Organiseringens grundlag

8/8/2019 Organiseringens grundlag

1/46

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p www.scientology.org.


2/46

2

Folk ville klare sig bedre, hvis tingene var bedre organiseret; det eren kendt sag. Vi har alle oplevet bureaukratisk pedanteri, upersonligeoffentlige kontorer eller skdeslse forretningsforetagender. Drlig

organisering er et alvorligt problem, og det koster milliarder i spild,

ineffektivitet og nedsat produktivitet.

P det mere personlige plan er organisering det springende og

ofte manglende punkt, nr vi taler om, hvor godt tingene lykkes

for n. Organisering er ogs en ndvendighed for en velfungerende familie, og vil man n sine ml, uanset hvor sm eller store de er,

krver det viden om organisering. Hvordan holder man rede p sin

tid, sine aktiviteter og sine ressourcer p den mest effektive og produktive mde? Hvordan minimerer man forstyrrelse? Hvordan

koordinerer man sine kvaliteter, s man kan n de ml, man harsat sig?

L. Ron Hubbard blev klar over, at mennesket havde en lige s

ringe forstelse for at organisere sine aktiviteter som for sin egenndelige natur. En stor del af Hubbards forskning har vret helliget det at

gre emnet organisering forsteligt; en opgave han gennemfrte til

fulde.

Her finder du kun nogle af de mest grundlggende principper i den

organiseringsteknologi, Hubbard udviklede; men de grundprincipperer i sig selv nok til at give en strk forbedring af aktiviteterne i det,

man nsker at opn om det er grupper eller enkeltpersoner.

Kaos og forvirring er ikke naturlige tilstande i livet. De eksistererkun, nr naturlovene ikke bliver forstet og fulgt. Her kommer nogle

af naturlovene for organisationer og organisering. s


3/46

3

et kan ske, at det grundlggende i organisering heltmangler, nr man forsger at f noget sat i gang.

Ordet organisere betyder, at forme et hele af indbyrdesforbundne og afhngige dele; at forsyne med en specifik og

ordnet struktur. Heraf kommer s udtrykket organisation.Organisering er det, at underinddele handlinger og pligter i specialiseredefunktioner.

Man kan organisere en rkke af de handlinger, man selv skal have udfrt.Det ville best i at indse, hvad der skal gres; frst gre det, man kan gre, ogdernst udfre resten i form af en rkke gennemfrlige arrangementer altsammen for at opn at kunne ende med at have afsluttet en handling, derfremmer de forml, man selv har postuleret eller har fet overdraget.

En gruppe organiseres, for at muliggre flows og at opn at kunne lave vissespecialiserede handlinger, som hver for sig gres frdige; disse delaktivitetereller frdige produkter fremmer eller fuldfrer gruppens forml, hvad entendet er forml, man har fet overdraget, eller et, man selv har valgt at koncentreresig om.

Der er forskel p at styre og p selv at gennemfre, og nogle har problemermed at holde disse adskilt. Man opdager somme tider, at en person, der haransvaret for en aktivitet, mangler forstelse for at organisere og derfor forsgerat udfre alle handlingerne selv. Dette kan faktisk, hvis det overdrives, splitte

en gruppe, s brugbarheden gr fljten, nr alle andre medlemmer enddenne ene ikke har nogen funktion; den er de blevet frarvet af detteenmandsmonopol p al aktivitet.

Det er sandt, at en aktiv og kompetent person kan udfre tingene bedre.Men man kan i virkeligheden aldrig udfre mere, end det man nu engang kanudfre. En velorganiseret gruppe, derimod, kan udrette mange gange detarbejde, som kun n kan udfre, nr hver har en funktion, som man harspecialiseret sig i, og de bliver koordineret af den, der har ansvaret.

En gruppe er svrere at overvinde end et enkeltindivid, fordi den erorganiseret.

ORGANISERING

D


4/46

4

En kompetent person, der alt for ofte er blevet svigtet af en gruppe, har entendens til at gre det hele selv, i stedet for at stte skik p gruppen og ftingene organiseret.

Den korrekte handling, nr man str over for en presserende ndvendighed,

der opstr pga. en gruppes inkompetence eller af andre rsager, er:1. Hndter det,

2. Organisr gruppen, s den selv kan klare den slags og faktisk udfrer jobbet.

Man kan sidde fast i (1), og hvis man gr det, vil man i al evighed havebesvr og overarbejde, fordi man undlader ogs at udfre (2).

Den strste fejl, en gruppe kan beg, er at undlade at organisere.

Det kan godt vre, at alverdens arbejdere vgner op, men hvis de ikke

hurtigt bliver organiseret, enten fr eller efter det sker, vil de med det sammeblive slet ned igen!

Den vsentligste rsag til manglende organisering er en manglendeforstelse af, hvad der menes med organisering.

F.eks. kan en leder f at vide, at han har ansvaret for at f projekt X udfrt.Han kender ikke selv meget til det; men det gr to af hans folk. Det ville vreforkert, hvis han selv forsgte at udfre projekt X eller udstedte en masseurealistiske ordrer om det. Det eneste rigtige at gre, er at f fat i den mand,

der faktisk kender til det, gre den anden til hans assistent og bede dem g igang. Dernst skal lederen, der modtog ordren, uden at blande sig, stte sigind i projekt X, s han kan tjekke om det bliver udfrt, mens han lader de toandre arbejde i fred.

S simpel er denne opfattelse af organisering: St n p jobbet, og ladvedkommende fortstte med det. Nr det er et projekt, s lav en undersgelseaf alle de ting, der skal gres; gruppr de forskellige typer af handlinger ienkeltjobs; st folk p dem; bestem de kanaler ad hvilke, kommunikationenskal g, imellem gruppens medlemmer, skaf materialer og forbindelser, og laddem komme i gang.

Ethvert job skal organiseres, ligegyldigt hvor underordnet det er.

Hvem som helst, der har ansvaret for mennesker, skal vre i stand til atorganisere funktionerne og arbejdet.

Hvis det ikke lykkes, fr man udrettet meget lidt, og man bliver kraftigtoverbebyrdet, mens resten af gruppen tabes p gulvet.

Ved at erkende, at der er et fag, der hedder organisering, at faget allerede

er sat i system, og at det bde kan lres og bruges, s kan enhver person ellergruppe lykkes med det, man arbejder p.


5/46

5

SIMPELORGANISERINGHvad er organisering?

De fleste har s mange forestillinger om ordet organisation, at de tnkerp det som en identitet eller en person, og ikke som en dynamisk aktivitet.Lad os se p, hvad det faktisk er.Lad os tage en bunke rde, hvide og bl perler, og lad os organisere dem.Lad os s ridse en organiseringstavle op, der viser funktionerne, pligterne,

kommunikationsvejene, handlingsrkkeflgerne, og hvem der bestemmer iorganisationen.

Lad os smide alle perlerne i skdet p den ansvarshavende i n stor forvirring.Det er indlysende, at den ansvarshavende for at grave sig selv fri er ndt

til at sende dem videre. S vi fr:

P den mde finder vi ud af meget, om hvad en ansvarshavende gr. Han

dirigerer. Han deler ting eller handlinger op i typer eller klasser.Indtil videre er dette en organisation uden bevgelse.

Bl perler

ANSVARSHAVENDE

Rde perler Hvide perler


6/46

6

Vi er ndt til at have produkter. Medproduktermener vi frdige ting, derhar byttevrdi inden for eller uden for aktiviteten. Det kan vre en service el-ler ting, der er overdraget til en uden for organisationen eller et andet aforganisationens medlemmer.

Lad os sige, at organisationens produkter er perler med huller, perler psnor, perler i kasser.

S ville vi f:

Eller vi ville f:

ANSVARS-HAVENDE

Snortrkker Perlepolerer

Hulborer Snortrkker Perlepolerer

Hulborer Snortrkker Perlepolerer

Hulborer

ANSVARS-HAVENDE

Snortrkker PerlepolererHulborer


7/46

7

Eller vi ville f:

Det er ikke specielt vigtigt, hvilken type organiseringstavle vi bruger, nrbare den klarer mngden af perler.

Selvom vi kun havde n person i denne organisation, ville han stadigvre ndt til at have lidt forstand p organisering og have en form fororganiseringstavle.

Hvis det er en strre mngde, der skal klares, er vi ndt til at stte folkp. Hvis vi satte dem i arbejde uden en organiseringstavle, ville vi ogs fjeforvirring til. En organisation uden en organiseringstavle vil bryde sammen pgrund af overbelastning og krydsende flows og strmme; nr de stder sammen,opstr der forvirring.

En forvirring er bare et ustruktureret partikelflow (kroppe, kommunikationeller ting). Partiklerne kolliderer, stder hinanden vk og bliver i omrdet.Derfor er der ikke noget produkt, for der er noget, der skal strmme UD, forat man kan f etprodukt.

Nu kan vi notere os to ting. Vi har nogle faste ting; det er steder og poster(jobs eller positioner i en gruppe eller organisation). Og vi har ting, der flyttersig; det er de ting, der undergr en forandring.

En organisations poster forandrer partikler, der flytter sig.

Partikler flytter sig i rkkeflge.

ANSVARSHAVENDE

Perle-sortering

Perle-boring

Perle-trkning

Perle-polering


8/46

8

Ting kommer ind i en organisation, bliver ndret og strmmer ud af enorganisation.

En organisation med kun n slags ting (rde perler) er mindre indvikletend en med flere slags ting.

Enhver aktivitet har en handlingsrkkeflge. Den har ogs faste punkter,der ikke flytter sig, men som hndterer ting, der flytter sig.

Det er ikke ndvendigt at have en stabil terminal, nr der kun er n ting.Men selv nr det er tilfldet, s er der ogs her en korrekt rkkeflge ihandlingerne. (Med terminal menes en person, der sender, modtager ellervideregiver kommunikation).

Alt dette glder for et maskinrum, et advokatkontor eller for enhver anden

organisation.I et maskinrum strmmer der brndstof ind, og det ndres til bevgelse,

der strmmer ud. Nogen krer maskinerne. Nogen reparerer maskinerne. Detkan vre, det hele udfres af n person, men i det jeblik mngden stiger, erman ndt til at planlgge handlingerne, inddele dem i kategorier og stte demp en organiseringstavle, som de folk, der er der, kender og retter sig efter; ellersfungerer stedet ikke godt.

Dette gr man ved at adskille drift og vedligeholdelse, s det er to aktivi-

teter; vi fr alts to aktiviteter p den samme organiseringstavle.

ANSVARSHAVENDE

Indkberrdt ler

Kugle-stber

Kugleind-pakker

Kugle-forsender


9/46

9

Maskinmesteren holder flowet i gang og fr terminalerne til at fortsttemed deres funktioner.

P et advokatkontor er flowet andre handlinger.

Det ovenstende er en flowmodel, hvor der sandsynligvis er forskellige

personer (med hver sit speciale) p hver post.

MASKINMESTER

Lager ogbrndstof

Vedligehol-delse

MaskinisterVagter

INDEHAVER AFADVOKATFIRMAET

Klient-kontakt

Sags-forberedelse

Fremmdei retten


10/46

10

Vi kunne ogs lave en slags stationr organiseringstavle.

Men hvis vi gjorde det, ville vi vre ndt til at stte bevgelsen ind lodret,s der opstod et flow.

INDEHAVER

Kriminal-retsklienter Selskabs-klienter Forvalt-ningsafd.

INDEHAVER

Kriminalafd. Selskabsafd.Forvalt-

ningsafd.

Kontakter &interview

Sags-forberedelse

Fremmde

ved retten

Kontakter &interview

Forberedelser

Tjeneste-

ydelser

Kontakter

Investeringer

Bankbokse


11/46

11

De organiseringstavler, der kun angiver terminaler, giver normalt ikke et flow.

En typisk, gammeldags organiseringstavle for en hr s sdan her ud:

Nr de blev rigtig mange mennesker, var de ndt til at f et flowdiagram.

Hr

Officerer

GENERAL

GENERAL

Rekrutter Uddannelse Hr OperationerUdstyr


12/46

12

S man organisererved:

1. At undersge de forskellige partikeltyper.

2. At udarbejde de ndringer, der skal til, s hver af dem giver et produkt.

3. At postere de terminaler, der skal udfre ndringerne, i overensstemmelsemed ndringernes rkkeflge.

Tavlen skal ogs indeholde en identificering af partikeltyperne i (1), hvilketdirigererpartikeltyperne til de terminaler, der ndrerdem, og derefter senderdemud somprodukter.

For at vre praktisk skal en organiseringstavle ogs tage hjde for, at derbliver skaffet materialer, at produktet bliver afsat, at der modtages betaling forden handlingscyklus (de trin, der er udfrt fra start til slut, der resulterede iproduktet) samt for overvgningen af den.

Et virksomhed har forskellige funktioner.

Det er egentlig en samling af mindre organiseringstavler, der er sat sammen,s de kan samarbejde som n stor organiseringstavle.

De grundprincipper, man skal kende for at organisere lige meget hvad, ermed i dette materiale.

Lige meget hvilken handling, der skal planlgges, er man ndt til at kunnevisualisere rkkeflgen af dens flows, samt de ndringer, der sker ved hver post.Man er ndt til at kunne se, hvor en partikel (papir, person, penge) kommerind, og hvor den gr ud igen.

Man er ndt til at kunne spotte alle de steder, hvor det vil g i st, og retteden del af flowet op, eller hndtere det.

En ordentlig organiseringstavle er en stadig samordning af flows, som ikkekolliderer med hinanden, som faktisk ankommer, som faktisk gennemgr dennskede ndring, og som faktisk forlader stedet som produkt.


13/46

13

ORGANISERING

OGHATTEOrganiseringstavlen viser mnstret i en organisering for at opn et produkt.En organiseringstavle er sledes et flowdiagram for p hinanden flgende

produkterfrembragt af terminaler i rkkeflge.

Vi ser disse terminaler som poster eller stillinger.

Hver af disse er en hat.

Udtrykket hat er slang for den stillingsbetegnelse og det arbejde, der hrertil en post i en organisation. Det kommer af den kendsgerning at i mange fag som for eksempel ved jernbanerne er hovedbekldningen et kendetegn forns stilling. P et tog er der en konduktr, der brer en konduktrkasket han har ansvaret for passagererne, og han billetterer dem.

I en organisation sker der et flow langs disse hatte.

Den samlede tavles resultat er et produkt.

Hver hat p tavlen skaber et produkt, og disse udgr tilsammen slutproduktet.

Hvordan man udarbejder det

Den mngde af spildte krfter og produktionstab, man fr, nr man ikke haren organiseringstavle, berettiger alle de anstrengelser, det krver, at udarbejdeen ordentlig organiseringstavle, gre den kendt og bruge den.

Mennesker anvender instinktivt en organiseringstavle og protesterer, nr

der mangler en. Selv den helt ny og uerfarne matros, der stiger om bord p etskib, gr ud fra, at der findes en organiseringstavle mske ikke en, der erhngt op, men i det mindste en, der er kendt. Han gr ud fra, at der er en, derhar ansvaret, og at forskellige aktiviteter hrer under forskellige personer.Han protesterer, nr der ikke er en kendt organiseringstavle. Han fler sigogs usikker, fordi han ikke ved, hvor han passer ind i denne organisation.

Nsten alle oprr opstr blandt de udstdte, der ikke er en del af landetsorganiseringstavle. Hvor sandt det er, kan ses af en latterlig episode, der engang

fandt sted i USA, da en prsident opdagede, at han havde professionelle


14/46

14

bistandsklienter. Visse personer havde antaget status af regeringsafhngig,og den opgav de som deres profession. P sin mde var det selvflgelig enstilling. Fordi regeringen ikke anerkendte den som en stilling, opstod der lidturoligheder.

Det, en organiseringstavle udtrykker, er indsatsen for at hre til eller vreen del af noget. En person uden en stilling er ret ulykkelig; en person med enurealistisk stilling fler sig som en bedrager eller en fiasko.

Moralen pvirkes sledes ogs i betragtelig grad af kvaliteten af organise-ringstavlen eller af mangelen p samme.

Den afgrende prve for en gruppe er dog dens levedygtighed, hvilketbetyder dens evne til at vokse, ekspandere, udvikle sig osv. Levedygtighed

afhnger af, om man har et acceptabelt produkt. Grupper, der ikke har etacceptabelt produkt, vil sandsynligvis ikke overleve.

Den indflydelse, en fungerende og kendt organiseringstavle har p bdemngden og accepten af et produkt, er ikke lille; dette er sandt selv for etenkelt produkt.

Der krves en meget prcis organiseringstavle, for at en enkelt personeller en lille gruppe overhovedet kommer nogen vegne. Det mrkelige er, at

jo mindre gruppen er, jo mere betyder organiseringstavlen. Alligevel er detsom regel enkeltpersoner og sm grupper, der ikke har en. Strre grupper gri oplsning, hvis de mangler en organiseringstavle, og de vil ikke vre i standtil at overleve, hvis de har en drlig organiseringstavle.

Kvaliteten af et produkt, der typisk kun opfattes som et resultat af personligefrdigheder, er i allerhjeste grad afhngig af organiseringstavlen. Der varf.eks. en uorganiseret flok, der forsgte at fremstille et bestemt produkt; deblev slidt op, chikaneret, blev vrede p hinanden og endte med et produkt, der

var fuldstndigt uacceptabelt og kostede det dobbelte af, hvad det normaltville have kostet. Da gruppen blev organiseret og var nede p en tredjedel afderes oprindelige strrelse, men stadig uden faste arbejdstider og stort setuden uddannelse, begyndte de at lave ordentlige produkter med den halveindsats s selv nogen organisering virkede.

Mngden og kvaliteten af produktet afhnger helt og aldeles af organiserings-tavlen samt af hatte og deres anvendelse. Man kan uddanne enkeltpersoner idet uendelige, men hvis de ikke er en del af en fungerende organiseringstavle,

vil de stadig kun skabe et ringe produkt eller meget lidt.


15/46

15

At mangle en kendt og faktisk organiseringstavle kan betyde fiasko.Manglende viden om emnet organisering kan kun erstattes af ren genialitet palle punkter.

Derfor er man ndt til at have en gte og kendt organiseringstavle, nrman vil have noget udfrt overhovedet, forbedre et hvilket som helst produkt,holde moralen oppe, og nr man vil fordele arbejde retfrdigt og give detbetydning.

Hvordan laver man s sdan en?

Hatte

En organiseringstavle bestr af hatte.

Definitionen af en hat er den vren og gren, der frer til et produkt.(En vren, er den ptagne eller valgte slags identitet. Gren, er det at udfreen handling eller aktivitet.)

Tag for eksempel et tog:Lokomotivfreren, der brer sin lokomotivfrerhat, har titlen lokomo-

tivfrer; det er hans vren.Han modtager ordrer, holder je med signaler og med forholdene i

almindelighed; han betjener hndtag og ventiler for at regulere maskinens

funktion og for at starte, ndre og stoppe. Det er hans gren.


16/46

16

Han transporterer togets passagerer og/eller gods sikkert iflge kreplanenfra t sted til et andet. Produktet er: Et tog, der har flyttet sig med sin last.

Men hvordan finder vi ud af, at der er en hat, der kaldes lokomotivfrer?

Da folk hele tiden accepterer eller ser p stillinger, der allerede eksisterer,kan det vre, at de nr du beder dem om at forestille sig en organiserings-tavle i frste omgang ikke er klar over, at du beder dem om at opfinde dekorrekte stillinger.

De behver ikke at opfinde lokomotivfrer. Alle ved, at en lokomotiv-frer krer et tog.

Hvad nu hvis du ikke vidste det? S mtte du finde ud af det.

Det ville man gre sdan her: Man ville vre ndt til at tnke i flgendebaner:

Iden opstr p grund af den id, at folk og gods skal transporteres overafstande p land, eller at man er ndt til at transportere folk og gods til et nytomrde under udvikling.

Jo. Dette vil vre levedygtigt i konomisk henseende, fordi folk vil betale

for at blive transporteret og betale for, at deres gods bliver transporteret.Det gr tog.

S lad os bruge tog.

Man arrangerer finansiering (eller fr forudbetaling) og fr koncession prettighederne til at kre der, anlgger sporet og fr bygget lokomotiver,togvogne, stationer og remiser samt reparationsvrksteder til lokomotiver.

S viser det sig, at det er ndvendigt med nogen, der kan fre toget; manm alts hellere anstte nogen, der kan fre toget.

Her kommer stillingen som lokomotivfrer alts ind i billedet.

Hvordan ved vi det her? Fordi vi er ndt til at opnproduktet: folk og gods,der er blevet transporteret. Det var det, der var meningen fra starten.

Deraf hatten som lokomotivfrer.

Lad os nu forestille os, at vi ikke havde nogen organiseringstavle overhovedet.


17/46

17

Lokomotivfrer-hatten ville vre den eneste hat. S han billetterer, lederstationerne, reparerer sin maskine, indkber brndstof, lsser vognene,slger aktier ...

Lige et jeblik. Hvis lokomotivfreren gjorde alt det, ville der ske flgende:1. Han ville blive udmattet.

2. Han ville blive i drligt humr.

3. Han ville f maskinstop.

4. Han kunne komme ud for ulykker.

5. Jernbanens bygninger og materiel ville forfalde, hvis de var overladt tilsig selv.

6. Han ville ikke have mange produkter.

7. Hans produkt ville blive uensartet og drligt, da han ikke ville kunneoverholde en kreplan.

8. Der ville snart ikke vre nogen jernbane.

Lad os nu lse dette, sdan som det er blevet gjort tidligere.

Lad os udpege en person for hver enkelt station og sige: Sdan!

Det ville dog stadig vre rodet.

Lad os derfor anstte flere lokomotivfrere og flere stationsforstandere ogflere lokomotivfrere og flere stationsforstandere Til slut ville vi st med etforvirret rod, en enorm lnningsliste og et elendigt produkt. Det er sdan, detforegr inden for det offentlige. Det skal desuden bemrkes, at staten i voredage ikke har andre produkter end katastrofe.

Nej, vi er ndt til at lse dette p en helt anden mde.

Vi kommer ingen vegne; vi fr ikke en fornuftig organiseringstavle, og derer intet, der vil fungere eller blive levedygtigt, medmindre VI OPREGNERPRODUKTERNE KORREKT OG UDVIKLER HATTE, DER KAN OPN DEM.

Nr vi har gjort dette, kan vi arrangere hattene p en organiseringstavle,s der er et flow, kommandoveje og kommunikationskanaler; og vi haren organiseringstavle.

Man kan ikke udarbejde en organiseringstavle, fr man har opregnet

produkterne!


18/46

18

I takt med at mngden forges, bedmmer man hvilke produkter, derkommer fr det endelige produkt, og stter en hat p dem.

Kvaliteten af det endelige produkt afhnger af en helt rigtig organiseringstavleog af hatte, begge dele skal vre fuldstndige, realistiske og indarbejdede, ogfunktionerne skal vre UDFRT.

Lad os nu se p, hvordan man opdeler et endeligt produkt i produkter, dertilsammen vil udgre det.

Vi har det endelige produkt for en jernbane gods der er transporteret pen levedygtig mde. Hvor mange mindre produkter indgr i det store produkt?

Her drejer det sig om et maskineri. Enhver maskine har to produkter: (a)selve maskinen i god operativ stand, (b) maskinens produkt. En mekaniker og

en lagermand p lokomotivvrkstedet samt en vrkstedschef har hver isr etprodukt under (a). Dette vedrrer kun maskinen lokomotivet.

Under (b) har vi, hvad maskinen i sig selv producerer (nr vi taler lokomotiver,er det bugserede tog).

Her har vi s to strre produkter og disse kan opdeles i mindre produkter,som kommer fr det endelige produkt.

Der er endda et produkt fr disse indkbte lokomotiver og et endnu

tidligere produkt end det finansiering af udstyret.Hvad angr selve lsset et ls, der er leveret og er accepteret af en agent

ved modtagelsen s finder man et produkt, nr man gr baglns i kden opbevaret fragt. Fr det igen losset fragt. Fr det igen transporteret fragt.Fr det igen lsset fragt. Fr det igen fragt samlet til forsendelse. Fr detigen indgede fragtaftaler. Fr det igen annoncering, der er placeret, s folkser den. Fr det igen undersgelse af kundernes fragtbehov. Fr det igen undersgelse af hvilke aktiviteter, der krver fragtservice.

Hvert af disse produkter er en hat.

Nr vi undersger det her en gang til, opdager vi, at der hverken eromkostninger eller indtgter med inde i billedet, s der er ingen konomisklevedygtighed. Der eksisterer alts yderligere et produkt, nemlig den indkomstder er ndvendig for organisationens overlevelse, s den kan betale sineregninger, skaffe de midler, der er ndvendige for den fremtidige produktion, oghvad dertil kommer; der er selvflgelig nogle hatte, der kommer forud for detteprodukt. Nogle mennesker (deriblandt en masse ledere) er ikke resultat-

orienterede de tror, at indkomst er noget, der falder ned i skdet p


19/46

19

organisationen eller ud af et fjernsynsapparat. De kan ikke forestille sig den rk-ke af produkter, der er ndvendige for at f indkomst; derfor gr de fallit ogsulter. Der er altid en masse produkter, der ligger fr det produkt, der hedderindkomst. Fastlste personer lser sig simpelthen fast p selve pengene; de har

ingen produktrkke, og derfor gr de fallit eller er fattige.

Nogen er ndt til at have et nskvrdigt produkt, der slges for mere enddet, det koster at producere det, og de er ndt til at slge det og levere det forat f indkomst.

Selv under socialisme eller kommunisme skal hvordan-hviler-det-i-sig-selv-sprgsmlet forsts og besvares; produktrkken skal identificeres ogforsynes med en organiseringstavle og hatte. I sdanne pengelse samfund skal

organiseringen af organiseringstavlen vre meget strammere, da penge tilfjerfleksibilitet, og mangel p penge som driftsfaktor, skaber problemer, der ersvre at lse.

Organisering

For at organisere noget skal man kun:

1. Fastsl hvad det endelige produkt er.


20/46

20

2. Arbejde sig baglns i kden for at fastsl hvilke tidligere produkter,

der er ndvendige for at skabe hvert af de efterflgende produkter, som

tilsammen giver det endelige produkt.

Ingredienser leveret til bageri

Leverede ingredienser

Klargjorte ingredienser

Blandede ingredienser

ltede ingredienser

Bagte brd

Pakkede brd (frdigt produkt)

Mel

Mel

VARE-

LEVERING


21/46

21

3. For at komme frem til kommandovejene sttes personalet p i

henseende til det mere og mere afsluttede produkt.

4. Tilpasning af flows.

LAGERMAND

DEJSVEND

BAGER

Lagre Lagre

BagerDejsvend Dejsvend

Bager

NUVRENDE NY


22/46

22

5. Fastlg rkkeflgen i kommunikationen.

LAGERMAND

DEJSVEND

BAGERE

Leveredeingredienser

Forberedteingredienser


23/46

23

6. Find frem til de handlinger, der frer til hvert produkt. Skriv disse

ned som funktioner og handlinger, inklusive alle frdigheder.

BAGERIFUNKTIONER OG HANDLINGER

A. Lageret af ingredienser er klar til at udlevere tildejsvendene.

Find leverandrerKb ingredienserne

Lg ingredienserne p lagerBogfr

B. Ingredienser i passende mngder er forberedt til

bagerne.

Ls opskrifterAfvej ingredienser

C. Ingredienser blandet i henhold til opskrifter, bagt og

dekoreret efter behov.

Lsning af opskrifterBlanding af ingredienserltning af dej

Forberedelse af pladerIndstilling af ovnePyntning af bagvrk


24/46

24

7. Fastst disse som stillinger.

BAGER

LAGERMAND

DEJSVEND


25/46

25

8. Sl det op.

9. Indv den, s den bliver kendt.

BAGERIAFDELINGEN

Jens Hansen

BAGERMESTER

LAGERMAND

Arvid Rasmussen

DEJSVENDEJan Mogensen

Arnold Pedersen

BAGERE

Peter Torvaldsen

VillyBang

Bagerietsorganiseringstavle


26/46

26

10. Lav mapper med materialer, der beskriver hver hats funktioner og

pligter, og udlever dem.

11. Srg for at de kan dem.


27/46

27

12. F funktionerne udfrt, s der kommer produkter.

Bageri-forsyninger

Lager

Mel


28/46

28

Det er det, der kaldes organisering.

En sidebemrkning: Fordi jernbaneselskaberne ikke gennemorganiserede,gik det ned ad bakke med deres levedygtighed, s de ikke blev benyttet isamme grad som fr.

Jernbaneselskaberne tror, det er regeringen eller konkurrencen fra flysel-skaberne eller en masse andre ting; men det er det ikke. Der var for mangehatte, der manglede; de var faktisk for uorganiserede til at holde trit med

samfundets krav; de ophrte med fuldt ud at levere og skrumpede derfor ind.Der har faktisk aldrig vret strre behov for jernbaner end i dag. Men fordi deer uorganiserede og har klaret det med organiseringstavlen og hattene drligt,yder de ikke den service, de burde, og dermed er de kommet i modvind, blevetreguleret af myndighederne, trynet af fagforeninger og fler sig som ofre.

Hvis du vil have et kvalitetsprodukt, s organisr!

Hvis du vil hjne arbejdsmoralen, s organisr!

Hvis du vil overleve, s organisr!

Nr hvert af de tidligere trin i en organiseret aktivitet udfres, er resultatet det frdigeprodukt.


29/46

29

ORGANISERINGSTAVLEN

Som du har lst i de foregende afsnit, er der i Scientologi gjort betragteligegennembrud inden for emnet organisering. Disse udgr dog kun en lille del afde naturlove for organisering, der er opdaget og udviklet i Scientologi underforskningen i og opdagelsen af de grundlggende aksiomer for alt liv. Medfremsttelsen af disse aksiomer grundlaget for eksistens i sig selv blev derkastet lys over alle omrder.

Scientologi gr den duelige mere duelig. Hver enkelt organisation har det

forml at levere denne teknologi til enkeltpersoner i lokalsamfundet, s de kanblive dygtigere og forbedre livet for sig selv og for andre omkring sig. Som etresultat af dette, kan den enkelte n sine personlige ml, samfundet som helevokser, og der vil blive skabt en ny civilisation, der er befriet fra det vanvid,de konflikter og de stridigheder, der har plaget mennesket i rtusinder. Det eri sidste ende Scientologis ml.

For at gre det muligt fuldt ud at betjene den enkelte og samfundet, er det

ndvendigt for en organisation i Scientologi at vre yderst velorganiseret ogeffektiv. Eksisterende organisationsoversigter var typisk kun befalingstavler,der viste kommandovejen fra toppen og nedad, og de var langt fra brugbare tilde unikke forml, som sdan en organisation i Scientologi har. Der var brugfor et organisatorisk mnster, der frst og fremmest drejede sig om levering afScientologis tjenester, ud over at srge for de andre funktioner, der er ndven-dige; ikke blot for at organisationen fortsat kan eksistere, men for at den er istand til at ekspandere uden besvr, alt imens den opnr sine ml. Derfor var

det ndvendigt at udforme en organiseringstavle specielt til Scientologisorganisationer.

Ethvert omrde i en organisation i Scientologi fungerer p en af flgendemder. Enten leverer den de tjenester, som organisationen tilbyder, som foreksempel de mange kurser; ellers hjlper den de omrder med at anstte personale,betale organisationens regninger, drage omsorg for dens stab, informere publikumom den service organisationen tilbyder, og mange, mange andre aktiviteter.

Alle dele af en organisation i Scientologi opererer sammen som et samlet og


30/46

30

mlrettet hele for at opn organisationens forml. Det er organiseringstavlen,der giver den det livsvigtige organisatoriske grundlag, der skaber succes.

Det gode ved denne organiseringstavle er, at den er s fleksibel i brug,trods det at den oprindeligt blev udviklet til at blive brugt af organisationer iScientologi. Da den er baseret p selve livets love, kan den anvendes p ethvertarbejdsomrde og af alle organisationer uanset funktion eller strrelse. Denkan ogs anvendes af enkeltpersoner til organisering af deres eget liv og tilforbedring af deres egen eksistens.

Organiseringstavlen er opdelt i syv forskellige omrder; de kaldes divisioner.De er nummereret fra 1 til 7. Hver isr udfrer de, de funktioner der erndvendige for at producere et produkt, der er specielt for den division.

Enhver organisation skal, for at f succes, srge for at alle de aktiviteterudfres, som disse divisionsnavne dkker. Disse er: Ledelse, Kommunikations-

midler, Formidling (salgsfremmende foranstaltninger og markedsfring aforganisationens tjenester og produkter), konomi, Produktion, Kvalifikationer(sikrer kvaliteten af organisationens tjenester og produkter) og Publikum(informerer nyt publikum om organisationens tjenester og produkter). Enorganisation, der mangler n eller flere af disse divisioner, vil sl fejl.

Selvom denne organiseringstavle med sine syv divisioner, ser ud til kun atpasse til en stor gruppe, passer den, som nvnt, til enhver organisation uanset

strrelsen. Det problem man stod overfor ved udviklingen af denne organise-ringstavle var, hvordan man klarer stadige organisatoriske ndringer grundet

DIVISIONERNEIENORGANISATION

LEDELSESDIVISION7 KOMMUNIKATIONS-DIVISION 1

FORMIDLINGS-DIVISION 2

KONOMIDIVISION 3 PRODUKTIONS-DIVISION 4

KVALIFIKATIONS-DIVISION 5

PUBLIKUMS-DIVISION 6


31/46

31

ekspansion, og hvordan den kan anvendes til organisationer af forskelligstrrelse. Derfor passer den til n person eller til tusinder uden ndringer; derer blot frre eller flere poster, der er besat; det er den eneste ndring.

Det srlige ved denne organiseringstavle er, at man kommer ind i den fravenstre og fortstter mod hjre, idet man starter med division 1 og bevgersig videre gennem divisionerne til division 6, og s gr man ud. Flowet frerikke en person eller partikel igennem division 7 denne division koordinereraktiviteterne i resten af organisationen og srger for, at den fungerer som denskal for at opfylde sit forml. Hvis det var helt rigtigt skulle denne organise-ringstavlen monteres p en stor cylinder, s divisionerne 7 og 1 stdersammen, for at vise dens flow som en uafbrudt cirkelbevgelse. P tavlener division 7 anbragt foran resten af divisionerne, for at fremhve, at det

forholder sig sdan.Opstillingen af divisionerne 1-7 er ikke tilfldig; den beskriver en kde,

som kaldes produktionscyklussen. Det er en grundlggende lov i dette univers,at en handlingscyklus, for at den med succes kan frdiggres, skal gennemgdisse syv prcise hovedfaser; med andre ord, skal alle syv divisioner vrevelfungerende, for at en organisation eller et firma kan producere et produkteller en service af hj kvalitet. Utallige civilisationer, regeringer og grupper eri tidens lb blevet ofre for forskellige ulykker, og er forsvundet fuldstndig

sporlst. Det, der var rsagen til disse uheldige udfald, var at n eller flere afdisse syv divisioner manglede.

Nr man ser nrmere p denne organiseringstavle, bliver det umiddelbartindlysende, at den kan bruges, som den er, i en organisation af enhver strrelseeller i n persons liv.

Du skal f.eks. vre i Kommunikation med folk om, hvad du laver, og srgefor at dine kommunikationslinier er oprettet.

Formidling indebrer, at du fortller folk, hvad du producerer, og fremmersalget af det.

Du skal have de fysiske materialer, der skal til, for at producere dit produkt;det vil sige konomi. Dette omfatter penge at kbe materialerne for og mdenat kbe ind p svel som det, at du plejer dine vrdier.

S er der Produktion af produktet den service, der ydes eller den ting, derproduceres.

Nr produktet s er frdigt, ser Kvalifikationsdivisionen p det og sikrer,at det opfylder kravene for et produkt; hvis det s ikke gr det, rettes det med


32/46

32

de involverede, s produktet er vrdifuldt, og kan udveksles. Kvalifikationomfatter ogs, at man fremmer undervisning og uddannelse, bde for sig selvog for organisationens personale.

Nr produktet frst er kvalificeret, fordeler Publikumsdivisionen det, opbyggernye mlgrupper, der vil anskaffe sig produktet, og srger for, at disse kommertil at kende bde dig og dine produkter, og at de nsker dem.

Det er Ledelsesdivisionen, der srger for at opstille ml og planlgge frem-tiden; her srger man ogs for, at tingene fungerer, og man lser de forskelligeproblemer og gener, der mtte opst.

De funktioner, der udfres af hver division, er yderligere opdelt i afdelinger normalt tre, s det giver enogtyve i alt. Hver afdeling har et eller flerespecifikke produkter, som tilsammen frer til hele divisionens produkt.

Slutproduktet i f.eks. en Kommunikationsdivision er: Effektive, produktive ogetiske medarbejdere. Den frste afdeling er Afdelingen for Ruter og Personale,og den har produktet: et effektivt personale, der er blevet placeret og hattet.Nogle af denne afdelings funktioner er: De tager imod personer, der kommerind i organisationen, og frer dem til de korrekte terminaler i organisationen;anstter personale; tager stilling til hvordan nye medarbejdere udnyttes bedst

muligt, og indplacerer dem korrekt s de fremmer organisationens ekspansion; desrger ogs for at organisationens medarbejdere kender deres pligter.

Afdelingen for Kommunikation har det samlede ansvar for kommunikationenind og ud af organisationen, svel som den, der foregr mellem organisationensmedarbejdere. Afdelingens produkt er kommunikation, der let kan modtagesog hurtigt leveres. Den tager telefonerne, og opkald stilles hurtigt om til denkorrekte terminal; den modtager indkommende post og omdeler den hurtigttil organisationens medarbejdere; den srger for at organisationen i stort

omfang kommunikerer til sit publikum; den etablerer organisationenskommunikationssystemer s medarbejdere og ledere kan sende og modtage denkommunikation, der er ndvendig for at organisationen kan fungere med succes,og s man hurtigt kan f de interne meddelelser fordelt blandt medarbejderne.

Den tredje afdeling er Afdelingen for Inspektioner og Rapporter, hvis produkter etisk, producerende personale. Den inspicerer igangvrende organisatoriskeprojekter og rapporterer om deres status til lederne, s der kan tages affre, derhvor der er behov for det, s enhver mangel kan blive rettet op; den indsamler

organisationens statistikker og tegner dem op i kurver, s de kan inspiceres og


33/46

33

analyseres af lederne med henblik p at forbedre produktionen og effektiviteten;den bevarer et hjt etisk niveau for adfrden i organisationen.

Hver enkelt person har sin egen organiseringstavle med enogtyve afdelinger.Om personen overlever eller lykkes afhnger af i hvilket omfang disseafdelingers funktioner udfres.

Det er ret enkelt at anvende organiseringstavlen i sit liv. Ved at tage defunktioner, der udfres af en afdeling, og sammenligne disse med ns egneaktiviteter, kan man afgre, om de bliver udfrt eller ej. Ved at fortstte psamme mde med resten af afdelingerne stter man sig selv i stand til at vurdere,hvilke funktioner eller afdelinger, der er udeladt i ns egen organiseringstavle.Man kan s tage affre, rette op p disse mangler og forbedre sit liv.

Her flger en forenklet udgave af en organiseringstavle i en organisation iScientologi. Den beskriver divisionernes funktioner, s de kan anvendes af en

hvilken som helst person, organisation eller gruppe.

Kommunikationsdivisionen

DIVISION 1

AFDELING1

Afdelingen forRuter og Personale

AFDELING2

Afdelingen forKommunikation

AFDELING3

Afdelingen forInspektioner og Rapporter


34/46

Alle organisationerhar brug for enlederstruktur, dersrger for tilsyn med

og koordinering afdivisionens aktiviteter.P denneorganiseringstavlemed de syv divisioner,ledes hver division afen divisionschef. Forat give divisionernemuligheden for optimalrdgivning, er der tounderdirektrer. Den

ene lgger kursen fortre divisioner, denanden for firedivisioner. Heleorganisationen ledesaf en ansvarshavendedirektr. Han arbejdermed og gennemunderdirektrerne, nrhan skal srge for sinorganisationsproduktion ogekspansion.

ORGANISERINGS-TAVLEMEDSYVDIVISIONER

UNDERDIREKTRFORKOMMUNIKATION

DIVISION 7

DIVISION 1

DIVISION 2

Denne division koordi-nerer og overvgerorganisationens aktivi-teter, s den fungereruden gnidninger; pro-ducerer sine produkterp en mde, s den erlevedygtig, og levererprodukter og service af

hj kvalitet til enkeltper-soner og til samfundet.

IDSKABERENS KONTORs Srger for, atorganisationens teknologiog retningslinieroverholdes udenafvigelser. Drejer det sigom en virksomhed,kunne kontoret omfattedet kontor, som denperson, der startedeorganisationen, ellermske den, der harudviklet firmaets produkt,benytter. Vedligeholderorganisationens lokaler ogskaffer yderligere plads,der gr vkst mulig.

KONTORETFOREKSTERNE

ANLIGGENDERs Tager sig aforganisationens eksterneomgivelser. Opretholderde rette forbindelser tiloffentlige myndigheder ogtager sig af juridiskeanliggender.

ANSVARSHAVENDEDIREKTRS KONTORs Udarbejderorganisationensplanlgning og fr denudfrt, s mlene nes.Samordner og frorganisationensfunktioner udfrt. Holderorganisationen solvent,levedygtig, produktiv ogekspanderende i alle densdivisioner og afdelinger.

Denne division hardet fulde ansvarfor at etablereorganisationen.

AFDELINGENFORRUTEROG PERSONALEs Anstter egnedemedarbejdere ogindplacerer dem korrekt,til fordel for personenselv og for

organisationen. Srgerfor, at nye ogeksisterendemedarbejdere ved,hvordan de skal udfrederes jobs.

AFDELINGENFORKOMMUNIKATIONs Opretter standard-mssigekommunikations-systemer og fr indfrtetablerede kommunika-tionsveje s alkommunikation bliverklaret hurtigt og korrekt.Sikrer sig, at korrespon-dance til og fraorganisationenspublikum modtages oghndteres hurtigt.

AFDELINGENFORINSPEKTIONEROGRAPPORTERsIndsamlerorganisationensstatistikker og tegnerdem op i kurver til brugfor lederne. Opretholderet hjt etisk niveau foradfren blandtmedarbejderne;inspicererorganisationensaktiviteter s allebesvrligheder, derforhindrer vkst, bliveropdaget og rapporteret tilden korrekte leder forhurtig afklaring.

Denne division srgerfor, at organisationensprodukter og service eralmindeligt kendteog efterspurgte ogopbygger en stormlgruppe for dem.

AFDELINGENFORREKLAME

OG MARKETINGs Laver informativemailings, tidsskrifter oganden reklame baseret presultater fra rundsprgetil at informere publikumom den service, deprodukter og de tryktematerialer organisationetilbyder, s de blivererhvervet i mngder, degr organisationenlevedygtig.

AFDELINGENFORPUBLIKATIONERs Lagerfrer alle tryktematerialer, s de liggerklar til salg, og levererhurtigt til kbere.

AFDELINGENFOR

REGISTRERINGsKontakter den enkelte,der har udtrykt interessefor organisationensprodukter, s de fr dem.Frer njagtige arkiverover folk, der tidligerehar modtaget serviceeller produkter fraorganisationen, ogopretholder enkorrespondance meddem, s de kan erhvervesig yderligere produkterog service.

LEDELSESDIVISIONEN

KOMMUNIKATIONSDIVISIONEN

FORMIDLINGSDIVISION

DIVISION 7-CHEF FORMIDLINGSCHEF

KOMMUNIKATIONSCHEF

IDSKABERENSKONTOR

KONTORETFOREKSTERNEANLIGGENDER

ANSVARSHA-VENDE

DIREKTRSKONTOR

AFDELINGENFORRUTEROGPERSONALE

AFDELINGENFOR

KOMMUNIKATION

AFDELINGENFOR

INSPEKTIONEROG RAPPORTER

AFDELINGENFORREKLAMEOGMARKETING

AFDELINGENFOR

PUBLIKATIONER

AFDELINGEN

FOR

REGISTRERING


35/46

ANSVARSHAVENDEDIREKTR

UNDERDIREKTRFORORGANISATIONEN

Denne division tagersig af organisationenspengesager, aktiver ogmateriel, s der fuldtude er srget for denfysisk, og sledes sat istand til at produceresine produkter oglevere sin service og

forblive solvent.AFDELINGENFORINDKOMSTs Hndterer deindbetalinger, dermodtages som betalingfor organisationensprodukter, s de erkorrekt bogfrt. Holderkundernes konti iomhyggelig orden oginddriver alleorganisationenstilgodehavender.

AFDELINGENFORUDBETALINGERsUdbetaler penge tilindkb og betalerregninger svel somlnninger, s de

konomiskeforpligtelser er opfyldt,og sikrer at de vrigedivisioner har midler tilat producere deresprodukter.

AFDELINGENFORREGNSKABER, AKTIVEROGMATERIELsTager sig aforganisationensforsyninger, frer prcisbog over alle finansielletransaktioner, udfrer alndvendig bogfring,konomirapporteringog sikrer alle aktiver ogreserver.

KONOMICHEF

AFDELINGENFOR

REGNSKABER,AKTIVER OG MATERIEL

KONOMIDIVISIONEN

PRODUKTIONSCHEF

DIVISION 4

PRODUKTIONSDIVISIONEN

KVALIFIKATIONSCHEF

DIVISION 5

KVALIFIKATIONSDIVISIONEN

PUBLIKUMSCHEF

DIVISION 6

PUBLIKUMSDIVISIONEN

AFDELINGENFOR

UDBETALINGER

AFDELINGENFOR

PRODUKTION

AFDELINGENFOR

PRODUKTIONS-PLANLGNING

AFDELINGENFOR

AKTIVITET

AFDELINGENFOR

CERTIFIKATER OGBELNNINGER

AFDELINGENFOR

KVALITETS-BEDMMELSE

AFDELINGENFOR

KORREKTION

AFDELINGENFOR

SUCCES

AFDELINGENFOR

INFORMATION TIL

PUBLIKUM

AFDELINGENFOR

DISTRIBUTION

Denne division srgeruden forsinkelse forglimrende kvalitets-produkter og servicetil sit publikum.

AFDELINGENFORPRODUKTIONSPLANLGNING

sBetjener divisionen

ved at forudsige, hvadder er brug for iproduktionen; srgerfor, at det er til stede tiltiden, s der kanproduceres, og lggeren tidsplan forproduktionen, som givermaksimal effektivitet ogservice til publikum.

AFDELINGENFORAKTIVITETs Forberederressourcerne, der skalbruges til produktion aforganisationensprodukter, og levering afdem.

AFDELINGENFORPRODUKTIONs

Producererorganisationens produktog leverer sin servicehurtigt, i stor mngdeog i en excellentkvalitet, s folk ertilfredse medresultaterne.

Denne division srgerfor, at hvert produkt,der forlader organisati-onen, har det forventedekvalitetsniveau.

AFDELINGENFORKVALITETSBEDMMELSEsUndersger omprodukter er korrekte oganvendelige; sender demvidere til korrektion ellercertificering, s alle

produkter er certificeredeeller bliver korrigeret, sde kan certificeres.

AFDELINGENFORKORREKTIONsGennemser organisa-tionens produkt for atindkredse rsagerne tilethvert kvalitetsniveau,der er lavere end detacceptable. Gennemgrogs medarbejderneshandlinger og korrigererdem, hvor det er ndven-digt, s teknologi ogretningslinier anvendesmed flotte resultatertil flge. Tager sig afmedarbejderne somenkeltpersoner, s de bli-ver fuldt uddannede i alleaspekter af deres jobs, iorganisatoriske retnings-linier og i organisatoriskteknologi og bliver kom-petente, bidragendegruppemedlemmer.

AFDELINGENFORCERTIFIKATEROGBELNNINGERs Udsteder ogprotokollerer gyldigeattester p opnedefrdigheder, udviklingog vrd, som er rligtfortjent, opnet ogerhvervet. Holderje med eventuellemangelfulde produkterog srger for, at de bliverkorrigeret.

Denne division vil, i althvad den foretager sig,gre organisationensserviceydelser og pro-dukter kendte ogudbrede dem til denalmene offentlighed.

AFDELINGENFOR

INFORMATION TILPUBLIKUMsSrger for atorganisationens ogpersonalets fremtrden erupklagelig. Grorganisationen og densservice kendt i samfundet.Arbejder sammen medlokalsamfundets grupperog andre organisationerp at udvikle samfundet.

AFDELINGENFORDISTRIBUTIONsEtablerer oglaver produktivedistributionscentre udenfor organisationen, somtilbyder dens service ogprodukter til nytpublikum.

AFDELINGENFORSUCCESsRegistrerer den succesorganisationen har medsine aktiviteter ogprodukter og srgerfor at gre dem kendtvidt og bredt.

DIVISION 3

AFDELINGEN

FOR

INDKOMST


36/46

36

ORGANISERING

OGMORALGrundprincipperne i organisering, sdan som de er beskrevet her, pr-senterer nogle opdagelser, der kan vende en nedtur for enhver organisation oggive produktivitet; eller de kan forge den metodiske ekspansion for engruppe, der er driftig i forvejen. De kan anvendes i hjemmet, p skolen ellerp arbejdspladsen. Omfanget af anvendelsesmuligheder er ubegrnset. Hverenkelt person kan have gavn af at organisere sine aktiviteter.

Hvis du organiserer godt og effektivt, vil du f god en arbejdsmoral. Du vilogs opn forbedrede tilstande.

Der, hvor arbejdsmoralen er lav, skal du organisere!

Meget omhyggelige meningsundersgelser blandt folk viser, at det dedybest set protester imod er manglende organisering. Det krer ikke rigtigt!,er grunden til, at de protesterer mod noget.

Man kan dmpe disse protester og skabe forget produktion og dermedbedre arbejdsmoral, ved at bruge organiseringsteknologien.

Selvom det kan blive ndvendigt for den enkelte eller for gruppen at grenogle ting anderledes, er det relativt enkelt at bruge disse grundprincipper iorganisering. Hvis man nsker succes, er det virkeligt anstrengelsen vrd, fordet har vist sig, at de virker. Ved at bruge disse principper her, kan man fenhver aktivitet til at blomstre. s


37/46

37

PRAKTISKEVELSER

1Skriv ned, hvad du nsker at opn; f.eks. en ren bil, en lille tilplantet have, atf et vrelse i huset malet om osv. Det skal vre noget, du kan gre herog nu og i lbet af relativt kort tid. Lav s en liste over de ting, der skal tilfor til sidst at opn frdiggrelse af denne handling. Gentag ovennvntehandlinger yderligere to gange med andre ting, du nsker at opn.

2Tag n af de lister, du skrev i den foregende velse, og udfr rent faktiskde skridt, der skal tages, for at gre handlingen frdig.

3Lav en beskrivelse af et produkt i en organisation eller aktivitet, som duer bekendt med. Beskriv s, hvad dette produkt byttes med inden foreller uden for organisationen eller aktiviteten.

4

Udfr de flgende trin:

a. Skriv navnet p en stilling eller et job, som du er fortrolig med.b. Skriv hvilken ting eller hvilke ting, der ville blive hndteret afdenstilling eller det job.

c. Skriv hvordan den ting eller de ting, du beskrev i trin (b) ville blivendret af den person, der bestrider stillingen eller jobbet.

d. Gentag trin (a) til (c) for to andre eksempler p stillinger eller jobs.

5Beskriv kort din egen hat, og skriv dens produkt(er) ned. Gentag disse totrin ti gange mere for andre hatte i organisationer eller aktiviteter, somdu kender lidt til.

6For en af de hatte, du nvnte i den foregende velse, skal du lave enliste over det indhold, der skal vre i en mappe med materiale til at lreen person de handlinger, der skaber jobbets produkt. Gr dette for en

anden hat fra den samme liste.


38/46

38

7Udfr de flgende trin:

a. Udarbejd og nedskriv det endelige produkt for en organisation, en delaf en organisation eller for en aktivitet, du er bekendt med.

b. Ved at arbejde dig baglns i rkkeflgen, skal du finde frem til deunderprodukter, der i rkkeflge vil fre til det endelige produkt, ogskriv dem ned.

c. Skriv hvordan du ville bemande den, s du fr kommandoveje.

d. Gentag trin (a) til (c) for to andre organisationer eller aktiviteter, somdu kender eller ved lidt om.

8Skriv navnet p en aktivitet, organisation eller del af en organisation, duhar observeret eller vret del af, som havde flows, der skulle justeres.Skitser de eksisterende flows, s godt du kan, og skitser s, hvordan deflows tilpasses for at forbedre organiseringen og produktionen.

9Udvlg t af de underprodukter, du havde p listen i nr. 7 ovenfor. Skrivtre eksempler p funktioner og handlinger, der skal gres for at opn

underproduktet. Gr det samme for to andre underprodukter.

10Brug de data, du skrev ned i velse 7, og skriv tre eksempler p noglestillinger, der ville udfre de funktioner, der skal til for at frembringeunderprodukterne og de endelige produkter.

11Udarbejd organisationens eller aktivitetens produktionsdivision udfra dataene i de to foregende praktiske velser og velse 7. G tilbagei de lste materialer, nr du har brug for det, for at udfre de ndvendigetrin. Skitsr Produktionsdivisionen, og giv de forskellige stillinger navn.

12Beskriv et virkeligt eksempel p en handling, du kunne udfre, somville hre til i Kommunikationsdivisionen i en organisation eller aktivitet.Gentag dette for hver af de resterende seks divisioner, Formidling,

konomi, Produktion, Kvalifikation, Publikum og Ledelse.


39/46

39

13F fat i et stort stykke papir, eller st mindre stykker sammen medtape til et stort ark. Skitser en organiseringstavle med 21 afdelinger,ved at bruge organiseringstavlen med de 7 divisioner i dette hfte.Gr det sdan her: (a) Lg papiret p et fladt underlag, s den lange

side vender ind mod dig. (b) Tegn lodrette linier, som opdeler det i 7divisioner. Brug hele papirets bredde, men efterlad en lille margen phver side, og srg for, at der er ca. 12 cm. fri verst p papiret. Hverdivision skal have ca. samme bredde og de skal vre ligeligt fordelt phele papiret. Tegn vandrette linier verst og nederst p papiret tvrs overde lodrette linier, du tegnede. (c) Tegn de tre afdelinger i hver division, inogenlunde ens bredde. (d) Skriv divisionernes og afdelingernes navneind p langs p skitsen verst i hver af dem. G videre til nste velse.

14Som en sidste velse, skal du udarbejde en organiseringstavle med21 afdelinger for dit eget liv. For at gre dette, s brug skitsen overorganiseringstavlen med de 21 afdelinger, som du tegnede i denforrige velse, og organiseringstavlen for de 7 divisioner. Sammenligndit liv med funktionerne i divisionerne og afdelingerne, s du kanlokalisere dem, der mangler. Tag de funktioner, der str underAfdeling 1, og afgr hvilke af dem, du udfrer i dit liv, og hvilke du

ikke udfrer. Nr du ser, at der er en, der mangler (den bliver ikkeudfrt i dit liv), s skriv den ned i kolonnen over Afdeling 1 p dinskitse over organiseringstavlen. G s videre til den nste afdeling.Fortst p denne mde, indtil du har analyseret dit liv i forhold tilhele organiseringstavlen. Udnyt det, du har fundet, i denne analysetil at f de manglende funktioner og afdelinger ind i dit liv.


40/46

40

RESULTATERMEDATBRUGEDET

Bde individer, familiemedlemmer ogledere har skabt drastiske og vedvarendendringer ved at bruge de grundlggendeorganiseringsredskaber, som Hubbard harudviklet. Organiseringsteknologien harforladt den mrke middelalder for evigtp grund af de opdagelser, han har gjort.Den lethed og effektivitet, hvormed deanvendes, skaber daglige mirakler i fir-maer og selskaber hos dem, der anvender

den. Nr de er blevet brugt i et hjem harde bidraget til at gre familieaktivitetermeget mere tilfredsstillende og produk-tive. Stress p arbejdet og de sygdomme,der fulgte med, hrer fortiden til, og deer blevet erstattet af trivsel og reelarbejdsglde. Det er en teknologi, derendda bekmper det uforudsigelige i nsegen fremtidige overlevelse og ns bestr-belser i forhold til grupper. I de flgendeeksempler, hvor den er blevetbrugt, afspej-les den gede produktivitet og dentilfredsstillelse, der opns, nr man er istand til at vre den forrsagende faktori de organisatoriske anliggender.

Direktren for et selskab i miljbran-chen har anvendt L. Ron Hubbardsadministrative teknologi i alle de tolv r,

selskabet har eksisteret.

Vi er vokset fra et enmandsfirmamed et lille kontor til et 2400 m2 storthovedkvarter med 200 medarbejdere og10 kontorer rundt i landet. Vort firmahar nu vret med p listen over de 500hurtigst voksende private virksomheder ilandet tre r i trk. Dette er et direkteresultat af L. Ron Hubbards administrativeteknologi vedrrende organiseringstavler

og andre emner, der alle er udviklet for atgive resultater. Efter at have studeret tilcand. merc. p universitet, vidste jeg ikkesrligt meget om, hvordan man rent fak-tisk leder et firma. Jeg kan ene og alenetilskrive mit firmas succes, at jeg harbrugt Hubbards teknologi.

En ung smand havde en drm om atarbejde i musikindustrien. Han arbej-dede p det, men kom ikke rigtigt nogenvegne, fr han lrte Hubbards teknologiom organiseringstavler at kende:

Indtil jeg blev smand, havde jeg helemit liv haft med professionel musik atgre, og jeg nskede at komme tilbage tilmit arbejde med musikken. Jeg forsgtevirkelig at f det til at ske, men det havde

stet p i det meste af fem r uden, at der

Selv om en rligekspansion p 10procent er megetacceptabel formange firmaer,opnr de, deranvenderScientologisadministrative

principper, typisklangt strre succes.

ANVENDELSEAFORGANISERINGSTEKNOLOGI

25%TIL

200%

10%

Den ekspansionshastighed,

der betragtes som en succes

Ekspansionshastigheder ved

brug af Scientologisadministrative teknologi


41/46

41

skete noget. S hrte jeg om Hubbardsteknologi om organiseringstavler ogbegyndte at bruge den viden isr detom division 4 og 6. Pludseligt opdagede

jeg, at der var brug for mine frdigheder.Mindre end en mned efter, at jeg varbegyndt at anvende disse data, blev jegkontaktet af en personalechef fra etmusikselskab, der sgte min arbejdskrafttil et meget avanceret musikstudium.Mens jeg ventede p at komme i gang,begyndte jeg at komponere, og jeg fortsattemed at promovere mig selv. Jeg blevansat, og jeg er nu der, hvor jeg helst vilvre. Der er ingen tvivl om, at det varbrugen af teknologien om organiserings-tavler, der blev vendepunktet. Det var, da

jeg frte det ud i livet, at det hele faldt pplads.

En leder med ansvaret for en strrevirksomhed kendte heldigvis Hubbards tek-nologi om organisering. Hun brugte sinviden og fik det flgende resultat:

Jeg var i stand til i lbet af t dgnat f en enhed p 25 personer organiseretmed linier og terminaler og f produkterud; jeg brugte L. Ron Hubbards teknologi

om organisering. (Det drejede sig om enusdvanlig situation, hvor natholdetskulle forberede materialer i lbet af nat-ten og have dem klar til dagholdet kl.07:00). Jeg brugte de prcise data om atorganisere og fulgte dem til punkt og

prikke, derefter trnede jeg staben i alt.Det tog mig n dag eller to at forberedetrningen, men da det frst blev taget ibrug, fungerede det hele, som om det varren magi. Den trnede stab var der; de

vidste prcis, hvad de selv skulle gre,og hvad de andre p holdet gjorde, og detgik som smurt.

En ung pige, har gjort sin egen erfaringmed organiseringen af en aktivitet, og dethar vist hende vrdien af Hubbards orga-nisatoriske principper:

For nogen tid siden tog jeg sam-men med 15 andre sydp for at holde etstrre mde, hvor vi havde over 200 per-soner, der skulle betjenes. Vi varoverhovedetikke ordentligt organiseret, og vi havdeikke givet specifikke hatte til hver enkelt;s vi faldt over hinanden, fik klager overlangsom service, og krte os selv ned i

forsget p at holde rede p det hele. Davi ikke nskede at gentage disse fejl ved

det nste mde, som skulle afholdes iEngland, besluttede vi at lre noget af detidligere fejltagelser. Vi udarbejdede enenkel organiseringstavle for det kom-mende mde, som i detaljer viste, hvemder havde ansvar for hvad, og den til-delte de forskellige specificerede hatte tilde tilstedevrende. Resultatet? Vi gavservice til flere hundrede mennesker med

et mindre personale end ved det frstemde, og vi havde langt mindre forvirring.Dette kunne ikke have vret opnet, hvisvi ikke havde anvendt Hubbards tekno-logi om organiseringstavler.

En tmrer i Australien fik ansttelse i etsnedkerfirma, der bde lavede almindeligttmrerarbejde og mbler. Firmaet havdeen stor ordre p fremstilling af alle dembler, der skulle indg i et kmpe


42/46

42

lejlighedskompleks under opsejling, menvar ikke gearet til en effektiv produktion.

For ca. seks mneder siden fik jeget job i et snedkerfirma. I starten, da jegbegyndte p vrkstedet, anede jeg ikke,hvor noget var, og underligt nok var derheller ingen af de andre p vrkstedet,der vidste det. Der var stor frustrationover vrktj, der forsvandt og nogen,

der gik p tvrs af andres projekter. Denslags situationer skabte en masse forvir-ring og forsinkede produktionen.

Afdelingslederen gav mig som opgaveat f styr p vrkstedet, s produktionenkunne foreg p en ordentlig mde. Jeghavde studeret L. Ron Hubbards admini-strative teknologi og greb straks chancen

for at prve den i virkeligheden.

Det frste, jeg gjorde, var at arran-gere s hver snedker fik sin egenarbejdsplads. Dette omfattede vrktj ogalt, hvad han ellers havde brug for, til atlave et produkt.

Derefter udarbejdede jeg de rutiner,der var ndvendige for at fremstille mb-ler, fra rt tr til frdigt produkt og fikindfrt disse rutiner.

Med alle disse rutiner krt i stilling,og hver snedkers omrde arrangeret, varder ikke lngere nogen ophidselse overmanglende vrktj eller forsinkede pro-dukter. Ting blev gjort til tiden, og alle

p vrkstedet var stolte over at kunneholde en hj kvalitet.

At analysere sit eget liv i forhold til orga-niseringstavlen hjalp en kunstner fraCalifornien med igen at se fremtiden i et

positivt lys, og hun begyndte at gre dendvendige tiltag for at realiserefremtiden:

Jeg opdagede, at forvirringen for-svandt ved at lave min egen personligeorganiseringstavle, og der kom orden imit liv! Jeg fler mig som en STJERNE!Mine evner viser sig, og alt sammen eruden besvr, smerte og meget lige p. At

evaluere sit liv efter denne metode er envidunderlig oplevelse. Ingen flelse af atnoget er forkert, ingen skyld eller drligsamvittighed i forbindelse med det. Jegbliver mere bevidst og kan se mig selv g

p en fortsat vej op fra dette punkt. Jeger LYKKELIG!

En stor byggeplads var ikke ordentligproduktiv. Adskillige af de bygninger, der

skulle tages i brug var alvorligt bagud fortidsplanen, og som den var organiseretblev der ikke lavet, hvad der skulle laves.Den franske byggeleder, der havde stu-deret L. Ron Hubbards data omorganisering, reorganiserede pladsen meddet, han havde lrt.

Ved at se p den eksisterendescene stod det klart, at vores forskellige

produktionsenheder ikke var ordentligtorganiseret.

Mit firmas speciale er at bygge huseog spnder over alle hndvrk, der skaltil for at opfre en bygning.

Med udgangspunkt i L. Ron Hubbardsteknologi vedrrende organiseringstavlen,blev alle funktioner, der skal til for atopfre en bygning, udarbejdet og givetnavn. Der blev ogs udarbejdet de flows,


43/46

43

der findes mellem hver funktion. Ud fradette var det sledes muligt at gruppereadskillige aktiviteter og at bygge enhederog sektioner op.

Hatte blev tildelt, og alt personaleblev placeret p den nye organiserings-tavle og hattet og uddannet p deres nye

poster.

Der blev udarbejdet statistikker til at

mle den virkelige produktion og for atstyrke ansvarligheden for posten.

Resultatet af denneelementre reor-ganisering var en klar forgelse af

produktionen med et produktflow fra denene post til den nste. Ydermere er hveraf mine medarbejdere nu en fagmand oghndvrker, og hvert produkt, der laves,sker med virkelig stolthed.

En tysk brnehavelrerinde fandt ud af,at sm brn synes om at have en funktionp organiseringstavlen og at lre nye ting.

Jeg studerede L. Ron Hubbards dataom organisation og brugte det til at orga-nisere mit liv. Som resultat af dette fr

jeg gjort meget mere; jeg bruger dissedata p alle omrder af mit liv, i mit

familieliv, i min fritid svel som parbejdet.

Jeg arbejdede med brn i vores br-nehave og brugte disse data i forhold tildem; de havde hver deres funktion oghavde ansvar for at lave tingene. De blev

de nskede at vide og at lre. De flte sigmeget stolte over deres nye evner ognskede at lre mere og mere.

De havde deres egen organiserings-

tavle, og nr nogen skulle have nogetlavet, vidste de hvem, de skulle henvendesig til. Nr der skete fejltagelser, blevdisse rettet i Kvalifikationsdivisionen. Vilavede vores eget budget for ugen ogudtnkte, hvad vi nskede at kbe for de

penge, vi havde. De begyndte ogs atsikre sig, at alle lavede det, de havdeansvaret for, og som resultat af dette varder meget mere tid til at lege i. De

elskede det simpelthen, og det var lk-kert at se, hvordan de tog sig af deresomrde og andre personer. Brn svelsom voksne.

Denne gruppe var s godt organise-ret, at jeg kunne tage seks 3-rige med isupermarkedet eller undergrundsbanen,og ingen af dem ville gre noget uforudset.

Jeg blev ofte spurgt af folk, der obser-verede dette, hvordan det var lykkedesmig at gre det. Det s ud til at vreumuligt, men i virkeligheden var detmeget nemt at gre ved brug af L. RonHubbards data om organisering.

ogs undervist i, hvordan de skulle holdederes funktion med masser af praktiskevelser, indtil de var sikre p, at dekunne gre det. Hver af brnene fortaltemig, hvad de nskede at gre, samt hvad


44/46

44

ORDLISTE

gren: udfrelsen af en handling eller aktivitet.handlingscyklus: den sekvens en handlinggr igennem, hvori indgr, at handlingenbliver startet, bliver fortsat s lnge, detkrves, og s fuldendes iflge planen.hat: (slang) titlen og arbejdet for en post i enorganisation. Det kommer fra den kends-gerning, at i mange professioner, f.eks. indenfor jernbanerne, viser hatten, hvilket job manudfrer. For eksempel er der blandt perso-nalet i et tog en konduktr, der brer enkonduktrs hat han skal tage vare p passa-gererne og opkrve betaling. At hatte betyderat uddanne ham i hans posts funktioner ogspecialiteter, og nr en person er fuldtuddannet til at gre dette, siger man, at haner hattet.kommunikation: en udveksling af idergennem rum mellem to personer.kommunikationslinie: den vej ad hvilken

kommunikation bevger sig fra en person tilen anden.organiseringstavle: en tavle der viser funktio-nerne, pligterne, kommunikationsvejene,

rkkeflgen af handlinger og autoriteternei en organisation. Den viser organiserings-mnstret for at opn et produkt.

Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studiet oghndteringen af nden i forhold til den selv,universer og andet liv. Ordet Scientologikommer fra det latinske ord scio, der betyder

vide og det grske ord logos, der betyderdet ord eller den ydre mde en indre tankeudtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.

terminal: en person, et punkt eller en posi-tion, der kan modtage, videresende ellersende kommunikation.

vren: tilstand af vren; eksistens. Vrenhenviser ogs til antagelsen eller valget af enform for identitet. Vren kan antages af enselv, eller den kan gives til n eller opns.

Vren kan for eksempel vre ns navn,profession, ns fysiske karakteristika, nsrolle i et spil disse kunne alle kaldes nsvren.


45/46

OM

L. RON

HUBBARD

on blev fdt i Tilden, Nebraska,den 13. marts 1911. Han begyndte

sine opdagelser i en tidlig alder oggik fuldstndigt op i sine medmennesker.Allerede som nittenrig havde han rejstover 400.000 km og havde undersgt kulturerp Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929,genoptog han sin formelle uddannelse ogstuderede matematik, ingenirvidenskabog det dengang nye emne atomfysik; alleemnerne gav ham vigtige redskaber til hans

fortsatte forskning. Hubbard begyndte sinforfatterkarriere i begyndelsen af 1930ernefor at finansiere sin forskning, og han blevsnart en af de mest lste forfattere afpopulrlitteratur. Men han holdt sig altidsit vigtigste ml for je og fortsatte sinprimre forskningsretning med omfattenderejser og ekspeditioner.

Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig,gik han ind i den amerikanske flde som

ljtnant og tjente som orlogskaptajn pkorvetter til at bekmpe ubde. I 1945 varhan delvist blind og lam efter skader hanhavde pdraget sig under kamphandlinger

og blev erklret permanent handicappet.Ved at bruge sine egne teorier om sindet varhan imidlertid i stand til at hjlpe ikke blotsine soldaterkammerater, men ogs sigselv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensivforskning, blev Rons opdagelser prsenteret

for verden i bogen Dianetik: Den modernevidenskab om mental sundhed. Som den

frste populre hndbog om detmenneskelige sind skrevet direkte tilmanden p gaden blevDianetikbegyndelsentil en ny ra med hb for menneskehedenog en ny fase i forfatterens liv. Han stoppededog ikke sin forskning, og mens det enegennembrud efter det andet stadig blevomhyggeligt og systematisk nedskrevet islutningen af 1951, blev en anvendt religisfilosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet somhelhed, er der ingen side af mennesketseksistens, som L. Ron Hubbards efter-flgende arbejde ikke berrte. Hans boplvar nu skiftevis i USA og England, og hansfortsatte forskning gav lsninger p socialedrligdomme som faldende uddannelses-mssige standarder og det omsiggribendenarkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejderom Scientologi og Dianetik 40 millionerord fordelt p bndforelsninger, bger oghfter. Tilsammen udgr disse det, der erefterladt efter en livstid, som varede til den24. januar 1986. Men historien er ikke slutmed L. Ron Hubbards bortgang; for med100 millioner af hans bger i omlb ogmillioner af mennesker, som dagligt brugerhans teknologi til at forbedre tilvrelsen,kan det i sandhed siges, at verden fortsatikke har en bedre ven.s

R

45


46/46

NEW ERA Publications International ApSStore Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn K

ISBN 87-7968-3 - 2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.

Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helst

mde, herunder elektronisk kopiering, oplagring elleroverfrsel, er en overtrdelse af gldende love.

Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset

(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- ogservicemrker, der ejes af Religious Technology Center og

bruges med dets tilladelse.

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

Trykt i Danmark

DANISH EDITION

En L. RON HUBBARD publikation

978- 17 4

Documents

Organiseringens grundlag