NYVIDEN - nemholt.dknemholt.dk/wp-content/uploads/sites/10/2016/12/20161202_Ny-Viden... · man skal undlade kritik af Danmarks militære engagement ude i ... Learning Lab. Til Jyllands-Posten

NYVIDENS Y D D A N S K U N I V E R S I T E T DECEMBER 2016 / JANUAR 2017 · NR. 10

Af med hørebøfferne:Tinnitus rammer også børn og unge

Side 8

Læs også : Soldaterhelten er i høj kurs | Galskaben fylder mere

| Gammelkendt medicin kan virke på nye måder | Træning er vejen frem | Julen er forbrugets fest

Byg videre på din karriere Efter- og videreuddannelse

Læs mere på sdu.dk/efteruddannelse

07352_SDU_Efteruddannelse_Ann_NyViden_220x280mm.indd 1 21/11/2016 15.36

NYVIDEN NR. 10 · DECEMBER 2016/JANUAR 2017

Gaver, gaver, gaver

Hvad afgør, hvad vi lægger under træet?

side 20

NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kil-

deangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, [email protected]

Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, [email protected], Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, [email protected], Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, [email protected],

Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, [email protected], Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, [email protected], Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, [email protected]

Forside: Polfoto. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000.

Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, [email protected]. Ny deadline: Nr. 1, 2017: 17. januar kl. 12. Udkommer: 3. februar 2017. ISSN 1399-0772.

Indhold

Soldaterhelten er i høj kurs side 4

Når det ringer for ørerne side 8

Gammelkendt medicin kan virke

på nye måder side 12

Galskaben fylder mere side 14

Træning er vejen frem side 17

Julen er forbrugets fest side 20

Fortid møder nutid

Heltene er efterspurgte

side 4

Træning som behandling

Patienter med slidgigt kan undgå

operation ved at træne

side 17

Tendens er i litteraturen

Det unormale fylder mere

side 14

4

NYVIDEN DECEMBER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10

Soldaterhelten er i høj kursDen moderne krig er højteknologisk, traumatiserende og politisk kompliceret. Derfor er der brug for

fortidens helte

Peter Wessel sejrede over svenskerne i søslaget ved Dynekilen og

blev adlet til Tordenskjold i 1716.

Peter Willemoes blev en af nationens store søhelte, da han i halv-

anden time holdt stand mod Lord Nelsons linjeskibe under Slaget

på Reden i 1801.

Og dragonen Niels Kjeldsen ofrede i 1864 sit liv på en landevej

mellem Vejle og Kolding i stedet for at blive taget til fange af den

preussiske overmagt.

Danmarkshistorien er fyldt med fortællinger om soldaters helte-

mod på slagmarken.

Og ifølge historiker Tea Dahl Christensen har fortidens bedrifter

fået ny aktualitet af, at danske soldater igennem de senere år er

blevet udstationeret i verdens brændpunkter.

– Meget tyder på, at jo mere vores soldater bliver udsendt i mis-

sioner, desto mere dyrker vi de gamle militære helte som symboler,

siger Tea Dahl Christensen.


5

Tea Dahl Christensen har forsket i, hvordan den historiske soldaterhelt optræder i en nutidig sam-

menhæng. Hun er i dag museumsinspektør i Assens, hjemby for søhelten Peter Willemoes (som er

portrætteret i baggrunden). Foto: Michael Yde Katballe.

Mudrede grænser

Hun har i sin ph.d.-afhandling fra SDU

forsket i, hvordan fortidens helt bliver

aktualiseret og lever videre i en nutidig

sammenhæng.

– I dag består krigsførelse ikke kun af

sabler og forladegeværer. Der bliver

brugt droner og store, tunge våben, og

kampmødet mellem individer er blevet

sjældnere. Samtidig er grænsen mellem

sikkerhedspolitik og humanitære indsatser

blevet mudret, siger Tea Dahl Christensen.

Mens soldatens rolle er blevet mere kom-

pleks, er behovet for entydige forbilleder

steget. Det er let at tilskrive den historiske

helt moralske egenskaber, som er værd at

stræbe efter.

– Fortællingen om en soldat, der kæm-

per en større sag, har stadig en bred

appel. Den ideelle soldat er til alle tider

en modig, pligtopfyldende og opofrende

kammerat, siger Tea Dahl Christensen.

Ar på sjælen

Forestillingen om den historiske helt

udgør en kontrast til opfattelsen af nuti-

dens udstationeringer.

Efter Sovjetunionens sammenbrud i begyn-

delsen af 1990’erne har Danmark ført en

såkaldt aktiv udenrigspolitik.

Det har betydet, at danske soldater blandt

andet har været udstationeret i fredsbe-

varende indsatser i Bosnien og Kosovo,

været en del af de omfattende krige i

Afghanistan og Irak og senere i mindre

målestok har deltaget i operationer i

Libyen og Syrien.

– Missionerne har skabt nye grupper af

veteraner og pårørende i det danske sam-

fund. Nogle soldater er vendt hjem med

ar på krop og sjæl, og vi har fået et nyt

perspektiv på, hvad soldater gennemgår,

og hvordan krig foregår.

Illustrerer dyder

I sin afhandling har Tea Dahl Christensen

analyseret, hvordan en helt fra fortiden

bliver inddraget og omtalt i nutiden.

Det drejer sig om dragonen Niels Kjeldsen,

der blev dræbt af en preussisk husar-

patrulje under 2. Slesvigske Krig i 1864, og

som efter krigen blev hyldet i digte og avi-

ser for sit mod og sin offervilje. Siden blev

der sået tvivl om Niels Kjeldsens meritter,

og på landsplan røg helten i glemmebogen.

Men i de senere år har der været en ret

tydelig opblomstring i omtalen af Niels

Kjeldsen.

En kampvognseskadron ved Jydske Dra-

gonregiment i Holstebro bærer Niels

Kjeldsens navn, og den deltager i en

årlig kransenedlæggelse i 1864-soldatens

hjemby, Give.

– Eskadronen har været udsendt ad flere

omgange, og historien om Niels Kjeldsen

har fået et helt anderledes nærvær for

dem. Han bliver fremhævet for at illu-

strere nogle soldaterdyder, som også bliver

efterspurgt i dag, siger Tea Dahl Christen-

sen.

Forsøger at skabe legitimitet

Siden 2009 har Danmark officielt hyldet

de danskere, som har været sendt ud på

internationale militære missioner siden

1948, med en flagdag. >

– Den ideelle soldat er til alle

tider en modig, pligtopfyldende

og opofrende kammerat. Tea Dahl Christensen, ph.d.

6


Den moderne krig er brutal og kompleks, og

derfor bliver den historiske helt fremhævet

som et utvetydigt forbillede for soldater.

Foto: Polfoto.


Den årlige flagdag for Danmarks udsendte, 5. september, er ifølge

Tea Dahl Christensen på den ene side en fortjent officiel anerken-

delse af udsendtes indsats og de omkostninger, det har medført

for omkomne, sårede og traumatiserede soldater og deres pårø-

rende.

Samtidig er det også en politisk arena, der er blevet oprettet, som

kan tolkes som et forsøg på at skabe indtryk af harmoni og enty-

dig opbakning på hjemmefronten.

– Det er den politiske og den militære ledelse, der officielt mar-

kerer nationens mening om soldaten. Og når de opfordrer til, at

man skal undlade kritik af Danmarks militære engagement ude i

verden på netop denne ene dag om året, så er det i virkeligheden

også et forsøg at skabe legitimitet om Danmarks militære engage-

ment generelt og lukke debatten ved at bruge soldaterne som et

politisk skjold, siger Tea Dahl Christensen.

Krige er aldrig ens

Hun mener, at det kan være problematisk, hvis man med eksem-

plets magt forsøger at drage paralleller mellem fortidens krige og

nutidens militære operationer.

– At man eksempelvis bruger en figur som Niels Kjeldsen til at høj-

ne fællesskabsfølelsen og moralen i en kampvognseskadron, der

skal udstationeres i den spidse ende af en konflikt, er forståeligt.

Men på et rationelt niveau skal vi huske, at krige aldrig er ens,

siger Tea Dahl Christensen.

– Det er ikke mit ærinde at sige, at en flagdag er forkert, eller at

de udsendte ikke er helte. Men det er relevant at spørge, hvorfor

soldaten skal være en figur, man kun kan hædre. Og der er god

grund til at problematisere, hvis staten forsøger at gøre soldater-

gerningen uangribelig.

Af Jacob Stenz, [email protected]

Blå bog

Tea Dahl Christensen er ph.d. i historie fra SDU med

afhandlingen ”Den danske soldaterhelt”.

Hun har siden 2015 været museumsinspektør på

Museum Vestfyn i Assens.

Kontakt: [email protected]

FAK

TA

7

SA

GT

& S

KR

EV

ET

| Virtual reality | – Vi har nogle principper for,

hvordan menneskers hjerner

fungerer, og hvordan man lærer

bedst, og hvis vi bruger de

principper til at udvikle virtual

reality-indhold, så vil folk kunne

lære mere.

Guido Makransky, lektor på Institut

for Psykologi og leder af VR

Learning Lab. Til Jyllands-Posten

| Flour i tandpasta |– Når man skyller ud efter tand-

børstning, sidder en smule fluor

fast på emaljen og hjælper til at

beskytte mod caries. Den smule,

der er i resten af mundhulen, er

så lidt, at det er mindre, end hvis

man spiser en sardin eller drikker

en slurk Ramlösa.

Philippe Grandjean,

professor på Institut for

Sundhedstjenesteforskning.

Til Politiken

| Lang ventetid for PTSD-ramte |– Det virker fuldkommen forrykt.

Der er ikke belæg for at opret-

holde en seks måneders grænse

for symptomer på PTSD.

Ask Elklit, professor på Institut for

Psykologi og leder af Videnscenter

for Psykotraumatologi.

Til Ugebrevet A4

| Landbrugssprog | – Sprogets faste vendinger er

særligt interessante, fordi de er

opstået i en bestemt social kon-

tekst og oprindeligt bygger på

menneskers sanselige erfaringer.

En lang række af disse vendinger

går tilbage til et landbrugssam-

fund, hvor de opstod omkring

konkrete situationer, men nu er

de kun tilbage, fordi de er blevet

hængende som ord.

Johs. Nørregaard Frandsen,

professor på Institut for

Kulturvidenskaber.

Til Kristeligt Dagblad

| Danskheden er ung |– Den moderne danskhed opstod

først under et vældigt tryk i

1800-tallet, hvor Danmark kunne

være forsvundet og ryddet fra

landkortet. Der var en under-

gangsangst, som stadig præger

Danmark i dag. Vi lever i fryg-

tens tidsalder, og der har vi alle

sammen behov for at definere

os selv. For at være en del af et

fællesskab.

Rasmus Glenthøj, adjunkt på

Institut for Historie. Til Politiken

| Flere psykiatriske diagnoser | – Det er en glædelig udvikling.

Da jeg begyndte at arbejde med

feltet i 1980‘erne, skulle forældre

næsten have vredet armen om

på ryggen, før de ville erkende,

at der kunne være et behov for

behandling. Nu er vi næsten endt

i den modsatte grøft, hvor der

er en jagt på at få en diagnose.

Det kan være lettere at accep-

tere, end at barnets problemer

hænger sammen med, at det for

eksempel er i klemme, eller at

der er nogle problemer i fami-

lien.

Niels Bilenberg, professor på Klinisk

Institut. Til Kristeligt Dagblad

| Den ægte verden |– De ”voksne” prædiker Ole

Lund Kirkegaards og Astrid Lind-

grens 40-70 år gamle etnocentri-

ske børnelitteratur som ram-

mesættende universer for børn i

en global, digital, multikulturel

tidsalder. De hylder Bonderøven i

hans djurslandske eksil og varmer

sig ved, at alting nok skal gå, så

længe man kan snitte sine egne

strikkepinde med en norsk tøm-

rerøkse. Tidens familieliv er ikke

noget, man lever; det er noget,

man leger. Man klæder sig ud og

lader som om, man ændrer ver-

den og er autentiske mennesker.

Anders Hougaard, lektor

ved Institut for Sprog og

Kommunikation. Til Information.

| Public service |– En af de vigtigste effekter er

den utilsigtede læring. Man tæn-

der for fjernsynet for at se under-

holdning eller en fodboldkamp,

men i den forbindelse bliver

man hængende i pausen og ser

måske en nyhedsudsendelse. Her

har public service-medierne en

særlig forpligtelse til at blande

nyheds- og samfundsstoffet med

populært stof og dermed sørge

for, at den del af befolkningen,

som ellers ikke interesserer sig

så meget for politik og ikke ved

så meget om det, alligevel bliver

oplyst.

David Nicolas Hopmann, professor

på Institut for Statskundskab.

Til Information

– Virtual reality er i hastig udvikling, og SDU’s VR Learning Lab beskæftiger sig med teknologiens

forskningsmæssige udviklingsmuligheder. Foto: Scanpix.

8


Unge skal holde lyttepauser helt uden musik og andre høje lyde fra tid til anden – i hvert fald hvis de vil undgå høreskader. Foto: Polfoto.

9


Unge skal holde lyttepauser helt uden musik og andre høje lyde fra tid til anden – i hvert fald hvis de vil undgå høreskader. Foto: Polfoto.

Når det ringer for ørerne

Både tinnitus og høretab er langt fra et ukendt fænomen blandt de helt unge. Ph.d. Susanne

Nemholt Rosing har forsket i, hvor galt det står til, og hun råber vagt i gevær

Efter en god koncert kan man godt opleve, at det ringer og suser

for ørerne, når man ligger hjemme under den varme dyne. Måske

har man ligefrem en hyletone, der er væk næste dag, og man

glemmer derfor alt om det … Indtil næste gang det sker.

Rigtig mange ved ikke, at ringen, susen og piben er ørets måde at

fortælle dig, at du har overbelastet det – præcis som ømme musk-

ler efter en god gang træning.

Og især børn og unge er i farezonen. Hele 67 procent af de unge

mellem 11 og 16 år har oplevet tinnitus af den korterevarende

slags, der altså er et tegn på overbelastning, og 35 procent af dem

synes, det er et stort problem. Bekymrende mange ifølge Susanne

Nemholt Rosing, der netop har forsvaret sin ph.d. på SDU omkring

emnet. For en del af dem vil opleve, at hyletonen ikke forsvinder,

forklarer hun.

– Jeg er ret bekymret, for det er jo vores børn, der er tale om.

Mange af børnene i undersøgelsen troede, det var helt normalt at

have en hyletone i hovedet. De er simpelthen ikke klar over, at de

er i færd med at skade deres hørelse permanent og risikerer at få

kronisk tinnitus, siger Susanne Nemholt Rosing.

Den vigtige lyttepause

Det er nemt at udpege en af de helt store syndere i netop alders-

gruppen 11 til 16 år, nemlig den musik, der brager ind i ørerne

på mange unge, når de cykler, sidder i bussen eller bare lytter til

musik på værelset derhjemme.

Susanne Nemholt Rosings budskab er klart, hvis de unge ikke vil

risikere høreskader senere i livet.

– Hvor højt og hvor længe har stor betydning. Efter en vis periode

med belastning, skal du have en pause fri for lyd, en lyttepause.

Hvis der er et højt lydniveau over tid, bliver øret presset, siger hun

og fortsætter:

– Hvis du oplever en tinnituslyd eller et kortvarigt høretab, er det

et klart tegn på, at du skal passe lidt på. Som forældre skal vi være

med til at tage ansvar for, at vores børn ikke sidder med musik i

ørerne konstant.

Det manglende fokus på støjmiljø

Når vi taler om de endnu mindre børn, er det især i institutio-

nerne, problemerne opstår. Børn i institutioner er ikke underlagt


Blå bog

Susanne Nemholt Rosing er tilknyttet Institut for

Folkesundhedsforskning på SDU. Hun har netop for-

svaret sin ph.d. med titlen Tinnitus and Hyperacusis

Among Children and Adolescents in Denmark.

Mail: [email protected]

FAK

TA

10

arbejdsmiljøloven, og selvom deres pædagoger er, kræver det en

ihærdig indsats at få lært de kære små, at man ikke behøver råbe

til hinanden og hele tiden overdøve larmen.

De støjfyldte miljøer, vores børn opholder sig i fra en meget tidlig

alder, kan være en af de faktorer, der spiller ind, når man skal

kortlægge, hvorfor så mange børn og unge lider under hylen for

ørerne, påpeger Susanne Nemholt Rosing.

– Vi skal lære vores børn at lytte, og vi skal lære dem at holde

pauser fra støjen. Og så skal vi presse på politisk for, at der ikke

kommer flere børn i institutionerne. Flere børn til færre voksne,

betyder mere støj, og det kan give problemer med hørelsen. Vi

skal tage ansvar for at løse det her for vores børns skyld, fastslår

hun.

Alt med måde – også støj

Susanne Nemholt Rosing mener, at det, ligesom så meget andet i

livet, handler om at finde en balance.

– Vi skal have nuancer i det her. Vi skal have lov til at gå til kon-

cert og høre høj musik, men vi skal gøre det moderat, og vi skal

ikke gøre det hver dag, ligesom vi heller ikke skal drikke en flaske

vin eller spise 20 flødeboller hver dag. Alt med måde, også støj,

pointerer hun.

Hun mener, det er svært at tvinge de unge til at skrue ned og tage

hørebøfferne af, og at der i stedet skal fokus på at oplyse.

– At få de unge til at passe på deres hørelse er jo som at bede

dem lave en pensionsopsparing. De tænker lige nu og her. Men

jeg tror, der skal oplysning til om, hvor invaliderende det kan

være, hvis man får et høretab eller kommer til at lide af tinnitus.

Der skal simpelthen opmærksomhed på det her, understreger hun.

Af Katrine Findsen, [email protected]

Susanne Nemholt Rosings gode råd

• Skru ikke for højt op.

• Lyt ikke for længe.

• Hold lyttepauser, hvor du ikke hører musik eller

anden høj lyd.

• Kvalitet betyder noget: invester i nogle gode høre-

telefoner, der har god bas og fylde uden at skrue

op.

• Reducer baggrundsstøj i stedet for automatisk at

skrue op for din egen lyd.

• Brug din sunde fornuft og nyd musikken.

FAK

TA

Foto

: M

ich

ael

Yd

e K

atb

alle

.

Inspiering-DK-top-billede1220x1006.indd 1 11/07/2016 13.55

Bliv vært for din egen konference og indtag din plads på den

internationale scene

Inspiring Denmark hjælper dig gratis Som potentiel konferencevært kan du når som helst trække på vores viden, erfaring og ydelser, uden at det koster en krone. Vi stiller knowhow, erfaring og ekspertise til rådighed. Vi yder hjælp gennem rådgivning, præsentationsmateriale og markedsføring, som kan have direkte betydning for din bundlinje, når du skal afholde konferencen.

Inspiring Denmark Inspiring Denmark er en syddansk organisation for erhvervsturisme, der gratis hjælper erhvervsliv og forskermiljøer med at trække internationale konferencer til regionen. Inspiring Denmark har siden 2010 været involveret i mere end 100 forskellige konferencer og er en selvstændig fond, der finansieres af midler fra bl.a. Syddansk Vækstforum, kommuner, hoteller og konferencesteder.

Se mere på www.indtagdinplads.dk

Nyviden november2016_indtagdinplads.indd 2 16-11-2016 08:35:49


Om forskeren

Jan Baumbach er lektor på Institut for Matematik

og Datalogi ved SDU. Han forsker primært inden for

bioinformatik og store datamængder.


FAK

TA

12

Gammelkendt medicin kan virke på nye måderTusindvis af medicinske stoffer har potentiale til at være effektive mod andre sygdomme end dem,

de oprindeligt blev udviklet til. Ny forskning har fundet 30.000 genanvendelige kandidater. En af

dem bliver for eksempel lige nu brugt mod skizofreni, men er også interessant mod tuberkulose

Ét virksomt stof, én sygdom.

Det er den traditionelle tilgang til medicin, men faktisk er mange

medicinske stoffer effektive mod mere end en enkelt sygdom.

Det gælder eksempelvis stoffet gabapentin, som oprindeligt er

udviklet mod epilepsi, men som i dag også udskrives mod smerter.

Der er også sildenafil; oprindeligt udviklet mod forhøjet blodtryk,

men i dag oftere brugt mod rejsningsproblemer.

– Med vores forskning kan vi forudsige, at mange stoffer må for-

ventes at kunne bruges mod andre sygdomme, end de oprindeligt

er udviklet til. Det er af enorm værdi, både for patienter og for

farma-industrien – især fordi man kan

undgå kostbare kliniske undersøgelser af

et stofs potentielle skadelige bivirkninger,

siger lektor Jan Baumbach fra Institut for

Matematik og Datalogi, SDU.

Sammen med kollegerne Peng Sun fra the

Max-Planck Institute for Informatics i Tysk-

land, Jiong Guo fra ShanDong University i

Kina og Rainer Winnenburg fra Stanford

University, USA, har han brugt nye metoder

til at analysere gigantiske mængder af far-

maceutiske data.

Formålet var at lede efter stoffer med stort potentiale til at kunne

bruges til nye sygdomme – man kan kalde dem genanvendelige

stoffer. Forskningsresultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Drug

Discovery Today.

Fra inflammationssygdomme til Parkinson

Forskernes gennemgang har fundet ca. 30.000 potentielt genan-

vendelige stoffer. Af disse er cirka 11.000 allerede beskrevet i den

videnskabelige litteratur, og ca. 1.400 er kendt som genanvende-

lige.

Tilbage er altså ca. 19.000 stoffer, som

endnu ingen har tænkt på at undersøge

nærmere – en sand guldmine for frem-

tidig farmaceutisk forskning, mener for-

skerne.

Et eksempel på et genanvendeligt stof er

prednisone, der oprindeligt er udviklet

mod inflammationssygdomme. Dette stof

har også vist sig at være lovende mod Par-

kinson. Et andet eksempel er chlorproma-

zine, oprindeligt udviklet mod skizofreni;

nu viser det sig, at det sandsynligvis også

er effektivt mod tuberkulose.

Ifølge forskerne står farma-industrien i dag over for store udfor-

dringer, fordi der ikke længere opdages så mange nye stoffer. Der

er altså brug for at gå nye veje.

– Det er ekstremt dyrt, tidskrævende og kompliceret at designe

nye stoffer. Vores tilgang er at bruge computerkraft til at finde

nye mål for eksisterende stoffer. Det vil spare tid, penge og måske

allervigtigst: Man kan undgå potentielt farlige dyreforsøg og klini-

ske forsøg på mennesker, siger Baumbach.

Af Birgitte Svennevig, [email protected]

– Med vores forskning kan vi

forudsige, at mange stoffer må

forventes at kunne bruges mod

andre sygdomme, end de oprin-

deligt er udviklet til.Jan Baumbach, lektor


13

– Det er ekstremt dyrt, tidskrævende og

kompliceret at designe nye stoffer, siger

Jan Baumbach fra SDU.

Foto: Ricky Molloy.

14


Galskaben fylder mere

Vi betragter stadig flere af vores medborgere som unormale og afvigende. Det afspejler sig blandt

andet i litteraturen, hvor psykiske lidelser og diagnoser er en del af fortællingerne. Især hos de

kvindelige forfattere

Det begyndte med Lisbeth Salander i ’Mænd der hader kvinder’ og

fortsatte med Sarah Lund og hendes islændersweater i ’Forbrydel-

sen’.

Så kom Carrie Mathisson i ’Homeland’ og Saga Norén i ’Broen’.

Fire kvinder, der på hver deres måde er socialt inkompetente, men

som samtidig optræder i helteroller.

Og det er ikke kun i film og tv-genren, at kvinder med psykiske

forstyrrelser fylder. Den nordiske litteratur får også flere eksempler

på kvinder, der på forskellige måder er afvigende.

– Målestokken for, hvad vi betragter som normalt, er mindre end

nogensinde. Flere end tidligere får stillet psykiatriske diagnoser,

og der skal ikke så meget til, før vi forstår både os selv og andre

som afvigere. Det afspejler sig også i litteraturen, forklarer Camilla

Schwartz.

Hun er adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og for-

sker blandt andet i nyere nordisk litteratur.

Ifølge Camilla Schwartz har litteraturen ganske vist altid beskæf-

tiget sig med det gale sind, men der er alligevel noget, der har

ændret sig.

– Tidligere blev galskab også opfattet som noget positivt.

Noget der kunne lede til kreativitet, fordybelse og indsigt. I

dag afspejler det mest en stigende sygeliggørelse af uønskede

tanker og adfærd, og det er vist kun forfatterne selv, der insi-

sterer på, at galskaben har en positiv virkekraft, siger Camilla

Schwartz.

Antallet af diagnoser eksploderer

– Det skyldes, at vi i dag har to store superværdier, der overskyg-

ger alt andet, og det er lykke og sundhed. Vi skal holde vores krop

sund og funktionel og rette os mod det lykkelige liv. Vi skal hele

tiden optimere og forbedre os, og der er ikke plads til afvigel-

ser. Hvis vi ikke kan leve op til kravene, ender vi hurtigt med en

diagnose. Depression og stress er de store topscorere, men en del

bliver også diagnosticeret med angst eller spiseforstyrrelser, siger

Camilla Schwartz.

Ifølge hende afspejler diagnose-samfundet sig på flere måder i

den nyere litteratur. Store dele af samtidslitteraturen handler om

at være afvigende og om at stå på den anden side af ræset.

15


I nogle af fortællingerne er hovedpersonen i en oprørsposition,

fordi vedkommende underkender tidens krav om at rette sig mod

det lykkelige sunde liv.

Andre fortællinger handler om at være pårørende til en psykisk

syg.

Et eksempel på det er Trisse Gejls ”Ulve-

kvinten” eller Christel Wiinblad, der i 2008

udgav det lyriske værk ”Min lillebror”.

Den handler om hendes fire år yngre lille-

bror, om hans følsomhed, hans skizofreni

og hans selvmordsforsøg, der fandt sted

en sommerdag i 2006.

Christel Wiinblads værk blev for alvor sat

i perspektiv, da det senere lykkedes for

broderen at tage livet af sig selv.

Forfatter har selv været indlagt

En anden forfatter som Asta Olivia Nordenhof har selv flere ind-

læggelser på psykiatrisk afdeling med i bagagen.

Selv om hun kun er 28 år, har hun allerede modtaget flere littera-

turpriser, og i hendes digtsamling ”det nemme og det ensomme”

skriver hun med udgangspunkt i sig selv om netop følelsen af

hverken at kunne eller ville tilpasse sig.

Asta Olivia har selv haft en turbulent

opvækst med forældre, der sloges, drak

og tog stoffer. Hun stak hjemmefra som

14-årig og levede de næste år en omtumlet

tilværelse. Begge hendes forældre er i dag

døde.

– Asta Olivia Nordentoft tilhører efter

min mening en ny generation af forfat-

tere, som er meget bevidste om, at de selv

er blandt dem, som resten af samfundet

betragter som outsidere. Den position vil

de gerne legitimere, og de tager generelt afstand til det normale

og det voksne, siger Camilla Schwartz og tilføjer:

– Mange af dem vil ikke betragtes som rigtige voksne. De skriver

ud fra det, jeg kalder en voksenfobisk position, fordi de ikke vil

– Målestokken for, hvad vi

betragter som normalt, er mindre

end nogensinde. Camilla Schwartz, litteraturforsker

Polf

oto

.


16

leve i det ræs, som voksenlivet synes at kræve af dem. Men samti-

digt har flere af dem behov for at blive set og hørt af den samme

velfærdsstat, som de ikke ønsker at være en del af, og det er

måske en smule paradoksalt.

Mange kvindelige forfattere

I forfatteren Stine Pilgaards debutroman ”Min mor siger” er

hovedpersonen i 20’erne, men flytter alligevel hjem på faderens

præstegård, da hun får kærestesorger. Hun føler sig ensom og går

konstant til læge i håb om at få en diagnose – men forgæves.

– Det er fortrinsvis kvindelige forfattere, der skriver disse tekster,

og deres dyrkelse af det evige teenageliv hænger også sammen

med deres afvisning af det at blive kønnet. De vil simpelthen ikke

være voksne kvinder med alt, hvad dette indebærer. De forsøger

derfor at fastholde en position, hvor de kan forblive midt imellem

køn, siger Camilla Schwartz.

Hun tilføjer, at nogle af forfatterne inden for galskabs-litteraturen

er blevet kritiseret for at være navlebeskuende.

– Det synes jeg lidt er at skyde budbringeren i stedet for at for-

holde sig til budskabet. Disse forfattere fortæller jo med udgangs-

punkt i sig selv om problemer, der angår os alle, pointerer Camilla

Schwartz.

I det nyeste bind om Nordisk Kvindelitteraturhistorie – bind seks –

leverer Camilla Schwartz netop et kapitel om tendenserne inden

for fortællinger om galskab og psykiatri.

Læs mere på nordicwomensliterature.net/da

Af Kent Kristensen, [email protected]

Forskeren

Camilla Schwartz er adjunkt på Institut for Kultur-

videnskaber, hvor hun blandt andet forsker i nyere

nordisk litteratur samt velfærdslitteratur. I 2013

forsvarede hun sin ph.d.-afhandling ”Sund og usund

objektivitet i velfærdsstaten”.


FAK

TA

Forfatterne

Forfattere som Asta Olivia Nordenhof, Bjørn Rasmus-

sen, Cecilie Lind, Olga Ravn, Hanne Viemose, Stine Pil-

gaard, Sara Stridsberg og Christel Wiinblad er blandt

dem, der skriver om galskab.

FAK

TA


17

GLA:D har bredt sig til Canada og Kina. – I november i år holder vi det første kursus i Australien. I 2017 gennemføres et pilotprojekt i

Nigeria, og jeg har været i Schweiz. Det breder sig, siger professor Ewa M. Roos. Foto: Michael Yde Katballe.

Træning er vejen frem17.000 danske patienter med artrose i knæ og hofte har fulgt det særlige uddannelses- og

træningsprogram Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D). Med den rigtige træning kan de fleste

udsætte eller undgå operation. Professor Ewa M. Roos står bag GLA:D, som breder sig over hele verden

Hvad forsker du i?

Jeg har i mange år forsket i forskellige

behandlinger af artrose – eller slidgigt,

som det populært kaldes. Sammen med

kolleger har jeg sammenlignet træning

med operation i forbindelse med behand-

ling af patienter med artrose i knæet

og patienter med korsbåndsskader og

som anbefaler patientuddannelse og træ-

ning som det første tiltag, i det danske

sundhedsvæsen. I dag er operation ofte

det første tiltag. Organisatorisk er det pro-

blematisk at ændre, for patienterne bliver

opereret på regionens sygehuse, men skal

trænes i kommunen, og hvem skal åbne

pengekassen? >

meniskskader. Vi har fundet ud af, at træ-

ning kan hjælpe patienterne så meget, at

mange kan undgå operation.

Det er nogle barrierer i systemet, der mod-

virker forandringer og forhindrer, at ny

forskning bliver taget i brug. Vi har faktisk

i mange år forsøgt at få implementeret

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer,

fok

us

forskeri

18


Danske fysioterapeuter kommer til SDU for at blive undervist, så de kan behandle patienter med artrose (slidgigt, red.). Foto: Michael Yde Katballe.

Som forsker er det frustrerende at se, at den evidens, som efter-

hånden har været fremme i mange år, ikke bliver sat i spil og kom-

mer patienterne til gode.

Hvad bliver din forskning brugt til?

Med baggrund i vores forskning startede min forskerkollega Søren

Skou og jeg GLA:D ved SDU for nogle år siden. Det betyder, at

SDU uddanner danske fysioterapeuter i, hvordan man kan bruge

patientuddannelse og træning som behandling.

Det er vigtigt, at patienterne får at vide, at fysisk aktivitet ikke

er farlig. Hvis man som patient hører ordet slidgigt, tror man, at

det slider mere at røre sig, og at man bør tage den med ro. Det

er helt forkert, for jo mere du rører dig, jo færre smerter har du.

Patienter bør træne sammen med en fysioterapeut, som kender de

rigtige øvelser og kan holde øje med, om patienten laver dem kor-

rekt. Desuden har mange af os brug for at holde nogen i hånden

i starten, fordi det opleves ulogisk og er udfordrende at gå i gang

med at træne, når man har smerter.

Der findes ingen lignende initiativer, hvor et universitet uddanner

sundhedspersonale i at bruge kliniske retningslinjer. Men det er

jo gået rigtig godt, og i dag har vi uddannet tæt på 800 fysiotera-

peuter. De har haft mere end 17.000 patienter gennem et GLA:D-

træningsforløb i Danmark.

Søren Skou og jeg har fået mange henvendelser fra andre lande,

som er interesserede i GLA:D. Vi har været i Canada flere gange,

og derovre er de kommet langt. Vi har nu uddannet 30 personer i

Ontario og Alberta, som kan oplære nye fysioterapeuter, der kan

træne patienter. I februar tager vi til British Columbia.

I Kina er de også interesserede. Kina er specielt, fordi de ikke har

praktiserende læger, og de har ikke fysioterapeuter inden for

bevægeapparat-området. Derfor har vi lært ortopædkirurgerne

at træne patienterne. Det vil sige dem, som normalt opererer. Det

fok

us

forskeri


Blå bog

Ewa M. Roos er uddannet i Sverige, har arbejdet som

fysioterapeut og er forskningsmæssigt opdraget i en

ortopædkirurgisk afdeling. Hun er medforfatter og

initiativtager til flere artikler, som sammenligner træ-

ning med kirurgi, og som er blevet publiceret i blandt

andet The New England Journal of Medicine og i Bri-

tish Medical Journal. Professoren kom til Institut for

Idræt og Biomekanik på SDU i 2007 og skabte i 2013

programmet GLA:D, som fokuserer på, at patienter

med artrose får den rigtige behandling. Hun har

nemmere ved at sige vi end jeg, fordi forskerkolle-

gaen Søren Skou har været en tæt samarbejdspartner

gennem årene med GLA:D.

FAK

TA

19

ser sjovt ud for en skandinav, at kirurger i grønne klæder træner

patienter i stedet for at operere på dem – det kunne vi nok lære

lidt af. Vi har haft 50 patienter gennem et træningsforløb derude,

og det går dem godt. Til næste år bliver der oprettet et særligt

træningslokale ved People’s Hospital i Beijing, og jeg tager derud i

januar for at følge op.

Hvad er din baggrund?

I starten af min karriere arbejdede jeg som fysioterapeut i mere

end 15 år. Da jeg senere blev forsker, kom jeg inden for ortopæd-

kirurgien. Samarbejdet på tværs af professioner var helt afgø-

rende for vores efterhånden mange studier, hvor vi sammenligner

træning med kirurgi. Resultaterne peger på, at træning er meget

mere effektivt, end man kunne tro.

Vi har haft mange artikler i anerkendte tidsskrifter. For eksempel

blev en artikel om træning af menisken optaget i British Medical

Journal i sommer. Det er meget fint i min verden. Og New York

Times skrev: hvorfor bliver man ved med at operere 400.000 ame-

rikanere hvert år med et indgreb, som ikke forbedrer mere end

træning? Det er nye toner.

Jeg er blevet inviteret til at holde oplæg på Sundhedsstyrelsens

konference om kliniske retningslinjer, fordi GLA:D bliver betragtet

som en succeshistorie. Det er altid et spørgsmål om, hvordan gabet

mellem forskning og virkelighed kan overbygges. Her viser vi, at

vi som universitet kan lykkes med en opgave, man ikke kan løfte i

sundhedsvæsenet. Det er vildt.

På grund af min baggrund i fysioterapien er det meget tilfredsstil-

lende at føre forskningen tilbage ud i praksis. Jeg kan se, at vores

forskning kommer hr. og fru Jensen til gode.

Hvordan arbejder du?

Jeg synes, det er vigtigt at samarbejde om tingene, for jeg er

ingen lonely rider. Derfor er det essentielt for mig at inddrage

min forskergruppe, og det er vigtigt for at mig at skabe dygtige

selvstændige forskere. Nu lyder det lidt dramatisk, men skulle jeg

blive kørt over af en bus i morgen, går vores forskning ikke tabt.

Min gruppe ville føre arbejdet videre.

GLA:D tager meget tid fra min forskning. Det er faktisk ikke en

del af min jobbeskrivelse at drive sådan et projekt. Derfor har vi

nu ansat to medarbejdere. En, som skal overtage meget af under-

visningen, og en anden, som skal overtage meget af administra-

tionen. Vi har ingen penge til det her projekt, og der er ingen

bevillinger. Der findes nogen, som tror, at vi skovler penge ind på

det, men vi er jo forskere på et universitet, og vi vil ikke stå i en

situation, hvor vores forskning kan blive draget i tvivl. Økonomien

er intet incitament for os. Vi løfter og løser en samfundsopgave,

og det er også det, universitetet er en garant for.

Det er ikke helt almindeligt, at en professor lægger så meget tid og

energi i at implementere noget i sundhedsvæsenet, men det føltes

bare ikke tilfredsstillende nok, at vores resultater blev publiceret i

de højest rangerede medicinske tidskrifter. Resultaterne skal ud i

virkeligheden. Jeg er nok lidt af en aktivist. En græsrodsaktivist.

Det er ikke den slags arbejde, som normalt bliver belønnet i en

akademisk karriere. Nu har jeg et godt cv, og jeg har publiceret i

de bedste tidsskrifter. Men hvis universitetet mener seriøst, at flere

forskere skal sætte deres forskning i spil i samfundet, skal incita-

mentet for at gå i gang med sådan en opgave vægtes højere.

Af Stine Charlotte Hansen, [email protected]

20


21


Jul. Det smager af hygge, højtid og en lang juleferie i familiens skød. Men også af juleindkøb,

merforbrug og gaver ikke mindst. Men hvad er det for gaver, vi pakker op i år? Og hvad bestemmer,

hvilke gaver, der ligger under træet?

”Jeg glæder mig i denne tid,

nu falder julesneen hvid,

så ved jeg, julen kommer …”

Åh, findes der noget bedre end den barnlige forventning og jule-

glæde, der beskrives så fint i Peters Jul? Snart nærmer julen sig, og

med jul kommer både gran og guirlander og en øget omsætning i

detailhandlen.

Ikke mindre end 8,3 milliarder forventes danskerne at bruge på

årets juleindkøb. Det viser Dansk Erhvervs juleprognose, der hvert

år tager temperaturen på danskernes forventede merforbrug

i december måned, og gaverne udgør en ikke væsentlig del af

udgifterne.

De mange milliarder, der havner på butikkernes bundlinje svarer

til, at hver eneste husstand i julemåneden bruger 3.100 kroner

mere end normalt. Og i det regnestykke er der endda ikke taget

højde for, at en del danskere faktisk køber størstedelen af deres

gaver i november, for eksempel i forbindelse med det relativt nye

fænomen Black Friday, som er dagen efter amerikanernes Thanks-

giving.

Da køkkenet blev et hobbyrum

Vi ved jo alle, hvad de hver især fik hjemme hos Peter Faber, når

vi hvert år synger om, hvordan Anna får fire alen merino og bed-

stefar en hue, Hanne har strikket. Men hvad er det egentlig, der

ligger og glitrer under træet i 2016, når julelysene er brændt ned i

stagerne, og konfekten er sat på bordet?

– Der er jo altid årets bog, årets gadget, årets legetøj og så videre.

Det er jo bare årets tendenser, der popper op, og næste år er de

væk, siger professor Søren Askegaard fra Institut for Marketing og

Management på SDU og fortsætter:

– Så er der de større bølger, der bestemmer, hvad der hører sig til,

og hvad man kan tillade sig at give. For eksempel begyndte mad

og køkkenet omkring årtusindskiftet at blive en del af vores stil-

univers, og det betød, at der pludselig optrådte fødevarer og køk-

kenting på folks ønskesedler, som ikke tidligere figurerede der.

– Køkkenet var jo i den sidste del af det 20. århundrede et sted,

hvor hvis man manglede noget, gik man ud og købte det. Køk-

kenet gik fra at være et nødvendighedens værksted til at blive et

fritids- og hobbyrum, og når der går fritid og hobby i noget, så

går der også forbrugerkultur i det. Så bliver køkkenet et stilistisk

udtryksunivers, hvori man udfolder sig. Køkkenet får en ekstra

dimension, fordi der går madkunst og hobby i det. Det er sådan

en lidt længere tendens, der afspejler sig i måden, vi giver gaver

på, forklarer han.

Oplevelser som gaver

Det kan se ud som, der kun er en eneste vej for juleforbruget – op.

Men med vækst og øget velstand kommer der naturligvis en mod-

reaktion. Og de senere år har vist, hvordan danskerne især har

taget oplevelsesgaverne til sig, forklarer Søren Askegaard.

Udviklingen fra materialier til immaterialier, som Søren Askega-

ard beskriver det, er en af de tendenser, der gennemsyrer vores

gavekultur anno 2016. For fra at betragte gaver som noget fysisk,

noget, der kan overrækkes, er der de senere år kommet en bølge

af oplevelsesgaver, hånd i hånd med hele ”less is more” og ”ryd

op i dit liv”-tendensen , som vi stadig rider på.

>

Julen er hjerternes festforbrugets


Blå bog

Søren Askegaard, [email protected], er professor og stu-

dieleder på Institut for Marketing og Management

på SDU. Her beskæftiger han sig især med branding,

forbrugerkultur og tendenser.

FAK

TA

22

– Hvor vi op gennem forbrugersamfundet i hele det 19. århund-

rede og frem har været vant til at betragte bevægelsen mod flere

ting som den gode vej, så kommer pludselig bevidstheden om, at

vi ikke har brug for mere skrammel. Vi ved ikke, hvor vi skal gøre

af alt det skrammel. Derfor kommer der så en bølge, hvor fokus er

på at samle flere oplevelser sammen. Hvad skal man give, når alle

har så meget?, spørger Søren Askegaard retorisk.

Genbrugsguld under træet

Samtidig er genbrug gået fra at være den fattige mands mulighed

for at få hverdagen til at hænge sammen til at signalere overskud

og evne til at spotte det unikke. Søren Askegaard mener, at gen-

brugsgaverne signalerer både miljøbevidsthed og viser, at du evner

at ramme ned i det stilunivers, modtageren befinder sig i.

– De mange tendenser både på modefronten og i forskellige

subkulturer har ikke gjort det nemmere at købe gaver. Hvor der

i gamle dage var en fælles samfundsmæssig idé om, hvad mode

var, er stiluniverserne eksploderet. Der er så mange tendenser og

strømninger, og det kan være vanskeligt for andre at finde lige

præcis det objekt, der passer ind i lige netop modtagerens stil-

univers. Lige der viser genbrugsgaverne omtanke og overskud, og

det er ikke bare noget, enhver kan købe nede i Imerco. Du sender

et signal til modtageren om, at han eller hun er helt unik, og det

rammer tidens tendenser.

Af Katrine Findsen, [email protected]

Gavegivning i historisk perspektiv

Skikken med at give hinanden gaver på den mørkeste

tid af året er ældre end selve julen og stammer helt

tilbage fra Romerriget. Da kristendommen kom til,

var det oplagt at slå de gamle traditioner sammen

med den nye tro, hvor man fejrede Jesu fødselsdag

den 25. december. I Norden regnede man ofte dagens

begyndelse, når mørket faldt på, og derfor blev den

24. december der, man gav gaverne.

I mange lande, blandt andet i Holland, deler man

gaver ud på helgenen Sankt Nicolaus’ navnedag den

6. december.

I begyndelsen var det især hjemmelavede og ofte

spiselige gaver, der var populære, og mange gange

blev gaverne brugt som en del af pynten på træet.

Gaveindpakning gjorde man det ikke i.

Med industrialiseringen fra slutningen af 1800-tal-

let kom et øget fokus på forbrugsgoder, og dermed

blev julegaverne større og dyrere. På det tidspunkt

begyndte man også så småt at pakke gaver ind. Det

var også først i slutningen af 1800-tallet, at man

begyndte at pakke gaverne ind.

Kilder: videnskab.dk, kristendom.dk og Illustreret

Videnskab

FAK

TA

23


STO

RT

& S

MÅ

T

SDU samarbejder med fodboldklub

SDU har indgået et samarbejde

med Esbjerg forenede Boldklub-

ber (EfB).

Oliver Schnittka, der er associeret

professor inden for marketing

under Institut for Miljø- og

Erhvervsøkonomi på SDU, for-

venter, at samarbejdet vil blive til

stor gavn for begge parter.

EfB vil få gode råd om, hvordan

klubben kan forbedre sine rela-

tioner til samarbejdspartnere

og løfte deres udbytte af at

være sponsorer i EfB. SDU vil få

adgang til EfB’s samarbejdspart-

nere, primært sponsorer, og vil

få data om tilskuertal, tv-seere,

marketingaktiviteter og indblik

i den årlige, landsdækkende

tilskuerundersøgelse, Superliga

Survey, til brug for forskning.

– Vi kobler universitet og en pro-

fessionel fodboldklub, og jeg er

overbevist om, at begge parter

vil få udbytte af samarbejdet. Vi

vil for eksempel kunne hjælpe

EfB med at rebrande klubben, så

den bliver mindre afhængig af

præstationerne på banen. Mod-

sat vil vi have gavn af at komme

tæt på klubben i vores forskning,

siger Oliver Schnittka.

Institut for Miljø- og Erhvervs-

økonomi råder samlet over 40-45

forskere, der arbejder inden for

tre områder. Oliver Schnittka og

hans medarbejdere underviser

og forsker inden for sportsma-

nagement, og EfB er den første

sportsklub, der inddrages i den

form for forskning.

Fokus på maritime løsninger

Et tværfagligt netværk, som

forener hhv. maritime og mari-

neforskere på SDU, deltog i

efteråret på Danish Maritime Fair

i København.

Netværket, som hedder Blue

SDU, består af forskere fra ni

forskellige afdelinger på tværs af

SDU’s fem fakulteter. På standen

havde de blandt andet selskab af

et tilsvarende netværk af stude-

rende, som kalder sig Blue SDU

Student Think Tank.

Under arrangementet skulle de

studerede præsentere resultatet

af en opgave, som Tuco Marine

Group og Fyns Maritime Klynge

havde været med til at udforme.

Jubilæum fejret på Humaniora

SDU har netop haft 50 års

jubilæum, og i den forbindelse

valgte Humaniora at arrangere

en jubilæumskonference for at

vise fakultetets udvikling gen-

nem årene.

Den fandt sted den 25. novem-

ber på Campus i Odense, og

ud over frokost i den gamle

fredagsbar var der faglige input

fra nuværende og tidligere SDU-

humanister.

Ud over indlæg fra fakultetets

egne forskere var der også

oplæg fra flere af fakultetets

alumner.

Det var blandt andet cand.phil.

i filosofi og i dag teaterchef ved

Det Kongelige Teater Morten

Hesseldahl, cand.phil. i engelsk

og i dag politisk kommentator

Søs Marie Serup Laybourn,

cand.phil. i samtidshistorie og nu

stadsdirektør i Odense Kommune

Stefan Birkebjerg Andersen samt

cand.mag. i medievidenskab og

nu CEO og Founding Partner i

online marketing virksomheden

Kvantum Copenhagen Martin

Graeser.

Det var dekan Simon Møberg

Torp, der havde udvalgt alum-

nerne. Hans ønske er at vise den

spændvidde, Det Humanistiske

Fakultet i dag repræsenterer.

– Vores fakultet består af så man-

ge fagligheder og ekspertiser, og

vores alumner arbejder i vidt for-

skellige brancher. Det er i sig selv

værd at fejre, siger han.

Innovationspris til SDU-folk

Årets Innovations- og Entrepre-

nørskabspris på 100.000 kroner

går til Torben Bager, professor

ved SDU, og Ivan Tyrsted, direk-

tør for interAct på SDU.

De to får prisen for deres mange-

årige indsats med at fremme

innovations- og entreprenør-

skabsaktiviteter, så flere stu-

denteriværksættere får omsat

deres forretningsideer til konkret

virkelighed.

Prisen uddeles af DSEB, Danish

Soceity for Education and Business.

Scan

pix

s

24

Afs

.: Po

rto

serv

ice

Ap

S, P

ost

bo

ks 9

490,

949

0 Pa

nd

rup

Mag

asin

po

st U

MM

ID-N

r. 42

198

Afs

.: Po

rto

serv

ice

Ap

S, P

ost

bo

ks 9

490,

949

0 Pa

nd

rup

Mag

asin

po

st U

MM

ID-N

r. 42

198

Alle skal lære at programmere

Den 5. til 11. december bliver der banket ekstra

meget i computer-tastaturet over hele verden.

I de dage afvikles den internationale begivenhed

”Hour of Code”, hvor børn og unge i mere end

180 lande sætter en time af til at lære at pro-

grammere en computer.

SDU står bag flere interessante workshops i

Odense.

– Programmering er det 21. århundredes sprog,

siger Martin Zachariasen, der er professor i data-

logi og dekan på SDU’s Naturvidenskabelige

Fakultet. Han uddyber:

– Uanset hvilket fag, man kommer til at beskæf-

tige sig med, vil kendskab til programmering

være nyttigt – og for mange fags vedkommende

vil de færdigheder være afgørende i fremtiden.

Institut for Matematik og Datalogi inviterer

til fire forskellige workshops i Hour of Code-

dagene, hvor skolebørn, gymnasieelever og

universitetsstuderende får mulighed for at prøve

programmering.

De yngste (9 til 14-årige) kan lære om program-

mering i spillet Minecraft, og universitetsstude-

rende kan få eksempler på, hvordan man gen-

nem programmering kan analysere aktiekurser

eller Donald Trumps Twitter-feed.

Af Birgitte Svennevig, [email protected]


Foto

: Po

lfo

to.

Af med hørebøfferne:Tinnitus rammer også børn og unge

Side 8

Programmering er det 21. århundredes sprog, og SDU giver en lektion under

den internationale begivenhed ”Hour of Code”

Documents

NYVIDEN - nemholt.dknemholt.dk/wp-content/uploads/sites/10/2016/12/20161202_Ny-Viden... · man skal undlade kritik af Danmarks militære engagement ude i ... Learning Lab. Til Jyllands-Posten