Nr. 3/02 samlet - Dansk Sportsmedicin...Den sidste artikel i dette num-mer er af Mette Thorup Andersen m.fl. og handler om profylakse, el-ler rettere sagt et forsøg på afkla-ring

fagforumforidrætsfysioterapi

NR. 3, 6. årgang, AUGUST 2002ISSN 1397-4211

REHABILITERING VEDKRONISK ACHILLESSENEBESVÆR

SPO

RTS

MED

ICIN

SPO

RTS

MED

ICIN

DAN

SK

DAN

SK

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 3, 6. årg., AUGUST 2002

2R

edaktio

nelt

Arne GamRedaktør

Deadlines for kommende numre:

Nummer Udkommer Artikelstof Annoncer

4/2002 ca. 15. november 1. oktober 15. oktober1/2003 ca. 15. februar 1. januar 15. januar2/2003 ca. 15. maj 1. april 15. april3/2003 ca. 15. august 15. juni 15. juli

Venlig hilsen Redaktionen

Med det blad som kommer lige ef-ter sommerferien begynder igenden travle tid, og hvad er merepassende end at begynde med enlille sygehistorie: To rockergrupperhar været oppe at slås om territori-er i Køge. Knivene kom frem og enaf rockerne får en kniv i låret. Enambulance bliver tilkaldt og derkøres straks til skadestuen. Rocke-ren er stærkt blødende fra såret ilåret. Lægen som tilser patientenskal lige slå op i litteraturen. Efteren time kommer han tilbage ogmeddeler, at der ikke er nogen ran-domiserede kliniske undersøgelser(RCT) om dette emne, han kanikke behandle patienten. Lakoniskmeddeler sygeplejersken, at pa-tienten er død.

Selv om denne sygehistorie sæt-ter tingene på spidsen er historien iCochrane Collaboration sammen-hæng brugt igen og igen, når detfremføres, at vi kun skal behandleefter ”Evidence Based Medicine”-principper.

profylaktiske virkning af vippe-brætstræningen synes dermedikke at skyldes bedre postural to-nus.

Profylakse fremføres ofte fra po-litisk side, som en vigtig brik i lan-dets sundhedspolitik. Sportsfolkregnes normalt for at være topmo-tiverede. Alligevel er dokumenta-tionen for ”profylakse” yderstsparsom til manglende. Visse in-terventionsstudier inden for idræthar vist en reduceret skadehyppig-hed, men opfølgning over længeretid viser en kortvarig effekt, mestaf alt fordi motivationen til at for-sætte med ”behandlingen” for-svinder. Dermed er det svært atsige, om der er en ”profylaktisk”effekt.

Husk nu på at det ikke var ska-der som bevirkede at Danmarkikke blev verdensmestre i fodbold,men varmen, så det kan konklude-res, at hvis VM var blevet spillet iDanmark var udfaldet givet.

”God Sommer”

I dette nummer bringer vi 2 ar-tikler om behandling af kroniskachillessene tendinit. Den ene arti-kel, skrevet af Karin Silbernagel,har vi i lånt fra Svensk Idrottsme-dicin. En rehabiliteringsmodelmed anvendelse af excentriskeøvelser beskrives med referencertil litteraturen. Den anden artikelaf Torben Pedersen m.fl. af danskoprindelse stiller sig mere kritiskoverfor excentriske øvelser ogkonkluderer, at der ikke er sikkerdokumentation i litteraturen for, atbehandlingen hjælper.

Faktisk beskriver artiklerne me-get godt vores dilemma. Vi har entilstand, som vi har meget sværtved at finde en general behandlingfor. Vi tager derfor mod nye be-handlingstiltag med kyshånd, menglemmer at være kritiske overforbehandlingens dokumentation.

For 10-20 år siden frarådedesexcentriske øvelser, mens koncen-triske blev tilrådet. Hvor var do-kumentationen i øvrigt dengang ?

Den sidste artikel i dette num-mer er af Mette Thorup Andersenm.fl. og handler om profylakse, el-ler rettere sagt et forsøg på afkla-ring af dens mulige mekanisme.De kan i studiet ikke påvise effektaf vippebrætstræning på denposturale tonus, vurderet ved må-linger på en kraftplatform. Den


3

4

6

12

16

21

26

Ledere

Kronisk achillessenebesvær - en rehabiliteringsmodelKarin Grävere Silbernagel

Ondt i achillessenenTorben Pedersen, Søren Madsen og Susan Merrild

Træning på vippebrætMette Thorup Andersen og Lars Damsbo


Dansk Sportsmedicin nummer 3,6. årgang, august 2002.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Fagforum forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt i månederne februar, maj,august og november til medlem-mer af Dansk Idrætsmedicinsk Sel-skab og Fagforum for Idrætsfysio-terapi.Andre kan tegne årsabonnementfor 250 kr. incl. moms.

AdresseDANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf. og tlf.-svarer: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, overlægeSvend Erik Christiansen, special-læge Arne Gam, overlæge Per Höl-mich, fysioterapeut Svend B. Car-stensen, fysioterapeut HenningLangberg, fysioterapilærer Leif Ze-bitz.Ansvarshavende redaktørSpeciallæge Arne GamIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere/forkorte i ma-nuskripter efter aftale med forfat-teren. Stof modtages på diskettevedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.

Manuskriptvejledning kan rekvire-res hos redaktionssekretæren.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ik-ke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Offset AS, BederDTP: Gorm H. RasmussenForsidefotoSportsfoto ApS.Motiv: EM i atletik 2002.

Dansk Sportsmedicin udgives medstøtte fra Kulturministeriet.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Indhold:

FORENINGSNYT

FAGLIGT

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Klaus Bak,formand

FODBOLDSKADER – ET STIGENDEPROBLEM?Så er VM i fodbold overstået og Dan-mark kom hæderligt ud af det, ogsåhvad angår skader. Skader på detdanske landshold var ikke et så do-minerende billede som ved EM iHolland/Belgien for 2 år siden. Tilgengæld viste en opgørelse blandtalle VM-deltagere over forekomstenaf overbelastningsskader, at dennetype skade er i klar stigning sam-menlignet med tidligere slutrunder.Der kan være mange forklaringerherpå. Sæsonen er meget lang, ogder er store krav til at stjernespillereskal være klar hele tiden. Det betyderat spiller og klubbens behandler bli-ver stillet i en situation, hvor mankan blive tvunget til kompromiser ogbehandlingsregimer som ikke er”lege artis”. Paradoksalt nok er detdog ofte også herigennem, at der in-denfor rehabilitering gennem åreneer blevet flyttet grænser, så trods detbetænkelige og etisk uforsvarlige i atsende en småskadet spiller på banen,så nyder alle behandlere godt af dis-se prospektive, empiriske forsøg. Det

er dog ikke derhen man bør stræbe ge-nerelt. I stedet bør der forskes mere in-tensivt i træningsmetoder og forebyg-gelse.

Netop på forebyggelsesområdet erSkandinavien langt fremme indenforidrætsmedicin. Indenfor fodbold harJan Ekstrand stædigt forsket om fod-boldskader og deres forebyggelse imere end 20 år. Hans disputats om fod-boldskader og forebyggelse heraf fyl-der 20 år i år. Jan Ekstrand har for nyligstået i spidsen for en Skandinavisk un-dersøgelse af fodboldskader. I sidstenummer af DANSK SPORTSMEDICINsås de danske resultater af skademøn-stret i en artikel af Allan Buhl. Tallenefra Danmark er desværre ikke opløf-tende. I den danske del af undersøgel-sen er der fundet betydeligt højereskadeincidens end i resten af Skandina-vien. Man kan muligvis forklare dennedanske ”føring” med Ekstrands man-geårig prægning af svensk fodbold,men hans ideer er blevet doseret i Dan-mark i stort omfang på kurser og kon-gresser, og desuden har det ført tilyderligere velgennemførte videnskabe-lige undersøgelser. Interventionsstudi-er er dog fortsat desværre en mangel-vare, formentlig især pga. det enormeplanlægnings- og registreringsarbejde,samt populationens ukontrolleredeflow mellem to interventionsgrupper.Vi kan dog i Danmark bryste os af fleregode interventionsstudier, herunder enVM-guld sidste år opnået netop påbaggrund af et velgennemført inter-ventionsstudie om lyskeskader ved

ISAKOS’ (International Society ofArthroscopy, Knee Surgery and Ort-hopaedic Sport Medicine) foredrags-konkurrence ved Hölmich og medar-bejdere.

Sidste hurdle for en forsker er at for-midle resultaterne til brugerne. Dissekan være både interesserede, igno-rante og helt non-compliant. Det ge-nerelle indtryk fra idrættens verdener desværre stadig, at skadeprofylak-se ikke prioriteres højt nok i klubber-ne. Man hører meget ofte om at spil-leren/idrætsudøveren snød lægen ogspillede mod givet råd, hvorimodder sjældent er historier i pressen omalle dem som fik forlænget deres ska-deperiode, endsige blev invalide atikke at følge behandlingsplanen.Hvad ville den franske befolkning,herunder den nu fyrede landstræner,ikke have givet for at kende den ek-sakte formel på forebyggelsen af Zi-nedine Zidanes skade?? Det kannæppe måles i almindelige EURO.

En mulighed for at blive en tand eks-tra kloge er at møde op til Scandina-vian Congress of Medicine andScience in Sports i Århus 21. novem-ber. Vil man herefter idrætten detbedste, går man en efterfølgendemørk vinteraften ned i sin idrætsklubog smækker facts på bordet med endørsælgers snilde, mens der spyttes isquash-flaskerne bag cecil-tåger.

I skrivende stund – god sommer.Klaus Bak, formand DIMS.

Ændring i DIMS sekretariatsadresseGrundet sekretærens lykkelige omstændigheder er DIMS kontaktadressede næste måneder ændret til:

DIMS c/o sekretær Louice KrandorfFeldborgvej 62770 KastrupTlf: tirsdage 3252 7442E-mail: [email protected]: www.sportsmedicin.dk


5

FagforumforIdrætsfysioterapi

v/ Birgith Andersen,Bestyrelsen

Foreningsnyt

Der har i løbet af forsommeren ogsommerens været en hel del sportsak-tiviteter som vi har kunnet nyde somtilskuere. Her tænker jeg på hånd-bold-slutspil, fodbold-VM, Tour deFrance, EM i atletik – for bare at næv-ne nogle af de større idrætter.

Der har dog også været mulighedfor at nyde en anden form for sport,nemlig solbadning på stranden. Det erjo heller ikke så dårlig en tilskuersportog der er faktisk mange aktiviter forde ellers så inaktive danskere.

Det er en dejlig varm, solrig som-merdag i juli måned, stedet er Hvid-bjerg Strand ved Blåvand. Der er ba-degæster i alle aldre, faconer og stør-relse, det er faktisk sjovt at sidde ogstudere alle de bevægelsesvariationerog udfordringer - kald det bare“sport” - mennesker foretager sig så-dan en varm sommerdag: En flokunge mennesker løber ”hækkeløb”over bølgerne, mens to damer i mid-

ten af 40’erne går “powerwalking” ivandkanten med de topløse barme ifrie horisontale svingninger – i mereeller mindre svingradius i forhold tilbarmens størrelse og fasthed. Et lillebarn bliver trukket af sted i vandet pået waveboard og øver sig i balancenssvære kunst.

Alle, som er i bevægelse, ser ud tilat nyde det, selv mange af dem, derikke ser ud til at bevæge sig mere endhøjst nødvendigt i hverdagen. Kunneman ikke få denne bevægeglæde put-tet ind i deres hverdag? Det er jo etfaktum, at danskerne bliver tykkereog tykkere, og flere og flere dyrker forlidt motion. Børn bliver kørt til og fraskole, er inaktive og flere børn er over-vægtige. Den sport, de dyrker, er påcomputerskærmen og ikke på idræts-anlægget. Her på stranden spillesstrandtennis, der windsurfes, svøm-mes, bliver stået på vandski og spillesbeachvolley.

Det er oppe i tiden at leve sundt ogdyrke motion, men alligevel vælterfedmen og inaktivitets problematik-ken ind over det ganske danske land,og nu vil regeringen lave en nationalhandlingsplan mod svær overvægt.Regeringen har fremlagt et programfor, hvordan folkesundheden skal for-bedres. Regeringen lægger op til etbredt samarbejde og debat om, hvor-dan der i de kommende år kan for-

bedres og udbygges i indsatsen fordanskernes sundhed, og dermed fo-rebygges sygdomme og ulykker.Kunne vi som idrætsfysioterapeuterikke i langt større grad være med tilat påvirke denne forebyggende del?Mange idrætsfysioterapeuter læggerdet meste af deres arbejde i privatregi, men måske vil der i fremtidenvære brug for idrætsfysioterapeuter iden offentlige sektors forebyggelses-afdelinger?

Mange fysioterapeuter har i dagstor viden og mange erfaringer fraarbejde inden for idræt, motion ogsundhedsfremme, men mangler detofficielle stempel på deres kundska-ber. Når stemplet mangler menermange også at kompetencen mang-ler. Det er derfor vigtigt, at vi får etspeciale i idrætsfysioterapi og såledesdokumentation for vores specifikkedygtighed. Nogle vil blive speciali-ster og mange vil blive kliniske eks-perter på diplomniveau, men alle vilhave erhvervet papir på deres kom-petence og dermed have et bedre ud-gangspunkt for at blive anset for sinekundskaber og færdigheder. Vi haraltså brug for denne formaliseredegodkendelse for at kunne synliggøreos – jo hurtigere, jo bedre!

Fortsat god sommer!


6 Fagligt

Krinisk achillessenebesvær– en rehabiliteringsmodelAf fysioterapeut og PhD Karin Grävare Silbernagel, Lundberglab for ortopædkirurgisk forskning, Sahlgrenska Sygehus, Gøteborg Uni-versitet og Sportrehab – Idrætsskade Center, Gøteborg

IndledningAchillesseneskader kan inddeles påforskellige måder: efter den bagvedlig-gende mekanisme (ruptur/overan-strengelse), efter lokalisation(distalt/proximalt) eller efter varighed af symp-tomerne. En partiel ruptur giver ofteakut indsættende symptomer, mensoveranstrengelse giver mere snigendesymptomer, der gradvist (over uger)tager til i intensitet. Ved proximalt be-svær er lokalisationen ca. 2-6 cm proxi-malt fra achillessenens tilhæftning tilcalcaneus, mens den ofte sværere be-handlelige med distale symptomer erlokaliseret til selve tilhæftningen. Til-standen defineres “akut” ved at haveen maksimal symptomvarighed på 3måneder, hvorefter den benævnes“kronisk”. I denne artikel diskutereshovedsageligt det kroniske, proximaleachillessenebesvær.

Kronisk proximalt achillessenebe-sværKronisk proximalt achillessenebesværer en klinisk diagnose baseret på deanamnestiske symptomer og objektivundersøgelse. Patienterne har oftesmerte i achillessenen med forværring iforbindelse med øget aktivitet og oftehar symptomerne været tilstede i åre-vis. Morgenstivhed og palpations-smerter er typiske symptomer (1, 15,12, 19). Ved undersøgelse kan der fin-des nedsat kraft og udholdenhed i læg-muskulaturen samt nedsat bevægelig-

hed i fodleddet (2, 6, 10, 12). Forskelli-ge faktorer anses for at være baggrundfor udvikling af symptomerne. Somydre faktorer kan nævnes for hurtigstigning i træningsintensitet, for ensi-dig eller for tung træning samt ændrin-ger i løbeunderlag, mens der af indrefaktorer kan nævnes muskelsvaghed,nedsat smidighed, hyperpronation oganatomiske fejlstillinger. Der er dogikke videnskabelig dokumentation forhvordan eller hvor meget de forskelli-ge faktorer er af betydning for udvik-ling af tilstanden.

Kronisk achillssenebesvær er oftesvært at behandle, og behandlingenkræver stor tålmodighed både af pa-tient og behandler (11, 13, 16). For atkunne planlægge et rehabilitering-sprogram med en realistisk målsæt-ning, er det nødvendigt med kendskabtil seners helingstid, hvordan træningpåvirker en sene, hvordan stigning itræningsintensitet påvirker samt hvor-dan smerten, som evt. opstår ved træ-ningen, håndteres.

Senens helingsfaserVed rehabilitering er det vigtigt at videnoget om senens normale heling for atoptimere rehabilteringen og opstille re-alistiske mål. Heling af senevæv be-skrives ofte som havende 3 faser (3, 14,25):

1. Akut inflammatorisk fase– opstår i umiddelbar tilknytning til atskaden opstår og varer op til 7 dage.Det er i denne fase at kroppen fjernerskadet væv.2. Reparationsfase– begynder ca. 2 dage efter at skaden erindtrådt og forsætter i op til 6 uger (el-ler længere). Det nydannede væv ermindre stærkt.3. Remodelleringsfase/modningsfase– begynder ca. 3 uger efter skaden ogforsætter i til 12 måneder eller længere.Det er under denne fase det nydann-ede vævs styrke og spændstighed kanforbedres.


Fagligt 7

A

Sammenfattende kan det siges, at dettager lang tid for en sene at hele og atrehabiliteringen er langvarig. Ved op-stilling af rehabiliteringsmål og -planer det derfor vigtigt at gøre klart for så-vel idrætsudøveren som andre involve-rede (trænere), at rehabiliteringen kantage meget lang tid. Efter ”små” skaderbør tilbagevenden til idræt først ske ef-ter 1 til 3 måneder. Ved ”store” skaderkan rehabilitering til fuldt aktivitetsni-veau ofte tage op til et år eller længere.Det er vigtigt at forstå, at skaden ikkebehøver at være fuldstændigt overvun-det efter at symptomerne er væk. Reci-div af skaden skyldes ofte for tidlig til-bagevenden til fuldt aktivitetsniveau.Med korrekt gennemført rehabiliteringformindskes risikoen for nye skader.

Behandling af achillesseneskaderI forbindelse med achillesseneproble-mer er der blevet anvendt forskelligetyper af behandling, så som ultralyd,massage, antiinflammatorisk medicinog strømbehandlinger (5, 6, 10, 19, 24,29, 30). Gennem de sidste par år har fy-sisk træning domineret behandlings-forslagene ved såvel akut som kroniskachillessenebesvær. Excentrisk træninghar vundet indpas som hjælp ved kro-nisk proximalt achillessenebesvær,men der findes kun få videnskabelige

studier, som har vurderet dette. Nie-sen-Vertommen et al (1992) har sam-menlignet excentrisk og koncentrisktræning ved kronisk achillesenebesværog fandt, at den excentriske trænings-gruppe havde signifikant større smer-tereduktion, mens der ikke var nogenforskel mellem grupperne når det dre-jede sig om tidspunktet for tilbageven-den til idræt. Alfredsson et al (1998)har på et selekteret materiale udenkontrolgruppe opnået gode resultatermed excentrisk træning ved kroniskproximalt achillessenebesvær. Mafi etal (2001) har i et prospektivt random-iseret studie afprøvet det af Alfredsonsanvendte excentriske træningsprogramoverfor et program, som forfatternekalder et koncentrisk program. Studietviste bedre resultater ved det excentri-ske træningsprogram sammenlignetmed det koncentriske. Det koncentri-ske træningsprogram indeholder dogelementer som klart er excentriske(f.eks. step-træning og forskellige hop-øvelser), hvilket må med i vurderin-gen. Fahlstöm et al (2001) har som Al-fredson afprøvet excentrisk træning påpatienter med kronisk distalt achilles-senebesvær og opnåede samme resul-tater – helt op til 32% af patienternevendte tilbage til fuld aktivitet efter 12uger.

Effekt af træning på achillessenenForskning har vist at alt væv må bela-stes for at blive stærkere (7, 9, 14, 17).Dyrestudier har vist at en sene får øgettrækstyrke, stivhed, vægt og tværsnitved træning mens det modsatte er til-fældet ved immobilisering og inaktivi-tet. De seneste år har der været foreta-get forskning med mikrodialyse påachillessenen på mennesker. Disse stu-dier har bl.a. vist forøget blodcirkulati-on i senen ved træning samt øget væv-snedbrydning og -opbygning som føl-ge af både kort- og langvarige træning-spas (4, 20, 21, 22, 23). Denne forskninghar givet større indsigt i, hvorfor og påhvilken måde træningen er vigtig forsenens heling og genopbygning. ”Kor-rekt” belastning af senen under de for-skellige helingsfaser anses for at givebedre senestruktur og -funktion i for-hold til hvile (fuld aflastning). Udfor-dringen er at finde den rigtige træ-ningsdosering.

TræningsbelastningBelastningen af achillessenen kan øgespå to måder (18).1. Gennem gradvis øgning af den ydrebelastning.2. Gennem gradvis øgning af bevægel-seshastigheden.

Figur 2: Det i dag alment accepterede helingsforløb ved seneskader


8 Fagligt

Øget ydre belastning: Billederne 3-6viser gradvis øgning af den ydre be-lastning fra mindre end halv krops-vægt til mere end kropsvægten.Billede 3: Tåpres i benpres (mindre enhalv kropsvægt)Billede 4: Tobens tåpres (halv krops-vægt per ben)Billede 5: Enbens tåpres (hele krops-vægten på et ben)Billede 6: Etbens tåpres (mere end helekropsvægten)Stigning i den ydre belastning er denalmindeligste måde til progression istyrketræningsprogrammet.

Forøget bevægehastighed: Bevægel-seshastigheden er vigtig for den belast-ning, senen udsættes for. Ved aktivite-ter, som anvender stretch-shortening-cyclus, lagrer senen spænding/kraftunder den excentriske fase, og dennekraft anvendes senere ved den koncen-triske fase. Billederne 7-9 viser succes-siv øgning af bevægehastigheden.Billede 7: Åben tåhævningBillede 8: Hurtig fjedrende tåhævnin-gerBillede 9: hopning (rytmisk udførelse

3

4 5 6

Øget ydre belastning

Billederne 3-6 viser gradvis øgning af den ydre belastning fra mindreend halv kropsvægt til mere end kropsvægten.Billede 3: Tåpres i benpres (mindre en halv kropsvægt)Billede 4: Tobens tåpres (halv kropsvægt per ben)Billede 5: Enbens tåpres (hele kropsvægten på et ben)Billede 6: Etbens tåpres (mere end hele kropsvægten)


9Fagligt

af vertikale hop på det samme sted)Belastningen på achillessenen øges fraden halve kropsvægt (billede 5) medåbent tåhæv til ca. 5 gange kropsvæg-ten (billede 7) ved hopning (18). Detkan være interessant at notere sig, atdet er mere trættende at gøre åben tå-hævning end at gøre det samme vedhop til trods for at belastningen vedhop er meget større.

SmertehåndteringsmodelVed rehabilitering af achillessenebe-svær er det vigtigt at gøre opmærksompå, hvordan smerte kan håndteres. Forat opnå positive fysiologiske effekter aftræningen, er det nødvendigt at patien-ten træner trods smerter. Det har vi er-faring for gennem 10 år. Mange gangegør det ondt, når rehabiliteringen påbe-

gyndes, og det er vigtigt at patientenorienteres om dette og om, hvordansmerterne håndteres. I forbindelse medtræning af patienter med forreste knæ-smerter er der blevet anvendt en smer-tehåndteringsmodel (Thomeé 1997).Samme model er anvendt i vores stu-die (Grävere Silbernagel et al 2001) forpatienter med kroniske, proximaleachillesseneproblemer (12, 31).

Ny model for behandlingI et prospektivt randomiseret studie(Grävare Silbernagel 2001) har vi brugten ny model, hvor både øgning af denydre belastning og øgning i bevægel-seshastigheden indgår sammen med ensmertehåndteringsmodel, i rehabilite-ringstræningen efter kronisk achilles-senebesvær.

Metode40 patienter med i alt 57 achillessene-skader indgik i studiet. Patienternehavde haft besvær fra 4 måneder til 16år. Behandlingen bestod af 12 ugers re-habiliteringsprogram. Behandlings-gruppen fik et program bestående ex-centrisk tåhævning (gradvis øgning afden ydre belastning), hurtige fjedrendetåhævninger (gradvis øgning af bevæ-gelseshastigheden) samt anvendelse afsmertemodellen, mens en kontrolgrup-pe fik et hjemmeprogram med tåhæv-ninger. Patienterne blev testet ved start,efter 6 og 12 uger samt efter 6 måneder.Vurderingen bestod af et spørgeskema,udtrætnings- og hop-test, tåhævnings-test, palpatorisk smertetest og smerte-vurdering. Der blev foretaget et års op-følgning med spørgeskema.

7 8

9Forøget bevægehastighed:

Billederne 7-9 viser successiv øgning af bevægehastigheden.Billede 7: Åben tåhævningBillede 8: Hurtig fjedrende tåhævningerBillede 9: Hopning (rytmisk udførelse af vertikale hop på det samme sted)


10 Fagligt

ResultatVed 6 måneders opfølgning var patien-terne i behandlingsgruppen signifikantbedre end patienterne i kontrolgrup-pen. Der var mindre smerter ved pal-pation, færre som oplevede smerte vedgang og flere som var symptomfri.

Efter 12 måneder var der signifikantflere patienter i behandlingsgruppen iforhold til kontrolgruppen som var til-fredse med deres aktivitetsniveau, ansåsig for raske og ikke havde smerter un-der fysisk aktivitet.

KonklusionBehandlingsgruppen, som trænede ef-ter vores model, blev signifikant bedrehvad angik funktion og smerte i for-hold til kontrolgruppen.

Smertehåndteringsmodellen (Thomeé 1997) er baseret på acceptabel (men ikke nødvendig) smerte i forbindelsemed eller efter træning. Smerte i forbindelse med træningssessionen er tilladt, hvis smerten går over lige eftertræningen. Smerte efter træning er også tilladt, hvis smerten er forsvundet til næste morgen.Smerte op til 2 er sikker, smerte op til 5 er acceptabel, mens smerte over 5 medfører risiko for forværring. Andenfysisk aktivitet er tilladt under behandlingen så længe, smertemodellen anvendes på samme måde.

AnbefalingerVores anbefalinger ved achillessenebe-svær er følgende:

• Stigende belastning af senen gennemgradvis og kontrolleret øgning af denydre belastning samt øgning af bevæ-geudslaget.

• Basere stigningen på den enkeltesopnåede resultat og symptomer medhjælp af smertehåndteringsmodel.

• Rehabiliteringstræning i 3-12 måne-der.

• Tilbagevenden til idræt når detteikke giver en øgning af symptomerne.


11Fagligt

Referencer:1. Alfredson H, Lorentzon R. Chro-nic Achilles Tendinosis. Recommen-dations for treatment and preventi-on. Sports Med 2000 Feb; 29: 135-1462. Alfredson H, Pietilä T, Jonsson P,Lorentzon R. Heavy-load EccentricCalf Muscle Training For the Treat-ment of Chronic Achilles Tendinosis.Am J Sports Med 1998; 26: 360-366.3. Allenmark C. Partial Achilles ten-don tears. Clin Sports Med 1992; 11:759-769.4. Boushel R, Langberg H, Green S,Skovgaard D, Bülow J, Kjaer M.Blood flow and oxygenation in peri-tendinous tissue and calf muscle du-ring dynamic exercise in humans. JPhysiol 2000; 524.1: 305-313.5. Clement DB, Taunton JE, SmartGW. Achilles tendinitis and periten-dinitis: Etiology and treatment. Am JSports Med 1984; 12: 1 79-1846. DeMaio M, Paine R, Drez DJ:Achilles tendonitis. Orthopedics1995; 18: 195-204.7. Enwemeka CS. Inflammation,cellularity and fibrillogenesis in re-generating tendon: implications fortendon rehabilitation. Phys Ther1989; 69: 816-825.8. Fahlström M: Badminton and theAchilles Tendon. Umeå UniversityMedical Dissertations 2001; 758: 119-131.9. Fyfe I, Stanish WD. The use of ec-centric training and stretching in thetreatment and prevention of tendoninjuries. Clin Sports Med 1992; 11:601-624.10. Galloway MT, Jokl P, DaytonOW. Achilles tendon overuse inju-ries. Clin Sports Med 1992; 11: 771-782.11. Gross MT. Chronic tendinitis:pathomechanics of injury, factors af-fecting the healing response and tre-atment. J Ortop Sports Phys Ther1992;16(6):248-261.12. Grävare Silbernagel K, ThomeéR, Thomeé P, Karlsson J. Eccentricoverload training for patients withchronic Achilles tendon pain – a ran-domised controlled study with relia-bility teesting of the evaluation met-hods. Scand J Med Sci Sports 2001;11: 197-206.

13. Hawary RE, Stanish WD, CurwinSL. Rehabilitation of Tendon Injuriesin Sports. Sports Med 1997;24(5):347-358.14. Jozsa L, Kannus P. Human ten-dons. Anatomy, Physiology and Pat-hology. Human Kinetics, Champaign,1997.15. Järvinen M. Epidemiology of Ten-don Injuries in Sports. Clin SportsMed 1992; 11: 493-503.16. Kannus P. Etiology and pathophy-siology of chronic tendon disorders insports. Scand J Med Sci Sports1997;7:78-85.17. Kannus P, Jozsa L, Natri A, Järvi-nen M. Effects of training, immoboli-zation and remobilization on tendons.Scand J Med Sci Sports 1997; 7: 67-71.18. Komi PV, Fukashiro S, Järvinen M.Biomechanical loading of Achilles ten-don during normal locomotion. ClinSports Med 1992; 11: 521-531.19. Kvist M. Achilles tendon injuries inathletes. Sports Med 1994; 18: 173-201.20. Langberg H, Bülow J, Kjaer M.Standardized intermittent static exerci-se increases peritendinous blood flowin human leg. Clinical Physiology1999; 19,1:89-93.21. Langberg H, Rosendal L, Kjaer M.Training-induced changes in periten-dinous type I collagen turnover deter-mined by microdialysis in humans. JPhysiol 2001; 534.1: 297-302.22. Langberg H, Skovgaard D, Asp S,Kjaer M. Time pattern of exercise-in-duced changes in type I collagen tur-nover after prolonged endurance exer-cise in humans. Calcif Tissue Int 2000;67:41-44.23. Langberg H, Skovgaard D, Peter-sen LJ, Bulow J, Kjaer M. Type I colla-gen synthesis and degradation in peri-tendinous tissue after exercise deter-mined by microdialysis in humans. JPhysiol 1999; 521.1: 299-306.24. Leach R, James S, Wasilewski S.Achilles tendinitis. Am J Sports Med1981; 9: 93-98.25. Leadbetter WB. Cell-Matrix Re-sponse in Tendon Injury. Clin SportsMed 1992;11(3):533-578.’26. Mafi N, Lorentzon R, Alfredson H:Superior short-term results with ec-centric calf muscle training compared

to concentric training in a randomi-zed prospective multicenter study onpatients with chronic Achilles tendi-nosis. Knee Surg, Sports Traumatol,Arthrosc 2001; 9:42-47.27. McCrory JL, Martin DF, LoweryD, Cannon DW, Curl WW, Read HM,Hunter DM, Craven T, Messier SP.Etiologic factors associated withAchilles tendonitis in runners. MedSci Sports Exerc 1999; 31: 1374-1381.28. Niesen-Vertommen SL, TauntonJE, Clement DB, Mosher RE. The ef-fect of eccentric versus concentricexercise in the management of Achil-les tendonitis. Clin J Sports Med 1992;2: 109-113.29. Smart GW, Taunton JE, ClementDB. Achilles tendon disorders in run-ners-a review. Med Sci Sports Exerc1980; 12: 231-243.30. Soma CA, Mandelbaum BR. Achil-les Tendon Disorders. Clin SportsMed 1994; 13: 811-823.31. Thomeé R. A comprehensive treat-ment approach for patellofemoralpain syndrome in young women.Phys Ther 1997; 77: 1690-1703.


12 Fagligt

Ondt i achillessenenEr der evidens for effekten af excentrisk træning i behandlingen afkronisk achillestendinosis?Af professionsbachelorerne i fysioterapi Torben Pedersen, Søren Madsen og Susan Merrild

ResuméKronisk achillestendinosis betragtessom en svær tilstand at behandle. For-målet med denne artikel er at vurdere,hvorvidt der er evidens for effekten afexcentrisk træning i behandlingen afkronisk achillestendinosis. Den an-vendte litteratur er fundet via Pub-Med/Medline, Cochrane, PEDro og Ci-nahl. Der blev fundet i alt 4 undersø-gelser, hvoraf 1 blev ekskluderet. Samt-lige 3 studier kan kritiseres på et ellerflere punkter, hvad angår validiteten,og der ses høj risiko for bias i dem alle.Samlet ses positive resultater i de 3 stu-dier, men på grund af ovennævnte pro-blemstillinger er en positiv effekt af ex-centrisk træning endnu ikke endeligtbevist.

IndledningSiden den græske kriger Achilles blevdyppet i floden Styx, har achillessenenrepræsenteret et svagt punkt på krop-pen. Den dag i dag findes kun begræn-set viden om, hvordan skader på achil-lessenen opstår, og hvordan kroniskesmertefulde tilstande behandles. No-menklaturen, der anvendes, er forvir-rende, hvilket muligvis bunder i mang-len på præcis klassificering.

Behandlingstiltagene spænder vidt.Lige fra aflastning og medicinering tilaktiv træning og kirurgi. Fælles for dekonservative behandlingsformer er denbegrænsede evidens for effekten af in-terventionen.

Denne artikel tager udgangspunkt iprofessionsbachelor-projektet ”Brugen

af excentrisk træning i behandlingen afkronisk achillestendinosis” og vil be-skæftige sig med, hvorvidt der er evi-dens for effekten af excentrisk træningi behandlingen af kronisk achillestendi-nosis.

Baggrunden for det excentrisketræningsprogramPå grund af utilfredstillende resultateraf den konservative behandling søgteStanish et al. i midten af firserne nyeveje. Under arbejdet på Novo ScotiaSports Medicine Clinic viste den klini-ske erfaring, at de fleste patienter kla-gede over smerter ved excentriske be-lastninger såsom retningsskift, løb nedaf bakke m.v. (8).


13Fagligt

Det overordnede mål for behandlin-gen er, at senen skal styrkes gennembelastning i form af excentrisk styrke-træning af senens tilhørende muskel/muskler (se endvidere figur 1).

Flere forskere har senere forsøgt atpåvise en effekt af den excentriske træ-ning (1,4,5,7). Denne artikel forsøger atvurdere validiteten af disse undersø-gelser.

Metode og materialeStanish et al. beskriver gode kliniskeresultater af interventionsformen. Detunderstreges dog, at resultaterne ikkeer opnået gennem klinisk kontrolleredeforsøg (8). På nuværende tidspunktforeligger kun få klinisk kontrolleredeforsøg, hvor træningsprotokollen inde-holder excentrisk styrketræning. I den-ne artikel indgår udelukkende studier,der beskæftiger sig med excentrisk træ-

ning og kroniske smerter i achillesse-nen lokaliseret 2-6 cm. over insertionenpå calcaneus. Kronisk defineres somgener af min. 3 mdrs. varighed.

Ved hjælp af artikelsøgning i elektro-niske databaser, på offentlige bibliote-ker samt referencelister i den fundnelitteratur fremkom 4 artikler (1,4,5,7),der beskæftigede sig med ovenstående.Ved nærmere gennemlæsning blev enaf disse ekskluderet, da den faldt udenfor kriteriet vedrørende kronisk til-stand (5).

Følgende databaser blev anvendt:PubMed/Medline, Cochrane, PEDroog Cinahl. Der blev brugt 4 søgeord:Tendinitis, achilles, eccentric og ten-don.

ResultaterTrods forskelle i formål, kontrolgrup-per og træningsprotokoller er der visse

ligheder mellem de tre undersøgelser.De er inspireret af Stanish et al., og øn-sker alle at vurdere effekten af excen-trisk træning i behandlingen af kroniskachillestendinosis. Samtlige tre under-søgelser viser gode resultater i form afsignifikant nedgang i smerter underaktivitet efter henholdsvis 12 og 24uger. For uddybning af resultater ogtræningsprotokoller henvises til skema1 og 2 samt de anførte artikler (1,4,7).

Der er altså noget, der tyder på, atexcentrisk træning er effektiv i behand-lingen af kronisk achillestendinosis.Der ses dog problemer med den meto-diske stringens i samtlige artikler, hvil-ket stiller spørgsmålstegn ved validite-ten af resultaterne. Validiteten er vur-deret på fire hovedpunkter: Random-isering, blinding, forskelsbehandling afdeltagerne og inklusion af alle deltage-re i beregningerne. Når det drejer sig


14 Fagligt

om træning, er det ikke muligt at blin-de behandler og/eller patient. Deri-mod kan den person, der undersøgereffekten af behandlingen, blindes. Detvil sige, at han/hun ikke ved, om denundersøgte person tilhører eksperi-ment- eller kontrolgruppen (2). Det erdog muligt at ”blinde” forsøgsperso-nerne i de tilfælde, hvor både eksperi-ment- og kontrolgruppe behandlesmed træning.

Alle tre artikler kan kritiseres på eteller flere punkter, hvad angår validite-ten, og der ses høj risiko for bias i demalle. Undersøgelsen af Alfredson et al.(1) indeholder flest problemer med denmetodiske stringens og er derformindst valid. Studiet betegnes som etpilotstudie i artiklen af Mafi et al. (4).Dette studie er det mest metodisk vel-udførte, men den manglende blindingaf effektmåleren er et problem, dasmerter er et subjektivt måleparameter(6).

Undersøgelsen lavet af Silbernagelet al. (7) beskriver ikke randomise-ringsmetoden, og der er forskel på,hvor mange gange deltagerne tilses i

eksperiment- og kontrolgruppen. Denalvorligste metodiske problemstillinger den manglende redegørelse for fra-fald. Disse bør inkluderes og må ikkeudelades, da det kan have stor indfly-delse på resultatet af undersøgelsen (6).

Samlet ses positive resultater i de 3studier, men på grund af ovennævnteproblemstillinger er en positiv effekt afexcentrisk træning endnu ikke endeligtbevist.

SlutkommentarDe påpegede usikkerhedsmomenterkan skyldes økonomiske eller praktiskeforhold. Ikke desto mindre kan denævnte bias påvirke resultaterne (6).Denne artikel har udelukkende be-skæftiget sig med evidensen for effek-ten af behandlingsformen og siger altsåikke noget om effekten af interventio-nen.

Excentrisk træning kan altså væreeffektiv i behandlingen af kroniskachillestendinosis, men set i lyset afden manglende evidens opfordres be-handlere til sund skepsis ved anven-delsen af interventionsformen.

Kontaktadresser:

Torben Pedersen,[email protected] Merrild,[email protected]øren Madsen,[email protected]


15Fagligt

Litteraturliste1. Alfredson, Håkan, Tom Pietilä,Per Jonsson og Ronny Lorentzon(1998). Heavy-load eccentric cafmuscle training for the treatment ofchronic Achilles tendinosis. S. 360-366. I: The american journal ofsports medicine. American Orthpa-edic Society for Sports Medicine.

2. Lund, Hans (1999). Vurdering afartikler. S. 4-11. I: Danske fysiotera-peuter nr. 14.

3. Madsen, Søren, Susan Merrild ogTorben Pedersen (2002). Brugen afexcentrisk træning i behandlingenaf kronisk achillestendinosis. Ergo-og fysioterapeutskolen i Odense.

4. Mafi, N., R. Lorentzon og H. Al-fredson (2000). Superior short-termresults with eccentric calf muscletraining compared to concentrictraining in a randomized prospecti-ve multicenter study on patientswith chronic Achilles tendinosis. S.1-12. I: Sports Medicine. Springer-Verlag.

5. Niesen-Vertommen, S.L., J.E. Ta-unton, D.B. Clement, og R.E. Mos-her (1992). The effect of eccentricversus concentric exercise in themanagement of Achilles tendonitis.S. 109-113. I: Clin J sport Med, Vol.2, No. 2. Raven Press. Ltd., NewYork.

6. Oxman, Clarke M. (2001). Co-chrane Reviewer’s Handbook 4.1.4.Oxford. The Cochrane Collaborati-on.

7. Silbernagel, K. Grävare, R.Thomeé, P. Thomeé og J. Karlsson(2001). Eccentric overload trainingfor patients with chronic Achillestendon pain - a randomised con-trolled stydy with reliability testingof the evaluation metohods. S. 197-206. I: Scand J Med Sci Sports.Munksgaard.

8. Stanish, William D, Sandra Cur-win og Scott Mandell (2000). Tendi-nitis: its etiology and treatment.Oxford. University Press.

Husk, at både DIMS, FFI og den skandinavi-ske, idrætsmedicinske kongres til novemberhar hjemmesider på nettet:


16 Fagligt

IndledningDenne artikel er fremkommet på baggrundaf en bacheloropgave udarbejdet ved Fysio-terapiskolen i Odense. Alle tests er foreta-get på Institut for Idræt og Biomekanik vedSyddansk Universitet. Formålet med studi-et var at undersøge vippebrætstræningeneffekt på den posturale kontrol før og efterudtrætning og skadesincidensen hos 15-18årige, kvindelige håndboldspillere.

BaggrundDe hyppigst forekommende håndbold-skader viser sig at være distorsioner,som oftest er lokaliseret til anklen ogdernæst knæ og fingre. Andre hyppigtforekommende skader er kontusioner,forstrækninger, overbelastningsskaderog frakturer (12, 2, 4, 7). Grunden til demange distortioner på ankler, knæ ogfingre kan ifølge Wedderkopp m.fl.skyldes, at dårlig balance øger risikoenfor skader (13).

Det viser sig, at de fleste skader op-står i kamp (12, 7, 9, 10) og uden ydrepåvirkning, dvs. uden kontakt medmed- eller modspillere (12, 9).

Mulige årsager til skader uden kon-takt kan skyldes dårlig kondition, forstor eller lille friktion mellem gulv ogsko, nedsat proprioception eller spilletskarakter (12, 9, 6, 2).

Skadesincidensen for håndbold visersig at være dobbelt så høj for kvindersom for mænd. Både for mænd ogkvinder er skadesincidensen højest i15-19 års alderen (2,4). Et nyere studiehar påvist mellem 43 og 56 skader pr.1000 timers træning hos unge, 16 til 18-årige, kvindelige håndboldspillere.

Træning på vippebræt– betydning for den posturale kontrol og skadesincidensen i relation tilforebyggelse af håndboldskader

Af Mette Thorup Andersen og Lars Damsbo, professionsbachelorer i fysioterapi

Denne undersøgelse, viser den højesteskadesfrekvens blandt undersøgelserlavet på håndboldspillere (12).

Interne faktorer kan være anatomi-ske forhold, såsom Q-vinklen, størrel-sen af eminentia intercondylaris og li-gamenter, som menes at være mindrehos kvinder, og som kan være årsagentil de høje skadesfrekvenser (12). End-videre har kvinder funktionelt løsereled end mænd, hvilket er genetisk oghormonelt betinget (4).

I et studie har Wedderkopp m.fl.sammenlignet to grupper af håndbold-spillere. Den ene gruppe trænede vip-pebræt og funktionel styrketræning,mens den anden kun trænede funktio-nel styrketræning. I begge grupper varder signifikant færre skader, og der varen 4,8 gange øget risiko for skader, hvisspillerne ikke brugte vippebræt (5).

Flere undersøgelser har påvist ensammenhæng mellem træning på vip-

pebræt alene, forbedret proprioceptionog postural kontrol og for personerbåde med og uden skader (3, 11).

Hvordan forebygges skaderne?Hypotesen er, at vippebrætstræning vilforbedre den posturale kontrol og på-virke skadesincidensen. Træningen be-står i at forsøge at kontrollere vippe-brættet gennem forskellige bevægelser.Her er det specielt receptorer i muskler,mesenchymalt væv og under foden,som stimuleres til bedre sensomotoriskkontrol. Ved vippebrætstræning opnåseventuelt også en hurtigere aktiveringaf den myotatiske refleks.

Håndboldspillet er præget af højgrad af indlæring og automatik. Det erderfor de somatosensoriske input, somtjener til at opretholde den posturalekontrol (8). Stabilitet og orientering re-præsenterer to forskellige mål til opret-holdelse af postural kontrol. F.eks. kræ-ver scoring af et mål i håndbold, atspilleren hele tiden holder sig oriente-ret i forhold til bolden, med- og mod-spillere, målet og samtidig stabilisererkroppen. Spilleren skal altså være istand til at reagere lynhurtigt for at be-vare den posturale kontrol – primærtvia somatosensoriske input, da spilleter automatiseret.

Optimalt ville det være at træne denposturale kontrol gennem opgaven,nemlig håndboldspillet, men her vilofte opstå uforudsete faktorer, som kanpåvirke personen, og fokus vil her afnaturlige årsager være rettet mod spil-let og ikke mod at forbedre den postu-Træning på vippebræt


17Fagligt

rale kontrol. Vippebrætstræningen hari modsætning til dette den ulempe, atdet ikke ligner spillet og spillets bevæ-gelser.

Materiale og metode50 kvindelige håndboldspillere fra 6hold i alderen 15-18 år blev clusterran-domiseret til enten interventions- ellerkontrolgruppe. Interventionsgruppenfik praktisk instruktion i vippebræt-sprogrammet af fysioterapeuter, menstrænerne stod for den videre instrukti-on. Dette blev gennemført 3 gange pr.uge i 5 uger. Interventionen er et 10min. vippebrætsprogram, som indehol-der forskellige øvelser med fokus påpostural kontrol (se “Program forvippebrætsøvelser”på næste side).

Kontrolgruppen trænede som deplejede, også 3 gange pr. uge.

Spillerne blev før første test intervie-wet i forhold til tidligere og nuværendeskader i sæsonen 2001/2002. Løbendegennem træningsperioden blev samtli-ge skader registreret. En skade blev re-gistreret, dersom spilleren pådrog sigskaden ved organiseret håndboldtræ-ning eller i kamp og var nødt til atstoppe træningen eller kampen, ellerved fravær i min. en kamp eller en træ-ning pga. samme skade. I tilfælde afskader undersøgte vi spilleren og ud-fyldte et skadesregistreringskort i fæl-lesskab.

Fravær fra træning eller kamp i enuge eller mere pga. skader eller lignen-de medførte eksklusion fra studiet.Desuden hvis spilleren var skadet, sygeller på anden måde fraværende påtestdagene. Undervejs blev 9 spillereekskluderet pga. skader eller manglen-de lyst til at deltage.

Testapparat: Kiestler kraftplatform9281 B, 40 x 60 x 5 cm. Kiestler-platfor-men måler personens trykfordeling un-der foden som et udtryk for den postu-rale kontrol. 4 receptorer i pladen regi-strerer friktionen mellem fod og plade.Det vertikale kraftsignal (Fz) blivertransformeret fra Kiestlerforstærkerentil en A/D transformator til en compu-ter (dt 28 ez Data Translation) med en1500 Hz sampling rate.

Vi valgte at sammenligne fire para-metre, som udtrykker tyngdepunktetsposition: area confidens elipse, meansway velocity, total sway length, areasway.

TestprocedureBaseline-tests blev foretaget før træ-ningsperioden. Spilleren startede medat blive vejet og varmet let op. Derefterblev testene på Kiestler kraftplatfor-men udført. Spilleren blev bedt om atfokusere på en markering i øjenhøjde,stå med hænderne på hoften og ikkesnakke undervejs i de 30 sek., testenvarede. De 6 tests blev udført med mel-lemrum på 5-10 sek. intervaller. Efter 5uger blev der foretaget en follow upmåling.

Følgende tests blev gennemført påKiestler kraftplatformen:• stående på begge ben med åbne øjne• stående på begge ben med lukkedeøjne

• stående på hø. ben med åbne øjne• stående på ve. ben med åbne øjne• stående på hø. ben med lukkede øjne• stående på ve. ben med lukkede øjne.

ResultaterVi valgte at bruge en analyse af kovari-ans (ANCOVA) - en regressionsanaly-se. Til forskel fra andre analysemetodertager denne analysemetode hensyn tilen mulig forskel på baselinemålinger-ne. ANCOVA giver de samme svaruanset, om der er forskel på baseline-mean for de to grupper. Som effektmåludarbejdes to rette linjer (lineær regres-sion), hvor forskellen fra baselinescoretil follow-up er fremstillet. Forskellenpå disse to linier kan aflæses direkte iformlen nedenfor som b. Det er diffe-rencen mellem forbedringen i de togrupper.

Den forventede follow up score forhver enkelt deltager udregnes således:

Follow up score = Konstant + a • base-linescore + b • gruppe

konstant = Skæring af y-aksena = faktoren, baselinescoren ændresmedbaselinescore = baselinemålingb = differencen ml. de to grupper efterfollow upgruppe = intervention (0) eller kontrol(1)

Forskellen i skadesincidens og elipse,sway, velocity og area mellem de togrupper blev undersøgt ved at beregnedifferencen med 95% CI.

Beregningerne blev foretaget på PCmed STATA 7 for Windows.

Test på Kiestler kraftplatform


18 Fagligt


19Fagligt

KonklusionData viste ingen signifikant sammen-hæng mellem vippebrætstræning ogpostural kontrol. Dog blev påvist ensignifikant sammenhæng mellem vip-pebrætstræning og skadesincidens. Detviste sig, at interventionsgruppen hav-de signifikant lavere skadesincidensend kontrolgruppen, 11 mod 79 skaderpr. 1000 timers kamp, differencen var68 skader pr. 1000 timers kamp (CI: 2 –135).

DiskussionVippebrætstræningen havde ikke denønskede effekt på den posturale kon-trol, hvilket teori omkring motorisk læ-ring måske giver svaret på. Motorisklæring skal ske gennem variation fremfor bevidstløse gentagelser. Ved ensidi-ge gentagelser som vippebrætstræningstimuleres kun den korte hukommelse.Den varige indlæringsværdi er derforminimal og forbedres kun lige umid-delbart efter træningen. Den varieredetræning giver ikke lige umiddelbart sågode resultater, men har en høj grad afplasticitet (1). Vippebrætstræningen erdog ment som et supplement til denøvrige håndboldtræning, og deri liggervariationen.

Den manglende effekt kan ogsåskyldes undersøgelsens korte træ-ningsperiode, 5 uger.

Til fordel for dette studie og resulta-terne taler, at der er analyseret på alle 4parametre, som efter forfatternes opfat-telse siger mest om den posturale kon-trol: area confidens elipse, mean swayvelocity, total sway length, area sway.

Hvorfor viste der sig en sammen-hæng mellem vippebrætstræning ogskadesincidens under kamp og ikkemellem vippebrætstræning og posturalkontrol? Det er f.eks muligt, at der envis grounding-effekt, da fokus rettesmod kontakten til underlag og under-støttelsesflade. Træningen kan ogsåvise sig at have en effekt på de lokale,stabiliserende muskler overalt i krop-pen – de såkaldte inner-units. Endeligkan det vise sig, at effekten måske errent psykologisk. Vippebrættet har ensymbolværdi som profylakse, og alenedet at tænke profylakse ved at stå påvippebræt kan være med til at undgåskader. Hvilket af disse postulater, derhar været medvirkende til den signifi-

Referencer1. Bergland, Astrid, 1996, Bevægel-sens skygge, s. 4-9. I: Danske Fysi-oterapeuter: 9.2. Fagerli, Unn Merete m.fl., 1990,Skader hos håndballspillere, s. 475-8. I: Tidsskrift Nor Lægeforen 110.3. Hoffman, Mark og V. GregoryPayne, 1995, The effects of proprio-ceptive ankle disk training on he-althy subjects, s. 90-3. I: J OrthopSports Phys Therapy 21.4. Lindblad, Bent Erling m.fl, 1992,Handball injuries. An epidemiolo-gical and socioeconomic study, s.441-4. I: Am J Sport Med: 20.5. McGuine, Timothy A. m.fl, 2000,Balance As a Predictor of Ankle In-juries in High School BasketballPlayers.s. 239-44. Clinical Journalof Sport Medicine, 10.6. Myklebust, G. m. fl., 1998, A pro-spective cohort study of anteriorcruciate ligament injuries in eliteNorwegian team handbal, s. 139-153. Scand J Med Sci Sports 1998:8.7. Nielsen, A. B. og J. Yde, 1988, AnEpidemiologic and TraumatologicStudy of Injuries in Handball, s.341-344. I: Int. J. Sports Med.8. Shumway-Cook, Anne og Mar-jorie Woolacoot, 1995, Motor Con-trol, Kap. 1,6,7,8. Baltimore, Mary-land: Williams and Wilkins.9. Strand, Torben m.fl, 1990, Frem-re korsbåndsskader ved Håndball-spil, s. 2222-5. Tidsskrift Nor Læg-eforen.10. Stuart, Michael J og AynsleySmith, 1995, Injuries in Junior A IceHockey, s. 458-61. I: American Aca-demy of Sports Medicine.11. Tropp, H. m.fl., 1984a, Stabilo-metry in functional instability ofthe ankle and its value in predicti-ng injury, s. 56-66. I: Medicine andScience in Sports and exercise. Vol.16. no. 112. Wedderkopp, Niels m.fl, 1997,Injuries in young female players inEuropean team handball, s. 342-7.I: Scand Med Sci Sports: 7.13. Wedderkopp, Niels m.fl, 1999,Prevention of injuries in youngfemale players in European teamhandball. A prospective interventi-on study, s. 41-7. I: Scand J Med SciSports: 9.

Kontaktadresser:

Mette Thorup AndersenSolskinsvej 235250 Odense SVTlf: 63120605Mail: [email protected]

Lars DamsboØstervænget 2, st.5000 Odense CTlf: 65911240Mail: [email protected]

kante forskel, ved vi ikke. Det kunnevære et eller flere af disse, men detkunne også være andre. Disse postula-ter kunne evt. forfølges i nye studier.

Validiteten af Kiestler kraftplatfor-men er en bias, da det muligvis er pro-blematisk at måle et så sammensat be-greb som postural kontrol via fodenstrykfordeling. Postural kontrol er bådestatisk og dynamisk, og den statiskeposturale kontrol på kraftplatformensvarer måske ikke helt til den dynami-ske, som er nødvendig under hånd-boldspil.

PerspektivSom fysioterapeutstuderende ogidrætsaktive ser vi vippebrættet an-vendt til forebyggelse og genoptræ-ning, både på sygehuse, på fysioterapi-klinikker, i idrætshaller, i eget hjemm.m. Vi ser et stort behov for valide-ring af fysioterapiens redskaber, og dethar undret os, at dette lille redskab for-modes at have så stor anvendelighedog effekt.

Studiet har undersøgt, om der så eren effekt ved vippebrætstræning. Re-sultaterne påpegede effekt i forhold tilskadesincidensen, men ingen effekt iforhold til postural kontrol.

Vi vil gerne rette en stor tak til lægePh.D. Niels Wedderkopp og fysiotera-pilærer Leif Zebitz for vejledning i for-bindelse med projektet og artiklen.


20Pligttekst til bagsideannoncen:

www.sportscongress.dk6th

ScandinavianCongress onMedicine and

Science inSports2002


Kongresser • Kurser • Møder

24. - 27. september 2002, KoreaThe 5th Asian Federation of SportsMedicine Congress, Seoul.Info: www.afsmc2002.or.kr

26. - 28. september 2002, Kroatien3rd International Symposium "SportMedicine".Info: [email protected] [email protected]

21. - 24. november 2002, Danmark6th Scandinavian Congress onMedicine and Science in Sports, ÅrhusInfo: www.sportscongress.dk

27. - 30. november 2002, ØstrigEuropean Congress on Prevention ofDiseases through Physiotherapy, Wien.Info: www.physio.at/congress/2002.htm

10. - 14. marts 2003, New Zealand2003 ISAKOS Congress, Auckland.

7. - 12. juni 2003, Spanien14th International Congress of theWorld Confederation for PhysicalTherapy (WCPT), Barcelona.Info: www.wcpt.org • www.aefi.net

20. - 23. juli 2003, USA29th Annual Meeting of the AmericanOrthopaedic Society of SportsMedicine (AOSSM), San Diego, CA.Info: www.sportsmed.org

INTERNATIONALE

De enkelte kurser og arrangementerannonceres særskilt - her og på hjem-mesiden - hvorefter tilmeldinger mod-tages.

DIMS TRIN I, vest. Kursus.September 2002, Vejle.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

DIMS TRIN II. Kursus.10. - 13. oktober 2002, København.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

DIMS TRIN I, øst. Kursus.11. - 15. marts 2003, Jægersborg.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

VINTERSPORT. Symposium.Marts 2003, Østrig.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, FFI, DSMM, MT

KETCHERSPORT. Symposium.Januar/februar 2004, København.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, FFI

Venlig hilsenDIMS Uddannelses Udvalg

DIMS kursuskalender FFI kursuskalender

Tilmeldingsfrister:Hold øje med detailannoncering iDansk Sportsmedicin og Fysioterapeu-ten.

Introduktionskurser• 28. februar og 1. marts 2003 på Fysio-terapeutskolen i Odense.• 7. og 8. marts 2003 på Fysioterapeut-skolen i København.

Regionskurser“Fod- og truncuskursus”• 4. og 5. april 2003“Hofte- og truncuskursus”• 25. og 26. april 2003“Albue/hånd- og truncuskursus”• 12. og 13. september 2003

“La Santa kursus 2003”Indhold: ”Introduktion + Hofte/knæ/fod og truncus”Tid: 26. september til 3.oktober 2003 påLa Santa Sport, Lanzarote.

Kursus 3 “Idrætsfysioterapi i relation til tilba-gevenden til idræt og fysioterapi på idræts-pladsen”.Tid: 25, 26. og 27. oktober 2002 på Sko-len for Fysioterapeuter i København.

VINTERSPORT. Symposium, marts 2003KETCHERSPORT. Symposium, jan/feb. 2004

Fagforum for Idrætsfysioterapi afvikler sin generalforsamling 2003 lørdag, den 22.februar på Hotel Nyborg Strand.Formen vil blive et et-dages arrangement fra 11 til 16 indeholdende generalfor-samlingen, en frokost og to faglige sessioner.Det endelige program er endnu ikke fastlagt. Deltagelse vil være gratis for med-lemmer af FFI.

FFI generalforsamlingsdag 2003

Kurser og møder 21


22 Kurser og møder

Generelt om DIMS kurser

DIMS afholder faste årlige trin 1 ogtrin 2 kurser for læger som ønsker atopnå kompetence som idrætslæge.

DIMS trin 1 kursus: er et basal-kur-sus, der henvender sig til færdigud-dannede læger, som ønsker at be-skæftige sig med den lægelige råd-givning og behandling af idrætsud-øvere.

Alle regioner vil blive gennemgåetmed gennemgang af de almindeligsteakutte skader og overbelastningsska-der.

Kurset afholdes i samarbejde medForsvarets Sanitetsskole, og en væsent-lig del af kurset beskæftiger sig medden praktiske kliniske udredning ogbehandlingsstrategi af nytilskadekom-ne militær-rekrutter. Man får såledeslejlighed til at undersøge 30-40 patien-ter under supervision og vejledning aflandets eksperter indenfor de enkelteemner.

Kurset varer 40 timer over 4-5 hver-dage.

Hvert år afholdes et eksternatkursus(med mulighed for overnatning) øst forStorebælt på Forsvarets Sanitetsskole iJægersborg i uge 11, mandag - fredag,og et internatkursus vest for Storebælt,i reglen uge 40 på Fredericia Kaserne.

DIMS trin 2 kursus: er et videregåen-de kursus, der henvender sig til lægermed en vis klinisk erfaring (mindst rettil selvstændig virke) samt gennemførtDIMS trin 1 kursus eller fået dispensa-

tion herfor ved skriftlig begrundetansøgning til DIMS uddannelsesud-valg.

Kurset afholdes på en modernedansk idrætsklinik, hvor man gen-nem patientdemonstrationer får etindblik i moderne undersøgelses- ogbehandlingsstrategier.

På dette kursus forklares princip-perne i den moderne idrætstræningog der bliver lagt mere vægt på debiomekaniske årsager til idrætsska-der og en uddannelse af kursisterne ipraktisk klinisk vurdering heraf. Der-udover diskuteres træningens konse-kvens og muligheder for udvalgtemedicinske problemstillinger (overle-velse, fedme, endokrinologi, hjerte/kar sygdomme, lungesygdomme,osteoporose, arthritis, arthrose).

Kurset varer 40 timer over 4 dage(torsdag-søndag).

Hvert år afholdes et eksternat kur-sus i oktober måned (overnatningsørger kursisterne selv for). I lige årafholdes kurset øst for Storebælt (Bi-spebjerg Hospital), i ulige år vest forStorebælt (Århus Amtssygehus).

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelses-udvalg, c/o sekr. Lissi Petersen, Hel-ligkorsvej 33, 2.tv., 4000 Roskilde.

IDRÆTSMEDICIN TRIN I, vest

Formål og indhold: Diagnostik og be-handling af de hyppigste akutte ogoverbelastningsbetingede idrætsska-der. Idrætsskadeprofylakse og almensygdomsprofylakse i forbindelse medidræt. Undervisning i arbejdsfysiologiog biomekanik indenfor idrætsudøvel-se og herigennem øge forståelsen forskademekanismer og profylaktiske til-tag. Opøvning af specifik undersøgel-sesteknik. Tilrettelæggelse af udred-nings-, behandlings- og genoptræning-sprogrammer for skadede idrætsud-øvere. Dopingregulativet og kontrolsy-stemets funktion.Kursus udgør første del af Diplomud-dannelsen i idrætsmedicin; 40 point iDIMS regi.

Målgruppe: Fortrinsvis yngre læger ogpraktiserende læger med idrætsmedi-cin som interesse og som ønsker en ba-sal indføring i emnet. Kursus henven-

der sig ikke til læger, der tidligere hargennemgået det idrætsmedicinske kur-sus ved Forsvarets Sanitetsskole. Maxantal deltagere: 30.

Form: Internat. Forelæsninger afveks-lende med emneorienterede praktiskekliniske øvelser og patientdemonstrati-oner. Der ligges vægt på indøvelse afklinisk undersøgelsesteknik.

Kursusledelse: Niels Mortensen, FinnLøye.

Sted: Vejle Idrætshøjskole

Tid: mandag 16 september kl. 10.00 tiltorsdag 19. september 2002 kl. 15.30.

Kursusafgift: Yngre læger medlemmeraf DIMS: 4000 kr. Yngre læger ikkemedlemmer af DIMS: 5000 kr. Andrelæger medlemmer af DIMS: 5000 kr.Andre læger ikke medlem af DIMS:5500 kr.

Bemærk: Kursusprisen inkluderer over-natning i enkeltværelser med bad ogtoilet, samt fuld forplejning.

Kursussekretær: sekretær Lissi Peter-sen, Helligkorsvej 33B, 2.tv., 4000 Ros-kilde, tlf. 46354893, e-mail:[email protected]

Tilmelding: Brev eller e-mail mednavn, adresse, angivelse af lægelig søjleog evt. medlemskab af DIMS til sekre-tær Lissi Petersen. Kursusafgiften ind-betales på girokonto 160-233-37.Tilmeldelsen er først accepteret nårkursusafgiften er indbetalt.Seneste frist for tilmelding: mandagden 2. september 2002.

Nærmere oplysninger:[email protected]

Kursus forventes som tidligere god-kendt af Efteruddannelsesfonden forfire dage.


23Kurser og møder

Info: Kursusudv., Vibeke Bechtold,Kærlandsvænget 10, 5260 Odense S.Tlf. 6591 6693/2028 4093Mail:[email protected]

"Idrætskursus - Introduktion til idrætsskaderog de øvrige idrætskurser relateret til idræts-skader i forskellige dele af kroppen.”(Dette kursus er et krav som forud-sætning for at kunne deltage på deøvrige kurser)

Målgruppe: Fysioterapeuter der ar-bejder med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold for Introduktions-kursus:At kursisterne:• får forståelse for epidemiologiskeog etiologiske forhold ved idrætsska-der• får forståelse for og indsigt i forsk-ning anvendt i idrætsmedicin• får forståelse for etiske problemstil-linger relateret til idræt• kan anvende klinisk ræsonering iforbindelse med idrætsskader• kan anvende biomekaniske analy-semetoder• får forståelse for vævsegenskaberog vævsreaktioner• kan anvende primær skadesunder-søgelse og skadesbehandling• får forståelse for overordnede be-handlingsstrategier til idrætsaktiveIndhold:• klinisk ræsonnering• epidemiologi• forskning og evidens• etik• biomekanik• vævsegenskaber og vævsreaktioner• behandlingsstrategier• læring og formidling• primær skadesundersøgelse og ska-desbehandling

Tid og Sted:

(ret til ændringer forbeholdes)

• 28. februar - 1. marts 2003 på Fysiote-rapeutskolen i Odense.• 7. - 8. marts 2003 på Fysioterapeut-skolen i København.Pris: Ca. 2300 kr. for medlemmer og2600 kr. for ikke medlemmer. Prisendækker kursusafgift og fortæring un-der kursus.Deltagere: Ca. 25 fysioterapeuter. Med-lemmer af fagforum har fortrinsret.Tilmelding: Tilmeldingsfrist ca. en må-ned før kursusafholdelse. Se detailan-noncering senere her i bladet, i DF'skursuskatalog, i "Fysioterapeuten" ellerpå www.sportsfysioterapi.dkUndervisere: Fysioterapeuter fra Fag-forum for idrætsfysioterapi samtidrætsmedicinske ressourcepersoner.

“Idrætskurser relateret til idrætsskader i for-skellige dele af kroppen” (truncus og skulder/albue-hånd/hofte/knæ/fod)

Målgruppe: Fysioterapeuter der arbej-der med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold for alle kurserne rela-teret til regioner:At kursisterne:• får forståelse for epidemiologiske ogetiologiske forhold i de enkelte krops-områder• kan analysere bevægelsesmønstre ogbelastningsforhold ved idræt• kan anvende målrettede undersøgel-ses-, forebyggelses- og behandlings-strategier• får kendskab til parakliniske under-søgelses- og behandlingsmulighederindenfor idrætsmedicin• kan vurdere skadernes omfang og al-vorlighed samt planlægge og vejlede iforhold til dette.Indhold:• funktionel anatomi og biomekaniskeforhold

• epidemiologi og etiologi• traumatologi• målrettede undersøgelser og testsbåde funktionelle og specifikke• målrettede behandlings- og reha-biliteringsstrategier• forebyggelsesstrategier• klartest• parakliniske undersøgelser og be-handlingsstrategier

Emne, Tid og Sted:

(ret til ændringer forbeholdes)

“Fod- og truncuskursus”• 4. og 5. april 2003“Hofte- og truncuskursus”• 25. - 26. april 2003“Albue- / hånd- og truncuskursus”• 12. -13. september 2003.

Pris: Ca. 2300 kr. for medlemmer og2600 kr. for ikke medlemmer. Prisendækker kursusafgift og fortæringunder kursus.Deltagere: 22 fysioterapeuter. Med-lemmer af fagforum har fortrinsret.Tilmelding: Tilmeldingsfrist ca. enmåned før kursusafholdelse. Se de-tailannoncering senere her i bladet, iDF's kursuskatalog, i "Fysioterapeu-ten" eller påwww.sportsfysioterapi.dkUndervisere: Fysioterapeuter fraFagforum for idrætsfysioterapi.

“Idrætskursus 2003 på La Santa Sport”

Indhold: ”Introduktion + Hofte/knæ/fod og truncus”Målgruppe, mål og indhold - se be-skrivelserne under introduktions-kursus og kurserne for U.E..Tid: Uge 40. Fra fredag den 26. sep-tember til fredag den 3. oktober2003. Der vil være afgang og hjem-komst fra København eller Billund.Sted: Club La Santa, E - 35560 Tina-jo, Lanzarote, tlf. 0034-928599999.

FFI kurser 2002/03


24 Kurser og møder

Pris og tilmelding: Se detailannonce-ring senere her i bladet, i DF's kursus-katalog, i "Fysioterapeuten" eller påwww.sportsfysioterapi.dkDeltagere: 40 fysioterapeuter. Med-lemmer af faggruppen har fortrinsret.

Kursus 3 “Idrætsfysioterapi i relation til tilba-gevenden til idræt og fysioterapi på idræts-pladsen”.

Opsamling for de, der allerede harkursus for O.E. og U.E. efter den“gamle” kursusstruktur.

Målgruppe: Fysioterapeuter der ar-bejder med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold:At kursisterne:• kan analysere typiske bevægelses-mønstre og -belastninger i nogle ud-valgte idrætsgrene• kan anvende målrettede undersø-gelses- og behandlingsstrategier medhenblik på at undgå idrætsskader ogvende tilbage til idræt efter skade• får teoretiske og praktiske erfarin-ger med behandlingsstrategier i for-hold til styrketræning• kan anvende funktionstests rettetbåde mod profylakse, rehabiliteringog klarmelding• får forståelse for ernæringens be-tydning og problemer i forbindelsemed idræt• får forståelse for fysiske, psykiskeog traumatologiske barrierer i forbin-delse med tilbagevenden til idrætIndhold:• grenspecifikke bevægelsemønstreog bevægelsesstrategier• funktionelle tests og scoresystemer• forskellige former for trænings- ogbehandlingsstrategier• fysiske, psykologiske og traumato-logiske barrierer for tilbagevenden tilidræt• idræt og ernæring

Tid: 25, 26. og 27. oktober 2002, frafredag kl. 16.30 til søndag kl. 17.45Kursusform : EksternatSted: Skolen for Fysioterapeuter,Universitetsparken 4, 2100 Køben-havn Ø.Pris: 2500,- kr. for medlemmer og2800,- kr. for ikkemedlemmer. Pri-sen dækker kursusafgift og fortæ-ring.Deltagere: ca. 25 fysioterapeuter.Kursister, der har deltaget på Idræts-kursus O.E. og U.E., samt medlem-mer af fagforum har fortrinsret.Undervisere: Fysioterapeuter fraFagforum for Idrætsfysioterapi ogIdrætsmedicinske ressourcepersoner.Tilmelding: Tilmeldingsfrist er 15.september 2002. Benyt DF's ellerDansk Sportsmedicins tilmeldings-blanket eller meld dig til via websi-den www.sportsfysioterapi.dkHusk at angive om du er medlem afFFI. Tilmeldingen er bindende og be-talingen kan foregå ved at sende encrosset check med tilmeldingen ellerindbetale beløbet på giro 1-690-6948.Angiv betalingsmåde på tilmeldin-gen, der sendes til kursusansvarligVibeke Bechtold.

Øvrige FFI-kurser "på bedding":

Symposium om vintersportMarts 2003 i Østrig. Se annonceringher i bladet.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, DSMM, FFI og MT

Symposium om ketchersportJanuar/februar 2004 i København.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS og FFI

Fælles kurser

SKISPORT OG SKADER

Et kursus i samarbejde mellem DanskIdrætsmedicinsk Selskab (DIMS),Dansk Selskab for muskuloskeletal me-dicin (DSMM), Fagforum for Idrætsfy-sioterapi (FFI) og Muskuloskeletal Te-rapi (MT)

Formål og indhold: Hvert år rejser500.000 danskere på skiferie, 50.000kommer til skade.På kurset vil der blive undervist i dehyppigste skisportsskader med focuspå undersøgelsesteknik og den tvær-faglige behandling inkluderende træ-ning, manuelle behandlinger, medi-cinsk behandling og ortopædkirurgi.Der vil blive lagt vægt på praktiskeøvelser, herunder også profylaktisktræning før skituren og træning i for-bindelse med rehabiliteringen efter enskade.Kurset afholdes på et skisportssted,hvor kursisterne vil blive introducerettil de forskellige skityper, skiteknikkerog skiløyper, med henblik på at forståbiomekanikken i de forskellige skidi-scipliner og dermed blive i stand til atrådgive skiløbere bedst muligt både iprimær og sekundær profylakse.Akut behandling i bjerget vil blive gen-nemgået, med de problemer der kanvære med transport af den tilskade-komne. Derudover vil kursisterne bliveintroduceret til lavinekundskab, højde-syge og exposure.

Målgruppe: Læger og fysioterapeutermed interesse for idrætsmedicin ogmanuelle behandlingsteknikker.

Form: Internat kursus. Forelæsningermed en del praktiske øvelser såvel in-dendørs som udendørs. Der læggesvægt på praktisk indøvning af under-søgelses- og behandlingsteknikker.

Kursusledere og undervisere: almenmediciner Allan Butans Christensen,reumatolog Finn Johannsen, fysiotera-peut Flemming Enoch, ortopædkirurgSøren Skydt Kristensen.

Tid: Er ikke endelig fastlagt, men vilfinde sted i uge 12, 2003.

Sted: Sölden, Østrig.


25Kurser og møder

FORSKNINGSKURSUS

Kursus i arbejdsfysiologisk og idræts-medicinsk forskning

Formål og indhold: Efter kurset skaldeltagerne forstå grundlæggende pri-cipper bag arbejdsfysiologiske meto-dikker og idrætsmedicinske funktions-tests med relation til specielt muskel-og bindevæv. Herudover skal deltager-ne være i stand til at planlægge under-søgelser, hvori fysisk aktivitet indgår,og få kendskab til litteratur gennem-gang, databearbejdning, statistiske pro-blemstillinger, og mundtlig/skriftligfremstilling.

Målgruppe: Ph.d.-studerende og yngrelæger som er i færd med eller planlæg-ger at påbegynde undersøgelser hvorifysisk træning eller idrætsmedicinsk/idrætstraumatologiske problemstillin-ger indgår. Maks. 25 deltagere.

Form: Undervisningsformen vekslermellem forelæsning (8 lektioner), labo-ratoriearbejde (8 lektioner), journalclub (4 timer) og projektarbejde i su-perviserede grupper (8 lektioner). Del-tagerne må påregne at gennemlæse etantal artikler forud for kurset, ligesomnogen forberedelse må påregnes om-kring fremlæggelse af projekt, egnedata og journal club.Ved laboratoriearbejde gennemprøverdeltagerne selv relevante undersøgel-ser og tests indenfor arbejdsfysiologiog idrætsmedicin, ligesom humane vi-denskabelige forsøg demonstreres, ogved journal club optrænes evnen til kri-tisk diskussion.Ved gruppe undervisning vil deltager-ne inddeles differentieret, så deltageresom allerede er i gang med projekt vilarbejde med dette (diskussion og frem-læggelse af hypoteser, træning i skrift-lig og mundtlig præsentation), mensdeltagere som planlægger at påbegyn-de et sådant, arbejder med opstilling afprotokol (litteratur, hypotesesætningog design, databeregning og diskussi-on)

Kursusledelse: Michael Kjær, professordr.med., Idrætsmedicinsk forskning-senhed, Bispebjerg Hospital (BBH).

Andre kurser

Kursusafgift: 6.000-7.000 kr. inkl. sove-bus og fuld forplejning. Endelig prissenere. Kurset forventes godkendt somtilskudsberettiget af Efteruddannelses-fonden for fem dage.

Kursussekretær: Lissi Petersen, Hellig-korsvej 33B, 2.tv, 4000 Roskilde.E-post: [email protected]

Tilmelding: Senest tirsdag den 1. okto-ber 2002 til Uddannelsesudvalgets se-kretær på ovenstående e-mail elleradresse. Efter tilmelding tilsendes giro-kort. Grundet bussens størrelse og un-dervisningsfaciliteterne er der et be-grænset antal pladser. Først tilmeldtehar fortrinsret, og vær opmærksom på,at først når kursusafgiften er betalt erman registreret tilmeldt.

Undervisere: Forskningskoordinatordr.med. Peter Magnusson, Team Dan-mark og BBH. Overlæge lic.med. Mi-chael Krogsgaard, Ortopædkirurgiskafd M, BBH. Overlæge dr.med. IngelisKanstrup, Klinisk fysiologisk afd, KASHerlev. Lektor Poul Dyhre Poulsen,Medicinsk fysiologisk institut, PanumInstituttet. Cand.scient, ph.d. HenningLangberg, Idrætsmedicinsk forskning-senhed, BBH. Cand.scient, ph.d. PerAagaard, Team Danmark. Fysiotera-peut Nina Beyer, Idrætsmedicinskforskningsenhed, BBH. Cand.scient,Benny Larsson, Team Danmark. Profes-sor dr.med. Michael Kjær, Idrætsmedi-cinsk forskningsenhed, BBH.

Tid: Mandag den 25. til torsdag den 28.november, 2002, kl. 8-16 alle dage (i alt28 timer).

Sted: Idrætsmedicinsk forskningenhed,bygn 8, 1.sal, Bispebjerg Hospital.

Kursusafgift: Ingen kursusafgift forph.d.-studerende ved det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet ved Køben-havns-, Aarhus-, Odense- og LundsUniversiteter samt Danmarks Farma-ceutiske Højskole, eller for læger somkan dokumentere medlemskab afDansk Idrætsmedicinsk Selskab. An-dre: 800 kr.

Kursussekretær: Henning Langberg,ph.d., Fysioterapeut og cand.scient.,Idrætsmedicinsk forskningsenhed, Bi-spebjerg Hospital. Telefon: 35 31 60 89.Fax: 35 31 27 33. E-mail:[email protected]

Tilmelding: Senest torsdag den 1. no-vember 2002. Ansøgningsskemaet be-des sendt til: Ph.d.-sekretariatet, Pa-num Instituttet, Blegdamsvej 3, 2200København N.


26 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M 6612 3220 (P)[email protected]

Fysioterapeut Henning LangbergIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, BBH2400 København NV 3531 6089 (A)[email protected]

Fysioterapeut Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8 A8320 Mårslet 8629 2057 (P)[email protected]

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlSpicavej 148270 Højbjerg 8667 1196 (P)[email protected] • [email protected]

Overlæge Per HölmichKjeldgårdsvej 13 - Hareskovby3500 Værløse 4498 0014 (P)[email protected]

Speciallæge Arne Nyholm GamFrederikssundsvej 152 B, 1.tv.2700 Brønshøj 3860 3300 (A)[email protected]

Overlæge Svend Erik ChristiansenEmborgvej 42 A8660 Skanderborg 8788 5272 (P)[email protected]


SPORTSMEDICINDansk

Adresse:

DIMSc/o sekretær Louice KrandorfFeldborgvej 62770 KastrupTlf: tirsdage 3252 7442E-mail: [email protected]: www.sportsmedicin.dk

Adresse:

Fagforum for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer)[email protected] (e-mail)www.sportsfysioterapi.dk

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A), 8614 4288 (P)[email protected] (e-post)

Formand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund, tlf. 3964 0302 (P)[email protected]

Næstformand Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanlø[email protected]

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 [email protected]

Kjeld B. AndersenTranevej 137451 [email protected]

Inge Lunding KjærNørregade 19, 3.th.9000 Å[email protected]

Andreas HartkoppBodegårdsvej 93050 Humlebæ[email protected]

Fysioterapeut Bente AndersenKabbelejevej 22, 1.tv.2700 Brønshø[email protected]

Suppleant Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerø[email protected]

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Hø[email protected]

Formand Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg 8614 4288 (P)[email protected]

Sekretær Birgith AndersenSædding Strandvej 596710 Esbjerg V 7611 9088 (P)[email protected]

Marianne Dall-JepsenMikkelborg Allé 842970 Hørsholm 4586 4485 (P)[email protected]

Vibeke BechtoldKærlandsvænget 105260 Odense S 6591 6693 (P)[email protected]

William SlothHovvejen 3 - Mammen8850 Bjerringbro 8668 5400 (P)

Suppleant Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)[email protected]

Suppleant Niels ErichsenBrådervej 143500 Værløse 44483231 (P)[email protected]


Adresser 27


Hovedstadskredsen og Københavns Amtskreds:Christian Couppé, Willemoesgade 61, 3.th.,2100 KØBENHAVN Ø, 31426141(P)Frank Jacobsen, Vejringevej 30, 2730 HER-LEV, 44921090(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22, 2200KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Duevej 20, 2970 HØRS-HOLM, 39632310(A),[email protected](mail)

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kildehusvej 27, 4000 ROS-KILDE, 46322323(A)Vibeke Pedersen, Munkedammen 4, 4320LEJRE, 46480208(P)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B, st.,4200 SLAGELSE, 53534118(P), 58559790(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80, 4200SLAGELSE, 53527138(P), 53523941(A)

Storstrøms Amtskreds:Philippa Nielsen, Fjordvej 9, 2.th., 4800 NY-KØBING F, 54826002(P), 54885534(A)Bonnie Skovgaard, Blansmosevej 12, 4952STOKKEMARKE, 54712050(P), 54885534(A)

Kontaktpersoner 2002

Bornholms Amtskreds:Ledig

Fyns Amtskreds:Jørgen Holme, Bergmannsvej 118, 5700 SVEND-BORG, 62207670(P), 62211080(A),Frederik Lassen, Møllergade 108, 5700 SVEND-BORG , 62203630(P)[email protected](mail)

Nordjyllands Amtskreds:Anders Nielsen, Hans Aabelsvej 11, 9300 SÆBY,96890096(P), 98842800(A)Steven Franch, Stormgade 8, 1.th., 9000 ÅL-BORG, 98115905(P), 96225860(A)

Viborg Amtskreds:Peter Lasse Pedersen, Præstemarken 11 - Vristed,7800 SKIVE, 97522489(P), 97524500(A)Morten Sode, Sct. Nikolajgade 23, 1.tv., 8800 VI-BORG, 86614006(P), 86622254(A),[email protected](mail)

Århus Amtskreds:Erik Schmidt, Kystvejen 29, 3., 8000 ÅRHUS C,86142811(P), 86543900(A),[email protected](mail)Svend B. Carstensen, Lindegårdsvej 8A, 8320Mårslet, 86292057 (P),[email protected] (mail)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 - Tjørring,7400 HERNING, 97268297(P), 97885200(A),[email protected](mail)Tine Hasselbrinck Madsen, Skoletoften 3 - Sin-ding, 7400 HERNING, 97136171(P),97885200(A), [email protected](mail)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000 KOL-DING, 75539596(P), 75533222#6067(A),[email protected](mail)Rasmus Christoffersen, Gl. Bjert 60 K, 6091BJERT, 75577857(P), [email protected](mail)

Ribe Amtskreds:Anders Winther Christensen, Svendsgade 66,st.tv., 6700 ESBJERG, 40934508(P),[email protected](mail)Susie Ø. Jensen, Sletten 45, 6800 VARDE,75212149(P), [email protected](mail)

Sønderjyllands Amtskreds:Helle Algren Brøgger, Kortegade 1, st.tv., 6100HADERSLEV, 73520302/40199898(P),[email protected](mail)

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS GentofteTlf. 39 68 15 41Overlæge Uffe JørgensenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS HerlevTlf. 44 88 44 88Overlæge Bent EbskovTorsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 32 34 32 93Overlæge Per HölmichTirsdag 15 - 17

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 55 80Overlægerne Tom Nicolaisen, Henrik Chrintz ogPeter Albrecht-OlsenMandag til fredag 8 - 16

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)Tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning CentralsygehusTlf. 99 27 27 27Overlæge Johannes YdeTorsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Viborg amtViborg SygehusTlf. 89 27 27 27Overlæge Allan BuhlTirsdag og torsdag 13 - 16.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

Postbesørget bladnr. 12133 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

Documents

Nr. 3/02 samlet - Dansk Sportsmedicin...Den sidste artikel i dette num-mer er af Mette Thorup Andersen m.fl. og handler om profylakse, el-ler rettere sagt et forsøg på afkla-ring