· ---- .. --. ._,~_ ......... . I i _____ • 4 _ __ "'-- _ ... _ ••••••• ____ • ----_ .. _-. ~ _ ............ - ..

- - • • • .. . ..-.. ... - -.. . • I ................... ~

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie

Nr. 9 - april 1989

Den danske laks af Niels Erik Espersen medlem af LandsudvaJget for Miljø og Vandpleje

Ovenfor ses de fleste lystfiskeres drøm. Desværre er laksene fanget i Norge, men hvorfor skulle det ikke igen kunne blive dansk virkelighed?

Danske lystfiskere har igennem tiderne udført et stort arbejde for at bevare og styrke de danske laksebestande . Allerede for 90 år siden blev den gamle Frøjk Fiskepark ved Hol­stebro etableret. Der blev produ­ceret helt-, havørred- og lakse­yngel. Man havde allerede den­gang indset, at det var nødven­digt med udsætninger - selv i da­tidens relativt uspolerede vand­løb. I dag er Frøjk Fiskepark genop­livet, men nu som et moderne re­cirkuleret anlæg få hundrede meter fra det sted hvor det oprin­delige klækkeri lå.

Frøjk Fiskepark ved Storåen er sammen med Vestjysk Fiskepark ved Skjern å og et mindre klæk­keri ved Varde å de eneste an­læg som i et vist omfang arbejder med strygning af moderlaks samt klækning og opfostring af lakse­yngel. De sidste mange års elektrofiske­ri i de tre nævnte å-systemer har årligt givet mellem O og 5 laks pr. vandløbssystem - dog med den glædelige udvikling i Skjern å, at der her de sidste 2 år er fanget helt op til IS stk. moderfisk. Hver for sig og bedømt i sin hel­hed er avlsmaterialet nok util­strækkeligt til at undgå indavl,

men andre mul ug heder for at op­hjælpe den vestjyske laks findes ikke, og man må håbe at de vær­ste skadevirkninger undgås i det lange løb. Et uformelt samarbejde mellem de 3 klækkerier i tæt kontakt med Veterinærdirektoratet har sikret muligheden for udveksling af sæd i de situationer, hvor man kun har fanget rognfisk i et af vandsystemerne.

Nye tiltag: l. Limfjordscentrets model. Limfjordscentret i Nykøbing Mors har lavet et oplæg til »Gen­opbygning og sikring af danske laksestammer«. Ideen er, at op­arbejde rogn fra laks fanget i dan­ske vandløb - herunder Skjern å, Storå, Varde å, Gels å, Kongeå m.fl. for på den måde at skabe det bredest mulige genetiske grundlag for en ægproduktion. Æggene skulle klækkes og yn­gelen opdrættes under optimale forhold. Nået smoltificeringssta­diet skulle fiskene overføres til saltvandsbassiner, hvor de efter l - 2 år bliver kønsmodne og kan danne grundlag for en produkti­on af store mængder æg (ca. 1 mill. stykker).

2. Brusgårdsmodellen. En anden model for etablering af en dansk lakse stamme står det nye lakse klække ri Brusgård i Randers for. Med henblik på at genetablere en Gudenå-laks skal dette nye store klækkeri op­drætte ca. 250.000 smolt om året. Æggene hertil importeres fra Sverige og Irland, og der er sik­ret en meget stor genetisk spred­ning, som efter forlydende omfat-

ter en skøn blanding af vinterlaks og sommerlaks. Tanken er, når laksene efterhån­den vender tilbage til Gudenåen for at gyde, at der udvælges avls­fisk blandt disse, som så vidt mu­ligt svarer til beskrivelserne af de oprindelige laks af llGudenå stammen((. Gudenåen bliver måske på den­ne måde Danmarks svar på Mø­rums elven - hertil bidrager også de særlige lovregler for fiskeriet i Randers fjord, som her har eli­mineret de problemer med garn og ruser, der andre steder i lan­det gør udsætningsarbejdet til en tvivlsom affære.

3. Samarbejdet om den vest­jyske laks. På foranledning af fiskeriministe­riet har der været afholdt en ræk­ke møder med repræsentanter for de store vestjyske å-systemer's vandplejefolk, re­præsentanter fra Ringkøbing-, Ribe- og Sønderjyllands amts­kommuner, Veterinær direktora­tet, Limfjordscentret og Fersk­vandsfiskerilaboratoriet. Arbej­det med lakseudsætninger dis­kuteres og koordineres. Skjern å har en vild laksestamme,

Opdræt og udsætning af laks Udsætningen skal måske foretages umiddelbart efter, at fredningstiden for ørreder e r trådt i kraft

Man forstår efterhånden, at det kan blive nødvend igt også for Danmark, at foretage en meget kraftigere udsæt­ning af lakseyngel og unglaks.

At opfostre laks til den størrelse, hvor de er blanke og udgangsmodne, er ikke nogen let sag. Endvidere er det ikke tilfældet, som man ellers skulle tro om et hold lakseyngel af samme alder, at laksene skulle blive blanke og udgangs­modne noget nær samtidigt. Tværtimod er det almindeligt, at de første blanke findes allerede efter 5-6 måneders fod­ring i dammene, og derefter vil tilgan­gen af udgangsmodne laks være jævnt stigende indtil 18 måneders alderen, selvfølgelig under normal fodring og gode rene vandforhold (kraftig tilførsel af vand med temperatur under 180 cel­

sius). Laks er af så vild en natur, at den er

meget vanskelig at fodre i damme. Det tager lang tid, inden de bliver så tam­me, at man kan se dem tage foderet. En del af kunsten ved at fodre laks lig­ger vel netop i at fodre dem, så de får

lige det, de kan tåle. Hvis de får for meget, vil det snart blive tydeligt at se. Et andet problem ved at opdrætte laks er, at efterhånden som de bliver blanke og udgangsmodne, vil de netop ud -nedad. Man ser det ved udfiskningen af en dam. Så snart risten og et par skodder er trukket, befinder laksen sig straks ude i fangekassen . Er dæmnin­gerne for lave, vil laksene springe op på disse, og går de i bassiner med rige­lig vanddybde, vil laksene snart forsvin­de over bassinets kant.

Det er klart, at en unglaks med en sådan udlængsel i sig ikke trives så længe denne udlængsel vedvarer, og det kan også føre til alvorlig dødelighed.

Nu melder spørgsmålet sig, om ikke det var bedre at udsætte 'h års laks eller de laks, der kan klare de 9 cm og derover? Man skulle så udsætte disse laks i de dertil egnede vandløb umid­delbart efter, at fredningstiden for ørreder er trådt i kraft, så ville orm­krogene ikke fange nogen. Desuden er alle vandløb ved denne tid skyllet rene

2

der kan avles på, mens laksene i de øvrige vandløb i dag hovedsa­geligt er baseret på laksestam­mer fra dambrug, og de moder­fisk, der indfanges i de enkelte vandsystemer. Der er et stort udækket behov for llrigtig(( lakserogn, og arbejdet i Storå, Ribe å og Kongeå vil blive baseret på hjemvendende laks. De 400.000 kr., der stilles til rå­dighed af statsmidlerne, er ble­vet fordelt af de koordinerings­gruppe, der er vokset ud af mø­derne. Det giver naturligvis et til­skud til de enkelte klækkeriers haltende økonomi, men der er fortsat et meget stort spring til de norske afregningspriser, der hvis de blev lagt til grund for afreg­ningen for kvalitetsfisk herhjem­me virkelig ville give opdrætsan­læggene basis for et målbevidst avlsarbejde. På den måde llLaksesammenslut­ningen(( i dag har disponeret, får den danske laks desværre ikke det løft, som er nødvendigt - fa­ren for indavl er overhængende -og selv med de mange penge, er der ikke skabt mulighed for me­re rogn af den nødvendige kvali­tet. •

af Ferskvandsfiskeribladet 1975.

af efterårsreqnen. På denne årstid er de større fisk i vore vandløb da også mindre grådige.

Jeg er sikker på, at på den måde vil disse unglaks i løbet af vinter og forår finde deres vej og føle sig som rigtige naturfisk (vildfisk) og gå ud, når deres natur påbyder dem det! Noget andet er, at disse laks, efter det længere op­hold i åens vand, vil forlade dette med skærpet instinkt, som muligvis vil gøre sig gældende, når laksen som gyde­moden skal finde sin hjemstavn.

S. N i s s e n J ø k e r.

UDSÆTNINGSSTRATEGI ....... Udsætningsstrategi

Udsætning af laks. af Niels Erik Espersen

I de sidste 7 år er der klækket og produceret lakseyngel på Frøjk Fiskepark i Holstebro. I det recir­kulerede anlæg kan temperatur, fødemængde m.m. kontrolleres. En laksesmolt kan sagtens produ­ceres på 12 måneder og i mange tilfælde kan det gøres på 8-9 må­neder. Det har imidlertid vist sig, at lak­sene fra et kuld slet ikke vokser lige hurtigt op - uanset om alle får rigeligt med plads og føde. Allerede efter 3 måneders fod­ring er der nogle fisk, der er dob­belt så store som andre, og efter 6-8 måneder afslører de første smolt sig ved at vende og følge vandstrømmens retning. Nye smolt dannes succesivt indtil for­året indtræffer med en massiv smoltificering.

Smoltificeringen er kritisk idet vandretrangen medfører, at de smoltificerede laks klumpes sam­men ved udløbsristen og mange går til grunde, som følge af stress. For lakseunger, der skal smoltifi­cere, har »foråret •• intet med ka­lenderen at gøre, men fremkal­des af temperaturstigninger. I Frøjk har vi på denne måde op­levet at miste omkring halvdelen af vores l års laks i forbindelse med en temperaturstigning på blot nogle få grader. Blandt andet disse iagttagelser har givet os den opfattelse, at lak­sene skal udsættes så tidligt som overhovedet muligt. Udsæt­ningsplanen for laks bør udfyldes fra den »nedre ende •• - d.v.s. først blommeyngel og dernæst V2-årS fisk.

Igennem årene har opdrættere, fiskeribiologer, vore vandpleje­folk m.fl. opsamlet en del erfarin­ger omkrig udsætning fisk. I det efterfølgende videregives til in­spiration nogle af de iagttagel­ser, der er gjort. Måske er det på tide, at der mere systematisk indsamles viden og udarbejdes en egentlig vejledning?

Skal der udsættes større fisk ( 12 cm) bør det ske om efteråret. Laksene har på den måde mulig­hed for at trække til havs, når vandretrangen melder sig. Vi tror desuden, at laksene på den må­de får en mere sikker prægning på udsætningsvandløbet, og at mulighederne for at de senere vender tilbage til samme vandløb derved øges. Disse formodninger støttes af vo­re erhvervsfiskere fra Nissum fjord, som melder om fangst i bundgarn af laksemolt hele efter­året indtil bundgarnene tages op. Særlig stort nedtræk af smolt kon­stateres - uafhængig af vand­stand og vandføring i åen - om­kring august måned. De erfaringer, der er høstet i Frøjk, falder fint i tråd med ældre iagttagelser, som er beskrevet af dambruger S. Nissen Jøker. •

MILJØ OG VANDPLEJE

optager gerne stof der kan have interesse for en bredere kreds. Hvis du ligger inde med et materiale af denne type, bedes du venligst fremsende det

til redaktionen, så høre du fra os.

3

Havø .... edbiologi -g .. undlaget Io .. valg al udsætningsst .. ategi

Allan Jensen, som er kendt af mange som en dygtig forbunds­instruktør, har som afslutning på sit biologistudium lavet en undersøgelse over havørreden i Hjortvad å, som er en del af Ribe å-systemet. Her bringes i oversættelse udvalgte afsnit af den engelsksprogede specialraport, der bl.a. beskriver sammen­hængen mellem alder, vækst, smoltificering og gydning.

Fisk der gyder første gang efter kun %års ophold i ha­vet.

216 fisk (43,3% af undersøgelses­materialet) gydede første gang efter V2 år i havet (fig. l og tabel l).

af Allan Jensen

Første gydning efter 1% års havophold: 202 fisk (40,8% af materialet) på­begyndte deres første gydning efter l V2 års havophold (fig.2 og tabel l). Det herværende arbejde og upubliceret materiale fra Ribe å-system viser, at maximumstør­relsen efter 5 gydninger sjældent overstiger 80 cm.

Første gydning efter % år i havet Første gydning efter l Vz år i havet

3. GYDNING

~~ __ ~ __ -L __ -LI -LI LL_~

II1I 2 GYDNING

~--"--------,-ILLJ.ill1 il illltlUl_' L--L---'---

l. GYDNING

SMOLT

LÆNGDE I CM

Fig. 1: Vækst og størreJsesfordeJing for havørred, der gyder for første gang efter JIZ års havophoJd.

o~~~~~~ __ ~~~~ 4. GYDNING

I I I f I

o L--~ -L----'-----'-----'----'-----""'-~ 3. GYDNING

I I III I Ihlllll II II

l 2. GYDNING

II 1111 IIIlUlllIlII I j I

~ ':~ '-~~JllllLlIllJLLI.lll.lllllIJMllillllL_L__-L-l. GYDNING

l 'l1,I,II,IIIIIIIIJIII,III,l1hll

20

15

10

5

LÆNGDE I CM

Fig. 2: Vækst og størreJsesfordeJing for havørred, der gyder for første gang efter J JIZ års havophoJd.

Tilbagekalkulering af skælprøv­erne viste at 84% af alle smolt ) 22 cm havde et havophold på kun V2 år før den første gyde­vandring. I modsætning til smolt < 14 cm, hvor kun 24% havde haft så kort et havophold.

sen, idet store smolt har en mind­re tilvækst i havet end små smolt (tabel 2).

Første gydning efter 2% års havophold: 69 fisk (13,9%) påbegyndte deres første gydevandring efter 2V2 års havophold (fig. 3 og tabel l).

Tilvæksten hos postsmolten (be­nævnelse af smolten efter ud­vandring til havet) er omvendt proportional med smoltstørrel-

Maximumstørrelsen for fisk der gyder første gang efter Vz år i ha­vet er efter 5 gydevandringer 60-65 cm. •

4

Upublicerede data fra Ribe å vi­ser at de kan nå en maximal stør­relse på 85-90 cm efter 4-5 gyd­ninger.

Første gydning efter 2% år i havet

F 3. GYDNING

OLF __ -L __ -L __ ~ __ ~ __ ~ __ ~ __ -JILI~I~L-_ t GYDNING 2.

o Eli 1 1 I IIIIUJI~ =1 5 t l. GYDNING EFTER I ~ 2~ ÅRS HAVOPHOLD IIIIIIIII o ~-----1-.-L-1 ---11----1-1 ---LI .LL.1 1 IWllllllllillil.LLLJ....lI.1 ...1.-11 1_

10~

: L I,,, ,I.IIIIIIIIIIL ,,: ~,~ I~ ~",,' ",," I","", d"" I"" I"" I" "I, '" 1 o 5 10 15 20 25 .30 .35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85

LÆNGDE I CM

Fig. 3: Vækst og størrelsesfordeling for havørred, der gyder for første gang efter 2* års havophold.

FØRSTE GYDNING EFTER I I

~ 1~ I 1

ANTAL 216 202

PROCENT 43,6 % 40,8 %

SMOLTALDER GNS. 2,00 år 1,84 år

ALDER GNS. 3,23 år 4,29 åi:

SMOLTSTØRRELSE * 20 cm 16 cm 95 % COINF.GRÆNSE 19,4-20,6 15,5-16,5

ANTAL FISK 170 * 202 FØRSTE HAVÅR GYDNING

STØRRELSE GNS. 33 cm 35 cm 95 % COINF.GRÆNSE 32,S-33,S 34,2-35,8

ANTAL FISK 42 134 ANDET HAVÅR GYDNING GYDNING

STØRRELSE GNS. 44 cm 48 cm 95 % COINF.GRÆNSE 42,8-45,2 46,6-49,4

ANTAL FISK 4 49 TREDIE HAVÅR GYDNING GYDNING

STØRRELSE GNS. 50 cm 56 cm 95 % COINF.GRÆNSE 42,4-57,1 54,0-58,0

ANTAL FISK 15 FJERDE HAVÅR GYDNING

STØRRELSE GNS. 66 cm 95 % COINF.GRÆNSE 62,4-70,4

ANTAL FISK 4 FEMTE HAVÅR GYDNING

STØRRELS GNS. 73 cm 95 % COINF.GRÆNSE 64,7-81,8

ANTAL FISK SJETTE HAVÅR

STØRELSE GNS. 95 % COINF.GRÆNSE

ÅRS HAVOPHOLD Overspringer

2~ 1~+1~

69 8

13,9 % 1,6 %

1,82 år -5,17 år -

17 cm 16 cm 16,2-17,8 13,9-18,4

* 69 * 8

35 cm 31 cm 33,6-36,4 27,2-34,3

* 69 * 8

53 cm 52 cm 51,1-54,9 47,5-57,3

51 * 8 GYDNING

64 cm 72 cm 61,S-64,S 65,1-78,1

13 4 GYDNING GYDNING

76 cm 77 cm 72,9-78,6 71,4-82,1

5 3 GYDNING GYDNING

73 cm 83 cm 67,8-78,6 72,7-95,3

l GYDNING

90 cm

Tabel l: Tabellen viser hyppighed, gennemsnitlig smoItalder, total alder, smoItstørrelse og gennemsnitlig størrelse i de forskellige hav-års klasser for havørred, der gyder for før­ste gang efter henholdsvis *, 1*, 2* havår og for »overspringere« som gyder efter l * og 1* havår. * angiver at længden er beregnet ved tilbagekalkulering af skælprøver.

Coinfidens grænser er et statistisk mål for variationen på målingerne - 95% af målingerne ligger indenfor grænseværdierne (red. anmærkning).

5

! FØRSTE GYDNING EFTER \ ÅR'S HAVOPHOLD

Tilvækst før første gydning 5-10 cm 11-15 cm 16-20 cm 21-26 cm

Smoltstørrelse gennemsnit 23,1 cm 19,6 cm 17,3 cm 13,4 cm

Smoltalder gennemsnit 2,12 år 2,06 år 2,08 år 1,39 år

Antal 33 122 I 43 18

Tabel 2: Antal, smoltalder, smoltstørrelse og vækstrate for havørred, der gyder efter ~ års havophold.

»Overspringer«: 8 (l, 6%) af havørrederne fra Hjort­vad å-system, som har gydt før­ste gang efter l V2 års havophold, springer den følgende gydning over (Overspringer). Anden gyd­ningen fandt således sted 2 år ef­ter første gydnfng. Efter anden gydning gydes hvert år (tabel 7). De største fisk i denne undersøg­else har fulgt denne gydevan­drings strategi. Denne undersøgelse og upubli­cerede data fra Ribe å viser, at ef­ter 4-5 gydevandringer nås en maximalstørrelse på 90-97 cm (lO - 13,7 kg.).

U dsætning af dambrugs­opdrættet ørred: Følgende tabel er fra en arti­kel af Allan Jensen, der bliver offentliggjort i »SPORTSFIS­KEREN« april 1989. Han for­tæller heri om sine undersøg­elser over mundingsudsatte dambrugsfisk. Tabellen viser resultaterne fra mærkningsforsøg ved mundings-

Den største part af disse fisk er hanner, idet 7 af 8 fisk der fulgte denne vandringsstrategi var han­ner.

Konklusioner: Havørredens maximale alder er i Danmark 7-8 år, almindeligvis 4-5 år. Set ud fra dette er det lo­gisk at en hurtigvoksende smolt med lav smoltalder har den stør­ste mulighed for at blive til en stor fisk, da den kan opholde sig en længere periode af sin leve­tid i havet, end en fisk med en høj smoltalder. Dødeligheden i forbindelse med

udsætning af ialt 20.000 / l års og 7.500/2 års dambrugsfisk i Ribe å, april 1986 og 1987. Mærkning (finneklip) og udsæt­ning foregik i samarbejde med Ribe Sportsfiskerforening . Det vil ses af tabellen, at de ud­satte dambrugsørreder med hen­syn til vandringsmønster ligner havørreden i Hjortvad å, idet sto­re udsætningsfisk (2-års fisk) har tilbøjelighed til et kort havophold

gydevandring og gydning er stor (65-75%), således at kun få fisk overlever 2-3 gydevandrin­ger (max. 5 gydevandringer). Havørreden har kun en ringe til­vækst mellem to gydevandringer (l0-50% af tilvæksten før første gydevandring). Kun havørreder der opholder sig lang tid i havet (mindst l yz år) før første gydevandring bliver »store fisk«. Kun overspringe re og fisk der tidligst indleder gydevandringen efter 2V2 år i havet opnår en stør­relse som vi kalder »Rekordfisk«.

•

(yz år) før første gydevandring, medens de mindre fisk (l-års fisk) er mere tilbøjelige til l V2 el­ler 2 V2 år i havet før første gyde­vandring. Skælanalyser har yderligere godtgjort, at de udsatte l-års fisk, der gik på gydevandring efter kun V2 års havophold alle hørte til de største af de udsatte fisk (l8-20 cm).

1--------------1--------____ 1 _________________________ ----------1-------------_________ 1 ! ! BÆK0RREDER ! FØRSTE GYDEVANDRING EFTER GR0NLÆNDER!

I ~ hav~r 1~ hav~r 2~ hav~r l hav~r 2 hav~r I I--------------I--__________ ! ___________ I ___________ !_----------I-----------!----------I 12 ARS ØRREDER! :t. :; ! t:;:t.:t. :; !

22-35 cm, ! 27-35 C 11\, ! 35-43 cm, ! 45-50 cm, ! 37-42 cm, ! ! (27 Clrl, ) ! (30 cm,) ! (37 cm,) ! (48 cm,) (40 cm,) !--------------!------------!-----------!---:-------!----------- -----------!----------! Il ARS ØRREDER *:t. t. :t. :t. * * :; * *

12-20 cm, ! 30-33 cm, ! 41-52 C 1'11 , I 55-75 C 1'11 , 30-42 cm, ! 43-61 cm,! (16 cm,) I (32 cm,) I (45 cm,) I (63 cm,) (34 cm,) ! (48 Clrl,) I

I--------------!------------!--_________ I ___________ I_----------!-----------!-_________ I

Tabellen viser resultatet ved mundingsudsætning af l og Z års darnbrugsørreder. Længden på største fisk og mindste fisk, er angivet i cm og parenteserne angiver gennemsnitsstørrelsen. Vandringsmønsteret er vist med 1-3 stjerner, en stjerne betyder at kun 1-5% af de fangne fisk fulgte dette mønster. To stjerner betyder at 6-30% fulgte dette mønster og tre stjerner betyder at 31-100% af de genfang­ne fisk fulgte dette vandringsmønster.

6

\ I

På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderer og sam­menfatter Allan Jensen artiklen i «Sportsfiskeren« i fire punkter at:

l. Udsætningstidspunktet er meget vigtigt, hvis fiskene ud­sættes for sent desmoJtificere de, d. v.s. de mister det blanke udseende og taber evnen til at

udvandre til saltvand. Udsætningstidspunktet er fra sidst i marts til sidst i april og ik­ke senere.

2. Det bedste og billigste udsæt­ningsmateriale er fuldt smoJtifi­cerede (sølvblanke) l års ørreder på 13-16 cm.

Er udsætningsplanerne for ufleksible? af Jens Hadrup, miljømedarbejder Danmarks Sportsfiskerforbund.

Udsætningsplanerne fra Dan­marks Fiskeri- og Havundersøg­elser foreskriver, at yngel, l-års, 2-års samt mundingsudsætnin­ger skal foretages i april og, at V2 års fisk udsættes i oktober. Terminerne er bindende, men dugfriske erfaringer fra nogle op­drætsanlæg rejser spørgsmålet om mere fleksible regler.

Frederikshavnerne har haft problemer: Ved Lystfiskeriforeningen for Frederikshavn og Omegns klæk­keri har man oplevet, at ørreder­ne sidst i februar - nået en stør­relse på ca. 16 cm - fik blanke skæl nedenfor rygfinnen og tyde­ligvis smoltificerede. Foreningen har - i forståelse med

Ferskvandsfiskerilaboratoriet i Silkeborg - allerede udsat halv­delen af l-års fiskene. Den anden halvdel holdes tilba­ge i opdrætsanlægget, hvor man kan se dem med strømmen rundt og springende op af vandet. Fiskene er tydeligvis stressede, og vil i den situation let blive ud­sat for infektioner.

Frøjk Fiskepark har også haft problemer: Frøjk Fiskepark kan tegne et til­svarende billede med den tilføj­else, at laksene klarer situationen dårligere end havørrederne. Omkring 150 laks er døde - og her drejer det sig om de største eksemplarer.

SÅDAN GØR MAN I VARDE! af Jan Porsgård

60 cm. Disse er forbundet med rør ml diameter 5 mm, til et swim­mingpoolssandfilter som pumper vandet rundt og som er eneste rensningsanlæg i systemet.

i

3. Mundingsudsætning af l års dambrugsørreder større end 18 cm kan ikke anbefales, da en del af hanfiskene går på gydevan­dring efter kun få måneders op­hold i havet.

4. Mundingsudsætning af 2 års dambrugsørreder kan under in­gen omstændighed anbefales .•

Både Frederikshavnerne og Frøjkfolkene peger på den milde vinter som årsag til den tidlige smoltificering - fiskenes ernæ-

. ringstilstand er sammen med temperatur- og lysforhold afgø­rende for smoltificeringen. Skal man drage konsekvensen af klækkeriernes erfaringer, bør der nok åbnes mulighed for en større fleksibilitet med hensyn til udsætningstidspunkterne - om ikke overalt så for de vandsyste­mer, hvor der drives klækkerier, der arbejder med vandløbenes vild fisk. Niels Erik Espersen foreslog i sin artikel at større fisk ( 12 cm) ud­sættes om efteråret. Bjarne Peter­sen fra Frederikshavn støtter synspunktet, idet det i »deres« vandløb er helt almindeligt med smoltnedtræk i oktober - novem­ber måned. •

.

I 1981 gav Varde kommune lov til at Varde Sportsfiskerforening kunne bruge en tidligere svine­stald ved ejendommen Ndr.Bou­levard 102 til klækkeri. Bestyrelsesmedlem Kim Peter­sen lagde en masse arbejde i starten af projektet, og VSF inve­sterede ca. 35.000 kr. i forskelligt udstyr. I efteråret 1981 elfiskede VSF 9 havørredhunner og 4 han­ner i Linding å - og man var igang. H . 3 BO"Sslne. ..... Siden er klækkeriet kørt hvert år med rimelig succes. Klækkeriet er indrettet i et rum på ca. 10 x 8 meter. I den ene en­de er opsat 2 klækkerender på 4 m x 35 cm x 15 cm. Derefter har vi 3 bassiner på 4 m x l m x

•

H

.C 7

Hvad angår arbejdskraft, har vi arrangeret det sådan, at vi er 5 el­ler 6 mand der skiftes til at have vagt i 3 dage af gangen. En vagt tager ca. V2 - l time afhængig af bl.a. årstiden. Den l. lørdag i hver måned kl. 10.00 afholder klækkeriarbejderne et møde på klækkeriet, og der er iøvrigt åbent hus samtidig. Vi der passer klækkeriet er frivil­lig arbejdskraft fra foreningen, dog får alle et gratis fiskekort. Herefter en del praktiske oplys­ninger om det, at have med klæk­ning og opdræt af fisk at gøre. N oget er hentet fra Dansk Sports­fisker Leksikon og noget fra en norsk bog, som vi har indkøbt, og som er rar at have. Den hedder:

Når æggene optager vand er de meget sårbare overfor stød. Resultatet forringes hvis afstryg­ningen foregår i frostvejr eller i stærkt dagslys. Vinduerne bør kunne blændes, da æggene ikke har godt af ultra­violet lys under klækningen. De skades også af violet/blåt lys, så benyt ikke lysstofrør. Vandet skal naturligvis være så rent som muligt. Vi bruger kun vandværksvand indtil øjenægsta­diet, det forhindre sygdomssmit­te fra moderfiskene.

Akvakultur, opdrett av laksefisk, Oscar Ingebrigtsen (red.), NKS Forlaget Oslo 1982. En del er og­så egne erfaringer gjort gennem årene. Havørredens ægantal er ca. 1500 pr. kg. fiskevægt. Der kan vel væ­re op til ca. 10.000 æg i en meget stor hun, men mere almindeligt er 3000 - 4000 æg pr. hun. Havørredhunnerne er modne til afstrygning på forskellig tid, fra sidst i november til først i januar. Hannerne er ofte modne i en læn­gere periode, men det er af flere årsager uklogt kun at have få han­ner på klække riet til afstrygning. Vi oplever ofte, at de store han­ner på omkring 80 cm har nogle sår, og det kan være en angrebs-

®

Klækningen og hele udviklingen kan fremskyndes, hvis man kan opvarme sit vand til 10° højest 12° C. Forsøg har godtgjort, at der til klækning af en million ørredæg faktisk kun behøves en tilførsel af vand på ca. V2 liter / sek., forudsat naturligvis, at det er iltrigt vand d. v .s. mindst 70% mættet med ilt. Den nyklækkede yngels iltfor­brug er derimod ca. 10 gange større. Bedste klækketemperatur 7° - 12° C. Under 5° C vil det ta­ge længere tid, og ved over 13° C tager æggene let skade.

S

mulighed for at få skimmel på klækkeriet. Jens Ole Frier har for­talt, at det kan lade sig gøre at af­stryge sådanne hanner ude ved åen, ned i et glas, og så gemme sæden i op til 3 uger ved ca. 5° C. Jeg har ikke prøvet. Ved afstrygning af mange store fisk, er det rart at de er bedøvet, det er faktisk ret hårdt at holde flere store fisk, og det er sket for mig, at jeg har tabt en på gulvet, hvilket naturligvis ikke er godt. Iøvrigt er et par stofhandsker go­de, når man skal have et godt greb om fisken . Moderfiskene kan godt tåle at være oppe af vandet i op mod 10 minutter.

Vi har erfaring med at klækketi­den på vore havørreder er 420 graddage, d.v.s. 60 dage x 7° = 420 eller 42 dage x 10° = 420. Ca. halvvejs i klækkeperioden (ca. 22 dage ved JO O

) er æggene blevet til øjenæg. De tåler nu en del rystelser og tiden er nu inde til at frasortere de døde æg, hvil­ket vi kun har gjort meget lidt inden øjenægstadiet. Det gøres med pincet. Vi frasortere kun æg før øjenægstadiet hvis vi kan se tydelige tegn på skimmelsvampe angreb. ...

For at hindre angreb af skimmel­svampe, behandler vi æggene, og iøvrigt også moderfiskene, med desinfektionsmidlet mala­kitgrønt ca. hver 3. dag. Vi bru­ger ca. 4 gr. malakit opløst i en flaske vand til vort anlæg som vel rummer ca. 12 m3 vand. Iøvrigt har jeg set og hørt forskellige an­givelser af blandingsforholdet. Således har Jon From fra forsøgs­dambruget i Brøns sagt, at forhol­det skal være l: 1.000.000, og det er ikke ret meget! I løbet af ca. et døgn er den blå farve forsvundet igen. Efter ca. 350 daggrader tager vi æggene op, og målerr dem i et li­termål for beregning af antal. Jeg bruger da en tabel fra den førom­talte norske bog. Det er dog vor erfaring, at vi bør fratrække 10 -20%. Når yngelen kommer, skal man fjerne tomme æggeskaller, så de ikke stopper bakkens afløbsrist. Fiskene bliver i klække bakkerne en tid, det letter bl.a. rengøring og de kommer ikke til at ligge på bunden af klækkerenden, hvor der evt. kan samles noget snavs, ikke mindst når man begynder at fodre. Dette gør vi med noget meget fint »flyde start foder« som strøes ud med hånden, hellere for tidlig, før blommesækken er helt væk (efter ca. 30 daggrader), end for sent, og sådan at alle fisk får mulighed for at tage af fode­ret. Gerne tit - men lidt.

Tilsætning af nyt vand øges når der fodres. Efter en tid går vi

over til lidt mindre fint foder. Fi­skene hældes nu ud i klækkeren­den og der opsættes foderauto­mater. Der bruger vi nogle små maskiner, der kan købes i akvariehandlen under mærket »RENA D 50«. Vi er i VSF noget uenige om hvor­meget eller hvor lidt lys fiskene bør have i denne fase. Man kun­ne jo evt. tænde lys om natten når nu foderautomaten aktiveres f.eks. hver 3. time. Der bør nok ikke være flere end ca. 30.000 fisk pr. rende. Dermed har jeg sagt at vort klækkeri høj­est kan tage ca. 60.000 fisk. Vort mål er at lave 20.000 - 30.000 stk. forfodret yngel i april og gemme resten og derudaf få 10.000 -20.000 stk. V2 års havørreder på ca. 14 cm. Så er der god chance for, at fisken allerede vil udvan­dre til havet efter l år, og dermed altså kun optage plads i vandlø­bet i ca. V2 år! Vort største problem her iVSF's klækkeri er, at vi kun må bruge 2800 m3 nyt vand om året. Kom­munen vil ikke give os lov at bru­ge mere. Det er en af hovedårsagerne til at vi altid, når ynglen er begyndt at spise og ser ud til at være kom­met godt igang, får bakteriel gæl­le infektion, og der dør ofte tem­melig mange i april/maj måned. Vi har prøvet at bekæmpe det med cloramin (ca. l gr. tillOD l vand), men i de seneste par år har vi oftere brugt kobbersulfat (blåsten). Man blander nogle få

Kæmpelaks med væksthormon For tre år siden opdagede Ed­ward Donaldson i Canada, at laks vokser hurtigere, hvis man giver dem indsprøjtninger af hønse­elIer kvægvæksthormon, frem­stillet i gensplejsede bakterier. Fiskene , der hver uge fik fem mikro gram pr. gram laks, var ef­ter seks uger halvanden gang så store som deres kolleger, der ik­ke havde været på sprøjten.

I år er det lykkedes at opnå en endnu hurtigere vækst ved at ændre på væksthormonet fra kvæg, så det er bedre tilpasset

laksene. Virkningen er den sam­me som før, selvom man anven­der ni gange så lidt hormon. Man arbejder nu på at kunne til­føre hormonet ved hjælp af fo­der, idet det er ulige nemmere at fodre laks end at indfange dem hver uge og give dem et hormon­fix. Det interessante er herefter, om også mennesker reagerer på hor­monet. Jeg mener vi er vel ligeså forskellige fra køer som laks er, og laksene virker det altså på. Man afventer også med interesse

9

gr. i 10 liter vand og tilsætter en lille smule - til fiskene reagere. Vi prøver altid, om vi kan få disse stoffer ud af systemet ret hurtigt. Det er besværligt i et recirkuleret system, da man er nødt til at tøm­me alt vandet ud og påfylde nyt. Man bør naturligvis ikke lade clo­ramin eller kobbersulfat komme i et evt. biofilter eller sandfilter. Ammoniak koncentrationen kan være højest ved høj PH. PH vær­dien skal være mellem 4,5-9, bedst 6-8.02 mætning skal være på mindst 60%. Optimal temperatur for ørreder er ca. 14° - 16° C, d.v.s. den tem­peratur ved hvilken det maxima­le stofskifte indtræffer. Havørre­der befinder sig dog udmærket ved temperatur på 8° - 18° C. Fodring bør nok stoppes ved la­vere temperatur end 4 ° C og høj­ere temperatur end 22° C. Fiskene bør vokse ca. l cm pr. md. - det kan give fisk på 12-15 cm i september/oktober måned, hvor vi sætter dem ud, i håbet om, at de vil gå i havet det følgen­de år i april/maj måned. Klækkeriet holder pause i en må­neds tid, men i november måned er vi klar til at drage ud på el-fiskeri igen - og så begynder det forfra. Ja, sådan gør vi altså i Varde Sportsfiskerforening - vi håber det kan tjene til inspiration for an­dre. •

resultaterne, når kæmpelaks slip­pes ud i floderne i Canada. Det kan jo være en lystfisker får en overraskelse og må en tur i van­det. Og ingen vil selvfølgelig tro hans/hendes senere beretning om kampen med kæmpefisken. Og dog er det bare moderne genteknologi i praksis. (Bild der Wissenschaft, nr. 9, 1988). •

Udgivelser fra Miljøstyrelsen

De publikationer, der omta­les her, kan købes hos Sta­tens Informationstjeneste (01 92 92 28 ml. 10-14)

Sprøjtefri randzoner i kornmarker Miljøprojekt Nr. 103 1988 209 s. - 150 kr.

Baggrunden for projektet er primært det manglende vur­deringsgrundlag for bekæm­pelsesmidlers økologiske ef­fekter på det vilde plante­og dyreliv i agerlandet.

Gennem feltforsøg i årene 1985, 1986 og 1987 på Stevns og Djursland blev ef- . fekten på planter og hvir­velløse dyr undersøgt, når de yderste 6 m af marken (randzonen) lå usprøjtet hen. De opnåede resultater kan danne grundlag for en vurdering af anvendelighe­den af et sådant tiltag i markdriften. Resultaterne vurderes såvel økologisk

. som økonomisk i relation til praktisk, moderne land­brugsdrift.

Forbrug af og forurening med bly i Danmark Materialestrømsanalyse Miljøprojekt Nr. 105 1989 132 s.:.. 100 kr.

I Danmark forbruges årligt 21.000-25.000 tons bly. For­bruget svarer til en import af bly som metal, i kemiske forbindelser og i varer på 34.000-40.000 tons/år samt en eksport af varer på 13.000-15.000 tons/år.

Af forbruget anvendes ca. 50% til blyakkumulatorer, 16% i byggeriet, 10% til ka­belkapper, 4% til ammuniti­on og 4% til køle på skibe.

Der ophobes årligt 3.300-8.000 tons bly i Danmark, og det skønnes, at der er ophobet 100.000-200~000 tons bly i varer og produk­ter.

Under og efter anvendel­sen indsamles og genbruges årligt 10.000-12.000 tons bly, hvoraf størstedelen eks­porteres. Endelig bliver de resterende 3.800-9.500 tons af forbruget deponeret eller frigivet til omgivelserne.

Benzinadditiver er den væsentligste kilde til udslip til luften og udgør 75%.

Blyhagl, lodder fra fi­skeudstyr, kabelkapper og kommunalt spildevand for­årsager udslip til vand. Ud­slip til jord domineres af blyhagl og kabel kapper samt tab ved skrotpladser .

Vor fælles fremtid - Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling Statsministeriet, Miljøministeriet og Udenrigsministeriet December 1988 129 s. 60 kr.

Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling re­degør for, hvorledes Dan­mark kan følge op på rele­vante anbefalinger i rappor­ten "Vor fælles fremtid" fra Verdenskommissionen for miljø og udvikling (Brundt­landskommissionen). FN's miljøperspektiv til år 2000 og andre rapporter om sam­me emnekreds.

Handlingsplanel!, der er et første skridt i en lang og vanskelig proces hen mod en bæredygtig udvikling, omfatter en lang række ini­tiativer, som skal udføres i Danmark såvel som i inter­nationale sammenhænge. -Kan købes hos Statens In­formationstjeneste.

10

Fosfor - kilder og virkning Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 2 1988 120 s. - 60 kr.

Vandmiljøplanens og recipi­entkvalitetsplanernes krav om spildevandsrensning m.v. vil give en væsentlig reduktion af fosfortilførslen til vandmiljøet. Undersøgel­ser har vist, at forsfortilførs­len fra landbrugsarealer yil være større end forudsat, idet markbidraget er betyde­ligt større end hidtil anta­get. Fosforreduktionen fra bl.a. gårdbidrag og spilde­vand vil således ikke altid give den forventede forbed­ring af miljøkvaliteten. Der­for vil søer i landbrugsop­lande fortsat være mere eut­rofierede, end naturen be­tinger.

Svovlbrintedannelse og kan· trol i trykledninger Miljøprojekt Nr. 961988 112 s. - 120 kr.

Svovlbrintedannelse i fuld­løbende spildevandslednin­ger er gennem de senere år blevet et væsentligt problem for mange kommuner. Bru­gen af trykledninger i for­bindelse med bl.a. centralise­ring af spildevandsrensnin­gen har medvirket afgøren­de til denne udvikling.

Det foreliggende miljøpro­jekt beskriver bl.a. en mo­del for simulering af svovl­brintedanneIse i tryklednin­ger samt medtodik for dose­ring af bekæmpelsesmidler og konstruktive tiltag for reduktion af svovlbrintege­ner.

Etablering af gydepladser i vandløb Ferskvandslaboratoriet i Silkeborg 75 s. 90 kr.

Rapporten giver en grund­læggende viden om de fysis­ke forhold på gydepladser og anvisninger på, hvordan man etablerer gydepladser ved at udlægge grus i vand­løb.

Rapporten er resultatet af et projektsamarbejde mel­lem Laboratoriet for Geo­morfologi, Geologisk Insti­tut, Aarhus Universitet, Søn­derjyllands amtskommune og Ferskvandslaboratoriet i Silkeborg (en del af Dan­marks Miljøundersøgelser).

Det europæiske miljø­samarbejde Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1988 97 s. - 90 kr.

Redegørelsen indeholder en oversIgt og en gennemgang af det organiserede europæi­ske samarbejde om bekæm­pelse af grænseoverskriden­de forurening, hvori Dan­mark deltager. For de enkel­te samarbejdsorganer, aftaler eller konventioner gennem­gås: formål, virkemåde, re­sultater og den danske poli­tik. I et særligt kapitel dis­kuteres Danmarks mulighe­der og begrænsninger i dette samarbejde.

Godkendelse af husdyrbrug Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 1988 52 s. - 55 kr.

Med henblik på rimelig ens­artet sagsbehandling i kom­munerne i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, har Miljøstyrelsen med denne vejledning udar­bejdet retningslinjer for lo­kalisering, lugt- og støjfor­hold samt opstillet en ræk­ke standardvilkår for god­kendelse.

Renere teknologi i fiskeindustrien Miljøprojekt Nr. 97 1988 32 s. - 60 kr. I projektet er undersøgt i alt 9 fiskeindustriers pro­duktionsforhold mht. vand­forbrug og forurening. Der er lagt vægt på at undersøge del processernes bidrag til det totale udledningsniveau. Man har k;unnet udpege til­tag til forureningsbegræns­ning, der direkte kan igang­sættes/indføres samt nogle, der vil kræve udvikling og videre undersøgelser. Af dis­se kan nævnes: bortfjernelse af sildens involde ved vacu­um, tørtransport af affald, separering af organisk mate­riale fra vand så tæt ved kil­den som muligt og opbyg­ning af mindre vandforbru­gende filet maskiner.

Naturen i Danmark Status og udviklingstendenser Skov- og NaturstyreIsen 88 s. - 60 kr.

Skov- og NaturstyreIsen har taget temperatur på udvik­lingen i den danske natur. I 1987 indledte styrelsen et stort overvågningsprogram for dyr og planter og for­skellige naturområder. Til­standen af næsten alle natur­typer beskrives - fra havet

til strandengene, fra byen til agerlandet . Overvågningen af insekter, fugle, padder, pattedyr og fisk fortæller om dyrenes livsbetingelser.

Overvågningsprogrammet er sat i gang, fordi iagttagel­sen af dyrene og deres leve­steder og af de de enkelte naturområder giver os en klar viden om de miljømæs­sige ændringer, mennesket står over for.

Undersøgelserne af de samme områder, dyr og planter gentages år efter år, så man på den møde nøje kan følge udviklingen i den danske natur.

Konklusionen af den sta­tus, der gives i NATUREN I DANMARK er, at de vig­tigste trusler i dag er æn­dringerne i landbruget samt vand- og luftforureningen.

Der lægges i bogen op til, at der skal ske en hold­ningsændring for at sikre naturens bevarelse. Det kan kun ske ved en miljøbevidst produktionsstyring, sådan at naturhensynene indarbejdes som en selvfølgelig del af industriproduktionen, i landbrugsdriften og ved større anlægsarbejder.

Betalingsvedtægter for spildevandsanlæg Lovinformation fra

. Miljøstyrelsen. Nr. 1 1988 25 s. - 40 kr.

Publikationen indeholder lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljø­styrelsens vejledning nr ?? af 30. juni 1988 om udform­ning af betalingsregler for spildevandsanlæg samt Mil­jøstyrelsens standardvedtæg­ter for kommunale beta­lingsordninger.

Vejledningen uddyber og

eksemplificerer lovens be­stemmelser om, hvordan kommunerne fremover skal opkræve betaling for spilde­vandsanlæg. Standardvedtæg­ten er et konkret eksempel på, hvordan en vedtægt kan udformes.

Loven bygger på et prin­cip om 100% brugerfinansie­ring. Opkrævning foretages som et engangsbidrag for tilslutning til den offentlige kloakforsyning samt dårlige bidrag til anlæg og drift. Loven indeholder regler om opkrævning fra såvel boliger som erhvervsejendomme. •

LOV-, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREBENVISNING

Miljøministeriet: Miljøbeskyttelsesloven (generelt) samt lov om miljø og gentek­nologi:

* 16.09.88 Bek. nr. 545 om Vurdering af sikkerheden i forbindelse med rlsikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.

* 22.09.88 Bek. nr. 563 om Pelsdyrfarme.

* 22.09.88 Bek. nr. 568 om Hwsdyrgøclning og ensilage m.m.

Miljøbeskyttelsesloven (særligt om beskyttelse af overflade­vand):

* 11.07.88 Cirkulærer vedr.futsætteløe af udleder­krav til kommunale reJUJDingsanlæg.

* 22.07.88 Vejledning om begræJUJDing af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet med spil­devand fra indlUltrielle virksomheder m.v. (Vandmiljøplanen).

Miljøstøtteordninger.

* 01.09.88 Cirkulære om regnskaber over og revision af adm. af lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

DSF forsøger at holde jer a'jour med lovgivningen ... ... men for jeres egen skyld bør i anskaffe de love og bekendtgørelser

der vedrører vores interesseområde.

11

DSF's FREMTIDSMÅL ...

Områder som dette bør være PRODUKTIONSSTEDER

.. Miljø- &: Vandpleje« internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver:

Redaktion:

Tryk og sats:

Danmarks Sportsfiskerforbund Wor:sAesgade l, 7100 Vejle TIl. OS 82 06 99

Jens Hadrup, Miljøafdelinf/en Landsudvalget l. Vandple]e og Miljø: Kurt Haurbæk, Mogens Nielsen, Niels Erik Esper:sen Dalum Offset, 09127712

»Miljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sekretariatet. DSF - april 1989