Upload
nguyennhan
View
216
Download
4
Embed Size (px)
Citation preview
2
Tante Hertha er Hertha Levefællesskabs informationsblad, som udkommer
ca. d. 1. i hver måned.
Redaktør:Allan Elm – Redaktionsudvalg: Helle Hansen, Per Clauson-Kaas
Ole Wadsholt og Anne-Lene Jappe.
Folk, som ikke er bosiddende i Hertha og som ønsker at abonnere, kan hen-
vende sig til redaktøren på tlf. 3840 3402 eller pr. mail.
Deadline for stof til bladet er d. 20. i måneden før til:
eller i postkassen Landsbyvænget 2A , mærket ’Tante Hertha’.
Stof, som kommer efter deadline, kan ikke garanteres bragt!
Forsidefoto: Simone i vævestuen. Se også side 8.
(Foto: Ole W.)
Tante Herthas mail-adresse: [email protected].
KALENDER PÅ HERTHAS HJEMMESIDE www.hertha.dk opdateres løbende
Hertha er på Facebook (bestyres af Anne-Lene)
ERANTIS
Erantis hvor er du frisk og sund
Rører mig som en rose
Altid kommer du
Når det bliver forår
Tænder du dit gule lys og
Isen forsvinder i
Søens klare vand
Rina og Freia, Sara og Marie
3
HerthaKalender Marts 2017
Onsdag d. 1. Fællesspisning Kl. 17.30 OBS! Salen
Onsdag d. 1. Foredrag om Det Onde
ved Niels Henrik Nielsen Kl. 19.30 Salen, se opslag
Lørdag d. 4. Lørdagscafé Kl. 14-16.30 Salen
Tirsdag d. 7. Bofællesskab-Levefællesskabsmøde Kl. 19.00 Hos Søren og Helle
Onsdag d. 8. Fællesspisning Kl. 18.00 Salen
Onsdag d. 8. IdéCafémøde om Fællesledelsen Kl. 20.00 Cafeen
Fredag d. 17. Herthas 21 års fejring Kl. 18.00 Herthahus
Fredag d. 17. Herthas 21 års koncert Kl. 19.30 Salen (se annonce)
Fredag d. 24. Fællesspisning Kl. 18.00 Salen
Torsdag d. 30. Borumkoret - forårskoncert Kl. 19.30 Salen
Fredag d. 31. Landsbydag i Herskindhallen
Fredag d. 31. Suppe i Cafeen Kl. 17.30 Cafeen
April 2017
Tirsdag d. 4. Landsbymøde Kl. 19-21 Salen
Onsdag d. 5. Fællesspisning Kl. 18.00 Salen
Fredag d. 21. Fællesspisning Kl. 18-00 Salen
Lørdag d. 22. Fællesskabsdannende dag Kl. 9-15 Møde i Salen
Fredag d. 28. Suppe i Cafeen Kl. 17.30 Cafeen
Maj 2017
Onsdag d. 3. Fællesspisning Kl. 18 Salen
Lørdag d. 6. Åbent værksted og café og loppemarked Kl. 11-16.30 Hele Hertha
Lørdag d. 6. Lørdagscafé Kl. 14-16.30 Salen
Fredag d. 19. Fællesspisning Kl. 18 Salen
Lørdag d. 20. Fælles arb.dag for pårørende og Levef. Kl. 9-15
Søndag d. 21. Fugletur Kl. 04-07 P-pladsen
Juni 2017
Lørdag d. 3. Fugletur Kl. 20.30-23 P-pladsen
Onsdag d. 7. Fællesspisning Kl. 18 Salen
Fredag d. 16. Fællesspisning Kl. 18 Salen
Tirsdag d. 20. Landsbymøde Kl. 19-21 Salen
Indhold i dette nummer:
Rubrikannoncer og aktuelt s. 4
Herthas jubilæum s. 6
Karklude i Vævestuen s. 8
Månedens siden 9-ko s. 9
Landbrugsdage Goetheanum s. 10
Feriebilleder fra Norge s. 16
En uge på Skallerup Klit s. 18
Feriebilleder fra Lanzarote s. 20
Fredsdans s. 24
4
Borum koret er klar til Forårskoncerten i Hertha torsdag d. 30. Marts
Kulturforeningen HSF indkalder til generalforsamling d.27.3. kl. 19 i caféen! Dagsorden vil blive kundgjort pr. mail og ved opslag i caféen.
Marionet Teateret vil takke alle for interessen for vores loppemarked den 4. feb.
Der kom rigtig mange på besøg, og det var meget glædeligt. Tak for det.
5
En dejlig måde at starte dagen på - Og alle er
velkomne! Kl. 8.45 på arbejdsdage mødes vi alle i Salen til morgensam-
ling, synger en sang, hører et ugevers, gennemgår dagens
kalender og ønsker hinanden ”God Arbejdslyst”.
KOM TIL NÆSTE IDÉ-CAFÉMØDE
OG VÆR MED TIL AT SKABE FREM-
TIDEN FOR LEVEFÆLLESSKABET
Næste Idé-cafémøde er onsdag d. 8. marts i cafeen kl. 20.
Vi skal arbejde videre med kommunikation i Hertha og tage hul på, hvilke
opgaver det vil være rigtigt, at vores grundejerforening – læs Fællesledelse
- skal tage sig af. Fællesledelsen er i dag vort svageste ansvarsbærende
organ, og noget skal ske.
I idé-cafémøderne håber vi, at der opstår nye ideer, som kan bringes vide-
re til Landsbymøderne. Til møderne, vi har haft, er der en stor overvægt af
os gamle, og det er helt fint. MEN GRUPPEN MANGLER NYS INDFLYTTEDE,
som helt klart vil bringe et nyt pust ind i arbejdet med at holde liv og de-
mokrati i Levefællesskabet. HVOR BLIVER I AF ???
Tovholder: Søren H.
7
Halas Duo Jacek Hałas: drejelire, harmonika, tilinko (overtonefløjte) jødeharpe, vokal Alicia Hałas: stortromme, polsk håndtromme, utogordon (transylvansk cel-lo), jødeharpe Jacek Hałas er en af Polens førende folkemusikere. Virtuos på drejelire og harmonika og en anerkendt komponist.
Han har udforsket Østeuropæisk traditionel musik gennem flere årtier og har afholdt utallige koncerter og workshops i hele Europa. Har udgivet 8 CD’ere hvoraf flere har modtaget Polsk Radios pris som årets Folk-album. Sammen med sin kone, percussionisten Alicia Hałas udgør han Hałas Duo. www.halas.art.pl Klezmerduo Henrik Bredholt: sopransax, tuba, hakkebræt, jødeharpe, vokal Ann-Mai-Britt Fjord: harmonika, stortromme, jødeharpe, vokal Klezmerduo var blandt de første, der præsenterede den østeuropæiske klezmermusik herhjemme for mere end 25 år siden og med over 100 kon-certer om året i ind og udland hører de til blandt de mest aktive på den nor-
diske klezmerscene. Har udgivet 4 CD’er, fået adskillige grammy nominerin-ger samt modtaget en pris på verdensmusikfestivalen. www.klezmerduo.dk Søren C & Anne-Lene
Landsbydagen den 31.03.2017
10 års jubilæumsfest
Vi nærmer os 2017, hvor Århus som bekendt er udnævnt til europæisk kulturho-
vedstad. Det vil sige at vi kan se frem til et år fyldt med spændende kulturelle
begivenheder – og en af de store kulturelle begivenheder her i området, bliver
den årlige Landsbydag.
Inspireret af det, der foregår i Århus er arbejdstitlen for Landsbydagen nemlig:
Kulturby Herskind-Skivholme
Landsbydagen har 10 års jubilæum i år – så vi sætter alle sejlene til, for at gøre
det til et brag af en fest, hvilket betyder at der vil være kulturelle indslag i både
Herskindhallen og Kultursalen i løbet af eftermiddagen.
Følg med på: http://www.herskind-skivholme.dk/
8
Lørdagscafé
I den kalender der tidligere er trykt, står der
BRUNCH i anledning af Herthas jubilæum… Det er
ændret til en fødselsdagskage på lørdagscaféen
d. 4/3 og en koncert d. 17/3 – læs invitation
andet steds i bladet.
Altså - kom til lørdagscafé d. 4/3 og nyd alt det
lækre hjemmebag og den hyggelige stemning.
Anne-Lene
9
Månedens side 9-ko
Oline
Født: 9/9-2013. Mor: Olivia. Far:
Buckarby
Udseende Oline er ensfarvet rødbrun over hele kroppen og ho-
ved, dog med lysebrune partier omkring mule, øjne og
på yver. Hun har sort mule og mørke klove. Hendes
kropsbygning er smal og lille. Hun har en fin knoglebygning. Hun har et spinkelt og
langt hoved, som hun normalt bærer højt. Hun har mørke øjne. Hornene er lyse ved
basis og med mørke spidser. De er 30-40 cm lange, har buet form og peger opad og
fremad i en vinkel på ca. 45 grader. Benene er fra siden lidt krogede og med ten-
dens til lidt kohasestilling. Dvs. haserne går indad og klovspidserne udad. Yveret er
dybt og bagtungt med lidt vidtstillede patter. Hendes patter er korte og tykke. Yve-
ret er meget ude af balance. Især fylder højre forkirtel meget lidt i forhold til de an-
dre.
Funktion Oline har over middellængde i malketid. Hun har haft problemer med yversundhe-
den, men hun giver godt med mælk. Hun er noget senere om at blive malket færdig
på højre bagkirtel. Hun er tvilling med Ophelia, og hun har hele tiden været den
største og mest livskraftige af de to. Hun har haft let ved at blive drægtig. Hendes to
kælvninger har gået let og hurtigt uden behov for hjælp. Hun har fået to tyrekalve.
Hun er en god og omsorgsfuld mor. Hendes fordøjelse fungerer fint, men hun malker
meget af kroppen og har derved svært ved at holde huldet. Hun har desværre lige
ødelagt sin venstre forpatte ved at træde på den. Det var så voldsomt, at dyrlægen
måtte amputere patten, og den kan derfor ikke malkes på denne kirtel.
Temperament Oline er tillidsfuld og lader sig ger-
ne røre ved. Hun er rolig og opsø-
ger gerne en medarbejder for at
blive kløet. Hun befinder sig i den
øverste halvdel af hierarkiet i
koflokken, men er ikke hård ved de
andre. Hun kan godt være lidt uro-
lig at malke.
10
Af Lars Pedersen
Indledning
Jeg har i flere år ønsket at komme til de årlige landbrugsdage i begyndel-
sen af februar ved Goetheanum i Schweitz, men der er altid noget, der er
kommet i vejen. Så endelig i år lykkedes det.
Dette års tema var jordfrugtbarhed. Det har
været en meget inspirerende tur, der helt har
levet op til forventningerne, og der vil nok gå
lidt tid, inden de mange indtryk har bundfæl-
det sig.
Struktur
Landbrugsdagene startede onsdag den 1.
februar kl. 15 og sluttede lørdag aften den 4.
februar. Landbrugsdagene havde en fast
struktur, der gjorde det nemt at få tingene til
at hænge sammen. Hver dag havde sit deres
tema inden for det overordnede tema om
jordfrugtbarhed. Onsdagen omhandlede dette
svære begreb landbrugsindividualitet, som er
omtalt i bogen: ”Landbrugskurset” af Rudolf
Steiner. Temaet torsdag var jordbearbejdning eller fravær af jordbearbejd-
ning for at understøtte jordens frugtbarhed. Fredag var der fokus på gød-
ning og lørdag på biodynamiske præparater. Disse temaer blev formidlet
via foredrag i den store flotte teater- og foredragssal. Foredragene blev
holdt af praktikere, forskere og organisationsfolk fra det meste af verden,
og der var simultan tolkning til engelsk, tysk, fransk og italiensk.
Der var arrangeret nogle meditative, faglige og kunstneriske workshops, vi
forud for konferencen havde tilmeldt os. Disse gik over tre dage. Vi starte-
de dagene kl 8:30 med oplæsning af et afsnit fra bogen: Antroposofiske
ledesætninger af Rudolf Steiner. Martin von Mackensen fra Dottenfelderhof
i Tyskland forestod oplæsning og gennemgang. Det var afsnittet om men-
neskets sanse- og tanke-organisation i forhold til verden med tilhørende
ledesætninger fra side 177-181 i den danske udgave, der blev gennemgå-
et. Så var vi ligesom sporet ind på, hvordan vi som menneske kunne tæn-
kes at optage og fordøje de indtryk, som kommer fra omverdenen, og i
Landbrugsdage ved Goetheanum 2017
11
særdeleshed når vi deltager i en konference som denne. Den faglige work-
shop, jeg havde tilmeldt mig, omhandlede planternes evne til at kommuni-
kere med omverdenen, og blev faciliteret af Florianne Koechelin, en schwei-
zisk kunstner med stor interesse og indsigt i moderne videnskab, og Jean-
Michel Florin, der er en af lederne af landbrugssektionen ved Goetheanum.
Den kunstneriske workshop med korsang, som jeg havde tilmeldt mig, blev
ledet af Maria Rechsteiner. Hun arbejder med lægeplanter hos Weleda, og
hun har en fantastisk stemme og udstråling.
Indhold og indtryk
Det kan være svært at beskrive alle de for-
skellige, intense indtryk, man får i løbet af en
sådan konference. Jeg vil derfor kun give nog-
le enkelte eksempler på, hvor jeg i særlig grad
følte mig inspireret. Jeg vil ligesom slå tonen
an med et eksempel fra velkomsttalen, der
blev holdt af Michaela Glöckler, der er leder af
den medicinske sektion ved Goetheanum.
Først for nylig var der opstået et tættere sam-
arbejde mellem den medicinske og den land-
brugsfaglige sektion ved Goetheanum, og hun
havde lidt vanskeligheder i starten med at
finde ud af, hvordan de skulle samarbejde.
Det var først da det gik op for hende, at det,
de var i gang med, var en slags
”Gottesdienst”. Altså noget større og andet end bare at pleje egne behov,
noget der kommer flere tilgode. Jeg kan linke det til meget af det arbejde,
der bliver gjort i Hertha, hvor man hver især gør sig umage for at gøre det
gode for helheden. Der er rigtig meget, der kan lade sig gøre, hvis intentio-
nen er det fælles bedste, som vi også kan kalde dette fænomen. Hvis det
er det fælles bedste, hvem er det så, der er fælles? I eksemplet som Micha-
ela Glöckler omtaler, er det to sektioner ved Goetheanum, der er fælles om
at gøre ”Gottesdienst” eller det fælles bedste. Det kunne også være to per-
soner, to individualiteter, der indgår et samarbejde, eller udveksling af ydel-
ser, ting osv. uden at nogle af dem taber på dette. Det kaldes i biologien for
en symbiose. Landmand og en af lederne af landbrugssektionen, Ueli Hur-
ter, tog i sit foredrag om landbrugsindividualiteten onsdag aften udgangs-
punkt i den personlige individualitet. Det var som om, der gik et lys op for
mig. Som person opbygger du din egen individualitet i et samspil med om-
verdenen. Du får og du giver, så både du og omverdenen bliver rigere. Har
du en intention om at udnytte denne relation med omverdenen til din egen
12
fordel, er det et udtryk for egoisme og ikke en opbygning af din personlige
individualitet. Ved at sammenholde den personlige og den landbrugsmæs-
sige individualitet var det som om, min personlige individualitet blev me-
get større. De to individualiteter gik ind i en symbiose, som jeg nok har
fornemmet det meste af mit liv, men ikke har kunnet få noget klart billede
af. Jeg vil uddybe dette emne og denne fornemmelse mere ved en senere
lejlighed. Præparaterne var, som tidligere nævnt, lørdagens tema. Her gav
forsker fra Darmstadt, Uli Johannes König, sin udlægning af, hvordan virk-
ningen af præparaterne skulle forstås. De er organisatorer for planterne,
så planterne kan forbinde sig bedre med de kræfter, der virker ind i dem.
Til fordel for planterne selv og for dem, der spiser dem. Så tidspunktet for
anvendelse af præparaterne kan ikke fastlægges efter en kalender, men
må fastlægges efter, hvornår planten har brug for det. F.eks. skal humus-
præparatet gives lige inden væksten rigtig går i gang. Jeg har tidligere set
præparaterne som formidlere, men betegnelsen organisator giver bedre
mening for mig. I den faglige workshop, som jeg var en del af, hørte vi
om planternes evne til at kommunikere med både artsfæller, venner og
fjender. De kommunikerer primært med duftstoffer og smag i deres iver
efter at tiltrække eller afskrække. Da konferencen var ved at være til en-
de, afsluttede den kunstneriske workshop med korsang i forhallen. Her er
der en fantastisk akustik, og med et schweizisk inspireret trestemmigt
jodle-nummer blev der ligesom sat et værdigt punktum for de inspireren-
de dage.
Det sociale
Der var 15-20 danskere med på konferencen, og der var en masse snak
og nye bekendtskaber inden for denne kreds. Jeg vil dog fremhæve den
internationale mangfoldighed, der var til stede, som en ganske særlig kva-
litet. Der var 750 deltagere fra 36 forskellige lande, fordelt over det meste
af kloden. Der var selvfølgelig en overrepræsentation af europæere, men
alle kontinenter undtagen Australien var repræsenteret. Jeg var godt klar
over, at jeg er et vanemenneske, men at jeg ville komme til at spise mor-
genmad tre dage i træk med to fra Indien og en fra Serbien, uden at vi
havde aftalt tid og sted, det er jeg imponeret over. Og når vi så snakkede
om, hvad vi arbejdede med, ja så var det jo stort set også det samme.
Dog med forskellige klimatiske udfordringer. Men sådan er det vel med
faglige konferencer.
13
Landsbrugsnyt Marts 2017
Af Lars Pedersen
Medarbejderne
Per Roar Jørgensen er 36 år og fra Skivholme.
Han bor nu i et bofællesskab på Firkløvervej i
Galten. Han har arbejdet i Herthas værksteder
siden 1-8-2008. Om sommeren sørger Per selv
for at transportere sig til Hertha på hans el-
scooter, og om vinteren benytter han sig af Her-
thas transportordning. De første par år arbejdede Per
i forskellige værksteder, men det sidste lange stykke tid har han udeluk-
kende været i landbrugsværkstedet. Per arbejder her tre dage om ugen:
mandag, onsdag og fredag. Per laver flere forskellige ting. Han fodrer
køer når køerne skal malkes, og åbner og lukker led, når køerne skal ud
på marken. Per er god til at sætte ting på plads og i orden. Her er det
især de store ting, der flyttes rundt med palleløfter, der er hans område.
Om onsdagen hjælper han gerne Chandran med at hente ting ved tøm-
merhandel, traktormekaniker og emballage i hallen på Engvej 2. Per er
også rigtig god til at komme med nye ideer til, hvordan tingene kan gøres
anderledes og bedre. Han vil i den kommende tid have fokus på at hjælpe
med at malke om onsdagen. Pers yndlingsaktivitet er at fodre køerne med
korn, når de skal ind og malkes.
Markerne
Så nåede vi alligevel at få lidt sne og frost denne vinter. Mens jeg skriver
dette, er jorden dækket af et fint lag sne, og der er ned til -5 grader.
Sneen gør, at jorden kun lige er frossen i overfladen, og køerne kan der-
for sætte deres
klovaftryk i den.
Da jeg var under
uddannelse til
landmand, lærte
jeg, at det var
godt, at jorden
blev udsat for
frost, for så blev
den nemmere at
bearbejde til et
Per Roar Jørgensen
14
passende såbed om foråret. Så det var om at få pløjet jorden, når tempera-
turen i jorden var så lav, at der ikke var nogen omsætning, så den kunne
blive udsat for frosten i løbet af vinteren. Frosten udøver en mekanisk på-
virkning af jorden, så den smuldrer bedre. Det var i hvert fald teorien bag
denne antagelse. De senere år har der været et stigende fokus på den na-
turlige frugtbarhed i jorden og hvor vigtigt det er, at jorden konstant er
dækket med planter. Det er planterne, der via deres rødder fodrer det liv,
der gerne skulle være i jorden. Det menes, at der for hver hektar god jord
kan produceres foder til en til to køer ved at høste det af planterne, der er
over jorden. Samtidig producerer planterne foder til jordlivet, der svarer til
at fodre mere end 50 køer/ha. Så derfor er det vigtigt, at jorden er bevok-
set med planter. Så kommer den gode struktur i jorden helt af sig selv.
Frede Hansen, der er forælder til Maria, der bor i Herthahus, har skaffet os
en møgspreder som erstatning for den gamle, der er i stykker. Han levere-
de den en lørdag i midten af februar. Vi er meget taknemmelige for det
store arbejde, Frede har lagt i renoveringen af vognen, og vi glæder os til at
tage den i brug.
Dyrene
I slutningen af februar tog vi
afsked med Ophelia. Hun er
tvilling med Oline, der er por-
trætteret andetsteds i denne
udgave af Tante Hertha. Hun
blev født den 9. september
2013 af Olivia. Det var en van-
skelig kælvning. For hvem af de
to skal først ud? Som tvillinger
jo nogle gange er, små og
skravlede, var hun tilmed den
mindste. Det er som regel den
mindste, der må vige pladsen
for den større og stærkere, så
hun måtte vente til hendes sø-
ster var kommet ud. Efter at
have født én kalv kniber det med kræfterne hos moderen, og der er ikke
megen hjælp at hente fra den kant. Ja, og ydermere var bondemanden ikke
selv hjemme, men havde dog sørget for en vikar. Det var Ophelias held.
Vikaren hed Kennert, og det var en af hans første kælvninger – måske end-
da den første. Han fik denne lille, skrøbelige og næsten livløse kalv trukket
Ophelia
15
ud. Han fik masseret liv i den, men den var meget svag. Moderen Olivia
kom sig hurtigt oven på anstrengelserne og kunne tage sig af storesøste-
ren Oline. Ophelia derimod var hun ikke sønderligt interesseret i. Men som
Kennert jo altid er, ihærdig og engageret, sørgede han for, at Ophelia fik
den mælk, hun havde behov for, hos moderen. Ophelia voksede og blev
selv mor til to kalve, dog fordelt på to kælvninger. Hun har fået to tyrekal-
ve. Hun var til sidst en af to ammetanter, der sørgede for mælk til kalvene.
Også i år kniber det med at få køerne drægtige. I skrivende stund er der
kun konstateret syv drægtigheder. De drægtige dyr er de to kvier Alice og
Althea, samt de fem køer Trine, Oline, Tanja, Askepot og Tam. De vil kæl-
ve i slutningen af august. Efter planen skulle der have været ti. Så vi bliver
ved med at inseminere lidt endnu. Så går det bedre med mælkeproduktio-
nen. Mælkeydelsen ligger på ca. 9 liter mælk/ko/dag med et indhold på ca.
5 % fedt, 3,80 % protein og et celletal på under 50.000/ml. Landsgennem-
snittet for celletal i januar 2017 lå på 194.800/ml. Celletallet er et udtryk
for sundhedstilstanden i køernes yver og skal gerne være lavt.
1 okologi.dk/media/773760/jordensfrugtbarhed-0216-web.pd
2 http://kvaegvet.dk/Celletal/AAcellebest.html
En lille forsmag på fra Grease-opsætningen. Flere billeder i næste Tante Hertha.
(Foto: Ole W.)
17
Stemningsbilleder fra vinterferie i Norge
(Fotos: Rasmus Aagaard (tv.) og Morten Snog Dahl (th.))
18
En uge på Skallerup Klit Januar 2017, af Sibylla
Med på turen var Freja, Sara H., Anina og Louise, Kennert og Si-mon den første del af ugen, og Bjørke til den sidste del. Karen og Sibylla hele ugen.
Efter at vi havde vinket til Norge-holdet, blev bussen pakket. Da der ikke var plads til mere, kørte vi af sted og landede 2 timer senere på Skallerup Klit Feriecenter, hvor vi indtog to dejligt rummelige og lyse huse.
At komme ned til vandet viste sig at være meget svært. Stormen Urd havde hærget på de kanter, så nedgangene til havet og trapperne var skyllet væk.
Vi gik tur ved Rubjerg Knude Fyr, hvis mangeårige ståsted lige så stille er
ved at blive ædt af havet – men endnu står det og knejser på sin flotte beliggenhed. Vejen derud førte os gen-nem en vidt-strakt havtorn- plantage, sta-dig med mange
bær på, som lyste op i sand-farven. Mad-pakkerne blev bragt med hjem igen – det var ganske en-kelt for koldt og råt at sidde ude og spise.
En anden tur gik til Lønstrup, hvor vi fulgte kysten. Først de sidste 100 meter var det muligt at gå nede ved vandet. I Lønstrup er der et glaspu-
steri, som ejes og drives af Kennerts svoger. Her blev vi taget meget ven-ligt imod, fik serveret te og fik lov til at se glaspusternes spændende ar-bejde.
Om onsdagen gik turen til Hjørring, hvor der skulle shoppes. Anina var på udkik efter garn – men tænk, begge byens to garnforretninger har lukket om onsdagen… Dog fik alle købt ind, og det blev nu en fin tur alligevel. For nylig åbnede nemlig byens nye kultur-, musik- og teaterhus, som vi
19
var inde at se. Vi fik middagsmad på restaurant og var bagefter på byens kunstmuseum, hvor der var en meget fascinerende udstilling af malerier og tegninger af vandfugle samt spændende billedvæverier.
Og så måtte vi altså også gå en rigtig strandtur, nu vi var ved havet. Den kunne vi komme på ved at køre et stykke længere mod nord, til Tornby strand.
Maden lavede vi selv de fleste dage – og vi levede fyrsteligt morgen, mid-dag og aften! Alle bidrog med udsøgte retter, kage eller dessert.
Ud over turene har vi haft masser af hjemmehygge. Der blev lagt billede-/ digt-lotteri, puslespil, skrevet dagbog, læst historie, sunget, lyttet til Til’s guitarspil, filtet og arbejdet med ler.
6 dejlige turdage, med glade mennesker, godt humør og masser af fine fælles oplevelser.
Skallerup Klit Feriecenter
(lidt historisk baggrund)
Skallerup Klit har en fortid som flygtningelejr for tyske flygtninge efter 2. Verdens-krig. En af de oprindelige skov-mandshytter fra flygtningelejren er bevaret og genopført i 1998
som museum. I krigens sidste
måneder ankom ca. 240.000 tyske flygtninge til det besatte Danmark. Flygtningelejren Skallerup Klit blev taget i brug i oktober1946. Den kunne huse 2.400 flygtninge. Lejren blev nedlagt i oktober 1947, hvor de reste-rende ca. 940 flygtninge blev overført til større lejre, bl.a. Rylejren.
22
Simone væver karklude!!!
Væveriet er i gang med at
produktudvikle karklude, som
indeholder 100% bomuld.
Vi har sat den første væv op,
og er nu spændte på, hvor
god sugeevne kludene har.
Simone væver hurtigt, og vi
glæder os til at, at kludene
kommer til salg i Herthas
værkstedsbutik.
Hilsen Hertha Væveri
24
Fredsdans
Sjælens ønsker spirer Viljens handling vokser Livets frugter modner
Jeg føler min skæbne,
min skæbne finder mig.
Jeg føler min stjerne, min stjerne finder mig
Jeg føler mine mål, og målene finder mig.
Min sjæl og verden er ét.
Livet, det bliver klarere omkring mig. Livet, det bliver sværere for mig.
Livet, det bliver rigere i mig.
Stræb efter freden, lev i freden, elsk freden.
R. Steiner. Foto: Spurvehøg af Karen W.