1

2

Østermariebogen

Del II

Et bornholmsk sogn

1975 – 2000.

Festskrift for

Østermarie Idrætsforening, 11 kreds

1975 – 2000.

Udarbejdet og forhandles af

ØIF/11. kreds.

December 2000.

En opfølgning af Østermariebogen fra 1975, udarbejdet af Vilhelm Kjølby.

3

Indholdsfortegnelse:

ØIF – 11. Kreds 1975 – 2000………………………………. 4

Badminton…………………. 6

Bordtennis………………… .8

Fodbold…………………… .8

Gymnastik…………………12

Håndbold…………………. 13

Løbeklubben……………….15

Tværidræt………………….16

Skytter……………………..18

Volleyball………………….20

Festudvalget………………………………………………… 21

Komedier…………………..25

Forældreforeningen…………………… ………………… 27

HFS – Banko……………………………… ……………… 28

Østermariehallen…………………………… …………. 29

Foreninger i Østermarie……………………… …………. 31

Østermarie By………………………………………………36

Østermarie Skole………………………………………….. 41

Handelslivet i Østermarie………………………………….43

Livet på landet………………………………………………52

Bygninger i Østermarie…………………………………….54

Østermarie station………………………………………….61

Østermarie sogn……………………………………………64

Idrætten – Østermariehønen………………………………66

Årets ØIF´ere……………………………………………….68

125 års Jubilæum reception………………………………………70

jubilæumsfest………………………………….73

4

ØSTERMARIE IDRÆTSFORENING.

1975 - 2000

Efter 100 års jubilæet i 75 er der sket en hel del i ØIF. Hallen gjorde jo at de indendørs aktiviteter

blomstrede op. Nye afd. skyder op i ØIF f.eks. volleybold.

Dengang begyndte man at tale om det kunne lade sig gøre at betale kontingent via girokort eller

sparekasse. I dag tænker vi hvad andet...........

Det var også fastlagt at HB møder skulle holdes 1. tirsdag i måneden og dengang på Fritidshuset.

Men så bliver Cafeteriaet og mødelokale også færdigt, så flyttes HB møderne i hallen.

I dag holder vi HB møder når det passer med aktiviteten i hallen og de fleste HB repræsentanter er

også aktive sportsfolk. Der er 1 repræsentant fra ØIF i hallens bestyrelse.

Allerede fra start havde ØIF og Hallens bestyrelse samarbejdsproblemer, men efter flere møder blev

man enige om at støtte og bevare hallen . Sikke dog et held .

ØIF oprettede en loppemarkedskonto, hvor overskud fra loppemarked går ind på, så kan afd. søge om

tilskud til tøj, rekvisitter, stævner og rejser.

I 1977 afholdes der møde med skole og kommune og her blev det fastlagt at kommunen skulle klare

vedligeholdelsen af idrætsanlægget, da skolen også benytter disse.

Loppemarked flyttes til Hallen fra skolegården.

I 1978 begynder ØIF at tale om et klubblad og Bankospillet flyttes til Hotellet hvor det er Per

Thomasen fra Håndbold som får lov at prøve om det kan køre, fodbold går med i arbejdet.

Bankospillet bliver en selvstændig afd. i 1984. (se under HFS)

Regnskabsåret bliver lavet om så det følger kalenderåret og dermed flyttes generalforsamlingerne også

fra november til februar. Hver afd. holder først et medlemsmøde med referat og godkendt regnskab.

Til Sommerfesten laves et stort dansetelt. Teltet blev lånt ud, nogle drenge fra ØIF var med til at sætte

op og pille ned , men i 99 besluttede man at sælge teltet, da vores sommerfest jo er streget.

I 1979 havde Svend Andersen 25 års jubilæum som foreningsleder. Der blev tildelt telefongodtgørelse

til udvalgsformændene. Der indføres multi data indbetaling og der købes/lejes en kopi maskine.

Hermed forsvandt nok også den gamle protokolførsel da man så gik over til løsbladssystemet.

Klubbladet " ØIF NYT " ser dagens lys i 1982 - det bliver husstandsomdelt og sendt til medlemmer

uden for 3751 og Bølshavn samt vore sponsorer og haller. Der var 641 medlemmer i ØIF.

ØIF køber en skrive maskine til foreningsarbejdet og der bliver sat skabe op i kælderlokalet på hallen.

Der bliver fremstillet askebægre med ØIF logo som enten bruges som gaver eller sælges til kr. 40,-

Loppemarked flyttes til Brugsegården, da det nu er mere en by fest. Erhvervsgruppen og byens

handlende var aktivt deltagende. ØIF fanen følger ved gudstjenesten på befrielsesdagen.

Nu snakkes der om et klubhus, men som bekendt blev det ved snakken , for hvad ville der så ske med

hallens cafeteria?

Sidst i 80-erne prøver nogle friske mennesker på at lave en motionsafdeling, men opbakningen var

ikke stor.

Genbrugstanken strejfede også ØIF , hvad med en Sportsloppe ? Der kom også meget brugt sportstøj

men ingen ville købe brugt , så det bliv droppet igen.

I 1991 blev der afholdt ide-møde i hallen. 180 mødte frem , der blev nedsat 14 arbejdsgrupper med

forskellige ideer.

Der bliver lavet telegrammer og visitkort med ØIF logo - Telegrammerne bliver altid benyttet ved

konfirmationerne, hvor vi på HB møde underskriver fra de forskellige afd.

"DUESLAGET" bliver indviet, navnet kommer ved, at det er Svend Åge Due der er foregangsmand

for dette hus. Huset bliver brugt af fodboldafdelingen til deres bolde og rekvisitter, samt en form for

mødested hvis hallen ikke er åben.

ØIF Fanen deltager ved Østermarie Kirkes 100 års jubilæum.

I 1992 køber ØIF timer i svømmehallen så alle medlemmer af ØIF kan svømme gratis fredag aften.

5

ØIF's medlemmer passer selv cafeteriaet, da hallens bestyrelse ikke kan finde nogen bestyrer. Det var

ikke nogen stor succes, så det sagde vi nej til efter 1 år. Heldigvis fandt bestyrelsen så en bestyrer igen.

Loppemarked er tilbage på Hallen. Tilskuddet fra kommunen til personer over 25 år bortfalder , det

kan mærkes på de enkelte afd. økonomi.

I samarbejde med ØIF laver BAT en rute i 93, der går fra Rø over Gudhjem - Østerlars til Østermarie

Hallen, i håb om at mere ungdom, ville benytte de sportsaktiviteter vi kunne tilbyde i ØIF. Pasning af

børn efter 3. klasse er jo ikke noget Skole /kommune kan tilbyde, så her går ØIF også ind for at hjælpe

forældrene. En fritidsklub bliver rejst med base i hallens cafeteria i 96. Det var Nina Poulsen, Vibeke

Jensen som fik ideen. Der var 20 børn fra start . Navnet var "SOLSTRÅLEN" for det var en

solstrålehistorie, men den blegnede hurtigt og børnene ville hellere hjem efter skole eller selv

bestemme hvem de ville lege med, i deres fritid.

ØIF lavede i 1997 en ØSTERMARIE VEJVISER i samarbejde med erhvervsgruppen, som blev

omdelt ligesom ØIF NYT

ØIF mistede ved Hans Tranberg og Runge Svendsen død, hermed nogle af de største støtter og

forkæmpere i ØIF /11 KREDS.

I 1998 begynder vi så at holde vores generalforsamlinger om søndagen kl. 10 . Vi starter med en kop

kaffe og efter mødet er der gule ærter m/flæsk og pølse til alle.

Formanden for ØIF ved 100 års jubilæet Poul Hansen dør i 1998.

Her ved overgangen til 2000 er det ikke kun det sportslige der optager vores tid i foreningsarbejdet,

men i højeste grad også økonomien imellem kommune - hal og idrætsforeningen. Udviklingen i

kommune og lokalsamfund er også noget der spiller ind. Vores formand i dag Mogens Christiansen,

er meget opmærksom på dette problem. Han må ofte deltage i et møde ang. dette og måske tage

"kampen "op igennem pressen.

Klubbladet ØIF NYT er erstattet af ØSTERMARIEHØNEN som er et klubblad i samarbejde med

nogle af de idegrupper fra det store idemøde i hallen. Det er også et blad hvor andre foreninger kan

komme med indlæg. Nogle af indlæggene handler f.eks. om Østermarie før og nu.

FORMÆND - ØIF/11.Kreds

73 - 80 Poul Hansen

81 - 82 Bjarne Andersen

83 - 86 Otto Larsen

87 - 90 Hans Dich

90 Mogens Christiansen

6

Ved fodboldafslutningen i november 1983 fik vi en ”ØIF-slagsang”. Den blev trykt i klubbladet, og

er her i jubilæumsåret fundet i vores ”arkiver”. Ved festen den 21. oktober blev den sunget indtil flere

gange.

FESTUDVALGET.

Festudvalget arbejder under ØIF. Økonomien bliver også ordnet af fælleskassen.

Noget af det største festudvalget arrangerer er det store årlige Party show. I 1981 starter Arne

Andersen Party show med Johnny Reimar. Siden dengang har der været mange "store kunstnere " i

Østermarie Hallen. Efter 5 år kom bl.a. Birthe Kjær, Jodle Birge , Kell og Hilda , Tommy Seebach og

Flemming Krøll. Nu til Party Show er der kun Bornholmske orkestre, det er dog en undtagelse her i

jubilæumsåret 2000 for et svensk danseorkester kommer for at underholde sammen med Vallentinos.

Der sælges hurtigt 750 billetter og festerne går rigtig godt. Over 100 personer hjælper til denne

weekend. I starten blev der serveret kold mad men i dag er det varm mad.

7

”Tordenskjolds soldater” holder en velfortjent pause i arbejdet.

De første forberedelser er i gang til årets Party-

show. Bordene skal dækkes, herunder af Bente B.

Nielsen og Kaj Kjøller har det store overblik i

anretterrummene, til venste.

8

Birthe Kjær underholder fra den store scene.

Mens maden serveres for gæsterne, i forgrunden Ulla

Jensen, kan ”kokkene” få sig en velfortjent pause i

skolekøkkenet. Fra venstre Anette Due Andersen, Per

Thomasen, Karl Otto Andersen og Niels Madsen

9

Det store frivillige serveringspersonale sørger for at gæsterne har det godt.

Festudvalget er også med til juletræsfesten som holdes sammen med pensionisterne,

husmoderforeningen , husmandsforeningen og køre- ride foreningen. Denne fest holdes på Hotellet,

ofte 4. juledag. Komedien er også noget festudvalget ordner.

Førhen da der var sommerfest i Østermarie var der besøg fra flere klubber uden for Bornholm, bl.a.

Karise, Gyrstinge og Lufthavnspolitiet. Det gav liv på banen og i det store dansetelt lørdag aften.

Før en ”fodboldkamp” ved sommerfesten. På billedet ses fra

venstre Stine og Hanne Kristoffersen, Britta Mogensen og Jens

og Kirsten Didriksen.

10

Fra en revy i sommerfestteltet på sportspladsen

opført i begyndelsen af 90-erne.

Efter et arrangement skal regnskabet gøres op. Der tælles penge i ”Dueslaget” efter en

sommerfest. På billedet ses fra venstre Trine Kofoed, festudvalget, Dagny Bech

kasserer og Britta Koefoed også fra festudvalget.

11

KOMEDIER

1976 Laurine, dit yndige skarn.

1977 Tyroler -Ferdinand.

1978 På Knajlinj

1979 Gniarinj frå Bakkagårinj I 78 og 79 spillede aktørerne i hjemstavnsforeningen i København.

1980 Søstrene Vestergårds hyggespreder.

”På Knajlinj” fik succes.

En scene fra ”På Knajlinj” i 1978.

Citat fra Bornholms Tidende, januar 1978. ØIF/11. Kreds havde en helt utrolig succes med Eyvind L. Linds bornholmske komedie ”På Knajlinj”,

der lørdag aften blev opført på hotel Østermarie. Tilstrømningen var så stor, at folk stod helt op i

restauranten, og der var mange, der ikke kunne få siddeplads. Bestyrelsen beklager, at man ikke var

forberedte på denne uventede store invasion, og at så mange måtte stå. Man vil overveje

billetbestilling til næste år og eventuelt spille flere gange.

Folk morede sig storartet over forestillingen, og der var mange der sagde at det var det bedste, der

endnu er præsteret. Forestillingen blev i løbet af lørdagen set af omkring 500 tilskuere. Der spilles igen

for Østermarie Gamle Danse og forskellige steder på Bornholm, og aktørerne skal i løbet af februar

spille i hjemstavnsforeningen i København.

Efter 10 års pause tog ØIF igen fat med komedie. Gynna Hansen instruerede og Birgit Hansen var

sufflør. Aktørerne var Morten Carlsen, Bettina Sommer, Ole Kofoed, Marianne Jacobsen, Leni Ipsen,

Mogens Christiansen, Annette Andersen og Arne Kofoed.

12

1990 Kukkan. 1991 Tante Jutta fra Calcutta.

1992 Den nye assistent.

1993 Den kyske levemand.

1994 Sofus får has på Gyda.

1995 Hotellet var optaget, så komedien blev droppet.

1996 Frihedsgudinden.

1997 Skærmysler i støberiet.

1998 Fodbold frem for alt i 97 og 98 spillede man på Hallen.

1999 Valgte aktørerne at aflyse.

2000 Panik på nettet.

Holdet fra år 2000, ved opførelsen af ”Panik på nettet”

Gitte Thomasen og Grethe Olsen har næsten været med i alle årene først som aktører senere som

instruktør/ sufflør.

Leni Ipsen ,Knud Kofoed, Marianne Jensen og Mogens Christiansen er nogle af dem der går igennem

i alle komedierne, men Leni Ipsen har vel nok rekorden.

Formænd – Festudvalget.

75- 77 Poul Hansen 90 - 91 Kaj Kjøller

78 - 80 Thorvald Larsen 92 - 93 Britta Kofoed

81 - 82 Arne Andersen 93 - 99 Trine Kofoed

83 - 84 Per Thomasen 2000 Britta Kofoed.

85 - 89 Mogens Christiansen

13

Handelslivet i Østermarie

DANMARKS SMUKKESTE BRUGS.

I 1920 gik den gamle brugs ned, så i 1930 blev der stiftet en ny, Det var stadig i de samme lokaler som

i dag. Brugsen er blot blevet udvidet nogle gange. I 1973 lukkede den sidste slagterbutik i Østermarie

og brugsen så det som sin pligt at kunne forsyne kunderne med fersk kød. I 1974 blev der lavet 2 køler

rum 1 til mælk og 1 til kød. I 1976 lavede man en grovskitse for en udvidelse af brugsens areal.

Personalefaciliteterne blev flyttet ovenpå og uddelerboligen sløjfet og der blev indrettet kontor,

trappegang og rengøringsrum nede. Det mest bemærkelsesværdige er i dag indgangspartiet, som

F.D.B.s arkitekt Bent Olsen havde ideen til.

Brugsen er således endevendt nogle gange. I dag er der således posthus- BG filial - tips/lotto og

indlevering til vaskeriet. På de 70 år har Østermarie Brugs kun haft 3 uddelere, fra 1930 til 1963 var

det Anna & Thor Kofoed. hvor Jytte & Keld Kofoed kom til . Keld Kofoed var dengang kun 25 år og

en af landes yngste uddelere. Keld Kofoed går på pension 1/1 1998. Han døde pludselig i april.

Thorkild Munch blev den nye uddeler i Østermarie Brugs. Brugsen's salgsareal er i dag på ca. 500 m2.

Brugsen har ca. 10 ansatte og formand er Erik Klausen.

14

Østermarie Kirke

Her ved årtusindeskiftet er Østermarie sogn stadig en enhed. Vi har ét skoledistrikt, man mødes ved

hallen til sport og i Brugsen på indkøb; men kirken var her først.

Kirken rager ikke op i landskabet, som nabokirkerne gør, men mon den ikke ligger på dette sted, fordi

der er en kilde i nærheden? Ude på parkeringspladsen skjules kilden ydmygt under et dæksel.

Østermarie er et sogn med god kirkegang. Mange mødes til gudstjeneste og altergang om søndagen,

og endnu flere kommer ved årets højtider. De fleste i vores sogn fejrer livets store begivenheder i

kirken. Den bliver brugt til koncerter, og der er aftensang og andagt i juli måned i den gamle ruin.

Kirken som regel åben på hverdage i dagtimerne, så gør som de mange turister: besøg kirken.

I muren om kirkegårdsdiget er der ringe til at tøjre hesten. En del af bindestenene er mærket med

gårdens nummer, selvejergård eller vornedegård.

Kirkegården er en smuk blomstrende sydskråning, et af Bornholms smukkeste eksempler på dansk

kirkegårdskultur. Gravstenenes navne rummer minder for os, der bor her. Der er historiske, fornemme

sten efter guvenører og store herrer, men inde i kirkeruinen står f. eks. en lille, fin, gammel gravsten

over en omvandrende sypige, der blev over 104½ år gammel. Der bliver taget hånd om

bevaringsværdige gravsten.

Kirkeruinen og den nye kirke der blev indviet den 18. oktober 1891.

Sct. Maria kirke, kirkeruinen, blev bygget i sidste halvdel af 1100-tallet. Den har været præget af

tunge hvælvinger, også på langs af skibet. Men sidst i 1800-tallet var kirken for forfalden og for lille,

og måtte vige for en ny kirke. I den tid var det moderne her på øen at bygge nye kirker. Under

nedrivningen fandt man ud af, at kirkens byggestil er helt speciel, og derfor blev nedrivningen

standset, så vi nu har sydmuren, kor og apsis tilbage. Læg mærke til buen over koret. Den øverste sten,

der bærer det hele, er af træ. Måske er den et symbol på Kristi kors? Nationalmuseet vedligeholder

ruinen.

Ved kirkeruinen står en del runesten. En del af de bornholmske runesten har korssymboler, så de er

relativt unge og stammer fra kristen tid.

15

Østermarie Kirke er indviet i 1891. På østsiden af sideskibene er der indhugget to smukke

monogrammer, et Kristus-monogram og et Maria-monogram. Kirken er en korskirke.

I våbenhuset er der ophængt en præstetavle. Rigtig mange af præsterne har virket her så længe, at de er

døde i deres embedstid. Østermarie havde god præstegårdsjord. Nu er jorden i forpagtning. Desuden

hænger der et billede af den gamle, hvidkalkede kirke. Den nye kirke er lagt på det tidligere

klokketårns plads. Ved specielle anledninger har der været adgang til tårnet. På øverste stokværk

hænger to fine, gamle klokker med inskriptioner. Ligeledes kan der blive mulighed for at se kirkens

loft, det er et imponerende, gedigent tømrerarbejde.

Selve kirkerummet virker meget enkelt. Der er en del inventar fra den gamle kirke.

Prædikestolens udskårne felter, med motiver fra korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten og det

danske rigsvåben stammer herfra.

Døbefonten er lavet på Gotland. I en lang periode har den været afkortet, men efter at kummen faldt

ned og gik i mange stykker, er døbefonten blevet restaureret på Nationalmuseet, og har igen den

oprindelige smukke form.

I den nordre korsarm hænger kirkens klenodie: et epitafium over den bornholmske frihedshelt Jens

Kofoed. Han boede på Maglegård, som han fik af kongen, og han er begravet inde i den gamle kirke.

Han havde en stor familie, begge hustruer og hans 24 børn er med på billedet. De familiemedlemmer,

der var døde før han selv døde, har et lille rødt kors malet over deres hoved. Øverst i epitafiet ses et

felt med Samsons kamp mod løven. Det skal vel minde om Jens Kofoeds indsats mod svenskerne.

Det nederste felt er langt mere tamt, Jesus i samtale med den samaritanske kvinde ved Jakobsbrønden,

men det menes være en overmaling af en tidligere tekst.

Orglet er fra Marcussen & Søn, opstillet i 1967. Det er Bornholms næststørste, og bliver brugt til

orgelkoncerter.

Alteret er udformet som en syvarmet lysestage, et gammelt jødisk symbol, der kom ind i den danske

kirke i 1800 tallet.

I korbuen hænger et smukt triumfkors, malet af Paul Høm, 1974. Det er den sejrende Kristus, der er

afbildet, og i korsenderne ses billeder af Jesu fødsel, indtoget i Jerusalem, bønnen i Getsemane og

opstandelsen. På bagsiden, der minder om en tegneserie, er evangelistsymboler.

Kirken har fået en gammel træskulptur af Jomfru Maria. Den er blevet skænket af Martin Andersen

Nexø´s familie, og den har været et agtet inventar i hans hjem. Han var knyttet til Østermarie, fordi

han har været på højskole her, da Bornholms Højskole havde til huse i den bygning, hvor Brugsen nu

er. Desuden har han haft arbejde ved byggeriet, da den nye kirke blev opført. Vores kirke er indviet til

Jomfru Maria. Derfor syntes hans efterladte, at det var passende at aflevere Jomfru Maria i kirkens

varetægt. Skulpturen er nænsomt restaureret og ophængt i kirken.

Mange af kirkens hellige kar er meget gamle. Dele af alterkalken stammer fra 1300-tallet. Dåbsfadet,

med motiv fra Jesu dåb, er fra ca. 1575, så i gamle Østermarieslægter, kan rigtig mange generationer

sagtens være døbt med vand fra dette fad. Karrene er bare fremme til brug ved gudstjenester.

Flere oplysninger om kirken findes i folderen, der er lagt frem i våbenhuset eller i hundredeårs

jubilæumsskriftet, der stadig findes i få eksemplarer, der kan købes i præstegården.

16

Idrætten / Mariehønen Østermariehønen er Østermaries nye lokale avis, Idrættens afløser, som udkom første gang i februar år

2ooo, og hvor borgerne også kan komme til orde.

Foreningens klubblad ”IDRÆTTEN” udkom for første gang i 1982. Redaktør var Holger Larsen.

Gennem alle årene har annoncørerne sikret udgivelsen af klubbladet 5 gange årligt. Tit har det været

en kamp for redaktøren at få stoffet frem til deadline, men alligevel har bladet opfyldt et stort behov

igennem de 18 år det har eksisteret.

Ved årsskiftet til år 2000, skete der en stor forandring med ”IDRÆTTEN”, ikke nok med at det fik et

nyt navn og nyt udseende, der var også lagt op til at bladet ikke længere skal fungere som ØIF´s blad,

men hele sognets blad. Indtil navneændringen havde IDRÆTTEN haft 4 redaktører. I 1985 overtog

Jens Didriksen jobbet, som han bestred indtil Kim Bak blev redaktør i 1989. Fra 1994 og indtil 2000

var det Mogens Christiansen.

Første nummer af ”Idrætten”, ØIF´s klubblad fra 1982, og ved siden af dens afløser fra

2000, ”Østermariehønen”

Som en udløber fra et ”idemøde” i hallen om Østermaries fremtid, meldte nogle frivillige til at

overtage redaktørjobbet af klubbladet, imod at det skulle være ”hele sognets blad”. Med Mimi Harteg i

spidsen sidder der nu en ”redaktørgruppe”, der sørger for Østermariehønen kommer på gaden 6 gange

om året. Størrelsen og sidetallet er øget væsentligt, hvorimod økonomien stadig ligger i hænderne på

idrætsforeningen og dermed alle annoncører og sponsorer.

I tidens løb har klubbladet bragt mange historier og reportager fra især idrætsforeningens liv. Kim Bak

var ekspert i skæve indfald og underfundige indlæg. Når der ikke kom stof til bladet fra afdelingerne

blev der plads til hans egne tegninger og historier. Foreningen er så heldig at have en komplet samling

af klubbladet, lige fra det første nummer i 1982 til det sidste nye af Østermariehønen. På næste side

ses et par eksempler fra Kims hånd.

17

Artikel af Kim Bak, bragt i ”Idrætten” i 1991.

Spøgelser set på Godthåbsvej Godthåb er ikke Østermaries mest fremtrædende kendetegn for tiden. Det er let at tegne et

skræmmende billede af fremtiden for vores lille by - mon ikke de fleste har fornemmet spøgelserne?

Østermarieboerne har ellers udmærket sig ved at vise ansvarlighed overfor udviklingen, men det er

som om luften er gået af ballonen. Måske forventede man, at den nye borgerforening som en lokal

version af »Ghost Busters« ville jage alle onde ånder væk. De strandede redningsplaner for

købmandsforretningen har nok heller ikke gavnet optimismen.

Det er vigtigt at bemærke, at det drejer sig om mere end penge. Selvfølgelig er lukkede forretninger et

dårligt tegn, men det er ikke det eneste, der gør, at det bliver dødssygt at være Østermariebo i år 2000.

Initiativer opstår gerne af samarbejde, men janteloven er dræbende for gode ideer - og dermed

dræbende for en positiv udvikling.

Østermarie består af meget forskellige mennesker, og det burde være en styrke. Imidlertid får man let

den opfattelse, at folk er puttet i små kasser efter deres tilhørsforhold, og at indholdet af disse kasser

for enhver pris ikke må blandes sammen. Det skal være sjovere at være Østermariebo - derfor skal vi

lære at bruge hinanden og at støtte hinanden. Vi kan stadig nå at vende udviklingen, men jo længere

tid der går, des sværere bliver det.

Vores nye borgerforening er kun et stykke papir, indtil vi borgere finder ud af, hvilken fremtid vi

gerne vil arbejde hen imod. Borgerforeningen er redskabet, det er os, der skal bruge det.

Vigtigst af alt: Lad os holde liv i debatten. Lad ingen brænde inde med gode ideer eller veltænkte

tanker om den plet på kortet, der startede som et godt håb, men hvor Rønneboerne stadig har

madpakke med.

Kim

Kims egen kommentar fra ”Idrætten”, i anledning af aflysning af Party-Show 91, da Hallen skulle

have nyt gulv.

18

Årets ØlF'ere

Ved generalforsamlingen i februar 1984 blev der for første gang kåret en ”Årets ØIF´er”. Hæderen

gik til Arne Andersen for hans store arbejde i festudvalget. På billedet har Arne netop modtaget en

platte med foreningens bomærke som bevis for hæderen. Til højre er det fælles-formand Otto Larsen.

Traditionen med at udpege en ”Årets ØIF´er” blev indført ved generalforsamlingen i 1984. Den første

der blev udpeget var Arne Andersen, der ikke blot i 1983 men i mange år forinden havde lagt et

kæmpe arbejde i festudvalget. Bl.a. var han en af hovedmændene bag Party-Show som blev afviklet

første gang den 19. september 1981. Siden generalforsamlingen i 1984 er der hvert år udpeget én eller

flere som ”Årets ØIF´er. Listen ser således ud:

1983: Arne Andersen Festudvalget

1984: Per Thomasen Håndbold

1985: Arne Olsen Banko

1986: Mogens Christiansen Festudvalget

1987: Tom Andersen Håndbold

1988: Ole Olsen Banko

1989: Trine Marcher Bordtennis

1990: Betty Christiansen Hovedbestyrelsen, gymnastik

1991: Hans Sassersen Badminton

1992: Ulla, Vibeke, Hjarne Børneidræt

1993: Rasmus Åsted Skytter

1994: Kai, Vinnie & Niels Festudvalget

1995: Frank Jensen Fodbold

1996: Anders Kofoed Bordtennis, Løbeklubben

1997: Torben Jensen Fodbold.

1998: Trine Kofoed Festudvalg/Fodbold

1999: Liselotte Pedersen Gymnastik

19

Af uforklarlige årsager mangler der ét navn på denne liste, nemlig Hans Tranberg.

Han fik aldrig titlen årets ØIF`er, men i 1985 fik han dog ved generalforsamlingen

overrakt en ØIF-platte for sin uvurderlige, mangeårige indsats som leder i ØIF/11.

kreds.

Hans Tranberg modtager en ØIF-platte af formanden Otto Larsen.

Årets ØIF´er modtog de første mange år en platte med klubbens logo, men da keramik

fabrikken Søholm lukkede, var man nød til at finde et alternativ. Valget faldt på en

”glasting” fra én af klubbens mange sponsorer, Baltic Sea Glass. Siden Andelskøle-

huset ophør har man også modtaget en vandrepokal, som blev skænket til klubben

ved den lejlighed.

20

Reception ved Jubilæum den 16/9 2000.

Jubilæet blev fejret ved en reception i Østermarie Hallen, der mødte ca. 125 personer frem til denne

dag. Traktementet bestod af ostebord med ØIF´s jubilæumsrødvin til.

Formanden Mogens Christiansen bød velkommen til alle de fremmødte og fortalte at ØIF har

eksisteret i 45.656 dage, det havde en af gratulanterne regnet ud og givet én øre pr. dag.

Formanden byder velkommen ved siden af gavebordet

Irene Dunker, DGI-Bornholm ønskede held og lykke med 125 års dagen og med tiden fremover. Med

den aktivitet ØIF fører frem, regnede hun med mange gode samarbejdsår fremover.

Bent Nielsen, BBU ønskede også tillykke med dagen. Han bemærkede også den driftige i

lokalsamfundet, hvor ØIF var gode til at blande sig. Omtalte tiden tilbage hvor det var Hans Tranberg,

der var med til at starte fodbolden i Østermarie tilbage i 1937. Han mindedes det gode samarbejde med

Tranberg og omtalte en juniorkamp som blev spillet på Nordre Skoles græsmark. I 1955 hvor Hans

Tranberg blev 50 år fik han BBU´s æresnål, siden fik han et rejselegat, som han dog ikke benyttede før

lang tid efter, og kun efter talrige opfordringer. Bent Nielsen nævnte fodbolden i ØIF, hvor man i 77

havde 4 seniorhold, 2 juniorhold foruden 2-3 andre hold med i turneringen. I dag er der stor afgang,

men ØIF er dog stadig godt med, ligesom samarbejdet ØGØ er et af de bedre samarbejder der er

lavet. I 90-erne gjorde ØIF sig også bemærket på damesiden.

Så henvendte Bent Nielsen sig til Mogens, takkede ham for hans store indsats for fodbold, samt hans

fremragende dommergerning. Mogens´ ledergerninger har han taget med som formand for ØIF,

derefter overrakte Bent Nielsen BBU´s æresnål til Mogens.

Svend Gunnar Kofoed Dam fra Svaneke skytteforening talte om den fælles skytteforening som

startede i 1865, som Østre Herred. Kredsen bestod dengang af Østermarie, Svaneke, Ibsker og

Østerlars sogne og man skød ud over havet ved Randkløve. Der blev også ønsket tillykke til klubbens

øvrige afdelinger og deres ledere, med held og lykke i fremtiden.

Jesper Tolstrup fra naboklubben ØB omtalte de nabostridigheder der havde været i tidligere tider, men

i dag det positive samarbejde mellem ØIF og ØB. Dette håbede han ville fortsætte fremover. Der er

nedgang i det sportslige, men fremgang i kvaliteten i ØIF. Dette gavner lokalsamfundet og

medlemmerne og selvfølgelig også ØB som naboklub. Hjertelig tillykke.

21

Harald Kjøller, borgmester, sluttede talerne hvor han selv mindedes dengang han spillede fodbold på

en mark, hvor der først blev udleveret skovle til at gøre banen klar. I dag er der gode idrætsmuligheder

til alle aldersgrupper med gode faciliteter.

Mogens takke for alle taler, gaver og den store hæder der var blevet ham til del denne dag. Hæderen

sendte han videre til de øvrige ”soldater” i hæren. Tak til bestyrelseskollegaer. Mogens omtalte også

den gamle Østermarie bog, som vi vil genoptrykke og den nye jubilæumsbog som er ved at blive

skrevet og som vil komme til salg efter jubilæumsfesten den 21. oktober.

ØIF består i dag af 9 afdelinger og der er ca. 600 medlemmer.

Blandt gaverne ved receptionen var denne

kage fra Borgerforeningen

GAVELISTE.

Østermarie Borgerforening kom med en stor lagkage der var formet som en

skydeskive, denne kage

blev nydt til kaffen ved receptionen.

Lorents Munch's byggeforretning kom med en check på kr. 456,56 , det var l

øre pr. dag som ØIF

har eksisteret.

Hjarnes Bageri 3 fl. rødvin.

Brugsen Østermarie 3 fl. rødvin.

HFS Banko 2 fl. rødvin.

NH Håndbold 2 fl. rødvin.

ASG 6 fl. rødvin.

Alice og Svend Åge Due 2 fl. rødvin.

Gynna og Børge Hansen l fl. rødvin.

Erna og Gunnar Larsen 1 æske Chokolade.

Holst Blomster l sammenplantning.

22

Nexø Boldklub l sammenplantning.

Østermarie Erhvervsgruppe l stor blomst.

K..B. Sporten l taktik tavle.

Østermarie Skole 2 softbolde.

Skytterne fra ØB l pokal.

Skytterne fra Svaneke l pokal.

Allinge Gudhjem Idrætsråd 1 pokal.

Østermarie Pensionistforening l pokal.

FC Bornholm l fodbold nr. 5.

Finn Nielsen l Fodbold nr.4.

BHF. l Håndbold

Østermarie Jagtforening 1 kogekande.

Unibank, Svaneke kr. 1000,-

Bornholms Byggemiljø gavekort kr. 500,- til materialer.

Viking Rønne gavekort til Sporten på kr. 200,-

Bodilsker 17/kreds kr. 400,-

Nyker I,F. gavekort til sporten på kr. 200,-

Søren Kock, maler kr. 1000,-

Årsballe Boldklub kr. 200,-

Tejn I.F. kr. 250,-

Radius V. Helle og Steffen kr. 500,-

Tandlæge Torben Pind kr. 500,-

DDH Aktive kvinder kr. 100,-

Elna og Vagn Carlsen kr. 500,-

BBU kr. 300,-

DGI & BAS kr. 400,-

Poulsker I.F. kr. 400,-

Østermarie Husmandsforening & Sy og husholdnindskredsen kr.500,-

ØB og GIF kr. 600,-

Østermarie Hallen kr. 1000,-

Dansk Idrætsforbund, Bornholms Amt kr. 100,-

Elektriker Birthe og Bjarno Kalf Hansen KR. 500,-

B.B.T. U. kr. 200,- til bordtennis artikler.

Rø J. F kr. 200,-

Gymnastik instruktørerne kr. 600,- til køb afholde til gymnastikafd.

Allinge- Gudhjem Kommune kr. 1000,-

Svaneke Boldklub kr.300,-

B.A.S. kr. 300,-til skytterne

Åkirkeby skytterne , kr. 250,- til skytterne

Rønne skytteforening Pokal til skytteafd.

23

Jubilæumsfest den 21/10 2000. Formanden bød velkommen til de ca. 230 mennesker der havde fulgt opfordringen til at deltage i

foreningens jubilæumsfest. Der var en særlig velkomst til de inviterede gæster, nemlig de personer der

tidligere har beklædt formandsposten i enten ØIF eller i 11. kreds før 1973, eller som fællesformand

for den sammensluttede forening. Det drejede sig om Vilmer Wridt, tidligere Gadebygård, som var

formand for 11. kreds fra 1957 – 61, Gunnar Larsen, tidligere Nørregård som var formand for 11.

kreds fra 1963 – 1966, Vagn Carlsen, som var formand for 11. kreds fra 66 – 68 og senere formand for

fodboldafdelingen under ØIF/11. kreds, Frede Clausen som var formand for 11. kreds fra 68 – 69 og

herefter for skytterne under ØIF/11. kreds, Otto Larsen som var formand for 11. kreds fra 69 – 73 og

senere fællesformand fra 83 – 86 og endelig Finn Nielsen som var formand for ØIF fra 1971 og indtil

sammenlægningen i 73.

Herefter gik man om bord i en lækker buffet fra Skottehjemmet.

Under spisningen holdt formanden en tale om foreningens sidste 25 år, hvor han især pegede på den

store betydning Hallens eksistens har haft på Idrætsforeningens hverdag.

Som afslutning blev 6 personer udpeget til æresmedlemmer af ØIF/11. kreds. Det var første gang

siden 100 års jubilæet, så bestyrelsen havde fundet det på høje tid at tildele denne hæder til nogle af de

frivillige ledere der har betydet særlig meget i de sidste 25 år.

Eneste æresmedlem indtil nu er Harald Folkmann, der blev udpeget netop for 25 år siden.

Bestyrelsens udgangspunkt for at udpege æresmedlemmer har været at hædre personer der især

gennem de sidste 25 år har været en uvurderlig støtte i vores arbejde og som samtidig stadig er med i

foreningen når der er behov for hjælp.

De seks personer der blev udpeget som æresmedlemmer:

Fra venstre: Frede Clausen, Alice & Otto Larsen, formanden, Vagn Carlsen, Betty

Christiansen og Svend Andersen

24

Frede Clausen har gennem hele sit liv været en af drivkræfterne i skytteafdelingen i Østermarie, hvor

han fra 1968 blev formand for skytterne. Utallige er de medaljer Skytterne har vundet gennem tiderne,

både på lokalt plan, men også på landsplan.

Otto & Alice Larsen har gennem de sidste mange år været fast inventar ved alle arrangementer, hvor

der skulle bages æbleskiver. Utallige er de gange hvor Alice og Otto har stillet æbleskiveboden op og

med hjælp fra en trofast skare af medhjælpere har bagt og solgt æblekiver til den store guldmedalje,

såvel ved sommerfester, Sct. Hans bål, julearrangementer og loppemarked.

Otto Larsen var endvidere formand for 11. kreds fra 1969 og indtil sammenslutningen med ØIF i

1973. Herefter var Otto stadig med i skytternes bestyrelse, indtil han igen i 1983 til 86 var formand for

hele foreningen.

Svend Andersen har gjort sin indsats især indenfor badminton, men også til dels bordtennis for mange

år siden. Svend har fra sin tidlige ungdom og mange år frem været fast inventar på det bedste

badmintonhold i Østermarie. Han opnåede bl.a. at blive bornholmsmester som ynglingespiller. Da

hallen blev bygget for godt og vel 25 år siden blomstrede badminton op, og Svend var altid at finde i

hallen, enten som spiller eller som træner. Han har trænet både senior og ungdomshold, som han

stadig gør.

Vagn Carlsen blev formand for 11. kreds i 1966. Siden fungerede han som formand for

fodboldafdelingen og var tidligere én af afdelingens mest villige sponsorer. Vagn har også haft en

meget stor finger med i spillet i festudvalget, hvor han i en lang årrække var primus motor ved såvel

sommerfester som andre arrangementer. Da fodboldafdelingen skulle have en ny bane var Vagn både

organisatorisk og praktisk ham der gik foran, og lagde et kæmpearbejde her på vores sportsplads,

hvilket blev bemærket også udenfor sognet. Vagn blev tildelt kommunens Idsrætslederpris ved den

lejlighed.

Betty Christiansen har beklædt mange forskellige funktioner i foreningen. Det begyndte i gymnastik-

afdelingen, hvor hun i mange år var kasserer, samtidig med sekretær i hovedbestyrelsen. Senere var

hun hovedkasserer i en kort årrække. I dag sørger hun for at vores klubblad bliver sendt ud hver anden

måned er en trofast modtager af bestillinger af billetter til vores Party-show, eller når der er andre

arrangementer der skal modtages bestillinger til.

Til slut blev de nye æresmedlemmer hyldet af forsamlingen. Vagn Carlsen tog ordet for at takke for

æren, og der blev udråbt et stort hurra for ØIF/11.kreds.

Formanden sluttede talen med at udtrykke bestyrelsens tak til de 6 nye æresmedlemmer. ”I har

gennem de sidste mange år, og i gør det stadig, tjent som forbilleder for alle vores frivillige ledere,

trænere og øvrige medhjælpere. Bl.a. på grund af Jer kan vi i aften fejre 125 års fødselsdag. Jeg er

stolt over, som formand for vores forening, at kunne være med til at videreføre det arbejde og de

resultater I har opnået.”

25

TUSIND TAK til alle jer der har gjort det muligt, at vi kunne få lavet dette jubilæumsskrift.

Mange mennesker har været aktive for at hjælpe, det har været et stort arbejde, men det har

været rart med den opbakning og interesse I har vist os.

På ØIF /11KREDS vegne

Vinnie Madsen.

26