Upload
others
View
4
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Nyhedsbrev oktober 2019
I denne udgave af nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:
• Juhuu - jordkøb
• Afrapportering om Grobund Byggefestival
• Den nye "gå i stå-gruppe" om byggeri
• GroJul – julemarked på Grobund
• Hobro Økomarked fik besøg af Grobund
• Den nye folder om Grobund
Har du noget til næste nyhedsbrev, er der deadline mandag 25.
november.
Yes, vi har jord: Update vedr. køb af ”Færgegården”
Af Jens Randrup
David Kastbjerg Reimann, afdelingsleder for Teknik og Miljø i
Syddjurs Kommune, har d. 21-10 meddelt Fonden Gældfri, at fondens
bud på ovennævnte ejendom accepteres.
Beskeden fra David er endvidere, at:
I henhold til udbudsvilkårene fastsættes overtagelsesdagen til
førstkommende 1. i måneden, efter lejemålet er ophørt, medmindre
parterne aftaler andet.
Derudover foretager kommunen opsigelse af forpagtningsaftale med
kortest muligt varsel. David Kastberg Reimann skriver videre: Jeg
iværksætter opsigelse af lejemål og forpagtningsaftale, og vender
tilbage, når jeg har et forslag til overtagelsesdag.
I salgsopstillingen står, at bygninger er udlejet med 6 måneders
opsigelsesfrist. Det betyder i praksis, at overtagelsesdagen
tidligst bliver d. 1-6-2020.
Det er Foreningen Grobunds opgave at stifte foreningen, der skal
”låne” jorden af Fonden Gældfri.
Det er denne nye forening (navn ???? Bogrund? Jordbund eller ???),
der skal sørge for at varetage opgaverne med at finde ud af,
hvordan bygningerne og jorden skal anvendes, hvem der får lov til
dette og på hvilke vilkår.
Hermed en opfordring til dem der måtte have lyst og energi til at
deltage i dette arbejde og evt. stille op til bestyrelsen. Skriv
til formanden for foreningen Grobund [email protected] og
tilkendegiv, hvad du vil bidrage med. Af hensyn til det videre
forløb oplyses købesummen ikke, før handlen er formelt afsluttet.
GroJul 2019
Dette er en update fra GroJuls(planlægnings)gruppe.
På skrivende tidspunkt er der allerede solgt 43 boder. Boderne er
solgt til nye og deltagere fra sidste år. Det er vigtigt for
GroJul at holde fast i, at boderne bliver lokale produkter,
kunsthåndværk, upcycling og genbrug.
Musik og foredrag
Som noget nyt vil der være jazzband og live-bluessanger begge
dage. Det glæder vi os meget til at høre, og vi er sikre på, at
det vil tilføre en ganske speciel og dejlig stemning. Endvidere er
vi igang med at planlægge gøgl og gøglerier for børn og barnlige
sjæle.
Himmelrummet skal være rammen om inspirerende og interessante
foredrag. Programmet er vi i gang med at planlægge. Det er endnu
ikke helt fastlagt, så hvis du har kendskab til
foredrag/foredragsholdere der passer ind, tager vi med glæde imod
forslag.
Vær med til at oplyse om Grobund
Sidste år havde blev Grobund vist frem i planlagte rundvisninger.
Disse rundvisninger var der stort fremmøde til, og rundvisninger
vil blive tilbudt igen i år.
Grobund har sin egen info-stand. Hvis du har tid og lyst til at
hjælpe i infostanden, så er der stadig brug for hjælpende hænder
her. Kontakt Nanna Kinch [email protected], hvis du vil hjælpe.
GroJul-gruppen projekterer overskuddet til forbedringer og
faciliteter i eventområdet. Sidste år satte vi branddøre i begge
haller og fik dem godkendt samt byggede den fine scene i lille
eventhal.
GroJul 2019 afholdes lørdag den 30. november og søndag den 1.
december, begge dage fra kl. 10-18 uden for fabriken samt i store
og lille eventhal på Grobund.
Vi glæder os til at slå dørene op til dette års GroJul.
Med bedste hilsner fra planlægningsgruppen bestående af Nick,
Solveig, Inge, Asfridd, Steph, Henrik og Louisa.
Link til facebook-eventet GroJul:
https://www.facebook.com/events/2384081625198350/
Link til GroJul på Instagram:
https://www.instagram.com/gro.jul/
GroJul på Grobunds hjemmeside:
https://grobund.org/event/grojul/2019-11-30/
Afslutning på koordinatorprojektforløb
Af Jens Randrup
Mandag d. 21-10 var min sidste officielle arbejdsdag som
projektkoordinator for Grobund. Som den bedst tænkelige afslutning
var det også dagen, hvor vi fik besked om fonden Gældfris køb af
Færgegården med 10 ha jord.
De 12 måneders ansættelse er fløjet af sted med mangeartede
opgaver og udfordringer. Der har været rigtig mange møder, meget
snak i telefon og mange timers arbejde på pc med referater, mail,
uge- og nyhedsbreve m.m.
Komplekst og uforudsigeligt
Det har ikke altid været lige let at se vejen frem, selvom det
overordnede mål for mig altid er klart og tydeligt: At udvikle et
bæredygtigt, affaldsfrit og gældfrit ”offgrid” samfund. At tage
vare på jorden for fremtidens generationer og i praksis at
forholde os til og tage ansvar for FNs 17 Verdensmål.
Grobund er et projekt med en høj grad af kompleksitet og
uforudsigelighed, blandt andet fordi det involverer mange hundrede
deltagere, og på grund af det faktum, at selvom den store vision
og det overordnede mål for Grobund er klart og tydeligt beskrevet,
findes der ikke en færdig plan for hvordan målet nås, eller en
facitliste for det færdige resultat. Ej heller en manual med
løsninger hverken på forudsete eller uforudsete udfordringer.
Nye relationer og fælles kultur
Foreningen er nystartet og relationerne mellem de mange hundrede
medlemmer er for de flestes vedkommende ganske nye.
Udviklingen af en fælles kultur og identitet vi alle kan stå inde
for, og være stolte af, tager tid, og vi er rigtig godt på vej.
Det er kun 3 år siden, vi stiftede foreningen d. 21-09-2016. Jeg
mener, vi alle kan være ganske godt tilfredse med, hvor langt vi
er nået. Som Grobønder er vi frontløbere og på forkant med
udviklingen. Derfor ser vi også, at hvad vi sætter os for,
efterhånden vil lykkes, når vi bare giver omverdenen (og os selv
;-)) tid til at følge med.
Frivillige tager over
Organisatorisk er Grobund kommet et stort skridt videre i
retningen af selvledelse og selv-koordinering. Vi bliver bedre og
bedre til at anvende de sociokratiske metoder.
Flere og flere medlemmer i foreningerne deltager i arbejds- og
ansvarsgrupperne. Mange ansvarsgrupper har formuleret
kommissorier, der definerer ansvarsgruppens formål og beslutnings
mandat m.m.
Mange af de opgaver, jeg har varetaget i min ansættelsesperiode,
vil jeg, sammen med bestyrelserne, fremover uddelegere til
frivilligt arbejde udført af medlemmerne i foreningen.
Sidder du og brænder for at blive mere aktiv som frivillig i
foreningen, og vil du, sammen med andre, påtage dig ansvaret for
nogle opgaver, er du meget velkommen til at skrive til:
Sådan gik Byggefestivalen
Nedenstående ser anderledes ud end resten af nyhedsbrevet, da
forfatterne til indlægget har ønsket, at det skulle se sådan ud.
Derfor kan du heller ikke klikke direkte i links, men links er i
stedet her:
Link til artikel i Jyllands Posten: https://bit.ly/2yWc6 - link
til artikel på TV2 Østjylland: https://bit.ly/2N13v9G - link til
live-TV indslag i TV2 Østjylland: https://bit.ly/2YPxwQT - link
til regnskab:
https://drive.google.com/drive/folders/1XxeDZspMiMWWu7luJl56xeBMHM
s3dAPX?usp=sharing
Kom til store vedligeholdelsesdag på Grobund
Af Vedligeholdelsesgruppen
Vores fine fabrik skal jo holde i mange år og behøver indimellem
en kærlig hånd.
Vedligeholdelsesgruppen inviterer derfor til arbejdsdag med snak,
hygge, samarbejde og sammenhold lørdag 9. november 2019.
Denne gang skal vi bl.a. tætne taget og male m.m. Der vil være
arbejdsopgaver af alle slags, så alle kan være med.
Vi starter med kaffe mellem kl. 9 og 10 og fordeler os herefter i
arbejdsgrupper. Senere vil der være frokost.
Vi glæder os til at se jer.
Månedens ROSE-stafet går til…
…Hanne Dammeyer Kierdorf. Hun mødte Grobund i 2017, da hun var ny
i Danmark efter at have boet 17 år i Tyskland. Hanne var på det
tidspunkt på udkig efter et bæredygtigt fællesskab, og hun købte
brugerbevis i 2018. Nu bor Hanne i Ebeltoft og har sit
keramikværksted på fabrikken.
Hvordan var det at modtage stafetten?
- Jeg blev ønsket tillykke og måtte så ind og kigge efter og blev
meget glad. Det havde jeg ikke regnet med, siger Hanne.
- Men det bekræfter bare for mig, at relationerne her på fabrikken
er noget særligt.
- Jeg var én af de første, der etablerede værksted og var heldig
at få det her rum. Der sker rigtig meget her i mit lille værksted.
Jeg arbejder stille og roligt og kontinuerligt, og det føler jeg
mig meget anerkendt for her. Lige nu er jeg ved at slippe mit
brød-på-bordet-job og blive selvstændig keramiker, så det er
spændende, fortæller hun.
Hanne er engageret i fabrikshallen og indretningen af den.
- Noget af det, der betyder meget for mig her på fabrikken er
relationerne på kryds og tværs. Den hjælp og imødekommenhed, jeg
møder her, er det, der giver mig energi. Jeg har fået hjælp til
strøm, til mine hylder, min drejeskive eller når telefonen
driller. Der er så mange, der står parat, at det er svært at give
en rose videre, siger hun.
- Men jeg vil give stafetten til Steen Krogholm. Steen er her
bare. Så står han og støvsuger. Så slår han græs. Han er her på en
meget usynlig måde uden at gøre noget væsen af sig og er meget
trofast overfor Grobund.
Nyhed i kontorområdet – og ledige kontorer
Af Kontorgruppen
Fra primo november bliver der sat varmepumper op på første sal i
det store lokale og i direktørlokalet.
I det store lokale bliver der også indrettet fire ”fly-in”
pladser, hvor men blot betaler for den tid, man sidder der. Prisen
vil være i omegnen af 20-25 kr. pr. dag (skal endelig afstemmes
med bestyrelsen)
For den pris får man en plads (skrivebord og stol) samt forbrug
internet, strøm og varme. Pladsen skal blot være ryddet når man
går hjem. Hvis man bruger pladsen ofte, vil man også få anvist et
skab, hvor man kan opbevare din ting.
Vi har pt. også lukkede kontorer, der er ledige, så kontakt
endelig kontorgruppen, hvis det har interesse. Kontakt Steen
Krogholm Christensen på [email protected].
Ny folder om Grobund
”Vision og virkelighed - Et bæredygtigt, affalds- og gældfrit samfund” er titlen på en ny folder, der er blevet
trykt om Grobund – du kan læse den online her: https://grobund.org/wp-content/uploads/H%C3%A6fte-
om-Grobund.pdf
Stemningsbilleder fra rundvisning og butik
Af Pia Loulou
Søndag 6. oktober var der rundvisning på fabrikken, og som noget
nyt var vi nogle stykker, der lavede en butik med vores varer i
receptionsområdet bagefter.
Grobund på Hobro Økomarked
Marianne Justesen, Nanna Kinch og Ib Lorentzen tog til Hobro
Økomarked i weekenden fredag 18. og lørdag 19. oktober. Her satte
de en bod op og servede lidt smagsprøver på tang og på, hvad
Grobund indeholder og står for. Mange kiggede forbi.
Kom og hjælp med at gøre terrassen færdig
Af Solveig Fries
Hermed inviteres du til den sidste dugnad på gårdhaveprojektet.
(Dugnad er et norsk begreb, der dækker over et fælles udført og
som regel frivilligt arbejde, der har betydning for fællesskabet.)
Denne dag lægger vi sidste hånd på terrassen og det sidste af
belægning. Så sæt dagen af til dugnad. Obs: Vi starter kl. 9
lørdag den 2. november 2019 kl. 9-16
Hyg & Byg - en "gå i stå-gruppe" om byggeri
Kom og lad dig inspirere til, hvordan du bygger dit kommende off
grid-hjem, når der på et tidspunkt bliver jord at bygge på.
Henrik Nordentoft og Kim Schultz har taget initiativ til en ny
gruppe, hvor det handler om at bygge off grid-huse, men samtidig
er det ligeså meget et uformelt mødested, hvor deltagerne kan "gå
i stå" sammen. Tænke. Fantasere. Drømme. Uden en dagsorden.
Hyggen kommer først
Hyggen er det primære, men omdrejningspunktet er lysten til at
tale om byggeri og fremtidsdrømme.
"Der er ingen grund til, at vi alle sammen opfinder den dybe
tallerken, så derfor vil vi gerne lave en gruppe, hvor vi kan
udveksle viden om off grid-byggeri samtidig med, at vi lærer
hinanden at kende og bare er sammen uden at skulle noget bestemt,"
fortæller de.
Samtidig ved de også, at der er mange, som ikke ved særlig meget
om byggeri af huse, og mødet er også for dig, hvis du er en af
dem:
"Her er der ikke nogen dumme spørgsmål, og hvis du sidder som ny
inden for byggeri og tænker, at du ikke aner, hvordan du til den
tid skal få bygget dit hus, så kom og vær med. For sådan er der
mange, der har det, og det helt ok. Vi skal hjælpe hinanden,"
fortæller de to initiativtagere til gruppen.
Bestem selv emnerne
Sammen skaber deltagerne de gode ideer til, hvad de vil kigge på
og samtale om "konkret i et ukonkret forum".
Så kom gerne med ideer til konkrete emner - ellers har Kim og
Henrik noget i ærmet. I det andet ærme har de vistnok lagt et par
hygge-øl.
Første gang, gruppen mødes, er fredag 8. november kl. 17, hvor de
to initiativtagere køber ind til aftensmad, som deltagerne laver i
fællesskab.
Baggrund:
Henrik Nordentoft er bygningskonstruktør og underviser til daglig
på Erhvervsakademiet i Aarhus.
Kim Schultz er håndværker med utallige byggerier og erfaringer bag
sig bl.a. fælleshuset i Andelssamfundet i Hjortshøj, som du kan se
billeder af længere oppe på siden og herunder. Han er også
interesseret i de poetiske sider af byggeri.
Både Kim og Henrik vil holde faglige oplæg om byggeri og stille
deres viden til rådighed, men samtidig lægger de vægt på, at de
gerne vil tænke ud over, hvad "man plejer at gøre" i byggeri - og
udvikle nye ideer.
Der skal også være plads til studieture, hvis der er stemning for
det.
Husk tilmelding
Tilmeld dig til Kim Schultz senest fredag 8. november kl. 15.30 på
sms tlf. 61771053 eller Henrik Nordentoft på mail:
Fyn kalder – vil du fortælle om Grobund?
Der er landdistriktskonference på Tøjstrup Gods, Blaakærvej 13,
5750 Ringe, d. 2. november 2019. Her handler det om, hvordan vi
får mere bæredygtighed ind i vores hverdag i lokalområderne og i
landdistrikterne.
Jens Westerskov Andersen, der er projektmedarbejder hos Faaborg-
Midtfyn Kommune har skrevet til Grobund i den forbindelse.
Han efterlyser én eller flere, der kunne tænke sig at komme til
inspirationsmessen efter frokosten og fortælle om Grobund.
- Vi tilbyder gratis deltagelse med forplejning til den øvrige
konference, kørselsgodtgørelse samt en vingave i honorar. Efter
messen er der en kort paneldebat, hvor man kan byde ind, hvis man
føler for det og har noget relevant ift. spørgsmål fra salen –
selve den del (inspirationsmesse og paneldebat), hvor jeg godt
kunne tænke mig at få medlemmer af Grobund på banen er fra kl. 13
til kl. 15, skriver han.
Skriv til [email protected], hvis det er noget for dig.