27
Miljøtilladelse til hestehold Bregnerødgård Høveltevej 67 3460 Birkerød

Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

Miljøtilladelse

til hestehold

Bregnerødgård

Høveltevej 67

3460 Birkerød

Page 2: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

2

Datablad

Ansøger, ejer af bygningerne Bregnerødgård ApS

CVR-nummer for ansøger 33253478

Ejer af husdyrhold samme

Driftsansvarlig for husdyrproduktion Niels Zibrandtsen

tlf. 5353 8888

e-mail [email protected]

Husdyrbrugets navn og adresse Bregnerødgaard

Høveltevej 67, Furesø

3460 Birkerød

Matrikel nr. og ejerlav 3a Bregnerød By, Farum

Virksomhedens art § 16 b, stk. 1 – Heste stutteri

Ejendomsnummer 1900009592

CHR-nummer for dyreholdet -

Ansøgers konsulent -

Ansøgnings-id Skemanr. 208428

Tilsynsmyndighed Furesø Kommune

Udkast i høring 27. februar 2019

Tilladelsesdato 11. april 2019

Udarbejdet af:

Furesø Kommune, Natur og Miljø

Stiager 2, 3500 Værløse

Ekstern konsulent: Niras A/S; Grete Mørch Sørensen

Page 3: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

3

Indholdsfortegnelse

1 Baggrund 4

2 Afgørelse 5

Miljøtilladelsen 5 2.1

Offentliggørelse af miljøtilladelsen 5 2.2

Klagevejledning 5 2.3

3 Vilkår 7

Generelle vilkår 7 3.1

Placering af nye bygninger 7 3.2

Produktionsareal 7 3.3

Husdyrgødning 7 3.4

Jord, grundvand, overfladevand 8 3.5

Lugt 8 3.6

Støj 8 3.7

Støv 9 3.8

Skadedyr 9 3.9

Lys 9 3.10

4 Ikke-teknisk resumé 10

5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11

Generelt 12 5.1

Staldanlæg 12 5.2

Lokalisering – afstandskrav 12 5.3

Landskabelig påvirkning 14 5.4

Produktionsareal 15 5.5

Husdyrgødning 15 5.6

Ammoniak påvirkning af natur 16 5.7

Jord, grundvand, overfladevand 20 5.8

Lugt 21 5.9

Støjkilder og rystelser 22 5.10

Støv 23 5.11

Fluer og skadedyr 23 5.12

Transport, til- og frakørsler 23 5.13

Lys 23 5.14

Affald 24 5.15

Uheld, ophør 24 5.16

Page 4: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

4

BAT – Bedste tilgængelige teknologi. 24 5.17

Lovgivning 25 5.18

Høring 25 5.19

Samlet vurdering 25 5.20

Bilag 1: Situationsplan 26

Bilag 2: Motionswalker 27

1 BAGGRUND

Bregnerødgaard ApS ansøger om § 16 b miljøtilladelse efter husdyrbrugloven på ejendommen Høveltevej 67, 3460

Birkerød.

Ansøgningen om § 16 b tilladelse er indkommet den 17. november 2018 med skemanr. 208428. Furesø Kommune

har oprettet scenarienr. 208971 for at placere læskure og møddingsplads korrekt i forhold til orthofoto. Scenariet

skal bruges til beregning af ammoniakemission og lugt.

Der har været stutteri på ejendommen siden 1960. Stald 2 og Stald 3 er lidt ældre bygninger. Stald 1 er inkluderet i

ridehallen, som er blevet nyopført i 2012 på samme sted som den tidligere ridehal. Der er opført et læskur på en

fold 165 m fra ridehallen. Møddingspladsen er bygget i 2009 og ligger 200 m fra ridehallen.

Ved kommunens miljøtilsyn i 2012 blev der konstateret et tilladt hestehold på 36 heste fordelt i Stald 1 og Stald 2.

Ved tilsynet i 2016 var dyreholdet øget til 45 føl og heste. Der blev herefter ansøgt om et dyrehold på 54 heste (ved

en § 10 ansøgning fra det gamle system). Der er efterfølgende søgt om § 16 b tilladelse efter det nye system.

Der søges om miljøtilladelse for at kunne udvide hesteholdet i Stald 3 og Stald 1 og for at etablere et læskur mere

og en driftsbygning til motionswalker.

Produktionsarealet i faste husdyranlæg bliver på 1244 m2, og da det overstiger 200 m

2 til heste, kræver udvidelsen

miljøtilladelse efter § 16. Ammoniakemissionen er på 750,1 kg NH3–N. Da dette er under 3.500 kg, skal

miljøtilladelsen udstedes i henhold til § 16 b stk. 1. Da emissionen desuden er over 750 kg, er der krav om

overholdelse af BAT-niveau for ammoniakemission.

Fra 1. august 2017 skal miljøtilladelser ikke længere baseres på dyreenheder eller antal dyr, men i stedet på antal

m2 produktionsareal samt de ansøgte dyretyper, i dette tilfælde heste. Det maksimale antal dyr i produktionsarealet

er fremover reguleret af de til enhver tid gældende dyrevelfærdsregler og driftsforholdene.

Page 5: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

5

2 AFGØRELSE

Miljøtilladelsen 2.1

Furesø Kommune meddeler miljøtilladelse efter § 16 b stk. 1 i husdyrgodkendelsesloven til husdyrholdet på

Bregnerødgaard, Høveltevej 67, 3460 Birkerød.

Miljøtilladelsen omfatter et maksimalt produktionsareal på samlet 1.244 m2 stald og 114 m

2 overfladeareal til

husdyrgødningslager.

Miljøtilladelsen meddeles på en række vilkår, som står i afsnit 4. Der er nærmere redegjort for de vurderinger, der

ligger til grund for afgørelsen, i den efterfølgende miljøtekniske beskrivelse og vurdering i afsnit 5.

Furesø Kommune kontrollerer, at vilkårene overholdes dels ved de regelmæssige tilsyn, som er fastlagt af

Miljøstyrelsen og dels, når der er behov for det.

Eventuelle tilladelser og godkendelser efter andre lovgivninger, som fx byggetilladelse til ny motionswalker, skal

indhentes særskilt.

Husdyrbruget skal herudover til enhver tid overholde de øvrige gældende regler i love og bekendtgørelser.

Miljøtilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor en frist på 6 år. Hvis miljøtilladelsen herefter ikke har

været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, som ikke har været

udnyttet.

§ 16 b miljøtilladelser skal ikke revurderes.

Offentliggørelse af miljøtilladelsen 2.2

Miljøtilladelsen annonceres på kommunens hjemmeside www.furesoe.dk.

Klagevejledning 2.3

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøger, Miljøministeriet, enhver der må antages at

have væsentlig individuel interesse i sagens udfald samt de klageberettigede organisationer, der fremgår af lovens

§§ 85 -87.

Miljøtilladelsen vil blive offentliggjort på hjemmesiden Digital MiljøAdministration, dma.mst.dk. Du skal søge på

adressen under offentliggørelser.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via

Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og

www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen

sendes gennem Klageportalen til Furesø kommune, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er

tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyrsatsen er på 900 kr. for

privatpersoner, mens virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Du betaler gebyret med

betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.

Page 6: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

6

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis

der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en

begrundet anmodning til Furesø Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagen skal være indsendt til klageportalen senest den 9. maj 2019 (4 uger efter offentliggørelsen).

Da der gives tilladelse til et læskur udenfor ejendommens øvrige bebyggelsesareal, har eventuel klage opsættende

virkning, dvs. tilladelsen må ikke udnyttes før eventuel klagesag er afsluttet hos Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Såfremt afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal søgsmål være anlagt i henhold til § 90 i husdyrbrugloven

inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

Denne afgørelse kan prøves ved domstolene inden 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt eller –

såfremt tilladelsen er påklaget – senest 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger.

Susanna Kjær Nielsen Tom Clark

Natur- og Miljøchef Miljømedarbejder

Følgende er blevet underrettet om tilladelsen: Furesø Museer, [email protected]; Museum Nordsjælland,

[email protected]; Danmarks Naturfredningsforening [email protected]; Danmarks Naturfredningsforening, Furesø lokalafdeling,

[email protected], Dansk Ornitologisk Forening, [email protected]; Dansk Ornitologisk Forening, Furesø lokalafdeling,

[email protected]; Friluftsrådet v/ Helle Bomgaard, [email protected]; Dansk Fiskeriforening, [email protected];

Ferskvandsfidkeriforening, [email protected]; Dansk Sportsfiskerforbund, [email protected];

Furesø By og Land, [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, [email protected]; Forbrugerrådet, [email protected];

Bregnerødområdet, Borger og Grundejerforening (Sendes via digitalpost)

Page 7: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

7

3 VILKÅR

Tilladelsen gives under forudsætning af, at produktionen opfylder følgende vilkår:

Generelle vilkår 3.1

1. Tilladelsen omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter, der er knyttet til bygningerne på ejendommen

Bregnerødgaard, Høveltevej 67, 3460 Birkerød.

2. Ændringer i ejerforhold eller skift af driftsansvarlig skal meddeles til Furesø Kommune.

3. Driftsmæssige ændringer i bygninger eller dyretyper udover de tilladte skal anmeldes til Furesø Kommune,

inden gennemførelsen.

4. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøtilladelse på ejendommen, og de vilkår, der

vedrører driften, skal være kendt af de ansatte.

Placering af nye bygninger 3.2

5. Bygning til motionswalker på ca. 400 m2 i omfang kan etableres med den placering, der er vist på Bilag 1.

Bygningens højde må være op til ca. 4 m.

6. Der kan opstilles et læskur på ca. 42 m2 med fast placering som vist på Bilag 1: ”Læskur”. Læskuret skal

overholde 50 m til nabobeboelsen mod øst. Skuret kan være uden bund og afløb.

7. Der kan indrettes hestestald på 124 m2 i den eksisterende bygning som vist på Bilag 1: ”Stald 3”.

Produktionsareal 3.3

8. Husdyrbrugets produktionsareal, staldsystem samt dyrearter og dyretyper skal være i overensstemmelse

med oversigten nedenfor:

Staldenes placering ses på Bilag 1.

Husdyrgødning 3.4

9. Husdyrbruget har følgende husdyrgødningslager:

Page 8: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

8

10. Dybstrøelse/staldgødning skal opbevares på møddingspladsen inden udspredning. Alternativt kan den

opbevares i godkendt container jf. Landbrugets Byggeblad, arkivnr. 103.06-08 af august 1991, rev. januar

2004, eller bortskaffes til godkendt modtager.

11. Der må ikke etableres markstak til opbevaring af husdyrgødning.

Jord, grundvand, overfladevand 3.5

12. Vask af heste, maskiner, redskaber, foderanlæg m.v. skal foregå på en støbt, fast plads, og bortledning af

spildevandet skal ske til en opsamlingsbeholder, hvorefter vandet spredes på landbrugsjord.

13. Afledning af overfladevand fra befæstede arealer må ikke kunne give anledning til forurening af vandløb,

søer, fjord eller hav. Der må derfor ikke ske tilledning af husdyrgødning eller sprøjtemiddelrester til

regnvandsafløb.

14. Eventuelle tanke til opbevaring af olie/diesel skal være placeret på fast og tæt bund, så der ikke er

mulighed for afløb til jord, overfladevand eller grundvand, og således at spild kan observeres og opsamles

med kattegrus eller andet olieabsorberende materiale.

Lugt 3.6

15. Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes således, at lugtgener så vidt muligt begrænses. Der

skal opretholdes en god staldhygiejne, herunder sikres, at båse o.l. holdes rene og tørre. Stalde skal

rengøres minimum én gang årligt.

16. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at lugtgener udenfor ejendommens skel er væsentligt større, end der

kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, skal husdyrbruget lade foretage undersøgelse med

henblik på at begrænse lugtkilderne.

Undersøgelsen skal drøftes med kommunen, og husdyrbruget skal gennemføre de nødvendige tiltag til

reduktion af generne.

Støj 3.7

17. Husdyrbrugets bidrag til støjniveauet målt ved nabobeboelse må i intet punkt overstige følgende

grænseværdier, målt 1½ meter over terræn i frit felt:

Tidspunkt Støjgrænser Reference tidsrum

Dag

Hverdage kl. 07-18 55 dB(A) 8 timer

Lørdag kl. 07 – 14 55 dB(A) 7 timer

Lørdag kl. 14 – 18 45 dB(A) 4 timer

Søn- og helligdag kl. 07 – 18 45 dB(A) 8 timer

Aften kl. 18-22 45 dB(A) 1 time

Nat kl. 22-07 40 dB(A) ½ time

Page 9: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

9

Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 dB(A)

ved alle beboelser. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden.

Støjvilkårene for landbrugsdrift omfatter al støj fra husdyrbruget, dog ikke støj fra brug af

landbrugsredskaber i marken.

Støj fra militærets transportkøretøjer er ikke omfattet af denne miljøtilladelse.

18. Husdyrbruget skal for egen regning dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis tilsynsmyndigheden

finder, at klage over støj er velbegrundet. Dokumentationen skal følge gældende vejledninger fra

Miljøstyrelsen.

Støv 3.8

19. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. Vurderingen foretages af

kommunen.

Skadedyr 3.9

20. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.).

21. Stalde, lagre og arealer omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald,

foderrester, gødning m.v. med henblik på at forhindre gode levemuligheder for rotter.

22. På forlangende af kommunen skal der indgås kontrakt med et autoriseret bekæmpelsesfirma.

23. Husdyrbruget må ikke give anledning til væsentlige fluegener. I forbindelse med eventuel klage skal der

udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Institut

for Agroøkologi, Aarhus Universitet; http://www.dpil.dk, eller en anden effektiv foranstaltning.

Lys 3.10

24. Udendørs belysning og lys fra stalde skal afskærmes, således at der ikke opstår væsentlige lysgener for

omkringboende. Det er kommunen, der afgør, om brug af lys medfører væsentlige lysgener.

Page 10: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

10

4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Produktion

Der søges om tilladelse til at udvide dyreholdet i eksisterende stalde på Bregnerødgaard, Høveltevej 67, 3460

Birkerød. Samtidig søges om at opføre et læskur mere og at etablere en bygning til motionswalker for hestene.

Ejendommen har miljøtilladelse til 36 heste i Stald 1 og Stald 2, og søger nu om yderligere hestebokse i Stald 3

samt udvidelse i Stald 1.

Stutteriet beskæftiger sig hovedsageligt med avl og salg af heste.

Motionswalkeren er en overdækket rundgang med betongulv, som dækker i alt 400 m2.

Dyrene står på dybstrøelse (halm), og der bliver udmuget til møddingspladsen. Møddingspladsen er ansøgt,

godkendt og bygget i 2009 i en afstand af 200 m fra staldene.

Tilladelsen omfatter:

Eksisterende Stald 1, en del af ridehallen, der udvides fra 145 m2 til 222 m

2 produktionsareal

Eksisterende Stald 2, på 825 m2 bruttoareal

Ny Stald 3, indrettet i eksisterende bygning på 124 m2 produktionsareal

Eksisterende læskur 2 på 31 m2

Nyt læskur på 42 m2

Eksisterende møddingsplads på 114 m2

Eksisterende driftsbygninger: Maskin- og foderhus, rotunde/skridtmaskine

Ny driftsbygning: motionswalker dækkende 400 m2, heraf 190 m

2 brugsareal

Produktionsarealet ændres fra 1001 m2 til 1244 m

2.

Placering af nye bygninger

Ejendommen ligger i område udpeget til Værdifuldt Landskab i Kommuneplan 2017. Kommuneplanens

retningslinjer bestemmer, at der kun må opføres bygninger, som placeres og udformes med hensyntagen til

landskabets bevaring og beskyttelse.

Hestene har mulighed for at gå i ly i to læskure, der er placeret fast ude på foldene. Det ene læskur har længe stået

på nordsiden af en række bevoksning, mens det nye læskur ønskes placeret ved vejen mod nord, 75 m nordvest for

ridehallen.

Motionswalkeren placeres umiddelbart øst for stald 3.

Bygningernes placering fremgår af bilag 1.

Furesø Kommune vurderer, at læskuret ikke vil virke markant i landskabet. Det vurderes endvidere, at

motionswalkeren med sin højde på maksimalt 4 meter og placering tæt på ejendommens øvrige driftsbygninger,

som har en maksimal taghøjde på op til 8 meter, derfor vil falde ind som en del af bygningskomplekset og ikke vil

virke skæmmende på landskabet.

Natur

Det nærmeste Natura 2000-område (kategori 1) er ”9998/91D0 skovbevokset tørvemose” i Natura 2000-område nr.

137 i Kattehale mose, 1,6 km nordvest for ejendommen. Beregning af totalammoniakdepositionen viser 0,0 kg

NH3-N, og det vurderes, at det ansøgte ikke vil påvirke områdets dyre- og planteliv.

Det nærmeste kategori 2 område er et overdrev 900 m nordvest for ejendommen, hvor totalammoniakdepositionen

er 0,0 kg NH3-N, og det vurderes, at det ansøgte ikke vil påvirke områdets dyre- og planteliv.

Page 11: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

11

Det nærmeste kategori 3 område er en mose, der ligger 500 m nordvest for ejendommen og en potentiel

ammoniakfølsom skov, 270 m mod sydvest. Merdepositionen er beregnet til 0,0 kg NH3-N i forhold til nudriften

for de to områder, og merdepositionsgrænsen på 1,0 kg N overholdes.

Der er udpeget to øvrige § 3-områder i nærheden, som kunne blive udsat for tilstandsændring: en sø mod sydvest

140 m fra nærmeste stald og en sø mod nord 110 m fra nærmeste stald. Merdepositionen på søerne er hhv. 0,0 og

0,1 kg NH3-N. Furesø Kommune vurderer, at merdepositionerne ikke vil medføre tilstandsændringer for søerne.

Det vurderes desuden, at ammoniakdepositionen ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV.

Lugt

Lugten fra staldene beregnes i ansøgningsskemaet til tre områdetyper:

Områdetype Mindste geneafstand Faktisk vægtet afstand

Enkelt-bolig uden landbrugspligt - 91 meter

Samlet bebyggelse/lokalplan 35 meter 819 meter

Byzone, fremtidig 72 meter 373 meter

Lugten fra staldene er for lav til, at husdyrgodkendelse.dk kan beregne lugtgeneafstanden til nærmeste enkeltbolig.

For de to andre områdetyper: samlet bebyggelse og byzone bliver lugtgeneafstandene overholdt med stor margin.

Lugtgeneafstanden til enkeltboliger vil være mindre end 35 m, og det vurderes, at beboelserne ikke vil mærke

væsentlige lugtgener.

BAT (bedste tilgængelig teknologi)

Bedste tilgængelig teknologi (BAT) for ammoniakfordampning angives som en maksimal værdi, der er fastlagt i

godkendelsesbekendtgørelsen. Der anvendes BAT-kravet for eksisterende stalde samt for nye stalde for det nye

læskur. BAT-kravet overholdes.

Da dyreholdet ikke er et IE-husdyrbrug, er der ikke andre BAT-krav til husdyrholdet.

Øvrigt

Det forventes desuden, at antallet af transporter samt støv, støj, lys og skadedyr ikke vil give anledning til

væsentlige gener for de omkringboende.

Det er Furesø Kommunes samlede vurdering, at husdyrbruget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af natur,

miljø, landskab eller omkringboende, når tilladelsens vilkår overholdes.

5 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG KOMMUNENS

VURDERINGER

Den miljøtekniske beskrivelse danner grundlag for de vilkår, som meddeles i miljøtilladelsen. Vurderingen skal

belyse konsekvenserne af driften på ejendommen, og om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af

forurening, som fremgår af ansøgningen, er tilstrækkelige.

Page 12: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

12

Generelt 5.1

For at sikre, at tilladelsens vilkår er tilgængelige for de ansatte, stilles der vilkår om, at tilladelsen skal foreligge på

ejendommen.

Staldanlæg 5.2

Ansøgers beskrivelse

Der har været stutteri på ejendommen siden 1960. Stald 2 og Stald 3 er lidt ældre bygninger. Stald 1 er inkluderet i

ridehallen, som er blevet nyopført i 2012 på samme sted som den tidligere ridehal. Der er opført et læskur på en

fold 165 m fra ridehallen. Møddingspladsen er bygget i 2012 og ligger 200 m fra ridehallen.

Der søges om miljøtilladelse for at kunne udvide hesteholdet i Stald 3 og Stald 1 og for at etablere et læskur mere

og en driftsbygning til motionswalker.

Bygningen er en motionswalker til heste, som ikke udleder forurening bortset fra hestepærer, der bortfjernes straks

fra betongulvet og bringes til ejendommens godkendte hestegødning depot. Der sker ingen udsivning fra

bygningen. Tagvand ledes til de eksisterende faskiner.

Der er ingen væsentlig støj, og underlaget i motionswalkeren er gummiflisebelagt, så der ikke er støjgener fra

"hestetramp" (se Bilag 2).

Motionswalker udgør ikke et produktionsanlæg med fast opstaldning. Tegning kan ses på Bilag 2.

Den runde bygning (på Bilag 1) er en rotunde der bruges til træning af ungheste ved hånd og dyrlæge undersøgelser

og genoptræning efter eventuelle skader. Den er tidligere godkendt af kommunen.

Furesø Kommunes vurdering

Tilladelsen omfatter:

Eksisterende Stald 1, en del af ridehallen ændres fra 145 m2 til 222 m

2 produktionsareal

Eksisterende Stald 2, på 825 m2 bruttoareal

Ny Stald 3, indrettet i eksisterende bygning på 124 m2 produktionsareal

Eksisterende læskur 2 på 31 m2

Nyt læskur på 42 m2

Eksisterende møddingsplads på 114 m2

Eksisterende driftsbygninger: Maskin- og foderhus, rotunde/skridtmaskine

Ny driftsbygning: motionswalker dækkende 400 m2, heraf 190 m

2 brugsareal

Produktionsarealet ændres fra 1001 m2 til 1244 m

2.

Situationsplan for ejendommen fremgår af Bilag 1.

Der stilles vilkår om, at placering og størrelse af husdyranlæggene skal være som ansøgt.

Lokalisering – afstandskrav 5.3

Furesø Kommunes vurdering

Udvidelsen i Stald 3 sker ved indretning af hestebokse i eksisterende bygning.

Page 13: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

13

Det eksisterende læskur 2 har længe stået på nordsiden af en række bevoksning, mens det nye læskur ønskes

placeret ved vejen mod nord, 75 m nordvest for ridehallen.

Motionswalkeren placeres umiddelbart øst for stald 3.

Afstandskrav i henhold til § 6 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

De fastsatte afstandskrav i § 6 gælder for både etablering, udvidelse og ændring af husdyranlæg., dvs. for Stald 3

og for det nye læskur, samt for Stald 1.

Afstandskrav til Afstandskrav Afstand fra Stald 3 Afstand fra nyt læskur

Byzone, fremtidig ift.

rammedel

50 m 365 m mod nord 265 m mod nordøst

Lokalplan for boliger 50 m 810 m mod sydvest 875 m mod sydvest

Nabobeboelse 50 m 65 m sydøst Høveltevej 68 53 m øst Høveltevej 81

Afstandskravene overholdes, og ligeledes for Stald 1.

Afstandskrav i henhold til § 8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

De fastsatte afstandskrav i § 8 til nedenstående områder og installationer gælder ligeledes for etablering, udvidelse

og ændring.

Afstandskrav til Afstandskra

v

Afstand fra Stald 3 Afstand fra nyt

læskur

Ikke almene

vandforsyningsanlæg

25 m 315 m til DGU 193.1275 mod

syd

370 m til DGU

193.1989

Almene

vandforsyningsanlæg

50 m 50 m

Vandløb (herunder dræn)

Søer

15 m 650 m

180 m

485 m

120 m

Offentlig vej og privat

fællesvej

15 m 40 m (fællesvej øst) 44 m (Høveltevej)

Naboskel 30 m 48 m mod øst 47 m mod øst

Beboelse samme ejendom 15 m 65 m 72 m

Levnedsmiddelvirksomhed 25 m 25 m

Afstandskravene overholdes, idet Furesø Kommune vurderer, at Hyrebakken ikke er en privat fællesvej, men en

privat markvej uden adgangskrav for andre.

Afstandskravene overholdes ligeledes for Stald 1.

Page 14: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

14

Landskabelig påvirkning 5.4

Furesø Kommunes vurdering

Ejendommens staldbygninger er beliggende på matrikel 3a, som grænser op til det fredede område Stavnsholtkilen

på den modsatte side af Høveltevej.

Fredningens bestemmelser har ikke nogen betydning for projektet i denne miljøtilladelse.

Ejendommen ligger i et område, der er udpeget i Kommuneplan 2017 som Værdifuldt landskab med

landskabskarakterområdet Bregnerød. Kommuneplanens Retningslinjer siger:

De nye bygninger i dette projekt er det nye læskur og motionswalkeren. Det vurderes, at begge er erhvervsmæssigt

nødvendige for driften af ejendommen som landbrugsejendom, dvs. som stutteri.

Page 15: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

15

Furesø Kommune vurderer, at:

Læskuret ikke vil virke markant i landskabet og desuden er skjult bag allé-træerne langs Hyrebakken.

Læskuret vil dog være frit synligt for beboelsen mod øst.

Motionswalkeren vil falde ind som en del af bygningskomplekset og ikke vil påvirke landskabets

særlige værdier, da den får en højde på maksimalt 4 meter og placeres tæt på ejendommens øvrige

driftsbygninger, som er 8 m høje.

Det vurderes samlet, at de to nye bygninger ikke vil være til væsentlig gene for de omboende.

Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer (sø, å, skov, fortidsminde, kirke, diger) bliver ikke berørt af projektet.

Produktionsareal 5.5

Produktionens miljøpåvirkning med ammoniak og lugt afhænger af staldanlæggets størrelse opgjort som

produktionsarealet, af dyrearter/typer, af anvendte staldsystemer, af overfladearealet af husdyrgødningslagre samt

anvendte teknologier i stalde og lagre.

Nudriften skal fastlægges som den hidtil lovlige drift. 8-års-driften er den lovlige drift i år 2010. Desuden skal

bindende krav i tidligere godkendelser også indtastes i nudrift og 8-årsdrift.

Furesø Kommunes vurdering

Den hidtil lovlige drift er fastlagt ved tilsynet i 2012 til 36 heste svarende til 12 dyreenheder (DE). Hestene var

opstaldet i Stald 1 og Stald 2. Ved tilsynet i 2016 var hesteholdet blevet udvidet til 45 heste (ca. 16 DE).

Udvidelsen skete ved at inddrage et område i den midterste bygning til Stald 3, samt ved at sætte flere heste ind i

Stald 1.

Læskur 2 eksisterede i 2012.

Nudriften er dermed det samme som 8-års driften i 2010, bortset fra tilkomst af møddingspladsen.

Ansøgningen nr. 208428 og scenarieberegningen i skema nr. 208971 afspejler dette.

Kommunen stiller vilkår om produktionsarealer og dyrehold for at sikre, at miljøpåvirkningerne fra ejendommen

fastholdes på det niveau, der fremgår af ansøgningen.

Der gøres opmærksom på, at staldarealer, hvor der eventuelt går dyr midlertidigt og som ikke er medregnet som

produktionsarealer, skal rengøres iht. godkendelsesbekendtgørelsens § 39.

Husdyrgødning 5.6

Ansøgers beskrivelse

Dyrene står på dybstrøelse (halm), og der bliver udmuget til møddingspladsen. Møddingspladsen er bygget i 2009 i

stor afstand fra staldene. Møddingspladsen er etableret i henhold til landzonetilladelse af 10. december 2008.

Page 16: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

16

Det er en betonmøddingsplads med betongulv, betonsider og opsamlingstank. Opsamlingstanken har aldrig været

fyldt, da der ikke forekommer væske i halmen fra hestene.

Den formuldede mødding spredes og pløjes ned i markerne (ca. 40 ha) i forbindelse med omlægning/nysåning af

græsmarker.

Furesø Kommunes vurdering vedrørende opbevaring af husdyrgødning

Ifølge § 11 i husdyrgødningsbekendtgørelsen vil en opbevaringskapacitet svarende til mindst 9 måneders

produktion normalt være tilstrækkelig til, at udbringningen og gødningsanvendelsen kan ske i overensstemmelse

med de generelle miljøregler. Dog skal der være minimum 6 måneders kapacitet, men tiden, hvor dyrene går

udenfor stalden, fraregnes.

Gødningsproduktionen er relateret til antal dyr og ikke til m2 produktionsareal. Denne § 16 miljøtilladelse stiller

ikke krav om dyrenes maksimale antal, og ejendommens opbevaringskapacitet beregnet i måneder kan derfor

variere år for år.

Det fremgår af landzonetilladelsen til møddingspladsen af 10. december 2008, at dens rumfang er 191,25 m3. Ud

fra et skøn om, at hestene går ude ca. 6 timer om dagen, 5 dage om ugen i vinterhalvåret, beregnes 6 måneders

vinterproduktion for 54 heste at være 189 m3. Furesø Kommune vurderer derfor, at opbevaringskapaciteten på

møddingspladsen vil være tilstrækkelig.

Det fremgår af Indsatsplanen for Birkerød - der berører ejendommens arealer - at disse er beliggende i et

nitratfølsomt indvindingsområde. Furesø Kommune skal i henhold til planen tage højde for påvirkningen af

indvindingsområdet i forhold til nitrat.

Furesø Kommunes vurdering er derfor, at der ikke må etableres markstakke med husdyrgødning på matriklerne

tilhørende Bregnerødgård. Der stilles vilkår herom.

Hvis der på et senere tidspunkt sker en udvidelse af gårdens hestebestand, kan det blive nødvendigt med yderligere

tiltag til at sikre minimum 6 måneders opbevaringskapacitet, som for eks. etablering af en større møddingsplads,

eller anskaffelse af en godkendt container jf. Landbrugets Byggeblad, arkivnr. 103.06-08 af august 1991, rev.

januar 2004.

Der gøres desuden opmærksom på reglerne i samme bekendtgørelses § 16 stk. 1 om, at husdyrgødningen på

møddingspladsen skal overdækkes med tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægningen (undtagelsen i §

16 stk. 2 gælder ikke for dybstrøelse og hestemøg).

Ammoniak påvirkning af natur 5.7

Lovgivningen

Plantesamfund i terrestriske naturområder kan være følsomme overfor luftbåren ammoniak. Ammoniak kan

medføre eutrofiering, som kan forringe områdernes naturmæssige værdi. I forbindelse med en husdyrproduktion vil

der normalt ske en fordampning af ammoniak fra stald og lager. En stor del af den fordampede ammoniak falder i

kort afstand fra kilden og kan derfor forringe kvaliteten af nærliggende naturområder.

Page 17: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

17

I miljøgodkendelsesordningen er der som udgangspunkt taget det nødvendige hensyn til naturområder, idet

ammoniakdepositionen fra husdyrbruget skal overholde beskyttelsesniveauet i

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Beskyttelsesniveau ved ammoniakfølsomme naturområder:

Totaldepositionen er den ammoniakdeposition, som stammer fra husdyrbrugets stalde og lagre - både fra den

eksisterende og den ansøgte drift. Merdepositionen er den ekstra ammoniakdeposition, som den ansøgte udvidelse

forårsager. Merdepositionen skal beregnes ud fra alle etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden 2010

(8-års driften og nudriften).

Kategori 1-natur

Ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-områder, hvor et enkelt husdyrbrug maksimalt må totalbelaste med

0,2-0,7 kg N/ha/år afhængigt af beliggenheden af andre husdyrbrug i nærheden*.

Kategori 2-natur

Nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder: højmoser, lobeliesøer, heder

større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha. Et husdyrbrug må totalbelaste med maksimalt 1,0 kg N/ha/år.

Kategori 3-natur

Anden ammoniakfølsom natur (moser samt mindre heder og overdrev) og ammoniakfølsomme skove. Ved disse

naturtyper med særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser kan kommunen ud fra en konkret vurdering

stille krav om en maksimal merdeposition på 1,0 kg N/ha/år.

*0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug; 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug og 0,7 kg N/ha/år ved 0 husdyrbrug.

Furesø Kommunes vurdering i det ansøgte projekt

Kommunen har udpeget disse naturområder til beregning:

Page 18: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

18

Figur 2. Udpegede naturpunkter indenfor Kategori 1, 2 og 3 samt § 3.

Page 19: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

19

Beregningen i ansøgningen med scenarienr 208971 viser:

Naturområde Afstand il anlæg

Fra eksisterende

stald

Merdeposition

nudrift

(kg N/ha/år)

Merdeposition

8 års-drift

(kg N/ha/år)

Totaldeposition

(kg N/ha/år)

Kategori 1

Tørvemose 9998

1,6 km NV

0,0

0,0

0,0

Kategori 2

overdrev

900 m NV

0,0

0,0

0,0

Kategori 3

mose

potentiel N-følsom

skov

570 m NV

270 m SV

0,0

0,0

0,0

0,0

0,1

0,2

§ 3

Sø1

Sø2

140 m SV

110 m N

0,0

0,1

0,0

0,1

0,3

0,5

Kategori 1-natur

Nærmeste kategori 1-natur er ”9998/91D0 skovbevokset tørvemose” i Natura 2000-område nr. 137 Kattehale mose.

Depositionen på området er beregnet til 0,0 kg N/ha/år i totaldeposition.

Ved sagsbehandling af et ansøgt projekt skal kommunen foretage en vurdering efter habitatbekendtgørelsen (nr.

1240 af 24.10.2018): § 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 8, skal der

foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et

Natura 2000-område væsentligt.

Afstanden mellem staldanlægget og det nærmeste habitatområde er 1,6 km. Udpegningsgrundlaget er stor

kærguldsmed og stor vandsalamander, samt en række naturtyper, heriblandt hængesæk og skovbevokset tørvemose.

Det vurderes, at den ansøgte ændring ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter kan skade det

internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt.

Kategori 2-natur

Nærmeste kategori 2-natur er et overdrev, der modtager 0,0 kg N/ha/år i totaldeposition.

Page 20: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

20

Kategori 3-natur

Nærmeste kategori 3-natur er en mose 570 m fra ejendommen og en potentielt ammoniakfølsom skov 270 m fra

ejendommen. Merdepositionen er 0,0 kg N/ha/år. Det vurderes, at husdyrholdet ikke vil kunne påvirke

naturområderne væsentligt. Derfor er det ikke relevant at gå videre med at afgøre, om skoven er reelt

ammoniakfølsom.

§ 3 natur

Der er udpeget to øvrige § 3-områder i nærheden, som kunne blive udsat for tilstandsændring: en sø 140 m fra

nærmeste stald og en sø 110 m fra nærmeste stald. Merdepositionen på søerne er hhv. 0,0 og 0,1 kg NH3-N.

Furesø Kommune vurderer, at søerne ikke er kvælstoffølsomme, og at merdepositionerne ikke er af en størrelse,

der vil forårsage væsentlige tilstandsændringer af søerne.

Miljøtilladelsen medfører derfor ikke behov for dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Bilag IV arter

I henhold til § 11 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder er

der indført en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV

og kaldes derfor bilag IV-arter. Kommunen skal vurdere, om belastningen fra projektet med ammoniak vil skade

yngle- og rasteområder for de udpegede arter.

Flere dyrearter omfattet af bilag IV kan have yngle- og rasteområde på eller omkring den ansøgte ejendom. Ifølge

”Overvågning af arter 2004-2011” (Rapport fra DCE nr. 50, 2013) har der i perioden indtil 2011 været observeret

flagermus, stor vandsalamander, frø, markfirben og guldsmede indenfor en afstand af 10 km fra ejendommen. Frø,

vandsalamander og guldsmed er tilknyttet vandhuller, medens firben holder til på solvendte skråninger, og

flagermus i høje træer.

Projektet indebærer en øget ammoniakdeposition på nærtliggende vandhuller indenfor 150 m, men ikke i en

størrelse, der kan forårsage tilstandsændring, så Furesø Kommune vurderer, at yngle- og rasteområder for frøer,

vandsalamander og guldsmede ikke vil blive beskadiget eller ødelagt som følge af de ansøgte ændringer eller af

ammoniakdepositionen fra ejendommen.

I forbindelse med projektet fjernes der ikke store træer eller høje bygningsdele, der kan fungere som levesteder og

rasteområder for flagermusene.

Markfirbenets primære rasteområder på overdrev og skråninger bliver ikke berørt af projektet, som ikke ligger i

umiddelbar tilknytning til overdrev.

Jord, grundvand, overfladevand 5.8

Ansøgers beskrivelse

Der er vaskeplads i de to stalde, som alene bruges til at skylle hestene efter endt træning. Der bruges ikke sæbe

eller andre vaskestoffer til denne proces. Vandet løber til hver af de to normale Biokube anlæg, som er

Page 21: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

21

dimensioneret hertil og er en del af den normale kommunale tømningsordning. Der er som del af Biokube anlægget

etableret nedsivningsanlæg – alt godkendt af kommunen.

Furesø Kommunes vurdering

Der er stillet vilkår om, at vask af heste og maskiner skal foregå på en støbt plads med opsamling af vaskevandet,

så det kan bortskaffes som restvand i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Eventuel vask af sprøjteudstyr til pesticider skal følge reglerne for påfyldning og vask i bekendtgørelse nr.

1401/2018. Der benyttes ikke pesticider på ejendommen.

Vilkåret opfyldes med vaskeplads til heste i to af staldene med afløb til Biokube minirenseanlæg.

Eventuel opstilling og afmelding af olietanke reguleres i henhold til olietanksbekendtgørelsen (nr. 1611/2015).

Furesø Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår til placering af olietanke for at undgå forurening af jord og

grundvand ved uheld. Der stilles vilkår om absorptionsmateriale ved spild. Med disse forholdsregler mindskes

risikoen for en punktforurening som følge af uheld under håndtering af olie.

Lugt 5.9

Furesø Kommunes vurdering

Lugtgener stammer generelt fra opbevaring af husdyrgødning i stalde og på møddingspladser samt fra transport og

udspredning af husdyrgødning.

Beskyttelsesniveauet kræver, at projektet ikke må give anledning til væsentlige gener, hvilket i forhold til lugt

betyder, at projektet skal overholde husdyrlovens lugtgeneafstande. Disse afstande afhænger af dyreholdet i de

enkelte stalde og tre forskellige områdetypers lugtfølsomhed: byzone, samlet bebyggelse og enkeltboliger på landet

(som ikke har landbrugspligt og ikke er ejet af ansøger).

Lugtgeneafstandene beregnes ud fra den lugt, der udledes fra staldene. De måles fra staldmidten på hver

staldbygning og vægtes, hvis der er flere staldbygninger.

Lugten fra staldene er i ansøgningens scenarie beregnet til:

Områdetype Mindste

geneafstand

Faktisk vægtet

gennemsnitsafstand

Enkelt-bolig uden landbrugspligt

Høveltevej 68

- 91 meter

Samlet bebyggelse

Lokalplan for boliger mod syd

35 meter 819 meter

Byzone, fremtidig rammedel til

blandet bolig og erhverv

Høvelte By, Blovstrød

72 meter 373 meter

Lugten fra staldene er for lav til, at husdyrgodkendelse.dk kan beregne lugtgeneafstanden til nærmeste enkeltbolig.

Page 22: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

22

For de to andre områdetyper: samlet bebyggelse og byzone bliver lugtgeneafstandene overholdt med stor margin.

Lugtgeneafstanden til enkeltboliger vil være mindre end 35 m, og da de ligger mindst 91 m væk, vurderes det, at

beboelserne ikke vil mærke væsentlige lugtgener.

Ejendommens placering i forhold til nærmeste enkeltliggende nabo uden landbrugspligt, til samlet

bebyggelse/lokalplan L0.51.F og til fremtidig byzone, fremgår af nedenstående udklip fra ansøgningen:

For alle husdyrbrug gælder, at lugtemissionen kan begrænses ved at opretholde en god staldhygiejne, og ved at

produktionsforhold og arbejdsgange skal tilrettelægges således, at dannelse af lugtende stoffer minimeres. På

baggrund heraf stiller Furesø Kommune vilkår vedrørende rengøring af staldanlæggene med henblik på at sikre, at

lugtgener begrænses mest muligt.

Det vurderes, at der med de stillede vilkår ikke vil opstå væsentlige lugtgener for naboerne; hvis dette alligevel

forekommer, skal der igangsættes undersøgelse heraf og foretages afhjælpning af generne.

Dyreholdet i Stald 2 er for øvrigt blevet nedsat indenfor de seneste år, for at opfylde hestedirektivet 2020. Dette har

samtidig nedbragt lugten i forhold til naboejendommen Høveltevej 68, som ligger 31 m fra denne stald.

Støjkilder og rystelser 5.10

Furesø Kommunes vurdering

Furesø Kommune vurderer, at der ikke vil være aktiviteter, som vil medføre væsentlige støjgener. Der er fastsat

vilkår om støjgrænser svarende til områdetype 3 i henhold til Miljøstyrelsens vejledning (5/1984) om Ekstern støj

fra virksomheder. Områdetype 3 er ”blandet bolig og erhverv samt landbrugsdrift”.

Ved klage over støj skal overholdelse af støjgrænserne dokumenteres. Dokumentationen skal ske i form af

støjmåling udført efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5 og 6/1984 eller orientering nr. 9/1997,

eller efter en beregning udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder jf.

Page 23: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

23

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Ved ændringer skal den nyeste vejledning anvendes. Dokumentationen skal

indeholde oplysninger om beregningsforudsætninger og driftsforhold under målingen.

Der er ingen udendørs kompressorer eller andre forhold på ejendommen, der umiddelbart kan give anledning til

rystelser ved naboer. Furesø Kommune vurderer derfor, at rystelser og lavfrekvent støj ikke vil give anledning til

væsentlige gener, og der stilles ikke vilkår til rystelser.

Støv 5.11

Furesø Kommunes vurdering

Der stilles vilkår om, at der ikke må opstå væsentlige støvgener for de omkringboende.

Der henvises til god landmandspraksis. Det vil sige, at al transport til og fra bedriften foregår ved hensynsfuld

kørsel og planlægges således, at omgivelserne påvirkes mindst muligt.

Fluer og skadedyr 5.12

Furesø Kommunes vurdering

Det skal søges at minimere gener fra fluer og skadedyr, hvilket fastholdes gennem vilkår om ryddelighed, om

foderopbevaring og om at forebygge fluegener. Hvis der konstateres eller anmeldes gener af fluer, skal der

foretages vurdering og bekæmpelse i henhold til retningslinjerne fra Skadedyrlaboratoriet, Århus Universitet,

Institut for Agroøkologi; http://www.dpil.dk, eller en anden effektiv foranstaltning.

Konstateres der rotter på ejendommen, skal det straks meddelelse til kommunen, så bekæmpelse kan iværksættes.

Transport, til- og frakørsler 5.13

Furesø Kommunes vurdering

Antallet af transporter forbliver uændret, idet dyreholdet fortsætter uden de store ændringer. Ved vurdering af, om

der forekommer gener fra stutteriet, er det praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og

beboere af boliger i landzone må derfor som udgangspunkt acceptere visse ulemper, der kan være forbundet med at

være nabo til et landbrug. Landbruget har ligget der siden 1960.

Kommunen vurderer på baggrund af husdyrbrugets lokalisering, at transporter ikke vil være til væsentlig gene for

beboerne i området, og der stilles ingen særlige vilkår i forhold til transport.

Lys 5.14

Furesø Kommunes vurdering

Udendørs belysning i forbindelse med ridebane og motionswalker kan være en kilde til lysgener hos de

omkringboende. Der er benyttet retningsbestemt LED belysning overalt og udvendigt lys er tidsstyret for at

mindske energiforbrug og gener for naboer, og indvendigt er armaturer stærkt retningsbestemt for at mindske

utilsigtet side-lysforurening, som var et krav i forbindelse med ridehusbyggeriet. Det vurderes derfor, at lysforhold

på ejendommen ikke vil få en væsentlig indvirkning på landskabet eller være til væsentlig gene for omkringboende

i de mørke timer.

Der stilles vilkår om, at lys ikke må være til væsentlig gene.

Page 24: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

24

Affald 5.15

Furesø Kommunes vurdering

Det vurderes i forbindelse med tilsyn, om opbevaring og bortskaffelse af affald sker i overensstemmelse med

kommunens affaldsregulativ. Det stilles ikke vilkår til at sikre dette, da husdyrbruget som virksomhed i Furesø

Kommune er forpligtet til at overholde de gældende retningslinjer i affaldsregulativet. Regulativet for

erhvervsaffald kan findes her:

http://www.furesoe.dk/Erhverv/MiljoeEnergiAffaldOgTilsyn/~/media/1DBB5C4582E04F7EBBC1E690D180C232

.ashx

Yderligere oplysninger kan ses her:

http://www.furesoe.dk/Erhverv/MiljoeEnergiAffaldOgTilsyn/Affald

Der henvises i denne forbindelse også til, at transportører af jern og metal samt plastbeholdere med medicinglas,

kanyler, skalpeller mv. skal være godkendt hertil. Se nærmere på Energistyrelsens hjemmeside

https://affaldsregister.ens.dk/Default.aspx

Opbevaring af døde dyr er reguleret efter Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr (nr. 558 af

01.06.2011).

Uheld, ophør 5.16

Furesø Kommune vurderer, at der ikke skal stilles vilkår om uheld eller ophør i denne § 16 b tilladelse.

BAT – Bedste tilgængelige teknologi. 5.17

Ammoniakemissionen fra husdyrbruget er højere end 750 kg NH3-N/år. I forbindelse med miljøtilladelser af

husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 750 kg N/år, skal ammoniakemissionen reduceres til et niveau

svarende til BAT.

Da husdyrbruget ikke er et IE-brug, er der ikke andre krav til anvendelse af BAT.

Husdyrbrugets tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og

opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdets dyretyper, staldanlæg,

opbevaringsanlæg for husdyrgødning og valgte teknologier.

BAT-kravet i nærværende ansøgning er sat til ”Eksisterende staldafsnit” for alle staldafsnit bortset fra Læskur, som

er eneste nye staldafsnit.

Beregning af ammoniakemissionen viser følgende:

Page 25: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

25

Det beregnede vejledende BAT-krav for ammoniakemission er overholdt.

Lovgivning 5.18

Vilkårene er udarbejdet i henhold til:

Lov nr. 1020 af 06.07.2018 om husdyrbrug og anvendelse af gødning mv. (husdyrbrugloven).

Bekendtgørelse nr. 1021 af 06.07.2018 om godkendelse og tilladelse mv. af husdyrbrug

(husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen).

Lov nr. 1122 af 03.09.2018 om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven).

Bekendtgørelse nr. 1595 af 06.12.2018 om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1076 af 28.08.2018 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

(husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Høring 5.19

Høring af naboer

Naboer til ejendommen (ejere og lejere med matrikel op til husdyrbruget) eller inden for den beregnede

konsekvensradius for lugt svarende til byzone, som er 72 m, blev orienteret om udkast til miljøtilladelse den 28.

februar 2019 med en frist på 2 uger til at indsende bemærkninger.

Kommunen modtog ingen bemærkninger i høringsperioden.

Samlet vurdering 5.20

Furesø Kommune vurderer, at der kan meddeles miljøtilladelse til det ansøgte, da:

• Husdyrbruget kan drives på stedet uden at medføre væsentlige virkninger på miljøet.

Page 26: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

26

BILAG 1: SITUATIONSPLAN

Page 27: Miljøtilladelse til hestehold...3.8 Støv 9 3.9 Skadedyr 9 3.10 Lys 9 4 Ikke-teknisk resumé 10 5 Miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurderinger 11 5.1 Generelt 12 5.2 Staldanlæg

27

BILAG 2: MOTIONSWALKER