4
Side 1 Trafikpolitik på skoler / September 2011 I Rudersdal er det nyligt opstartede netværk med skolernes færdsels- kontaktlærere forankret i kommunens Skoleområde. Og det er der mange gode grunde til. Cykelbanen var indgangen, da Rikke Lund Dragsted i foråret tog initiativ til at samle færdselskontaktlærerne fra kommunens 13 folkeskoler til møde. Kun få måneder for- inden var hun blevet kontaktperson for Sko- leområdets arbejde med sikker skoletrafik. Hun inviterede færdselskontaktlærerne til at komme og se banen, selv teste den og i det hele taget tale om forårets cykeltræning og færdselsundervisning generelt. Og ved dette arrangement præsenterede hun sam- tidig tanken om et netværk med løbende møder og videndeling lærerne imellem. - Jeg synes, det er helt naturligt, at jeg her fra Skoleområdet tager initiativ. Vi har jo kontakten ud til skolerne i forvejen, og færdselsundervisning er et obligatorisk emne, der skal undervises i, siger Rikke Lund Dragsted. Alle parter er med Færdselskontaktlærerne var meget interes- serede i fælles planlægning og erfarings- udveksling på tværs af skolerne. Rikke Lund Dragsted inviterede efterfølgende også både politiet og kommunens vejområde med i netværket, og begge steder var der stor opbakning. ”Ved at have både skoler, politi, kommunens vejfolk og mig fra skoleområdet med kommer vi hele vejen rundt. Det tror jeg, er vigtigt i det her arbejde”. RIKKE LUND DRAGSTED, DRIFTSKONSULENT PÅ SKOLEOMRÅDET I RUDERSDAL KOMMUNE. Det første møde i netværket blev afholdt i maj, og her blev der nedsat to arbejdsgrup- per. Den ene arbejdsgruppe har til opgave at koordinere cyklistprøverne i tæt samspil med politiet. Den anden arbejdsgruppe er i gang med at fastlægge rammerne for net- værket – hvordan kan netværket sammen planlægge de årstidsbestemte aktiviteter, og hvordan kan videndelingen foregå? Det er planen at arrangere en række temamøder om emner som fx færdselsun- dervisning i udskolingen, trafikpolitik og forældre som rollemodeller. Mere samarbejde mellem skole- og trafikområdet Sidste år svarede 17 kommuner i Kommu- nernes Skoletrafiktest, at der var et godt og formaliseret samarbejde mellem forvalt- ningerne på skole- og trafikområdet. I år er tallet 24. Det er en meget positiv udvikling - Jeg tror helt sikkert, at det gør det nem- mere, at vi alle sammen er med – både vej- folk, skolefolk og politi. Vi er mange parter, der står sammen om det her, og det sender vigtige signaler til skolerne, siger Rikke Lund Dragsted. FÆLLES INDSATS Oplagt at kommunens skoleforvaltning er med side 02 side 03 side 04 Kommunal cykelkampagne holder gang i trafikpolitikken Tankevækkende indslag i undervisningen Rift om cykelbanen nyhedsbrev til kommunerne om den fælles indsats Trafikpolitik på skoler September 2011 Rikke Lund Dragsted giver fem gode grunde: 1. Skoleforvaltningerne er bindeled mellem skolerne og trafikområdet . 2. Skoleforvaltningerne har kontakt til skolelederne. 3. Færdselsundervisning er et obligatorisk emne i grundskolen. 4. Skoleforvaltningen sender vigtige signaler til skoleverdenen. 5. Skoleforvaltningerne har kontakt til skolebestyrelserne. Derfor skal skoleforvalt- ningerne engagere sig

Nyhedsbrev om sikker skoletrafik

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Nyhedsbrev til kommunerne om sikker skoletrafik og trafikpolitik

Citation preview

Page 1: Nyhedsbrev om sikker skoletrafik

April 2010

Side 1Trafikpolitik på skoler / September 2011

I Rudersdal er det nyligt opstartede netværk med skolernes færdsels- kontaktlærere forankret i kommunens Skoleområde. Og det er der mange gode grunde til.

Cykelbanen var indgangen, da Rikke Lund Dragsted i foråret tog initiativ til at samle færdselskontaktlærerne fra kommunens 13 folkeskoler til møde. Kun få måneder for-inden var hun blevet kontaktperson for Sko-leområdets arbejde med sikker skoletrafik.

Hun inviterede færdselskontaktlærerne til at komme og se banen, selv teste den og i det hele taget tale om forårets cykeltræning og færdselsundervisning generelt. Og ved dette arrangement præsenterede hun sam-tidig tanken om et netværk med løbende

møder og videndeling lærerne imellem. - Jeg synes, det er helt naturligt, at jeg her fra Skoleområdet tager initiativ. Vi har jo kontakten ud til skolerne i forvejen, og færdselsundervisning er et obligatorisk emne, der skal undervises i, siger Rikke Lund Dragsted.

Alle parter er med

Færdselskontaktlærerne var meget interes-serede i fælles planlægning og erfarings-udveksling på tværs af skolerne. Rikke Lund Dragsted inviterede efterfølgende også både politiet og kommunens vejområde med i netværket, og begge steder var der stor opbakning.

”Ved at have både skoler, politi, kommunens vejfolk og mig fra skoleområdet med kommer vi hele vejen rundt. Det tror jeg, er vigtigt i det her arbejde”.

RIKKE LUND DRAGSTED, DRIFTSKONSULENT PÅ SKOLEOMRÅDET I RUDERSDAL KOMMUNE.

Det første møde i netværket blev afholdt i maj, og her blev der nedsat to arbejdsgrup-per. Den ene arbejdsgruppe har til opgave at koordinere cyklistprøverne i tæt samspil med politiet. Den anden arbejdsgruppe er i gang med at fastlægge rammerne for net-

værket – hvordan kan netværket sammen planlægge de årstidsbestemte aktiviteter, og hvordan kan videndelingen foregå?

Det er planen at arrangere en række temamøder om emner som fx færdselsun-dervisning i udskolingen, trafikpolitik og forældre som rollemodeller.

Mere samarbejde mellem

skole- og trafikområdet

Sidste år svarede 17 kommuner i Kommu-nernes Skoletrafiktest, at der var et godt og formaliseret samarbejde mellem forvalt-ningerne på skole- og trafikområdet. I år er tallet 24. Det er en meget positiv udvikling

- Jeg tror helt sikkert, at det gør det nem-mere, at vi alle sammen er med – både vej-folk, skolefolk og politi. Vi er mange parter, der står sammen om det her, og det sender vigtige signaler til skolerne, siger Rikke Lund Dragsted.

FÆLLES INDSATS

Oplagt at kommunens skoleforvaltning er med

side 02

side 03

side 04

Kommunal cykelkampagne holder gang i trafikpolitikken

Tankevækkende indslag i undervisningen

Rift om cykelbanen

– nyhedsbrev til kommunerne om den fælles indsats

Trafikpolitik på skoler September 2011

Rikke Lund Dragsted giver fem gode grunde:

1. Skoleforvaltningerne er bindeled mellem skolerne og trafikområdet .

2. Skoleforvaltningerne har kontakt til skolelederne.

3. Færdselsundervisning er et obligatorisk emne i grundskolen.

4. Skoleforvaltningen sender vigtige signaler til skoleverdenen.

5. Skoleforvaltningerne har kontakt til skolebestyrelserne.

Derfor skal skoleforvalt-ningerne engagere sig

Page 2: Nyhedsbrev om sikker skoletrafik

Side 2Trafikpolitik på skoler / September 2011

PILOTPROJEKT

Kommunal cykelkampagne holder gang i trafikpolitikken I Hørsholm Kommune har man flere gange afholdt kampagner for at få eleverne til at transportere sig selv til og fra skole. Ny kampagne ser ud til at virke.

Børn i Hørsholm skal ud af bilerne og moti-veres til at røre sig mere. Det har længe væ-ret et fokuspunkt i kommunens sundheds-strategi. Og det med at cykle selv er også en central del i skolernes trafikpolitikker.

”Vi gjorde os den erfaring, at når en skoles trafikpolitik ikke længere er ny, er det nødvendigt at minde elever og forældre om, at det stadig er et fokuspunkt, at eleverne bruger cyklen som trans-portmiddel til og fra skole”.

CHARLOTTE SKOV, LEDER AF TEAM VEJ OG PARK I HØRSHOLM KOMMUNE.

Derfor testede kommunen i juni måned en ny cykelkampagne på skolerne.

Cykelbarometer og præmie

Som et pilotprojekt fik Rungsted Skole lagt et cykelbarometer ind på skolens intranet, og her skulle eleverne fra 4. klasse og op hver uge taste ind, hvor mange dage de havde cyklet til skole. Klasserne dystede mod hinanden, og den klasse, der fik flest point, vandt en biograftur.

- Flere af klasserne gik meget op i det – de ville rigtig gerne vinde den biograftur. Vi havde nok ikke set det samme engagement, hvis ikke der havde været en præmie, siger Mads Kofoed, færdselskontaktlærer på Rungsted Skole.

Både skoleledelsen og skolebestyrelsen, støttede op om kampagnen. Og der var stor enighed om, at man kan nå langt med en

kampagne med fuld skrue i en afgrænset periode som supplement til den løbende opfordring om, at eleverne tager cyklen.

Udviklingen af selve barometeret og finan-sieringen af præmien stod kommunen for, så lærernes opgave bestod i at informere forældrene og bakke eleverne op.

- Vi har ikke ressourcer til, at lærerne taster ind for eleverne hver uge. Men egentlig har det også fungeret fint, at eleverne selv taster ind. Så er lærernes rolle mere at motivere og opfordre eleverne til at dyste mod de andre klasser, fortæller Mads Kofoed.

Og skolens erfaring er, at netop lærernes opfordringer er vigtige. En ugentlig remin-der kan gøre en stor forskel på, om eleverne får tastet eller ej, og om cykelgejsten holdes oppe. Mere behøver det ikke være.

Forårskampagne

Skolerne i Hørsholm Kommune deltager alle i Dansk Cyklistforbunds kampagne ”Alle Børn Cykler”, der ligger hvert efterår. Og det er altid en succes. Det har fx tidligere ført til, at kommunen har måttet opstille flere cykelstativer ved skolerne. Men om foråret kommer der ikke rigtig gang i cyklerne igen. Derfor gik kommunen i gang med at udvikle en cykelkampagne, der kan køre på skolerne om foråret. Når kampagnen på Rungsted Skole er evalueret, er det meningen, at den skal køre på samtlige skoler i kommunen i starten af 2012.

Hørsholm Kommune fik både i 2009 og 2011 midler fra Statens Cykelpulje. Pengene er brugt til en række projekter under titlen Hørsholm Cykelby. Nogle af midlerne er gået til trafikpolitik på skolerne og herunder også den nye cykelkampagne.

Det har Hørsholm Kommune også gjort:

• Afviklet cykelkampagne på skolerne for alle 2. og 3. klasserne i 2008.

• Uddelt spørgeskema til eleverne om, hvordan de er kommet til skole, og om der er utrygge steder på skolevejen.

• Gennemført årlige cykeltællinger ved skolerne. Tællingerne viser, at et stigende antal elever cykler til skole.

Hørsholm Kommune vandt Kommuner-nes Skoletrafiktest 2011.

Cykelinitiativer

Vil du høre mere om Hørsholm Kommunes erfaringer med cykel- kampagner på skolerne, kontakt Charlotte Skov på telefon 4849 2070.

Hør mere

Page 3: Nyhedsbrev om sikker skoletrafik

Side 3Trafikpolitik på skoler / September 2011

Politiet har god erfaring med at bruge minihjelme i færdselsundervisningen.

Til november modtager kommunerne ny-designede minihjelme til alle skolerne i kom-munen. De ’gamle’ minihjelme har politiet brugt siden 1997 til færdselsundervisningen og ved forældrearrangementer.

- Det er flot, at Rådet for Sikker Trafik med midler fra TrygFonden giver nyt liv til minihjelmen. Det er nemlig en fantastisk enkel måde at visualisere, hvor effektiv en beskyttelse cykelhjelmen giver, fortæller Carsten Simonsen, politiassistent i Midt- og Vestsjællands Politi.

God tid til minihjelmen

Når Carsten Simonsen underviser, bruger han god tid på eksemplet med minihjelmen. Først viser han hvor effektiv minihjelmen er ved at give et æg cykelhjelm på, og tabe det fra ca. en meters højde. Herefter lægger han det samme æg i en plastpose, og taber det igen fra samme højde.

”Jeg bruger god tid på minihjelmen, fordi det altid giver anledning til en masse spørgsmål og snak. Er et hoved lige så sårbart som et æg? Hvor meget kan hjelmen holde til? Skal der virkelig så lidt til? Det er vigtigt, at koble minihjelmen op på de her spørgsmål”.

CARSTEN SIMONSEN, POLITIASSISTENT I MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

Kobles sammen med en anledning

- Min anbefaling til skolerne er, at en demon-stration af minihjelmen ikke må stå alene. Minihjelmen skal altid kobles sammen med en anledning, som fx optakten til cyklistprø-ven i 6. klasse, siger Carsten Simonsen.

Carsten Simonsen har god erfaring med at bruge minihjelmen i undervisningen fra 0.- 6. klasse. Her kan minihjelmen bruges som led i Gåprøven, Den lille cyklistprøve og forældrearrangementer. Her er Carsten Si-monsens erfaring, at man fra skolernes side bare kan klø på med at bruge minihjelmen.

Brug minihjelmen med omhu i

udskolingen

- I udskolingen er der også en række anled-ninger, hvor det vil være oplagt at bruge minihjelmen. Men her skal minihjelmen tages med en vis alvor, så den ikke drukner i pjat, siger Carsten Simonsen.

Carsten Simonsens anbefaling er at bruge anledninger, som fx en skoleudflugt, der foregår på cykel. Her foreslår Carsten Simon-sen at bruge minihjelmen til at begrunde, hvorfor eleverne skal have cykelhjelm på. Eller det kunne være ved at integrere minihjelmen i faget fysik. Her kunne æggets fald med minihjelm være et forsøg, der skal forklares.

Nyt design

Designet på minihjelmen er blevet moderne og strømlinet. Da Carsten Simonsen og hans kollegaer første gang fik fingre i en minihjelm, var den lavet af flamingo. - Den gamle minihjelm ligner jo slet ikke de smarte cykelhjelme, der findes nu. Så det er ikke kun sjovt, at minihjelmen nu er fulgt med. Det gør også minihjelmen mere nærværende, siger Carsten Simonsen.

Minihjelmene ud på skolerne

Når kommunerne til efteråret modtager minihjelme til skolerne i kommunen, er Carsten Simonsens råd, at der lægges en plan for, hvordan minihjelmene kommer ud på skolerne. Han understreger, at politiet i den forbindelse gerne stiller sig til rådighed for vejledning til, hvordan minihjelmene kan bruges på en god måde.

- Det er jo oplagt, at kommunen fortæller skolerne om brugen af minihjelmene på et netværksmøde. Det er nemlig afgørende, at minihjelmen bliver introduceret ordentligt, så lærerne får lyst til at bruge den, siger Carsten Simonsen.

MINIHJELM

Tankevækkende indslag i undervisningen

Kommunerne modtager til november minihjelme til alle skolerne i kommu-nen. Det er som tak for arbejdet med at besvare Kommunernes Skoletrafiktest. Læs mere på www.sikkertrafik.dk/trafiktest.

Kommer til november

Se, hvordan minihjelmen kan bruges på www.sikkertrafik.dk/minihjelm.

Brug minihjelmen

Page 4: Nyhedsbrev om sikker skoletrafik

I Aabenraa har en fjerdedel af skolerne allerede reserveret cykelbanerne.

”Har sat cykelbanen op, elever og lærere er begejstrede.” Sådan lød en e-mail, der i maj tikkede ind til Hanne Mette Kjær, trafiksik-kerhedsmedarbejder i Aabenraa Kommune. Den var fra viceinspektøren på en af de sko-ler, der i foråret brugte en af cykelbanerne til cyklistprøven.

Præsentation gav en god start

Cykelbanerne blev helt fra starten en succes i Aabenraa, som modtog to baner, fordi kommunen har mere end 25 skoler.

”Jeg havde omtalt banerne over for skolernes færdsels-kontaktlærere og vist dem billeder af dem, allerede inden vi fik dem. Og så var de tændte”.

HANNE METTE KJÆR, TRAFIKSIKKERHEDSMEDARBEJDER I AABENRAA KOMMUNE.

Præsentationen af banerne foregik på det halvårlige netværksmøde for færdselskon-taktlærere, hvor også politiet og en repræ-sentant fra skoleforvaltningen deltager. Her blev det også aftalt, at skolerne skulle reservere banerne gennem Skolernes Fæl-lesnet, hvor skolerne er vant til at reservere materialer fra kommunen.

- Selvfølgelig har der været nogle begyn-dervanskeligheder. Skolerne skal lige forstå, hvordan reserveringen foregår, og at man skal hente banen hos den foregående låner. Men nu kører det, siger Hanne Mette Kjær.

Test, prøver og finale

Det er Hanne Mette Kjærs indtryk, at cykel-banerne især er blevet brugt i forbindelse med skolernes cyklistprøve for 6. klasse. De bruges til selve prøven på hver enkelt skole. Cykelbanerne er reserveret enkelte gange til arrangementer i sensommeren og efteråret, hvor skolerne øver sig til cyklistprøven. Her kombinerer de den praktiske og meget ud-fordrende cykeltræning på banen med Rå-

det for Sikker Trafiks undervisningsmateriale Sikker Cyklist og den endelige teoriprøve.

Andre må også være med

Det er ikke forventningen, at der over vinte-ren bliver stor efterspørgsel på banerne. Og derfor tilbydes cykelbanen til specialskoler.

- Specialskolerne har jo meget fokus på sundhed, og hvis de kan bruge banen indendørs i deres idrætshal, er det da oplagt, siger Hanne Mette Kjær.

Sammen om sikker trafik

Side 4Trafikpolitik på skoler / September 2011

Læs nyhedsbrevet på sikkertrafik.dk/trafikpolitik

Her kan du også læse meget mere om trafikpolitik på skoler.

NETVÆRKSMØDER

Få besøg af RådetRådet deltager gerne på netværksmøder for skole, kommune og politi. Husk blot at booke os i god tid.

Småt og Godt

Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til

bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner.

MARKEDSFØRING

Rift om cykelbanen

Læs mere om cykelbaner på www.sikkertrafik.dk/cykelbane.

Læs mere

• Cykelbanerne blev markedsført på et netværksmøde for skolernes færdselskontaktlærere.

• Møderne afholdes to gange årligt.• Både politiet og en repræsentant fra

skoleforvaltningen deltager.• Mellem møderne sender kommunen

nyhedsbreve til færdselskontakt-lærerne om ting som fx skolestarts-kampagnen, reflekskontroller, trafikpolitik, skolepatruljer og cykelbanerne.

Netværk med færdsels- kontaktlærerne