OaseMagasinet2

D a n s k O a s e - f O r k i r k e n s f O r n y e l s en r . 0 2 J U n i 2 0 1 2

i s s n : 1 9 0 4 - 1 3 6 5

Kaldet til mere end ligusterhæk-smalltalk |06

Mission – i mødet med kulturen

TEMA

Kan kloge mennesker tro på Gud? |09

Bananer og bibel-undervisning i Tanzania |16

danskoase.dk02

I dette nummer kigger vi nærmere på evangeliets møde med kulturen. På s. 12 skriver Jakob Stensig Henne-berg og Arngeir Langås: ”Gud er evig og uforanderlig, men i inkarnationen stiger han ned i sin skabte verden, en verden med mange foranderlige kul-turer. Han vælger at fødes som jøde, tale aramæisk og leve inden for sin kultur, med alt hvad det indebærer.” Og på side 13 udtaler Jesper Oehlen-schläger, at det er vigtigt at følge med tiden, men at det ”ikke er ensbe-tydende med, at man skal bøje sig for alt i tidsånden. Evangeliet er jo netop også et korrektiv til vores kultur og opfattelser.”Det er meget sigende for de artik-ler, du kan læse i denne udgave af OaseMagasinet. Her vil du møde en optagethed af, at vi som kirke og kristne lytter til mennesker og bliver

danskoase.dk02

Mission - i mødet med kulturen

redskaber for evangeliets budskab ind i de mange forskelligartede kultu-rer, vi møder, både i nær og fjern, og at evangeliet netop også udfordrer og fornyer kulturen. Tydeligt er det også, at det ikke kun er modtagerens kultur, der er i fokus, men at vi i høj grad også udfordres til en refleksion over den kultur, vi selv bringer med os.Og som du kan læse, er de kultu-relle udfordringer mangeartede. Tør vi bytte den overfladiske snak over ligusterhækken ud med dybe samta-ler? Kan vi lære noget af ”den nye ån-delighed”? Kan rationelle argumenter hjælpe ”kloge hoveder” til tro? Hvad stiller vi op, når vores synspunkter er upopulære i den brede befolkning? Kan vi blive bedre til at sænke tær-skelen til kirken?

I bladet kan du selvfølgelig også læse om alt det, der foregår i Oase for alle aldre, bl.a. kan du få indblik i et spæn-dende arbejde i Tanzania, som vil modtage halvdelen af årets indsam-ling på SommerOase.

God læselyst!

Anders Damkjer | Redaktionsmedlem

OASEMAGASINET

ÅRGANG 23, 2012, NR. 2

OaseMagasinet udgives af DanskOase

– et fornyelses- og menighedsnetværk.

OaseMagasinet er desuden Børne- og

UngdomsOases medlemsblad.

OPLAG

4 gange årligt. Oplag 3800.

REDAKTION

Anders Damkjer (ansv.), Heidi

Graugaard Nielsen, Stefan Vase.

Redaktionen kan kontaktes på:

redaktion@danskoase.dk

ANNONCEANSVARLIG

Henning Høst Fausholt

annonce@danskoase.dk

NÆSTE DEADLINE: mandag d. 20.

august 2012 kl. 12.

Annoncer udtrykker ikke nødvendig-

vis redaktionens linje. Gengivelse af

artikler – helt eller delvist – er kun tilladt

med kildeangivelse.

PRODUKTION

Layout – DanskOase

Tryk – Reklametryk

ISSN (papirudgave): 1904-1365

ISSN (online-udgave): 1904-1373

DanskOases og Børne- og UngdomsOa-

ses sekretariat:

Rude Havvej 11, 8300 Odder

Tlf. 8654 3600

Telefontid: Tirsdag til fredag, fra kl.

10.00-14.00

www.danskoase.dk, www.buo.dk

Bank: Reg. nr.: 4633

Temaet i dette blad er Mission – i mødet med kulturen og hører under det overordnede tema Mission, som Dansk Oase har sat som overskriften for arbejdet i 2012.

OaseMagasinet redaktionsklumme

DANSKOASES LEDERSKABValgmenighedspræst Jesper Fodgaard (formand)Sognepræst emeritus og hjælpepræst Niels Peder Nielsen (næstformand)Valgmenighedspræst Keld DahlmannSognepræst Agnethe ZiminoSociolog og Foredragsholder Rie SkårhøjBusiness Unit Manager Steen Balle Kristen-senSognepræst Martin DrengsgaardBankrådgiver Daniel Kongsgaard (kasserer og formand for BUO)Valgmenighedspræst Jonas Serner-Peder-sen (BUO bestyrelse)Studerende Merete Larsen (BUO bestyrelse)

BØRNE- OG UNGDOMSOASES BESTYRELSEDaniel Kongsgaard (formand)Jonas Serner-Pedersen (næstformand)Vibeke Førrisdahl (kasserer)Merethe LarsenAnika Follmann SørensenFilip Bruun Bech-Larsen (suppleant)Thomas Balle Roswall (suppleant)

danskoase.dk 03

OaseMagasinet indhold

danskoase.dk 03

INDHOLD 16

28

04

05

Velkommen til vores nye generalsekretærMission i en identitets-svag tid

TEMA: Mission – i MødET MEd kulTurEn 06

08

09

10

12

13

14

Kaldet til mere end ligusterhæk-smalltalkMan kan ikke argumentere folk ind i Guds rigeKan kloge mennesker tro på Gud?Vi vil være en kirke, der lytter til den by, vi bor i Burde manden med de seks koner lade sig skille?Vi må også turde stå fast på de upopulære holdningerGiver kirken de bedste rammer for kristendommen i dag?

BørnE- oG unGdoMsoAsE262830

BørneOaseTeenOaseUngeOasekonFErEnCEr

16 Bananer og bibelundervisning i Tanzania

21

2325

DanskOase - vækst gennem partnerskaberRudehøj EfterskoleØkonomi

Merete dalsgaard er ny børne-konsulent i Buo pr. 1. septem-berMerete Dalsgaard begynder pr. 1. september som børnekonsulent i Børne- og UngdomsOase. Merete er uddannet lærer og har arbejdet som leder af Børne- og Ungdomsarbejdet i Aarhus Valmenighed. Hun brænder for kirkeligt børnearbejde, der for-mår at sætte sig ind i, hvordan

tingene opleves fra barnets perspektiv. I rollen som børnekon-sulent, vil hun stå for at formidle inspiration, ressourcer og netværk til lokalt børnearbejde og for afviklingen af de

populære MiniOase- og BørneOase-spor på SommerOase. Velkommen til Merete!

KORT NYT

Efter flere år i DanskOases lederskab, havde Jakob Norgaard Mortensen, Aalborg, og Jesper Oehlenschläger, Karlslunde, forud for repræsentant-skabsmødet valgt ikke at genopstille til lederskabet. DanskOase siger en stor og varm tak for deres store og trofaste engagement gennem årene. DanskOases formand Jesper Fod-gaard, Aalborg blev genvalgt for en ny periode.Nye ansigter i lederska-bet er:- Steen Balle Kristensen, Business Unit Manager, Arrow ECS. En del af Silke-borg Oasekirke- Martin Drengsgaard, Sognepræst i Betle-hemskirken på Nørre-bro, København

Nederst på side 2 i Oase-Magasinet kan du se DanskOases samlede lederskab og konstituering.

NYe aNsIgTeR i danskoases lederskab

Frivillig fundraiser i danskoase og BuoDanskOase har ansat Jakob Nøddebo som frivillig fundraiser for DanskOase og BUO. DanskOases og BUO’s ar-bejde er båret af privates gaver. Vi vil gerne gøre en indsats for at få flere givere, så vi sammen kan arbejde på visionen om at støtte lokale kristne fællesskaber i hele Danmark. Der-for har vi ansat Jakob Nøddebo som frivillig fundraiser for DanskOase og BUO. Jakob vil i den kommende tid ringe rundt til alle personer, som vi har i vores databaser (inkl. folk, der allerede er givere) for at få en snak om giverordning. Tag godt imod Ja-kob, når han ringer. Hvis du ikke øn-

sker at blive ringet op, er du velkom-men til på forhånd at sende en mail til Jakob på jakobn@danskoase.dk.

OaseMagasinet

danskoase.dk04

En kold og blæsende vinterdag i be-gyndelsen af 2012 fik Karsten Bach en opringning, der blev begyndelsen til et jobmæssigt kursskifte af de større. I røret var en repræsentant for lederskaberne i DanskOase og Børne- og UngdomsOase, som ville opfordre ham til at overveje at søge stillingen som ny daglig leder af DanskOase og BUO. Karsten Bach blev overrasket over henvendelsen, og han følte sig ret sikker på, at det ikke var aktuelt.

Han tog fejl. Den 1. maj havde han før-ste arbejdsdag som generalsekretær i DanskOase og BUO og er dermed be-gyndt at skrive et nyt kapitel i sit ar-bejdsliv. Som formand for DanskOase har jeg været med i processen fra den første opringning til den sidste

Velkommen til vores nye generalsekretær

DanskOase og Børne- og UngdomsOase har fået en ny fælles gen-eralsekretær. Det er den 49-årige Karsten Bach, som fremover skal stå i spidsen for Oasebevægelsen. Tekst: Jesper Fodgaard, formand for DanskOase

underskrift, og jeg glæder mig me-get over resultatet af vores samtaler. Jeg vil på denne plads byde Karsten velkommen som generalsekretær i DanskOase og BUO. Vi har ansat ham, fordi vi efter en god og grundig pro-ces i lederskaberne enstemmigt er overbeviste om, at han er den rette person til at lede arbejdet med at vi-dereføre DanskOases og BUO’s visio-ner i de kommende år.

Mange vil kende Karsten fra fx Som-merOase, Karlslunde Strandkirke eller DanskOases netværk for erhvervs-ledere, som han har været med til at tage initiativ til. For mange vil Karsten være et ukendt ansigt, som I skal til at lære at kende.

Karsten har en række faglige kom-petencer og personlige egenskaber, som har stor værdi for DanskOase og BUO. Derudover vil hans væsen og gennemslagskraft komme ham til gavn som daglig leder af en dy-namisk netværksbevægelse med mange forskellige aktører og samar-bejdspartnere.

Men han er jo ikke teolog, vil nogle sikkert konstatere. Og det vil de have ret i. Karstens faglige baggrund er en bred erfaring fra forskellige ledel-

sesposter i erhvervslivet. De seneste år har han drevet selvstændig kon-sulentvirksomhed med rådgivning i salg, kundeservice og netværksdan-nelse. Den erfaring kommer han nu til at bruge i en kirkelig organisation med fokus på at forny og opbygge le-vende menigheder i Danmark.

Det er en sag, som Karsten har været optaget af det meste af sit voksne liv, og han ser med forventning frem til mødet med Oasebevægelsens an-satte og frivillige: ”Jeg glæder mig til at blive en del af en professionel bevægelse, som spil-ler en afgørende rolle for fornyelsen af kirken i Danmark, og drømmer om at kunne medvirke til at videreføre og udbygge netværket, så endnu flere må opleve glæden ved at være en del af et levende kristent fællesskab”, fortæller Karsten Bach. Karsten Bach har i en årrække været et aktivt medlem i Karlslunde Strand-kirke, hvor han blandt andet har været menighedsrådsformand og engageret i en række andre sammen-hænge lige fra lederundervisning til børnesamlinger om søndagen. Mø-det med Karlslunde Strandkirke blev også mødet med DanskOase og det karismatiske menighedssyn, som på den måde blev naturligt integreret i Karsten Bachs personlige liv.

Privat er Karsten gift med Jette, og de er forældre til tre piger.

Karten Bach, fælles generalsekretær i DanskOase og Børne- og UngdomsOase

OaseMagasinetvision

danskoase.dk 05

Tekst: Martin Drengsgaard, præst og medlem

af DanskOases lederskab

Mission i enidentitets-svag tid

”I would buy a gun and start a war if you could tell me some thing worth fighting for”. Sådan synger bandet Coldplay i en sang fra 2003. Selvom det er en sang af ældre dato, så er citatet sigende for den kultur, vi lever i. Mange mennesker oplever tids-punkter i deres liv, hvor desperatio-nen efter en større mening, et større formål og en større kamp trænger sig så meget på, at vi er villige til at gøre næsten alt, blot for at fastholde en mening med vores liv, en identitet, som er forankret i noget større end blot en selvopfunden identitet.

Sociologer kalder vores kultur for senmoderne og et karakteristisk træk ved det senmoderne er, at netop fordi kulturen er løsrevet fra tidligere tiders rytme og traditioner, så befin-der vi os i en identitetssvag tid, hvor den umiddelbare mening med livet ikke længere er givet. Den engelske Sociolog Anthony Giddens siger, at mennesket i sådan tid begynder at definere sig selv ud fra praksis. Det vil sige, at det, jeg gør og praktiserer, definerer hvem jeg er, og hvor jeg er på vej hen. Når praksis bliver afgø-rende, så bliver identitetsfølelsen skabt igennem handlingsmiljøer og ikke gennem en forankring i en tradi-

tion. Identitetsfølelsen forbliver imid-lertid svag, fordi identiteten alene skabes igennem det, jeg gør.

syndserkendelse eller selvud-slettelse?Den protestantiske kirke har siden re-formationen lagt vægt på, at kristen-dommens kerne findes i syndernes forladelse og dernæst i fællesskabet med Gud nu og i den evighed, som kommer. En kerne, som understreger, at min identitet er forankret i noget uden for mig selv og ikke i mine egne handlinger. Imidlertid så giver dette rene evangelium i første omgang ikke meget hjælp til det senmoderne menneske, fordi det umiddelbart har svært ved at gribe om syndernes for-ladelse. Hvis jeg ikke ved, hvem jeg selv er og ikke helt ved, hvor jeg er på vej hen, så mister jeg også forståel-sen af rigtigt og forkert. Syndserken-delse bliver i den sammenhæng ofte opfattet som selvudslettelse frem for for selverkendelse.

Derfor er det vigtigt, at vi som kirke bliver klar på vores praksis, at vi har en kirkelig praksis, som vi kan invitere mennesker ind i. Mennesker vil igen-nem den kirkelige praksis begynde at forstå, hvem de selv er, og hvem Gud

er. Og på sigt vil mennesker erfare det forløsende, når de forstår, at Gud tilgiver.

En af danskoases styrker er den brede kirkelige praksisI DanskOase er vi inspireret mange steder fra og fra mange forskellige kirkelige traditioner. En af vore styr-ker i den sammenhæng er, at vi har en bred kirkelig praksis, som stræk-ker sig fra kampen mod social uret-færdighed over karismatisk lovsang og til daglige tidebønner, der foregår i fællesskab og er inspireret af dybe traditioner fra oldkirken. Når vi ønsker at være en bevægelse i mission, så er det vigtigt, at vi har hele spekte-ret med, fordi vi dermed er i stand til at invitere mennesker ind i et hand-lingsmiljø. En praksis, som, fordi den er grundfæstet i traditionen, på mangfoldige måder fortæller, hvem de er, og hvem Gud er. Det giver iden-titet, noget at kæmpe for. Dernæst en fornyet relation til Gud, fordi vi midt i kampen oplever, at hvis ikke Gud vi-ser os nåde, så er vi alle på spanden.

OaseMagasinet tema

danskoase.dk06

kaldet til mere endligusterhæk-smalltalk

Johannes har fået et kald. Ikke et kald til mission i Afrika eller et kald til et liv i askese. Men et kald om nærvær i et sølvbryllupskvar-ter med 27 husstande.Tekst: Stefan Vase, journalist

- Alle er sendt. I Bibelen stilles der ikke spørgsmålstegn ved det. Spørgsmå-let er: Hvem er jeg sendt til? Og for mig er svaret: mit nærmiljø og dem, jeg bor sammen med; mine naboer og lokalområdet.Johannes Korsholm Thomsen fortæl-ler om sit kald. I 2010 lejede Johannes og hans familie sig ind i en villa i et aarhusiansk liebhaverkvarter med udsigt til Brabrand Sø. Et ungt par med børn er et særsyn på en vej, hvor børn er blevet voksne og er flyttet hjemmefra. Hvor forældrene er blevet det grå guld. Og hvor ligusterhække kan udfordre de dybe relationer med naboen.Men Johannes ønsker det anderledes. Han og hans familie ønsker at enga-gere sig i naboerne. Et engagement,

som rækker ud over henkastede be-mærkninger om gårsdagens vejr, da-gens vejr og morgendagens vejr. Han har oplevet, at Gud har kaldet ham til et ægte nærvær med sine naboer.Johannes blev valgt ind i grundejer-foreningens bestyrelse. Han tog ini-tiativ til sommerfester, julesangstræf og bibellæsning.- Guds folk er kaldet til at blive vel-signet og at være til velsignelse. Vi er sendt for at være til velsignelse, fordi vi er velsignet, fastslår Johannes og fortsætter:- Min kone og jeg har en oplevelse af, at vi er sendt til dem, vi bor sammen med. Man er ofte sendt til dem, der er nærmest en selv. Vi bor på en vil-lavej, og der vil vi gerne være til vel-signelse. Vi vil være gode nyheder for vores naboer.

Hvordan udfolder det sig konkret?- Det handler meget om relationer og om nærvær. Det handler om at standse op og snakke med naboer. Jeg er et menneske, som er interes-seret i dem. “Hvis I har behov for at låne noget, så kom over.” Og jeg er også frimodig med at spørge dem om noget, fastslår han.

Et nærvær til velsignelseJohannes ønsker et opgør med den danske mentalitet, som siger, at vi skal undgå for dybe relationer med hinanden:- Vi forsøger at komme væk fra den danske mentalitet, hvor vi ikke rig-tig snakker med hinanden om noget relevant. Vi surfer på overfladen. Mange danskere snakker ikke med

Gode råd til at komme i gang Johannes har disse fem gode råd, hvis man selv ønsker at komme i gang med at tale tro og dele liv med naboen:

• Bed for dit område. Vær udholdende

• Afgræns dit område, find din målgruppe

• Vær nærværende

• Gå sammen med andre kristne

• Elsk din nabo

OaseMagasinet tema

danskoase.dk 07

kaldet til mere endligusterhæk-smalltalk

hinanden om noget relevant.Hvordan oplever I så, at det bliver til velsignelse?- Det oplever jeg ved, at folk er meget imødekommende. Folk vil gerne rela-tionen. Noget af det, som vi gerne vil, er at skabe et fællesskab: “Kan vi ikke mødes noget oftere end bare til som-merfesten?”Han oplever, at deres engagement al-lerede har båret frugt. Først og frem-mest set i helikopterspektiv:- Jeg oplever, at vi har et godt gen-nembrud på relationerne. Det kan vokse derfra, at man engagerer sig i hinandens liv. Vi lærer at elske de mennesker, som vi bor tæt på. Og det må vise sig hen ad vejen, hvordan vi kan være til velsignelse for den og den nabo. Og vi beder for vores na-boer – selvfølgelig. For de gode ting, der er i deres liv.

“Hvad laver du?!”Johannes fortæller, at han indimellem mailer rundt til hele grundejerforenin-gen. Og i starten fjernede han sin sig-natur fra mailen. En signatur, hvor der står “Johannes Korsholm Thomsen,

leder af missionale fællesskaber og klynger i Aarhus Valgmenighed”.- Jeg ved ikke, om jeg skammede mig over den. Men det var nok lidt intenst.Men en dag sendte han den med. Re-aktionen kom også ved næste møde i grundejerforeningen:- Da mødet var slut, spurgte en af de andre: “Hvad er det egentlig, du la-ver?” Og så havde vi en god snak om tro og liv. Om Gud. Og så videre. Jeg tog mig sammen og bekendte kulør.Det, der er nemmest at tale om, er, hvad vi laver i kirken. Det er sværere at tale om Gud. Det er endnu sværere at tale om Jesus. Og så er det endnu mere svært at tale om Helligånden og mission.Hvad giver det dig, at folk selv hen-vender sig til dig uopfordret?- Jeg har ikke oplevet det meget. Men de gange det er sket, er det bare dejligt. Den største forhindring til mission sidder her, siger Johannes og tager sig til hovedet.Og det mener Johannes er en skam. Han refererer til en undersøgelse, som fortæller, at en femtedel af Dan-marks befolkning tror på Jesu op-standelse. Så der er nok at tage fat på:- Der er mange mennesker i Danmark, som tror på centrale dele af kristen-dommen. Men de ved ikke, hvad det vil sige at være discipel. Det er en udfordring at blive tydelig omkring troen. Det er en fantastisk udfordring for mig at sætte ord på troen.

Gud skaber troenHvad ønsker du, at der skal komme ud af det?Johannes har for første gang under interviewet ikke et svar på rede hånd.- Det er et godt spørgsmål, siger Jo-hannes og bliver stille.Pausen bliver dog ikke lang, før Jo-hannes har fået sat ord på sin drøm:- Jeg ønsker, at mine naboer får et ty-deligt og troværdigt billede af, hvad det vil sige at være et menneske, som tror på Jesus og følger efter ham. Og så må Gud skabe troen i dem, og de må selv tage nogle skridt.Hans drøm er klar: Et fællesskab, der bliver ved med at vokse. Et bedre na-boskab og så videre.- I mange villakvarterer kender man ikke hinanden, men har netværk alle andre steder. Det vil jeg gerne bryde med: Vel har man venner andre steder, men mine naboer er også mine venner. Vi deler liv og deler det, der er væsentligt.

Du siger ikke noget om, at du håber på at se dem som faste kirkegæn-gere. Hvordan kan det være?- Jeg håber på at se dem som di-sciple. Jeg håber, at vi kan lave et Alphakursus. Det kunne faktisk være interessant.Johannes kigger lidt frem for sig.- Jeg vil hellere plante en kirke ude ved os end at få dem ned i valgme-nigheden. Det er et sølvbryllups-kvarter. De ville ikke befinde sig godt i valgmenigheden. Jo, det ville være fint nok at få dem ned i kirken. Men jeg vil hellere have et discipelfælles-skab her.Hvor langt er du fra det?- Nu er der allerede et par naboer, der er koblet på. Så det er i gang. Men hvor langt vi er fra et egentligt disci-pelfællesskab, ved jeg ikke. Det er noget, jeg beder meget om.Det er flere år?- Ja, i høj grad. For mig handler det lige så meget om, at almindelige dan-skere kan blive disciple. Mange af os har virkeligt svært ved at tro på, at almindelige sekulære danskere gi-der at være disciple. Det er en udfor-dring. Der er meget at miste. Men der er også meget at vinde, konstaterer Johannes.

Johannes Korsholm Thomsen, leder af missionale fællesskaber og

klynger i Aarhus Valgmenighed

- Første gang vi var til stede på en helsemesse, havde vi en alt for pole-misk og konfronterende tilgang – det blev ikke godt modtaget, konstaterer Torsten.- Det udfordrede os til en holdnings-ændring i spørgsmålet om, hvordan vi skulle møde denne kultur. Gennem den proces blev vi klar over, hvor vigtigt det er at lytte til folk og møde dem uden et mål om at overbevise, men i stedet invitere dem til at få en erfaring med Kristus. Vi står jo over for mennesker af kød og blod, skabt i Guds billede, og ikke et dogmatisk system, fastslår Torsten.

Troede vi ville smide hende ud af kirken- Et rigtig godt eksempel er en kvinde, der sagde, at hun ikke kunne fortælle mig, hvad hun virkelig troede på, for så ville hun helt sikkert blive smidt ud af kirken. Jeg udfordrede hende dog til at prøve, og hun fortalte så, at hun troede på reinkarnation. Men efter-hånden som samtalen udviklede sig, blev det klart, at det, der egentlig lå til grund for denne tro, var sorgen over

Man kan ikke argumentere folk

ind i guds rigeI Mesterens Lys (IML) er en kirkelig organisation, der arbejder med den nye åndelighed (også kendt under det mere politisk ukorrekte udtryk new age-miljøet). ”Brobygning” blev meget hurtigt et vigtigt ord i det arbejde. Torsten Borbye Nielsen, præst i Københavns Frimenighed og ansat i IML, fortæller her om, hvordan de arbejder.Tekst: Anders Damkjer, daglig leder i BUO

OaseMagasinet tema

danskoase.dk08

at have mistet sin søster, som havde begået selvmord. Hun kunne ikke bære tanken om, at hendes søster ikke skulle have en chance mere. Det understregede for mig, at sagen slet ikke handlede om den rette lære, men om sjælesorg.

”Healing af hjertet” og ”Christ-fullness”Noget af det vigtigste brobygnings-arbejde sker på helsemesser (Krop-sind-ånd-messer) i både København, Odense og Aalborg, midt i blandt et hav af stande med håndlæsning og healing. Her finder man IML’s stand, hvor man kan erfare Kristus gennem ”healing af hjertet” og workshops om ”Christfullness”. - Christfulness er, som det tydeligt høres, et kristent alternativ til det vidt udbredte mindfulness, hvor vi bl.a. beder om at blive fyldt af Kristus. Ved hver af de to messer i København modtager mere end 500 besøgende forbøn, forklarer Torsten.

Vi kan lære noget af den nye åndelighedMen også kirken kan lære noget af

den nye åndelighed, fx af deres fokus på samhørighed med naturen, forklarer Tor-sten. - Kigger man tilbage på glemte kristne traditio-ner, vil man finde mange

guldskatte, som passer lige ind i den nye åndelighed, fx de keltiske tradi-tioner med fejring af de 8 sabbatter knyttet til årets gang fra mørke tider til lyse tider.

Et andet eksempel på dette er IML’s udgivelse af 22 tarotmeditationer på YouTube. På videoerne ser man et tarotkort med billede, som man kan meditere over, mens man lytter til af-slappende musik, og skriftsteder fra Bibelen glider hen over skærmen.

Brugen af tarotkort kan godt skabe en del løftede øjenbryn i kirken, fordi det meget udbredte fænomen sær-ligt har været kendt som en okkult praksis. Men for de flestes vedkom-mende giver det god mening, når formålet først forklares, forklarer Tor-sten. - Der er faktisk mange bibelske bille-der blandt kortene. Det er ikke tingen i sig selv, der er noget galt med, men hvad man bruger tingen til.

Læs mere om IML og lignende arbejde, og find ressourcer på:

• imesterenslys.dk

• troitiden.dk

OaseMagasinet tema

danskoase.dk 09

kan kloge mennesker

tro på gud?Mon ikke kirken for længe har afvist at gå ind i den akademiske diskussion om, hvorvidt kristendommen er sand og repræsenterer et rationelt verdensbillede – måske skræmt af sporene efter de middelalderlige fejlslagne forsøg?Tekst: Helle Lindholt Pahus, konferencemedarbejder

De historiske beviser for Jesu liv, død og opstandelse er betydeligt stær-kere end andre historiske beviser, som vi uden videre accepterer. Der er andre kilder end de bibelske, som be-kræfter, at Jesus har levet, er blevet korsfæstet og er opstanden, så der er faktisk ingen grund til at betvivle de fakta.

Det filosofiske argument for Guds ek-sistens, som jeg vil gengive, begyn-der med spørgsmålet om, hvorfor der er noget, når der lige så godt ingen-ting kunne være. Universet er ikke af en sådan karakter, at det nødven-digvis må eksistere. Det kunne også ikke eksistere. Derfor må universets eksistens have en årsag. Denne år-sag kan ikke være et tal eller en ide, for de kan ikke være årsag til noget. Årsagen må være en bevidsthed. Og denne bevidsthed er det, teisten kal-der Gud. Altså er forklaringen på uni-versets eksistens Gud. Vi kan også slutte, at når universet eksisterer, har vi grund til at tro, at Gud eksisterer.Der skete vist det for mig den 18. april, at Craig overbeviste mig om apologe-tikkens plads i kirken.

Læs mere om William Lane Craig på ReasonableFaith.org

Selvfølgelig hører det med til et bil-lede af vores kultur, at den akademi-ske diskussion tager udgangspunkt i et moderne verdensbillede, hvor sandheden kan efterprøves og bevi-ses. Mange vil i dag sige, at vi tæn-ker ”postmoderne”, når det kommer til troen på Gud, at ’din tro er sand for dig, men ikke nødvendigvis for mig’.Men jeg tror stadig, at der er behov for at tale intellektuelt og videnska-beligt. Jeg siger ikke, at der kun er brug for det, men at der også er brug for det. Fx når kristne unge mødes af den akademiske tradition på studie-stederne, kan det være afgørende, at de ikke oplever en modsætning mel-lem troen og deres videnskabelige arbejde.

På SommerOase har vi haft et semi-narspor, som hed Reflektorium. Her var der i særlig grad plads til at ud-folde ens evner til at reflektere og fi-

losofere over troen. Og jeg har talt

med mennesker, der oplevede det som et fristed, fordi der var rum for, at deres hverdagsliv/arbejdsliv og tro kunne finde hinanden.

William lane Craig om trosfor-svarDen 18. april i år hørte jeg William Lane Craig tale i Bethesda i Køben-havn. William Lane Craig er apolo-get (trosforsvarer) og vil lige præcis gerne tale til mennesker, som ønsker fornuftsbaserede svar.

Ifølge Craig er det kun en minoritet, som har brug for argumenter, der følger filosofiens spilleregler, for at bane vejen for troen, men disse men-nesker er ikke mindre vigtige for Gud, og ofte kan man opleve, at de også har stor indflydelse på kulturen.

Craig fortæller, at mennesker bliver kristne som følge af hans apolo-getiske virke rundt om på universi-teter i USA og Canada. Som oftest arrangerer han en debat mellem en ateist og ham selv og inviterer uni-

versitetsstuderende til at overvære debatten. Således også i Kø-benhavn. Hans debat med Klemens Kappel,

filosofiprofessor på Kø-benhavns universitet kan

findes på YouTube.

To argumenter for Guds eksistens

Jeg vil nævne to af Craigs argumen-ter for Guds eksistens, et historisk og et filosofisk.

Thomas Willer, præst i frikirken regen i København, fortæller, hvordan de som kirke lever i mission i kulturen.Tekst: Simon Nøddebo Balle, Ungekonsulent

OaseMagasinet tema

danskoase.dk10

Hvad er regen?

Regen er en frikirke i København, som startede op for otte år siden. Vi er et fællesskab, som forsøger at være disciple sammen i København. Vi er-kender, at vi er på en rejse fyldt med tros- og tvivlsspørgsmål og forhå-bentlig en masse gode grin. Samtidig længes vi efter at være en kirke, som lytter til den by, vi bor i, så vi kan el-ske den og gøre den til et bedre sted at bo i.

Hvad vil det sige at være i mission for regen?

For tre år siden blev vi stillet spørgs-målet: ”Hvem vil græde, hvis regen ikke eksisterer i morgen?” Det var et lidt smertefuldt spørgsmål, for når vi

svarede ærligt på det, så var vi fak-tisk i tvivl om, hvorvidt der var nogen, ud over os selv, som ville græde. Det førte til en proces, hvor vi begyndte at spørge os selv, hvad det betyder for os, når Jesus kalder os til at elske Gud og elske vores næste. Så vi la-vede en del om i vores struktur, så vi rent faktisk havde tid og overskud til at elske København.

En anden sætning, som blev vigtig for os, var, at det er UD-dimensionen som skal definere OP og IND. Vi må vide, hvem vi er sendt til, så kan vi bagefter begynde at gøre OP og IND. (OP, IND og UD er begreber fra bogen ”Lifeshapes” af Mike Breen og Walt Kallestad, red.)

Efter tre år med markant fokus på UD

og kulturen, har vi indset, at man me-get let kommer til at glemme OP og IND. Derfor har vi lavet en model for at tydeliggøre, hvad der sker, når vi ikke lever i OP, IND og UD. Vi har brug for alle tre dimensioner, hvis vi skal leve som efterfølgere af Jesus.

Hvordan elsker I København?

De sidste tre år har vi virkelig forsøgt at være til stede i kulturen og elske mennesker i København, både dem, som er på kanten, og dem, som er kulturskabere. Det har betydet, at vi virkelig prøver at gå ind ad mange af de døre, som Gud åbner, eller man kan sige, vi prøver at så rigeligt, og så må vi se, hvad der blomstrer. Over de sidste to år har vi lavet tiltag, hvor vi har forsøgt at elske København. Vi

Vi vil være en kirke, der lytter til den by, vi bor i

OaseMagasinet tema

danskoase.dk 11

har f.eks. lavet udflugter for op mod 40 asylansøgere ad gangen, hvor vi forsøger at skabe relationer og give Guds kærlighed. De familier, vi arbej-der med, har krigstraumer, og derfor har de bare brug for, at vi er der.

Et andet eksempel er, at vi har igang-sat en storebror-/søster-ordning for enlige forsørgeres børn, og vi ar-rangerer fællesspisning med foræl-drene.Vi driver også et nødherberg for 50 hjemløse. Vi afholder børnedage på Blågårds plads, fodbold for indvan-drerbørn, julehjælp i december og meget mere.

Vi forsøger som sagt bare at elske de folk, vi møder, og ser, hvordan vi kan møde deres behov og give dem Kristus.

Thomas Willer, præst i frikirken regen i København

Vi vil være en kirke, der lytter til den by, vi bor i

Har vi indsnævretevangeliet?

Hvad nu hvis det, vi i dag forstår som evangeliet,ikke er, hvad Det Nye Testamentes forfattere kal-der evangeliet? Den amerikanske bibelforsker Scot McKnightpåviser, at synet på evangeliet har ændret sigmarkant siden kristendommens første tid. I dagforstår de fleste kirker evangeliet som de godenyheder om, hvordan hvert enkelt menneske kanblive (personligt) frelst. Men det er en bleg udgaveaf apostlenes evangelium. De første kristne betonede, at Jesus er opfyl-delsen af løftet om en konge på Davids trone. Detvar den titel, de gav ham: Messias/Kristus betyder

„salvet konge“. Og det varden bekendelse, martyrernedøde for: Jesus er Herre. Evangeliet om kongen eren udfordring til at ladeBibelens egen beskrivelse afevangeliet forme både voresforståelse og vores forkyn-delse af det. Måske er kris-tendommens gode nyhedermeget mere vidtrækkende,end vi tror…?

Postboks 90 / 3300 Frederiksværk / Tlf. 48 79 73 77 / post@boedal.dk / www.boedal.dk

Scot McKnightEvangeliet om kongen

En genopdagelse afde gode nyheder

192 sider – kr. 200,00

Livstegn.dk

Et helt nyt initiativ fra ForlagetBoedal: En bogklub og en netportalom de to hovedområder, vi ud-giver bøger indenfor:

– Troens indlevelse– Troens udfordring

Læs mere på den nye hjemme-side...

Melder du dig ind i bogklubbenLivstegn, kan du købe mereend 40 titler med 15-50 pct.rabat. Det gælder alle nyeudgivelser fra Boedal, ogsåScot McKnight: Evangeliet omkongen. Endvidere bøger af PeterHalldorf, Magnus Malm, WilfridStinissen, David Benner, BrianMcLaren, Shane Claiborne,Rob Bell, Christopher Jamison,Owe Wikström, Grethe Livbjergog mange flere.

Vi skal ikke kun reflektere over ”modtagerkulturen”Missionærer har altid været nødt til at reflektere over kultur og evangelium, også deres egen kultur. For eksempel: Hvorfor fejrer vi jul ved årets mørkeste tid og går rundt om juletræet? Histo-rikere fortæller, at kirken så at sige ”døbte” de hedenske skikke ved at tage dem i brug i en ny kristen ramme med en ny kristen fortolkning, så der opstod en kontinuitet fra den gamle religion til den nye.

religionsskifte er præget af kontinuitet og brudI Afrika er det selvsamme religions-skifte af nyere dato, og en del steder pågår det lige her og nu. Hvilke dele af kulturen kan leve videre i kirken og den enkelte kristne familie, og hvilke dele skal der ske et brud i forhold til? Her er forskellige svar fra forskellige kirker. Den katolske kirke reflekterer meget over begrebet kontekstuali-sering, dvs. hvordan man kan gøre evangeliet levende i en ny sammen-hæng uden alt for mange brud. På den anden side er der en del karismatiske kirker, der har nemmere ved at anbe-fale brud med det gamle, nu hvor man er født på ny. Men alle kirker møder de samme problemstillinger.

Burde manden med de seks koner

lade sig skille? Når vi møder en anden kultur med evangeliet, må vi både reflektere over vores egne kulturelle forudsætninger og den kultur, vi bringer budskabet ind i. To Mission Afrika-ansatte reflekterer over kulturmødet.Tekst: Jakob Stensig Henneberg og Arngeir Langås

OaseMagasinet tema

danskoase.dk12

Et klassisk eksempel er polygamiet. En mand med seks koner bliver kri-sten. Kan han døbes uden at skilles fra fem af dem? I tidligere tider var man nok hårdere og ville have næg-tet denne mand dåb, mens en mel-lemløsning er at tillade dåb i denne generation som en overgangsord-ning, for man vil jo som kirke heller ikke medvirke til skilsmisse. Og så er det naturligvis den klassiske kristne monogamipraksis, der gælder for mandens børn.

Foranderlig kultur og uforan-derligt evangeliumNår man reflekterer over forholdet mellem foranderlig kultur og uforan-derligt evangelium, er Bibelen den gode ressource. Gud er evig og ufor-anderlig, men i inkarnationen stiger han ned i sin skabte verden, en ver-den med mange foranderlige kulturer.

Han vælger at fødes som jøde, tale aramæisk og leve inden for sin kultur, med alt hvad det indebærer. Men han er autonom inden for de kulturelle rammer, så visse dele af kulturen for-dømmer han, og andre velsigner han. Han skelner mellem godt og skidt ud fra kriterier hentet fra Moseloven og Gudsrigets nye standarder, som han formulerer i et kulturelt tilpasset sprog, som giver mening for dem, der hører efter.

Bibelen har et positivt, men realistisk syn på kulturenHvis man tænker på den almene åbenbaring, kan man sige, at Gud åbenbarer sig delvist for os i naturen og i menneskers etik og kultur. Men den åbenbaring er ikke tilstrækkelig for at kende Gud. Kun i den specielle åbenbaring i Jesus bliver man kendt med Gud, for i Kristi ansigt ser vi Gud.

Med det som ledetråd kan man som kirke og kristen ikke komme helt galt af sted, når vi forsøger at finde den rette vej i de mange problemstillinger, tilværelsens mangfoldighed konfron-terer os med. I et horisontalt fæl-lesskab over landegrænserne og et vertikalt ned igennem historien kan vi sammen ledes af Helligånden til at vandre på de rette stier.

Jakob Stensig Henneberg, Networker og volontørkoordinator i Mission Afrika

Arngeir Langås, der i Mission Afrika er partnerkoordinator for kristen-

muslimske relationer

OaseMagasinet tema

danskoase.dk 13

- I en tid, hvor vi som kirke er optaget af at møde kulturen og være attrak-tive for kirkefremmede, så kan man ikke ligefrem sige, at denne debat gavner de bestræbelser, forklarer Jesper. Han er da også godt træt af debatten, men ser den som nødven-dig:- Det er vigtigt, at vi i Oase-bevægel-sen ikke bare lægger os i slipstrøm-men af andre i det kirkelige landskab, der deler vores holdning, og lader dem tage alle ”tæskene”, selv om det er et upopulært emne.

debatten i medierne- Der er brug for at få kastet lys over sagen i medierne, fortsætter han. – Her kan der fx nemt herske den for-kerte opfattelse, at vi ikke ønsker at velsigne alle, fordi vi er imod vielses-ritualet. Men jeg lyser jo netop vel-signelsen over alle hver søndag og ved, at der også sidder homoseksu-elle i forsamlingen. Det jeg ikke vil, er at velsigne en samlivsform, som jeg ikke har fået mandat til at velsigne i kirkens eget bekendelsesgrundlag – tværtimod, fastslår Jesper.

reflekterende modspillere til tidsånden- Jeg hører også påstande om, at vi ikke vil følge med tiden, men jeg sy-nes netop, vi er et levende eksempel på, at det godt kan lade sig gøre, i vo-res måde at formidle evangeliet på i en nutidig form, påpeger Jesper.Det er dog ikke ensbetydende med, at man skal bøje sig for alt i tidsån-den. Evangeliet er jo netop også et

korrektiv til vores kultur og opfattel-ser. Derfor ser Jesper også et kateke-tisk anliggende i dette. - Det er vigtigt, at vi i det hele taget klæder menigheden på til ikke alene at forsvare sin tro, men også at være reflekterende modspillere ind i tids-ånden, fx også ved at sætte seksua-litet på dagsordnen.

Vi må ikke overse de homo-seksuelle i debatten- En overset gruppe i denne debat er paradoksalt nok også de homo-seksuelle selv, forklarer Jesper. - Der sidder altså også mennesker med en homoseksuel orientering på kirke-bænkene, som ikke føler sig hjulpet af et kirkeligt vielsesritual, men som tværtimod mener, det er at snyde folk, ved at foregive at Gud velsigner noget, han ikke velsigner.Også kirkens internationale relationer er på spil i denne sag. – Mange uden-landske kirker står helt uforstående over for det, der sker i den danske folkekirke, tilføjer han.

Forlader ikke folkekirkenInden for kirkens egne rækker ser Jesper også et behov for vejledning i en tid, hvor mange åbenlyst overve-jer at forlade Folkekirken som følge af det nye ritual. - Det er ikke noget nyt med diverge-rende holdninger i Folkekirken, men det at sagen er på vej ind i ritual-bogen er noget afgørende nyt og grænseoverskridende, og derfor må vi reagere, forklarer Jesper Oehlen-schläger, der slår fast, at han bliver i

Jesper Oehlenschläger forhenværende formand i DanskOase og præst i Karlslunde Strandkirke, har været en af de tydelige røster i forårets debat om det bebudede vielsesritual for homoseksuelle.Tekst: Anders Damkjer, daglig leder i BUO

Folkekirken, til han bliver ”smidt ud”.

Vejledning på vej i danskoaseDanskOases lederskab er i skrivende stund i færd med at formulere netop en sådan vejledning til DanskOases netværk af både sognemenigheder, frimenigheder og valgmenigheder. Den vil blive offentliggjort, når det står klart, hvordan sagen om et vi-elsesritual for homoseksuelle ender, oplyser Jesper Fodgaard, formand i DanskOase.

Vi må også turde stå fast på de upopulære holdninger

Man skal ikke bøje sig for alt i tidsån-den, fastslår Jesper Oehlenschläger.

På www.danskoase.dk kan man allerede nu læse nogle teologi-ske dokumenter, som fortæller om DanskOases syn på vielse af homo-seksuelle.

Peter Dyhr, præst i Københavns Frimenighed, fortæller her om The Gospel Fellowships arbejde med kirken ind i vores tid og kultur.Tekst: Peter Dyhr, Præst i Københavns Frimenighed og medleder i The Gospel Fellowship

OaseMagasinet tema

danskoase.dk14

I en tid med store debatter om mang-lende tilslutning til kirkens gudstje-nester og behovet for kirkelukninger i København, er det værd at overveje – som kirke – hvad det er for en tid og kultur, vi er, og skal være, kirke ind i.

Mange danskere er i dag nysgerrige og åbne for at undersøge forskellige former for spiritualitet og er selv op-søgende i deres jagt på at finde svar på de behov og spørgsmål, som fyl-der deres tanker. Det er en ny tid!

Hvorfor er kirken ikke det første sted, mennesker søger hen?Og her kommer udfordringen ind. Hvad er grunden til, at kirken ikke er det første sted, mennesker søger

hen for at få svar på deres spørgs-mål og få stimuleret deres åndelige behov?

Det er et grundlæggende spørgs-mål, som alle kirker står over for at besvare, så de bliver bevidste om deres funktion, idé, mission, model, struktur, gudstjenesteform, kristne praksis, tros-oplærings-model, frivil-lighedstænkning og alt, hvad der har med kirke at gøre. Det vil gøre kirken til et første valg!

The Gospel Fellowship – en fri folkekirkeFor 3 år siden plantede Københavns Frimenighed (KBHFRI) en ny kirke i København – The Gospel Fellowship (TGF). Det er en kirke, som er et

samlingspunkt for mange menne-sker, der synger i et gospelkor i Kø-benhavn.

I dag er der 250-350 til gudstjeneste om søndagen. Omkring 500 menne-sker har en tilknytning til kirken. Der er omkring 100 frivillige medarbej-dere, og der er en nysgerrighed og åbenhed blandt de folk, som kommer i kirken, for at forstå og erfare, hvad det vil sige at være kristen, og hvad det betyder at blive mødt af Guds nærvær gennem bøn, tilbedelse, hel-bredelse og Helligåndens kraft.

Hvad er det, mennesker efter-lyser i kirken?Det, som mennesker efterlyser hos os, er et sted, hvor de kan gå hen

Giver kirken de bedste rammer for kristendommen i dag?

OaseMagasinet tema

danskoase.dk 15

Hør om The Gospel Fellowship på sommeroaseMød folkene bag The Gospel Fel-lowship på SommerOase i år, hvor de fortæller mere om arbejdet og de erfaringer, de har gjort sig gennem de sidste år som kirke.

– Gud møder mennesker

med deres åndelige søgen og få lov til at udforske og fordybe sig i en kristendoms-praksis, som kan møde deres behov. De ønsker et sted, hvor der er et le-vende åndeligt liv, hvor troen betyder noget, hvor der er hjertevarme og en kærlig og venlig atmosfære, hvor de kan være i aktiv dialog med andre, som også er åndeligt søgende, hvor de gennem samtale og gennem nye erfaringer kan komme ind til kernen af det kristne budskab og liv, uden at der er nogen, som prøver at få dem ned i en bestemt form.

Hvad er kirkens opgave?Som kirke er det vores opgave at skabe de bedste rammer for dette. I TGF har det betydet, at gudstjeneste-formen og formen i de kirkelige fæl-lesskaber eller de tros-oplærende grundkurser giver god plads til at være undersøgende og samtidig i dialog med modne kristne, der har god erfaring med livet som kristen – uden at mennesker oplever at få

noget presset ned over sig, men så at hver enkelt kan få tid og plads til at vokse ind i det, i takt med at Guds Ånd forvandler dem.

En stor del af opgaven for kirken i dag bliver at gå mennesker i møde med respekt, i den nye åndelighed de al-lerede erfarer, og give det en ramme.Igen og igen har vi hørt historier fra dem, som nu er aktive i kirken, om Guds indgriben, Guds nærvær, erfa-ringen af Helligåndens fylde, spon-tane helbredelser og bønhørelser, langt før de begyndte at gå til guds-tjeneste eller tale med andre om deres oplevelser. Kirken er blevet et sted, hvor de kan få lov til at dele, hvad de allerede har oplevet, men ikke har haft ord for.

Giver kirken de bedste rammer for kristendommen i dag?

– hjælp der når frem

Et stort tak for din støtte tilAfghanistan ved kollekten på SommerOase sidste år!

Qandi Gul er en af de mangekvinder, der i dag har råd til mad, tøj og medicin. ”Vi har fået to bistader og udstyr, og vi har lært, hvordan vi bruger slyngen til at udvinde honningen,” siger hun glad. På billedet ses hun med sin ti-årigedatter, Bibi Hawa.

Afghanistans kvinder takker dig

Op mod 400.000 børn i Nordkorea er i fare for at dø af sult. Som den eneste danske hjælpe-organisation uddeler Mission Øst fødevarer i Nordkorea. Se de unikke billeder fra det lukkede land og få en snak med os på SommerOase.

Hvad sker der i Nordkorea?I 2011 fik 260 familier i Afghanistan bistader og

oplæring i biavl, og 324 familier fik høns og undervisning i hønsehold.

Besøg Mission Østs stand på SommerOase, få et gratis blad,

og deltag i de mange sjove aktiviteter.

Postboks 149 * Sankt Lukas Vej 13 * 2900 Hellerupwww.miseast.org * miseast@miseast.org * Tlf. 39 61 20 48

Foto

: M

issi

on Ø

st. T

egni

ng:

Sara

Hol

m

OaseMagasinet SommerOase

danskoase.dk16

Bananer og bibelundervisning i Tanzania

En lille flok fra DanskOase og Børne- og UngdomsOase rejste i april til Tanzania sammen med Danmission for med egne øjne at se det arbejde, som kollekten på SommerOase 2012 skal gå til. Læs en øjenvidneberetning her.Tekst: Heidi Graugaard Nielsen, kommunikationsleder | Fotos: Magnus Sort Eidemak

Afrika – det er længere væk, end man kan nå med sin forstand – for en for-kælet dansker som mig, der aldrig før havde sat mine ben uden for Europa. Da jeg efter mange timers flyvetur for første gang satte mine ben på den røde jord i Uganda, var det aften, og der var bælgmørkt udenfor. Men ly-den af et kor bestående af cikader og fårekyllinger samt en krydret varm duft overbeviste mig om, at jeg var langt væk hjemmefra.

Et mangfoldigt arbejdeDa vi dagen efter ankom til den lille by Kayanga i det nordvestlige Tanza-nia, blev vi budt hjerteligt velkommen af personalet på kirkens hotel, og vi fandt snart os selv siddende til høj-bords sammen med stiftets biskop og hele stiftets bestyrelse. Vores snak med biskoppen samme aften fungerede som en god optakt til alt det kirkelige arbejde, vi skulle få at se i løbet af de næste 5 dages projekt-besøg.

De rejsende fra DanskOase, Børne- og

UngdomsOase og Danmission

OaseMagasinet SommerOase

danskoase.dk 17

Den Evangelisk Lutherske Kirke i Ka-ragwe Stift havde tilrettelagt vores program under opholdet i Karagwe, hvor vi fik et indblik i kirkens mange forskellige afdelinger ved at besøge institutioner og privatpersoner, som havde fået hjælp af kirkens arbejde. Kirken har organiseret sig, så der ud over selve det forkyndende arbejde er afdelinger for diakoni, kvindear-bejde, hospitalsarbejde, undervis-ning i sundhed og landbrug, uddan-nelse af unge samt hjælp til børn, der har mistet forældre på grund af AIDS.

Bananer og drømme Et af de opmuntrende projekter, vi fik indblik i, var udviklingsprojektet Mayaja, som arbejder med undervis-ning i landbrugsudvikling, sundhed og mikrolån. 97 % af befolkningen i Karagwe er afhængige af landbrug, og vi besøgte blandt andet et par af de bønder, som har fået stor gavn af Mayaja-projektet.

Yaled på 22 år viste stolt sin banan-plantage frem. Han er en af dem, der har deltaget i Mayajas kurser og er blevet vejledt i, hvordan han kan dyrke jorden, så han får større ud-bytte. Nu rådgiver han indimellem andre unge, så deres landbrugsud-bytte også kan forbedres. Yaled bor sammen med sine forældre og 8 sø-skende. - Jeg får mellem 20.000 og 40.000

(svarer ca. til 70-140 kr.) om måne-den her fra min mark – ud over det, vi bruger i familien til mad, fortæller Yaled. Jeg sparer sammen til at købe tagplader, så jeg kan bygge mig et hus, siger han og forklarer, at han planlægger at gifte sig om 4 år. Da vi spørger Yaled, hvilke drømme han el-lers har for fremtiden, bliver han tavs.Else Højvang, som er udsendt af Dan-mission til at arbejde for Mayaja-pro-jektet, og som viser os rundt denne dag, forklarer, at det er en helt gene-rel ting, at de unge her ikke drømmer særligt meget. - Vi holder ungdomskurser, hvor den første lektion altid handler om at sætte dem i grupper og udveksle drømme. Så er der nogen af dem, der har drømme, og nogen, der ingen har. Men vi håber, at dem, der ingen har, hører de andres drømme og be-gynder at tænke. Dernæst samles vi og hører hinandens drømme, og så tager vi 3-4 vidt forskellige drømme og snakker om, hvordan de kan føres ud i livet. Drømmen kan måske være at få en motorcykel, en kone, 7 børn. Hvis drømmen f.eks. er at bygge et hus, kan vi lave delmål og sige: hvis du dyrker så og så mange bønner i denne sæson, kan du måske købe 5 tagplader eller et læs sten for det.

Evangelist af hjertet Om søndagen fik vi lov at opleve en typisk gudstjeneste i Nyaruzumbura kirke – en typisk landsbykirke. Kirken var ikke fyldt denne søndag, men det skyldtes en gedigen regnbyge, som havde valgt at kigge forbi. Gudstje-nesten gik i gang med et par timers forsinkelse, efter at regnen var stil-net lidt af, og personalet havde valgt at gennemføre gudstjenesten for de fremmødte.

Vi blev som deres ventede gæster placeret oppe foran med front mod ungdomskoret, som gjorde, hvad de kunne for at overdøve regnen på blik-taget (billedet øverst til venstre). Jeg imponeredes af deres store stemmer og medfødte rytme i kroppen.

Efter gudstjenesten fik vi mulighed for at snakke med evangelisten, der ledte gudstjenesten denne søndag. Evangelister i Tanzania er en slags menighedsledere, som prædiker til gudstjenesterne, besøger folk i me-nigheden, har konfirmandundervis-ning og meget andet. Der er langt fra præster nok, til at hver menighed kan have sin egen præst, så derfor er menighederne meget afhængige af evangelister.

Joram Joas Rubunda, som er evange-list ved Nyaruzumbura kirke, arbejder ved siden af evangelistjobbet også som landmand og tømrer. Det er ikke en økonomisk gevinst, som får no-gen til at vælge evangelist-vejen, da evangelistens løn består af 5 % af den ugentlige kollekt, der bliver ind-samlet i hans egen menighed – med andre ord en meget lille løn. Derfor har en evangelist ofte sin hovedind-tægt i landbruget, som Joram har det. - Her i Karagwe Stift er vi evangelister ikke egentligt ansat, fortæller Joram. Vi har derfor heller ingen pensionsop-sparing, som vi ville have, hvis vi var ansat af kirken. Det betyder, at man virkelig må være udholdende, og man må gøre det af hjertet. Men fordi det giver mig håb at tjene Gud, holder jeg ud.

Fortsættes næste side

På SommerOase 2012 deles kollekten imellem DanskOase og Dan mission. Pengene til Danmis-sion går til at støtte den Evangelisk Lutherske Kirkes arbejde i Karagwe Stift i Tanzania.

Joram ønsker at tjene Gud som evangelist

Ved at dyrke bananer sparer Yaled sammen til at kunne

købe tagplader til sit kommende hus

– Gud møder mennesker

OaseMagasinet SommerOase

danskoase.dk18

længsel efter at tjene Gud Dagen efter gudstjenesten fik vi endnu engang fornøjelsen af at møde en flok sande Guds tjenere på Nkwenda Bible School, hvor de ud-danner evangelister på en 2-årig ud-dannelse. Bibelskolelederen forkla-rede os, at eleverne ikke kun lærer om Bibelen, men også bl.a. om etik, lederskab, psykologi, kirkemusik,

lovsang og livsdygtighed. - Vi gør alt dette, for at vores elever bagefter kan gå ud og hjælpe andre mennesker til at erfare Guds rige, og det er både spirituelt, mentalt og fy-sisk.

1. års-eleverne sad klar i klasseloka-let til at snakke med os og synge for os – som deres måde at sige tak for Danmissions økonomiske støtte på. Da vi spurgte dem, hvad der motive-rer dem til at blive evangelister, var det gennemgående svar ganske en-kelt og klart, at de ønsker at forkynde evangeliet. En af de studerende for-klarede:- Min familie ved godt, at jeg ikke vil blive betalt særligt meget som evan-gelist. Men de beder for mig, for de ved, at det er et kald fra Gud, at jeg skal tjene ham på denne måde.

Det med at svare positivt på Guds kald er tilsyneladende en helt natur-lig ting for de kristne i Tanzania. Bi-belskolelederen gav udtryk for den samme mentalitet.

Fortsat fra forrige side

- Det er Guds vilje, at jeg er bibelsko-leleder her i dag. Jeg er klar til et hvil-ket som helst job, Gud måtte sende mig ud til i fremtiden. Det handler om at respondere på det, Gud vil have mig til at være.

Ånd vil have kropI hele Tanzania varetager kirkerne tilsammen i alt cirka 40 % af det so-ciale arbejde. Staten gør ganske enkelt ikke nok for at afhjælpe pro-blemerne i landet, men heldigvis er kirken god til at gå ind og tage sin op-gave som kirke alvorligt og afhjælpe konkrete behov. Som biskoppen for-klarede for os den første dag, er det for den Evangelisk Lutherske Kirke en grundlæggende tanke, at krop og spiritualitet ikke kan skilles ad. Tænk at have en kirke, der er kendt for at fortælle om Jesus både igennem ord og handling! Jeg rejser hjem med en stor beundring over kirken i Tanzania – blandet med en stor lyst til bare i en eller anden grad at kunne afhjælpe deres store mangel på økonomiske ressourcer.

To af talernavnene på SommerOase 2012 er ildsjæle, der kæmper for menneske-rettigheder og bedre levevilkår for mennesker i nogle af verdens fattigste områder.

sommerOase-talere med verdenserfaring

Carlos Hernández er menneskerettighedsforkæmper og leder af organisationen ASJ i Honduras. Carlos bor i det slumkvarter, han som ung, nyuddannet lærer ønskede at forandre. Gennem 15 år har han skabt liv og håb i slummen med børnehaver, skole og mikrolån for 1000 kvinder. I dag leder han den kristne menneskerettigheds-organisation ASJ, som kæmper for de svages rettigheder, et sundt retsvæsen og en regering uden korruption. Denne kamp skaber også fjender, og i 2006 måtte Carlos gå under jorden pga. mordtrusler. Han er i dag rådgiver for landets regering og har modtaget anerkendelse fra Amnesty International.

Jens Patrick McDonald er grundlægger af Viva – en international kirkelig børneorganisation. Som ung volontør i Bolivia mødte Patrick den skræmmende virkelighed for gadens børn, men også de lokale ildsjæles heroiske indsats for at hjælpe børn. Her opstod visionen om at forbedre børn og unges vilkår gennem mere samarbejde imellem kirkelige børneprojekter. I 1996 grundlagde Patrick den internationale børneorganisation Viva, som nu er i 12 lande. Han er i dag tilknyttet Viva som protektor og er kendt som en passioneret fortaler for kirkens enhed og Guds hjerte for nødstedte børn, bl.a. inden for Lausanne-bevægelsen.

Eleverne på Nkwenda Bibelskole glæder sig til at skulle

tjene Gud som evangelister.

OaseMagasinet

danskoase.dk 19

Bo- og omsorgsstøtte Nyt modul på

Shalom KristenBofællesskab

Hvis du har ondt i livet og tærnger til hjælp for at komme videre - på kristen grund.

www.shalom.dk shalom@shalom.dk

Kristrupvej 33 8960 Randers SØ Tlf.: 86 43 14 15

Tel. 86 17 76 74Telefontid: 8:00 - 9:00

og konsultation herefter

Vestre Strandallé 568240 Risskov

Lægerne Axelsen & Fausholt

Gitte LykkePsyko-, par- & familieterapeutMedlem af Psykoterapeutforeningen

Mobil 20101760gittelykke@gmail.comwww.gittelykke.dk

Praksis i Århus og Odder

en faglig efteruddannelse

sorg og kriseNov ´12 - sep/okt ´13 på Løgumkloster RefugiumLæs mere på agape.dk

en faglig efteruddannelse

sorg og kriseNov ´12 - sep/okt ´13 på Løgumkloster Refugium

www.barak.dkTlf.: 4036 8459gunhild@barak.dk

Konsultation:Århus, Bramming, Torshavn

PsykoterapeutVækst og fornyelse i liv og parforhold

Gunhild Aaen Madsen

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Annonce Oasebladet.pdf 1 02/01/12 10.24

danskoase.dk20

OaseMagasinet

KOLDING INTERNATIONALE

HØJSKOLE LEDERSKAB - MISSION - DISCIPELSKAB - PERFORMING ARTS

NEXT CHAPTER

OPSTART 2 SEP. 2012

T +45 75 52 47 99 - info@iabc.dk - www.iabc.dk

VIL DU OgsÅ VÆRe sYNLIg?

Send en mail til

annonce@danskoase.dk

Det vildeste

volontørår!Vær en del af teamet på seks på 18-23 år, der bor sammen på YFCs base midt i Århus. 2 måneders udenlandsrejser, 3 måneders undervisning, 6 måneders ministry i DK.

Ansøgningsfrist d. 18 juni.næste holdstArt August 2012.

Bliv udfordretVi træner og uddanner dig til at vokse menneskeligt, åndeligt og fagligt.

Gør en forskel …For 10.000 danske teen-agere igennem lejre, undervisning, events og koncerter.

oplev verdenRejs 2 måneder i Holland, Nordirland og Uganda, turnér med bands fra Syd Afrika, USA og Canada, mød YFC’ere fra hele Europa.

www.yfc.dkYFC – YOUTH FOR CHRIST | w w w.yfc.dk | REG.: 3283 KONTO: 4660134409

- en lederskole for dig som vil tage ansvar i guds rige. opstart 24. august 2012

Anbefales af:Arrangeres af:

kaliberleder.dk

OaseMagasinet Netværk

danskoase.dk 21

kirke Planter net, sune Andersen

Hvorfor er det afgørende vigtigt for kirken i Danmark, at KPN eksisterer?KPN eksisterer, fordi de brutale fakta er, at på en given søndag går 2,3 % af danskerne i kirke. Det er ikke gode nyheder, og det er svært ikke at blive mindet om Jesu be-tragtning i Matthæus 9,36: ”Da han så folkeskarerne, yn-kedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde”.

Det han så dengang i Galilæa er ikke ændret i forhold til det, han ser nu. Vores hjerter bliver også berørte, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at ændre på situationen. KPN er en reaktion på dette. Det er visionen om, at kirken vågner og bliver genrejst.

Hvad gør det unikt for en menighed at følge et forløb i KPN?KPN er et strategisk rum, hvor man ser på, hvordan man kan opnå sin vision, og man kommer hjem med en plan fra hver samling, der bliver fulgt helt til dørs.

Hvorfor er det vigtigt, at der er et partnerskab med DanskOase omkring arbejdet?Partnerskabet med DanskOase er vigtigt, fordi KPN ud-springer fra Aarhus Valgmenighed og dermed DanskOase. Vi er en del af den samme familie, og det er vigtigt, at det også er udtrykt i en formel sammenhæng.

DanskOase har i øjeblikket to partnerskaber. Ét med Kirke Planter Net (KPN) og ét med Arrow Lederskab, Danmark. Jeg har stillet de to ledere for henholdsvis KPN og Arrow tre centrale spørgsmål omkring partnerskabernes arbejde og relationen til DanskOase.

Strategiske partnerskaber er en bærende del af DanskOases 2009-2013 vision. Der er i øjeblikket to partnerskaber i DanskOase, og vi ser fortsat gerne flere blive etableret.Tekst: Michael Sjælland, sekretariatsleder

DanskOase - vækst gennem partnerskaber

Sune Andersen, daglig leder i Kirke Planter Net

Arrow danmark, Jesper oehlenschläger

Hvorfor er det afgørende vigtigt, at Arrow kommer op at stå i Danmark?Vi ser alt for mange ledere, der går i stykker på den ene eller anden måde. For mange mister glæden i tjenesten, oplever kriser i ægteskab og familieliv eller ensomhed i tjenesten. Mange har heller ikke de nødvendige redska-ber til at lede deres menigheder eller organisation i en tid med hastige forandringer. Arrow er unik, fordi det sigter på personlig, åndelig og ledelsesmæssig udvikling i hele lederens liv og lederskab.

Hvad gør det unikt at følge programmet?Arrow-programmet har mere end 20 års international er-faring og har vist sit værd. Dermed trækker programmet på erfaringer fra mange lande og mange kirkesammen-hænge. Derfor er Arrow Danmark heller ikke kun for folke-kirkefolk, men for præster og ledere fra hele det kirkelige landskab. Det vil give de enkelte deltagere et bredere og mere spændende læringsfællesskab.

Hvorfor er det vigtigt, at der er et partnerskab med DanskOase omkring arbejdet?DanskOase er en national bevægelse med et missionalt DNA. Det samme gælder for Arrow. Et samarbejde er derfor naturligt. Tillige er Danmark jo et lille land, hvor vi ikke har råd til ikke at tænke i partnerskaber og samarbejde. Sam-men står vi simpelthen stærkere om at nå kirkens fælles mission.

Jesper Oehlenschläger, teamleder og bestyrelsesmedlem i Arrow

Du kan læse mere om de to partnerskaber på deres hjemmesider - kirkeplanternet.dk og arrowlederskab.dk Overvej, om du

eller din menighed skal deltage i et forløb gennem ét af de to partnerskaber.

OaseMagasinet Rudehøj Efterskole

danskoase.dk22

Det er vigtigt for os på Rudehøj Ef-terskole, at vores elever har lysten til at være aktive og samtidig forstår vigtigheden af livslang fysisk udfol-delse.

Idrætslinjen og friluftslinjenDer er rig mulighed for alsidig idræts-lig udfoldelse. Vi har idrætslinjen in-deholdende længere og variede for-løb både på skolen og i Spektrums haller. På friluftslinjen tilbydes un-dervisning i og med naturen. Der la-ves mad over bål, svedhytter, sejles kajak, bygges tømmerflåder, slagtes kaniner, klatrevæg, fisketur, overle-velsestur og meget andet i samspil med naturen.

”Det er fantastisk, når man glemmer tid og sted. Der har været så meget gang i den i dag. Jeg var totalt optaget af spillet, øvelserne og kampen. Der var fuld damp på, og lige nu har jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen. Den er godt mørbanket og træt”. Citat en elev på Rudehøj Efterskole, som netop har sat sig i spisesalen med vandflasken efter 3 timer med idrætslinjen.

Tekst: Jacob Hørning, forstander på Rudehøj Efterskole

Foruden de to linjer udbyder vi mange valgfag med fokus på fordybelse.

”KRAM” – en uge med fokus på sunde vaner En uge i efteråret konverterer vi den normale eftermiddagsundervisning til KRAM for at sætte fokus på sund livsstil. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Denne uge er fuld af aktivitet, relevante oplæg og fede sponsorpræmier til de aktive elever.

Rudehøj på idrætsstævnerVi deltager naturligvis i alle de mulige stævner, som vi kan overskue. Det er altid motiverende at komme af sted til stævner inden for diverse boldspil. Rudehøj Efterskole har gennem årene hjemtaget flere østjyske mesterska-ber i både pigehåndbold og pigefod-bold. Det er selvfølgelig altid fanta-stisk og meningsfuldt at komme af sted, men særdeles fedt at hjemtage en medalje.

Skitur!De seneste par år har vi været på skitur alle mand. Det er bemærkel-sesværdigt, hvad en skitur kan gøre af gode ting for fællesskabsfølelsen, og hver enkelt elev bliver kastet ud i nye udfordringer, der er med til at åbne verden for dem i naturen sam-men med andre. Det er givende for os alle og en oplevelse, vi bærer med os.

Særdeles gode idrætsfaciliteterRudehøj Efterskole har et vigtigt samarbejde med de lokale faciliteter. Vi lejer dagligt hallerne i Spektrum og på højskolen samt svømmehallen. Vi har i dette skoleår indledt et givtigt samarbejde med Odder Fitness. Vi benytter os af deres særdeles gode faciliteter, og i år har en tredjedel af vores elevhold en fast træner, hvor eleverne samarbejder og vejledes i individuelle træningsplaner samt bli-ver motiveret til bevægelse og sund livsførelse.

Senest er vi på efterskolen begyndt at renovere gården. Den skal være et aktivt sted. Vi har fået anlagt en mul-tibane og næste step er etablering af beachvolleybane, hængekøjemiljø, grillmiljø samt mere græs. Det er vig-tigt med flere aktivitetsmuligheder lige i hjertet af skolen.

Idrætspulsen på rudehøj Efterskole

Idrætsvalgfag:

Drengefodbold (hallen), Pigefodbold

(hallen), Volley (hallen), Håndbold (hallen),

Badminton (hallen), Floorball (hallen),

Svømning (svømmehallen), Løb, Dans,

Idræt for sjov, Fitness (Odder Fitness)

Besøg os i

Café Karibupå SommerOase

Støt den lutherske kirkes arbejde i Tanzania sms ’DM’ til 1277 (100 kr. + alm. smstakst)

Tag med på rejse til Tanzania. Oplev Café Karibu og fair trade butikken Alverden på Oasetorvet.

Mærk, duft og smag på de lækre, eksotiske varer − gør et godt køb, få en kop kaffe, lær et par ord på swahili og tag oplevelsen med hjem.

På SommerOase samler vi ind til den lutherske kirke i Karagwe stift i Tanzania, som støttes af Danmission og DanskOase.

OaseMagasinet

danskoase.dk24

VIL DU OgsÅ VÆRe sYNLIg?

Send en mail til

annonce@danskoase.dk

Oikos er et bæredygtigt pengeinstitut, som låner penge til verdens fattige.

Tænk forvalteransvarnår du vælger pengeinstitut!

Pengeinstitut med samvittighedwww.oikos.dk

www.prorex.dkTelefon 7456 3343

nye bøger – ny inspirationnye bøger – ny inspirationnye bøger – ny inspirationKIRKEFOR FOLKETLæs Jørgen Jørgen-sens bog om at være kirke i det 21. århundre-de. Her er inspiration til at fi nde nye mulighe-der for at fylde kirken med mennesker – og til at være kirke for ’den almindelige dansker.’

188 sider paperback

kr 149,95

Kirken dør, hvis den fortsætter med blot at være en kristelighed af bænkevarmere. Forfatteren tager kaldet alvorligt: At være kirke og menighed i et sekulariseret samfund for mennesker, der i betydeligt tal går kirkens dør forbi. Liv og vækst i kirken er vigtigere end vedlige-holdelse af mursten. Frivillige og ansatte fi nder i fællesskab farbare veje for det kristne evangelium i en ny tid til gavn for folket.

John Eldredge:

DEN MASKULINE REJSEJohn Eldredge tegner et kort over vejen til sand maskulinitet – ikke fl ere regler, ingen liste over principper, men et kort over en sti, der er trådt af generation efter generation.UDKOMMER PÅ SOMMEROASE 2012

236 sider indbundet kr 199,95

Scot McKnight:

AT BEDE MED KIRKENved at følge Jesus hver dag .UDKOMMER PÅ SOMMEROASE 2012

Kim Thinggaard:

FIRE NADVERRITUALERUDKOMMER PÅ SOMMEROASE 2012

Miller brothers:

HUNTER BROWN 3Læs den spændende afslutning på eventyret om kodebærerne. Tredie og sidste bind i den kristnefantasy-serie

UDKOMMER PÅ SOMMEROASE 2012

kr 199,95

Miller brothers:

HUNTER BROWN 3Læs den spændende afslutning på eventyret om kodebærerne. Tredie og sidste bind i den kristnefantasy-serie

UDKOMMER PÅ SOMMEROASE 2012

ProRex DanskOase 12maj.indd 1 14-05-2012 11:56:56

Vi så det komme! Altså vandet. Jeg tænker på de to dage før Som-merOase 2011, hvor regnen væltede ned. Nu har vi så præsenteret års-regnskabet for 2011 på repræsen-tantskabsmødet i DanskOase, og et ellers fornuftigt regnskab er endt med et underskud på 177.979 kr. Vi så det komme! Det svarer nemlig ret godt med de ekstra omkostninger, som de store vandmængder med-førte til afhjælpning og senere til forbedring af dræn. En indsamling i efteråret til at lappe på situationen har givet 30.377 kr. Dem er vi glade for. TAK!

Årets tema for SommerOase er mis-sion. Jeg har selv været udsendt til

OaseMagasinet

danskoase.dk 25

lande i Asien, og jeg skal hilse og sige, at der også kommer regn derude, og det kan være voldsomt. Ofte har det ødelæggende følgevirkninger, og de mærker det tungt på både helbred og værdier, men livet går videre, og de finder vej gennem det. Vi har et projekt sammen om DanskOase med vision for forvandlede mennesker og menigheder. Dette projekt er ikke bygget på sandgrund, men det står urokket fast på klippegrunden.

noget om børn, unge og telteFor Børne- og UngdomsOase er års-regnskabet for 2011 endt med et overskud på 6.409 kr., men det er på baggrund af en større omsætning og aktivitet. Omsætningen steg fra knap

1,7 mio. kr. til knap 2,0 mio. kr. Med-lemstallet og organisationen er vok-set og vokser mere endnu. På den baggrund er det meget glædeligt, at vi i 2011 kunne tage nye og større lokaler i brug. ”Gør mere plads i dit telt, spænd teltdugen ud, spar ikke på den! Gør bardunerne lange, og slå pløkkene fast.” Sådan læser vi i Esajas 54 vers 2, og det er ikke alene rammer, som vokser. Ressourcerne rækker til i denne sommer at have en endnu bedre aldersopdeling i de unges program på SommerOase. Det glæder vi os meget til.

sandbund eller klippegrund

RessourcerDanskOase

Viden om…Foldere om relevante temaer for menigheden

Karismatisk fornyelse

og luthersk tradition

Viden om...

Viden_om_Karismatisk_Fornyelse_og_Luthersk Tradition.indd 1

2/28/11 11:53 AM

Viden om...

Brugen af den profetiske gave 10 bibelske og praktiske retningslinier for profetiens prøvelse, tolkning og anvendelse

foto

: Pet

er M

adse

n

Viden_om_Profeti_10_gode_råd 1 2/28/11 11:51 AM

BLIV UDRUsTeT

ressourcer.danskoase.dk

Tekst: Jens Christian Olesen, administrator

Økonomi

- Vi vil gerne, at børnene lærer hinanden og os ledere bedre at kende. Med en overnatning er der mulighed for at knytte bånd på en anden måde, end man kan nå på 45 minutter under en gudstjeneste. For den yngste alders-gruppe var det trygt, at vi var i deres vante rammer og overkommeligt, fordi arrangementet sluttede næste morgen tidlig. Og så styrker det børnenes ejerskab til kirken, når de kan indtage lokalerne og bruge det hele, fortæller Sara.

Popcorn og pyjamas- Børnene ankom ved 17-tiden og medbragte alle en lille ret til et fælles ta’-selv-bord. Og så var aftenen ellers pakket med faldskærmsleg, lovsang, ly-sandagt i en mørk kirkesal, skattejagt rundt i alle rummene, slik, popcorn og film, inden det blev sengetid. Næste morgen var der hyggetid i pyjamas, før forældre og søskende kom kl. 9 til morgenkaffe.

nemt og målrettetSara oplever på medarbejdersiden, at overnatningen er billig og nem – bare en halv times planlægning for teamet og lidt klargøring på selve dagen. De fleste fra det faste team var med og derforuden et par ekstra forældre, hvis børn havde behov for at få dem med – i alt seks voksne og et par af tyve børn.- I Frisbee for 4.-7. kl. har de også overnattet nogle gange. De har nogle an-dre muligheder, da deres aften jo er længere. Der er både tid til at blive stille og lege vilde lege, siger Sara med et smil.Med en smal målgruppe kan både forkyndelse og aktiviteter målrettes. Da arbejdet ikke er så voldsomt, er det også fint at gøre det for en mindre flok.

Teambuilding i bonus- Vi kan godt mærke, at en overnatning giver det der ekstra i forhold til, at børnene får lært hinanden bedre at kende, siger Sara Dahlmann og tilføjer:- Som teambuilding har vi også mærket, at det giver noget at have tid sam-men. Det giver det samme for os voksne som for børnene – et bedre kend-skab til hinanden.

Børnekirke tager natten med

For at styrke børnenes relationer har lederne i Noahs Ark i Aarhus Valgmenighed inviteret de 4-7 årige til at komme i kirken en fredag aften og overnatte til lørdag. OaseMagasinet har talt med Sara Dahlmann, som leder kir kens arbejde for børn og teenagere, om idéen. Tekst: Anna Korsholm Thomsen, projektleder for Mini- og BørneOase

OaseMagasinet BørneOase

buo.dk26

Sara Dahlmann, leder af børne- og ungearbejdet i Aarhus Valgmenighed

Morgenkaffe med forældre og søskende

Morgenhygge i nattøj

OaseMagasinet BørneOase

buo.dk 27

– Gud møder mennesker

Bliv frivillig på Børneoase

Der er lagt i ovnen til en fed uge på BørneOase, når børnene (4 år - kommende 3. kl.) skal være specialagenter for Jesus. Grib chancen for en forrygende uge i selskab med børnene som TOPAGENT/gruppeleder.

Kontakt anna@buo.dk

Topagenter søges!

buo.dk28

Fra PåskeOase til sommerOase

OaseMagasinet TeenOase

Rudehøj Efterskole var igen i år rammen for TeenOases og Unge-Oases samlede påskeevent, og der var godt fyldt op!

Tekst: Anders Haldrup, teenkonsulent

262 deltagere skabte en livlig atmo-sfære i cafeområdet og en fest til lov-sangen i eventlokalet. Vi var vidner til en PåskeOase, hvor Gud mindede os om noget helt grundlæggende i vo-res discipelskab – nemlig mission.

På Teensporet havde vi besøg af Ru-ben Dalsgaard og Søren Lorenzen, som på to meget forskellige måder åbnede budskabet op og gjorde det relevant og håndterligt. Vi fortalte hinanden om oplevelser med at være gode nyheder og fortælle gode nyhe-der og blev udfordret til at tage del i Guds mission.

I år bestod Teensporet for første gang af en samlet flok teenagere, da KonfiOase var med til næsten alle

samlinger. Det gav en rig-tig god fornemmelse af den gruppe, der kommer til at mødes igen på SommerOase. Her bliver Teensporet om-dannet til TeenTrack og bli-ver en hel camp for sig selv, men stadig tæt på de lidt æl-dre i TuneUp. Temaet er sta-dig mission, så vi skal lære mere om livet som discipel og Guds plan om at frelse verden.

Så hvis masser af lovsang, hverdagsnær undervisning, stort og hyggeligt fællesskab, mas-ser af aktiviteter og festlige events var noget for dig på PåskeOase – så skal vi ses igen til endnu mere af det på TeenTrack!

Vi gearer op til et brag af en fest – så kom og vær med!

- fra Teenspor til TeenTrack!

Siden PåskeOase har jeg fået en helt ny oplevelse af Jonas´ bog! Jeg læste den igen dagen efter den sidste undervisning på Teensporet og hver del af historien om Jonas havde fået nyt liv, humor og mening ind i mit liv. Det var fedt – det ER fedt! Det, Søren gjorde, var at åbne op på side 822 i Bibelen og læse om Jonas. Ikke for at læse en hyggelig historie om livet for 2000 år si-den, men for at lære om Guds trofasthed og vilje – også i min og din hverdag!

På min telefon har jeg en app med Bibelen. Min telefon ligger i min lomme eller på et bord ved siden af mig ca. 23,5 timer i døgnet. Ud over den faste 3-punkts rutine (aktiver, lås op, lås igen), som giver mig indblik i tiden, antal ulæste mails og… ikke så meget andet… sker det dagligt, at jeg har nogle minutter med app-surf. En stille stund i løbet af dagen, hvor jeg skimmer udvalget af apps, og udforsker én eller flere af dem. Nogle gange har Simon Balle sendt mig en DrawSomething, andre gange kan jeg liiige se, hvad der sker på Facebook eller se nyheder eller høre lidt musik eller noget andet ”vigtigt”.

Min app med Bibelen drukner hurtigt i det store udvalg, på samme måde som vi kan opleve, at den Gud, der var så nær på f.eks. PåskeOase, kan for-svinde i hverdagens ræs.

I virkeligheden længes jeg efter at læse Guds Ord og orientere mig i den livsmanual, der fører til evigt liv, og som hjælper mig til at leve et liv som Jesu discipel. Men vejen til at åbne min Bibel eller min bibel-app kan tit blive udkonkurreret af alle de andre spændende apps og underholdning.

Magnus Malm er en klog svensker, som har lært mig noget om at vælge tid med Gud hver dag*. Hvordan, hvor eller hvornår er op til mig, og jeg prøver lidt forskellige måder.

Gud er lige så nær på dit værelse, på din cykel, i bussen, som han var på PåskeOase – hvordan kan du have fokus på ham i din hverdag?

* = Vejviser, Credo Forlag 2004, s. 104-119.

input: gud på PåskeOase - gud i din hverdag?

konfioase – web er klar!

Det er min store glæde at kunne lancere den nye KonfiOase-hjemmeside! Nu kan du gå ind på konfioase.dk, vælge Jyllandslejre eller Sjællandslejre og skaffe dig en plads på de eftertragtede lejre 2012/2013.

På siden kan du læse mere om datoer og steder, hvor lejrene bliver afholdt, samt lidt om de ledere, som du vil komme til at se meget mere til.

Tilmeldingen er åben!

TeenMagasinetTeenOase

buo.dk30

Hvordan kan vi være i mission i vores kultur som unge kristne? Vi har bedt 19-årige Kristoffer Kruse give sit bud på det.Tekst: Simon Balle, ungekonsulent

Mission i mødet med kulturen

OaseMagasinet UngeOase

Hvad tænker du om mission i mødet med kulturen? Hvordan møder du kulturen? Jeg møder personligt primært kultu-ren i min egen klasse på HF. Her op-lever jeg folk, der stiller de kritiske spørgsmål og ikke regner med, at en almindelig kristen kan svare. At kunne give svar har typisk den effekt, at folk får respekt for kristendommen og bliver mere åbne over for sådanne snakke.

Jeg oplever ikke, at folk har en så rela-tivistisk (hvad-der-er-sandt-for-dig-er-ikke-sandt-for-mig-holdningen, red.) tilgang til tro, at de ikke vil disku-tere tro rationelt. Jeg mener stadig, vi skal møde omverdenen ud fra troen på, at sandheden findes uafhængigt af, om jeg tror på den eller ej. Det er vigtigt, at vi er udrustede til apologe-tik (trosforsvar, red.) så folk, der har rationelle forbehold også får et ratio-nelt modspil.

Hvorfor er apologetik (trosforsvar) vigtigt?Jeg vil gerne starte med et citat fra Henrik Højlund: ”Apologetikken kender også sin grænse. Den skaber ikke tro, men mest af alt tvivl – hos modstan-deren” (Dansk tidsskrift for teologi og

kirke 2011 38. årgang s. 69). Jeg sy-nes, det her citat er fantastisk, da det beskriver, hvad apologetik kan. Apo-logetik kan ikke omvende folk, men kan, for mig at se, kun sætte folk i en position, hvor omvendelsen kan ske. Derudover tror jeg, at apologetik har to andre vigtige virkninger, disse er med inspiration fra William Lane Craig (En amerikansk teolog og filosof, red). Den første er, at apologetik er med til at styrke folk, der allerede tror. Jeg har i mit eget liv oplevet, at min tro på Gud voksede, eftersom jeg blev mere sikker på, at det virkelig var sandt. Paulus skriver også i 1. Korinther-brev 14,15b: ”Jeg vil bede med ånden, men også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden”.

Det andet argument, Craig bruger, er, at apologetik vil være med til at æn-dre den kultur, vi lever i. Jeg oplevede i starten i min klasse på HF, at folk havde en forventning om, at jeg ikke kunne svare på kritiske spørgsmål om kristendommen. Eftersom de op-levede, at jeg var i stand til det, kom der en helt anden respekt for min tro. Jeg tror på, at det også er en udvik-ling, vi vil se i samfundet, hvis vi tør

følge Peters ord i 1. Petersbrev 3,15b: ”(I skal) være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har”.

Hvad er dine oplevelser med mission?Jeg vil fortælle om en oplevelse i min klasse. Den er meget typisk i forhold til hvilken effekt, jeg oplever, apolo-getik har. Jeg havde snakket tro med en pige, og efter at jeg havde brugt mit arsenal af argumenter, endte det med, at hun sagde: ”Jeg kan godt se, at du har ret i, at der er en morallov, og at Jesu død på korset er umulig at forklare uden en gud. Jeg mangler bare stadig at opleve Gud”. Jeg sy-nes, det er en fantastisk historie, da den viser, at hun har åbnet sig op for troen, og hvem ved, hvor det kan føre hen?

Kristoffer Kruse

Frivillig, UngeOase

Har du lyst til at bringe det du kender fra Tuneup og Påskeoase til din by?

så kontakt sballe@buo.dk – så laver vi MEr’ sammen hos dig

[Eft

erly

snin

g]

buo.dk 31

beviste om, at vi nu har fundet en rig-tig god model, der kan køres efter i mange år frem.

Lovsangen blev i år ledt af ikke mindre end 4 lovsangsbands, der alle gjorde det rigtig godt. Det var dejligt at være vidne til kreativiteten og mangfoldig-heden i tilbedelsen af Gud.

Igen i år var fællesskabet og stem-ningen i og omkring cafeen rigtig god. I løbet af lejren var der forskel-lige aktiviteter og ikke mindre end tre koncerter, leveret af Broder A, Kloster og Sune BB.

Tak til hver enkelt deltager og frivillig, for at du var med til at skabe en rigtig god lejr! Vi ses på SommerOase!

Mission i mødet med kulturen

De sidste par år har vi eksperimen-teret med at opdele undervisningen for teens og unge for bedre at kunne målrette vores indsats. Op til Påske-Oase 2012 var konceptet blevet vide-reudviklet og fintunet, og deltagere-valueringen afspejlede, at resultatet blev taget rigtig godt imod. Vi er over-

OaseMagasinet UngeOase

PåskeOase 2012

Kom selv og oplev SommerOase i uge 29 fra d. 14.-21. juli!

Tidligere i år lan-cerede BUO nye aldersopdelinger for hele børne- og ungdomsarbejdet. På vores hjem-meside og i sid-ste nummer af OaseMagasinet

har man kunnet læse om dette. Det sker, for at vi kan arbejde endnu mere målrettet med undervis-ning på vores events. Frugten af det arbejde kan opleves allerede på Som-merOase, hvor vi inviterer alle unge mellem 17 og 22 år til en uges camping, hvor tro, identitet og fællesskab er på dagsordenen.

TuneUpSporet TuneUp på SommerOase er et ønske om, at vores musik og vores tone i livet peger opad – nemlig på Gud. Vi ønsker at ”tune op” på ham, så vi bedst muligt kan modtage og gengive hans signal i vores liv.Vi håber, at du må opleve TuneUp som et sted, hvor du bliver tunet til livet som kristen – bliver inspireret og udrustet til at leve dit fulde po-tentiale, der hvor du er, på studie el-ler arbejde.

Ud over alt det, du plejer at opleve som ung på SommerOase, har vi i år lagt os særligt i selen for at skabe de bedste rammer om god inspire-rende og udfordrende undervisning,

og vi har inviteret de bedste forkyn-dere og undervisere, vi kan komme i tanke om. Vi vil målrette program-met, så det er vinklet i forhold til de udfordringer, du som ung står over for i livet. Igennem lovsang, forbøn og samtale kan vi ”tune op” til Gud og søge visdom og retning for vores liv.

TuneUp er selvfølgelig meget mere end programsat undervisning – der vil være masser af tid til fællesskab, samtale, aktiviteter, koncerter og fest.

Påsken er en fest! Det fik 262 teens og unge lov til at opleve på PåskeOase 2012. Temaet ”Mission – i ord og handling” blev foldet ud d. 4.-7. april i påskeferien på Rudehøj Efterskole. Det blev en lejr med inspirerende undervisning, lovsang, grill og masser af gode venner.Tekst: Simon Balle, ungekonsulent

GaVer Til DanskOase kan inDBeTales:1) Giro 735-29802) Bankoverførsel: 4633 - 4420 0387713) Online: www.betaling.danskoase.dk

DanskOase er GODkenDT efTer liGninGslOVens §8a OG §12 sTk. 3.skaT har indført nye regler for indberetning af indbetalte gaver, nu skal hver enkelt organisation indberette modtagne beløb. for at det kan lade sig gøre har vi behov for at alle givere der ønsker et fradrag indberetter deres CPr numre til Oase. Du kan en ten ringe til kontoret eller sende en mail eller brev til sekretariatet. Det er selvfølgeligt op til den enkelte om de ønsker et fradrag for indbetalte gaver.

alle gaver bliver registreret på de pågældende givere, og en årsbe-kræftelse sendes ud i februar.

14.500 kr-reGlen (liGninGslOVens § 8a)fradrag kan opnås for det samlede gavebeløb op til 14.500 kr. Bemærk: at fradragsregler for gaver er ændret fra 1. januar 2012, hvor man nu kan trække hele gavebeløbet fra op til 14.500 kr., altså også de første 500 kr. Ordningen gælder pr. person og således også 14.500 kr. pr. ægtefælle.

GaVeBreVsOrDninGen (liGninGslOVens §12 sTk. 3):Ved at indgå en 10-årig aftale om at give et bestemt beløb eller en bestemt procentdel årligt, opnår du fradrag for helt op til 15% af den personlige indkomst.

DET SKER I OASE - Kalender

SOmmerOASe www.sommeroase.dk

Odder

DanskOase og Børne- og Ungdoms Oases arbejder for fornyelse, udrustning og mission i den danske kirke og det danske folk ud fra Folkekir kens evangelisk-lutherske grundlag. Gennem konferencer, netværk og res sour cer ønsker vi at skabe rammer for åndelig fornyelse og vækkelse, så det fører til aktivt menighedsliv og mission.

DansKOase naTiOnalT

Børne- OG UnGDOMsOase (BUO)

SOmmerOASe www.sommeroase.dk

Odder

OASelejr SjællAnD oaselejrsj.dk

Haslev

OASe SønDerjyllAnD Månedlige møder, www.oasesønderjylland.dk

Borgerhuset, Tinglev

DansKOase reGiOnalT

juli 14-21

juli 14-21

juli-aug 29-4

• MiniOase for 0-3-årige • BørneOase for 4 år til 2. klasse • RockSolid for 3.-6. klasse • NYT SPOR: TeenTrack for 7.-10. klasse • NYT SPOR: TuneUp for 17-22-årige(Klassetrin vælges ud fra den klasse, som netop er afsluttet. Fx: har lige afsluttet 6. klasse = RockSolid-spor.)

KOnFiOASe jyllAnD konfioase.dk

sept 28-30feb 1-3, (2013)

KOnFiOASe SjællAnD konfioase.dk

sept 7-9sept 23-25