1

Master i vidensbaseret socialt arbejde

MODUL 3 Vidensbaseret socialt arbejde i en samfundsmæssig kontekst Efterår 2016 Oplysninger om Modul 3 Skole: Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn: Master i vidensbaseret socialt arbejde (MVSA) Studieordning: Master i vidensbaseret socialt arbejde 2014 http://www.fak.samf.aau.dk/digitalAssets/95/95392_mvsa14.pdf

15 ECTS

Placering 3. semester

Modulansvarlig Maria Appel Nissen

Type og sprog Modul med tværgående fagfelter – Dansk

Modulets temaramme Dette modul har til formål, at videreudvikle de studerendes færdigheder i og kompetencer til at arbejde med foran-dringsprocesser på et vidensbaseret grundlag, hvor der udover de borgernære faglige og organisatoriske forhold ind-drages den samfundsmæssig kontekst og dennes indflydelse på udviklingen af socialt arbejde hhv. forholdet til borgere og/eller klienter. Undervisningen har fokus på forskningsbaseret viden om velfærdssamfund, velfærdsstat, politik, soci-ale problemer, viden, praksis og forskningsmetoder samt lovgivning og retssociologi. De studerende arbejder problem-orienteret med viden fra undervisningen, og det sker konkret ved at de gennemfører et mindre udviklingsprojekt i egen praksis. Udviklingsprojektet indbefatter identifikation af problemstilling, analyse, refleksion og udvikling i form af udar-bejdelse af løsningsforslag, der kan bidrage til at udvikle socialt arbejde og dets vidensgrundlag. Der lægges vægt på, at de studerende medreflekterer organisations- og samfundsniveauet i relation til udviklingsarbejdet. Tilsvarende er der fokus på de studerendes egen læring i og refleksion over rollen som forandringsagent i socialt arbejde.

Modulets organisering og forløb

Vigtige datoer

2

Master i vidensbaseret socialt arbejde

Onsdag den 7. september – fredag den 9. september, Aalborg Aflevering af foreløbig problemformulering den 23. september /tildeling af vejleder Onsdag den 5. oktober – fredag den 7. oktober, København Tilmelding af arbejdsplads eller forskningsfelt til praksisseminar senest 7. november til studiesekretær (cms@socsci.aau.dk) Onsdag den 2. november til fredag den 4. november, Aalborg Onsdag den 30. november til fredag den 2. december, København - herunder praksisseminar den 2. december. Aflevering af projekt senest onsdag den 4. januar 2017 kl. 12.00 Eksamen fredag den 20. januar 2017, København

Organisering Modul 3 består af 4 seminarer á 3 dage. Undervisningen foregår skiftevis på AAU, Aalborg og AAU, København i Syd-havnen. Undervisningen består af forelæsninger suppleret med grupperefleksioner, øvelser m.m. der giver mulighed for at sætte det faglige stof i relation til praksis / projektskrivning. Desuden afholdes der studenterseminar i form af praksisseminar, hvor de studerende har mulighed for at invitere deres samarbejdspartnere i projektet (forsknings-felt/arbejdsplads) til et seminar på uddannelsen. Selve undervisningen består af 4 fagfelter. Fagfeltet Velfærdssamfund, velfærdsstat og politik er nyt, mens de øvrige fagfelter går igen fra tidligere moduler (Sociale problemer, Lovgivning og retssociologi, Viden, praksis og forskningsme-toder). På de enkelte seminarer undervises der i flere fagfelter. I organiseringen af seminarerne er der lagt vægt på, at der samlet set og ved kombinationen af forskellige fagfelter opnås et indhold og en progression på modul 3, der under-støtter de studerendes viden, færdigheder og kompetencer herunder arbejdet med den selvstændige opgave.

Velfærdsamfund, velfærdsstat og politik (3 ECTS): Velfærdsteorier, Velfærdspolitik, Socialpolitik, Velfærd og øko-

nomi, Socialpolitiske programmer og udviklingen i sociale indsatser og målgrupper Undervisere: Maria Appel Nissen, Frank Cloyd Ebsen, Lars Skov Henriksen, Inge Bonfils, Ulla Haahr (gæsteundervi-ser), Kjeld Høgsbro

Sociale problemer (3 ECTS). Teorier om sociale problemer, Empirisk forskning i sociale problemer og i forholdet mellem sociale problemer og socialt arbejde, Socialt arbejdes betydning for reproduktion henholdsvis løsning af sociale problemer Undervisere: Julie Rahbæk, Maria Appel Nissen, Pia Ringø Lovgivning og retssociologi (1 ECTS). Udviklingen i lovgivningen og forholdet mellem stat, forvaltning, professio-nelle og borgere og/eller klienter. Retssikkerhed. Forholdet mellem økonomi og lovgivning Undervisere: Frank Cloyd Ebsen, Ida Marie Leth Svensen

Viden, praksis og forskningsmetoder (3 ECTS). Forskningsmetoder, evalueringsmetoder og det videnskabsteoreti-ske grundlag for disse (reviews, praksisforskning, aktionsforskning, udvalgte evalueringsmetoder) Forholdet mel-lem evidensbaseret viden (effektmåling) og vidensbaseret praksis. Videnssociologiske perspektiver på forskellige former for viden i samfundet, herunder borgeres og/eller klienters viden. Problembaseret læring. Formidling, of-fentlighed og diskursanalyse Undervisere: Maria Appel Nissen, Frank Cloyd Ebsen, Flemming Larsen, Poul Nørgaard Dahl, Søren Frimann, Hanne Kathrine Krogstrup

Mellem seminarerne arbejder de studerende selvstændigt (læsning, projektskrivning), og modtager individuel vejled-ning i forbindelse med projektskrivning (se nedenfor)

3

Master i vidensbaseret socialt arbejde

Litteratur Kompendium bestående af udvalgte tekster (angivet som KP) Grundbog: Duus, G., Husted, M., Kildedal, K. Laursen, E., Tofteng, D. (red.) (2012) Aktionsforskning - en grundbog. København: Samfundslitteratur (angivet som GB)

Projektopgave På Modul 3 skriver de studerende en projektopgave, som danner grundlag for eksamen (se nedenfor). I det følgende beskrives projektets tema, krav til indhold, opgavens sammenhæng med modulets seminarer og undervisning, formalia samt afleveringsfrist.

PROJEKTOPGAVE – udvikling af vidensbaseret socialt arbejde i en samfundsmæssig kontekst (5 ECTS) De studerende arbejder individuelt med en selvvalgt og praksisrelevant problemstilling. I projektet arbejdes der med tilrettelæggelse, gennemførelse, undersøgelse og/eller evaluering og formidling af en forandring med afsæt i et kon-kret udviklingsprojekt, der kan styrke vidensbaseret socialt arbejde. Der lægges vægt på anvendelse af forskningsviden (teoretisk og empirisk) og forskningsmetoder som et grundlag for undersøgelse, analyse og udvikling. Der lægges også vægt på de studerendes evne til styring og problemløsning i og af komplekse arbejdssituationer. Endelig lægges der vægt på, at de studerende kan reflektere over udviklingsprojektet, dets forløb, viden og resultater, i lyset af den positi-on og rolle, vedkommende har som forandringsagent i en kompleks samfundsmæssig kontekst.

Krav til projektrapportens indhold Projektrapporten skal basere sig på en problemorienteret tilrettelæggelse, gennemførelse, undersøgelse og/eller eva-luering og formidling af en forandring i form af et konkret udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle vidensbaseret socialt arbejde. Der lægges vægt på, at udviklingsprojektet er knyttet til problemløsning i relation til og styring af kom-plekse arbejdssituationer, at problemstillingen reflekteres og underbygges med forskningsviden (teoretisk og empirisk), og at der anvendes forskningsmetoder i relation til undersøgelse, analyse og udvikling. I projektet skal der forekomme en særskilt refleksion over den studerendes position og rolle som forandringsagent i en kompleks velfærdstatslig, poli-tisk og samfundsmæssig kontekst præget af interesseforskelle, forskellige hensyn og potentielle konflikter i relation til viden og løsningen af sociale problemer. Projektet skal rumme:

En problemstilling og problemformulering. Problemstillingen og problemformuleringen skal knytte sig til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde i praksis (udviklingsprojektet), skal underbygges med forskningsviden samt en re-fleksion over, hvilke politiske og vidensmæssige positioner/interesser, der er på spil i forhold til projektet.

En beskrivelse af udviklingsprojektet som præciserer området for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde, hvor-ledes udviklingsprojektet skal bidrage til problemløsninger i praksis, samt den velfærdsstatslige, politiske og sam-fundsmæssige kontekst for udviklingsprojektet, herunder interesseforskelle, forskellige hensyn og potentielle kon-flikter.

En redegørelse for og refleksion over forskningsmetode(r) til empirisk undersøgelse, analyse og udvikling, der un-derstøtter udviklingsprojektet.

En redegørelse for teorier, begreber og/eller perspektiver, der anvendes i udviklingsprojektet

Analyser, der relaterer sig til udviklingsprojektets problemstilling, problemformulering samt konkrete gennemfø-relse. I relation til disse analyser skal den studerende reflekterer over egen position og rolle som forandringsagent (jf. ovenfor) og på hvilken måde dette har haft betydning for udviklingsprojektet

En konklusion, hvor udviklingsprojektets resultater beskrives og hvor den viden, der er opnået i processen, beskri-ves og reflekteres med brug af forskningsviden.

4

Master i vidensbaseret socialt arbejde

Problemorienteret projektarbejde – at undersøge og analysere Fra første seminar lægges der vægt på, at den studerende/gruppen påbegynder problemformuleringsprocessen i sam-spil med, at de præcisere det udviklingsprojekt, som skal gennemføres. De studerende opfordres til at formulere en foreløbig problemformulering, som indgår i tildeling af vejleder mellem seminar 1 og 2. Mellem 2. og 3. seminar opfor-dres de studerende til at specificere problemformulering, at gøre sig overvejelser om teorier og metoder til brug for gennemførelsen af udviklingsprojektet, samt at igangsætte udviklingsprojektet. Mellem 3. og 4. seminar opfordres de studerende til fortsatte teoretiske studier, til at gennemføre/afslutte empiriske undersøgelser samt påbegynde analy-se. I forbindelse med 4. seminar sættes der fokus på analyse, kommunikation og formidling.

Formalia Projektrapporten må maksimalt være på 62.500 anslag inklusive mellemrum (dette svarer til cirka 25 sider, men antal anslag er det gældende). Maksimale antal anslag er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Bilag kan vedlægges max 15 sider. Forsiden skal rumme titlen på opgaven navn på den/de studerende samt antal anslag. Refe-rencer skal angives i teksten og referere til litteraturlisten – begge dele i en selvvalgt stil som anvendes konsekvent f.eks. APA. (http://www.apastyle.org/learn/tutorials/basics-tutorial.aspx, slide 13-25 om referencer og referenceliste).

Aflevering af projekt senest onsdag den 4. januar 2017 kl. 12.00

Mål Læringsmålene for Modul 3 er:

Viden om - Den samfundsmæssige kontekst for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde herunder forhold knyttet til udvik-

lingen af velfærdssamfundet, velfærdsstaten, politik, lovgivning, forståelse og viden om sociale problemer herun-der forholdet til borgere og/eller klienter

- udviklingen i forskellige indsatsområder samt samarbejdet mellem offentlige, private og frivillige aktører i en dansk og international kontekst

- videnskabelige, samfundsmæssige og politiske tendenser i udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde samt de aktørbaserede interesser og konflikter, der er forbundet hermed

- forsknings og evalueringsmetoder med relevans for udvikling vidensbaseret socialt arbejde herunder viden om for-skellige roller i forsknings- og evalueringsprocesser.

Færdigheder i at - gennemføre problemorienterede, forskningsbaserede undersøgelser og evalueringer, der er relevante for udvik-

lingen af vidensgrundlaget af det borgernære sociale arbejde - analysere og reflektere over muligheder og barrierer for vidensbaseret socialt arbejde set i lyset af forskellige aktø-

rers interesser, konflikter, positioner - positionere konkrete udviklingstiltag i relation til udviklinger i samfundet, i forståelsen af sociale problemer, i vel-

færds- og socialpolitik, i retlig udvikling og i udviklingen i sociale indsatser i Danmark samt at kunne relatere dette til internationale udviklingstendenser

- reflektere over egen rolle og position som forandringsagent

Kompetencer til at - udvikle og styrke vidensbaseret socialt arbejde baseret på anvendelsen af forskningsbaseret viden og på grundlag

af undersøgelser foretaget på et forskningsmetodisk grundlag - iværksætte, gennemføre, evaluere og kvalitetssikre praksisrelevante og komplekse udviklings-, lærings- og foran-

dringsprocesser på et analytisk og reflekteret grundlag, der inddrager forskellige aktørers interesser, konflikter og positioner.

5

Master i vidensbaseret socialt arbejde

- positionere eget udviklingsarbejde i forhold til komplekse nationale og internationale udviklingstendenser, der præger udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde

- etablere og fremme samarbejds- og læringsprocesser i socialt arbejde - reflektere over egen rolle og position i forhold til udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre På Modul 3 er der fokus på at gennemføre et mindre udviklingsprojekt knyttet til vidensbaseret socialt arbejde. Her lægges der bl.a. vægt på at de studerende kan analysere og reflektere over deres egen rolle som forandringsagent i en samfundsmæssig kontekst med forskellige interesser og forventninger til vidensbaseret socialt arbejde. Modulet byg-ger på den læring, der er sket på modul 1 og 2. Fra at kunne identificere områder for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde og at kunne opstille mulige løsningsmodeller, tages der nu afsæt i en praksisrelevant problemstilling og der gennemføres et udviklingsprojekt. Udviklingsprojektet og egen position reflekteres metodisk og i lyset af forskningsba-seret viden om den samfundsmæssige kontekst for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde herunder videnskabelige, samfundsmæssige og politiske tendenser og de forskellige og nogle gange konfliktende interesser, der er forbundet hermed. Projektet reflekterer de tidligere moduler, men klæder samtidig de studerende på til at kunne varetage nye funktioner i relation til styringen af komplekse arbejdsprocesser.

Omfang og forventet arbejdsindsats ECTS (European Credit Transfer System) angives i pointtal som et mål for den totale arbejdsbelastning (undervisning, forberedelse, opgaveløsning, eksamen osv.) som er knyttet til modulet. Modul 2 er berammet til 15 ECTS. 60 ECTS-point svarer til et års studietid (1500-1800 timer). Modul 1 svarer til ¼ års studietid (375-450 timer).

Deltagere Studerende optaget på MVSA

Deltagerforudsætninger Opfylder adgangskrav

Eksamen Modulet afsluttes med individuel eksamen. Til grund for eksamen ligger projektrapporten samt den mundtlige præsta-tion ved eksamen. Eksamen varer 45 minutter inklusiv tid til votering. Ved eksamen anbefales det, at den/de stude-rende laver et indledende oplæg af max. 5 minutters varighed pr. person. Oplægget skal tage udgangspunkt i opgaven, og kan bestå af både en uddybning af elementer i opgaven, inddragelse af ny viden og/eller være perspektiverende. Pensum er den samlede litteratur på modulet. Bedømmelse sker ved 7-trinskalaen og ved intern bedømmelse (intern censor). Ved bedømmelsen henvises der til læringsmålene for modulet.

SEMINAR 1

DEN 7.-9. SEPTEMBER 2016, 9.00-16.30 AALBORG

Formålet med det første seminar er at introducere til modulets fokus på den samfundsmæssige kontekst, herunder hvil-ken betydning denne har for udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde. Der introduceres til det problemorienterede projektarbejde med udviklingsprojektet og der arbejdes med ideer til forandrings- og udviklingsprojekter baseret på de studerendes egen/t praksis/felt

6

Master i vidensbaseret socialt arbejde

Den 7. SEPTEMBER Program

9.00-12.00 13.00-14.30 14.30-15.30

Introduktion v/ Frank Cloyd Ebsen Velkomst og Intro Det gives et fagligt oplæg om udvikling i socialpolitik og viden med fokus på a) Den over-ordnede tendens – fra science to research, 2) Den særlige evidensudmøntning, 3) Digitali-sering som styring af viden Litteratur

Nowotny Scott, P. & Gibbons, M., H. (2006). Rethinking Science - knowledge and the public in the age of uncertainty. Polity, Cambridge. (s.1-20) (KP)

Svanevie, K. (2011). Evidensbaserat socialt arbete: Från ide til praktik. Umeå Universi-tet, Umeå. S.76-98 og 104-112 (KP)

Der følger desuden en artikel af Kristian Fahnøe om DUBU, som først bliver offentlig efter sommeren i Nordisk Administrativt Tidsskrift

Velfærdssamfund, velfærdsstat og politik: Tendenser i styring og viden v/ Maria Appel Nissen Vi indleder med én af flere mulige diagnoser af tendenser, problematikker og udfordringer relateret til styring. Denne diagnose knyttes til forandringer i efterspørgslen viden. Vi laver en refleksion over, hvilke tendenser, forandringer, problematikker og udfordringer, der knytter sig til styring og/af viden i de studerendes egen(t) praksis/felt – som optakt til at identificere problemstillinger knyttet til forandring og udvikling. Litteratur:

Andersen, Niels Åkerstrøm (2008): ”Kapitel 1: Velfærdsledelse: Diagnoser og udfor-dringer”. I: Sløk, C. og Villadsen, K. (red.): Velfærdsledelse. I den selvstyrende velfærds-stat. Hans Reitzels Forlag: 33-68. (KP)

Nissen, Maria Appel (2012): ”Velfærdsviden - om globale og lokale konstruktioner af viden, risiko og moral”. I: Wadskjær, H. (red.): Metermålssamfundet. Aalborg: Universi-tetsforlag: 89-108 (KP)

Viden, praksis og forskningsmetoder: Introduktion til opgaven: Problemformuleringer rettet mod handling/forandring v/ Maria Appel Nissen Der introduceres til den individuelle opgave med fokus på, hvad der karakteriserer hand-lings- og forbedringsorienterede problemformuleringer (rettet mod forandring). Med afsæt i teksten afgrænses dette til det særlige fokus på vidensbaseret socialt arbejde i en sam-fundsmæssig kontekst. Der lægges op til problemformuleringsøvelse, som skærper fokus på, at der nu skal tages afsæt i et praktisk problem/forhold vedr. vidensbaseret socialt ar-bejde, der skal udvikles og forbedres.

Blaikie, N. (2007) Research Questions and Objectives, In Blaikie, N.: Designing Social Research. Polity Press: 58-84 (27 sider) (KP) (Var supplerende på 2. modul)

Supplerende:

Rienecker, Lotte (2005) Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannel-

7

Master i vidensbaseret socialt arbejde

15.30-16.30

ser. Samfundslitteratur (GB) (Brugt på modul 1 – orienterende læsning)

Nissen, M. A. (2015) Viden om viden og Kvalitet. I: Harder, M. A. og Nissen, M. A. (red.) Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk Forlag. 119-134 (22 sider) (Anvendt på modul 1)

Individuel øvelse og refleksion i plenum (MAN) Identifikation af behov for at udvikling af vidensbaseret socialt arbejde i praksis Refleksion over typer viden (jf. Nissen 2015) og undersøgelser, der kan understøtte en så-dan udvikling

16.30-17.30 Reception med det nye hold MVSA Modul 1

Den 8. SEPTEMBER Program

9.00-12.00 12.00-13.00 13.00-16.30

Viden, praksis og forskningsmetoder: Introduktion til aktionsforskning og rollen som for-andringsagent v/ Maria Appel Nissen Formiddagens lektioner giver en introduktion til aktionsforskningens historie, bevægelser og udviklinger, der som tilgang har et stærkt fokus på handling og forbedring. Desuden be-lyses aktionsforskningens egenskaber og anvendelse i relation til udvikling af og læring i professionel praksis med det formål at udvikle vidensbaseret socialt arbejde. Der laves desuden et gruppearbejde, hvor de studerende med afsæt i deres foreløbige problemfor-muleringer (fra dagen før) diskuterer, hvorledes disse kan afprøves og udforskes gennem et aktionsforskningsprojekt. Litteratur:

Nielsen, B. S. og Aagaard Nielsen, Kurt 2013. Aktionsforskning. I: Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (red.) Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels For-lag: 97-120 (24 sider) (KP)

Kildedal, K. og Laursen, E. 2012: Professionsudvikling – udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning. I Duus et. al. (red.) Aktionsforskning – en grundbog. Køben-havn: Samfundslitteratur: 81-94 (13 sider) (GB)

Kildedal, K. 2012: Læringscirkler. I Duus et. al. (red.) Aktionsforskning – en grundbog. København: Samfundslitteratur: 183-191 (9 sider) (GB)

Supplerende:

Aagaard Nielsen, K. 2012, Aktionsforskningens historie – på vej til et refleksivt akade-misk selskab. I Duus et. al. (red.) Aktionsforskning – en grundbog. Samfundslitteratur: 19-36 (16 sider) (GB)

Klausen, Søren H. 2016. Kapitel 8: Forskningens former. I: Klausen, S. H. Hvad er viden-skabsteori? København: Akademisk Forlag: 227-277

FROKOST

Hvilke udfordringer kan der være forbundet med at ville forandre og forbedre viden i prak-sis på et felt – og tilmed et felt, man selv er en del af, og hvor man besidder, men måske også ønsker at overskride, den rolle eller position man har? Eftermiddagens undervisning sætter fokus på rollen som forandringsagent. Der tages afsæt i de studerendes refleksioner over eget felt. Hvilke udfordringer og dilemmaer knyttet til professionen, organisationen og samfundsmæssige tendenser i politik, styring og viden, knytter sig til ens position? Kan

8

Master i vidensbaseret socialt arbejde

rollen som forandringsagent være forbundet med ’farligheder’? Og hvordan kan man for-holde sig refleksivt og etisk bevidst til ens egen position. Dagen afsluttes med en snak om, hvordan denne rolle kan reflekteres i opgaven på modul 3. Litteratur

Mathiasen, A og Højmark, H. 2004. Sociologiske feltanalyser – om at anvende Bourdie-us feltbegreb i historisk konkrete analyser. I: Fuglsang, L. og Olsen, P. B. (red.) Viden-skabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforslag: 233-270 (KP)

Kristiansen, S. 2007. Etik og feltarbejde – udfordringer og dilemmaer i sociologisk prak-sis. I. Antoft, Jacobsen, Jørgensen og Kristiansen (red.) Håndværk og Horisonter. Tradi-tion og Nytænkning i kvalitativ metode. Syddansk Universitetsforlag: 226-248 (23 si-der) (KP)

Supplerende

Tofteng, D. Og Husted, M. 2012. Etik og Normativitet. I Duus et. al. (red.) Aktionsforsk-ning – en grundbog. Samfundslitteratur: 129-144 (15 sider) (GB)

Den 9. SEPTEMBER Program

9.00-10.00 10.00-10.30

Viden, praksis og forskningsmetoder: Forskning i socialt arbejde – evidens, metoder og forskning i socialt arbejde – internationale og nationale bevægelser v/ Maria Appel Nis-sen Undervisningen indledes med en rekapitulering af nogle af de forskningsdiskussioner vedr. evidens, som blev introduceret på modul 1. Jf.: Shaw, Ian og Bryderup, I. (2008) Visions for Social Work Research. In: Bryderup, I. (ed.) Evidence Based and Knowledge Based Social Work. Research Methods and Approaches in Social Work Research: 9-31(GB Modul 1) og Sommerfeld, P. (2005) Evidence-Based Practice – the end of professional social work or ar-chitect of a new profession? In: Sommerfeld, P. (ed.): Evidence-Based Social Work – To-wards a New Professionalism? Peter Lang (KP Modul 1). Herefter fører undervisningen over i en diskussion om, hvad er evidensbaseret forskning hhv. hvad karakteriserer god forskning i socialt arbejde? På hvilket vidensgrundlag skal der forskes i socialt arbejde? For-skellige positioner diskuteres, og der fokuseres på bredere forståelser af evidens, videns-grundlaget i socialt arbejde samt nyere udvikling inden for evaluering. Litteratur

Rieper, Olaf og Hansen, Hanne Foss (2007), Kapitel 1: Indledning; Kapitel 1: En rang-ordning af forskningsdesign, Kapitel 7: Typologi over forskningsdesign, I: Metodedebat-ten om Evidens, AKF forlaget (Nu KORA) http://www.kora.dk/media/272233/udgivelser_2007_pdf_metodedebat_evidens.pdf (37 sider)

Social Care Institute for Excellence (SCIE) (2003) Chapter 1, 3, 7, 10, 11 og 12, I: Knowledge review: Types and quality of knowledge in social care (29 sider) http://www.scie.org.uk/publications/knowledgereviews/kr03.asp

Krogstrup, H. (2011) Fire evalueringsbølger – evalueringens historie, I: Krogstrup, H. K. Kampen om Evidens – Resultatmåling – effektevaluering og evidens. København: Hans Reitzels Forlag. (KP)

Der gives nogle historiske betragtninger på udviklingen i socialt arbejdes vidensgrundlag,

9

Master i vidensbaseret socialt arbejde

10.30-12.00 12.00-13.00 13.00-16.00

hvor der lægges vægt på at formidle, hvorledes socialt arbejde historisk set og dermed fra begyndelsen har været præget af international viden. Der gives eksempler på dette fra forskningsprojektet Menneskesyn i socialt arbejde – velfærdspolitikker, teknologier og vi-den om mennesket. www.menneskesyn.aau.dk. Analyseopgave i grupper og plenum: Med afsæt i de historiske kilder diskuteres udviklin-gen i socialt arbejdes forskning i dag. Hvilke forventninger kan vi i dag have til forskning og udvikling af socialt arbejde? Kan historien lære os noget om, hvilke positioner vi kan indta-ge? Litteratur

Sørensen, Grethe, 1968: Forskning i socialrådgivningsmetoder. Foredrag ved DSF’s Hindsgavlsmøde, November 1967. Socialrådgiveren. Nr. 2.: 4-16 (13 sider) (KP)

Andersen, Rold B. 1968: Socialforskning og forskning i socialt arbejde. Foredrag ved DSF’s Hindsgavlsmøde, november 1967, Socialrådgiveren nr. 2: 17-24 (8 sider) (KP)

Hegland, Tore J. 1973: Aksjonsforskning – en løsning og et problem. Socialrådgiveren nr. 10:235-237 (3 sider) (KP)

FROKOST Velfærdsamfund, velfærdsstat og politik: Evidence og Governmentality v/ Kjeld Høgsbro Indledningsvist præsenteres en analyse af evidensbevægelsen set fra et governmentality perspektiv. Den diskurs, bevægelsen repræsenterer, relateres til andre former for anvendt socialforskning efter anden verdenskrig. Det gælder traditionerne for ’social engineering’, evalueringsforskning, eksperimentelle design og aktionsforskningen såvel som forskellige former for dialogiske design, praksisforskning og institutionel etnografi. Der etableres en forbindelse til udviklingen i de politiske diskurser og forståelsen af sociale problemer og socialt arbejde. På denne måde rekonstrueres en række epokale transformationer i de dis-kursordener som den anvendte samfundsforskning er en del af indenfor de enkelte epoker. Gruppearbejde: På baggrund af en forståelse for den komplekse kontekst for forskning i socialt arbejde skal man drøfte mulighederne for at forskning i socialt arbejde kan få ind-flydelse på politiske beslutninger. Man skal i forhold til en konkret problemstilling, se på valg af forskningsdesign og diskutere hvilken indflydelse resultaterne fra en sådan forsk-ning kan forventes at få på praksis. Litteratur:

Høgsbro, Kjeld (2015): Evidence and research designs in applied sociology and social work research. Nordic Social Work Research 5/1 (supl.) (KP)

Høgsbro, Kjeld (2012): Social policy and self-help in Denmark – a Foucauldian perspec-tive. I International Journal of Self-care and Self-help. (KP)

Dean, Mitchell (1999). Governmentality – Power and Rule in Modern Society, Chapter 1. New York: Sage. På dansk: Magt og styring i det moderne samfund Kap. 1. (samme som i den engelske udgave) (KP)

I forbindelse med forelæsningen kan der i øvrigt henvises til følgende bidrag fra forelæse-ren (hvoraf der er en hel del review over de væsentligste bidrag til evaluerings- og evidens-diskussionen):

Høgsbro, Kjeld (2013): Evidenslogik og praktisk erfaring indenfor rehabilitering. I Bon-

10

Master i vidensbaseret socialt arbejde

fils, Kirkebæk, Olsen og Tetler red.: Handicapforståelser. Akademisk Forlag.

Høgsbro, Kjeld (2013): Evidensbegrebet i styringsteknologisk perspektiv. I Hans Wadskjær ed.: Metermålssamfundet. Aalborg Universitetsforlag.

Kjeld Høgsbro (2011): Evidensbaseret praksis – forhåbninger, begrænsninger og muligheder. I Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund.

Høgsbro, Kjeld et al. (2009): Sociological Practice and the Sociotechnics of Governance. In: Ann Denis and Devorah Kalekin Fishman: The ISA Handbook in Contemporary Soci-ology. Sage.

Høgsbro, Kjeld (2008): Kvalitative metoder i forskning og evaluering. AKF

Høgsbro, Kjeld (2007): Etiba. En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder af behandlingsmetoden ABA (Applied Behavior Analysis). MarcelisborgCentret.

Høgsbro, Kjeld (2004): Evaluering af socialt arbejde for udsatte grupper. I Olaf Rieper (red.): Håndbog i evaluering. AKF Forlaget.

Høgsbro, Kjeld (2004): Procesevaluering. I Olaf Rieper (red.): Håndbog i evaluering. AKF Forlaget.

Perioden frem til 2. seminar

Dialog med praksis om udviklingsprojekt

Aflevering af foreløbig problemformulering senest 23. september + tildeling af vejleder

Selvstudier

SEMINAR 2

DEN 5.-7. OKTOBER 2016, 9.00-16.30 KØBENHAVN

Formålet med det andet seminar er at skabe dialog om muligheder og barrierer for forandringsprojekter, at sætte fokus på viden om og metoder til igangsættelse af, implementering og formidling af forandring, samt at kunne forholde sig til rollen som forandringsagent

Den 5. OKTOBER Program

9.00-14.00

Viden, praksis og forskningsmetoder: Aktionsforskning og diskurs i forandrings- og udvik-lingsprojekter v/ Søren Frimann, Lektor, ph.d., Institut for Læring og Filosofi. Aktionsforskning præsenteres som en tilgang, der giver mulighed for, at forskeren kan ind-gå i forandrings- og udviklingsprojekter i egen praksis sammen med deltagerne i rollen som med-forskere. Desuden præsenteres forskellige videnskabsidealer inden for aktionsforsk-ning, da disse bliver centrale, når aktionsforskeren skal indgå i en organisatorisk og viden-skabelig kontekst på samme tid. I dialogtraditionen inden for aktionsforskningsparadigmet tages udgangspunkt i diskurser i forbindelse med forandringsprojekter og analyse af data. Deltagernes projekter og empiri inddrages, hvor hensigten er at reflektere og sparre om aktuelle udfordringer i egne (forandrings-)projekter. Det kunne f.eks. være aktionsforske-rens rolle, metodiske, analytiske og formidlingsmæssige udfordringer etc. Deltagerne be-des forberede en aktuel udfordring og en kort præsentation af, hvad udfordringen består i. Litteratur:

Aagaard Kurt: (2004) Aktionsforskningens videnskabsteori – forskning som forandring.

11

Master i vidensbaseret socialt arbejde

14.00-16.30

I: Olsen, P. B. og Fuglsang, L. (red.)Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag (pp. 517-544) (KP)

Frimann, S. og A. Bager (2012) Dialogkonferencer. I: Aktionsforskning - en grundbog. red. / Gitte Duus; Mia Husted; Karin Kildedal; Erik Laursen; Ditte Tofteng. København: Samfundslitteratur. (GB)

Stegeager, N. og S. Willert (2012) Aktionsforskning som organisationsudviklende prak-sis. I: Aktionsforskning - en grundbog. red. / Gitte Duus; Mia Husted; Karin Kildedal; Erik Laursen; Ditte Tofteng. København: Samfundslitteratur. (GB)

Jantzen, C. og Frimann, S. (2007) Tekstvidenskabernes kontekstbegreb - betragtninger i anledning af den kritiske diskursanalyse. I: Jantzen, C. og Thellefsen, T. (red.) Viden-skabelig begrebsdannelse. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, s. 137-156. (KP)

Sociale problemer v/ Maria Appel Nissen Hvilke forståelser af og forklaringer på sociale problemer (og deres årsager) findes der i so-cialt arbejdes praksis? Hvilken grundlæggende (videnskabsteoretiske) erkendelser ligger der bag disse forståelser og forklaringer? Hvordan kan vi udforske, analysere, udvikle og forbedre viden om sociale problemer i forskning og i praksis? I undervisningen er indlagt øvelse vedr. forståelser og forklaringer på sociale problemer Litteratur:

Nissen, M. A. 2015, Social workers sociological sense of social problems. Balancing Ob-jectivism, Subjectivism and Social Construction. Qualitative Sociological Review. Vol-ume XI Issue 2. (16 sider) Online adgang til special issue hhv. artikel via følgende links: http://www.qualitativesociologyreview.org/ENG/volume33.php http://www.qualitativesociologyreview.org/ENG/Volume33/QSR_11_2_Nissen.pdf

Nissen, M. A. 2013, Teorier om sociale problemer – At udforske den praktiske viden om sociale problemer. I: Hansen, S. J. (red.) Sociologi i socialrådgivning og socialt ar-bejde. København: Hans Reitzels Forlag: 254-269 (17 sider) (KP)

Den 6. OKTOBER Program

9.00-12.00

Viden, praksis og forskningsmetoder: Sammenhængen mellem evalueringsviden, politik-udvikling og styring af implementeringsprocesser – beskæftigelsespolitikken som case, v/ Flemming Larsen Der er ofte en en ret skarp opdeling i litteraturen mellem dem som beskæftiger sig med management (styring af offentlig sektor), politiske beslutningsprocesser og evalueringsvi-den. Der vil her blive argumenteret for at de er nært sammenhængende, og dermed også at typen af evaluering (eksempelvis præstationsmåliner og evidensbaseret evaluering) har stor betydning for såvel politikudvikling som styringen (herunder kontrol af implemente-ringen) i den offentlige sektor. Beskæftigelsespolitikken vil være case. Litteratur (udover litteraturen om evidens fra modul 1 som også er relevant her):

Bente Bjørnholt og Flemming Larsen: The politics of performance measurement: ‘Eval-uation use as mediator for politics’. Evaluation October 2014 20: 400-411, Kan tilgås gratis via AUB. http://evi.sagepub.com.zorac.aub.aau.dk/content/20/4/400

Flemming Larsen (2013). Active labour market reform in Denmark: The role of govern-

12

Master i vidensbaseret socialt arbejde

12.00-13.00 13.00-15.00

ance in policy change. I E. Z. Brodkin , & G. Marston (red.), Work and the Welfare State: The Politics and Management of Policy Change. Kapitel 6. Georgetown Universi-ty Press. (Public Management and Change series).

Supplerende litteratur: Evert Vedung: Four Waves of Evaluation Diffusion Evaluation July 2010 16: 263-277, Kan tilgås gratis via AUB. http://evi.sagepub.com.zorac.aub.aau.dk/content/16/3/263

FROKOST Velfærdssamfund, velfærdsstat og politik: Resultatbaseret styring v/ Marie Østergaard Møller, KORA (Gæsteforelæsning) Hvad sker der egentlig, når resultatbaseret styring møder velfærdsprofessionelle med en stort skøn til at anvende regler, viden og professionelle normer i deres daglige arbejde? Resultatbaseret styring er et eksempel på en styring, der via en række specifikke politikredskaber, påvirker de velfærdsprofessionelle. Styreformen er legitimeret ved et behov for at styrke kontrollen med de offentlige udgifter og en bedre udvikling af velfærdsproduktionen på bl.a. skoleområdet, det sociale område og beskæftigelsesområdet. I foredraget trækkes der på professionssociologiske og nærbu-reaukratiske begreber til at beskrive, hvad der sker, når politiske redskaber møder vel-færdprofessionalisme. Foredraget tager udgangspunkt i et systematisk litteraturreview, der bl.a. undersøger brug og effekt af resultatbaseret styring i de velfærdsorganisationer, der møder borgerne. Reviewet peger på, at velfærdsprofessionelle oplever et besvær med at anvende resultatbaseret styring, når de samtidig skal arbejde meningsfuldt med arbejdslø-se, udsatte børn og unge, vuggestuebørn og skoleelevers faglige, sociale og personlige ud-vikling. Reviewet kan downloades her: http://www.kora.dk/media/5186743/10946_review-af-resultatbaseret-styring.pdf Lidt om Marie Østergaard Møller: Marie Østergaard Møller har siden 1. november 2014 været ansat som seniorforsker i sty-ring, organisation og ledelse ved KORA (Kommunernes og Regionernes Forsknings- og Ana-lyseinstitut) med særligt henblik på beskæftigelses- og socialpolitik. Marie kom fra en stil-ling som lektor ved Institut for Folkesundhed og Institut for Statskundskab, Aarhus Univer-sitet. Forud for dette var hun ansat som adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Maries forskningsinteresser knytter sig primært til emner inden for politisk so-ciologi og offentlig forvaltning, hvor hun især har beskæftiget sig med styringsforhold mel-lem stat, kommuner og borgere. Mere præcist har hun bedrevet forskning, som vedrører kategoriseringsprocesser blandt velfærdsprofessionelle, herunder betydningen af formelle regler, professionalisme og sociale stereotyper for administrationen af adgang til velfærds-ydelser. Seneste publikationer: Harrits, Gitte Sommer & Marie Østergaard Møller, 2016: Forebyggelse og bekymring i pro-fessionel praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Møller, Marie Østergaard. “She isn’t Someone I Associate with Pension”—a Vignette Study of Professional Reasoning. Professions and Professionalism, [S.l.], v. 6, n. 1, apr. 2016. ISSN

13

Master i vidensbaseret socialt arbejde

15.00-16.00

1893-1049. Available at: <https://journals.hioa.no/index.php/pp/article/view/1353 Ilsvard, Sofie; Møller, Marie Østergaard. General Practitioners' Discretion of Preventive Needs. Professions and Professionalism, [S.l.], v. 5, n. 3, oct. 2015. ISSN 1893-1049. Avail-able at: https://journals.hioa.no/index.php/pp/article/view/1215/1365. Viden, praksis og forskningsmetoder: Reviews II v/ Frank Ebsen Vi ser nærmere på hvad et review er, og diskuterer hvad det kan bruges til, og i forlængelse heraf, hvordan den type viden kan spredes til gavn for praksis og praktikere. Repeter gerne fra Svanevi fra 3.sept og fra Antilla på 1. modul. Litteratur:

SFI Campbell Børn skal lære selvkontrol, 2010 (file:///C:/Users/freb/Downloads/3P_2010_01_DK_Selvkontrol.pdf )

Supplerende litteratur

Piquero, Jennings og Farrington: Self-control intervnetions for children under age 10 for improvin self-control and delinquency and problem behaviours, 2010. (file:///C:/Users/freb/Downloads/Self_control_children_improvement_R.pdf) – se gerne de første 30 sider og appendix b om forest plots.

van der Stouwe, T, Asscher, JJ, Stams, GJJM, Deković, M, van der Laan, PH. The effec-tiveness of Multisystemic Therapy (MST): A meta-analysis. Clinical Psychology Review. 2014; 34(6):468-81 (KP)

Den 7. OKTOBER Program

9.00-16.00 Viden, praksis og forskningsmetoder: Roller, forventningsafstemning (kontraktarbejde) og kommunikation i udviklingsprojekter i aktionsforskningsregi, v/ Poul Nørgård Dahl Aktionsforskning tager ofte form af et udviklingsprojekt. Aktionsforskningsprojektet skal bidrage til lokal-praktisk viden og udvikling, OG aktionsforskningsprojektet trækker på og skal bidrage til at skabe generel-teoretisk viden. 1-persons praksis i form af refleksion over egen “subjektivitet” og 2-persons praksis i form af interpersonel kommunikationskompe-tencer (“intersubjektiviteten”) er afgørende i aktionen, og 3-persons praksis i form af teo-retisering er afgørende for forskningsresultatet (“objektiviteten”). Aktionsforskeren har en kompleks rolle som både hjælper OG forsker. Hjælperen kan være facilitator/”fødselshjælper”/proceskonsulent OG/ELLER ekspertrådgiver/”doktor”. Forske-ren kan tilsvarende have en emergerende-eksplorativ (hypotese-genererende) OG/ELLER hypotese-testende tilgang. Fokus på denne kursusgang vil være forventningsafstem-ning/kontraktarbejde og kommunikation i aktionsforskningsprojekter, hvor aktionsforske-ren primært tilstræber at have en faciliterende og emergerende-eksplorativ tilgang. Formen vil være en blanding af forelæsning, diskussion og øvelser. Repeter gerne Alrø & Kristiansen (2006) fra 7. maj på 2. modul. Litteratur:

Coghlan, D. & Shani, A. B. (2008). Insider Action Research: The Dynamics of Developing New Capabilities. In Reason, P. & Bradbury., H. (Eds.). The SAGE Handbook of Action Research (pp. 643-655). London: Sage. (KP).

14

Master i vidensbaseret socialt arbejde

[Om 1.-, 2.- og 3. persons aktionsforskerpraksis i egen organisation]

Alrø, A. & Dahl, P.N. (2015). Dialogic feedforward in group coaching. International Journal of Action Research, Vol. 11 [Artiklen er optaget, men publiceres først i efter-året 2015, hvorfor sidetal ikke kan angives]. (KP). [Resultat af et aktionsforskningsprojekt (3. persons praksis) med udskrifter af 2. per-sons praksis]

Schein, E.H. (2010): Hjælp. Om at tilbyde og modtage hjælp. København: Gyldendal (side 81-201: ”Hjælpesituationen som en teaterforestilling”). (KP). [Om hjælperens forskellige roller – 1. og 2. persons praksis]

Alrø, H. & Kristiansen, M. (1998). Supervision som dialogisk læreproces. Aalborg: Aal-borg Universitetsforlag (side 59-67 : ”III.1. Kontraktafklaring”). (KP). [Om 2. persons praksis i hjælperelationer]

Alrø, H.; Dahl, P.N. & Kloster, P. (2013). Dialogisk gruppecoaching - facilitering af ledel-sesudvikling. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag (side 21-48: ”Kapitel 2: Kontraktens funktion”). (KP). [Resultat af aktionsforskningsprojekt (3. persons praksis) med udskrifter af 2. persons praksis]

Alrø, H. & Dræby, I. (2008). Aktionsforskerens dilemmaer i et konflikthåndteringspro-jekt. I Alrø, H. & Frimann, S. (red.). Kommunikation og organisationsforandring (side 115-145). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. (KP). [Resultat af aktionsforskningsprojekt (3. persons praksis) med illustrationer fra pri-mært 1. persons praksis]

Supplerende litteratur

Laursen, E. (2012). Kapitel 5: Aktionsforskningens produktion af viden. I: Duus, G. et. al. (red). Aktionsforskning – en grundbog (side 97-111). Frederiksberg: Samfundslitte-ratur (GB).

Alrø, A. & Dahl, P.N. (2015). Dialogic Group Coaching - Inspiration from Transformative Mediation. Journal of Workplace Learning, Vol. 27, Issue 7. (http://www.emeraldinsight.com/journal/jwl ) [Artiklen er optaget, men publiceres først i efteråret 2015, hvorfor sidetal ikke kan angives].

Alrø, H. & Dræby, I. (2006). Husk lige værktøjskassen: en rapport om konfliktforebyg-gelse og konflikthåndtering på arbejdspladsen. Aalborg: InDiMedia, Institut for kom-munikation, Aalborg Universitet (http://vbn.aau.dk/files/10583234/Huskligev__rktoejskassen.pdf )

Perioden frem til 3. seminar

Selvstudier og vejledning

Igangsætte udviklingsprojekt og planlægge/gennemføre undersøgelser

Tilmelding af arbejdsplads/praksis til praksisseminar den 2. december - senest 7. november

SEMINAR 3

DEN 2.-4. NOVEMBER 2016, 9.00-16.30 AALBORG

Formålet med det tredje seminar er at sætte fokus på feltrollen som udforsker og forandringsagent i praksis, konflikter, interesser og magtrelationer relateret til socialt arbejde, sociale problemer og forskellige aktører

Den 2. NOVEMBER Program

9.00-12.00 Sociale problemer: Om dybder og overflader i viden i socialt arbejde samt udviklingen af

15

Master i vidensbaseret socialt arbejde

12.00-13.00 13.00-16.00

nye modeller og forståelser af sociale problemer i praksis v/ Pia Ringø Videnskabelige, samfundsmæssige og politiske bevægelser har betydning for måden vi for-står, forklarer og behandler mennesker med sociale og psykiatriske problemer. Der stilles i lektionen skarpt på indsigten i at viden altid er viden fra et bestemt perspektiv samt på for-skellige former for viden og på kontroverserne mellem dem. Navnlig tematiseres forskellen mellem realistiske og konstruktivistiske vidensopfattelser, mellem forskellige forklaringsty-per og forståelser af sociale problemer og mellem forskellige opfattelser af samfundsviden-skabens kritiske rolle. Første del af forelæsningen vil have fokus på Historiske / aktuelle bevægelser i synet på so-ciale problemer. Den anden del vil fokusere på nye modeller til at begrebsliggøre forskellige former for viden om sociale problemers opkomst, beskaffenhed og forandringsmuligheder.

Gruppediskussion Faglig opsamling med reference til forelæsningen Litteratur:

Ringø, Pia (2016): Konstruktivisme og realisme i eksemplarisk metode, I Hansen og In-gemann (red) ”At se verden i et sandkorn” Samfundslitteratur (KP)

Ringø, Pia (2012): Ontologiske modeller og helhedssyn. Afsluttende diskussion Side 299-316 SAMT Dybder og overflader i styring, viden og praksis i det sociale og psykia-triske arbejde side 317-326 i: Dybder og overflader i styring, viden og praksis i det soci-ale og psykiatriske arbejde. En undersøgelse af det sociale og psykiatriske arbejdes on-tologiske modeller og historiske og aktuelle vilkår for begrebsdannelse og praksis. Ph.D. afhandling Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet 2012 - Kan downloades på: http://vbn.aau.dk/files/206114199/Afhandling_Pia_Ring_VBN.pdf (Vil evt. blive ændret til supplerende)

Ringø, Pia og Høgsbro, Kjeld (2014): Funktionsproblemer og rehabilitering i nyt per-spektiv i Harder, Margit og Nissen, Maria Appel (red.): Socialt arbejde i en foranderlig verden: Akademisk forlag, København (KP)

FROKOST Velfærdsamfund, velfærdsstat og politik: Tendenser i udviklingen i relationen mellem fri-villige, offentlige og private organisationer v/ Lars Skov Henriksen Kommuner og velfærdsinstitutioner er siden krisen i 2008 blevet meget mere opmærk-somme på de muligheder, der ligger i samarbejde med foreninger og andre frivillige initiati-ver i det civile samfund. Samtidig er partnerskaber og samskabelse i feltet mellem offentli-ge institutioner, frivillige organisationer og private virksomheder blevet modeord. Formålet er at give et overblik over dette felt og invitere til at reflektere over de problemstillinger, der knytter sig til sådanne nye arrangementer, og hvad man kan opnå med dem, og hvad man ikke kan opnå. Indlagt gruppediskussion om fagligt indhold af undervisningen og udvikling i egen praksis

16

Master i vidensbaseret socialt arbejde

Litteratur:

Peter Bundesen og Lars Skov Henriksen: Frivilligt socialt arbejde. I Iver Hornemann Møller og Jørgen Elm Larsen (red.): Socialpolitik. Hans Reitzels Forlag, 2015 (ca. 20 si-der) (KP)

Lars Skov Henriksen: Contradictions and Controversies in Danish Civil Society Dis-course. Cursiv, no. 15, 2015 (KP)

Den 3. NOVEMBER Program

9.00-12.00 12.00-13.00 13.00-16.00

Viden, praksis og forskningsmetoder: Samskabelse og brugerdrevet innovation v/ Hanne Kathrine Krogstrup Samskabelse, som henviser til et samarbejde mellem den offentlige sektor og civil samfund – herunder brugerne er under hastig udbredelse som en ny organisationsopskrift. Sam-skabelse synes at være det nye buzz word og et væsentligt element i en ny styringstrend som sammenfattes under overskriften New Public Governance. Indledningsvis introduceres begrebet samskabelse og forskning i og om samskabelse sammenfattes. Herefter ses nær-mere på samarbejdsdrevet innovation, som er inspireret af den private sektor og endelig behandles organisatorisk Capacity Building med særlig fokus på brugerinvolvering. Litteratur:

Agger, Annika og Anne Tortzen: Forskningsreview om samskabelse. Januar 2015. Uni-versity College Lillebælt: 1-32 KP

FROKOST Sociale problemer: Feltanalyser, konflikter og interesser i relation til studiet af sociale problemer og socialt arbejde v/ Julie Rabæk Møller Julie vil med afsæt i ”Galskabens bureaukrati: antropologisk analyse af diskrepansen mel-lem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i KBH Kommune” sætte fokus på feltanaly-ser, konflikter og interesser i studiet af sociale problemer og socialt arbejde. https://www.ucviden.dk/portal/files/22572521/Galskabens_Bureaukrati.pdf

Den 4. NOVEMBER Program

9.00-10.00

Velfærdsamfund, velfærdsstat og politik: Økonomi, styring og faglighed v/ Inge Storgaard Bonfils Kommunalreformens styringslogik og de specialiserede sociale indsatser Formålet er at give et indblik i hvordan kommunalreformens styringslogik påvirker de spe-cialiserede sociale indsatser i reformens første år. De metodemæssige udfordringer i at un-dersøge komplekse reformprocesser diskuteres, set i lyset af brugere og professionelle som videnskilder. Litteratur

Bonfils, Inge Storgaard og Nichlas Permin Berger (2010): Specialiserede tilbud til borge-re med handicap – efter reformen. AKF rapport. Sammenfatning (side 7-11) og kapitel 7: Evaluering af proces, effekt og målsætning (side 56 - 63): 13 sider. http://www.kora.dk/media/272028/udgivelser_2010_pdf_2743_specialiserede_tilbud_efter_reformen.pdf

17

Master i vidensbaseret socialt arbejde

10.00-11.00 11.00-12.00 12.00-12.45 12.45-14.00

Økonomistyring og faglighed I denne lektion sættes fokus på økonomi og faglighed som styringsteknologier i de speciali-serede sociale indsatser. Litteratur

Svanholt, Anne Kirstine (2013): Økonomistyring på handicapområdet. I Bonfils, Kirke-bæk, Olsen og Tetler (red.): Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virke-lighed. Akademisk Forlag. s. 135-150 (15 sider) KP

Pedersen, John Storm og Peter Aagaard(2014): Fra åben konflikt til symbiotisk evoluti-on. Hvordan offentlige ledere forener fagprofessionel autonomi og hård budgetdisci-plin. I P. Melander: Lederskabelse i spændingsfeltet mellem staten, professionerne og borgerne. DJØF, København s.261- 286 (26) KP

Rehabilitering som fagligt, normativt og politisk begreb Formålet er at give et indblik i hvordan rehabilitering kan anskues som et fagligt, normativt og politisk begreb. Rehabiliteringsbegrebets flertydige karakter diskuteres. Litteratur

Bonfils, Inge Storgaard og Inger Schrøder: Rehabilitering – flertydighed og grænsefla-der. I Uden for Nummer. Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde. Nr. 26/2013: s. 20-29 (9 sider) http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/Publikationer/Udenfornummer/26-UdenForNummer.pdf

Feiring, Marte og Solvang, Per Koren (2013). Rehabilitering mellom medisin og samfunnsfag - en feltanalytisk skisse. Praktiske grunde. Tidsskrift for kultur og sam-funnsvitenskab. (12 sider) http://praktiskegrunde.dk/praktiskegrunde1-2-2013-feiring-solvang.pdf

Frokost Fortsættelse af formiddagens tema om rehabilitering Der sættes fokus på rehabilitering som fagligt krydsfelt, eksemplificeret på udvalgte prak-sisfelter; beskæftigelsesrettet rehabilitering og hjerneskaderehabilitering. Der inddrages eksempler på hvordan videnformer og vidensbasering af rehabilitering kommer i spil i prak-sis, herunder borgerens position i vurderingen af hvad der er et ”selvstændigt og menings-fuldt liv”. Litteratur

Solvang, P.K. (2012): Et faglig kryssfelt. I Solvang, P.K og Slettebø, Å. (red.): Rehabilitering. Individuelle prosesser, fagutvikling og samordning av tjenester. Gylden-dal Akademisk. Oslo. 66-83 (18 sider) KP

Hanne Kaae Kristensen og Morten Højgaard Kurth (2011): Videnbasering af rehabilite-ringsområdet. I Hjortbak m.fl. (red.): Udfordringer for rehabilitering i Danmark. Rehabi-literingsforum Danmark. kapitel 12. s. 158 - 171.(13 sider) KP

Supplerende litteratur:

Bonfils, Inge Storgaard (2015): Beskæftigelsesrettede indsatser for mennesker med

18

Master i vidensbaseret socialt arbejde

14.15-15.00

psykiske lidelser – et pilotstudie. Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Me-tropol

file:///C:/Users/inbo/Downloads/Rapport301020153%20(1).pdf Refleksion over fagligt indhold af undervisningen og problemstillinger i praksis

Perioden frem til 4. seminar

Selvstudier og arbejde med forandringsprojekt

Forberedelse af praksisseminar

SEMINAR 4

DEN 30. NOVEMBER – 2. DECEMBER, 9.00-16.30 KØBENHAVN

Formålet med det fjerde seminar er at sætte fokus på udvikling af vidensbaseret socialt arbejde i relation til økonomi, styring, lovgivning – hvem forandrer vi for? Vi sætter også fokus på, hvordan viden forandrer sig, når den bliver kommu-nikeret og italesat i forskellige kontekster – og arbejder praktisk med formidling af egne projekter.

30. NOVEMBER Program

9.00-15.00 15.00-16.30

Lovgivning og retssociologi i forhold til socialt arbejde: Kontrol med efterlevelse af reg-lerne. v/ Idamarie Leth Svendsen og evt. Frank Ebsen På modul 1 så vi nærmere på retsgrundlagets og den juridiske metodes betydning i det borgernære sociale arbejde og på modul 2 på betydningen af juridiske kompetenceforhold for tilrettelæggelsen og udførelsen af det sociale arbejde. Men hvordan kontrolleres det, at retsgrundlag, metodekrav og kompetencenormer efterleves? Hvilke former for prøvelse findes der? Hvad er forskellen på rekurs og tilsyn? Hvor langt kan kontrolmyndighederne gå ind i kommunernes skøn og hvem kan rejse en klage- eller tilsynssag? Hvad er kommunens forpligtelser og hvad er prøvelsesmyndighedernes muligheder? Sådanne spørgsmål er rele-vante her på 3. modul, idet de er relevante i forhold til modulets forandringsprojekt. Dels fordi et behov for forandring af praksis kan have baggrund i – bl.a. - prøvelsesinstansers kritik af eksisterende praksis, dels fordi forandring af praksis kan rejse spørgsmål om rets-anvendelsen og dermed komme i prøvelsesmyndighedernes lys. Det diskuteres bl.a. hvilken betydning de forskellige former for retlig kontrol har – eller ikke har – for den konkrete praksis.

Litteratur:

Andersen, Socialforvaltningsret (2013) Nyt Juridisk Forlag: p. 391 – 419 (KP)

Klausen, J. ”Serviceniveau og økonomisk hensyn” I: ”Kommunaløkonomisk styring på det sociale område ” (2016) Hans Reitzels Forlag: p. 92-103 (KP)

Mht. retskilder anvendes netbaserede kilder, herunder www.retsinfo.dk, www.socialjura.dk, www.ast.dk, www.ombudsmanden.dk, www.sm.dk, www.coe.int

Forberedelse af seminar

1. DECEMBER Program

9.00-12.00 Viden, praksis og forskningsmetoder: Hvordan kommer forskning ud til praktikere og

19

Master i vidensbaseret socialt arbejde

12.00-13.00 13.00-15.30 15.30-16.30

hvilke mekanismer bruges på at sprede viden om rapporter og kontrollerede forsøg? v/ Ulla Haahr, SFI (Gæsteforelæser) og Frank Cloyd Ebsen FROKOST Sociale problemer: Det samfundsmæssige og sociale grundlag for vidensbaseret socialt arbejde: Risiko, tillid, refleksion og refleksiv inklusion / Maria Appel Nissen

Der sættes fokus på relationen mellem socialt arbejde, vidensproduktion og refleksionen over sociale problemer og grundlaget for inklusion/eksklusion. Hvordan kan/skal det socia-le arbejde forholde os til samfundets forventninger til effektivitet i løsninger og kravet om at begrunde handlinger i viden? Der gives en teoretisk diagnose af og refleksion over ud-fordringerne for socialt arbejde – og der gives en case vedr. aktuelle udviklinger i det socia-le arbejde, hvor der fokuseres på refleksion, ressourcer og løsninger. Casen stammer fra forskningsprojektet Menneskesyn i socialt arbejde – velfærdspolitikker, teknologier og vi-den om mennesket. www.menneskesyn.aau.dk. Er vi på vej mod en anden og mere reflek-teret form for socialt arbejde? Litteratur:

Nissen, M. A. 2010: Kapitel 8: Risiko, Tillid og Refleksion. I: Nissen, M. A. Nye Horison-ter i socialt arbejde – en refleksionsteori: København: Akademisk Forlag: 213-229 (KP) (31 sider)

Nissen, M. A. 2010: Kapitel 9: Nye Horisonter. I: Nissen, M. A. Nye Horisonter i socialt arbejde – en refleksionsteori: København: Akademisk Forlag: 231-254 (KP) (23 sider)

Evaluering af modulet v/ Maria Appel Nissen

2. DECEMBER Program

9.00-15.00/16.00

Praksisseminar: Udvikling af vidensbaseret socialt arbejde Vi inviterer de studerendes arbejdsplads og/eller projektsamarbejdspartnere i praksis til et seminar. Formålet med seminaret er at dele perspektiver på vidensbaseret socialt ar-bejde, professionsviden og praksisnær forskning gennem faglige oplæg samt formidling af de studerendes forandrings/udviklingsprojekter. Der udarbejdes forud for dagen et program i samarbejde med de studerende som rum-mer faglige oplæg, studenteroplæg, workshop osv.

Selvstudier og arbejde med forandringsprojekt

Færdigskrivning af opgave

DEN 4. JANUAR 2017

Aflevering af projektrapport

Projektet uploades på Moodle senest kl. 12.00.

Eksamen fredag den 20. JANUAR, 2017 KØBENHAVN