Oplæg ved Dansk Byggeris temadag

Mads Lundby HansenCheføkonom

CEPOS

• Byggesektoren har været inde i en bobbleperiode

• Lave renter har givet luft til en række byggeprojekter der ikke har været holdbare

• Og har pustet priserne op• Og nu kommer tilpasningen• Det er naturligt

• Problematisk med politisk pres for at banker skal låne mere ud

• Det vil jo blot medfører udlån til ikke-kreditværdige projekter

• Og nye konkurser samt bankkrise

• Skal der generelt lempes i den økonomiske politik

• Nej• 1. Ledigheden ligger fortsat under

det strukturelle niveau• 2. Mange uheldige følgevirkninger af

en lempelse

• Offentlige investeringer trækker driftsudgifter med sig

• Belønner kommuner der har forsømt vedligeholdelsesforpligtelsen

• Mursten protesterer ikke over dårlig vedligeholdelse

• Det giver dårlige incitamenter• Offentlige investeringer kan være

fornuftige, hvis de finansieres af lavere driftsudgifter

• Hvad er løsningen på at anlæggene forfalder

• Sælg anlæg og bygninger til private• Der ejer og vedligeholder• Her er der gode incitamenter

• ”Nej der kommer aldrig en dag, hvor kommunerne har penge nok”

• Erik Fabrin, KLs formand, den 10. maj 2009 i Politiken

• Så man undgår aldrig opfordringen om at få tilsendt flere penge

• Danmark havde i 2008 OECDS største offentlige sektor

Figur 1. Gennemsnitlig årlig real BNP-vækst, fra 1997 til 2007

Kilde: OECD Productivity Database

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0

J apanItalien

TysklandDanmarkPortugalSchweizBelgien

FrankrigNorgeØstrig

HollandUSA

UKNew

SverigeMexico

CanadaAustralien

TjekkietFinland

SpanienTyrkietUngarn

GrækenlandPolen

SydkoreaIsland

SlovakietLuxembourg

Irland

Årlig realvækst i BNP, 2010-2014

Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0

DanmarkHolland

JapanTyskland

I talienPortugalFrankrig

ØstrigBelgienFinland

SchweizSverige

New ZealandUK

USACanada

NorgeAustralien

SpanienUngarn

PolenTjekkiet

GrækenlandMexicoIsland

SydkoreaLuxemborg

I rlandSlovakiet

Tyrkiet

• Renoveringspulje• En dårlig ide• Statsstøtte til projekter der alligevel

skal gennemføres• Forskyder forbrug væk fra

detailhandel og Lego-land

Kommende vækstpakker bør indeholde kloge skattelettelser

Dvs. lettelser i marginalskatten eller selskabsskatten

Så øges incitamentet til at arbejde, producere og investere

Skattelettelser vil øge velstand og beskæftigelseLangt de fleste udgifter vil reducere beskæftigelse

og velstand

Tabel 1. BNP pr. capita i US$, løbende priser og løbende PPP, 1997 og 2007, OECD

1997 2007

1 Luxembourg 40736 1 Luxembourg 79793

2 USA 30228 2 Norge 53477

3 Schweiz 28632 3 USA 45489

4 Norge 27978 4 Irland 45027

5 Island 26110 5 Schweiz 41101

6 Danmark 25274 6 Holland 39225

7 Østrig 24927 7 Canada 38500

8 Canada 24481 8 Australien 37565

9 Japan 24283 9 Østrig 37119

10 Holland 24110 10 Sverige 36603

11 Belgien 23839 11 Danmark 35961

12 Tyskland 23593 12 Island 35697

13 Australien 23488 13 UK 35669

14 Sverige 23432 14 Belgien 35382

15 Italien 22596 15 Finland 34718

16 UK 22435 16 Tyskland 34391

17 Irland 21771 17 Japan 33626

18 Frankrig 21760 18 Frankrig 32686

19 Finland 21008 19 Spanien 31586

20 New Zealand 18461 20 Italien 30381

21 Spanien 17706 21 Grækenland 28423

22 Grækenland 16052 22 New Zealand 27431

23 Sydkorea 14592 23 Sydkorea 24801

24 Portugal 14446 24 Tjekkiet 24027

25 Tjekkiet 13837 25 Portugal 22815

26 Ungarn 10034 26 Slovakiet 20079

27 Slovakiet 9745 27 Ungarn 18754

28 Polen 8876 28 Polen 15989

29 Mexico 8518 29 Mexico 14004

30 Tyrkiet 8181 30 Tyrkiet 12993

Kilde: OECD National Accounts

UDSIGT TIL LAV VÆKST I DK

Årlig realvækst i BNP, 2010-2014

Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0

DanmarkHolland

JapanTyskland

I talienPortugalFrankrig

ØstrigBelgienFinland

SchweizSverige

New ZealandUK

USACanada

NorgeAustralien

SpanienUngarn

PolenTjekkiet

GrækenlandMexicoI sland

SydkoreaLuxemborg

I rlandSlovakiet

Tyrkiet

Figur 1. Gennemsnitlig årlig real BNP-vækst, fra 1997 til 2007

Kilde: OECD Productivity Database

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0

J apanItalien

TysklandDanmarkPortugalSchweizBelgien

FrankrigNorgeØstrig

HollandUSA

UKNew

SverigeMexico

CanadaAustralien

TjekkietFinland

SpanienTyrkietUngarn

GrækenlandPolen

SydkoreaIsland

SlovakietLuxembourg

Irland

Årlig realvækst i BNP, 2010-2014

Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0

DanmarkHolland

JapanTyskland

I talienPortugalFrankrig

ØstrigBelgienFinland

SchweizSverige

New ZealandUK

USACanada

NorgeAustralien

SpanienUngarn

PolenTjekkiet

GrækenlandMexicoIsland

SydkoreaLuxemborg

I rlandSlovakiet

Tyrkiet

• Skat

• Der er brug for en stærk og sund byggesektor

• Ikke en sektor der er afhængig af politikere

• Regeringens skattereform er et skridt i den rigtige retning

• Men den holder ikke i 10 eller 20 år

• I næste valgperiode skal vi have en ny reform

• Og gerne yderlige skattelettelser inden da

Forårspakke 2:

• Den øverste marginalskat fra 63 til 56 pct.• Og den laveste marginalskat reduceres fra 42,2

til 40,9 pct.

Danmark FP 2.0 25,4%

1 Danmark 24,5%

2 Island 23,3%

3 Irland 21,1%

4 Norge 21,0%

5 Luxembourg 20,5%

6 Finland 20,4%

7 Ungarn 19,9%

8 Sverige 19,2%

9 Portugal 18,0%

10 New Zealand 17,6%

11 Polen 17,2%

12 Holland 17,1%

13 Belgien 15,2%

14 Tjekkiet 14,9%

15 Grækenland 14,7%

16 Slovakiet 14,6%

17 Italien 14,5%

18 Frankrig 14,2%

19 UK 13,7%

20 Spanien 13,6%

21 Sydkorea 13,5%

22 Østrig 13,0%

23 Tyskland 12,9%

24 Canada 11,2%

25 J apan 6,7%

26 USA 5,7%

27 Schweiz 4,8%

Gns. 15,7%

Tabel 1. Forbrugsskattetrykket, OECD-lande, 2006

1 Belgien 74,1%

2 Sverige 73,5%

3 Danmark 72,0%

4 Ungarn 71,8%

Danmark, FP 2.0 67,2%

5 Finland 67,0%

6 Italien 66,7%

7 Grækenland 65,9%

8 Frankrig 65,3%

9 Luxembourg 63,7%

10 Portugal 63,6%

11 Norge 63,5%

12 Tjekkiet 62,5%

13 Holland 60,2%

14 Irland 59,7%

15 UK 54,8%

16 Polen 54,6%

17 Island 52,2%

18 Tyskland 51,5%

19 Slovakiet 51,2%

20 New Zealand 49,7%

21 Østrig 49,4%

22 USA 46,5%

23 Schweiz 45,6%

24 Canada 43,2%

25 J apan 38,4%

26 Spanien 37,8%

27 Sydkorea 34,2%

Gns. 57,0%

Tabel 2. Den sammensatte marginalskat på arbejdsindkomst for højtlønnede, OECD-lande, 2007

Figur 1. Forskel i marginalskat mellem højtlønnet og lavtlønnet i 2007, OECD-lande

Kilde: OECD Taxing Wages 2006-2007 og Aftale om forårspakke 2.0

-20,0

-15,0

-10,0

-5,0

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

Sp

an

ien

Tysk

lan

d

Øst

rig

Fran

kri

g

Holla

nd

Belg

ien

Slo

vakie

t

Isla

nd

Pole

n

Can

ad

a

Syd

kore

a

Fin

lan

d

Jap

an

Tyrk

iet

Au

stra

lien

Græ

ken

lan

d

UK

Italie

n

Tje

kkie

t

Port

ug

al

Sch

weiz

US

A

Un

garn

Norg

e

Luxem

bou

rg

Mexic

o

Irla

nd

Zeala

nd

Sveri

ge

Pct.

Dan

mark

20

09

Dan

mark

FP 2

.0

Figur 2. Forskel i løn mellem lavtuddannede og højtuddannede (videregående uddannelse)

Kilde: Education at a glance 2008, OECD

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0S

we

de

n

No

rwa

y

De

nm

ark

Ne

w Z

ea

lan

d

Be

lgiu

m

Ko

rea

Sp

ain

Au

stra

lia

Fin

land

Fra

nce

Au

stri

a

Isra

el

Ca

nad

a

Sw

itze

rla

nd

Lux

em

bo

urg

Ge

rma

ny

Ne

therl

an

ds

Irela

nd

Un

ited

Kin

gd

om

Cze

ch R

ep

ub

lic

Po

lan

d

Tu

rkey

Ita

ly

Un

ited

Sta

tes

Po

rtu

ga

l

Slo

ve

nia

Hu

nga

ry

Pct.

• Regeringen finder et råderum på ca. 30 mia.kr.

• Dvs. det var muligt at reducere marginalskatten til 43 pct.

• Men man lander på 56 pct.

• Fordi man anvender penge på højere pensionstillæg, bundfradrag, grøn check etc.

Havde regeringen anvendt sit råderum optimalt:

• En marginalskat på 43 pct.• En vækst i arbejdsudbuddet på ca. 30.000

personer – 50 pct. mere end Forårspakken • En tilsvarende effekt på produktiviteten• Internationalt konkurrencedygtigt niveau• Næsten fjernelse af skat på uddannelse

Figur 7: Gini-koefficienter i OECD-landene og DK uden top- og mellemskat

Kilde: OECD: Growing Unequal? Income Distribution and Poverty in OECD Countries, 2008, samt egne beregninger

0,00

0,05

0,10

0,15

0,20

0,25

0,30

0,35

0,40

0,45

0,50D

an

mark

Sv

eri

ge

DK

ud

en t

op

ska

tD

K 4

4%

Lux

em

bo

urg

Øst

rig

Tje

kk

iet

Slo

va

kie

t

Fin

land

Be

lgie

nH

olla

nd

Sch

weiz

No

rge

Isla

nd

Fra

nk

rig

Un

garn

Ty

skla

nd

Au

stra

lien

OE

CD

Sy

dko

rea

Ca

nad

aS

pa

nie

nJa

pa

nG

ræk

en

lan

dIr

lan

d

Ne

w Z

ea

lan

dU

KIt

alie

nP

ole

nU

SA

Po

rtu

ga

lT

yrk

iet

Me

xic

o

Gini-koefficient

• Ros for ikke at øge beskæftigelsesfradraget.

• De nyeste analyser viser, at det er blandt de dårligste skatteinstrumenter

• Men meget kritisabelt at man ikke reducerer topskattesatsen.

• I stedet rykker man topskattegrænsen

• De højtuddannede over grænsen skal også have en tilskyndelse til at arbejde ekstra

• Meget taler for større effekt ved satsnedsættelse• Dygtige udlændinge har mere fokus på sats end

grænse• Vi skal i næste valgperiode lave en ny

skattereform• Nyttigt hvis processen med sænkelse af

topskattesatsen var påbegyndt

• Regeringen finansierer sin reform med højere skatter

• Men der var mange andre og bedre ideer

• Højere skatter reducerer nemlig beskæftigelse og velstand

Figur 8. Offentligt forbrugs andel af BNP, OECD, 2008

Kilde: OECD Economic Outlook no. 84 (OECD.Stat Database)

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

Me

xic

o

Sch

we

iz

Ty

rkie

t

Sy

dk

ore

a

Lux

em

bo

urg

Græ

ke

nla

nd

Po

len

US

A

Slo

va

kie

t

Au

stra

lien

Irla

nd

Jap

an

Ty

skla

nd

Øst

rig

Sp

an

ien

Ne

w

Tje

kk

iet

No

rge

Ca

na

da

Po

rtu

ga

l

Ita

lien

Un

ga

rn

Fin

lan

d

UK

Be

lgie

n

Fra

nk

rig

Isla

nd

Ho

llan

d

Sv

eri

ge

Da

nm

ark

Pct. af BNP

• Hvorfor ikke overførselsindkomster?

• Den bedste måde at finansiere lavere skat på - dobbeltdividende:

• Fjerne adgangen til efterløn for de unge under 30 år => 6 mia.kr.

• Væk med SU i 2 år (LVU)

• Dagpengeperiode (evt. efter finanskrise)

• Hvorfor anvendte man ikke de dynamiske effekter på at lette marginalskatten

• Det gjorde Nyrup i 94-reformen. Han indbudgetterede adfærdseffekter for 11 mia.kr.

• Nu bruger man de dynamiske effekter på at finansiere nye udgifter

• Hvorfor?

• Hvorfor en ny reform i næste periode?

UDSIGT TIL LAV VÆKST I DK

Figur 9: Forventet årlig realvækst i BNP, OECD, 2010-2014

Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

Holla

nd

Danm

ark

Japan

Tysk

land

Italie

n

Port

ugal

Frankri

g

Belg

ien

Øst

rig

Finla

nd

Sch

weiz

Sveri

ge

New

Zeala

nd

UK

Canada

US

A

Norg

e

Aust

ralie

n

Spanie

n

Ungarn

Pole

n

Græ

kenla

nd

Tje

kkie

t

Mexic

o

Isla

nd

Sydkore

a

Luxem

bourg

Irla

nd

Slo

vakie

t

Tyrk

iet

Pct.

Figur 10: Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, OECD, fra 1997 til 2007

Kilde: OECD Productivity Database

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

Jap

an

Ita

lien

Ty

skla

nd

Da

nm

ark

Po

rtu

ga

l

Sch

weiz

Be

lgie

n

Fra

nk

rig

No

rge

Øst

rig

Ho

llan

d

US

A

UK

Ne

w Z

ea

lan

d

Sv

eri

ge

Me

xic

o

Ca

nad

a

Au

stra

lien

Tje

kk

iet

Fin

land

Sp

anie

n

Ty

rkie

t

Un

garn

Græ

ke

nla

nd

Po

len

Sy

dko

rea

Isla

nd

Slo

va

kie

t

Lux

em

bo

urg

Irla

nd

Pct.

• Vi skal have en skattereform, der øger antallet af hjerner og hænder på arbejdsmarkedet

• Og hæver produktiviteten markant (det er det vi skal lave af)

Pejlemærker for en kommende skattereform:

• Som minimum skal topskatten fjernes – det bringer marginalskatten ned på 42 pct.

• Under USA, Schweiz og UK• Selskabsskat skal sættes væsentligt ned• Det vil blive mere attraktivt at investere og

lokalisere sig i Danmark

• Kommende vækstpakker bør indeholde kloge skattelettelser

• Dvs. lettelser i marginalskatten eller selskabsskatten

• Så øges incitamentet til at arbejde, producere og investere

• Skattelettelser vil øge velstand og beskæftigelse• Langt de fleste udgifter vil reducere

beskæftigelse og velstand

Velfærdsstaten anno 2006

Tabel 1. Private og offentligt ansatte samt overførselsmodtagere, 1970-2006

(tal i 1.000 personer) 1970 2001 2006 Ændring 1970-2006 Ændring 2001-2006

Privat ansatte 2.058 1.919 1.943 -115 24

Offentligt ansatte 405 824 813 408 -11

Overførselsmodtagere 918 1.742 1.834 916 92

Afhængige af offentlige kasser 1.323 2.566 2.647 1.324 81

Personer i alderen 15 år og opefter 3.757 4.356 4.408 651 52

Afhængige af offentlige kasser

i pct. af den voksne befolkning 35,2% 58,9% 60,0% 25,3 %-point 1,6 %-point

Kilde: Økonomisk Redegørelse maj 2006, Finansministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger

• Velfærdskoalitionen er i dag på ca. 61 pct.

• Velfærdskoalitionen er i 2040 på knap 70 pct. i fravær af reformer

• Velfærdskoalitionen er erfaringsmæssigt skeptisk over for reformer

Figur 2. Offentlig beskæftigelse i pct. af samlet beskæftigelse i 2003, EU-15 lande

Anm.: Linien angiver et vægtet EU-15 gennemsnit

Kilde: OECD Economic survey of Denmark 2005 og Eurostat

0

5

10

15

20

25

30

35Tysk

land

Holla

nd

Irla

nd

Græ

kenla

nd

Øst

rig

Spanie

n

Luxem

bourg

Italie

n

Port

ugal

Belg

ien

UK

Frankri

g

Finla

nd

Danm

ark

Sveri

ge

Pct

.

UDSIGT TIL LAV VÆKST I DK

Figur 9: Forventet årlig realvækst i BNP, OECD, 2010-2014

Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

Holla

nd

Danm

ark

Japan

Tysk

land

Italie

n

Port

ugal

Frankri

g

Belg

ien

Øst

rig

Finla

nd

Sch

weiz

Sveri

ge

New

Zeala

nd

UK

Canada

US

A

Norg

e

Aust

ralie

n

Spanie

n

Ungarn

Pole

n

Græ

kenla

nd

Tje

kkie

t

Mexic

o

Isla

nd

Sydkore

a

Luxem

bourg

Irla

nd

Slo

vakie

t

Tyrk

iet

Pct.

• OECDs vækstskøn ligger på linie med bl.a. Finansministeriet og Vismændene

• Frem mod 2015 er der brug for at løfte beskæftigelsen med 200-250.000 personer

• Hvordan får vi flere hænder ud på arbejdsmarkedet og genopretter holdbarden på de offentlige finanser?

• Stands tilgangen til efterløn

• Forhøj pensionsalderen fra 65 til 67 år

• Det øger beskæftigelsen med 200.000 personer (bortfald af efterløn og højere pensionsalder)

• Det fordobler væksten fra 1 til 2 pct. om året

• Det forbedrer de offentlige finanser med 1,1 pct. af BNP

• Giver næsten holdbarhed på de offentlige finanser

• Hvordan håndteres efterspørgslen efter velfærdsservice?

Øvrige forslag til flere hænder

• Reduktion i dagpengeperiode• Udvid Nyrups ungeindsats• Lavere marginalskat

Velfærdsservice

• Hvad så med efterspørgslen efter velfærdsservice?

Der er ikke sat mange ekstra midler af til et mærkbart løft efter 2015

Vil danskerne stoppe med at ønske mere velfærd ?

• Skattefinansiering => 7 pct. af BNP• Eller 115 mia.kr. i højere skat• Kommuneskat skal op med 16 pct. så

øverste marginalskat skal op på 78 pct.

• 200.000 ekstra offentligt ansatte• 200.000 færre private ansatte

I stedet for:

1) Brugerbetaling på det der kommer ud over standardpakken

2) Private virksomheder og Forsikrings-Danmark skal overtage velfærdsløftet