584L O U I S P O U L S E N L I G H T I N G B E L Y S N I N G S - O G A R K I T E K T U R M A G A S I N 2 0 0 7

Nye domiciler for Louis Poulsen Lighting

Tsuruoka Art Forum Santa Monica Library Lyset i Thorvaldsens Museum

421106_Nyt 584 billedbasis (DK).56-57 56-57 30/04/07 13:43:54

2

Som led i en omfattende modernise-ring og forandringsproces i virksom-heden etablerede Louis Poulsen Lighting i 2005 ny fabrik i Vejen. Året efter kom turen til fl ytning af aktivite-terne vedrørende salg, markedsføring og produktudvikling. Flytningen betød dels et farvel til Nyhavn 11, som har været Louis Poulsen Lightings adresse siden 1908, dels et farvel til Slusehol-men, hvor lampeproduktionen har fun-det sted siden 1950’erne. Huset på Gammel Strand er blevet renoveret fra top til bund og fungerer i dag både som en vital arbejdsplads og som et kæm-pestort showroom for Louis Poulsen Lightings belysninger.Oprindeligt var her tale om fi re mindre byejendomme, der dog i tidens løb var blevet bygget sammen til ét hus. Byg-ningen rummede oprindeligt produkti-on og tæppelager. Siden har både et forsikringsselskab og en bank boet på den eksklusive adresse, lige ned til kanalen over for Christiansborg Slots-

kirke og Thorvaldsens Museum. Men årene havde ikke været nådige over for bygningen, der stammer fra 1930’ erne. De godt 3.000 m² var i øvrigt fordelt på mange rum, og dagslys fandtes der ikke meget af på de forholdsvis lavlof-tede etager. I nogen tid havde ejendommen fået lov til at stå tom, mens ejeren af huset, ATP, ventede på at fi nde lejere til loka-lerne. I mellemtiden blev alle indre skillevægge revet ud af bygningen, så der kun stod et råhus tilbage. Det var i denne forfatning, at Louis Poulsen Lightings direktion en dag i starten af 2006, for første gang, kiggede på ejendommen sammen med en af de ansvarlige partnere i PLH Arkitekter, Jørgen Nyboe. Man kunne se, at mulig-hederne var der, men arbejdet ville bli-ve omfattende, og datoen for at Louis Poulsen Lighting skulle være ude af de traditionsrige lokaler i Nyhavn nærme-de sig foruroligende hurtigt. Nogle hur-tige beslutninger blev truffet og med

en stor indsats fra arkitekterne og en-treprenørfi rmaet Jakons side, lykkedes det at klare ombygningen på ni måne-der.

OmbygningDet viste sig at være en fordel, at den oprindelige bygning blot var omkring 70 år gammel og ikke fredet, som de fl este af de andre bygninger i det hi-storiske kvarter. Kun var man underlagt kommunens almindelige facadecensur. Friheden var derfor stor med hensyn til bygningens indre, og det udnyttede PLH arkitekterne til at foreslå fl ere stør-re indgreb. Især det store åbne atrium op igennem alle fem etager har tilført huset en stor oplevelsesværdi og giver både besøgende og de omkring 80 medarbejdere et fi nt overblik.

Nyt københavnerdomici l for Louis Poulsen Lighting

Et levende showroom

AF THOMAS DICKSON

Louis Poulsen Lighting har samlet sine aktiviteter i Køben-havn under ét tag. Efter en omfattende ombygning er virk-somhedens nye hus på Gammel Strand omdannet til et dyna-misk og åbent kontormiljø, der samtidigt fungerer som ét stort showroom.

Louis Poulsen Lighting bor ved kanalen lige over for Christiansborg Slotskirke.

Det nye hus fungerer som et gi-gantisk visitkort for virksomhe-den – placeret midt i det ældste København.

Foto

: Cle

arlig

ht

3

t

4

Desuden har nye, store spaltevinduer, indsat øverst oppe i den ene sidefaca-de, åbnet op for dagslyset.Bygningen er oprindeligt en betonkon-struktion, der er støbt på stedet. Det gav nogle udfordringer af statisk art, der for det meste er blevet klaret ved at indsætte stålbjælker til forstærk-ning. Disse kan ses, men er malet i den samme hvide farve som resten af yder-vægge og lofter. I det hele taget har man gjort en dyd af nødvendigheden og ladet alle installationer være synli-ge, lige fra de omtalte bjælker til alle former for installationer og ventilation. Denne disposition var i høj grad også begrundet i den eksisterende lave lofts-højde på etagerne, hvor forsæn-kede lofter godt nok ville kunne skjule installationerne, men også have for-stærket det lavloftede indtryk.I det hele taget har intentionen været at gøre huset så lyst, åbent og transpa-rent, som den eksisterende bygning nu

en gang tillod. For eksempel er ræk-værk holdt i hærdet glas, mens gelæn-dere og håndlister er udført i tynde, matbørstede stållister. Akustikken er blevet tilgodeset dels gennem dæm-pende lofter, dels ved at montere lydabsorberende plader på en stor del af den ene sidevæg, alt naturligvis holdt i hvidt. På gulvene fi nder man stavparket i lyst ahorntræ, som giver et levende, småmønstret udtryk. En tag-terrasse mod syd er det også blevet til, så frokosten om sommeren kan indta-ges dér. Louis Poulsen Lighting har på denne måde skabt sig en oase midt i storby-en. Som administrerende direktør Pe-ter Thorsen formulerer det: »Louis Poulsen Lighting har her fået en fantastisk bygning, der ikke alene gi-ver os nye, store og moderne lokaler, men også respekterer virksomhedens historie med en beliggenhed midt i det indre København, tæt på storby-

ens puls og hele shoppingområdet.«

Husets indholdDen nye bygning er ikke bare en kon-torarbejdsplads. Den fungerer samtidig som et gigantisk visitkort for Louis Poul-sen Lightings mange belysninger. Op igennem huset hænger der enten pend-ler ned fra lofterne, eller der er anbragt lamper på gulve, podier og vægge. En rig er anbragt øverst i det høje trappe-rum, hvorfra nogle af fi rmaets store ar-maturer hænger dekorativt ned i det åbne rum. Også på tagterrassen og i det planlagte gårdrum skal der være et udvalg af udendørs LP-belysninger, som besøgende kan studere og nyde i døgnets mørke timer. Det eneste sted, hvor bygningen ikke bærer så stort præg af fi rmaets karakter, er på faca-den, hvor de kommunale begrænsnin-ger for individuel belysning har øvet deres indfl ydelse. Et af de mest spændende elementer i

Kantinen på 3. sal fungerer også som møderum. Collage i fi re farver og Pakhus pendel lyser rummet op.

5

Den gennemgående mødestol i huset hedder Ice, tegnet af Kasper Salto og produceret af Fritz Hansen. Hæve-/sæn-keborde og skabe i ahorn er leveret af Ingvard Christensen.

Det store atrium gennem fem etager gør huset overskueligt og åbent. Syv meter høje spaltevinduer, indsat øverst i sidefacaden, åbner op for masser af dagslys.

6

bygningen, især set fra den besøgen-des side, er medbragt fra Nyhavn. Det er det kendte lysstudie, der er en unik del af Louis Poulsen Lightings måde at præsentere sin belysningsfi losofi på. Lysstudiet er indrettet i forbindelse med det offentligt tilgængelige show-room i stuen, og i princippet kan man gå lige ind fra gaden og få en generel introduktion til lys. Her vises forskellen på dagslys og kunstlys, og hvordan de forskellige kunstige lyskilder gengi-ver farver, om forskellen på ’koldt’ og ’varmt’ lys og meget mere. I praksis

bruges lysstudiet primært til undervis-ning af Louis Poulsen Lightings medar-bejdere og forhandlere, foruden arki-tekter og designere, men det er, som antydet, også muligt for andre at kom-me ind og kigge.Kontorernes indretning er naturligvis også blevet påvirket af konceptet med det udvidede showroom på alle etager. Det kræver lidt mere orden, oprydning og disciplin, end man normalt ville skulle mobilisere på en arbejdsplads. Det er sket, samtidig med at indret-ningen er gået fra de klassiske celle-

kontorer, der prægede det gamle ho vedkontor i Nyhavn, til den nye type åbne arbejdsrum. Men den me -get generøse anvendelse af kvadrat-metre giver medarbejderne godt med albuerum, så den enkelte har haft nogen mulighed for at skabe sit eget lille univers i de nye kontorlandskaber. Desuden fi ndes der på hver etage et møderum, der på snedig vis ved hjælp

Gammel Strand 28 er udelukkende ind-rettet med virksomhedens egne belys-ninger. I et af møderummene hænger LP Charisma Queen, tegnet af PLH, som også har været arkitekter på ombyg-ningen.

Som møde- og loungestol er valgt FK stolen fra Walter Knoll. Den lille PH Kogle

fungerer fi nt over mødebordet.

7

t

8

12

34

A

C

D

E

F

B

7247

7710

7455

5760

6300

6300

6300

8340

Sprinkler

Port

M¯de

1D111

1B111

1C313

1C312

1C3211C211

1C212

1E211

1F212

1D121

1F232

1E221

TR2

TR1

1B311

RampeP-kælder

Gang

Transfo.

Teknik

Parkering

Rampe

Teknik

HC-lift

VÊrksted

Showroom

Reception

Vindfang

PostGarde-robe

VarmemÂling

Reng.

ParkeringService

I showroom fi nder man også virksomhedens lysstudie, hvor man blandt andet kan opleve, hvordan de forskel-lige lyskilder gengiver farver.

af store svingdøre kan deles i to mindre rum, hvis der er behov for det. På hver etage fi ndes der i øvrigt et tekøkken udformet som en bardisk. De forskellige funktioner er fordelt i hele huset med marketing og interna-tionalt salg øverst i huset og showroom og et lille modelværksted i stueplan. På næstøverste etage fi nder man kanti-nen med det store tag-selv-bord i den ene ende af rummet og med mulighed for at bruge den anden ende af lokalet til kurser og større møder. Peter Thor-sen siger om indretningen: »Fordelin-gen af den megen plads på fl ere plan har givet os gode indretningsmulighe-der, foruden at vi, som ønsket, kunne samle alle Louis Poulsen Lightings kø-

benhavnske medarbejdere under ét tag. Vi er meget tilfredse med denne løsning, for den giver alle, både medar-bejdere og besøgende, en god oplevel-se.«

Thomas Dickson er arkitekt og forsk-ningslektor på Arkitektskolen i Aarhus.

LOUIS POULSEN LIGHTING A/S, KØBENHAVN

BYGHERRE: ATP EJENDOMME

ARKITEKT: PLH ARKITEKTER AS

INGENIØR: JØRGEN WESSBERG A/S

ENTREPRENØR: JAKON A/S

EL-INSTALLATØR: KIRKEBJERG A/S OG

VINTHER & STRØM A/S

INDRETNINGSARKITEKT PLH ARKITEKTER AS

OG LOUIS POULSEN LIGHTING A/S

Figuren i bladguld med en sukkertop i hånden er en kopi. Originalen sidder over porten til Louis Poulsen Lightings tidligere adresse i Nyhavn – en reminiscens fra et sukker-raffi naderi, som engang fandtes på matriklen.

stueetage

9

I 2005 måtte Louis Poulsen Lighting træffe en beslutning: Skulle man fl ytte fremstillingen af virksomhedens pro-dukter til udlandet eller bevare fabrika-tionen af de traditionsrige lamper i Danmark? Under alle omstændigheder skulle man fl ytte fra Sluseholmen, hvor Louis Poulsen Lighting har produceret lamper siden 50’erne. Ifølge en ny lokal-plan er fabriksområdet nu udlagt til boliger. Firmaets ledelse besluttede, at produktionen skulle blive i Danmark.

Årsagen til den beslutning var især øn-sket om at bevare den traditionelt høje kvalitet og fl eksibilitet, som veluddan-nede medarbejdere kunne sikre. Dette afspejler sig også i den nye fabriks arki-tektur og indretning.Midt på den jyske hede, på grænsen mellem Syd- og Midtjylland, ligger det nye hjemsted for armaturerne fra Louis Poulsen Lighting. Byen hedder Vejen, og midt i et vildtvoksende industrikvar-ter fi nder man virksomhedens nye fa-

brik. Arkitekturen i området bærer ge-nerelt mere præg af snusfornuft end af de store visioner, og på den baggrund skiller den nye fabrik sig positivt ud. Helt nye er bygningerne dog ikke. De er faktisk overtaget fra en konkurrent sammen med et større maleanlæg og en mindre maskinpark. Arkitekt Bjarne Frost har siden begyn-delsen af 2005 stået for ombygningen og dermed været ansvarlig for, at loka-lerne lever op til de krav, som en ratio-

L o u i s P o u l s e n L i g h t i n g s n y e f a b r i k

AF THOMAS DICKSON

Louis Poulsen Lighting har fl yttet sin produktion af belysninger til ny adresse i Danmark. At reetablere virksomheden indebar en ideel mulighed for at smi-diggøre produktion og arbejdsgange.

made in denmark

Glasgangen, der binder hele fabrikken sammen, har og-så givet en mental bedre sam menhæng. I praksis gør den det muligt at komme tørskoet fra den ene ende af fabriksanlægget til den an-den.

Louis Poulsen Lightings egne grafi kere har stået for den lidt utraditionelle skilte-maling på udendørs facader.

Foto: Anders Sune Berg

10

nel produktion stiller. Samtidigt skulle rummene også blive til venlige og ind-bydende rammer for de 225 medarbej-deres daglige virke. Tegnestuen i Århus startede med at skabe sig det store overblik over opgavens omfang. Oprin-deligt lå der her tre enkeltstående og noget uens betonbygninger, der var op-ført på forskellige tidspunkter. De var ikke forbundet med hinanden, før Bjar-ne Frost fi k den idé at tilføre en slags hovedgade, en bred gang med glas-vægge, mellem bygningskroppene.På den måde kan både mennesker og varer fl ytte sig tørskoet fra den ene ende af det store fabriksanlæg til den anden. Samtidigt er det blevet mere ty-deligt, hvordan produktionen hænger

sammen, og hvilket fl ow af varer og komponenter, der løber igennem bygningen. Fabrikkens direktør, Søren Schøllhammer, betegner korridoren med glasvægge, der forbinder bygnin-gerne, som en mindre genistreg: »Det havde været meget mere besvær-ligt at køre gods frem og tilbage i regn og sne mellem bygningerne. Nu har vi fået betydeligt bedre sammenhæng, også mentalt, i mellem fabrikkens for-skellige afdelinger.«Det var også det rationelle fl ow, der manglede på Louis Poulsen Lightings gamle fabrik på Sluseholmen i Køben-havn. Her var produktion og lager for-delt på fem forskellige bygninger, men alligevel var der ikke lagerplads nok, så

en stor del af varelageret var anbragt i mere end 30 containere midt på gårds-pladsen. En masse tid gik således med intern transport fra den ene afdeling til den anden samt ind og ud af containe-re. At reetablere virksomheden i nye omgivelser indebar en ideel mulighed for at få gjort produktionen og arbejds-gangene langt mere smidige end de var tidligere.

En lampe bliver tilKigger man på oversigtsplanen for den nye fabrik, kan man i diagramform se, hvordan en lampe bliver til. Selve dis-poneringen af bygningerne svarer me-get godt til den måde, produktionen forløber. Det vil sige, at råvarer og ude-

Den store mørke- og lysegrå skiltning, som man også fi nder indendørs, fungerer som en gra-fi sk udsmykning, der tilfører in-teriøret liv og særpræg.

11

Det tekniske personale sidder i åben for-bindelse med laboratoriefaciliteter.

fra kommende halvfabrikata ankom-mer til den sydligste bygning. Her lig-ger metalværkstedet, hvor blandt andet runde aluminiumsskiver bliver trykket og drejet op til lampeskærme. Det sker enten med håndkraft på tryk-bænke eller i en af de tre fuldautoma-tiske presser, fabrikken råder over. Det er også her i fabrikken, at andre metal-emner udstanses, bukkes og svejses sammen, ligesom overfl adebehand-ling i form af slibning og polering fore-går i dette fabriksafsnit. Andre kom-ponenter leveres færdige til fabrik -ken, eksempelvis de berømte trelags, mund blæste glasskærme, som produ-ceres på verdens førende glasværker, blandt andet i Venedig.I denne sydlige hal ligger også afde-lingen for overfl adebehandling, hvor emnerne afrenses, forbehandles og males, alt afhængig af hvilket armatur emnet til sidst skal indgå i. Herfra kø-res stumperne til lageret for halvfabri-kata. I den midterste bygning, hvor man også fi nder reception, admini-stration og testlaboratorium, fi ndes la-ger af emballage og glas. Når alle

komponenterne til en ordre er klar, havner de i montagehallen, der ligger i den nordlige ende af glaskorridoren. Her samler, afprøver og pakker selv-stændigt arbejdende medarbejder-grupper den ene ordre efter den an-den, inden varerne køres ud på det nyopførte færdigvarelager. Arbejds-gangen er optimeret, og al transport foregår inden døre.

Grafi k skaber identitetI alt ligger der 17.000 m² bygning på den 50.000 m² store grund i Vejen, hvor der også er plads til fremtidige udvidelser. For at sikre fælles arkitek-tonisk identitet er alle bygningsele-menterne udvendigt malet i samme sort-grå farvenuance. Bjarne Frost kom med idéen at integrere den nødven-dige skiltning i arkitekturen, således at skiltning er malet direkte på uden-dørs facader og væggene inden døre. Louis Poulsen Lightings egne grafi kere har stået for udførelsen, og resultatet er utraditionelt og vellykket. Inden døre er bygningerne præget af lys og luftige forhold. Flere steder er

madein denmarkdede

I lysmålerummet, kaldet »The Black Room«, måles armatu-rernes lysudsendelse, som er én af mange tests og målinger et armatur gennemgår under-vejs i produktudviklingen.

12

På Louis Poulsen Lightings fabrik kombineres håndværksmæs-sig tradition med den mest moderne teknologi. Metalskærme trykkes op i hånden, og alle armaturer monteres manuelt. Ma-lede komponenter sprøjtelakeres i hånden eller pulver lakeres.

13

• Som en del af udviklingsarbejdet i Louis Poulsen Lighting gennemgår et nyt armatur en række tests, som alle udføres på fabrikken i Vejen: • En lysmåling dokumenterer lysudsen-delsen fra armaturet. Målingen foregår i et lysmålerum, og resultatet kan afl æses af de brugervenlige isoluxkurver.

• En varmemåling oplyser, hvilke tempera-turer de forskellige komponenter og materialer i armaturet kan blive udsat for. Varmemålingen dokumenterer, om et armatur kan klare de temperaturer, der hersker på det påtænkte anvendelsessted.

• Den elektromagnetiske stråling (EMC) fra lysrørsarmaturer måles i målelaboratoriet. Målingen dokumenterer, at maximum-grænser for EMC stråling overholdes.

madem in denmarkdede

Monteringen er organiseret i celler med typisk to-tre medarbejdere, som varetager monte-ring, test og slutemballering.

Fra det 4000 m² store færdigvarelager sendes produkter til destinationer over hele verden.

der skåret åbninger i facaden, og der er sat nye vinduer i, så der er et stør-re tilskud af dagslys i fabriksområ-det. De kæmpestore mørke- og lyse-grå skilteskrifter på væggene, på både dansk og engelsk, virker samti-digt som en slags grafi sk udsmyk-ning, som tilfører liv og særpræg til bygningsanlægget.I kontorområderne ligger der trægul-ve, hvor der er anvendt en særlig type askeparket, som består af smal-le lister. Fiberloftet Fusion med ind-bygget lys, som er udviklet af Rock-fon i samarbejde med arkitektfi rmaet Vilhelm Lauritzen og Louis Poulsen Lighting, giver sammen med listegul-vet en fi n akustik i lokalerne. Overalt i og omkring bygningerne er det na-turligvis virksomhedens egne belys-ninger, der er anvendt, også i fabriks-hallerne. Dansk design markerer sig også i møbleringen, blandt andet an-vendes stolen Ice fra Fritz Hansen i den fælles kantine.

Fabrik for moderne unikaBeslutningen om fl ytningen fra Slu-sen, som den gamle fabrik i Købe-havn blev kaldt, traf man tilbage i 2003. I praksis var den effektueret i starten af 2006.

»Vi har nu fået et hus, der lever op til nutidens standarder,« siger direktø-ren for fabrikken, Søren Schøllham-mer, »– et hus, der hænger sammen. Louis Poulsen Lighting valgte bevidst at blive i Danmark i stedet for at fl yt-te produktionen til enten Østeuropa eller Kina, som det ellers ofte sker i andre virksomheder i de her år.«»Som en designvirksomhed, der læg-ger stor vægt på håndværk og fi nish, er der nemlig grænser for, hvor me-get man kan rationalisere. Som pro-duktionsmand ville jeg jo gerne øge standardiseringen, men hvis man fl ytter produktionen langt væk, kan det dels være meget svært at sikre den høje kvalitet i især overfl adebe-handlingen, dels bliver det vanske-ligt at producere de mange forskelli-ge varer rationelt i de små serier på i gennemsnit 20 eksemplarer, som vi fremstiller i dag,« mener Schøllham-mer. »Mange af de ordrer, vi får, er jo specielle på den ene eller anden måde, for eksempel at armaturerne skal males i en speciel farve. På den måde er det ofte noget, der nærmer sig unika, det vi laver her.«

Thomas Dickson er arkitekt og forsk-ningslektor på Arkitektskolen i Århus

LOUIS POULSEN LIGHTING A/S, VEJEN

BYGHERRE: LOUIS POULSEN LIGHTING A/S

ARKITEKT: BJARNE FROST

INGENIØR: LARS KILLERICH

EL-INSTALLATØR: LINDPRO A/S

INDRETNING: BJARNE FROST & LOUIS

POULSEN LIGHTING A/S

GRAFISK DESIGN:

LOUIS POULSEN LIGHTING

LANDSKABSARKITEKT: BJARNE FROST

14

t

15

Siesta Key, Sarasota, Florida • Siesta Ke

y, S

aras

ota,

Florida •

Floridas vestkyst har igennem genera-tioner tiltrukket mange besøgende navnlig fra USA’s nordlige stater. Det frodige og solrige klima, de lange og utroligt smukke strande og de milde temperaturer i Den Mexicanske Golf er alt sammen med til at gøre området til det ideelle feriemål. Men disse faktorer har også medvirket til, at der er opstået nogle interessante og afslappede byer og lokalsamfund langs de mange tusinde mil kystlinje, hvor livet leves i

et mere mageligt tempo end de fl este andre steder. Sarasota har en ideel beliggenhed – omgivet af hav, koralrev og tilsynela-dende endeløse strande mod vest og enorme, udstrakte vådområder mod øst, der strækker sig mod syd hele ve-jen til den store Everglades Naturpark. Og så ligger byen lunt i læ, blot 80 kilo-meter syd for den store og langt mere fortravlede millionby Tampa.Overalt synes Sarasota at berøre van-det. Ud imod den store åbne Mexican-ske Golf, indad imod de brede sumpe-de fl odløb og langs de rolige bugter og »The Intra Coastal Waterway«, der skæ-rer et smaragdblåt snit mellem de utallige småøer og langt ind i fastlan-

det, har de besøgende og Sarasotas be-folkning altid let og umiddelbar adgang til vandet. Sarasota anses i dag for at være Flori-das kulturelle hovedstad og har på mange måder historisk været en over-raskende livlig kulturby. Dette har næ-ret en voksende bevægelse, der så sin begyndelse i slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne. På den tid etablerede Sarasota sig som et sted, populært blandt den tids kunstnere. I en udgave af Sarasota Herald Tribune fra 1952 kan man læse, at Sarasota det år havde fl ere kunstnere per antal ind-byggere end nogen anden by i USA.Kunstnere, forfattere og arkitekter mødtes her i et kreativt samspil, der

D e t e r h e r, F l o r i d a s l i v s s t i l n å r s u b l i m e h ø j d e r

Huset ved Golfen

AF JACK TRUELOVE

Ved ankomsten til boligen på Siesta Key bliver man straks slået af den enkle, præcise arkitektur. Den hvide, pudsede overfl ade refl ekterer og intensiverer sollyset og får huset til at fremstå karakterfuldt og markant på en baggrund af det omliggende blå vand og den grønne beplantning.

Huset i Sarasota har en ideel belig-genhed, omgivet af hav, koralrev og tilsyneladende endeløse strande mod vest.

Foto

: Cle

arlig

ht

16

blandt andet resulterede i en periode med stor og nytænkende arkitektonisk kreativitet, der var inspireret af den modernistiske bevægelse fra Europa og eksemplifi ceret i værker af Paul Rudolph, Ralph Twitchel, Tim Siebert og Gene Leedy. Denne bevægelse er i dag kendt og anerkendt som »the Sarasota School of Architecture«. Dette heldige møde imellem talenter og inspiration grundlagde en tradition for moderne arkitektur, der kan ses i Sarasota den dag i dag. Et fi nt eksem-pel herpå er en uprætentiøs, hvid, kas-selignende bygning med karakteristi-ske cirkelrunde vinduer på hver af dens lange facader, som ligger gemt på en lille blind vej på den frodige og grønne Siesta Key.

Man nærmer sig huset ad en lang snoet sti gennem masser af beplant-ning og tætte træer langs den ene side af en spids landtange, der stikker ud i Little Sarasota Bay, mens der på anden side er en vidtstrakt udsigt mod nord op langs The Intra Coastal Waterway, og et kig tilbage imod fastlandet.Dette beskedne, men elegante hus lig-ger ideelt langs med landtangen, så der er uhindret vandudsigt både mod nord og syd fra de store vinduer.Bygningen med et grundareal på 9,1 meter gange 21,3 meter er omhygge-ligt placeret i forhold til Floridas lys og

klima, hvilket har gjort det muligt at anlægge swimmingpoolen på husets solside mod syd i den lille have.Bygningen stod færdig i 2000 og er tegnet af den daværende ejer, den franskfødte, industrielle designer Alain Huin, som studerede i Paris og senere i sin karriere arbejdede for Charles og Ray Eames i Californien. Alain Huin bor i dag i Sarasotas centrum og ernærer sig som møbeldesigner.Ved ankomsten til dette hus bliver man straks slået af den enkle, præcise arki-tektur, der fremhæves af betonblok-bygningen med pudsede facader. Den hvide overfl ade refl ekterer og intensi-verer sollyset og får dermed huset til at fremstå særdeles karakterfuldt og mar-kant på en baggrund af det omliggen-de blå vand og den lysende, grønne beplantning. Hele huset giver et klart og velgen-nemtænkt industrielt indtryk kontra-sterende den næsten iboende fornem-melse af luksus, som netop disse omgivelser bibringer enhver bygning. Alle vinduer og døre har industriel karakter, gulvene på begge etager er af poleret beton, og husets indretning er med stor omhyggelighed holdt me-get enkel, hvilket får de enkelte ud-valgte genstande til at fremstå på baggrund af et klart og nærværende arkitektonisk budskab.

Huset er bygget til det klima, det befi n-der sig i. Hvilket vil sige, at det har alle de fornødne kvaliteter for et hus belig-gende ved vandet i et tropisk klima. Der kan let etableres krydsventilation via de store, åbne skydedøre på alle etager. Det fl ade, overliggende halvtag giver den fornødne skygge inde i huset og danner en tilbagetrukket terrasse på første etage på begge sider af huset med siddeområder, der ligger helt i skygge. Hele det 302 m² store opholdsområde i huset har klimaanlæg, men de fl este dage står de brede glasdøre åbne hele dagen lang, åbne over for vind og vejr og den allestedsnærværende salte luft. På den øverste etage, hvor den storslå-ede udsigt er bedst, ligger hjemmets egentlige opholdsområder. Den store stue er smukt møbleret på en måde, der viser den nuværende ejers forkærlighed for moderne møbler fra midten af det forrige århundrede. Rum-mets belysning er præget af nogle få velvalgte armaturer, som er produceret af Louis Poulsen Lighting. Lampernes skulpturelle design indgår harmonisk i hele husets atmosfære.

Fra husets øverste etage har man den bedste udsigt over lagunen.

Huset kan gennemluftes på tværs via store, åbne skydedøre på alle etager. Det fl ade overliggende halvtag giver den fornødne skygge inde i huset og danner en tilbage-trukket terrasse på øverste etage.

1. sal

stueetage

17

t

Siesta Key, Sarasota, Florida • Siesta Ke

y, S

aras

ota,

Florida •

18

Siesta Key, Sarasota, Florida • Siesta Ke

y, S

aras

ota,

Florida •

Husets ejer har en stor kærlighed for møbler tegnet af Ray og Charles Eames og Verner Panton. Louis Poulsen Lighting er hans foretrukne belysningsproducent, når der skal vælges armaturer.

19

I de to soveværelser, arbejdsværelset og køkkenet samt i badeværelserne er der en blid og diskret fi nish, der gør omgi-velserne rolige og imødekomende. I arbejdsværelset og køkkenet får ud-sigten et dramatisk perspektiv via vin-duer – koøjer i provokerende overstør-relse. Et allestedsnærværende element i huse i troperne er overfl oden af natur-ligt lys, og i hele dette hjem kan lodret-te persienner åbnes og lukkes, så det indstrømmende lys kan tilpasses per-fekt. De bruges ikke kun til at give skygge til mennesker, der læser en bog, men også til at beskytte dyrebare møbler og kunstværker fra den poten-tielt øde læggende virkning af langva-rigt, kraftigt sollys.Det er udendørs i den ugenerte, frodige have, at man nyder solen og tilbringer

dagen omkring swimmingpoolen, hvis størrelse er i perfekt harmoni med både havens, men også husets størrel-se. Her kan man dase hele eftermidda-gen, mens pelikaner og fi skeørne afpa-truljerer lagunen og himmelhvælvet. Det er her, Floridas livsstil når sublime højder. Efter en lang dag ved poolen kan man i dette hjem også gå i en udendørs hot tub, som ligger på en åben plads i stue-plan ved det komfortable gæstehus – en elegant, fritstående bygning ved hovedbygningens sydøstlige hjørne. Dette gæstehus har et lille soveværelse og bad, begge med en fantastisk udsigt over lagunen.Til trods for de dybe fodspor efter de store arkitekter inden for den bevægel-se, der opstod i Florida midt i det forri-ge århundrede, så er huse af denne type i en størrelse, der er i fi n balance

med placeringen, med et diskret og be-skedent ydre og en indbydende og intelligent grundplan desværre et sjæl-dent syn i dag, selv i Sarasota.I Sarasota by er der mange mennesker, der ikke kun kæmper for at bevare de huse, der stadig fi ndes her fra glanspe-rioden i 40’erne og 50’erne, men som også taler for, at man skal anvende moderne arkitektur og design, der ta-ger hensyn til omgivelserne.Men de er oppe imod en voldsom kraft, nemlig populariteten af selve modsæt-ningen til Alain Huins design, de så-kaldte McMansions (smagløse villaer i overstørrelse) og paladser i Toskansk stil, der desværre breder sig hæm-ningsløst ud over landskabet.

Oversættelse: Eriksen Translation

PRIVAT HUS I SIESTA KEY, SARASOTA, FLORIDA

ARKITEKT: ALAIN HUIN

To klassikere i Louis Poulsen Lightings sortiment udgør den gennemgående be-lysning i huset. Arne Jacobsen tegnede AJ-serien til Royal Hotel i København i 1959. PH 80 blev lanceret i anledning af Poul Henningsens 80 års fødselsdag og er baseret på originale tegninger.

20

lemon yellowjuicy orange

Med lanceringen af Campbell 210 tilbyder Louis Poulsen Lighting sine kunder nye muligheder for at indrette med stemningsfuld og original belysning.Campbell 210 er en ny og mindre version af Campbell (nu Camp-bell 275), der med en diameter på 275 mm er oplagt til relativt store rum. Campbell 210 er særdeles velegnet til private hjem og i restauranter, barer samt hotelværelser med en mere intim ka-rakter. Campbell 210 er også meget velegnet til repetitiv op-hængning.

Campbell 210 og Campbell 275 er formgivet ud fra ønsket om at gengive den måde, vi oplever lyset i naturen på, hvor der kun fi n-des én lyskilde, som vi aldrig betragter direkte. Oplevelsen af ly-set i naturen styres af utallige lag – eksempelvis i skoven – som lyset fi ltreres igennem og spejles i. Campbell pendlerne, der net-op består af fl ere lag, fanger denne essens og gengiver den blid-hed, som kendetegner det naturlige lys.

Louise Campbell lod sig inspi-rere af naturens egen lyskilde,

da hun skabte Collage. Det var med tanke på solens stråler, der fi n-

der vej gennem træets løv og efterla-der sig et fl imrende spor af lys og skygge, at ideen opstod.

Collage blev særdeles positivt modta-get i markedet i 2005, hvor pendlen blev lanceret i hvid (Snow White), pink (Hotlips), blå (Heavenly Blue), grøn (Spring Green) og røgfarvet (Smoke Screen). Nu lanceres Collage i yderligere to far-ver, nemlig i gul og orange – Lemon Yellow og Juicy Orange. De nye farver gør Collage endnu mere anvendelig i en lang række interiører, hvor man ønsker at anvende farver til at ska-be spænding og friskhed.

Campbell 210

C o l l a g e i n y e f a r v e r

21

m i c r o · m i c r o · m i c r o · m i c r o · m i c r o · m i c r o · m i c r o

Med lanceringen af to nye indbygningsarmaturer, Munkegård Micro og Munkegård Mega, fuldstæn-diggør Louis Poulsen Lighting en lampeserie, som har været en af de mest stabile salgssucceser i virksomhedens historie.

Munkegård har hidtil kunnet leveres i tre størrel-ser: Ø 265 mm, Ø 460 mm og Ø 525 mm. Med lan-ceringen af Munkegård Micro og Munkegård Mega på henholdsvis Ø 115 mm og Ø 760 mm tilføjes

ikke blot to nye størrelser, men også en langt stør-re fl eksibilitet, når armaturet anvendes til totale belysningsløsninger. Med Munkegård kan loftsbe-lysningen fra nu af skræddersyes til ethvert rum. Munkegård armaturerne er neutrale i deres udtryk og markerer sig blot som lysende huller i loftet. Derved tager de ikke opmærksom-heden fra rummet, men løfter tværtimod de interiører, hvor de anvendes.

Downlightbegrebet blev tilført nogle helt nye dimensioner, da Louis Poulsen Lighting i samarbejde med designer Alfred Homann lancere-de AH System i 2001.AH System indførte begrebet Light Distribution Parts (LDP), som er lysfordelingskomponenter i glas eller metal med en række forskellige egenskaber til styring af lyset.

Med AH System Micro tilføjes serien et nyt armatur udviklet med et LDP-element med en spændende virkning. Fra armaturets centrum udsendes direkte, nedadrettet lys, hvorimod en hvid opal, cirkulær glasring sikrer armaturets diffuse lysudsendelse. AH Sy-stem Micro er designet, så blænding ikke fore-kommer, og armaturet sørger for en behage-lig og blød udlysning af rummet.

Munkegård serien udvides

Munkegård M

icro

Munkegård Mega

AH system - nu med nyt armatur

22

SITE PLAN　S=1:5000

Et længe ventet museum er åb-net i slotsbyen Tsuruoka i To-hoku-regionen tæt ved det Ja-panske Hav. Museet er Tsuruokas første bymuseum, og det ligger, hvor der engang lå en voldgrav rundt om det tidligere Tsuruoka-slot – nu en del af Tsuruokas slots park. Stedet fremkalder minder om tiden for fl ere hun-drede år siden, da Tsuruoka var en blomstrende slotsby.Når man træder ind ad museets hovedindgang, mødes man af en otte meter høj korridor, et galleri fyldt med spredt, hvidt lys. Korridoren fører den besø-gende hele vejen rundt om ud-stillingsrummet i husets midte, og rundturen byder undervejs på fi ne, rumlige oplevelser. Lysind-faldet styres af husets facade, idet den øvre del af glasfacaden er lamineret med en gennem-skinnelig fi lm, som skaber et blødt lys tæt ved korridorens loft. Glasfacadens nederste del er derimod transparent, og man har derfor et klart udsyn til de grønne plæner og træer langs stierne uden for museet.

Det centrale udstillingsgalleri på 24 x 24 m er placeret i en akse lidt forskudt for øst-vestkorrido-ren. Hovedgalleriet kan deles op med skillevægge, der hænger på skin ner i loftet. Væggene sky-des van dret i to retninger, så gal-leriet kan tilpasses de enkelte udstillinger. Det søjleløse galleri har fl ere døråbninger på tre si-der, og rummet kan derfor kom-bineres med korridor og den såkaldte Forum Hall i museets øst lige ende. Den store fl eksibili-tet giver mange anvendelses-muligheder. Takayuki Nasu, mu-seets direktør, gør opmærksom på, at man ikke behøver følge én bestemt rute rundt i bygningen. Tværtimod modvirker husets ud-formning, at man kan føle sig in-delukket og begrænset. Den frie atmosfære er også positiv for kunstnerne, når de i perioder in-viteres til at bo i byen for at ar-bejde med installationer og workshops.

Tsuruoka blev opført af samu-rai-krigere. I Edo-perioden (1603-1867) etablerede samuraierne

Et nyt museum på nordvestkysten af Honshu forener en stringent idé med fl eksible udstillingsrum. Det arkitek-tonisk afklarede hus har historiske og kunstneriske rød-der i regionens samuraikultur og formår samtidig at ind-drage det moderne lokalsamfund.

L y s , l e t h e d o g t r a n s p a r e n s

T s u r u o k a A r t F o r uF o r u mm

AF SHINYA TAKAGI

Foto: Tetsuo Ishii, SS Tokyo

23

de såkaldte hanko-skoler, der blev byg-get i feudalsamfundene til børn af krigerklassen. I hanko-skolen udførte man fantastiske kunstneriske og kultu-relle aktiviteter. Traditionen blev ført videre og fortsatte ind i Meiji-perioden i 1868. Lokale kunstnere og grupper blev ved med at være engagerede i kreative aktiviteter, blandt andet ma-

leri og kalligrafi . Byen havde imidlertid intet moderne, offentligt kunstmuse-um. I anden halvdel af 1990’erne kom en plan om at bygge et kulturhus ende-lig ud over tegnebrættet takket være støtte fra lokale kunstnergrupper. Re-sultatet er bymuseet Tsuruoka Art Fo-rum, der stod færdigt i marts 2005. Planlæggerne undgik omhyggeligt be-

nævnelsen kunstmuseum. Visionen var nemlig ikke blot at oprette en institu-tion til indsamling, bevaring og udstil-ling af kunst. Man ønskede at skabe et pulserende udstillingssted, der skulle formidle lokale, kunstneriske aktivite-ter. Bygningen er blevet et naturligt re-sultat af disse markante holdninger. Og arkitekt Akira Ozawa har skræddersyet

Åbenheden over for lokalsamfundet er museets bærende idé, og Tsuruoka Art Forum er der-for udformet med store glasfacader, som gør det nemt at følge med i, hvad der foregår inde i huset.

24

SECTION-2　S=1:500

SECTION-1　S=1:500

1F PLAN　S=1:800

en løsning, der afspejler lokalsamfun-dets vision.

Arkitekten søgte at skabe et sted, hvor mennesker og kunst kunne mø-des. Et rum, hvor man kunne udtrykke sig gennem kunst. Idéen med at udfor-me et centralt galleri omgivet af korri-dorer kom hurtigt på plads. Ozawa havde bemærket, at moderne museer ofte følger en struktur, der gør det let at se udstillingerne. Sådanne museer har typisk en central gård med udstil-lingsrum hele vejen udenom som en række perler. På den måde kan besø-gende se udstillingerne på en rundtur uden at skulle gå samme vej tilbage. Der skal selvfølgelig være vægge til at hænge malerier på, og værkerne i den type museer placeres som regel på ydervæggene. Følgelig kan udstillin-

gerne ikke ses udefra. I Tsuruoka har arkitekten vendt strukturen om ved at anbringe et kasseformet galleri – ikke en gård – midt i bygningen omgivet af en korridor. Med ydervægge af glas og mange åbninger i interne vægge er det let for besøgende at se ind og få en idé om, hvad der er udstillet inde i hu-set. Åbenheden over for det omgiven-de samfund er netop museets bæren-de idé.

Korridoren spiller en vigtig rolle som forbindelsen mellem det centrale gal-leri og den udendørs park. Korridoren er udformet som en gade med jævnt fordelte gadelygter. Bygning og park er kun adskilt af gennemsigtige glasfl a-der, så når man spadserer i korridoren, føles det som at gå i slotsparken, der er en oase for borgerne i Tsuruoka. Fra

korridoren kan man se en række af by-ens vartegn og historiske bygninger, blandt andet ruinerne af det gamle slot, Chidokan-museet, der er den tidli-gere hanko-skole, Taihokan-museet og resterne af et yagura-tårn. Når man har nydt synet af de moderne kunstværker, der er udstillet i Art Forum, kan man bagefter blot træde ud i korridoren og ind i byens historie, kultur og miljø − et helt specielt sted, hvor kunst, bor gernes dagligliv og Tsuruokas historie udgør en enhed.Gadelygterne i korridoren er fra Louis Poulsen Lightings Toldbod-serie. De enk le armaturer fastholder korridorens luftige rytme om dagen og kaster lys på korridorgulvet om aftenen. Med fa-cadens og korridorens opale glasvæg-ge omdannes hele bygningen til en gi-gantisk andon (en traditionel japansk

I husets indgangsparti er anvendt opalglas, som sikrer et diffust lys indenfor.

Obbjektet placeret ved indgangen til museet er skabt af den japanske kunstner, Kazuko Fujie,

Situationsplan

Snit

Snit

25

Fra Forum Hall er der udsigt til en kunstig sø – en hyldest til voldgraven, som engang fandtes på stedet. Toldbod lygten er opstillet langs søens perimeter.

26

Om aftenen bliver huset yderligere transparent, og Tsuruoka Art Forum lyser op som en gigantisk andon.

Overdimensionerede trapper i den sto-re Forum Hall fungerer som siddeplad-ser, når salen anvendes til optræden.

Foto

: Shi

nji A

rata

ni

Fra korridoren rundt i huset er der udsyn til det spejlende vand.

27

lampe med papirskærm) om aftenen. Bygningen udstråler et varmt, hvidt lys og fungerer som byens ledestjerne.

Hvorfor synes vi, at der er rart at gå i denne otte meter høje korridor? Hem-meligheden ligger i det gigantiske rums modulære konstruktion. Når arkitekter overvejer, hvordan de skal konstruere ydervægge for at sikre visuel kontinui-tet mellem en bygnings indre og ydre, eller hvordan man fremhæver store rum i en bygning, ender det ofte med, at man benytter de størst mulige glas-partier uden samlinger for at eliminere fornemmelsen af en massiv mur. Med den høje, spaciøse korridor i Tsuruoka Art Forum opnås der imidlertid et slægtskab mellem mennesker og arki-tektur. Man opnår fordelene ved et stort volumen, samtidigt med at de menne ske lige proportioner er bibe-holdt.I Tsuruoka er der anvendt en grunden-

hed – vinduesrammer på 1350 mm x 2700 mm. Sprosserne er 70 mm smalle. Søjlerne i korridoren er dimensioneret så små som muligt for at fremme den visuelle kontinuitet med parken uden-for. Søjlerne er faktisk for spinkle til at tjene som støttepiller, når man tager styrken af potentielle jordskælv i Japan i betragtning. Hemmeligheden i byg-ningens styrke ligger i det indre galleri. Ydervæggene udgør en solid kasse be-stående af adskillige 550 x 600 mm søjler konstrueret til at modstå jordry-stelser. Galleriet spænder 25 meter uden søjler ved hjælp af én meter tyk-ke loftsbjælker.

Ikke kun smukke proportioner beri-ger rummene: Materialerne til bygnin-gen er også valgt med omhu. Eksem-pelvis er der anvendt glaspaneler med stor transparens, lamineret med opal fi lm for at reducere glassets grønlige skær. Desuden er der benyttet lav-

emissionsglas til alle ydre glasvægge til modvirkning af varmepåvirkning. De japanske oribe-fl iser på gallerivæggene er lavet af en særlig ren porcelænstype. Fliserne skinner meget smukt, ikke på grund af glasurfarverne, men på grund af porcelænets egne farver. De hvide fl iser er hvidere end sne, og de blå fl iser får én til at tænke på en varm forårs-himmel. De er fremstillet med det håb, at de vil gøre mennesker glade selv i de mørke, snefyldte vintermåneder.

Shinya Takagi er journalist.Oversættelse: Eriksen translation

TSURUOKA ART FORUM

BYGHERRE: TSURUOKA CITY

ARKITEKT: AKIRA OZAWA, OZAWA ATELIER

INGENIØR: NORIAKI HANAWA, HANAWA

STRUCTURAL DESIGN

EL-INGENIØR: TSUGUO ENDO, HIROSHI

WAKAMATSU, SOGO CONSULTANTS

LANDSKABSARKITEKT: YOJI INOUE

Med sit stilfærdige og upåtrængende design og af-skærmede, nedadrettede lys, er Toldbod lygten et ide-elt match til den præcise arkitektur.

Det centrale, hovedgalleri er i to planer. Første sal er uden dagslys og velegnet til lysfølssomme udstillinger.

Foto: Hiroshi Shinozawa

28

Foto: Anders Sune Berg

29

HAMMELB y r å d s s a l e n t r a n s f o r m e r e t

Rødbrune tegl og fyrretræ dominerer Hammel Rådhus – et karakteristisk hus fra 70’erne – en times kørsel syd for Århus. Byrådssalen var li-geledes mørk og fungerede ikke optimalt i for-hold til salens mange funktioner. Foruden by-rådsmøder danner salen ramme om bryllupper, receptioner, valghandlinger og diverse semi-narer og møder.Statens Kunstfond blev konsulteret, og fonden besluttede hurtigt at bevilge midler til en inte-greret løsning, som inddrog alle rummets aspekter. Susanne Christophersen og Nina Hart blev bedt om at løfte opgaven, og et samarbej-de blev indledt mellem de to.Opgaven var ikke nem. Som udgangspunkt var radikale idéer uønskede, da salen ikke måtte blive et fremmedelement i huset. Æstetisk be-stod kunsten altså i at fi nde og fremhæve de eksisterende kvaliteter samt tilføre elementer, som kunne opdatere rummet. Og frem for alt

En svævende, smuk skulptur blev en del af den vellykkede indretning, da indretningsarkitekt Susanne Chri -s tophersen og tekstil- og billedkunst-ner Nina Hart fi k opgaven at omfor-me byrådssalen i Hammel Rådhus til et velfungerende og nutidigt rum.

Lysskulpturen er udformet af to elliptiske og en cir-kulær ring udført i mørkeloxeret aluminium med påmonterede halogenspots.

Enkelt greb med stor virkningAF IDA PRÆSTEGAARD

30

var der fokus på fremtidig brugsmæs-sig fl eksibilitet. Opgaven er lykkedes forbilledligt. Enkle midler med stor virkning har forvandlet den før så tun-ge og mørke sal til et yderst behageligt og smukt rum.

Det kantede rum kaldte på runde for-mer som et samlende element. Susan-ne Christophersen og Nina Hart skabte en lysskulptur, som blev udviklet i sam-arbejde med Louis Poulsen Lighting. To elliptiske og en cirkulær ring er placeret over hinanden med en indbyrdes af-

stand på 20 cm. Den mindste ellipse er diagonalt placeret i rummet. De to ellipser og cirklen – alle udført i mørkeloxeret aluminium i en u-profi l på 80 x 60 mm – fi k påmonteret halo-genspots med varierende sprednings-grad. Ringene kan tændes hver for sig, to og to sammen og alle tre på én gang. Hver ring er desuden forsynet med lys-dæmpning. Skulpturen kan dermed dække ethvert belysningsmæssigt be-hov og relateres til alle tænkelige bord-opstillinger. Skulpturen fungerer på én gang som kunstnerisk udsmykning og

som en yderst funktionel lysgiver. Et andet markant og nyt element i rum-met er det 30 m² store kanvaslærred, der friholdt fra væggen i en afstand af 6-8 cm, fungerer både som lysrefl ektor og som traditionelt lærred til præsen-tationer og undervisning. Den store, lyse fl ade bryder murstensvæggenes monotoni og understreger den betyde-lige loftshøjde.

Susanne Christophersen og Nina Hart ville gerne nedtone oplevelsen af den voldsomme loftkonstruktion, og hvide

Over tilhørerpladserne er der monteret hvide, lysrefl ekteren-de akustikplader. Downlights, leveret af Louis Poulsen Lighting, sørger for almenbelysningen i denne del af salen.

Et 30 m² stort lærred på væggen bryder den mørke murfl ade og fungerer som lysrefl ektor.

31

akustikplader blev opsat under loft-bjælkerne. Salen fremtræder dermed roligere og lysere, og der er skabt en ensartet baggrund for lysets refl eksio-ner på loftet.

De tidligere, tunge møbler er erstattet af højdeindstillelige enkeltmandsborde udført i hvidpigmenteret birk og lette, læderbetrukne stole med rygskal – også af hvidpigmenteret birk – på stål-ben. Da lysskulpturen varetager belys-ningen, og der anvendes et trådløst lydsystem, imødekommer møblerin-

gen samtlige funktionelle krav, man kan forestille sig stillet til en byrådssal. Som et akkompagnement til de over-ordnede greb er farveholdningen i tekstiler subtil og raffi neret. Gulvet er beklædt med et fl advævet tæppe, ud-ført i sort/naturfarvet uld, gede- og hestehår. På tilhørerpladserne er der etableret nye, sofalignende siddeplad-ser fremstillet i formstøbt skum, be-trukket med stof i tre farver, der ele-gant fanger og spiller op til de rød- og blålige nuancer i murstensvæggene. Hammel Rådhus har fået en byrådssal,

der er velfungerende, smuk og nutidig, men som på samme tid vedkender sig sit tilhørsforhold til det øvrige rådhus.

BYRÅDSALEN I HAMMEL RÅDHUS

INDRETNING: SUSANNE CHRISTOPHERSEN,

INDRETNINGSARKITEKT MDD, BLÅTÅRN K/S OG

NINA HART, TEKSTIL- OG BILLEDKUNSTNER

LYSSKULPTUR: NINA HART OG

SUSANNE CHRISTOPHERSEN, PRODUCERET AF

LOUIS POULSEN LIGHTING

MØBLER: INNO, PAUSTIAN OG THORSEN MØBLER.

TÆPPE: RUCKSTUHL, SCHWEIZ

ALMENBELYSNING: LOUIS POULSEN LIGHTING

På tilhørerpladserne er de nye, sofalignende siddepladser betrukket

med stof i tre farver, der fanger nuancerne i murstensvæggene.

Før

Salen var tidligere domineret af en synlig loftkonstruktion i fyrretræ, tunge møbler og en grøn farveholdning.

32

L I B R A R Y

Offentlige biblioteker er fulgt i kølvan-det på kunstmuseer og koncertsale, som den nyeste bygningstype arkitek-ter gerne vil tegne. I Phoenix, Seattle og Las Vegas – og senest i Santa Monica, Californien – er nye biblioteker blevet til arkitektoniske vartegn, der samtidig afspejler de nye måder, man benytter offentlige biblioteker på – til forskning såvel som fornøjelser. Det 9662 m² store Santa Monica Main Public Library er tegnet af Moore Ruble Yudell (MRY) Architects & Planners,

som i 2006 modtog den fornemme arkitekturpris AIA Architecture Firm Award. Bibliotekets bygningskompleks, som ligger blot seks gader fra Stilleha-vet, ligner den skarptskårne papmodel-æstetik, som MRY’s med grundlægger, afdøde Charles Moore, udødeliggjorde i sit klassiske boligkompleks ved Sea Ranch i Californien. Ud over de traditio-nelle bogreoler og læse- og udlåns-funktioner indeholder den nye bygning en café, en boghandel, Martin Luther King Auditorium og Santa Monica

Historical Society Museum. Museet er udstyret med det allernyeste inden for computerteknologi og byder på 150 computerstationer, deriblandt 50 inter-netcomputere, diverse online katalog- og databaser samt mulighed for com-puterundervisning. Til bibliotekets et års jubilæum april 2007 havde en mil-lion brugere besøgt biblioteket. Bor-gerne i Santa Monica har taget huset til sig! Ligesom bydelen Santa Monica er biblio-teket ikke-monumentalt og giver et af-

Moore Ruble Yudell har tegnet et nyt bibliotek i Santa Monica, som med sin afslappede indretning og mange tilbud i høj grad appel-lerer til at blive brugt af bydelens borgere.

Ligesom bydelen Santa Monica er biblioteket ikke-monu-mentalt, og det glider smukt ind i gadens lave silhuet.

Brugeren i centrum

AF CLAY PENDERGRAST

Foto: John Edward Linden

33

slappet og indbydende indtryk. John Ruble, FAIA (Fellow of the American Institute of Architects), som er ansvar-lig partner for MRY, forklarer intentio-nen bag deres design:»Det nye bibliotek er tænkt som en hyldest til alle Santa Monicas fi neste kvaliteter – klimaet, områdets ideelle størrelsesforhold og bystyrets pro-gressive interesse for bæredygtigt byggeri og planlægning. Det er mere end blot en bygning – det er et sted med borger- og kulturværdier, skabt af

og for de mennesker, der bruger det.«Den toetagers bygning glider smukt ind i Santa Monicas lave silhuet. Byg-ningen er beklædt med en kombinati-on af glatte betonpaneler og paneler af shingle, der minder om områdets char-merende boliger fra begyndelsen af det 20. århundrede. Spinkle, lodrette, rifl ede paneler ligner stammerne på områdets allestedsnærværende palme-træer. En ni meter høj indgangssøjle fungerer tillige som en spole, hvorom der vikles store bannere, der annonce-

rer bibliotekets udstillinger og events. Husets takkede grundplan understre-ges af klare farver som gyldenris, korn-blomstblå, kaki og tomatrød. Vindues-grupperingerne i bibliotekets front er modulerede som et billede af Mondri-an med vinduesposter og markiser af aluminium. Alle disse elementer liver op i bybilledet og medvirker til at give bygningen det legende præg. Biblioteket udnytter til fulde Santa Mo-nicas fantastiske klima og sol. Bygnin-gen er organiseret omkring et atrium

Bygningen er organiseret omkring et atrium med en frodig have, der ansporer de besøgende til at læse, studere og snuppe en bid mad uden-dørs. Terminal lygten sørger for belysningen.

Foto: Kenneth Naversen Photography

Foto: John Edward Linden

Foto: John Edward Linden

34

L I B R A R Y

Den dobbelthøje læsesal får masser af dagslys fra den store glasfacade. Når mørket falder på, sørger Gigant pendel for belysnin-gen.

En multifunktionel sal, Mar-tin Luther King Auditorium, er blandt de mange tilbud, som borgerne kan nyde godt af i det nye bibliotek. Salen er oplyst af PH 6½-6 pendel.

35

med en frodig have og en bueformet sø, tegnet af landskabsarkitekt Pamela Burton. Atriet ansporer de besøgende til at læse, studere, tænke og snuppe en bid mad udendørs, og det er et fi nt mødested for offentlige aftenbegiven-heder og sammenkomster.I indretningen er anvendt en enkel far-vepalet med hvide vægge og lofter og søjler af rå beton – afbalanceret med lette ahornmøbler. Livlige farver be-grænses hovedsageligt til gulvet – bort-set fra nogle farvede vægge, der gør det lettere at fi nde vej. På første etage styres gæsterne via indvendige gader til de største aktivitetscentre, såsom børnebiblioteket, teenageloungen og den store læsesal. Den toetagers læse-sal, der primært bruges til afslappede studier og fornøjelseslæsning, har be-hageligt sollys og udsigt over byen gennem »Mondrian-væggen« af glas. Læsesalen oplyses om aftenen af pend-lerne PH Kugle. En fl ot betontrappe i atriet, der forbin-der bibliotekets to etager, oplyses lige-ledes af PH Kuglelamel. Anden etage er forbeholdt mere målrettet læsning og omfatter faglitteratur og samlinger på verdenssprogene såvel som læsesale, computerområder og offentlige møde-lokaler. Der er forskellige arbejdsområ-der langs balkonen med udsigt over læsesalen og andre stille hjørner af bygningen. Bibliotekets design er ligeledes et ek-sempel på den høje prioritering af

sundhed, bæredygtighed og bevaring af ressourcerne. Biblioteket har fået til-delt en LEED Gold klassifi cering for dets energibesparende og miljøvenlige de sign, der omfatter klimaanlæg under gulvene, energibesparende tag og un-derjordisk parkering. Solpaneler på ta-get genererer miljøvenlig energi. Et eksempel på vandkonservering er bib-liotekets cirka 75.000 liter store under-jordiske cisterne, som opsamler ned-løbsregnvand, der bruges til at vande atriet og haverne omkring bygningen. Sidst, men ikke mindst, indeholder mere end 50 procent af bibliotekets byggematerialer en stor del genbrugs-materiale.

BiblioteksbelysningenBibliotekers altoverskyggende læse-funktion har historisk set betydet, at design og valg af belysning fi k stor be-tydning. Det nye hovedbibliotek i Santa Monica stillede imidlertid komplicerede krav til belysningen. Disse udfordringer omfatter den udbredte brug af compu-tere, vejvisning, inddragelse af uden-dørs plads til aftenaktiviteter samt selve æstetikken i et offentligt vartegns udendørs og indendørs belysning. Bib liotekets belysningsdesign er lykke-des, fordi det rummer armaturer, der passer til vidt forskellige læse- og funk-tionsområder, alt mens det overordne-de indtryk forbliver sam let og indbyr-des harmonisk. Bogreolerne oplyses for eksempel af lineære pendler, der ho-

vedsageligt giver direkte lys. Bordene i den store læsesal har lamper i en mere hjemlig størrelse og skærme af opal-glas. Områder til computere og under-visning har direkte og indirekte lineær pendelbelysning samt nedadrettet be-lysning.

Louis Poulsen Lightings armaturer fremhæver bibliotekets udtryk – klas-sisk funktionsbaseret modernitet. Ar-maturerne anvendes først og fremmest til generel belysning og til at afgrænse vigtige gangstier og områder, udlåns-skranken, trappen, atriet, auditoriet og den store læsesal. Ifølge MRY’s desig-ner, Haekwan Park, var der ingen tvivl om valg af belysningsproducent: »Louis Poulsen Lightings armaturer blev valgt på grund af deres lyskvalitet og æstetik. Men det var også en fordel at armaturerne fi ndes i så mange vari-anter og størrelser, at man helt kunne undgå fordyrende custom-made pro-dukter«.

Clay Pendergrast er arkitekt

En fl ot indvendig be-tontrappe, oplyst af PH Kuglelamel, gennem-skærer atriet.

SANTA MONICA MAIN PUBLIC LIBRARY

BYGHERRE: SANTA MONICA MAIN PUBLIC LIBRARY

ARKITEKT: MOORE RUBLE YUDELL

ARCHITECTS & PLANNERS

BELYSNINGSDESIGNER:

PATRICK B. QUIGLEY & ASSOCIATES

LANDSKABSARKITEKT: PAMELA BURTON &

COMPANY

INGENIØR: SYSKA & HENNESSY, INC.

INDRETNINGSARKITEKT: CNI DESIGN

36

Santa Monicas nye bibliotek var i begyndelsen af året ramme om en udstilling, der hylder moderne skandinaviske lamper og møbler.

Det nye Santa Monica Main Public Librarys enkle og af-slappede arkitektur viste sig at være en ideel ramme om bibliotekets første udstilling, Nordic la+titudes, som blev vist i februar og marts i år. Haekwan Park fra Moore Ruble Yudell fi k idéen og var kurator for udstillingen, der var organiseret af Moore Ruble Yudell i partnerskab med Santa Monica Public Library og Louis Poulsen Lighting. Udstillingen er en hyldest til moderne skandinaviske

møblers og lampers internationale ind-fl ydelse. En række møbel- og belysnings-virksomheder, der producerer de danske klassi-kere, hjalp MRY med at skaffe fi nansiering og udlåne møbler og armaturer til udstillingen. Mange danske virksomheder med kontorer i Los Angeles bidrog økono-misk.

Skandinavisk designudstilling i LA

AF CLAY PENDERGRAST

Foto: Jim Simmons

37

Nordic la+titudes viste klassiske mesterværker af giganter som Aalto, Saarinen, Jacobsen, Kjærholm, Panton, Wegner, Christiansen og Henningsen samt mere nutidige værker af Louise Campbell og Morten Voss. Udstillingen, der var udført som en rød- og hvidmalet træ- og gipspladekonstruktion, viste et stort udvalg af armaturer og møbler på et lille om-råde uden at virke overfyldt. Udstillingen gav tilmed plads til to plasmaskærme, der afspillede et gam-melt interview med den afdøde Poul Kjærholm og en fi lm, hvori Louise Campbell beskriver, hvordan naturen inspirerer til hendes belysningsdesign.

Udstillingen blev meget positivt modtaget og understreger Santa Monica-bibliotekets evne til at inspirere til kreativitet og til at inddrage lokalsam-fundet.

Oversættelse: Eriksen Translation Inc

Som led i udstillingen la+titudes var biblioteket vært for en ræk ke forelæsninger, blandt andet af professor Erik Steffensen og arki-tekt Michael Sheridan, henholds-vis fra København og New York. Udstillingens åbningsreception sam lede 700 gæster. Øverst ses Anne Frederiksen, Louis Poulsen Lighting og Stig Stenhøj, Honorary Consul I Los Angeles. Nederst ses kurator for udstillingen, Haekwan Park, og John Ruble, indehaver af Moore Ruble Yudell Architects & Planners.

38

I hjertet af København ligger et iøjne-faldende hus. Det skiller sig ud i bybil-ledet – ikke ved sin størrelse eller pla-cering, men i kraft af sine farve strålende facader med fi ne reliefvirkninger og vægmalerier, der får huset til at frem-stå som et kostbart smykkeskrin. Vægmalerierne viser blandt andet en række statuer og reklamerer dermed for bygningens indhold: Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens (1770-1844) store samling af egne mar- morskulpturer og gipsafstøbninger, der oprindeligt blev skabt i hans atelierer i

Rom, og som på grund af deres ideali-serende genfortolkning af antikken vandt international berømmelse i be-gyndelsen af 1800-tallet. Siden skæn-kede han hele herligheden – sammen med sin private samling af malerier og antikt kunsthåndværk – til sin fødeby København, der til gengæld lod indret-te et museum til formålet.1 Netop i forhold til billedhuggerkunst er dagslys et helt centralt element. Det fremhæver formerne og får marmoret eller gipsen til at virke levende – af-hængig af vejrlig og tidspunktet på da-

gen og året. Nogle gange kan en statue stråle med en særlig glød, mens den andre gange henslæber en skyggetil-værelse eller næsten forsvinder i tus-mørket. Artiklen vil vise, hvordan museets dan-ske arkitekt M. G. Bindesbøll (1800-1856) har været sig dagslysets store betyd-ning bevidst, da han i 1840’erne tegne-de på museet. Han har brugt det som et afgørende kunstnerisk virkemiddel, der udgør et foranderligt indslag i for-hold til såvel skulpturerne som arkitek-turen. Dagslyset optræder hermed som

Lyset giver skulpturerne liv Thorvaldsens Museum i København

Thorvaldsens Museum – en af Københavns mest seværdige bygninger – huser Bertel Thorvaldsens unikke samling af marmorskulpturer og gipsaf-støbninger fra begyndelsen af 1800-tallet. Arkitekt Michael Gotlieb Bindes-bøll brugte dagslyset som et afgørende kunstnerisk virkemiddel, da han tegnede museet i 1840’erne.

AF PETER THULE KRISTENSEN

Foto: Jens Lindhe

39

Bindesbøll var ikke alene om interessen for farver, da han besluttede, at museets facader skulle males i okker. I midten af 1800-tallet havde man genopdaget antikkens udstrakte brug af farver inden for arkitektur og skulptur, blandt andet som følge af udgravningerne af den romerske ruinby Pompeji. Også den udvendige malerifrise kan som motiv føres tilbage til antikken.

40

t

41

et arkitektonisk byggestof på linje med for eksempel sten og træ. Et levende byggestof, der binder betragterens kor-te tid, skulpturernes og bygningens lange tid og den store, kosmiske tids-horisont udenfor sammen i et magisk øjeblik: Lyspletten lander på statuens skulder og på bagvæggen, står tilsyne-ladende stille; man standser op og føler et øjeblik at være vidne til noget betyd-ningsfuldt. Inden for 1800-tals-romantikken, som Bindesbøll var påvirket af, ville man have sagt, at der var en særlig stem-ning i rummet. Udtrykket stemning bli-ver i den germanske verden brugt, når for eksempel et landskab, en bygning eller en skulptur fremstår besjælet, så betragteren på en underlig måde føler sig genkendt. Man bliver hensat i en stemning og træder et øjeblik uden for hverdagens velkendte tid og rum. Når man forlader den støjende hovedstad og træder ind i Thorvaldsens Museum, bliver man på lignende vis gradvist og umærkeligt suget ind i en anden ver-den. Dette gentager sig ved fl ere be-søg, hvor nye facetter og nye hjørner bliver ved med at overraske. Stemning bliver i romantikken tillige forbundet med naturfænomener som for eksem-pel et kroget træ eller et klippemassiv. I Thorvaldsens Museum er dagslyset et sådant naturfænomen, som Bindesbøll virtuost »fl etter« sammen med muse-ets arkitektur, de farvede overfl ader og med de udstillede skulpturer. Det om-skiftelige dagslys, skulpturerne og de rum, som de indgår i, er således nøje afstemt efter hinanden.2

Arkitektur For at kunne forstå dagslysets særlige rolle i museets arkitektur er det hen-sigtsmæssigt først at betragte arkitek-turen i en bredere sammenhæng. Her er forhold som inspirationskilder, farve og rumforløb vigtige.Umiddelbart er det svært at se, at mu-seet i virkeligheden blot er en ombyg-ning af en tidligere vogngård, som den danske konge, Frederik VI, i 1839 stil-lede til rådighed for museet. Danmark var fattigt efter Napoleonskrigene og en statsbankerot i 1813, så det gjaldt om at genbruge så meget som muligt.

Også tidens grand old man inden for bygningskunsten, hofbygmester C. F. Hansens (1756-1845) største bygnings-værker var ombygninger, for eksempel domkirken i København eller kongens residensslot, Christiansborg, der ligger umiddelbart ved siden af museet. I forhold til dette indvarsler Bindesbølls museumsbygning nye tider. Hansens arkitektur er med sine enkle, gråpud-sede fl ader og spartanske udsmykning beslægtet med den franske »revoluti-onsarkitektur« og repræsenterer i en dansk sammenhæng den oplyste ene-vælde i sin slutfase. Bindesbølls muse-um henviser også til en klassicistisk formverden, men er i højere grad end hos Hansen delt op i en masse små led, der som et fi nt fl etværk omspænder hele facaden. Der er her tale om en senklassicisme, der kan minde om den preussiske arkitekt Karl Friedrich Schin-kels (1781-1841) arkitektur. Thorvald-sens Museum har således mange træk til fælles med Schinkels Altes Museum i Berlin fra 1824-30, for eksempel en fi n reliefvirkning, store hjørnepilastre og farvestrålende udendørs vægmalerier, der fortæller om bygningens indhold. Bindesbøll var således ikke alene om interessen for farver. Man havde på dette tidspunkt genopdaget antikkens udstrakte brug af farver inden for arki-tektur og skulptur, blandt andet som følge af udgravningerne af den romer-ske ruinby Pompeji. Også den udven-dige malerifrise på Thorvaldsens muse-um, der er udført af maleren J. V. Sonne (1801-90), kan som motiv føres tilbage til antikken, for eksempel til friserne omkring cellaen på de græske templer. Sonnes frise adskiller sig dog væsent-ligt fra disse og fra de fl este af sam-tidens friser ved, at den ikke viste men nesker i antikke gevandter, men københavnske borgere og arbejdere i moderne klædedragt. Dette vakte op-sigt i datidens Købehavn og blev tolket som et sindbillede på det nye demo-krati, der blev indført med grundloven i 1849. Et andet træk, som Thorvaldsens Mu-seum har til fælles med Altes Museum, er grundplanens opbygning i næsten sideordnede rumforløb, der godt nok er disponeret omkring et centralt rum,

men som ikke desto mindre opleves som en perlerække af selvstændige, små enheder eller sekvenser. I Thor-valdsens Museum har man derfor ikke følelsen af, at arkitekturen kulminerer i et enkelt rum, som alle de andre rum leder op til – sådan som det for eksem-pel ofte sker inden for barokarkitek-turen. Museets plan er hermed næsten mo-derne og harmonerer fi nt med den re-gelmæssige fagdeling, der fandtes i en brugsbygning som den oprindelige vogngård. Bindesbøll har således kun-net genbruge de fl este af murene og nøjes med at tilføje en stor, langstrakt forhal mod sydvest og en mindre sal i den modsatte ende af bygningen, den såkaldte Kristussal. En åben gård med Thorvaldsens grav i midten, korridorer-ne omkring denne og to lange rækker af små udstillingsrum, såkaldte ’køjer’ eller ’stanzer’, i hver side af bygningen genbruger de oprindelige ydermure og takten fra de gamle portåbninger og vinduer. Derudover ændrer Bindesbøll etagehøjderne og lysåbningernes stør-relse – primært af hensyn til belysnin-gen, der vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit.

Lyset og omgivelserne Set udefra er Thorvaldsens Museum umiddelbart symmetrisk. Går man tæt-tere på, vil man imidlertid opdage, at Bindesbøll har differentieret lysåbnin-gerne, så ingen af facaderne er helt ens. På denne måde tager han højde for verdenshjørner og for de omgiven-de hushøjder, uden at man egentlig lægger mærke til det. Hovedfacaden vender mod sydvest ud til en åben plads, hvor Bindesbøll pla-cerer sin nye forhal. Den bliver udadtil markeret af fem store porte med let skrånende sider – et ægyptisk og siden klassisk, antikt motiv, der også kendes fra Schinkels arkitektur. Portenes ind-ramning går helt til gesimsen, men er dybere inde opdelt i to led: Høje fl øjdø-re forneden og et stort glasparti over disse. Man aner et anseeligt rum inde på den anden side, et rum, som især får dagslys i aften- og eftermiddags-solen. Fløjdørene og glaspartierne er trukket en del tilbage i forhold til porte-

M. G. Bindesbøll brugte dagslyset i Thorvaldsens Museum som et afgørende, kunstnerisk virke-middel, der udgør et foranderligt indslag i forhold til såvel skulpturerne som arkitekturen.

42

nes ydre indramning, således at der opstår en kraftig skyg-gevirkning sammenlignet med de andre facader. Hermed kommer de fem porte til at fremstå som markante tegn, og man er på trods af bygningens ellers lave højde ikke i tvivl om, at dette er indgangen til en vigtig, offentlig bygning. De to sidefacader fremstår ved første øjekast ens. Her er re-liefvirkningen fi nere, og facaden er delt op af et vandret ge-simsbånd, der fortæller om to adskilte etager. I stueetagen er vinduesrammerne ligesom på indgangsfacaden delt op i to afsnit: Nederst et udsnit af Sonnes malerifrise og øverst et højtliggende vindue. Den fi ne reliefvirkning bevirker, at vægmaleriernes nuancer ikke bliver overdøvet af kraftige slagskygger. Kigger man godt efter, er de nederste vinduer på nordvest-facaden ud mod Slotsholmskanalen større og lavere place-ret end på den tilsvarende sydøstfacade ind mod Christians-borg Slot. Dette skyldes lysforholdene. Nordlyset er nemlig svagere og har derfor brug for en større åbning, mens syd-siden får kraftigere lys. Derudover skygger det høje Christi-ansborg Slot for en stor del af sydøstfacaden, hvilket har fået Bindesbøll til at hæve vinduerne på denne side. I virke-ligheden ligger den daglige hovedindgang også på denne side ud til den lille slotsgård. Bagsiden mod nordøst ligger ud til en lille smøge bagved C. F. Hansens slotskirke og er den mørkeste af alle facaderne. Bindesbøll har opgivet at få særlig meget lys ind gennem denne facade, der derfor kun indeholder to vinduer af sam-me type som på kanalsiden.

Dagslys er et helt centralt element i forhold til billedhuggerkunst. Det fremhæver formerne og får marmoret eller gipsen til at virke levende – afhængig af vejrlig og tidspunktet på dagen og året.

43

Thorvaldsen ligger be-gravet midt i museets centrale gård, hvorfra en dobbelthøj portal fø-rer ind i Kristussalen. Portalens mørke midter -parti med fl øjdør og vin-due gentager det sorte betonfelt.

Træder man inden for i museet, falder den præcise og raffi nerede brug af dagslys som et centralt arkitektonisk virkemiddel for alvor i øjnene. Tre for-hold synes i den forbindelse at spille sammen: Lyskildernes placering i for-hold til skulpturerne, de enkelte lyskil-ders form og endeligt brugen af farver i forbindelse med lyset. Under forarbejderne med at tegne mu-seet havde Bindesbøll sammen med billedhuggeren H. E. Freund lavet lys-forsøg med skulpturer i nabobygnin-gen, Slotskirken. De var her kommet frem til, at en statues hoved skulle være stærkest belyst, og at dagslyset burde komme ind ovenfra. Et forbille-de var i den forbindelse Thorvaldsens atelierer i Rom, som Bindesbøll kendte fra sine mangeårige ophold i byen. Be-lysningen var her kendetegnet ved, at dagslyset netop kom ind skråt oppefra og belyste skulpturernes overdel mest muligt. Hermed blev lysindfaldet kon-centreret, så skyggetegningen på skulpturerne var præcis, men også fi k et næsten sakralt præg. Man kaldte i

samtiden en sådan belysningsform for ’det spærrede lys’ og mente dermed, at lavere liggende lyskilder skulle spærres eller sløres af for eksempel skodder eller forhæng.3 Vinduerne er i en sådan sammenhæng ikke til at se ud af, men har som primær opgave at lede lys ind, så opmærksomheden kan samles omkring skulpturerne.Med fokus på dagslyset er de næste afsnit disponeret som en rundgang, der starter i forhallen og slutter på 1. sal.

ForhallenI den store forhal kommer dagslyset især ind ad de fem, store vinduesåb-ninger, der samtidigt skærer sig ind i hallens tøndehvælv – en næsten barok effekt, der også kan genfi ndes i for ek-sempel forhallen i Peterskirken. De høje vinduer gør det muligt for lyset at trænge dybt ind i rummet, så også Thorvaldsens relieffrise på bagvæggen kan få lidt lys. Rummets øvrige skulp-turer er gipsforarbejder til store offent-lige monumentalskulpturer, blandt an-det to rytterstatuer. Disse skulpturer

får mest lys omkring hovedet, sådan som Bindesbøll foretrak det. Forhallens vinduesnicher er malet ul-tramarinblå – ligesom museets andre vægge oprindelig i en freskoteknik, men i dag med en anden type maling.4 Hermed genskabes noget af det mid-delhavslys, som Bindesbøll og Thor-valdsen kendte fra Rom, og selv på grå-vejrsdage får man næsten følelsen af en skyfri himmel uden for. Samtidig gi-ver den blå farve et køligt skær til det varme sydlys, så skulpturerne både modtager koldt og varmt lys – en blan-ding, der kan få de ellers lidt døde gips-fl ader til at live op. Den blå farve får det hvide loft til at virke som en slags him-melhvælv, mens de mørke og doden-koprøde vægge til gengæld fremhæver de hvide statuer. Derudover er den blå farve – som en tone mellem hvid og dodenkop – med til visuelt at binde rummets loft og de mørke vægge sammen i en helhed. Denne form for sammenbinding understreges også af vinduesnichens form, der formidler over gangen fra den lodrette ydermur til det runde tøndehvælv.

Interiørbelysning

44

I den store forhal kommer dagslyset især ind ad de fem store vinduesåbninger, der samtidigt skærer sig ind i hallens tønde-hvælv, en næsten barok effekt. Rummets skulpturer er gipsforarbejder til store of-fentlige monumentalskulpturer, blandt an-det to rytterstatuer. Disse skulpturer får mest lys omkring hovedet, sådan som Bin-desbøll foretrak det.

I forhold til et nyklassicistisk ideal, hvor de enkelte bygningsdele helst skal hol-des adskilt fra hinanden i geometrisk klare enkeltdele, er et sådant vindue en mærkelig hybrid. Det er i sit udtryk mere beslægtet med den tidligere ba-rokarkitektur, der i højere grad end nyklassicismen fl etter de enkelte byg-ningsdele sammen til en næsten orga-nisk helhed. Bindesbølls tid i barokkens hovedstad, Rom, har ikke været forgæ-ves.

Omkring gårdenFra forhallen kan man komme ud i lyse korridorer, der på tre sider omkranser den indre gård med Thorvaldsens grav i midten. Ud til gården har korridorerne en række dobbeltdøre, hvis glas oprin-deligt havde ætsede ruder med plante-motiver, der gjorde det umuligt at se direkte ud i gården – undtagen ved midterdøren ud for indgangen til for-hallen.5 Til gengæld kommer der uhin-dret direkte lys fra vinduet over døre-ne. Det rammer især den øverste del af statuerne langs bagvæggen, sådan som princippet om ’det spærrede lys’ tilsagde det. Den mørke dodenkop på den nederste del af ydervæggen er med til at understrege forskellen mel-lem det spærrede lys forneden og det direkte lys foroven. I dag er de skrøbe-lige, ætsede ruder dog udskiftet med normale ruder, så en del af den oprin-delige effekt er forsvundet. Det har fjernet lidt af magien, at man nu over-alt kan se direkte ud i gården, der med sine vægmalerier af træer og blomster ellers dannede en skjult Paradisets Have midt i København. Bagest i gården, der med Thorvaldsens

grav i midten giver museet karakter af mausoleum, fører en dobbelthøj portal ind til Kristussalen. Portalens mørke midterparti med fl øjdør og vindue gen-tager det sorte betonfelt, som gravplin-ten står på, og virker næsten som det rejste kistelåg. Åbner man fl øjdørene, kan man inde i rummet se Thorvaldsens kendte Kristusstatue, der tager imod med udstrakte arme. Dagslyset kom-mer her primært ind foroven og frem-hæver salens rifl ede tøndehvælv med fi ne skyggevirkninger, der på særlige dage får rummets statuer til næsten at fl imre. Huset får med denne sekvens, der omfatter graven og afsluttes i Kristussalen, en egen symbolsk betyd-ning.

KøjerneFra korridorerne er der i hver side ad-gang til de to rækker ’køjer’ eller ’stan-zer’, der hver indeholder en hovedskulp-tur og et enkelt højtliggende vindue. Bindesbøll var, som sagt, kommet frem til, at statuens hoved skulle være stær-kest belyst. Skulpturerne blev derfor placeret sådan i rummet, at man fra statuens hoved kan forestille sig en vir-tuel linje, der snitter underkanten af vinduesåbningen og fortsætter til over-kanten af en eventuel skyggende byg-ning udenfor. Derfor er vinduesåbnin-gerne, som tidligere omtalt, højere placeret på Christiansborgsiden, og af samme grund står de uligt store statuer på sokler i forskellig højde og med for-skellig afstand til bagvæggen. Indfæl-det i sidevæggen fi ndes relieffer, hvis former bliver fi nt fremhævet af sidely-set. På denne måde rammer dagslyset hver enkelt skulptur optimalt. Der er til

gengæld stor forskel på køjerne i syd-vestsiden og i nordøstsiden, der med nordlyset og de lidt større vinduesmål virker mest harmoniske. Også farverne, der ligesom museets øvrige udsmykning er inspireret af romersk-pompejansk arkitektur, har stor betydning i dette spil. Mens det meste af stueetagen ellers er holdt i doden-koprøde vægfarver, veksler køjerne mellem okker, dodenkop og på sydsi-den tillige en kold grøn. Et sammenbin-dende element er den sorte farve, der fi ndes i døråbningernes lysning, i sok-len og endeligt i den skarpskårne vinduesniche med vinduer i tynde jern-sprosser uden karme. Den sorte vin dues-indramning giver i modsætning til en hvid indramning et dramatisk og næ-sten projektøragtigt lys, der i høj grad fokuserer på skulpturen og lader lofter-ne henligge i mørke. Lofterne, der alle er individuelt udsmykket, modtager så-ledes primært refl ekslys fra gulvene, der har varierede mosaikmønstre. Desværre oplyser nogle nyere kunstlys-uplights lofterne mere, end de kan bære, og fjerner fokus fra skulpturerne. Det har nemlig vist sig nødvendigt med en vis form for kunstlys i de mørke vin-termåneder. Museet arbejder for tiden med at fi nde bedre løsninger, der van-skeliggøres af, at spots ikke må hænge i de dekorerede lofter, mens de fra an-dre positioner typisk blænder.

FørstesalenVed siden af den daglige indgang ud til Christiansborg ligger trapperummet. Herfra er der såvel nedgang til kæl-deren, som i dag er indrettet med temaudstillinger om Thorvaldsen, som

45

Forhallens vinduesnicher er malet ultramarinblå. Hermed genskabes noget af det middelhavslys, som Bindesbøll og Thorvaldsen kendte fra Rom, og selv på gråvejrsdage får man næsten følelsen af en skyfri himmel udenfor. Samtidigt giver den blå farve et køligt skær til det varme sydlys, så skulpturerne både modtager koldt og varmt lys – en blan-ding, der kan få de ellers lidt døde gipsfl ader til at live op.

46

Korridoren omkring gården, kaldet sol-skinskorridoren, virker med sine okkergule vægge og næsten hvide lofter langt lysere og lettere end pendanten i stueetagen.

opgang til førstesalen, der rummer Thor -valdsens egne samlinger af antikt kunsthåndværk og malerkunst primært fra hans samtid. I trapperummet har Bindesbøll blændet tre af vinduerne, således at Thorvaldsens Herkulesstatue på trappeafsatsen kan kigge ud ad et ensomt, højtsiddende vindue. Udenfor er blændingerne imidlertid skjult bag vinduer, så rytmen i facaden eller hu-sets overordnede symmetri ikke bliver brudt. Førstesalens grundplan er stort set identisk med stueetagens, bortset fra at den dobbelthøje forhals og Kristus-sals tøndehvælv indtager en del af eta-gen. Alligevel føles førstesalens rum meget anderledes – også i forhold til lyset. Dette skyldes dels en lavere rum- og brystningshøjde, dels mindre tunge farver og lidt andre overfl ader, og en-deligt at rummene ligger højere oppe og derfor modtager mere dagslys. Kor-ridoren omkring gården virker eksem-pelvis med sine okkergule vægge og næsten hvide lofter langt lysere og let-tere end pendanten i stueetagen. Ud

for hver enkelt vinduesniche står to sta-tuer med ansigterne vendt mod hin-anden, så de rammes af et sidelys. Iføl-ge folk med daglig gang på museet er det her, at man bedst kan følge skulp-turernes omskiftelige liv i lys og skyg-ge.6 Det passer nok fi nt, når Bindes-bølls samtidige, maleren Jørgen Roed, kaldte denne korridor for Solskinsgan-gen.7 Også køjerne på førstesalen har sam-menlignet med stueetagen lidt andre farver og indeholder tillige mange af Thorvaldsens egne møbler, der giver etagen et mere intimt og dagligstueag-tigt præg. Til gengæld egner det om-skiftelige dagslys sig i ringere grad til at oplyse malerier og små kunstgenstan-de end til at oplyse skulpturer, der bed-re kan tåle tusmørket.

Lys og stemningRundturen i museet har vist, hvordan Bindesbøll meget bevidst har udnyttet dagslyset i sin udformning af museet. I eksteriøret bliver indgangsportene til forhallen markeret med kraftige slag-

skygger, mens facaderne med malerier har en mere sart reliefvirkning. Selvom museet udefra ved første øjekast fore-kommer symmetrisk, har vinduerne al-ligevel forskellig størrelse og højde, der er nøje afstemt efter verdenshjørner og højden på de omgivende bygninger. I museets interiør har Bindesbøll gen-nemført princippet om det spærrede lys, der indebærer, at især skulpturer-nes hoved får direkte dagslys fra en højtliggende åbning, mens lavere åb-ninger kunne have ætsede glasruder, for eksempel i gårdens stueetage. I de små udstillingskøjer er hver enkelt statue omhyggeligt placeret i forhold til lysåbningen, der med sin sorte vindues niche giver et dramatisk og pro-jektøragtigt lys på skulpturens øverste del. Farver, skulptur og dagslys fl ettes på denne måde sammen i et kom-plekst, arkitektonisk spil. Der er ikke kun tale om en funktionel eller neutral museumsbelysning, sådan som man kender det fra meget muse-umsbyggeri i dag. Dagslyset i Thor-valdsens Museum er tillige stemnings-

47

Stemning bliver i romantikken forbundet med naturfæno-mener. I Thorvaldsens Museum er dagslyset et sådant na-turfænomen, som Bindesbøll virtuost fl etter sammen med museets arkitektur, de farvede overfl ader og med de udstil-lede skulpturer. Det omskiftelige dagslys, skulpturerne og de rum, som de indgår i, er således nøje afstemt efter hin-anden, blandt andet i Kristussalen.

skabende i en grad, som man kun møder i meget få museer. Et enkelt lig-nende eksempel falder i øjnene, nem-lig den engelske arkitekt John Soanes eget privatmuseum i London fra be-gyndelsen af 1800-tallet. Her er arki-tekturen og kunstsamlingen ført sam-men på en ligeså kongenial måde som i Thorvaldsens Museum. Måske opstår stemning netop, hvis man fører ting sammen, der oprinde-ligt ikke hører sammen: For eksempel en profan vogngård midt i København og en samling skulpturer, der er blevet skabt i Rom, og som er inspireret af to-tusinde år ældre middelhavskunst. Det-te sammentræf ansporer arkitekten til at dekorere rummene med pompejan-ske farver og mønstre og til at male forhallens vinduesnicher blå, så him-melen udenfor virker som ved Middel-havet. Det velkendte får pludselig en drejning, og man bliver hensat til en anden verden. Romantikkens arkitekter var opmærk-somme på dette. De forsøgte at få be-tragteren til at digte videre på arkitektu-ren, at leve sig ind i fortællinger uden for tid og sted og i bedste fald føle en slags evighedsdimension.8 For mange ro mantiske kunstnere var et konventio-nelt, religiøst billedsprog, der tidligere formidlede en sådan, imidlertid blevet hult i kølvandet på 1700-tallets oplys-ningsprojekt. De forsøgte derfor at fi nde nye udtryksformer, der på moderne grund kunne fremkalde en lignede form for spirituel oplevelse.9 Derfor var de og-så optaget af at ’twiste’ velkendte sym-boler og af at indføje elementer fra naturen, som kunne udtrykke den til-stræbte evighedsdimension. I Thorvaldsens Museum fi nder man mange af disse små forskydninger. Det

helligste i bygningen, den indre gård med Thorvaldsens grav, er underspillet og var oprindelig næsten skjult bag de ætsede ruder, mens de store sale og køjerne med deres højtplacerede lys-kilder virker som kirkerum, men er det alligevel ikke helt. Det element, der på tværs af tid, for-ener de forskellige verdener i museet er netop dagslyset. Det er samtidig også det element, der har den største omskiftelighed og – som en del natu-rens formunivers – er lidt uden for arki-tektens kontrol. Det tilfører museet et uforudsigeligt og foranderligt aspekt, men står samtidig i et langt tidsper-spektiv for noget konstant. Når museet ikke længere fi ndes, er ly-set alene tilbage på scenen. Det har Thorvaldsen og Bindesbøll sandsynlig-vis vidst.

Per Thule er adjunkt, ph.d, arkitekt maa.

NOTER1 Længere analyser af Thorvaldsens Mu se um, der blev åbnet i 1848, fi ndes i bl.a.: Bente Lange, Thorvaldsens Museum: Bygningen – farverne – lyset, København 2002, 175 sider (engelsk udgave: Bente Lange: Thorvaldsen’s Museum – Architectu-re – Colours – Light, København 2002). Torben Melander & Astrid-Louise Walther (red.): Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1998, 1998, 224 sider (temanum-mer om museets arkitektur med adskillige artikler, herunder korte resumeer på engelsk).Knud Millech: »Bindesbølls Museum: Bygningens æstetiske funktion og idé samt udviklingen i forarbejderne«, i: Meddelel-ser fra Thorvaldsens Museum 1960, 1960, side 7-135 (engelsk summary). Henrik Bramsen: Gottlieb Bindesbøll: Liv og arbejder, København 1959, 174 sider (inkl. essay på engelsk: »The Architectural Symbolism of Gottlieb Bindesbøll«).Wilhelm Wanscher: ”Gottlieb Bindesbøll

1800-1856: Der Erbauer von Thorvaldsens Museum”, i: Artes – Monuments et mémoires, Tome 1, København 1932, side 53-185 (hovedtekst på tysk). Wilhelm Wanscher, »Arkitekten G. Bindesbøll«, i: Blade af Dansk Kunst Historie IV-V, København 1903. 2 En væsentlig kilde til gennemgangen af lysforholdene er: Eva Henschen: »Lyset i Thorvaldsens Museum«, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1998, 1998, side 55-67 (med kort engelsk resumé »The Light in Thorvaldsen’s Museum«). 3 Jf. Eva Henschen, side 58. 4 Bente Lange, side 102.5 Jf. Gregory Bryan Kobett, »Thorvaldsens Museums ætsede ruder«, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1998, 1998, side 136-47 (med kort engelsk summary »The Etched Windows in Thorvaldsen’s Museum«).6 Jf. Eva Henschen, side 66. 7 Jf. brev fra Jørgen Roed til M. G. Bindes-bøll fra 20 november 1847, i: Henrik Bramsen: Gottlieb Bindesbøll. Liv og arbejder, København 1959, side 83. 8 Jf. Jens Bisky, Poesie der Baukunst: Architekturästhetik von Winckelmann bis Boisserée, Weimar 2000. Bisky hævder, at et karakteristisk træk ved romantikken er betoningen af en særlig ’bygningskunstens poesi’. Det poetiske i et bygningsværk tegnes i den forbindelse af de kvaliteter, som appellerer til betragterens indbild-ningskraft, eller som formår at udtrykke ikke-arkitektoniske sammenhænge. En gennemgang af romantiske ledemotiver i arkitekturen fi ndes også i: Peter Thule Kristensen, Det sentimentalt moderne – Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst, København 2005, 178 sider (engelsk og tysk resume). 9 Jf. Robert Rosenblum, Modern Painting and the Northern Romantic Tradition: Friedrich to Rohtko, New York 1975, eller: Peter Thule Kristensen, Det sentimentalt moderne. Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst, Køben-havn 2005, 196 sider.

48

E K S K U R S : K U N S T L Y S I T H O R V A L D S E N S M U S E U M

Thorvaldsens Museum er oprindelig kuntænkt som et dagslysmuseum. Dette skyl-des blandt andet museets tilblivelse før elektricitetens indførelse, og museet deler hermed skæbne med andre ældre samlin-ger, for eksempel Rosenborg Slot i Køben-havn, der rummer det danske kongehus’ samlinger.1 I forhold til nutidens ønske ommuseer med lange åbningstider og veks-lende udstillinger er fraværet af kunstlysimidlertid et problem – ikke så meget i delyse sommermåneder som i de mørke vin-termåneder, hvor det i Danmark alleredebliver mørkt ved tre-tiden om eftermidda-gen. Værst går dette ud over samlingen af malerier og kunstgenstande, der i ringeregrad end skulpturer kommer til deres ret i for eksempel skumringsbelysning. Her er hverken montrebelysning eller spots på bil-lederne.Thorvaldsens Museum har i en længere år-række forsøgt at løse problemerne med et supplement af kunstlyskilder, men har iføl-ge museumsinspektør William Gelius end-nu ikke fundet en optimal kunstig belys-ningsform. Under en renovering i 1970’ernetegnede arkitekten Jørgen Bo, der havde

erfaring som arkitekt for Louisiana Museet i Humlebæk, en række uplights til blandt an-det udstillingskøjerne. Uplightsene er i stueetagens køjer monteret på væggen un-der hvert vindue i den enkelte køje og pas-ser med deres halvkugleform, der vækker mindelser om oldtidens store olielamper, egentlig fi nt ind i museets klassicistiske stil. Desværre oplyser de især lofterne, der i dagslys primært får refl ekslys fra gulvene og ikke oprindelig er dekoreret med henblik på at kunne ses så tydeligt. Hermed fjerner de fokus fra skulpturerne, der netop i dags-lys får lov til at spille hovedrollen. Uplight-sene fl ytter således stik imod arkitekten Bindesbølls oprindelige intentioner op-mærksomheden fra skulpturer til lofter. En ideel belysning kunne i stedet bestå af spots, men disse kan af hensyn til loftsde-korationerne ikke placeres i hvælvingerne og vil med en lavere placering på væggen nemt komme til at blænde tilskueren. Det er derfor ikke helt nemt at fi nde en erstat-ning til Jørgen Bos uplights, som man p.t. har planer om at dæmpe og eventuelt sup-plere med en direkte belysning af relieffer og skulpturer.

I et forsøg på at løse de nævnte problemer har museet allieret sig med den danske lys-designer Vagn Dyring, der også har været med til at indføre kunstig belysning på Ro-senborg Slot. Som en mulig løsningsmodel bliver der i forhallen mellem de fem port-åbninger – lige under tøndehælvet – opsat en strømførende skinne. Herfra kan en ræk-ke spots oplyse skulpturerne på den mod-satte bagvæg fra en position, der ikke blænder tilskueren. Det er dog tvivlsomt, om en kunstig belys-ning kan tilføre skulpturerne det lag af for-anderlighed eller repræsentere den evig-hedsdimension, som dagslyset er i stand til. I bedste fald bør kunstlyset derfor være et supplement, der understøtter de fortællin-ger og hensigter, som allerede fi ndes i den oprindelige dagslyssætning. Dette indebæ-rer for eksempel, at kunstlyset kun tændes, når dagslyset ikke længere kan bruges, og at fokus fortsat rettes mod museets egen-tlige indhold – skulpturerne.

NOTE1 Jf. Ida Præstegaard: »Artikel om Rosen-borg Slot«, i Nyt 572/2002, side 12-17.

Som det ses på biledet til venstre er skulpturen ideelt belyst udelukkende ved dagslys. Kunstlyset fra uplights i vinduesnicherne skærer på uheldig måde rummet over i to dele og fjerner dermed fokus fra skulpturen til loftet (billedet til højre).

49

L O U I S P O U L S E N L I G H T I N G A S I A P A C I F I C L T D .

Som et led i Louis Poulsen Lightings markedsstrategi er Sydøstasien udpe-get som satsningsområde for virksom-hedens fremtidige vækst. Fokusom-råderne er kontraktsalg såvel som nyetablerede detailbutikker. Louis Poul-sen Lighting Asia Pacifi c Ltd. – Louis

Poulsen Lightings navn i denne del af verden – har nøje udvalgt strategiske partnere med en professionel og ny-skabende forretningsmæssig indstilling. Gennem samarbejdet med detail-handlere i Sydøstasien – blandt andet Space i Singapore – er det målet for

Louis Poulsen Lighting at skabe et stærkt brandkendskab og dermed blive det foretrukne valg for både professio-nelle og private slutbrugere.

Den 18. januar i år udvidede Space deres 2000 m² store, meget eksklusive

Tema i sort og hvidthvidtDen eksklusive detailforretning Space har åbnet nyt showroom i Singapore, indrettet blandt andet med produkter fra Louis Poulsen Lighting og Poliform.

AF SUNE KRISTENSEN

& OLE W. RAUBERG

S p a c e i S i n g a p o r e

50

L O U I S P O U L S E N L I G H T I N G A S I A P A C I F I C L T D .

forretning i Singapore med et splinter-nyt showroom på 600 m². Åbningen blev markeret med en stor reception med deltagelse af mere end 350 lokale og internationale samarbejdspartnere. Det nye showroom er overvejende indrettet med produkter fra den italien-ske møbelproducent Poliform og belysningsarmaturer fra Louis Poulsen Lighting. Space er en særdeles professionel ope ratør i detailhandlen, og forretnin-gen i Singapore er et mekka for desig-

nelskere. Designbutikker som Space har utvivlsomt medvirket til den gene-relt høje kvali-tetssans blandt Singa-pores indbyggere samt øget kendska-bet til internationale og eksklusive designprodukter.

I den nordlige del af Asien har Louis Poulsen Lighting desuden indledt sam-arbejde med A-Hus i Sydkorea og Design Republic i Shanghai – to detail-forretninger inden for design- og livs-stilprodukter med et tilsvarende meget

højt kvalitetsniveau. Medio 2007 vil Louis Poulsen Lightings salgs- og sup-portnetværk blive udvidet med fl ere detailhandelsvirksomheder og distri-butører.

Sune Kristensen er International Busi-ness Development Manager, Louis Poulsen Lighting, og Ole W. Rauberg er Business Development Manager, Louis Poulsen Lighting Asia Pacifi c.

PH 5 blev lanceret i NYT 1958 og med Poul Henningsens egne ord kaldt »en klassisk nyhed«. Ingen kunne dog dengang vide, at denne lampe for eftertiden skulle stå som en af de mest klassiske af alle PH lamper.

55

Som navnet siger, er PH Kuglelamels skærme krumme som lameller fra en kugleskærm. Lampen blev præsenteret for første gang i 1958, men ikke sat i produktion, sandsynligvis fordi Louis Poulsen Lighting dengang var optaget af at udvikle mange andre af Poul Henningsens konstruktioner. Først i 1983 begyndte virksomheden at producere PH Kuglelamel efter de originale tegninger.

Satellit pendel har været i produktion hos Louis Poulsen Lighting siden 1958. Den enkle pendel, der er tegnet af arkitekt Vilhelm Wohlert, er udført i mundblæst, hvidt opalglas.

52

L O U I S P O U L S E N L I G H T I N G A S I A P A C I F I C L T D .

Den eksklusive detailforretning, Space, har åbnet nyt showroom i Singapore indrettet blandt andet med møbler fra Poliform og armaturer fra Louis Poulsen Lighting.

B PPPorto betaltDenmark

Norge Louis Poulsen Lighting ASTel.: +47 22 50 20 20, Fax: +47 22 52 47 05 E-mail: louis-poulsen-no@lpmail.com

Sverige Louis Poulsen Lighting ABTel.: +46 8 446 48 00, Fax: +46 8 446 48 28E-mail: louis.poulsen.se@lpmail.com

Finland Louis Poulsen Lighting OyTel.: +358 9 6226 760, Fax: +358 9 6226 7650E-mail: info.fi @louispoulsen.fi

Danmark Louis Poulsen Lighting A/STel.: +45 70 33 14 14, Fax: +45 33 29 86 69E-mail: info@lpmail.com

Salgschef, Henrik MeislerTel.: +45 33 29 86 66, Fax: +45 33 29 86 69Mobil: +45 20 60 80 42, E-mail: hme@lpmail.com

København, Tomas KongsvigFax: 33 29 86 69 Mobil: +45 20 67 69 61, E-mail: tko@lpmail.com

Projektchef, øst for Storebælt, Søren FrederiksenTel.: +45 33 29 86 84, Fax: +45 33 29 86 69Mobil: +45 40 60 40 08, E-mail: sfe@lpmail.com

København Syd, Frank Schlott OhlrichTel.: +45 51 54 61 52, Fax: +45 33 29 86 69E-mail: fso@lpmail.com

Vest-/sydsjælland, Lolland-Falster, Fyn, Claus JensenTel.: +45 38 10 28 69, Fax: +45 38 19 28 69Mobil: +45 22 61 74 19, E-mail: clj@lpmail.com

Sønderjylland, Flemming WolfTel.: +45 75 43 15 91, Fax: +45 75 43 20 13Mobil: +45 40 38 48 03, E-mail: fwo@lpmail.com

Projektchef, vest for Storebælt, Bjarno RaskTel.: +45 86 20 56 81, Fax: +45 70 26 26 53Mobil: +45 40 60 40 96, E-mail: bra@lpmail.com

Østjylland/Århus, Michael Schultz LarsenTel.: +45 86 20 56 80, Fax: +45 70 26 26 53Mobil: +45 40 60 40 37, E-mail: bra@lpmail.com

Midtjylland, Ole BjerggaardTel.: +45 87 46 48 02, Fax: +45 86 81 45 09Mobil: +45 40 60 40 97, E-mail: olj@lpmail.com

Nordjylland, Færøerne & Grønland, Jørgen E. SørensenTel.: +45 51 54 61 51, E-mail: jes@lpmail.com

Detail Danmark, Johnny KlausenMobil: +45 40 60 40 73, E-mail: jok@lpmail.com

Detail København & øerne, Helen BergTel.: +45 33 29 86 73, Fax: +45 33 29 86 69Mobil: +45 22 69 87 25, E-mail: hlb@lpmail.com

Louis Poulsen Lighting A/S

Gammel Strand 28

DK-1202 København K

Tlf.: +45 70 33 14 14

E-mail: lpnyt@lpmail.com · www.louis-poulsen.dk

Ansv. red.: Peter Thorsen

Redaktion: Ida Præstegaard

Layout: Mette Andreasen

Repro og tryk: GARN Grafi sk ApS og Multi Group A/S

Hel eller delvis gengivelse af de i NYT offentliggjorte

artikler må kun fi nde sted med forudgående skriftligt

samtykke fra Louis Poulsen Lighting A/S.

Elnummer: 5701024788

ISSN 0907-7227Returneres ved var ig adresseændr ing

421106_Nyt 584 billedbasis (DK).56-57 56-57 30/04/07 13:43:54