditetsrisiko for pengeinstitutter

Det følger af lov om finansiel virksomhed § 152, at danske pengeinstitutter skal have en for-svarlig likviditet.

Institutterne skal holde en portefølje af likvide midler bestående af deres kassebeholdning, fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringssel-skaber, samt deres beholdning af sikre, let sælgelige, ikke belånte værdipapirer og kredit-midler.

Porteføljen af likvide midler skal mindst udgøre den højeste af følgende opgørelser:

• 15 % af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pen-geinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end 30 dage.

• 10 % af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser, fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

Li

kvid

itet



Desuden er der opstillet en række krav til likviditetsrisiko jf. lov om finansiel virksomhed § 71 og den i forlængelse heraf udstedte ledelsesbekendtgørelse, som bl.a. omhandler penge- og realkreditinstitutters håndtering af likviditetsrisiko, og som skal medvirke til at sikre likvidi-tetsstyringen i danske pengeinstitutter.

Bekendtgørelsen opstiller bl.a. rammer for bestyrelsens og direktionens opgaver og ansvar i forhold til instituttets likviditetsstyring og -politik, krav om forretningsgange for overvåg-ning af instituttets løbende likviditetsstrømme, intradagslikviditet, likviditetsstresstest, sam-mensætningen af likviditetsreserve, beredskabsplan for fremskaffelse af finansiering, opgø-relse af modtagne og stillede sikkerheder samt fordeling af finansieringsomkostninger på forskellige forretningsområder internt i instituttet.

Definitionen på likvide aktiver er i dag tilpasset det enkelte land. I Danmark er denne angivet i førnævnte § 152, hvor realkreditobligationer eksempelvis betragtes som likvide aktiver.

Med Basel III-reglerne harmoniseres reglerne internationalt, hvilket på sigt vil medføre en endog væsentlig udfordring for Danmark i forhold til netop realkreditobligationer, som i øjeblikket kategoriseres som niveau 2-aktiver og ikke fuldt likvide aktiver. Med den planlagte ”Basel IV-videreudvikling” vil dette blive en endnu mere udtalt udfordring, og det vil ligele-des få indvirkning på realkreditobligationernes vægtning i de risikovægtede aktiver.

2.3.2 Basel III-reglerneFra 1. januar 2013 indførtes de nye regler fra Basel III-regelsættet, som implementeres over en årrække.

Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle sektors robusthed over for øko-nomisk og finansiel uro.

Den overordnede vurdering af og erfaringen med disse skærpede krav til likviditet har været og er, at institutterne til stadighed har behov for at omlægge betydelige aktiver, hvilket har påvirket prisdannelsen, således at aktiver, der fremover alene kan medregnes i institutternes likviditet, bliver dyre at anskaffe, samtidig med at andre aktiver på grund af mindre omsæt-telighed og dermed dårligere markedslikviditet må antages at falde yderligere.

Basel III indeholder to kvantitative likviditetskrav:

• Liquidity Coverage Ratio (LCR) – et krav, der skal sikre tilstrækkeligt store likviditetsstød-puder i pengeinstitutsektoren

• Net Stable Funding Ratio (NSFR) – et krav om stabil funding. Siden 1. januar 2012 har de største danske pengeinstitutter skullet indberette oplysninger til det danske finanstilsyn vedrørende opfyldelsen af LCR-kravene. LCR blev indført den 1. januar 2015 med en implementeringsgrad på 60 % og indfases gradvist med 10 % stigninger år for år frem mod den fulde Basel III-implementeringsdato 1. januar, 2019. NFSR vil blive fuldt indført den 1. januar 2018.



Li

kvid

itet

2.3.2.1 LCRLCR er et kortsigtet likviditetsmål, som skal sikre, at et institut har tilstrækkelig likviditet til at modstå 30 dages likviditetsstress. LCR angiver den mængde likvide højkvalitetsaktiver, som et institut skal holde for at modgå de nettoudbetalinger, det vil opleve under et intensivt kortsigtet likviditetsstress. Omfanget af likvide aktiver, som det enkelte institut skal holde, vil således afhænge af instituttets likviditetsrisici:

Beholdning af højkvalitetsaktiver LCR =

Nettobetalingsudstrømning over de kommende 30 dage = større end 100 %

Likviditetsstressscenariet, som institutter skal kunne modstå, er prædefineret og indeholder en del af de elementer, der kunne iagttages op til og i kølvandet på finanskrisen.

Beholdningen af likvide højkvalitetsaktiver – de såkaldte HQLA – består primært af kontan-ter, nationalbankindeståender og statsobligationer (såkaldte niveau 1-aktiver). En række yderligere kvalitetskriterier er opsat for at opnå status som HQLA, herunder bl.a. transparent prissætning, lav korrelation med mere risikable aktiver og børsnotering på en anerkendt børs.

HQLA-aktiver regnes 100 % med i stødpuden. Andre aktiver, herunder dækkede obligationer (Covered Bonds) og Corporate Bonds, som har en rating fra et eksternt ratingagentur på mindst AA (niveau 2-aktiver), kan udgøre op til 40 % af likviditetsstødpuden. Der anvendes et haircut på mindst 15 % på disse aktiver, således at maksimalt 85 % af aktivets værdi kan medregnes i opgørelsen af LCR.

Undtagelser Basel III indeholder også en undtagelse for lande, der ikke har tilstrækkelige mængder niveau 1-aktiver. De vil kunne benytte sig af en af følgende tre muligheder:

• Der kan etableres kontraktuelt bindende likviditetsfaciliteter i den relevante national-banks regi. Kreditinstitutterne vil kunne benytte sig af faciliteterne mod at betale en pro-vision.

• Tilsynsmyndigheden kan tillade, at kreditinstitutterne kan holde likvide aktiver denomi-neret i fremmed valuta.

• De lande, der har tilstrækkelige mængder af niveau 2-aktiver, kan hæve grænsen for at be-nytte disse aktiver over 40 %. Haircut på aktiverne skal i givet fald så være højere end på de niveau 2-aktiver, der kan tælle med i opgørelsen af likviditetsstødpuden med op til 40 %.

Danske realkreditobligationer Under Basel III lægges der begrænsninger på anvendelsen af alle realkreditobligationer i LCR uden at tage højde for obligationernes likviditet. Det danske realkreditmarked er historisk set stort og likvidt, og realkreditobligationer har historisk været næsten lige så likvide som statsobligationer. Basel III-reglerne giver ikke et helt retvisende billede af likviditeten i de forskellige aktiver, der kan bruges til at opfylde LCR-kravet.

Realkreditobligationer, som er meget vigtige for danske kreditinstitutters likviditetssty-ring, bør således indgå på linje med statsobligationer i opgørelsen af LCR, det vil sige som



niveau 1-aktiver. I øjeblikket indgår danske realkreditobligationer som niveau 2-aktiver i LCR-beregningen. Dette har været fremført for Baselkomiteen gentagne gange, og en læn-gere debat pågår igen om dette emne i forbindelse med den endelige udformning af Basel IV-regelsættet, der bliver endeligt vedtaget inden udgangen af 2016, med forventet ikraft-træden i flere tempi fra starten af 2018 og frem mod 2020.

Nettoudbetalinger Nettoudbetalingerne fastlægges ud fra det kontraktuelt fastsatte forfald på markedsfinansie-ringen samt fastsatte afløbsprocenter for de forpligtelser, hvor afløbet ikke er kontraktmæs-sigt fastsat. Indlån fra private kunder opdeles eksempelvis i stabile og mindre stabile indlån. Stabile indlån antages at have afløb på mindst 5 % inden for de kommende 30 dage, mens afløbet på de mindre stabile indlån antages at være på mindst 10 %.

Den danske funding-ratio Krav om stabile fundingkrav er relativt nye i den danske finansverden, idet danske pengein-stitutter ikke tidligere har været underkastet særlige krav til stabil funding, ud over den rela-tivt snævre definition af funding-ratioen i Finanstilsynets ”tilsynsdiamant” fra 2010. I afsnit 2.4 Bestemmelser om systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), er der nærmere redegjort for de samlede grænseværdier, der indgår i tilsynsdiamanten.

Funding-ratioen i tilsynsdiamanten er defineret som:

Udlån (arbejdende kapital ÷ obligationer med restløbetid under 1 år) ≤ 1

hvor arbejdende kapital består af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital. Udlån defineres som det beløb, låntagerne har trukket på deres lånebevil-linger. Udlån opgøres ekskl. repo’er, og indlån opgøres inkl. lån i Nationalbanken med rest-løbetid over et år. Der tages derudover ikke højde for stabilitetsgraden af de inkluderede aktiver og passiver.

Grænseværdien for funding-ratioen blev fastsat til 1,25 ved indførelsen af tilsynsdiamanten i sommeren 2010 og blev med virkning fra ultimo 2010 strammet til 1. Grænseværdien har været uændret siden ultimo 2010. For at overholde grænseværdien skal institutterne således som minimum have den samme mængde indlån, egenkapital, efterstillede kapitalindskud og obligationer med en restløbetid på over et år, som institutterne har ydet af udlån.

Det gælder derudover, at funding-ratioen pr. definition er under 1, hvis et institut har et ind-lånsoverskud. I forbindelse med, at institutterne de senere år har fået indlånsoverskud, har de nødvendigvis også overholdt kravet til funding-ratioen.

2.3.2.2 NSFR – et mere omfattende krav til stabil fundingNSFR-kravet er i udpræget grad udtryk for den lektie, der blev lært i den tidlige fase af finanskrisen, hvor manglende strukturel stabil likviditet tog livet af flere pengeinstitutter.

NSFR fastsætter et minimumsniveau for institutternes langsigtede finansieringsstruktur. NSFR angiver den krævede mængde stabil finansiering, som instituttet skal holde, givet likvi-



ditetsprofilen for de aktiver, som det finansierer, og de potentielle likviditetstræk, der måtte opstå fra kredittilsagn og andre ikke-balanceførte poster.

Stabil finansiering er defineret som finansiering, der må forventes at være stabil over en etårig tidshorisont.

Disponibel mængde stabil finansiering NSFR =

Krævet mængde stabil finansiering ≥ 100 %

Definitionen indebærer bl.a., at når restløbetiden på en gældsudstedelse bliver kortere end et år, betragtes den som mindre stabil. Der skelnes ikke mellem eksempelvis en 11-måneders gældsudstedelse og en 3-måneders gældsudstedelse.

Hensigten med kravet om stabil finansiering, NSFR, er at tilskynde kreditinstitutterne til i højere grad at benytte sig af mellem- og langsigtet finansiering af deres aktiver og aktiviteter.

NSFR-kravet vil træde i kraft på tværs af Europa den 1. januar 2018 men er siden 2014 blevet anvendt på de større SIFI’er – systemisk vigtige finansielle institutioner.

2.4 Bestemmelser om systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

SIFI-institutter er institutter, som af Finanstilsynet er vurderet at være systemisk vigtige for den finansielle stabilitet i Danmark og på Færøerne.

Finanstilsynet foretager en årlig udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter.

De danske SIFI-institutter, der for 2016 er udpeget, er Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Nordea Bank Danmark A/S, Jyske Bank A/S, Sydbank A/S og DLR Kredit A/S.

De færøske SIFI-institutter er P/F BankNordik, Eik Banki P/F og Norðoya Sparikassi.

I Danmark skal et finansielt institut ifølge lovgivningen udpeges som et SIFI, hvis det i to på hinanden følgende år ligger over grænseværdien for én eller flere af følgende tre indikatorer:

• Instituttets balance udgør mere end 6,5 % af Danmarks bruttonationalprodukt.• Instituttets udlån i Danmark udgør mere end 5 % af de danske penge- og realkreditinsti-

tutters samlede udlån i Danmark.• Instituttets indlån i Danmark udgør mere end 5 % af de danske pengeinstitutters samlede

indlån i Danmark. På Færøerne skal et finansielt institut ifølge lovgivningen udpeges som et SIFI, hvis det i to på hinanden følgende år ligger over grænseværdien for én eller flere af følgende tre indikatorer:


Be

stem

mel

ser o

m sy

stem

isk

vigt

ige

finan

siel

le in

stitu

tter


• Instituttets balance udgør mere end 13 % af Færøernes bruttonationalprodukt.• Instituttets udlån på Færøerne udgør mere end 10 % af de færøske pengeinstitutters sam-

lede udlån på Færøerne.• Instituttets indlån på Færøerne udgør mere end 10 % af de færøske pengeinstitutters sam-

lede indlån på Færøerne. Med udgangspunkt i de tre indikatorer beregner Finanstilsynet hvert år de enkelte SIFI’ers systemiske vigtighed (systemiskhed), og i forlængelse heraf fastlægger Erhvervs- og Vækstministeriet de forhøjede kapitalkrav til SIFI’erne, jf. afsnit 2.4.1.

Derudover er de udpegede finansielle institutter underlagt en række yderligere krav, som er opsummeret i afsnittene 2.4.2 til 2.4.7.

Der er ingen globalt systemiske institutter (G-SIFI) i Danmark, der opererer som et selvstæn-digt institut.

2.4.1 Øgede krav til kapital – ”kapitalbuffere” For de danske institutter udgør bufferkravet mellem 1-3 %-point, mens det for de færøske institutter udgør mellem 1,5 og 2 %-point. Kravet indføres over en femårig periode og vil være fuldt indfaset i 2019.

Erhvervs- og vækstministeren har i meddelelse af 8. september 2016 oplyst størrelsen af SIFI-bufferkrav, som vil være gældende for 2017, jf. nedenstående uddrag fra meddelelsen.

Tabel 1 – SIFI-bufferkrav for 2017 for danske SIFI’er

Systemiskhed Institutter SIFI-bufferkrav

Kategori 1 ≤ 5 DLR Kredit A/S (1,9)Sydbank A/S (3,6) 1,0 pct.

Kategori 2 [5-15[ Jyske Bank A/S (9,6) 1,5 pct.

Kategori 3 [15-25[ Nordea Bank Danmark A/S (17,1)Nykredit Realkredit A/S (19,2) 2,0 pct.

Kategori 4 [25-35[ - 2,5 pct.

Kategori 5 ≥ 35 Danske Bank A/S (36,0) 3,0 pct.

Anm.:Talleneiparentesangiverinstituttetssystemiskhed,beregnetafFinanstilsynet,påbaggrundafårsregn-skabetfra2015.SIFI’ernessystemiskhederoffentliggjortpåFinanstilsynetshjemmeside.



Tabel 2 – SIFI-bufferkrav for 2017 for færøske SIFI’er

Systemiskhed Institutter SIFI-bufferkrav

Kategori 1 ≤ 5 - 1,0 pct.

Kategori 2 [5-15[ Norðoya Sparikassi (5,6) 1,5 pct.

Kategori 3 [15-25[ Eik Banki P/F (18,6)P/F BankNordik (23,8) 2,0 pct.

Kategori 4 [25-35[ - 2,5 pct.

Kategori 5 ≥ 35 - 3,0 pct.

Anm.:Talleneiparentesangiverinstituttetssystemiskhed,beregnetafFinanstilsynet,påbaggrundafårsregn-skabetfra2015.SIFI’ernessystemiskhederoffentliggjortpåFinanstilsynetshjemmeside.

Tabel 3 – Indfasning af SIFI-bufferkrav (pct.)

2015 2016 2017 2018 2019

Kategori 1 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Kategori 2 0,3 0,6 0,9 1,2 1,5

Kategori 3 0,4 0,8 1,2 1,6 2,0

Kategori 4 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5

Kategori 5 0,6 1,2 1,8 2,4 3,0

Meddelelsensfuldeordlydfremgårafwww.evm.dk/nyheder/2016/16-09-08-sifibufferkrav.

Ovenstående medfører, at SIFI-institutterne – afhængig af instituttets grad af systemisk vig-tighed – efter fuld aktivering og indfasning af samtlige kapitalkrav ved udgangen af 2019 skal have opbygget en samlet kapitaldækning svarende til 16 %-point med tillæg af et indivi-duelt solvensbehov af de risikovægtede aktiver, og at der stilles særlige krav til kvaliteten af kapitalens enkelte bestanddele.

2.4.2 Øgede krav til likviditeGenerelt er SIFI-banker underlagt de samme likviditetskrav, som er beskrevet i afsnit 2.3 om likviditet men dog med tidligere indføringsdatoer og skærpede, individuelle vilkår, jf. kommentarerne i afsnit 2.3 Likviditet.

De individuelle krav er tilpasset de enkelte institutter baseret på deres forretningsmodeller, eksponeringer generelt og kan ses på Finanstilsynets hjemmeside www.Finanstilsynet.dk

Be

stem

mel

ser o

m sy

stem

isk

vigt

ige

finan

siel

le in

stitu

tter



2.4.3 Særlige krav til indhold af genopretningsplaner I henhold til lov om finansiel virksomhed § 71 a og § 268 stilles der særlige krav til indholdet af en genopretningsplan med henblik på at sikre, at opgørelsen af nedskrivningsegnede pas-siver muliggør en rekonstruktion, således at instituttet igen kan opfylde gældende kapital-krav og bevare en tilstrækkelig markedstillid.

2.4.4 Øgede krav til governance, herunder ledelse og udpegede nøglepersoner

Grænser for antal ledelsesposter I henhold til lov om finansiel virksomhed § 313 er der fastlagt et maksimum for det antal ledelsesposter, et medlem af bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut må varetage.

Hovedreglen er, at et bestyrelsesmedlem alene må besidde en af følgende kombinationer af direktør- og bestyrelsesposter:

• En direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter• Fire bestyrelsesposter.

Der er i bestemmelsen indsat en række undtagelser fra hovedreglen, herunder eksempelvis om, at direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder og organisationer, der ikke forfølger overvejende kommercielle formål, og direktør- og bestyrelsesposter i ”sektorselskaber” ikke medregnes i det antal af poster, der i alt varetages.

Lovforslag om, at nøglepersoner ligeledes omfattes af ”fit and proper” m.m. Der er fremsat lovforslag om pligt til udpegning af ”nøglepersoner” i SIFI’er, således at denne personkreds bliver underlagt samme regler for en ”fit and proper”-godkendelse og samme regler for modtagelse af udlån m.m., som gælder for ledelses- og bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Desuden har institutterne en pligt til at underrette Finanstilsynet om identificerede nøglepersoner, og hvilke stillinger denne personkreds varetager.

Forslaget er formuleret således:

»§ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere instituttets nøglepersoner. Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager.

§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a.



§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke bevilge eksponering mod eller mod-tage sikkerhedsstillelse fra 1) ansatte i instituttet, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, eller 2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt i nr. 1 er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal bevilges i henhold til instituttets sædvanlige for-retningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Instituttets eksterne revisor skal i revisi-onsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt. Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte ekspone-ringer. Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til ansatte, som er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.”


Yderligere krav til governance i ny ”ledelsesbekendtgørelse” af 30. juni 2016 Med baggrund i en opfølgning på anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende god selskabs-ledelse i SIFI’er blev der ved revisionen af gældende ledelsesbekendtgørelse indsat en række særlige krav om, at:

• bestyrelse og direktion ved vurdering af risikoområdet inddrager hensynet til oprethol-delsen af en stabil finansiel sektor og ved vurderingen af it-sikkerhedsområdet inddrager hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel infrastruktur

• risikostyringsfunktionen opfylder særlige krav, herunder i forhold til rapportering og den risikoansvarliges løbende dialog med bestyrelsen og risikoudvalget

• it-sikkerhedsområdet opfylder særlige krav, herunder krav om stillingtagen til behovet for flercenterdrift af alle forretningskritiske it-systemer ved fastlæggelsen af it-sikkerhedspo-litikken

• rapporteringen på markedsrisikoområdet skal gøre det muligt for bestyrelsen at foretage en vurdering af, om indtjeningen på markedsrisikoområdet står mål med de markedsri-sici, der er taget

• der indføres yderligere foranstaltninger til forebyggelse af interessekonflikter på markeds-risikoområdet.

2.4.5 Øgede krav til aflønning af ledelsesmedlemmer Der er fremsat lovforslag, der vil medføre skærpede krav til SIFI’ers tildeling og udbetaling af variabel løn til bestyrelsen og direktionen.

Be

stem

mel

ser o

m sy

stem

isk

vigt

ige

finan

siel

le in

stitu

tter



Forslaget er formuleret således:

”§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a, stk. 1, nr. 5, skal for så vidt angår medlem-mer af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske over en periode på mindst fem år med påbe-gyndelse ét år efter beregningstidspunktet med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden. Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte variable løndel efter § 77 a, stk. 1, nr. 4, skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) bestå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhe-dens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed. ”


2.4.6 Øget tilsyn fra de nationale tilsynsmyndigheder SIFI-institutter er som følge af deres betydning for den finansielle stabilitet underlagt et øget tilsyn fra de nationale og internationale tilsynsmyndigheder.

Et øget tilsyn medfører bl.a., at institutterne er underlagt højere frekvens af inspektioner og indberetninger til Finanstilsynet.

2.4.7 Hurtigere implementering af overgangsregler i den finansielle lovgivning/regulering

Et af flere forhold affødt af den finansielle krise har været, at de nationale lovgivere har vur-deret, med hvilken hastighed den omfattende nye lovgivning initieret af EU skal implemen-teres hos de finansielle virksomheder.

I lyset af SIFI’ernes betydning har lovgiver eksempelvis valgt, at de skærpede regler om likviditet for disse institutter skulle opfyldes umiddelbart efter, at reglerne blev vedtaget i Danmark, jf. afsnit 2.4.2 Øgede krav til likviditet

2.5 Finanstilsynets ”tilsynsdiamant”

2.5.1 Indledning

Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid til de finansielle virksom-heder og markeder. Et vigtigt element heri er, at Finanstilsynet skal modvirke, at finansielle virksomheder kommer i situationer, hvor virksomhedernes eksistens bliver truet.



Som et led heri introducerede Finanstilsynet i 2010 en række pejlemærker benævnt ”tilsyns-diamanten” for, hvad der som udgangspunkt må anses som værende pengeinstitutvirksom-hed med forhøjet risiko.

Tilsynsdiamanten fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, som virksomhederne som udgangspunkt bør ligge inden for jf. nedstående figur.

Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

∑ Store eksponeringer < 175 pct.

Funding-ratio < 1

Likviditetsoverdækning > 50 pct.

Ejendomseksponering < 25 pct.

Udlånsvækst < 20 pct.

Kilde:Finanstilsynet.dk

Note a. til ”store eksponeringer” i figuren: Indtil udgangen af 2017 er grænseværdien for store eksponeringer (defineret som ekspone-ringer, der udgør mere end 10 % af det justerede kapitalgrundlag) fastsat til 125 %.

Note b. til likviditetsoverdækning i figuren: Dette krav er gældende indtil udgangen af 2017 og vil herefter blive erstattet af et nyt pejle-mærke, der betegnes ”LCR”, som står for Liquidity Coverage Ratio beskrevet nærmere i afsnit 2.3 Likviditet.

LCR-pejlemærket er allerede gældende for danske SIFI-institutter.

Grænseværdierne er fastsat således, at de på den ene side skal modvirke overdreven risiko-tagning, og på den anden side skal gøre det muligt for sunde virksomheder at drive profitabel pengeinstitutvirksomhed og yde den nødvendige kredit til virksomheder og husholdninger.

Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning, der indeholder Finanstilsynets anvisninger på beregning af tilsynsdiamantens pejlemærker med tilhørende grænseværdier. Hensigten med vejledningen er desuden at skabe gennemsigtighed i forhold til Finanstilsynets prak-sis vedrørende håndhævelsen af tilsynsdiamanten, herunder tilsynspraksis ved overskri-delser samt skabe klarhed om virksomhedernes oplysningsforpligtelser. Vejledningen er benævnt ”Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter gældende fra 2014” og kan findes på: www.finanstilsynet.dk.


2.5

Fina

nstil

syne

ts ”t

ilsyn

sdia

man

t”


2.5.2 Tilsynsdiamantens pejlemærker

2.5.2.1 Store eksponeringerStore eksponeringer er defineret som eksponeringer, der udgør mindst 10 % af det justerede kapitalgrundlag, som består af den hidtidige basiskapital reduceret med en række fradrag.

Ved afgørelsen af, hvorvidt en eksponering er omfattet af begrebet ”store eksponeringer”, skal virksomhederne reducere eksponeringerne med værdien af nærmere fastlagte kreditri-sikoreduktioner.

Der er er dog visse eksponeringer, der ikke omfattes af begrebet ”store eksponeringer”. Disse er eksponeringer under DKK 3 mio. og eksponeringer over for kreditinstitutter m.fl., hvor eksponeringen ikke overstiger modværdien af EUR 150 mio.

Det er således summen af disse store eksponeringer, som ikke bør overstige en grænseværdi på 125 % af det justerede kapitalgrundlag, hvilket er gældende indtil udgangen af 2017.

Fra 2018 justeres pejlemærket, således at ”store eksponeringer” består af virksomhedens 20 største eksponeringer efter reduktion for værdien af nærmere fastlagte kreditrisikore-duktioner. Dette betyder, at eksponeringen opgøres efter fradrag for sikkerheder i form af eksempelvis fast ejendom og efter eventuelle foretagne nedskrivninger og hensættelser.

Ligeledes fra 2018 er visse eksponeringer undtaget fra begrebet ”store eksponeringer”. Disse er eksponeringer under DKK 3 mio., eksponeringer over for fællesejede datacentraler samt eksponeringer over for kreditinstitutter, der er underlagt tilsyn af en tilsynsmyndighed i EU.

Summen af ”store eksponeringer” opgjort efter disse retningslinjer skal sættes i forhold til virksomhedens egentlige kernekapital (CET 1). Denne værdi bør ikke overstige en grænse-værdi på 175 %.

Samlet set er det umiddelbart PwC's opfattelse, at pejlemærket er skærpet i forhold til ret-ningslinjerne gældende indtil udgangen af 2017.

2.5.2.2 Udlånsvækst under 20 %Væksten i udlån opgjort år til år bør ikke overstige en grænseværdi på 20 %.

I opgørelsen af udlån indgår ikke repo’er, ligesom udlån skal være opgjort efter fradrag for nedskrivninger.

2.5.2.3 Funding-ratio under 1Grænseværdien er udtryk for, hvad Finanstilsynet anser som en stabil funding af virksomhe-dens udlån.

Funding opgøres som den arbejdende kapital (indlån, udstedte obligationer mv.) fratrukket obligationer med en restløbetid på under et år. Der er i vejledningen fra Finanstilsynet fastsat nærmere bestemmelser for, hvad der kan henføres til virksomhedens funding.



2.5

Fina

nstil

syne

ts ”t

ilsyn

sdia

man

t”

Funding-ratio er defineret som udlån efter nedskrivninger opgjort i forhold til den arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid på under et år.

Denne ratio bør ikke overstige en grænseværdi på 1.

2.5.2.4 Ejendomseksponering under 25 %Eksponeringen er defineret som den andel af det samlede udlån og værdien af garantide-bitorer, der vedrører brancherne ”fast ejendom” og ”gennemførelse af byggeprojekter”, der indberettes til Finanstilsynet.

Eksponeringerne opgøres efter fradrag for nedskrivninger og hensættelser.

Disse eksponeringer bør ikke overstige en grænseværdi på 25 %.

2.5.2.5 Likviditetsoverdækning større end 50%Overdækningen opgøres som den overskydende likviditet, virksomheden har efter, at lovens minimumskrav i henhold til § 152 i lov om finansiel virksomhed (et 10 %- eller 15 %-krav) er opfyldt.

Overdækningen skal herefter sættes i forhold til den højeste værdi af et af ovenstående 10 % eller 15 % krav i lov om finansiel virksomhed.

Denne likviditetsoverdækning bør overstige en grænseværdi på 50 %.

Finanstilsynet er i gang med at ændre likviditetspejlemærket i tilsynsdiamanten, der i dag er kalibreret i forhold til likviditetskravene efter § 152 i lov om finansiel virksomhed, således at likviditetspejlemærket fremadrettet relateres til Liquidity Coverage Ratio forkortet ”LCR”.

LCR-pejlemærket skal i dag være 100 % opfyldt for SIFI-institutter, mens kravet for andre finansielle institutter indfases fuldt ud frem mod 1. januar 2019 jf. omtalen heraf i afsnit 2.3.2 Basel III-reglerne.

2.5.3 Finanstilsynets ”tilsynsstige” Finanstilsynet anfører i ovenstående vejledning følgende om deres ”tilsynsstige”, når en virk-somhed overskrider en eller flere af tilsynsdiamantens grænseværdier.

”Når tilsynsdiamantens grænseværdier overskrides, vil Finanstilsynet påbegynde en dialog med instituttet herom og foretage evt. tilsynsreaktioner, jf. tilsynsstigen. Tilsynsstigen er illustreret nedenfor. Reaktionsmulighederne er opsat efter hvor indgribende, de er. Finanstilsynet vil ud fra en proportionalitetsvurdering benytte den mindst indgribende reaktion. Tilsynet vil således alene anvende reaktionerne på de højere trin i mere alvorlige situationer, fx ved gentagne over-skridelser og ved manglende reaktion fra instituttets side”.



Tilsynsstige:

Skærpet overvågning og offentliggørelse af

risikooplysninger

Redegørelse, undersøgelse og/eller

§ 349 redegørelse

§ 350 - påbud

Offentliggørelse på Finanstilsynets hjemmeside

Evt. forhøjelse af solvensbehov ud fra individuel vurdering

Finanstilsynet anfører ligeledes, at alle reaktioner baseres på en individuel og konkret vurde-ring.

De forskellige reaktionsmuligheder, som er uddybende beskrevet i ovenstående vejledning, omfatter således:

• en skærpet overvågning fra tilsynet med samtidig offentliggørelse af risikooplysning(er)• en anmodning fra tilsynet om, at virksomheden udarbejder en redegørelse og/eller, at

tilsynet foretager en undersøgelse om eksempelvis de fremadrettede aktiviteter med hen-blik på, at tilsyn og virksomhed kan bedømme virksomhedens muligheder for at undgå en fortsat overskridelse af en eller flere af tilsynsdiamantens grænseværdier

• et påbud fra tilsynet om eksempelvis at nedbringe udlånsvæksten, såfremt tilsynet vur-derer, at virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at der er risiko for, at indsky-dernes og investorernes interesser er bragt i fare, eller at der er en betydelig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling kan udvikle sig således, at virksomhedens tilladelse må inddrages.

2.5.4 Virksomhedernes pligter til offentliggørelse i forbindelse med tilsynsdiamanten

I henhold til offentliggørelsesbekendtgørelsen påhviler der virksomhederne følgende for-pligtelser i forbindelse med tilsynsdiamanten:

• Virksomhederne skal som minimum offentliggøre nøgletalsværdier på de fem pejlemær-ker i forbindelse med årsrapporten og halvårsrapporten, jf. § 132b til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

• Ved overskridelser, der afstedkommer en tilsynsreaktion, har virksomheden pligt til at of-fentliggøre de påbud, påtaler og risikooplysninger, som efter Finanstilsynets vurdering er



af betydning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer mv., jf. § 2, stk. 2 i offentliggørelsesbekendtgørelsen.

2.5.5 PwC’s anbefalingerVi anbefaler, at der ved udformning af virksomhedens strategiplaner og forretningsmodel tages hensyn til de grænseværdier, der indgår i tilsynsdiamanten.

Strategiplaner skal omsættes i operationelle planer, der muliggør en løbende måling af virk-somhedens udvikling.

Der bør i forlængelse heraf udformes følsomhedsanalyser på virksomhedens forskellige vækstscenarier, der belyser, hvor tæt virksomheden kommer på de enkelte grænseværdier.

Det er derfor en forudsætning, at virksomheden på ledelsesniveau løbende er i stand til at producere retvisende rapporteringer, der muliggør rettidig indgriben fra ledelsen, før en eller flere grænseværdier overskrides.

2.6 Pengeinstituttets ledelse

Overbliksbillede indeholdende de væsentligste elementer i ledelsesansvaret i en finansiel virksomhed herunder i relation til governance for risikostyring og compliance

Figur:Ledelseogindretningafvirksomhedenietoverbliksbillede(lovomfinansielvirksomhed)

Paragraf i lov om finansiel virksomhed Indhold

§ 64. Fit & Proper-krav

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virk-somhed.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlig-hed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfæg-te afgørelser truffet af den daglige ledelse.

§ 69. Repræsen-tantskab

Til varetagelse af bestemte i vedtægterne angivne opgaver, herunder valg af bestyrelse, kan der etableres et repræsentantskab.

Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af de-res hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på sparekasser.


2.6

Peng

eins

titu

ttet

s le

dels

e



§ 70. Bestyrelsens opgaver

Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal blandt andet;

• fastlægge,hvilkehovedtyperafforretningsmæssigeaktivitetervirk-somhedenskaludføre

• identificereogkvantificerevirksomhedensvæsentligerisiciogfast-læggevirksomhedensrisikoprofil,herunderfastsætte,hvilkeoghvorstorerisicivirksomhedenmåpåtagesig

• fastlæggepolitikkerfor,hvorledesvirksomhedenskalstyrehverafvirksomhedensvæsentligeaktiviteterogderisici,dererknyttethertil,underhensyntagentilsamspilletmellemdisseog

• fastlæggeenpolitikformangfoldighedibestyrelsen,derfremmertilstrækkeligdiversitetikvalifikationerogkompetencerblandtbesty-relsensmedlemmer.

§ 71. Virksom-hedsstyring

Ledelsen skal sikre, at en finansiel virksomhed har effektive former for virk-somhedsstyring implementeret.

§ 71. Risiko- ansvarlig

Risikofunktionen skal ledes af en risikoansvarlig, der er udpeget af direk-tionen i medfør af § 71 med tilhørende bekendtgørelser.

Den risikoansvarlige skal sikre, at risikostyring i virksomheden sker på be-tryggende vis, herunder for at skabe et overblik over virksomhedens risici og det samlede risikobillede. Risikostyringsfunktionen skal sikre, at alle væsentlige risici i virksomheden, herunder risici, der går på tværs af virk-somhedens organisation, identificeres, måles, håndteres og rapporteres korrekt.

§ 71. Compliance-funktionen

Pengeinstitutter skal have en compliancefunktion og skal have procedurer, der er egnede til at opdage og mindske compliancerisici, for at undgå, at virksomheden pålægges sanktioner, lider omdømmetab, eller at kunderne lider væsentlige økonomiske tab.

Compliancefunktionen skal med andre ord påse selskabets overholdelse af lovgivningen, herunder vurdere potentielle konsekvenser af lovændrin-ger og identificere og vurdere compliancerisici.

§ 73. Conflict of Interest

Hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed eller som med-lem af repræsentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekas-ser kan ikke forenes med stillingen som direktør i den pågældende virk-somhed.

Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.




§ 74. Bestyrelses-møder (årshjul)

Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.

Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.

En direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvars-havende aktuar har ret til at deltage i og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.

Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisio-nen eller for aflæggelse af årsrapporten.

§ 75. Meddelel-sespligt

En finansiel virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte drift.

§ 75 a. Whistleblo-werordning

En finansiel virksomhed skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virk-somheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksom-heden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

§ 77. Finansielle interesser

Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer;

• optagelånellertrækkepåalleredebevilgedekredittertilkøbafværdi-papirer,nårdekøbteværdipapirerstillestilsikkerhedforlånetellerkre-ditten

• erhverve,udstedeellerhandlemedafledtefinansielleinstrumenter,med-mindreformåleterrisikoafdækning

• erhvervekapitalandele,bortsetfraandeleidanskeUCITS,kapitalfor-eningerogudenlandskeinvesteringsinstitutteromfattetaf§143,stk.1,nr.2og3,ilovominvesteringsforeningermv.,medhenblikpåsalgafdissetidligereendseksmånedereftererhvervelseneller

• erhvervepositionerifremmedvaluta,bortsetfraeuro,nårpositionstag-ningenskermedhenblikpåandetendbetalingforkøbafværdipapirer,varerellertjenesteydelserellerkøbellerdriftaffastejendomellertilbrugforrejser.

§ 77 a. Aflønning af ledelsen

Ved finansielle virksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-dens risikoprofil, skal virksomheden sikre sig, at aflønningen opfylder en række lovkrav.

§ 77 c. Aflønnings-udvalg

Finansielle virksomheder hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de to seneste regnskabsår på balancetids-punktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal ned-sætte et aflønningsudvalg.

§ 77 d. Lønpolitik Virksomhedens øverste ledelsesorgan skal godkende virksomhedens lønpolitik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-linjer for fratrædelsesgodtgørelser.

2.6

Peng

eins

titu

ttet

s le

dels

e




§ 80. Ledelsens andre hverv

Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrel-sen i en finansiel virksomhed kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje el-ler drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed.

§ 80 a. Nomine-ringsudvalg

Et pengeinstitut, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de to seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

§ 80 b. Risiko-udvalg

Et pengeinstitut, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de to seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et risikoudvalg.

§ 80 c. Offentlig-gørelse af compli-ance-setup

En finansiel virksomhed, der har en hjemmeside, skal offentliggøre oplys-ninger om, hvordan virksomheden lever op til ledelseskravene.

§ 199. Revisions-udvalget

Hvis virksomheden har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark eller har en balancesum på DKK 500 mio. i to på hin-anden følgende regnskabsår, er oprettelse af revisionsudvalg lovpligtigt.

2.6.1 Overordnede regelsæt og overblikHovedparten af den finansielle regulering, der udspringer fra EU er baseret på forslag fra Baselkomiteen, konkretiseret og endeligt besluttet gennem forordninger og direktiver. Disse implementeres nationalt gennem en vedtagelse i det danske folketing. EBA (European Banking Authority) og ESMA (European Securities and Markets Authority), som udarbejder den europæiske regulering for den finansielle sektor, implementerer ny lovgivning efter en høringsperiode, og det danske finanstilsyn foretager oftest en 1:1-implementering af reg-lerne gennem lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelser og vejledninger.

Overbliksbilledet ”ledelse og indretning af virksomheden” præsenteret på de foregående sider opridser de væsentligste elementer i ledelsesansvaret i en finansiel virksomhed.

Den danske selskabslov beskriver kravene til bestyrelsen, og lov om finansiel virksomhed specificerer de love og regler, baseret hvorpå virksomheden må udøve sine aktiviteter.

2.6.2 Retningslinjer i lov om finansiel virksomhed og ”ledelsesbekendtgørelsen”

Ledelsen af et pengeinstitut består af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen, og af en direktion, der udpeges af bestyrelsen. Banker med et repræsentantskab vælger dette på generalforsamlingen. Repræsentantskabet vælger herefter bestyrelsen. I sparekasser afhol-des repræsentantskabsmøde i stedet for generalforsamling.



2.6

Peng

eins

titu

ttet

s le

dels

e

Bestyrelsen er instituttets øverste ledelsesorgan, og bestyrelsen varetager tilsynet med dets direktion.

Direktionen er instituttets udøvende ledelsesorgan i dagligdagen og varetager den daglige ledelse under ansvar over for bestyrelsen og efter retningslinjer, som bestyrelsen har udstuk-ket for direktionen.

Der er således tale om et tostrenget ledelsessystem, men til forskel for andre virksomhedsfor-mer udgør bestyrelse og direktion i forening i pengeinstitutter den samlede ledelse, og de har et samlet ansvar for denne ledelsesfunktion. Dette følger af, at bestyrelsen i pengeinstitutter er mere inddraget i det daglige arbejde end i andre virksomhedsformer, eksempelvis med bevilling af kreditter.

Lov om finansiel virksomhed indeholder i § 65 krav om, at bestyrelsen træffer nærmere bestemmelser om sit hverv i en forretningsorden.

Lov om finansiel virksomhed § 70 og 71 indeholder bestemmelser om bestyrelsens opgave-varetagelse og arbejdsdeling i relation til direktionen og bestemmelser om en effektiv virk-somhedsstyring og -struktur. Heri fastlægger Finanstilsynet de krav, der stilles til ledelse og styring af finansielle virksomheder.

Kravene er udbygget med regler for:

• Bestyrelsens ansvar, opgaver og pligter• Direktionens ansvar, opgaver og pligter• Virksomhedens organisation• Virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis og forretningsgange• Virksomhedens risikostyring Desuden indeholder § 72 i lov om finansiel virksomhed særlige bestemmelser, når instituttets tilladelse til at drive virksomhed inkluderer handel med værdipapirer, med et sigte at undgå interessekonflikter samt sikre kunderne deres ejendomsret til deres værdipapirer.

I medfør at disse hovedbestemmelser i lov om finansiel virksomhed om pligter i forbindelse med at drive pengeinstitutvirksomhed har Finanstilsynet udstedt en særlig bekendtgørelse om ”ledelse og styring af pengeinstitutter”, der udfylder nævnte bestemmelser, og bekendt-gørelsen er således udtryk for lovgivers og tilsynets opfattelse af, hvad der er god ”corporate governance” i pengeinstitutter.

2.6.3 Corporate Governance og danske anbefalinger om god selskabsledelse fra 2013/2014

Corporate Governance - eller god selskabsledelse - skal forstås som et overordnet samle-begreb for en række handlemåder og initiativer, som indgår i ”den gode ledelse” af større selskaber med henblik på at realisere instituttets mål.



Corporate Governance handler derved om, hvilke overordnede målsætninger selskaber bør forfølge, og hvorledes selskabers ledelsesstrukturer og -opgaver mest hensigtsmæssigt til-rettelægges og føres ud i livet.

Corporate governance er udtryk for en fleksibel standard, der løbende ændres og afspejler den bedste praksis inden for ledelsesarbejdet i børsnoterede danske selskaber.

Corporate Governance har i de senere år tiltrukket sig megen opmærksomhed i Danmark som i udlandet, og alle finansielle institutter arbejder i dag med Corporate Governance.

Herhjemme udsendes retningslinjer om Corporate Governance af Komitéen for god Selskabsledelse.

Anbefalingerne for god selskabsledelse er såkaldt ’soft law’, hvorfor selskaberne ikke er for-pligtede til at følge dem.

Børsnoterede selskaber skal dog efter regler fra Nasdaq OMX København A/S enten følge anbefalingerne eller fyldestgørende gøre rede for, hvorfor de ikke følger dem. Dette er essen-sen i det såkaldte ’følg eller forklar’-princip (comply or explain). Det er således lige legitimt at forklare som at følge anbefalingerne.

De gældende anbefalinger for god selskabsledelse er udsendt i 2013 og er senest opdateret november 2014.

Den fulde ordlyd af anbefalingerne findes på www.corporategovernance.dk

Desuden har Finansrådet i november 2013 henstillet til sine medlemsvirksomheder, at de bør følge anbefalingerne og har udstedt et sæt supplerende anbefalinger i form af et nyt ledel-seskodeks bestående af i alt 12 anbefalinger, der er målrettet finansielle virksomheder. Disse anbefalinger følger ligeledes et ’følg eller forklar’-princip.

Anbefalingerne rækker længere end lovgivningen og anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse. Anbefalingerne er udformet i forlængelse af Rangvid-rapporten om årsa-gerne til finanskrisen i Danmark.

Formålet med anbefalingerne er, at virksomhederne forholder sig aktivt til en række centrale ledelsesmæssige emner, og at der opnås større åbenhed om rammerne for ledelsen af de enkelte virksomheder med henblik på at øge tilliden til pengeinstitutsektoren.

Kodekset indeholder eksempelvis anbefalinger om at styrke bestyrelsesmedlemmernes kom-petencer og anbefalinger, som skal forbedre bestyrelsens muligheder for at udøve funktionen som kontrollant af den daglige ledelse.

Finansrådets ledelseskodeks indeholder blandt andet følgende nyskabelser:

• Anbefaling om at udarbejde og offentliggøre et adfærdskodeks (code of conduct) for virk-somheden



2.6

Peng

eins

titu

ttet

s le

dels

e

• Anbefaling om bestyrelsens sammensætning og kompetenceudvikling• Anbefaling vedrørende samarbejdet mellem bestyrelse og daglig ledelse.

De fuldstændige supplerende anbefalinger kan findes på Finansrådets hjemmeside.

2.6.4 Governance, herunder i relation til risikostyring og complianceI kølvandet på finanskrisen blev kravene til den finansielle sektor skærpet, og siden har mængden af ny regulering været massiv. Samtidig har tilsynsmyndighederne fokuseret på governance og defineret 30 principper fordelt på seks hovedområder for at styrke den inter-ne ledelse og styring i finansielle virksomheder (se nedenstående figur).

Figur:EBAGL44(generelleretningslinjeroganbefalingerfraEuropeanBankingAuthority)

Coporate structure /

Organisation

Management body

Riskmanagement

InternalControl

Information system/business

continuity

Transparency

OrganisationalFramework

Checks and balances

Know-your-structure

Non-standard/non transparent

activities

Duties and reponsabilities

Composition and functioning

Framework for business

conduct

Outsourcing and remune-

ration

Riskculture

Alignment remuneration

with risk profile

Risk management Framework

New products

Internal framework

Risk Controlfunction

Risk ControlFunction’s role

Chief RiskOfficer

Compliancefunction

Internal Auditfunction

Information system/

communication

Business continuity

management

Empowerment

Internal governance

transparency

Det betyder i praksis, at risikostyring og compliance er flyttet ind i bestyrelseslokalet og er blevet en væsentlig del af den aktuelle dagsorden. Selvom der ikke stilles krav om, at besty-relsen håndterer den daglige risiko, er den stadig ansvarlig for, at der findes et effektivt ram-meværk for risikostyring, der kan holde organisationens risici i skak.

Det er ledelsens ansvar at implementere en forretningsmodel, hvor risikostyring og compli-ance er integreret.

Det er bestyrelsens ansvar at vurdere, om ledelsen har de rette medarbejdere, processer og systemer til at håndtere risikoinformationen i forhold til at kunne identificere tendenser og kommende risikoscenarier.



I det følgende fokuseres på bestyrelsens og direktionens ansvar, opgaver og pligter i forhold til risikostyring og compliance.

2.6.4.1 BestyrelsenBekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. - ”ledelsesbekendtgørelsen” - udformes af Finanstilsynet og definerer kravene til god styring af finansielle virksomheder. Den udstikker de konkrete opgaver og ansvar, og kravene til bestyrelserne er blevet langt mere omfangsrige, når det gælder risikostyring og compliance.

Der er en forventning fra Finanstilsynet om, at virksomhedens forretningsmodel afspejler tilgangen til risiko i beslutningsprocesserne. Det er således også bestyrelsen, der ejer ram-meværket for risikoappetit og risikotolerancer samt sætter standarden for risikokulturen i organisationen.

Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsen skal beslutte:

• Politikker, som skal beskrive de overordnede strategiske mål for de pågældende risikoom-råder, herunder identifikation og afgrænsning af risici

• Retningslinjer til direktionen, som skal beskrive den konkrete bemyndigelse fra bestyrelse til direktion

• En årlig vurdering af enkelte og samlede risici, og hvorvidt disse er acceptable• En vurdering af, om direktionen udfører sine ansvar, opgaver og pligter betryggende i for-

hold til den aftalte risikoprofil og tilhørende politikker og retningslinjer• Frekvensen og omfanget af ledelsesrapporteringen, som skal sikre indsigt i virksomhedens

risici og være tilstrækkelig til at kunne understøtte risikobaserede beslutninger.

Bestyrelsesudvalg Bestyrelsens opgaver kan organiseres i bestyrelsens ”årshjul”. Årshjulet er bestyrelsens mødeplan, hvor dets aktiviteter er fordelt over hele året. Afhængig af virksomhedens stør-relse og kompleksitet, kan eller skal bestyrelsen beslutte at etablere særskilte udvalg. Disse udvalg er forberedende og skal øge kvaliteten samt sikre effektiviteten i bestyrelsesmøderne. Eksempler på bestyrelsesudvalg er risikoudvalg, vederlagsudvalg, nomineringsudvalg og revisionsudvalg.

Bestyrelsens kompetencer Der er desuden en række lovmæssige krav til bestyrelsens kompetencer i form af krav til egnethed og hæderlighed, kaldet ’Fit & Proper’. Bestyrelsen har pligt til løbende at vurdere, hvorvidt den samlede bestyrelse har den nødvendige viden og erfaring til at sikre en forsvar-lig drift og risikostyring af virksomheden. Det indebærer blandt andet, at bestyrelsen skal kunne udfordre direktionen ved drøftelser af ledelsesrapporteringen. Der er en forventning om, at bestyrelsen forholder sig kritisk til kvaliteten i den information, der modtages, og bestyrelsesreferater skal gerne afspejle en risikobaseret tilgang i alle beslutningsprocesserne.

I anbefalinger for god selskabsledelse anbefales det, at bestyrelsen en gang årligt foretager en selvevaluering. Denne kan også udføres med ekstern assistance og dermed give et sup-plerende indspil til vurderingen af bestyrelsessammensætningen.



2.6

Peng

eins

titu

ttet

s le

dels

e

Fra 1. januar 2017 indfører Finanstilsynet et lovmæssigt krav om bestyrelsesuddannelse for nye bestyrelsesmedlemmer. Endvidere er det god praksis, at risikostyringsfunktionen og compliance mindst en gang om året, typisk i forbindelse med et bestyrelsesseminar, præ-senterer væsentlige temaer, som bestyrelsen kan have behov for at øge deres kompetencer i.

Det anbefales, at bestyrelsen en gang årligt foretager en evaluering af direktionen baseret på på forhånd fastlagte kriterier.

Krav til kompetencer gælder ligeledes for bestyrelsesudvalg. Som eksempel er revisionsud-valget beskrevet nedenfor.

Revisionsudvalget Revisionsudvalget består af medlemmer af bestyrelsen og/eller af medlemmer valgt på gene-ralforsamlingen. Sidstnævnte er en nyskabelse, som er kommet ind ved ændring af revisorlo-ven i maj 2016 og er begrundet i et ønske om at give virksomhederne yderligere ”smidighed” ved sammensætningen af udvalget.

Ændringen i revisorloven medførte en lempelse i krav til at nedsætte et revisionsudvalg. Penge- og realkreditinstitutter, der ikke har børsnoteret sine aktier og kun har udstedt børs-noterede obligationer i begrænset omfang, er således ikke pligtige til at nedsætte et revisi-onsudvalg.

Medlemmer af revisionsudvalget må ikke sidde i virksomhedens direktion, idet udvalget skal være uafhængigt af den daglige ledelse, som er et af de områder, revisionsudvalget skal kontrollere.

Bestyrelsen udpeger en formand og eventuelt en næstformand for revisionsudvalget. God sel-skabsledelse anbefaler, at formanden for bestyrelsen ikke er formand for revisionsudvalget.

Flertallet af revisionsudvalgets medlemmer herunder udvalgsformanden skal være uafhæn-gige, med mindre udvalget alene udgøres af medlemmer af virksomhedens bestyrelse.

Ifølge revisorloven skal et medlem være uafhængigt og have kvalifikationer inden for regn-skabsvæsen og/eller revision (meget små virksomheder undtaget), ligesom revisionsudval-get samlet skal have kompetencer af relevans for den pågældende virksomhed. Sidstnævnte fremgår ligeledes af anbefalingerne til god selskabsledelse, hvor det er formuleret som, ”at udvalget tilsammen råder over en sådan sagkundskab og erfaring med finansielle forhold samt regnskabs- og revisionsforhold i selskaber, der har aktier optaget til handel på et regu-leret marked”.

Af bestyrelsesreferater skal det tydeligt fremgå, hvordan bestyrelsen er nået til konklusionen om, at revisionsudvalget er tilstrækkelig uafhængigt og besidder de nødvendige kompeten-cer. Finanstilsynet skal orienteres, herunder med en meddelelse om, hvem bestyrelsen anser for at være det uafhængige medlem med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og/eller revision. Det skal endvidere fremgå af årsrapporten og hjemmesiden, hvem bestyrelsen har vurderet til at være det uafhængige medlem, herunder grundlaget for vurderingen.



Lovgivningen foreskriver, og Komiteen for god Selskabsledelse anbefaler, at revisionsudval-get varetager følgende opgaver:

• Underretning af bestyrelsen om resultatet af udført revision og regnskabsaflæggelse• Overvågning af regnskabsaflæggelsesprocessen• Overvågning af instituttets interne kontrolsystem• Overvågning af, om risikostyringssystemer fungerer effektivt• Overvågning af den lovpligtige revision af årsregnskabet og kvalitetskontrol af revisions-

virksomheden• Overvågning af ekstern revisions uafhængighed, herunder godkendelse af leverance af

ikke-revisionsydelser • Overvågning af regnskabspraksis for væsentlige områder og regnskabsmæssige skøn• Overvågning af transaktioner med nærtstående parter• Overvågning af usikkerhed og risici, herunder også i relation til forventninger for det

igangværende år• Årlig vurdering af behov for intern revision og i givet fald fremkomme med anbefalinger,

udvælgelse, ansættelse og afskedigelse af lederen af en eventuel intern revision, godken-delse af intern revisions budget samt overvågning af direktionens opfølgning på intern revisions konklusioner og anbefalinger

• Proces med udvælgelse og indstilling af ekstern revision til valg.

PwC vurderer, at ovenstående opgaver indebærer, at revisionsudvalget bør se på:

• Overvågning og vurdering af, om koncernregnskabet og årsregnskabet er i overensstem-melse med lovgivning og krav til regnskabsaflæggelse

• Vurdering af det interne kontrolsystem, herunder om andre områder i ledelsessystemet er hensigtsmæssige og betryggende

• Vurdering af, om risikostyrings- og compliancefunktionen er velfungerende, effektiv, hensigtsmæssig og betryggende

• Vurdering af, om øvrige rapporteringskrav jf. revisions- og ledelsesbekendtgørelsen over-holdes.

Revisionsudvalget har følgelig et tæt samarbejde med den eksterne revision og den interne revision i institutter, hvor dette er etableret. Det vil sige, at revisionsudvalget bl.a. præsente-res for den overordnede revisionsstrategi og drøfter revisions- og rådgivningsopgaver samt revisionshonorarer med den eksterne revision.

Desuden forholder revisionsudvalget sig til den eventuelle løbende rapportering, der bliver forelagt fra en intern revision.

Derudover optræder revisionsudvalget ofte som en funktion, der behandler og undersøger eventuelle interne eller eksterne anmeldelser af uregelmæssigheder og mulige besvigelser.



2.6

Peng

eins

titu

ttet

s le

dels

e

En gang årligt skal revisionsudvalget foretage en selvevaluering, som tidligere beskrevet for bestyrelsen.

2.6.4.2 Direktionens opgaver og ansvarCEO/den administrerende direktør udpeges af bestyrelsen, som herefter sammensætter sin direktion. I henhold til ledelsesbekendtgørelsen skal direktionen lede virksomheden i overensstemmelse med lovgivningen og bestyrelsens vedtagne politikker og retningslinjer samt eventuelle andre anvisninger fra bestyrelsen. Direktionen er dermed den implemen-teringsansvarlige og skal sikre, at opgaver og ressourcebehov er klart definerede, herunder betryggende funktionsadskillelse for risikostyrings- og complianceområdet. Virksomheden skal indrettes på en måde, således at information, der skal tilgå bestyrelse, direktion, øvrige ledere, risiko- og complianceansvarlig, kan foretages uden unødigt ophold.

Organisation og ansvarsfordeling I kølvandet på finanskrisen opstod modellen om de tre forsvarslinjer (three lines of defence), som er blevet en slags global standard. Et væsentligt element i modellen er, at 2. linje er en intern, uafhængig kontrolfunktion af de aktiviteter, der foregår i 1. linje dvs. selve forretnin-gen. Som en del af modellen stilles der blandt andet krav om, at virksomhederne skal kunne dokumentere en klar og effektiv governance af forretningen og risikostyringen. Det handler om at få etableret de korrekte rapporteringslinjer. Modellen er illustreret i nedenstående figur.

Governancestruktur:

Governancestruktur

Bestyrelse

1st line of defence 2nd line of defence 3rd line of defence

ForretningEjerskab, ansvarlighed og

forpligtelse for risiko

RisikofunktionerFacilitere, koordinere, udfordre,supportere, træne og uddanne

AssuranceUafhængig vurdering

Risiko & Compliance-komité Risikokomité Revisionskomité

Executive ledelse Uafhængig risikostyring Intern Revision

Forretningsledere Aktuar

Compliance

Figur:Threelinesofdefence-modellen(3LoD)



For at lykkes med modellen skal roller og ansvar være klart beskrevet, og den organisatoriske indretning af virksomheden skal gerne understøtte modellen. Nedenstående figur uddyber modellens overordnede rolle og ansvarsfordeling.

Hvem?• Forretningsledelsen• Risk controller

Hvad?• Forretningen er ansvarlig for dag-til-dag-styringen af risici.• Risikofunktionen rapporterer til forretningsledelsen og supporterer forretningen med at identificere, vurdere, analysere, mitigere og kontrollere risici. Den konsoliderer data og rapportering på forretningsniveau, som leveres til 2nd line. End- videre sikrer den, at forrenings- gange implementeres i samarbejde med 2nd line.

Hvordan?• En governancestruktur med risikokomiteer på flere niveauer i organistaionen.

Hvem?• Chief Risk / Financial Officer• Compliance Officer• Risikospecialister

Hvad?• Supporterer 1st line og etablerer politikker og rammeværk.• Specialister for væsentlige risikokategorier sikrer ensartet implementering i forretnings- områderne.• Rapporteringsspecialister analy- serer og konsoliderer koncern- rapporteringen og kontrollerer status og tendenser.• Controllere monitorerer og kontrollerer data og output fra 1st line, udfordrer 1st line og tilføjer deres uafhængige vurdering.

Hvordan?• Rapportering til risikokomité, direktion og bestyrelse.

Hvem?• Intern revision

Hvad?• Uafhængig assurance og udfordring af integriteten og effektiviteten i risikostyringsrammevær- ket samt dets implementering på tværs af hele koncernen.

Hvordan?• Regelmæssig rapportering til revisionskomité.

1st line of defence”Control by doing”

2nd line of defence”Control by monitoring”

3rd line of defence”Control by auditing”

Figur:Rollerogansvaridengeneriske3LoDmodel

Virksomhedens størrelse og kompleksitet afgør, i hvilket omfang roller kan sammenfattes, som fx en kombineret risiko- og complianceansvarlig. Gruppe 1- og 2-pengeinstitutter vil typisk skulle have en uafhængig risikoansvarlig og complianceansvarlig. En uafhængig aktu-arfunktion gælder kun for pensions- og forsikringsselskaber.

2.6.4.3 Krav til risikostyringsfunktionenRisikostyringsfunktionen er organiseret i 2. linje og rapporterer til direktionen. Den risiko-ansvarlige (CRO) udpeges af den administrerende direktør/CEO. Risikostyringsfunktionen skal have et samlet overblik over virksomhedens risikoeksponeringer og dermed have adgang til alle relevante oplysninger for at kunne foretage denne vurdering. De skal sikre, at risici på tværs af virksomheden identificeres, måles, håndteres og rapporteres korrekt og fyldestgørende, så direktion og bestyrelse har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Beslutninger, som kan påvirke risikobilledet, kræver forudgående inddragelse af risikosty-ringsfunktionen, som fx godkendelse og implementering af nye tjenesteydelser og produkter.



2.6

Peng

eins

titu

ttet

s le

dels

e

Risikostyringsfunktionen overvåger risikohåndteringen gennem interne kontroller. De afprøver styrken og risikodækningen af de kontroller, der udføres i 1. linje og supplerer med egne, uafhængige kontroller i 2. linje.

Hændelser og afvigelser opsamles systematisk og indgår i den samlede evaluering af kon-trolmiljøet.

En gang årligt skal virksomheden identificere sine største risici. Der kan hertil afholdes risiko- identifikationsworkshops på alle ledelsesniveauer i virksomheden. Når der er enighed om de største risici, aftales risikoreducerende handlinger. Samtidig vurderes risiciene i forhold til virksomhedens risikoappetit, som fastlægges af bestyrelsen og ligeledes revurderes årligt. Risikostyringsfunktionen skal med udgangspunkt i resultaterne fra risikovurderingen af de største risici og beslutningen om virksomhedens risikoappetit udarbejde et samlet risikobil-lede. Dette danner grundlag for den løbende rapportering.

Hændelser og afvigelser opsamles systematisk og indgår i den samlede evaluering af kon-trolmiljøet.

Afhængig af virksomhedens størrelse og kompleksitet skal der mindst en gang årligt udar-bejdes en uafhængig risikorapportering, der består af en risikoappetitrapport til bestyrelse og direktion (samt risikoudvalg) og en risikorapport til direktionen (og risikoudvalg), som forholder sig til alle virksomhedens risikoområder (fx kreditrisiko, markedsrisiko, operatio-nel risiko) og de interne kontroller, herunder giver udtryk for bekymringer i håndteringen af risici.

1. line of defence

Sætter standarder for hele virksom-

heden

Rapportering

Internrevision

Sætter standarder

for håndtering af forretningen

Monitorering Dokumen--tation

Log

Implementerer og agerer i

forhold til stan-darder

2. line of defence

3. line of defence Ressourcer

Processer

Dokumen--tation

Planer

Log

Figur:De”3linesofdefence”ipraksis



2.6.4.4 Krav til compliancefunktionenCompliancefunktionen er organiseret i 2. linje og rapporterer til direktionen og bestyrelsen. Operationelt monitorerer compliancefunktionen 1. linje og 2. linje med undtagelse af sig selv (denne monitorering sker af intern revision), og den complianceansvarlige (CCO) udpeges af den administrerende direktør (CEO). Compliancefunktionen er en uafhængig funktion, der skal påse selskabets overholdelse af lovgivningen, herunder vurdere potentielle kon-sekvenser af lovændringer og identificere og vurdere compliancerisici forbundet med virk-somhedens drift. Uafhængighedskravet medfører blandt andet, at compliancefunktionen skal have adgang til alle relevante oplysninger i virksomheden, ligesom der skal rapporteres direkte til bestyrelsen om det overordnede complianceniveau mindst en gang årligt, men ikke nødvendigvis pr. 31. december. Tilsvarende risikostyringsfunktionen rapporteres der løbende til direktionen, men compliancefunktionens uafhængighed sikrer en eskalerings-proces direkte til bestyrelsen, hvor dette er relevant.

Det er compliancefunktionens hovedmål at sikre, at virksomheden ikke bliver pålagt sanktio-ner, lider tab af omdømme, eller at virksomheden eller virksomhedens kunder lider væsent-lige økonomiske tab. For at kunne sikre dette skal compliancefunktionen i overordnede træk beskæftige sig med følgende fire parametre for at mitigere compliancerisici mest muligt:

• Etablere interne standarder, som opfylder lovgivningskravene • Ajourføre de interne standarder efter ny lovgivning og regulering • Formidle det interne regelsæt til organisationen på en forståelig og operationel måde og • Auditere virksomhedens interne standarder for at sikre, at disse bliver overholdt i den dag-

lige drift.

Etablering af tilstrækkelige standarder For at overholde gældende lovgivning formulerer compliancefunktionen typisk en række interne standarder, som danner rammeværket for virksomhedens drift. Standarderne kan have forskellig detaljeringsgrad og operationaliseringsparathed. I større virksomheder for-mulerer compliancefunktionen ofte rammestandarder, som så operationaliseres mere detal-jeret af de enkelte forretnings- eller markedsområder. I mindre virksomheder formulerer compliancefunktionen ofte detaljerede standarder eller er med til direkte at formulere de eksakte procedurer til brug i driften.

Som eksempel på en standard kan nævnes ”Code of Conduct”, som udgør rammeværksdo-kumentet for enhver virksomhed. Dokumentet foreskriver virksomhedens adfærdskodeks og sætter de overordnede retningslinjer for ansvarlighed og god praksis for både medarbej-dere, organisation og samarbejdspartnere i forhold til særligt sociale, etiske og miljømæs-sige forhold.

Når en standard er implementeret i organisationen, skal compliancefunktionen sikre, at de interne procedurer følges korrekt, og at der er etableret effektive kontroller, hvor det er rele-vant. Kontrol af complianceniveauet kan ske ved en uafhængig audit og/eller gennem perio-diske stikprøvekontroller.

Figuren nedenfor illustrerer compliancefunktionens arbejdsopgaver fra udvikling af virk-somhedens forretningsgange til kontrol af complianceniveauet i virksomheden.



2.6

Peng

eins

titu

ttet

s le

dels

e

Udvikling Vedligehold Formidling Kontrol

1:1

Tilpasning

Opfind

Løbendeforbedringer

Reaktivopdatering

Proaktiv

Reaktiv

Audit

Direktekontroller

Figur:Compliancefunktionenkanbeskrivesmedfirefunktioner;Udvikling,vedligehold,formidlingogkontrolafstandarder

2.6.4.5 Krav til hvidvaskansvarligForebyggelse af hvidvask og finansiering af terror i pengeinstitutter er alene overordnet beskrevet i denne håndbog. Compliancerisici forbundet med benyttelse af pengeinstitutters produkter til hvidvask og finansiering af terror er generelt så komplicerede, at det anbefales at få eksperthjælp på området – enten via in-house eksperter i legal- eller complianceafde-lingerne eller fra en ekstern rådgiver.

Grundlæggende har pengeinstituttet en forpligtelse til at kende sine kunder (”know your customer” eller KYC) og sikre en løbende monitorering og screening af de aktiviteter, som kunderne foretager via pengeinstituttets produkter.

Som pengeinstitut er der en pålagt undersøgelses- og anmeldelsespligt, hvis tegn på hvid-vask eller terrorfinansiering identificeres via den løbende monitorering og screening.

Herudover er det et lovkrav, at pengeinstituttet blokerer for finansielle ydelser til sanktione-rede personer eller organisationer, og det er derfor vigtigt, at krav til forebyggelse af hvid-vask og finansiering af terror fremgår via klare forretningsgange og retningslinjer for den operationelle drift.

Der er fremsat lovforslag om ændret lovgivning på hvidvaskområdet, som forventes at få virk-ning fra 26. juni 2017. De væsentligste tilføjelser til den gældende hvidvasklov omfatter:

• Det samlede set-up for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering skal være underlagt risikostyring (dette kan med fordel integreres i pengeinstituttets øvrige risikostyring)

• Pengeinstituttet skal have udpeget en hvidvaskansvarlig (typisk fra compliancefunktio-nen)

• I forbindelse med pengeinstituttets undersøgelses- og anmeldelsespligt er det præciseret, at denne ligeledes inkluderer en monitoreringspligt af instituttets kunder med henblik på og anmeldelse af mistanke om skatteunddragelse.



2.7 Generalforsamling og repræsentantskab

I banker og andelskasser er generalforsamlingen den øverste besluttende myndighed. I spa-rekasser er repræsentantskabet den øverste besluttende myndighed.

Det er her, at kapitalejerne træffer beslutninger, jf. selskabslovens bestemmelser. Generalforsamlingen kan træffe beslutninger om alle forhold, der forelægges denne inden for lovens og vedtægternes rammer. Generalforsamlingen er ikke et ledelsesorgan.

Reglerne om generalforsamling findes i lov om finansiel virksomhed § 67 og i selskabslovens kapitel 6, §§ 76-110.

En kapitalejer har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende på instituttets generalfor-samling.

Selskabets generalforsamling er som udgangspunkt den øverste myndighed i alle selskabets anliggender. Bestyrelsen kan imidlertid bestemme, at andre personer end kapitalejerne og ledelsen kan overvære generalforsamlingen. Kapitalejerne har ret til at møde på generalfor-samlingen ved fuldmægtig (tidsubegrænset fuldmagt er tilladt, medmindre denne er udstedt til selskabets ledelse) og til at møde sammen med en rådgiver.

Generalforsamlingen har dog visse begrænsninger i kompetencen over for bestyrelsen. Således kan kapitalejerne eksempelvis ikke på den ordinære generalforsamling træffe beslut-ning om uddeling af et højere udbytte end foreslået af virksomhedens bestyrelse.

I pengeinstitutter, der ikke er sparekasser, er der mulighed for at etablere et repræsentant-skab, jf. lov om finansiel virksomhed § 69.

I pengeinstitutter med mange mindre aktionærer findes der ofte et repræsentantskab.

Der findes ikke bestemmelser om valg til et repræsentantskab, men dets medlemmer udpe-ges sædvanligvis af virksomhedens generalforsamling.

Repræsentantskabet varetager bestemte angivne opgaver i vedtægterne, og dets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres erhverv underlagt samme ansvar som bestyrelsen, herunder ligeledes tavshedspligt.

Repræsentantskabets rolle består sædvanligvis først og fremmest i at følge pengeinstituttets generelle udvikling.

De beføjelser, der sædvanligvis tillægges repræsentantskabet, kan i nogle tilfælde være valg til bestyrelsen, normalt fra sin egen midte, og fastsættelse af vederlag til bestyrelsen. Repræsentantskabet har derimod ingen beføjelser, som lov om finansiel virksomhed forud-sætter varetaget af bestyrelse eller direktion.



2.7.1 Ordinær generalforsamling På selskabets ordinære generalforsamling skal kapitalejerne træffe beslutning om de for-hold, som ifølge selskabets vedtægter skal behandles på den ordinære generalforsamling.

Disse forhold vil blandt andet omfatte godkendelse af årsrapporten og anvendelse af over-skud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Generalforsamlingen kan ikke træffe beslutning om uddeling af højere udbytte end foreslået af bestyrelsen.

I penge- og realkreditinstitutter er der et særligt krav i lov om finansiel virksomhed § 199, hvorefter den valgte revisor skal være certificeret af Finanstilsynet til at udføre revisionen af instituttets årsrapport.

Instituttets ordinære generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den reviderede og god-kendte årsrapport kan være Erhvervsstyrelsen i hænde senest fire måneder efter regnskabs-årets afslutning. Efter modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet.

Generalforsamlingen skal ligeledes tage stilling til og godkende instituttets lønpolitik.

2.7.2 Ekstraordinær generalforsamlingUd over den ordinære generalforsamling er der mulighed for, at selskabet kan afholde eks-traordinære generalforsamlinger, hvis selskabets kapitalejere har behov for at træffe beslut-ninger, som efter loven eller vedtægterne skal besluttes på en generalforsamling.

Således kan selskabets bestyrelse, revisor eller aktionærer, der ejer mindst 5 % af aktiekapi-talen (eller mindre, hvis vedtægterne giver mulighed derfor) forlange, at der afholdes ekstra-ordinær generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes senest to uger efter, at det er forlangt.

På en ekstraordinær generalforsamling kan følgende fx besluttes:

Eksempler på beslutninger på en ekstraordinær generalforsamling

Ændringafselskabetsvedtægter,herundernavn,regnskabsår,hjemstedmv.

Valgafselskabetsbestyrelse

Valgafselskabetsrevisor

Kapitalforhøjelseellerkapitalnedsættelse


G

ener

alfo

rsam

ling

og

repr

æse

ntan

tska

b


Erhvervelseafegneaktier(bestyrelsenefterbemyndigelse)

Bemyndigelsetilbestyrelsenomudlodningafekstraordinærtudbytte

Fusion(ophørendeselskab),spaltningellerlikvidation

Granskning

2.7.3 Indkaldelse til generalforsamlingIndkaldelse til generalforsamling i en finansiel virksomhed henholdsvis repræsentantskabs-møde i en sparekasse skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægter-nes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne henholdsvis repræ-sentantskabsmøderne i sparekasser.

Undtaget herfra er virksomheder, som er 100 % ejet af en finansiel virksomhed eller finan-sielle virksomheder i samme koncern.

Kravet om, at indkaldelsen skal være offentligt tilgængelig, kan fx opfyldes ved, at indkal-delsen annonceres i et dagblad, der udkommer der, hvor den finansielle virksomhed har hjemsted.

Det vil også være tilstrækkeligt, at indkaldelsen til generalforsamlingen i virksomheden samt indkaldelse til repræsentantskabet i en sparekasse fremgår af den finansielle virksomheds hjemmeside eller udleveres på anmodning. Det antages, at manglende opfyldelse af kra-vet om offentlighed vil medføre, at beslutninger taget på generalforsamlingen kan erklæres ugyldige. Dirigenten vil således ikke kunne konstatere, at indkaldelsen har været lovlig.

Ledelsen indkalder til og tilrettelægger generalforsamlinger.

Indkaldelse til generalforsamling skal foretages tidligst fire uger (medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist) og senest to uger før generalforsamlingen. For institutter opta-get til handel på et reguleret marked skal indkaldelse til generalforsamling foretages tidligst fem uger (medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist) og senest tre uger før gene-ralforsamlingen.

For institutters vedkommende skal den reviderede årsrapport endvidere gøres tilgængelig til eftersyn for aktionærerne senest to uger før generalforsamlingen. For institutter optaget til handel på et reguleret marked gælder en registreringsdato, der ligger en uge før general-forsamlingens afholdelse. En aktionær har således ret til at deltage i generalforsamlingen og afgive stemme i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Endvidere har en aktionær ret til at få et forslag behandlet på den ordinære generalforsamling, såfremt forslaget stilles senest seks uger, før generalforsamlingen afholdes. Vedtægterne kan bestem-me, at en aktionærs deltagelse i en generalforsamling senest tre dage før generalforsamlin-



gens afholdelse skal være anmeldt til instituttet. Institutter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan indføre i vedtægterne, at ovenstående også gælder for dem.

2.7.4 BeslutningskompetenceAlle beslutninger træffes som udgangspunkt med simpelt flertal, medmindre andet fremgår af selskabsloven. Selskabsloven indeholder specifikke regler om stemmemajoritet afhængig af, hvilke beslutninger der er tale om.

De beslutninger, der kan træffes med simpelt flertal, er eksempelvis godkendelse af årsrap-porten, valg af bestyrelsesmedlemmer og valg af revisor. Ændring af selskabets vedtægter kræver som udgangspunkt 2/3 flertal. Herudover er der visse for kapitalejerne særligt ind-gribende beslutninger, der kræver 9/10 flertal.

Vedtægterne kan indeholde skærpede krav til generalforsamlingens beslutninger.

Alle generalforsamlinger ledes af en dirigent. Medmindre andet fremgår af selskabets ved-tægter, bliver dirigenten valgt med simpelt flertal af generalforsamlingen.

Ejeraftaler (tidligere aktionæroverenskomster) er ikke bindende for selskabet og de beslut-ninger, der træffes af generalforsamlingen.

2.7.5 SprogGeneralforsamling kan afholdes på svensk, norsk eller engelsk uden simultantolkning ved en simpel flertalsbeslutning om dette. Beslutning om afholdelse på andre sprog end disse uden simultantolkning kræver en vedtægtsbestemmelse, der skal besluttes med 9/10-flertal – med mulighed for, at mindretallet kan forlange sig indløst af instituttet. Ovenstående gælder til-lige dokumenter udarbejdet til generalforsamlingen.

For kreditinstitutter skal følgende dokumenter indsendes til Erhvervsstyrelsen og/eller Finanstilsynet på dansk, norsk, svensk eller engelsk:

1. Stiftelsesdokument2. Vedtægter3. Vurderingsberetning om apportindskud ved stiftelse, efterfølgende erhvervelser og kapi-

talforhøjelse i andet end kontanter4. Det centrale ledelsesorgans erklæring, hvor denne erstatter en vurderingsberetning5. Indkaldelser, meddelelser og erklæringer mv., som offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-

system6 Fusionsplan ved national og grænseoverskridende fusion7. Flytteplan ved grænseoverskridende flytning af hjemsted8. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling ved national og grænseoverskriden-

de fusion9. Spaltningsplan ved national og grænseoverskridende spaltning

G

ener

alfo

rsam

ling

og

repr

æse

ntan

tska

b



10. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling ved national og grænseoverskriden-de spaltning

11. Omdannelsesplan og vurderingsmandserklæring ved omdannelse af spare- og andelskas-ser til aktieselskaber, jf. kapitel 14 i lov om finansiel virksomhed.

Øvrige anmeldelsespligtige dokumenter kan også sendes til Erhvervsstyrelsen på svensk, norsk eller engelsk uden oversættelse. Dokumenter på øvrige sprog skal ledsages af en auto-riseret oversættelse til dansk.

Herudover er det muligt at aflægge instituttets årsrapport på engelsk. Generalforsamlingen kan vedtage dette med simpelt flertal og indføre det i vedtægterne efterfølgende.

Det første år, hvor instituttet vælger at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk, skal det senest besluttes på den ordinære generalforsamling, hvor årsrapporten efterfølgende god-kendes. I tilfælde af, at generalforsamlingen forkaster forslaget om, at årsrapporten aflægges på engelsk, må den ordinære generalforsamling afbrydes, indtil årsrapporten er udarbejdet på dansk. Efterfølgende foretages tilretning af selskabets vedtægter i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutning. Det er således ikke nødvendigt først at indkalde til en eks-traordinær generalforsamling, hvor vedtægtsændringen besluttes, for derefter at godkende årsrapporten på den ordinære generalforsamling. Det hele kan besluttes på den ordinære generalforsamling.

De oplysninger, der registreres direkte i Erhvervsstyrelsens it-system, skal være på dansk.

2.8 Udbytte

2.8.1 Generelle regler om udbytteReglerne om udbytte findes i selskabslovens §§ 179 til 184 samt i lov om finansiel virksom-hed §§ 201 til 203.

Som udbytte kan i henhold til seneste årsrapport udloddes overført resultat og andre ikke bundne positive reserver (”frie reserver”) efter, at instituttet opfylder gældende krav til kapi-tal.

Uddeling af udbytte kan enten finde sted i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten på instituttets ordinære generalforsamling eller ved udlodning af ekstraordinært udbytte i løbet af regnskabsåret.



2.8.2 Forsvarlighed i relation til udbytteOverordnet gælder der en regel i selskabslovens § 179, stk. 2 om, at bestyrelsen ikke må ind-stille et højere udbytte, end hvad der er forsvarligt under hensyntagen til instituttets samlede økonomiske stilling og forhold i øvrigt, og at der skal tages nødvendige hensyn til instituttets kreditorer.

Bestemmelsen har denne fulde ordlyd:

”Selskabets centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at uddeling ikke overstiger, hvad der er for-svarligt under hensyntagen til selskabets, og i moderselskaber koncernens, økonomiske stilling, og ikke sker til skade for selskabet eller dets kreditorer, jf. § 115, nr. 5, og § 116, nr. 5. Det centrale ledelsesorgan er desuden ansvarligt for, at der efter uddelingen er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til lov eller vedtægt”.

Bestemmelsen gælder ligeledes ved fastsættelsen af udbytter fra moderinstitutter i en kon-cern, hvor det er et krav, at der ikke alene tages hensyn til moderinstituttets men hele kon-cernens økonomiske stilling. De frie reserver bedømmes imidlertid altid i forhold til moder-instituttets egne frie reserver.

Det følger ligeledes af §§ 124 og 125 i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelse og direktion i et institut

”skal sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici”.

Ansvaret for at bedømme udbyttets forsvarlighed påhviler instituttets bestyrelse.

2.8.3 Særlige regler om udbytte i den finansielle lovgivningDer er i finansielle virksomheder en række særlige krav til kapitalberedskab og likviditet, der skal være opfyldt og iagttaget ved bedømmelse af instituttets muligheder for at foretage udlodning.

Her skal særligt tages hensyn til:

• Lovmæssige krav til sammensætningen af instituttets kapital • Krav indeholdt i det individuelt opgjorte solvensbehov, som udtrykker det behov for ka-

pital, bestyrelsen vurderer nødvendigt med baggrund i nuværende forretningsmodel og forventninger til kommende års drift m.m.

• Restriktioner i CRR-forordningen, hvor der er udbyttebegrænsninger mv. på kapital, ek-sempelvis i situationer hvor et institut har statslige kapitalindskud på sin balance


2.8

Udb

ytte


• Sparekassers eventuelle bestemmelser om loft eller begrænsning af udlodninger og for-rentning af garantkapital i henhold til lov om finansiel virksomhed § 83a

• Krav relateret til instituttets behov for likviditet.

2.8.4 Egenkapitalreserver, der kan anvendes til udbytteEt institut kan som ordinært udbytte udlodde overført resultat og andre ikke-bundne positive reserver (”frie reserver”) ifølge den seneste årsrapport.

Ved udlodning af et ordinært udbytte, hvor de frie reserver opgøres pr. en tidligere dato – nemlig balancedagen i årsregnskabet – stilles samtidig krav om, at der skal være frie reserver på tidspunktet for udlodning af udbyttet. Det betyder, at der i praksis gælder “laveste værdis princip” ved udlodning af ordinært udbytte, dvs. det laveste beløb af reserverne på seneste balancedag og udlodningstidspunktet.

Ledelsen skal derfor være opmærksom på udviklingen i instituttets resultat og dermed med udviklingen i de frie reserver frem til tidspunktet for udlodningen af et ordinært udbytte. Dette gælder ikke ved udlodning af ekstraordinært udbytte, hvor alene de frie reserver på udlodningstidspunktet er afgørende.

Følgende egenkapitalposter kan anvendes til udbytteudlodning:

Egenkapitalreserver, der kan anvendes til udbytte

Selskabskapital Nej

Overkursvedemission Ja

Reserveforopskrivninger Nej

Lovpligtigereserver Nej

Vedtægtsmæssigereserver Nej

Øvrigereserver Muligvis

Overførtresultat Ja


2.8

Udb

ytte


2.8.5 Ekstraordinært udbytte

Ligesom ved ordinært udbytte må der ikke udloddes højere ekstraordinært udbytte end det, som er tiltrådt af instituttets bestyrelse, og det generelle krav om, at udbyttet skal være fast-lagt på et forsvarligt grundlag, gælder tilsvarende.

Endvidere kan generalforsamlingen eller ledelsen i henhold til bemyndigelse først træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når instituttet har aflagt mindst en års-rapport. Det betyder, at et institut ikke kan udlodde ekstraordinært udbytte i stiftelsesåret.

Som ekstraordinært udbytte kan udloddes det beløb, der ifølge den senest godkendte års-rapport kan anvendes til ordinært udbytte med tillæg af overskud, optjent fra indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutningen for udlodningen. Ydermere kan der til ekstraor-dinært udbytte anvendes ”frie reserver”, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår. Eksempelvis kan overkursbeløb, der hidrører fra aktietegning i mellemperio-den, reserve efter indre værdis metode, fortjenester ved salg af opskrevne anlægsaktiver i mellemperioden og andre ”frie reserver”, som er opstået efter balancedagen, udloddes som ekstraordinært udbytte.

Ved udlodning af ekstraordinært udbytte i andre værdier end kontanter i de sjældne situationer, hvor dette måtte forekomme, skal der udarbejdes en vurderingsberetning. Vurderingsberetning er dog ikke påkrævet, hvis udlodningen består af aktiver, som er indivi-duelt målt og præsenteret til dagsværdi i det forudgående års- eller koncernregnskab, eller hvis aktiverne består af noterede værdipapirer, der værdiansættes til den gennemsnitskurs, hvortil de er handlet i de fire uger, der går forud for vedtagelse af udbytteudlodningen. Ved en ekstraordinær udbytteudlodning i andre værdier end kontanter skal det pågældende aktivs bogførte værdi kunne rummes inden for instituttets ”frie reserver”. Det skyldes, at Erhvervsstyrelsen har accepteret, at der ved fastlæggelsen af de ”frie reserver”, der skal anvendes til udbytteudlodningen, skal tages hensyn til en eventuel gevinst eller tab i forhold til aktivets bogførte værdi, som realiseres ved udlodningen af aktivet.

Generalforsamlingen kan med simpelt flertal vedtage at bemyndige bestyrelsen til at udlod-de ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan besluttes på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling og kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Det er ikke længere et krav, at bemyndigelsen skal optages i vedtægterne, men der er intet til hinder herfor.

Når det skal vurderes, om et institut kan udlodde ekstraordinært udbytte, skal følgende for-hold iagttages:

• Der skal udarbejdes en (mellem)balance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådig-hed for uddelingen. En evt. mellembalance skal være gennemgået (reviewet) af en revisor

• Beslutningen om uddeling af ekstraordinært udbytte skal optages i bestyrelsens protokol eller referatet fra generalforsamlingen, hvis det ekstraordinære udbytte besluttes der. Beslutningen skal vedlægges den gennemgåede mellembalance, inklusive en revisors re-viewerklæring.



Træffes beslutningen om ekstraordinært udbytte inden for de første seks måneder efter instituttets seneste balancedag, skal der alene udarbejdes en balance. Denne balance kan eksempelvis udgøres af balancen fra den seneste årsrapport, hvis der er tilstrækkeligt med frie reserver i denne, et perioderegnskab eller en bogføringsbalance. Træffes beslutningen efter seks måneder fra seneste balancedag, skal der altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige frie reserver i instituttet til at foretage udbytteudlodningen. Vurderingen af, om de frie reserver er tilstrækkelige, skal foretages på udlodningstidspunk-tet, og såfremt ledelsen er i tvivl herom, anbefales det, at der udarbejdes en mellembalance til at understøtte ledelsens beslutning.

Udlodning af et ekstraordinært udbytte i 1. halvår efter balancedagen medfører som ovenfor anført ikke i sig selv et krav om udarbejdelse af en mellembalance for instituttet. Ønskes der udloddet et udbytte, som overstiger de frie reserver i instituttets seneste årsrapport, vil dette medføre krav om udarbejdelse af en mellembalance, jf. nedenstående:

Eksempel

Et institut har frie reserver i årsrapporten 20x0 på 100. På forårets generalforsamling ud-loddes 20. I forlængelse af generalforsamlingen – men inden 30. juni 20x1 – ønskes udlod-det ekstraordinært udbytte på 100, eftersom instituttet har tjent gode penge i 1. halvår.

I denne situation skal der udarbejdes mellembalance til brug for udlodningen af ekstraor-dinært udbytte. Det skyldes, at de midler, der er udloddet som ordinært udbytte, skal fragå årsrapportens frie reserver. Såfremt der ønskes udloddet mere end 80 i ekstraordinært ud-bytte (100-20), skal der derfor udarbejdes mellembalance, som viser, at der er tilstrækkeligt med frie reserver. Det er i øvrigt altid en forudsætning, at udlodningen er forsvarlig, og at der på udlodningstidspunktet er tilstrækkeligt med frie reserver.

Instituttets ledelse skal altid – uanset ovenstående – sikre sig, at der er tilstrækkelige frie reserver til udlodningen, selvom beslutningen træffes inden for seks måneder fra seneste balancedag. Der bør derfor altid udarbejdes dokumentation, som viser, at der er frie reser-ver til udbyttet, uanset om denne dokumentation formelt set ikke er krævet som en del af bestyrelsens beslutningsgrundlag. Denne dokumentation kan eventuelt være en udskrift fra instituttets interne rapportering eller en bogføringsbalance. Sikkerheden i opgørelsen af de frie reserver behøver nødvendigvis ikke være så stor, hvis de frie reserver utvivlsomt er meget betydelige i forhold til udbyttets størrelse.

I pengeinstitutter hviler der endvidere yderligere begrænsninger for udlodning af udbytte, fx hvis solvens- og bufferkrav ikke er opfyldt.



2.8

Udb

ytte

Forsvarligheden af at udlodde ekstraordinært udbytte i instituttet skal vurderes i forhold til såvel instituttet som koncernen. Det må afgøres konkret, hvor store krav der stilles til mel-lembalancen. Opgørelsen af aktiver, forpligtelser og egenkapital skal dog ske efter regn-skabsbekendtgørelsens regler eller efter reglerne i IFRS, hvis instituttet aflægger årsrapport efter IFRS.

Indhold af mellembalance

Enbalance

Anvendtregnskabspraksisellerenhenvisningtilanvendtpraksisisenesteårsrapport

Ledelsespåtegning

Denoter,derernødvendigeafhensyntildetretvisendebillede

Revisorerklæring(review)

Mellembalancen skal indeholde de noter, som er nødvendige af hensyn til et retvisende bil-lede. Det vil normalt være eventualforpligtelser, eventualaktiver og en egenkapitalopgørel-se, hvis der har været væsentlige bevægelser direkte på egenkapitalen i den pågældende periode. Har der i den seneste periode været store bevægelser på anlægsaktiverne, kan også anlægsnoterne være nødvendige for et retvisende billede. Der er ikke krav om sammenlig-ningstal på mellembalancen.

2.8.6 Indstilling af udbytteGeneralforsamlingen kan som tidligere anført ikke beslutte et højere udbytte, end bestyrel-sen har foreslået. Baggrunden for denne bestemmelse er, at bestyrelsen har bedst mulighed for at vurdere instituttets finansielle stilling. Bestyrelsens forslag om udbytte skal fremgå af årsrapporten.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan et vedtaget udbytte ikke efterfølgende på en ekstraordi-nær generalforsamling forhøjes, uanset at instituttet kunne have udloddet et større udbytte på den ordinære generalforsamling.

2.8.7 Udbytte i forlængelse af et offentligt overtagelsestilbudDer gælder særlige regler om udbetaling af udbytte i forbindelse med en overtagelse af et børsnoteret selskab. Der må således ikke udbetales udbytte til tilbudsgiveren og dennes nærtstående i de første 12 måneder efter gennemførelsen af overtagelsen af selskabet, med-mindre tilbudsgiveren har oplyst om den planlagte udlodning og de nærmere vilkår herfor i



selve tilbudsdokumentet. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil en udlodning til tilbudsgiver som følge af en kapitalnedsættelse være begrænset på tilsvarende vis.

Som undtagelse hertil gælder dog, at udlodning alligevel kan ske til tilbudsgiver inden for de første 12 måneder, hvis udbetalingen kan begrundes i særlige konkrete omstændigheder, der har forbedret instituttets finansielle situation, og som ikke var påregnelige for tilbudsgiveren ved udarbejdelse af tilbudsdokumentet.

2.8.8 Tilskud i koncernforholdEt tilskud er en betaling fra et institut til et andet institut uden modydelse. Den selskabsret-lige behandling af tilskud afhænger af, fra hvem og til hvem tilskuddet ydes. Hvis der er tale om tilskud fra en modervirksomhed til dens helejede dattervirksomhed, det vil sige nedad i koncernen, er dette ikke reguleret af selskabsloven. Et sådant tilskud skal således ikke anses for at være en form for udlodning, idet tilskuddet blot medfører, at dattervirksomhedens værdi forøges, og modervirksomhedens formue er således uændret.

Er der derimod tale om, at en dattervirksomhed yder tilskud til modervirksomheden, det vil sige opad i koncernen, skal selskabslovens almindelige regler for udbytte og anden kapitalaf-gang iagttages. Ifølge selskabsloven kan uddeling af instituttets midler kun finde sted som udbytte (ordinær eller ekstraordinær), nedsættelse af kapital eller ved opløsning af instituttet.

Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at tilskud til koncernforbundne virksomheder derfor skal følge de almindelige udbytteregler. Det betyder, at tilskuddet skal besluttes af general-forsamlingen, hvis det er ordinært udbytte, og af generalforsamlingen/bestyrelsen, hvis det er ekstraordinært udbytte. Derudover skal de almindelige krav til dokumenter være over-holdt således, at der skal foreligge en årsrapport eller i visse situationer en mellembalance, hvor der sker henholdsvis ordinær og ekstraordinær udlodning.

Idet transaktioner i finansielle virksomheder skal ske på markedsmæssige vilkår, er det i øvrigt sjældent, at problemer med håndtering af tilskud opstår for pengeinstitutter.

2.9 Særlige forhold i selvejende sparekasser

En sparekasse kan enten være en selvejende sparekasse eller et sparekasseaktieselskab.

Selvejende sparekasser adskiller sig fra banker og sparekasseaktieselskaber ved, at der ingen ejerinteresser er i en selvejende sparekasse. En selvejende sparekasse er juridisk set en fond. Sparekasser er pligtige til at anvende ordet sparekasse i deres navn, uanset om den er selv-ejende eller et selskab. Det er ikke muligt at stifte nye sparekasser.

En sparekasse kan omdannes til et sparekasseaktieselskab. Herved udskilles sparekassens formue til en ny selvstændig fond, der har til formål at eje aktier i sparekasseaktieselskabet. Sparekassens garanter fortsætter som aktionærer i sparekasseaktieselskabet eller indløses kontant. Omdannelsen vil typisk blive kombineret med en aktieemission. Omdannelse til



sparekasseaktieselskab kan også gennemføres uden etablering af en selvstændig fond, hvor sparekasseformuen ”indkapsles” i aktieselskabet i en bunden sparekassereserve.

Selvom en selvejende sparekasse juridisk set er en fond, er sparekasser ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Selvejende sparekasser er alene reguleret i lov om finansiel virk-somhed. I lov om finansiel virksomhed behandles sparekasser i videst muligt omfang på samme måde som banker. Særlige regler for sparekasser findes primært i lovens i §§ 81-84. Herudover finder en række bestemmelser i selskabsloven anvendelse på sparekasser.

2.9.1 Regler om garanter og repræsentantskabI selvejende sparekasser (garantsparekasser) er deltagerkredsen garanter. Garanterne er ikke ejere af sparekassens formue og er således ikke lodtagere i den optjente formue ved afvikling af sparekassen. Formuen skal i så fald uddeles til velgørende eller almennyttige formål efter vedtægternes bestemmelser.

Investorer, der tegner garantkapital, får et garantbevis for deres indskud. Der er typisk knyt-tet en garantkonto med visse rentefordele til garantbeviset.

Repræsentantskabet er sparekassens øverste myndighed. Repræsentantskabet er beføjet til at træffe afgørelse i alle spørgsmål vedrørende sparekassens anliggender. Repræsentantskabets stilling i sparekassen svarer til generalforsamlingens i andre finansielle virksomheder.

Repræsentantskabet vælges af sparekassens garanter og indskydere. Ved indskydere for-stås fx indehavere af ansvarlig indskudskapital, ansvarlig lånekapital og hybrid kerneka-pital samt andre lån, der udbydes til offentligheden. Vedtægterne kan under visse betin-gelser jf. nedenfor også bestemme, at repræsentantskabet alene vælges af garanterne. Bestyrelsesmedlemmer i sparekassen vælges af repræsentantskabet.

2.9.2 Regler om garantkapitalDer er intet mindstekrav til garantkapitalens størrelse. Hvis en sparekasse ønsker, at det ale-ne er garanterne, der vælger repræsentantskabet, skal garantkapitalen dog minimum udgøre DKK 1 mio.

Garantkapital er ansvarlig kapital (egentlig kernekapital) på linje med aktiekapital, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR). Kapitalen kan således tabes ved underskud, der ikke kan dækkes af de frie reserver.

Indehavere af garantbeviser må ikke have krav på indfrielse. Dette er en betingelse for at kunne medregne garantkapitalen til den egentlige kernekapital efter CRR. Sparekassen skal således kunne nægte indfrielse af garantbeviset. Bestemmelsen indebærer også, at en spare-kasse har mulighed for udstedelse af garantkapital med mulighed for indfrielse. En garant må dog ikke have krav på at kunne anvende denne mulighed. Hvis en garant ønsker at få sit indskud tilbage, må den pågældende henvende sig i sparekassen for at få sit garantbevis


Sæ

rlig

e fo

rhol

d i s

elve

jend

e sp

arek

asse

r


indløst til pålydende. I krisesituationer vil sparekassen typisk lukke for indløsning af garant-beviser.

Det følger endvidere af CRR, at kapitalinstrumenter ikke kan medregnes til den egentlige kernekapital, hvis instrumentet indeholder bestemmelser om loft eller begrænsninger i udbytteudbetaling og/eller forrentning. Dette udgangspunkt fraviges ved bestemmelsen i CRR artikel 29, stk. 3, hvorefter loft for eller en begrænsning af udbyttebetaling og forrent-ning ikke forhindrer, at kapitalinstrumenter udstedt af sparekasser medregnes i den egentli-ge kernekapital. Muligheden herfor skal fremgå af national lovgivning. I § 83 a i lov om finansiel virksomhed er det fastlagt, at indeholder en sparekasses vedtægter et loft for eller begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af garantkapitalen, er dette ikke til hinder for, at kapitalen kan medregnes til sparekassens egentlige kernekapital.

Endelig er det en betingelse for indregning af garantkapital i den egentlige kernekapital i henhold til CRR, at kapitalen skal klassificeres som egenkapital efter regnskabsreglerne. I henhold til § 26 i regnskabsbekendtgørelsen er det således kun garantkapital, hvor spare-kassen er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente og indløse garantkapitalen, der kan indregnes under egenkapitalen.

En sparekasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne garantbeviser. At en sparekasse ikke må erhverve egen garantbeviser indebærer, at sparekasser ikke kan indløse garanterne uden samtidig nedskrivning. En sådan indløsning kan kun ske i overensstemmelse med ved-tægterne, hvilket betyder, at kapitalkravene også skal være opfyldt efter indløsningen.

Såfremt en sparekasse har tabt en del af sin garantkapital, skal sparekassen give oplysning herom til personer, der ønsker at indtræde som garanter. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at personer, der påtænker at indtræde som garanter i en sparekasse, hvor kapitaler-hvervelsen ikke er pari værd på tidspunktet for erhvervelsen, får oplysning herom, inden kapitalandelen erhverves.

2.9.3 Regler om udlodning af renter og anvendelse af overskudGaranterne modtager ikke et overskudsrelateret udbytte men en forrentning af deres ind-skudte garantkapital. Som anført ovenfor må sparekassen ikke være forpligtet til at betale renter af garantkapitalen. Derfor fastlægges en eventuel rentebetaling årligt af repræsen-tantskabet. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at sparekassen offentliggør en forrentnings-politik, hvis den alene afspejler bestyrelsens planer for forrentning af garantbeviserne.

I lov om finansiel virksomhed § 202 anføres følgende om anvendelsen af en sparekasses over-skud:



En sparekasses overskud skal henlægges til egenkapitalen bortset fra beløb, der tillægges spare-kassens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling, beløb, som sparekassens repræsen-tantskab beslutter at anvende til forrentning af sparekassens garantkapital, og beløb, der udlod-des til indehavere af hybrid kernekapital udstedt af sparekassen, hvis garantkapitalen eller den hybride kernekapital opfylder betingelserne for at være egenkapital. Repræsentantskabet kan dog bestemme, at der skal anvendes beløb fra sparekassens årlige overskud til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløb kan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbeta-ling. Overførsel til garantkapitalen fra sparekassens øvrige egenkapital er forbudt.

Bestemmelsen er udformet blandt andet under hensyntagen til, at sparekasser er selvejende institutioner med almennyttigt sigte. Overskud må ikke tilfalde stiftere, garanter eller andre personer, der deltager i sparekassens drift, men skal henlægges til egenkapitalen og/eller anvendes til almennyttige eller velgørende formål. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at bestyrelsesmedlemmer og direktører lønnes ved tantieme, der beregnes som en andel af årets resultat.

En sparekasses repræsentantskab fastsætter som nævnt den specifikke forrentning af garant-kapitalen, som efter repræsentantskabets beslutning kan fastsættes til DKK 0. Det er ikke et krav, at forrentningen skal kunne rummes inden for det årlige overskud. Repræsentantskabet kan således beslutte at betale renter af garantkapital af tidlige års akkumulerende overskud i de år, hvor resultatet er negativt.

Beløb, der besluttes anvendt til almennyttige og velgørende formål skal kunne rummes inden for sparekassens årlige overskud.

Hvis et institut ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav (jf. § 125 a.-d. i lov om finansiel virksomhed og jf. afsnit 2.2 Kapitalbestemmelser, eller hvis et institut opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, men vil foretage udlodning i et omfang, der reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, vil sparekassen på trods heraf kunne anvende et beløb fra sparekassens årlige over-skud til almennyttige eller velgørende formål.

Forbuddet mod overførsel af anden egenkapital til garantkapital er en følge af, at garanterne ikke ejer en sparekasse og derfor kun har en fordring på den indbetalte garantkapitals påly-dende værdi.

2.9.4 Særlige regnskabsreglerEfter regnskabsbekendtgørelsens § 26 skal garantkapital i sparekasser medtages under egen-kapital, når sparekassen er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente og indløse garant-kapitalen. Sparekassens vedtægter skal således indeholde en bestemmelse om, at sparekas-sen er berettiget, men ikke forpligtet til at forrente garantkapitalen. Garantkapital, der ikke opfylder disse betingelser, skal føres uden for egenkapitalen som en forpligtelse.

Det har i mange år været en fast praksis i sparekasser, at renter af garantkapital blev ført under renteudgifter i sparekassernes resultatopgørelse. Denne praksis ændrede Finanstilsynet med

Sæ

rlig

e fo

rhol

d i s

elve

jend

e sp

arek

asse

r



virkning fra regnskabsåret 2013, hvor regnskabsbekendtgørelsens § 26 blev udvidet med følgende:

”Renter og udbytter samt tab og gevinst vedrørende egenkapitalposter må ikke indregnes i resul-tatopgørelsen eller anden totalindkomst”.

Renter af garantkapital skal herefter betragtes som udbytteudlodning i selskaber og bogføres som en overskudsdisponering.

I regnskabsbekendtgørelsens § 133 er anført, at ledelsesberetningen skal indeholde bestyrel-sens forslag til forrentning af garantkapital under egenkapitalen. Beløbet skal anføres som en særlig post under egenkapitalen.

2.10 Særlige forhold i andelskasser

En andelskasse kan enten være et andelsselskab eller et andelskasseaktieselskab.

Andelskasser, der ikke er andelskasseaktieselskaber, skal være et andelsselskab. Der er i Danmark ikke lovgivet specielt om andelsselskaber, således som det fx er tilfældet for aktie-selskaber. I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er andelsselskaber defineret som en virksomhed, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten forde-les blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Andelskasser ejes traditionelt i fællesskab af dem, der har indskudt penge i andelskassen. Kunderne er således medejere af andelskassen. Andelskasser er pligtige til at anvende ordet andelskasse i deres navn, uanset om det er et andelsselskab eller et aktieselskab. Det er ikke muligt at stifte nye andelskasser.

En andelskasse kan omdannes til et andelskasseaktieselskab. Herved udskilles andelskas-sens formue til en ny selvstændig fond eller forening, der har til formål at eje aktier i andels-kasseaktieselskabet. Andelshaverne fortsætter som aktionærer i andelskasseaktieselskabet eller indløses kontant. Omdannelsen vil typisk blive kombineret med en aktieemission.

Andelskasser er ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Andelskasser er ale-ne reguleret i lov om finansiel virksomhed. I lov om finansiel virksomhed behandles andels-kasser i videst muligt omfang på samme måde som banker. Særlige regler for andelskasser findes primært i lovens §§ 85-88. Herudover finder en række bestemmelser i selskabsloven anvendelse på andelskasser.



2.10.1 Regler om andelshavere og generalforsamlingI andelskasser er deltagerkredsen (medlemmerne) andelshavere. Det er tilladt at indføje en bestemmelse i vedtægterne, hvorefter andelshaverne skal godkendes af bestyrelsen. Såfremt andelshaverne ikke længere har nogen forretningsforbindelse med andelskassen, kan der være tillagt bestyrelsen en indløsningsret.

Der er ikke i loven fastsat nærmere krav til andelshavernes andel af kapitalen. Det er således den enkelte andelskasse, der i vedtægterne skal træffe bestemmelser om de enkelte andels-haveres andel i andelskassens egenkapital.

I vedtægterne fastlægges, at andelskapitalen hæfter på samme måde som aktiekapitalen i et aktieselskab og hæfter for andelskassens forpligtelser. Det fastlægges endvidere, at andels-haverne kun kan få tilbagebetalt andelskapital, såfremt andelskassen også efter udbetalin-gen opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed.

Det skal fastlægges i vedtægterne, hvorledes formuen skal fordeles ved andelskassens ophør. Det kan fx være bestemt, at formuen overgår til velgørende eller almennyttige formål i andelskassens virkeområde. Der er principielt ikke noget til hinder for, at det i vedtægterne fastsættes, at formuen fordeles mellem andelshaverne.

Generalforsamlingen er andelskassens øverste myndighed. Generalforsamlingen udgøres af andelskassens andelshavere. Andelshaverne har således i princippet samme stilling i forhold til andelskassen, som en aktionær har i et aktieselskab. Hver andelshaver har i overensstem-melse med det almindelige andelsprincip én stemme, uanset hvor mange andelsbeviser den pågældende har. Hvis andelskapitalens andel af den samlede egenkapital bliver større end 80 %, bortfalder stemmeretsbegrænsningen, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Baggrunden for bestemmelsen om bortfald af stemmeretsbegrænsning er, at andelskasser med en lille reserve, der ønsker at tiltrække kapital, kan få behov for at kunne tilbyde en investor indflydelse svarende til dennes investering i andelskassen. Dette er ikke muligt, hvis hver andelshaver har en stemme.

Bestyrelsesmedlemmer i andelskassen vælges af generalforsamlingen. Der kan dog etableres et repræsentantskab, der kan tillægges ret til at vælge bestyrelsen.

2.10.2 Regler om andelskapitalDer er intet mindstekrav til andelskapitalens nominelle størrelse. Hvis andelskapitalen er lavere end DKK 25 mio., kan andelskassen dog ikke uden Finanstilsynets tilladelse nedsætte andelskapitalen.

Andelskapital er ansvarlig kapital (egentlig kernekapital) på linje med aktiekapital, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR). Kapitalen kan således gå tabt ved underskud, der ikke kan dækkes af de frie reserver.

Sæ

rlig

e fo

rhol

d i a

ndel

skas

ser



Indehavere af andelskapital må ikke have krav på indfrielse. Dette er en betingelse for at kunne medregne andelskapitalen til den egentlige kernekapital efter CRR. Andelskassen skal således kunne nægte indfrielse af andelskapitalen. Bestemmelsen indebærer også, at en andelskasse har mulighed for udstedelse af andelskapital med mulighed for indfrielse. En andelshaver må dog ikke have krav på at kunne anvende denne mulighed. Hvis en andelsha-ver ønsker at få sit indskud tilbage, må den pågældende henvende sig i andelskassen for at få sit andelsbevis indløst til pålydende. Som nævnt ovenfor kan andelshaverne kun få tilbage-betalt andelskapital, såfremt andelskassen også efter udbetalingen opfylder kapitalkravene. I krisesituationer vil andelskassen således typisk lukke for indløsning af andelsbeviser.

Det følger endvidere af CRR, at kapitalinstrumenter ikke kan medregnes til den egentlige kernekapital, hvis instrumentet indeholder bestemmelser om loft eller begrænsninger i udbytteudbetaling og/eller forrentning. Dette udgangspunkt fraviges ved bestemmelsen i CRR, artikel 29, stk. 3, hvorefter loft for eller en begrænsning af udbyttebetaling og forrent-ning ikke forhindrer, at kapitalinstrumenter udstedt af andelskasser medregnes i den egen-tlige kernekapital. Muligheden herfor skal fremgå af national lovgivning. I § 87 a i lov om finansiel virksomhed er det fastlagt, at indeholder en andelskasses vedtægter et loft for eller begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af andelskapitalen, er dette ikke til hinder for, at kapitalen kan medregnes til andelskassens egentlige kernekapital.

En andelskasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne andelsbeviser. At en andels-kasse ikke må erhverve egne kapitalandele indebærer, at andelskasser ikke kan indløse andelshaverne uden samtidig nedskrivning. En sådan indløsning kan kun ske i overens-stemmelse med vedtægterne, hvilket betyder, at kapitalkravene også skal være opfyldt efter indløsningen. Indløsning kan endvidere kun finde sted med Finanstilsynets tilladelse, hvis kapitalen er lavere end DKK 25 mio.

Såfremt en andelskasse har tabt en del af sin andelskapital, skal andelskassen give oplysning herom til personer, der ønsker at indtræde som andelshavere. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at personer, der påtænker at indtræde som andelshavere i en andelskasse, hvor kapitalerhvervelsen ikke er pari værd på tidspunktet for erhvervelsen, får oplysning herom, inden kapitalandelen erhverves. De for aktieselskaber gældende regler om nedsættelse af aktiekapitalen, herunder krav til vedtagelse af nedsættelsen, finder med de fornødne tillem-pelser anvendelse for nedsættelse af andelskapitalen i andelskasser.

2.10.3 Regler om udlodning og anvendelse af overskudAndelskasser er andelsselskaber, hvilket giver mulighed for at foretage udlodning til andels-haverne afhængig af indholdet af vedtægterne.

I lov om finansiel virksomhed § 203 anføres følgende om anvendelsen af en andelskasses overskud:

Beslutning om fordeling af det overskudsbeløb, en andelskasse har til disposition efter årsregn-skabet, træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af



andelskassens midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, andelskassens økonomiske stilling samt omstændighe-derne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de formål, der er nævnt i 1. pkt., anvende beløb, som i forhold til andelskassens økonomiske stilling er af ringe betydning.

Bestemmelserne svarer til de bestemmelser, der gælder for selskaber i henhold til selskabs-loven.

2.10.4 Særlige regnskabsreglerEfter regnskabsbekendtgørelsens § 26 skal andelskapital i andelskasser medtages under egenkapital. Eventuelle udbytter heraf må ikke indregnes i resultatopgørelsen eller anden totalindkomst men skal bogføres som en overskudsdisponering.

I regnskabsbekendtgørelsens § 133 er anført, at ledelsesberetningen skal indeholde bestyrel-sens forslag til udbytte under egenkapitalen. Beløbet skal anføres som en særlig post under egenkapitalen.

2.11 Særlige forhold for realkreditinstitutter

2.11.1 Generelt om realkreditvirksomhed

Realkreditinstitutter, der har opnået tilladelse til at drive realkreditvirksomhed fra Finanstilsynet, og som opfylder betingelserne i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-ner, har eneret til at udstede realkreditobligationer til funding af lån mod registreret pant i fast ejendom.

Desuden kan realkreditinstitutterne udstede ”særligt dækkede obligationer”, særligt dække-de realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter, samt udøve investeringsrådgivning i tilknytning til kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af lån med pant i fast ejendom.

Afhængig af den opnåede tilladelse kan realkreditinstitutterne ligeledes udføre forretninger for egen regning med en række finansielle instrumenter m.m.

De væsentligste rammer for realkreditvirksomhed i Danmark består i af:

• Realkreditinstitutter yder lån med sikkerhed i fast ejendom. Der er fastlagt en lånegrænse for det enkelte lån i forhold til den vurderede værdi af ejendommen. Der gælder desuden en række regler for løbetider og afdragsfrie perioder på lånene.

• Realkreditinstitutter skal følge Finanstilsynets regler, når de vurderer en ejendoms værdi.• Realkreditinstitutter skaffer alene penge til udlån ved at sælge obligationer.

Sæ

rlig

e fo

rhol

d fo

r re

alkr

editi

nstit

utte

r



• Realkreditinstitutter skal overholde et balanceprincip, når de udsteder obligationer. Ba-lanceprincippet sætter klare grænser for den markedsrisiko, realkreditinstitutterne må påtage sig.

• Ejerne af obligationerne er sikret en særlig privilegeret status, hvis et realkreditinstitut skulle gå konkurs. Der er derfor en lav sandsynlighed for, at en investor ikke får sine penge igen.

I de følgende afsnit har vi inden for udvalgte områder nærmere redegjort for rammerne for realkreditvirksomhed i Danmark.

Typer af realkreditudlån Realkreditinstitutternes udbud af realkreditlån kan inddeles i følgende tre hovedtyper:

• Fastforrentede lån• Rentetilpasningslån• Lån med variabel rente

Fælles for disse gælder, at de kan kombineres med perioder med afdragsfrihed, men at det er standardiserede lån. Fleksibiliteten ligger i stedet for i, at udbuddet af låntyper giver både låntagere og investorer mulighed for at vælge en lånetype/ et produkt, der passer til den enkeltes forhold. For lån med en variable rente gælder desuden, at disse kan kombineres med renteloft eller ej.

Regler for værdiansættelse af fast ejendom Forud for, at der bevilliges et realkreditlån i en ejendom, skal instituttet besigtige og vurdere denne. Generelt gælder det, at realkreditinstituttet ikke må ansætte en værdi på ejendom-men, der er højere end ejendommens rimelige kontante handelsværdi. Det gælder også i de tilfælde, hvor ejendommen faktisk er handlet til en højere pris.

Derudover er der nogle supplerende regler om værdiansættelse, hvor realkreditinstituttet skelner mellem forskellige ejendomskategorier.

Lånegrænser mv. er defineret i bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligatio-ner mv., hvoraf følgende fremgår af lovens § 5:

Stk. 1. Inden for en lånegrænse på 80 % af ejendommens værdi kan der ydes lån til følgende ejendomskategorier:1. Ejerboliger til helårsbrug.2. Private andelsboliger.3. Private beboelsesejendomme til udlejning, herunder friplejeboliger.4. Alment boligbyggeri.5. Ungdomsboliger.6. Ældreboliger mv.7. Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.

Stk. 2. Inden for en lånegrænse på 70 % af ejendommens værdi kan der ydes lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier mv.



Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 60 % af ejendommens værdi kan der ydes lån til følgende ejendomskategorier:1. Fritidshuse.2. Kontor- og forretningsejendomme.3. Industri- og håndværksejendomme.4. Kollektive energiforsyningsanlæg.

Stk. 4. Inden for en lånegrænse på 40 % af ejendommens værdi kan der ydes lån til andre ejen-domme, herunder ubebyggede grunde.

I tilknytning til ovenstående ”rammer” er realkreditinstitutterne naturligt optaget af at mini-mere risikoen for tab. Som følge heraf nøjes institutterne derfor heller ikke med at kigge på ejendommens værdi, når de vurderer, hvor stort et beløb låntager kan låne. Som led i en normal kreditvurderingsproces indgår derfor også en vurdering af låntagerens samlede ind-komst- og formueforhold. Finanstilsynet har over for branchen fastsat nærmere retningslin-jer for kreditvurdering ved belåning af boliger. Retningslinjerne kan findes på Finanstilsynets hjemmeside.

Ophør/indfrielse af lån Det gælder for realkreditudlån, at realkreditinstitutterne ikke kan opsige et lån, medmindre det misligholdes. Der er således tale om, at instituttet ikke – under normale omstændigheder – kan afbryde samarbejdet.

Modsat gælder for alle typer lån – bortset fra inkonvertible lån – at låntager selv kan vælge at indfri sit lån ved en såkaldt obligationsindfrielse. Ved en obligationsindfrielse køber låntager sig ud af sit lån ved at købe lånets bagvedliggende obligationer i markedet på samme vilkår som andre investorer.

Som følge af, at obligationerne netop erhverves i markedet – og ikke er en individuel for-handling mellem låntager og instituttet – sikres, at prisen for at indfri lånet hverken er for høj eller lav.

2.11.2 RealkreditudstedelserRealkreditinstitutterne kan vælge mellem tre slags obligationer til at finansiere deres lån:

• Særligt dækkede obligationer (SDO)• Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO)• Realkreditobligationer (RO) I det følgende er de væsentligste forskelle mellem de enkelte typer af udstedelser beskrevet.

SDO-udstedelser – ”særligt dækkede obligationer” Realkreditinstitutter kan i lighed med pengeinstitutter udstede særligt dækkede obligationer.

Sæ

rlig

e fo

rhol

d fo

r re

alkr

editi

nstit

utte

r



Særligt dækkede obligationer er særligt sikre obligationer, som i international sammenhæng betegnes ”Covered Bonds”.

Sådanne typer af obligationer er underlagt en række regler, der skal begrænse de risici, som normalt er forbundet med handel med værdipapirer. Der er eksempelvis krav om hvilke akti-ver, der må ligge til sikkerhed for udstedelsen, og krav om, at disse aktiver i tilfælde af kon-kurs forlods tilfalder obligationsejerne og eventuelle modparter på finansielle kontrakter og først herefter långivere, som har ydet lån til brug for opfyldelse af krav om supplerende sikkerhed.

Disse kreditorer får således en separatistlignende stilling i forhold til andre kreditorer i det udstedende institut, og der er tale om en konkursorden, der afviger fra konkurslovens almin-delige regler. Det kræves derfor, at sådanne aktiver er separeret fra instituttets øvrige aktiver, og at eventuelle udlæg kun kan foretages med respekt for obligationsindehavernes krav.

Det ”særligt dækkede” ved obligationstypen er således, at ejeren af obligationen kan være sikker på, at der er bestemte aktiver til sikkerhed for obligationen, og at ejeren bliver fyldest-gjort forud for øvrige kreditorer.

SDRO-udstedelser – ”særligt dækkede realkreditobligationer” Realkreditinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer svarende til, hvad pengein-stitutter kan, og derudover udstede almindelige realkreditobligationer samt særligt dækkede realkreditobligationer.

Af lovbemærkningerne fremgår, hvor de særligt dækkede realkreditobligationer adskiller sig fra de øvrige nævnte typer af obligationer som følger:

”Det betyder eksempelvis, at disse særligt dækkede realkreditobligationer ikke kan udstedes med pant i skibe, modsat de af pengeinstituttet udstedte særligt dækkede obligationer, der både kan udstedes med pant i fast ejendom og i skibe. Det betyder også, at disse særligt dækkede realkredi-tobligationer skal leve op til kravet om, at obligationerne løbende skal være afdækket af sikker-heder, der mindst har samme værdi som de udstedte obligationer, og at realkreditinstituttet skal stille supplerende sikkerhed, såfremt dette krav ikke er opfyldt.”

Realkreditobligationer (RO) Realkreditobligationer minder på en række områder om de nye obligationstyper (SDO og SDRO), som indførtes for at leve op til nye fælles EU-standarder. Dog gælder det, at realkre-ditobligationer som SDRO alene kan udstedes af realkreditinstitutter.

Den nok væsentligste forskel består i, at institutter skal sørge for, at de enkelte lån, der er finansieret med henholdsvis SDO og SDRO, overholder lånegrænserne i hele lånets løbetid, mens der for realkreditobligationer i den henseende alene er pålagt krav om, at lånet på lån-givningstidspunktet ikke må overstige 80 % af ejendommens værdi, hvis der eksempelvis er tale om en beboelsesejendom.

Som følge af, at realkreditobligationer udstedt efter den 1. januar 2008, ikke opfylder kra-vene til særligt dækkede obligationer i overensstemmelse med CRR, artikel 129 har dette betydning for, hvorledes realkreditobligationen kapitalvægtes i instituttet. Hvor der for SDO



og SDRO anvendes en kapitalvægt på 10 % i standardmetoden, er tilfældet 20 % for realkre-ditobligationer.

2.11.3 ”Balanceprincippet”Det lovgivningsmæssige balanceprincip sætter grænser for den risiko, et kreditinstitut må påtage sig. Det regulerer med andre ord den balance, der skal være mellem långiverens sam-lede udlån og de obligationer, der er udstedt for at finansiere udlånene.

Der er i det danske realkreditmarked en tæt overensstemmelse mellem et realkreditlåns løbe-tid, terminer, renter og tilbagebetalingsprofil – og de tilsvarende vilkår for de obligationer, der ligger bag lånet.

Realkredit-institut

Afdrag, renterog bidrag

Afdrag og renter

Lån

Låntager

Investering

Investor

Obligationer

Lån og obligationer er nærmest som et spejl af hinanden. De omkostninger, der knytter sig til at fremskaffe kapital, er synligt afspejlet i lånet. Det skyldes, at realkreditinstitutterne har valgt at bruge balanceprincippet på denne måde, for det er ikke et lovkrav. Det giver samtidig kunderne mulighed for at indfri lån ved at opkøbe de bagvedliggende obligationer på fonds-børsen. Balanceprincippet er en hjørnesten i det danske realkreditsystem.

Det nye overordnede balanceprincip, der fulgte med SDO-lovgivningen i 2008, har den betydning, at realkreditinstituttet helt kan adskille lån og obligationer. Uagtet denne mulig-hed har realkreditinstitutterne indtil nu valgt at holde fast i en-til-en-sammenhængen mel-lem lån og obligation, hvilket også er særkendet ved det danske realkreditsystem/den danske realkreditmodel.

Sæ

rlig

e fo

rhol

d fo

r re

alkr

editi

nstit

utte

r



Af bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring fremgår, at:

§ 2 stk. 3: Overholdelse af balanceprincippet i henhold til kapitel 2 eller 3, jf. stk. 2, 1. pkt., skal fremgå af basis- eller tillægsprospekt for serier eller andre obligationsudstedelser, der åbnes efter den 1. juli 2007.

Bekendtgørelsen giver udstedere af obligationer til finansiering af realkreditlån muligheden for at vælge imellem et overordnet balanceprincip (kapitel 2) og et specifikt balanceprincip (kapitel 3).

Vælges det specifikke balanceprincip er der stort set tale om en videreførelse af det oprin-delige balanceprincip, hvor instituttet skal foretage en række stresstest i forhold til rente-, valuta- og optionsrisici. En række betingelser skal være opfyldt, herunder at rentebetalinger ind i registret eller serien med fælles seriereservefond eller kapitalcentret skal være større end rentebetalinger ud af samme reservefond eller kapitalcenter.

Særligt for realkreditinstitutter gælder – selv under det overordnede balanceprincip – at udstedelse af obligationer og andre værdipapirer kan foretages som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af skønnet udlånsaktivitet. Bekendtgørelsens § 14 stk. 2 sætter yderligere rammer for sådanne blokemissioner.

Vælges det overordnede balanceprincip medfører det på nogle områder større fleksibilitet, særligt i forhold til likviditetsstyringen.

2.11.4 Tilsynsdiamanten for realkreditSom anført i afsnit 2.5 Tilsynsdiamanten er Finanstilsynets mission at arbejde for finansiel stabilitet og tillid til de finansielle virksomheder og markeder.

Et vigtigt element heri er, at Finanstilsynet skal modvirke, at finansielle virksomheder kom-mer i situationer, hvor virksomhedernes eksistens bliver truet.

Nogle år senere end for pengeinstitutter introducerede Finanstilsynet i 2014 en tilsvarende tilsynsdiamant for realkreditinstitutter indeholdende nogle pejlemærker med tilhørende grænseværdier for, hvornår Finanstilsynet vurderede, at der forelå realkreditvirksomhed med forhøjet risiko.

Pejlemærkerne er fastsat, så de på den ene side modvirker overdreven risikotagning og på den anden side gør det muligt for sunde institutter at drive rentabel virksomhed inden for pejlemærkerne.

Tilsynsdiamanten er et supplement til de eksisterende solvensregler og adresserer risici knyt-tet til en uholdbar forretningsmodel. Tilsynsdiamanten ændrer ikke på, at det enkelte institut fortsat er forpligtet til at allokere den nødvendige og tilstrækkelige kapital i forhold til de risici, som instituttet påtager sig.



Tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Store eksponeringer

Begrænsning af lån med kort funding

Afdragsfrihed

Låntagers renterisiko

Udlånsvækst

Kilde:Finanstilsynet.dk

Indholdet af pejlemærker og grænseværdier består i:

1. Store eksponeringer: Summen af de 20 største eksponeringer skal være mindre end insti-tuttets egentlige kernekapital.

2. Udlånsvækst: Udlånsvæksten til de enkelte kundesegmenter skal være under 15 % pr. år. De fire kundesegmenter er private boligejere, boligudlejningsejendomme, landbrugs-ejendomme og andet erhverv.

3. Lån med kort funding: Andelen af udlån, der refinansieres, skal pr. kvartal være mindre end 12,5 % af den samlede udlånsportefølje og årligt mindre end 25 % af udlånsporteføl-jen.

4. Låntagers renterisiko: Andelen af lån, hvor Loan-to-value (LTV) overstiger 75 % af låne-grænsen, og hvor renten kun er låst fast i op til to år, skal være mindre end 30 %. Dette gælder alene for udlån til private og udlån til boligudlejningsejendomme.

5. Afdragsfrihed på lån til private: Andelen af lån med afdragsfrihed i LTV-båndet over 75 % af lånegrænsen må maksimalt udgøre 10 % af den samlede lånemasse. Afdragsfri lån tæl-ler med uanset placering i prioritetsrækkefølgen.

Tilsynsdiamanten vil gælde fra 2018.

Finanstilsynet har imidlertid for at give realkreditinstitutterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig for så vidt angår pejlemærkerne for afdragsfrihed og lån med kort funding besluttet, at disse pejlemærker først vil være gældende for 2020.

For yderligere information om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter henvises til Finanstilsynets notat af 2. december 2014 ”Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter” på Finanstilsynets hjemmeside.

Sæ

rlig

e fo

rhol

d fo

r re

alkr

editi

nstit

utte

r



2.11.5 Kapitalregler Overordnet gælder det, at realkreditinstitutter er underlagt samme regelsæt om krav til kapi-tal, som er beskrevet for pengeinstitutter i afsnit 2.2 Kapitalbestemmelser.

Det i afsnit 2.2 Kapitalbestemmelser viste søjlediagram over mindstekrav til kapital frem mod fuld indfasning af kapitalkravene i 2020 er derfor ligeledes gældende for realkreditinstitutter.

Desuden skal realkreditinstitutterne som gældende for pengeinstitutterne opgøre og for bestyrelsen fremlægge en ”ICAAP” (Internal Capital Adequacy Assessment Process), som skal danne grundlag for at vurdere instituttets kapitalforhold og dermed fastlæggelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag samt et individuelt solvensbehov.

Vurderingen bygger på en opgørelse af det aktuelle forhold mellem instituttets risikoprofil og kapitalforhold samt på fremadrettede betragtninger om nødvendig kapital til kommende aktiviteter m.m., hvor risici skal søges kvantificeret og indarbejdes i fastlæggelsen af det til-strækkelige kapitalgrundlag og i det individuelt opgjorte solvensbehov.

Det tilstrækkelige kapitalgrundlag er instituttets egen vurdering af kapitalbehovet som følge af de risici, som dette påtager sig. Opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag foretages ud fra ”8+-metoden”, hvor der tages udgangspunkt i kapitalkravet på 8 % af den samlede risikoeksponering med tillæg for yderligere risici, som vurderes ikke at være dækket af kapi-talkravet. Det kan enten være risici, der vurderes ikke at være omfattet af kapitalkravet eller omfattede risici, der vurderes at være overnormale i forhold til kapitalkravet for den pågæl-dende risikotype.

Finanstilsynet har hjemmel til at fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget end de lovbe-stemte kapitalkrav. Et sådan solvenskrav er Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstræk-kelige kapitalgrundlag og må derfor ikke forveksles med et af instituttet individuelt opgjort solvensbehov.

2.11.6 RegnskabsbestemmelserGenerelt Tilsvarende pengeinstitutter gælder der for realkreditinstitutter følgende regelsæt for udformning og aflæggelse af årsrapporter:

• Lov om finansiel virksomhed (bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitut-ter og fonds-mæglerselskaber m.fl.)

• IFRS (International Financial Reporting Standards). Særlige regnskabsmæssige forhold Regnskabsbestemmelserne for realkreditinstitutter svarer i væsentlighed til, hvad der er gældende for pengeinstitutter.



For realkreditinstitutter er præsentation og måling af udlån til dagsværdi en central post i balancen.

Der henvises til afsnit 4.2 Udlån og tilgodehavender inkl. nedskrivning, hvor den regnskabs-mæssige behandling af udlån til dagsværdi er beskrevet.

For realkreditinstitutter er der qua forretningsmodellen følgelig ligeledes fokus på præsenta-tion og måling af obligationsudstedelser.

Der henvises til afsnit 4.10 Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud, hvor den regn-skabsmæssige behandling af udstedte obligationer er beskrevet.

2.12 Koncerninterne transaktioner

Bestemmelserne om koncerninterne transaktioner har til formål at sikre, at transaktionerne som udgangspunkt kun kan foretages til markedsværdi eller på omkostningsdækket basis, således at der ikke overføres midler mellem koncernselskaber på bekostning af kunder og investorer.

2.12.1 Lovgrundlag Koncerninterne transaktioner er reguleret i §§ 181 og 182 i lov om finansiel virksomhed samt i bekendtgørelsen ”Bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner” (BEK nr. 904 af 01/09/2004), der er udstedt i medfør af § 181 i lov om finansiel virksomhed.

2.12.2 Definitioner Koncerninterne transaktioner defineres i § 181 og i BEK nr. 904 som en transaktion af enhver art, der indgås mellem et pengeinstitut og

1. virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med pengeinstituttet som datter-virksomheder, associerede virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirk-somheders associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder (søsterselskaber)

2. virksomheder eller personer, der er forbundet med pengeinstituttet gennem snævre for-bindelser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5 stk. 1 nr. 19

3. virksomheder, der ikke er omfattet af punkt 1. eller 2., hvor flertallet af ledelsen er sam-menfaldende med pengeinstituttets ledelse eller er underlagt fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.

Punkt 2 udvider primært kredsen til også at omfatte personer samt flere personers eller virk-somheders fælles forbindelse til pengeinstituttet. Fælles forbindelse forudsætter, at der fore-ligger et vist formaliseret samarbejde, herunder eventuelt en samordnet praksis, mellem en flerhed af virksomheder eller personer. Eksempelvis vil en flerhed af aktionærer som stiftere af et selskab eller gennem en aktionæroverenskomst som udgangspunkt have fælles forbin-


2.12

Ko

ncer

nint

erne

tran

sakt

ione

r


delse. Snævre forbindelser forudsætter, at forbindelsen har en vis varig karakter. Erhvervelse af en betydelig andel af kapitalen i et pengeinstitut bevirker ikke i sig selv, at der opstår snæv-re forbindelser, hvis den pågældende erhvervelse kun er en midlertidig investering, der ikke gør det muligt at øve indflydelse på pengeinstituttets struktur eller finansielle politik.

Bestemmelsen omfatter alle former for koncerninterne transaktioner, herunder lån og garantier (eksponeringer), køb og salg af aktiver samt aftaler om administration eller porte-føljemanagement.

2.12.3 Retningslinjer og forretningsgangeKoncerninterne transaktioner skal indgås på skriftligt grundlag.

Pengeinstituttet skal udarbejde skriftlige retningslinjer for koncerninterne transak-tioner. De skriftlige retningslinjer skal være generelle og retningsgivende til direktionen. Retningslinjerne skal godkendes af bestyrelsen.

Pengeinstituttet skal desuden udarbejde forretningsgange for koncerninterne transaktio-ner. Disse forretningsgange skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder og perso-ner som pengeinstituttet er koncernforbundet med, vilkårene for transaktionerne herunder beregning af pris for hver type af transaktion, omkostningsfordelingsmetode samt øvrige relevante forhold. Forretningsgangene skal sikre, at koncerninterne transaktioner indgås på et skriftligt grundlag, at transaktionerne er dokumenteret og til en hver tid kan fremfindes og revideres, samt at overholdelsen af retningslinjerne kan efterprøves.

I det omfang transaktionerne er ubetydelige, er der ikke krav om skriftlige retningslinjer og forretningsgange.

2.12.4 PrisfastsættelseKoncerninterne transaktioner skal indgås på markedsbaserede vilkår. Hvis ikke der findes et egentlig marked, så skal der i stedet for anvendes et begrundet skøn.

I det omfang, de koncerninterne transaktioner vedrører fælles koncernopgaver, admi-nistration eller fælles funktioner i øvrigt, kan omkostningsdækkende basis anvendes. Omkostningerne og omkostningsfordelingen må ikke begunstige pengeinstituttet eller mod-parten på bekostning af den anden part. Tilsvarende gælder for skift mellem anvendelsen af markedsvilkår og omkostningsdækkende basis samt ved ændring af omkostningsforde-lingsmetode. Fastsættelsen af prisen eller omkostningerne for den enkelte transaktion skal fremgå af bilaget til transaktionen eller andet skriftligt grundlag.

Er de koncerninterne transaktioner ubetydelige, er der ikke særskilte krav til prisfastsættel-sen af transaktionerne.



2.12

Ko

ncer

nint

erne

tran

sakt

ione

r

2.12.5 Ikke tilladte transaktioner Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med ovennævnte regler skal ophæves, såle-des at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra pengeinstituttet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transak-tioner i strid med reglerne, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet. Forbilledet for denne bestemmelse er selskabslovens regler om tilbagebetaling af ulovlige aktionærlån.

Et tilfælde, hvor tilbagelevering ikke er mulig, kan være, hvis der er tale om salg af et aktiv i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, og aktivet af pengeinstituttets medkontrahent derefter bliver videresolgt til en tredjemand i begrundet god tro. I så fald kan tilbagelevering ikke finde sted. Ligeledes kan arbejdsydelser heller ikke tilbageleveres. At tilbagelevering ikke kan finde sted afskærer ikke, at et erstatningsansvar vil kunne komme på tale, hvis der er handlet ansvarspådragende i henhold til almindelige erstatningsregler.

Ophævelse af en koncernintern transaktion vil også skulle finde sted i tilfælde, hvor et penge-instituts medkontrahent ikke har vilje eller evne til at udligne forskellen mellem markedsvil-kår og den koncerninterne transaktions vilkår. Som eksempel kan nævnes et pengeinstituts salg af en fast ejendom til et koncernforbundet selskab til en pris, der ligger under markeds-værdien. Finanstilsynets praksis er, at vurderingen af, hvorvidt en transaktion er indgået i strid med reglerne i bekendtgørelsen, baseres på den oplysning, som pengeinstituttets revi-sorer afgiver om forholdet i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten jf. beskrivelsen i afsnit 2.12.6.

Et pengeinstitut må endvidere ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra eksponeringer mod datter-virksomheder. Bestemmelsen betyder, at et pengeinstitut ikke kan have koncerninterne eks-poneringer mod dets modervirksomhed og dennes eventuelle andre dattervirksomheder uden en tilladelse fra Finanstilsynet. Et pengeinstitut må dog gerne have koncerninterne eksponeringer mod dets dattervirksomheder, uden at dette kræver Finanstilsynets tilladelse. Begrebet eksponering svarer til det tidligere begreb ”engagement”, hvilket typisk omfatter udlån og garantistillelser.

Bestemmelsen har til hensigt at hindre, at en dominerende stilling i forhold til et pengein-stitut misbruges til skade for indskydere eller investorer samt at forhindre, at økonomiske problemer i et koncernselskab breder sig til pengeinstituttet og dermed medfører risiko for tab for indskydere eller investorer.

Reglen har sin baggrund i det forhold, at der opstår nye risici for et pengeinstitut, som indgår som dattervirksomhed i en koncern, i tillæg til de risici, der allerede er ved at drive penge-instituttet.

Som et eksempel på en sådan særlig koncernrisiko kan nævnes det forhold, at et pengein-stitut som dattervirksomhed ikke har den tilstrækkelige ledelsesmæssige selvstændighed, således at der er en potentiel risiko for, at der indgås eksponeringer mod en anden virksom-hed inden for koncernen, som pengeinstituttet ikke ville have indgået ud fra en sædvanlig erhvervsmæssig varetagelse af egne interesser.



Et andet eksempel er den risiko, som består i, at problemer i en virksomhed i koncernen kan brede sig til en anden koncernvirksomhed, selv om der som udgangspunkt ikke er problemer i sidstnævnte virksomhed. En sådan smittefare kan give sig udtryk ved, at kunderne reagerer på problemer i en koncernvirksomhed ved at trække sig ud af kundeforhold i andre koncern-virksomheder, fx koncernens pengeinstitut. Jo mere virksomhederne er økonomisk afhængi-ge af nævnte koncernrisici, jo større betydning vil det kunne få for indskydere og investorer.

Det er pengeinstituttet, der er ansvarlig for, at regelsættet overholdes, og dermed indhente den fornødne tilladelse til eksponeringerne fra Finanstilsynet. Kravet om tilladelse gælder, uan-set hvor sikkert mellemværendet er. Finanstilsynet har i »Vejledning om praksis for tilladelse af koncerninterne eksponeringer« redegjort for Finanstilsynets generelle praksis, herunder særligt hvilke beløbsgrænser Finanstilsynet vil acceptere for koncerninterne eksponeringer. Vejledningen indeholder både vejledende grænser for den samlede eksponering, regler om vægtning af eksponeringer i forhold til grænserne og angivelse af, hvilke eksponeringer der ikke medregnes ved opgørelse af grænserne. Vejledningen kan findes på www.finanstilsynet.dk under Lovgiv-ning/Lovsamling/Tvaergaaendelovgivning/Finansielvirksomhed.

Tilladelsen skal være givet, inden eksponeringen bevilges. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at eksponeringen bevilges under forudsætning af Finanstilsynets tilladelse. Bevillingen må i så fald ikke udnyttes, før Finanstilsynets tilladelse foreligger. Eksponeringen, der er bevilget, inden koncernforholdet er opstået, er ikke omfattet af tilladelseskravet, idet de forhold, der begrunder kravet om tilladelse, ikke var til stede, da eksponeringen blev bevilget. Enhver ændring af betingelserne for eksponeringen efter koncernforholdets opstå-en indebærer dog, at der skal gives tilladelse til den del af eksponeringen, hvor betingelserne ændres.

Et pengeinstitut må i øvrigt ikke have en eksponering mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på pengeinstituttet, eller som er domi-neret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse. Der er således forbud mod eksponeringer i tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse, men hvor virksomheder eller personer alligevel direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på pengeinstituttet eller er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.

Ved vurderingen af, om et tilfælde falder ind under forbuddet, må der ses på, om der forelig-ger den i bestemmelsen anførte »afgørende indflydelse« eller »dominans«. Er aktionæren en virksomhed, vil en sådan indflydelse sjældent forekomme, uden at der samtidig statu-eres koncernforbindelse mellem virksomheden og pengeinstituttet, hvilket ikke er tilladt jf. den ovenfornævnte bestemmelse. Det må afgøres konkret ud fra en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, om et forhold er omfattet af bestemmelsen. Det blot at være aktionær i et pengeinstitut eller som person at deltage i ledelsen af et pengeinstitut vil ikke i sig selv bringe forholdet ind under bestemmelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse på tilfælde, hvor en person har en sådan indflydelse, at der ville foreligge en koncern, hvis et selskab havde en tilsvarende indflydelse. Som eksempel på tilfælde, hvor bestemmelsen også finder anvendelse, kan nævnes tilfælde, hvor en persons eller virksomheds aktiebesiddelse er så betydelig, at personen eller virksomheden, uanset



2.12

Ko

ncer

nint

erne

tran

sakt

ione

r

at der ikke foreligger en aktiemajoritet eller flertallet af stemmerne, må anses for at have en afgørende indflydelse på den finansielle virksomhed.

Finanstilsynet har i en afgørelse antaget, at der forelå afgørende indflydelse i et tilfælde, hvor en virksomhed ejede 31,8 % af en bank, samtidig med at virksomheden var repræsenteret med et enkelt medlem i bankens bestyrelse. Finanstilsynet har endvidere meddelt, at der var tale om afgørende indflydelse i en situation, hvor en virksomhed ejede 9,5 % af en bank, og hvor virksomhedens direktør og ejer var bestyrelsesformand i banken, samtidig med at virk-somheden var den største indskyder i banken.

Finanstilsynet kan undtage fra forbuddet. Dispensationsadgangen tænkes udnyttet i situatio-ner, hvor der er en sædvanlig og erhvervsmæssig begrundelse for eksponeringen mod den i bestemmelsen nævnte aktionær eller personkreds. Det vil indgå i vurderingen, om personen eller virksomheden kan misbruge sin indflydelse på pengeinstituttet til at opnå ekspone-ringer, som kan give anledning til særlig betænkelighed. Pengeinstituttet skal derfor kunne dokumentere, at eksponeringen har et legitimt formål. Endvidere skal det dokumenteres, at den virksomhed eller person, som eksponeringen ydes til, er kreditværdig, således at ved-kommende ville kunne få en tilsvarende eksponering i et andet pengeinstitut. Det er endvi-dere en betingelse, at eksponeringen er sket på markedsvilkår.

2.12.6 Oplysningsforpligtelser og rapporteringDer er krav om oplysninger om visse koncerninterne transaktioner i årsrapporten for penge-institutter. Der er nærmere redegjort herfor i afsnit 6.4 Nærtstående parter.

Bekendtgørelsen om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finan-sielle koncerner (”revisionsbekendtgørelsen”) stiller krav om, at den eksterne revision i pro-tokollatet vedrørende årsregnskabet afgiver følgende vedrørende koncerninterne transaktio-ner og eksponeringer:

1. Konklusion om, hvorvidt der er etableret forretningsgange med henblik på overholdelse af bestemmelsen i § 182 i lov om finansiel virksomhed.

2. Oplysning om, hvorvidt der har været konstateret væsentlige fejl eller mangler i forbin-delse med gennemgangen af transaktionerne mellem virksomheden og virksomheder omfattet af § 2 i bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner og give en nærmere beskrivelse af de transaktioner, som er af væsentlig betydning eller usædvanlig art.

Ekstern revision skal i henhold til revisionsbekendtgørelsen således påse, at pengeinstituttet har etableret forretningsgange vedrørende eksponeringer med andre koncernvirksomheder m.fl., og at instituttet om fornødent har opnået tilladelsen til at have koncerninterne ekspo-neringer og oplyse, såfremt revisor er blevet bekendt med overskridelse heraf.

Ekstern revision skal endvidere – under hensyntagen til koncernens størrelse, kompleksitet og forhold i øvrigt – gennemgå og stikprøvevis efterprøve forretningsgange vedrørende kon-cerninterne eksponeringer og koncerninterne transaktioner. Konstateres der væsentlige fejl eller mangler ved gennemgangen af forretningsgange og koncerninterne transaktioner, skal



dette oplyses i revisionsprotokollen, ligesom væsentlige og usædvanlige transaktioner skal beskrives.

2.13 Filialer af udenlandske kreditinstitutter

2.13.1 Overordnede forhold vedr. etablering af filial i Danmark Udenlandske kreditinstitutter vælger ofte at etablere sig i Danmark ved at etablere en filial af det udenlandske institut i Danmark. En filial er en integreret del af det udenlandske kreditin-stitut og i denne juridiske enhed (”hovedselskabet”).

I EU-landene er kreditinstitutter karakteriseret ved, at de ved henvendelse til offentligheden kan tilbyde at modtage indlån og andre midler, der skal tilbagebetales, samt at yde lån for egen regning, og disse har mulighed for at annoncere efter indlån i Danmark uden at have etableret en filial. Kreditinstitutter fra tredjelande, som ønsker at annoncere efter indlån i Danmark, skal etablere sig som filial.

Ved udgangen af august 2016 var 28 filialer af udenlandske kreditinstitutter registreret i Danmark. Alle disse var karakteriseret ved at være filialer af kreditinstitutter i EU-lande eller fra Norge. Som følge af ”Det europæiske Pas” er det en langt lettere proces at få registreret en filial i Danmark af et EU-kreditinstitut end af et kreditinstitut fra et tredjeland. Der skal for tredjelandes kreditinstitutter gennemføres en mere omfattende ansøgningsproces, der også omfatter opfyldelse af et særskilt kapitalkrav til filialen m.m. Da filialer fra tredjelandes kreditinstitutter således er sjældne i Danmark, beskrives de ikke yderligere nedenfor, idet der dog efter registrering af filialen i vidt omfang er sammenfald i reglerne for filialer – uanset hovedselskabets hjemsted.

2.13.2 EU-filialer – registrering og pasmeddelelseNår et kreditinstitut etablerer en filial, skal der gives en række oplysninger såvel til tilsyns-myndighederne i hjemlandet og i værtslandet (i dette tilfælde Danmark).

Oplysningerne omfatter blandt andet:

Driftsplan

• Beskrivelse af filialens vigtigste mål og forretningsstrategi og en redegørelse for, hvordan filialen vil bidrage til kreditinstituttets strategi

• Beskrivelse af forskellige målgrupper og modparter• Liste over aktiviteter, som er anført i bilag I til direktiv 2013/36/EU med angivelse af ker-

neaktiviteter i værtslandet samt planlagt startdato.



Filialens organisationsstruktur• Beskrivelse af filialens organisationsstruktur, herunder funktioner, legale strukturer og

kommunikationsveje samt filialens rolle og position i det udenlandske kreditinstituts struktur

• Beskrivelse af ledelsessystem og interne kontrol, herunder risikostyringsprocedurer, in-tern revision

• Beskrivelse af foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering• Kontrol med outsourcing• Såfremt filialen skal udøve investeringsservice eller -aktiviteter, der gennemføres i filia-

len, skal der gives en række yderligere oplysninger vedrørende procedurer m.m.• Oplysninger om filialledelsens erhvervserfaring.

Andre oplysninger• Finansieringsplan med prognoser for balance og resultatopgørelse dækkende tre år• Oplysninger om hjemlandets indskuds- og investorbeskyttelsesordninger• Oplysning om filialens it-anvendelse.• Oplysninger om kapitalgrundlag og kapitalgrundlagskrav (kreditinstituttet).

2.13.3 Governance og ledelseDe danske krav til ledelsen af en filial er relativt få, idet filialen også er underlagt de regler, der er gældende for det udenlandske kreditinstitut. Der er dog krav om registrering af en filialbestyrer. Filialbestyreren tegner for filialen. Det ses i praksis, at der er registreret flere filialbestyrere, som tegner i forening.

De tegningsberettigede i det udenlandske kreditinstitut skal tillige anmeldes hos de danske myndigheder.

2.13.4 RegnskabsaflæggelseEn dansk filial af et udenlandsk kreditinstitut er ikke forpligtet til at offentliggøre et særskilt filialregnskab i Danmark. Det udenlandske hovedselskabs regnskab skal i stedet indsendes til det danske Finanstilsyn.

Som grundlag for en dansk selvangivelse skal der udarbejdes et regnskab til brug for skat-temyndighederne, men uden at der er særlige formkrav hertil, ud over at regnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Endelig kræver Finanstilsynet indrapportering af regnskabsskemaer for resultatopgørelse, balance samt nogle få noteoplysninger (”F-skemaer”).


Fi

liale

r af u

denl

ands

ke

kred

itins

titut

ter


2.13.5 RevisionDer er ikke en særskilt revisionspligt af filialregnskabet i Danmark, som eksempelvis kendes fra Norge og Sverige for filialer af udenlandske kreditinstitutter. Hovedselskabets regnskab vil være underlagt revision, og aktiviteterne i filialen revideres i tilknytning til revisionen af hovedselskabets årsregnskab.

2.13.6 Tilsyn med filialer af udenlandske kreditinstitutterI forlængelse af Finanskrisen og implementering af CRD IV er der i EU aftalt udvidede mulig-heder og krav til kommunikation mellem tilsynsmyndighederne i de enkelte lande.

Eksempelvis er der via EU-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 926/2014 af 27. august 2014 indført standardformularer for kreditinstitutter til myndigheder om udøvel-sen af etableringsretten for filialer og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Finanstilsynet kræver indrapportering af visse regnskabsoplysninger (Finrep og Corep), men som er i et væsentligt mindre omfang, end hvad er krævet af et dansk kreditinstitut. Finanstilsynet vil i nogle situationer kunne kræve yderligere oplysninger af filialen.

Endvidere vil der ske en udveksling af de konklusioner, som tilsynsmyndighederne drager i hjemlandet i forbindelse med inspektioner m.m. i hovedselskabet.

Filialer af udenlandske kreditinstitutter er underlagt visse regelsæt, herunder bekendtgørel-se om god skik for finansielle virksomheder samt lovgivningen om forebyggelse af hvidvask og terrorbekæmpelse. Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af disse bestemmelser.

2.14 Restrukturering og afvikling af penge- og realkreditinstitutter

2.14.1 IndledningEt nyt regelsæt om restrukturering og afvikling af kreditinstitutter trådte i kraft den 1. juni 2015. Den ændrede lovgivning indeholder en implementering af EU-direktivet af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselska-ber (BRRD). Formålet med reglerne er at give Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet værktøjer til at gribe ind i en nødlidende virksomhed tilstrækkeligt tidligt med henblik på at ”sikre kon-tinuiteten i virksomhedens kritiske funktioner og samtidig minimere negative virkninger på samfundsøkonomien og det finansielle system” jf. Finansiel Stabilitets hjemmeside.

Reglerne er – ud over at være forankret i afsnit VII i lov om finansiel virksomhed omhandlen-de ”Indgreb i eller ophør af den finansielle virksomhed” – baseret på følgende centrale regler:



• Lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-heder

• Bekendtgørelse nr. 821 af 3. juli 2015 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab• Bekendtgørelse nr. 822 af 3. juli 2015 om afviklingsforanstaltninger• Bekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2015 om Afviklingsformuen. Hertil kommer en række EU-forordninger og retningslinjer udstukket af EBA (The European Banking Authority).

Nedenfor er beskrevet enkelte elementer af det omfattende regelsæt. Disse elementer er vur-deret relevante for regnskabsafdelingen i et pengeinstitut, der ikke er nødlidende.

2.14.2 Væsentlige elementer i afviklingsreglerneFør instituttet bliver nødlidende Alle institutter skal have et afviklingsberedskab, der indebærer, at virksomheden i en afvik-lingssituation inden for kort tid skal kunne fremskaffe en række oplysninger til brug for Finansiel Stabilitets restrukturering og afvikling af virksomheden.

Finansiel Stabilitet udarbejder en afviklingsplan for alle virksomheder, der beskriver, hvor-dan virksomheden kan afvikles uden anvendelse af statslige midler. Finanstilsynet vedtager herefter de endelige afviklingsplaner. Bliver det senere nødvendigt, at Finansiel Stabilitet går ind i en nødlidende virksomhed, tages der udgangspunkt i afviklingsplanen, uden dog at Finansiel Stabilitet er bundet heraf.

Det påhviler instituttet at levere en række oversigter og oplysninger til Finanstilsynet – som er beskrevet nærmere i Bilag 1 til bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og afviklingsbe-redskab.

I forbindelse med udarbejdelse af afviklingsplanen kan virksomheden modtage påbud fra Finanstilsynet omkring eventuelle hindringer for en afvikling eller rekonstruktion.

Med hensyn til genopretningsplaner henvises til afsnit 2.2.9.

2.14.3 Nedskrivningsegnede passiver Som led i myndighedernes arbejde med afviklingsplanerne fastlægger Finanstilsynet et krav til omfanget af nedskrivningsegnede passiver for det enkelte institut. Kravet har til formål at sikre, at der er tilstrækkeligt med passiver i virksomheden, der kan anvendes til at absorbere tab i virksomheden og muligheden for at rekapitalisere den om nødvendigt.

Institutterne skal således til stadighed opfylde et minimumskrav til kapitalgrundlag og ned-skrivningsrelevante passiver. Minimumskravet beregnes som kapitalgrundlag og nedskriv-ningsrelevante passiver, udtrykt som en procentdel af instituttets samlede passiver og kapi-talgrundlag.


R

estr

uktu

reri

ng o

g af

vikl

ing

af

peng

e- o

g re

alkr

editi

nstit

utte

r


Nedskrivningsegnede passiver skal i følge EU-direktivet opfylde følgende kriterier:

a) Instrumentet er udstedt og fuldt indbetalt.b) Passivet er ikke et passiv over for instituttet selv, og dette har ikke stillet sikkerhed eller

garanti for det.c) Købet af instrumentet var ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.d) Passivet har en restløbetid på mindst et år (defineret som den første dato, hvor der er en

ret til tilbagebetaling).e) Passivet hidrører ikke fra et derivat.f) Passivet hidrører ikke fra et indskud, der er dækket af indskydergarantien. Derivatpassiver medtages blandt de samlede passiver, i det omfang modparten har en ret-tighed til netting.

Ovennævnte krav – populært kaldet ”NEP-kravet” eller ”MREL” på engelsk – er i realiteten et nyt kapitalkrav, idet der bliver stillet krav til sammensætningen af instituttets passivside. Dette kan fx indebære, at et institut må optage nye ”nedskrivningsegnede” lån.

Finanstilsynet har oplyst, at det er hensigten, at NEP-kravet udmeldes til SIFI-institutterne senest den 31. december 2016 og for øvrige institutter i løbet af 2017. Der må også forventes mere detaljerede regler for, hvilke passiver der i Danmark kan klassificeres som nedskriv-ningsegnede.

2.14.4 Krav til instituttet, herunder administration og it Afviklingsreglerne indebærer nogle betydelige krav til institutternes håndtering af data og udtræk til brug for beredskabet.

Instituttet skal således med en frist på 12 timer efter dagsafslutning kunne producere:

• opdateret bogføringsbalance på basis af instituttets sædvanlige regnskabspraksis• specifikation af forpligtelser, hvor der tages højde for undtagelser fra bail-in og gældende

konkursorden• detaljeret opgørelse af berettigede og dækkede indskud, dækkede kontante midler og

dækkede værdipapirer. Det har været en betydelig udfordring for mange penge- og realkreditinstitutter, idet der såvel i 2015 har været ændringer i lovgivningen både vedrørende afviklingsregler og indsky-dergarantiordningen i forhold til opgørelsen af de dækkede midler.

Det er endvidere et krav, at instituttet har effektive sagsgange og systemer, der bl.a. omfatter:

• systemer til kunder og kreditorer i forbindelse med overgang til afviklingsforanstaltninger i regi af Finansiel Stabilitet

• systemmæssig mulighed for at kunne nedskrive ikke-dækkede indskud



• effektive procedurer, der sikrer, at informationer til brug for afviklingen kan fremskaffes hurtigst muligt, herunder overblik over og fremfinding af væsentlige gensidige bebyrden-de kontrakter.

I bilag 5 til bekendtgørelsen om afviklingsplanlægning og beredskab er der en fortegnelse over de oplysninger, som Finansiel Stabilitet forventer at modtage inden for 12 timer. Det er en omfattende liste af oplysninger, der stiller store krav til instituttets procedurer m.m. Hvis Finanstilsynet endnu ikke har vurderet, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødli-dende, kan fristen forlænges til 24 timer.

Herunder skal virksomheden have opdaterede metoder, som kan give et skøn over forven-tede omkostninger og forpligtelser, som vil opstå ved en eventuel konkurs – herunder for-pligtelser over for datacentraler.

Efter at instituttet bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende En proces i Finansiel Stabilitet vil blive iværksat, når Finanstilsynet konstaterer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og der ikke er udsigt til andre (private) løsnin-ger, samtidig med at Finansiel Stabilitet vurderer, at afviklingen er nødvendig for hensynet til offentlighedens interesse.

Finansiel Stabilitet har en række beføjelser og værktøjer, som kan tages i anvendelse. Dette kan være et helt eller delvist salg af instituttet eller rekonstruktion af kapital via nedskrivning af visse forpligtelser i instituttet.

Konsekvensen af de nye afviklingsregler er bl.a., at penge- og realkreditinstitutter har fået sin helt egen konkursorden. Instituttets simple kreditorer og långivere vil ikke nødvendigvis umiddelbart opnå den samme dividende ved en konkurs. Hvis en kreditor bliver stillet dårli-gere end ved en konkurs, har denne dog krav på erstatning fra Afviklingsformuen.

Det er uden for Regnskabshåndbogens formål at beskrive rekonstruktions- eller afviklings-processen for et nødlidende pengeinstitut. Det skal dog her nævnes, at regnskabsbekendtgø-relsen for finansielle virksomheder i § 146 a indeholder særlige regler for virksomheder, hvor Finansiel Stabilitet har overtaget kontrollen.

Bestemmelsen indebærer, at virksomhedens aktiver og forpligtelser omvurderes på det tids-punkt, Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med virksomheden, således at værdierne opfylder kravet om at være rimelige, realistiske og forsigtige i overensstemmelse med § 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Ændringerne i værdierne indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor Finansiel Stabilitets overtagelse finder sted. Virksomhedens efterfølgende måling foretages efter reg-lerne i regnskabsbekendtgørelsen med det udgangspunkt, at de enkelte aktiver og forpligtel-ser antages for anskaffet på omvurderingstidspunktet til transaktionspriser baseret på oven-nævnte værdiansættelsesprincipper.

R

estr

uktu

reri

ng o

g af

vikl

ing

af

peng

e- o

g re

alkr

editi

nstit

utte

r


Regnskab


1. Regnskabsbekendtgørelsen

1.1 Ændringer til regnskabsbekendtgørelsen i 2016

Finanstilsynet har den 11. juni 2016 udsendt en ny regnskabsbekendtgørelse med nogle min-dre ændringer til bekendtgørelsen, som generelt træder i kraft i 2016. Herudover er de dan-ske bestemmelser for kreditinstitutters regnskabsaflæggelse ikke ændret.

Ændringerne omfatter følgende:

1. Ændrede krav til CSR-rapportering. 2. Ophævelse af 6-måneders-bestemmelsen vedrørende opgørelse af dagsværdi af ejendom-

me. 3. Indførelse af regler for omvurdering af aktiver og forpligtelser i virksomheder, der over-

tages af Finansiel Stabilitet efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

4. Forlængelse af indsendelsesfristen for delårsrapporter. 5. Andre ændringer. Ad 1) Ændrede krav til CSR-rapportering Med de ændrede krav tilpasses CSR-bestemmelserne til bestemmelserne i årsregnskabsloven efter implementering af det nye regnskabsdirektiv, dog således at de ændrede krav alene gælder for institutter med 500 eller flere ansatte. De kommer dermed alene til at gælde for et fåtal af de danske kreditinstitutter. Ændringen er gældende fra og med 2017.

Der lægges op til en mere forretningsorienteret redegørelse for samfundsansvar, og oplysnin-gerne skal gives i det omfang, de er relevante for forståelsen af udviklingen i og påvirkning af kerneforretningens aktiviteter. Det er implementeret ved, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om samfundsansvar set i forhold til virksomhedens forretningsstrategi og for-retningsaktiviteter.

Hvis en virksomhed fremadrettet ikke har politikker for samfundsansvar, skal der oplyses herom i ledelsesberetningen med angivelse af grundende hertil for hvert enkelt politikom-råde. Der er tale om et følg-eller-forklar-princip, hvilket er en udvidelse af de eksisterende regler omkring samfundsansvar.

Æ

ndri

nger

til r

egns

kabs

- be

kend

tgør

else

n i 2

016

Regnskab


Kravene er følgende sammenholdt med de eksisterende krav:

Nuværende Ny

- • Beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel.

Virksomhedens politikker og eventuelle standarder, retningslinier eller principperfor samfundsansvar, som virksomheden anvender - der skal dog specifikt oplyses om politikker vedrørende klima og menneskerettigheder.

Virksomhedens politikker og eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Beskrivelsen skal som minimum indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for følgende:

• miljø, herunder klima• sociale forhold og medarbejderforhold• respekt for menneskerettigheder• anti-korruption og bestikkelse.

For hvert område skal det oplyses, om virksomheden har en politik på det pågæl-dende område, og hvad politikken i givet fald går ud på. Såfremt virksomheden ikke har en politik på det enkelte område, skal dette oplyses sammen med en begrun-delse herfor (’følg eller forklar’).

Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller proce-durer herfor.

For hvert politikområde skal det oplyses, hvordan virksomheden omsætter sin politik for samfundsansvar til handling, og der skal oplyses om eventuelle systemer eller procedurer herfor, herunder anvendte pro-cesser for nødvendig og rettidig omhu, hvis virksomheden anvender sådanne proces-ser. Specifikt fremhæves et ønske om, at virksomheden redegør for inddragelse af forhold vedrørende samfundsansvar i sine due diligence-processer.

- Der skal gives oplysninger om primære ri-sici i relation til virksomhedens forretnings-forbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af ovennævnte politikker. Der skal herunder gives oplysninger om, hvor-dan virksomheden håndterer de pågæl-dende risici. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde.

- Der skal gives oplysning om virksomhe-dens eventuelle anvendelse af ikke-finan-cielle KPI’er.

Regnskab

137Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017Regnskab

Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbej-de med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventnin-ger til arbejdet fremover.

• Der skal gives oplysninger om, hvilke resultater der er opnået indenfor virksom-hedens arbejde med samfundsansvar og eventuelle forventninger til arbejder fremover.

• Oplysninger skal gives for hvert enkelt politkområde.

For så vidt angår sociale og personalemæssige anliggender kan oplysningerne i redegørel-sen vedrøre de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling, arbejdsvilkår, dialog mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dia-logen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund.

Med hensyn til menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse kan redegørelsen inde-holde oplysninger om forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser og/eller de instru-menter, der er indført til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Redegørelsen skal som hidtil gives i tilknytning til ledelsesberetningen, i en supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller på instituttets hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen.

Ad 2) Ophævelse af 6-måneders-reglen ved opgørelse af dagsværdi af ejendomme 6-måneders-reglen er det princip i reglerne om værdiansættelse af ejendomme til dagsværdi, der fastslår, at dagsværdien skal fastsættes til den pris, som ejendommen kan forventes solgt til efter markedsføringsbestræbelser af højst seks måneders varighed. Ophævelsen sker på baggrund af rapport fra udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i land-distrikter offentliggjort i oktober 2015.

Med ændringen kommer bestemmelserne for opgørelse af dagsværdi af ejendomme bed-re i overensstemmelse med IFRS, som ikke indeholder en sådan arbitrært fastsat periode. Endvidere fjerner ændringen den inkonsistens, der hidtil har været mellem klassifikation af ejendomme i midlertidig besiddelse og værdiansættelsen heraf, idet klassifikation som ejendom i midlertidig besiddelse baseres på en formodning om, at ejendommen vil kunne sælges inden for 12 måneder.

Ad 3) Indførelse af regler for omvurdering af aktiver og forpligtelser i virksomheder, der overtages af Finansiel Stabilitet efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Afledt af de nye regler om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder indføres en ny bestemmelse vedrørende finansielle virksomheder, der er i økonomiske vanskeligheder. Et institut, der efter disse regler overtages af Finansiel Stabilitet, skal have omvurderet sine aktiver og forpligtelser efter et særligt forsigtigt sæt regler. Disse omvurde-rede værdier skal danne grundlag for den efterfølgende regnskabsaflæggelse. Denne frem-gangsmåde er parallel til overtagelsesmetoden ved overtagelse af en virksomhed.

Æ

ndri

nger

til r

egns

kabs

- be

kend

tgør

else

n i 2

016

138 Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 Regnskab

Ad 4) Forlængelse af indsendelsesfristen for delårsrapporter Den hidtidige indsendelsesfrist på to måneder fra balancedagen for delårsrapporten for-længes til tre måneder, dog ikke for investeringsforvaltningsselskaber. Med indsættelse i bekendtgørelsen kommer ændringen til at træde i kraft allerede for halvårsregnskaberne pr. 30. juni 2016. Nasdaq OMX Copenhagen har p.t. ikke ændret tidsfristen for offentliggørelse af delårsrapport. Det betyder, at børsnoterede institutter indtil videre skal fortsætte med at offentliggøre delårsrapporten senest to måneder efter balancedagen.

Ad 5) Andre ændringer Der indføres krav om oplysning om betaling til myndigheder i forbindelse med råstofudvin-ding mv. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er indsat i årsregnskabsloven med virkning for 2016 som følge af det nye regnskabsdirektiv. Finanstilsynet forventer ikke, at bestemmelsen vil få praktisk betydning.

Påløbne renter kan nu som en valgmulighed klassificeres i balancen som en del af værdien af de instrumenter, som renterne vedrører. Efter de hidtidige bestemmelser skulle renter altid klassificeres som andre tilgodehavender eller anden gæld.

Endelig justeres definitionen på finansiel leasing, da denne har været fejlagtig.

1.2 Forskelle mellem regnskabsbekendtgørelsen og IFRS

Nedenfor angives i summarisk form de væsentligste forskelle på indregning og måling mel-lem IFRS som godkendt af EU og regnskabsbekendtgørelsen. Der omtales alene forskelle, hvor begge regelsæt har specifikke bestemmelser, der enten strider imod hinanden, eller hvor det ene regelsæt indeholder én eller flere valgmuligheder, som det andet regelsæt ikke indeholder.

Tallene i parentes henviser til de konkrete afsnit i regnskabsdelen, hvor emnet er beskrevet detaljeret.

1.2.1 Balancen (afsnit 4)

1.2.1.1 Klassifikation af værdipapirer (afsnit 4.3)Efter IFRS skal værdipapirer i visse tilfælde henføres til kategorien ”Disponibel for salg”. Værdireguleringer på sådanne værdipapirer skal indregnes i anden totalindkomst. Nedskrivninger og gevinst/tab ved realisation indregnes dog i resultatopgørelsen. Efter regnskabsbekendtgørelsen skal alle værdipapirer, der hverken er udlån eller besiddes til udløb, måles til dagsværdi over resultatopgørelsen.

Som følge af denne forskel i kategoriseringen er bestemmelserne om omklassifikation af finansielle aktiver heller ikke helt identiske.


1.2.1.2 Måling af investeringsejendomme til dagsværdi (afsnit 4.4)Efter regnskabsbekendtgørelsen skal investeringsejendomme måles til dagsværdi via resul-tatopgørelsen. Efter IFRS skal investeringsejendomme enten måles til dagsværdi via resul-tatopgørelsen eller til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

1.2.1.3 Anvendelse af omvurderingsmodellen på domicilejendomme (afsnit 4.5)Efter regnskabsbekendtgørelsen skal domicilejendomme måles til omvurderet værdi. Efter IFRS skal domicilejendomme enten måles til omvurderet værdi eller til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

1.2.1.4 Kapitalisering af lånerenter på egenopførte anlægsaktiver (afsnit 4.5 og 4.6.)Efter IFRS skal lånerenter, som påløber ved opførelse af materielle og immaterielle anlægs-aktiver, fx domicilejendomme og softwareudviklingsprojekter, indgå som en del af kostpri-sen på aktivet, hvis opførelses-/udviklingsperioden er lang.

Regnskabsbekendtgørelsen indeholder ikke krav herom.

1.2.1.5 Måling af kapitalandelene i dattervirksomheder og associerede virksomheder (afsnit 4.7)

Efter regnskabsbekendtgørelsen skal kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles til regnskabsmæssig indre værdi i moderselskabsregnskabet. IFRS til-lader måling til enten kostpris, dagsværdi eller indre værdi.

1.2.2 Tværgående forhold (afsnit 6)

1.2.2.1 Ophørende aktiviteter og aktiver i midlertidig besiddelse (afsnit 6.3)IFRS indeholder krav om, at aktiviteter, der frasælges, præsenteres adskilt fra de fortsæt-tende aktiviteter, når visse betingelser er opfyldt. Regnskabsbekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser herom. Fravigelse af det obligatoriske resultatopgørelsesskema skal der-for ske med henvisning til det retvisende billede.

1.2.2.2 Pengestrømsopgørelse (afsnit 6.7)Efter IFRS skal et årsregnskab indeholde en pengestrømsopgørelse. Dette er ikke krævet efter regnskabsbekendtgørelsen.

1.2.3 Koncernregnskab (afsnit 8)

1.2.3.1 Sammenlægning af sparekasser og andelskasserEfter regnskabsbekendtgørelsen kan Finanstilsynet give tilladelse til, at sammenlægnings-metoden anvendes ved sammenlægning af sparekasser og af andelskasser. Efter IFRS skal

Fo

rske

lle m

elle

m re

gnsk

abs-

be

kend

tgør

else

n og

IFR

S


alle virksomhedssammenslutninger mellem uafhængige virksomheder behandles efter over-tagelsesmetoden.

1.2.3.2 Pro rata-konsolidering for fælleskontrollerede virksomhederEfter regnskabsbekendtgørelsen er det muligt at vælge enten pro rata-konsolidering eller indre værdis metode i koncernregnskabet for investeringer i fælleskontrollerede virksom-heder. Efter IFRS skal investeringer i fælleskontrollerede enheder klassificeres som ”joint operations”, hvis investor har direkte adgang til aktiverne og hæfter for gælden. Sådanne enheder indregnes pro rata. Hvis investor ikke har direkte adgang til aktiverne og hæftelse for gælden, klassificeres de som ”joint ventures” og indregnes efter indre værdis metode.

2. IFRS

2.1 Ændringer til IFRS i 2016

I 2016 træder der alene mindre ændringer til eksisterende standarder i kraft. Ændringer af generel interesse for kreditinstitutter omfatter:

1. Ændringer til IAS 1 vedrørende præsentation af årsregnskaber 2. Årlige forbedringer 2012-2014.

Ad 1 Ændringer til IAS 1 vedrørende præsentation af årsregnskaber Der er tale om nogle mindre justeringer hidrørende fra det såkaldte ”Disclosure initiative”, som har til formål at understøtte regnskabsaflæggerne i at fokusere på at sikre, at regnska-berne indeholder relevant og forståelig information. Det præciseres bl.a., at regnskabsprak-sis ikke nødvendigvis skal gives samlet i én note men også – i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig de seneste år – kan gives opdelt i flere noter.

Endvidere indføres – som et svar på bl.a. ESMAs fokus på såkaldte Alternative Performance Measures (APM) – krav til, at mellemtotaler alene må indeholde beløb opgjort på IFRS-basis. Sammentællingerne må således ikke indeholde indtægts- eller omkostningsposter hhv. balanceposter, som ikke opfylder IFRS’ definitioner på henholdsvis indtægter/omkostninger og aktiver/forpligtelser, og som derfor ”rulles tilbage” andetsteds i de respektive opgørelser.

Endelig gives der yderligere vejledning i anvendelse af væsentlighedsbegrebet. Det gøres bl.a. klart, at det forhold, at en regnskabspost er væsentlig, ikke automatisk betyder, at samt-lige oplysningskrav knyttet til denne regnskabspost også er væsentlige.

Ad 2 Årlige forbedringer 2012-2014 Der er tale om mindre justeringer til IFRS 5 (ændring i metode for planlagt afhændelse af et aktiv i midlertidig besiddelse), IFRS 7 (oplysninger vedrørende serviceringsforpligtelser knyttet til overdragne fordringer), IAS 19 (fastlæggelse af diskonteringsrenten i et land, der anvender en regional valuta) og IAS 34 (placering af oplysninger uden for selve regnskabet).


2.2 Nye IFRS’er for 2017 og frem

I 2017 træder der kun mindre ændringer i kraft. Det omfatter bl.a. en ændring til IAS 7 om pengestrømsopgørelsen, der kræver en afstemning af udviklingen i rentebærende gæld.

I 2018 træder den nye standard om finansielle instrumenter, IFRS 9, i kraft. Især den nye model for nedskrivning på udlån vil få væsentlig betydning for kreditinstitutterne. Se afsnit 2.3 for en nærmere omtale heraf.

Endvidere træder den nye standard om indtægtsførsel, IFRS 15, i kraft. Den omfatter gebyr-indtægter, honorarer mv. Den nye standard vil på enkelte områder – afhængig af nuværende praksis – kunne få betydning, eksempelvis på præstationsbaserede indtægter fra kapitalfor-valtning og lignende.

I 2019 træder den nye standard om leasing, IFRS 16, i kraft. Efter den nye standard skal leasingtagere indregne alle leasingaftaler i balancen bortset fra aftaler med en løbetid på ét år eller derunder og leasingaftaler omfattende aktiver med en individuelt lav værdi (pc’ere, telefoner mv.). Se afsnit 2.4 for en nærmere omtale heraf.

IASB forventer i løbet af 1. halvdel af 2017 at udsende den nye standard om forsikringskon-trakter. Denne nye standard vil kunne få væsentlig betydning på regnskabsaflæggelsen for de kreditinstitutter, der har forsikringsaktiviteter.

2.3 Særligt om IFRS 9 – indregning og måling af finansielle instrumenter

2.3.1 Indledning

IFRS 9 er den nye standard om indregning og måling af finansielle instrumenter. Den erstat-ter IAS 39 og ændrer på bestemmelserne på følgende områder:

1. Klassifikation og måling 2. Nedskrivning på udlån 3. Regnskabsmæssig afdækning. De øvrige områder reguleret af IAS 39, herunder primært indregning og ophør med indreg-ning, er overført til IFRS 9 i ændret form.

N

ye IF

RS’

er fo

r 201

7 og

frem


2.3.2 Klassifikation og måling

2.3.2.1 Generelt Der indføres en helt ny model for klassifikation og måling af finansielle aktiver, således at der nu skal tages hensyn til følgende forhold:

1. Hvorvidt instrumentet er et egenkapital- eller gældsinstrument2. Instrumentets kontraktuelle pengestrømme, og3. Den forretningsmodel, hvori de finansielle aktiver indgår. Klassifikationen foretages ved første indregning, og reklassifikation er ikke mulig bortset fra i sjældne tilfælde, hvor den forretningsmodel, hvori de finansielle aktiver indgår, ændres.

Standarden opererer med følgende kategorier af finansielle aktiver:

1. Amortiseret kostpris: omfatter visse gældsinstrumenter (tilgodehavender og obligationer mv.)

2. Dagsværdi over anden totalindkomst: omfatter visse gældsinstrumenter, og3. Dagsværdi over resultatopgørelsen: omfatter gældsinstrumenter, der ikke falder ind un-

der de to første kategorier; afledte finansielle instrumenter og kapitalandele.

IAS 39 IFRS 9

Amortiseretkostpris

Dagsværdi

Resultat-opgørelsen

Anden totalindkomst

Hold til udløb

Lån og tilgodehavender

Disponibel for salg (AFS)

Med handel for øje

For at fastlægge målingskategorien skal ledelsen først vurdere, om det finansielle aktiv er investering i et egenkapitalinstrument (som defineret i IAS 32, se afsnit 4.9 Egenkapital) eller et gældsinstrument.

2.3.2.2 Egenkapitalinstrumenter Investeringer i egenkapitalinstrumenter, der jævnfør definitionen i IAS 32 er en aftale, der giver indehaveren ret til en residuel interesse i en anden virksomheds nettoaktiver, måles altid til dagsværdi. Kun i sjældne tilfælde kan kostpris anvendes som et passende estimat på dagsværdien. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der ikke er tilstrækkelig nyere infor-mation tilgængeligt til måling af dagsværdi, eller hvis der er et stort udfaldsrum af mulige målinger af dagsværdien, og kostprisen repræsenterer det bedste estimat inden for dette udfaldsrum.


Egenkapitalinstrumenter, der indgår i handelsbeholdningen, inklusive afledte finansielle instrumenter vedrørende egenkapitalinstrumenter, eksempelvis warrants, skal klassificeres som dagsværdi via resultatopgørelsen. For kapitalandele, der ikke indgår i handelsbehold-ningen, kan ledelsen instrument for instrument ved første indregning uigenkaldeligt vælge, om ændringer i dagsværdi skal indregnes i resultatopgørelsen eller i anden totalindkomst. Dagsværdireguleringer indregnet i anden totalindkomst må ikke efterfølgende recirkuleres til resultatopgørelsen, men må gerne flyttes inden for egenkapitalen. For pengeinstitutter vil et sådant valg være relevant for eksempelvis sektoraktier. Beholdninger af børsnoterede aktier vil derimod i praksis altid tilhøre handelsbeholdningen.

Nedskrivningsbestemmelserne for denne kategori ophæves. Det vil sige, at værdifald modsat de nuværende bestemmelser ikke medfører reklassifikation af den akkumulerede nedskriv-ning til resultatopgørelsen.

Uanset om der vælges dagsværdireguleringer via resultatopgørelsen eller anden totalind-komst, skal modtagne udbytter altid indtægtsføres i resultatopgørelsen. Undtaget er dog tilbagebetalinger, der i realiteten er nedbringelse af den investerede kapital. Eksempelvis vil en acontoudbytteudlodning i forbindelse med en igangværende likvidation som udgangs-punkt være at anse som en tilbagebetaling af den investerede kapital og ikke som en udbyt-teindtægt.

2.3.2.3 Gældsinstrumenter For gældsinstrumenter (obligatoner, mv.) bestemmes klassifikationen på baggrund af to vurderinger:

1. Består pengestrømmene fra gældsinstrumentet udelukkende af renter og hovedstol?2. Hvad er virksomhedens forretningsmodel for håndtering af finansielle aktiver? Den nye standard kræver, at det skal vurderes, hvorvidt aktivets kontraktuelle betingelser giver virksomheden ret til på specificerede datoer at modtage pengestrømme, der udeluk-kende består af afdrag på hovedstolen og renter af restgælden (Solely Payment of Principal and Interest, eller SPPI). Hovedstolen er dagsværdien af det finansielle aktiv ved første ind-regning. Hovedstolen kan ændre sig over aktivets levetid ved eksempelvis afdrag. Renter er betaling for tidsværdien af penge og kreditrisici. Renter kan dog også omfatte betaling for grundlæggende lånerisici (eksempelvis likviditetsrisici) og omkostninger (eksempelvis administrationsomkostninger og en profitmargin) forbundet med at besidde det finansielle aktiv i en periode.

En almindelig obligation, hvor pengestrømmene kun består af renter og indfrielse af hoved-stolen, opfylder kriterierne for et SPPI-instrument. En indfrielsesoption til en fast pris i en fastforrentet obligation vil efter omstændighederne også opfylde betingelser for at være et SPPI-aktiv. Selv om en variabelt forrentet obligation købes til en kurs under 100, skal den normalt også betragtes som et SPPI-aktiv, da kursgevinsten betragtes som en præmie for kredit- og likviditetsrisikoen.

Hvis instrumentet potentielt indeholder andre former for pengestrømme, eller størrelsen af pengestrømmene påvirkes af andre faktorer, eksempelvis som følge af ændringer i virk-

Sæ

rlig

t om

IFR

S 9

– in

dreg

ning

og

mål

ing


somhedens resultater eller ændringer i et prisindeks, er der ikke tale om et SPPI-instrument. Dermed skal instrumentet henføres til kategorien dagsværdi over resultatopgørelsen. Det gælder eksempelvis, hvis et pengeinstitut i en projektfinansiering har aftalt en lav rente mod til gengæld at få del i gevinsten ved realisation af projektet.

En konvertibel obligation, der giver mulighed for at konvertere obligationen til aktier i udste-derselskabet, opfylder ikke kriterierne for et SPPI-instrument, da det kan komme til at gene-rere andre former for pengestrømme end renter og afdrag i form af udbytte.

Sådanne ”fremmedelementer” er ofte elementer, der efter IAS 39 vil blive klassificeret som indbyggede afledte finansielle instrumenter, der ikke er nært knyttet til hovedaftalen. De skal dermed separeres, medmindre man vælger at måle den samlede kontrakt til dagsværdi. Dette koncept forsvinder med IFRS 9. Sådanne hybride kontrakter skal i stedet klassificeres fuldt ud som enten amortiseret kost/dagsværdi over anden totalindkomst eller dagsværdi over resultatopgørelsen – og som anført sædvanligvis til dagsværdi over resultatopgørelsen.

Hvis en bank udsteder et lån, der til at begynde med opfylder SPPI-betingelsen, skal det måles til amortiseret kostpris. Hvis låntager senere viser sig at få finansielle problemer, der betyder, at lånet genforhandles og kommer til at indeholde elementer, der ikke kun er betaling af renter og hovedstol, betyder det ikke, at lånet automatisk skal ophøre med at være indregnet pga., at det ikke længere opfylder SPPI-betingelsen. SPPI-betingelsen er i dette tilfælde en brugbar indikator på ophør med indregning, men er ikke i sig selv en afgørende faktor. Da IFRS 9 ikke indeholder vejledning om ophør med indregning af SPPI-aktiver ved ændring af betingelser, må regnskabsaflægger selv på baggrund af kvalitative og/eller kvantitative faktorer foretage en vurdering af, om ændring af betingelser som led i processen medfører, at det nødlidende lån i realiteten er et nyt lån.

Et instrument, der opfylder SPPI-betingelsen og ikke indgår i handelsbeholdningen, skal efterfølgende måles til enten amortiseret kost eller dagsværdi over anden totalindkomst. Klassifikationen afhænger af virksomhedens forretningsmodel for håndtering af den pågæl-dende portefølje af finansielle aktiver. Der er ikke tale om en vurdering af forretningsmodel fra instrument til instrument. Forretningsmodellen er ikke afhængig af ledelsens hensigter med det enkelte instrument, men skal bestemmes på et højere aggregeringsniveau, der dog ikke behøver være hele den rapporterende enhed. Det kan eksempelvis være på porteføljeniveau.

Det skal vurderes, om forretningsmodellen udelukkende er at holde det finansielle aktiv med hensigt om at indkassere de kontraktuelle pengestrømme, eller om forretningsmodellen giver plads til, at virksomheden kan sælge aktiverne med henblik på at forbedre pengestrøm-mene. Det kan eksempelvis være for at udnytte midlertidige fordele i rente- eller valutamar-kederne eller lignende. Forretningsmodellen kan godt være at holde finansielle aktiver med henblik på at indkassere de kontraktuelle pengestrømme, selv om der forekommer salg af de finansielle aktiver. Det kan eksempelvis være salg i tilfælde af, at det finansielle aktiv ikke længere ligger inden for rammerne af virksomhedens investeringspolitik, eller virksomhe-den har behov for at finansiere investeringer. Hvis det imidlertid sker jævnligt, at der sælges ud af porteføljen, skal virksomheden revurdere, hvorvidt disse salg er i overensstemmelse med en forretningsmodel, der er at indkassere de kontraktuelle pengestrømme.


Et finansielt aktiv, der opfylder SPPI-betingelsen, skal efterfølgende måles således:

• Amortiseret kostpris, hvis det finansielle aktiv besiddes inden for en forretningsmodel, der udelukkende er at indkassere de kontraktuelle pengestrømme, og

• Et finansielt aktivt skal efterfølgende måles til dagsværdi via anden totalindkomst, hvis – aktivet besiddes inden for en forretningsmodel, der både er at indkassere de kontraktu-

elle pengestrømme og at sælge de finansielle aktiver. Hvis aktivet måles til dagsværdi via anden totalindkomst, skal alle ændringer i dagsværdien føres over anden totalindkomst, bortset fra indregning af nedskrivninger, renteindtægter og valutakursreguleringer af aktivet. Disse skal indregnes i resultatopgørelsen. Nedskrivninger omfatter fald i værdien hidrørende fra fald i kreditkvaliteten efter forventet tab-modellen, jf. afsnit 2.3.3. Nedskrivning på udlån og tilgodehavender.

Såfremt aktivet opfylder SPPI-kriterierne men ikke opfylder kriterierne for forretningsmo-del – dvs. hverken indkassering af de kontraktlige pengestrømme eller en kombination af dette og salg – måles det til dagsværdi via resultatopgørelsen. Virksomhedens aktiviteter ved måling til dagsværdi via resultatopgørelsen er primært fokuseret på information om dagsværdi, og ledelsen bruger dagsværdi ved overvågning af aktivet. Dette er i sagens natur tilfældet for en handelsbeholdning.

Er pengestrømmene kun afdrag og renter?

Ja

(Lån og tilgodehavender,værdipapirer med

fast afkast).

Hvad er forretningsmodellen?

Besidde for at inkasserekontraktlige

pengestrømme?

Besidde for at inkasserekontraktlige pengestrømme

og sælge?

Besidde med henblikpå handel?

Ikke relevantNej

Hvad er kategorien?

Amortiseret kostpris

Dagsværdi over anden totalindkomst med

recirkulering

Dagsværdi over resultatopgørelsen


Er der andre muligheder?



Figur:KlassifikationaffinansielleinstrumenteriformafgældsinstrumenterunderIFRS

2.3.2.4. Finansielle forpligtelser Bestemmelserne om klassifikation af finansielle forpligtelser er ændrende i forhold til IAS 39. En virksomhed kan i lighed med, hvad der gælder efter IAS 39 ved første indregning designere en finansiel forpligtelse til dagsværdi via resultatopgørelsen, når dette medfører mere relevant information, fordi det enten:

• eliminerer eller væsentligt reducerer en målings- eller indregningsmæssig inkonsistens (”accounting mismatch”); eller

• en gruppe af finansielle forpligtelser overvåges på dagsværdibasis i overensstemmelse med en dokumenteret risikostyring eller investeringsstrategi, og informationen om denne gruppes dagsværdi overvåges af ledelsen internt

• forpligtelsen indeholder et indbygget afledt finansielt instrument, jf. nedenfor.

Sæ

rlig

t om

IFR

S 9

– in

dreg

ning

og

mål

ing


Modsat IAS 39 skal den del af dagsværdiændringen, der hidrører fra ændringer i egen kre-ditrisiko, indregnes over anden totalindkomst, når en gældsforpligtelse er designeret som dagsværdi over resultatopgørelsen. Akkumuleret gevinst eller tab indregnet i anden total-indkomst recirkuleres ikke ved indfrielse af lånet. Der er indført en særlig bestemmelse, der reelt er tiltænkt danske realkreditinstitutter. Efter denne bestemmelse føres ændringer i egen kreditrisiko i resultatopgørelsen, hvis det eliminerer eller i væsentlig grad reducerer et ”accounting mismatch”. Se afsnit 4.10 Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud vedr. den regnskabsmæssige behandling af udstedte obligationer.

2.3.3 Nedskrivning på udlån og tilgodehavender IASB’s nye model for opgørelse af nedskrivninger på udlån, som den fremgår af IFRS 9, vil af de fleste blive oplevet som en mindst lige så stor ændring til den regnskabsmæssige opgørelse af nedskrivninger på udlån som overgangen til nuværende OIV-bestemmelser baseret på IAS 39 tilbage i 2005. Den nye model er imidlertid i teknisk henseende langt mere kompliceret, da den baseres på ændringer i kreditrisikoen og – modsat de nuværende bestemmelser – ikke på den absolutte kreditrisiko på en given balancedag.

IASB’s model træder i kraft 1. januar 2018. Finanstilsynet har p.t. ikke meldt ud, hvornår det forventes, at reglerne vil blive implementeret i Danmark, men det er PwC’s forventning, at det vil være med effekt 1. januar 2018. Det er ligeledes PwC’s forventning, at der – som efter IFRS – vil blive krav om tilpasning af sammenligningstal.

Modellen gælder for følgende instrumenter, som har kreditrisiko:

• Udlån • Lånetilsagn• Finansielle garantier• Gældsinstrumenter, der ikke måles til dagsværdi over resultatopgørelsen, jf. afsnit 2.3.2.


Modellen kan i oversigtsform skitseres således:

Indregning af forventet tab

Renteindtægter

Performer(Første indregning)

12 mdr. forventet tab

Effektiv rente påbruttotilgodehavende

Underperformer (Aktiver med væsentlig stigning

i kreditrisiko siden første indregning)

Forventet tab i levetiden

Effektiv rente påbruttotilgodehavende

Performer ikke(Nedskrevne aktiver)

Forventet tab i levetiden

Effektiv rente påamortiseret kostpris(efter nedskrivninger)

Ændring i kreditkvalitet siden første indregning

Trin 1 Trin 2 Trin 3

Efter de nuværende bestemmelser er der med den nuværende praksis og især bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen og tilhørende vejledning etableret en relativt fast praksis for, hvornår et udlån anses for at være i OIV. Dette er i al væsentlighed baseret på en statisk til-gang, dvs. hvordan forholdene er på balancedagen. Hvorledes kreditkvaliteten på det pågæl-dende udlån eller den pågældende udlånsportefølje forventes at udvikle sig i fremtiden er derimod principielt uden betydning for størrelsen af nedskrivningerne.

Den nye model har derimod en dynamisk tilgang, hvor det er ændringer i kreditrisikoen og forventninger hertil, som danner grundlag for opgørelse af nedskrivningerne. Processen er som illustreret opdelt i tre trin.

Trin 1-nedskrivningen består i tab, der udspringer fra tabsbegivenheder, der forventes at indtræffe inden for et år fra balancedagen. Dette trin omfatter samtlige kreditfaciliteter, som ikke har været udsat for en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten, uanset hvornår de er kommet på bøgerne. Der indregnes et tab svarende til det forventede samlede tab på denne del af porteføljen. Er sandsynligheden for, at der inden for de næste 12 måneder indtræffer tabsbegivenheder 5 %, estimeres et kredittab knyttet til disse 5 % af porteføljen, baseret på en estimeret tabsprocent på blankoelementet.

Det er et krav, at vurdering af, hvor stor en del af den del af porteføljen af udlån i trin 1, som forventes at blive misligholdt inden for de næste 12 måneder, baseres på forventninger til makroøkonomiske variabler. Ydes der således variabelt forrentede udlån i fast ejendom, må en rentestigning isoleret set antages at medføre misligholdelse af et vist antal udlån, ligesom rentestigningen forventeligt medfører, at værdien af sikkerheden i fast ejendom falder. Det betyder, at de makroøkonomiske faktorer, som må formodes at have størst betydning for boniteten af de ”raske” udlån, skal identificeres.

Sæ

rlig

t om

IFR

S 9

– in

dreg

ning

og

mål

ing


Makroøkonomiske faktorer kan ud over renteudvikling være BNP-vækst, råvarepriser, infla-tion og arbejdsløshed. Identifikation af de relevante makroøkonomiske faktorer er i sagens natur i sig selv en kompliceret proces, og de enkelte faktorer vil være meget afhængige af de enkelte udlånsporteføljer. Endvidere kan der være modsatrettede effekter, fx at en rente-stigning samtidig medfører øget økonomisk aktivitet i samfundet. Bortset fra helt åbenbare sammenhænge såsom udviklingen i afregningspriserne i landbruget og effekten på boniteten af en portefølje af landbrugsudlån, kan det være vanskeligt at etablere en helt objektiv sam-menhæng. Der må derfor argumenteres kvalitativt for, hvilke forhold der har – og i lige så høj grad ikke har – betydning for den enkelte udlånsportefølje.

Endelig er det væsentligt at identificere kilderne til fastlæggelse af de relevante forventnin-ger for de respektive makroøkonomiske variable. I sagens natur vil eksterne kilder kunne tillægges højere værdi end egne interne vurderinger.

Det er endvidere et krav, at der anvendes sandsynlighedsvægtede udfald. Det betyder, at der ikke blot kan laves en simpel antagelse om en gennemsnitlig udvikling i den eller de makroøkonomiske faktorer, men at der må regnes på hvert enkelt sandsynligt alternativ, hvis effekten er asymmetrisk. Antag fx, at et rentefald på 1 % kun vil have begrænset positiv effekt på porteføljen, fordi tabsrisikoen i udgangspunktet er meget lille, mens en 1 % rentestigning vil have væsentlig negativ effekt. Vurderes sandsynligheden for en rentestigning på 1 % p.a., en uændret rente og et rentefald på 1 % p.a. for at være lige store, vil en sandsynlighedsvægt-ning af effekten på tabsrisikoen på porteføljen således medføre et væsentligt større tab end ved anvendelse af en gennemsnitsforudsætning om uændret rente.

Det kritiske ved trin 2 i modellen er at identificere, hvornår der indtræffer en væsentlig for-øgelse af kreditrisikoen, forstået som en væsentlig forøgelse af sandsynligheden for, at lån-tager ikke længere vil kunne leve op til sine kontraktlige forpligtelser (Probability of Default, PD). IFRS 9 angiver ikke specifikke grænser for, hvordan det skal afgøres, om der er indtruf-fet en væsentlig forøgelse af kreditrisikoen. Dette må vurderes af det enkelte pengeinstitut. Endvidere indeholder IFRS 9 ikke et eksplicit krav om anvendelse af PD-data som grundlag for vurdering heraf.

Pengeinstitutter, der anvender interne modeller til opgørelse af den solvensmæssige kreditri-siko, anvender PD-data som grundlag for opgørelse heraf. Sådanne pengeinstitutter vil der-for have mulighed for at etablere et overblik over udviklingen i PD i udlånsporteføljen og kan ud fra fastsatte kvantitative grænser afgøre, om et engagement skal flyttes fra trin I til trin II og omvendt. Institutter, der anvender standardmetoden ved opgørelse af de kreditmæssige solvensreservationer, har derimod ikke umiddelbart PD-data til rådighed.

Det er ikke et krav, at overvågningen sker på enkeltudlånsniveau. I praksis vil det imidlertid ikke være muligt for et pengeinstitut at undgå overvågning på enkeltudlånsniveau, fordi en kunde ofte har flere lån optaget på forskellige tidspunkter. På et givent tidspunkt kan det der-for tænkes, at kreditrisikoen på et eller flere af lånene har ændret sig væsentligt, mens dette ikke er tilfældet for andre. Overvågning på engagementsniveau vil derfor som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt.


Alle danske pengeinstitutter skal klassificere udlånseksponeringen i nogle bonitetsklasser; mellem 3, som er den bedste klasse, og 1, som er udlån udsat for OIV. De fleste institutter vil formentlig kunne etablere en overvågning over vandringen mellem de forskellige bonitets-klasser. Der er imidlertid ikke tale om en egentlig rating, som kan konverteres til en PD. Det kan derfor være vanskeligt éntydigt at afgøre, om eksempelvis en vandring fra bonitetsklasse 3 til bonitetsklasse 2a er udtryk for en væsentlig forøgelse af kreditrisikoen på det individu-elle engagementsniveau. Omvendt kan en forringelse af kreditkvaliteten inden for samme bonitetsklasse være udtryk for en væsentlig forøgelse af kreditrisikoen. Generelt må det læg-ges til grund, at i hvert fald engagementer, som vandrer til bonitetsklasse 2c har været udsat for en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten.

For at forenkle overvågningen af, om et lån/en låneportefølje har været udsat for en væsent-lig forøgelse af kreditrisikoen, er det tilladt at lægge til grund, at så længe et udlån har en høj kreditkvalitet, har det ikke været udsat for et væsentligt fald i kreditkvaliteten. En sådan høj kreditkvalitet er tænkt som omfattende investment grade ratings, når der er tale om eksterne ratings fra ratingbureauer. Dette er i realiteten en meget høj kreditkvalitet, da det svarer til en PD på ikke over 2 % over de næste fem år. Denne formodningsregel vil derfor formentlig kun kunne anvendes på engagementer, som er og forbliver i bonitetsklasse 3.

Engagementer i trin II skal nedskrives et beløb lig nutidsværdien af det samlede forventede kredittab over engagementets resterende løbetid under hensyntagen til modtagne sikkerhe-der. Dette svarer i realiteten til metoden for opgørelse af OIV-nedskrivninger efter de nuvæ-rende bestemmelser. Dog vil det være påkrævet at anvende en sandsynlighedsvægtet måling, mens det efter de nuværende bestemmelser er muligt at anvende det individuelt mest sand-synlige udfald.

Måling af nedskrivningsbehovet i trin II kan være vanskeligt, da det kan omfatte engagemen-ter, som ikke i sig selv er af dårlig kreditkvalitet, hvorfor det forventede tab ikke nødvendigvis udgør en væsentlig del af blankoelementet.

Trin 3 er i realiteten lig den nuværende OIV-kategori, hvorfor de nuværende processer og procedurer til identifikation og opgørelse af forventet kredittab umiddelbart kan fortsætte.

Sæ

rlig

t om

IFR

S 9

– in

dreg

ning

og

mål

ing


PwC-observation – nedskrivninger efter den nye nedskrivnings-model og kreditmæssige solvensreservationer

For mange kreditinstitutter vil et af de vigtigste spørgsmål ved overgang til IFRS 9-modellen for nedskrivning på udlån være, i hvilket omfang det påvirker de solvensmæssige nøgletal, altså kapitalprocenten og solvensoverdækningen. Efter-som nedskrivninger efter IFRS 9 i alle tilfælde vil være højere end efter IAS 39-modellen, vil kapitalprocenten i praksis altid vil blive negativt påvirket.

I forhold til de nuværende bestemmelser vil nedskrivninger i Trin I i sagens natur være nedskrivninger, som ikke indreg-nes efter de nuværende bestemmelser. De vil derfor isoleret set kunne få negativ solvensmæssig betydning. Nedskrivnin-ger i Trin II vil formentlig i praksis komme til at omfatte en del af de solvensmæssige kreditreservationer og dermed ikke isoleret set have negativ indvirkning på solvensoverdækningen. Der er imidlertid ikke tale om nogen 1:1 sammenhæng, da Trin II jo omfatter engagementer, hvor der er indtruffet en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten. Nye faciliteter vil alene starte i bonitetsklasse 2C, hvis der er tale om en "defensiv" udvidelse af et svagt engagement, hvorfor en væsentlig del af denne bonitetsklasse må forventes at bestå af faciliteter, der har været udsat for en væsentlig forringelse af kredit-kvaliteten. Derudover vil trin II omfatte faciliteter, som er vandret fra en god bonitetsklasse til en mindre god bonitets-klasse inden for de øvrige bonitetsklasser.

Mens en solvensreservation er baseret på en gennemsnitlig og forsigtig tilgang, skal trin II-nedskrivningen baseres på en sandsynlighedsvægtning af de mulige udfald, altså tilsvarende hvad der gælder for OIV-nedskrivninger. Et eksempel herpå er, at blankoelementet på alle engagementer i bonitetsklasse 2C, som udgør mindst 2 % af kapitalgrundlaget, skal solvensreserveres 100 % i institutter, der ikke anvender interne modeller. I trin III vil der ligeledes kunne være en forskel grundet den lidt mere forsigtige tilgang ved solvensreservationen.

Nedenstående oversigt viser i skematisk form sammenhængen mellem de regnskabsmæssige nedskrivninger og de sol-vensmæssige kreditreservationer for et pengeinstitut, der anvender Finanstilsynets bonitetsklasser som grundlag for vurdering af, om der er indtruffet en væsentlig forøgelse af kreditrisikoen.

Trin i nedskrivningsmodellen

Regnskabsmæssig nedskrivning

Kreditmæssig solvensreservation

Trin 1Tab hidrørende fra begivenheder, der forventes at indtræffe inden

for et årIngen

Trin 2 Nuværende bonitet

bedre end 2C

Tab hidrørende fra begivenheder, der forventes at indtræffe over

den resterende løbetidIngen

Trin 2 Engagementer på mindst 2 % af kapitalgrundlaget og nuværende

bonitetsklasse 2C1


den resterende løbetid

100 % reservation for blanko-elementet - generelt forsigtig

tilgang baseret på en ”through the cycle”-tilgang

-Sandsynlighedsvægtet

udfald baseret på ”point in time”-estimat

-

Trin 2 Engagementer, øvrige



Reservation på grundlag af standardiserede

PD’er og LGD’er

Trin 3 Alle



Reservation som udgangspunktlidt højere end den regnskabs-

mæssige nedskrivning

1) Det er forudsat, at ingen engagementer på bevillingstidspunktet er i bonitetsklasse 2C

Hvorvidt de nye regler vil medføre en forøgelse af de nuværende OIV-nedskrivninger med tillæg af de solvensmæssige kreditreservationer vil i praksis i det væsentligste afhænge af følgende forhold:

1. Hvor meget udgør engagementer, som har været udsat for en væsentlig forøgelse af kreditrisikoen uden at være rykket ned i bonitetsklasse 2C, og hvor høj en PD/LGD er der på disse engagementer?

2. Hvor stor en andel af engagementer, der er rykket ned i bonitetsklasse 2C er engagementer, som udgør mindst 2 % af kapitalen?


2.4 Særligt om IFRS 16 – leasing

2.4.1 Indledning

IASB udsendte i januar 2016 en ny leasingstandard. Den nye standard medfører væsent-lige ændringer for leasingtager, som fremadrettet skal balanceføre alle leasingaftaler med få undtagelser. Ændringerne for leasinggiver er begrænsede. Standarden vil træde i kræft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2019 eller senere. Standarden afløser IAS 17, SIC 15, SIC 27 samt IFRIC 4.

Det er PwC’s vurdering, at et parallelt regelsæt vil blive implementeret i regnskabsbekendt-gørelsen for kreditinstitutter.

En leasingaftale defineres som en kontrakt, der overfører retten til at kontrollere brugen af et identificeret aktiv i en given periode mod betaling af vederlag. Det skal ved kontraktsind-gåelse derfor vurderes, hvorvidt en kontrakt indeholder et leasingelement. Dette vil være tilfældet når:

• aftalen afhænger af brugen af et specifikt aktiv, og • leasingtager kontrollerer brugen af det specifikke aktiv i brugsperioden. I mange tilfælde vil et specifikt aktiv være tydeligt identificeret i aftalen. Men der vil også være aftaler, hvor det vil være mere uklart, hvis fx leasinggiver har mulighed for at udskifte aktivet. Kontrol foreligger, når leasingtager har ret til at opnå alle væsentlige økonomiske fordele fra aktivet i brugsperioden og har ret til at bestemme over brugen af aktivet i brugs-perioden. En aftale om brug af et aktiv, som ikke er en leasingaftale, er en serviceaftale.

Med den foreslåede model vil det – bortset fra leasingaftaler af enten en lav værdi eller en maksimal løbetid på 12 måneder – ikke længere være muligt at holde leasingaftaler ude af balancen for leasingtager. Enhver leasingaftale skal således som hovedregel indregnes i balancen som henholdsvis et aktiv, der udtrykker retten til at bruge det leasede aktiv i leasing-perioden, og en forpligtelse, der udtrykker pligten til at betale leasingydelserne. Det leasede aktiv afskrives over leasingperioden, mens leasingforpligtelsen opgøres til amortiseret kost-pris, hvorved leasingydelserne opdeles i en afdragsdel og en rentedel. Alle leasingkontrakter behandles efter principperne for finansielle leasingaftaler, dvs. som lånefinansierede køb.

Principperne i den nye standard sammenholdt med de nuværende bestemmelser i IAS 17 præsenteres nedenfor i afsnit 2.4.2.

For pengeinstitutterne vil denne ændring rejse en række vigtige spørgsmål:

• Hvad betyder det for bankens kreditvurderinger og bankaftaler med kunder? Se afsnit 2.4.3

• Hvilke konsekvenser har standarden for bankens eget regnskab? Se afsnit 2.4.4

Sæ

rlig

t om

IFR

S 16

– le

asin

g


• Hvis pengeinstituttet udbyder leasing som leasinggiver, kan den nye standard få konse-kvenser for dette forretningsområde? Se afsnit 2.4.5

2.4.2 Principperne i den nye standard

Nedenstående oversigt viser de generelle principper i standarden.

Element IAS 17 IFRS 16

Klassifikation af leasingaftaler

Leasingaftaler med maksi-mal løbetid på højst ét år

Ipraksisoperationellelea-singaftaler,somdermedikkeindregnes.

Aktiveringfrivillig.

Leasingaftaler af lav værdi Afhængerafdenindgåedeaftale.

Aktiveringfrivillig.

Hvad indgår i leasingforpligtelsen

Minimumsleasingydelser Indgår. Indgår.

Leasingydelser i en forlængelsesperiode

Indgår,hvisforlængelseerovervejendesandsynlig.

Indgår,hvisdereretvæsent-ligtøkonomiskincitamenttilforlængelse.

Betingede leasingydelser Indgårikke–omkostningsfø-res,nårleasingtagerforplig-testilatbetaleydelsen.

Indgår,hvisdebetingedeydelsererbaseretpåenrenteelleretindeks.Herudoverindgårydelser,derirealitetenerfaste.

Købsoption Indgår,hvisudnyttelsespri-senersålav,atudnyttelsepåindgåelsestidspunktetmåansessomovervejendesandsynlig.

Indgår,hvisdereretvæsent-ligtøkonomiskincitamenttilforlængelse.

Garanteret restværdi Indgår. Indgår.


2.4

Særl

igt o

m IF

RS

16 –

leas

ing

Amortisering

Amortisering af det leasede aktiv

Overleasingperioden,hvisderikkeerengunstigkøbs-option,ellersoveraktivetsforventedebrugstid.

Somforegnelangfristedeaktiver.

Diskonteringsrente

Diskonteringsrente Leasingkontraktensinternerente,hvisdennekanfast-lægges.Hvisdetteikkeermuligt,anvendesleasingta-gersmarginalelånerente.

Leasingkontraktensinternerente,hvisdennekanfast-lægges.Hvisdetteikkeermuligt,anvendesleasingta-gersmarginalelånerente.

Præsentation

Præsentation i resultat-opgørelsen

Operationelleleasingaftaleromkostningsføreslineærtoverleasingperioden.

Finansielleleasingaftalerindregnesmedenafskrivningpåaktivetogenrentepågælden.

Indregnesmedenafskrivningpåbrugsrettentilaktivetogenrenteomkostningpågæl-den(leasingaftaler,derikkeindregnesp.g.a.anvendelseafénafundtagelserne,ind-regnessomoperationelleleasingaftaler).

Korte leasingaftaler, defineret som aftaler med en løbetid på maksimalt 12 måneder, kan regn-skabsmæssigt behandles som operationel leasing, jf. nugældende regler. Leasingperioden opgøres som leasingperioden for de længere leasingaftaler, dvs. der tages hensyn til forlæn-gelsesoptioner, der sandsynligvis vil blive udnyttet.

Leasingaftaler af lav værdi er ikke defineret kvantitativt i IFRS 16. Der lægges i stedet vægt på karakteren af aktivet. Tablets, pc’ere, telefoner og kontorinventar anses for at være aktiver af lav værdi. Værdien skal baseres på en nypris – også selvom det er et brugt aktiv. Derfor vil fx en brugt bil aldrig kunne blive et aktiv af lav værdi. Endvidere skal klassifikationen foretages uden hensyn til virksomhedens størrelse eller branche. Forskellige virksomheder skal derfor nå til samme vurdering af, hvornår et aktiv er af lav værdi. Der er i Basis for Conclusion til standarden angivet en maksgrænse på USD 5.000.

Leasingaftaler skal som hovedregel ikke revurderes i relation til udnyttelse af forlængelses- og købsoptioner. De skal alene revurderes, hvis der er indtruffet væsentlige ændringer inden for virksomhedens kontrol, fx gennemførelse af en dyr indretning af lejede lokaler som indi-kerer, at en forlængelsesoption vil blive udnyttet.

Leasinggiver skal fortsat opdele leasingaftaler i operationelle og finansielle og indregne dis-se efter de nuværende regler i IAS 17.


2.4.3 Hvad betyder IFRS 16 for pengeinstituttets kunder, kreditvurderinger og bankaftaler?

I forbindelse med pengeinstituttets vurdering af virksomheders regnskaber, der aflægges efter den nye IFRS, skal man være opmærksom på, at kravet om at indregne alle leasingafta-ler i balancen betyder, at virksomhedens materielle anlægsaktiver og leasingforpligtelser vil stige. Virksomhedens samlede balancesum vil derfor blive større, hvorfor soliditetsgraden vil falde.

I balancen indregnes retten til at bruge det leasede aktiv som et materielt aktiv. Uanset, at en leasingaftale er en brugsret til et aktiv, skal klassifikationen følge karakteren af det leasede aktiv, nemlig et materielt anlægsaktiv.

Det leasede aktiv måles ved første indregning i balancen til en værdi svarende til nutidsvær-dien af leasingforpligtelsen tillagt eventuelle direkte omkostninger forbundet med anskaf-felsen og eventuelle omkostninger til nedrivning og bortskaffelse af aktivet ved leasingperio-dens udløb, som leasingtager er forpligtet til at afholde. Derved følger reglerne om leasede aktiver de almindelige regler for materielle anlægsaktiver.

Leasingforpligtelsen måles til nutidsværdien af leasingydelserne, hvor tilbagediskonteringen af ydelserne foretages med den interne rente i leasingaftalen eller alternativt med virksom-hedens marginale lånerente ved lån på tilsvarende vilkår, hvis den interne rente ikke kendes.

Leasingtager skal indregne en afskrivning på leasingaktivet og en renteomkostning på lea-singgælden. Indregningen i resultatopgørelsen vil alt andet lige betyde, at virksomhedens EBITDA og EBIT vil blive forbedret, idet afskrivningen på aktivet indregnes i afskrivninger og renteomkostningen på leasinggælden i finansielle poster. Hidtil har den operationelle leasingydelse ofte været indregnet under en af virksomhedens funktioner, dvs. produktions-, distributions- eller administrationsomkostninger eller under andre eksterne omkostninger. Den ændrede indregning kan derfor også påvirke virksomhedens bruttofortjeneste.

Da virksomhedens gældsforpligtelser samtidig stiger pga. den indregnede leasingforplig-telse, vil en række nøgletal beregnet på grundlag af balancen også blive ændret. Det gælder fx NIBD/EBITDA, som både påvirkes af en højere rentebærende gæld og et højere EBITDA. Virksomhedens soliditet vil falde som følge af en højere gældsandel.

Indvirkningen på selskabets nøgletal vil i øvrigt også forskydes henover tid, medmindre omfanget af leasingaftaler er konstant henover tid. Når selskabet indgår en ny leasingaftale, vil der således i starten af aftaleperioden blive indregnet en høj samlet omkostning, fordi renteelementet i aftalen er højt til at starte med. Senere i aftaleperioden falder renteomkost-ningerne. Dette omkostningsmønster har været kaldet ”front load” af omkostninger, hvilket står i modsætning til de nuværende regler om operationelle leasingaftaler, der kræver en lineær indregning af leasingydelsen henover leasingperioden.


PwC-observation

Mange banker og andre finansielle virksomheder har i deres låneaftaler med kunder indar-bejdet såkaldte ”lånecovenants”, der er en række forskellige fikserede nøgletal, som låntager skal overholde. Som følge af effekten af IFRS 16 risikerer udlån teknisk set at blive mislig-holdt alene på grund af de nye regnskabsregler.

2.4.4 Hvilke konsekvenser har leasingstandarden for pengeinstituttets eget regnskab?

De danske pengeinstitutter aflægger moderselskabsregnskab efter Finanstilsynets regn-skabsbekendtgørelse for kreditinstitutter. Regnskabsbekendtgørelsen er med få undtagelser baseret på IFRS’ indregnings- og målingsbestemmelser, og det må forventes, at regnskabsbe-kendtgørelsen også tilpasses principperne i den nye leasingstandard. Hermed vil konsekven-serne for pengeinstituttet selv blive de samme, som for pengeinstituttets kunder.

Det er i øvrigt tilladt frivilligt at anvende den nye leasingstandard vedrørende aftaler om immaterielle aktiver, fx software. Det vil dog næppe være mange pengeinstitutter, som vil vælge denne løsning, idet immaterielle aktiver fragår i kapitalgrundlaget og derved medfø-rer en stor forholdsmæssig solvensreduktion.

2.4.5 Konsekvenser for pengeinstitutter, der er leasinggivereFor leasinggivers eget regnskab er konsekvenserne af den nye standard ret begrænsede, idet man i al væsentlighed vil fortsætte med samme regnskabsmæssige behandling som i den gældende IAS 17.

Derimod må der imødeses en efterspørgsel på nye leasingprodukter, hvis sådanne indebærer, at kunden kan undlade at indregne leasingforpligtelserne i sin balance. Den nye standard indeholder undtagelser for indregning af kortfristede leasingaktiver og aftaler vedrørende småaktiver. Såfremt pengeinstituttet ønsker at tilpasse sine leasingprodukter med henblik på at reducere den negative regnskabsmæssige soliditetseffekt for kunderne, skal kontrakterne enten have en løbetid på max 1 år, hvor eventuelle forlængelsesoptioner er til samme ydelse som i den oprindelige leasingperiode, eller omfatte småaktiver.

Endelig skal instituttet fortsat være opmærksom på begrænsningerne i lov om finansiel virk-somhed, i forhold til hvilke produkter som et pengeinstitut kan udbyde jf. blandt andet afsnit 6.2 Leasing.

2.4

Særl

igt o

m IF

RS

16 –

leas

ing


3. Generelt

3.1 Grundlæggende krav til årsrapporten

Grundlæggende krav til årsrapporten er behandlet i lov om finansiel virksomhed §§ 186-188, begrebsrammen til de internationale regnskabsstandarder og IAS 1.

3.1.1 Lov om finansiel virksomhedLov om finansiel virksomhed §§ 186-188 anfører, at årsregnskabet skal give et retvisende billede af den finansielle virksomheds aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat. Tilsvarende gælder for koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat, såfremt den finansielle virksomhed aflægger koncernregnskab. Endvidere skal ledelsesberetningen give en retvisende redegørelse vedrørende de forhold, som den omhandler.

Kravet om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede, går forud for de specifikke bestem-melser i loven og regnskabsbekendtgørelsen. Den finansielle virksomhed skal således give yderligere oplysninger, end hvad lov om finansiel virksomhed og regnskabsbekendtgørelsen kræver, såfremt disse oplysninger er nødvendige for det retvisende billede. Tilsvarende kan den finansielle virksomhed undlade at følge enkelte bestemmelser i regnskabsbekendtgørel-sen, såfremt disse strider mod det retvisende billede. Dog skal en sådan fravigelse oplyses i noterne og begrundes konkret og fyldestgørende.

Årsagen til, at kravet om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede, går forud for de generelle krav, er hensynet til regnskabsbruger. Årsrapporten skal udarbejdes, så den støt-ter regnskabsbruger i deres økonomiske beslutninger. Lov om finansiel virksomhed tolker begrebet regnskabsbruger relativt bredt. Begrebet dækker således både fysiske og juridiske personer samt organisationer og offentlige myndigheder, herunder fx kunder, medarbejde-re, kreditorer, lokalsamfund og investorer/virksomhedsdeltagere. Årsrapporten skal udar-bejdes, så oplysningerne er relevante og pålidelige for regnskabsbruger.

Ud over relevans og pålidelighed er der en række grundlæggende forudsætninger for årsrap-portens udarbejdelse. Årsrapporten skal således udarbejdes:

• på en klar og overskuelige måde (klarhed)• under hensyntagen til reelle forhold, frem for formaliteter uden reelt indhold (substans)• så alle relevante forhold indgår, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed)• under forudsætning af, at virksomheden og dens aktiviteter formodes at fortsætte (going

concern)• så enhver værdiændring vises, uanset indvirkning på egenkapital og resultatopgørelse

(neutralitet)• ved at transaktioner, begivenheder og værdiændringer indregnes, når de indtræffer, uan-

set betalingstidspunkt (periodisering)• med ensartet anvendelse af målegrundlag og indregningsmetoder (konsistens)


• så hver transaktion, begivenhed og værdiændring indregnes og måles hver for sig, ligesom der ikke må foretages modregning af de enkelte forhold mod hinanden (bruttoværdi)

• så primobalancen for regnskabsåret svarer til ultimobalancen for det foregående regn-skabsår (formel kontinuitet).

Endvidere sikres, at årsregnskabet giver et retvisende billede ved at holde opstilling og klas-sifikation af regnskabsposterne samt indregningsmetoder, målegrundlag og konsoliderings-metode uændret fra år til år (reel kontinuitet). Dette krav kan fraviges, hvis der med ændring af et af disse forhold bedre opnås et retvisende billede af den finansielle virksomheds aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat, fx ved en ændring af anvendt regnskabspraksis.

3.1.2 Internationale regnskabsstandarder

3.1.2.1 BegrebsrammenIASB har i tilknytning til de internationale regnskabsstandarder udarbejdet en begrebsram-me. Begrebsrammen er under opdatering, og den gældende begrebsramme består delvist af de færdiggjorte faser af den nye begrebsramme (conceptual framework) og delvist af den gamle begrebsramme. Se afsnittet nedenfor for information om udvikling af den nye begrebsramme. Begrebsrammen er ikke en egentlig standard, men skal blandt andet være til hjælp for IASB ved udviklingen af de internationale regnskabsstandarder. Ligeledes kan begrebsrammen være af betydning ved anvendelse og fortolkning af de internationale regn-skabsstandarder og ved behandling af emner, som endnu ikke er omfattet af en international regnskabsstandard.

Da begrebsrammen ikke er en egentlig standard, kan der i de internationale regnskabsstan-darder være fremsat løsninger på regnskabsmæssige problemstillinger, som ikke er i overens-stemmelse med begrebsrammen. IASB vil dog arbejde for, at fremtidige regnskabsstandar-der bliver i overensstemmelse med begrebsrammen.

Begrebsrammen tager udgangspunkt i investorernes informationsbehov, da disse behov anses for at være stort set de samme som hos de andre regnskabsbrugere. Dette er en noget mere snæver brugergruppe, end lov om finansiel virksomhed lægger op til. Det skyldes blandt andet, at lov om finansiel virksomhed også indeholder bestemmelser om supplerende beretninger, som ikke udelukkende retter sig mod investorer.

Det angives i begrebsrammen, at formålet med regnskabet – foruden at understøtte investo-rernes økonomiske beslutningstagen – også er en kontrol af, hvorvidt ledelsen har forvaltet virksomhedens ressourcer effektivt. I begrebsrammen anses de grundlæggende forudsæt-ninger for regnskabsaflæggelsen at være periodiseringsprincippet og antagelsen om ”going concern”. Formålet med periodiseringsprincippet er at vise effekten af transaktioner og begi-venheder i den periode, hvor disse finder sted, uanset hvornår den korresponderende ind- eller udbetaling finder sted.

G

rund

lægg

ende

kra

v til

år

srap

port

en


For at sikre, at årsregnskabets information er nyttig for regnskabsbrugerne, opererer begrebs-rammen med to fundamentale, kvalitative egenskaber:

• Relevans• Pålidelighed (troværdig repræsentation). Det er nødvendigt, at begge kriterier overholdes for at støtte brugerne i deres økonomiske beslutningstagen. I forlængelse heraf introducerer begrebsrammen fire kvalitative egenska-ber, som skal hjælpe til at forøge årsregnskabets nytteværdi:

• Sammenlignelighed• Verificerbarhed• Rettidighed• Forståelighed. Information er relevant, hvis den kan påvirke regnskabsbrugerens økonomiske beslutninger. Relevansen af information er afhængig af dens karakter og væsentlighed. Selvom informa-tionen ikke umiddelbart synes væsentlig, kan karakteren være relevant for vurderingen af virksomhedens fremtidsudsigter. Som eksempel kan nævnes forekomsten af ekstraordinære eller usædvanlige forhold, hvor den blotte tilstedeværelse af posten er relevant – uanset den-nes kvantitative omfang. I andre tilfælde er en information kun relevant, hvis den er væsent-lig. Væsentlighed afhænger af størrelsen af posten eller fejlen. Information er væsentlig, hvis udeladelse heraf – eller fejl heri – kan have indflydelse på regnskabsbrugerens økonomiske beslutningstagen truffet på grundlag af årsrapporten.

For at information kan være relevant, skal den være rettidig. Der kan dog ligge en afvejning mellem dette krav og kravet om pålidelighed.

For at være pålidelig skal årsregnskabet:

• give en troværdig præsentation af virksomhedens økonomiske forhold• angive indhold frem for formalia• være neutral, dvs. være udarbejdet under omhu ved udøvelsen af skøn og ikke ansætte

aktiver eller indtægter for højt og forpligtelser eller omkostninger for lavt. Det er dog væ-sentligt, at forsigtighed ikke resulterer i skjulte reserver

• være fuldstændig. Pålidelighed indebærer endvidere, at årsregnskabets oplysninger skal være verificerbare. Det betyder, at forskellige uafhængige parter med samme informationsniveau skal kunne nå frem til en vis konsensus om årsregnskabets indhold. Begrebsrammen anerkender dog, at fuldstændig enighed ikke kan opnås.

Sammenlignelighed indebærer både, at årsregnskabets informationer kan sammenlignes fra periode til periode og på tværs af virksomheder inden for samme branche, fx pengeinstitutter.

Informationers forståelighed afhænger delvist af modtageren. I begrebsrammen forudsættes, at regnskabsbrugere har et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold


og regnskabsvæsen samt vilje til at studere oplysningerne med rimelig omhu. At information skal være forståelig, betyder ikke, at virksomheden kan undlade at oplyse om komplekse forhold.

IAS 1 Efter IAS 1 er formålet med årsregnskabet at give et retvisende billede af virksomhedens og – hvis der indgår et koncernregnskab – koncernens aktiver og forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultat og pengestrømme. IFRS regulerer alene regnskabsopstillingerne, inklusive noter, således at ledelsesberetningen i henhold til IFRS heller ikke er en del af et retvisende billede.

Et retvisende billede kræver ifølge standarden, at:

• alle bestemmelser i de relevante standarder og fortolkningsbidrag er overholdt• information, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, fremstilles på en måde,

som sikrer relevante, pålidelige, sammenlignelige og forståelige oplysninger• yderligere oplysninger gives, når bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder

ikke er tilstrækkelige til at sikre, at indtrufne begivenheder bliver hensigtsmæssigt beskre-vet i årsregnskabet. Oplysningerne skal gives, så regnskabsbrugeren kan forstå, hvilken effekt disse begivenheder har haft på virksomhedens aktiver, forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultat og pengestrømme.

Regnskabspraksis på områder, hvor der ikke findes nogen standard, fastsættes jf. IAS 8, så det sikres, at årsregnskabet giver informationer, som er:

• klare og overskuelige• relevante for regnskabsbrugernes beslutningstagning• pålidelige, idet de er et troværdigt udtryk for aktiver og forpligtelser, finansiel stilling, re-

sultat og pengestrømme og afspejler den økonomiske realitet bag begivenheder og trans-aktioner og ikke alene den juridiske form

• neutrale og upartiske, afspejler behørig omhu samt i al væsentlighed er fuldstændige. I IAS 1 er udgangspunktet, at overholdelse af de internationale regnskabsstandarder vil føre til et retvisende billede. I de meget sjældne tilfælde, hvor anvendelsen af en international regnskabsstandard ikke vil give et retvisende billede, skal virksomheden afvige fra standar-den og oplyse:

• at ledelsen har konkluderet, at årsregnskabet med fravigelsen giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme

• at årsregnskabet er i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, bortset fra at man har afveget fra en standard for at opnå et retvisende billede

• hvilken standard, virksomheden har fraveget, hvori afvigelsen består, herunder hvilken regnskabsmæssig behandling standarden foreskriver, hvorfor denne behandling ville væ-re misvisende i det givne tilfælde, og hvilken behandling man i stedet har valgt

• den beløbsmæssige virkning af afvigelsen på virksomhedens resultat, aktiver, forpligtel-ser, egenkapital og pengestrømme for hvert af de præsenterede regnskabsår.

G

rund

lægg

ende

kra

v til

år

srap

port

en


Årsregnskabet skal endvidere opfylde en række grundlæggende regnskabsprincipper:

Going concern Begrebeterforklaretovenforvedgennemgangenaflovomfinansielvirksomhedsbestemmelser.

Periodisering Dettebegreberforklaretovenfor.

Kontinuitet Dettebegrebblevovenforopdeltireelogformelkontinuitet.Standar-denangiver,atfølgendeforholderdeeneste,somkanretfærdiggørekontinuitetsbrud:• Virksomhedensaktiviteterervæsentligtændret,ellerledelsenharkonkluderet,atenændretpræsentationvilgiveenmerehensigts-mæssigpræsentationaftransaktionerogandrebegivenheder.

• Enændretopstillingsformerpåkrævetsomfølgeafennyelleræn-dretregnskabsstandard.

Frekvens Virksomhedenskalaflæggeetfuldstændigtregnskabmindsténgangårligt.Isituationer,hvorregnskabsafslutningenflyttes,skalvirksomhe-denoplyseomgrundenhertil,samtatregnskabstalleneikkeersam-menlignelige.

Ændring af regn-skabsposters præsentation og klassifikation

Ændringeriforholdtilforrigeregnskabsårskalanføresogbegrundesianvendtregnskabspraksis.

Væsentlighed og sammendrag af regnskabsposter

Allevæsentligeregnskabsposterskalpræsenteressærskiltiårsregn-skabet.Beløbvedrørendeuvæsentligeposterkansammendragesmedposterafsammeartellerfunktion.

Modregning Ilighedmedlovomfinansielvirksomheds”bruttoprincip”angivesdetiIAS1,atallevæsentligeposterskalpræsenteresseparatiårsregn-skabet.

Detkrævesdog,atuvæsentligebeløbskalsammendragesmedpo-sterafsammeartellerfunktionogaltsåikkeoplysesseparat.Aktiverogforpligtelsermåkunmodregnes,hvismodregningkrævesellertilladesienandeninternationalregnskabsstandard.Indtægterogom-kostningermåkunmodregnes,hvis:• detkrævesellertilladesihenholdtilenandeninternationalregn-skabsstandard

• gevinster,tabogtilknyttedeomkostninger,somopståriforbindelsemeddesammeellerlignendetransaktionerogbegivenheder,ikkeervæsentlige(jf.ovenfor).


3.2 Årsrapportens bestanddele

Bestemmelser om årsrapportens bestanddele findes i lov om finansiel virksomhed § 183, regnskabsbekendtgørelsens §§ 2, 37, 78, 83 og 84 samt IAS 1.

3.2.1 RegnskabsbekendtgørelsenInstitutterne skal hvert år udarbejde og offentliggøre en årsrapport. Årsrapporten skal som minimum indeholde følgende bestanddele:

• Ledelsesberetning• Ledelsespåtegning • Årsregnskab bestående af

– Balance– Resultatopgørelse– Anden totalindkomst– Noter inklusive redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt en oversigt over bevæ-

gelser i egenkapitalen. Når årsregnskabet er revideret, indgår revisionspåtegningen ligeledes i årsrapporten.

Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form som fastlagt i bilag til regn-skabsbekendtgørelsen. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger. Opgørelse over anden totalindkomst består af visse værdireguleringer, som ikke indregnes i resultatopgørelsen, herunder aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensions-ordninger og valutakursregulering ved omregning af udenlandske enheder. Opgørelsen over anden totalindkomst kan præsenteres enten i forlængelse af resultatopgørelsen eller som en separat opgørelse. Balancen består af indregnede aktiver og forpligtelser samt egenkapital. De indregnede forpligtelser indeholder både gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser. Summen af forpligtelser og egenkapital udgør passiverne.

Noteoplysninger skal, så vidt det er muligt, præsenteres i en systematisk rækkefølge, og note-oplysningernes formål er at forklare de regnskabsmæssige værdier tilknyttet regnskabspo-sten. Hvis et kreditinstitut vælger at medtage oplysninger i ledelsesberetningen frem for i en note, skal noten i stedet henvise til den specifikke og afgrænsede oplysning i ledelsesberet-ningen.

Et kreditinstitut skal give yderligere supplerende oplysninger, end hvad der følger af kravene i regnskabsbekendtgørelsen, såfremt disse oplysninger er nødvendige for, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Å

rsra

ppor

tens

bes

tand

dele


3.2.2 Internationale regnskabsstandarderKreditinstitutter, som har aktier eller gældsbeviser noteret på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land, skal anvende EU-Kommissionens godkendte internationale regnskabstan-darder (IFRS) ved aflæggelse af koncernregnskab. Andre kreditinstitutter kan vælge frivilligt at aflægge koncernregnskab efter IFRS.

Moderselskabsregnskabet hhv. selskabsregnskabet for kreditinstitutter, der ikke er koncer-ner, skal aflægges efter lov om finansiel virksomhed.

Ved aflæggelse af årsregnskabet efter IFRS skal virksomheden tillige iagttage de suppleren-de krav efter regnskabsbekendtgørelsen. Disse omfatter primært krav til ledelsesberetning, visse oplysninger vedr. ledelsesvederlag, revisorhonorar mv.

I IAS 1 angives, at en fuldstændig årsrapport skal indeholde bestanddelene:

• Balance • Opgørelse over indregnede indtægter og omkostninger, bestående af resultatopgørelse og

opgørelse over anden totalindkomst • Egenkapitalopgørelse • Pengestrømsopgørelse • Anvendt regnskabspraksis og udvalgte noter. Den særlige opgørelse over anden totalindkomst indeholder visse værdireguleringer efter IFRS, som ikke skal indgå i resultatopgørelsen. Det er muligt at indarbejde opgørelsen over anden totalindkomst i resultatopgørelsen, så opgørelsen over anden totalindkomst præsen-teres i forlængelse af resultatopgørelsen. Derved præsenteres én samlet opgørelse over ind-komst (”totalindkomstopgørelse”).

I totalindkomstsopgørelsen skal posterne opdeles i poster, som på et senere tidspunkt tilba-geføres/recirkuleres til resultatopgørelsen, og poster, som ikke vil blive tilbageført/recirku-leret gennem resultatopgørelsen.

De internationale regnskabsstandarder kræver ikke, at årsrapporten indeholder en ledel-sesberetning. IAS 1 anfører dog, at virksomheden kan udarbejde en ledelsesberetning, som forklarer hovedfaktorerne i virksomhedens indtjening og finansielle stilling, samt hvilke usikkerhedsfaktorer der påvirker virksomheden.

Den differentiering af krav til årsrapporten, som regnskabsbekendtgørelsen opererer med i relation til børsnoterede/ikke børsnoterede institutter findes med enkelte undtagelser ikke i IFRS. Undtagelsen omfatter segmentrapportering, der alene gælder for børsnoterede sel-skaber, og oplysning om indtjening pr. aktie, der alene gælder for selskaber, som har udstedt børsnoterede aktier. Det er derimod et krav i IAS 1, at såfremt et årsregnskab udarbejdes efter IFRS, skal IFRS følges til fulde.


3.3

Reg

nska

bsår

et3.2.2.1 IFRS-vejledning om ledelsesberetningenIASB har udsendt en IFRS-vejledning om ledelsesberetningen (Management Commentary). Vejledningen er rettet mod virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS, men er ikke obligatorisk. Den udstikker udelukkende generelle retningslinjer for indholdet af ledelses-beretningen.

Formålet med ledelsesberetningen er at give regnskabsbrugerne ledelsens kommentarer til årsrapporten, og den skal dermed supplere og komplimentere årsrapporten. Beretningen skal ikke alene omtale, hvad der er sket, men også give ledelsens vurdering af, hvorfor det er sket. Ledelsesberetningen skal være tydeligt adskilt fra anden finansiel information.

3.3 Regnskabsåret

Bestemmelserne om regnskabsåret findes i lov om finansiel virksomhed § 191 samt IAS 1.

3.3.1 RegnskabsbekendtgørelsenLov om finansiel virksomhed kræver som udgangspunkt, at regnskabsåret udgøres af kalen-deråret, dvs. en periode på 12 måneder. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav. Et eksempel på et særligt tilfælde er situationen, hvor den finansielle virksomhed indgår i en koncern, der ikke har kalenderåret som regnskabsår, og hvor hensynet til det fæl-les kalenderregnskabsår er mindre tungtvejende.

Den finansielle virksomhed skal sikre, at alle koncernvirksomheder har samme regnskabsår. Ved koncernvirksomheder forstås både modervirksomheden og dattervirksomheder, uanset om disse dattervirksomheder er andre typer virksomheder end aktie- eller anpartsselska-ber. Fællesledede og associerede virksomheder anses i den sammenhæng ikke for at være koncernvirksomheder. Ved koncernetablering med ikke-finansielle virksomheder kan de ikke-finansielle virksomheder benytte en omlægningsperiode af regnskabsåret på op til 18 måneder, jf. regler i årsregnskabsloven. Der findes ikke tilsvarende regler for finansielle virk-somheders omlægningsperiode af regnskabsår, hvorfor finansielle virksomheders omlæg-ningsperiode vil være mindre end 12 måneder ved etablering af koncernforhold.

Den finansielle virksomheds første regnskabsår kan omfatte en kortere eller længere periode end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Årsagen til denne øvre grænse er, at den finansielle virksomhed ikke må udskyde regnskabsaflæggelsen på bekostning af regnskabsbrugernes behov for informationer om den finansielle virksomheds forhold.

3.3.2 Internationale regnskabsstandarderIfølge IAS 1 består et regnskabsår normalt af en periode på ét år. Standarden accepterer et fastlagt regnskabsår på fx 52 uger – forudsat at dette ikke betyder væsentlige afvigelser fra årsrapporter, som omfatter et år.


Det fremgår af IAS 1, at regnskabsåret kun kan omlægges i særlige tilfælde. Det fremgår dog ikke, hvad særlige tilfælde er. Omlægning med henblik på at få ens balancedag i alle koncern-virksomheder anses som et ”særligt tilfælde”.

Omlægges et regnskabsår, skal virksomheden – ud over at præsentere det regnskabsår, som årsrapporten dækker – oplyse:

• årsagen til, at en anden periode end et år er anvendt• at sammenligningstal for resultatopgørelsen, egenkapitalbevægelser, pengestrømme og

tilknyttede noter ikke er sammenlignelige.

3.4 Sammenligningstal

Bestemmelser om sammenligningstal findes i regnskabsbekendtgørelsens §§ 5, 86 og 148 samt i IAS 1.

3.4.1 RegnskabsbekendtgørelsenRegnskabsbekendtgørelsen kræver generelt sammenligningstal for hver post i balance, resul-tatopgørelse og anden totalindkomst samt noter.

Sammenligningstal skal medtages, selvom posten ikke er aktuel for indeværende regnskabs-år. Såfremt sammenligningstal for regnskabsposten ikke er direkte sammenlignelige med foregående års regnskabspost, skal sammenligningstal tilpasses. Den finansielle virksomhed kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal for regnskabsposten, såfremt dette ikke er praktisk muligt. En manglende tilpasning af sammenligningstal skal anføres og begrundes.

Når der foretages tilpasning af sammenligningstal, skal der oplyses om arten og årsagen til tilpasningen samt beløbet for hver regnskabspost, der er tilpasset.

Krav om sammenligningstal gælder tilsvarende for delårsrapporter. Halvårsrapporten skal således indeholde sammenligningstal. For resultatopgørelsen og anden totalindkomst skal der medtages sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før, mens der for balancen skal medtages sammenligningstal for ultimo året før. Såfremt den finansielle virk-somhed er nystiftet og endnu ikke har udarbejdet sin første årsrapport, skal resultatopgørel-sen dække perioden fra stiftelsen til halvåret, og balancens sammenligningstal skal være fra pengeinstituttets åbningsbalance.

3.4.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 1 kræver som altovervejende hovedregel et års sammenligningstal for alle beløbsmæs-sige informationer i årsregnskabet, jf. IAS 1. Kravet gælder således også fx pengestrømsop-gørelsen, egenkapitalopgørelsen og noter, som indeholder beløb, herunder alle anlægsnoter.


3.4

Sam

men

ligni

ngst

al

Det er vigtigt også at være opmærksom på, at der er krav om sammenligningstal for de tal-mæssige oplysninger i ledelsesberetningen, hvis det er nødvendigt for at give et retvisende billede af virksomhedens udvikling.

For ikke-beløbsmæssig information skal der gives beskrivende information om oplysninger i det foregående år, hvis dette er relevant for regnskabsbrugeren. I IAS 1 angives, at dette eksempelvis kan være tilfældet ved beskrivelse af retssager. I det hele taget gælder kravet om sammenligningstal, hvis det er relevant for oplysningerne i ledelsesberetningen. I praksis gives næsten altid sammenligningstal vedrørende beløbsoplysninger i ledelsesberetningen.

Der gives i en enkelt standard en specifik tilladelse til at undlade sammenligningstal. Det er tilfældet i IAS 37, der undtager for sammenligningstal til noten, hvor bevægelserne for hver kategori af hensatte forpligtelser specificeres.

Hvis præsentationen eller klassifikationen af poster i årsregnskabet ændres, skal sammenlig-ningstal tilpasses. I denne forbindelse skal virksomheden oplyse om:

• arten• beløbet • årsagen til omklassifikationen. Er det ikke praktisk muligt at omklassificere sammenligningstal, skal pengeinstituttet oplyse om årsagen hertil samt om arten af de ændringer, som ville være nødvendige, hvis beløbene kunne omklassificeres.

IAS 8 kræver tilpasning af sammenligningstal ved ændringer i anvendt regnskabspraksis og ved rettelse af væsentlige fejl. Alle fejl – bortset fra uvæsentlige fejl – skal rettes med tilbage-virkende kraft, det vil sige ved indregning på primoegenkapitalen og tilpasning af sammen-ligningstal. Hvis en sådan ændring har væsentlig effekt på åbningsbalancen for sammenlig-ningsåret, skal denne åbningsbalance præsenteres sammen med sidste års og indeværende års balancer. Dvs. at der skal præsenteres i alt tre balancer. Der gælder følgende:

• Den 3. balance skal præsenteres for begyndelsen af det krævede sammenligningsår, uan-set om der gives sammenligningstal for yderligere perioder.

• Den 3. balance skal alene medtages, hvis ændringen har en væsentlig indvirkning på åb-ningsbalancen for sammenligningsåret.

• Der er ikke krav om noter til den 3. balance.• Det skal bemærkes, at de hoved- og nøgletal for de foregående fire år, som fremgår af

ledelsesberetningen, ikke betragtes som sammenligningstal i de internationale regnskabs-standarder. Derfor kræver IFRS ikke tilpasning ved fx overgang til aflæggelse af årsregn-skab efter de internationale regnskabsstandarder.

Hvis der frivilligt præsenteres yderligere sammenligningstal end de af IFRS krævede, skal de være i overensstemmelse med IFRS. Endvidere kan pengeinstituttet vælge at præsentere eksempelvis en totalindkomstopgørelse inkl. tilhørende noter for tre perioder, uden at dette samtidig medfører krav om også at præsentere fx balancer og pengestrømsopgørelser for tre perioder og omvendt.


Præsenteres yderligere sammenligningstal for fx totalindkomstsopgørelsen frivilligt, skal tilhørende noter også præsenteres.

3.5 Ledelsespåtegning

Bestemmelserne om ledelsespåtegning findes i lov om finansiel virksomhed § 185 samt IAS 10.

3.5.1 Lov om finansiel virksomhedDet er et krav efter reglerne i lov om finansiel virksomhed § 185 stk. 1, at ledelsen skal afgive en ledelsespåtegning.

I ledelsespåtegningen skal ledelsen erklære, hvorvidt:

• årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav (herunder eventuelt IFRS’erne) samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale

• årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhe-dens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat

• ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhe-dens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksom-heden henholdsvis koncernen kan påvirkes af.

Det er ledelsen, som er udpeget eller valgt på tidspunktet for underskrivelsen af årsrapporten, der skal underskrive ledelsespåtegningen. Således skal ethvert medlem af ledelsen under-skrive årsrapporten. Dateringen af ledelsespåtegningen kan være forskellig for de enkelte medlemmer. Det vil imidlertid være den sidste underskriftsdag, der anses som den gyldige underskriftsdag for det pågældende ledelsesorgan, hvor de har godkendt årsrapporten.

Ledelsens erklæring er til for at markere ledelsens ansvar for hele årsrapporten, inklusive eventuelle supplerende beretninger, ved positivt at erklære, at de anser årsrapporten for aflagt i overensstemmelse med relevant lovgivning som angivet herover. Hvis årsrapporten indeholder supplerende beretninger, skal ledelsen også erklære, hvorvidt disse beretninger giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Det forekommer, at et eller flere ledelsesmedlemmer mener, at årsregnskabet ikke er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav eller ikke giver et retvisende billede af virksom-hedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Uenigheden fritager dog ikke det enkelte medlem fra kravet om underskrift, men uenigheden skal imidlertid angives i tilknytning til underskriften. Derved vil et ledelsesmedlem kunne tage ”forbehold” for dele af årsrapporten. Det er derimod ikke tilladt for et ledelsesmedlem at undlade at underskrive årsrapporten under henvisning til uenighed med den øvrige ledelse. Det vil heller ikke være tilladt for hele ledelsen at tage forbehold for årsrapporten – medmindre man er i en umulig-


hedssituation, fx at regnskabsmaterialet er bortkommet – eftersom ledelsen blot kan udar-bejde en årsrapport, som opfylder lovens krav.

3.5.2 Internationale regnskabsstandarderDe internationale regnskabsstandarder kræver ikke, at årsrapporten indeholder en ledelses-påtegning.

IAS 10 angiver dog, at tidspunktet for årsrapportens godkendelse til offentliggørelse, og hvilke(n) person(er), der godkendte offentliggørelsen, skal fremgå af årsrapporten. Samtidig skal det fremgå, om virksomhedens ejere eller andre har ret til at ændre i årsrapporten efter udstedelsen. Hos danske aktieselskaber er de personer – eller de organer – der godkender årsrapporter til offentliggørelse, direktionen og bestyrelsen/tilsynsrådet. Årsrapporten skal herefter godkendes af generalforsamlingen.

Aflægger en virksomhed koncernregnskab efter IFRS, skal virksomheden efter lov om finan-siel virksomhed samt IFRS-bekendtgørelsens supplerende krav medtage en ledelsespåteg-ning, som også dækker koncernregnskabet.

3.6 Ny revisionspåtegning med mulig indvirkning på noteoplysninger i regnskabet

Med virkning fra 2016 træder der en række revisionsstandarder i kraft. Ideen bag de i alt seks standarder er at imødekomme investorernes forventninger til mere informative revisionspå-tegninger. Ud over at det kommer til at betyde en række ændringer til den måde, revisor rap-porterer på i regnskabet, så kan det også få indvirkning på forskellige områder af regnskabet, som ledelsen står for, fx i forhold til beskrivelse af væsentlige regnskabsmæssige skøn.

Erhvervsstyrelsen har i juni 2016 udstedt en ny erklæringsbekendtgørelse, som implemen-terer de ajourførte revisionsstandarder i Danmark. Dette betyder bl.a. ny struktur og mini-mumsindhold af revisionspåtegningen (om end bekendtgørelsen ikke foreskriver en bestemt rækkefølge):

• En konklusion• En omtale af grundlaget for den afgivne konklusion• En omtale af væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift• Fremhævelse af forhold i regnskabet• En omtale af revisors ansvar for revisionen• Oplysninger vedrørende andre forhold• Udtalelse om ledelsesberetningen.

Den nye påtegning gælder for regnskabsår, der slutter efter den 15. december 2016, for børsnoterede institutter. Tilsvarende forventes det, at øvrige penge- og realkreditinstitutter omfattes af de samme regler som de børsnoterede selskaber, men dog først fra kalenderåret 2017.

N

y re

visi

onsp

åteg

ning

med

m

ulig

indv

irkn

ing

på...


3.6.1 Kommunikation af centrale forhold ved revisionenAlle virksomheder, der får revideret regnskabet, er påvirket af de nye standarder. Reelt vil den helt store forskel dog være for de børsnoterede selskaber, idet revisionspåtegningen skal indeholde en redegørelse for de centrale forhold ved revisionen (”Key Audit Matters eller ”KAM”), der efter revisors faglige vurdering var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode. Centrale forhold ved revisionen vælges blandt de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse i form af bestyrelse, herunder revisionsudvalg. De for-hold, der skal beskrives, vedrører ofte de regnskabsposter, der er skønsbaserede eller andre områder, der fylder meget i revisionen. Derved kan revisor mere detaljeret beskrive den risi-kobaserede tilgang, der er taget udgangspunkt i, ved revision af årsregnskabet. Redegørelsen kan også assistere regnskabsbrugerne i deres forståelse af de områder, hvor der er væsentlige skøn forbundet med de finansielle oplysninger i regnskabet, og hvordan de er adresseret i forbindelse med revisionen.

Det er vigtigt at pointere, at redegørelsen af KAM ikke er en erstatning for oplysninger i regnskabet, der er krævet af regnskabsreglerne eller krævet for at give et retvisende billede. Redegørelsen kan heller ikke erstatte et forbehold eller en supplerende oplysning i påteg-ningen. Hvis der er væsentlig usikkerhed relateret til going concern, vil det ikke indgå i KAM men i et særligt afsnit i revisionspåtegningen. Det samme princip gælder for forbehold i påtegningen, der ligeledes vil skulle præsenteres i et separat afsnit.

3.6.2 Samspil med noteoplysninger i årsregnskabetI en række tilfælde kan KAM få indflydelse på de forhold, som ledelsen offentliggør i regnska-bet, fx om usikkerhed og skøn, hvor ledelsen vælger at udvide eller ændre i deres beskrivelse. I eksemplet nedenfor vurderer revisor, at det konkrete institut har en forøget risiko på udlån til landbruget. Det vil således være hensigtsmæssigt, at denne risiko er afstemt med beskri-velsen i noterne til årsregnskabet. Det er derfor centralt, at ledelsen og revisor drøfter KAM allerede på planlægningstidspunkt samt kommunikerer i løbet af revisions- og regnskabsud-arbejdelsesprocessen.

Revisor skal beskrive KAM klart og tydeligt og med præcision af, hvorfor forholdet kræver revisors opmærksomhed. Der skal også redegøres for, hvorfor det var et at de mest centrale forhold ved revisionen, samt hvordan revisor har adresseret det.

Nedenfor er vist et eksempel på beskrivelse af en Key Audit Matter i revisionspåtegningen (uddrag af revisionspåtegningen):


Centrale forhold ved revisionen

Centraleforholdvedrevisionenerdeforhold,dereftervoresprofessionellevurderingvarmestbetydeligevedrevisionenafårsregnskabetfor201X.Disseforholdblevadresseretiforholdtilrevisionafregnskabetsomhelhedogiatafgiveerklæringherom.Viafgiverderforikkeensepa-raterklæringomhvertafdisseforhold.

Centrale forhold ved revisionen Hvordan vores revision har adresseret det centrale forhold ved revisionen

Nedskrivning på udlån

Vifokusererpådetteområde,daledelsenudøverenrækkeskøniforholdtilsåvelind-regningafnedskrivningerogiforholdtilskønoverstørrelsenafnedskrivningen.Nedskriv-ningerpåudlånerledelsensbedsteskønoverdetab,derforventesatværepåudlånpr.balancedatoenpåbaggrundafindtrufnebegivenheder.

Nedskrivningerforetagesvedindividuelvur-deringafsåvelsignifikanteudlånsomudlånmedidentificerettabogvedgruppevisvur-dering.Hvisdervedvurderingenkonstateresobjektivindikationforværdiforringelse(OIV)udfraindtrufnebegivenheder,ogdetharenindvirkningpåstørrelsenafdeforventedebe-talinger,foretagesnedskrivninger.

Voresrevisionharfokuseretpåfølgendeom-råderafnedskrivninger:

• FuldstændighedenafregistreringenafudlånmedOIV

• Væsentligeforudsætningerogskønforeta-getafledelseniforbindelsemedkvantifice-ringafsikkerhedersværdiiberegningenafnedskrivninger

• Branchermedforøgettabsrisici• Ledelsesmæssigejusteringertildegruppe-visenedskrivningersomfølgeaftidsmæs-sigeellermodelmæssigebegrænsninger.

ViskalhenvisetilnoteXomkreditrisiko.Her-udoverhenvisestilbeskrivelsenafskønogusikkerhederinoteXforsåvidtangårned-skrivningerpåudlån.

Viharvurderetogtestetdesignogdenopera-tionelleeffektivitetafinternekontrollerfordataogberegningiforbindelsemednedskrivningerpåudlån.Kontrollerneomfatteridentifikationogregistreringafudlånmedobjektivindika-tionforværdiforringelse(OIV),beregningafnedskrivninger,diskonteringafbetalingsræk-kersamtdeprincipper,derliggertilgrundforværdiansættelseafsikkerhederibetalings-rækker.Herudoverharvitestetdeit-kontroller,dervedrørernedskrivningssystemerne.

Forlån,dererindividueltnedskrevet,harviforenstikprøveafudlånforetagettestafkontrol-lerforrettidigidentifikationogregistreringafOIV.HvorOIVvarregisteret,harvigennem-gåetdefremtidigecashflowsudarbejdetafledelsentilatunderstøttenedskrivningsbe-regningen.Viudfordredeforudsætningerogestimateriforholdtileksternedata.

Forgruppevisenedskrivningerharvitestetdeforudsætninger,derliggertilgrundformodellerne,herunderderesrelevansiforholdtilatnedskrivepåindtrufnemenendnuikkeindividualiseredenedskrivninger.Viharendvi-dereudfordretogdrøftetdeledelsesmæssigejusteringertilnedskrivninger,dererforetagetsomfølgeaftidligehændelsermedledelsen.Viharendviderevurderet,omskønneneerrimeligeogbestårafensammenhængendekædeafræsonnementer.

ForeksponeringermodkunderilandbrugetharviforøgetvoresstikprøvebådeforkunderregistreretmedOIV,påobservationslisteogkunderregistreretmedengodbonitet.Herud-overharvitestetrelevanteledelsesmæssigejusteringerogvurderetfuldstændighedenafdisseregistreringer.

Ivissetilfældeharvihaftenandenvurderingendledelsen,meneftervoresopfattelsehardetteliggetindenforetrimeligtudfaldsrumiforholdtildesamledeudlånogdeusikkerhe-derogskøn,dereroplystiårsregnskabet.

N

y re

visi

onsp

åteg

ning

med

m

ulig

indv

irkn

ing

på...


3.7 Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning

Bestemmelserne om målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning findes i regn-skabsbekendtgørelsens §§ 39, 79, 80, og 114 samt IAS 21.

3.7.1 Regnskabsbekendtgørelsen Regnskabsbekendtgørelsen kræver, at indregning, måling og oplysninger i monetære enhe-der som udgangspunkt præsenteres i DKK eller EUR. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at årsregnskabet præsenteres i en anden valuta.

Regnskabsbekendtgørelsen skelner, som IFRS, også mellem funktionel valuta og præsenta-tionsvaluta. Funktionel valuta er valutaen i det primære økonomiske miljø, hvor pengeinsti-tuttet opererer. Det vil oftest være lokal valuta for et pengeinstitut. Præsentationsvalutaen er den valuta, som pengeinstituttet vælger at præsentere sit regnskab i. Årsrapporten kan efter tilladelse fra Finanstilsynet præsenteres i en anden valuta end danske kroner eller euro. Bemyndigelsen er p.t. ikke udnyttet.

Omregning af transaktioner eller omregning af en udenlandsk enhed i en anden valuta end den finansielle virksomheds funktionelle valuta, sker til den funktionelle valuta efter valu-takursen på balancedagen. Monetære poster i en anden valuta end den funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter kursen på balancedagen. Ikke-monetære poster i fremmed valuta omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsda-gen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen, og efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.

Omregning af den funktionelle valuta til præsentationsvalutaen sker for resultatopgørel-sesposter efter valutakursen på transaktionsdagen, mens den for balanceposter sker efter kursen på balancedagen. Valutakursforskelle for omregning af funktionel valuta til præsen-tationsvaluta indregnes i anden totalindkomst og overføres til en særskilt post under egen-kapitalen.

Ændringer i præsentationsvalutaen skal ske for alle berørte poster, herunder sammenlig-ningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, og udarbejdes som om, den nye præsentati-onsvaluta altid havde været anvendt.

Den finansielle virksomhed skal noteoplyse om størrelsen af valutakursreguleringer i resul-tatopgørelsen.

3.7.2 Internationale regnskabsstandarder IAS 21, Valutaomregning er den primære internationale regnskabsstandard på dette områ-de, dog gælder også IAS 39, Finansielle instrumenter for valutaafdækningstransaktioner.


IAS 21 angiver den regnskabsmæssige behandling af:

• transaktioner i fremmed valuta• omregning af udenlandske virksomheders regnskaber, som er medtaget i den finansielle

virksomheds årsregnskab ved konsolidering, pro rata-konsolidering eller efter den indre værdis metode

• omregning af den finansielle virksomheds resultatopgørelse og balance fra den funktio-nelle valuta til præsentationsvalutaen.

IFRS skelner mellem funktionel og præsentationsvaluta:

Funktionel valuta Valutaenidetøkonomiskemiljø,hvoridenfinansiellevirksomhedprimærtopererer.

Dennefastlæggesudfrastandardensbestemmelser.

Præsentationsvaluta Denvaluta,somårsrapportenpræsenteresi.

Dennevælgesafdenfinansiellevirksomhed.

3.7.2.1 Fastlæggelse af den funktionelle valuta Hver enkelt enhed i en koncern (modervirksomheden, dattervirksomheder, associerede virksomheder, filialer mv.) skal fastlægge sin funktionelle valuta. Det gælder også for fælles-ledede virksomheder og associerede virksomheder, der i koncernregnskabet skal indregnes til indre værdi.

En enhed er en del af virksomheden, som har en selvstændig funktion og en vis grad af auto-nomi. Fastlæggelse af en enheds funktionelle valuta sker ud fra en samlet vurdering af føl-gende primære forhold:

• Den valuta, som primært påvirker virksomhedens salgspriser• Det lands valuta, hvis konkurrencestyrke og lovgivning mv. (erhvervsmiljø, skatteregler

mv.) påvirker virksomhedens salgspriser mest• Den valuta, som har størst indflydelse på omkostningsniveauet i virksomheden. For kreditinstitutter vil den funktionelle valuta sædvanligvis være den lokale valuta.

3.7.2.2 Transaktioner i fremmed valutaEn transaktion i fremmed valuta er en transaktion, der finder sted i eller skal afregnes i en anden valuta end den funktionelle valuta. Som eksempel på transaktioner kan nævnes:

• Køb eller salg af varer eller tjenesteydelser i fremmed valuta• Optagelse af lån eller udlån af midler, hvor de skyldige eller tilgodehavende beløb er i

fremmed valuta• Andre erhvervelser eller afhændelser af aktiver eller indgåelser/indfrielser af forpligtelser

i fremmed valuta.

M

ålev

alut

a, p

ræse

ntat

ions

-va

luta

og

valu

taom

regn

ing


Kravene til indregning og efterfølgende måling kan illustreres således:

Måling på datoen for førstegangsindregning Efterfølgende måling

Ikke-monetære poster, der måles til kostpris (fx materi-elle anlægsaktiver)

Spotkursenpåtransaktionsdagen

Spotkursenpåtransaktionsdagen

Ikke-monetære aktiver, der måles til dagsværdi (fx inve-steringsejendomme)

Spotkursenpåomvurderingsdatoen*

Monetære poster (fx likvi-der, lån mv.)

Spotkursenpåbalancedagen

*Detvilsomoftestværebalancedagenskurs.Væropmærksompå,atkursreguleringenpåikke-monetæreposter,dermålestildagsværdi,følgerdagsværdireguleringen(resultatopgørelseellerandentotalindkomst).

Monetære poster defineres som ”likvider samt andre aktiver og forpligtelser, herunder hen-satte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb”. Hensatte forpligtelser, der er monetære, omfatter fx pensionsforpligtelser.

Eksempler på ikke-monetære poster er:

• Varebeholdninger• Materielle aktiver• Garantiforpligtelser• Periodeafgrænsningsposter (både under aktiver og forpligtelser)• Aktier. Aktier er ikke-monetære poster, da de ikke opfylder kravet om ”fastlagte eller bestemmelige beløb”. Aktier omregnes dog til balancedagens kurs, eftersom der er tale om et finansielt aktiv, der måles til dagsværdi.

Selve klassifikationen af valutakursreguleringer vil være anden totalindkomst eller resultat-opgørelsen afhængig af, hvilken IAS 39-kategori aktien er henført til:


Resultatopgørelsen Valutakursdifferencerfratransaktioner,hvorvalutakursenændrersigfrahenholdsvistransaktionsdagentilbetalingsdagenellerindreg-ningstidspunktetforentransaktionellersidsteperiodesbalancedatotildenneperiodesbalancedato(relevantforuafsluttedetransaktioner).

Anden totalindkomst Omfattervalutakursdifferencernefraomregningafetikke-monetærtaktiv,hvorværdireguleringenindregnesiandentotalindkomst.Detgælderfxforopskrivningerogtilbageførslerherafpåmateriellean-lægsaktiversamtdagsværdireguleringerpåenbeholdningafaktier,derklassificeressomfinansielleaktiver,disponibleforsalg.

Valutakursdifferencerpåfxudlån,somirealitetenerendelafvirk-somhedensnettoinvesteringienudenlandskenhedmedenandenfunktionelvalutaendvirksomhedensegen,skalikoncernregnskabetbehandles,somomdevarendelafinvesteringen(senedenfor,hvorkriterierneerbeskrevet).

Tillæg/fradrag til nettoinvestering i en udenlandsk enhed Mellemværender, der er et tillæg/fradrag til nettoinvesteringen, bliver ofte etableret i de tilfælde, hvor det af skattemæssige eller andre årsager er hensigtsmæssigt at have en lille virksomhedskapital i dattervirksomheden. Et sådant mellemværende (monetær post) skal i nogle tilfælde anses som en del af virksomhedens nettoinvestering. Forudsætningen er, at der ikke er planlagt tilbagebetaling, og en sådan heller ikke er sandsynlig inden for en over-skuelig fremtid, typisk 10-15 år. En monetær post, som i realiteten er en del af virksomhedens nettoinvestering i en udenlandsk enhed med en anden funktionel valuta end modervirksom-hedens, skal i koncernregnskabet behandles, som om den var en del af investeringen. Det betyder, at kursreguleringen på mellemværendet (uanset hvilken valuta mellemværendet er i) indregnes direkte i anden totalindkomst, indtil nettoinvesteringen afhændes. På afhændel-sestidspunktet skal valutakursdifferencerne indregnes i resultatopgørelsen.

Løbende mellemværender må ikke klassificeres som tillæg/fradrag til nettoinvesteringen.

Regnskabsmæssig afdækning af en nettoinvestering i udenlandske enheder med anden funktionel valuta end modervirksomhedens er omfattet af reglerne i IAS 39 om finansielle instrumenter. Opfyldes betingelserne, indregnes kursreguleringer på fx et lån i anden total-indkomst, indtil nettoinvesteringen afhændes. På afhændelsestidspunktet skal valutakurs-differencerne indregnes i resultatopgørelsen.

3.7.2.3 Omregning fra funktionel valuta til en anden præsentationsvaluta Efter IAS 21 kan årsregnskabet præsenteres i enhver valuta, som virksomheden selv kan fastsætte. Såfremt virksomheden vælger en anden præsentationsvaluta end den funktio-nelle valuta, skal dette imidlertid begrundes. Omregningen fra den funktionelle valuta til præsentationsvalutaen berører ikke de indre sammenhænge i regnskabet. Regnskabstallene i den funktionelle valuta omregnes til præsentationsvalutaen efter denne metode:

• Balancens tal omregnes til balancedagens kurs.• Resultatopgørelsen omregnes til transaktionsdagens kurs (eller en tilnærmet gennem-

snitskurs).• Kursregulering af primoegenkapitalen og kursregulering af resultatopgørelsen fra gen-

nemsnitskurs til balancedagens kurs indregnes i egenkapitalen/anden totalindkomst.

M

ålev

alut

a, p

ræse

ntat

ions

-va

luta

og

valu

taom

regn

ing


Sammenligningstallene er de tal, der er præsenteret i sidste års årsregnskab for det pågæl-dende regnskabsår. De skal således ikke omregnes til den seneste balancedags valutakurs.

3.7.2.4 Omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder Der er ikke selvstændige omregningsregler for udenlandske virksomheders regnskaber, da hver enkelt enhed skal fastlægge sin funktionelle valuta. Selvstændige udenlandske enhe-der vil normalt have den lokale valuta som funktionel valuta – udenlandske enheder, der blot udgør en ”forlænget arm” for modervirksomheden, vil typisk have samme funktionelle valuta som modervirksomheden.

Koncernens præsentationsvaluta vil ofte være lig modervirksomhedens funktionelle valuta. Derfor følger omregningen blot de almindelige regler for omregning fra funktionel valuta til præsentationsvaluta. Det betyder, at regnskaber for virksomheder, som har en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta, omregnes til koncernens præsenta-tionsvaluta efter de ovenfor anførte regler. Den kursdifference, der opstår ved omregningen, indregnes i anden totalindkomst. Bemærk, at den regnskabsaflæggende enhed selv kan fast-lægge sin præsentationsvaluta, mens den funktionelle valuta i hver enhed fastlægges ud fra ovenstående regler.

Den akkumulerede kursregulering skal klassificeres som en særskilt reserve i anden total-indkomst. Når den pågældende enhed bliver solgt, skal kursreguleringen tilbageføres og indregnes i resultatopgørelsen. Se særskilt omtale heraf nedenfor.

Goodwill og merværdier opstået ved en overtagelse af en enhed med en anden funktionel valuta end modervirksomhedens, skal altid behandles, som om disse var en del af den pågæl-dende enhed. Det betyder, at goodwill og merværdier løbende omregnes til balancedagens kurs, og at kursreguleringerne indregnes i anden totalindkomst.

Benyttes modervirksomhedens funktionelle valuta som præsentationsvaluta, skal regnska-ber for virksomheder, som har samme funktionelle valuta som modervirksomheden, ikke omregnes, eftersom deres regnskab allerede aflægges i den af koncernen valgte præsenta-tionsvaluta.

Salg af en udenlandsk enhed Ved salg af en udenlandsk virksomhed med en anden funktionel valuta end modervirksom-hedens indregner modervirksomheden den akkumulerede valutakursregulering i resultat-opgørelsen sammen med gevinst/tab på investeringen. Det samme gælder for eventuelle akkumulerede kursreguleringer, som kan henføres til et tilgodehavende, der anses som en del af nettoinvesteringen, og som tilbagebetales.

Delafståelser kan resultere i en anden klassifikation af investeringen – og dette har betyd-ning for regnskabsmæssig behandling af den akkumulerede kursregulering, indregnet i den særlige reserve i egenkapitalen. Udlodning af udbytte, som overstiger den akkumulerede indtjening i ejerperioden, anses ikke som en delafståelse. Den regnskabsmæssige behandling ved delafståelse fremgår af nedenstående skema:


Klassifikation FØR delafståelse

Klassifikation EFTER delafståelse Akkumuleret kursregulering

Dattervirksomhed Dattervirksomhed Reallokeringindenforegenkapitalen–valuta-omregningsreservevs.minoritetsinteresser

Dattervirksomhed IAS39 100%indregningiresultatopgørelsen

Dattervirksomhed Associeret 100%indregningiresultatopgørelsen

3.7.2.5 Ændring af en enheds funktionelle valuta Ændrede forhold i en virksomhed kan gøre, at dens funktionelle valuta ændrer sig. En sådan ændring af den funktionelle valuta skal indarbejdes fremadrettet. På ændringstidspunktet omregnes balancen til kursen på dette tidspunkt, hvorefter transaktioner fra og med denne dato registreres i den nye funktionelle valuta.

3.7.2.6 Oplysninger og præsentation Efter IAS 21 skal der bl.a. oplyses følgende:

• Den beløbsmæssige størrelse af valutakursdifferencer, som er medtaget i årets resultat – bortset fra dem, som kan henføres til omregning af finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen (fx værdipapirer i fremmed valuta)

• Nettovalutakursdifferencer, der er indregnet direkte i anden totalindkomst som en sær-skilt post. Der skal ligeledes vises en afstemning af den beløbsmæssige størrelse af sådanne valutakursdifferencer ved begyndelsen og slutningen af regnskabsåret.

Er præsentationsvalutaen forskellig fra den funktionelle valuta, skal årsagen til, at en anden valuta benyttes, oplyses. Årsagen til eventuelle ændringer i den funktionelle valuta skal oplyses.

3.8 Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri

Bestemmelserne om anvendt regnskabspraksis og ændringer heri findes i regnskabsbekendt-gørelsens §§ 56, 80 og § 85 samt i IAS 8.

3.8.1 Regnskabsbekendtgørelsen Årsrapporten skal indeholde en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, hvor der redegø-res for de indregningsmetoder og det målegrundlag, som er anvendt.

Herunder skal det angives, hvorvidt den finansielle virksomhed indregner finansielle instru-menter på handelsdagen eller på afregningsdatoen.

M

ålev

alut

a, p

ræse

ntat

ions

-va

luta

og

valu

taom

regn

ing


For materielle anlægsaktiver skal den finansielle virksomhed for hver type af aktiver und-taget grunde og bygninger oplyse det målegrundlag, der har været anvendt til at fastlægge aktivernes regnskabsmæssige værdi. Endvidere skal der for hver type aktiv oplyses om de anvendte afskrivningsmetoder samt de brugstider og afskrivningssatser, der anvendes.

For grunde og bygninger skal den finansielle virksomhed oplyse om det anvendte målegrund-lag, om de metoder og forudsætninger, der har været anvendt i fastlæggelsen af dagsværdi-en, samt oplyse om de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra øvrige ejendomme.

Ændres den anvendte regnskabspraksis, skal der oplyses om årsagen til ændringen samt arten og den beløbsmæssige effekt af ændringen for poster i balancen og resultatopgørelsen. Den beløbsmæssige effekt skal, hvis det er muligt, oplyses for henholdsvis indeværende og tidligere regnskabsår samt fremtidige regnskabsår. Der er samtidig krav om, at den finan-sielle virksomhed skal vise effekten af ændringer i anvendt regnskabspraksis for hver post under egenkapitalen.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis, såsom ændring i indregningsmetoder, målegrundlag eller præsentationsvaluta, skal vises, som om den nye metode hele tiden har været anvendt. Dette gælder for alle berørte poster, inklusive sammenligningstal, noteoplysninger og fem-årsoversigter, med mindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring.

Såfremt det ikke er praktisk muligt at ændre poster tilbage i tidligere regnskabsår, så de bli-ver i overensstemmelse med den nye metode, ændres primobalancen i stedet fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i overensstemmelse med dette.

3.8.2 Internationale regnskabsstandarderOgså i henhold til internationale regnskabsstandarder skal der i årsrapporten medtages en oversigt over væsentlig regnskabspraksis med oplysning om det målegrundlag, der er anvendt ved udarbejdelse af årsregnskabet samt anden anvendt regnskabspraksis, der er relevant for forståelsen af årsregnskabet. Afsnittet er en del af noteapparatet efter IFRS. Med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere, er det præciseret, at anvendt regnskabspraksis kan præsenteres adskilt, således at beskrivelsen af anvendt regn-skabspraksis præsenteres i de noter, hvor der i øvrigt gives oplysninger om de pågældende regnskabsposter. Denne praksis har vundet indpas hos flere børsnoterede virksomheder de seneste år med det formål at forbedre læsevenligheden og forståelsen af årsrapporten.

Oplysning om anvendt regnskabspraksis er særlig relevant for regnskabsbrugere, hvis den er valgt blandt flere tilladte alternativer. Nogle standarder kræver direkte, at der oplyses om ledelsens valg mellem flere tilladte alternativer. Det er eksempelvis tilfældet i IAS 16, der kræver oplysning om, hvilket målegrundlag (historisk kostpris eller dagsværdi), der er anvendt for hver kategori af anlægsaktiver, ligesom IFRS 7 kræver angivelse af, om finan-sielle instrumenter, omfattet af IAS 39, indregnes på handelsdagen eller afviklingsdagen.


Anvendt regnskabspraksis kan være væsentlig, selvom beløbene for både indeværende og tidligere regnskabsår er uvæsentlige. Afgørelsen af væsentlighed må basere sig på arten af den finansielle virksomheds aktiviteter.

I noten/noterne for anvendt regnskabspraksis skal der redegøres for kritisk regnskabsprak-sis. Ledelsen skal her redegøre for de valg/vurderinger, virksomheden har foretaget ved implementeringen af regnskabspraksis, der påvirker det aflagte regnskab væsentligt. Som eksempler på denne type af valg/vurderinger kan nævnes:

• Baggrund for at klassificere finansielle aktiver som ”hold-til-udløb”• Baggrund for at vurdere, om den finansielle virksomhed har kontrol over en struktureret

enhed, som den er involveret i.

3.8.2.1 Ændringer i anvendt regnskabspraksisIAS 8 indeholder de nærmere bestemmelser om ændring af anvendt regnskabspraksis. Som eksempler på ændringer af anvendt regnskabspraksis kan nævnes:

• Ændring i måling af kapitalandele fra kostpris til dagsværdi• Ændring i måling af investeringsejendomme fra kostpris til dagsværdi• Ændring i måling af materielle anlægsaktiver fra kostpris til omvurderet værdi. En ændring af regnskabspraksis må alene finde sted:

• hvis årsregnskabet efter ændringen bedre giver et retvisende billede af den finansielle virksomheds finansielle stilling, resultat og pengestrømme, eller

• hvis ændringen er en følge af en ny international regnskabsstandard eller et nyt fortolk-ningsbidrag.

Ændres anvendt regnskabspraksis, skal årsregnskabet for det år, hvori en ændring finder sted, udarbejdes i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis. IAS 8’s bestemmelser om ændring af anvendt regnskabspraksis finder anvendelse i det omfang, den standard, som forårsager praksisændringen, ikke indeholder specifikke implementeringsbestemmelser, og ved frivillige ændringer.

Egenkapitalen og sammenligningstallene tilpasses, så årsregnskabet fremtræder, som om den nye regnskabspraksis altid har været anvendt. Internationale regnskabsstandarder regu-lerer ikke ledelsesberetningen og dermed ikke hoved- og nøgletal. Der er derfor ikke krav om tilretning af hoved- og nøgletal i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis.

IAS 1 kræver, at balancen indeholder to års sammenligningstal (sammenligningsåret samt primo sammenligningsåret), når virksomheden foretager ændring af regnskabspraksis, ret-ter fejl eller ændrer klassifikation med tilbagevirkende kraft, forudsat den beløbsmæssige indvirkning på den finansielle stilling er væsentlig. Se afsnit 3.4 Sammenligningstal.

Ved opgørelsen og præsentationen af en ændring af anvendt regnskabspraksis skal der tages hensyn til ændringens indvirkning på udskudt skat.

A

nven

dt re

gnsk

absp

raks

is

og æ

ndri

nger

her

i


Er det undtagelsesvist ikke muligt at opgøre effekten fuldt ud med tilbagevirkende kraft, indarbejdes effekten fra og med det tidligste tidspunkt, hvor dette er muligt. Det kan fx være tilfældet, hvis en ny standard kræver dagsværdimåling af et aktiv, der hidtil har været målt til kostpris, og virksomheden ikke har dagsværdiopgørelser tilbage i tid.

Når regnskabspraksis ændres, skal der gives en redegørelse for ændringerne. Redegørelsen skal også gives, hvis ændringen vurderes alene at få væsentlig virkning på virksomhedens aktiver og forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultat eller pengestrømme i efter-følgende år.

Redegørelsen skal oplyse om ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til forrige regn-skabsår og skal som minimum omfatte disse punkter pr. praksisændring:

• En omtale af, at den anvendte regnskabspraksis er ændret, herunder angivelse af den stan-dard eller det fortolkningsbidrag, der ligger til grund for ændringen

• En beskrivelse af praksisændringen, herunder såvel den hidtidige som den nye praksis• En begrundelse for praksisændringen, hvis der er tale om en frivillig ændring• Den beløbsmæssige indvirkning, som ændringen har på virksomhedens aktiver, forpligtel-

ser, dens finansielle stilling, resultat og pengestrømme, angivet pr. regnskabspost• Den beløbsmæssige indvirkning på indtjening pr. aktie, hvis denne oplyses• Den beløbsmæssige indvirkning på regnskabsperioder forud for den, som præsenteres• Begrænsninger med hensyn til muligheden for at indarbejde praksisændringen med tilba-

gevirkende kraft. Ovennævnte krav kan som udgangspunkt kun fraviges, når de er umulige at opfylde, fordi de nødvendige informationer ikke er til stede. Der skal i så fald oplyses herom og om den manglende sammenlignelighed med tidligere år.

Ud over gennemførte ændringer skal der også oplyses om vedtagne, men endnu ikke ikraft-trådte standarder og fortolkningsbidrag. Herunder skal kendte eller rimeligt sandsynlige effekter på virksomhedens regnskab angives.

3.9 Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl

Bestemmelserne om ændring i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl findes i regnskabs-bekendtgørelsens §§ 81, 82 og 85 samt i IAS 8.


3.9.1 Regnskabsbekendtgørelsen

3.9.1.1 Ændringer i regnskabsmæssige skønRegnskabsmæssige skøn er de bedste skøn og vurderinger, som den finansielle virksomheds ledelse kan foretage ved opgørelsen af de poster i årsregnskabet, hvorom der på tidspunktet for udarbejdelse af årsrapporten ikke hersker fuld viden eller sikkerhed for fremtidige begi-venheder og virkninger af de indregnede værdier.

Et regnskabsmæssigt skøn udøves ud fra den viden, som ledelsen har tilgængelig på skønsud-øvelsestidspunktet. Ændres disse forudsætninger, ændres skønnet tillige. I tilfælde af at der laves fejl i forbindelse med udøvelsen af skønnet – fx at en virksomhed har anvendt en forkert afskrivningsprocent eller fejlagtigt ikke har indsat en restværdi på materielle anlægsaktiver – er der derimod tale om en fejl, der skal rettes efter reglerne om fejlrettelser.

Hvis et institut på et senere tidspunkt som følge af mere erfaring bliver bedre til at skønne, er det derimod udtryk for et nyt skøn og ikke en rettelse af fejl. Det kan eksempelvis fore-komme, at man på et senere tidspunkt konstaterer, at det realiserede tab på et nødlidende engagement afviger fra den oprindelige nedskrivning. I dette tilfælde vil der normalt ikke være tale om en fejl, da instituttet har fået nye oplysninger, som giver mulighed for et bedre skøn. Fejl er således forhold, som var fejlagtige allerede på det tidspunkt, da skønnet blev udøvet, fx fejlagtig anvendelse af i øvrigt korrekte data om en kundes økonomi. Et ændret regnskabsmæssigt skøn hidrører derimod fra efterfølgende ændringer i de forudsætninger, som skønnet hvilede på.

Vurderingen af, om der er tale om ændring af et regnskabsmæssigt skøn eller ændring i anvendt regnskabspraksis, kan være vanskelig. Sondringen er imidlertid vigtig, idet ændrin-gen skal behandles forskelligt. Eksempler på regnskabsmæssige skøn er:

• Størrelsen af nedskrivninger på udlån• Størrelsen af en aktuarmæssigt opgjort pensionsforpligtelse• Måling af et udskudt skatteaktiv. De udøvede regnskabsmæssige skøn skal ændres, når de forhold, der lå til grund for det oprindelige skøn, ændres. Det kan eksempelvis være på grund af større erfaring, yderligere information eller nyindtrufne begivenheder.

Ændring af et regnskabsmæssigt skøn behandles på samme måde som det oprindelige skøn. Det betyder, at ændringer af tidligere skøn, der har påvirket resultatopgørelsen, også skal indgå i resultatopgørelsen. Er der fx i et tidligere regnskabsår foretaget en nedskrivning, der i indeværende regnskabsår viser sig at være ubegrundet, skal nedskrivningen tilbageføres over resultatopgørelsen. Ændringer af tidligere skøn, der kun har haft betydning for egenka-pitalen, skal tilsvarende kun indgå i denne. Ændringen skal tillige klassificeres under den/de poster og funktioner, som den vedrører.

Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, må ikke tilbageføres. Afskrivningerne i indevæ-rende og fremtidige regnskabsår skal i stedet tilpasses det ændrede skøn. Vurderes det fx, at

Æ

ndri

nger

i re

gnsk

abs-

mæ

ssig

e sk

øn o

g re

ttel

se a

f fej

l


brugstiden for et materielt anlægsaktiv er mindre end oprindeligt skønnet, skal afskrivnin-gerne i indeværende og fremtidige perioder baseres på den ændrede forventede brugstid, således at den regnskabsmæssige værdi ved brugstidens ophør svarer til den forventede. I det angivne eksempel vil de fremtidige afskrivninger af det pågældende aktiv dermed blive forøget. En forkortelse af afskrivningsperioden kan dog i sig selv være en indikator for, at der er indtruffet et nedskrivningsbehov, og at aktivet dermed skal nedskrives.

Ændring af regnskabsmæssige skøn med effekt på indeværende eller fremtidige regnskabs-år skal forklares. Forklaringen kan placeres i afsnittet om anvendt regnskabspraksis eller i noterne. Den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultat skal oplyses. Hvis det ikke er muligt at opgøre den beløbsmæssige effekt, skal dette oplyses.

3.9.1.2 Rettelse af fejlEt årsregnskab fra tidligere år kan indeholde en eller flere fejl. Fejlene kan skyldes forkert anvendelse af den angivne regnskabspraksis, regnefejl eller forglemmelser. Af andre fejl kan nævnes bevidst eller ubevidst manglende inddragelse af tilgængelig information om fx kun-ders økonomi ved vurdering af nedskrivningsbehov på udlån.

Hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i forbindelse med udar-bejdelsen, skal alle berørte poster, herunder også sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, udarbejdes, som om fejlen ikke var begået.

Ved regnskabsmæssige fejl skal kreditinstituttet oplyse om arten af fejlen samt den beløbs-mæssige indvirkning på og korrektion af poster i henholdsvis resultatopgørelse og balance.

3.9.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 8 omhandler ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

3.9.2.1 Ændringer i regnskabsmæssige skønI standarden angives den hovedregel, at de regnskabsmæssige skøn, som udøves i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet, skal udtrykke de mest sandsynlige økonomiske forløb eller udfald af de fremtidige begivenheder baseret på de oplysninger, der er til rådighed frem til tidspunktet, hvor årsrapporten godkendes.

I efterfølgende år kan det blive nødvendigt at foretage korrektioner til disse foretagne skøn, fordi der sker ændringer i de forhold, der lå til grund for skønnene i form af indvundne erfa-ringer, yderligere information eller nyindtrufne begivenheder.

Virkningen af ændringer i regnskabsmæssige skøn skal indregnes i den eller de berørte poster i det år, hvor ændringen finder sted. IAS 8 angiver, at et ændret skøn ikke nødvendigvis har indvirkning på resultatopgørelsen, men at det også kan have en balanceeffekt eller egenka-pitaleffekt.


Virkningen af ændringen skal ikke kun indregnes i ændringsåret, men også i efterfølgende år, hvis disse påvirkes. Denne fremadrettede indregning af effekten fra et ændret regnskabs-mæssigt skøn er fx relevant, når den skønnede brugstid for et materielt anlægsaktiv ændres. Arten og den beløbsmæssige effekt af ændringer i regnskabsmæssige skøn skal oplyses.

3.9.2.2 Rettelse af fejlSom eksempler på fejl kan nævnes:

• Over- eller undervurdering af regnskabsposter, eksempelvis gebyrindtægter, som følge af en systematisk fejl i virksomhedens it-systemer eller som følge af besvigelser

• Afskrivning af materielle anlægsaktiver med en fejlagtig afskrivningsprocent i forhold til fastlagte skøn over brugstiden

• Manglende indregning af en værdipapirbeholdning som følge af en forglemmelse.• Fejl i matematiske modeller ved opgørelse af pensionsforpligtelser. I modsætning til ændringer i regnskabsmæssige skøn, som er ændringer i vurderinger af et i øvrigt ikke fejlagtigt opgjort forhold, er fejl konstaterbare fejl og forglemmelser.

Rettelse af væsentlige fejl skal altid indregnes i egenkapitalen, ligesom sammenligningstal skal tilpasses. Rettelse af væsentlige fejl skal derfor korrigeres bagudrettet på samme måde som en ændring af anvendt regnskabspraksis.

Er det ikke muligt fuldt ud at rette med tilbagevirkende kraft, eksempelvis fordi datagrund-laget mangler, rettes så langt tilbage i tid, som det er muligt.

Ved opgørelsen og præsentationen skal der tages hensyn til skatteeffekten af korrektionen. I forbindelse med rettelse af fejl skal følgende oplyses:

• En beskrivelse af de rettede fejl• Den beløbsmæssige indvirkning, specificeret pr. regnskabspost for alle de regnskabsår, der

er medtaget i årsregnskabet• Indvirkningen på indtjening pr. aktie, hvis virksomheden oplyser dette nøgletal• Den beløbsmæssige andel af korrektionen, som vedrører regnskabsår, der ligger forud for

de regnskabsår, sammenligningstallene omfatter• Begrænsninger i muligheden for at rette fejl fuldt ud med tilbagevirkende kraft.

Æ

ndri

nger

i re

gnsk

abs-

mæ

ssig

e sk

øn o

g re

ttel

se a

f fej

l


PwC’s opfattelse

Afsløring af besvigelser vil ofte have en negativ indvirkning på vurdering af en virksomheds finansielle stilling og dermed en negativ effekt på aktiekursen for en børsnoteret virksom-hed. Afsløres en sådan besvigelse efter balancedagen, er spørgsmålet, hvorledes dette skal behandles hos en virksomhed, der besidder aktier i den pågældende virksomhed og dermed kan siges at have opgjort dagsværdien for højt på balancedagen. Det er PwC’s opfattelse, at afsløring af besvigelser skal behandles som en efterfølgende begivenhed. På balancedagen har den handlede kurs været udtryk for det bedste bud på værdien af virksomheden, idet der i markedet må antages at være handlet på grundlag af al offentliggjort information.

3.10 Indsendelse og offentliggørelse af årsrapporten

Bestemmelserne om indsendelse og offentliggørelse af års- og delårsrapporter for kredit-institutter fremgår af regnskabsbekendtgørelsens §§ 2, 148 og 148a samt lov om finansiel virksomhed §§ 184, 194 og 195.

3.10.1 De tidsmæssige rammer for indsendelse og offentliggørelse af årsrapporten

Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning. Såfremt den finansielle virksomhed har ikke-finansielle dattervirksomheder, skal et eksemplar af hver af disse dattervirksomheders årsrapport indsendes samtidig med den finansielle virksomheds årsrapport.

Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at den finansielle virksomheds årsrapport indsendes i tre eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrap-porten er endeligt godkendt. ”Uden ugrundet ophold” er ikke præciseret nærmere i loven. I praksis forventer Finanstilsynet årsrapporten indsendt inden for et par dage. Dette for at sikre, at Finanstilsynet er bekendt med indholdet af årsrapporten, samtidig med at den finan-sielle virksomhed offentliggør årsrapporten.

Udarbejder den finansielle virksomhed delårsrapporter, der offentliggøres, skal halvårs-rapporten indsendes til Finanstilsynet senest 31. august, hvor årsrapporten samtidig senest skal være offentlig tilgængelig. Kvartalsrapporter, der offentliggøres, skal indsendes til Finanstilsynet umiddelbart efter offentliggørelsen.

3.10.2 Ændringer til regnskabsbekendtgørelsen i 2016Den hidtidige indsendelsesfrist på to måneder fra balancedagen for delårsrapporten for-længes til tre måneder. Denne fristforlængelse er allerede indsat i lov om finansiel virk-somhed men er endnu ikke trådt i kraft. Med indsættelse i bekendtgørelsen kommer


ændringen til at træde i kraft for halvårsregnskaberne pr. 30. juni 2016. Nasdaq OMX Copenhagen har ved redaktionens afslutning ikke ændret tidsfristen for offentliggørelse af delårsrapporter. Det betyder, at børsnoterede institutter indtil videre skal fortsætte med at offentliggøre delårsrapporter senest to måneder efter balancedagen.

4. Balancen

4.1 Generelle bestemmelser om balancen

Såvel regnskabsbekendtgørelsen som de internationale regnskabsstandarder tager udgangs-punkt i definitioner på aktiver og forpligtelser som grundlag for udarbejdelse af balancen.

Generelle bestemmelser om balancen er behandlet i regnskabsbekendtgørelsens §§ 4-26, bekendtgørelsens bilag 3 samt IAS 1.

4.1.1 RegnskabsbekendtgørelsenEt kreditinstitut skal udarbejde en balance i skematisk form i overensstemmelse med bilag 3 i regnskabsbekendtgørelsen.

De i skemaet i bilag 3 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af sam-me art eller funktion.

De i bilagene angivne betegnelser for posterne skal anvendes. Posternes nummerering er i den forbindelse ikke en del af posternes betegnelser. Det kan dog i visse tilfælde være rele-vant at forkorte en posts betegnelse, eksempelvis kan ”Tilgodehavender hos kreditinstitut-ter og centralbanker” forkortes til ”Tilgodehavender hos kreditinstitutter”, hvis instituttet ikke har tilgodehavender hos centralbanker.

Ved hver post i balancen anføres det tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår, ligesom oversigten over bevægelser i egenkapitalen skal være forsynet med en tilsvarende oversigt fra året før. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Instituttet kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Det kan være tilfældet, hvis eksempelvis informationer ikke er blevet indsamlet i det foregående regnskabsår på en måde, som muliggør omklassifikation,

G

ener

elle

bes

tem

mel

ser o

m

bala

ncen

n


og det ikke er muligt at genskabe denne information. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne.

Poster i balancen, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

4.1.1.1 Balancens elementerBalancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forplig-telser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

Balancens elementer defineres i bilag 2 i regnskabsbekendtgørelsen.

Definitioner

Aktiver Ressourcer,dererunderkreditinstituttetskontrolsometresultataftidligerebegivenheder,oghvorfrafremtidigeøkonomiskefordelefor-ventesattilflydekreditinstituttet.

Finansielt aktiv Etaktiviformaf:

• likvidebeholdninger• enkontraktmæssigrettilatmodtagelikvidebeholdningerelleretandetfinansieltaktivfraenandenpart

• enkontraktmæssigrettilatudvekslefinansielleinstrumentermedenandenpartpåpotentieltgunstigebetingelserpåvurderingstidspunk-tetellerenandenvirksomhedsegenkapitalinstrumenter.

Forpligtelser Eksisterendepligterforkreditinstituttetopståetsomresultataftidli-gerebegivenheder,oghvisindfrielseforventesatmedføreafståelseaffremtidigeøkonomiskeressourcer.

Finansiel forpligtelse Enforpligtelseiformaf:

• enkontraktmæssigpligttilatoverdragelikvidebeholdningerelleretandetfinansieltaktivfraenandenparteller

• enkontraktmæssigpligttilatudvekslefinansielleinstrumentermedenandenpartpåpotentieltugunstigebetingelserpåvurderingstids-punktet.

Hensat forpligtelse

Forpligtelser,dereruvissemedhensyntilstørrelseellerforfaldstid,ogsomvedrørerregnskabsåretellertidligereregnskabsår.

Finansielt instrument Enkontrakt,somudgøretfinansieltaktivietkreditinstitutogenfinan-sielforpligtelseforenandenpartelleretegenkapitalinstrumentienandenvirksomhed.


Afledt finansielt instrument

Etfinansieltinstrument,

• hvisværdiændressomfølgeafændringerienspecifikrentesats,værdipapirkurs,råvarepris,valutakurs,pris-ellerrenteindeks,kredit-vurderingellerkreditindeksellerlignendevariabler(kaldesunderti-dendet»underliggende«),

• somvedindgåelseikkekræverellerkunkræverbegrænsetnettoin-vesteringiforholdtilandretyperkontrakter,derpåvirkespåtilsva-rendemådepåændredemarkedsvilkår,og

• somafregnespåetfremtidigttidspunkt.

Balancens består i henhold til bilag 3 i regnskabsbekendtgørelsen af følgende poster:

Aktiver:

1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris6. Obligationer til dagsværdi7. Obligationer til amortiseret kostpris8. Aktier mv.9. Kapitalandele i associerede virksomheder10. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder11. Aktiver tilknyttet puljeordninger12. Immaterielle aktiver13. Grunde og bygninger, i alt13.1. Investeringsejendomme13.2. Domicilejendomme14. Øvrige materielle aktiver15. Aktuelle skatteaktiver16. Udskudte skatteaktiver17. Aktiver i midlertidig besiddelse18. Andre aktiver19. Periodeafgrænsningsposter Gæld:

1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker2. Indlån og anden gæld3. Indlån i puljeordninger4. Udstedte obligationer til dagsværdi5. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris6. Øvrige ikke-afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi7. Aktuelle skatteforpligtelser8. Andre passiver9. Periodeafgrænsningsposter

G

ener

elle

bes

tem

mel

ser o

m

bala

ncen

n


Hensatte forpligtelser:

10. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser11. Hensættelser til udskudt skat12. Tilbagebetalingspligtige reserver i ældre serier13. Hensættelser til tab på garantier14. Andre hensatte forpligtelser Efterstillede kapitalindskud:

15. Efterstillede kapitalindskud Egenkapital:

16. Aktiekapital/andelskapital/garantkapital17. Overkurs ved emission18. Opskrivningshenlæggelser19. Andre reserver19.1. Lovpligtige reserver19.2. Vedtægtsmæssige reserver19.3. Reserver i serier19.4. Øvrige reserver20. Overført overskud eller underskud21. Foreslået udbytte

Minoritetsinteresser er ikke direkte nævnt i skemaet i bilag 3. Det anføres dog i bekendtgø-relsen, at minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenka-pital skal opføres som en særskilt post under koncernegenkapitalen. Det svarer til bestem-melserne under IFRS.

4.1.1.2 Indregning og målingEt aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde instituttet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå instituttet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtel-ser skal der tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis – og kun hvis – oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når instituttet bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser. Et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet.

Ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser kan instituttet vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af


aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen. Det valgte indreg-ningskriterie skal oplyses i anvendt regnskabspraksis.

Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når – og kun når – for-pligtelsen ophører, det vil sige, når den i kontrakten anførte pligt er opfyldt, annulleret eller udløbet.

Der er forskellige metoder til måling af balancens elementer, alt efter typen af aktiv eller forpligtelse.

Metode for måling: Forklaring på målemetode:

Kostpris Detbeløb,dererbetaltforaktivetellermodtagetforpåtagelseaffor-pligtelsen

Amortiseretkostpris Detbeløb,sometfinansieltaktivellerenfinansielforpligtelseblevmålttilvedførsteindregningmed:

1)fradragafafdrag2)tillægellerfradragafdensamledeafskrivningpåforskellen

mellemdetoprindeligtindregnedebeløbogdetbeløb,derforfaldervedudløb,og

3)fradragafnedskrivninger.

Dagsværdi Denpris,dervilblivemodtagetvedsalgafetaktiv,ellersomskalbe-talesforatoverdrageenforpligtelsevedennormaltransaktionmel-lemmarkedsdeltagerepåvurderingstidspunktet.

Genindvindings-værdien

Dethøjesteafetaktivsnettosalgsprisogdetsnytteværdi.Nyttevær-dienernutidsværdienafdeforventedefremtidigebetalingsstrømme,somaktivetforventesatafstedkommevedfortsatanvendelseogvedafhændelsevedudgangenafdetsbrugstid.

4.1.2 Internationale regnskabsstandarderEfter IAS 1 skal aktiver og forpligtelser klassificeres i balancen ud fra en kort-/langfristet sondring, jf. IAS 1.60, medmindre en præsentation efter likviditetsorden må anses for at give mere relevant information. Dette antages først og fremmest at være aktuelt for finansielle virksomheder. I praksis anvender kreditinstitutter en sådan likviditetsorden. Opstillingen ved brug af likviditetsorden har været noget omdiskuteret, eftersom man i praksis har van-skeligt ved præcist at rangordne de enkelte poster på en entydig måde. Mange poster – fx materielle anlægsaktiver – rummer jo aktiver med vidt forskellig brugstid, mens der i posten med værdipapirer tilsvarende kan være aktiver, som først udløber om længere tid. Nogle af problemerne med den entydige klassifikation rettes op via IAS 1, der kræver, at balancepo-ster, som indeholder såvel kort- som langfristede elementer, skal opdeles i noterne. Endvidere kræver IFRS 7 en forfaldsanalyse for de finansielle forpligtelser og visse finansielle aktiver.

G

ener

elle

bes

tem

mel

ser o

m

bala

ncen

n


I praksis må en opstilling i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens skemakrav anses for at opfylde likviditetsorden-kravet.

IAS 1 kræver, at følgende poster altid anføres separat i balancen:

(a) Materielle anlægsaktiver(b) Investeringsejendomme(c) Immaterielle aktiver(d) Finansielle aktiver (med undtagelse af beløb, vist under (e), (h) og (i))(e) Investeringer, behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode(f) Biologiske aktiver(g) Varebeholdninger(h) Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og andre tilgodehavender(i) Likvider(j) Aktiver i midlertidig besiddelse (k) Leverandørforpligtelser og andre forpligtelser(l) Hensatte forpligtelser(m) Finansielle forpligtelser (med undtagelse af beløb, vist under (k) og (l))(n) Aktuelle skatteaktiver og skatteforpligtelser, som defineret i IAS 12(o) Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som defineret i IAS 12(p) Forpligtelser vedr. aktiver i midlertidig besiddelse (q) Minoritetsinteresser, præsenteret som en del af egenkapitalen(r) Udstedt selskabskapital og reserver, der kan henføres til ejerne. Ud over ovenstående kræves visse poster præsenteret særskilt i henhold til specifikke stan-darder, fx investeringsejendomme.

Hvis et kreditinstitut ændrer klassifikation af balancens poster, og denne ændring har væsentlig indvirkning på vurdering af den finansielle stilling, skal der medtages en tredje balance omfattende begyndelsen af sammenligningsåret. Det samme gælder ved rettelse af fejl eller ændring af anvendt regnskabspraksis.

De generelle kriterier for indregning og ophør med indregning af finansielle aktiver og for-pligtelser og målegrundlag, som anvendes efter IFRS er de samme som efter regnskabsbe-kendtgørelsen.

4.2 Udlån og tilgodehavender inkl. nedskrivning

Bestemmelserne om udlån og tilgodehavender findes i regnskabsbekendtgørelsens §§ 50-55, §§ 91-97, §§ 107-108 og IAS 39.



4.2.1.1 Indregning og måling Udlån og tilgodehavender defineres som ikke afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke prissættes på aktive markeder. Sædvanlige udlån med variabel eller fast rente hører derfor til denne kategori. Udlån på særlige vilkår opfylder deri-mod ikke nødvendigvis definitionen. Det gælder eksempelvis udlån med gevinstdeling på en projektfinansiering, idet gevinstdelingen ikke opfylder betingelsen om, at betalingerne er faste eller bestemmelige. Udlån omfatter som anført ikke afledte finansielle instrumenter som fx valutaminskontrakter og swaps.

Udlån og tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, medmindre de besiddes med han-del for øje. Handel for øje defineres som:

1. at være erhvervet med henblik på salg eller afhændelse på kort sigt eller 2. at indgå i en portefølje af finansielle instrumenter, som administreres sammen, og for

hvilken der inden for den seneste tid har været et mønster af kortsigtet gevinstrealisation. Udlån og tilgodehavender tilhørende handelsbeholdningen skal måles til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen. Udlån og tilgodehavender, hvor handelshensigten efterfølgende opgives, kan vælges omklassificeret til udlån og tilgode-havender til amortiseret kostpris. Dagsværdien på omklassifikationstidspunktet udgør den beregningsmæssige kostpris ved påbegyndelse af måling til amortiseret kostpris.

Udlån, hvor låntager har en kontraktlig ret til at indfri ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af omsættelige obligationer, skal måles til dagsværdi. Det omfatter real-kreditudlån.

Endvidere er det muligt at tilvælge måling til dagsværdi i ét af følgende tilfælde:

1. Måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregnings-mæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter for-skellige grundlag.

2. Indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsvær-dier, og indgår på dette grundlag i instituttets interne ledelsesrapportering.

3. Indeholder et indbygget afledt finansielt instrument soma) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på det pågældende udlån og tilgode-

havende eller finansielle forpligtelse ogb) alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.

Tilvalget skal ske ved første indregning af det pågældende udlån og er bindende.

Mulighed 1) er især relevant for realkreditinstitutter, da disse kan påvise, at måling af såvel udlån som de obligationer, der er udstedt til at finansiere udlånene, i væsentlig grad vil redu-cere volatiliteten i resultatopgørelsen ved at eliminere de ”tilfældige” gevinster eller tab, der ellers ville opstå ved jævnlige tilbagekøb af udstedte obligationer. Da udlånet allerede

U

dlån

og

tilgo

deha

vend

er

inkl

. ned

skri

vnin

g


skal måles til dagsværdi efter bekendtgørelsens øvrige regler, vil bestemmelsen alene have betydning for måling af obligationsgælden, der derved i lighed med udlånet vil blive målt til dagsværdi. Se afsnit 4.10 Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud.

Mulighed 2) vil næppe være relevant for en portefølje af udlån isoleret set. Betingelsen kan tænkes opfyldt for en kombination af fastforrentede udlån med lav kreditrisiko – dvs. at ændringen i dagsværdien af kreditrisikoen ikke er væsentlig i forhold til den samlede risiko – og tilhørende renteswaps, hvor det er vanskeligt at opfylde betingelserne for regnskabsmæs-sig afdækning.

Mulighed 3) kan være relevant ved eksempelvis indfrielsesoptioner i fastforrentede udlån, når indfrielsesprisen ikke er en funktion af den aktuelle rente. En indfrielsesoption, hvor indfrielsesprisen ikke i al væsentlighed svarer til den bogførte, skal efter IFRS udskilles som et afledt finansielt instrument, og en sådan udskillelse er også forudsat i regnskabsbekendt-gørelsen. Ved at tilvælge dagsværdioptionen opnås, at der ikke skal laves en separat dagsvær-diansættelse af optionen.

Vurdering af nedskrivningsbehov På hver balancedag skal det vurderes, om udlån og tilgodehavender, der måles til amortise-ret kostpris, har været udsat for objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).

Vurderingen skal foretages individuelt for udlån, der er af betydelig størrelse. Der er ikke fastsat nærmere kriterier for, hvornår et udlån eller et tilgodehavende skal anses for at være af betydelig størrelse. Betydelig skal ses i relation til instituttets egen størrelse, således at et udlån, der er af betydelig størrelse i ét institut, ikke behøver at være det i et andet og større institut. Der skal endvidere foretages individuel vurdering for udlån, der ikke kan indpasses i en gruppe, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. De karakteristika, der skal være fælles for gruppen, udvælges, så de er relevante i forhold til at vurdere beta-lingerne fra gruppen. Der kan være tale om grupperinger efter risikogradueringer, efter sik-kerhedstype, efter brancher, beskæftigelse, omfang af betalingsforsinkelser osv. Herudover kan det enkelte institut vælge også at foretage individuel vurdering af ethvert andet udlån. Individuel vurdering skal gå forud for den gruppevise vurdering.

Der skal endvidere foretages en gruppevis vurdering for øvrige udlån og individuelt betyde-lige udlån, hvor der ikke er konstateret OIV. Konstateres der individuel OIV på et udlån, der indgår i en gruppevis nedskrivningsvurdering, skal der på det pågældende udlån foretages en individuel opgørelse af nedskrivningsbehovet, og udlånet skal udgå af den gruppevise nedskrivningsvurdering.

Bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen (Bilag 10) angiver, at det er tilladt at foretage en indi-viduel vurdering på samtlige udlån og anfører endvidere, at hvis ikke der foretages en indi-viduel vurdering af en del af udlånene, skal det sandsynliggøres, at manglende individuel vurdering ikke fører til, at der nedskrives et for lavt beløb. Dette kan eksempelvis være i form af en stikprøveberegning af den del af udlånene, der ikke er omfattet af individuel vurde-ring. Det kan eksempelvis også være ved, at det er sandsynliggjort, at instituttets metode for gruppevis vurdering opfanger de supplerende nedskrivninger, der måtte være behov for som


følge af, at der for udlån, der ikke omfattes af individuel vurdering, er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.

Når et udlån nedskrives delvist, udgør renteindtægten den effektive renteprocent umiddel-bart før nedskrivningen ganget med udeståendet. Er et udlån eksempelvis nedskrevet 50 %, vil den rapporterede renteindtægt umiddelbart efter nedskrivningen udgøre halvdelen af renteindtægten umiddelbart forud for nedskrivningen. Se nærmere om opgørelse af ren-teindtægter efter den effektive rentes metode i afsnit 5.2 Renteindtægter og -omkostninger.

Udlån, der måles til dagsværdi, skal principielt ikke underkastes en nedskrivningsvurdering, da kreditrisikoen pr. definition er inkorporeret i opgørelse af dagsværdien. I praksis vurde-res det imidlertid ofte, at en dagsværdiansættelse, der alene tager hensyn til renteændrin-ger med fradrag af det nedskrivningsbehov, der ville kunne opgøres ved en OIV-beregning, udgør en tilnærmet dagsværdi. Denne praksis ses anvendt af realkreditinstitutter.

Individuel vurdering Følgende forhold nævnes som indikationer for OIV:

1. Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder2. Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt

for afdrag og renter3. Instituttet yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke

var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller4. Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk re-

konstruktion. Det forhold, at et udlån er i OIV, er ikke ensbetydende med, at der er et nedskrivningsbehov. Det betyder blot, at der skal foretages en nedskrivningsberegning. Det forekommer, at det er åbenbart, at der ikke er et nedskrivningsbehov, fx fordi der er sikkerheder, som i værdi over-stiger udlånet. Det fritager imidlertid ikke instituttet fra at foretage vurderingen. Sondringen mellem ikke-OIV-udlån og OIV-udlån uden nedskrivning har betydning i relation til oplys-ninger.

Disse relativt generelle indikatorer er uddybet i Bilag 10. Bilag 10 suppleres af Finanstilsynets vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser, der afspejler Finanstilsynets observationer ved undersøgelser af pengeinstitutter. Det fremgår, at der skal foreligge aktuelle økonomiske oplysninger om en kunde med svaghedstegn, fx en virksomhed med indtjeningsproblemer. Manglende fremskaffelse af information må ikke føre til, at der ikke konstateres OIV. Dette betyder i praksis, at manglende opdateret finansiel information, fx et manglende årsregnskab for seneste regnskabsår, kan føre til, at sådanne svage kunder skal klassificeres som OIV-udlån.

Når der skal tages stilling til OIV for et selskab, kan der tages højde for kautioner stillet af andre selskaber i samme koncern eller af de ultimative ejere. Kautioner stillet af andre per-soner eller selskaber kan ikke indgå ved vurderingen af OIV for et selskab. Ved vurderingen af, om en person er omfattet af OIV, kan der ikke tages højde for kautioner stillet af andre personer eller af selskaber.

U

dlån

og

tilgo

deha

vend

er

inkl

. ned

skri

vnin

g


Som et eksempel på en privatkunde, som skal klassificeres som et OIV-udlån, nævnes, at kunden har negativ formue og et utilstrækkeligt rådighedsbeløb. Uanset, at kunden hidtil har overholdt sine forpligtelser, skal udlånet klassificeres som OIV. Ved vurdering af rådig-hedsbeløbet skal det lægges til grund, at al variabel gæld omlægges til fast gæld med afdrag. Et udlån kan altså ikke forblive ude af OIV-kategorien, blot fordi låntager ved optagelse af eksempelvis afdragsfri variabelt forrentede realkreditlån p.t. har et rimeligt rådighedsbeløb.

En registrering i et offentligt register som dårlig betaler eller tilstedeværelsen af en betyde-lig skattegæld medfører også, at udlånet er i OIV, medmindre det konkret kan påvises, at låntager ikke er i væsentlige økonomiske vanskeligheder, eksempelvis fordi låntager har en væsentlig positiv formue.

Erhvervskunder med negativt resultat før skat og negativ eller spinkel egenkapital anta-ges at være i betydelige økonomiske vanskeligheder og dermed OIV. For personligt drevne virksomheder skal der ved resultatet før skat også tages højde for udtræk til privatforbrug. Tilsvarende antages erhvervskunder med svagt positivt resultat før skat og negativ egenka-pital at være i betydelige økonomiske vanskeligheder. Erhvervskunder med en egenkapital, som ikke er negativ eller spinkel, antages også at være omfattet af OIV, hvis dårlige driftsre-sultater eller utilstrækkelig likviditet indebærer, at der er en betydelig risiko for, at instituttet vil lide tab på et senere tidspunkt.

Af andre eksempler på et erhvervskundeudlån, som anses for at være i OIV, nævnes igang-værende eller planlagte forhandlinger om en interbankaftale, da alternativet til indgåelse af en aftale formentlig er konkurs. Endvidere nævnes, at hvis instituttet er bekendt med, at efterstillede kreditorer helt eller delvist har finansieret ydelser til foranstående parter for at afværge konkurs eller tvangsauktion, vil det også medføre OIV.

Hvis der konstateres OIV, skal der foretages en nedskrivningsberegning. Nedskrivnings-behovet opgøres som den regnskabsmæssige værdi af udlånet med fradrag af nutidsværdien af de estimerede betalinger og med fradrag af realisationsværdien af modtagne sikkerheder (dagsværdi med fradrag af realisationsomkostninger). Fastforrentede udlån tilbagediskon-teres med den oprindelige effektive rente på udlånet, mens variabelt forrentede udlån tilba-gediskonteres med den aktuelle effektive rente. Der henvises til afsnit 5.2 Renteindtægter og -omkostninger for en nærmere diskussion af den effektive rentes metode.

Nedskrivningsvurderingen på det enkelte udlån skal foretages med udgangspunkt i enten det individuelt mest sandsynlige udfald eller i et vejet gennemsnit af sandsynlige udfald.

Hvis det eksempelvis vurderes, at et udlån med en sandsynlighed på 60 % er tabt 100 %, men at der er en sandsynlighed på 20 % for, at kun 50 % er tabt, og en sandsynlighed på 20 % for, at lånet vil blive tilbagebetalt i fuldt omfang, vil en nedskrivning baseret på sandsynligheds-vægtning af udfaldene resultere i, at der skal foretages en nedskrivning svarende til (0,6*100 %+0,2*50 %+0,2*0 %) = 70 % af udlånet. I dette eksempel vil en nedskrivning baseret på det mest sandsynlige udfald (60 %), nemlig at lånet er tabt 100 %, til forskel herfra resultere i en nedskrivning på 100 % af udlånet. Andre eksempler vil kunne resultere i, at metoden med anvendelse af sandsynlighedsvægtede udfald fører til en større nedskrivning end metoden baseret på mest sandsynlige udfald under ensartede forudsætninger.


Anvendelse af metoden med sandsynlighedsvægtede udfald kræver ikke, at der i alle tilfælde nødvendigvis skal fastlægges flere scenarier med tilhørende sandsynligheder. Metoden kan indskrænkes til at finde anvendelse, når den konkrete vurdering af udlånet – efter at der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse – umiddelbart resulterer i, at flere forskel-lige udfald med hensyn til de fremtidige betalingsstrømme er mulige.

Da de to mulige fremgangsmåder med hensyn til opgørelse af nedskrivningsbeløb kan føre til forskellige resultater, vil det af hensyn til regnskabslæserne almindeligvis være nødvendigt at anføre under afsnittet om anvendt regnskabspraksis, hvilken fremgangsmåde, der har fundet anvendelse og eventuelt, hvis begge fremgangsmåder har været anvendt, hvorledes fordelingen af metoderne er på låneporteføljen.

Gruppevis vurdering Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalin-ger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte udlån eller tilgodehavender i gruppen, herunder

1. forværring af betalingsmønsteret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller 2. ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende.

Hvis der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån eller tilgo-dehavender, skal den samlede værdi af gruppen af udlån eller tilgodehavender nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra gruppen.

Almindeligvis vil der allerede ved låneetablering på basis af erfaringerne være forventninger om et vist omfang af tab i en given gruppe af udlån. Sådanne forventninger giver imidlertid ikke grundlag for at foretage gruppevis nedskrivning. De forventede tab i en gruppe af udlån vil modsvares af den kreditrisikopræmie, som långiver har indregnet i renten for de pågæl-dende udlån. Gruppevis nedskrivning skal derfor først foretages, når der indtræffer begiven-heder, der er ensbetydende med en forværring med hensyn til de forventede tab i gruppen i forhold til de oprindeligt forventede tab.

Opdelingen i grupper kan foretages efter to hovedprincipper, enten en segmenteringsmodel eller en ratingmodel. En blanding af disse to hovedprincipper kan også anvendes. Ved anvendelse af segmenteringsmodellen grupperes udlånene efter de eksterne faktorer, som påvirker betalingsstrømmene fra udlånene. Ved anvendelse af ratingmodellen grupperes udlånene efter, hvor følsomme betalingerne er over for ændringer i den økonomiske situation. Hvis segmenteringsmodellen er anvendt, udløses nedskrivninger af ændringer i ugunstig ret-ning i de eksterne faktorer, der erfaringsmæssigt påvirker betalingerne fra den pågældende gruppe. Hvis ratingmodellen er anvendt, udløses nedskrivninger af, at udlånene bevæger sig mod dårligere ratinggrupper. Ændringer i gunstig retning i de nævnte forhold medfører, at der skal foretages tilbageførsler af eventuelle tidligere foretagne nedskrivninger.

U

dlån

og

tilgo

deha

vend

er

inkl

. ned

skri

vnin

g


Gruppevise nedskrivninger skal baseres på en model, der fastlægger kriterierne for at fore-tage nedskrivninger. Sammenhængen mellem de faktorer og nedskrivninger, der findes i modellen, skal være baseret på historiske erfaringer, som løbende skal justeres for nye erfa-ringer. Modellens resultater med hensyn til nedskrivningernes størrelse skal underlægges et professionelt skøn med henblik på at vurdere, om modellen i den konkrete situation tager højde for alle faktorer og forhold, der er relevante for målingen af udlånene. Om nødvendigt justeres nedskrivningerne på grundlag heraf ud fra et ledelsesmæssigt skøn.

Ved vurderingen af tilstrækkeligheden af gruppevise nedskrivninger skal der tages højde for såkaldte tidlige hændelser. Ved tidlige hændelser forstås forværringer eller forbedringer efter første indregning af udlånene, som institutternes modeller for gruppevise nedskrivnin-ger endnu ikke har opfanget, da de bagvedliggende parametre (rating-karakterer eller para-metre i en segmenteringsmodel) endnu ikke har ændret sig. Eksempler på tidlige hændelser, hvor institutterne skal vurdere, om hændelserne medfører et gruppevist nedskrivningsbe-hov, er udløb af afdragsfrihed og afskaffelse af mælkekvoter.

I praksis anvender en række mindre og mellemstore pengeinstitutter en segmenterings-model, som er udviklet af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, ved opgørelsen af de gruppevise nedskrivninger. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Den makro-økonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren og tilpasses i nødvendigt omfang til det enkelte instituts egen udlånsportefølje.

4.2.1.2 Præsentation og oplysninger Udlån og tilgodehavender, der måles til amortiseret kostpris, skal præsenteres i en særskilt post i balancen benævnt ”Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris”. Dette omfatter også fastforrentede udlån og tilgodehavender, hvor dagsværdirisikoen er afdækket med en renteswap.

Udlån og tilgodehavender, der måles til dagsværdi, skal præsenteres i en særskilt post i balancen benævnt ”Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi”.

Penge- og realkreditinstitutter skal give en række oplysninger om udlån og hertil knyttede kreditrisici. Nogle af kravene gælder for alle institutter, mens andre alene gælder for børsno-terede institutter (BN). Endvidere gælder nogle krav for pengeinstitutter (PI), mens andre gælder for realkreditinstitutter (RI). Nedenstående oversigt viser kravene.


§ KravVirksom-hedstype

Børsno-teret/ikke børsno-teret

91 Opdeling af forfaldstidspunkt på udlån og tilgodehavender inden for følgende tidsbånd:

• Påanfordring• Tilogmed3måneder• 3månedertil1år• 1-5år• Over5år.

Kravet omfatter såvel udlån og tilgodehavender til amortise-ret kostpris som udlån og tilgodehavender til dagsværdi.

Alle Alle

93 Fordeling af udlån og tilgodehavender på følgende brancher:

1. Offentlige myndigheder2. Erhverv, herunder:

a) Landbrug, jagt, skovbrug og fiskerib) Industri og råstofindvindingc) Energiforsyningd) Bygge- og anlæge) Handelf) Transport, hoteller og restauranterg) Information og kommunikationh) Finansiering og forsikringi) Fast ejendomj) Øvrige erhverv

3. Erhverv i alt4. Private5. 1-4 i alt.

PI Alle

93a Oplysninger vedrørende kreditrisici:

• Detbeløb,derbedstrepræsentererdenmaksimalekredi-trisikoudenhensyntilsikkerhederogandreforhold,derforbedrerkreditkvaliteten(modtagnegarantiermv.).

• Enbeskrivelseafsikkerhederogandreforhold,derfor-bedrerkreditkvaliteten(modtagnegarantiermv.)ogdissesøkonomiskeeffektiforholdtildetbeløb,derbedstrepræ-sentererdenmaksimalekreditrisiko.

• Analyseafkreditkvalitetenafudlån,derhverkenerire-stanceellernedskrevne.

• Enaldersfordelingafudlånirestance.• Enfordelingafudlån,dererindividueltnedskrevnemedangivelseafdefaktorer,derertagetibetragtningvedfast-læggelseafnedskrivningsbehovene.

Alle BN

U

dlån

og

tilgo

deha

vend

er

inkl

. ned

skri

vnin

g


§ KravVirksom-hedstype

Børsno-teret/ikke børsno-teret

94 Specifikation af realkreditudlån på

1. Realkreditudlån nominel værdi2. Regulering for renterisiko mv.3. Regulering for kreditrisiko4. Realkreditudlån – dagsværdi i alt5. Restancer og udlæg6. Øvrige udlån7. Udlån i alt.

RI Alle

95 Gruppering af realkreditudlån på

1. Ejerboliger2. Fritidshuse3. Støttet byggeri til beboelse4. Private beboelsesejendomme til udlejning5. Industri- og håndværksejendomme6. Kontor- og forretningsejendomme7. Landbrugsejendomme mv.8. Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisnings-

mæssige formål9. Andre ejendomme10. Realkreditudlån i alt.

RI Alle

96 Specifikation af restancer og udlæg:

1. Restancer før nedskrivninger2. Udlæg før nedskrivninger3. Nedskrivninger på restancer og udlæg4. Restancer og udlæg i alt.

RI Alle

107 Udviklingen i nedskrivninger for året, separat for hhv. indivi-duelle og gruppevise nedskrivninger:

• Nedskrivningeriåretsløb• Tilbageførselafnedskrivningerforetagetitidligereregn-skabsår

• Andrebevægelser(fxrealiseredetab)• Værdireguleringafovertagneaktiver.

Alle Alle

108 Oplysninger om udlån og tilgodehavender, der er i OIV, og som har en regnskabsmæssig værdi større end 0, separat for hhv. udlån, hvor der individuelt er vurderet OIV, og hvor der gruppevist er vurderet OIV:

• Bogførtværdiførnedskrivning• Bogførtværdiefternedskrivning

Alle Alle


U

dlån

og

tilgo

deha

vend

er

inkl

. ned

skri

vnin

g

Det oplysningskrav, der i praksis volder størst udfordring, er de yderligere krav omkring kre-ditkvalitet, som stilles til børsnoterede institutter. En tilsvarende bestemmelse findes i IFRS 7, og der henvises til den nærmere diskussion heraf i afsnit 4.2.2.

Pengeinstitutter i gruppe 1, 2, 3 og 6 skal halvårligt indberette beholdningerne af non-per-forming lån (NPL) og lån med kreditlempelser (forbearance) til Finanstilsynet. I relation til indberetningsreglerne defineres en eksponering som NPL, hvis den opfylder mindst ét af følgende to kriterier:

• Eksponeringen har været i restance (dvs. hvis ethvert beløb af enten rente, gebyr eller afdrag ikke er betalt) i mere end 90 dage.

• Det vurderes usandsynligt, at debitor fuldt ud opfylder sine betalingsforpligtelse, uden at der realiseres sikkerhed.

Herudover findes der en række øvrige kriterier for, hvornår en eksponering skal klassificeres som NPL.

I relation til indberetningsreglerne har en eksponering en kreditlempelse (forbearance), hvis mindst én af følgende hændelser er indtruffet:

• En ændring af lånevilkårene, der ikke ville have været givet, hvis ikke låntager havde været i økonomiske problemer

• En fuldstændig eller delvis refinansiering af en lånekontrakt, som ikke ville være blevet gennemført, hvis ikke låntager havde været i økonomiske problemer.

Lånevilkår, der ikke ville være givet, hvis ikke låntager havde været i økonomiske problemer, kan fx være rentesatser og afdragsprofiler, som ikke gives til kunder med en tilsvarende risi-koprofil.

Finanstilsynets har i sit "julebrev" i 2015 (Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabs-aflæggelse for 2015 for kreditinstitutter m.fl.) anført, at det er Finanstilsynets opfattelse, at oplysninger om non-performing lån og kreditlempelser er væsentlige for forståelsen af pen-geinstitutternes udlånsportefølje og for institutternes håndtering af låntagere i økonomiske vanskeligheder. Finanstilsynet anbefaler derfor, at der i årsrapporten gives tilstrækkelige oplysninger om omfanget af dette, så regnskabsbrugerne får mulighed for at vurdere betyd-ningen heraf. Det anbefales endvidere, at kreditinstitutterne oplyser, hvorledes de definerer non-performing lån og lån med kreditlempelser.


4.2.2.1 Indregning og måling For udlån, der måles til amortiseret kostpris, skal det på balancetidspunktet vurderes, om der er objektiv indikation på, at udlånet eller gruppen af udlån har været udsat for værdifor-ringelse.


Blandt de faktorer, der skal inddrages i denne vurdering, og som kan indikere, at udlånet skal nedskrives, er:

• En væsentlig forringelse af debitors kreditværdighed• Aftalebrud ved fx manglende betaling af ydelser• Stor sandsynlighed for konkurs – eller andre tegn på væsentlige økonomiske problemer. Indikationerne er de samme som dem, der nævnes i regnskabsbekendtgørelsen, og der hen-vises til en omtale heraf i afsnit 4.2.1.

Metoden for opgørelse af nedskrivningen er også identisk med den i regnskabsbekendtgørel-sen fastlagte, jf. afsnit 4.2.1.

4.2.2.2 OplysningerInstituttet skal give følgende kvalitative oplysninger om kreditrisiko:

• De risici, instituttet er udsat for, og hvordan de opstår. • Instituttets målsætninger, strategier og procedurer for styring af risikoen og de metoder,

der anvendes til at måle risikoen. • Ændringer i ovenstående forhold siden sidste regnskabsperiode. Instituttet skal give sammenfattende kvantitative oplysninger om kreditrisikoen for institut-tet på balancedagen. Disse oplysninger skal være baseret på den information, der rapporte-res internt til instituttets ledelse. Der skal dog altid som minimum gives:

• Opfyldelse af de specifikke oplysningskrav vedr. kreditrisiko, jf. nedenfor hvis de ikke er givet i medfør af ovennævnte.

• Oplysninger om koncentrationer af risici, hvis de ikke fremgår af ovennævnte.

Oplysning om koncentrationsrisici kan omfatte såvel brancher, jf. kravet til oplysning herom i regnskabsbekendtgørelsen, som typer af udlån (udlån med pant i fast ejendom, billån etc.), som store udlån.

Instituttet skal for hver klasse af finansielle instrumenter, hvortil der er knyttet kreditrisici, dvs. tilgodehavender, lånetilsagn og afgivne finansielle garantier, give følgende oplysninger:

• Det beløb, der bedst udtrykker instituttets maksimale kreditrisiko på balancedagen uden hensyntagen til eventuel sikkerhedsstillelse eller andre udvidelser af kreditværdigheden (fx modregningsaftaler, der ikke opfylder kriterierne for modregning i henhold til IAS 32). Beløbet kræves ikke oplyst, hvis den maksimale kreditrisiko svarer til den bogførte værdi.

• I forbindelse med det ovennævnte oplyste beløb skal der gives en beskrivelse af sikker-hedsstillelser og andre udvidelser af kreditværdigheden (modtagne garantier mv.) og den finansielle effekt heraf.

• Oplysning om kreditkvaliteten af finansielle aktiver, som hverken er forfaldne eller vær-diforringede.


Oplysninger under 1) omfatter oplysninger om uudnyttede trækningsrettigheder og afgivne garantier. Oplysninger under 2) omfatter en specifikation på typer af modtagne sikkerheder og sikkerhedsværdien heraf. Dette skal opgøres under hensyntagen til over-sikkerheder, såle-des at alene det beløb, der rent faktisk reducerer kreditrisikoen, oplyses. Oplysninger under 3) baseres på instituttets interne vurderinger af kreditkvaliteten. Pengeinstitutter, der ikke har en egentlig rating af kunderne, vil i alle tilfælde have opdelt kunderne i de bonitetsklas-ser, som er fastsat af Finanstilsynet, og vil derfor sædvanligvis anvende dette som grundlag for disse oplysninger.

For finansielle aktiver, som enten er forfaldne eller værdiforringede, skal instituttet for hver klasse af finansielle aktiver give følgende oplysninger:

• En aldersfordeling (antal dage, tilgodehavenderne har været forfaldne) på finansielle ak-tiver, som er forfaldne på balancedagen, men ikke værdiforringede.

• En analyse af individuelt værdiforringede finansielle aktiver på balancedagen, herunder hvilke faktorer instituttet tog i betragtning ved vurdering af, om der var indtruffet værdi-forringelse.

PwC’s opfattelse

Det er PwC’s opfattelse, at aldersfordelingen/analysen af alderen på finansielle aktiver, som er overforfaldne, men ikke værdiforringede på balancedagen, skal angive beløbet for hele det pågældende mellemværende. Er der eksempelvis tale om et udlån, som skal tilbagebe-tales i afdrag, er det ikke kun størrelsen af det overforfaldne afdrag, der skal angives, men hele udlånets størrelse. De ikke forfaldne afdrag klassificeres som uforfaldne. Har instituttet derimod flere forskellige udlån til den samme kunde, er det kun beløbet for det lån, hvor ydelsen ikke er betalt til tiden, der skal angives.

Analysen vedrørende individuelt nedskrevne udlån omfatter typisk kategorisering på for-skellige årsager til nedskrivning og bruttotilgodehavende, det nedskrevne beløb og realisa-tionsværdien af modtagne sikkerheder.

U

dlån

og

tilgo

deha

vend

er

inkl

. ned

skri

vnin

g


Eksempel

Eksempel til illustration af, hvilke finansielle aktiver der hver for sig er opgjort som værdi-forringede.

Et kreditinstitut har tilgodehavender på DKK 300 mio.

• Udlån for DKK 100 mio. er individuelt vurderet og efter bestemmelserne i IAS 39 vur-deret at være værdiforringede.

• Mange mindre udlån for i alt DKK 100 mio., som alle er vurderet at være værdiforrin-gede, men hvor nedskrivningsbehovet ud fra en praktisk tilgang bestemmes ud fra den samlede værdi på DKK 100 mio.

• Tilgodehavender for DKK 100 mio., som tilhører en portefølje af aktiver, hvorfra der er objektive indikationer på, at de fremtidige pengestrømme for porteføljen er faldende (gruppevis nedskrivning). Imidlertid kan faldet ikke henføres til specifikke tilgode-havender.

Analysen af finansielle aktiver, der hver for sig er opgjort som værdiforringede, skal kun gives for de værdiforringelser, der sker for de to første grupper af tilgodehavender.For den sidste gruppe gælder kravet om, at nedskrivninger for hver klasse af finansielle ak-tiver enten skal gives i resultatopgørelsen eller i noterne imidlertid også.

Har instituttet modtaget pant i form af finansielle eller ikke-finansielle aktiver, som den kan sælge eller genpantsætte, uanset misligholdelse fra pantets indehaver, skal instituttet oplyse:

• dagsværdien af det modtagne pant• dagsværdien af pant, som instituttet på denne måde har solgt eller genpantsat, og hvorvidt

instituttet er forpligtet til at levere det tilbage• vilkår, der er knyttet til anvendelsen af pantet. Dette omfatter eksempelvis obligationer modtaget i en repo-forretning. Hvis instituttet nedskriver tilgodehavender mv. på en separat konto (eksempelvis en hensættelseskonto til registrering af individuelle værdiforringelser) frem for direkte at reducere tilgodehavendets regnskabsmæssige værdi, skal instituttet præsentere en afstemning af ændringer i løbet af regnskabsåret på den pågældende konto for hver klasse af finansielle aktiver.

Instituttet skal i afsnittet om anvendt regnskabspraksis i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis oplyse de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrund-lag og anden anvendt regnskabspraksis, som er relevant for forståelsen af årsregnskabet i relation til de af instituttet anvendte finansielle instrumenter. Oplysningerne omfatter bl.a.:

• Kriterier for, hvornår der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse.


4.2.2.3 Ændringer til IFRSIASB har udsendt en ny standard om finansielle instrumenter, IFRS 9, som træder i kraft i 2018. Med denne standard introduceres væsentlige ændringer i bestemmelserne om ned-skrivning af udlån.

Modellen er baseret på forventede tab modsat den nuværende model baseret på indtrufne tab (OIV). Modellen er en relativ model, dvs. det er ændringer i kreditkvaliteten, der medfø-rer nedskrivninger eller tilbageførsler heraf.

Den kan illustreres således:

12månedersforventettab Samletforventettab Samletforventettab

Renteindtægter

Effektivrentebaseretpåbruttoudlånet

Effektivrentebaseretpåbruttoudlånet

Effektivrentebaseretpånedskrevetværdi

Trin 1

Første indregning*

Trin 2

Udlån med væsentligt forøget kreditrisiko siden

første indregning*

Trin 3

Udlån udsat for OIV

Ændring i kreditrisiko efter første indregning

*)Bortsetfralån,dervarudsatforobjektivindikationforværdiforringelse(OIV)alleredevedførsteindregning

Alle udlån, bortset fra erhvervede og udstedte udlån, der allerede ved erhvervelsen/udste-delsen er udsat for værdifald, klassificeres ved første indregning i trin 1. I trin 1 indregnes det samlede tab fra tabsbegivenheder, der forventes at indtræffe inden for de næste 12 måneder.

Lån, der efterfølgende udsættes for en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten, overgår til trin 2, hvorefter det samlede tab fra tabsbegivenheder, der forventes at indtræffe over lånets resterende løbetid, indregnes. I praksis vil det stort set svare til den tabsopgørelse, der laves på lån, der er udsat for værdiforringelse efter de nuværende bestemmelser, men med den væsentlige forskel, at nedskrivningen registreres på et tidligere tidspunkt. Forbedres kre-ditkvaliteten efterfølgende, går udlånene tilbage til trin 1. Lån, der udsættes for objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) svarende til de nuværende bestemmelser, overgår til trin 3, hvor det fulde tab indregnes.

Renteindtægter indregnes efter den effektive rentes metode i lighed med IAS 39. Såfremt der opstår objektiv indikation på værdiforringelse – efter samme kriterier som opstillet i den nuværende IAS 39 – skal renteberegningen dog ændres, så den foretages med udgangspunkt

U

dlån

og

tilgo

deha

vend

er

inkl

. ned

skri

vnin

g


i udlånets nedskrevne værdi. Renteindtægten bliver dermed reduceret, mens fremtidige ned-skrivninger alt andet lige bliver mindre (eller tilbageførsler større).

Nedskrivningen skal udgøre det sandsynlighedsvægtede tab, og der skal ved opgørelsen i rimeligt omfang tages hensyn til forventede fremtidige begivenheder af betydning for stør-relsen af nedskrivningen, eksempelvis forventet udvikling i arbejdsløsheden og forventet renteudvikling. Det forhold, at nedskrivningen skal opgøres ud fra en sandsynlighedsvægt-ning af mulige udfald gør, at der i praksis skal foretages en nedskrivning på alle udlån bortset fra dem, som er fuldt ud sikrede ved pant, som ikke er udsat for væsentlige værdiudsving.

Modellen omfatter også lånetilsagn/utrukne rammer og finansielle garantier. Udgangspunktet er, at kredittabet vurderes over lånets resterende kontraktlige løbetid. Men for faciliteter, der løbende fornyes, eksempelvis kassekreditter, kreditkorttilgodehavender mv., er det perioden over hvilken, pengeinstituttet styrer/vurderer kreditrisikoen, som skal lægges til grund. Det kan altså ikke blot lægges til grund, at en kassekredit kan opsiges med eksempelvis 14 dages varsel, og at kreditrisikoen derfor er ubetydelig.

Modellen har som udgangspunkt, at pengeinstitutterne har PD (probability of default) -data på alle kunder, da afgørelse af, om der er indtruffet en væsentlig forøgelse af kreditrisikoen konceptuelt fordrer dette. IASB har imidlertid udtalt, at der også kan lægges mere kvalitative forhold til grund, ligesom der en formodningsregel om, at hvis der er forfaldne betalinger på 30 dage eller mere, har engagementet været udsat for en væsentlig forøgelse af kreditrisi-koen. Danske pengeinstitutter, der alene har opdelt deres kunder i de af Finanstilsynet fast-satte bonitetskategorier, vil derfor formentlig kunne tage udgangspunkt heri ved etablering af modellen.

Det vil dog i alle tilfælde være nødvendigt at estimere PD til brug for opgørelse af nedskriv-ningerne. For udlån i trin 1 vil der være behov for estimering af en 12 måneders PD, mens der for udlån i trin 2 vil være behov for estimering af en PD for lånets resterende løbetid. Det for-hold, at der ved estimering af såvel PD som ved opgørelse af nedskrivning skal tages hensyn til forventede fremtidige begivenheder, kan medføre en betydelig kompleksitet i beregnin-gerne. Nedenstående eksempel vedrørende beregning af nedskrivning i kategori I illustrerer kompleksiteten.


Eksempel – forventede fremtidige begivenheders indvirkning på en kategori I- nedskrivning

Et pengeinstitut yder lån med pant i fast ejendom i tillæg til realkreditfinansieringen. Der lånes op til 95 % af ejendomsværdien. Lånene er variabelt forrentede. Ved det nuværende renteniveau forventes kun en meget lav andel af udlånene at blive misligholdt over de næste 12 måneder samtidig med, at den lave rente forventes at understøtte de nuværende ejen-domsværdier. Ved misligholdelse forventes derfor kun et lille tab.

En rentestigning forventes at forøge andelen af misligholdte lån grundet den stigende ydelse på lånene. Samtidig må det forventes, at en stigende rente vil reducere ejendomsværdierne, således at tabene i tilfælde af misligholdelse vil være højere.

Et rentefald vil omvendt kun have marginal effekt på nedskrivningen, da den i udgangs-punktet er meget lav.

Er der lige stor sandsynlighed for en rentestigning som et rentefald inden for de næste 12 måneder, kan det i dette scenarie ikke blot lægges til grund, at renten forbliver uændret, da det vil underestimere de forventede tab.

For en yderligere beskrivelse af IFRS 9 henvises til afsnit 2.3 Særligt om IFRS 9 – indregning og måling af finansielle instrumenter.

4.3 Værdipapirer og andre finansielle aktiver

Gældende bestemmelser om værdipapirer findes i regnskabsbekendtgørelsen §§ 40 - 55, §§ 88 - 88b, §§ 91 - 99a, §§ 101 - 105 samt i de internationale regnskabsstandarder i IFRS 7, IAS 32 og IAS 39. Bestemmelser om opgørelse af dagsværdi af finansielle instrumenter, herunder værdipapirer, er indeholdt i regnskabsbekendtgørelsens § 38a og IFRS 13. Der henvises til afsnit 6.6 Dagsværdimåling.

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


4.3.1 RegnskabsbekendtgørelsenRegnskabsbekendtgørelsen definerer finansielle aktiver således:

Finansielle aktiver

Likvide beholdninger

En kontraktmæssig ret til at modtage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv fra en anden part

En kontraktmæssig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt gunstige betingelser på vur-deringstidspunktet

Enandenvirksomhedsegenkapitalinstrumenter.

Et finansielt instrument er en kontrakt, der udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse for en anden part eller et egenkapitalinstrument i en anden virksom-hed. Værdipapirer er en delmængde af begrebet finansielle aktiver og er enten gældsinstru-menter – dvs. aftaler, som udgør en gæld hos udstederen, eller egenkapitalinstrumenter – dvs. aftaler, som udgør egenkapital hos udstederen.

Særlige kundeaftaler, der giver banken eksklusivitet til eksempelvis administration af en række fonde i et ubestemt antal år, er ikke finansielle aktiver. Kontrol over sådanne aktiver giver mulighed for fremtidige indbetalinger men giver ikke en kontraktlig ret til at modtage likvide midler eller andre finansielle aktiver.

Forudbetalinger, der alene medfører rettigheder til at modtage varer eller tjenesteydelser – og ikke til at modtage likvide midler eller andre finansielle aktiver, er ikke finansielle aktiver.

Regnskabsbekendtgørelsen skelner mellem disse kategorier af finansielle aktiver:

• Udlån og tilgodehavender, som er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestem-melige betalinger, og som prissættes på aktive markeder (eksempelvis et forbrugslån eller et bilfinansieringslån)

• Hold til udløb-aktiver, som er ikke-afledte finansielle aktiver, som har faste eller bestem-melige betalinger, samt fast udløbstidspunkt, og som virksomheden både har til hensigt og mulighed for at holde til udløb (eksempelvis en fastforrentet 30-årig obligation)

• Andre finansielle aktiver, herunder afledte finansielle instrumenter. Gruppen af finansielle aktiver, der holdes til udløb, kan kun omfatte investeringer i værdipa-pirer med faste eller bestemmelige betalinger samt fast udløbstidspunkt, hvor kreditinstitut-tet både har til hensigt og mulighed for at holde til udløb. Finansielle aktiver, der holdes til udløb, kan ikke omfatte aktier eller investeringsforeningsbeviser (UCITS), eftersom disse ikke har noget fastsat udløbstidspunkt.


4.3.1.1 IndregningVærdipapirer skal indregnes i årsregnskabet på det tidspunkt, hvor kreditinstituttet bliver underlagt instrumentets kontraktmæssige bestemmelser, hvilket vil sige, når instituttet opnår en rettighed, henholdsvis påtager sig en forpligtelse.

Kreditinstitutter kan som en del af den anvendte regnskabspraksis for værdipapirer med en fast markedspraksis for handel og afregning vælge, om værdipapirer skal indregnes første gang på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Illustration af forskel ved indregning på handelsdato og afregningsdato.

Handelsdato – dag 1

Dag 2 Dag 3 Afregningsdato – dag 4

Indregning på handelsdato:

Resultatopgørelse:

- Dagsværdiændring - -1 1 -2

Finansielt aktiv:

– Instrument– Likvidebeholdninger

100

-

-1

-

1

-

-2

-100

Finansiel forpligtelse:

– Instrument -100 - - -100

Indregning på handelsdato:

Resultatopgørelse:

– Dagsværdiændring - - - -2

Finansielt aktiv:

– Instrument– Likvidebeholdninger

-

-

-

-

-

-

102

-100

Finansiel forpligtelse:

– Instrument - - - -

Anvendes handelsdatoen som indregningsdato, indregnes samtidig med indregningen af det finansielle aktiv en forpligtelse svarende til den aftalte købspris. Tilsvarende, hvis der er tale om en finansiel forpligtelse, indregnes der et aktiv svarende til den aftalte salgspris. Den indregnede forpligtelse henholdsvis aktiv forsvinder på afregningsdatoen som modpost til betalingen.

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


Anvendes afregningsdatoen som indregningsdato, skal ændringen i værdien af det erhver-vede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen indregnes som et finansielt aktiv eller finansiel forpligtelse. Dette gælder dog ikke for finansielle aktiver, der ved første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris.

Er den tidsmæssige afstand mellem handel og afregning mere end nogle få dage, er indreg-ning på afviklingsdagen ikke mulig, da kontrakten i så fald udgør et afledt finansielt instru-ment indtil levering.

4.3.1.2 Ophør med indregningVærdipapirer, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet på balancen. Er der alene tale om, at en andel af værdipapiret er solgt, og denne andel entydigt kan defineres, er det alene den del, der ophører med at være indregnet i balancen.

Er et værdipapir alene udlånt, eksempelvis aktieudlån, eller stillet som sikkerhed, eksempel-vis ved en repo-forretning, skal det indregnede aktiv forblive i balancen, da kreditinstituttet forsat har alle rettigheder og risici knyttet til det pågældende finansielle aktiv. Et afregnet vederlag, fx salgssummen i en repo-forretning, udgør en finansiel forpligtelse.

4.3.1.3 MålingI nedenstående oversigt at vist, hvordan finansielle aktiver og finansielle forpligtelser måles efter bestemmelserne i regnskabsbekendtgørelsen.

Måling* Første indregning

Efterfølgende indregning Løbende værdiændring

Aktiver Forpligtelser

Finansielle aktiver (hovedregel)

Dagsværdi Dagsværdi Resultatføres

Udlån og tilgodehavender



Årets amortisering resultatføres

Hold til udløb-aktiver Amortiseret kostpris


Årets amortisering resultatføres

Som det fremgår af oversigten, måles finansielle aktiver til dagsværdi ved første indregning. Dagsværdien er den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forplig-telser på et velfungerende marked. Opgørelse af dagsværdi følger samme principper som efter IFRS 13. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til afsnit 6.6 Dagsværdimåling.


Definition: Amortiseret kostpris

Ifølge regnskabsbekendtgørelsen er amortiseret kostpris det beløb, som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt til ved første indregning meda) fradrag af afdragb) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt ind-

regnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, ogc) fradrag af nedskrivning.

Amortiseringen beregnes på grundlag af den effektive rente på erhvervelsestidspunktet. Omkostninger i forbindelse med erhvervelsen af et værdipapir, der måles til amortiseret kostpris, fordeles på den måde henover aktivets henholdsvis forpligtelsens løbetid. For en nærmere beskrivelse af amortiseret kostpris-konceptet henvises til afsnit 4.2 Udlån og tilgo-dehavender inkl. nedskrivning.

4.3.1.4 Oplysninger og præsentationI redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal indregningsmetoderne og målegrundlag for finansielle aktiver, herunder værdipapirer, angives. For de poster, der måles til amortise-ret kostpris, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses.

I balancen skal værdipapirer klassificeres i følgende kategorier:

• Obligationer til dagsværdi• Obligationer til amortiseret kostpris• Aktier mv. Instituttet skal beskrive sine finansielle risici og sine politikker og mål for styring af finan-sielle risici, hvilket sædvanligvis som minimum indbefatter markedsrisici (valuta, rente, mv.) og kreditrisici. Markedsrisikoen er risikoen for et tab som følge af ændringer i markedsvær-dien af finansielle aktiver, forpligtelser og afledte finansielle instrumenter, som følge af en ændring i markedspriser eller kurser. De typer af risici, der skal beskrives her, omfatter rente-risiko, valutarisiko, aktiekursrisiko mv. Det kan også være relevant, som en del af renterisiko-en, at medtage de risici, der implicit ligger i renterisikoen, hvilket omfatter inflationsrisiko, rentekurverisiko samt basisrisiko på rente.

Der skal endvidere gives oplysninger om karakteren af finansielle instrumenter, herunder væsentlige betingelser og vilkår, der kan influere på beløbsstørrelser, tidspunkter og usik-kerheder vedrørende fremtidige betalingsstrømme.

4.3.2 Internationale regnskabsstandarder Blandt de gældende internationale regnskabsstandarder er det IAS 32, IAS 39 og IFRS 7, som angiver den regnskabsmæssige behandling af værdipapirer. IFRS 13 angiver principperne for opgørelse af dagsværdi og indeholder krav til oplysninger om dagsværdimåling.

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


IAS 39 indeholder indregnings- og målingsbestemmelserne. IAS 32 indeholder præsenta-tionsbestemmelser samt bestemmelser for udsteders klassifikation af instrumenter mellem gældsforpligtelser og egenkapital. IFRS 7 indeholder oplysningskravene.

4.3.2.1 Klassifikation af værdipapirer Definitionerne af finansielle aktiver er i al væsentlighed sammenfaldende med regnskabsbe-kendtgørelsens definitioner.

IAS 39 opdeler finansielle aktiver – og dermed også værdipapirer – i fire kategorier:

Finansielle akti-ver, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen, omfattende:

HandelsbeholdningerTildennekategorihørerdeinstrumenter,derbleverhvervetellerop-tagetmeddetformålatopnåenfortjenestegennemværdiudsvingpåkortsigt.Afledtefinansielleinstrumenterindgåraltidienhandelsbe-holdning,medmindredeopfylderbetingelserneforatværeetafdæk-ningsinstrument.

Aktiver, der ved første indregning henføres til denne kategoriEtfinansieltaktivkanvedførsteindregninghenførestilkategorien,hvisetafdissetreforholderopfyldt:

• Klassifikationeneliminererellerreducererivæsentliggradenmåle-mæssiginkonsistens(accountingmismatch),somellersvilleopstå.Målemæssiginkonsistenskanopståidetilfælde,hvorfinansielleforpligtelser,derfinansierererhvervelsenaffinansielleaktiver,målespåetandetgrundlagenddeerhvervedefinansielleaktiver.Detteereksempelvistilfældet,hvisdeerhvervedeaktiverskalklassificeressomdisponibleforsalgogdermedskalmålestildagsværdidirekteoverandentotalindkomst,mensforpligtelserneskalmålestilamor-tiseretkostpris.Målingtildagsværdioverresultatopgørelsenafakti-vetogforpligtelsenvilelimineredenneinkonsistens.Mulighedenkankunanvendes,nårdererenklarsammenhængmellemaktiverneogforpligtelserne.

• Engruppeaffinansielleaktiverog/ellerforpligtelserstyresogvur-derespågrundlagafændringeridagsværdienioverensstemmelsemedendokumenteretfinansielrisikostyringsstrategi.Formåletmeddennebestemmelseer,atvirksomheder,derharenegentliginve-steringsaktivitet,kanindregnedagsværdireguleringeriresultatopgø-relsen.Deterikkeartenafdefinansielleinstrumenter,menmådenhvorpådestyres,dererafgørende.Vurdererledelsensåledesikkeafkastetpågrundlagafændringeridagsværdien,kanmulighedenikkeanvendes.

• Etprimærtfinansieltinstrumentindeholderetafledtfinansieltinstru-ment.Medmulighedenundgåsdentekniskkompliceredeopgørelseafdagsværdienafdetafledtefinansielleinstrument.Mulighedenkankunanvendes,nårdetindbyggedeafledtefinansielleinstrumentalternativtskullehaveværetudskiltefterdealmindeligeregler,jf.af-snitheromnedenforunder”Afledtefinansielleinstrumenter”.


Udlån og tilgodeha-vender

Tildennekategorihørertilgodehavendermedfasteellerbestemme-ligebetalinger,somikkehandlesietaktivtmarked.Finansielleaktiverafdennetype,somdeterhensigtenatafhændestraksellersnarligtmedhenblikpåatopnåenfortjeneste,skaldogklassificeressomfinansielleaktiver,derindgårienhandelsbeholdning.Endvidereerdetmuligtpåerhvervelsestidspunktetatklassificereudlånogtilgodeha-vendersomaktiverdisponibleforsalgfremforikategorien”udlånogtilgodehavender”.

Finansielle aktiver, der holdes til udløb

Tildennekategorihørerfinansielleaktivermedfasteellerbestem-meligebetalingerogetfastudløbstidspunkt,hvisvirksomhedenharintentionom–ogmulighedforrentfaktisk–atbeholdeaktivettilud-løb.Egenkapitalinstrumenter,såsomaktier,kanikkeværeomfattetafdennegruppe,dadeikkeharetfastsatudløbstidspunkt.Dergælderrestriktivebestemmelserfor,hvornårdennekategorikananvendes.Dissebeskrivesnedenfor.

Finansielle aktiver disponible for salg

Tildennekategorihørerfinansielleaktiver,derikkekanhenførestilenafovenståendekategorier.Somfinansielleaktiver,dererdisponibleforsalg,klassificeresblandtandetegenkapitalinvesteringer–eksem-pelvisaktieinvesteringer,derhverkenindgårienhandelsbeholdningellerkanhenførestilkategorien”dagsværdioverresultatopgørelsen”.

Bortset fra tvungne omklassificeringer ud af hold til udløb-kategorien (se nedenfor) kan et værdipapirer efter første indregning som hovedregel ikke omklassificeres. Der gælder føl-gende undtagelser:

• Udlån og tilgodehavender tilhørende handelsbeholdning kan omklassificeres til katego-rien udlån og tilgodehavender, hvis handelshensigten er opgivet.

• Andre aktiver i handelskategorien – eksempelvis aktier og børsnoterede obligationer – kan overføres til en anden kategori i “særlige tilfælde”, når handelshensigten er opgivet. Med denne ordlyd er der tænkt på kreditkrisen, som var på sit højeste i efteråret 2008.

Særligt om hold til udløb-kategorien Der er restriktive kriterier for, hvornår et værdipapir regnskabsmæssigt kan anses for at være besiddet med henblik på at holde det til udløb. Det er således ikke tilstrækkeligt, at institut-tet har en intention om at beholde aktivet i en ikke nærmere defineret periode. Det er blandt andet også en forudsætning, at der foreligger en realistisk mulighed herfor.

Virksomheden kan ikke anses for at have mulighed for at holde aktivet til udløb, hvis:

• virksomheden ikke har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at kunne holde investerin-gen frem til udløb

• virksomheden er underlagt en juridisk eller anden begrænsning, der kan forhindre pla-nerne om at holde aktivet til udløb (fx kapitalkrav).

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


Aktivet kan heller ikke indgå i kategorien, hvis:

• virksomheden er villig til at sælge aktivet som følge af ændringer i markedsrenten eller risikoen i instrumentet, likviditetsbehov, ændringer i tilgængeligheden og afkastet af al-ternative investeringer, ændring i finansieringskilder og -betingelser eller ændringer i va-lutarisici

• debitor har ret til at indfri fordringen til et beløb, der er væsentligt under den regnskabs-mæssige værdi.

En debitors ret til at indfri før udløb medfører ikke nødvendigvis, at aktivet ikke kan klassi-ficeres som et, der holdes til udløb. Det er dog en forudsætning, at indehaveren stort set får dækket den regnskabsmæssige værdi ved en sådan førtidig indfrielse.

Kategorisering som hold til udløb ophører, når virksomheden ved dens handlinger har indi-keret, at den ikke længere har hensigt – eller har evnen – til at holde aktiverne til udløb. Alle virksomhedens finansielle aktiver, der er klassificeret som aktiver, som virksomheden holder til udløb, skal i sådanne tilfælde omklassificeres som finansielle aktiver disponible for salg. Hensigten om at holde til udløb anses for brudt, når virksomheden sælger mere end en ube-tydelig del af aktiverne inden udløb, medmindre der er tale om:

• et salg, der finder sted så tæt på udløbs- eller det mulige indfrielsestidspunkt, at ændringer i markedsrenten ikke kan have væsentlig indvirkning på aktivets dagsværdi

• at salget finder sted, efter at virksomheden i det væsentligste har fået tilbagebetalt hoved-stolen gennem de kontraktlige betalinger eller førtidsindfrielser

• at salget sker som en følge af en isoleret begivenhed, der er uden for virksomhedens kon-trol, og som ikke med rimelighed kunne have været forudset. Som eksempler på sådanne begivenheder er bl.a.:– et væsentligt fald i udstederens kreditværdighed– ændringer i skattelovgivningen, der i væsentlig grad øger beskatning af afkastet fra de

pågældende aktiver. Aktiver kan først igen klassificeres som aktiver, der holdes til udløb, når virksomheden atter har kunnet godtgøre, at intentionen og muligheden for at holde de pågældende aktiver til udløb er til stede. Denne anses som påvist ved udgangen af det andet regnskabsår efter det for tidlige salg. De berørte aktiver vil fra denne dato igen kunne behandles som finansielle aktiver, der holdes til udløb.

Indregning ophører, når de kontraktlige rettigheder til pengestrømmene enten ophører, eller når virksomheden overdrager aktivet, og virksomheden ved denne overdragelse overfører alle væsentlige risici og fordele knyttet til det finansielle instrument.

Ved en overdragelse forstås, at virksomheden enten overfører de kontraktlige rettigheder til modparten, eller at virksomheden bevarer de kontraktlige rettigheder til at modtage pen-gestrømmene, men er forpligtet til straks at sende dem videre til modparten (pass through-arrangementer).


Ved en overdragelse af alle væsentlige fordele og risici knyttet til det finansielle instrument forstås, at virksomheden nu kun i et ubetydeligt omfang er eksponeret for ændringer i disse pengestrømme. Overdrager vil normalt fortsat være eksponeret for ændringer i pengestrøm-mene, hvis:

• overdrager bevarer kreditrisikoen• overdrager bevarer risikoen for forsinket betaling af uforrentede fordringer• erhverver har en ret til at tilbagesælge aktivet til en værdi, der overstiger markedsprisen,

eller overdrager har en ret til at tilbagekøbe aktivet til en værdi, der er lavere end markeds-prisen.

Eksempelvis bevarer overdrager i en repo-forretning såvel renterisikoen som kreditrisikoen. Derfor forbliver de underliggende værdipapirer i overdragers balance, uanset at der i juridisk henseende er sket en overdragelse.

I de tilfælde, hvor overdrageren hverken bevarer eller overfører alle væsentlige risici og for-dele (fx ved at bevare en væsentlig risiko, men overdrage en anden, eller ved at begge parter tager en del af kreditrisikoen), ophører indregning, hvis overdrageren har opgivet kontrollen med aktivet. Har erhververen mulighed for at sælge aktivet til tredjemand, og det i øvrigt i praksis er muligt at gøre dette, anses kontrollen for opgivet. I sådanne tilfælde ophører over-drageren med at indregne aktivet. Er kontrollen ikke overført, indregner overdrageren, hvad der svarer til hans fortsatte interesse i aktivet, fx den beløbsmæssige størrelse af en afgiven begrænset garanti.

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


Ophør af indregning af et finansielt aktiv

Konsolidéralledattervirksomheder(herunderevt.struktureredeenheder)IAS39.16

Afgør,hvorvidtnedenståendeprincipperforophørafindregninganvendespådeleafelleretheltaktiv(ellergruppeafensartedeaktiver)IAS39.16

Indregning af aktivet ophører

Indregning af aktivet fortsætter

Errettighedernetilpengestrømmefraaktiverudløbet?IAS39.17(a)

Harvirksomhedenoverdragetallevæsentligeri-

siciogafkast?IAS39.20(a)

Harvirksomhedenbibeholdtallevæsentlige

risiciogafkast?IAS39.20(b)

Harvirksomhedenbibeholdtkontrollen

medaktivet?IAS39.20(c)

Harvirksomhedenoverdragetsine

rettighedertilatmodtagepengestrømmefraaktiver?IAS39.18(a)

Harvirksomhedenpåtagetsigen

forpligtelsetilatbetalepengestrømmefraaktivet(IAS39.18(b)),somopfylder

betingelserneiIAS39.19?

Indregning af aktivet fortsætter i forhold til virksomhedens fortsatte engagement

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Indregning af aktivet fortsætter





Når et værdipapir ikke længere indregnes i balancen, skal et eventuelt tab eller eventuel gevinst ved afhændelsen indregnes i resultatopgørelsen. Herunder tilbageføres den akkumu-lerede dagsværdiregulering på værdipapirer klassificeret som disponible for salg, der er ind-regnet direkte i anden totalindkomst. Tilbageførslen sker over resultatopgørelsen, således at de akkumulerede tab og gevinster på aktivet indregnes i resultatopgørelsen ved afhændelsen.

Kvalificerer transaktionen ikke til ophør med indregning, indregnes der ikke nogen afhændelsesgevinst/-tab. I stedet udgør betalinger indtil værdipapirets udløb renter. Kvalificerer transaktionen til delvis ophør med indregning, indregnes en forholdsmæssig afhændelsesgevinst/-tab.

4.3.2.2 MålingFinansielle instrumenter skal ved første indregning måles til dagsværdi, hvilket sædvanlig-vis vil svare til det beløb, der rent faktisk er betalt ved erhvervelse af værdipapiret. Afviger dagsværdien fra den betalte pris, skal det indledningsvist vurderes, om transaktionen inde-holder andre elementer end overdragelse af eller etablering af det finansielle instrument.

Har et datterselskab fx modtaget børsnoterede værdipapirer til en lavere pris end markeds-prisen, kan en lavere dagsværdi henføres til, at værdipapiret er erhvervet fra moderselskabet. Forskellen mellem det modtagne provenu og dagsværdi udgør et ejerindskud. Indeholder transaktionen ikke andre elementer, kan en eventuel forskel kun indregnes straks i resultat-opgørelsen, hvis der er tale om et finansielt instrument, der handles i et aktivt marked, eller hvis dagsværdi opgøres udelukkende på basis af observerbare markedsdata. Hvis ikke, skal forskellen amortiseres over instrumentets løbetid. Der vil således ikke kunne indregnes en ”dag 1-gevinst” på ikke noterede værdipapirer, eksempelvis en pantebrevsbeholdning.

Skal instrumentet måles til amortiseret kostpris, eller klassificeres instrumentet som ”dispo-nibelt for salg”, jf. nedenfor, indregnes endvidere de direkte henførbare transaktionsomkost-ninger. Det vil sædvanligvis kun omfatte eksterne omkostninger.

Afledte finansielle instrumenter, der er forwardbaserede (det vil sige, at begge parter har en pligt i henhold til kontrakten), eksempelvis valutaterminskontrakter, har en dagsværdi på nul, hvis de er indgået på markedsvilkår. Er aftalen optionsbaseret (det vil sige, at den ene part kan vælge, om kontrakten skal gøres gældende eller ej), erlægges en præmie fra den part, der har valgmuligheden. Er aftalen indgået på markedsvilkår, er den betalte præmie lig dagsværdien af det finansielle instrument. Efterfølgende marginbetalinger er et tillæg eller fradrag til den regnskabsmæssige værdi – eller et separat finansielt instrument, afhængig af arrangementet.

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


Klassifikation og måling af finansielle aktiver:

Kategori Måling

Aktiver Dagsværdi over resultatopgørelsen

Handel Dagsværdi(Ændringoverresultatopgørelsen)

Designeret

Udlån og tilgodehavender

Amortiseret kostpris(Effektivrentemetode)

Hold til udløb Amortiseret kostpris(Effektivrentemetode)

Disponibel for salg Dagsværdi(Ændringeriandentotalindkomst)

Efter første indregning skal udlån, tilgodehavender og finansielle aktiver, der holdes til udløb, måles til amortiseret kostpris. Det samme gælder finansielle forpligtelser, der ikke indgår i en handelsbeholdning, og som på erhvervelsestidspunktet ikke er henført til kate-gorien ”dagsværdi over resultatopgørelsen”. Eftersom transaktionsomkostninger indgår i kostprisen, bliver disse indregnet i resultatopgørelsen over instrumenternes løbetid som en del af den effektive rente.

Finansielle aktiver og forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning, og finansielle instru-menter, der henføres til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørel-sen, skal efter første indregning måles til dagsværdi. Værdireguleringer skal løbende indreg-nes i resultatopgørelsen.

I modsætning til regnskabsbekendtgørelsen indeholder IAS 39 kategorien ”aktiver dis-ponible for salg”. Aktiver i denne gruppe skal efter første indregning måles til dagsværdi. Dagsværdiændringerne skal indregnes i anden totalindkomst. På fordringer, der er henført til denne kategori, skal indregnes en rente i resultatopgørelsen, opgjort efter den effektive rentes metode. På disse fordringer vil periodens dagsværdiregulering skyldes:

• renteændringer• ændringer i udsteders kreditværdighed• ændringer i likviditetsrisikoen i instrumentet. Den del af periodens dagsværdiregulering, der er udtryk for forrentningen, opgjort på en amortiseret kostprisbasis, indregnes i resultatopgørelsen. Det samme gælder effekten af revurdering af pengestrømme på en fordring med variable betalinger, fx et udlån hvis forrentning er afhængig af afkastet på et underliggende aktiv, eksempelvis en ejendom.


Resultateffekten er dermed uafhængig af, om en fordring klassificeres i en kategori, der måles til amortiseret kostpris, eller om den klassificeres i kategorien disponibel for salg.

Den akkumulerede kursregulering skal tilbageføres fra anden totalindkomst og indregnes i resultatopgørelsen på det tidspunkt, hvor aktivet sælges, eller hvis aktivet har været udsat for værdifald, jf. nedenfor.

IAS 39’s helt klare udgangspunkt er, at dagsværdien vil kunne findes/estimeres for alle finansielle aktiver. IAS 39 accepterer dog, at det kan være umuligt at finde en dagsværdi eller en tilnærmet dagsværdi for kapitalandele, der ikke handles i et aktivt marked og afledte finansielle instrumenter, der skal opfyldes ved levering af sådanne aktier (fx optioner med de pågældende aktier som det underliggende). I disse tilfælde skal aktivet måles til kostpris. Har aktivet tidligere været målt til dagsværdi, anses denne som kostpris på overgangstidspunktet. Bliver det igen muligt at finde en pålidelig dagsværdi, skal forskellen mellem den regnskabs-mæssige værdi og dagsværdien indregnes efter bestemmelserne for ændringer i dagsværdi for den kategori, aktivet tilhører.

For aktiver, der måles til amortiseret kostpris eller kostpris (visse egenkapitalinstrumenter, jf. ovenfor) og aktiver disponible for salg, skal det på balancetidspunktet vurderes, om der er objektiv indikation på, at aktivet eller gruppen af aktiver har været udsat for værdifor-ringelse.

Blandt de faktorer, der skal inddrages i denne vurdering, og som kan indikere, at aktivet skal nedskrives, er:

• En væsentlig forværrelse af debitors kreditværdighed• Aftalebrud ved fx manglende betaling af ydelser• Stor sandsynlighed for konkurs – eller andre tegn på væsentlige økonomiske problemer• Ophør af et aktivt marked for aktivet grundet finansielle problemer. Et fald i markedsværdien eller ophør af et aktivt marked er ikke nødvendigvis tegn på, at der skal nedskrives, medmindre fx kreditværdigheden hos debitor også samtidig er forværret. For egenkapitalinstrumenter fastslår IAS 39 dog, at der foreligger et værdifald, når der er indtruffet et væsentligt eller langvarigt værdifald, uanset årsagen hertil.

Behandlingen af en eventuel nedskrivning afhænger af, om aktivet måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris.

For aktiver, der måles til amortiseret kostpris, er tabet forskellen mellem den regnskabsmæs-sige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme fra aktivet, tilba-gediskonteret med aktivets oprindelige effektive rente. Tabet indregnes i resultatopgørelsen.

For aktiver disponible for salg er der allerede ved dagsværdiopgørelsen taget hensyn til, at aktivet er faldet i værdi. Effekten af en nedskrivning er herefter, at den akkumulerede dagsværdiregulering tilbageføres fra anden totalindkomst og indregnes i resultatopgørel-sen. Er der tale om et egenkapitalinstrument, kan en allerede indregnet nedskrivning ikke senere tilbageføres over resultatopgørelsen. En efterfølgende værdistigning indregnes derfor

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


i anden totalindkomst. Den indregnes derfor først i resultatopgørelsen, når egenkapitalin-strumentet sælges. Er der tale om fordringer, tilbageføres nedskrivninger over resultatopgø-relsen.

Som anført ovenfor kan virksomheder for en periode miste retten til at kunne klassifice-re finansielle aktiver som aktiver, der holdes til udløb. I de situationer skal de finansielle aktiver i stedet henføres til ”disponibel for salg”-kategorien og dermed måles til dagsværdi. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi (amortiseret kostpris) og dagsværdien skal på overgangstidspunktet indregnes i anden totalindkomst.

Når de omhandlede finansielle aktiver igen må behandles som aktiver, der holdes til udløb, skal aktiverne måles til amortiseret kostpris. Indgangsværdien på dette tidspunkt er lig dagsværdien. De akkumulerede kursreguleringer, der er indregnet i anden totalindkomst, skal ikke tilbageføres og overføres til resultatopgørelsen straks. Kursreguleringen skal i ste-det amortiseres over det finansielle instruments restløbetid på grundlag af den effektive rente på overgangstidspunktet.

Gevinster og tab ved afståelse af finansielle aktiver måles som forskellen mellem salgsprove-nuet og aktivets regnskabsmæssige værdi. Eventuelle dagsværdijusteringer, der er indregnet direkte i anden totalindkomst, skal på dette tidspunkt samtidig indregnes i resultatopgørel-sen. Gevinst og tab ved indfrielse af finansielle forpligtelser indregnes altid i resultatopgø-relsen.

4.3.2.3 Oplysninger om finansielle instrumenterOplysningskrav om finansielle instrumenter findes i IFRS 7. Oplysningskravene omfatter finansielle leasingaftaler, men ikke operationelle leasingaftaler, når bortses fra de beløb i en operationel leasingaftale, som er forfaldne.

IFRS 7 kræver, at en række oplysninger gives for hver klasse af finansielle instrumenter. Det er virksomheden, som ud fra oplysningskravene fastlægger, hvorledes opdelingen på klasser skal foretages. IFRS 7 kræver, at virksomheden dog som minimum skal:

• separere de finansielle instrumenter, som måles til amortiseret kostpris fra dem, som må-les til dagsværdi

• behandle de finansielle instrumenter, som ikke falder ind under IFRS 7 – eksempelvis ka-pitalandele i associerede virksomheder – som separate klasser.

Virksomheden skal lave en afstemning – eller give tilstrækkelige informationer, så regn-skabsbrugeren kan lave en afstemning – mellem disse klasser og beløbene i balancen.


PwC’s opfattelse

Det er PwC’s opfattelse, at opdelingen i klasser sædvanligvis skal foregå på et mere detalje-ret niveau end opdelingen i IAS 39-kategorier. Der skal altså som udgangspunkt være flere klasser end kategorier. Detaljeringsniveauet vil imidlertid være forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

For pengeinstitutter vil vi forvente, at kategorien ”udlån og tilgodehavender” består af mere end én klasse, medmindre udlånene har samme karakteristika. Det vil eksempelvis være passende at opdele i klasser på baggrund af:

• typen af kunder (eksempelvis virksomheder eller private)• typen af udlånstyper (eksempelvis virksomheder, kortlån uden sikkerhed og

kassekreditter).

Der kan forekomme situationer, hvor ”udlån til kunder” kan være en klasse. Dette er tilfæl-det, når alle udlån har samme karakter (hvis eksempelvis en sparekasse kun tilbyder én type udlån til private).

Foruden begrebet ”klasser” opererer IFRS 7 med betegnelsen ”kategorier”. Disse kategorier svarer til IAS 39’s målemæssige kategorier. IFRS 7 kræver således, at der enten i noterne eller i selve balancen gives oplysninger om den regnskabsmæssige værdi for de respektive aktiv-kategorier:

• Finansielle aktiver til dagsværdi med værdiændringer i resultatopgørelsen (handelsbe-holdninger)

• Finansielle aktiver til dagsværdi med værdiændringer i resultatopgørelsen (henført til ka-tegorien ved første indregning)

• Hold til udløb-investeringer• Udlån og tilgodehavender• Finansielle aktiver disponible for salg. Ændringer i markedsforhold, som giver anledning til markedsrisiko, omfatter først og frem-mest ændringer i en toneangivende rente og valutakurser, men kan også omfatte andre finansielle risici, fx aktiekursrisici.

Metoderne, der anvendes til at opgøre ovennævnte, skal angives. Hvis virksomheden mener, at de oplysninger, der er givet for at opfylde oplysningskravet, ikke giver et troværdigt billede af ændringerne i dagsværdien, som skyldes ændringer i kreditrisikoen, skal årsagen hertil angives tillige med de faktorer, virksomheden finder relevant.

Hvis virksomheden har omklassificeret et finansielt aktiv fra handelsbeholdningen, skal der gives en række oplysninger. De omfatter bl.a.:

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


• Beløb, klassificeret ind og ud af hver enkelt kategori• Gevinst/tab, indregnet i resultatopgørelsen indtil omklassifikationen• Proformaoplysninger om resultat og egenkapital, hvis klassifikationen som handelsbe-

holdning var bibeholdt for hver regnskabsperiode, indtil aktivet ophører med at være ind-regnet

• Begrundelse for, hvilke sjældne omstændigheder der berettiger til omklassifikation fra handelsbeholdning til disponibel for salg eller hold til udløb.

Hvis virksomheden har omklassificeret et finansielt aktivt som et aktiv, målt

• til kostpris eller amortiseret kostpris frem for til dagsværdi – eller• til dagsværdi frem for til kostpris eller amortiseret kostpris skal den oplyse det omklassificerede beløb til eller fra hver kategori og årsagen til omklas-sifikationen.

Overdragelse af finansielle aktiver Har virksomheden overdraget finansielle aktiver på en sådan måde, at de ikke eller kun del-vist opfylder kriterierne for ophør af indregning – eksempelvis en repo-forretning – skal for hver klasse af sådanne finansielle aktiver oplyses om:

• arten af de risici og fordele, knyttet til ejendomsretten, virksomheden stadig er eksponeret for

• den regnskabsmæssige værdi af aktiverne og de dermed forbundne forpligtelser, hvis de fortsat indregnes fuldt ud

• hvis den fortsætter med at indregne aktiverne, i det omfang den fortsat har et engagement:– de oprindelige aktivers samlede regnskabsmæssige værdi– værdien af de aktiver, virksomheden fortsætter med at indregne– den regnskabsmæssige værdi af de dertil knyttede forpligtelser.

Ud over ovenstående oplysninger skal der for hver klasse af finansielle aktiver, som er over-draget – men fortsat indregnes helt eller delvist – gives en beskrivelse af arten af sammen-hæng mellem det overdragne aktiv og tilhørende forpligtelser, herunder restriktioner opstå-et ved overdragelse af den rapporterende virksomheds anvendelse af aktivet.

For finansielle aktiver, som er overdraget, og som ikke længere indregnes, skal for hver klasse af sådanne finansielle aktiver oplyses:

• det beløb, som bedst repræsenterer virksomhedens maksimale tabsrisiko, samt hvorledes beløbet er opgjort

• de udiskonterede pengestrømme, som er eller vil være nødvendige for at tilbagekøbe det finansielle aktiv eller andre beløb, som skal betales til erhververen i forbindelse med det overdragne aktiv. Ved variable pengestrømme opgøres beløbene med udgangspunkt i for-holdene på balancedagen

• en forfaldsanalyse af de udiskonterede pengestrømme eller andre beløb med angivelse af de resterende kontraktfastsatte løbetider for virksomhedens fortsatte engagement

• kvalitativ information til understøttelse og forklaring af de angivne beløb.


For alle overdragne finansielle aktiver oplyses endvidere om:

• tab eller gevinst indregnet på tidspunktet for overdragelse af aktivet• indregnede indtægter og omkostninger, både periodens og akkumuleret, i relation til virk-

somhedens fortsatte engagement i det overdragne aktiv• hvis det samlede provenu som følge af overdragelsesaktivitet (som opfylder betingelserne

for ophør af indregning) ikke er jævnt fordelt over regnskabsperioden. Oplysninger om anvendt regnskabspraksis Virksomheden skal i afsnittet om anvendt regnskabspraksis i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis oplyse de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målings-grundlag og anden anvendt regnskabspraksis, som er relevant for forståelsen af årsregn-skabet i relation til de af virksomheden anvendte finansielle instrumenter. Oplysningerne omfatter bl.a.:

• Grundlag for at henføre finansielle aktiver til kategorien dagsværdi over resultatopgørel-sen, og arten af aktiver, der er henført til kategorien

• Indregningstidspunkt for finansielle aktiver (handelsdag eller afviklingsdag)• Kriterier for, hvornår der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse. Oplysninger om dagsværdi Ifølge IFRS 7 skal dagsværdien for finansielle aktiver og forpligtelser oplyses, medmindre der er tale om kortfristede tilgodehavender og gæld, hvor det med rimelighed kan antages, at dagsværdien stort set svarer til den bogførte værdi. IFRS 13 angiver, hvilke oplysninger der skal gives for aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, hhv. hvis dagsværdi oplyses. De centrale oplysningskrav vedrørende finansielle aktiver og forpligtelser er beskrevet i det følgende.

Virksomheden skal for hver klasse af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser oplyse dagsværdien af den pågældende klasse af aktiver og forpligtelser på en måde, som gør det muligt at sammenligne den med den regnskabsmæssige værdi.

Oplysninger om dagsværdi skal dog ikke gives:

• hvis den regnskabsmæssige værdi udgør en rimelig tilnærmelse af dagsværdien, eksem-pelvis for finansielle instrumenter såsom kortfristede tilgodehavender

• for investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke handles i et aktivt marked, eller dermed forbundne afledte finansielle instrumenter, som måles til kostpris i overensstem-melse med IAS 39, fordi deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt

• for kontrakter med diskretionær deltagelse (som beskrevet i IFRS 4), hvis dagsværdien af dette element ikke kan måles pålideligt.

Endvidere skal de anvendte metoder beskrives, og hvis der er anvendt en værdiansættel-sesmodel, skal de forudsætninger, der er lagt til grund ved opgørelsen af dagsværdien af hver klasse af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, angives. Eksempelvis skal en virksomhed oplyse om de forudsætninger, der knytter sig til førtidige indfrielser, skønnede kredittab samt rente- og diskonteringssatser.

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


Finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi (se afsnit 6.6 Dagsværdimåling), enten gen-nem resultatet eller anden totalindkomst (disponibel for salg), eller hvis dagsværdi oplyses, opdeles efter følgende hierarki for måling af dagsværdien:

1. Noterede priser for identiske instrumenter 2. Værdiansættelse, baseret på observerbare priser, enten direkte (et sammenligneligt in-

strument) eller indirekte (observerbare priser, eksempelvis valutakurser og rentesatser)3. Værdiansættelse primært baseret på ikke observerbare input. Endvidere skal der for finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi oplyses om:

• Overførsler mellem kategorier• For niveau 3 (ikke-observerbart input) skal der oplyses om følgende:

– Indregnede gevinster og tab i regnskabsperioden, herunder indregnede gevinster og tab på instrumenter i behold på balancedagen

– Periodens køb og salg– Angivelse af, om en rimelig sandsynlig alternativ forudsætning ville føre til en væsentlig

anden værdi og en kvantificering heraf for niveau 3-instrumenter. Denne oplysning skal ligeledes gives for finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke måles til dagsværdi, men hvis dagsværdi oplyses

– Proces for opgørelse af dagsværdi for niveau 3. Eksempler på kategorisering i dagsværdihierarkiet

Instrumentets karakteristika

Niveau Kommentar

Børsnoteretaktie,derhandlesietaktivtmarked

1 Erhandlenmedinstrumentettynd,mådetkonkretvurderes,omdenoteredeprisergiveretrimeligtud-trykfordagsværdienpåbalancedagen.Erhandlernesjældne,ellervariererprisernevæsentligt,tilhørerinstrumentetniveau2eller3.

Entiårigrenteswap.Værdiansættelsenbaserespåoffentliggjorteswap-renter

2 Erløbetidenlængereenddenperiode,forhvilkenderoffentliggøresrenter,vilinstrumentettilhøreniveau3,hvisanvendelsenafdeikkeoffentliggjorterenterharvæsentligbetydningforværdiansættelsen.

Enobligationmedendebitor,somharenofficielcreditrating

2 Determuligtatobserveresåveldenrisikofrirentesomcreditspreadspådeofficielleratingklasser.

Etpantebrev 2eller

3

Ivissetilfældevildetværemuligtatobserveresalgspriserforsammenligneligepantebreve.Iandretilfældevilderværeetsåvæsentligtelementafkre-ditrisikotilknyttetværdiansættelsen,atinstrumentetviltilhøreniveau3.


Hvis markedet for et finansielt instrument ikke er aktivt, fastsætter virksomheden dagsvær-dien ved anvendelse af en værdiansættelsesmetode. Den bedste indikation af dagsværdien ved første indregning er transaktionsprisen (det vil sige dagsværdien af det betalte eller mod-tagne vederlag), medmindre instrumentet handles i et aktivt marked eller værdiansættes i henhold til en værdiansættelsesmodel, der udelukkende er baseret på observerbare mar-kedsdata. Det betyder, at der kan være en forskel mellem det beløb, som er betalt, og den opgjorte dagsværdi pr. samme dag ved anvendelse af værdiansættelsesmetoden. Hvis der består en sådan forskel, som ikke kan indregnes straks som følge af, at dagsværdien ikke udelukkende kan opgøres med baggrund i observerbare markedsdata, skal virksomheden for hver kategori af finansielle instrumenter oplyse om:

• regnskabspraksis for indregning af denne forskel i resultatet for at afspejle en ændring i faktorer (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved prisfastsæt-telsen

• den samlede forskel, der i fremtiden skal indregnes i resultatet ved regnskabsårets begyn-delse og slutning, og en afstemning af ændringer i denne forskel.

I de tilfælde, hvor virksomheden kan undlade at oplyse om dagsværdien, fordi denne ikke har kunnet måles pålideligt, eller fordi der er tale om en forsikringskontrakt med en diskre-tionær deltagelsesmulighed, skal virksomheden give oplysninger, som skal gøre det muligt for brugere af årsregnskabet selv at bedømme, om der er forskel på den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien af de finansielle aktiver og de finansielle forpligtelser, herunder:

• det forhold, at dagsværdien ikke er oplyst for disse instrumenter, fordi den ikke kan måles pålideligt

• en beskrivelse af de finansielle instrumenter, deres regnskabsmæssige værdi og en redegø-relse for, hvorfor deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt

• oplysning om markedet for de pågældende instrumenter• oplysning om, hvorvidt og hvordan virksomheden påtænker at afhænde de finansielle

instrumenter• hvis dagsværdi af et finansielt instrument tidligere ikke kunne måles pålideligt, men nu

kan måles pålideligt, skal dagsværdien og den beløbsmæssige størrelse af den indregnede gevinst eller det indregnede tab oplyses.

Oplysninger om risici knyttet til finansielle instrumenter Virksomheden skal give oplysninger, som gør det muligt for brugere af virksomhedens års-regnskab at bedømme arten og omfanget af virksomhedens risici, hidrørende fra finansielle instrumenter på balancedagen. Følgende risici er relevante for investeringer i værdipapirer:

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


Kreditrisiko Markedsrisiko

Kreditrisikoenerrisikoenfor,atmodpartenikkeeristandtilatopfyldesineforpligtelser.

Markedsrisikoerrisikoenfor,atdagsværdienellerdefrem-tidigepengestrømmeforetfinansieltinstrumentændressomfølgeafændringerimarkedskurser.Markedsrisikoomfattertretyperafrisici:valutarisiko,renterisikoogandenprisrisiko.

Virksomheden skal for hver type risiko give følgende kvalitative oplysninger:

• De risici, virksomheden er udsat for, og hvordan de opstår • Virksomhedens målsætninger, strategier og procedurer for styring af risikoen og de meto-

der, der anvendes til at måle risikoen • Ændringer i ovenstående forhold siden sidste regnskabsperiode. Virksomheden skal for hver type risiko, hidrørende fra finansielle instrumenter, give sam-menfattende kvantitative oplysninger om den pågældende risiko for virksomheden på balan-cedagen. Disse oplysninger skal være baseret på den information, der rapporteres internt til virksomhedens ledelse. Der skal dog altid som minimum gives:

• de oplysninger, der kræves i henhold til nedenstående oplysningskrav om risici, hvis de ikke er givet i medfør af ovennævnte, medmindre risikoen ikke er væsentlig (vedrørende begrebet ”væsentlighed” henvises til IAS 1)

• oplysninger om koncentrationer af risici, hvis de ikke fremgår af ovennævnte.

PwC’s opfattelse

Det er PwC’s opfattelse, at væsentligheden af en risiko skal vurderes selvstændigt for hver type af finansielt instrument. Har en virksomhed eksempelvis investeret i udenlandske obli-gationer – og samtidig afdækket valutakursrisikoen ved indgåelse af en terminskontrakt – skal valutakursrisikoen på obligationerne vurderes uden hensyntagen til terminskontrakten.

PwC’s opfattelse

Det er PwC’s opfattelse, at en virksomhed skal give de kvalitative oplysninger (se ovenfor) for hvert forretningsområde, hvis den styrer risiciene forskelligt i disse forretningsområder. Dette kan også gøres for de specifikke kvantitative oplysninger, der skal gives.


Hvis de kvantitative data, der er oplyst på balancedagen, ikke giver et repræsentativt billede af virksomhedens risici i regnskabsåret, skal virksomheden give yderligere oplysninger, som giver et repræsentativt billede.

Specifikt krævede oplysninger om markedsrisici Markedsrisici omfatter renterisiko, valutarisiko og andre prisrisici. Renterisici omfatter såvel risikoen for ændringer i dagsværdien på fastforrentede værdipapirer som følge af renteæn-dringer som risikoen for ændring i rentebetalingerne på variabelt forrentede værdipapirer som følge af renteændringer. Valutarisiko omfatter den risiko, der opstår som følge af, at virksomheden har en monetær post i en anden valuta end sin funktionelle valuta. En inter-national koncern vil således ofte have en række forskellige valutaeksponeringer som følge af, at de enkelte enheder har forskellig funktionel valuta. Virksomheden skal:

• præsentere en følsomhedsanalyse for hver type markedsrisiko, virksomheden er udsat for på balancedagen, med angivelse af, hvordan resultatet og egenkapitalen ville være blevet påvirket af ændringer i den relevante risikovariabel, som var rimeligt sandsynlige på det tidspunkt

• beskrive de metoder og forudsætninger, der er lagt til grund for følsomhedsanalysen• beskrive ændringer i disse metoder og forudsætninger i forhold til det foregående regn-

skabsår og årsagerne til sådanne ændringer. Uafdækkede positioner, eksempelvis en valutaposition, vil påvirke resultat og egenkapital med samme beløb. Positioner, der er regnskabsmæssigt afdækket, vil derimod ikke påvirke resultatet. I stedet vil egenkapitalen/anden totalindkomst blive påvirket ved pengestrømsaf-dækning som følge af, at værdien af afdækningsinstrumentet ændrer sig.

Hvis virksomheden internt anvender en analysemetode, fx value-at-risk, der afspejler den indbyrdes afhængighed mellem risikovariabler (fx rentesatser og valutakurser), kan denne følsomhedsanalyse dog i stedet anvendes og præsenteres. Virksomheden skal i så fald des-uden give følgende oplysninger:

• En redegørelse for den anvendte metode og de vigtigste parametre og forudsætninger, der er lagt til grund for de oplyste data

• En redegørelse for formålet med den anvendte metode og for begrænsninger ved meto-den, der kan betyde, at oplysningerne ikke fuldt ud afspejler dagsværdien af de pågæl-dende aktiver og forpligtelser.

Udarbejder virksomheden en value-at-risk eller anden følsomhedsanalyse, som afspejler den indbyrdes afhængighed mellem risikovariabler for nogle finansielle instrumenter, men ikke for alle, kan den udarbejdede følsomhedsanalyse anvendes for de omfattede finansielle instrumenter, mens de almindelige oplysninger gives for de øvrige finansielle instrumenter.

Som det angives ovenfor, skal følsomhedsanalysen udarbejdes med udgangspunkt i ændrin-ger, der er rimeligt sandsynlige. Den skal således ikke udarbejdes som en ”worst case scena-rio”.

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


Hvis den følsomhedsanalyse, virksomheden kan præsentere efter ovenstående bestem-melser, ikke er repræsentativ for den risiko, der er forbundet med et finansielt instrument (eksempelvis fordi eksponeringen på balancedagen er væsentligt anderledes end i løbet af året), skal virksomheden oplyse herom og begrunde, hvorfor den mener, følsomhedsana-lysen ikke er repræsentativ. I sådanne situationer bør der medtages en angivelse af, hvad følsomheden typisk vil være, fx i form af angivelse af den gennemsnitlige følsomhed.

4.3.2.4 Ændringer af de internationale regnskabsstandarder om finansielle instrumenter

Den nye standard om finansielle instrumenter, IFRS 9, er sendt ud i endelig form i 2014 og træder i kraft i 2018. EU’s tekniske godkendelsesorgan, EFRAG, har indstillet til, at standar-den EU-godkendes, dog således at forsikringsselskaber skal kunne undlade at implementere den, før IASB’s nye standard om forsikringskontrakter er færdig. Den forventes endeligt god-kendt af EU inden udgangen af 2016.

Standardens bestemmelser om klassifikation og måling af finansielle aktiver er ændret væsentligt.

Antallet af kategorier ændres til tre, omfattende instrumenter, der måles til amortiseret kost-pris, dagsværdi over anden totalindkomst og dagsværdi over resultatopgørelsen.

Instrumenter, der opfylder begge nedenstående betingelser, måles til amortiseret kostpris:

• De besiddes i en forretningsmodel, der har til formål at opnå de kontraktlige pengestrøm-me over instrumenternes løbetid

• De kontraktlige pengestrømme er udelukkende udtryk for renter og tilbagebetaling af ho-vedstol.

Instrumenter, der både besiddes med henblik på at opnå de kontraktlige pengestrømme og salg, og hvis kontraktlige pengestrømme udelukkende omfatter renter og tilbagebetaling af hovedstol, klassificeres som dagsværdi over anden totalindkomst. Det svarer til IAS 39-kate-gorien disponibel for salg. Akkumuleret gevinst eller tab indregnet i anden totalindkomst tilbageføres derfor til resultatopgørelsen ved realisation. Disse to kategorier kan i sagens natur alene omfatte gældsinstrumenter, fx udlån og obligationer.

Alle andre finansielle instrumenter måles til dagsværdi over resultatopgørelsen; dog kan egenkapitalinvesteringer, der ikke udgør en del af handelsbeholdningen, klassificeres som dagsværdi over anden totalindkomst. I modsætning til gældsinstrumenter tilbageføres akku-muleret værdiregulering ved salg ikke til resultatopgørelsen. Endvidere ophæves nedskriv-ningsbestemmelserne for denne kategori. Det vil sige, at der ikke skal ske tilbageførsel til resultatopgørelsen ved et værdifald, der efter de nuværende regler ville blive betragtet som en nedskrivning.

Hvis forretningsmodellen inden for hvilken en gruppe af finansielle aktiver ændres, skal klassifikationen revurderes.


Bestemmelserne om udskillelse af indbyggede afledte finansielle instrumenter i finansielle aktiver udgår. Dette skal ses i lyset af, at hensigten med instrumentkarakteristika-konceptet er, at kun gældsinstrumenter (obligationer, tilgodehavender) uden ”fremmedelementer” i form af bestemmelser, der kan ændre afkastprofilen væk fra afkastprofilen på et sædvanligt gældsinstrument, kan indgå i kategorierne amortiseret kostpris og dagsværdi over anden totalindkomst.

Herudover bibeholdes en dagsværdioption ved første indregning vedrørende ”Accounting mismatch”. Muligheden for at anvende dagsværdioptionen på instrumenter, der styres og evalueres på et dagsværdigrundlag, er ikke medtaget, da disse instrumenter jo i forvejen, jf. krav til forretningsmodellen, skal måles til dagsværdi.

Klassifikationsmodellen kan illustreres således:

Er formålet at besidde aktiverne med henblik på at modtage de kontraktlige pengestrømme?

Omfatter de kontraktlige pengestrømme alene betaling

af hovedstol og renter?

Anvender virksomheden dagsværdioptionen med henblik på at reducere eller eliminere en regnskabsmæssig inkonsistens?

Omfatter de kontraktlige pengestrømme alene betaling af

hovedstol og renter?

Besiddes de finansielle aktiver både med henblik

på at modtage de kontraktlige pengestrømme og med

henblik på salg?

Omfatter de kontraktlige pengestrømme alene betaling

af hovedstol og renter?

Amortiseret kostpris Dagsværdi over anden totalindkomst

Dagsværdi over

resultat-opgørelsen

Nej

Nej

Ja

Ja

Ja

Nej Nej

Ja

Ja

Nej

Nej

Ja

Kontraktlige betingelser, som giver ret til betalinger, der er udtryk for tilbagebetaling af hovedstol og rentebetalinger, er først og fremmest faste eller variabelt forrentede lån. Et renteloft eller en rentebund vil sædvanligvis ikke diskvalificere, ligesom en førtidsindfriel-sesoption, der i al væsentlighed kompenserer långiver for renter og hovedstol, også opfylder betingelserne. Er renten derimod baseret på ”fremmedelementer” i form af eksempelvis en anden rentebase, end hvad der svarer til lånets betalinger – fx en rente, der konstant udgør en femårsrente, mens lånets restløbetid reduceres – er betingelserne ikke opfyldt.

Instrumenter, hvor betalingen er knyttet til en underliggende performance, fx en ejendoms-obligation med gevinstdeling, indeholder ikke udelukkende tilbagebetaling af hovedstol og

Væ

rdip

apir

er o

g an

dre

finan

siel

le a

ktiv

er


renter og kan derfor ikke klassificeres som amortiseret kostpris eller dagsværdi over anden totalindkomst.

Instrumenter, der udelukkende har sikkerhed i det underliggende aktiv, men hvor debitor ikke hæfter personligt (non recourse-lån), vil i visse tilfælde kunne opfylde betingelserne for at blive målt til amortiseret kostpris. Er långiver imidlertid reelt eksponeret over for ændrin-ger i værdien af det underliggende aktiv – snarere end over for debitors kreditrisiko, anses betingelsen ikke for opfyldt.

Betingelserne for at undlade at måle ikke-børsnoterede aktier til dagsværdi på grund af manglende pålidelighed ved målingen skærpes. Det skal dokumenteres, at der ikke forelig-ger tilstrækkelig nyere information til at foretage værdiansættelsen, eller det skal dokumen-teres, at der er en betydelig spredning på de mulige udfald, og at kostprisen er det bedste bud på værdien.

4.4 Investeringsejendomme

Bestemmelserne om investeringsejendomme findes i regnskabsbekendtgørelsens § 31, § 60, § 90 og IAS 40. Bestemmelser om opgørelse af dagsværdi findes i bilag 9 til regnskabsbe-kendtgørelsen og IFRS 13.

4.4.1 RegnskabsbekendtgørelsenRegnskabsbekendtgørelsen indeholder ingen definition på en investeringsejendom, men bekendtgørelsen anfører, at ejendomme skal opdeles i domicilejendomme, investeringsejen-domme og aktiver i midlertidig besiddelse. Ejendomme, som ikke anvendes i instituttets pengeinstitutdrift, eller som ikke er i midlertidig besiddelse, skal således henføres til inve-steringsejendomme.

Som følge af den manglende definition af investeringsejendomme i regnskabsbekendtgørel-sen kan IAS 40 anvendes som fortolkningsbidrag. Investeringsejendomme defineres her som

Grunde og bygninger erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg.

Den yderligere vedledning, der er i IAS 40 vedr. sondringen mellem en investeringsejendom og øvrige materielle aktiver i denne standard, er derfor relevant. Se nærmere i afsnit 4.4.2.


4.4.1.1 Klassifikation og målingNedenstående beslutningstræ kan anvendes til vurdering af klassifikation og princip for måling i henhold til regnskabsbekendtgørelsen.

Ja

Nej Nej Nej

Ja Ja

Anvendes ejen-dommen i væ-sentligt omfang i egen penge-institutdrift?

DOMICIL- EJENDOM

Grunde og byg-ninger. Måles til

omvurderet værdi (dagsværdi med

efterfølgende af- og nedskriv-

ninger)

Er ejendommen i midlertidig

besiddelse og forventes med

stor sandsynlig-hed solgt inden

for kort tid?

EJENDOM I MIDLERTIDIG BESIDDELSE

Aktiver i midlertidig besiddelse. Måles til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsvær-di med fradrag af omkostninger ved

salg

Er formålet at opnå et afkast i

form af indtjening fra udlejnings-virksomhed og

eventuelt kapital-gevinst ved salg?

INVESTE-RINGS-

EJENDOM

Grunde og bygninger. Måles

til dagsværdi.

Genovervejformålet/

anvendelsen

Nogle bygninger benyttes både som domicilejendom og til udlejning. Hvis disse to dele kan sælges separat, eller hver især udlejes på en finansiel leasingaftale, skal instituttet behandle den del af bygningen, der lejes ud, som en investeringsejendom. Når det ikke er muligt at sælge de forskellige dele af bygningen separat eller leje dem ud på en finansiel lease, klassi-ficeres ejendommen udelukkende som en investeringsejendom, hvis det kun er en uvæsent-lig del af ejendommen, der benyttes af instituttet selv. I modsat fald klassificeres ejendom-men som helhed som domicilejendom.

Ejendomme, der kun er midlertidigt i instituttets besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, skal placeres og behandles som aktiver i midlertidig besiddelse. Det kan eksempelvis være en ejendom, som instituttet har overtaget i forbindelse med afviklingen af et engagement. Ejendomme, der har været i langvarig besiddelse fx som domicilejendom, men som nu afventer salg og opfylder de anførte kriterier, skal også hen-regnes til denne post. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i afsnit 6.3 Ophørende aktiviteter og aktiver i midlertidig besiddelse.

4.4.1.2 IndregningInvesteringsejendom indregnes i balancen efter de almindelige bestemmelser for indregning af aktiver.

Investeringsejendomme skal indregnes, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske for-dele vil tilflyde instituttet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. I praksis vil dette normalt

4.4

Inve

ster

ings

ejen

dom

me


være sammenfaldende med overtagelsestidspunktet – og ikke datoen for underskrivelse af købsaftalen.

Værdireguleringer jf. nedenfor skal indregnes i resultatopgørelsen.

Efterfølgende og ved skift af kategori kan den regnskabsmæssige behandling illustreres såle-des:

Ejendommens karakter Kategoriskift

Indregning i resultatopgørelse

REG-BEK Kommentar

Ejendommen skal nu bruges af instituttet selv

Investerings-ejendom til domicilejen-dom

Ingen resultateffekt.

Efterfølgende opskrivninger indregnes i anden totalind-komst og bindes på opskriv-ningshenlæggelser

Efterfølgende nedskrivninger indregnes i resultatopgørel-sen medmindre det udgør en tilbageførsel af en tidligere foretaget opskrivning efter overførslen.

§ 60 overgår til § 61

Dagsværdi pr. ændringsdatoen = ny omvurderet værdi.

Ejendom-men skal nu bruges til investerings-formål

Domicil-ejendom til investerings-ejendom

Ingen resultateffekt

Efterfølgende reguleringer til dags værdi indregnes i resul-tatopgørelsen.

Binding på egenkapitalen på baggrund af foretagne opskrivninger efter § 61 forud for overførslen forbliver bundet.

§ 61 overgår til §60

Overførsel sker til dagsværdi pr. ændringsdatoen

.

Ejendommen overgår til for-ventet salg

Investerings- ejendom til aktiver i mid-lertidig besid-delse

Forventede omkostnin-ger ved salg fratrækkes dagsværdien

§ 61 til § 62

Dagsværdi pr. ændringsdatoen = ny regnskabs-mæssig værdi.

Ønsker igen at benytte ejendommen til investe-ringsformål

Aktiver i midlertidig besiddelse overgår til investerings-ejendom.

Forskellen mellem bogført værdi og dagsværdi indreg-nes i resultatopgørelsen.

§ 62 til § 61



4.4

Inve

ster

ings

ejen

dom

me

4.4.1.3 MålingInvesteringsejendomme skal løbende måles til dagsværdi med indregning af dagsværdire-gulering over resultatopgørelsen. Dagsværdien opgøres i overensstemmelse med bilag 9 til regnskabsbekendtgørelsen.

Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant data-grundlag, vil dog i alle tilfælde være instituttets ledelses ansvar.

Hvis en investeringsejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser. Således vil den seneste offentlige ejendomsvurdering kunne anvendes som dagsværdien for enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse, medmindre dette i det konkrete tilfælde er åbenlyst misvisende.

I de fleste tilfælde vil en investeringsejendoms dagsværdi dog skulle beregnes ved anven-delse af anerkendte målingsmetoder. En investeringsejendoms dagsværdi kan beregnes:

• På grundlag af afkastmetoden eller• DCF-metoden (»discounted cash flows«).

Ved anvendelse af afkastmetoden fremkommer en investeringsejendoms dagsværdi på bag-grund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkast-procent).

Ved anvendelse af DCF-metoden fremkommer en investeringsejendoms dagsværdi som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører. De frem-tidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode samt en terminalværdi.

Der er nærmere redegjort for de to metoder i bilag 9 til regnskabsbekendtgørelsen og i afsnit 4.5 Domicilejendomme og øvrige materielle anlægsaktiver.

I praksis er afkastmetoden den mest anvendte metode ved fastlæggelsen af dagsværdien for investeringsejendomme. Ved anvendelse af afkastmetoden tages udgangspunkt i ejendom-mens faktiske lejeindtægt, med mindre den afviger væsentligt fra markedslejen. I så fald anvendes som udgangspunkt markedslejen. Lejeindtægten reduceres med normaliserede driftsomkostninger for ejendommen.

En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hen-syn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspej-les i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet. Forretningskravet afhænger af en lang række faktorer som eksempelvis ejendommens belig-genhed, indretning og vedligeholdelsesstand, type, lejernes bonitet, det generelle renteni-veau mv.


Efter beregning af kapitalværdien vil det ofte være nødvendigt at korrigere værdien for en række særlige forhold. Det kan eksempelvis være i form af udskudt vedligeholdelse på ejen-dommen og midlertidig tomgang.

4.4.1.4 Oplysninger og præsentationInvesteringsejendomme skal præsenteres separat i balancen i kategorien ”Grunde og byg-ninger”. Periodens dagsværdireguleringer indgår i posten ”Kursreguleringer” i resultatop-gørelsen.

Årsregnskabet skal indeholde en anlægsnote for investeringsejendomme omfattende føl-gende:

– Værdien primo– Periodens tilgang– Afgang– Dagsværdireguleringer netto– Andre reguleringer – Værdien ultimo.

Det skal endvidere oplyses, om eksterne eksperter har været involveret i værdiansættelsen.

4.4.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 40 regulerer den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme. Investeringsejendomme er grunde og bygninger erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg.

I henhold til IAS 40 kan institutterne enten måle investeringsejendomme til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger efter reglerne i IAS 16 eller til dagsværdi. IFRS 13 indeholder vejledning i, hvorledes dagsværdi skal opgøres. Der henvises til afsnit 6.6 Dagsværdimåling.

Den valgte metode skal anvendes på alle instituttets investeringsejendomme. Den må kun ændres, hvis ændringen vil resultere i, at årsregnskabet bedre fører til et retvisende billede. IAS 40 angiver, at det må anses som usandsynligt, at en ændring fra måling til dagsværdi til måling til kostpris vil give et mere retvisende billede.

IAS 40 giver følgende eksempler på investeringsejendomme:

• Grunde, der besiddes med langsigtet kapitalgevinst for øje snarere end for salg som led i instituttets normale drift.

• Grunde, der besiddes for en endnu ikke bestemt fremtidig anvendelse. Har instituttet ikke bestemt, at den vil benytte grunden i sin egen drift eller umiddelbart videresalg som led i instituttets normale forretning, anses grunden som erhvervet med langsigtet kapitalge-vinst for øje.

4.4

Inve

ster

ings

ejen

dom

me


• Bygninger, der lejes ud under aftaler, der klassificeres som operationel leasing.• Bygninger, der står tomme, men som besiddes med udlejningsformål for øje.Ejendomme, der benyttes af instituttet selv eller besiddes med salg for øje som led i institut-tets normale aktivitet, er ikke investeringsejendomme.

Investeringsejendomme under opførelse behandles også efter reglerne om investeringsejen-domme i IAS 40. I praksis kan det skabe visse udfordringer for institutter at værdiansætte deres investeringsejendomme under opførelse til dagsværdi, da det kan være vanskeligt at finde et pålideligt grundlag for opgørelse af dagsværdien, hvis der hersker betydelig usikker-hed om færdiggørelsesomkostningerne og/eller de fremtidige lejeindtægter (se mere herom under afsnit 4.4.2.2.

Klassifikation og måling Ejendomme klassificeres som hhv. investerings- og domicilejendomme som illustreret i figu-ren i afsnit 4.4.1.

Nogle bygninger benyttes både til udlejning og af instituttet selv. Hvis disse to dele kan sæl-ges separat, eller hver især udlejes på en finansiel leasingaftale, skal instituttet behandle den del af bygningen, der lejes ud, som en investeringsejendom. Når det ikke er muligt at sælge de forskellige dele af bygningen separat eller leje dem ud på en finansiel leasingaf-tale, klassificeres ejendommen udelukkende som en investeringsejendom, hvis det kun er en uvæsentlig del af ejendommen, der benyttes af instituttet selv. I modsat fald klassificeres ejendommen som helhed som domicilejendom.

Ejendomme, der udelukkende besiddes med henblik på videresalg, er handelsejendomme og behandles som varebeholdninger i henhold til IAS 2. Sidstnævnte vil sædvanligvis ikke være relevant for kreditinstitutter, jf. dog pkt. 2 nedenfor vedr. igangsættelse af foranstaltninger med henblik på at gøre ejendommen salgsklar.

En ejendom kan ikke længere behandles som en investeringsejendom, når:

1. instituttet selv begynder at anvende bygningen (i mere end en uvæsentlig grad). Ejen-dommen overgår her til at være en domicilejendom.

2. instituttet begynder at træffe foranstaltninger med henblik på at gøre ejendommen salgs-klar. Ejendommen overgår her til varebeholdninger, der behandles efter reglerne i IAS 2. Der skal være tale om egentlige konstruktive ændringer.

Et pengeinstitut vil sædvanligvis ikke have ejendomme dækket af pkt. 2, men hvis det und-tagelsesvist måtte være tilfældet, har det den konsekvens, at ejendommen fra det tidspunkt, hvor de konstruktive ændringer påbegyndes, skal måles til dagsværdien på ændringstids-punktet tillagt afholdte omkostninger og altså ikke til dagsværdi.

4.4.2.1 IndregningKriterierne for at kunne indregne en investeringsejendom i balancen svarer til kriterierne i regnskabsbekendtgørelsen jf. ovenfor.


Efterfølgende og ved skift af kategori kan den regnskabsmæssige behandling illustreres således:

Ejendommens karakter Kategoriskift

Indregning i resultatopgørelse

IAS-stan-dard Kommentar

Ejendommen skal nu bruges af instituttet selv

Investerings-ejendom til domicilejen-dom.

Ingen resultateffekt. IAS 16 (IAS 40.60).

Dagsværdi pr. ændrings datoen = ny kostpris.

Ejendom-men skal nu bruges til investerings-formål

Domicil-ejendom til investerings-ejendom

Akkumuleret opskrivning indregnes via anden total-indkomst som opskrivnings-reserve på egenkapitalen efter IAS 16.39. I det omfang opskrivningen er en tilba-geførsel af en tidligere ned-skrivning, indregnes denne del i resultatopgørelsen.

Nedskrivninger indregnes i resultat opgørelsen, medmin-dre der sker tilbageførsel af en opskrivningsreserve.

Efterfølgende reguleringer til dags værdi indregnes i resul-tatopgørelsen.

Regulering af udskudt skat følger værdireguleringerne, det vil sige enten i anden totalindkomst eller resultat-opgørelsen.

IAS 40.61.


.

Ejendommen overgår til planlagt salg i selskabets or-dinære drift1

Investerings- ejendom til varebehold-ninger.

Ingen resultateffekt. IAS 2 (IAS 40.60).

Dagsværdi pr. ændringsdatoen = ny kostpris.

Ønsker igen at benytte ejendommen til investe-ringsformål

Varebehold-ninger til investerings-ejendom.

Forskellen mellem bogført værdi og dagsværdi indreg-nes i resultatopgørelsen.

Regulering af udskudt skat ind regnes i resultatopgørel-sen.

IAS 40.63.

Dagsværdi pr. ændringsdato = ny kostpris.

1)Kræver,atejendommenudviklesforsalg.Sættesejendommentilsalginuværendestand,erdetstadigenin-vesteringsejendom,somdogkanværeomfattetafIFRS5omlangfristedeaktiver,derbesiddesmedhenblikpåsalg.

4.4

Inve

ster

ings

ejen

dom

me


Omkostninger til arbejder på en investeringsejendom skal tillægges ejendommens regn-skabsmæssige værdi, når

• de afholdte omkostninger forventes at medføre en forøgelse af investeringsejendommens dagsværdi, og

• omkostningerne kan måles pålideligt. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, skal omkostningerne indregnes som driftsomkost-ninger i resultatopgørelsen.

Ved anvendelse af kostprismodellen vil en skelnen mellem ovenstående få resultateffekt, idet enten afskrivningsgrundlaget eller driftsomkostningerne påvirkes.

Hvis dagsværdimodellen anvendes, vil en sådan skelnen alt andet lige ikke få resultateffekt. Dette skyldes, at når dagsværdien er fastlagt, vil tilgange på kostprisen eller mangel på sam-me blive modsvaret af en dagsværdiregulering af ejendommen. Effekten i resultatopgørelsen vil derfor blive en forskydning i klassifikationen mellem driftsomkostninger og værdiregu-leringer.

4.4.2.2 MålingHvis kreditinstituttet vælger at indregne investeringsejendomme til dagsværdi, skal reglerne om opgørelse af dagsværdi i IFRS 13 følges. IAS 40 præciserer, at dagsværdien af investe-ringsejendomme skal afspejle den aktuelle markedssituation og forholdene på balanceda-gen. Det betyder, at ejendommen skal værdiansættes inklusive nuværende lejekontrakt(er) og forventninger til fremtidige lejekontrakter.

IFRS 13 fokuserer på de input, der anvendes til opgørelsen af dagsværdien. Der skal således gøres maksimal brug af observerbare data samt minimal anvendelse af ikke-observerbare data. IFRS 13 foreskriver generelt tre tilgange til opgørelse af dagsværdi:

• Markedstilgang• Afkastbaseret tilgang• Omkostningsbaseret tilgang. Ledelsen skal anvende den eller de valgte værdiansættelsestilgange konsistent for alle inve-steringsejendomme, der indregnes til dagsværdi. IFRS 13 anbefaler, om muligt, anvendelse af flere tilgange til dagsværdiansættelsen.

Ved opgørelsen af dagsværdi skal ledelsen identificere det marked, hvori en transaktion med den pågældende ejendom ville kunne finde sted på balancedagen.

Dagsværdien for en investeringsejendom skal baseres på en ”stand alone”-værdi. Synergieffekter kan kun inddrages indirekte ved fastsættelse af omkostningsniveauet, idet der tages hensyn til størrelsen af omkostningerne, som den typiske markedsdeltager vil skul-le afholde. Er den typiske markedsdeltager en stor aktør, vil det alt andet lige give mulighed for at reducere driftsomkostningerne på grund af omkostningssynergier mellem den eksiste-rende portefølje og tilkøbte ejendomme.


IFRS 13 indeholder ikke nogen specifik angivelse af værdiansættelsesmodeller, men fokuserer primært på anvendelsen af observerbare data til brug for opgørelsen af dagsværdien. Foreligger der imidlertid ikke salgspriser på et aktivt marked, kan værdiansættelsen dog fortsat inden for rammerne af IFRS 13 foretages ud fra anerkendte værdiansættelsesmodeller på baggrund af tilbagediskonterede pengestrømme. I praksis anvendes ofte cash flow-baserede modeller, der er karakteriseret ved, at de fremtidige pengestrømme ved at besidde en investeringsejendom kapitaliseres ved anvendelse af en diskonteringsfaktor. Diskonteringsfaktoren fastsættes base-ret på et markedsbaseret forrentningskrav for den enkelte investeringsejendom.

Ved fastsættelse af de fremtidige pengestrømme foretages et skøn over størrelsen af og tids-punktet for de forventede fremtidige ind- og udbetalinger – herunder skøn over størrelsen og tidspunktet for lejeindbetalinger, genudlejning af ikke-udlejede arealer, afholdelse af repara-tions- og vedligeholdelsesarbejder samt afholdelse af andre omkostninger forbundet med at besidde investeringsejendomme. En forsimplet variant er den afkastbaserede metode, hvor normalafkastet ganges med en kapitaliseringsfaktor som et udtryk for dagsværdien.

I nogle tilfælde vil forskellige værdiansættelsesmetoder nå frem til forskellige dagsværdier af investeringsejendommen. Standarden fastslår, at disse forskelle skal undersøges med hen-blik på at nå frem til det mest pålidelige skøn over dagsværdien.

For de kreditinstitutter, der har som regnskabspraksis at måle investeringsejendomme til dagsværdi, anbefales det, men kræves ikke, at instituttet benytter ekstern ekspertise til vur-deringen.

I enkelte tilfælde kan det forudses, at instituttet ikke vil være i stand til løbende at måle en investeringsejendom til dagsværdi på pålidelig måde. En sådan situation opstår kun, når markedstransaktioner – på et for bygningen tilsvarende marked – er sjældne, og alternative opgørelsesmetoder ikke er mulige. I så fald skal ejendommen måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Selvom instituttet er nødsaget til at måle en enkelt investeringsejendom efter IAS 16, når der ikke kan findes en pålidelig dagsværdi herfor, skal instituttets øvrige investeringsejendomme stadigvæk måles til dagsværdi.

4.4.2.3 Oplysninger og præsentationInvesteringsejendomme skal i henhold til IAS 1 præsenteres på en særskilt linje i balancen under langfristede aktiver.

IAS 40 kræver en række oplysninger, blandt andet:

• Når det er vanskeligt at vurdere, om en given ejendom er en investeringsejendom. Tillige skal de retningslinjer, instituttet anvender ved klassifikation af ejendomme, beskrives.

• Hvorvidt der ved måling til dagsværdi anvendes en ekstern vurderingsmand.• Beløb, indregnet i resultatopgørelsen:

– Lejeindtægter– Direkte omkostninger på ejendomme, der har været udlejet i regnskabsperioden– Direkte omkostninger på ejendomme, der ikke har været udlejet i regnskabsperioden.

4.4

Inve

ster

ings

ejen

dom

me


• En anlægsnote, omfattende:– Værdien primo– Periodens tilgang, fordelt på egenopførte investeringsejendomme, købte investerings-

ejendomme, forbedringer og investeringsejendomme overtaget ved virksomhedsover-tagelser

– Afgang, herunder overførsel til kategorien aktiver, der besiddes med henblik på salg, jf. IFRS 5

– Dagsværdireguleringer netto– Valutaomregningsdifferencer– Overførsler til og fra handelsejendomme og domicilejendomme– Værdien ultimo.

Endvidere skal der oplyses om:

• Begrænsninger i ejendomsretten mv.• Kontraktlige forpligtelser til erhvervelse eller opførelse af investeringsejendomme eller til

reparations-, vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder• Hvis investeringsejendomme og investeringsejendomme under opførelse måles til kost-

pris efter reglerne i IAS 16:– Anvendt afskrivningsmetode– Brugstiden eller afskrivningssatsen– Den akkumulerede anskaffelsessum og de akkumulerede afskrivninger– En afstemning af den regnskabsmæssige værdi (tilgange, afgange, afskrivninger, ned-

skrivninger, overførsler mv.)– Valutaomregningsdifferencer– Oplysning om dagsværdien.

I de særlige situationer, hvor dagsværdien for en investeringsejendom ikke kan findes (gæl-der også, når det er oplysningskravet ved måling til kostpris, der ikke kan opfyldes), skal der gives følgende oplysninger:

– En beskrivelse af investeringsejendommen– En forklaring på, hvorfor dagsværdien ikke kan måles pålideligt– Hvis det er muligt: Intervallet inden for hvilket dagsværdien sandsynligvis vil ligge.

Hvis det er instituttets praksis at måle investeringsejendomme til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, skal dagsværdien oplyses.

I tillæg til ovenstående finder oplysningskravene i IAS 17 anvendelse, fx ved udlejning af investeringsejendomme. Der henvises til afsnit 6.2.7 Oplysninger og præsentation (leasing).

IFRS 13 kræver en række oplysninger vedrørende investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, bl.a.:

• Metoder og de væsentligste forudsætninger anvendt ved fastlæggelse af dagsværdien af investeringsejendomme, herunder angivelse af, om dagsværdierne primært er baseret på sammenlignelige markedstransaktioner eller i højere grad på basis af andre faktorer.


• Information om aktiver til dagsværdi, som ikke anvendes til ”highest and best use”• Information om, på hvilket niveau investeringsejendommene indgår i dagsværdihierakiet

(Niveau 1,2 og 3)– Niveau 1-input – Værdiansættelse baseret på noterede priser i et aktivt marked, hvor

prisen anvendes direkte – ikke relevant for ejendomme– Niveau 2-input – Værdiansættelse baseret på observerbare priser i et aktivt marked,

hvor prisen er direkte eller indirekte observerbar – kan være relevant for ejendomme– Niveau 3-input – Værdiansættelse baseret på ikke observerbare input, hvor input er ba-

seret på antagelser, som en normal markedsdeltager vil gøre sig i forbindelse med vær-diansættelse af aktivet – relevant for ejendomme

• Proces for opgørelse af niveau 3-dagsværdimålinger. Hvis dagsværdien alene oplyses, skal der gives enkelte oplysninger, bl.a. angivelse af niveau i dagsværdihierarkiet.

4.4.3 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for investeringsejen-domme, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både regnskabsbekendtgørelsen og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.

4.4

Inve

ster

ings

ejen

dom

me


4.4.3.1 Måling af investeringsejendomme

ProblemstillingBeskrivelse af forholdene Løsning

Skal man ved måling af investerings-ejendomme tage højde for alternativ an-vendelse?

En pengeinstitut er som led i realisation af et nødlidende engagement kom-met i besiddelse af et grundareal, som anvendes til industrielt formål, og som fremadret-tet som følge af en lokalplansændring kan anvendes til boligformål.

I henhold til IFRS 13 skal man ved dagsværdivurderin-gen bruge den højeste værdi af følgende:

• Værdienafgrundenveddenaktuelleanvendelse(grundenanvendessammenmedandreaktiver,fxfabrikellerandreaktiverogforpligtelser)

• Anvendelsetilboligformål. Ved den alternative anvendelse til boligformål skal fragå omkostninger til fjernelse af fabrik og andre nødvendige om kostninger for at ændre anvendelsen. Dette værdiansættelses grundlag er alene relevant, i det omfang markedsdeltagerne i almindelighed vil se denne alternative anvendelsesmulighed som rea-listisk, ligesom værdiansættelsen skal afspejle, hvad markedsdeltagere i almindelighed vil betale for denne værdi. Den risiko, der er forbundet med at realisere den alternative anvendelse, skal således afspejles i værdiansættelsen.

Endvidere skal oplyses om, hvilke aktiver der ikke udnyttes bedst muligt (highest and best use), når der henses til, hvad der er fysisk, juridisk og finansielt muligt.



Efterfølgende salg af ejen-dom under opførelse

Et pengeinstitut har som led i realisation af et nødlidende engagement fået et igangværende byg-geprojekt beståen-de af et kompleks på 50 ejerlejlighe-der på bøgerne. Pengeinstituttet for-sætter opførelsen, og i februar 20x2 er det færdigopført. Ejendommen er op-ført med henblik på at beholde denne til udlejning. Den samlede kostpris udgør DKK 50 mio.

Pengeinstituttet modtager et godt købstilbud på to af lejlighederne og indgår – på trods af hensigten om udlej-ning – i december 20x1 en bindende aftale om salg med en avance på TDKK 500 pr. stk. Over-dragelsesdatoen på de solgte lejlig-heder er 1. marts 20x2.

Kan avancen på 2 * TDKK 500 indreg-nes i årsregnskabet for 20x1?

Idet overdragelsesdatoen er i 20x2, kan der ikke ind-regnes en realiseret avance i årsregnskabet for 20x1.

En ejendom under opførelse, hvor formålet er udlej-ning, er en investeringsejendom og kan derfor måles til dagsværdi. Det betyder, at et efterfølgende salg af lejlighederne kan anvendes som udgangspunkt for værdiansættelsen. Ud fra en konkret vurdering kan salget af de to lejligheder derfor resultere i en værdi-regulering af hele ejendommen i årsregnskabet for 20x1.

Der skal ved værdiansættelsen tages højde for, at ejendomsprojektet ikke er færdiggjort på balanceda-gen. Der skal derfor korrigeres for omkostninger til færdiggørelsen. Desuden må købere, såfremt de skul-le overtage de ufærdige lejligheder pr. balancedagen, antages at kræve en ”risikorabat” for den usikkerhed, der er forbundet med færdiggørelsesomkostningerne mv. Denne ”risikorabat” skal også fratrækkes ved op-gørelse af dagsværdien.


4.5 Domicilejendomme og øvrige materielle anlægsaktiver

Bestemmelserne om domicilejendomme og øvrige materielle anlægsaktiver findes i regn-skabsbekendtgørelsens §§ 61, 62, 89 og 90.


4.5.1.1 MålingMaterielle anlægsaktiver skal ved første indregning måles til kostpris. Kostpris indbefatter de omkostninger, der direkte kan henføres til anskaffelsen af aktivet.

Efter første indregning måles materielle anlægsaktiver bortset fra domicilejendomme til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Aktiverne afskrives systematisk over den forventede brugstid ned til restværdien, dvs. det beløb, som aktivet forventes at indbringe ved salg med udgangen af brugstiden.

Et materielt anlægsaktiv skal nedskrives til en eventuelt lavere genindvindingsværdi, dvs. det højeste af aktivets kapitalværdi og nettosalgspris.

Domicilejendomme skal efter første indregning måles til dagsværdi. Vedrørende son-dringen mellem domicilejendomme og investeringsejendomme henvises til afsnit 4.4 Investeringsejendomme. Dagsværdiregulering skal ske i form af omvurderingsmodellen, dvs. at der foretages sædvanlige af- og nedskrivninger i lighed med det for materielle anlægs-aktiver generelt gældende. I tillæg hertil foretages en værdiregulering, således at ejen-dommens bogførte værdi er lig dens dagsværdi. Dagsværdireguleringer indregnes i anden totalindkomst i det omfang, den akkumulerede dagsværdiregulering er positiv. De indreg-nes i resultatopgørelsen i det omfang, den akkumulerede dagsværdiregulering er negativ. Nettoopskrivningen præsenteres som en bunden reserve inden for egenkapitalen.

Omvurdering til dagsværdi skal foretages så hyppigt, at den bogførte værdi ikke afviger væsentligt fra dagsværdien på balancedagen. I de år, hvor der ikke foretages en omvurdering, afskrives der på sædvanlig vis.

Dagsværdien skal måles i overensstemmelse med bilag 9 til regnskabsbekendtgørelsen. Der er med virkning for regnskabsåret 2016 indarbejdet en ændring til disse regler, således at den danske særbestemmelse om at ”Forrentningskravet fastsættes, så ejendommen kan for-ventes afhændet til den deraf fremkomne værdi efter en periode med salgsbestræbelser af højst 6 måneders varighed” er udgået af regelsættet. Det betyder, at dagsværdien måles med udgangspunkt i salgsbestræbelser af en varighed, der må anses som rimelige i forhold til den pågældende type ejendom.

En ejendoms dagsværdi kan herefter beregnes:

1. på grundlag af afkastmetoden eller 2. DCF-metoden (»discounted cash flows«).

D

omic

ileje

ndom

me

og ø

vrig

e m

ater

ielle

anl

ægs

aktiv

er


Afkastmetoden En ejendoms dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastprocent).

En ejendoms forrentningskrav (afkastprocent) fastsættes med udgangspunkt i følgende:

Opgørelse af ejendommens driftsafkast + Lejeindtægt - vedligeholdelsesomkostninger - administrationsomkostninger - driftsomkostninger = Driftsafkast (opgjort på årsbasis) Lejeindtægten indgår som udgangspunkt med den faktiske lejeindtægt i den kommende 12-måneders periode i henhold til indgåede lejekontrakter.

Hvis det vurderes, at den kontraktfastsatte leje afviger væsentligt (+/- 10 %) fra markeds-lejen, jf. nedenfor, skal markedslejen dog anvendes i stedet for den kontraktfastsatte leje.

I særlige tilfælde kan en kontraktfastsat leje, uanset markedslejen, indgå som lejeindtægt. Sådanne tilfælde foreligger, når lejeren kan anses for at være solid, og der foreligger en uop-sigelig langtidslejekontrakt, hvorefter lejer har forpligtet sig til ikke at kræve lejen nedsat i en periode på mindst 10 år regnet fra opgørelsestidspunktet.

Ved markedsleje forstås den leje, som de pågældende arealer må antages at kunne (gen-)udlejes til, fastsat under hensyntagen til kendskabet til de seneste indgåede lejekontrakter for og udbuddet af tilsvarende arealer med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand.

For uudlejede arealer indgår en skønnet markedsleje i lejeindtægten. For arealer, som virk-somheden selv benytter, fastsættes en skønnet markedsleje, der indgår i lejeindtægten.

Vedligeholdelsesomkostninger indgår med de gennemsnitlige årlige omkostninger, der skal anvendes for at holde ejendommen i normal vedligeholdelsesstand.

Administrations- og driftsomkostninger indgår som udgangspunkt med de budgetterede omkostninger for den kommende 12-måneders periode. I tilfælde, hvor omkostningerne ikke afholdes i form af honorar til en ejendomsadministrator, der er uafhængig af virksomheden, estimeres omkostningerne ud fra, hvad der ville skulle betales til en ejendomsadministrator på markedsbaserede vilkår.

Prioritetsrenter må ikke indgå i driftsomkostningerne.

Fastsættelse af ejendommens forrentningskrav En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet.


Forrentningskravet for en ejendom afhænger af generelle samfundsøkonomiske forhold samt af forhold, der er specifikke for den pågældende ejendom, herunder beliggenhed og stand.

De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten og konjunktur-situationen.

Korrektion af dagsværdien Det vil ofte være nødvendigt at korrigere den værdi, der fremkommer på baggrund af oven-nævnte driftsafkast og forrentningskrav. Det drejer sig normalt om tillæg for forudbetalinger og deposita og fradrag for uudlejede lokaler, udskudte vedligeholdelsesarbejder og nødven-dige indretningsudgifter til en ny lejer.

PwC’s opfattelse

Mange pengeinstitutter er ved Finanstilsynets inspektioner blevet udfordret på deres må-ling af domicilejendomme. Domicilejendomme for pengeinstitutter er ofte ejendomme, der er karakteriseret ved at have særlige kendetegn, fx at være forholdsvist store og have vel-placerede beliggenheder eller have specielle indretninger til diverse backoffice-funktioner. Dette medfører ofte et naturligt større udfaldsrum for de skøn, som udøves i forbindelse med fastlæggelse af dagsværdiansættelsen. Der er således potentiale for, at Finanstilsynet kan komme til et væsentlig andet resultat, selv om instituttet har bestræbt sig på at efterleve gældende regler bedst muligt.

For at imødekomme ovennævnte risiko bedst muligt, anbefaler PwC, at instituttet udarbej-der en så fyldestgørende dokumentation som muligt.

Eksempelvis ved anvendelse af relevante referenceejendomme, en eller flere eksterne vurde-ringer, hvor skønstemaet fremgår klart, og at dokumentationen for driftsafkastet er under-støttet af realistiske budgetter.

DCF-metoden En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode samt en terminalværdi.

Anvendelse af en ekstern eksperts vurdering Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, herunder fastsættelse af de elementer, der i hen-hold til ovenstående indgår ved beregningen af dagsværdierne, kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant datagrundlag, vil dog i alle tilfælde være virksomhedens ledelses (direktions og bestyrelses) ansvar. Ansvaret for vurderingen kan ikke overlades til eksterne eksperter.

D

omic

ileje

ndom

me

og ø

vrig

e m

ater

ielle

anl

ægs

aktiv

er


Aktiver i midlertidig besiddelse Materielle anlægsaktiver, der opfylder betingelserne for at være aktiver i midlertidig besid-delse, skal måles til det laveste af bogført værdi og forventet salgspris med fradrag af trans-aktionsomkostninger. Afskrivning ophører på tidspunktet for klassifikation som et aktiv i midlertidig besiddelse. Betingelserne for at klassificere et aktiv som et aktiv i midlertidig besiddelse er, at et salg er meget sandsynligt, hvilket anses for at være tilfældet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Virksomhedens ledelse søger aktivt en køber til aktiverne • Aktivet udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivets dagsværdi • Aktivet forventes solgt inden for 12 måneder.

For en yderligere diskussion af disse kriterier henvises til afsnit 6.3 Ophørende aktiviteter og aktiver i midlertidig besiddelse.

4.5.1.2 PræsentationDomicilejendomme skal præsenteres som en separat post i balancen i kategorien ”Grunde og bygninger”. Øvrige materielle anlægsaktiver præsenteres i linjen ”Øvrige materielle anlægs-aktiver”.

Årsregnskabet skal indeholde separate anlægsnoter for hhv. domicilejendomme og øvrige materielle anlægsaktiver. Anlægsnoten for domicilejendomme skal indeholde følgende:

1. Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning2. Tilgang i årets løb, herunder forbedringer3. Afgang i årets løb4. Afskrivninger5. Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst6. Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen7. Andre ændringer8. Omvurderet værdi på balancetidspunktet.

Endvidere skal det oplyses, om der har medvirket eksterne eksperter ved fastsættelse af dagsværdien.

1. Kostprisen:a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivningerb) Valutakursreguleringc) Tilgang i årets løb, herunder forbedringerd) Afgang i årets løbe) Overførsler til andre poster i årets løbf) Den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2. Ned- og afskrivninger:a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutningb) Valutakursreguleringc) Årets nedskrivningerd) Årets afskrivninger


e) Årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiverf) Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af drifteng) De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

4.5.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 16 regulerer den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver. Visse mate-rielle aktiver er ikke omfattet, bl.a.:

• Investeringsejendomme, der måles til dagsværdi i henhold til IAS 40• Aktiver, der har form som varebeholdninger, fx handelsejendomme. Disse er omfattet af

IAS 2• Langfristede aktiver, der udelukkende besiddes med henblik på salg, jf. IFRS 5.

4.5.2.1 Indregning

Definitioner

Aktiver Ressourcer,dererundervirksomhedenskontrolsometresultataftidligerebegivenheder,oghvorfrafremtidigeøkonomiskefordelefor-ventesattilflydevirksomheden*.

Materielleanlægsaktiver

Virksomhedensfysiskeaktiver,derforventesanvendtimereendétregnskabsår,ogsomeranskaffettilbrugafvirksomhedentilhandelmedvarerogtjenesteydelser,produktion,udlejningelleradministra-tiveformål.

*)Deterkontrollensnarereenddetformelleejerskab,dererafgørendefor,omderforeliggeretaktivforvirksomhe-den.Detindebærer,atmaterielleanlægsaktiversomhovedregelindregnesibalancen,hvisvirksomhedenråderoveraktivetsomfxvedfinansielleleasingaftalerjf.afsnit6.2Leasing.

Materielle anlægsaktiver skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige øko-nomiske fordele vil tilfalde selskabet, og kostprisen kan måles pålideligt.

Opfyldelsen af kravet om sandsynlige fremtidige økonomiske fordele nødvendiggør normalt, at selskabet erhverver aktivet, jf. dog IAS 17 om leasing. Tidspunktet vil sædvanligvis være sammenfaldende med tidspunktet for ejendomsrettens overgang henholdsvis levering af aktivet, når der er tale om et leaset aktiv eller indretning af lejede lokaler. Ved erhvervelse af visse aktiver – eksempelvis fast ejendom – påtager køber sig nogle risici allerede på tids-punktet for indgåelse af en bindende købsaftale. Der er imidlertid ikke tale om, at køber i al væsentlighed har kontrol over de fordele, der er knyttet til at besidde det pågældende aktiv, og ejendommen skal derfor som altovervejende hovedregel først indregnes i balancen på overtagelsesdagen. Indtil da vil der være tale om en gensidigt bebyrdende uopfyldt kontrakt, der ikke skal indregnes i årsregnskabet, medmindre kontrakten er tabsgivende, jf. IAS 37.

D

omic

ileje

ndom

me

og ø

vrig

e m

ater

ielle

anl

ægs

aktiv

er


IAS 16 fastslår, at det i visse tilfælde kan være påkrævet at opdele kostprisen for et aktiv i flere enkeltkomponenter og afskrive disse komponenter hver for sig (component approach). Det er tilfældet, når levetiden for de enkelte komponenter må formodes at være forskellig, og opdelingen i de enkelte bestanddele i det pågældende år fører til en væsentlig forskellig indregning af afskrivninger i resultatopgørelsen. Hver enkelt bestanddel tildeles en andel af kostprisen og en fastsat brugstid. For kreditinstitutter kan det være relevant at foretage en sådan opdeling for bygninger, eksempelvis tag, vinduer mv.

Forventede retableringsomkostninger eller omkostninger til fjernelse af et aktiv ved ophøret af dets brugsperiode skal indregnes som en del af aktivets kostpris, i det omfang retable-ringsforpligtelsen indregnes som en hensat forpligtelse efter IAS 37. Det vil fx være tilfældet, når virksomheden ved indflytning har ombygget lejede lokaler og har en pligt til at retablere disse, så de ved fraflytning fremstår i deres oprindelige form. I det omfang der blot er tale om en pligt til at vedligeholde lejede lokaler, så det ved lejemålets udløb fremstår i dets oprinde-lige stand, vil omkostningerne til vedligeholdelse ikke opfylde definitionen på et aktiv og vil derfor ikke kunne indregnes som en del af kostprisen af lejede lokaler. I stedet indregnes der løbende en vedligeholdelsesomkostning og en tilsvarende forpligtelse, som afspejler årets slid på de lejede lokaler, hvis der ikke løbende foretages tilstrækkelig vedligehold af de lejede lokaler.

4.5.2.2 MålingIAS 16 indeholder detaljerede bestemmelser for, hvorledes kostprisen opgøres.

Kostpris på materielle anlægsaktiver

Købspris Selvekøbspriseninkl.ikke-refunderbareafgifterogmedfradragafrabatter.

Direkte omkostninger (indtil aktivet er klar til brug)

• Omkostningertilatklargørestedet,hvoraktivetskalinstalleres• Leveringsomkostninger• Installationsomkostninger• Honorarertilarkitekter,ingeniørermv.• Estimerederetableringsomkostninger.

Hvisbetalingforaktivetudskydeslængereendnormalekreditvilkår,skalaktivetskostprissvaretilenkontantpris.Forskellenmellemkon-tantprisenogdensamledebetalingindregnessomenrenteomkost-ningoverkreditperioden(detvilsigevedamortiseringafforpligtelsen,medmindredenforkvalificerendeaktiverskalaktiveresioverens-stemmelsemedreglerneiIAS23).

Låneomkostninger Indregningaffinansieringsomkostningerikostprisenpåkvalificerendeaktivereretkrav,jf.reglerneiIAS23omlåneomkostninger.

Detervigtigtatværeopmærksompå,atsåfremtetaktivleverespåkredit,ogbetalingsbetingelsernegårudoverdenormalekreditbe-tingelser,indeholdervederlagetirealitetenetrenteelement,somskaludskillesfrakostprisen.


IAS 16 nævner en række omkostninger, som ikke må henføres som en del af kostprisen. Det er omkostninger til:

• at starte en ny afdeling• at markedsføre nye produkter og serviceydelser• at drive virksomhed på en helt ny lokation med nye kunder, herunder træning og oplæring

af personale• administrations- og generelle faste omkostninger. Er et aktiv erhvervet helt eller delvist ved bytning med et andet aktiv, hvor vederlaget ikke er kontant betaling, anses det som udgangspunkt også som en transaktion, jf. IAS 16.24. Det betyder, at kostprisen for det erhvervede aktiv måles til dagsværdien for det bortbyttede aktiv med tillæg eller fradrag af betalte eller modtagne likvider. En eventuel gevinst eller tab skal indregnes i resultatopgørelsen. Forudsætningen for, at byttetransaktionen kan indreg-nes, er, at transaktionen har et forretningsmæssigt indhold – det vil sige, hvor der i realiteten ikke byttes helt identiske aktiver, og hvor transaktionen kan forventes at påvirke virksomhe-dens pengestrømme.

Afskrivninger Afskrivningsgrundlaget er kostprisen fratrukket restværdien. Afskrivningsgrundlaget skal tillægges forbedringer og reguleres for op- eller nedskrivninger, tilbageførsler af sådanne og for ændringer i restværdien. Afskrivninger skal påbegyndes, når aktivet er klar til at blive taget i brug. Der skal således ikke afskrives på materielle anlægsaktiver under udførelse. Afskrivningerne skal indregnes i resultatopgørelsen.

Restværdien skal fastsættes på ibrugtagningstidspunktet til det beløb, som virksomheden på det aktuelle tidspunkt kan få for et tilsvarende aktiv, der har den alder, som det erhvervede aktiv har ved afslutningen af brugstiden. Restværdien på aktivet skal løbende omvurderes, så den til stadighed afspejler værdien af et tilsvarende aktiv med den alder, aktivet har ved slutningen af brugstiden. En løbende ændring af restværdien indebærer dermed, at infla-tionen får betydning for de fremtidige afskrivninger. Det skyldes, at en værdiregulering af restværdien med inflationstakten – og andre faktorer – kan reducere (eller forøge) de frem-tidige afskrivninger. Allerede foretagne afskrivninger skal ikke korrigeres, det vil sige, at en ændring af restværdien kun har fremadrettet betydning, da der er tale om en ændring af et regnskabsmæssigt skøn.

Virksomheden skal være opmærksom på, at forhøjelse af restværdien på ejendomme i mange tilfælde i væsentligt omfang skal henføres til grunden, som ikke skal afskrives.

D

omic

ileje

ndom

me

og ø

vrig

e m

ater

ielle

anl

ægs

aktiv

er


Brugstiden

Definition Brugstidendefineressom

• denperiode,hvorietmaterieltanlægsaktivforventesanvendtivirk-somheden,eller

Brugstidenskalfastsættespåibrugtagningstidspunktetpåbaggrundafdeinformationer,somertilgængeligepådettetidspunkt.IAS16anfører,atfølgendeforholdblandtandetskaltagesibetragtning:

• Aktivetskapacitetogdenforventedeudnyttelse• Forventetslitageunderhensyntagentilbrugenogvirksomhedensreparationsogvedligeholdelsesprogram

• Tekniskforældelse• Begrænsningeriaktivetsanvendelse,foranledigetaffxjuridiskefor-holdellermyndighedsforskrifter.

Revurdering Brugstidenskalløbenderevurderes.IhenholdtilIAS16vilændringeribrugstideneksempelviskunneforekommeved:

• Forbedringafetaktivudoverdetsoprindeligestandard• Udviklingafnyesubstituerendeaktiver,baseretpånyteknologi• Ændringiafsætningsmulighedernefordeprodukter,aktivetprodu-cerer

• Ændringivirksomhedensreparationsogvedligeholdelsesprogram.

IAS 16 præciserer, at brugstiden ikke nødvendigvis er sammenfaldende med aktivets øko-nomiske levetid, for eksempel hvis det er virksomhedens praksis at udskifte aktivet på et tidligere tidspunkt end ved udløbet af den økonomiske levetid.

Ændres skønnet over den forventede brugstid, skal det ændrede skøn danne grundlag for de fremtidige afskrivninger, så aktivet afskrives over den revurderede resterende brugstid. Ændringen har således kun fremadrettet virkning.

Afskrivningsmetoden skal fastlægges, så den bedst muligt afspejler det mønster, hvorefter virksomheden forbruger det materielle anlægsaktiv. Disse eksempler nævnes som metoder, der kan benyttes:

• Lineær afskrivning• Degressiv afskrivning• Produktionsintensitetsmetode (for pengeinstitutter primært relevant i forbindelse med

udlejningsaktiver).

For bygninger gælder det, at de altid anses for at have en begrænset brugstid og derfor skal afskrives over brugstiden – uanset om bygningerne anvendes til produktion, administration eller i forbindelse med handel med varer og tjenesteydelser. Der skal således afskrives over brugstiden for at afspejle virksomhedens brug af den pågældende bygning, uanset om det


vurderes, at bygningen ved løbende vedligeholdelse – og forventede prisstigninger – kan opretholde sin værdi.

Levetiden for grunde antages normalt at være uendelig. Grunde udskilles derfor fra byg-ningsdelen på fast ejendom, og der afskrives ikke herpå.

Forbedringer, reparation og vedligeholdelse Omkostninger til reparation og vedligeholdelse af et materielt anlægsaktiv skal omkost-ningsføres i resultatopgørelsen. Forbedringer skal derimod indregnes som en del af aktivets værdi. Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger afholdes eksempelvis for at forhindre, at et aktivs nytteværdi falder hurtigere end nødvendigt.

Der er tale om forbedringer, når der tilføres nye eller forbedrede egenskaber til et eksiste-rende aktiv, eller aktivets nytteværdi på anden måde forøges.

Effekten af en forbedring er derfor, at det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele ved det pågældende materielle anlægsaktivs anvendelse vil forøges ud over det oprindeligt vurderede. Derfor er det ikke arten af de afholdte omkostninger, der afgør den regnskabs-mæssige behandling. Som et eksempel nævner IAS 16, at en (indkalkuleret) renovering af en nyerhvervet ejendom med henblik på at få den i en for virksomheden nødvendig stand er en forbedring.

Når betingelserne er opfyldt, skal reparationsomkostningen indregnes som en del af det/de relaterede aktiv(er) og afskrives som en separat del af aktivet/aktiverne, således at den er fuldt afskrevet på det forventede tidspunkt for næste hovedreparation.

Er betingelserne ikke opfyldt, skal omkostningerne indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes.

Opskrivning Materielle anlægsaktiver kan frivilligt omvurderes til dagsværdi. Brugen af opskrivningsmo-dellen indebærer, at aktiverne skal opgøres til dagsværdi fratrukket akkumulerende af- og nedskrivninger. Den løbende omvurdering fritager således ikke fra kravet om afskrivning.

Hvis virksomheden vælger at omvurdere til dagsværdi, skal denne metode benyttes konse-kvent og kontinuerligt. IAS 16 præciserer, at hvis et aktiv omvurderes, skal samtlige akti-ver inden for samme kategori af materielle anlægsaktiver omvurderes. Der skal foretages en regelmæssig værdiregulering, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra dagsværdien på balancedagen. Principielt skal aktiverne inden for hver enkelt kategori omvurderes på samme tidspunkt. Dog anfører IAS 16, at en regelmæssig vurdering af de forskellige aktiver – det vil sige, hvor alle aktiver fx omvurderes inden for en treårig periode – kan accepteres, hvis det sikres, at den samlede dagsværdi dermed ikke kommer til at afvige væsentligt fra den regnskabsmæssige værdi.

Opskrivning er en ikke-realiseret værdiforøgelse og må ikke indregnes i resultatopgørel-sen. Opskrivninger skal derfor indregnes direkte i anden totalindkomst. Efterfølgende fald i dagsværdien, som medfører, at opskrivningen ikke kan opretholdes, tilbageføres tilsvarende

D

omic

ileje

ndom

me

og ø

vrig

e m

ater

ielle

anl

ægs

aktiv

er


direkte i anden totalindkomst. Tilbageførsler kan ikke overstige beløbet under reserver for opskrivning af samme aktiv.

Opskrivninger øger aktivets afskrivningsgrundlag, og de fremtidige afskrivninger skal base-res på den opskrevne værdi. En opskrivning medfører derfor – alt andet lige – at afskrivnin-gerne over den resterende brugstid forøges.

IAS 16 tillader, at en del af opskrivningsreserven anses for realiseret, i takt med at aktivet anvendes af virksomheden. IAS 16 foreskriver, at den del af opskrivningen, der kan anta-ges at være realiseret, er forskellen mellem de faktiske afskrivninger og afskrivningerne på den oprindelige kostpris. Denne løbende realisering af opskrivningen overføres direkte fra opskrivningshenlæggelsen til overført overskud og må således ikke indregnes i resultatop-gørelsen.

Overgang til måling af materielle anlægsaktiver til dagsværdi, i stedet for til kostpris fra-trukket akkumulerede af- og nedskrivninger, er en ændring i anvendt regnskabspraksis. Ved overgang til anvendelse af bestemmelsen indregnes den akkumulerede effekt ved begyn-delsen af regnskabsåret direkte i opskrivningshenlæggelsen. Sammenligningstal tilpasses således ikke.

Nedskrivning Er der indikationer på, at genindvindingsværdien af materielle anlægsaktiver er lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal der foretages en beregning af genindvindingsværdien. Er den beregnede genindvindingsværdi lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal der ned-skrives til denne lavere værdi. Reglerne om nedskrivning fremgår af IAS 36. For domicilejen-domme vil denne vurdering sædvanligvis ikke være nødvendig, hvis omvurderingsmodellen benyttes, fordi ejendommene som udgangspunkt er værdiansat til et beløb, der ligger tæt ved dagsværdien.

Afhændelse Et materielt anlægsaktiv skal udgå af balancen ved afhændelse. Dette er lig den dag, hvor betingelserne for et varesalg i henhold til IAS 18 ville være opfyldt. Det er sædvanligvis over-dragelsesdatoen, dvs. den dato, hvor virksomheden ikke længere råder over aktivet. Ved salg af ejendomme er det derfor ikke tilstrækkeligt, at salgsaftalen er underskrevet. I de fleste tilfælde har virksomheden ikke afgivet råderetten over ejendommen ved underskrift af salgs-aftalen.

Aktivet udgår endvidere på det tidspunkt, hvor det ikke længere benyttes og ikke har nogen salgsværdi, uanset om det er fuldt afskrevet.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller udrangering skal opgøres som forskellen mellem salgspris, reduceret med salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på afhændel-sestidspunktet. Gevinst og tab skal opgøres aktiv for aktiv.

Når virksomheden har planer om at afhænde et aktiv eller allerede har indgået en salgsaftale om en fremtidig overdragelse, vil det i mange tilfælde være relevant at iagttage bestemmel-


serne i IFRS 5 om langfristede aktiver, der besiddes med henblik på salg. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 6.3. Ophørende aktiviteter og aktiver i midlertidig besiddelse.

4.5.2.3 Oplysninger og præsentationBestemmelserne om præsentationen af materielle anlægsaktiver i balancen svarer i al væsentlighed til bestemmelserne i regnskabsbekendtgørelsen.

IAS 16 har følgende oplysningskrav:

Placering i års- rapporten

Krav til indhold

Regnskabspraksis • Hvorledesafskrivningsgrundlageteropgjort• Denanvendteafskrivningsmetodeogbrugstiden• Regnskabspraksisforindregningafretableringsomkostningerikostprisen.

Noter – anlægsnote • Oplysningomdenakkumuleredekostprisogdeakkumuleredeafognedskrivningerprimoogultimoåret

• Enafstemningmellemdenregnskabsmæssigeværdiprimoogultimo,omfattende:

` Tilgange` Afgange` Tilgangvedvirksomhedssammenslutninger` Afgangvedsalgafvirksomheder` Overførseltilkategorienanlægsaktiver,derbesiddesmedhenblikpåsalg,jf.IFRS5

` Omvurderinger` Nedskrivningerogtilbageførslerheraf` Afskrivninger` Valutakursdifferencer.

Anlægsnotenskalilighedmedandrenoterindeholdesammenlig-ningstal.

D

omic

ileje

ndom

me

og ø

vrig

e m

ater

ielle

anl

ægs

aktiv

er


Placering i års- rapporten

Krav til indhold

– øvrige oplysninger • Begrænsningeriejendomsretten,omfangetafpantsætningerellerandresikkerhedsstillelsersamtdenregnskabsmæssigeværdiafdeaktiver,dererstillettilsikkerhed.Oplysningerneskalgivesforhverpostundermaterielleanlægsaktiver

• Kontraktligeforpligtelsertilaterhvervematerielleanlægsaktiver• Udgifterafholdtpåanlægsaktiverunderudførelse.Foropskrevnematerielleanlægsaktiverskaloplyses:

• Grundlagetforopskrivningen• Tidspunktetforopskrivningen• Omdervedvurderingeneranvendteksternvurderingsmand• Forskelsbeløbetmellemdenforetagnemålingogdetbeløb,somaktivetvilleværemålttil,hvisopskrivningikkevarforetaget.

Oplysningomstørrelsenafopskrivningshenlæggelserogåretsbe-vægelserherpå.Størrelsenaffinansieringsomkostninger,dererind-regnetsomendelafkostprisenforkvalificerendeaktiveriperioden.

Oplysningomrestriktionerforudlodningafudbytteafopskrivnings-henlæggelser.

4.6 Immaterielle aktiver

Bestemmelser om immaterielle anlægsaktiver findes i regnskabsbekendtgørelsens § 63 og IAS 38 samt bl.a. SIC 32.

Goodwill er ikke omtalt i nærværende afsnit men derimod i afsnit 8 Koncernregnskabet, kon-cernetablering og sammenlægninger af finansielle virksomheder. Derudover er indretning af lejede lokaler og deposita ikke omtalt i dette kapitel. Indretning af lejede lokaler er et mate-rielt anlægsaktiv, hvis det i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne indregnes som et aktiv. Deposita anses derimod som et finansielt aktiv.

Anlægsaktiver defineres som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for insti-tuttet. Regnskabsbekendtgørelsen definerer ikke immaterielle aktiver, hvorfor der henvises til beskrivelsen i IAS 38. IAS 38 definerer immaterielle aktiver som ikke-monetære aktiver uden fysisk substans. Eksempler på immaterielle aktiver er erhvervede rettigheder i form af patenter, licenser, varemærker, software mv. samt internt oparbejdede immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter.

4.6.1 RegnskabsbekendtgørelsenImmaterielle aktiver skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efterfølgende skal de måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.


Udviklingsprojekter, eksempelvis softwareudvikling, indregnes som immaterielle aktiver, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes

2. Instituttet har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv3. Instituttet evner at anvende det immaterielle aktiv4. Det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der

som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og5. Instituttet på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immate-

rielle aktiv i løbet af dets udvikling.

Den række immaterielle aktiver, som ikke må indregnes som aktiver, er:

1. Internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende 2. Forskningsomkostninger 3. Stiftelses- og etableringsomkostninger 4. Uddannelsesomkostninger 5. Markedsføringsomkostninger 6. Flytte- og omorganiseringsomkostninger7. Internt oparbejdet goodwill. Afgræsningen er i øvrigt identisk med den afgrænsning, der er i IAS 38.

Immaterielle aktiver skal præsenteres i en særskilt post i balancen under betegnelsen ”Immaterielle aktiver”.

Regnskabsbekendtgørelsen indeholder ingen specifikke oplysningskrav vedrørende imma-terielle aktiver.

Derimod følger det af lov om finansiel virksomheds generelle krav om, at der skal gives de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at give et retvisende billede efter omstændig-hederne, at det vil være nødvendigt at medtage eksempelvis en anlægsnote.

4.6.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 38 omfatter den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver. I standarden defineres et immaterielt aktiv som et identificerbart ikke-monetært aktiv uden fysisk sub-stans. Sådanne aktiver vil typisk blive benyttet af instituttet i forbindelse med levering af pengeinstitutydelser, til udlejning til tredjepart eller til administrative formål.

Et immaterielt aktiv er identificerbart, hvis det enten er separerbart – det vil sige, at det kan sælges uafhængigt af andre aktiver i instituttet – eller hvis det hidrører fra kontraktmæssige eller juridiske rettigheder – uanset om aktivet kan sælges separat.

4.6

Imm

ater

ielle

akt

iver


Følgende er eksempler på immaterielle aktiver, der opfylder definitionen:

• Patenter• Rettigheder, fx softwarerettigheder • Kunderelationer, fx erhvervet ved køb af filialer• Licenser• Internetdomænenavne. Der er visse immaterielle aktiver, som ikke er omfattet af IAS 38. Det gælder blandt andet:

• Immaterielle aktiver hidrørende fra en finansiel leasingkontrakt, omfattet af IAS 17 om leasing

• Immaterielle aktiver, der besiddes med henblik på salg, jf. IFRS 5• Goodwill. Nogle immaterielle aktiver kan være indeholdt i en fysisk form. Det gælder fx computersoft-ware. Ved bedømmelse af, om aktivet samlet skal behandles som et materielt aktiv efter IAS 16 eller et immaterielt aktiv efter IAS 38, skal det vurderes, om det er det materielle eller immaterielle element, der er det væsentligste. Når software ikke er en integreret del af den tilhørende hardware, skal denne betragtes som et immaterielt aktiv. Derimod skal software i en computer, der ikke kan fungere uden den givne software, indgå som en del af det samlede materielle aktiv. Det gælder fx for en computers operativsystem.

SIC 32 regulerer den regnskabsmæssige behandling af omkostninger afholdt til etablering af et website. Efter SIC 32 skal sådanne omkostninger indregnes som aktiver, hvis de opfyl-der kriterierne for at være udviklingsprojekter. Hvis ikke betingelserne er opfyldt – fx fordi websitet er et rent reklamesite, eller fordi der er tale om omkostninger afholdt i forbindelse med indledende kravspecifikationer – skal de afholdte omkostninger indregnes i resultatop-gørelsen.

4.6.2.1 IndregningEt immaterielt aktiv indregnes kun, når det er sandsynligt, at aktivet vil tilføre fremtidige øko-nomiske fordele til instituttet, og hvis kostprisen kan opgøres pålideligt. Alle erhvervede imma-terielle anlægsaktiver skal indregnes. I forbindelse med virksomhedssammenslutninger findes dog særlige regler. Disse fremgår af afsnit 8.2.3 Overtagelsesmetoden – indregning og måling.

Internt oparbejdet goodwill, varemærker, titler og kundelister må aldrig indregnes som immaterielle aktiver. Årsagen hertil er, at omkostningerne i praksis ikke kan opgøres påli-deligt, ligesom udviklingen af sådanne aktiver vanskeligt kan adskilles fra udviklingen af instituttet som helhed.

Det er endvidere ikke tilladt at indregne omkostninger forbundet med fx:

• Opstart af et institut • Uddannelse af medarbejdere• Reklame og salgsfremmende foranstaltninger• Flytning og reorganisering af hele eller dele af instituttet.


Disse omkostninger kan ikke indregnes, da der ikke er opstået et aktiv, som instituttet har kon-trol over. Omkostningerne hertil skal således indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes. IAS 38 præciserer endvidere, at reklameomkostninger skal omkostningsføres, i takt med at ydelsen modtages fra leverandøren. Det er altså ikke muligt at udskyde omkostningsføring af eksempelvis reklamemateriale til udsendelsestidspunktet. Har et kreditinstitut eksempelvis fået produceret en reklamefilm, der skal vises hen over en periode, skal omkostningen til filmen indregnes, i takt med at den produceres. Betaling for fremvisningerne indregnes dog først på de respektive fremvisningstidspunkter, da leverandøren, eksempelvis et Tv-selskab, først leverer sine ydelser på disse tidspunkter.

En central forudsætning for indregning af et udviklingsprojekt er, at der foreligger en pro-jektbeskrivelse med en tilhørende økonomisk vurdering (”business case”). Denne skal doku-mentere, at nutidsværdien af de forventede indtægter som minimum svarer til de aktiverede omkostninger med tillæg af de forventede yderligere omkostninger til at færdiggøre projektet.

I henhold til IAS 38 skal instituttets egne udviklingsprojekter indregnes, hvis instituttet kan dokumentere, at følgende kriterier er opfyldt:

• At det er teknisk muligt at færdiggøre aktivet, så de processer, produkter eller ydelser, som er et resultat af udviklingsprojektet, kan benyttes eller sælges

• At det er intentionen at færdiggøre aktivet og benytte eller sælge det eller de processer, produkter eller ydelser, som er et resultat af udviklingsprojektet

• Hvorledes aktivet forventes at frembringe fremtidige økonomiske fordele. Instituttet skal blandt andet påvise, at der findes et marked for det immaterielle aktiv eller for de produk-ter, der er et resultat af aktivet

• At der er tilstrækkelige finansielle, tekniske og andre ressourcer til rådighed til at færdig-gøre projektet og til at benytte eller sælge det

• At de omkostninger, som kan henføres til projektet, kan identificeres særskilt. I praksis vil intern udvikling af software også anses som et udviklingsprojekt og vil sædvan-ligvis opfylde indregningskriterierne, hvis der fx er tale om udvikling af drifts- eller admini-strative systemer. Endvidere vil udvikling af intra- og internetsites opfylde kriterierne, hvis de rent faktisk indgår i instituttets drift. Modsat kan instituttet ikke indregne udviklingsom-kostninger til internetsites, der er rene præsentations-/reklamesites. Som anført omhandler SIC 32 omkostninger til udvikling af websites.

Nedenstående figur viser de typiske faser i et it-udviklingsprojekt.

Indledende fase(planlægning mv.)

Må ikke indregnes

UdviklingsfaseSkal indregnes

DriftsfaseMå ikke indregnes

Medmindre der er tale om forbedringer af det oprindelige immaterielle aktiv, skal efterføl-gende omkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen. Definition af en for-bedring kræver, at instituttets økonomiske fordele fra aktivet bliver forøget. Det gælder fx forøgelse af funktionaliteten i eksisterende software.

4.6

Imm

ater

ielle

akt

iver


Se i øvrigt afsnit 8 Koncernregnskabet, koncernetablering og sammenlægninger af finansielle virksomheder, der nærmere beskriver reglerne vedrørende behandling af immaterielle akti-ver i forbindelse med virksomhedssammenslutninger.

4.6.2.2 MålingImmaterielle aktiver måles til kostprisen på erhvervelsestidspunktet.

I kostprisen indgår selve købsprisen, afgifter, ikke-refunderbare købsskatter samt alle omkostninger, der kan henføres direkte til at forberede aktivet til dets planlagte brug. De direkte omkostninger inkluderer fx omkostninger til juridisk bistand.

Rabatter skal fratrækkes ved beregningen af omkostningerne. Omkostninger, der påløber, hvis betalingen for immaterielle aktiver udskydes ud over normale kreditvilkår, må ikke medregnes. De skal behandles som renteomkostninger. Med andre ord skal det immaterielle aktiv indregnes til kontantprisen.

Kostprisen for internt oparbejdede immaterielle aktiver er summen af de omkostninger, der er afholdt fra og med det tidspunkt, hvor det immaterielle aktiv opfyldte indregningskriteri-erne. Omkostninger, der er indregnet i resultatopgørelsen på et tidspunkt, hvor indregnings-kriterierne ikke er opfyldt, kan ikke efterfølgende aktiveres.

Omkostningerne for internt oparbejdede immaterielle aktiver – det vil i praksis sige udvik-lingsprojekter – skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres direkte til fremstillingen eller forberedelse af aktivet til dets planmæssige anvendelse, eller som kan henføres hertil på et rimeligt og konsistent grundlag.

Omkostningerne inkluderer typisk:

• Omkostninger til materialer og serviceydelser, benyttet eller brugt i fremstillingen af det immaterielle aktiv

• Løn og andre personalerelaterede omkostninger for medarbejdere, der er direkte involve-ret i fremstillingen af aktivet, fx it-udviklingsafdelingen

• Omkostninger, der er direkte forbundet med at sikre aktivets eksistens, såsom omkostnin-ger i forbindelse med at få registreret en juridisk beskyttet rettighed.

Renteomkostninger skal medregnes, når opførelsen af aktivet løber over en længere periode, og de øvrige betingelser for indregning af renteomkostninger i IAS 23 er opfyldt.

Salgs-, administrations- og andre faste omkostninger må ikke indregnes som en del af det immaterielle aktiv.

Måling efter første indregning af aktiver IAS 38 skelner mellem immaterielle aktiver med bestemmelig brugstid henholdsvis ube-stemmelig brugstid. Immaterielle aktiver med en ubestemmelig brugstid omfatter primært overtagne varemærker mv. og omtales ikke yderligere i denne publikation.

4.6

Imm

ater

ielle

akt

iver


Efter første indregning skal aktiver med en bestemmelig brugstid som hovedregel måles til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Når et immaterielt aktiv prissættes i et aktivt marked, er det tilladt at anvende omvurderingsmodellen. Dette alternativ omtales ikke yder-ligere i denne publikation. Immaterielle aktiver med bestemmelig brugstid skal afskrives over brugstiden, og afskrivningen skal påbegyndes, når aktivet er klar til brug.

Er et immaterielt aktiv knyttet til en juridisk beskyttet rettighed, må aktivet ikke afskrives over en længere periode end beskyttelsesperioden – medmindre denne uden videre kan for-længes ved udløb, og det er så godt som sikkert, at perioden rent faktisk forlænges.

Ved opgørelsen af et immaterielt aktivs brugstid skal en række forhold tages i betragtning, herunder:

• Instituttets forventede anvendelse af aktivet, og hvorvidt aktivet kan anvendes effektivt af en anden ledelse

• Teknisk, teknologisk, handelsmæssig eller anden form for forældelse• Stabiliteten i den branche, hvor aktivet anvendes, og ændringer i efterspørgslen efter pro-

ducerede enheder eller tjenesteydelser fra aktivet• Konkurrenters eller potentielle konkurrenters forventede handlinger• Niveauet af vedligeholdelsesomkostninger, der er nødvendige for at opnå de forventede

fremtidige økonomiske fordele fra aktivet, og instituttets evne og hensigt med hensyn til at nå et sådant niveau

• Perioden, hvor instituttet har kontrol over aktivet, og juridiske og lignende begrænsninger af aktivets anvendelse, eksempelvis udløbsdatoen på tilknyttede leasingkontrakter

• Hvorvidt aktivets brugstid er afhængig af brugstiden for andre aktiver i kreditinstituttet.

Hvis instituttet senere konstaterer, at den skønnede brugstid ikke længere er rimelig, skal afskrivningsperioden ændres. Ændringen er en ændring af et regnskabsmæssigt skøn. Det vil sige, at afskrivningerne alene skal ændres fremadrettet.

Den valgte afskrivningsmetode skal afspejle det mønster, hvorefter aktivets økonomiske for-dele forbruges. Hvis dette mønster ikke kan fastlægges pålideligt, skal aktivet afskrives line-ært. Restværdien (scrapværdien) for et immaterielt aktiv skal fastsættes til nul, medmindre:

• en tredjepart har forpligtet sig til at købe aktivet, når brugstiden er udløbet• der findes et aktivt marked for den pågældende type aktiv, og det er sandsynligt, at et så-

dant marked også vil eksistere, når brugstiden for aktivet er udløbet. Nedskrivning af immaterielle aktiver Immaterielle anlægsaktiver skal efter IAS 38 nedskrives efter bestemmelserne i IAS 36. Det indebærer, at aktivet skal nedskrives til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af salgspris med fradrag af afhændelsesomkostninger (nettosalgsværdi) og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettobetalingsstrømme – kapitalværdien – relateret til det pågældende aktiv. Nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen på samme vis som afskrivninger.


I mange tilfælde vil det ikke være muligt at bestemme genindvindingsværdien for et enkelt immaterielt aktiv grundet manglende pålidelig måling af salgsprisen. Under sådanne forhold skal instituttet opgøre genindvindingsværdien for den mindste pengestrømsfrembringende enhed ”Cash Generating Unit” (CGU), som aktivet tilhører. Genindvindingsværdien for et enkelt aktiv kan ikke findes, hvis aktivet ikke genererer indbetalinger ved fortsat anvendelse, der er uafhængige af pengestrømme, som stammer fra andre aktiver.

For immaterielle aktiver, der endnu ikke er klar til brug (udviklingsprojekter), skal genind-vindingsværdien beregnes årligt, uanset om der er indikationer på en værdiforringelse.

4.6.2.3 Oplysninger og præsentationFor hver gruppe af immaterielle aktiver skal der gives en række oplysninger. Som eksempler på grupper af immaterielle aktiver nævner IAS 38 bl.a. varemærker, software, licenser og udviklingsprojekter.

I afsnittet om anvendt regnskabspraksis

Brugstidenellerafskrivningsprocenten.

Begrundelsefor,hvorforimmaterielleanlægsaktiversbrugstiderubestemmeligogmedangivelseafdefaktorer,derharstørstbetyd-ningvedvurderingheraf.

Denanvendteafskrivningsmetodeforimmaterielleaktivermedbe-stemmeligbrugstid.

Angivelseafihvilkenellerhvilkeposteriresultatopgørelsenafskriv-ningerneerindeholdt.

I øvrige noter Denregnskabsmæssigeværdiafimmaterielleanlægsaktivermedenubestemmeligbrugstid.

Bruttoværdienogakkumuleredeafskrivninger(inklusivenedskriv-ninger)vedperiodensbegyndelseogslutning.

Enafstemningafdenregnskabsmæssigeværdifraprimotilultimoperioden(anlægsnote).Tilgange,hidrørendefrainterntoparbejdedeimmaterielleaktiverogfravirksomhedssammenslutningersamtafgangevedsalgafvirksomhederogvedoverførseltilkategorienanlægsaktiver,derbesiddesmedhenblikpåsalg,skalpræsenteressærskilt.

Endvidereskalvalutakursomregningfremgåafanlægsnoten.


4.6

Imm

ater

ielle

akt

iver

I øvrige noter Størrelsenafdeiåretomkostningsførteforsknings-ogudviklings-omkostninger.

Enbeskrivelseafimmaterielleaktiver,derindividueltervæsentligeforinstituttetsomhelhed.Beskrivelsenskalindeholdeangivelseafdetpågældendeaktivsregnskabsmæssigeværdisamtdentilbage-værendeafskrivningsperiode.

Forimmaterielleaktiver,derererhvervetmedoffentligttilskudogindregnetførstegangtildagsværdi,skaloplysesom:Dagsværdienveddenførsteindregningafaktivet,denregnskabsmæssigeværdi,ogomdeefterdenførsteindregningfortsatmålestilenomvurderetværdi.

Omderforeliggerbegrænsningeriejendomsrettenfornogleafdeimmaterielleaktiverogdenregnskabsmæssigeværdiafimmateri-elleaktiverstillettilsikkerhedforgæld.

Forpligtelsertilaterhverveimmaterielleaktiver.

4.6.3 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området immate-rielle aktiver, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både regnskabsbekendtgø-relsen og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.

4.6.3.1 Indregning af immaterielle anlægsaktiver


Eksternt udviklet it-system

Et pengeinstitut anmoder en it-virksomhed om as-sistance med udvikling af nyt it-system. Pengein-stituttet og it-leverandøren holder løbende møder, hvor instituttet fremlægger sine behov og krav til systemet. Systemet er specialudviklet til penge-instituttet og skal tilegnes dets daglige behov. It-systemet er købt eksternt.

Hvorledes skal dette projekt indregnes regnskabs-mæssigt?

Der er tale om et eksternt projekt, som skal aktiveres. Penge-instituttet skal aktivere de løbende afholdte omkostninger til eks-tern udvikling som immaterielt aktiv.



Betaling i forbindelse med over-tagelse af lejemål (key money)

Et pengeinstitut ønsker at etablere en filial på Strø-get i København. Pengeinstituttet har undersøgt mulighederne og har fundet et egnet lejemål.

For at pengeinstituttet kan overtage lejemålet, er den nuværende lejer berettiget til at kræve en be-taling, såkaldte ”key money”, på DKK 1 mio. Her-efter kan lejemålet overdrages til pengeinstituttet. Pengeinstituttet har iflg. lejekontrakten mulighed for at forlænge lejemålet, og udlejer kan kun opsige lejekontrakten ved lejers misligholdelse.

Ved en eventuel fraflytning af lokalerne forventer pengeinstituttet at kunne opnå en tilsvarende beta-ling hos den næste lejer.

Hvordan skal betalingen på DKK 1 mio. til den nu-værende lejer af lejemålet behandles?

Betaling af ”key mo-ney” er et immaterielt aktiv. Pengeinstitut-tet aktiverer derfor key money som et immaterielt aktiv og afskriver det over den forventede brugstid under hensyntagen til muligheden for at for-længe lejemålet.

Betingelserne for at forudsætte en rest-værdi er ikke opfyldt.

Reklame- omkostninger

Skal ikke forbrugte reklame- og markedsføringsma-terialer indregnes som immaterielt aktiv?

Omkostningen ind-regnes i takt med, at ydelsen modtages fra leverandøren.

4.7 Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder, fælleskontrollerede virksomheder og associerede virk-somheder behandles i regnskabsbekendtgørelsens §§ 56 og 57 samt IAS 27, IAS 28, IFRS 11 og IFRS 12.

Dette afsnit omhandler alene modervirksomhedens regnskabsmæssige behandling af kapi-talandele. Den regnskabsmæssige behandling i koncernregnskabet fremgår særskilt af kapi-tel 8 Koncernregnskabet, koncernetablering og sammenlægninger af finansielle virksomheder. I dette afsnit diskuteres ligeledes afgrænsningen mellem dattervirksomheder, associerede virksomheder og virksomheder, hvorover den rapporterende virksomhed hverken har kon-trol eller væsentlig indflydelse. De omtalte bestemmelser gælder ligeledes for virksomhe-der, der ikke er koncerner, men som har investeringer i associerede virksomheder og/eller fælleskontrollerede virksomheder. Kapitalandele i sektorvirksomheder fx datacentraler vil normalt ikke opfylde definitionen af fælleskontrollerede virksomheder og behandles ikke særskilt i dette afsnit.


4.7.1 RegnskabsbekendtgørelsenKapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal indregnes efter indre værdis metode. Den indre værdi svarer til den forholdsmæssige ejerandel af disse virksom-heders egenkapital, som den kan opgøres ved brug af ejervirksomhedens regnskabspraksis og efter eliminering af eventuelle interne avancer og regulering for merværdier ved køb, herunder goodwill.

Ved beregning af den indre værdi finder de fleste materielle bestemmelser vedrørende udar-bejdelse af koncernregnskab tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at:

• regnskaber fra dattervirksomheder og associerede virksomheder, der ligger til grund for beregningen af indre værdi, skal opgøres efter de samme metoder, som anvendes af ejer-virksomheden

• reglerne om virksomhedsovertagelser finder tilsvarende anvendelse på opgørelse af ind-gangsværdierne og dermed også goodwill

• koncerninterne gevinster og tab skal elimineres forholdsmæssigt ud fra ejerandelen. Ved anvendelse af indre værdis metode op- og nedskrives værdien af kapitalandelene med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhederne og de associerede virksomheders resul-tat efter skat. Dette beløb indgår samtidig i resultatopgørelsen. Endvidere reguleres værdien af kapitalandelene med bevægelser i den regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Det resultat, der skal anvendes ved op- og nedskrivningen, er resultatet efter eventuelle elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab på eksempelvis immaterielle anlægsaktiver og materielle aktiver samt eventuel afskrivning på merværdier knyttet til kapitalandelene. Modtages der udbytte i året fra en dattervirksomhed eller en asso-cieret virksomhed, skal dette ligeledes fragå den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele.

Et beløb svarende til regnskabsårets nettoopskrivning inkl. eventuelle poster indregnet i anden totalindkomst skal indregnes i posten ”Reserve for nettoopskrivning efter indre vær-dis metode” under egenkapitalen. Nettonedskrivninger skal fragå heri, så længe værdien af reserven er positiv. Reserven må ikke blive negativ. Et eventuelt overskydende beløb, der ikke kan indeholdes i reserven, skal indregnes i de frie reserver, som dermed reduceres.

Reserven kan elimineres med virksomhedens eller andre dattervirksomheders/associere-de virksomheders underskud men kan i øvrigt ikke formindskes på anden måde, end i det omfang de opskrevne kapitalandele realiseres, ved udbytteudlodning fra den associerede virksomhed/dattervirksomheden, eller opskrivningen tilbageføres.

Den forholdsmæssige del af den regnskabsmæssige indre værdi af dattervirksomheder præ-senteres i posten ”Kapitalandele i tilknyttede virksomheder”. Tilknyttede virksomheder er et videre begreb end dattervirksomheder og omfatter eksempelvis investeringer i søstervirk-somheder. En eventuel goodwill opstået ved køb af dattervirksomheden præsenteres som en del af immaterielle aktiver.

K

apita

land

ele

i da

tter

virk

som

hede

r


Den forholdsmæssige andel af den regnskabsmæssige indre værdi af associerede virksomhe-der inkl. en eventuel goodwill opstået ved køb præsenteres i posten ”Kapitalandele i associe-rede virksomheder”.

Den forholdsmæssige del af resultatet af dattervirksomheder og associerede virksomheder præsenteres i resultatopgørelseslinjen ”Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder og tilknyttede virksomheder”.

Der skal gives visse oplysninger vedrørende investeringer i dattervirksomheder og associe-rede virksomheder. De omfatter:

1. Beskrivelse af aktiviteten2. Ejerandel3. Resultat og egenkapital i henhold til seneste foreliggende årsrapport En virksomhed, der selv er en dattervirksomhed, kan undlade at give disse oplysninger. De vil i stedet fremgår af moderselskabets årsregnskab.

4.7.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 27 regulerer den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures i modervirksomhedsregnskabet. Derimod findes definitionerne på associerede virksomheder og joint ventures i henholdsvis IAS 28, IFRS 10 og IFRS 11, ligesom disse foreskriver den regnskabsmæssige behandling i koncernregnska-bet. IFRS 11 angiver den regnskabsmæssige behandling af joint operations i såvel modersel-skabsregnskabet som koncernregnskabet.

Som følge af, at finansielle virksomheder ikke må anvende IFRS i moderselskabsregnskabet, omtales bestemmelserne i IAS 27 ikke.

4.7.3 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området kapi-talandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og fælleskontrollerede virksom-heder, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både regnskabsbekendtgørelsen og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.


4.7.3.1 Indregning af kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder


Overgang fra associeret virksomhed til andre kapi-talandele

Et pengeinstitut ejer kapitalandele i en as-socieret virksomhed, optaget til indre værdi. Nu ændres instituttets ejerandel, eftersom en af de øvrige aktio-nærer i virksomheden øger sin ejerandel. Det regnskabsaflæggende pengeinstituts ejerandel reduceres derfor, så der ikke længere er tale om en associeret virksom-hed.

Med hvilken værdi skal indregning foretages, når der ikke længere er tale om en associeret virksomhed?

Aktiebesiddelser i virksomheder, som hverken er dattervirksomheder eller associerede virksom-heder, indregnes til dagsværdi. Kan en pålidelig dagsværdi ikke estimeres, anvendes kostprisen i stedet.

Når der ikke længere er tale om en associeret virksomhed, anvendes den hidtidige indre værdi som kostpris ved denne første indregning som andre kapitalandele. Overgang fra indre værdi til dagsværdi fører derfor ikke i sig selv til en regule-ring af kapitalandelenes værdi på tidspunktet for overgangen. I umiddelbar forlængelse af, at den indre værdi er blevet aktiernes nye kostpris, fore-tages en dagsværdiregulering efter regnskabsbe-kendtgørelsens § 44 hhv. IAS 39.

Denne regulering skal foretages efter de sæd-vanlige regler, det vil sige via resultatopgørelsen som en værdiregulering af finansielle aktiver efter regnskabsbekendtgørelsen og i resultatop-gørelsen eller anden totalindkomst efter IFRS, afhængig af hvilken målekategori investeringen henføres til.

4.8 Andre aktiver og periodeafgrænsningsposter

4.8.1 RegnskabsbekendtgørelsenAndre aktiver og periodeafgræsninger reguleres af regnskabsbekendtgørelsens §§ 17 og 18 og IAS 1.

Under regnskabsposten ”Andre aktiver” føres øvrige aktiver, der ikke henhører under andre aktivposter.

I praksis vil regnskabsposten derfor kunne indeholde aktiver, der i sin art kan være ganske forskellige, og der bør derfor i anvendt regnskabspraksis være indeholdt en beskrivelse af væsentlige elementer, der indgår heri. Regnskabsbekendtgørelsens § 17, stk. 2 fastlægger dog eksplicit, at en positiv dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter indgår heri.

A

ndre

akt

iver

og

peri

odea

fgræ

nsni

ngsp

oste

r


Endvidere fastslår regnskabsbekendtgørelsen, at indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter og tilgodehavende udbytte, indgår i posten. Der er dog mulighed for alternativt at postere tilgodehavende renter som en del af værdien af de aktiver, som renterne vedrører.

Kapitalindskuddet i datacentralen BEC og klassificeret som depositum vil ligeledes kunne indgå i denne post.

Udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperio-de, føres i regnskabsposten ”Periodeafgrænsningsposter”. Eksempler på dette er forudbetalt provision, husleje, forsikringer og forudbetalte renter. Løn udbetales sædvanligvis forud i kreditinstitutter, og forudbetalt løn vil ligeledes indgå i periodeafgrænsningsposter.

Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

4.8.2 Internationale regnskabsstandarderIFRS indeholder kun få overordnede bestemmelser om klassifikation og præsentation af balancens poster. Det anføres bl.a., at finansielle aktiver skal præsenteres separat i balancen. Danske pengeinstitutter vælger sædvanligvis at anvende samme benævnelse af regnskabs-posterne ”Andre aktiver” og ”Periodeafgrænsningsposter” som i moderselskabets regnskab aflagt efter regnskabsbekendtgørelsen, dog således at afledte finansielle instrumenter ofte vises separat.

4.9 Egenkapital (herunder sondringen mellem gæld og egenkapital)

Bestemmelser om sondringen mellem egenkapital og gæld findes i regnskabsbekendtgørel-sens generelle definitioner, § 49 og IAS 32.

4.9.1 RegnskabsbekendtgørelsenRegnskabsbekendtgørelsen indeholder generelle definitioner af aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen udgør forskellen mellem den bogførte værdi af aktiver og forpligtelser.

Regnskabsbekendtgørelsen fastslår, at egne aktier samt øvrige egne egenkapitalinstrumen-ter ikke indregnes som aktiver. Køb og salg indregnes dermed som egenkapitaltransaktioner. Endvidere fastslår den, at en forpligtelse til at tilbagekøbe egne egenkapitalinstrumenter indregnes som en finansiel forpligtelse på indgåelsestidspunktet. Det gælder også, hvis der blot er tale om, at modparten har en option til at sælge aktier.

I lyset af, at bekendtgørelsen i øvrigt ikke indeholder specifikke bestemmelser vedrøren-de sondringen mellem gæld og egenkapital, følger det, at sondringen skal foretages efter bestemmelserne i IFRS. Af Finanstilsynets ”Julebrev” for 2015 fremgår således, at ”Additional


Tier 1 capital” klassificeres som egenkapital efter regnskabsbekendtgørelsen, hvis en sådan udstedelse klassificeres som egenkapital efter IFRS, jf. nedenfor under afsnit 4.9.2.

Egenkapitalen skal klassificeres inden for følgende kategorier, jf. regnskabsbekendtgørel-sens balanceskema:

• Virksomhedskapital• Overkurs ved emission• Opskrivningshenlæggelser • Andre reserver (lovpligtige reserver, vedtægtsmæssige reserver, reserver i serier, øvrige

reserver)• Overført overskud• Foreslået udbytte.

4.9.2 Internationale regnskabsstandarderEgenkapitalen er defineret som den residuelle interesse, som indehaverne af egenkapital i den regnskabsaflæggende virksomhed besidder.

IAS 32 indeholder nærmere vejledning i sondringen mellem finansielle forpligtelser og egen-kapital. Virksomheden skal klassificere sine finansielle instrumenter i overensstemmelse med indholdet af den kontraktlige aftale. Det kan betyde, at instrumenter, der juridisk klas-sificeres som egenkapital, regnskabsmæssigt er gæld og omvendt. Overordnet kan det siges, at instrumenter kun skal klassificeres som egenkapital, hvis det er fuldt ud under virksom-hedens kontrol, om indehaveren skal have udbetalt likvider. Det vil eksempelvis sige, at hvis virksomheden er forpligtet til at tilbagekøbe instrumentet – bortset fra i nogle specifikke undtagelsestilfælde – eller udlodde alt fremtidigt overskud, er der tale om en finansiel for-pligtelse og ikke egenkapital. Udsteders hensigt er uden betydning for klassifikationen. Det betyder, at uanset om udsteder har til hensigt at tilbagekøbe et udstedt instrument, er det kun en finansiel forpligtelse, hvis udsteder rent faktisk er forpligtet til at tilbagekøbe/indløse det.

De nærmere betingelser for klassifikation som egenkapital er følgende:

1. Kontrakten indeholder ingen pligt til at betale likvider eller andre finansielle aktiver bortset fra ved selskabets likvidation eller hvis en højst usandsynlig begivenhed uden for såvel udsteders som indehavers kontrol skulle indtræffe.

2.a. Kontrakten udgør ikke et afledt finansielt instrument og indeholder ingen pligt til at levere et variabelt antal egne kapitalandele, eller

2.b. Kontrakten udgør et afledt finansielt instrument og indeholder alene en pligt til at udveksle et fast antal egne kapitalandele mod et fast beløb. Betaling af et fast beløb i

fremmed valuta anses for at være variabelt.

Et instrument, der opfylder betingelserne for regulatorisk at blive klassificeret som ”Additional tier 1 capital”, klassificeres efter omstændighederne som egenkapital. Det skyl-

Eg

enka

pita

l (he

rund

er so

nd-

ring

en m

elle

m g

æld

og

egen

kap.


des, at klassifikation som ”Additional tier 1 capital” kræver opfyldelse af følgende forhold af relevans for den regnskabsmæssige klassifikation:

• Instrumentet skal have en uendelig løbetid. • Kuponbetalinger skal være fuldt diskretionære. • Der må ikke være nogen pligt til tilbagebetaling bortset fra ved ophør med bankdrift – et

sådant ophør anses for at være inden for udsteders kontrol. Endvidere skal der ved manglende opfyldelse af kapitalkravene enten ske nedskrivning af hovedstolen eller konvertering til et variabelt antal egne aktier baseret på den aktuel-le aktiekurs. Instrumenter med nedskrivning af hovedstolen er egenkapitalinstrumenter. Instrumenter med konvertering til et variabelt antal egne aktier indeholder derimod et gældselement i form af den betingede pligt til at levere et variabelt antal egne aktier.

Garantbeviser opfylder ligeledes betingelserne for klassifikation som egenkapital efter IFRS. Det skyldes, at betaling af rente på indskuddene er fuldt diskretionære, ligesom garanterne ikke kan kræve sig indfriet.

Det følger af ovenstående, at et selskabs pligt til at indløse egne kapitalandele etablerer en finansiel forpligtelse. Indgås der eksempelvis en terminskontrakt om køb af egne aktier, udgør dette en finansiel forpligtelse. Ved indgåelse debiteres nutidsværdien af forpligtelsen egenkapitalen, som om tilbagekøbet var gennemført. IAS 32 indeholder en undtagelsesbe-stemmelse vedrørende kapitalandele med indløsningspligt, således at de i visse tilfælde klas-sificeres som egenkapital, selvom de udgør en pligt til at betale likvider.

• Kapitalandelene indløses til dagsværdi eller regnskabsmæssig indre værdi.• Kapitalandelene udgør den lavest rangerende klasse af egenkapitalinstrumenter, og alle

instrumenter inden for kategorien har samme rettigheder. Undtagelsen gælder ikke for minoritetsinteresser med indløsningspligt i koncernregnskabet. Der skal altså, uanset at de klassificeres som egenkapital i det pågældende selskab, indregnes en gældsforpligtelse i koncernregnskabet som følge af indløsningspligten.

Betalinger knyttet til et egenkapitalinstrument indregnes i egenkapitalen. Det gælder eksempelvis udbyttebetalinger, betaling af renter på garantkapital og kuponbetalinger på ”Additional tier 1 capital” klassificeret som egenkapital. Efter IAS 12 skal skatteeffekten af egenkapitaltransaktioner indregnes i egenkapitalen. Omvendt skal skatteeffekten af, at skatteprocenten er forskellig ved opsparing og udlodning indregnes i resultatopgørelsen på udlodningstidspunktet. Dette giver en særlig udfordring, når der er skattefradrag for beta-lingerne, sådan som der eksempelvis er for kuponbetalinger på ”Additional tier 1 capital” og renter på garantkapital, da skattefradraget kan anses som værende knyttet til såvel en egen-kapitaltransaktion som at være udtryk for, at en del af indtægterne kan udloddes skattefrit. IASB’s fortolkningsorgan, IFRIC, har indikeret, at det forekommer mest logisk at betragte skattefradraget som udtryk for, at den indtægt, der udloddes via kuponbetalinger, er skatte-fri, og at skatteeffekten dermed skal indregnes i resultatopgørelsen. IASB overvejer i øjeblik-ket behovet for en præcisering af IAS 12.


Instrumenter, der indeholder såvel gælds- som egenkapitalelementer, opdeles på de respek-tive elementer. Det er eksempelvis relevant ved udstedelse af konvertible obligationer, der giver indehaveren ret til at konvertere hovedstolen til et fast antal aktier i udsteder. Er der omvendt tale om en konverteringsoption, der ikke opfylder "fast for fast"-betingelsen, er der tale om et ikke nært forbundet afledt finansielt instrument. Se afsnit 4.10 Udstedte obligatio-ner og efterstillet kapital.

Tegningsrettigheder i fremmed valuta klassificeres som egenkapital, uanset at fremmed valuta anses som variabel betaling, hvis de gives forholdsmæssigt til alle indehavere af kapi-talandele i den pågældende egenkapitalklasse. Undtagelsen omfatter ikke konverterings-retten i konvertible obligationer udstedt i fremmed valuta. En sådan konvertibel obligation klassificeres derfor uanset indholdet af en ret til at konvertere til egenkapital i sin helhed som en finansiel forpligtelse.

4.9.3 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området finan-sielle aktiver og forpligtelser, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både regnskabsbekendtgørelsen og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.

4.9.3.1 Sondring mellem gæld og egenkapital


Efterstillet kapital

Et pengeinstitut har udstedt efterstil-let kapital. Løbetiden er uendelig. Rentekuponerne skal ikke betales, hvis kapitalkravene ikke er opfyldt, men instituttet kan ikke blot vælge at undlade at betale. Hvordan skal instituttet præsentere denne efter-stillede kapital i årsregnskabet?

Der er tale om en finansiel forplig-telse. Selv om lånet har en uendelig løbetid, og rentekuponerne ikke skal betales, hvis kapitalkravene ikke overholdes, har instituttet ikke en ubetinget ret til at undlade at betale renterne.

4.10 Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud

Bestemmelserne om udstedte obligationer og efterstillede lån findes i regnskabsbekendtgø-relsens §§ 41, 46, 55, 101, 103, 103a og 105, IAS 39 og IFRS 7.

4.10.1 RegnskabsbekendtgørelsenEn finansiel forpligtelse er en aftale, efter hvilken udsteder ikke har en ubetinget ret til at undlade betaling. Det forhold, at en gæld er efterstillet øvrige kreditorer, er uden betydning for klassifikationen som henholdsvis gæld eller egenkapital. Det afgørende er, om udsteder

U

dste

dte

oblig

atio

ner o

g ef

ters

tille

de k

apita

linds

kud


har diskretion til at undlade at betale til indehaveren af instrumentet. En betinget ret til at undlade betaling, fx bortfald af rentebetalinger ved manglende opfyldelse af solvenskravene, anses ikke for give udsteder diskretion til at undlade at betale. For en nærmere diskussion af sondringen mellem gæld og egenkapital henvises til afsnit 4.9 Egenkapital.

Finansielle forpligtelser, herunder udstedte obligationer, skal som hovedregel måles til amortiseret kostpris. Der henvises til afsnit 4.2 Udlån og tilgodehavender inkl. nedskrivning for en nærmere diskussion af amortiseret kostpris-konceptet. Følgende finansielle forpligtel-ser skal måles til dagsværdi:

• Afledte finansielle instrumenter (se afsnit 4.3)• Forpligtelser i henhold til omsættelige obligationer, som er udstedt af virksomheden med

henblik på at finansiere udlån, som måles til dagsværdi, dvs. realkreditudlån. Optages der et obligationslån på et reguleret marked, skal lånet indregnes enten på handels-dagen eller transaktionsdagen. Forskellen mellem disse to metoder vil være, at ved anvendel-se af handelsdagen som indregningsmetode indregnes forpligtelsen og et tilsvarende tilgo-dehavende på transaktionsdagen, hvorefter tilgodehavendet regnskabsmæssigt afregnes på transaktionsdagen. Ved anvendelse af transaktionsdagen som indregningsmetode indregnes provenuet som en forpligtelse på transaktionsdagen.

En del obligationslån indeholder nogle særlige klausuler, som i realiteten fungerer som et afledt finansielt instrument i kontrakten – et såkaldt indbygget afledt finansielt instrument. Efter IFRS skal sådanne elementer i visse tilfælde udskilles og behandles, som om de var afledte finansielle instrumenter. Regnskabsbekendtgørelsen indeholder ikke et eksplicit krav herom, men det følger af muligheden for at vælge måling af den samlede forpligtelse til dagsværdi, når den indeholder et afledt finansielt instrument, der i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på det pågældende gældsinstrument og alternativt skulle have været udskilt. Et sådant tilvalg skal i givet fald ske ved første indregning. For en nærmere diskus-sion af indbyggede afledte finansielle gældsinstrumenter henvises til afsnit 4.10.2 nedenfor.

Regnskabsbekendtgørelsen indeholder endvidere mulighed for ved første indregning at væl-ge måling af finansielle forpligtelser til dagsværdi i følgende tilfælde:

1. Måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer i væsentlig grad en måle- eller indreg-ningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag.

2. Indgår i et risikostyringssystem, der baserer sig på dagsværdier og indgår på dette grund-lag i virksomhedens interne ledelsesrapportering.

1) Er relevant for udlånsaktiviteter, der fundes på samme måde som realkreditudlån. Realkreditudlån og udstedte obligationer skal måles til dagsværdi efter specifikke bestem-melser i loven, hvorfor denne bestemmelse ikke er relevant for dem.

2) Kan i visse tilfælde være relevant ved en dagsværdiafdækning af en portefølje af udlån, der dagværdiafdækkes, uden at betingelserne for regnskabsmæssig afdækning er opfyldt. I praksis vil den sjældent være relevant.


Ved første indregning måles lån, der efterfølgende skal måles til amortiseret kostpris, til dagsværdi med fradrag af transaktionsomkostninger. Dagsværdien vil sædvanligvis svare til det modtagne vederlag. Transaktionsomkostninger er de uundgåelige omkostninger, som bliver afholdt som følge af låneoptagelsen. Eksempler på transaktionsomkostninger er angi-vet nedenfor:

Eksempler på transaktionsomkostninger

• Omkostninger til udarbejdelse af prospekt • Formidlingshonorar • Juridisk assistance til udarbejdelse af obligationsdokument

Et obligationslån forbliver indregnet, indtil forpligtelsen ophører ved indfrielse, udløb eller på anden vis. Hvis en udstedt obligation tilbagekøbes fra indehaverne, behandles dette som en indfrielse af obligationslånet, uanset om lånet annulleres eller ej. Det betyder, at hvis lånet måles til amortiseret kostpris, vil der opstå en gevinst eller et tab, der indregnes i resultat-opgørelsen. Ved tilbagekøb af lån, der måles til dagsværdi, vil der alt andet lige ikke opstå gevinst eller tab.

Udstedte obligationer, der ikke er efterstillet øvrige kreditorer, skal præsenteres særskilt i balancen under kategorien gæld, opdelt på henholdsvis lån, der måles til amortiseret kost-pris, og lån der måles til dagsværdi. Udstedte obligationer, der er efterstillet øvrige kredito-rer, skal præsenteres separat i en kategori i balancen lige over egenkapitalen med betegnel-sen ”Efterstillet kapitalindskud”.

Betalingsforpligtelsen på udstedte obligationer, der ikke er efterstillet øvrige kreditorer, skal i noterne specificeres i følgende tidsbånd:

1. Anfordring2. Til og med tre måneder3. Over tre måneder og til og med et år4. Over et år og til og med fem år5. Over fem år. Beløbene omfatter afdrag men ikke renter.

Realkreditinstitutter skal specificere udstedte obligationer således:

• Nominel værdi • Regulering til dagsværdi• Dagsværdi af egne obligationer.

U

dste

dte

oblig

atio

ner o

g ef

ters

tille

de k

apita

linds

kud


Endvidere skal der gives oplysning om den del af den samlede dagsværdiregulering, der kan henføres til ændring i egen kreditrisiko af obligationer, der måles til dagsværdi.

For efterstillede lån skal der gives følgende oplysninger:

1. En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse og indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret

2. En angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgø-relsen af basiskapital.

For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede efterstil-lede kapitalindskud, skal virksomheden angive følgende:

1. Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvor-vidt det er uamortisabelt

2. Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling3. Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle be-

stemmelser om, at forpligtelsen kan konverteres til aktie-, andels- eller garantkapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.


IFRS indeholder i al væsentlighed de samme grundlæggende bestemmelser om indregning, klassifikation og måling af finansielle forpligtelser som regnskabsbekendtgørelsen. Der hen-vises til afsnit 4.10.1. IFRS indeholder på følgende områder mere uddybende vejledning:

• Ophør med indregning og ændring af låneaftaler • Indbyggede afledte finansielle instrumenter.

En finansiel forpligtelse skal indregnes, indtil den er betalt, eller indtil virksomheden som følge af lovgivningen eller aftale med kreditor er blevet frigjort for forpligtelsen. Gevinst eller tab i forhold til den regnskabsmæssige værdi indregnes i resultatopgørelsen. Genforhandles en låneaftale med den samme kreditor, skal der skelnes mellem, om der foreligger:

• en afvikling af den gamle gæld og optagelse af ny eller• omlægning af den eksisterende gæld. Hvis nutidsværdien for nettoudbetalingerne inklusive transaktionsomkostninger under de nye forhold afviger 10 % eller mere fra nutidsværdien af de resterende nettoudbetalinger på den gamle forpligtelse, opgjort på grundlag af den effektive rente på det oprindelige lån, betragtes forholdet som en afvikling af den gamle gæld og optagelse af en ny. I modsat fald er der tale om en omlægning af det eksisterende lån.


GældDKK

} Såfremtnutidsværdienafbetalingerneidet”nye”låndiskonteretmedrentenidetgamlelånliggeridetteinterval,kanforholdetmuligvisbetragtessomenomlægning

Såfremtnutidsværdienafbetalingerneidet”nye”låndiskonteretmedrentenidetgamlelånliggerudenforintervallet,betragtesforholdetsomafviklingafgammelgældogoptagelseafny

+10%

-10%

PwC’s opfattelse

Hvis nutidsværdien af den ændrede låneaftale ligger uden for +/- 10 %-grænsen, skal for-holdet betragtes som en afvikling af det eksisterende lån og optagelse af et nyt. Det er imid-lertid PwC’s opfattelse, at man som et regnskabspraksisvalg kan vælge også at inddrage de kvalitative forhold ved vurderingen, selvom nutidsværdien af de nye betalingsstrømme lig-ger inden for +/- 10 %-grænsen. Hvis de kvalitative forhold i den ændrede aftale afviger væsentligt fra forholdene i den oprindelige aftale, kan det altså betragtes som en indfrielse af den oprindelige låneaftale og optagelse af et nyt lån. De forhold, som skal tages i betragt-ning, er blandt andet:

• Valutaen, lånene er optaget i• Fast versus variabel rente• Konverteringsmuligheder• Lånebetingelser i øvrigt, eksempelvis sikkerhed.

U

dste

dte

oblig

atio

ner o

g ef

ters

tille

de k

apita

linds

kud


Oprindeligt lån År 1 2 3 4 5 6 7 8

Låneydelser 2.250 2.250 52.250

Hovedstol 50.000

Kuponrente 5 %

Effektiv rente 4,91%

Bogført værdi/nu-tidsværdi af betalinger ved låneom-lægning

49.276

Indfrielsesbe-løb, kurs 115

57.500

Nyt lån År 1 2 3 4 5 6 7 8

Udbetaling/ydelser

57.500 1.150 1.150 1.150 1.150 1.150 1.150 1.150 58.650

Hovedstol 57.500

Kuponrente 2,00%

Nutidsværdi af ændre de betalinger ved oprin-delig effektiv rente

46.655

Ændring i nutidsværdi i procent af oprindeligt låns bogførte værdi

5,60%


Kvalificerer transaktionen til at være en låneomlægning, beregnes et nyt amortiseringsforløb opgjort på grundlag af de nye ydelser og med lånets regnskabsmæssige værdi på omlæg-ningstidspunktet med fradrag af omkostninger ved omlægningen. Det har hidtil været den almindelige opfattelse, at der ikke skulle indregnes nogen gevinst/tab i den situation. IASB's fortolkningsorgan, IFRIC, har imidlerid udtalt, at der skal ske en omberegning af lånet ud fra den oprindelige effektive rente med regulering over resultatopgørelsen.

Er betingelserne for, at der er tale om en låneomlægning, ikke opfyldt, skal der bereg-nes tab/gevinst ved indfrielse af den gamle forpligtelse. Denne udgøres af forskel-len mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen – dvs. efter fradrag af uamor-tiserede låneomkostninger og det beløb, der erlægges ved indfrielsen plus eventuelle indfrielsesomkostninger. Tabet/gevinsten indregnes i resultatopgørelsen. Det nye lån behand-les efter de almindelige bestemmelser for lån. Herunder amortiseres eventuelle trans-aktionsomkostninger og kurstab på det nye lån som en del af renteomkostningerne. Det forekommer, at et afledt finansielt instrument er indbygget i et primært finansielt instru-ment. Sådanne indbyggede, afledte finansielle instrumenter skal i visse tilfælde udskilles og behandles, som om de var selvstændige afledte finansielle instrumenter. Efter IFRIC 9 skal vurdering af, om et sådant skal udskilles efter reglerne herom, foretages på det tidspunkt, hvor virksomheden bliver part i kontrakten – og på det senere tidspunkt, hvor aftalen måtte blive ændret væsentligt.

Et indbygget afledt finansielt instrument skal separeres fra ”hovedkontrakten”, når følgende forhold alle er opfyldt:

• Det afledte finansielle instruments økonomiske karakteristika og risici er ikke nært for-bundet med de økonomiske karakteristika og risici i ”hovedkontrakten”.

• Et instrument, svarende til det instrument, der eventuelt skal udskilles fra den øvrige af-tale, vil opfylde definitionen på et afledt finansielt instrument.

• Den samlede kontrakt måles ikke i forvejen til dagsværdi med indregning af værdiregule-ringer i resultatopgørelsen.

I IAS 39 defineres et afledt finansielt instrument som et instrument:

• hvis værdi ændres i takt med ændringer i en ”underliggende” pris eller et indeks• hvor, såfremt den underliggende variabel er en ikke-finansiel variabel, må den ikke vedrø-

re en af parterne specifikt, eksempelvis et regnskabsmæssigt overskud hos en af parterne• der ikke kræver nogen – eller kun en begrænset – investering i forhold til et primært instru-

ment med samme eksponering for værdiudsving• der afregnes på et fremtidigt tidspunkt.

U

dste

dte

oblig

atio

ner o

g ef

ters

tille

de k

apita

linds

kud


Følgende betingelser vil være relevante at vurdere i forhold til lån udstedt af et pengeinstitut:

Klausul Undtagelse fra udskillelse

Eksempel på klausul, der opfylder betingelserne for ikke at skulle udskilles

Førtidsindfriel-sesklausuler til fast pris

En ret til at førtidsindfri et lån til et beløb, der i al væsentlighed svarer til lånets bogførte værdi, skal ikke udskilles.

Et 10-årigt fastforrentet lån optages til kurs 100 og kan efter fem år indfri-es til kurs 100. Efter 10 år skal lånet indfries til kurs 100.

Førtidsindfriel-sesklausuler til en variabel pris

En ret til at førtidsindfri et lån til et beløb, der i al væsentlighed giver långiver kompensation for ændring i renten siden indgåelse af lånet, skal ikke udskilles.

Et fastforrentet lån kan til enhver tid indfries til den aktuelle swaprente med tillæg af det oprindelige kredit-tillæg +0,5 %.

Forlængel-sesoptioner

Et lån, der kan forlænges til gælden-de markedsrente.

Lånet kan forlænges til CIBOR 3 + et kredittillæg, der baseres på det ob-serverbare kredittillæg for virksomhe-der med den pågældende rating.

En særlig problemstilling knytter sig til lån med en såkaldt knæk-rente, altså lån, hvor renten efter en vis periode stiger. Antag, at renten på et lån de første fem år er 4 %. På dette tids-punkt har låntager ret til at indfri lånet til kurs 100. Herefter stiger renten til 6 %. Afhængig af, hvordan instrumentet analyseres, vil man kunne nå frem til følgende resultater:

• Lånet indeholder en forlængelsesoption til en fast rente – renten er derfor ikke nødvendig-vis markedsbaseret, hvorfor optionen skal udskilles og værdiansættes som en selvstændig option til at indgå et lån med en fast rente på 6 % om fem år.

• Lånet indeholder et lånetilsagn til en rente på 6 % – lånetilsagn skal ikke indregnes, hvor-for bestemmelsen ingen effekt har.

IFRS indeholder ingen specifikke krav til præsentation af finansielle forpligtelser.

Der skal gives en beskrivelse af de væsentligste betingelser knyttet til finansielle instru-menter. Dette vil typisk omfatte hovedstol, valuta, løbetid, rentebetingelser, muligheder for førtidsindfrielse mv. Endvidere skal der oplyses om eventuelle afgivne sikkerheder.

Der skal gives følgende oplysninger om likviditetsrisici knyttet til gældsforpligtelser:

• En beskrivelse af, hvorledes instituttet styrer likviditetsricisi. • Kvantitative oplysninger om likviditetsricisi som de tilgår den daglige ledelse. • Eventuelle koncentrationer og kreditricisi. • En forfaldsanalyse af ikke-afledte finansielle forpligtelser, baseret på de kontraktlige rest-

løbetider. • En beskrivelse af, hvordan virksomheden styrer den likviditetsrisiko, der er forbundet med

de i ovennævnte oplyste løbetider. Det indbefatter bl.a. en forfaldsanalyse af finansielle aktiver, der indgår i likviditetsstyringen, i det omfang det er nødvendigt for at forstå likvi-ditetsrisikoen.


Forfaldsanalysen skal indeholde de udiskonterede beløb, det vil sige beløb inklusive frem-tidige rentebetalinger. Der hverken kan eller skal derfor laves en afstemning til posterne i balancen. Oplysningskravet betyder samtidig, at instrumenter, hvor de relaterede penge-strømme falder på forskellige tidspunkter, opdeles, hvis pengestrømmene relateret til instru-mentet forfalder på forskellige tidspunkter.

4.11 Indlån og anden gæld

Bestemmelserne om indlån og anden gæld findes i regnskabsbekendtgørelsens §§ 19, 20, 40, 46, 101 og 102 samt IAS 39 og IFRS 7.

4.11.1 RegnskabsbekendtgørelsenIndlån indregnes i balancen på indskudstidspunktet og måles som hovedregel til amortiseret kostpris. For langt de fleste indlåns vedkommende vil dette svare til den nominelle værdi. Regnskabsposten omfatter indskud fra kunder, hvor kunden har et krav om at få sin fordring tilbagebetalt fuldt og helt. Endvidere omfatter regnskabsposten forpligtelser i forbindelse med ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger med andre modparter end kreditinstitutter og centralbanker.

I visse tilfælde udbydes indlån med en indbygget ”lotteriseddel” i form af rentebetalinger knyttet til udviklingen i et aktieindeks eller lignende. Det kan eksempelvis være et indlån, der er bundet i tre år, hvor indskyder garanteres tilbagebetaling af indskuddet, men kun får et afkast, hvis eksempelvis det danske C20-aktieindeks stiger med mere end 20 % i perioden. Der er i realiteten tale om en kombination af en nulkuponrenteobligation og en option på C20-indekset med en ”udnyttelsespris” på indeks 120. Regnskabsmæssigt er der tale om et gældsinstrument med et indbygget afledt finansielt instrument, jf. den nærmere diskussion heraf i afsnit 4.10 Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud.

Pengeinstitutter, der udbyder sådanne produkter, afdækker sig ofte finansielt ved at købe en tilsvarende option som den option, instituttet har skrevet ved at indgå indlånsaftalen. Ved at anvende hovedreglen om udskillelse af det indbyggede afledte finansielle instrument og løbende måling til dagsværdi af dette element vil der oftest kunne opnås symmetri i den regnskabsmæssige behandling. Tilvalg af muligheden for at måle hele indlånet til dagsværdi vil derimod kunne give en asymmetri, fordi en ændring i kreditinstituttets egen kreditrisiko vil påvirke dagsværdien af indlånet men ikke af den købte option.

Almindelige indlån skal indgå i balanceposten "Indlån og anden gæld". Indlån i puljeordnin-ger skal indgå i balanceposten "Indlån i puljeordninger".

Ved udskillelse af optionselementet bliver den samlede renteomkostning over indlånets løbe-tid det beløb, der vil blive udbetalt ved udløb minus forskellen mellem indskuddet og opti-onspræmien.

4.11

In

dlån

og

ande

n gæ

ld


Et pengeinstitut skal oplyse beløbene for regnskabsposten indlån og anden gæld, opdelt på henholdsvis:

• Anfordring• Med opsigelsesvarsel• Tidsindskud• Særlige indlånsformer. Endvidere skal der oplyses beløbene for regnskabsposten opdelt på:

• Anfordring• Til og med tre måneder• Over tre måneder og til og med et år• Over et år og til og med fem år• Over fem år. Oplysningerne må ikke vises samlet for flere regnskabsposter.

Et pengeinstitut skal derudover oplyse beløbet for aktiver solgt som led i ægte salgs- og tilba-gekøbsforretninger hidrørende fra regnskabsposten indlån og anden gæld.

4.11.2 Internationale regnskabsstandarderEfter IFRS måles indlån – som efter regnskabsbekendtgørelsen – som hovedregel til amorti-seret kostpris. Som efter regnskabsbekendtgørelsen gælder, at hvis der er indbygget et ”frem-medelement” i form af en forretning baseret på et aktieindeks eller lignende, skal dette frem-medelement som udgangspunkt udskilles og måles, som om det var et selvstændigt afledt finansielt instrument. Alternativt skal hele indlånet måles til dagsværdi.

Da indlån er forbundet med en likviditetsrisiko, gælder de samme generelle oplysningskrav som til udstedte obligationer, jf. afsnit 4.10.

Betalingsforpligtelser på indlån skal indgå i forfaldsanalysen for finansielle forpligtelser og indgå i det tidsbånd, der omfatter det tidligste tidspunkt, hvor indskyder kan hæve midlerne. IFRS angiver ikke bestemte tidsbånd, men overlader til regnskabsaflægger at fastlægge pas-sende tidsbånd ud fra virksomhedens karakter. Betalingsforpligtelsen skal inkludere rente-betalinger.

En række pengeinstitutter har praksis for at tillade, at aftaleindskud hæves før tid mod beta-ling af en rentedekort. Hvis aftalen imidlertid klart angiver, at indskyder ikke har en ret til at hæve midlerne før udløb, skal indskuddet indgå i det tidsbånd, som omfatter den kontrakts-lige udløbsdato.

For kontantindskud på pensionskonti gælder, at disse normalt ikke kan hæves før en vis alder. Indskyder vil imidlertid i praksis oftest have ret til at investere midlerne i værdipapirer eller


overføre dem til pensionspuljer. Realiteten er derfor, at sådanne indskud i likviditetsmæssig henseende svarer til anfordringsindskud.

4.12 Medarbejderforpligtelser

Medarbejderforpligtelser er behandlet i regnskabsbekendtgørelsens §§ 67a og 68, IAS 19 samt IFRIC 14.

4.12.1 RegnskabsbekendtgørelsenOmkostninger til ydelser og goder til ansatte for disses arbejdsydelser skal indregnes i resul-tatopgørelsen i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Det svarer til det generelle princip i IAS 19. Der henvises til afsnit 4.12.2 for en nærmere diskussion heraf.

Bestemmelsen omfatter eksempelvis løn, feriepenge, ret til betalt ferie, bilordning, jubi-læumsgratiale, bonusordninger og ”frynsegoder”, som ansatte modtager som betaling for arbejdsindsatsen. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om de pågældende ydelser og goder leveres i form af penge eller i naturalier.

Ved målingen af forpligtelser i forbindelse med ydelser, som afhænger af, om den ansatte forbliver i virksomheden i en vis periode (eksempelvis jubilæumsgratialer) tages hensyn til sandsynligheden for, at de ansatte forlader virksomheden, inden de opnår ret til den pågæl-dende ydelse.

I overensstemmelse med kravene i IAS 19 skal beløb, der forfalder mere end 12 måneder fra balancedagen, tilbagediskonteres. Det kan eksempelvis være relevant for jubilæumsgratiale-ordninger og langsigtede bonusprogrammer.

Pensionsforpligtelser over for medarbejdere – dvs. ordninger, hvor instituttet er forpligtet til at udbetale bestemte eller bestemmelige beløb til medarbejdere ved deres pensionering, såkaldte ydelsesbaserede ordninger – skal opgøres til nutidsværdien af de ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales. Eventuelle tilknyttede aktiver i tilfælde af, at pensionsforpligtelsen er overført til en selvstændig juridisk enhed – altså en pensions-kasse – modregnes i forpligtelsen. Aktiverne måles til dagsværdi.

Forudsætningerne for opgørelse af pensionsforpligtelsen – aktuarmæssige forudsætninger – herunder diskonteringsrente, lønstigningstakt, medarbejderomsætningshastighed, døde-lighed mv. skal vurderes årligt. Effekten af en omberegning af forpligtelsen som følge af ændringer i disse aktuarmæssige forudsætninger skal indregnes i anden totalindkomst. Det følger heraf, at årets stigning i forpligtelsen som følge af udført arbejde og som følge af for-rentning af forpligtelsen skal indregnes i resultatopgørelsen. Modellen svarer til den i IAS 19 fastsatte model, og der henvises til afsnit 4.12.2. for en nærmere diskussion heraf.

4.12

M

edar

bejd

erfo

rplig

tels

er


I Danmark er det ikke tilladt virksomheder at give uafdækkede pensionstilsagn over for andre ansatte end direktører. En ydelsesbaseret ordning kan derfor kun etableres ved etablering af en særskilt pensionsfond. Betydningen af pensionsforpligtelser over for ansatte er derfor almindeligvis begrænset til bidragsbaserede ordninger i danske institutters regnskaber.

Kortfristede medarbejderforpligtelser præsenteres inden for posten ”Andre passiver” under kategorien ”Gæld”, mens pensionsforpligtelser, jubilæumsgratialeforpligtelser mv. præsen-teres i posten ”Hensættelser til pensioner og lignende ydelser” under kategorien ”Hensatte forpligtelser”.

Årets omkostninger præsenteres i posten ”Udgifter til personale og administration”. Eventuelle renteomkostninger vedrørende pensionsforpligtelser og andre langsigtede med-arbejderforpligtelser vil kunne indgå i posten ”renteudgifter”.

4.12.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 19 indeholder detaljerede bestemmelser om medarbejderforpligtelser. IAS 19 omfatter disse typer af medarbejderforpligtelser:

Ydelser under ansættelsen Ydelser ved fratræden

• Løn• Feriepenge• Sygedagpenge• Bonus• Jubilæumsgratiale

• Fratrædelsesgodtgørelse

Ydelser efter fratræden

• Pensionsforpligtelser

Som det fremgår af ovenstående skema, er aktiebaseret aflønning ikke omfattet af IAS 19.

4.12.2.1 Indregning – ydelser under ansættelsenKortsigtede ydelser i form af skyldig løn, feriepenge mv. indregnes i takt med, at de indtjenes. Ydelser, der kun skal udbetales, når en bestemt begivenhed indtræffer, indregnes derimod først, når begivenheden indtræffer.


Nedenstående figur viser IAS 19’s metodik:

Nej Nej

Ja JaKan betalt fraværoverføres til fremtidige

perioder?

Indregn en omkostning, når fraværet finder sted.

(ikke-akkumulerende ordning)

Er medarbejderen berettiget til kontant

betaling for ubenyttet betalt fravær?

Indregn en omkostning, når medarbejderen udfø-rer arbejde, som forøger retten til betalt fravær.

Reducér forpligtelsen på baggrund af forventnin-ger til hvor mange, der ikke vil udnytte retten til

betalt fravær.

(akkumulerende ordning)

Indregn en omkostning, når medarbejderen udfø-rer arbejde, som forøger retten til betalt fravær.

(akkumulerende ordning)

Ved bonusordninger, hvis størrelse afhænger af årets resultat eller præstationer udført i året, gælder disse regler:

• Har medarbejderne opnået endelig ret til udbetaling på balancedagen, indregnes den fulde forpligtelse.

• Udbetales der alene bonus til de medarbejdere, der er ansat på et bestemt tidspunkt efter regnskabsperiodens udløb, indregnes der på balancedagen en bonus på grundlag af det antal medarbejdere, der forventes at opnå endelig ret.

• Falder balancedagen midt i en bonusoptjeningsperiode, indregnes en forholdsmæssig bo-nus i det omfang, det skønnes, at betingelserne for udbetaling vil blive opfyldt.

Er virksomheden i henhold til lov eller aftale forpligtet til at udbetale jubilæumsgratiale, skal der indregnes en forpligtelse hertil. Baseres udbetaling af jubilæumsgratiale alene på virksomhedens praksis, må det konkret vurderes, om virksomheden reelt har forpligtet sig, så der er tale om en faktisk forpligtelse, som skal indregnes.

Størrelsen af jubilæumsgratialer skal opgøres på grundlag af aktuarmæssige teknikker. Se nærmere herom under afsnit 4.12.2.4 Måling – ydelser under ansættelsesforholdet.

Når feriefridage administreres på samme måde som ”ordinær” ferie, behandles de regn-skabsmæssigt på samme måde. Nedenfor er vist et eksempel på opgørelse af en feriepenge-forpligtelse efter IAS 19.

4.12

M

edar

bejd

erfo

rplig

tels

er


Eksempel på opgørelse og indregning af feriepengeforpligtelse:

Lønseddel december 2015

Opgørelse af ferie-forpligtelse

Gage 30.000 30.000

Fri bil 4.167 4.167

Ferieberettigetløn 34.167 34.167

Ferietillæg, 1% 342 342Firmapension 3.000 3.000

Samlet pension (4.500)ATP (81) 162

Arbejdsmarkedsbidragsgrundlag 32.928 Beregningsgrundlag for ferieforpligtelse i henhold til IAS 19

37.671

Omkostning for perioden 1. januar - 30. juni 2016 226.024

Forventet lønstigning pr. 1. juli 2016 4%

Forventet omkostning for perioden 1. juli - 31. december 2016

235.065

Forventet ferie i 1. kvartal 2016 10% 45.205




Ialt 100%

Gennemsnitlig årlig løn vægtet på baggrund af forventet ferietidspunkt

462.897

Antal feriedage optjent for perioden 1. januar - 31. december 2015

25

Antal feriedage fra tidligere ferieår 25

Fratrukket allerede holdte dage (20)

Maksimalt antal dage som forpligtelsen skal baseres på 30

Antal weekender og helligdage 120

Antal arbejdsdage inklusive feriedage 245

Forventet regnskabsmæssig værdi af ferieforpligtelse

56.681

Forpligtelse ved brug af 12,0% af ferie-berettiget løn (skattemæssig regel) – ca.

49.200

Forskel i procent 15%


4.12

M

edar

bejd

erfo

rplig

tels

er

4.12.2.2 Indregning – ydelser ved fratrædenIAS 19 indeholder detaljerede regler for, hvorledes fratrædelsesgodtgørelser skal indregnes. Den omhandler disse forhold:

• Virksomheden afskediger en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere med en deraf følgende pligt til at betale fratrædelsesgodtgørelse.

• Virksomheden giver en gruppe af medarbejdere et uigenkaldeligt tilbud om fratræden mod at modtage fratrædelsesgodtgørelse.

En forpligtelse til at betale fratrædelsesgodtgørelse indregnes på det tidligste af henholdsvis det tidspunkt, hvor virksomheden ikke længere har en mulighed for at trække sit tilbud om at betale fratrædelsesgodtgørelse tilbage og en faktisk gennemført afskedigelse. Er fratræ-delsen et led i en omstrukturering, indregnes forpligtelsen dog på det eventuelle tidligere tidspunkt, hvor betingelserne for indregning af en omstruktureringsforpligtelse i henhold til IAS 37 er opfyldt, jf. afsnit 4.14 Andre hensatte forpligtelser. Det er tilfældet, når følgende er fastlagt:

• Sted, funktion og omtrentligt antal ansatte, som skal afskediges• Størrelsen af fratrædelsesgodtgørelsen for hver gruppe af medarbejdere• Tidspunktet for planens gennemførelse. Planen skal påbegyndes hurtigst muligt og fær-

diggøres inden for en periode, der sikrer, at væsentlige ændringer til planen ikke er sand-synlige.

Er der tale om fritstilling, indregnes endvidere løn i opsigelsesperioden, da der ikke opnås nogen modydelse i form af arbejdsydelser fra den enkelte medarbejder i opsigelsesperioden. Er en medarbejder forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsgiver, må det konkret vurderes, om der reelt er tale om en arbejdsforpligtelse.

4.12.2.3 Indregning – ydelser efter fratrædenYdelsesbaserede pensionsordninger er karakteriseret ved, at medarbejderen er berettiget til en bestemt eller bestemmelig pension fra virksomheden, fx et engangsbeløb eller en livslang pension, opgjort som en procentdel af slutlønnen. Dette er modsat bidragsbaserede ordnin-ger, hvor risikoen helt overføres til medarbejderen og/eller forsikringsselskabet/pensions-kassen ved indbetaling af bidraget.

En ydelsesbaseret pensionsordning vil normalt være en retlig forpligtelse for virksomheden, eftersom ordningen typisk er en del af ansættelsesaftalen eller krævet af lokal lovgivning eller overenskomster.

Princippet i IAS 19 er, at der indregnes en omkostning i resultatopgørelsen, i takt med at medarbejderne udfører arbejdsydelserne for virksomheden (Projected Unit Credit Method).

Udbetales der eksempelvis en livslang pension ved ansættelsens ophør svarende til 50 % af slutlønnen på dette tidspunkt, skal der til hvert af de år, hvor medarbejderen er ansat, hen-føres en andel af den estimerede slutløn ganget med estimeret levetid efter pensionering. Derved har virksomheden en omkostning pr. periode svarende til en andel af den samlede omkostning. Indregningen indebærer således, at virksomheden skal gøre sig nogle forudsæt-


ninger om den fremtidige løn på pensionstidspunktet, dødsfaldsrisiko, inflation mv. Se mere herom nedenfor i afsnit 4.12.2.6.

Eksempel på ”Projected Unit Credit Method”:

En virksomhed har aftalt med en medarbejder, at medarbejderen ved fratrædelse modta-ger 1 % af slutlønnen pr. år, medarbejderen har været ansat. Udbetalingen er uafhængig af fratrædelsesårsagen. Lønnen i år ét er DKK 340.000 pr. år, og lønnen forventes at stige med 3 % p.a. Det forventes, at medarbejderen bliver i fem år. Efter fem år estimeres lønning til at udgøre DKK 382.673 pr. år, og fratrædelsesbeløbet udgør derfor 5 % heraf, svarende til DKK 19.134.

I de fem år udgør det nominelle beløb, som udbetales efter de fem år, 1 %. Det vil sige 1 % af DKK 382.673 = DKK 3.827. Da beløbet først skal erlægges efter udgangen af år fem – det vil sige fire år efter ”optjeningen” – skal denne omkostning imidlertid tilbagediskonteres. An-tages det, at renten er 5 %, bliver DKK 3.827 tilbagediskonteret til DKK 3.148. Forpligtelsen efter år ét bliver derfor DKK 3.148. I år to består forpligtelsen af tre elementer:

• Årets omkostning (serviceomkostning) beregnet som 1 % af slutlønnen og tilbagedis-konteret i tre perioder

• Forpligtelsen fra år ét• Forrentning af forpligtelsen fra år ét (som følge af at denne forpligtelse nu kun skal

tilbagediskonteres i tre år – og ikke fire år).

Forpligtelsen i år et til fem kan derfor beregnes:

År 1 2 3 4 5

Periodens serviceomkostning: 1 % af slutløn

3.827 3.827 3.827 3.827 3.827

Tilbagediskonteret 3.148 3.306 3.471 3.645 3.827

Forpligtelse primo 0 3.148 6.611 10.413 14.578

Rente 5 % 0 157 331 521 729

Serviceomkostning 3.148 3.306 3.471 3.645 3.827

Forpligtelse ultimo 3.148 6.611 10.413 14.578 19.134

4.12

M

edar

bejd

erfo

rplig

tels

er


Der indregnes ligeledes en forpligtelse, hvis medarbejderen ikke på balancedagen har opnået endelig ret til pensionsudbetalingen. Giver en ordning således medarbejderen ret til at mod-tage et beløb, opgjort på grundlag af lønnen i hele ansættelsesperioden, men med den betin-gelse, at pensionen bortfalder, hvis medarbejderen vælger at fratræde inden et bestemt tids-punkt, fx fem år efter ansættelsen, påbegyndes indregning allerede fra år ét. Dog tages der ved målingen hensyn til, at nogle medarbejdere vil forlade virksomheden, inden de opnår endelig ret.

Der er ofte knyttet en pensionsfond til ydelsesbaserede pensionsordninger. Aktiverne i disse pensionsfonde indregnes ligeledes i balancen og præsenteres modregnet i pensionsforplig-telsen, hvis de alene kan anvendes til at indfri pensionsforpligtelserne og er beskyttet mod kreditorforfølgning. Overstiger værdien af pensionsaktiverne pensionsforpligtelserne, ind-regnes som udgangspunkt et nettoaktiv. Der findes nogle begrænsningsregler, som gør, at aktivet i visse tilfælde ikke indregnes fuldt ud.

En afdækning af forpligtelsen vil ofte være lov- eller aftalebestemt og etableres med henblik på at give sikkerhed for, at der vil være midler til rådighed til at dække forpligtelserne til at betale pension. De lokale regler om afdækning vil imidlertid ofte afvige fra de beregningsreg-ler, der er opstillet i IAS 19. Det betyder, at det kan forekomme, at der på trods af, at ordnin-gen på papiret er fuldt afdækket, alligevel skal indregnes en (netto)pensionsforpligtelse eller et (netto)pensionsaktiv i henhold til IAS 19.

Ændres en pensionsordning, fx ved at den årlige pensionsudbetaling øges fra 20 % til 30 % af slutlønnen, indregnes effekten straks i resultatopgørelsen. Det gælder, uanset om ændringen er positiv eller negativ, eksempelvis ved at der ikke optjenes ydelser fremadrettet. Indfries en pensionsforpligtelse, indregnes gevinst eller tab ligeledes i resultatopgørelsen. Forud for indregning af effekten af ændringer eller indfrielser omberegnes pensionsforpligtelsen med henblik på at sikre, at aktuarmæssige gevinster og tab indregnes i anden totalindkomst.

4.12.2.4 Måling – ydelser under ansættelsesforholdetForpligtelser vedrørende ydelser givet under ansættelsesforholdet skal som hovedregel måles til det beløb, som virksomheden forventer at skulle betale (nettorealisationsværdi).

Jubilæumsgratialer og andre forpligtelser, der forventes afviklet mere end et år fra balan-cedagen, skal dog måles til en tilbagediskonteret værdi. De forventede udbetalinger opgø-res på grundlag af aktuarmæssige beregninger lig de metoder, der benyttes for opgørelse af pensionsforpligtelser, jf. afsnit 4.12.2.6. Som tilbagediskonteringsfaktor benyttes renten på virksomhedsobligationer af høj kvalitet med samme løbetid som forpligtelsen.

I det beløb, der skal beregnes som omkostning ved ferie med løn, skal indgå samtlige lønele-menter, som vil blive betalt under fraværet. Ud over den kontante løn vil det også omfatte pensionsbidrag, som arbejdsgiveren skal betale under ferien, og medarbejdergoder (som fri telefon, værdi af aktieoptionsordninger og fri avis). Endvidere tages hensyn til forventet lønstigning.

Det antal dage, hvor virksomheden forventer at afholde omkostninger til ferie, omfatter både resterende feriedage fra tidligere perioder og optjente feriedage til fremtidig afholdelse.


Det skal estimeres, hvor mange medarbejdere der rejser, eftersom disse får konverteret deres ret til ferie med løn til en éngangsbetaling, hvis størrelse vil afvige fra den løn, der ellers ville være udbetalt under ferien.

Den regnskabsmæssige behandling af feriefridage følger som oftest behandlingen af ferie-penge. Det må imidlertid afgøres konkret, om der er optjeningsbetingelser knyttet til tilde-lingen af feriefridage på samme måde som for ferie. Tildeles feriefridage eksempelvis 1. maj, men betingelsen for at få feriefridage er ansættelse i kalenderåret forinden, er substansen den samme som for feriepengene – der etableres en faktisk eller juridisk forpligtelse allerede på balancedagen. Såfremt feriefridagene fortabes, hvis medarbejderen ikke længere er ansat i virksomheden, skal der tages højde herfor ved målingen af forpligtelsen.

I forbindelse med opgørelse af ferieforpligtelsen vil det også være nødvendigt at opgøre en forpligtelse vedrørende det særlige ferietillæg til funktionærer, da dette vil være en omkost-ning for virksomheden, som den ikke modtager en modydelse for. Ved målingen skal der dog tages hensyn til, at tillægget bortfalder, hvis medarbejderen forlader virksomheden inden udbetalingstidspunktet.

Forpligtelser, der kun opstår, hvis en bestemt begivenhed indtræffer, indregnes derimod først, når den pågældende begivenhed indtræffer. Det gælder fx sygedagpengebetalinger og betalt løn under barselsorlov.

4.12.2.5 Måling – ydelser ved fratrædenFratrædelsesgodtgørelser skal som hovedregel måles til nettorealisationsværdi. Det indebæ-rer, for så vidt angår frivillige fratrædelsesordninger tilbudt på balancedagen, at forpligtel-sen reduceres forholdsmæssigt ud fra det antal medarbejdere, der forventes ikke at acceptere fratrædelsesordningen. Forfalder ydelserne senere end et år fra balancedagen, skal de tilba-gediskonteres.

En ekstra betaling, der gives i forbindelse med en nedlukning eller virksomhedsovertagelse, hvor medarbejderne af hensyn til afviklingen eller overtagelsen får en ekstra betaling for at vente med at fratræde indtil et vist tidspunkt, er ikke en fratrædelsesgodtgørelse. I stedet er betalingen udtryk for bonus for at udføre arbejde i perioden. Dette beløb skal derfor fordeles hen over den resterende arbejdsperiode, hvor den pågældende bonus optjenes.

Der kan i nogle kontrakter være indført bestemmelser, som indebærer, at en medarbejder – typisk en ledende medarbejder eller direktør – skal have udbetalt en fratrædelsesgodtgø-relse ved medarbejderens egen opsigelse, svarende til en vis procentdel af den fratrædelses-godtgørelse, vedkommende er berettiget til ved afskedigelse. En sådan aftale, hvor beløbet udbetales ubetinget, er efter IAS 19 at betragte som en ydelsesbaseret pensionsforpligtelse. Eventuelle yderligere godtgørelser, som måtte blive udløst som følge af afskedigelse, skal imidlertid først indregnes på det tidspunkt, hvor direktøren måtte blive afskediget.

4.12.2.6 Måling – ydelser efter fratræden Forpligtelsen på balancedagen opgøres til den aktuarmæssigt beregnede nutidsværdi af ordningens forventede fremtidige ydelser, som kan henføres til regnskabsåret eller tidlige-re regnskabsår. Derved opbygges forpligtelsen hen over den periode, hvor medarbejderne

4.12

M

edar

bejd

erfo

rplig

tels

er


erlægger deres arbejdsydelser. Dette blev illustreret i ovenstående eksempel på ”Projected Unit Credit Method”. I eksemplet fremgik, at der pr. balancedagen kun er indregnet den del af den samlede pensionsforpligtelse, som anses for optjent.

Dagsværdiaf aktiver

Netto pensionsforpligtelse i balance

Nutidsværdiaf DBO

Forholdene behandles nærmere i det følgende.

Aktuarmæssige tab og gevinster Aktuarmæssige tab og gevinster opstår, da det ved opgørelsen af forpligtelsen er nødvendigt at gøre en række antagelser/forudsætninger. Disse kan være:

• Demografiske forudsætninger om fremtidige karakteristika for nuværende og tidligere ansatte samt eventuelle pårørende, som er berettiget til ydelser. Demografiske forudsæt-ninger omfatter blandt andet:– Dødelighed, både under og efter ansættelsen– Niveauet af personaleomsætningshastighed, invaliditet og førtidspension– Andelen af deltagere i pensionsordningen med pårørende, som vil være berettiget til

ydelser.• Økonomiske forudsætninger, som blandt andet omfatter:

– diskonteringssatsen– fremtidige løn- og ydelsesniveauer.

De aktuarmæssige forudsætninger har stor betydning for opgørelsen af værdien af pensi-onsforpligtelsen. Forpligtelsen skal opgøres under hensyntagen til, hvor mange personer der forventes at skulle modtage pension. Derfor er de faktorer, som gør, at arbejdstagerne ikke opnår ret til – eller kun opnår delvis ret til pensionsydelsen – ligeledes af betydning for størrelsen heraf. Det omfatter fx forudsætninger om dødelighed, invaliditet, omfanget af personaleomsætning mv.


Fremtidige lønniveauer skal inddrages i det omfang, disse har indvirkning på størrelsen af pensionsydelserne. Det er eksempelvis tilfældet, hvis størrelsen af pensionsudbetalingen afhænger af arbejdstagers slutløn. På samme måde indregnes forventede ydelsesstigninger, fx pristalsregulering af pensionsudbetalingen. Baggrunden for at indregne sådanne frem-tidige omkostninger er, at den samlede pensionsomkostning skal indregnes hen over den periode, hvor medarbejderne leverer deres arbejdsydelser.

Diskonteringssatsen opgøres med udgangspunkt i markedsafkastet på balancedagen af meget sikre virksomhedsobligationer med samme løbetid som forpligtelsen. I lande, hvor der ikke er et effektivt marked for sådanne virksomhedsobligationer, skal den effektive rente på statsobligationer anvendes. Statsobligationer har normalt et lavere afkast end erhvervs-obligationer. Det er derfor af stor betydning for værdien af pensionsforpligtelsen, om der i det pågældende land findes et velfungerende marked for virksomhedsobligationer. Med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere, er det præciseret, at afgø-relsen af, om der foreligger et velfungerende marked for virksomhedsobligationer, foretages på tværs af lande, der har samme valuta, for eksempel EUR. Dette vil i praksis betyde, at der for en ydelsesbaseret pensionsordning i et Euroland altid kan anvendes en rente for virksom-hedsobligationer.

Diskonteringssatsen skal fastsættes individuelt, så der tages hensyn til afviklingsprofilen af pensionsforpligtelsen. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at obligationens løbetid svarer til den løbetid, som pensionsydelsen dækker.

Ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger kan have en betydelig indvirkning på størrel-sen af pensionsforpligtelsen, såkaldte aktuarmæssige udsving. Disse omfatter fx:

• Ændringer i den forventede dødelighed henholdsvis omfanget af førtidspensioner• Ændringer i den forventede løn• Ændringer i den forventede personaleomsætningshastighed• Ændringer af diskonteringssatsen vedrørende pensionsforpligtelsen. Effekten af ændringer i aktuarmæssige forudsætninger skal indregnes fuldt ud i anden total-indkomst.

Modsat, hvad der sædvanligvis gælder ved indregning af indtægter og omkostninger i opgø-relsen af anden totalindkomst, må der aldrig ske tilbageførsel (recycling) af de indregnede tab og gevinster i resultatopgørelsen ved realisation – det vil sige indfrielse af ordningen eller salg af den dattervirksomhed, i hvilken ordningen er placeret – af en ydelsesbaseret pensi-onsordning. Aktuarmæssige gevinster og tab, indregnet i opgørelsen af anden totalindkomst, kommer således aldrig til at passere resultatopgørelsen.

Pensionsaktiver Ofte søges en ordning helt eller delvist afdækket, eksempelvis i de tilfælde, hvor dette er lovkrævet. Dette sker gennem investering i aktiver. For at kunne anse disse aktiver som pen-sionsaktiver efter IAS 19, skal de være effektivt afskåret fra virksomhedens disposition og fra kreditorforfølgelse fx ved deponering i en fond på en spærret konto eller lignende. De pågæl-

4.12

M

edar

bejd

erfo

rplig

tels

er


dende aktiver skal være øremærket dækningen af pensionsforpligtelsen og må ikke kunne tilbageføres til virksomheden bortset fra ved ordningens ophør.

Pensionsaktiver skal måles til dagsværdien på balancedagen. Disse regler går forud for reg-lerne i IAS 39, og måling til amortiseret kostpris kan således ikke komme på tale.

I balancen præsenteres værdien af pensionsaktiver og pensionsforpligtelsen som et nettobe-løb.

Forrentningselementet beregnes ud fra nettoaktivet eller -forpligtelsen. Forskellen mellem den beregnede forrentning af pensionsaktiverne og det faktiske afkast er et aktuarmæssigt gevinst/tab.

Skatter og omkostninger, der vedrører pensionsaktiverne, fragår i opgørelsen af afkastet af aktiverne. Det betyder i praksis, at pensionsafkastskat indregnes i anden totalindkomst som følge af, at alene forrentningselementet indgår i resultatopgørelsen.

4.12.2.7 Oplysninger og præsentationMedarbejderforpligtelser skal som hovedregel klassificeres som langfristede forpligtelser. En pensionsforpligtelse skal præsenteres modregnet i de til forpligtelsen hørende pensionsak-tiver, hvis der er tale om aktiver, der besiddes af en uafhængig pensionsfond, som virksom-hedens kreditorer ikke kan gøre udlæg i, og som alene kan benyttes til at indfri pensionsfor-pligtelserne med.

Omfanget af oplysninger afhænger af, hvilken type ordning der anvendes. For ydelsesbase-rede ordninger gælder en lang række oplysningskrav. De omfatter følgende områder:

1. Beskrivelse af ordninger 2. Beløbsmæssige specifikationer (afstemning til balancen, bevægelser i året) 3. Risikooplysninger (følsomhedsanalyse, placering af pengestrømme mv.).

4.12.3 Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for medarbejderfor-pligtelser, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af relevante regnskabsstandarder eller lovbestemmelser.


4.12.3.1 Indregning


Anvendelse af skattemyn-dighedernes anvisning for opgørelse af feriepengefor-pligtelser

Et pengeinstitut ønsker at anvende skattemyndighedernes anvisning på opgørelse af feriepengeforplig-telser over for funktionærer. Er dette muligt?

Indregning på dette grundlag vil i mange tilfælde være for lavt som følge af den stigende brug af fleksi-ble lønformer. Den regnskabsmæs-sige ferieforpligtelse i virksomheden skal ses som en opgørelse af det samlede vederlag, som den ansatte er berettiget til at modtage under sin ferie på et senere tidspunkt end ba-lancedagen.

Det skal fremhæves, at indregningen af ferieforpligtelser i Danmark i alle tilfælde vil være baseret på et skøn, idet der vil være usikkerhed om flere af de forudsætninger, der skal an-lægges ved beregningen, fx antallet af medarbejdere, som fratræder i det kommende regnskabsår.

Feriefridage – medarbejde-ren kan vælge mellem at afholde ferie eller få beløbet udbetalt

Pengeinstituttets medarbejdere får i årets løb tildelt feriefridage og er be-rettiget til enten at afholde ferie eller få beløbet udbetalt. Endvidere kan medarbejderne under de overens-komstfastsatte aftaler være beret-tiget til at afholde feriefridagene hos en ny arbejdsgiver. Den nye arbejds-giver har herefter ret til at få refusion fra den gamle arbejdsgiver.

Hvorledes skal denne forpligtelse behandles regnskabsmæssigt?

Forpligtelsen skal i praksis indregnes på samme måde som en feriepenge-forpligtelse efter ferieloven.



Feriefridage, der tildeles efter balance-dagen

Et pengeinstitut tildeler i januar må-ned feriefridage til medarbejdere, der har været ansat hele sidste år. Skal instituttet indregne en forplig-telse ultimo det foregående år?

Der synes i realiteten at være tale om en optjeningsordning. Det forhold, at feriefridagene tilskrives i januar måned det følgende år, synes blot at være en formalitet. Der skal derfor opbygges en forpligtelse hen over året.

Omstruktu-rering – løn i opsigelses-perioden

Et pengeinstitut afskediger en række medarbejdere. De får løn i opsigel-sesperioden og en særlig fratræ-delsesgodtgørelse. De skal være til rådighed på tilkaldebasis i opsigel-sesperioden, men vil selv kunne sige op i opsigelsesperioden uden at miste retten til fratrædelsesgodtgø-relsen. Hvilken forpligtelse skal ind-regnes på opsigelsestidspunktet?

Fratrædelsesgodtgørelsen er udtryk for betaling uden fremtidig modydel-se og skal derfor indregnes straks. Lønnen i opsigelsesperioden skal derimod som udgangspunkt indreg-nes hen over opsigelsesperioden, uanset at det arbejde, medarbejder-ne rent faktisk leverer, er betydeligt mindre, end de ville have leveret, hvis ikke de var blevet afskediget. Hvis det er åbenbart, at de reelt ikke vil komme til at levere en arbejdsind-sats, skal det fulde beløb hensættes.

4.13 Hensættelser til tab på garantier

Hensættelser til tab på garantier og oplysningskrav om garantier behandles i regnskabsbe-kendtgørelsens §§ 34, 66, 67, 93, 93 a og 107 samt IFRS 7, IAS 37 og IAS 39.

4.13.1 RegnskabsbekendtgørelsenRegnskabsbekendtgørelsens bestemmelser omfatter begrebet garantier. Regnskabsbekendt-gørelsen definerer ikke dette begreb. IAS 39 definerer en finansiel garanti som

en aftale, som forpligter udsteder til at foretage specifikke betalinger til indehaveren for at ska-desløsholde denne for et tab som følge af, at en bestemt debitor misligholder sine betalingsforplig-telser over for indehaveren.

Finansielle garantier er dermed en delmængde af de garantier, som et pengeinstitut typisk udsteder, og omfatter eksempelvis garantier, der udstedes til realkreditinstitutter ved kun-ders optagelse af et realkreditlån. Garantier i form af tinglysningsgarantier, arbejdsgarantier mv. er ikke finansielle garantier. Efter IFRS vil sådanne garantier være forsikringskontrakter. Efter regnskabsbekendtgørelsen behandles de imidlertid efter den samme bestemmelse.

Hensættelser til tab på garantier indgår i gruppen af hensatte forpligtelser, der i regnskabs-bekendtgørelsen defineres som

H

ensæ

ttel

ser t

il ta

b på

ga

rant

ier


beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse og/eller afviklingstids-punkt.

Garantiforpligtelser skal som udgangspunkt behandles som andre hensatte forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling. Der foretages kun indregning af en garantiforpligtelse, hvis det er sandsynligt (mere sandsynligt end ikke), at forpligtelsen medfører et træk på instituttets økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt, jf. dog nedenstående om en minimumsforpligtelse.

I situationer, hvor der er indtruffet OIV for et udlån, vil det være sandsynligt, at en garanti vedrørende den samme kunde udløses. I den forbindelse skal der ske en samlet vurdering af udlånet og garantien. Instituttet skal fastlægge diskonteringsrenten som et vægtet gennem-snit af diskonteringsrenten for udlånet og diskonteringsrenten for garantien samt fordele en eventuel nedskrivning/hensættelse pro rata mellem en nedskrivning på udlånet og en hensættelse på garantien, hvis der ikke er konkrete forhold, der tilsiger en anden regnskabs-mæssig fordeling end pro rata, eksempelvis ved at sikkerheder alene er stillet til sikkerhed for udlånet men ikke for garantien.

En garantiforpligtelse skal måles til det højeste af den hensættelse, der kan opgøres efter bestemmelserne om nedskrivning af udlån og tilgodehavender og den uamortiserede del af en eventuelt forudbetalt præmie. Der opgøres som hovedregel et nedskrivningsbehov, når der indtræffer OIV, og hvis dette er højere end den uamortiserede del af præmien, hensæt-tes dette beløb. Der henvises til afsnit 4.2 Udlån og tilgodehavender inkl. nedskrivning for en nærmere diskussion af bestemmelserne om nedskrivning på udlån.

Hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af en garantiforpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen. Den diskonteringssats, som skal anvendes ved beregning af nutidsværdien, skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente reguleret, så den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Dog må diskonteringssatsen ikke afspejle de risi-ci, der allerede er foretaget regulering for ved udarbejdelse af skønnet over de fremtidige omkostninger. Med andre ord skal der ved beregning af forpligtelsens nutidsværdi anvendes en diskonteringssats, som afspejler kreditrisikoen på pengeinstituttet selv. I praksis vil denne diskonteringssats svare til, hvad pengeinstituttet skal betale for at ’funde’ sig.

Reglen om en minimumsforpligtelse har baggrund i de internationale regnskabsstandarder. Efter reglen skal en garanti ved første indregning således måles til forpligtelsens dagsværdi, svarende til præmien eller provisionen modtaget for at stille garantien. Alle garantiforplig-telser skal gennemgås på hver balancedag og reguleres, således at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Er det ikke længere sandsynligt, at garantiens indfrielse vil medføre et træk på instituttets økonomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres, dog ikke længere ned end til den uamortiserede del af en forudbetalt præmie.

På det tidspunkt, hvor garantien stilles, må det forudsættes, at den modtagne præmie mod-svarer risikoen. Der skal derfor ikke på dette tidspunkt indregnes en yderligere hensat for-pligtelse på garantien ud over minimumsforpligtelsen.


Hensættelser til garantier præsenteres i balancen i en separat linje inden for kategorien hen-satte forpligtelser. I resultatopgørelsen præsenteres ændringer i hensættelser på garantier som del af linjen nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv. I lyset af, at en eventuel amortisering af en garantipræmie præsenteres som en indtægt, jf. afsnit 5.3 Gebyr- og pro-visionsindtægter og -omkostninger, vil ændringen i hensættelsen alene omfatte den ”rene” tabshensættelse.

Eksempel

Et pengeinstitut modtager en garantipræmie på DKK 750.000 for at garantere en låntagers betaling over for en anden långiver. Der er tale om et stående lån på DKK 10 mio. med en løbetid på 10 år. Efter et år er der ikke indtruffet begivenheder, der indikerer, at debitor ikke vil være i stand til at overholde sine forpligtelser. Pengeinstituttet opfører en forpligtelse på 9/10 af det modtagne honorar, DKK 675.000.

Efter to år indtræffer der OIV hos debitor, og pengeinstituttet forventer at tabe DKK 4 mio. Da disse DKK 4 mio. overstiger den uamortiserede del af honoraret, 8/10 af DKK 750.000 eller DKK 600.000, udgør hensættelsen de DKK 4 mio.

Oplysningskrav Oplysninger om de af instituttet afgivne garantier er en delmængde af de generelle oplys-ningskrav om eventualforpligtelser:

Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske res-sourcer, skal virksomheden for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventual-forpligtelser og for eventualforpligtelser samlet.

Oplysningskravet vedrører alene garantier, hvor der ikke er hensat til tab.

Der var tidligere krav om, at institutterne i årsregnskabet skulle anføre en foruddefineret specifikation af afgivne garantier. Dette oplysningskrav er nu ophævet, og der gælder alene et indberetningskrav til Finanstilsynet om følgende specifikation:

1. Finansgarantier2. Tabsgarantier for realkreditudlån3. Tinglysnings- og konverteringsgarantier4. Øvrige eventualforpligtelser. I praksis anføres denne specifikation fortsat i noterne i institutternes årsregnskaber. Bemærk, at garantierne under pkt. 3 og 4 ikke er finansielle garantier. De behandles i stedet som ”ægte” eventualforpligtelser.

H

ensæ

ttel

ser t

il ta

b på

ga

rant

ier


Den relative fordeling af garantier på forskellige brancher skal angives i noterne. Der henvi-ses til omtalen af det identiske oplysningskrav for udlån i afsnit 4.2 Udlån og tilgodehavender inkl. nedskrivning.

Oplysningerne medtages, indtil instituttet har modtaget garantien retur, eller kreditor skrift-ligt har meddelt, at der ikke vil blive gjort krav gældende i henhold til garantien. Garantien anses også for udgået, når den er udløbet i henhold til aftalen.


4.13.2.1. Indregning og måling Som anført ovenfor i afsnit 4.13.1 sondrer IAS 39 mellem finansielle garantier og øvrige garantier. Øvrige garantier er sædvanligvis forsikringskontrakter og dermed omfattet af IFRS 4. Finansielle garantier er omfattet af IAS 39, men en regnskabsaflægger kan ved før-ste indregning vælge at behandle en finansiel garanti som en forsikringskontrakt. I praksis behandler alle pengeinstitutter finansielle garantier efter IAS 39.

Finansielle garantier skal ved første indregning måles til dagsværdi. Dette vil sædvanligvis svare til det aftalte vederlag. Efterfølgende skal finansielle garantier måles til det højeste af den uamortiserede del af præmien og en tabshensættelse opgjort efter IAS 37. Der hen-vises til afsnit 4.14.2 Internationale regnskabsstandarder, vedr. IAS 37’s målingsbestemmel-ser. Grundet de relativt generelt formulerede målingsbestemmelser vil de fleste institutter i praksis nå frem til samme beløb for hensættelse, som anvendelse af nedskrivningsbestem-melserne ville føre til.

Forsikringsstandarden IFRS 4 har været tænkt som en midlertidig standard og indeholder kun helt overordnede principper for, hvorledes en forsikringskontrakt skal behandles. Den indeholder bl.a. et krav om, at der skal laves en såkaldt ”liability adequacy test”, hvor det vur-deres, om de forventede udbetalinger overstiger den bogførte forpligtelse. Er det tilfældet, reguleres forpligtelsen, så den afspejler denne yderligere forventede udbetaling. I praksis kan den hensættelse, der skal opgøres efter IFRS 4, være lig det beløb, der ville skulle opgøres efter bestemmelserne om måling af hensatte forpligtelser.

4.13.2.2. Oplysninger IFRS 7 indeholder en række generelle bestemmelser vedrørende finansielle instrumenter. Bl.a. skal art og omfang af finansielle instrumenter oplyses, herunder koncentration af risici. Det kan eksempelvis være relevant, hvis der er givet betydelige garantier inden for samme branche. Endvidere skal betalingsforpligtelser knyttet til finansielle instrumenter oplyses; en såkaldt forfaldsanalyse. Betalingsforpligtelser i henhold til finansielle garantier skal ind-gå med det kontraktlige maksimumbeløb i det tidsligste tidsbånd, hvor garantien kan blive kaldt. Det er uden betydning, om det vurderes som usandsynligt, at garantien bliver kaldt.

4.14

A

ndre

hen

satt

e fo

rplig

tels

er


4.13.3 Ændringer til IFRS IFRS 9 træder i kraft i 2018 og erstatter IAS 39. Finansielle garantier vil være omfattet af IFRS 9, og hensættelse til tab på disse skal opgøres efter den nye model for nedskrivninger på udlån, baseret på forventede tab. Bestemmelserne om hensatte forpligtelser skal således ikke længere benyttes. Der henvises til afsnit 2.3 Særligt om IFRS 9 for en nærmere diskussion af den nye nedskrivningsmodel.

4.13.4 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for garantier og andre hensættelser, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af relevante regnskabsstandarder eller lovbestemmelser. De gengivne fortolkninger er relevante efter både IFRS og regnskabs-bekendtgørelsen, medmindre andet fremgår.


Betaling af et fast beløb ved en debitors nedgradering af sin credit rating

Et pengeinstitut har indgået en kon-trakt, hvor den mod at modtage et løbende vederlag har forpligtet sig til at betale DKK 10 mio. til modparten for hver rating-klasse, som en virk-somhed, som modparten har udlånt penge til, nedgraderes.

Er denne kontrakt en finansiel ga-ranti?

Nej.

Betaling i henhold til kontrakten er ikke knyttet til det faktiske kredittab, som indehaveren lider, men alene til en bestemt virksomheds credit rating. Der er derfor tale om et afledt finansielt instrument, en Credit De-fault Swap, som løbende skal måles til dagsværdi.

4.14 Andre hensatte forpligtelser

Andre hensatte forpligtelser behandles i regnskabsbekendtgørelsens §§ 34, 66, 67 og IAS 37.

4.14.1 Regnskabsbekendtgørelsen En hensat forpligtelse er defineret som

et beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse og/eller afviklingstids-punkt.

Der indregnes en hensat forpligtelse, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt.


Det anføres eksplicit, at der skal indregnes en hensat forpligtelse i forbindelse med en tabs-givende kontrakt. Bindende kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, skal ind-regnes som hensatte forpligtelser. Det kan eksempelvis omfatte aftaler på lejemål, som ikke længere benyttes.

For et pengeinstitut kan en tabsgivende kontrakt eksempelvis være ikke-udnyttede dele af et lånetilsagn eller en kassekredit. Det er en forudsætning for indregning af en hensat forplig-telse i forbindelse med sådanne kontrakter, at instituttet er afskåret fra at hindre kunden i at udnytte rammen på lånetilsagnet eller kassekreditten, og at den forventede udnyttelse i øvrigt opfylder kravet om at være tabsgivende for kreditinstituttet. Den hensatte forpligtelse skal vurderes og opgøres særskilt og kan således ikke indregnes sammen med en eventuel nedskrivning på et udlån til samme kunde.

I situationer, hvor der er indtruffet OIV for et udlån, og hvor der samtidig er en ikke udnyttet del af et lånetilsagn eller en kassekredit, som instituttet er afskåret fra at hindre kunden i at udnytte, opfylder den ikke udnyttede del af lånetilsagnet eller kassekreditten som udgangs-punkt kriterierne for at være en tabsgivende kontrakt. Instituttet skal derfor i denne situation foretage en samlet vurdering af udlånet og den ikke udnyttede del af lånetilsagnet eller kas-sekreditten. Instituttet skal fastlægge diskonteringsrenten som et vægtet gennemsnit af dis-konteringsrenten for udlånet og diskonteringsrenten for det tabsgivende lånetilsagn samt fordele en eventuel nedskrivning/hensættelse pro rata mellem en nedskrivning på udlånet og en hensættelse på den tabsgivende kontrakt, hvis der ikke er konkrete forhold, der tilsiger en anden regnskabsmæssig fordeling end pro rata, eksempelvis ved at sikkerheder alene er stillet til sikkerhed for udlånet, men ikke for det tabsgivende lånetilsagn.

Pengeinstitutter er pligtige til at indbetale til Garantiformuen (tidligere Garantifonden for indskydere og investorer) og Afviklingsformuen, indtil formuerne har en vis størrelse. Der er tale om årlige bidrag beregnet i forhold til institutternes dækkede indskud, størrelse, risiko-profil mv. Der kan opkræves ekstraordinære bidrag, såfremt dette vurderes nødvendigt for opfyldelse af formuernes forpligtelser.

Bidragene til fondene omkostningsføres efter praksis i takt med, at institutterne bliver plig-tig til at betale bidrag. Der indregnes således ikke en hensat forpligtelse til kommende års opfyldning af formuerne.

Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen. Hvis diskontering er af væsentlig betyd-ning for størrelsen af en hensat forpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkost-ninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen. Den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente reguleret, så den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen.

Andre hensatte forpligtelser præsenteres i balancen i en separat linje inden for katego-rien hensatte forpligtelser. I resultatopgørelsen præsenteres ændringer i hensættelser til tab på uudnyttede kredittilsagn som del af nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv.

4.14

A

ndre

hen

satt

e fo

rplig

tels

er


Placeringen i resultatopgørelsen af ændringer i hensættelser til tab på andre hensatte forplig-telser afhænger af karakteren af forpligtelsen.

Oplysningskrav Der skal oplyses om instituttets forpligtende aftaler jf. oplysningskravet om eventualforplig-telser:

Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske res-sourcer, skal virksomheden for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventual-forpligtelser og for eventualforpligtelser samlet.

Vedrørende oplysninger om instituttets garantistillelser henvises til afsnit 4.13.1 Regnskabsbekendtgørelsen.

Der var tidligere krav om, at institutterne i årsregnskabet skulle anføre en foruddefineret specifikation af eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler. Dette oplysningskrav er nu ophævet, og der gælder alene et indberetningskrav til Finanstilsynet om følgende specifikation:

Eventualforpligtelser• Finansgarantier• Tabsgarantier for realkreditudlån• Tinglysnings- og konverteringsgarantier• Øvrige eventualforpligtelser.

Andre forpligtende aftaler• Uigenkaldelige kredittilsagn• Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger• Øvrige.

I praksis anføres disse specifikationer fortsat – evt. i en tilnærmet udgave – i noterne i insti-tutternes årsregnskaber. Er der forpligtelser over for et moderselskab eller dettes øvrige dat-terselskaber, skal disse angives særskilt.

Bestemmelserne sikrer, at de samlede økonomiske forpligtelser, der ikke er opført i balancen, vises.

En eventualforpligtelse defineres i regnskabsbekendtgørelsen som

a) en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol, eller

b) en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som ikke er indregnet, idet


i) det ikke er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller

ii) forpligtelsens størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed. Et eventualaktiv defineres i regnskabsbekendtgørelsen som

et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol.

Der skal oplyses om eventualaktiver, medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden. Der gives en kort beskrivelse af arten af eventualaktiver på balancedagen og, hvis det er praktisk muligt, et skøn over deres økonomiske virkning.

Bestemmelserne om eventualforpligtelser og -aktiver afspejler principperne i IAS 37, og der henvises derfor til afsnit 4.14.2, som indeholder en nærmere diskussion af bestemmelserne i IAS 37.

4.14.2 Internationale regnskabsstandarder IAS 37 omhandler den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser, eventualfor-pligtelser og eventualaktiver. Definitionen på en hensat forpligtelse i IAS 37 svarer til defi-nitionen i regnskabsbekendtgørelsen – det vil sige forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid.

IAS 37 omfatter ikke:

• hensatte forpligtelser relateret til finansielle instrumenter, som måles til dagsværdi• gensidigt bebyrdende uopfyldte kontrakter, medmindre de er tabsgivende• forsikringsgivers policer med forsikringstagerne• forhold, som er dækket af andre regnskabsstandarder. I IAS 37 opdeles forpligtelser i retlige (juridiske) og faktiske forpligtelser. En retlig forplig-telse er en forpligtelse, der opstår som følge af:

• en aftale, uanset om forpligtelsen fremgår direkte eller indirekte af kontrakten• lovgivning eller retspraksis. En faktisk forpligtelse er en forpligtelse, der opstår:

• når virksomheden gennem sin handlemåde har givet udtryk for, at den vil påtage sig be-stemte forpligtelser og virksomheden herved har skabt en berettiget forventning hos tred-jemand om at ville afvikle disse forpligtelser.

4.14

A

ndre

hen

satt

e fo

rplig

tels

er


I standarden defineres endvidere:

• en tabsgivende aftale som en gensidigt bebyrdende uopfyldt kontrakt, hvor de uundgå-elige udgifter forbundet med at opfylde aftalen overstiger indtægterne

• en omstrukturering som en planlagt proces, der er under ledelsens kontrol, og som på væsentlige punkter ændrer ved omfanget af et af virksomhedens forretningsområder eller den måde, hvorpå et forretnings- eller aktivitetsområde drives.

Endvidere defineres en sandsynlig begivenhed som en begivenhed, hvor det vurderes, at der er mere end 50 % sandsynlighed for, at den indtræffer. I IAS 37 benyttes betegnelsen ”more likely than not”.

4.14.2.1 IndregningI IAS 37 præsenteres dette beslutningsdiagram til bestemmelse af, om der er tale om en hen-sat forpligtelse eller eventualforpligtelse.

Ja 1)

Ja

Ja

Ja

Nej

Nej

Nej Ja

Nej

Nej

Start

Retlig/faktisk forpligtelse på balance-dagen som resultat af en

tidligere begivenhed?

Træk på økonomiskeressourcer sandsynligt?

Kan en pålidelig beløbsmæssig

opgørelse foretages?

Indregn hensatforpligtelse

Mulig forpligtelsepå balancedagen?

Træk på økonomiskeressourcer meget

usandsynligt?

Oplys om eventual-forpligtelse Gør intet

1) Hvis tvivl, da ’ja’, såfremt > 50 % sandsynlighed for, at der foreligger en forpligtelse. Er forplig-telsen baseret på vedtagelse af lovgivning, eksisterer der dog kun en forpligtelse, hvis lovgivnin-gen er vedtaget eller det er så godt som sikkert, at den vedtages.


Ifølge IAS 37 indregnes en hensat forpligtelse, når – og kun når –

• virksomheden på balancedagen har en retlig eller en faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed

• det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer

• der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig opgørelse af forpligtelsen. Med ”træk på virksomhedens økonomiske ressourcer” menes et nettotræk, der reducerer virksomhedens egenkapital. Indgåelse af en aftale om levering af et aktiv er ikke et netto-træk, da indregningen af det modtagne aktiv opvejer den tilhørende forpligtelse, medmindre aftalen er tabsgivende.

Det præciseres i IAS 37, at der kun må indregnes hensatte forpligtelser til dækning af de forpligtelser, som er resultatet af tidligere begivenheder, og som er uafhængige af virksom-hedens fremtidige handlemåde. Lovgivning kan medføre, at virksomheden på et fremtidigt tidspunkt vil blive mødt med krav om at afholde omkostninger – fx krav om yderligere miljø-mæssige foranstaltninger. Der indregnes ikke en hensat forpligtelse til dækning af sådanne omkostninger, hvis virksomheden vil kunne undgå at afholde disse omkostninger, fx gennem en omlægning eller en nedlægning af den berørte produktion.

Der må således heller ikke indregnes hensatte forpligtelser til dækning af fremtidige driftstab eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer, medmindre virksomheden er bundet af en for virksomheden tabsgivende aftale eller forpligtet til at fortsætte en tabsgivende aktivitet i henhold til en koncession.

Hvis et lovforslag, der endnu ikke er færdigbehandlet, medfører, at virksomheden i fremti-den uundgåeligt kommer til at afholde omkostninger som følge af tidligere handlinger, må der først indregnes en forpligtelse på det tidspunkt, hvor det vurderes som næsten sikkert, at lovforslaget vedtages. Det vil i Danmark sædvanligvis være, når lovforslaget er andenbe-handlet i Folketinget.

Foreligger der en gruppe af ensartede forpligtelser (for eksempel finansielle garantier), vur-deres sandsynligheden for et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer under hensyn-tagen til alle forpligtelser i denne gruppe. Det medfører, at selvom sandsynligheden for et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer i relation til den enkelte forpligtelse kan være lille, så vil et træk på virksomhedens ressourcer ofte være sandsynligt i relation til den sam-lede gruppe af forpligtelser.

I de sjældne tilfælde, hvor der ikke kan foretages en pålidelig måling af en hensat forplig-telse, må virksomheden ikke indregne denne men skal i stedet oplyse om forpligtelsen som en eventualforpligtelse.

Hensatte forpligtelser må kun anvendes til de formål, som de ved indregningen var tiltænkt at skulle dække.

4.14

A

ndre

hen

satt

e fo

rplig

tels

er


Er det ikke længere sandsynligt, at det vil kræve et træk på virksomhedens økonomiske res-sourcer at afvikle en forpligtelse, skal den hensatte forpligtelse tilbageføres. Hvis hensæt-telsen er omkostningsført over resultatopgørelsen, foretages tilbageførslen ligeledes over resultatopgørelsen.

IAS 37 indeholder i appendiks C en række eksempler, der viser, hvornår der foreligger en hen-sat forpligtelse. Herudover indeholder IFRIC 21 indregningstidspunktet for afgifter vedrø-rende virksomheden, som skal betales til det offentlige. Opgørelsen af sådanne afgifter følger ofte virksomhedens aktivitetsomfang, eksempelvis størrelsen af indlån. Hvis afgiften fx først udløses, når størrelsen af indlånet overstiger et vist niveau, således at der betales afgift af hele indlånet, så skal indregningen først ske, når niveauet nås. Vedrørende dansk regnskabs-praksis for indbetalinger og forpligtelser i forhold til Garantiformuen og Afviklingsformuen se ovenfor under afsnit 4.14.1.

Omstrukturering IAS 37 indeholder en række betingelser, som skal være opfyldt, før der kan indregnes en hen-sat forpligtelse i forbindelse med en omstrukturering. For at en omstruktureringshensættelse kan indregnes, kræves det, at virksomheden senest på balancedagen:

• har en detaljeret plan for omstruktureringen, der som minimum identificerer:– det forretningsområde eller den del af virksomheden, som er omfattet– de væsentligste berørte forretningssteder– det omtrentlige antal medarbejdere, virksomheden skal godtgøre i forbindelse med

eventuel fratrædelse, samt deres funktion og arbejdssted– de omkostninger, virksomheden skal afholde– tidspunktet for planens gennemførelse.

• har skabt en berettiget forventning hos de berørte parter om at ville gennemføre omstruk-tureringen ved at påbegynde gennemførelsen af planen eller ved at kommunikere planen til dem, som berøres heraf. Det anses som tilfældet, når den planlagte omstrukturering er påbegyndt, eller direktions- eller bestyrelsesbeslutningen er offentliggjort i hovedpunkter over for dem, som berøres heraf. Det skal ske på en så tilstrækkelig specifik måde, at der herved er skabt en berettiget forventning hos de berørte parter om, at virksomheden vil gennemføre omstruktureringen.

Det er efter omstændighederne ikke nødvendigt, at planen er blevet offentliggjort over for alle medarbejdere på tidspunktet for regnskabsafslutningen. Det kan være tilstrækkeligt, at medarbejderrepræsentanter er orienteret.

Hvis det forventes, at en omstrukturering tager flere år at gennemføre, vil det normalt ikke være sandsynligt, at hele omstruktureringen vil være en forpligtelse ved første årsafslut-ning, efter beslutningen er taget. Det skyldes, at planen sandsynligvis vil kunne blive tilpas-set senere.

Den hensatte forpligtelse må kun omfatte de omkostninger, der direkte kan henføres til omstruktureringen, og som ikke har fremtidig værdi. Det betyder samtidig, at en omstruk-tureringshensættelse altid dækker over en form for nedskalering af virksomheden. Hvis


omstruktureringen indebærer elementer af udvidelser eller investeringer, må der ikke ind-regnes hensatte forpligtelser, som knytter sig til udvidelsen.

Der opstår ingen forpligtelse til at sælge et forretningsområde, før virksomheden er forpligtet ved en bindende salgsaftale. Vedrørende hensættelse til fratrædelsesgodtgørelse henvises til afsnit 4.12 Medarbejderforpligtelser.

Tabsgivende aftaler IAS 37 definerer en tabsgivende aftale som en gensidigt uopfyldt kontrakt, hvor de uundgåe-lige omkostninger forbundet med at opfylde aftalen, overstiger indtægterne. Det forventede tab på en sådan kontrakt skal indregnes som en hensat forpligtelse.

Der må ikke indregnes en hensat forpligtelse til en tabsgivende kontrakt som alternativ til nedskrivning af de aktiver, som har relation til aftalen. Før der indregnes en tabsgivende aftale, skal eventuelle nødvendige nedskrivninger af de pågældende aktiver først indregnes.

Eksempel

En pengeinstitut har indgået en 10-årig aftale om leje af lokaler, hvor instituttet har en fi-lial. Aftalen er klassificeret som en operationel leasingaftale. Ledelsen i instituttet vurde-rer nu, at det ikke er rentabelt at drive filialen længere, og det har ikke været muligt at finde en køber til filialen. Instituttet vælger derfor at lukke filialen, uanset at restløbetiden for lejekontrakten er fem år, og det har ingen alternative anvendelsesmuligheder. Fra det tidspunkt, hvor instituttet har lukket filialen, vil der være tale om en tabsgivende kontrakt, medmindre det vil være tilladt og rent faktisk muligt at fremleje til samme husleje.

4.14.2.2 MålingHensatte forpligtelser skal måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelsen.

Det bedste skøn er det beløb, virksomheden ud fra en rationel betragtning skal betale for på balancedagen at afvikle forpligtelsen eller overføre den til tredjemand.

Ved målingen skal der tages hensyn til:

• yderligere oplysninger, der er fremkommet efter balancedagen• fremtidige begivenheder, i det omfang det er sandsynligt, at de vil indtræffe• alle relevante risici og usikkerheder. At der skal tages hensyn til alle relevante usikkerheder må imidlertid ikke føre til dannelsen af for store hensatte forpligtelser. Hvis eksempelvis de forventede omkostninger vedrørende en ugunstig hændelse er skønnet forsigtigt, må denne hændelse ikke behandles som mere

4.14

A

ndre

hen

satt

e fo

rplig

tels

er


sandsynlig, end hvad der er realistisk, idet der i så fald vil ske dobbelt indregning af risikoen. Dette vil medføre en overvurdering af den hensatte forpligtelse.

IAS 37 kræver, at de omkostninger, der er nødvendige for at afvikle forpligtelsen, skal til-bagediskonteres, hvis dette har en væsentlig effekt på målingen. Det kan eksempelvis være relevant ved en tabsgivende kapitalkontrakt.

Diskonteringsrenten skal opgøres før skat og skal afspejle såvel det generelle renteniveau som de konkrete risici – dog ikke risici, som allerede er korrigeret i skønnene over de beløb, der er nødvendige for at afvikle forpligtelsen. Instituttets egen kreditrisiko må ikke indgå i fastlæggelse af diskonteringsrenten. Udgangspunktet er derfor den risikofrie rente.

IAS 37 kræver, at den hensatte forpligtelse revurderes på balancedagen – herunder penge-strømme og diskonteringsrente – for herved at sikre, at den hensatte forpligtelse måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle for-pligtelsen. Såfremt diskonteringsfaktoren ændres, påvirker det målingen af den hensatte for-pligtelse. Ændringen indregnes i resultatopgørelsen i den linje, som hensættelsen oprindeligt blev etableret i. Er der tale om en retableringsforpligtelse vedrørende et langfristet aktiv, fx indretning af lejede lokaler, skal det dog korrigeres imod værdien af aktivet.

Der må ved målingen af hensatte forpligtelser ikke tages hensyn til gevinster ved forventet salg af aktiver relateret hertil. Indregning af en omstruktureringshensættelse kan således ikke undlades eller reduceres i størrelse med henvisning til salg af aktiver relateret hertil, og som må forventes at medføre en gevinst.

IAS 37 behandler også de tilfælde, hvor en del af eller samtlige omkostninger, der er nød-vendige for at afvikle en hensat forpligtelse, helt eller delvist refunderes af andre, fx gennem forsikringsafdækning, leverandørgarantier mv. Kun, hvis det er så godt som sikkert, at refu-sionen vil tilfalde virksomheden, når den afregner forpligtelsen, skal refusionen indregnes som et særskilt aktiv. Endvidere skal aktivet ikke overstige den hensatte forpligtelse.

Omstrukturering I forbindelse med omstruktureringer præciseres det, at en hensat forpligtelse kun må inklu-dere de omkostninger, der direkte er forbundet hermed. Det vil sige udgifter, der er en uund-gåelig konsekvens af omstruktureringen og ikke relaterer sig til virksomhedens fortsatte aktiviteter.

En hensat forpligtelse til omstrukturering må ikke omfatte omkostninger, der har en fremad-rettet effekt, for eksempel:

• Omskoling eller omplacering af medarbejdere, der forbliver i virksomheden• Markedsføring• Nye systemer og distributionskanaler. Endvidere må den hensatte forpligtelse ikke indeholde fremtidige driftstab, medmindre de relaterer sig til kontrakter, der er blevet tabsgivende som følge af omstruktureringen.


Tabsgivende aftaler Hensættelser til tabsgivende aftaler skal ifølge IAS 37 måles til aftalens uundgåelige omkost-ninger, som er det mindste nettobeløb, der skal erlægges enten ved at opfylde aftalen eller i form af den eventuelle kompensation eller bøde, som vil blive udløst ved ikke at opfylde aftalen. Dette er uagtet, hvad virksomheden rent faktisk vælger at gøre. Uundgåelige omkostninger omfatter variable omkostninger samt eventuelle kapacitetsomkostninger, som virksomheden skal påtage sig for at vælge det mindst dårlige alternativ ved ikke at opfylde kontrakten.

Eksempel

Det i det foregående eksempel omtalte pengeinstitut er nu fraflyttet lokalerne. Lejeaftalen udløber imidlertid først om fem år. I henhold til huslejekontrakten kan instituttet vælge at betale en kompensation på DKK 2.000.000 og komme ud af aftalen. Alternativt kan in-stituttet vælge at videreudleje lejemålet. Tabet herved bliver i de fem år DKK 3.000.000. Instituttet har drøftet fremlejemuligheden med en potentiel lejer og synes derfor ikke, det kan løbe fra at videreudleje kontorlokalerne til den pris, som parterne har forhandlet. Det kan imidlertid kun indregne en hensat forpligtelse på DKK 2.000.000 ved fraflytning af lokalerne, eftersom kun det mindste beløb af de to alternativer kan indregnes.

4.14.2.3 Oplysninger og præsentationIAS 37 indeholder en række bestemmelser om oplysninger og præsentation af hensatte for-pligtelser.

Hensatte forpligtelser skal klassificeres i balancen i henhold til IAS 1’s generelle regler her-om. Hensatte forpligtelser skal fremgå særskilt af balancen, og i en likviditetsorden-præsen-tation vil det typisk blive placeret relativt langt nede i likviditetsordenen.

Er der indregnet et ”refusionsaktiv”, er det i resultatopgørelsen tilladt at modregne den rela-terede indtægt med omkostningen fra den hensatte forpligtelse. I balancen må refusionsak-tivet imidlertid ikke modregnes i den tilhørende hensatte forpligtelse.

For hver gruppe af hensatte forpligtelser skal noterne indeholde disse oplysninger:

• Oplysninger om hensatte forpligtelser, herunder forøgelsen af eksisterende hensatte for-pligtelser samt regnskabsårets forbrug af hensatte forpligtelser

• Oplysninger om ubenyttede hensatte forpligtelser, der er tilbageført i regnskabsåret• Oplysninger om regnskabsårets forskydning i nutidsværdier som følge af tidsforløbet og

effekten af ændringer i diskonteringsfaktoren• En beskrivelse af forpligtelsen og angivelse af tidspunktet for det forventede træk på virk-

somhedens økonomiske ressourcer

4.14

A

ndre

hen

satt

e fo

rplig

tels

er


• En omtale af eventuelle usikkerheder ved opgørelsen af omkostninger eller det forventede afholdelsestidspunkt samt oplysninger om de væsentligste forudsætninger vedrørende fremtidige begivenheder

• Størrelsen af en eventuel forventet refusion. Udspringer en hensat forpligtelse og en eventualforpligtelse fra samme begivenhed, skal oplysningerne gives på en sådan måde, at sammenhængen mellem den hensatte forpligtelse og eventualforpligtelsen fremgår.

Det angives i IAS 37, at hvis afgivelse af en række af de krævede oplysninger i helt særlige tilfælde kan medføre en væsentlig svækkelse af virksomhedens position i relation til det forhold, som den hensatte forpligtelse vedrører, kan de pågældende oplysninger undlades. Virksomheden skal i en sådan situation i stedet give generelle oplysninger om den hensatte forpligtelse samt oplyse og begrunde, hvorfor de specifikke oplysninger ikke er medtaget.

• For hver gruppe af eventualforpligtelser skal der – medmindre det vurderes meget usand-synligt, at afklaringen af en eventualforpligtelse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer – foretages en beskrivelse af eventualforpligtelsen. Der skal om muligt:– angives et skøn over den beløbsmæssige effekt, opgjort i overensstemmelse med prin-

cipperne for hensatte forpligtelser– omtales usikkerheder vedrørende beløbet og/eller tidspunktet for trækket på virksom-

hedens økonomiske ressourcer– oplyses om eventuelle refusionsmuligheder.

• For hver gruppe af eventualaktiver skal der – medmindre det vurderes meget usandsyn-ligt, at eventualaktivet vil medføre en forøgelse af virksomhedens økonomiske ressourcer – foretages en beskrivelse af eventualaktivet. Der skal om muligt:– angives et skøn over den beløbsmæssige effekt, opgjort i overensstemmelse med prin-

cipperne for hensatte forpligtelser– foretages en omtale af usikkerheder vedrørende beløbet og/eller tidspunktet for for-

øgelsen af virksomhedens økonomiske ressourcer. Hvis det ikke er praktisk muligt at medtage oplysninger om eventualforpligtelser eller even-tualaktiver, skal dette forhold oplyses.

Udspringer en hensat forpligtelse og en eventualforpligtelse af den samme begivenhed, skal oplysningerne gives på en sådan måde, at sammenhængen mellem den hensatte forpligtelse og eventualforpligtelsen fremgår.

Hvis angivelse af en række af de krævede oplysninger – i meget sjældne tilfælde – kan med-føre en væsentlig svækkelse af virksomhedens position i relation til det forhold, som even-tualforpligtelsen eller eventualaktivet vedrører, kan de pågældende oplysninger undlades.


5. Resultatopgørelsen

Regnskabsbekendtgørelsen og de internationale regnskabsstandarder har en balanceori-enteret tilgangsvinkel. Det betyder, at resultatopgørelsen i princippet er en specifikation af ændringerne i egenkapitalen. Heri ligger dog ikke, at balancen er vigtigere end resultatopgø-relsen. Resultatopgørelsen specificerer resultatet for en bestemt periode, så regnskabsbruge-ren har mulighed for at vurdere instituttets indtjeningsevne.

Resultatopgørelsen er behandlet i regnskabsbekendtgørelsens §§ 4-5, §§ 27-35, §§ 78-79 og bekendtgørelsens bilag 4 samt i IAS 1.

5.1 Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen


5.1.1.1 ResultatopgørelsenEt pengeinstitut skal udarbejde en resultatopgørelse i en fast skematisk form i overensstem-melse med bilag 4 i regnskabsbekendtgørelsen.

De i skemaet i bilag 4 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funk-tionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af sam-me art eller funktion.

De i bilaget angivne betegnelser for posterne skal anvendes. Posternes nummerering er i den forbindelse ikke en del af posternes betegnelser. Det kan dog i visse tilfælde være relevant at forkorte en posts betegnelse, eksempelvis kan ”Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder” forkortes til ”Resultat i tilknyttede virksomheder”, hvis instituttet ikke har associerede virksomheder.

Ved hver post i resultatopgørelsen anføres det tilsvarende beløb for det foregående regn-skabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidst-nævnte tilpasses. Instituttet kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Eksempelvis hvis informationer ikke er blevet indsamlet i det foregående regnskabsår på en måde, som muliggør omklassifikation, og det ikke er muligt at genskabe denne information. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne.


Poster i resultatopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

Indtægter defineres i bilag 1 i regnskabsbekendtgørelsen som:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af akti-ver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.

Omkostninger defineres i bilag 2 i regnskabsbekendtgørelsen som:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddeling til ejere.

I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkost-ninger i takt med, at de påføres virksomheden. Alle værdireguleringer, afskrivninger, ned-skrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen består i henhold til bilag 4 i regnskabsbekendtgørelsen af følgende poster:

1. Renteindtægter2. Renteudgifter A. Netto renteindtægter3. Udbytte af aktier mv.4. Gebyrer og provisionsindtægter5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter B. Netto rente- og gebyrindtægter6. Kursreguleringer7. Andre driftsindtægter8. Udgifter til personale og administration9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver10. Andre driftsudgifter11. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder C. Resultat før skat13. Skat D. Årets resultat

G

ener

elle

bes

tem

mel

ser o

m

resu

ltato

pgør

else

n


Post i resultatopgørelsen Uddybende bestemmelser

Renteindtægter Herføresrente-ogrentelignendeindtægter,herundermodtagetren-telignendeprovision,derindgårsomenintegreretdelafdeneffektiverente,indekstillægpåaktiver,terminspræmieaffonds-ogvalutater-minsforretningersamtreguleringoverløbetidenaffinansielleaktiver,dermålestilamortiseretkostpris,oghvorkostprisenafvigerfraindfri-elseskursen.Tilbageførselaftidligereårstilskrevnerentermåikkefin-dested.Derhenvisestilafsnit5.2Renteindtægter og -omkostninger.

Renteudgifter Herføresblandtandetreguleringoverløbetidenaffinansielleforplig-telser,dermålestilamortiseretkostpris,oghvorkostprisenafvigerfraindfrielseskursen.Derhenvisestilafsnit5.2Renteindtægter og -omkostninger.

Udbytteafaktiermv. Herføresudbytteoglignendeindtægterafaktierogandrelignendeværdipapirer,herunderudlodningfrainvesteringsforeninger.

Resultatafkapitalandeleiassocieredeogtilknyttedevirksomheder,dererværdiansatefterindreværdismetode,føresunderresultatop-gørelsenspost12,Resultatafkapitalandeleiassocieredeogtilknyt-tedevirksomheder

Gebyrerogprovisionsindtægter

Herføresindtægtervedrørendetjenesteydelserforkundersregning,herundergarantiprovisionogforvaltningsgebyrer.

Derhenvisestilafsnit5.3Gebyr- og provisionsindtægter og -omkost-ninger.

Kursreguleringer Herføresalleværdireguleringerafaktiverogforpligtelser,dermålestildagsværdi,bortsetfradenværdiregulering,dervedrørerkreditrisikoenpådebitorerforudlånogtilgodehavender,dermålestildagsværdi,valutakursreguleringersamtreguleringafaktivertilknyttetpuljeordnin-gerogindlånipuljeordninger.

Andredriftsindtægter Herføresøvrigeindtægter,derikkehenhørerunderandreafresultat-opgørelsensposter,herunderindtægterveddriftafvirksomhedensinvesteringsejendomme.Reguleringafinvesteringsejendommesværdiføresunderpost6,Kursreguleringer.

Udgiftertilpersonaleogadministration

Herføreslønningerogvederlagmv.tilpersonaleogledelsesamtad-ministrationsudgifter,herunderhuslejeaflejedelokaler.

Nedskrivningerpåudlånogtilgode-havendermv.

Herføresnedskrivningerpåudlån,tilgodehavenderhoskreditinstitut-terogcentralbanker,ogøvrigetilgodehavender,derkanindebæreenkreditrisikosamthensættelserpågarantieroguudnyttedekredit-facilitetersamtefterfølgendereguleringerafværdienafdisseposter.Postenindbefatterdenværdiregulering,dervedrørerkreditrisikoenpådebitorerforudlånogtilgodehavender,dermålestildagsværdi.Postenindbefatterendvidereværdireguleringafmidlertidigtovertagneaktiveriforbindelsemedafviklingafetengagement.

Derhenvisesiøvrigttilafsnit4.2Udlån og tilgodehavender inkl. ned-skrivning.


Skat Herføresdenskat,derpåhvileråretsresultat.Postenindbefatteræn-dringeriudskudtskat.

Skat,dervedrørerdattervirksomhederogassocieredevirksomheder,føresikkeunderdennepost,menskalindgåiresultatetafdissevirk-somheder,somføresunderpost12,Resultatafkapitalandeleiasso-cieredeogtilknyttedevirksomheder.

Regnskabsbekendtgørelsen stiller krav om en række yderligere oplysninger om resultatop-gørelsens poster. Der henvises til de respektive kapitler omfattende de væsentligste resultat-opgørelsesposter.

5.1.1.2 Opgørelse over anden totalindkomst I forlængelse af resultatopgørelsen skal anføres en separat opgørelse benævnt ”anden total-indkomst”. Anden totalindkomst består af visse gevinster og tab, der indregnes uden om resultatopgørelsen. Resultatopgørelsen og opgørelsen over anden totalindkomst benævnes i praksis ”Totalindkomstopgørelsen”.

I lighed med resultatopgørelsen skal der ved hver post i anden totalindkomst anføres det tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Instituttet kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt.

Anden totalindkomst består af:

• Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsler af sådanne stignin-ger

• Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balancepo-ster, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentati-onsvalutaen

• Værdiændringer, der følger af omvurdering af hold til udløb-aktiver til dagsværdi og den efterfølgende dagsværdiregulering (betingelser for hold til udløb ikke længere overholdt)

• Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremti-dige betalingsstrømme

• Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en inve-stering i en udenlandsk enhed

• Ændringer vedrørende pensionsforpligtelser, der er en følge af genmåling af nettoforplig-telsernes størrelse.

For hver post i anden totalindkomst anføres den tilhørende skattemæssige effekt. Skatteeffekten pr. post anføres enten direkte i opgørelsen eller specificeres i en note.

Regnskabsbekendtgørelsen indeholder uddybende bestemmelser for, hvilke transaktioner der skal indregnes i de enkelte poster i resultatopgørelsen.

G

ener

elle

bes

tem

mel

ser o

m

resu

ltato

pgør

else

n



5.1.2.1 ResultatopgørelsenIAS 1 indeholder ingen skemakrav til resultatopgørelsen men alene angivelse af hvilke poster, der som minimum skal være indeholdt i resultatopgørelsen. Ledelsen kan vælge mellem den artsopdelte eller den funktionsopdelte resultatopgørelse. Det angives i IAS 1, at en opdeling efter funktion ofte vil give regnskabsbrugere mere relevante oplysninger end en opdeling efter art. Dette må imidlertid bedømmes konkret, og for de fleste finansielle virksomheder vil en opdeling efter art være den bedst egnede opdeling.

Resultatopgørelsen skal som minimum indeholde følgende regnskabsposter:

• Nettoomsætning• Finansielle omkostninger• Andel af resultat i associerede virksomheder og joint ventures, opgjort efter den indre

værdis metode efter skat• Indkomstskatter• Et samlet resultat af ophørte aktiviteter og værdiregulering ved omklassifikation til ophørt

aktivitet eller ved endelig afhændelse af sådanne aktiver • Årets resultat• En fordeling af årets resultat på henholdsvis modervirksomhedens aktionærer og minori-

tetsinteresserne• Indtjening pr. aktie og udvandet indtjening pr. aktie (hvis virksomheden er omfattet af IAS

33, jf. senere i dette afsnit). Kravet om angivelse af nettoomsætning synes umiddelbart at stride imod den opstillings-form, der typisk anvendes af pengeinstitutter, nemlig en specifikation af indtægter og omkostninger inden for de tre hovedkategorier renter, gebyrer og kursreguleringer i selve resultatopgørelsen. IFRS 7 indeholder imidlertid et krav om, at en række poster skal angives enten direkte i resultatopgørelsen eller specificeres i noterne. Det omfatter bl.a. renteindtæg-ter og -omkostninger, kursreguleringer og visse gebyrindtægter og -omkostninger. Som følge heraf er det PwC’s opfattelse, at præsentation af resultatopgørelsen i overensstemmelse med skemakravet i regnskabsbekendtgørelsen ikke vil være i strid med IFRS.

IAS 1 indeholder nogle særlige bestemmelser for resultatopgørelsen.

Post i resultatopgørelsen Særlige bestemmelser

Modregning Indtægterogomkostningermåikkepræsenteresmodregnet,med-mindredetkrævesellertilladesihenholdtilenandenstandardellerensartedegevinster/tab,ogdehermedforbundneomkostningerikkeervæsentlige.Posterneskalisåfaldsammendragesmedposterafsammeartellerfunktion.


Væsentligeindtægter/omkostninger

Hvisderidetordinæreresultatindgårindtægterelleromkostninger,derisoleretseterafensådanstørrelse,artellerhyppighed,atoplys-ningenheromervæsentligforforståelsenafårsrapporten,skaldergivesoplysningeromartenogdenbeløbsmæssigestørrelseheraf.Disseoplysningerkangivesviaensærskiltspecifikationiresultatop-gørelsenellersomennoteoplysning.Standardengiverfølgendeikke-udtømmendeeksempler:

• Nedskrivningerafvarebeholdningeroganlægsaktiversamttilbage-førselheraf

• Omstruktureringerafvirksomhedensaktivitetersamttilbageførslerheraf

• Afhændelseafanlægsaktiver• Afhændelseafinvesteringsaktiver(IAS39)• Ophørendeaktivitet• Retssager• Tilbageførslerafhensatteforpligtelser.

Bemærk,atkunvæsentligeposterskalforklares/udskilles–væsent-lighedmåafgøresudfrastørrelseogkarakter(sædvanlig/usædvanlig,tilbagevendende/engangskarakter).DetfremgårikkeafIAS1,hvorledesposterneskalbenævnesiresul-tatopgørelsen.Oftesesbenævnelsensærligeposter.

Minoritetensandel Ikoncernregnskabetsresultatopgørelsemåminoritetsinteressensandelikkefremståsomenomkostning.Derskalitilknytningtilre-sultatopgørelsenangivesenfordelingafåretsresultattilhenholdsvisminoritetsaktionærerneogmodervirksomhedensaktionærer.

Ophørendeaktivitet Hvisderharværetophørendeaktivitet,kræverIFRS5,atresultataffortsættendeaktivitethenholdsvisophørendeaktivitet,somtilfaldermodervirksomhedensaktionærerhenholdsvisdenikke-kontrollerendeinteresse,præsenteresseparat.

Herudover kræver IAS 1, at udbetalt udbytte pr. aktie og det tilknyttede beløb angives i til-knytning til egenkapitalopgørelsen eller i en note. Endvidere skal udbytteforslag og det til-knyttede beløb pr. aktie oplyses i noterne.

Endvidere kræver IAS 33, at institutter hvis aktier handles på et offentligt marked i tilknyt-ning til resultatopgørelsen oplyser indtjening pr. aktie og udvandet indtjening pr. aktie, jf. nedenfor under afsnit 5.1.2.3

5.1.2.2 Opgørelse over anden totalindkomstResultatopgørelsen skal suppleres med en særskilt opgørelse over anden totalindkomst, som består af indtægter og omkostninger indregnet uden om resultatopgørelsen.

De indtægter og omkostninger, som indregnes i anden totalindkomst, er:

• Ændringer i opskrivninger på materielle og immaterielle aktiver• Valutakursregulering ved omregning af regnskaber fra udenlandske enheder • Værdireguleringer på finansielle aktiver, disponible for salg

G

ener

elle

bes

tem

mel

ser o

m

resu

ltato

pgør

else

n


• Afdækning af fremtidige pengestrømme • Aktuarmæssige tab og gevinster vedrørende pensionsordninger• Anden totalindkomst i associerede virksomheder og joint ventures• Skat vedrørende poster indregnet i anden totalindkomst. Indtægter og omkostninger indregnet i anden totalindkomst skal opdeles på poster, der recir-kulerer til resultatopgørelsen (fx regnskabsmæssig afdækning), og dem som ikke gør (fx aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger).

Virksomhedens totalindkomst (resultatopgørelsen og anden totalindkomst) skal vises enten som:

1. To adskilte opgørelser – en traditionel resultatopgørelse (”income statement”) suppleret med en opgørelse af anden totalindkomst (”other comprehensive income”)

2. Én sammenhængende opgørelse – totalindkomstopgørelse over alle indtægter og omkost-ninger (”statement of comprehensive income”). Reelt en resultatopgørelse, der er direkte sammenhængende med opgørelsen af anden totalindkomst.

Det er valgfrit, om instituttet vil anvende model 1 eller model 2.

Totalindkomstopgørelsen skal ud over posterne, som er nævnt ovenfor, under resultatopgø-relsen som minimum indeholde:

• Regnskabsårets resultat• Indtægter og omkostninger, indregnet under anden totalindkomst, præsenteret efter art • Andel af anden totalindkomst vedrørende associerede virksomheder og joint ventures• Samlet totalindkomst• En fordeling af samlet totalindkomst på henholdsvis modervirksomhedens aktionærer og

minoritetsinteresserne. Hvis model 1 anvendes, skal opgørelsen af anden totalindkomst vises umiddelbart efter resultatopgørelsen. Det er ikke muligt at præsentere opgørelsen af anden totalindkomst sam-men med egenkapitalopgørelsen.

5.1.2.3 Indtjening pr. aktieFølgende institutter skal i tilknytning til resultatopgørelsen oplyse indtjening pr. aktie:

• Institutter, hvis egenkapitalinstrumenter handles på et offentligt marked • Institutter, som er undervejs til at børsnotere deres egenkapitalinstrumenter. Endvidere skal institutter, som frivilligt vælger at oplyse om indtjening pr. aktie i tilknytning til resultatopgørelsen, følge bestemmelserne i IAS 33. Der skal oplyses om såvel aktuel som udvandet indtjening pr. aktie. Oplysninger om indtjening pr. aktie skal gives i tilknytning til resultatopgørelsen i virksomhedens årsregnskab. Det vil sige, at hvor der vises en samlet opgørelse over indregnede indtægter og omkostninger (jf. model 2 ovenfor), oplyses indtje-ning pr. aktie i tilknytning hertil. I de tilfælde, hvor der præsenteres en sædvanlig resultatop-gørelse (jf. model 1 ovenfor), oplyses indtjening pr. aktie i tilknytning hertil. Angives resul-


tatet for den fortsættende aktivitet i resultatopgørelsen, jf. IFRS 5 om ophørende aktiviteter, skal de to nøgletal tillige gives for denne del af resultatet.

Indtjeningen skal opgøres som den del, der kan henføres til modervirksomhedens aktionæ-rer. Har instituttet flere aktieklasser, og er nogle af disse berettiget til forlods udbytte, anses de som præferenceaktier. Udbyttet på disse præferenceaktier skal ved beregningen fragå i indtjeningen, der henføres til moderselskabets aktionærer.

Ved opgørelse af aktuel indtjening pr. aktie opgøres antal aktier som det gennemsnitlige antal udestående, ordinære aktier.

Ved opgørelse af udvandet indtjening indregnes effekten af potentielle aktier, som vil udvan-de de eksisterende aktionærers indtjening. Potentielle aktier foreligger, når indehaveren af rettigheden enten nu eller på et senere tidspunkt vil være berettiget til at erhverve eller tegne aktier i virksomheden.

Ved opgørelse af udvandet indtjening pr. aktie justeres indtjening med en eventuel effekt ved konvertering af konvertible obligationer mv. (renter), i det omfang konvertering vil have en udvandende effekt. Endvidere justeres for forøgelsen af antallet af potentielle aktier, i det omfang dette vil have en udvandende effekt. En udvandende effekt foreligger, hvis konver-tering til aktier vil medføre et fald i et overskud pr. aktie eller en stigning i et underskud pr. aktie.

I forbindelse med aktiebaseret aflønning gælder særlige bestemmelser, hvorved udnyttel-seskursen beregningsmæssigt forøges i det omfang, rettighederne ikke er fuldt optjente pr. balancedagen.

5.2 Renteindtægter og -omkostninger

Bestemmelserne om renteindtægter og -omkostninger findes i regnskabsbekendtgørelsens §§ 27 og 28, IAS 39 og IFRS 9.


5.2.1.1 RenteindtægterIfølge regnskabsbekendtgørelsen skal der under resultatopgørelsens post 1, ”Renteindtægter”, føres rente- og rentelignende indtægter, herunder modtaget rentelignende provision, der indgår som en integreret del af den effektive rente, indekstillæg på aktiver, samt regulering over løbetiden af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen.

Posten ”Renteindtægter” skal endvidere indeholde terminspræmie af fonds- og valutater-minsforretninger. Det betyder, at forskellen mellem spotkursen og forwardkursen i en valu-taterminskontrakt vil blive klassificeret som en renteindtægt eller en renteomkostning hen

R

ente

indt

ægt

er o

g -o

mko

stni

nger


over kontraktens løbetid, mens ændring i spotkursen klassificeres som en dagsværdiregule-ring under posten ”Kursreguleringer”.

Tilbageførsel af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted.

Regnskabsbekendtgørelsen indeholder herudover alene bestemmelser om, at visse finan-sielle aktiver og forpligtelser skal måles til amortiseret kostpris, og at renteindtægter og -omkostninger derfor skal opgøres på dette grundlag. Amortiseret kostpris defineres som

det beløb, som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt til ved første indregning med

a) fradrag af afdragb) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, ogc) fradrag af nedskrivning.

Den effektive rentes metode er en integreret del af definitionen, da det er ved denne metode, at den diskonteringsrente, der anvendes ved opgørelse af amortiseret kostpris, måles. Ved den effektive rentes metode forstås, at der opgøres en renteprocent, der tilbagediskonterer de fremtidige betalinger med en rente, således at nutidsværdien er lig den bogførte vær-di. Herefter danner denne rente grundlag for beregning af den rente, der indtægts- eller omkostningsføres i perioden. Er aktivet eller forpligtelsen fast forrentet, vil der være tale om den samme rente i hele lånets løbetid. Er aktivet eller forpligtelsen derimod variabelt forren-tet, justeres den effektive rente, hver gang den kontraktlige rente ændres.

Ved opgørelse af den effektive rente skal der tages hensyn til gebyrer mv., som udgør en integreret del af forrentningen af lånet. Det omfatter alle former for stiftelsesprovisioner, som belastes kunden. Der tages ligeledes hensyn til transaktionsomkostninger, eksempelvis afholdte omkostninger til tinglysning, provisioner til tredjemand og lignende. På et udlån er den effektive renteprocent altså den rente, som tilbagediskonterer de fremtidige betalinger til det nominelle udlån med fradrag af stiftelsesprovision mv. og med tillæg af afholdte trans-aktionsomkostninger.

De afholdte transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af et finansielt instrument, udgøres af omkostninger, som ikke ville være afholdt, hvis det pågældende finansielle instrument ikke var blevet erhvervet eller udstedt. Der vil ofte, men ikke nødvendigvis, være tale om eksternt afholdte omkostninger.

Eksempler på sådanne eksternt afholdte transaktionsomkostninger er:

• Honorarer og provisioner til agenter og rådgivere• Omkostninger ved udarbejdelse af dokumenter• Omkostninger ved registrering af sikkerheder• Afgifter på transaktioner.


Eksempler på internt afholdte transaktionsomkostninger er:

• Medarbejderbonus, der optjenes som følge af erhvervelsen eller udstedelsen af et finan-sielt instrument

• Omkostninger til printning og forsendelse af dokumenter. Transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af et finansielt instrument, kan aldrig omfatte generelle lønomkostninger.

Nedenstående eksempel illustrerer metoden.

Eksempel – opgørelse af effektiv rente

Forudsætninger En kunde optager et billån, hvor banken får sikkerhed i bilen. Kunden låner DKK 80.000, som afdrages som en annuitet over fire år, og banken medfi-nansierer låneomkostningerne.

Lånebeløb

Rentesats

3MCibor

Rentetillæg

80.000

0,35%

4,60%

Årlignominelrente

Nominelmånedligrente

Gebyrer, som kunden skal betale

Oprettelsesgebyr

Tinglysningsafgift

Forsikringsadministration

4,95%

0,41%

5.000

3.160

920

Egne afholdte omkostninger

Tinglysningsafgift

Panthaverdeklaration

9.080

-3.160

-600

Nettogebyrindtægt,somallokereshenoverlåneperioden 5.320

R

ente

indt

ægt

er o

g -o

mko

stni

nger



Udvikling i bogført værdi baseret på estimerede pengestrømme på låneetableringstidspunktet

År 1 2 3 4

Begyndelsenafperioden 83.7601) 65.289 45.261 23.545

Betalinger -24.593 -24.593 -24.593 -24.593

Rente 6.122 4.565 2.878 1.048

Slutningenafperioden 65.289 45.261 23.545 0

1)80.000iudbetalingpålånetog3.760ieksterneomkostninger.

Set fra kundens perspektiv

År 1 2 3 4

Begyndelsenafperioden 89.080 68.432 46.738 23.946

Betalinger -24.593 -24.593 -24.593 -24.593

Rente 3.945 2.900 1.801 647

Slutningenafperioden 68.432 46.738 23.946 0

Ændring af renten

EfterétårstigerCIBOR3-rententil

Justeretnominelårligrente

Justeretnominelmånedligrente

Lånebeløbefter12måneder

Justeredemånedligebetalinger

Effektivrentepr.måned

Årligeffektivrente

1,35%

5,95%

0,50%

68.432

2.080

0,7613%

9,53%



Amortiseringsforløbet justeres til den nye effektive rente, hvorefter forløbet, såfremt renten forbliver uændret, vil være som følger:

År 2 3 4

Begyndelsenafperioden 65.289 45.474 23.771

Betalinger -24.963 -24.963 -24.963

Renteindtægt 5.149 3.261 1.193

Slutningenafperioden 45.474 23.771 0

Set fra kundens perspektiv

År 2 3 4

Begyndelsenafperioden 68.432 46.961 24.177

Betalinger -24.963 -24.963 -24.963

Renteindtægt 3.492 2.180 786

Ved opgørelse af den effektive rentes metode skal løbetiden estimeres. Denne vil ikke nød-vendigvis være sammenfaldende med den kontraktlige løbetid, da kunder jævnligt indfrier lån førtidigt. En sådan justering til den estimerede løbetid vil normalt blive vurderet på por-teføljeniveau, da dette vanskeligt lader sig gøre på individuelt låneniveau. En førtidsindfri-else på det enkelte lån resulterer derfor i indregning af en gevinst/tab svarende til forskellen mellem indfrielsesbeløbet og den bogførte værdi.

Antag, at kunden ved udgangen af år 3 sælger bilen og derfor skal indfri lånet. Lånet kan indfries til nominel værdi, DKK 24.177, mens bogført værdi udgør DKK 23.771. Der opstår derved en indfrielsesgevinst på DKK 406.

Hvis løbetiden for indgåelse havde været estimeret til at udgøre tre år i stedet for fire år, ville der ikke opstå nogen gevinst. I stedet ville der have været indregnet en større løbende renteindtægt.

Effekten af en eventuel revurdering af løbetiden – som anført ovenfor i praksis baseret på en vurdering på porteføljeniveau – opgøres ved at tilbagediskontere de resterende estimerede betalinger med den oprindelige effektive rente/den effektive rente på revurderingstidspunk-tet. Forskellen mellem dette beløb og den bogførte værdi umiddelbart forud for revurderin-gen indregnes i resultatopgørelsen.

R

ente

indt

ægt

er o

g -o

mko

stni

nger


For et udlån, hvorpå der er nedskrevet, gælder det, at resultatposten ”Renteindtægter” skal afspejle den effektive rente af lånets nedskrevne værdi. For et udlån, som er nedskrevet til DKK 0, vil der således ikke skulle indregnes renter på resultatposten ”Renteindtægter”. Indgår der efterfølgende betalinger på det pågældende udlån, skal der foretages en ny vur-dering af lånets værdi. På baggrund af erfaringen med de indkomne beløb samt eventuelle øvrige nye oplysninger, siden lånet blev nedskrevet til DKK 0, skal der foretages en ny vur-dering af lånets værdi og en heraf følgende hel eller delvis tilbageførsel af nedskrivningen. Tilbageførslen skal resultatføres under posten ”Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.” De indkomne betalinger fordeles herefter således, at den del, der svarer til renteindtæg-ten af den revurderede værdi af udlånet, resultatføres under ”Renteindtægter”. Den resteren-de del af de indkomne beløb regulerer udlånets værdi uden om resultatopgørelsen (afdrag).

Tilsvarende skal der kun resultatføres renter af delvist nedskrevne udlån svarende til den effektive rente af udlånets nedskrevne værdi. Dette gælder uafhængigt af, om kunden ind-betaler beløb, der efter kundens og/eller bankens opfattelse udgør renter af det fulde kon-traktmæssige lån.

Ovenstående gælder tilsvarende i forbindelse med gruppevise nedskrivninger.

I forbindelse med overtagelse af andre institutter eller kundeporteføljer skal overtagelses-metoden anvendes. Dette indebærer bl.a., at der skal foretages en allokering af købesummen på de overtagne nettoaktiver, herunder udlån. I den forbindelse skal renter og amortisering af overtagne udlån og tilgodehavender, som efterfølgende indregnes til amortiseret kostpris, som udgangspunkt indregnes i resultatopgørelsens post, ”Renteindtægter”, i overensstem-melse med den effektive rentes metode. Dette indebærer, at der til det enkelte overtagne udlån skal beregnes den effektive rente, som sætter nutidsværdien af de forventede betalin-ger på lånet lig med den dagsværdi, hvortil lånet er overtaget. Såfremt nedslag på overtagne udlån – herunder eksisterende nedskrivninger – er udtryk for et indtruffet kredittab frem for blot en for lav rente i forhold til den risiko, der er tilknyttet lånet, er tilbageførsler af sådanne nedslag, fx ved indfrielse, ikke renteindtægter. Da der heller ikke er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger, skal indtægten klassificeres som eksempelvis ”Andre driftsindtægter”.

Bekendtgørelsen indeholder ikke nærmere bestemmelser om, hvorledes renteindtægter og -omkostninger knyttet til finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, fx ren-teindtægter af obligationer eller renteindtægter af realkreditudlån, der måles til dagsværdi, skal opgøres. Grundet den manglende vejledning vil det være tilladt at bruge forskellige metoder. Den teoretisk set korrekte metode synes at være indregning af renteindtægter ud fra en underliggende amortiseret kostprisberegning og klassificere forskellen i forhold til dagsværdien som dagsværdiregulering. Andre metoder vil imidlertid også kunne accepte-res, fx klassifikation af kuponrenten som renter. Hvis kun den nominelle rente resultatføres under renteindtægter, vil amortiseringen af under- eller overkurs blive indregnet som en del af kursreguleringer. Dette vil dog næppe være retvisende ved investering i obligationer med en betydelig over- eller underkurs, da det vil medføre, at der rapporteres en kunstig høj eller lav rente og omvendt en kunstig lav eller høj kursregulering.


Renteindtægterne skal periodiseres, så de svarer til regnskabsperioden. Renteindtægter, som endnu ikke er blevet betalt, indregnes som et aktiv under regnskabsposten ”Andre aktiver”. Som anført i afsnit 1.1 Ændringer til regnskabsbekendtgørelsen i 2016 kan tilgodehavende renter dog alternativt posteres som en del af værdien af de aktiver, som renterne vedrører. Modtagne rentebetalinger, som vedrører kommende perioder, indregnes som et passiv under regnskabsposten ”Periodeafgrænsningsposter”.

Renteindtægter skal specificeres i noterne i følgende underposter:

• Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker• Udlån og andre tilgodehavender• Obligationer• Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter

i alt• Øvrige renteindtægter.

Herudover skal angives beløbene for renteindtægter hidrørende fra ægte købs- og tilbage-salgsforretninger ført under henholdsvis:

• Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker• Udlån og andre tilgodehavender.

5.2.1.2 RenteudgifterIfølge regnskabsbekendtgørelsen skal der under resultatopgørelsens post 2, ”Renteudgifter”, føres blandt andet regulering over løbetiden af finansielle forpligtelser, der måles til amorti-seret kostpris, og hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen.

PwC's opfattelse

Grundet de negative korte renter betaler pengeinstitutterne i dag oftest renter af overskudsli-kviditet. Det er PwC's opfattelse, at sådanne beløb kan præsenteres som renteomkostninger.

Posten opgøres efter samme principper som renteindtægter, dvs. i overensstemmelse med den effektive rentes metode, når der anvendes måling til amortiseret kostpris jf. ovenfor.

Renteudgifterne skal periodiseres, så de svarer til regnskabsperioden. Renteudgifter, som endnu ikke er blevet betalt, indregnes som et passiv under regnskabsposten ”Andre passiver”. Som anført i afsnit 1.1 Ændringer til regnskabsbekendtgørelsen i 2016 kan skyldige renter dog alternativt posteres som en del af de passiver, som renterne vedrører. Foretagne rentebeta-linger, som vedrører kommende perioder, indregnes som et aktiv under regnskabsposten ”Periodeafgrænsningsposter”.

R

ente

indt

ægt

er o

g -o

mko

stni

nger


Renteudgifter skal specificeres i noterne i følgende underposter:

• Kreditinstitutter og centralbanker• Indlån og anden gæld• Udstedte obligationer• Efterstillede kapitalindskud• Øvrige renteudgifter. Herudover skal angives beløbene for renteudgifter hidrørende fra ægte købs- og tilbagesalgs-forretninger ført under henholdsvis:

• Gæld til kreditinstitutter og centralbanker• Indlån og anden gæld.


Regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser om amortiseret kostpris er i det store hele baseret på IAS 39. Der henvises derfor til afsnit 5.2.1.

Renteindtægter fra gældsinstrumenter (obligationer mv.), der er klassificeret som disponi-ble for salg og dermed skal måles til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i anden totalindkomst, skal opgøres på basis af en amortiseret kostprisberegning, således at renteindtægten afspejler den oprindelige effektive rente, mens dagsværdireguleringer ind-regnes i anden totalindkomst.

Det er PwC’s opfattelse, at renteindtægter og -omkostninger knyttet til finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, skal opgøres på et amortiseret kostprisgrundlag. Alternativt klassificeres det samlede afkast/den samlede omkostning som en dagsværdire-gulering.

Efter IFRS skal følgende beløb med tilknytning til renteindtægter oplyses enten i resultatop-gørelsen eller i noterne:

• Den samlede renteindtægt hhv. renteomkostning opgjort på amortiseret kostprisbasis • Gebyrindtægter, der ikke indgår i opgørelse af den effektive rente, fx tilsagnsprovision på

utrukne kreditrammer • Gevinst eller tab på finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris.

Dette omfatter gevinst/tab ved indfrielse og ved genberegning, eksempelvis effekten af revurdering af estimeret løbetid.

Efter IAS 1 skal nettoomsætning fremgå som en særskilt post af resultatopgørelsen. Nettoomsætning er defineret som de økonomiske fordele, der tilflyder virksomheden som led i dens ordinære driftsaktiviteter, og som forøger egenkapitalen. I kreditinstitutter omfat-ter det renteindtægter og gebyrindtægter. Det taler for, at de to poster skal præsenteres sam-let i resultatopgørelsen. Det er imidlertid PwC’s opfattelse, at fordi det af IFRS 7 fremgår, at


oplysninger om renteindtægter og gebyrindtægter skal oplyses enten i resultatopgørelsen eller i noterne, vil det være inden for rammerne af IFRS og i overensstemmelse med dansk praksis at præsentere de to typer indtægter hver for sig.

5.2.3 Ændringer til IFRSIFRS 9, der træder i kraft 1. januar 2018, introducerer en ny model for nedskrivning på udlån. Der henvises til en nærmere omtale heraf i afsnit 2.3 Særligt om IFRS 9. For udlån i trin I, dvs. udlån, der ikke har været udsat for et væsentligt fald i kreditkvaliteten siden første indregning, og trin II, dvs. udlån der har været udsat for et væsentligt fald i kreditkvaliteten siden første indregning, men som endnu ikke er i OIV, indregnes renteindtægter baseret på bruttotilgodehavendet. For udlån i trin III, dvs. udlån som er i OIV, beregnes renteindtægter på grundlag af den bogførte værdi, altså som efter de nuværende bestemmelser.

5.3 Gebyr- og provisionsindtægter og -omkostninger

Bestemmelserne om gebyrindtægter findes i regnskabsbekendtgørelsens § 30, § 113a, de generelle definitioner i regnskabsbekendtgørelsen samt i IFRS 7 og IAS 18.

5.3.1 RegnskabsbekendtgørelsenRegnskabsbekendtgørelsen indeholder ingen materielle bestemmelser om indregning af provisions- og gebyrindtægter. Der findes en generel definition på indtægter, ligesom lov om finansiel virksomhed angiver, at årsregnskaber skal aflægges i overensstemmelse med periodiseringsprincippet. Det er derfor relevant at basere indtægtsførsel af gebyrer på de mere specifikke bestemmelser i IFRS. Der henvises til afsnit 5.3.2.

Bekendtgørelsen indeholder ligeledes ingen materielle bestemmelser om indregning af pro-visions- og gebyromkostninger. Der findes en generel definition af begrebet omkostninger. Ligesom på indtægtssiden vil det derfor være denne i kombination med periodiseringsprin-cippet, der afgør, hvornår en gebyromkostning skal indregnes.

Gebyr- og provisionsindtægter skal præsenteres som en separat linje i resultatopgørelsen med betegnelsen ”Gebyrer og provisionsindtægter”. Det anføres i regnskabsbekendtgørel-sen, at der under posten føres indtægter vedrørende tjenesteydelser for kunders regning, herunder garantiprovision og forvaltningsgebyrer.

Gebyrer og provisionsindtægter kan overordnet inddeles i tre kategorier:

• Gebyrer og provisionsindtægter, som udgør en integreret del af et finansielt instruments effektive afkast (disse indgår i resultatopgørelsen under renteindtægter)

• Gebyrer og provisionsindtægter, der optjenes i takt med, at ydelserne leveres (disse indgår i resultatopgørelsen under gebyrer og provisionsindtægter) og

• Gebyrer og provisionsindtægter, der optjenes ved udførelse af en væsentlig handling (dis-se gebyrer indgår i resultatopgørelsen under gebyrer og provisionsindtægter).

G

ebyr

- og

prov

isio

nsin

dtæ

gter

og

-om

kost

ning

er


Modtagne gebyrer og provisionsindtægter, der udgør en integreret del af et finansielt instru-ments effektive afkast, omfatter blandt andet indtægter fra gennemførelse af lånetransak-tioner, indtægter fra lånetilsagn, hvor det vurderes sandsynligt (50 % eller mere), at lånet efterfølgende vil blive effektueret, samt indtægter fra udarbejdelse af dokumenter.

Gebyrer og provisionsindtægter, der optjenes i takt med, at ydelserne leveres, omfatter blandt andet forvaltningsgebyrer i form af løbende og årlige performance fees, der beregnes på baggrund af udført porteføljepleje for kunder samt honorar for lånetilsagn, såfremt det ikke vurderes sandsynligt (mindre end 50 %), at lånet efterfølgende vil blive effektueret.

Gebyrer og provisionsindtægter, der optjenes ved udførelse af en væsentlig handling, omfat-ter blandt andet syndikeringshonorar samt placeringshonorar ved formidling af lån mellem låntager og investor.

Et pengeinstitut skal i noterne specificere posten gebyrindtægter fordelt på:

• Værdipapirhandel og depoter• Betalingsformidling• Lånesagsgebyrer• Garantiprovision• Øvrige gebyrer og provisioner. Lånesagsgebyrer, der indgår som en integreret del af forretningens effektive rente, føres i resultatopgørelsen som en renteindtægt og er således ikke omfattet af specifikationen.

5.3.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 18 indeholder bestemmelser om indregning af indtægter fra serviceydelser, herunder gebyrindtægter. En indtægt fra en serviceydelse skal indregnes, når alle følgende betingelser er opfyldt:

• Indtægten kan måles pålideligt • Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, forbundet med transaktionen, vil tilgå

virksomheden• Transaktionens færdiggørelsesgrad på balancedagen kan måles pålideligt• Omkostninger, som er afholdt i forbindelse med transaktionen, og omkostninger, forbun-

det med at fuldføre transaktionen, kan måles henholdsvis skønnes pålideligt.

Gebyr- og provisionsindtægter skal således indregnes i takt med, at ydelserne leveres. Kreditinstitutters gebyrer og provisioner er karakteriseret ved, at de enten leveres løbende hen over en periode – fx depotgebyrer, forvaltningsindtægter mv. – eller knytter sig til en enkeltstående transaktion, fx køb eller salg af værdipapirer for en kunde, pengeoverførsler, valutaveksling mv. I praksis vil en gebyrindtægt derfor enten skulle indregnes lineært hen over aftaleperioden eller indregnes på et bestemt tidspunkt. Kun i de sjældne tilfælde, hvor det ikke er overvejende sandsynligt, at kunden vil være i stand til at betale for ydelsen, kan


en senere indtægtsindregning komme på tale. Endvidere kan det være relevant at udskyde indregning af performancebaserede forvaltningsindtægter, hvis ikke de er endeligt optjent.

I IAS 18 nævnes en række typiske gebyrindtægter for finansielle virksomheder og tidspunktet for deres indregning. Nogle af disse gengives nedenfor.

Type af indtægt Tidspunkt for indregning

Forsikringsprovision Hvisformidlerenikkeharyderligereservice-forpligtelser,indregnesgebyretpåtidspunktetfrahvilkenforsikringspolicenbegynderellerfornyes.

Gebyrforatstilleenkreditfacilitettilrådighed–trækpåfacilitetenersandsynligt

Gebyretindregneslineærthenoverdenpe-riode,hvorfacilitetenløber.

Gebyrforatstilleenkreditfacilitettilrådighed–trækpåfacilitetenerikkesandsynligt

Indtægtsindregningudskydesindtildettids-punkt,hvorderskerettrækpåfaciliteten.Fradettetidspunktbetragtesdetsomendelafdeneffektiverentepålånet,jf.afsnit4.2Udlån og tilgodehavender inkl. nedskrivning.

Vederlagforinvesteringsforvaltning Indregnesitaktmed,atforvaltningsydelsenleveres.Vedfastprisaftaler(i%afdenforval-tedekapital)vildettypiskmedførelineærind-regninghenoveraftaleperioden.Erhonoraretperformancebaseret,vildetværenødvendigtatforetageetskønoverhvorstortetbeløb,dervilbliveindtjentsamletsetsomgrundlagforperiodensindregning.

Honorarforformidlingafenkundeskøbafenaktiepost

Indregnes,nårkundenharfåetleveretakti-erne.

Vederlagforatarrangereetlånmellemenlån-giverogenlåntager

Indregnes,nårlåneteretableret.

Garantiprovisioner er omfattet af IAS 39 og indtægtsføres hen over garantiperioden. Der henvises til afsnit 4.13 Hensættelser til tab på garantier.

Efter IFRS 7 skal følgende gebyrindtægter specificeres, enten i resultatopgørelsen eller noter-ne:

• Gebyrer vedr. finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og som ikke indgår som en del af den effektive rente, fx lånetilsagnsgebyrer

• Gebyrer fra forvaltning eller opbevaring af aktiver på vegne af andre.

G

ebyr

- og

prov

isio

nsin

dtæ

gter

og

-om

kost

ning

er


6. Tværgående forhold

6.1 Indkomstskatter

Skat i årsrapporten er behandlet i regnskabsbekendtgørelsens §§ 35, 70, 79, 117 og 124a, samt IAS 12 og SIC 25.

6.1.1 RegnskabsbekendtgørelsenI årsregnskabet opgøres det regnskabsmæssige resultat før skat på grundlag af gældende regnskabsregulering og den af virksomheden valgte regnskabspraksis.

Indkomstskat betales af virksomhedens skattepligtige indkomst, der opgøres på grundlag af reglerne i skattelovgivningen. Det betyder, at virksomheden inden for visse rammer kan vælge at fremrykke eller udskyde indkomster og fradrag – og dermed sine skattebetalinger.

Som følge af de forskellige regelsæt i regnskabsbekendtgørelsen og skattelovgivningen er der ofte forskel mellem virksomhedens regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver henholdsvis forpligtelser. Derved opstår udskudte skatteforpligtelser eller udskudte skat-teaktiver.

Regnskabsbekendtgørelsen kræver, at virksomheder indregner udskudt skat som en forplig-telse.

6.1.1.1 IndregningRegnskabsbekendtgørelsen indeholder alene et relativt generelt formuleret krav om, at der skal indregnes udskudt skat af forskellen mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi.

Virksomheder skal indregne fuld udskudt skat efter den balanceorienterede gældsmetode i balancen. Samtidig skal beløbet indregnes i resultatopgørelsen for de poster, der kan hen-føres til poster i resultatopgørelsen, anden totalindkomst for de poster, der kan henføres til poster i anden totalindkomst, og egenkapitalen for de poster, der kan henføres hertil.

Udskudte skatteaktiver skal aktiveres, hvis det er sandsynligt, at aktivet vil kunne udnyt-tes. Regnskabsbekendtgørelsen indeholder ikke uddybende bestemmelser herom. På dette område skal regnskabsbekendtgørelsen fortolkes i overensstemmelse med IAS 12. Det frem-går af denne, at det udskudte skatteaktiv skal indregnes med den værdi, det forventes rea-liseret til, uanset om det forventes at ske som modregning i udskudt skatteforpligtelse eller ved udligning i fremtidig indtjening. Det fremgår endvidere, at der skal foreligge overbevi-sende dokumentation for, at virksomheden vil opnå positiv skattepligtig indkomst i fremti-den, hvis den aktuelt eller for nyligt har haft underskud.

6.1

Indk

omst

skat

ter


Af Finanstilsynets julebrev fra 2012 fremgår Finanstilsynets opfattelse af, hvad overbevi-sende dokumentation er i denne henseende:

”Når der i standarden tales om overbevisende dokumentation, er det efter Finanstilsynets vur-dering ikke tilstrækkeligt, at der er tale om en going-koncern virksomhed, der har budgetter, hvori der regnes med overskud over en årrække. Virksomheden skal også kunne dokumentere, at den har taget initiativer, der vil kunne ændre udviklingen på en sådan måde, at virksomheden i modsætning til tidligere vil kunne generere et overskud, og der skal foreligge realistiske budgetter herfor.

For at man kan fæste lid til et instituts budgetter, skal følgende efter tilsynets opfattelse gøre sig gældende:

• At instituttet via sin budgetopfølgning kan dokumentere, at det tidligere har været i stand til at lave pålidelige budgetter. Såfremt der er konstateret væsentlige afvigelser imellem det budget-terede og det realiserede, skal instituttet være i stand til at dokumentere, at man fremadrettet har taget højde for de forhold, som har afstedkommet afvigelserne.

• At såfremt instituttet i sine budgetter indregner forbedringer af driften eksempelvis i form af forhøjede renteindtægter eller reducerede omkostninger, så skal instituttet kunne dokumen-tere, at disse forbedringer er underbygget i form af gennemførte initiativer.

• At såfremt instituttet regner med væsentligt lavere nedskrivninger på udlån fremover, så skal instituttet kunne dokumentere, at der er taget initiativer, der underbygger dette.

• At instituttet anvender rimelige og underbyggede forudsætninger i sine budgetter. • At der ikke anvendes en for lang tidshorisont ved budgetlægningen, da der alt andet lige vil

knytte sig en betydelig større usikkerhed til meget langsigtede budgetter, hvilket vil medføre større krav til institutternes dokumentation af evne til budgetlægning. ”

Det skal i denne henseende bemærkes, at Fondsrådet tidligere har fundet, at en virksomhed ikke kunne indregne et udskudt skatteaktiv i balancen, idet der ikke forelå overbevisende dokumentation for, at det udskudte skatteaktiv kunne udnyttes i fremtidige skattemæssige overskud inden for en periode på 3 - 5 år. Fondsrådet har tilkendegivet, at IAS 12 ikke fastlæg-ger en maksimumperiode, over hvilken et skatteaktiv skal kunne udnyttes men konkluderer samtidig ved analog anvendelse af IAS 36, at ”selv i tilfælde, hvor man ikke i forvejen har sat spørgsmålstegn ved en virksomheds evne til at budgettere pålideligt, stiller standardsætter skær-pede krav til en virksomheds budgettering som forudsætning for anvendelse af budgetteringspe-rioder på mere end 5 år”. Det må på denne baggrund vurderes, at indregning af skatteaktiver over en periode, der overstiger fem år, stiller tilsvarende krav til stærk dokumentation.

6.1.1.2 MålingUdskudt skat måles som skatten af forskellen mellem den regnskabsmæssige og den skat-temæssige værdi af aktiverne og forpligtelserne.

Den udskudte skat skal beregnes med den skatteprocent, der med vedtagen eller så godt som vedtagen skattelovgivning vil være gældende for de midlertidige forskelle i det regnskabsår, hvor forskellene forventes udlignet.


6.1.1.3 Oplysninger og præsentationI balancen klassificeres den udskudte skat under posten ”Hensættelser til udskudt skat” under hovedposten ”Hensatte forpligtelser” eller ”Udskudte skatteaktiver” under aktiver. Den skyldige skat opføres som ”Aktuelle skatteforpligtelser” under gældsforpligtelser.

I resultatopgørelsen angives skatteomkostningen for virksomheder under posten ”Skat”.

For hver post i anden totalindkomst anføres den tilhørende skattemæssige effekt på én af følgende måder:

• direkte i anden totalindkomst for hver linje indeholdt heri • specificeret i en note pr. linje i anden totalindkomst. Der skal oplyses om de væsentligste skatteomkostnings- eller skatteindtægtselementer. Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller skat-teindtægt og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder:

1) En talmæssig afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gæld-ende skattesats er opgjort.

2) En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

Derudover skal der for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyses beløbet for de udskudte skatteaktiver og skat-teforpligtelser, der er indregnet i balancen, samt den udskudte skatteindtægt eller skatteom-kostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændrin-gerne i de beløb, der er indregnet i balancen.

Pengeinstitutter, der opererer i flere forskellige lande, skal som led i oplysningerne om resul-tat af aktiviteterne i de enkelte lande oplyse periodens skatteomkostning i hvert enkelt land.

6.1.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 12 omhandler den regnskabsmæssige behandling af indkomstskatter. Endvidere regule-rer SIC 25 visse forhold omkring indkomstskat.

Udgangspunktet er, at en virksomhed i balancen skal indregne udskudt skat af alle midlerti-dige forskelle mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af virksom-hedens aktiver og forpligtelser. Metoden beskrives som den balanceorienterede gældsme-tode.

6.1

Indk

omst

skat

ter


6.1.2.1 Definition af udskudt skatIAS 12 regulerer udelukkende skat, der opgøres på grundlag af virksomhedens indkomst. Der skal være tale om et nettobeløb, der dog ikke nødvendigvis skal omfatte samtlige indtæg-ter og omkostninger, der indgår i resultatopgørelsen. Den omfatter omvendt ikke skatter, der opgøres på et andet grundlag – fx en formue.

Standarden indeholder blandt andet disse definitioner:

• Årets aktuelle skat er skatten af årets skattepligtige indkomst samt regulering af tidligere års aktuelle skat

• Udskudt skat er skatten af midlertidige forskelle, opgjort med den skatteprocent, som den udskudte skat forventes afregnet med ved fremtidig udligning af de midlertidige forskelle

• En udskudt skatteforpligtelse er udskudt skat af en skattepligtig midlertidig forskel• Et udskudt skatteaktiv er udskudt skat som følge af hhv. en fradragsberettiget midlertidig

forskel, fremførbart skattemæssigt underskud samt fremførbare skattemæssige fradrag. Nedenstående figur viser processen ved beregning og indregning af udskudt skat.

Proces ved beregning og indregning af udskudt skat

1. Fastlægregnskabs-mæssigværdi

2. Fastlægskatte-mæssigværdi

3. Beregnmidlertidigeforskelle

7. Udskudteskattefor-pligtelserindregnes

8. Præsentationogevt.modregning 9. Oplysninger

6. Vurdérindregningafudskudteskatteaktiver 5. Fastlægskatteprocent 4. Identificérundtagelser

6.1.2.2 Midlertidige forskelleEn midlertidig forskel er forskellen mellem et aktivs eller en forpligtelses regnskabsmæssige og skattemæssige værdi. Den regnskabsmæssige værdi – den bogførte værdi – vil i langt de fleste tilfælde kunne opgøres umiddelbart, idet oplysningerne kan hentes direkte i regnskabet.

I nogle tilfælde er det også umiddelbart klart, hvad den skattemæssige værdi er. Det gælder fx driftsmidler, hvor der opnås skattemæssigt fradrag for den skattemæssige afskrivnings-saldo, uanset om aktivet beholdes eller sælges. Der blev imidlertid for visse typer af aktiver, erhvervet i perioden 30. maj 2012 til 31. december 2013, indført øget skattemæssigt afskriv-ningsgrundlag, idet anskaffelsessummen indgår med 115 % – dog med genbeskatning ved salg inden udgangen af indkomståret 2017.

I andre tilfælde er det mere kompliceret at opgøre den skattemæssige værdi. Det er tilfæl-det, hvis skattereglerne er forskellige ved forskellig anvendelse af et aktiv – såsom brug eller afhændelse – henholdsvis forskellige måder for afvikling af en forpligtelse. Et eksempel


herpå er bygninger, hvor der gælder særlige skatteregler ved afhændelse. Den skattemæs-sige værdi skal her opgøres under hensyn til virksomhedens planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis forpligtelsen og de hertil knyttede skatteregler. Den skattemæssige værdi af et afskrivningsberettiget aktiv, der er planlagt brugt i virksomhedens drift, er de resterende skattemæssige afskrivninger, idet disse kan fratrækkes i fremtidig skattepligtig indkomst. Hvis virksomheden alternativt har planlagt at afhænde aktivet, er den skattemæssige værdi det beløb, der vil kunne fratrækkes i skattepligtig indkomst eller skattemæssig avanceopgø-relse efter beskatningsreglerne på det planlagte realisationstidspunkt. Er virksomhedens planer at beholde aktivet i en periode og derefter afhænde det, lægges det ved opgørelsen af udskudt skat til grund, at aktivet benyttes i den resterende brugstid og sælges til restværdien. Den udskudte skat på aktivet opdeles derved i to dele, der opgøres efter hvert sit regelsæt. Den skattemæssige effekt af den fortsatte brug er genindvinding af den del af aktivets værdi, der svarer til de akkumulerede regnskabsmæssige afskrivninger minus de akkumulerede skattemæssige afskrivninger.

IAS 12 indeholder en formodningsregel om, at investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, genindvindes ved salg til den regnskabsmæssige værdi. Denne formodningsregel kan dog afkræftes, hvis forretningsmodellen er at genindvinde aktivets værdi ved fortsat brug for øje. Brydes formodningsreglen ikke, skal udskudt skat opgøres ud fra et forventet salgstidspunkt, hvis dette har betydning for størrelsen af den skattepligtige indkomst, eksem-pelvis som følge af ejertidsfradrag eller som følge af (vedtagne) fremtidige ændringer i skat-telovgivningen eller skatteprocenten.

En skattepligtig midlertidig forskel er en forskel, der vil forøge den skattepligtige indkomst, når den udlignes. Når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er højere end den skattemæs-sige værdi, er der en skattepligtig midlertidig forskel. Tilsvarende er der en skattepligtig midlertidig forskel, når den skattemæssige værdi af en forpligtelse er højere end den regn-skabsmæssige værdi. Skattepligtige midlertidige forskelle er udtryk for udskudte skatter på balancetidspunktet, idet den fremtidige skattepligtige indkomst vil være højere end den regnskabsmæssige resultatpåvirkning.

En fradragsberettiget midlertidig forskel er en midlertidig forskel, der vil formindske den skattepligtige indkomst, når den udlignes. Når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er lavere end den skattemæssige værdi, er der tale om en fradragsberettiget midlertidig forskel. Tilsvarende er der tale om en fradragsberettiget midlertidig forskel, når den skattemæssige værdi af en forpligtelse er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fradragsberettigede mid-lertidige forskelle er udtryk for udskudte skatteaktiver på balancetidspunktet, idet den frem-tidige skattepligtige indkomst vil være lavere end den regnskabsmæssige resultatpåvirkning.

6.1

Indk

omst

skat

ter


I overbliksform kan fastlæggelse af den skattemæssige værdi vises således:

Aktiver Skatteværdiensvarertildetbeløb,somkanfratrækkesiskattepligtigefremtidigeindbetalinger.Hvisfremtidigeindbetalingerikkeerskatte-pligtige,svarerskatteværdientildenbogførteværdi.Eksempler:

• Denskattemæssigeværdiafdriftsmidlererdenværdi,hvormeddissekanafskrivesskattemæssigt(jf.dogsenereomplanlagtreali-sering).

• Denskattemæssigeværdiafnedskrivningerpåudlånskalforpengeinstitutterogrealkreditinstituttervedopgørelsenafdenskat-tepligtigeindkomstfradragesmeddebeløb,dervedindkomståretsudløbernedskrevetpåudlånoghensattiltabpågarantiermv.efterdeforinstituttetgældenderegnskabsretligeregler.Ovenståenderegelerenundtagelsetildealmindeligereglerfornedskrivning.Somudgangspunkterhovedreglen,atenreduktionaftilgodehavendetmedenregnskabsmæssignedskrivningtilforventedetabmedfører,atdenskattemæssigeværdierhøjereenddenbogførteværdi,ef-tersomnedskrivningenkanfratrækkesidenfremtidigeskattepligtigeindkomst,nårdenrealiseres.

• Denskattemæssigeværdiafettilgodehavendeskattefritudbytteerdenregnskabsmæssigeværdi,idetdenneværdikanrealiseresudenatpåvirkefremtidigskattepligtigindkomst.

Forpligtelser Skatteværdiensvarertildenregnskabsmæssigeværdi,fratrukketbe-løbet,somkanfratrækkesskattemæssigtidenefterfølgendeperiode.Skatteværdienafudskudtomsætningsvarertildenbogførteværdi,fratrukketdenandelafdenudskudteomsætning,somikkeskalbe-skattesidenefterfølgendeperiode.Eksempler:

• Denskattemæssigeværdiafenhensatforpligtelseernul,hvisdenunderliggendeomkostningførsterskattemæssigtfradragsberettigetpåbetalingstidspunktet,idetdervedindfrielsenafforpligtelsenop-nåsetskattefradrag.

• Denskattemæssigeværdiafenhensatforpligtelsesvarertildenregnskabsmæssigehensatteforpligtelse,hvisdererskattemæssigfradragsretpåtidspunktet,hvorhensættelsenindregnes.

• Denskattemæssigeværdiafperiodiseretomsætningernul,hvisomsætningenerskattepligtigpåfaktureringstidspunktet,idetdenperiodiseredeomsætningikkeerskattepligtigidenefterfølgendeperiode.

• Denskattemæssigeværdiafperiodiseretomsætningsvarertildetregnskabsmæssigebeløb,hvisomsætningenførsterskattepligtigidenefterfølgendeperiode.Eksempleterrelevantforpengeinstitut-ter,derharudskudteformidlings-ogstiftelsesprovisioner.

Skattemæssige dispositioner

Denskattemæssigeværdisvarertilbeløbet,somvilindgåidenfrem-tidigeskattepligtigeindkomst.Eksempler:

• Denskattemæssigeværdiafetikkeudnyttetskattemæssigtunder-skuderdetbeløb,dererfremførbarteftergældendeskatteregler,idetdetvilkunnefratrækkesifremtidigskattepligtigindkomst.

• Denskattemæssigeværdiafskattemæssigeforskudsafskrivningererdetbeløb,dersenerevilreduceredetskattemæssigeafskriv-ningsgrundlagpåanskaffelsestidspunktetellerpåvirkefremtidigskattepligtigindkomstpåtilsvarendemåde.


Usikre skattepositioner

Envirksomhedvælgeratindregneetfradragiskatteniforbindelsemedselvangivelsen,somvirksomhedenved,kanbliveudfordretafskattemyndighederne.Virksomhedenvurderer,atderer40%sand-synlighedforenekstraskattebetalingpå120og60%sandsynlighedforekstraskattebetalingpå80.VirksomhedenskalihenholdtilIAS12benyttesigafenaffølgendemetodertilmålingafforpligtelsenvedrørendeusikreskattepositioner.

• Detmestsandsynligeudfald”mostlikelyoutcome”er80.• Detsandsynlighedsvægtedeudfalder(120x40%)+(80x60%)=96.Usikreskattepositionerbehandlessåledesikkesomenhensatforplig-telse,jf.IAS37,menefterreglerneomindkomstskatteriIAS12.

Seafsnit6.1.2.11,deromtalerudkasttilenIFRIC-fortolkningvedrø-rendeusikreskattepositioner.

Klassifikation af usikre skattepositioner

Denusikreskattepositionklassificeressomentenbetalbarskat,hvisusikkerhedenknyttersigtilskat,dererbetalt,ellersomskalbetalesvedrørendeindeværendeellertidligereregnskabsår,ellerudskudtskat,såfremtusikkerhedenforeliggerpåskattebasen.

6.1.2.3 Indregning af aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver Årets og tidligere års aktuelle skat skal indregnes som en forpligtelse i årsregnskabet i det omfang, der ikke er foretaget betaling heraf. Er betalte skatter højere end årets og tidligere års aktuelle skat, indregnes det for meget betalte beløb i årsregnskabet som et aktiv med det beløb, der forventes tilbagebetalt.

Hvis tidligere års skatter vil blive tilbagebetalt som følge af skattemæssige underskud (carry back), indregnes det forventede tilbagebetalingsbeløb i årsregnskabet som et aktiv. Sådanne carry back-regler findes ikke i dansk skattelovgivning, men kan fx være relevante for en udenlandsk dattervirksomhed. Indgår virksomheden i en tvungen dansk sambeskatning, er der tale om en form for carry back, idet de øvrige koncernvirksomheder refunderer virksom-heden for eventuel brug af virksomhedens skattemæssige underskud.

6.1.2.4 Indregning af udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver Udskudt skat indregnes i årsregnskabet af alle midlertidige forskelle med undtagelse af disse midlertidige forskelle:

• Midlertidige skattepligtige forskelle ved førstegangsindregning af goodwill.• Midlertidige forskelle, der er opstået på tidspunktet for indregningen af et aktiv henholds-

vis en forpligtelse i balancen som en del af en transaktion, der ikke er led i en virksomheds-overtagelse, og som ikke på transaktionstidspunktet har effekt på hverken det regnskabs-mæssige eller det skattemæssige resultat.

• Midlertidige skattepligtige forskelle på kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, i det omfang investor kan kontrollere udligningen af den midlertidige forskel, og det er sandsynligt, at der ikke vil blive udlignet i en overskuelig fremtid.

6.1

Indk

omst

skat

ter


Goodwill kan fx være koncerngoodwill i forbindelse med en virksomhedsovertagelse. Indregning af udskudt skat ville i sig selv blot forøge goodwill, idet modposten til udskudt skat ikke ville kunne indregnes andre steder end på koncerngoodwill. Dette er årsagen til, at IAS 12 ikke tillader, at der afsættes udskudt skat af en skattepligtig midlertidig forskel på goodwill opstået ved første indregning.

En virksomhedsovertagelse kan blive gennemført ved køb af aktiviteter frem for køb af aktier. Køb af aktiviteter medfører ofte, at der aftales en pris for goodwill. Denne er skattemæs-sigt afskrivningsberettiget for køber, hvilket medfører, at der – hvis der ikke foretages nogen regnskabsmæssig omfordeling – ikke er nogen midlertidig forskel ved førstegangsindreg-ning. Foretages en regnskabsmæssig omfordeling, vil der opstå en forskel mellem den regn-skabsmæssige og den skattemæssige værdi af goodwill. Der må ikke afsættes udskudt skat af en sådan midlertidig forskel, hvis den udgør en midlertidig skattepligtig forskel. I den efterfølgende periode opstår der midlertidige forskelle som følge af skattemæssig afskriv-ning og eventuel regnskabsmæssig nedskrivning på goodwill. Disse midlertidige forskelle er ikke opstået ved førstegangsindregning af goodwillen, og der skal derfor indregnes udskudt skat af disse.

Udgør forskellen en midlertidig fradragsberettiget forskel – fx fordi en del af den skatte-mæssige goodwill regnskabsmæssigt er henført til andre aktiver – gælder undtagelsen ikke. I dette tilfælde må der foretages en ”gross up”, således at den ikke-fordelte købesum bliver lig bogført værdi af goodwill minus forskellen mellem bogført værdi af goodwill og den skat-temæssige værdi heraf ganget med skatteprocenten.


EksempelEn virksomhed køber aktiverne ud af en anden virksomhed. Købesummen er 1.000, heraf udgør goodwill skattemæssigt 500. Regnskabsmæssigt henføres 200 til andre aktiver, således at de udgør 700 regnskabsmæssigt. Derved opstår en midlertidig fradragsberettiget forskel, som der skal indregnes et udskudt skatteaktiv på. Købesumsfordelingen bliver herefter således:

Købesum 1.000

Værdi af identificerbare aktiver 700

Udskudt skat på indentificerbare aktiver, 200 x 22 % + 44

Goodwill før regulering for udskudt skatteaktiv + 344

Idet den skattemæssige værdi af goodwill udgør 500, kan der umiddelbart opgøres en midlertidig fradragsberettiget forskel på 156. Da nettoværdien imidlertid skal udgøre disse 150, svarer det til en negativ værdi før skat på 156 / 0,78 = 200. Goodwill nedreguleres dermed med 44, og der indregnes et skatteaktiv på 44. Herefter fordeles købesummen således:

Identificerbare aktiver 700

Goodwill 300

Udskudt skat 0

Aktiver i alt 1.000

Midlertidige forskelle, der opstår allerede på transaktionstidspunktet, og som ikke er et led i en virksomhedsovertagelse, kan fx hidrøre fra ikke-skattemæssige afskrivningsberettigede bygninger, hvor den skattemæssige værdi som følge heraf er mindre end den regnskabsmæs-sige værdi. Den skattemæssige værdi kan også være højere på anskaffelsestidspunktet, hvil-ket fx er tilfældet, når et aktiv er undergivet særlige skatteincitamenter, fx et større skatte-mæssigt afskrivningsgrundlag end den faktiske anskaffelsessum, sådan som det i perioden maj 2012 – 31. december 2013 var gældende for visse anskaffelser af driftsmidler i Danmark.

6.1.2.5 Udskudt skat hidrørende fra en virksomhedsovertagelseVed en virksomhedsovertagelse kan der ved fordeling af anskaffelsessummen for den over-tagne virksomhed på identificerbare aktiver og forpligtelser opstå midlertidige forskelle som følge af, at aktivernes henholdsvis forpligtelsernes skattemæssige værdi ikke ændres tilsvarende. Der skal indregnes udskudt skat af sådanne midlertidige forskelle. Der må, som beskrevet ovenfor, ikke indregnes udskudt skat af en skattepligtig midlertidig forskel på goodwill.

6.1

Indk

omst

skat

ter


Endvidere kan der opstå udskudte skatteaktiver som følge af, at et skattemæssigt under-skud nu kan forventes udnyttet. Det er fx tilfældet, hvor den fremtidige indtjening forven-tes væsentligt forbedret som følge af overtagelsen. Skatteaktivet skal i sådanne situationer revurderes i forbindelse med fordelingen af anskaffelsessummen for den overtagne virksom-hed. Revurderingen medfører ikke nødvendigvis fuld indregning af skatteaktivet.

6.1.2.6 Måling af udskudt skatVed opgørelsen af udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver anvendes den skat-teprocent, som forventes at være gældende for de skattepligtige henholdsvis de fradrags-berettigede midlertidige forskelle i de regnskabsår, hvori de forventes udlignet baseret på de skatteregler og de skatteprocenter, der er vedtaget eller i realiteten vedtaget inden regn-skabsårets udløb.

Den skatteprocent, der anvendes ved opgørelsen af den udskudte skat, er derfor normalt den for regnskabsåret gældende skatteprocent. Er der inden regnskabsårets udløb vedtaget ændringer til skatteprocenten for fremtidige regnskabsår, skal denne skatteprocent anven-des på de midlertidige forskelle, som forventes udlignet i de regnskabsår, hvor den nye skat-teprocent vil være gældende.

I nogle lande vedtages skatteprocenter og skatteregler i realiteten ved fastlæggelse og offent-liggørelse forud for den formelle lovmæssige vedtagelse. I disse tilfælde anvendes de i reali-teten vedtagne skatteprocenter og skatteregler ved opgørelse af udskudt skat.

Skatteprocenten afhænger i nogle lande af, hvilke aktiviteter og indkomstarter der er tale om. Udskudt skat skal i sådanne tilfælde måles på basis af skatteprocenten, hvormed den midlertidige forskel forventes realiseret.

IAS 12 tillader ikke, at udskudte skatter tilbagediskonteres.

6.1.2.7 Vurdering af udskudte skatteaktiverUdskudte skatteaktiver skal indregnes med den værdi, de forventes at kunne realiseres til – enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller ved udligning i skat af fremtidig indtjening.

Modregning af udskudte skatteaktiver i udskudte skatteforpligtelser kræver, at det er – eller gennem skattemæssige dispositioner kan blive – muligt at rumme skatteaktivet i skattefor-pligtelserne i det år, hvor de udskudte skatteforpligtelser forventes realiseret.

Kan udskudte skatter alene realiseres gennem fremtidig indtjening, tillægges den fremtidige indtjening alene vægt ved vurderingen af skatteaktivet, i det omfang det er sandsynligt, at denne indtjening vil kunne opnås.

Sandsynligheden for realisation af et skatteaktiv må blandt andet bedømmes ud fra, om:

• de fremførbare skattemæssige underskud stammer fra identificerbare begivenheder, som ikke forventes at indtræffe igen


• virksomheden har muligheder for skatteplanlægning, som kan generere skattepligtig ind-komst, hvori de fremførbare skattemæssige underskud kan modregnes, inden de bliver forældede. Genererer skatteplanlægningen blot et nyt skatteaktiv – fx ved en fremskyndet beskatning, der genererer tidsbestemte afvigelser – kan skatteplanlægningen ikke i sig selv anses for at have nogen indvirkning på muligheden for at udnytte underskuddet.

Vurderingen af udskudte skatteaktiver foretages under hensyntagen til, at visse skatteaktiver kan være underkastet begrænsninger i anvendelsesmulighederne. Sådanne begrænsninger kan være:

• muligheden for fremførsel af skattemæssigt underskud, eksempelvis 60 %-reglen i den danske skattelovgivning

• at særlige arter af skattemæssige underskud – fx ejendomstab – kun kan modregnes i til-svarende arter af skattemæssig indkomst

• at fradragsberettigede midlertidige forskelle kun kan realiseres ved modregning eller ud-ligning inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Fremførbare underskud vurderes principielt på samme måde som andre skatteaktiver. Det anføres imidlertid, at eksistensen heraf er en klar indikation af, at der muligvis ikke vil være tilstrækkelige overskud i fremtiden til at udnytte dem. Der skal derfor foreligge overbevi-sende dokumentation for, at virksomheden i disse tilfælde i fremtiden vil være profitabel.

Ved vurderingen af, om der vil være tilstrækkelig indtjening i fremtiden, skal alle relevante forhold inddrages. Herunder skal især robustheden af forretningsmodellen/budgettet tages i betragtning. Det må i denne henseende vurderes, hvilken indtjening pengeinstituttet for-venter på baggrund af nuværende kunder og afkast. Finanstilsynets vurdering af dokumen-tation lægger op til, at er der tale om eksempelvis en investment bank, der er afhængig af indgåelse af enkeltstående store transaktioner, fx børsnoteringer og salg af virksomheder, vil det være nødvendigt med en stærk dokumentation for, at pengeinstituttet har en evne til at blive valgt som rådgiver i sådanne transaktioner.

Er det ikke sandsynligt, at skatteaktivet kan realiseres fuldt ud, skal der foretages en ned-skrivning af det udskudte skatteaktiv til den værdi, som det er sandsynligt, at det udskudte skatteaktiv kan realiseres til. ”Mekaniske” metoder må ikke anvendes. Det omfatter eksem-pelvis metoder, hvor indregning af skatteaktiver baseres på fx næste års indtjening eller indtjeningen i perioden, hvor virksomheden har været overskudsgivende. Vurderingen skal i stedet baseres på hele fremskrivningsperioden. Det er heller ikke tilladt at udarbejde en fremskrivning, som viser, at der er dækning for et skatteaktiv af en bestemt størrelse – og så eksempelvis halvere dette under henvisning til forsigtighed.

I lighed med udskudte skatteforpligtelser må udskudte skatteaktiver ikke tilbagediskonteres.

6.1.2.8 Indregning af årets skatÅrets skat (årets aktuelle skat og årets udskudte skat) skal indregnes i resultatopgørelsen for perioden, medmindre skatten vedrører en transaktion eller begivenhed, som indregnes i anden totalindkomst eller direkte i egenkapitalen.

6.1

Indk

omst

skat

ter


Den del af årets aktuelle skat og årets udskudte skat, som kan henføres til en transaktion eller begivenhed, der er indregnet direkte i anden totalindkomst henholdsvis egenkapitalen, skal ligeledes indregnes direkte i anden totalindkomst henholdsvis egenkapitalen. Som eksem-pler på beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, kan nævnes:

• Omvurdering af materielle anlægsaktiver samt tilbageførsel heraf• Pengestrømsafdækninger• Aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger• Valutakursændringer på lån og finansielle instrumenter anvendt til finansiering eller valu-

takursafdækning af kapitalandele i udenlandske enheder med en anden funktionel valuta. Som eksempler på beløb indregnet i egenkapitalen kan nævnes:

• Regulering af egenkapitalen ved årets begyndelse som følge af ændringer i anvendt regn-skabspraksis

• Skatteværdien af renter af hybridkapital (se dog afsnit 4.9 Egenkapital, hvor også mulighe-den for at indregne denne effekt i resultatopgørelsen omtales).

6.1.2.9 Præsentation og oplysninger Den del af skatten af årets resultat, der kan henføres til årets eller tidligere års ordinære resultat, skal vises særskilt i resultatopgørelsen. Skatteeffekten af en udbytteudlodning i de tilfælde, hvor skatten ved udlodning afviger fra skatten ved opsparing, indregnes ligeledes i resultatopgørelsen. Den del af skatten, der kan henføres til beløb indregnet i anden totalind-komst eller i egenkapitalen, indregnes heri.

Aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver skal præsenteres i balancen som sær-skilte poster. Posterne skal dog præsenteres modregnet, når, og kun når, virksomheden:

• har en legal modregningsadgang• har til hensigt at afregne på nettobasis eller at afregne beløbene samtidig. Det betyder fx, at en virksomhed i koncernregnskabet ikke kan modregne et skattetilgodeha-vende i en udenlandsk dattervirksomhed med en aktuel skatteforpligtelse over for de danske skattemyndigheder.

Udskudte skatteaktiver og -forpligtelser skal præsenteres modregnet, når, og kun når:

• virksomheden har en legal modregningsadgang for aktuelle skatteaktiver og -forpligtel-ser.

• aktiverne og forpligtelserne vedrører samme skattemyndighed for enten:– den samme skattepligtige enhed– forskellige skattepligtige enheder, der har til hensigt enten at indfri på nettobasis eller

samtidig i hvert fremtidigt regnskabsår, hvor væsentlige beløb for udskudte skattefor-pligtelser eller -aktiver forventes indfriet eller genindvundet.

Modregning inden for koncernforhold vil således primært være relevant for sambeskattede virksomheder.


I noterne skal følgende oplyses vedrørende årets skat:

• Specifikation af årets skatteomkostning (indtægt) omfattende blandt andet:– Aktuel skatteomkostning– Ændring i udskudt skat– Effekten af ændrede skattesatser– Effekten af tidligere ikke-indregnede skatteaktiver– Reguleringer til tidligere års skatteomkostninger– Skat, indregnet direkte i anden totalindkomst og på egenkapitalen

• En forklaring på sammenhængen mellem årets resultat før skat og skat af årets resultat. Forklaringen skal gives med udgangspunkt i den for regnskabsåret gældende skattepro-cent og udformes som en afstemning af skattebeløbet eller beregnet skatteprocent.

Den ovenfor anførte sammenhæng mellem det regnskabsmæssige resultat og skat af årets resultat vil ofte være påvirket af:

• Permanente afvigelser, eksempelvis ikke-fradragsberettigede udgifter, regnskabsmæssige afskrivninger på ikke-skattemæssigt afskrivningsberettigede aktiver samt ikke-skatteplig-tige indtægter

• Særlige skatteregler, der bevirker, at den effektive skatteprocent afviger fra den i Danmark for regnskabsåret gældende skatteprocent – eksempelvis i forbindelse med sambeskatning eller ved beskatning af realisationsgevinster og i de tilfælde, hvor indkomst beskattes i udlandet

• Revurdering af udskudte skatteaktiver• Reguleringer af skat vedrørende tidligere år – fx som følge af ændring i anvendt skatte-

procent ved opgørelse af den udskudte skat og af ændringer i den skattepligtige indkomst. I noterne skal dette blandt andet oplyses vedrørende udskudt skat:

• Forklaring på eventuelle ændringer i anvendt skatteprocent ved opgørelse af udskudt skat i forhold til tidligere år

• Specifikation af udskudt skat i hovedposter, herunder vedrørende fremført skattemæssigt underskud

• Beløbsangivelse af ikke-indregnet udskudt skat på kapitalandele i dattervirksomheder, as-socierede virksomheder og joint ventures

• Oplysning om art, størrelse og begrænsninger i anvendelsesmulighederne for ikke-ind-regnede skatteaktiver, eksempelvis et ekstraordinært skattemæssigt afskrivningsgrundlag der ikke må indregnes på erhvervelsestidspunktet

• Oplysninger om arten, størrelsen og vurderingsgrundlaget for indregnede skatteaktiver, hvis værdi er baseret på fremtidig indtjening i virksomheden, hvis virksomheden har lidt tab enten i det aktuelle eller det foregående regnskabsår i den skattejurisdiktion, hvorun-der det udskudte skatteaktiv henhører

• Skattemæssige konsekvenser for virksomheden ved udlodning af det udbytte, som foreslås uddelt for regnskabsåret.

6.1

Indk

omst

skat

ter


6.1.2.10 Udkast til ændringer til IFRS IFRIC har udsendt et udkast til et fortolkningsbidrag usikre skattepositioner. Usikre skatte-positioner kan opstå af flere årsager, herunder fx:

• Usikkerhed om, hvorvidt en indtægt er skattepligtig, eller om en omkostning er fradrags-berettiget.

• Usikkerhed om skattebasen. Der kan foreligge en transfer pricing problematik, som med-fører, at der er usikkerhed om skatteværdien af et skattemæssigt afskrivningsberettiget aktiv.

• Skattemyndighederne behandler et selskabs sag efter en skatterevision. Skat ønsker at ændre selskabets indkomst for et tidligere indkomstår.

Udkastet til fortolkningsbidrag fastslår, at den usikre skatteposition skal måles således at den bedst afspejler tilgodehavendet/forpligtelsen og den hertil knyttede usikkerhed:

• Anvendelse af en sandsynlighedsvægtet metode, hvor virksomheden angiver en sandsyn-lighed for hvert beløbsmæssigt udfald

• Anvendelse af det individuelt mest sandsynlige udfald (vil være det beløb, der indgår med den største vægt i den sandsynlighedsvægtede metode).

Såfremt der er mange mulige udfald, vil en sandsynlighedsvægtet metode bedst afspejle de faktiske forhold, mens omvendt det individuelt mest sandsynlige udfald bedst egner sig, når der er få mulige udfald, fx spørgsmålet om hvorvidt der er skattefradrag for en bestemt omkostning. Der er således ikke tale om en regnskabspraksis, men om en metode for udøvel-se af et regnskabsmæssigt skøn. Såfremt nye oplysninger kommer frem i det efterfølgende regnskabsår, opdateres målingen på baggrund heraf.

Ved måling af usikre skattepositioner skal det lægges til grund, at skattemyndighederne vil foretage en undersøgelse af forholdene. Sandsynligheden for, at skattemyndighederne ikke opdager en mulig fejl, må således ikke inddrages i målingen.

6.1.3 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området skat i årsregnskabet, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse.



Erhvervelse af ejendom ved køb af aktier i virksomheden

En pengeinstitut erhverver som led i realisation af et nødlidende engagement en ejendom beliggende i et selskab. Den udgør regnskabsmæssigt et en-kelt aktiv.

Der opstår en midlertidig forskel i koncernregn-skabet på den måde, at den regnskabsmæs-sige anskaffelsespris på ejendommen svarer til købsprisen på aktierne, mens det skattemæssige afskrivningsgrundlag ikke påvirkes af transaktionen (skatteværdien er uæn-dret i det selskab, som er overdraget).

Skal der indregnes ud-skudt skat ved første-gangsindregning?

IAS 12 indeholder en undtagelse for indreg-ning af udskudt skat. Der må ikke indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle, der er opstået på tidspunktet for indregningen af et aktiv, som et led i en transaktion, der ikke er en virksomhedsovertagelse, og som på transakti-onstidspunktet ikke har effekt på hverken det regnskabsmæssige resultat før skat eller den skattepligtige indkomst.

Efter IAS 12’s undtagelsesregel må der ikke indregnes udskudt skat af denne midlertidige forskel. Det skyldes, at modposteringen til den udskudte skat ikke vil kunne foretages andre steder end på den regnskabsmæssige værdi af bygningen, hvorved den regnskabsmæssige værdi forøges i forhold til den faktiske anskaf-felsesværdi.

I takt med, at bygningen afskrives regnskabs-mæssigt (og eventuelt skattemæssigt på den noget lavere skattemæssige værdi), indhentes den forskel, der blev konstateret på første-gangsindregningstidspunktet, og som ikke blev indregnet i regnskabet. Denne regnskabsmæs-sige merafskrivning indregnes der ikke udskudt skat af.

6.2

Leas

ing



Opskrivninger af bygninger

Hvordan skal udskudt skat på domicilejendom-me, der måles til omvur-deret værdi, opgøres?

Har instituttet foretaget en regnskabsmæssig opskrivning af bygningerne, skal der indregnes udskudt skat heraf, idet der ikke foretages en tilsvarende regulering af den skattemæssige værdi.

Den udskudte skat af opskrivningen skal på tidspunktet for opskrivningen indregnes direkte i anden totalindkomst, idet opskrivningen er indregnet direkte i anden totalindkomst.

Når den udskudte skat, der knytter sig til op-skrivningen, reduceres ved afskrivning, indreg-nes den udskudte skat i resultatopgørelsen. Det medfører en reduktion af skatteomkostningen, så denne bliver identisk med skatteomkostnin-gen, hvis opskrivningen havde været skatte-mæssigt afskrivningsberettiget.

Der skal ligeledes indregnes udskudt skat ved opskrivning af ikke-afskrivningsberettigede ak-tiver, såsom grunde. Den udskudte skat opgø-res på baggrund af, at aktivet forventes solgt.

Bygninger, der forventes solgt

Ledelsen i et pengein-stitut overvejer at sælge en investeringsejendom. Salg af ejendommen beskattes efter en særlig ejendomsavancelovgiv-ning. Ved fortsat brug vil pengeinstituttet opnå en skattemæssig afskrivning, ligesom der vil blive fore-taget regnskabsmæssige afskrivninger. Hvordan beregnes den udskudte skat på ejendomme, som forventes solgt?

Som beskrevet ovenfor i afsnit 6.1.2.2 er der en formodningsregel om, at investeringsejen-domme, der måles til dagsværdi, genindvindes ved salg til den regnskabsmæssige værdi på balancedagen. I praksis medfører dette, at investeringsejendommens skattemæssige værdi skal opgøres efter skattelovgivningens regler, der finder anvendelse ved salg med udgangspunkt i det forventede salgstidspunkt. Formodningsreglen kan afkræftes, hvis investe-ringsejendommen skulle være afskrevet, hvis der var tale om et materielt anlægsaktiv, og forretningsmodellen er at genindvinde aktivets værdi ved fortsat brug for øje.

6.2 Leasing

Leasing af anlægsaktiver anvendes ofte af pengeinstitutter i forbindelse med finansiering af anlægsaktiver, såsom it-udstyr og lokaler. Endvidere er flere pengeinstitutter selv leasing-givere. For at sikre, at leasingaftalerne regnskabsmæssigt behandles i henhold til deres reelle økonomiske indhold, er der indført en række bestemmelser om leasing.

Leasing er behandlet i regnskabsbekendtgørelsens §§ 9, 14, 15, 22 og 65, samt IAS 17, SIC 15, SIC 27 og IFRIC 4.


IASB har udsendt en ny standard om leasing, IFRS 16. Standarden afventer EU-godkendelse. Den nye standard er nærmere beskrevet i afsnit 2.4 Særligt om IFRS 16 – leasing.

6.2.1 RegnskabsbekendtgørelsenRegnskabsbekendtgørelsen definerer finansielle leasingaftaler som aftaler, hvor alle væsent-lige fordele og risici overføres til køber. Alle andre leasingaftaler klassificeres som operatio-nelle leasingaftaler.

Finansielle leasingaftaler skal behandles som et køb af et aktiv og en gæld i leasingtagers regnskab. Operationelle leasingaftaler skal derimod ikke indregnes i balancen, men omkost-ningsføres hen over leasingperioden.

Finansielt leasede aktiver indregnes hos leasingtager fra det tidspunkt, hvor leasingtager har ret til at bruge det leasede aktiv. Ved første indregning måles aktivet til laveste beløb af dagsværdien eller nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger. Samtidig indregnes nutids-værdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne. I modsat fald anvendes leasingtagers marginale lånerente.

Efter første indregning måles finansielt leasede aktiver hos leasingtager som lignende mate-rielle anlægsaktiver.

Tilgodehavende fra finansielle leasingkontrakter indregnes hos leasinggiver som et tilgode-havende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen.

Leasinggiver indregner ikke materielle aktiver i balancen, der er udlejet gennem en finansiel leasingaftale. Leasinggiver indregner derimod et leasingtilgodehavende. Er der tale om en operationel leasingaftale, indregner leasinggiver de materielle anlægsaktiver, der er udlejet gennem den operationelle leasingaftale.

Nedenstående oversigt viser disse bestemmelser:

Leasingtager Leasinggiver

Operationel Oplyses som andre økonomiske for-pligtelser og indregnes i resultatop-gørelsen hen over leasingperioden

Indregning af leasingaktivet som ma-terielt anlægsaktiv

Finansiel Indregnes som et materielt an-lægsaktiv og en gældsforpligtelse i balancen

Indregnes som leasing-tilgodehavende

6.2

Leas

ing


PwC’s observation

I forbindelse med den regnskabsmæssige behandling vil det være relevant også at have fo-kus på de særlige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets fortolkning heraf gældende for pengeinstitutter, som er leasinggiver:

Eksempelvis må restværdirisikoen på leasingaktivet må ikke fastsættes højere end aktivets forventede realisationsværdi ved leasingkontraktens udløb.

Ved opgørelse af realisationsværdien tages udgangspunkt i den værdi, som aktivet ville være vurderet til på udløbstidspunktet, hvis aktivet var stillet til sikkerhed for et udlån.

Leasingaktivitet skal adskilles fra almindelig udlejningsvirksomhed. Derfor skal leasing-kontrakter med løbetid på ét år eller kortere betragtes som udlejning og vil således ikke være lovlig leasing. Et pengeinstitut må ikke erhverve leasingaktiver, før der foreligger en leasing-aftale, medmindre der er tale om accessorisk erhvervelse af et mindre antal af samme type leasingaktiver, som leasingkontrakten angår, i forbindelse med det samlede køb af leasin-gaktiver.

Der kan lempes for ovennævnte krav, hvis der er tale om accessorisk leasing forstået som ”flåde-aftaler”, som omfatter et betydeligt antal aktiver. Her kan der være behov for, at en-kelte aktiver udskiftes inden der er gået 12 måneder, eller at der suppleres med yderligere aktiver. Det er en betingelse, at der er tale om et større antal ensartede aktiver.

For ejendomsleasing gælder, at restværdien ikke må overstige 60 %, og løbetiden må maksi-malt være 30 år. Hvis en leasingkontrakt i en ejendom ikke opfylder ovennævnte kriterier, vil hele ejendommens værdi være omfattet af 20 %-grænsen i § 147 i lov om finansiel virk-somhed.

Endelig må et pengeinstitut jf. § 149 i lov om finansiel virksomhed ikke have restværdirisici på leasingaftaler, hvis værdi sammen med fast ejendom og kapitalandele omfattet af § 147 udgør mere end 25 % af kapitalgrundlaget. Ved restrisikoen på en leasingaftale forstås for-skellen mellem købsprisen på leasingaktivet og nutidsværdien af leasingtagerens forpligtelse over for pengeinstituttet efter leasingaftalen. Hvis en tredjemand hæfter for en del af rest-værdirisikoen, kan denne del fradrages ved opgørelse af restværdirisikoen.

Regnskabsbekendtgørelsen indeholder ikke specifikke oplysningskrav til leasing, men god regnskabsskik tilsiger – hvor pengeinstituttet er leasingtager – at operationelle leasingfor-pligtelser oplyses som eventualforpligtelser, og at væsentlige finansielle leasingaftaler ind-regnet i balancen noteoplyses.


6.2.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 17 finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter med undtagelse af visse immaterielle aktiver. Det omfatter bl.a. licensaftaler vedrørende eksem-pelvis spillefilm, videooptagelser, skuespil, manuskripter, patenter og copyrights.

Standarden finder heller ikke anvendelse ved måling af visse typer aktiver, bl.a.

• Leasingtagers investeringsejendomme, som besiddes gennem en finansiel leasingkontrakt• Leasinggivers investeringsejendomme, som udlejes til leasingtager gennem en operatio-

nel leasingkontrakt. Begge disse undtagelser er omfattet af IAS 40 om investeringsejendomme. Der henvises til afsnit 4.4 Investeringsejendomme.

IAS 17 definerer en leasingkontrakt som en aftale, hvorefter leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod én eller flere betalinger.

Det præciseres i IFRIC 4, at der i en række af de aftaler, virksomheden indgår, kan være ”ind-byggede” leasingaftaler, som skal behandles efter IAS 17. Dette vil til tider være tilfældet, når virksomheden outsourcer visse funktioner. Er det i disse situationer nødvendigt, at der anvendes et bestemt aktiv til løsning af outsourcingopgaven, skal dette aktiv ofte betragtes som et leaset aktiv.

Omvendt kan der også være aftaler, der tilsyneladende ligner salgs- og tilbageleasingarran-gementer, men som reelt eksempelvis blot er en optagelse af et lån med sikkerhed i nogle af virksomhedens aktiver. Dette vil være tilfældet, hvis sælger bevarer risici og fordele ved at have aktivet. Det vil eksempelvis være tilfældet, når aktivet ved arrangementets udløb auto-matisk går tilbage til sælger igen. Sådanne aftaler falder uden for IAS 17. Arrangementet skal behandles som optagelse af et lån med sikkerhedsstillelse i det underliggende aktiv.

Efter IAS 17 skal alle leasingaftaler opdeles i finansielle eller operationelle leasingaftaler.

En finansiel leasingkontrakt er en leasingaftale, hvorved alle væsentlige risici og fordele for-bundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om den juridiske ejendomsret overdrages ved leasingperiodens slutning.

Alle andre kontrakter klassificeres som operationelle leasingkontrakter.

IAS 17 giver en række konkrete retningslinjer for, hvornår en aftale kan betragtes som finan-siel henholdsvis operationel leasing, og hvordan hhv. operationelle og finansielle leasingaf-taler skal behandles regnskabsmæssigt.

6.2.2.1 Klassifikation af en leasingkontraktVed klassifikation af leasingkontrakter kan dette beslutningsdiagram, som bygger på IAS 17, anvendes:

6.2

Leas

ing


Overføres ejendomsretten til leasingtager ved udløbet af leasing kontrakten?

Har leasingtager en køberet til aktivet, som ved indgåelse af leasingkontrakten for-ventes at være så fordelagtig, at det synes rimeligt sikkert, at den vil blive anvendt?

Er nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved leasingaftalens indgåelse større end eller i det væsentlige lig med dagsværdien af det leasede aktiv?

Løber leasingkontrakten over størstedelen af aktivets økonomiske levetid?

Omhandler leasingkontrakten et specielt aktiv, som kun leasingtager kan udnytte, medmindre der foretages væsentlige ændringer af aktivet?

Kan følgende forhold enkeltvis eller samlet indikere, at der er tale om finansiel leasing?• Tab, som opstår for leasinggiver ved leasingtagers ophør af leasingaftalen, bæres af leasingtager• Tab og gevinster fra værdiændringer i restværdien af aktivet tilfalder leasingtager (fx ved nedsættelse af lejen med et beløb, der tilnærmelsesvis svarer til en eventuel værdistigning på restværdien)• Leasingtager har mulighed for at forlænge leasingperioden til en leje væsentligt under markedslejen

Operationel leasing

Fin

an

siel leasin

gNej

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Til trods for resultatet af ovennævnte analyse er det af afgørende betydning, at aftalen klas-sificeres på baggrund af aftalens reelle indhold.

Minimumsydelserne udgør de ydelser, som leasingtager er, eller kan blive, forpligtet til at erlægge i løbet af leasingperioden. Minimumsleasingydelserne indeholder ikke serviceom-kostninger og skatter, der skal afholdes af leasinggiveren og refunderes til denne. Til beløbet skal:

• for leasingtagers vedkommende tillægges ethvert beløb, der er garanteret af leasingtager eller en part, tilknyttet leasingtager

• for leasinggivers vedkommende tillægges enhver restværdi, som er garanteret leasinggi-ver af enten:– leasingtager– en nærtstående part til leasingtager– en uafhængig tredjepart, der økonomisk er i stand til at opfylde denne garanti.


Har leasinggiver retten til at sælge aktivet til leasingtager ved leasingperiodens udløb, udgør betalingen i henhold til denne option en del af minimumsleasingydelserne.

En leasingtager kan have en købsret til aktivet til en pris, der forventes at være så meget lavere end dagsværdien på tidspunktet for køberettens udnyttelse, at det ved leasingkontrak-tens indgåelse synes rimelig sikkert, at køberetten vil blive udnyttet (gunstig købsoption). I disse tilfælde omfatter minimumsleasingydelserne også det beløb, der skal erlægges for at udnytte køberetten.

Minimumsleasingydelserne skal ikke indeholde variable ydelser, når der ikke er fastsat en minimumsydelse. Er det således i leasingaftalen angivet, at leasingtager skal vedligeholde den bygning, som lejes, skal beløb til vedligeholdelsen som udgangspunkt ikke inkluderes i minimumsleasingydelserne. Er det derimod fastsat i kontrakten, at leasingtager som mini-mum skal anvende et angivet beløb på vedligeholdelse, skal dette minimumsbeløb indgå i minimumsleasingydelserne.

Er den fremtidige leasingydelse fastsat med henvisning til eksempelvis udviklingen i renteni-veauet, bestemmes minimumsleasingydelserne ved anvendelse af det aktuelle renteniveau.

Hvis leasinggiver tilbyder leasingtager supplerende ydelser eller goder i forbindelse med indgåelse af en leasingaftale, skal dette behandles som en særskilt aftale. Tilbyder leasing-giver eksempelvis at indrette lejede lokaler i forbindelse med indgåelse af en lejekontrakt mod ekstra betaling, skal leje af inventaret behandles som en særskilt leasingaftale. I nogle tilfælde vil det betyde, at lejen af lokalerne skal behandles som en operationel leasingaftale, mens ”leasingaftalen” på inventaret skal behandles som finansiel leasing.

Klassifikation af en kontrakt – som finansiel henholdsvis operationel leasing – skal foreta-ges på leasingaftalens indgåelsestidspunkt. Ændres leasingaftalens vilkår efterfølgende, så klassifikationen af leasingaftalen – som operationel henholdsvis finansiel leasingaftale – også ændres, anses den ændrede leasingaftale som en ny kontrakt i den resterende del af leasingperioden. Ved vurdering af klassifikationen skal de ændrede vilkår anses for at have været gældende ved leasingaftalens indgåelse. Ifølge IFRS 3 skal der ikke ske revurdering af leasingaftalen, når en sådan overtages som led i en virksomhedssammenslutning.

Leasingaftaler, som omfatter en bygning og en grund, anses for at omfatte to aktiver – en grund og en bygning. Dette skyldes, at de to aktiver er fundamentalt forskellige. Mens byg-ningen løbende forringes i værdi – og leasinggiver derfor skal vederlægges herfor – forringes grunden oftest ikke i værdi. På grund af dette forhold vil en leasingaftale på en grund typisk være operationel. En meget lang leasingaftale vil dog kunne medføre klassifikation af grun-den som en finansiel leasingaftale, selvom ejendomsretten ikke overgår til leasingtager ved leasingaftalens udløb, fordi nutidsværdien af minimumsleasingydelserne bliver meget høj alene som følge af den lange løbetid.

Ved afgørelse af, om bygningen anses som en finansiel eller en operationel leasingaftale, skal den samlede leasingydelse fordeles på de to bestanddele.

6.2

Leas

ing


Kan grundens værdi ikke opgøres pålideligt – hvilket kan forekomme, hvis der eksempelvis slet ikke handles grunde i det pågældende område – anses hele leasingaftalen for at være en finansiel leasingaftale, medmindre det er klart, at begge bestanddele i realiteten er operatio-nelle leasingaftaler. En kort leasingperiode i forhold til aktivernes forventede levetider kan formentlig bruges som argument for at anse hele aftalen som en operationel leasingaftale.

Er grundens andel af den samlede leasingaftale uvæsentlig, skal der ikke foretages en opde-ling af leasingaftalen. Dette vil ofte være tilfældet for mange leasingaftaler indgået af kredi-tinstitutter.

6.2.2.2 Den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing i leasingtagers regnskab

På tidspunktet for indgåelse af leasingaftalen indregnes et aktiv og en forpligtelse til samme beløb.

De rettigheder og forpligtelser, der skal indregnes ved leasingperiodens begyndelse, måles til den laveste værdi af det leasede aktivs dagsværdi og nutidsværdien af minimumsleasing-ydelserne. Ved beregning af nutidsværdien af minimumsydelserne anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor. Leasingaftalens interne rentefod er den rente, minimumsleasingydelserne og den ikke-garanterede restværdi skal tilbagediskonteres med for at være lig med det leasede aktivs dagsværdi ved leasingaftalens indgåelse. Den ikke-garanterede restværdi er den del af det leasede aktivs restværdi (anslået ved leasingaftalens indgåelse), der ved leasingperiodens ophør ikke er garanteret af leasingtager, og som der-med er leasinggivers risiko.

Hvis den interne rentefod ikke kan opgøres pålideligt, benyttes leasingtagers marginale låne-rente for et tilsvarende lån. Omkostninger, der er direkte knyttet til indgåelsen af leasingafta-len, indregnes som en del af aktivet.

På gældssiden skal et tilsvarende beløb indregnes. Forskellen mellem denne værdi og de totale udiskonterede minimumsydelser repræsenterer finansieringsomkostningen. Denne omkostning fordeles over de enkelte regnskabsperioder i leasingperioden, så der i hver regn-skabsperiode opnås en konstant periodevis forrentning af restgælden. Det angives dog i IAS 17, at der i praksis kan anvendes en form for tilnærmet beregningsmetode til fordeling af finansieringsomkostningerne på de respektive perioder. Dette kan ske for at simplificere beregningerne.

Et leaset aktiv skal afskrives i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser for mate-rielle aktiver, herunder principperne for fastlæggelse af brugstid og restværdi, som benyt-tes af virksomheden for tilsvarende aktiver, der ejes af virksomheden. Fastlæggelse af en restværdi er alene relevant, hvis den i henhold til leasingaftalen overgår til leasingtager ved leasingaftalens udløb, eller den forventes at gøre det som følge af udnyttelse af en købsop-tion. Er det ikke sandsynligt, at leasingtager vil erhverve ejendomsretten over aktivet ved leasingperiodens udløb, skal aktivet afskrives over leasingperioden.


Ydelsen opdeles i et finansierings- og et afdragselement, som henholdsvis får resultateffekt og reducerer leasingforpligtelsen. Yderligere sker afskrivning af leasingaktivet over den valg-te afskrivningsperiode, som ligeledes resultatføres.

6.2.2.3 Den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing i leasingtagers regnskab

Ved operationel leasing skal leasingomkostningerne indregnes som en omkostning i resul-tatopgørelsen lineært over de perioder, som leasingaftalen strækker sig over, medmindre en anden systematisk metode bedre afspejler leasingtagers fordele ved udnyttelsen af akti-vet. Leasingydelserne må således ikke indregnes i resultatopgørelsen alene på baggrund af de forfaldne leasingydelser. Der skal således indregnes en omkostning i resultatopgørelsen, selvom der i den aktuelle periode ikke skal erlægges nogen ydelse (”rent holiday”). Omkring incitamentsydelser i forbindelse med indgåelse af en leasingaftale henvises til SIC 15.

Serviceomkostninger som eksempelvis forsikring og vedligeholdelse indregnes i takt med afholdelse af omkostningerne hertil.

6.2.2.4 Den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing i leasinggivers regnskab

Ved finansiel leasing overgår alle væsentlige risici og fordele, som er knyttet til aktivet, til leasingtager. Leasinggiver skal derfor ikke indregne aktivet i balancen men i stedet betragte forholdet som et tilgodehavende, som svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen. Denne indbefatter også en eventuel ikke-garanteret restværdi.

Nettoinvesteringen er den tilbagediskonterede værdi af følgende:

1. De samlede minimumsydelser, som leasinggiver er garanteret fra leasingtager eller tred-jemand

2. Eventuel ikke-garanteret restværdi. Leasinggivers definition af minimumsydelserne afviger fra leasingtagers. Som tillæg til de af leasingtager garanterede beløb indgår nemlig også en garanteret betaling fra en uafhængig tredjepart.

Leasingydelser skal tilsvarende behandles som tilbagebetaling af hovedstol og som finansie-ringsindtægter. Finansieringsindtægten skal fordeles over leasingperioden, så den afspejler et konstant periodisk afkast af leasinggivers udestående nettoinvestering i leasingaftalen.

Leasinggiver skal periodisk gennemgå de foretagne skøn over ikke-garanterede restværdier, som er anvendt ved beregningen af bruttoinvesteringen i leasingkontrakten. Sker der en reduktion i den skønnede ikke-garanterede restværdi, skal allokeringen af indtægter over leasingperioden revurderes, og en eventuel reduktion af allerede periodiserede beløb skal straks indregnes. Effekten bliver således den samme som ved nedskrivning af et tilgodeha-vende som følge af, at en del af hovedstolen ikke forventes tilbagebetalt. Øges den skønnede ikke-garanterede restværdi til et beløb, der overstiger det oprindeligt estimerede beløb, ind-regnes gevinsten først ved realisation af aktivet.

6.2

Leas

ing


Direkte omkostninger, der er forbundet med indgåelse af leasingaftalen, indregnes som en del af nettoinvesteringen. Derved medgår de som en del af afkastet på investeringen over løbetiden.

6.2.2.5 Den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing i leasinggivers regnskab

Under operationel leasing forbliver risici og fordele ved det leasede aktiv hos leasinggiver. Leasinggiver indregner derfor aktivet i balancen i forhold til aktivets art og foretager afskriv-ninger efter normal praksis for den pågældende type aktiver. Lejeindtægter (eksklusive beløb modtaget for serviceydelser som fx forsikring og vedligeholdelse) indregnes i resul-tatopgørelsen, så de samlede lejeindtægter fordeles lineært over leasingperioden, medmin-dre en anden systematisk metode bedre afspejler det mønster, hvorefter nytten fra aktivet forbruges.

Da der ikke foreligger noget salg, medtages der ikke nogen salgsindtægt ved leasingaftalens indgåelse.

Løbende omkostninger, herunder afskrivninger, der afholdes i forbindelse med leasingaf-talen, indregnes i resultatopgørelsen. Direkte salgsomkostninger, der specifikt er afholdt for at opnå en leasingaftale, provisioner som pengeinstitutter afregner til forhandlere, skal aktiveres og afskrives over leasingperioden i forhold til indregningen af leasingindtægterne.

6.2.2.6 Salg og tilbageleasingEt salg og tilbageleasing er en transaktion, hvor leasingtager sælger et aktiv og herefter lejer det samme aktiv af den nye ejer. Et sådant arrangement anses regnskabsmæssigt som udgangspunkt for at være to transaktioner:

1. Salg af et aktiv og gevinst/tab-indregning2. Indregning af leasingkontrakt efter standardens beskrivelser. Hvis et salg og en tilbageleasing klassificeres som operationel leasing, og det er klart, at lejen og salgsprisen er fastsat til dagsværdi, skal en eventuel fortjeneste eller tab straks medtages i resultatopgørelsen, idet der i realiteten er tale om en normal salgstransaktion. Overstiger salgsprisen derimod dagsværdien, skal overskydende beløb (forskellen mellem salgspris og dagsværdi) amortiseres over den periode, hvor aktivet forventes anvendt.

Er salgsprisen lavere end dagsværdien, medtages en eventuel fortjeneste eller tab som udgangspunkt straks i resultatopgørelsen. Ligger den fremtidige leje imidlertid under mar-kedslejen, skal et eventuelt tab ved salgstransaktionen indregnes som et aktiv og amortiseres i forhold til leasingydelserne over den periode, aktivet forventes at blive benyttet.


Bestemmelserne er opsummeret herunder:

Tilbageleasing som operatio-nel leasing

Hvis der ved salget af et aktiv, der tilbageleases, konstateres:

Fortjeneste Tab

Salgspris = dagsværdi

Indregnes i resultatopgørelsen Indregnes i resultatopgørelsen

Salgspris > dagsværdi

Indregnes som en periodeafgræns-ningspost under passiverne og ind-tægtsføres over leasingperioden

Intet tab (eftersom der forlods er foretaget nedskrivning over resultat-opgørelsen ”ned til” dagsværdien af aktivet)

Salgspris < dagsværdi

Indregnes i resultatopgørelsen Indregnes i resultatopgørelsen. Hvis tabet kompenseres ved, at den fremtidige leje ligger under markeds-prisen, indregnes tabet dog som en periodeafgrænsningspost under aktiverne og omkostningsføres over leasingperioden

Hvis et salg og en tilbageleasing klassificeres som finansiel leasing, må en fortjeneste, der opstår som forskellen mellem salgsprisen og den regnskabsmæssige værdi, ikke indregnes i resultatopgørelsen med det samme hos leasingtager. Beløbet skal i stedet fordeles over lea-singperioden.

PwC’s opfattelse

IAS 17 tager ikke stilling til, hvad der skal ske, hvis der opstår et tab ved en salgs- og tilbage-leasingtransaktion, hvor den efterfølgende leasingaftale klassificeres som finansiel leasing. Det er PwC’s holdning, at dette tab skal indregnes over leasingperioden. Er der knyttet et nedskrivningsbehov til aktivet, skal en sådan nedskrivning dog først foretages, hvilket ofte vil være tilfældet.

I tilfælde, hvor der er tale om finansiel leasing, gælder de normale regler om nedskrivning af materielle anlægsaktiver. Hvis kontrollen over aktivet ikke overføres ved salgstransaktionen, anses hele arrangementet for at være en finansieringstransaktion. Eksempler herpå kunne være, hvis leasingperioden dækker størstedelen af aktivets resterende levetid, eller leasing-betalingerne udgør stort set hele aktivets dagsværdi.

6.2.2.7 Oplysninger og præsentationEfterfølgende er oplistet de oplysninger om leasing, som henholdsvis leasingtager og -giver skal give i henhold til IAS 17. Herudover skal leasingtager og -giver opfylde de oplysnings-krav, der følger af IAS 16 om materielle anlægsaktiver og IFRS 7 om finansielle instrumenter.

6.2

Leas

ing


Leasingtager – finansielt leasede aktiver

Den regnskabsmæssige nettoværdi på balancedagen for hver kategori af aktiver.

Årsrapporten skal indeholde en afstemning mellem de samlede minimumsleasingydelser på balancedagen og deres nutidsværdi. Herudover skal en virksomhed oplyse om de samlede mi-nimumsydelser på balancedagen og nutidsværdien for hver af følgende perioder:

• Inden for et år efter balancedagen• Mellem et og fem år efter balancedagen• Senere end fem år efter balancedagen.

Betingede leasingydelser, der er medtaget i årets resultat. En betinget leasingydelse er en ydelse, der ikke udgør et fast beløb, men er baseret på en anden faktor end blot forløbet af tid. Eksempelvis som en procent af salg, omfanget af brugen eller en pristalsregulering.

De samlede fremtidige minimumsfremlejeydelser, som forventes modtaget i henhold til fremtids-lejeaftaler, der er uopsigelige på balancedagen.

En generel beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingaftaler, herunder blandt andet:

• Grundlaget for opgørelsen af betingede leasingydelser• Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlængelse, fornyelse eller købsret og klausuler om op el-

ler nedjustering af priser• Begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som følge af indgåede leasingaftaler,

eksempelvis restriktioner vedrørende udbytteudlodning, yderligere gældsforpligtelser og påta-gelse af andre leasingforpligtelser.

Leasingtager – operationelt leasede aktiver

De samlede fremtidige minimumsleasingydelser i henhold til uopsigelige operationelle leasing-kontrakter for hver af følgende perioder:

• Inden for et år efter balancedagen• Mellem et og fem år efter balancedagen• Mere end fem år efter balancedagen.

De samlede fremtidige minimumsfremlejeydelser, som forventes modtaget i henhold til uopsige-lige fremlejeaftaler på balancedagen.

Leasing og fremlejeydelser indregnet i resultatopgørelsen med angivelse af separate beløb for minimumsleasingydelser, betingede leasingydelser og fremlejeydelser.

En generel beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingaftaler, herunder blandt andet føl-gende:

• Grundlagetforopgørelsenafbetingedeleasingydelser• Tilstedeværelsenafogvilkåreneforforlængelseellerkøbsretogklausuleromopellernedju-steringipriser

• Begrænsningerileasingtagersdispositionsmulighedersomfølgeafindgåedeleasingaftaler,eksempelvisrestriktionervedrørendeudbytteudlodning,påtagelseafyderligereforpligtelserellerleasingforpligtelser.


Leasinggiver – finansielt leasede aktiver

En afstemning af den samlede bruttoinvestering i leasingaftalen på balancedagen og nutids-værdien af tilgodehavende minimumsleasingydelser på balancedagen. Desuden skal der op-lyses om den samlede bruttoinvestering i leasingaftalen – og nutidsværdien af tilgodehavende minimumsleasingydelser på balancedagen for hver af følgende perioder:

• Indtil et år efter balancedagen• Mellem et og fem år efter balancedagen• Mere end fem år efter balancedagen.

Ikke indtjente finansieringsindtægter.

De ikke-garanterede restværdier, der tilfalder leasinggiver.

Akkumulerede nedskrivninger på uerholdelige tilgodehavende minimumsleasingydelser.

Betingede leasingydelser indregnet i resultatopgørelsen.

En generel beskrivelse af leasinggivers væsentlige finansielle leasingkontrakter.

Leasinggiver – operationelt leasede aktiver

De samlede fremtidige minimumsleasingydelser i henhold til uopsigelige operationelle leasing-kontrakter for hver af følgende perioder:

• Inden for et år efter balancedagen• Mellem et og fem år efter balancedagen• Mere end fem år efter balancetidspunktet.

Betingede leasingydelser indregnet i resultatopgørelsen.

En generel beskrivelse af leasinggivers væsentlige operationelle leasingaftaler.

6.2.3 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar om leasing, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gen-givne fortolkninger er relevante efter både IFRS og regnskabsbekendtgørelsen, medmindre andet fremgår.



Minimums-leasingydelser – forpligtelser ved kontrakt-udløb

En leasinggiver har en ret til at sælge det leasede aktiv til leasingtager (put option). Indgår det som en del af minimums-leasingydelserne?

Put-optionen medfører, at leasingtager har en pligt til at betale et beløb på tidspunktet, hvor leasingperioden udløber, og det er derfor en del af minimumsydelserne.

Er det aftalt, at leasingtager har en pligt til at finde en køber, men ikke en pligt til selv at købe, er det ligeledes en del af minimums-leasingydelserne, da der er i realiteten er tale om en put option.

Skal en option til forlængelse af leasing-perioden indgå ved fastlæggelse af leasing-perioden?

Et pengeinstitut har ind-gået en tiårig leasingaftale på en domicilejendom, som kan forlænges med yderligere ti år. Penge-instituttet har afholdt væsentlige omkostninger til indretning af lejede lo-kaler, og indretningen for-ventes at have værdi ud over minimumsleasing-perioden.

Pengeinstituttet har en væsentlig økonomisk fordel i at beholde lejemålet i forlængelsespe-rioden, da huslejen under hensyn til den fore-tagne indretning af lejede lokaler i forlængel-sesperioden bliver økonomisk fordelagtig. I en sådan situation omfatter leasingperioden både minimumsperioden og forlængelsesperioden.

Hvis det i stedet er udlejer, som har afholdt forbedringerne, uden at det har påvirket lejeaf-talen, er analysen en lidt anden. Forventes lejen at være betydeligt under markedslejen, vil pen-geinstituttet sandsynligvis forlænge lejemålet. I sådanne situationer skal leasingperioden om-fatte både minimumsperioden og forlængelses-perioden. Er huslejen i forlængelsesperioden baseret på markedslejen og dermed reguleret i forhold til den gennemførte forbedring, er der ikke noget kommercielt incitament for lejeren til at forlænge lejeperioden, og man skal normalt udelukke forlængelsesperioden.

6.3 Ophørende aktiviteter og aktiver i midlertidig besiddelse

6.3.1 RegnskabsbekendtgørelsenBestemmelserne om aktiver i midlertidig besiddelse findes i regnskabsbekendtgørelsens §§ 16, 62, 139 og IFRS 5. Bestemmelserne om ophørende aktiviteter findes i IFRS 5.

6.3.1.1 Ophørende aktiviteterRegnskabsbekendtgørelsen indeholder skemakrav til præsentation af resultatopgørel-sens poster, jf. afsnit 5.1. Regnskabsbekendtgørelsen indeholder ingen specifikke reg-ler om, hvorledes et instituts ophørende aktiviteter regnskabsmæssigt skal præsenteres. Regnskabsbekendtgørelsen angiver alene overordnede retningslinjer, hvor det af § 4, stk.

O

phør

ende

akt

ivite

ter o

g ak

ti-ve

r i m

idle

rtid

ig b

esid

dels

e


3 og 4 følger, at der kan tilføjes nye arabertalsposter. Det vil ikke være muligt ud fra denne bestemmelse at præsentere indtægter og omkostninger fra en ophørende aktivitet som en ”separat” resultatopgørelse i tilknytning til den almindelige resultatopgørelse, da resultatop-gørelsen jo indeholder poster, hvor de pågældende indtægts- og omkostningsarter, fx rente-indtægter og -omkostninger henfører til.

Det må i den konkrete situation overvejes, om det er nødvendigt at anvende de generelle bestemmelser om det retvisende billede i lov om finansiel virksomhed til at fravige skema-kravet for at opnå et sådant retvisende billede, hvis et institut har væsentlige ophørende aktiviteter.

6.3.1.2 Aktiver i midlertidig besiddelseRegnskabsbekendtgørelsen indeholder en række specifikke bestemmelser om måling og præsentation af aktiver i midlertidig besiddelse, som er behandlet nedenfor.

Under balanceposten ”Aktiver i midlertidig besiddelse” føres materielle anlægsaktiver eller grupper af anlægsaktiver samt dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt hvis:

1. instituttets ledelse aktivt søger en køber til aktiverne2. aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi og3. aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder. Det følger af kommentarerne til regnskabsbekendtgørelsen, at bestemmelsen omhandler aktiver, der kan karakteriseres som langfristede aktiver omfattet af IFRS 5.

IFRS 5 omfatter langfristede aktiver eller grupper af langfristede anlægsaktiver med til-hørende forpligtelser, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt.

Det følger af IFRS 5, at et salg er meget sandsynligt, hvis virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne, aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktiver-nes dagsværdi, og aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder.

Et salg kan dog udstrækkes ud over 12 måneder, uden at dette hindrer indregning og måling af et anlægsaktiv i overensstemmelse med IFRS 5, forudsat, at udstrækningen ud over 12 måneder skyldes forhold, som ligger uden for virksomhedens kontrol, og forudsat at ledelsen i øvrigt opfylder betingelserne for indregning og måling af aktivet i overensstemmelse med IFRS 5 (dvs. ledelsen aktivt søger en køber til aktivet, og aktivet udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi).

Eksempler på aktiver, som vil kunne indregnes i denne post, er aktiver, som instituttet har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement, eller aktiver overtaget ved leasing-kontrakters udløb eller ophør i øvrigt, og som opfylder de anførte kriterier for et snarligt salg.


Aktiver, der har været i langvarig besiddelse, men som afventer salg og opfylder de anførte kriterier, skal også henregnes til denne post.

IFRS 5 foreskriver særlige regler om måling af materielle anlægsaktiver omfattet af standar-den, og dette regelsæt er indarbejdet i regnskabsbekendtgørelsens § 62. Efter denne bestem-melse skal sådanne aktiver nedskrives til en eventuel lavere estimeret nettosalgspris, og afskrivning ophører.

Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, skal indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance.

6.3.2 Internationale regnskabsstandarderIFRS 5 regulerer måling, klassifikation og præsentation af langfristede aktiver, der besiddes med henblik på salg samt klassifikation og præsentation af ophørende aktiviteter i resultat-opgørelsen og pengestrømsopgørelsen. IFRS 5 skelner mellem aktiver og aktivgrupper, som besiddes med henblik på salg, og ophørende aktiviteter.

Eksempler – hvad er salg?

√ Kontantsalg√ Salg til en pris på DKK 0√ Bortbytning af et aktiv for et andet aktiv√ Udskillelse til anden virksomhed (spaltning)√ Udlodning af aktivet som udbytte eller kapitalnedsættelse

Ovenstående er eksempler på transaktioner, der er omfattet af standarden, hvis de øvrige betingelser også er opfyldt, jf. mere nedenfor. Det er bl.a. et krav, at ”salget” tillige skal for-ventes gennemført inden for 12 måneder.

IFRS 5’s klassifikations- og præsentationsbestemmelser omfatter alle langfristede aktiver. Endvidere omfattes de kortfristede aktiver og forpligtelser i det omfang, sådanne aktiver og forpligtelser indgår i aktivgrupper, der besiddes med henblik på salg.

IFRS 5 definerer en ophørende aktivitet som en del af en virksomhed, der enten er afhændet eller besiddes med henblik på salg, og som:

• udgør et særskilt betydeligt forretningsområde eller et geografisk område• er en del af en samlet koordineret plan for afhændelse af et betydeligt forretningsområde

eller et geografisk område• er en dattervirksomhed, som udelukkende er anskaffet med henblik på videresalg.

O

phør

ende

akt

ivite

ter o

g ak

ti-ve

r i m

idle

rtid

ig b

esid

dels

e


Endvidere præciserer IFRS 5, at en ”del af en virksomhed” skal være en pengestrømsfrem-bringende enhed (CGU). Hvis den ophørende ”aktivitet” ikke er en CGU, skal ”aktiviteten” betragtes som en aktivgruppe, hvis der er aktiver tilknyttet den ophørende ”aktivitet”.

IFRS 5’s målingsbestemmelser omfatter alle langfristede aktiver med undtagelse af udskudte skatteaktiver, finansielle aktiver, investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, pensions-aktiver og tilgodehavender ifølge leasingkontrakter. Disse undtagne aktiver måles derfor i overensstemmelse med de standarder, der normalt omfatter de pågældende aktiver, selvom aktiverne er sat til salg. Selvom de ikke måles efter IFRS 5, skal de imidlertid klassificeres efter reglerne i IFRS 5, hvis de indgår i en aktivgruppe, som er sat til salg. I praksis omfatter IFRS 5’s målingsbestemmelser derfor materielle og immaterielle anlægsaktiver omfattet af IAS 16 og IAS 38 samt goodwill, som henføres til en aktivgruppe, der er sat til salg.

6.3.2.1 Klassifikation af aktiver og aktivgrupper Såvel enkeltaktiver som aktivgrupper omfattes af IFRS 5’s regler om klassifikation og måling af langfristede aktiver bestemt for salg.

En gruppe af aktiver, der besiddes med henblik på salg, defineres som en gruppe af aktiver og tilhørende forpligtelser, som planlægges solgt i én samlet transaktion. En sådan aktivgruppe omfatter ikke nødvendigvis en separat del af virksomheden. Aktivgruppen behøver heller ikke at være en pengestrømsfrembringende enhed, jf. IAS 36 eller et segment, jf. IFRS 8. Derfor kan gruppen være større eller mindre end en pengestrømsfrembringende enhed og et segment.

En transaktion, der medfører opgivelse af kontrollen over en dattervirksomhed er også omfattet af standarden. Det betyder, at dattervirksomhedens aktiver og forpligtelser i kon-cernregnskabet fuldt ud klassificeres som ”bestemt for salg”, uanset at kun en del af selskabet er sat til salg. I forlængelse af afhændelsen skal en eventuelt bibeholdt kapitalandel omklas-sificeres til at være en associeret virksomhed eller en porteføljevirksomhed, afhængig af om virksomheden bevarer en betydelig indflydelse på den tidligere dattervirksomhed. Efter IFRS 10 er der endvidere krav om, at den tilbageværende ikke-kontrollerende kapitalandel omvurderes til dagsværdi. En afhændelse, der ikke resulterer i opgivelse af kontrollen – dvs. salg af en minoritetspost i et datterselskab – er derimod ikke omfattet af bestemmelserne.

Dette kan illustreres som vist nedenfor:

Afhændelsens karakter Opfylder afhændelsen kriterierne for klassifikation som bestemt for salg?

1 Koncernen ejer en dattervirksomhed 100 % og forventer at sælge 55 %. De reste-rende 45 % behandles regnskabsmæssigt som en associeret virksomhed.

Ja, i henhold til IFRS 5 er kriterierne opfyldt, idet koncernen mister kontrollen. Derfor op-fylder afhændelsen af kapitalandelen krite-rierne for bestemt for salg, og hele investe-ringen klassificeres som bestemt for salg.


2 Koncernen ejer 55 % af en dattervirksom-hed og forventer at sælge 6 %. De reste-rende 49 % behandles regnskabsmæssigt som en associeret virksomhed.

Ja, i henhold til IFRS 5 er kriterierne opfyldt, idet koncernen mister kontrol, og hele in-vesteringen klassificeres som bestemt for salg.

3 Koncernen ejer en dattervirksomhed 100 % og forventer at sælge 45 %. Koncernen vil fortsat have kontrollen efter overdra-gelsen.

Nej.

Også kapitalandele i associerede virksomheder, der besiddes med henblik på salg, er omfat-tet af IFRS 5. Sådanne kapitalandele skal derfor ikke måles til indre værdi, som det ellers er krævet af IAS 28, men efter IFRS 5, jf. nedenfor. Kriteriet for, hvornår kapitalandele i associe-rede virksomheder omfattes af IFRS 5, er, at der skal forventes solgt så mange kapitalandele, at den betydelige indflydelse over den pågældende virksomhed mistes. Tilsvarende regler gælder ved afhændelse af joint ventures – her er det afgørende for, om det planlagte salg af kapitalandele omfattes af IFRS 5, om salget indebærer, at den fælles kontrol mistes. Hvor en del af en associeret virksomhed sættes til salg, skal denne andel behandles efter IFRS 5, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, mens den resterende del fortsat indregnes efter indre værdis metode efter IAS 28. Det gælder også, selv om gennemførelse af salget vil medføre, at det ikke længere er en associeret virksomhed.

Et aktiv eller en aktivgruppe anses for at være besiddet med henblik på salg, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Aktivet eller aktivgruppen skal umiddelbart kunne sælges i sin nuværende form og på be-tingelser, der er sædvanlige for salg af sådanne aktiver eller aktivgrupper

• Det skal være overvejende sandsynligt, at salget gennemføres. Det forhold, at aktivet skal kunne sælges umiddelbart i dets nuværende form, betyder, at der kun må udestå sædvanlige praktiske foranstaltninger for, at salget kan effektueres.

Har et institut således overtaget en bygning i forbindelse med afvikling af et nødlidende engagement og er bygningen ryddet, vil den umiddelbart kunne sælges. Er bygningen stadig i brug, må det ud fra de konkrete omstændigheder afgøres, om bygningen umiddelbart kan sælges.

Som hovedregel vil et institut, der overtager aktiver i forbindelse med afvikling af nødlidende engagementer, i det omfang aktiver er gjort klar til et salg, og det er overvejende sandsyn-ligt, at et salg gennemføres, skulle præsentere disse i balancen som et langfristet aktiv, der besiddes med henblik på videresalg. Hvis disse betingelser imidlertid ikke er opfyldt, indgår ejendommen i balancen som et langfristet aktiv, sædvanligvis en investeringsejendom.

Ved ”overvejende sandsynligt” skal forstås, at et salg skal være væsentlig mere sandsynligt end ”more likely than not”. For at et salg kan være overvejende sandsynligt, kræver IFRS 5, at:

O

phør

ende

akt

ivite

ter o

g ak

ti-ve

r i m

idle

rtid

ig b

esid

dels

e


• der foreligger en ledelsesgodkendt salgsplan, som i praksis forpligter virksomheden til at sælge aktivet, fx en beslutning om en flytning, som nu har udmøntet sig i, at nye lokaliteter er klar til at blive taget i brug

• aktiviteter, der har til formål at identificere en køber, og andre aktiviteter, der er nødven-dige for at gennemføre salget, skal være påbegyndt

• aktivet eller aktivgruppen udbydes til en salgspris, som må anses som rimelig i forhold til dagsværdien

• arten og omfanget af handlinger, der er nødvendige for at gennemføre planen, indikerer, at det er usandsynligt, at væsentlige ændringer til planen vil være påkrævede

• salget skal forventes at være regnskabsmæssigt gennemført inden for et år fra beslutnings-tidspunktet. Den blotte indgåelse af en salgsaftale inden for et år er således ikke tilstræk-kelig. Aktivet, fx en ejendom, skal således forventes overtaget af køber inden for et år.

Hvis salget er af en sådan størrelse, at det ifølge vedtægter eller lignende kræver general-forsamlingsgodkendelse, er det ikke et krav, at generalforsamlingen har godkendt dette, før aktivet eller aktivgruppen klassificeres som bestemt for salg. Dog skal der være en for-ventning om, at generalforsamlingen vil godkende planen i den nuværende form, således at væsentlige ændringer til planen ikke vil være påkrævet.

Salgsprisen skal fastsættes under hensyntagen til det marked, hvori aktivet/aktivgruppen skal sælges. Udbudsprisen kan derfor sættes til over dagsværdien, hvis dette er kutyme i mar-kedet, og hvis virksomheden i øvrigt er villig til at give afslag i prisen for at få aktivet solgt. Det afgørende er, at prisfastsættelsen og salgsindsatsten i øvrigt svarer til det forventede under hensyntagen til aktivets art, markedet, salgskanaler mv.

Sidste kriterium vedrørende etårskravet giver i praksis anledning til diskussioner. IFRS 5 anfører således en undtagelse om, at man i særlige tilfælde accepterer en periode, der over-stiger et år. Det gælder, når forhold uden for virksomhedens kontrol gør, at en længere salgs-periode er nødvendig, og virksomheden i øvrigt fortsat må anses som værende forpligtet til at gennemføre planen. IFRS angiver, at etårsfristen kan overskrides, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

Betingelse Eksempel

Virksomhedenharpåtidspunktet,hvoraktivetersattilsalg,enberettigetforventningom,athandlingerfraentredjepartvilbevirke,atsalgetikkekanendeligtgennemføresindenforetår.

Enoverdragelse,dererbetingetafenmyn-dighedsgodkendelse,eksempelvisfrakonkur-rencemyndighederne.

Virksomhedenharopnåetenbindendesalgs-aftale,ogkøberenellerandreparterbevirker,atsalgetikkekanendeligtgennemføresindenforetår.

Køberblivervedovertagelseafejendommenopmærksompåenmiljøforurening,ogsælgererifølgeoverdragelsesaftalenforpligtettilatrenseop.


Iløbetafåret,hvoraktivetersattilsalg,op-stårderforhold,somtidligerevarvurderetsomusandsynlige,ogvirksomhedenhartagetdefornødneskridttil,atetsalgvilkunneskeindenfordekommende12måneder,ogdeøvrigekriterierforklassifikationsom”besiddetmedhenblikpåsalg”erstadigopfyldt.

Virksomhedenhargennemetåraktivtforsøgtatsælgeaktivettilenrealistiskprisogharløbendereduceretprisenforattilpassesigdeændredemarkedsforhold.Pågrundafdennegativemarkedsudviklingeraktivetfortsatikkesolgtetåreftertidspunktet,hvordetblevsattilsalg.

Langfristede aktiver, der erhverves og udelukkende besiddes med henblik på videresalg, omfattes også af regelsættet. Det gælder bl.a. for dattervirksomheder. Konsekvensen heraf er, at sådanne dattervirksomheder skal konsolideres ind som et aktiv og en forpligtelse under kortfristede aktiver hhv. kortfristede forpligtelser.

Kriterierne for, hvornår nyerhvervede langfristede aktiver eller aktivgrupper, herunder dat-tervirksomheder, klassificeres som besiddende udelukkende med henblik på videresalg, afviger en smule fra de generelle kriterier. Kriterierne er, at:

• aktivet eller aktivgruppen forventes solgt inden for ét år fra balancedagen• det er overvejende sandsynligt, at de øvrige generelle kriterier – jf. ovenfor – vil blive op-

fyldt inden for tre måneder efter erhvervelsen. Det er derfor klart, at hvis der ved et instituts afvikling af et nødlidende engagement over-tages en større koncern, hvor man allerede fra overtagelsen forventes at afhænde enkelte dattervirksomheder, og en afhændelse i øvrigt er sandsynlig, er sådanne aktiviteter omfattet af IFRS 5. Kriterierne er imidlertid lempet i forhold til de normale kriterier, således at man får en kort periode på op til tre måneder til at opfylde kriterierne, herunder etablering af en salgsplan.

Når der på tidspunktet for overtagelse af en virksomhed foreligger en beslutning om at afhænde en del af denne virksomhed, skal behandlingen afgøres aktiv for aktiv. En del af en virksomhed vil normalt opfylde definitionen på en aktivgruppe.

Som anført er enkeltaktiver, der erhverves udelukkende med henblik på salg, også omfattet af IFRS 5. Det kan eksempelvis være relevant ved ”tvungne” erhvervelser af aktiver, fx et pengeinstituts overtagelse af et pantsat aktiv som led i afvikling af et nødlidende engage-ment. Her er det i realiteten aktivtypen, der afgør klassifikationen. Et pengeinstituts over-tagelse af en pantsat ejendom vil qua formålet med at drive pengeinstitutvirksomhed ikke kunne kategoriseres som en varebeholdning. Det betyder, at ejendommen kategoriseres som et langfristet aktiv, der besiddes med henblik på videresalg, hvis kriterierne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis ikke de er opfyldt, indgår ejendommen som et langfristet aktiv, sædvanligvis en investeringsejendom.

6.3.2.2 Indregning og måling IFRS 5 indeholder ikke indregningsbestemmelser, da alle aktiver, omfattet af IFRS 5, er omfattet af andre ”primære” standarder. Derfor er aktiverne indregnet i forvejen. IFRS 5 indeholder derimod særlige målingsbestemmelser for aktiver, som tilhører denne kategori. Aktiverne eller aktivgruppen måles til det laveste beløb af den regnskabsmæssige værdi på

O

phør

ende

akt

ivite

ter o

g ak

ti-ve

r i m

idle

rtid

ig b

esid

dels

e


tidspunktet, hvor aktivet bliver et aktiv i midlertidig besiddelse, eller dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

En tretrinsproces Efter IFRS 5 skal aktiver bestemt for salg måles efter denne model:

Beslutning om salg

Nedskrivningstest efter IAS 36, eftersom beslutning om salg er en indikation på et nedskrivningsbehov.

Når IFRS 5 kriterier opfyldes

··· Handlinger

lige før IFRS 5 omklassifikationen

Opgør alle aktiver og forplig-telser efter normale regler. Opdatér nedskrivningste-sten. Stop afskrivning.

Omklassifikation efter IFRS 5

Opgør herefter værdien af aktivgrupper til salg til laveste værdi af bogført værdi og nettosalgspris.

1 2 3

Ved aktivgrupper, der er bestemt for salg, gælder tretrinsprocessen ovenfor tilsvarende. Her er trin 1 særlig relevant, eftersom der indledningsvist skal foretages af- og nedskrivninger af de enkeltaktiver (eventuelt pengestrømsfrembringende enheder), som indgår i aktivgrup-pen. Først herefter skal det vurderes, om den regnskabsmæssige værdi overstiger dagsvær-dien med fradrag af forventede salgsomkostninger, jf. trin 3.

Er der tale om en aktivgruppe, som sættes til salg, bestemmes den laveste værdi i trin 3 ud fra den samlede værdi af aktiverne. Der er altså ingen aktiver i gruppen, som skal måles til den tidligere regnskabsmæssige værdi, mens andre måles til dagsværdi fratrukket salgsom-kostninger.

En aktivgruppe omfatter også de forpligtelser, som vil blive overført til en køber som led i transaktionen. Her har tretrinsprocessen ikke den store betydning, eftersom mange for-pligtelser, som sælges sammen med grupper af aktiver, opgøres til amortiseret kostpris. En beslutning om snarlig overdragelse af forpligtelsen (til den aktuelle kursværdi sammen med aktiverne) påvirker ikke opgørelsen af den amortiserede kostpris. Beslutningen om at overdrage forpligtelsen sammen med en gruppe aktiver får derfor ikke betydning for opgø-relsen af forpligtelsen. Imidlertid vil en forventet gevinst på forpligtelsen, fordi den har en kursværdi, som ligger under den amortiserede kostpris, kunne betyde, at en nedskrivning af aktivgruppen efter trin 2 og 3 forhindres eller reduceres, eftersom denne opgørelse er en nettoopgørelse af dagsværdien med fradrag af forventede salgsomkostninger. Omvendt vil et kurstab medføre en forøget nedskrivning.

En eventuel nedskrivning efter tretrinsprocessen (uanset hvilket trin den sker i) skal fordeles efter principperne i IAS 36, det vil sige forlods til goodwill.


Principperne er som illustreret i følgende figur:

Trin 1Plan for at afhænde et aktiv eller en CGU er en indikator for at behov for nedskrivningstest, jf. IAS 36.

Trin 2Måling af langfristede aktiver i overensstemmel-se med standarderne. Eksempelvis skal grunde og bygninger afskrives i overensstemmelse IAS 16, indtil datoen hvor aktivet overgår til ejet med henblik på salg.

Trin 3Måling af langfristede aktiver sker til den laveste værdi af bogført værdi og dagsværdi fratrukket afhændelsesomkostninger. Aktiver, som falder uden for IFRS 5, måles i henhold til relevante IFRS-standarder.

Der er tale om følgende:• Udskudt skatteaktiv efter IAS 12• Pensionsaktiver mv. efter IAS 19• Investeringsejendomme, hvor dagsværdien anvendes efter IAS 40• Biologiske aktiver målt til dagsværdi fratrukket afhændelsesomkostninger efter IAS 41• Finansielle aktiver efter IAS 39• Kontraktmæssige rettigheder i henhold til forsikringsaftaler efter IFRS 4.

Klassificér med henblik på salg.

Trin 2Måling af aktiver og forpligtelser i gruppen, som afstås, skal ske i henhold til standarderne. Eksempelvis skal grunde og bygninger afskrives i overensstemmelse med IAS 16, indtil datoen hvor aktiver og forpligtelser overgår til ejet med henblik på salg.

Trin 3Aktiver og forpligtelser i gruppen, som falder uden for IFRS 5, måles i henhold til relevante IFRS-standarder.

Det omfatter typisk:• Udskudt skatteaktiv efter IAS 12• Pensionsaktiver mv. efter IAS 19• Investeringsejendomme, der måles til dagsværdi efter IAS 40• Biologiske aktiver målt til dagsværdi fratrukket afhændelsesomkostninger efter IAS 41• Varebeholdninger efter IAS 2• Finansielle aktiver efter IAS 39.

Klassificér med henblik på salg.

Kriterierne for ’besiddelse med henblik på salg’

er opfyldt

Trin 1Plan for at afhænde et aktiv eller en CGU er en indikator for behov for nedskrivningstest, jf. IAS 36.

Nedskrivningsbehov er identificeret. Allokér først til goodwill og derefter pro rata på de øvrige aktiver, som er omfattet af målingsbestemmelserne i IFRS 5.

Trin 4Gruppen som afstås, måles samlet (inklusive aktiver og gæld som falder uden for målingen i henhold til IFRS 5) til den laveste værdi af bogført værdi og dagsværdi fratrukket afhændelsesomkostninger.

Særligt om tilbageførsel af nedskrivning En eventuel nedskrivning skal tilbageføres i en senere periode, hvis det vurderes, at dagsvær-dien af aktivet eller aktivgruppen er højere end oprindeligt vurderet. Det gælder nedskriv-

O

phør

ende

akt

ivite

ter o

g ak

ti-ve

r i m

idle

rtid

ig b

esid

dels

e


ninger foretaget efter trin 1, 2 og 3 ovenfor. Det fremgår af IFRS 5, at IAS 36’s regler for tilba-geførsel af nedskrivninger finder anvendelse. Det betyder, at det ikke er muligt at tilbageføre nedskrivninger på goodwill, jf. IAS 36, uanset om gruppen af aktiver forventes solgt til en højere værdi end den regnskabsmæssige værdi.

Særligt om afhændelsesomkostninger Vurderes det, at afhændelsesomkostningerne bliver anderledes end oprindeligt vurderet, reguleres de til det revurderede beløb. Det fremgår endvidere, at afhændelsesomkostninger, der forventes afholdt senere end et år fra tidspunktet for overgang til kategorien, skal måles til tilbagediskonteret værdi. Det vil være aktuelt i de særlige tilfælde, hvor det forventede afhændelsestidspunkt ligger mere end et år fra tidspunktet for beslutningen om salg.

Efterfølgende diskvalifikation som ”besiddes med henblik på salg” Opfylder et aktiv ikke længere kriterierne for at tilhøre ”besiddes med henblik på salg”-kate-gorien, skal det på overgangstidspunktet måles til det laveste af genindvindingsværdien, jf. IAS 36 og den regnskabsmæssige værdi, som aktivet ville have haft, hvis det ikke havde været klassificeret ind i denne kategori.

6.3.2.3 Præsentation og oplysninger IFRS 5 indeholder regler om bl.a.:

• præsentation af aktiver/aktivgrupper, der besiddes med henblik på salg• præsentation af ophørende aktiviteter i resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse. Aktivgrupper, der besiddes med henblik på salg, skal præsenteres som en særskilt kategori af aktiver i balancen. Er der tale om en aktivgruppe, som er en pengestrømsfrembringende enhed, hvortil der er henført goodwill, skal denne goodwill ligeledes indgå heri. Endvidere klassificeres forpligtelserne, relateret til en sådan aktivgruppe, som særskilte kortfristede forpligtelser i forlængelse af de øvrige kortfristede forpligtelser. Indholdet af posterne skal specificeres i noterne. Sammenligningstal i balancen skal ikke tilpasses.

Af- og nedskrivninger efter tretrinsprocessens trin 1 og 2 skal omtales i noterne og er som udgangspunkt en del af de almindelige aktiviteter efter retningslinjerne i IAS 36. Nedskrivninger efter trin 3 skal indgå i de ophørende aktiviteter, hvis aktivet/aktivgrup-pen er en ophørende aktivitet, og fremgå af noten herom. Hvis aktivet/aktivgruppen ikke er en ophørende aktivitet, skal nedskrivningen efter trin 3 præsenteres på normal vis efter retningslinjerne i IAS 36 (og er som udgangspunkt en del af virksomhedens almindelige aktiviteter).

For ophørende aktiviteter gælder en del yderligere præsentationskrav. Resultat af ophørende aktiviteter skal præsenteres særskilt i resultatopgørelsen. Resultat af ophørende aktiviteter omfatter såvel periodens driftsresultat, nedskrivninger, afhændelsesgevinster som -tab og skatteomkostninger. Reguleringer efter tretrinsprocessens trin 3 medregnes ligeledes i resul-tat for ophørende aktiviteter. Beløbet kan præsenteres som et nettobeløb og specificeres i noterne. Alternativt kan specifikationen ske i resultatopgørelsen.


IFRS 5 foreskriver ikke specifikt, hvor resultatet af ophørende aktiviteter skal placeres i resul-tatopgørelsen. I praksis er det vanskeligt at placere det andetsteds end i forlængelse af resul-tat af de fortsættende aktiviteter.

Sammenligningstal tilpasses, således at der blandt andet gives sammenligningstal for den aktivitet, der i det aktuelle år klassificeres som ophørende aktivitet.

Endvidere skal reguleringer, relateret til salg af en aktivitet i en tidligere periode, præsente-res som ophørende aktivitet i resultatopgørelsen. Det kan fx omfatte en regulering som følge af en prisreguleringsklausul eller reguleringer som følge af forskellige former for betingede vederlag.

De ophørende aktiviteter – og skatten heraf – skal præsenteres særskilt. Specifikationen her-af kan foretages i noterne eller direkte i resultatopgørelsen, fx således:

Eksempel – Præsentation af ophørende aktiviteter

Ophørende aktiviteter 2015 2014

Indtægter 1.500 2.000

Omkostninger -1.650 -1.500

Resultatførskat -150 500

Tabvedomvurdering(tildagsværdifratrukketsalgs-omkostninger)afophørteaktiviteter -45 0

Resultatførskatafophørendeaktiviteter -195 500

Skatafresultat 50 125

Skatafomvurderingerogophørteaktiviteter 15 0

Skatialt 65 125

Resultat i alt af ophørende aktiviteter -130 375

Årsregnskabet skal indeholde en række oplysninger, herunder:

• En beskrivelse af de forhold, der har ført til den planlagte afhændelse• Nedskrivning eller tilbageførsel heraf og – hvis ikke det fremgår som en særskilt post i

resultatopgørelsen – oplysning om, hvilken post i resultatopgørelsen nedskrivningen eller tilbageførslen af nedskrivningen indgår i

O

phør

ende

akt

ivite

ter o

g ak

ti-ve

r i m

idle

rtid

ig b

esid

dels

e


• Oplysning om, hvilket rapporteringspligtigt segment aktivet eller aktivgruppen bestemt for salg tilhører

• Oplysning om aktiver, der ikke længere opfylder kriterierne for at være besiddet med hen-blik på salg

• Oplysning om den regnskabsmæssige værdi af aktiv/aktivgruppe inden klassifikation som bestemt for salg.

En aktivgruppe, der besiddes med henblik på salg, skal specificeres på hovedgrupper af hen-holdsvis aktiver og forpligtelser i noterne.

Resultatet af ophørende aktiviteter skal specificeres i noterne på hovedposter (omsætning, omkostninger, resultat før skat og skat), medmindre det er specificeret i selve resultatopgø-relsen.

6.3.3 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området ophøren-de aktiviteter og anlægsaktiver bestemt for salg, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne eksempler er relevante efter såvel IFRS som regnskabsbekendtgørelsen.

6.3.3.1 IndregningHvornår er betingelserne for, at et aktiv besiddes med henblik på salg, opfyldt?


Købers under-søgelser

En virksomhed har sat en ejen-dom til salg på markedet og forventer, at alle betingelserne i IFRS 5.7 vil blive opfyldt, herun-der etårsfristen. Enhver køber vil foretage undersøgelser og vurderinger, inden der afgives tilbud, og kontrakter indgås. Hindrer dette klassifikation som bestemt for salg?

Sådanne forhold er sædvanlige ved over-dragelse af ejendomme, og det forhold, at ejendommen i praksis ikke vil kunne sæl-ges fra den ene dag til den anden, hindrer således ikke klassifikation som bestemt for salg.

6.4

Næ

rtst

åend

e pa

rter



Tilladelse er påkrævet før salg

Forholdene er som ovenfor, bortset fra at ejendommen bli-ver markedsført på betingelse af, at sælgeren skal opnå en byggetilladelse. Byggetilladel-sen påvirker væsentligt ejen-dommens værdi. Hindrer dette klassifikation som bestemt for salg?

I et sådant tilfælde kan ejendommen ikke umiddelbart sælges i sin nuværende stand. Den ejendom, der udbydes inklu-sive byggetilladelse, er i en væsentlig an-derledes tilstand. Først når tilladelsen er opnået, vil ejendommen blive klassificeret som bestemt for salg.

Plan om at sælge et hovedsæde

Et pengeinstitut har forpligtet sig til en plan om at sælge en bygning, der hidtil har fungeret som hovedsæde, og har iværk-sat tiltag for at finde en køber.

Virksomheden planlægger to forskellige muligheder: a) at fraflytte bygningen og derpå at overdrage bygningen til en kø-ber, hvilket kan ske forholdsvis hurtigt, eller alternativt b) at be-nytte ejendommen indtil et nyt hovedkontor er opført.

Berettiger ovenstående til klas-sifikation som besiddelse med henblik på salg?

(a) Virksomheden har til hensigt at overfø-re bygningen til en køber efter fraflytning. Den nødvendige tid til rømme bygningen er normal og almindelig praksis for salg af sådanne aktiver. Derved er den dispo-nibel for salg i sin nuværende tilstand, og kriterierne i IFRS 5.7 er opfyldt på den planlagte og aftalte dato.

(b) Virksomheden vil fortsætte med at bruge bygningen, indtil opførelsen af nyt domicil er afsluttet. Virksomheden har ik-ke til hensigt at overføre den eksisterende bygning til en køber, før opførelsen af den nye bygning er færdig (og den fraflytter den eksisterende bygning). Forsinkelsen i timingen af overførslen af den eksiste-rende bygning er pålagt af virksomheden (sælger) og viser, at bygningen ikke umid-delbart er klar til salg. Kriterierne i IFRS 5.7 vil ikke være opfyldt, før opførelsen af den nye bygning er færdig, selvom en-delig salgsaftale vedrørende den eksiste-rende bygning er opnået.

6.4 Nærtstående parter

En regnskabsaflæggende virksomheds finansielle præstationer og finansielle stilling kan være påvirket af nærtstående parter. Det er derfor relevant at give oplysninger om nærtstå-ende parter for derved at gøre regnskabsbrugerne opmærksomme herpå.

Nærtstående parter er behandlet i regnskabsbekendtgørelsens §§ 120, 121, 122, 123, 124, 124 a og 125 samt IAS 24.


Det skal i øvrigt bemærkes, at transaktioner mellem et selskab og dets enekapitalejer i hen-hold til selskabsloven kun er gyldige, såfremt de er skriftlige.

6.4.1 RegnskabsbekendtgørelsenNærtstående parter er i regnskabsbekendtgørelsen defineret som:

a) Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har bestemmende el-ler betydelig indflydelse på den andens eller de andres driftsmæssige og finansielle le-delse, eller

b) Flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige eller finansielle ledelse er under-lagt bestemmende indflydelse af den samme person eller virksomhed.

6.4.1.1 Oplysninger om transaktioner med nærtstående parterDer er krav om oplysning i noterne til årsregnskabet om transaktioner og aftaler mellem instituttet og nærtstående parter. Beskrivelsen skal indeholde oplysninger om grundlaget for forbindelsen med de pågældende nærtstående parter.

Nærtstående parter omfatter dattervirksomheder, associerede virksomheder, modervirk-somheder, uanset om disse er kreditinstitutter eller ej, og modervirksomheders dattervirk-somheder, nøglepersoner i virksomhedens eller modervirksomhedens ledelse, herunder bestyrelses- og direktionsmedlemmer, nære familiemedlemmer til medlemmer af ledelsen samt virksomheder, som medlemmer af ledelsen har bestemmende eller betydelig indfly-delse over.

Instituttet skal endvidere give yderligere oplysninger om de nærtstående parter, der har bestemmende indflydelse på instituttet. Oplysningerne skal gives uanset, om der har været transaktioner med de pågældende. Udtrykket ”bestemmende indflydelse” forstås på samme måde, som dette udtryk anvendes i forbindelse med fastlæggelse af koncernregnskabspligt, jf. afsnit 8 Koncernregnskab, koncernetablering og sammenlægninger af finansielle virksomhe-der. Oplysningerne skal omfatte:

• navn• bopæl• hjemsted, hvis der er tale om en virksomhed• grundlag for den bestemmende indflydelse. Der skal gives oplysninger om karakteren og omfanget af transaktionerne eller aftalerne samt om den anvendte prisfastsættelsesmetode. Der henvises endvidere til afsnit 6.4.2.4.

Oplysningerne skal sikre, at regnskabslæseren gøres opmærksom på muligheden for, at den finansielle stilling og resultatet kan være påvirket af eksistensen af nærtstående parter og af transaktioner og mellemværender med disse. Om en transaktion eller et mellemværende med en nærtstående part skal oplyses i årsregnskabet, afhænger således af, om transaktio-nen eller mellemværendet må kunne antages at have eller kunne påvirke virksomhedens finansielle stilling eller resultat.

6.4

Næ

rtst

åend

e pa

rter


Oplysningskravet omfattes i øvrigt af det generelt gældende væsentlighedsprincip, jf. § 188, stk. 1, nr. 3 i lov om finansiel virksomhed, om, at alle relevante forhold skal indgå i årsrap-porten, med mindre at de er uvæsentlige. I Fondsrådets notat om væsentlighed klassificeres oplysninger om transaktioner med nærtstående parter som såkaldte kontroloplysninger. Det må derfor lægges til grund, at oplysningerne er underlagt et lavere væsentlighedsniveau end sædvanlig finansiel information.

Institutterne skal herudover give en række yderligere oplysninger om nærtstående parter:

• Størrelsen af lån til, pantsætninger, kaution eller garanti stillet for medlemmer af insti-tuttets eller dets moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab. Oplysnin-gerne skal gives for hver kategori med oplysninger om de væsentligste vilkår, herunder rentefod. Oplysningerne skal også gives for tilgodehavender hos eller sikkerhedsstillelse for nærtstående til medlemmer af instituttets eller dets moderselskabers direktion, besty-relse eller repræsentantskab. Oplysningerne skal ikke gives for lån til og sikkerhedsstil-lelse for erhvervelse af aktier i instituttet af eller til medarbejdere i instituttet eller dets dattervirksomheder.

• Bestemmelsen kræver ikke, at oplysningerne gives for de enkelte ledelsesmedlemmer for sig. Oplysningerne kan gives samlet for de enkelte ledelseskategorier, dvs. henholdsvis for direktion, bestyrelse og repræsentantskab.Oplysningskravet omfatter alene eksponeringer med de pågældende ledelsesmedlemmer personligt samt disses ”nærtstående”. Med ”nærtstående” menes i denne sammenhæng familiemedlemmer, som må antages at påvirke eller blive påvirket af det pågældende ledelsesmedlem i deres relationer med instituttet. Som udgangspunkt omfatter dette ægtefæller, samboende, børn og andre, der forsørges af det pågældende ledelsesmedlem eller dettes ægtefælle eller sambo.

• I særlige tilfælde, hvor et instituts repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan, kan oplysningerne udelades.

• Instituttet skal særskilt angive det samlede vederlag for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af

– direktionen– bestyrelsen og– ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

For hver af de tre nævnte grupper skal angives antallet af personer omfattet af gruppen samt fordelingen af vederlag på fast og variabel løn. Desuden skal instituttet angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte grupper. Er der fastsat særlige incitamentspro-grammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlem-mer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødven-digt for at kunne vurdere værdien heraf. Oplysning om incitamentsprogrammer for ledelsen indebærer, at der skal oplyses om eksisterende aktieoptioner, warrants, bonusprogrammer osv.


Oplysninger vedrørende ”ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-dens risikoprofil” kan udelades i tilfælde, hvor efterlevelse af oplysningskravet indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn. I så fald skal det oplyses, at instituttet har anvendt denne undtagelsesbestemmelse.

Oplysningerne om vederlag til direktionen og bestyrelsen skal derimod også gives i situatio-ner, hvor instituttet herved kommer til at oplyse aflønningen for en enkelt person.

Finanstilsynet har i øvrigt ved særskilt bekendtgørelse indført særlige regler for aflønning i pengeinstitutterne. Der er herved bl.a. indført regulering af variable løndele samt offentlig-gørelse af lønpolitik og -praksis for ledelsen m.fl. Offentliggørelse af oplysningerne skal ske i umiddelbar forlængelse af årsregnskabets afslutning og kan fx ske i årsrapporten eller på instituttets hjemmeside.

• Navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for hen-holdsvis den største og den mindste koncern, hvori selskabet indgår som dattervirksom-hed. Dette gælder også for modervirksomheder i udlandet. Her skal der endvidere oplyses om, hvor koncernregnskaber mv. kan rekvireres.

• Navn, hjemsted og retsform for væsentlige dattervirksomheder og associerede virksom-heder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. For hver virk-somhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egen-kapital og resultat ifølge den senest foreliggende årsrapport. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram. Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associe-rede virksomheder.

• Aktieselskaber, der skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser omfattet af sel-skabslovens § 55 og § 56, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæg-gelse er optaget i den særlige fortegnelse med angivelse af fulde navn og bopæl, eller for virksomheders vedkommende; hjemsted.

6.4.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 24 er en oplysningsstandard og omhandler oplysningskrav om nærtstående parter til den regnskabsaflæggende virksomhed, herunder oplysninger om transaktioner med sådanne parter.

6.4

Næ

rtst

åend

e pa

rter


6.4.2.1 Definitionen på nærtstående parter IAS 24 definerer nærtstående parter således:

En nærtstående part er en person eller en virksomhed, der har forbindelse med den virk-somhed, som udarbejder dens årsregnskab (i denne standard benævnt den ”regnskabsaflæg-gende virksomhed”).

a) Der består en forbindelse mellem en person eller et nært medlem af den pågældendes familie og en regnskabsaflæggende virksomhed, såfremt denne person:1. udøver bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse på den regn-

skabsaflæggende virksomhed2. udøver betydelig indflydelse på den regnskabsaflæggende virksomhed3. er nøgleperson i den regnskabsaflæggende virksomheds ledelse eller i ledelsen i den

regnskabsaflæggende virksomheds modervirksomhed.

b) En virksomhed og en regnskabsaflæggende virksomhed er nærtstående parter, såfremt én af følgende betingelser er opfyldt:1. Virksomheden og den regnskabsaflæggende virksomhed er medlem af samme kon-

cern (hvilket vil sige, at der består en forbindelse mellem hver modervirksomhed, dat-tervirksomhed eller søstervirksomhed)

2. En virksomhed er den regnskabsaflæggende virksomheds associerede virksomhed el-ler venturedeltager (eller en associeret virksomhed eller venture-deltager i forhold til en koncern, som den anden virksomhed er medlem af)

3. Begge virksomheder er venture-deltagere i forhold til samme tredjepart4. En virksomhed er venture-deltager i forhold til en tredje virksomhed, og den anden

virksomhed er en associeret virksomhed i forhold til den tredje virksomhed5. Virksomheden er en pensionsordning for ansatte i enten den regnskabsaflæggende

virksomhed eller en virksomhed, der er en nærtstående part til den regnskabsaflæg-gende virksomhed. Hvis den regnskabsaflæggende virksomhed selv er en sådan ord-ning, er de finansierende arbejdsgivere også nærtstående parter til den regnskabsaf-læggende virksomhed

6. Den ene virksomhed leverer management-ydelser til den anden virksomhed7. En i a) identificeret person udøver bestemmende indflydelse eller fælles bestemmen-

de indflydelse på virksomheden8. En i a) (1) identificeret person udøver betydelig indflydelse på virksomheden eller er

nøgleperson i virksomhedens (eller virksomhedens modervirksomheds) ledelse.


Hovedgrupperne af nærtstående parter fremgår af nedenstående figur:

Parten direkte eller indirekte gennem et eller flere mellemled udøver kontrol

eller er under samme kontrol som virksomheden

Tilknyttede virksomheder - modervirksomhe-der, dattervirksomheder og søstervirksom-heder (hele vejen op og ned). Personer med

kontrol over disses ’dattervirksomheder’ samt disses nærtstående familiemedlemmer

Parten direkte eller indirekte har en andel i virksomheden, der giver

betydelig indflydelse

Selskabet er associeret til en anden part.Personer med betydelig indflydelse samt

deres nærtstående familiemedlemmer

’Joint control’ Et joint arrangement med virksomheden som venturedeltager

Nøglepersoner i virksomheden eller modervirksomhedens ledelse

Ledelsesmedlemmer, disses familie og par-ter, som disse personer har kontrol, betydelig

indflydelse eller ’joint control’ over

En pensionsfondvedrørende selskabet

Af IAS 24 fremgår også, at ”kontrol”, ”fælles kontrol” og ”betydelig indflydelse” dækker over muligheden/evnen til at få indflydelse frem for faktisk indflydelse, jf. de tilsvarende bestem-melser, for så vidt angår afgørelse af, om der foreligger et moder-/dattervirksomhedsfor-hold henholdsvis et associeringsforhold i IFRS 10, IFRS 11 og IAS 28. Der skal således ikke påvises en faktisk indflydelse for at blive indlemmet i kredsen af nærtstående parter. IAS 24 indeholder en udtømmende definition på nærtstående parter. Det understreges imidlertid også, at forholdet skal vurderes ud fra substansen og ikke alene ud fra de formelle forhold på balancedagen.

Definitionen kan illustreres af figuren på næste side (ikke udtømmende afgrænsning):

6.4

Næ

rtst

åend

e pa

rter


Oversigt over nærtstående parter:

D 24.9(b)(vii)

24.9(b)(vii)

J 24.9(a)(i)24.9(b)(vi)

D 24.9(a)(i)24.9(b)(vi)

A 24.9(b)(vii)

J 24.9(b)(ii)

D 24.9(b)(i)

A 24.9(b)(ii)

KMP

IFRS-selskab

J 24.9(b)(ii)

D 24.9(b)(i)

A 24.9(b)(ii)

J 24.9(b)(vi)

D 24.9(b)(vi)

A

ZBetydeligindflydelse24.9(a)(ii)

XUltimativkontrol

24.9(a)(i)

YLedelses-

medlemogden-nesnærefamilie

24.9(a)(ii)

J

D

A

J 24.9(b)(vi)

D 24.9(b)(vi)

A

A

D

J

KMP

KMP

20%

20%

100%

100%

50%

50%

50%

50%

100%

100%

20%

20%

50-100%

50-100%

20%

50%

50%

100%100%

20%

20%

J: Joint venture/fælles kontrol

D: Datterselskab/kontrol

A: Associeret selskab/betydelig inflydelse

= Person inkl. nære familiemedlemmer

= Selskab

= Ikke nærtstående

= Ledelsesmedlem


Generelle bemærkninger til figuren:

Figuren er ikke udtømmende, eftersom der kan være parter, som ligger ”længere oppe” hen-holdsvis ”længere nede” i strukturen, der også kunne være nærtstående parter. Det afgøren-de i henhold til definitionen er således, om parterne direkte eller indirekte er nærtstående til den regnskabsaflæggende virksomhed (IFRS-selskab).

IAS 24 fremhæver også, at der skal henses til substans frem for form.

Som nævnt er definitionen på nærtstående parter udtømmende. I relation til figuren skal det bemærkes, at selvom IFRS-selskabets deltagelse i et joint venture samtidig gør dette joint venture til en nærtstående part til IFRS-selskabet, er de øvrige joint venture-deltagere i sam-me joint venture ikke nærtstående til IFRS-selskabet.

Den betydelige indflydelse, som IFRS-selskabet har over en associeret virksomhed, gør den associerede virksomhed til en nærtstående part.

Såfremt den associerede virksomhed eller et joint venture har en associeret virksomhed eller et joint venture i ”andet led”, anses disse ikke som nærtstående til IFRS-selskabet. Disse medregnes ikke, fordi IFRS-selskabet reelt ikke har nogen indflydelse – denne bliver så at sige brudt ved, at IFRS-selskabet kun har betydelig indflydelse på selskabet og dermed ikke kan gøre nogen indflydelse gældende. Det samme er gældende, såfremt IFRS-selskabet har et joint venture, som ejer henholdsvis associerede virksomheder eller joint ventures. Dattervirksomheder til associerede virksomheder og joint ventures betragtes som nærtstå-ende parter til IFRS-selskabet.

Har IFRS-selskabet kontrol med en dattervirksomhed, medregnes både dattervirksomheder, associerede virksomheder samt joint ventures til denne dattervirksomhed som nærtståen-de til IFRS-selskabet. En struktureret enhed, der kontrolleres af den regnskabsaflæggende enhed, vil i sagens natur være nærtstående på lige fod med almindelige dattervirksomheder.

6.4.2.2 Særligt om nære familiemedlemmerNær familie til en person (close members of the family of an individual) er efter IAS 24 de familiemedlemmer, som må forventes at påvirke eller kunne påvirkes af personens handlin-ger med virksomheden. Dette inkluderer altid:

• Ægtefælle/bofælle (partner) og børn• Ægtefælles/bofælles (partners) børn• Efterkommere efter sig selv og ægtefælle/bofælle (partner). Ofte vil også forældre kunne anses som en persons nærtstående, men det er en konkret afgø-relse i det enkelte tilfælde.

6.4

Næ

rtst

åend

e pa

rter


Nære familiemedlemmer spiller en central rolle for kredsen af nærtstående. Kredsen udvides således, fordi ægtefællens indflydelse i andre virksomheder tæller på lige fod med fx et ledel-sesmedlems eller en aktionærs indflydelse i IFRS-selskabet.

Har et nært familiemedlem til ejeren af IFRS-selskabet betydelig indflydelse, kontrol eller fælles kontrol i en anden virksomhed, er denne anden virksomhed nærtstående til IFRS-selskabet. Sidder et nært familiemedlem til ejeren af IFRS-selskabet i ledelsen i en anden virksomhed, er denne anden virksomhed ligeledes omfattet af kredsen af nærtstående parter til IFRS-selskabet.

Det har været diskuteret, hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at lokalisere ledel-sesmedlemmers familiemedlemmer. Eftersom de pågældende ledelsesmedlemmers nære familiemedlemmer anses som nærtstående til selskabet, skal alle transaktioner med disse personer beskrives. Det er ikke et krav, at der i årsrapporten udarbejdes en liste over de nært-stående parter, bortset fra modervirksomheder og dattervirksomheder. Det afgørende er således på forhånd at være bevidst om, hvem der er nærtstående, så det kan sikres, at trans-aktioner registreres korrekt.

6.4.2.3 LedelsesmedlemmerIAS 24.9 definerer ledelsesmedlemmer som dem, der har autoriteten og ansvaret for plan-lægning, delegering og kontrol med aktiviteterne i virksomheden. Det understreges, at der også kan være tale om personer, som ikke formelt er registreret som ledelsesmedlemmer. Definitionen på ledelsesmedlemmer er således bredere under IFRS end efter regnskabs-bekendtgørelsen. Bemærk dog kravet heri vedr. oplysning om vederlag til væsentlige risi-kotagere, hvor oplysningskravene gælder for de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Efter danske forhold omfatter definitionen på ledelsesmedlemmer bestyrelsesmedlemmer, direktion og – ud fra en konkret vurdering af beføjelserne – øvrige ledende medarbejdere, hvorimod repræsentantskabsmedlemmer sædvanligvis ikke vil være nærtstående, eftersom de ikke har den nævnte indflydelse på virksomheden.

For så vidt angår dattervirksomhedsdirektører, må det afgøres konkret, om de er at anse som ledelsesmedlemmer efter ovenstående definition. Det vil fx være tilfældet, hvis de samtidig er medlem af koncerndirektionen. Er de imidlertid alene medlem af en uformel ledergruppe, der mere har karakter af et informationsudvekslingsforum, kan dette forhold ikke nødven-digvis anses for at give dem ansvar for planlægning, ledelse og kontrol af virksomhedens aktiviteter.

Fælles ledelse i virksomheder indebærer ikke nødvendigvis, at de to virksomheder bliver nærtstående i forhold til hinanden.


PwC’s opfattelse

Det er PwC’s opfattelse, at bestyrelsesmedlemmer altid må anses for at være nærtstående parter, jf. IAS 24.9 a (iii). Det samme gælder for selskabets direktion.

6.4.2.4 Oplysninger og præsentationStandarden opdeler de krævede oplysninger i tre grupper:

• Oplysning om kredsen af nærtstående parter – alene udvalgte nærtstående parter skal oplyses

• Oplysning om transaktioner med nærtstående parter – alle transaktioner skal beskrives• Oplysninger om commitments. Oplysning om kredsen af nærtstående parter Efter IAS 24 skal der oplyses om moder-/datterselskabsrelationer, uanset om der har været transaktioner med de pågældende parter. Det indebærer oplysning om:

• Navn på den umiddelbare modervirksomhed• Navn på den ultimative kontrollerende part, såfremt denne er forskellig fra det umiddel-

bare moderselskab. Det skal bemærkes, at standarden her benytter udtrykket »ultimate controlling party«, hvorfor oplysningskravet også omfatter en person, såfremt denne er den ultimative ejer af koncernen. Er det i stedet et selskab, som er den ultimative kontrol-lerende part, er dette også omfattet af kravet

• Hvis den umiddelbare eller den ultimative modervirksomhed ikke aflægger en offentligt tilgængelig årsrapport, skal oplyses navnet på den ”tætteste” modervirksomhed over virk-somheden, som aflægger en sådan årsrapport

• Navne på dattervirksomheder. Oplysninger om moder-/datterselskabsrelationer omfatter alene selskaber og således ikke personer, der kontrollerer den regnskabsaflæggende virksomhed.

Oplysninger om transaktioner med nærtstående parter Når en enhed har transaktioner med en nærtstående part, skal enheden oplyse følgende, opdelt på grupper af nærtstående parter:

• Beskrivelse af indholdet af transaktionen og beløbet• Mellemværender på balancedagen, herunder om der er stillet sikkerhed samt vilkår og

betingelser for afvikling• Oplysninger om afgivne og modtagne garantier• Nedskrivninger på tilgodehavender i forhold til størrelsen af tilgodehavenderne• Størrelsen af periodens nedskrivning på tilgodehavender, indregnet i resultatopgørelsen.

6.4

Næ

rtst

åend

e pa

rter


Oplysninger om transaktioner med nærtstående parter skal fordeles på disse grupper af nærtstående parter:

• Modervirksomheder• Virksomheder, som har fælles kontrol eller betydelig indflydelse over den regnskabsaflæg-

gende virksomhed• Dattervirksomheder• Associerede virksomheder• Joint ventures• Ledelsesmedlemmer i den rapporterende virksomhed eller i modervirksomheden• Andre nærtstående parter. Beskrivelse af transaktioner inden for ovennævnte grupper kan gives samlet, fx for alle dat-tervirksomheder under ét, medmindre en beskrivelse af enkelttransaktioner er nødvendig for forståelsen af betydningen af transaktioner med nærtstående parter. Sidstnævnte kan fx være relevant, hvis en enkelt transaktion i sig selv er af stor betydning for virksomheden. Det skal bemærkes, at der stilles krav om præcis beløbsangivelse, hvorfor en relativ beløbsangi-velse ikke er tilstrækkelig.

Det bemærkes, at transaktioner med dattervirksomheder ikke skal oplyses i koncernregnska-bet. Dette er helt naturligt, eftersom disse transaktioner elimineres.

Det afgørende for oplysningen inden for ovennævnte grupper er de pågældende parters status på tidspunktet for gennemførelse af transaktionen. Er en part ikke nærtstående på transaktionstidspunktet – men først bliver det senere – skal denne transaktion ikke oplyses. Tilsvarende gælder, at hvis en part var nærtstående på transaktionstidspunktet, men ikke længere er det på balancedagen, skal transaktionerne alligevel oplyses inden for den rele-vante gruppe. Det kan navnlig være relevant i forhold til tidligere ledelsesmedlemmer, hvis vederlag således også skal indgå i det samlede ledelsesvederlag.

IAS 24 giver bl.a. følgende eksempler på de transaktioner, der skal gives oplysninger om:

• Køb, salg og overførsel af varer og andre kortfristede aktiver• Køb, salg og overførsel af fast ejendom og andre langfristede aktiver• Køb, salg og overførsel af serviceydelser• Leje- og leasingaftaler• Løn og vederlag mv., inklusive ikke-kontante fordele• Garantier og sikkerhedsstillelser• Lån, gældseftergivelse, modtagelse af tilskud og indskud af egenkapital og tilbagebetaling

heraf samt udlodning eller modtagelse af udbytte Oplysninger om commitments Begrebet ”commitments” indgår også i transaktionsbegrebet. I praksis findes der forskellige holdninger til, hvad commitments dækker over, samt hvilke commitments, der skal oplyses om efter IAS 24.


Commitments omfatter forpligtelser til at gøre noget, hvis en bestemt begivenhed indtræffer eller ikke indtræffer i fremtiden, herunder gensidigt bebyrdende aftaler. Det er blandt andet tilfældet ved aftaler mellem en virksomhed og en nærtstående part vedrørende køb eller salg af et aktiv – også selvom købet endnu ikke er gennemført. Den slags aftaler blev tidligere ofte ikke oplyst, da de ikke blev opfattet som transaktioner i IAS 24’s forstand, og fordi der endnu ikke var nogen regnskabsmæssig påvirkning, indtil hændelsen fandt sted. Ofte forekommen-de eksempler på commitments over for ledelsen er ret til fratrædelsesgodtgørelse, eksempel-vis som følge af overdragelse af selskabet (”change of control”-klausul). Oplysninger herom skal gives i ledelsesberetningen for børsnoterede selskaber, men skal altså også gives i noten vedrørende transaktioner med nærtstående parter. Andre eksempler på commitments er licensaftaler, lejekontrakter (som også skal oplyses efter IAS 17) og aftaler om levering af service. Er de pågældende commitments af sædvanlig og begrænset omfang, kan oplysning udelades.

Afslutningsvist skal man være opmærksom på, at det er et krav, at oplysninger om de faktiske transaktioner gives i det regnskabsår, hvor de faktisk finder sted.

Ledelsesaflønning I relation til ledelsesaflønning skal virksomheden præsentere: samlet beløb og beløb for hver af nedenstående vederlagstyper:

• Kortfristede lønomkostninger, som blandt andet omfatter løn og gager, sociale bidrag, be-taling for ferie og sygdom, overskudsdeling og bonus samt andre goder, fx sundhedsord-ninger, bolig og bil – desuden andre goder, som er givet gratis eller med tilskud

• Fordele efter ansættelsesforholdets ophør, blandt andet pensioner og sygeforsikring mv.• Andre langfristede ydelser• Fratrædelsesgodtgørelser• Aktieaflønning i henhold til IFRS 2. Oplysninger om ledelsesvederlag skal omfatte det samlede vederlag for hele ledelsen, fordelt på ovennævnte kategorier. Der er i IAS 24 således ikke krav om opdeling på direktion og bestyrelse eller på enkeltmedlemmer af ledelsen. Fordelingen af vederlaget mellem besty-relse og direktion skal imidlertid gives efter IFRS-bekendtgørelsen.

Oplysning om transaktioner med nærtstående parter i modervirksomhedsregnskabet eller i en dattervirksomheds årsregnskab

IAS 24 indeholder ingen undtagelse fra oplysning om nærtstående parter, når der aflægges koncernregnskab. Det er således eksempelvis ikke muligt at undlade beskrivelse af transak-tioner med konsoliderede dattervirksomheder i modervirksomhedsregnskabet. Det betyder, at modervirksomhedsregnskabet skal indeholde oplysninger om koncerninterne transaktio-ner, uanset om der aflægges et koncernregnskab, hvori de pågældende virksomheder indgår, og hvor transaktionerne elimineres.

6.4

Næ

rtst

åend

e pa

rter


6.4.3 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området nærtstå-ende parter, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af relevante regnskabsstandarder eller lovbestemmelser. De gengivne fortolkninger er relevante efter både IFRS og regnskabsbe-kendtgørelsen, medmindre andet fremgår.


Medarbej-dervalgte bestyrelses-medlemmer

Et pengeinstitut har tre medarbejdervalgte be-styrelsesmedlemmer, der ud over deres sædvanlige vederlag får et bestyrel-sesvederlag svarende til det bestyrelsesvederlag, andre menige bestyrel-sesmedlemmer får. Hvor-ledes skal der forholdes i relation til oplysning om ledelsesvederlag?

Kun vederlaget for varetagelse af ledelsesfunk-tionen, dvs. det honorar, der rent faktisk betales for bestyrelsesarbejdet, oplyses.

Hvilke moder-virksomheder er omfattet

En virksomhed skal afgive oplysninger om de nært-stående parter, der har bestemmende indflydelse på virksomheden. Når en virksomhed har flere mo-dervirksomheder opad, hvilke modervirksomhe-der skal så nævnes efter henholdsvis regnskabsbe-kendtgørelsen og IFRS?

Regnskabsbekendtgørelsen: Har en virksom-hed flere overliggende modervirksomheder, skal noteoplysningerne om nærtstående parter med bestemmende indflydelse indeholde navn og hjemsted for alle de overliggende moder-virksomheder med bestemmende indflydelse foruden oplysning om grundlaget for den be-stemmende indflydelse.

Hvis det øverste moderselskab er kontrolleret af en person med bestemmende indflydelse, skal personens navn og bopæl samt grundlaget for den bestemmende indflydelse ligeledes oplyses i alle de underliggende selskaber, hvor personen direkte eller indirekte kan udøve sin bestemmende indflydelse.

IFRS: Umiddelbart moderselskab + ultimative kontrollerende part (kan også være person!), dvs. ikke eventuelle virksomheder imellem disse.


6.5 Begivenheder efter balancedagen

Ved begivenheder efter balancedagen forstås begivenheder – såvel positive som negative – der indtræffer i perioden mellem balancedagen og det tidspunkt, hvor årsrapporten god-kendes.

Begivenheder efter balancedagen er behandlet i regnskabsbekendtgørelsens §§ 38 og 131 samt IAS 10.

6.5.1 RegnskabsbekendtgørelsenEn af de grundlæggende forudsætninger ved udarbejdelse af årsrapporten er periodisering. Periodisering betyder, at transaktioner, begivenheder og værdiændringer indregnes, når de indtræffer – uanset tidspunktet for betaling.

Kravet om periodisering skal ses i sammenhæng med regnskabsbekendtgørelsens bestem-melser om, at der ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal tages hensyn til alle forhold – herunder forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, der er opstået senest på balancedagen. Retningslinjerne i regnskabsbekendtgørelsen er meget summariske, hvorfor retningslinjer for behandling af efterfølgende begivenheder i vid udstrækning skal findes i IAS 10. Der henvises til afsnit 6.5.2.

Regnskabsbekendtgørelsen kræver omtale i ledelsesberetningen af betydningsfulde hændel-ser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning. Det betyder, at den finansielle virksom-hed blandt andet også skal omtale, hvis der efter balancedagen er indtruffet begivenheder, som medfører risiko for den finansielle virksomheds fortsatte drift.

6.5.2 Internationale regnskabsstandarderIAS 10 definerer begivenheder efter balancedagen som begivenheder – såvel positive som negative – der indtræffer i perioden mellem balancedagen og det tidspunkt, hvor årsrap-porten godkendes.

IAS 10 opdeler begivenhederne i tre kategorier:

1. Regulerende begivenheder, som vedrører forhold eller situationer, der eksisterede på ba-lancedagen. Der tages hensyn til disse forhold ved indregning og måling.

2. Ikke-regulerende begivenheder, der vedrører forhold eller situationer, opstået efter ba-lancedagen. Der oplyses herom i noterne.

3. Begivenheder, der indtræffer efter tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrappor-ten, men inden generalforsamlingen, er ikke omfattet af IAS 10. Indtræffer der sådanne begivenheder, og er de væsentlige for forståelsen af årsrapporten, må virksomheden nøje overveje, om årsrapporten skal trækkes tilbage og ændres, eller om der skal offentliggø-res supplerende oplysninger til generalforsamlingen og andre.


Foruden reglerne i IAS 10 indeholder en række andre standarder også regler om oplysninger vedrørende begivenheder efter balancedagen. Det gælder oplysning om:

• Foreslået eller udbetalt udbytte efter balancedagen (IAS 1.137a)• Virksomhedssammenslutninger efter balancedagen (IFRS 3.59b)• Omberegning af indtjening pr. aktie, hvis antallet af aktier ændrer sig som følge af et aktie-

split, fondsaktier eller lignende ”papirtransaktioner” (IAS 33.64)• De skattemæssige konsekvenser af udbytteforslag eller udbetalt udbytte efter balanceda-

gen (IAS 12.81i)• Beslutninger vedrørende salg af aktiver, aktivgrupper eller aktivitet (IFRS 5.12/41a-b og c). Effekten af regulerende begivenheder, som indtræder efter balancedagen, skal indarbejdes i regnskabet.

IAS 10 indeholder følgende eksempler på regulerende begivenheder:

• Afgjorte retstvister og lignende, der bekræfter et forhold på balancedagen, som betyder: – at virksomheden må regulere en allerede indregnet hensat forpligtelse, eller– at der i årsrapporten skal indregnes en hensat forpligtelse i stedet for, at der oplyses om

forholdet under eventualforpligtelser.• Oplysninger, som indikerer, at et aktiv eller en forpligtelse skal indregnes til en ændret

værdi som fx:– en virksomhed, der går konkurs, hvis konkursen er en begivenhed, der underbygger

debitors manglende betalingsevne knyttet til et udlån etableret før balancedagen. • Fastlæggelse af overskudsdeling eller bonushensættelser til medarbejdere mv., hvis virk-

somheden på balancedagen er forpligtet til sådanne betalinger• Opdagelse af bedrageri eller fejl begået før balancedagen.

6.5.2.1 Ikke-regulerende begivenhederEn virksomhed skal ikke indarbejde korrektioner til indregnede aktivers og forpligtelsers værdi som følge af ikke-regulerende begivenheder, der indtræffer efter balancedagen.

Eksempler på ikke-regulerende begivenheder• Annoncering af planer for ophørende aktiviteter, herunder plan for eller indgåelse af bin-

dende aftaler om salg af aktiver eller indfrielse af forpligtelser• Køb eller salg af aktiver eller ekspropriation af aktiver• Annoncering eller iværksættelse af en omstrukturering• Unormalt store ændringer efter balancedagen i aktivernes værdi eller i valutakurser• Ændringer i skatteprocenter eller skattelovgivning, som har påvirkning på aktuel eller ud-

skudt skat i fremtidige regnskabsår• Afgivelser af garantier• Retstvister vedrørende transaktioner foretaget efter balancedagen• En foreløbig aftale om salg af eksempelvis en ”sektoraktie”, hvor aftalen først endeligt

indgås efter balancedagen.Trods ovenstående eksempler kan det ofte være vanskeligt at skelne mellem en regulerende begivenhed og en ikke-regulerende begivenhed.

Be

give

nhed

er e

fter

ba

lanc

edag

en


Indgår et selskab efter balancedagen en bindende aftale om salg af langfristede aktiver til en lavere værdi end den regnskabsmæssige værdi, kan det indikere, at der er et nedskriv-ningsbehov på balancedagen. Rationalet er, at værdifaldet kan have været til stede allerede på balancedagen. Dette må afgøres konkret ved fastlæggelse af værdien pr. balancedagen i henhold til IAS 36 om nedskrivning af aktiver.

I praksis diskuteres ofte, om en låntagers konkurs efter balancedagen er en regulerende eller en ikke-regulerende begivenhed. Hovedreglen er, at der er tale om en regulerende begiven-hed, eftersom konkursen i praksis blot er et synligt tegn på, at låntager var betalingsudygtig allerede på balancedagen. Skyldes konkursen forhold, som utvivlsomt kan henføres til for-hold opstået efter balancedagen, skal der først nedskrives i det efterfølgende år.

Klassifikation af en begivenhed som regulerende og ikke-regulerende begivenhed kan også få betydning for klassifikationen af den berørte regnskabspost.

6.5.2.2 Going concernIAS 10 præciserer, at en virksomhed ikke må udarbejde årsrapporten ud fra forudsætningen om going concern, hvis ledelsen efter balancedagen beslutter, at virksomheden skal likvi-deres eller ophøre med sin drift. Det samme er gældende, hvis ledelsen vurderer det som urealistisk, at virksomheden kan fortsætte driften.

Det betyder, at en forringelse af driftsresultatet eller virksomhedens finansielle stilling – efter balancedagen – kan medføre, at årsrapportens grundlæggende princip om going concern ikke længere er opfyldt, og derfor skal årsrapporten udarbejdes under hensyntagen hertil.

6.5.2.3 Oplysninger og præsentationFremkommer der efter balancedagen oplysninger om forhold, som eksisterede på balance-dagen, skal virksomheden opdatere årsrapportens oplysninger i henhold til disse nye oplys-ninger.

Er en ikke-regulerende begivenhed af en sådan betydning, at manglende oplysning herom i årsrapporten vil påvirke regnskabsbrugernes mulighed for at foretage hensigtsmæssige øko-nomiske beslutninger baseret herpå, skal der gives oplysning herom.

For hver kategori af disse væsentlige ikke-regulerende begivenheder skal der gives oplysnin-ger om:

• Begivenhedens art• Et skøn over den økonomiske indvirkning eller oplysning om, at et sådant skøn ikke kan

foretages.

6.6 Dagsværdimåling

Bestemmelserne om opgørelse af dagsværdi findes i regnskabsbekendtgørelsen § 38a og IFRS 13. IFRS 13 er en generel standard, som med enkelte undtagelser finder anvendelse ved opgørelse af dagsværdi til måling eller oplysning i henhold til specifikke IFRS’er. Herudover

6.6

Dag

svæ

rdim

ålin

g


indeholder regnskabsbekendtgørelsen yderligere vejledning vedrørende måling af investe-ringsejendomme og domicilejendomme til dagværdi i bilag 9.

En række aktiver og forpligtelser skal enten indregnes til dagsværdi i regnskabet, eller dagsværdien skal oplyses i regnskabet. Det gælder eksempelvis finansielle instrumenter, men kan også være relevant for investeringsejendomme, ligesom der skal opgøres dagsvær-dier som led i en købsprisallokering ved en virksomhedsovertagelse. For alle andre aktiver og forpligtelser end dem, der handles i aktive markeder, er opgørelsen forbundet med en mere eller mindre betydelig skønsmæssig usikkerhed.

6.6.1 RegnskabsbekendtgørelsenBestemmelserne om opgørelse af dagsværdi findes i regnskabsbekendtgørelsens § 38a. Bestemmelsen er en generel bestemmelse under balancen men omfatter alle former for opgørelse af dagsværdier, herunder også ved oplysning om dagsværdier.

Dagsværdien er den pris, der vil blive modtaget ved salg af et aktiv, eller som skal betales for at overdrage en forpligtelse ved en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

Dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse er den noterede pris på et aktivt marked for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse. Et aktivt marked er et marked, i hvilket der findes transaktioner sted med et givet aktiv eller en given forpligtelse med tilstrækkelig hyppighed og volumen til, at der løbende kan udledes information om prisen. For de fleste finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, der handles på et reguleret marked, såsom aktier, obligationer, investeringsforeningsbeviser (UCITS) og børsnoterede futures og optio-ner vil denne metode være den relevante til opgørelse af dagsværdien, medmindre handlen med det pågældende aktiv er så sjælden, at markedet ikke kan anses for at være aktivt.

Hvis der ikke forefindes et aktivt marked, måles dagsværdien ved anvendelse af en egnet værdiansættelsesteknik, der inddrager alle de tilgængelige data, som markedsdeltagerne må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse, idet anvendelsen af relevante observerbare data maksimeres og anvendelse af ikke-observerbare data minimeres. Dette gælder for finansielle instrumenter, herunder afledte finansielle instrumenter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked samt for finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, men hvor handlen på markedet er så sjælden, at markedet ikke kan anses for velfungerende. Dette omfatter eksempelvis de fleste afledte finansielle instrumenter som rente- og valutaswaps, valutaterminskontrakter, optioner, ikke-børsnote-rede aktier og obligationer, kapitalforeninger mv.

Regnskabsbekendtgørelsen indeholder i bilag 10 yderligere vejledning for måling af ejen-domme til dagværdi.

Vejledningen har følgende hierarki:


1. Hvis en ejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser

2. I øvrige tilfælde beregnes værdien ved anvendelse af en anerkendt målingsmetode. Det forudsættes, at langt de fleste ejendomme vil være i kategori 2. Følgende metoder angi-ves som anerkendte målingsmetoder.

1. Afkastmetoden2. DCF-metoden (»discounted cash flows«).

I praksis forekommer det også, at en ejendom fastsættes med udgangspunkt i en m2-pris. Det svarer til metode 1).

Afkastmetoden Dagsværdien ved anvendelse af denne metode fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav.

Dagsværdien er lig driftsafkastet ganget med 100 og divideret med forretningskravet sva-rende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Driftsafkastet defineres som lejeindtægter – vedligeholdelsesomkostninger, administrationsomkostninger og driftsomkostninger.

6.6

Dag

svæ

rdim

ålin

g


Post Kommentar

Lejeindtægt Ersomudgangspunktdekommende12månederskontraktligtfast-sattehusleje.Hvisdetvurderes,atdenkontraktfastsattelejeafvigervæsentligt(+/-10%)framarkedslejen,skalmarkedslejendoganven-desistedetfordenkontraktfastsatteleje.

Vedmarkedslejeforståsdenleje,somdepågældendearealermåantagesatkunne(gen)udlejestil,fastsatunderhensyntagentilkend-skabettildesenesteindgåedelejekontrakterforogudbuddetaftilsvarendearealermedhensyntilbeliggenhed,art,størrelse,kvalitet,udstyrogvedligeholdelsesstand.

Isærligetilfældekanenkontraktfastsatleje,uansetmarkedslejen,indgåsomlejeindtægt.Sådannetilfældeforeligger,nårlejerenkanan-sesforatværesolid,ogderforeliggerenuopsigeliglangtidslejekon-trakt,hvorefterlejerharforpligtetsigtilikkeatkrævelejennedsatienperiodepåmindst10årregnetfraopgørelsestidspunktet.

Foruudlejedearealerindgårenskønnetmarkedslejeilejeindtægten.

Forarealer,somvirksomhedenselvbenytter(domicilejendomme),fastsættesenskønnetmarkedsleje,derindgårilejeindtægten.

Vedligeholdelses-omkostninger

Vedligeholdelsesomkostningerindgårmeddegennemsnitligeårligeomkostninger,derskalanvendesforatholdeejendommeninormalvedligeholdelsesstand.

Administrations-omkostninger

Administrationsomkostningerindgårsomudgangspunktmeddebudgetteredeomkostningerfordenkommende12månedersperiode.Itilfælde,hvoromkostningerneikkeafholdesiformafhonorartilenejendomsadministrator,dereruafhængigafvirksomheden,estimeresomkostningerneudfra,hvaddervilleskullebetalestilenejendoms-administratorpåmarkedsbaseredevilkår.

Prioritetsrentermåikkeindgåidriftsomkostningerne.

Driftsomkostninger Somforadministrationsomkostninger.

En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet.

De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten og konjunktur-situationen.

De specifikke forhold ved den enkelte ejendom, der influerer på forrentningskravet, er for-hold, der påvirker sikkerheden for, at ejendommens afkast vil kunne opretholdes.

Disse særlige forhold er især:


1. ejendomstype og anvendelsesmuligheder (beboelse, kontor, butik, industri, lager osv.)2. beliggenhed3. indretning og vedligeholdelsesstand4. lejekontrakters løbetid, lejereguleringsklausuler og lejeres bonitet. Det angives, at det ofte vil være nødvendigt at korrigere den værdi, som fremkommer ved anvendelse af afkastmetoden. Eksempelvis tillægges kapitalværdien af afkastet på modtagne forudbetalinger og deposita.

Endvidere er der tillæg/fradrag for ”off market”-lejekontrakter, hvor der ved opgørelse af lejeindtægten er lagt en lavere eller højere husleje end den faktiske leje til grund. Tillægget/fradraget består i nutidsværdien af ”mer-/mindrelejen” frem til det tidspunkt, hvor lejeind-tægten forventes reduceret/forøget. På tilsvarende vis foretages et fradrag for uudlejede arealer frem til det tidspunkt, hvor de forventes udlejet.

Fradrag for udskudte vedligeholdelsesarbejder Hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder, som ikke dækkes af de gennemsnitlige ved-ligeholdelsesomkostninger, der indgår i beregningen, skal udgifterne hertil fradrages.

Hvis udlejning af et uudlejet areal til en lejeindtægt, der indgår i beregningen efter pkt. 1, forudsætter indretning og istandsættelse efter lejers behov, skal udgifterne hertil ligeledes fradrages.

DCF-metoden DCF-metoden er i realiteten en mere præcis variant af afkastmetoden, da det er de samme variabler, der indgår. En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremti-dige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en budgetperiode samt en terminalværdi.

Der fastsættes en budgetperiode for ejendommen, der mindst skal være på fem år. Den er normalt på fem-ti år. Indtægter og omkostninger skal estimeres for hvert enkelt år i perio-den. I betalingsstrømmen indgår de indtægter og omkostninger, som indgår ved opgørelse af dagsværdi efter den afkastbaserede metode. Det enkelte års indtægter og omkostninger fastsættes ud fra realistiske forventninger til, hvorledes de vil være fordelt under hensyn til eksisterende lejekontrakter, fraflytninger, tomgang, vedligeholdelsesomkostninger, admini-stration, inflation osv.

Terminalperioden er perioden efter udløbet af planlægningsperioden, og terminalåret er det første år i terminalperioden. Terminalværdien er den beregnede dagsværdi i terminalåret. Ud fra en antagelse om, at betalingsstrømmen vil være konstant i terminalperioden, bereg-nes terminalværdien efter afkastmetoden som beskrevet ovenfor. Den konstante årlige beta-lingsstrøm svarer til det forventede driftsafkast i terminalåret opgjort i overensstemmelse med pkt. 1.

De enkelte års betalingsstrømme i planlægningsperioden samt terminalværdien tilbagedis-konteres med en diskonteringsrente, som består af det på ejendommen fastsatte forretnings-

6.6

Dag

svæ

rdim

ålin

g


krav opgjort efter den afkastbaserede metode med et tillæg svarende til den inflationsfor-ventning, som er indregnet.

Karakteren af vejledningen forekommer en anelse ”mekanisk” og indeholder ikke på samme måde som IFRS 13 de overordnende præmisser for værdiansættelsen, herunder ”highest and best use”-konceptet, og at der skal tages udgangspunkt i den potentielle markedsdeltager. Det vil eksempelvis være relevant ved fastsættelse af drifts- og administrationsomkostninger, hvor disse i sagens natur må forventes at være lavere for store investorer end for små investo-rer. De kan dermed – hvis den potentielle køber er en stor investor – afvige fra de omkostnin-ger, som den regnskabsaflæggende virksomhed afholder.

PwC’s opfattelse

Det er PwC’s opfattelse, at de ”mekaniske” regler i regnskabsbekendtgørelsens bilag 10 ikke strider mod IFRS 13. Det må eksempelvis ligge inden for rammerne af bilag 10 at justere de faktiske drifts- og administrationsomkostninger, hvis de afviger væsentligt fra, hvad poten-tielle købere må forventes at afholde.

6.6.2 Internationale regnskabsstandarderIFRS’ generelle vejledning i opgørelse af dagsværdi findes i IFRS 13. IFRS 13 er således gældende ved opgørelse af dagsværdien for både finansielle instrumenter, herunder afledte finansielle instrumenter (såsom aktier, obligationer, swap kontrakter, kreditderivater, optio-ner) og ikke finansielle instrumenter (såsom investeringsejendomme, materielle anlægsak-tiver mv.). IFRS 13 gælder dog ikke ved opgørelse af dagsværdi efter IFRS 2 (aktiebaseret aflønning) og efter IAS 17 (leasing).

IFRS 13 definerer dagsværdien som:

Det beløb, som vil blive modtaget ved salg af et aktiv henholdsvis betalt ved overdragelse af en forpligtelse ved en ordinær transaktion mellem markedsdeltagere.

Dagsværdien af en forpligtelse er således det beløb, for hvilket forpligtelsen vil kunne over-drages til en anden part med samme kreditrisiko. Egen kreditrisiko skal således indgå i opgø-relsen, og det vil ikke være muligt at benytte det beløb, som debitor skal betale til kreditor, hvis han måtte ønske at indfri forpligtelsen på balancedagen.

Den generelle metodik for opgørelse af dagsværdi er følgende:


Fastlæg det primære eller mest fordelagti-ge marked, som den regnskabsaflæg-gende virksomhed har adgang til

Detprimæremarkedermarkedetmeddenstørstehandelsvolumen,somvirksomhedenharadgangtil.

Hvisikkeetsådantfindes,anvendesdetmarked,hvorvirksomhe-denkanopnådenbedstepris,somgrundlag.Dertageshensyntiltransaktionsomkostningerveddennevurdering,mendeindgårikkeidagsværdien.

Transportomkostningerindgårimålingentildagsværdi.

Anvend markedsdel-tagernes forudsæt-ninger

Vedværdiansættelsenskaldeforudsætninger,somdepotentiellemarkedsdeltagerevilanvende,læggestilgrund.Envirksomhedsspe-cifikmerværdiindgårsåledesikke.

For ikke-finansielle aktiver: Opgør vær-dien ud fra den mak-simale nytteværdi (”highest and best use”).

Detskalliggestilgrund,ataktivetudnyttesbedstmuligt.Detvilsomudgangspunktværedennuværendeanvendelse,menkanogsåværeenalternativanvendelse,fxskaldertageshøjdefordenværdi,detvilhavefordentypiskekøber,atdetermuligtatforetageombygningafenerhvervsejendomtillejligheder.

Eksempel

Et pengeinstitut ejer et stykke jord. Jorden er beliggende i et industriområde og tiltænkt som en grund, hvorpå der skal opføres en bygning til varetagelse af it-funktioner o.lign. Denne anvendelse er udgangspunkt for værdiansættelsen, medmindre markedsforholdene indikerer noget andet. På nogle nabogrunde er der påbegyndt opførelse af boligblokke på baggrund af en nylig ændring i områdets zonestatus. Det vurderes, at værdien er væsentligt højere ved opførelse af en boligblok, og at markedsdeltagerne værdiansætter grunden på grundlag af denne anvendelse. Som følge heraf vurderes værdien af grunden som værdien ved opførelse af en boligblok.

Det primære marked er det marked med den største handelsvolumen for et givent aktiv, som virksomheden har adgang til. For et pengeinstitut, der eksempelvis laver en swaphandel med en virksomhedskunde, vil pengeinstituttets primære marked være interbankmarkedet og ikke kundemarkedet. Hvis pengeinstituttet eksempelvis skulle ønske at sælge swapkontrak-ten, vil pengeinstituttet gøre dette til et andet pengeinstitut og ikke til en virksomhedskunde. Modsat vil virksomhedskunden skulle anvende kundemarkedet som det primære marked, da virksomhedskunden ikke har adgang til interbankmarkedet.

Findes der ikke et primært marked, skal pengeinstituttet finde frem til det marked, hvor virk-somheden kan opnå den mest fordelagtige pris. Eksempelvis handles visse aktier på forskel-lige regulerede markeder – det kunne være København og New York – hvor pengeinstituttet, skal vælge det af de to markeder, hvor de kan opnå den bedste pris ved opgørelse af dagsvær-dien på et givent instrument under hensyntagen til de transaktionsomkostninger, der måtte være ved gennemførelse af handlen på de forskellige markeder.

6.6

Dag

svæ

rdim

ålin

g


Ved fastlæggelse af instituttets primære eller mest fordelagtige marked må kun indgå de mar-keder, som instituttet har adgang til. Tilsvarende gælder, at har pengeinstituttet adgang til et primært marked – fx interbankmarkedet – men prisen på dette marked er mindre fordelagtig end prisen på et andet marked, så skal værdiansættelsen til dagsværdi være baseret på prisen på det primære marked.

Er man i en koncern, hvor alle koncernens selskaber ikke har adgang til de samme markeder, skal dagsværdien opgøres på basis af det primære marked eller mest fordelagtige marked, som det pågældende koncernselskab har adgang til. Det kan betyde, at en beholdning af identiske instrumenter, der ligger i forskellige juridiske enheder, værdiansættes til forskel-lige priser.

Ved værdiansættelsen skal man anvende de forudsætninger, som en markedsdeltager ville anvende ved værdiansættelse af det pågældende aktiv. Det betyder også, at ved værdiansæt-telse af eksempelvis aktier, hvor der er flere aktieklasser, vil et tillæg for kontrol (typisk på a-aktier) indgå i værdiansættelsen. Det er derimod ikke tilladt at korrigere værdien alene, fordi man har en meget stor beholdning af en given aktie og forventer, at et salg af hele beholdningen på én gang vil presse prisen ned.

IAS 39 krævede anvendelse af seneste bud henholdsvis udbudspris (”bid-/ask-priser”) ved dagsværdimåling af finansielle instrumenter, der handles på et aktivt marked. På disse mar-keder vil en markedsdeltager købe til bid-prisen og sælge til en ask-pris. IFRS 13 foreskriver ikke anvendelse heraf men anfører, at de anvendes, hvis de er det bedste udtryk for dagsvær-dien under de givne omstændigheder. Et institut kan således vurdere, at en politik, hvoref-ter en lang-position (aktiv) værdiansættes ved brug af bid-prisen, og værdiansættelse af en kort-position (passiv) sker ved brug af ask-prisen, bedst afspejler dagsværdien. Alternativt kan pengeinstituttet i stedet vælge at benytte mid-prisen (dvs. en pris, der ligger mellem bid-prisen og ask-prisen) eller en anden konvention, der bruges i markedet for det pågældende instrument, og som ligger imellem bid-prisen og ask-prisen.

Ved værdiansættelse af en forpligtelse er det IFRS 13’s udgangspunkt, at dagsværdien er overdragelsesprisen til en anden markedsdeltager på målingstidspunktet med formodningen om, at forpligtelsen forsætter uændret. Der tages altså ikke hensyn til, at langt de fleste finan-sielle forpligtelser ikke bare kan overdrages til en tredjemand. Normalt er der ikke et obser-verbart marked for finansielle forpligtelser, hvorfor standarden kræver, at man ved værdian-sættelse af forpligtelsen overvejer dagsværdien på det korresponderende finansielle aktiv, som ejes af en anden markedsdeltager. Har man eksempelvis udstedt pantebreve med pant i fast ejendom, vil man ved værdiansættelsen inddrage de priser, som investorerne handler tilsvarende pantebreve til i vurderingen af dagsværdien. Begrundelsen for, at dagsværdien for udstederen af forpligtelsen er den samme som for den investor, der ejer aktivet, er, at der ellers ville opstå en arbitragemulighed i markedet.

Ved værdiansættelse af en forpligtelse skal man være opmærksom på, at IFRS 13 fastslår, at dagsværdien af en finansiel forpligtelse ikke kan være lavere end det beløb, som kreditor kan kræve betalt på anfordring. Det vil eksempelvis være relevant for anfordringsindskud i et pengeinstitut. Uanset, at der foreligger historik for, at en del af sådanne anfordringsindskud vil blive stående i længere tid og dermed har en værdi for det modtagende pengeinstitut grun-


det den lave forrentning, er det altså ikke tilladt at reducere dagsværdien. Bestemmelsen er også relevant for lån, hvor långiver kan kræve lånet indfriet på anfordring.

IFRS 13 indeholder en undtagelse til det generelle værdiansættelsesprincip i de tilfælde, hvor et institut styrer sin markedsrisiko og/eller modparts risiko (kreditrisiko) på en portefølje af finansielle instrumenter på nettobasis. Undtagelsen omfatter således en portefølje af afledte finansielle instrumenter, som opfylder definition for at være et finansielt instrument, som styres på nettobasis. Når det er tilfældet, kan kreditinstituttet vælge at værdiansætte por-teføljen ved at måle værdien af nettopositionen af porteføljen (eksempelvis værdien ved et salg af en lang-position eller overdragelse af en kort-position for en bestemt markeds- eller kreditrisikoportefølje). Undtagelsen ses ikke hyppigt anvendt i danske kreditinstitutter.

Det er også under IFRS 13 fortsat muligt at værdiansætte tilgodehavender og forpligtelser med kort løbetid til nominel værdi og dermed ikke foretage diskontering heraf. IFRS 13 har ikke defineret, hvad der menes med kort løbetid, men det er sædvanlig praksis, at løbetider på 90 dage og mindre ikke diskonteres.

IFRS 13 opererer med det dagsværdihierarki, som blev introduceret i IFRS 7’s dagsværdihie-rarkioplysninger. Til forskel fra IFRS 7 gælder oplysninger vedrørende dagsværdihierarkiet i IFRS 13 også for ikke-finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, eksem-pelvis investeringsejendomme. Endvidere gælder det, når en dagsværdi skal oplyses, fx på et finansielt instrument, der måles til amortiseret kostpris. Dagsværdihierarkiet består af følgende niveauer:

• Niveau 1 er observerbare priser på aktive markeder for identiske instrumenter.• Niveau 2 er andre observerbare input omfattende:

– Noterede priser for tilsvarende instrumenter på aktive markeder– Noterede priser for identiske eller tilsvarende instrumenter på markeder, som ikke er

aktive– Værdiansættelsesmodel baseret på observerbare markedsdata, eksempelvis rentesatser,

valutakurser og den implicitte volatilitet, der kan observeres i markedet.• Niveau 3 er alle andre værdiansættelsesmetoder. Niveau 1 er direkte observerbare priser for identiske aktiver eller forpligtelser på et aktivt marked. En observerbar pris på et aktivt marked giver den mest pålidelige værdi og skal anvendes, hvis den findes på det pågældende marked, som man har adgang til. Dette vil eksempelvis gælde for aktier og obligationer, der handles på et reguleret marked, hvor der er daglige handler i de pågældende papirer (for eksempel aktier i C20-indekset på Nasdaq OMX Copenhagen).

Med implementering af nye regler for clearing af derivathandler, eksempelvis renteswapaf-taler og credit default swaps, opgør clearingshuset hver dag en ”markedsværdi”, der bestem-mer hvilket beløb, som man har til gode eller skylder modparten. Da den opgjorte ”markeds-værdi” ikke er en værdi, som man kan åbne eller lukke en handel til på opgørelsestidspunktet, kan den opgjorte ”markedsværdi” ikke bruges som niveau 1-pris.

6.6

Dag

svæ

rdim

ålin

g


For mange finansielle virksomheder rejser spørgsmålet sig, om man så kan bruge en enkelt prisstiller eller en enkelt budpris på et givet instrument som niveau 1-pris. Udgangspunktet her vil være, at hvis der alene er en enkelt market maker, så er dette en stærk indikation for, at der er et inaktivt marked, og prisen opfylder derved ikke kriterierne for at være niveau 1. Omvendt er der papirer, hvor en enkelt market maker er dominerende, således at markedet er aktivt, men hovedparten af køb og salgs transaktioner sker via den pågældende market maker. Dette er eksempelvis gældende for en række danske realkreditobligationer. I denne situation vil man godt kunne argumentere for, at den stillede pris er niveau 1.

Det er ikke ualmindeligt for en finansiel koncern at have store beholdninger af identiske finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, eksempelvis realkreditobligationer, hvor der findes noterede priser på et aktivt marked, men hvor koncernens selskaber ikke nødvendig-vis har adgang hertil. I en sådan situation kan koncernen vælge at værdiansætte porteføljen efter en alternativ prismetode, eksempelvis matrix-priser, frem for at finde priser for hver enkelt instrument, så længe som koncernen kan dokumentere, at matrix-priserne er baseret på faktiske priser. Hvis en sådan alternativ prismetode anvendes, vil der være tale om niveau 2-priser og ikke niveau 1-priser, som det ville have været tilfældet, såfremt man havde brugt de individuelle noterede priser.

Der kan opstå situationer, hvor der indtræffer en eller flere væsentlige hændelser efter luk-ning af markedet, men før afslutning af målingsdagen. Sker dette, kan det være, at den sidst noterede markedspris ikke længere repræsenterer dagsværdien på målingsdagen. Her skal instituttet have en politik for, hvordan man identificerer en sådan hændelse, og hvordan man indarbejder konsekvenserne af hændelsen i dagsværdien af de finansielle instrumenter. Hvis man foretager justering af den sidst noterede pris i denne situation, vil dette betyde, at instrumenterne skal klassificeres som niveau 2-instrumenter og ikke som niveau 1.

Niveau 2-input er input, som er observerbare, enten direkte eller indirekte, men som ikke kvalificerer som niveau 1. Det ligger implicit i ordet observerbare data, at disse skal være tilstede i den væsentligste del af instrumentets fulde løbetid. Det betyder ikke, at input, der kommer fra ekstrapolation eller interpolation baseret på observerbare data, ikke fortsat vil blive anset som niveau 2-input, eksempelvis interpolation af en treårig rente baseret på en observerbar etårig og fireårig rente. Omvendt, hvis man ekstrapolerer data fra den korte ende for at danne målepunkter i den lange ende, vil der heri indgå forudsætninger og vurde-ringer, der ikke understøtter, at der er tale om observerbare markedsdata og derfor vil blive anset som niveau 3-data. Dette ville eksempelvis være tilfældet, hvis man har en danske-krone-renteswap, der løber i 50 år, hvor sidste punkt på rentekurven er 30 år. Hvis der ikke er andre observerbare data til at understøtte renten på 50 år, så vil der være tale om niveau 3-input.

Findes der ikke noterede priser (niveau 1) eller observerbare data (niveau 2), skal man anvende ikke-observerbare data, dvs. niveau 3-input. Selvom der anvendes ikke-observerba-re niveau 3-data, er det fortsat målet med værdiansættelsen at finde frem til den exit-pris på målingstidspunktet, som en markedsdeltager ville værdiansætte en investering i et aktiv til eller som ejer af en forpligtelse. Ikke-observerbare data skal derfor reflektere de forudsætnin-ger, som andre markedsdeltagere ville anvende ved prissætning af et aktiv eller en forpligtel-se, inklusive forudsætninger omkring risici mv. Det er typisk komplekse instrumenter såsom


lange rente- eller valutaswaps og strukturerede derivater, samt fixed income asset-backed værdipapirer, afhængig af det specifikke aktiv, der ejes (eksempelvis hvilken tranche), typen af værdiansættelsesmetode og hvilke inputdata, der indgår i værdiansættelsen.

En måling klassificeres i det laveste niveau, hvis input har væsentlig betydning for værdi-ansættelsen. Er eksempelvis kreditrisikoen i et gældinstrument væsentlig ved værdiansæt-telsen, og denne ikke kan observeres – eksempelvis fordi debitor ingen kreditrating har – er målingen niveau 3, uanset at de relevante renter kan observeres på markedet.

I henhold til IFRS 13 skal der gives oplysninger, der hjælper regnskabsbruger med at forstå grundlaget for måling af aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi efter første indregning, der er af tilbagevendende og ikke-tilbagevendende karakter, herunder værdiansættelsesme-toden samt de væsentligste input, der indgår i denne værdiansættelse.

Disse oplysningskrav svarer i vidt omfang til dem, der skal gives for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi efter IFRS 7. Omfanget og indholdet af de specifikke oplysningskrav afhænger af, hvorvidt dagsværdimålingerne er af tilbagevendende eller ikke tilbagevenden-de karakter.

IFRS 13 definerer dagsværdimålinger af tilbagevendende karakter som dagsværdimålin-ger, der er påkrævet eller tilladt i henhold til andre IFRS-standarder på hver balancedag. Dagsværdimålinger af ikke tilbagevendende karakter defineres som værende målinger, der i enkeltstående tilfælde skal opgøres til dagsværdi, herunder fx klassifikation af et aktiv bestemt for salg til dagsværdi fratrukket salgsomkostninger i henhold til IFRS 5 om aktiver bestemt for salg samt dagsværdimålinger, der skal foretages ved opgivelse af kontrol over et datterselskab i henhold til reglerne i IFRS 10 eller ved opgivelse af betydelig indflydelse i den associerede virksomhed i henhold til reglerne i IAS 28. Ved nedskrivninger til dagsværdi efter IAS 36 finder IAS 36’s oplysningsbestemmelser dog anvendelse. Opgørelse af dagsvær-di som led i en købsprisallokering er ikke omfattet af IFRS 13, da der er tale om opgørelse af en kostpris og dermed ikke en ikke-gentagen dagsværdimåling.

Oplysningskravene i IFRS 13 omfatter bl.a.:

• Angivelse af niveauet i det målemæssige hierarki• Overførsler mellem kategori 1 og 2 for aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi på

tilbagevendende basis• Metoder og forudsætninger anvendt ved opgørelse af dagsværdien for aktiver og forplig-

telser opgjort til dagsværdi, der er klassificeret i kategori 2 og 3• For aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi på tilbagevendende basis og klassificeret

i niveau 3 (ikke observerbart input) skal der oplyses om følgende:– Indregnede gevinster og tab i regnskabsperioden, herunder indregnede gevinster og

tab på instrumenter i behold på balancedagen– Periodens køb og salg– Angivelse af, om en rimelig sandsynlig alternativ forudsætning ville føre til en væsentlig

anden værdi og en kvantificering heraf.• Værdiansættelsesprocessen for aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi klassificeret

i kategori 3

6.6

Dag

svæ

rdim

ålin

g


• For dagsværdimålinger, der ikke er af tilbagevendende karakter, skal oplyses, hvad der er årsagen til, at instrumenterne måles til dagsværdi i den pågældende periode.

6.6.3 Særligt vedrørende kreditrisikoDet er et krav efter IFRS 13, at man ved værdiansættelse af et finansielt instrument indreg-ner effekten eller risikoen af manglende opfyldelse af de kontraktuelle aftaler. Dette gælder både på aktivsiden og på forpligtelsessiden. På forpligtelsessiden betyder det, at man skal indregne egen kreditrisiko i opgørelsen.

Ved vurdering af kreditrisikoen skal indgå alle relevante forhold, herunder:

– Master netting-aftaler eller andre lignende nettingaftaler– Sikkerhedsstillelser eller anden form for sikkerhed– Transaktionens struktur– Instrumentets særlige karakteristika.

Har man en positiv markedsværdi på et instrument, vil det være kreditrisikoen på modpar-ten, der skal indarbejdes i beregningen af kreditjusteringen. Er det derimod en negativ mar-kedsværdi, der er på instrumentet – altså en gældsforpligtelse – er det virksomhedens egen kreditrisiko, der skal indgå i beregning af kreditjusteringen. Der findes forskellige metoder til at estimere den justering, der skal foretages. IFRS 13 foreskriver ikke nogen bestemt model herfor, og det er derfor op til instituttet selv at vurdere, hvilken eller hvilke metoder, der giver den mest retvisende justering.

I overvejelserne omkring kreditjustering er der enkelte situationer, hvor der ikke er behov for en justering. Er der tale om et papir optaget til handel på et reguleret og aktivt marked, eksempelvis aktier og obligationer, inkluderer denne pris som udgangspunkt ikke modpar-tens kreditrisiko, men da prisen afspejler markedets syn på selskabets fremtidige penge-strømme og risikoen på disse fremtidige pengestrømme, er kreditrisikoen som sådan indbyg-get i den noterede pris. Der er derfor ikke for sådanne instrumenter behov for at foretage en yderligere regulering af kreditrisici.

Tilsvarende gælder for kontrakter, hvor der dagligt udveksles marginbetalinger gennem et clearingshus. Betaling af margin eller / og sikkerhedsstillelse med kontanter eller værdi-papirer er en form for sikkerhedsstillelse mod kreditrisiko. Der er derfor ikke behov for at lave kreditjustering af dagsværdien på sådanne instrumenter.

Mange pengeinstitutter og deres modparter indgår i dag CSA-aftaler (Credit Support Annex). Disse aftaler kan være ensidige eller tosidige. Er der tale om en CSA-aftale med krav om dag-lig regulering af sikkerhedsstillelsen uden nogen former for tærskelværdier, vil der ikke være behov for at lave justering for kreditrisici.


6.6.4 Særligt vedrørende ejendommeI praksis ses det ofte, at dagsværdien af investeringsejendomme opgøres på baggrund af den såkaldte normalindtjeningsmodel, da denne er forholdsvis let at anvende samtidig med, at den på mange ejendomme vil give et resultat, der er lige så præcist som ved brug af mere avancerede værdiansættelsesmodeller, fx DCF-modellen (Discounted Cash Flow). Ofte dan-ner normalindtjeningsmodellen derfor også grundlag for prisfastsættelsen i forbindelse med handel med investeringsejendomme.

Normalindtjeningsmodellen forudsætter, at de fremtidige pengestrømme fra ejendommen forventes at være nogenlunde stabile, fx i form af en tiårig erhvervslejekontrakt, hvor lejer afholder størstedelen af driftsomkostningerne. Desto større udsving i de fremtidige penge-strømme, desto større unøjagtighed vil der være forbundet med den beregnede værdi, hvil-ket taler for at bruge DCF-modellen. Denne model baseres på en konkret vurdering af penge-strømmene fra ejendommen i hvert enkelt af de kommende eksempelvis ti år.

Normalindtjeningsmodellen tager udgangspunkt i de nuværende lejemuligheder og de normaliserede driftsomkostninger for ejendommen. Det vil sige, at der skal korrigeres for eksempelvis midlertidige lejereduktioner og ekstraordinære vedligeholdelsesomkostninger.

Efterfølgende skal der fastsættes et forrentningskrav, der afhænger af en lang række fakto-rer som eksempelvis ejendommens beliggenhed, stand, type, lejernes bonitet, det generelle renteniveau mv.

Efter beregning af den kapitaliserede værdi skal der korrigeres for en række særlige forhold. Det kan eksempelvis være i form af udskudt vedligeholdelse på ejendommen eller midlerti-dig tomgang. Se nedenstående eksempel:

6.6

Dag

svæ

rdim

ålin

g


Eksempel

TDKK

Lejeindtægter ved fuld udlejning og uden midlertidige rabatter 17.000

Driftsomkostninger:

Ejendomsskat 1.000

Forsikring 250

Administration 1.000

Reparation og vedligeholdelse 3.000

Øvrige driftsomkostninger 1.750

Driftsomkostninger i alt 7.000

Driftsafkast 10.000

Forrentningskrav 6 %

Beregnet dagsværdi før tillæg og fradrag 167.000

Tillæg og fradrag for særlige forhold:

Fradrag for udskudt vedligeholdelse -15.000

Tomgangsleje frem til forventet udlejningstidspunkt -2.500

Midlertidige lejerabatter frem til tidspunkt for fuld leje -500

Deposita og forudbetalt leje1 1.000

Beregnet dagsværdi 150.000

1)Enkøberafejendommenovertagerdepositaog forudbetalt leje.Dissegældsforpligtelserharkarakterafengratisfinansieringafkøbet.Detforudsættes,atdissebeløbførstskaltilbagebetalessålangtudeifremtiden,atnutidsværdienernul.Enkøbervilderforoftetagehøjdefordetteiforbindelsemedprisfast-sættelsenafselveejendommen.


Ligesom for andre finansielle instrumenter, gælder dagsværdihierakiet også for ejendomme, der indregnes til dagværdi. Da alle ejendomme har sine særlige karakteristika og sædvanlig-vis ikke handles på et marked, bliver værdiansættelsen enten kategoriseret som niveau 2 eller niveau 3. Eksempler på inputdata i niveau 2 og niveau 3 er:

Niveau Eksempel på input

2 – Kvadratmeterprisfortilsvarendeejendommemedtilsvarendebelig-genhed

– Observerbarmarkedslejeperkvadratmeterfortilsvarendelejligheder– Afkastkravbaseretpåsenestetransaktionerpåtilsvarendeejendom-memedsammebeliggenhed.

3 – Afkastkravbaseretpåledelsensvurderinger– Væsentligejusteringertilmarkedsbaseredeafkastkravbaseretpåledelsensforudsætningeromkringusikkerhederogrisici

– Forudsætningeromkringudviklingeniinputdata(eksempelvishus-leje,tomgang),somikkeerbaseretpåmarkedsdata.

– Pengestrømmebaseretpåvirksomhedensegnedata.

Kategoriseringen vil være afhængig af, om der alene er anvendt niveau 2-data, eller om vær-diansættelsen også indeholder inputdata fra niveau 3, der har en væsentlig betydning for dagsværdien af ejendommen. Er dette tilfældet, skal dagsværdien klassificeres som niveau 3.

6.6.5 Fortolkninger og løsningerNedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området måling til dagsværdi, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante efter både IFRS og regnskabs-bekendtgørelsen, medmindre andet fremgår.

6.6

Dag

svæ

rdim

ålin

g


6.6.5.1 Opgørelse af dagsværdi

Problem-stilling Beskrivelse af forholdene Løsning

Opgørelse af dagsværdi på to mar-keder med samme akti-vitetsniveau

Et aktiv kan sælges på to markeder med samme aktivitetsniveau. Op-lysninger til brug for opgørelse af dagsværdi er følgende:

Marked Pris Transport- omkostninger

Transaktions- omkostninger Nettosalgspris

Transportomkostninger indgår ved opgørelse af dagsværdien. Transkti-onsomkostninger skal derimod ikke indgå i opgørelsen af dagsværdi, men de påvirker beslutninger om det mest fordelagtige marked.

Da marked B er det mest fordelagtige, udgør dagsværdien 23.

A B 27 25 -3 -2

24 23 -3 -1

21 22

Opgørelse af dagsværdi:



Opgørelse af dagsværdi på fremtidig til- eller ombygning

En investeringsejendom er ved at få ombygget tagetagen til bolig. Om-bygningen er påbegyndt primo 20x2 og forventes afsluttet den 1. april 20x2.

Værdien af ejendommen forventes at stige med DKK 1 mio., da lejeind-tægten stiger som følge af ombygningen.

Kan/skal ejendommen opskrives i årsregnskabet for 20x1 som følge af de forøgede lejeindtægter?

Ifølge IFRS skal dagsværdien opgøres ud fra ”highest and best use”. Forudsat, at det er sandsynligt, at ombygningen vil medføre en stigning i lejeindtægterne, som overstiger forrentningen af ombygningen, så vil ombyg-ningen alt andet lige være at betragte som ”highest and best use” af ejendommen og skal derfor indgå ved opgørelsen af dagsværdien.

Hele værdistigningen ved ombygningen på DKK 1 mio. kan imidlertid ikke indgå i opgørel-sen af dagsværdien i 20x1, eftersom en køber vil fratrække et beløb til bl.a. dækning af risiko og egne ressourcer ved selv at skulle gennem-føre ombygningen.

Opgørelse af dagsværdi ved brug af salgs-opstilling eller vurdering fra en ejendoms-mægler

Virksomhed A forventer at sætte en investe-ringsejendom til salg og har derfor indhentet en salgsopstilling fra en ejen-domsmægler.

Kan prisen ifølge salgs-opstillingen anvendes til fastsættelse af dagsvær-dien?

En salgsopstilling eller vurdering fra en ejen-domsmægler vil ofte være et godt udgangs-punkt for fastsættelsen af dagsværdien.

Imidlertid vil prisen ifølge en salgsopstil-ling sædvanligvis ikke være baseret på de regnskabsmæssige kriterier for opgørelse af dagsværdien. I salgsopstillingen kan der ek-sempelvis være indbygget en forventning om et vist prisnedslag i forhold til udbudsprisen.

Tilsvarende kan en egentlig vurdering fra en ejendomsmægler eller valuar være baseret på kriterier, der ikke er i overensstemmelse med de regnskabsmæssige kriterier pga. et særligt opdrag, fx salg inden for maks. seks måneder. Et sådan vurderingstema vil ofte medføre en vurdering, der er lavere end den regnskabs-mæssige dagsværdi.

En salgsopstilling eller vurdering fra en ejen-domsmægler kan således ikke anvendes ukri-tisk ved fastlæggelsen af dagsværdien uden stillingtagen til de bagvedliggende forudsæt-ninger.

6.7

Peng

estr

ømso

pgør

else

n


Behandling af købsomkost-ninger i for-bindelse med opgørelse af dagsværdi

Virksomhed A har erhver-vet en investeringsejen-dom den 1. december 20x1 for DKK 100 mio. Der blev afholdt en række købsomkostninger i form af omkostninger til ad-vokat, ejendomsmægler og tinglysning af skødet. Disse omkostninger ud-gør i alt DKK 1 mio. Det vil sige, at ejendommens kostpris ultimo 20x1 ud-gør DKK 101 mio.

Hvad er dagsværdien ultimo 20x1?

Ejendommen er handlet mellem uafhængige parter for DKK 100 mio. en måned før regn-skabsårets udløb, og det må derfor antages, at dagsværdien ultimo 20x1 udgør DKK 100 mio., uagtet at kostprisen udgør DKK 101 mio.

Dette betyder, at ejendommen skal nedskrives med DKK 1 mio. svarende til købsomkostnin-gerne.

Dagsværdi for udtrukne obli-gationer

Et institut ejer nogle realkreditobligationer (i samme serie), der handles på et aktivt marked. Ved regnskabsårets udløb handles obligationen til kurs 102.

Realkreditinstituttet har i oktober 20x1 udsendt en selskabsmeddelelse, hvoraf det fremgår, at 10 % af de cirkulerende obli-gationer udtrækkes første handelsdag i 20x2 til kurs 100.

Hvad er dagsværdien af obligationerne?

Markedsdeltagerne er bekendt med, at 10 % af obligationsserien udtrækkes til kurs 100 primo 20x2. Det må derfor lægges til grund, at der i kursen ultimo 20x1 er tages højde for dette. Så-fremt der ikke ville ske udtrækninger, ville kur-sen have været eksempelvis 102,7, og kursen må – alt andet lige - antages at stige til denne kurs umiddelbart efter udtrækningen.

Dagsværdien for de udtrukne og de ikke-udtrukne obligationer er derfor set under ét kurs 102.

Det tilsvarende vil være gældende, hvis obliga-tionerne handles til under kurs 100.

6.7 Pengestrømsopgørelsen

Oplysninger om virksomhedens pengestrømme for en periode er ofte væsentlige ved vur-dering af virksomhedens evne til at frembringe likviditet, afvikle forpligtelser og udbetale udbytte til aktionærer – ligesom oplysningerne er af væsentlig betydning ved vurdering af virksomhedens behov for ekstern finansiering.

Pengestrømsopgørelsens formål er at give informationer om virksomhedens pengestrøm-me for regnskabsåret og etablere forbindelse mellem resultatopgørelsen og balancen. Resultatopgørelsen viser årets resultat som mål for virksomhedens indtjeningsevne, og balan-cen viser et øjebliksbillede af virksomhedens aktiver og forpligtelser. Pengestrømsopgørelsen viser, hvor pengene kommer fra, og hvordan de anvendes, opdelt i posterne driftsaktivitet, investeringer og finansiering.


Pengestrømsopgørelsen er behandlet i IAS 7.

6.7.1 Regnskabsbekendtgørelsen Der er intet krav om pengestrømsopgørelser efter regnskabsbekendtgørelsen.

6.7.2 Internationale regnskabsstandarder IAS 7 opstiller krav til pengestrømsopgørelsen. Den angiver, at formålet med pengestrøms-opgørelsen er at give regnskabsbrugeren et grundlag for vurdering af virksomhedens evne til at frembringe likvider samt virksomhedens behov for at anvende disse pengestrømme.

6.7.2.1 LikviderStandarden indeholder specifikke bestemmelser om, hvad der skal henregnes til likvider.

En række betingelser skal være opfyldt, for at en post kan klassificeres som en del af likvi-derne. Posten skal:

• uden hindring kunne omsættes til likvide beholdninger• kun have ubetydelig risiko for væsentlige værdiændringer• reelt have en funktion som likviditet ved at indgå i virksomhedens løbende likviditets-

styring. Likvider omfatter således likvide beholdninger, anfordringsindskud samt kortfristede højli-kvide værdipapirer, som eksempelvis kortfristede børsnoterede obligationer, der umiddel-bart kan konverteres til likvider. De angivne værdipapirer kan dog kun medregnes til likvi-der, hvis de indgår i instituttets likviditetsstyring.

Værdipapirer kan kun omfatte obligationer – investeringer i såkaldte Money Market Funds (MMF) og lignende – og kan normalt kun anses for at have en ubetydelig risiko for væsent-lige værdiændringer, når restløbetiden er kort, eksempelvis tre måneder eller mindre, eller de underliggende investeringer i en MMF har en tilsvarende kort løbetid. Det afgørende er her restløbetiden på tidspunktet for købet af værdipapirerne og ikke restløbetiden på balan-cedagen.

PwC’s opfattelse

Det er PwC’s opfattelse, at tidsindskud kan anses som likvider i pengestrømsopgørelsen, hvis de kan hæves mod betaling af en dekort, der alene afspejler renteforskellen som følge af den kortere løbetid. Det er dog et krav, at virksomheden anser tidsindskuddet som en del af virk-somhedens likviditetsberedskab frem for en investering af overskudslikviditet.

6.7

Peng

estr

ømso

pgør

else

n


Definitionen af likvider i pengestrømsopgørelsen må ikke sammenblandes med definitionen af likvide beholdninger i balancen. I balancen vil fx likvider med en binding på op til ét år – fx likvider stillet til sikkerhed eller aftaleindskud, der ikke kan hæves – indgå i likvider.

6.7.2.2 PengestrømmePengestrømme skal som hovedregel præsenteres brutto. IAS 7 anfører dog, at følgende pen-gestrømme kan præsenteres som nettobeløb:

Ind-ogudbetalingervedrørendekunder,nårpengestrømmenehørerunderkundernesak-tiviteter.

Eksemplerherpåer:

• Pengeinstituttersmodtagelseaftilbagebeta-lingafanfordringsindskud.

Ind-ogudbetalingervedrørendeposter,dererletomsættelige,omfatterstorebeløbogharenkortløbetid.

Eksemplerherpåer:

• Trækogtilbagebetalingpåkreditkort• Anskaffelseogafhændelseafværdipapirer.

Pengestrømsopgørelsen må alene afspejle effekten af transaktioner med likviditetseffekt. Det præciseres således, at fx følgende transaktioner er transaktioner uden likviditetseffekt:

• Køb af aktiver med påtagelse af direkte forbundne forpligtelser (kreditkøb)• Indgåelse af en finansiel leasingkontrakt• Overtagelse af en virksomhed ved udstedelse af egne aktier• Konvertering af gæld til egenkapital. IAS 7 anfører, at oplysninger om sådanne transaktioner skal gives i noterne.

6.7.2.3 DriftsaktivitetIAS 7 indeholder en overordnet beskrivelse af, hvilke pengestrømme der hidrører fra drifts-, investerings- samt finansieringsaktivitet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet omfatter betalinger, som er afledt af virksomhedens hoved-aktivitet og af andre aktiviteter, der ikke er henført til investerings- eller finansieringsaktivitet.

Eksempler på pengestrømme fra driftsaktiviteten:

• Indbetalinger fra afdrag på udlån• Indbetalinger af indlån• Udbetalinger udlån• Udbetalinger af indlån• Udbetalinger og indbetalinger vedrørende skat, som ikke er henført til investerings- og

finansieringsaktivitet• Udbetalinger og indbetalinger vedrørende renter, som ikke er henført til investerings-

og finansieringsaktivitet.


Pengestrømmene fra driftsaktiviteten vil for hovedpartens vedkommende være afledt af net-torenteindtægter og -gebyrer og driftsomkostninger i resultatopgørelsen samt forskydninger i driftskapitalen i balancen.

For kreditinstitutter vil mange af de pengestrømme, som andre virksomheder præsenterer som pengestrømme for finansieringsaktivitet, være driftsaktivitet, da finansiering af andre virksomheder netop er et pengeinstituts hovedaktivitet. Pengestrømme for driftsaktivitet omfatter derfor ændringer i driftskapitalen som lån til og fra kreditinstitutter og centralban-ker, ændringer i handelsbeholdningen, i finansielle instrumenter, i obligationer fra realkre-ditinstitutter, i aktiver og forpligtelser under forsikringskontrakter, samt ændringer i indlån og udlån. Nedskrivninger på udlån vil også indgå under driftsaktiviteten.

En del af en virksomheds aktivitet kan bestå af køb og salg af værdipapirer. Er dette tilfældet, kan beholdningen af værdipapirer og lån med handel for øje sidestilles med varebeholdnin-ger. Standarden angiver, at pengestrømme fra salg af sådanne værdipapirer skal klassificeres som driftsaktivitet. Dette vil eksempelvis være relevant for et pengeinstitut.

Pengestrømmene fra driftsaktiviteten kan vises ved enten den indirekte eller den direkte præsentationsform. IAS 7 anbefaler den direkte præsentationsform. Den direkte præsenta-tion viser indbetalinger fra kunder og udbetalinger til leverandører, personale mv. Ind- og udbetalinger kan efter den direkte præsentationsform enten opgøres direkte, hvis virksom-hedens registreringer muliggør dette, eller ved regulering af nettorenteindtægter og -gebyrer og driftsomkostninger for periodens forskydning i henholdsvis tilgodehavender, varebehold-ninger og leverandørgæld mv.

Den indirekte præsentation tager udgangspunkt i årets resultat (IAS 7 starter i det illustrative eksempel med resultat før skat):

• Et af resultatopgørelsens mellemresultater• Årets resultat. Der korrigeres for resultatførte beløb, som ikke har medført pengestrømme, samt for perio-dens forskydning i driftskapital.

6.7.2.4 InvesteringsaktivitetPengestrømme fra investeringsaktivitet skal omfatte betalinger, afledt af køb og salg af anlægsaktiver og finansielle investeringer, der ikke indgår som likvider. Som beskrevet oven-for, kan visse højlikvide værdipapirer medtages under likvider. Pengestrømmene vedrørende køb og salg af sådanne værdipapirer skal – i sagens natur – ikke medtages som pengestrøm-me, hvis værdipapirerne indgår i likviderne.

6.7

Peng

estr

ømso

pgør

else

n


Eksempler på pengestrømme fra investeringsaktiviteten:

• Udbetalinger til anskaffelse af materielle og immaterielle anlægsaktiver• Indbetalinger fra salg af materielle og immaterielle anlægsaktiver• Udbetalinger til køb eller indbetalinger fra salg af kapitalandele og lignende i andre

virksomheder samt interesser i joint ventures.

Indbetalingerne vil ofte være knyttet til en transaktion, som medfører en gevinst eller tab, der er indregnet i årets resultat. Denne gevinst/tab skal tilbageføres som en regulering under driftsaktivitet vedrørende resultatposter uden likviditetseffekt.

Pengestrømmene fra investeringsaktivitet skal vises som særskilte poster, i det omfang de har væsentlig indvirkning på de samlede pengestrømme fra investeringsaktivitet.

Pengestrømme fra det samlede køb – henholdsvis det samlede salg – af virksomheder skal vises som særskilte poster under pengestrømme fra investeringsaktivitet. Endvidere skal der for køb og salg af virksomheder i noterne oplyses:

• Samlet anskaffelses- henholdsvis afhændelsessum• Anskaffelses- henholdsvis afhændelsessum betalt i form af likvider• Likvider i de købte henholdsvis solgte virksomheder• Andre aktiver og forpligtelser i de købte henholdsvis solgte virksomheder specificeret i

hovedgrupper. Likvider i de købte eller solgte virksomheder indgår ikke i købs- og salgssummerne, eftersom de blot forøger eller formindsker likviderne. I pengestrømsopgørelsen kan forskydninger i driftskapitalen ikke beregnes som forskellen mellem primo og ultimo, når der i regnskabs-året er købt eller solgt dattervirksomheder eller aktiviteter. Dette skyldes, at en del af for-skydningen skyldes køb og salg af dattervirksomheder eller aktiviteter. I sådanne beregnin-ger skal primobalancen korrigeres med effekten af køb og salg af dattervirksomheder eller aktiviteter. Størrelsen af disse arbejdskapitalposter vil typisk fremgå af enten ovenstående note eller den note, der skal gives efter IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger.

Pengestrømme vedrørende investeringer i langfristede aktiver vil som oftest være forskellige fra de beløb, som fremgår af anskaffelsessummen i anlægsnoten. Det skyldes, at alene de faktiske pengestrømme må indgå i pengestrømsopgørelsen. I anlægsnoten indgår aktivet til anskaffelsespris. Forskelle opstår, hvis anlægsaktivet endnu ikke er (fuldt) betalt, er erhver-vet via en finansiel leasingkontrakt, eller hvis anskaffelsessummen indeholder aktiverede finansieringsomkostninger.

De løbende ydelser ved finansiel leasing skal i pengestrømsopgørelsen præsenteres som afdrag på gæld (finansieringsaktivitet) og rentedelen som renter (sædvanligvis driftsaktivi-tet). Aktiverede finansieringsomkostninger skal præsenteres som rentebetalinger.


6.7.2.5 FinansieringsaktivitetPengestrømme fra finansieringsaktivitet skal omfatte betalinger afledt af ændringer i stør-relsen og sammensætningen af virksomhedens egenkapital og lån, der anses som en del af kapitalen, dvs. efterstillede lån. Pengestrømmene fra finansieringsaktivitet skal vises i sær-skilte poster, i det omfang de har væsentlig indvirkning på de samlede pengestrømme fra finansieringsaktivitet.

Eksempler på pengestrømme fra finansieringsaktiviteten:

• Indbetalinger ved udstedelse og salg af egne aktier• Udbetalinger til aktionærer i form af udbytte, køb af egne aktier eller kapitalnedsæt-

telse• Ind- og udbetalinger ved optagelse og tilbagebetaling af efterstillede kapitalindskud• Køb og salg af minoritetsinteresser.

6.7.2.6 Oplysninger og præsentation i øvrigtIAS 7 kræver, at pengestrømsopgørelsen viser periodens forskydning i likvider samt likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

Der gælder en række krav til præsentationen af pengestrømsopgørelsen:

• Pengestrømsopgørelsen skal indeholde sammenligningstal for det foregående regnskabs-år.

• Pengestrømme vedrørende renter og udbytter skal fremgå som særskilte poster og klassifi-ceres på en ensartet måde fra regnskabsår til regnskabsår som enten drifts-, investerings- eller finansieringsaktivitet.

• Pengestrømme vedrørende indkomstskatter skal fremgå som en særskilt post i penge-strømsopgørelsen. Betalinger vedrørende indkomstskat klassificeres som hovedregel som driftsaktivitet.

Såfremt der er pengestrømme i fremmed valuta, er der herudover følgende krav til præsen-tationen i pengestrømopgørelsen:

• Pengestrømme i fremmed valuta skal i pengestrømsopgørelsen omregnes til betalings-dagens kurs. Der kan af praktiske årsager anvendes en tilnærmet kurs, hvis resultatet heraf ikke bliver væsentligt forskelligt. Pengestrømmene for en udenlandsk virksomhed kan omregnes ved anvendelse af de samme kurser, der er anvendt ved omregning af den udenlandske virksomhed i øvrigt, hvis det giver et resultat, der ikke afviger væsentligt fra anvendelse af betalingsdagens kurs.

• Urealiserede kursreguleringer på poster, som indgår i likvider, skal fremgå særskilt af pen-gestrømsopgørelsen eller i en note. Disse kursreguleringer er ikke pengestrømme, men medtages ved opgørelsen, så der kan foretages en afstemning af likvider primo plus årets samlede pengestrømme med likvider ultimo.

7.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n


I forhold til likvider er der endvidere følgende krav til præsentationen i pengestrømsopgø-relsen:

• Det skal i en note til pengestrømsopgørelsen oplyses, hvilke poster der indgår under likvi-der i pengestrømsopgørelsen. Der skal foretages en afstemning heraf til posterne i balan-cen.

• I de tilfælde, hvor der er begrænsninger på væsentlige pengestrømme mellem koncern-virksomheder, skal der gives oplysninger om begrænsningernes betydning for mulig over-førsel af likvider mellem koncernvirksomhederne. Sådanne tilfælde kan eksempelvis væ-re, hvor der er lovmæssige restriktioner på udlodning af udbytte fra dattervirksomheder, eller hvor der er forbud mod udlån fra dattervirksomheder til modervirksomhed.

IAS 7 opfordrer til, at der gives yderligere information i form af blandt andet (ej krav):

• Uudnyttede trækningsrettigheder (se også IFRS 7 vedrørende likviditetsrisici)• Pengestrømmene fra drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet på operativt segment-

niveau.

7. Ledelsesberetningen

7.1 Regnskabsbekendtgørelsen

Regnskabsbekendtgørelsens kapitel 5 omhandler kravene til ledelsesberetningen.

7.1.1 GenereltLedelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse af instituttets aktiviteter og forhold.

Bekendtgørelsen stiller en række krav til alle institutter og yderligere krav til institutter, der har udstedt hhv. aktier og obligationer, der handles i et reguleret marked.


Kravene kan opstilles således:

Krav til ledelsesberetning RGBIkke

børsnoterede Børsnoterede

aktierBørsnoterede obligationer

Beskrive instituttets hovedaktivi-teter

131 X X X

Beskriveusikkerhedvedindregningogmåling

131 X X X

Beskrivelseafusædvanligeforhold,derkanhavepåvirketindregningenellermålingen–såvidtmuligtmedangivelseafbeløb

131 X X X

Redegørelseforudviklingeniinsti-tuttetsaktiviteterogøkonomiskeforhold

131 X X X

Omtaleafbetydningsfuldehæn-delser,somerindtruffetefterregn-skabsåretsafslutning

131 X X X

Beskrivelseafinstituttetsforven-tedeudvikling,herundersærligeforudsætningerogusikrefaktorer,somledelsenharlagttilgrundforbeskrivelsen

131 X X X

Beskrivelseafinstituttetsvidenres-sourcer,hvisdeerafsærligbetyd-ningfordenfremtidigeindtjening

131 X X X

Beskrivelseafdesærligerisiciudoveralmindeligtforekommenderisiciindenforinstituttetsbranche,herunderforretningsmæssigeogfinansiellerisici,sominstituttetkanpåvirkesaf

131 X X X

Beskrivelseafinstituttetspåvirk-ningafdeteksternemiljøsamtforanstaltningertilforebyggelse,reduktionellerafhjælpningafska-derherpå

131 X X X

Beskrivelseafforsknings-ogudvik-lingsaktiviteteriellerforinstituttet

131 X X X

Omtaleaffilialeriudlandet 131 X X X

7.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n





Iårsrapporter,derindeholderetkoncernregnskab,skalberetningenindeholdeenbeskrivelseafkoncer-nensjuridiske,ledelsesmæssigeogorganisatoriskestrukturomfattendebådekoncernvirksomhederneogvæsentligefilialeriudlandet.Be-skrivelsenkanerstattesafenhen-visningtil,hvorensådanopdateretbeskrivelseertilgængelig,eksem-pelvispåinstituttetshjemmeside

131 X X X

Beskriveåretsresultatsammen-holdtmeddenforventedeudviklingifølgedensenestoffentliggjorteårsrapport,ellerifølgedesenesteiåretsløboffentliggjorteforventnin-ger,ogbegrundeafvigelseriresul-tatetiforholdhertil

132 X X X

Oplysningomdeledelseshverv,sominstituttetsbestyrelses-ogdi-rektionsmedlemmerbestriderian-dredanskeaktieselskaber,bortsetfraledelseshverviinstituttetsegne100%-ejededattervirksomheder.Erdenpågældendemedlemafledelsenienandendanskmoder-virksomhedsamtenellerflereafdennes100%-ejededattervirk-somheder,erdettilstrækkeligtatoplysenavnetpåmodervirksom-hedenogantalletafdattervirksom-heder,hvoridenpågældendeerledelsesmedlem

132 a

X X X

Ledelsesberetningenskalindeholdeensamletpræsentationafdenøg-letalforinstituttet,derindgåri”til-synsdiamanten”forpengeinstitutterhenholdsvisrealkreditinstitutter,opgjortioverensstemmelsemeddenvejledninghertil,dererknyttettilFinanstilsynetsindberetnings-skemaer

Foruddybningherafhenvisestilafsnit7.1.2

132 b

X X X

Bestyrelsensforslagtiludbytteforregnskabsåretellerforrentningafgarantkapital

133 X X X





Oplysninger,somskabergennem-sigtighedom

instituttetsforholdmeddetformålatfremmedenfrieomsætningafin-stituttetsaktier.Oplysningerneskalomfattefølgende:

• Forholdvedrørendeinstituttetskapitalstrukturogejerforhold

• Oplysningeromrettighederogforpligtelser,derknyttersigtilhveraktieklasse

• Reglerforudpegningogudskift-ningafmedlemmerafinstituttetsøversteledelsesorganogforæn-dringafinstituttetsvedtægter

• Ledelsensbeføjelser,isærhvadangårmulighedenforatudstedeaktierellerforaterhverveegneaktier

• Væsentligeaftaler,somfårvirk-ning,ændresellerudløbervedændringafkontrol

• Aftalermelleminstituttetogdetsledelseellermedarbejdere,hvorefterdissemodtagerkom-pensation,hvisdefratræderellerafskediges


133a

X

Oplysningomvirksomhedsledelsemv.

• Kodeksforvirksomhedsledelse• Risikostyringoginternkontrolvedrørenderegnskabsaflæggelse

• Sammensætningafledelsesorga-ner,udvalgmv.


134 X X

RedegørelseforsamfundsansvarForuddybningherafhenvisestilafsnit7.1.5

135 X X

Redegørelsefordetunderrepræ-senteredekønForuddybningherafhenvisestilafsnit7.1.6

135 a

X X X

7.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n


7.1.2 ”Tilsynsdiamanten”For institutter, der udøver pengeinstitutvirksomhed eller realkreditinstitutvirksomhed, skal ledelsesberetningen indeholde en samlet præsentation af de nøgletal, der indgår i tilsynsdia-manten, opgjort i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning hertil.

Præsentationen af disse nøgletal skal opbygges, så instituttets nøgletal kan sammenholdes med Finanstilsynets fastsatte grænseværdier. Eventuelle overskridelser af grænseværdierne skal årsagsforklares, ligesom det skal beskrives, hvorledes instituttets strategi forventes at påvirke nøgletallet fremover.

Præsentationen og beskrivelsen kan erstattes med en henvisning til, hvor en sådan opdateret beskrivelse er tilgængelig for regnskabsbruger, fx på instituttets hjemmeside.

7.1.3 Særligt om beskrivelse af forhold vedrørende overtagelsesværn mv. Institutter, der har aktier optaget til handel på en reguleret marked, skal give en række yder-ligere oplysninger i ledelsesberetningen jf. nedenfor.

Formålet med disse yderligere oplysninger er at fremme den frie omsætning af instituttets aktier ved at skabe gennemsigtighed.

Der skal oplyses om:

• Forhold vedrørende instituttets kapitalstruktur og ejerforhold, herunder:– antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi– andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering

eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land

– specifikation af eventuelle forskellige aktieklasser, ved at antallet og pålydende værdi for hver aktieklasse angives

– instituttets hjemsted samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der besidder aktier i instituttet når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 % af aktiekapitalens stem-merettigheder, eller hvis deres pålydende værdi udgør mindst 5 % af aktiekapitalen – dog mindst DKK 100.000

• Oplysninger, som er kendt af instituttet, om:– rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse– begrænsninger i aktiernes omsættelighed, fx ejerloft eller samtykkeklausuler– stemmeretsbegrænsninger, fx et stemmeloft.

• Oplysningskravet vedrørende disse begrænsninger omfatter både vedtægtsbestemmelser såvel som aktionæraftaler, der er kendt af instituttet.

• Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af instituttets øverste ledelsesorgan samt for ændring af instituttets vedtægter. – Medmindre der er særlige vedtægtsbestemmelser herom, fremgår disse regler af sel-

skabslovens §§ 120 og 121 for valg af bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af tilsyns-rådet samt §§ 104-107 for ændring af vedtægterne.


• Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier eller for at er-hverve egne aktier. – Både beføjelsen til at udstede aktier og til at erhverve egne aktier skal følge af en be-

myndigelse fra generalforsamlingen, som kan gengives i ledelsesberetningen, jf. sel-skabslovens § 198. Set i lyset af formålet med EU-direktivet om overtagelsestilbud kan oplysningskravet eksempelvis også tænkes at omfatte generalforsamlingsbeslutninger, hvorved ledelsen specifikt tildeles beføjelser til at modarbejde potentielle overtagelses-forsøg.

• Væsentlige aftaler, som instituttet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med instituttet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud – samt de økonomiske konsekvenser heraf. – Sådanne aftaler betegnes ofte under ét som ”change of control-klausuler”. Oplysnin-

gerne kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for instituttet, medmindre instituttet udtrykkeligt er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. En eventuel udeladelse skal oplyses i ledel-sesberetningen, hvilket i sig selv kan give anledning til spekulationer om instituttets sårbarhed i tilfælde af en eventuel overtagelse.

• Aftaler mellem instituttet og dens ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund, eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud. – Det må antages, at kompensationernes beløbsmæssige eller relative størrelse skal an-

gives.

7.1.4 Særligt om oplysning om virksomhedsledelse mv.

Institutter, der har værdipapirer optaget til handel på en reguleret marked, skal give en ræk-ke yderligere oplysninger i ledelsesberetningen vedrørende virksomhedsledelse jf. nedenfor:

Instituttet skal oplyse om, hvorvidt det er omfattet af et kodeks for virksomhedsledelse med henvisning til det konkrete kodeks, instituttet er omfattet af. Endvidere skal der gives oplys-ning om, hvor det konkrete kodeks er offentligt tilgængeligt. Såfremt der er dele af det kon-krete kodeks, instituttet fraviger, eller instituttet vælger ikke at anvende det kodeks, det er omfattet af, skal der oplyses om dette inklusive årsagen til fravigelsen. Hvis instituttet vælger at følge andre kodeks end det kodeks, det er omfattet af, enten som tillæg eller i stedet for det kodeks, det er omfattet af, skal dette oplyses.

Der skal medtages en beskrivelse af hovedelementerne i instituttets interne kontrol- og risi-kostyringssystemer vedrørende regnskabsaflæggelsen, ligesom der skal medtages en beskri-velse af ledelsesorganernes sammensætning, funktion og udvalg.

7.1.4.1 Oplysning om kodeks for virksomhedsledelseDer skal oplyses om det kodeks for virksomhedsledelse, instituttet er omfattet af ud fra et ”følg eller forklar”-princip. Institutter, der er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen, er omfat-tet af ”Anbefalinger for god selskabsledelse 2014”. For disse institutter indebærer regnskabs-bekendtgørelsens oplysningskrav om kodeks for virksomhedsledelse ikke yderligere krav.

7.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n


Er et institut omfattet af flere kodekser som følge af, at instituttets aktier er noteret på flere regulerede markeder inden for EU/EØS, skal oplysningerne gives for hvert kodeks, institut-tet er omfattet af.

Følger instituttet et kodeks, er det tilstrækkeligt, at instituttet henviser til kodekset med angi-velse af, hvor kodekset er offentligt tilgængeligt. Det er ikke nødvendigt, at instituttet rede-gør for indholdet af kodekset. Praksis i dag er at oplyse om, hvor instituttet ikke følger praksis og samtidig beskrive, hvad det indebærer.

7.1.4.2 Oplysninger om risikostyring og intern kontrol vedrørende regnskabsaflæggelse

Redegørelsen om virksomhedsledelse skal desuden indeholde en beskrivelse af hovedele-menterne i instituttets interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med institut-tets regnskabsaflæggelse. Instituttet skal derfor ikke give oplysninger om dets risikostyrings-systemer og interne kontroller, som ikke knytter sig til regnskabsaflæggelsen. Beskrivelsen skal indeholde en omtale af følgende:

• de procedurer eller systemer, som instituttet har indført i forbindelse med risikostyringen, herunder hvorledes ledelsen løbende identificerer og styrer risici for væsentlige fejl i regn-skabsaflæggelsen

• de interne kontrolsystemer, som er indført i instituttet til sikring af, at væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen bliver imødegået, opdaget og korrigeret.

7.1.4.3 Oplysninger om sammensætningen af ledelsesorganer, udvalg mv.Redegørelsen for virksomhedsledelse skal desuden indeholde en beskrivelse af sammensæt-ningen af instituttets ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion.

Instituttet skal således beskrive, hvorledes ledelsen er sammensat og ledelsesmedlemmer-nes funktion. Instituttet kan fx foretage en opdeling af ledelsen i henholdsvis direktion og bestyrelse med angivelse af det enkelte ledelsesmedlems ansvarsområder i instituttet. Har instituttet fx nedsat et revisionsudvalg, vederlagsudvalg eller andre bestyrelsesudvalg, skal instituttet beskrive dets medlemmer og deres funktion.

7.1.4.4 Hvor skal oplysningerne om virksomhedsledelse mv. gives?Redegørelsen om virksomhedsledelse mv. kan gives på én af følgende måder:

• Ledelsesberetningen• Et bilag til ledelsesberetningen• En henvisning til instituttets hjemmeside, hvor oplysningerne er (se afsnit 7.1.4.5).

7.1.4.5 Krav til offentliggørelse på virksomhedens hjemmesideVælger ledelsen at offentliggøre en af de lovpligtige redegørelser på instituttets hjemmeside, skal følgende krav opfyldes (jf. bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virk-somhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.):


• Ledelsesberetningen skal indeholde oplysning om, at instituttet har valgt at offentliggøre redegørelsen eller redegørelserne på instituttets hjemmeside. URL-adressen, som skal be-nyttes for at komme direkte til redegørelsen, skal være angivet i tilknytning hertil.

• Redegørelsen for samfundsansvar skal offentliggøres under betegnelsen ”Lovpligtig rede-gørelse for samfundsansvar”.

• Redegørelsen for virksomhedsledelse skal offentliggøres under betegnelsen ”Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse”.

• Det skal oplyses i redegørelsen, at den udgør en del af ledelsesberetningen i instituttets årsrapport.

• Det skal oplyses i redegørelsen, hvilken periode den dækker. Redegørelsen skal dække samme periode som årsrapportens regnskabsperiode.

• Den lovpligtige redegørelse skal offentliggøres som en samlet redegørelse.• Den lovpligtige redegørelse skal holdes tydeligt adskilt fra eventuelle frivillige supple-

rende oplysninger på instituttets hjemmeside. Det skal således fremstå klart for læserne af instituttets hjemmeside, hvilke oplysninger på hjemmesiden der udgør den lovpligtige redegørelse.

• Den lovpligtige redegørelse skal være tilgængelig for instituttets kapitalejere fra det tids-punkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for aktionærerne mv. forud for den generalfor-samling, hvor årsrapporten skal godkendes. Den lovpligtige redegørelse skal være tilgæn-gelig for offentligheden på instituttets hjemmeside fra det tidspunkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for offentligheden.

• Den offentliggjorte lovpligtige redegørelse skal være tilgængelig på instituttets hjemme-side i sin helhed i uændret form i mindst fem år på den URL-adresse, som er anført i ledel-sesberetningen i den årsrapport, redegørelsen knytter sig til. Der må således ikke ændres i redegørelsen på noget tidspunkt. Denne skal være låst fast, ligesom det er tilfældet med den øvrige del af ledelsesberetningen, der er offentliggjort i instituttets årsrapport.

• Hvis URL-adressen ændres i løbet af femårsperioden, skal der være direkte viderestilling fra den oprindelige URL-adresse til den nye URL-adresse.

• Redegørelsen skal være affattet på det sprog, som er valgt vedrørende årsrapporten.

7.1.5 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar

Institutter med kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer, optaget til han-del på et reguleret marked i et EU/EØS-land skal supplere ledelsesberetningen med en rede-gørelse for samfundsansvar.

Definition

Ved en virksomheds samfundsansvar forstås, at den finansielle virksomhed frivilligt integrerer hensyn til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø og klimamæssige forhold samt be-kæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og aktiviteter.

7.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n


Har et institut ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om tre dimensioner i relation til samfundsansvar:

1. Instituttets politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som instituttet anvender.

2. Hvordan instituttet omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.

3. Instituttets vurdering af, hvad der er opnået som følge af instituttets arbejde med sam-fundsansvar i regnskabsåret samt instituttets eventuelle forventninger til arbejdet frem-over.

Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Instituttet kan dog i stedet væl-ge at give redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten eller på instituttets hjem-meside. Vælger instituttet én af disse muligheder, skal der henvises hertil i ledelsesberetnin-gen. For institutter, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne gives for koncernen som helhed.

Erhvervsstyrelsen udgav i efteråret 2010 en præcisering af vejledningen om efterlevelse af lovkravet om rapportering om samfundsansvar med henvisning til, at for mange virksomhe-der ikke opfyldte oplysningskravene i loven. Vejledningen er også relevant for kreditinstitut-ter, da lovkravene er de samme som for ikke finansielle virksomheder.

Præciseringer Indhold

Oplysninger om eventuelle politikker

Detskaloplyses,omdererformuleretpolitikkerforsamfundsansvar.Manskalaltsåentenomtalepolitikkerneellerskrive,atmanikkeharno-gen.Mankanikkevælgeikkeatskrivenoget,hvismanikkeharnogenpolitikker.

Beskrivelse af politikkers indhold

Hovedindholdetafhverafpolitikkerneskalgengivesfor,atregnskabs-brugerkanvurderesammenhængenmellempolitikker,handlingerogresultater.

Virksomhederbørtilligeredegøreforpolitikker,somerunderudarbej-delse,ellersomendnuikkeerimplementeret.

Rapportering på alle tre dimensioner i lovkravet

Hvismanharenpolitikforsamfundsansvar(seafgrænsningnedenfor),skalmanrapporterepåalletredimensioner(politikker,aktiviteter/ind-satserforimplementeringafpolitikkernesamtresultaterogeventuelleforventningertilfremtiden).

Konsistens i rapporteringen

Derskalværekonsistensmellemindholdetidetredimensioner.Manskalaltsåforhverpolitiknævnepolitikkenogredegørefordenshovedind-hold,beskriveaktiviteter/indsatserforimplementeringsamtresultaterogeventuelleforventningertilfremtiden.


Virksomheder, som har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at redu-cere klimapåvirkningen, skal redegøre for disse politikker. Har virksomhederne ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.

7.1.5.1 Hvad handler samfundsansvar om?Samfundsansvar er underlagt en meget dynamisk dagsorden. Der er løbende nye temaer, som får opmærksomhed, og andre temaer, som glider i baggrunden. Hertil kommer, at der er stor forskel på, hvordan virksomheder generelt påvirker det omgivende samfund, og dermed også hvilke temaer der er relevante for den enkelte virksomhed.

Område Eksempler på politikker (ikke udtømmende)

Menneske-rettigheder (*)

• Politikforansvarligleverandørstyring,somhenvisertilmenneskeret-tigheder

• Politikker,somvedrørergrundlæggendearbejdstagerrettigheder(rettentilforeningsfrihed,tvangsarbejde,børnearbejdeogdiskrimination).

Sociale forhold • Politikforpåvirkningogengagementilokalsamfundet• Politikkerforarbejdstagerforhold,mangfoldighedogligestilling,trivsel,sundhedmv.,fxpersonalepolitik**.

Miljø og klima • Miljøpolitik.• Klimapolitik*.

Bekæmpelse af korruption

• Antikorruptionspolitik• Businessintegrity-politik• Businessethics-politik.

(*)Detskalspecifiktoplyses,hvisinstituttetikkeharpolitikkerherfor.(**)Seafsnit7.1.6Det underrepræsenterede køn i ledelsen.

PwC anbefaler dog samtidig, at instituttet grundigt overvejer, hvilke temaer der er væsentli-ge. Eksempelvis er skat et tema, som i stigende grad er på vej ind i debatten om samfundsan-svar samt i rapporterne herom. Der er stadig flere virksomheder, som rapporterer om deres skattepolitik og deres skattebetalinger i deres redegørelser for samfundsansvar. Med andre ord – dagsordenen inden for samfundsansvar skifter til stadighed.

Derfor er det vigtigt at have en præcis forståelse af, hvilke temaer inden for samfundsansvar, som er væsentlige for forretningen, og hvilke som ikke er. Dette er vigtigt både af rent ledel-sesmæssige årsager, således at man bruger sine ressourcer på de rigtige områder, og af rap-porteringsmæssige årsager, så man rapporterer det, der er væsentligt og relevant.

7.1.5.2 Væsentlighed−Hvadhandlersamfundsansvaromforvoresvirksomhed?

PwC anbefaler, at man benytter et mere nuanceret væsentlighedsbegreb i relation til rappor-tering om samfundsansvar end det, som er specificeret i lov om finansiel virksomhed. Man kan således med henvisning til en konkret væsentlighedsvurdering undlade at oplyse om politikker for samfundsansvar, som er ubetydelige.

7.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n


I denne sammenhæng defineres en oplysning som væsentlig og betydelig ”hvis udeladel-sen af oplysningen har indflydelse på regnskabsbrugerens økonomiske beslutningstagen”. Selvom flere oplysninger hver for sig er uvæsentlige, kan de godt tilsammen være væsentlige.

Inden for rapportering om samfundsansvar kan det imidlertid være vanskeligt at afgøre, om en given oplysning, relateret til en virksomheds politik for menneskerettigheder eller klima, har betydning for regnskabsbrugers beslutninger, og den traditionelle definition af væsent-lighed opfattes som utilstrækkelig i relation til samfundsansvar. Der findes to internationalt anerkendte standarder, som man med fordel kan skele til, når man skal vurdere væsent-lighed for temaer relateret til samfundsansvar. Disse to standarder er relevante at benytte både i en ledelsesmæssig sammenhæng og i en rapporteringsmæssig sammenhæng. De to standarder er AA1000 Stakeholder Engagement Series og GRI G4 Sustainability Reporting Guidelines (Global Reporting Initiative). De to standarder anvender nært beslægtede defini-tioner af væsentlighed.

Begge standarder anvender et mere nuanceret væsentlighedsbegreb, som omfatter forhol-dets betydning for virksomhedens interessenter (ikke kun økonomiske interessenter) og for-holdets betydning for virksomheden selv (virksomheden og dens økonomiske interessenter). Best practice er, at virksomheder arbejder struktureret med opgørelse af væsentlighed i rela-tion til både interessentpåvirkning og betydning for virksomheden selv og de økonomiske interessenter, således at man over for regnskabsbruger illustrerer både de forhold, man har vurderet er væsentlige, og de forhold, man vurderer, ikke er væsentlige. Ofte benytter virk-somheder et diagram, som sammenstiller de to dimensioner (se diagrammet nedenfor).

Væsentlighedsdiagram

Indf

lyde

lse

på in

tere

ssen

ter

Indflydelse på forretningen

Høj væsentlighed

Lav væsentlighed

7.1.5.3 Struktur−SådansikresefterlevelseaflovkravetInstituttet skal redegøre for politikker for samfundsansvar (og specifikt politikker for men-neskerettigheder og reduktion af klimapåvirkningen) kombineret med kravet om, at der for hvert område skal rapporteres på de tre dimensioner (politikker, aktiviteter/indsatser samt resultater og forventninger). Hvis et institut har fire politikker om samfundsansvar (se afgrænsning ovenfor), skal redegørelsen indeholde mindst 12 afsnit, idet instituttet for hver politik skal sikre, at der er konsistens mellem informationer om politikker, aktiviteter/indsat-ser samt resultater og forventninger. Dette illustreres i tabellen nedenfor.


Selvom der ikke er noget krav om, hvordan redegørelsen skal struktureres, kan det være en god idé at udarbejde et struktureret overblik som illustreret i tabellen nedenfor. PwC’s gennemgang af årsrapporter for 2009-2013 har vist, at mange rapporter ikke har en tydelig konsistens mellem rapporteringen på de tre dimensioner.

Miljø KlimaArbejds-

miljøAntikor-ruption

Menne-skerettig-

heder

Hovedindholdafpolitik√ √ √ √ √

Indsatser/aktiviteter√ √ √ √ √

Resultaterogeventuelleforventningertilfremtiden √ √ √ √ √

7.1.5.4 UndtagelsesbestemmelserVirksomheder er fritaget for den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar i følgende til-fælde:

UNGC/ United Nations Principles for Responsible Investment (UNPRI).

Virksomheder,somharudarbejdetenfremskridtsrapport(COP-rapport)ifor-bindelsemedtilslutningtilUNGCellerUNPRI,kanundladeatudarbejdedenlovpligtigeredegørelseforsamfundsansvarogistedetiledelsesberetningenoplyse,atdeanvenderdenneundtagelsesamtangive,hvorrapportenerof-fentligttilgængelig.Virksomheder,sombenytterdennemulighed,skalsikre,atCOP-rapportendækkersammeperiodesomdetfinansielleregnskab,ogatdenertilgængeligsamtidigmeddenfinansielleårsrapport.

Datter-virksomheder

Endattervirksomhed,somindgårienkoncern,kanundladeatmedtageoplysningerneiegenledelsesberetning,hvismodervirksomhedenopfylderoplysningskravenefordensamledekoncern,ellermodervirksomhedenharudarbejdetenCOP-rapportiforbindelsemedtilslutningtilUNGCellerUNPRI.Virksomheder,sombenytterdenneundtagelse,skaloplyseheromiledelsesberetningen.

Virksomheder,derønskeratgørebrugafdennebestemmelse,skalværeopmærksommepå,atmodervirksomhedensrapporteringskalværetilgæn-gelig,samtidigmedatdattervirksomhedensårsrapportoffentliggøres,fordidetikkeermuligtathenvisetilenrapport,somendnuikkeeroffentliggjort.

7.1.5.6 Offentliggørelse på hjemmesideVælger man at offentliggøre redegørelserne om samfundsansvar på instituttets hjemmeside, skal en række krav opfyldes. Der henvises til afsnit 7.1.4 Særligt om oplysninger om virksom-hedsledelse mv.

7.1.5.7 UN Global CompactBåde Erhvervsstyrelsen og Europa-Kommissionen refererer som anført ovenfor til UNGC og de ti principper, som UNGC bygger på.

7.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n


Virksomheder, som er tilsluttet UNGC, forpligter sig i et brev til FN’s generalsekretær til at arbejde med UNGC’s ti principper og rapportere om deres tilslutning samt om fremdriften i arbejdet med principperne til deres interessenter.

De ti UNGC-principper:

1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menne-skerettigheder.

2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollek-

tiv forhandling.4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde.5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde.6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og be-

stikkelse.

7.1.5.8 UNPRI−DenfinansiellesektorVirksomheder, som er tilsluttet UNPRI og rapporterer til PRI, er også fritaget fra kravet om lovpligtig redegørelse for samfundsansvar.

UNPRI består af seks generelle principper for investorers arbejde med samfundsansvar. Principperne er blevet til i et samarbejde mellem UNGC, United Nations Environment Programme − Finance Initiative (UNEP FI) og en række af verdens største investerings-selskaber. UNPRI er relevante for virksomheder med omfattende investeringsaktiviteter. Medlemmer af UNPRI omfatter institutionelle investorer, investeringsbanker og investe-ringsrådgivere. Investorer, der har underskrevet UNPRI, er forpligtet til at følge de seks prin-cipper og rapportere om deres arbejde.

De seks principper er:

1. Investoren vil indarbejde miljø-, sociale forhold samt aktivt ejerskab i investeringsanaly-sen og beslutningsprocessen.

2. Investoren vil være aktiv ejer og indarbejde miljø- og sociale forhold i sine politikker ved-rørende ejerskab og i den praktiske håndtering af investeringerne.

3. Investoren vil søge at opnå åbenhed om miljø-, sociale forhold og aktivt ejerskab fra de enheder, der investeres i.

4. Investoren vil fremme accept og implementering af principperne inden for den finansielle industri.

5. Investoren vil samarbejde med henblik på at øge effektiviteten i implementeringen af principperne.

6. Investoren vil rapportere om sine aktiviteter og fremskridt i forbindelse med implemente-ringen af principperne.


7.1.6 Det underrepræsenterede køn i ledelsenInstitutter med kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til han-del på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som i to på hinanden følgende år har en balancesum på minimum DKK 500 mio., skal opstille måltal for andelen af det underrepræ-senterede køn i det øverste ledelsesorgan. Samtidig skal der udarbejdes en nedskreven poli-tik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i instituttets øvrige ledelsesniveauer. Sidstnævnte gælder dog ikke, hvis virksomheden i det seneste år har haft under 50 ansatte.

Det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen) skal fastsætte et måltal for andelen af det under-repræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, hvis det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 %. Der skal i ledelsesberetningen rapporteres om opstillede mål og status for opfyldelse heraf, herunder redegørelse for, hvorfor instituttet i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning.

Hvis der er en fordeling på 40/60 mellem køn i en bestyrelse, anses det for at være en ligelig fordeling, og der skal ikke opstilles mål, men alene rapporteres om fordelingen. Forpligtelsen til at opstille måltal indebærer fastsættelse af en andel, herunder også antallet af det under-repræsenterede køn og angivelse af, inden for hvilken tidshorisont instituttet påregner at opnå den pågældende andel. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse anerkendt, at i besty-relser med tre medlemmer, er det tilstrækkeligt med en 2/1-fordeling – og denne anses som ”ligeværdig”.

Det bemærkes, at måltallet kun omfatter de generalforsamlingsvalgte medlemmer af besty-relsen, og det indebærer, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke tæller med. Det fremgår af lovforslaget, at måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkelte virksom-hed, og at måltallet bør være opnået inden fire år efter, at det er opstillet.

De berørte institutter er forpligtet til at udarbejde en politik, der skal medvirke til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i instituttets ledelsesniveauer helt generelt og ikke bare på bestyrelsesniveau. Ved ledelsesniveauer forstås de ledende stillinger, der ikke relate-rer sig til den øverste ledelse. Det er alle former for direktører, og det kan være afdelingsle-dere, teamledere og lignende. Der kan både være tale om stillinger, hvortil der er knyttet et personaleansvar og/eller et fagligt ansvar. Det afgørende for, hvornår der er tale om ledende stillinger, vil bero på det enkelte instituts ledelsesstruktur.

I lighed med pligten til at redegøre for samfundsansvar skal et institut medtage en redegø-relse for deres politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i instituttets øvrige ledelsesniveauer, en beskrivelse af hvorledes politikken gennemføres i praksis, og hvad der er opnået i årets løb af resultater i deres årsrapport. Denne redegørelse kan også udarbej-des alene som en koncernredegørelse og offentliggøres i ledelsesberetningen på instituttets hjemmeside eller som en supplerende rapportering mv. Som eksempler på, hvorledes der kan arbejdes med at eksekvere politikken, kan det gøres ved at skabe rammer for den enkel-tes karriereudvikling gennem netværk, stille krav til ansættelses- og rekrutteringsprocessen, etablere før-lederkurser, oprette mentorordninger, fastsætte interne måltal for antallet af det underrepræsenterede køn eller i øvrigt gøre virksomheden mere attraktiv for ledere af begge køn. Det sidste kan fx gøres ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds


lige karrieremuligheder. Det er tanken, at politikkerne bør være med til at styrke rekrutte-ringsgrundlaget til bestyrelserne.

7.1.6.1 AfrapporteringInstitutter, der er forpligtede til at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar kan med fordel vælge at afrapportere om den kønsmæssige sammensætning i forlængelse heraf. Der er ingen formkrav til afrapporteringen, men det skal klart fremgå, hvordan udviklingen går. Institutterne kan hermed vælge at foretage sin afrapportering på instituttets hjemmeside eller i en supplerende beretning til ledelsesberetningen, hvortil der henvises fra ledelses-beretningen. Desuden er det muligt at henvise til instituttets Global Compact-rapportering (COP).

7.2 Internationale regnskabsstandarder

De internationale regnskabsstandarder stiller i dag ikke krav om en egentlig ledelsesberet-ning som en særskilt bestanddel af årsrapporten. IASB har i 2010 udgivet en ikke-bindende guideline ”IFRS practice statement management commentary” til præsentation af ledelses-beretningen. Der er således ikke tale om en egentlig IFRS-standard, men alene en anbefaling.

I ledelsesberetningen angives information, der ledsager det finansielle regnskab som en del af instituttets finansielle rapportering. Ledelsesberetningen forklarer hovedtendenserne og de underliggende forhold for udviklingen, resultatet samt virksomhedens forretningsmæs-sige stilling pr. balancedagen. Ledelsesberetningen skal også forklare de forhold, som forven-tes at påvirke instituttets fremtidige udvikling, resultat og stilling.

Guidelinen kræver ikke en meget detaljeret regulering af indholdet i ledelsesberetningen, men i stedet angives formål og overordnede principper for udarbejdelsen af beretningen, og det er frivilligt for instituttet, om den vil anvende standarden. Hvis instituttet imidlertid anvender standarden, kan instituttet kun anføre, at den opfylder bestemmelserne, hvis alle bestemmelserne anvendes, og instituttet på denne måde følger de generelle IFRS-standarder.

Formålet med ledelsesberetningen er:

• at give brugere af årsrapporten en kontekst for årsrapporten og at forklare ledelsens syn på, hvad der er sket, herunder både positive og negative forhold samt hvorfor det skete, og hvordan det påvirker instituttets fremtid

• at understøtte og supplere årsrapporten med kommunikation af information om institut-tets ressourcer, krav mod instituttet samt transaktioner og andre begivenheder, som påvir-ker årsrapporten

• at forklare hovedtendenser og faktorer, som sandsynligvis påvirker instituttets fremtidige performance, position og vækst. På denne baggrund skal både fortid, nutid og fremtid behandles.

Ledelsesberetningen skal indeholde information, som brugerne af årsrapporten kan bruge til at vurdere instituttets performance og ledelsens handlinger med henblik på at leve op til de besluttede strategier og planer for fremdrift.

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


Ledelsesberetningen omfatter typisk for eksempel:

• Instituttets risici, strategier til at styre risiciene samt effektiviteten af disse strategier• Hvordan ressourcer, som ikke fremgår af årsrapporten, kan påvirke instituttets forretning• Hvordan ikke-finansielle faktorer har påvirket den præsenterede information i årsrapporten. I den fremadrettede del af ledelsesberetningen skal ledelsen kommunikere, i hvilken ret-ning den ser instituttet bevæge sig. Denne information forudsiger ikke fremtiden. Derimod præsenteres ledelsens mål og strategier til opnåelse heraf. Fremtidig information bliver vigtig, når ledelsen er bevidst om trends, usikkerheder og andre faktorer, som kan påvirke instituttets likviditet, kapitalressourcer, indtægter og resultatet af instituttets forretning. Informationen skal fokusere på, hvordan disse forhold ændres i fremtiden, og hvorfor de ændres, set i lyset af tidligere og nuværende perioders resultat. Endvidere skal ledelsens vurdering af fremtiden inkluderes.

Derudover bør ledelsen følge op på tidligere udtalelser om fremtiden i tidligere årsrapporter og forklare realiserede afvigelser i forhold til disse forventninger.

Der er kun få krav til præsentationen af ledelsesberetningen, da den i høj grad vil være afhængig af instituttets art og forretning samt af den lovgivning, som instituttet er underlagt. Ledelsesberetningen skal præsenteres med fokus på de vigtigste informationer og i overens-stemmelse med årsrapporten. Det skal sikres, at den er klar og ligefrem samt ikke indeholder for store mængder opremsninger af regnskabsdata.

Indeholder regnskabet segmentoplysninger, skal ledelsesberetningen segmenteres på tilsva-rende vis. Kopiering af informationer fra noterne og generisk information, der ikke relaterer sig til institutttes praksis og forhold, bør undgås, ligesom ikke-væsentlig information skal udelades, da denne gør det vanskeligt at finde frem til den betydningsfulde information.

I guidelinen angives, at ledelsesberetningen – for at kunne opfylde formålet – skal indeholde følgende elementer:

• Virksomhedens art, herunder– virksomhedstype (pengeinstitut etc.)– væsentlige markeder og konkurrencesituation– væsentlige eksterne faktorer, der kan påvirke instituttet– væsentlige produkter, servicer, processer og distributionsmetoder– instituttets struktur og forretningsmodel

• En beskrivelse af ledelsens mål og de strategier, der er implementeret for at nå målene• En beskrivelse af de væsentligste ressourcer, risici og relationer• En beskrivelse af de opnåede finansielle og ikke-finansielle resultater, hvor godt disse kan

forventes at afspejle fremtidige resultater samt ledelsens vurdering af fremtidsudsigterne• En beskrivelse af de vigtigste mål og de indikatorer, som instituttes ledelse bruger til at

vurdere og styre opnåelsen af disse mål. I modsætning til de danske regler tages ikke afsæt i det samme sæt af kvalitative karakteristi-ka ved udarbejdelse af ledelsesberetningen som ved udarbejdelse af det finansielle regnskab.


Principperne og de kvalitative karakteristika i relation til ledelsesberetningen er i henhold til framework:

• Ledelsesberetningen skal uddybe og supplere det finansielle regnskab.• Ledelsesberetningen skal angive ledelsens vurderinger.• Ledelsesberetningen skal være fremadrettet.• Ledelsesberetningen skal være forståelig, relevant og støtte investorerne i deres beslut-

ningstagen, fri for bias og sammenlignelig over tid. En central del af en ledelsesberetning – også efter ovenstående guideline – er at kommentere på de KPI’er, der opstilles i virksomheden. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at kommen-tere på resultatopgørelsens tal. I praksis kommenteres ofte på segmentoplysningerne, efter-som de i høj grad udtrykker en del af den virkelighed, som instituttet styrer efter.

8. Koncernregnskabet, koncernetablering og sammenlægninger af de finansielle virksomheder

Ved en koncern forstås en sammenslutning af en gruppe af virksomheder, der juridisk set er selvstændige enheder, men som økonomisk set udgør en enhed.

Brugere af årsrapporten for modervirksomheden i en koncern har sædvanligvis behov for information om aktiver og forpligtelser, den finansielle stilling samt resultatet for koncernen som helhed. Dette behov opfylder koncernregnskabet. Det giver samme økonomiske oplys-ninger for koncernen, som årsregnskabet giver for en enkelt virksomhed, uden hensyntagen til de retlige grænser mellem de enkelte juridiske enheder.

Bestemmelserne om koncernregnskab findes i regnskabsbekendtgørelsens §§ 106, 118, 119, 122, 123, 131, 135 og 136-147 (afsnit III) samt IFRS 3, IFRS 10, IFRS 11 og IFRS 12.

Dette afsnit omhandler alene den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i koncern-regnskabet, herunder konsolidering. Den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i modervirksomhedens årsregnskab fremgår særskilt af afsnit 4.7 Kapitalandele i datter-, fæl-leskontrollerede og associerede virksomheder.

8.1 Regnskabsbekendtgørelsen

Regnskabsbekendtgørelsens kapitel 6 omhandler reglerne for udarbejdelse af koncern-regnskaber. Kapitel 7 omhandler reglerne for virksomhedsovertagelser og fusioner mv. Definitionerne på moder- og datterselskaber findes i lov om finansiel virksomhed §§ 5a og

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


5b. Derudover finder regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser om enkelte poster i balan-cen og resultatopgørelsen samt de almindelige bestemmelser om opstilling af årsregnskaber tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet.

8.1.1 KoncernregnskabspligtenDet er den juridiske modervirksomheds pligt at udarbejde et koncernregnskab, hvis denne er omfattet af regnskabsbekendtgørelsen, medmindre undtagelsesbetingelserne er opfyldt.

Definition på en modervirk-somhed:

• Envirksomhed,somharénellerfleredattervirksomheder.

Definition på en dattervirk-somhed:

Envirksomhed,somerunderlagtbestemmendeindflydelseafenmodervirk-somhed

Definition på bestemmende indflydelse:

• Bestemmendeindflydelseerbeføjelsentilatstyreendattervirksomhedsøkonomiskeogdriftsmæssigebeslutninger.

• Bestemmendeindflydelseiforholdtilendattervirksomhedforeligger,nårmodervirksomhedendirekteellerindirektegennemendattervirksomhedejermereendhalvdelenafstemmerettighederneienvirksomhed,med-mindredetisærligetilfældeklartkanpåvises,atetsådantejerforholdikkeudgørbestemmendeindflydelse.

• Ejerenmodervirksomhedikkemereendhalvdelenafstemmerettighederneienvirksomhed,foreliggerderbestemmendeindflydelse,hvismodervirk-somhedenhar:– råderetovermereendhalvdelenafstemmerettighederneikraftafenaftalemedandreinvestorer

– beføjelsetilatstyredefinansielleogdriftsmæssigeforholdienvirksom-hedihenholdtilenvedtægtelleraftale

– beføjelsetilatudpegeellerafsætteflertalletafmedlemmerneidetøver-steledelsesorgan,ogdetteorganbesidderdenbestemmendeindfly-delsepåvirksomheden,ellerhar

– råderetoverdetfaktiskeflertalafstemmernepågeneralforsamlingenel-leriettilsvarendeorganogdervedbesidderdenfaktiskebestemmendeindflydelseovervirksomheden.

• Eksistensenogvirkningenafpotentiellestemmerettigheder,herundertegningsretterogkøbsoptionerafkapitalandele,somaktueltkanudnyt-tesellerkonverteres,skaltagesibetragtningvedvurderingenaf,omenvirksomhedharbeføjelsetilatstyreenandenvirksomhedsøkonomiskeogdriftsmæssigebeslutninger.

• Vedopgørelsenafstemmerettighederiendattervirksomhedsesderbortfrastemmerettigheder,somknyttersigtilkapitalandele,derbesiddesafdattervirksomhedenselvellerdensdattervirksomheder.

Som det fremgår af ovenstående, kan en dattervirksomhed kun have én direkte modervirk-somhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne, er det alene den virk-somhed, som faktisk kan udøve den bestemmende indflydelse til at styre dattervirksomhe-dens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være en modervirksomhed.


8.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n

De enkelte undtagelsesmuligheder fra at aflægge koncernregnskab beskrives i det følgende.

Delkoncern, hvor moder-virksomhed selv er dat-tervirksomhed, og modervirk-somheden er beliggende inden for EU-/EØS-landene (gælder dog ikke børsnote-rede virksom-heder).

Hvismodervirksomhedenselverendattervirksomhedafenmodervirk-somhed,derhenhørerunderlovgivningenietEU-landellerietandetland,hvormedFællesskabetharindgåetaftale(EØS-landene)ogdenhøjeremo-dervirksomhedleveroptilnedenståendekrav:

• Besiddermindst90%afkapitalandeleneidenunderliggendemodervirk-somhed,ogminoritetsdeltagerneherigodkender,atderikkebliverudar-bejdetkoncernregnskab,eller

• Besiddermindreend90%afkapitalandeleneidenunderliggendemo-dervirksomhed,ogminoritetsdeltagerneheri,derbesiddermindst10%afvirksomhedskapitalen,ikkeindenseksmånederførregnskabsåretsudløbkræver,atderaflæggeskoncernregnskab.

Denhøjeremodervirksomhedskaludarbejdekoncernregnskabioverens-stemmelsemedlovgivningenidenmedlemsstat,hvorunderdenhøjeremo-dervirksomhedhenhører.Koncernregnskabetskalrevideresafpersoner,dererautoriseretimedførafdennemedlemsstatslovgivning.IfølgeErhvervs-styrelsenacceptereseturevideretkoncernregnskabogså,hviskoncernregn-skabetikkeerunderlagtrevisionspligtimedlemsstatenslovgivning.

Anvendelseafdenneundtagelsekræver,atdenlaveremodervirksomhedsegetregnskabogdensdattervirksomhedersregnskabervedfuldkonsoli-deringellervedindregningogmålingtildenregnskabsmæssigeindreværdiindgårikoncernregnskabetfordenhøjeremodervirksomhed,samtatdenlaveremodervirksomhedisitårsregnskaboplyser,atdenharundladtatudarbejdekoncernregnskabsamtoplysernavn,hjemstedogCVR-nummerfordenhøjeremodervirksomhed.Endeligskaldenlaveremodervirksomhedindsendeenkopiafdenhøjeremodervirksomhedskoncernregnskabsam-menmedsinegenårsrapporttilFinanstilsynet.Dermedkanderikkeudar-bejdesogindsendesregnskabfordenlavereliggendemodervirksomhed,førdenoverliggendevirksomhedharoffentliggjortsitregnskab.


Delkoncern, hvor moder-virksomhed selv er dat-tervirksomhed, men moder-virksomheden er beliggende uden for EU-/EØS-landene (gælder ikke børsnoterede virksomheder)

SelvomdenhøjeremodervirksomhedikkehenhørerunderlovgivningenietEU-landellerietandetland,hvormedFællesskabetharindgåetaftale(EØS-landene),kandenunderliggendemodervirksomhedalligevelivissetilfældeundladeatudarbejdekoncernregnskab.

Detforudsætter,atdenlaveremodervirksomhedsledelseikkesenestseksmånederførregnskabsåretsudløbframinoritetsdeltagereharmodtagetkravomaflæggelseafkoncernregnskab,ogdenhøjeremodervirksomhedudar-bejderkoncernregnskabioverensstemmelsemedEU’s7.selskabsdirektiv(omkoncernregnskaber)ellerefterregler,deridetmindsteerligeværdigemedreglerneforkonsoliderederegnskaberidetnævntedirektiv.Koncern-regnskabetskalrevideresafpersoner,dererautoriseretimedførafdenna-tionalelovgivning,hvorunderdenhøjeremodervirksomhedhenhører.

Koncernregnskaber,udarbejdetefterdeinternationaleregnskabsstandarder(IFRS)ellerdeamerikanskeregler(USGAAP),ansesforatopfyldekravetomligeværdighedmedreglerneforkoncernregnskaberiEU’s7.selskabs-direktiv.

Anvendelseafdenneundtagelsekræver,atdenlaveremodervirksomhedsegetregnskabogdensdattervirksomhedersregnskabervedfuldkonsoli-deringellervedindregningogmålingtildenregnskabsmæssigeindreværdiindgårikoncernregnskabetfordenhøjeremodervirksomhed.Herudoverkrævesdet,atdenlaveremodervirksomhedisitårsregnskaboplyser,atdenharundladtatudarbejdekoncernregnskabsamtoplysernavn,hjemstedogidentifikationsnummerfordenhøjeremodervirksomhed.EndeligskaldenlaveremodervirksomhedindsendeenkopiafdenhøjeremodervirksomhedskoncernregnskabsammenmedsinegenårsrapporttilFinanstilsynet.Der-medkanderikkeudarbejdesogindsendesregnskabfordenlavereliggendemodervirksomhed,førdenoverliggendevirksomhedharoffentliggjortsitregnskab.

8.1.2 Konsolideringens omfangAlle dattervirksomheder skal konsolideres. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der kun er midlertidigt i koncernens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, skal ligeledes indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Resultatet af dattervirksomheden skal indregnes som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse, hvis det udgør et væsentligt forretningsområde eller geografisk aktivitet. Se afsnit 6.3 Ophørende aktiviteter og aktiver i midlertidig besiddelse for en nærmere beskrivelse af, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at der er tale om aktiver i midlertidig besiddelse hhv. ophørende aktiviteter.

8.1.3 KonsolideringOverordnet foregår konsolidering ved at sammendrage regnskaberne for modervirksomhe-den og de underliggende dattervirksomheder, så ensartede indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser sammenlægges. Selvom en modervirksomhed ikke besidder 100 % af kapi-talandelene i en underliggende dattervirksomhed, skal alle indtægter, omkostninger, aktiver


og forpligtelser fra dattervirksomheden medtages i koncernregnskabet. Derefter reguleres for andel af resultat og egenkapital til minoritetsinteresser.

Selvom princippet ved konsolideringen består i at sammenlægge ensartede indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser, skal der foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnska-ber.

Etableres eller ophører et koncernforhold i løbet af regnskabsåret, må kun indtægter og omkostninger hidrørende fra koncernforholdet medtages. Det er således ikke muligt at etab-lere et koncernforhold med tilbagevirkende kraft, bortset fra ved anvendelse af sammenlæg-ningsmetoden, jf. afsnit 8.1.4 Virksomhedssammenslutninger nedenfor.

8.1.3.1 Ensartet regnskabspraksisDe regnskaber, der anvendes til konsolideringen, skal være opgjort efter ensartede metoder for indregning og måling. Metoderne, som anvendes i koncernregnskabet, skal så vidt muligt være de samme som dem, der anvendes i modervirksomhedens årsregnskab.

Anvender konsoliderede dattervirksomheder metoder, som afviger fra modervirksomhe-dens, skal der korrigeres herfor, så metoderne og grundlagene bliver i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i modervirksomhedens regnskab. Et eksempel herpå er, hvis en dattervirksomhed ikke kapitaliserer renter hidrørende fra finansiering af opførelse af anlægsaktiver, mens modervirksomheden gør det. Anvender associerede og fæl-les kontrollerede virksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, foreta-ges de fornødne tilpasninger af de associerede og fælles kontrollerede virksomheders resul-tat og egenkapital, således at der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet.

8.1.3.2 ElimineringerDa koncernregnskabet skal opstilles, som om de konsoliderede virksomheder er én virksom-hed, skal disse poster elimineres:

• Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder• Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksom-

heder• Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som

indgår i posternes regnskabsmæssige værdi. Ud over de nævnte elimineringer skal koncerninterne kapitalandele udlignes. Udligningen sker under hensyntagen til, om virksomhedsovertagelsen er indregnet efter overtagelsesme-toden eller sammenlægningsmetoden, jf. afsnit 8.1.4. nedenfor.

8.1.4 VirksomhedssammenslutningerEn koncernetablering er en virksomhedssammenslutning, hvor en virksomhed får bestem-mende indflydelse over en anden virksomhed, der dog bevarer sin status som en selvstændig

8.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n


juridisk enhed. På trods af den juridiske selvstændighed udgør virksomhederne i den etable-rede koncern en økonomisk enhed.

En fusion er en virksomhedssammenslutning, hvor én eller flere virksomheder opløses uden likvidation, ved at samtlige aktiver og forpligtelser overdrages til en anden virksomhed.

Af regnskabsbekendtgørelsens § 147 fremgår, at reglerne om koncernregnskab finder tilsva-rende anvendelse på fusionsregnskaber. Reglerne for modervirksomheden finder anvendel-se på den fortsættende virksomhed, og reglerne for dattervirksomheder finder anvendelse på den ophørende virksomhed. Selskabslovgivningen indeholder ikke krav om udarbejdelse af et fusionsregnskab. Parterne kan dog frivilligt vælge at udarbejde et fusionsregnskab.

En virksomhedssammenslutning mellem uafhængige virksomheder skal efter regnskabsbe-kendtgørelsen regnskabsmæssigt behandles efter overtagelsesmetoden. En virksomheds-sammenslutning mellem virksomheder underlagt samme bestemmende indflydelse kan behandles efter enten overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden. Sidstnævnte metode kan endvidere efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes på virksomhedssammen-slutninger udelukkende omfattende sparekasser eller andelskasser.

Forskellene på det to metoder kan illustreres således:

Overtagelsesmetoden

• Fastsættelse af overtagelsesdato og den overtagende part

• Opgørelse af kostpris inklusive købs- omkostninger

• Omvurdering af modtagne aktiver og forpligtelser, herunder omstruktureringshensættelser i den overtagne virksomhed

• Opgørelse af koncerngoodwill/ negativ goodwill

• Efterfølgende regulering af opgjorte værdier

Sammenlægningsmetoden

• Sammenlægningen anses som sket med tilbagevirkende kraft til starten af sammen- ligningsåret (eller senere, hvis ’common control’ først er etableret senere)

• Ingen omvurdering af aktiver og forpligtelser - kun tilpasning til købers regnskabspraksis

• Forskel mellem vederlag og købte nettoaktiver indregnes i egenkapitalen

• Ingen goodwill/negativ goodwill

I begge tilfælde indregnes transaktionsomkostninger i resultatopgørelsen.

8.1.4.1 OvertagelsesmetodenVed en virksomhedsovertagelse, som behandles efter overtagelsesmetoden, skal der foreta-ges en omvurdering til dagsværdi af identificerbare aktiver og forpligtelser. Også aktiver og forpligtelser, som ikke før har været indregnet i den erhvervede virksomheds eget årsregn-skab (typisk immaterielle anlægsaktiver, jf. nedenstående tabel), skal indregnes i koncern-regnskabet.

Bekendtgørelsen indeholder ikke detaljerede bestemmelser vedrørende identifikation og omvurdering af de identificerede aktiver og forpligtelser. Der henvises til afsnit 8.2.3.2 Identifikation og værdiansættelse af identificerede nettoaktiver.

8.1

Reg

nska

bsbe

kend

tgør

else

n


8.1.5 Associerede virksomheder og fællesledede virksomheder i koncernregnskabet

Associerede virksomheder skal indregnes i koncernregnskabet efter indre værdis metode. Ved opgørelse af indre værdi benyttes samme regnskabspraksis, som i koncernregnskabet.

Regnskabsbekendtgørelsen tillader, at virksomheder, der er ledet af den regnskabsaflæggen-de virksomhed, sammen med en eller flere andre virksomheder (joint ventures) kan indgå i koncernregnskabet ved pro rata-konsolidering.

Kun virksomheder, der aftalemæssigt ledes i samarbejde med en eller flere andre virksom-heder (joint ventures) aftalemæssigt, kan indgå ved pro rata-konsolidering. Ved pro rata-konsolidering medtages den rapporterende virksomheds andel af den fælleskontrollerede virksomhed i forhold til andelen af egenkapital og resultat. Reglerne for konsolidering finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.

8.1.6 Oplysninger og præsentationKoncernregnskabet opstilles i overensstemmelse med bilag 3 og 4, samt de regler for klas-sifikation og opstilling, der også gælder for modervirksomheden.

Omfatter koncernen forskellige former for virksomheder er der i regnskabsbekendtgørelsens § 141 adgang til, at udformningen af koncernregnskabet kan fravige skemakravene i bilag 3 og 4.

Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt post under egenkapitalen. Minoritetsinteressernes forholdsmæs-sige andel af dattervirksomhedernes resultat og anden totalindkomst opføres i tilknytning til resultatopgørelsen og anden totalindkomst. Bevægelser på egenkapitalen skal separat vise modervirksomhedens og minoritetsinteressernes andel af den samlede totalindkomst.


Bestanddel i årsrapporten

Krav

Øvrige oplys-ninger i koncern-regnskabet

Virksomhedenskaloplysenavnoghjemstedfordemodervirksomheder,herunderudenlandskemodervirksomheder,derudarbejderkoncernregn-skabforhenholdsvisdenstørsteogmindstekoncern,hvorivirksomhe-denindgårsomdattervirksomhed,samthvordeudenlandskemodervirk-somhederskoncernregnskabermv.kanrekvireres.

Navn,hjemstedogretsformforvæsentligedattervirksomhederogas-socieredevirksomhederskaloplysesmedangivelseafdenpågældendevirksomhedsaktivitet.Forhvervirksomhedskalangives,hvorstorenandelderejes,samtstørrelsenafvirksomhedensegenkapitalogresultatifølgedensenestforeliggendeårsrapport.Oplysningernekangivesiformafetkoncerndiagram.

Detsamledehonorarforregnskabsårettildenrevisionsvirksomhed,derudførerdenlovpligtigerevision,ogtilrevisionsvirksomhedensdattervirk-somhederskaloplyses.Envirksomhedkanundladeatgiveoplysnin-gerne,hvisvirksomhedensregnskabvedfuldkonsolideringindgårietkoncernregnskab,hvorioplysningengivesforkoncernensomhelhed,ogkoncernregnskabeterudarbejdetafenmodervirksomhed,derhenhørerunderlovgivningenietEU/EØS-land.

Ledelses-beretning

Ledelsesberetningenskaloplyseomkoncernensomhelhed.

Denskalindeholdeenbeskrivelseafkoncernensjuridiske,ledelsesmæs-sigeogorganisatoriskestrukturomfattendebådekoncernvirksomhe-derneogvæsentligefilialeriudlandet.Beskrivelsenkanerstattesafenhenvisningtil,hvorensådanopdateretbeskrivelseertilgængelig,ek-sempelvispåvirksomhedenshjemmeside.

8.2 Internationale regnskabsstandarder

IFRS 3 regulerer den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger og omhandler alene virksomhedssammenslutninger mellem uafhængige parter. IFRS 10 omfatter bestemmelser om fastlæggelse af, hvad koncernen omfatter, og de materielle bestemmelser om udarbejdelse af koncernregnskaber. IFRS 11 indeholder bestemmelser om fastlæggelse af, hvornår der foreligger henholdsvis en fælleskontrolleret aktivitet og en fælleskontrolleret virksomhed og den regnskabsmæssige behandling af sådanne arrange-menter. IFRS 12 indeholder oplysningskrav vedrørende investeringer i dattervirksomheder, associerede virksomheder og fælleskontrollerede virksomheder mv.

Dermed omfatter IAS 27 nu alene bestemmelser for udarbejdelse af modervirksomhedsregn-skaber, imens IAS 28 nu også omfatter den regnskabsmæssige behandling af investeringer i fælleskontrollerede virksomheder (joint ventures) jf. IFRS 11.

IFRS 3 indeholder i større omfang end regnskabsbekendtgørelsen specifikke krav i forbin-delse med den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger. Endvidere er der nogle grundlæggende forskelle, hvor de væsentligste behandles i dette afsnit. IFRS 3


fastslår, at en virksomhedssammenslutning mellem uafhængige parter altid skal behandles efter overtagelsesmetoden. I modsætning til regnskabsbekendtgørelsen er det kun muligt at anvende sammenlægningsmetoden, hvis der er tale om virksomhedssammenslutninger mel-lem parter underlagt samme bestemmende indflydelse.

IFRS 3 undtager specifikt virksomhedssammenslutninger mellem virksomheder, som er underlagt samme bestemmende indflydelse, det vil sige, fx:

• Virksomhedssammenslutninger mellem virksomheder, der indgår i samme koncern• Virksomhedssammenslutninger mellem virksomheder, kontrolleret af samme person. Virksomhedssammenslutninger mellem virksomheder under fælles kontrol er heller ikke reguleret i andre standarder efter IFRS. I tilfælde, hvor der ikke specifikt findes regler i IFRS, skal man i henhold til IAS 8.10-12 søge at benytte metoder, der er relevante, pålidelige, og som fører til et retvisende billede af virksomhedens aktiver, forpligtelser, finansielle stilling og resultat. Man skal søge på andre IFRS’er, der behandler lignede problemstillinger. Man kan endvidere søge at finde regler hos andre standardudstedere, hvis standarder er baseret på samme begrebsramme som IFRS.

PwC’s opfattelse

Det er PwC’s opfattelse, at følgende metoder kan anvendes ved koncerninterne virksom-hedssammenslutninger:

• Overtagelsesmetoden • Sammenlægningsmetoden, inklusive tilpasning af sammenligningstal• Den overtagne virksomhed indgår til bogførte værdier fra overtagelsestidspunktet, det

vil sige uden tilpasning af sammenligningstal.

IFRS 10 omhandler koncernregnskaber, herunder fastlæggelse af, hvilke virksomheder der skal aflægge koncernregnskab, og hvilke der skal indgå i konsolideringen.

8.2.1 KoncernregnskabspligtenSom udgangspunkt har en virksomhed med én eller flere dattervirksomheder pligt til at udarbejde koncernregnskab.

Modervirksomheden er undtaget fra koncernregnskabspligten, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

• Den er selv en dattervirksomhed• Eventuelle minoritetsaktionærer har ikke krævet aflæggelse af koncernregnskab

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


• Virksomhedens aktier er ikke børsnoterede, og virksomheden har heller ikke udstedt børs-noterede gældsinstrumenter, ligesom virksomheden heller ikke er på vej mod en børsno-tering

• Modervirksomheden eller en højereliggende modervirksomhed udarbejder og offentlig-gør et IFRS-koncernregnskab.

IFRS 10 har et særligt regelsæt for virksomheder, som opfylder definitionen på en investe-ringsvirksomhed. Disse skal indregne alle investeringer til dagsværdi over resultatopgørel-sen. Dette er sædvanligvis ikke relevant for pengeinstitutter.

8.2.2 KonsolideringsomfangIFRS 10 IFRS 10 fastlægger, hvornår den regnskabsaflæggende virksomhed har kontrol over en anden virksomhed og dermed, om den skal konsolideres.

Standarden fastslår, at en investor kontrollerer en virksomhed, hvis alle tre nedenstående betingelser er opfyldt:

1. Bestemmende indflydelse over virksomheden2. Eksponering over for eller ret til et variabelt afkast hidrørende fra dens involvering i virk-

somheden3. Muligheden for at udnytte den bestemmende indflydelse til at påvirke størrelsen af inve-

stors afkast. Ad 1) Bestemmende indflydelse Bestemmende indflydelse foreligger, når investor har mulighed for at styre de aktiviteter, som har størst indvirkning på de økonomiske resultater i virksomheden. Investor skal altså uden hindring kunne påvirke de relevante aktiviteter. Det omfatter de centrale driftsmæssige beslutninger såsom fastlæggelse/godkendelse af budgetter/forretningsplaner, ansættelse og afskedigelse af den daglige ledelse, beslutning om ordinær udbytteudlodning mv. Har inve-stor derimod alene ret til at tage beslutninger af beskyttende karakter (”protective rights”), foreligger der ikke bestemmende indflydelse. Sådanne beskyttende rettigheder omfatter bl.a. godkendelse af væsentlige ændringer i forretningsomfanget, kapitalforhøjelser mv., som ikke normalt har betydning i den løbende drift.

I mange tilfælde vil det være klart, at en sådan bestemmende indflydelse foreligger – fx ved besiddelse af flertallet af stemmerne. Standarden nævner følgende andre rettigheder, som kan medføre, at der foreligger bestemmende indflydelse:

• Ret til at udpege eller afskedige den øverste ledelse og fastsættelse af aflønning til denne• Ret til at udpege en anden virksomhed, som kan udøve en bestemmende indflydelse eller

fjerne denne virksomheds rettigheder• Ret til at få virksomheden til at indgå eller undlade at indgå transaktioner, som er til fordel

for investor• Andre rettigheder, der giver investor muligheden for at påvirke aktiviteterne.


Nedenfor i afsnittet om kontrolbegrebet i praksis er givet en uddybning af forhold – ud over tilstedeværelsen af flertallet af stemmerettigheder – som kan medføre, at investor har bestemmende indflydelse.

Ad 2) Eksponering over for eller ret til et variabelt afkast, hidrørende fra dens involvering i virksomheden Eksponering over for/ret til et variabelt afkast betyder, at investors afkast (positivt eller negativt) i et ikke ubetydeligt omfang kan variere som følge af den økonomiske udvikling i virksomheden. Begrebet afkast er ikke begrænset til et aktieafkast, men kan også omfatte eksempelvis renteindtægter på et udlån eller et præstationsbaseret vederlag knyttet til for-valtning af virksomhedens aktiver. Hvorvidt forholdet skal indgå i vurderingen afhænger af, i hvor høj grad investor er eksponeret i forhold til den aktivitet, der ligger i virksomheden. Har en investor eksempelvis udlånt et beløb til en nødlidende virksomhed, er der en væsentlig risiko for, at investor ikke får sit fulde tilgodehavende tilbage. Et sådant forhold anses for at være et variabelt afkast. Et andet eksempel på et forhold, der giver en sådan variabilitet, kan være tilstedeværelsen af et konvertibelt lån, hvor konverteringskursen ligger fast.

Ad 3) Muligheden for at udnytte den bestemmende indflydelse til at påvirke størrelsen af investors afkast Der skal være en direkte sammenhæng mellem investors beslutningskompetence og afkastet. Investor skal således til egen fordel kunne tage beslutninger, som i væsentligt omfang påvir-ker virksomhedens økonomiske præstationer. Er alle væsentlige beslutninger således givet ud fra virksomhedens set-up (autopilot), vil det ikke være relevant at inddrage, hvem der kan tage disse beslutninger. Her er det i stedet relevant at se på, hvem der ultimativt kan påvirke beslutningerne, fx i form af retten til at likvidere den pågældende virksomhed.

Standarden indeholder en uddybende forklaring til, hvornår andre forhold end tilstedevæ-relsen af flertallet af stemmerettigheder medfører, at investor kontrollerer virksomheden. Det omfatter bl.a. de facto-kontrol og potentielle stemmerettigheder.

De facto-kontrol skal vurderes ud fra andel af stemmerettighederne, som investor besid-der, og de individuelle størrelser og spredningen af de øvrige stemmerettigheder. Følgende antages:

• Jo større en andel af stemmerettighederne, som investor besidder, jo mere sandsynligt er det, at investor kontrollerer virksomheden.

• Jo større en relativ andel af stemmerettighederne, som investor besidder i forhold til andre enkeltaktionærer, jo mere sandsynligt er det, at investor kontrollerer virksomheden.

• Jo flere parter, der skal stemme sammen for at hindre investor i at gennemføre beslutnin-ger, jo mere sandsynligt er det, at investor kontrollerer virksomheden.

Ad 3.2) Potentielle stemmerettigheder Potentielle stemmerettigheder hidrørende fra eksempelvis warrants, konvertible obligatio-ner mv. skal tages i betragtning ved vurdering af, om der foreligger kontrol.

Der skal være tale om en reel ret for, at der skal tages hensyn hertil. Det skal eksempelvis vur-deres, om der er væsentlige økonomiske barrierer for investor i forhold til at udnytte sin ret.

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


Er optionen ”in the money”, eller kan investor opnå driftsmæssige synergier ved at udnytte optionen, kan dette føre til, at rettighederne skal medregnes. Er optionen omvendt ”out of money”, trækker det i retning af, at den ikke skal tælle med – medmindre andre forhold kan tillægges betydning.

På grund af realitetsvurderingen er det ikke afgørende, om retten kan udnyttes på balance-dagen. Hvorvidt det forhold, at der går en periode, inden fx en warrant kan udnyttes, skal således vurderes konkret. Som eksempler herpå nævner standarden, at udnyttelsestidspunk-tet ligger tidligere end ved udløbet af den tidsperiode, det kræver for de øvrige aktionærer at gennemføre en beslutning. Det må med andre ord vurderes konkret, om de skridt, investor skal tage for at kunne udnytte sin ret, er så væsentlige, at de hindrer investor i at kontrollere virksomheden.

Særligt om nødlidende engagementer Der kan foreligge en række andre situationer, hvor et kreditinstitut grundet sin involvering i en nødlidende kunde skal konsolidere kundens virksomhed.

Nedenfor redegøres nærmere for sådanne situationer.

Når et banklån bliver nødlidende, sker der ofte, at lånebetingelserne ændres. I juridisk hen-seende vedbliver det dog oftest med at være et forhold mellem en långiver og en låntager. Instituttet overtager fx ikke kapitalandele eller konvertible gældsbreve og har som udgangs-punkt kun beskyttende rettigheder af en sådan karakter, der normalt følger af at være lån-giver.

I nogle tilfælde bliver låneforholdet dog helt eller delvist erstattet af kapitalandele, præfe-renceaktier eller konvertible obligationer, og långiver spiller i så fald en mere aktiv rolle i overvågningen af låntagers underliggende forretningsaktiviteter. Låntager kan også have opnået retten til at erhverve egenkapitalinstrumenter.

I nogle situationer er der udpeget en kurator eller likvidator. Ændring af låneaftalen vil i så fald udløse et behov for, at instituttet vurderer, om den – efter ændringen af låneaftalen – har bestemmende indflydelse over låntager og derfor skal konsolidere låntagers aktiver og forpligtelser. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at foretage en nøjere analyse af, om de ændrede forhold har medført, at instituttet har opnået kontrol over låntagers virksomhed.

Et banklån udsætter instituttet for variabilitet i afkastet, særligt i situationer hvor låntager er nødlidende. Det skal vurderes, om instituttet har indflydelse på virksomhedens drift, og om instituttets eksponering i forhold til afkastets variabilitet er tilstrækkeligt til at indikere, at instituttet har bestemmende indflydelse.

Selvom foranstaltningerne har til hensigt at beskytte instituttet fra yderligere tab, har insti-tuttet bestemmende indflydelse, hvis det har beføjelse til at tage beslutninger vedrørende relevante aktiviteter og anses for at have tilstrækkelig eksponering over for variabilitet i afka-stet. Har instituttet den ultimative beslutningskompetence i væsentlige forhold af betydning for den løbende drift, kontrollerer instituttet aktiviteterne. Har det omvendt kun beskyttende rettigheder, kontrollerer det ikke aktiviteterne. Beskyttende rettigheder omfatter fx retten


til at nedlægge veto mod investeringer, der ligger ud over det, der fremgår af en godkendt forretningsplan.

Mens vurdering af, hvem der har beslutningstagningsrettigheder over låntagers driftsmæs-sige aktiviteter er afgørende for, om instituttet kontrollerer kundens aktiviteter, skal det også ved vurdering af, hvem der har den bestemmende indflydelse, vurderes, hvilken type investering instituttet foretager, samt hvilken eksponering den udgør. Instituttets grad af eksponering over for variabilitet i afkastet i forhold til instituttets engagement vil som oftest yderligere kunne understøtte vurderingen, eftersom jo større eksponeringen er, jo større incitament har instituttet til at skaffe sig ret til at tage beslutninger. Ved vurdering af eks-poneringsgraden inddrages al virksomhedens kapital (herunder efterstillet kapitalindskud, præferenceaktier, ordinære aktier og konvertibel gæld).

PwC’s observation

Karakteren af forholdet mellem pengeinstituttet og låntager er afgørende for analysen af, hvem der har bestemmende indflydelse over låntagers driftsmæssige aktiviteter, når engagementet er nødlidende. En række forhold skal tages med i overvejelserne, og ikke to sager er ens. Alle relevante faktorer samt samspillet mellem disse skal tages i betragtning. Nogle sager vil ikke være entydige og vil derfor kræve et væsentligt skøn.

Hvad indikerer, at instituttet har kontrol? I det følgende gives der eksempler på forhold, der indikerer, at en ændring har medført, at instituttet har fået indflydelse over låntagers driftsmæssige aktiviteter. En væsentligt indika-tor er, at ledelsen optræder i dets egenskab som repræsentant for instituttet. Indikatorer på et sådan repræsentantskab omfatter bl.a., at:

• Pengeinstituttet har udpeget den ledelse, som skal lede virksomheden • Pengeinstituttet har beføjelse til at afsætte/erstatte ledelsen • Pengeinstituttet er garant for ledelsens løn, hvis virksomheden viser sig ikke at kunne be-

tale• Selvom pengeinstituttet ikke har et flertal i bestyrelsen, sendes bestyrelsens påtænkte

driftsmæssige beslutninger til instituttets godkendelse, fx beslutninger om implemente-ring af forretnings- og operationelle planer, der er iværksat på tidspunktet for omlægnin-gen. Eksempler herpå er: – Godkendelse af årlige driftsbudgetter – Godkendelse af investeringer (capex), salg osv., der betragtes som en sædvanlig del af

virksomhedens drift – Ansættelse og afskedigelse af ledelsen– Godkendelse af ledelsesvederlag– Udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


I sådanne tilfælde tages de endelige beslutninger ikke af bestyrelsen, og det faktum, at insti-tuttet ikke har flertal i bestyrelsen, er ikke relevant. Hvis instituttet ikke støtter eller er enig i en beslutning, skal ledelsen finde en alternativ løsning, som instituttet finder tilfredsstil-lende. Instituttet kan demonstrere sine beføjelser på flere måder. Et eksempel er, hvis iværk-sættelse af en beslutning, som instituttet har nedlagt veto mod, udgør en misligholdelse af låneaftalen.

• Institutter har optioner, tegningsoptioner eller andre rettigheder, som aktuelt kan udnyt-tes, og som giver instituttet indflydelse.

• Ved vurderingen af, om sådanne rettigheder har et reelt indhold, skal man se på institut-tets finansielle og operationelle evne til at udnytte rettighederne. Det er i den forbindelse nødvendigt at tage vilkårene for udnyttelse i betragtning for at sikre, at de har forretnings-mæssig substans. Hvis vilkårene er af en sådan karakter, at ingen på nogen tænkelig måde ville udnytte rettigheden, skal man se bort fra dem. Det kan fx være, hvis udnyttelseskur-sen bevidst er sat til et ikke-forretningsmæssigt højt niveau.

Hvad indikerer, at instituttet ikke har kontrol? I det nedenstående er der eksempler på tilfælde, hvor omlægningen ikke har medført, at instituttet har fået kontrol over låntagers forretningsmæssige aktiviteter. Som nævnt herover skal alle relevante faktorer samt samspillet mellem institut og låntager tages i betragtning, når man fastlægger, hvilken type forhold der eksisterer mellem institut og låntager.

Overvejelser bag beslutningstagningen:

• Den eksisterende ledelse og de nuværende bestyrelsesmedlemmer forbliver en del af le-delsen og beslutningstagerne. De har en væsentlig økonomisk interesse i, at forretningen får succes i det lange løb. Det kan fx være tilfældet, hvis den underliggende forretnings-model og ledelsen er solide, men virksomheden er stødt ind i vanskeligheder som følge af generelle markedsmæssige forhold. Instituttet skal ikke godkende centrale driftsmæssige beslutninger. Instituttet skal kun godkende beslutninger, der er af beskyttende art, som fx beslutninger vedrørende forhold, der ikke er del af den forretningsplan, der blev udarbej-det på tidspunktet, hvor engagementet blev genforhandlet.

• Instituttet kan nedlægge veto mod ”medbestemmende” beslutninger, men der er en ”deadlock”-bestemmelse, som betyder, at uenigheder skal afgøres uden for virksomheden.

• Instituttet er del af et konsortium af långivere, som tager beslutninger i fællesskab, og instituttet kontrollerer ikke konsortiets beslutninger.

• En anden overvejelse, der skal gøres, er, hvis der er sket misligholdelse, men instituttet har indgået en aftale om standstill, ifølge hvilken instituttet (og andre kreditorer) formelt har aftalt, at de ikke vil gøre betalingskrav gældende mod virksomheden i et bestemt tidsrum. Et institut vil som del af aftalen om standstill frafalde overtrædelser af låneklausuler. Til-stedeværelsen af en aftale om standstill kan indikere, at instituttet ikke har mulighed for at udøve indflydelse over låntager, før standstill-perioden er forbi.

Det bør dog vurderes, om afslutningen af standstill-perioden ligger før den dato, hvor beslut-ninger om relevante aktiviteter skal tages. Hvis standstill-perioden slutter før denne dato, vil instituttets rettigheder muligvis stadig være så vidtrækkende, at den har opnået bestemmen-de indflydelse. I nogle situationer kan standstill-perioden være kort (fx 2-3 måneder), og der


er måske ingen væsentlige beslutninger at tage om relevante aktiviteter i denne periode. I dette tilfælde vil en aftale om standstill højst sandsynligt ikke påvirke instituttets rettigheder.

På den anden side vil en længere standstill-periode (fx på flere år) ofte betyde, at der vil skulle tages væsentlige beslutninger om relevante aktiviteter i standstill-perioden, og her vil banken ingen indflydelse have. De faktiske omstændigheder skal vurderes omhyggeligt, og der kan være behov for væsentlige skøn.

Eksponering over for variabilitet i afkast Instituttet kan være eksponeret over for variabilitet i afkast på flere forskellige måder, her-under kapitalandele og gæld. Det er instituttets samlede eksponering over for variabilitet i afkast, som skal tages i betragtning, ikke blot eksponering over for kapitalandele. Hvis det vurderes, at instituttet har indflydelse over virksomheden, er den højst sandsynligt en så væsentlig långiver, at dens eksponering over for variabilitet i afkast er tilstrækkelig til, at den har kontrol. Instituttet kan fx have ydet det meste eller al virksomhedens nuværende finansiering, når man ser på den overordnede kapitalstruktur. Selvom instituttet alene ejer en mindre procentdel af den ordinære stemmeberettigede aktiekapital, udgør de ordinære aktier måske ikke en væsentlig del sammenlignet med den øvrige finansiering.

Det skal også overvejes, om instituttets økonomiske interesser øges betragteligt i tilfælde af et salg af virksomheden. Det kunne indikere, at ledelsen i realiteten fungerer som agent for instituttet i forhold til at få solgt virksomheden.

Det er usandsynligt, at et institut, der har indflydelse, ikke er eksponeret over for variable afkast. Indikatorer på, at eksponeringen ikke er tilstrækkelig til at give instituttet bestem-mende indflydelse omfatter:

• Instituttet har ændret vilkårene for gældsinstrumentet (fx ved at udsætte betalinger eller forlænge perioden), men instituttets investering vedbliver at være gæld både før og efter transaktionen, og instituttet overtager ingen væsentlig aktiepost. Instituttets afkast er ikke højere, end hvad det ellers ville være for andre højrisikolån.

• Instituttet overtager ingen væsentlige aktieposter (ordinære aktier, præferenceaktier, op-tioner eller konvertible instrumenter) eller gæld, og andre investorer ejer væsentlige ka-pitalandele.

• Der er andre væsentlige, efterstillede investorer (fx kan instituttet have ydet lånet som del af et konsortium af kreditinstitutter). De resterende indehavere af egenkapital/ledelsen er troværdige, uafhængige indehavere.

Aktuel mulighed for at udøve indflydelse kontra hensigt Selv hvis ovenstående overvejelser indikerer, at instituttet ikke har til hensigt at få indflydel-se over låntager, er det vigtigt at få dokumenteret, at instituttet ikke har (eller har mulighed for at få) rettigheder, som kan give den indflydelse over virksomheden. IFRS 10’s kontrol-begreb er baseret på investors rettigheder (eller mulighed for at få rettigheder) snarere end investorens hensigt. Kontrol er baseret på, om instituttets rettigheder kan udøves, når der skal tages beslutninger om relevante aktiviteter, og de omfatter både rettigheder, som kan udøves nu, og rettigheder, som ikke kan udøves på nuværende tidspunkt, men som betragtes som væsentlige. Selvom erfaringen måske viser, at instituttet ikke har eller sandsynligvis

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


ikke vil udøve aktiv kontrol over virksomheden, har instituttet kontrol, hvis dette aktuelt har muligheden og indflydelsen til at gøre det.

Virksomheder under administration eller likvidation Det skal også vurderes, hvilken effekt det har på långivers indflydelse over virksomheden, hvis der bliver udpeget en kurator eller likvidator som følge af misligholdelse af lån. Forhold, der skal overvejes, er:

• Hvem har mulighed for at udpege og udskifte kurator eller likvidator? Selvom proceduren for udpegning eller afskedigelse normalt indbefatter en begæring til retten, kan denne va-riere alt efter lokal lovgivning. Panthavere har måske beføjelse til at nominere en kurator eller likvidator eller kan kræve, at kurator eller likvidator afskediges og udskiftes med en anden.

• Hvis virksomheden formelt sættes under administration eller afvikling, hvem har så kon-trol i denne periode? Normalt vil skifteretten have kontrol over en virksomhed under ad-ministration eller under afvikling, og kurator eller likvidator skal handle i alle kreditorers interesse; ikke kun instituttets. Denne procedure kan dog variere alt efter jurisdiktion. Instituttet skal forstå de retslige skridt og vurdere sine rettigheder i forhold til at deltage i processen (fx via repræsentation i et kreditorudvalg) til sikring af, at instituttet ikke får kontrol som følge af sin status som hovedkreditor. Hvis kurator eller likvidator skal fore-lægge beslutninger til godkendelse hos instituttet (fx hvor instituttet har flertallet i kredi-torudvalget), anses denne for at være en repræsentant for instituttet, og instituttet anses for at have kontrol.

• Hvis virksomheden ikke er under formel administration eller likvidation, er der så udpeget en nye ledelse til at sælge aktiverne? Hvis svaret er ja, er de specifikke planer for salg så udarbejdet af instituttet ved genforhandlingen – og med en ledelse, der handler i overens-stemmelse med de fastlagte planer? Er det påkrævet, at instituttet godkender forslag til salg af aktiver? Hvis instituttet var dybt involveret i udarbejdelse af planen og/eller skal godkende frasalgsaktiviteterne, kan det være tegn på bestemmende indflydelse som be-skrevet nærmere herover.

• Har instituttet udpeget en ledelse, der skal agere repræsentant ved frasalg af virksom-hedens aktiver til gengæld for et honorar, måske med en lille gevinstmulighed (selv hvis denne er minimal)? Hvis svaret er ja, har instituttet beføjelse til at afskedige ledelsen.

8.2.3 Indregning og målingEfter IFRS 3 skal overtagelsesmetoden anvendes for alle virksomhedssammenslutninger. En virksomhedssammenslutning er en transaktion, hvorved én part overtager kontrol over en forretningsmæssig aktivitet, dvs. et integreret sæt af aktiviteter, som består af input, proces-ser og et output eller et potentiale til at skabe output. Det forekommer, at et pengeinstitut overtager nogle filialer fra et andet pengeinstitut. Det vil i sagens natur ikke overtage nogen infrastruktur, og spørgsmålet er derfor, om det overtagne kan siges at udgøre en virksomhed. Forhold, der taler for, at det er en virksomhed, er, at det efter IFRS 3 ikke er afgørende, at processerne rent faktisk overdrages, men om de er umiddelbart tilgængelige hos en potentiel køber. Der er tale om en gråzone, og den enkelte overtagelse må vurderes konkret. Overtages


der derimod alene en udlånsportefølje, er det klart, at der ikke er tale om en virksomheds-overtagelse.

Metoden kan opdeles i følgende fire faser.

Overtagelsesmetodens fire faser

1. Fastsættelse af overtagel-sestidspunkt og den overta-gende part

Tidspunktet,frahvilketdenkøbende(overtagende)virksomhedopnårkontroloverdenovertagnevirksomhedsdriftognettoaktiver–sædvan-ligvissammenfaldendemedstemmerettensovergang.

Dogmåandrefaktorertagesibetragtning,fxtidspunktetforovertagelseafbestyrelsesposterogsærligeaftalemæssigeforanstaltningervedrø-rendeovertagelseafrisikoenforvirksomhedensdrift.

Hvistransaktionenkræverkonkurrencemyndighedernesgodkendelse,vildetteudskydeovertagelsestidspunktet.

Normalterdetenkeltatidentificerekøber/denovertagendepart.

Vedtvivlstilfældekandissekarakteristikaindikere,hvemdererdenover-tagendepart:

• Storværdiiforholdtilden/deandrevirksomheder• Den,derbetalerlikvider• Den,sombesætterflertalletafledelsesposterne• Den,derudstederegenkapitalinstrumenter.

2. Opgørelse af kostpris for den overtagne virksomhed

Købesummenudgørdagsværdienafvederlaget,herunderdagsværdienafkapitalandeleidenovertagnevirksomhed,somdenovertagendevirk-somhedejerforudfortidspunktetforopnåelseafkontrol.

Omkostninger,afholdttilatgennemførevirksomhedsovertagelsen,måikkemedregnesikøbesummen,menskalindregnesiresultatopgørelsen,nårdeafholdes.Semereomkøbesummennedenfor.

3. Identifikation og opgørelse af dagsværdi af de identificer-bare nettoak-tiver

Derskalforetagesenidentifikationafalledeovertagneaktiverogforplig-telser,uansetomdefremgårafdenovertagnevirksomhedsbalance.

Semereheromnedenfor.

Inte

rnat

iona

le

regn

skab

ssta

ndar

der


4. Opgørelse af goodwill

Derertomulighederforopgørelseafgoodwill,henholdsvisfuldgoodwillellerkøbtgoodwill.

Fuldgoodwillopgøressomforskellenmellemdagsværdienforheledenovertagnevirksomhedogdagsværdienafdeidentificerbarenettoaktiverheri,uansetomdererhverves100%ellermindreafdenovertagnevirk-somhed,idetderogsåberegnesgoodwillafminoritetensejerandel.

Købtgoodwillopgøressomforskellenmellemdagsværdienafdenejer-andel,derererhvervet,ogdagsværdienafdentilsvarendeandelafdenovertagnevirksomhedsnettoaktiver.

Erdagsværdienafdeovertagnenettoaktiverhøjereenddetberegnedevederlag(badwill),indtægtsføresdetoverskydendebeløb,knyttettilmajoriteten.Derindregnesaltsåikkeenteoretiskindtægt,knyttettilmi-noritetsinteressen.

8.2.3.1 Opgørelse af købesumVederlaget for den overtagne virksomhed skal måles til dagsværdi på overtagelsesdatoen. Dagsværdien af den overtagne virksomhed fastlægges med udgangspunkt i de afgivne aktiver (fx kontanter), påtaget gæld (fx gældsbreve) eller afgivne egenkapitalinstrumenter (aktier/optioner mv.). Til købesummen henføres også dagsværdien af eventuelle kapitalandele i den overtagne virksomhed, som den overtagende virksomhed besad, før kontrol blev opnået.

IFRS 3 nævner følgende regler for opgørelse af den samlede dagsværdi af vederlaget:

Regler for opgørelse af den samlede dagsværdi af vederlaget

Vederlag i aktier • Denofficiellekursforetnoteretegenkapitalinstrument,hvordereraktivhandelpåtransaktionstidspunktet(børsnoteredevirksomheder)

• Hvisderikkeeksistererenofficielbørskurs,ellerhvisderikkeeraktivhandeliaktier,skalvirksomhedenskønnedagsværdieneksempelvismedhenvisningtildensforholdsmæssigeandelafdenovertagendevirksomhedsdagsværdiellermedhenvisningtildenforholdsmæssigeandelafdenovertagnevirksomhedsdagsværdi.Virksomhedenskalvælgedenværdi,derkanopgøresmestpålideligt.

Øvrigt vederlag • Detkontantevederlag,somvedentransaktioniudenlandskvalutaskalomregnestiltransaktionsdagenskurs

• Dagsværdienpåtransaktionstidspunktetafmonetæreaktiver.

Som det fremgår af ovenstående, er det muligt at vælge fuld goodwill-metoden. Et sådant valg medfører, at der skal opgøres et teoretisk vederlag for hele virksomheden. Som udgangs-punkt vil det samlede vederlag være proportionalt med det vederlag, der er betalt for den overtagne andel. Er det imidlertid klart, at der er betalt en kontrolpræmie, skal det teoretiske vederlag for den ikke-overtagne andel opgøres uden hensyntagen til denne kontrolpræmie.

Hvis kontrollen opnås ved flere opkøb, anses de kapitalandele, som virksomheden besid-der i forvejen, for solgt henholdsvis tilbagekøbt til dagsværdien på overtagelsestidspunktet. En eventuel forskel mellem ”salgsprisen” og den regnskabsmæssige værdi behandles efter


de almindelige regler for salg af finansielle instrumenter (eller associerede virksomheder), hvorfor der sædvanligvis vil opstå regnskabsmæssig gevinst/tab på den del, der allerede besiddes (”holding gain”). Har virksomheden opnået kontrol over den erhvervede virksom-hed, behandles forskelsværdien ved yderligere erhvervelser af kapitalandele som egenkapi-taltransaktioner efter IFRS 10. Er der kun indregnet købt goodwill, vil et yderligere opkøb resultere i en reduktion af egenkapitalen, hvis købsprisen overstiger den bogførte værdi af minoritetsinteresserne.

Opgørelsen af det samlede vederlag, herunder betingede vederlag, skal være færdiggjort inden udløb af målingsperioden. Målingsperioden udløber senest 12 måneder efter, den overtagende virksomhed har opnået kontrol. Eventuelle reguleringer af vederlaget inden for målingsperioden skal i det omfang, de kan henføres til forhold, der eksisterede på overtagel-sestidspunktet, ske med tilbagevirkende kraft, og sammenligningstal skal tilpasses, hvis en regnskabsafslutningsdato er passeret. I praksis vil en regulering af vederlaget oftest medføre en tilsvarende regulering af goodwill.

Ændringer i dagsværdien af betingede vederlag efter målingsperiodens udløb eller inden for målingsperioden, som henfører til forskelle, der er opstået efter overtagelsesdagen, skal som hovedregel indregnes i resultatopgørelsen. Det er derfor kritisk at få fastlagt et så godt skøn som muligt over størrelsen af eventuelle betingede betalinger, idet fejlskøn påvirker resultatopgørelsen direkte. Udgør reguleringen et fast antal egne aktier – typisk ved at en bestemt begivenhed indtræffer – udgør aftalen et egenkapitalinstrument. Udstedelsen af sådanne aktier vil – ud over en omklassifikation inden for egenkapitalen – ikke have nogen indvirkning på regnskabet.

Transaktionsomkostninger, fx omkostninger til finansielle rådgivere, advokater, revisorer mv., anses ikke som en del af vederlaget for virksomheden. Disse omkostninger skal derfor indregnes i resultatopgørelsen i takt med, de afholdes. Omkostninger, der er direkte knyttet til udstedelse af gælds- eller egenkapitalinstrumenter, skal dog fragå i henholdsvis den regn-skabsmæssige værdi af gælden og egenkapitalen i overensstemmelse med bestemmelserne i henholdsvis IAS 39 og IAS 32.

8.2.3.2 Identifikation og værdiansættelse af identificerede nettoaktiverAktiver og forpligtelser indregnes uden hensyntagen til, om de i forvejen er indregnet i den overtagne virksomheds balance. De aktiver og forpligtelser, der eksisterer i den overtagne virksomhed på overtagelsestidspunktet, indregnes som hovedregel i overtagelsesbalancen til dagsværdi. Undtagelser hertil er dog langfristede aktiver, der opfylder kriterierne i IFRS 5 om aktiver bestemt for salg.

De identificerede aktiver og forpligtelser skal værdiansættes til dagsværdi, uanset om de efterfølgende skal måles på et andet grundlag. Her betragtes den opgjorte dagsværdi som kostpris.

Aktiver og forpligtelser skal måles til den fulde dagsværdi, uanset om virksomheden overta-ger mindre end 100 %. Ved fastlæggelse af dagsværdien skal den vejledning, der findes i IFRS 13 om opgørelse af dagsværdi, anvendes. Minoritetsinteresserne indregnes således også på grundlag af den fulde dagsværdi af de omvurderede nettoaktiver. Det er – som beskrevet

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


ovenfor – også muligt at indregne goodwill på minoritetsinteresser, hvilket afgøres transak-tion for transaktion.

IFRS 3 angiver følgende undtagelser til måling til dagsværdi:

• Skatteaktiver og forpligtelser (opgøres efter IAS 12)• Refusionsaktiver (indregnes til samme beløb, som forpligtelsen indregnes til i den over-

tagne virksomhed) • Medarbejderforpligtelser (opgøres efter IAS 19)• Generhvervede rettigheder (værdiansættes på grundlag af den kontraktlige restløbetid)• Forpligtelser eller egenkapitalinstrumenter vedr. aktiebaseret vederlæggelse (måles efter

IFRS 2) • Aktiver bestemt for salg (måles efter IFRS 5). Et væsentligt aktiv, som oftest kræver omvurdering i en overtagelse af et andet pengeinstitut, er udlånsporteføljen.

Udgangspunktet for fastsættelse af dagsværdien af udlån vil typisk være den bogførte værdi i det overtagne institut umiddelbart forud for overtagelsen korrigeret for eventuelle yder-ligere OIV-nedskrivninger (objektiv indikation for værdiforringelse), som det overtagne institut som led i sin kreditgennemgang forud for overtagelsen har vurderet er nødvendige. Endvidere korrigeres fastforrentede udlån for forskellen mellem den aftalte rente og den aktuelle markedsrente. Dagsværdien af udlånsporteføljen vil dog i praksis ofte afvige fra det herved fremkomne beløb. Det vil sædvanligvis heller ikke være muligt at foretage en kurs-fastsættelse alene ud fra en kategorisering af udlånene ud fra risikoen for, at låntager ikke vil kunne opfylde sine forpligtelser (PD). Det skyldes, at prissætningen på udlån med højere risiko alt andet lige afspejler denne højere risiko. En model, der tager hensyn til forholdet mellem PD og prissætningen, kan derimod være et egnet udgangspunkt.

Sædvanligvis vil det være nødvendigt at foretage en nøjere vurdering af især de udlån, som er vurderet som svage, men som ikke har været udsat for OIV på overtagelsestidspunktet. Er der væsentlig risiko for, at der inden for kort tid vil indtræffe OIV, vil det være nødvendigt at foretage en nedregulering, der efter omstændighederne vil være den samme, som hvis der var indtruffet OIV på overtagelsestidspunktet. På andre svage engagementer må der sæd-vanligvis også foretages en nedregulering, der afspejler risikoen for, at der vil indtræffe tab.

For udlån, hvor der er aftalt en kreditmargin over hele eller dele af udlånets løbetid, må det endvidere vurderes, om marginen er for lav i forhold til den aktuelle markedsbestemte mar-gin for udlån med tilsvarende risiko. Er det tilfældet, nedreguleres værdien med et beløb, der afspejler den manglende margin.

Det forekommer, at der overtages porteføljer med meget høj kreditkvalitet med en deraf følgende forventning om høj efterfølgende indtjening. Spørgsmålet er derfor, om det kan tænkes, at sådanne udlån kan have en højere værdi end kurs 100, selv om de er variabelt forrentede. Dette vil i praksis kun være muligt, hvis kunden skal betale en overkurs eller et gebyr ved indfrielse. En eventuel merværdi, som kan opnås ved en samlet overdragelse af porteføljen, vil derimod udgøre en del af kunderelationerne.


Anvendes ”FIH-modellen”, eller en tilsvarende model, skal aftalegrundlaget vurderes med henblik på at afgøre, om udlånene også i regnskabsmæssig henseende er overdraget set i lyset at, at risici via den stillede tabskaution fortsat påhviler det sælgende pengeinstitut.

Ved den efterfølgende behandling af udlån skal porteføljen opdeles i to kategorier:

1. Udlån, hvorpå der er OIV2. Øvrige udlån. Overtagne OIV-udlån behandles som egne OIV-udlån, dvs. at der ved estimering af de pen-gestrømme, som lægges til grund for amortiseret kostprismålingen, tages hensyn til kredit-tabet. Efterfølgende yderligere nedskrivninger eller tilbageførsler heraf påvirker således det overtagne instituts resultatopgørelse på helt samme måde, som hvis der havde været tale om udlån udstedt af instituttet selv.

På øvrige udlån lægges de kontraktlige betalinger som udgangspunkt til grund ved den efter-følgende måling til amortiseret kostpris. Det betyder, at værdireguleringen afspejles i en for-øgelse af den effektive rente i forhold til den kontraktlige rente. Opstår der efterfølgende OIV, nedskrives efter de almindelige bestemmelser ved anvendelse af denne højere rente som diskonteringsrente.

Er den generelle kreditkvalitet af den overtagne udlånsportefølje, hvorpå der ikke er indtruffet OIV, lav, således at der foretages betydelige nedreguleringer på overtagelsestidspunktet, kan de regnskabsmæssige renteindtægter efter omstændighederne blive væsentligt højere end de kontraktlige renteindtægter umiddelbart efter overtagelsen. Omvendt er der risiko for, at der efterfølgende indtræffer OIV med deraf følgende nedskrivning. Regnskabsbestemmelserne giver mulighed for at henføre de dårlige dele af kategori 2-udlånene til dagsværdi over resul-tatopgørelsen. Det vil være muligt, hvis porteføljen efterfølgende styres og evalueres på et dagsværdigrundlag. Ved valg af denne dagsværdimålingsmodel vil udsving i indtjeningen ofte kunne reduceres.

For alle udlån gælder, at udlånene i forhold til præsentation anses som erhvervet uden ned-skrivninger.

Overtagne OIV-nedskrivninger på udlån, hvorpå der er OIV, forøger derfor ikke nedskriv-ningskontoen. Det gør alene efterfølgende forøgelser af nedskrivningerne. Tilbageføres en overtaget OIV-nedskrivning, er der derfor heller ikke tale om en tilbageført nedskrivning. Tilbageførslen må derfor præsenteres som eksempelvis andre driftsindtægter. Dette giver anledning til betydelige praktiske udfordringer, da det er meget vanskeligt at håndtere systemmæssigt.

I de fleste tilfælde har kunderelationer en værdi. Kunderelationer er udtryk for den indtje-ning, der forventes på den overtagne kundeportefølje, dvs. i praksis den merværdi, som kan henføres til, at der er en vis sandsynlighed for, at kunder vil foretage nye forretninger efter udløb af de eksisterende forretninger. Der må foretages konkrete beregninger ud fra den estimerede indtjening, der kan henføres til kunderne og kundefastholdelsesgraden.

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


Forpligtelser i det overtagne institut, der udløses ved overtagelsen eller fusionen, indregnes i overtagelsesbalancen, såfremt de er baseret på en aftale, der er indgået forud for og uaf-hængigt af overtagelsen eller fusionen. Det omfatter fx godtgørelse til ledende medarbejdere og kompensation til datacentral for udtræden. Det er imidlertid afgørende, at forpligtelsen udløses som en direkte konsekvens af overtagelsen. Dette må vurderes konkret i de enkelte tilfælde. Hvis det overtagende institut får kompensation for udtrædelsesomkostninger fra tredjemand, afhænger den regnskabsmæssige behandling af det nærmere indhold af aftalen. I praksis vil resultatet dog altid være, at det overtagne institut regnskabsmæssigt stilles, som om udtrædelsesforpligtelsen ikke havde været der.

Som det fremgår, skal også eventualforpligtelser indregnes som forpligtelser. Ved værdian-sættelsen heraf skal sandsynligheden for afståelse af fremtidige økonomiske fordele – der jo for eventualforpligtelser altid er lavere end 50 % – afspejles i værdiansættelsen.

Eksempel

Den overtagne virksomhed har en verserende retssag. Køber vurderer, at sandsynlighe-den for, at den overtagne virksomhed skal betale en erstatning på 200 er 40 %. I overta-gelsesbalancen skal køber indregne en forpligtelse på 80. Forpligtelsen påvirker goodwill.

IFRS 3 forbyder indregning af omstruktureringshensættelser og lignende forpligtelser, både i den overtagende og den overtagne virksomhed, medmindre der allerede før overtagelsen var en forpligtelse. En sådan forpligtelse kan opstå ved en eksisterende aftale om bonus til ledelsen i den overtagne virksomhed, som udløses ved salg af virksomheden.

IFRS 3 indeholder detaljeret vejledning i, hvorledes forhold, knyttet til aflønning af medar-bejdere, skal behandles, herunder de tilfælde, hvor medarbejdere er omfattet aktieafløn-ningsprogrammer. Det omfatter bl.a. de tilfælde, hvor medarbejdere, omfattet af et aktieaf-lønningsprogram i den overtagne virksomhed, bliver omfattet af et aktieaflønningsprogram i den overtagende virksomhed.

Overtagelsesbalancen kan reguleres indtil udløbet af målingsperioden i det omfang, reguleringerne er udtryk for en bedre viden om forholdene på overtagelsestidspunktet. Målingsperioden udløber, når den overtagende virksomhed har modtaget og analyseret den information, som den har behov for. Dog udløber målingsperioden senest 12 måneder efter overtagelsesdatoen. Eventuelle reguleringer behandles, som om den korrigerede overtagel-sesbalance havde været benyttet hele tiden. Sammenligningstal skal således korrigeres.

Efter udløbet af 12-måneders perioden kan overtagelsesbalancen kun reguleres i det omfang, der konstateres væsentlige fejl heri, jf. de almindelige regler vedrørende rettelse af væsent-lige fejl. Det kan eksempelvis være identifikation af et aktiv eller en forpligtelse.


8.2.3.3 Opgørelse af goodwillEn positiv forskel mellem købesummen og den overtagende virksomheds andel af dagsvær-dien af den overtagne virksomheds nettoaktiver er goodwill. Goodwill skal ikke afskrives, men derimod er der krav om en årlig nedskrivningstest efter IAS 36. Dog skal der altid fore-tages en nedskrivningstest, hvis der er forhold, som indikerer, at goodwill har været udsat for værdifald.

IFRS 3 angiver, at den overtagende virksomhed skal vurdere, hvad den identificerede good-will er udtryk for. IAS 36 fastslår endvidere, at goodwill på erhvervelsestidspunktet skal hen-føres til de pengestrømsfrembringende enheder eller grupper af pengestrømsfrembringende enheder, som forventes at opnå fordele af den identificerede goodwill (og det, som goodwill er udtryk for). Derved kan goodwill godt henføres til virksomhedens eksisterende CGU’er. Dog skal goodwill ikke henføres til et lavere niveau end det, hvor ledelsen vurderer afkastet af sine investeringer og ikke højere end et operativt segment, som defineret i IFRS 8. Den øvre grænse er gældende, uanset om den købende virksomhed i øvrigt er omfattet af IFRS 8.

En negativ forskel mellem købesummen og dagsværdien af de identificerbare nettoaktiver er negativ goodwill. Negativ goodwill skal indtægtsføres straks. Det understreges, at det forin-den nøje skal vurderes, om købsprisallokeringen er foretaget korrekt. Herunder må det især overvejes, om alle forpligtelser er indregnet.

Eksempel

Nedenfor har vi opstillet et forenklet eksempel på beregningen af goodwill ved en virksom-hedssammenslutning opgjort i henhold til overtagelsesmetoden.

Fase TDKK

2 Kontantbetaling i henhold til kontrakt 6.000

Betinget betaling i henhold til kontrakt (60 %) 600

Kostpris 6.600

3 Bogført egenkapital 4.500

Dagsværdi af kunderelationer 650

Bonus til direktion -100

Udskudt skat på omvurderinger -137 413

Dagsværdi af nettoaktiver 4.913

4 Goodwill 1.687

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


Hvis den overtagende virksomhed kun køber 80 % af kapitalandelene i den overtagne virk-somhed, kan virksomheden vælge, om der skal indregnes goodwill på minoritetsinteres-sen. Opgørelsen af henholdsvis fuld goodwill og købt goodwill er illustreret i nedenstående eksempel.

Forudsætningerne antages at være følgende:

• K erhverver 80 % af S for en kostpris på TDKK 6.600• Dagsværdien af de identificerbare nettoaktiver i S udgør TDKK 4.913.

Eksempel

Goodwill-beregning ved henholdsvis fuld og købt goodwill:

Fuld goodwill Købt goodwill

Købesum for 80 % 6.600 6.600

Dagsværdi af minori-tetsinteressen

1.650

Dagsværdi af identifi-cerbare nettoaktiver

-4.913 -3.930 = (4.913*0,8)

Goodwill 3.337 = (6.600+1.650-4.913) 2.670 = (6.600-3.930)

Minoritetsinteresse 1.650 = (4.913+3.337) x 20 % 983 = 4.913 x 20 %

Dagsværdien af minoritetsinteressen skal fastsættes under hensyntagen til postens størrelse. Værdien af en majoritetspost kan være større end værdien af en minoritetspost, da majori-tetsposten indeholder et kontrolelement. På samme måde vil værdien af en minoritetspost på 40 % formentlig have en højere værdi pr. aktie end ved en minoritetspost på 5 %. I eksemplet er værdien af forenklingsmæssige hensyn fastsat til samme værdi pr. aktie som værdien af K’s 80 %.

8.2.4 Associerede virksomheder og fællesledede virksomheder i koncernregnskabet

Efter IAS 28 skal associerede virksomheder indgå i koncernregnskabet efter equity-metoden. Associerede virksomheder, der besiddes udelukkende med henblik på salg, skal dog ikke indgå efter equity-metoden. Disse måles i stedet til det laveste af dagsværdi med fradrag


af forventede afhændelsesomkostninger og bogført værdi på omklassifikationstidspunk-tet i henhold til IFRS 5 (aktiver, der besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter som nærmere er behandlet i afsnit 6.3 Ophørende aktiviteter og aktiver i midlertidig besid-delse). Endvidere kan kapitalandele i associerede virksomheder, der styres og evalueres på et dagsværdigrundlag, måles inden for en investeringsaktivitet til dagsværdi efter bestem-melserne i IAS 39. Der er tale om et valg investering for investering.

En nedskrivning af kapitalandele i associerede virksomheder anses ikke som en nedskrivning på goodwill henholdsvis øvrige nettoaktiver. Nedskrivningen vedrører derfor investeringen som helhed, og den kan derfor også tilbageføres efter de almindelige regler om tilbageførsel af nedskrivninger på langfristede aktiver.

8.2.5 Fælleskontrollerede arrangementer i koncernregnskabet IFRS 11 indeholder bestemmelser om den regnskabsmæssige klassifikation af fælleskon-trollerede arrangementer og om den regnskabsmæssige behandling af de enheder, der klassificeres som fælleskontrollerede aktiviteter (”joint operations”). Den regnskabsmæs-sige behandling af enheder, der klassificeres som fælleskontrollerede virksomheder (”joint ventures”), er derimod fastlagt i IAS 28 om associerede virksomheder, der som anført oven-for foreskriver anvendelse af indre værdis metode. Det gælder dog ikke fælleskontrollerede arrangementer, der besiddes udelukkende med henblik på salg. Disse måles i stedet til den laveste dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger og den bogførte vær-di på omklassifikationstidspunktet i henhold til IFRS 5 (aktiver, der besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, som nærmere er behandlet i afsnit 6.3 Ophørende aktiviteter og aktiver i midlertidig besiddelse). Endvidere har investeringsvirksomheder mulighed for at vælge at måle kapitalandele i joint ventures til dagsværdi efter bestemmelserne i IAS 39 under de samme betingelser som associerede virksomheder.

Afgørende for, om der foreligger fælles kontrol, er, om to eller flere parter i fællesskab tager de relevante beslutninger som defineret i IFRS 10. Med andre ord skal parterne være enige om de beslutninger, der har størst betydning for virksomhedens performance i henhold til den foreliggende aftale.

IFRS skelner mellem to typer af samarbejder:

• Fælleskontrollerede aktiviteter (joint operations)• Fælleskontrollerede virksomheder (joint ventures). Det grundlæggende princip er, at de kontraktlige rettigheder og forpligtelser, som investor har, afspejles i regnskabet. Har investor direkte adgang til aktiverne og hæfter for forpligtel-serne, er der tale om en fælleskontrolleret aktivitet, hvor hver part indregner sin andel af ind-tægter og omkostninger og aktiver og forpligtelser. Har investor derimod alene har adgang til et nettoresultat og nettoaktiver, er der tale om en fælleskontrolleret virksomhed, som skal indregnes efter indre værdis metode.

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


Nedenstående diagram viser de grundlæggende principper.

Etablerer aftalen fælles kontrol? Uden for IFRS 11

Indregn andel af nettoaktiver

Identificér aktiver og forpligtelser (samt indtægter og omkostninger)

knyttet til arrangementet

Indregn andel af aktiver og forpligtelser

Nej

Nej

Ja

Ja

Har deltagerne adgang til aktiver, og hæfter de for forpligtelserne?

Standarden fastslår, at hvis aktiviteten ikke udøves inden for en selskabsretlig ”skal” – det vil i praksis sige et sameje – er der tale om en fælleskontrolleret aktivitet. I sådanne tilfælde skal der altså ikke foretages yderligere vurderinger af klassifikationen. Udøves aktiviteten i en selskabsretlig skal – fx et interessentskab eller en virksomhed med begrænset hæftelse – er udgangspunktet, at der er tale om en fælleskontrolleret virksomhed. Følgende forhold vur-deres ved afgørelse af, om det reelle indhold er, at deltagerne på trods af den selskabsretlige ”skal” har direkte adgang til aktiverne og hæfter for forpligtelserne.

1. Medfører selskabsformen, at der er identitet mellem ejerne og virksomheden? Hæfter ejerne eksempelvis direkte for gælden, er der identitet på gældssiden.

2. Hvis 1 ikke er opfyldt: Medfører aftalen mellem parterne, at de har direkte adgang til aktiverne og hæfter for gælden? Det kan fx være tilfældet på forpligtelsessiden, hvis de i henhold til en aktionæroverenskomst har en pligt til løbende at betale penge ind til den fællesejede virksomhed i takt med, at dette skal indfri sine forpligtelser (”cash calls”).

3. Hvis 2 ikke er opfyldt: Er der andre forhold, som medfører, at parterne har direkte ad-gang til aktiverne og hæfter for forpligtelserne? Det kan eksempelvis være, at parterne


har pligt til at aftage alt output fra enheden, således at afsætningsrisikoen er løftet væk fra virksomheden, og den er sikret løbende indbetalinger, der kan anvendes til servicering af forpligtelserne.

8.2.6 Oplysninger og præsentationGenerelt for virksomhedssammenslutninger kræver IFRS 3, at der gives en række oplysnin-ger, herunder blandt andet:

• Identifikation af den overtagne virksomhed• Overtagelsesdag• Overtaget ejerandel• Købesum• Beløbsangivelse af de afholdte transaktionsomkostninger• Købsprisallokeringen• Oplysning om årets resultat og omsætning, som om virksomhederne havde været sluttet

sammen fra begyndelsen af regnskabsperioden• For goodwill skal der oplyses om kostpris:

– ved det foregående regnskabsårs slutning– regnskabsårets tilgang– regnskabsårets afgang– reguleringer til tidligere års kostpris som følge af indregning af skatteaktiver– overførsel til en gruppe af aktiver, der besiddes med henblik på salg i henhold til IFRS 5– ved regnskabsårets slutning

samt om, hvorvidt fuld goodwill- eller købt goodwill-modellen er anvendt• Vedrørende nedskrivninger af goodwill skal oplyses om:

– størrelsen ved foregående regnskabsårs slutning– periodens nedskrivninger– samlede nedskrivninger ved regnskabsårets slutning.

Ud over ovenstående skal der i de tilfælde, hvor der har været trinvise overtagelser, oply-ses om dagsværdien af de eksisterende kapitalandele. Endvidere skal størrelsen af tab eller gevinst – indregnet i resultatopgørelsen vedrørende eksisterende kapitalandele – oplyses.

8.2.6.1 IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomhederOplysningsbestemmelserne vedrørende investeringer i dattervirksomheder, associerede samt fælleskontrollerede virksomheder er samlet i IFRS 12. Standarden indeholder endvide-re oplysningsforpligtelser vedrørende strukturerede enheder, dvs. enheder med et snævert formål, som ikke indgår i konsolideringen. IFRS 12 fokuserer på, beskrivelse af den risiko, som er tilknyttet virksomhedens enkelte investeringer. Eksempelvis skal der gives detalje-rede oplysninger om dattervirksomheder, hvor der er væsentlige minoritetsinteresser.

IFRS 12 indeholder generelt en meget detaljeret og specifik angivelse af, hvilke oplysninger som kræves. Grundlæggende skal oplysningerne være tilstrækkelige til regnskabsbrugernes vurdering af den risiko, der er tilknyttet virksomhedens involvering i den pågældende enhed

In

tern

atio

nale

re

gnsk

abss

tand

arde

r


samt hvorledes denne involvering påvirker virksomhedens finansielle stilling, resultat og pengestrømme.

8.3 Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området koncern-regnskab og koncernetablering, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både regnskabsbekendtgørelsen og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.

8.3.1 Koncernregnskabspligten


Afhændelse af dattervirksom-heder

En modervirksomhed, som har kalenderårs-regnskab, har i december 20x0 af hændet alle dets datter virksomheder.

Er modervirksomheden koncernregnskabspligtig?

Koncernregnskabspligten – herunder defini-tionen på en modervirksomhed – afgøres på baggrund af forholdene på balancedagen. En virksomhed, der i årets løb har afhændet alle sine dattervirksomheder, er derfor ikke længere en modervirksomhed. Det betyder, at virksom-heden ikke skal aflægge et koncernregnskab for 20x0. Hvis dattervirksomhederne først var afhændet i januar 20x1 – men før regnskabsaf-læggelsestidspunktet – skal der fortsat udarbej-des koncernregnskab for 20x0.


8.3.2 Konsolideringsomfang


Midlertidig besiddelse

Et pengeinstitut besid-der 30 % af en anden virksomhed. Den pågæl-dende virksomhed anses derfor som en associeret virksomhed, og virk-somheden besidder ikke (andre) dattervirksomhe-der. Inden balancedagen erhverver virksomheden yderligere 25 %. Denne yderligere aktiepost har virksomheden dog klart til hensigt at sælge igen. Formålet med besiddel-sen er derfor midlertidig.

Er det muligt at undlade konsolide ring af den på-gældende dattervirksom-hed, når det kun er de yderligere 25 %, som er en midlertidig besiddelse?

Dattervirksomheden skal konsolideres. Op-fyldes betingelserne i IFRS 5 om aktiver i midlertidig besiddelse, præsenteres aktiverne henholdsvis forpligtelserne i én linje under hen-holdsvis aktiver og forpligtelser.

Fo

rtol

knin

ger o

g lø

snin

ger



Struktureret enhed – ejen-domsselskab der besiddes med henblik på salg

En ejendomsudvikler indgår en aftale med et pengeinstitut om at købe et selskab, som besidder en større investerings-ejendom, for TDKK 500. Ejendommen er finansie-ret af pengeinstituttet med et lån på DKK 80 mio. Ejendomsudvikleren skal udvikle ejendommen med henblik på salg. Ejen-domsudvikleren får en procentdel af salgssum-men ved et salg, og pen-geinstituttets forrentning på udlånet er afhængig af salgssummen. Penge-instituttet skal godkende indgåelse af lejeaftaler og salgsaftalen.

Kontrollerer ejendomsud-vikleren dette selskab?

Hvis ikke, skal selskabet så medtages i koncern-regnskabet for pengein-stituttet?

Der er tale om en struktureret enhed, da de beslutninger, som ejendomsudvikleren kan tage i egenskab af ejer af selskabet, ikke har særlig stor betydning for afkastet af investeringen. Det har derimod indgåelse af lejeaftaler og salgs-aftalen, som pengeinstituttet ultimativt kontrol-lerer. Samtidig er det reelt pengeinstituttet, der er eksponeret for variabilitet i salgsprisen i form af udlånet, eftersom salgsprisen uden videre må antages at kunne svinge langt mere end TDKK 500.

Ejendomsudvikleren kontrollerer derfor ikke sel-skabet, og det skal ikke konsolideres.

Det skal derimod med i konsolideringen i pen-geinstituttet.

Selskabsskat

445Selskabsskat Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

1. En praktisk orienteret indgangsvinkel

Målsætningen med skattedelen i Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter er, at den kan bruges som et arbejdsredskab og en værktøjskasse til brug for opgørelsen af den skatteplig-tige indkomst for pengeinstitutterne.

Regnskabshåndbogen er skrevet som en håndbog. Dog giver visse afsnit en lidt mere uddy-bende redegørelse, grundet lovgivningens kompleksitet.

Skattedelen er bygget op om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for Pengeinstitut A/S. Opgørelsen inkluderer skatteafstemning og specifikation af den effektive skat. Reguleringerne i opgørelsen af den skattepligtige indkomst i forhold til det regnskabsmæs-sige resultat har vi omtalt under de enkelte afsnit, hvor vi også beskriver de forskelle, der er i skattelovgivningen i forhold til den regnskabsmæssige behandling, som er beskrevet i regnskabsdelen.

Ud over beregningen af den skattepligtige indkomst fokuserer vi også på ofte forekommende spørgsmål om selvangivelsesforløbet, herunder sambeskatningen og administrationsselska-bets opgaver. De ofte stillede spørgsmål om, hvad der skal medsendes til SKAT, samt tidsfri-ster mv. har vi også medtaget.

2. Ændringer i skattelovgivningen og omtale af væsentlige love

2.1 Ændringer i skattelovgivningen

I folketingsåret 2015/2016 har debatten i høj grad drejet sig om SKATs problemer med ind-drivelsessystemet og et større sagskompleks vedrørende udbytteskatter. Lovgivningsmæssigt er det særligt EU-retten, der har været årsag til nye regler, fx nye regler vedrørende aktier i udenlandske selskaber og udbytte fra disse selskaber, og på transfer pricing-området er der kommet yderligere rapporteringskrav.

2.1.1 Ændring af definition af datterselskabsaktierPå baggrund af en dom fra EU-Domstolen vedtog Folketinget i juni 2016 L 123, hvorved defi-nitionen af datterselskabsaktier ændres. Med de nye regler defineres datterselskabsaktier i udenlandske selskaber i stedet således:

Æ

ndri

nger

i sk

atte

- lo

vgiv

ning

en

Selskabsskat446 Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

• En aktiebesiddelse på 10 % eller derover • I et udenlandsk selskab, der svarer til et selskab omfattet af bestemmelserne i SEL § 1, stk.

1, nr. 1 m.fl.• Det udenlandske selskab er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor dattersel-

skabet er hjemmehørende (eventuelt ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst)• Den kompetente udenlandske myndighed skal udveksle oplysninger med de danske skat-

temyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international over-enskomst, en konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Den nye definition indebærer, at et dansk moderselskab – for så vidt de nye betingelser er opfyldt – kan modtage skattefrit udbytte fra sit udenlandske datterselskab, ligesom aktierne i sådanne datterselskaber kan afhændes skattefrit. Den nye definition har ingen indflydelse på, hvorvidt udenlandske moderselskaber kan modtage skattefrit udbytte fra deres danske datterselskab – her er det fortsat afgørende, at beskatningen af udbyttet skal ”frafaldes eller nedsættes” efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

2.1.2 Nedsættelse af selskabsskatteprocenten for udbytte udloddet fra danske selskaber

For at sikre, at de danske regler om kildeskat er i overensstemmelse med etableringsfriheden efter EU-retten, vedtog Folketinget i juni 2016 (ligeledes med L 123) at nedsætte beskatnin-gen af udenlandske selskaber, der modtager skattepligtigt udbytte fra danske selskaber til 22 %. Nedsættelsen af skattesatsen har virkning for udenlandske selskaber, uanset hvor de er hjemmehørende.

Det udbyttebetalende selskab skal som hovedregel fortsat indeholde 27 % udbytteskat, hvor-efter udbyttemodtageren skal tilbagesøge forskellen på 5 % hos SKAT.

2.1.3 EU-direktiv til bekæmpelse af skatteunddragelseEU-Kommissionen har den 29. juni 2016 vedtaget den såkaldte Anti Tax Avoidance Directive (”ATAD”). Formålet med direktivet er at bekæmpe skatteunddragelse. Direktivet indeholder bl.a. krav om regler om begrænsning af fradrag for renter, CFC-beskatning og værnsregler i relation til hybride låneinstrumenter og selskabsformer. Danmark har allerede regler om beskæring om renteudgifter efter reglerne tynd kapitalisering, beskæring af nettofinansie-ringsudgifter samt beskæring efter EBIT-reglen. Derudover har Danmark regler om CFC-beskatning (se afsnit 6.6) samt en række værnsregler til bekæmpelse af skatteunddragelse, herunder regler om hybride låneinstrumenter og selskabsformer.

Danmark må derfor siges at være foregangsland i denne sammenhæng, og på nuværende tidspunkt er det derfor usikkert, hvilke ændringer det nye direktiv vil medføre i dansk lov-givning, men i andre lande end Danmark kan direktivet medføre væsentlige ændringer. På nuværende tidspunkt er der endnu ikke præsenteret konkrete ændringer til den danske lov-givning på baggrund af direktivet.


2.1.4 Digitalisering af selskabsskatten (DIAS)Af væsentligste tiltag fra SKAT kan nævnes opfølgning på digitalisering af selskabsskatten og selvangivelsesprocessen (DIAS). Fra og med indkomståret 2014 indberettes selvangivelsen for selskaber således digitalt via SKATs nye system DIAS. På grund af de nye digitale krav var selvangivelsesfristen for indkomståret 2015 udskudt til 1. september 2016. Fra og med indkomståret 2016 gælder de almindelige frister dog igen. Dette betyder, at et selskab, hvis indkomstår følger kalenderåret, skal indsende sin selvangivelse senest den 30. juni 2017.

DIAS kan endnu ikke fordele og anvende skattemæssige underskud i sambeskatninger, som ellers var den oprindelige hensigt med systemet. Som systemet er i dag, genereres der derfor kun et forslag til underskudsanvendelse/-fremføring.

SKAT udsendte i 2016 to styresignaler om omlægning af selskabers indkomstår. Disse styre-signaler er kort beskrevet nedenfor:

• Styresignal om omlægning af indkomstår: Hvis et selskab nystiftes med fx indkomståret 2016 som det første indkomstår, kan dette ifølge SKATs styresignal SKM2016.133 ikke forlænges uden ansøgning til indkomståret 2017. Det er en betingelse, at ansøgning om ændring af indkomstår indsendes inden fristen for rettidig selvangivelse for det oprinde-ligt valgte indkomstår. Med det seneste styresignal har SKAT således ændret holdning i forhold til det tidligere gældende styresignal SKM2015.532, hvorefter et nystiftet selskab kunne forlænge sit første indkomstår uden ansøgning til SKAT. Derudover indeholder styresignalet SKM2016.133 en ændring vedrørende selskabers mulighed for at omlægge indkomstår af hensyn til fx brancheændringer. Således er det kun forhold i det selskab, som skal have omlagt indkomståret, der kan begrunde omlægning af indkomståret. Bran-cheændringer i et datterselskab kan således ikke begrunde omlægning af moderselskabets indkomstår. Også på dette område har SKAT således ændret holdning i forhold til det tidligere gældende styresignal SKM2015.532.

• I styresignalet SKM2016.57 fastslår SKAT, at et indkomstår ikke kan strække sig over 1. april to gange.

• Begrænsningen er ifølge SKAT også gældende for nystiftede selskaber, selvom det for disse følger, at første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

2.2 Oversigt over væsentlige skattelove

I henhold til SEL (selskabsskatteloven) skal et selskab opgøre sin skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, i det omfang disse regler efter deres indhold er anvendelige på selskaber. Herudover indeholder SEL specifikke regler, der kun gælder for selskaber og visse andre juridiske personer.

Som det er de fleste bekendt, består dansk skattelovgivning af et betydeligt antal speciallove, som typisk kun omhandler et begrænset problemfelt. Det forhold, at skattelovgivningen er opbygget på denne måde, medfører ofte betydelige og – kunne det synes – unødvendige kom-plikationer, ikke blot for skatteborgeren, men også for lovgiver selv. At skattelovgivningen

O

vers

igt o

ver v

æse

ntlig

e sk

atte

love

love


er kommet til at fremtræde så relativt uoverskuelig, som tilfældet er i dag, har formentlig udelukkende historiske årsager.

Grundprincipperne for indkomstopgørelsen findes stadig i §§ 4, 5 og 6 i statsskatteloven, der stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. De regelsæt, der er kommet til sidenhen i form af speciallove, kan som regel historisk set betragtes som modifikationer af eller undtagelser til statsskattelovens hovedregler.

Det gælder fx:

AL Indeholderreglerneforskattemæssigafskrivningpådriftsmidlerogskibe,bygningeroginstallationersamtandreaktiversomfxgoodwillogøvrigeimmaterielleaktiver.

ABL Indeholderdetaljeredereglerombeskatningaffortjenestevedafståelseafaktieroganparter,andelsbeviser,konvertibleobligationerogtegnings-rettertilsådanne.

EBL Indeholderdetaljerederegleromavancebeskatningiforbindelsemedafståelseaffastejendom.

LL Indeholderetvældafsærregler–delsomskattefrihedforbestemteind-komster,delsomfradragsretforforskelligeudgifter.

KGL Indeholderregleromdenskattemæssigebehandlingafgevinstogtabpåfordringer,gældogfinansiellekontrakter.

SEL Indeholderhovedsageligtregleromskattepligt,skatteberegning,sambe-skatningogopkrævningafselskabsskatogkunimegetbegrænsetom-fangregleromopgørelsenafselskabersskattepligtigeindkomst.

SKL Indeholderselvangivelsesreglerneogikkemindstdeomfattendekravomudarbejdelseogopbevaringaftransferpricing-dokumentation.

De følgende afsnit omhandler de praktiske problemstillinger, som selskaber typisk står over for i forbindelse med udarbejdelse af deres selvangivelse. Gennemgangen er ikke ment som en udtømmende gennemgang, grundet skattelovgivningens kompleksitet.


3. Almindelige regler for opgørelse og selvangivelse af skattepligtig indkomst

Opgørelsen af et pengeinstituts skattepligtige indkomst afviger på en række punkter fra opgørelsen af det regnskabsmæssige resultat. Det skyldes først og fremmest, at de krav, som lovgivningen stiller til opgørelsen af henholdsvis det regnskabsmæssige og det skattemæs-sige resultat, har vidt forskellig baggrund og formål.

De overordnede krav til et pengeinstituts årsrapport medfører, at kun fortjeneste, der med sikkerhed er konstateret på balancetidspunktet, kan medregnes i resultatopgørelsen. Der skal endvidere i årsrapporten tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, der vedrører det pågældende regnskabsår.

Udgangspunktet for opgørelse af pengeinstituttets skattepligtige indkomst er derimod, at alle indtægter skal medregnes efter retserhvervelsesprincippet – det vil sige, når pengeinsti-tuttet har erhvervet endelig ret til indkomsten. Omvendt kan udgifter og tab, der er skatte-mæssigt fradragsberettigede, normalt først fradrages, når der foreligger en retlig forpligtelse til at afholde udgiften, eller når tabet er konstateret.

På www.pwc.dk finder du en tjekliste til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst for 2016 for Pengeinstitut A/S

I dette afsnit har vi udarbejdet opgørelse af den skattepligtige indkomst for 2016 for Pengeinstitut A/S som et eksempel. Opgørelsen omfatter desuden skatteafstemning og for-klaring på den effektive skat mv. I opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der afsnits-henvisninger til de konkrete afsnit i Regnskabshåndbogen, hvor der er omtale af de enkelte poster, som der korrigeres for i forhold til det regnskabsmæssige resultat.

Derudover er der også en mere praktisk beskrivelse af nogle af de ofte stillede spørgsmål i selvangivelsesforløbet.

A

lmin

delig

e re

gler

for

opgø

rels

e og

selv

angi

vels

e ...


3.1.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst

AfsnitSkattepligtig indkomst

Permanente poster

Midlertidige poster

DKK ’000 DKK ’000 DKK ’000

Resultat før skat 26.958

4. Permanente poster

4.3 Ikke fradragsberettigede renter til SKAT

410 -410

4.3 Ikke skattepligtige renter fra SKAT -440 440

4.4 75 % af repræsentation 1.350 -1.350

4.5 Udgifter til kapitalfremskaffelse 1.250 -1.250

4.8 Rådgiverbistand i forbindelse med fusionsforhandlinger

200 -200

4.6 Stiftelsesomkostninger ved lånop-tagelse etc.

125 -125

4.7 Udgifter i forbindelse med aktieaf-lønningsordninger mv. LL § 7 H

547 -547

4.8 Rådgiveromkostninger ved køb af aktier

2.967 -2.967

6.5 Tilbageførsel af kursreguleringer på unoterede anlægsaktier (ej næring)

-1.100 1.100

5.1 Skattemæssige afskrivninger på driftsmidler (forhøjet afskrivnings-grundlag)

-22 22

4.11 Præmiebeløb på gevinst- opsparingskonto

100 -100

4.10 Ikke skattepligtig andel (30 %) af udbytte fra unoterede (anlægs-) porteføljeaktier

-50 50


Opgørelse af skattepligtig indkomst


Permanente poster

Midlertidige poster

DKK ’000 DKK ’000 DKK ’000

5 Midlertidige poster

5.1 Bygninger skattemæssigt afskrivningsberettigede

Tilbageførselafregnskabs-mæssigeafskrivninger

Skattemæssigeafskrivninger

615

-1.021

-615

1.021

5.1 Andre anlæg, driftsmidler og inventar

Tilbageførselafregnskabsmæs-sigeaf-ognedskrivninger

Skattemæssigeafskrivninger

Software,regnskabsmæssigtaktiveret

Avancevedsalgafdriftsmidler

4.296

-143

0

-678

-4.296

143

-

678

5.2 Regulering af obligationer optaget til amortiseret kostpris (forskel mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi

Pr. 1. januar 2016 (primo)

Pr. 31. december 2016 (ultimo)

10.000

15.000

-10.000

-15.000

5.3 Periodisering af up-front fee på swapaftaler



-1.502

1.479

1.502

-1.479

5.4 Bonushensættelser



-1.000

1.050

1.000

-1.050

O

pgør

else

af s

katt

eplig

tig in

d-

kom

st fo

r 201

6 fo

r Pen

gein

st ..

.


5.6 Andre hensatte forpligtelser



-1.683

1.846

1.683

-1.846


Permanente poster

Midlertidige poster

DKK ’000 DKK ’000 DKK ’000

5.7 Periodeafgrænsningsposter (under aktiver)

Forudbetalingerpr.1.januar2016(primo)

Forudbetalingerpr.31.december2016(ultimo)

185

-185

-185

185

4.7 Aktieoptioner

Indregnet værdi af aktieoptioner

1. januar 2016 (primo) LL § 28

Indregnet værdi af aktieoptioner

31. december 2016 (ultimo) LL § 28

-2.168

2.383

2.168

-2.383

Skattepligtig indkomst 60.769 -5.337 -28.474

Skat 22 % 13.369


3.1.2 Opgørelse udskudt skat

01-01-2016

Regnskabs-mæssig

værdi

Skatte- mæssig

værdi Forskel 22 %

Bygninger skattemæssigt afskrivningsberettigede

19.916 6.227 13.689 3.012

Andre anlæg, driftsmidler og inventar

29.857 2.119 27.738 6.102

Obligationer til amortiseret kostpris

175.000 165.000 10.000 2.200

Periodisering up-front fee swapaftaler

-1.502 0 -1.502 -330

Hensættelser til bonus 0 1.000 -1.000 -220

Andre hensatte forpligtelser

0 1.683 -1.683 -370

Periodeafgrænsningsposter (under aktiver)

185 185 41

Aktieoptioner 0 2.168 -2.168 -477

223.456 178.197 45.259 9.957

31-12-2016

Regnskabs-mæssig

værdi

Skatte- mæssig

værdi Forskel 22 %

Bygninger skattemæssigt afskrivningsberettigede

19.396 5.301 14.095 3.101

Andre anlæg, driftsmidler og inventar

24.693 430 24.263 5.338

Obligationer til amortiseret kostpris

160.000 175.000 -15.000 -3.300

Periodisering up-front fee swapaftaler

-1.479 - -1.479 -325

Hensættelser til bonus 0 1050 -1.050 231

Andre hensatte forpligtelser

0 1846 -1.846 -406

Periodeafgrænsningsposter (under aktiver)

173 -12 185 41

Aktieoptioner 0 2.383 -2.383 -524

202.783 185.998 16.785 3.693

O

pgør

else

af s

katt

eplig

tig in

d-

kom

st fo

r 201

6 fo

r Pen

gein

st ..

.


Opgørelse udskudt skat

Af-snit 22 %

Skatte- procent

3.2 Afstemning af skatteudgift

Skat af årets resultat, ekskl. resultat af ka-pitalinteresser

26.958 5.931 22,00 %

Permanente poster 5.337 1.174 4,36 %

Effektiv skatteprocent

7.105

26,36 %

Af-snit 22 %

Skatte- procent

3.3 Skattepligtig indkomst

60.769 13.369

Udskudt skat primo 9.957

Udskudt skat ultimo 3.693 -6.264 7.105

Afstemning 0

Af-snit

Anskaf-felses-prisDKK ’000

Afskriv-nings-

grundlagDKK ’000

Årets afskrivning Samlet afskrivning

% DKK ’000 % DKK

5.1 Bygninger skattemæssigt afskrivningsberettigede

Bygninganskaf-fet1996

25.421 25.421 4% 1.017 80% 20.211

Ombyg-ninger2016

95 95 4% 4 4% 4

25.516 25.516 1.021 20.215

Skattemæssig saldo 31. december 2016 5.301


Opgørelse udskudt skat

5.1 Andre anlæg, driftsmidler og inventar DKK

Skattemæssigsaldo1.januar2016 739

Tilgang,jf.anlægsnoteniårsrapporten 4.078

Afgangtilsalgspris (4.817)

Småanskaffelser>DKK12.900regnskabsmæssigtomkostningsført 0

Afskrivningsgrundlag -

Afskrivning,25% -

Skattemæssig saldo for ordinært afskrivningsgrundlag -

5.1.1Afskrivningsgrundlag for indkomstårene 2012 - 2017 (investeringsvindue) DKK

Tilgang,jf.anlægsnoteniårsrapporten 1.380

Afgangtilsalgspris (720)

Forhøjelseafafskrivningsgrundlag(15%af1.200) –

Afskrivningsgrundlaginkl.forhøjelse 660

Afskrivning,25%afanskaffelsessum (143)

Afskrivning,25%aftillæg (22)

Skattemæssigsaldoinkl.ekstraordinærtafskrivnings-grundlag 495

Skattemæssig saldo 31. december 2016 495

Herafforhøjetafskrivningsgrundlag (65)

Grundlag for udskudt skat 31. december 2016 430

O

pgør

else

af s

katt

eplig

tig in

d-

kom

st fo

r 201

6 fo

r Pen

gein

st ..

.


3.2 Skatteafstemning

Korrektionerne mellem det regnskabsmæssige og skattemæssige resultat kan opdeles i to kategorier: 1) permanente forskelle og 2) midlertidige forskelle.

Under opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Pengeinstitut A/S for 2016 er der foretaget reguleringer til det regnskabsmæssige resultat som følge af forskelle mellem regnskabsmæs-sig og skattemæssig behandling af posterne. Det medfører risiko for, at der opstår fejl ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det viser sig i praksis, at skatteafstemningen ofte fanger fortegnsfejl og af og til undladelser samt oversete poster i opgørelsen af midlertidige poster.

Skatteafstemningen sikrer derimod ikke, at skattelovgivningen er fortolket korrekt, og den fanger heller ikke fejl eller udeladelser i permanente poster. Den dokumenterer alene sam-menhængen mellem årsregnskabet og skatteopgørelsen.

Teknisk set er skatteafstemningen en afstemning mellem summen af de midlertidige poster i beregningen af den skattepligtige indkomst og forskelsværdierne primo/ultimo. I Pengeinstitut A/S udgør summen af de midlertidige poster TDKK 28.474. Beløbet afstemmes i forhold til ændringen fra primo til ultimo af forskelsværdierne mellem de regnskabsmæs-sige og skattemæssige værdier. Primoværdien udgør TDKK 45.259 og ultimoværdien TDKK 16.785. Forskelsværdien er således TDKK 28.474.

Det vil sige, at der er sammenhæng mellem på den ene side de tillæg og fradrag af midlerti-dige forskelle, der foretages i den skattepligtige opgørelse for det pågældende indkomstår, og på den anden side forskelsværdierne i de regnskabsmæssige og skattemæssige saldoværdier fra primo til ultimo. Forskelsværdierne er netop udtryk for de bevægelser, der har været i året.

Opgørelsen af de skattemæssige værdier foretages enten på baggrund af 1) den skattemæs-sige saldoværdi primo +/- til- og afgange og fratrukket årets skattemæssige afskrivninger, eller 2) de regnskabsmæssige værdier reguleret for forskelle mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige principper for tidspunktet for medregning af omkostninger/avance det pågældende indkomstår.

Skatteværdien af de midlertidige forskelle i Pengeinstitut A/S primo udgør TDKK 9.957 og svarer til den udskudte skatteforpligtelse primo i Pengeinstitut A/S. Tilsvarende pr. 31. december 2016 er der indregnet en udskudt skatteforpligtelse på TDKK 3.693. Den udskudte skatteforpligtelse er således reduceret med TDKK 6.264 fra primo til ultimo.

3.3 Effektiv skatteprocent

Den effektive skatteprocent udgør 26,36 % af resultat før skat, eksklusive resultat af kapita-linteresser. Skatteprocenten skal sammenholdes med den aktuelle selskabsskattesats i 2016 på 22 %.

3.4

Indk

omst

året


Specifikationen af den effektive skat giver mulighed for at vurdere, hvordan omkostningen sammensætter sig, og hvordan den fremtidige skatteomkostning vil udvikle sig.

Følgende forhold kan bl.a. påvirke skatteomkostningen/den effektive skatteprocent:

• Skattefrie indtægter• Ikke-fradragsberettigede omkostninger• Nedskrivning af udskudte skatteaktiver• Indtægtsføring af tidligere nedskrevne skatteaktiver• Regulering til skatteprocenten• Regulering af tidligere års skatter. Skatteomkostningen sammensætter sig af aktuel skat (det vil sige skattepligtig indkomst multipliceret med aktuel skattesats) med tillæg/fradrag af ændringen i udskudt skat samt reguleringer vedrørende tidligere år og eventuelle reguleringer til skattesatsen. Det vil sige, at det er permanente forskelle, jf. afsnit 4 Permanente forskelle, samt reguleringer til tidligere år, der påvirker skatteomkostningen i resultatopgørelsen.

Hvis selskabet i et år vælger at afskrive fx 15 % på driftsmidler i stedet for det maksimale 25 %, påvirker dette ikke skatteomkostningen i årsrapporten. Den mindre skattemæssige afskrivning øger den aktuelle skat, men mindsker samtidig den udskudte skatteforpligtelse med et tilsvarende beløb.

3.4 Indkomståret

Skatteansættelsen af selskaber sker normalt på grundlag af indkomsten i en 12-måneders periode (indkomståret). Lovgivningsteknisk er det udgangspunktet, at indkomståret svarer til kalenderåret. Bestemmelserne findes i SEL § 10.

Pengeinstitutter skal anvende kalenderåret i forhold til årsregnskabet, og derfor vil ind-komståret også som udgangspunkt følge kalenderåret.

Opløses selskabet inden indkomstårets udløb, men efter kalenderårets udløb, omfatter sel-skabets sidste afsluttende indkomstår den periode, der løber fra afslutningen af det seneste sædvanlige 12-måneders regnskab, til opløsningen finder sted.

3.4.1 Omlægning af indkomståret i forbindelse med ind- og udtræden af sambeskatning

Reglerne om obligatorisk national sambeskatning betyder, at et selskab kan være med i en sambeskatning i en del af et indkomstår, jf. SEL § 31 stk. 5. Det vil være tilfældet i de situa-tioner, hvor koncernforbindelsen med selskabet enten etableres eller afbrydes midt i et ind-komstår.


Ifølge SEL § 10, stk. 5 skal alle selskaber i en sambeskatning have samme indkomstår som administrationsselskabet. Det betyder, at hvis et selskab ved indtræden i en sambeskatning har et indkomstår, der adskiller sig fra administrationsselskabet i den erhvervende sam-beskatning, så omlægges selskabets indkomstår. Omlægningen er obligatorisk, og der skal således ikke indsendes en meddelelse herom til SKAT. Ændringer i sambeskatningskredsen skal dog meddeles digitalt til SKAT, senest en måned efter selskabet er indtrådt i sambeskat-ningskredsen.

For et selskab, der udgår af en sambeskatningskreds, og således kun er sambeskattet en del af året, skal indkomståret deles i to, således at der udarbejdes to indkomstopgørelser for det pågældende indkomstår. Den ene del af indkomsten skal indgå i sambeskatningen, og den anden del af indkomsten skal medregnes hos selskabet selv (særbeskatning) eller eventuelt indgå i en anden sambeskatning (hvis selskabet indgår i en ny koncern).

De to indkomstopgørelser skal foretages efter skattelovgivningens almindelige regler – dog skal skattemæssige afskrivninger foretages forholdsmæssigt, hvis de to (del)indkomstopgø-relser vedrører samme indkomstår. Sambeskatningsreglerne er nærmere beskrevet i afsnit 6.4 Obligatorisk national sambeskatning.

3.4.2 Omlægning af indkomstårIfølge det tidligere gældende styresignal SKM2015.532 kunne et nystiftet selskab forlænge sit første indkomstår uden ansøgning til SKAT. Men i februar 2016 offentliggjorde SKAT et nyt styresignal, hvoraf det fremgår, at det er et krav for forlængelse af et nystiftet selskabs første indkomstår, at der indsendes ansøgning til SKAT. Hvis et selskab nystiftes med fx ind-komståret 2016 som det første indkomstår, kan dette ifølge SKATs styresignal SKM2016.133 ikke forlænges uden ansøgning til indkomståret 2017. Det er en betingelse, at ansøgning om ændring af indkomstår indsendes inden fristen for rettidig selvangivelse for det oprindeligt valgte indkomstår.

Et selskabs første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

3.5 Acontoskatteordningen

Acontoskat opkræves to gange om året, henholdsvis 20. marts og 20. november. Den ordi-nære acontoskat beregnes som 50 % af gennemsnittet af de seneste tre års selskabsskat, jf. SEL § 29 A.

I sambeskattede koncerner beregnes acontoskatten for administrationsselskabet og ikke for de enkelte sambeskattede datter- eller søsterselskaber. Administrationsselskabet varetager betalingen af både frivillig og ordinær acontoskat for den sambeskattede koncern, jf. SEL § 29 B.

Den endelige selskabsskat beregnes som 22 % af den selvangivne skattepligtige indkomst. Hvis den indbetalte acontoskat med tillæg af eventuel udbytteskat er lavere end den endelige


skat, fremkommer der en restskat, der opkræves med et ikke-fradragsberettiget procenttil-læg pr. 1. november i det følgende år, jf. SEL § 30.

Hvis den indbetalte acontoskat med tillæg af eventuel udbytteskat overstiger den endelige selskabsskat, fremkommer en overskydende skat, der udbetales med en ikke-skattepligtig procentgodtgørelse, jf. SEL § 30.

Hvis selskabet forventer, at slutskatten kommer til at overstige den skat, der betales som ordi-nære acontobetalinger, er der mulighed at indbetale et yderligere beløb i frivillig acontoskat.

Den 26. august 2015 blev der vedtaget nye regler for beregning af restskattetillæg og ren-ten på overskydende skat. Ændringerne skyldtes, at når renterne aktuelt er faldet, skal det modvirkes, at virksomhederne får incitament til at placere større overskydende likviditet hos SKAT og dermed opnå en bedre forrentning end hos fx pengeinstitutterne.

Det er muligt at betale frivillig acontoskat den 20. marts og 20. november i indkomståret som hidtil, men herudover har virksomhederne mulighed for at indbetale frivilligt inden den 1. februar efter indkomståret, fx for indkomståret 2016 senest den 1. februar 2017. Der skal dog betales et rentetillæg, som beregnes ud fra restskatteprocenten i perioden 20. november 2016 til 1. februar 2017.

Restskatteprocenten samt godtgørelsesprocenten for indkomståret 2016 er følgende:

• Restskatteprocent, der opkræves, hvis selskabet får en restskat, som ikke indbetales frivil-ligt: 3,4 %

• Rentegodtgørelse på overskydende skat, der betales til selskabet fra SKAT, hvis selskabet får en overskydende skat: 0,1 %

• Dekort ved frivillig indbetaling seneste den 20. november 2016: 0,0 %• Rentetillæg ved betaling af frivillig acontoskat i perioden 20. november 2016–1. februar

2017: 0,7 %

Tilbagebetaling af den overskydende skat inklusive procentgodtgørelse sker i videst muligt omfang ved at modregne beløbet i den ordinære acontoskat for 2017 den 20. november 2017. Et eventuelt overskydende beløb udbetales. Hverken rentetillæg, godtgørelse eller dekort indgår i den skattepligtige indkomst.

3.6 Selvangivelse og krav til indhold

Selskaber skal indberette selskabsselvangivelsen digitalt.

Ud over selve selvangivelsen er der krav om at indsende yderligere oplysninger. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen, hvad der specifikt skal oplyses for at overholde lovgivnin-gen. Der er udstedt to mindstekravsbekendtgørelser: én for store virksomheder (nr. 593 af 12. juni 2006) og én for mellemstore og mindre virksomheder (nr. 594 af 12. juni 2006).

Se

lvan

give

lse

og k

rav

til

indh

old


Pengeinstitutter mv. er omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen for store virksomheder (nr. 593 af 12. juni 2006). Det betyder, at der skal vedhæftes et skatteregnskab på www.skat.dk via TastSelv indeholdende oplysninger i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen.

3.7 Selvangivelsesfristen

Selskaber skal som hovedregel indlevere selvangivelsen senest seks måneder efter regn-skabsårets afslutning.

SKAT kan – hvor særlige omstændigheder taler derfor – på grundlag af en skriftlig begrundet ansøgning give udsættelse med indgivelse af selvangivelsen, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Det kan efter skattemyndighedernes praksis være vanskeligt at opnå forlængelse af selvangivelsesfristen ud over den 31. august, men praksis har dog været noget svingende.

Foreligger der ikke en gyldig selvangivelse på det tidspunkt, hvor skatteansættelsen skal fore-tages, kan ansættelsen foretages skønsmæssigt. Herudover pålægger SKAT et tillæg på DKK 200 per dag, som fristen overskrides, dog maksimalt DKK 5.000.

Fristen for indberetning af selskabsselvangivelsen var for indkomståret 2015 udsat til den 1. september 2016 som følge af digitaliseringen af indberetninger til SKAT, men denne fristfor-længelse vil ikke være gældende for indkomståret 2016, hvor fristen vil være 30. juni 2017 for selskaber med indkomstår, der følger kalenderåret.

3.8 Skattepligt til Danmark

Et aktieselskab er fuldt skattepligtigt til Danmark, når det er indregistreret her i landet. Dette gælder, uanset om selskabets ledelse har sit sæde i Danmark eller i udlandet. Hvis et sådant selskab imidlertid efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i udlandet, kommer selskabet ikke under dansk skattepligt. Dansk skattepligt indtræder ved stiftelsen af selskabet, det vil sige på den dato, hvor der afholdes stiftende generalforsamling.

Reglerne om fuldt skattepligtige danske selskaber omfatter også selskaber, der er indregi-streret i udlandet, når selskabets ledelse har sit sæde her i landet. Sådanne udenlandske selskaber kan med andre ord beskattes, som om de var hjemmehørende og registreret her i landet.

Hvorvidt ledelsens sæde er i Danmark, afhænger ifølge lovens forarbejder af en vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningsprocesserne i selskabet. Der vil først og fremmest blive lagt vægt på beslutninger, der træffes i forbindelse med den daglige ledelse af selskabet. Afhængigt af omstændighederne er det dermed direktionen eller bestyrelsens sæde, der er afgørende. Derimod er det normalt ikke afgørende, hvor generalforsamlingen afholdes, eller hvor aktionærerne er hjemmehørende.


3.8.1 FilialerFaste driftssteder af udenlandske selskaber, herunder filialer, kan også være skattepligtige til Danmark. Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger fast driftssted i Danmark. Fortolkningen baserer sig på artikel 5 i OECD’s dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilhø-rende kommentarer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13 Filialer af udenlandske kreditinstitutter.

4. Permanente forskelle

Permanente forskelle udgør indtægter og omkostninger, som ikke indgår i enten det regn-skabsmæssige eller skattemæssige resultat på noget tidspunkt.

De permanente forskelle kendetegnes ved, at den skattemæssige behandling er forskellig fra den regnskabsmæssige behandling, og at forskellen mellem regnskabsmæssig og skattemæs-sig behandling ikke bare er en tidsforskydning/midlertidig forskel.

Et eksempel på permanente forskelle er indtægter medregnet i årsrapporten, som ikke er skattepligtige, fx avance ved salg af ikke-næringspligtige datterselskabsaktier. Et andet eksempel er omkostninger, som er indregnet i årsrapporten, men som ikke er fradragsberet-tigede skattemæssigt, fx visse goodwillafskrivninger (koncerngoodwill).

I de følgende afsnit omtaler vi eksempler på de oftest forekommende permanente poster. En del af disse permanente poster fremgår også i opgørelsen af den skattepligtige indkomst for Pengeinstitut A/S i afsnit 3.1.

4.1 Driftsomkostninger

I SL § 6, stk. 1, litra a er begrebet ”driftsomkostninger” defineret som de udgifter, der ”i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”.

Der stilles ikke krav om, at udgiften skal have været nødvendig for indkomsterhvervelsen. SL stiller derimod krav om, at der skal foreligge en forretningsmæssig sammenhæng eller såkaldt driftsmæssig begrundelse for at afholde den pågældende udgift, jf. ordene ”anvendt til at ...”. Er der en driftsmæssig begrundelse for at afholde en given udgift, kan skattemyn-dighederne ikke kritisere eksempelvis udgiftens størrelse.

Visse udgifter er så almindeligt forekommende, at de hidtil har opnået en art ”typegodkendel-se”. Dette gælder fx lønudgifter og huslejeudgifter, hvor skattemyndighederne tidligere kun sjældent stillede spørgsmål om berettigelsen af et foretaget fradrag. Skattemyndighederne har dog de seneste år haft skarpt fokus på driftsomkostningsbegrebet og har i flere sager tilkendegivet, at enhver udgift skal vurderes i relation til driftsomkostningsbegrebet. I SKM 2014.731.LSR havde et selskab afholdt egne lønudgifter på MDKK 2,1 til en voldgiftssag om

4.1

Dri

ftso

mko

stni

nger


betaling af en restkøbesum for aktier. LSR nægtede fradrag for lønudgifterne bl.a. med hen-visning til, at voldgiftssagen vedrørte selskabets formueinteresser. Senest har Østre Landsret i to domme fra 1. juni 2016 (tidligere offentliggjort som TfS 2013.501.LSR og LSR j.nr. 13-48885342) erklæret sig enig med Skatteministeriet i, at SL § 6, stk. 1, litra a, om fradrag for driftsudgifter må forstås sådan, at den almindelige adgang til fradrag for lønudgifter til medarbejdere som driftsudgifter ikke omfatter den del af lønnen, som angår udvidelse af virksomheden. I begge sager fandt Østre Landsret, at bankerne havde udvidet deres virksom-hed, og at lønudgifterne derfor var ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter. Østre Landsret fandt imidlertid også, at SKATs afgørelser fra 2012 og 2013 om at nægte fradrag for lønudgif-ter, måtte anses for så væsentlig en praksisændring i forhold til den gældende retsopfattelse, at nægtelse af fradrag kun kunne ske med fremadrettet virkning, efter at der var givet en forudgående klar offentlig tilkendegivelse om ændring af praksis. Dommene understreger, at de hidtidige formodninger om, at fx lønudgifter altid er fradragsberettiget driftsudgifter, ikke længere er gældende. Dommene er i skrivende stund anket til Højesteret.

I dag er det derfor ofte forekommende, at skattemyndighederne rejser spørgsmål om, hvor-vidt der konkret foreligger den nødvendige forretningsmæssige sammenhæng mellem udgif-ten og indkomsterhvervelsen.

Efter SL foretages to væsentlige sondringer i vurderingen af, om der er tale om en driftsom-kostning. Dels skal det sikres, at udgiften ikke er en privatudgift, dels at der ikke er tale om anlægs- og etableringsudgifter.

For så vidt angår afgrænsningen af driftsudgifter over for private udgifter, er det principielle udgangspunkt, at et selskab pr. definition ikke kan have private udgifter (til ”egen eller fami-lies underhold”), og denne sondring er derfor knap så relevant i forbindelse med opgørelsen af et selskabs skattepligtige indkomst.

Dette udelukker dog ikke, at skattemyndighederne kan nægte fradrag for en given udgift med den begrundelse, at udgiften må anses for at være driftsfremmed, eller at udgiften ikke kan antages at være afholdt i forretningsmæssig sammenhæng. Fradragsnægtelse er end-videre ofte set i sager, hvor udgiften anses at være afholdt i aktionærernes interesse. Dette gælder særligt, hvor ansatte i et selskab har fået tildelt en bonus som følge af, at aktierne i selskabet er blevet solgt. Når det gælder udgifter, som er afholdt i selskabets interesse, er sondringen mellem driftsomkostninger og anlægsudgifter betydelig mere relevant. Denne sondring har gennem tiden voldt både teoretiske og praktiske vanskeligheder. Selvom ord-lyden af SL’s bestemmelse om driftsomkostninger har været uændret siden begyndelsen af forrige århundrede, har der fundet en betydelig udvikling sted i retspraksis.

Skattemyndighederne søgte eksempelvis gennem mange år at fastholde, at der skulle fore-ligge en relativ snæver tidsmæssig forbindelse til indkomsterhvervelsen i det aktuelle år, og at udgifter, der blev afholdt med henblik på indkomsterhvervelsen i efterfølgende år, måtte anses for at være ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter.

En sådan fortolkning har imidlertid ikke megen støtte i SL’s ordlyd. SL’s formulering indehol-der ikke et udtrykkeligt krav om, at en udgift skal være afholdt for at erhverve det aktuelle


års skattepligtige indkomst, for at udgiften kan anerkendes som en fradragsberettiget drifts-udgift.

Det afgørende er, om udgiften er afholdt med henblik på ”udvidelse af næring eller drift” eller med andre ord, om formålet med at afholde udgiften er etablering af ny virksomhed eller udvidelse af den bestående virksomhed ud over dennes hidtidige, naturlige rammer. Hvis dette er tilfældet, har udgiften mere karakter af at være en anlægsudgift end en drifts-udgift.

Praksis omkring driftsomkostningsbegrebet er meget omfangsrig, og særligt inden for de seneste år synes SKAT at have skærpet fokus på emnet.

I en afgørelse offentliggjort i SKM2012.238.HR var Højesteret enig med SKAT i, at rådgiver-omkostninger afholdt i forbindelse med etablering af et yderligere driftscenter ikke kunne fradrages, idet planerne blev ændret, og driftscenteret aldrig blev etableret. Udgiften blev af Højesteret anset som en etableringsudgift og i kraft af, at centeret aldrig blev etableret, kunne udgiften ikke tillægges afskrivningsgrundlaget. Som udtrykt af SKAT faldt udgiften mellem to stole, idet udgiften hverken kunne fradrages eller afskrives.

Afgørelsen er meget vidtgående, især henset til at det pågældende selskab i forvejen havde to driftscentre, hvorfor man alene af den grund næppe kan tale om etablering og/eller udvi-delse af virksomhed. Det er hovedreglen, at omkostninger i forbindelse med gennemførelse af en fusion mv. ikke kan fratrækkes som driftsudgifter, selvom sådanne omkostninger umid-delbart synes at have en tæt sammenhæng med selskabets driftsresultater.

Det er ligeledes udgangspunktet, at selskaber ikke kan fratrække omkostninger afholdt i for-bindelse med en børsintroduktion. Begrundelsen for at nægte fradrag for sådanne omkost-ninger er, at omkostninger til børsintroduktion afholdes med henblik på en ændring – og ikke blot vedligeholdelse – af selskabets indkomstgrundlag.

Derimod er omkostninger, som et selskab afholder i forbindelse med den årlige generalfor-samling, og årligt tilbagevendende omkostninger til noteringsafgift til Fondsbørsen i praksis accepteret som fradragsberettigede driftsomkostninger, selvom det ret beset kan være van-skeligt at få øje på den aktuelle forretningsmæssige sammenhæng mellem omkostninger til afholdelse af selskabets årlige generalforsamling og selskabets løbende drift.

Der er også fradrag for et selskabs omkostninger i forbindelse med udbetaling af udbytte til aktionærerne, ligesom der er fradrag for omkostninger til udarbejdelse af regnskab og opstil-ling af årsrapporten.

I januar 2012 afsagde Højesteret en dom, der i forlængelse af ovenstående afgrænsninger synes at indføre endnu en vigtig afgrænsning i relation til fradragsretten for driftsomkost-ninger.

Dommen er offentliggjort i SKM2012.13.HR og vedrørte et ventureselskab, der havde til for-mål at investere i selskaber på et meget tidligt stadie. Ventureselskabet havde ingen ansatte, hvorfor selskabet havde indgået en management-aftale vedrørende udvikling af de virksom-

4.1

Dri

ftso

mko

stni

nger


heder, som ventureselskabet havde investeret i. Målet var at sælge selskaberne med det bedst mulige afkast til fx andre venturefonde eller til industrielle købere. Management-selskabet varetog derudover bogholderi- og økonomifunktioner, løbende økonomirapporteringer samt udarbejdelse af kvartalsrapporter og årsrapporter til bestyrelsen og aktionærerne. Højesteret fandt, at ventureselskabet kunne fratrække udgiften, idet selskabet havde til formål at drive og rent faktisk havde drevet virksomhed, der havde givet selskabet indtægter i form af dels løbende afkast, såsom renter og udbytter af porteføljeinvesteringerne, dels avance ved afstå-else af aktier i porteføljeselskaberne. Indtægterne havde været skattepligtige, både for så vidt angik det løbende afkast og avancen ved afståelsen inden for tre år, og skattefrie for så vidt angår avance ved afståelse efter tre år. Det forhold, at nogle af afståelsesavancerne var skattefrie, hindrede ikke, at der var tale om fradragsberettigede driftsomkostninger efter SL § 6 a.

Afgørelsen bygger på en grundpræmis om, at omkostninger ikke er fradragsberettigede, hvis omkostningerne anvendes til erhvervelse af skattefrie indtægter i selskabet. Dommen har af samme grund fået stor betydning, særligt for holdingselskaber. Det skyldes, at holdingselska-ber ofte hovedsageligt har skattefri indkomst i form af aktieavance eller udbytte, og dermed kun i begrænset omfang har skattepligtig indkomst.

En ny dom omhandler den samme problemstilling. I afgørelsen SKM2015.341.ØLR var spørgsmålet, om et holdingselskab kunne fradrage et management fee betalt til et ikke-kon-cernforbundet selskab. Holdingselskabet havde datterselskaber, som drev virksomhed med køb og salg samt udlejning af fast ejendom. Ifølge årsrapporten havde holdingselskabet haft skattefrie indtægter på MDKK 23 og finansielle indtægter på MDKK 12. Østre Landsret fandt, at management fee’et ikke kunne fradrages som en driftsomkostning. Retten henviste til, at holdingselskabet havde indrettet sin virksomhed, så det både havde skattepligtige og skat-tefrie indtægter, og at det af opgaverne i managementsaftalen kun var punktet ”overvågning og administration af selskabets låneportefølje”, der relaterede sig til selskabets skattepligtige renteindtægter. Metoden til at fastsætte størrelsen af management fee’et (en procentdel af koncernens investeringsejendomme) tydede ifølge Østre Landsret derfor også på, at arbejdet i det væsentligste relaterede sig til ejendomme og ikke til udlån. Holdingselskabet fandtes ikke at have godtgjort, at udgifterne til management fee vedrørende dets skattepligtige ind-tægter oversteg de DKK 50.000, som SKAT skønsmæssigt havde fastsat. I øvrigt fandt Østre Landsret ikke, at SKAT havde skærpet praksis.

Østre Landsret fulgte således i sporerne på Højesterets tidligere afgørelse, og driftsomkost-ningsbegrebet må hermed anses for endnu tættere knyttet til alene erhvervelse af skatteplig-tig indkomst.

4.1.1 Indskrænkning af fradrag for direktørlønninger mv. ved optagelse af statslig hybrid kernekapital

Nogle kreditinstitutter har modtaget hybrid kernekapital (kapitalindskud) fra staten efter bestemmelsen i lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II). I lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter er i § 8 medtaget en bestemmelse om, at kredit-institutter, som modtager hybrid kernekapital, kun kan fradrage 50 % af lønninger mv. til


direktører ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis den hybride kernekapital er tilbagebetalt, gælder reglen ikke længere.

4.2 Kapitalinteresser

Skattemæssigt sondres der skarpt mellem de enkelte juridiske enheder, hvor princippet om rette indkomstmodtager finder anvendelse. De enkelte datterselskaber og associerede sel-skaber skal således opgøre den skattepligtige indkomst hver for sig.

Som det fremgår af afsnit 3.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst, tilbageføres resultat fra datterselskaber derfor i selvangivelsen, så indkomsten ikke kommer til beskatning i Pengeinstitut A/S.

4.3 Renteudgifter og renteindtægter

Som udgangspunkt skal renteudgifter og renteindtægter medregnes i den skattepligtige ind-komst i den periode, de vedrører (LL § 5, stk. 4), jf. afsnit 4.1 Driftsomkostninger.

Der er imidlertid undtagelser hertil. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages, jf. LL § 17 A. Tillæg og godtgørelser i relation til restskat og overskydende skat efter SEL § 29 B, stk. 4-6, indgår heller ikke i den skattepligtige indkomst.

4.3.1 Renter vedrørende garantkapital i sparekasserPengevirksomhed kan også drives af sparekasser, der er selvejende institutioner uden aktie-kapital. En sparekasse har ikke en egentlig selskabskapital, men en garantikapital. Krav til garantikapitalens størrelse er fastlagt i den finansielle lovgivning. Garantikapital behandles skattemæssigt som gæld for sparekassen. Udbetales afkastet til garanterne i form af en rente af garantikapitalen, vil sparekassen således have fradrag for afkast af garantikapitalen, der træder i stedet for selskabskapitalen. Dette skyldes, at den skatteretlige afgrænsning af sel-skabskapital/egenkapital er ret snæver. Skatteretligt er der som udgangspunkt kun tale om selskabskapital/egenkapital, hvis deltagerne i selskabet mv. har ret til en andel af formuen. Alt andet lige er dette således en skattemæssig fordel for sparekasserne.

4.3.2 Renter vedrørende hybrid kernekapitalVed lov nr. 428 af 6. juni 2002 blev der i lov om banker og sparekasser m.v., lov om fonds-mæglerselskaber og realkreditloven indsat regler om gældsinstrumenter, der, når nærmere angivne betingelser er opfyldt, medregnes i pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets, inve-steringsforvaltningsselskabets eller realkreditinstituttets ansvarlige kapital (solvens). Disse regler trådte i kraft den 1. januar 2003.

4.

2 K

apit

alin

tere

sser


Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og realkredit-institutter har således fået mulighed for at erstatte aktiekapital med lånekapital, når den såkaldte kernekapital skal opgøres. I stedet for at udvide aktiekapitalen fik pengeinstitutter mv. mulighed for at optage lån inden for de rammer, der fastlægges i loven.

4.3.3.1 Skattemæssig behandling af renter vedrørende hybride gældsinstrumenter

Som udgangspunkt foreligger der ikke en gæld i skatteretlig forstand, hvis skyldneren ifølge et gældsforhold ikke har en retlig forpligtelse til at betale gælden. Dette kan skyldes, at der ikke er aftalt en forfaldstid på gælden, og debitor selv bestemmer, om og i givet fald hvornår gælden skal betales. Dette medfører, at skyldneren efter reglerne i SL § 6 a, stk. 1, litra e, ikke har fradrag for eventuelle rentebetalinger.

Der er imidlertid fastsat særregler for den finansielle sektor i LL § 6B, som sikrer, at forrentet gæld uden aftalt forfaldstidspunkt skal behandles som anden gæld i skatteretlig henseende, når visse betingelser er opfyldt. Dette medfører, at renteudgifter og renteindtægter af gæld, der ikke forfalder på et forud fastsat tidspunkt, skal behandles som renter af anden gæld, hvis betingelserne er opfyldt.

1. Gældsforholdet skal være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstru-menter, der udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en værdi-papircentral.

2. Debitor i henhold til gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-skaber, et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

I forhold til kurstab/kursgevinst er LL § 6 B ”forbundet” med bestemmelsen i KGL § 1, stk. 6, der fastslår, at pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, skal behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i LL § 6 B er opfyldt. Det vil sige, at kurstab og kursgevinster er henholdsvis fradragsberettigede og skattepligtige.

Reglen i LL § 6 B gælder for renter generelt, således at bestemmelsen sidestiller skattemæs-sigt rentelignende betalinger på ansvarlig hybridkapital mv. inden for den finansielle sektor med renter. Der er således fradragsret for betalingerne for kreditinstituttet mv. (debitor). Dette gælder, selv om betalingerne ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentningen bortfalder.

Det bemærkes, at fysiske personer og andre selskaber end de nævnte kreditinstitutter og fondsmægler- og investeringsforvaltningsselskaber ikke er omfattet af bestemmelsen.


4.4 Repræsentationsudgifter

Selvom repræsentationsudgifter må betragtes som sædvanligt forekommende driftsudgifter, kan disse udgifter alene fratrækkes med 25 % ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL § 8, stk. 4.

I praksis kan afgrænsningen af de begrænset fradragsberettigede repræsentationsudgifter over for de øvrige, fuldt fradragsberettigede driftsudgifter være ganske kompliceret og ikke mindst afføde diskussioner med skattemyndighederne.

For at få fradrag kræves:

1. At bilag er dateret og angiver udstederen og modtageren2. At bilag er forsynet med kvitteringspåtegning3. At bilag er påført, hvilke ydelser der er betalt for4. At bilag er påført anledningen og deltagere (specielt vedrørende restaurationsbilag). Da reklameudgifter er fuldt fradragsberettigede (ligesom øvrige driftsudgifter), er det ofte af afgørende betydning at vide, hvornår der er tale om en repræsentationsudgift henholdsvis en reklameudgift (eller anden driftsudgift).

Specielt med hensyn til receptioner har der de senere år dannet sig en praksis, der oversigts-mæssigt kan beskrives således:

• Tidspunktet. Hvis receptionen afholdes omkring spisetid, taler dette for en egentlig be-spisning, der betragtes som repræsentation.

• Siddekomfort. Hvis der er siddepladser til alle, taler dette for egentlig bespisning, det vil sige repræsentation.

• Annoncering. Hvis der annonceres efter en ubestemt kreds (modsat allerede eksisterende kunder, leverandører mv.), taler dette i retning af reklame.

Samlet kan det om receptioner siges, at der skal være tale om mindre servering for en ube-stemt kreds af personer, for at fuldt fradrag (og ikke blot 25 % fradrag) gives. Der må således ikke være tale om et traktement, der efter sin art, fremtræden og tidspunkt kan anses som et anvendeligt alternativ til sædvanlige måltider. Det forhold, at der er åben adgang for offent-ligheden eller en større kreds, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der er tale om reklameud-gifter (TfS 2002, 969).

Afgrænsningen mellem repræsentationsudgifter og driftsudgifter (med fuld fradragsret) er vurderet af LSR, som nåede frem til, at eksterne læger og sygeplejersker ikke kan sidestilles med et selskabs ansatte. Et lægemiddel- og medicinalfirmas udgifter til rejser, deltagelse i symposier og uddannelse mv. for eksterne læger og sygeplejersker kunne således ikke anses for fradragsberettigede driftsudgifter, men blev anset for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret (TfS 2006, 67).

I SKM 2008.1025.SR. fandt Skatterådet dog, at et medicinalfirmas udgifter til bl.a. efterud-dannelse af hospitalspersonale, løntilskud i forbindelse med udvikling og kvalitetskontrol

4.4

Rep

ræse

ntat

ions

udgi

fter


samt tilskud til studier og forskning, og finansiering af oversøiske og europæiske møder skul-le behandles som fradragsberettigede salgsomkostninger og ikke som begrænset fradragsbe-rettigede repræsentationsudgifter. Det var en forudsætning for at komme i betragtning ved kontraktforhandlingerne, at medicinalfirmaets tilbud også indeholdt disse ekstra ydelser. Skatterådet fandt, at udgifterne kunne fradrages fuldt ud, fordi de blev afholdt som led i en gensidigt bebyrdende aftale, og medicinalfirmaet var kontraktretligt forpligtet til at afholde udgifterne. Udgifterne var dermed nødvendige og for branchen almindelige salgsomkost-ninger.

Højesteret har i TfS 2006, 776, vurderet, at afholdte udgifter til forhandlerrejser til Japan og Spanien, hvor en række selvstændige bilforhandlere deltog, ikke havde karakter af kursus-aktiviteter, instruktion eller lignende. Der blev lagt vægt på, at rejserne i væsentligt omfang havde et almindeligt turistmæssigt program og foregik under ledsagelse af ægtefæller. Retten fandt herefter, at udgifterne ikke var fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger, men måtte anses som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret.

På følgende side er vist en oversigt over, hvilke udgifter der kan fradrages med henholdsvis 25 % og 100 %.


Repræsentationsudgifter

Skattefradrag

25 % 100 %

Bespisning (restaurant eller i virksomheden) PersonaleForretningsforbindelser

X

X

Gaver (blomster, vin, spiritus mv.) Til forretningsforbindelserTilpersonale

X

X

Jubilæer og receptioner mv. Personale:-pårestaurant-ivirksomhedenIndbudteforretningsforbindelser-pårestaurant-ivirksomhedenBlandetdeltagelse,menprimærtpersonale:-pårestaurant-ivirksomhedenBlandetdeltagelse,primærtforretningsforbindelser:-pårestaurant-ivirksomhedenÅbenthus:-mindreservering(ingenbespisning)-størretraktementerpårestaurant-størretraktementerivirksomheden

XX

FordelingFordeling

XX

XX

XX

FordelingFordeling

X

Rejse og overnatningsudgifter (ekskl. bespisning) Bygninganskaffet1996Bygninganskaffet1996

X

X

Repræsentationsudgifter Udenlandske kunder (eksport) Indenlandske kunder Udenlandskeleverandører(import)

XXX

Reklameartikler Med firmanavn under DKK 100 pr. stk. ekskl. momsMedfirmanavnoverDKK100pr.stk.ekskl.moms

X

X

Servering af sandwiches, kager, chips, drikkevarer mv. på messer og udstillinger mv.

X

Sponsorbidrag med reklame som modydelse X

Vareprøver og rabatter X

Sponsorbidrag med reklame som modydelse Demonstration af pro-dukter mv.

X

4.4

Rep

ræse

ntat

ions

udgi

fter


4.5 Udgifter til kapitalfremskaffelse

Udgifter, som et pengeinstitut afholder i forbindelse med fremskaffelse eller udvidelse af pengeinstituttets selskabskapital, eller fremskaffelse af selskabets finansieringsgrundlag, er typisk anlægsudgifter, der som udgangspunkt efter SL hverken kan fradrages eller afskrives med skattemæssig virkning.

Udgifter afholdt i forbindelse med finansiering og optagelse af lån til brug i pengeinstitut-virksomheden kan imidlertid fradrages som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra A.

4.6 Stiftelsesomkostninger ved lånoptagelse etc.

Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser, der betales i forbin-delse med optagelse af lån, sikring af tilgodehavender eller kautionssikring vedrørende gæld, er fradragsberettigede som almindelige driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra A. Bestemmelsen i LL § 8, stk. 3 om begrænsninger i fradragsretten gælder ikke for pengeinsti-tutter. Se hertil Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 pkt. 8.8.

4.7 Udgifter i forbindelse med aktieaflønningsordninger mv.

Aktieaflønningsordninger findes i en række forskellige varianter og udformninger. De skat-temæssige konsekvenser for det institut, der tilbyder sine medarbejdere sådanne ordnin-ger, afhænger af, hvordan ordningen er sammensat og af det regelsæt, som medarbejderen beskattes efter.

I afsnit 3.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst, er udgifter til aktieaflønning tilbageført som en permanent post. Desuden er der foretaget regulering under midlertidige poster. Det skyl-des, at der er forskel i instituttets skattepligt, alt efter hvordan ordningen klassificeres.

Som udgangspunkt omfattes tegnings- og aktieoptioner af LL § 28, LL § 7 H, eller LL § 7 P, mens aktietildelinger omfattes af LL § 16, LL § 7 H eller LL § 7 P.

Reglerne i LL § 7H er ophævet med virkning fra 1. januar 2012, men da en del ældre ordnin-ger, etableret under dette regelsæt, stadig eksisterer og reglerne derfor anvendes, beskrives reglen også i det følgende.

Reglerne i LL § 7 P er indført med virkning for aftaler indgået den 1. juli 2016 eller senere.

Som udgangspunkt kan instituttet fratrække udgifterne ved at yde aktier samt tegnings- eller aktieoptioner til medarbejderen, uanset hvilken aktieaflønningsordning der er tale om (med undtagelse af tildelinger efter LL § 7 H og LL § 7 P). Udgifterne består – ud over de direkte udgifter, der er forbundet med at yde optionen – også af et beløb, svarende til den værdi,


U

dgif

ter

i for

bind

else

med

ak

tiea

fløn

ning

sord

ning

er m

v.

tegnings- eller aktieoptionen har for medarbejderne. Denne værdi kan for aftaler omfattet af LL § 28 opgøres som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den værdi, medarbejderen enten kan tegne eller købe aktierne til.

Fradragshjemlen findes i SL § 6, stk. 1, litra a. Det betyder, at instituttet har fradrag for udgif-ter til aktieaflønningsprogrammer, i det omfang udgifterne vedrører instituttets egne ansat-te, men ikke til ansatte i datter- eller datterdatterselskaber.

SL tager ikke udtrykkeligt stilling til, hvornår fradraget kan tages. Det må imidlertid antages, at instituttet kan fratrække udgifter vedrørende aktietildelinger til dets egne ansatte, på det tidspunkt hvor aktierne afstås, og at instituttet, for så vidt angår tegnings- eller aktieoptio-ner, tidligst kan fratrække den del af udgiften, der svarer til optionens værdi, på det tidspunkt hvor medarbejderne erhverver endelig ret til optionen. For tegnings- og aktieoptioner, der er omfattet af LL § 28, er det direkte i lovteksten angivet, at fradragstidspunktet er det tids-punkt, hvor medarbejderen udnytter tegnings- eller aktieoptionen, og instituttet sælger eller udsteder aktierne.

Instituttet har ikke fradragsret for aktie- og optionsaftaler, der er omfattet af LL § 7 H eller LL § 7 P. Såfremt de særlige (nu ophævede) regler i LL § 28 A, hvor instituttet indbetaler en afgift på 40 %, anvendes, kan instituttet heller ikke fratrække de udgifter, der er forbundet med ordningen.

I de tilfælde, hvor et andet koncernselskab afholder udgiften til tildeling af aktier, eller udste-delse af tegnings- og aktieoptioner (både efter LL §§ 7 H, LL § 7 P og 28), og udgiften refun-deres koncerninternt, vil der være tale om et tilskud. Efter SEL § 31 D er sådanne tilskud skattefrie under visse nærmere betingelser, se afsnit 6.5 Skattefrit tilskud.

4.8 Transaktionsomkostninger

Efter SL § 6, stk. 1, litra a kan der tages fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradragsretten omfat-ter imidlertid ikke udgifter, der er anvendt til udvidelse af den eksisterende virksomhed.

I vurderingen af, hvilke udgifter der kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter SL § 6, skal der sondres mellem udgifter, der på den ene side erhverver, sikrer og vedligeholder indkomsten og på den anden side udgifter, der medgår til at udvide indkomstgrundlaget. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhver-velsen af indkomsten. Formålet bag afholdelse af udgiften er afgørende, og fradragsretten er betinget af at ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Ved finansielle institutters erhvervelse af andre finansielle institutter eller filialer heraf anses erhvervelsen som en egentlig udvidelse af instituttets virksomhed ud over den hidtidige ram-me. Udgifter til udvidelse af skatteyderens bestående virksomhed er ikke fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a. Vederlag for undersøgelse af virksomheder i forbindelse med en mulig overtagelse (due diligence), rådgivning om skattemæssig og strukturelle forhold, for-handling, udarbejdelse af kontrakter, bistand ved gennemførelsen af erhvervelsen må anses


for almindeligt forekommende udgifter ved de foreliggende sædvanligt benyttede former for virksomhedsudvidelse. Udgifter afholdt til rådgivere, herunder advokat- og revisorbistand, med henblik på udvidelsen af allerede eksisterende erhvervsvirksomhed, er således ikke fra-dragsberettiget efter SL § 6 stk. 1, litra a.

Det indebærer, at transaktionsomkostningerne som udgangspunkt ikke er fradragsberettiget som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a.

4.8.1 Interne lønomkostninger afholdt i forbindelse med udvidelse af virksomheden

Lønudgifter vedrørende den eksisterende virksomhed er fradragsberettiget som driftsom-kostninger efter samme principper som ovenfor beskrevet.

I transaktionssituationer kan der imidlertid opstå spørgsmålet, om lønudgifterne vedrører den eksisterende drift eller er afholdt med henblik på en udvidelse af virksomhedens ind-komstgrundlag som for eksempel opkøb af andre pengeinstitutter.

Som følge af den konsolideringsbølge, der har ramt pengeinstitutsektoren i kølvandet på finanskrisen, har SKAT iværksat et projekt, hvor de har afdækket både de købsinteressere-de og de købende pengeinstitutters skattemæssige behandling af afholdte omkostninger til undersøgelse og budgivning på andre pengeinstitutter. Der har været 18 tilfælde, hvor SKAT har nægtet bankerne fradragsret.

1. juni 2016 afsagde Østre Landsret dom i to sager (j.nr. B-3434-13 og j.nr. B-1971-14) om fradrag for bankers interne lønudgifter i forbindelse med køb af filialer eller aktiviteter fra andre pengeinstitutter.

I den ene konkrete sag fra 2008 havde Arbejdernes Landsbank i forbindelse med overtagel-sen af fem filialer fra Roskilde Bank anvendt egne ansatte, hvis lønomkostninger forbundet med overdragelsen var opgjort til DKK 780.000. Der blev anvendt seks kreditfolk i én dag og to dages forhandlinger gennemført af den ordførende direktør. Efter overtagelsen arbejdede fem kreditfolk i hver filial i tre uger. Arbejdernes Landsbanks filialer blev forøget fra 61 til 66.

I den anden sag fra 2009-2010 havde Lån & Spar Bank afholdt interne lønudgifter i forbin-delse med tilbudsgivning og køb af en kapitalforvaltningsaktivitet fra Gudme Raaschou. De interne lønomkostninger udgjorde DKK 1,2 mio. i 2009 og 0,8 mio. kr. i 2010.

I begge domme fandt Østre Landsret, at lønudgifter, der vedrørte overtagelsen af bankfilia-lerne, herunder tilbudsgivning og due diligence ikke var fradragsberettigede løbende drifts-udgifter, idet de vedrørte en udvidelse af virksomheden.

Retten fastslog imidlertid, at nægtelse af fradrag i de konkrete sager ville udgøre en praksis-ændring, hvorfor bankerne ikke kunne nægtes fradrag uden forudgående varsling af prak-


sisændring. Dette var begrundet i, at retspraksis på området i de år (2008-2010), hvor løn-udgifterne blev afholdt, måtte anses for præget af en retsopfattelse, som svarede til det af bankerne anførte.

Bankerne havde derfor haft en berettiget forventning om, at den del af bankens almindelige lønudgifter, som vedrørte opkøb af bankvirksomhed, ikke skulle opgøres særskilt, og at der ikke ville blive nægtet fradrag for denne del af lønudgifterne.

Skatteministeriet har efterfølgende anket dommen til Højesteret. Der forventes at falde afgø-relse inden for et år. Hvis Højesteret finder frem til, at der ikke er fradrag for omkostningerne – og at dette kan tolkes af de nuværende bestemmelser – vil selskaber skulle betale renter af den indkomstforhøjelse, der vil komme som konsekvens heraf. Et andet scenarie er, at Højesteret kommer frem til, at der er tale om en praksisændring, og at der derfor skal udsen-des et styresignal eller foretages lovændringer, førend SKAT kan anvende denne praksis.

Det bør derfor nøje overvejes, hvorvidt man tager fradrag for denne type af omkostninger.

4.9 Tab og erstatninger

Tab, der er opstået i forbindelse med selskabets drift, og som kan siges at være udslag af en ”naturlig driftsrisiko”, er også skattemæssigt fradragsberettigede efter SL § 6.

Det samme gælder for erstatningsudgifter, hvis den ansvarspådragende handling eller dis-position er foretaget som led i den indkomstskabende aktivitet, og det forhold, at selskabet har pådraget sig et erstatningsansvar, kan anses som en ”naturlig driftsrisiko” forbundet med erhvervsudøvelsen. I SKM 2012.353.HR kunne et revisorselskab fradrage betalingen af en erstatning i forbindelse med selskabstømmersagerne, idet udgiften fandtes at ligge inden for revisorselskabets sædvanlige opgaver og alene et udslag af simpel uagtsomhed.

Det kan være vanskeligt at trække en skarp grænse mellem de driftstab og erstatninger, der accepteres som fradragsberettigede, og de tilfælde, hvor man ikke kan opnå fradrag.

Højesteret nåede i dommen TfS 2000, 243 H med dommerstemmerne 3-2 frem til, at et pen-geinstitut, der havde erhvervet et leasingselskab sammen med andre pengeinstitutter, og som havde påtaget sig at dække de tab, som leasingselskabet måtte konstatere på indgåede leasingkontrakter, måtte have skattemæssigt fradrag for de udgifter, som det måtte afholde som følge af tabsgarantien.

Højesterets flertal fandt, at pengeinstituttets dispositioner havde en sådan tilknytning til instituttets egen indkomsterhvervelse, at inddækningen af leasingselskabets tab måtte være fradragsberettiget som driftsudgift. Højesterets mindretal (to dommere) fandt derimod, at der ikke var det fornødne grundlag for at fastslå, at driften af leasingselskabet havde en sådan direkte betydning for pengeinstituttets egen indkomsterhvervelse, at det tilskud, som pengeinstituttet ydede til leasingselskabet gennem tabsgarantien, kunne anerkendes som en fradragsberettiget driftsudgift.

4.9

Tab

og e

rsta

tnin

ger


LSR har accepteret fradrag ud fra et driftsomkostningssynspunkt for udgifter, som et selskab havde afholdt til erstatning og sagsomkostninger i forbindelse med en retssag, der var anlagt mod selskabet for uretmæssig anvendelse af et varemærke, jf. TfS 2002, 731 LSR.

Derimod accepterede Højesteret ikke fradragsret for udgifter afholdt til betaling af en kon-ventionalbod for overtrædelse af en konkurrenceklausul og advokatomkostninger i tilknyt-ning hertil. Højesteret lagde vægt på, at konventionalboden ikke omfattede erstatning for indtægtstab, men alene havde karakter af en straf. Som følge heraf ansås boden og de tilknyt-tede sagsomkostninger ikke for en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning, jf. TfS 2004, 263 H. Det samme var tilfældet i SKM 2012, 336 LSR, hvor en medicinalvirksomhed var ble-vet pålagt at betale bøder til det etiske nævn, som var kontrolorgan for medicinalindustrien. Da bøderne var foranlediget af selskabets overtrædelse af nævnets fastsatte reglement, anså landsskatteretten ikke bøderne for at være udslag af en naturlig og sædvanlig driftsrisiko, der var forbundet med udøvelse af selskabets virksomhed. Bøderne var derfor ikke fradrags-berettigede.

4.9.1 Pengeinstitutters fradrag i forbindelse med selskabstømningI starten af 1990’erne foregik der en omfattende handel med overskudsselskaber, hvor sel-skabernes aktivitet var solgt, og der alene var en likvid beholdning tilbage til afregning af den skyldige skat.

Selskabstømningen bestod forenklet i, at selskabstømmeren tilbød at købe overskudsselska-bet for en pris svarende til selskabets nettoformue med tillæg af en præmie, fx 10-20 % af den skyldige selskabsskat. Køberen (selskabstømmeren) tømte efterfølgende selskabet for midler, og statens skattekrav kunne ikke inddrives. Endvidere indgik det også ofte, at det solgte selskabs midler blev anvendt til betaling af købesummen, hvilket var i strid med det dagældende selvfinansieringsforbud.

På den baggrund blev der indledt et meget stort antal retssager, hvor staten rejste erstat-ningskrav mod sælgerne, køberne og mod disse parters pengeinstitutter og rådgivere. Afledt heraf rettede revisorer og pengeinstitutter regreskrav på køberen. Selskabstømmeren (købe-ren) var normalt ude af stand til at dække disse regreskrav. Derfor opstår spørgsmålet om de øvrige parters fradragsret for de betalte erstatninger, typisk i form af tab på regresfordringer. Selskaber har efter ordlyden i kursgevinstloven som udgangspunkt fradragsret for tab på fordringer, uanset hvad der er årsag til tabet.

Frem til Højesterets dom i 2012 nægtede skattemyndighederne imidlertid de erstatningsan-svarlige pengeinstitutter og rådgivere fradrag for den pålagte erstatning, uanset at regreskra-vet var tabt på grund af selskabstømmerens efterfølgende insolvens, idet skattemyndighe-derne vurderede, at sådanne tab faldt uden for rammerne af sædvanlig drift af pengeinstitut eller rådgivervirksomheden.

Højesteret har i 2012 ændret denne praksis for så vidt angår sælgerens rådgivere (revisi-onsfirma). Højesteret fastslog, at eftersom erstatningspligten var opstået i forbindelse med udførelse af sædvanlige revisoropgaver, og at revisorerne alene havde gjort sig skyldige i sim-


pel uagtsomhed, måtte de betalte erstatninger anses for at være udslag af en normal risiko ved driften af en revisionsvirksomhed.

Højesteret lempede således hidtidig praksis for så vidt angår revisorer, der kun har udvist simpel uagtsomhed. Skatteministeriet anførte i styresignalet SKM2012.733.SKAT på bag-grund af Højesteretsdommen, at Højesterets dom efter Skatteministeriets opfattelse ikke ændrer praksis for så vidt angår erstatninger, der er pålagt de medvirkende pengeinstitut-ter. Pengeinstitutternes medvirken til overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet har efter Skatteministeriets opfattelse fortsat en sådan karakter, at denne adfærd falder uden for nor-malområdet for pengeinstitutdrift.

Tidligere afgørelser fra Landsskatteretten (SKM2009.448.LSR og SKM2010.213.LSR) vedrø-rende bankers fradragsret for tab og omkostninger i forbindelse med selskabstømmersager er således fortsat gældende, hvorefter pengeinstitutter ikke kan fratrække sådanne tab og omkostninger i den skattepligtige indkomst.

4.10 Den skattemæssige behandling af udbytter

Selskaber, herunder pengeinstitutter, der er fuldt skattepligtige til Danmark, er som hoved-regel skattepligtige af udbytte, medmindre der er tale om udbytte fra egne aktier. Dette gæl-der både i forbindelse med udbytte fra danske selskaber og udbytte fra selskaber hjemmehø-rende i udlandet.

Der gælder dog den væsentlige undtagelse, at udbytte fra datterselskabsaktier og koncern-selskabsaktier (se definitionerne i afsnit 6.3 Næringsaktier og anlægsaktier) er skattefrie. Derudover skal kun 70 % af udbyttebeløb fra unoterede porteføljeaktier (ej næring-), hvor ejerandelen er under 10 %, medregnes i den skattepligtige indkomst. Dette blev vedtaget af Folketinget i december 2014 og er gældende for udbytte udloddet fra og med 1. januar 2015.

Tidligere fortabtes skattefriheden for udbytter fra udenlandske selskaber, hvis det udlod-dende selskab havde fradrag for udlodningen, medmindre beskatningen i udlandet skulle frafaldes eller nedsættes som følge af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet.

I februar 2015 vedtog Folketinget en ændring, sådan at denne undtagelse også gælder i de tilfælde, hvor udbyttet er omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet. I alle tilfælde, hvor det udloddende selskab har fradrag for udbyttet, vil udbyttet være skatte-pligtigt for det modtagende selskab. Denne ændring har virkning for udbytte, der udloddes 1. marts 2015 eller senere.

Skattepligtige udlodninger skal medregnes med det fulde beløb.

I de tilfælde, hvor udbytter fra udenlandske datterselskaber bliver skattepligtige, har det danske institut mulighed for kreditlempelse for den udenlandske kildeskat og under visse særlige betingelser for den underliggende selskabsskat.

6.1

Den

ska

ttem

æss

ige

beha

ndlin

g af

udb

ytte

r


4.11 Gevinster efter lov om gevinstopsparing

Siden 1990 har det været muligt for pengeinstitutter at oprette en kontoform, hvor renteaf-kastet helt eller delvist afløses af muligheden for at vinde en pengegevinst (gevinstkonto). Gevinsten, som betales af pengeinstituttet, er ikke fradragsberettiget hos pengeinstituttet efter bestemmelsen i ligningslovens § 17 D, og tilsvarende skal gevinsten ikke indkomstbe-skattes hos modtageren, men derimod kun belægges med 15 % afgift.

Gevinstafgiften er på 15 % af kontante gevinster over DKK 200, hvis pengeinstituttet vælger at bortlodde efter bruttoprincippet. Dette princip indebærer, at der ved en bortlodning på fx DKK 100.000, skal fradrages DKK 200, hvorefter der af DKK 99.800 betales en afgift på 15 %. Gevinstmodtageren får altså i eksemplet udbetalt DKK 85.030, og der betales DKK 14.970 i gevinstafgift.

Anvendes nettoprincippet, skal der betales en afgift på 17,5 % af kontante gevinster over DKK 200. Hvis gevinstmodtager skal have udbetalt DKK 100.000, beregnes der således en afgift på 17,5 % af DKK 99.800 (DKK 100.000 ÷ DKK 200) svarende til DKK 17.465. Der bortloddes således i dette tilfælde i alt DKK 117.465, svarende til pengeinstituttets samlede udgift.

4.12 Afkast vedrørende puljelån

I pensionsbaserede puljeordninger er det pengeinstituttet, der ejer de værdipapirer, der er erhvervet for de opsparede midler. Pensionsindehaverne har alene en indlånskonto, der for-rentes efter afkastet af de værdipapirer, der ligger i puljen. Det er dog i realiteten pensions-indehaverne, og ikke pengeinstituttet, der bærer risikoen for tab. Dette skyldes, at negativt afkast modregnes i fremtidigt puljeafkast, som således ikke tilskrives indlånskontiene.

Efter gældende regler i SEL § 13B er pengeinstitutter ikke skattepligtige af afkast fra vær-dipapirer, der ligger til grund for puljeindlån og som beskattes efter pensionsafkastbeskat-ningsloven, eller beløb, der overføres fra indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan heller ikke foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensions-opsparingsindlånskonti.

Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut, der overføres til dækning af pengeinstituttets administrationsomkostninger mv. skal imidlertid medregnes ved opgørelsen af pengeinsti-tuttets skattepligtige indkomst.

5. Midlertidige forskelle

Midlertidige forskelle er forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæs-sige værdi. De midlertidige forskelle opstår normalt som følge af forskellige værdiansættel-sesprincipper mellem regnskabslovgivningen og skattelovgivningen.


5.1

Skat

tem

æss

ige

afsk

rivn

inge

r

Karakteristisk for midlertidige forskelle er, at de forøger eller formindsker den skat, der skal betales for det pågældende indkomstår. Det er et spørgsmål om tid, før afvigelserne udlignes. Set over hele den periode, hvor instituttet har aktivet/passivet til rådighed, vil de regnskabs-mæssige og skattemæssige værdier udlignes. Over perioden vil der derfor være overensstem-melse mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling.

Et typisk eksempel, hvor der opstår midlertidige forskelle, er afskrivninger på driftsmidler. Et driftsmiddel med en regnskabsmæssig levetid på fx tre år vil være fuldt afskrevet regnskabs-mæssigt efter tre år, hvorefter den bogførte værdi er DKK 0.

Skattemæssigt afskrives driftsmidler med mellem 0-25 % årligt. Som følge heraf vil den skat-temæssige og regnskabsmæssige værdi ikke være identisk. Over tid vil den skattemæssige værdi dog også blive DKK 0.

I eksemplet på opgørelse af skattepligtig indkomst for Pengeinstitut A/S i afsnit 3.1 foretages eksempelvis reguleringer mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger på driftsmidler og bygninger.

5.1 Skattemæssige afskrivninger

Reglerne om skattemæssige afskrivninger på aktiver er samlet i AL, der indeholder reglerne for skattemæssige afskrivninger på driftsmidler og skibe, bygninger og installationer, indret-ning af lejede lokaler, goodwill og andre immaterielle aktiver mv.

5.1.1 Omregning til kontantværdierAnskaffelsessummer og salgssummer skal omregnes til kontantværdier. Omregningen fore-tages ved at lægge den kontante del af vederlaget for det pågældende aktiv sammen med kursværdien af den resterende ikke-kontante del af vederlaget, jf. AL § 45.

SKAT har i Den juridiske vejledning C.C.2.4.1.3.1 listet retningslinjer for omregning til kon-tantværdi. Det skal dog bemærkes, at retningslinjerne kun er af vejledende karakter, da indi-viduelle forhold også skal indgå i vurderingen af en fordrings handelsværdi.

Ved hel eller delvis overdragelse af en virksomhed skal der foretages en fordeling af det sam-lede kontantomregnede vederlag på de enkelte aktiver, som indgår i overdragelsen.

Ved overdragelse af fast ejendom skal vederlaget fordeles på grundværdi, bygninger og installationer.

Den fordeling, der aftales mellem sælger og køber, skal anvendes af begge parter ved opgø-relsen af sælgers eventuelle afståelsesbeskatning henholdsvis købers anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag. Hvis parterne ikke selv aftaler en fordeling af det samlede vederlag, skal skattemyndighederne foretage fordelingen, sådan at det ligningsmæssige grundlag bli-ver ens for såvel køber som sælger.


Naturligvis kan skattemyndighederne også her kritisere en aftalt fordeling, når aftalen er indgået mellem parter, der ikke har modstridende interesser, og det er åbenbart, at fordelin-gen ikke afspejler de pågældende aktivers faktiske værdier.

Hvis fordelingen ændres – fx ved ligningen af sælger – skal der foretages konsekvensændrin-ger ved skatteansættelsen for køber, således at ændringen kommer til at afspejle sig i købers afskrivningsgrundlag mv.

5.1.2 Afskrivning på driftsmidler og skibeDriftsmidler og skibe skal afskrives på grundlag af den samlede saldoværdi af disse aktiver. Der gælder særlige regler for skibe omfattet af tonnageskatteloven. Endvidere skal der fore-tages afskrivning af visse skibe med en bruttotonnage på over 20 tons efter et særligt regelsæt i AL § 5 B. Disse regler er ikke behandlet her.

Et driftsmiddel eller skib kan først indgå i selskabets afskrivningsgrundlag, når:

• aktivet er leveret i købelovens forstand til brug i en igangværende virksomhed• aktivet er anskaffet med henblik på at indgå i den pågældende virksomhed og ikke med

henblik på videresalg• aktivet er færdiggjort og/eller færdigmonteret, således at aktivet kan indgå i virksomhe-

dens drift efter sit formål. Skattemæssig afskrivning foretages ultimo indkomståret som en saldoafskrivning med en sats fra 0 til 25 %, jf. AL § 5, stk. 3. Afskrivningen kan ske med ”skæve” afskrivningspro-center. Da saldometoden er den eneste metode, som kan anvendes skattemæssigt, kan der være forskelle mellem de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier og på de årlige afskrivninger. Hvis den skattemæssige afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning udgør DKK 12.900 eller derunder, behøver der ikke at ske afskrivning, idet belø-bet i stedet kan fradrages fuldt ud, jf. AL § 5, stk. 3, sidste pkt.

Den afskrivningsberettigede saldoværdi ultimo opgøres som saldoværdien primo med tillæg af anskaffelsessummer og fradrag af salgssummer for driftsmidler og skibe, der er anskaffet henholdsvis afstået i årets løb. Salgssummen for et solgt aktiv skal først fragå i saldoværdien, når aktivet leveres til køber, og ikke på det tidspunkt, hvor der er indgået endelig, bindende aftale om salg af aktivet. Argumentet herfor er, at aktivet stadig indgår i virksomhedens drift, jf. AL § 3.

Hvis et driftsmiddel både anskaffes og afhændes inden for samme regnskabsår, behandles anskaffelses- og afståelsessummerne på helt sædvanlig vis – det vil sige som henholdsvis tilgang og afgang på driftsmiddelsaldoen.

For selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 gælder der særlige regler i forhold til driftsmidler og skibe, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede er udlejet på erhvervelsestidspunktet, se nedenfor.


5.1.2.1 Udgifter til ombygning, forbedring og reparationUdgifter til ombygning eller forbedring af eksisterende driftsmidler eller skibe behandles som tilgang på afskrivningssaldoen.

Udgifter til reparation af et beskadiget driftsmiddel eller skib kan som udgangspunkt fra-trækkes som en driftsudgift i det år, hvor udgiften afholdes. En reparationsudgift defineres som en udgift, der medgår til at sætte det pågældende aktiv i samme stand, som det var i, umiddelbart før det blev beskadiget, jf. AL § 7. Hvis aktivet sættes i en bedre stand, end umiddelbart før skadens indtræden, er der tale om forbedringsudgifter, der skal aktiveres og afskrives over saldoen.

Hvis der er modtaget en forsikringssum, som kun delvist kan dække reparationsudgiften, kan kun den overskydende del af reparationsudgiften fratrækkes. Hvis omvendt forsikrings-summen overstiger reparationsudgiften, skal det overskydende erstatningsbeløb behandles som en salgssum og som sådan fragå på driftsmiddelsaldoen.

Hvis der modtages en forsikringserstatning i forbindelse med, at et beskadiget driftsmiddel skrottes, behandles hele forsikringssummen som en salgssum, som fratrækkes saldoen.

5.1.2.2 TabsfradragDer er i visse situationer mulighed for at fravige de almindelige regler om reduktion af drifts-middelsaldoen ved et salg af et driftsmiddel eller et skib, jf. AL § 5 A.

Hvis et driftsmiddel eller skib sælges med tab, kan selskabet vælge at fradrage tabet direkte ved indkomstopgørelsen i stedet for at lade salgssummen fragå i driftsmiddelsaldoen.

Et driftsmiddel eller skib sælges med tab, hvis salgssummen er mindre end anskaffelsessum-men med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, jf. AL § 5 A.

Hvis selskabet vælger at fratrække tabet direkte ved indkomstopgørelsen, skal driftsmid-delsaldoen primo reduceres med den uafskrevne del af anskaffelsessummen for det solgte driftsmiddel eller skib. Hvis dette medfører, at driftsmiddelsaldoen bliver negativ, kan tabs-fradraget ikke overstige primosaldoen.

5.1.2.3 Negativ saldoværdiHvis afskrivningssaldoen bliver negativ som følge af afhændelser af driftsmidler eller skibe, kan selskabet vælge at udligne saldoen helt eller delvist i det år, hvor den negative saldo opstår, jf. AL § 8. Udligningen sker ved, at selskabet medregner et beløb svarende til maksi-malt den negative saldoværdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Udlignes den negative saldo ikke fuldt ud i det år, hvori den opstår, overføres saldoen til det efterfølgende år, hvor den kan udlignes ved anskaffelse af nye aktiver. Er saldoen ikke fuldt udlignet ultimo i det efterfølgende år, skal den resterende del af saldoen indtægtsføres.

Fristen for udligning af en negativ afskrivningssaldo kan i særlige tilfælde forlænges, jf. AL § 8, stk. 3.

5.1

Skat

tem

æss

ige

afsk

rivn

inge

r


5.1.2.4 Straksafskrivning af småaktiverAnskaffelsessummer for de såkaldte småaktiver kan afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret, jf. AL § 6, stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder for:

• Driftsmidler med en anskaffelsessum på DKK 12.900 (2016) eller derunder• Driftsmidler med en fysisk – ikke teknisk eller økonomisk – levetid på tre år eller derunder• Driftsmidler anskaffet til forsøgs- og forskningsaktiviteter• It-software.

Driftsmidler, der er bestemt til at fungere sammen, betragtes som et samlet driftsmiddel, når det skal vurderes, om aktivet falder ind under den ovennævnte beløbsgrænse.

Denne regel kan ikke omgås ved, at et småaktiv straksafskrives i et indkomstår og derefter i et senere år suppleres ved anskaffelse af yderligere småaktiver. I den situation gives der kun straksfradrag for den første anskaffelse. Efterfølgende anskaffelser indgår i saldoværdien.

Det kan efter AL’s ordlyd være uklart, hvordan det i praksis afgøres, om et småaktiv må anses for at være bestemt til at fungere sammen med et eller flere andre driftsmidler.

Hvis eksempelvis et selskab udskifter en printer, der er tilsluttet et eksisterende netværk, er konsekvensen formentlig, at anskaffelsessummen for den nye printer ikke kan straksafskri-ves, men i stedet skal aktiveres. LSR har i 2004 tilsluttet sig denne fortolkning.

Det afgørende kriterium for, at et småaktiv kan straksafskrives, synes at være, at aktivet iso-leret betragtet efter sin konstruktion og indretning kan fungere alene. Følgende forhold kan endvidere tillægges betydning:

• Om aktivet er tilsvarende et allerede anskaffet aktiv• Om det funktionsmæssigt hører naturligt sammen med et allerede anskaffet aktiv• Om de pågældende aktiver almindeligvis vil blive anskaffet samlet. Det klassiske eksempel på, at et aktiv ikke kan fungere alene, er netop en printer, der efter sin konstruktion ikke kan fungere uden opkobling til en pc eller server, der er udstyret med den rigtige printerdriver. Ligningsrådet har også udtalt, at en pc, der indkøbes for at blive tilsluttet en netværksprinter, skal betragtes som et driftsmiddel, der er bestemt til at fungere sammen med netværksprinteren, jf. TfS 2000, 433 LR.

5.1.2.5 Forhøjet afskrivningsgrundlagSelskaber kunne for aktiver erhvervet i perioden 30. maj 2012 til 31. december 2013 vælge at føre en særskilt saldo for driftsmidler under reglerne for et såkaldt investeringsvindue. På denne saldo indgik anskaffelsessummen for driftsmidler erhvervet i den nævnte periode med 115 %.

Var et driftsmiddel således erhvervet til TDKK 100, ville afskrivningssaldoen udgøre TDKK 115. På denne særskilte saldo kan afskrives med indtil 25 %. Afstås driftsmidler omfattet af denne ordning inden udgangen af indkomståret 2017, skal saldoen reduceres med 115 % af salgssummen. Ved udgangen af indkomståret 2017 lægges den særskilte saldo sammen med

5.1

Skat

tem

æss

ige

afsk

rivn

inge

r


selskabets almindelige driftsmiddelsaldo, og ved efterfølgende afståelse af driftsmidler skal der blot ske reduktion af saldoen med 100 % af salgssummen.

Personbiler, skibe samt infrastrukturanlæg, som omfattet af AL § 5C, er ikke omfattet af ord-ningen.

I skatteafstemningen i afsnit 3.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst er merafskrivningen vist som en permanent post, der fradrages i takt med, at merafskrivningen foretages. Indtægten medregnes under forudsætning af, at virksomheden har til hensigt at beholde driftsaktivet til efter udgangen af 2017.

I afsnit 3.1 (note 5.1.1) har vi illustreret, hvordan den skattemæssige saldo på anskaffelses-tidspunktet opdeles i to elementer, nemlig det ordinære afskrivningsgrundlag, der svarer til den regnskabsmæssige anskaffelsessum, og det ekstraordinære afskrivningsgrundlag. Det ordinære afskrivningsgrundlag behandles på helt normal vis, således at der efterføl-gende indregnes udskudt skat af forskellen mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger. Det ekstraordinære afskrivningsgrundlag holdes derimod ude af beregningen af udskudt skat og giver grundlag for en årlig skattemæssig merafskrivning, som medfører en reduktion af den effektive skatteprocent.

5.1.3 UdlejningsaktiverSelskaber kan ikke i anskaffelsesåret afskrive på driftsmidler og skibe, der er bestemt til udlejning eller på anskaffelsestidspunktet allerede er udlejet, jf. AL § 5, stk. 4.

Til gengæld kan der foretages en særskilt afskrivning med indtil 50 % i det efterfølgende år. De resterende 50 % af anskaffelsessummen indgår først derefter – det vil sige fra og med det andet år efter anskaffelsesåret – i den almindelige afskrivningssaldo.

Der gælder tilsvarende begrænsninger i adgangen til at straksafskrive småaktiver, hvor fra-dragsretten udskydes til året efter anskaffelsesåret.

Der kan opnås dispensation, når det må antages, at anskaffelse af de pågældende udlejnings-aktiver er led i en sædvanlig forretningsmæssigt drevet udlejningsvirksomhed. Det er endvi-dere en betingelse, at anskaffelsen ikke i det væsentligste har til formål at opnå adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger, jf. AL § 5, stk. 6.

Pengeinstitutter, der fx leaser/udlejer stilladser, entreprenørmateriel, biler og andre for-brugsgoder, kan herved få adgang til at afskrive efter de almindelige regler for driftsmidler.

Ovenstående regler om forhøjede afskrivningsgrundlag for driftsmidler, erhvervet i perio-den 30. maj 2012 til 21. december 2013, finder også anvendelse på udlejningsaktiver.


5.1.4 Særlige afskrivningssatser på faste anlæg og infrastrukturanlægFor følgende aktiver, der skal afskrives på en særskilt saldo, er afskrivningssatsen nedsat til 15 %:

• Skibe med bruttotonnage på 20 tons eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig trans-port af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af AL § 5 B

• Luftfartøjer• Rullende jernbanemateriel• Borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, ind-

vinding og raffinering af olie og gas• Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW. Finder dog ikke

anvendelse på vindmøller, der er anskaffet i indkomstår, som udløber før indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere

• Anlæg til indvinding af vand i almene vandforsyningsanlæg• Spildevandsanlæg. Nedsættelsen af afskrivningssatsen til 15 % gennemføres gradvist fra 2008 til 2016 på føl-gende måde:

2008-2009 2010-2011 2012-2013 2014-2015 2016-

23% 21% 19% 17% 15%

Den gradvise nedsættelse af afskrivningssatsen finder ikke anvendelse på vindmøller med en kapacitet over 1MW. Til gengæld kan vindmøller indgå i 115 %-saldoen, jf. ovenfor om investeringsvinduet.

Følgende infrastrukturanlæg afskrives med indtil 7 %:

• Anlæg til transport, lagring og distribution mv. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand• Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation• Fast jernbanemateriel. Reglerne om afskrivning på infrastrukturaktiver omfatter ikke aktiver, som industrielle virk-somheder anvender til lagring eller opbevaring af hjælpemidler og råvarer som led i produk-tionsprocessen. Tilsvarende gælder virksomhedens egne spildevandsledninger, vandforsy-ningsledninger og el-ledninger.

Afskrivningsreglerne vedrørende faste anlæg, og infrastrukturanlæg omfatter ikke it-soft-ware/hardware, der skal behandles efter de sædvanlige afskrivningsregler for driftsmidler.


5.1

Skat

tem

æss

ige

afsk

rivn

inge

r

5.1.5 Afskrivning på bygninger og installationerDer kan ikke foretages skattemæssig afskrivning på bygninger, der anvendes til:

• Kontor• Virksomhed inden for den finansielle sektor• Postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvor der sker postsortering med industrielt præg• Beboelse, bortset fra hoteller, campinghytter, døgninstitutioner og lignende bygninger,

der er omfattet af lov om social service og som udsættes for tilsvarende slitage, jf. dog næste punkt

• Hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder• Virksomhed inden for sygdomsbehandling. Alle andre bygninger end de nævnte kategorier kan afskrives efter reglerne i AL § 14 med op til 4 % årligt i indkomståret 2016, jf. AL § 17, stk. 1. Afskrivning foretages særskilt for hver enkelt bygning.

Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt med den afskrivningssats, der i øvrigt gælder for den pågældende bygning eller installation.

Installationer, der udelukkende tjener en afskrivningsberettiget bygning, anses for at udgøre en bestanddel af denne og afskrives sammen med bygningen med samme procentsats, jf. AL § 15, stk. 1.

Installationer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, men tjener en bygning, der ikke eller kun delvist – er afskrivningsberettiget, afskrives særskilt for hver enkelt installation. Afskrivning kan ligeledes foretages med op til 4 % årligt, jf. AL § 15, stk. 2.

Installationer, der tjener bygninger med både erhvervsmæssige og private formål, kan ikke afskrives fuldt ud, men kun i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse, jf. AL § 15, stk. 3.

Den almindelige afskrivningssats kan dog forhøjes, når bygninger og installationer er udsat for en særlig fysisk forringelse, der bevirker, at disse trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen.

5.1.5.1 Straksfradrag – bygninger/installationerUdgifter til ombygning og forbedring af en fast ejendom kan i stedet straksfradrages, i det omfang udgifterne til ombygning, forbedring og løbende vedligeholdelse ikke overstiger 5 % af det foregående års afskrivningsgrundlag for den bygning, som ombygnings- eller forbed-ringsudgiften vedrører, jf. AL § 18, stk. 2.

Denne regel medfører, at der i indkomstår, hvor der afholdes store fradragsberettigede ved-ligeholdelsesudgifter, ofte ikke kan foretages straksafskrivning på ombygnings- og forbed-ringsudgifter. Vedligeholdelsesudgifter fratrækkes i den skattepligtige indkomst forud for beløb, der kan straksafskrives. Der vil derfor altid være fuldt fradrag for vedligeholdelsesud-gifter, uanset om disse eventuelt overstiger den nævnte 5 %-grænse.


Udgifter til tilbygninger kan kun straksfradrages, hvis tilbygningen udgør en naturlig del af en eksisterende bygning. En tilbygning er en udvidelse af arealet i en eksisterende bygning, således at den eksisterende bygning og tilbygningen fysisk hænger sammen, og således at bygningen inklusive tilbygningen fungerer som et hele.

Hvis tilbygningen derimod i realiteten er en selvstændig bygning, kan der ikke foretages straksfradrag af udgifterne. Tilbygningen må i stedet aktiveres og afskrives efter de alminde-lige regler for bygningsafskrivning.

5.1.5.2 Genvundne afskrivninger og tabHvis afskrivningsberettigede bygninger og installationer sælges til et beløb, der er lavere end den resterende uafskrevne saldoværdi på ejendommen, indrømmes der fradrag for tabet, jf. AL § 21. Denne fradragsret er dog ikke til stede i tilfælde, hvor tabet konstateres ved over-dragelse fra en person til et selskab, som kontrolleres af personen selv eller af dennes nært-stående.

Genvundne afskrivninger, der konstateres ved afhændelse af en bygning, beskattes. Dette gælder også genvundne afskrivninger på installationer i ikke-afskrivningsberettigede byg-ninger.

Der kan maksimalt ske beskatning af de faktisk foretagne afskrivninger, herunder forlods-afskrivninger og forskudsafskrivninger. Derimod indgår foretagne straksfradrag (tidligere straksafskrivninger) ikke i opgørelsen af den maksimale beskatning af genvundne afskriv-ninger.

Beskatning af genvundne afskrivninger udløses ikke alene ved salg, men også ved andre former for afståelse. Forsikrings- eller erstatningssummer, herunder ekspropriationserstat-ninger, behandles som udgangspunkt på samme måde som almindelige salgssummer.

Hvis der modtages en forsikringserstatning i forbindelse med skade på ejendommen, er der dog mulighed for at udskyde beskatningen af genvundne afskrivninger, hvis bygningen og/eller installationen genopføres inden for en bestemt periode, og den genopførte bygning er beliggende på samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. AL § 24.

Genopførelsen skal ske enten

• i det indkomstår, hvori skaden indtræffer eller • i det nærmest følgende indkomstår eller • senest i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det indkomstår, hvori erstatnings-

beløbet er endeligt fastsat.


5.1.6 Afskrivning på kunstnerisk udsmykningUdgifter til kunstnerisk udsmykning, der indføjes i en bygning eller dens nære omgivelser, kan afskrives med 4 % årligt, jf. AL § 44 A. Er der derimod tale om fritstående kunstværker, der opstilles eller ophænges i bygningen, kan udgifterne til kunstværket afskrives på tilsva-rende vis som driftsmidler, hvilket vil sige med op til 25 % årligt, jf. AL § 44 B. Afskrivning skal foretages særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.

Herudover er der en række betingelser knyttet til afskrivningsretten:

• Der skal være tale om en erhvervsmæssigt benyttet bygning, som ikke er et en- eller to-familiehus.

• Der skal være tale om et førstegangskøb af et originalt kunstværk.• Kunstneren må ikke være nærtstående til den skattepligtige, der køber kunstværket.• Hvis der er tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan betragtes som kunst, kan

skattemyndighederne indhente en vurdering heraf fra Akademirådet.

5.1.7 Indretningsudgifter i lejede lokalerUdgifter vedrørende indretning og ombygning af lejede lokaler kan afskrives med indtil 20 % årligt, jf. AL § 39. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb, der svarer til, at afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over hele lejeperioden.

Der gælder en tilsvarende begrænsning, selvom der blot er tilsagt lejeren uopsigelighed i en bestemt periode. I så fald kan den årlige afskrivning ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over uopsigelighedsperioden. Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side uden nogen tidsmæssig begrænsning, kan der kun afskrives med den almindelige bygningsafskrivningssats på 4 %, jf. AL § 39, stk. 1, 4. pkt., jf. § 17.

Afskrivningerne er ubundne, således at lejeren frit kan vælge at afskrive med en mindre sats uden derved at miste afskrivningsmuligheden.

Der kan ikke afskrives efter disse regler, hvis udlejer eller lejer har en bestemmende indfly-delse på den anden parts handlemåde, og det af den grund må antages, at der ikke forelig-ger nogen reel risiko for, at lejemålet mod lejers ønske bringes til ophør. Det samme gælder, hvis lejeren har en køberet til de lejede lokaler eller ejendommen ved lejemålets ophør, hvor køberettens vilkår afviger fra markedsvilkår. Hvis der er tale om en i øvrigt afskrivningsberet-tiget bygning, kan lejeren afskrive med 4 % årligt på indretningsudgifterne, jf. AL § 39, stk. 2.

Hvis lejeren bliver ejer af ejendommen, kan der naturligvis ikke foretages skattemæssige afskrivninger efter de her omhandlede regler. En uafskrevet restsaldo på indretningsudgif-terne kan heller ikke fratrækkes i erhvervelsesåret, men kan tillægges ejendommens anskaf-felsessum og afskrivningsgrundlag under forudsætning af, at beløbet ikke allerede indgår i den samlede anskaffelsessum for ejendommen.

5.1

Skat

tem

æss

ige

afsk

rivn

inge

r


5.1.8 Bygninger på lejet grundAnskaffelses- og forbedringsudgifter vedrørende erhvervsmæssigt anvendte bygninger på lejet grund kan afskrives med indtil 4 % årligt, jf. AL § 25.

Hvis der er tale om et tidsbestemt lejemål, eller der er tilsagt lejer uopsigelighed i en bestemt periode, kan afskrivningen ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over den omhandlede periode.

Hvis det på forhånd er aftalt, at lejer skal have erstatning for bygningerne med et bestemt beløb ved lejemålets ophør, skal afskrivningsgrundlaget reduceres med det aftalte beløb.

Der kan ikke foretages afskrivninger af bygninger på lejet grund, hvis lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, hvor den ene part har bestemmende indflydelse over den anden part, eller en tredje har bestemmende indflydelse over begge parter. Bestemmende indflydelse vil altid foreligge ved direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 % af ejerandelene eller rådighed over mere end 50 % af stemmerne.

5.1.9 Afskrivning på immaterielle aktiverErhvervet goodwill og andre immaterielle aktiver kan afskrives med indtil 1/7 årligt, jf. AL § 40. Hvis det erhvervede immaterielle aktiv er beskyttet af anden lovgivning (fx et patent), og beskyttelsesperioden ved erhvervelsen er mindre end syv år, kan der i stedet afskrives med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.

I stedet for afskrivning kan den skattepligtige vælge, at udgifter til køb af knowhow og paten-ter fratrækkes fuldt ud i anskaffelsesåret, jf. AL § 41, stk. 1.

Ved afhændelse eller opgivelse af immaterielle rettigheder som fx goodwill, knowhow, patenter og varemærker, skal der foretages en opgørelse af avance eller tab.

Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem de kontantomregnede værdier af hen-holdsvis afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag af foretagne afskrivninger.

Ved køb af en virksomhed skal købesummen fordeles på de enkelte aktiver, der indgår i købet, herunder også den købte virksomheds goodwill. Dette har betydning både for opgørelse af afskrivningsgrundlag og senere for opgørelse af fortjeneste eller tab ved et eventuelt salg af hele eller dele af virksomheden.

Ved afståelse af goodwill, der er skabt af afhænderen selv, udgør anskaffelsessummen DKK 0, således at fortjenesten udgør et beløb svarende til den kontantomregnede afståelsessum.

Ved avanceopgørelse i forbindelse med afståelse af goodwill er der også fradrag for anskaf-felsessummer på goodwill, som er anskaffet i perioden fra 1982 til 1993, hvor sådanne anskaffelsessummer ikke var afskrivningsberettigede. Dette gælder også for erhvervelse af


goodwill i perioden 19. maj 1993 til 31. december 1995, hvor den erhvervede goodwill ikke var fuldt ud afskrivningsberettiget.

Hvis der i den nævnte periode har været foretaget opkøb af virksomhed, kan det derfor være af væsentlig interesse, at de præcise oplysninger herom bliver registreret på en let tilgængelig måde, således at muligheden for fradrag ikke går tabt ved et eventuelt senere salg.

I anledning af en afgørelse fra Skatterådet (SKM2015.281.SR) har SKAT udsendt styresigna-let SKM 2015.527, hvori der gives adgang til at fradrage visse forsøgs- og forskningsudgifter som anskaffelsessum, hvis der er sket afståelse af selvskabt knowhow.

I afgørelsen anerkendte Skatterådet, at udgifter omfattet af reglen i LL § 8 B om forsøgs- og forskningsudgifter kan udgøre udgifter afholdt til formål, som kendetegner knowhow, og at disse udgifter – for så vidt de ikke er fratrukket på anden vis – kan udgøre en anskaffelses-sum, der ved afståelse af den selvskabte knowhow kan fradrages ved avanceopgørelsen efter AL § 40, stk. 6.

For at udgifterne kan anses for at udgøre anskaffelsessummen for selvskabt knowhow, skal selskabet kunne dokumentere, at der er tale om udgifter, som konkret har medført know-how, og at udgifterne ikke tidligere er blevet fradraget.

5.2 Regulering af obligationer optaget til amortiseret kostpris

Regnskabsmæssigt kan obligationer i visse tilfældes optages til amortiseret kostpris. Skattemæssigt skal der imidlertid anvendes markedsværdier, og det medfører, at der skal foretages en regulering til den skattepligtige indkomst.

Reguleringen udgør forskellen i værdien mellem den amortiserede kostpris og dagsværdien både primo og ultimo.

5.3 Regnskabsmæssig periodisering af modtagne up-front fees

I forbindelse med indgåelse af fx låneaftaler og swapaftaler betaler kunden sommetider et up-front fee til pengeinstituttet. Såfremt pengeinstituttet ud fra en konkret vurdering har erhvervet endelig ret til betalingen, skal den indtægtsføres skattemæssigt, uanset at pengein-stituttet regnskabsmæssigt periodiserer indtægten henover løbetiden.

5.4 Skyldige omkostninger, herunder bonus

Udgifter, der har karakter af fradragsberettigede driftsomkostninger, kan normalt fratræk-kes, når der er indtrådt en endelig forpligtelse til at afholde udgiften, og beløbet kan opgøres med tilstrækkelig sikkerhed – også selvom beløbet endnu ikke er forfaldent. De skattemæs-

6.1

Skat

tem

æss

ige

afsk

rivn

inge

r


sige kriterier minder således meget om de regnskabsmæssige krav for indregning af en for-pligtelse.

En regnskabsmæssig indregning af skyldig bonus til medarbejdere fratrækkes også i den skattepligtige indkomst, hvis der eksisterer en forpligtelse, og forpligtelsen kan fastsættes med tilstrækkelig sikkerhed i det pågældende indkomstår. Det bemærkes dog, at bonussen fortsat skal opfylde betingelserne for at være en fradragsberettiget driftsomkostning. I de tilfælde, hvor hensættelsen til bonus ikke er baseret på en aftalt endelig retlig forpligtelse for kreditinstituttet til at yde bonussen til medarbejderne, skal hensættelsen tilbageføres skat-temæssigt.

I TfS 1989, 558 LSR fandt LSR ikke grundlag for at godkende et revisionsfirmas hensættelser vedrørende afspadsering og overarbejde, idet forpligtelsens omfang ikke kunne fastsættes med tilstrækkelig sikkerhed. Afgørelsen er udtryk for, at virksomheden som udgangspunkt ikke kan foretage hensættelser til imødegåelse af latente forpligtelser. Det var i det pågæl-dende indkomstår usikkert, om de ansatte ønskede overarbejdet honoreret ved afspadsering eller overarbejdsbetaling i det følgende indkomstår. Se derimod TfS 1996, 227 LSR, hvor LSR anerkendte fradragsret i et lignende tilfælde, hvor der dog var den forskel, at forpligtelsens omfang kunne opgøres endeligt på tidspunktet for indkomstopgørelsen.

5.5 Hensatte forpligtelser

For regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af fremtidige tab og omkostninger gæl-der som udgangspunkt, at der ikke kan foretages skattemæssigt fradrag for årets forøgelse af sådanne hensættelser. Tilsvarende gælder, at reduktioner af hensættelserne er den skat-temæssige indkomstopgørelse uvedkommende.

Sådanne regnskabsmæssige hensættelser skal derfor som hovedregel tilbageføres ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst. Dette kan fx være tilfældet for nogle bonushensæt-telser, hvor der ikke er endelig retlig forpligtelse til at betale bonussen til medarbejdere. Det samme kan gøre sig gældende for hensættelser til restruktureringer, retssager o.l.

Praksis har dog fastslået, at der gælder visse undtagelser til dette udgangspunkt. Det kan være garantiforpligtelser samt service- og reparationsforpligtelser (eksempelvis vedrørende leasingaktiviteter) under visse nærmere betingelser.

5.6 Fradrag for forudbetalte driftsomkostninger

En forudbetalt udgift, der skal fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a, skal som udgangs-punkt periodiseres, i det omfang udgiften kan henføres til flere indkomstår. En forudbetalt erhvervsmæssig udgift, der tjener til at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst, skal derfor periodiseres, hvis udgiften kan henføres til flere indkomstår.

LSR har i en kendelse, offentliggjort i SKM 2003, 447 LSR, fraveget udgangspunktet og til-ladt, at forudbetalinger, der vedrører to indkomstår, men højst 12 måneder, kan fratrækkes


straks i betalingsåret. Det kan fx være husleje for perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016, der forudbetales i oktober 2015. Husleje kan i dette tilfælde fradrages fuldt ud i 2015.

Vedrører hele den afholdte driftsomkostning et senere indkomstår, skal udgiften fradrages i dette senere indkomstår.

Eksempler

SKM 2006, 683 LSR: Et selskab havde indgået en aftale med sit moderselskab om leje af erhvervslokaler. Lejen skulle betales årligt forud med forfald den 31. december 2004. LSR fandt – i henhold til den gældende praksis på området – at lejeudgiften først kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i 2005, hvilket også blev støttet af, at hele lejeudgiften vedrørte et senere indkomstår (2005) end forudbetalingsåret. Det forhold, at selskabet underskrev lejeaftalen og betalte lejen den 23. december 2004, var ikke afgørende for fradragstidspunktet.

SKM 2007.426.LSR: En finansiel virksomheds forudbetaling af løn for januar 2004 udbetalt i december 2003 kunne ikke fradrages i indkomståret 2003, idet forholdet ikke ansås for omfattet af den administrative praksis vedrørende forudbetalte driftsomkost-ninger vedrørende flere indkomstår.

5.7 Hensættelse til feriepengeforpligtelse

Selvom det generelle udgangspunkt er, at der ikke indrømmes fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, før disse faktisk afholdes, har der udviklet sig en fast praksis, hvorefter der er fradrag for stigninger i arbejdsgivers forpligtelse til at betale feriepenge til de perso-nalegrupper, der har ret til løn under ferie. Omvendt skal et fald i feriepengeforpligtelsen indtægtsføres.

Forpligtelsen udgør det samlede beløb, der ved regnskabsårets udløb er optjent af de medar-bejdere, der på statustidspunktet er ansat med ret til løn under ferie.

Feriepengeforpligtelsen kan opgøres såvel konkret som efter en summarisk metode. Opgjort konkret svarer forpligtelsen til summen af de skyldige feriepenge, der kan opgøres for hver enkelt medarbejder. Opgjort efter den summariske metode udgør forpligtelsen et beløb, sva-rende til en procentdel af den udbetalte løn til de pågældende medarbejdere i løbet af regn-skabsåret – herunder løn under afholdt ferie.

Procentsatsen varierer, alt afhængig af hvilket regnskabsår selskabet anvender, men for pengeinstitutter, der skal have kalenderårsregnskab vil procenten i praksis være 12 %.

Arbejdsgiveren kan hvert år frit vælge, om feriepengeforpligtelsen skal opgøres konkret eller summarisk.

6.1

Hen

sætt

else

til

feri

epen

gefo

rplig

tels

e


5.8 Skattemæssige underskud

Efter SEL § 12, stk. 1, kan selskaber, der har negativ skattepligtig indkomst i et indkomstår, fremføre underskuddet til modregning i positiv indkomst i de følgende år. Underskud kan fremføres tidsubegrænset. De kan dog kun fremføres i det omfang, de ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Fremførte skattemæssige underskud kan modregnes i skattepligtig indkomst hos selskabet selv og hos sambeskattede selskaber forudsat, at underskuddene er opstået, mens selska-berne har været sambeskattede. Rækkefølgen for brug af underskud i en sambeskatning er beskrevet i SEL § 31, stk. 2, jf. nærmere om sambeskatning i afsnit 6.4 Obligatorisk national sambeskatning.

Med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere, begrænses adgan-gen til at anvende fremførte skattemæssige underskud. Ifølge reglen kan den skatteplig-tige indkomst kun nedsættes med 60 % som følge af fremførte skattemæssige underskud. Skattepligtig indkomst på op til DKK 7.852.500 vil dog altid kunne udlignes fuldt ud med fremførte skattemæssige underskud.

Har en virksomhed eksempelvis negativ skattepligtig indkomst i år 1 på DKK 10 mio., kan dette underskud fremføres til modregning i skattepligtig indkomst i år 2. Har selskabet en skattepligtig indkomst i år 2 på DKK 10 mio., vil det fremførte skattemæssige underskud fra år 1 kun kunne nedbringe den skattepligtige indkomst til DKK 859.000, hvilket svarer til, at DKK 7.852.500 modregnes fuldt ud, og den resterende skattepligtige indkomst (DKK 2.147.500) reduceres med 60 %.

Selskaber, der deltager i en sambeskatning, skal anvende underskudsbegrænsningsreglen samlet for alle selskaber i sambeskatningen. Der gælder endvidere kun én bundgrænse på DKK 7.852.500 for den samlede sambeskatning.

5.8.1 Undtagelse for pengeinstitutter mv. med hensyn til underskudsbegrænsning ved ejerskifte

Hovedreglen er, at hvis mere end 50 % af aktiekapitalen i et selskab skifter ejer, begrænses retten til at fremføre skattemæssige underskud fra tidligere år til modregning i senere års overskud. Begrænsningen medfører, at underskuddet ikke kan nedbringe den skatteplig-tige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter. Reglen har til formål hindre handel med underskudsselskaber. Hvis et underskudsselskab overdrages, og selskabet efter overdragelsen fx investerer i værdipapirer, kan de gamle underskud ikke modregnes i nettokapitalindtægter. Reglen er således ikke til hinder for, at underskuddet anvendes til at modregne i overskuddet fra ny produktionsvirksomhed og anden ”alminde-lig” driftsindkomst. Pengeinstitutter mv. og finansielle selskaber er undtaget fra denne regel, fordi investering i værdipapirer anses for en videreførelse er den hidtidige virksomhed. Det vil sige, at der ikke vil være underskudsbegrænsning i pengeinstitutter mv., hvis mere end 50 % af aktiekapitalen skifter ejer. Det bemærkes dog, at i tilfælde af at pengeinstituttet på aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele eller aftaler om ændring af råden over


stemmerettigheder er et tomt selskab uden økonomisk risiko, vil skattemæssige underskud fortabes. Se fx afgørelsen SKM.2013.797.SR.

6. Særlige skattemæssige forhold

6.1 Kursgevinst og -tab på fordringer og gæld

Et pengeinstitut skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på både fordringer og gæld i dansk såvel som fremmed valuta. Reglerne om opgørelse af gevinst og tab er væsentligt ændret i 2015 med virkning for 2016 for de fleste selskaber.

De særlige regler for realkreditinstitutter og pengeinstitutter er ikke ændret. For eksempel skal selskaber medregne kursgevinst/tab på gæld ved indkomstopgørelsen, når gevinsten eller tabet er realiseret. Selskaber kan dog vælge lagerprincippet for så vidt angår gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis pengeinstituttet er koncernforbundet med et realkreditinstitut, skal der dog altid anvendes lagerprincippet på samtlige fordringer og gæld. Dette gælder også for realkreditinstitutterne selv.

Hvis pengeinstituttet ikke er koncernforbundet med et realkreditinstitut gælder de almin-delige regler, jf. nedenfor. Dog er der blandt andet særregler for så vidt angår tab og ned-skrivninger på udlån og hensatte tab på garantier mv., hvor pengeinstituttet skal følge de regnskabsmæssige regler, der er beskrevet nærmere nedenfor.

Herudover er der blandt andet særregler for pengeinstitutters koncernfordringer, hvor den generelle tabsfradragsbegrænsningsregel ikke gælder, hvis koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på pengeinstituttets midlertidige drift jf. KGL § 4, stk. 5, herunder afvikling eller omstrukturering.

6.1.1 Tab på udlånEt pengeinstituts udlån til sine kunder er grundlæggende udtryk for fordringer mod lånta-gerne. Disse fordringer er som udgangspunkt omfattet af de almindelige regler om selska-bers tab på fordringer/obligationer.

Frem til 1998 eksisterede der en administrativ praksis fra Ligningsrådet, hvorefter banker kunne anvende de regnskabsmæssige regler ved opgørelsen af tab på udlån.

Denne praksis kom i fokus under bankkrisen i 1990'erne, hvor Finanstilsynet krævede højere hensættelser og nedskrivninger på udlån i nødlidende pengeinstitutter. I forbindelse med overvejelser om sammenlægninger herunder fusioner af banker opstod der tvivl om, hvor-vidt ekstraordinære nedskrivninger også skulle anvendes skattemæssigt, eller om pengein-stituttet kunne skifte princip og udskyde fradraget. Dette havde stor betydning i forbindelse med en potentiel efterfølgende skattefri fusion med et andet pengeinstitut, idet skattemæs-

6.1

Kurs

gevi

nst o

g -t

ab p

å fo

rdri

nger

og

gæld


sige underskud ikke kunne og ikke kan anvendes i det modtagende (fortsættende) selskab efter fusionen. Motivationen til at indgå i en fusion var og er alt andet lige mindre, hvis et skattemæssigt tab ikke kan udnyttes efter fusionen.

På den baggrund og for at undgå tvivl om pengeinstitutterne vilkårligt skattemæssigt kunne til- og fravælge hensættelsessystemet i år med skattemæssige underskud, indførtes den obli-gatoriske hensættelsesordning i KGL § 25, stk. 7, hvorefter pengeinstitutter og realkreditinsti-tutter skal anvende de regnskabsmæssige regler ved opgørelse af tab på udlån.

Princippet bag reglen er ifølge bemærkningerne til loven, at pengeinstituttet for hvert ind-komstår indtægtsfører det forudgående års ultimohensættelse og fradrager indkomstårets ultimohensættelse. Virkningen heraf er, at hvis indkomstårets regnskabsmæssige ultimohen-sættelse er større end ultimohensættelsen i det forudgående indkomstår, så får instituttet fra-drag for merbeløbet. Omvendt må instituttet indtægtsføre den del, hvormed det forudgåen-de års regnskabsmæssige ultimohensættelse overstiger ultimohensættelsen i indkomståret. Nettovirkningen er således, at det er ændringerne i hensættelser fra år til år, der medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den regnskabsmæssige ultimohensættelse defineres som instituttets samlede hensættelser til tab på udlån og garantier mv. Ultimohensættelsen kan ses som udtryk for den værdi, hvor-med udlåns- og garantiporteføljen er nedskrevet.

Udgangspunktet er således, at skattemyndighederne ikke skal kontrollere opgørelsen af ned-skrivninger på udlån, idet denne kontrol varetages af Finanstilsynet som tilsynsmyndighed for pengeinstitutter, herunder deres regnskabsaflæggelse.

Skattemæssig behandling af de løbende reguleringer på ejendomme i midlertidig besiddelse Når der overtages ejendomme i forbindelse med afviklingen af nødlidende engagementer, opstår spørgsmålet om, hvordan de efterfølgende ned- og opskrivninger skal behandles skat-temæssigt.

SKAT har haft fokus på, hvordan ejendomme i midlertidig besiddelse skal behandles skat-temæssigt, og problemstillingen opstår, når et pengeinstitut overtager en ejendom i forbin-delse med afviklingen af et nødlidende engagement. De løbende ned- og opskrivninger på ejendommene i midlertidig besiddelse indregnes i resultatopgørelsen regnskabsmæssigt. Det skattemæssige udgangspunkt er imidlertid indregning af tab/gevinst ved salg, dvs. anvendelse af realisationsprincip på ejendomme.

SKAT ses i praksis at have accepteret, at der ikke sker regulering mellem den regnskabsmæs-sige og skattemæssige behandling af ejendomme i midlertidig besiddelse, såfremt udlån og ejendom holdes samlet regnskabsmæssigt. Det vil sige, at reguleringer af det samlede enga-gement kan behandles efter lagerprincippet, idet engagementet anses at bestå af såvel udlån som ejendom. Denne praksis er imidlertid ikke nævnt i hverken SKATs juridiske vejledning eller i offentliggjort praksis.

Hvis ejendom og udlån derimod holdes adskilt regnskabsmæssigt (investeringsejendomme), ses det at være SKATs opfattelse, at reguleringen af udlånet ikke er omfattet af KGL § 25, stk. 7 og dermed et lagerlignende princip. Reguleringen af ejendommens værdi medregnes der-


6.1

Kurs

gevi

nst o

g -t

ab p

å fo

rdri

nger

og

gæld

for efter realisationsprincippet, idet ejendommen ifølge SKATs opfattelse ikke er omfattet af KGL § 25, stk. 7 som følge af, at ejendommen ikke udgør en del af engagementet.

6.1.2 Generelle regler for selskaberEt selskab skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på både fordringer og gæld i dansk såvel som fremmed valuta. Reglerne om opgørelse af gevinst og tab er væsentligt ændret i 2015 med virkning for 2016 for de fleste. Ændringerne vedrører tidspunktet for, hvornår en kursgevinst/-tab skal indregnes i den skattepligtige indkomst, og om der ved anvendelse af lagerprincippet skal ske en opsplitning i papirkursværdien hen-holdsvis valutakursværdien, eller om der skal anvendes et fuldt lagerprincip, der omfatter både papirkursværdien og valutakursdelen. I det følgende anvendes følgende termer:

• Ved papirkurs forstås de vilkår, der bestemmer en fordrings eller en gælds kursværdi uden hensyntagen til valutakurser (det vil som udgangspunkt være rente, løbetid og sikkerhed).

• Ved valutakurs forstås den del af en fordrings eller gælds værdi, der er bestemt af en va-lutakurs.

• Ved fuldt lagerprincip forstås den samlede værdi af papirkurs og valutakurs.• Ved separeret lagerprincip forstås en opsplitning af kursreguleringer i forhold til papirkurs

og valutakurs. De nye regler trådte i kraft for indkomstår, der blev påbegyndt den 1. marts 2015 eller senere. For skattepligtige med kalenderårsregnskab, trådte reglerne således i kraft for indkomståret 2016.

Uanset hvilket periodiseringsprincip den skattepligtige tidligere har brugt, kan der vælges mellem de principper, der er mulighed for efter de nye regler. Der skal ikke indhentes tilla-delse hos SKAT til førstegangsvalg efter de nye regler. Hertil gælder dog en række væsentlige undtagelser til det ’frie’ førstegangsvalg, jf. nedenfor. Derudover åbnes op for, at der for kon-cerninterne fordringer kan ske omvalg af princip tilbage i tid.

Ligesom efter de hidtidige regler er det efter de nye regler udgangspunktet, at selskaber skal anvende lagerprincippet på fordringer. Tilsvarende er det i relation til vederlagsfordringer og koncerninterne fordringer fastholdt, at gevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincip-pet, men lagerprincippet kan tilvælges. Det nye er, at metoden er justeret.

For gæld er det udgangspunktet, at realisationsprincippet skal anvendes. Dette udgangs-punkt er uændret. Efter de hidtil gældende regler kunne lagerprincippet vælges for børsno-teret gæld. Dette er stadig gældende, men metoden er justeret. Ligeledes kunne lagerprin-cippet efter de hidtil gældende regler anvendes for unoteret gæld i fremmed valuta. Denne mulighed kan nu kun bruges for valutakursændringer.

Som nævnt ovenfor skal der efter de nye regler skelnes mellem tre forskellige metoder ved anvendelsen af lagerprincippet. Papirkurslagerprincippet, lagerprincippet alene for valu-takursændringer og det fulde lagerprincip, hvor både papirkursdelen og valutakursdelen indgår.


Hvilken metode, der efter de nye regler skal anvendes til at opgøre gevinst og tab, kan vises således:

Fordringer, bortset fra ve-derlagsfordringer og kon-cerninterne fordringer

Vederlagsfordringer, kon-cerninterne fordringer og børsnoteret gæld Anden gæld

Altidfuldtlagerprincip. Realisationsprincippet,menpapirkurslagerprincippetkanvælges.

Realisationsprincippet.

Den anførte mulighed for at vælge papirkurslagerprincippet for vederlagsfordringer og kon-cerninterne fordringer samt børsnoteret gæld kan frit anvendes for hver af de anførte katego-rier. Der kan således eksempelvis vælges papirkurslagerprincippet, jf. ovenfor.

For så vidt angår valutakursreguleringer kan der for fordringer og gæld, hvor realisations-princippet er udgangspunktet, vælges lagerprincippet, der kun omfatter valutakursregule-ringer. Dette valg skal ske under ét for fordringer og gæld i fremmed valuta. Dette valg er uafhængigt af, om man har valgt realisationsprincippet eller papirkurslagerprincippet for de enkelte kategorier som nævnt ovenfor under 2-4.

Ikrafttræden og overgangsregler De nye regler har virkning for indkomstår, der blev påbegyndt den 1. marts 2015 eller senere. Det første år, hvor de nye regler gælder, kan der som udgangspunkt frit vælges mellem de nye principper. Der er dog fastsat en række overgangsregler.

Har et selskab hidtil valgt lagerprincippet for gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og har selskabet påtaget sig denne gæld inden indkomståret, der blev påbegyndt den 1. marts 2015 eller senere, vil valget af fuldt lagerprincip fortsat være gældende for disse eksisterende gældsposter. Har selskabet gæld, som er påtaget forud for indkomståret 2010, gælder der også særlige overgangsregler for disse gældsposter.

Har et selskab hidtil valgt lagerprincippet for gevinst og tab på vederlagsfordringer eller gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, og har selskabet erhvervet fordringen/påtaget sig gælden inden indkomståret, der blev påbegyndt den 1. marts 2015 eller senere, vil valget af fuldt lagerprincip fortsat være gældende for disse eksisterende fordringer og gældsposter.

Som nævnt ovenfor har de hidtil gældende regler kunnet medføre en utilsigtet beskatning af gevinst og tab på koncerninterne fordringer, hvis selskabet havde anvendt lagerprincippet. Der åbnes nu mulighed for, at selskaber, der har valgt lagerprincippet på koncerninterne fordringer, i stedet kan vælge at anvende lagerprincippet kun på gevinst og tab som følge af valutakursændringer på disse fordringer fra indkomståret 2010. Fristen for dette omvalg er ved fristen for indgivelse af selvangivelsen for det første indkomstår, som lovændringen har virkning for. Omvalget vil gælde for alle koncerninterne fordringer erhvervet indtil de nye reglers ikrafttræden, og princippet skal følges for disse fordringer frem til indfrielsen. For


koncerninterne fordringer erhvervet efter de nye reglers ikrafttræden, kan der frit vælges princip.

Foretager et selskab dette omvalg, skal ultimoværdien for de koncerninterne fordringer for det seneste indkomstår før ændringen af opgørelsesprincippet anendes som primoværdi ved senere opgørelse af gevinst og tab på fordringer.

Når lagerprincippet er valgt, kan valget heraf kun ændres efter tilladelse fra SKAT.

6.1.3 Særligt vedrørende koncernmellemværenderDen skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld er som udgangspunkt anderledes, når der er tale om mellemværender mellem koncernforbundne selskaber og mel-lem sambeskattede selskaber samt selskaber, der vil kunne sambeskattes.

Begrebet ”koncernforbundne selskaber” i KGL omfatter selskaber, hvori samme aktionær-kreds på tidspunktet for fordringens erhvervelse eller på et hvilket som helst senere tidspunkt – direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne i hvert af de involverede selskaber.

Et fuldt skattepligtigt dansk selskab har som hovedregel ikke fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne danske såvel som udenlandske selskaber, når:

• fordringen ikke er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller fordrin-gen er stiftet efter ophør af sambeskatningen, jf. KGL § 4, stk. 3. I relation til udenlandske fordringer gælder undtagelsen kun, hvis det kan godtgøres, at gevinst på gælden er skat-tepligtig hos skyldner, eller gevinsten er omfattet af regler om underskudsbegrænsning i det pågældende land.

• fordringen ikke er en rentefordring, som kreditor har medregnet i sin skattepligtige ind-komst, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller rentefordringen er stif-tet efter ophør af sambeskatning, jf. KGL §4, stk. 4.

Begrænsningen af fradragsretten gælder også tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, fordi der kan opstå den situation, at selskaber, der opfylder betingelserne for at være sambeskattede, ikke er koncernforbundne efter KGL med den konsekvens, at kreditorselskabet har fradragsret for tab på fordringer på det sambeskat-tede debitorselskab. Det skyldes, at begrebet ”koncernforbundne selskaber” efter KGL ikke er sammenfaldende med begrebet i sambeskatningsreglerne. Langt størsteparten af de sam-beskattede selskaber vil dog tillige være koncernforbundne efter KGL. Det bemærkes, at den manglende fradragsret alene gælder for papirkursen.

Tab på en fordring mod et ”koncernforbundet selskab” er kun fradragsberettiget, hvis sel-skaberne (1) enten aldrig har været sambeskattede, eller fordringen først er stiftet efter en eventuel sambeskatnings ophør, og (2) den tabte fordring blev erhvervet som vederlag i for-bindelse med kreditorselskabets næring – fx almindelige varemellemværender – eller (3) er

6.1

Kurs

gevi

nst o

g -t

ab p

å fo

rdri

nger

og

gæld


en rentefordring, som er blevet medregnet ved opgørelsen af kreditorselskabets skatteplig-tige indkomst.

Der gælder som kort anført ovenfor særlige regler om pengeinstitutternes muligheder for i visse situationer at opnå fradrag for tab på koncernforbundne selskaber og om muligheden for fradrag for tab på børsnoterede fordringer, udstedt af et koncernforbundet selskab. Vi henviser til afsnit 6.4.3.

Hvis både kreditorselskabet og debitorselskabet er hjemmehørende og fuldt skattepligtige i Danmark, og kreditorselskabet på grund af koncernforbindelsen mv. ikke har fradrag for tab på fordringen, skal debitorselskabet heller ikke beskattes af den tilsvarende gevinst på den koncerninterne gæld.

Har kreditor erhvervet fordringen til under kurs pari, er det vigtig at være opmærksom på ordlyden af KGL’s bestemmelser. Debitor er nemlig kun skattefri af gevinsten i den udstræk-ning, at kreditor ikke har fradrag for det ”tilsvarende tab på fordringen”. Har kreditor eksem-pelvis erhvervet fordringen til kurs 80, vil kreditor ikke have et tab på forskellen mellem kurs 80 og kurs pari, hvilket som udgangspunkt efter ordlyden vil have en afledt effekt på debitors skattefrihed.

Hvis gælden nedsættes til et beløb, der er lavere end fordringens aktuelle værdi for kreditor, skal debitorselskabet som udgangspunkt beskattes af det ”for meget” nedskrevne beløb.

Debitorselskabet skal dog ikke beskattes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, hvis debitorselskabet kan modtage skattefrit tilskud af kreditorselskabet.

Reglen om skattefrihed for debitorselskabet for det ”for meget” nedskrevne beløb gælder også ved eftergivelse af gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber og sambeskattede selskaber samt selskaber, der vil kunne sambeskattes, hvis det udenlandske kreditorselskab ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

6.2 Finansielle kontrakter

Finansielle kontrakter er defineret i KGL § 29 og omfatter som udgangspunkt terminskon-trakter samt købe- og salgsretter. Terminskontrakter omfatter ikke spothandler. Hovedreglen for beskatningen af finansielle kontrakter er lagerbeskatning. Det vil sige, at der sker beskat-ning af både realiserede og urealiserede gevinster og tab på kontrakterne.

Der er imidlertid også en række undtagelser, hvor der sker beskatning efter realisationsprin-cippet (enhedsprincippet), der medfører, at kontrakten beskattes sammen med det underlig-gende aktiv.

6.2

Fi

nans

ielle

kon

trak

ter


Undtagelserne, der fremgår af KGL § 30, omfatter følgende tilfælde:

1. Aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måne-der, og aftalens parter er nærtstående

2. Tegningsretter til aktier mv.3. Kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af SDO-lån4. Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefor-

dringer5. Aftaler om køb og salg af aktier6. Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, hvis løbetiden svarer til

sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, kontrakten vedrører7. Sædvanlige aftaler om levering af varer mv. til brug i modtagerens virksomhed eller som

produkt af egen virksomhed og valutakontrakter i forbindelse hermed, der ikke er opta-get til handel på et reguleret marked

8. Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed. Der er knyttet en række betingelser til, at ovenstående kontraktstyper kan undtages for lager-beskatning.

I relation til kontrakter omfattet af nr. 7 vedrørende sædvanlige aftaler om levering af varer mv. gælder undtagelsen imidlertid ikke for kreditinstitutter mv., der er næringsskattepligtige ved finansiering. For kreditinstitutterne mv. anvendes således reglerne i KGL § 29 (lagerbe-skatning) om finansielle kontrakter for de sædvanlige aftaler, som de måtte indgå.

For så vidt angår nr. 3 ovenfor gælder undtagelsen for lagerbeskatning heller ikke for kredit-institutter mv., der er næringsskattepligtige ved finansiering.

6.2.1 Aktiebaserede finansielle kontrakterFinansielle kontrakter beskattes som ovenfor nævnt efter et lagerprincip, således at årets værdisvingninger indgår i indkomstopgørelsen. Udgangspunktet for selskabers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at tab kan fradrages ubegrænset.

Tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter kan imidlertid kun i begrænset omfang mod-regnes i andre gevinster på finansielle kontrakter, hvilket fremgår af KGL § 31. Hovedreglen er, at fradrag for tab på aktiebaserede kontrakter (købe- og salgsretter) er begrænset, hvis kontrakten vedrører datter- eller koncernselskabsaktier, skattefrie porteføljeaktier eller egne aktier.

Det bemærkes i relation hertil, at pengeinstitutters finansielle kontrakter vedrørende næringsaktier er undtaget fra disse tabsbegrænsningsregler.


6.3 Næringsaktier og anlægsaktier

Beskatningen af aktieavance og udbytter for pengeinstitutter mv. afhænger af, om der er tale om:

• Næringsaktier• Datterselskabsaktier• Koncernselskabsaktier• Skattefri porteføljeaktier• Skattepligtige porteføljeaktier. Ud over de fem typer af aktiebesiddelser kan et selskab besidde egne aktier.

6.3.1 Definition af næringsaktierNæringsaktier er aktier, som pengeinstituttet har købt som led i deres handelsnæring, dvs. med henblik på videresalg med fortjeneste. I forhold til pengeinstitutter er der en formod-ning for, at pengeinstituttets beholdning af aktier er næringsaktier, idet handel med aktier anses som sædvanlig bankvirksomhed. Denne formodning kan dog afkræftes ved en konkret vurdering, såfremt det kan bevises, at formålet med købet ikke var at opnå fortjeneste ved videresalg. Såfremt næringsformodningsreglen afkræftes, indebærer dette i skattemæssig henseende, at den omhandlede aktiepost er at anse som anlægsaktier og dermed skal beskat-tes efter de ”almindelige” regler, der er beskrevet nedenfor for øvrige aktier.

Et eksempel på anlægsaktier kan være et pengeinstituts aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almin-delige pengeinstitutvirksomhed. Sådanne aktier vil falde uden for pengeinstituttets behold-ning af næringsaktier. Dette gælder også de såkaldte sektoraktier i for eksempel realkredit-selskaber, datacentraler o.l., der kan karakteriseres som varige langsigtede investeringer.

Et pengeinstitut skal derfor opdele sine aktieposter i en næringsbeholdning og en anlægs-beholdning. I modsætning til pengeinstitutter anses realkreditinstitutter som udgangspunkt ikke for næringsdrivende med aktier.

Nedenfor følger en beskrivelse af de forskellige typer anlægsaktier, der beskattes efter de generelle regler for selskaber.

6.3.2 Definition af datterselskabsaktierDatterselskabsaktier defineres som aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet.

I forhold til danske datterselskaber er det endvidere en betingelse, at datterselskabet er et selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2 d-2h og 3 a-5b.


I forhold til udenlandske datterselskaber er det endvidere en betingelse, at:

• det udenlandske datterselskab er et selskab, der svarer til et dansk datterselskab.• det udenlandske datterselskab er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor

datterselskabet er hjemmehørende (eventuelt ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst) (se mere herom nedenfor).

• den kompetente skattemyndighed i datterselskabets hjemland skal udveksle med de dan-ske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skatte-sagen (se mere herom nedenfor).

6.3.2.1 Udenlandsk beskatningIfølge forarbejderne til loven skal det udenlandske selskab beskattes som et selvstændigt selskab, og dets skattepligtige indkomst skal opgøres netto. Hvad det udenlandske selskab kan anses for at betale i skat, dvs. hvordan den udenlandske skat opgøres, skal ifølge forar-bejderne opgøres på samme måde, som når der beregnes lempelse for dobbeltbeskatning, dvs. at formueskatter, moms og andre skatter på omsætning ikke henregnes til udenlandsk selskabsskat.

Endvidere kom det under lovarbejdet frem, at selskaber omfattet af moder-/datterselskabs-direktivet opfylder betingelsen om udenlandsk selskabsbeskatning, og at selskaber, der ikke opgør fortjenesten løbende, men først når der foretages udlodning af udbytte (fx Estland), også opfylder betingelsen, fordi der stadig foregår en selskabsbeskatning på udlodnings-tidspunktet. Endelig kan også selskaber undergivet tonnagebeskatning opfylde betingelsen, ligesom selskaber vil blive anset for selskabsbeskattet, selvom enkelte indkomstarter – som fx udbytte – er fritaget for beskatning.

6.3.2.2 Aftale om informationsudvekslingDanmark har aftaler om udveksling af skatteoplysninger med landene i EU, EØS og OECD, og derudover har Danmark indgået aftaler om informationsudveksling med en lang række lande, jf. Skatteministeriets hjemmeside.

Under lovarbejdet oplyste Skatteministeriet, at betingelsen om informationsudveksling ikke kan opfyldes ved, at det danske selskab over for skattemyndighederne selv fremlægger de ønskede oplysninger. Det er således kun aftaler, der opfylder den internationale standard for aftaler om udveksling af skatteoplysninger på anmodning, der ifølge Skatteministeriet kan danne grundlag for anmodning om de nødvendige oplysninger.

6.3.2.3 Ikrafttræden og virkningstidspunkt for definitionen af datterselskabsaktier

Ovennævnte definition af datterselskabsaktier er ny og får virkning på forskellige tidspunk-ter afhængig af, om det er i forhold til udbytter eller i forhold til gevinst og tab på aktier.

I relation til gevinst og tab på aktier får den nye definition virkning fra og med indkomståret 2010 med undtagelse af aktier, der er afstået inden den 22. april 2009. Det sidste hænger sammen med, hvornår den hidtidige definition fik virkning.

6.4

Næ

ring

sakt

ier

og

anlæ

gsak

tier


Hvis der tilbage i tid – inden den 23. februar 2016 – er taget fradrag for tab på aktier, som efter de hidtidige regler var skattepligtige porteføljeaktier, men som efter den nye definition vil være skattefrie datterselskabsaktier, opretholdes fradraget i det omfang, der ikke i perio-den er modtaget modsvarende gevinster, udbytter og afståelsessummer på aktierne i det pågældende udenlandske selskab.

Når Skatteministeriet fremadrettet indgår nye aftaler om informationsudveksling, vil det i forhold til aktiebesiddelser på 10 % eller derover medføre et statusskifte – fra skattepligtig porteføljeaktie til skattefri datterselskabsaktie – der ifølge aktieavancebeskatningslovens § 33 A udløser afståelsesbeskatning.

6.3.3 Definition af koncernselskabsaktierKoncernselskabsaktier defineres som aktier i selskaber, hvormed aktionæren er sambeskat-tet eller ville kunne sambeskattes. Endvidere skal der ved koncernselskabsaktier også forstås aktier i selskaber, hvor en fond mv. er koncernforbundet med det selskab, der ejes aktier i.

Koncerndefinitionen er således den samme som i sambeskatningsreglerne, og det er uden betydning, hvor selskaberne er hjemmehørende, blot selskaberne er koncernforbundne. Et selskab, der eksempelvis ejer 5 % af aktierne i et andet selskab, skal således anse disse aktier som koncernselskabsaktier, hvis selskaberne er koncernforbundne via et fælles ultimativt moderselskab.

6.3.4 Definition af skattefri porteføljeaktierVed skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-ked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.

Såfremt værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår, overstiger 85 % af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår, vil der ikke være tale om skattefri porteføljeaktier. Denne værnsregel er indført for at forhindre, at avance på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, gøres skattefri ved at ”pakke” akti-erne ind i et unoteret selskab. Aktierne bliver i stedet skattepligtige porteføljeaktier.

6.3.5 Definition af skattepligtige porteføljeaktierEr der hverken tale om koncernselskabsaktier, datterselskabsaktier, skattefri porteføljeaktier eller egne aktier, vil der være tale om skattepligtige porteføljeaktier.


6.3.6 Beskatning af aktieavance på næringsaktierGevinst og tab på næringsaktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst uanset ejerandel, men tab kan dog kun fratrækkes i det omfang, tabet overstiger summen af skattefrie modtagne udbytter. Der gælder øvrige særregler om modtagne skat-tefrie tilskud, der også kan begrænse tabsfradragsretten.

Gevinst/tab skal for pengeinstitutter opgøres efter det såkaldte lagerprincip, således at de årlige værdisvingninger medregnes, uanset om gevinst/tab er realiseret.

Beskatning efter reglerne for næringsaktier har ”forrang” forud for beskatning efter bl.a. datterselskabs- og koncernselskabsaktier, skattefri porteføljeaktier, skattepligtige porteføl-jeaktier, investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbe-skatning. Det betyder fx, at næringsdrivende selskaber bliver skattepligtige af gevinster på datter- og koncernselskabsaktier, hvis aktierne er en del af næringsbeholdningen, hvorimod hvis der var tale om anlægsaktier, ville gevinsten være skattefri.

Beskatning efter reglerne for næringsaktier ”viger” imidlertid for beskatning efter bl.a. egne aktier, aktier og investeringsbeviser, udstedt af et investeringsselskab. Det betyder fx, at næringsdrivende pengeinstitutter ikke bliver skattepligtige af gevinster på egne aktier.

Endelig bemærkes det, at hvis næringsaktierne skifter status til anlægsaktier, anses dette statusskifte som et salg og genanskaffelse af aktierne til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet. Aktierne anses for overgået til anlægsbeholdningen fra og med det efterføl-gende indkomstår.

6.3.7 Beskatning af aktieavance på øvrige anlægsaktierGevinst og tab på datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, skattefri porteføljeaktier og egne aktier medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, uanset ejertid. Det gælder, uan-set om aktionæren er dansk eller udenlandsk. Det bør dog bemærkes, at hvis en overdragelse af aktier omfattes af SEL § 2 D, bliver salgssummen skattemæssigt behandlet som udbytte, og beskatningen afhænger da af reglerne for beskatning af udbytter.

For skattefri porteføljeaktier gælder skattefriheden ikke, såfremt aktierne generhverves inden for seks måneder efter, at aktierne blev solgt. I dette tilfælde skal en positiv værdi af forskellen mellem genanskaffelsessummen fratrukket salgssummen behandles som skatte-pligtigt udbytte, jf. nedenfor. Det er dog en betingelse for at blive omfattet af denne regel, at porteføljeselskabet har udloddet udbytte i den pågældende periode.

I andre tilfælde – dvs. for skattepligtige porteføljeaktier – gælder, at avance er skattepligtig, og tab er fradragsberettiget. For skattepligtige porteføljeaktier gælder som udgangspunkt, at beskatningen sker efter et lagerprincip, hvorved aktionæren skal medregne kursstigninger og kursfald i den skattepligtige indkomst, uanset om aktierne er afstået. Hvis de skatteplig-tige porteføljeaktier er unoterede aktier, er det dog muligt at vælge at anvende realisations-princippet, hvilket medfører, at aktionæren først medregner en avance/tab, når aktierne

6.4

Næ

ring

sakt

ier

og

anlæ

gsak

tier


sælges. Realisationsprincippet kan ikke vælges, hvis selskabet tidligere har anvendt lager-princippet. Anvendelsen af realisationsprincippet indebærer, at tab på porteføljeaktier ikke kan modregnes i anden indkomst (som er tilfældet ved lagerbeskatning), men derimod kun i gevinster på andre unoterede porteføljeaktier i samme indkomstår, eller fremføres til mod-regning i senere indkomstår (det vil sige kildeartsbegrænset tab).

6.3.8 Beskatning af udbytteUdbytte af næringsaktier (handelsbeholdning) beskattes efter samme regler som skatteplig-tige porteføljeaktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Dette gælder, selvom kapitalgevinster og -tab på pengeinstituttets beholdning af næringsaktier altid medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette er en konsekvens af reglerne i moder-/datterselskabsdi-rektivet, der ikke sondrer mellem aktietyper, hvis kravet til ejerandel er opfyldt.

For pengeinstitutter eksisterer der derfor en asymmetrisk beskatning af udbytter og gevin-ster på næringsaktier ved ejerandele på 10 % eller mere (datterselskabsaktier) som følge af reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet, hvorefter udbytter som hovedregel er skattefri, hvis kravet til en ejerandel på 10 % af aktiekapitalen er opfyldt.

Udbytte af skattepligtige porteføljeaktier medregnes fuldt ud til den skattepligtige indkomst. Modtages udbyttet fra et dansk selskab, som har pligt til at foretage indeholdelse af udbyt-teskat ved udlodningen, vil 22 % af udbyttet skulle indeholdes.

Udbytte af skattefri porteføljeaktier (uden for næringsbeholdningen) medregnes ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst med 70 % af udbyttebeløbet. I forhold til udbytter på skattefrie porteføljeaktier i udenlandske selskaber gælder, at udbyttet skal medregnes 100 %, hvis det udenlandske selskab har haft fradrag for udlodningen. Modtages udbyttet på skattefrie porteføljeaktier fra et dansk selskab, som har pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat ved udlodningen, skal der kun indeholdes 15,4 % i udbytteskat.

Udbytte fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er som hovedregel skattefri for et dansk aktionærselskab, uanset ejertid. Hvis udbyttet kommer fra et udenlandsk selskab, gæl-der dette dog kun, hvis det udloddende selskab ikke har haft fradrag for udbyttet. Selvom det udloddende udenlandske selskab ikke har fradrag for udbyttet, bliver udbyttet til det danske selskab skattepligtigt, hvis et udenlandsk datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fra-drag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlod-ningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96.

I relation til udbytter af datterselskabsaktier bør man være opmærksom på den nye defini-tion, hvorefter den udenlandske selskabsbeskatning og pligten til at udveksle information har betydning for, om der er tale om datterselskabsaktier. Den nye definition gør det muligt at modtage skattefrit udbytte fra flere lande end det hidtidig har været muligt. Den nye defi-nition har som udgangspunkt virkning i forhold til udbytter, der udloddes den 1. januar 2010 eller senere.

Udbytte af egne aktier er ikke skattepligtigt.


6.3.9 Beskatning af udbytte modtaget af udenlandske selskaberUdenlandske aktionærselskaber kan skattefrit modtage udbytte på datterselskabsaktier, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes/nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Udenlandske aktionærselskaber kan også modtage skattefrit udbytte på koncernselskabs-aktier, der ikke er datterselskabsaktier, når det udenlandske aktionærselskab er hjemmehø-rende i EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle have været frafaldet, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Hvis udbyttet til det udenlandske aktionærselskab er en vide-reudlodning af et udbytte, som det udloddende danske selskab selv har modtaget på datter- eller koncernselskabsaktier i et udenlandsk datterselskab, og det danske udloddende selskab ikke kan anses som retmæssig ejer heraf, er udbyttet til det udenlandske aktionærselskab skattepligtigt.

Udenlandske aktionærselskaber er skattepligtige af udbytte på porteføljeaktier, men hvis aktiebesiddelsen er under 10 %, reduceres skattesatsen, se mere herom nedenfor.

Udloddes udbyttet på aktier, som ikke er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller en aktiebesiddelse på under 10 %, der opfylder betingelsen for den reducerede beskatning, skal det danske selskab, som udlodder udbyttet indeholde 27 % i skat ved udlodningen.

For at sikre, de danske regler om kildeskat er i overensstemmelse med etableringsfriheden efter EU-retten, vedtog Folketinget i juni 2016 at nedsætte beskatningen af udenlandske sel-skaber, der modtager skattepligtige udbytter fra danske selskaber til fra 27 % til 22 %. Til trods for, at etableringsfriheden kun gælder for selskaber i EU/EØS, har nedsættelsen af skat-tesatsen virkning for udenlandske selskaber uanset, hvor de er hjemmehørende.

Selvom skatteprocenten er nedsat til 22 %, har det udloddende danske selskab fortsat pligt til at indeholde 27 % ved udlodningen af udbytte. Den udenlandske udbyttemodtager må derfor efterfølgende tilbagesøge det for meget indeholdte beløb hos SKAT. Hvis udbyttet er fuldt skattepligtigt, skal det udenlandske aktionærselskab således tilbagesøge fra 27 % til 22 %.

Reduktionen af indkomstskatten af udbytter fra 27 % til 22 % fik i forhold til udenlandske selskaber hjemmehørende i EU/EØS virkning for udbytter udloddet den 1. januar 2007 eller senere. Det vil typisk være udenlandske selskaber i EU/EØS, som ejer mere end 10 % (dog 15 % for 2007 og 2008), men som er blevet gjort skattepligtige af udbytte med henvisning til, at de ikke opfylder betingelsen om ”beneficial ownership”. Da den danske selskabsskattesats har ændret sig siden 2007, er den nye indkomstskattesats for udbytter sat til følgende:

6.4

Næ

ring

sakt

ier

og

anlæ

gsak

tier


Kalenderårene 2007 til og med 2013 25,0 %

Kalenderåret 2014 24,5 %

Kalenderåret 2015 23,5 %

Fra og med 1. januar 2016 22,0 %

Hvis den udenlandske selskabsaktionær ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen, og den udenlandske skattemyndighed har pligt til at udveksle oplysninger med de danske skatte-myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overens-komst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, er indkomstskatten af udbyttet nedsat til 15 %. Det danske selskab, som udlodder udbyttet, er dog stadig forpligtet til at indeholde 27 % i skat ved udlodningen af udbyttet. Det udenland-ske aktionærselskab må da tilbagesøge det for meget indeholdte, dvs. fra 27 % til 15 %. Hvis det udenlandske aktionærselskab er hjemmehørende uden for EU, er det en betingelse, at ejerandelen udgør mindre end 10 %, når koncernforbundne parters, jf. LL § 2, aktiebesid-delser også medregnes.

6.3.10 MellemholdingregelSom følge af, at danske selskabers udbytte fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er skattefri, er karakteren af ejerskabet et meget vigtigt element. Af samme årsag er der ind-ført en værnsregel, der skal forhindre, at selskabsaktionærer indsætter mellemholdingsel-skaber med henblik på at opnå minimum 10 % ejerskab i hvert led. Reglen kaldes populært værnet mod ”omvendte juletræer”, hvilket er reference til den struktur, som koncerner med mellemholdingselskaber vil tage form af.

Et selskab er et mellemholdingselskab, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernsel-skabsaktier.

2. Moderselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.3. Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemhol-

dingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskatteplig-tigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjem-mehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bi-stand i skattesager.

4. Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke børsnoterede.5. Mere end 50 % af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber

mv., der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Reglen er meget kompliceret, og især betingelse nr. 5 har voldt store fortolkningsvanskelig-heder.


Konsekvensen af, at et selskab anses som et mellemholdingselskab, er, at det i stedet for mel-lemholdingselskabet er selskabsaktionærerne i mellemholdingselskabet, der skal anses som ejere af aktierne i det underliggende datterselskab. Der ses med andre ord igennem mellem-holdingselskabet ved vurderingen af, hvem der ejer aktierne i datterselskabet.

Mellemholdingreglen finder kun anvendelse på selskabsaktionærer, der i et hvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 % af aktiekapitalen, og som er enten fuldt skattepligtige til Danmark, eller – for så vidt angår udenlandske selskabsaktionærer - som har fast driftssted i Danmark, eller som indgår i international sambeskatning eller er underlagt dansk CFC-beskatning, jf. SEL § 32.

6.3.11 Udlodning af likvidationsprovenuUdlodninger af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori et dansk selskab endeligt opløses, behandles som udgangspunkt som aktieavance. Udbetaling af likvidationsprovenu forud for året for endelig opløsning beskattes som hovedregel som udbytte. Denne regel gælder imid-lertid ikke for næringsaktier, hvor likvidationsprovenu altid beskattes som en skattepligtig aktieavance, hvis pengeinstituttet (det modtagende selskab) opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefri udbytter på næringsaktierne.

Nedenfor beskrives endvidere reglerne for almindelige anlægsaktier, hvor hovedreglen om behandling af likvidationsprovenu som aktieavance kan fraviges i konkrete tilfælde, og hvor der i stedet skal ske udbyttebeskatning. Dette er relevant for en udenlandsk aktionær, idet udlodningen vil kunne modtages uden dansk beskatning som følge af, at der ikke eksisterer regler om begrænset skattepligt af aktieavancer.

Derfor er der vedtaget en undtagelsesregel således, at udlodninger af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori et dansk selskab endeligt opløses, skal behandles som udbyt-te, når den udenlandske aktionær er et selskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/ EØS eller en stat, hvormed Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og selskabet ejer 10 % eller mere af aktiekapitalen.

Hvis et udenlandsk selskab uden for EU/EØS ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, skal udlodning af likvidationsprovenu også behandles som udbytte.

Bestemmende indflydelse og dermed koncernforbindelse kan eksistere i kraft af aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse. Koncernforbindelse forelig-ger også i tilfælde, hvor den bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed (eksempelvis K/S eller tilsvarende).

Det betyder, at det også ved udlodning af likvidationsprovenu til minoritetsaktionærer skal undersøges, om der skal indeholdes udbytteskat på grund af koncernforbindelse. Likvidationsprovenu, som en aktionær, der ejer skattefrie porteføljeaktier, jf. ABL § 4 C, mod-tager, skal således også behandles som udbytte, når mindst 50 % af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsak-

6.4

Næ

ring

sakt

ier

og

anlæ

gsak

tier


tier, eller der inden for de seneste tre år forud for likvidationen fra det selskab, der likvideres, er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab.

Det samme gælder ved tilbagesalg af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne, hvis sel-skabet på tidspunktet for tilbagesalget er under likvidation.

6.3.12 Salg af aktier mellem koncernforbundne parter samt visse omstruktureringer

Et provenu ved salg af aktier i et koncernforbundet selskab mellem koncernforbundne parter skal i visse tilfælde behandles som udbytte, når provenuet vederlægges i andet end aktier i det købende selskab, jf. SEL § 2D. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når vederlaget består af en fordring på det købende selskab.

Provenuet skal dog ikke behandles som udbytte, hvis det selskab, der overdrager aktierne, opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det selskab, der er blevet over-draget.

Selskaber er koncernforbundne, når betingelserne i LL § 2 er opfyldt, hvilket betyder, at også salg fra fx kapitalfonde kan være omfattet, når der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse i det solgte selskab.

Behandles afståelsen af aktierne som en udbytteudlodning, beskattes aktionæren som nævnt af hele beløbet uden modregning af aktionærens anskaffelsessum.

Med virkning for overdragelser og omstruktureringer, der vedtages den 20. november 2013 eller senere, er der i SEL § 2 D samt FUL § 9 indført yderligere skærpelser med det formål at forhindre omgåelse af udbyttebeskatningen. Skærpelserne betyder kort fortalt, at såfremt en selskabsaktionær i forbindelse med en skattefri ombytning af aktier eller en skattefri/skat-tepligtig spaltning/fusion modtager et kontantvederlag, skal dette beløb som udgangspunkt behandles som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det erhver-vende/fortsættende selskab eller et hermed koncernforbundet selskab. Skærpelsen gælder i visse tilfælde også ved en skattepligtig aktieombytning, hvis det selskab, der overdrager aktierne, ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det selskab, der er blevet overdraget.

6.3.13 Salg af aktier til det udstedende selskabAfstår en aktionær aktier til det selskab, som har udstedt aktierne, skal afståelsessummen som hovedregel medregnes som udbytte. Dette gælder også, hvis aktierne afstås til et sel-skab, hvorover det selskab, som har udstedt aktierne, har bestemmende indflydelse, og hvori det udstedende selskab ejer mere end 10 %. Dette kunne eksempelvis være et datterselskab af det udstedende selskab.


I forhold til pengeinstitutters næringsbeholdning af aktier er der indført værnsregler i LL § 16 B, stk. 2, nr. 3), hvorefter provenu modtaget ved tilbagesalg af næringsaktier til udstedende selskab skal behandles som skattepligtig aktieavance, hvis pengeinstituttet (det modtagende selskab) kan modtage skattefrie udbytter på næringsaktierne.

Generelt i forhold til anlægsaktier uden for næringsbeholdningen gælder, at sker der afstå-else af aktierne i kalenderåret for endelig opløsning af selskabet, skal afståelsessummen som hovedregel behandles som aktieavance, dog med visse væsentlige undtagelser, som er beskrevet ovenfor under udlodning af likvidationsprovenu.

Det er muligt at anmode SKAT om en dispensation til, at tilbagesalget skal behandles som aktieavance frem for udbytte. Et afgørende kriterium for, at dispensation kan opnås, er, hvor-vidt afståelses skyldes en hensigt om at undgå udbyttebeskatning, eller om afståelsen reelt er et udtryk for, at aktionæren afhænder sin andel af selskabet.

6.4 Obligatorisk national sambeskatning

Der er obligatorisk sambeskatning af alle koncernforbundne danske selskaber, faste drifts-steder og ejendomme i Danmark. Herudover er der mulighed for at vælge frivillig internatio-nal sambeskatning med udenlandske selskaber, men disse regler er ikke nærmere beskrevet her.

6.4.1 Obligatorisk national sambeskatningNational dansk sambeskatning er obligatorisk, når danske kreditinstitutter, selskaber og danske faste driftssteder er koncernforbundne.

6.4.2 KoncernbegrebetDefinitionen i SEL af, hvornår der forligger en koncern, er gjort identisk med koncerndefini-tionen i ÅRL. Det betyder, at stemmeret og indflydelse på ledelsesniveau er afgørende for, om der i skattemæssig henseende foreligger en koncern, som skal sambeskattes.

Udgangspunktet for vurderingen af, om der foreligger et koncernforhold, er, om et moder-selskab direkte eller indirekte råder over flertallet af stemmerne i et andet selskab. Et moder-selskab, der på denne måde råder over stemmeflertallet, udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern.

Et kreditinstitut, herunder et pengeinstitut, et selskab, en fond, en trust, en forening mv. – det vil sige juridiske enheder, der ikke er skattemæssigt transparente – er moderselskab i en koncern, hvis et af følgende kriterier er opfyldt:

• Har bestemmende indflydelse over et selskab, hvilket vil sige beføjelsen til at styre et dat-terselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger

6.4

Obl

igat

oris

k na

tion

al

sam

besk

atni

ng


• Har bestemmende indflydelse i form af direkte eller indirekte gennem et datterselskab at eje mere end halvdelen af stemmerettighederne i et andet selskab

• Har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med an-dre investorer

• Har beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller en aftale

• Har beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesor-gan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet

• Har råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsva-rende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

I SKM 2015,357.BR. ejede et selskab, G1ApS, 50 % af stemmerettighederne i et andet sel-skab, H1 ApS. Der forelå derudover en købsoption, ifølge hvilken G1 ApS’ aktionær eller et af de selskaber, som aktionæren ejede, havde ret til inden for en nærmere angivet periode at erhverve et andet selskabs anparter i H1 ApS. Da det ikke var afklaret, hvem stemmeret-tighederne præcist ville tilhøre, skulle de ikke medregnes til G1 ApS’ stemmerettigheder. G1 ApS og H1 ApS skulle derfor ikke sambeskattes.

Udland

DKFast driftsted

DKFast ejendom

DKFast ejendom

DK

DK

UdlandFast driftsted

DK Udland

Udland

DK

Udland

Bestemmende indflydelse, jf. aktionær-

overenskomst

100% 100%

49% 51% 100%

50%50%

Et selskab, hvorover et andet selskab udøver bestemmende indflydelse som moderselskab efter de nævnte kriterier, er datterselskab i en koncern. Et moderselskab kan derfor efter koncerndefinitionen også samtidig være et datterselskab, og i så fald er der tale om én eller flere underkoncerner. Et eller andet sted i en koncern vil der altid eksistere et moderselskab, der ikke samtidig er datterselskab af andre selskaber. Dette selskab kaldes i sambeskatnings-reglerne det ultimative moderselskab, fordi det er moderselskab for alle de andre koncern-selskaber.


Det skal understreges, at skattelovgivningen ikke indeholder undtagelser, der friholder for sambeskatning efter de kriterier, der regnskabsmæssigt tillader, at en koncern kan undlade at udarbejde koncernregnskab.

Dog vil selskabet skulle undtages fra sambeskatningen, hvis:

• der er fradraget tab på fordringer mod selskabet, eller tabet vil kunne fradrages efter KGL § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab

• selskabet er taget under konkursbehandling. Selskabet skal holdes ude af sambeskatnin-gen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Det må endelig understreges, at der alene er tale om sambeskatning af selskaber, der er skat-tepligtige efter SEL. Hvis eksempelvis to eller flere selskaber ejes af en fond, der er skat-tepligtig efter fondsbeskatningsloven, anses fonden for at være det moderselskab, der kon-stituerer koncernforbindelsen mellem datterselskaberne, men fonden selv inddrages ikke i sambeskatningen.

6.4.3 Ej sambeskatning med overtagne selskaber i midlertidig besiddelseSom udgangspunkt kan et selskab ikke opnå skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne selskaber efter KGL § 4. Derimod har selskabet som udgangspunkt indirekte fradrag for koncernforbundne selskabers underskud som følge af reglerne om obli-gatorisk sambeskatning.

Dette forhindrer, at selskaber opnår et utilsigtet dobbelt skattemæssigt fradrag dels for tabet på fordringen mod de koncernforbundne selskaber, dels for de koncernforbundne selskabers underskud i sambeskatningskredsen. Reglens formål er at sikre, at sambeskattede selskaber ikke stilles bedre, end hvis aktiviteterne foregik i ét selskab.

Som undtagelse til dette udgangspunkt kan kreditinstitutter, herunder pengeinstitutter, i visse tilfælde opnå et skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne selskaber efter KGL § 4, stk. 5. Det er en betingelse, at koncernforbindelsen er etableret mid-lertidigt og udelukkende med henblik på kreditinstituttets midlertidige drift af selskabet med det formål at afvikle et lån, som er ydet til selskabet.

Denne undtagelse er begrundet i hensynet til den risiko, som kreditinstitutter løber ved at indgå i en aftale om midlertidig drift eller omstrukturering af et selskab. Til at opveje denne risiko og for at give et incitament til rekonstruktion og midlertidig drift er der mulighed for, at kreditinstituttet kan opnå et skattemæssigt fradrag for tab på fordringerne mod det mid-lertidigt overtagne selskab.

Som modstykke til, at kreditinstituttet skattemæssigt kan fradrage tab på fordringen mod det overtagne selskab, gælder, at det overtagne selskab, herunder dets koncernforbundne datterselskaber skal holdes ude af kreditinstituttets sambeskatningskreds for at forhindre et dobbelt skattemæssigt fradrag, jf. SEL § 31C, stk. 7.

6.4

Obl

igat

oris

k na

tion

al

sam

besk

atni

ng


Hensigten er derfor, at kreditinstituttets sambeskatningskreds skal være uforandret i forhold til den midlertidige overtagelse af det nødlidende selskab.

For kreditinstituttet betyder dette, at samtlige selskaber mv., der via den midlertidige over-tagelse opnås bestemmende indflydelse over, ikke skal anses for kreditinstituttets dattersel-skaber i relation til sambeskatning. Kreditinstituttet skal derfor ikke anses som de overtagne selskabers mv. ultimative moderselskab, og dermed skal disse selskaber ikke sambeskattes med kreditinstituttet.

For det overtagne selskab og dettes koncern medfører dette, at de fortsat skal sambeskattes efter de gældende regler herom. Endvidere betyder det, at når et kreditinstitut midlertidigt overtager flere ikke-koncernforbundne selskaber, som den har nødlidende fordringer mod, skal disse uafhængige selskaber ikke sambeskattes efter overtagelsen. Hvis der fx overtages to særskilte koncerner i foråret 2017, der ikke tidligere har været sambeskattet, skal disse koncerner ikke sambeskattes, men udgør to selvstændige sambeskatningskredse.

Bestemmelsen gælder såvel ved en fuldstændig som ved en delvis overtagelse.

6.4.4 Kun koncernforbindelse en del af åretHvis der ikke har været koncernforbindelse hele året, medregnes kun indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse ved opgørelsen af sambeskatnings-indkomsten.

På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, skal der som udgangs-punkt foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet frem til etableringen eller ophøret af koncernforbindelsen. Det er kun det selskab, som ind-/udtræder af en sambeskat-ning, der skal udarbejde periodeopgørelse.

Skattemæssige afskrivninger kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomst-perioden udgør af en indkomstperiode på 12 måneder.

De skattemæssige værdier og valg af visse periodiseringsprincipper mv., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, skal også anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret.

Hvis et nystiftet selskab etablerer koncernforbindelse med et andet selskab i sin første ind-komstperiode – og denne indkomstperiode vedrører et indkomstår, der endnu ikke er påbe-gyndt af det andet selskab – indtræder sambeskatningen dog først med virkning for det nystiftede selskabs første indkomstår.

Koncernforbindelsen med et skuffeselskab eller et nystiftet selskab anses for etableret ved indkomstårets begyndelse uanset det faktiske erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt. Det betyder, at der i disse tilfælde ikke skal udarbejdes periodeopgørelse.


Hvis et nystiftet selskab bliver ultimativt moderselskab, gælder dette dog kun i to tilfælde:

• Ved en aktieombytning, hvor der ikke – i forbindelse med aktieombytningen – etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber

• Ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som kun har et direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet.

6.4.5 Obligatorisk omlægning af indkomståretAlle koncernforbundne, sambeskattede selskaber skal anvende samme skattemæssige ind-komstår som administrationsselskabet.

Hvis datterselskaberne på det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres, ikke har sam-me indkomstår som administrationsselskabet, skal der gennemføres en obligatorisk omlæg-ning af datterselskabernes indkomstår, så datterselskabernes indkomstår udløber samtidig med administrationsselskabets indkomstår.

Hvis det er uhensigtsmæssigt at omlægge datterselskabernes indkomstår, har skattemyndig-hederne dog mulighed for at tillade omlægning af administrationsselskabets indkomstår i stedet, såfremt der ikke opnås særlige skattemæssige fordele herved.

Eksempel 1

Pengeinstitut A erhverver aktierne i selskab B (ej pengeinstitut) den 1/5 2016.

• A’s indkomstår følger kalenderåret.• B’s indkomstår løber fra 1/7 til 30/6.

B’s indkomstår (2016) forlænges i dette tilfælde med seks måneder til 31/12 2016. Indkomståret udgør således 18 måneder. B’s indkomst for perioden 1/7 2015-30/4 2016 selvangives særskilt (eller indgår i en anden sambeskatning). B’s indkomst for perioden 1/5-31/12 2016 medregnes i sambeskatningsindkomsten hos A for 2016.

6.4

Obl

igat

oris

k na

tion

al

sam

besk

atni

ng


Eksempel 2

Pengeinstitut A erhverver aktierne i selskab B (ej pengeinstitut) den 1/9 2016.

• A’s indkomstår følger kalenderåret.• B’s indkomstår løber fra 1/7 til 30/6.

B’s indkomstår (2017) forlænges til 31/12 2017. Indkomståret udgør således 18 måne-der for B. B’s indkomst for perioden 1/7-31/8 2016 selvangives særskilt (eller indgår i en anden sambeskatning. Den vedrører indkomståret 2017). B’s indkomst for perioden 1/9 2016-31/12 2017 medregnes i sambeskatningsindkomsten for 2017.

6.4.6 AdministrationsselskabetVed obligatorisk national sambeskatning skal det øverste danske moderselskab varetage rol-len som administrationsselskab. Hvis der ikke er et øverste dansk moderselskab, men flere sideordnede danske søsterselskaber, skal ét af dem udpeges som administrationsselskab. Et fast driftssted kan også være administrationsselskab.

Administrationsselskabets rolle er at varetage de sambeskattede selskabers forhold til skat-temyndighederne. Der gælder regler om solidarisk hæftelse for selskabsskat i en sambeskat-ning. Både administrationsselskabet samt selskaber, hvor alle kapitalandele er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, hæfter solidarisk for sambeskatningskredsens selskabsskatter. Bemærk, at koncernbegrebet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder anven-delse ved afgørelse af, om alle kapitalandele i et selskab er ejet direkte eller indirekte af sel-skaber, der hæfter solidarisk.

En ekstern minoritetsaktionær hæfter alene for sambeskatningskredsens selskabsskatter, hvis ingen af de øvrige sambeskattede selskaber kan betale. Hæftelsen er endvidere begræn-set til den ejerandel, der direkte eller indirekte er ejet af det ultimative moderselskab. Sælges et selskab helt ud af koncernen, vil det solgte selskab ikke længere hæfte for selskabsskatter vedrørende andre selskaber i sambeskatningskredsen.

Reglerne om solidarisk hæftelse finder ligeledes anvendelse for kildeskatter.

Administrationsselskabets opgave er at være ”mellemstation”/”bindeled” mellem de enkelte selskaber i sambeskatningen og SKAT. Typisk varetager administrationsselskabet følgende opgaver:

• Opgørelse af koncernens skatteudgift til brug for regnskaber og budgetter• Styre kommunikation af den nødvendige information om koncernens skatteforhold in-

ternt i koncernen• Styre rapportering til skattemyndigheder


• Styre udarbejdelse af estimeret skattepligtig indkomst• Styre betalinger til/fra skattemyndighederne• Fastlægge behov for indbetaling af acontoskat• Beslutte skattemæssige valg• Optimere skattemæssig situation• Styre udarbejdelse og indsendelse af selvangivelser• Fordele skattebetalinger mellem koncernens selskaber, herunder eventuelt tillæg og ren-

ter• Fordele rentefradragsbeskæring efter rentefradragsbegrænsningsreglerne herunder føre

en samlet saldo for beskårne kurstab, beskårne nettofinansieringsudgifter og anskaffel-sessummen for aktier i udenlandske ikke-sambeskattede datterselskaber, der kan medreg-nes i aktivernes skattemæssige værdi.

De administrerede selskaber, der har bidraget til en positiv sambeskatningsindkomst, skal afregne deres andel af den samlede selskabsskat til administrationsselskabet.

De overskudsgivende selskaber, der i kraft af sambeskatningen udnytter underskud fra andre sambeskattede selskaber, skal yderligere afregne et beløb svarende til 22 % af det udnyttede underskud til administrationsselskabet. Administrationsselskabet skal så omvendt afregne det tilsvarende beløb til de underskudsgivende selskaber, hvis underskud er blevet udnyttet af de andre selskaber i koncernen. Ingen af disse koncerninterne betalinger har skattemæs-sige konsekvenser.

Afregning for udnyttede underskud skal senest foretages 20. november i det efterfølgende indkomstår.

6.4.7 Opgørelse af sambeskatningsindkomstenSambeskatningsindkomsten består af summen af de skattepligtige indkomster opgjort for hvert enkelt sambeskattet kreditinstitut og selskab. De skattepligtige indkomster opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der specifikt måtte gælde for sambeskattede selskaber.

Indkomsten i et koncernforbundet selskab indgår fuldt ud i sambeskatningsindkomsten i den periode, hvor koncernforbindelsen består, også selvom moderselskabet ikke ejer 100 % af selskabskapitalen.

Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles indkomsten forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, for-deles underskuddet forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fremførsel i efterfølgende indkomstårs positive indkomster.

6.4

Obl

igat

oris

k na

tion

al

sam

besk

atni

ng


6.4.8 UnderskudsanvendelseVed fremførsel af underskud modregnes de ældste underskud først. Underskud i et selskab vedrørende perioder forud for sambeskatningen kan endvidere kun modregnes i det pågæl-dende selskabs eget overskud.

Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet sambeskattet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de pågælden-de selskaber var sambeskattede, og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.

Disse regler betyder, at underskud skal anvendes i følgende prioriterede rækkefølge:

1. Modregning i det enkelte selskabs eget overskud:a. Først modregnes selskabets egne underskud fra tiden før sambeskatningen (særunder-

skud)b. Dernæst modregnes selskabets egne underskud efter sambeskatningens indtræden.

2. Modregning i andre selskabers overskud:c. Først modregnes det aktuelle års underskudd. Endelig modregnes andre selskabers underskud efter sambeskatningens indtræden.

Følgende eksempel illustrerer principperne for anvendelsen af underskud ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten:

Underskud tidligere år

Årets resultat Særunderskud Sambeskatning

PengeinstitutA/S -1.500 0 200

Pengeinstitut(fastdriftssted) 600 0 0

LeasingA/S 400 100 200

FondsmæglerselskabA/S 1.500 100 0

FactoringA/S 700 0 0

RealkreditA/S -700 0 0

1.000 200 400


1. Opgørelse på sambeskatningsniveau

Anvendelse af underskud tidligere år

Selskabets skattepligtige

indkomst

Underskud fra tidligere år

Årets resultat

Sær-under-skud

Sam-beskat-

ning

Sær-under-skud Sambeskatning

PengeinstitutA/S -1.500 0 0 -1.500 0 200

Pengeinstitut(fastdriftssted) 600 0 0 600 0 0

LeasingA/S 400 100 200 100 0 0

Fondsmægler-selskabA/S 1.500 100 0 1.400 0 0

FactoringA/S 700 0 0 700 0 0

RealkreditA/S -700 0 0 -700 0 0

1.000 200 200 600 0 200

2. Opgørelse på sambeskatningsniveau

Selskabets skatteplig-tige ind-komst

Fordeling årets underskud

Mellem-resultat

Anven-delse af

underskud fra andre

selskaber i sambeskat-

ning

Fordelt sambe-

skatnings-indkomst

PengeinstitutA/S -1.500 1.500 0 0 0

Pengeinstitut(fastdriftssted) 600 -471 129 -43 86

LeasingA/S 100 -79 21 -7 14

Fondsmægler-selskabA/S 1.400 -1.100 300 -100 200

FactoringA/S 700 -550 150 -50 100

RealkreditA/S -700 700 0 0 0

600 0 600 -200 400

6.4

Obl

igat

oris

k na

tion

al

sam

besk

atni

ng


6.4.9 UnderskudsbegrænsningAdgangen til at anvende fremførte skattemæssige underskud er begrænset. Den skatteplig-tige indkomst kan således kun nedsættes med 60 % som følge af fremførte skattemæssige underskud. Skattepligtig indkomst på op til DKK 7.852.500 (2016) vil dog altid kunne udlig-nes fuldt ud med fremførte skattemæssige underskud.

Reglen om underskudbegrænsning finder samlet anvendelse for sambeskattede selskaber. Dvs. først og fremmest skal bundgrænsen på DKK 7.852.500. vurderes på baggrund af ind-komstårets sambeskatningsindkomst før brug af fremførte underskud. Er sambeskatnings-indkomsten i indkomståret højere end beløbsgrænsen, finder underskudsbegrænsningsreg-len anvendelse, og en eventuel begrænsning skal herefter fordeles forholdsmæssigt ud på de underskud, der anvendes efter ovenstående rækkefølge.

Fordelingen gennemføres ved at beregne et forholdstal. Forholdstallet findes ved at dividere summen af fremførte underskud, der kan anvendes under denne regel, i forhold til summen af fremførte underskud, der kunne have været anvendt, såfremt underskudsbegrænsnings-reglen ikke fandt anvendelse. Forholdstallet ganges herefter på de underskud, som ønskes anvendt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de enkelte selskaber og på sambe-skatningsniveau.

6.4.10 SubsambeskatningHvis to eller flere selskaber tidligere har været sambeskattet og efterfølgende er blevet del af en større sambeskatning, vil de pågældende selskabers fremførte skattemæssige underskud fra før indtræden i den nye sambeskatning fortsat kunne anvendes af disse selskaber. Dette kaldes en ”subsambeskatning”.

6.4.11 Genbeskatning af underskud – ”skyggesambeskatning”Hvis international sambeskatning ikke udtrykkeligt er blevet valgt i forbindelse med indsen-delse af selvangivelse for det første indkomstår, der er påbegyndt efter 15. december 2004, er alle indtil da sambeskattede udenlandske datterselskaber automatisk udtrådt af sambe-skatningen. Dette medfører, at der skal ske genbeskatning af tidligere fratrukne udenlandske underskud. Genbeskatningen finder sted efter en særlig overgangsordning (skyggesambe-skatning), dels som en løbende genbeskatning år for år, dels som genbeskatning i forbindelse med bestemte udløsende faktorer.

6.4.12 Løbende genbeskatningDe genbeskatningsforpligtelser, der bestod på tidspunktet for ophøret af den hidtidige sambe-skatning, omregnes til en skatteværdi på 28 % af underskudssaldoen (svarende til den dagæl-dende skattesats).


Indkomst fra udenlandske faste driftssteder skal ikke længere efter indførelsen af territorial-princippet medregnes til et dansk selskabs skattepligtige indkomst her i landet, medmindre selskabet har valgt international sambeskatning. Genbeskatningsforpligtelsen omfatter derfor også underskudssaldi fra faste driftssteder i udlandet, når international sambeskatning ikke er valgt for indkomstår, der er påbegyndt efter 15. december 2004.

Genbeskatningen sker løbende i takt med, at der konstateres overskud i det udenlandske dat-terselskab eller faste driftssted. I praksis medfører dette, at der på samme måde, som hvis selskaberne fortsat var sambeskattede, hvert år skal udarbejdes en indkomstopgørelse efter danske regler for de udenlandske selskaber og faste driftssteder, der i tidligere år har været inddraget under dansk beskatning. Har koncernen flere datterselskaber i samme land, opgøres genbeskatningen samlet for de pågældende selskaber i dette land.

Ved denne ”skyggesambeskatning” beskattes moderselskabet af overskud i de tidligere sambe-skattede udenlandske enheder, men moderselskabet har samtidig krav på kreditlempelse for den indkomstskat, som de pågældende enheder pålignes i udlandet. Der er indført en undta-gelsesregel, idet genbeskatningssaldoen ikke nedbringes med skatteværdien af overskud, i det omfang det hidrører fra renteindtægter fra koncernforbundne parter.

Genbeskatningssaldoen reduceres herefter med den danske selskabsskat, som moderselskabet skal betale efter fradrag af eventuel kreditlempelse.

6.4.13 Genbeskatning ud over den løbende genbeskatningKoncerninterne overdragelser, salg af visse aktier og manglende opfyldelse af de hidtidige sam-beskatningsbetingelser, fx kravet om 100 % ejerskab til datterselskabsaktierne, udløser efter overgangsordningen genbeskatning af de resterende saldi.

Efter de hidtidige regler var genbeskatningen begrænset til en fiktiv likvidationsværdi, hvis datterselskabsaktierne blev overdraget til en uafhængig tredjemand, eller hvis datterselskabet gik konkurs eller blev likvideret – uden at der i den forbindelse helt eller delvist blev overdraget virksomhed til en koncernforbundet enhed. Dette gælder fortsat, når genbeskatningen sker efter de regler, der anvendes, når international sambeskatning ikke er valgt. Der er også taget højde for, at genbeskatningssaldi vedrørende underskud, der er fratrukket i indkomstår, der er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, alene kan medføre begrænset genbeskatning.

6.4.14 Genbeskatning af udenlandske filialerSom følge af en EU-dom er den eksisterende overgangsregel ændret, sådan at fremtidige kon-cerninterne overdragelser af faste driftssteder i EU/EØS-lande – eller flytning af ledelsens sæde – maksimalt kan udløse en genbeskatning svarende til summen af gevinster og tab ved afståelse af aktiverne og passiverne i det faste driftssted.

6.4

Obl

igat

oris

k na

tion

al

sam

besk

atni

ng


6.5 Skattefrit tilskud

Som udgangspunkt er et selskab skattepligtigt af tilskud, modtaget fra selskabets aktionærer. Tilskud er dog skattefrit, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Tilskudsyderen og -modtageren er sambeskattede selskaber eller selskaber, der opfylder betingelserne for at kunne indgå i en international sambeskatning.

2. Tilskudsyderen er direkte eller indirekte et moderselskab for tilskudsmodtageren eller tilskudsyderen, og modtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søstersel-skaber).

3. Ved tilskud mellem søsterselskaber skal det fælles direkte eller indirekte moderselskab kunne modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fæl-les moderselskab eller mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller opfylde betingelserne for frafald/nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mel-lem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

4. Tilskudsyderen må ikke have fradrag for tilskuddet efter udenlandske regler.Muligheden for at yde skattefrit tilskud indebærer fleksibilitet med hensyn til valg af frem-gangsmåde for rekonstruktion af selskabskapital, jf. afsnit 6.8 Rekonstruktion af selskabska-pital, idet der kan ske gældseftergivelse, uden at debitorselskabet beskattes af den værdifulde del af den eftergivne gæld, hvis betingelserne for modtagelse af skattefrit tilskud er opfyldte.

Dette gælder også i tilfælde, hvor kreditorselskabet er et udenlandsk koncernselskab, der kan indgå i en international sambeskatning, og hvor det kan dokumenteres, at det udenlandske kreditorselskab efter udenlandske regler ikke har fradrag for tilskud ydet til debitorselskabet.

6.6 CFC-beskatning

6.6.1 CFC-indkomstDet overordnede sigte med CFC-beskatning er at fjerne eventuelle skattemæssige fordele ved, at mobile indkomster (kapitalindkomst), som fx renter, kursgevinster og udbytter, placeres i datterselskaber i lavskattelande.

Et dansk moderselskab skal således medregne indkomsten i både danske og udenlandske dat-terselskaber, hvis:

1. Moderselskabet har bestemmende indflydelse i datterselskabet2. Datterselskabets CFC-indkomst overstiger 50 % af datterselskabets samlede skatteplig-

tige indkomst3. Datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 %

af datterselskabets samlede aktiver.


Alle tre betingelser skal være opfyldt, før CFC-beskatning kan komme på tale. De er beskrevet nedenfor.

Det bemærkes, at CFC-beskatningsreglerne som udgangspunkt gælder alle selskaber, men pengeinstitutter mv. kan undtages for CFC-beskatning efter tilladelse fra Skatterådet. Se nær-mere herom nedenfor i afsnit 6.6.6.

6.6.2 Bestemmende indflydelse Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab. Ved bedømmelsen medregnes stemmerettigheder, som besiddes af moderselska-bets aktionærer eller deres nærtstående. Endvidere medregnes stemmer, der besiddes af sel-skabsdeltagere, hvormed moderselskabet har en aftale om udøvelse af kontrol, og stemmer, der tilhører en transparent enhed, hvori moderselskabet er deltager.

Såfremt flere danske selskaber inden for en koncern opfylder betingelserne for at skulle med-regne et datterselskabs CFC-indkomst, vil det kun være det selskab med den største direkte eller indirekte kapitalandel, der CFC-beskattes.

6.6.3 Indkomsttesten – 50 %-kravetVed bedømmelsen af, om mere end 50 % af datterselskabets skattepligtige indkomst er CFC-indkomst, ses bort fra indkomst hidrørende fra selskaber, hvorover datterselskabet har bestemmende indflydelse, når disse selskaber er hjemmehørende i samme land som dat-terselskabet. I stedet medregnes skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholds-mæssigt til datterselskabets CFC-indkomst på grundlag af datterselskabets direkte eller indi-rekte aktiebesiddelse i de pågældende selskaber.

6.6.3.1 Opgørelse af CFC-indkomsten CFC-indkomsten opgøres som summen af:

1. Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter2. Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle kon-

trakter omfattet af KGL. Gevinst og tab på terminskontrakter mv., der skal sikre driftsind-tægter og driftsudgifter, medregnes ikke, medmindre datterselskabet udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering

3. Fradragsberettigede og skattepligtige provisioner og lignende4. Skattepligtige udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier mv.5. Skattepligtige avancer og udnyttede tab ved afståelse af aktier mv. efter ABL6. Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til

at anvende datterselskabets immaterielle aktiver, medmindre betalingerne hidrører fra selskaber, der ikke er koncernforbundne med datterselskabet, og betalingerne samtidig vedrører anvendelse af immaterielle aktiver, som er skabt af datterselskabets egen forsk-

6.6

CFC

-bes

katn

ing


nings- og udviklingsvirksomhed. Herudover medregnes fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver

7. Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing inklusive fortjeneste og tab ved afhæn-delse af aktiver, der har været anvendt til finansiel leasing

8. Skattepligtige indkomster ved virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller fra fi-nansiel virksomhed i øvrigt.

Skattemæssige fradrag, der vedrører erhvervelsen af indtægter, som nævnt i punkterne 1-6, medregnes ved opgørelsen af CFC-indkomsten. Der vil også kunne foretages fradrag for løn-ninger i det omfang, medarbejderens arbejdstid vedrører CFC-indkomsten.

6.6.4 Aktivtesten – 10 %-kravetDatterselskabets finansielle aktiver skal gennemsnitligt i indkomståret udgøre mere end 10 % af datterselskabets samlede aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis afkast medregnes ved opgørelsen af CFC-indkomsten. Værdien af de finansielle aktiver opgøres på grundlag af regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle aktiver til handels-værdi.

Uforrentede fordringer på varedebitorer indgår ikke ved opgørelsen af de finansielle aktiver. Heller ikke aktiver, hvis afkast er skattefrit, indgår i opgørelsen. Aktivtesten foretages på basis af et gennemsnit af datterselskabets aktiver i hele indkomståret, sådan at datterselska-bets status ikke kan ændres, ved at man foretager apportindskud af ikke-finansielle aktiver lige inden udgangen af indkomståret.

6.6.5 Beskatning af moderselskabetSåfremt ovennævnte forhold er til stede, skal det danske moderselskab medregne dattersel-skabets samlede skattepligtige indkomst ved sin indkomstopgørelse.

Moderselskabet skal dog kun medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til moderselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets samlede aktiekapital i ind-komstperioden. Moderselskabet skal endvidere kun medregne indkomst, der er optjent af datterselskabet i den periode, hvor moderselskabet har haft bestemmende indflydelse.

6.6.6 Undtagelse fra CFC-reglerne Der gælder en undtagelse fra CFC-beskatning for datterselskaber, der bl.a. er pengeinstitutter mv. Disse undtages fra CFC-beskatning med tilladelse fra Skatterådet, hvis følgende betingel-ser er opfyldt:


1) Datterselskabet har koncession til at udøve realkredit- eller pengeinstitutvirksomhed.2) Det er i sit hjemland underlagt offentligt tilsyn, som svarer til det danske Finanstilsyn.3) Den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor

datterselskabet er hjemmehørende. 4) Den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er

koncernforbundet med datterselskabet i henhold til ligningslovens § 2, stk. 2. 5) Datterselskabets kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af realkredit- eller bank-

virksomheden tilsiger. 6) Beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller

nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter dobbeltbeskatnings-overenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjem-mehørende.

Datterselskabet skal ved ansøgning til Skatterådet dokumentere, at alle betingelserne er opfyldt. Tilladelsen kan maksimalt gives for 10 indkomstår og vil altid være betinget af, at der ikke sker væsentlige ændringer i datterselskabet, der medfører, at en eller flere af betin-gelserne ikke længere kan anses for opfyldt.

6.6.6.1 Indkomst fra kunder i hjemlandet, virksomhed med koncernforbundne kunder og kapitalgrundlag

Som hovedregel anses den væsentligste del af indkomsten at komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed på det hjemlige marked er mindst dobbelt så store som indtægter fra virksom-hed med udenlandske kunder, ligesom kravet som hovedregel vil være opfyldt, hvis alene op til 1/3 af indtægterne i datterselskabet stammer fra virksomhed med udenlandske kunder.

Såfremt datterselskabets indtægter fra virksomhed med uafhængige selskaber er mindst dobbelt så store som indtægter fra koncernforbundne virksomheder, anses den væsentligste del af indkomsten ikke at komme fra virksomhed med kunder, som er koncernforbundne med datterselskabet i henhold til ligningslovens § 2, stk. 2.

Ved vurderingen af, om datterselskabets kapitalgrundlag overstiger, hvad driften af realkre-dit- eller bankvirksomheden tilsiger, indgår bl.a. den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land samt det offentlige tilsyns krav og anbefalinger i det pågældende land samt kapitalstyrken i andre selskaber (inden for samme branche) i samme koncern.

6.7 Sammenlægning af pengeinstitutter

6.7.1 Skattemæssige overvejelser ved sammenlægning af pengeinstitutter Nedenfor er særlige skattemæssige problemstillinger ved sammenlægning af pengeinstitut-ter beskrevet, idet der sondres mellem overvejelser på sammenlægningstidspunktet og efter-følgende overvejelser.

6.4

Sam

men

lægn

ing

af

peng

eins

titu

tter


I forbindelse med sammenlægninger og bankredninger er en af de relevante aktører Garantiformuen (lov om en garantiordning for indskydere og investorer), der er en selvejen-de institution. Det er den finansielle sektor selv, der finansierer Garantiformuen og dermed dens medvirken ved redning af nødlidende pengeinstitutter. De finansielle selskaber kan fradrage deres bidrag til Garantiformue i den skattepligtige indkomst.

6.7.2 Skattemæssige overvejelser dag 1 Overtagelsen kan tage udgangspunkt i et køb af dele af pengeinstituttet, en fusion eller et aktiesalg. Det afhænger af flere forhold, herunder hvilke ejerinteresser, der er involveret.

Medgiftsordninger Medgiften fra Garantiformuen er ikke skattepligtig for det overtagne pengeinstitut, men kan omvendt ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen for de overtagne aktiver.

Det bemærkes, at beløb udbetalt i forbindelse med frivillige ordninger jf. § 21 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning til hel eller delvis dækning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut er skattepligtig.

Skattemæssig underbalance ved skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver Ved en skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver kan det beløb, hvormed den skat-temæssige værdi af passiverne overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne (den skat-temæssige underbalance), afskrives som goodwill efter reglerne i AL § 40. Hvis det over-tagende pengeinstitut ikke har valgt international sambeskatning, gælder dette dog kun, i det omfang den skattemæssige underbalance er tilknyttet virksomhed, som beskattes her i landet.

I forbindelse med en skattepligtig overdragelse kan Værdiansættelsesnævnet, jf. § 244 i lov om finansiel virksomhed, fastsætte den skattemæssige værdi af et nødlidende pengeinstituts udlån og garantier.

Den skattemæssige værdi af aktiverne skal fastsættes til handelsværdien. Ved beregningen af værdien af goodwill er det nødvendigt først at opgøre værdien af de øvrige aktiver. Den del af købesummen, som ikke kan henføres til de øvrige aktiver, udgør herefter værdien af goodwill.

Omkostninger til udtrædelse af datacentraler Beløb, der udbetales til dækning af omkostninger forbundet med et pengeinstituts udtræ-delse af en aftale med en datacentral, skal medregnes til den skattepligtige indkomst. De afholdte udtrædelsesomkostninger kan efter en konkret vurdering være fradragsberettigede som en driftsomkostning.

Fusion af to pengeinstitutter I forbindelse med en fusion af to pengeinstitutter er der forskellige skattemæssige ”model-ler”, der kan anvendes. Det bemærkes, at de selskabsretlige muligheder og konsekvenser skal


undersøges i sammenhæng med den valgte model. I den forbindelse bemærkes det, at det fra den 25. november 2013 er blevet muligt at fusionere en sparekasse med et aktieselskab, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut ved en uegentlig fusion, jf. bekendtgørelse nr. 1307 af 19/11/2013.

Der er flere forhold, som er afgørende for hvilken model, der er mest hensigtsmæssig. Eksempelvis kan det ene pengeinstitut eller begge pengeinstitutter have store fremførbare skattemæssige underskud, som i videst muligt omfang ønskes bevaret. Underskud fortabes som udgangspunkt ved en skattefri fusion.

Der kan i sagens natur være forskellige relevante modeller i den konkrete situation, som kræver en nærmere vurdering.

Køb af aktier Alternativet til en fusion eller køb af aktiver i pengeinstituttet er, at pengeinstitut x køber aktierne i pengeinstitut y og derved bliver moderselskab for det tilkøbte pengeinstitut. Pengeinstitut y vil leve videre med sine potentielle underskud fra før overtagelsen, men disse underskud kan ikke anvendes i sambeskatningen med den nye ejer, pengeinstitut x.

Der er ingen tidsbegrænsning på anvendelsen af et evt. underskud i pengeinstitut y fra før overtagelsen, og hvis der på et senere tidspunkt kan genereres positiv skattepligtig indkomst i pengeinstitut y, kan det være en fordel ved et køb frem for en fusion.

Det bemærkes, at der er fastsat en grænse, efter hvilken den skattepligtige indkomst højst nedbringes med 60 % af de fremførbare underskud. Dog kan der altid modregnes op til DKK 7,8525 mio. af tidligere års fremførbare underskud.

6.7.3 Efterfølgende skattemæssige overvejelserEfter en overtagelse af et pengeinstitut eller fusion kan der være flere forskellige skattemæs-sige optimeringsmuligheder og områder, som der børe være fokus på. Eksempler:

Fradrag for tab på udlån Såfremt pengeinstituttet er indtrådt i et underliggende pant på nødlidende udlån (fx aktier eller ejendomme), der er overtaget med henblik på midlertidig drift, er der en række forhold, som skal iagttages. Særligt er det relevant at vurdere, om de overtagne aktier eller ejendom-me stadig kan anses for at være i midlertidig besiddelse hos pengeinstituttet.

Aktier eller ejendomme kan kun anses for at være i midlertidig besiddelse, hvis hensigten er at minimere tab på udlånet eller at medvirke til at omstrukturere en overtaget virksomhed. Hensigten skal foreligge såvel på tidspunktet for overtagelse af pantet som i perioden frem til, at udlånet afvikles, aktierne eller ejendommene afhændes, eller den nødlidende virksom-hed omstruktureres.

6.4

Sam

men

lægn

ing

af

peng

eins

titu

tter


Hvis pantet ikke kan anses for at være i midlertidig besiddelse, er der en risiko for, at penge-instituttet ikke opnår skattemæssigt fradrag for nedskrivninger på udlånet i perioden efter, at pengeinstituttet er indtrådt i pantet.

Hvis pantet stadig kan anses for at være i midlertidig besiddelse, bør det overvejes, hvordan det sikres, at midlertidig drift opretholdes, samt hvordan instituttets skattemæssige position kan optimeres.

De skatteregler, som styrer pengeinstitutters skattemæssige behandling af aktier eller aktiver i midlertidig besiddelse, har eksisteret i ca. 20 år. Til trods for dette er der ingen offentlig-gjort praksis. Det betyder, at en vurdering af, hvorvidt der foreligger midlertidig drift, altid er baseret på en konkret vurdering af den pågældende situation.

SKAT har dog vurderet, om betingelserne for midlertidig drift stadig foreligger. At dette har været et fokusområde skyldes blandt andet, at mange pengeinstitutter under finanskrisen har overtaget aktier og ejendomme med henblik på midlertidig besiddelse.

Skattemæssig behandling af overtagne udlån med markedsværdier under kurs pari Herudover er der spørgsmålet om, hvilken indgangsværdi de overtagne udlån skal have, og hvordan køber bliver stillet skattemæssigt. Hvis køber eksempelvis overtager et udlån med en nominel værdi på 100 men med en markedsværdi på 80, vil køber ligeledes indtræde i skattepositionen til kurs 80. Det er ikke muligt at få fradraget svarende til forskellen mellem de 100 og markedsværdien på 80, såfremt sælger allerede har taget det tabsfradrag skatte-mæssigt via det skattemæssige lagerprincip. Det tabsfradrag vil dog skulle afspejles i værdi-ansættelsen af aktierne i forbindelse med overtagelsen. Såfremt pengeinstituttet senere får mulighed for at få hele hovedstolen tilbage, skal gevinsten på de 20 indtægtsføres i pengein-stituttet.

Pengeinstitutter skal bruge de samme skattemæssige principper ved opgørelsen af gevinst og tab på udlån som de regnskabsmæssige regler.

Næring med aktier Næringsbeskatning i relation til aktier foreligger, når den skattepligtige har som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer, og de pågældende aktier er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

I relation til pengeinstitutter er der en formodning for, at pengeinstituttets aktiebeholdning, inklusive eventuel egenbeholdning, er omfattet af næringsbeskatning. Denne formodning skal pengeinstituttet afkræfte. For at afkræfte næringsformodningen skal der fremlægges meget solide og objektive argumenter for, hvorfor den pågældende aktiepost ikke skal omfattes af næringsbeskatning. Der foreligger alene få afgørelser på området for pengeinstitutter og deres aktiebeholdninger (også andre end egne aktier), hvor en næringsformodning for en aktiepost er afkræftet. Et pengeinstituts aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på per-manent drift af datterselskabet, vil dog som udgangspunkt ikke være omfattet af næringsbe-skatning.


6.8 Rekonstruktion af selskabskapital

Dette område har gennem tiden udviklet sig til et af de mest komplicerede og uigennemsku-elige områder i dansk skatteret, selvom der i praksis er et betydeligt behov for klarhed, således at aktionærer kan retablere et selskabs egenkapital, uden at dette medfører væsentlige skat-temæssige ulemper for det nødlidende selskab. Dette ikke mindst fordi der i selskabslovgivnin-gen findes specifikke regler for, hvornår og under hvilke omstændigheder et selskabs aktieka-pital af hensyn til kreditorerne skal rekonstrueres.

Hvis et selskab kommer i en kapitaltabssituation, kan selskabets egenkapital typisk kun retab-leres, ved at selskabets gæld enten nedskrives, eller ved at selskabets egenkapital øges på anden måde, fx ved tilførsel af ny kapital.

Når et selskab frigøres fra gæld, kan der – alt afhængigt af situationen – blive tale om,

1. at selskabet skal beskattes af gevinst på gæld, 2. at selskabet skal have reduceret sit fremførselsberettigede underskud, eller 3. at gældsfrigørelsen hverken medfører beskatning af en gevinst eller underskudsbegræns-

ning hos det nødlidende selskab. Disse komplicerede regler findes i KGL, der omhandler beskatning af gevinst på gæld, og i SEL, der omhandler begrænsning af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud.

Filosofien bag de regler, der i forbindelse med en rekonstruktion skærper selskabers adgang til at anvende konstaterede skattemæssige underskud, er i korthed, at et selskab efter den herskende politiske opfattelse ikke bør have skattemæssigt fradrag for omkostninger, der har resulteret i et skattemæssigt underskud, når selskabet som følge af en senere gennemført gældsakkord ikke selv kommer til at bære de nævnte omkostninger.

Eftersom en rekonstruktion af selskabets egenkapital kun bliver nødvendig og aktuel, når sel-skabets omkostninger og/eller driftstab i en periode har været så høje, at selskabets egenkapi-tal er gået helt eller delvist tabt, må man konkludere, at aktionærerne – for at sikre selskabet effektivt skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger – straks fra selskabets etablering og der-efter løbende bør forsyne selskabet med så stor en egenkapital, at det så vidt muligt forhindres, at selskabet kommer i en kapitaltabssituation.

Hvis selskabet kommer i en kapitaltabssituation, der nødvendiggør en rekonstruktion af sel-skabskapitalen, kan reglerne om gældsfrigørelse medføre, at selskabet ikke opnår fradrag for sine – som udgangspunkt – fradragsberettigede driftsomkostninger.

Den skattemæssige behandling afhænger af, om gældsfrigørelsen finder sted som led i en sam-let ordning eller en singulær ordning, og endvidere af, om kreditor- og debitorselskabet er koncernforbundne.

6.4

Rek

onst

rukt

ion

af

sels

kabs

kapi

tal


6.8.1 GældsfrigørelseEt selskab er som hovedregel skattepligtigt af gevinst på gæld. Dette gælder, hvad enten gælden er i dansk eller udenlandsk valuta.

Gevinst ved frigørelse for gæld opgøres efter KGL som forskellen mellem gældens værdi på det tidspunkt, hvor debitor påtog sig gælden, og gældens værdi på det tidspunkt, hvor debitor blev frigjort fra gælden.

Det er med andre ord en forudsætning for beskatning efter KGL, at gælden (fordringen) har en kursværdi under pari, hvilket typisk må antages at være tilfældet, når debitorselskabets egenkapital er negativ.

Hvis gælden eftergives, selvom den har pariværdi, foreligger der ikke en gældseftergivelse, der kan udløse beskatning efter KGL. Derimod er der tale om et tilskud, der som udgangspunkt er skattepligtigt, men som i visse tilfælde kan være skattefrit, jf. afsnit 6.5 Skattefrit tilskud.

Ud over en beskatning kan debitorselskabet også blive begrænset i fradragsretten for renter af den gæld, der er blevet nedskrevet som følge af en gældseftergivelse, jf. LL § 5, stk. 9. Det er derfor kun den andel af renter, der svarer til forholdet mellem den resterende gæld (efter nedsættelsen) og den samlede gæld (før nedsættelsen), der vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det vil sige, at hvis den samlede gæld inklusive påløbne renter bliver nedskrevet til 20 %, så kan maksimalt et beløb, svarende til 20 % af de påløbende renter, bringes til fradrag ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst.

Dog er der den modifikation, at såfremt der i den gæld, der skal nedsættes, indgår påløbne ube-talte renter, som debitorselskabet allerede har taget fradrag for – det vil sige før gældsnedsæt-telsen – så kan debitor opretholde fradraget, hvis det kan rummes i den tilbageværende gæld.

Dette gælder, selvom fradraget overstiger den forholdsmæssige andel, som debitor som udgangspunkt var begrænset til.

6.8.2 Koncernforhold mv.Et dansk kreditorselskab har som hovedregel ikke fradrag for tab på fordringer mod koncern-forbundne selskaber. Tab på fordringer på sambeskattede selskaber – og selskaber, der vil kun-ne sambeskattes – kan heller ikke fradrages. Når kreditorselskabet ikke har fradrag for tab, skal debitorselskabet omvendt ikke medregne nogen gevinst på den modsvarende gæld.

Debitorselskabet skal heller ikke medregne nogen gevinst på gæld, hvis kreditorselskabet er et udenlandsk koncernselskab, hvis kreditorselskabet 1) efter hjemlandets regler ikke har fradrag for tab på fordringen, og 2) kreditorselskabet ikke ville have haft fradrag, såfremt selskabet havde været hjemmehørende i Danmark.


Hvis fordringen nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, beskattes debitorselskabet ikke efter KGL, men i stedet efter SL af et skattepligtigt tilskud. I det omfang debitorselskabet kan modtage et skattefrit tilskud fra det koncernforbundne kreditorselskab, vil nedskrivning af fordringen til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor imidlertid ikke medføre, at debitorselskabet beskattes.

Når de involverede kreditor- og debitorselskaber er koncernforbundne mv., skal der heller ikke ske nogen begrænsning i debitorselskabets adgang til at fratrække skattemæssige underskud, selvom gældsfrigørelsen finder sted som led i en samlet ordning.

Disse hovedregler gælder dog ikke for fordringer vedrørende vareleverancer og tjenesteydel-ser, når det koncernforbundne kreditorselskab har fradrag for tab på fordringen – det vil sige, når kreditor- og debitorselskaberne ikke er sambeskattede, eller den pågældende fordring først er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Vedrørende udenlandske fordringer gælder dette dog kun, hvis det kan godtgøres, at gevinst på gælden er skattepligtig for skyldner, eller gevinsten er omfattet af regler om underskudsbe-grænsning i det pågældende land.

Afhænger skattepligten eller underskudsbegrænsningen hos skyldner af, om kreditor har fra-drag, anses gevinsten hos skyldner for skattepligtig eller omfattet af underskudsbegrænsning.

Det samme gælder rentefordringer, når renten er medregnet i kreditorselskabets skatteplig-tige indkomst, og selskaberne ikke er sambeskattede, eller rentefordringen først er stiftet efter ophør af sambeskatning.

For så vidt angår disse specifikke fordringstyper gælder med andre ord den almindelige hoved-regel, hvorefter selskaber generelt skal medregne gevinster og tab, uanset om selskaberne er koncernforbundne eller ej.

6.8.3 Gældsfrigørelse som led i en samlet ordningUnderskudsbegrænsning efter reglerne i SEL kommer kun på tale i forbindelse med gældsfri-gørelse ved tvangsakkord eller frivillig akkord.

Ved en frivillig akkord forstås en aftale om en samlet ordning mellem debitorselskabet og kre-ditorerne om bortfald eller nedsættelse af gælden til et beløb, som debitor realistisk set kan betale.

Hvis et selskab frigøres for gæld som led i en sådan samlet ordning, begrænses selskabets adgang til at fratrække skattemæssige underskud. Reglerne går groft sagt ud på, at selskabets skattemæssige underskud skal reduceres med det samme beløb, som gælden nedsættes med.

Der sker ikke kun reduktion af selskabets skattemæssige underskud, men også reduktion af sel-skabets eventuelle særlige tab efter ABL, KGL og EBL. Reduktionen skal foretages i den nævnte rækkefølge.

6.4

Rek

onst

rukt

ion

af

sels

kabs

kapi

tal


Det er altid det ældste underskud, der reduceres først. Skal der ske reduktion af selskabets fremførselsberettigede underskud fra flere år, nedsættes underskud fra et tidligere år i fuldt omfang, før underskud fra senere år nedsættes.

En samlet ordning med kreditorerne indebærer typisk, at der gennemføres en ligelig reduktion af samtlige kreditorers fordringer. En samlet ordning kan imidlertid også indeholde andre ofte nok så væsentlige elementer, som fx at aktionæren eller moderselskabet afgiver tilbagetræ-delseserklæring i forhold til øvrige kreditorer eller stiller yderligere sikkerhed. Alle sådanne momenter indgår i vurderingen af, om der foreligger en samlet ordning med selskabets kre-ditorer.

Der kan efter omstændighederne foreligge en samlet ordning, selvom ikke alle kreditorer, men eventuelt kun en enkelt eller nogle få hovedkreditorer, deltager i ordningen, mens øvrige (små)kreditorers stilling ikke berøres.

En sag fra 2001 omhandler spørgsmålet om, hvorvidt der kan foreligge en samlet ordning, når ikke alle kreditorer deltager i ordningen. I sagen blev vilkårene i et lån ændret så betydeligt, at lånet måtte anses for indfriet og erstattet af et nyt lån.

Skatteyderen gjorde i sagen gældende, at hvis indfrielsen af lånet medførte en kursgevinst, måtte den være skattefri, da der i så tilfælde var tale om en samlet ordning, eftersom lånet udgjorde ca. 2/3 af skatteyderens samlede usikrede gæld.

Skattemyndighederne var imidlertid af den opfattelse, at dette ikke var tilstrækkeligt til, at der var tale om en samlet ordning, da skatteyderen kun havde én anden kreditor, hvis tilgode-havende udgjorde den resterende tredjedel af den usikrede gæld. Landsretten var enig i skat-temyndighedernes påstand.

Ved Højesteret tog Skatteministeriet imidlertid bekræftende til genmæle, da skatteyderen hav-de fremskaffet dokumentation for, at den resterende del af gælden faktisk var sikret gæld, og at ordningen derfor omfattede skatteyderens samlede usikrede gæld.

Ifølge Skatteministeriet ændrer udfaldet af sagen ikke hidtidig praksis, hvorefter en samlet ordning som udgangspunkt skal omfatte mindst halvdelen af den usikrede gæld, således at kun usikrede småkrav kan holdes uden for ordningen. Et enkeltstående krav på ca. 1/3 af den usikrede gæld kan ikke betragtes som et sådant småkrav.

Der kan ikke udelukkende lægges vægt på, om ordningen omfatter mere eller mindre end 50 % af den samlede usikrede gæld. Skatterådet har i SKM 2007,677.SR. udtalt, at den største kreditors gældskonvertering af sin fordring på 67,7 % af debitors usikrede gæld ikke udgjorde en samlet ordning efter KGL § 24. Debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer udgjorde i alt 28,8 % af debitors usikrede gæld. Dermed var det ikke en ligelig reduktion af kreditorernes fordringer. De to fordringer, svarende til 28,8 % af den samlede usikrede gæld, kunne ikke betragtes som småkrav.

Den del af gælden, som selskabet frigøres for ved en samlet ordning, skal som udgangspunkt ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, men dette udgangspunkt fraviges, hvis


gælden reduceres til et beløb, der målt på gældsfrigørelsestidspunktet er lavere end fordrin-gens værdi for kreditor.

Hvis en samlet ordning medfører frigørelse for gæld, som har en positiv værdi for kreditor, opnår debitor en formuefremgang, der skal beskattes efter SL som et skattepligtigt tilskud, svarende til den positive kursværdi af fordringen. Der sker dog ikke beskatning, hvis parterne er omfattet af bestemmelserne om skattefrit tilskud, jf. ovenfor. Frigørelse for den værdiløse del af gælden er derimod ikke skattepligtig efter reglerne i KGL, men til gengæld skal der ske en reduktion – krone for krone – af selskabets fremførselsberettigede skattemæssige underskud.

Der sker dog ikke nogen underskudsbegrænsning hos debitorselskabet, i det omfang debitor-selskabet ikke skal beskattes af gevinst på gæld, som følge af at kreditorselskabet på grund af koncernforholdet mv. ikke har fradrag for det tilsvarende tab på fordringen. Der sker heller ikke nogen underskudsbegrænsning hos debitor, i det omfang debitor kan modtage et skat-tefrit tilskud fra kreditorselskabet.

Filosofien bag denne regel er, at debitorselskabet ikke skal tåle en indirekte beskatning som følge af gældsfrigørelsen som led i en akkord i form af underskudsbegrænsning, når debitor-selskabet ikke skal beskattes af gevinst på gæld og ikke skal beskattes af et modtaget tilskud.

Hvis man uden for koncernforhold forestiller sig, at en gæld på nominelt 100 har en værdi for kreditor på 40, og gælden ved en samlet ordning reduceres til 20, vil gældsfrigørelsen fra kurs 100 ned til kurs 40 medføre underskudsbegrænsning, mens reduktionen af gælden fra 40 til 20 medfører beskatning efter SL.

Samspillet mellem disse regler betyder som hovedregel, at debitorselskabet i forbindelse med en gældsfrigørelse uden for koncernforhold i realiteten bliver beskattet – enten direkte ved at frigørelsesbeløbet medregnes til den skattepligtige indkomst, eller indirekte ved at selskabets skattemæssige underskud reduceres.

6.8.4 Konvertering af gæld til aktiekapitalHvis en fordring konverteres til aktiekapital på et tidspunkt, hvor debitorselskabets egenkapi-tal er positiv, og fordringen derfor på konverteringstidspunktet må antages at have pariværdi, foreligger der ikke en disposition, som kan medføre beskatning eller underskudsbegrænsning. I den situation er der blot tale om, at kreditor foretager et indskud af ny aktiekapital, som efter SEL’s regler er skattefri for selskabet.

Konvertering af gæld til aktiekapital kan imidlertid, hvis debitorselskabets egenkapital er negativ, skattemæssigt betragtes som en gældsfrigørelse, der medfører beskatning af debitor-selskabet efter KGL eller underskudsbegrænsning efter SEL, hvis konverteringen sker som led i en samlet ordning.

For fordringshaver opgøres et kurstab efter KGL § 26 som forskellen mellem anskaffelsessum-men og afståelsessummen. Afståelsessummen svarer til fordringens værdi på tidspunktet for konverteringen. Gennemføres konverteringen som en delvis konvertering af fordringen, har

6.4

Rek

onst

rukt

ion

af

sels

kabs

kapi

tal


Højesteret i SKM2013.699.HR afgjort, at kurstabet på den konverterede del af fordringen skal beregnes forholdsmæssigt i forhold til den del af fordringen, som faktisk konverteres.

I modsætning til hvad der gælder ved en direkte gældseftergivelse, kan debitorselskabet ved en gældskonvertering ikke beskattes efter SL ud fra en tilskudsbetragtning, selvom gælden reduceres til et beløb, der er lavere end fordringens kursværdi. Dette hænger sammen med, at kreditor ved en gældskonvertering opnår et vederlag for fordringen i form af aktier i debitor-selskabet. Konverteres hele kreditors fordring, vil kreditors skattemæssige anskaffelsessum for de aktier, der udstedes ved konverteringen, svare til den konverterede fordrings kursværdi på konverteringstidspunktet.

Da gældseftergivelser som udgangspunkt vil kunne gennemføres uden skattemæssige kon-sekvenser for debitorselskabet, hvis debitorselskabet kan modtage skattefrit tilskud, må det forventes, at gældseftergivelse fremover vil blive den foretrukne rekonstruktionsmetode frem for gældskonvertering, som ellers har været anvendt for at undgå, at gælden nedsættes til en lavere værdi for kreditor. Man skal dog være opmærksom på eventuelle konsekvenser for ren-ter, jf. LL § 5, stk. 9, ovenfor.

Hvis der er tale om en samlet ordning, skal den del af gælden, som selskabet frigøres for ved konverteringen, ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, men til gengæld indtræ-der der begrænsning i selskabets adgang til at fratrække skattemæssige underskud på samme måde som ved en direkte gældseftergivelse.

Underskuddet nedsættes med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende vær-di overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

Hvis debitorselskabet som følge af koncernforholdet mv. ikke skal beskattes af gevinst på gæld, sker der heller ingen underskudsbegrænsning hos debitorselskabet.

6.8.5 Kontant kapitalforhøjelse kombineret med nedbringelse af gældNedbringelse eller indfrielse af en gæld, der finder sted i forbindelse med, at selskabet modta-ger kontant indskud af ny aktiekapital fra kreditor med flere, sidestilles i visse nærmere defi-nerede tilfælde med gældsfrigørelse ved gældskonvertering, således at transaktionerne kan medføre reduktion af selskabets skattemæssige underskud i de tilfælde, hvor der er tale om en samlet ordning.

Som følge af reglerne om muligheden for ydelse af skattefrit tilskud, vil der – også i tilfælde hvor nedbringelse eller indfrielse af gæld sker i forbindelse med et skattefrit tilskud – skulle ske underskudsbegrænsning.

Debitor beskattes i disse situationer ikke af en gevinst på gæld, fordi det, som reelt sker, er, at debitor tilbagebetaler sin gæld. Det er med andre ord en forudsætning for underskudsbe-grænsning i denne situation, at kreditors kapitalindskud/-tilskud og nedbringelsen af selska-bets gæld står i indbyrdes årsagsmæssig sammenhæng, og at transaktionsforløbet set under ét har karakter af en samlet ordning med selskabets (hoved)kreditorer.


Dette betyder, at kontant kapitalforhøjelse samt ydelse af skattefrit tilskud kombineret med nedbringelse af gæld i relation til reglerne om underskudsbegrænsning i SEL kan have samme konsekvenser som en egentlig konvertering af gæld til aktiekapital.

Selskabets skattemæssige underskud nedsættes i så fald med det beløb, hvormed den indfri-ede fordrings pålydende værdi overstiger den indfriede fordrings kursværdi på tidspunktet for gældsindfrielsen.

Ved opgørelsen af det beløb, hvormed det fremførselsberettigede underskud skal reduceres, skal der ses bort fra det forudgående kapitalindskud eller tilskud. For at kunne gennemføre en underskudsbegrænsning skal skattemyndighederne med andre ord ifølge SEL se bort fra det faktum, at kapitalindskuddet mv. alt andet lige har forøget gældens/fordringens værdi – eventuelt således, at fordringen objektivt set er pari værd på indfrielsestidspunktet.

Det er uden betydning, om kapitalindskuddet henholdsvis -tilskuddet foretages i debitorsel-skabet selv eller i et selskab, hvori debitorselskabet ejer mere end 10 % af aktie- eller anparts-kapitalen. Dette skyldes, at lovgiver har villet udelukke muligheden for at føre den indskudte kapital mv. op i debitorselskabet som skattefrit udbytte.

Hvis kapitalindskuddet mv. direkte eller indirekte er foretaget af kreditor eller kreditors ægte-fælle, og selskabet på dette grundlag foretager en hel eller delvis nedbringelse af gælden, skal selskabets fremførselsberettigede underskud reduceres.

Der gælder i øvrigt en række supplerende værnsregler, som har til formål at hindre omgåelse. Således vil eksempelvis også en kautionist eller dennes ægtefælles indskud af aktiekapital kun-ne medføre, at debitorselskabet bliver omfattet af underskudsbegrænsningsreglerne.

Hvis debitorselskabet imidlertid som følge af koncernforbindelsen mv. ikke skulle medregne en eventuel gevinst på gælden, sker der ikke nogen underskudsbegrænsning hos debitorselskabet.

De efterfølgende rutediagrammer illustrerer sammenhængen i reglerne for den skattemæs-sige behandling af debitorselskabet i forbindelse med gældsfrigørelse.

6.4

Rek

onst

rukt

ion

af

sels

kabs

kapi

tal


Har selskabet positiv egenkapital?

Nedsættes gælden til under kursværdi?

Er der tale om en samlet ordning?

Kan debitor modtage skattefrit tilskud fra

kreditor?

Beskatning efterSL § 4

Underskuds-begrænsning efter

SEL § 12 A

Den del af nedsæt-telsen, der bringer gæl-den under kursværdien

Skattefri

Har kreditor fradrag for modsvarende tab?

Ingen underskuds-begrænsning

Beskatning efter KGL § 6,

jf. § 26 stk. 3



Har kreditor fradrag for modsvarende tab?

Ingen beskatningefter KGL

Er debitor og kreditor koncernforbundne?

Beskatning KGL § 6,

jf. § 26 stk. 3

Den del af nedsæt-telsen, der bringer gæl-den ned til kursværdien

Er debitor og kreditor koncernforbundne?

Rutediagram - gældseftergivelse

6.8.6 Anskaffelsessum for aktier erhvervet ved konvertering eller kontant indskud kombineret med indfrielse af gæld

Hvis aktiekapitalen i et selskab udvides ved konvertering af en fordring, som aktionæren har på selskabet, udgør aktiernes anskaffelsessum et beløb svarende til kursværdien af den konverterede fordring.

Hvis selskabet modtager et kontant kapitalindskud og i forbindelse dermed indfrier eller nedbringer en fordring, som indskyderen har mod selskabet, skal der også ske en særskilt ansættelse af anskaffelsessummen for de aktier, der erhverves i forbindelse med kapitalind-skuddet.

533Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017Selskabsskat

Den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne udgør med andre ord ikke det beløb, der faktisk er indbetalt kontant til selskabet, idet anskaffelsessummen skal nedsættes med et beløb, svarende til differencen mellem den indfriede fordrings pålydende værdi og fordrin-gens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved vurderingen af fordringens kursværdi skal der ses bort fra det foretagne kontante kapitalindskud.

Tilsvarende gælder, hvis nedbringelsen eller indfrielsen af gæld sker i forbindelse med et kapitalindskud til et selskab, hvori debitorselskabet ejer mere end 10 % af aktie- eller anpartskapitalen.

Reglerne om fastsættelse af de erhvervede aktiers anskaffelsessum gælder for den samme gruppe kapitalindskydere, som reglerne om underskudsbegrænsning omfatter. Dette bety-der, at såvel kreditor som dennes ægtefælle med flere er omfattet. Det er dog ikke – i mod-sætning til reglerne i SEL om underskudsbegrænsning – en betingelse, at der skal være tale om en samlet ordning.

Grundtanken bag disse regler er, at en kreditor, der står over for at måtte konstatere et ikke fradragsberettiget tab på en fordring, ikke bør kunne forvandle tabet til et fradragsberettiget tab på aktier. Reglerne finder derfor ikke anvendelse, hvor der ville have været fradragsret for tab på fordringen eller kautionen for den, der indskyder kapitalen.

6.9 Ejendomsavancebeskatning

Afståelse af ejendom beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven medmindre, at insti-tuttet er næringsdrivende med fast ejendom.

I det følgende beskrives reglerne efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Avancen opgøres som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum med fradrag af salgsomkostninger og den kontantomregnede anskaffelsessum. Omregningen til kontant-værdier foretages på grundlag af kursværdien på den overdragne henholdsvis overtagne prioritetsgæld på afståelses- henholdsvis anskaffelsestidspunktet.

Den kontante afståelsessum beregnes med andre ord som summen af den kontante udbeta-ling og kursværdien af den overdragne gæld i ejendommen på afståelsestidspunktet.

Ved overdragelse af fast ejendom skal salgssummen fordeles på grundværdi, bygninger og installationer. Fordelingen af salgssummen skal i købsaftale, skøde eller på anden måde skriftligt aftales mellem køber og sælger. Skattemyndighederne kan anfægte en aftalt for-deling, hvis parterne ikke har modstridende interesser. Hvis parterne ikke selv aftaler en fordeling af det samlede vederlag, vil skattemyndighederne foretage fordelingen, således at sælgers beskatningsgrundlag og købers afskrivningsgrundlag som udgangspunkt bliver ens.

6.4

Rek

onst

rukt

ion

af

sels

kabs

kapi

tal


6.9.1 Den skattemæssige anskaffelsessumDen skattemæssige anskaffelsessum beregnes tilsvarende som summen af den erlagte kontante udbetaling og kursværdien af den overtagne gæld i ejendommen på overtagelsestidspunktet.

Hvis ejendommen er anskaffet før den 19. maj 1993, kan den skattemæssige anskaffelsessum i stedet opgøres som et af disse beløb:

• Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 %• Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med tillæg af 10 % plus tillæg af et yderligere beløb,

opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996

• Særskilt vurdering af ejendommen pr. 19. maj 1993 efter vurderingslovens § 4 B. Derudover kan den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum med tillæg af forbedrings-udgifter afholdt før 1. januar 1993 anvendes, hvis den er højere end ovennævnte alternative værdier. Endvidere kan den kontantomregnede anskaffelsessum pristalsreguleres fra 1975 frem til 1993. Er ejendommen fx anskaffet i 1980, udgør pristalsreguleringen fra 1980 til 1993 en reguleringsprocent på 93,5. Adgangen til pristalsregulering gælder kun den oprindelige anskaffelsessum og ikke for vedligeholdelses- og forbedringsudgifter.

Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på TDKK 10 for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori sælgeren har ejet ejendommen – bortset fra det kalenderår, hvori ejendommen afstås. Tillæg gives dog i afståelsesåret, hvis ejendommen både anskaffes og afhændes inden for samme kalenderår.

For ejendomme, der er anskaffet før den 19. maj 1993, gives tillægget fra og med kalenderåret 1993.

Anskaffelsessummen kan endvidere forhøjes med udgifter, der er afholdt til forbedring af ejen-dommen efter den 1. januar 1993, men dog kun i det omfang disse udgifter overstiger TDKK 10 pr. kalenderår.

Imidlertid kan udgifter, der én gang er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst, ikke fratrækkes endnu en gang ved avanceopgørelsen i forbindelse med afhændelse af ejendommen.

Derfor skal vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fratrækkes løbende, og straksafskrevne ombygnings- og forbedringsudgifter ikke medregnes ved opgørelsen af ejendommens anskaf-felsessum i forbindelse med avanceopgørelsen. Der tages i den forbindelse ikke hensyn til, om en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift faktisk er fratrukket.

Anskaffelsessummen skal nedsættes med bl.a. afskrivninger, der ikke genbeskattes efter reg-lerne i AL. Ikke-beskattede genvundne afskrivninger opstår fx som følge af, at fortjenesten er mindre end de foretagne afskrivninger samt eventuelle tabsfradrag og nedrivningsfradrag.

6.9

Ejen

dom

sava

nceb

eska

tnin

g

Den tætte sammenhæng mellem ejendomsavancebeskatningsloven og AL bevirker, at der ikke kan opnås fradrag to gange for den samme udgift eller et tab.

Dette kan illustreres på denne måde:

Eksempel

En ejendom er anskaffet for DKK 1.500.000. Bygningens anskaffelsessum udgør DKK 1.000.000. Der er foretaget skattemæssige afskrivninger for DKK 200.000. Ejendom-men sælges for DKK 750.000, hvoraf DKK 500.000 vedrører den afskrivningsberettigede bygning. Der vil derfor være opstået et fradragsberettiget tab efter AL på DKK 300.000, svarende til forskellen mellem salgssummen på DKK 500.000 og anskaffelsessummen re-duceret med foretagne afskrivninger på i alt DKK 800.000.

Salgssum, bygning

Anskaffelsessum

Afskrivninger

500.000

-1.000.000

200.000

Tab 300.000

Efter ejendomsavancebeskatningsloven udgør tabet DKK 750.000, svarende til forskel-len mellem salgssummen på DKK 750.000 og anskaffelsessummen på DKK 1.500.000. Ejendomstabet skal dog nedsættes med tabet efter AL på DKK 300.000 samt de foretagne afskrivninger på DKK 200.000, hvorfor tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven her-efter udgør DKK 250.000.

Salgssum, ejendom

Anskaffelsessum

Tab

Tab efter ABL

Foretagne afskrivninger

750.000

-1.500.000

-750.000

300.000

200.000

Tab efter ejendomsavancebeskatningsloven 250.000

Tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven kan fremføres tidsubegrænset og kun mod-regnes i avancer ved salg af ejendomme i et senere indkomstår.

Samlet får ejeren af ejendommen ved salget et tab på DKK 550.000, fordelt med DKK 250.000 efter ejendomsavancebeskatningsloven, som kun kan modregnes i fortjenester på andre ejendomme, og et tab på DKK 300.000, som kan fratrækkes efter reglerne i AL.

Eksemplet er simplificeret. Der er således fx ikke taget højde for 10.000-kroners-tillægget i opgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

535Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017Selskabsskat


6.9.2 Udskydelse af avancebeskatningenDet er muligt at udskyde avancebeskatningen, hvis sælgeren under visse nærmere betin-gelser anskaffer en anden erhvervsejendom. Det er ikke muligt at udskyde beskatningen på udlejningsejendomme.

Sælgeren skal i salgsåret eller i årene umiddelbart før eller efter salgsåret have erhvervet en anden ejendom. Hvis det er tilfældet, kan sælgeren i stedet for at lade sig avancebeskatte i salgsåret vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den nyanskaffede ejendom med avan-cen på den solgte ejendom.

Sælgeren skal anmode om udskydelse af avancebeskatningen senest i forbindelse med ind-sendelsen af selvangivelsen for det år, hvori den nye ejendom erhverves, eller – hvis den nye ejendom er erhvervet i året forud for salget af den gamle ejendom – på tidspunktet for ret-tidig indgivelse af selvangivelsen for salgsåret.

6.9.3 Modregning af avancer og tabDer er adgang til at modregne avance og tab ved afståelse af flere faste ejendomme inden for samme regnskabsår. Hvis årets tab overstiger årets fortjeneste, kan det overskydende net-totab fremføres tidsubegrænset til fradrag i ejendomsavancer i de efterfølgende indkomstår.


Moms og afgifter

539Moms og afgifter Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

G

ener

elt o

m m

omsf

rita

gels

e af

fina

nsie

lle tr

ansa

ktio

ner

1. Indledning

Et pengeinstitut er i relation til moms – som udgangspunkt – underlagt de samme regler som andre virksomheder. Momsforholdene afgøres således ud fra pengeinstituttets aktiviteter. Disse aktiviteter kan overordnet være momspligtige, momsfritagne og/eller aktiviteter, der falder helt uden for momslovens anvendelsesområde (”out of scope”-aktiviteter).

Et pengeinstitut skal derfor altid overveje:

• hvilke/hvilken af momslovens særlige momsfritagelsesbestemmelser, der finder anven-delse

• om og hvorledes dette i givet fald vil påvirke pengeinstituttets momsfradragsret • om og i hvilket omfang pengeinstituttet skal betale lønsumsafgift. Udgifterne til moms og lønsumsafgift er som nævnt i overblik ofte den tredjestørste omkost-ning for pengeinstitutter. I lyset heraf er det væsentligt at sikre, at den moms- og lønsumsaf-giftsmæssige position er korrekt.

Alle pengeinstitutter har et forbrug af elektricitet og vand. Af dette forbrug betaler de typisk energiafgifter til energiselskabet. Pengeinstitutter kan, når en række betingelser er opfyldt, få godtgjort afgifterne af energiforbruget i samme omfang, som de har fradragsret for moms. Læs mere om godtgørelse af energiafgifter i kapitel 5.

1.1 Generelt om momsfritagelse af finansielle transaktioner

Salg af en vare eller ydelse mod vederlag er som udgangspunkt momspligtig. Dette inde-bærer, at der skal udstedes en faktura med moms, og at virksomheden skal indberette og afregne salgsmomsen til SKAT. Hovedreglen om momspligt fraviges imidlertid, hvis aktivite-ten er omfattet af en konkret momsfritagelse i henhold til momsloven. Momsfritagelserne er opregnet i momslovens § 13 og momsfritager bl.a. en lang række finansielle transaktioner.

Følgende finansielle transaktioner – af betydning for pengeinstitutter – er momsfritaget i henhold til momslovens § 13:

• Momsfritagelse af långivning mv. • Momsfritagelse af sikkerheds- og garantistillelse mv.• Momsfritagelse af transaktioner vedrørende betalinger mv.• Momsfritagelse af transaktioner vedrørende valuta mv.• Momsfritagelse af transaktioner i forbindelse med værdipapirer• Momsfritagelse af formidling, herunder forhandling, af ovennævnte finansielle transak-

tioner.

Moms og afgifter540 Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

Læs mere om momsfritagelserne nedenfor under 2.1.1 § 13-omsætning.

1.1.1 Betydning for pengeinstitutterMomsfritagelsen af finansielle transaktioner for pengeinstitutter har stor betydning for spørgsmålet om momsfradragsret. Momsfritagelserne indebærer således, at pengeinstitut-ter som udgangspunkt ikke har fradragsret for moms afholdt ved køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til momsfritagne aktiviteter. Se nærmere om momsfradragsret nedenfor under afsnit 1.2 Momsfradrag i pengeinstitutter.

Selvom pengeinstitutter leverer momsfritagne ydelser, er disse virksomheder afgiftspligti-ge i relation til de øvrige bestemmelser i momsloven. Det betyder, at et pengeinstitut bl.a. skal afregne moms ved køb af momspligtige varer og ydelser fra udlandet (jf. reglerne om omvendt betalingspligt) – se nærmere om køb fra udlandet under afsnit 3.4 Køb fra udlandet.

Det betyder endvidere, at alle andre salg, der ikke er omfattet af en momsfritagelse skal pålægges 25 % dansk moms ved salg til danske virksomheder. Den momspligtige omsætning kan være med til at hæve pengeinstituttets momsfradragsprocent. Se nærmere herom under afsnit 2.2.2.1 Momspligtig omsætning nedenfor.

Endelig indebærer momsfritagelsen, at pengeinstituttet skal betale lønsumsafgift. Se nær-mere om lønsumsafgift nedenfor under kapitel 4 Lønsumsafgift, satser og metodevalg.

1.2 Kort om momsfradrag i pengeinstitutter

Som andre virksomheder foretager pengeinstitutter en række momsbelagte indkøb. Den momsmæssige behandling, herunder muligheden for fradrag, afhænger dels af karakteren af indkøbet, dels hvad indkøbet anvendes til (dvs. om indkøbet anvendes til momspligtig aktivitet, momsfritaget aktivitet eller momsfri out-of-scope-aktivitet).

Der er overordnet set tre kategorier i relation til fradragsret:

1. Fuld fradragsret 2. Ingen fradragsret3. Delvis fradragsret Fradragsretten beror bl.a. på, hvad den enkelte udgift kan henføres til.

Hvis en udgift kan henføres fuldt ud til momspligtige aktiviteter, er der fuld momsfradrags-ret (100 %). Dette omfatter fx indkøb, der udelukkende vedrører depotadministration eller boksudlejning. Hvis udgiften udelukkende kan henføres til momsfri aktivitet, er der ikke ret til momsfradrag (0 %), medmindre der er tale om aktivitet til kunder uden for EU. Dette omfatter fx indkøb, der udelukkende vedrører momsfritaget porteføljeforvaltning. Hvis en udgift relaterer sig til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter (fællesudgifter), er der ret til delvist momsfradrag efter den delvise momsfradragsprocent. Dette omfatter fx indkøb af revisionsydelser.


Den delvise momsfradragsprocent er særlig relevant for bl.a. pengeinstitutter, der typisk både har momspligtige og momsfritagne aktiviteter.

2. Opgørelse af den delvise moms-fradragsprocent

De fleste pengeinstitutter har både momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Pengeinstitutter skal på den baggrund – som andre finansielle virksomheder – opgøre en delvis momsfradragsprocent.

Den delvise momsfradragsprocent opgøres på følgende måde:

Momspligtig omsætning (ekskl. moms) + momsfritaget finansiel omsætning uden for EU

* 100 % Samlet omsætning (ekskl. moms)

Momsfradragsprocenten oprundes altid til nærmeste hele tal. Det indebærer, at fx 1,01 % ~ 2 %. Det betyder også, at selv en beskeden momspligtig indtægt kan sikre 1 % i momsfra-dragsprocent.

Momsfradragsprocenten skal udregnes for hvert regnskabsår, da den kan ændre sig.

Momsfradragsprocenten anvendes kun på fællesudgifter, dvs. udgifter, der ikke kan alloke-res til enten fuld momspligtig aktivitet (100 % momsfradrag) eller til fuld momsfritaget akti-vitet (0 % momsfradrag eller 100 %, hvis der er tale om finansiel omsætning uden for EU).

Hvis ikke der kan ske en allokering, idet omkostningen relaterer sig til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter, afgør momsfradragsprocenten, hvor meget pengeinstituttet kan få i momsfradrag.

Det er derfor væsentligt at få klarlagt, hvad der skal og ikke skal medtages i beregningen af momsfradragsprocenten, da en præcis opgørelse sikrer dels et korrekt momsfradrag (og godtgørelse af energiafgifter) og dels en korrekt reduktionsfaktor ved opgørelsen af lønsum-safgiftsgrundlaget.

Hvis den delvise momsfradragsprocent ikke er opgjort korrekt, vil det være muligt at kor-rigere opgørelsen tre år tilbage i tid.

I dette kapitel gennemgås først de poster, der kun skal medtages i nævneren ved opgørelsen af den delvise momsfradragsprocent (afsnit 2.1) og herefter de poster, der både medtages i brøkens tæller og nævner (afsnit 2.2).

Ko

rt o

m m

omsf

radr

ag i

peng

eins

titu

tter


2.1 Poster der kun medtages i nævneren (momsfritaget omsætning i EU)

I momsbrøkens nævner medtages pengeinstituttets samlede omsætning, dvs. summen af momspligtig og momsfritaget omsætning. Da momspligtig omsætning også medtages i momsbrøkens tæller, er den momspligtige omsætning behandlet i afsnit 2.2 Poster der både medtages i tæller og nævner.

Overordnet vil al omsætning, der medtages i momsbrøkens nævner, trække momsfradrags-procenten ned.

I de følgende afsnit behandles først momsfritaget omsætning i henhold til de relevante fri-tagelser for pengeinstitutter i momslovens § 13 - se afsnit 2.1.1 § 13-omsætning. Herefter behandles nogle særlige momsfritagne omsætningstyper for pengeinstitutter i afsnit 2.1.2 Udvalgte omsætningstyper.

2.1.1 § 13-omsætning Til den momsfritagne omsætning, der medtages i momsbrøkens nævner, medregnes penge-instituttets omsætning, der er fritaget for moms i henhold til reglerne i momslovens § 13, her-under fx långivning eller betalingstransaktioner. Disse § 13-fritagelser gennemgås nedenfor. Ud over denne § 13-omsætning gennemgås nedenfor i afsnit 2.1.2 Udvalgte omsætningstyper en række omsætningstyper, der er særegne for pengeinstitutter.

2.1.1.1 Momsfritagelse af långivning og forvaltning af egne udlånI henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, er långivning og långivers forvaltning af egne udlån fritaget for moms. Der skal derfor ikke opkræves moms ved salg af disse ydelser, ligesom indtægter fra salget medtages som momsfritaget omsætning i momsbrøkens nævner.

Långivning defineres som:

”… den situation, hvor en långiver giver en låntager ret til at disponere over et pengebeløb med pligt til at betale det lånte beløb tilbage på nærmere fastsatte vilkår”.

Hovedområdet for momsfritagelsen er den traditionelle långivning fra pengeinstitutter, men også andre former for långivning og kreditgivning er omfattet. Finansiel leasing er dog momspligtig, se nedenfor afsnit 2.2.1.1 Leasing.

Biydelser til långivning Biydelser til långivning er også omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Hovedreglen er, at biydelser momsmæssigt skal behandles på samme måde som hovedydel-sen. Et pengeinstitut, der leverer en momsfritaget hovedydelse i form af fx långivning, skal


Po

ster

der

kun

med

tage

s i

nævn

eren

derfor ikke pålægge moms på ydelser, der må anses som biydelser til den momsfritagne hovedydelse.

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om en ydelse skal anses for at være en biy-delse til långivning, der anses for den momsfritagne hovedydelse.

Eksempler på biydelser leveret af et pengeinstitut i tilknytning til långivning kunne være (listen er ikke udtømmende):

• Kreditvurdering af låntager• Udarbejdelse af lånetilbud• Rådgivning i forbindelse med långivning• Overvågning af låntagers forhold eller låneengagement • Udstedelse af kreditkort.

Forvaltning af egne udlån Forvaltning af egne udlån er tillige omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Forvaltning af udlån, som er momsfritaget, kunne fx være belåning af fakturaer i forbindelse med factoring.

Fritagelsen finder kun anvendelse på forvaltning af egne udlån. Forvaltning præsteret af en anden virksomhed end den, der har ydet lånet, er således ifølge SKAT ikke omfattet af fritagelsen.

Visse gebyrer i tilknytning til forvaltning af egne udlån kan også være omfattet af momsfrita-gelsen. Dette er fx tilfældet for oprettelsesgebyrer ved finansiering af købekontrakter.

2.1.1.2 Momsfritagelse af sikkerheds- og garantistillelseI henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b, er sikkerheds- og garantistillelse og for-valtning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten, fritaget for moms. Der skal derfor ikke opkræves moms ved salg af disse ydelser, ligesom indtægter fra salget medtages som momsfritaget omsætning i momsbrøkens nævner.

Sikkerheds- og garantistillelse betyder:

”… at der stilles en sikkerhed/garanti for, at en indgået forpligtelse opfyldes på nærmere fastsatte vilkår”.

Sikkerheds- og garantistillelse omfatter fx følgende ydelser (listen er ikke udtømmende):

• Garanti for udbetaling af realkreditlån• Garanti for ejendomshandel• Betalingsgarantier• Kautioner.


Biydelser til sikkerheds- og garantistillelse Biydelser til sikkerheds- og garantistillelse er også omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b.

Hovedreglen er, at biydelser momsmæssigt skal behandles på samme måde som hovedydel-sen. Et pengeinstitut, der leverer en momsfri hovedydelse i form af sikkerheds- og garantistil-lelse, skal derfor ikke lægge moms på ydelser, der må anses som biydelser til den momsfri hovedydelse.

Eksempler på biydelser leveret af et pengeinstitut i tilknytning til sikkerheds- og garantistil-lelse kunne være (listen er ikke udtømmende):

• Kreditvurdering af den, der stilles sikkerhed for• Udarbejdelse af garantidokument • Rådgivning i forbindelse med sikkerheds- og garantistillelse.

Forvaltning af kreditgarantier Forvaltning af kreditgarantier er ligeledes omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b.

2.1.1.3 Momsfritagelse af transaktioner vedrørende betalinger mv.I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, er transaktioner vedrørende anbringelse af midler, betalinger og checks fritaget for moms. Der skal derfor ikke opkræves moms ved salg af disse ydelser, ligesom indtægter fra salg medtages som momsfritaget omsætning i momsbrøkens nævner. Nærværende afsnit behandler kun momsfritagelsen for transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, som har stor praktisk betydning for pengeinstitutter.

Om transaktioner vedrørende betalinger og overførsler kan det bl.a. anføres:

”Sådanne transaktioner består i, at der sker overførsel af midler kontant, elektronisk, fx via en edb-central eller via SWIFT, eller på baggrund af udarbejdede dokumenter på nærmere fastsatte vilkår”.

Betalinger og overførsler kan finde sted via underleverandør. Kunden kan fx tildeles direkte adgang til underleverandøren via en adgangskode eller anden identifikation, der meddeles af pengeinstituttet.

Ydelser der ikke er omfattet af momsfritagelsen vedrørende betalinger og overførsler Nedenstående er eksempler på ydelser, der ikke er omfattet af momsfritagelsen (listen er ikke udtømmende).

• De såkaldte ”SWIFT-ydelser” • Drift og vedligehold af et homebankingsystem, når ydelserne består i teknisk assistance.

Sådanne ydelser er ikke specifikke og væsentlige for de transaktioner, der faktisk gennem-føres i homebankingsystemet


• Abonnementer og transaktionsgebyrer ved udlejning af dankortterminaler til webbutik-ker.

Ovenstående eksempler kan udledes af praksis.

Særligt om kredit- og betalingskortgebyrer mv. Gebyrer, som virksomheder efter fx lov om betalingstjenester og elektroniske penge kan opkræve fra deres kunder, når kunderne betaler med Dankort og lignende, skal behandles som en biydelse til den leverede hovedydelse. Gebyrerne skal således undergives samme momsmæssige behandling som hovedydelsen. Gebyrerne er derfor momsfritagne, i det omfang hovedydelsen også er momsfritaget.

Biydelser til betalingstransaktioner Biydelser til sikkerheds- og garantistillelse er også omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Hovedreglen er, at biydelser momsmæssigt skal behandles på samme måde som hovedydel-sen. Et pengeinstitut, der leverer en momsfri hovedydelse i form af betalingstransaktio-ner, skal derfor ikke lægge moms på ydelser, der må anses som biydelser til den momsfri hovedydelse.

Eksempler på biydelser leveret af et pengeinstitut i tilknytning til betalingstransaktioner kunne være (listen er ikke udtømmende):

• Udarbejdelse af tilbud om at udføre fritagne betalingstransaktioner• Udstedelse af betalingskort• Spærring af betalingskort• Udsendelse af kontoudtog mv.

2.1.1.4 Momsfritagelse af transaktioner i forbindelse med valuta mv.I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, er transaktioner vedrørende valuta, pen-gesedler og mønter fritaget for moms. Der skal derfor ikke opkræves moms ved salg af disse ydelser, ligesom indtægter fra salget medtages som momsfritaget omsætning i momsbrøkens nævner.

Transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter er defineret ved, at disse bliver:

”…– Udstedt– Overdraget– Ombyttet– Købt eller– Udlånt

fra en part til en anden mod et vederlag på nærmere fastsatte vilkår”.

Po

ster

der

kun

med

tage

s i

nævn

eren


For så vidt angår pengesedler og mønter, er det endvidere en betingelse, at disse kan anven-des som lovligt betalingsmiddel.

Biydelser til transaktioner i forbindelse med valuta mv. Biydelser til transaktioner i forbindelse med valuta mv. er også omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d.

Hovedreglen er, at biydelser momsmæssigt skal behandles på samme måde som hovedydel-sen. Et pengeinstitut, der leverer en momsfritaget hovedydelse i form af transaktioner i for-bindelse med valuta mv., skal derfor ikke lægge moms på ydelser, der må anses som biydelser til den momsfritagne hovedydelse.

Eksempler på biydelser leveret af et pengeinstitut i tilknytning til transaktioner i forbindelse med valuta mv. kunne være (listen er ikke udtømmende):

• Optælling af penge • De fysiske levering af sedler og mønter• Oplysning om valutakurser.

2.1.1.5 Momsfritagelse af transaktioner i forbindelse med værdipapirerI henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er transaktioner i forbindelse med vær-dipapirer fritaget for moms. Der skal derfor ikke opkræves moms ved salg af disse ydelser, ligesom indtægter fra salget medtages som momsfritaget omsætning i momsbrøkens nævner.

Værdipapirer omfattet af momsfritagelsen er fx:

• Aktier• Obligationer• Pantebreve• Visse derivater.

Transaktioner i forbindelse med værdipapirer kan fx bestå i, at værdipapiret bliver: udstedt, overdraget, ombyttet, udlånt, overført mod vederlag på nærmere fastsatte vilkår eller købt mod vederlag (kurtage).

Begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved ret-tigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre. Ét eksempel på momsfritagne transaktioner vedrørende værdipapirer er:

• Værdipapircentralens kundegebyrer i forbindelse med handel med værdipapirer.• Kurtage.

Momsfritaget porteføljeforvaltning Porteføljeforvaltning (porteføljerådgivning) er som udgangspunkt momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Det er en betingelse for momsfritagelsen, at pen-


geinstituttet ikke har et mandat, dvs. ikke har retten til på vegne af kunden at gennemføre handlen uden forudgående godkendelse fra kunden.

Porteføljeforvaltning kan også være momspligtig – se nedenfor i afsnit 2.2.2.4 Portefølje-forvaltning.

Biydelse til transaktioner i forbindelse med værdipapirer Biydelser til transaktioner i forbindelse med værdipapirer er også omfattet af momsfritagel-sen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 litra e.

Hovedreglen er, at biydelser momsmæssigt skal behandles på samme måde som hovedydel-sen. Et pengeinstitut, der leverer en momsfri hovedydelse i form af transaktioner i forbin-delse med værdipapirer, skal derfor ikke lægge moms på ydelser, der må anses som biydelser til den momsfri hovedydelse.

Eksempler på biydelser leveret af et pengeinstitut i tilknytning til transaktioner i forbindelse med værdipapirer kunne være (listen er ikke udtømmende):

• Afgivelse af købs- og salgstilbud• Værdiansættelse af værdipapirer • Rådgivning i forbindelse med de omfattede transaktioner.

Finansiel rådgivning, der alene har en perifer tilknytning til handel med værdipapirer, er derimod ikke omfattet af momsfritagelsen.

2.1.1.6 Formidling og forhandlingFormidling/forhandling er omfattet af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-e.

Begreberne ”formidling” og ”forhandling” har i forhold til fritagelserne den samme betyd-ning. Fritagelsen for formidling og forhandling har til formål at udvide momsfritagelsernes anvendelsesområde.

Ved formidlings- og forhandlingsvirksomhed forstås foranstaltninger, der har til formål, at to parter indgår en kontrakt uden, at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

Ved vurdering af om en virksomhed agerer ”formidler” lægges blandt andet vægt på føl-gende: • Agerer formidleren som uafhængig mellemmand mellem parterne?• Har formidleren til opgave at give opdragsgiveren oplysning om, hvornår der kan være

mulighed for at indgå en kontrakt om et produkt?• Har formidleren fået til opgave at tage kontakt til en anden part i opdragsgiverens navn

og for dennes regning?

Biydelser til formidling og forhandling er også momsfritaget, hvis formidlingsydelsen er momsfritaget.

Po

ster

der

kun

med

tage

s i

nævn

eren


Ad a) Momsfri formidling af lån Momsfritagelsen omfatter formidling både på vegne af långiver og låntager. Et eksempel på en formidlingsydelse omfattet af momsfritagelsen er formidling af lån til ejendomsprojekter.

Ad b) Momsfri forhandling om sikkerheds- og garantistillelse Momsfritagelsen omfatter fx forhandling af vilkårene for en garanti- eller sikkerhedsstillelse.

Ad c) Momsfri forhandling vedrørende betalingstransaktioner Forhandlinger vedrørende:

• anbringelse af midler• kontokurantkonti• betalinger• checks • overførsler og• fordringer

er omfattet af momsfritagelsen, herunder også rådgivning i forbindelse med disse transak-tioner.

Ad d) Momsfri forhandling i forbindelse med transaktioner vedrørende valuta mm. Fritagelsen omfatter formidlers rådgivning i forbindelse med de omfattede transaktioner.

Ad e) Momsfri forhandling vedrørende værdipapirer Fritagelsen for forhandling vedrørende værdipapirer omfatter blandt andet assistance ved køb og salg af værdipapirer, herunder fx corporate finance-ydelser, hvis tjenesteyderen enten har bemyndigelse til helt eller delvist at fastsætte aftalevilkårene i forbindelse med transak-tionen på vegne af parterne eller har fuldmagt til på nærmere aftalte vilkår at indgå aftale om en momsfritaget finansiel transaktion.

2.1.2 Udvalgte omsætningstyperI det følgende gennemgås et udvalg af forskellige poster, som et pengeinstitut som udgangs-punkt skal medtage i opgørelsen af den delvise momsfradragsprocent som momsfritaget omsætning. Listen er ikke udtømmende.

De poster, der henvises til nedenfor, er posterne i bilag 4 til bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

2.1.2.1 Renteindtægter (post 1) og renteudgifter (post 2)Renteindtægter indgår som en del af pengeinstitutters momsfritagne omsætning. I momsfrie renteindtægter kan dog modregnes renteudgifter i forhold til pengeinstituttets egne indlåns-kunder. Renteudgifter til andre pengeinstitutter kan derimod ikke modregnes i pengeinsti-tuttets renteindtægter.


Som SKATs styresignal vedrørende dette er formuleret, er det uafklaret, om andre renteud-gifter (end renteudgifter til andre pengeinstitutter) kan modregnes i pengeinstituttets ren-teindtægter. Det er PwC’s vurdering, at SKAT må forventes at indtage det standpunkt, at der alene kan ske modregning af renteudgifter til pengeinstituttets egne indlånskunder.

Eventuelt negative indlånsrenter behandles som udlånsrenter ved opgørelsen af den moms-frie omsætning.

2.1.2.2 Aktieudbytter (post 3)Udbytter fra investeringsaktiviteter, der sker for egen regning og ved anvendelse af midler, som virksomheden har modtaget som indlån, og indbetalinger til pensionsordninger mv. fra kunder i pengeinstituttet, skal medtages som momsfritaget omsætning.

Tilsvarende gælder, hvis de pågældende investeringsaktiviteter udføres i overensstemmelse med et driftsformål eller med en kommerciel målsætning, der navnlig er karakteriseret ved et ønske om rentabilisering af den investerede kapital.

Herudover skal udbytter fra investeringsaktiviteter, der sker med egne værdipapirer mv. indgå, ligesom udbytter fra selskabsandele, som ejes i forbindelse med investeringsaktivite-ter og udbytter fra associerede og tilknyttede virksomheder (del af post 12 i bilag 4 til regn-skabsbekendtgørelsen) tillige skal indgå ved opgørelsen af omsætningen.

Resultatet af passiv kapitalanbringelse kan dog under visse betingelser udgå af den samlede omsætning, ved opgørelsen af den delvise fradragsprocent. Aktieudbytter fra selskabsandele i datterselskaber skal som udgangspunkt heller ikke indgå i beregningen.

2.1.2.3 Gebyrer og provisionsindtægter (post 4)Denne post omfatter indtægter vedrørende ydelser for kunders regning, herunder garanti-provision og forvaltningsgebyrer. Disse gebyr- og provisionsindtægter indgår i brøken som momsfritaget omsætning.

2.1.2.4 Kursreguleringer (post 6) I regnskabsposten ”kursreguleringer” indgår både realiserede og urealiserede gevinster og tab på værdipapir- og valutahandel. Det er således kun resultatet ved handel med værdi-papirer og valuta, der skal indgå ved opgørelsen af omsætningen.

Et pengeinstitut anses alene for at råde over sin fortjeneste ved handlerne, hvorfor kun dette ”nettoresultat” skal indgå i omsætningen.

Kursgevinster og -tab (dog ikke gevinster og tab ved salg af domicilejendomme) samt kurs-gevinster og -tab fra associerede og tilknyttede virksomheder skal som udgangspunkt indgå ved opgørelsen af omsætningen. Bemærk, at kursreguleringer skal reguleres for valutakurs-ændringer vedrørende anlægsaktiver.

Po

ster

der

kun

med

tage

s i

nævn

eren


2.2 Poster der både medtages i tæller og nævner

I momsbrøkens nævner medtages pengeinstituttets samlede omsætning, dvs. summen af momspligtig og momsfritaget omsætning. Momspligtig omsætning medtages imidlertid også i momsbrøkens tæller. Overordnet vil al omsætning, der medtages i momsbrøkens tæller, trække momsfradragspro-centen op.

I de følgende afsnit behandles først momspligtig omsætning (afsnit 2.2.1). Herefter behand-les momsfritaget finansiel omsætning uden for EU, der tillige medtages både i momsbrøkens tæller og nævner (afsnit 2.2.2.2).

2.2.1 Momspligtig omsætning Den momspligtige omsætning omfatter alle salg, der pålægges moms i henhold til de almin-delige momsregler. Det gælder fx kantinesalg, eller momspligtig udlejning af fast ejendom. Udover salg, der skal pålægges moms i henhold til momslovens almindelige regler, er i det følgende medtaget en række eksempler på momspligtige aktiviteter, der er relevante for pengeinstitutter.

2.2.1.1 Leasing Leasing er momspligtig, og der skal derfor opkræves moms i forbindelse med salget. Salgsmomsen afregnes i takt med den løbende opkrævning af den samlede leasingydelse (rentedel og afdragsdel).

Der skal også opkræves moms ved salg af leasingaktiver.

Pengeinstitutter (der leaser biler ud) kan vælge at betale moms af de biler, der har været anvendt til leasing, på et reduceret grundlag, når de sælges. Det reducerede grundlag udgør et beløb, der svarer til momsgrundlaget på det tidspunkt, hvor pengeinstituttet købte bilerne fratrukket et beløb, der forholdsmæssigt udgør dette grundlags andel af det samlede værdi-tab på bilerne. Hvis momsgrundlaget fx udgjorde 45 % af pengeinstituttets købspris, udgør det reducerede grundlag også 45 % af videresalgsprisen.

I relation til leasing er det vigtigt, at kontrakten udformes således, at der momsmæssigt er tale om leasing og ikke kreditsalg.

2.2.1.2 Boksudlejning og depotadministration Både boksudlejning og depotadministration er momspligtig.

Depotadministration omfatter forvaring (deponering) og forvaltning af værdipapirer. Hertil medregnes opbevaring og løbende administration samt bl.a. opgørelse af værdipapirtrans-aktioner, afstemning af kasse og depot, performance kontrol og beregninger, håndtering af porteføljer og systemforvaltning.


2.2.1.3 Salg og udlejning af aktiver overtaget som ufyldestgjort panthaver

Salg af aktiver overtaget som ufyldestgjort panthaver Pengeinstitutters salg af aktiver, der er overtaget enten på grund af misligholdelse af kon-trakter, som de har finansieret, eller som ufyldestgjort panthaver, er momspligtigt, og skal derfor indgå i både tæller og nævner i momsbrøken ved beregningen af den delvise moms-fradragsprocent.

Pengeinstitutter kan dog vælge, at sådanne salg ikke tillægges moms, hvis køber (pengein-stituttets kunde) har ret til fuldt fradrag for momsen. Som udgangspunkt bør denne særlige ordning imidlertid ikke vælges, da dette potentielt indebærer en reduktion af momsfradrags-retten og en øget lønsumsafgiftsbelastning.

Udlejning af aktiver overtaget som ufyldestgjort panthaver Momsbelagte lejeindtægter fra overtagne ejendomme skal indgå i både tæller og nævner i momsbrøken.

Udgifter, der udelukkende vedrører den overtagne ejendom, og som kan henføres direkte til den momspligtige udlejning, kan fradrages fuldt ud.

Ved momspligtige erhvervslejemål er det vigtigt at få den frivillige momsregistreringsblanket indsendt til SKAT (efter overtagelsen af ejendommen).

2.2.1.4 PorteføljeforvaltningPorteføljeforvaltning er momspligtig, hvis pengeinstituttet (porteføljeforvalteren) har et mandat til på vegne af kunden at gennemføre de enkelte handler (inden for investerings-strategien) uden forudgående godkendelse fra kunden.

Kurtage/handelsomkostninger, som opkræves hos kunden, vil være momsfritaget (og skal derfor udelukkende indgå i nævneren i momsbrøken), hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

1. Handlerne gennemføres i pengeinstituttets navn, dvs. med pengeinstituttet som kundens modpart

2. Handelsomkostningerne/kurtagen betales separat 3. Handelsomkostningerne/kurtagen overstiger ikke, hvad andre kunder skal betale i han-

delsomkostninger/kurtage i forbindelse med sammenlignelige handler.

Se afsnit 2.1.1.5 om momsfritaget porteføljeforvaltning.

2.2.2 Momsfritaget finansiel omsætning uden for EUFor pengeinstitutter medtages momsfritaget finansiel omsætning uden for EU på samme måde som momspligtig omsætning (dvs. skal medtages som momspligtig omsætning i både tæller og nævner i brøken). Dette indebærer, at momsfradragsprocenten herved kan forøges.

Po

ster

der

båd

e m

edta

ges

i tæ

ller

og n

ævn

er


Følgende er afgørende for, om der er tale om ”omsætning uden for EU”:

• Aftagere af pengeinstituttets ydelser, dvs. pengeinstituttets aftalepart, skal være etableret uden for EU (fx en låntager uden for EU eller en broker uden for EU).

Der skal som udgangspunkt laves en særskilt beregning af omsætningen. Hvis dette er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt, kan der anvendes en forenklet metode. Dette er nærmere omtalt i SKATs styresignal om pengeinstitutters opgørelse af den delvise momsfra-dragsprocent.

Hvis momsfritaget finansiel omsætning uden for EU ikke tidligere har været medregnet i beregningen af den delvise momsfradragsprocent, vil pengeinstituttet kunne have et tilbage-betalingskrav mod SKAT tre år tilbage i tid.

3. Særlige emner

I dette kapitel behandles en række særlige emner af generel karakter, ligesom der behandles emner, der er specielle for pengeinstitutter.

3.1 Fællesregistrering

En fællesregistrering indebærer, at de enheder, der indgår i fællesregistreringen i moms- og lønsumsafgiftsmæssig henseende, anses for at være samme enhed. Dette medfører blandt andet, at der ikke skal betales moms af varer eller ydelser, der sælges mellem selskaberne i fællesregistreringen, at den delvise momsfradragsprocent skal opgøres under ét på bag-grund af den samlede omsætning i fællesregistreringen (fællesregistreringen opgør derfor kun én delvis momsfradragsprocent), og at selskaberne hæfter solidarisk for moms og løn-sumsafgift.

En fællesregistrering kan efter omstændighederne eliminere en ikke-fradragsberettiget moms eller en moms, der kun i begrænset omfang kan fradrages. Pengeinstitutter bør derfor overveje, om det kunne være gavnligt at indgå i en fællesregistrering med andre selskaber i koncernen. Det kan være tilfældet, hvis andre selskaber i koncernen har en høj momspligtig omsætning, hvilke blandt andet kan være tilfældet for ejendomsselskaber. I så fald kan pen-geinstituttets delvise momsfradragsprocent påvirkes positivt, ligesom pengeinstituttet ikke længere modtager fakturaer med moms fra fx ejendomsselskabet, som pengeinstituttet ikke kan fradrage (fuldt ud).

For at få en momsmæssig fællesregistrering skal der indsendes en ansøgning til Erhvervsstyrelsen. Det er en betingelse, at der er tale om selskaber, hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100 % ejet af det samme selskab.

Fællesregistreringen vælger ét selskab, der skal være afregnende enhed for hele fællesregi-streringen. Dette selskab er herefter det eneste selskab, der skal indberette moms til SKAT på vegne af alle selskaberne i fællesregistreringen.


3.2 Cost sharing

Momsfritagelsen for cost sharing gør det – under visse betingelser – muligt for finansielle virksomheder at outsource ydelser, uden at dette indebærer en momsbyrde for den finan-sielle virksomhed (i form af en ikke-fradragsberettiget købsmoms).

Formålet med fritagelsen er overordnet at skabe lige konkurrence mellem virksomheder, der selv producerer ydelserne, og virksomheder, der køber ydelserne eksternt.

Der er fire betingelser, der skal være opfyldt for, at cost-sharing fritagelsen kan finde anven-delse:

1. Den aktivitet, som hver af gruppens medlemmer udøver, skal være momsfri2. Ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes momsfrie aktivitet3. Det beløb, som medlemmerne opkræves skal svare nøjagtigt til deres andel af udgifterne4. Momsfritagelsen må ikke fremkalde konkurrencefordrejning.

Ad 1) Det er ikke et krav, at det enkelte medlem udelukkende udøver momsfrie aktiviteter.

Ad 2) Eksempler fra dansk praksis er IT-ydelser, administrative ydelser og markedsføringsydelser.

Ad 3) Der må ikke ske en omkostningsudligning mellem medlemmer.

Ad 4) Det skal vurderes, om der er reel risiko for, at fritagelsen i sig selv aktuelt eller i fremtiden kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Skatterådet har desuden i et bindende svar offentliggjort i 2015 udvidet dansk praksis vedrø-rende momsfritagelsen. Det bindende svar fastslår bl.a.:

• At den enhed (gruppe), der leverer de pågældende ydelser, kan være et aktieselskab, hvil-ket ikke tidligere er anerkendt.

• At fritagelsen ikke ”griber” transaktioner, der i forvejen er momsfritaget som en finansiel ydelse. Dette er relevant, da gruppen herved kan bibeholde fradrag for momsfritaget fi-nansiel omsætning uden for EU.

Der verserer i skrivende stund en række sager ved EU-Domstolen, der vedrører cost-sharing fritagelsen, som PwC følger tæt.

3.3 Regulering af investeringsgoder

Fradragsretten udøves på det tidspunkt, hvor indkøbet af investeringsgodet foretages, og det er derfor omstændighederne på dette tidspunkt, der afgør momsfradragets omfang. Der kan

Fæ

llesr

egis

trer

ing


efterfølgende ske ændringer i anvendelsen af godet, som bevirker, at fradragsretten kan/skal reguleres. Investeringsgoder omfatter fire kategorier:

• Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsesprisen uden moms overstiger DKK 100.000 pr. enhed, og aktivet er underlagt værdiforringelse (reguleringsperiode på 5 år)

• Fast ejendom, herunder til- og ombygninger (reguleringsperiode på 10 år)• Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb over DKK 100.000 årligt

uden moms (reguleringsperiode på 5 år)• Ydelser, som fx software og rettigheder, der har samme egenskaber som materielle in-

vesteringsgoder, og hvis anskaffelses- eller fremstillingspris uden moms overstiger DKK 100.000 (reguleringsperiode på 5 år).

En virksomhed er berettiget til at regulere købsmomsen (dvs. tage yderligere momsfradrag), hvis den delvise momsfradragsprocent stiger i efterfølgende år i forhold til fradragsprocen-ten på anskaffelses- eller ibrugtagningstidspunktet.

Et pengeinstitut er kun forpligtet til at regulere momsen (dvs. betale momsfradrag ”tilbage”), hvis den delvise momsfradragsprocent falder 10 procentpoint eller mere i forhold til fra-dragsprocenten på anskaffelses- eller ibrugtagningstidspunktet.

3.4 Køb fra udlandet

Pengeinstitutter skal ved køb fra udlandet, behandle disse køb på samme måde som andre virksomheder. Det betyder som udgangspunktet, at pengeinstituttet selv skal beregnes salgs-moms. Pengeinstituttet har tilsvarende ret til fradrag. Enten fuldt fradrag, hvis købet ude-lukkende kan allokeres til momspligtig aktivitet, intet fradrag, hvis købet udelukkende kan allokeres til momsfritagne aktiviteter (i EU) eller delvist fradrag (efter den delvise momsfra-dragsprocent), hvis der ikke kan ske allokering.

Køb af varer:

Køb fra Salgsmoms Fradrag for købsmoms*

Indrapporteringpå momsangivelsen

EU

Der er ikke moms på fakturaen.

Pengeinstituttet skal selv beregne salgsmoms

Pengeinstituttet har ret til delvist, fuldt eller intet

fradrag

Moms af varekøb i udlandet+

Rubrik A ”Værdien uden moms af varekøb i andre

EU-lande”+

Købsmoms

Ikke-EU

Der er ikke moms på fak-turaen.

Pengeinstituttet skal selv beregne salgsmoms


fradrag

Moms af varekøb i udlandet+

Købsmoms


Køb af ydelser:

Køb fra Salgsmoms Fradrag for købsmoms*

Indrapporteringpå momsangivelsen

EU


Pengeinstituttet skal selv beregne salgsmoms, hvis ydelsen er momspligtig


fradrag

Moms af ydelseskøb i udlandet

+Rubrik A ”Værdien uden

moms af ydelseskøb i andre EU-lande”

+Købsmoms

Ikke-EU


Pengeinstituttet skal selv beregne salgsmoms, hvis ydelsen er momspligtig


fradrag

Moms af ydelseskøb i udlandet

+Købsmoms

4. Lønsumsafgift, satser og metodevalg

Lønsumsafgift er en særlig dansk afgift, der skal betales af visse virksomheder, der er fritaget for moms. Pengeinstitutter er som finansiel virksomhed omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Virksomheder, hvor finansielle aktiviteter er virksomhedens hovedaktivitet, skal betale løn-sumsafgift efter metode 2. For at finansielle aktiviteter kan betragtes som virksomhedens hovedaktivitet, skal indtægterne fra finansiel virksomhed udgøre mere end 50 % af den sam-lede omsætning.

Pengeinstitutter skal som altovervejende hovedregel betale lønsumsafgift efter metode 2, hvorfor dette kapitel kun vedrører denne metode.

Lønsumsafgiftssatsen for metode 2 er væsentlig højere end satserne for de øvrige metoder.

Se nedenstående skema med en oversigt over satserne, der er stigende frem til 2021:

År Afgiftssatser i procent

2016 13,6%

2017 14,1%

2018 14,5%

2019 15,0%

2020 15,2%

2021ogfremefter 15,3%

Kø

b fr

a ud

land

et


Lønsumsafgift betales af pengeinstituttets samlede lønsum som:

Lønsumsafgiftsgrundlaget x afgiftssatsen (13,6 % i 2016)

I dette kapitel gennemgås først principperne for, hvordan lønsumsafgiftsgrundlaget opgøres, herunder den såkaldte 60/40-fordeling. Derefter gennemgås først, hvilke former for løn, der indgår som en del af lønsummen og derefter hvem der skal betragtes som ”ansatte”.

4.1 Lønsumsafgiftsgrundlaget

Lønsumsafgiftsgrundlaget er som udgangspunkt pengeinstituttets samlede lønsum, opgjort som den del af de ansattes løn, der relaterer sig til lønsumsafgiftspligtig aktivitet (finansiel aktivitet).

Ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget skal det således først vurderes, hvad den enkelte ansattes aktiviteter/arbejde vedrører.

Ansatte med ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter Lønsummen til ansatte, der udelukkende arbejder med ikke-lønsumsafgiftspligtige aktivite-ter (fx momsfritaget udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt momspligtige aktivi-teter), kan holdes helt uden af lønsumsafgiftsgrundlaget.

Ansatte med blandede aktiviteter For ansatte, der både arbejder med lønsumsafgiftspligtige og ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, kan lønsumsafgiftsgrundlaget enten opgøres efter det faktiske tidsforbrug (ved tidsregistrering) eller ud fra en såkaldt ”60/40-fordeling”. Vurderingen af, hvorvidt grund-laget opgøres efter tidsregistrering eller en 60/40-fordeling, skal foretages på medarbejder-niveau.

Pengeinstituttet kan derfor vælge, at en eller flere medarbejdere skal tidsregistrere. Retningslinjerne for tidsregistrering fremgår af SKATs styresignal i SKM2014.495.SKAT.

Det er ofte vanskeligt for pengeinstitutter at opgøre det faktiske tidsforbrug, hvorfor 60/40-fordelingen typisk anvendes. 60/40-fordelingen kan anvendes, hvis man som penge-institut ikke kan eller vil opgøre det faktiske tidsforbrug.

60/40-fordelingen indebærer at:

• 60 % af den samlede lønsum til disse ansatte skal anses for anvendt til fuldt ud lønsums-afgiftspligtige aktiviteter, således at denne lønsum indgår fuldt ud i lønsumsafgiftsgrund-laget.

• De resterende 40 % af lønsummen anses for at være anvendt til aktiviteter både i den af-giftspligtige del af virksomheden og til andre aktiviteter. De 40 % af lønsummen reduceres med virksomhedens oprundede delvise momsfradragsprocent (dog opgjort uden finansiel omsætning uden for EU).


Lønsumsafgiftsgrundlaget = 60 % af den samlede lønsum + 40 % af den samlede lønsum reduceret med den oprundede delvise momsfradragsprocent (opgjort uden finansielle omsætning uden for EU)

Ansatte kun med lønsumsafgiftspligtig aktivitet Lønsummen til ansatte, der udelukkende er beskæftiget med lønsumsafgiftspligtig aktivitet, indgår ligeledes i 60/40-fordelingen som beskrevet ovenfor.

Eksempel – ansatte med blandede aktiviteter I nedenstående regneeksempel har et pengeinstitut en samlet lønsum på 50.000.000 kr. Pengeinstituttets delvise momsfradragsprocent – opgjort uden finansiel omsætning uden for EU – er 11,10 % (oprundet 12 %).

Eksempel

Lø

nsum

safg

ifts

grun

dlag

et


4.2 Nærmere om ”lønsum”

For at kunne opgøre lønsumsafgiften korrekt, skal det klarlægges, hvilke lønposter eller ”løn-lignende” poster, der skal medtages som en del af lønsummen, og hvilke der eventuelt ikke skal.

Som hovedregel skal et pengeinstitut medregne enhver form for løn, som virksomhedens ansatte, der enten helt eller delvist beskæftiger sig med lønsumsafgiftspligtig aktivitet, har erhvervet til lønsummen.

Nedenfor er nævnt en række eksempler på lønposter, der henholdsvis skal medregnes i løn-summen og ikke skal medregnes, og lønposter der kan modregnes.

Følgende lønposter skal medtages i lønsummen (listen er ikke udtømmende):

• Ordinær løn• Tillæg fx overtidsbetaling• Andre former for løn fx provision eller bonusser• Arbejdsgivers løbende betalinger til pensionsordninger, fx kapitalpensioner eller ATP.Følgende lønposter skal ikke medtages i lønsummen (listen er ikke udtømmende):

• Fratrædelsesgodtgørelse i form af beløb, den ansatte får udover sin løn i opsigelsesperioden

• Udlæg• Pensionsforpligtelser til tidligere ansatte. Følgende lønposter kan modregnes i lønsummen (listen er ikke udtømmende):

• Refusioner fra det offentlige i forbindelse med ansattes sygdom og barsel• Løntilskud til ansatte i flexjob. Udover forskellige former for løn skal pengeinstituttet også medregne værdien af visse per-sonalegoder til lønsummen.

Personalegoder skal som hovedregel medregnes i lønsummen, hvis personalegodet beret-tiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. Et personalegode berettiger som udgangspunkt til feriegodtgørelse efter ferieloven, hvis den ansatte er indkomstskattepligtig af godet, og den ansatte efter arbejdsforholdet har retligt krav på at få personalegodet som en del af veder-laget.

Eksempler på personalegoder, der skal medregnes til lønsummen (listen er ikke udtømmende):

• Fri bil• Fri helårsbolig• Fri sommerbolig• Mobiltelefoner der anvendes privat og erhvervsmæssigt• Fri kost og logi.


N

ærm

ere

om ”

ansa

tte”

4.3 Nærmere om ”ansatte”

For at en persons vederlag kan medregnes i lønsummen, skal personen betragtes som ansat i lønsumsafgiftslovens forstand. Vederlag, som udbetales til honorarmodtagere eller selvstæn-digt erhvervsdrivende, skal ikke medregnes i lønsummen.

Ved virksomhedens ansatte forstås personer, der modtager vederlag for personligt udført arbejde i et tjenesteforhold.

Vurderingen af om en person er ansat er den samme skattemæssigt og lønsumsafgiftsmæs-sigt.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om en person er ansat, hvor der blandt andet læg-ges vægt på, om den pågældende (listen er ikke udtømmende):

• Skal have indeholdt A-skat af vederlaget• Skal have indeholdt AM-bidrag af vederlaget• Er underlagt pengeinstituttets instrukser, tilsyn og kontrol• I overvejende grad arbejder for pengeinstituttet• Har en aftale om en løbende arbejdsydelse.

Honorarmodtagere anses ikke for ansatte. En honorarmodtager får vederlag for personligt udført arbejde, men uden for et tjenesteforhold. Et eksempel kunne være bestyrelsesmed-lemmer, der oftest er honorarmodtagere. Direktører anses derimod som ansatte i lønsums-afgiftslovens forstand.

Vurderingen af, hvornår en ansats løn skal medregnes i lønsummen, kan være særlig van-skelig for medarbejdere, der udfører arbejde i flere lande, fx for pengeinstituttets filialer i udlandet. Der skal også her foretages en konkret vurdering med udgangspunkt i ovenstående momenter.

5. Energiafgifter

Godtgørelse af el- og vandafgifter (herefter energiafgifter) for pengeinstitutter adskiller sig ikke væsentligt fra reglerne for godtgørelse af energiafgifter, der gælder for andre virksom-heder.

Dog gælder det særligt for pengeinstitutter, at mange ikke har fuldt fradrag for moms. Da afgifter godtgøres i samme omfang, som der er fradrag for moms, har dette indvirkning på, hvor stor en andel af energiafgifterne, som pengeinstitutter kan få godtgjort.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at afgiftssatsen på el- og vandafgift bliver ændret hvert år pr. 1. januar, og at den andel som godtgøres også bliver ændret hvert år.


5.1 Godtgørelse af afgifter på elektricitet og vand – fælles regler

De fleste pengeinstitutter har et forbrug af både elektricitet og vand, og betaler derfor både el- og vandafgift på fakturaen til deres forsyningsselskab.

Pengeinstitutter har i udgangspunktet mulighed for at få godtgjort el- og vandafgift, i samme omfang som de har fradragsret for moms.

Der er to betingelser, som skal være opfyldt, for at et pengeinstitut kan få godtgjort afgift af elektricitet og vand:

1. Energien skal være forbrugt af pengeinstituttet 2. Momsen af energiforbruget skal være fradragsberettiget.

Ad 1) Pengeinstituttet skal være den reelle forbruger af energien.

Dette er fx ikke tilfældet i situationer, hvor virksomheden indkøber energi med henblik på videresalg, eller hvor virksomheden udlejer fast ejendom, hvor energien forbruges af lejeren. Dette gælder uanset, hvem det er, som betaler for energiforbruget.

Ad 2) Pengeinstitutter kan i udgangspunktet kun få godtgjort energiafgifter i det omfang, som de har fradrag for moms. Dette betyder, at hvis virksomheden har 20 % fradrag for moms, kan 20 % af energiafgifterne godtgøres.

5.1.1 Godtgørelse af afgift på elektricitet Pengeinstitutter kan få godtgjort afgift af elektricitet anvendt til belysning, it-udstyr, mønt-tællere, kopimaskiner, køling af serverrum og ventilation i lokalerne mm., i samme omfang som de har fradragsret for moms.

Det er som udgangspunkt muligt at få godtgjort størstedelen af elafgiften af elektricitet anvendt til disse formål, i samme omfang som virksomheden har fradrag for moms.

5.1.1.1 Godtgørelse af afgift på elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling

Pengeinstitutter, som anvender elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand og komfort-køling, kan udelukkende få godtgjort en mindre andel af elafgifterne af dette elforbrug, i samme omfang som de har fradrag for moms.

Dette gælder, hvad enten forbruget måles eller ej. Hvis elforbruget til disse formål ikke måles, beregnes den godtgørelsesberettigede andel på baggrund af en fastsat standardsats i loven. Der er flere standardmetoder til at opgøre den andel af elafgiften, som virksomhederne ikke kan få godtgjort. De hyppigst anvendte metoder er:


G

odtg

ørel

se a

f afg

ifte

r på

el

ektr

icit

et o

g va

nd ..

.

1. M2-metoden: Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i 12 måneder. Metoden kan anvendes til rumvarme og komfortkøling, men ikke opvarmning af vand.

2. Effektmetoden: Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned i 12 måneder. Metoden kan anvendes til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling

Eksempel – rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling – effektmetoden (2016-satser)

Betaltelafgift (100.000kWh∙88,50ørepr.kWh =88.500kr.

Andelafelafgift,somikkekangodtgøres

(100.000kWh∙0,4ørepr.kWh) =-400kr.

Fradragigodtgørelsenafafgiftafelforbrugtilrumvarmeeftereffekt-metoden

(2.000Watt1∙350timer∙12mdr.∙8,10ørepr.kWh)

=-7.400kr.

Godtgørelseafafgiftafelforbrugtilrumvarme

(2.000Watt1∙350timer∙12mdr.∙50,20ørepr.kWh)

=4.217kr.

Elafgift,virksomhedenkanfågodtgjort

=84.917kr.

1Effekt.

5.1.1.2 Liberale erhvervPengeinstitutter, der har aktiviteter, som kan karakteriseres som liberalt erhverv, kan som udgangspunkt ikke få godtgjort elafgiften af deres forbrug af elektricitet anvendt til belys-ning, it-udstyr, kopimaskiner, køling af serverrum, ventilation i lokaler mv. Liberale erhverv omfatter bl.a.:

• Advokater• Mæglere• Reklamevirksomheder• Bureauer.

Hvis virksomheden har aktiviteter, som falder ind under begrebet liberalt erhverv, men sam-tidig udøver andre godtgørelsesberettigede aktiviteter, kan virksomheden få godtgjort den andel af elforbruget, som ikke vedrører aktiviteter inden for liberale erhverv. Virksomheden skal derfor lave en fordeling af elforbruget til henholdsvis forbrug af elektricitet til godtgø-relsesberettigede aktiviteter samt forbrug af elektricitet til liberale erhverv. Hvis ikke virk-somheden har lavet sådan en fordeling af energiforbruget, kan den laves med udgangspunkt i omsætningen.

Godtgørelse af afgift på elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Pengeinstitutter, der har aktiviteter, som falder ind under begrebet liberalt erhverv, kan få godtgjort afgifter af elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkø-ling, i samme omfang som de har fradrag for moms, jf. ovenfor.


5.1.2 Godtgørelse af afgift på vand Pengeinstitutter kan få godtgjort både vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesbidraget, uanset hvad vandet er anvendt til, og i samme omfang som institutterne har fradrag for moms.

5.1.2.1 TrappemodellenPengeinstitutter, som har et vandforbrug, der overstiger 500 m3 årligt, har mulighed for at tilmelde sig trappemodellen og opnå en reducering af vandafledningsbidraget i tre ”trapper” alt afhængig af virksomhedens vandforbrug. Trappemodellen bliver gradvist indfaset i perio-den 2014 - 2018. Det betyder, at besparelsen bliver større og større for hvert år i perioden.

Instituttet kan tilmelde sig trappemodellen via Naturstyrelsens hjemmeside, og tilmeldingen skal ske for hver af instituttets ejendomme. Det er også muligt at tilmelde sig trappemodel-len, hvis man lejer en ejendom og indgår en aftale med udlejer om tilmelding af trappemo-dellen.

Det er en betingelse, at der sælges varer eller ydelser mod vederlag fra de ejendomme, som man ønsker at tilmelde trappemodellen.

5.1.3 Godtgørelse af energiafgifter – hvor, hvornår og hvordan? Pengeinstitutter kan få godtgjort el- og vandafgift på baggrund af fakturaer med afgifter fra forsyningsselskaberne eller på baggrund af en specifikation af energiforbruget fra udlejeren af de lokaler, der lejes.

Bemærk, at det udelukkende er muligt at få godtgjort afgifter af fakturaer, hvorpå der er påført afgifter.

5.1.3.1 Hvor godtgøres energiafgifter? Godtgørelse af energiafgifter sker via momsangivelsen. Det beløb, som virksomheden kan få godtgjort, påføres i rubrikkerne ”elafgift” og ”vandafgift”.

5.1.4 Andre energiafgifter Foruden el- og vandafgift er der en række andre energiafgifter, som i visse tilfælde kan være relevante for pengeinstitutter. Nogle pengeinstitutter har forbrug af fx gas eller andre brænd-sler. Gas er belastet med energi- og CO2-afgift, og kan også være belastet med andre afgifter.

Når særlige betingelser er opfyldt, har pengeinstitutter også mulighed for at få godtgjort stør-stedelen af energiafgiften på gasforbruget. Det er som hovedregel ikke muligt at få godtgjort CO2-afgift eller de øvrige afgifter, som kan være pålagt forbruget af gas.

Anvendte forkortelser


Anvendte forkortelser

ABL AktieavancebeskatningslovenAL AfskrivningslovenATAD Anti Tax Avoidance DirectiveCDO Collateralized debt obligationCET Common EquityCFC Controlled Foreign CorporationCFD Contract for differenceCGU Cash Generating UnitCSR Corporate Social ResponsibilityCRR/D Capital Requirements regulation and directiveDCF Discounted Cash flowsEBF Den Europæiske BankforeningEBA European Banking AuthorityEBL EjendomsavancebeskatningslovenFRA Foward Rate AgreementFX Foreign exchange marketHQLA High Quality Liquid AssetsIAS International Accounting StandardsIASB International Accounting Standards BoardICAAP Internal Capital Adequacy Assessment ProcessIFRIC International Financial Reporting Interpretations CommitteeIFRS International Financial Reporting StandardsKAM Key Audit MattersKGL KursgevinstlovenKPI Key performance indicatorLCR Liquid Coverage RatioLL LigningslovenLSR LandsskatterettenLV LigningsvejledningenMiFID Markets in Financial Instruments DirectiveML MomslovenNSFR Net Stable Funding RatioOIV Objektiv indikation for værdiforringelseSEL SelskabsskattelovenSIC Standard Interpretations Committee (G-)SIFI (Globalt) Systematisk vigtige finansielle institutterSKL SkattekontrollovenSL StatsskattelovenTfS Tidsskrift for skatter og afgifterTP Transfer PricingUCITS aktier eller investeringsforeningsbeviserUFR Ugeskrift for retsvæsen

Kontakt- oplysninger

569

Benny VossPartnerT: 3945 3023M: 3038 0374E: [email protected] redaktør

Jan FeddersPartner T: 3945 9101M: 2370 6574E: [email protected]

Carsten Jensen DirectorT: 9611 1815M: 2373 2119E: [email protected]ån og garantier

Helle DreyerDirectorT: 3945 3212M: 6155 5181E: [email protected] & Compliance

Lars NorupDirectorT: 3945 9195M: 3052 4454E: [email protected]

Claus A. Herschend DirectorT: 3945 3061 M: 3038 0350 E: [email protected]ør

Heidi BranderDirector T: 9611 1814M: 5138 4826E: [email protected]

Janus MensPartnerT: 3945 9555M: 2262 0759E: [email protected] & Compliance

Pia Elkjær Bay Director T: 3945 3995 M: 2054 8507E: [email protected]

Michael E. Jacobsen DirectorT: 3945 9269M: 2141 6013E: [email protected] & wealth management

Kontaktoplysninger

Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

mailto:[email protected]








Peter NissenSenior managerT: 3945 9143M: 2344 4745E: [email protected]

Bo Bager Senior ManagerT: 3945 9570 M: 2020 4626 E: [email protected]

Anders Strandet JepsenPartnerT: 3945 3381 M: 3055 4293 E: [email protected] Moms & afgifter

Martin Frey OlesenManagerT: 3945 3079M: 2020 4359E: [email protected]

Morten Bang MikkelsenSenior Manager T: 3945 9446M: 5140 7964E: [email protected]

Cathrine Marie OttosenAssistant Manager T: 3945 3132M: 2618 1031E: [email protected] & afgifter








PwC

Financial Services ØstKøbenhavn

Strandvejen 44

2900 Hellerup

T 3945 3945

Financial Services VestHerning

Platanvej 4

7400 Herning

T 9660 2500

Documents

Overblik Vælg alle brancher E jendomme Vælg alle områder · PDF fileKøbenhavn Strandvejen 44 2900 Hellerup T 3945 3945 Esbjerg Stormgade 50 6700 Esbjerg T 7612 4500 Herning Platanvej