Upload
others
View
8
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Ulrik Dalgas, PhD
Nyeste viden om motion for mennesker med MS
Professor
Institut for Folkesundhed
Sektion for idræt
Aarhus Universitet
Danmark
E-mail: [email protected]
November 2020
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
“Træning ikke for MS patienter”
Baggrund
Forværring af symptomer hos 40% af alle MS patienter Smith et al. 2006
→ Inaktiv livsstil
“Bevar energi til dagligdags-aktiviteter”
White et al. 2006
Nedsat fysisk aktivitetsniveau
Motl et al. 2005
Kalron et al. Mult. Scler Rel. Disord. 2020
Fysisk aktivitet og COVID-19
32% rapporterer at deres træningstilstand
er blevet forringet under pandemien
Muskel atrofi
Normal MS
Kent-Braun et al. 1997
Aktivering af muskler
~50%
Scott et al. 2011
Nedsat muskelstyrke
JOSPT; 16:3:1992
Ben
~-25%
Arme
-10%Raske
Mult Scler Relat Disord. 2015 Mar;4(2):151-8.
Knæ ekstensor muskelstyrke i det svageste ben
”Lår-muskelstyrke”
”Gan
gh
astig
he
d”
Nedsat kondition
Konditallet er ca. 20% lavere end
hos raske hos personer med MSLangeskov-Christensen et al. 2015
Øget risiko for hjertekarsygdom
Symptomer
Træthed
Smerte
Depressive symptomer
Funktionsevne (gangfunktion)
Balance/faldulykker
Kognitiv præstation
Fysiolgiske påvirkninger
Muskel styrke
Kondital
Sygdoms-aktivitet og progression
Attakfrekvens
Sygdomsprogression (EDSS)
Livskvalitet
Helbredsrelateret livskvalitet
Dalgas et al. 2019, Curr Neurol Neurosci Rep
MS vs. raske
Rød pil = Forringelse hos personer med MS
MS vs. raske
↑
↑
↑
↓
↓
↓
↓
↓
↑
↑
↓
Sygdomsproces Inaktivitet
Rationale for træning
Flere og værre symptomer
Sygdomsproces Inaktivitet
Rationale for træning
Flere og værre symptomer
Træning
Sygdomsproces Inaktivitet
Rationale for træning
Positive effekter på symptomer og
disabilitet
Træning
Effekter af træning
TRÆNING
Perifere nervesystem
Kropskompo-sition Hjertet
Centrale nervesystem
Blod /
Blodkar
Respiratoriske system
Immun system
Bindevæv
Endokrine system
Ligamenter / Sener
Energy systemer
Muskler
Knogler
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
Træningstyper
Styrketræning Konditionstræning
• Konditionstræning: Mange muskelkontraktioner med lav
belastning (”Aerob metabolisme”)
Fo
db
old
Bo
dy b
uild
ing
Lø
b
Ba
ske
tba
ll
Cyklin
g
Ro
nin
g
Svø
mn
ing
• Styrketræning: Få muskelkontraktioner med stor
belastning (”Anaerob metabolisme”)
Andre typer træning
Basale træningsprincipper
1.Individuelle forskelle
2.Specificitet
3.Progressiv overload
4.Reversibilitet
www.sportsmedicine.com
Individuelle forskelle i respons
20 u, 3d/u, 30min/session
HR: 65% of max
N=481
Family Heritage Study,
Bouchard et al.
”Non-responders””Super-responders”
Æn
dri
ng
i k
on
dit
al
Specificitet
“Træn den aktivitet du gerne vil forbedre”
RT i 6 uger, 3 d/u
Fleck & Kraemer; Designing Resistance Training Programs
Basic principles of exerciseProgressiv Overload
Tid
Præ
sta
tionsevne Hensigtsmæssig placering af ”overload”
Uhensigtsmæssig placering af ”overload”
ReversibilitetÆ
nd
rin
g i p
ræs
tati
on
se
vn
e i
fo
rho
ld t
il s
tart
Træning Ingen træning
“Use it or lose it”
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
Spørgsmål
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
PAUSE
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
Symptomer
Træthed
Smerte
Depressive symptomer
Funktionsevne (gangfunktion)
Balance/faldulykker
Kognitiv præstation
Fysiolgiske påvirkninger
Muskel styrke
Kondital
Sygdoms-aktivitet og progression
Attak-frekvens
Sygdomsprogression (EDSS)
Livskvalitet
Helbredsrelateret livskvalitet
Dalgas et al. 2019, Curr Neurol Neurosci Rep 2019
Effekt af træning på symptomer
MS vs. raske
Generel Træning
Kondi-tionstr.
Styrke-træning
Yoga og Pilates
↑ ↓ ↓ → ↓ or →
↑ ↓ → ↓
↑ ↓ ↓ ↓ ↓ or →
↓ ↑ ↑ ↑ or → →
↓ ↑ → ↑ or → ↑
↓ → →
↓ ↑ ↑ or → ↑ ↑
↓ ↑ ↑ →
↑ ↓
↑ → →
↓ ↑ ↑ → →
Rød pil = Forringelse hos personer med MS
Grøn pil = Forbedring efter træning
Gul pil = Ingen effect af træning
Studie design
Test
19 STYRKE
19 KONTROL
Uge 0
Styrketræning
Uge 12 Uge 24
Ingen intervention
TRIAL Follow up
Test Test
Styrketræning
Ingen intervention
Dalgas et al. Neurology:73:1478-84:2009
Fem øvelser
2 dage/uge; 1time
EDSS 3-5.5
Program
Dalgas et al. Neurology:73:1478-84:2009
KE MVC Functional Score
Cha
nge
(%
)
-10
-5
0
5
10
15
20
25
30ExerciseControl
* p
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behand.
6. Opsummering
Sygdomsproces Inaktivitet
Rationale for træning
Positive effekter på symptomer og
disabilitet
Træning
Ther Adv Neurol Disord. Mar;5(2):81-95:2012
Træning og sygdomsprogression
Træning af “MS dyr”
Souza et al. 2017, Mol Neurobiol
”Træningsform”
Xie et al. 2019, J.Neuroimmunol.
”Træningsintensitet”
Meget fysisk aktivitet med ”høj” intensitet
mindsker risiko for MS
n=1904 cases and n=3694 controls, data from IT, S and NO
Meget fysisk aktivitet med moderat til
høj intensitet kan udskyde diagnose
Nurses Health Studies 1 and 2; n=81723 and n=111804
Er træning sygdomsmodificerende?
Hjerne funktion Hjerne struktur
Sygdomsaktivitet
og progression
Er træning sygdomsmodificerende?
Hjerne funktion Hjerne struktur
Sygdomsaktivitet
og progression
3w, 5d/w, Soleus
+36%
RT may improve neural activation
Neurale mekanismer
Dalgas et al. J Neurol 2013
VL iEMG KE RF iEMG KE ST iEMG KF
Change in
iE
MG
(m
V)
-200
0
200
400
600
Exercise (post-pre)
Control (post-pre)
*
*
*+36%
+40%
+31%
~50%
Hukommelse og læring
Opmærksomhed
/ koncentration
Informations-processering
Eksekutive funktioner
Visiospatiale funktionerTalefærdigheder
Forringede kognitive domæner
Hukommelse og læringBriken et al. 2014 (learning)
Sandroff et al. 2017 (learning)
Zímmer et al. 2017 (memory)
Opmærksomhed/
koncentrationVelikonja et al. 2010
Briken et al. 2014
InformationsprocesseringSandroff et al. 2014
Beier et al. 2014
Sandroff et al. 2016
Eksekutive funktioner
Visiospatielle funktionerTalefærdigheder
Træning og kognitive domæner
Briken et al. 2014, Mult. Scler. J.
Zimmer et al. 2017, Mult. Scler. J.
Velikonja et al. 2010, Clin. Neurol. Neurosurg.
Romberg et al. 2005, Journal of Neurology
Kierkegaard et al. 2016, J Neurol Sci
Sangelaji et al. 2015, Med J Islam Repub Iran
Baquet et al. 2018, PeerJ
Carter et al. 2014, Mult. Scler. J.
Hoang et al. 2016, Mult. Scler. J.
Oken et al. 2004, Neurology
Sandroff et al. 2016, Neurocase
Kjolhede et al. 2018, Mult. Scler. J.
Feys et al. 2019, Mult. Scler. J.
Kara et al. 2017, J Back Musculoskelet Rehabil
Kucuk F et al. 2016, J Phys Ther Sci
Jonsdottir et al. 2018, Front Neurol
↑ Forbedret kognition
→ Ikke-forbedret kognition
6
10
Metodeproblemer
1. Low intensity exercise → lack of physical
improvement
2. Non-supervised interventions
3. Inferior methods for measuring physical
function (if measured at all)
4. Application of single domain cognitive tests
5. Short exercise interventions (≤ 12 weeks)
6. No adjustment for important covariates
7. Cognitive impairment at baseline
Træning og kognition
Briken et al. 2014, Mult. Scler. J.
Zimmer et al. 2017, Mult. Scler. J.
Velikonja et al. 2010, Clin. Neurol. Neurosurg.
Romberg et al. 2005, Journal of Neurology
Kierkegaard et al. 2016, J Neurol Sci
Sangelaji et al. 2015, Med J Islam Repub Iran
Baquet et al. 2018, PeerJ
Carter et al. 2014, Mult. Scler. J.
Hoang et al. 2016, Mult. Scler. J.
Oken et al. 2004, Neurology
Sandroff et al. 2016, Neurocase
Kjolhede et al. 2018, Mult. Scler. J.
Feys et al. 2019, Mult. Scler. J.
Kara et al. 2017, J Back Musculoskelet Rehabil
Kucuk F et al. 2016, J Phys Ther Sci
Jonsdottir et al. 2018, Front Neurol
↑ Forbedret kognition
→ Ikke-forbedret kognition
Metodeproblemer
1. Low intensity exercise → lack of physical
improvement
2. Non-supervised interventions
3. Inferior methods for measuring physical
function (if measured at all)
4. Application of single domain cognitive tests
5. Short exercise interventions (≤ 12 weeks)
6. No adjustment for important covariates
7. Cognitive impairment at baseline
Træning og kognition
6
10
Langeskov-Christensen et al. MSJ 2020
n=86
Tests,
T0
Randomi-
sation
Aerobic exercise,
24 weeks
Waitlist, 24 weeks
Tests,
T24Aerobic exercise,
delayed 24 weeks
Self-guided physical
activityTests,
T48
Træning og kognition
→ Kognition kan muligvis bedres hos personer
med kognitive problemer når man træner, men
der er behov for bedre studier!
Er træning sygdomsmodificerende?
Hjerne funktion Hjerne struktur
Sygdomsaktivitet
og progression
Giovannoni et al. 2016 Multiple Sclerosis and Related Disorders
Annualized percentage
brain volume change (PBVC)
HC 0.27-0.30% decline/year
MS 0.51-0.71% decline/year
De Stefano et al. 2016
J Neurol Neurosurg Psychiatry
Vollmer et al. 2015 review
J Neurol Sci
p=0.08
n=35, 24w Resistance training, PBVC: percentual brain volume change
Langeskov-Christensen et al. MSJ 2020
n=86
Tests,
T0
Randomi-
sation
Aerobic exercise,
24 weeks
Waitlist, 24 weeks
Tests,
T24Aerobic exercise,
delayed 24 weeks
Self-guided physical
activityTests,
T48
Træning og hjernevolumen
Langeskov-Christensen et al. (in revision)
*GM
WM
TBVBrain parerenchy-
mal fraction
Træning og hjernevolumen
Exercise
Er træning sygdomsmodificerende?
Hjerne funktion Hjerne struktur
Sygdomsaktivitet
og progression
Tests,
T0
Randomi-
sation
Aerobic exercise,
24 weeks
Waitlist, 24 weeks
Tests,
T24Aerobic exercise,
delayed 24 weeks
Self-guided physical
activityTests,
T48
• n=86
Langeskov-Christensen et al. MSJ 2020
Træning og attack
0 attacks
7 attacks
1 attack
1 attack
“Physical exercise is not for MS patients”
Background
Attack
rate
Relative risiko for
attack
(vs. Control)
Control 6.3%
Træning 4.6% 0.73
→ Træning synes at beskytte mod attak
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
Spørgsmål
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
PAUSE
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
Results from review
PT led
FI led
Yoga
ReversibilitetÆ
nd
rin
g i p
ræs
tati
on
se
vn
e i
fo
rho
ld t
il s
tart
Træning Ingen træning
“Use it or lose it”
n=417
1. Baggrund
Oversigt
3. Træning som symptomatisk behandling
5. Problem!
2. Hvad er træning?
4. Træning som sygdomsmodificerende behandling
6. Opsummering
Træningsanbefalinger
Multiple sclerosisPreclinical phase
Time
(years)
Clinical
disability
MRI
activity
Brain
volume
Clinical
threshold
Traditional MS course
D
Traditional MS course
“The exercise-induced postponement theory”
Multiple sclerosisPreclinical phase
Time
(years)
Clinical
disability
MRI
activity
Brain
volume
+ Exercise after diagnosis
Clinical
threshold
Traditional MS course
D
Traditional MS course
+ Exercise after diagnosis
“The exercise-induced postponement theory”
Multiple sclerosisPreclinical phase
Time
(years)
Clinical
disability
MRI
activity
Brain
volume
+ Exercise after diagnosis
Clinical
threshold
Traditional MS course
D
Traditional MS course
+ Regular lifelong exercise
Regular exercise D
+ Exercise after diagnosis
Regular exercise
+ Regular lifelong exercise
“The exercise-induced postponement theory”
Fremtiden (REKLAME)..
1. Improving cognition in people with
Progressive Multiple Sclerosis
Prof. Anthony Feinstein
2. Træning af personer med MS over 60år
SKRIV:
1. Små grupper / selektions bias
2. Korte interventioner (
1. Træning er en sikker og potent non-farmakologisk intervention, fri for bivirkninger
2. Træning er en vigtig symptomatisk behandling til personer med MS
3. Træning har muligvis sygdomsmodificerende effekt men de underliggende mekanismer kendes fortsat ikke.
4. Træning bør opfattes som “MS medicin” og bør “tilbydes” så tidligt som muligt i sygdomsforløbet
Konklusioner
Exercise Biology,
University of Aarhus
T. Ingemann-Hansen,
K. Overgaard
K. Vissing
M. Langeskov-Christensen
L. Hvid
M. Riemenschneider
ML. Jørgensen
J. Callesen
Acknowledgements
MS Clinic of Southern Denmark,
Sønderborg Hospital
E. Stenager
Dep. Neurology, Aarhus University
Hospital
T. Petersen
V. Brandt
H. Andersen
University of Hasselt
P. Feys
Conclusions
Conclusions
Riemenschneider et al. MSJ 2018; In press
Medicin
Tid siden diagnose
Medicin + “sen
træning”?Medicin + tidlig
træning
Fu
nktio
ne
lo
g n
eu
rolo
gis
kre
se
rve
Ubehandlet MS forløb