KØD, ILD OG JAGT SKABTE MENNESKET

Nummer 2-2014

I HELE VERDEN!

DU KAN

JAGE GRATIS

2NUMMER

VERDENSNYHED SUPER 8FRA ZEISS

Magasinet Mit Jagtblad påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret .Alt materiale lagre digitalt og kan finde anvendelse i markedsføring.

Magasinet Mit Jagtblad er helt gratis for læserne. Det financieres gennem annoncer og sponsorater. I bladet linkes der til producenter, distributører, butikker og forskellige arrangører

REDAKTØRJens Ulrik Høgh, som altid er meget interesseret i feed-back og gode ideer til kommende artikler! juh@zone375.com

ANNONCERGitte Bach Høgh, er ansvarlig for annoncering. Er du interesseret i de mange muligheder, så tøv ikke med at kontakte hende på (+46) 765 67 07 13 eller gitte@arsenalet.com

©

Hjælp os med at udbrede bladet Like og del!

s68Kirgisistan

F O T O S I M O N K B A R R

INDHOLDNummer 1-2014

Leder .........................................................................s4-5Under en smuk grå himmel ........................... s8-17Jagten gjorde mennesket til menneske ..s18-22Mesteren - John Moses Browning .............s24-37Test: 4stablestick skydestok ............................... s38 Verdensnyhed: Zeiss V8 .................................s40-44 To dage på grænsen .......................................s46-56Gratis jagt i hele verden ................................s58-59Test: Mauser M12 Extreme ...........................s60-64Test: Bullseye Target Camera ............................. s66I 3756 meters højde ........................................s68-85 Godt grej .............................................................s84-87 Zululands sorte prins .................................. s88-101Minus 27 på fjeldet .....................................s102-109Mad: HardCORE kokken ............................s110-115 Mad: Vildtculotte .........................................s116-117 After Hunt med Lundén..............................s118-120 Nyheder fra Sako ....................................................s121 Næste nummer ...........................................s122-123

s68

Bedre sent end aldrig.... Kun tre korte og ganske hektiske uger efter vort første nummer, kan vi nu udgive Mit Jagtblad nummer 2. Denne gang endnu større og flottere end nummer 1 og der er masser af nye tiltag i støbeskeen.

Kan du lide, hvad vi laver, så gør os den tjeneste at fortsætte med udbrede kendskabet til vort nye medie blandt alle jagtinteresserede venner og be-kendte i din omgangskreds. Jo flere læsere vi har, desto bedre blad kan vi lave.

Vi er i den seneste tid blevet opmærksomme på, at ikke alle vore læsere er bevidste om alle mu-lighederne med dette elektroniske medie, så lad mig hurtigt nævne nogle få. Når du læser bladet på skærmen, skal du sikre dig, at du ser det i fuld skærm. Det åbner for alle de hyperlinks i artikler og annoncer, du kan klikke på for at komme direkte videre til relevant indhold på nettet. Du aktiverer fuldskærmsvisning ved at klikke på det lille ikon med to små pile i nederste højre hjørne af skærmen. Ser du det ikke, er du muligvis allerede i fuldskærmsvisning.

Når du bladrer igennem bladet på piletasterne, ser du et helt opslag ad gangen og teksten er næsten ulæseligt lille. Klik et hvilket som helst sted på opslaget og du zoomer ind på indholdet og kan bevæge dig rundt på siden. Klik igen og du zoomer ud og kan atter se hele opslaget

Vort første nummer blev åbnet mere end 20.000 gange på tre uger. Altså Danmarks næst mest cirkulerede ”jagtblad” fra starten. Vi regner med, at dette nummer vil nå ud til mindst 40.000 jægere og i sidste ende forventer vi at levere gratis jagtblad til mindst 60-70.000 jagtinteresserede danskere.

Jens Ulrik Høgh juh@zone375.com

LEDEREN

En god start...

En god start...

En ny standard for lysstyrke

Oplev den optiske revolution:

Nye VICTORY HT med 95% lystransmission.

Det optiske koncept i de nye Victory HT produkter maksi- merer lysstyrken og giver fantastiske lysreserver langt ind i skumringen. Det mindste og mest lysintense center- lyspunkt på markedet ligger i 2. billedplan og dækker målet minimalt.

Den nye kuglebanekompen-sator ASV+ gør justeringen af sigtet på forskellige afstan-de enklere end nogensinde (tilbehør).

Tilsammen giver alle disse egenskaber en bedre og mere effektiv sigtekikkert!

Nye V ic tor y HT. Det mest lysstærke kikker ts ig te fra Car l Zeiss

2•3

T E K S T O G F O T O J E P

Vi havde ligget på maven og ventet over en time. Vi havde stadig ikke set skyggen af en gås. På sædvanlig uhøvisk vis var vi derfor ved at udtrykke vores tvivl om

Gåsemesterens evner, da han brat afbrød os. – Nu kommer de første!

Under en smuk grå himmel

Gåsejagt

2•3

Under en smuk grå himmel

Gåsejagt

Forventningerne steg mens den smalle kile af store fugle langsomt nærmede sig. Gæssene

havde resterne af morgenrøden som baggrund, og spændingen steg i takt med, at fuglene kom nærmere.

Fra at være sorte prikker voksede silhuetterne langsomt, indtil fuglene kom så tæt på, at man kunne begynde at skelne detaljer med det blotte øje. Så var der 50 meter igen, så 30, så 20 og de kom stadig nærmere.

Vi blev imidlertid liggende. Disse fugle var blot var de første ”spejdere” inden hovedtrækket, men ofte tillige dem, som satte kursen for resten af de

mange gæs, som ville komme. Vi havde derfor på forhånd af Gåsemesteren fået besked på absolut ikke at skyde. I stedet skulle vi ved at iagttage disse første fugles rute konstatere, om vi nu også var helt korrekt placerede.

Med de meget korte skudhold, der er en helt nødvendig forudsætning for en effektiv - og dermed etisk forsvarlig - gåsejagt, er placering, dækning og korrekt brug af lokkere alt afgørende faktorer.

Vi lå alle på maven og mobiliserede alle kræfter for at modstå fristelsen til at dreje hovedet og kigge direkte op på de store fugle, som passerede

G Å S E J A G TMAGASINET

Mit Jagtblad

Gåsejagt

kun 10 -15 meter over os. Det var kun yderkanten af flokken, som havde passeret hen over os – mere præcist hen over Gåsemesteren og undertegne-de, som udgjorde højrefløjen af ”skyttekæden”. Dermed havde gæssene valgt at komme ind lidt til højre for højre for den ”landingsbane”, som vi med vores mange lokkere her midt på stubmarken havde forsøgt at gøre så indbydende som muligt. Men Gåsemesteren erklærede, at det var så tæt på, at vi ikke skulle flytte både skjul og lokkere, før der var kommet tilstrækkeligt mange fugle til en sikker konstatering af, om vi var lå en smule fejlplacerede eller ej.

INDEN DAGGRY HAVDE vi været ude for at op-stille lokkerne og lave skjul til os alle fire.

Gåsemesteren er ubestridt den mest erfarne gåsejæger blandt os, og har via hårdt arbejde ab-solut gjort sig fortjent til sin titel. Af samme grund blev lokkerne stillet op under hans kyndige ledelse. Mens Gåsemesteren og Johan foretog de sidste finpudsninger af formationen af lokkere, blev Gård-manden og jeg beordret til at lave skjulene.

Efter hveden var høstet, lå der stadig brede bånd af halm fra mejetærskeren tilbage på stubben. Afstanden mellem båndene var imidlertid for

t

G Å S E J A G T

Gåsejagt

stor til, at alle fire jægere ville kunne bruge dem til skjul. Skytterne på yderfløjene ville herved få for lange skudhold. Derfor etablerede vi to ekstra striber af halm imellem to eksisterende bånd fra mejetærskeren.

Gæs er sky fugle med et godt syn, og det er der-for vigtigt ikke at skabe større ændringer i landska-bet end højst nødvendigt. For en sikkerheds skyld havde vi derfor medbragt halm i sække til de to midterste skjul. Gåsemesteren inspicerede med en streng mine vores kreationer.

- Man er ikke ordentligt dækket, før gæssene lander mellem lokkerne! De midterste skjul er for små og smalle!

Hvis man vil skyde mange gæs, argumenterer man ikke med sagkundskaben, så Gårdmanden og jeg kørte hastigt op i den anden ende af marken for at hente mere halm. Nu skulle det gå stærkt, inden de første gæs dukkede op. Efter at have smidt hal-men af, kørte Niels pickuppen tilbage og om bag hegnet, mens jeg sprang rundt og fordelte halmen. Til slut satte jeg de dertil bestemte lokkegæs op foran hvert skjul, fordelte patronæskerne imellem os, og gemte dem under de fire ”halve” gæs. Vi var klar.

GÅSEMESTEREN KOMMANDEREDE os ind under halmen og inspicerede hvert skjul, inden han selv krøb under sit eget bånd af halm. Vi lå nu i en svag bue omkring spidsen af det tre-kantede landingsfelt, som var opstillet med lokkerne. Mens vi ventede på de før-ste gæs fik vi parolen fra Gåsemesteren.

Jo mindre vi viser os, desto flere chancer får vi. Derfor er der ingen, som rejser sig før der bliver råbt ”nu” – uanset hvor oplagt en chance, der måtte byde sig. Hvis der kommer en enkelt eller to fugle, fulgt af en flok længere bagude, venter vi, så flere

eller alle skytter får en chance.Når der kommer fugle, skyder vi, som vi er place-

rede. Kommer der eksempelvis op til fire fugle fra venstre, skyder kun de to mand på venstrefløjen, mens vi andre blot holder os klar til at hjælpe i til-fælde af en anskydning. Kommer der en flok med mange gæs, skyder yderste mand til højre på de to yderste gæs til højre. Næste mand skyder til de to gæs til venstre herfor og så fremdeles.

Tomme patronhylstre og deres blanke kapper er unaturlige elementer, som ikke må flyde rundt om skjulet. Gem dem under den lokker, der af samme grund er placeret foran jer.

Kun hvis den første gås styrter hovedkuls og dødskudt mod jorden, må der doubleres. Er første gås vingeskudt eller falder den baglæns nedad, skal der skydes til samme fugl en gang til. Ellers skal vi ud at løbe efter anskudte fugle, og så bliver vi synlige og ødelægger mange gode chancer.

Dødskudte fugle, som ligger på ryggen eller i en anden unaturlig stilling, skræmmer nye gæs bort. Når der bliver en passende pause i trækket siger jeg til, hvorefter alle mand springer op, løber ud og hurtigst muligt henter de døde fugle, for derefter at lægger dem op som lokkere i ekspresfart. Jo hur-tigere vi får det gjort, desto flere nye skudchancer får vi. Knæk og bræk!

ERFAREN MAND ER god at gæste, og Gåsemes-terens parole mindskede sandelig ikke forvent-

ningerne. Tilbage var bare at vente. Men tiden gik, og intet skete. Da Gåsemes-teren i dagene før havde holdt marker-

ne under observation for at finde de foretrukne fourageringssteder, havde de første gæs indfundet sig ved femtiden om morgenen.

Nu var klokken blevet seks, og den første gås havde endnu ikke havde vist sig. Vi almindelige dødelige begyndte derfor at tvivle lidt på, om der

V I A L M I N D E L I G E D Ø D E L I G E B E -G Y N D T E A T T V I V L E L I D T P Å O M

D E R V I L L E K O M M E N O G E N . . .

G Å S E J A G TMAGASINET

Mit Jagtblad

overhovedet ville komme nogen. Men Gåsemeste-ren var klippefast.

De skal nok komme! Lig stille og hold kæft!I egen interesse adlød vi første halvdel af kom-

mandoen, mens det kneb mere med den anden. Vi mobbede Gåsemesteren det bedste vi havde lært, og kom med vandede vittigheder som følge af en blanding af utålmodighed og forventning.

Jeg spurgte således Gårdmanden, om han vidste hvorfor de hjemme hos Mesteren altid tog sko og strømper af Juleaften? Gårdman-den var straks med på den.

Ja da! Der skal jo gås på bordet!

Nu kan den slags fugle jo heldigvis fås i hande-len op til højtiden, trøstede Johan.

Gåsemesteren værdigede ikke vores spydige kommentarer med et svar.

Inden længe fik han da også ret i, at der kom gæs. Mere ret end nogen af vi andre nogensinde havde drømt om. Bare et par minutter efter kunne vi høre en liflig koncert af gakkende gæs nede fra søen. Vores snak forstummede, da han bjæffede, at nu kom de første.

LIGE SIDEN JEG BEGYNDTE min jagtlige kar-riere i Vejlerne, har der lejlighedsvist stået gæs på menuen. Gennem årene har jeg skudt gæs en del gange. For det meste en grågås i ny og næ, samt en og anden Canadagås fra motorbåden. Som ved så megen anden trækjagt var jeg de fleste gange vendt tomhændet hjem, og ofte tillige både kold og våd. Helt store dage havde jeg ikke oplevet, men et par gange har jeg haft held til at skyde mere end en håndfuld. På den største dag hidtil, havde jeg været banemand for syv gæs. Men jeg var slet ikke forberedt på det, der skulle ske.

Grågæssene kom væltende ind fra søen. Først i små klynger på op til en snes stykker, som senere blev afløst af flokke på op mod måske hundrede

fugle. Og de ikke bare kom. De blev ved med at komme, og de ville bare ned mellem lokkerne.

Den første flok på fire styrede lige mod landings-banen. Vi ventede på ordren. Det virkede som om, at den aldrig ville komme. Først da gæssene blot manglede et par meter i at være lodret over os, lød råbet:

- Nu!Vi sprang op på knæ, og sekunder efter tumlede

alle fire gæs dødskudte til jorden. Kun Gåsemes-teren fik ikke nogen skudchance, hvorfor vi naturligvis drillen-de skamroste hans tilbageholdenhed.

Inden vi kunne nå at hente gæssene ind, var de næste fugle på vej. Denne gang en større flok, og der faldt seks gæs. To havde ikke være døde, men hårdt anskudte i før-ste forsøg. Disciplinen havde været stor nok til, at begge skytter havde brugt deres andet skud til en sikring af, at arbejdet var gjort helt færdigt.

- Husk at I ikke skal holde på kroppen, men koncentrere jeres blik på hovedet eller helst øjet af gåsen når I skyder, lød det fra mesteren.

Af nogle gamle lærebøger fremgår det, at man med fordel kan vente til gæssene er passerede og så skyde dem i bagskud. Det er efter min mening lodret forkert. I bagskud yder fjerdragten gan-ske vist mindre modstand, men til gengæld skal haglene passere både indvolde og kråse for at nå de vitale dele, og det stiller store krav til gennem-trængningsevnen. Desuden øges afstanden ved et eventuelt fangstskud. Afgiver man derimod spids-skud, er både hoved, hals og de øvrige vitale dele tilgængelige. Ganske vist skal haglene ved krops-skud trænge igennem fjer og brystmuskulatur for at nå hjerte og lunger, men med store stålhagl og tilstrækkelig høj udgangshastighed er dette ikke noget problem.

K O N C E N T R E R J E R E S B L I K P Å H O V E D E T E L L E R H E L S T Ø J E T A F

G Å S E N N Å R I S K Y D E R !

t

G Å S E J A G T

FLERE OG FLERE GÆS fyldte luften, og stadig flere fugle kom imod os fra en bred bue ned langs søkanten. Vi skød flere gæs, men inden længe begyndte de at tøve og skifte kurs i stedet for at komme lige mod landingsbanen. Gåsemesteren konkluderede, at de døde fugle lå så unaturligt, at det fik de øvrige gæs til at ane uråd.

Vi henter ind!Selvom der stadig var gæs i luften sprang vi alle

op som små gazeller og hentede døde fugle ind. De blev med lynets hast langt an i halmen, så det så ud som om de fouragerede.

Efter få minutter var der atter gæs på vej ind. Og nu så vi for alvor forskellen mellem de nok så livag-

tige lokkere, og den ægte vare. Om det er farvespil-let eller noget helt andet, aner jeg ikke, men jo flere døde gæs, vi stillede op, desto mere villigt slog de levende på lokkerne.

Der kom gæs. Ikke i hundredvis, men i tusindvis – alle på vej ind for at fouragere på de omkringlig-gende stubmarker. Det var naturligvis ikke alle flok-kene, der kom ind over vores lokkere. Men de, som gjorde, ville bare ned.

Flere gange lod vi mindre grupper af gæs flyve, fordi der var en flok på vej ind bag dem. Men til min store overraskelse landede den næste gruppe på fire gæs midt mellem lokkerne, hvor de straks be-gyndte at fouragere mindre end ti meter fra os. Et

G Å S E J A G TMAGASINET

Mit Jagtblad Gåsejagt

fuldendt bevis på Gåsemesterens evner.Måske er det en efterrationalisering, men det

var som om overraskelsen stod malet i ansigterne på de fire gæs, da vi kort efter sprang op og skød til fuglene i flokken bag dem, som også gakkende lagde an til landing. Ikke en af os blev fristet til at skyde på de fire oplyvende gæs, selvom jeg ikke kan sværge på, at jeg under andre omstæn-digheder altid ville kunne udvise samme grad af disciplin.

PÅ GRUND AF GÅSEMESTERENS erfaring og grundige forberedelser, havde vi meget få an-skydninger. De fleste var fugle, som tilsyneladende

havde været dødskudte, men som alligevel rejste sig op med en brækket vinge og løb bort. Her var der ingen pardon, den skyldige måtte op og aflive uanset hvor mange gæs, der var på vej ind – fulgt af lidet flatterende bemærkninger fra de øvrige jægere.

Vi registrerede kun tre gæs, som fløj videre med hagl i kroppen, og vi holdt derfor nøje øje med, hvor de gik ned. Det lykkedes med hundene at finde de to, mens vi måtte opgive den sidste, som landede i et stort rørskovområde. Hvor hårdt den var ramt vides ikke, men erfaringen viser, at når en let anskudt gås først vandet, kan ingen hund svøm-me den ind. t

G Å S E J A G TGåsejagt

Vores høje træfprocent skyldtes ikke, at vi fire er bedre skytter end så mange andre, men alene det faktum, at skudholdene kunne gøres så korte, som tilfældet var. En gås, som kommer lavt, spidst og er mindre end 15 meter borte, er ikke et særligt vanskeligt mål, og et haglskud er meget effektivt på denne afstand.

De mange skudchancer lærte os tillige hurtigt at undgå ”samskydninger”, men i stedet at udnytte vores chancer optimalt. Ved en lejlighed kom der således en flok på syv gæs direkte ind mod os.

Sekunder efter der blev råbt ”Nu!” lå de alle syv på jorden foran og bag os.

Syv gæs i otte skud – det er sgu da helt OK, råbte jeg.

Jeg nåede ikke at afgive mit andet skud, lød det fra Gå-semesteren.

Han høstede dog ikke nogen medlidenhed af den grund.

Til gengæld viste han sit format både når det gælder overblik og skydefærdighed, da en af vi andre kom til at anskyde en gås i et forsøg på at dublere. Den hentede Gåsemesteren stendød ned på noget, jeg vil tro var den anden side af 35 meter.

EFTER DEN FØRSTE TIME var der lavvande i pa-tronæskerne. Jeg er en gang tidligere i mit liv løbet tør for patroner. Det var under en motorbådsjagt, hvor der var syv timers sejlads hjem, og her svor jeg en dyr ed om aldrig at stå i den situation igen – selvom jeg ofte bliver drillet med alle de patroner, jeg altid slæber med mig. Ulykken var derfor ikke større, end at vi havde et reservelager med 200 patroner gemt i halmen et stykke bag os. Man kan aldrig vide, hvordan en gåsepremiere forløber, og jeg vil hellere forslæbe mig ti gange end sidde med en tom bøsse, den måske eneste gang i livet, hvor gæssene bare bliver ved med at vælte ind. Næste gang de andre sprang op og hentede fugle ind, pi-

lede jeg derfor bagud, hentede kassen og fordelte patronerne ligeligt mellem os.

Når man på en jagt får lige mange patroner udleveret, har alle per definition haft lige mange chancer, når kasserne er tomme. Denne enkle for-delingsmetode bruger vi ofte, når vi skyder i pulje på eksempelvis klapjagt, for metoden har tillige den disciplinerende effekt, at man ikke så let i kam-pens hede fristes til at afgive skud, som man ikke er helt sikker på.

Som timerne gik, faldt der mange gæs. Faktisk skød jeg den dag mange flere gæs, end jeg tilsam-men hidtil havde nedlagt hele mit liv.

Men pludselig var det forbi. På trods af, at vi denne dag ut-vivlsomt kunne have etableret en eller an-den rekord i antallet af nedlagte gæs, viste Gåsemesteren atter

sit format. Selvom der stadig var hundredvis af gæs i luften, og selvom de stadig slog villigt på lokker-ne, lød det til sidst:

- Så har vi skudt nok! Vi pakker sammen! Umiddelbart følte jeg et kort stik af skuffelse, op-

hidset som jeg var af spændingen ved de mange skudchancer og de gæs, som var på vej ind i dette øjeblik. Men straks efter indså jeg, at beslutningen var helt rigtig. Ligeså rigtig som Gåsemesterens be-slutning om, at der på dette fremragende terræn kun holdes to gange to dages gåsejagt per sæson.

Heldigvis er vores hukommelse indrettet såle-des, at vi hurtigt glemmer de mange dage, hvor man vendte kold, våd og tomhændet hjem.

Derimod vil vi alle fire næppe nogensinde glem-me denne morgen med Gåsemesteren.

V I H A R U T V I V L S O M T E T A B L E R E T E N E L L E R A N D E N

R E K O R D I A N T A L L E T A F N E D L A G T E G Æ S

n n

G Å S E J A G TMAGASINET

Mit Jagtblad

G Å S E J A G T

Gåsejagt

Ny forskning viser, at menneskets hjerne er udviklet på baggrund af kød, ild og jagt...

T E K S T O G F O T O J E N S U L R I K H Ø G H

2•3

JAGTEN, NATUREN OG SAMFUNDET

Jagt gjorde mennesket til menneske

Af og til støder man i jagtdebatten på folk, som stiller spørgsmålstegn ved, om det er naturligt

for mennesket at gå på jagt. Er vi i virkeligheden er en art, der fra naturens hånd er skabt til at leve ve-getarisk, men som – af temmeligt uigennemskue-lige årsager – er begyndt at supplere plantekosten med døde dyr?

DE SENERE ÅRTIERS forskning i menneskets udviklingshistorie har kastet et nyt lys over vore tidlige forfædres kostvaner og de nye opdagelser har resulteret i nogle ganske opsigtsvækkende konklusioner.

De ældst kendte slagtemærker på dyreknogler er mere end 2 mio. år gamle. Det betyder ikke, at vi kun har spist kød i 2 mio. år men derimod, at vi har gjort det i mindst 2 mio. år – visse fund antyder, at vi begyndte for mindst 3,4 mio. år siden! Mere end 100.000 generationer af vore forfædre har dermed haft indslag af kød i deres kost.

Hvordan vore fjerne forfædre i Afrika helt præ-cist skaffede kødet er uklart, men videnskaben er enige om, at mennesket sandsynligvis tilfredsstille-de sin tidlige kødappetit som ådselsæder. Dette

underbygges af, at de tidligste stenredskaber var simple skærende værktøjer, som ikke umiddelbart er egnede til jagt. De første simple jagtvåben, vi kender til, er kun ca. 500.000 år gamle. På dette tidspunkt gik vore forfædre altså med sikkerhed på jagt, men det er både muligt og sandsynligt, at de i en forudgående lang periode har benyttet sig af mere primitive jagt- og fangstmetoder, som kunne bringe dem tæt nok på deres bytte til at dræbe det med mere primitive våben. En stor del af de førom-talte slagtemærker på knogler underbygger dette, da mærkerne ofte sidder på kødsiden af knoglerne, hvilket antyder, at mennesket kom til fadet før de vilde dyr og derfor med al sandsynlighed selv hav-de nedlagt byttet.

EN AF DE JAGTMETODER, som formentlig har været anvendt af vore tidligste forfædre, er udmattelsesjagt, hvor jægeren til fods forfølger sit bytte til det kollapser af udmattelse. Denne jagtform er frem til nutiden blevet praktiseret af bl.a. San-folket (også kendt som buskmænd) i det sydlige Afrika.

Mindst lige så vigtig for menneskets udvikling

t

2•3

Jagt var omdrejningspunktet for menneskenes liv i størstedelen af vor udviklingshistorie. Danske fund tyder på, at trofæerne også dengang blev værdsat.

er tidsrummet, hvor vi har behersket ilden og der-med haft evnen til at tilberede vor mad. Tilberedt mad indeholder nemlig mere tilgængelig næring end rå kost og muliggør et langt bredere udbud af råvarer. Igen kan forskningen kun give os en mi-nimumsperiode svarende til alderen af de ældste tegn på kontrolleret anvendelse af ild. P.t. taler man om mindst 800.000 år med stegt kød på menuen – formentlig meget længere.

DET MODERNE MENNESKE – vor egen art ho-mo sapiens - er kun omkring 200.000 år gammelt. Vi har med andre ord gået på jagt og tilberedt byttet over ild, siden vi opstod som art. Vores krop er derfor 100% tilpasset den blandede kød- og grøntsagsdiæt, vi har indtaget gennem hele vor arts udviklingshistorie. Faktisk kan vi ikke overleve på naturlig vis uden kød – eller mere specifikt uden B12 vitamin, som i en stenalderdiæt kun findes i animalske produkter. Mangel på B12 fører bl.a. til skader på nervesystemet og i sidste ende døden. Børn rammes betydeligt hårdere end voksne, fordi kroppen lagrer og genbruger B12 i mange år, men børn vokser og skal derfor bygge ”lageret” op. Af samme grund findes der ingen naturfolk, som har levet vegetarisk gennem generationer – de ville simpelthen uddø på grund af bl.a. B12-mangel, hvis de prøvede. Derimod findes der naturfolk – f.eks. eskimoerne – som har tilpasset sig en lokal diæt, som består næsten 100% af animalske føde-varer.

Men der er andre og betydeligt mere interes-sante følgevirkninger af vore forfædres bemærkel-sesværdige skifte fra en ren vegetarisk kostplan til et menukort, som også inkluderede røde bøffer. Faktisk er der meget, der tyder på, at netop kødet og ikke mindst jagten på kødet er det, som har formet mennesket som art og dermed er den primære årsag til, at vi adskiller os så meget fra klodens øvrige arter. Teorien er ikke ny, men på det seneste er der – så at sige – kommet mere kød på...

I EN VIDENSKABELIG undersøgelse, der blev offentliggjort i efteråret 2012, slog en international forskergruppe fast, at hjernestørrelsen hos for-skellige arter af primater generelt er proportional med kropsstørrelsen. En markant undtagelse er mennesket, som har en betydeligt større hjerne set i relation til vor kropsstørrelse end alle de andre primater. Det er dog ikke kun på vægtskålen, at vi overgår de andre store aber – f.eks. rummer en menneskehjerne cirka tre gange så mange neuro-ner (hjerneceller) som en gorillahjerne.

Det er da også netop vor hjerne, som primært adskiller os fra resten af dyreriget. Herunder fra gorillaen, som vi stadig deler mere end 98% af vore gener med i dag – cirka 10 mio. år efter at vor udvikling som arter gik i hver sin retning. Det er hjernen, som mere end noget andet har formet mennesket på godt og ondt.

Men udviklingen er ikke tilfældig – menneskets hjerne begyndte at vokse dramatisk, da mennesket fik smag for kød og det bidrog yderligere til ud-viklingen, da vi lærte os at beherske ilden og på den måde få mest muligt ud af føden. Hvorfor?

Alt tyder på, at det var en selvforstærkende proces. Da mennesket satte kødet på menuen, fik vores forfædre et betydeligt kalorieboost i kosten. Kød indeholder nemlig langt mere energi end tilsvarende mængder plantekost. Kalorierne var en forudsætning for udviklingen af en større hjerne – simpelthen fordi en relativt stor hjerne kræver betydeligt flere kalorier end en rå vegetarisk diæt kan forsyne os med under naturlige forhold.

Menneskehjernen bruger 20% af vores samlede energiforbrug, når vores krop er i hvile. En goril-lahjerne bruger kun 10% af energien under sam-me omstændigheder. Hvis gorillaen skulle forsyne en hjerne af menneskelige dimensioner med ener-gi, så skulle den anvende 2 timer mere om dagen til fødesøgning.

Da gorillaen allerede bruger 8 af tropedøgnets 12 lyse timer på at finde mad, har arten hverken haft tid til – eller behov for – at udvikle en større t

J A G T G J O R D E M E N N E S K E T T I L M E N N E S K EMAGASINET

Mit Jagtblad

Udmattelsesjagt er formentlig en af de ældste jagtformer mennesket har benyttet sig af. Se det fascinerende klip fra BBC om jagtformen her.

Små skæremærker på fosillerede knogler afslører vores forfædres kødspiseri. At mærkerne sidder på ”kødsiden” af knoglerne viser, at men-nesket kom til fadet før rovdyrene. Mennesket har jaget i milioner af år!

Avancerede våben som bue og pil er formentlig mindre end 100.000 år gamle.

J A G T G J O R D E M E N N E S K E T T I L M E N N E S K E

hjerne på basis af ren planteføde.Men kalorierne i sig selv fører naturligvis ikke til

større hjerner, selv om energien i kosten er en nød-vendig forudsætning for udviklingen. Hvad der re-elt gjorde vore hjerner større gennem titusinder af generationer, var tilværelsens daglige udfordring-er – herunder i særdeleshed jagten. Mennesket var ikke udstyret med naturlige våben såsom tænder og kløer, men kunne kompensere for dette med fremskreden intelligens som muliggjorde avance-ret kommunikation, veludviklet samarbejdsevne og evnen til at fremstille værktøj – herunder jagt-våben. Intelligens var nødvendigt for overlevelse, så de intelligente overlevere var dem som gav generne videre til næste generation.

Det var klassisk darwinisme – survival of the fittest: Vore voksende hjerner gjorde os til bedre

jægere. Den øgede mængde kød, vi skaffede på denne måde, muliggjorde udviklingen af større hjerner....som gjorde os til bedre jægere osv, osv.

At dømme ud fra de spor, vore jagende for-fædre har efterladt, er der intet der tyder på, at nutidens europæere adskiller sig væsentligt fra menneskene, som jagede rensdyr i det sydlige Skandinavien, da isen trak sig tilbage for cirka 15.000 år siden.

Vi fødes altså stadig med en krop og et sæt in-stinkter som gennem titusinder af generationers evolution er tilpasset et liv som jægere og samlere. Det er derfor ikke særligt mærkværdigt, at mellem 96 og 98 % af befolkningen i den vestlige verden er kødspisende og der er intet nyt i, at mennesket jager og æder vilde dyr. Jagten ligger i men-neskets natur.

Menneskeheden har i meget begrænset omfang eksperimenteret med at leve som ve-getarer i historisk tid. Som regel med indslag af mejeriprodukter, æg og/eller fisk i kostplanen, hvilket rent ernæringsmæssigt muliggør en så-dan kostplan. Veganisme (som udelukker alle former for animalske produkter) fører derimod til alvorlige mangelsygdomme.

Kød gjorde det muligt for mennesket at sprede sig til koldere klimazoner, som ellers ville være ubeboelige – herunder Nordeuropa. Ild - og muligheden for at tilberede maden - udvidede fødegrundlaget og frigav en masse næringsstof-fer. Jagt var omdrejningspunktet for menneske-nes liv i størstedelen af vor udviklingshistorie.

n n

J A G T G J O R D E M E N N E S K E T T I L M E N N E S K EMAGASINET

Mit Jagtblad

J A G T G J O R D E M E N N E S K E T T I L M E N N E S K E

VX-R SIGTEKIKKERTER

HG Agencies Tlf. 20 15 97 34 henviser til nærmeste forhandler.

Kæmpe succes!

VX-RAllerede efter det første år er VX-R serien den mest købte Leupold sigte-kikkert nogensinde.

VX-R har belyst Firedot i diskret lystårn placeret på venstre side, Index matched lensystem coatning som giver suveræn lystransmission og helt naturtro farvegengivelse. Trykknaps op - og nedblænding, bevægelsessensor så lyset slukker efter 5 minutters ube-vægelighed og tænder når du igen berører riflen, nem 1 cm klikjustering og selvfølgelig med livsvarig garanti som på de øvrige Leupold Gold Ring produkter.

Fås i 1,5-4x20 - 2-7x33 - 3-9x40 - 3-9x50 - 4-12x40 eller 4-12x50

2•3

MESTERENDer er skrevet tykke bøger om snart sagt enhver

personlighed i jagt- og våbenverdenen. De fleste af disse digre værker er baserede på rigelige kilder – ofte direkte ”fra hestens mund”. Men når det kommer til en af de mest markante person-ligheder, er alt, hvad der er skrevet, baseret på andenhåndsviden – selv holdt han sig nemlig langt borte fra rampelyset. Dette er den utrolige historie om våbengeniet, der afskyede opmærksomhed og berømmelse.

DET ER LIDT UKLART, om det var den 21. eller den 23. januar 1855, at John Moses Browning så dagens lys for første gang. Det skete i den lille flække Ogden i den nyoprettede stat Utah. Hans dengang 50 årige far, Jonathan Browning, havde

ladet sig døbe ind i den relativt nye mormonske kirke 13 år tidligere og han havde fulgt med sine trosfæller til de nye territorier i vildmarken vest for det daværende U.S.A. i deres søgen efter et fristed, hvor de kunne dyrke deres tro uden for-følgelse. I byen Ogden havde han etableret en isenkræmmer- og bøssemagerforretning og taget sig en kone nummer to, som det var skik og brug for rettroende mormoner at gøre. John Moses var det ældste barn af det forhold og da faderen 21 år senere fik sit sidste barn med hustru nummer tre, talte søskendeflokken i alt 22.

Ogden var fuldstændigt isoleret fra omverden i John Moses barndom. Al transport ind og ud af by-en foregik med hestetrukken vogn ad lange farlige spor gennem vildmarken, hvor både lunefuldt vejr, t

2•3

MESTEREN

Winchester 1893

Denne model markerer fødslen af amerikaner-nes elskede pumpgun eller ”trombonebøsse” som danske jagtskribenter så smukt beskrev våben af denne type i mange år. John Moses Browning forfinede selv designet i flere omgange, han el-skede funktionspricippet og skød selv med denne våbentype på jagt og på lerduebanen. Millioner af andre fulgte hans eksempel og pump-guns har i mere end et århundrede været de foretrukne haglvåben i Nordamerika.

Model 1893 blev afløst af den næsten identiske take-down model 1897, der blev produceret frem til 1951. 58 år i produktion.

B R O W N I N G – M E S T E R E NMAGASINET

Mit Jagtblad

B R O W N I N G – M E S T E R E N

indianere og vilde dyr gjorde livet usikkert. Byens skole omfattede en enkelt lærer i et stort lokale, hvor børn i alle aldre modtog undervisning samti-digt. John Moses fik aldrig nogen anden uddannel-se end de 6-7 år i landsbyskolen.

Allerede som 6 årig begyndte John Moses at gå til hånde i sin faders værksted. Han hjalp også til i familiens garveri og måtte af og til se sig nødsaget til at deltage i fremstilling af mokkasiner og støvler. Men det var skydevåbnene, der fra tidlig alder hav-de fanget den unge Brownings interesse. Som 10 årig lykkedes det ham at flikke et brugbart våben sammen, som han gik på jagt med i området og i de følgende år udviklede han sin kunnen gennem stadigt flere og mere omfattende reparationer på kundernes våben.

I 1878 FIK DEN 23 årige John Moses, der nu stod for driften af værkstedet, en ide til en enkeltskuds-riffel. Han gik straks i gang med tegninger og modeller og stod blot 11 mdr. senere med en fuldt fungerende prototype imellem hænderne. Riflen var bedre en nogen anden enkeltskudsriffel på markedet og det stod klart for den unge opfinder, at riflen burde patenteres. Han havde dog ingen anelse om, hvordan patentprocessen foregik i praksis, så han henvendte sig til en leverandør af landbrugsmaskiner, som familien Brownings isenkræmmerforretning handlede med. Denne leverandør var så venlig at henvise til et rigtigt pa-tentbureau og i 1879 fik J. M. Browning patentet på denne riffel - hans første patent.

Brødrene Browning gik straks i gang med at fremstille den nye riffel og da den blev lagt frem i butikken solgte de på en uge 25 stk. á 25$. Succe-sen med det nye produkt inspirerede brødrene til at åbne en decideret jagtudstyrs- og våbenforret-ning.

Det gik for så vidt godt for John Moses i de følgende år, men han manglede kapital til alle de idéer han gik og bryggede på. Løsningen kom fra en uventet kant.

En dag i 1883 fandt en rejsende sælger for Win-chester et brugt eksemplar af Brownings riffel, som han straks købte for 15$. Han præsenterede riflen for Winchesters bestyrelse, der på blot en uge be-sluttede sig for at forsøge at købe produktionsret-tighederne til våbnet, som imponerede dem dybt. Det blev selveste Winchesters direktør T. G. Bennet, der blev sendt den lange vej vestpå. Hans mission var dels at forhandle produktionsrettighederne og dels at finde ud af, hvem der stod bag det totalt ukendte firma ”The Browning Company”.

Bennet ankom uanmeldt og fandt brødrene Browning i fuldt vigør ved maskinerne. Han gik direkte til sagen og forhandlede på forretningens disk en produktionskontrakt på plads, som blev underskrevet prompte. Browning gav Winchester de fulde rettigheder til sin enkeltskudsriffel for 8.000$ - en svimlende sum, der i nutidspenge modsvarer omkring 5.000.000 kr. Pengene åbnede helt nye muligheder for Brownings kreativitet.

NÅR JOHN MOSES arbejdede på sine opfindel-ser, stod han selv for processen fra idé til prototype. Han kunne meget vel lave nogle funktionsskitser og små træ- og papmodeller, men han skred i reglen hurtigt til fremstillingen af en fungerende prototype, som han dernæst udsatte for alskens prøvelser og decideret misbrug. Det var til tider problematisk at skaffe materiale og maskiner til værkstedet, så han måtte bruge, hvad han kunne få fat i. Bl.a. brugte han en hel del stålskrot, som han hærdede og varmebehandlede selv –en selv-lært kundskab, som han mestrede til perfektion.

Han var en flittig konkurrenceskytte – en af Utahs bedste trapskytter – og udnyttede med stor fornøjelse de righoldige jagtmuligheder omkring Ogden. Jagten gav ham en kærkommen mulighed for at stresse af efter lange arbejdspas – at ”få ren-set spindelvævene ud”, som han selv udtrykte det. Men turene i vildmarken var også en kærkommen lejlighed til at teste og forfine sine konstruktioner under virkelige forhold. Først når John Moses var

B R O W N I N G – M E S T E R E NMAGASINET

Mit Jagtblad

tilfreds med sin prototype, blev opfindelsen tegnet og patenteret.

Kort efter den første handel med Winchester var Browning klar med sit næste våben: En lever-action riffel. Han besluttede sig for selv at præsentere den for Winchester og rejste som 29-årig for første gang uden for staten Utah.

Winchester købte på stedet riflen for utrolige 50.000 $ De anså den ganske enkelt for værende verdens førende riffelkonstruktion! Den blev siden kendt som Winchester model 1886.

Et år senere leverede Browning det næste våben i rækken – et lever-action haglgevær – der blev

kendt som Winchester model 1887. På blot tre år havde Browning altså leveret tre unikke våbenkon-struktioner, der alle blev store salgssucces’er for Winchester.

SET I LYSET AF den kolossale medvind Browning havde, kan det virke besynderligt, at han i 1887 – netop som han for alvor var kommet i gang som opfinder – valgte at takke ja til en fuldtidsstilling som missionær for det mormonske trossamfund. Ikke desto mindre rykkede han teltpælene op for at missionere i staten Georgia i to år.

At hans opfindsomme hjerne muligvis også har tWinchester model 1887, en stor salgsucces for Winchester.

B R O W N I N G – M E S T E R E N

arbejdet med andet end Guds ord i tiden som missionær antydes af, at John Moses var mere pro-duktiv end nogensinde, da han i 1889 kom tilbage til sit værksted i Utah. Den ene konstruktion efter den anden så dagens lys og det skete i et hæsblæ-sende tempo. På et tidspunkt bad Winchester ham udvikle en ny lever-action riffel specifikt til kaliber .44-40 og lovede ham en bonus på 10.000$, hvis han kunne levere et færdigt design og en funge-rende prototype på tre måneder. Blot en måned senere blev prototypen på model 1892 leveret – og denne måned inkluderede vel at mærke både John Moses hjemrejse og forsendelsen af riflen. Han havde med andre ord udtænkt, fremstillet, afprøvet og forfinet denne nye konstruktion på bare 20 dage! Winchester gav ham 20.000$ for ulejligheden – de følte vel næppe, de kunne være andet bekendt?

Samarbejdet med Winchester gik strygende for begge parter. I perioden mellem 1883 og 1900 købte Winchester rettighederne til hele 44 forskel-lige våbenkonstruktioner. Ikke alle blev produce-ret, men de der gjorde, blev alle utroligt populære.

I år 1900 fik Browning patent på et rekylopereret halvautomatisk haglgevær, som han havde ofret sin hidtil største indsats på at udvikle. At få et au-tomatisk våben til at fungere med vidt forskellige haglladninger var ingen enkel opgave, men som sædvanligt var løsningen ikke desto mindre utro-ligt velfungerende og Browning var stålsat i sin tro på, at denne konstruktion ville blive en fantastisk succés. T.G. Bennet var imidlertid ikke af samme opfattelse og troede ikke på, at de konservative amerikanske jægere ville acceptere et kompliceret

automatisk våben. Han ville nødigt sætte det i pro-duktion. Da Browning, efter et par års tovtrækkeri om sagen, mødte op på Bennets kontor, forlangte han både produktionsstart og royalties – altså en sum penge for hvert produceret gevær. Dette resulterede i en blank afvisning og efter et kort skænderi tog John Moses sin prototype under ar-men og udvandrede, hvilket satte punktum for det frugtbare samarbejde mellem ham og Winchester.

BROWNING VILLE FOR alt i verden have sin nye opfindelse masseproduceret, så han aftalte et møde med direktøren for Remington, Marcellus Hartley, der må have oplevet det som en appel-sin i sin turban at få mulighed for et samarbejde med verdens førende våbendesigner. Skæbnen ville det imidlertid anderledes, for da Browning ankom til direktørens kontor, blev han modtaget af en chokeret sekretær, der kunne meddele ham, at Hartley var død af et hjerteanfald få minutter inden. Remington Arms Co. fik naturligvis nok at tænke på og J.M. Browning var ikke kendt for sin tålmodighed. Resolut tog han derfor sin prototype og sine tegninger og gik kort tid efter ombord på en damper med kurs mod Belgien. Hans nye våben skulle i produktion hurtigst muligt!

Et par år tidligere havde han solgt rettighederne til en lille automatpistol til den store belgiske fabrik Fabrique Nationale (F.N.). Pistolen var en stor suc-cés i Europa og fabrikken havde gentagne gange udtrykt ønske om et udvidet samarbejde. Nu fik de chancen med det nye haglgevær.

Belgierne tog imod chancen med kyshånd. Fabrikken, der var opført for at producere våben til det belgiske militær, gik ikke for godt. Et revolu-tionerende nyt produkt kunne være en vej ud af krisen. Browning understregede sin egen tiltro til sin konstruktion ved at afgive en forhåndsordre på

B R O W N I N G – M E S T E R E NMAGASINET

Mit Jagtblad

10.000 stk. til det amerikanske marked, kontrakten blev underskrevet og produktionen startede efter mindre end et år.

Modellen fik betegnelsen Auto-5 og var det før-ste fungerende halvautomatiske haglgevær. Det blev en enorm succés for F.N. og blev starten på et samarbejde, der varede til Brownings død. Det blev også starten for det selvstændige varemærke Browning, der den dag i dag er baseret på indkøb af våben fra diverse underleverandører. De 10.000 geværer til U.S.A. blev solgt på et år.

BROWNING KONSTRUEREDE ufortrødent vi-dere og der var ikke nogen våbentype, der undgik hans opmærksomhed. De første tyve år af hans vir-ke havde han primært helliget sig jagtvåben og re-volutioneret enkeltskudsriflen, lever-action våbnet og pumpgun’en såvel som både automatiske hag-lgeværer og rifler. Omkring århundredeskiftet blev

Browning Auto-5

Browning anså selv våbnet som sin største bedrift. Våbnet, der er rekylope-reret, var det første succesfulde halvau-tomatiske haglgevær nogensinde. De første forlod F.N. i sep. 1903. Modellen var i almindelig produktion frem til 1983 altså gennem en periode på 80 år. Den sidste, der forlod F.N,. havde serienum-mer 3.006.250. Remington producerede også dette våben under betegnelsen Model 11.

Auto-5 har den dag i dag et solidt ry for pålidelighed. Man kender med sikkerhed til eksemplarer, der har affyret mere end 1.000.000 skud!

t

B R O W N I N G – M E S T E R E N

Browning automatic

En dag på skydebanen i 1889 bemærkede Browning ved et tilfælde, hvordan græsset foran mundingen af en riffel bøjede sig for trykket af de udstrømmende krudtgasser. Dette gav ham idéen til at udnytte energien i disse gasser til en mekanisme, der selv kunne

udkaste det tomme patronhylster og kamre en ny patron. Allerede i 1890 fik han det første patent på et automatisk gasopereret våben og i de følgende to år fik han yderligere fire patenter i hus på forskel-lige automatiske mekanismer.

I 1895 var det første maskingevær klar og det

B R O W N I N G – M E S T E R E NMAGASINET

Mit Jagtblad

blev fulgt af forfinede konstruktioner i tiden omkring 1. verdenskrig.

Alle gasopererede automatvåben – nye som gamle - bygger i en eller

anden udstrækning på Brownings originale pa-tenter - herunder Brownings populære halvau-tomatiske riffel Browning BAR (Browning Automatic Rifle).

B R O W N I N G – M E S T E R E N

hans opmærksomhed mere og mere rettet imod fuldautomatiske rifler og automatpistoler. Også her blev hans indsats mildt sagt revolutionerende. Han opfandt egenhændigt både maskingeværet og au-tomatpistolen, som vi kender dem i dag, men som altid, var det amerikanske militær lidt langsomme til at få øjnene op for de nye muligheder.

Først da det stod klart, at U.S.A ville sende trop-per til de europæiske slagmarker i 1917, fik man travlt med en modernisering af våbenarsenalet og henvendte sig direkte til J. M. Browning. Man ønskede produktionsrettighederne til Brownings automatiske riffel (B.A.R.), hans tunge masking-evær og hans automatpistol i kaliber .45 ACP. De-suden bad man ham organisere produktionen og man tilbød ham en symbolsk sum for rettigheder og indsats. Der skulle imidlertid ikke herske tvivl om Brownings patriotisme og han accepterede på stedet med ordene: ”Gentlemen, if that suits Uncle Sam, it’s all right with me.” Da han i samme forbin-delse fik tilbudt rang af oberst, takkede han ligeså beslutsomt nej.

Brownings våben blev afgørende for den ameri-

kanske indsats både i 1. og 2. verdenskrig – faktisk er en del af dem fortsat i service hos verdens stær-keste militærmagt mere end et århundrede efter deres tilblivelse.

DA RØGEN NETOP havde lagt sig efter den store krig, kørte F.N. atter for fuld kraft og Browning Arms Co. voksede sig stadigt stærkere. John Moses lå i fast rutefart over Atlanten og håndterede dyg-tigt opgaven som leder for den ekspanderende virksomhed. Han var en elsket person på F.N., alle fra høj til lav havde den dybeste respekt for opfin-deren, bøssemageren og forretningsmanden Mr. Browning. Arbejderne omtalte ham aldrig som andet end ”Le Maître” – ”Mesteren”. Hans design-arbejde fortsatte ufortrødent og selv om tempoet dalede en anelse, var kvaliteten stadig uovertruf-fen. En del af hans konstruktioner blev produceret på begge sider af ”dammen” – i U.S.A fortrinsvis af Remington og Colt og i Europa af F.N.

John Moses’ teknisk begavede søn Val, havde i nogle år assisteret sin far og var siden flyttet per-manent til Liege i Belgien, hvor han koordinerede

Colt Model 1911

Indrømmet: Colt M1911 har ikke den store jagtlige relevans, men for fuldstædighedens

skyld fortjener den en lille omtale. Denne store pistol blev patenteret i 1911 og produktionen begyndte

året efter. Det oprindelige kaliber var .45 ACP og det amerikanske militær antog våbnet som tjenestepistol fra dets introduktion. Under de to verdenskrige produceredes millioner af den populære pistol og det var først i 1985 at våbnet blev afløst (af en Beretta) efter 74 års tjeneste for verdens største militærmagt. Byttet til den nye tjenestepistol var aldrig populært og siden har de fleste af elitekorpsene på ny skiftet pistoler – denne gang tilbage til Colt M1911! Old soldiers never die. Modellen produceres fortsat af en lang række producenter.

arbejdet på F.N. I november måned 1926 arbejdede man på at starte produktionen af J. M. Brownings seneste konstruktion: Et over and under haglgevær døbt ”B-25” eller ”Browning Superposed”.

John Moses havde for 61. gang taget turen til Belgien, denne gang i selskab med sin kone gen-nem næsten et halvt århundrede, Rachel. De rejste både for at følge produktionen af den nye kon-struktion og for at besøge deres søn Val.

Den 26. november 1926 var John Moses på arbejde på fabrikken. Pludselig fik han smerter for brystet og sank om. Kort tid efter var han død. ”Le Maître” havde fundet hvile på sit elskede arbejde – en pludselig men værdig afslutning på næsten 50 års revolutionerende udviklingsarbejde.

John Moses Browning efterlod sig en arv, der omfattede 128 patenter og mere end 70 forskellige våbenkonstruktioner. En stor del af disse produce-res den dag i dag – og mange vil mene, at en del af hans konstruktioner aldrig er blevet overgået. En helt igennem enestående bedrift, der savner indu-strihistorisk sidestykke.

Browning B-25

John Moses Brownings sidste konstruktion og den første over under der for alvor slog igennem kom-mercielt. Produktionen startede i 1927. Den simple og pålidelige konstruktion har altid haft et fantastisk ry blandt haglskytter. I dag er konstruktionen, der stadig lever i bedste velgående, fortsat en af de mest eftertragtede, hvilket afspejler sig i svimlende høje priser.

Oprindeligt var B-25’eren med dobbelt aftræk men Val Browning designede ret hurtigt den singletrig-ger, som våbnet er mest kendt med.

Det er meget muligt, at der siden hen er lavet o/u’ere, der fungerer lige så godt, men der er ingen der fungerer bedre! I år har B-25 indtil videre været produceret i 84 år. Intet tyder på, at den udfases i oversku-elig fremtid.

Det ydmyge værksted, hvor alle konstruktioner-ne blev udtænkt, håndlavet og testet.

B R O W N I N G – M E S T E R E NMAGASINET

Mit Jagtblad

Winchester 1894

Model 1894 var en videreudvikling af Brownings egen kon-struktion model 1892. Modellen kom til med introduktionen af det røgsvage krudt og den er siden blevet uløseligt forbundet med kaliberet, der blev udviklet i samme anledning: .30-30 Winchester.

Model 1894 er uden sidestykke den mest populære civile riffel-konstruktion nogensinde. Den blev produceret uafbrudt i godt 110 år i mere end 7.000.000 eksemplarer. Grunden til 94’erens succes ligger dels i dens simple og driftsikre konstruktion, dels i den perfekte timing i dens introduktion til markedet og dels i, at det er en af de mest handy riffelkonstruktioner nogensinde. Den er kort og den kan uden anst-rengelse bæres i en hånd, fordi den er til at gribe om. En klassiker der – ganske ufortjent - altid har haft et lidt blakket ry i Europa, hvor man med næserynken affærdiger konstruk-tionen som ”amerikansk” og tænker på dårlige westernfilm.

Kendte J. M. Browning jagtvåbenkonstruktioner

Winchester 1885 (enkeltskud riffel)Winchester 1886 (lever-action riffel)

Winchester 1887 (lever-action haglgevær)Winchester 1890 (pump-action salonriffel)Winchester 1892 (lever action riffel)Winchester 1893 (pump-action haglgevær)Winchester 1894 (lever-action riffel)Winchester 1895 (lever-action riffel)Winchester 1897 (pump-action haglgevær)Winchester 1900 (enkeltskud salonriffel)Browning Auto-5 (halautomatisk haglgevær)Remington model 8 (halvautomatisk riffel)Browning .22 Automatic (halvautomatisk salonriffel)FN .22 Pump-action (pump-action salonriffel)FN B-25 Superposed (over and under haglgevær)

B R O W N I N G – M E S T E R E N

En 2x2 skydestok som kan pakkes ned i en hvilken som helst kuffert, vejer omkring et halvt kilo, er støjfri og stabil at skyde fra - vi tog den franske skydestok 4Stablesticks med på jagt og skydebane

Jeg havde en 4stablestick med i kufferten til Afri-ka i oktober sidste år. På Etosha Heights skulle vi

skyde blue wildebeest til lion bait. Det skulle helst gå lidt stærkt. Vindforholdene var dårlige. Det var svært at komme tæt på de letskræmte dyr. Den før-ste skudchance til en ko opstod på 215 meter. Hun vendte skråt væk fra os og faldt efter en kort flugt for en kugle gennem toppen af hjertet afgivet fra skydestokken. Gnuerne flygtede og vi satte efter dem. Nogle minutter senere opstod chancen igen – igen en ko, denne gang på 198 meter og med bredsiden til. Skydestokken op. Bang. Slut. Kuglen sad igen i toppen af hjertet. Min PH Gideon lod sig rive med af stemningen og bad mig fælde en kalv som stod i højt græs længere ude. Jeg spurgte til afstanden – der var 279 meter. Vinden var stik imod os. Perfekt. Jeg tog sigte fra skydestokken der, hvor halsen møder kroppen og kalven faldt til jorden som ramt af lynet. Tre gnuer i tre skud fra skydestok

– ikke noget at klage over. Senere skød jeg zebra, bavian, red duiker og en gnu mere fra samme skydestok + en rå herhjem-me. Alle fældet i et skud – anlægget fra skyde- stokke af denne type (2x2) er så stabilt, at det næs-ten er usportsligt – og det gælder dem alle uanset fabrikat. Men 4stablesticks overraskede positivt – det er den første skydestok, jeg har haft, som er virkelig rejsevenlig. Det er rart at jage med sit eget grej! Se videoen fra skydebanetesten ved at klikke på billedet herover!

4STABLESTICK TESTT E K S T O G V I D E O J U H

4STABLESTICKS

Længde: 65 cm (adskilt)Vægt: 600 g.Cirkapris: 1600 krSkandinavisk distributør: Diana Jagtrejser Se mere - KLIK her!!!

SERBIENuNgaRN

fRaNkRIg

POLEN

Bukkejagt- en verden af JagToplevelser

Dianajagt i 40 år

• 3 dages jagt• 4 dages ophold

m/helpension

Pr. jæger kr. 7.985,- + fly til Beograd

Eksempel:.299,99gr bukkr. 1.425,-

ENgLaNDStærke bukke• 3 dages jagt 1:1• 4 dages ophold

med morgenmad• Flyrejse t/r samt lejebil

Pr. jæger fra kr. 12.990+ trofæfafgifter

Bukke/badeferie Balaton søen• 3 dages jagt inkl. jagt-

føring 1:1• 7 dages ophold i ferie-

hus m/egen forplejning• Ungarsk jagttegn og

jagtforsikring

Pr. jæger fra kr. 2.965,- v. 4 deltagere Ledsager fra 1675,-

• 3 dages jagt 2:1• 4 dages ophold

m/helpension• Afskydning af to bukke

op til 115 CIC point • Transport under jagten

Pr. jæger kr. 17.500,-

• 3 dages jagt (6 pürsch),

• Afskydning af 3 bukke uanset trofæstørrelse,

• 3 dages ophold med helpension

• Alle gebyrer, licenser

Pr. jæger kr. 10.995,- (+ kat. ”S” på nogle revirer)

• 3 dages jagt• 4 dages ophold

med helpension

Pr. jæger kr. 7.300,- v/3 jægere+ fly til Zagreb

Eksempel:.349,99gr bukkr. 3.562,-

kROaTIEN

Book 1 af disse tilbud inden 15. marts 2014 og få en

GRATIS voucher til Hunters Video - værdi kr. 2.000

Telefon 62 23 11 10 · www.jagtrejser.dk

16•17

ZEISS SUPER 8

verdensnyhed

VERDENSNYHED!

16•17

NYT FRA ZEISST E K S T O G F O T O M A T S G Y L L S A N D

V8

ZEISS SUPER 8

verdensnyhedDa jeg rejste ned til Zeiss i Wetzlar i midten af

december, var jeg klar over, at der ventede os en verdensnyhed. At der var tale om en 8X super-

zoom riffelkikkert, havde jeg ikke forventet!T E K S T O G F O T O M A T S G Y L L S A N D

18•19

verdensnyhed

Allerede i 1922 producerede Zeiss et kikkert-sigte med 6x zoom. ”Zielmultar” var datidens

”super-zoom”. Siden da har Zeiss holdt sig til 4X zoomfaktor. Nu er den praksis brudt – med efter-tryk!

Journalister fra hele verden sidder samlede i et konferencerum. Mødet indledes med, at Zeiss præsenterer et par nye håndkikkerter, som Mit Jagtblad nok skal vende tilbage til.

En time senere lader de bomben falde.”Tiden er kommet til en superzoomrevolution,

tiden er kommet for Victory V8! V8 repræsente-rer en kombination af maksimalt zoomområde, brilliant optik og brugervenlighed”, siger Gerold Dobler, som er en af personerne bag den nye sigte-kikkert. Samtidigt holder han en sigtekikkert over sit hovede og på skærmen bag ham, ser vi to nye kikkerter – 1,8-14x50 og 2,8-20x56.

Det første, man lægger mærke til på de nye sigtekikkerter, er røret. For at få det bedste ud af optikken satser Zeiss på en usædvanlig diameter – 36 millimeter. Diameteren får kikkerten til at se kompakt ud og da jeg tager dem i nærmere øjesyn, ser jeg, at de ikke er større end en almindelig 3-12X, snarere faktisk en anelse kortere.

Lystransmissionen er overraskende god. I hen-hold til Zeiss slipper hele 92% af lyset frem til øjet. Vi ser med spænding frem til de første uafhængige målinger, men hidtil har Zeiss’ egne tal stemt nøje overens med virkeligheden, så mon ikke det også passer denne gang?

En superzoom er altid et kompromis. Det er næs-ten teknisk umuligt, at en sådan kikkert kan have de samme egenskaber gennem hele zoomområ-det, men ingen af de fremmødte kan med det blot-

te øje konstatere nogle problemer i den retning.Vægten ligger dog i den tunge ende. Der er tale

om to reelle stykker glas og den store 2,8-20x56 havner på over 800 gram – betydeligt mere end nogen af konkurrenterne. Tiden vil vise, om dette påvirker jagten – for mig her selve vægten ingen betydning – en tung kikkert ødelægger ikke ba-lancen på en riffel eftersom vægten er fordelt, hvor vi gerne vil have den (midt imellem hænderne på skytten). Vi prøveskyder V8 på en Sauer 101 og det fungerer rigtigt fint hele vejen igennem.

Ovenpå okularet findes den næste nyhed. Zeiss har tidligere styret lyset på modeller med oplyst sigte via en drejeknop på siden af kikkerten. Nu er styringen, som på flere andre mær-ker, flyttet til toppen af okularet. Ifølge Zeiss resulterer dette i verdens bedste belysningskoncept. Selve lyspunktet er det fineste på markedet idet det kun dækker 5,5 millimeter ved 12x forstørrelse på 100 meter. Det er desuden nyt, at lyset automatisk tænder, når riflen hæves. Man har også arbejdet med energiforbruget og på de nye modeller beregnes batterilevetiden derfor at være fordoblet i forhold til tidligere modeller.

Zeiss’s koncept for kuglebanekompensering – ASV+ - er standard på 2,8-20x56 og tilvalg på det mindre sigte. Overvejer du at investere i det mind-ste, vil jeg klart anbefale tilkøb af ASV+. Systemet fungerer rigtigt godt, når man har lært sig at bruge det.

De nye V8’ere ankommer i Danmark til sommer og der venter formentlig flere nye modeller i se-rien. Måske en 1-8x36 til drivjagten? Hvem ved?

FAKTA OG PRISER PÅ NÆSTE OPSLAG t

18•19

verdensnyhed ZEISS VICTORY V8 2.8-20x56: ”The maximalist”Op til 20X forstørrelse og ASV+ som standard gør dette til et sigte, som fører almindelige jægere ind i en ny tidsalder.

ZEISS VICTORY V8 1.8-14x50: ”The all-rounder” Klarer alt fra drivjagt, over pürsh i bjerge med lange skudhold til natjagt på svin.

V8

ZEISS V8

Model 1,8–14x50 2,8–20x56 ASV+Zoomomfang 1,8–13,5 2,8–20Effektiv objektivdiameter 18,6 til 50 mm 27,5 til 56 mmPupilldiameter, exit 10,3 – 3,7 mm 9,8 – 2,8 mmDæmringstal 6 – 26 9 – 33Diopterjustering -3,5/+2 D -3,5/+2 DØjenafstand 95 mm 95 mmParallaxejustering 50 m – uendeligt 50 m – uendeligtHøjdejustering 100 m 310 cm 210 cmSidejustering 100 m 200 cm 135 cmJustering pr klik 100 m 1 cm 1 cmRørdiameter 36 mm 36 mmOkular, diameter 46 mm 46 mmObjektivdiameter 56 mm 62 mmNitrogenfylt Ja JaLængde 343 mm 350 mmVægt uden skinne 710 g 830 gVægt med skinne 730 g 855 gGaranti 10 år 10 årBilledplan 2. 2.Sigte 60 60

verdensnyhedSigtekikkerterne fås med og uden skinne. Prisforskellen er under 500 kr.

Sigtemiddel Zeiss 60.

Priser, danske priser fastsættes i løbet af foråret 1,8–14x50 koster i Tyskland 2 495 euro2,8–20x56 koster i Tyskland 2 790 euroMed montageskinne er prisen yderligere 40 euroASV+ som tilvalg koster 250 euro

Som en del andre producenter har Zeiss flyttet kontrollen med lyset op på toppen af okularet. Det er desuden nyt, at sigtet tænder når riflen hæves.

Med over 2.000 bukke nedlagt af Korsholm kunder i 2013 lægger vi os helt frem i feltet af jagtrejse arrangører.Vi råder over de absolut bedste revirer i Polen, flere med rigtigt gode bukke i medaljeklassen.Bestil din rejse i maj eller i juli/august hos Korsholm Jagtrejservi har alt det der skal til for at gøre din drøm til virkelighed!

(+ trofæ avgift og fly/transport) inkl. 3 dages jagt, ophold og fuld forplejning, tolk samt alle nødvendige tilladelser

Bukkejagt fra 3.975 kr

Korsholm Jagtrejser Se mere på www.korsholm-jagtrejser.dkeller kontakt Jesper Nielsentlf +45 5183 6588 jesper@korsholm.dk

PolenBUKKEJAGT

Med over 2.000 bukke nedlagt af Korsholm kunder i 2013 lægger vi os helt frem i feltet af jagtrejse arrangører.Vi råder over de absolut bedste revirer i Polen, flere med rigtigt gode bukke i medaljeklassen.Bestil din rejse i maj eller i juli/august hos Korsholm Jagtrejservi har alt det der skal til for at gøre din drøm til virkelighed!

(+ trofæ avgift og fly/transport) inkl. 3 dages jagt, ophold og fuld forplejning, tolk samt alle nødvendige tilladelser

Bukkejagt fra 3.975 kr

Korsholm Jagtrejser Se mere på www.korsholm-jagtrejser.dkeller kontakt Jesper Nielsentlf +45 5183 6588 jesper@korsholm.dk

PolenBUKKEJAGT

To dage på grænsenJeg længes kronisk efter Skotland og min længsel bliver ikke mindre efter to fantastiske dage i det

skotske efterår.....

T E K S T M A T S G Y L L S A N D F O T O S I M O N K B A R R

” T H E B O R D E R G A M E B A G ”

Skot land

To dage på grænsen

Der ventes. Snart er jagten igang. Første såt i Skotland

Skot land

Jeg skal finde en mørk Defender på parke-

ringspladsen udenfor lufthavnen. Jeg indser hurtigt, at en mørk De-fender er en ekstrem al-mindelig bil i Skotland. På parkeringspladsen holder der mindst halvtreds, og i ingen af dem ser jeg nogen som ligner min guide Charlie Brownlow. Til slut opgiver jeg, finder telefonen frem og ringer.

”Jeg står på busholdepladsen”, siger Charlie.Jeg kigger mod busserne og ser ingen Defender,

men ved en blå Ford Mondeo står der en fyr og vinker.

”Jeg var nød til at tage familiebilen, for børnene havde glemt at rulle vinduerne op i Defenderen, så efter nattens regn er den fyldt med vand”, siger Charlie og kaster mine tasker ind i bilen.

Jeg sidder i Mondeoen på en snoet landevej i den sydøstlige del af Skotland. Udenfor vinduet skinner solen fra en klar himmel. Her er stadig gan-ske grønt – at det snart er jul mærker man slet ikke.

Efter tre kvarters køretur passerer vi floden Tweed og kort efter parkerer Charlie bilen udenfor

Buccleuch Arms, puben hvor jeg skal bo de næste dage.

Det er ingen klassisk pub men et luksuriøst

værtshus med hotel på overe-

tagen. Rummet er stort, smagfuldt indrettet og med et

udmærket badeværelse – en standard man ikke altid kan regne med i Skotland.

Et par timer senere sidder jeg og spiser middag sam-men med alle de andre, som skal med på morgendagens jagt. Efter maden og et par glas whisky trækker jeg mig tilbage for at hvile ud.

Tidligt næste morgen samles vi på parkerings-pladsen foran puben. Solen er netop stået op over træerne og smelter nattens rim, som nu løber langs asfalten.

Charlie gennemgår dagens jagt ved sin Defen-der, som åbenbart er tørret efter børnenes leg med ruderne.

Han taler om sikkerhed og fortæller, hvad der er jagtbart på dagens jagt.

Jeg har tidligere været i Skotland flere gange ef-ter højlandshjort, men denne gang er anderledes. Vi skal jage grouse.

Normalt er grousejagt i Skotland forbundet med ret ekstreme omkostninger – det koster helt op til 1.000 kr pr. Nedlagt fugl. Men denne dag indgår grouse i det samlede udbytte – vi må også skyde fasaner, agerhøns, ænder, harer og ræve. I alt 12 forskellige arter – en typisk rough shooting.

Vi klemmer os in i bilerne og kører mod en stor hede omkring 20 km. borte. På vejen stopper vi for at hilse på Doug Virtue, som ejer det land, vi skal ja-ge på. Han lader os ikke køre, inden vi har fortæret dagens anden morgenmad i køkkenet i hans stemningsfulde hus – et hus som ved første øjekast ser ud som om det er mindst 100 år gammelt, men som i virkeligheden er bygget efter alle kunstens regler for ganske nylig.

Da vi kommer ud til bilerne er en flok hundeføre-re stødt til selskabet, så vi kan få lidt fart på dagens fugle.

10•11

t

Dagens jagtvært Doug Virtue.

God jagt og fantastisk udsigt. Skot land

10•11

MARK WINSER er med på det engelske skyttelandshold og stiler efter OL-deltagelse. I dag er det dog jagt det gælder

Skot land

Min JaktMagasin

T V Å D A G A R P Å G R Ä N S E N

t

Himlen fyldt med fugle - helt normalt... Danske Thorkild Ellerbaek er klar.

Skot land

Vi kører videre ud på heden og standser på den højeste bakke.

Der ligger lidt soldis over heden, men ikke desto mindre er udsigten, der møder os, mageløs. Jeg genkender stemningen fra mine tidligere besøg i landet og indser, at det bl.a. er dette, jeg altid læng-es tilbage til.

Charlie deler de geværer ud, som vi skal bruge på dagens jagt. Alle har valgt at låne i stedet for at kæmpe med egne våben gennem lufthavnene. Våbnene holder høj standard. Berettaer, Brow-ninger og Krieghoff’er stiller selv de mest kræsne tilfredse.

Vi forsynes med et par kasser ammunition inden vi trasker ned i dalen mod dagens første såt.

Vel fremme fordeles vi på en kæde med halv-treds meter imellem skytterne. Da alle er på plads, bevæger vi os langsomt frem med hundene foran os.

Det varer ikke længe, inden vi letter mængder af fugle og bøsserne begynder at smælde. Selv går jeg næstlængst ude og har endnu ikke fået en skudchance.

Ved siden af mig går en af hundeførerne. Da en fugl passerer på cirka 70 meters afstand, bliver han utålmodig.

”Shoot, shoot”, råber han lettere ophidset.Afstanden gør, at jeg ikke engang overvejer at

forsøge og hundeføreren ser lidt skeptisk på mig og ryster opgivende på hovedet.

Jeg er ligeglad, jeg vil være sikker på, at det i det mindste er sandsynligt at ramme.

Et øjeblik senere får jeg chancen.

Lige foran mine fødder letter en grouse.

Den flyver lige op og jeg kaster bøssen til kinden og sender et skud efter den.

Fuglen træffes perfekt og falder til jorden i en sky af dun.

Det var et af de skud, som er godt for selvtilliden og til og med den før så skeptiske hundefører hilser mig med en løftet tommelfinger.

Hele skyttekæden standser og lader hundene apportere, inden vi fortsætter fremad.

Jeg har held til at nedlægge endnu en grouse med et godt skud, men det bliver den sidste, jeg får i den såt. Jeg får ganske vist et par skudchancer mere, men skyder forbi på dem.

Bordet er dækket til fantastisk frokost Der mangler ikke noget!

Skot land

BILLY HAMILTON god kok og passioneret jæger.Skot land

TI MINUT TER SENERE LIGGER DER 50 ÆNDER OG JAGTLEDEREN

BL ÆSER SÅTEN AF, SELVOM DER STADIG ER FUGLE I LUF TEN

MIKE MOCKING nyder en whisky.Skot land

Vi er nu kommet frem til en mur, der går over heden og vi går langs med den til den næste område vi skal jage på.

Her er der flere fasaner end grouse. Det varer ikke længe, inden himlen er sort af fugle og de falder i mængder for vores skud.

Vi skyder mange, men ikke så mange, at det føles som slagt. Da der ligger et pænt antal, blæser jagtle-deren såten af for at lade hundene apportere, selvom der stadig er fugle i luften. Hurtigt og sikkert henter de fasanerne og et par harer, som vi fik skudchance til.

Lidt senere tager vi en kort pause ved bilerne. Charlie har fremtryllet et par små pies og serverer noget der minder om kaffe og en drink med lidt gin i.

Drinken er ikke stærk, men jeg er uvant med at drikke spiritus under jagten, så jeg holder mig til kaffen.

Efter den korte pause er det tid til en anderledes såt. Meget anderledes...

Bilerne fører os ind på en motocrossbane midt ude i ingenting. Vi passerer en billetluge og parke-rer bilerne ved depotet.

Vi skal jage banen af.Vi placeres ud i en cirkel, så vi dækker hele områ-

det og så slipper de hundene.Med det samme letter nogle fasaner og en flok

duer – der lyder et par skud, men de fleste af fugle-ne slipper væk.

Pludselig dukker en hare op foran mig og jeg har held til at nedlægge den på et af banens hop. Det føles helt surrealistisk.

Efter endnu et par såter har vi klemt os sammen i en lille jagthytte for at spise frokost. Krofatteren fra Buccleuch Arms har forberedt en frokost med alskens lækkerier. Jeg funderer på, hvordan i alver-den jeg skal klare at gå mere på jagt, imens jeg stopper munden fuld af pie og skyller ned med en slurk øl.

Efter frokost passerer vi et gærde og posteres rundt om et lille vandhul. Vandet ser vi ikke, for vi står nogle meter fra en skrænt og vandet findes et sted dybt under os.

Hundeførerne har taget hundende med sig til den anden side, og da de slipper dem, varer det ikke mange øjeblikke inden den blå himmel formørkes af opflyvende fugle.

Tusindvis af fasaner og ænder er lettet og pas-serer højt over os og det føles næsten umuligt at udvælge en fugl i mængden. Det er vist ikke bare mig, der har det sådan, for der lyder ikke mange skud i den såt.

Et par timer senere er det tid for dagens sidste udfordring.

Vi følger en lille å frem mod en sø. Vi placeres ud i en halvcirkel i to geled.

Så slippes hundene.Ti minutter senere ligger der 50 ænder og jagtle-

deren afblæser såten med masser af fugle i luften.Om aftenen efter middagen på Buccleuch Arms

drikker vi whisky og taler om den fantastiske dag på hederne.

Ingen er utilfredse og alle er enige om, at dagen tåler fremtidig gentagelse.

Dagen derpå er helliget lystfiskeri. Vi skal forsøge at fange en laks i floden Tweed.

14•15

t

RACHEL CARRIE tester fiskeriet.

14•15

VI INDSER RET HURTIGT, AT VI ER BEDRE

SKY T TER END FLUEFISKERE

Fiskeriet gik ikke helt som planlagt for den engelske jagtprofil Rachel Carrie.

Skot land

De fleste af os er be-dre skytter end lystfis-kere, så på trods af, at vi fisker i selveste Tweed, er det ikke fiskelykken men noget helt andet, som bliver dagens højdepunkt: Den sidste aftens middag.

På Buccleuch Arms har de arbejdet hele dagen med en middag baseret på vildtet, vi skød dagen inden.

Vi sidder rundt om bordet mens ret efter ret bæres ind og vi imponeres over Billy Hamiltons

nytænkning og fremragende mad.Der er sket noget med Skotlands madtraditioner.

Haggis har veget pladsen til fordel for mad af høj international klasse. Ikke kun afskedsmiddagen beviste dette – vi fik førsteklasses mad under hele turen.

Får jeg mulighed for en tur til efteråret (det kos-ter ikke mere end en tur til Malta), så har jeg ikke svært ved at bestemme mig for en tur til!

VIL DU JAGE I SKOTLAND?

Det er lettere end du tror, at arrangere en god jagt i Skotland. Check disse webadresser og lad dig inspire-re til eventyr! www.countrysportscotland.comwww.charlesbrownlow.comwww.buccleucharms.com

”JEG HAR IKKE SVÆRT VED AT BESTEMME MIG FOR EN TUR TIL”

SJU RÄTTER, sen var dags att rulla i säng.

For de mest fantastiske træffere igen og igen

B 725 HUNTER

B 725 SPORTER

den legendariske styrke og holdbarhed er nu kom-bineret med revolutionerende design og egenskaber:

• Ny lav låsekassepro l, giver perfekt balance og peger helt naturligt

• Ny løbstype kombinerer Back Bore, Vector Pro og Invector DS chokes i perfekte, jævne skudbilleder med ensartet dækning

• Mekanisk aftrækkersystem for bedre følelse og pålidelighed.

• Udskiftelige In ex rekyl bagkapper reducerer følt rekyl drastiskt og giver mindre mundingsspring.

• Superlækkert og æstetisk nyt design

B 725 SPORTER

NYHED

For alle detaljer og din nærmeste Browning dealerpartner: besøg: www.browning.euFor alle detaljer og din nærmeste Browning dealerpartner: besøg: www.browning.eu Scan og gå til > www.b725.eu

Jagt i udlandet er ofte forbundet med store om-

kostninger. Det er et faktum som Frantisek Stolfa vil ændre på, så han har star-tet sitet ”World Exchange Hunt Club”. Konceptet er ikke unikt, det har fundet anvendelse verden over til udveksling af ferieboliger i mange år. Det er ret enkelt: Du låner dit hus ud i nogle uger og kan til gengæld tilbringe din ferie i nogen andres hus. Du skal med andre ord kun betale for dine rejse og leveomkost-ninger.

Frantisek gør nøjagtigt det samme, men inklu-der også jagt, fiskeri eller spændende naturople-velser i udvekslingen.

Har du adgang til jagt med f.eks. rådyr, kron-hjort, fuglevildt eller andre vildtarter? Kan du arrangere en god bukkepürsch, fuglejagt eller en herlig fiskeoplevelse? Er du selv interesseret i at opleve andre jagtformer, landskaber og vildtarter end dem du er vant til hjemmefra?

”Grundideen er, at jagten, trofæafgifterne, op-holdet, maden osv. Indgår. Du betaler blot for rej-sen til det aktuelle område. Alt dette bliver du enig med din kontaktperson om” siger Frantisek.

På Exchangehunts hjemmeside findes der

registrerede brugere fra hele verden, brugere som er interesseret i nye jag-

toplevelser i bytte for jagt hos dem.

Tanken bag det hele er også at dette skal være en

platform for nye venskaber mellem jægere på tværs af landegrænser. Du vil kun-

ne opleve nye måder at gå på jagt på, nye landskaber, vildtarter og jagttraditio-

ner. Så hvis du er åben for at invitere andre jægere på jag-toplevelser på dine jagtmarker

i bytte for et tilsvarende besøg hos dem, er det bare at melde

sig til og finde nogle interessante jagter. Når først man er registreret, kan man frit søge i alle tilbud og tjenesten er helt gratis.

Siden har været online i cirka tre måneder da dette bliver skrevet og en hurtig gennemgang afslører mere end 300 forskellige tilbud om jagt eller fiskeri i hele verden.

Vi på Mit Jagtblad agter at afprøve sitet – mere herom til efteråret. Du finder mere detaljeret in-formation på hjemmesiden, som indtil videre kun findes på engelsk: www.exchangehunt.com

Gratis jagt i hele verdenW W W . E X C H A N G E H U N T . C O M

Gratis jagt i hele verden

M A U S E R M 1 2 E X T R E M E

No bullshit!

MAUSERTESTT E K S T O G F O T O R I C K A R D F A I V R E

En ”no bullshitriffel” som sikkert kan anvendes som brækjern eller spade uden

at det påvirker præcisionen og som i kaliber .30-06 har en rekyl, der føles som

en 6,5x55. Er det noget for dig?

Testvåbnet kom i kaliber .30-06 selvom jeg spurgte efter en .308 Win, fordi jeg helst vil

skyde mange skud med testvåbnene og .30-06 begynder at gøre ondt for tidligt. På riflen havde le-verandøren monteret en Zeiss Victory HT 1,5-6x42. Et utroligt lysstærkt og skarpt sigte, som koster noget mere end riflen den sidder på, men sådan er det ofte med high-end optik og det er vel rimeligt nok? Man kan jo ikke skyde noget, man ikke kan se! Riflen behøver derimod ikke at være lavet med et skæfte af det fineste valnøddetræ for at præstere fine grupper – faktisk er syntet eller laminatskæfte ofte at foretrække.

M12 Extreme er en gedigen riffel. Det opdager man, når man løfter den. Med sine 3,1 kg er den ikke særlig tung, men den efterlader et meget solidt indtryk. Dette er ingen pynteriffel men et arbejdsvåben. Extreme er født med syntetskæfte. Det er et af de bedste sytetskæfter, jeg har håndte-

ret og havde jeg ikke kendt til prisen på våbnet på forhånd, ville jeg have gættet på, at den var langt dyrere end tilfældet er. Det rette skæfte fremstår solidt og ikke med en skummel hul klang som visse andre. Pistolgrebet fylder hånden godt ud og vinklen passer mig fint. Det indstøbte mønster på pistolgreb og forskæfte giver et rigtigt godt greb om riflen selv med våde hænder. Skæftet har en fin glød – hvis man nu kan tale om gløden af et syntetskæfte – hvad jeg mener er, at den ikke efterlader et dødt plasikagtigt indtryk, men føles mere som et levende materiale. Måske skyldes det soft-touch belægningen, som også føles ganske behagelig mod huden? Afstanden fra bagkappen til aftrækkeren er 365 mm, hvilket passer mig ud-mærket. Jeg kunne have ønsket mig en lidt højere skæfteryg til brug med kikkertsigtet, men højden passer perfekt til de åbne sigtemidler.

No bullshit!

Den koldhamrede pibe er fritliggende og 56 cm lang. Takket være syntetskæftet behøver man ald-rig af være urolig for, om de værste vejrforhold kan få forskæftet til at vride sig og trykke mod piben og ændre træfpunktet.

Når man arbejder med bundstykket genkender man med det samme den velkendte Mauser-kva-litet. Det glider så blødt og fint, at det næsten føles som om, det glider på en luftpude mellem bundstykke og lås. Det er muligt at repetere næs-ten lydløst – en fin egenskab på praktisk jagt. Selv-om der er tale om et relativt billigt våben, er der ikke slækket på kvaliteten. Åbningsvinklen er 60 grader, hvilket giver hurtig repetering. Sikringen sidder på bundstykkets hovede og har tre posi-tioner. I sikret tilstand er bundstykke og aftrækker spærret. I midterpositionen kan man åbne låsen for at aflade. Den afsikrede tilstand er selvforkla-rende: BANG! Bag på slutstykket viser en signalstift, om slagfjederen er spændt eller ej. Sikringen er måske lidt til den stramme side, men det er forven-teligt med et helt nyt våben. Med en smule træ-ning er det muligt at sikre og afsikre næsten lydløst og det er vi mange som sætter pris på. Magasinet er af krydstype og rummer fem .30-06’ere. Med en i kammeret har man andre ord en samlet kapacitet på 5+1. Godt på drivjagt og endnu bedre med et ekstra magasin i lommen! Magasinet i kunststof har Mausers logo på bundpladen. Magasinlåsen er nedsænket i skæftet foran magasinbrønden. Den er let at komme til, men absolut ikke så let, at man behøver at frygte tab af magasinet. Det går fint at efterfylde magasinet med patroner igennem låsestolen – altså mens magasinet sidder i riflen, hvilket er behændigt, hvis man vil toppe af efter et skud eller to. Fødningen af patroner fra magasin til kammer er så eksakt, som den kan blive.

To rækker med hver tre låseknaster låser effektivt bundstykket. Forreste lå-sering er ventileret, så gas kan undslippe den vej, hvis et hylster skulle briste... langt

at foretrække frem for den direkte vej til skyttens ansigt. Aftrækket på M12 Extreme er usædvanligt godt. Det er direkte og helt uden slæb.

Jeg er en af de få, som virkelig synes om åbne sigtemidler. At Mauser – som stort set alle andre tyske fabrikanter - har valgt at udstyre denne riffel med fine åbne sigtemidler er et udtryk for, at jeg har mange meningsfæller i Tyskland. Dernede er en riffel uden åbne sigtemidler nærmest utænke-lig!

Perlekornet er en metalkugle og forholdsvist stort, så det er meget tydeligt. Havde jeg selv købt denne riffel havde jeg byttet kornet ud med et fiberoptisk korn, for det har jeg vænnet mig til at bruge. Sigtemidlerne er justerbare i det vandrette plan. Når kikkerten er afmonteret ser man, at ba-serne er monterede på traditionel vis med skruer i låsestolen, hvilket giver et bredt udbud af valgmu-ligheder for forskellige typer af montager.

Man kan pille ved en riffel lige så længe det skal være, men det bliver først rigtigt sjovt, når man tager den med på skydebanen. I dag fulgte en veninde med, for hun har præcis taget jagttegn og er på udkig efter efter en riffel. Eftersom jeg skulle teste tre forskellige våben, passede det hende fint at komme med og prøve lidt forskelligt. Jeg var specielt interesseret i at se, hvordan hun som nybe-gynder oplevede rekylen og sagde intet til hende om emnet – jeg ville nødigt farve hendes oplevelse med mine egne erfaringer. På 100-meterbanen var kikkerten kommet på og riflen blev ladet med et fuldt magasin. Gentleman som jeg er, fik hun lov til at prøve de indledende skud fra bænk. M12’eren

var ikke indskudt med dagens ammunition, men det var ikke vigtigt, for jeg var som sagt først og fremmest interesseret i hen-des rekyloplevelse. Hun kamrede roligt den første patron, afsikrede og tog sigte på midten af skiven. Jeg gav hende rådet at skyde imellem sine hjerteslag og med et tilsyneladende perfekt anlæg affyrede

hun første skud, mens jeg filmede. ”Hvordan var rekylen?”, spurgte jeg. ”Helt OK”, svarede hun raskt, repeterede og affyrede endnu et skud. Jeg tænkte, at hun nok var fyldt med løgn, men det skulle jo snart blive min tur. Efter at have markeret træfferne og justeret sigtet en smule, skød jeg fire hurtige skud med en varm pibe. Den resulterende gruppe – såvel som de efterfølgende – var absolut god-kendt. Under skydningen kom jeg pludselig i tanke om, at jeg helt havde glemt rekylen. Den var slet ikke så mærkbar, som den plejer at være i denne kaliber, hvilket naturligvis var årsagen til at hver-ken jeg eller min veninde bemærkede den som noget særligt.Det rette skæfte gør M12 til et særdeles behage-ligt bekendtskab. Selv da jeg tog kikkertsigtet af og skød over de åbne sigtemidler var der intet ubehageligt at bemærke på trods af den betydeligt lavere vægt. Det

er vel bare at gratulere Mauser med at have lykke-des så fint med at minimere rekyloplevelsen!

Er M12 Extreme en riffel for dig? Prisen er for mange den mest afgørende faktor. Med en vejle-dende udsalgspris på 12.449,- må jeg sige at Extre-me er prissat overraskende lavt. Ganske vist ligger den en del højere end visse andre ”arbejdsrifler”, men omvendt ligger den betydeligt lavere end adskillige rifler af tilsvarende kvalitet, som det vir-ker mere rimeligt at sammenligne den med. Med syntetskæftet får du en næsten vedligeholdelsesfri

riffel. Det er kun metaloverfla-derne som behøver en smule opmærksomhed. Soft-touch belægningen på skæftet gør riflen meget behagelig at håndtere. Magasinet rummer fem skud og du kan altid kamre et mere, så der er ka-pacitet til alle former for jagt. Præcisionen fejler ingenting

– sørg for at montere et godt kikkertsigte, anvend kvalitetsammunition og så er det med sikkerhed dig, der vil være det svageste led. Med åbne sigte-midler har du altid muligheden for at afmontere kikkerten på en trang skovpost. Vil du have en end-nu mildere rekyl kan du vælge en 6,5x55 eller en .308 Win. Helt kort vil jeg sige, at M12 Extreme er en utroligt fin all-round riffel, som fint vil kunne klare enhver jagtsituation, du kan komme ud for i Europa. Skulle jeg ændre på noget kunne jeg ønske mig et fiberoptisk korn og en justerbar skæfteryg.

MAUSER M12

Pibelængde: 56-62 cm (std-mag)Totallængde: 106,5 – 112,5 cm (std-mag) Afstand bagkappe til aftræk: 365mm Vægt: 3,1–3,2 kg (std-mag) Kalibrer: .22-250 til .338 WM Kapacitet: 5+1(std) 4+1(mag) Cirkapris: 12 499 kr, www.guntex.se

JAGT & OUTDOOR 2014Besøg

Fagmesse og landsudstilling

25.-27. april Odense Congress CenterFredag kl. 14.00 -19.00Lørdag & søndag kl. 09.00 -17.00

Læs mere på www.jagtogoutdoor.dk Find os på

Jagt

Outdoor

Safari

Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · 5220 Odense SØ

BULLSEYE TARGET CAMERA TESTA F J U H

En af de mindre morsomme aspekter ved en tur på en simpel skydebane er de endeløse ture

frem og tilbage til skiverne for at markere. Har man først prøvet det nogle gange, forstår man, hvorfor alle de store baner har elektronisk markering. Jeg har selv mulighed for at skyde på flere forskellige småbaner, som ikke er overrendte og jeg har sågar adgang til naturområder, hvor jeg kan træne lang-distanceskydning i ny og næ. Derfor betragter jeg det trådløse markeringssystem fra amerikanske Bullseye som lidt af en træningsrevolution. Syste-met består helt enkelt af et robust trådløst kamera med en sender, som kommunikerer direkte med din laptop, en smartphone eller en tablet. Signalet rækker mere end 900 meter (langt at gå) og kan boostes til 2.700 meter, hvis man virkelig vil træne lange skudhold. Man får helt enkelt et billede af skiven op på sin skærm og hver gang man skyder et nyt hul i den, kommer der en blinkende plet over

det seneste træfpunkt. SMART! Og det virker helt efter hensigten. Jeg har afprøvet systemet på både bane og i skov. Det markerer alle former for skud – inkl. haglskud og er utroligt enkelt at anvende. Skidt for folkesundheden med al den motion, vi går glip af, men godt for udsigterne til mere effektiv skydestræning! Prisen er 5.795,- måske lidt pebret for en enkeltperson, men svinebilligt for et konsor-tie, en klub eller en forening!

Se demovideon (på engelsk) af systemet ved at klikke på billedet herover.

BULLSEYE CAMERA

Rækkevidde: 900 m+ (mulighed for op til 2.700 m) Cirkapris: 5795 krSkandinavisk distributør: Guns and Powder Se mere - KLIK her!!!

Rifler og salonrifler fra Savage Arms

nyt StoRt pRogRAm hoS guntex i

Rifler:Savage Axis syntetisk Med aft. Magasin Fås også i links

Savage Axis camouflage Med aft. Magasin

Savage 93 mossy oak Camo sæt .17hmr Inkl. 3-9x40 kikkert med montage

Føres i alle velassorterede jagtbutikker. Se forhandlerliste på www.guntex.dk

www.guntex.dk

Se helekataloget påguntex.dk

For hele vort program i Savage se www.guntex.dkhttp://guntex.dk/vaben/rifler/savage-riffel.html

Fra

kr. 5.199,-

Savage 25 Varmint Lightweight Thumbhole skæfte

Fra

kr. 3.499,-

Fra

kr. 3.999,-

Fra

kr. 7.699,-

Salonrifler:Savage 93 syntetisk .17hmr Fås med standard, kraftigt og rustfrit løb

Savage 93 træskæfte .17hmr Kraftigt løb Fås også i links

Fra

kr. 3.099,-

Fra

kr. 2.799,-

KIRGISISTAN3 7 5 6 M E T E R O V E R H A V E T

KIRGISISTANT E K S T O G F O T O S I M O N K B A R R

42•43

At jage forvildede tam-geder i Skotland er en

ganske komfortabel jagtform. At jage ibex i det fjerntlig-gende Kirgisistan midt i Centralasien? Ikke udpræget komfortabelt. At ride med kirgisiske nomader langs den gamle silkevej i ti dage, sove i grotter, drikke hestemælk og overleve på pulverføde, ja det er i sandhed ingen leg – hverken fysisk eller psykisk. Efter et års planlægning skulle jeg endelig afsted og turen kom til at overgå alt, hvad jeg tidligere havde foretaget mig...

Gennem de seneste jagtsæsoner har min pas-sion bevæget sig fra fuglejagter med hagl til riffel-jagt på det lidt større vildt. Nu er det ikke sådan, at jeg helt har vendt eksempelvis andejagten ryggen, men hjertet slår lidt ekstra hårdt, når jeg får chan-cen for at jage vilde dyr med riflen i naturlige om-givelser og med deres naturlige instinkter i højeste alrmberedskab, med alle de udfordringer det inde-bærer. For mig er dette utroligt spændende og det har ført mig til nye fascinerende steder, hvor jeg aldrig ellers ville være kommet. Kirgisistan er indtil videre højdepunktet i min jagtlige løbebane.

Så længe kroppen klarer det, hvilket den forhå-bentlig kan i mange år fremover, så planlægger jeg at fortsætte med den fantastisk underholdende og givende jagt i bjergene. Højt oppe blandt klipper, stejle skrænter og altid lurende farer er det muligt at jage vidt forskellige arter af slægterne Capra og Ovis – bedre kendte som geder og får – i snart sagt hvert eneste bjergområde i verden. Utroligt nok findes der hele 40 jagtbare underarter af slægten Capra – heraf 8 gemsearter og 14 ibexer – og blandt de vilde får er der hele 46 jagtbare underar-ter at udfordre.

Kirgisistan, eller retteligt Republiken Kirgisistan, ligger i Centralasien. Den tidligere sovjetstat, der blev et selvstændigt land i 1991 omgives af: Kazakhstan i nord, Kina i øst, Tadjikistan i syd og Uzbekistan i vest. Kulturelt er landet splittet mellem vestlig indflydelse, påvirkninger fra nabolandende og levn fra

sovjettiden. Blandt andet finder man et impone-rende udvalg af vodka på hver eneste benzinsta-tion i det bjergrige lille land.

Den politiske korruption stortrives i landet og lægger vi den storpolitiske kamp mellem Kina og Rusland om kontrollen over Kirgisistans mineral-ressourcer oven i, kan man roligt sige, at landet har udsigt til en problemfyldt fremtid. Det har dog ikke den store betydning for vesterlandske besøgende, som til trods for det ildevarslende ”-stan” i det mus-limske lands navn kan færdes lige så trygt her som i Østeuropa eller Tyrkiet.

Mit håb, da jeg begyndte at planlægge denne tur, var, at anstrengelserne i sidste ende skulle munde ud i et smukt trofæ fra den spektakulære centralasiatiske ibex eller stenbuk, som den også kaldes (Capra sibirica alaiana). Disse langhornede og skæggede krabater lever i små grupper i stor højde i de centralasiatiske bjergmassiver inklusive Tien Shan bjergene på grænsen mellem Kirgisistan og Kina. Stenbukken er et drøvtyggende stykke klovbærende vildt og netop den centralasiatiske variant er den største af dem alle med impone-rende horn, som strækker sig langt tilbage over ryggen i en storslået kurve. Den kan foruden i Kirgisistan også jages i Uzbekistan, Tadjikistan og Kazakhstan. Der forekommer mindre forskelle i både krops- og trofæstørrelser imellem disse tidli-gere sovjetrepublikker – generelt tages de største

Bjergjagt - hårdt for den uvante og medicinkrævende...

t

breathtaking

42•43

breathtakingTræning hjemmefra anbefales - ellers bliver man hurtigt meget, meget øm!

trofæer dog i Kirgisistan. Det er ikke usædvanligt med hornlængder på 41-45 tommer med enkelte pragteksemplarer, som sniger sig over de de ma-giske 50 tommer. Jagtsæsonen varierer imellem landende, men falder normalt i perioden mellem september og februar.

Min flyrejse til Bishkek, hovedstaden i Kirgisistan, kunne lige så godt være gået gennem Helvede som gennem Istanbul. Nogen gange kan det som

bekendt være lidt besværligt med våben, og det kan man vist roligt sige var tilfældet på denne rej-se.... Genierne i indtjekningen i Stansted lufthavn, havde nemlig ikke formået at tjekke bagagen hele vejen igennem til min slutdestination, hvilket ellers er almindelig praksis, når rejsen omfatter mel-lemlandinger. Med andre ord måtte jeg i Istanbul ansøge om indrejsevisum for at kunne hente min bagage og tjekke den ind på den videre flyrejse.

Da jeg langt om længe blev genforenet med mi-

breathtaking

ne kære ejendele, befandt jeg min pludselig i den prekære situation at være bevæbnet i Tyrkiet uden de nødvendige tilladelser. Mine forhandlingsevner blev stillet på en hård prøve, men efter mange komplikationer lykkedes det til sidst at komme med flyet til Bishkek med al bagagen i lastrummet. Man kan vel roligt sige, at forviklingerne i Istanbul var lettere stressende, men på den anden side var det alligevel en passende indledning på rejsen. Det ville jo ikke være et rigtigt eventyr uden lidt mod-

gang undervejs, vel?Det var mørkt, da jeg landede i Bishkek tidligt

næste morgen med massivt jetlag. Kirgisistan ligger seks timer foran Europa og jeg har altid haft problemer med østgående rejser. Oven i dette kom så skrækscenariet i Istanbul og total søvnmangel på flyveturen – det var vel ikke så underligt, at jeg allerede følte mig totalt udmattet? Heldigvis kom jeg let igennem tolden takket være imødekom-mende kirgisiske toldembedsmænd og endelig

OM MORGENEN SADLEDE VI HESTENE

OG RED I OT TE TIMER TIL JAGTOMRÅDET

DE K ALDTE MOLDO BEL

t

breathtakingDe har samme tidsregning som os i Vest, men ofte føles det som om tiden har stået stille - længe...

Uden gode kikkerter er det svært - nærmest umu-ligt - at spotte dyrene på bjergsiderne

t

var jeg fremme – med våben og det hele! Jeg blev mødt i ankomst-hallen af guiden Rinat. Vi indledte den ti timer lange rejse mod bjerge-ne i sydøst uden videre dikkedarer. Da der ikke var noget at se på i mør-ket, tog det ikke mange minutter inden min krop gav efter og gled ind i en dyb søvn.

Nogle timer senere begyndte jeg så småt at vågne til live igen - godt hjulpet på vej af en af de smukkeste udsigter, jeg nogensinde har set. Mine øjne søgte mod horisonten, hvor en dal skar sig igennem bjergmassivet. Halvt udtørrede buske klædte de vindomsuste skråninger og her og der kæmpede gulnede tuer af græs for at få fodfæste.

Af og til passerede vi mere eller mindre udmar-vet tamkvæg, som gjorde, hvad det kunne, for at finde de små pletter af vegation med rester af noget, der mindede om næring, i det barske lands-kab. I nærheden af kvæget så vi de karakteristiske yurter – de kirgisiske nomaders kuppelformede telte. Røg slyngede sig pittoreskt mod himlen i en tynd blåhvid fane fra skorstenen i hver eneste af dem. Jeg følte mig pludseligt langt væk hjemme-fra. Lidt som om jeg var havnet i et gammelt num-mer af National Geographic.

Efter syv timer på vejen nåede vi vort første stop. I den lille by Naryn ved foden af Tien-Shan bjerge-ne skulle jeg have de nødvendige jagttilladelser og licenser på det kirgisiske jagtforbunds kontor. Regeringen kontrollerer omhyggeligt jagten på den centralasiatiske stenbuk ud fra videnskabeligt baserede forvaltningsplaner – det handler om bæredygtig jagt og naturbevarelse frem for hurtig profit.

Med papirerne på plads gav vi os ud på de sidste

tre timer af rejsen ad snoede små veje, som fik selv de dårligste grusveje hjemme til at minde om nyasfalterede motorveje. Den sidste halve time blev Land Cruiserens affjedring sat på den ultimative prøv,e eftersom den del af ”vejen”, var en udtørret

flodseng, som ingen havde gjort sig anstrengelser for at gøre farbar.

Til slut skimtede jeg en samling gul-grønne bygninger i en lysning indrammet af lodrette klip-pevægge. Efterhånden, som vi kom tættere på, kunne jeg se, at det var to udrangerede jernbane- vogne, som var blevet berøvet hjulene og stablet op på sveller. Hjem kære hjem! Dette var altså vo-res basislejr. Vor ankomst udløste febrilsk aktivitet. Lejrchefen, kokken og skinneren kom alle storme-ne ud for at hjælpe mig på plads i den togvogn, som skulle være mit nattelogi.

Da jeg havde pakket ud var det tid til en kon-trolskydning – det var særligt vigtigt, fordi skud-holdene på ibex sjældent er mindre en 200 meter. Præcision er altafgørende for succes! De rullende brag fra en Mauser M-03 i kaliber .300 Win Mag sig-nalerede min ankomst til hele omegnen. Signaler-ne fik de nomadiske guider til at bryde op fra deres lejr længere nede,springe på hestene og gallopere den nye jagtgæst i møde.

Klædte i en uventet blanding af traditionelle uld-klæder og vestligt jagtudstyr, udgjorde guiderne virkelig et prægtigt syn, da de kom ridende med brede guldtandede smil. Jeg syntes godt om dem med det samme og det var helt fornøjeligt at ople-ve deres fascination over min udrustning, som de tydeligvis opfattede som utroligt højteknologisk.

Hvert forår, når sneen smelter bort, flytter no-maderne sine boliger fra de lavtliggende dale til

48•49

breathtakingde frodige grønne enge i højderne. Deroppe bliver de med deres flokke af græssende dyr frem til ok-tober, når vinterens kulde atter begynder at melde sig. Af de godt 5 milioner mennesker, der lever i Kirgisistan, er der stadig omkring 10%, som lever det traditionelle nomadeliv i bjergene. Helt uden Internet, telefoner, kreditkort, junkfood og TV lever disse mennesker i lykkelig uvidenhed om storpoli-tiske problemer, aktiekurser og popmusik. For dem handler hverdagen om at forsyne familien med mad og holde ulvene fra dyrene. Hmmm, en gang imellem spørger man sig selv, hvad der egentlig er bedst...

Nomaderne havde udvalgt en passende fed gråskimlet hest, som skulle blive min stolte ganger på denne tur. De kaldte den Kyok-at, ”den himmel-grå”, og den unge vallak var allerede en erfaren bjergbestiger. I disse områder er det heste, der løser transportproblemerne. Der findes ikke et

køretøj – uanset ekstraudstyr – som klarer at kom-me frem i denne form for terræn.

Udmattet af jetlag men høj af forventninger, kæmpede jeg hele natten for at sove inden den følgende dags jagt. På trods af, at jeg forlængst var begyndt at indtage anti-højdesygemidlet Dia-mox, begyndte jeg allerede at føle mig påvirket af højden på omkring 3.000 meter over havet. Trods sporadisk prikken i både tunge og fødder følte jeg mig dog relativt tryg ved, at lægemidlet nok skulle holde de værste symptomer i skak længe nok til turens gennemførelse.

Om morgenen sadlede vi hestene og red i otte timer for at komme frem til et jagtområde, kaldet Moldo

48•49

breathtakingBel. Rideturen førte os gennem de mest utrolige landskaber. Bjergscenerierne i film-trilogien om Ringenes Herre kan godt pakke sammen – her taler vi om rigtig bjergudsigt.... På vejen skiftedes gui-derne til at klatre højere op for at holde udkig efter ibex i bjergene omkring os. Om formiddagen så vi de første dyr. Vi var på rette vej.

De efterfølgende dage fulgte jagten et fast mønster. Vi indledte dagene med at spejde efter stenbukkene fra dalene, hvor-efter vi bevægede os rundt om og over eventuelle dyr, så vi kunne indlede en pürsch ovenfra. Stenbukken har

nemlig ingen naturlige fjender, som angriber fra oven, så de søger instinktivt op, hvis de bliver skræmte. Med det faktum i tankerne gav strategien absolut mening.

Ved afslutningen af den første jagtdag havde vi nået et plateau et stykke oppe, hvor vi slog lejr for natten i en grotte. Aftensmaden bestod af kolde dåsesardiner og tørt pitabrød akkompagneret af varm chai, kirgisisk the. Denne kostplan var, hvad vi kunne vente os, indtil vi eventuelt fik succes med at t

Hestene er på hjemmebane men udfordringerne er enorme, så lidt service er altid godt!

50•51

nedlægge en lidt ædlere proteinkilde. Om natten dalede temperaturen helt ned til ti

minusgrader, så man kan roligt sige, at frosten bed, da eftervirkningerne af aftenens theselskab tvang mig ud af teltet midt om natten for at komme af med lidt af den overskydende væske.

De følgende fire dage oplevede vi en hel del lo-vende kontakter med vildt. Desværre udviklede de sig ikke til mere end lovende. Desuden begyndte jeg igen at føle mig fysisk udmattet. Ikke helt uven-tet, da vi virkelig levede på kanten – både i virkelig og overført forstand. Det giver unægteligt en vis spænding i tilværelsen at vide, at det eneste, som adskiller dig fra et frit fald og en voldsom død er fodfæstet og dømmekraften hos et dyr, hvis hjerne siges at være på størrelse med en valnød. På den anden side føler man sig uendeligt levende, når døden lurer et enkelt fejltrin borte og jeg må tilføje, at for hvert skridt på rejsen nåede min tillid til både

guiderne og hestene nye højder.Om morgenen på sjettedagen opdagede vi tre

dyr, som asede i solen på en klippeafsats højt over os. Det ville tage os hele dagen at komme i skud-position, men der var ikke så meget at betænke sig på, for vi ville få en enestående chance, hvis dyrene stadig lå der, når vi kom frem.

At kæmpe sig op på toppen af det bjerg var uden tvivl den sværeste fysiske prøvelse, jeg no-gensinde har udsat mig selv for. I den tynde luft i næsten 4.000 meters højde føltes det som om, mit hjerte kunne eksplodere af anstrengelse når som helst. Det brændte i brystet og hvert åndedrag ramte lungerne som brændende ild. Terrænnet var så stejlt, at ikke engang hestene kunne bære os frem, så vi måtte efterlade dem på halvvejen og trække os op af bjergsiden med ren muskel- og vil-jestyrke. På forunderlig vis lykkedes det hestene at breathtaking

VIL DU SELV?

Besøg www.artemis-hunting.com for mere informa-tion om jagten i Kirgizistan.

HELE MIN KROP SKREG PÅ EN SNARLIG AFSLUTNING AF DEN BRUTALE KL ATRETUR

Simon K Barr gør sig klar til en nat under åben himmel.

50•51

følge efter os – jeg forstår stadig ikke, hvordan de klarede den opgave. For første gang på turen kom jeg til at tænke på den ulykkesforsikring, jeg efter tip fra en ven havde tegnet med en specialklausul om medicinsk evakuering med helikopter, hvis uheldet var ude....

Hele min krop skreg på en snarlig afslutning af den brutale klatretur. Et par sidste desparate gisp efter luft gav mig styrken til at komme over den sidste stejle stigning, inden terrænnet plane-de ud. Jeg havde ikke genvundet pusten, da vegetationen omkring mig eksploderede i et virvar af fjer og spetakel, da en snes vilde høns lettede fra buskene omkring mig. Det var ikke lige det sound track

jeg havde ventet efter min bestigning af det, der føltes som verdens højeste bjerg. Jeg spejdede efter de velflyvende steppehøns til de forsvandt i horisonten.

Den mest atletiske af guiderne var allerede nået frem og havde konstateret, at de tre bukke stadig lå på afsatsen og han kom nu løbende tilbage i 400-meterstempo. Jeg funderede på, hvordan det ville gå, hvis jeg forsøgte en tilsvarende kraftanst-rengelse, men mine tanker blev brat afbrudt af guidens vildt fæg-tende arme. Da jeg mente at have tydet hans noget uklare tegn og fakter, fulgte jeg ham tilbage mod kanten, hvorfra han havde set dyrene.breathtaking

HELE MIN KROP SKREG PÅ EN SNARLIG AFSLUTNING AF DEN BRUTALE KL ATRETUR

t

Langskud - det er usædvanligt at ibex nedlægges på mindre end 200 meter - her var der 305.

52•53

Han gav tegn til mig om at pürsche de sidste meter frem. Nu kunne jeg mærke, at det afgøren-de øjeblik nærmede sig. Jeg så dem alle tre. Stenbukkene var totalt uvidende om vores nær-værelse, men jeg kunne se, at de så småt blev me-re urolige i takt med at lyset svandt. Heldigt nok havde jeg udstyret mig selv med en håndkikkert med både indbygget afstandsmåler og en bal-listisk computer, som fortæller mig præcis, hvor mange klik jeg skal justere på kikkerten ud fra den aktuelle skudvinkel, lufttrykket, temperaturen og de ballistiske data for den aktuelle ammunition. Et højteknologisk vidunder, som forhåbentligt ville maksimere mine chancer for et dræbende første skud.

Efter omhyggelig udvælgelse af den stærkeste bukke bruse, målte jeg afstanden til 305 meter. Kikkerten rådede mig til at justere sigtet otte klik op. Sekunderne føles som minutter men med alle beregninger på plads og bukken placeret i sigtet, behøvede jeg ikke at vente længere. Jeg greb fastere om skæftet, mens jeg forsigtigt klemte skuddet af. Hornady Interbondkuglen på 150 gr. Sendte omgående en velkommen bekræftelse i form af et tydeligt kugleslag tilbage fra målet.

Stenbukken tog et par trippende skridt frem, gled på de flade skiffersten under den og tumlede ned ad skrænten uden for vort synsfelt. Da det som sagt var begyndt at blive mørkt, var det for farligt at forsøge at bjærge bukken, så vi bestem-te os for at slå lejr og afvente morgengryet. Jeg kunne nu blot håbe på, at skuddet sad så godt, som jeg regnede med og at vi efter, hvad der for-mentlig ville blive en lang nats venten, ville finde bukken i god behold længere nede.

Natten i den nødtørftige lejr blev ikke bare lang men også ekstremt kold. Til slut kom dog det længe ventede dagslys. Vi nåede dårligt nok at vågne, inden vi var i fuld gang med at klatre ned mod skudpladsen. Afsatsen bukken havde t

52•53

Hele turen værd! Bukken ligger og Simon kan posere for kameraet i fantastiske omgivelser.

54•55

befundet sig på, levede ikke ligefrem op til gæl-dende krav til sikkert arbejdsmiljø og jeg havde ingen intentio-ner om af dele skæbne med den faldne buk. Det gik nærmest lodret ned og hver en lille be-vægelse måtte ske med den allerstørste forsig-tighed, hvis man ville undgå at skride på de løse klippeblokke. Vi hastede frem så hurtigt det gik til selve skudstedet. Det var tydelige tegn på et godt træf og da jeg mavede mig frem til skrænten, hvor bukken var styrtet ned, kunne jeg med det samme drage et lettelsens suk. Hornene havde kilet sig fast imellem klipperne på en afsats lige neden for og det var et held, da et frit fald på 150 meter lurede få meter længere borte.

En bølge af lettelse og tilfredshed skyllede igen-nem min krop – jeg havde dræbt dette fantastiske dyr med et velplaceret skud og dens døde krop

var ikke tumlet ukontrollabelt ned ad bjergsiden, som jeg havde frygtet. Efter at en af guiderne havde klatret ned og bundet et reb om bukken, lagde vi alle kræfterne i for at hejse de cirka 150 kg. op til mere sikker grund. Kødødelæggelsen efter skuddet var minimal og hver eneste stump af dyret skulle anvendes. Hele oplevelsen begyndte nu at føles meget overvældende og jeg kunne dårligt vente med at komme tilbage til basis-lejren, så jeg kunne ringe til min kone og fortælle hende de glade nyheder.

Kødet og trofæet blev lastet på hestene og det hele mindede pludseligt meget om den skotske højlandsjagt, hvor ponyerne bærer de nedlagte hjorte ned fra de grønne bakker. Det seks timer lange triumfridt tilbage til lejren blev samme aften kronet af indtagelsen af et måltid værdigt for en konge. Stenbukkehjerte fulgt af en særligt lækker lokal hovedret i form af lungestuvning. Jeg ved ikke om den russiske vodka, vi skyllede det hele ned med, kan regnes som desert, men jeg benyt-tede i hvert fald lejligheden til at udbringe en skål for afslutningen på denne helt igennem episke jagtoplevelse.

54•55

Dette er uden tvivl den mest givende jagtople-velse, jeg har haft i hele mit liv. Efter at være kom-met hjem finder jeg det svært at forklare rejsens mange aspekter og ikke mindst præcis, hvad det var, som gjorde den så fantastisk. Desuden har jeg fuld forståelse for, hvis du synes det hele lyder uvirkeligt – ja, nærmest opdigtet, men jeg håber i det mindste, at billederne vil efterlade en ide om, hvor storslåede de naturlige rammer virkelig var for denne jagt.

Selv om prisen er mere overkommelig, end

hvad man umiddelbart kunne forestille sig, så er dette ikke en jagt for alle.Som minimum bør man besidde en god portion eventyrlyst, være i god fysisk form og kunne afstå alle former for vestlig hverdagsluksus i nogle dage. Kan du det og går du måske og trænger til større udfordringer på jag-tens stier, ligesom jeg gjorde det, så kan jeg varmt anbefale dig at prøve kræfter med en bjergjagt som denne. Du vil føle en enorm ro og åndelig til-fredsstillelse efter et eventyr som dette – og du vil altid længes tilbage...

Gedegryden er aldrig smagt bedre end den aften i jagtværternes telt!

t

MAGASINET

Mit Jagtblad

Enkel bæreseleMed denne komfortable neopren bære-sele i lommen, er det slut med at slæbe nedlagt råvildt hen ad jorden. Let, lille og vedligeholdelsesfri – og en kæmpe lettelse på jagten! Set hos Ribe Jagt & Fiskeri.dk til kr. 199,-

Aftagelig pukkelRygsækken fra CamelBak indeholder en vanddunk på 3 liter med en praktisk drikkeslange, som kan bruges, mens du bevæger dig gennem terrænnet med rygsækken på. Udviklet til alle former for sport og med garanti et godt stykke grej på lange pürschture i uvejsomt terræn. Set hos sonos.dk til kr. 795,-

GODTGREJGÅ ALDRIG NED PÅ UDSTYR!

Fabarm Iris Nystrøm & Krabbe ved Århus har fået importen af italienske Fabarm, som nok er bedst kendt for sine haglgeværer, men som på det seneste har taget riffelpro-duktion på programmet. Vi synes, at denne Fabarm Iris med udskiftelige piber er særdeles interessant - ikke mindst fordi den siges at blive væsentligt billigere end andre systemer med vekselpiber. En nyhed på det danske marked, som vi glæder os til at kigge nærmere på!

Kontrolfreak?Er du den lykkelige ejer af en bil, båd, ATV, snecooter, gravemaskine eller et andet stykke kostbart udstyr som du meget nødigt vil miste? Vil du holde styr på en jagthund eller vide, hvor jagtkam-meraterne befinder sig? Så er en lille GPS-tracker en oplagt mulighed. Denne fra amerikanske Pocketfinder kan sættes på hvad som helst og fortæller dig hele tiden sin præcise position på compute-ren eller din smartphone. Den er 100% vandtæt, måler 5 cm i diameter og vejer ca. 40 g. Set hos amazon.co.uk til 99 GBP (ca. kr. 900,-) + ca. 70 kr. i månedsabon-nement.Se mere her!

Allround kikkertØstrigske Kahles fylder i kraft af målrettet produktudvikling mere og mere på mar-kedet for high-end jagtoptik. Fabrikken har netop introduceret det nyeste skud på stammen af Helia 5 kikkerter med 5x zoom. Helia 5 1.6-8x42i burde dække de fleste jægeres behov fra drivjagter til pürschjagter med relativt lange skud-hold. Vejl. udsalg kr. 14.999,- i butikkerne fra 2. Kvartal 2014.

Find nærmeste forhandler her!

Billige fodermaskiner En af jagtbranchens mest erfarne skikkelser, Per-Ole Larsson, har slået sig på seriefremstilling af enkle vildtfodermaskiner, som er lige til at stille op og gå igang med. Alt inklusive fås de robuste maskiner til priser helt ned til omkring 1.000 kr. Rørende billigt for en komplet løsning og så er man hurtigt igang! Hele Per-Oles udvalg kan ses på hans hjemmeside www.vildtfodermaskiner.dk - klik her!

Extreme styr på reviret Vildtkameraet Trail Extreme fra Jagt-Jakt.dk flytter græn-serne for, hvad der er muligt at opnå med et vildtkamera. F.eks. kan det optage video med lyd i fuld HD kvalitet sam-tidigt med, at det sender et billede til din mail eller telefon så du ved, hvad der sker derude. Totalt usynlig sort IR-flash rækker 25 meter om natten. Stillbilleder kan optages i 12 MP og der er mulighed for serier på op til 5 billeder. Leveres med dansk brugermanual og menu. Utroligt avan-ceret, men simpelt at betjene. Set til 2.995,-

Se mere her!

Kender du til spændende produkter, som burde præsenteres på disse sider? Kontakt redaktionen på: juh@zone375.com

MAGASINET

Mit Jagtblad

Kender du til spændende produkter, som burde præsenteres på disse sider? Kontakt redaktionen på: juh@zone375.com

Uimodståeligt for svin Suhlengold AttraTec N–o1 er et tyskud-viklet lokkemiddel til vildsvin baseret på bøgetjære og en masse tophemme-lige ingredienser som efter sigende er uimodståelige for svin. Midlet leveres i en praktisk sprøjteflaske, så svineriet begrænses til sølepladsen og ikke duk-ker op på jægerens hænder, på tøjet i bilen osv. Den tyske jagtpresse har været meget begejstrede for dette lok-kemiddel, så mon ikke det virker på de svenske vildsvin også? Set hos jagt-jakt.dk til 250,-

Se mere her!

Billig brugsriffel Savage er kendte i deres hjemland USA som producenter af pålidelig kvalitet til rimelige penge. Trenden på den an-den side af Atlanten har i flere år været at sænke priserne gennem masseproduktion og man må sige, at det er lyk-kedes. F.eks. fås denne Savage Axis for kun 3.499,- og den koster det samme i linksudførelse! Guntex i Skjern er ny distributør af de solide amerikanere, som også har et bredt udvalg af salonrifler!

Se mere her!

Vægtfordeling Tyske Niggeloh har fundet en enkelt løs-ning på en kombirem til rifler, der både kan bruges traditionelt over den ene skulder og som rygsækrem på de lange traveture. Remmen er syet i blød neo-pren og koster 499,- Guntex i Skjern er ny distributør for alle Niggelohs produkter.

Se mere her!

2•3

Zululands sorte prins

Mark Dedekind Safaris i KwaZulu Natal havde inviteret mig på en jagt efter den lille brandrøde red duiker og den smuk-

ke sorte nyala - efter min mening den smukkeste antilope i Afrika.

T E K S T O G F O T O J E N S U L R I K H Ø G H

Real hunting adventures

2•3

Zululands sorte prins

Real hunting adventures

Real hunting adventures

Vi havde tre dage til rådighed i starten af no-vember i området Mahlalela - et næsten 11.000

hektar stort privatejet naturreservat. Foråret havde ramt Zululand, den første regn var faldet, bushen var grøn, vejret var hedt og fugtigt. Slanger og kryb var så småt vågnet op til dåd.

Med kun fem dyr på den årlige kvote blev den lille røde duiker bedømt som det sværeste at ned-lægge af de to trofæer. Vi ville derfor forsøge at starte med den - også fordi chancerne for at støde på en god nyala var gode på duikernes hjemme-bane.

Det tog mere end en time at køre den lange vej fra lodgen over bjerget og ned til bunden af den næste dal. Undervejs passerede vi den imponernde vifte af naturtyper, som giver Zululand sit frodige særpræg. Fra tæt akacie-bush med vortesvin, impa-laer, zebraer, næsehorn og gnuer over enorme åb-ne græssletter i højderne med commom reedbuck, mountain reedbuck og kudu. Imellem bjergene fandt vil tætte urskovslignende skovarealer langs flodlejerne i bunden af de dybe dale. Det var i en så-dan urskov i en afsides del af jagtområdet, at der var de største chancer for an finde en god red duiker.

Freddy Robertson - min erfarne PH - kendte hver en afkrog af det enorme område som sin egen buk-selomme. Han vidste præcis, hvad der skulle til for at overliste en af disse relativt sjældne duikere. Men mindst lige så vigtigt: Han elskede netop denne form for jagt.

Han havde forklaret mig handlingsplanen på vejen. Man finder et godt sted langs floden at starte og pürscher så langsomt og så stille, som man nu

kan, imod vinden med jævnlige observationspau-ser undervejs. De små røde duikere er ekstremt sky og særdeles årvågne. Ser de jægeren er de væk i underskoven på et øjeblik.

Jeg jagede atter med min Mauser M03 i .300 Winchester Magnum med en Zeiss Victory HT 2.5-10X50 på toppen. Helt sikkert for meget energi til et dyr som kun vejer omkring 12 kg. men til nyala-en var kaliberet ganske passende og jeg måtte blot være omhyggelig med at placere mit skud bag skulderen på duikeren, så ville de bondede Norma Oryxkugler formentlig være ganske varsomme.

Vi listede os langsomt ind under trækronerne. Skovbunden var dækket af døde grene og kna-sende tørre blade. Jeg holdt en konstant afstand til min PH på en god armlængde og forsøgte at gå i hans takt for at minimere støjen fra vore fodtrin. Skoven var stille og hver en kvist, som knækkede under vore fodsåler, larmede i vore ører som en kompostkværn på et bibliotek.

Vi krydsede jævnligt flodlejet og stoppede ved den mindste lyd eller antydningen af en bevægel-se. Efter mindre en tyve minutter stødte vi den første duiker. Som en rød skygge forsvandt den lille antilope lynhurtigt ind i kratværket uden at vi nåede at se andet, and at der var tale om en duiker. Ti minutter senere gentog seancen sig. Duikere vs. Jens: 2-0!

FREDDY VAR ÅBENLYST begejstret for denne stille pürsch. Hans entusiasme var smittende og jeg blev grebet af udfordringen i den intense jagt. Vi passere kadaveret af en gammel wildebeest ko,

t

Real hunting adventures

som var bukket under for lungebetændelse, da den første kolde forårsregn ramte området en uge eller to tidligere. Stanken var overvældende og en tæt sky af metalglinsende grønne fluer sværmede os om ørerne, da vi med et langt skridt skrævede over det levende ådsel. I Afrikas bush går livet og døden hånd i hånd...

Pludselig stivnede Freddy. Et lille stenkast foran os tussede en lille flok crested guineafowl rundt i skovbunden. Ofte følges red duiker med disse fugle eftersom de med alt deres skraben og roden rundt i skovbunden bringer mange lækkerbidske-ner for de vævre små antiloper op til overfladen. Med anlæg mod skydestokken studerede han uden en bevægelse området omkring fuglene. Fle-re lange minutter passerede, inden vi så den røde bevægelse i buskene - en red duiker mindre en tyve meter fra os. Duikeren befandt sig i en tilstand af evig bevægelse. Den travede hid og did og logrede energisk med sin forholdsvis lange hale.

Både hanner og hunner bærer horn - hannernes er længere og kraftigere. Men da begge køn har de korte horn samt masser af hår på toppen af det lille hovede, er det særdeles vanskeligt at bedømme kønnet med sikkerhed ud fra hovedprydelsen. Freddy var derfor på udkig efter testikler. Faktisk usædvanligt - ja nærmest uforskammet - store af slagsen, den lille antilopes ringe kropsstørrelse taget i betragtning. Den lille røde duiker foran os havde ingen. Det var med andre ord en lille dame.

VI SÅ BEGGE bevægelsen i busken bag prinsessen foran os. En duiker mere var trådt ind på scenen. Freddy behøvede ikke et kig under maven for at fastslå, at der var tale om en gammel han. De kraf-

tige horn over issens hårdusk afslørede ham. Hans skamløse interesse i hunnen var endnu et sikkert tegn.

Freddy satte forsigtigt skydestokken op, og jeg prøvede at få lagt an, men duikerne havde andre planer og havde forlængst flyttet deres aktiviterer til en anden busk på det par sekunder det tog mig at blive klar.

Freddy tog en chance og bad mig holde øje med en åbning mellem buskene i skovbunden. Med lidt held ville de to duikere passere. Afstanden var små 20 meter. Jeg satte stille skydestokken op, lagde riflen an og ventede.

Jeg kunne se en lille skygge nærme sig åbning-en gennem buskene. Jeg spændte slagfjederen og flyttede fingeren til aftrækkeren. Lysprikken i mid-ten af trådkorset var allerede tændt. Freddy fulgte opmærksomt dyret i kikkerten.

”Ikke den - det er hunnen!”, hviskede han.Jeg flyttede pegefingeren uden for bøjlen.

Hunnen standsede midt i åbningen og stirrede opmærksomt på os. Det var det eneste tidspunkt jeg så en red duiker stå stille og det varede højest et par sekunder. Hun vimsede hurtigt videre og kaldte advarende på hannen som sekunder senere dukkede op i den samme åbning.

”Skyd!”, sagde Freddy og et skud mod midten af den sorte silhouet bragede igennem skoven. Duikeren gik ned i skuddet, men var hurtigt på be-nene og snurrede hektisk rundt om sig selv i nogle få sekunder inden der blev helt stille i skoven igen.

”Så du grenen du skød over?”, spurgte Freddy. Det gjorde jeg ikke. Cirka halvvejs mellem mun-dingen og duikeren havde kuglen klippet et lille træ på cirka 30 mm i diameter midt over. Lykkelig-

t

Real hunting adventures

Real hunting adventures

Den røde duiker hun fik øje på os gennem krattet. I næste sekund var hun borte.

Real hunting adventures

Det var mit held, at kuglen ikke missede målet efter dette møde med et lille træ på halvvejen!

Real hunting adventures

I ekstremt varmt og fugtigt vejr vil naturfibre som bam-busfibrerne i min Härkila skjorte holde dig kølig.

Real hunting adventures

vis havde kuglen ikke i væsentlig grad ændret ret-ning, formenligt fordi den havde ramt træet midt på. Man har lov til at være heldig. Det var den lille røde duiker ikke i dag.

Hvilken start - og hvilken jagt! En ældgammel han med kraftige horn lå forendt i skovbunden. Et smukt og særpræget lille dyr som i den grad er en udfordring at jage.

Om eftermiddagen viste Freddy mig rundt i alle afkroge af det utroligt smukke og vildtrige revir. Zululands bæreevne er blandt afrikas bedste. God jord og rigelig regn danner grundlag for særdeles tætte bestande.

MAN KUNNE TYDELIGT mærke det allerede tidligt næste morgen. Temperaturen og luftfugtigheden

var på vej op. Vi ventede os derfor en hed dag - og det fik vi.

Områdets mere end 1.500 nyaler legede gem-meleg i varmen. På en lang og sveddryppende morgenpursh så vi kun et enkelt hundyr i et områ-de, som normalt vrimler med nyaler. På vej hjem til frokost havde vi held til at nedlægge en gammel wildebeest tyr på en åben græsslette og således var dagen bestemt ikke resultatløs.

Om eftermiddagen så vi mange nyalaer og pürschede til nogle stykker op og ned ad de stejle bjergskråninger, men det var ikke tyre i den kaliber Freddy ledte efter. Eftermiddagen var bagende varm med 38 grader i skyggen. Vi drak litervis af vand.

På tredjedagen tegnede det til at blive endnu

Det var en ældgammel buk som forlod skoven den dag

varmere. Ikke noget godt varsel for nyalajagten. De bevægede sig kort og godt for lidt til at vi kunne spotte dem i de tætte bushområder. Trods ihærdig indsats kom vi ikke på skudhold af en kapital tyr på morgenens jagt.

Vi kørte tidligt ud om eftermiddagen. Sidste chance - måske var det ikke meningen, at jeg skulle nedlægge en nyala i denne omgang? Ret beset havde jeg jo sådan set også allerede haft en helt fantastisk jagt - og jagt er som bekendt jagt. Man ved heldigvis aldrig, hvad der sker.

NYALAERNE RØRTE SIG mere om eftermiddagen, men stadig ikke så meget som Freddy havde håbet på. Vi gik efter et par lovende tyre, men heldet var ikke med os. Solen var på vej ned bag bjergkam-men over os og vi kørte langsomt tilbage mod lejren. Men intet er som bekendt overstået, før den fede dame synger...

Freddy så de to tyre i åben bush nogle hundrede meter fra vejen. En meget ung tyr og en meget gammel gik side om side og nippede til de friske grønne spirer, som væltede op af jorden efter en nylig afbrænding .

Vi kørte nogle hundrede meter og svingede til høre ad et andet hjulspor. Yderligere hundrede meter fremme stoppede han motoren og vi listede os ud af firehjulstrækkeren. Jeg kamrede en patron og tjekkede rutinemæssigt med tommelfingeren at slagfjederen ikke var spændt op. Jeg tændte centerprikken i Zeiss kikkerten, satte ASV+ kliktår-net på 160 meter (universalindstilling) og skruede forstørrelsen ned på 2.5X.

Planen var at pursche til tyrene gennem nogle

få hundrede meter tæt bush og forhåbentlig finde dem fredeligt græssende på de åbne stykke læge-re fremme. Hvis vi mødte dyrene på vejen ville den eneste chance være et lynhurtigt skyd på kort afstand i det mørke virvar af grene der tårnede sig op foran os.

En svag brise blæste direkte imos os, da vi ind-ledte vores forsøg på at overliste den gamle kriger foran os. Perfekt vind!

Vi forsøgte at være så lydløse som overhovedet muligt og bevægede os meget langsomt frem. Et tæppe af tørre blade på en bund af nedfalde grene og knasende rødt grus med masser af løse sten vanskeliggjorde forehavendet. Vi lignede forment-ligt indianere i artistisk slow motion, mens vi lang-somt vred os frem gennem urskoven. Vi havde kun nyalatyren på den anden side i tankerne og vovede knapt nok at trække vejret....

EFTER GODT HUNDREDE meters ultra langsom fremrykning nåede vi brinken af et dybt udtørret flodleje. En lodret skrænt af løst grus med mas-ser af sammenfiltrede trærødder sikkende ud af brinken på det øverste stykke førte mod en stenet bund fire meter længere nede. Den modsatte bred var lige så stejl. Her var der intet håb om at komme over - og slet ikke i noget der mindede om stilhed!

Freddy stirrede lidt opgivende mod kløften foran os, men fortsatte med det samme parallelt med flodlejet i håbet om, at vi kunne finde et sted at krydse. Kun 20 meter længere fremme åbnede en dyreveksel en mulighed. Med tungen lige i munden smøg vi os under et udgået træ og vi skred forsigtigt ned ad den stejle skrænt med et

Real hunting adventures

soligt greb i en af de mange rødder. På den anden side gentog vi øvelsen i opadgå-

ende retning.Freddy gik forrest og stak forsigtigt hovedet over

kanten. Omtrent 70 meter lige fremme gik den helt unge tyr og græssede fredeligt. Han drejede for-sigtigt sit hovede til høre og der - kun 15 meter fra ham - græssede den gamle tyr direkte imod os.

Freddy dukkede sig langsomt og hviskede så stille han kunne ud af mundvigen, at jeg skule smyge mig uden om ham og nedlægge tyren lige på den anden side - ” og ikke den unge tyr, som græsser lige fremme!”. Med en akrobtisk øvelse kom jeg uden om ham og hævede riflen i samme bevægelse som jeg rejste mig over brinken. Men vi var forlængst afslørede - en nyala har ikke ører på størrelse med en frokosttallerken for sjov!

DA JEG KOM over kanten stod jeg ansigt til ansigt med en meget opmærksom nyala tyr på små ti me-ters afstand. Vi stirrede hinanden direkte i øjnene. Øjeblikket varede næppe et halvt sekund. Tyren snurrede omkring og galloperede væk langs kan-ten af den undtørrede flod.

”Spring op og se om han standser” hvæsede Freddy ivrigt. Jeg var allerede på vej over kanten!

Sekundet senere så jeg den flygtende nyala gennem tæt krat på cirka 30 meters afstand og han så mig! Med et kraftfuldt spring satte han af til siden og løb nu i fuldt firspring væk fra floden med siden til mig. Jeg havde instinktivt kastet riflen til kinden, afsikret den og fulgte nu den springende tyr gennem buskene. Jeg var gået på automatpilot i drivjagt-mode! Lidt længere fremme øjnede jeg

en åbning mellem træerne. Da tyren passerede var min pegefinger tilfreds med indputtet fra kikkerten. Skuddet bragede og ramte nyalaen midt i et spring præcis der, hvor halsen sidder fast på rygradden.

Alt liv slukkedes øjeblikkeligt og tyren faldt som en sæk kartofler. Han var død inden han ramte jor-den og rejste en mægtig rød støvsky, da han trillede omkring på den tørre jord.

”.... eller du kan gøre sådan!” Jublede Freddy højlydt bag mig. Jeg repeterede og fokuserede på tyren cirka 60 meter borte. Voldsomme kram-petrækninger i benene efterlod ingen tvivl. Den sorte prins var gået til den evige udgave af Zulu-lands frodige skovlandskaber. Jeg kunne høre min egen puls i mine ører, jeg kunne mærke hjertet hamre i min brystkasse. Jeg kunne også mærke, at mine mundvige nærmede sig min ører!

I sidste minutSolen var forsvundet bag det nærmeste bjerg,

da vi tog billeder af den gamle kæmpe, hvor han faldt. Tre dages fantstisk jagt i Zululand var afsluttet med maner og vi var begge mere end tilfredse med resultatet af vore anstrengelser. Freddy havde vist mig en spændende flig af de uendelige muligheder, som dette frodige andskab har at byde jægeren og jeg var betaget! Står det til mig, er det bestemt ikke sidste gang, jeg jager i dette grønne hjørne af Afrika.

”Vil du have en øl?”. De iskolde sydafrikanske øller som Freddy stod og viftede med dryppede af isvand og kondens. Om jeg ville?!

Jeg tørrede sveden af panden med et skjorteær-me og åbnede dåsen med et hvæs. ”Skål min ven - og tak for en fantastisk oplevelse!” Sjældent har en øl smagt bedre.

Real hunting adventures

D E N G A M L E T Y R S T I R R E D E D I R E K T E

P Å M I G T I M E T E R B O R T E . . .

Real hunting adventures

Vil du selv afsted?Denne tur til Mark Dedekind

Safaris’ område nær Pongola i Sydafrika var arrangeret af

Limpopo Travel A/S. KLIK HER

for al nødvendig information!

Real hunting adventures

Mit udstyr• ZEISS: Victory HT 2.5-10X50 riffelkikkert. En rigtig god all-round kikkert med et universelt zoom-område, fantastisk lystransmission og verdens mindste lyspunkt for præcis instinktiv skydning. Conquest HD 8X42 håndkikkert.

• Mauser: M03 African PH i .300 Win. Mag. En sikker, velba-lanceret og præcis riffel. Et rigtigt godt all-round våben til antilopejagt i Afrika

• Härkila: Trekking skjorte og lange oryx light bukser. Skjor-ten er 100% bambus for maximal køleeffekt. Jeg bruger lange ærmer og bukseben p.g.a. solen og slangerne. Mine fødder er meget tilfredse med mine Rhino 6” læderstøv-ler - den perfekte Afrika-støvle. Den er let, stærk og har et rigtigt godt greb! Min Jämtland læder cap bruger jeg over det meste af verden.

Real hunting adventures

Minus 27 på fjeldet

myggefrit

Minus 27 på fjeldet

myggefritDer var to dage tilbage af sæsonen og Robin havde

taget fri fra arbejdet. Længslen efter fjeldenes skove var for stærk til, at han ville gå glip af årets sidste chance for tjurjagt... følg med til snedækkede Nordsverige!

T E K S T O G F O T O J O A K I M N O R D L U N D

ROBINS

JAGTÅR

Da vi nærmede os fjeldene, skete der noget med vejret. Over en strækning på blot 20 km

faldt temperaturen fra omkring -10 til -25 grader.Det kom som en overraskelse for os begge og

tydeligvis også for meteorologerne eftersom vej-rudsigten sagde noget helt andet. På vejen havde Robin sagt, at han følte sig lidt rusten i halsen og fornemmede en forkølelse, der ikke rigtigt ville bryde ud. Der var dog ikke udsigt til en panodil – i stedet vente-de en hel anden medicin.

”Det bedste mod den slags er en rigtig topfuglejagt, hvor man kan svede det hele ud”, sagde Robin.

Året inden – på den årlige fjeldferie omkring påske – havde han været i dette område og som den jæger han er, kunne han ikke lade være

med at afsøge terrænnet for tegn på tjur og urfugl.

Et sted havde han fundet, hvad han søgte. Spredte fyrretræer blandt forkrøblede birke, hvor tjuren havde ædt af nålene til toppene var blevet tynde.

”Siden da har jeg drømt om at komme tilbage i jagtsæsonen”, sagde han

Og nu var vi her.For en langdistanceskytte var

terrænnet ikke optimalt, da myrer-ne var relativt få og inde i birkesko-

ven var det vanskeligt at finde tjuren uden at støde den. Men vi satte pris på

det fine skiføre. Vores lange håndlavede skovski gled ubesværet over den meter-

tykke sne. Disse ski kommer virkelig til deres ret i løs pulversne, men her lå sneen hårdt

pakket med cirka 15 cm løs sne på toppen og det var simpelthen perfekt!

Et enkelt spor efter en snescooter krydsede sne-

myggefrit

landskabet, men derudover fandtes ikke mange spor af mennesker.

Nede ved søen var der en del haretrafik ved stranden og i skoven kunne vi konstatere at også ren, rype, ræv og egern trivedes imellem fjeldene.

Men visse spor er vigtigere end andre. Efter tyve minutter standsede Robin op og pegede med sta-ven. Et mårspor første ind blandt de krogede birke og han vendte sig mod mig: ”Hvor der er mår, er der også tjur!”

Vi skulle ikke bevæge os mange meter for at få bekræftet den teori. Under en cirka ti meter høj fyr lå resterne af en tjur-middag og lod man øjnene vandre mod toppen, afslørede de nøgne grene, at tjuren virkelig havde taget for sig af retterne.

”Hm”, sagde Robin og lo for sig selv.”Det er den slags man vil se!”Men det blev ikke til nogen længere pauser.

Syvogtyve minusgrader er trods alt syvogtyve minusgrader. Uldundertøj i kombination med vindtæt overtøj holdt kulden stangen, så længe vi var i bevægelse.

Da frosten begyndte at bide i kinderne tog Ro-bin elefanthuen på og ret hurtigt kom der rim på huens sorte uld. I øjeblikket er det vist ved at være på mode med fuldskæg igen, men for en tjurjæger er ansigtsbehåringen mere end bare pynt.

Under topfuglejagten lægges barbergrejet på hylden.

”Jeg lader skægget vokse og jeg må sige, at det har overrasket mig, hvor meget det beskytter mod kulden. Jeg prøvede engang at rage det af, men hold op, hvor jeg frøs.... jeg kan huske at jeg fik helt ondt af kvinderne. Overskægget er jeg ikke så sikker på. Der hænger for det meste bare is”, sagde han og pillede et par mindre istapper ud.

Kulden var bare en fordel for selve jagten.”Det er næsten altid varmere når man kommer

lidt højere op i terrænnet og det reagerer tjurha-nerne på. Der kan være rigtig stor forskel mellem lavt- og højtliggende områder. Når det bliver rigtigt koldt søger de helt naturligt varmen højere oppe!, sagde han.

myggefrit

t

SOLEN GIK OP over fjeldsøen. Foran os havde vi en hel dag på ski. Normalt indebærer sollys varme men her var der ingen særlig forandring i temperaturen. Det var cirka -27 grader hele dagen.

Han så på sin gps og konstaterede, at vi nærme-de os en myr, han på forhånd havde udset sig. Han søger ofte disse åbne arealer. Det giver ham mu-lighed for at afsøge fyrretoppene for tjurhaner på flere hundrede meters afstand, hvor hanerne ikke betragter ham som en trussel.

Men en trussel er han unægteligt.Før denne sidste jagt var han kun vendt tom-

hændet hjem fra en enkelt af de mange ture han havde været efter topfugl i denne sæson. Mildt sagt imponerende!

”Det kræver hårdt arbejde og viljen til at altid at tjekke, hvad der findes bag den næste bakke. Den stædighed er en forudsætning for succes. Man må kunne lide at plage sig selv en lille smule”, sagde han.

Efter en kort stigning kom vi frem til den åbne myr og som altid tog Robin håndkikkerten frem og afsøgte fyrrene i skovkanten. Da han intet fandt begav vi os stille ud på myren og da vi næsten var nået ud på midten så vi noget sort bevæge sig over trætoppene. Fuglen landede i toppen af en af fyrrene i den fjerne ende af myren og vi blev ståen-de helt stille. Med rolige bevægelser fandt Robin igen håndkikkerten frem, mens endnu en fugl kom strygende over trætoppene, men fortsatte ind over

skoven og forsvandt. Om den havde set os ved jeg ikke, men den første fugl sad endnu i sin top og ag-tede tydeligvis ikke at flyve nogen steder. En hur-tigt tjek i kikkerten bekræftede det vi håbede på.

”Det er en hane”, hviskede han.Robins håndkikkert har en indbygget afstands-

måler, hvilket er en vigtig forudsætning for succes på denne krævende langdistancejagt. Den viste nu, at tjurhanen befandt sig på præcis 308 meters afstand og Robin klikkede på kikkertsigtets højde-justering. Så formede han sneen til et godt anlæg og lagde overtrækket fra hans rygsæk på toppen.

myggefrit

Det var nærmest vindstille, hvilket selvsagt gjorde forholdene optimale.

Da han lå og sigtede, forsøgte jeg at finde fuglen i kameralinsen, men det var lettere sagt end gjort, da jeg havde pakket brillerne væk på grund af ove-risning. På 308 meters afstand er et 200 mm objek-tiv lige i underkanten men til sidst fandt jeg tjuren som stadig sad og knejsede i sin fyrretop.

Tyve sekunder senere faldt skuddet. Tjurhanen slog et par slag med vingerne og faldt efter nogle

sekunder til jorden.”Skuddet føltes godt, men da den blev siddende

blev jeg i tvivl”, sagde RobinDen lå imellem de korte birke. Robin var hurtigt

fremme på skiene og kunne konstatere, at det var en overordentlig fin hane, han havde nedlagt. Han løftede den op og vejede den i hånden.

”Fem kilo! Det skal nok være en fem-kilos hane”, sagde han.

myggefritt

Lidt sne og et rygsæk-overtræk er et udmærket anlæg

Skuddet sad perfekt i midten af træfområdet og det glimtedemetallisk blåt fra fjerene på halsen. Også halen var enestående smuk og Robin foldede den ud imellem skiene og anslog bredden til 60 centimeter.

”Vi var vist lidt heldige der. Det er ikke så tit, at fuglene kommer flyvende ind i hovedet på en”, sagde han og lo.

Han stuvede fuglen ned i rygsækken og fortsat-te. Radaren var atter slået til i forsøget på at finde den anden fugl vi havde set forsvinde bag trækro-nerne. Vi fortsatte jagten ufortrødent, men efter yderligere en time på skiene, begyndte sulten så småt at melde sig.

Lidt finsk rugbrød var det eneste, der var tilbage i den lille madpose og det blev tygget langsomt med en slurk vand og fyldte lige så stille kroppen med ny næring. Jeg kunne se på blikket i Robins øjne, at han gerne ville fortsætte og da vi stod der betroede han mig, at aftenskumringen var den

absolut bedste tid på dagen.”Da æder alle tjurer og så kan man opleve en

rigtig god jagt. Det er den tid på dagen, at jeg har nedlagt flest tjurer gennem årene”, sagde han.

Men vi fandt ikke flere tjurer den dag. Jeg var dog mere end rigeligt tilfreds med dagen. Vi havde nedlagt kongen af al-le tjurhaner – en oplevelse som var svær at overgå.

Da vi kom frem til bilen var mørket begyndt at sænke sig over fjeldet ...

myggefrit

n

Tjuren faldt under den gamle fyr, hvor han indtog sit sidste måltid. En fin hane på omkring fem kilo.

myggefrit

ROBIN HOLMGREN

Navn: Robin Holmgren. Bor: I byen Trundön i Piteå kommune i Norrbotten. Alder: 31. Job: Svejser. Familje: Kæresten Pernilla Jatko som venter parrets første barn. Hunde: Finnspidserne Remo og Sisu. Jager: ”Jeg jager det meste men efterårsjagten på tjur med finnspids holder jeg mest af. Den jagt har det hele!” Specialinteresse: Igennem mange år har han fordybet sig i langdistan-ceskydning for at blive en bedre jæger. Desuden er han en flittig haglskytte og affyrer mellem 12.000 og 15.000 hagls-kud om året..

Sådan ser hans jagtår udJanuar: Helt frem til slutningen af må-neden er det sæson for topfuglejagt, så den jagtform fylder det meste. Februar: Når topfuglejagten er slut be-gynder sæsonen på ræv og mår Marts: Rypejagten begynder allerede i februar og fortsætter frem til den 15. marts April: Måneden domineres af lokkejagt på ræv. En jagtform som kærer frem til den 15. april Maj: Der kan blive en bisam eller bæver-jagt, men færst og fremmest starter skeet-sæsonen. Juni: Sommertræning af hundene.Juli: Handler først og fremmest om hun-de- og skydetræning. August: Den 16. august må hundende slippes i skoven for træning.Den 25. august starter skovfuglejagten. September: Handler hovedsageligt om skovfuglejagt med hund og en smule trækjagt på gråænder nær kysten. Oktober: Robin er i skoven med finn-spidserne så ofte som muligt. November: En måned fyldt med ræve-, mår- og topfuglejagt. December: Højsæson for topfuglejag-ten, hver en stråle dagslys udnyttes fuldt ud.

112•113

HardCORE KOKKEN

M Æ T T E N D E M A D D E REn kedelig flad sandwich i rygsækken, når man

skal på jagt en hel dag, er alt for lidt at klare sig på. De sammenklappede madder er desuden sjæl-dent opsigtsvækkende appetitlige. Et par halvtørre skiver brød med en forvildet skive husholdningsost, som har ligget og svedt en hel dag er jo ikke ligefrem noget at juble over. Det er oftest mangel på fantasi og planlægning som resulterer i den kedelige ”klapsammen”. Men det er fuldt ud muligt

at få et lækkert måltid ud af en sandwich. En god sandwich som både giver næring og smil på læben skal indeholde lidt fra alle dele af kostpyramiden. Brødet fungerer som en form for transportmiddel, der gør måltidet håndterbart samtidigt med, at det er en god kilde til kulhydrater. Det er vigtigt med planlægning - f.eks. er det smart at forberede mor-gendagens sandwich, mens du laver aftensmad...

112•113

OM CORE

Navn: Cornelis ”Core” Hol-lestein Født: 1956, Rotter-dam, Holland Bor: I Karlstad, Sverige siden 1995 Familje: Två døtrer og en hund. Job: Underviser blandt andet i madlavning, fluefiskeri og flugebinding på Sportfiske Akademin i Forshaga.

H E R E R O P S K R I F T E R P Å N O G L E A F M I N E F A V O R I T T E R

BL TBacon, Lettuce & Tomato SandwichIngredienser:4 skiver sandwichbrød - gerne groft1 pakke bacon1 tomatNogle sprøde salatbladePeberMayonaisse Smør

Sådan gør du:

• Grill baconstrimlerne sprøde og passende brune på en rist i ovnen på 225 grader.• Smør brødet og læg mayonaisse på to af skiverne .• Læg halve strimler bacon, skivet tomat og salat på brødet samt peber efter smag.• Del sandwichen diagonalt.

H E R E R O P S K R I F T E R P Å N O G L E A F M I N E F A V O R I T T E R

”GRILL BACON’ET SPRØDT”

BBBest Beef SandwichIngredienser:Entrecote, højreb, rib-eye… – helt enkelt et godt og helst lidt fedt stykke oksekød.Et par iceberg salatblade DijonsennepKetchup SaltFriskmalet peberLidt rapsolje4 skiver sandwichbrød - gerne groft

Sådan gør du:

• Gnid kødet med salt, peber og olje og steg det 3-4 minutter på hver side på grill eller i grillpande.• Lad kødet hvile ordenligt! Skær det i tynde strimler på tværs af fibrene.• Smør fire skiver brød og læg lidt sennep på to ski-ver og ketchup på de andre to. Læg nogle salatblade på og fordel kødet. Giv det gerne ekstra salt og peber efter behov. • Del dine sandwich diagonalt.

Min JaktMagasin

M Ä T T A N D E M A C K O R

Club SandwichIngredienser:4 skiver sandwichbrød - gerne groft1 kyllingefillet4 strimler bacon1 tomat 2 icebergssalatblade1 lille rødløg2 spsk. mayonaisse1 tsk karry2 x 0,5 tsk hvidløgspulver til marinade og karrymayonaisse 2 spsk rapsolje1 tsk paprikapulverSaltPeber

Sådan gør du:

• Del kyllingefilleten i 5-7 mm tynde skiver• Lav en marinade af rapsolje, paprika, salt, peber

og hvidløgspulver i en plastpose. Bland filetskiver-ne med marinaden og lad det trække i 10 min.• Grill kyllingen hurtigt og hedt i en grillpande. Det tager kun 2-3 minutter på hver side.• Rist baconstrimlerne sprøde på en rist i ovnen.• Skær løg og tomater i tynde skiver of bræk et par salatblade fri.• Bland mayonaissen med lidt karry og hvidløgs-pulveret.• Smør to brødskiver med karrymayonaissen og læg de øvrige ingredienser på i lag.• Del den færdige sandwich diagonalt.

Tynde fine skiver.

Synes du om at lave mad? Så synes jeg,

at du skal dele ud af dine kundskaber og lære din omgangskreds, hvor enkelt og godt det er med det vilde kød. Selv lægger jeg et par måltider ud på Facebook hver uge og den vej igennem har min ven-nekreds fået øjnene op for vildtkødet.

Her kommer et par for-slag til, hvordan man laver en saftig culotte af hjort eller elg samt til hvordan man i dagene efter kan anvende den i endnu en velsmagende ret.

Vildtculotte i ovn med timiankartofler og en cremet flødesauce serveres med klassisk tilbehør såsom agurkesalat og ribsgele.

Vildtculotte del 1: Puds stegen ren for hinder og gnid salt og peber ordenligt ind i kødet.

Læg lidt olie og smør i panden og brun stegen på relativ høj varme så du får en god stegeskorpe. Så løfter du kødet over i et ildfast fad og tilsætter 3-4 dl. Vand og 3 spsk kalvefond. Stik et stegeter-mometer i kødet og lad det stå i ovnen på 110 grader til det når en indertemperatur på 62 grader (rosa) eller 67 grader (gennemstegt). Dryp stegen med jævne mellemrum.

Tag kødet ud og rul det ind i stegefolie og avis-papir og lad det hvile til det er tid til at skære det i skiver inden servering.

Imens stegen er i ovnen vasker du kartoflerne og skærer dem i tern.

Læg kartoffelternene i en skål og hæld nogle

spsk olivenolie over fulgt af salt, peber og tørret timian. Bland det grundigt. Læg et stykke bage-papir i bradepanden og fordel kartoflerne jævnt. Kartoflerne steges i ovnen på 225 grader ind-til de er fint ristede udvendigt og bløde og fine i midten.

Når du har taget stegen ud, hælder du stegeskyen i en gryde og spæder op med 3-4 dl fløde og lader saucen koge op. Tilsæt

så et par spsk solbærgele og lad nu saucen redu-cere ned til ca. 5 dl. Jævn saucen med et par spsk Maizena udrørt i vand. Gå forsigtigt frem, så saucen ikke bliver for tyk.

Skær stegen ud i meget tynde skiver og glem ikke at hælde al kødsaften i saucen.

Nu er det bare at servere med agurkesalat (eller asier) og ribsgele.

Vildtculotte del 2: Ofte får man en masse kød til overs og det må man absolut ikke give til katten. Mit forslag er i stedet at forvandle overskudskødet til luksus-biks. Skær kødet ud i stave eller tern og gør det samme med rå uskrællede kartofler og løg. Bræk også nogle grønne asparges i stykker.

Start med at brune kartoflerne i olie og smør. Tilsæt siden løg og asparges. Steg det hele til det har fået en fin farve og tilsæt til sidst kødet.

Så er det klar til servering – gerne med en ske-fuld tiloversblivende sauce, samt syltede rødbeder, argurker og ribsgele.

Enkelt, let og utroligt godt

n n

Enkelt, let og utroligt godtT E K S T O G F O T O K R I S T I A N S Ö D E R S T R Ö M

velbekomme

Whiskyinteresserede har sikkert bemærket, at der i de senere år er lanceret en hel del sing-

le malt whiskys uden angivelse af årstal. Tenden-sen præger branchen i almindelighed og de mere populære mærker i særdeleshed. Hvorfor er det blevet sådan? Svaret er relativt enkelt, men kræver en uddybende forklaring... Whiskyindustrien havde en hel del distribu-tionsproblemer så sent som i 1980’erne. Konkurrerende produkter såsom vodka og tequila og mange lokale destillater vandt terræn og vin blev mere og mere alment accepteret som sels-kabsdrik. Ganske vist blev der drukket en hel del blended scotch, men primært på gamle whisky-markeder.

Nogle år senere - i midten af 1990’erne - starte-de en ny trend inden for single malt whisky som stadig vokser uden at vise tegn på afmatning. Særligt de nordiske lande er med på bølgen men også nye whisky-lande som Kina, Indien (de har været med et stykke tid nu), sydøst-Asien, Syd-amerika og så videre.

Skotsk whisky skal i henhold til lovgivningen lagres i mindst tre år, men i reglen lagres den betydeligt længere, inden den er salgbar til konsum. Det stiller krav til destillerierne om hele tiden at være 8-10 år forud for at kunne leve op til fremtidens efterspørgsel. Hvis vi går tilbage til 1980’erne, så drak vi stort set udelukkende blended scotch. De fleste husker sikert mærker som Johnnie Walker, Chivas, Ballantines, J&B, Vat 69, Dimple, Haig, Bell s, Doctor s Special osv. Alle disse havde haft stor succes i markedsføringen af deres produkter og destillerierne forsynede disse brands med store mængder maltwhisky. (En Blended Scotch er en blanding af Grain Whisky og Malt Whisky).

Whisky... til i dag og i morgen!

AFTER HUNT med Micke Lundén

Så hvorfor ser vi stadigt flere såkaldte ”non-age-statement-flasker” på markedet? Det er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel! Markedets lyst til single malt whisky har siden midten af 1990’erne været større end destillerier-nes produktionskapacitet. De seneste 10-15 år er Skotlands lokale lagre af ædle dråber blevet totalt rippede for vellagrede whiskys med op til 20 år el-ler mere på bagen. Efterspørgslen har oversteget udbuddet og dette til trods for at langt de fleste destillerier har øget tempoet markant. Visse har faktisk forlængst nået loftet for deres kapacitet og destillerer døgnet rundt.

Hvad gør man så? Jo, man går lagrene igen-nem, involverer salg- og marketingafdelingen og analyserer på data om forbrugernes smagspre-ferencer. Faktisk er netop whiskyens smag den eneste interessante parameter for hele 63 procent af alle whiskydrikkere. Alt tyder på, at det ikke betyder ret meget for en whiskys salgssucces, at etiketten oplyser om de ædle dråber er 12, 15, 18 år eller ældre. Tidligere tider fokus på alderen er således ikke længere særligt aktuel.

Og hvad betyder så det? Hvis du næste gang, du besøger en spiritusforretning, scanner hylder-ne, vil du opdage, at der står mange fantastiske whiskys med fantasifulde navne, opsigtsvæk-kende flasker og etiketter. Disse flasker har som regel ingen alder på etiketten men er helt enkelt produkter som markedsføres som flavour-led (smagstilpassede) whiskys. En hel del ældre whiskyentusiaster opfatter dette som et simpelt markedsføringstrick, som udelukkende skyldes, at destilleriet ikke længere kan levere de gamle årgange (hvilket til dels er sandt). Frem for alt er det dog tydeligt, at mange, utroligt mange, finder det spændende at kunne finde en egen favorit

med netop de smagsmæssige karakteristika de foretrækker. Desuden giver det destillerierne anledning til at fremstille whisky med nye pæn-dende smagsnuancer, som både lokker et nyt publikum og de af os lidt ældre som har bevaret lysten til at ”botanisere” os igennem skoven af nye whiskymuligheder!

Forleden læste jeg et citat af en af whiskybran-chens virkelige sværvægtere, Johnnie Walkers Master Blender Jim Beveridge: ”The removal of age gives us the freedom to choose whiskies when they are at their best and most interesting”.

Jeg kan kun erklære mig enig med Jim og har til hensigt at vende tilbage med mere om smagstilpasset whisky i kommende numre af Mit Jagtblad.

Whisky... til i dag og i morgen!

Mikael Lundén, Keeper of the Quaich, jæger og sybarit

Invester i single malt!Vil alle whisky-produkter med aldersangivelse

forsvinde fra markedet? Nej, men de vil mindske yderligere i antal og når de lanceres vil det blive i små begrænsede og stærkt efterspurgte serier. Det må forventes at disse flasker opkøbes hurtigt af spekulanter og feinschmeckere. Der har i de senere år været stærkt stigende interesse for at investere i single malt whisky og man har set betydelig værdi-tilvækst i nogle begrænsede lanceringer fra efter- spurgte destillerier. Mere om dette i næste num-mer, men jeg kan allerede nu videregive et enkelt råd til whiskyelskere i investeringstanker. Studer de aktionshuse på nettet, som er specialiserede i drikkevarer og læg mærke til deres råd og vurde-ringer. Specielt de britiske auktionshuse har rigtigt godt styr på, hvad der kan udvikle sig til en fin in-vestering, hvis nogen virkelig har viljestyrke til ikke at drikke de sjældne dråber....

Sláinte

Nyheder fra SakoSako er i gang med at udvikle og forædle ud-

buddet. Der er nu kommet en XL lås på pro-grammet med plads til de helt store magnum kalibre - en niche som Sako indtager uden stor konkurrence. Desuden kommer der flere linksri-fler i de populære Bavarian og Hunter modeller,

en matsort arbejdsriffel og en længe ventet salonriffel i skikkelse af Finnfire II - en opgraderet udgave af den legendariske Finnfire i .22 LR eller .17 HMR. Vi glæder os til at prøve nogle af nyhe-derne i praksis!

Long Range En riffel bygget til laaaaaange skudhold! Sako 85 lås i hhv .300 Win Mag eller .338 Lapua Mag. 660 mm matchpibe med mundingsbremse, aftageligt magasin med kapacitet for 4+1, vægt 4,4 kg, totallængde 1 250 mm. To rembøjle-studse på forskæftet - den ene er tiltænkt bi-pods.

Bavarian Left Handed Linksudgave af Sakos klassike Bavarian. Denne riffel fås kun i mediumkalibrer og specifikatio-nerne er iøvrigt som højre-modellen.

Hunter Left Handed Action Hunter har eksisteret i links-version et stykke tid. Det nye er, at den nu også findes i magnumkali-brene 7mm Rem, .300 Win, .338 Win og .375 H&H. Aftageligt magasin med 4+1 kapacitet.

Finnfire II Klassisk udseende og følelse. Perfekt for billig træning og småvildtjagt. Kaliber 22LR/17HMR, olieret valnøddeskæfte og løst 5-skudsmagasin, pibelængde 560 mm, totallængde 1025mm. La-degrebet helt i stål. Som tilvalg fås gevindskåret pibe og åbne sigtemidler.

Synthetic Black Arbejdsriffel med kalibertilpasset Sako 85 lås (308 win, 6,5x55SE, 270 Win, 7x64), afta-geligt magasin med 5+1 kapacitet, 570 mm fluted pibe . Sort syntetskæfte med soft-touch overflade og nubrede grebsflader.Vægt 2,8-2,9 kg. Totallængde 1 085mm.

Brown Bear XL Action Brown Bear vokser med opgaven og kan nu fås med XL lås i kalibrerne .416 og .450 Rigby samt .500 Jeffery. Fast magasin med 4+1 kapacitet - derudover er specifikationerne som den kendte Brown Bear.

NÆSTE NUMMER

NÆSTE NUMMERNummer tre udkommer den 26. april. Glæd dig til masser af smukke reportager, tests og naturligvis en fyldestgørende raport fra IWA - den internationale våbenudstilling i Nürnberg, hvor alle fabrikanterne præsenterer årets nyheder. Vi ses vel på Jagt og Outdoormessen i Odense den 25. -27. april?