1

NEFROLOGISK KLINIK P

Rigshospitalet

KLINIKKEN PÅ TVÆRS

ÅRSBERETNING 2013

2

Indhold

1.0 Forord – klinikledelsen om årets tiltag ........................................................................................................ 4

2. Lægestaben .................................................................................................................................................... 5

2.1 Lægeuddannelsen ved Nefrologisk Klinik P – Rigshospitalet .................................................................... 6

3. Sengeafsnit 3131/ 3132 ................................................................................................................................. 8

4. Sengeafsnit 3133/3134 ................................................................................................................................ 12

5. 2134 hjemmedialysen .................................................................................................................................. 14

6. Akut hæmodialyse 2133 .............................................................................................................................. 18

7. Hæmodialysen 5101 .................................................................................................................................... 22

8. Hæmodialyse PFH og PLC.......................................................................................................................... 24

9. 2134 ambulatoriet ........................................................................................................................................ 28

10. Sekretærer .................................................................................................................................................. 31

11. Diætister .................................................................................................................................................... 33

11. Det prægraduate område ............................................................................................................................ 35

12. Undervisning og uddannelse ..................................................................................................................... 36

12.1 Sygeplejen 2013 ...................................................................................................................................... 40

13. Nyreskolen – livet med en nyre, et tilbud til patienter og pårørende ......................................................... 41

14. Det nefrologiske netværk / tillidsposter ..................................................................................................... 45

15. Forskning og udgivelser på Nefrologisk Klinik P ..................................................................................... 47

3

Abdominal -centerledelse

Centerdirektør Ulrik Meyer

Centerchefsygeplejerske Lone Koch

Klinikledelsen

- Bo Feldt-Rasmussen

Klinikchef, Professor, dr. med.

- Karina Bruun

Oversygeplejerske, MHM

Uddannelse og forskning

Professor, dr. med. Klaus Ølgaard

Klinisk lektor Martin Egfjord

Sygeplejespecialist med ansvar for:

Faglig udvikling, Metha Frøjk

Klinisk underviser. Trine Nielsen.

8601

Afd. Spl. Lisbeth Samson

Kronisk Hæmodialyse

30 stationer

Ambulatorium

P 2134

Hjemmedialyse

Peritonealdialyse

P 2134

Hæmodialyse

P 2133.

P 8601

P -Frb. Hosp.

P- LC. Frb. Hosp

Sengeafsnit

P 3131 / 2

P 3133 /4

Sekretariat

P2132

2133

Afd. Spl. Hanne Tørring

Akut Hæmodialyse

10 stationer

Overlæge Inge Eidemak.

Overlæge Marianne Rix.

Overlæge Mette Damholt

P- Frb. Hosp

Afd. Spl. Charlotte Larsen

Kronisk Hæmodialyse

21 stationer

P- Frb. Hosp

Afd. Spl. Charlotte Larsen

Kronisk Hæmodialyse

16 stationer

Limited Care. Hjemme HD

3131 / 2

Overlæge

Anne -Lise Kamper

Afd. Spl.

Lotte Jensen

18 intermediære senge og

7 endokrinologiske senge

3133 / 4

Overlæge

Søren Schwartz Sørensen

Afd. Spl.

Lonnie Rasmussen

20 Intermediære /

transplantation senge.

2134

Overlæge

Thomas

Elung Jensen

Overlæge

Jens

Schmidt Iversen

Afd. Spl.

Elsebeth Hildebrand

2134

Overlæge

Susanne Bro

Afd. Spl.

Mie Bræmer –

Jensen

2132

Ledende

sekretær

Lene Sørensen

Nefrologisk Klinik P

Dec. 2013 KB / MF

Klinisk

Diætist

Ulla Jakobsen

Grith Poulsen

8601

Social-

rådgiver

Susanne

Sørensen

8601

Rigshospitalet

4

KLINIKLEDELSE

Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen

Oversygeplejerske, MHM Karina Bruun

1.0 Forord – klinikledelsen om årets tiltag

Året på Klinik P i 2013 var endnu et år med mange gode og spændende udfordringer.

Et projekt med Københavns Kommune om at få etableret

peritonealdialyse i eget hjem med hjælp fra hjemmesygeplejersker

så dagens lys i 2013. Der har fra Nefrologisk Kliniks side i mange år

været et ønske om at kunne etablere en sådan ordning. AAPD

(assisteret automatisk peritonealdialyse)er blevet en stor

undervisningsopgave for hjemmedialysen, som har taget et stort

ansvar for at få opgaven til at lykkes. I Hjemmeplejen er initiativet

blevet godt modtaget og ved årets slutning var 8 patienter hjemme

med denne ordning. Vi håber meget, at projektet bliver til en fast ordning til gavn for vores patienter i

Region Hovedstaden.

Vi har ligeledes haft et stort projekt i vores ambulatorium med hjælp fra uddannelsesafdelingen. Der har

været flere meget aktive workshops, som er endt ud i gode tiltag som eksempelvis at begrænse tilgangen af

patienter til ambulatoriet ud fra en lægelig vurdering ved visiteringen af henvisningerne. Disse tiltag skulle

gerne gøre hverdagen mindre travl for personalet.

Et øget samarbejde med karkirurgerne er etableret og det skal sikre flere og bedre dialysefistler for vores

patienter. Dette fortsætter i 2014.

2013 var et travlt år i Klinik P. Alt personale har haft meget at se til og det sikrede os et overskud i 2013 på

grund af øget produktivitet. På hæmodialyseområdet så vi efter flere års fald en stigning af patientantallet

som følges tæt med henblik på eventuel åbning af pladser i 2014.

I 2014 venter genindførelse af FMK (Fælles Medicin Kort) som kræver meget oplæring og arbejde for

lægerne i hele klinikken.

Derudover venter der et stort arbejde med den kommende Sundhedsplatform, som kommer til at præge

vores hverdag i de kommende år. Flere medarbejdere skal deltage i arbejdet op til implementering på

Rigshospitalet i 2016.

Tak til alle medarbejdere i Nefrologisk Klinik for den store indsats og den positive indstilling til samarbejde

og udvikling i klinikken.

Bo Feldt-Rasmussen Karina Bruun Klinikchef Oversygeplejerske Professor, dr. med. MHM

5

2. Lægestaben Nefrologisk Klinik P er normeret til ansættelse af 25 læger. Ved udgangen af året var 15 af disse speciallæger, heraf 13 overlæger – se nedenfor. Der var desuden ansat 5 læger i nefrologiske hoveduddannelsesstillinger, 4 læger i interne medicinske introduktionsstillinger og 1 læge som sideuddannelse i blokstilling klinisk farmakologi. To læger var ansat i stillinger, der ikke var officielt klassificeret i uddannelsesmæssig sammenhæng. Nefrologisk Klinik P har vagtfællesskab i forvagtlaget med Endokrinologisk Klinik PE. Vagtholdene består af: 1 speciallæge/læge i blokstilling i tilkaldevagt. 1 læge i uddannelsesstilling i fast fremmøde 24 timer i døgnet. Bagvagtlaget forlader typisk afdelingen omkring kl. 22 og kan tilkaldes ved behov. I weekenderne er der lørdag og søndag tre læger i fremmøde til bl.a. stuegangsfunktion og vagtfunktion.

Speciallæger ansat på Nefrologisk Klinik P:

Overlæge, Ph.d., dr. med. Susanne Bro

Overlæge, Ph.d. Peter Clausen

Overlæge, Ph.d. Mette Brimnes Damholt

Overlæge, Ph.d. Inge Wulf Eidemak

Overlæge, Ph.d. Thomas Elung-Jensen

Overlæge Jens Schmidt Iversen

Overlæge, dr. med. Anne-Lise Kamper

Overlæge Finn Thomsen Nielsen

Overlæge, Ph.d. Marianne Rix

Overlæge, dr. med. Søren Schwartz Sørensen

Afdelingslæge Wladimir Szpirt

Afdelingslæge Vibeke Rømming Sørensen

Lektor, overlæge, dr. med. Martin Egfjord

Professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard

Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen

6

2.1 Lægeuddannelsen ved Nefrologisk Klinik P – Rigshospitalet

Af Martin Egfjord, Lektor, overlæge, dr. med.

Fra student til speciallæge

Den prægraduate lægeuddannelse ved Københavns Universitet

Nefrologisk Klinik P indgår som uddannelsessted for lægestuderende ved Københavns Universitet i følgende

fag:

Introduktionsdag - Afdelingen modtager studerende på klinisk introduktion på 2. semester.

Klinisk ophold - Afdelingen deltager derefter i undervisningen i intern medicin og kirurgi på 1. semester på

kandidatdelen. Det drejer sig om 6 hold medicinstuderende i løbet af året, som opholder sig i afdelingen i 6

uger, hvor de deltager i lægearbejdet med fokus på læring af færdigheder i forbindelse med den

medicinske og kirurgiske journal. Nefrologisk klinik P har herunder ofte haft besøg af studerende fra andre

lande indenfor Europa under Erasmus-ordningen ved Københavns Universitet. I forbindelse med

undervisning på dette semester afholdes også klinikker, hvor de studerende fremlægger patientjournal.

Under opholdet vejledes de studerende af 2 tutorer og semestret afsluttes med en mundtlig eksamen, som

varetages af afdelingens kliniske lektor.

Nefrologi inkl. væske og elektrolytforstyrrelser samt forhøjet blodtryk - Nefrologisk Klinik P deltager også i

den teoretiske undervisning i nefrologi inkl. væske og elektrolytforstyrrelser samt forhøjet blodtryk ved

Nefro-/Urologiblok H på 2. semester på kandidatdelen. Undervisningen består her af forelæsninger samt

studenteraktiverende undervisning (SAU) for omtrent 100 studerende pr. semester. Nefrologisk Klinik P

deltager herunder også jævnlig i udformningen af spørgsmål ved de skriftlige tværfaglige eksamener i

medicin og kirurgi med mere på 2. og 3. semester på kandidatdelen.

Den postgraduate speciallægeuddannelse i intern medicin/nefrologi på Rigshospitalet

Introduktionsstillinger - Nefrologisk Klinik P er klassificeret som uddannelsessted for læger ansat i

introduktionsstillinger i intern medicin på Rigshospitalet. Det drejer sig om 6 måneders forløb indenfor 2

grenspecialer i intern medicin, således at lægerne er ansat i en etårig introduktionsstilling på Nefrologisk

Klinik P og Kardiologisk Klinik B eller Hæmatologisk Klinik L. Under opholdet på Nefrologisk Klinik P deltager

lægerne også i fælles forvagt med Endokrinologisk afdeling PE.

Hoveduddannelsesstillinger - Nefrologisk Klinik P på Rigshospitalet indgår også i alle forløb i den

nefrologiske hoveduddannelse i Uddannelsesregion Øst (Region Hovedstaden og Sjælland) som et

klassificeret uddannelsessted. De uddannelsessøgende læger i nefrologi opholder sig ved Nefrologisk Klinik

P i 1-3 år blandt andet for at tilegne sig færdigheder, som varetages af den højtspecialiserede enhed –

herunder behandling af nyretransplanterede patienter. Der er således ansat 8 læger i nefrologisk

hoveduddannelsesstilling ved Nefrologisk Klinik P ad gangen.

7

Alle uddannelsessøgende læger uddannes efter retningslinjer afstukket i Sundhedsstyrelsens betænkning

vedrørende uddannelsen af speciallæger. Man følger målbeskrivelserne, hver læge får tildelt en tutor under

opholdet på Klinik P, og skal sikre erhvervelsen af færdigheder, som er beskrevet i

uddannelsesprogrammerne (logbøger). Lægerne ansat i hoveduddannelsesforløb får også mulighed for at

komme på fokuserede ophold ved Urologisk Klinik D, Karkirurgisk Klinik RK, Anæstesiafdelingen,

Vævstypelaboratoriet og Klinisk Fysiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Lægerne har under opholdet

desuden mulighed for at komme på specialespecifikke kurser i nefrologi og arbejde med et

forskningsprojekt.

Fokuseret ophold - Nefrologisk Klinik P indgår også i uddannelser af speciallæger i urologi samt iblandt også

af speciellæger i intern medicin indenfor andre grenspecialer ved at tilbyde fokuserede ophold efter

nærmere aftale.

Uddannelsen varetages i det daglige af uddannelsesansvarlig overlæge, dr. med., klinisk lektor Martin

Egfjord samt professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard og klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-

Rasmussen.

Overlæge Jens Iversen er også tilknyttet som tutor til studerende under det kliniske ophold i intern medicin

på 1. semester i kandidatdelen.

Andre kandidatuddannelser ved Københavns Universitet - Endeligt skal også nævnes, at Nefrologisk Klinik P

deltager i undervisning af human biologi studerende. Disse tilbydes et klinisk ophold af 1 uges varighed i

samarbejde med Endokrinologisk Klinik PE, professor, overlæge, dr. med. Elisabeth Mathiesen. Nefrologisk

Klinik P varetager undervisningen i patofysiologi for human biologistuderende vedrørende nyresygdomme.

Nefrologisk Klinik P deltager desuden i undervisningen af farmakologistuderende, som tilbydes et 8 ugers

ophold i klinisk farmakologi.

8

3. Sengeafsnit 3131/ 2 Af afdelingssygeplejerske Lotte Jensen

Organisering af afsnittet

Afsnittets ledelse består af overlæge Anne-Lise Kamper, nefrologisk klinik, og afdelingssygeplejerske Lotte Jensen. Derudover assisterende afdelingssygeplejerske Stinne Østergaard, samt gruppelederne Malene Tranberg fra studieunit og Kristina Madsen fra endokrinologi-gruppen. Afsnittet har i alt 24 senge. 20 heldøgnssenge, - 13 nefrologiske og 7 endokrinologiske, samt 4 6-døgnssenge og en samlet normering på 34.67 årsværk. I 2013 var belægningsprocenten på de nefrologiske patienter på 95 %, fordelt med 5694 sengedage på 986 indlæggelser. Flowet er stort og dertil kommer et ukendt antal ambulante besøg, fortrinsvis i weekenderne. Starten på 2013 var præget af mange patienter i isolationsregime, bl.a. på grund af gastroenteritis. Dette gav i marts måned anledning til en hygiejne audit, som førte til en mindre renovering af afdelingen, indkøb af ny afskærmning på stuerne, nye stole og øget rengøring. Endvidere blev der sat fokus på undervisning af pleje- og rengøringspersonale. Oplæring / uddannelse af personale

I 2013 startede 8 nye kolleger i afdelingen, og 8 forlod os for at videreuddanne sig eller prøve andre specialer.

Afsnittet har i alt haft 233 kursusdage, inkl. kongresser og konferencer. Dertil kommer introduktion og mødeaktivitet i forbindelse med fx gruppearbejde.

Afdelingssygeplejersken er fortsat i gang med sin masteruddannelse i ”Klinisk sygepleje”, den assisterende afdelingssygeplejerske påbegyndt ”Ledelse af medarbejdere” i Regions regi og udviklingssygeplejersken sin ”Diplom i kvalitetsudvikling”.

Afsnittets personale underviser på klinikkens introduktionsdage, medicinkursus samt internt på hospitalet og eksternt i Regionen.

Derudover er afdelingen repræsenteret i diverse mono- og tværfaglige arbejdsgrupper.

Implementering

2013 var året hvor flere IT systemer blev implementeret, herunder KISO, ”Sikker Kirurgi” og

Hjemmeplejemeddelelser.

Derudover har afsnittet implementeret EWS (early warning score) med gode resultater og ligeledes brugen

af PDA til medicinadministration og dispensering, samt blodprøvetagning.

9

Behandling

I afsnittets heldøgnssenge behandles patienter med akut og kronisk nyresygdom. Ofte er

indlæggelsesforløbene komplicerede og langvarige.

Ved akut nyresygdom er sygdomsbilledet hyppigt præget af påvirket almentilstand, som alene kan skyldes svær nyreinsufficiens eller være forårsaget af generaliseret sygdom med nyreinvolvering. Hurtig diagnostik og korrekt behandling kan være afgørende for forløb og prognose.

De kroniske nyresygdomme er enten primære nyresygdomme eller sekundære renale manifestationer af

systemsygdomme som fx hypertension, diabetes mellitus eller immunsygdomme. Patienterne indlægges til

diagnostik og behandling af nyresygdom, samt til behandling af komplikationer og følgesygdomme. Mange

kroniske dialysepatienter er ældre og svækkede med hjertekarsygdomme og hyppige infektioner, hvilket

ofte giver anledning til indlæggelser.

Alle voksne peritonealdialysepatienter med behov for indlæggelse, herunder peritonitis behandles i

afsnittet. Ligeledes varetages peritonealdialysebehandling af patienter indlagt på andre RH afdelinger, af

afsnittets plejepersonale i samarbejde med peritonealdialyseambulatoriet.

I 2013 påbegyndtes aAPD behandling i hjemmet i samarbejde med Hjemmesygeplejen. Dette bevirker, at

afdelingens personale i vagter og weekends skal være i stand til at telefonvejlede hjemmesygeplejen. Alle

har i den forbindelse modtaget undervisning af Hjemmedialysen, 2134.

Svær hypertension, væske- og elektrolytforstyrrelser samt forgiftningstilfælde med dialyseindikation behandles ligeledes i afsnittet.

I 6-døgnsafsnittet indlægges patienter til anlæggelse af dialyseadgangsveje i form af peritonealdialysekateter og hæmodialysekateter. Også patienter med behov for mindre invasive undersøgelser og behandlinger, indlægges fortrinsvis i dette afsnit.

Endokrinologi

Afsnittet har 7 senge og en øget andel som ”ambulant funktion”. Der har endvidere været en øget andel af

NET patienter, som kræver nye kompetencer af personalet. Dette er forsøgt optimeret med undervisning,

men vi vil fremover forsøge, at uddanne noget af personalet indenfor cancerområdet.

Arbejdsmiljø

Sygefraværet i afsnittet er på 3.28 %. En lille stigning, som skyldes langtidssygdom i afsnittet.

Arbejdet med prioriterings trekanten (definerede rammer for prioritering af afsnittets opgaver via en

såkaldt prioriteringstrekant) fortsætter på 2. år. Vores håb med trekanten er bl.a. at vi kan skabe flere

”Grønne dage” end ”Røde dage”, samt vende røde dage til grønne. Ved evalueringer er skemaet forbedret

og vores resultater viser: At vi i ca. 50 % af vores arbejdsdage vurderer at vi har det antal hænder, der skal

til for at udføre det arbejde, som dagen byder på.

10

Dette er meget interessant, fordi de pressede perioder

ofte fylder meget i vores kollektive bevidsthed, og

derfor blev mange meget overraskede over dette

resultat.

Arbejdsmiljøgruppen gennemførte en temadag med

fokus på forstyrrelser, samt hvordan man bedst klarer

sine nattevagter. Emnet forstyrrelser resulterede i en

opstramning: medicinrummet skal respekteres som

forstyrrelsesfri zone, idet der her er risiko størst risiko

for fejl pga. forstyrrelser. Installering af en dør med

automatisk åbne-lukkefunktion har i sig selv mindsket afbrydelser fra udefrakommende, men vi er også

blevet bedre til ikke at afbryde hinanden. Emnet med forstyrrelser bliver en del af det fortsatte

arbejdsmiljø.

I forhold til natarbejde resulterede dagen i en opdateret pjece med lokale aftaler og gode råd til at klare

nattevagerne bedst. Især var der fokus på at ”powernappe”, hvilket nu bliver benyttet mere struktureret og

med stor tilfredshed.

Som udløber af en konkret periode med en voldelig patient har arbejdsmiljøgruppen arbejdet med at

udforme en lokal politik om ansvarsfordeling, handlingsalgoritme og generelle lokale aftaler i tilfælde af

vold, trusler og krænkelser.

I 2013 implementeredes ”Min Tid” (arbejdsplanlægningsredskab). Det har været udfordrende i en stor

afdeling, med ansatte, der arbejder enten hver anden eller hver tredje weekend. Vagtplanlæggere og

redskabet er nu nået over de første startvanskeligheder, og må siges at være fuld implementeret.

Afdeling 3131/2 indrapporterede personalet i alt 50 UTH. Langt de overvejende hændelser drejede sig om

Dokumentation og Medicinering. Derudover lagde vi afdeling til et feltstudie om utilsigtede hændelser,

udført af en antropolog-studerende.

11

Studieunit

Studieunit har haft et godt og stabilt år, og får fine evalueringer fra de studerende, hvor de fortæller at de

føler sig godt taget imod, får store faglige udfordringer og oplever et godt studiemiljø. Flere søger

ansættelse hos os efter endt praktikophold.

Der blev i 2013 ansat en klinisk vejleder til at have hovedansvaret for de sygeplejestuderende og social- og

sundheds-assistenteleverne.

I årets løb har vi haft en øgning i andelen af studerende og elever, således at vi i alt modtog:

8 x 11. + 12. modul sygepleje studerende

2 x 12. modul studerende

8 x 4. modul studerende

8 x 2. modul studerende

6 x social og sundhedsassistent elever igennem studieunit i 2013

Visioner 2014

Temadag for alle nøglepersoner / sygeplejersker med særligt ansvar

Temadag om palliation og pårørendeinddragelse

Sammen med resten af klinikken fokus på grundlæggende sygepleje

Tværfaglig optimering af stue-gangsfunktionen med fokus patientinddragelse. Planlægning og prioritering, således at den daglige stuegang gennemføres indenfor rammerne

Uddannelse af den kliniske vejleder

12

4. Sengeafsnit 3133/3134 Af afdelingssygeplejerske Lonnie Rasmussen

Organisering i afsnittet

Afsnittes primære hovedområde er de nyretransplanterede patienter, voksne og børn. Afsnittet modtager akutte og kroniske nyresyge patienter døgnet rundt. Vi giver behandling, sygepleje og omsorg til den kirurgiske- og medicinske patient.

Vi indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med alle afsnit, som er tilknyttet klinik P.

Afsnittet har 21 nefrologiske sengepladser. I afsnittet er ansat sygeplejersker, sosu. assistenter samt en sekretær. Afsnittet bliver serviceret og samarbejder med alle tværgående klinikker på Rigshospitalet. Året har endnu engang været et spændende og udfordrende år i afsnit 3133/4. Der har blandt personalet været udvist et meget højt fagligt og udviklende sygeplejefagligt arbejde med et fokuserede fokus på den transplanterede patient. Denne entusiasme har resulteret i at vi har kunnet videre udvikle vores transplantationsmodtagelse af recipienter og donorer. Medarbejdernes faglige kompetencer er blevet øget, især gennem opkvalificering via oplæg, undervisning, kurser og videreuddannelse. Sygeplejerske Betina Agerskov har arbejdet med seksualitet og den nyresyge patient. Dette arbejde har resulteret i at alle medarbejderne har et fokus på dette emne. Der er opstartet en gruppe, som på tværs af klinikken vil arbejde med seksualitet og nyresygdomme. Der har i 2013 været et særligt fokus på sår i afdelingen, dette arbejde er blevet løftet af sygeplejerske Louise Østergaard. Hendes arbejde har resulteret i at der blevet udviklet sårplejeplaner og go-card, som giver et hurtigt og tydeligt overblik over hvilken kategori det enkelte sår har. Gennem dette overblik kan plejepersonalet handel korrekt og sætte den rigtige behandling i gang på det enkelte sår. Vi har tre sygeplejersker Camilla Havbo, Tanja Peric og Dedy Kvist, som arbejder målbevidst med transplantation, de skal være med til at sikre vores viden på det transplanterede område, og de arbejder med vores forskellige tjekskemaer. Deres arbejde har medført, at vi nu har udarbejdet en målbevidst indsats for, at alle medarbejdere hele tiden er opdateret vidensmæssigt omkring modtagelse donorer og recipienter. Tanja Peric og Dedy Kvist deltager i foråret 2014 i et 6 ugers diplommodul om transplantation” Patientologi. Camilla Havbo koordinerer og sikrer oplæringen af alle sygeplejersker i transplantation og alle kommer gennem det samme program. Vi har derudover haft et fokuseret forløb med registrering og anvendelse af PDA´er, hvilket har medført at vi har højnet vores registrering. Der har også gennem vores sygeplejerske med særlig ansvar for udvikling været fokus på e-learning, anvendelse af VIP i det daglige arbejde samt oplæring af nyt personale.

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge dr. med. Søren Schwartz Sørensen

Afdelingssygeplejerske Lonnie Rasmussen

Assisterende afdelingssygeplejerske Charlotte Skov Sangiorgio

13

Der har i afdelingen været opsigelser og flere ansættelser, hvilket har betydet at der i perioder har været ekstra travlt. De nyansatte sygeplejersker har med deres viden bidraget med nye perspektiver og nye vinkler på sygeplejen. Det har bevirket, at vi har justeret og fx ændret vores oplæringsprogram. Undervisning

Afdelingen har en stor undervisningsforpligtigelse, i forhold til sygeplejestuderende, samt social - og sundhedsassistentelever. Vi indgår også i undervisningstilbuddet fra Rigshospitalet til folkeskoleelevernes erhvervspraktik forløb. Disse ovenstående undervisningsforpligtigelser er med til at udvikle vores medarbejderes pædagogiske-, didaktiske - og teoretiske grundlag, fordi de studerende, eleverne og praktikanterne via deres spørgelyst og naturlige nysgerrighed får personale til, at reflektere over deres eget praksisfelt.

Sygeplejerske Natalia Salinova er ansat som klinisk vejleder og har al klinisk undervisning og vejledning af de studerende. Hun arbejder også som mentor for de daglige vejledere, gennem supervision sikrer hun, at den enkelte vejleder har det nødvendige grundlag for, at kunne varetage vejledning til de studerende. Vi modtager FADL vagterne i afdelingen, som kommer to dage til oplæring i sygepleje. Vi underviser dem i basal sygepleje, og efterfølgende skriver de en plejeopgave, og går til eksamen hos FADL. Det er spændende at varetage denne opgave, oplæringsopgaven har hovedsagligt været varetaget af team 1 og 2. Ungerummet

Ungerummet bliver meget flittigt brugt, det er til stor glæde for de unge. Der bliver spillet bordfodbold og

spillet spil, set film og hygget, hvilket er hele ideen med rummet. Mette Haven er vores ungeambassadør i

afdelingen.

Arbejdsmiljøet

Vi har arbejdet med forstyrrelsesfrizoner, og italesat at medicinrummet er en forstyrrelsesfrizone. Vi har arbejdet med trivsel og der har været afholdt trivselsuge, med stor succes, hvor der blev leget, spillet og hygget.

14

5. 2134 hjemmedialysen Af overlæge Ph.d. Thomas Elung-Jensen og afdelingssygeplejerske Elsebeth Hildebrand

Personale Det faste personale består af to overlæger, seks sygeplejersker (5,6 årsværk) og en sekretær. Derudover er der tilknyttet en læge i nefrologisk speciallægeuddannelse og en sygeplejestuderende. De daglige arbejdsopgaver

er centreret omkring peritonealdialyse (PD) af voksne og børn.

Dette består i

anlæggelse og fjernelse af PD-katetre oplæring i PD løbende kontrol af patienterne udvikling og forbedring af PD-behandlingen dialyseinformation Afsnittet står også for det praktiske omkring

dialysebehandlingen, hvis PD-patienter indlægges på andre

afdelinger på RH.

Patienter fra Grønland og Færøerne starter fortsat deres PD-forløb på Rigshospitalet..

Antallet af PD-patienter ved udgangen af 2013 var:

Behandling Antal patienter

CAPD 41

APD 17

AAPD 4

I alt 72 patienter

Dette er lille stigning i forhold til 2012. Det samme gælder antallet af ambulante kontroller.

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge Ph. d.

Thomas Elung-Jensen

Afdelingssygeplejerske

Elsebeth Hildebrand

Assisterende

afdelingssygeplejerske

Susanne Raaschou

15

aAPD

I 2013 gik et længe næret ønske i opfyldelse. Der blev i forbindelse med budgetforhandlingerne bevilget 2 mill. til at starte et projekt med aAPD – assisteret automatiseret peritonealdialyse - som dialysetilbud til borgere i Københavns kommune. Det gælder både hjemmeboende borgere og borgere bosiddende på plejehjem. Efterfølgende kom også Frederiksberg kommune med. De første patienter i projektet bor på Amager og undervisning af hjemmesygeplejerskerne og start af den første patient foregik i juni 2013. Der blev startet i alt 5 patienter i distrikterne Amager og Nørrebro i 2013. Fremadrettet er der planlagt undervisning af hjemmesygeplejersker i Valby, Vanløse og på Frederiksberg i løbet af de 3 første måneder af 2014. Der er i skrivende stund i alt 13 patienter, der er i gang med eller er planlagt til aAPD.

Patienterne rekrutteres fra nyresvigtsambulatoriet og fra hæmodialyseafdelingerne, hvor tilbuddet gives til ældre patienter, der ønsker at forsøge behandling i eget hjem frem for center hæmodialyse. På længere sigt er målet, at alle hjemmeplejens distrikter er oplært i at varetage funktionen. På den måde kan kommende kandidater til aAPD tilmeldes i deres lokale distrikt, hvor hjemmeplejen umiddelbart kan påbegynde behandlingen. De ansatte i hjemmeplejen har mulighed for vejledning og opfølgning af behandlingen ved at kontakte Hjemmedialysen i dagtiden og sengeafsnit 3132 i aften/nat tiden samt i weekenden. Patienterne kontrolleres, som andre PD-patienter, i Hjemmedialysen. Det er tanken, at en mere fleksibel kontrolordning (f.eks. af blodprøver) i fremtiden kan foretages ved hjemmebesøg.

PD-optræning

PD-optræningen finder sted i afsnittet. De patienter, der ønsker det, fåret hjemmebesøg i slutningen af

optræningen. Optræning i APD (natmaskine) tilbydestil alle patienter.

16

Invasive indgreb

De invasive indgreb, der foretages i Klinik P, udføres langt overvejende i røntgenrummet i Hjemmedialysen.

I røntgenrummet er der i 2013 udført følgende indgreb:

Funktion Antal indgreb

Nyrebiopsi 272

Anlæggelse af PD-kateter 67

Fjernelse af PD-kateter 18

Fjernelse af tunneleret HD-kateter 56

I alt 413 indgreb

Antallet af indgreb er uændret i forhold til i 2012, bortset fra anlæggelse af PD-katetre, der er fordoblet.

Samarbejdspartnere

Også i 2013 har afsnittet nydt godt af et tæt samarbejde med overlæge Tonny Jensen, Endokrinologisk

Klinik P/E, der står for diabeteskontrollen hos PD-patienterne.

Samarbejdet med Pædiatrisk Klinik omkring kronisk dialysebehandling af børn er uændret.

Afsnittet har også i 2013 haft et tværfagligt samarbejde med Urologisk Klinik D ved anlæggelse af PD-

katetre i generel anæstesi og med Abdominalkirurgisk afdeling K på Bispebjerg Hospital, hvis patienten skal

hernieopereres samtidigt med PD-kateteranlæggelsen.

Der er fortsat et formaliseret samarbejde med Dr. Ingrids Hospital i Nuuk, der bl.a. omfatter årlige

kontroller af de grønlandske patienter og behandling af deres komplikationer.

Personaleudvikling og uddannelse

En sygeplejerske har deltaget i Diplomuddannelsen

En sygeplejerske har deltaget i vejlederkurser

En sygeplejerske er medlem af SIG (særlig interesse gruppe) for PD under SF-Nefro

En sygeplejerske har ansvaret for planlægning og afholdelse af Nefrologisk Grundkursus

To sygeplejersker deltog i den internationale PD-kongres, EuroPD i Maastricht

PD-øst møderne mellem de sjællandske PD-afsnit afholdes fortsat regelmæssigt.

17

Undervisning

Afsnittet deltager i den interne undervisning af sygeplejersker og nyansatte læger i klinikken ved

introduktionskurser, Nefrologisk grundkursus og Kursus i specialerelateret medicin.

Desuden undervises der fortsat mhp. at øge den generelle PD-kompetence indenfor plejegruppen i

klinikkens sengeafsnit. Der tilbydes en basisuddannelse i PD, som afsluttes med en test og et kursusbevis.

Dette arbejde varetages fast af en sygeplejerske fra Hjemmedialysen, 8 timer om ugen.

Udviklingen af E-learningsprogrammet i PD er fortsat i gang.

Afsnittet deltog igen i 2013 i Klinikkens udstilling i forbindelse med Kulturnatten. Både principperne ved

CAPD og APD blev demonstreret.

Forskning

Afsnittet deltager fortsat i to internationale, multicenter forsøg (PD-One og PEPS). Fysiske rammer og apparatur

De fysiske rammer forblev uændrede i 2013.

Afsnittet har i 2013 fået en ny ultralydsscanner, der

fortrinsvis anvendes ved biopsitagning.

Patienten undervises

Visioner 2014

at Klinik P´s strategi for dia-

lysebehandling fastholdes

at alle nye dialysepatienter er

velinformerede om PD

at aAPD fastholdes og udvikles

som behandlingstilbud

at behandlingen forbedres og

kvalitetssikres

at personalets kvalifikationer

udvikles

18

6. Akut hæmodialyse 2133 Af Afdelingssygeplejerske Hanne Tørring

Generelt om afsnittet:

Vi behandler fortrinsvis akutte, indlagte patienter, børn såvel som voksne.

Desuden foretager vi ud over hæmodialysebehandlinger en del andre

ekstrakorporale behandlinger, så som plasmaseparation, ABO-aphereser,

immunadsorption og LDL-adsorption.

Personale omkring patienterne i dialyse

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge Ph. d. Inge Eidemak

Overlæge dr. med. Marianne Rix

Afdelingssygeplejerske Hanne Tørring

Assisterende afdelingssygeplejerske Vibeke Kristensen

19

Aktivitet:

Hæmodialyse behandling Ambulante patienter 2437

Hæmodialyse behandling indlagte patienter udført på 2133 3467

Hæmodialyse behandling udført udenfor 2133 ”ud af huset dialyse” 1067

Plasmaferese behandling 750

Immunadsorption behandling inkl. ”ABO-uforlig” 170

LDL-adsorption 61

Behandlinger i alt: 7952

Belægningsprocent gennemsnitlig 105 %

2013 jan feb marts april maj juni juli aug sept okt nov dec

Antal ambulante

patienter

23

25

23

27

26

28

27

27

23

16

19

20

5 børn har været i ambulant hæmodialyse behandling i løbet af året. Fire af børnene er blevet transplanteret, så ved årsskiftet har

vi 1 barn i behandling.

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Behandlinger

i alt

6764

6918

6918

7286

6824

7294

6542

7405

6894

7952

Sygeplejerskerne har deltaget på diverse kongresser, temadage, kurser og efteruddannelse. I alt blev det til

184 dage, gennemsnitligt 6 dage pr. ansat.

Trivselsgruppen, Rose Wood, medlem af trivselsgruppen.

Vores trivselsgruppe består af Hanne T., Elsuba, Pernille, Ditte og Rose. Vi er fem personligheder med hver

vores meninger og holdninger, dette giver en rigtig god dynamik i gruppen.

Vi mødes ca. hver tredje måned, her får vi vendt en masse forskellige emner samt planlagt aktiviteter for

vores kollegaer.

20

I gruppen taler vi blandt andet om, hvordan vi synes arbejdsmiljøet og stemningen er på vores afsnit. Der

kan være plejesituationer, hvor der er brug for at diskutere problemstillingen på et tirsdagsmøde, samt om

vi har læst noget interessant, som vi gerne vil dele med vores kollegaer.

Som sagt kan vi tage hvad som helst op, men fokus er vores trivsel!

Det er ikke kun trivselsgruppen, som bestemmer dagsorden. Vi har et

opslag, hvor vores kollegaer kan skrive emner på, de ønsker at få bragt

op. Det vil så foregå på vores fælles tirsdags møde. Vi har blandt andet

haft emnet motivation oppe, hvor fokus var vores motivation for

arbejdet og hvordan vi fremstår overfor hinanden.

Vi arrangerer forskellige aktiviteter for vores kollegaer udenfor arbejdstiden, så vi også ses socialt og ikke

kun på arbejdet. I efteråret planlagde vi en picnic tur i Dyrehaven. Vi medbragte alle lidt mad og vi havde

vores ægtefæller, kærester og børn med. Det var en stor succes, som vi helt klart vil gøre igen. Vi har

planlagt biograf ture og vi vil udvide med museums besøg og flere udflugter til diverse steder.

I Trivsels Ugen i september, prøvede vi at hygge og komme hinanden ved så meget som muligt, dette lykkes

ret godt.

En af vores kollegaer stod for 10 minutters morgen ”gymnastik” hver dag. Udover morgen – gymnastikken,

mødtes vi til brunch på en cafe.

Hver dag havde vi enten rugbrød, boller eller kage med på arbejdet. Der var dog meget kage og vi blev

faktisk lidt trætte af kage til sidst (nogle af os).

Som noget helt nyt, inviterede vi Frederiksberg dialysen(dia 1) og 5101 dialysen til 1 times fælles dialog

møde. Der mødte mange op fra både Frederiksberg og 5101. Det var rart, at kunne sætte ansigter på de

forskellige navne, da vores kommunikation oftest foregår via telefonen. Vi præsenterede os alle hver især

og en person fra hvert afsnit fortalte om, hvordan det gik på deres afdeling og hvad der var fokus på i

øjeblikket. Vi diskuterede, hvordan vi kunne gøre vores samarbejde bedre og aftalte at det skulle følges op

på et dialog møde arrangeret af Frederiksberg dialysen.

Vores konklusion på ugen var, at det havde været en rigtig hyggelig og sjov uge. Vi var positiv overraskede

over, hvor godt vores fælles dialogmøde blev taget imod fra vores egne kollegaer og kollegaerne fra de

øvrige dialyseafsnit.

Til næste Trivsels Uge vil vi have færre kager og flere salater. Vi var enige om, at der ikke rigtig havde været

nogen aktiviteter i aftenvagterne, så det vil vi prøve at forbedre til næste gang, evt. med noget fælles

aftensmad.

Visioner 2014

Flere og nye ekstrakor-

porale behandlinger

Fortsat kompetenceud-

vikle sygeplejerskerne

21

Kulturnatten 2013, Magnus, deltager på kulturnatten

Aftenen startede med vi mødtes i personalestuen og "planlagde" slagets gang.

Vi havde forinden fået en teknikker til at installere et demoprogram på en dialysemaskine, så den kunne

"dialysere" i forhallen uden tilslutning af vand. (modsat sidste år, hvor der bare stod en maskine vi ikke

kunne tænde)

Dér at have en så teknisk maskine stående tiltrækker en del opmærksomhed, kunsten er så ikke at

skræmme folk væk med det samme.

Til kulturnatten på Riget, kom der mange personer hen til os. De kan meget let deles i to grupper; dem der

synes det ser spændende ud og vil vide hvad det er for en maskine vi har stående, - og så er der dem hvor

egen lægen har advaret med at deres liv er på vej mod dialyse på et tidspunkt. Oftest diabetikere.

Den første gruppe bliver som regel hængende længe, og vil meget gerne tale om dialyse og høre mere om

symptomer på nyresygdom og hvad de kan være opmærksomme på. Den anden gruppe vil VI som

personale gerne tale lidt med. Dels høre hvad de har fået at vide omkring det, hvad de selv tænker om det

at "måske" skulle i dialyse engang, og ligeledes hvordan de har det i dag! Men den gruppe er desværre ikke

så nem at holde på, de har som regel travlt med at komme videre, så snart de har set maskinen, og ved at

det tager FIRE timer 3 gang om ugen. Selvom vi fortæller at nogle kører kortere tid, så hæfter de sig ved 4

timer tre gange om ugen.

Det gode ved denne aften er, at kunne få vendt nogles (evt. kommende patienters) opfattelse af det at

skulle i dialyse, til noget godt. - det kan være svært, men det kan godt lade sig gøre.

Når aftenen er overstået får "børnene" lov til at lege på

helipad'en med byens bedste udsigt

22

7. Hæmodialysen5101 Af Afdelingssygeplejerske Lisbeth Samson og udviklingssygeplejerske Lene Førgaard Hansen

Afdelingen har plads til 120 kroniske dialysepatienter, hvoraf der i

årets løb er udskiftet knapt 60 patienter. De fleste af disse har

været til 2 samtaler med læge og sygeplejerske i vort start

ambulatorium, ganske få har haft behov for den 3. samtale.

Samtalerne giver patienterne en bedre start i afdelingen,

permanent karadgang bliver besluttet og eventuelt andet

behandlingssted og /eller behandlingstype afklaret.

Udviklingsopgaver i året der gik:

I maj blev alle dialyseapparaterne skiftet ud

med en ny type, Artis. Artis har mange nye

og anderledes funktioner, som vi alle lærte at

kende, dels på et endags kursus hos Gambro,

dels ved at der var personale fra Gambro

tilstede i afdelingen de første uger. En arbejdsgruppe i afdelingen har siden arbejdet

videre som en slags superbrugere i afdelingen. Der har løbende været undervisning og

supervision, dels fra Gambro, dels fra arbejdsgruppen.

I maj fik sygeplejegruppen desuden nyt dokumentationssystem, KISO, som også krævede en del oplæring

og supervision.

Værdigrundlag/trivsel: I første halvår af 2013 har vi arbejdet med at implementere vores værdigrundlag,

ved gruppearbejde og diskussion i hele personalegruppen.

Feel-gooduge i september: Alle var ”god fe” for en kollega. Hver dag var der arrangeret en aktivitet, f.eks.

samarbejdsøvelse og den aktive pause. Vi havde også en massagestol på prøve.

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge Ph. d.

Inge Eidemak

Overlæge dr. med.

Marianne Rix

Afdelingssygeplejerske

Lisbeth Samson

Assisterende

afdelingssygeplejersker

Sarah Louise Rytter

Bettina Andersen

23

Fistelgruppen:

Gruppen undersøgte i

September status på fistlerne.

De planlægger fistelfokusuge i januar 2014.

I forbindelse med den planlagte flytning af afdelingen i marts 2014, tog vi nogle af vores rutiner op til

overvejelse. Dette medførte dels at vi gør tingene i en anden rækkefølge om morgenen, samt at

patienterne har fået forskudte mødetider. Dette har medført mindre stressfyldte morgener.

Der er udsendt 2 Nyhedsbreve til patienterne 2013. De blev skrevet af Käte Stange og Lene Førgaard.

Kontaktsygepleje:

Som noget nyt indførte assisterende afdelingssygeplejerske Sarah Rytter i 2013 KSK

(kontaktsygeplejekonsultationer). Sarah planlægger og koordinere samtalerne der finder sted hvert halve

år. Der er afsat en halv time, hvor der er mulighed for at gå fra i enerum, og derefter lave opdateret status.

Både patienter og sygeplejersker har været glade for det nye tiltag.

Diabetes:

Bettina Andersens samarbejde med overlæge Tonny Jensen fra diabetesambulatoriet er nu i gang.

Patienterne bliver nu tilset i forbindelse med deres dialysebehandling, og undgår derved at skulle bruge

ekstra tid.

Tonny Jensen ”besøgte” afdelingen 18 gange i 2013, og har derved haft ca. 70 konsultationer i afsnit 5101.

24

8. Hæmodialyse PFH og PLC Af afdelingssygeplejerske Charlotte Marcuslund Larsen,

assisterende afdelingssygeplejersker Lone Ulla Peick og Hanne

Brøndum

Medinddragelse

PFH arbejder fortsat med temaet, og arbejder videre med kreative

metoder til hvordan dette kan bruges i afsnittet. Region

Hovedstaden har desuden temaet som indsatsområde og har

derfor etableret en uddannelse indenfor empowerment. Her har vi

en deltager med.

Palliation

Klinik P har nedsat en arbejdsgruppe med fokus på palliation, og på

PFH og PLC har vi fire deltagere til denne arbejdsgruppe. Der er blevet afholdt flere møder i gruppen, hvor

vi blandt andet fik arrangeret en temaeftermiddag for hele Klinikken med temaet palliation. Desuden har

gruppen været på besøg på Hospice Søndergård i Måløv, hvor vi fik rundvisning og havde en dialog om

specialet. Et par af repræsentanterne har været på samme hospice og undervise om det nefrologiske

speciale.

Vi har også deltagere i den landsdækkende nefrologiske palliationsgruppe, hvor der bliver arbejdet med at

få udarbejdet en national kliniske retningslinje.

Som noget nyt har vi fået et samarbejde op at stå med palliationsteamet på Riget, og skal videre udvikle

dette i 2014.

Hjemmehæmodialyse

Nu har næsten alle sygeplejerskerne på PLC været med til et forløb, hvor patienten er kommet hjem med

dialysebehandlingen. En sygeplejerske har arbejdet med projekt omkring hjemmehæmodialyse og

perspektiver på kontaktsygeplejerskefunktionen. Dette projekt bliver afsluttet i marts 2014.

Social kapital og persontyper

Begge afsnit har afholdt temadage om social kapital og persontyper. Formålet var, at hver enkelt

medarbejder skulle blive klogere på, hvilken persontype, man selv er, men også lære om de forskellige

typer der findes og bruge det konstruktivt i sin hverdag, når man arbejder sammen

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge Ph. d.

Inge Eidemak

Overlæge dr. med.

Marianne Rix

Afdelingssygeplejerske

Charlotte Marcuslund Larsen

Assisterende

afdelingssygeplejersker

Lone Ulla Peick

Hanne Brøndum

25

Desuden havde vi besøg af Videnscenter for arbejdsmiljø til et eftermiddagsmøde om Trivsel. Formålet med

temamødet var at:

Formidle forskningsbaseret viden og god praksis

Vise vej til viden, praksisbaserede værktøjer, og eksempler på gode erfaringer om arbejdsmiljø

Bidrage til at styrke udvekslingen af erfaringer med arbejdsmiljø

Iværksætte lærende aktiviteter, som vi selv som afsnit evt. kan arbejde videre med.

Calcium og fosfat

Tirsdag d. 12. november 2013 havde Calcium/fosfatgruppen fra PLC, arrangeret en temaaften for vores

patienter og pårørende over temaet: Fosfat – her, der og alle vegne!

24 interesserede patienter og deres pårørende deltog i mødet.

Overlæge Marianne Rix indledte aftenen med at fortælle om fosfatholdige tilsætningsstoffer, og hvor stor

forskel der er på optagelsen af det naturlige fosfat og det tilsatte.

Derefter fulgte diætist Ulla Jacobsen op på emnet. Fortalte bl.a. om de E-numre i madvarerne, der

indeholder tilsat fosfat. Ulla havde også arrangeret en workshop, hvor patienter og pårørende kunne se

hvilke madvarer og færdige produkter, de skal prøve at undgå og hvilke alternative madvarer de kan spise i

stedet for. Der var også smagsprøver på forskellige soya-produkter.

Der var stor spørgelyst blandt de fremmødte. Tilbagemeldingen fra patienterne har været meget positive

Formidlingskursus for assisterende afdelingssygeplejersker.

I efteråret 2013 deltog vores to ass. afd. spl på klinikkens formidlingskursus.

På dag 2 skulle der præsenteres en opgave i formidling for vores medkursister.

De valgte at gå sammen om denne opgave, og blev hurtige enige om, at tage fat på noget, som senere

kunne blive til gavn for vores respektive afsnit.

I løbet af sommeren og efteråret havde der været en del flytning af patienter vores to afsnit imellem, og

der var en utilfredshed hos sygeplejerskerne på begge afsnit, fordi de savnede nogle retningslinjer for, hvad

der skal gøres og siges, for at denne flytning bliver bedst mulig for både patient, pårørende og

sygeplejerske. Det er altid svært for patienten, at skulle flyttes fra det kendte og trygge til det nye afsnit,

som passer bedre til patientens formåen, men hvis vi, sygeplejersker, ved, hvordan vi gør det på den bedste

måde, bliver det forhåbentlig nemmere.

26

Derfor lå det lige for, at vi valgte at lave en vejledning med overskriften ”Patientoverflytning fra PLC til PFH

(og fra PFH til PLC)”, og vi præsenterede den for vores medkursister, ligesom vi vil præsentere vejledningen

for sygeplejerskerne på PFH og PLC, når den er færdig og godkendt.

Vores plan er, at få færdiggjort vejledningen i foråret 2014, og vi mener, at den kan bruges ved flytning af

patienter alle dialyse afsnittene imellem og ikke kun mellem PLC og PFH, så andre også kan få glæde af den.

Lægekonsultationen på PFH.

I 2012 deltog ass. afd. spl på regionens lederkursus ”Ledelse af medarbejdere”.

Helt fra kursets start, skulle der findes et problem, en udfordring eller en undren, som vi ville arbejde med

sideløbende med kurset, og resultatet skulle så præsenteres for ens nærmeste leder og medkursister.

Da hun gennem længere tid havde set, hvorledes den daglige stuegang fyldte meget hos både

sygeplejersker og læger, og samtidig var hun uforstående overfor, at der var behov for stuegang ved

næsten hver dialyse på vores kroniske nyresyge patienter, så valgte hun at arbejde med et alternativ til

stuegangen.

I starten af februar 2013 startede lægekonsultationen så på PFH. Det blev planlagt således, at i lige uger er

der lægekonsultation om onsdagen og i ulige uger om tirsdagen. Der er så stuegang på dagholdet mandag

og torsdag.

Inden vi kom så langt, præsenterede hun det for sygeplejerskerne, og det skal siges, at under hele projektet

med at få etableret lægekonsultationen, har hun arbejdet sammen med overlæge Inge Eidemak, overlæge

Marianne Rix og afdelingslæge Vibeke Rømming Sørensen.

Ikke alle sygeplejersker i afsnittet er enige i, at der ikke er behov for stuegang ved hver dialyse hos vores

patienter, men hun fornemmer nu, et år efter at lægekonsultationen blev en realitet, og stuegangene blev

halveret, at sygeplejerskerne er trygge ved de rammer, vi nu arbejder i, og de dage, hvor der ikke skal

bruges tid på at forberede stuegangen, har sygeplejersken mere tid til at bruge på kontakten med

patienten, og det er helt tydeligt til glæde og gavn for både patient og sygeplejerske.

Et Paradigmeskift og nogle gode patienthistorier

Tirsdag den 3/9-2013 fødte en patient, Selam, en velskabt datter på 3250g. Selam har i ca. 10 år været i

dialyse behandling. De sidste 3 år har hun være selfcarehæmodialyse patient.

Selam havde et stort ønske om at blive gravid. Hun var til samtale med Overlæge Inge Eidemak og PLC

sygeplejerske som informerede om risici, men at vi ville være professionel støtte for hende. Selam kørte

daglig hæmodialyse, og blev efter kort tid gravid. Medicinen blev justeret og Selam fortsatte daglig HD

behandling frem til fødslen. Fra 5. måned dialyserede Selam i PLC åbningstid. Graviditeten forløb uden

problemer og med stabilt BT 125/80.

27

Fredag den 6/9 2013 blev Svend udskrevet til Maniitsoq på Grønland med Hjemmehæmodialyse. Svend har

boet på Grønland i 35 år, hvor han sammen med sin hustru har egen forretning. I 2013 måtte han tage til

Danmark og bo på Grønlænder hjemmet, da han pga. cystenyre havde brug for dialyse. Svend lagde ikke

skjul på at det var meget svært at styre sin forretning fra Danmark. I samarbejde med vores overlæge Inge

Eidemak, blev Svend informeret om Nxstage og de muligheder det kunne give ham. Efter optræning på

Nxstage og permanent kateter som dialyseadgang, var Svend snart klar til at tage tilbage til Grønland og

passe sin forretning. Sundhedscenteret i Maniitsoq opbevarer alle dialyse produkterne og en ekstra

dialysemaskine. Hver uge modtager PLC en rapport

over Svends dialyse situation. Hæmodialyserne

forløber uden problemer

Torsdag den 5/12 2013 blev Henrik udskrevet til

Hjemmehæmodialyse. Henrik havde været igennem

et langt og alvorligt sygdomsforløb det sidste år. Fra

foråret 2013 skulle Henrik i hæmodialyse 4 timer x 4

ugentlig. Fire gange om ugen kørte Henriks hustru 85

km om dagen, for at Henrik kunne komme i dialyse

på RH.

Samtidig med Henriks alvorlige situation, måtte

familien fraflytte deres hus pga. vandskade og bo i en

container.

Henrik kom til samtale i PLC ambulatoriet, hvor han blev informeret om HHD på Nxstage. I dag er Henrik

optrænet til selv at klare hæmodialyserne i hjemmet ”containeren” med hjælp fra sin hustru. Henrik kører

natdialyse 8-10 timer hver anden dag. Familien har hus på Bornholm, hvor han selvfølgelig også har været

og kørt HHD på Nxstage.

Hæmodialyserne forløber uden problemer.

Ledelse af patientforløb

En sygeplejerske har været på ”ledelse af patientforløb” arrangeret af Region Hovedstaden. Hun valgte at

arbejde med en problemstilling vedrørende PLC´s patienter, der bliver indlagt, og ved udskrivelsen måske

har ændret status, hvilket kan betyde, at de ikke kan opretholde den dialysebehandling, de normalt vis får. I

begyndelsen af 2014 vil vi tage rundt på de forskellige afsnit i Klinikken og fortælle om de forskellige

patientkategorier fra PLC og hvilke overvejelser, der skal være ved planlægning af udskrivelse.

Afslutningen af året blev traditionen tro præget af julehygge i afdelingen med morgensang, Bingo med

patienterne, luciaoptog, koroptræden og gløgg i afdelingen.

Visioner 2014

Fremlægge rapporten om kontakt-sygeplejen til hjemmehæmo-dialysepatienter

Samarbejde med palliationsteamet på RH

Roadtrip i Klinik P om PLC’s

patienter

Indføre ”læsegruppe” på PLC

Arbejde videre med patient-inddragelse

Arbejde med Trivsel-OP

Implementere FMK

Arbejde med Klinik P’s strategi for sygepleje

28

FUNKTIONSLEDELSE

Afdelingssygeplejerske, Mie

Bræmer- Jensen

Assisterende

afdelingssygeplejerske,

Gitte Würtz Madsen

Overlæge ph. d, dr. med

Susanne Bro

9. 2134 ambulatoriet Af Overlæge dr. Med Susanne Bro og afdelingssygeplejerske Mie Bræmer-Jensen

Personalet i ambulatoriet består af afdelingssygeplejersken og 9 sygeplejersker, heraf 3 på fuld tid og 6

deltidsansatte. Der er tilknyttet 2-4 sekretærer, 14 speciallæger og 1-3 læger under speciallægeuddannelse.

Læger og sygeplejersker arbejder sammen i faste teams, og det tilstræbes at patienterne møder samme

behandlerteam ved hver kontrol.

Samarbejdspartnere

Der er et tæt samarbejde med klinisk diætist, socialrådgiver

samt urologisk – kardiologisk - og karkirurgisk klinik.

Arbejdsopgaver:

Udover udredning og behandling af patienter med

nyresygdom og svær blodtryksforhøjelse tager ambulatoriet sig af

udredning af levende nyredonorer, rekruttering, tilmelding og

indkaldelse til Klinik P’s nyreskole samt nyresvigtsambulatoriet,

døgnblodtryksmålinger på klinikkens ambulante patienter,

infusion af jern og blod, samt andre forskellige sygeplejeopgaver.

Ambulatoriet i tal:

Særlige opgaver i 2013:

Omorganisering med henblik på at overholde udredningsgarantien

Forambulatoriet er udvidet til 4 dage om ugen, patienter får taget blodprøver og afleverer spoturin inden 1.

lægebesøg. Maximalt en uge efter modtagelse af henvisning indkaldes patienten til blod- og urinprøver.

Ugen efter ses patienten i forambulatoriet, til journalskrivning og planlægning af udredning. Undersøgelser

der er afgørende for udredning fremrykkes i henhold til udredningsgarantien.

Speciallæge ambulatoriet er udvidet med en ekstra dag hver 2. fredag, hvor der udelukkende ses nye

patienter (1. lægebesøg efter forambulantundersøgelse).

13400

13600

13800

14000

14200

14400

14600

14800

2011 2012 2013

Antal ambulante besøg

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

2011 2012 2013

Nye patienter

Afsluttede patienter

Vækst

29

Workshop med henblik på at forbedre arbejdsgange i ambulatoriet

Der har været nedsat en tværfaglig gruppe ledet af konsulent Birgitte Enslev, som har endevendt alle

arbejdsgange i ambulatoriet. Dette har resulteret i effektiviseringer omkring henvisninger, indkaldelse, og

forambulante forløb. Herudover er der foretaget en række ændringer i arbejdsgange i ambulatoriet, der

alle har haft det formål at forbedre udbyttet af konsultationerne og at reducere administrativt arbejde.

Workshoppen var for udgået af en interviewundersøgelse blandt medarbejderne ved konsulent Andreas

Andreas Schroll-Fleischer.

Arbejdsgruppe vedr. nyresvigtsambulatoriet

En tværfaglig arbejdsgruppe har arbejdet på at forbedre forløbet for patienter, der skal forberedes til

dialysestart. Gruppens arbejde fortsætter i 2014. Nyresvigtsambulatoriet som betjenes af 3 sygeplejersker

og 3 læger. De har i 2013 gennemført i alt 80 samtaler med patienter der nærmer sig dialyse eller skal

transplanteres.

Kombinationen med den tværfaglige læge / sygeplejerskesamtale og undervisningen på Nyreskolen har

givet rigtig gode tilbagemeldinger fra patienter og pårørende.

Arbejdsgruppe vedr. maksimal medicinsk uræmibehandling

En tværfaglig arbejdsgruppe har arbejdet på at forbedre forløbet for patienter, der er potentielle

kandidater til Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU). Gruppens arbejde fortsætter i 2014.

Fortløbende opgaver:

Patienter i udgående dialyse.

Der har fortsat været fokus på rekruttering af patienter til udgående dialyse. Dette arbejde har omfattet

tidlig information af patienterne om dialyseformer via klinik P´s nyreskole og nyresvigtsambulatoriet og

foregår i tæt samarbejde med hjemmedialysen og hjemmehæmodialyseafdelingen på Frederiksberg

hospital. Vi har set 80 patienter i nyresvigtsambulatoriet i 2013.

Nyretransplantation med levende nyredonor

I 2013 har vi modtaget et øget antal henvendelser fra potentielle levende nyredonorer, mange er blevet

udredt med henblik på donation. 38 patienter er i 2013 blevet transplanteret med nyrer fra levende

donorer.

Renaldenervering.

Nefrologisk ambulatorium har varetaget udredning af patienter med svært behandlelig hypertension med

henblik på mulighed for renaldenervering. Selve indgrebet er blevet foretaget af kardiologerne. I alt 21

patienter fik foretaget indgrebet i 2013

Kulturnatten

Ambulatoriet deltog traditionen tro sammen med hjemmedialysen, hæmodialysen, diætisterne samt 3132 i

kulturnatsarrangementet på Rigshospitalet. Klinik P’s stand var velbesøgt.

30

Der blev målt ca. 200 blodsukre og mange flere blodtryk. Besøgende med lettere forhøjede værdier blev

tilrådet fornyet kontrol hos egen læge. Heldigvis var der ingen med svært forhøjede værdier.

De besøgende blev opfordret til at tage stilling til organdonation, og der blev uddelt foldere med

information herom. Det viste sig, at mange allerede havde taget stilling.

At deltage i arrangementet var en stor oplevelse, og dejligt at dele viden med rigtig mange interesserede

besøgende.

Nyre-Hjerte-Risk projektet

Formålet er at oprette en biobank af plasma og hvide blodlegemer fra et stort antal (ca. 1000) patienter

med forskellige grader af nedsat nyrefunktion og forskellige grader af proteinuri for at kunne identificere

nye biomarkører, der kan anvendes til risiko-opsporing hos patienter med kronisk nyresygdom og øget

risiko for hjertekarsygdom. Det er gået fint med rekruttering af patienter til projektet, og indsamling af

basisprøver forventes at være afsluttet sommeren 2014.

Visioner 2014

Øge samarbejdet med diætisterne

Arbejde målrettet med med-

inddraglse af patienter og

pårørende

Arbejde med medicin compliance

Arbejde med at forbedre mund-plejen hos uræmiske patienter

Arbejde med Trivsel-OP

Forbedre patienters overgang fra barn til voksen

Nedbringe ventetiden for patienterne

Forbedre venteforhold for patienterne

Arbejde på at tilpasse antallet af paitienter til kapaciteten

Medvirke til forskning med henblik på at forbedre profylakse og behandling

31

10. Sekretærer Af ledende lægesekretær Lene Lauridsen Sørensen

Sekretærgruppen dækker:

Stabsfunktionen med 1 fuldtids lægesekretær, der dækker sengeafsnittet 3133/4 og tillige er

halvtidssekretær for Professor Claus Ølgaard, 1 lægesekretær på 15 timer, der har ansvaret for klinikkens

VIP’er, 1 fuldtids lægesekretær, der varetager de administrative opgaver for klinikledelsen samt 1 ledende

lægesekretær.

Ambulatorium 2134 med 3 fuldtids lægesekretærer, hvoraf en også dækker P 2133 og

Hjemmedialyseafsnittet, 1 lægesekretær på 30 timer, der varetager visitationen samt en administrativ

sekretær og 3 timelønnede studerende, der tager sig af journalarkiveringen.

Sengeafsnittet 3131/2 med 2 fuldtids lægesekretærer

H5101 med 2 fuldtids lægesekretærer

Dialysen Frederiksberg med 1 fuldtids lægesekretær

Frederiksberg L-C med 1 lægesekretær på 20 timer ugentligt.

I 2013 havde sekretærgruppen igen fornøjelsen af, at have lægesekretærelever. 4 elever havde ophold hos

os af 8 måneders varighed. En elev, Kristine, der afsluttede sin uddannelse i Klinik P, fik, takket være

ihærdighed og gode forbindelser i sekretærgruppen til Grønland, mulighed for, at tage 1 måned af sin

elevuddannelse på et grønlandsk hospital. Et spændende ophold, som vi i gruppen fulgte tæt, via mails og

billeder, og som blev fuldendt af et foredrag om livet som lægesekretær på Grønland, ved Kristines

hjemkomst.

Vi har, i sekretærgruppen, stor fornøjelse af den viden og de udfordringer lægesekretæreleverne bringer

med sig.

Hvervet som elevansvarlig for lægesekretærelever varetages af 2 lægesekretærer, Eva og Viktoria.

32

Viktoria fuldførte vejlederuddannelsen for elevansvarlige lægesekretærer på COK (Center for Offentlig

Kompetenceudvikling) med topkarakter for sin projektopgave ”Den trygge elev”

Opgaven har givet inspiration til, hvordan vi sikrer vore elever en god modtagelse, ophold og læringsmiljø i

klinikken. Opgaven vil desuden, blandt andet, danne grundlag for arbejdet med VIP omkring modtagelse af

lægesekretærelever og nye lægesekretærer i Klinik P.

I løbet af 2013 påbegyndte vi arbejdet med flere opgaver, et udsnit af disse:

Udarbejdelse af VIP’er på opgaverne i sekretærområdet

En større oprydning og systematisering af opbevaring af journaler i vort ”passive” arkiv blev iværksat.

Deltagelse i det tværfaglige projekt ”De effektive ambulatorier” med fokus på arbejdsgange, der sikrer overholdelse af udredningsgarantien.

Sidst på året overgik Rigshospitalet til et nyt indkøbs/faktureringssystem, ERS/SAP. En stor opgave, som

medførte meget ekstraarbejde i den første tide med at lære systemet at kende, især for Jannie, der til

dagligt varetager vareindkøb af kontorforsyning, IT m.m.

Klinik P’s webredaktør, Sanne, gik i gang med arbejdet, at konvertere alle patientvejledninger i Klinik P til A4

format, jf. Region Hovedstadens retningslinjer.

I sekretærgruppen havde vi i årets løb bl.a. også fokus på det psykiske arbejdsmiljø, især på stress, hvordan

ser vi signaler på stress, hvordan agerer vi som kolleger overfor en kollega med stress, hvilket ansvar har

man som stressramt og hvilket ansvar har man til en kollega ramt af stress m.m.

Lig med tidligere år har sekretærgruppen afholdt sekretærmøde hver onsdag, med videndeling,

informationer og læring, bl.a. har flere af vore elever holdt indlæg om forskellige emner.

2013 har desuden budt på nyansættelser. 1. april tiltrådte ny ledende lægesekretær samt Therese, der

tiltrådte det vakante barselsvikariat for Eva, som vi kunne hilse velkommen tilbage sidst på året.

I slutningen af august valgte Pia i ambulatoriet, at søge nye udfordringer, og Therese overgik, efter en

ansættelsesrunde, i Pias stilling, hvilket atter betød et vakant barselsvikariat. Dette til trods er det lykkedes

sekretærgruppen, ved stor fleksibilitet på tværs af grupperne og med et minimum af udefrakommende

hjælp, at løse opgaverne uden der blev allokeret større bunker.

33

I december blev det offentliggjort, at den amerikanske IT-virksomhed EPIC og danske NNIT havde vundet

udbuddet om den nye sundhedsplatform på Sjælland. Sekretærgruppen ser frem til arbejdet med dette

projekt i 2014 og de kommende 3 år, og de udfordringer/forandringer der følger med.

11. Diætister Af klinisk diætist Ulla Mosegaard Jakobsen og cand. scient. i klinisk ernæring, klinisk diætist Grith

Møller Poulsen

I efteråret valgte klinisk diætist Ulla Finne Rasmussen, at gå på pension i den forbindelse blev

diætistnormeringen reduceret fra 1,5 til 1,2 stilling. Normeringen dækkes af en deltidsstilling og en

fuldtidsstilling. Fuldtidsstillingen deles mellem Nefrologisk- og Endokrinologisk klinik.

Funktion

Diætisterne har funktion på sengeafsnit i ambulatorium og dialyseafsnit.

Udarbejdede materialer

Flyer om kostråd ved forhøjet kolesterol

Flyer om kostråd ved forhøjet urat

Temaudstillinger

I dialyseafsnittene har der igen været udstillinger om saltindhold i forskellige levnedsmidler og med plancher der belyser problematikken, ”Saltindtag, tørst og væskebegrænsning”. Det var indtrykket, at udstillingen fik problematikken sat i perspektiv for både patienter og personale. Desuden var der ligesom de foregående år udstilling, i december måned, om julegodter hensigtsmæssigt/mindre hensigtsmæssigt i forhold til fosfat- og kaliumindhold. Der har været afholdt temaaften om fosfat for patienterne på dialyseafsnittene på Frederiksberg. I den forbindelse bidrog diætisterne med en udstilling med vareprøver på fosfatrige levnedsmidler, og alternativer herunder også information om tilsat fosfat. Et emne der har mere og mere fokus, og efterhånden indgår i den diætetiske vejledning. Undervisning

Der er følgende faste undervisningsopgaver i ernæring og diætetik:

Introduktion af nyt personale

Nyreskole

Grundkursus

Sygeplejestuderende

34

Nyansatte sygeplejersker

Klinisk diætist studerende

Desuden ad hoc undervisningsopgaver i relevante emner ønsket af plejepersonalet.

Studerende

Klinisk diætist studerende skal som led i uddannelsen i sygehuspraktik i klinikken. Der modtages studerende to gange årligt i forløb på fem uger.

Kulturnat

Diætisterne deltog igen i kulturnatten. Der blev ligesom sidste år fokuseret på saltindtaget, da problematikken har stigende fokus i befolkningens fokus generelt. Emnet blev præsenteret med vareprøver med angivet saltmængde i laboratorieglas, diaspræsentation og informationsmateriale. Der var stor interesse og travlt med at besvare spørgsmål. Vi kunne konkludere, at emnet var relevant, og med god relation til klinikkens øvrige stand.

Visioner 2014

Fortsat kompetenceudvikling i emnet calcium/fosfat igennem tværfagligt samarbejde

Arbejde på at tilpasse antallet af paitienter til kapaciteten

Skabe rammer for videndeling, indenfor det diætetiske område.

Fortsat fokus på, at integrere ernæring som en del af behandlingen hos indlagte patienter

35

11. Det prægraduate område Af Trine Mechta Nielsen, cand. cur. Klinisk underviser

Det prægraduate uddannelsesområde i Nefrologisk klinik varetager kliniske uddannelsesforløb for sygeplejestuderende fra Professionshøjskolen Metropol samt UC Diakonissestiftelsen. Endvidere varetager klinikken praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever fra SOPU København og UC Diakonisse-stiftelsen. I 2013 har klinikken modtaget omkring 80 sygeplejestuderende og omkring 12 social- og sundhedsassistentelever. Kliniske uddannelsesforløb I klinikken modtages studerende på modul 4, modul 11 og modul 12, der er kliniske moduler af 10 ugers varighed. I klinikken arbejdes målrettet med at leve op til visionen om klinisk undervisning på Rigshospitalet. Således tilbydes de studerende;

At lærer sygepleje ved aktivt at deltage i plejen af patienter under vejledning af kliniske vejledere og daglige vejledere

Undervisning på tværs af Abdominalcentret

Refleksionsklinikker

Journal Club

Speciale specifik undervisning

Læringsorienteret quiz Simulationstræning af kliniske færdigheder

Udover ovennævnte modtager klinikken desuden studerende på modul 1, modul 2, modul 5, modul 13 og modul 14 i kortere perioder under deres teoretiske moduler på skolen.

Kliniske vejledere De studerendes kliniske uddannelsesforløb varetages af kliniske vejledere med bred klinisk erfaring og 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning. I 2013 har den kliniske vejledergruppe undergået en omstrukturering, hvilket har betydet, at klinikken har budt velkommen til 3 nye vejleder. Således har klinikken på nuværende tidspunkt følgende kliniske vejledere;

Natalia Selivanova (3133-4)

Nina Schjerning (3131-2)

Rose Marie Jacobsen (5101, 2133)

Kit Nielsen(Dia 1 Frederiksberg) De kliniske vejledere arbejder tæt sammen med klinikkens daglige vejledere om den daglige vejledning af de studerende. Sammen har alle bestræbt sig på at opbygge et godt studiemiljø for samtlige uddannelsessøgende. Dette er lykkedes! Igen i år har klinikken modtaget positive tilbagemeldinger i de regionale evalueringer (www.UDEVA.dk).

Udvikling Et stort antal kliniske vejledere og daglige vejledere deltog i Rigshospitalets årlige temadag. I 2013 omhandlede dagen ”Lærings- og uddannelsesmæssige udfordringer i et klinisk uddannelsesforløb”, herunder undervisning i konflikthåndtering etc. Derudover har flere af de daglige vejledere med stor tilfredshed deltaget i regionens kursus ”Læring i klinisk praksis”. Kurset tilbyder indsigt i det pædagogiske teorifelt, samt mulighed for at udvikle pædagogiske kompetencer.

36

12. Undervisning og uddannelse Af Metha Frøjk, Klinisk sygeplejespecialist, Ph.d.

I Nefrologisk Klinik er uddannelse, efteruddannelse, temadage, intern og ekstern kurser, en del af

hverdagen. Kursus aktiviteterne planlægges i samarbejde med klinikledelsen og under-visningsudvalget.

Introduktion nyt personale

Kursusansvarlig: Metha Frøjk.

I forlængelsen af Rigshospitalets og Abdominalcentrets

introduktionsprogram for nyt personale, afholder

Nefrologisk klinik P. efterfølgende to tværfaglige

introduktionsdage. Klinikkens personale er undervisere

ved introduktion af nyt personale.

I Nefrologisk Klinik P blev der afholdt 5

introduktionskurser

Skema over afholdte introduktions kurser, samt

fordelingen af nyansat personale i de enkelte afsnit.

Introduktionskursus. Fordeling af nyansatte personale i de enkelte afsnit.

Kursus

Mdr.

HD.

PLC

Frb.

HD

Frb.

HD

5101

HD

2133

Senge

3131/2

Senge

3133/4

HJ. PD

Amb.

Ne-

fro.

Amb.

Læge Læge

Sekret.

Total

Januar 1 2 1 1 elev 5

Marts 5 3 2 1 elev 11

Maj 1 1 1HK

Sekr.

3 2 8

Sept. 1 3 3 4 11

Nov. 1 1 3 2 2 elev 9

I alt 1 2 1 10 12 12 2

4 elever

44

Formål med introduktionen:

- At nye medarbejder får indsigt i organisationsstrukturen i Nefrologisk Klinik.

- At informerer om overordnede principper for behandling, pleje, patientforløb og samarbejde med patienter og pårørende.

- At få kendskab til arbejdsgange samt faglige samarbejdspartnere i klinikken, således, at den nyansatte medarbejder får en god introduktion til jobbet.

Langsigtede mål med introduktionen.

- At fastholde et velkvalificeret personale, der er motiveret for samarbejde og faglig udvikling

37

Kursus i specialerelateret medicin:

Kursusleder: Mette Morsing,

udviklingssygeplejerske.

Målgruppen er sygeplejersker og social og

sundhedsassistenter med minimum 3 måneders

ansættelse ved Nefrologisk klinik.

Kurset er af en dags varighed med syv lektioner.

Undervisere er klinikkens læger og sygeplejersker.

Der er afholdt et kursus i 2013, med i alt 7 deltagere.

Nefrologisk Grundkursus

Kursusleder: Susanne Raaschou, assisterende afdelingssygeplejerske.

Målgruppen er sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, klinisk diætist med ansættelse ved

Nefrologisk klinik P.

Nefrologisk Grundkursus er en del af oplæringsprogrammet og følges inden for det første ½-1½, års

ansættelse. Kursusforløb: 6 kursusdage, fordelt over to moduler, med hver tre sammenhængende dage.

Kurset tilskrives: European Credit Transfer System = 2 ECTS-point.

Mål med kurset:

At kursisten kan omsætte erhvervet

viden til praksis

og være i stand til at informere patienten

om medicinens virkning / og eventuelle

bivirkninger.

Formål med kurset:

- At kursisten opnår en viden om den medicin, der anvendes til den nefrologiske patient

- At kursisten får indsigt i de juridiske og etiske aspekter omkring medicinering.

Formål med Nefrologisk Grundkursuskursus:

- At kursisten får en uddybende viden om nyresygdomme, der danner grundlaget for at kunne varetage pleje og behandlingen til kritisk og kronisk nyresyge patienter.

- At den kliniske beslutningsproces tilrettelægges ud fra patientens individuelle behov og anvender:

1. egne og kollegaers kliniske erfaringer

2. udnytter tilgængelige ressourcer på den bedste måde

- ud fra udviklings – og forskningsbaseret viden

38

Der er afholdt 2 Nefrologiske Grundkurser.

Nefrologisk Efteruddannelse af sygeplejersker i Region Hovedstaden

Kursusleder: Metha Frøjk, Klinisk sygeplejespecialist

Efteruddannelsen er planlagt i et samarbejde mellem Nefrologisk afdeling på Herlev Hospital, Hillerød

Hospital og Rigshospitalet.

Målgruppen er sygeplejersker med minimum 3 års erfaring inden for det Nefrologiske Speciale.

Kursusforløb: I alt 9 kursusdage, fordelt på to sammenhængende dage over fire moduler samt en

studiedag.

Undervisere på kurset er cand. jur. psykologer, cand. theol., psykoterapeut, specialelæger og

specialesygeplejersker.

Kurset tilskrives: European Credit Transfer System = 5 ECTS-point

Formål med Nefrologisk Efteruddannelse:

At sygeplejersker med specialeerfaring inden for akut og kronisk nyresyge patienter får udbygget deres teoretiske viden ved komplekse omsorgssituationer:

- ved den avancerede medicinske behandling

- omsorg ved livets slut

- med fokus på information og kommunikation

- at patienten bliver medinddraget, hørt og forstået som unikt individ med individuelle behov

39

I Kurset indgår kommunikationstræning med teori og

efterfølgende træning med supervision af psykologer og

psykoterapeut.

Under kurset arbejdes der i grupper.

Der er en studiedag til udformning af en synopsis

indeholdende en klinisk problemstilling fra praksis.

Kurset afsluttes med fremlæggelse og g drøftelse af

opgaven i plenum.

Der er afviklet et kursusforløb, sept. – dec. 2013. med i

alt 20 deltager.

Der var 9 deltagere fra Nefrologisk Klinik P - Skema over

fordeling af kursusdeltager.

Sygeplejefagligt forum- refleksion og læring

Temaeftermiddage med fremlæggelse af:

Sygepleje faglige opgave, eksamensopgaver, præsentationer fra kongresser, artikler med faglig viden

udgået fra Nefrologisk Klinik P.

Der blev afholdt tema eftermiddage i marts, sept. og nov. måned med fremlæggelsen af 3 opgaver per

gang. Oplæg med efterfølgende debat.

Ved fremlæggelsen af master opgave - Kommunikation mellem

etniske minoriteter- blev emnet suppleret med ekstern underviser

ved koordinator fra Etnisk Ressourceteam. Refleksioner over

generationsforskelle og sygdomsforståelser - at være nydansker,

hvordan det spiller ind med sygdomsforståelsen. Har kulturen

ændret sig fra første til anden generation? eller er efterkommere

bare levet bedre til at tale og forstå dansk?

Emner for fremlæggelsen af gruppeopgaver

den 10, dec. 2013:

Hvordan implementeres nye tiltag

bedst? Med fokus på hvilke

metoder, der bedst kan

implementere nye tiltag i afdelingen

Den professionelle Patient. At leve

livet med kronisk nyresygdom

Livskvalitet for patienter i limited

care og center for hæmodialyse

(spørgeskema undersøgelse)

Empowerment, - hvordan kan

sygeplejersken støtte patienten med

at anvende empowerment?

Maximal medicinsk

Uræmibehandling, hvilke samtale

teknikker kan anvendes?

---------------------------------

40

Tværfaglige temaeftermiddage.

Der er afholdt 2 temaeftermiddage:

Marts/ tema: Palliation. Nefrologi ved livets afslutning

Målet for behandling er længst mulig overlevelse med bedst mulige livskvalitet.

Strategi for behandling og opfølgning af patienter i maximal medicinsk uræmibehandling (MMU) i

forbindelse med den sidste levetid, kan i klassisk forstand opfattet som “palliativ uræmibehandling”. Disse

behandlingstiltag bør planlægges i tæt samarbejde med patienten og dennes pårørende. Og kan med fordel

tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem primærsektoren og de nefrologiske specialafdelinger.

Oktober/ tema: Sexualitet og kronisk nyresyg

Nefrologiske patienters seksuelle udfordringer kan være mangfoldige og komplekse. Det fordrer, at

sundhedspersonalet har faglige kompetencer, for at kunne vejlede og hjælpe patienterne med dette ofte

oversete emne. Der er efterfølgende nedsat en gruppe, der arbejde videre med spørgsmålet om, hvordan

Nefrologisk Klinik kan løfter opgaven i fællesskab med patienten?

12.1 Sygeplejen 2013 Af Karina Bruun Oversygeplejerske, MHM

EWS, tryksårsscreening, sikker kirurgi og KISO er implementeret i

Nefrologisk Klinik i år. Det har været mange nye tiltag for

sygeplejegruppen. Det er lykkes med god succes og det skyldes

blandt andet gode tovholdere af processen. Så vigtige tiltag

kræver konstant opmærksomhed, derfor vil der fortsat være

fokus på områderne og der vil blive lavet audits løbende for at

se, hvordan det går.

Gruppen af SSFU (sygeplejersker med særlig funktion indenfor

udvikling) er startet på et kommende projekt omkring Smertescreening, år 2014 vil blive

Gennembrudsklinik med dette emne.

Fokusområderne vil være, om patienterne bliver smertescreenet ved indlæggelse eller ambulant besøg og

om de rescreenes efter eventuel medicinindgift.

I afdelingssygeplejerskegruppen har vi arbejdet med ”Strategi i sygeplejen”, vi har sammen med

assisterende afdelingssygeplejersker og sygeplejespecialister valgt 4 indsatsområder der skal arbejdes med

i 2014 og 2015: Medinddragelse, Væske, Medicincompliance og Søvn. Der er nedsat arbejdsgrupper, der

41

skal arbejde med emnerne og brede deres viden ud til alle afsnit i klinikken. Der vil være fokusuger med de

forskellige indsatsområder. Dette kan ses i vores årshjul på intranettet.

Der er startet på nye MUS skemaer som er udsprunget fra sidste års arbejde med kliniske kompetencer,

afdelingssygeplejerskerne afprøver dette i det kommende år, hvorefter konceptet evalueres.

13. Nyreskolen – livet med en nyre, et tilbud til patienter og pårørende Af Metha Frøjk, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d.

Kursusleder: Metha Frøjk Ph.d., klinisk sygeplejespecialist

Målgruppe Nyreskolen tilbydes patienten og dennes pårørende,

der er tilknyttet behandlingsforløb ved Nefrologisk Klinik P.

Kurset planlægges i samarbejde med Nefrologisk Ambulatorium

2134, der varetager bookning af kursusholdene og kontakten til

patienten og dennes pårørende.

Undervisere er Overlæge Marianne Rix, overlæge Inge Eidemak,

Klinisk Diætist Grit Poulsen og sygeplejerske Metha Frøjk.

Et kursusforløb forgår over tre torsdage i en måned, kl. 15.00 –

18.30. I alt 10 ½ time per kursushold

Information og dialog om sygdommen foregår mellem patient og behandler i en kontinuerlig proces både

under indlæggelse og i det ambulante behandlingsforløb. Undervisningen tilpasses ud fra patientens

behandlingsforløb med individuelle behov, tilpasset sprog og intellektuel formåen.

Programmet for kursusindholdet skal tilgodese bredden i aldersgrupperne, samt graden af nyrefunktionens

påvirkning af patienternes forskellige livsforløb.

Formål med Nyreskolen:

Undervisningen tilsigter:

- at patienten lærer sygdommen at kende

således, at de i kan handle på

symptomer og de forandringer

sygdommen medfører i dagligdagen

- at patienten sammen med deres

pårørende bliver rustet til, at klare

hverdagen bedst muligt.

Nyreskolen er en integreret del af

behandlingstilbuddet. Det tilstræbes at patienter

tilmeldes Nyreskolen:

- Når nyrefunktionen er reduceret med

ca. 2/3.

- Når behovet for understøttende

behandling er nået.

- Når der forventes dialysebehandling

indenfor ½ til 1 år.

- Når der er forventning om

nyretransplantation.

Mål med kurset:

Indholdet og formidling

tilgodeser de ønsker og behov,

som grupper af patienter

/pårørende efterspørger for at

kunne gøre egne

overvejelser/valg, der bygger på

egne kundskaber og forståelse

Jo større medvirken

/samarbejde, jo større

forudsætninger er der for at

hjælpe patienten til at finde

løsninger på specifikke

problemer i hverdagen.

42

Deltagere på Nyreskolen: Patienter og pårørende:

2013

Måned

Patient

tilmelding

Afbud.

Mænd

Afbud.

kvinder

Gennemført

alle 3

kursusdage.

Mænd

Gennemført

alle 3

kursusdage.

Kvinder

Pårørende Total antal

deltager

pr. hold

Jan 15 1 1 7 6 8 21

Februar 10 0 0 5 5 9 19

April 12 1 0 6 5 11 22

juni 12 1 0 8 3 7 18

Sept. 16 3 3 5 5 7 17

Nov. 15 1 1 9 4 9 22

Total 80 7 5 40 28 51 119 har

gennemført

Nyreskolen

Program for nyreskolen:

- Information om nyrernes funktion.

- Hvad sker der i kroppen, når nyrerne ikke fungerer optimalt?

- Hvad er understøttende behandling?

- Ernæring og kost ved nyresygdom.

- Hvordan tolkes symptomer og kroppens reaktioner på sygdommen?

- Hvad kan jeg selv gøre?

- Fysisk aktivitet og velvære.

- Information om dialysemuligheder.

- Information om nyretransplantation og organdonation / nyre fra levende donor.

- Hverdagen med nyresygdom.

- Psyko /sociale vilkår og muligheder, patientforening m.m.

43

Nogle patienter har på grund af sygdomsfravær fordelt kursusdagene over to kursushold

Aldersfordeling over tilmeldte patienter på Nyreskolen viser at over 50 % af patenterne er 60 år og opefter.

Se følgende diagram over aldersfordeling for år 2011 – 2013.

Diagram over patienters aldersfordeling på Nyreskolen år 2011 – 2012 og 2013

Hvert kursushold afsluttes med et spørgeskema til patienten og pårørende.

At få viden om sygdom og hvordan det hænger sammen

Fra skriftlig og mundtlig evaluering fremhæves værdien af at sidde sammen og få viden om sygdom og

behandlingsmuligheder. Den fælles platform gør det nemmere at taler om sygdommen i hverdagen og de

ændringer der følge med.

Nyreskolen er et supplement til den viden og information der gives i behandlingsforløbet og som patienten

selv opsøger over internettet m.m.

Spørgsmålene bærer præg af, at patienterne er meget motiveret for at få mere viden om deres sygdom og

behandlingsmuligheder. De ønsker viden om livsstilsforandringer, at få del i ny viden om hvad de kan gøre

44

ved symptomerne. - ”Forsvinder mine kramper i benene når jeg kommer i dialyse?” Den

altoverskyggende træthed, der forfølger patienten, og det tilbagevendende spørgsmål ”hvornår holder det

op?”.

Læring er en proces, hvor information, indtryk og erfaringer tolkes og bearbejdes. Resultatet bliver en

forståelse, som bidrager til at forme et sæt af viden, man kan forholde sig til. Ikke mindst værdien af at

være sammen med ligestillede

Menneskers kundskaber formes i det miljø man befinder sig, og i samspil med andre mennesker.

Kundskaber kan være praktisk i handling, men kan også være tavs forståelse.

At søge støtte er også en vigtig strategi for pårørende:

Pårørende påtager sig ofte en optimistisk holdning, da de ofte anser at det er dem der skal være den mest

effektive og have overskud. Men dette fraskriver ikke

pårørendes bekymringer for nutiden og fremtiden.

For at pårørende kan være delagtige fordrer det, at de er

velinformerede og oplever en meningsfuld medinddragelse,

som baseres på tillid og samarbejde mellem patient,

behandler og pårørende. At få viden om situationen kan

hjælpe pårørende til at bibeholde kontrollen over

situationen og se mening og muligheder. Ved at være

sammen med andre pårørende på Nyreskolen og tale om

deres oplevelser kan de pårørende få støtte med øget viden til at mestre situationen og derigennem opnå

kontrol over hverdagen. Ligeledes fremhæver pårørende den positive side ved helt legalt at være med ved

undervisningen – ” det bedste er helt legalt at få en samlet viden om min mands sygdom og frit at kunne

spørge. Her bliver vi pårørende betragtet på lige fod med patienten, det føles godt at være velkommen”-

Ved gruppeundervisning er der fokus på nyresygdommen

og behandlingsmuligheder, men lige så vigtigt er det, at

forholde sig til hele individets sociale liv og hverdagen

med kronisk sygdom. Erfaringer viser at kronisk

nyresygdom kun er en del af patienten og de pårørendes

bekymringer. Det der fylder meget er det uvisse ved

fremtiden, med livslangt behov for behandling - at miste

kontrollen -, og bekymringer om ikke at blive hørt – ”at

miste sin stemme. Udfordringer for sundhedspersonalet

er at samarbejde med patienten og pårørende i et trygt

miljø hvor patienten bevarer sin integritet og tilegner sig

Patient udsagn:

Viden om sygdom.

”jeg kan bedre forliges med min svingende

træthed… nu ved jeg at andre har det også

sådan. Jeg må prøve at få det bedste ud af

det”.

Pårørende udsagn.

”Jeg er blevet mere klog på, at træthed er

noget der følge med sygdommen.. det er noget

vi skal prøve at finde en balance med… hvornår

jeg skal skubbe og hvornår jeg skal lade ham

være i fred”

Pårørende udsagn:

”Det bedste har nok været, at være sammen

med andre syge og pårørende. De ser hel

normale ud og leve en normal hverdag som os

andre. Det har taget ”trykket af”.. jeg ser

noget lysere på fremtiden”

45

viden der ligger til grund for individets autonomi samt medbestemmelse for tilvalg og fravalg af

behandlingstilbud. Derfor er det vigtigt at invitere patientens pårørende med på nyreskolen som en naturlig

del i behandlingsforløbet og den videre planlægning af dialyse muligheder, nyretransplantations

muligheder og maksimal medicinsk uræmibehandling i Nefrologisk Klinik P.

14. Det nefrologiske netværk / tillidsposter Af Klinikledelsen Bo Feldt-Rasmussen og Karina Bruun

Faglige Tillidshverv

Dansk Nefrologisk Selskab

Medlem af bestyrelsen, Susanne Bro og Thomas Elung Jensen.

Uddannelsesudvalg, Ditte Hansen og Mette Brimnes Damholt

Medlem af LVS (Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber), Peter Clausen

Hovedkursusleder for specialespecifikke kurser i nefrologi, Peter Clausen

Repræsentant i Dansk Selskab for Intern Medicin, Marianne Rix

Dansk Transplantationsselskab,

Medlem af bestyrelsen, Mads Hornum

ERA-EDTA (European Renal Association- European Dialysis and Transplantation Association)

Scientific Advisory Board , Bo Feldt-Rasmussen

Working group on Transplantation, DESCARTES, Søren Schwartz Sørensen

Member of Editorial Boards:

Kidney International, Klaus Ølgaard

Rigshospitalet

Forskningsudvalget, Bo Feldt-Rasmussen

Københavns universitet

Member of KIM (the Board of the Institute of Surgery and Medicine) at the Faculty of Healths

Sciences, University of Copenhagen, 2007 – 2012, Klaus Ølgaard

Member of “Akademisk Råd” (The Faculty) of the Faculty of Healths Sciences, University of

Copenhagen, 2009 -2013, Klaus Ølgaard

46

Member of the Board of the Copenhagen University Hospitals (KUH) at Faculty of Healths Sciences,

University of Copenhagen, 2009 -, Klaus Ølgaard

Koordinerende professor for Abdominalcentret, Institut for Klinisk Medicin, KU;

Bo Feldt-Rasmussen

Ordførende professor, Nefrologi, Region Hovedstaden og Institut for Klinisk Medicin, KU;

Bo Feldt-Rasmussen

Andet

Member of ERBP Advisory Board on KDIGO CKD-MBD 2009, Klaus Ølgaard

Chairman for the ISN Scientific Organizing Committee for the NEXUS meeting on “Bone and the

Kidney” in Copenhagen, September, 2012, Klaus Ølgaard

Referee for the European Research Council 2012, Klaus Ølgaard

Sygeplejen

Fagligt selskab for Nefrologiske sygeplejersker

Formand for bestyrelsen Karina Bruun

Medlem af SIG adgangsveje Lene Molbo, 2133

Medlem af SIG TX Gitte Madsen, 2134 ambulatoriet

Medlem af SIG PD Lise Simonsen, 2134 hjemmedialysen

Medlem af SIG Calcium-fosfat, Lene Skovhave, PLC

Andet

Dansk Center for Organdonation. "Udvalget vedr. kompetenceudvikling inden for klinisk etiske

drøftelser om organdonation", Metha Frøjk

47

15. Forskning og udgivelser på Nefrologisk Klinik P Disputatser og Ph.d.-afhandlinger.

GLP-2 and mesenteric blood flow, PhD thesis

Hansen, L. B., M. 2013

Vejleder: Mads Hornum

Publikation: Forskning › Ph.d.-afhandling

Videnskabelige artikler

Incidence and predictors of end-stage renal disease in outpatients with systolic heart failure

Bosselmann, H. S., Gislason, G., Gustafsson, F., Hildebrandt, P. R., Videbaek, L., Kober, L., Torp-Pedersen, C.,

Tonder, N., Rossing, K., Christensen, S., Kamper, A-L., Heaf, J. & Schou, M. 1 nov 2013 I : Circulation. Heart failure. 6,

6, s. 1124-31 8 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Low mannose-binding lectin serum levels are associated with reduced kidney graft survival

Bay, J. T., Sørensen, S. S., Hansen, J. M., Madsen, H. O. & Garred, P. 2013 I : Kidney International. 83, s. 264-271 8 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Pre-transplant levels of ficolin-3 are associated with kidney graft survival

Bay, J. T., Hein, E., Sørensen, S. S., Hansen, J. M. & Garred, P. mar 2013 I : Clinical Immunology. 146, 3, s. 240-7 8 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Low C4 gene copy numbers are associated with superior graft survival in patients transplanted with a deceased

donor kidney

Bay, J. T., Schejbel, L., Madsen, H. O., Sørensen, S. S., Hansen, J. M. & Garred, P. sep 2013 I : Kidney International.

Supplement. 84, 3, s. 562-9 8 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Kronisk nyresygdom: ny klassifikation--nye muligheder

Birn, H. & Bro, S. 18 mar 2013 I : Ugeskrift for laeger. 175, 12, s. 803

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Less use of standard guideline-based treatment of myocardial infarction in patients with chronic kidney disease:

a Danish nation-wide cohort study

Blicher, T. M., Hommel, K., Olesen, J. B., Torp-Pedersen, C., Madsen, M. & Kamper, A-L. okt 2013 I : European Heart

Journal (Online). 34, 37, s. 2916-23 8 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Eplerenone attenuates pulse wave reflection in chronic kidney disease stage 3-4--a randomized controlled study

Boesby, L., Elung-Jensen, T., Strandgaard, S. & Kamper, A-L. 2013 I : P L o S One. 8, 5, s. e64549

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

The time course of development and impact from viral resistance against ganciclovir in cytomegalovirus

infection

Cunha-Bang, C. D., Kirkby, N., Sønderholm, M., Sørensen, S. S., Sengeløv, H., Iversen, M., Rasmussen, A.,

Gustafsson, F., Frederiksen, C., Kjaer, J., Lepri, A. C. & Lundgren, J. D. 2013 I : American Journal of Transplantation.

13, 2, s. 458-66 9 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Report on 2012 ISN Nexus symposium: 'Bone and the kidney'

Drüeke, T. B. & Olgaard, K. apr 2013 I : Kidney International. 83, 4, s. 557-62 6 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

48

Nyresygdomme

Feldt-Rasmussen, B. F. & Kamper, A-L. 2013 Medicinsk Kompendium. 18. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kap.

45, s. 1874-98 25 s.

Publikation: Formidling › Bidrag til bog/antologi

Impact of the Tumor Necrosis Factor Receptor-Associated Protein 1 (Trap1) on Renal DNaseI Shutdown and on

Progression of Murine and Human Lupus Nephritis

Fismen, S., Thiyagarajan, D., Seredkina, N., Nielsen, H., Jacobsen, S., Elung-Jensen, T., Kamper, A-L., Johansen, S.

D., Mortensen, E. S. & Petter Rekvig, O. 2013 I : American Journal of Pathology. 182, 2, s. 688-700 13 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Ergocalciferol treatment and aspects of mineral homeostasis in patients with chronic kidney disease stage 4-5

Gravesen, E., Hofman-Bang, J., Lewin, E. & Olgaard, K. mar 2013 I : Scandinavian Journal of Clinical & Laboratory

Investigation. 73, 2, s. 107-16 10 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

High dose intravenous iron, mineral homeostasis and intact FGF23 in normal and uremic rats

Gravesen, E., Hofman-Bang, J., Mace, M. L., Lewin, E. & Olgaard, K. 2013 I : B M C Nephrology. 14, 1, s. 281 8 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Disparities in policies, practices and rates of pediatric kidney transplantation in Europe

Harambat, J., van Stralen, K. J., Schaefer, F., Grenda, R., Jankauskiene, A., Kostic, M. D., Macher, M-A., Maxwell, H.,

Puretic, Z., Raes, A., Rubik, J., Sørensen, S. S., Toots, U., Topaloglu, R., Tönshoff, B., Verrina, E. & Jager, K. J. aug

2013 I : American Journal of Transplantation. 13, 8, s. 2066-74 9 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Diagnosis, management and treatment of glucometabolic disorders emerging after kidney transplantation: a

position statement from the nordic transplantation societies

Hornum, M., Lindahl, J. P., von Zur-Mühlen, B., Jenssen, T. & Feldt-Rasmussen, B. nov 2013 I : Transplant international

: official journal of the European Society for Organ Transplantation. 26, 11, s. 1049-60 12 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Safety and efficacy of liraglutide in patients with type 2 diabetes and end-stage renal disease: protocol for an

investigator-initiated prospective, randomised, placebo-controlled, double-blinded, parallel intervention study

Idorn, T., Knop, F. K., Jørgensen, M., Jensen, T., Resuli, M., Hansen, P. M., Christensen, K., Holst, J. J., Hornum, M. &

Feldt-Rasmussen, B. 2013 I : BMJ Open. 3, 4

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Gastrointestinal factors contribute to glucometabolic disturbances in nondiabetic patients with end-stage renal

disease

Idorn, T., Knop, F. K., Jørgensen, M., Holst, J. J., Hornum, M. & Feldt-Rasmussen, B. maj 2013 : Kidney International.

83, s. 915-23 9 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Blodtrykssygdomme

Kamper, A-L. & Christensen, K. L. 2013 Medicinsk Kompendium. 18 udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kap. 32, s.

1205-1236 22 s.

Publikation: Formidling › Bidrag til bog/antologi

Combination of two anti-CD5 monoclonal antibodies synergistically induces complement-dependent

cytotoxicity of chronic lymphocytic leukaemia cells

Klitgaard, J. L., Koefoed, K., Geisler, C., Gadeberg, O. V., Frank, D. A., Petersen, J., Jurlander, J. & Pedersen, M. W. okt

2013 I : British Journal of Haematology. 163, 2, s. 182-93 12 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Difficulties in reaching therapeutic goals for hypertension and dysplipidaemia in patients with type 2 diabetes in

general practice

49

Knudsen, S. T., Mosbech, T. H., Hansen, B. P., Kønig, E., Johnsen, P. C. & Kamper, A-L. dec 2013 I : Danish Medical

Bulletin (Online). 60, 12, s. A4740

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

The Effects of High-Load Strength Training With Protein- or Nonprotein-Containing Nutritional Supplementation

in Patients Undergoing Dialysis

Molsted, S., Harrison, A. P., Eidemak, I. & Andersen, J. L. 2013 I : Journal of Renal Nutrition. 23, 2, s. 132-140 9 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Improved Glucose Tolerance after High-Load Strength Training in Patients Undergoing Dialysis

Molsted, S., Harrison, A. P., Eidemak, I., Dela, F. & Andersen, J. L. 25 jul 2013 I : Nephron Clinical Practice. 123, 1-2, s.

134-141 8 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Increased rate of force development and neuromuscular activity after high load resistance training in patients

undergoing dialysis

Molsted, S., Andersen, J. L., Eidemak, I. & Harrison, A. P. 31 jul 2013 I : Nephrology. 18, 12, s. 770-776

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

The mineralocorticoid receptor antagonist eplerenone reduces renal interstitial fibrosis after long-term

cyclosporine treatment in rat: antagonizing cyclosporine nephrotoxicity

Nielsen, F. T., Jensen, L. B., Hansen, D. P., Marcussen, N. & Bie, P. 2013 I : B M C Nephrology. 14, s. 42

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Osteopontin deficiency dampens the pro-atherogenic effect of uraemia

Pedersen, T. X., Madsen, M. D., Junker, N., Christoffersen, C., Vikeså, J., Bro, S., Hultgårdh-Nilsson, A. & Nielsen, L. B.

1 jun 2013 I : Cardiovascular Research. 98, 3, s. 352-9 8 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Outbreak of Pneumocystis Pneumonia in Renal and Liver Transplant Patients Caused by Genotypically Distinct

Strains of Pneumocystis jirovecii

Rostved, A. A., Sassi, M., Kurtzhals, J. A. L., Sørensen, S. S., Rasmussen, A., Ross, C., Gogineni, E., Huber, C., Kutty,

G., Kovacs, J. A. & Helweg-Larsen, J. 15 nov 2013 I : Transplantation. 96, 9, s. 834-42 9 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

How to exhaust your bone marrow

Salomo, L., Salomo, M., Andersen, S. A. W. & Kamper, A-L. 2013 I : B M J Case Reports. 2013, s. pii: bcr2013009210.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Increased orosomucoid in urine is an independent predictor of cardiovascular and all-cause mortality in patients

with type 2 diabetes at 10 years of follow-up

Svendstrup, M., Christiansen, M. S., Magid, E., Hommel, E. & Feldt-Rasmussen, B. 2013 I : Journal of Diabetes and its

Complications. 27, 6, s. 570-5 6 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

50

Organtransplanterede patienter har behov for intensiv kontrol og behandling af hudcancer

Togsverd-Bo, K., Sørensen, S. S. & Hædersdal, M. 13 maj 2013 I : Ugeskrift for laeger. 175, 20, s. 1408-11 4 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Potassium dynamics are attenuated in hyperkalemia and a determinant of QT adaptation in exercising

hemodialysis patients

Tran, C. T., Bundgaard, H., Ladefoged, S. D., Haunsø, S. & Kjeldsen, K. 15 aug 2013 I : Journal of applied physiology

(Bethesda, Md. : 1985). 115, 4, s. 498-504 7 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Plasma exchange and glucocorticoid dosing in the treatment of anti-neutrophil cytoplasm antibody associated

vasculitis (PEXIVAS): protocol for a randomized controlled trial

Walsh, M., Merkel, P. A., Peh, C. A., Szpirt, W., Guillevin, L., Pusey, C. D., De Zoysa, J., Ives, N., Clark, W. F., Quillen,

K., Winters, J. L., Wheatley, K., Jayne, D. & PEXIVAS Investigators 2013 I : Trials. 14, s. 73

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Serum phosphorus reduction in dialysis patients treated with cinacalcet for secondary hyperparathyroidism

results mainly from parathyroid hormone reduction

Zitt, E., Fouque, D., Jacobson, S. H., Malberti, F., Ryba, M., Ureña, P., Rix, M., Dehmel, B., Manamley, N. & Vervloet, M.

jun 2013 I : Clinical kidney journal. 6, 3, s. 287-294 8 s.

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel