dansk fjernvarmes magasinnr. 7/8 · juli/august 2014

Mere grøn varme til Borup

praksis

en ny halmkedel gør Borup varmeværk fri af de fossile brændsler og giver mulighed for at

tilbyde endnu flere borgere grøn, billig og lokal fjernvarme. Lokale landmænd leverer halmen.

Fællesindkøb i eget selskabDansk Fjernvarmes fællesindkøb af energi-besparelser har været en så stor succes, at

aktiviteterne udskilles i eget selskab.

Albertslund skruer ned544 rækkehuse i Albertslund gennemgår

en omfattende renovering og får fremover fjernvarmen serveret ved lavtemperatur.

ny viden

nyheder

Tjæreborg Industri

Kærvej 196731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk

Miljøvenligenergi

Der er meget fokus på energi og miljø, ogTjæreborg Industri sørger altid for at værei forreste linje, når det drejer sig om dennyeste og mest effektive teknologi.

• Solvarme• El-kedler• Varmepumper• Røggaskøling• Halm, flis og træpiller• Anden biomasse

• NOx reduktionsanlæg• Biogasmotorer og -kedler• El-styringer og SRO-anlæg• Energioptimering• Temperatursænkning• Lufo og Optinox

Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kunde-tilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren.

• Design og projektering• Myndighedsansøgninger• Montage • Delentrepriser• Hovedentrepriser• Totalentrepriser

Biogasmotor

SRO-anlæg

El-kedler

FJERNVARME • ENERGI • BETON

- en stabil og troværdig samarbejdspartner!

TI-ann-Miljøvenlig energi_TI-ann-Miljøvenlig energi 18/10/12 08.32 Side 1

Den kortebane er engod forretning- også i længden

Ring til Søren Rygaard på 20 62 01 60 og hør mere.

neasenergy.com

Brug � eksibiliteten i din produktion, og få en højere indtjening på det korte marked. Hos Neas Energy

tilbyder vi at optimere din produktion på Intraday markedet. I dag er det ofte sol og vind, der sætter

prisen på elmarkedet. Det betyder større prisudsving fra dag til dag og time til time. Vi opererer 24/7

over hele Europa, og gør det muligt for vores kunder at tjene på prisændringer i markedet her og nu.

Alt du skal gøre er at melde ind, om du ønsker at deltage i Intraday markedet, så vi kan bruge den

produktion du har til rådighed - helt risikofrit og uden ekstra administration for dig.

Neas Energy annonce 210x297_fino.indd 2 20/09/13 14.05

fjernvarmennr. 7/8 · juli/august 201453. årgang issn: 0106-6234Oplag: 3.700

dansk fjernvarmeMerkurvej 76000 Koldingtlf. 76 30 80 00Fax. 75 52 89 62www.danskfjernvarme.dkmail@danskfjernvarme.dk

ansvarshavende over for presselovenFormand uffe Broformanden@danskfjernvarme.dk

redaktion redaktør lone Völckerjournalist Flemming l. rasmussenfjernvarmen@danskfjernvarme.dk

annoncer og abonnementinformationssekretær jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk

abonnementsprisKr. 780,- årligt ekskl. momstil udlandet kr. 900,- årligt inkl. forsendelse.

artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning.

Medlem af Danske Medier

forside Borup Varmeværk udvides med en ny halmkedel.

forsidefoto lars rønbøg

designDatagraf Communications

indholdMinisterens vækstopskrift

”Det, vi gør godt i dag, skal vi gøre endnu bedre i morgen”. Sådan lød erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens opskrift på at effektivisere og skabe vækst, da han for nylig talte til deltagerne i den årlige PULS-temadag i Fjernvarmens Hus.

Ministerens leveregel er skræddersyet til den måde, vi griber tingene an på i fjernvarmesektoren, når vi løbende effektiviserer og udvikler vores aktiviteter til gavn for varmeforbrugerne.

Det er Dansk Fjernvarmes fællesindkøb af ener-gibesparelser et af mange eksempler på. Ordningen blev søsat for under et år siden for at lette varme-værkerne for den tunge administration, der er bun-det i halen på energisparemålene. Og allerede nu er succesen så stor, at Dansk Fjernvarme udskiller fællesindkøbet i et selvstændigt selskab.

Det er et godt billede på, hvordan vi i sektoren stræber efter at gøre det, vi allerede gør godt, endnu bedre – også når vi fra politisk hold bliver mødt af urealistisk høje sparemål og nye admini-strative byrder.

Til gengæld forventer vi så også, at regeringens egne embedsmænd følger ministerens motto

– også når de efter sommerferien skal puste liv i den seneste vækstpakke og skabe en forbedret regulering af fjern-varmesektoren. Ellers risikerer vi nem-lig at ende med en fejlslagen regulering som den, vandsektoren lider under – og som embedsmændene nu skal til at reparere på.

Det må ikke ske – og det er nu en-gang også bedst at gøre sit arbejde ”ordentligt første gang”, så man ikke

altid behøver at gøre det om i mor-gen.

Go’ sommer!

Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme

4 leder

6 Puls 2014

10 Barmarksværk måske reddet på randen af lukning

11 succes kræver strukturændring:Fællesindkøb udskilles fra Dansk Fjernvarme

12 Kort nyt

12 affaldsaftale sikrer gode rammer for forbedret regulering

13 Energien i fokus på Folkemødet

14 smart energi – smart regulering

14 Fjernvarmen i forandring

15 Også her er der fjernvarme

16 Vellykket biogassamarbejde i Filskov

20 grøn og lokal varme holder Borup varm

24 Min dag

26 FlexCities – fjernvarmens bidrag til strategisk energiplanlægning

30 lavtemperaturfjernvarme er nu en kendsgerning i albertslund

32 Eu’s energieffektivitetsdirektiv ændrer love og bekendtgørelser

34 Fjernkøling, nye muligheder på vej

36 Fjernvarmens syn på barrierer for fjernkøling

38 Optimér fjernvarmedriften – tag kontakt til forbrugeren

40 Fjernvarmebananer rammes af bureaukratiet

42 landet rundt

44 navne

4 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

PULS 2014Årets PULS-temadag bød på masser

af god debat og intense workshops,

som giver værdifuldt input til Dansk

Fjernvarmes arbejde.

Læs mere side 6

Barmarksværk nærmere redningUggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk har fået et

tilbud om at blive en del af Verdo. Bestyrelsen for det

lille barmarksværk anbefaler et ja – men en lukning

er ikke udelukket.

Læs mere side 10

nyheder

Også herer der fjernvarmeLæs mere side 15

nye muligheder for fjernkølingNy lov udvider mulighederne for at etablere og drive varme-

pumper til produktion af varme og køling. Det åbner nye veje

for en større udbredelse af fjernkøling.

Læs mere side 34

Filskov fordobler biogasanlægFør var der en, nu er der to. Driftsle-der Niels Winther fra Filskov Energi-selskab glæder sig over at have fået en ekstra reaktortank og dermed fordoblet Filskovs biogasanlæg.

Læs mere side 16

praksis

nyheder

pULs 2014

ElanvEndElsE i fjErnvarmEsEktorEnDer var stor interesse for workshoppen om elanvendelse i

fjernvarmesektoren. Der er generel enighed om at bruge mere

el i fjernvarmen. Problemet er bare, at regler og rammer ikke til-

lader det. Der blev i workshoppen peget på, at lovgivningen bør

ændres, således at det er tilladt at installere store varmepumper

til fjernvarmesystemet i centrale områder. Variable afgifter var

en af de væsentligste løsninger på, hvordan der kan komme

mere el ind i fjernvarmesektoren.

EnErgibEsparElsErWorkshoppen om energibesparelser var eneste

genganger fra sidste års PULS. Værkerne skal sørge

for energibesparelser enten ved selv at finde dem

eller ved at købe dem. Et problem er, at de lavest-

hængende frugter er ved at være plukket, så det bli-

ver dyrere og dyrere at finde nye energibesparelser.

Tilbagebetalingstiden er ofte meget lang, hvilket

gør, at forbrugerne ikke finder det attraktivt at in-

vestere i energibesparende foranstaltninger. Der-

for var et af forslagene til workshoppen at etablere

en fond, som værkerne betaler ind til, og hvor alle

kan søge til energieffektiviseringsprojekter.

Det ruskede i teltdugen, da der 19. juni blev holdt PULS i et stort telt ved Fjernvarmens

Hus. Lige netop den dag holdt det flotte sommervejr en pause, men blæsten lod ikke til at genere de 140 deltagere, der havde taget turen til Kolding for at være en del af en utra-ditionel temadag med oplæg, debat og workshops. Alt sammen i et højt tempo.

Energiens minister måtte i sidste øjeblik melde afbud på grund af politiske forhandlinger. Til gengæld fik deltagerne mulighed for at møde Energistyrelsens nye direktør, Morten Bæk, der gav et indblik i den strategi, der nu er lagt for styrelsens arbejde. Han signalerede åbenhed og opfor-drede fjernvarmen til at komme med input til styrelsens arbejde:

– Vi vil have en åben dør og ikke sidde med armene over kors, når I kommer.

Væsentlige workshopsAlle havde på forhånd tilmeldt sig to af de workshops, der er en væsentlig del af PULS. I år var emnerne: elanven-delse i fjernvarmesektoren, energibe-sparelser, fremtidens organisering af forsyningssektoren, tariffer som in-citament, varmeforsyning i Udkants-danmark og fjernvarmeindustrien.

De seks workshops var fordelt over hele Fjernvarmens Hus, og alle steder blev der samarbejdet om at finde fælles løsninger. Deltagerne gav ideer videre til andre og fik selv noget med hjem, samtidig med at resultatet fra de seks workshops er uundværlige indspark til Dansk Fjernvarmes ar-bejde i det kommende år.

Læs et resume af, hvad der blev kon-klusionen på de seks workshops, ne-derst på siderne her.

Tilbage i teltet kunne deltagerne møde erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, der i efteråret annoncerede, at fjernvarmebranchen skal effektivisere. Temmelig meget endda.

Han fastholdt, at fjernvarmen som en del af vækstpakken skal effektivi-sere, men havde dog skruet ned for kravet.

– Vi har undersøgt potentialet, og konsulenter har sagt, at det er på en 1 milliard, men vi er rimelige folk, så vi vil nøjes med at gå efter den halve, sagde Henrik Sass Larsen. J

Masser af input, dialog og debat ved fjernvarmens folkemøde.

Danfoss-topchef Niels B. Christiansen var blandt deltagerne ved årets PULS-temadag. Han bydes vel-kommen til Fjernvarmens Hus af Kim Mortensen.

6 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

nyheder

frEmtidEns organisEring af forsyningssEktorEnOrganisering af forsyningssektoren var den workshop,

der tiltrak flest deltagere. Det hænger sammen med, at

både de store multiforsyninger og mindre værker gerne

vil i dialog omkring, hvordan organiseringen af deres sel-

skaber skal være i fremtiden, og hvilke fordele der er ved

mere samarbejde. En af udfordringerne ved workshop-

pen handlede netop omkring samarbejde og fusioner

og de skattemæssige forhold, der i nogle tilfælde gør sig

gældende ved samarbejder og fusioner. Dette gør det

uattraktivt for nogle selskaber at hjælpe/samarbejde

med mindre selskaber.

skal tariffEr brugEs som incitamEnt?Dansk Fjernvarmes F&U-konto har finansieret en

rapport med navnet ”Konkurrencedygtige fjern-

varmetariffer”, som også tager hånd om nogle

af de problemstillinger, der blev debatteret på

denne workshop. Hovedudfordringen ved work-

shoppen var, at høje, faste tariffer modvirker

energibesparelser, og deltagerne på workshop-

pen mente ,at løsningen til dette var at sænke

den faste afgift så meget som muligt. Flere gange

under workshoppen blev der argumenteret for,

at den faste tarif skulle opgøres efter effektfor-

bruget frem for boligens areal.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fortalte blandt andet om fjernvarmens rolle i regeringens vækst-pakke, mens trendrådgiver Emilia van Hauen gav sit syn på den grønne omstil-ling, som forbrugerne oplever den.

Deltagerne ved PULS-arrangementet fik mulig-hed for at gå i dialog med Energistyrelsens direktør, Morten Bæk, som her præ-senteres på scenen af Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.

7Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

nyheder

varmEforsyning i udkantsdanmarkOplægget til denne workshop om varmeforsyning i Udkantsdanmark

handlede om, hvorvidt det var muligt at få nogle synergier mellem

”usælgelige” boliger i Udkantsdanmark og varmeforsyning til disse

boliger. Mange af de tilbageværende danske oliefyr står i Udkants-

danmark, og ved at fjernvarmeselskaber går ud og tilbyder at instal-

lere eksempelvis en varmepumpe og samtidig står for driften af den,

vil man både være med til at udfase oliefyr og gøre det nemmere at

sælge boliger uden for kollektiv forsyning. Deltagerne fra workshop-

pen syntes godt om ideen og mente, at det kan være en udfordring at

finde økonomisk attraktive lokale løsninger, men at man skal være

klar til at tænke ud af boksen og skabe synergier.

fjErnvarmEindustriEnAlle lægger mærke til vindmøller i det

danske land, men nedgravede fjernvar-

merør og -komponenter er ikke altid

lige så synlige. Dette kan bidrage til, at

eksporten af fjernvarmeløsninger også

mangler synlighed, selvom der i dag eks-

porteres mange fjernvarmekomponenter.

Deltagerne i denne workshop mente, at

udfordringen omkring systemeksport

er, at der mangler en samlende aktør,

som kan få fjernvarmeindustrien ud over

rampen. Der mangler også finansiering til

investeringer, hvilket en samlende aktør

skal kunne være med til at tiltrække, f.eks.

fra pensionsselskaber.

Seks forskellige workshops gav dagen igennem delta-gerne ved PULS noget at debattere. Læs et resume af konklusionerne nederst på siderne her.

8 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

nyheder

De europæiske energimarkeder er i konstant bevægelse, så det kræver både smidighed og styrke at følge med udviklingen. For at holde balancen, skal man både kunne læse markederne rigtigt og reagere hurtigt. Hos Energi Danmark har vi en lang række specialister, som kan holde hovedet koldt og overskue forholdet mellem risiko og pris i en hektisk hverdag.

Kontakt Produktion & Balance+45 87 44 67 80pba@energidanmark.dk

www.energidanmark.dk

styrke Smidighed,

... og perfekt

balance

2014 01 10 Fjernvarmen - Perfekt balance.indd 1 04-06-2014 12:35:34

Barmarksværk måske reddet på randen af lukning

Det kriseramte Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk har nu fået et tilbud fra Verdo.

Storebroderen fra Randers har frem-lagt en plan for at overtage det lille barmarksværk på Djursland.

Kraftvarmeværkets formand, Dorthe Grand, er glad for, at Verdo har meldt sig, og ser deres tilbud som en oplagt vej ud af værkets årelange problemer.

– Bestyrelsen har modtaget Ver-dos henvendelse meget positivt. Vi vil selvfølgelig gerne trappe varmepri-sen endnu hurtigere ned, men nu skal vi have et positivt forhandlingsforløb, hvor vi skal finde den rigtige model. Det grundlæggende i tilbuddet er for-nuftigt, vurderer hun.

Gradvist lavere varmeprisForslaget fra Verdo indeholder en plan om overtagelse af barmarksvær-ket og en gradvis harmonisering af varmepriserne i Uggelhuse og Lang-kastrup, så de om ti år ligger på linje med Verdos priser. Efter en engangs-udgift på 25.000 kroner og tre år, hvor et standardhus på 130 kvadratmeter efter Verdos skøn kan varmes op for 25.000 kroner, vil priserne de følgende syv år falde til almindeligt Verdo-ni-veau. I øjeblikket ligger det på 15.811 kroner om året for et standardhus.

Værkets bestyrelse skal mødes med Verdo til august, og i mellemti-den skal der gennemføres en såkaldt ”due dilligence”. Det er Verdos mu-lighed for at undersøge den virksom-hed, selskabet vil købe, nærmere og dermed betrygge sig om, hvordan det hele ser ud på Uggelhuse-Langka-strup Kraftvarmeværk.

Kraftvarmeværkets ordinære ge-neralforsamling afholdes i slutningen

af oktober, og det er bestyrelsens mål, at der senest ved den lejlighed ligger et tilbud, andelshaverne kan tage stilling til.

Lukning er fortsat en mulighedSelvom Verdo er kommet på banen, er det stadig en mulighed, at værket luk-kes. Bestyrelsen arbejder med begge spor – men Dorthe Grand understre-ger ganske entydigt, at bestyrelsen anbefaler samarbejdet med Verdo. Vælger andelshaverne alligevel en lukning, bliver det formentlig ikke med den nuværende bestyrelse ved roret.

Borgerne i Uggelhuse og Langka-strup er splittede i spørgsmålet, og en gruppe andelshavere arbejder mål-rettet for en lukning, så hver især kan etablere egen varmeforsyning. Også selvom Verdo nu er en mulig løsning.

– Jeg synes, det er ærgerligt, at folk begynder at lave egne løsninger i stedet for at give det en chance, siger Dorthe Grand. Hun mener, at de kritiske røster bygger på en forkert forudsætning om, at det er enkelt at lukke kraftvarmeværket.

– Energistyrelsen har direkte sagt, at det er den dyreste og mest besvær-lige løsning, som aldrig har været gen-nemført før i Danmark. Der vil blandt andet komme klager fra de tilfredse andelshavere – for sådan nogle har vi faktisk. Folk, der er glade for fjernvar-men – bare ikke for prisen. En lukning vil ifølge styrelsen tage mellem to og fire år og indebære mange besværlige processer. Høringer, varsler, klagefri-ster osv., siger hun.

Splittet lokalsamfundDorthe Grand fastslår, at hun som for-mand føler et særligt ansvar over for

de andelshavere, der vil have svært ved at håndtere en lukning.

– Der er folk, som er økonomisk dårligt stillede. De har ikke penge til at etablere en individuel løsning. Den billigste individuelle løsning kan være et træpillefyr, og det er der ældre borgere, der ikke har kræfterne til at håndtere. Jeg synes, vi har et ansvar for ikke at lade de mennesker i stik-ken, siger hun.

Formanden beskriver stemningen i byen som dårlig og tegner et billede af et splittet lokalsamfund.

– Det er utrolig hårdt at stå midt i. Det minder i perioder lidt om bor-gerkrig.

Nu håber hun, at løsningen med Verdo viser sig at være en positiv og varig vej ud af problemerne. Hun roser Randers Kommune og særligt borgmesteren for at være lydhøre undervejs, men sender kritik i retning af Folketinget.

– Det går langsomt på Christians-borg. Der må sidde nogle menne-sker, som enten har en dårlig smag i munden, eller som ikke har opdaget, at barmarksværkernes situation er kritisk. Vi har været til mange møder, hvor meldingen har været, at der kommer noget. ”Der er noget på vej til de små værker, tag det nu roligt”, siger de. Men der sker intet. Det ville ellers være på tide. J

Te

ks

T: F

lem

min

g L

inn

eb

jerg

Ra

smu

ssen

fr@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

Fo

To

: Jesp

er V

old

ga

ard

uggelhuse-langkastrup har modtaget et tilbud om at blive overtaget af Verdo. Bestyrelsen for det lille værk anbefaler en fusion, men det er stadig ikke udelukket, at barmarksværket lukkes.

10 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

nyheder

Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma www.dfp.dk

En transmissionsledning mellem to værker kan gøre varmeproduktionen mere fleksibel og økonomisk rentabel for begge parter.

Hvis naboværket bruger brændsler, der supplerer jeres produktion, kan det være fornuftigt og rentabelt at hjælpe hinanden.

Måske er det en mulighed for jer?

Kontakt DFP for en uforpligtende snak på tlf. 76 30 80 00.

Transmissionsledning – en god investering

Succes kræver strukturændring:

Fællesindkøb udskilles fra dansk Fjernvarmesiden etableringen i efteråret 2013 er tilslutningen til fællesindkøb af energibesparelser blevet så stor, at fællesindkøbet skal fortsætte som et separat selskab.

Dansk Fjernvarmes bestyrelse godkendte den 3. juni, at fæl-lesindkøb af energibesparel-

ser ikke længere skal fortsætte som en del af Dansk Fjernvarme, men udskilles i et separat selskab. Det forventes, at der etableres et andels-selskab, som ejes af de værker, der er medlem af fællesindkøbet.

En service for medlemmerFællesindkøbet blev i efteråret 2013 dannet for at hjælpe de mange vær-ker, der er ved at drukne i administra-tion, og som har svært ved at frem-skaffe energibesparelserne.

Fællesindkøbet er en service for Dansk Fjernvarmes medlemmer og er allerede nu blevet en stor succes; til-meldingen til fællesindkøbet har så-ledes overskredet alle forventninger. 60 værker har tilmeldt sig, og flere har vist interesse i at deltage fra næste år. De 60 værker, der er med i dag, har et samlet energisparemål på ca. 68

GWh, hvilket gør Dansk Fjernvarmes energisparepulje til en af de største i fjernvarmebranchen.

Gennemsigtighed og konkurrencePå grund af den store tilslutning har Dansk Fjernvarme med hjælp fra en advokat vurderet, at det er mest hen-sigtsmæssigt, at fællesindkøbet vide-reføres i et separat selskab. Det skyl-des primært, at Dansk Fjernvarme håndterer indberetningsdata for hele fjernvarmebranchen. Etablering af et separat selskab sikrer gennemsigtig-hed og lige konkurrencemæssige vil-kår. Medlemmer af Dansk Fjernvarme, der ikke deltager i fællesindkøbet, hverken har eller får således omkost-ninger til fællesindkøbet, ligesom Dansk Fjernvarme ikke tjener på fæl-lesindkøbet.

De fleste fjernvarmeselskaber er meget tilfredse med etableringen af fællesindkøbet, men enkelte har ud-trykt bekymring for, at de er i direkte

konkurrence med deres brancheor-ganisation. Den bekymring imødegås også med etableringen af et selv-stændigt selskab for fællesindkøbet.

Kontrakter fortsætter uændretDe nærmere detaljer omkring udskil-lelsen af fællesindkøbet fra Dansk Fjernvarme er endnu ikke afklaret; men alle kontrakter og betingelser fra de kontrakter, der er indgået, løber videre med det nye selskab. Ud-skillelsen får altså ikke nogen betyd-ning for de mange værker, der i dag er en del af fællesindkøbet.

InformationsmødeNår de endelige detaljer er fastlagt, bliver de deltagende værker indkaldt til informationsmøde. Aktører, der er interesserede i at indgå aktøraftaler eller lignende med Dansk Fjernvarme, skal fortsat kontakte Louise Overvad Jensen, loj@danskfjernvarme.dk, ind-til andet meldes ud. J

Te

ks

T: T

ekn

isk kon

sule

nt L

ou

ise Ove

rvad

Jen

sen

, Da

nsk F

jern

varm

e loj@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k

11Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

nyheder

KORT NYT faldende indtægter fra nordsøenStaten tjente i 2013 ca. 22,1 mia. kr. på olie- og gaspro-duktionen. Det er et fald på godt 12 % i forhold til 2013, hvor statens provenu blev på25,2 mia. kr. Det fremgår af en rapport fra Energisty-relsen.

Nedgangen skyldes bl.a., at produktionen falder, fordi de danske felter bliver ældre. Produktionen af olie faldt med ca. 13 % i forhold til 2012, mens produktionen af gas faldt med ca. 18 %. Olieproduktionen er mere end halveret, siden den top-pede i 2004.

forskning skaber fremgang977 mio. kr. Så mange penge investerede de danske energiforskningsprogram-mer i 2013. Det viser energi-forskningsprogrammernes årspublikation Energi14.

Investeringerne i energi-forskning udgør 4,7 % af den samlede offentlige støtte til forskning, men pengene er, ifølge Energistyrelsen, godt givet ud. Danmarks eksport af energiteknologi er mere end fordoblet siden 2000, og det gør Danmark til det land i EU, hvor energiteknologi udgør den største del af den samlede vareeksport.

To ud af tre nye huse får fjernvarmeTo tredjedele af nybyggede huse har fået fjernvarme. Komfort og fleksibilitet er blandt de fremherskende årsager til, at boligejere væl-ger fjernvarme.

I 2013 blev mere end 20.000 nye fjernvarme-forbrugere koblet på led-ningsnettet, så mere end 1.650.000 husstande har fjernvarme. Det svarer til 63 %. Næststørst vækst er der i antallet af varmepum-per, hvor ca. 8.900 fik eget opvarmningsanlæg. Ca. 45.000 husstande har var-mepumpe svarende til 2 % af alle huse.

affaldsaftale sikrer gode rammer for forbedret regulering liberaliseringen af affaldssektoren er aflyst. Det er ifølge Dansk Fjernvarme en sejr for varmeforbrugerne og skaber et bedre afsæt forud for en ny regulering af fjernvarmesektoren.

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik i juni en aftale, der lægger et

ønske om at konkurrenceudsætte kommunernes håndtering af hushold-ningsaffald på is.

Dermed bliver kommunerne al-ligevel ikke tvunget til at sende deres affald i udbud og omdanne affalds-forbrændingerne til aktieselskaber. Parterne sætter sig i stedet sammen i en arbejdsgruppe, der skal finde andre måder at opnå de bebudede besparelser på 200 millioner kroner.

I Dansk Fjernvarme betragter man aftalen som en sejr efter et forår, hvor kampen imod en liberalisering af affaldsområdet har stået højt på dagsordenen. Et arbejde, der er fore-gået i tæt samspil med Dansk Affalds-forening og KL.

– Det ville have ramt fjernvarme-forbrugerne hårdt, hvis kommercielle aktører fik mulighed for at hæve pri-serne over de faktiske omkostninger ved affaldsbehandlingen. Derfor har vi været meget aktive for at forhindre en liberalisering, og den indsats har heldigvis båret frugt, siger direktør Kim Mortensen.

Kold ministerskulder til kritikereBeregninger fra Dansk Fjernvarme har tidligere påvist mulige prisstig-ninger på flere tusinde kroner årligt. For et hus på 130 kvadratmeter vil varmeprisen eksempelvis kunne ryge i vejret med op til 3.000 kroner.

Det har gjort indtryk på miljømini-ster Kirsten Brosbøl og fået hende til at afvise en kritik fra Dansk Industri og flere andre erhvervsorganisatio-

ner, der langer ud efter kommuner-nes fortsatte eneret til at behandle affaldet. Ministeren holder fast i regeringens effektiviseringskrav, men mener, helt på linje med Dansk Fjernvarme, at det er nødvendigt med en model, der tager hensyn til varme-forbrugerne.

– Regeringen har jo netop aftalt med KL, at der frem mod 2020 skal hentes en gevinst på 200 mio. kr., som kan komme forbrugere og virksomhe-der til gode. Men jeg synes, det er ri-meligt, at vi sætter os ned med KL og kigger på de bekymringer, som de har rejst, bl.a. om fjernvarmeforsyningen. Der skal være tryghed om den model, vi vælger, lød det fra Kirsten Brosbøl i Børsen den 19. juni.

Bør vise vej I Dansk Fjernvarme mener direktør Kim Mortensen, at den aflyste libe-ralisering af affaldssektoren bør vise vejen for en forbedret regulering af fjernvarmesektoren, der ifølge rege-ringens seneste vækstpakke skal re-sultere i besparelser på 500 millioner kroner frem mod 2020.

– Aftalen på affaldsområdet bør få talen om, at effektiviseringer ikke er foreneligt med et non profit-princip til at forstumme, så vi i stedet kan fo-kusere på at finde konkrete løsninger, der kan sikre varmeværkerne de rette rammer til at fortsætte det effektivi-seringsarbejdet, der allerede er godt i gang, siger Kim Mortensen.

Det lovforberedende arbejde star-ter efter sommerferien og den for-bedrede regulering skal efter planen vedtages i starten af 2015. J

Te

ks

T: K

om

mu

nika

tion

sche

f La

rs Blu

nck, D

an

sk Fje

rnva

rme la

b@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k

12 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

nyheder

Te

ks

T: P

resse

che

f To

rbe

n Ø

lleg

aa

rd S

øre

nse

n, D

an

sk Fje

rnva

rme to

s@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

Fo

To

: Mich

ae

l Joh

an

ne

sen

Der blev lagt en masse energi i Folkemødet 2014. Både fra arrangørernes side og fra poli-

tikeres og organisationsfolks side.Det kræver nemlig en masse

energi at stable et folkemøde på be-nene, hvor landets toppolitikere, or-ganisationsfolk, lobbyister og mange, mange andre strømmer til Allinge på Bornholm for at mødes.

I fire dage er den lille by Danmarks navle, hvor der debatteres og diskute-res politiske emner, herunder energi. For energi er ganske enkelt helt ba-salt og nødvendigt for samfundet.

Grøn og effektiv fremtidFremtiden skal være grøn, den skal give vækst, og den skal være billig og effektiv.

Folkemødet bød på mere end 2.000 events, aktiviteter og møder. Et af dem var en debat om biomasse, hvor Dansk Skovforenings direk-tør, Jan Søndergaard, diskuterede med direktør Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening, direktør Jan Eriksen fra Friluftsrådet og Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen. Overskriften for debatten var: Hvad skal det nye nationale skovprogram indeholde?

Svaret er, blandt andet, en masse biomasse til danske fjernvarmeværker, fordi bio-masse er den hurtige og effektive vej til en grøn omstilling.

– Vi kan fordoble den mængde biomasse, der bruges, sagde Skovfor-eningens direktør, Jan Søndergaard, og henviste til en anderledes skov-drift, der udnytter flere forskellige typer af træer, som tilmed vil sikre biodiversitet.

– Vi har en klode, hvor vi har en rig-tig stor udfordring med at nedbringe CO2-udledningen, hvis ikke det skal gå helt galt, sagde Dansk fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.

Derfor skal den grønne biomas-seressource udnyttes intelligent, ef-fektivt og bæredygtigt. I dag ryger to tredjedele af den mængde træ, dan-

ske skove leverer til energi, i bræn-deovnene. Dermed udnyttes træets energi ikke optimalt, og det udleder uhensigtsmæssig meget forurening.

– Som branche ønsker vi et mål for bæredygtighed. Vi lytter os til, at der er masser af uudnyttet potentiale. Det kan vi udnytte effektivt og langt mindre forurenende, end hvis vi put-ter det i brændeovne, slog Kim Mor-tensen fast.

OvergangsløsningBiomasse er den løsning, der ligger lige for i forhold til at udnytte til den hurtige omstilling. Men som både Kim Mortensen, Jan Søndergaard og Michael Leth Jess pegede på, bliver biomasse en overgangsløsning for opvarmning.

Om 20-30-40 år vil der være fun- det nye, smarte måder at udnytte biomasse på som ressource. Forsk-ningen arbejder allerede med bio-ætanol og lignende måder at udnytte halm og træ på.

Men der går mange år endnu, før forskningen kan omsættes til hver-dagsteknologi.

– Kim, dine medlemmer kan roligt udnytte biomassen de ca. 40-50 år der går, inden teknologien er modnet til anden udnyttelse. Så bare brug biomasse indtil da – så vil jeres anlæg også være afskrevet alligevel og klar til nytænkning, sagde Jan Sønder-gaard fra Skovforeningen. J

energien i fokus på FolkemødetEnergi og især biomasse var på Folkemøde-dagsordenen i flere omgange. lige fra skovorganisationernes debatter til DM i Biomasse.

Fakta om Folkemødet ɟ Folkemødet er en politikfestival,

der holdes i Allinge på Bornholm hvert år.

ɟ Folkemødet blev holdt første gang i 2011.

ɟ Siden starten i 2011 er Folkemø-det vokset betydeligt hvert år. I 2014 var der flere end 80.000 deltagere.

ɟ Deltagere er bl.a. politikere, myndigheder og faglige organi-sationer.

ɟ Dansk Fjernvarme har siden 2012 været med for at styrke sit politi-ske og faglige netværk.

Det kræver energi at håndtere biomasse. Det beviste Anne Grete Holmsgaard fra Bio-Refining Alliance, KL’s formand Martin Damm, SF’s Steen Gade og Venstres Lars Chri-stian LIlleholt, da de dystede om DM i Biomasse afholdt af Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og Verdensnaturfonden.

13Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

nyheder

Forsyningsarterne skal spille sammen på en ny og tættere måde i fremtidens energisy-

stem. Men tilpasser rammerne sig på den smartest mulige måde?

Det spørgsmål er udgangspunkt for dette års udgave af den energipo-litiske konference, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi igennem en årrække har arrangeret.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen indleder med at tale om, hvordan Danmark bevæger sig fra det politiske energi-forlig til et smart energisystem i den virkelige verden. Indlæg om integrati-onen af el i varmesystemet og brugen af varmepumper i fjernvarmen skal supplere ministeren, og tilsammen danner det et billede af fremtidens sammenhængende energisystem.

Erfaringer og ønskerSmart regulering er i fokus resten af temadagen. Dels i form af erfaringer, og dels i form af ønsker til fremtidens energipolitiske rammer.

Erfaringerne kommer blandt andet i form af et indlæg fra Danva, der for-tæller om vandsektorens erfaringer

med regulering. CBS-professor Peter Bogetoft deler ud af ”en benchmar-kers bekendelser”, mens der er viden at hente fra Færøernes erfaring med at indpasse massive mængder vind-energi.

Ønskerne til fremtiden debat-teres på baggrund af et par skarpe indspark til regeringens afgiftsana-lyse. Lars Chr. Lilleholt (V), energi- og klimaordfører, debatterer emnet med skatteordfører Nadeem Farooq (RV).

Da den energipolitiske konference holdes lige inden Folketingets åb-ning, slutter dagen med, at Mikael Børsting, public affairs-direktør hos Geelmuyden.Kiese og tidligere spin-doktor for Lars Løkke Rasmussen, kommer med sit bud på den politiske sæson 2014-2015. J

Te

ks

T: F

lem

min

g L

inn

eb

jerg

Ra

smu

ssen

fr@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

smart energi – smart reguleringFremtiden byder på et smartere og mere integreret energisystem. Hvis det skal blive en succes, må reguleringen følge med. sådan lyder debatoplægget til årets energipolitiske konference.

Hvad, hvor og hvornårHvad: Energipolitisk konference.Hvor: Moltkes Palæ, København K.Hvornår: Torsdag den 4. septem-ber 2014 fra kl. 09.30.

Fjernvarmen i forandringstrategisk energiplanlægning og fremtidens fjernvarmesystemer er blandt emnerne, når Dansk Fjernvarme inviterer til landsmøde. Mød også rasmus Helveg Petersen og DOng-chef thomas Dalsgaard.

Dansk Fjernvarmes landsmøde byder igen i år på et spæn-dende miks af energipolitik,

debatter, faglige indlæg og årets bedste chance for at mødes med kol-legaer fra hele landet.

Hovedtemaet i år er ”Fjernvarmen i forandring”, og klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen er blandt de første ved mikrofonen. DR-journalist Clement

Kjersgaard styrer efterfølgende en række af partiernes energiordførere igennem en skarp debat om aktuelle energiemner i dansk energipolitik.

Det er dog et faktum, at meget af den lovgivning og de rammer, der påvirker den danske energisektor, stammer fra EU. Derfor vil Paul Voss, direktør for den europæiske fjernvar-meorganisation Euroheat & Power, give sin globale vinkel på, hvad vi kan

forvente fra EU.

Moderne fællesskabFredagens program er stadig i støbeskeen, men der er fuld garanti for, at landsmødet også i 2014 er årets bedste mulighed for at møde kollegaer fra

hele branchen. Mødet er også en anledning til at møde et væld af for-skellige virksomheder ved de mange træfpunkter og stande, der skaber aktivitet omkring landsmødet.

En del af fredagens program er delt op i sessioner, hvor deltagerne kan vælge at høre om strategisk energiplanlægning og fremtidens fjernvarmesystem. Dagen slutter med et indlæg om DONG Energys syn på kraftvarmens udvikling, som hol-des af koncerndirektør Thomas Dals-gaard, inden Karen-Marie Lillelund runder af med et causeri.

Oplysninger om program og trans-port findes på Dansk Fjernvarmes hjemmeside. Tilmelding til selve landsmødet åbner omkring 1. septem-ber, hvor ny information udsendes. J

Hvad, hvor og hvornårHvad: Dansk Fjernvarmes 56. landsmøde.Hvor: Aalborg Kongres & Kultur Center.Hvornår: Torsdag den 30. og fredag den 31. oktober 2014.

Te

ks

T: F

lem

min

g L

inn

eb

jerg

Ra

smu

ssen

fr@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

lanDsMøDE 2014

EnErgiKOnFErEnCE

14 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

nyheder

og

så

he

re

r de

r fje

rnva

rme

Ve

JLe

Vin

DM

ØLL

eT

ek

sT

: Fle

mm

ing

Lin

ne

bje

rg R

asm

uss

en

fr

@d

an

skfj

ern

varm

e.d

kF

oT

o: J

en

s W

en

de

l-H

an

sen

, Ve

jleM

use

ern

e

Hvo

r e

r vi

? I V

ejle

Vin

dm

øll

e,

der

lig

ger

på

en b

akk

e sy

d

for

Vej

les

cen

tru

m. D

en n

u-

være

nd

e b

ygn

ing

er f

ra 1

890,

o

g m

øll

ens

inve

nta

r er

fra

19

30’e

rne.

Den

fu

nge

red

e so

m

mø

lle

ind

til 1

960.

Fra

mø

llen

s ru

nd

ga

ng

er d

er e

n im

po

ne

-re

nd

e u

dsi

gt

ove

r V

ejle

by,

G

rejs

da

len

, Vej

le F

jord

og

V

ejle

Åd

al.

Mø

llen

ha

r væ

ret

igen

nem

en

om

fatt

end

e re

-

no

veri

ng

og

ha

r i d

en f

orb

in-

del

se f

ået

fje

rnva

rme.

Der

er

gra

tis

ad

ga

ng

til m

øll

en.

Hve

m le

vere

r va

rme

n?

V

ejle

Fje

rnva

rme

A.m

.b.a

.

Hvo

r m

eg

et

varm

e b

rug

er

Ve

jle

Vin

dm

øll

e?

Mø

llen

h

ar

ikke

tid

lig

ere

være

t o

p-

varm

et. D

a d

en f

ørs

t li

ge

er

ind

viet

eft

er r

eno

veri

ng

en, e

r d

er e

nd

nu

ing

en d

rift

sta

l.

Hvo

rda

n f

un

ge

rer

varm

e-

syst

em

et?

Fje

rnva

rmen

ko

m-

mer

ind

til

et

tekn

ikru

m, d

er

er b

ygg

et i

forb

ind

else

me

d

ren

ove

rin

gen

. Her

vek

sles

va

rmen

til

et

van

db

ase

ret

gu

lvva

rmes

yste

m. D

er e

r va

rme

i sel

ve m

øll

ekro

pp

ens

stu

epla

n, m

en ik

ke p

å 1

. og

2.

sa

l. D

er e

r to

sa

mm

enh

æn

-g

end

e m

øll

estu

er i

tilk

ny

t-n

ing

til

sel

ve m

øll

ekro

pp

en,

og

her

er

der

gu

lvva

rme

. V

arm

en s

tyre

s vi

a te

mp

era

-tu

rfø

lere

. Des

ud

en e

r d

er e

t ve

nti

lati

on

ssys

tem

, der

sty

-re

s vi

a fu

gtm

åli

ng

er.

Hvo

r læ

ng

e h

ar

Ve

jle

Vin

d-

mø

lle

ha

ft f

jern

varm

e?

Si-

den

201

4. M

øll

en g

enå

bn

ede

den

15.

jun

i.

Ford

ele

n v

ed

fje

rnva

rme

?B

egru

nd

else

n f

or

at in

sta

ller

e va

rme

var

at b

egræ

nse

tem

-p

erat

uru

dsv

ing

og

der

med

u

nd

gå

fug

tpro

ble

mer

. Jo

rd-

varm

e o

g a

nd

re a

lter

nat

iver

b

lev

ove

rvej

et, m

en f

jern

-va

rmen

va

r b

illi

gst

. Des

ud

en

væg

ted

e d

et, a

t fj

ern

varm

e d

rift

smæ

ssig

t va

r m

est

enke

l.

Stø

rste

ud

ford

rin

g v

ed

va

rme

? A

t in

sta

ller

e va

rme

ud

en a

t ø

del

æg

ge

mø

llen

s o

pri

nd

elig

e u

dse

end

e. D

erfo

r va

r g

ulv

varm

e d

en e

nes

te

mu

lig

hed

. Det

va

r o

gså

pla

-n

en a

t fø

re v

arm

e o

p p

å d

e to

øve

rste

eta

ger

, men

det

ku

nn

e ik

ke la

de

sig

gø

re u

den

at h

ave

kon

vek

tore

r el

ler

an

det

u

dst

yr s

tåen

de

. Det

va

r h

elle

r ik

ke m

uli

gt

at u

nd

gå

rør

elle

r a

n-

dre

syn

lig

e in

sta

llat

ion

er.

Hvi

lke

n s

ærl

ig b

ety

dn

ing

ha

r va

rme

ne

top

he

r? V

arm

en s

kal

ska

be

et s

un

dt

ind

ekli

ma

, så

det

fo

rhå

ben

tlig

ikke

igen

bli

-ve

r n

ød

ven

dig

t at

ren

ove

re p

å g

run

d a

f in

dtr

æn

gen

de

fug

t o

g

kon

den

s p

å væ

gg

ene

. Va

rmen

g

ør

det

des

ud

en m

uli

gt

at u

d-

vid

e å

bn

ing

ssæ

son

en.

Bo

nu

sin

form

ati

on

: Fø

r m

øll

en

ble

v re

no

vere

t, v

ar

der

fu

gt

i den

h

vid

pu

ds,

og

der

for

hu

gg

ede

mu

rern

e a

l pu

dse

n a

f h

elt

ind

ti

l ste

nen

e. M

øll

en fi

k ef

terf

øl-

gen

de

lov

til a

t u

dtø

rre

nat

url

igt,

in

den

der

ko

m p

ud

s p

å ig

en. D

er

er o

gså

lave

t en

ny

tag

kon

stru

k-ti

on

, fo

rdi s

pæ

ren

e va

r u

nd

er-

dim

ensi

on

ere

de

. Des

ud

en e

r kr

an

sen

, so

m m

øll

ehat

ten

kø

rer

run

dt

på

, rep

are

ret,

og

hel

e m

øl-

len

ma

let.

Den

tre

dje

sø

nd

ag

i ju

ni e

r n

atio

na

l mø

lled

ag

. Her

ska

ber

ci

rka

100

mø

ller

ove

r h

ele

lan

det

o

pm

ærk

som

hed

om

krin

g g

am

le

vin

d- o

g v

an

dm

øll

er g

enn

em e

t væ

ld a

f a

kti

vite

ter.

Vej

le V

ind

-m

øll

e g

enå

bn

ede

i fo

rbin

del

se

med

det

te å

rs m

øll

eda

g.

Kil

de:

Byg

nin

gsk

on

stru

ktø

r o

g in

tern

b

ygh

erre

råd

giv

er p

å re

no

veri

ng

spro

-je

kte

t K

ars

ten

Fih

l, V

ejle

Ko

mm

un

ale

E

jen

do

mm

e.

Vellykket biogas-samarbejde i Filsk ovBiogasanlægget i Filskov ved grindsted fordobler kapaciteten og får samtidig et markant kvalitetsløft via en omfattende renovering. Det har været nemt at få nye landmænd til at levere gylle til anlægget.

16 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

praksis

Vellykket biogas-samarbejde i Filsk ov

Te

ks

T: F

lem

min

g L

inn

eb

jerg

Ra

smu

ssen

fr@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

Fo

To

: nils R

ose

nvo

ld

Landmand Tage Schmidt har fået besøg på sin gård, og så er han ikke engang hjemme.

Det gør nu ikke så meget, for Peder Erik-sen fra Filskov Energiselskab er en hyppig gæst, der selv kan klare sit ærinde. Stedkendt svinger han lastbilen ind ad den lille vej, der fører hen mod gården. Han drejer rundt om stalden og bakker op langs bygningen. Her kobler han lastbilens slange til et rør, og her-efter fyldes lastbilens tankrum med gylle fra de mange køer, der i øvrigt følger opmærk-somt med i processen.

– De er simpelt hen så nysgerrige, konsta-terer Peder Eriksen med et smil, mens han hilser på gårdhunden, der også er kommet til.

Han startede sit besøg på gården med at aflevere en tankfuld afgasset gylle i en af

Tage Schmidts gylletanke, og nu er vognen igen fyldt – denne gang med ”frisk” gylle. Nu går turen tilbage til udkanten af Filskov, hvor byens biogasanlæg holder til. Her ender gyl-len i reaktortankene, og resultatet er grøn strøm og fjernvarme til de knap 250 fjern-varmeforbrugere i den lille by, der ligger ved Grindsted i Sydjylland.

Stod ved en skillevejFilskov Energiselskab ligger ved en landevej – men i symbolsk forstand var fjernvarme-værket for nogle år siden kommet til en skil-levej.

Fjernvarmen kom til Filskov i 1992 som et flisfyret varmeværk. Siden 1995 har varmen været produceret via biogaskraftvarme med en flisken som sekundær varmekilde. Men fliskedlen var ved at være slidt op, og bio-

17Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

praksis

gasanlægget kunne også trænge til en række opgraderinger. Så værkets bestyrelse gik i gang med at lægge planer for fremtiden – og det skulle vise sig at blive en lang proces.

– Jeg kom med i bestyrelsen for syv år siden, og da var snakken i gang, fortæller formand Kjeld Moustgaard.

– En af årsagerne til, at det tog ret lang tid at få strategien klar, var, at vi i lang tid arbejdede på en plan om at koble os sammen med et andet værk i området. Det endte med ikke at lyk-kes, og så måtte vi til at tænke i de løsninger, vi selv kunne gennemføre.

FremtidssikringI stedet for at forny flisanlægget og fortsætte med samme setup som hid-til valgte bestyrelsen at se anlægget igennem med friske øjne.

Det førte i sidste ende til en plan, der er et udtryk for en klar satsning på biogassen. Kapaciteten fordobles, og værket styrkes samtidig med en

række forbedringer, eksempelvis et anlæg til hygiejnisering, et svovlrens-ningsanlæg, en fakkel til afbrænding af overskydende gas og meget andet. Samtidig skal en ny træpillekedel agere andenviolin og afløse flisanlæg-get, der er sendt på pension.

Værkets gode erfaringer med biogasproduktion gjorde udslaget, i kombination med at energipoliti-kerne i en årrække frem har bestemt en fast afregningspris for el produce-ret på biogas.

– Det er en klar ambition, at vær-ket fremtidssikres, uden at det fører til stigende varmepriser. Det lykkes også, fastslår Kjeld Moustgaard.

Planlægning og improviseringDe centrale brikker i det omfattende renoveringspuslespil, Filskov Ener-giselskab har været igennem, er den nye biogasmotor og den nye reaktor-tank, der tilsammen sikrer, at anlæg-gets kapacitet fordobles, så det årligt

Filskovs omfattende ombygningUdbygning og op-gradering af Filskovs biogasanlæg omfatter følgende:

ɟ Nye gas- og gyllerør under jorden

ɟ Asfaltering af gårds-plads

ɟ Ny reaktortank ɟ Ny og større biogas-

motor på 1,2 MWh ɟ Hygiejniseringsanlæg ɟ Svovlrensningsanlæg ɟ Renovering af modta-

geanlæg (nye plader og porte)

ɟ Gasfakkel ɟ Ny skorsten ɟ Træpillekedel på 1,0

MWh med tilhørende silo

ɟ Nye mandskabsfaci-liteter med kontor, bad, omklædning og mødelokale

ɟ Nyt og større værk-sted

ɟ Nødkøleanlæg ɟ Ny transformersta-

tion til elprodukti-onen

ɟ Samlet pris: Cirka 22 mio. kr.

Driftsleder Niels Winther (tv.) og Peder Eriksen får ekstra travlt, nu hvor biogasproduktionen i Filskov kan fordobles.

18 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

praksis

kan håndtere 80.000 ton gylle og an-den biologisk nedbrydelig biomasse.

Dertil kommer en lang række til-pasninger og forbedringer på anlæg-get, oplyser driftsleder Niels Winther.

– Vi havde mere eller mindre hele området gravet op. Alle rørene mel-lem de forskellige tanke, modtagean-læg og reaktortanke er udskiftet. Bag-efter fik vi gårdspladsen asfalteret, så vi slipper for at hvirvle støv rundt hele tiden, fortæller han.

Filskov Energiselskab har også skiftet flis ud som sekundært brændsel og har fået installeret en træpillekedel med tilhørende silo, og samtidig er nye mandskabsfaciliteter og et større værksted også en del af projektet.

Niels Winther lægger ikke skjul på, at det har været nødvendigt at holde tungen lige i munden undervejs.

– Det har været en kæmpe udfor-dring at planlægge det hele, så om-bygningen kunne tages i etaper, hvor produktionen samtidig kunne holdes kørende. Alt på sådan et anlæg er jo forbundet med hinanden.

– Processen var svær at gennem-skue. Det har krævet både planlæg-ning og evnen til at improvisere – ek-sempelvis hvis vejret drillede. Her har vi indimellem måttet tænke hurtigt og træffe en rask beslutning.

Fordobling af antal landmændEn fordobling af biogasproduktionen kræver i sagens natur mere gylle. Det har imidlertid ikke været noget pro-blem at skaffe.

Antallet af landmænd, der får de-res gylle afgasset i anlægget, er helt

uproblematisk fordoblet. Der er alene tale om kvægbrug i lokalområdet, og deres indbyrdes positive snak om biogas har, ifølge Niels Winther, været med til at bane vejen for, at flere har meldt sig til at låne deres gylle ud til biogasanlægget og få det leveret til-bage i en afgasset version.

Det betyder, at Peder Eriksen og hans kollegaer fra Filskov Energiselskab skal lære en række nye adresser i lokalområdet at kende – men til gengæld kan lastbilen fyldes oftere og bidrage til en lokal og miljøvenlig kraftvarmeproduktion i Filskov. J

Landmand: Biogas giver gevinstLandmand Tage Schmidt ser store fordele i at få gyllen behandlet på biogasanlægget.

– Den afgassede gylle forsvinder bedre ned i græsmarkerne og ligger ikke oven på som en sump. Samtidig har planterne bedre vilkår og vokser hurtigere. Desuden slipper vi for at flytte gylle rundt mellem forskellige tanke, fordi flytningen sker i forbindelse med transporten til og fra biogasanlægget. Der er mange fordele og ingen rigtige ulemper.

Når biogasanlæg andre steder kæmper for at komme i gang, mener Tage Schmidt, at det skyldes landmændenes begrænsede muligheder for at skaffe kapital til nye anlæg. Står de der først, skal landmændene nok komme, vurderer han.

Peder Eriksens primære funktion hos Filskov Energiselskab er egentlig at arbejde som smed og vedligeholde anlægget. Men han supplerer som chauffør, når den faste mand i lastbilens førerhus er væk.

19Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

praksis

Te

ks

T: F

lem

min

g L

inn

eb

jerg

Ra

smu

ssen

fr@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k Fo

To

: La

rs Rø

nb

øg

Grøn og lokal varme holder Borup varmEn ny halmkedel sørger for, at den sjællandske by Borup frigør sig af fossile brændsler. Et årelangt stabilt samarbejde med lokale landmænd skal også fremover være nøglen til succes.

Det er et helt almindeligt syn at se en trak-tor med en vogn fyldt med halm køre ind ad Bækgårdsvej i Borups sydlige del. Et

stykke inde drejer den til venstre for at aflevere sin last på byens varmeværk.

Fremover kommer det til at ske oftere, end det er tilfældet i dag. Landmændene omkring Borup, 20 kilometer vest for Køge, skal nemlig følge med efterspørgslen, når værket senere i år indvier en ny kedel, der fordobler kapaciteten. Det giver plads til, at flere kan komme på led-ningsnettet.

I øjeblikket møder man synet af en byggeplads. Skelettet til udvidelsen er klar, og kedlen er løf-tet på plads. Der er stadig masser af arbejde at gøre, inden den første halmballe kan rulle ind i den nye kedel. Indvielsen er planlagt til den 15. november 2014, hvor værket samtidig fejrer 50-års jubilæum.

Herre i eget husByggeriet af Borup Varmeværks nye halmkedel er kulminationen på et forløb med mange for-andringer.

20 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

praksis

Frem til 1984 brugte værket alene olie, men så foreslog en gruppe landmænd, at de, sammen med varmeværket, byggede et halmvarmeværk. Det endte med, at landmændene byggede vær-ket på egen hånd og solgte varmen til varme-værket. Sådan kørte samarbejdet i mange år.

I 2006 var udstyret så nedslidt, at kedlen blev udskiftet. Det kostede 10 millioner, og den regning var varmeværket med til at betale. For-løbet fik Borup Varmeværks bestyrelse til at gå i tænkeboks.

– Vi begyndte at overveje, om vi kunne blive herre i eget hus, eventuelt ved at bygge vores eget værk. Kontrakterne med halmleverandørerne stod til at udløbe i 2016, og så kunne vi gøre, som vi ville, fortæller varmeværkets formand, Sven Gissum.

Forhandlingerne med halmleveran-dørerne endte dog med, at varmeværket i 2011 købte halmværket for 11,5 mil-lioner.

Den kun fem år gamle kedel viste sig dog hurtigt at være for lille til at klare den stigende efterspørgsel ef-ter fjernvarme. Derfor gik bestyrel-sen i gang med at planlægge den udvidelse, der nu er godt i gang med at blive til virkelighed.

Større værk giver mulighederMed den nye halmkedel er Borup Varmeværk blevet både større og mere fleksibelt indrettet.

– Vi har måttet sige nej til kunder, fordi vi ikke havde kapacitet nok. Der er ikke nogen ide i at tage nye forbrugere med og så varme dem op på olie, som er fire gange så dyr som halm. Det er realiteten for os, indtil den nye kedel er klar, fortæller Sven Gissum.

Når den nye kedel tages i brug, kan værket producere to gange 7,5 MW på halmkedlerne og yderligere 10 MW på olie, som det dog kun er planen at bruge i nødstilfælde.

Udbygningen giver mulighed for at udvide forsyningen. Fjernvarmen er således på vej til den nærliggende landsby Nr. Dalby, og der er også muligheder i at forsyne industrikunder i selve Borup, hvoraf mange ligger tæt på værket. Desuden udvider Borup sig, og nye borgere kan fremover få glæde af fjernvarmen.

Smartere askehåndteringUd over den forøgede kapacitet giver udvidel-sen også en smartere drift, ikke mindst når det gælder håndteringen af aske. Den nuværende udgave af værket har en almindelig container, der tømmes tre gange om ugen. Asken sendes tilbage til halmleverandørerne, og det giver, ifølge driftschef Torben Hansen, udfordringer.

21Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

praksis

– Det er især vanskeligt om vinteren, fordi asken skal pløjes ned, og det er svært i frost. Frem-over får vi et askelager, der kun skal tømmes 1-2 gange om året. Det giver en meget bedre opbevaring og en meget bedre logistik. Nu kan asken leveres tilbage på de optimale tidspunk-ter, og transporten kan samles over en kortere periode, fortæller han.

Rettidig omhuDen nye kedel skal skabe et solidt fundament under værkets økonomi og dermed den varme-pris, de cirka 1.150 andelshavere betaler.

– Der har ikke været prisstigninger hos os i mere end 10 år, og det kommer der heller ikke som følge af dette byggeri, fastslår Sven Gissum.

Værkets restgæld stod til at blive betalt ud inden for de nærmeste år, og derfor kunne Bo-rup Varmeværk have kørt videre med det gamle setup, så længe remmer og tøj kunne holde. Der-med kunne prisen formentlig være faldet, men

i stedet investerer værket 35 millioner kroner i fornyelse.

– Det er klart, at prisen kunne være sat ned, hvis vi ikke havde gjort noget. At vi handler nu, er et udtryk for rettidig omhu, mener forman-den.

Han hæfter sig ved, at byggeriet styrker var-meværkets økonomi på en række fronter. Den nye kedel levetidsforlænger automatisk kedlen fra 2006, som fremover skal bruges mindre. Samtidig giver den ekstra kedel en mere flek-sibel drift, eksempelvis ved at værket nu kan køre på den ene kedel, mens der udføres service på den anden. Endelig giver den nye kedel som nævnt også mulighed for at udvide forsynings-området, hvilket er med til at styrke den sam-lede økonomi.

– Vi behøver ikke at vokse, for at økonomien i den nye kedel er god. Men det er klart, at hver kunde, der kommer på fra nu af, forbedrer øko-nomien til gavn for alle, fastslår Svend Gissum.

I forhold til økonomien er der dog en enkelt sten, der generer i formandens sko – nemlig Køge Kommunes brug af garantiprovision. Vær-ket skal hvert år betale 1,5 procent af restgæl-den i provision til kommunen.

– Det er med til at fordyre projektet unødigt for Borups borgere. Det synes vi er forkert og fuldstændig ubegrundet, fastslår formanden.

Positive oplevelserBorup Varmeværk har 30 års erfaring med halm-fyring, og det blev afgørende for, at udvidelsen sker i form af endnu mere halmfyring.

Driftschef Torben Hansen (tv.)

og formand Sven Gissum ser frem til at få den nye kedel

sat i drift.

De forskellige elementer, der tilsammen udgør Borup Varmeværks nye halmkedel, er ved at være på plads. Anlægget indvies til november.

22 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

praksis

– Vi overvejede flis, alene af den grund at det ville give os flere strenge at spille på. Men vi valgte at blive ved halmen, for vi har udeluk-kende haft positive oplevelser med halmleve-randørerne gennem årene.

– Vi har haft kontrakter af flere års varighed, som begge parter har været glade for. Der har altid været stabilitet i samarbejdet, siger Sven Gissum.

Lokal løsning var en prioritetUd over de mange års gode samarbejde var det i sig selv en prioritet for Borup Varmeværks bestyrelse, at de, ved at vælge en ny halmkedel, ville støtte lokalområdet.

– Det, at vi handler vores brændsel lokalt, spiller afgjort en stor rolle. Havde vi købt flis, kunne det komme fra et andet sted i udlandet. Nu understøtter vi vores lokalområde, og det gør en forskel et sted som Borup, mener Sven Gissum.

Han tilføjer, at der er et stort potentiale for at købe halm af områdes landmænd. Efter udvi-delsen får Borup Varmeværk brug for 9.000 tons halm om året, men leverandørkredsen sælger samlet set cirka 20.000 tons halm hvert år. I dag

sælger de bare til andre end det lokale varme-værk.

Alt taget i betragtning er Sven Gissum meget tilfreds med udviklingen for Borup Varmeværk, som ikke alene er blevet herre i eget hus – men også har udvidet huset til dobbelt størrelse.

– Vi mener selv, at vi er med til at træffe en rigtig god beslutning for Borup by til de næ-ste mange år. Det er rimelig billig varme, den er grøn, og den er lokal. Og så har vi stadig et vækstpotentiale, vi kan udfylde. J

Vellykket fusionDa Borup Varmeværk i 2011 købte halmværket af halmleve-randørkredsen, betød det, at to virksomheder skulle fusio-neres. Bjarne Thorsen og Torben Dahl havde sammen passet halmvarmeværket i mere end 25 år, og nu blev de en del af Borup Varmeværk.

– De to verdener skulle passe sammen, og det er gået over al forventning, siger formand Sven Gissum, der ser mange for-dele i en samlet varmeforsyning:

– Nu er det ikke længere noget med, at ”de andre gør”. Nu er det hele ”os selv”. Før købte vi varmen uden at vide, hvad der lå bag. Nu har vi indflydelse på alle led i processen og kan optimere det hele. Og det er naturligvis fuldstændig afgørende, at Torben og Bjarne har bragt deres erfaring fra halmværket med sig.

Når den nye kedel tages i brug, kan værket producere to gange 7,5 MW på halmkedlerne og yderligere 10 MW på olie, som det dog kun er planen at bruge i nødstilfælde. Udbygningen giver mulighed for at udvide forsyningen og koble nye forbrugere på, både i selve Borup og muligvis også den nærliggende landsby, Nr. Dalby.

23Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

praksis

24 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

Min dag

Isabel F. Nielsen31 åR · InGEnIøR · ESBjERG FORSynInG A/S · 7½ åR I StILLInGEn

Te

ks

T: L

on

e Vö

lcker lv@

da

nskfj

ern

varm

e.d

kF

oT

o: F

lem

min

g L

. Ra

smu

ssen

Det første, jeg gør, når jeg møder om morgenen, er at logge ind på computeren og se, om der er kommet mails, jeg skal svare på. Og så bruger jeg Outlook til at få et over-blik over dagens opgaver.

Mit arbejde består i alle mulige forskellige opgaver, der typisk har med beregninger at gøre. Det kan være dimensi-onering af ledninger, ledningsrenoveringsstrategi, projekt-forslag, aftaler om overskudsvarme, beregning af emis-sioner, spids- og reservelaststrategi, energibesparelser og og projektledelse. Og så sparrer jeg selvfølgelig med andre varmeforsyninger om de ting, jeg arbejder med.

Min vigtigste opgave er lige nu vores handleplan for spids- og reservelast. Den skal fastlægge, hvilke anlæg der skal udfases, og hvad vi skal satse på i fremtiden for at leve op til vores strategi. Det er en spændende opgave, som fylder meget i øjeblikket.

Mine tætteste kolleger er Søren Kaffka og Poul Scheby. Søren har bl.a. ledningsnettet og planlægningen som sine arbejdsområder, og Poul arbejder bl.a. med energibespa-relser. Jeg har opgaver inden for begge områder, så jeg arbejder meget sammen med dem begge to. Det betyder også, at vi har et overlap på opgaverne, så vi ikke er så sårbare.

jeg spiser min frokost i kantinen sammen med mine kolle-ger. Det godt med et afbræk, hvor vi kan snakke om andre ting og måske også lige få snakket med nogle fra de andre afdelinger.

jeg er gladest for mit arbejde, når jeg har medindflydelse på de opgaver, jeg har. Det har jeg heldigvis på langt det meste, men selvfølgelig er der også mere rutineprægede opgaver, der skal laves.

Der er mest pres på omkring årsskiftet, når vi skal dimen-sionere de ledninger, der skal renoveres året efter, og evaluere/benchmarke på projekterne i det forgangne år. Det er også omkring nytår, vi begynder at gøre klar til at indberette energibesparelser. På andre tider af året kan vi også pludselig få travlt, f.eks. hvis vi bliver kontaktet af en virksomhed, der gerne ville have haft fjernvarme i går. Det løser vi også.

jeg kan lide at arbejde med fjernvarme, fordi det er et in-teressant område, hvor der sker meget. Det er spændende at være med til at gennemføre de ændringer, der skal til, for at fjernvarmen fortsat kan være en vigtig spiller.

Hvis jeg skulle lave noget andet, ville jeg nok arbejde som VVS-ingeniør, som jeg er uddannet til. Det skulle i hvert fald være noget med beregninger og samtidig no-get, hvor jeg er i kontakt med andre mennesker.

En særlig oplevelse var, første gang vi var ude på en messe for at snakke energibesparelser med kunderne. Det er en meget anderledes op-gave end det, jeg sidder med til daglig. Vi tager stadig ud til boligmesser, og det er rigtig sjovt, når der kommer nogen forbi og siger: ”Det råd, du kom med sidste år, var faktisk meget godt”.

Det sidste, jeg gør, før jeg går hver dag, er at løbe kalende-ren igennem og se, hvilke møder jeg har næ-ste dag.

ÅBNINGSTALERasmus Helveg Petersen, Klima-, energi- og bygningsminister

MIDDAGSTALEConnie Hedegaard, EU’s klimakommissær

SMART ENERGISMART REGULERINGENERGIPOLITISK KONFERENCEKOM, BLIV KLOGERE OG MØD DIT NETVÆRK

TORSDAG DEN 4. SEPTEMBER 2014 MOLTKES PALÆ – KØBENHAVN

FÅ NY VIDEN OM EL I VARMESYSTEMETHØR EN BENCHMARKERS BEKENDELSERFÅ INDSIGT I VALGÅRETS POLITISKE LANDSKABLYT TIL EKSPORTERFARINGER FRA KINA OG MEGET, MEGET MERE

LÆS MERE OG TILMELD DIG:www.danskenergi.dk/energi2014

FlexCities – fjernvarmens bidrag til strategisk energiplanlægningi østjylland har FlexCities-projektet undersøgt konkrete muligheder for, hvordan strategisk energiplanlægning kan gribes an. resultatet præsenteres på en temadag 20. august.

eneRgipLanLægning Fjernvarmevær-kerne i Horsens, Dagnæs-Bækkelund, Hedensted, Løsning og Brædstrup har undersøgt mulighederne for at for-binde fjernvarmeværker i Horsens og Hedensted Kommuner med transmis-sionsledninger. Ved at gøre det bliver det muligt:

ɟ At udnytte overskudsvarme fra industrier

ɟ At tilføje store solvarmeanlæg, uden at disse skal placeres i byom-råder

ɟ At tilføje varmelagre ɟ At fjernvarmeforsyne en række

mindre bysamfund, som i dag er individuelt forsynet

ɟ At drage nytte af varmekilder, som kræver et stort varmegrundlag (f.eks. biomassefyret kraftvarme og geotermi)

ɟ At forsyne biogasanlæg med pro-cesvarme og/eller aftage biogas-produceret varme

ɟ Inden for eksisterende fjern-varmeområder at konvertere områder, som i dag er forsynet med individuel naturgas, til fjern-varme. Vurderingen er, at fjern-varmegrundlaget kan fordobles i Horsens-Hedensted-området.

Scenarier – grundlast er biomassefyret kraftvarme eller solvarmeScenarieberegninger belyser forskel-lige muligheder for overgangsløsnin-ger i form af biomasse og slutløsninger frem mod en fossilfri varmeforsyning i Horsens og Hedensted Kommuner, hvor der benyttes VE-teknologier til at erstatte varmeproduktionen fra na-turgasbaserede enheder. I beregnin-gerne indgår en konvertering fra indi-viduelle naturgasfyrede varmekunder, således at det samlede varmebehov, der skal dækkes af systemet, er over 850.000 MWh.

Konverteringerne og de eksiste-rende fjernvarmenet tænkes forbun-det via transmissionsledninger, så den billigere biomasse og VE-varmepro-duktion kan fordeles i systemet. CO2-udledningen reduceres både i biomas-sescenarier og i scenarier med VE.

Grundlasten dækkes af biomasse-fyret kraftvarme på halm og flis, når disse typer indgår i scenarierne. Når solvarme og varmepumper indgår i scenarierne, udgør solvarmen grund-lasten.

Omlægningen til større andele af VE i det samlede system kræver store investeringer. De økonomiske resul-tater viser, at besparelsen på driften i scenarierne er større end kapital-omkostninger. Derfor ses der også en nettobesparelse.

Varmeproduktionspriserne på VE-enhederne inklusive kapitalomkost-ninger er billigere end den fossile forsyning fra naturgas. Ved højere dækningsgrader på VE-teknologierne stiger den marginale varmeprodukti-onspris. Derfor er det vigtigt at opti-mere systemet, så de billigste enhe-der dækker mest muligt af grundlast; eks. en optimering mellem overskuds-varme, varmepumper og solvarme inklusive store lagre.

Selvom halm og flis til kraftvarme giver den største besparelse, anbefa-les mere vedvarende energiløsninger som varmepumper og solvarme til den fremtidige forsyning, mens bio-masse kan bruges som overgangsløs-ning.

Produktion af fjernvarme baseret på forskellige kilderOverskudsvarme fra virksomheder kan blive et væsentligt bidrag til fjernvarmen. En mulig forretningsmo-del for etablering af varmepumper til udnyttelse af overskudsvarme er, at et fjernvarmeværk etablerer og driver varmepumpeanlæg og installationer uden for industrivirksomhedens ma-trikel, og at der – af afgiftsmæssige årsager – ikke er vederlag mellem parterne.

En screening af udvalgte virksom-heder i området viser et samlet po-tentiale på 150.000 MWh overskuds-varme. Med få undtagelser findes de lettest tilgængelige ressourcer ved udnyttelse af kondensatorvarmen fra industrielle køleanlæg. Hovedparten af potentialet for udnyttelse af over-skudsvarme skal således udnyttes ved hjælp af varmepumper.

Der vil i mange tilfælde være

Te

ks

T: P

roje

ktche

f Mo

rten

Ho

fme

ister, G

røn

en

erg

i mh

o@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k, og

pro

jektle

de

r på

Fle

xCitie

s Pe

r Kriste

nse

n, kriste

nse

n co

nsu

lt ap

s. p.kriste

nse

n@

ou

tloo

k.com

FlexCities FlexCities er et analyseprojekt finansieret af Region Midtjylland (FjernvarmeVækst) og de delta-gende fjernvarmeselskaber, Hor-sens og Hedensted Kommuner og Insero. Målet er at fortsætte i en implementeringsfase, evt. med støtte fra nationale eller EU-midler.

Rapporten for FlexCities-pro-jektet kan findes på Grøn Energis hjemmeside.

Dansk Fjernvarme fortsæt-ter arbejdet med ”Drejebog for samarbejde mellem fjernvarme-værker”.

26 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

en barriere i, at virksomhedernes kølebehov om vinteren delvist kla-res med frikøling, eller de selv kan udnytte en større eller mindre del af overskudsvarmen. Derfor ligger det største potentiale for udnyttelsen om sommeren, hvor fjernvarmebehovet er mindst, og hvor overskudsvarme vil konkurrere med solvarme. Det overvejes derfor, om overskudsvar-men kan udnyttes bedre ved at blive tænkt sammen med store sæsonvar-melagre på tilsvarende vis som ved solvarmeanlæg.

Etablering af en større sammen-hængende infrastruktur for fjern-varme med transmissionsledninger og store lagre vil skabe mulighed for f.eks. bedre udnyttelse af overskuds-varme.

Biogas vil kunne integreres i fjernvar-meforsyningen ved anvendelse på eksisterende gasmotorer eller som procesenergi på virksomheder, uden at det er nødvendigt at rense biogas-sen for CO2. De nuværende tilskuds-regler har dog betydet, at det første biogasanlæg ved Horsens Nord har valgt den samfundsøkonomisk dyrere løsning, hvor biogassen renses for CO2 og injiceres i naturgasnettet.

Ud over det biogasanlæg, der er under opførelse ved Horsens Nord, er yderligere to biogasanlæg på idé-stadiet i nærheden af Brædstrup og Hedensted ved Daka. Hvis alle tre bio-gasanlæg realiseres, vil de få en sam-let kapacitet på 36 mio. m3 biogas.

Biogassen kan anvendes på mange forskellige måder, herunder:

ɟ Kedeldrift i industri, direkte an-vendelse

ɟ Kraftvarmeproduktion, direkte an-vendelse i eksisterende gasmotor, etablering af biogasledning

ɟ Ny kraftvarmeproduktion, etable-res ved biogasanlægget

ɟ Opgradering, rensning for CO2 og injicering i naturgasnettet

ɟ Opgradering med brint, omdan-nelse af de 35 procent CO2 i biogas til metan.

Foruden overskudsvarme og biogas er mulighederne og omkostningerne for etablering af store solvarmeanlæg og for etablering af biomassefyrede kedler til varme- og elproduktion belyst. Store varmepumper vil også indgå i det fremtidige energisystem,

Resultaterne i FlexCities-projektet er nu integreret i Horsens Kommunes strategiske energiplan med konkrete planer for udbyg-ning med fjernvarme og konvertering fra individuel naturgas og olie.

27Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

dvs. der vil samtidig kunne stilles reguleringskapacitet til rådighed for elsystemet.

Solvarmeanlæggene har relativt lange levetider (over 25 år med nuti-dens teknologi) og små driftsudgifter. Med nuværende teknologier er det realistisk og velafprøvet at dække op til ca. 20 % af årsvarmebehovet i området med solvarme. Større solvarmeanlæg, som er tilsluttet et fjernvarmenet, kan, sammen med et sæsonvarmelager, dække betydeligt over 50 procent.

I dag udgør biomassen sammen med vindenergi den væsentligste andel af VE-baseret energiproduktion på landsplan. Importen af uden-landsk træ udgør en stadig stigende del af biomassen, men det samlede potentiale for udnyttelse af biomasse i Danmark er dog betydeligt større end det, der udnyttes i dag. Den an-

vendelige kapacitet er ikke begræn-set af teknik. Der er mulighed for at anlægge de værker, som der er behov for til at dække varmeforbruget. I fremtiden kan dyrkning af energiaf-grøder komme til at spille en større rolle

Drejebog for konvertering af naturgasfyrede områderVed at forbinde udvalgte fjernvarme-værker i Horsens og Hedensted Kom-muner åbnes der en mulighed for at fjernvarmeforsyne en række mindre bysamfund, som i dag er individuelt forsynet. Dette giver også mulighed for at udnytte flere (vedvarende) varmekilder, og derfor kan en række områder, som i dag er forsynet med individuel naturgas, konverteres til fjernvarme.

Som en del af FlexCities-projektet er der udarbejdet en drejebog, der belyser, hvilke indledende analyser fjernvarmeværkerne bør foretage, og hvordan forbrugerne kan tilbydes en helhedsløsning, hvor både energibe-sparelser, konvertering til fjernvarme og finansiering tilbydes i samme pakke.

Elementerne i drejebogen omfatter: ɟ Undersøge forbrugergrundlaget ɟ Undersøge de fremtidige forbruge-

res varmeudgifter ɟ Eventuel rabat på tilslutning til

fjernvarme ɟ Økonomiske analyser af maksimal

produktionspris for fjernvarme på hver lokalitet

ɟ Brugerøkonomiske beregninger ɟ Finansieringsmuligheder (her-

under energibesparelser, ESCO, banklån).

Energibesparelser kan indgå som en del af finansieringen og i dimensione-ringen af et fremtidssikret og robust fjernvarmesystem, som er optimeret i forhold til mulige rentable energibe-sparelser.

Bidrag til målsætningerDen ambitiøse målsætning i FlexCi-ties-projektet illustrerer, hvordan Danmarks, herunder Region Midtjyl-

lands, målsætninger om omstilling til VE kan opnås. Biomasse og biogas er ”overgangsbrændsler”, storskala-solvarme, geotermi, sæsonvarme-lagre, industriel overskudsvarme og overordnede styringssystemer er alle vigtige elementer i det langsigtede, samlede system.

Ambitionen er at etablere frem-tidens lokale fjernvarmesystem. Systemet skulle omfatte både pro-duktionssiden med en buket af nye produktionsteknologier – herunder industriel overskudsvarme fra bl.a. Daka og Air Liquide – og transmis-sionsledninger til sammenkobling af de eksisterende fjernvarmeområder og til forsyning af nye fjernvarme-områder, hvor der konverteres fra individuel olie eller naturgas til fjernvarme.

Organisering – nøglen til udvikling?Fremtidens lokale fjernvarmesystem kan have en større udstrækning end de nuværende fjernvarmesystemer, da et af de afgørende elementer er etablering af transmissionsledninger, der dels forbinder eksisterende fjern-varmeområder, dels understøtter en samfundsøkonomisk konvertering af individuelt forsynede områder til fjernvarme.

En forudsætning for realisering af det tekniske-økonomiske potentiale er organisation. Det enkelte fjern-varmeselskab har ikke nødvendigvis et incitament – eller mandat – til at udvide forsyningsområdet i den grad, der her er tale om. Derfor er det rele-vant at overveje, om den nuværende organisering af fjernvarmen under-støtter den udvikling med væsentlig udvidelse af fjernvarmegrundlaget, som er ambitionen i Horsens-Heden-sted-området.

Der er en udvikling i gang i fjern-varmebranchen, hvor det øgede behov for samarbejde og evt. anden organisering allerede afspejles i æn-dringer i fjernvarmesektoren.

Rapporten om FlexCities indehol-der ”Handlingsplan for samarbejde mellem værker”, ”Modeller for sam-arbejde og fusion mellem værker” og ”Procesplan for fusion af andels-

temadag 20. augustResultaterne fra FlexCities-projektet præsenteres på en temadag den 20. august 2014. Se Dansk Fjernvarmes hjemmeside for yderligere informationer og tilmelding.

Projektparterne i FlexCitiesProjektparterne i FlexCities er:

ɟ Horsens Varmeværk (projektansvarlig)

ɟ Dagnæs-Bækkelund Varmeværk

ɟ Brædstrup Fjernvarme ɟ Hedensted Fjernvarme ɟ Løsning Fjernvarme ɟ Horsens Kommune ɟ Hedensted Kommune ɟ PlanEnergi ɟ Insero Energy ɟ Rambøll ɟ Daka ɟ Air Liquide ɟ Dansk Fjernvarme/

Grøn Energi

28 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

Spørgeskema- undersøgelseFjernvarmen 9/2014 bringer en artikel om resultatet af den spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført om samarbejde mellem varmeforsyninger.

selskaber”, der bliver præsenteret på temadagen d. 20. august 2014.

KonklusionFjernvarmeforsyningen kan sam-fundsøkonomisk udvides til at dække 80 % af de områder, som i dag er forsynet med individuel naturgas. Derved er det nuværende fjernvar-megrundlag fordoblet. FlexCities-projektet viser et eksempel på, hvor-dan de energipolitiske målsætninger om øget andel af vedvarende energi i energiforsyningen kan understøttes af udvikling af fjernvarmeforsynin-gen hen imod en større geografisk udbredelse med transmissionslednin-ger og konvertering af naturgasforsy-nede områder.

Der er betydelige potentialer for udnyttelse af lokale energikilder i Horsens-Hedensted-området, også

med en konkurrencedygtig varme-pris.

En forudsætning for realisering af disse potentialer er udbygning af fjernvarmeinfrastrukturen med transmissionsledninger og store var-melagre. Dette forudsætter øget sam-arbejde og evt. ændret organisering af fjernvarmesektoren – en proces, der allerede er i gang flere steder i landet.

For at øge lokale aktiviteter med undersøgelse af potentialer for øget udbredelse af fjernvarme og for at fremme samarbejdet mellem fjern-varmeværker indeholder projektet:

ɟ ”Drejebog for konvertering af na-turgasfyrede områder”

ɟ ”Handlingsplan for samarbejde mellem værker”

ɟ ”Modeller for samarbejde og fu-sion mellem værker”

ɟ ”Procesplan for fusion af andels-selskaber”.

Der alle kan anvendes generelt og ikke kun er relevante for Horsens-Hedensted-området. Interesserede fjernvarmeværker og andre aktører kan finde yderligere information i rapporten om FlexCities og er vel-komne til at tilmelde sig temadagen, der afholdes d. 20. august. J

Tilbyder:

Service / Fejlfinding

Opstart / Indregulering

Gas & Oliebrændere

Damp & Varmekedler

Industri & Proces

Energioptimering

Valdemarsgade 35 kld. • 5700 SvendborgTlf + 45 6113 7077

flammetesten@gmail.com

www.flammetesten.dk

Energibesparende løsninger

Silstrupparken 2 | 7700 ThistedTlf. 96 19 53 04 | www.segenergy.dk

Kontakt os!Optimér

virkningsgraden. Tjen penge på bedre

røggaskøling.

www.segenergy.dk

• Absorptionsmaskiner – Chillers (AC) – Varmepumper (AHP) – Service og vedligehold

• Røggaskondenseringsanlæg• Geotermiske anlæg• Fjernkøling

Vizu

all.d

k

29Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

Lavtemperaturfjernvarme er nu en kendsgerning i Albertslund544 rækkehuse i albertslund gennemgår en omfattende bygnings- og energirenovering. Husene overgår til lavtemperaturfjernvarme med en fremløbstemperatur helt ned til 55 °C.

LavTempeRaTuRDRiFT Mens dette skrives, bliver første halvdel af i alt 544 rækkehuse i Albertslund Syd al-lerede opvarmet med lavtemperatur-fjernvarme. Rækkehusbebyggelsen gennemgår i perioden 2013-15 en omfattende bygnings- og energire-novering, hvor husene overgår til lavtemperaturfjernvarme med en fremløbstemperatur helt ned til 55 °C, og returtemperaturen forventes at ligge på 30 °C.

De 544 rækkehuse udgør en afde-ling under Boligforeningen Bo-Vest, der forestår bygnings- og energireno-veringen af husene, mens Albertslund Forsyning etablerer nyt lavtempera-turfjernvarmenet. Husene vil blive til-sluttet, i takt med at renoveringen af såvel boliger som ledningsnet bliver afsluttet etapevis.

På lidt længere sigt er det hen-sigten, at hele Albertslund Syd med i alt 2.000 boliger skal omlægges til lavtemperaturdrift. Denne omlæg-ning forventes gennemført i løbet af de kommende 4-5 år. Albertslund Syd er den del af byen, der ligger syd for jernbanen mellem København

og Roskilde. Men også andre steder i byen er der planer om lignende projekter.

Bydelen er anlagt omkring en ka-nal, og på begge sider af dette hoved-strøg ligger boligkvarterer med enten enetagers atriumhuse eller toetagers rækkehuse. Skoler og institutioner er spredt ud i området, og som nabo ligger S-togsstationen og Albertslund Centrum med butikker samt Alberts-lund Varmeværk og rådhuset.

RenoveringenAlbertslund Syd-bebyggelsen er op-ført i perioden 1963-68 som noget af det første elementbyggeri i Danmark, og der er i årenes løb konstateret en række byggeskader og mangler, der sammen med husenes alder gør bygnings- og energirenoveringen påkrævet.

Bo-Vest og Albertslund Kommune har samarbejdet om en ny master-plan for området, og Albertslund For-syning blev inddraget for at bidrage til at finde de fremtidige forsynings-koncepter i samspil med boligernes energirenovering.

Samspillet mellem Albertslund Forsy-ning og Bo-Vest afdækkede ”rimeligt” hurtigt, at den miljøvenlige fjern-varme fortsat skulle være hjørneste-nen i det fremtidige forsyningskon-cept, ikke mindst i lyset af Varmeplan Hovedstadens planer om at gøre fjernvarmen endnu grønnere.

Løsningen på boligforeningens ønske om fokus på energi og miljø ved renoveringen blev således udvikling af lavtemperaturfjernvarme 55/30 °C med individuelle gennemstrømnings-vandvarmere til hele Syd-bebyggelsen. På denne måde går boligforeningens penge til at nedbringe energibehovet (gennem bedre isolering) og ikke til individuelle energiproducerende løs-ninger i den enkelte bolig (solfangere, varmepumper m.m.).

Kunsten har her været at fortælle den gode historie om fjernvarmen som grøn løsning, hvor flere beboere gerne har set et mere fysisk vartegn, der kunne vise beboernes store enga-gement i miljø og energiforhold. For beboere og boligforeningen har det dog haft stor betydning, at Alberts-lund Forsyning har visioner om den

Te

ks

T: D

riftsled

er H

an

s-He

nrik H

øg

, Alb

ertslu

nd

Fo

rsynin

g in

fo@

alb

forsyn

ing

.dk,

og

sen

iorp

roje

ktled

er T

he

od

or M

ølle

r Mo

os, C

ovi A

/S T

MM

@co

wi.d

k F

oT

o: C

ow

i

Husene før, under og efter renovering.

30 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

fremtidige fjernvarmeforsyning, har en lokal forankring, har en stærk fag-lig organisation (ikke mindst på drift og vedligehold) og har høj forsynings-sikkerhed.

Aftalen blev således, at når det bli-ver samfundsøkonomisk fordelagtigt, vil varmepumper, solfangere m.m. kunne indbygges på lavtemperatur-nettet i Albertslund Forsynings regi.

På de efterfølgende etaper i Syd arbejdes på, at Albertslund Forsyning drifter og vedligeholder units.

Energirenoveringen af rækkehus-bebyggelsen forventes at reducere varmebehovet med 60 procent.

Baggrund for lavtemperaturfjernvarmenLøsningen med energirenovering af boliger og lavtemperaturfjernvarme spiller godt sammen med Varmeplan Hovedstadens beskrivelse af hand-lemulighederne for grøn fjernvarme. Fordelene ved lavtemperaturfjern-varme er

ɟ Mindre ledningstab ɟ Større kraftvarmefordel (der

produceres mere el på samme mængde brændsel)

ɟ Bedre udnyttelse af overskuds-

varme fra proces, solvarme, geo-termi og bedre virkningsgrad på varmepumper

ɟ Mindre kapitalomkostninger til fjernvarmenettet.

FjernvarmenettetAlbertslund Varmeværk blev etable-ret i 1964, og fjernvarmeforsyningen voksede op parallelt med udviklingen af byen. Fjernvarmenettet var fra starten udlagt for drift med en ret høj fremløbstemperatur på 110 °C. Tem-peraturen er dog over årene sænket, så fremløbstemperaturen i dag ligger på ca. 90 °C. I 1987 blev Albertslund Varmeværk tilsluttet VEKS, som her-efter har stået for varmeleveringen til Albertslund via vekslerstationer.

De bestående fjernvarmelednin-ger i Albertslund Syd-rækkehusene er sorte rør med mineraluldsisolering og papafdækning beliggende meget uhensigtsmæssigt i husenes uisole-rede krybekældre, hvor det i praksis ikke var muligt at servicere dem. Som følge heraf var de generelt i en meget dårlig stand.

Krybekældrene nedlægges i for-bindelse med renoveringen, idet der støbes isoleret terrændæk. Derfor

etableres det nye lavtemperaturnet i terræn uden for husene.

Lavtemperaturnettet til Alberts-lund Syd tilsluttes Albertslund Forsynings hovedledningsnet via en blandeshunt, og returvarmen fra Albertslund Vest udnyttes til fremløb i lavtemperaturnettet.

Ledningstabet for lavtemperatur-nettet forventes reduceret til 50 % af et almindeligt nyt fjernvarmenet.

BrugerinstallationerI det enkelte rækkehus etableres en ny lavtemperaturunit som gennem-strømningsvandvarmer (GVV) som di-rekte anlæg med shunt for gulvvarme og udtag til radiatorer på 1. sal.

Veksleren ”legionellasikres” gen-nem design efter de tyske regler i DVGW W55 (bl.a. små vandmængder i veksleren, der enten er ”varm” eller ”kold”).

GVV’en placeres centralt i række-huset for at minimere afstanden til tapstederne for varmt brugsvand og sikre maks. 3 l i ledningen til det fjer-neste tapsted. J

De oprindelige fordelingsledninger, som lå under gulvene.

Den nye gennemstrømningsvand-varmerunit placeres centralt boligen under trappen til 1. sal.

31Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

32 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

eneRgieFFekTiviseRingsDiRekTiv Implementeringen af EU’s effektivi-seringsdirektiv betyder, at der sker ændringer i kraftværksbekendtgørel-sen, projektbekendtgørelsen, måler-bekendtgørelsen, afgiftslovene og en ny bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industri- og fjernkø-lingsanlæg.

Artiklen omtaler de punkter, der vurderes at have betydning for fjern-varmeværker.

Afgiftslovene (afgift af naturgas, stenkul mv.)Der er vedtaget en regel om, at kraft-varmeværker kan opgøre fordelin-gen af brændsler på el og varme på timebasis. Tidligere er fordelingen af brændsler udelukkende opgjort på månedsbasis. Ændringen har betyd-ning for centrale værker, som afhæn-gigt af elpriser kan køre kondensdrift, udtagsdrift eller modtryksdrift. Ved fordelingen af brændslerne med V-formlen er der en afskæringsre-gel (0,35-reglen), som bevirker, at afgifterne på varme i måneder, hvor der har været incitament til meget kondens- eller udtagsdrift, har kun-net blive særdeles høje, som følge af at afgifterne skulle opgøres efter månedsproduktion. Med timereglen kan de centrale værker nu vælge at køre kondensdrift i korte perioder, uden at det medfører højere afgifter for varmeforbrugerne. Reglen bør også kunne medføre, at værkerne kan bypasse elturbinerne eller anvende elpatroner til 100 % varmeproduktion i de timer, hvor elprisen er lavere end varmeprisen, for således at holde tur-binerne rullende.

Samlet set medfører ændringen et mere velfungerende elmarked,

og at tvangskørsel i højere grad kan undgås. Tvangskørsel betyder i dag, at varmeforbrugerne kompenserer de centrale værker for tabt indtjening ved elproduktionen, såfremt elprisen er lavere end varmeprisen.

Hvorledes den timebaserede afgift opgøres, aftales individuelt mellem værkerne samt told- og skatteforvalt-ningen på basis af en ansøgning.

Industri og fjernkølingBekendtgørelse om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølings-anlæg er en ny bekendtgørelse, som refererer dels til varmeforsyningslo-ven, dels til lov om fjernkøling. Begge love er justeret for nylig.

Bekendtgørelsens § 3 bestemmer, at Energistyrelsen skal godkende industrielle køleanlæg med indfyret termisk effekt over 20 MW, fjernkø-lingsproduktionsanlæg med indfyret termisk effekt over 20 MW fjernkø-lingsnet, hvor anlæg, der leverer til nettet, har en indfyret termisk effekt over 20 MW. Hvis ovenstående anlæg renoveres for et beløb, der overstiger

50 % af investeringsomkostninger for nyt anlæg, skal Energistyrelsen tillige godkende dette.

Følgende projekter er undtaget for kravet om projektgodkendelse i Ener-gistyrelsen:1. Projekter, der er godkendt efter lov

om elforsyning eller lov om varme-forsyning

2. Projekter, hvor vurderingen efter en cost-benefit-analyse, jf. energi-effektivitetsdirektivet, ikke egner sig til forsyning med fjernvarme eller fjernkøling

3. Projekter, hvor udnyttelse af over-skudsvarme kræver en transmissi-onsledning længere end 5 km

4. Projekter, hvor udnyttelse af over-skudsvarme ikke er oplagt, fordi overskudsvarmen har en tempera-tur på under 10 °C

5. Projekter for fjernkølingsproduk-tionsanlæg, hvor anvendelse af overskudsvarme til at drive pro-duktionsanlægget vil kræve etab-lering af en transmissionsledning til produktionsanlægget på mere end 5 km

6. Projekter for fjernkølingsproduk-tionsanlæg, hvor anvendelse af overskudsvarme til at drive pro-duktionsanlægget ikke er oplagt, fordi overskudsvarmen har en temperatur på under 70 °C.

Bekendtgørelsen indeholder en be-skrivelse af, hvordan ansøgning skal udformes.

Energistyrelsen koordinerer an-søgningen med kommunen, hvor pro-jektet skal gennemføres.

Det er en forudsætning for god-kendelse, at der udarbejdes en cost-benefit-analyse efter metoder beskrevet i bilag IX, del 2, i energief-

Te

ks

T: C

he

fkon

sule

nt Jo

hn

Ta

ng

, Da

nsk F

jern

varm

e jt@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

EU’s energieffektivitetsdirektiv ændrer love og bekendtgørelseri forbindelse med implementeringen af Eu s energieffektiviseringsdirektiv bliver en række love og bekendtgørelser ændret med ikrafttræden i juni og juli 2014.

33Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

fektivitetsdirektivet. Hvis analysen viser, at det er mest fordelagtigt at udnytte overskudsvarmen fra køle-anlægget, kan Energistyrelsen kun godkende dette projekt. Hvis kapitel 4 i varmeforsyningsloven eller reg-lerne i projektbekendtgørelsen er til hinder for godkendelse af et projekt med overskudsvarme, kan projektet godkendes uden overskudsvarme.

Godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg, som ikke er omfattet af § 3 i bekendtgø-relsen, skal ske i den kommune, hvor projektet skal gennemføres. Ved pro-jekter, som forelægges kommunen til godkendelse, skal der i stedet for en cost-benefit-analyse udføres en energieffektivitetsvurdering i forhold til referencen (individuelt køleanlæg) og en vurdering af det samlede ener-gisystems synergieffekter med fjern-varme. Projekter kan kun godkendes af kommuner, hvis det fremmer en energieffektiv køling og udnytter sy-nergieffekter med fjernvarme.

KraftværksbekendtgørelsenKraftværksbekendtgørelsen (be-kendtgørelse om tilladelse til etable-ring og ændring af elproduktionsan-læg) beskriver procedurer og krav i forbindelse med godkendelse af nyt eller renovering af eksisterende el-produktionsanlæg. Bekendtgørelsen indeholder regler for ansøgningens indhold. Det nye i bekendtgørelsen er, at EU-krav om cost-benefit-analy-ser er inddraget.

For anlæg over 20 MW er det nye, at der skal udarbejdes en cost-benefit-analyse efter metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energief-fektivitetsdirektivet. Omkostninger skal vurderes i forhold til at udnytte overskudsvarme fra elproduktion ved højeffektiv kraftvarmeproduktion og ved at koble anlægget på fjernvarme- eller fjernkølingsnet. Undtaget fra kravet om cost-benefit-analyse er projekter, hvor forholdene ikke egner sig til fjernvarme eller fjernkøling, hvis udnyttelsen af overskudsvarme medfører en transmissionsledning længere end 5 km, hvis projekter for spids- og reservelastelproduktions-enheder planlægges at være i drift mindre end 1.500 timer som rullende

gennemsnit over fem år, eller projek-ter, der er placeret tæt på godkendt CO2-lagringslokalitet.

Målerbekendtgørelsen Målerbekendtgørelsen (bekendt-gørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling) gælder for alle bygninger og omfatter både nybyggeri og bestående bebyggelse uanset deres anvendelse. Der skelnes mellem varmeenergimålere og var-mefordelingsmålere. Det er ønsket i størst muligt omfang at fremme indi-viduel måling og afregning af faktisk forbrug.

I nybyggeri og/eller ved ”nyinstal-lering” af varmeanlæg i bestående bebyggelse skal der installeres var-meenergimålere. Forbruget af varme skal måles i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed. I bestående bebyg-gelse skal der ved udskiftning af målere eller målersystem installeres varmeenergimålere frem for varme-fordelingsmålere, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningsef-fektivt.

Det er nyt, at hvis der installe-res nyt varmeanlæg i eksisterende bygninger, skal der også installeres varmeenergimålere til måling af det faktiske forbrug. Er der kun tale om udskiftning af målere eller målersy-stem, skal det vurderes, om det er ”teknisk gennemførligt” og omkost-ningseffektivt at skifte fra varmefor-delingsmålere til varmeenergimålere.

Tilsvarende gælder ved måling af kø-ling. I nybyggeri og ved nyinstallering af køleanlæg i bestående bebyggelse skal der installeres målere til måling af forbruget af køling i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed. For ek-sisterende bygninger er der sat en tidsfrist på, idet der inden den 31. de-cember 2016 skal installeres målere til måling af forbruget af køling i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt.

I bygninger med fjernkøling og i kølecentraler, der betjener flere bygninger, skal der installeres målere til afregningsmåling af forbruget af køling på leveringsstedet.

ProjektbekendtgørelsenEU’s energieffektiviseringsdirektiv ændrer ikke ved projektbekendtgørel-sens bestemmelser for godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg, hvor kravet om projektgodkendelse og udarbejdelse af en samfundsøko-nomisk vurdering opretholdes.

Som noget nyt kan kommunalbe-styrelsen nu dispensere for forbud-det i bygningsreglementet om instal-lation af naturgasfyr i ny bebyggelse.

Hvis der er spørgsmål til de ændrede regler, er du velkommen til at kon-takte Dansk Fjernvarme. J

EU’s energieffektivitetsdirektiv ændrer love og bekendtgørelser

Læs mere på retsinfo.dkFå meget mere information om ændringerne ved at gå ind på www.retsinfo.dk. Søg efter:

ɟ Lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov om afgift af elek-tricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love.

ɟ Bekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg.

ɟ Bekendtgørelse nr. 565 af 2. juni 2014 om tilladelse til etable-ring og ændring af elproduktionsanlæg.

ɟ Bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling.

ɟ Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Fjernkøling, nye muligheder på vejFjernkøling er et miljøvenligt alternativ til konventionelle elektriske køleanlæg og kan samtidig blive en væsentlig bidragyder af varme til fjernvarmekunderne. ny lov udvider mulighederne for at etablere og drive varmepumper til produktion af varme og køling.

FjeRnkøLing Der er ingen tvivl om, at fjernkøling er et grønt og økonomisk alternativ til konventionelle elektri-ske køleanlæg. Produktionen af fjern-køling kan baseres på den bedst mu-lige kombination af el, frikøling eller overskudsvarme, men kan også blive en væsentlig bidragyder af varme til fjernvarmekunderne, hvis køling og varme produceres i samproduktion ved hjælp af varmepumper.

Et nyt forretningsområdeFjernkøling kan blive et nyt ”forret-ningsområde” for varmeværkerne, hvis man begynder at sammentænke produktion af varme og køling. Det er meget sandsynligt, at samfundets ef-terspørgsel efter kølekomfort vil stige fremover. Dette skyldes dels vores højere levestandarder, dels øget fokus på økonomiske og energieffektive løsninger. Nogle fjernvarmeværker vil i sidste ende kunne risikere at tabe kun-der, hvis man ikke, ud over fjernvarme, kan levere komfort i form af køling.

Behovet for proceskøling er også meget interessant, da samtidig pro-duktion af køling og varme vil kunne bidrage positivt med varmeproduk-tionen hele året.

Potentiale og synergi med fjernvarmenAt producere køling i sammenhæng med fjernvarme er sund fornuft. Det gælder, uanset om vi taler om anlæg opstillet hos den enkelte kunde, som leverer den bortkølede varmeenergi direkte ind på fjernvarmenettet – el-ler om det er store centrale fjernkø-lingsanlæg.

Uanset hvad kan fjernvarmevær-kernes ekspertise i forhold til fælles

forsyningsløsninger udnyttes. Vi taler om udnyttelse af mandskabs-mæssig kapacitet, men også om pro-duktionsmæssige synergier og intel-ligent udnyttelse af vores ressourcer. Kølefaciliteter og produktionen kan optimeres i forhold til efterspørgslen, og der kan anvendes traditionelle begreber som samtidighed, akkumu-leringstank, grundlast og spidslast.

For at få overblik over dets sam-lede kølepotentiale i Danmark og de udfordringer, der er i forhold til etab-lering af fjernkøling, har Energistyrel-sen bedt Rambøll udarbejde en ”ana-lyse af det danske kølepotentiale”. Dansk Fjernvarme har i denne forbin-delse assisteret med dataindsamling og medvirket til en spørgeskemaun-dersøgelse blandt medlemmerne.

Reguleringsmæssige udfordringer for udbredelse af fjernkøling Fjernvarmen i Danmark er som be-kendt reguleret ved blandt andet hvile i sig selv-princippet og begræn-set i forhold til, hvad der er ”fjernvar-merelaterede aktiviteter”. Et sundt og godt princip, som i og for sig også kunne udvides til at omfatte køling.

Fra politisk side er det derimod bestemt, at fjernkøling skal være et kommercielt produkt, der leveres på markedsmæssige vilkår. Dette udelukker dog ikke nødvendigvis varmeværkerne fra at engagere sig i fjernkøling og drive dette på lige fod med fjernvarme. Men det giver en udfordring i forhold til investering i køleanlæg og ledningsnet.

Varmeværkerne kan ikke opnå kommunegaranti til låntagning, og man må ikke stille varmeværkets ak-tiver som sikkerhed for låntagningen.

Omkostningerne vedrørende fjerkø-lingsvirksomhed kan ikke indregnes i varmeprisen, idet fjervarmekun-derne ikke må kunne komme til at betale for et eventuelt underskud på fjernkøling aktiviteter.

Der er dog ikke noget til hinder for at investere i køleanlæg og fjernkø-lenet, hvis dette kan ske uden anven-delse af varmemidler. Altså hvis der kan findes risikovillig kapital andet sted end hos varmeværket.

Ændringer i varmeforsyningslovenNye krav i EU-energieffektivise-ringsdirektivet og debat om emnet fjernkøling anført af DBDH, Dansk Fjernvarme og dets medlemmer har dog ført til fremskridt i forhold til nødvendige ændringer.

Varmeforsyningsloven er ved lov nr. 345 af 8. april 2014 blevet udvidet til også at omfatte varmepumper til kombineret produktion af varme og køling. Dette betyder samtidig, at varmepumper til både varme og kø-ling med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW er omfattet af projektbe-kendtgørelsen. Kommunen godken-der anlæg på 20 MW eller derunder, og klima-, energi- og bygningsministe-ren godkender anlæg over 20 MW.

Levering af varme fra en varme-pumpe er omfattet af prisregulerin-gen, hvorimod levering af køling ikke er omfattet og derfor fortsat kan le-veres på markedsmæssige vilkår med fri prisdannelse. Der er ikke længere et krav om at holde fjernkøling sel-skabsmæssigt adskilt fra fjernvarme, men der skal være en regnskabsmæs-sig adskillelse. Hvilke krav der stilles til omkostningsfordelingen mellem varme og køling, er uvist, men der

Te

ks

T: T

ekn

isk kon

sule

nt R

asm

us B

un

de

ga

ard

erikse

n,

Da

nsk F

jern

varm

e rbe

@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

34 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

BIO-OLIEVegetabilsk fyringsolie

til fjernvarmenMed 10 års erfaring med bioolie, tilbyder vi:

• PRIMEOL - Olie(rotation)• PREMIUM+ Olie (trykforstøvning)

• Kvalitets-garanti (aske 0,0 -%)• Optimale brændværdier

• Leveringsgaranti fra eget tanklager:- kapacitet: 12.000 m3

- levering med egne tankbiler

Kontakt:Bjørn E. Larsenbj@bio-olie.com

Telemarken 7, 5600 FaaborgTlf. +45 62 61 20 54 Fax +45 62 61 00 21

www.bio-olie.com

Indhent

tilbud

Løsninger der hoLder

• Mulighedforspecieldesigns

• Speciellematerialertilfjernvarmen

• Gennemprøvetteknologi

Solution.com

Tlf:43904720sales@hentechsolution.comwww.hentechsolution.com

Tætningertilfjernvarmepumper

arbejdes efter sigende på en ny be-kendtgørelse, som vil regulere om-kostningsfordelingen.

Et forslag kunne være, at fjernkø-lingsindtægterne kan indgå på samme måde som indtægter ved elsalg fra kraftvarmeanlæg. Denne praksis er dog ikke fastlagt ved lov, men kun ba-seret på en praksis fra Energitilsynet.

Lov om kommunal fjernkøling ændres til ”lov om fjernkøling” Lov om kommunal fjernkøling æn-dres til at omfatte alle fjernkølings-anlæg og hedder nu bare ”lov om fjernkøling”. Lovændringen udvider mulighederne for private og kommu-nale virksomheder til at etablere og drive varmepumper til produktion af varme og køling, men med krav om at udnytte synergieffekterne med fjern-varme.

Fjerkøling skal stadig etableres ”på kommercielle vilkår”, men som noget nyt får kommunale selskaber også mulighed for at anvende andet en frikøling og absorptionskøling.

Energistyrelsens udmeldingPå en netop afholdt konference om industriel fjernkøling hos Kalundborg Forsyning blev det af Kristian Will Jør-gensen fra Energistyrelsen lovet, at der vil blive arbejdet med rammerne for fjernkøling:

ɟ Det skal være muligt at opretholde skattefritagelsen for en selvstæn-dig varmevirksomhed, selv om der drives kølevirksomhed i et selv-stændigt sideordnet selskab.

ɟ Det skal tillades at have fjernkø-lings, og fjernvarmevirksomhed i samme selskab, dog med regn-skabsmæssig adskillelse.

ɟ Kommunerne skal kunne stille garanti for den del af et anlæg, der udgør varmedelen.

ɟ Der vil blive udarbejdet en omkost-ningsfordelingsbekendtgørelse, som fordeler omkostninger mel-lem varme- og kølesiden.

ɟ Køling vil fortsat være kommerciel. ɟ Køling er stadig ikke en kommunal

kerneopgave, og det skal derfor ske i synergi med fjernvarme.

Ovenstående løser dog ikke finan-sieringsproblematikken i relation til køling. Der er noget, der må arbejdes videre med for at skabe en reel mu-lighed for varmeværkerne. Der kunne tænkes forskellige modeller, men det vil være op til Energistyrelsen, hvad der kan godkendes. J

temadag om fjernkølingDansk Fjernvarme og DBDH planlægger en temadag 7. ok-tober 2014, hvor vi vil samle op på de nye muligheder og præsentere mulige modeller for fjernkøling.

Desuden håber vi, at Ener-gistyrelsen vil være klar til at offentliggøre sin rapport om ”Analyse af det danske kølepotentiale” og svare på spørgsmålet: Er det nu, vi skal i gang med fjernkøling i Danmark?

35Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

Fjernvarmens syn på barrierer for fjernkølingspørgeskemaundersøgelse viser, at varmeværker med størst kendskab til fjernkøling har størst interesse i at engagere sig. samtidig er det også dem, der kan få øje på flest barrierer ved fjernkøling.

FjeRnkøLing Dansk Fjernvarme har i samarbejde med Rambøll undersøgt, hvordan varmeværker og forsynings-selskaber forholder sig til fjernkøling. Spørgsmålet er, hvor stor interessen for at engagere sig i fjernkøling er, og hvilke barrierer værkerne ser i for-hold til fjernkøling.

Af 394 adspurgte værker fik vi 254 besvarelser, hvilket giver et stærkt grundlag for en overordnet konklu-sion for holdningen i branchen.

Sammenhæng mellem interesse og kendskabI undersøgelsen blev varmeværkerne spurgt direkte om kendskab til køle-potentialet i eget forsyningsområde, og om kendskab til fjernkølingstekno-logierne. Overordnet viste undersø-gelsen, at jo større kendskab varme-værkerne har, jo større er interessen også for at engagere sig i fjernkøling (se figur 1).

I undersøgelsen svarede 72 pro-cent af værkerne, at de havde lille el-ler intet kendskab til fjernkøling. Med manglende kendskab til fjernkøling er det også svært at identificere fjern-kølepotentiale i sit forsyningsområde.

Sammenhængen mellem interesse og kendskab kan forklares på flere måder:

ɟ Et stort potentiale kan skabe grobund for en stor interesse og dermed øget viden

ɟ Et højere vidensniveau om fjern-køling kan skabe interesse, som igen betyder, at man undersøger potentialet.

Svaret er derfor nok et miks af begge udsagn. Det vil i givet fald betyde, at der findes byer i Danmark, hvor po-tentialet for fjernkøling er stort, men på grund af manglende kendskab bliver undervurderet.

Resultatet peger altså på, at vi skal højne vidensniveauet om fjernkøling i branchen. Men træerne vokser ikke ind i himlen. For når interessen for fjernkøling er kommet, følger også ”evnen” til at se barrierer. I undersø-gelsen fandt vi således, at jo større interesse der var for at engagere sig i fjernkøling, jo flere barrierer kunne forsyningsselskabet også se.

De barrierer, der er begrundet i lovgivning, opfattes som de afgø-rende hindringer.

1. Økonomi og finansiering2. Skat og afgifter3. Teknologiske begrænsninger4. Lovgivningsmæssige rammer.

For de selskaber, der kun har nogen, lille eller slet ingen interesse, ses des-uden en femte barriere, nemlig mang-lende fjernkølepotentiale.

Ud over disse fremhæves en række ikke-juridiske barrierer såsom:

ɟ Afstande mellem kunder og forsy-ningssted

ɟ Usikkerhed omkring virksomhe-dernes fremtidige efterspørgsel efter køling

ɟ Manglende kendskab til teknolo-gien

ɟ Interne barrierer i forsyningssel-skaberne, nyt forsyningsområde.

Mange af de opfattede barrierer kan overkommes. Der arbejdes lige nu på at ændre de lovgivningsmæssige ram-mer, så de i højere grad harmonerer med ønskerne fra fjernvarmebran-chen, men stadig under hensyn til de gældende krav om forbrugersikker-hed for fjernvarmeforbrugerne. J

Te

ks

T: C

iviling

en

iør T

are

k Ba

rky, Ra

mb

øll tke

@ra

mb

oll.co

m, o

g te

knisk ko

nsu

len

t R

asm

us B

un

de

ga

ard

erikse

n, D

an

sk Fje

rnva

rme rb

e@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k

Intet kendskab

Lille kendskab

Stor interesseNogen interesseLille interesseSlet ingen interesseVed ikke

Lille kendskab

Basalt kendskab

Dybgående kendskab

Figur 1. Sammenhængen mellem respondenternes kendskab til fjernkøling og interesse for området.

Kendskab til fjernkøling i forhold til interesse for at etablere fjernkøling

36 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

varme.danfoss.dk

30%energibesparelse

Opnå store besparelser med Danfoss kugleventiler, der har branchens laveste tryktab. Hermed reduceres driftsomkostningerne ved pumperne, og der spares energi og udledes mindre CO

2.

Opnå energibesparelser og reducer CO2 udledningenDanfoss kugleventiler har branchens laveste tryktab. Ventilerne er konstrueret med et konisk ind- og udløb og et cylindrisk lederør for at reducere turbulens. Dette sikrer det lavest mulige tryktab og reducerer driftsomkostningerne ved pumperne. Hermed spares energi og der udledes mindre CO2.

Yderligere informationer om vores omfattende pro-gram af kugleventiler DN 15 - DN 600 finder du på varme.danfoss.dk eller kontakt Danfoss kugleventiler direkte på tlf. 7488 7644.

Besøg vores hjemmeside og beregn din energibespa-relse og CO2 reduktion ved hjælp af vores beregnings-program.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

BallValve_Ad_Generel_2011.indd 1 16-08-2011 11:38:41

Optimér fjernvarmedriften – tag kontakt til forbrugerenDer er fejl i 60 procent af alle fjernvarmeanlæg, og forbrugerne gør ingenting, hvis ikke de bliver gjort opmærksomme på det. så det er op til fjernvarmeværkerne at få antallet af fejlinstallationer ned.

BRugeRinsTaLLaTioneR Det er nemt at være fjernvarmeforbruger i Danmark: Varmen leveres automatisk, regnin-gen fordeles over året, og man skal blot sørge for aflæsning en gang om året. Men selvom det er nemt, kan der stadig være fejl på fjernvarmeanlæg-get, og det bør man tage hånd om.

Alle fjernvarmeværker er klar over det, men måske kommer fejlprocen-ten alligevel bag på de fleste: Hos cirka 60 procent af de danske privat-forbrugere har fjernvarmeanlægget fejl, som blandt andet medfører for-ringet afkøling. Ud over at forbruge-ren risikerer en højere varmeregning, kan det have stor betydning for fjern-varmeværkets drift.

Fejlene spænder fra defekte ven-tiler til ineffektive varmevekslere. Både forbrugere og varmeværker kan spare penge, hvis fejlene bliver rettet, så hvorfor sker det ikke?

Ret fejlene, og få gladere forbrugereArgumenterne er forskellige, og de fleste fjernvarmeværker er da også i gang med tiltag, der skal sikre, at fejlene reduceres i deres forsynings-område. Værkerne har specielt fokus på afkøling, så månedlig kontrol af af-kølingen hos områdets forbrugere, in-citamentstariffer og servicebesøg er blot nogle af de ting, værkerne gør for at sikre en bedre afkøling: I flere forsy-ningsområder tager man simpelthen ud til de dårligste afkølere i nettet og banker på deres dør for at opfordre dem til at få kigget på anlægget.

En måde at få set på anlægget på er at gøre som omkring 80 andre fjernvarmeværker og deltage i Fjern-varmens Serviceordning, etablere et samarbejde med lokale VVS’ere, der

har et godt kendskab til fjernvarme-installationer, og få glade forbrugere. I 2013 blev der gennemført mere end 19.200 hovedeftersyn og 8.400 vedli-geholdelsestjek blandt de 80 værker, der er med i ordningen.

Fjernvarmens ServiceordningFjernvarmens Serviceordning er et landsdækkende samarbejde mellem fjernvarmeværker og VVS’ere, der kender til fjernvarmeinstallationer. VVS’erne skal gennemføre – og bestå – et syvdages kursusforløb om fjern-varmeinstallationer. Montørens fort-sat høje niveau sikres ved et krav om recertificeringskursus hvert tredje år, ligesom serviceordningens sekreta-riat hvert år gennemfører stikprøver hos de tilmeldte VVS’ere.

Der er mange fordele ved Fjernvar-mens Serviceordning. Forbrugeren oplever typisk, at varmeregningen re-duceres, samtidig med at komforten hos forbrugeren stiger. Fjernvarme-værkets interesse ligger i, at anlæg-gene ude ved tilslutningerne kører optimalt, for så bliver returtempera-turen lavere – og drift og økonomi for værkerne bedre. VVS-montørerne får opgaver til ordrebogen og mulighed for mere arbejde som eksempelvis udskiftning af komponenter eller andre VVS-opgaver i huset ud over fjernvarmeanlægget.

Dansk Fjernvarme anbefaler, at værkerne gennemfører serviceef-tersyn, så vi får reduceret den store fejlprocent i anlæggene; det anbefa-les dog kun at benytte VVS’ere, der er medlemmer af Fjernvarmens Ser-viceordning, så værket er sikker på VVS’erens faglighed. Her skal værket huske at stille krav til både VVS-fir-

maet og til den VVS’er, firmaet sender ud. Sørg for at stille krav om, både at firmaet er medlem af serviceordnin-gen, og at den pågældende VVS’er har bestået kurset. Det er både værkets – og forbrugerens – sikkerhed for at få value for money.

Du kan hente yderligere informa-tion om Fjernvarmens Serviceordning og tilmelde dig ordningen på www.fjr-ordning.dk.

Bliver sidegevinsten hovedgevinsten?En ikke uvæsentlig sidegevinst er, at værkerne kan indberette energi-besparelser, når der gennemføres serviceeftersyn. Den indberettede energibesparelse er begrænset for det enkelte eftersyn, men med en målrettet indsats kan de mange gen-nemførte eftersyn bidrage til en ef-fektiv indsats, som kommer værket til gavn. Og med de høje energisparemål gælder det om at høste alle de ener-gibesparelser, som både giver ind-beretningsret og medfører faktiske energibesparelser.

Der er ikke krav om, at serviceef-tersyn nødvendigvis skal ske via for-brugerens fjernvarmeværk; VVS’eren kan indgå en aktøraftale med andre energiselskaber, og bl.a. Dong Energy har således meldt sig ind i kampen om at tilbyde forbrugere i hele Dan-mark serviceeftersyn.

Mange værker – mange muligheder Alle eftersyn indberettes via ord-ningens indberetningsportal, men derudover blander ordningen sig ikke i, hvordan værkets indsats admini-streres. Det betyder, at der lokalt kan etableres løsninger, som bedst muligt

Te

ks

T: K

ai B

org

gre

en

, Te

kno

log

isk institu

t, og

tekn

isk kon

sule

nt

Lo

uise O

verva

d Je

nse

n, D

an

sk Fje

rnva

rme lo

j@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

38 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

Vi leverer varmen til kunderne mens I arbejder på � ernvarmenettet.

Varme til et hvert formålRing på tlf.: 46 59 15 47

• Midlertidig varme med moduler til skalérbare løsninger fra 1MW

• Hurtig opstilling og igangsætning med det samme

• Overvåget og � ernstyret via GSM• Døgnvagt for høj forsyningssikkerhed

Vi leverer varmen til kunderne mens I arbejder på � ernvarmenettet.

Varme til et hvert formålRing på tlf.: 46 59 15 47

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

24 timersSERVICE

Se mere påwrdamp.dkwrdamp.dk

002981 Annonce.indd 1 12/05/14 14.39

tilgodeser det lokale fjernvarmeværk og de lokale aktører.

Mou Kraftvarme a.m.b.a. er lige startet op med ordningen. Værket forærer alle sine 450 forbrugere et hovedeftersyn. Derudover tilbyder værket også, at kunden kan tegne en serviceaftale, så anlægget bliver ved med at køre optimalt. Når kunderne får gennemgået anlægget, forbedres driften på anlægget; men samtidig får de også skriftlige anbefalinger til energibesparende tiltag som eksem-pelvis vinduer og isolering.

På den anden side af Storebælt, i Roskilde Forsyning, har man kørt med ordningen i en årrække. Her betaler fjernvarmekunderne 35 kr. om måne-den for at få sikkerhed for, at anlæg hos husejerne kører, som de skal. Mens Roskilde Forsyning har kørt med ordningen, er gennemsnitstemperatu-ren hos kunder med serviceordning i gennemsnit faldet to grader.

Aalborg Forsyning, Varme, står bag kampagnen etvarmthjem.dk, som nu har været i gang i knap 1½ år. Kampagnens enkle koncept går ud på at få fjernvarmekunder til at indgå aftaler om vedligeholdelses-tjek hvert andet år og hovedeftersyn hvert sjette år. Prisen er fastsat til beskedne 30 kr. om måneden, som

kunderne betaler over deres fjernvar-meregning. De VVS-firmaer, der udfø-rer tjek og eftersyn, afregner direkte med forsyningsselskabet.

Gode erfaringer i Aalborg– Kunderne har taget rigtig godt imod Fjernvarmens Serviceordning, og Aalborg Forsyning, Varme, er meget tilfreds med antallet af aftaler om service på fjernvarmeanlæg. Det har været rigtig godt at kunne henvise til en hel pulje af velkvalificerede VVS-firmaer i Aalborg og omegn, som brugerne har kunnet vælge mellem, fortæller servicemester Villy Jensen og fortsætter:

– Kampagnen er et led i strategien om at få rettet fejl på fjernvarmeanlæg med det mål at nedsætte forbruget i den enkelte ejendom, og Aalborg For-syning, Varme ser det som en del af sit ansvar og sin forpligtelse som for-syningsselskab at finde veje til ener-gibesparelser, og denne kampagne er en måde at gøre det på.

– Erfaringerne fra Aalborg er, at det er vigtigt, at samarbejdet med de lo-kale VVS-installatører er godt, og at de udførende er klædt på til opgaven for at sikre et højt kvalitetsniveau i efter-syn og vedligehold. Fjernvarmens Ser-viceordning er vores forsikring, konsta-terer servicemester Villy Jensen. J

Erfa-møde om Fjernvarmens ServiceordningDansk Fjernvarme holder erfa-møde om Fjernvarmens Serviceordning den 25. september for både eksisterende medlemmer og nye værker, der påtænker at tilmelde sig ordningen. Vi starter med en generel introduktion til Fjern-varmens Serviceordning, hvorefter forskellige værker præ-senterer, hvordan de har valgt at administrere ordningen, og hvilke erfaringer de har gjort, hvorefter der er mulighed for at erfa-udveksle. Se mere på Dansk Fjernvarmes hjem-meside.

39Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

Fjernvarmebananer rammes af bureaukratietlovgivning om alt fra afgiftsforhold og skattepligt til reglerne for en frugtordning omgiver de danske varmeværker. Hos lem Varmeværk illustrerer historien om en bananplante den bureaukratiske hverdag.

BuReaukRaTi Lem Varmeværks kedel-rum har vist sig at være et fortrinligt sted at dyrke bananer. De konstante tropiske forhold kombineret med et godt lysindfald betyder, at værkets ba-nanplante trives i bedste velgående.

Og hvad har det så med fjernvarme at gøre? Jo – historien om banan-planten bliver på besynderlig vis en fortælling om de regler og det omfat-tende bureaukrati, der omgiver de danske varmeværker.

Risikobetonet aktivitetMå fjernvarmeværker egentlig dyrke bananer til afsætning til den lokale købmand? Svaret er nej – ikke umid-delbart.

For det første må fjernvarmesel-skabet ikke risikere forbrugernes penge til investering i risikobetonede aktiviteter, og for det andet er banan-produktion ikke en aktivitet omfattet af varmeforsyningsloven, men må anses for en sideordnet aktivitet.

Fjernvarmeværket kan dog få finansieret investeringen i en bank, hvis banken vil låne penge ud hertil. Så er første barriere overvundet. Da bananproduktion ikke er omfattet af varmeforsyningsloven, skal fjernvar-

meværket skille bananproduktionen ud fra den primære aktivitet even-tuelt i et selvstændigt selskab, som vi kan kalde ”Lem Bananer ApS”, og som er 100 procent ejet af Lem Var-meværk. Så skulle den anden barriere være overvundet.

SkattepligtDet rejser imidlertid nogle nye pro-blemstillinger, idet både udøvelsen af sideordnede aktiviteter og ejerskab af et sideordnet kommercielt selskab medfører, at Lem Varmeværk bliver skattepligtigt og dermed skal til at udarbejde skatteregnskab. Hvis Lem Bananer ApS oprettes uden Lem Varmeværk som moderselskab, er skattepligten dog stadig uundgåelig, idet udlån af medarbejdere fra Lem Varmeværk til pasning af bananerne i Lem Bananer ApS også medfører skat-tepligt. Der skal oprettes timeopgø-relser for medarbejderne, for at deres tidsforbrug til pasning af bananerne kan faktureres fra Lem Varmeværk til Lem Bananer ApS. Disse forhold er dog til at overvinde og kræver blot, at medarbejderne ansættes direkte i Lem Bananer ApS, som herefter skal registreres som arbejdsgiver. Des-

uden skal bogholderiet for aktivite-terne i de to selskaber holdes adskilt, og der skal udarbejdes separate regn-skaber for de to selskaber.

Nu er Lem Varmeværk allerede skattepligtigt, fordi værket er et kraft-varmeværk, så ovenstående problem-stillinger er heldigvis ikke relevante i denne sag. Hvorfor en virksomhed, der er reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet, og hvor indtægten fra salg af el modregnes i den regulerede ind-komstopgørelse, overhovedet er skat-tepligtig, er det ikke muligt at give en fornuftig forklaring på. Men udfor-dringen med at besvare dét spørgs-mål behandles ikke i denne artikel.

AfgifterNår Lem Bananer ApS producerer bananer, er der en række afgiftsmæs-sige forhold, der skal tilgodeses. Det skal bl.a. fastlægges, om den varme og lys, der anvendes til produktion af bananerne, er omfattet af pro-cesreglerne, således at eventuelle afgifter på den energi, der anvendes til bananproduktion, kan fratrækkes. Hvis varmen til bananproduktionen stammer fra den kedel, der ses i bag-grunden på billedet, kan det nævnes, at denne varme ikke betragtes som overskudsvarme, idet spildvarme fra en kedel ikke er fra proces, men fra primær energiproduktion. Det betyder dog, at energiafgifter på varmeanvendelsen til bananproduk-tionen, såfremt den kan opgøres, kan fradrages efter et pro rata-princip. For den elektricitet, der medgår til bananproduktionen, kan elafgiften, såfremt den kan opgøres, tillige fra-drages efter et pro rata-princip.

Når bananerne vandes, skal vand-forbruget hertil måles og betales se-parat. Tilsvarende skal Lem Bananer ApS betale husleje til Lem Varmværk. Vanding af bananplanten indgår i en proces, hvorfor der også skal opgøres vandafgift, som kan godtgøres.

Te

ks

T: T

ekn

isk kon

sule

nt B

irgitte V

. Faa

bo

rg b

vf@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k og

che

fkon

sule

nt Jo

hn

Ta

ng

, Da

nsk F

jern

varm

e jt@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

Fo

To

: Le

m V

arm

evæ

rk

40 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

Affald eller ejBananpalmer har det med at tabe blade, som det for Lem Varmeværks vedkommende vil være nærliggende at brænde af i fliskedlen. Her er der en række forhold, man skal tage højde for. For det første skal det sikres, at bananblade ifølge affaldslovgiv-ningen ikke er kategoriseret som affald. Hvis det er tilfældet, kan de kun brændes af i en kedel, der er god-kendt til affaldsforbrænding, og det er kedlen hos Lem Varmeværk ikke. Hvis bananbladene er kategoriseret som affald, skal der betales den så-kaldte tillægsafgift for affaldet som en del af affaldsprisen for at komme af med bladene. Er bananblade ikke kategoriseret som affald, men som biomasse, kan de brændes af i flisked-len, hvis kedlen er miljøgodkendt til afbrænding af bananblade. Ved af-brænding af bananblade skal brænd-værdien af bladene opgøres, idet der skal betales f.eks. NOx-afgift af det brændsel, der anvendes på kedlen. Alternativt kan der etableres en kon-tinuerlig måling af NOx-udledningen, hvilket er en dyr foranstaltning.

Nu kan overstående virke overvæl-dende for et par bananpalmers skyld, og derfor kunne Lem Varmeværk undlade at afsætte bananerne til køb-manden, men anse bananpalmerne for prydplanter til gavn for arbejdsmiljøet. Det får alligevel et spørgsmål til at dukke op, da bananer jo smager godt, og det vil være synd ikke at spise dem, når de er modne. Kan bananerne for-æres til medarbejderne, og bliver med-arbejderne skattepligtige af denne gave? Ja, som udgangspunkt vil denne gave være skattepligtig. Lem Varme-værk har dog som arbejdsgiver mulig-hed for at give skattefrie personale-goder for 1.100 kr. pr. år til den enkelte medarbejder. Ved opgørelse af baga-telgrænsen på de kr. 1.100 skal værdien af den årlige julegave medregnes.

FrugtordningDet bedste vil være at lade bananerne indgå i en frugtordning, der anses for skattefri medarbejderpleje og heller ikke er omfattet af bagatelgrænsen. Og så i øvrigt aflevere overskydende bananblade og bananskræller til dag-renovationen. Her skal Lem Varme-

værk imidlertid være opmærksom på, om medarbejdernes fortæring af ba-nanerne erstatter deres frokost. Hvis det er tilfældet, vil der naturligvis være skattepligt for medarbejderne af et beløb svarende til, hvad medar-bejderen har sparet ved ikke selv at skulle afholde udgiften til frokost. SKAT har fastsat nogle vejledende satser for måltider i personalekanti-ner, der kan anvendes her. Den lyder på 20 kr. pr. dag for et såkaldt stan-dardmåltid med drikkevarer og 15 kr. uden drikkevarer.

Med alle de problemstillinger, som produktionen af bananer rejser, kan man formode, at Lem Varmeværk og medarbejderne snart bliver trætte af den eksotiske frugt. Men så kan man jo forære dem til den lokale skole som en social foranstaltning eller servere dem til det årlige ”åbent hus”-arran-gement med fare for at komme i klam-meri med den lokale købmand, som mister omsætning. Omkostningerne til bananproduktionen kan hermed bogføres under markedsføringsom-kostninger. Så er alt jo godt, og varme-forsyningsloven er overholdt. J

Fjernvarmebranchens rådgivereSpørg Aon om dine forsikringsforhold

Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren.

Med specialviden indenfor varme- ogkraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx• Risikoanalyse• Udarbejdelse af udbud• Løbende forsikringsrådgivning• Rådgivning i skadessituationer• Årlig forsikringsgennemgang• Pensionsrådgivning

Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på www.aon.dk

Niels K. Pedersend 3269 7429

m 2938 2506nkp@aon.dk

Anders Madsend 3269 7412

m 2810 2638anm@aon.dk

Peter Dalsgaardd 3269 7443

m 4074 7217ped@aon.dk

Margit Nissen d 3269 7417man@aon.dk

41Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

ny viden

42 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

Kraftvarmeværket i Præstø skifter ejer. Præstø Fjernvarme

overtager den 1. juli værket fra E.On og er dermed ”herre i eget hus”. Kraftvarmeværket har kostet 13,1 mio. kr.

Handlen sætter punktum for et længere forløb med uenighed mellem E.ON og Præstø Fjernvarme, som har været utilfreds med prisen på varme fra kraftvarmeværket.

Præstø Fjernvarme kan nu selv på-virke driften af kraftvarmeværket og regner med at kunne sætte varmepri-sen 10-15 procent ned og sænke rum-afgiften med omkring en fjerdedel. (Kilde: EnergiWatch)

Helsinge Fjernvarme er blandt de fire vær-ker, hvor Gribskov

Kommune nu opkræver provision for kommunegaranterede lån. Det giver værket en merudgift i størrelsesor-denen 750.000 kroner.

For den enkelte forbruger vil det betyde, at varmeprisen stiger med omkring 500 kroner om året.

Helsinge Fjernvarme arbejder netop nu på en udvidelse af værkets solvarmeanlæg på hele 15.000 kva-dratmeter. I alt vil anlægget dermed blive ca. 20.000 kvadratmeter stort. (Kilde: Sjællandske Dagblade)

Et 3.000 kvadratme-ter stort solvarme-anlæg skal lune nye

fjernvarmeforbrugere i Fløng. Det planlagte solvarmeanlæg vil

have en varmeproduktion på godt 1.000 MWh/år.

Høje Taastrup Fjernvarme udbyg-ger netop i disse måneder fjernvar-menettet i Fløng og tilslutter nye forbrugere, som dermed kommer til at nyde godt af solens stråler.Solvarmeanlægget kan reducere CO2-udledningen med cirka 300 ton om året. (Kilde: Dagbladet Roskilde)

Fjernvarmepro-jekterne i Born-holms feriebyer

holder sommerpause for ikke at genere turisterne.

Bornholms Forsynings fjernvar-mearbejde i Gudhjem og Melsted tog allerede i forbindelse med Folkemø-det en pause for at skabe plads til de mange tusinde folkemødedeltagere.

Nu er alle render igen dækket til, så trafik og øens gæster ikke generes. Arbejdet genoptages efter turistsæ-sonen.

Alene Folkemødet tiltrak omkring 80.000 gæster. Bornholm har ca. 40.000 indbyggere. (Kilde: Bornholms Tidende)

Effekten af trans-missionsledningen fra tarm til ådum er

så stor, at prisen på fjernvarme kan sættes ned med en tredjedel.

Rørledningen fra Tarm ventes at koste cirka 5,6 mio. kr., men det ende-lige regnskab er endnu ikke gjort op.

For et standardhus på 130 kvadrat-meter med et årligt forbrug på 18,1 MWh betyder prisfaldet, at den årlige varmeregning nedsættes fra 26.578,50 kroner til under 20.000 kroner.

Der er 101 husstande med fjern-varme i Ådum. (Kilde: Jydske Vestkysten)

Studstrupværket, skal fremover fyre med træpiller. Dong

Energy og Affaldvarme Aarhus har indgået en aftale, der indebærer en investering på 1,3 milliarder kroner i en grøn ombygning af kraftværket.

Omstillingen til biomasse er et vigtigt bidrag til Aarhus’ mål om at blive CO2-neutral i 2030. Samtidig vil omstillingen formentlig være med til at sikre varmeforbrugerne i Aarhus en stabil pris i mange år frem. Affald-varme Aarhus bidrager med ca. 750 mio. kr. til ombygningen. (Kilde: Aarhus

Stiftstidende)

Vattenfall lukker om to år for Fynsvær-kets kulfyrede blok

7, der leverer halvdelen af varmen til Odenses radiatorer.

Lukningen sker, fordi det ikke kan betale sig at gennemføre de investe-ringer, der er nødvendige for at holde kedlen i gang efter 1. maj 2016.

Halmværket og affaldsforbræn-dingen på Fynsværket fortsætter uberørt af kulblokkens lukning. Men disse anlæg er dyrere at bruge end det store kulkraftværk, så forbru-gerne kan risikere betydelige prisstig-ninger. (Kilde: Fyens Stiftstidende)

Ingstrup Fjernvar-mes omkring 200 forbrugere kan frem-

over lune sig ved flisbaseret varme fra Løkken Varmeværk.

De to værker har indgået en aftale, og arbejdet med etableringen af den godt fem kilometer lange transmis-sionsledning mellem Ingstrup og Løk-ken er i gang.

Løkken Varmeværk har i forvejen cirka 1.050 forbrugere tilkoblet, men har ledig kapacitet til også at forsyne Ingstrups forbrugere. I 2007 byggede man nyt 8 MW flisværk, som kan for-syne op mod 1.800 forbrugere. (Kilde: Løkken Folkeblad)

Landet rUndt

Præstø

Bornholm

ådumFløng

Odense

Helsinge

Aarhus

Løkken

...hos isoplus står der rigtige mennesker bag de fine ord.

Hvis du vælger os som din samarbejds-partner, får du et fast team tilknyttet dine projekter.

Det betyder tæt dialog og hurtige svar, så du får de mest optimale løsninger og dine leverancer som aftalt.

Desuden har vi markedets bredeste pro-duktprogram - men er der alligevel noget du savner, laver vi gerne en skræddersyet løsning til netop dit behov.

Fleksibel, hurtig, pålidelig...

isoplus - salgsstyrken

- at isoplus tilbyder rørsystemer til solvarme som nøglefærdigt byggesæt? Og at vi kan hjælpe dig med de statiske beregninger der kan optimere netop dit projekt?

Klik ind på www.isoplus.dk og download vores brochure om solvarme - eller kontakt en af vores distriktschefer og høre mere om hvad vi kan gøre for dig.

Vidste du...

isoplus Fjernvarmeteknik A/SKorsholm Alle 205500 Middelfart

Tlf.: 6441 6109iso@isoplus.dkwww.isoplus.dk

EfteruddannelseFølgende har bestået Gasmotorteknik og vedligeholdelse af gasmotoranlæg den 9. maj 2014:

Johnny Toxværd, Ribe Fjernvarme a.m.b.a. John Jørgensen, Nørresundby. Christian Dall Borg, Haderslev Fjernvarme. Michael Drejer, Sophus Fuglsang Export Maltfabrik. Henrik Guldbæk, Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Palle Nielsen, HMN Naturgas I/S. Morten Bjerregaard, Langå Varmeværk a.m.b.a. Preben Pedersen, Oksbøl Varmeværk. Bjarne Elbech Hansen, Nørre Nissum Kraftvarmeværk.

fjernvarmen holder sommerferie og

næste nummer af magasinet udkommer 1. september 2014.

deadline for bestilling af annoncer er

den 5. august 2014.

redaktionen ønsker alle en god sommer.

50-års jubilæumI anledning af Tommerup Bys Fjernvarme-forsynings 50-års jubilæum holdes

Åbent husFredag den 5. september 2014

kl. 13.00 – 18.00

på Stadionvænget 6, 5690 Tommerup. Det vil glæde os at se kolleger, forretnings-forbindelser og forbrugere. Ved samme lejlighed markeres Knud Erik Lynnerup og Klaus Nygaards 25-års jubilæer, som bestyrelsesmedlemmer.

Der vil være mulighed for en kort rund-visning på værket. Vi byder på pølser og forfriskninger.

Bestyrelsen Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning

44 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

navne

25-åRs juBiLæum Driftsleder Bjarne naver har den 1. september 2014 25-års jubilæum ved nørre Alslev Fjernvarmeværk. Den 1. september

1989 blev den dengang 32-årige Bjarne Naver der oprindeligt er ud-dannet automekaniker, ansat som driftsassistent ved Nørre Alslev Fjern-varmeværk.

Knap 10 år senere, den 1. august 1999, blev Bjarne Naver forfremmet til driftsleder.

Han udfører sit hverv omhyggeligt og forhindrede ved sin snarrådighed en større brand i 2013.

I anledning af jubilæet afholdes re-ception fredag den 5. september 2014 fra kl. 10.00 til 13.00 på Nørre Alslev Fjernvarmeværk, Peter L. Jensensvej 4, Nørre Alslev.

60 åR Driftsleder Søren nielsen, Bornholms Forsy-ning, fylder 60 år tirsdag den 5. august 2014. Søren er oprinde-lig uddannet elek-

triker. Han arbejdede i et installati-onsfirma, da han i 1989 blev ringet op og spurgt, om han ikke ville søge job-bet som driftsleder for Nexø Halmvar-meværk. Jo, det var en spændende ud-fordring, og for den 35-årige Søren Nielsen var det et godt tidspunkt at prøve noget andet.

Da han kom til Nexø Halmvarme-værk, var byggeriet af værket stadig i gang, og ledningsnettet først ved at blive rullet ud, så den unge driftsleder havde gode muligheder for at sætte sit præg på sin nye arbejdsplads.

Det gjorde Søren Nielsen både dengang – og i de 25 år, der er gået siden. Der har hele tiden været nye projekter i gang for at sikre fjernvar-meforbrugerne stabil fjernvarme til den lavest mulige pris.

I forbindelse med indførelsen af til-slutningspligt i 1995 blev det beslut-tet, at Nexø Halmvarmeværk, efter en årrække, skulle overgå fra Difko til kommunen. I april 2013 overtog Bornholms Forsyning Nexø Halm-varmeværk, og Søren Nielsen er nu driftsleder for fjernvarmen på hele Bornholm.

Siden starten er udviklingen vendt, så det i dag ikke længere er fjernvarmen, der kæmper for at få kunder, men kunderne, der står i kø for at få fjernvarme.

De senere år er fjernvarmen på Bornholm udbygget markant og er efterhånden nået rundt på hele øen. En udvikling, som Søren, med sit en-gagement og sin store faglige viden, er en væsentlig del af.

Også for Dansk Fjernvarme er Søren Nielsen en uundværlig ildsjæl. Han har siden 2003 været en aktiv for-mand for Halmgruppen. Han er god til at give sin viden videre og sætter sit fingeraftryk på Halmgruppens mange arrangementer.

Vores driftsleder har ønsket at gå på efterløn, derfor søger Aabybro Fjernvarmeværk hans afløser til ansættelse pr. 1. november 2014 eller efter aftale.

Som driftsleder får du ansvaret for økonomi, drift, vedligehold samt udvikling af varmeværket.

Det forventes, at du er uddannet som maskinmester eller har en lignende teknisk uddannelse.

Vi tilbyder et ansvarsfuldt og udfordrende job i samarbejde med fire loyale og fagligt dygtige medarbejdere.

Løn efter kvalifikationer.

Yderligere information samt hele jobopslaget kan ses på www.aafv.dk eller ved kontakt til:

Bestyrelsesformand Bjarne Dahl tlf. 21281037, bda@bording.dk ellerDriftsleder Niels J. Christensen tlf. 61610014, niels@aafv.dk

Ansøgning mrk. ”Driftsleder” sendes senest 25. august 2014 pr. mail til bda@bording.dk eller til Aabybro Fjernvarmeværk, Industrivej 40, 9440 Aabybro.

Driftsleder til Aabybro Fjernvarme A.m.b.a

45Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

navne

Set Pipe leverandør af komplette fjernvarme løsninger. Bygger på høj kvalitet og leveringssikkerhed gennem 34 år.

Danmark | Tel: (+45) 50556994 | Fax: (+45) 75942963 erik@set.is | www.set.is Island | Tel: (+354) 480 2700 | Fax: (+354) 482 2099 set@set.is | www.set.is Tyskland | Tel: (+49) (0) 2364 508894-0 | Fax: (+49) (0) 2364 508894-9 | info@setpipes.de | www.setpipes.de

Set Pipesdin solide partner

Set ehf • Röraverksmiðja www.set.is

nyT joB Laurits tækkemand nis-sen er pr. 10. juni 2014 ansat i nIRAS’ energiaf-deling i Aarhus. Han afslutter sin uddannelse som

civilingeniør inden for bæredygtig energiplanlægning og ledelse til som-mer.

Laurits Tækkemand Nissen har tidligere været ansat som studenter-medhjælper i NIRAS og skal fremad-rettet arbejde med programmer til energistyring af fjernvarmeværker.

nyT joB Ole tarp tiltrådte 1. maj 2014 som salgs-chef hos Kam-strup. I sit job som salgschef får Ole Tarp det overord-nede ansvar for

salget af fjernaflæsningssystemer og målere til den danske vand- og fjern-varmebranche. Han har været ansat

hos Kamstrup siden 2010, først som salgsingeniør og senest som salgsle-der for den danske vandmålerdivi-sion.

Ole Tarp er 48 år og medbringer mange års erfaring med branchen, bl.a. fra Landis + Gyr og Siemens, hvor han ligeledes havde ansvaret for salg af målere og projekter.

Ole Tarp erstatter salgschef Per Trøjbo, der har fået nye udfordringer i Kamstrups salgsorganisation.

nyT joB Michael Lassen Schmidt er pr. 1. maj 2014 an-sat som projekt- og markedschef i Cowis energiafde-ling. Michael er 58 år og har mange

års erfaring fra ledende stillinger i er-hvervslivet.

Han har i en længere årrække væ-ret ansat i Desmi, senest som direktør for Desmi Danmark A/S, hvor han har haft en tæt tilknytning til fjernvarme-branchen.

Michael Lassen Schmidt får en central rolle i udviklingen af Cowis danske og internationale fjernvarme-forretning og vil sammen med Peter Bode Nielsen varetage rollen som projekt- og markedschef med ansvar for de danske fjernvarmeporteføljer.

nyT joB Civilinge-niør Carsten Hübbe er pr. 1 juni 2014 ansat som projektleder hos MOE A/S på kon-toret i Vording-borg. Carsten har

igennem 30 år været beskæftiget in-den for elværkerne og har i en stor del af tiden været en væsentlig del af kraftvarmeudbygningen med bio-masse på Sjælland.

Ansættelsen skal styrke MOE’s ressourcer og kompetencer inden for kraftvarme og biomassefyring og være med til at sikre fjernvarmeafde-lingens fortsatte ekspansion.

AFSKEDSRECEPTION

Da varmemester Jørn Snejbjerg efter mere end 20 års tro tjene-ste har valgt at gå på pension, vil Harboøre Varmeværk og B&W Vølund gerne invitere kunder, venner af huset, leverandører og samarbejdspartnere til en hyggelig reception med lidt godt til ganen. Fredag den 8. august 2014 Fra kl. 12.30 på Harboøre Hotel,Stationsvej 5, 7673 Harboøre. Harboøre Varmeværk og B&W Vølund

46 Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

navne

60 åR Direktør for Foreningen Dan-ske Kraftvarme-værker Erik nørre-gaard Hansen er fyldt 60 år. Han har været direktør for Foreningen

Danske Kraftvarmeværker siden 1998 og er oprindelig uddannet rørlægger med autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester.

Erik Nørregaard Hansen har tidli-gere været projektleder hos Naturgas Fyn, mester på Lindø Skibsværft, værkfører hos Wormald A/S, faglærer på teknisk skole og GVS-mester og rørlægger.

nyT joB Kathrine thyø Mønsted er pr. 1. marts 2014 ansat som pro-jektleder i nIRAS’ energiafdeling i Aarhus. Hun kom-mer fra en stilling

som projektingeniør hos AAEN Rådgi-vende Ingeniører, hvor hun arbejdede med projektforslag af fjernvarmeud-videlser til varmeplanmæssig godken-delse hos kommuner.

Kathrine Thyø Mønsted har tidligere arbejdet ved HOFOR med arbejdsmiljøledelse, projektering og tilsyn med ledningsanlæg.

Kathrine er miljøingeniør med spe-ciale inden for blandt andet ulands-udvikling og er formand for organisa-tionen IGFDanmark

nyT joB Mads Hagh er pr. 4. august 2014 ansat i nIRAS’ energiafdeling i Aarhus som projektleder. Mads Hagh er uddannet civilingeniør inden for konstruktion og har derudover en MBA i organisation og strategi. Mads Hagh skal i NIRAS arbejde med at udvikle kundeforhold til værker i øst-jyllandsområdet. Mads Hagh har en bred erfaring med både fjernvarme og biogasanlæg og kommer fra en stilling som projektleder i AAEN råd-givende Ingeniører.

Se flere tilbud, beskrivelser og programmer på www.danskfjernvarme.dk, hvor du

også kan tilmelde dig. Alle er velkomne!

Kurser, møder og temadage fra Dansk FjernvarmeDet sker

4. - 6. august Modul A.3.1 Kontrol af fjernvarmeanlæg Aalborg

11. - 19. august Modul A.3.2 Eftersyn og service af fjernvarme-anlæg Aalborg

20. august Temadag FLEX CITIES – Projektidé til FjernvarmeVækst Horsens

20. - 21. august Modul A.4.1 Administration og regnskab for nyansatte Kolding

26. august Modul A.3.8 Kvalitetssikring og intern audit af energibesparelser Kolding

27. august Modul A.3.3 Ajourføringskursus i ”varmenormen” DS 469 Kolding

28. august Modul B.2.6 Elanvendelse i fjernvarmen Kolding

1. september Modul B.0.11 Økonomi for ledere Kolding

2. september Temadag om kampagner, salg og service Kolding

3. september Modul A.2.8 L-AUS/El-sikkerhed, opfølgning og andre sikkerhedsemner Kolding

4. september Modul A.0.3 Introduktion til fjernvarme Kolding

4. september Energipolitisk konference København

8. - 12. sep. Modul A.2.3 Gasteknik/gasmotor Kolding

11. sep. + 2. okt. + 22. okt.

Modul A.4.3 Fra budget til regnskab og pris-eftervisning Kolding

15. september Modul A.4.5 Effektiv brug af Dansk Fjernvarmes standardkontoplan Kolding

15. september Temadag om systemeksport – nye forretnings-modeller Kolding

15. - 19. sep. + 20. - 24. okt.

Modul A.2.4 Gasteknik og vedligeholdelse af gasmotoranlæg Fredericia

16. september Modul A.3.10 Grundkursus om energimålere Kolding

17. september Modul B.0.16 Varmeforsyningsloven Kolding

18. september Modul A.0.1 Informationsdag om Dansk Fjernvarme for ny ledere og bestyrelser Kolding

47Fjernvarmen · nr. 7/8 · juli/august 2014

navne

– kan det hele og meget mere …

Den nye TwinPipe Ventil til fjernvarmerørsystemer har udover alle standardegenskaberne en hel række fordele, som er udviklet med fokus på funktionalitet og sikkerhed.

Ventilens tårn er afsluttet med en rustfri ståltop, hvis hældning forhindrer vand og kondens i at samle sig på toppen. Overgangen til ståltoppen er udført med krydsbundet PE og forseglet med mastiks.

De indstøbte alarmtråde til overvågning af rørsystemet er ført ud i toppen, igennem et målepunkt udført i rustfrit stål. Det gør det vandtæt og let tilgængeligt for måleteknikerne, samtidig med at det sparer montagetid for installatøren. Ligeledes giver det mulighed for at udelade terrænskabe på rørledningen.

Funktionelle fordele• Enkel at installere og let at betjene

• Højdeforskel på spindler for frem- og returløb

eliminerer fejlbetjening

• Betjenes med samme værktøj og gear som

andre ventiler

• Let tilgængeligt, vandtæt målepunkt placeret

midt på toppladen

• Impedansmåling kan foretages direkte gennem

målepunktet uden støj/dæmpning

• Kan omstilles til hhv. kreds eller sløjfe på

alarmsystemet

• Der kan foretages modstandsmåling

• Terrænskabe kan udelades

• Ventilen leveres fra Ø 26-26/125 mm i Serie 1 til

Ø 219-219/630 mm i Serie 2

LOGSTOR A/SDanmarksvej 11 · DK-9670 Løgstør · DenmarkTel. +45 9966 1000 · Fax +45 9966 1180logstor@logstor.com · www.logstor.com

NYHED

2362

Med

iegr

uppe

n

2362 Fjernvarmen 01/2014_TwinPipe ventil A4.indd 1 28/11/13 08.39