Natrunderingsvejledning

CENTER FOR ENERGIBESPARELSER Amaliegade 44, 1. sal, Bygning B

1256 København K Tlf.: 70 26 90 09

[email protected]

Natrunderingsvejledning

udarbejdet for

af

Nørre Farimagsgade 37, 3.

1364 København K

Oktober 2010

mailto:[email protected]�

Center for Energibesparelser, Natrundering Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ................................................................................................................................................. 2

FREMGANGSMÅDE FOR EN NATRUNDERING ........................................................................................................ 2

1. INDLEDENDE ARBEJDE ......................................................................................................................... 2

2. REGISTRERING AF BYGNINGENS ELFORBRUG ............................................................................ 2

FIND ELFORBRUGET UDEN MANUEL MÅLING ...................................................................................................... 2FIND ELFORBRUGET MED MANUEL MÅLING ........................................................................................................ 3

3. NATRUNDERINGEN ................................................................................................................................. 4

HJÆLPEVÆRKTØJER ........................................................................................................................................... 4SELVE NATRUNDERINGEN .................................................................................................................................. 5

4. OPFØLGENDE ARBEJDE ........................................................................................................................ 5

NATRUNDERING: VAND OG VARME ..................................................................................................... 6

FOKUS PÅ VANDFORBRUG .................................................................................................................................. 6Forbrugsmålinger – vand ......................................................................................................................... 6

FOKUS PÅ VARMEFORBRUG ................................................................................................................................ 7

BILAG 1: HJÆLP TIL MANUELLE MÅLINGER OG BEREGNINGER .............................................. 9

BILAG 2: SKEMA A ..................................................................................................................................... 12

BILAG 3: SKEMA B ..................................................................................................................................... 13

BILAG 4: SKEMA C ..................................................................................................................................... 14

BILAG 5: SKEMA C – EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SKEMA ................................................................. 15


Natrundering – få styr på strømmen om natten Indledning Hvis jeres bygning har et markant energiforbrug om natten, kan I med fordel gennemgå den en nat for at kortlægge elforbruget. Kortlægningen kaldes en natrundering. Den kan hjælpe jer med at finde og stoppe unødvendigt elforbrug. En af fordelene ved en natrundering er, at besparelserne kan gennemføres med få eller ingen investeringsudgifter. Det handler om at finde elforbrugende apparater, som står tændt efter arbejdstid, men som burde være slukket (f.eks. computere, skærme og lamper). Et andet mål er at finde elforbrugende udstyr og anlæg, som burde kunne slukkes eller skrues ned for, men som kræver flere undersøgelse (f.eks. ventilationsanlæg, køleanlæg og pumper).

Fremgangsmåde for en natrundering En natrundering kan inddeles i fire faser, hvor hvert punkt er beskrevet detaljeret i senere afsnit:

1. Indledende arbejde 2. Registrering af bygningens elforbrug 3. Natrundering 4. Opfølgende arbejde

1. Indledende arbejde Det indledende arbejde består i en række praktiske forberedelser:

• Undersøg, hvor mange elmålere der er i bygningen, og hvilke områder målerne dækker. • Undersøg, om der er adgang til hele bygningen inden natrunderingen. Den person, der foretager gennemgangen, skal

vide, hvor alle elmålere er placeret. • Planlæg, hvem der skal deltage i natrunderingen. Det er oplagt, at bygningens driftsansvarlige og

viceværten/bygningsforvalteren deltager, da de har et godt kendskab til bygningen. • Skaf en oversigtsplan over ejendommen med angivelse af rum og gangarealer m.v., da det gør registreringen lettere. Hvis

driftsafdelingen ikke ligger inde med tegningerne, er det ofte muligt at skaffe dem hos kommunens tekniske forvaltning. • Med oversigtsplanen i hånden noterer I, hvilke lokaler der forsynes af hvilke elmålere. Det gør natrunderingen langt mere

overskuelig. • Husk at orientere ledelsen om natrunderingen. Hvis der er alarmer og/eller vagter, er det vigtigt at sørge for, at I har ”frit

lejde” til natbesøget.

2. Registrering af bygningens elforbrug Det er en vigtig forberedelse at kende elforbruget og dets døgnvariation. Det kan I ofte skaffe uden at måle det manuelt. Men manuel måling kan være nødvendig.

Find elforbruget uden manuel måling • Undersøg, om I kan skaffe oplysninger om bygningens elforbrug (fra hjemmesiden se-elforbrug.dk, jeres

energistyringssystem eller elselskabets fjernaflæsning). • Vær opmærksom på, at selvom en bygning er med på Se Elforbrug, er det ikke sikkert, at hele bygningen er med. En eller

flere målere kan godt være udeladt af Se Elforbrug.


Samme tidspunkt på dagen

• Find oplysninger om bygningens elforbrug for et repræsentativt døgn (døgnkurve). I skal bruge oplysninger om elforbrugets variation hen over døgnet med timeaflæsninger.

Eksempel på forbrugskurve fra Se Elforbrug.

Find elforbruget med manuel måling Hvis I ikke kan finde oplysninger om bygningens elforbrug, kan I manuelt registrere elforbruget på fem forskellige tidspunkter. Både selve dagen for natrunderingen og dagen efter skal være repræsentative for bygningens driftsmønster:

• Om eftermiddagen inden natrunderingen • Om aftenen inden natrunderingens start • Lige efter natrunderingen • Morgenen efter natrunderingen • Eftermiddagen efter natrunderingen

Hvis eksempelvis en kontorbygning forlades kl. 16, kan aflæsningerne se sådan ud:

1. Eftermiddagen inden natrunderingen kl. 16 2. Om aftenen inden runderingens start kl. 20 3. Når runderingen er slut kl. 23 4. Morgenen efter runderingen kl. 8 5. Eftermiddagen efter natrunderingen kl. 16


Skema C (bilag 4) er et hjælpeskema til manuel registrering af elforbrug. Det skal kun bruges, hvis der skal foretages manuel registrering. I skal bruge ét skema til hver elmåler og medbringe skemaerne til natrunderingen. De fem målinger giver et fingerpeg dels om elforbruget om natten og om dagen i arbejdstiden, dels om døgnforbruget. Under hver gennemgang skal alle elmålere aflæses. Ovenstående tidspunkter er sat for at inddele døgnet i perioder, hvor bygningen er i drift og i perioder, hvor den ikke er i drift:

• 1-2 (kl. 16-20): Bygningen forlades (måske delvist i brug) • 2-4 (kl. 20-08): Bygningen er ikke i brug • 4-5 (kl. 08-16): Bygningen er i brug

Målingerne giver et billede af, hvor stort natforbruget er i forhold til dagforbruget. Det er vigtigt, at første og sidste aflæsning sker på samme tid, så der måles over netop ét døgn. Registreringerne noteres i skema C. Husk at udfylde ét skema pr. måler. Få hjælp til manuelle målinger og beregninger i bilag 1.

3. Natrunderingen Efter den første registrering om eftermiddagen er selve natrunderingen næste skridt. Det bedste tidspunkt afhænger af arbejdstiderne i bygningen. Det vil ofte være om natten eller sidst på aftenen for at kunne måle elforbruget, når ingen er på arbejde, og driften er minimal. I kan se tidsrummet for det laveste forbrug i elforbrugsmålingen med timeværdier for bygningen. Hvis der ikke findes døgnkurve(r) for bygningen, må natrunderingen planlægges på baggrund af et skøn over, hvornår bygningen ikke er i drift. Natrunderingen bør som tommelfingerregel tidligst starte to timer efter, at brugstiden er ophørt, så bygningen energimæssigt er faldet til ro i et stabilt leje. Bl.a. aktiveres standbyfunktioner på it-udstyr typisk først efter et stykke tid, og ventilationen kan køre videre i en periode, uden at bygningen er i brug for at sikre passende udluftning. Regn med, at det tager ca. to-tre timer at gå bygningen igennem. På natrunderingen handler det om at iagttage elforbruget og registrere standbyforbrug og målerdata (hvis I ikke allerede kender data fra Se Elforbrug eller lign.). Registreringen giver sandsynligvis ikke et komplet billede af elforbruget, men det er muligt at få et godt billede af, hvordan elforbruget om natten er fordelt. Brug skema B (bilag 3) til registrering.

Hjælpeværktøjer Nedenfor kan I se, hvad I bør medbringe på en natrundering. • Kamera • Pen og blok med skriveunderlag • Lommelygte • Lommeregner • Stopur • Udskrifter af bygningens elforbrug og døgnkurver • Tegning over bygningen • Skema B til registrering af tændte apparater.


• Et tilstrækkeligt antal kopier af skema C (hvis I måler elforbruget manuelt) • Et par forlængerledninger • Et SparOmeter: Et SparOmeter er en lille, transportabel elmåler, der kan måle, hvor meget strøm forskellige apparater bruger, både når de er tændt, og når de står på standby.

Et SparOmeter kan dog være svært at få ned i alle stik og stikdåser (kan optage to-tre stik i en stikdåse). Derfor kan det være en god ide med et par forlængerledninger, evt. med edb-stik og jordstik.

Selve natrunderingen Om natten er der typisk stille i bygningen, men de fleste elapparater kan I høre som summen eller brummen. Det overdøves tit i arbejdstiden, men ikke om natten, så hørelsen er et vigtigt redskab under en natrundering. Også ventilation, udsugning og trykluft kan ofte høres. Under natrunderingen registrerer I, om nogle apparater kører unødvendigt. Det kan f.eks. være:

• It/kontorudstyr (computere, skærme, routere, højtalere, printere, kaffeautomater, vandkølere m.m.) • Kantine (kølemontrer, kaffemaskiner m.m.) • Belysning (gangbelysning, kontorlamper, kantinebelysning)

Hvis der allerede er udført tiltag til besparelser på standbystrøm, er det oplagt at tjekke disse installationer. Det kan f.eks. være:

• Computere, skærme, printere, som burde være på standby, men som alligevel er tændt • Elspareskinner, som ikke virker eller er sat forkert til • Defekte eller forkert indstillede bevægelses- eller lysfølere • Tidsprogrammer, der bør slukke for ventilation om natten, men hvor ventilationen alligevel kører

Hvis viceværten/bygningsforvalteren deltager, vil det være relevant at lægge vejen forbi teknikrum og kigge på CTS-computeren, hvis de tekniske anlæg er tilknyttet CTS. Det kan ofte afsløre uhensigtsmæssige tidsprogrammer eller fejl, hvor ventilation, pumper og køling kører unødigt. Det er vigtigt at registrere alt, der er tændt, og som ikke behøver at være det (skema B). For at få det bedste billede af forbruget må I ikke tænde eller slukke for noget undervejs. Brug i stedet en lommelygte, hvis det er nødvendigt. Notaterne skal danne grundlag for rapportering og anbefalinger til, hvad der kan gøres for at undgå energispild om natten.

4. Opfølgende arbejde Efter natrunderingen kan I formentlig identificere en række steder, hvor der unødigt bruges strøm. De besparelser, der findes under en natrundering, vil som udgangspunkt ikke kræve nogen væsentlig investering. Men fejl og uhensigtsmæssigt forbrug fjerner ikke sig selv. Derfor er det vigtigt, at I følger op på natrunderingen.


Her er en række eksempler på tiltag, der ofte udspringer af en natrundering:

• Ret uhensigtsmæssig indstilling af bevægelses- og lysfølere • Indstil tidsprogrammer til regulering af ventilation og køling bedre • Sæt elspareskinner til, hvor disse ikke findes eller ikke virker • Indstil energisparefunktioner (eller tænd sluk-ure) på computere og printere • Indstil energisparefunktion (eller tænd sluk-ure) på kaffeautomater • Sæt urstyring på kølemontre og flaskekølere • Informer rengøringspersonale om at slukke lyset efter sig • Lav regler og evt. huskeskilte om, at sidste mand slukker

Natrundering: vand og varme I kan vælge at benytte natrunderingen til også at tjekke varme- og vandforbrug. Følg evt. nedenstående:

Fokus på vandforbrug I kan med fordel aflæse vandmåleren før og efter natrundering, hvis I ved, at der ikke er et nødvendigt vandforbrug om natten. Et nødvendigt vandforbrug kan f.eks. være opvaskemaskiner eller vaskemaskiner, som kører et natprogram, eller medarbejdere i bygningen, som benytter toilet, håndvask eller bad. Hvis der ikke er et nødvendigt vandforbrug, og I under runderingen registrerer et forbrug, må det være et unødvendigt vandforbrug. Det kan stamme fra løbende toiletter eller vandhaner og rindende vand fra brusere. Det kan også skyldes lækager på rør. Det er vigtigt at standse stoppe alt unødigt vandforbrug. Selv små mængder kan udvikle sig til stort spild, f.eks. fordi en pakning bliver mere og mere nedbrudt.

Forbrugsmålinger – vand

Der findes mange typer vandmålere, som kan være mere eller mindre nøjagtige. Det væsentlige er dog at få aflæst målerstanden før og efter runderingen og samtidig se, om der er et øjeblikkeligt forbrug (det kan ofte ses som et lille hjul, der drejer ved forbrug). Hvis I konstaterer et forbrug, er det vigtigt at undersøge, hvor det stammer fra. Det sværeste ved registrering af vandforbrug er at få styr på alle de små visere, som måleren ofte er forsynet med. Alle skal med i aflæsningen, når der er tale om så korte perioder, som det er tilfældet i natrunderingsdøgnet. Ved hver af de små visere er angivet, hvor meget én tællerenhed er – f.eks. x 0,1. Det betyder, at fra 1 til 2, fra 2 til 3 eller tilsvarende, er der 0,1 m3 eller det samme som 100 liter. Aflæsningen for nedenstående vandmåler bliver således: 217,0225 m3 eller 217022,5 liter.


Fokus på varmeforbrug Som udgangspunkt vil fokus på varmeforbruget kræve, at den driftsansvarlige eller en person med viden om bygningens varmesystem deltager i natrunderingen. Varmeforbrug og varmesystemer er ofte komplicerede, og mange faktorer har indflydelse på hinanden. Derfor kan det være vanskeligt under en natrundering at afgøre, om der bruges unødvendigt meget varme. Varmeforbrug er desuden meget sæsonbestemt. I forhold til varme kan I bl.a. undersøge, om der er varme på ventilationsvarmefladerne, selvom ventilationsanlægget er slukket. Dette kan have to årsager:

• Ventilerne, der skal lukke for varmetilførslen, kan være utætte, og vandet siver derfor stadig igennem til varmefladerne.

• Anlægget kan være forkert indstillet, så der slet ikke lukkes for ventilerne, når det er meningen. Det er vigtigt at være opmærksom på frostfare. Hvis der er risiko for frostsprængninger, må der kun slukkes for varmen på varmefladerne, hvis der findes automatik, der åbner ventilerne i tilfælde af frost. Hvis der er varme på radiatorerne (i opvarmningssæsonen), når I er på natrundering, er der også andre forhold vedrørende varmesystemet, som I kan undersøge. Det kan være:

• Indstilling af termostaterne. De skal indstilles til samme temperatur i samme rum og skrues ned, hvis der er for varmt. En indstilling på 3 svarer normalt til 20-21 °C. I kan undersøge, om det holder stik i de enkelte rum.

• Fremløbs- og returtemperatur i fjernvarmeinstallationer. Forskellen, som også kaldes afkøling, skal helst være højst 30-35 °C. Dette aflæses ofte på måleren. Spørg evt. fjernvarmeværket.

• Indstillinger af tidsprogrammer i CTS vedrørende nat- og weekendsænkning og rumtemperaturer. Hvis der ikke er nat- og weekendsænkning, bør det overvejes. Hvis der er, kan temperaturen f.eks. sænkes til 16-18 °C. Der kan dog være forhold, som gør nat- og weekendsænkning mindre egnet, f.eks. hvis der er rengøring om natten.

• Rumtemperaturen om morgenen, lige inden bygningen tages i brug. Uanset natsænkning skal bygningen være opvarmet, så medarbejderne ikke fryser. Men temperaturen skal heller ikke være for høj om morgenen, bl.a. fordi den ofte stiger ofte i løbet af dagen pga. aktiviteten i bygningen. Center for Energibesparelser anbefaler, at der er maks. 21 °C i kontorer og maks. 19 °C i børneinstitutioner om morgenen.

• Aftapningstemperaturen øverst i varmtvandsbeholderen skal ikke være for høj. Typisk vil mere end 65 °C være en for høj temperatur. Den må dog heller ikke blive for lav pga. risiko for legionella. Der skal være 55 °C ved alle tappesteder.

100 liter

10 liter

1 liter0,1 liter


Temperaturen i varmtvandsbeholderen skal derfor afstemmes med temperaturen ved tappestederne. Man kan bruge det fjernestliggende tappested, som pejlemærke.

For yderligere information besøg sparenergi.dk.


BILAG 1: HJÆLP TIL MANUELLE MÅLINGER OG BEREGNINGER

Normalt vil elmåleren vise forbruget i kWh (kilowatt-timer). Men der kan være forhold, som I skal tage højde for ved aflæsning:

• Skal det aflæste tal ganges med en faktor? • Hvis det sidste ciffer er trykt på mærkepladen som et nul, skal det med i aflæsningen (det er i princippet det samme som

at gange med faktor 10). • Hvis det er en mekanisk måler med en skive, der drejer, skal det noteres fra mærkepladen, hvor mange omdrejninger der

skal til for at give en kWh (det vil sige antallet af omgange, før det sidste ciffer på pladen skifter). På ovenstående billede er det markeret, at der går 120 omd/kWh.

• Er det en lysdiode, der blinker, skal det noteres, hvor mange blink der skal til for at give en kWh (det vil sige antal blink, før det sidste ciffer på pladen skifter). Denne værdi er ofte skrevet på måleren.

Øjebliksforbrug: For at måle øjebliksforbruget noterer I antallet af omgange eller blink, der svarer til 1 kWh. Denne værdi er ofte skrevet på måleren. Hvis det er en mekanisk måler med drejeskive, måler I, hvor længe skiven er om at køre et helt antal omdrejninger, f.eks. fem eller ti. Drejer skiven meget langsomt, er det nok at tage tid på en enkelt omgang. Har måleren en diode i stedet for et hjul, der drejer, registrerer I tiden for f.eks. ti blink. Som udgangspunkt bør det ikke tage længere tid end to-tre minutter at måle øjebliksforbruget. I beregner øjebliksforbruget efter denne formel:

1

.600.3

rbrugøjebliksfokWh pr.er omdrejning antal

sekunder antal

er omdrejning antal

hsek

⋅=

Eksempel: I læser, at der går 120 omd/kWh, og måler, at skiven drejer 30 omgange på 2 minutter og 12 sekunder = 132 sekunder. Øjebliksforbruget beregnes til:


( ) kWsekhsek

sekkWh

eromdrejning82,6

120hsek 132kWh.600.3 30

120

.600.312602

30

eromdrejning

eromdrejning

eromdrejning

=⋅⋅

⋅⋅=

⋅+⋅

Hvis måleren er elektronisk, kan I aflæse øjebliksforbruget direkte. Da den elektroniske måler kan vise flere typer af data, kan det være nødvendigt at skifte den aktuelle visning via en knap på måleren. Det er oplagt i forbindelse med aflæsning af målere at kontrollere forbruget med det målte på Se Elforbrug. Dette gøres et par dage efter natrunderingen, da forbruget ikke kommer på Se Elforbrug med det samme. Ved sammenligning med forbruget på Se Elforbrug er det vigtigt, at de målere, der sammenlignes, er de samme. Det er ofte det samlede forbrug, der registreres på Se Elforbrug. For visse fjernaflæste målere er det ikke muligt at aflæse øjebliksforbruget. I sådanne tilfælde er det en mulighed at vente, til I kan se tallene på Se Elforbrug. Aflæses øjebliksforbruget, er det også en mulighed at bruge Se Elforbrug som en kontrol. Gennemsnitligt forbrug I beregner det gennemsnitlige forbrug ved at aflæse måleren (kWh-værdi) og registrere tidspunktet i skema B. Dette skal gøres på hvert af de fem tidspunkter. Forskellen mellem hver måling beregnes, og denne værdi skal divideres med forskellen i tid angivet som timer. Eksempel: I læser disse data på en måler:

1. Om eftermiddagen inden natrunderingen kl. 16: 024673 kWh 2. Om aftenen inden runderingens start kl. 20: 024689 kWh 3. Lige efter runderingen kl. 23: 024695 kWh 4. Morgenen efter runderingen kl. 08: 024713 kWh 5. Eftermiddagen efter natrunderingen kl. 16: 024777 kWh

Det gennemsnitlige forbrug fra 1-2:

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 =(024689 − 024673)𝑘𝑊ℎ

𝐾𝑙. 20 − 𝑘𝑙. 16=

16 𝑘𝑊ℎ4 𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟

= 4 𝑘𝑊



𝐾𝑙. 23 − 𝑘𝑙. 20=


= 2 𝑘𝑊



𝐾𝑙. 08 − 𝑘𝑙. 23=


= 2 𝑘𝑊



𝐾𝑙. 16 − 𝑘𝑙. 08=


= 8 𝑘𝑊

Husk at omregne tidsperioden til timer. Hvis der f.eks. ikke aflæses på hele klokkeslæt, men i stedet kl. 16.20 og igen kl. 20.35, så vil tidsperioden være 20,58-16,33 = 4,25 timer. Minuttallet ganges med 1,667, for at tidspunktet kan angives som decimaltal. Døgnets forbrug Forskellen mellem første og sidste aflæsning (hvis disse er aflæst på samme tidspunkt) giver forbruget over et repræsentativt døgn. Med tallene fra eksemplet ovenfor bliver døgnets forbrug 024777 kWh minus 024673 kWh, dvs. 104 kWh på et normalt arbejdsdøgn.


Hvis ovenstående beregninger udføres ved hjælp af skema C og føres ind i et regneark, kan denne figur fås:

Eksempel fra natrundering i forskellige blokke hos SKAT, hvor kun gennemsnitligt forbrug er indtegnet.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

16 17 18 19 20 21 22 23 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Elfo

rbru

g i k

W

Tidspunkter

Øjebliksforbrug

Gns. Forbrug

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

19 20 21 22 23 24 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Effe

kt [k

W]

Tidspunkt

Elforbrug i et døgn (kl. 18 d. 2/10 til kl. 18 d. 3/10 2009)SKAT, Østbanegade 123, 2100 København Ø

Blok 1

Blok 2

Blok 3

Blok 4

Blok 5

Blok 6

Blok 7


BILAG 2: SKEMA A

Stamdata – el

Institution/virksomhed

Oplysninger om målere, målernumre, aflæsningsfaktor og arealer, som den enkelte måler dækker

Supplerende bemærkninger (f.eks. om brug af bygningen og dens størrelse)


BILAG 3: SKEMA B


BILAG 4: SKEMA C


BILAG 5: SKEMA C – EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SKEMA

Documents

Natrunderingsvejledning