1

Gør en forskel...

kvindeløb Hop i løbeskoene og giv den gas rejs-ud-som-spejder Verden venter – hvad venter du på?spejdernes lejr 2012 Tag med, når 35.000 spejdere mødes i Holstebrovores nye hjemmeside Tips og tricks fra den virtuelle værktøjskasse

tema

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 14 :: MAJ 2011

fælles ledelse – fælles vejhjernegymnastik for sangfugle

gourmetpatruljen på skrumplouises lounge

what’s up

NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere

ISSN 0901 - 3024

Forsidefoto Monica Lausten

Redaktion

Louise Andreasen (ansvarshavende)Skejbyvej 137, 8240 Risskov

tlf. 32 11 22 60 / 20 62 73 83e-mail: la@pigespejder.dk

Maja Brandstrup AndersenLøkkegade 21, 1. th., 9000 Aalborg

tlf. 60 77 22 28e-mail: majabrandstrup@gmail.com

Marie Borregaard Vinther208, Queens Quay West, unit 3306

Toronto, ON, M5J 2Y5, Canadae-mail: mariebvinther@hotmail.com

Monica LaustenSnehvidevej 3, 9700 Brønderslev

tlf. 27 28 23 97 e-mail: monica@pigespejder.dk

Mette Marie BurgwaldRådmandsgade 42 B, 4. th., 2200 København N

tlf. 20 56 01 11e-mail: mmb@pigespejder.dk

Pernille Skovgaard PoulsenSkolegade 20, 1-2, 6700 Esbjerg

tlf: 51921987 e-mail: skovgaard.poulsen87@gmail.com

Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg

Tryk One2One, Odense

Oplag 2.600 stk.

NEKTAR er trykt på svanemærket papir.

Materiale til NEKTAR

Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af NEKTAR erden 1. august 2011.

Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom.Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg.

Artikler må citeres med kildeangivelse.Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktørerne.

Bladbestilling

De grønne pigespejdereArsenalvej 10, 1436 København K

tlf. 33 12 95 38e-mail: info@pigespejder.dk

homepage: www.pigespejder.dkÅben: ma.-to. 8-16, fre. 8-14, lør. lukket

De grønne pigespejdere

BIRGITTE G. ERIKSEN :: FORMAND FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE

2

At gøre en forskel Kritikere vil mene, at frasen er fortærsket.At alt fra vaskemidler til forsikringsselskaber efterhånden hævder at kunne gøre en forskel.Eller at udsagnet er blevet udvandet, fordi alle hele tiden er med til at ændre tingene en smule.Omvendt kan man spørge sig selv, om der overhovedet var nogen grund til at gøre noget, hvis ikke det resulterede i en eller anden form for forandring? At gøre en forskel betyder, at man ved sin tilstedeværelse og sine handlinger bidrager til, at tingene udvikler sig anderledes og bedre, end de ville have gjort, hvis man ikke havde været der. Ifølge adfærdsforskeren på side 18 kræver det en særlig indstilling til livet at være bevidst om, om man gør en forskel. Den indstilling finder man især hos mennesker, der funderer over livet og ønsker at sætte sit fingeraftryk på verden, så eftertiden ikke bliver i tvivl om, at man var her. Men der findes også mennesker, som trods en stor indsats for at forbedre andre menneskers liv ydmygt afviser at betegne bedrifterne, som om de har gjort en forskel. Mød en af dem på side 13. I redaktionen stræber vi efter lige som resten af korpset på at gøre en forskel i pigers og kvinders liv.Vi håber, at vi med dette nummer af NEKTAR kan inspirere dig til nye positive måder at præge verden på.

REDAKTIONEN

Hvis ikke spejderne gør en forskel i verden,har vi ingen berettigelse.

3

30

04 Lederen: Den lille forskel Ved at udvikle den enkelte kan vi ændre verden

05 Kvindeløb om spejderteltet Tip til et aktivt forår for hele gruppen

06 Nu vi har løbeskoene på… Hvad er meningen med al den motion?

07 Løbskalender Få overblik over forårets kvindeløb i hele landet

08 Sæt din pigespejderidentitet i spil Pigespejderevent nærmer sig

09 Udfordringer skaber udvikling Læs, hvordan udfordringsmærkerne er med til at ruste pigerne til livet

Tema GØR EN FORSKEL... 13 Jeg ville have været sømand Jordemoderen Kirsten Riberholdt har brugt det meste af sit liv på at hjælpe

andre kvinder

16 Hverdagen forandres, når religionen tager plads Gud har forandret to unge kvinders liv

18 Passionen driver værket Adfærdsforsker Jill Byrnit gør dig klogere på, hvorfor mennesker gider gøre en

forskel

20 Girltalk – Chat der lindrer Anna Lynge har vundet en pris for internettets livline for unge piger i krise

22 Gør du en forskel? NEKTAR lufter sit nye flowchart, som viser dig vejen til at yde en bedre indsats

24 Sådan gør de en forskel Pigespejder-voxpop

25 Da kvinderne fik et lån Et lån gav Esther mulighed for at give sine børn mad hver dag

28 Sådan finder du frivillige ledere til din gruppe Få hjælp fra frivilligjob.dk

30 Rejs-ud-som-spejder På med uniformen og så afsted!

36 Unglederkursus 2011 Staben gør klar til fem nye forrygende dage

38 Finanskrise i gourmetpatruljen Trods lavvande i husholdningskassen er der som sædvanlig lækre sager på menuen

42 Pigespejdere på venteliste Sådan begyndte pigerne at strømme til

44 Danmarks største spejderlejr Nyt om spejdernes lejr 2012

46 Fælles ledelse – Fælles vej Ildsjæleprojektet, der fyrer op under den gode ledelse i alle landets grupper

49 Den virtuelle værktøjskasse Tips og tricks til det nye Pigespejder.dk

52 Verdens bedste idé En grøn pigespejder pakkede sin familie i en autocamper og drog ud i den vide verden

56 Hjernegymnastik for sangfugle Kryds & vers holder pause, men der er nyt guf på foderbrættet

57 Louises Lounge God energi frem for martyrtyranni

58 What’s up Sidste nyt om stort og småt

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 14 :: MAJ 2011

09

08

13

38

4

Den lille forskel...

Derfor skal en spejder:tale sandhedstifte freddele med andrevære en god kammeratværne om naturenvise hensyn og hjælpe andreleve i hjem og samfund med kærlighedog omtanke”

…. kort sagt: gøre en forskel! (citat spejder-lov og –løfte). Det er lige præcis den lille for-skel på at lave aktiv fritid med spændende aktiviteter for børn og unge – og så det at være spejder. For selv om spejderiet i høj grad er en spændende fritidsaktivitet, så er det også en udvikling af den enkelte – med det fulde potentiale – og samtidig at gøre en forskel i verden. Hvis ikke vi indeholder den-ne dimension – så har vi ingen berettigelse, men kunne lige så godt være en fritidsklub. Utallige spejdere verden over og i Danmark gør en forskel i deres virke. Nogle genopret-ter deres lokalsamfund efter katastrofer, an-dre sikrer forældreløse piger en uddannelse i lande, hvor den største sandsynlighed er at få hiv/aids i en ung alder. I Danmark er vi som samfund lykkeligvis forskånet for så store udfordringer for overlevelse. Og vi bi-drager med spejderhjælp, med at være ind-samlere når forskellige hjælpeorganisationer samler ind og laver udviklingsprojekter med spejderkorps fra lande, der er dårligere stil-lede end os selv. På disse og mange andre måder forsøger vi at gøre en forskel i den store verden.

Men selvom vi til sammenligning er godt stil-lede i Danmark, så er vi stadig forpligtede til at gøre en forskel og skabe forandring – også i vores egne lokalsamfund. Både med at udvikle individer – pigerne – til at realisere deres fulde potentiale og med at løse lokal-samfundenes udfordringer.

I januar havde jeg det store privilegium at deltage i WOSM’s verdenskonference. (WOSM er historisk set drengespejdernes verdensorganisation, men i dag er også pi-ger – eksempelvis pigerne hos KFUM-spej-derne medlem her, mens vi og pigerne hos DDS og Danske Baptisters Spejderkorps er medlemmer af WAGGGS). Som bror og sø-sterorganisationer arbejder begge for at ud-brede spejderideen og for unges indflydelse og engagement. Og begge arbejder for, at vi som spejdere skal gøre en forskel.

Den lille forskel i arbejdet ligger i – som jeg ser det og meget forsimplet – hvad afsættet for at gøre en forskel er. For pigespejderne er vinklen, at vi er ved at udvikle pigers fulde potentiale, så de kan blive ansvarlige borgere i verden. For ”drengespejderne” er vinklen, at vi skal skabe en bedre verden, hvor mennesker er selvstændige og spiller en ansvarlig rolle i samfundet. Det lyder næ-sten af det samme…? For mig at se kan vi ikke skabe en bedre verden uden at udvikle pigers og kvinders potentiale, for det bliver ikke udnyttet i så høj grad som mænds – heller ikke i Danmark. Og man kan heller ikke udvikle pigers fulde potentiale uden, at det så skaber en bedre verden.

Pointen er, at der er stort behov for begge dele, og at spejderarbejdet i både Danmark og verden styrkes, når vi anerkender begge tilgange og hjælper hinanden med at nå må-let. ”If you cannot feed 100 people, then just feed one”, siger Mother Theresa. Hver lille forskel, vi gør, tæller!

For selv om spejderiet i høj grad er en spændende fritidsaktivitet, så er det også en udvikling af den enkelte – med det fulde potentiale – og samtidig at gøre en forskel i verden.

”Som spejder lover jeg at gøre mit bedste for at ære Gud ved at leve efter hans vilje.

BIRGITTE G. ERIKSEN :: FORMAND FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE

For mig at se kan vi ikke skabe en bedre verden uden at udvikle pigers og kvinders potentiale, for det bliver ikke udnyttet i så høj grad som mænds – heller ikke i Danmark. Og man kan heller ikke udvikle pigers fulde potentiale uden, at det så skaber en bedre verden.

5

En flok grønne uniformer på løb i skoven er for os pigespejdere ikke et

særsyn, men forhåbentlig er der blevet lagt mærke til de grønne pige-

spejdere, der har snøret løbeskoene og fæstnet løbenumre på unifor-

mer og spejder-T-shirts. Det er nemlig blevet forår og tid til at komme

ud af de støvede spejderhuse og vise uniformerne frem. Uniformer

kan selvfølgelig fremvises på mange måder, men i Kløvergruppen fra

Esbjerg har man blandt andet valgt at deltage i byens årlige kvindeløb:

Tøseturen.

af pernille skovgaard poulsen

Kvindeløbom spejderteltet

6

Kun for KvinderIdeen opstod i 2008, hvor grup-pen deltog for første gang og samtidig lokkede en anden lo-kal gruppe, Gammelby, med på ideen. Siden hen er pigernes mødre blevet inviteret til at del-tage sammen med deres døtre på pigespejdernes hold.Når grupperne vælger at del-tage i et motionsløb, er der flere overvejelser bag, og netop det, at løbet kun er for piger og kvinder har afgørende betyd-ning for gruppernes deltagelse. Anne-Sofie Lundtofte fra Klø-vergruppen forklarer: ”Tøsetu-ren er kun for kvinder, og ved at deltage dér får vi sat fokus på, at vi er en ren pigespejderorga-nisation,” hvilket også medvir-ker til at skabe synlighed om pigespejderarbejdet i en sam-menhæng, der kan støtte op om de grønne pigespejderes profil med fokus på en sund livsstil og naturoplevelser. Det er ikke blot spejdertørklæder og T-shirts med grønne logoer, der skaber synlighed om pige-spejdernes tilstedeværelse: I start- og målområdet er der rejst et telt, og i 2010 var det korpsets vision i form af et stort banner, der var hængt op på den medbragte trebuk – selvfølgelig bygget i rafter.

Sporty SynlighedAnne-Sofie fortæller, at løbet giver mulighed for, at vi kan

skilte med vores spejderidenti-tet, men i en sammenhæng, der ligger uden for fordommene om spejderarbejdet. Og hvad enten det er i en skarp overhaling el-ler i målområdet, møder de fle-ste en kollega, klassekammerat eller veninde, som måske får mulighed for at se på spejder-arbejdet med nye øjne. Det pri-mære på løbsdagen er at være til stede og give pigerne en sjov dag uden nødvendigvis at agi-tere aktivt, men lade andre pi-ger og kvinder se, at de grønne pigespejdere er et moderne korps med plads til alle, hvad enten man løber eller spurter igennem ruterne.

hjemmegjorteholddragterPå løbsdagen mødes alle løbere ved Kløvergruppens spejderhus og går samlet gennem skoven hen til startområdet, hvor det summer af kvindestemmer i alle aldre. Overtøj gemmes væk i spejderteltet, for selvom ka-lenderen viser maj, bliver det koldt, når løbet er slut, og sve-den tørret af panden. Et virvar af farvede T-shirts sætter kulør på det spæde forår i skoven. Hjemmefra har pigerne trykt deres egne T-shirts med logo, så de kan genkendes blandt de mange andre hold, der løber gennem skoven. Spirer og grøn-smutter følges i grupper med ledere eller mødre, der på for-

hånd har delt sig op i løbe- eller gåhold. De større piger får selv lov til at bestemme, om der skal slås rekorder eller hyggesnak-kes. Den 3. maj er grupperne endnu en gang klar med telte og løbesko i skoven. Sådan gør iDet er ikke kun i Esbjerg, at pigespejdere løber med i kvin-deløb, blandt andet har region Øresund deltaget i Alt for Da-mernes løb i København. Har I selv fået lyst til at løbe ved et af de mange kvindeløb, er det bare at melde jer til, for uanset om du løber eller går, er det en hyggelig og anderledes måde at være sammen på. Et udvalg af løb kan ses i løbskalenderen.

Tip Bannere med De grønne pigespejde-

res mission og vision pynter op i løbsområdet og kan lånes hos Korpskontoret.

Femina17. maj København18. maj København8. juni Aalborg13. juni Fredericia

iFORm kvindeløb15. maj Odense

alT FOR dameRne17. maj Silkeborg18. maj Fredericia23. maj Aalborg24. maj Aarhus25. maj Odense6. juni København7. juni København8. juni København9. juni København

kvindeløbeT aaRhus7. juni Aarhus

kvindeløbeT Odense8. juni Odense

kvindeløbeT ikasT14. juni Ikast

spaRTa kvindeløb19. juni København

smuk kvindeløb30. aug. Aalborg

TøseløbeT9. sept. Bramming

1/2 maRaTOn FOR kvindeR. h.C. andeRsen18. sept. Odense

Forbehold for fejl og ændringer

Oversigt overkvindeløb

7

Motion giver mere energi og overskud, og man bliver mere positiv. Det er de færreste, der ikke kender til kostråd og anbe-falinger om motion, og nogle gange kan man godt blive rig-tigt træt af at høre efter og bare sætte sig i sofaen med en pose chips og en cola, og det er vel også okay, så længe det ikke sker for ofte. Desværre er det ens eget energiniveau, det går ud over, hvis det er blevet lidt for hyggeligt at sidde stille, og uden tilstrækkelig fysisk aktivitet bliver vi lettere stres-sede og i dårligt humør. Motion gør ikke kun godt i vores ener-giregnskab, også vores indlæ-ring og hukommelse styrkes, og rent faktisk peger forskningen i retning af, at der kan opbygges nye hjerneceller.

Kom i gang!Vil du gerne i gang med at løbe, men synes, det er lidt svært bare at snøre skoene og komme ud af døren, kan det være en god idé at sætte dig et mål. Et mål kan være at kunne løbe 3 kilometer eller løbe i 10 minut-ter uden gåpauser. Med reali-stiske mål bliver det lettere at presse sig selv, og det er fak-tisk også sjovere at løbe, fordi man kan konkurrere med sig selv fra gang til gang. Succeser er vigtige at huske, måske kan du meget mere, end du havde

regnet med, og selvom man har en dårlig dag med tunge ben, skal man huske at tænke: Fedt, at jeg kom af sted!En anden måde at motivere sig selv på kan være gennem afta-ler, hvor man løber sammen el-ler bare aftaler at mødes og så løber hver for sig. For står der en og venter, er det som oftest noget nemmere at komme af sted. Mange nyder godt af god musik, som kan holde humøret oppe undervejs, og bruger ryt-men fra musikken til at holde en god løberytme. Men husk ikke at have det så højt, at du ikke kan høre biler og cykler omkring dig. På hjemmesiden www.loeberute.dk kan man ef-ter løbeturen tegne sin rute ind og se, hvor lang dagens træ-ning har været.

tipS og tricKS til nybegyndereHvis man er nybegynder eller trænger til at komme i gang igen, er det en god idé at følge et træningsprogram, hvor man skiftevis går og løber, men med tiden øger løbsintervallerne. Sådanne træningsprogrammer findes der mange af på net-tet, hvor man eksempelvis kan lære at løbe 30 minutter på 12 uger. Er man allerede i gang med at løbe, og vil man gerne være hurtigere eller bedre og øge sin kondition, er det også

en god idé at løbe i intervaller, hvor man i få minutter ad gan-gen virkelig spurter igennem for derefter at komme helt ned i tempo igen. Intervaltræningen er faktisk så effektiv, at man kan træne i kortere tid, end hvis man opretholder et jævnt tempo, og samtidig er fedtfor-brændingen højere ved inter-valtræning.

motion – derfor!Når nu vi godt kender alle de positive sider ved at løbe en tur eller dyrke motion, hvorfor er det så, at man indimellem skal tale meget højt til sig selv, før man kommer af sted? Rent fak-tisk er det helt naturligt. Det er nemlig de færreste, der virke-lig kan lide at dyrke motion, så derfor gælder det om at finde noget, man synes er sjovt og så variere sin træning. Det er fedt at mærke, at man har brugt sin krop og føler fysisk træthed, når man lægger sig til at sove. Samtidig giver det god sam-vittighed, og selvom den krop, man ser, ikke just ligner en photoshoppet model, så er det spejlbillede, der vinker tilbage efter en løbetur meget sødere og gladere – om end det er me-get rødt i hovedet.

Nu vi har løbeskoene på...læs meRe http://iform.dk/traening/loeb/bliv-hurtigere-ved-at-loebe-mindreTræningsprogram kan fx findes her:http://iform.dk/loebeprogrammerhttp://www.chrismacdonald.dk/index.php?view=category&id=41:traening&option=com_content&Itemid=28

Artiklen bygger på tips fra en træ-ningsvejleder ved fitness.dk

8

Hvad brænder du for?

På Pigespejderevent 2011 skal vi af sted til planeten WAGGGS. Her findes alt, hvad en pigespejderidentitet indeholder, så det er bare om at rejse rundt på planeten for at udforske det hele.

Du har nok allerede hørt om de 9 kontinenter, der repræsenterer hver sin del af en pigespejderidentitet. Men pigespejdere er forskellige, og interesserer sig ikke lige meget for alle dele. Hvilke kontinenter brænder du mest for? Udfyld dit eget pigespej-derkort, og sæt op til 5 stjerner ud for hvert kontinent, alt efter hvor meget du brænder for, eller interesserer dig for netop denne del.Det bliver spændende at se, om kortet ændrer sig efter et besøg på WAGGGS.

Spil med pigeSpejderkortene

Pigespejderkortene er ikke bare per-sonlige identitetskort, de kan også

Sæt dinpigeSpejder–identiteti Spil

PiGeSPejDerkort

Globalis Lederstan refleksia Legenesien Natura

Feminesien Passionien opdagsien klassika

josefine

Globalis Lederstan refleksia Legenesien Natura

Feminesien Passionien opdagsien klassika

Agnete

PiGeSPejDerkort

Globalis

Lederstan

refleksia

Legenesien

Natura

Feminesien

Passionien

opdagsien

klassika

Gunhild

PiGeSPejDerkort

Globalis

Lederstan

refleksia

Legenesien

Natura

Feminesien

Passionien

opdagsien

klassika

tina

PiGeSPejDerkort

Globalis

Lederstan

refleksia

Legenesien

Natura

Feminesien

Passionien

opdagsien

klassika

tanja

PiGeSPejDerkort

Globalis Lederstan refleksia Legenesien Natura

Feminesien Passionien opdagsien klassika

Maja

PiGeSPejDerkort

bruges til at spille med. Du finder reglerne på pigespejder.dk/pigespej-derevent, hvorfra du også kan printe andre pigespejderes kort, så der bliver et helt spil.Så er underholdningen sikret på rej-sen til WAGGGS.

bliv en del af Spillet

Her har projektgruppen bag Pigespej-derevent 2011 udfyldt deres pige-spejderkort. Hvis du ikke allerede har lavet dit eget, så gå ind på hjemmesi-den pigespejder.dk/pigespejderevent og se, hvordan du gør.

9

Børn og unge skal leve optil mange krav

Den hverdag, børn og unge møder, stiller hver dag mange krav til dem, som de skal kunne honorere på den ene eller den anden måde. Sociologen Anthony Giddens beskri-ver den hverdag, som børn og unge står over for som værende præget af en altoverskyggende refleksivitet

og usikkerhed, som undertrykker hverdagens traditioner. Det vil sige, at børn og unge i dag ikke i samme grad har traditionerne at læne sig op ad, som de ældre generationer har haft, og de må derfor hele tiden gen-nem egne refleksioner skulle træffe egne valg af livsstile for at kunne skabe og opretholde en selvidentitet. De udsættes derfor konstant i deres hverdag for at skulle vælge til og fra,

da de konstant konfronteres med at skulle træffe valg. De kompetencer, børn og unge skal have for at klare sig godt gennem hverdagen, er altså evnen til at træffe valg, evnen til at kunne omstille sig, evnen til at stole på sig selv og sine valg og mærke efter, at det er det rigtige for dem. Kort sagt, evnen til at turde udvikle og udnytte sit fulde potentiale.

aktivitetsprofil hjælper pigernepå vej

Som organisation er De grønne pige-spejdere i særdeleshed klædt på til at kunne skabe de rette rammer for, at pigerne kan opnå kompetencerne til at kunne klare den virkelighed, de befinder sig i i deres hverdag. Ved at følge de strategier, som ReD Associates foreslog, kan De grønne pigespejdere i deres aktivitetsmate-riale nytænke deres aktivitetsudbud ved at sammentænke traditionelle spejderaktiviteter i en ny og tidssva-

udfordringer skaber udvikling!

De grønne pigespejdere har valgt at gøre udfordringer til

deres aktivitetsprofil både udadtil og indadtil.

De pædagogiske argumenter for, hvorfor både fysiske og

psykiske udfordringer er centrale for børn og unges ud-

vikling og identitetsdannelse, er, at pigerne herigennem

opnår sociale, personlige, kropslige og praktiske kompe-

tencer, så de bliver bedre rustede over for en hverdag,

der stiller mange skiftende krav til dem.

Baggrund

Baggrunden for at gøre udfordringer til De grønne pigespejderes centrale aktivitetsprofil tager sit udgangs-punkt i en frafaldsundersøgelse, som konsulentfirmaet ReD Associates i 2008 lavede for De grønne pige-spejdere.Undersøgelsen konkluderer, at pigerne stoppede hos De grønne pigespejdere, fordi der var for lidt psykiske og fysiske udfordringer. Pigerne følte sig mere udfordret, når de gik til håndbold eller ridning og kunne ikke rigtigt kende forskel på de aktiviteter, som blev udbudt i fritidshjemmet og til spejder.ReD Associates foreslog tre over-ordnede strategier for at styrke De grønne pigespejdere. Heraf var den første, at der skulle skabes en stær-kere aktivitetsprofil, der satte fokus på den udfordrende oplevelse.

Du kan læse undersøgelsens pointer i ”Den lille sorte”. Den findes på www.pigespejder.dk på dette link:http://pigespejder.dk/fileadmin/user_upload/Om_os/strategi/paa_vej_netudgave.pdf

10

rende ramme, som kan imødekomme pigernes behov. Samtidig har De grønne pigespejdere en unik mulighed for at tilrettelægge deres aktiviteter ved at udnytte det særlige, at der kan skabes et ”pige-rum”.Pædagog Michelle Fay, der har lavet forløb for piger, der udfordrer dem fysisk gennem metoden ”kontaktim-provisation”, me ner, at det er vigtigt at udfordre piger i trygge pigerum.

Michelle Fay siger:

>> Børn I dag udviser i en lavere og lavere alder tegn på stress, angst og nervøsitet. For piger udarter dette sig ofte i

spiseforstyrrelser og forstyrrel-ser i deres kropopfattelse ved at se deres krop som ”grim” eller ”fed”. Videnskabelige forsøg viser, at piger tidligere og tidligere får disse problemer. Dette kropsbillede forstærkes blandt andet gennem medierne og kan resultere i et manglende selvværd hos den enkelte.

De grønne pigespejdere kan skabe et trygt miljø, hvor pigerne på en gang kan udfordres både fysisk og psykisk. De grønne pigespejdere udbyder udfordrende aktiviteter i form af Udfordringsmærkerne. Udfordrings-mærkerne er kendetegnet ved, at de både udfordrer pigerne på deres krop og psyke på en lettilgængelig, sjov og legende måde.

fysiske uDforDringer

Michelle Fay forklarer vigtigheden af at udfordre piger fysisk:

>> Fysiske aktiviteter kan bruges til at give det enkelte barn succesoplevelser samtidig

med, at fællesskabsfølelse og sociale kompetencer styrkes.

Udfordringsmærkerne udfordrer pi-gerne fysisk og udendørs på mange forskellige måder. Pigerne kan stilles over for at skulle klatre i træer, skulle gå hike (både forlæns og baglæns), løbe, cykle, svømme, løbe parkour, sejle langt på en tømmerflåde, klare sig med lidt mad, danse, dyrke kamp-sport, springe elastikspring og meget, meget mere.

De fysiske udfordringer har to hovedformål:

• For det første fremmer det piger-nes sundhed at være fysisk aktive udendørs.

• For det andet giver det dem nogle flere kropslige kompetencer. Det vil sige, at pigerne får mulighed for at opdage, at de kan udnytte deres krop på flere måder, end de måske før har troet muligt. De får dermed

Om kOntaktimprOvisatiOn

Kontaktimprovisation styrker ifølge Michelle Fay de sociale kompetencer ved at få børnene til at indgå i et meget tæt samarbejde, hvor tillid til både en selv og andre er nødvendig, for at øvelserne skal kunne lade sig gøre. På den måde dannes et forstærket fællesskab.

præsentatiOn af udfOrdringsmærkerne

• Målgruppen er de 10-17 årige piger

• Der er 30 Udfordringsmærker i alt

• Der er typisk 4-5 trin, der leder op til Udfordringen, der kan være af 1-2 dages varighed

• Udfordringsmærkerne er delt ind i niveau 1 og 2

• Udfordringsmærkerne er delt ind i de 3 kategorier: Overleveren, Vovehalsen og Stifinderen

• Udfordringsmærkerne er bygget op om en rammefortælling

• Udfordringsmærkerne kan X’es, det vil sige, at de kan gøres eXtreme!

• Du kan læse mere om Udfordringsmærkerne her: http://pigespejder.dk/forside/for-pigespejdere/programstof/udfordringsmaer-ker/

11

også en stærk fornemmelse af de-res egen krops fysiske formåen.

Dette understøtter Michelle Fays er-faring med at udfordre piger fysisk:

>> Pigerne styrkes gennem fysiske udfordringer ved, at de både lærer deres egne og andres kroppes grænser at kende. Dette er meget styrken-de rent sansemotorisk. Pigerne får kendskab, ikke kun til, hvordan kroppen er, men også, hvordan den bevæger sig. Og når man har en forståelse for, hvordan tingene fungerer, så er man bedre i stand til at bruge kroppen.

Hun forklarer yderligere:

>> Fysiske udfoldelser og san-semotoriske udfoldelser styrker den kognitive udvikling hos pigerne. Dette giver dem også en følelse af, hvor de befinder sig i deres konkrete omver-den. Uden denne bevidsthed opstår let angst eller ubehag. De fysiske øvelser afmærker pigernes tilstedeværelse i en

fysisk verden og styrker deres sociale følelse.

Pigerne får altså en bedre forståelse af, hvad de selv vil, og de bliver be-vidste om, hvilke valg de vil træffe, når de rumsterer rundt på deres vej ude i verden.

psykiske uDforDringer

Udfordringsmærkerne udfordrer pi-gerne psykisk på mange forskellige måder. Pigerne bliver opfordret til at skulle klare en masse udfordrende opgaver, både koncentrationsmæssige, fysi-ske opgaver under tidspres. De skal overskride deres grænser i form af at skulle stille sig offentligt op og for eksempel vise nogle indøvede dan-serutiner frem. De bliver anbragt et ukendt sted, de selv skal finde hjem fra. De skal klare sig med, hvad de konkret har ved hånden, uden at vide, hvad der kommer til at ske. De skal gennem leg konfrontere ting, de synes er uhyggelige, de skal spise in-sekter og meget, meget mere.

Denne slags udfordringer skal sup-

plere de fysiske. Pigerne skal udvide deres mentale horisont og presse sig selv ud i nogle situationer, som de normalt ikke ville sætte sig i. De skal her opleve succesen ved at komme i ukendte og usikre situationer og overkomme disse situationer, så de både kan høste de erfaringer, som de fik tillært ved den konkrete udfor-dring, men også få den erfaring, at de kunne befinde sig i en så ukendt og usikker situation og komme styrket ud af den. De kan på denne måde i tillæg til de fysiske udfordringer lære sig selv bedre at kende, lære deres grænser at kende og presse sig selv til bevidst at overskride dem og blive bedre til, i deres navigering i verden, at kunne svare på spørgsmålene: hvem er jeg – hvad kan jeg?

De konkrete kompetencer, piger-ne får uD af at Blive uDforDret

De konkrete kompetencer, der kom-mer ud af at udfordre piger både fysisk og psykisk, er:

• Pigerne får først og fremmest en række praktiske kompetencer både i

forhold til at løse konkrete, traditio-nelle opgaver, samtidig med at de i opgaveløsningen udnytter og dyg-tiggør sig i en masse af de teknolo-gier, de omgives med i hverdagen

• Pigerne lærer at samarbejde, idet de opnår sociale erfaringer med sig selv og andre. De opnår med andre ord sociale kompetencer – og får for eksempel nemmere ved at indgå i grupper

• Pigerne får fokus på sundhed og på at bruge kroppen. Det er erfaret, at ved at fremme den kropslige be-vidsthed og at bevæge sig, fremmes den sproglige udvikling samtidig

• Pigerne vil også få nogle interkul-turelle kompetencer, idet de vil få erfaringer med at kunne begå sig i forskellige miljøer både på tværs af kultur, køn, livsformer, livsstile etc.

• Ved at udfordringerne primært fore-går udendørs, kan de fungere som en øjenåbner for pigerne. De kan for eksempel betragte naturen som no-get, man kan bruge, og ikke ”bare” som noget, man ser på og går tur i. På samme måde kan de begynde

12

at betragte kultur, byer, historie osv. som noget mere nuanceret

• Pigerne udvikler deres personlige kompetencer og bliver for eksempel bedre til at kunne give udtryk for

deres følelser, tilrettelægge deres liv, mærke efter hvem de er, træffe valg og udleve deres fulde poten-tiale.

Litteratur:Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet,Hans Reitzel, Kbh. 1996

af majken fosgerau salomonsen

foto sanne vils axelsen

udfOrdringsmærker til spejdere Og seniOrspejdere

Bølgebetvingere

højdefantaster

vildmarkspiger

skæbnespil

niveau 1 niveau 2

klatretøser

ildmagere

på farten

mulm og mørke

niveau 1 niveau 2

De seje kvinders fodspor

urbanister

løboratorium

hikegak

niveau 1 niveau 2

13

Jeg ville haveværet sømand

Kirsten Riberholdtsliv kom langt fra til at forme sig, som hun drømte om i barneårene.

I stedet for de syv havehar arbejdet med og forkvinder været den røde tråd i mere end 55 år.

af sine søe

14

Ved første øjekast kan det nydelige tøj, det opsatte hår og villaen i Hellerup nemt lede tankerne mod snobbede fruer i pel-se. Men Kirsten Riberholdt er et lysende eksempel på, at første indtryk sjældent er værd at stole for meget på. Smilet er varmt, der er kort til latter, og histori-

erne om hendes liv kommer ikke som perler på en snor, men snarere som et stort mønster, hvor den ene lille del på forunderlig vis griber ind i den næste og skaber sam-menhæng. Selv mener hun, at hun bare har valgt at gøre nogle bestemte ting, og så har hun været så heldig, at der er faldet en del appelsiner ned i hendes turban undervejs.

Hvad gør jeg nu? Kirsten Riberholdt er født og opvokset i København, selv om begge hendes forældre var fra Rømø. Hendes far var sømand lige som alle mænd i familien før ham, og i fe-rierne var Kirsten, hendes mor og yngre bror ofte med på farens sejlture. ”Jeg havde ambitioner om at blive sømand, og jeg ville kunne få de tre års praktik, som det krævede, på min fars skib,” fortæller Kirsten Riberholdt. Men inden hun kom så langt, indtraf ulykken. ”Aftenen før min 15-års-fødselsdag gik min fars skib ned i den finske skærgård og tog alle femten besætningsmed-lemmer med sig. Og så vidste jeg pludselig ikke, hvad jeg skulle.” Hendes mor blev ansat i klasselotteriet for at kunne forsør-ge sig selv og de to børn, og Kirsten passede sin skolegang og blev student i 1952. Derefter tilbragte hun tre år på kon-tor, mens hun prøvede at finde ud af, hvad hun gerne ville. ”Jeg ville egentlig gerne være læge, men jeg tænkte, at jeg nok var for dum og for doven. Og sygeplejerske ville jeg ikke være,” fortæller hun. ”Men så en nat vågnede jeg pludselig og vidste, at jeg ville være jordemoder.”

Nye opgaver venter I 1956 blev Kirsten Riberholdt optaget på jordemodersko-len. Inden hun kunne starte, skulle hun til samtale, hvor hun blev spurgt, hvorfor hun gerne ville være jordemoder. ”Jeg svarede, at det var, fordi jeg gerne ville hjælpe kvin-der,” husker Kirsten med et smil. ”Det blev forstanderen overrasket over, for hun plejede at få at vide af ansøgerne, at det var, fordi de så godt kunne lide børn.” Ved siden af sit jordemodervirke meldte Kirsten Riberholdt sig som frivillig i Foreningen for familieplanlægning (i dag Sex og Samfund), og det gav nye oplevelser. Hun fik til op-gave at efteruddanne tilrejsende afrikanere og indere – pri-mært mænd – i seksualundervisning. Derudover tog hun med på en del kurser og konferencer i udlandet, hvor hun både skaffede sig ny viden og opbyggede et stort netværk af mennesker med samme interesser.

Verden folder sig ud Kirsten Riberholdt blev i 1960 gift med Gunnar, som hun havde kendt siden gymnasietiden, og som nu var jurist. Hans stilling i Udenrigsministeriet førte i 1962 parret til

Kirsten Riberholdt

Født 26. oktober 1933 Pigespejder (KFUK-spejder) fra 1946 til 1961Uddannet jordemoder i 1959Gift i 1960 Mor til en søn (født 1963) og en datter (født 1964) Skilt i 1989

15

Bruxelles, hvor de to børn Peter og Charlotte kom til ver-den. Det blev startskuddet på en årrække, hvor familien boede skiftevis i udlandet og i Danmark. Efter tre år i Bruxelles gik turen tilbage til Danmark, men i 1969 flyt-tede de til Paris. Her opsøgte Kirsten Riberholdt folk fra sit netværk, og hun mødte hurtigt en kvindelig gynæko-log med egen klinik. Kirsten begyndte at komme frivilligt i klinikken og hjælpe til, for hendes viden om blandt andet prævention var ukendt for gynækologen (loven om fri præ-vention i Frankrig var først blevet vedtaget i 1967). Efter tre år i Paris kaldte Danmark igen. Her fik Kirsten Riberholdt en ny udfordring. Danmark var med i FN’s be-folkningskommission, der skulle holde befolkningskonfe-rence i Rumænien i 1974. En af hendes mands kolleger fra Udenrigsministeriet skulle finde folk, der kunne deltage i planlægningen af konferencen, og han spurgte Kirsten, om hun ville være med. ”Jeg havde egentlig tænkt mig at afslå, for jeg kunne fore-stille mig, at det gav ballade. Men så tænkte jeg ’Fandeme nej’. Jeg kunne jo ikke holde mig væk, når det var det, jeg helst ville lave,” fortæller Kirsten Riberholdt. Der blev ansat 11 militærfolk og en jordemoder, og det gik ikke upåagtet hen. Der blev klaget til udenrigsministeren. Hans svar var imidlertid klart: ”Hvis I kan stille med en anden, der har 10 års erfaring i befolkningsspørgsmål, så er det i orden.” Det kunne de ikke, og Kirsten var med på holdet. Hun rej-ste til kommissionsmøder i Geneve og New York, tog sig af journalister og delegerede ved selve konferencen i Rumæ-nien og oversatte den handlingsplan, der blev vedtaget. Hendes baggrund og deltagelsen i befolkningskonferencen blev blandt andet springbræt til deltagelse i FN’s fire kvin-dekonferencer: Mexico (’75), København (’80), Nairobi (’85) og Beijing (’95).

Tvunget på ”efterløn” Da Danmarks første ligestillingsråd blev nedsat i 1976, var Kirsten Riberholdt en af de ansatte. Som en del af sit arbejde lavede hun blandt andet optællinger af mænd og kvinder i offentlige råd og nævn (og fik blandt andet ind-ført betegnelsen M/K i stillingsopslag), og hun skrev første udkast til en ny barselsorlov. ”Jeg skrev i udkastet, at mænd og kvinder skulle have lige meget orlov, men det blev hurtigt redigeret ud,” husker Kirsten Riberholdt. Fra 1977 måtte Kirsten fortsætte sit arbejde for og med kvinder i frivillige organisationer i udlandet, da hendes mand igen blev udstationeret, først i Bruxelles, derefter i Paris. I Paris blev det Læger uden Grænser, hun gik til, fordi hun kendte grundlæggerne. Hun blev en del af en konsultation, der gav rådgivning og gratis undersøgelser for hiv til blandt andet prostituerede og narkomaner. Der-udover kom der hele tiden nye opgaver til; hun blev med-lem af juryen i den internationale kvindefestival, lavede en udstilling om Tove Ditlevsen og var kontaktperson for Kvindemuseet i et dansk-fransk kunstsamarbejde. ”Jeg brugte min tid som frivillig, så da min mand gik fra mig i 1989, blev jeg nødt til at leve af hustrubidrag. Det havde jeg ellers rådet kvinder fra i 40 år. Jeg valgte at kalde

det efterløn.” Kirsten Riberholdt griner ved tanken. Hun fortsatte sit frivillige arbejde og flyttede efter skilsmis-sen ind på en flodbåd på Seinen. På flodbåden blev hun opsøgt af to danske kvinder, der lavede en dokumentarfilm om hende og hendes franske veninde Fernande, der lige-ledes boede på Seinen. Kirsten flyttede hjem til Danmark sidst i 1995, og filmen ”To kvinder på en flod” blev vist på dansk fjernsyn kort efter, i februar 1996. 600.000 menne-

Kirsten Riberholdts 15 år som pigespejder har givet langvarige venskaber. Hun mødes stadig en gang om året med sine gamle førerkammerater fra spejdertiden.

Kirsten Riberholdt er stadig aktiv i flere foreninger og organisationer, herunder Læger uden Grænser, Kvinde-rådet og Foreningen mod pigeomskæring.

sker så den, og den blev genudsendt fire gange på fire år. Kirsten blev efterspurgt som foredragsholder og fortsatte sit arbejde som frivillig i den danske afdeling af Læger uden Grænser. Derudover var hun i Grønland som jorde-moder i et halvt år i 1999, i Somaliland i to måneder for at undervise sygeplejeelever i 2002 og på en tur til Himalaya arrangeret af jordemoderforeningen i 2007.

Om at gøre en forskelPå trods af det lange og imponerende CV vil Kirsten Riber-holdt ikke bruge udtrykket ”at gøre en forskel” om sit liv. ”Jeg synes, det er blevet en banal floskel eller fast stereo-typ, der bliver brugt alt for mange steder. Det er blevet et slidt udtryk,” mener hun. ”Jeg har arbejdet sammen med kvinder. Det er ikke et spørgsmål om at give eller tage, men en udveksling,” slår hun fast. Hun føler sig privilegeret over at have arbejdet sammen med nogen, der har brændt for samme sag, som hun selv har. ”Men jeg har ikke gjort noget særligt – jeg har jo ikke været i livsfare eller noget.”

16

religion kan gøre en forskel i menneskers liv på utallige måder, og alle troende har formodentlig deres egen individuelle historie om, hvordan religionen fylder og forandrer i hverdagen. jeg har talt med to unge, kristne kvinder, som på hver sin måde har oplevet, hvordan deres stillingtagen til religion ændrede hverdagen og tilværelsen.

I et forsøg på at definere begrebet religion er min umiddelbare tanke, at det drejer sig om et menings-skabende fællesskab, og et opslag i Politikens filosofileksikon bekræf-ter mig heri. Det meningsskabende opstår ved, at mennesket forholder

sig til det hellige som en virkelighed, der afgørende bestemmer dets egen virke-lighed, og ved at mennesket forholder sig til en magt, der rækker ud over det selv. Denne højere magt giver grundlaget og grundvilkårene for menneskets tilvæ-relse og hører til i den højere, oversanse-lige og overnaturlige virkelighed, der nok er skilt fra menneskets egen, men som menneskets egen virkelighed alligevel hører under. Dette tilhørsforhold til en hø-jere virkelighed med en højere magt giver menneskets virkelighed dens mening.

Følelsen af ubetinget kærlighed og accept

Sabina Odgaard Heape, 25, bor i Lon-don og er i gang med at tage en bache-lorgrad ved universitetet i Brighton. Hun flyttede til England for snart to år siden, og gennem bekendte kom hun i kontakt med en kristen menighed i London. Her

havde hun en oplevelse af at føle sig kal-det af Gud og af at være betingelsesløst elsket. En følelse, der for Sabina var helt modstridende med tidligere opfattel-ser. ”Pludselig oplevede jeg, at jeg blev værdsat og påskønnet præcis for det sind og de kvaliteter, jeg har i mig, frem for at skulle ændre på mig selv og leve et andet liv, før andre kunne acceptere og elske mig”, forklarer Sabina, der er vok-set op i Kolding i et hjem, hvor kristen-dommen var til stede, men ikke spillede nogen væsentlig rolle. For Sabina skete der en markant forskel i tilværelsen, da hun besluttede sig for at dyrke sin nyvundne religion fuldt og helt. Ændringerne indebar store værdier, men også væsentlige udfordringer. At finde et ideal at leve og navigere efter person-ligt og værdimæssigt har skabt en stor tryghed i tilværelsen, ligesom det sociale fællesskab i kirken om værdier og over-bevisninger betyder alverden for Sabina, der tidligere har følt sig meget isoleret og alene.Den kirke, som Sabina er en del af, afvi-ger fra de fleste kristne kirkesamfund ved ikke at fejre jul, påske og andre kristne højtider. Det skyldes dels teorien om, at disse højtider i virkeligheden tager ud-gangspunkt i hedenske skikke, dels at kirken sætter åndeligheden i højsædet og stræber efter åndelig glæde og fred, hvilket fx traditionel julefejring ofte kan komme i modstrid med.Det har været en stor udfordring for Sa-bina at kombinere ønsket om at se sin familie i Danmark ved juletid med ønsket om at holde fast i egne idealer om at overholde kirkens bud i forbindelse med fejring af jul, og det har i det hele taget været udfordrende at takle de mange spørgsmål og synspunkter, som venner og familie har haft i forbindelse med Sa-binas nye religiøse tilværelse. Både ven-ner og familie har dog også udtrykt stor forståelse og vist en oprigtig glæde på Sabinas vegne, og så længe de får lov at

nyde hendes selskab i julen, er velvillig-heden over for at forstå hendes valg stor. Men den største ændring i tilværelsen er dog den at have fået noget større ind i livet. ”Pludselig tænker man om sig selv og sin adfærd på en helt anden måde, nemlig ikke med sig selv som udgangs-punkt, men også med en anden i tanker-ne”, beskriver Sabina.

et udviklende fællesskab

Charlotte Hummelmose Pudlo, 27, er nyuddannet cand.mag. fra Aarhus Uni-versitet, og hun fortæller om den forskel, som en reflekteret stillingtagen til religion gjorde i hendes liv. Charlotte er vokset op i et kristent hjem, men først under et efterskoleophold tog hun selv for alvor stilling til at vælge kri-stendommen til i sit liv. På efterskolen mødte hun ligesindede; unge mennesker fra kristne hjem, der var stærkt optagede af at skabe et eget og individuelt forhold til den religion, de var vokset op med som en selvfølge. Emner som tvivl, tro, valg, fravalg og konsekvens blev plud-selig italesat i stedet for blot at ligge og dæmre et sted indeni, og der blev grund-lagt et stærkt, socialt fællesskab omkring disse store spørgsmål. Et fællesskab, der bekom Charlotte rigtig godt. Som 17-årig tog hun derfor den velgen-nemtænkte beslutning, at hvis hun ville være kristen, så ville hun være det fuldt og helt og leve efter Bibelens bud, selv-om det betød, at hun på nogle områder måtte indtage mere konsekvente hold-ninger end tidligere. Det var således en særdeles reflekteret og afklaret ung pige, der vendte tilbage til hjembyen Tønder for at påbegynde gym-nasiet. Den nye identitet som dedikeret kristen medførte en oplevelse af lettelse over at have valgt sit religiøse ståsted og dermed fravalgt usikkerheden, men den store udfordring har siden da ligget i at

hverdagen forandres,når religionen tager plads

17

gennemføre at leve et liv i overensstem-melse med overbevisningen.Den rige og værdifulde oplevelse af at indgå i et kristent fællesskab, som især kan bruges til sparring, støtte, diskussion og udvikling, er noget, Charlotte siden efterskoletiden har opsøgt i høj grad, og hendes tro er på den måde blevet en stor og integreret del af hendes sociale liv og fritidsliv. Charlotte færdes i mange for-skellige kristne fora, hvor hun har gode venner samtidig med, at hun beskæftiger sig med forenings- og bestyrelsesar-bejde på både lokalt og globalt plan. Det frivillige arbejde skal dog nedtones en kende i det kommende år, hvor Charlotte sammen med sin hollandske ægtefælle Micha skal være forældre for første gang.

at være tro mod sig selv

Såvel Sabina som Charlotte lader til at drives af et dybfølt ønske om at være tro mod sig selv for på denne måde at skabe gode rammer for en autentisk hverdag. Sabina har gennem sin tro fundet frem til en indre accept af sin person og alt, hvad hun indeholder, og det har givet tilværel-sen en ro og stabilitet, der før var hende fremmed. Charlotte har gennem sit store, kristne netværk mulighed for til stadig-hed at diskutere og udfordre sig selv og sine synspunkter, så hun hele tiden ved, at hun kan stå inde for, hvad hun tror på, og for de leveregler, det giver hende. Nogle gange skal der mod og personlig styrke til for at turde leve netop det liv, der er sandt og autentisk for den enkelte. Det mod og den styrke besidder disse to unge kvinder. De ville have en tilværelse, der føltes sand og rigtig, og de handlede på det ønske. Det må være ét af mange tegn på livsduelighed!

af inge ansine jensen

hverdagen forandres,når religionen tager plads

18

Mennesker, der er optagede af at gøre en forskel, er ofte drevet af et ønske om at nå at præge verden, mens de lever.

Spejderlederen, der giver ekstra om-sorg til spiren med hjemve, teenageren, der trasker en tur med raslebøssen for at samle ind til den tredje verden el-ler ambulancelægen, der redder liv. Der er utallige måder at gøre en forskel på. Men hvorfor i alverden gør vi det? NEKTAR har talt med adfærdsforsker Jill Byrnit, som i en årrække har beskæftiget sig med forskellene mellem den sociale viden hos mennesket og vores nærmeste slægtninge, menneskeaberne.

Interesse eller borgerpligtJill Byrnit forklarer, at der kan være mange grunde til, at mennesker nærer ønsket om at gøre en forskel. Især når det gælder det frivillige arbejde, er ens egen interesse for sagen vigtig, da det ofte er interessen, der bærer lønnen i sig selv. ”Desuden kan man blandt frivillige ledere i børne- og ung-domsforeninger finde mennesker, hvis børn selv har haft glæde af fritidsinteressen, og som nu føler, at det er deres tur til at betale af på ”gælden”. ”På samme måde kan man føle, at man gør sin borgerpligt ved at stille op til bestyrelsen i beboerforeningen,” siger Jill Byrnit og minder om, at det er meget forskelligt, hvordan folk synes, at de gør en forskel. ”Man skal være opmærksom på, at mennesker, der tilsy-

neladende ikke giver udtryk for at inte-ressere sig for at gøre en forskel – for

eksempel mennesker, der aldrig ville melde sig til en opgave i en frivillig forening – godt kan være optaget af at gøre en forskel andre steder, en-ten på arbejdet eller i deres eget liv.”

Opdragelsen har betydningJill Byrnit pointerer, at en del af drivkraf-

ten også ligger i opdragelsen og ikke mindst i kulturen.

Hvis man kommer fra et hjem, hvor det har været en naturlig ting for forældrene at give

et nap med i den frivillige sektor, vil børnene være mere tilbøjelige til at gøre det samme. Hun fortæller, at kulturen i USA, hvor hun har boet i flere år, indeholder en stærk tra-dition for at være aktiv i det frivillige for-eningsliv, eksempelvis i sportsklub-ber eller aktivitetstilbud i kirkeligt regi. ”Amerikanerne har ikke det velfærds-system, som vi kender i Danmark. Det får dem til i langt højere grad at tage hånd om problemerne og tænke, at

det her er noget, vi selv skal klare.” Jill Byrnit, der for to år siden er vendt til-bage til Danmark og en stilling på Stats-forvaltningen Hovedstaden, forklarer, at samfundet også kan lægge en dæmper på trangen til selv at kaste sig ind i kampen for forandring. ”Ulempen ved et udbygget vel-færdssystem er, at folk vænner

Passionendriver værket

19

sig til bare at læne sig tilbage og vente på, at andre tager affære. De føler, at de ikke selv behøver at gøre noget,” påpeger hun og advarer mod, at vi kommer til at opdrage vores børn til at sid-de stille og vente på, at andre kommer og løser problemerne.

Tanker om liv og dødSamfundsstrukturen bærer dog ikke hele ansvaret for, at nog-le mennesker ikke tænker på at gøre en forskel. Jill Byrnit for-klarer, at det også hænger sammen med forskellige variabler inden for menneskers personlighed.”Man vil kunne finde masser af mennesker, som det ikke betyder noget for. Mennesker, der er easy going og lever i nuet, vil typisk ikke lægge vægt på det,” for-klarer hun og understreger, at man skal være et men-neske, der reflekterer meget over tingene for overhove-det at være i stand til at overveje, om man gør en forskel. Samtidig skal man være et lidenskabeligt men-neske, der er i stand til at brænde for ting i sit liv. ”Alene tanken om at gøre en forskel forudsætter, at du kan sætte ting og handlinger ind i et langtidsperspektiv,” siger hun. Derfor er det typisk mennesker, der tænker meget over liv og død, der er optaget af at gøre en forskel for på den måde at sætte et fodaftryk, der viser, at de har været her. ”Når vi er optaget af at gøre en forskel, er det fordi, vi er bevidste om, at vi ikke skal være her for evigt. For hvis vi skulle det, så ville det være ligegyldigt,” fastslår hun.

tekst louise andreasenfoto hanne loop

Jill Byrnit• Adfærdsforsker, cand.psych. og ph.d. i primatologi og

antropologisk psykologi

• Ansat på Statsforvaltningen Hovedstaden

• Tidligere adfærdsforsker og primatolog ved University of California, Los Angeles.

• Forfatter til bogen ”Mennesket – det hypersociale dyr”

• Har været engageret i forskelligt frivilligt arbejde, heraf blandt andet to måneder som frivillig på et center for moderløse bavianunger i Sydafrika

20

I midten af januar blev Anna Lynge kåret til Årets Helt 2010 på grund af sin indsats med GirlTalk.dk. NEKTAR har i den anledning fået en snak med hende om, hvad drivkraften bag hendes store arbejde har været.

A lle kan have brug for en at snakke med, men hvad hvis hverken forældre el-ler veninder er de rigtige? Hvert år hjælper Girl-

Talk.dk mere end 6.000 piger med alt fra irriterende forældre til problemer med selvværdet. GirlTalk er en rådgivnings-side for piger mellem 12 og 24 år, hvor det er muligt at chatte med ældre, frivil-lige piger, der kan give råd, vejledning og dele ud af egne erfaringer i forhold til det problem, man står med. Mange af piger-ne søger hjælp hos GirlTalk, fordi der er nemmere at være anonym over chat end eksempelvis over telefonen. Det er nemt for pigerne at sætte sig hen ved compute-ren, som i forvejen er et medie, de bruger meget.

”Mange af dem er ensomme eller har problemer med selvværdet eller spise-forstyrrelser. Andre ringer, fordi de ikke ved, hvordan de skal forholde sig til de-res første store forelskelse. Der er rigtigt mange forskellige ting, der kan være år-sagen,” fortæller Anna Lynge, der tilbage i 2004 fik ideen om at starte GirlTalk: ”Jeg vil viser pigerne, at de ikke er alene og hjælpe dem til at få troen på sig selv tilbage.”

Anna Lynge, der i dag er 31 år og uddan-net psykolog, var selv udsat for mobning og spiseforstyrrelser, da hun var yngre, hvilket hun senere har holdt mange foredrag om. Efter foredragene var der mange piger, der kontaktede hende for

at høre, hvad de selv kunne gøre i deres egen situation.”Der var rigtigt mange piger, og jeg kunne ikke rigtigt følge med i forhold til at skulle besvare alle deres mails per-sonligt. Så derfor tænkte jeg, at det ville være mere effektivt, hvis der var nogen, der kunne sidde og chatte med de her piger.”

Da Anna Lynge selv havde spiseforstyr-relse, var der ingen tilsvarende hjælp at hente, hvilket i dag også er en stor del af drivkraften i hendes arbejde. Anna Lynge ved, at hun og de mange ungerådgivere hjælper med at få pigerne tilbage på sporet:”Jeg ser ikke på pigerne udelukkende som teenagepiger. Jeg ser også på pi-gerne som kommende ledere i Danmark. Det er de her piger, der skal være med til at skabe et fundament for fremtiden. Så jeg ser i høj grad pigerne, som de er nu, men jeg ser dem også som det, de kan blive.”

Anna Lynge blev i midten af januar kå-ret til Årets Helt 2010 på baggrund af en konkurrence udskrevet af Jyllands-Po-sten og Trygfonden. Blandt de ni andre nominerede var også andre, der frivilligt går langt for at hjælpe udsatte grupper, og derfor betyder prisen rigtigt meget for Anna Lynge, der ved at vinde prisen føler en stor opbakning til sit arbejde.”Det betyder selvfølgelig, at jeg får en fornemmelse af, at det behov, som jeg så for syv år siden, det er der også an-

21

dre, der har set. Så for mig at se, så er det bare en bekræftelse af, at der er nogle piger, der har brug for, at vi er der, og at der er nogen, som ønsker at gøre en forskel.”

GirlTalk har i dag omkring 60 frivillige ungerådgivere, der holder chatten kø-rende. De er mellem 18 og 30 år og fun-gerer derfor som en slags storesøstre på internettet.”Vi er ikke professionelle; vi er ikke tera-peuter, som skal sidde og lave behand-ling på pigerne. Vi skal være med til at motivere dem og hjælpe dem med at bro-bygge til de muligheder, der er i syste-met,” fortæller Anna, der understreger, at selv om hun selv er uddannet psyko-log, er det kun nogle af ungerådgiverne, der har en tilsvarende uddannelse ved siden af. Til gengæld har de alle været til vejledning i, hvordan de bedst muligt hjælper pigerne videre.”Jeg ved ikke, om jeg siger det rigtige til dem, eller om jeg bare tilbyder at lytte på dem. Jeg tror, det er vigtigt, at man viser empati og viser, at man godt kan lide dem. Og ønsker at hjælpe dem i den situation, de står i.”

af katja lund-rasmussen

22

Lav en projektgruppe,eller stil op til HB

Send en mail til NEKTAR, så vikan sprede det glade budskab.Og meld dig under fanerne i HB!

startGør du en forskel?

Ja. Jeg kan ikke lide at forskelsbehandle

Nej

Ja

Føler du selv,at du gør en

forskel?

Næ, egentlig ikke

Er det noget,du har det skidt

med?

Ja, da! Jeg har prøvet, men deter som om, at jeg står alene med mineideer til at ændre tingene til det bedre

Ja, egentlig, nu du siger det

Vil det sige,at du kører på

frihjul?

Vi rykker, for vi skaber resultater

Vi snakker mest. Og spiser kage...

snakker I bare,eller skaber Iresultater?

Flere medlemmer!

Overraskende aktiviteter for pigerne, som aldrig keder sig!

Oplev

elser,

m

etoder og materialer,

der k

om

mer alle landets

gru

pper ti

l gavn!

Jeg d

eltager i

en masse møder

Hvilkeresultater?

Jeg sørger for, at medlemmerne får aktiviteter og oplevelser, der udfordrer og udvikler dem!

Hvordan– sådan cirka –

gør duen forskel?

23

Læs NEKTAR og find ud af, hvad detvil sige at gøre en forskel.

Og start så forfra!

Kom ind i kampen! Frivillige foreninger bygger på folk, der giver et ordentligt

nap med. Hvad venter du på?

Tillykke. Klap dig selv på skulderen!Du gør en enestående forskel for De

grønne pigespejdere!

Ja. Jeg kan ikke lide at forskelsbehandle

Ja, egentlig, nu du siger det

Vi snakker mest. Og spiser kage...

Flere medlemmer!

Overraskende aktiviteter for pigerne, som aldrig keder sig!

VOXPOP

Anette JAppetræner og del af Østeuropaprojektet Jeg har igennem mange år som pigespejder oplevet, at jeg hele tiden selv vokser og udvikler mig gennem udfordringer og nye, spændende opgaver. Jeg har lært rigtig mange ting, som jeg gerne vil give videre til andre. Ved at være træner på kurser i både Danmark og Østeuropa er jeg med til at gøre en forskel, fordi jeg på den måde hjælper andre unge piger og kvinder videre i deres personlige læringsproces, så de vokser som personer og dygtiggøres som ledere.

MAi Moustenpatruljeleder i Haderslev trop

Jeg føler jeg gør en forskel, ved at klæde pigerne godt på, til livet.Give dem nogle redskaber, i form af, være selvstændig, hjælpsom, være positive, og samarbejdsvillig, som de kan bruge i deres liv fremover. Give ud af egen erfaring, så de forhåbentlig kan bruge i de samme situationer de kommer igennem, som jeg har været. Jeg giver nogle piger noget, som ikke alle får andre steder, det kan være alt fra, omsorg, kærlighed, opmærksomhed. men også rent fysisk, lære at binde knob, lave bål, lave en flot lejrplads mm. men føler mest det er psykisk, jeg giver noget. Og der jeg har mest lyst til at give noget. Jeg giver ud af min livserfaring (ikke fordi jeg har særlig meget er jo kun 17 år.) Men det jeg har oplevet ind til nu.

GunHild Hestbæktropleder Hasle Mølle­vang Gruppe og regions­assistent i Region kattegat

At gøre en forskel ligger tit i de små, usynlige ting, som man først opdager langt senere. Jeg tror på, at når jeg udfordrer, lytter og pjatter med mine piger og giver dem ansvar, så udvikler det dem. Jeg gør en forskel i deres udvikling og dermed den måde, de former deres liv på. Forhåbentlig bliver de seje, grønne piger og senere seje, grønne kvinder!I mit arbejde i projektgruppen for pigespejderevent forsøger jeg at være med til at skabe en kæmpe oplevelse for mange piger - og mit ønske er, at eventen kommer til at gøre en forskel i målet om 5000 medlemmer i 2012.

idA enGeltropleder solbjerg gruppe Jeg mener, at jeg gør en forskel i landdistriktet ved at tilbyde svømning. De piger, som er spejdere hos os i Solbjerg, får ikke tilbudt svømning i skolen, og da jeg er udlært svømmelærer og har livredderkursus, tilbød jeg det i vinterhalvåret til spejderne. I første omgang var det fire gange på et spejderår. Nu er det kun to gange om året. Vi betaler for entre til svømmehallen og får hjælp fra forældre med hensyn til kørslen. Ud over svømningen prøver vi at gøre en forskel ved at lægge vægt på sammenholdet hos pigerne. Vi tager på to ture om året, men holder også på de ugentlige møder fast i, at samværet og hvad man har lavet i ugens løb, betyder noget. Derfor bruger vi ca. 15 minutter af hvert møde til hygge og samvær.

24

sådAn GØR de en foRskelnektAR hev fat i fem grønne pigespejdere på sidste års nyborg strand kursus og stillede dem spørgsmålet:”Hvordan gør du en forskel?”

tRine poRRet RAndAHl lARsenorganisationekonsulent de grønne pigespejdere

Jeg synes, at jeg har gjort en forskel som frivillig for De grønne pigespejdere i Kvinderådet, hvor jeg blandt andet har hjulpet til og deltaget på en konference om kvinder og lokalt demokrati. Jeg har mødtes med kvindelige kommunalpolitikere fra Jordan og Marokko og snakket politik og vilkår for kvinder – både i Mellemøsten og i Danmark. Det er lærerigt at mødes under både formelle og uformelle former og udveksle gode historier og erfaringer.

tekst og foto maria nitzsch hastrup

Lyden af børnelatter. Hænder, der rører

ved mit tøj. Solen, der brænder i nakken.

Børnene er næsten nøgne, med bare tæer og

store maver. På vej ind i den malawianske

landsby ligner alt sig selv – også mine følelser.

Fattigdommen er ikke til at skjule, og det hele

ser håbløst ud. I situationen har jeg lyst til at

vende om, tage et fly hjem og glemme alt om Malawi, Afrika

og elendighed – jeg kan alligevel ikke gøre en forskel, for

hvad kan hjælpe så udsatte mennesker som malawianerne?

Livet i Malawi – Esthers livOver halvdelen af Malawis befolkning lever for under 7 kr. om

dagen og derfor i dyb fattigdom. Det betyder, at den enkelte

malawianer er ekstremt udsat, hvis noget går galt. Desuden

får de fleste familier kun et måltid mad om dagen, og bør-

nene kommer ikke i skole.

Esther er 35 år gammel og har syv børn. Hun bor i landsbyen

tæt ved den store Malawisø. Gennem hele sit liv har Esther

levet med en daglig sult og bekymringer om ikke at kunne

give sine børn nok mad. Esther siger altid, at hun har el-

leve børn – fire af hendes børn er nemlig døde af sult som

Da kvindernefik et lån

25

spæde ”men det gør dem jo ikke mindre til mine børn, at de

er døde”, forklarer Esther.

For et år siden ændrede Esthers liv sig til det bedre: En me-

talboks med tre låse ankom til landsbyen. Den simple boks

er nu fundamentet for en låne-spare-gruppe. 20 kvinder i

landsbyen er med i gruppen, som mødes hver uge. I star-

ten lagde de alle meget små beløb i bankboksen, og efter

nogle uger lånte de så pengene ud til hinanden. Tre for-

skellige kvinder har en nøgle til de tre låse, så derfor kan

pengeboksen kun åbnes, når alle kvinderne er samlet.

Desuden har kvinderne fået undervisning af den lokale hjæl-

peorganisation i, hvordan de skal fordele arbejdet og sørge

for, at det er fair for alle.

Nye mulighederEn måned efter låne-spare-gruppen blev oprettet lånte Es-

ther, hvad der svarer til 200 danske kroner. Hun brugte pen-

gene til at tage til Malawisøen og købe fisk næsten direkte fra

mændene med de små trækanoer, som de hver dag tog ud

på søen i for at fiske. Derefter gik Esther mod vejen, der leder

folk ind til hovedstaden Lilongwe. Hver dag kører mange mi-

nibusser, lastbiler og privatbiler på den vej, og Esther fik nemt

solgt fiskene lidt dyrere, end hun købte dem ved søen. Da

hun en måned senere skulle betale sit lån tilbage til penge-

boksen, kunne hun sagtens betale de 200 kroner og stadig

have penge til overs. Forretningen kører.

”Det bedste er, at jeg kan give mine børn mad hver

dag”, fortæller Esther mig. Det er altafgørende, at

børnene får mad nok, for uden nok næring mang-

ler de energi og har svært ved at lære noget i skolen.”

Mad er således en forudsætning for en fremtid – og det ved

Esther godt.

Sammen er vi stærkeUnder mit besøg i landsbyen fornemmer jeg, hvordan kvin-

derne med stolthed viser deres nye rigdomme frem. Én

kvinde har købt en ged, en anden høns, og en tredje er i

gang med at opbygge en køkkenhave. Alt sammen er købt

for penge lånt af låne-spare-gruppen, og alt sammen er fun-

dament for videre udvikling og større selvstændighed. Kvin-

derne er ikke nær så sårbare over for oversvømmelser eller

tørke, der fører til dårlig høst, som de var før.

Esther understreger: ”Og det bedste er, at vi står sam-

men om det. Det er vores drøm at spare nok sammen til

at kunne købe en majsmølle, så vi kan male majsmel.”

Hvis en af kvinderne får problemer med at betale lå-

net tilbage, holdes der møde i låne-spare-gruppen,

som aftaler en afbetalingsordning, så kvinden kan

betale lånet tilbage. Men låne-spare-gruppen i Es-

thers landsby har endnu ikke oplevet noget sådant:

”Det er jo et fælles projekt, så hvis der sker, finder vi ud af

det i fællesskab.”

Alt skal nok blive godt”Når jeg vågner om morgenen, glæder jeg mig til dagen, der

kommer”, fortæller Esther og viser sine hvide tænder frem

i et stort smil. Man forstår det godt. Livet er stadig fyldt af

arbejde, for Esther går stadig i marken, passer børn og går

til søen for at købe fisk, men trods alt er bekymringen om at

skaffe mad til familien væk.

Solen er ved at gå ned, og turen skal til at gå hjem. Jeg går ud

af landsbyen med lette tanker. Hjælpen nytter og giver kvin-

derne mulighed for at gøre en forskel for deres børn. Børnene

kan vokse op med lidt mere mad, lidt bedre uddannelse og

lidt større håb for fremtiden. Da bilen kører væk fra lands-

byen, løber børnene efter og vinker. Lyden af børnelatter.

26

Kritikken af mikrolån

I slutningen af januar sendte DR den kritiske do-kumentar ’Fanget i mikrofinans’. Der fortælles om, hvordan mikrolån fanger nogle fattige i en gældsspiral. Lennart Skov-Hansen, som har været udsendt for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi, forklarer: Låne-spare-grupper bestående af små grupper på ca. 20 kvinder fungerer generelt godt - såfremt disse grupper over en rimelig lang periode modtager nødvendig vejledning og en vis overvågning. Denne vejledning og overvågning foretages af Folkekirkens Nødhjælps lokale partnere i Malawi. I de typer mikrolån, der bliver kritiseret, er der typisk foregået en overbelåning til den pågældende person, d.v.s. der har været dårligt tjek på, hvad låntageren egentlig har råd til at låne. Dermed er personen blevet fanget i en gældsspiral. I en låne-spare-gruppe som den i Malawi kender låntagerne hinanden og hinandens formåen. Derfor sker det sjældent, at en gruppe tillader en enkeltper-son et lån, som vedkommende ikke har en chance for at tilbagebetale.

27

28

Vær grundig og gerne anderledes, når du skal rekruttere frivillige til din trop.Sådan lyder et godt råd fra tropleder Isabell Munch-Olsen, der har benyttet frivilligjob.dk flere gange i gruppens søgen efter frivillige til de grønne pigespejdere i Lyngby-Lundtofte gruppen.

Senest fordi gruppen mangler ekstra hænder til at løfte lederarbejdet i gruppen. Under overskriften ’Udnytter du dit fulde poten-tiale’ søger de således en kvalificeret frivillig medarbejder til at videreføre den grønne pigespejderånd. Har du set annoncen, og hvad tænkte du?Isabell Munch-Olsen bliver også kaldt Isa, og her fortæller hun om sine erfaringer med brug af frivilligjob.dk. Hun forklarer, at de har modtaget én henvendelse på jobbet, som de slog op på frivilligjob.dk. ”Det er en ung pige, der har meldt sig under

fanen. Det er dejligt, at hun er startet, for hun giver en ekstra hånd med ved vores møder og hjælper tilmed pigerne.”

Isas råd til andre spejdergrupper, der vil rekruttere frivillige via frivilligjob.dk, er at skrive anderledes og være seriøse for at skabe opmærksomhed omkring spejderarbejdet. Det gælder om at skille sig ud, fordi der er mange, der slår det samme op. Hun forslår også, at man uddyber informationerne omkring arbejdsopgaverne og omfanget, sådan at de frivillige kan læse om jobbet og danne sig et indtryk af, om det er et sted, de har lyst til at være frivillige. Hun er godt klar over, at hun ikke har opskriften på den perfekte annonce, men hun håber alligevel, at andre spejder-grupper vil bruge frivilligjob.dk i deres rekrut-tering og tager hendes råd til sig. Isa siger videre, hvad gruppen ellers har slået

op af annoncer på frivilligjob.dk. ”Det er events, en daglig leder og et projekt.” Isa ud-taler, at ”der er jo altid rum til en, der gerne vil lave en fed weekend, eller en, der kan komme en gang til noget, hun har planlagt.”Isa forklarer videre, at hun til hver en tid vil anbefale andre spejdergrupper at bruge frivil-ligjob.dk til at rekruttere nye frivillige til deres spejdergruppe, om det så kun er til et enkelt arrangement eller for en længere periode. Hun tænker også, at hun i fremtiden kan rekruttere frivillige til produktion af en folder eller noget it-arbejde og ikke kun nødvendig-vis til afholdelse af møder, weekendture eller lederarbejde i spejdergruppen.

Isa afslutter med at ønske andre spejdertrop-pe held og lykke med at rekruttere frivillige til forskellige arrangementer via frivilligjob.dk og opfordrer dem til at bruge frivilligjob.dk.

Brug frivilligjob.dk,når du skal rekruttere til din trop

29

Fakta om frivilligjob.dk:• Typiske jobs på portalen: besøgsven,

webmaster, telefonrådgiver

• Der er annoncer fra idræts-, humanitære, kultur-, natur-, og miljøforeninger

• Hjemmesiden har 30.000 besøgende pr. måned. Der er knap 234 foreninger på frivilligjob.dk

• Du kan finde frivillige, der er gode til: jura, kommunikation, it.

• Hver måned er der knap 500 ansøgninger fra frivillige til foreninger.

Gode råd til dig som for-ening, når du rekrutterer:• Vær åben for nye muligheder for at re-

kruttere frivillige via frivilligjob.dk Tag imod den frivillige, og involver perso-nen i foreningens fællesskab

• Vær ærlig omkring jobbet og opgaverne

• Det, den frivillige får ud af at engagere sig (kurser, socialt samvær og fællesskab, at gøre en forskel, det gode ved at være frivillig) bør fremgår af opslaget

• Husk at sætte et tidsperspektiv på op-slaget

Hvad er frivilligjob.dk?• Frivilligjob.dk er Danmarks største

rekrutteringsportal for frivillige og for-eninger.

• Frivilligjob.dk har to formål: At gøre det nemt for danskerne at finde et frivilligt job og samtidig lette foreningers arbejde med at rekruttere frivillige online.

• Frivilligjob.dk er et godt sted at starte. Her er det både gratis og effektivt at an-noncere efter frivillige.

• Læs mere på http://www.frivilligjob.dk

• Har du behov for hjælp til at komme i gang med at bruge frivilligjob.dk, så er du velkommen til at kontakte frivlligjob.dk pr. mail: info@frivilligjob.dk

tekst kamilla sarossyfoto sanne vils axelsen Kamilla Sarossy er kommunikationsmedarbej-der hos Frivillig Centre og Selvhjælp Danmark. Hun er selv tidligere pigespejder.

30

Verdenspige-spejderenCharlotte Hjorth - De grønne pigespejderes internationale commissioner

I daglig tale kaldes hun bare for korpsets IC’er. Det er en mere mundret forkortelse af den engelske titel, der på dansk betyder ”international kommit-teret.” NEKTAR har bedt Charlotte Hjorth fortælle om sit arbejde med at bringe De grønne pigespej-dere tættere på alle verdens pigespejdere. Med blikket rettet mod verden”IC’eren er den, der holder styr på alt det interna-tionale i korpset. Jeg holder øje med, hvilke kurser

i udlandet vi skal sende folk af sted på og har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker for resten af verdens spejdere. Jeg holder kontakt med WAGGGS i Europa og WAGGGS verden,” forklarer Charlotte Hjorth, som har et netværk med mange IC’ere fra andre landes spejderkorps.

Tæt på prinsessenI verdenspigespejderorganisationen WAGGGS kan der kun være én medlemsorganisation per med-lemsland. Det betyder, at De grønne pigespejdere ligesom DDS’ og Det Grønlandske Spejderkorps’ piger er medlem gennem paraplyorganisationen Pi-gespejdernes Fællesråd, som prinsesse Benedikte er formand for.Herigennem har Charlotte Hjorth også et godt samarbejde med de internationalt kommitterede fra DDS, Baptistspejderne og den grønlandske IC’er.

Uforglemmelige oplevelserCharlotte Hjorth fortæller, at man som rejsende spejder får nogle oplevelser, man ikke ville have fået som almindelig turist.”Det største ved at deltage i internationale arran-gementer er den velvilje og det venskab, som man bliver mødt med af alle spejdere. Selv om vi ikke taler samme sprog og har forskellige religioner og kulturer, så har vi det kæmpe fællesskab, der lig-ger i at tilhøre den samme verdensomspændende bevægelse,” siger hun.”Jeg har mødt spejdere fra hele verden, der i bund og grund kæmper for præcis det samme som mig.”

Nummeret på en indisk chaufførHun husker tydeligt, da hun på Pax Lodge i London deltog i WAGGGS’ internationale lederud-viklingsprogram (WLDP – WAGGGS Leadership Development Programme.)”Vi var sammen fra alle verdensdele for at udvikle vores egne lederkompetencer. Det var en meget speciel oplevelse at udvikle sig sammen med folk

fra hele verden. Vi sad alle med tiaraer på og fik besked på, at vi hver især skulle tænke: ”I am born as a princess”. Charlotte Hjorth har på sine rejser rundt i verden mødt en masse spændende mennesker og også oplevet sære ting. På en rejse i Indien, hvor hun var turleder for en tværkorpslig gruppe, fik hun for eksempel udleveret telefonnummeret på den lidt ældre indiske chauffør, der transporterede gruppen rundt. Han sørgede også for, at Charlotte havde et billede af ham på sin mobiltelefon som et evigt minde, husker hun.

Rejs ud – Sådan gør duHvis du også har fået lyst til at trække i unifor-men og rejse af sted for at opleve verden som spejder, så har Charlotte Hjorth en klar opfordring:”Helt konkret kan man kontakte mig, hvis man gerne vil have en international spejderoplevelse. Om det så handler om at arbejde på et verdens-center, tage på lejr med sin gruppe i udlandet eller rejse med sin familie til verdenscentrene – så kan jeg hjælpe på den ene eller anden måde,” lover hun.Den grønne IC’er lægger ikke skjul på, at hun hellere end gerne prøver at lokke spejdere til at tage til udlandet for at opleve en ny vinkel på spejderarbejdet. ”Den internationale dimension er ekstremt vigtig for at få et bredt syn på spejderarbejde og et godt kendskab til andre kulturer. Spejderverdenen er en unik indgang, der kan føre direkte ind i folks hjem og hjerter. Når man møder en spejder fra et andet land, kender vi ligesom allerede hinanden, fordi vi begge er spejdere,” siger Charlotte Hjorth.

Grønne pigespejdere, som har været sendtud i verden i 2010

Sidste år var ca. 25 grønne pigespejdere udsendt for korpset.

Rejserne gik blandt andet til:Jordan, for Dansk Kvindesamfund

Indien, WLDPFirenze, Growth network

Island, ungdomskonference Bruxelles, EuropakonferenceSchweiz, WLDP på Our Chalet

Mexico, FN’s ungdomsdelegeretmødeIsland, NOPOLK

Athen, The Academy Færøerne, Ung i Norden

England, Young Womens World ForumMexico, WLDP

Mexico, COP 16Desuden har 8 grønne pigespejdere deltaget i Discover Your Potential – et gratis tværkorp-sligt kursus for internationalt interesserede.

Læs mere på pigespejder.dk

Rejs-ud-som-spejder

31

Charlotte Hjorth• Født 26.09.81• 1988 Indmeldt – men var på min første landslejr

med KFUK-spejderne, før jeg var fyldt 1 år (1982).

• 1998-2005 Tropassistent i Strandmark, Hvidovre• Fra 2005 Tropleder i Strandmark, for lige nu 18

fantastiske piger • 2005-2007 Studenterhjælper i Webfryd og på

korpskontoret • Siden 2005 Udsendt som repræsentant for

korpset til Jordan med DUF, Indien på lead and advocate kursus, US Girl Scouts over seas leder-kursus i Tyskland, WLDP seminar i London, Pax Lodge, NOPOLK på Færøerne,

• 2005-2009 Suppleant til Styrelsen i DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, Udvalgsmedlem i udvalg for internationale i DUF

• 2006- 2007 Med i internationalt team på LIV07 • 2007 Projektleder på årsmærket 2008 • 2006-2008 Medlem af regionsledelsen i region

Øresund• (2007-2008 i træning som IC’er hos Merete

Emcken )• Fra 2008 IC’er • Fra 2008 indsuppleret i HB som IC’er• 2009 3 måneder som frivillig på Our Chalet I

Schweiz• 2009 Nordisk spejderkonference i Sverige • 2009 Turleder på tur til Sangam i Indien • 2009 IC forum på Malta• 2010 Europakonference i Belgien

• Charlotte Hjorth har boet et år i Schweiz som au pair i den fransktalende del og læst et semester i den fransktalende del af Canada.

• Uddannet bachelor i engelsk og fransk erhvervs-sprog og har en kandidatgrad i IT, kommunika-tion og design.

• I sit civile liv arbejder Charlotte Hjorth for tiden som lærer på en folkeskole, hvor hun underviser i fransk og engelsk.

Vidste du at:

De grønne pigespejdere er involveret i projekter i det sydlige Afrika og i Bellarus. Desuden har vi igennem Pigespejdernes Fællesråd et projekt i Østeuropa.

Tre grønne pigespejdere er medlem af arbejds-grupper i WAGGGS Europe, der også har en grøn pigespejder ansat.

Dronning Ingrids Rejsefond støtter pigespejdere under 30 år, der gerne vil på kursus på et af verdenspigespejdercentrene. Læs mere på What’s up siderne sidst i bladet.

32

Udsendti uniform Tekst og fotos: Monica Hald

I august 2010 deltog jeg i World Youth Conference som repræsentant for De grønne pigespejdere. Det var første gang, jeg rejste uden for landets grænser som spejder, og det var en stor udfordring, men også en stor chance for at påvirke den verden, jeg lever i.

World Youth Conference var et arrangement i forbindelse med FN’s International Year of Youth (aug 2010-aug 2011). Arrangementet blev holdt i Mexico og bestod af en konference for unge (23.-

25. august 2010) og en konference for politikere og statsmænd (25.-27. august 2010). Formålet med konferencen for de unge var at lade de unge påvirke arbejdet med FN’s 2015-mål. Vi vil være med til at redde den verden, vi selv skal leve i. Vi arbejdede med 12 forskellige emner og beskrev vores forventninger til FN, til verdens regeringer, til foreninger og organisationer, til det civile samfund og til os selv og andre unge. Det hele skulle ende med en deklaration, som statsmændene arbejdede videre med på deres konference.

I WAGGGS’ tjeneste Til ungdomskonferencen kunne der deltage to fra hvert land. Jeg ved ikke, hvor mange ansøgere der var fra Danmark, men jeg blev udvalgt ligesom Rasmus Johansen fra DUI-leg og virke. Det var den mexicanske regering, der stod for rejsen og billetter, så derfor rejste vi ikke sammen. Jeg modtog min billet omkring 40 timer inden, jeg skulle af sted, men det var ingenting i forhold til

Wei Li, der modtog sin billet på vej til lufthavnen, eller Yvonne, der kun nåede frem på konferencens sidste dag. Jeg ankom til mit hotel kl. 4 om morgenen lokal tid – tre timer inden morgenmad! Jeg følte mig ret ensom og langt væk hjemmefra. Ved morgenmaden kom tre glade piger pludselig gående og spurgte, om de måtte sidde ved mit bord. De havde alle hver sit tørklæde på, og jeg følte mig reddet. Det var Jennifer fra Girlscouts USA, Cheryl fra Girlgui-ding UK, og Jeanelle fra Malta. Vi faldt hurtigt i snak, men ingen af os vidste helt, hvad vi kunne forvente af dagen i dag.Rebecca Munro, der er communications and advo-cacy director i WAGGGS, kom ind i restauranten og hilste på os med ordene: ”Naturligvis er I sendt af jeres nationale organisationer, men vi har brug for, at I repræsenterer WAGGGS ved denne konference. Hvis I vil det, så holder vi teammøde i aften ved

aftensmaden. Hav en god dag.” Så gav hun os hver en WAGGGS-pin til vores tørklæder og gik igen.

Deklarationen bliver til Mandag formiddag deltog jeg i et seminar om kønsligestilling og mindretallets rettigheder, det samme emne, som Tænkedag 2011 handlede om. Deltagerne formulerede en række udsagn til den fælles deklaration, for eksempel om handicap-pedes, homoseksuelles og kvinders rettigheder. Senere deltog jeg også i et kort seminar om undervisning.Tirsdag formiddag forløb med seminarer på samme måde som mandag, og om eftermiddagen mødtes alle konferencens deltagere til den store forhand-ling. Det var her, deklarationen til statsmændenes konference skulle læses igennem og godkendes ned til mindste detalje. Der var planlagt afslutnings-middag kl. 18.00, men da vi kl. 20.00 kun var gen-nem 7 ud af 12 emner, blev planen ændret. Vi fik en halv times pause, fandt noget mad og mødte så ellers op igen. Ca. kl. 23.30 forlod vi salen, helt øre

i hovederne. Men ikke en eneste delegeret forlod salen før tid, alle blev og kæmpede for at blive hørt. Det var en stor oplevelse at være sammen med så mange unge, der virkelig brænder for at gøre en forskel her i verden!

Frivillige brændte for sagen Hele konferencen havde tre hovedsprog, og alt, hvad der blev sagt og skrevet på ét sprog, blev simultant oversat til de to andre. Dét var virkelig imponerende! Sent tirsdag aften, da vi sad i forhandlinger, blev de professionelle tolke nødt til at tage hjem. Efter et øjebliks panik begyndte de frivillige hjælpere at tilbyde deres hjælp. Dermed fik vi oversat resten af aftenen også. Det gik ikke helt ligeså stærkt, men det var meget, meget imponerende. I det hele taget var en af de mest imponerende oplevelser at se de unge frivillige hjælpere. De kom fra hele Mexico og var blevet nøje udvalgt. Jeg mødte en pige, der var ked af, at hendes veninde ikke var blevet udvalgt. Men som en af de andre frivillige sagde: ”Hun skal nok få mad et andet sted.” De frivillige var nok den mest positive oplevelse ved hele turen. De var på 24 timer i døgnet, og de blev ved, indtil problemet var løst. På et tidspunkt ønskede jeg at finde ud af, hvilke danske deltagere, der kom til regeringskonferencen. En frivillig ved navn José hjalp mig hen til en ansat, der stod bag en computer og så vigtig ud. Jeg stillede mit spørgsmål på engelsk, og José oversatte til spansk. Den ansatte så længe på mig, så på sin computer – og så vendte han om og gik! Det var deres måde at håndtere spørgsmål, de ikke kunne svare på. José forklarede mig, hvad der skete, og hjalp mig med at finde en anden ansat, indtil jeg havde fået svar på mit spørgsmål!WAGGGS havde ligesom mange andre organisatio-ner en stand, hvor de præsenterede deres arbejde med FN’s 2015 mål. Den blev passet af lokale pigespejdere og ansatte fra verdenscenteret Our Cabana. De gjorde også en stor, stor indsats for at give de besøgende en god og lærerig oplevelse.

Sejr for de unge Onsdag startede statsmændenes konference, og vores deklaration blev overrakt. Det foregik ved et arrangement, der blev simultant oversat til engelsk, spansk, fransk og tegnsprog. Statsmændene godkendte hele deklarationen, på nær opfordringen til lovliggørelsen af abort. Det var naturligvis et lille knæk, især for en grøn pi-gespejder fra Danmark, men derudover var det en KÆMPE sejr. De kunne jo have valgt at skrotte det hele og lave deres egen deklaration. Deklarationen blev herefter overgivet til FN og blev diskuteret på deres topmøde i september.

En kæmpe oplevelse Onsdag aften holdt WAGGGS en ”side-event”. Vi fik en time til at fortælle fremmødte journalister og andre interesserede, hvad det er, pigespejderi giver piger og unge kvinder i hele verden. Her fortalte jeg min historie om, hvordan spejder har ændret mit liv – i en mikrofon, på engelsk og foran 200 mennesker!

Rejs-ud-som-spejder

Jeg står mellem to mexicanske pigespejdere. Maria (til venstre) læser på universitet og var så heldig at blive udvalgt som frivillig. Hun var supergod til engelsk (og naturligvis også til spansk) så vi havde vores egen lille private tolk.

33

Torsdag og fredag havde vi ”fri” og brugte tiden på at se den lokale by. Fredag tog Cheryl og jeg til Our Cabana sammen med de ansatte derfra. Det var en spontan og rigtig fed oplevelse, og det var en perfekt afslutning på en meget oplevelsesrig uge!

FN har udnævnt året 2010/2011 til Inter-nationalt ungdomsår (International Year of

Youth) World Youth Conference fandt sted i Leon,

Mexico, 23.-27. August 2010. I alt deltog 208 delegerede fra 153 lande.

Ud af de 208 delegerede var 11 pigespejdere. Der skulle have været 17 pigespejdere, men 6 af de afrikanske delegerede modtog deres

billet så sent, at de ikke kunne nå at få visum. Yvonne fra Østafrika nåede frem på konferen-

cens sidste dag. Du kan læse om FN’s 2015-målsætninger på

www.2015.dk

På sommerlejr i PortugalTekst: Kristina Ahm

70 katolske pigespejdere, portugisiske familier, lejrplads med vinmarker som nærmeste nabo, shopping, hike i 40 graders varme, skovbrande på tæt hold og en hel masse hvidt brød var bare få af de mange ting, som 10 pigespejdere fra Borup trop stiftede bekendtskab med, da de i sommeren 2010 var 10 dage i det nordlige Portugal.

Destination: PortugalEn sommerdag sidste år mødtes spændte spejdere, forældre og ledere i Kastrup Lufthavn. 8 piger og 2 ledere skulle efter langs tids forberedelse på sommerlejr i Portugal. Efter kys og kram var vi af sted. Vi skulle først mellemlande i Paris, hvorefter

vi skulle flyve til Vigo, en lille lufthavn i Spanien. Herefter gik turen med bus over grænsen til Portugal til byen Vieanna De Castello, en større by i Nordportugal. Da vi ankom med to timers forsinkelse, kl. 1 om natten, stod 12 utroligt glade portugisiske pigespejdere og ventede på os. Under en pavillon ved havnen blev vi budt velkommen med hjemmelavede portugisiske specialiteter, taler og nysgerrige spørgsmål.

I familiens varme skødDe første tre dage blev vi indlogeret hos de por-tugisiske spejdere, hvor vi skulle bo med dem og deres familier i Viaenna de Castello. Hos de forskel-lige familier blev vi overøst med mad og nysgerrige spørgsmål fra forældre og søskende, som ville vide en masse om Danmark.

Efter få timers søvn mødtes vi inde i byen. Et par af de portugisiske piger havde en veninde med, som rigtig gerne ville møde os. Vi fik en rundtur til kirker, museer og en snak om, hvordan det er at være spejder i henholdsvis Danmark og Portugal.

De fortalte, at de havde møder i weekenderne og var aldersopdelt, så man havde møder med piger på samme alder som en selv. De forskellige spejderkorps i Portugal har en skarp opdeling mellem piger og drenge; der findes pigespejdere og drengespejdere. De arbejder ikke sammen, som man for eksempel ser det herhjemme med KFUM-spejderne. De har på samme måde som De grønne pigespejdere et fokus på, at unge piger skal

lede andre unge piger, og de vil gerne give piger mulighed for at udvikle sig selvstændigt i fæl-lesskab med andre piger. Den dag spiste vi vores medbragte frokost i en lille park. Senere stod den på lidt shopping, tøsehygge og en tur til stranden.

Ankomst til lejrenEfter de første tre dage gik turen mod lejren i bus sammen med de portugisiske spejdere fra byen. Ca. kl. 10 standsede bussen ved en lille grusvej, og her skulle vi af. Store som små piger hoppede ud, tog deres tasker på ryggen og begav sig af sted. En lille kilometer senere ankom vi til en gård omrin-get af vinmarker. Lejrpladen var på toppen af en bakke med udsigt til vinmarker, bjerge og en flod. Lejrens tema var ”Østen”, og hver aldersgruppe fik et land eller område i Østen, hvor de skulle ”komme fra”. Vi hørte til roverne og kom fra Japan og Tibet. Efter at have samlet vores kæber op fra jorden (vi tabte dem over de smukke omgivelser, da vi ankom), pakkede vi ud og begyndte at bygge lejren op.

Lejrliv på portugisiskDen lejr, som vi var med på, var en Regionallejr for alle pigespejdere fra det nordlige Portugal. Vi var omkring 70 spejdere i alt, de yngste var ca. 5 år, og de ældste var i midten af 40’erne. Aldersgrupperne havde hver deres lejr og havde aktiviteter hver for sig. Det var sjovt at opleve, hvordan specielt de små piger kiggede på os, som om vi var en slags turistattraktion. De kom ofte over og sagde ”hello” og løb så væk igen. Med tiden blev alle mindre generte, og kommunikationen voksede dag for dag.

Foran scenen. Tirsdag aften i pausen i forhandlin-gerne.

34

Selv om langt fra alle kunne engelsk, ville alle me-get gerne snakke med os, og vi fandt hurtigt andre måder at kommunikere på end med sprog.

Toiletter af paller og plastikDe portugisiske spejdere bygger lejr på nogenlunde samme måde, som vi gør i Danmark. Dog var alle bålstederne samlet et sted på grund af brandfare. Vi havde omkring 40 graders varme alle dage i løbet af lejren, og alt var utroligt tørt. Bålstederne skulle derfor ligge et sted, hvor brandfaren var mi-nimal, og ilden hurtigt kunne slukkes. Bålstederne var på en eller anden forunderlig måde bygget op af noget, som ikke var meget større end pinde, og som ved første øjekast lignede noget, som ville falde sammen efter et par timer. Overraskende nok overlevede begge vores bålsteder hele ugen. Når man skulle i bad, foregik det i én stor kabine under trækronerne, iført badetøj og med sæbespåner som følgesvend til både krop og hår. Toiletterne var halvanden meter dybe huller med paller på tværs, kabinerne var lavet af sort plastik, og der foregik mange underholdende samtaler her. Primitive udfordringer, dog uforglemmelige oplevelser.Varmen var ikke til at komme uden om. Vi var så heldige, at vejret var helt fantastisk alle dage. Dog var det en tilvænningssag med 40 graders varme stort set fra man stod op, til man gik i seng. Om aftenen var insektstik den eneste grund til at tage en langærmet på.

HikeEfter et par dage på lejren skulle vi, sammen med de portugisiske spejdere vi boede med, på hike i området. Hiken var på forhånd planlagt af de portugisiske ledere. Vi startede med en rundvis-ning på en dæmning ved floden, herefter spiste vi frokost, og så begyndte vi at gå. Vi skulle selv sørge for at finde vores aftensmad, hvilket vi i første omgang syntes var lidt af en udfordring. De portugisiske piger så det dog overhovedet ikke som en udfordring, og vi fik uden nogen proble-mer mad af fremmede mennesker. Vi var virkelig

overraskede over, hvor venlige og hjælpsomme alle mennesker var.

Bjergvandring og skovbrandSelve gåturen var rigtig hård, specielt første dag. Det gik kun op, op og op. Og de 40 graders varme gjorde det ikke nemmere. Da vi endelig kom frem til stedet, hvor vi skulle spise, var det allerede ble-vet mørkt, og vi var trætte. Lederne have lånt en tønde, som der blev lavet bål i. En times tid senere var der mad. Måltidet bestod både af pasta, kar-tofler, vi selv havde fundet, tun, kogt blæksprutte (som specielt de portugisiske pige var glade for, vi syntes, den var en anelse ulækker!), majs, løg og salte chips. Efter vi havde spist, gik vi med ny energi et par kilometer hen til en skole, hvor vi skulle sove, og efter vi havde spændt en presen-ning ud mellem nogle træer, kunne vi endelig sove.Næste dag blev vores rute omlagt flere gange, da det område, vi gik i, var stærkt ramt af skov-brande. Vi var kommet godt af sted, da vi pludselig så, at der lige til højre for os kom røg op fra skovbunden. Vi holdt en pause, men de portugisi-ske ledere lånte en telefon hos en lokal for at ringe til brandvæsenet. Da de kom tilbage, fortalte de, at der i øjeblikket var omkring 60 skovbrande i området, så brandvæsenet ville komme, så snart de havde mulighed for det. Vi lagde endnu en gang ruten om og kom endelig sikkert ned til den by, som var sidste stop, inden vi skulle hjem til lejren. Her badede vi i floden og slappede af, inden vi gik de sidste kilometer hjem. Om aftenen havde vi udsigt til en skovbrand, som var ude af kontrol på et bjerg på den anden side af floden. Skræmmende, men de portugisiske spejdere fortalte, at det stort set ikke var til at undgå, når det var så varmt.

AfskedPå lejrens sidste aften var alle lejrens deltagere klædt ud efter hvilken del af østen, de kom fra. Alle havde i løbet af dagen forberedt et indslag, som de viste for de andre. Vi havde i løbet af ugen lært de portugisiske spejdere sanglege, som vi havde med hjemme fra Danmark, så nu gik næsten alle og

sang ”Pill Banana, Pill, Pill Banana”.Vi tog afsked med de portugisiske spejdere sent om natten, nogle med tårer i øjnene, men alle med store smil på læberne.Vi havde en helt fantastisk lejr og fik nye venska-ber på trods af sprogforskelle og landegrænser. At være ung og spejder i Portugal er ikke specielt anderledes end i Danmark. Alle var utroligt imø-dekommende og meget nysgerrige på, hvem vi var, og hvordan vi gjorde i Danmark. Det var sjovt at se, hvordan spejderarbejde i Danmark og Portugal ikke var specielt anderledes fra hinanden, og vi er kommet hjem med uforglemmelige oplevelser og kan kun anbefale andre at tage af sted. Vi håber på, at vi måske får besøg af vores portugisiske veninder til den store fælleslejr i 2012.

Verden ledes af dem, der møder opTekst og fotos: Gunhild Hestbæk og Agnete Harboe

To grønne pigespejdere var med, da Færøerne sidste år indbød til Ung i Norden – en konfe-rence for unge skandinaviske spejdere.

En tidlig morgen lige før efterårsferien trop-pede vi – Agnete og Gunhild – op i lufthavnen i København. Mens andre tog på Unglederkursus, havde vi fået chancen for at tage af sted til Ung i Norden, der i 2010 skulle foregå på Færøerne. Selvom disse grønne øer er en del af Danmark, var de endnu et hvidt område på vores indre landkort, og vi ankom derfor spændte til lufthavnen. Hver med sin røde kuffert, grønne uniform og for Agnetes vedkommende en smart, lille nederdel, der signalerede temmelig meget cityscout, ifølge en af de svenske spejdere! Ung i Norden er et arrangement for unge spejdere mellem 17-23 år fra hele Skandinavien, der både er aktive ledere og er interesserede i internatio-nalt spejderarbejde. I Kastrup mødtes vi med de andre spejdere for at følges med dem til Færøerne, men på grund af dårligt vejr var vores fly forsin-ket næsten 6 timer. Heldigvis var vi i godt selskab,

Rejs-ud-som-spejder

Et kamera, to ildsjæle

35

og ventetiden blev brugt på at lære hinanden lege midt i transithallen.

For rullende kameraTemaet for dette års Ung i Norden var kom-munikation og indflydelse, og hjemmefra havde vi forberedt et kort oplæg om vores korp’s�kommunikationsstrategi. En journalist lærte os, hvordan man får sit budskab ud på kort tid, og vi blev udfordret i at præsentere et budskab på 1 minut foran et rullende kamera – det er svært!Vi blev også klogere på WAGGGS og WOSM, og på hvordan vi selv kan få indflydelse på internatio-nalt spejderplan. Det kan siges meget enkelt: �The world is run by those who show up� (Verden ledes af dem, der møder op)! Indimellem foredrag og workshops oplevede vi den flotte færøske natur, når vi legede samuraileg udenfor, klatrede på en stejl bjergside i solopgan-gen og holdt lejrbål ned til fjorden. De færøske spejdere råber til lejrbål ligesom os, men de har et helt særligt råb, som det vist er svært at kopiere herhjemme: Alle skriger GIRAF på samme tid – og 4 sekunder senere kan man høre ekkoet fra den anden side af fjorden, næsten som om der sad en flok spejdere og råbte tilbage.Vi var de første par dage på spejdercenteret Selatrad, hvor der var plads til både powerpoint og fåreslagtning. De sidste to dage boede vi i KFUK’s hus i Thorshavn, hvorfra vi tog ud og udforskede denne verdens mindste hovedstad. Om dagen med GPS og diskussionsoplæg – og da det blev mørkt, fandt vi en øl på en hyggelig bar downtown.

Tips og tricks på tværsDet var en intens oplevelse at udforske det nor-diske spejdersamarbejde sammen med de andre unge, der også var fulde af ideer og holdninger til, hvordan det skal gøres. Vi var alle enige om, at det er vigtigt, at spejderkorpsene samarbejder på tværs af landegrænser, både for at kunne udveksle succeshistorier og for at skabe kendskab og fællesskab korpsene imellem. F.eks. har norske spejdere startet grupper op på universiteterne, og på Island har man medlemsfremgang efter succes

med sommeraktiviteter for børn. Måske kunne vi i Danmark lære noget af dette? I løbet af dagene på Færøerne fik vi idégenereret og diskuteret os frem til, hvordan Ung i Norden skal foregå i fremtiden, så det kan være et ar-rangement, der giver unge spejdere lyst til at engagere sig mere, lokalt og globalt. For os selv var det en øjenåbner i forhold til nordisk samarbejde. Vi havde f.eks. aldrig hørt om Nordisk Samarbejdskomité før. De arbejder for at styrke den enkelte spejders tolerance og forståelse for andre kulturer og engagement for internatio-nale spørgsmål, samt for et aktivt erfaringsud-bytte mellem de nordiske spejderkorps – og det er jo essentielt, når det handler om Norden! Ved selv at deltage på Ung i Norden fik vi udvidet vores spejdernetværk med en masse søde, sjove, kloge og spændende spejdere fra hele Norden. Det var skægt at opdage, hvor meget vi lignede hinanden, og hvor meget vi kunne forstå hinanden, selvom vi nogle gange måtte ty til engelsk, når der opstod sproglige misforståelser. Nordmændene og svenskerne var desuden enige om, at dansk er et

meget mærkeligt sprog! For det meste snakkede vi skandinavisk sammen – et miks af de nordiske sprog, så alle kunne følge med. Når man bare øver sig, er det faktisk ikke så svært at snakke med en nordmand, men med finner og islændinge kan det dog ofte kræve, at man slår over i engelsk.

Fåreslagtning for begyndereEn af de meget anderledes oplevelser, vi havde, var at slagte et får. Det var en grænseoverskridende oplevelse, hvor vi måtte glemme alle tanker om, hvor nuttede får er, og i stedet betragte det som en råvare. Formanden for et af de færøske spejder-korps har selv mange får og ledte os kyndigt igennem processen med at tappe blodet, afpelse, lave udskæringer og rense de forskellige dele, så mest muligt på dyret kunne bruges senere til mad. Samme dag kunne vi smage frisklavet blodpølse, og den sidste aften holdt vi festmiddag med færøske specialiteter: Får på 7 forskellige måder, hval, fårehoved, fisk og masser af kartofler! Da flyveren startede motorerne på den meget korte færøske startbane og vendte næsen mod København, var det med bevidstheden om, at så mange unge som muligt skal opleve det fantastiske i at være engagerede i spejderarbejde, nationalt som internationalt. Alle har potentiale til at gøre en forskel, og ved hjælp af arrangementer som Ung i Norden kan vi hjælpe unge spejdere med at op-dage deres potentiale og omsætte det til rendyrket engagement i verden.

Ung i Norden, forkortet UiN, afholdes af Nordisk Samarbejds Komité

• UiN afholdes hvert 2. år, og værtskabet går på skift mellem de nordiske lande

• Færøerne var vært i 2010, Norge er i 2012• Unge mellem 17-23 år mødes for at udveksle

erfaringer samt få nye kompetencer ogoplevelser

Agnete slagter det nuttede får, der senere blev til blodpølse.

Gruppebillede af Ung i Norden deltagerne – en kold fornøjelse

36

unglederKurses 2011unglederkurserne havde debut i en kølig og blæsende ef-

terårsferie i 2010, og forberedelserne til anden omgang

er allerede i gang. Den nye projektgruppe tæller flere

gengangere, og her fortæller tre af dem, hvorfor de har

kastet sig ud i det og om at gøre en forskel:

smil, også kendt som Charlotte Carstensen, fra Skt. Jakob

Gruppe på Østerbro, har masser spejdererfaring i rygsæk-

ken og er til daglig spireleder og med i regionsledelsen i

Øresund. Smil skal for anden gang være projektleder for

Unglederkurserne. Hun besluttede i efteråret 2009, at hun

gerne ville være med til at præge korpsets nye uddannel-

seskoncept og er slet ikke færdig med opgaven. ”Det tog

et par dage med 1000 tanker, inden jeg sagde ja, for jeg

syntes, det var en meget stor opgave, som jeg ikke var sik-

ker på, at jeg kunne klare,” siger hun om den første tøven.

”I dag er jeg glad for, at jeg tog udfordringen op, for jeg har

lært så usandsynlig meget om mig selv.”

monica Hald er rejst over vandet fra Nexø gruppe for at

være Gi’-et-år-spejder på Korpskontoret og patruljeleder på

Frederiksberg. Hun var med i staben på det første Ungle-

der3 og er nu klar til arbejdet i projektgruppen: ”fordi det er

fedt at se pigerne vokse så meget på den korte tid, se dem

blive bevidste om deres evner og muligheder som grønne

pigespejdere”, forklarer hun. Monica kom med i staben i

2010, fordi hun der kunne få mulighed for at planlægge

og afholde kursusmoduler inden for sine interesser – som

fx omverden og forkyndelsesemner. ”Jeg får noget ud af at

være med til at planlægge et kursus/arrangement, som lyk-

kes, og at være i en stab med en masse engagerede og

positive mennesker”, begrunder hun.

Yngst i den nye projektgruppe er camilla Ingerslev, pa-

truljeleder i Lyngby gruppe. Camilla klarede fire dage med

moduler, madlavning, kulde og meget lidt søvn på det før-

ste Ungleder3 og er nu projektgruppens ’føl’. Strabadserne

på Spejderklinten i efterårsferien lærte hende en hel mas-

se, og hun vil gerne give sine erfaringer videre: ”Fordi jeg

havde en fantastisk oplevelse og derfor gerne vil sørge for,

at der er nogle andre, der kan få en lige så fed oplevelse,”

siger hun.

Både Smil, Monica og Camilla er – trods pigespejderbeske-

denhed - godt klar over, at deres arbejde som pigespejder-

ledere gør en stor forskel for mange piger. ”Rigtig, rigtig

mange, både dem, jeg ved af og dem, jeg aldrig vil høre

om”, siger Smil. ”En pige, som skulle være voksen der-

hjemme, men til spejder fik lov til at sidde på skødet og få

et kram, eller en tropleder i den anden ende af landet hvis

piger jeg har haft på et kursus ”, forklarer hun. Monica for-

klarer, at hun gjorde en forskel for sine trætte, kolde piger

på kurset: ”Ved at tage dem til side og stille og roligt snakke

med dem lykkedes det hurtigt at få dem i godt humør igen.”

37

unglederKurses 2011Camillas oplevelser som leder rækker ikke så mange år til-

bage, men hun er godt klar over sin rolle: ”Jeg tror og håber

selvfølgelig, at jeg har en eller anden form for indflydelse

på mine piger”, siger hun med et smil. Og Smil supplerer:

”Jeg er overbevist om, at vi som spejdere gør en stor forskel

i vores pigers, forældres og medlederes liv, fordi vi viser

dem, at vi kan, vi tør, og vi gør.”

Projektgruppen vil – naturligvis – opfordre alle til at deltage

i årets Unglederkursus som stab eller deltager. ”Ved at del-

tage på Unglederkurserne vil du blive klogere på dig selv,

opdage, at du kan mere, end du regnede med, vokse 20

cm og mærke suset af pigespejdergejst”, reklamerer Smil.

Monica supplerer: ”Man skal deltage for at opleve, hvad

pigespejder kan gøre ved én. Man skal melde sig som stab,

fordi man gør en forskel for de enkelte piger og også får en

masse med hjem selv.” Og Camilla slutter af med gode råd:

”Pak varmt, husk smilet, det gode humør, og nyd det!”

Fakta om unglederkurserne 2011:

Kursus med 200 13-17-årige piger

Søndag til torsdag i uge 42

I år på Spejderbakken i Vejle

Fælles transport

Se mere på www.pigespejder.dk/ungleder

Finanskrise i gourmetpatruljen...Temaet for gourmetpatruljens madaften i januar var finanskrisen. Det var jo også meget passende oven på en dyr december og en jul med rigelig mad. Med dette tema ville vi bevise, at vi kunne lave god, lækker og indbydende mad for en overkommelig sum, og det skulle selvfølge-lig stadig laves over bål. Vores mål var, at vi maksimum måtte købe madvarer for kr. 500,00, og det endelig beløb endte på kr. 450,00, hvoraf størstedelen af varerne var købt i Netto.Vi dækkede denne aften 6 af gourmetpatruljens medlemmer, og der var absolut ingen, der gik sultne fra bordet denne aften.

Menuen var igen udfærdiget af vores køkkenchefer Bo og Berit og var, som følger:

Af udendørsredskaber brugte vi følgende:• Forhøjet bålsted med rist• Gryde• Pande

Selve madlavningen tog effektivt ca. 2 timer incl. båltænding m.v., og vi havde fordelt opgaverne således, at der hele tiden var 2 personer ved bålet og 4, der forberedte de enkelte retter.

Gourmet­patruljen

tekst og foto grete fristrup

38

MENUKartoffelsuppe med

brødcroutoner og bacon

Burgere med avokadocreme

Chokolademoussemed frugter

i muscovadosirup

39

Kartoffelsuppe4-5 personer

½ kg skrællede ituskårne kartofler3 porrer1 liter suppe (1 terning + vand)2 dl piskefløde eller mælk1 tsk. groft saltHvid peber1 bakke pikantost250 g bacon

Sådan gør du:Kog kartofler og porreblade i suppen i ca. 20 minutter. Gnid kartoflerne gennem en sigte, eller findel dem i blender med lidt af suppen ad 2-3 gange.Hæld puréen tilbage i gryden.Skær det hvide af porrerne i meget tynde ringe.Kog dem møre i suppen. Tilsæt fløde og pikantost i suppen.

BrødcroutonerVi brugte groft sandwichbrød, som vi havde skåret i små tern og overhældt med lidt olivenolie og hvidløg. Brødet blandes godt med olien og hvidløget,inden det kommes på en meget varm pande og steges, indtil det bliver brunt og sprødt.

BaconBacon steges sprødt på panden.

40

Burgere medavokadocreme6 personer

750 gram oksefars2 avokadoer1 dl creme fraiche1 fed knust hvidløgrødløg1 pakke cheddarost i skiver250 g baconsalatbladesalt og peber

Sådan gør du:Farsen formes til bøffer og steges direkte på risten over bålet.Løgene steges på panden, til de bliver gyldne.Avokado, creme fraiche og hvidløg blandes eventuelt med en stavblender.

BurgerbollerSådan gør du:Burgerbollerne blev lavet efter opskriften på franskbrød, som står på de fleste hvedemelsposer,og bagt på panden i olie.

Obs! De skal vendes mange gange, ellers brænder de let på.

41

Chokolademousse med frugter i muscovadosirupMousse:200 g mørk chokolade1 dl kold, stærk kaffe2 pasteuriserede æggeblommer½ l piskefløde

Sådan gør du:Hak chokoladen, og smelt den over vandbad i en gryde. Tag gryden af varmen, og tilsæt kaffe og æggeblommer, rør godt.Lad det køle lidt af, og vend forsigtigt den piskede flødeskum i.Anret i små portionsglas eller i en glasskål, og sæt det i køleskabet 3-4 timer.

Frugter i sirup150 g muscovadosukker1½ dl vand½ vaniljestang1 stjerneanis½ stang kanel100 g tørrede abrikoser1 grøn pære, ca. 150 g

Sådan gør du:Kog sukker, vand og krydderier i en gryde uden låg ved svag varme i ca. ½ time, tilsæt abrikoser, og kog yderligere i 15 minutter.Tilsæt pærerne, som er skåret i tynde både med skal, og kog 15 minutter.Rør undervejs. Konsistensen skal være tyk og sirupsagtigt. Køl lagen af.Hvis abrikoserne er meget bløde fra starten, skal de have mindre kogetid. Det samme gælder pæren, hvis den er meget moden.Ved serveringen: Fordel sirup og frugter over moussen, eller servér ved siden af i en skål.

Velbekomme og god fornøjelse

42

solstrålehistorier

De sidste par år har vi desværre hørt meget om medlemskrise, men sådan behøver det ikke at være. Nektar har udspurgt to grupper, hvor der er alt andet end medlems-krise. Hvorfor er det lige hos dem, der er mange medlemmer?

en af tankerne bag de følgende spørgsmål er, at det måske ikke altid handler om medlemstilgang, men om hvordan vi holder på de medlemmer, vi allerede har. Haderslev og Vorup-Kristrup

grupper er to af de grupper i landet, hvor det vrimler med grønne pigespejdere. Her er deres tanker om, hvad der skal til for at få sin gruppe til at vokse.

Hvad kan man gøre for at holde på teenagepigerne?

Haderslev gruppe:Vi giver dem ansvar og udfordringer og forkæler dem. Vores teenagepiger er enten patruljeledere eller hjælpere hos spirerne og grønsmutterne, hvilket giver dem ansvarsfølelse. Et par gange om året bor de i kollektiv i vores spejderhytte, hvor de selv står for at lave mad, komme i skole, læse lektier, og hvad der ellers hører hverdagen til. Det giver en følelse af at være noget særligt. Derudover prøver vi at forkæle dem med en tur til København eller andre særarrangementer, der styrker fællesskabet mellem pigerne.

Vorup-Kristrup gruppe:Vi har en gruppe unge, engagerede ledere, der er gode til at lave anderledes aktiviteter og tidssvarende møder. De unge ledere har været gode til at tage ansvaret, og gruppen sørger for, at der er opbakning til dem, hvis de har brug for det. Det er dog lige så vigtigt, at gruppen tør afgive ansvaret og tro på, at de unge kan og vil.

Hvad gør I for at forkæle gruppens ledere?

Haderslev gruppe:Vi har en gruppe ledere, der selv synes, det er enormt sjovt at være spejdere, og som ikke er bange for at vise pigerne det. De fortjener lidt forkælelse, så vi har blandt andet været på ledertur til Fanø. Vi holder derudover flere gange om året hyggedage med kreative ideer og går i forrådskammeret (vores depot) for at finde inspiration.

Vorup-Kristrup gruppe:Vi gør meget for at få de unge ledere på kurser, og vi har en ambition om, at der ca. hvert 4 år skal være en udlandstur for de største. Derudover forsøger vi i leder-gruppen at finde nogle aktiviteter, som vi synes er sjove at lave sammen, og det behøver nødvendigvis ikke at have noget med spejder at gøre.

Hvorfor er det lige hos jer, der er mange piger?

Haderslev gruppe:Vi har nogle gode og trygge rammer for pigerne. Vi holder fast i patruljesystemet,

43

hvilket udfordrer pigerne. Vi har en rigtig god og aktiv forældregruppe, der hjælper til med alt det praktiske. De sørger blandt andet for vedligeholdelse af vores hytte og står for vores økonomi. Vi holder derudover et agitationsarrange-ment hvert år, hvor vi inviterer nye spirer og grøntsmutter. Vi har blandt andet holdt Bamsefest og Farvefræs. I 2010 fik vi 35 nye spirer og grøntsmutter ved et af disse arrangementer. Vorup-Kristrup gruppe:Succes avler succes, pigerne tager selv veninder med. Bliver der lavet noget godt, tidsvarende spejderarbejde, så sælger pigerne selv varen over for deres veninder. Det kræver, at vi hele tiden sørger for at uddanne vores unge ledere og ikke mindst turde give dem ansvaret.Derudover har vi en god spire/smutteflok, der supplerer troppen. I flokken tænkes der aktivt i at få nye piger hele tiden, idet at det er her, vi er bedst til at få nye piger ind. Derudover forsøger vi at gøre overgangen fra smutte til spejder så let som muligt med en glidende overgang, ved at de kender nogle af de store piger i forvejen.

tekst og ide mette marie Burgwald

solstrålehistorier

Medlemsproblemer– ikke her

44

Hvad skal du lave i uge 30, 2012?Du skal selvfølgelig med påSpejdernes Lejr!

For første gang nogensinde står de fem danske spejderkorps sammen om en lejr for alle medlem-mer – fra de yngste til de ældste. Det kommer til at foregå i Holstebro, og lejrens navn siger, hvad det drejer sig om: Spejdernes Lejr 2012. Målet er, at vi bliver 35.000 deltagere, blandt dem også flere tusinde udenlandske spejdere. Lejren bliver ligeledes åben for grupper af børn, unge og ledere, som ikke er spejdere, men gerne vil opleve aktiviteterne og de praktiske udfordringer på en dansk spejderlejr.

Planlægningen af Spejdernes Lejr 2012 er i fuld gang, men selvfølgelig er detaljerne endnu langtfra på plads. Der er også mange områder, hvor du selv har mulighed for at få indflydelse – eller melde dig til at løse en konkret opgave. Det kan du læse mere om på www.2012.spejderne.dk.

Spejdernes Lejr 2012 bliver meget mere end en landslejr. Vi er fem korps, der skal mødes på en fælles lejr og have en masse fantastiske oplevelser. Vi er forskellige, men alle sammen spejdere, og det skal vi udnytte, når vi mødes i Holstebro.

I planlægningen bidrager alle korps med deres bedste ideer og erfaringer for at skabe den bedste lejr nogensinde ud fra de tre hovedtemaer for Spejdernes Lejr 2012:• Vi møder hinanden• Vi forandrer verden• Jeg udvikler mig

Frem mod lejren skal deltagerne også samarbejde ud fra de samme temaer. Lejren bygges op i kvarte-rer, hvor spejdere fra forskellige korps, men samme by eller kommune, bor sammen. Og inden lejren kræver det blandt andet, at man mødes og lægger planer for lejrregler, lejrindretning og program-punkter i fællesskab.

Danmarks største spejderlejr

Spejdernes Lejr 2012Lejren foregår i uge 30 - fra 21. til 29. juli 2012 i Holstebro.

• Lejrområdet bygges op som en by med bydele og kvarterer. I et kvarter skal man bo sammen med grupper fra samme by eller kom-mune, som man selv kommer fra,

• Deltagerne er de fem danske spejderkorps: Danske Baptisters Spejderkorps, De grønne pigespejdere, Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

• Lejrledelsen og udvalgene er sammensat af medlemmer fra alle korps, og alle udvalg har to formænd, som så vidt muligt repræsen-terer to forskellige korps.

• Der er to lejrchefer – Miriam Madsen fra De grønne pigespejdere og Erling Birkbak fra KFUM-Spejderne.

• Arbejdet med lejren kan følges på Facebook-siden Spejdernes Lejr 2012 eller på www.2012.spejderne.dk, hvor man lige nu finder lejr-bloggen.

45

Logo og tegnSpejdernes Lejr 2012 får sit eget hemmelige sprog. De første tegn er allerede offentliggjort, men alle kan være med til at udvikle tegnene, der både kan bruges til ting og begreber. Lejrens logo optræder naturligvis ofte sammen med tegnene for ”spejder” og ”lejr”, mens andre tegn er symboler for ”gruppe”, ”møde” eller ”udvikling”. Udgangspunktet for tegnene er et kvadrat med 16 prikker. Man kan vælge at fremhæve prikker eller trække streger mellem dem for at

bygge et tegn op. Der vil blive adgang til en ”tegn-generator” på www.2012.spejderne.dk, når

lejren får sin rigtige hjemmeside. Men man kan også vælge selv at tegne en

cirkel med prikker indeni og bruge det som udgangspunkt for at skabe egne tegn.

Husk lejren er foralle aldersgrupperfra spirer og smutter tilspejdere, seniorer ograngere– vi ses i 2012!

46

projekt Fælles ledelse – fælles vej

Projektet er et af ”Ildsjæle”-projekterne. Det har in-spiration fra ”Den attraktive gruppe”. I projekt Fælles ledelse – fælles vej skal grupper over hele Danmark melde sig til at deltage i et forløb, hvor en inspirations-guide vil holde 2 møder med gruppen og derudover undervejs have løbende kontakt. Projektet forløber over ca. 6 måneder. Gruppen vil sammen med inspi-rationsguiderne finde det fokus, der er vigtigt i den enkelte gruppe, for at den kan blive mere attraktiv og dermed få flere medlemmer. I alle problemstillinger vil der være fokus på holdånd, forenkling og synlige ambitioner. Falder gruppens problemstilling ikke in-den for disse fokuspunkter, vil inspirationsguiderne finde alternative måde at arbejde med gruppen på. Langt de fleste problemstillinger vil dog ligge inden for kategorierne. Projektet afsluttes med et synligt mål for, hvad gruppen skal arbejde videre med for at blive en velfungerende gruppe samt bidrage til at nå korpsets mål om 5000 medlemmer inden 1/1 2012.

den attraktive spejdergruppe

I 2005 lavede DDS sammen med et analyseinstitut en undersøgelse om attraktive grupper hos DDS. Attraktive grupper er ikke nødvendigvis store, men har blot flere medlemmer, end de statistisk set burde have. Således er det ikke kun et spørgsmål om bør-netallet i sognet, eller hvor mange andre fritidsinte-resser der er i området. Det er også et spørgsmål om gruppens ledere og deres arbejde med børnene. Gennem undersøgelsen (som i sin fulde længde kan findes på DDS’ hjemmeside under emnet ”den at-traktive spejdergruppe”) fandt man frem til, at de at-traktive grupper ofte har dyb respekt for spejderbe-

tekst tina carøe

47

Værktøjer kan ikke lede, inspirere forandringeller få ting til at ske.

Værktøjer bekymrer sig ikke om forretningen, organisationen, kulturen, værdierne eller menneskene.

Derfor tjener værktøjerne udelukkende som guides og huskelister til idégenerering, til at bygge videre påog til at få os til at tænke i den rigtige retning.

Du er lederen – du gør forskellen!

Citat Steen HildebrandtLedelsesguru og professor, ph.d. Institut for ledelse. Aarhus Universitet

vægelsens værdier med stærkt fokus på frilufts- og udeliv og klassiske spejderaktiviteter som hike, pio-nering, orientering og lejrliv. Deres spejderarbejde er altså klassisk, men de udfører det på en måde, som skaber gejst og opbakning.

Hos alle de attraktive grupper fandt man, at de hav-de forenklet meget af deres praktiske arbejde, så de havde lister og vejledninger til brug i forskellige situationer. De havde synlige ambitioner for deres ar-bejde med spejderne og blandt lederne en holdånd, der bredte sig ned til spejderne. Det var nemt for nye generationer af ledere at tage over, og frem for alt var der en gruppeledelse, der tog ansvar og var synlig i arbejdet. Alle grupper kan blive attraktive ved at fokusere på disse faktorer i spejderarbejdet. Dog kan gruppen ikke vælge et enkelt emne ud og kun arbejde med det. Det er et samspil mellem alle elementerne, der til sammen kan skabe et optimalt miljø, hvor spej-derarbejdet kan udvikles og vokse. Samspillet kan illustreres ved følgende figur:

inspirationsguiderne

I foråret var inspirationsguiderne på det kursus, der skulle gøre dem klar til at besøge Danmarks pige-spejdergrupper. De kom gennem emner som forenk-ling af opgaver i spejderarbejdet, udvikling af synlige ambitioner, samarbejde og holdånd, kommunikation og meget mere. Med flere værktøjer i bagagen og et netværk af inspirationsguider er de klar til at tage ud og være synlige ildsjæle i arbejdet for korpsets overlevelse. De skal hjælpe de tilmeldte grupper med at få højere kvalitet i deres spejderarbejde, så der kommer flere medlemmer. De skal hjælpe grup-perne med at blive attraktive!!! Gennem anonyme spørgeskemaer om ledernes holdning til gruppens liv og aktiviteter samt et spil om den attraktive gruppe analyserer inspirationsguiderne sig frem til, hvilke værktøjer der kan hjælpe gruppen. Det kan være, at der mangler at blive udformet en liste over ledernes arbejdsopgaver, eller at der skal laves et tiltag for at involvere forældrene i en gruppes praktiske opgaver. Fokusområder, der hver især vil frigive ressourcer fra lederne, og som i stedet kan bruges i arbejdet med pigerne.

værktøjer på hjemmesiden

I foråret vil der løbende komme værktøjer til brug i egen gruppe i arbejdet med at blive en mere attrak-tiv gruppe. Det er redskaber, der kan bruges til at forenkle arbejdsopgaver, opnå holdånd, udvikle syn-lige ambitioner, og ikke mindst vil der ligge forskel-lige ideer til udvikling af lederteamet. Kig løbende på hjemmesiden, og følg med i, om der kommer ma-teriale til lige det, din gruppe mangler for at arbejde med i processen om at blive attraktiv.

HoldåndHele gruppen fungerer som ét team

AmbitionerGruppen har høje, synlige ambitioner

ForenklingGruppen har indrettet lederarbejdet, så det er enkelt og overskueligt for den enkelte leder

LedelseGruppen har en ledelse, der fungerer som samlingspunkt, og som viser vej

48

a 2 point · b 5 point · C 10 point

Tæl nu dine point sammen, og læs resultatet af testen neden for.

ADet sker altid i min

gruppe

BDet sker aldrig i

min gruppe

CDet sker af og til

i min gruppe

1. Vi skal på weekend og har ikke fået aftalt, hvem der køber ind, så jeg gør det selv.

2. Vores branddaskere er blevet væk i depotet. Vi skal af sted på sommerlejr og orker ikke at rydde op. Vi køber to nye.

3. Der er aldrig nogen, der har tid til at tage et møde for mig, men når juleweekenden står for døren, vil alle gerne komme og julehygge.

4. En af lederne bander af pigerne og skælder en del ud. Ingen tør sige det til hende, og hvis man endelig siger noget, bliver hun sur.

5. En af lederne gør, hvad der passer hende med flok-kens piger. Hun laver for eksempel spejderaktiviteter med dem.

6. Vi mangler altid nogen, der kan køre vores bagage, når vi skal på weekendlejr. Forældrene vil gerne hjælpe, når vi spørger dem.

7. En af de unge skal på efterskole og må stoppe som patruljeleder. Der skal findes en ny patruljeleder på ledermødet. Stemningen er lidt trykket.

8. Det nye agitationsmateriale fra korpset er udkommet. Det er temmelig ambitiøst, så I dropper det og laver det, I plejer.

9. Gruppelederen arrangerer fælles spisning for ledere med efterfølgende leg og spil. De fleste prioriterer at komme.

10. Når der kommer nye ledere, har de svært ved at lære jeres kultur at kende. Det varer længe, før de reelt er nogen hjælp.

test din gruppes kvalitet

point 45-100

Jeres gruppe fungerer relativt godt. Det kan dog virke noget tilfældigt, hvad der giver jeres gruppe fremgang, og hvornår I mister medlemmer. Nogle få i gruppen har overblik-ket over gruppens materiel og de store linjer i gruppens arbejde. For at styrke jeres holdånd i ledergruppen og forenkle jeres arbejdspro-cesser, således at jeres arbejde bliver synligt og gennemskueligt for alle, bør I deltage i projektet Fælles ledelse – fælles vej. Her vil I få værktøjer og tid til at arbejde med dette, således at I får mere tid til det vigtige – nemlig spejderarbejdet.

point 26-44

I er allerede godt på vej til at blive en attraktiv gruppe. Jeres arbejdsprocesser er sikkert al-lerede enkle og gennemskuelige, og leder-gruppen arbejder godt sammen. For at styrke ambitionerne i gruppen og gøre dem mere synlige i jeres lokale arbejde, kan I med fordel deltage i projekt Fælles ledelse – fælles vej. Her vil I få flere værktøjer til at sætte fokus på, hvilke ambitioner I har i gruppen, så alle kan arbejde bevidst med dem.

point 0-26

Din gruppe har formodentlig ikke de ressour-cer, I synes, at I har behov for. Derfor har I brug for at forenkle jeres arbejdsprocesser og finde nogle ressourcepersoner eventuelt blandt forældrene. Gennem deltagelse i projektet Fælles ledelse – fælles vej vil I kunne lære nogle metoder til at forenkle arbejdet i jeres gruppe, således at I kan bruge jeres tid på arbejdet med pigerne. Gennem projektet kan I også få en metode til at inddrage forældre og andre i gruppens arbejde på en måde, så de får lyst til at blive.

49

Kalenderen

Lige som i et fysisk spejderhus er her kække spej-derpiger i højt humør og en kalender, der viser alle fremtidens spændende korpsarrangementer. I ste-det for at klippe en snip af en blanket og melde dig til kursus hos din gruppeleder, kan du på pigespej-der.dk blot logge dig ind og melde dig til. Og vupti, så overføres dine kontaktoplysninger automatisk. Kalenderen giver dig også mulighed for at til-melde dig RSS-feeds, så du løbende bliver holdt underrettet om nye arrangementer i kalenderen.

Den virtuelle værktøjskasseTips og tricks til det nye Pigespejder.dkSelvom De grønne pigespejderes nye hjemmeside allerede har flere måneder på skærmen, vil vi her i den virtuelleværktøjskasse gerne dykke dybere ned i nogle af de nye ting i vores fælles spejderhus i cyberspace.

Facebook med filter

Allerede på forsiden afslører den karakteristiske lille blå firkant med et hvidt f indeni, at hjemmesiden er svej-set sammen med Facebook, det sociale netværk, som rundtregnet hver anden dansker har flettet sig ind i. Et felt viser løbende de opdateringer, som De grønne pigespej-dere lægger på facebook. Og hvad betyder det så? Jo. Ved at vise pigespejder nyhedsstrømmen på pigespej-der.dk slipper du for at logge ind på facebook for at følge med i, hvad korpset melder ud af denne vej. Det er en for-del, hvis man er under 13 år og dermed jævnfør facebooks regler ikke lovligt kan oprette en facebookprofil, men må vente, til man kan logge sig ind i det forjættede fællesskab. Det samme gælder, hvis man af sikkerhedsmæssige eller personlige årsager ikke ønsker at lægge sit privatliv eller dele heraf til mere eller mindre offentligt skue på internettet. Summa-summarum: På forsiden og på siden “For pigespej-dere” kan du i facebook-feltet følge korpsets gøren og laden på Facebook, uden at du selv behøver at have en facebook-profil.

tekst og idé tanja arnholtz jensen og louise andreasen

Fakta om pigespejder.dk• Der er cirka 250 besøgende om dagen

• Hver besøgende bruger i gennemsnit fem minutter på besøget og klikker rundt på 10 forskellige sider.

• 50% af de 250 besøgende klikker sig direkte ind på siden

• 20% finder os i søgemaskiner

• 30% bliver ledt videre fra andre hjemmesider

Udover at logge sig ind i medlemssystemet kigger hjemmesi-dens besøgende i programstof og læser nyheder.

Twit a little bit

Nederst på hjemmesiden kan du ved siden af det lille Facebook-ikon se en lignende lille firkant, der indeholder et t i stedet for et f. Dette tegn er ikonet for Twitter, som er et medie, hvor man hele tiden kan opdatere sin omverden på, hvad der foregår i ens liv lige nu. I mod-sætning til Facebook, hvor man både kan uploade film og fotos og spille spil eller tage tests, er Twitteruniverset tekstbaseret. Man kan stadig linke til andre herligheder, men essensen af twitter er korte statusopdateringer over, hvad mennesker oplever lige nu. Twitter er ligesom facebook også et socialt netværk, men imodsætning til Facebook, hvor brugerne er venner med hinanden, kan man på twitter blot vælge at følge hinandens opdateringer. Samtidigt er det muligt at søge i andre menneskers udsagn om et bestemt emne. Summa-summarum Twitter betyder fuglekvidren og de mennesker, der skriver herinde, kvidrer om løst og fast. Hvis du klikker på det lille t, får du mulighed for at læse De grønne pigespejderes kvidren - og måske selv melde dig til fuglekoret. Indtil videre skal du dog væbne dig med tålmodighed, da Pigespejder (som De grønne pigespejderes twitterkonto hedder) endnu ikke er begyndt at fortælle noget. Tip: Hvis du er nysgerrig, kan du se, om du kan finde andre pigespejdere på twitter og se, hvad de kvidrer om. Der er al-lerede en del af os derinde...

50

RSS - Rimelig Snedigt System

Ok, indrømmet. Det er ikke det, RSS-feed står for, men det er tæt på. Ifølge Wikipedia står forkortelsen for Really Simpel Syndication (på dansk rigtig simpel syndikering) hvilket betyder, at man meget let kan få netop de informationer, som man efterspørger, leveret direkte.På pigespejder.dk - og andre hjemmesider iøvrigt - kan du genkende ikonet for RSS som en lille orange firkant med en hvid prik og to bølger indeni. Ved at klikke herpå sikrer du, at du hele tiden holdes underrettet, når siden bliver opdateret. Det sker nærmere bestemt fra en feedreader, som fungerer ligesom indbakken i et e-mailsystem. De fleste styresystemer (eksempelvis Windows) har en feedreader, som kan findes under den gule stjerne ved “foretrukne” i værktøjslinjen.Værktøjskassen kan imidlertid varmt anbefale den googlereader, som følger med, hvis du opretter en gratis googlekonto (det samme som en gmail-konto). Ved at klikke på “Læser” eller “Reader” får du automatisk en oversigt over de tilmeldte RSS-feeds, som har ulæste indlæg.

Summa-summarum: Ved at tilmelde sig RSS-feedet på pigespejder.dk vil der på den måde hele tiden trille pigespejdernyheder ind i din feedreader i takt med, at nyhederne bliver offentliggjort på hjemmesiden. Dermed behøver du ikke forgæves at surfe forbi hjemmesiden for at se, om der mon er nyt på aktualitetsfronten.

Sitemap- en form for landkort

Hælder du til et landkort i stedet for en nymodens GPS, eller kan du bare godt lide at skaffe dig over-blik på listeform? Så er sitemap-knappen lige noget for dig. Du finder den i den lysegrå bjælke øverst på siden. Klik på den, og du havner på en lagerliste over alt indholdet på hjemmesidens hylder. Ikke mere spild af tid med at gætte sig til, hvilke infor-mationer, der hører til hvilke kategorier. Her kan du se dem alle på én gang og klikke dig direkte vej til det, du har brug for.

51

5 skarpe til webkonsulenten Værktøjskassen har spurgt Mathilde Riisvig, hvad den nye hjemmeside dur til.

1 Hvad kan den nye hjemmeside, som den anden ikke kan?

Den nye hjemmeside er overskuelig, funktionel og så ser den lækker ud! Den har tre indgange med hver sit indhold og hver sin flotte, nye farve. LiLLa ’Aktuelt’ er nyheder, nyhedsbrev og medlemsblade. ORange ’Om os’ er alt, hvad der er værd at vide om De grønne pigespejdere. gRønne ’For pigespejdere’ er alt det, man som pigespejder, har brug for.

2 Hvorfor skulle jeg bruge tid på at klikke ind på pigespej-der.dk?

Fordi du her finder alt det samlet, som du som grøn pigespejder har brug for. Eksempelvis er alt vores programstof nu samlet og frit tilgængeligt i en overskuelig form. Du kan også holde øje med hvad der sker på vores facebook-side.

3 Hvad med de yngste piger. er der overhovedet noget til dem?

Der ligger nogle rigtigt fede computerspil til de yngste piger, og forhåbentligt kommer der meget mere af den slags i fremtiden. Find dem under ”pigespejdersjov” under den grønne menu.

4 Hvordan ved du, at Twitter og Facebook ikke bare er et par svirrende døgnfluer?

Det ved jeg heller ikke noget om, men jeg ved at sociale medier som Twitter og Facebook er kommet for at blive. Og når der kommer et endnu federe socialt medie, så skifter vi bare til det og integrerer det på www.pigespejder.dk

5 Hvordan får jeg det seje foto af tusindfryden som bag-grund på min computer?

Det gør du ved at gå ind under ’PR & Design’. Der finder du bille-det under ’Billeder til download’. Så åbner du billedet, højreklik-ker og vælger ’Brug som skrivebordsbaggrund’.

Det rigtige landkort– find en gruppe

For at vi kan få nye medlemmer er det vigtigt, at de ved, hvor-dan de skal finde den pigespejdergruppe, der ligger tættest på dem. Men landkortet kan også bruges, når du vil i kontakt med en gruppe et andet sted i landet. Hjælp! Min gruppe er ikke på kortet Fortvivl ikke, men klik dig frem til vejledningen til det nye medlemssystem, evt. ved hjælp af søgefunktionen. Her skal gruppelederen opdatere sine egne medlemsoplysninger samt oplysninger om gruppen, herunder hvilken region, gruppen tilhører. Tryk gem, og så ryger gruppen automa-tisk op på kortet, så kommende pigespejdere let kan finde netop jeres spejdergruppe.leder til download’. Så åbner du billedet, højreklikker og vælger ’Brug som skrivebordsbaggrund’.

Share-boxen

På nogle af siderne under pigespejder.dk har du måske bemærket en lille bjælke med en orange firkant og et hvidt plustegn (+) samt ordet “share” indeni? Hvis du kører musen hen over bjælken, dukker en boks med en række nye ikoner op, nemlig den såkaldte sharebox. Med et enkelt klik på den lille printer, kan du printe siden. Eller klik på kuverten, og mail siden til en ven. I det hele taget handler shareboxen, som navnet antyder, om at dele hjem-mesidens indhold med mennesker, som kunne være interesserede i netop det, der står på denne side. Også facebook-ikonet er med igen. Men i modsætning til facebookfeltet på forsiden fungerer facebook-knappen i shareboxen kun, hvis du er oprettet som bruger på facebook. Er du det, er shareboxen en genvej til at dele interessant viden med dine facebookven-ner. Klik blot på det lille f, så popper der automatisk et link til hjemmesiden op på din facebookprofil. Det fungerer på samme måde, hvis du klikker på twitterikonet, som her er en lille fugl. Men altså kun, hvis du har en Twit-terkonto.

Facebook Del siden på facebook som et opslag eller ved at sende det til en eller flere af dine venner

Udskriv Skriv siden ud på din printer

google Opret et bogmærke i dine googlebogmærker

arto Del siden med dine venner på Arto

Myspac Del siden med dine venner på MySpace

Delicious Læg siden ind som bogmærke på din Delicious konto - et system, der gør det muligt at dele sine browserbogmærker med sine venner

E-mail Den gode gamle tip en ven, der gør det muligt at fortælle om siden i en helt almindelig e-mail

Favoritter Føj siden som et bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen

Twitter Del siden med dine venner på twitter

Messenger Send et link til nogle af dine venner på Messenger

Digg Vis verden, hvad du falder for, når du surfer på nettet, og giv folk mulighed for at stemme på dit link

335 Og 335 andre muligheder for at oplyse dine venner og resten af verden om fantastisk en side, som du har opdaget på pigespejder.dk. Så der er ingen undskyldning for ikke at dele løs.

Søg og du skal finde

Som noget nyt indeholder pigespejder.dk nu også en velfunge-rende søgefunktion, som gør det nemmere at finde det, du lige står og mangler. I modsætning til den gamle hjemmeside virker søgefunktionen faktisk, og den leder helt i dybden og søger også på ord, der indgår i dokumenter.

52

18. juliSydtysklandStatus efter to uger

• Halfdan hopper selv i vandet og svømmer (med vinger). Et stort skridt for en kuldskær pivskid.

• Storesøsteren kan svøm-me adskillige meter med hovedet under vand.

• Siden vi tog bleen af den debuterende vandhund, har han kun haft et uheld.

Efter fire års nonstop ble-skift, kalder det på rituel afbrænding af puslepude, når vi kommer hjem.

• Jeg er bagud 0-1 på lokumstømning og pakke bilen sammen i skybrud.

• Børnene har lagt sig til at sove en gang uden bal-lade.

• Vi har mistet 2 x kasket-ter (hvoraf en kun var 20

timer gammel) og to par sandaler.

• Vi har spist pizza, sand-wich med pølse og ost

eller pasta med pesto og serranoskinke hver dag.

Jeg forudser, at vi er i gang med at vaccinere børnene mod yderligere indtag af de tre husretter.

• Carla har klappet en hest. Hvilket er ret stort for et barn, der altid har været panisk angst for dyr.

• Casper og jeg har kigget på hinanden uhørt mange

gange og sagt, at det her er den bedste beslut-ning, vi har taget – og at vi indimellem har følt os nærmest lykkelige. Nær-mest…

Verdens bedste idéi sommeren 2010 satte suzette Frovin sin arbejdsmail på autoreply og holdt orlov med sin mand og deres to børn på 3 og 4 år. i tre af månederne kørte familien rundt på de sydøsteuropæiske landeveje i en autocamper – en rejse, som både blev en personlig robinson ekspedition og en smutvej til paradis. undervejs bloggede suzette om turen. nogle af indlæggene kan du læse her.

53

3. augustSlovenienKeep on dreaming

Det var ikke, fordi der var særligt meget tilbage af min privatsfære tilbage, inden vi tog af sted, men halleluja, jeg skulle have sat pris på den smule, jeg havde. For nu har jeg slet ingen.

Altså, jeg har stadig ikke nået at barbere ben, fordi der altid er et barn, der vil med i bad, og når jeg går på et toilet på en restaurant, har jeg altid selskab af et barn, der også skal tisse – og som i øvrigt ikke er for fin til at forlade etablissemen-

tet med døren på vid gab, mens jeg stadig sidder på toilettet og nu har frit udsyn til restaurantens gæster. Og

ja, det er virkelig sket.

Forleden var vi på fiskere-staurant (anbefalet som den bedste i landet). Fint sted, men heldigvis er børn vel-komne alle steder i Slove-nien. Så vi satte os. Halfdan gik straks i gang med at spise bordpynten, og brød-kurven med 10 (ti!) stykker brød var tom, næsten før tjeneren havde sat den på bordet. Det gik også tem-melig hurtigt med at få tømt juicen, mens vi bestilte mad – som så blev det første, jeg fik øje på i menukortet.

Så ventetid - damage control - og endelig maden.

Vi skar mad ud, skubbede stole ind, opfordrede barnet til at spise bare hver anden bid med gaffel, og så… var børnene færdige med at spise.

Jeg tror nok, jeg fik noget

blæksprutte med parma-skinke, og restauranten lå efter sigende meget smukt ned til en flod, og solned-gangen var vist også ok. Jeg nåede aldrig at få sagt andet til Casper end det

sædvanlige: “Rækker du mig lige vandet?” “Vil du gå med på toilettet med hende?” “Vil du samle hans gaffel op?”

Så det ligger ligesom i luften, at vi kommer til at spise rigtig meget pizza ude eller pasta/pesto hjemme de næste måneder. Imens drømmer vi os væk til det prisvindende wellness center på den anden side af gaden. Vi har naivt gemt brochuren.

26. august Kroatien Nu uden accesso-ries

En uge i selskab med bed-steforældrene giver fx mu-

lighed for at se Split. Altså virkelig se. Op i det højeste tårn. Rundt i de mærkeligste kroge. Ind i fineste butikker. Og for at sidde og hænge på cafe og drikke endeløse kopper af kaffe (nr. to indtil videre).

Uden der er nogen, der er sultne. Uden nogen, der nægter at gå. Uden skæn-derier om klapvogn. Uden kampe om at komme først. Uden scener. Uden akut tissetrang.

En hel dag. 12 timer. Og der er kun gået 3½.

Dejligt.

Men også lidt som at have mistet sin højre hånd efter 50 dages uafbrudt samvær.

54

14. septemberItalienNothing to see here

Tre nætter mere i camperen. To nætter i Nürnberg. En nat i tog mod Danmark.Tilbage til virkeligheden.Ellers tak.Jeg bliver her.Og drikker kaffe.Og lader som ingenting.

15. septemberOg hvad har jeg så lært

… Men det jeg forsøger at komme frem til er LESSONS LEARNED (og historien om, hvad det er for et menne-sker, der kommer ud i den anden ende af sådan et lille eventyr på de østeuropæi-ske landeveje). Så efter tre måneder i campingland har mine børn nu fået:

• En mor, der skælder min-dre ud.

• En mor, der truer mindre.• En mor, der råber mindre.• En mor, der stadig ikke

fatter, hvorfor børnene har

så svært ved at modtage en besked, når nu jeg er så overskudsagtig at være sammen med og derfor bliver tvunget til at true med at konfiskere dagens is eller endog (meget i mod min gode vilje natur-ligvis) hæve stemmen en lille smule for at komme igennem.

• En mor, der endelig ved, hvad det faktisk er, mine børn synes er sjovt at lege, og derfor for første gang kan skrive en kvalifi-ceret ønskeseddel til den

kommende fødselsdag.• En mor, der nok er oppe

om natten for at give børnene noget at drikke, smøre kløestillende creme på myggestik og genfinde

55

sutter og bamser, men som har fået lov til at sove til kl. halv otte (+) flere gange, end det ellers er sket de sidste fire år.

• En mor, der har lært at sætte pris på, at hendes børn er dem, der laver al-lermest larm på camping-pladsen, fordi det betyder, at jeg ikke behøver at rejse mig for at finde ud af, hvad de laver.

• En mor, der er blevet så meget campist, at jeg i morges kunne ses på en parkeringsplads i Verona

i underbukser og t-shirt i gang med at børste hår.

16. septemberNu bliver det alvor

Ikke flere svinkeærinder. Ikke flere vi-kører-bare-et-andet-sted-hen. For nu klapper fælden.Når solen går ned over Gar-dasøen i aften, og vi krydser de østrigske alper, er det farvel sommer til det fynske cirkus. Og goddag begyn-dende efterår. Ikke flere

undskyldninger for at spise is. Eller for at lade dagene gå af sig selv. Eller for at

sidde med to blonde trolde og kigge på solnedgange.

Læs mere om rejsen på Suzettes blog:www.kunsandheden.wordpress.com

SUzeTTe FROVin (36) er grøn pigespejder i Nyborg.Hun har siddet i styregruppen for korpsets aidsprojekt i Zambia i syv år, og hun har været kommunikations-ansvarlig i landslejrteamet under Liv 07.Nu repræsenterer Suzette De grønne pigespejdere iSpejderhjælpens bestyrelse.

56

1 6

3

4 5

6 7 8

9

10 11

12 14

2 15

16

17

18 19

Hjernegymnastik for sangfugletekst louise andreasen

Kryds & vers er udgået i dette nummer af NEKTAR. Til gengæld får du hele to quizzer, der afslører, hvor godt du kender din spejdersangbog. Hyg dig med at gætte dem selv eller klip dem ud og brug dem som poster på et o-løb, hvis du lige står og mangler sådan et par stykker.Send løsningerne til la@pigespejder.dk og deltag i konkurrencen om en præmie fra webfryd.Tip: Din grønne pigespejdersangbog kan bruges som livline.

n Kvinde kend din sangbogDu skal ikke helt snydes for en kryds og tværs.Kan du finde kodeordet?

VANDRET 4 Her skal man sove i sangen ”På et natløb” 6 Morgenmad i sangen ”Tag med os på lejr” 9 ”og rustne … blusser op” 10 Herfra kan man høre en klang, når sangen forstummer 12 Højtid på sangbogens s. 141 14 Hvad har Gud favnen fuld af i nr. 92 15 ”Nu går solen sin…” 16 ”Vi er på vej, på vej mod den næste…” 17 ”på … og traktor spændes brune arme” 18 ”Godmorgen lille …” 19 ”Himmelbuens …”

LoDRET 1 Ifølge en vandresang har forfædrene lyttet til … 2 Træsort, man ikke bør fylde på bålet 3 ”Spejderliv er leg for …” 5 Figur med lomme i sin kjole, der kan ligge fire stole 7 Dyrelyd, der toner ud om efteråret 8 ”Min kære lille …” 9 ”Lejrbålet brænder …” 11 ”Kom … du søde milde” 13 ”… og frie og glade”

S

K

U

R

E

T

S

U

K

E

R

S

K

B

A

N

E

N

B

O

E

A

L

N

A

R

N

A

T

T

E

N

N

R

R

O

F

H

O

T

R

T

E

S

N

E

E

R

F

I

I

A

R

T

J

R

O

S

S

K

E

M

U

I

L

O

R

T

E

P

S

E

K

L

E

E

S

E

B

N

U

R

U

R

A

E

T

E

L

Å

B

R

J

E

L

O

N

N

R

E

L

E

D

E

O

P

B

E

D

N

A

R

B

E

D

L

I

P

R

D

E

P

N

K

U

T

N

N

O

O

B

N

N

N

P

E

E

E

L

N

E

K

T

L

n Gæt en sangI boksen er gemt 15 ledetråde, der alle leder hen til samme spejdersang. Hvilken?Vær opmærksom på, at ordene kan stå forlæns, baglæns, vandret, lodret og på skrå.

LEDETRåDE

57

Louises Lounge

God energi frem for martyrtyranni

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning

I løbet af min tid med skiftende

frivillige ledertjanser i den grønne

pigespejderbusiness må jeg

erkende, at jeg indimellem har

haft en temmelig påtrængende gæst på

besøg. Nemlig den lille, usynlige martyr,

der i perioder har sneget sig om bord

på min skulder for at hviske mislyde i

mit øre.

Selv om der ikke er tale om en egentlig

terrorist, er det aldrig noget rart besøg.

Møvende slænger den sig bag om nak-

ken på sit offer, så den rigtigt kan tynge

på begge skuldre. og så tager fanden

ved den. Ustandselig skal den blande

sig med sin stemme, der vel bedst kan

beskrives som pivende, grænsende til

det jamrende.

”Hvis ikke der er andre, der vil, så må

jeg jo gøre det,” siger den måske. Eller

endnu værre:

”Uden mig gik det slet ikke.”

Hvad er der så galt i det? Vi ved vel

alle, at hamsterhjulet ikke snurrer nogen

vegne, hvis ikke det var for torden-

skjolds soldaterinder.

Dermed føles det indimellem som om,

at man som aktiv ung eller voksen i det

frivillige foreningsliv må acceptere, at

der er opgaver, der føles mere som sure

pligter og bureaukratisk papirræs end

som spændende og udviklende udfor-

dringer. og som om, at man er kræsen,

hvis man tillader sig kun at kaste sig

over det, man umiddelbart brænder for

og siger nej tak til jobs, der ikke giver

mening for en.

Frivillig tvang findes ikkeFor mig at se handler det ikke om,

at flere kortvarige events og færre

rutineopgaver vil være vejen til en bedre

trivsel i det frivillige job, for det afhænger

af den enkelte, hvilke tjanser der passer

bedst til hende. I stedet handler det om

at erkende, at enten er en opgave frivil-

lig, eller også er den det ikke. og hvis

det ikke er en tvungen opgave, jeg står

over for, ja så er den eneste grund til, at

den fylder så meget af min fritid, at jeg

selv har valgt at kaste mig over den.

Alene det at blive bevidst om, at man

har sagt ja til en opgave, fordi man

gerne VIL løse den, rummer en drivkraft,

der er langt større end ”fordi-det-plejer-

at-være-mig-der-gør-det”-argumentet.

Sådan fungerer det i hvert fald for mig.

Stå ved dit valgJeg øver mig stadig i ikke at forfalde

til selvopofrelsen, når der er hårdt eller

kedeligt arbejde, der skal overstås,

før det storstilede projekt – det være

sig en sommerlejr, en weekendtur, et

ledermagasin eller noget helt fjerde –

går op i en højere enhed og fuldendes

af fællesskabsfølelsen med mine grønne

veninder. For når jeg skruer op for den

positive energi i stedet for pudse løs på

min halvrustne glorie, har jeg opdaget,

at jeg løser opgaverne bedre og

hurtigere, end når jeg ser på dem som

en sur pligt i stedet for det aktive tilvalg,

de egentlig er.

Til gengæld er der også opgaver, som

må ryge i svinget. Det er dem, hvor

glæden ikke umiddelbart venter forude

og de opgaver, jeg ikke kan se mig selv

i lige nu. De opgaver er jeg begyndt

at sige nej til. Betyder det, at jeg er en

forkælet egoist, der ikke vil værne om

fællesskabet? Det vil nogen måske

mene. Men jeg tror på, at det smitter

positivt af, hvis man som frivillig leder

viser, at man tager tjansen, fordi man

gerne vil og i øvrigt tror på, at man kan

gøre en forskel – og ikke kun, fordi

andre ikke ville. Hvis ikke du allerede har

gjort det, skulle du tage at prøve det!

det magiske mantraAktiv stillingtagen med indbygget spræl

er bare et bedre brændstof end klynk

og klagesange. Det gør det i øvrigt

også langt nemmere at uddelegere en

opgave eller lokke nye kræfter til, når

omverdenen kan mærke, at der er god

energi i maskineriet.

Selv om der stadig vil være situationer,

der kræver, at man tager det sure med

det søde, skal mit fremtidige mantra til

mig selv – og andre der måtte have

behov for det – lyde:

”Slut med at yde, før man kan nyde. Fra

nu af gælder det om at fryde mig, MENS

jeg yder!”

Rigtig god fornøjelse!

Har du haft samme overvejel-ser om indstillingen til dit frivil-lige lederjob? Så hører neKtar gerne fra dig. Send en mail til la@pigespejder.dk.

58

What’s Up

Hvad med en tur ud i det fri?

Der er stadig pladser på Fjeldgruppens Fjeld- og vildmarks kursus, som afholdes 1.-5. juni i Sydsverige.

Hvis du ikke har været på fjeldtur før er kurset en hyggelig og tryg intro-duktion til vildmarkslivet. Er du mere til det våde element vil Havkajak-kurset være en god ide. Havkajakkursus I er et begynderkursus, hvor du lære at ro og blive tryg i en kajak. Der er også enkelte ledige pladser på Fjeld og Rid, som er et kursus for dig der har lyst til at kombinere fjeldlivet og ridning på islandske heste.

Læs mere om kurserne på Fjeldgruppens hjemmeside:www.fjeldgruppen.dk

Hæder til NEKTARi magasinet Markant

KFUM og KFUK kårer i deres nye ledermagasin Markant NEKTAR som værende det magasin blandt fem, der bedst udstråler frivilligt enga-gement.

”Der er særligt én forside, der springer i øjnene som en helt klar vinder,” står der blandt andet i hæderen, der fremhæver fotoet af to ildsjæle, der dyster om det orange ildsjæletørklæde. Dermed overhaler De grønne pigespejderes ledermagasin FDF’s Lederen, Kirken Undervi-ser, IMT Indre Missions Tidende og Kirke og Medier.”Forsiden oser i det hele taget af glad, frivilligt engagement,” lyder vurderingen af NEKTAR, der på indholdssiden bedømmes som sjovt og inspirerende.

NEKTAR takker for de flotte ord og ønsker KFUM og KFUK tillykke med deres nye maga-sin, som med relevante og interessante artikler om frivillighed kommer rigtig godt fra start.

Du kan finde magasinet på issuu.com.

Nyt til væggen

Det nye flotte banner er lige som de fem flotte spejderplakater lige til at hænge op, hvor potentielle grønne pigespejdere og deres forældre kom-mer. I kan også bruge dem som pynt i jeres spejderlokale.Banner – i kraftigt papir, 120x30 cm, kr. 15,-Spejderplakater – sæt med 5 forskellige plakater, format A3, kr. 10,-Bestil på webfryd.dk – din butik på nettet!

59

Næste udgave af NEKTAR udkommer medio oktober 2011 med deadline til redaktionen 1. august 2011.Indlæg til what’s up kan sendes til NEKTAR – Louise Andreasen, Skejbyvej 137, 8240 Risskov, la@pigespejder.dk.Det letter vores arbejde, hvis du sender dit opslag på enten e-mail eller cd. Hvis du medsender foto eller lignende, skal du huske at skrive navn og adresse på materialet.

Dronning Ingrids Rejsefond

Har du lyst til at rejse ud i verden og samtidig blive klogere – så har du muligheden nu!

Du er kvinde, spejder og under 30 år, og du har fundet et kursus eller seminar på et af de 4 verdenscentre, som du gerne vil deltage i – og du er villig til at dele din viden med andre pigespejdere, når du kommer hjem. Udbyttet af seminaret skal give værdi for dit spejderarbejde og gerne kunne bruges på korpsplan.Du vil få rejse og deltagelse i kurset/seminaret betalt af Dronning Ingrids RejsefondLyder dette som noget for dig, så fat pennen og skriv en ansøgning til Dronning Ingrids rejsefond.

Du finder ansøgningsskemaet på pigespejder.dk Ansøgningen skal være fremme senest den 1. august 2011.Ansøgere, der ikke tidligere har haft en international spejderoplevelse, prioriteres.

Klan Rover

En ny spejderklan har set dagens lys. Klan Rover. En samling af personer, der har interesse i Land Rovere, og som samtidig er medlem af et spejderkorps eller FDF.

At spejder og Land Rover næsten kun kan føre til nye oplevelser, viser klanens ”landkort”. Destinationer som Iran, Indien, Afrika, Grønland, Island og Færøerne er alleredebesøgt af med-lemmerne med Land Rover. Alle, der enten er spejdere eller FDF’ere, og som har interesse for Land Rovere, kan blive medlemmer.

Læs mere på www.klanrover.dk

Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K