Ny Maglemølle

Nicholas William Theodore Duxbury RansomeKADK Afdeling 1, ByplanlægningVejleder: Morten Kjer Jeppesen Forår 2014

Visionsplan for en nedlagt papirfabrik

2

3

4

Jernbane og vildnis ved Ny Maglemølle (2010)

5

“Men problemet er kun halvt løst. Der er ikke dækket noget af det kunst-neriske behov til miljøet [...] Mennesket skal have mulighed for at fanta-sere, ellers lever det ikke. Der skal i omgivelserne være støttepunkter for menneskets fantasi.”1

Asger Jorn

1 Gaardmand, A. (1991). Plan og metode: Om den rationalistiske planlægnings nedtur og om morgendagens metode. København: Arkitektens Forlag.

6

Styrtgodsbunker med siloer i baggrunden nær indgangen til Ny Maglemølle (2014)

7

Indhold

Indledning 9Forord 11Hensigt 13

Samfundsmæssig kontekst 15Udkanter og fremtidsvisioner 17Provinsbyer og industrihavne 19

Byen og oplandet 21Næstved som købstad 23Næstved som industriby 25Landskab og rekreation 27Infrastruktur og forbindelser 29Knudepunkter og byudvikling 31

Stedet 33Ny Maglemølle 37Ny Maglemølles historie 39Ny Maglemølles bygningsmasse 41Maglemølle Erhvervspark 43Industrihavnens kulturarv 45

Opgaven 49Metode 51Vision 53Infrastruktur 55Landskab 57Bygninger 59Organisering 61Vejledende aflevering 63

Bilag 65CV 66Studieforløb 67

8

9

Indledning

10

Hovedkomplekset med kraner og rørføringer ved Ny Maglemølle (2010)

11

Forord

Danmark er et land i forandring. Befolkningen og samfundsvigtige funktioner koncentreres i stadigt større og færre enheder, visse er-hverv forsvinder, mens nye pro-duktionsformer opstår. En pågå-ende stoleleg, hvor visse områder sakker bagud, mens andre oplever vækst.

I denne opgave tager jeg fat på en problematik, som mange mel-lemstore danske byer oplever for tiden. Udfordringen med at skabe vækst - eller i visse tilfælde blot at undgå tilbagegang.

Konkurrencen byerne imellem er hård. Der kæmpes om nye super-sygehuse og uddannelsesinstituti-oner, mens kulturhuse og prestige-projekter opføres for at tiltrække opmærksomhed og skabe identitet.

I denne kontekst er Næstved et op-lagt valg at se nærmere på. Byen er den største på Sydsjælland, Lol-land og Falster, et anseeligt regi-onalt centrum, men forekommer anonym og kæmper med stagne-rende befolkningsvækst og tomme butikslokaler i det gamle bycenter.

Byen har dog et aktiv, det endnu

ikke har sat i spil, Ny Maglemøl-le, som i følge Kulturarvstyrelsen rummer et stort potentiale:

”Her [: ved Ny Maglemølle] er en unik mulighed for at styrke byens identitet ved at bruge kulturarv som et aktiv i den fremtidige udvikling af kom-munen,”1

Programmets disposition

Projektets samfundsmæssige ram-mer og omgivelser slås fast som det første med bevæggrunde for opgavens relevans. Herefter føres læseren gennem analyser og hi-storiske oplysnigner i to skalaer: Næstved og Maglemølle. Slutteligt præsenteres mine første overvejel-ser omkring områdets problema-tikker, og hvordan jeg søger at løse dem i min opgave.

1 Michael Lauenborg, chef for enheden for fysisk planlægning i Kulturarvsstyrelsen. http://www.kulturstyrelsen.dk/nyheder/nyhed-sarkiv-kulturarvs-styrelsen/singlevisning/artikel/havnekran_i_naestved_bevares/ (hentet 12/01/14)

12

Grusbunker på oplagspladsen foran Kraftcentralen i Ny Maglemølle (2010)

13

Hensigten med opgaven er at ud-færdige en visionsplan for en om-dannelse af et tidligere fabriksa-real og industrihavn i Næstved. Området, der tidligere har huset Danmarks største papirfabrik, Ny Maglemølle, dækker et areal på 30 ha, mens selve fabriksområdet dækker 90.000 m2 og inkluderer 60.000 m2 etagemeter fordelt på 79 bygninger.1

Visionsplanen kvalificeres af ana-lyser af og strategier for et større opgaveområde, der dækker Næst-veds bebyggede område (1970 ha) og omgivelser.

Den grundlæggende præmis for opgaven er en opfattelse af hav-nelandskabet som et samlet kul-turmiljø med særlige kvaliteter og særpræg, der kan udnyttes og om-dannes til nye formål, der afspejler vores nutidige behov.

1 Næstved Kommune (2013) Maglemølle. http://www.naestved.dk/Erhverv/tilbudtilerh-vervslivet/Projekter/Maglemoelle.aspx (hentet 12/01/14)

Hensigt

14

15

Samfundsmæssig kontekst

16

Femern Bælt forbindelsens knudepunkter

Dansk Erhvervs Kommuneindeks 2012. Mørkest er de dårligst stillede kommuner.

17

Udkanter og fremtidsvisioner

“ [...] billede[t] af [en] befolk-ningsudvikling, hvor vi flytter fra land til by og fra mindre byer til de store byer [...] er for-ældet, forandringerne er alle-rede ved at gå i en anden ret-ning. Befolkningen er begyndt at flytte fra hovedstadsområ-det til det vestlige og sydlige Sjælland.”1

Halvdelen af Næstved Kommu-nes 81.163 borgere bor i hovedby-en Næstved, der er Danmarks 15. største. I løbet af de kommende år forudser Danmarks Statistik, at kommunen vil opleve et begræn-set befolkningsfald på 2% frem til 2040, mens selve Næstved by vil opleve svag vækst. Kommunens egne analyser forudser dog en stigning på 2% frem mod 2022, så-fremt at boligudbygningsplanerne følges til dørs2. Befolkningsprognoser er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed. Derfor noterer jeg mig, at disse analyser har fundet sted, men ser ikke nogen uanfægtelig

1 Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtids-forsker (2008) Det nye Danmarkskort: Vinderom-råder og kulturkamp i tiden efter krisen. http://www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=256 (hentet 06/01/14)2 Næstved Kommune (2013) Befolk-ningsprognose for Næstved Kommune 2013-2020. http://www.naestved.dk/Kommunen/TalFakta/Befolkningsprognose.aspx (hentet 12/01/14)

sandhed i deres forudsigelser.

Ser man på Dansk Erhvervs kom-muneindeks, ligger Næstved Kom-mune i 3. dårligste kvartil, men betegnes dog ikke som decideret udkantsområde. Kommunen har derfor en række problemer, den må tage hånd om, ift. arbejdsløshed, social understøttelse, uddannel-se, aldring med videre. Hvorvidt fysisk planlægning kan hjælpe på dette er uvist, men en målrettet indsats for at skabe gode fysiske rammer for borgerne kan forhå-bentlig gøre byen mere attraktiv både udadtil og indadtil.

At Femern Bælt forbindelsen etab-leres vil betyde, at Næstved ligger som et af stoppene på banen fra Hamborg til København. På trods af Sund/Bælts optimisme vil af-smitningseffekten nok være be-grænset, bla. fordi Næstved er dår-ligt forbundet til E47.

”Projektet vil ændre samfunde-ne omkring forbindelsen - både lokalt og regionalt på Sydsjæl-land, Lolland, Falster og i Øst-holsten [...]3

3 Femern - Sund/Bælt (2011) Den faste forbindelse over Femern Bælt: Projekt og Region. http://www.femern.dk/material-folder/docu-ments/2011-publikationer/projekt-og-region (hentet 10/01/14)

18 danske byer med 30.000 - 70.000 indbyggere (hovedstadsområdet undtaget)

HolbækKalundborgAsnæsværket

KorsørNyborgNæstved

Marstal

Svendborg Rudkøbing

Nakskov

Bandholm

AabenraaSønderborg

Nykøbing Falster

Faxe Ladeplads

Esbjerg Kolding

FrederiksværkHelsingør

Struer

Hvide Sande

Vejle

Horsens

Fredericia

Randers

AalborgLøgstør

Nykøbing Mors

Frederikshavn

SkagenHirtshals

Odense

København

MariagerHobro

Århus

Grenå

18

Industrihavne med væsentlige kulturbevaringsværdier iflg. Industrisamfundets Havne 1840-1970

Hillerød

Roskilde

Slagelse

Næstved

Esbjerg Kolding

HørsholmTaastrup

Køge

Helsingør

Holstebro

HerningSilkeborg

Vejle

Horsens

Fredericia

Randers

Aalborg

Odense

Storkøbenhavn

Viborg

Århus

Næstved ligger cirka i midten af feltet af store provinsbyer i Dan-mark med indbyggertal fra cirka 30.000 til 70.000 indbyggere. Stør-stedelen af disse byer vil opleve en vækst de kommende år, men væk-sten er betinget af evnen til at ska-be muligheder for job og uddan-nelse, gode varierede boligformer og et rigt kulturliv. Derfor må byerne hver især skabe sig en plads i det sam-lede Danmarksbillede ved at diffe-rentiere sig for at kunne tiltrække nye borgere og virksomheder. I forhold til denne problemstilling er det relevant at se på de iboende potentialer, der ligger i byernes hi-storiske ophav, hvilket ofte udgø-res af enorme industrielle anlæg, der i mange byer allerede er funkti-onstømte eller er på vej til at blive det. Mange gamle købstæder ligger nær vandet og har derfor industri-elle havneanlæg, der rummer stort potentiale for byernes fremtid, hvis de udvikles med omhu.

”Langs havnefronter verden over er der derfor gennemført omdannelser af tidligere in-dustri- og pakhusområder. Det sker også i Danmark, hvorvedder frigives attraktive og cen-

tralt beliggende byområder til nye formål. Det er i flere tilfæl-de første gang siden middelal-deren, hvor byerne blev anlagt,at så store områder i eller nær bykernerne bliver åbnet op. Det udfordrer og forpligter.”1

Flere steder i Danmark er denne udvikling allerede i gang, tydeligst i København og Århus, men resul-tatet af disse omdannelser er ikke altid faldet lige heldigt ud. Visse steder har saneringer betydet, at stedets historik og identitet ud-vandes eller forsvinder. Andre ste-der er rigmandsghettoer opstået med luksusboliger og ”adgang for-budt”-skilte.

Det er hverken ønskværdigt eller hensigtsmæssigt, at alle industri-havne omdannes til museer, men samtidig forløser sanering ikke det potentiale for et spændende og va-rieret fysisk miljø, som områderne besidder. Derfor ligger løsningen sandsynligvis et sted imellem; en balancegang mellem gammelt og nyt, statisk og dynamisk.

1 Kulturarvsstyrelsen (2008) Brug havnen - Industrihavnens kulturarv. Vojens: P.J. Schmidt

19

Provinsbyer og industrihavne

20

21

Byen og oplandet

400-500 Næstveds tidligste rødder

1135 Byen grundlægges officielt. Danmarks første vandmølle, Magle Mølle, etableres

1140 Byen får købstadsstatus

1259 Slaget ved Næstved mellem fyrst Jarimar af Rügen og Margrethe Sprænghest

1274 Byen har nu byråd og byret

14. årh. Holstenerne kontrollerer byen i en periode

1345 Valdemar Atterdag indtager fæstningsbanken Husvolden

15. årh. Byen bliver igen kongelig købstad

15.-16. årh. Byen oplever fremgangstid. Adelige og købmænd bygger fine, grundmurede huse

17. årh. Svenskekrigene og Susåhavnens tilsanding sætter udviklingen i stå

1849 Byens grænser åbnes efter Grundlovens vedtagelse

1840 Byens indbyggertal: 2271

1825 Holmegaard Glasværk nord for byen etableres

1812 Danneskiold-Samsøe anlægger en kanal fra Tystrup Sø ud gennem Næstved

1769 Byens indbyggertal: 1300

1870 Jernbanen fra Vordingborg til Køge når byen

1862 Byens gasværk opføres

1892 Jernbaneforbindelse til Slagelse etableres

1875 Maglemølle papirfabrik etableres

1900 Jernbaneforbindelse til Præstø etableres

1924 Jernbaneforbindelse til Ringsted etableres

1938 Ny Maglemølle papirfabrik og den ny industrihavn står færdigt

1989 Næstved Storenter åbner

1992 Bonbon-land etableres vest for Næstved. Papirproduktion på Ny Maglemølle ophører

2012 Afsværtningsanlægget på Ny Maglemølle ophører sin drift

2001 En del af Susåen i centrum blotlægges igen

1960’erne Saneringer af historiske bygninger. Næstved Centralsygehus opføres

22

23

Næstved som købstad

Næstved regnes for at være en af de ældste byer i landet og var en af de største tilbage i middelalderen. Byens rødder rækker tilbage til 4-500 e.v.t. under yngre jernalder, hvor byens navn også finder sin oprindelse. Navnet Næstved rum-mer to dele, et ”næs” og et ”tved”. Tved betyder rydning i skoven, mens næs kendes endnu som be-tegnelse for en lille halvø. Navnet som helhed betyder formegentlig ”rydningen bag næssene”, da man som sejlende skulle passere en række næs inden indsejlingen ad Susåen.

I den tidlige middelalder (1135) var Næstved vokset ud over beg-ge sider af Susåen, og bydelene på hver side havde fået navnene Store Næstved og Lille Næstved. En stor del af ejendommene og indtægter-ne fra byen var nu overgået til et nyt klostersamfund af benedikt-inerordenen, Skt. Peders kloster eller Skovkloster. Op gennem mid-delalderen voksede Næstved til at være en af Sjællands rigeste han-delsbyer på grund af byens fordel-agtige beliggenhed ift. indskibning af tyske købmandsvarer fra han-sestæderne mod syd. Byen fik eget byråd, byret, endnu to klostre, og

et rådhus. I 1200-årene var Næst-veds skatteydelse nummer to på Sjælland, kun overgået af stiftsby-en Roskilde.

I løbet af 1400-tallet overgik mag-ten over Store Næstved til kongen, og byen blev kongelig købstad. I den kommende tid op gennem 1500-tallet fortsatte byens succ-ces, og adelige og rige købmænd byggede fine grundmurede huse og adskillige bindingsværksgårde.

Det 17. og 18. århundrede var præ-get af nedgangstid for byen. Krige-ne mod svenskerne og tilsandingen af Susåhavnen satte udviklingen i stå, og i denne periode var det pri-mært militærets tilstedeværelse, der holdt gang i byen. Eksempelvis blev mange bindingsværksgårde reduceret fra to til én etage.

24

Næstved 1842 - 1899 / Gl. Maglemølle ligger ved Suså nordvest for centrum

Næstved 1953 - 1975 / Ny Maglemølle ligger ved kanalen sydvest for centrum

25

Næstved som industriby

Nyt liv blev pustet i byen i 1812, da Danneskiold-Samsøe anlagde en kanal fra Tystrup Sø ud gen-nem Næstved for at kunne udskibe brænde til København fra de midt-sjællandske skove. Ikke mange år senere kom en ny infrastruktur til at forandre byen dramatisk. Jern-banen til Vordingborg åbnedes i 1870, og nye muligheder for god-stransport og industriel udvikling opstod. Byens gasværk stod klar i 1862, og i 1875 bliver papirfabrik-ken Magle Mølle anlagt, som skul-le udgøre byens hovedindustri i mere end 100 år.

Fra midten af 1850’erne rummede byen mange forskellige industri-elle foretagender såsom jernstø-berier, klædefabrikker, tobaksfa-brikker og Kählers keramikfabrik. I 1930’erne blev Ny Magle Mølle anlagt, og havnen blev samtidigt udbygget og moderniseret til at kunne håndtere industrialismens nye krav.1,2

I efterkrigsårene har Næstved væ-ret igennem i kraftig udvikling, og siden 1955 er byen vokset med cir-

1 Smith, O. (1935) Næstved 1135-1935. København: C.A. Reitzel2 Nielsen, R (1925) Næstved Købstads Historie. Næstved: N. P. Christensens Bogtrykkeri

ka 22900 borgere. For at huse alle disse borgere er byen ekspanderet kraftigt i alle retninger ud fra det gamle centrum. Mange tidligere landbrugsarealer er blevet udstyk-ket til primært parcelhuse og indu-stri. Udviklingen er gået hur-tigst nord for byen i de seneste 15 år, blandt andet blev en ny skole og institution planlagt. Dog stak fi-nanskrisen en kæp i hjulet på den-ne storstilede udvidelse, og meget af udviklingen er aldrig nået vide-re end tegnebrættet.

Af kommende udviklingsprojekter i Næstved kan nævnes det store nye campusområde, der lægger sig rundt om stationen, hvor Er-hvervsakademi Sjælland, Univer-sity College Sjælland, VUC Stor-strømmen, RUC, SDU, DTU og en række ungdomsuddannelser sam-lokaliseres fra 2018. Næstved Arena er et an-det storstilet projekt, der ønsker at kombinere op mod 1500 boliger med arenafunktioner, men for ti-den er projektet sat i bero. Arenaen opføres i stedet ved siden af Næst-ved Hallerne.

Bebyggelse

Skov og plantage

Skovrejsningsområde

Vådområde

Sø / vandløb

Bevaringsværdigt landskab

Jordbrugsområde

2,5 m koter

26

Stenskov

Kalby Ris

Fruens Plantage

Fredskov

Fladså Banker

Marbjerg SkovRettestrup Plantage

Basnæs Plantage

Basnæs Skov

Vejlø Skov

Gavnø Slot

Saltø Skov

Bøssevænge

Friheden

Kohave

RådmandshaveKlosterskov

SofielystLønned Skov

Fensmark Skov

Holmegaards Mose

Suså

Dyrehave

Landskabet omkring Næstved er ligesom det meste af landet formet af sidste istid. Omringet af moræneland-skabet udgår en tunnelisdal fra Glumsø-Fuglebjerg i nord, der de-ler sig i to og mødes igen omkring Fensmark nord for Næstved. Det er i dette spor, at Suså løber, og hvor åen bøjer af mod havet og møder Næstved by, rejser Mogenstrup Ås sig pludseligt ud af landskabet, 45m høj. Da den mesteldels består af grus og sand, er meget af den fjernet og solgt. Dette landskab anses nu for bevaringsværdigt. Mod nordøst ved Fens-mark hæver landskabet sig til 70m og synker igen ved Holmegaard mose, en af Danmarks største høj-moser. Øst for Næstved rejser tær-renet sig jævnt mod det Sydsjæl-landske Højdedrag. Dobbeltkysten ved Karre-bæksminde omkring Enø og Gav-nø er et helt særligt område for plante- og dyreliv pga. farvandets beskyttede forhold, og i samspil med højdedragene omkring fjorde-ne opstår et kuperet og spændende terræn med stor variation.1

1 H. Hedemann Sydsjælland og Møn- et østdansk områdes tilblivelse. http://www.hettel.dk/lib/exe/fetch.php?media=pdf:moen_geomorfolo-gi.pdf (hentet 23/01/14)

En af de vigtigste rekreative områ-der omkring Næstved er Suså, der er Sjællands største vandløb. Åen rummer et rigt plante- og dyreliv, men de udrettede sving og den sto-re udledning af næringsstoffer fra landbruget hindrer optimale for-hold for naturen. Åen er dog meget populær for kajakroere, og mere en 25.000 anlås at bruge den hvert år.2 Næstved Kommune har stor fo-kus på skovrejsninger, og har fra 2008-2014 plantet 6 nye statssko-ve til glæde for borgerne. De ligger alle som del af den grønne ring, en strategi der sikrer nemt tilgænge-lige skovområder hele vejen om-kring Næstved. Der findes også i forvejen en række skove, moser og andre rekreative arealer i området, her i blandt Holmegaards Mose, Gavnø Slot, Kalby Ris, Friheden mm. Naturligvis giver nærhe-den til vand også gode muligheder for rekreation, og der ligger flere lystbådehavne omkring fjordene, den nærmeste til højmastede både for enden af Ydernæs ved kraftvar-meværket.

2 Ringsted Kommune: http://ringsted.dk/Borger/Miljoe/Vandloeb/SejladsPaaSusaaen.aspx (hentet 23/01/14)

Landskab og rekreation

27

Lokalvej, primær

Lokalvej, sekundær

Lokalvej, tertiær

Hovedsti

Jernbane, nedlagt

Planlagt vej

Jernbane

Grøn forbindelse

28

Rute 54 mod Rønnede / E47

Planlagt Omfartsvej Nord

Nedlagt jernbane til Slagelse

Jernbane mod Ringsted

Jernbane mod Ringsted

Jernbane mod Nykøbing F.

Jernbane mod Køge

Næstved Nord station

Næstved Station

Lagunestien Bisserup - Næstved

Sjællandsleden Næstved - Vordingborg

Sjællandsleden Næstved - Slagelse

nyanlagt Omfartsvej Øst

planlagt Omfartsvej Syd

Rute 14 mod Ringsted / E20

Rute 265 mod Præstø / E47Rute 265 mod Karrebæksminde / Skælskør

Rute 22 mod Vordingborg

Rute 22 mod Slagelse / E20

Rute 239 mod Sorø

Infrastruktur og forbindelser

Næstved er et af de vigtigste in-frastrukturelle knudepunkter på Sydsjælland, men til trods for det-te løber motorvejene E20 og E47 et godt stykke uden om byen. Dog forbinder hovedvejnettet radialt ud til alle de større byer i nærhe-den: Skælskør, Slagelse, Ringsted, Rønnede og Vordingborg. Derfor har det også læn-ge været et ønske at anlægge en omfartsvej for at skåne bymidten for den omfattende gennemkøren-de trafik. Første etape mod øst er allerede åbnet, og yderligere to delstrækninger er planlagt nord og syd om byen. Dette skulle især aflaste den meget trafikerede Hav-negade, der løber langs den histo-riske by i Susåløbet og er et stærkt opdelende element i byen. Et omfattende netværk af mindre veje, ofte i karakteristiske vifteformer skabt af fordums ti-ders stjerneudstykning, forbinder mellem landsbyerne i oplandet. Stisystemer er der en hel del af, især inden for Næstveds bygræn-se. Dette skyldes, at størstedelen af boligområderne er udbygget efter 2. verdenskrig, hvor opmærksom-heden på trafikseparering var stor. Kommer man uden for Næstved,

er der ikke mange rekreative stier, men kommunen ønsker fremad-rettet at sætte ind på dette områ-de. Senest er det gamle jernbane-spor til Slagelse blevet omlagt til ”Fodsporet”, en vandrerute. Der ud over findes også Bisserup-Næst-ved-ruten, der løber langs vandet forbi Karrebæksminde og videre. I et større perspektiv findes også en del af Sjællandsleden, der løber fra nord gennem Herlufsholm og by-midten og videre mod Gavnø Slot og Vordingborg.

Til trods for Slagelsebanens luk-ning er Næstved stadig et infra-strukturelt knudepunkt hvad tog-drift angår, da der både findes forbindelser nord-syd til Ringsted/Nykøbing og nordøst til Køge. Kø-ge-Næstvedbanen skal elektrifice-res senest 2018, således at kapaci-teten mod syd og denne kommende Femern-forbindelse sammen med den ny Ringstedbane forøges. Af busser kan nævnes R-bus-forbindelserne til Slagel-se, Faxe Ladeplads og Præstø, der kobler området sammen uden om jernbanerne. En del lokalbusser får også fat i de mindre byer og landsbyer, men alle på nær én kø-rer kun en gang i timen.

29

Bykerne

Høj bebyggelse

Lav bebyggelse

Industri

Kommende byområder

Hovedcenter

Udviklingscenter

Lokalcentre

Støttepunkter

30

Næstved Centrum

Karrebæksminde

Fensmark

Gelsted

Herlufmagle

Mogenstrup

Lov

Appenæs

Ydernæs Industriområde

Ydernæs Industriområde

Enø By

Herlufsholm

Næstved Storcenter / Megacenter

Tybjerg

Vallensved

Hyllinge

Maglemølle Erhvervsområde

Holme-Olstrup

Holsted

Ny Holsted

Hammer

Knudepunkter og byudvikling

De større bebyggelser omkring Næstved udgøres mod nord/nord-øst af Gelsted (1261 indb.), Herluf-magle (1313 indb.), Fensmark (4961 indb.), Holme-Olstrup (1200 indb.) og Holsted, hvoraf sidstnævnte er vokset sammen med Næstved. Fensmark voksede oprindeligt op omkring det nu lukkede Holme-gaard Glasværk, mens stationsby-en Holme-Olstrup kendes for forly-stelsesparken BonBon-land. Mod syd langs vejen til Præstø finder man Mogenstrup (1850 indb.), der har givet sit navn til den karakteristiske ås her. Ved kysten ligger Karre-bæksminde (1694 indb.) og det lille samfund Enø By (272 indb.). Hav-nen her var Næstveds ladeplads indtil 1938, men kendes nu mest for sine sommerhuse og ferieom-råder.1

Ser man på, detailhandelsforde-lingen, bliver det klart, at Næst-veds handelscentrum ikke længere ligger i bymidten. Siden Næstved Storcenter blev etableret i 1989, er en del af handlen, og især virksom-heder, der kræver lokaler i big-box

1 DK Statistik (2014) http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=BEF44 (hentet 24/01/14)

formatet, rykket ud til området omkring Næstved Nord station. De mange tomme erhvervslejemål i bymidten vidner også om denne omstrukturering. Hvad udviklingsplaner for området angår, har Næstved Kom-mune kridtet banen op med Kom-muneplan 2013-25, der nedfæl-der 16 retninglinier for fremtidig arealudlæg. Alle udlæg skal ske i definerede centerbyer (markeret med cirkel) eller i tilknytning til Næstved by. Nye områder skal ger-ne placeres med hensyn til mulig-heder for kollektiv trafikbetjening, hvilket i denne del af kommunen kun er muligt i Ny Holsted, Hol-me-Olstrup og Næstved.2

Af stor vigtighed for byen bliver det nye campusområde nær stationen, som samler en hel række eksisterende og nye uddan-nelser på ét sted. Det storstilede Arenaprojekt med tilhørende bo-ligområde, som var planlagt på bar mark syd for Næstved Nord stati-on, bliver foreløbigt ikke til noget, og Arenaen bliver opført ved Næst-ved Hallerne i stedet

2 Næstved Kommuneplan 2013-25 (2013) http://www.naestved.dk/Kommunen/Kom-muneLokalplaner/KommuneLokalplaner/Kommune-plan2013 (hentet 24/01/14)

31

Mogenstrup

Lov

Hammer

32

33

Stedet

Næstved Station

Næstved Rådhus

Munkebocentret plejeboliger

Børnehaven Tryllefløjten

Vor Frue Kirke

Næstved Multiarena

Dyrskuepladsen

Gallemarken

Axeltorv

Sct. Peders KirkeSct. Mortens Kirke

BioCity Næstved

Næstved Automobilmuseum

Næstved Ungdomsskole

Næstved Bryghus

Havnegade

turistinformation

Næstved Hallerne

Næstved Gymnasium & HF

Næstved Sejlklub

Ny Maglemølle

Marskgårdcentret plejehjem

Børnehuset Spiloppen

Børnehaven Lagunen

Lille Næstved Skole / SFO

Børnehaven Møllen

Kommunal administration

Lille Næstved Skole / SFO

Børnehaven Digterhuset

Daginstitutionen Lindegården

bibliotek

Næstved Museum

Grønnegades Kaserne kulturcenter

Børnehaven Frit16

Næstved Museum

34

Luftfoto med 100x100m net. 1:10.000

Næstved Station

Næstved Rådhus

Munkebocentret plejeboliger

Børnehaven Tryllefløjten

Vor Frue Kirke

Næstved Multiarena

Dyrskuepladsen

Gallemarken

Axeltorv

Sct. Peders KirkeSct. Mortens Kirke

BioCity Næstved

Næstved Automobilmuseum

Næstved Ungdomsskole

Næstved Bryghus

Havnegade

turistinformation

Næstved Hallerne

Næstved Gymnasium & HF

Næstved Sejlklub

Ny Maglemølle

Marskgårdcentret plejehjem

Børnehuset Spiloppen

Børnehaven Lagunen

Lille Næstved Skole / SFO

Børnehaven Møllen

Kommunal administration

Lille Næstved Skole / SFO

Børnehaven Digterhuset

Daginstitutionen Lindegården

bibliotek

Næstved Museum

Grønnegades Kaserne kulturcenter

Børnehaven Frit16

Næstved Museum

35

36

Langs hovedbygningerne og under kranerne ved Ny Maglemølle (2014)

37

Ny Maglemølle

Går man fra stationen gennem den gamle by og videre ud mod vandet, møder man Havnegade der, hvor åen engang løb. Vover man sig vi-dere, skifter bebyggelsen drastisk karakter. Middelalderbyens kring-lede forløb og småhuse erstat-tes af industriens rationalitet og enormitet. Store bygninger, store veje, store maskiner. Den kontan-te afvisning af den menneskelige skala er både fremmedgørende og fascinerende. De høje trådhegn bevid-ner, at denne inderste del af hav-nen endnu er i brug. Lagerhaller, store bunker styrtgods, kranbaner og siloer fortæller historien om mange års industriel aktivitet.

Efter 500m trådhegn åbner et nyt landskab sig. Et enormt anlæg med bygninger, skorstene, slisker, kraner og grusbunker kommer til syne og står som forladt med en rusten charme og spirende pionér-skov omkring sig. På nær de mindre admini-strationsbygninger i den nordlige ende af området er alt af en enorm skala. Fem kæmpe kranbaner står vinkelret ud mod vandet og vå-ger over havnen, grusbunkerne og hvad der ellers er strøet over

oplagspladsen, mens hovedkom-plekset af utallige sammenbygge-de haller knejser som en befæstet borg i midten. Materialerne er rå. Stål og beton ses over alt, mens de ældre fa-briksbygninger træder frem med deres rødstensmurede facader. De stivnede kraner og forladte byg-ninger står som melankolske refe-rencer til stedets tidligere funkti-on og aktivitet. Visse steder er naturen be-gyndt at generobre området, og et nyt landskab opstår i feltet mellem natur og bebygget. Baneterrænet mod sydvest, der i sin slyngende bevægelse omkranser hele anlæg-get, står øde hen med bevoksning mellem svellerne og omkranset af tæt, ung birkeskov. Fabrikken for-svinder af syne, og man glemmer, hvor man er. Ikke langt herfra står sto-re åbne tanke, gådefulde rørled-ninger og gamle skure med løse sinusplader, der hyler let i vinden. I ny og næ passerer en lastbil, men ellers er lydbilledet tomt. Alt i alt et fantastisk industrielt eventyr-land, hvor nye overraskelser ligger om hvert hjørne og bag hver bunke.

38

Ny Maglemølle og Susåen fra før 1970 (c) Næstved Museum

Ny Maglemølle i sin første udforming (c) Dansk Bygningsarv

39

Ny Maglemølles historie

I 1135 bliver Danmarks første vandmølle etableret nær Næstved på Susåen. Den fik navnet Magle Mølle og var formentlig Danmarks største vandmølle op gennem 1600-tallet. Værket fungerede sta-dig op til det 19. århundrede, hvor den forfaldne møllegård blev op-købt af et konsortium bestående af bl.a. Gyldendal. Gården nedri-ves og erstattes i 1875 af Magle-mølle Papirfabrik, der indlemmes i De Forenede Papirfabrikker A/S i 1889. Fabrikken nedbrænder i 1894, men genopbygges hurtigt. I 1909 beskæftige fabrikken op mod 350 medarbejdere og stod for mere end halvdelen af den danske pa-pirproduktion.

I 1923-1933 blev et byggeri af en ny papirfabrik, Ny Maglemølle, samt en privat industrihavn syd for by-centret planlagt i samarbejde mel-lem De Forenede Papirfabrikker og bystyret. I 1935 blev anlægsarbej-det påbegyndt, og tre år senere i 1938 kunne fabrikken indvies.

Ny Maglemølle blev tegnet af ar-kitekt Knud Henningsen (1881-1941), der udformede et rationelt fabriksanlæg med vægt på lys og

luft. Fabriksområdet fik samtidig tilføjet nye fabriksafsnit og kon-torbygninger. I det ny anlæg blev råvarerne indskibet til kajen og efter endt forarbejdning sendt vi-dere via godssporene til Næstved Station.

I 1971 blev Gamle Maglemølle ned-lagt som papirfabrik, men levede dog videre som træsliberi. Gamle Maglemølle bliver dog nedrevet i 1981 for at gøre plads til admi-nistrationsbygninger til Næstved Kommune. Op gennem 80’erne satses i højere grad på genbrugs-papir, og et nyt anlæg planlægges, men da den svenske koncern Stora Papyrus AB overtager fabrikken i 1990, er de ikke interesserede i at producere genbrugspapir her.

To år senere nedlægges papirpro-duktionen helt, og kun Maglemøl-les afsværtningsanlæg fortsætter driften som leverandør til Dalum Papirfabrik i Odense. Ti år sene-re er det hele slut: både Dalum og Maglemølle lukker helt. Næstveds industrielle eventyr når sin ende.1

1 Næstved Museum. http://historiskat-las.dk/Maglemølle_(7241). Hentet (05/01/14)

40

Ny Maglemølle: Bygningsmassens alder og oprindelige funktion. 1:5000

lagerbygning

arklager

arklager / paksal toiletrullesal

servietfremstilling

kontor/tegnestuevalsesliberi

værkstedsbygning

maskinværksted

vandfilterbygning

harpiks / kaolinlager

kranbro

kaolinkran

havnekontor

udskudshuspapirmaskine 13

papirmaskine 12

hollænderi

LAM-lager

kranbro

kranbro

folkerum

mæglerrum

Toldkontor

stropperum

kranbro

truckgarage

lagersilo

afsværtningsbygningkontor

rensningsanlægbrovægt

biorenseanlæg

centrifuge ved bioanlæg

råvarelager

papirmaskine 10lagerhal

overdækning af læsseplads

hollænderipapirmaskine 5

klippesal

sortersal

rullelager

arkpapirlagerlagerbygninglagerlokale

rullelager

rullesallaboratorie / kontorer

limkøkken

hollænderi

kranbro

grube forkultransporter

kobbersmed /blikkenslager

kraftcentraltoiletrullelokale

folkerum

funktionærboligtransformatorstation

værkstedslager

portnerbygning / garage

kontorbygningmagasin

toiletter

1936 - 1938

1949 - 1950

1959 - 1966

1970’erne

nyere tid

41

Ny Maglemølles bygningsmasse

Den 375m lange kajkonstruktion, der løber langs Ny Maglemølle er usædvanlig, da den består af to etager opført i jernbeton. Dvs. at der ved normal kajhøjde (+2m) er en 2,5m bred kaj, mens oplags-pladsen og de store krananlæg starter i 7m højde.

Arkitekten bag byggeriet, Knud Henningsen, etablerede sin tegne-stue som den første bygning i om-rådet, hvorfra resten af byggeriet blev tegnet.

De funktionalistiske, sammenhæn-gende fabriksbygninger blev ud-styret med shedtag og indeholdt funktioner som papirmaskiner, klippsesal og sortérsal, mens si-debygningerne indeholdt labora-torium og transformatorer. Alle bygningerne orierenterede sig vinkelret mod kajen og strakte sig indad mod land.

Andre bygninger som kraftcen-tral, maskinværksted, valsesliberi, værksteder, toiletbygning, port-nerbygninger, garager, funktio-nærboliger og kontorer blev også etableret i det efter hånden store anlæg.

Fabriksområdet blev udvidet flere gange. I de sidste år af 1940’erne blev der bygget nye haller til pa-pirmaskiner og hollænderi paral-lelt med det første anlæg samt ny kran og kranbro ud til vandet. Her-ved opstod et lukket gårdrum mel-lem de to fabriksdele.

Anden udbygning sker i 1959-1966, hvor endnu et fabriksafsnit tilføjes nord for det første med fabrikkens tredie papirmaskine, hvorved end-nu et gårdrum opstod.

Senere tilføjelser foregår omkring 1970, når endnu en papirmaski-ne, lagerbygninger og en kontor-bygning tilføjes rundt omkring de eksisterende. Anlægget er begyndt at fremtræde som én stor masse af sammenbyggede elementer. I 1990’erne skete den sidste udvi-delse, hvor et nyt fabriksafsnit med afsværtningsanlæg, råvarela-ger og andre bygninger relateret til afsværtningsprocessen etableret i den sydlige ende.

Anlægget rummer derfor flere hi-storiske lag, der hver især bidrager til stedets historie.1

1 H. Harnow et. al. (2008) Industrisam-fundets Havne 1840-1970 (pp. 317). Kulturarvs-styrelsen

42

Reiling Gruppen

Næstved Kommune

Næstved Havn

Maglemøkke Erhvervspark

Erhvervslejemål

Ny Maglemølle: Ejerforhold og erhvervslejemål. 1:5000

43

Maglemølle Erhvervspark

Efter papirproduktionen ophørte i 1992, blev området med bygning-er overtaget 1/1/1994 af Næst-ved-Egnens Udviklingsfond, og Maglemølle Erhvervspark A/S blev stiftet med henblik på at udnytte området til erhvervsudlejning. Sidenhen er størstedelen af de bygninger, der nemt kunne genanvendes, blevet lejet ud til for-skelligartede virksomheder. Alt fra genbrugshåndteringsfirmaer til kunstnere har fundet plads blandt de 79 bygninger - dog flest virk-somheder inden for service, handel og håndværk. I dag1 lejer 260 virk-somheder sig ind på stedet. Ragn Sells A/S optager som lejer et stort areal i den sydli-ge ende og benytter også et område på oplagspladsen til opbevaring af genbrugsmateriel. Denne virksom-hed er den primære kilde til last-biltrafik på området, mens de fle-ste andre firmaer primært benytter personbiler og varevogne.

Af andre store virksomheder kan nævnes Reiling Gruppen, der net-op har købt området, der tidligere fungerede som afsværtningsan-læg. Her igangsættes inden længe

1 November 2013, Kilde: Adm. Direktør, Gert Jakobsen, Maglemølle Erhvervspark A/S,

håndtering af returglas i de eksi-sterende haller, hvilket vil resulte-re i en stigning i lastbiltrafik gen-nem området.

Næstved Havn og Næstved Kom-mune er de andre to store interes-senter i området og råder hver især over store dele af området. Næst-ved Havn sidder på størstedelen af matriklerne omkring havnen samt havneløbet, mens Kommunen ejer et stort stykke af det ubebyggede vildnis i den sydlige del af områ-det. Næstved Havn har købt sig ind på området for at få adgang til en del af kajen og oplagsplad-sen for at udvide deres aktiviteter, mens Kommunen har overvejelser omkring en mulig placering af et varmeværk på deres del af sitet.

44

”Both programmatically and formally, transformed harbour areas look very much the same all over the globe despite their greatly differing local geographical, social and historical backgrounds. Apparently, the global problem of harbour transformation has generated a global solution, as if the generic recipe of the harbour’s industrial set-up were mirrored by an equally generic method for the harbour’s post-industrial reintegration.”1

Lisa Diedrich

1 Diedrich, L. (2013): Translating harbourscapes. Site-specific design approaches in contem-porary European harbour transformation (pp. 28). PhD thesis. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Frederiksberg.

45

Industrihavnens kulturarv

”Havnen [: i Næstved] er ganske enkelt det bedste eksempel, vi har her i Danmark på en funk-tionalistisk havn, planlagt som en helhed og anlagt i løbet af få år, men samtidig skal den selv-sagt kunne bruges,”1

Da den gamle Maglemølle Papirfa-brik lukkede i 1990, blev der efter-ladt 60.000 m² etagemeter fordelt på 79 bygninger. Området er gene-relt nedslidt, men bygningsmas-sens grundlæggende komponenter (fundamenter, bærende konstruk-tioner o.l.) fra opførelsesperioden er i god tilstand og vil i stor ud-strækning kunne genanvendes.2

Maglemølle er et arketypisk ek-sempel på et procesanlæg, hvor alt er planlagt til at kunne understøt-te én enkelt type produktion, der i dette tilfælde var papirprodukti-onen. Denne industrielle typologi fortæller historien om en type in-dustriel produktion, der har været for nedadgående siden 1970’erne,

1 Caspar Jørgensen, specialkonsulent i Kulturarvsstyrelsen. http://www.kulturstyrelsen.dk/nyheder/nyhedsarkiv-kulturarvs-styrelsen/sin-glevisning/artikel/havnekran_i_naestved_bevares/ (hentet 12/01/14)

2 Næstved Kommune (2013) http://www.naestved.dk/Erhverv/tilbudtilerhvervslivet/Projek-ter/Maglemoelle.aspx hentet (16/01/14)

hvor konkurrence fra øst forskub-bede virksomheder og arbejds-pladser.3 Anlæggets mange bygninger, kra-ner og infrastruktur er karakteri-stiske for industrihavnen, men en så velbevaret helhed findes efter hånden kun få steder i landet. I følge Kulturarvsstyrelsen er det dog de omfattende sporanlæg, der findes i alle havne, som nok de mest betydnignsfulde fysiske elementer at fastholde i forhold til at kunne fortælle historien om disse anlægs funktion, da deres anlæggelse har afsat fysiske spor i havnebygningers udformning og placering.

Den stærke sammenhæng mel-lem det store knopskudte fa-briksanlæg og havneanlægget gør Ny Maglemølle til et sjæl-dent og meget bevaringsvær-digt miljø, hvor kranbroer og oplagsplads er helt centrale.” (pp. 316)

3 Industriens Bygningsarv. Procesanlæg (1920-1975) http://bygningskultur2015.dk/industri-arv/arkitektur/anlaeg/procesanlaeg/

46

Dobbeltkajen (2014)

47

En havn ryddet for disse elementer vil ikke være i stand til at formidle historien om det 20. århundredes industrihavn, en typologi, der har haft enorm betydning for Dan-marks udvikling.4

Siden deres afvikling har visse industrielle områder fået en hård medfart. Bygninger og siloer er blevet nedrevet, kraner og jernba-nespor fjernet. En forklaring på denne tilgang findes sandsynligvis i det, at man traditionelt set slet ikke har opfattet havnene eller de tilknyttede bygninger som arkitek-tur. Dette til trods for at de repræ-senterer forskellige tiders bygge-skik og teknologi, og at områderne har en helt særlig karakter og ud-prægede æstetiske kvaliteter.

4 H. Harnow et. al. (2008) Industrisam-fundets Havne 1840-1970 (pp. 107). Kulturarvs-styrelsen

48

49

Opgaven

50

Sven-Ingvar Anderssons spiralmetode

51

Inden visionsplanen udarbejdes, sættes Næstved først i en overord-net kontekst i sammenhæng med andre mellemstore byer i regionen. Eksempelvis kan særlige rekreati-ve, kulturelle, infrastrukturelle el-ler identitetsmæssige egenskaber udpeges her. Herefter karakteriseres Næstved og dets opland med fokus på tre overordnede temaer: knu-depunkter og bebyggelse, infra-struktur og forbindelser, landskab og rekreation. Dette giver et mere detaljeret billede af de forhold, der relaterer sig direkte til Næstveds karakter og struktur. Dette beteg-nes samlet som Niveau 0.

I Niveau 1 sættes opgaveområdet, Ny Maglemølle, i forhold til sine omgivelser gennem undersøgelser med vægt på fysiske, funktionelle og infrastrukturelle forhold. For-bindelser til bymidten, havnen og de omkringliggende områder kun-ne være eksempler herpå. Dette niveau rummer sam-tidig en forslagstillende del, hvor strategier for områdets fremtidige forhold til den omgivende by, hvad infrastruktur og programmering angår, eksemplificeres. Disse ana-lyser og strategier udarbejdes i

skala 1:5.000, hvilket giver et godt overblik og detaljeringsniveau.

Niveau 2 består af visionspla-ner udarbejdet i skala 1:2.000 og dækker som udgangspunkt sel-ve Maglemølleområdet, men vil sandsynligvis afsætte spor ud i omgivelserne. Opgavens fokus i vi-sionsplanen er at undersøge, hvor-dan en stedsspecifik og dynamisk udvikling af en tidligere industri-havn kan bruges til at styrke byens identitet og skabe rammerne for mangfoldig udnyttelse. Her detal-jeres sammenhængen med omgi-velserne, og programmeringen af de fysiske forhold udpensles.

Niveau 3 dykker ned i materien i området igennem en stedsbear-bejdning, der viser den ændrede karakter i konkrete delområder af udviklingsplanerne.

Metode

52

53

Vision

For at indfri de ovenstående mål, må min tilgang nødvendigvis rum-me lige dele pragmatisme og fanta-si, en dobbelthed der allerede fin-des på stedet i spændingen mellem anlæggets rationelle udformning og industrilandskabets ruinøse poesi. I forhold til denne tvetydig-hed opstår en række spørgsmål, der vil være værd at fundere over: Hvorvidt kan området nytænkes eller renoveres, uden at den be-søgende mister muligheden for at gøre sine egne fortolkninger for derved skabe sin egen forbindelse til vores fælles fortid? Og på hvilken måde kan de nye rumlige oplevelser, de forfaldne industrielle levn præsenterer, ses som et modspil til de normative forestillinger om offentligt rum, og hvordan styrkes dette uden tab af autenticitet?

Under alle omstændigheder vil en omdannelse af området sandsyn-ligvis strække sig over en årræk-ke som et langsomt udfoldende skuespil. Men hvordan skabes en robust plan med virksomme kata-lysatorer, der dog er fleksibel nok til ikke at stivne med tiden?

Det er endnu ikke afklaret, hvad området konkret skal rumme, men opgavens hovedformål ligger net-op i undersøgelsen af, hvilke frem-tidige strategier og programmerin-ger, der kan sikre en både robust og dynamisk udvikling af Magle-mølle og Næstved som helhed. Svaret på, hvorvidt det er en fortsættelse af erhvervspar-ken, et blandet boligområde med kulturinstituioner, en industri-naturpark eller noget helt andet, må affødes gennem de tekniske og rumlige analyser i de førnævnte skalaer. Uden tvivl vil områdets særegne karakter være den primæ-re fremdrift og inspirationskilde, hvad den fremtidige funktion an-går.

Som udgangspunkt for forståelsen af opgavens udfordringer, præsen-teres i de følgende sider de proble-mer og udfordringer, der ligger i og omkring stedet, og som overordnet kan inddeles i fire kategorier: in-frastruktur, landskab, bygninger og organisering.

Kort over problemer og udfordringer i og omkring Ny Maglemølle

54

eneste indgang

hemmelig tilgroet trampesti

sti med uforløst herlighedsværdi

broen ligger først 700m længere ude

Suså opdeler byen

området lukker sig om sig selv

aktiv havneindustri

Havnegade opdeler

ingen overgang

manglende fortov

fodgængerovergang

til stationen via Axeltorv

fodgængerovergang

55

Infrastruktur

Forbindelsen for gående til centrum er dårlig. Et ellers naturligt stifor-løb fra bymidten stopper ved Havnegade, hvor nærmeste fodgængerover-gang er 80 eller 250m væk.

Langs Fabriksvej fra Havnegade, findes kun et egentligt fortov i den ene side af vejen. Vejforløbet er uinteressant langs de 500m trådhegn.

Inderhavnen er stadig aktiv og er derfor lukket område for udvedkom-mende. Dette skaber en barriere mellem Maglemølle og byen samt byen og vandet.

Området lukker sig om sig selv ved at være omringet af havneløbet, vild-nis, høje jordvolde og industrihavnen. Adgang foregår kun gennem én port i den nordlige ende.

Broen over Susåen ligger 2200m væk fra Havnegade, er ikke i stiniveau og mangler rampe til cyklister.

Trampestien i den sydlige ende af værket er tilgroet og forsvinder, så snart den når den for tiden åbne port ind til Maglemølle.

Stien langs vandet i forlængelse af trampestien er tilgroet og til tider klemt inde mellem buske og industri, men rummer en større oplevelses-værdi end stien på den anden bred.

56

tilgroet vildnis

dobbelthøj kaj

forurenet jord

uskønt vejforløb

jordvold afskærmer

57

Hele området området er jordforureningsklassificeret V1, da det er et tid-ligere fabriksområde, mens et enkelt udsnit er klassificeret V2, da under-søgelser har vist, at der er forurening til stede. Man må dog formode, at meget af grunden vil være forurenet.

Visse områder er svært tilgroede og ufremkommelige, dette gælder sær-ligt i den sydlige ende, hvor et stort vildnis er vokset op og har skabt et spændende, men forsømt område i forbindelse med værket.

Forholdet til vandet er fjernt pga. den dobbelthøje kaj, der med sin 7m høje og 350m lange betonstruktur adskiller sitet fra havnen. Fra vandet kan man ikke se ind på sitet, og fra meget af grunden ses vandet heller ikke. Dog kommer man meget nær vandet på første niveau af kajen.

Jordvolden, der omkranser områdets vestlige side ind mod Fabriksvej og et mindre industriområde afskærmer Maglemølle fra hele denne del af byen - både visuelt og infrastrukturelt.

Forløbet langs Fabriksvej fra Havnegade til Maglemølle er uskønt og uin-viterende. Vejen er tydeligvis tænkt til tung trafik og ikke meget andet.

Landskab

58

mange bygninger kræver omfattende istandsættelse

ingen reel mulighed for passage igennem

bevaringsværdige bygninger

kraner og spor kan besværliggøre omdannelse

59

Mange bygninger er dårligt eller ikke-isolerede og skal derfor renoveres, hvis de skal kunne bruges til andet end opmagasinering.

Størstedelen af Maglemølles bygninger er blevet vurderet til at være af enten høj eller middel bevaringsværdi. Disse kan ikke nedrives uden by-rådets godkendelse.

Visse bygninger er slemt medtaget af års slid og står derfor over for omfattende istandsættelse eller nedrivning for at kunne genanvendes og sikres for fremtiden.

Hele bygningsmassen er skabt som en del af et procesanlæg, der kun havde ét formål. Dette betyder, at rummene kan besværlige og dyre at transformere til andre brugere.

De 79 bygninger med i alt 60.000m2 etagemeter udgør rumlig udfordring i sig selv pga. det enorme omfang af anlægget. Da bygningerne er bygget klods op af hinanden, findes der ingen naturlige veje mellem.

Kraner, spor, rørføringer, rensningsanlæg og lignende infrastrukturelle elementer i området er vigtige for fortællingen om stedets historie og identitet, men kan være besværlige at have med at gøre, hvis stedet æn-drer funktion.

Bygninger

60

Reiling Gruppen

Næstved Havn

Maglemølle Erhvervspark

Næstved Kommune

61

Området ejes for tiden af fire forskellige interessenter, Næstved Havn, Næstved Kommune, Maglemølle Erhvervspark og Reiling Gruppen, hvil-ket kan besværliggøre omdannelse.

Bygningerne lejes i dag af 160 vidt forskellige virksomheder, der alle har forskellige krav og ønsker til funktioner og muligheder på stedet.

Området er monofunktionelt og er inden for den nuværende kommune-plan udlagt til hhv. havneindustri og tung industri, hvilket eksempelvis udelukker boliger, uddannelsesinstitutioner mv.

Organisering

62

Niveau 1 / Strategiplaner 1:5.000

Niveau 2 / Udviklingsplaner 1:2.000 Niveau 3 / Stedsbearbejdning

Niveau 0 / Mappings og analyser

63

Vejledende aflevering

Som nævnt søges opgaven løst på tre niveauer. Et fjerde og overordnet niveau udgøres af den samfunds- og udviklingsmæssige kontekst, der er beskrevet først i programmet samt en undersøgeslse af Næstveds nuvæ-rende og kommende rolle i forhold til sit opland. Nedenfor forklares de forskellige niveauers funktion og output i opgaven.

Niveau 1 / Strategiplaner 1:5.000

Strategiplanens formål er at illustrere opgaveområdets forhold til Næst-ved samt at fremsætte en eller flere strategier vedrørende strukturelle forhold - herunder forbindelser og bymæssig sammenhæng.

- Strategiplaner / udviklingsscenarier 1:5.000 - Diagrammer

Niveau 2 / Udviklingsplaner 1:2.000

Udviklingsplanernes sigte er et illustrere konkrete rumlige udviklingss-scenarier for området i og omkring Maglemølle. Bygningsmassens og landskabets fremtidige rolle konkretiseres.

- Udviklingsplaner 1:2.000- Diagrammer

Niveau 3 / Stedsbearbejdning

Under stedsbearbejdningen eksemplificeres og redegøres for den ændre-de karakter i konkrete delområder af udviklingsplanerne.

- Visualiseringer / udsnitsbearbejdninger- Model i passende skala

(med forbehold for ændringer)

64

65

Bilag

66

CV

Uddannelse

2004 - 2007 Sankt Annæ Gymnasium2002 - 2004 N. Zahles Gymnasieskole 1994 - 2002 Langhøjskolen, Hvidovre

Arbejde 2013 - Dansk Arkitektur Center: Guide og underviser2012 - arkitekturbilleder.dk: Arkitekturfotograf2012 Praktikant hos Krydsrum Arkitekter

Foreningsarbejde

2013 - StudArk: Redaktionel medhjælper2012 - Meetings of Design Students: National kontaktperson

Workshops

2013 Meetings of Design Students: ReAction - Lisbon2012 Meetings of Design Students: SenseAbility - Ljubljana

67

Studieforløb

2008 efterårKADK / Afdeling 8Birgit Weylandt, Agnes Nilsson

2009 forårKADK / Afdeling 8Birgit Weylandt, Kira Snowman

2009 efterårKADK / Afdeling 8Birgit Weylandt, Agnes Nilsson

2010 forårKADK / Afdeling 8Birgit Weylandt, Agnes Nilsson

2010 efterårKADK / Afdeling 8Karin Skousbøll, Nicolas Greger-sen, Niels Andersen, Ali Tabatabai

2011 forårKADK / Afdeling 8Karin Skousbøll, Nicolas Greger-sen, Niels Andersen, Ali Tabatabai

2011 efterårUniversität Liechtenstein / Archi-tectural Design Theory StudioProf. Peter Staub

2012 forårPraktik hos Krydsrum Arkitekter

2012 efterårKADK / Afdeling 1Morten Jeppesen, Stine Christian-sen

2013 forårKADK / Deltidsstuderende og ar-bejde på Dansk Arkitektur Center

2013 efterårKADK / Afdeling 1Morten Jeppesen, Mads Birgens

2014 forårKADK / Afdeling 1Afgangsprojekt, Morten Jeppesen