NATUR, UDELIV OG SCIENCE I DAGTILBUD, HVORFOR OG …förstå världen med. Naturvetenskap i förskolan kan också bidra till att barn utvecklar ett intresse för kunskapsområdet

NATUR, UDELIV OG SCIENCE I

DAGTILBUD, HVORFOR OG

HVORDAN

Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

AGENDA

• Naturvidenskab i dagtilbuddet

• Den styrkede pædagogiske læreplan

• Natur, udeliv og science

• Erfaringer fra Randers


Arbejdsspørgsmål

• Hvorfor giver det mening at arbejde med naturvidenskab blandt de mindste børn?

• Hvornår er man som barn klar til at møde en naturvidenskab?

• Hvordan giver det mening at arbejde med naturvidenskab blandt de mindste børn?


Hvorfor?

Charlotte Mariane Buchhave, [email protected] oktober 2016

Hvorfor

Hvorfor ikke


Refleksion:Hvorfor er det godt for små børn at være ud, og hvad får de

ud af det?Hvordan lærer børn om natur og science?


Tidlig investering betaler sig (Heckmann, 2010)

Førskolesamarbejde Randers kommune 2016

Potentialet hos det 0-6 årige barn

• Tidlig indsats og påvirkning forebygger og fremmer præferencer hos barnet

• Hjernens og kroppens udvikling er eksplosiv i det tidlige år.

• 98 % af alle børn fra 3-6 år går i børnehave• Miljøerne børn færdes i, i den tidlige barndom

har de største muligheder for påvirkning i et tæt samarbejde med familierne og andre professionelle


De pædagogiske læreplaner

• Lovmæssigt grundlag for dagtilbud siden 2004

• Natur og naturfænomener et blandt 6 temaer.

• Evaluering i dansk kontekst– Danske pædagoger er gode til at komme ud med

børnene

– De prioriterer primært aktiviteter med en naturoplevelsesdimension: Naturen byder ind med noget i sig selv. (at være)

– Der er behov for at hjælpe pædagogerne med at understøtte børnenes læring i naturen (EVA, 2015)


Det fysiske miljø/Hvad ved vi om legepladsens

indretning/udemiljøer”Klatrestativ er ut – skogen er inn

For femåringer er lekstativene populære når de er nye, men ikke etter at de har brukt det hver dag og mestrer det. Da blir det fort lite spennende og utfordrende og dermed kjedelig, forteller Trond Løge Hagen, høyskolelektor ved seksjon for fysisk aktivitet og helse ved DMMH til Første steg»(2016)

Børn der leger i et varieret udemiljø med naturlige elementer, som afgrænser sig selv, bevæger sig mere, har færre konflikter, og fordyber sig længere tid (Grahn, og Stigsdottir, 1997)


Charlotte Mariane Buchhave,

[email protected] oktober 2016

Naturen eller uderummet er et autentisk sanserum, som aktualiserer læring om os selv og vores omgivelser

→ mindre stress og støj → mere ro og fordybelse til læring →

muligheder for at arbejde med vedholdenhed og koncentrationsevne

Sproglig kompetencerUderummet udgør et sprogligt rigt miljø, som danner et

stærkt udgangspunkt omkring sproglig læring, som nogen kan sætte ord på.

”Vi ser det, vi ved” (Mogens Hansen)


Krop, sanser og bevægelse ”Risikofylt lek gir lavere konfliktnivå, mer, lekeglede og engasjerte voskne”

(Ellen Beate Sandseter)Børn, der leger i et varieret udemiljø, bevæger sig mere mangfoldigt, end

børn, der leger på klassisske legepladser (Grahn og Stigsdottir, 97 og 2001)

Erfaringer lagres i kroppen – kroppen husker.




Naturvidenskab blandt de mindste børnNaturoplevelser/direkte sanseoplevelser ude understøtter viden om natur →

personligt forhold → meningsfuldhed → udgangspunkt for kognitiv læring

Børn har brug for at møde professionelle, som kan inspirere deres nysgerrighed overfor naturvidenskab

”Förskolebarn är nyfikna på det naturvetenskapliga innehållet. Men de får inte svar på sina frågor utan lämnas ensamma med sitt meningssökande”. (Susanne Thulin, 2012)

”Att introducera naturvetenskap, dess förhållningssätt och språkbruk på ett systematiskt sätt kan erbjuda förskolebarn ett redskap att förstå världen med. Naturvetenskap i förskolan kan också bidra till att barn utvecklar ett intresse för kunskapsområdet. Kunskapsutvecklingen kan dessutom underlätta barnens övergång från förskolan till skolan”

Der er en tendens til, at pædagoger og lærere i indskolingen formidler hverdagsviden eller har en antropomorf tilgang til naturvidenskabelige fænomener.


Kognitiv læring og naturvidenskab

• Barnets kognitive evner er modtagelige overfor stimuli:

• Arbejde med problemløsning

• Arbejde med hukommelse

• Arbejde med opmærksomhed

• Arbejde med forundring

• Arbejde med viden

• Arbejde med begreber

Afdeling børn 2016

Refleksion med makker

Hvad er børn i børnehavealderen i stand til at lære om natur og naturfænomener/matematik

og science?


Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter

med mere end 12.500 beskrevne arter. Det er en af de mest succesrige grupper af insekter, og de har særlig

interesse, fordi de lever i avancerede samfund

Fra konkret til abstrakt tænkningDet er centralt, at børn er i et

naturvidenskabeligt inspirerende miljø


Kontinuitet mod noget stadigt mere komplekst fra vuggestue til universitet

Et barns læreproces

Pædagoger spørger og undersøger sammen med børneneog påvirker dermed deres tænkning/erkendelse i en retning

Et barn dernysgerrigt,engageretog ”kritisk”

kanundersøge

omverdenenEr i gangmed atforstå

og tale ombegreberinden for

naturfag ogmatematik

En kultur hvor vi ved noget omnatur og naturfænomener

Læring og pædagogens rolle

Det handler om at støtte børnene i at:

• være nysgerrige

• Se nøje efter

• eksperimentere

• stille spørgsmål

• finde svar

• forundre sig


Pædagogens/lærerens rolle:At gribe og forstyrre hverdagsforestillinger, når det

passer

• At skabe eftertanke indenfor nogle væsentlige områder – at have pejlepunkter

• At forstyrre eller give retning på naive eller forkerte opfattelser

• At møde barnet hvor det er og skabe eftertanke.

• At tilskynde til at børn fremsætter hypoteser, at de

• undersøger og at de formulerer sig om de problemer, de er omgivet af

• At undersøge børns forestillinger som ofte er præget af menneskeliggørelse og af at være konkrete.


Hvilken rolle spiller pædagoger for børns interesse og viden for naturen?

• Pædagoger i børnehaver er meget betydningsfulde ihft. Børns lyst til at være ud samt ifht. formidling

• Pædagoger færdes ofte i naturen med børn – og det tit i mindre grupper!

• Pædagoger taler meget med børn om natur i uformelle, nære relationer.

• Pædagoger taler om naturen i naturen, i små grupper, i kontakt med den enkelte,

med kendskab til det enkelte barn.

• Pædagoger har meget store muligheder for at understøtte viden for og interesse i naturen.



Den styrkede læreplan – nye muligheder


Hvori består det nye udspil?

• Den pædagogiske læreplan udgør rammen om dagtilbuddets arbejde

• En tydelig og bred ramme og på forhånd defineret læringsforståelse og sidestillede temaer. (alle er forpligtede til at arbejde med temaerne ligestillet)

• Arbejdet med brede læringsmål ses i relation til det læringsmiljø, dagtilbud stiller til rådighed for børnene. (et relationelt perspektiv)


Nye overskrifter på temaer

Pædagogisk grundlag

Alsidig personlig udvikling

Kommunikation og sprog

Krop, sanser og bevægelse

Kultur, æstetik og fællesskaber

Natur, udeliv og science

Social udvikling


ArbejdsgruppenNatur, udeliv og Science

• Deltagere: Lektor fra pæd. Udd., Forsker, naturvejleder, konsulenter, ledere fra forskellige niveauer, pædagog, dagplejer.

• 3 arbejdsmøder i efteråret 2016 samt kvalificerende skriveopgaver mellem møderne.

• Kvalificere udkast til ministeren november 2016


Natur, udeliv og science

• Temabeskrivelse med afsæt i overskrifterne

• Mål for læringsmiljøet

• Punkter om et godt læringsmiljø


NaturNaturoplevelser i barndommen har en kropslig, en sociale og kognitiv dimension

Sanseoplevelser Grønne omgivelser fagbegreber

Viden om sammenhænge Årets gang Nysgerrighed

Lyst, motivation til at være ude

Alle børn møder varieret natur

Bæredygtighed


Udeliv

Udendørs leg, lysten til at være ude

Fantasi og kreativitetRelationer og socialt samspil

Udendørs leg og kroppen

Legepladsen


Science

Fra det konkrete til det abstrakte

Undersøge Fordybelse Eksperimentere

Naturfænomener Teknologi Matematik

Spirende naturvidenskabelig tænkning

Årsag Virkning sammenhænge


Mål for, hvad læringsmiljøet skal under støtte ifht. Børns læring 0-5 år

• Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling

• Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed


Punkter om et godt læringsmiljø

• Ledelse og organisation

• Pædagogens betydning

• Forældreinddragelse

• Det fysiske rum

• Sammenhæng med skolen

• Sproglig og matematisk opmærksomhed

• Børnefællesskaber


Det nye i udspillet:Et pædagogisk redskab

• Ny temaoverskrift

• Grundig nuanceret temabeskrivelse udarbejdet i en involverende proces

• Science, matematik, teknologi, naturvidenskabelig forståelse

• Afsæt i det pædagogiske grundlag samt kobling til andre temaer

• Læringsmiljøer – herunder mål for læringsmiljøer


Natur, udeliv og Science i Randers kommune

• Politisk opbakning

• Decentral interesse

• Ansættelse af konsulent i 2009

• Tværfagligt samarbejde/samskabelse på tværs af forvaltninger

• Netværk udenfor kommunen

• Eksperimenter og håndgribelighed

• Kulturforandring


Eksempler fra Randers

• Randers Naturcenter og udelivstraileren – målrettet tilgang til de mindste børn og pædagoger (håndgribeligt)

• Inspiration, inspiration, inspiration (oplæg og processer decentralt)

• Udeliv og ‘Grønne flag’ i samarbejde med Friluftsrådet• ”Klima i børnehøjde” tal om det abstrakte med børn• ”Matematikken i hverdagen”• Affaldskampagner, Krible Krable tiltag mm..• ”SMOL, science, math and outdoorlearning”• Natur, udeliv og Science –aktionslæring blandt

professionelle


”Der var en, der var to”Matematik i dagtilbud

• matematisk opmærksomhed har stor indflydelse på den sproglige opmærksomhed, som vi ønsker at styrke. Og for det tredje er matematik en uhyre brugbar måde at systematisere verden på, og børn er faktisk også født med evnen til at systematisere og sortere.

• Ny forskning viser, at vores medfødte evne til at kende forskel på få og mange og foretage skøn har indflydelse på, hvor gode vi bliver til at løse svære matematiske problemer. Meget tyder derfor på, at hvis pædagoger og andre voksne i stigende grad stimulerer evnen til at skønne frem for kun at fokusere på facit og matematisk præcision, så bliver børnene bedre matematiske problemløsere.


Matematik i dagtilbud

• Kategorisere og systematisere

• Kendskab til modsætningspar

• Relative begreber

• Tal, mængder og rækkefølger

• Vægt, form og antal

• Matematisk sprog


SMOL Science, Math and OutdoorLearning

• Science og matematik er også for de mindste børn!

• Formålet med SMOL projektet er at øge de 1-5 årige børnsinteresse, nysgerrighed og læring med udgangspunkt i temaerne Science, matematik og udeliv.

• Space and shape – water.

37 Randers Kommune - SMOL

konference den 27. maj 2014 - 4

SMOL, Science, Math & Outdoorlearnng



https://www.youtube.com/watch?v=WywLRRfoTKw&feature=youtu.be.&app=desktop

https://lh6.googleusercontent.com/-oLzs83jszMU/Ux2JxJ70YHI/AAAAAAAABQE/MZKqZpW1OR8/s640/blogger-image--1780153529.jpg

https://lh6.googleusercontent.com/-oLzs83jszMU/Ux2JxJ70YHI/AAAAAAAABQE/MZKqZpW1OR8/s640/blogger-image--1780153529.jpg

https://lh5.googleusercontent.com/-aYoqlS1lCCg/Uauy63eOqHI/AAAAAAAAAbk/azPYQkD2d9Y/s640/blogger-image-192476625.jpg

https://lh5.googleusercontent.com/-aYoqlS1lCCg/Uauy63eOqHI/AAAAAAAAAbk/azPYQkD2d9Y/s640/blogger-image-192476625.jpg

https://www.youtube.com/watch?v=WywLRRfoTKw&feature=youtu.be.&app=desktop

Vanddetektiver på vinterjagt

39 Randers Kommune - SMOL 2012

-14

Muligheder

Udfordringer


Hvorfor vente?Alle børn har ret til at være i et

naturvidenskabeligt inspirerende miljø med engagerede professionelle

Tak for jeres opmærksomhed!


Documents

NATUR, UDELIV OG SCIENCE I DAGTILBUD, HVORFOR OG …förstå världen med. Naturvetenskap i förskolan kan också bidra till att barn utvecklar ett intresse för kunskapsområdet