Nørreport 2020

Visionsoplæg

Til udbygning af Nørreport-området og City-detailhandlen i Holstebro

Udarbejdet af A2 Arkitekterne A/S

og Proff Art Reklamebureau A/S

For Nørreport Centrets Centerforening

og DADES A/S

Juni 2014Sagsnr. 14011

Indhold

• Opdrag

• Vision

• Aktørerne

• Holstebros styrke

• Forbrugerens fokus

• De handlendes dagsorden

• Den fleksible udlejer

• En del af kommunens DNA

• Infrastrukturen

• Markedsføringens mindset

• Eksisterende fokuspunkter

• Byudvikling

• Idévignetter

• Idéprojekt i 6 tempi

Opdrag

Nørreport Centrets Centerforening, som repræ-

senterer butiksejerne, og DADES A/S, der ejer

og administrerer centret, har ønsket at få udar-

bejdet et visionsoplæg for udviklingen af detail-

handlen i Holstebro City.

Udgangspunktet skulle være området i toppen

af Nørregade, men samtidig var det afgørende,

at det samlede sigte var at øge sammenhængs-

kraften og styrke HELE Holstebro Citys detail-

handel.

Oplægget er tænkt som en vision. Ikke en

eksakt plan. Hensigten er at åbne en dialog mellem den lokale detailhandels aktører: De

butiksdrivende, Holstebro Kommune og ejen-

domsbesidderne.

Målet er at skabe en fælles udviklingsplan, som

inddrager disse aktører og de parametre, som

anses for værende afgørende for den fremtidige

detailhandel i almindelighed og for Holstebro i

særdeleshed.

Opgaven er løst af A2 arkitekterne A/S og Proff

Art Reklamebureau A/S.

Vision”Nørreport 2020” skal løfte blikket fra den kendte dagligdag til et punkt i horisonten. Til et punkt hvor det umulige bliver muligt. Hvor

matrikler, åbningstider og julebelysning veksles til fremsyn og mu-

ligheder. Til en vision.

En vision, som er en sum af ideer, der kan skabe dialog og fremdrift

i samarbejdet mellem detailhandlere, bygningsejere og kommunen.

Til fordel for parterne. Til fordel for Holstebro.

Ideerne er tænkt som inspiration til formulering af et fælles sigte-punkt for detailhandlens hovedstad i Midt- og Vestjylland. Helheds-tænkt. Dynamisk. Og i høj kvalitet. Med ambitionen om at skabe et

unikt handelscentrum for fremtidens detailkunder i Holstebro.

Aktørerne

Holstebro

Komm

une

Detail-

handlende

Ejendoms-besidderne

Detailmarkedet

Forbrugerne

Skal Holstebro Citys detailhandel imødekomme

markedet og forbrugerne – og dermed udvikle

sig succesfuldt i fremtiden – er det afgørende,

at markedets lokale aktører arbejder med et

fælles sigte.

Hverken detailhandlere, ejendomsbesiddere eller

kommunen – eller dele af dem – kan egenhæn-

digt fastholde eller udvikle Holstebro som Midt-

og Vestjyllands handelshovedstad i fremtiden.

Hensigten med dette oplæg er at kickstarte en

proces med interaktion og dialog mellem par-

terne, således de – som figuren viser det – be-

væger sig mod hinanden og bliver i stand til at

formulere fælles mål.

Denne proces bør bygges på en nuanceret dia-

log, som tager udgangspunkt i de strømninger

og tendenser, der er i detailmarkedet og hos for-

brugerne samt i den byudvikling, som allerede er

en kendsgerning for fremtidens Holstebro.

På de efterfølgende sider oplistes de emner,

som anses for værende de væsentligste para-

metre i kampen om detailmarkedet i fremtidens

Midt- og Vestjylland...

Fælles mål= succesens

størrelse

Der bør bygges påHolstebros styrke

Det er vores opfattelse, at dette kan modvirkes

i Holstebro, hvis der arbejdes målrettet med en

dynamisk model, hvor tilblivelsen af nye detail-

kvadratmeter sker succesivt.

Det kan ske i etaper, der indarbejdes som lø-

bende udviklingsprojekter på forskellige ned-

slagspunkter i det eksisterende detailhandels-

miljø.

Vores oplæg tager udgangspunkt i udviklingen

af området omkring Nørreport, som vil blive et

nyt naturligt omdrejningspunkt for Holstebros

detailhandel, når udflytningen af politigården

har fundet sted, og når slagterigrunden og

sygehusets bygningsmasse skal inddrages i

byens fremtidige udvikling med en tiltagende

bymæsssig fortætning i City mod nord.

Men vi stopper ikke der. Vores model skal favne

HELE Holstebro Citys detailhandel, og ideen er

at skabe en udvikling, så der er oplevelsemæs-

sig og visuel sammenhæng mellem de nye

udviklings- og nedslagspunkter i HELE gågade-

nettet.

Målet – og håbet – er at give modellen en appel

til den samlede detailhandel, og dermed skabe

grobund for den holdånd, som bliver en væ-

sentlig faktor i at fastholde Holstebro som en

anderledes handelsby – Og vinde detailhandels-

kampen i Midt- og Vestjylland!

Ved at udvikle og forædle det eksisterende

gågademiljø skabes endvidere en naturlig posi-

tionering i forhold til en række af landets øvrige

handelscentre, som i stor stil har opført nye

centerbebyggelser, der har tvunget de eksiste-

rende handelsmiljøer i knæ.

Dynamik er nøgleordetVed at øge detailhandelsarealet og butiks-

mængden markant – i ét hug – har disse byer

oplevet af få et nyt markedsføringsobjekt, som

isoleret set har skabt en stor økonomisk og

trafikmæssig aktivitet i det nye center.

Men prisen har været høj.

Disse byer har i samme moment oplevet en

stor udflytning fra de gamle lejemål til de nye

centre. Resultatet har været en stor mængde

af tomme butikker, som har gjort de gamle

handelsmidtpunkter til detailspøgelsesbyer.

Det har selvsagt skabt en negativ spiral for

den eksisterende detailbygningsmasse, som pr.

definition er blevet uattraktiv.

I en helhedsbetragtning for byerne har der så-

ledes på kort sigt ikke været tale om en samlet

gevinst på detailhandelsfronten. Og på den

halvlange bane kæmper byer som ex. Kolding

og Vejle stadig med at skabe en naturlig ba-

lance.

I gentagne kendskabs- og imageundersøgelser

af Holstebro Kommune ligger byens detailhan-

delsmiljø på en klar førsteplads.

Detailhandlen er uden sidestykke det der defi-

nerer Holstebro, når lokale, regionale og natio-

nale respondenter spørges til deres kendskab til

Holstebro. Og der er langt ned til kulturinstitu-

tioner, sportklubber og virksomheder.

Samtidig har byen vundet priser som ”Dan-

marks bedste handelsby” og ”Danmarks flotte-

ste handelsby” ved gentagne lejligheder.

Det helt centrale i dette kendskabsniveau og

disse hædersbeviser er et unikt gågademiljø

med aksen fra Nørreport til Store Torv og udløb

til Rådhuset, Østergade, Grønsgade, Enghaven

og Brotorvet. Et miljø som er omkranset af et

stort udvalg af specialbutikker, hyggelige strøg

og inkluderende gadekunst.

– Hvis ikke det skulle være arnestedet for et

oplæg til fremtidens detailhandelsstruktur i

Holstebro, hvad skulle så?

Oplæggets fundament er således at bygge

videre på og styrke det, som i forvejen er Hol-

stebros absolutte styrke.

Vi skal rammeforbrugernes fokus

smage og høre de mange muligheder. Hele ve-

jen fra second hand til highend. Fra dagligvarer

til cafebesøg. Fra personlig pleje til elektronisk

underholdning!

På lokaleniveau stiller det krav om mere fleksi-

ble enheder. Det skal være lettere at ombryde

en del af udlejningsmassen, eller der kan være

tale om fleksible/mobile enheder på åbne plad-

ser.

Fleksibiliteten skal også strække sig til lejepri-

ser og -vilkår, således der gives rum til mindre

specialbutikker/handlende, som kan supplere

de mange kædebutikker. F.eks. ved at inkludere

arealer med billigere leje i tværgående sidestrøg

eller med nye gennembrud til små, nye byrum

på ”bagsiden” af gågaderne.

Flere oplevelser - mere miljøForbrugerne vil fremadrettet stille større krav

til byrummets evne til at være et naturligt

opholdssted i bevægelsen mellem hjemmet,

arbejdet, uddannelsen og fritidsinteressen.

Der skal således gives plads til sceneoptræden,

online-aktiviteter, cafe-områder, weekend- og

årstidsmarkeder, storskærm, tema-aktiviteter,

leg oma. – Og gerne i en høj kvalitet i et attrak-

tivt og indbydende miljø!

Dette oplæg rører ikke ved åbningstider, men

konstaterer blot, at det er entydigt vigtigt med

ens åbningstider i hele byen af hensyn til mar-

kedsføringen og det forhold, at byen skal opfat-

tes som en helhed for forbrugeren.

Cross ChannelsTilgængeligheden skal principielt udvides til

24/7, således at forstå, har den fysiske butik

ikke åbent, så har online-butikken.

Cross Channels er et begreb som dækker over

butikkernes evne til at skabe interaktion mel-

lem de to handelsformater. På det praktiske

plan således personalet kan arbejde med

online-salg/-forsendelse/-bytte på de tynde

handelstidspunkter. Og således online-køb kan

prøves og byttes i den fysiske butik.

Online-setup’et kan evt. supporteres af en fæl-

les service- og help-desk, som også kan være

pick up place for online-køb til fysisk udlevering.

Diversitet og kvalietSamtidig med den tiltagende onlinehandel stil-

ler forbrugerne krav om øget udbud, valgmulig-

heder, service og betjening i de fysiske butikker.

Det er her sanserne skal bringes i spil: Forbru-

geren vil understøttes i at se, røre, prøve, dufte,

Forbrugernes adfærd i relation til detailhandel

udvikler sig hastigt i disse år. De traditionelle

handelsmønstre og segmenter bliver til stadig-

hed mere fragmenteret, ligesom forbrugerne

øger deres online køb. Afhængig af branche til

mellem 20 og 40% i 2020.

Dertil kommer, at detailmarkedet oplever – som

den generelle samfundsudvikling – en urbanise-

ring, som kun forventes at tiltage de kommen-

de år. Resultatet vil være færre og større detail-

handelscentre/byer. - Heriblandt Holstebro.

Evnen til at tilpasse sig disse tendenser vil imid-

lertid være afgørende for i hvilken udstrækning

Holstebro får andel i denne udvikling.

En model for fremtidig detailhandelssucces bør

indarbejde følgende parametre:

Nærhed og tilgængelighedFremtidens forbruger stiller enorme krav til

tilgængelighed. Såvel til den fysiske detailhan-

del som online. – Enhver obstruktion vil være lig

fravalg!

Fysisk betyder det super tilkørselsforhold, gerne

nærtliggende og gratis P-pladser samt entydige

– og gerne vidde – åbningstider.

Detailhandlernesdagsorden

alt andet lige – opstå et større nedadgående

pres på huslejerne. Selv med en kontrolleret og

dynamisk markedsudvikling.

Men alt andet er sjældent lige!

Det større samlede butiksareal – og i nogle

tilfælde konkurrencemoment for den enkelte

butik – vil med sikkerhed stille større krav til

markedsføringsindsatsen.

En mindre leje vil derfor med overvejende sand-

synlighed blive afløst af en større markedsfø-

ringsudgift for den enkelte detailhandler.

Kravet til kundestrøm/omsætning pr. kvm.

butik vil med et større udbud også kræve en

udvidet markedsplads/et større distributions-

område for byens markedsføring.

P-pladserRigeligt med gratis P-pladser og gode tilkørsel-

sesforhold er et afgørende konkurrencepara-

meter set med enhver detailhandlers øjne.

Det kan der ikke gives køb på, og vores model

arbejder således også med flere fødekilder til

en udvidet mængde af P-pladser. I øvrigt gerne

suppleret med elektronisk P-plads anvisning.

Det kan aktuelt ske ved at nedslagspunkterne i

byen hænger sammen arkitektonisk og dermed

visuelt. F.eks. med en delvis overdækning af

torve og ”gennembrud” ud mod nye byrum bag

primært Nørregade. Dermed opnåes ikke bare

sammenhængskraft, men også et unikt miljø,

der kan give tag over hovedet, uden kunden

mister fornemmelsen af lyset og årstiden.

Dette skal selvfølgelig underbygges af arkitek-

tur og gadekunst af høj kvalitet og klasse. –

Holstebro har jo dråber af kultur i alt!

Altsammen bør det understøttes af en fælles

markedsføringsprofil, som også kommer til ud-

tryk i en elektronisk P- og orienteringsskiltning

i hele byen.

Minimering af generDet er væsentligt, at en udvidelse af detailhan-

delsarealet i Holstebro City ikke ”lægger hand-

len ned” i en to-årig periode. Både som følge

af meget tung trafik og lukning af store parke-

ringsarealer.

Det vil en faseopdelt model med forskellige

nedslagspunkter over en periode på 5-6 år

modvirke i væsentlig grad.

Dynamisk markedsudviklingMed en udvidelse af detailhandelsarealet i City

på 50-60 butikker og 15-20.000 kvm. vil der –

Brancheglidning har i mange år været et tema.

Men nu er det alvor. Detailbutikkernes vægge

skal mest mentalt – og i nogen udstrækning

også fysisk – brydes ned og gentænkes kon-

ceptuelt i relation til temaer, årstider, nye for-

brugertrends og ex. forbrugernes daglige eller

ugentlige rytme.

Dynamiske lejemuligheder– Det bliver måske svært at finde en detail-

handler, som ikke synes, at butiklejemålets pris

er for høj! Men når det er sagt, er det afgørende

for det rette butiksmiks i byen, at der er diver-

sitet i lejevilkår og -priser, så der gives plads til

butikker med forskelligartet genetik.

Den rigtige model fremkommer således med en

række forskelligartede muligheder for priser og

som følge deraf placeringer af mindre special-

butikker og pop-up-shops. Gerne tænkt tema-

tisk: Secound Hand Shops, Friske Fødevarer,

Damemode, Gaming & Gadgets osv.

KonkurrencekraftReel konkurrencekraft opstår populært talt

ved at have noget de andre ikke har, og besidde

evnen til at fortælle det til – og overbevise –

potentielle kunder.

Vi vil arbejde med den kollektive positionering

i byens fremtoning. Populært sagt ved at få

HELE City til at fremstå som ÉT center.

Den fleksible udlejer vinder

MarkedsrelevansMed et målrettet udviklingsprojekt for detail-

handlen i City øges bygningsmassens mar-

kedsrelevans og dermed værdi. Og ikke blot for

indehaverne af de nuværende detailhandelslo-

kaler, men også for indehaverne af bygninger

med nuværende B- eller C-placeringer.

Med gennembrud til nye byrum og delvis over-

dækning kommer nye ejendomme i spil i en ny

kontekst.

Den samlede proces stiller selvfølgelig store

krav til fastlæggelsen af en fælles sigtelinje

mellem Holstebro Kommune og ejendomsbe-

sidderne.

Det er dog vores håb, at målet og perspekti-

vet for denne udvikling er mere attraktiv end

en ejendom med tomme lejemål over en lang

periode, som følge af massesøgning til et nyt

center. – En situation som MEGET lave huslejer

nok ikke engang løser!

StabilitetHolstebro oplever p.t. – juni 2014 – ca. 15 tom-

me butikslejemål i City.

Vores holdning er, at det ikke blot kan tilskrives

”for høj lejeniveau”, men snarere er udtryk for

den usikkerhed, der er omkring afklaringen med

Enghave Centret og den generelle detailmar-

kedsudvikling, som stadig ikke er tøet helt op.

Alt ialt et udmærket billede på hvor afgørende

stabilitet er for udlejerne/ejendomsbesidderne.

Med en faseopdelt og dynamisk udviklingsmo-

del for detailudviklingen opnår ejendomsbesid-

derne den højest mulige stabilitet i et marked,

som jo i lige så høj grad er styret af forbrugs-

konjunkturer, rentesatser og lejernes aktuelle

betalingsevne.

Ejendomsbesidderne tænker traditionelt lang-

sigtet. I den sammenhæng står de overfor en

gennemgribende udfordring i at matche et mere

og mere dynamisk marked, hvor lejere, indhold

og beslutningsperspektiver konstant skifter

form og retning.

Lejerne kan ikke længere planlægge på 5 og

10 års sigt. – Så hvordan kan potentielle lejere

så sætte sig fast på arealstørrelse og leje med

dette perspektiv?

Pop-up-shops, test-stores, pilot-koncepter,

online-showrooms, stadepladser og generelle

udviklingstendenser skriger også på fleksible

butiksarealer.

– En svær størrelse for udlejers traditionelle

risiko-profil, men antageligt også en fremtidig

konkurrencebetingelse!

En del af kommunens DNA

KulturenI modsætning til et nærmest klinisk center-

koncept giver en udvikling af det eksisterende

City-miljø rig mulighed for at understøtte byens

kulturelle image, såvel i den foreslåede overbyg-

ning som med nye gadeinstallationer og grønne

åndehuller/elementer.

Det er afgørende, at disse elementer får en out-

standing kvalitet. Gerne af international klasse

for at understrege den kant, som i fremtiden vil

være årsag til at Holstebro forbliver på detail-

landkortet og kan ses hele vejen til Vesterhavet,

Thisted, Salling, Viborg, Herning, Ringkøbing og

Skjern.

– Og måske kunne der i forlængelse af en opda-

tering af Enghaven blive plads til Alfred Chri-

stensens springvand i forlængelse af en torve-

hal, som også bryder igennem til Nørregade!

Pladsen kan lukkes ved at lade Bisgårdgade

gå direkte ud i Struervej samt at nedlægge

rundkørslen mod øst for at lade Stationsvej og

Enghavevej løbe sammen i et direkte forløb.

Dermed kan Lægårdvej også lukkes for gen-

nemkørsel.

På tilsvarende måde bør der åbnes for byen

mod syd ved Store Torv, så der opstår et nyt

byrum ned mod Storå og Musikteatret. Ved at

åbne Endeløs får Holstebros store imageska-

bende elementer, handlen og kulturen, vis-a-vis

kig.

BosætningMed et udpræget ønske om at være en attrak-

tiv bosætningskommune og studieby er det alfa

og omega at have en dynamisk detailhandel,

der differentierer sig fra de omkringliggende

større byer. Gerne med butikstyper som afviger

fra og understøtter de mange kædekoncepter,

og gerne med en mere fortættet stemning i

form af et mark up på cafe- og restaurantlivet

i City. Endvidere kunne sekundære lejemål her

medtænkes til aktiviteter som fitness, bowling,

fritidundervisning, interessetilbud osv.

Dele af disse elementer vil også være et væ-

sentligt aktiv i turist øjemed.

Holstebro Kommunes image – og for den sags

skyld selvforståelse – er i væsentlig grad hængt

op på byens detailhandlen.

Det må derfor være altafgørende, at Holstebro

Kommune tænker detailhandelsudviklingen ud

fra et helhedsperspektiv, hvor City fastholder

sin dynamik og det tiltrækkende detailliv med

levende facader i HELE gadebilledet.

ByudviklingMed udvikling af slagterigrunden, udflytning af

politigården og rømning af sygehuset til Gød-

strup vil det være overordentligt relevant, at se

lige præcis Nørreport som det hængsel, der skal

få detailhandlens dør til at åbne sig mod disse

nye områder i byen og infrastrukturen i form af

bus, tog og den nye motorvej, som rammer lige

ind i nordbyen via Stationsvej.

Dermed bliver Nørreport ”et nyt centrum” i

byen, og vil som sådan være en naturlig pol på

lige fod med Store Torv. Ikke mindst hvis der

lukkes for trafik på Polititorvet og skabes et nyt

stort og unikt overdækket byrum med legefaci-

liteter, scene, storskærm, cafe, faste stadeplad-

ser osv.

Infrastruktuen

VejføringPolititorvet foreslåes lukket, således Bisgård-

gade føres direkte ud i Struervej og rundkørslen

mod øst nedlægges, så vejen går direkte igen-

nem fra Stationsvej til Enghavevej, og Lægård-

vej lukkes for gennemkørsel.

Disse ideer kræver selvfølgelig en opgradering

af Stationsvej og Enghavevej for at kunne bære

trafiktilløbet fra Ringvejen og den kommende

motorvej til Nørreport, Enghaven samt sydbyen.

En tilsvarende opgradering skal finde sted

omkring det nye P-hus i Skolegade og ud mod

Nørrebrogade.

GennembrudOplægget arbejder med en række gennembrud

fra gågaderne ud mod bagvedliggende rum/P-

arealer.

Oplægget indeholder 5 anviste punkter med

gennembrud, men det må understreges at

oplægget er ideskitser, og bygningsejerne og

mulighederne under ingen omstændigheder er

afklaret.

Ideen med disse gennembrud er at lette adgan-

gen fra P-faciliteterne samt åbne nye byrum

på bagsiden af detailbygningsmassen. F.eks: så

kunderne kan ”gå hele vejen rundt” om Nør-

regade, Østergade, Enghaven og P-pladsen i

et mere tilrettelagt forløb med ex. en Torvehal

med friske, lokale fødevarer i gennembruddet

ud for en butik i Nørregade af samme kategori,

Slagter Bertelsen.

ParkeringSom udgangspunkt fastholdes den nuværende

struktur med decentrale P-pladser. Dog vil en

opdatering af Enghaven antagelig ”spise” en-

kelte P-pladser.

Dette opvejes i rigelig grad af det nye, projekte-

rede P-hus bag Rådhuset ved Skolegade. Herfra

kan der skabes umiddelbar tilgang til Rådhus-

pladsen, lige som det let bindes sammen med

udstikkere fra toppen af Nørregade.

Endvidere kan en nyetableret detailbygning på

den nuværende politigrund inkludere et P-hus,

som binder Holstebro City direkte sammen med

den kommende motorvej via Stationsvej/Ring-

vejskrydset ved Færch Plast.

Det markedførings-mæssige mindset

ring. Et beløb som dog nok kan modificeres, når

byens detailmasse rent faktisk er etableret,

da Holstebro-brandet dermed vil være styrket,

og detailmulighederne i oplandet vil skrumpe i

takt hermed.

Disse kampagner kan selvfølgelig konfigureres

og optimeres random med hensyn til medie-

valg. Her er blot tale om en forudsætning med

husstandsomdelt print, som vi kender det i

dag.

På dette grundlag anslåes det således, at

Holstebros detailliv skal have et mindset, som

er indstillet på en samlet stigning i markedsfø-

ringsomkostningen på 6-8 mio.dkk. for at føde

20.000 kvm. mere butiksareal i byens centrum.

Heri er IKKE indregnet den enkelte butiks andel

af en evt. kædemarkedsføring, som kommer

oveni.

Selv med den øget omkostning til markedsfø-

ring vil vi vurdere, at +20.000 detailkvm. i Hol-

stebro City vil være den absolut øvre grænse

– eller måske endda lidt over – hvad der rent

faktisk kan fødes af markedspotentialet. Gan-

ske enkelt fordi det vil være urealistisk at tro

handelsfrekvensen kan øges væsentligt ude på

40-80 km afstand. – Det nogenlunde samme

butiksudbud er trods alt repræsenteret i Thi-

sted, Skive, Viborg og Herning!

ift. afstand, men vil også være afhængige af

konkurrencevilkårene fra andre handelscentre.

Eksempelvis støder Holstebro på konkurrence

fra Herning allerede i Holstebro by, hvorimod

Holstebros markedsføring ikke kommer læn-

gere end umiddelbar nord for Aulum.

Det fremkalder et væsentligt split på mulige

kunder meget tættere på, end det for eksempel

er tilfældet mod Ringkøbing, Lemvig/Thyborøn,

Thy/Thisted, Salling/Skive og Viborg.

Kan disse tal også anvendes som et udtryk for

elasticiteten på effekten af markedsførings-

omkostningen, skal den nuværende ekspone-

ring forstærkes i nærområdet eller udvides på

distancen med et niveau svarende til ca. 140%

af den eksponeringsmængde, som anvendes

af det nuværende NPC. Det svarer til ca. 2

mio. dkk/år i en gennemsnitsbetragtning for

+10.000 kvm. nyt butiksareal til eksponering.

Skal der fødes ca. 20.000 kvm./50-60 nye bu-

tikker skal eksponeringsområdet øges yderli-

gere, og omfatte ca. 150.000 husstande.

Handelsområdet vil i dette tilfælde skulle be-

tragtes som en geografi, der inddrager Ringkø-

bing, Skjern, Thy, Salling/Skive, Herning og helt

tæt på Viborg. En samlet omkostning anslået

til samlet ca. 7 mio. dkk/år alene til ekspone-

Det er uomtvisteligt, at Holstebro skal steppe

op i konkurrencemæssige sammenhænge,

– med flere detailkvadratmeter – hvis byens

status som handelscentrum for Midt- og Vest-

jylland skal fastholdes. - Uanset hvilket format

en udbygning måtte få!

Med baggrund i DS’ statistik for detailomsæt-

ning pr. husstand, PostDanmarks opregning af

husstande i området samt opbygget viden og

erfaring om familiernes handelsfrekvens i for-

hold til butikstyper og afstand har vi udregnet

et estimat på kravet til den markedsførings-

mæssige indsats - uanset løsning.

En udvidelse på ex. 10.000 kvm. vil stille et krav

til en kundestrøm på min. 2,0 mill. enheder

(Klik hver gang et individ går ind i handelsom-

rådet). En forbruger, som handler i området 2

gange om ugen, udgør således ca. 100 enheder

på årsbasis.

Jo længere man bevæger sig væk fra nærom-

rådet falder denne frekvens. På ca. 25 kms

afstand er frekvensen iht. NPCs årlige mar-

kedsundersøgelser ca. 1-2 gange pr. måned.

Over 40 km fra Holstebro er frekvensen ca. 1

gang hver anden måned.

Tallene er selvfølgelig en generalisering baseret

på trykte medier, og vil ikke blot stige lineært

7700

7400

7500

6900

7620

7870

6990

7800

6950

7470

6933

7830

7860

6920

7600

7752

7441

7540

7480

7755

7451

7430

7570

6971

7840

7490

6980

7760

7442

7660

7770

7850

6973

7550

6940

7650

77907673

7560

6960

6960

7680

50.0006973 Ørnhøj6990 Ulfborg7490 Aulum7500 Holstebro7540 Haderup7550 Sørvad7560 Hjerm7570 Vemb7600 Struer7620 Lemvig7650 Bøvlingbjerg7660 Bækmarksbro7673 Harboøre7680 Thyborøn7790 Thyholm7830 Vinderup

100.0006920 Videbæk6940 Lem6950 Ringkøbing6971 Spjald6980 Tim7451 Sunds7470 Karup7480 Vildbjerg7760 HurupThy7770 Vestervig7800 Skive7840 Højslev7850 Stoholm7860 Spøttrup7870 Roslev

150.0006900 Skjern6933 Kibæk6960 HvideSande7400 Herning7430 Ikast7441 Bording7442 Engesvang7700 Thisted7752 Snested7755 BedstedThy

Nuværende markedsføringsområde

+ 10.000 kvm. krav til dækningsområde

+ 20.000 kvm. krav til dækningsområde

Dækningsområde fordelt på postnumremed antal husstande på 3 distributionsniveauer

Eksempler pågadeoverdækninger

Funktionelle visninger af glasoverdækninger på

handelsgader og torvearealer:

- 1. Zeppelin Strasse, Køln

- 2. Neumarkt, Køln

- 3. Part Dieu, Lion

- 4. Les Halles, Paul Bocuse, Lion

- 5. Europa Passage, Hamburg

- 6. Gallerian, Stockholm1 2

23

4

5

5

6

Stemninger og aktiviteterfra helt eller delvist overdækkede handelsstrøg

- kunstfernisering

- delikatesser

- legeområde

- krydderimarkeder

- cafemiljøer

- hobby workshop

- springvand

- scenesetup

- indendørs greenhouse

- klatretårn

- street performance

- grab’n’go

- pop up shops

- promotionaktiviteter

- beauty demoshops

- udlejningsboder

Byudvikling

Holstebros fastlagte

udviklingsplaner

1:10000

INDRE BY

Ny planlagt motorvejsforløb 2014-18

Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected]

Målforhold:

28.04.2014

1:10000

Dato:

Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

“HOLSTEBRO SYGEHUS”

-PLANLAGT LUKNING 2017/18.

“MOTORVEJEN” (HERNING OG HOLSTEBRO)

- PLANLAGT IBRUGTAGNING 2018.

“SLAGTERI-GRUNDEN”

- RØMNING AF BYGNINGER 2014/-

“POLITI-GRUNDEN”

- PLANLAGT LUKNING 2014/15.

INDRE BYRINGVEJEN

GÅGADEN

STORÅEN

VANDKRAFTSØEN

NØRREPORTCENTRET


Målforhold:

28.04.2014

1:10000

Dato:


RINGVEJEN

GÅGADEN

STORÅEN

NØRREPORTCENTRET

INDRE BY

UDVIKLINGSPOTENTIALE PÅ SIGT...

UDVIKLINGSPOTENTIALEPÅ SIGT...


1 2

Indre bys udviklingspotentiale

Holstebro indre by står netop foran en markant

udvikling, idet flere centralt placerede industri-

og erhvervsgrunde er i færd med at blive af-

viklede, med henblik på at indgå som byudvik-

lingsarealer på længere sigt.

Udviklingspotentialet for området orienterer

sig hovedsagelig mod nord og nordøst for eksi-

sterende indre byområde. Hvorfor en naturlig

byudviklingsplan for indre by må rette sig netop

i disse retninger.


Principplan 2014 1:10000

Indre bys udviklingspotential

(Holstebro Kommune)2

1

2


Målforhold:

28.04.2014

1:10000

Dato:


STORÅEN

NØRREPORT“HÆNGSLET”

BYMIDTE I


“FORSLAG TIL NY RINGVEJSSTRUKTUR - A

STATIONEN

“FORSLAG TIL NY RINGVEJSSTRUKTUR - B

BYMIDTE II

1

Indre bys mulige udvikling

Såfremt orienteringen af indre bys udvikling

rettes mod nord og nordøst, vil Nørreport-om-

rådet omkring Polititorvet og Nørreport Centret

blive et centralt hængsel mellem eksisterende

bymidte I og mulig bymidte II. Dette område bør

derfor på både det arkitektoniske plan såvel

som det infrastruktuelle plan nytænkes ift. by-

midtens nye form og flow.

En ny ringvejsstruktur mod nord bør være

prioriteret højt, idet netop den eksisterende

infrastruktur pt. afgrænser indre bys udvikling

mod nord og nordøst. En ny ringvejsstruktur

omkring stationen (A) eller omkring “Slagteri-

grunden” (B) kan skabe en ønskelig trafikal ro

omkring Nørreport som hængselsområde, samt

forbedre flowet for til- og frakørsel til station-

og busterminal. Ydermere er denne omstruktu-

rering orienteret godt ift. den nye motorvejstil-

kørsel fra nordbyen.


Principplan 2014 1:10000

Indre bys udviklingspotential

(Holstebro Kommune)2

1

Eksisterende fokusområder

Eksisterende fokusområder

på gågadeforløbet

Plan 1:5000


Målforhold:

25.03.2014

1:5000

Dato:


GÅGADE

STORETORV

RÅDHUS

STORÅEN

“GRÆDEMUREN”

POLITITORVET

DET GL. RÅDHUS

TILBYGNING RÅDHUS

NØRREPORT CENTRET

ENGHAVEN PARKERING

MUSIKTEATRET

Idé

I Holstebro findes et traditionsrigt og charme-

rende handelsmiljø, som ved en fremtidig ud-

bygning og opgradering ønskes bibeholdt.

Derfor må en opgradering af handelsmiljøet

tænkes som en tilføjelse eller addition forsigtigt

placeret som et nyt lag ovenpå det eksiste-

rende handelsmiljø. –Til glæde og gavn for flest

mulige, såvel borgere som butiksejere og byen

som helhed.

Hovedidéen for ”Nørreport 2020” tænkes at

være fysiske nye handels- og kulturtiltag som

med passende mellemrum og over tid placeres

som tværgående nedslagspunkter på det eksi-

sterende handelsgadeforløb.

Nedslagene har forskelligartede funktioner og

udformninger men en overordnet genkendelig-

hed i deres arkitektoniske greb.

NYE NEDSLAGSPUNKTER

EKSISTERENDE HANDELSMILJØ

GÅ

GA

DE

NYT NEDSLAGSPUNKT

NYT NEDSLAGSPUNKT

1. Alle naboer til de nye nedslagspunkter - får fordelene, men bestemmer selv.

Med udgangspunkt i, at eksisterende gågades

”indbyggere” skal kunne bestemme selv, place-

res de nye nedslagspunkter som naboer til den

eksisterende gågadestruktur.

Herved integreres de i gågadeforløbet, og de ek-

sisterende gågade-”indbyggere” kan frit vælge

sin involvering.

2. Perler på en snor... - nysgerrigheden leder de handlende/besøgende igennem hele forløbet

Nedslagspunkterne på gågadeforløbet har vi-

suel forbindelse og en vis form for arkitektonisk

genkendelighed. Dog diffirensieret, så nysger-

righeden leder de handlende/besøgende fra

punkt til punkt, igennem hele forløbet.

De nye tiltag sikrer ved en “perler-på-en-snor-

placering” at alle “indbyggere” i gågaden har lige

stor mulighed for at drage nytte af dem.

3. Gågaden opgraderes

Den almindeligt kendte bevægelse nord/syd-

gående på eksisterende gågadeforløb forbliver

uændret, men opgraderes med nye tværgående

tiltag, som giver interessante stop i den hand-

lendes/besøgendes gågadeoplevelsen.

Den handlende/besøgende bibeholder derfor

sine vante bevægelsesmønstre i gågaden, men

bliver nu tilbudt at bevæge sig sidevejs på area-

lerne, for en addition af nye gågadeoplevelser.

NYT NEDSLAGSPUNKT

GÅ

GA

DE

4. City Gates Nørreport og Sønderport etableres som City Gates til handelsstrøget

Etableringen af Nørreport og Sønderport skaber

et veldefineret handelsstrøg, som tydeligt gør

opmærksom på sig selv og tager imod den han-

dlende/besøgende.

Endvidere sikrer handelsstrøgets city-gates, at

overgangen til omkringliggende miljøer bliver

klar og forståelig.

GÅGADE CITY GATE ANDEN BYSTRUKTUR

Eksempler på design af center- & torvemiljøer

- Lette og elegante konstruktioner.

- Åbne og imødekommende strukturer.

- Foranderlige og luftige rumligheder.

- Genkendeligt og markant formsprog.

Hovedidé

1. Polititorvet + city-gate II- Holstebros nye City Gate mod nord med kar-

réstruktur og semi-overdækket torveareal samt

P-hus med nordlig orientering mod ny motorvej.

Torvemiljø til multifunktionel brug for byens

borgere såvel som handelslivet. Mulighed for

urbane og foranderlige handelsmiljøer og for-

samlinger, som kræver plads og højt til loftet.

I de omkringliggende bygninger, kan mere tradi-

tionelle handels- og underholdningsmiljøer pla-

ceres, som skaber rum og aktivitet 24/7.

2. Nørreport - Udvidelse af Nørreport Centret, med fokus på

nytænkning, bæredygtighed, stemning og mil-

jø... Center på den gode måde.

3. Grædemurs-arkaden- Råt “garagesalgssmiljø” til innovative butiks-

former som pop-up-shops, test-stores, pilot-

koncepter, online-showrooms osv...

Fremtidens detailhandelsformer placeret i gå-

gadens baggård. Som et subkulturelt åndehul i

den etablerede gågadestruktur.

4. Ny rådhushal- Byens storrum - rum for mindre fællessamlin-

ger f.eks. outlet, temasalg, underholdning osv...

Handelsmiljøets samlingsrum midt på gågaden,

med intimt byrum i umiddelbar nærhed. Og med

Rådhus og ny rådhustilbygning som rumska-

bende naboer. Fremtidig potentiale i at udvide

det overdækkede areal ned til Det Gl. Rådhus,

“Maren” og Hotel Schaumburg, som byens nye

mødested.

5. Enghave-hus- Karréstrukturen genoplives og gågadeforlø-

bet danner bevægelsessløjfe vha. bebyggelse

og overdækket areal. Overdækket torvemiljø og

handelsareal til f.eks. lokal-vare-handel eller

øvrig tema-shopping, med gennembrud til eksi-

sterende gågade, og omkranset af karréstruktur

og byrum samt kort afstand til parkering og mu-

lighed for drive-by-service.

6. Storå-trappen + citygate I- Byens kulturtorv/lysplads og “møde-sted-af-

ter dark”Grønt og urbant byrum med trappeop-

bygning som underbygger overgangen mellem

handelsmiljø og kulturmiljø.

Etablering af Holstebros nye city gate mod syd,

som viderefører gågadens naturlige flow, kobler

eksisterende kulturmiljø på gågadestrukturen

og skaber visuel kontakt mellem de to kulturer

i den indre by. Byrummet danner med sine om-

kransende bygninger rum og plads til forsam-

linger og udstillinger med fokus på åmiljøet og

kulturlivet i Holstebro. Kunst, kultur og lys inko-

orporeres i formsproget, og der skabes rum for

rekreation og underholdning i en grøn ramme i

åens direkte nærhed i både dag-, aften- og nat-

tetimerne.

”Storåtrappen”• city gate I (Sønderport)• leg & underholdning med vand• åmiljø• siddetrappe• musik & kulturscene• urbant kultur-byrum

”Enghavehus”• torvestruktur + tema-shopping• drive-by service• kvalitet&bæredygtighed • lokalvare-handel

”Ny Rådhushal”• handelshal• åndehul i gågaden• storrums-handel• handelslivets storrum • fremtidigt mødested

P-HUS

HANDELTORV EVT. OVERDÆKKET

HANDELBYRUM

HANDEL

HAN

DEL

HA

ND

EL

BYRUM

BYRUM PARKERING

BYRUM

HAN

DEL

OVE

RD

ÆKK

E

OVERDÆ

KKE

OVERDÆKKE

CITY-GATE

CITY

-GA

TE

HANDEL

”Grædemursarkaden”• arkadestruktur• intimt baggårdsrum• åndehul i gågaden• handelslivets baggård

1

2

3

4

5

6

”Polititorvet”• city gate II (Nørreport) • multitorv til forsamling• parkeringshus• urbant flex-miljø• handelslivets flexshops

”Nørreport”• centermiljø• overdækket handel

Etapeinddeling

Ved at etapeinddele opgraderingen af handels-strøget får man en række fordele, som man ikke ville få ved at etablere hele projektet af en gang.

- ØKONOMIEN FORDELES ud på flere delpro-jekter over længere tid, frem for ét stort øko-nomisk tungt projekt.

- MULIGHED FOR FLERE OG PRIVATE INVESTO-RER OG I MANGEARTEDE KONSTELLATIONER idet projekterne er fordelt på flere delprojek-ter frem for ét stort projekt.

- MINIMERING AF BUTIKSDØD I EKSISTEREN-DE DETAILHANDEL idet projektet tager afsæt i innovativ udvikling og addition til eksiste-rende handelsmiljø.

- BYGGEGENERNE ER IKKE DOMINERENDE i bybilledet og dermed handelslivet, idet de for-deles ud over et langstrakt tidsforløb.

- De forskellige delprojekter kan TILPASSES TIL TID OG UDVIKLING.

- Mulighed for at lave EVALUERING PÅ PRO-JEKTER før næste etape igangsættes.

1.ETAPE

2.ETAPE

3.ETAPE

3.ETAPE

2.ETAPE

4.ETAPE

UDVIKLINGSPOTENTIALE VED ETABLERING AF P-HUS VED POLITITORVET

Forslag til etaper:

1. Etape: - Nørreport- Ny rådhushal

2. Etape:- Grædemursarkaden- Polititorvet -P-hus

3. etape:- Polititorvet - City-Gate - Randbebyggelse - Multitorv- Storåtrappen

4.etape:- Enghavehus

NB. Ved etablering af p-hus ved Polititor-vet, er det evt. muligt at inddrage Nørreha-vens parkerings-plads til byudvikling.

1.ETAPE

A

FE

C

D

B

G

H

Polititorvet + City Gate

Polititorvet tænkes omkranset af en randbebyg-

gelse til parkering, underholdning og detailhandel.

I rummet mellem bygningskroppene udspændes

en perforeret overdækning med en forfinet og

spinkel struktur, som beskyttende og rumska-

bende element for det nye torvs funktioner.

A. Nørreport Centret

B. Nørregade

C. Underholdning + detailhandel

D. ”Gate”-bygning

E. Stationsvej

F. Parkeringshus

G. Parkering + detalhandel

H. Polititorvet

1

Det nye polititorv

formsprogDet nye Polititorvs hovedgreb tager afsæt i en

stilistisk spindelvævsstruktur udspændt imel-

lem torvets omkransende bygningskroppe.

Strukturen fra dækket går igen i torvets belæg-

ning, således der er sammenhæng i den totale

rumoplevelse.

Spindelvævsstrukturen udspringer fra den ek-

sisterende gågadebelægnings former og farve-

holdning, således man tager udgangspunkt i at

tilpasse sig - omend at nytolke, et eksisterende

designgreb i byen.

I dækket danner spindelvævsstrukturen grund-

lag for placeringen af lysbånd. Udvalgte steder

gennembrydes strukturen totalt , og der skabes

varriation i dækkets karakter af henholdsvis

gennemkig til himlen, grønne atrier med be-

plantning eller glasfelter. I gulvniveau gentages

spindelvævsstrukturen i form af niveauspring

og forskellige zoneinddelinger af varrierende

karakterer.

Plateauer, belægningsskift og grønne glasatrier

danner rum på torvet, og er dermed medvir-

kende til at underinddele det store rum. Denne

underinddeling sikrer den menneskelige skala i

rumoplevelsen, men er stadig så løst inddelt at

torvemiljøet kan benyttes som ét stort miljø når

det kræves.

Det nye Polititorv tænkes udformet med en

randbebyggelse og et semi-overdækket torve-

areal samt et bagvedliggende p-hus.

I randbebyggelsen tænkes detailhandel, par-

kering og underholdning placeret. I stueetagen

placeres detailhandel med mulighed for at flyde

ud i torvemiljøet eller helt at indtage torvearea-

lerne når det måtte være ønskeligt. På de øvrige

etager tænkes underholdningsarealer til f.eks.

bespisning, bowling, fitness o.l. at blive place-

ret med transparente facader, således der kan

etableres aktivitet i miljøet udenfor butikkernes

traditionelle åbningstider. P-huset placeres bag-

vedliggende på randbebyggelsen mod nordøst,

med korte tilkørselsforhold fra den nordlige

bydel hvor den nye motorvej tænkes placeret.

P-husets placering direkte ved ringvejen sikrer

endvidere at øvrige by har let adgang til byg-

ningen. Parkeringsarealerne tænkes fra 1.sal at

have facadekontakt til torvemiljøet.

funktionTorvet tænkes til multifunktionel brug for byens

borgere såvel som handelslivet. Arealerne giver

mulighed for udvidelse af indre bys detailhan-

delsarealer, samt etablering af urbane og foran-

derlige handelsmiljøer og forsamlinger, som kræ-

ver forskelligartede pladskrav og højt til loftet.

Arealer:Parkeringshus ca.: 4830 m2

Randbebyggelse ca.: 4010 m2

Torvemiljø ialt ca.: 3675 m2

Situationsplan 1:500(nb. alle arealer er ca.-tal og målt på grundplan)

EKSISTERENDE KUNST-BELÆGNING I GÅGADEFORLØBET 1

Menneskelig skala trods rum og højt til loftet

Ved hjælp af niveauspring i belægningen, grønne

atrier og gennembrud i dækket dannes interes-

sante og forskelligartede rumligheder på torve-

miljøet, således den menneskelige skala bibe-

holdes trods det store fladeareal.

Polititorvet + city-gate1

Visualisering A

Visualisering A

Grønne zoner, leg og imødekommenhed

Med grønne atrier placeret i det urbane miljø,

skabes en stemningsfuld og imødekommende

atmosfære. Som yderligere understreges af en

legende tilgang til bymiljøet, ved de integrerede

aktivitetszoner som samtalegynger, scenepla-

teauer, siddetrapper, ledelinier i belægningen,

klatrevægge osv.

Polititorvet + city-gate1

Visualisering B

Visualisering B

Nørreport Center

Nørreport Center tænkes udvidet med et inno-

vativt og grønt handelsmiljø med gennembrud

til eksisterende gågade, således der skabes et

overdækket areal til møde og samling på gåga-

deforløbet.A

C

B

D

F

H

E

E

G

A. Nørreport Centret

B. Parkeringsareael

C. Dagligvarebutik

D. Nørregade

E. Ovenlys

F. Kig til himlen

G. Grønt atrium

H. Overdækket areal

2

Det nye Nørreport

og det overordnede bevægelsesflow må derfor i

princippet være eneste stationære betingelser i

den rumlige disponering.

formsprog Det nye Nørreport tænkes udformet som en

in-fill-struktur mellem eksisterende bygnings-

kroppe. Bevægelsesmønstre fra henholdsvis

eksisterende center, gågade og parkeringsareal

sammenkoples i det nye nørreport i et indre

strøg, således forbindelsen mellem de tre gøres

tilgængelig og åbenbar.

Formsproget tager som Det Nye Polititorv og

øvrige nye nedslagspunkter udgangspunkt i en

stilistisk spindelvævsstruktur med referencer til

eksisterende gågadestruktur. Her er strukturen

dog bearbejdet til en mere konkret bygnings-

form, men stadig med gennembrud, glasfelter

og grønne atrier.

Det nye Nørreport tænkes udformet som en

sammenkoplende in-fill-bygning mellem eksi-

sterende centerstruktur og gågadestrukturen.

Bygningskroppens tag trækkes ind i gågaden

som et perforeret overdækket areal til stop,

møde og samling i byrummet.

funktionI in-fill-bygningen tænkes detailhandel af både

traditionel og mere nytænkt karakter placeret

samt en mere traditionel dagligvarebutik.

Rumlighederne tænkes at være fleksible og

multifunktionelle ifht. forandelige ønsker og

krav fra fremtidens butiksformer. Rumligheder-

ne må derfor kunne tilpasse sig tidens udvikling,

og dermed også ønsker til butikkernes fysiske

opbygninger, hvorfor flytbare vægge, sammen-

lægninger og underinddelinger af rumligheder

er vigtige fokusområder. Bygningens ydre form

Arealer:Det Nye Nørreport ca.: 4435 m2

Heraf torveareal ca.: 300 m2

Overdækket areal ca.: 510 m2

Situationsplan 1:500(nb. alle arealer er ca.-tal og målt på grundplan)

2

Centerophold også i fritiden

Ved at integrerer grønne miljøer og skabe kig til

himlen, kan den nye centerudvidelse tiltrække

besøgende som ikke nødvendigvis opholder sig i

centeret p.g.a handel. Der ligges dermed op til at

man benytter centeret til andre funktioner og på

andre tider til f.eks. afslapning, meditation eller

samtale idet der er skabt synlige rum for disse

andre aktiviteter integreret i det øvrigt fleksible

centerhandelsmiljø.

Visualisering C

Nørreport Center2

Visualisering C

Grædemurs-arkaden

Fremtidens detailhandelsformer placeret i gå-

gadens baggård. Som et subkulturelt åndehul i

den etablerede gågadestruktur tænkes arkaden

at rumme et råt garagesalgsmiljø for innovative

butiksformer som pop-up-shops, test-stores,

pilot-koncepter, online-showrooms osv...

A

CB

D

F

E

C

A. Nørregade

B. Overdækket areal

C. Ovenlys

D. Visualisering D

E. Visualisering E

F. Gædemuren

3

Naturlig svinggerning

Grædemursarkaden strækker sig ind over den

eksisterende gågadestruktur ved kunstværket

som i folkemunde kaldes for “Grædemuren”.

Herfra gribes den forbipasserende og sluses

naturligt ind i arkadens underfundige univers af

omskifteligt handelsmiljø - som en spraglet ad-

dition til gågadens mere traditionelle handels-

miljø; Gågadens pinlige men interessante onkel!

Visualisering D

3 Grædemurs-arkaden

”Gararagesalg anno 2014”

Grædemurs-arkaden tænkes indrettet med

et enkelt strøg til bevægelse, udstilling, ophold

og kunst. Med butiksarealer placeret i mindre

tilstødende lommer adskilt fra bevægelses-

arealet med store glas og skydedørselementer.

En stemning af rå garagesalg må gennemsyre

materialer, overflader, farvevalg og udførelse,

således arkaden som kontrast til eksisterende

gågademiljø opretholdes.

Visualisering E

3 Grædemurs-arkaden

C

B

D

F

E

G

G

Rådhushallen A

A. Nørregade

B. Detailhandel

C. Byrum

D. Visualisering F

E. Visualisering G

F. Overdækket areal

G. Ovenlys

Rådhushallen tænkes som handelsmiljøets

samlingsrum midt på gågadens eksisterende

struktur, med et intimt byrum i umiddelbar

nærhed. Og med Rådhus og ny rådhustilbygning

som rumskabende naboer samt detailhandel

som randbebyggelse for byrumsmiljøet.

4

Storrum og byrum

Rådhushallen består af et storrum til større

samlinger og event for byen, men kan vha. sin

direkte adgang til et intimt byrum udvide sine

arealer på enkel vis ud i byrummet. Uderummet

giver endvidere Rådhushallen mulighed for at

synliggøre sine aktiviteter for forbipasserende

og derigennem at tiltrække besøgende.

Visualisering F

4 Rådhushallen

Den rå klimaskærm - markedstanken

Rådhushallen tænkes som en uopvarmet byg-

ningskrop med en rå klimaskærm med store

oplukkelige felter i facaden, således besøgende

frit kan færdes mellem byrum og storrum, hvis

facaden åbnes op. Hallen tænkes benyttet hele

året rundt, som ly - og læskabende rumlighed

for handel og samling med markedskarakter.

Visualisering G

4 Rådhushallen

Enghave-hus

Enghavehus tænkes som en kombination af

et overdækket torvemiljø og et bygningsareal

til detailhandel til f.eks. lokal-vare-handel eller

øvrig tema-shopping. Det overdækkede areal

har gennembrud til eksisterende gågade, og

omkranses af karréstrukturen og det mindre

byrum, samt har kort af stand til parkering og

dermed mulighed for drive-by-service.

A

C

B

D

F

EC

A. Nørregade

B. Kig til himlen

C. Ovenlys

D. Handel

E. Visualisering H

F. Byrum

C

CB

5

Uderum og inderum til lokal-vare-handel

Byrummet mellem karréstrukturen og gågade-

strukturen kan ved sin placering, tæt ved par-

keringsarealerne på Enghavens parkeringsplads,

benyttes til salg af f.eks. lokal-vare-handel, hvor

de handlende kommer kørende til stedet med

deres vare om morgenen og tager fra pladsen

om eftermiddagen.

Lokal-vare-handlen kan endvidere upgraderes

yderligere idet den omkringliggende bygnings-

struktur kan benyttes til mere etableret lokal-

vare-handel, som kræver konkrete butiksarealer

og øvrige bygningsfornødenheder.

Visualisering H

5 Enghave-hus

Storå-trappen

Storå-trappen tænkes udformet som byens

kulturtorv og lysplads samt som “møde-sted-

after dark” med kort afstand til eksisterende

nattelivsmiljø i indre by. Som et grønt og urbant

byrum med terrasseringer udformes miljøet, og

som en kopling mellem kultur og handel under-

bygger stedet overgangen mellem eksisterende

handelsmiljø og kulturmiljø.

E

C

A. Store Torv

B. Gate

C. Urbant kulturrum

D. Visualisering I

E. Storåen

D

A

B

6

Grøn, blå, urban og imødekommende

Miljøet omkring Storå-trappen tænkes udfomet

med en stemning af såvel urban som grøn ka-

rakter, samt med en udnyttelse og markant ind-

dragelse af den direkte placering ved åen. Her

må belægninger, beplantning, kunst og lys alt

sammen integreres i trapperummets udform-

ning og arkitektur, således byens nye pauserum

giver den besøgende en imødekommende, per-

sonlig og vedkommende velkomst til Holstebros

indre by med handel og kultur.

Visualisering I

6 Storå-trappen

Documents

Nørreport 2020