Operation Dagsværk

MED LIVET PÅ SPILAlternativer til udvandring fra Guatemala. Et projekt der styrker mayaindianske unge og kvinder økonomisk, socialt og politiskProjektperiode: 1. juni 2017 – 31. maj 2020Samlet budget: DKK 3.810.449

Partnere: Desarrollo Sostenible para Guatemala [Foreningen Bæredygtig Udvikling for Guatemala], DESGUA Centro Ecuménico de Integración Pastoral [Økumenisk Center for Menighedsdeltagelse], CEIPA

ResuméDette projekt har til formål at være med til at forebygge guatemalanske unges udvandring uden identitetspapirer med kurs mod USA for dermed at mindske de problemer, det medfører for unge mayaer, for deres familier og for det guatemalanske samfund generelt.

Projektet fokuserer på at skabe uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, herunder selvstændig virksomhed og anden økonomisk udvikling for unge kvinder og mænd, der er blevet deporteret fra og/eller har til hensigt at blive illegale indvandrere i USA. Det skal ske i samspil mellem en række aktører – herunder statslige organer, familier, private virksomheder og civilsamfundet i det hele taget – i en fælles og velkoordineret indsats til opfyldelse af projektets formål.

Projektets forskellige strategier skal tilgodese en direkte målgruppe på 675 unge af begge køn, der får chancen for at hæve deres uddannelsesniveau både generelt og i erhvervsfaglig henseende, blive mere virksomme som personer, samt dyrke deres kulturelle rødder og identitet. Derved fremmes deres deltagelse både på arbejdsmarkedet og som iværksættere med henblik på at styrke dem og deres familier økonomisk og socialt. Desuden vil projektet tage initiativ til at fremme unges lederskab og medborgerskab gennem fælles oplysningskampagner, holdningsbearbejdelse og dialog både imellem de unge selv og med andre aktører. Det skal udmunde i forslag og krav om politiske tiltag, der sikrer de unges rettigheder og lancerer programmer for ungdommens deltagelse i lokal- og nationaløkonomien. Endvidere vil der blive udsendt informationsmateriale, der på baggrund af facts og reelle erfaringer skal sikre at unge mennesker tænker sig om en ekstra gang inden de udvandrer til USA.

Projektet søger at forandre en politisk praksis og et tankegods, der underbygger social eksklusion og ser massiv udvandring af unge som den økonomiske vej frem. Der satses på at påvirke samfundet og dets beslutningstagere til at finde fælles fodslag for at tage fat på problemerne. Konkret vil projektet støtte organisationernes deltagelse i de instanser for fortalervirksomhed, der allerede anerkendes af staten som legitime, således at de kan fremlægge nye forslag og følge op på de allerede eksisterende, med henblik på at fremme unges deltagelse på diverse politiske, sociale og politiske områder.

Projektet vil støtte krav om og forhandling af offentlige budgetter for at sikre unges og kvinders adgang til økonomiske alternativer, så de kan undslippe fattigdomsfælden. Det er desuden hensigten at udfordre rodfæstede tankegange og handlemåder, såsom racisme og diskrimination, der rammer oprindelige folk og især de indianske unge. Ved afslutningen af projektet forventes det, i kraft af god koordinering på tværs af deltagende aktører og sektorer har tilvejebragt økonomiske alternativer og således medvirket til, at 675 indianske unge, som blev deporteret og/eller havde tænkt sig at udvandre, ser muligheder for at udleve ”den guatemalanske drøm” i stedet for ”den amerikanske drøm”.

1

Kontekst

Guatemala ligger i Mellemamerika og grænser op til El Salvador og Honduras mod sydøst, til Belize mod øst og til Mexico mod nord. Landet har over 15 millioner indbyggere, hvoraf den oprindelige indianske befolkning udgør ca. 45%. En borgerkrig, der efter 36 år afsluttedes med en fredsaftale i 1996, har sat sit præg på landet, idet mange af de bagvedliggende konflikter er forblevet uløste. Det gælder bl.a. social og økonomisk ulighed, racisme og diskrimination, manglende retssikkerhed, mistillid til staten samt en omsiggribende voldsspiral.

Guatemala er det næstmest ulige land i Latinamerika med en kolossal kløft mellem rig of fattig. Ifølge en landsdækkende undersøgelse af levevilkår fra 2014, ENCOVI, lever over 59% af befolkningen i fattigdom, og en fjerdedel i ekstrem fattigdom. Det går i særlig grad ud over landområderne, hvor 76% anses for at være fattige, og rammer især den indianske befolkning, hvoraf 79% betragtes som fattige. Det er således også indianere med bopæl på landet, der er mest tilbøjelige til at udvandre. Uligheden er blevet yderligere forværret i de seneste år. Blot 260 guatemalanere besidder i alt 30 milliarder dollars, hvilket er mere end hvad resten af befolkningen ejer tilsammen.

Borgere fra oprindelige folkeslag er i århundreder blevet udsat for systematisk racisme og diskrimination, der kommer til udtryk ved ringere muligheder for uddannelse og beskæftigelse samt ekstrem ulighed. Et overvældende flertal af børn og unge, der udvandrer fra Guatemala, er indianere fra ludfattige egne. De mangler typisk ordentlig ernæring, adgang til lægehjælp og andre basale tjenester. Mindreårige fra de oprindelige folk udsættes jævnligt for diskrimination og social eksklusion, der medfører udbredt underernæring og funktionel analfabetisme. Desuden betyder den stærkt rodfæstede kønsdiskrimination og fraværet af ligestilling i landet, at guatemalanske piger og kvinder har ringere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder end drenge og mænd.

Ifølge UNICEF (2010) gør denne forskelsbehandling og eksklusion – baseret på køn, social status, alder og etnicitet – det væsentligt vanskeligere at håndhæve menneskerettighederne, især hvad angår børns, kvinders og oprindelige folks rettigheder. Således kan en indiansk pige blive udsat for firdobbelt diskrimination: For at være pige, mindreårig, indiansk og fattig.

Som følge af denne diskrimination og fraværet af en effektiv og vedvarende socialpolitik, scorer guatemalanske mindreårige dårligt på de sociale indikatorer. Det gælder især, hvis de er indianere og stammer fra landområderne, og det kommer til udtryk ved utilstrækkelige fremskridt inden for sundhed, ernæring, uddannelse og beskyttelse mod alle mulige former for misbrug og udnyttelse.

Det anslås, at 14 personer i timen – svarende til ca. 120.000 om året – udvandrer fra Guatemala1. Det gør landet til Latinamerikas tredjestørste leverandør af indvandrere i USA, kun overgået af Mexico og El Salvador. De fleste af disse mennesker er unge, der ikke ser nogen fremtidsperspektiver i deres hjemland. De rejser typisk uden identitetspapirer ledsaget af menneskesmuglere – i folkemunde kendt som coyotes efter den omvandrende mexicanske prærieulv. Deres pris for rejsen ligger i omegnen af 5-9.000 dollars, hvilket dækker op til fire forsøg

1 Grupo Articulador, 2014. “Aproximaciones de Política Migratoria para Guatemala” [Tilnærmelser til en migrationspolitik for Guatemala]. Kan skaffes her:

http://www.url.edu.gt/PortalURL/Archivos/100/Archivos/Aproximaciones%20de%20Pol%C3%ADtica%20P%C3%BAblica%20 Migratoria%20Grupo%20Articulador.pdf.

2

på at krydse grænsen. Det skønnes, at der i dag bor ca. 1,8 millioner guatemalanere i USA, svarende til over 12% af Guatemalas befolkning. Af disse guatemalanere i USA er 64% unge. Især alderssegmentet 20-24 år er stærkt repræsenteret med 41%. Det er kort sagt ungdommen, der rejser væk.

Men ikke alle, der sætter benene i det store rige land mod nord, får lov at blive. I 2015 blev 105.000 guatemalanere deporteret fra USA2, heraf 14.000 mindreårige, hvilket er mere end dobbelt så mange som året forinden, hvor 6.346 mindreårige guatemalanere blev sendt retur. Disse unge hjemvendte har yderst begrænsede udsigter til at komme tilbage til uddannelsessystemet eller blive indsluset på arbejdsmarkedet. Deres lod er typisk ekstrem fattigdom som billig arbejdskraft. I værste tilfælde lokkes de ind i bander (kriminalitet, prostitution, narkosmugling osv.), der tilbyder dem en form for levebrød, accept og beskyttelse.

Ifølge en undersøgelse udført af det guatemalanske Center for Økonomisk Forskning (Centro de Investigación y Estudios Económicos, CIEN)3 er unge dog også mest tilbøjelige til at blive iværksættere i landet. Hele 54% af landets iværksættere er mellem 18 og 34 år, med et lille flertal på 53% kvinder. Deres uddannelsesniveau er generelt lavt, idet 31% har under seks års formel uddannelse. De har typisk for lidt praktisk træning i deres foretrukne erhverv, og over halvdelen lægger ud med en startkapital på under 7.500 quetzales (USD 986). Alt dette begrænser deres evne til at etablere en virksomhed.

Der er også andre faktorer, der hæmmer iværksætteri i landet, såsom en underudviklet social og produktiv infrastruktur og en bureaukratisk sædvane, der bl.a. gør det besværligt at optage lån. Trods høje renter gælder desuden krav om at stille sikkerhed, som unge mennesker ofte har svært ved at imødekomme.

Lav investering i og adgang til uddannelseGuatemala har en særdeles ung befolkning, idet 10 ud af de 15 millioner indbyggere er børn og unge under 30 år. Alligevel investerer landet blot 3,2% af sit BNP i uddannelse. Til sammenligning investerer Costa Rica over 20%. I et land som Lesotho, der har en tilsvarende økonomi som Guatemala, investeres 13% i uddannelse. Selvom Guatemalas forfatning fremhæver gratis uddannelse som en medfødt og universel ret, har hovedparten af landets befolkning kun ringe uddannelsesmuligheder.

Økonomiske og sociale uligheder samt politiske, sproglige og geografiske faktorer medvirker til at begrænse både pigers og drenges adgang til uddannelse. Det er bekymrende, eftersom uddannelse ikke alene er en vigtig faktor i økonomisk vækst, men også er afgørende for den samfundsmæssige udvikling, herunder dannelsen af gode medborgere.

Undervisningsministeriets dækning er begrænset, idet kun 40% af børnene kommer i børnehave. På grundskoleniveau (educación primaria, der dækker 1.-6. klasse) er det i dag kun 81% af hver årgang, der bliver skrevet ind på en skole.4 Hertil kommer, at halvdelen af eleverne i grundskolen

2 Patzán, José M.: “Deportados 105 mil guatemaltecos este año” [105 tusinde guatemalanere deporteret i år]. Dagbladet “Prensa Libre”, 29/12/2015. Kan skaffes her: http://www.prensalibre.com/guatemala/migrantes/deportados-105-mil-guatemaltecos-este-ao3 CIEN. 2014. “Emprendimiento y Desarrollo Rural en Guatemala” [Iværksætteri og landudvikling i Guatemala].

4 Se forrige fodnote.

3

ikke får lov at studere videre på næste trin (kaldet ciclo básico, som svarer til 7.-9. klasse). Og blandt dem, der gør, er det igen kun halvdelen, der fortsætter i det, der svarer omtrent til gymnasiet (ciclo diversificado, der varer to eller tre år afhængigt af elevernes specialisering).5

Dykker vi ned i tallene opdelt efter køn og bopæl, viser det sig, at sandsynligheden for at få en ordentlig uddannelse er mindst, hvis man er pige, indianer og bor på landet. Det får disse befolkningsgrupper til at sakke yderligere bagud. Blandt indianske unge går kun 25% i 7.-9. klasse (ciclo básico) og 15% på niveauet derover (ciclo diversificado). I landområder er sidstnævnte andel blot 10%.

De indianske piger og kvinder udsættes for social eksklusion på grund af køn, etnicitet og lav social status, der i kombination med en rodfæstet patriarkalsk kultur begrænser deres uddannelsesmuligheder alvorligt. Deres eneste chance for at tjene til dagen og vejen bliver dermed inden for huslige gøremål og ved at gifte sig – ofte i for ung en alder. Således er det kun én ud af tre mayaindianske piger, der består grundskolen (6. klasse), mens endnu færre fortsætter i uddannelsessystemet.

Det kommer desuden til udtryk ved en høj grad af analfabetisme og et lavt fagligt niveau selv hos dem, der formår at bestå en uddannelse. De tekniske skoler er for det meste private og for dyre for flertallet af indianske unge og fattige familier. Deres udbud af uddannelser er ikke synderligt velegnet hverken til at give livsfærdigheder eller til at tilfredsstille efterspørgslen på arbejdsmarkedet og kvalificere de studerende til anstændige jobs. Det medvirker yderligere til at give en stor del af ungdommen en overvældende trang til at udvandre.

Selv om mange af de unge ville ønske, de kunne fortsætte deres studier, kan hjemmenes trange økonomi sætte en stopper for det. Nogle gange må de konkurrere med deres søskende om en studieplads. Det er familiens overhoved – typisk faderen – der afhængigt af familiens budget og antallet af børn bestemmer, hvor lang en uddannelse det er muligt at finansiere. Det ses ofte, at sønner favoriseres på bekostning af døtre, idet det som regel anses for tilstrækkeligt, at pigerne lærer at læse, skrive og regne. Dertil kommer, at al uddannelse foregår på spansk, der ikke er mayaernes modersmål, og at undervisningskvaliteten er lav. Alt i alt er disse unges muligheder for uddannelse og personlig udvikling således få og usikre.

Den manglende adgang til kvalitetsuddannelser er blandt årsagerne til, at unge mayaer er dårligst stillede, når det gælder om at finde ordentlige jobs. 75% af alle unge er beskæftiget i den uformelle sektor, hvor de typisk udbyttes og får overtrådt deres rettigheder. Langt de fleste tjener endda under mindstelønnen, og de har ingen ansættelseskontrakt, sygesikring eller andre sociale rettigheder. Manglen på arbejde og indkomst skubber dem ud i andre overlevelsesstrategier, hvilket er baggrunden for, at stadig flere unge og større børn ser sig nødsaget til at migrere nordpå til Mexico eller USA i jagten på et bedre liv.

VoldGuatemalanske børn og unge udsættes dagligt for forskellige typer af vold. Det gælder bl.a. strukturel vold og vold i hjemmet, der er foruroligende udbredt i guatemalanske familier, og udgør endnu en vigtig tilskyndelse for børn og unge til at rejse væk. I Guatemala hersker stadig historisk betingede sociale og kulturelle mønstre af patriarkalsk og mandschauvinistisk tilsnit, der tolererer og sågar hylder eksklusion, marginalisering og

5 ASIES. 2013. “Oferta de Formación Técnica para Jóvenes” [Udbud af erhvervsfaglige uddannelser for unge]. Tidsskriftet ASIES nr. 2, Guatemala.

4

tingsliggørelse af kvinder. I nogle lokalsamfund opfattes både yngre og ældre kvinder nærmest som en slags hjælpemiddel til fri afbenyttelse i hjemmet. Disse mønstre er årsagen til, at eksklusion, vold, samt manglende muligheder for uddannelse og deltagelse rammer kvinder hårdest.

Det er et livssyn, der videreføres i opdragelsen af døtrene. Endvidere anses det for passende at disciplinere små børn af begge køn ved at herse med dem og straffe dem. Guatemalanske børn såvel som unge lider under en alt for høj forekomst af fysisk mishandling og seksuelle overgreb. Og når det opdages, er der en stærk tendens til at bortforklare det som noget ”naturligt” og holde det skjult. Dermed bliver hele familien og samfundet generelt til medskyldige, hvilket udgør endnu en drivkraft for udvandring. De fleste seksuelle overgreb på piger begås af et familiemedlem, en slægtning eller nabo, der har forholdsvis let adgang til ofret.

Retsvæsnets ringe geografiske dækning og svage indsats mod vold og mord på kvinder i samspil med en kulturelt betinget modvilje mod at gå til politiet medfører, at kun få af de mange overgreb kommer for retten, og under halvdelen af disse fører til dom.

Det er ofte skolelærerne, der bliver opmærksomme på overgreb mod deres elever. Der er imidlertid udbredt angst for at anmelde sagerne, eftersom det kan medføre repressalier fra gerningsmænd, der ikke frygter det magtesløse retsvæsen. Ifølge en rapport fra Den Internationale Kommission mod Straffrihed i Guatemala (CICIG) forblev 88% af alle forbrydelser mod mindreårige i 2009 ustraffede.

Vold begået af organiserede kriminelle er også med til at øge udvandringen. En undersøgelse med titlen ”Børn og Migration i Mellemamerika” nævner, at 49,4% af mord registeret i 2010 foregik i de fem guatemalanske regioner, der har størst udvandring (Guatemala City, San Marcos, San Marcos, Huehuetenango, Quetzaltenango og Jutiapa)6. Det underbygger tesen om, at vold er en faktor i beslutningen om at ty til udvandring som en overlevelsesmekanisme.

Guatemala tilbyder ikke job til sine ungeIfølge UNDP’s ”Human Development Report” fra 2011 faldt beskæftigelsen for Guatemalas unge i alderen 15-24 år med hele 20% i løbet af 00erne, mens landets BNP steg ca. 3,5% om året. Det viser, at den økonomiske vækst ikke har medført en tilsvarende forøgelse af den formelle beskæftigelse. I samme periode var de unge især beskæftiget inden for landbrug (37%), handel (20,1%), og serviceydelser (22,9%), hvilket viser, at markedets udbud af jobs til de unge mest ligger i brancher præget af lav produktivitet uden sammenkobling med den nationaløkonomiske vækstdynamik. Det underbygger argumentet om, at den økonomiske vækst mest skaber beskæftigelse for de unge i den uformelle sektor.

I Guatemala træder ca. 180.000 unge hvert år ind på arbejdsmarkedet. Et flertal arbejder ulønnet i et familieforetagende. 73% arbejder uden ansættelseskontrakt, og mange arbejder over 48 timer om ugen. 40% tjener mindre end 1 dollar om dagen7, mens 62% tjener mindre end mindstelønnen8, der i 2017 var på 2.893,21 quetzales om måneden, dog blot 2.667,52 quetzales i

6 Center for Gender & Refugees, 2015: “Niñez y migración en Centro y Norte América: causas, políticas, prácticas y desafíos” [Børn og migration i Mellem- og Nordamerika: årsager, politikker, praksisser og udfordringer], UC Hastings.

7 Programa de Fortalecimiento Institucional del Sector Juventud en Guatemala [Program for institutionel styrkelse af ungdomssektoren i Guatemala], 2011. “Entre la penuria y la urgencia de oportunidades: el empleo juvenil en Guatemala” [Mellem fattigdom og akut behov for muligheder: Beskæftigelse af unge i Guatemala], side 14.

8 Mindstelønnen for 2017 fremgår af denne side: http://www.mintrabajo.gob.gt/index.php/salariominimo.html.

5

eksportvirksomheder, mens de basale omkostninger til mad i januar 2017 ifølge Guatemalas Statistiske Institut, INE, lå på 4.079,40 quetzales om måneden for en gennemsnitlig husstand.

Der er 20% af de unge i Guatemala, der udelukkende helliger sig deres studier. Ca. en million unge hverken studerer eller arbejder. De kommer fra de fattigste hjem og er typisk indianere bosatte på landet.

Den måde, de unge træder ind på arbejdsmarkedet på, afgør i høj grad, hvor stærk og dynamisk en rolle, de bliver i stand til at spille i den sociale og produktive samfundsudvikling. Usikre ansættelsesforhold og arbejdsløshed har således konsekvenser, der ikke blot er økonomiske, men også sociologiske (social og politisk eksklusion) og psykologiske (lavt selvværd og personlig utilfredshed). Det udgør et risikomoment for opnåelsen af menneskelig udvikling. Kvindernes sociale status rammes især af usynliggørelsen af deres arbejdsindsats inden for børneopdragelse og i lokalsamfundet.

Historisk har arbejdsproduktiviteten i Guatemala været den laveste i Mellemamerika. Der er et ringe udbud af økonomisk produktive stillinger, og de unges jobmuligheder indskrænkes af strukturelle faktorer. Det gør det nødvendigt at øge deres kompetencer med uddannelse for at stimulere private investeringer og fremme iværksætteri, der også er vejen frem for at mindske den fattigdom, der er hovedårsag til udvandringen fra landet. Ifølge en undersøgelse foretaget i 2010 af UNICEF og FN’s Internationale Migrantorganisation, IOM, er de vigtigste bevæggrunde til at søge til udlandet blandt unge under 17 år: At forbedre den økonomiske situation (43%), at finde et job (39%), at genforenes med familien i udlandet (11,7%) og at flygte fra vold (1,4%). Disse fire årsager står altså bag 95,1% af udvandringen for denne aldersgruppes vedkommende.

MålgrupperSom beskrevet ovenfor udsættes Guatemalas oprindelige folk systematisk for racisme og diskrimination, der giver sig udslag i ringere uddannelses- og jobmuligheder og forværrer den sociale ulighed. Derfor er projektets målgruppe unge kvinder og mænd af indiansk herkomst, nærmere bestemt 13-24-årige fra mam- og k’iche’-talende lokalsamfund, der enten er blevet sendt tilbage efter forsøg på at komme til udlandet, eller anses for at være potentielle migranter. Det er en målgruppe, der grundet ekstrem fattigdom, sårbarhed eller mange års skolefravær ikke har adgang til det formelle uddannelsessystem. De kommer fra landsbyer og mindre byer i regionerne Totonicapán og Quetzaltenango i den vestlige del af Guatemala.

Det forventes, at 675 unge – heraf 40% af hankøn og 60% af hunkøn – kommer til at deltage aktivt i de dele af projektet, der skal forny uddannelsessektoren, tilbyde psykologhjælp, formidle arbejde og støtte iværksætteri.

I oplysningsindsatsen med holdningsbearbejdelse forventes betydelige bidrag fra unge og ældre børn, forældre, lærere og befolkningen generelt. I alt skønnes det, at 50.000 personer vil blive inddraget. Dette tal kan dog meget vel blive højere, efterhånden som oplysningsarbejdet når ud til flere mennesker via radiospots, lokale aktiviteter, tryksager mv.

Indsatsen for at ændre holdninger og praksis handler også om at give plads til refleksion, analyse og dialog i lokalsamfundet, og i sådanne aktiviteter forventes mindst 900 personer fra projektets kommuner at medvirke.

Indsatsen for at forbedre offentlig politik og praksis til fordel for de unges deltagelse i økonomien vil gøre brug af dialog, fortalervirksomhed og koordinering med en målgruppe bestående af

6

repræsentanter fra statslige organer med ansvar for at opfylde menneskeretten til uddannelse (Undervisningsministeriet og Guatemalas tekniske skole, INTECAP) og for at indsluse de unge på arbejdsmarkedet (bl.a. Arbejdsministeriet, Udviklingsministeriet, kommunale ungdomskontorer). Målgruppen for dette oplysningsarbejde kommer også til at omfatte små og mellemstore lokale erhvervsdrivende med interesse i at hyre unge medarbejdere.

Projektets indhold og budskaber vil endvidere blive rettet mod grupper af guatemalanske indvandrere i USA, som der vil blive oprettet kontakt og koordinering med for at udbrede oplysningskampagnernes pointer og for at knytte forbindelser til personer, der kan støtte og tilbyde muligheder til de unge i Guatemala.

Geografisk områdeProjektet skal udføres i 12 kommuner i den vestlige del af landet, nemlig: Quetzaltenango (kommunen med dette navn), Salcajá, Cajolá, La Esperanza, San Juan Ostuncalco, Almolonga, San Martín Sacatepéquez, Zunil, Cantel, Colomba Costa Cuca, Concepción Chiquirichapa, der alle ligger i Quetzaltenango Region (Departamento), samt San Francisco El Alto i Totonicapan Region.

Projektets formål

Forandringsmål Mam- og k’iche’-talende mayaindianske unge har uddannelses- og oplæringsmuligheder,

der muliggør ansættelse og selvstændig virksomhed, så de kan forfølge deres livsdrømme i Guatemala og opgive deres planer om at udvandre illegalt til Mexico og USA.

Udviklingsmål Aktører fra civilsamfundet, den private og den offentlige sektor fremmer gunstige

samfundsforhold ved at samarbejde om relevante uddannelsestilbud, der kan føre til ansættelse og selvstændig virksomhed for unge af indiansk herkomst, som er blevet deporteret fra – eller er interesserede i at udvandre illegalt til – Mexico og USA.

Konkrete målMål 1. Civilsamfundsorganisationer, private og statslige aktører på lokalt niveau gennemfører relevante uddannelses- og oplæringsforløb for indianske unge, der er udelukket fra uddannelsessystemet, så de får alternative muligheder for iværksætteri og ansættelse på ordentlige vilkår.

7

Projektområdet

Resultat 1.1: 675 unge (60% kvinder og 40% mænd) har gennemgået en supplerende, erhvervsfaglig og teknisk specialiseret uddannelse, der gør dem tilstrækkeligt konkurrencedygtige til at få ordentlige jobs og/eller tilstrækkeligt kompetente til at etablere egen virksomhed.

Indikator 1: Ved projektets afslutning har 305 unge kvinder og mænd gennemgået erhvervsfaglige uddannelser, hvoraf 75% har bestået.

Indikator 2: Ved projektets afslutning har 370 unge fået kurser, der øger deres viden og tekniske færdigheder, så de kan skaffe et job, hvoraf 75% har bestået.

Indikator 3: Ved projektets afslutning har 40% af de unge, der har bestået et uddannelsesforløb, fundet sig et job, mens 40% har etableret egen virksomhed.

Indikator 4: Hvert år har samtlige de unge, der har bestået deres uddannelsesforløb, adgang til information om efterspørgslen efter arbejdskraft.

Resultat 1.2: Offentlige og private instanser, der tilbyder erhvervsfaglige kurser, støtter deltagelsen af unge, der i øvrigt har få uddannelsesmuligheder.

Indikator 1: I projektets tre år bliver mindst 50 unge støttet af offentlige og private instanser i at få adgang til erhvervsfaglig uddannelse.

Indikator 2: Ved projektets afslutning er der indgået tre samarbejdsaftaler (én om året) med offentlige og private instanser om støtte til erhvervsfaglig uddannelse af 50 unge.

Resultat 1.3: Psykologisk styrkede unge stoler på egne evner til at nå personlige mål og indfri forventninger om et godt liv.

Indikator 1: Hvert år har 75% af de unge, der deltager i erhvervsfaglige uddannelser, lagt en plan for deres liv eller professionelle udvikling.

Indikator 2: Ved projektets afslutning er samtlige identificerede tilfælde af vold og overgreb blevet behandlet og anmeldt til rette instanser.

Mål 2: De unge i samarbejde med andre aktører (fra civilsamfundet, den offentlige og private sektor) stiller krav og fremlægger forslag til offentlige politikker, der tilgodeser ungdommens rettigheder, lancerer planer og programmer til støtte for ungdommens deltagelse i lokal- og nationaløkonomien, udbreder budskaber, der styrker ungdommens tilknytning til hjemegnen, og gør det muligt for ungdommen at skabe sig et godt liv med egen kulturelle og etniske identitet og med ligestilling mellem kønnene.

Resultat 2.1: 50% af de unge, der går på de erhvervsfaglige kurser og består uddannelsen, øger efterfølgende deres praktiske færdigheder ved at stå i lære i lokale virksomheder, så de bliver mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet.

Indikator 1: Ved projektets afslutning fungerer et arbejdsformidlingskontor. Indikator 2: Hvert år udfører 50% af de unge, der består en erhvervsfaglig

uddannelse, et praktikforløb, hvor de afprøver deres viden og færdigheder i praksis i virksomheder.

Indikator 3: En lokal jobbørs er oprettet og bliver årligt opdateret.

8

Resultat 2.2: 80 unge, der har fået styrket deres erhvervsfaglige, produktive færdigheder, har taget initiativ til at blive iværksættere for at arbejde som selvstændige og forfølge deres livsprojekt.

Indikator 1: Ved projektets afslutning har 80 unge taget initiativ til iværksættelse. Indikator 2: I løbet af tre år deltager og erfaringsudveksler 80 unge ved møder

eller workshops inden for iværksætteremner (hvad de har lært i praksis mv.), hvor vellykkede erfaringer dokumenteres, så de kan udbredes og efterlignes på andre felter og i andre egne af landet.

Resultat 2.3: Unge, familier og befolkningen generelt i projektområdet er blevet mere opmærksomme på de sociale, økonomiske og andre omkostninger ved at udvandre mod nord uden identitetspapirer.

Indikator 1: En oplysningskampagne er udført i projektområdet med deltagelse af projektets unge, og er nået ud til ca. 50.000 personer i de udvalgte kommuner.

Indikator 2: Mindst 900 personer fra projektkommunerne deltager i arrangementer med refleksion og udarbejdelse af lokale forslag med henblik på at forstå og forandre de unges virkelighed.

Resultat 2.4: Det er i kraft af et samarbejde mellem stat og civilsamfund blevet muligt at indføre lokale, kommunale og nationale politikker og mekanismer, der forebygger udvandringen af unge.

Indikator 1: To organisationer, og i samarbejde med projektets unge, bidrager til koordinering af fortalervirksomhed sammen med civilsamfundet og lokale myndigheder

Indikator 2: De deltagende organisationer fremlægger forslag i bredt funderede koordinerings- og dialogfora om hovedprincipperne for en offentlig politik til forebyggelse af udvandring.

Indikator 3: Oxfam fremmer og faciliterer koordinering og alliancer med forskellige aktører for at formulere forslag til en inkluderende udvikling på landet, der kan medvirke til at forebygge udvandring.

Lokale partnereDe vigtigste alliancepartnere i projektet er organisationerne CEIPA (Centro Ecuménico de Integración Pastoral, Økumenisk Center for Menighedsdeltagelse) og DESGUA (Desarrollo Sostenible para Guatemala, Foreningen Bæredygtig Udvikling for Guatemala). Begge har hovedkvarter i byen Quetzaltenango i den vestlige del af landet.

CEIPA har siden 1989 støttet arbejdende børn og unge uden adgang til uddannelsessystemet i Quetzaltenango. Organisationens hovedformål er at virke for opfyldelsen af børns og unges rettigheder, herunder at sætte en stopper for børnearbejde og få børn og unge i gang med et fast uddannelsesforløb. CEIPAs uddannelsesprogrammer er udviklet i tæt samarbejde med det etablerede skolesystem, hvilket har gjort det muligt at få børn og unge i skolealderen indskrevet på normale skoler. CEIPA har stået for efteruddannelse af lærere, så de bliver bedre til at indlemme arbejdende børn både fagligt og socialt. CEIPA har desuden udviklet særlige tekniske kurser for unge med fokus på erhvervsbrug.

CEIPA vil bidrage til gennemførelsen af aktiviteter til opnåelse af følgende resultater:

9

Resultat 1.1: 675 unge har gennemgået en supplerende, erhvervsfaglig og teknisk specialiseret uddannelse, der gør dem tilstrækkeligt konkurrencedygtige til at skaffe ordentlige jobs og/eller tilstrækkeligt kompetente til at etablere egen virksomhed.

Resultat 1.2: Offentlige og private instanser, der tilbyder erhvervsfaglige kurser, støtter deltagelse af unge, der i øvrigt har få uddannelsesmuligheder.

Resultat 1.3: Psykologisk styrkede unge stoler på egne evner til at nå personlige mål og indfri forventninger om et godt liv.

Resultat 2.1: 50% af de unge, der går på de erhvervsfaglige kurser og består uddannelsen, øger efterfølgende deres praktiske færdigheder ved at stå i lære i lokale virksomheder, så de bliver mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet.

Resultat 2.2: 80 unge, der har fået styrket deres erhvervsfaglige, produktive færdigheder, har taget initiativ til at blive iværksættere for at arbejde som selvstændige og forfølge deres livsprojekt.

Resultat 2.3: Unge, familier og befolkningen generelt i projektområdet er blevet mere opmærksomme på de sociale, økonomiske og andre omkostninger ved at udvandre mod nord uden identitetspapirer.

Resultat 2.4: Det er i kraft af et samarbejde mellem stat og civilsamfund blevet muligt at indføre lokale, kommunale og nationale politikker og mekanismer, der forebygger udvandringen af unge.

DESGUA er en social bevægelse, der i tæt samarbejde med guatemalanere i USA arbejder for at skabe bedre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for unge og udviklingsinitiativer på lokalt plan i Guatemala. En af organisationens vigtigste målgrupper er unge, der er blevet deporteret tilbage til Guatemala. DESGUA arbejder for, at de unge får større selvtillid og tro på egne evner, og underviser Guatemalas ungdom i kultur og historie, herunder i baggrunden for borgerkrigen, så de bedre forstår udfordringerne, og bliver i stand til at omsætte dem til handling. DESGUA administrerer cafeen RED (udover at betyde ”netværk” på spansk, står de tre bogstaver i RED for ”restaurant, kokkeskole og fairtrade-butik”) samt et kulturcenter i Quetzaltenango, hvor unge oplæres til jobs i restaurantsektoren og til selv at tage erhvervsinitiativer. DESGUA’s hovedbudskab er, at det godt kan lade sig gøre at udleve ”den guatemalanske drøm”.

Endvidere koordinerer DESGUA med andre aktører, såsom INTECAP (teknisk skole) og mere lokalt baserede foreninger, bl.a. ”Kaffekooperativet La Unión” og ”Kooperativet af Kvinder i Tekstilbranchen i Cajolá”.

I dette projekt skal DESGUA medvirke til at gennemføre aktiviteter til opnåelse af følgende resultater:

Resultat 1.1: 675 unge har gennemgået en supplerende, erhvervsfaglig og teknisk specialiseret uddannelse, der gør dem tilstrækkeligt konkurrencedygtige til at skaffe ordentlige jobs og/eller tilstrækkeligt kompetente til at etablere egen virksomhed.

Resultat 2.3: Unge, familier og befolkningen generelt i projektområdet er blevet mere opmærksomme på de sociale, økonomiske og andre omkostninger ved at udvandre mod nord uden identitetspapirer.

Resultat 2.4: Det er i kraft af et samarbejde mellem stat og civilsamfund blevet muligt at indføre lokale, kommunale og nationale politikker og mekanismer, der forebygger udvandringen af unge.

10

Aktiviteterne er tilrettelagt, så organisationerne spiller tæt sammen og bidrager med hver deres styrker, kompetencer og erfaringer, og supplerer hinanden i et samlet forløb.

Oxfam IBIS vil levere teknisk og politisk bistand til processen. I kraft af sine erfaringer og metodemæssige ekspertise vil Oxfam IBIS kunne bidrage inden for tilrettelæggelse og udførelse af påvirkningsarbejde samt koordinering og kontakter med lokale, nationale og internationale aktører med henblik på at samle kræfterne, styrke forhandlingspositionen og få staten i tale omkring indførelse af offentlige politikker og støtte til ungdomsprogrammer. Desuden vil Oxfam IBIS følge sine lokale partnere på nært hold for at bidrage til deres organisatoriske styrkelse, projektets strategiske styring, administration og bogholderi, monitoreringssystemet og læringsopsamlingen. Endelig vil Oxfam IBIS i sin rolle som overordnet ansvarlig for projektet stå for at kvalitetssikre økonomirapporter, beretninger og kommunikationen mellem partnerne.

Projektets organisering Projektet vil blive gennemført under Oxfam Guatemalas ledelse og ansvar i et konsortium med de lokale partnere CEIPA og DESGUA. Til det formål er der indgået en overordnet skriftlig aftale mellem de tre organisationer. Der vil senere blive underskrevet en nærmere samarbejdsaftale mellem Oxfam Guatemala og hver enkelt partnerorganisation med præcisering af hver parts beføjelser og forpligtelser for at sikre en effektiv projektgennemførelse. Det er planen, at den implementerende rolle skal spilles af CEIPA med aktiv medvirken af DESGUA i alle projektets aktiviteter og processer.

Som det fremgår af nedenstående figur, er strukturen opdelt i to områder, nemlig 1) den politiske og strategiske ledelse og 2) den overordnede projektkoordinering.

På det første felt optræder Oxfam IBIS i Danmark i rollen som direkte ansvarlig i tæt koordinering med ledelsen i Oxfam Guatemala og med personalet for ”Program for en inkluderende økonomi og naturressourceforvaltning i Guatemala”. Opgaven vil bestå i at yde strategisk vejledning og følge projektforløbet med særlig opmærksomhed på strategien for at styrke, kapacitetsopbygge, give stemme til og skabe samarbejde mellem kvinder, unge og oprindelige folk. I denne indsats indgår også ledelsen hos de lokale partnere, der skal udstede retningslinjer for arbejdet i felten. Det skal understreges, at Operation Dagsværk er meget optaget af at kommunikere intenst med projektet, og har tænkt sig at sende repræsentanter til Guatemala for at opleve det på første hånd. Disse besøg vil blive koordineret af Oxfam IBIS.

Det andet felt – den overordnede koordinering af projektets gennemførelse i felten – varetages af personale udpeget af den politiske og strategiske ledelse. Det drejer sig om en projektansvarlig og en økonomimedarbejder fra Oxfam Guatemala samt fagfolk og økonomiansvarlige fra de lokale partnere. Nogle af deres jobfunktioner er nærmere beskrevet nedenfor.

11

Politisk og strategisk ledelse Udpege projektkoordinatoren. Monitorere projektet løbende. Godkende ændringer og justeringer i projektets gennemførelse. Godkende driftsplaner og årsbudgetter. Indkalde til koordineringsmøder med deltagelse af Oxfam IBIS’ hovedkvarter for at følge og

monitorere projektet med henblik på at få feedback og afrapportere til Operation Dagsværk.

Overordnet koordinering og projektbemanding Gennemføre projektet i henhold til retningslinjerne udstedet af den politiske og strategiske

ledelse, projektdokumentet og budgettet. Koordinere, lede og rådgive partnerorganisationernes tekniske medarbejdere i

gennemførelsen af projektaktiviteterne. Udfærdige monitoreringssystemet for projektet. Udarbejde kvartals- og årsrapporter. Udarbejde kvartals- og årsbudgetter. Udarbejde økonomirapporter og beretninger.

12

Strategier, aktiviteter og forventede resultater på kort og langt sigt

Nyskabende uddannelse og psykologhjælpDenne projektkomponent vil tilbyde alternative uddannelsesmuligheder af forskellig art for unge, der enten er blevet deporteret eller er potentielle emigranter. Der vil blive taget hensyn til målgruppens behov og interesser såvel som til erhvervs- og arbejdsmarkedsforholdene i de egne, hvor målgruppen kommer fra. Projektet som helhed, og alle aktiviteter i projektet, være respektere og være baseret på menneskerettigheder.

Disse aktiviteter skal desuden tilgodese unge, der grundet eksklusion og marginalisering ikke har haft adgang til uddannelse. Det kommer til at foregå i samarbejde med aktører som Guatemalas tekniske skole, INTECAP, Departementet for Uddannelse uden for Skolesystemet DIGEEX og eventuelle andre uddannelsesinstitutioner, som DESGUA og CEIPA koordinerer med. Der vil blive givet støtte til, at unge, der har bestået grundskolen (6. klasse) og typisk arbejder i den uformelle sektor, kan tage erhvervsfaglige kurser, hvis de har lyst til at lære et håndværk og udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at få et ordentligt job eller etablere en lille virksomhed. Tekniske uddannelser eller efteruddannelser vil blive målrettet unge, der ikke har mulighed for at studere videre, men som behøver et certifikat eller anden formel kvalifikation for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Som supplement til uddannelsesaktiviteterne vil der blive givet psykologhjælp til de unge, deres familier og til lokalsamfundet generelt i form af rådgivning, motiverende samtaler, kritisk refleksion og mere legende metoder for at finde frem til de unges personlige mål og livsprojekter.

Opstillingen af livsprojekter skal være med til at gøre de unge mere bevidste om deres valg, til at genoverveje det, de hidtil har taget for givet, og til at fastlægge milepæle på vejen, så de kan planlægge på kort, mellemlangt og langt sigt.

Den psykologiske indsats vil blive varetaget af socialrådgivere fra den faglige projektstab, men vil også kunne trække på faglig ekspertise i indsatsen mod vold i hjemmet, så de sager, hvor det kommer på tale, kan blive behandlet af specialister.

Resultater, der forventes at blive opnået ved afviklingen af denne projektkomponentResultat 1.1: 675 unge har gennemgået en supplerende, erhvervsfaglig og teknisk specialiseret uddannelse, der gør dem tilstrækkeligt konkurrencedygtige til at skaffe ordentlige jobs og/eller tilstrækkeligt kompetente til at etablere egen virksomhed.

Aktivitet 1.1.1: Kortlægge efterspørgslen på arbejdsmarkedet (for at kunne tilbyde erhvervsrelevante kurser).Aktivitet 1.1.2: Afholde erhvervsfaglige kurser for 275 unge i koordinering med INTECAP (11 kurser med 25 unge på hvert).Aktivitet 1.1.3: Gennemføre supplerende kurser for 370 unge for at forbedre deres færdigheder inden for engelsk, IT og samfundsfag.Aktivitet 1.1.4: Gennemføre tre forskellige slags uddannelse eller efteruddannelse for 30 unge, der ikke har mulighed for at studere videre, og som har brug for et certifikat eller

13

anden formel kvalifikation for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet (30 unge i løbet af tre år).

Resultat 1.2: Offentlige og private instanser, der tilbyder erhvervsfaglige kurser, støtter deltagelse af unge, der i øvrigt har få uddannelsesmuligheder.

Aktivitet 1.2.1: Indgå samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner med henblik på at opnå støtte i form af tilbud om gratis kurser eller nedslag i prisen samt særlig rådgivning eller ekstraundervisning (50 unge i løbet af tre år).

Resultat 1.3: Psykologisk styrkede unge stoler på egne evner til at nå personlige mål og indfri forventninger om et godt liv.

Aktivitet 1.3.1: Give psykologhjælp til unge, familier og lokalsamfundet generelt i form af rådgivning, henvisning af sager og holdningsbearbejdelse i nærmiljøet.

Jobformidling og indtræden på arbejdsmarkedetDenne projektkomponent har til formål at matche udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, så de unge kan få mulighed for at træde ordentligt ind på arbejdsmarkedet, og så erhvervslivet kan få kvalificerede medarbejdere til hver enkelt stilling.

Til det formål vil der blive tilrettelagt og gennemført et jobformidlingsprogram. Det omfatter en kortlægning af arbejdsmarkedets for at identificere potentielle beskæftigelseskilder for de unge. Der vil desuden blive udviklet en metode til at sende de unge i lære eller praktik på virksomheder. Der vil blive udvekslet erfaringer mellem de organisationer, der medvirker i Oxfam IBIS’ programmer og har relevante erfaringer (organisationer som Aktenamit, Niños y Jóvenes con Futuro [Børn og Unge med Fremtid], Barbara Fords Fredscenter og CEIPA).

Der vil blive oprettet en jobbørs med et arbejdsformidlingskontor i CEIPA’s regi, der skal koordineres med Arbejdsministeriet, Økonomiministeriet og Planlægningsstyrelsen, så disse instanser kan holde CEIPA ajour om efterspørgslen på arbejdsmarkedet på relevante områder. Det er ligeledes hensigten, at projektets resultater skal dokumenteres som led i en fælles indsats med ministerierne for at få andre kommuner eller regioner til at kopiere erfaringerne. Der satses på at anmode lokale erhvervsfolk, virksomhedsejere, private såvel som sociale organisationer, hoteller, restauranter mv. om at tilbyde lærepladser og praktikforløb til de unge. Det vil vænne de unge til en kultur, hvor det gælder om at være konkurrencedygtig, ansvarlig og højt motiveret, mens arbejdsgiverne vil få lejlighed til at give deres mening til kende i udvælgelses- og ansættelsesprocessen. De forventede resultater i denne komponent fremgår af nedenstående.

Resultat 2.1: 50% af de unge, der går på de erhvervsfaglige kurser og består uddannelsen, øger efterfølgende deres praktiske færdigheder ved at stå i lære i lokale virksomheder, så de bliver mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet.

Aktivitet 2.1.1: Tilrettelægge og gennemføre et program for jobformidling og indtræden på arbejdsmarkedet målrettet de unge, der færdiggør kurser og uddannelser. (Omfatter kortlægning af lokale virksomheder, metodeudvikling til praktikforløb, oprettelse af jobbørsen og arbejdsformidlingskontoret samt coaching for at gøre de unge jobparate.) Lobbyarbejdet over for erhvervslivet vil være en vigtig opgave for projektkoordinatoren.Aktivitet 2.1.2: Afholde i alt seks workshops for at bevidstgøre, koordinere og alliere sig med virksomhedsejere og lokalafdelinger af Arbejdsministeriet (to om året i tre år). Projektkoordinatoren vil i det hele taget opsøge samarbejde med erhvervslivet, men det er ikke desto mindre vigtigt også at få afholdt nogle større møder, så arbejdsgiverne forpligter

14

sig offentligt. Det kan endda ske med støtte fra de kommunale børne- og ungdomsudvalg, så man sikrer større gennemslagskraft.

Iværksætteri og adgang til lånDenne projektkomponent skal øge 80 unges kapacitet til at udvikle selvstændig virksomhed.

Den planlagte indsats omfatter teknisk bistand til unge med interesse i at blive iværksættere, så de kan overkomme forhindringer på vejen. Projektet vil opmuntre til en familie- og lokalsamfundsbaseret produktion, der opdyrker og fornyer nichemarkeder for at tilfredsstille den lokale efterspørgsel. Familierne vil blive opfordret til at investere pengeoverførsler fra familiemedlemmer i udlandet som startkapital i deres børns produktive initiativer i stedet for bare at købe forbrugsvarer. Der vil blive gjort tilnærmelser til mikrokreditinstitutter, der tilbyder lån til lokaludvikling på landet.

Eftersom denne form for initiativer uvægerligt er komplicerede, vil processen foregå i flere etaper. Først analyseres den unges udgangspunkt for iværksættelsen, for så vidt angår uddannelsesniveau, alder og køn, arbejdserfaringer, personlige ønsker og ideer, den påtænkte virksomheds kundepotentiale på landet og i byen mv. Målet med denne øvelse er at:

Finde frem til den unges interesser og motivation, hvad angår uddannelse og etablering af selvstændig virksomhed.

Analysere den unges kapacitet: Viden, erfaring, færdigheder (som anvendes i dagligdagen eller er lagt på hylden).

Beskrive den unges livssituation, især hvad angår arbejde. Sikre en balancegang mellem den unges kapacitet og interesser i lyset af de reelle

muligheder for beskæftigelse og/eller produktion.

Med udgangspunkt i denne analyse udarbejdes en bred strategi, der bygger på hver ung persons livssituation og muligheder for selvstændig beskæftigelse i nærmiljøet. Det drejer sig om et vejledningsforløb, hvor projektpersonalet bistår den unge i formuleringen af en plan med konkrete mål, så det bliver muligt at holde øje med, om ruten går i retning af det ønskede endemål i form af etablering af en virksomhed – det være sig på egen hånd eller i fællesskab med andre.

Der vil også blive udarbejdet en forretningsplan som forberedelse til hvert iværksætterinitiativ. Denne øvelse analyserer virksomhedens levedygtighed i kommerciel, produktiv, organisatorisk og økonomisk henseende i et forsøg på at forudsige dens fremtid på markedet og over for konkurrenterne samt foretage de nødvendige justeringer for at få succes. Samtidig med dette vil der blive gennemført uddannelsesaktiviteter, teknisk bistand og udveksling mellem de unge og andre iværksættere, så de unge kan få bedre indblik i, hvad der kræves i form af viden, færdigheder, produktudvikling, service, startkapital, markedsføring, branding osv.

Resultater, der forventes at blive opnået ved afviklingen af denne projektkomponentResultat 2.2: 80 unge, der har fået styrket deres erhvervsfaglige, produktive færdigheder, har taget initiativ til at blive iværksættere for at arbejde som selvstændige og forfølge deres livsprojekt.

Aktivitet 2.2.1: Yde teknisk og administrativ bistand til unge med interesse i at blive iværksættere (omfatter udførelse af markedsundersøgelser og forundersøgelser, formulering af forretningsplaner samt hjælp til at skaffe finansiering i form af lån og/eller andre former for startkapital).

15

Aktivitet 2.2.2: Udveksle erfaringer i iværksætteri for at lære om, hvad der tidligere er lykkedes og mislykkedes.

Oplysningskampagner Kampagneaktiviteterne vil sætte fokus på de reelle omkostninger ved at udvandre, herunder konsekvenserne for den unge, familierne og landet generelt. Konkrete sager med stor undervisningsværdi vil blive trukket frem, hvor unge er rejst nordpå for blot at blive deporteret tilbage, eller hvor unge godt nok har formået at komme ind i USA, men derefter pga. deres status som illegale indvandrere er ude af stand til at vende hjem til deres eget land, og hvor deres livskvalitet og muligheder for at få udført de personlige projekter langt fra lever op til ”den amerikanske drøm”. Det vil blive understreget, at de kriminelle netværk bag menneskesmugling også er involverede i tilfangetagelse til slaveri til forskellige gøremål. Pengeoverførslerne fra migranter til deres familier vil blive diskuteret. Sammen med turisme og vareeksport udgør det et af de største bidrag til Guatemalas økonomi (11% af BNP)9, hvorfor staten bør skabe bedre rammevilkår for at familierne anvender disse midler produktivt.

Oplysningen vil i første række henvende sig til unge, eftersom de udgør den befolkningsgruppe, der er mest i farezonen for at udvandre, men også resten af befolkningen er med i målgruppen. Kampagneindsatsen vil sætte ind over for familier og lokalsamfund såvel som på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Over for familien og lokalsamfundet handler det om at få dem til at opmuntre deres børn og unge til at blive og gøre deres uddannelse færdig. Forældrene skal gerne motivere og støtte deres børn i at uddanne sig, så de bliver i stand til at oprette egen virksomhed og arbejde selvstændigt. Måske kan familierne endda hjælpe med til at gennemføre sådanne iværksætterinitiativer.

På regionalt niveau skal kampagnen nå ud til de lokale erhvervsfolk for at tilskynde dem til at give de unge muligheder for at stå i lære og gå i praktik. På den måde bliver deres virksomheder til en slags praktiske klasseværelser, der gør praktikanter og lærlinge mere erfarne, ansvarlige og konkurrencedygtige. Der vil også blive koordineret med den store tekniske skole INTECAP for at sikre de unge lettere adgang til kurserne, og samtidig sørge for, at kurserne dels imødekommer uopfyldte behov hos det lokale erhvervsliv, dels tager udgangspunkt i de unges potentialer og uddannelsesmangler. Undervisningsministeriet (MINEDUC), Departementet for Kvalitetsstyring i Uddannelser (DIGECADE) og Departementet for Uddannelse uden for Skolesystemet (DIGEEX) vil blive inddraget for at sikre, at projektets kurser bliver officielt anerkendte, og at projektområdet også kommer til at nyde godt af diverse alternative former for basal skolegang beregnet for unge uden for det formelle skolesystem. Det gælder bl.a. den tv-transmitterede undervisning (telesecundarias) og skoler på kooperativer, hvor man kan gøre sin grunduddannelse færdig. Oxfam IBIS vil følge disse processer på tæt hold og sørge for, at projektorganisationerne tager kontakt til de rette instanser og får diskuteret de afgørende emner.

9 Gamarro, Urías. Pengeoverførsler fra familiemedlemmer i udlandet var over 7 mia. dollars i 2016 ifølge dagbladet ”Prensa Libre”. Artiklen findes her: http://www.prensalibre.com/economia/economia/envio-de-remesas-sube-14

I december alene nåede overførslerne op på 678,9 mio. dollars, hvilket er det højeste månedlige beløb i 15 år. Halvdelen af disse penge går til husstandenes forbrug af varer og serviceydelser, hvilket er blevet til en afgørende drivkraft i nationaløkonomien, især i de centrale og vestlige egne af landet.

16

Oplysningsindsatsen vil blive tilrettelagt og gennemført af DESGUA og CEIPA i samarbejde med civilsamfundsaktører engagerede i migrationsproblematikken, såsom paraplyorganisationen ”Grupo Articulador”, der omfatter ca. 15 organisationer i Guatemala. De unge kursusdeltagere vil spille en vigtig rolle ved at viderebringe kampagnens indhold og budskaber på skoler og i lokalsamfundet. Den holdningsbearbejdende indsats vil spille på flere forskellige strenge, såsom fælles refleksion i lokalsamfundet, skoler, kirker (mini-workshops, biograf-fora, teater osv.), tryksager (pjecer, klistermærker, billboards, plakater, budskaber på bagenden af køretøjer). Oxfam vil yde teknisk bistand, stille sit netværk til rådighed for påvirkningsarbejdet og knytte forbindelser til sin kampagne mod ulighed10 og andre indsatser for at få lovgivet til fordel for ligestilling og helhedsorienteret udvikling på landet.

Der vil blive indgået samarbejdsaftaler med lokalradioer og lokale tv-kanaler, så de kan udbrede budskaber i form af annoncer og interviews med fokus på udvandringen og dens konsekvenser. Også massemedierne vil blive anvendt til at nå ud til folk både på spansk og på de forskellige mayasprog. Guatemalanske migranter uden identitetspapirer i USA vil live via internettet afgive vidnesbyrd om deres oplevelser. De vil desuden opfordre befolkningen til at investere de penge, de sender hjem, i noget positivt og til ikke at sætte sig i gæld til menneskesmuglerne. Samtidig vil de fortælle børn og unge, at de hellere skal satse på en fremtid i Guatemala.

Resultater, der forventes at blive opnået ved afviklingen af denne projektkomponentResultat 2.3: Unge, familier og befolkningen generelt i projektområdet er blevet mere opmærksomme på de sociale, økonomiske og andre omkostninger ved at udvandre mod nord uden identitetspapirer.

Aktivitet 2.3.1: Tilrettelægge og gennemføre en oplysningskampagne, der taler for at børn og unge ikke bør udvandre, og som opmuntrer dem til at forfølge deres livsprojekter i Guatemala (udarbejde og trykke materialer, producere og skaffe sendetid til videoer). Aktivitet 2.3.2: Afholde fem arrangementer om året i lokalsamfundet med refleksion og opfordring til at komme med ideer (biograf-fora, mini-workshops, teater).Aktivitet 2.3.3: Transmittere guatemalanske migranters vidnesbyrd over internettet for at bevidstgøre unge i projektkommunerne.

Fortalervirksomhed med forskellige aktørerMed udgangspunkt i de eksisterende koordineringsinstanser vil der blive udført fortalervirksomhed sammen med diverse aktører fra civilsamfundet og staten. Hensigten vil være at fremme offentlige politikker på kommunalt og nationalt niveau, der tager sig af migrationsproblematikken, dels ved at forebygge udvandringen, dels ved at yde hjælp til børn og unge, der er taget nordpå og er blevet deporteret tilbage. Til det formål oprettes en alliance med ovennævnte paraplyorganisation for migrationsproblematikken, ”Grupo Articulador”, og Landsrådet for Migranthjælp, CONAMIGUA, for i fællesskab at udøve fortalervirksomhed over for staten til fordel for en helhedsorienteret migrationspolitik. Der vil blive fremsat et forslag til vedtagelse i Grupo Articulador, hvor de USAID-finansierede ”Prosperity Alliance” programmer og EU’s ungdomsbeskæftigelsesprogram opfordres til at tage migrationsproblematikken op.

Endvidere vil der via de kommunale børne- og ungdomsudvalg blive iværksat koordinering for at påvirke Arbejdsministeriet, Guatemalas Ungdomsråd, CONJUVE, og andre aktører. Målet er at sikre nationale politikker for ungdom og beskæftigelse, der skaber gode rammer for kommunale og

10 https://www.oxfam.org/es/informes/iguales-acabemos-con-la-desigualdad-extrema

17

regionale programmer mod ungdomsarbejdsløshed. Denne fortalervirksomhed skal desuden illustrere, at der rent faktisk findes alternativer for de unge, der bliver boende i Guatemala, og at det med en samlet indsats fra familier, lokalsamfund, staten, den private sektor og civilsamfundet kan lykkes – måske ikke lige med det samme, men i en nær fremtid – at dæmme op for masseflugten til andre breddegrader og få de unge – landets største menneskelige kapital – til at berige Guatemala i stedet.

Resultater, der forventes at blive opnået ved afviklingen af denne projektkomponentResultat 2.4: Det er i kraft af et samarbejde mellem stat og civilsamfund blevet muligt at indføre lokale, kommunale og nationale politikker og mekanismer, der forebygger udvandringen af unge.

Aktivitet 2.4.1: Alliere sig med og deltage i ”Grupo Articulador”, en paraplyorganisation, der beskæftiger sig med udvandring fra Guatemala.Aktivitet 2.4.2: Støtte udformningen af et forslag til en helhedsorienteret politik til forebyggelse af ungdommens udvandring, der skal fremlægges for ovennævnte ”Grupo Articulador” og for statslige organer med ansvar for migrationsproblematikken (Landsrådet for Migranthjælp, CONAMIGUA, og Nationalkongressens Migrationsudvalg).

Evaluering, monitorering og verificeringsmekanismerDe overordnede retningslinjer for projektmonitoreringen bygger på Oxfam Guatemalas erfaringer. De tilsiger, at projektledelsen skal stå til ansvar for resultaterne og sikre vedvarende læring. Det indebærer brug af fem elementer fra værktøjskassen for projektmonitorering: 1) Analyse af positive og negative faktorer i konteksten; 2) måling af fremgangen i retning af de aftalte projektmål; 3) vurdering af relevansen af anvendte metoder og strategier; 4) opgørelse af projektets outputs og resultater; 5) budgetkontrol og vurdering af omkostningseffektiviteten. En sådan monitorering vil være en fast bestanddel af de årlige driftsplaner, og vil blive løbende varetaget af projektmedarbejdere og økonomiansvarlige for at kvalitetssikre aktiviteterne undervejs. Hvert kvartal vil der blive foretaget en intern opgørelse af resultater og gjort status på indikatorer med henblik på at justere arbejdet efter behov.

Det planlægges desuden at udføre to evalueringer. Den ene er en halvvejsevaluering for at afstemme projektets strategier og samle op på det, der er lært undervejs. Det er hensigten at formulere og publicere det, der er blevet lært. Heraf kan udledes nogle best practices som led i vidensstyringen, så erfaringerne kan anvendes i andre sammenhænge og nå ud til diverse statslige og private aktører. Den anden er en slutevaluering, der skal måle de opnåede resultater og den generelle gennemslagskraft. Begge evalueringer vil være deltagerorienterede. Det vil sige, at de skal inddrage både de unge i målgruppen og de medvirkende organisationer, der har brug for at samle op på deres erfaringer og se nærmere på deres målopfyldelse.

Projektets bæredygtighed Overvejelser om bæredygtigheden vil stå centralt i projektet med udgangspunkt i Oxfam Guatemalas overordnede strategi, der fokuserer på følgende tre dimensioner:

i) Bæredygtigheden af opnåede resultater. Det indebærer, at projektets resultater fortsat kan mærkes i målgruppen og i lokalsamfundene efter projektets afslutning. For at det skal lykkes, er det afgørende, at alle former for ledelse står til ansvar, at der er åbenhed i forvaltningen, at indsatser

18

bygger på bred deltagelse, samt at resultater og læring dokumenteres og viderebringes til brug andetsteds i privat såvel som offentligt regi. Samtidig er det meningen, at de igangsatte processer med dialog, forhandling og fortalervirksomhed i det offentlige rum skal bidrage til udviklingen af nye politikker, programmer og projekter til fordel for ungdommen, jobskabelsen og forebyggelsen af udvandring, så projektforløbet inspirerer andre og får en varig effekt.ii) Organisatorisk bæredygtighed. Kapaciteten til at videreføre projektets resultater beror på en styrkelse af CEIPA’s og DESGUA’s organisatoriske, tekniske og økonomiske infrastruktur, så de kan videreudvikle og anvende effektive styringsredskaber i deres fortsatte virke for projektets målsætninger.iii) Økonomisk bæredygtighed. Denne dimension er tæt knyttet til de to ovenstående, og handler om organisationernes kapacitet til at skaffe og administrere egne midler. Projektet indebærer udvekslinger og strategiske alliancer, hvor organisationerne får styrket deres kapacitet og deltager i løbende monitorering. Det vil også bidrage til at forbedre deres evner til at søge økonomiske midler til sikring af egen bæredygtighed.

19

Skema med risici og modforanstaltninger

Risici Modforanstaltninger

De unge deltagere opgiver at være med og/eller giver efter for presset

til at udvandre

Der vil blive ført en vedvarende strategi om at: Motivere de unge til at fortsætte deres uddannelsesforløb og

holde fast i en personlig proces, der kommer til at forbedre deres fremtidsperspektiver (både økonomisk og hvad angår deres personlige udvikling generelt).

Være i tæt kontakt med de unges familier, så forældrene bakker op om deres børns deltagelse.

Gøre konstant opmærksom på risici og omkostninger ved udvandring.

Søge ihærdigt efter muligheder for beskæftigelse samt adgang til lån og anden startkapital.

Den voldelige kontekst i landet og i projektområderne lokker de unge

ud i kriminalitet.

Den psykologiske indsats vil rådgive de unge til at gennemtænke omkostningerne ved en kriminel løbebane og til at udnytte alternativerne, så de kan modstå fristelsen.

Arbejdsmarkedet er ude af stand til at tilbyde de unge ordentlige

beskæftigelsesmuligheder.

Oplysningsarbejde og workshops vil rejse problemet og bevidstgøre den offentlige opinion (staten, familier, erhvervsliv, handlende, virksomhedsejere, civilsamfund) om de sociale og økonomiske omkostninger ved ikke at tilbyde de unge beskæftigelsesmuligheder i Guatemala (tab af menneskelig og kulturel kapital, identitetsmæssig rodløshed, osv.)

Erhvervsfolk, virksomhedsejere mv., som de unge ansøger om

arbejde, viser sig at være uinteresserede og stoler ikke på de

unges evner eller erfaring.

Erhvervslivet vil blive tilskyndet til at diversificere sin efterspørgsel efter de unges arbejdskraft, mens arbejdsformidlingskontoret og projektets tekniske bistand vil styrke troværdigheden af de unges engagement, ydeevne og arbejdserfaring.

Der opstår interne konflikter blandt de deltagende organisationer (over

administrative, økonomiske eller metodemæssige spørgsmål).

Oxfams tætte kontakt til partnerorganisationerne og projektets faglige medarbejdere skal sikre, at projektets interesser og metodemæssige tilgange vejer tungest, og at økonomistyringen er gennemsigtig og kompetent.

Offentlige politikker for at fremme erhvervsfaglig uddannelse og øge

beskæftigelsen bliver ikke tilstrækkeligt gennemført på lokalt

plan.

Oplysning rettet mod lokale myndigheder og beslutningstagere vil støtte de unges uddannelsesforløb, mens der vil være løbende kontakt til relaterede instanser, såsom den tekniske skole, INTECAP, og de kommunale beskæftigelseskontorer.

20

Bilag:

I. Logical Framework Approach for projektetII. Aktivitetsplan

III. ForandringsteoriIV. Budget

21