Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

1

Movia Mobilitetsplan 2021

Arbejdsnotat: Det strategiske net

Udkast

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

2

Indholdsfortegnelse

1. Status .......................................................................................................................... 4

2. Udviklingsmuligheder .................................................................................................. 6

3. Indsatsområder ......................................................................................................... 11

Fra Trafikplan til Mobilitetsplan

Dette arbejdspapir indgår i arbejdet med Movias Mobilitetsplan 2021.

Mobilitetsplanen skal skabe bedre sammenhæng i planlægningen af den

kollektive mobilitet på Sjælland, og vise de 2,6 millioner borgere og mange

virksomheder, hvordan kollektiv transport skaber værdi lokalt og regionalt.

Movias Mobilitetsplan rummer et strategisk net (de 100 største buslinjer og

lokaltogsstrækninger) med flerårigt tilhørende budget, som trafikselskabs-

loven foreskriver, suppleret med et helhedsorienteret syn på mobilitet, kol-

lektiv transport, miljø, klima, kunder og innovation.

Arbejdspapirerne behandler udvalgte mobilitetsområder med invitation til

dialog blandt interessenterne om mobilitetens udvikling i den sjællandske

geografi. Afsættet er de kommunale og regionale mobilitetsbidrag.

Det er ønsket, at arbejdspapirerne kan skabe god debat, som beriger ar-

bejdet med Movias Mobilitetsplan 2021. Notaterne har derfor karakter af

forberedende analysearbejde og er ikke politisk besluttede. De indeholder

heller ikke konkrete målsætninger, men derimod faglige betragtninger,

som Movia ønsker drøftet med kommuner, regioner og andre interessen-

ter. Notaterne offentliggøres løbende på Movias hjemmeside og er derud-

over sendt i høring hos udvalgte interessenter. Der er i alt udarbejdet 12

arbejdspapirer.

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

3

Det strategiske net omfatter de vigtigste buslinjer og lokalbaner i Movias område,

med ekstra høje krav til frekvens og forudsigelighed. Det strategiske net har stor be-

tydning for mobilitet, bosætning, erhvervsudvikling mv. Derfor er der brug for en lang

planlægningshorisont og en løbende indsats for at forbedre stoppestedsforhold,

fremkommelighed og skiftemuligheder

Bus- og banetrafik er en velfærdsydelse på

linje med øvrige kommunale og regionale ser-

vicetilbud til borgerne.

Dagligdagens rejser til og fra arbejde, skole,

fritidsaktiviteter og øvrige formål er et grund-

læggende behov for alle borgere, hvad enten

de foregår med bil, tog, bus, cykel eller flere

forskellige rejseformer. Derfor er spørgsmå-

let om transportmuligheder også centralt,

når man køber eller lejer bolig. Tilsvarende

har offentlige og private virksomheder et be-

hov for, at medarbejderne kan komme til og

fra arbejdspladsen. Den kollektive transport

kan dermed bidrage til at understøtte bo-

sætning, uddannelsessøgning og erhvervs-

udvikling.

Valg af bolig, uddannelse og arbejdsplads er i vid udstrækning beslutninger, der træf-

fes med et flerårigt sigte. For at den kollektive transport kan imødekomme mobili-

tetsbehovet i hverdagen, er der derfor behov for et flerårigt perspektiv i planlægnin-

gen.

Dette er naturligt for togstrækningerne, da skinnerne ligger, hvor de nu engang ligger.

Hvad angår buslinjerne, skal det langsigtede perspektiv løbende sikres i samarbejde

mellem de kommuner og regioner, der bestiller og finansierer bustrafikken gennem

Trafikselskabet Movia.

Det gælder i særlig grad de linjer, der sikrer gode korrespondancer til øvrige trans-

portformer, herunder banerne, og direkte forbindelse til større rejsemål. Disse linjer

betegnes i lovgivningen og i Movias trafikplanarbejde som det strategiske net. Se

figur 1.

Det strategiske net -

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

4

Det er omfattet af særlige lovkrav, som skal sikre en længere planlægningshorisont

end den øvrige busbetjening. Se tekstboks.

Det strategiske net skal sikre gode og effektive transportløsninger i områder med

stor efterspørgsel. Der er naturligvis også et betjeningsbehov i de områder, hvor pas-

sagergrundlaget er mindre, men dette er ikke dækket i dette notat.

1. Status

Det strategiske net omfatter både busser og lokalbaner, og er i vid udstrækning ba-

seret på A-, C-, S- og R-linjer. Til disse linjer stilles krav om høj frekvens, betjening i

alle dag- og aftentimer samt direkte linjeføring. Dette bidrager til at sikre gode for-

bindelser til rejsemål og skiftesteder. Det understøtter samtidig en effektiv planlæg-

ning og drift af busnettet: Det strategiske net tegner sig for ca. 70 pct. af passagerer-

ne, men blot 50 pct. af tilskudsbehovet. Se figur 1.

Lovgivning sikrer stabilitet i det strategiske net

I Lov om Trafikselskaber er der en række særlige forpligtelser knyttet til

det strategiske net. Blandt andet er der krav om, at Movia skal udarbejde

fireårige budgetoverslag for det strategiske net for at sikre, at tilskudsbe-

hovet er vurderet i et langt perspektiv.

Formålet med bestemmelsen er at opnå en stabiliserende effekt, som gi-

ver borgere, virksomheder og andre interessenter sikkerhed for serviceni-

veauet i minimum fire år ad gangen.

Dette står i modsætning til den årlige trafikbestilling, hvor der træffes be-

slutninger om betjeningsomfanget i det øvrige busnet.

Det fireårige perspektiv kan sammenlignes med DSB’s forhandlede kon-

trakt med staten, der indgås for tiårige perioder. Metroselskabets kontrak-

ter har endnu længere perspektiv, idet de indgås for perioder på 50-60 år.

Movias kontrakter med busoperatørerne indgås typisk for seks år, med

mulighed for op til seks års forlængelse, hvis de leverer den forudsatte

kvalitet. Movias kontrakter med Lokaltog løber typisk i ti år.

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

5

Kilde: Movia

Hvad efterspørger passagererne?

Movia spørger løbende passagererne om deres ønsker til den kollektive transport.

Uanset om man bor i centrale dele af hovedstadsregionen eller i udkanten af Movias

område, går én forventning igen: Det skal være enkelt at benytte den kollektive

transport.

Det handler især om tre ting: Gode skiftemuligheder, høj frekvens og høj pålidelig-

hed.

Disse elementer understøtter gensidigt hinanden: Hyppige og regelmæssige bus- og

lokaltogsafgange giver bedre og mere forudsigelige muligheder for at skifte til Metro,

S-tog eller regionaltog. Dermed bliver det mere attraktivt for flere at benytte den kol-

lektive transport. Det øger passagergrundlaget og skaber et bedre økonomisk fun-

dament for at opretholde et strategisk net med høj og regelmæssig betjening.

Fokuseret indsats sikrer udvikling af strategisk net

De seneste år er der investeret massivt i nye baner, som i de kommende år skaber

nye transportmuligheder i store dele af Movias område. Se figur 2 på næste side.

Figur 1 – Strategisk nets andel af henholdsvis passagerer og tilskud.

51%

49%

Andel af tilskud. Budget 2018

Strategisk net

Øvrigt busnet

71%

29%

Andel af passagererne. Budget 2018

Strategisk net

Øvrigt busnet

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

6

Kilde: Movia

Det vil forkorte rejsetiden på en række strækninger, og i flere tilfælde stiger frekven-

sen. Der sker med andre ord et kvalitetsløft i den kollektive transport.

Busserne kan understøtte denne udvikling og sikre, at de positive effekter af banein-

vesteringerne når ud til en større del af borgerne i oplandet til de nye baner. Gode

busforbindelser til og fra stationerne er derfor en simpel måde for kommunerne og

regionerne at sikre, at ny infrastruktur kommer flere borgere og virksomheder til

gavn.

Passagerernes ønsker om pålidelighed og gode skiftemuligheder er udtryk for, at

mange rejser foretages på tværs af transportformerne. Flere og hurtigere togrejser

giver derfor størst værdi for passagererne, hvis rejsemulighederne med bus forbed-

res tilsvarende, så passagererne har et attraktivt samlet transporttilbud.

Ud fra en overordnet målsætning om høj produktivitet og ”mest til flest” kan investe-

ringer i kortere rejsetid og øget komfort i det strategiske net bidrage til at skabe stør-

re effektivitet og et endnu mere attraktivt tilbud til borgerne.

2. Udviklingsmuligheder

Det strategiske net er kendetegnet ved at sikre borgerne mobilitet, såvel lokalt som

på tværs af kommune- og regionsgrænser. Nettet øger dermed tilgængeligheden til

uddannelser og arbejdspladser og understøtter kommunale og regionale målsætnin-

ger om uddannelse og erhvervsudvikling. Det er derfor et fælles ansvar at sikre udvik-

lingen af det strategiske net, uanset ejerskab og finansieringsansvar.

Det fælles ansvar kommer til udtryk i en række sammenhænge. F.eks. har kommu-

nerne som vejmyndighed ansvaret for en række forhold, der påvirker vilkårene for

Figur 2 –Forventede baneåbninger frem mod 2022

Åbning af København –

Ringstedbanen

Lokaltog overtager driften-

mellem Køge og Ros-

kilde, så linjen frem-

over betjener stræk-

ningen Stevs- Ros-

kilde

Åbning af ændret togsy-

stem Næstved –

Haslev – Køge

Nord - København

Hastighedsopgradering Ringsted –

Nykøbing F

Dobbeltspor Vordingborg – Nykø-

bing F

Juni 2019December

2019December

2020December

2021

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

7

busdriften – også de regionale linjer, som kommunerne ikke selv finansierer. Det kan

f.eks. dreje sig om vejforhold, signalprioritering, tilgængelighed til stoppesteder m.v.

Gang til og fra stationer og stoppesteder tegner sig for op mod halvdelen af passage-

rernes rejsetid. Ved at anlægge gode stiforbindelser, mulighed for cykelparkering ved

stoppesteder mv., øges tilgængeligheden til den kollektive transport, og dermed at-

traktiviteten af det samlede trafiktilbud. Det styrker passagertilgangen og understøt-

ter dermed en effektiv bus- og togtrafik.

Ca. en tredjedel af rejser med Movias bus og lokaltog sker i kombination med øvrig

kollektiv transport (DSB og Metro). Derfor er det vigtigt at optimere forholdene om-

kring de store skiftesteder, med korte gangveje og smidige skift mellem bus og tog.

Det stiller krav til kommunerne og regionerne om at prioritere den kollektive trans-

port. Og eftersom størstedelen af linjerne krydser en eller flere kommunegrænser, er

det et fælles ansvar at udvikle det strategiske net.

En fokuseret udvikling på det strategiske net er derfor en investering i borgernes mo-

bilitet, der kan understøtte andre målsætninger, f.eks. om at tiltrække borgere og

virksomheder, og dermed yde et væsentligt bidrag til den enkelte kommunes langsig-

tede udvikling.

For at understøtte en fortsat udvikling af det strategiske net, bør fokus rettes mod

fem typer af tiltag.

2.1 Fremkommelighedsforbedringer

Øget fremkommelighed for busserne understøtter kort rejsetid, høj pålidelighed, høj

komfort og lav driftsøkonomi. Fremkommelighedstiltag bidrager til passagerernes

oplevelse af ”flow”, som efterspørges i kundeundersøgelser. I visse tilfælde øges lin-

jernes attraktivitet så meget, at passagertallet stiger mærkbart og dermed reducerer

linjens tilskudsbehov. I andre tilfælde reduceres rejsetiden så markant, at kørepla-

nen kan overholdes ved brug af færre busser med lavere omkostninger til følge.

Movia har i de senere år udarbejdet en række forslag til fremkommelighedstiltag det

strategiske net, som er et godt grundlag for senere detailprojektering af konkrete

forbedringer. De er samlet i rapporten ”Effektivisering af det strategiske busnet

2019”, der kan findes på Movias hjemmeside.

2.2 Forbedrede stoppestedsforhold

Stoppestedet er passagerens første møde med busrejsen. Det er derfor vigtigt at sik-

re en god venteoplevelse ved stoppestedet. Dette omfatter såvel den fysiske indret-

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

8

ning i form af læskærm, bænk, stabilt underlag og lys, som trafikinformation, der kan

guide passagererne og skabe tryghed på deres rejse.

2.3 Øget opland ved forbedret tilgængelighed til stoppesteder

Passagererne accepterer en længere gangafstand til bussen, hvis den kører ofte.

Dette er tilfældet i det strategiske net, og derfor er den forventede maksimale gang-

afstand op til 400 meter, svarende til ca. fem minutters gang. For nogle stoppesteder

kan man sikre et større opland med nye gangveje eller andre små ændringer, der re-

ducerer afstanden til bolig- eller erhvervsområder.

Tilsvarende viser erfaringen, at gode cykelparkeringsforhold ved stoppestederne

øger antallet af passagerer, som cykler til bussen. Det er f.eks. tilfældet ved motor-

vejsbusstoppestedet i Gl. Holte, hvor der er etableret overdækket cykelparkering (se

billede).

Note: Overdækket cykelparkering ved stoppested i Gl. Holte

Nyere forskning viser, at gangvejenes udformning frem til et stoppested har stor be-

tydning for, hvor langt man vil gå1. Forskellen kan være helt op til 70 pct., alt efter

gangvejens kvalitet og omgivelser. Hvis gangvejene er korte, og bymiljøet omkring

dem er attraktivt, kan oplandet til et stoppested øges markant.

1 Helge Hillnhütter: Pedestrian Access to Public Transport. University of Stavanger, 2016.

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

9

2.4 Det strategiske net kan understøtte byudvikling

Virksomhederne efterspørger god kollektiv transport, som kan sikre mobilitet og til-

gængelighed for medarbejderne. Det er dokumenteret af blandt andet Dansk Indu-

stri, som i flere undersøgelser konkluderer behovet for god og effektiv kollektiv

transport.2

Det strategiske net skal sikre en god tilgængelighed til boliger, arbejdspladser og

uddannelsesinstitutioner og er planlagt til at betjene områder med et stort passa-

gergrundlag. Det er derfor relevant at samtænke byudvikling med de eksisterende

buslinjer i det strategiske net på samme måde som med banerne.

2.5 Højklassede busløsninger

Udvikling af højklassede busløsninger kan spille en særlig rolle for byudviklingen og

kan med fordel indtænkes tidligt i planlægningen.

Det kan f.eks. ske med Movias +Way-koncept, der med relativt enkle og billige vir-

kemidler sikrer bussernes fremkommelighed.

Såkaldte BRT-løsninger (Bus Rapid Transit) er noget mere omfattende, men giver de

største rejsetidsgevinster, den mest stabile drift og den største passagervækst.

2 Kollektiv transport er en god forretning – også for bilisterne. Dansk Industri 2017

CASE: +WAY KØGE

Den nye bane mellem København og Ringsted, der åbner medio 2019,

skal betjene den nye Køge Nord Station. Køge Nord er et stort byudvik-

lingsområde, hvor blandt andet Campus Køge og Universitetshospital

Sjælland i løbet af en årrække vil skabe et stort transportbehov. Derfor har

Køge Kommune besluttet at etablere en broforbindelse, som forkorter rej-

setiden mellem stationen og byudviklingsområdet. Broforbindelsen medfø-

rer en årlig driftsbesparelse for kommunen på 3,2 millioner kr., hvilket om-

sættes til en kort tilbagebetalingstid for broprojektet. Projektet er finansie-

ret med støtte fra staten.

Figur 3 – Udviklingstrin for højklasset kollektiv trans-

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

10

+Way har mere lempelige

krav til udformningen af

infrastrukturen end en

egentlig BRT-løsning, og

anlægsinvesteringerne er i

udgangspunktet lavere.

Højklasset kollektiv trans-

port kan udvikles i etaper,

fra +Way til en egentlig

BRT-løsning og måske se-

nere en letbane. Se figur 3.

BRT og +Way er nærmere

beskrevet på Movias

hjemmeside.

port

Kilde: Movia

Højklasset kollektiv transport

Højklassede kollektive transportsystemer er kendetegnet ved høj rejse-

hastighed, høj pålidelighed og god komfort. Metro, letbane, regionaltog og

S-tog er eksempler på højklassede kollektive transportsystemer, men også

i bustrafikken kan der arbejdes med højklassede løsninger.

I højklassede busløsninger prioriteres fremkommelighed højt, og der ar-

bejdes konsekvent med opgradering af terminaler og stoppesteder. Det

forkorter rejsetiden, forbedrer den enkelte passagers rejseoplevelse og

bidrager til at nedbringe den samlede trængsel på vejene.

Højklassede løsninger kræver større anlægsinvesteringer end traditionel

busdrift, men sikrer en mere effektiv og miljøvenlig drift, attraktive byrum

og en højere mobilitet.

Højklassede busløsninger er især interessante på strækninger, hvor der er

mange passagerer, men ikke nok passagerer til eksempelvis en letbane.

En højklasset busløsning kan fungere som forløber for senere etablering

af en letbane.

Movia Mobilitetsplan 2021 – Arbejdspapir

11

3. Indsatsområder

Udvikling af det strategiske net kræver et langsigtet fokus og kan ske gennem både

store og små indsatser.

Det er vigtigt at fokusere på formålet med udvikling af strategisk net. Initiativer som

fremkommelighedsforbedringer, bedre tilgængelighed til linjerne i det strategiske

net og forbedrede stoppestedsforhold kan bidrage til at øge passagerpotentialet.

Sådanne tiltag kan dermed betragtes som investeringer i strategisk net, der under-

støtter styrket mobilitet og som i større eller mindre grad kan finansieres gennem

øgede indtægter i busdriften.

Opgradering af eksisterende linjer til BRT og +Way er udviklingstiltag, der markant

styrker det strategiske net. Det kan dog også have langt større udviklingsperspekti-

ver i form af byudvikling gennem øget bosætning og styrket mobilitet og dermed ind-

gå i kommunernes langsigtede planlægning. Det er i den sammenhæng vigtigt med

en koordineret og fokuseret udvikling, som sikrer en sammenhængende og fyldestgø-

rende udvikling af de enkelte linjer. De største effekter opnås ved at opgradere hele

linjer eller store dele af linjerne på tværs af kommunegrænser.

Det kan være en omfattende og økonomisk udfordrende øvelse at gennemføre at-

traktive forbedringer af det strategiske net. Det er derfor vigtigt, at alle berørte parter

bidrager til finansiering og etablering af tiltagene, uanset hvem der finansierer den

enkelte linje.

CASE: BRT-infrastruktur gav 32 pct. flere passagerer

I 2014 åbnede ”Den kvikke vej” på Nørre Allé og Tagensvej i København.

Det er en BRT-løsning, hvor busserne kører i eget tracé med signalpriori-

tering. Dermed opnås kort rejsetid og høj pålidelighed for buspassagerer-

ne på en tæt trafikeret strækning, som sikrer gode forbindelser til bl.a. Kø-

benhavns Universitet (Nørre Campus) og Rigshospitalet.

Linjerne 150S og 15E benytter Den kvikke vej mellem Lyngbymotorvejen

og endestationen på Nørreport Station. De to linjer har tilsammen oplevet

en passager-fremgang på 32 pct., og der forventes endnu flere passage-

rer, når Metro Cityringen åbner med en station på Vibenhus Runddel.

Projektet er finansieret i fællesskab mellem staten og Københavns Kom-

mune.

Udgivet af:

Trafikselskabet Movia

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

Telefon 36 13 14 00

CVR nr. 29 89 65 69

Juni 2018

www.moviatrafik.dk