New Efterårets rovfugletræk Trækretningen er generelt sydvestlig, …fuglehaandbogen.dk/wp-content/uploads/2015/07/Efter... · 2019. 1. 23. · De mørkeblå cirkler angiver nogle

©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:20.07.2015)

1

Efterårets rovfugletræk

En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder nord og øst for os passerer gennem landet. Det er overvejende de østlige og sydlige dele af landet der nyder godt af efterårstrækket, hvorimod forårstrækket er mere ligeligt fordelt.

Den generelle træretning om efteråret er sydvest.

Den generelle trækretning er sydvest, selvom der er undtagelser, f.eks. trækker fjeldvågerne mere direkte

mod syd, hvilket gør at det er Bornholm og østlige lokaliteter som Gedser der får hovedparten af

fjeldvågerne at se. Som nævnt er det dog den sydvestlige orientering, der er den dominerende trækretning,

når rovfuglene trækker mod deres vinterkvarterer i Vesteuropa, Sydvesteuropa og Afrika.

De bredvingede rovfugle udnytter i stor udstrækning termiske opvinde for at vinde højde, for at udnytte

den indvundne potentielle energi til glideflugt i trækretningen. Figuren på næste side illustrerer rovfuglenes

Adult hvepsevåge til venstre og juvenil musvåge til højre

Efterårets rovfugletrækEn stor del af fugletrækket kan ikke direkte iagttages, bortset fra svaler og mursejler trækker størstedelen af småfuglene om natten. Vadefuglene ligeledes.Rovfuglene derimod er dagtrækkere, og da det er store iøjnefaldende fugle vækker de naturligvis opmærksomhed.De store bredvingede fugle foretrækker at bruge opvinde, i de fleste tilfælde termiske opvinde, hvor den opvarmede luft, stiger til vejrs.Derfor trækker rovfuglene, hvis de kan undgå, det ikke over større vandflader, men bliver over land længst muligt.Trækretningen er generelt sydvestlig, (enkelte arter f.eks. fjeldvågen trækker dog mere direkte mod syd) og derfor koncentreres de bredvingede rovfugle som våger kærhøge, glenter, fiskeørne mm. ved sydvestvendte kyster og pynter.Der er navnlig når vinden kommer fra vestlige retninger, at fuglene koncentreres, hvorimod de ved østlige vindretninger med medvind er mere tilbøjelige til at holde den sydvestlige kurs, og krydse selv større strækninger over vand.Se tekst for en mere detaljeret forklaring.


2

udnyttelse af den termiske opvind.

mange bredvingede fugle, f.eks. vågerne benytter termisk opvind til at vinde højde, for derefter at udnytte den indvundne energi til fremdrift

Områderne med opdrift, de termiske celler, ligger ikke nødvendigvis i en ret linje i forhold til trækretningen,

men vågerne flyver i zig-zag imellem dem, og vejen bliver noget længere, men gevinsten i sparet energi

overvejer den længere distance.


3

Over vand er der ingen opvind, og rovfuglene undgår derfor i videst mulige omfang at bevæge sig lange

distancer over vand, og udsætter ofte passagen af vandområder længst muligt. Da trækretningen er

sydvest om efteråret, vil sydvestvendte odder og pynter derfor ofte være der, hvor de trækker ud over

vandet.

De følgende scenarier er meget generelle, og der kan være stor variation, alt efter hvorledes

vejforholdene har været de forudgående dage.

Trækadfærden er meget afhængig af vejrforholdene. Regn, usigtbarhed og hård modvind nedsætter

trækaktiviteten, og vindretningen er afgørende for hvor man kan få fuglene at se.

Vestlige vindretninger (gule pile) giver tragteffekt og fuglene koncentreres ved sydvestvendte kyster.

Er vindretningen vestlig bliver tragteffekten større, da modvinden gør, at fuglene i modvind er meget

tøvende med at trække ud, og det sker ofte at de forsøger at trække, men opgiver og kommer retur. I disse

situationer kan der opsamles mange fugle i områder som Falsterbohalvøen i Skåne, men også ved Stigsnæs,

Hyllekrog og Dovns Klint. I nogle situationer kan der ophobes adskillige tusinde fugle, som så trækker ud,

når vejret arter sig.

Figuren ovenfor viser hvordan Skåne, når der er vestenvind, virker som en tragt, og fuglene forlader Sverige

ved Falsterbonæsset. I Danmark rammer fuglene efter ca. 25 km Stevns, nøjagtigt hvor afhænger igen af

vindforholdene, både styrke og retning. Er vindretningen i nordvest går de i land sydligere, f.eks. ved

Højerup, undertiden springer de helt Stevns over og går mod Møn. Er vinden i sydvest går de ofte ind

nordligere, men ellers kommer mange af fuglene ind ved Mandehoved, det østligste punkt på Stevns.

Herfra går turen videre, enten ned over Østsjælland til Falster hvor mange flyver ud fra Hyllekrog. Andre

kan tage turen til Sydvestsjælland, og flyver så ud ved Stigsnæs, og lander enten på Langeland eller Østfyn.

De fugle der rammer Langeland vil trække ud ved Dovns Klint på sydspidsen af Langeland. De fugle der

rammer Østfyn vil ofte trække ud over Helnæs og Lande på Als, hvor de ofte ses trækkende videre mod

sydvest ved Sønderskov.

Rovfugletræk om efteråret ved vestlige vindretningerEn af de større ornitologiske begivenheder er efterårets rovfugletræk.Rovfugletrækket er meget afhængigt af vejret, regn og usigtbarhed mindsker træklysten hos rovfuglene, men især har vindretningen stor betydning for valg af rute.Våger og andre bredvingede fugle foretrækker at benytte opadgående luftstrømme til at vinde højde, og så bruge den indvundne potentielle energi til at glide i trækretningen, fremfor aktiv flyvning med vingeslag, og de undgår også i videst mulige omfang at krydse større havstrækninger. Da den generelle trækretning om efteråret er sydvest, vil sydvestvendte kyster og pynter derfor virke som tragte, som koncentrer fuglene, særligt ved vestlige vindretninger.De grønne pile ned igennem Sverige viser tragteffekten, og de grønne pile igennem Danmark viser hovedtrækruterne igennem landet ved vestlige vinde. De mørkeblå cirkler angiver nogle af de vigtigste træksteder, men det er vigtigt at huske, at trækket i høj grad er afhængigt af de forudgående dages vejrforhold, og at de afbildede forhold kun kan betragtes som overordnede retningslinjer, og trækket kan derfor godt koncentreres andre steder.Fra øst til vest er den nordlige række, Falsterbo, Stevns, Stigsnæs, Helnæs og Sønderskov på Als.Den sydlige række er, Gedser, Hyllekrog og Dovns KlintSe tekst for mere information.


4

Har fuglene modvind, vil de flyve relativt lav, og er lette at iagttage, har de medvind, flyver de ofte højt, og er meget vanskeligere at få øje på. Det har ført til at man undertiden hører at fuglene foretrækker at flyve i modvind, men det er en fejlagtig opfattelse, det skyldes, at mange fugle slet ikke bliver set, når de trækker i medvind, om efteråret, når vinden kommer fra østlige retninger. Illustrationen viser det generelle scenarie ved østlige vinde, men som anført ovenfor kan det variere, alt efter vejrforholdene de forudgående dage.

Østlige vindretninger (gule pile) spreder trækket mere, og fuglene er mere tilbøjelige til at følge den generelle trækretning sydvest.

Ved østlige vindretninger, når de om efteråret har medvind, er fuglene mindre kritiske i forhold til, hvor de trækker ud over vandet, og de trækker ofte over en bredere front. Typiske vil de trække ud fra Sverige nord for Hälsingborg og lande på Sjællands nordkyst, men de kan trække ud langs hele Øresundskysten. De fugle der lander i Nordsjælland vælger ofte en rute diagonalt ned over Sjælland og kan så vælge enten Stigsnæs eller Hyllekrog. Fra Stigsnæs går turen videre til Langeland med udtræk ved Dovns Klint. En anden situation, nok mest ved sydøstlige vindforhold, er hvor fuglene følger Sjællands nordkyst og videre langs Storebæltskysten. Nogle trækker ud langs Storebæltsbroen og videre ned over Fyn til Helnæs og derefter Als og Sønderskov. Andre fortsætter til Stigsnæs og går videre til Langeland. I medvind flyver de dog ofte meget højt, og kan være vanskelige at få øje på. Det skyldes bl.a. at de kan udnytte den dynamiske effekt af vinden (illustreret nedenfor), og vinde eller holde højde samtidigt med fremdriften, og derfor ikke behøver at finde termiske celler for at vinde højden. Som nævnt ovenfor, hører man undertiden, at fuglene foretrækker at trække i modvind, men det skyldes, at man ofte overser fuglene der i medvind kan trække meget højt, og holde sig i højden over lange afstande.

Fiskeørn til venstre og fjeldvåge til højre

Rovfugletræk om efteråret ved østlige vindretningerEn af de større ornitologiske begivenheder er efterårets rovfugletræk.Rovfugletrækket er meget afhængigt af vejret, regn og usigtbarhed mindsker træklysten hos rovfuglene, men især har vindretningen stor betydning.Våger og andre bredvingede fugle foretrækker at benytte opadgående luftstrømme til at vinde højde, og så bruge den indvundne potentielle energi til at glide i trækretningen, fremfor aktiv flyvning med vingeslag, og de undgår da i videst mulige omfang at krydse større havstrækninger. Da den generelle trækretning om efteråret er sydvest, vil sydvestvendte kyster og pynter derfor virke som tragte, og koncentrer fuglene, særligt ved vestlige vindretninger.De grønne pile ned igennem Sverige viser tragteffekten, og de grønne pile igennem Danmark viser hovedtrækruterne igennem landet ved østlige vinde vinde. De mørkeblå cirkler angiver nogle af de vigtigste træksteder, men det er vigtigt at huske, at trækket i høj grad er afhængigt af de forudgående dages vejrforhold, og at de afbildede forhold kun kan betragtes som overordnede retningslinjer, og trækket kan derfor godt koncentreres andre steder.Lokaliteterne er Sjællands nordkyst, men der er fugle der trækker ud langes hele Øresundskysten. Dernæst er det Stigsnæs, Hyllekrog, Dovns Klint på Sydlangeland, Helnæs på Fyn og Sønderskov på Als


5

Et eksempel på, hvor muligheden for at udnytte opvinde er afgørende for trækruten, selvom det medfører store omveje, er italienske slangeørne. Slangeørnene overvintrer i Sahelzonen i det vestlige Afrika, og den direkte retning for slangeørnene fra yngleområdet til vinterkvarteret, men størstedelen af ørnene (ca. 80%), og næsten alle de voksne, erfarne ørne tager en omvej på flere hundrede kilometer for at undgå at flyve over større vandområder. Den nærmest rute ville for de syditalienske slangeørne være mod sydvest over Sicilien, men det ville indebære en tur på 140 km over Middelhavet. I stedet trækker de i første omgang mod nord, og derefter mod vest igennem det sydlige Frankrig og ned igennem Spanien, hvor de krydser Gibraltarstrædet på kun 14 km.

Dynamisk effekt af vinden. Hvis der er vind, vil fuglene i den halvdel af cirkelbevægelsen i en skrue, der er fjernest fra vindretningen kunne vinde højde. Efter sammen princip som kendes fra drageflyvning, hvor man sætter dragen op i modvinden, eller fra et fly der starter i modvind, da det giver bedre opdrift.

Falder vindretningen sammen med trækretningen (grøn), er det en fordel for fuglene, da de samtidigt med at de vinder højde, bliver blæst i den rigtige retning. Er vinden modsat trækretningen (rød), er effekten for det meste neutral eller negativ, og de må tage aktiv flyvning med vingeslag i brug, for at vinde terræn.Da vinden tiltager i højden, er effekten stærkest i højden.

Er vinden i trækretningen, kan fuglene, samtidigt med at de af vinden bliver ført afsted, vinde højde. De er derfor ikke afhængige af de termiske celler, og de flyver ofte meget højt, undertiden stort set ude af syne fra jorden.


6

Helt så dramatiske eksempler ser vi ikke herhjemme, men givet er det, at de bredvingede fugle, rovfugle,

traner og storke i videst muligt omfang undgår at flyve over større vandområder, selvom de, når forholdene

er til det, f.eks. i fint vejr med medvind godt kan forcere selv større strækninger.

Det er heller ikke alle arter der er lige forsigtige. Hvepsevåger, er f.eks. mere aktive flyvere end musvåger,

og selv i dårligt usigtbart vejr kan de finde på at trække. De er på grund af deres fødevalg (for en stor del

hvepselarver), også mere afhængige af årstiden end f.eks., musvåger der jo året rundt kan finde føde.

Fiskeørne trækker også ret uafhængigt af vejret, og krydser ofte større vandområder, f.eks. direkte fra

Skåne mod Nordtyskland.

Tabellen angiver hovedtrækperioderne i efteråret for de mest almindelige rovfugle.

Man har, ved Falsterbo i Skåne, igennem over 40 år haft systematiske tællinger af dagtrækkende fugle,

inklusive rovfugle. Tabellen nedenfor angiver tallene for udvalgte rovfugle i perioden 2010 til 2014. Nogle

arter ligger på et nogenlunde konstant niveau, mens andre varierer betydeligt. Variationerne kan afspejle

to ting, dels hvor stor ynglesucces fuglene har haft, dels de ovenfor omtalte vindforhold. F.eks. for

musvågernes vedkommende vil et meget stort antal, ved østlige vindretninger, krydse Øresund før de når

til Falsterbo, har vindene derimod overvejende været vestlige i perioden, vil det største antal først trække

ud ved Falsterbo.

Art *Trækperiode

Musvåge Fra midt september til midt oktober

Hvepsevåge Fra ultimo august til midt ultimo september

**Fjeldvåge Fra oktober til primo november

Fiskeørn Fra august til primo oktober

Rørhøg Fra midt august til ultimo september

Rød glente Fra midt august til primo oktober

Spurvehøg Fra midt august til ultimo oktober

Tårnfalk Fra ultimo august til medio oktober

*Hovedperiode for de mest almindelige rovfugle. Der kan

sagtens forekomme træk udenfor det nævnte tidsrum, men da i

mindre omfang

**Trækker mere direkte syd, og er mest talrig ved Gedser og

over Bornholm

Art/år 2010 2011 2012 2013 2014

Fiskeørn 229 313 271 310 312

Rød Glente 2313 2861 3089 2755 2766

Rørhøg 750 868 911 222 729

Hvepsevåge 1658 7429 3846 5990 4534

Musvåge 23512 9509 10651 14107 14378

Fjeldvåge 1991 2380 694 355 522

Spurvehøg 20360 38127 45296 25908 23687

Tårnfalk 538 1573 1254 827 575

Træktal fra Falsterbo for udvalgte rovfugle


7

For en art som fjeldvågen, afspejler tallene nok snarere, hvor stor ynglesucces der har været det pågældende år. Fjeldvågerne er meget afhængige af lemminger i yngleperioden, og lemmingbestandene fluktuerer som bekendt betydeligt, hvor der i nogle år stort set ikke er lemminger, og andre år store mængder. Er der mange lemminger bliver der produceret mange fjeldvågeunger, modsat opgiver de ofte at yngle, hvis der ingen lemminger er. Antallet af trækkende fugle afspejler således hvor mange unger fjeldvågerne har produceret. Slutteligt vil jeg gentage, at det er generelle scenarier, der er beskrevet, og at de aktuelle situationer kan variere betydeligt.

Ungfugle af spurvehøg og tårnfalk. Hos de danske spurvehøge og tårnfalke, er det hovedsagligt ungfuglene der trækker

Adult hvepsevåge til venstre og juvenil musvåge til højre

Adult rørhøg hun til venstre og adult rød glente til højre


8

Documents

New Efterårets rovfugletræk Trækretningen er generelt sydvestlig, …fuglehaandbogen.dk/wp-content/uploads/2015/07/Efter... · 2019. 1. 23. · De mørkeblå cirkler angiver nogle