Miljøredegørelse 2011 - Green Networkgreennetwork.dk/wp-content/uploads/2014/11/Milj--redeg--relse_KUMA... · Kuma Romania Srl. beskæftiger i dag ca. 70 ansatte. 3.2. Produktionsbeskrivelse

Miljøredegørelse 2011

®

A/S

Industriparken 12 , 7321 Gadbjerg , Denmark Tel.:+4575876277 Fax.:+4575876340 e-mail : [email protected]. CVR nr. 20257377

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDENDE OPLYSNINGER ..................................................................... 1 2. LEDELSENS BERETNING ............................................................................ 2 3. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN .......................................................... 3 3.1. Firma beskrivelse og historie .............................................................................................................. 3 3.2. Produktionsbeskrivelse ....................................................................................................................... 3

4. REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE ............................. 4 5. KUMA´S MILJØPOLITIK ............................................................................. 5 6. MILJØKORTLÆGNING ............................................................................... 6 6.1. Leverandørkrav ................................................................................................................................... 6 6.2. Produkter ............................................................................................................................................. 6 6.3. Råvarer og hjælpestoffer .................................................................................................................... 8

6.3.1. Råvarer........................................................................................................................................... 8 6.3.2. Hjælpestoffer / materialer ............................................................................................................ 10

6.4. Uønskede stoffer ................................................................................................................................ 11 6.5. Arbejdsmiljømæssige risici ............................................................................................................... 12 6.6. Energi ................................................................................................................................................. 13 6.7. Vand .................................................................................................................................................... 15 6.8. Transport ........................................................................................................................................... 15 6.9. Luftforurening ................................................................................................................................... 15 6.10. Lugt ................................................................................................................................................... 16 6.11. Spildevand ........................................................................................................................................ 16 6.12. Affald og genanvendelse .................................................................................................................. 16 6.13. Støj og vibrationer ........................................................................................................................... 20 6.14. Uheld og driftsforstyrrelser ............................................................................................................ 20 6.15. Jordforurening ................................................................................................................................. 20 6.16. Udledninger til jord ......................................................................................................................... 20

7. STATUS FOR MÅL OG HANDLINGSPLAN 2005 ....................................... 21 8. BAT VURDERINGER FOR BRANCHEN ..................................................... 22 9. VURDERING OG PRIORITERING ............................................................. 23 10. MÅL ........................................................................................................... 24 11. STATUS FOR MÅL OG HANDLINGSPLAN 2007/2010 ............................. 25 12. HANDLEPLAN ........................................................................................... 27

i

1. 0BIndledende oplysninger

1. Indledende oplysninger Stamoplysninger Adresse Kuma A/S

Industriparken 12 7321 Gadbjerg

Telefon Fax

75 87 62 77 75 87 63 40

e-mail [email protected] Web adresse www.kuma.dk Ansvarlig ledelse og kontaktperson Hans Christiansen Antal ansatte i Gadbjerg 2010 33 CVR-nummer 20-25-73-77 P-nummer 1.000.597.864 Etablerings år 1989 Ejerforhold 100 % ejet af Kuma Holding A/S Datterselskab 95 % af Kuma Romania Srl. Kapitel 5 nr. D107 Oplysninger om at virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen

Nej

Tilsynsmyndighed Region Vejle Miljøgodkendelser med dato 19.07.2002 Dato for spildevandstilladelsen 03.07.1989 Adressen på firmaet i Rumænien 7 Tg. Mures Street, Campina-2150 Romania Regnskabsperioden 1/1 - 31/12 Branche, hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter

Branchenummer: 25.23.10 Fremstilling sanitetsartikler i plast. Virksomheden fremstiller vaske mm., hvor knust marmor og andre stentyper bliver blandet med polyester.

Kortfattet beskrivelse af de væsentligste ressourcer og miljøparametre.

Styrendampe fra polyester og håndtering af epoxy.

1

mailto:[email protected]

http://www.kuma.dk/

2. 1BLedelsens beretning

2. Ledelsens beretning KUMA A/S blev medlem af Green Network i 2003. Årsagen til at vi har valgt at blive tilknyttet Green Network er i højre grad at få sat fokus på de miljømæssige aspekter i virksomheden til gavn for miljø, medarbejdere og økonomien. Denne miljøredegørelse er således den tredje og omfatter KUMA A/S produktion på Industrivej 12 i Gadbjerg. Redegørelsen er udarbejdet efter Green Networks retningsliner og vil blive revideret hvert tredje år. Næste redegørelse vil foreligge i marts 2011. KUMA A/S har pligt til at udarbejde og indsende årligt grønt regnskab til Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Denne Miljøredegørelse opfylder kravene til et grønt regnskab. Redegørelsen indeholder, efter vores opfattelse, alle væsentlige miljømæssige forhold, der vedrører virksomhedens aktiviteter. Formålet med miljøredegørelsen er, via kortlægning af virksomhedens samlede forbrug af råvarer og energier samt den samlede mængde affald og udledning, at minimere forbrug og udledning, og dermed fremme en renere teknologi. Vort miljøarbejde skal være forebyggende og stræbe efter stadige forbedringer i vores produkters livscyklus. Vi vil lade miljøarbejdet indgå som et naturligt element i virksomhedens beslutninger og arbejdsrutiner. Med denne miljøredegørelse vil vi sikre et værktøj til miljøstyring og miljøbevidsthed på virksomheden og dermed også påvirke vore samarbejdspartnere til miljøbevidsthed. Redegørelsen skal kendes og bruges af alle vore medarbejdere, så de er informeret og motiveret til at arbejde for et sikkert og godt miljø. Vi har konstateret, at vi har nået vores mål på de fleste af de indsatsområder, vi har prioriteret i sidste miljøredegørelse, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Ved udarbejdelsen af denne miljøredegørelse blev det dokumenteret, at der stadig er oplagte områder, hvor vi kan opnå forbedringer på, hvilket også fremgår af nedenstående. 15. April 2011 Hans Christiansen Direktør KUMA A/S

2

3. 2BBeskrivelse af virksomheden

3. Beskrivelse af virksomheden

3.1. Firma beskrivelse og historie Siden 1988 har KUMA produceret dansk designede håndvaske til badeværelser. Vi er i dag en af markedets betydeligste producenter med en kapacitet på ca. 50.000 vaske pr. år. Vaskene fremstilles på vores 2 fabrikker i Danmark og Rumænien, hvor kombinationen af godt håndværk og moderne teknologi tilsikre, at vi er med helt fremme inden for moderne badeværelsesdesign. Konstant fokus på kvalitet, fleksibilitet og produktudvikling har været en meget vigtig del af KUMA´s forretnings filosofi gennem årene. Hovedaktivitet: KUMA A/S hovedaktivitet er produktion, udvikling og salg af støbte bordplade- og vaskeløsninger til badeværelser og køkkener i marmor,-granit, -granulon, samt terrazzo, graphalit. Og graphalit med glass

Grund/bygninger: KUMA A/S har til huse i en lejede ejendom på 3.000 m2. Produktion: Produktionen består primært støbning og polering af bordplader. Kvalitetsstyring: KUMA A/S har udarbejdet et internt Kvalitetsstyringssystem. Kuma Romania srl er 9001 iso certificeret og KUMA er blevet CE mærket i 2009. Miljøpåvirkninger: Virksomheden påvirker det ydre miljø via afkast fra ventilation, spildevand, støj, affaldsproduktion samt energi- og råvareforbrug. Udvikling: KUMA A/S har gennem fra 1996 - 2008 haft en særdeles god udvikling med en årlig vækst på 20-30 %. KUMA A/S er forsat i god udvikling men har pga. afmatning i byggebranchen ikke kunne holde tidligere åre vækst rater. KUMA A/S har løbende konsolideret sin position blandt Europas førende inden for vores felt. I 1999 etableredes et datterselskab i Rumænien med det formål at producere og sælge standardvaske. Kuma Romania Srl. beskæftiger i dag ca. 70 ansatte.

3.2. Produktionsbeskrivelse Polyesterbeton og kunstmarmor fremstilles af umættet polyester iblandet hærder og accelerator samt pigment og mere eller mindre finkornet fyldstof. Denne blanding udstøbes i forme til en lang række forskellige produkter som håndvaske, bordplader komponenter til højtalere mv. Blandingen foretages automatisk på blandeanlæg, hvor de forskellige råvarer blandes i tvangsblandere. KUMA A/S forarbejder ca. 200 tons råvarer pr. år.

3

4. 3BRedegørelse for medarbejderinddragelse

4. Redegørelse for medarbejderinddragelse Det er vores mål at motivere medarbejderne (både af miljømæssige og økonomiske årsager) til i deres daglige arbejde at minimere spild og unødig forbrug af resurser. Medarbejderne skal motiveres ved, at de inddrages i miljøbeslutninger og ved at forbedre informationsniveauet. Medarbejderne bliver løbende orienteret om miljøtiltag i virksomheden på personalemøder. Der vil også på sikkerhedsudvalgsmøderne blive et fast punkt, der omhandler de miljømæssige aspekter.

4

5. 4BKuma´s miljøpolitik

5. Kuma´s miljøpolitik Vi ser det som vores opgave kontinuerligt at opgøre og mindske miljøpåvirkningerne fra virksomhedens aktiviteter, så længe det er miljømæssig interessant og økonomisk forsvarlig. Kuma A/S vil aktivt arbejde for en miljømæssig langsigtet bæredygtig udvikling for derved at leve op til samfundets krav og forventninger. For os betyder det, at vi vil arbejde for at: ▪ Benytte de råvarer, der er mindst miljøbelastende ▪ Minimere spild både energimæssigt og mht. råvarer ▪ Indarbejde miljømæssige forhold på lige fod med de kvalitetsmæssige krav, som vi

stiller til vore produkter og driften af virksomheden Vi tror på, at korrekt adfærd i miljømæssig henseende er nødvendig og kan bane vejen for fortsat vækst og forbedret image over for det omkring liggende samfund, kunder og leverandører.

5

6. 5BMiljøkortlægning

6. Miljøkortlægning

6.1. Leverandørkrav KUMA A/S opdeler leverandører i to grupper:

1. Leverandører som leverer råvarer og hjælpestoffer i produktionen 2. Leverandører som leverer emballage, papir og øvrige kontorartikler

For gruppe 1 leverandører ønsker vi, så vidt det er muligt, at:

▪ Virksomheden har et miljøledelsessystem eller er medlem af et lokalt miljønetværk

For gruppe 2 leverandører ønsker vi, så vidt det er muligt, at:

▪ Virksomheden har et miljøledelsessystem eller er medlem af et lokalt miljønetværk

▪ Virksomheden kan levere miljømærkede produkter Vi stiller endnu ikke krav til vores leverandører.

6.2. Produkter Vaskene fremstilles i åbne forme fremstillet af glasfiber og rustfrit stål som primært fremstilles på eget formværksted. Vores håndvaske fremstilles af 5 forskellige materialer Marmor De helstøbte marmorvaske, som har gennemfarvet marmorering, består af 80 % knust marmor samt 20 % polyester. Overfladen består af en porefri sanitetsgelcoat, der er højglanspoleret. Granit Højglans granit. Vores helstøbte granitvaske består af 85 % ægte knust granit iblandet et stærkt bindemiddel. Overfladen består af en porefri sanitetsgelcoat mat granit. Den silkematte overflade giver et raffineret og stilrent udseende. De hårde granitsten ligger ved hjælp af en speciel overfladebehandling helt oppe i overfladen, som derved bliver meget hårdfør over for ridser og kemikalier. Granulon Vores helstøbte granulonvaske består af en meget stærk blanding af Gelcoat og naturlige mineraler, den er slidstærk og kemikalieresistent Overfladen fremstilles både højglanspoleret samt matteret. Terrazzo De massive terrazzovaske består af 85 % marmorskærver iblandet et stærkt kunststof. Denne blanding har en brudstyrke, der er 2 ½ gange stærkere end almindelig beton. Graphalit Graphalit er kemikalieresistent, nemt at holde, let og særdeles slidstærk. De neutrale grå nuancer er på en gang moderne og på samme tid klassiske og tidløse.

6


7

Graphalit med Glas Graphalit er et nyt produkt vi har lanceret med stor sucess. Det består af graphalit (se ovenfor) og ca. 70 % knust glas. Efter støbning i formen bliver vaskene slebet i overfladen med diamant slibeværktøj, hvorved glasset kommer frem til overfladen og giver et flot spil i vasken. Nedenstående figur er en oversigt over input og output hos Kuma A/S.

INPUT Råvare Polyester, Gelcoat Fyldstoffer Knust marmor, knust granit, aluminiumstrihy-drat og polyester filler Tilsætningsstoffer Initiator og promotor Hjælpestoffer Polerpasta, acetone Emballage Vand Energi El, Naturgas,

SPILDEVAND OG AFFALD Spildevand Polermiddel, opvaskesæbe og slibestøv fra færdig udhærdet polyester Affald Deponi, Brændbart og Genanvendelse (Pap og papir)

EMISSIONER Organiske opløsningsmidler Styren, acetone Emissioner CO2, NOx og SO2

OUTPUT Polyesterprodukter


Da der ikke forelægger en kvantitativ opgørelse over mængden af færdigvarer, er det vanskelig at finde en præcis spildprocent, da den opgjorte affaldsmængde ikke udelukkende består af restmateriale fra selve vaskeproduktionen, men også affald fra handelsvarer, varemodtagelse og vareforsendelse (emballage). Produkter

År Estimerede spild%

Produktion (tons)

2000 16 221 2001 16 209 2002 21 235 2003 18 258* 2004 16,5 281 2005 14,5 366 2006 15 376 2007 16 370 2008 16 277 2009 16 167 2010 16 164

Tabel 6.2.1. Spildet er estimeret. Alt ikke brændbart affald betragtes som spild i denne forbindelse.

*Værdien er et gennemsnit af 2002 og 2004 tal. Vi er nødsaget til at gøre vores produktion op i ton og ikke antal emner, da vi er 100 % ordre producerende og størrelsen af vores emner og derved mængden af råvarer, der indgår, er meget varierende - fra 25 kg til 300 kg.

6.3. Råvarer og hjælpestoffer Polyesterbeton og kunstmarmor fremstilles af umættet polyester iblandet hærder og accelerator samt pigment og mere eller mindre finkornet fyldstof.

6.3.1. Råvarer I nedenstående tabeller ses hvilke råvarer der primært anvendes i produktionen. Polyester typer

År Polyester Filler

(ton)

Polyester (ton)

Gelcoat og Topcoat

(ton)

I alt (ton)

Anvendelse: Fyldstof fremstillet af polyester , Indgår i overfladebelægningen på granulonvaske

Binder fyldstofferne sammen

Overflademateriale på vaskene

2000 0 50,5 5,5 56,0 2001 2 45 4 49,0 2002 4 56 4,2 60,2

8


2003 2 48 12 60,0 2004 5,3 59,7 8,6 73,6 2005 3,2 75,7 9,2 88,1 2006 3,3 86,4 13 102,72007 3,8 103 12,4 119,72008 2,9 71,1 15,3 89,3 2009 0,3 35,8 13,5 49,6 2010 1,2 40,9 10,7 52,8

Tabel 6.3.1. Forbruget af polyestertyper.

Fyldstoffer

År Knust marmor (tons)

Knust granit (tons)

Terrazzo (tons)

Aluminiums Trihydrat (tons)

I alt (tons)

Anvendelse: Fyldstof som indgår med ca. 80 % i alle produkter

Fyldstof som indgår i overfladebelægningen på granitvaske

Fyldstof som indgår i sofaborde

2000 202 4 206 2001 190 5 195 2002 224 8 232 2003 245 2 247 2004 189 0 75 264 2005 252 11 82 345 2006 245 2 84 15 346 2007 210 2 65 45 322 2008 168 13 56 0 237 2009 81 8 50 9 148 2010 72 11 47 9 139

Tabel 6.3.2. Fyldstoffer.

Tilsætningsstoffer

År Initiator (kg)

Promotor (kg)

I alt (kg)

Anvendelse: Hærder i polyester og gelcoate

Accelerator i polyester og gelcoate

2000 875 505 1.380 2001 700 450 1.150 2002 1.005 560 1.565 2003 1.680 545 2.225 2004 720 230 950 2005 1.155 610 1.765 2006 1.470 540 2.010 2007 2.240 720 2.960 2008 1.935 720 2.655 2009 1.060 360 1.420 2010 845 429 1.274

Tabel 6.3.3. Tilsætningsstoffer.

9


Der er ikke beregnet nøgle tal på tabel 6.3.1, 6.3.2 og 6.3.3, da de indgår i kalkulationen som giver hovednøgletallet i 6.3.1 (Produceret antal ton), der anvendes i hele rapporten.

6.3.2. Hjælpestoffer / materialer Emballage

År Emballage (kg)

Forbrug (kg) pr. producerede ton

2005 9.288 25.4 2006 14.741 39,2 2007 13.212 35,7 2008 15.997 57,8 2009 11.012 65,9 2010 10.564 65,2

Det øgede emballage forbrug skyldes primært, at vi fra 2008 er begyndt at anvende en kraftigere kvalitet i pap, så færdig pakkede vaske bedre kan løftes med vores vakuum udstyr, hvilket giver et bedre arbejdsmiljø. Polermiddel

År Polermiddel (kg)

Forbrug (kg) pr. producerede ton

2000 300 1,35 2001 250 1,19 2002 400 1,70 2003 276 1,07 2004 400 1,42 2005 325 0,88 2006 325 1,06 2007 350 0,92 2008 275 0,99 2009 95 0,56 2010 75 0,46

Tabel 6.3.4. Polermiddel

Det kraftige fald skyldes at der ikke bruges polerpasta på vores matte produkter som er forholdsvis nye og i kraftig vækst. (udgør ca. 70 % af vores danske produktion) Styrenen stammer fra polyester og gelcoat produkter. Acetonen bruges til rengøring af værktøj. Organiske oplysningsmidler Styren (kg) Massestrøm

(kg / time)*3 Acetone (kg) Massestrøm

(kg / time)*4 Forbrug (kg) pr. produceret ton

2000 2.800 2.080 9,41 2001 2.500 3.040 14,54 2002 3.000 3.520 14,98

10


2003 3.739 4.000 15,5 2004 3.415 3.680 13,1 2005 4.200 3.840 10,5 2006*1 4.953 1,03 2.280 1,77 12,5 2007*2 5.770 1,19 4.480 2,75 14,5 2008 5.086 1,66 3.060 1,57 11,0 2009 3.142 1,19 2.257 1,18 13,5 2010 3.130 1,08 1.987 1,57 12,2 Tabel 6.3.25. Styren emissionen er estimerede som 5 % af polyestermængden. Dette er et skøn med grundlag i kemikaliedatabladene, der beskriver en styren emission mellem 2 og 8%.

*1 I 2006 og 2007 er afdampningen fra gelcoat og topcoat også medregnet.

*2 Den inddamper vi har investeret i, i år 2006, har desværre været defekt en stor del af 2007, hvilket er årsagen til at acetone mængden er steget fra 2006 til 2007.

*3 Grænseværdi: Styren 2,00 (kg/time).

*4 Grænseværdi: Acetone 6,25 (kg/time).

6.4. Uønskede stoffer I Kuma A/S har vi registreret alle vores kemikalier i Kemiguiden. Indholdet af uønskede stoffer i vores råvarer kan ses i nedenstående skema. Uønskede stoffer Stofnavn CAS-nr Farlighed – Lister hvor stoffet optræder Styren 100-42-5 LU - EL - LF - AG - AK - AO

2-Butanonoxim 96-29-7 LU – EL – LF – AK – AO

Solventnaphta 64742-95-6 LU - LF

Solventnaphta 64742-88-7 LU – EL – LF

Dibutyltin 77-58-7 LU

Råolie 800205-9

Alkaner 90622-57-4 LU – EL

Acetone 67-64-1 LF – AG – AO

Mineralsk terpentin 8052-41-3 LU – EL – LF – AG - AO

Methylethylketonperoxid 1338-23-4 AG

Tabel 6.4.1. Uønskede stoffer.

LU: Listen over uønskede stoffer 9L: 921-listen EL: Effektlisten OL: OSPAR-listen LF: Listen over farlige stoffer VL: Den vejledende liste AG: AT's grænseværdiliste AK: AT's kræfliste AO: AT's liste over organiske opløsningsmidler Vi overholder alle miljø- og arbejdsmiljøkrav til omgangen med stofferne.

11


6.5. Arbejdsmiljømæssige risici Der er arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse med omgang af følgende stoffer. Stoffernes optagelse på listerne kan ses i afsnittet om Uønskede stoffer. Vi arbejder løbende med at erstatte miljøskadelige stoffer med mindre skadelige, men der er pt. ikke brugbare alternativer til de råvarer, vi bruger i dag. Styren Styren er et nervebeskadigende stof og er for grupperne 0-5 klassificeret i gruppe 4. Gruppe 4 omfatter stoffer, der medfører stor risiko for varige og/eller alvorlige skader på nervesystemet selv ved normalt arbejde. Styren anses for at være kræftfremkaldende. I henhold til Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer er styren klassificeret R10 (brandfarlig) Xn (sundhedsskadelig); R20 (farlig ved indånding) Xi (lokalirriterende); R36/38 (irriterer øjne og hud). Styrenafdampningen afhænger først og fremmest af støbeprocessen. I det væsentligste kan man tale om åbne processer (håndoplæg, sprøjteoplæg og vikling) samt lukkede processer (profiltrækning, injektionsstøbning, presning og vakuumstøbning). Eksponering for styren i arbejdsmiljøet giver naturligvis anledning løbende vurdering af arbejdsmiljøet og emission. Vi har på Kuma etableret kraftig proces ventilation, der hvor der arbejdes med disse klassificerede stoffer, ventilationen sørger således for at de arbejdsmiljømæssige grænseværdier overholdes. Koboltoktoat Koboltoktoat er den anvendte accelerator til umættet polyester. Den anvendes typisk ved hærdning ved stuetemperatur (håndoplæg, vikling, kold-/vådpresning m.m.). Som kunstmarmorproducent tilsætter KUMA A/S altid selv koboltoktoat. Produkter af kunstmarmor fremstilles under sammenblanding af polyester, accelerator og katalysator i et lukket system. Mineralsk terpentin Coboltoktoat er ofte opløst i enten mineralsk terpentin eller dibutylphthalat. Mineralsk terpentin er klassificeret R10 (brandfarlig); Xn (sundhedsskadelig); R48/20 (farlig: alvorlig sundhedsskade ved længere tids påvirkning ved indånding). Mineralsk terpentin er et nervebeskadigende stof og klassificeret i gruppe 4 (i intervallet 0-5). Gruppe 4 omfatter stoffer, der medfører stor risiko for varige og/eller alvorlige skader på nervesystemet selv ved normalt arbejde. Grænseværdien for mineralsk terpentin er 25 ppm = 145 mg/ m3. Methylethylketonperoxid Methylethylketonperoxid (butanonperoxid) benyttes som initiator. Grænseværdien (GV) er 1 mg/ m3, og denne er en loftværdi.

12


Acetone Acetone bruges som nævnt til rensning af værktøjer, hvor vandige rengøringsmidler ikke kan anvendes. Acetone er et nervebeskadigende stof og er klassificeret i gruppe 2 (i intervallet 0 - 5). Gruppe 2 omfatter stoffer, der medfører ringe risiko for skadevirkninger ved normalt arbejde. Af Arbejdstilsynets anvisning om grænseværdier fremgår, at GV for acetone er 250 ppm = 600 mg/m3. I henhold til Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer er acetone klassificeret F (meget brandfarlig); R11 (meget brandfarlig). Ifølge luftvejledningen gælder, at hvis acetoneemissionen overstiger en massestrøm på 6,25 kg pr. time, og koncentrationen overstiger en emissionsgrænse på 300 mg pr. m3, skal emissionen nedbringes. Acetone har en B-værdi på 0,4 mg/m3. Eksponering for acetone i arbejdsmiljøet giver ikke anledning til specielle problemer, hvis rengøringsmidlet opbevares og bruges på rigtig vis.

6.6. Energi Hovedparten af vores energiforbrug anvendes i fremstillingsprocessen: • Naturgas (Gaskedel > 30 kW) anvendes i støberiet, hvor vi skal have en konstant

temperatur på 21-23 grader samtidig med, at vi med vores proces ventilation udskifte luften ca. 58 gange i timen

• El-forbruget går primært til ventilationsanlægget samt 3 x 20 KW skruekompressorer, samt polermaskiner

Energiforbrug El-forbrug

kWh CO2 (kg) (509 g/kWh)

NOx (kg)(1,03 g/kWh)

SO2 (kg)(0,12 g/kWh)

kWh pr. produceret ton

2000 208.234 105.991 214 25 942 2001 246.145 125.288 254 30 1.178 2002 247.123 125.786 255 30 1.052 2003 247.647 126.052 255 30 960 2004 263.348 134.044 271 32 937 2005 316.590 161.144 326 38 865 2006 380.170 193.507 392 46 1.011 2007 314.916 160.292 324 38 851 2008 312.548 159.087 322 38 1.130 2009 256.517 130.567 264 31 1.532 2010 264.256 134.506 272 32 1.628

Naturgasforbrug m3 CO2 (kg)

(2218 g CO2/m3)

NOx (kg) (5,69 NOx g/m3)

SO2 (kg) (0,012 SO2 g/m3)

m3 pr. produceret ton

2000 30.868 68.465 176 0,37 140

13


2001 36.247 80.396 206 0,43 173 2002 38.458 85.300 219 0,46 164 2003 32.823 72.801 187 0,39 127 2004 36.888 81.818 210 0,44 131 2005 34.437 76.381 196 0,41 94 2006 46.911 104.049 267 0,56 125 2007 41.102 91.164 234 0,49 111 2008 51.694 114.657 294 0,62 187 2009 49.995 110.889 284 0,60 298 2010 57.498 127.531 327 0,69 354

Graddagekorrigeret naturgasforbrug m3 CO2 (kg) NOx (kg) SO2 (kg)

2000 37.053 82.184 211 0,44 168 2001 37.304 82.740 212 0,45 178 2002 42.707 94.724 243 0,51 182 2003 34.360 76.210 196 0,41 133 2004 40.498 89.825 230 0,49 144 2005 42.559 94.396 242 0,51 116 2006 54.773 121.487 312 0,66 146 2007 54.323 120.488 309 0,65 147 2008 64.293 142.602 366 0,77 233 2009 60.220 133.568 343 0,72 360 2010 56.183 124.614 320 0,67 346

Dieselolie til opvarmning i produktion liter CO2 (kg)

(2,65 kg/l) NOx (kg)

(7,17 g/l) SO2 (kg)

(0,02 g/l) Liter dieselolie pr.

produceret ton 2004 5.556 14.724 40 0,11 20 2005 3.067 8.128 22 0,06 8 2006 975 2.584 7 0,02 3 2007 0 0 0 0 0 2008 0 0 0 0 0 2009 0 0 0 0 0 2010 0 0 0 0 0

Graddagekorrigeret dieselolieforbrug

2004 6.100 16.164 44 0,12 22 2005 3.410 9.036 24 0,07 9 2006 1.289 3.416 9 0,03 3 2007 0 0 0 0 0 2008 0 0 0 0 0 2009 0 0 0 0 0 2010 0 0 0 0 0

Tabel 6.6.1. Energiforbrug.

I det graddage korrigeret varmeforbrug tages der højde for, at det er varme nogle år end andre. Det vil være misvisende, at skrive at en virksomhed ”fråser” med varmen, bare fordi

14


det er koldere et år end et andet. Graddage korrektionen er foretaget ud fra DMIs målinger. Normalåret er beregnet i perioden 1971-1990 – Graddagekorrektion for 2010. Selv med graddage korrigeret forbrug af naturgas er vores forbrug steget betydeligt, det er noget vi skal ha se på da der ikke umiddelbart kan findes en forklaring på dette.

6.7. Vand Vandforbruget er stigende. Det skyldes en stigende efterspørgsel af terrazzo, hvor vandforbruget er større end ved andre produkter. I tabellen ses at vandforbruget pr. produceret enhed varierer. Det er ikke entydigt, at det relative vandforbrug er stigende. Vandforbrug

År Forbrug (m3) Vandforbrug (m3) pr. produceret tons 2000 1.189 5,38 2001 1.254 6,00 2002 1.300 5,53 2003 1.795 6,95 2004 2.092 7,44 2005 2.250 6,14 2006 2.605 6,92 2007 2.449 6,61 2008 2.080 7,51 2009 1.338 8,0 2010 1.218 7,51

Tabel 6.7.1. Vandforbrug.

6.8. Transport KUMA A/S har internt i firmaet en eltruck samt to palleløfter. Levering til og fra virksomheden foretages af andre transportører.

6.9. Luftforurening Efter en ombygning af afkastforholdene blev der lavet en måling i 1999 for styren, acetone og metylmethacrylat. Målingen viste at såvel massestrøm som emissions- og immissionsværdier overholder de vejledende grænser. Der bliver årligt udarbejdet beregninger på massestrøm samt emission i forhold til forbrugte råvarerne, der dokumentere at værdierne overholder gældende grænseværdier. (jf. beregning i Tabel 6.3.25) Den samlede udledning af CO2 graddagskorrigeret fordeler sig således på kilderne.

15


Graddagekorrigeret CO2 (kg) udledning pr. produceret ton

CO2 (kg) dieselolie pr. prod. ton

CO2 (kg) naturgas pr. prod. ton

CO2 (kg) el pr. prod. ton

CO2 (kg) udledning i alt pr. prod. ton

2004 58 320 477 855 2005 25 302 440 767 2006 9 432 515 956 2007 0 429 433 862 2008 0 109 575 684 2009 0 206 876 1.082 2010 0 210 904 1.114

Tabel 6.9.1. Graddagekorrigeret CO2 (kg) udledning pr. produceret ton.

Årsagen til at udledning pr. ton er steget betydelig er at egenproduktion er faldet uden, at der kan spares på udsugning varme mv.

6.10. Lugt Virksomheden forårsager ingen lugtproblemer.

6.11. Spildevand Der foretages vandslibning af kunstmarmor. Vandet herfra ledes igennem et sandfang inden afledning til kommunal kloak. Processpildevandet afledes i overensstemmelse med Spildevandstilladelsen fra 1989. I polerafdelingen forefindes gulvafløb. Her vil forekomme udledning af polermiddel, opvaskesæbe og slibestøv fra færdig udhærdet polyester. I 2004 skiftede vi leverandør af polerpaste. Det polerpaste som bruges i dag er således helt fri for opløsningsmidler og er på rent vand basis. Sanitært spildevand afledes ligeledes til kommunal kloak. Herudover er der givet tilladelse til at aflede overfladevand til kommunal regnvandskloak.

Næringsstoffer i Sanitetsspildevand ved 35 ansatte*

Kg per år BI5 217 N 43,7 P 11,3

Tabel 6.11.2. Næringsstoffer I sanitetsspildevand.

*Beregnet ud fra en arbejdsdag på 8 timer samt 220 arbejdsdage om året.

6.12. Affald og genanvendelse Kuma har sorteret affald i tre fraktioner siden 2001. Forbrændingsegnet, deponi og genanvendelse (pap/papir). Dette følger hvad Give kommunes affaldsrådgiver har anbefalet. I de 3 fraktioner er der følgende: • Forbrændingsegnet: Plastspande, metalspande med stort indhold af brændbart materiale,

pap gulvbelægning, støberester, slibestøv, dagrenovation

16


• Deponi: Udhærdet polyesterrester, tomme metalspande • Genanvendelse: Papir og pap Det er pt. ikke rentabelt at oparbejde støberester til genanvendelse. Der er udfyldt stamkort for affald. Stigningen i affaldsmængden afspejler nogenlunde udviklingen i aktivitetsniveauet. Der er ikke umiddelbart en forklaring til, hvordan stigningen i affald pr. ton færdigprodukt fremkommer. Affald 2001 (tons)

I alt % af affaldet

Deponi eller anden special-behandling

40,32 65

Forbrænding 16,84 27 Genanvendelse 4,53 7 I alt 61,69 99 Tabel 6.12.1 Affaldsfordeling 2001.

Affald 2002 (tons) I alt % af

affaldet


63,12 68

Forbrænding 24,5 27 Genanvendelse 4,68 5 I alt 92,3 100 Tabel 6.12.2 Affaldsfordeling 2002.

Affald 2003 (tons)

I alt % af affaldet


55,3 57,2

Forbrænding 35,7 37,0 Genanvendelse 5,6 5,8 I alt 96,5 100 Tabel 6.12.3. Affaldsfordeling 2003.

Fra 2004 indgår støberester og plastspande med støberester som brændbart materiale, hvilket medførte, at mængden af deponiaffald er reduceret væsentligt.

17



affaldet


6,06 6

Forbrænding 87,66 88 Genanvendelse 6,14 6 I alt 99,86 100 Tabel 6.12.4. Affaldsfordeling 2004.


affaldet


14,88 13

Forbrænding 99,32 83 Genanvendelse 4,94* 4 I alt 119,14 100 Tabel 6.12.5. Affaldsfordeling 2005.

* i slutningen af 2005 har vi indkøbt en komprimator til emballage og pap rester. Det betyder mere pap til genbrug og mindre transportomkostninger til afhentning af pap rester.


affaldetDeponi eller anden special-behandling

7,30 6

Forbrænding 110,48 91Genanvendelse 3,80 3I alt 121,58 100,00

Tabel 6.12.6 Affaldsfordeling 2006.



6,92 5

Forbrænding 122,18 92Genanvendelse 3,16 3I alt 125,34 100Tabel 6.12.7 Affaldsfordeling 2007.

18




11,72 8

Forbrænding 125,92 91Genanvendelse 0,38 0,3I alt 138,02 100Tabel 6.12.8 Affaldsfordeling 2008.



3,06 4

Forbrænding 69,92 96Genanvendelse 0 0I alt 72,98 100Tabel 6.12.9 Affaldsfordeling 2009.



1,58 2

Forbrænding 66,75 9Genanvendelse 2,35 3I alt 70,68 100Tabel 6.12.10 Affaldsfordeling 2010.

Affald tons pr. produceret ton 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Deponi eller anden specialbehandling

0,19 0,27 0,21 0,02 0,04 0,02 0,02 0,04 0,02 0,01

Forbrænding 0,08 0,10 0,14 0,31 0,27 0,29 0,33 0,46 0,47 0,45

Genbrug 0,02 0,02 0,02 0,02 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,02

I alt 0,30 0,39 0,37 0,36 0,33 0,32 0,36 0,50 0,49 0,48

19


Det ses af ovenstående graf, at vores affaldsmængde pr. produceret er stigende over de seneste 3 år.. Det skyldes primært vores indkøb af færdigvare fra vores datterselskab i Rumænien har været stærkt stigende. Det affald der kommer fra disse leverancer sammen med en faldende produktion gør at affaldsmængde pr. produceret ton i Gadbjerg vil være stigende.

6.13. Støj og vibrationer Kuma A/S aktiviteter foregår hovedsageligt indenfor. Støj niveauet er begrænset og omfatter støj fra kompressorer og ventilation. Støjniveauet er målt til ca. 30 DB. Der har aldrig været nogen støjklager fra naboer.

6.14. Uheld og driftsforstyrrelser Vores virksomheds mulige driftsforstyrrelser med påvirkning af miljøet, vil være brud på emballage til oplag af flydende råvare, som kan forurene jord luft eller vand. Kuma A/S ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og derfor sker oplagring af råvare og affald på dertil indrettet områder, hvor der ikke er direkte afløb til jord og kloak. Der vil ved uheld være en øget belastning af luften, men denne vil ikke medføre gener for virksomhedens naboer.

6.15. Jordforurening Grunden er registreret som forurenet men er ikke blevet kortlagt endnu. Det vides ikke hvor stor en del af grunden der skal kortlægges. Grunden har været benyttet til asfalt oplagrings plads.

6.16. Udledninger til jord Der forekommer ikke udledninger til jord fra vores virksomhed. Miljønøgletal til beregning af KUMA A/S miljøpåvirkninger er hentet på Key2Greens hjemmeside februar 2011.

20

7. 6BStatus for mål og handlingsplan 2005

7. Status for mål og handlingsplan 2005

Rapportering om status og opfyldelse af mål Mål Handleplan Status 2007

MÅL 1 Reducere forbruget af Acetone med minimum 20 % i 2006 i forhold til 2005.

Reducere forbruget af Acetone ved at destillere og genbruge acetonen Dette er igangsat i slutningen af 2005.

Acetone forbruget er faldet med 40 % fra 2005 – 2006 men desværre steget igen fra 2005 - 2007 med 16 % pga. at acetoneinddamperen har været defekt.

MÅL 2 Undersøge vores leverandørers miljøindsats vha. udarbejdet skema.

Undersøge vores leverandørers miljøindsats med henblik på efterfølgende at stille krav til dem. Der udarbejdes skema til vurdering.

Vi har endnu ikke udarbejdet skema men har været i dialog med vores hovedleverandører for at sikre, at de gør det bedst muligt.

MÅL 3 Eliminere forbruget af diesel til varmeforbrug.

Udskifte oliefyret med endnu en gas installation.

Er udskiftet vinter mellem 2006 og 2007 og derfor reduceret i 2007 til 0 liter.

MÅL 4 Reducere vores vandforbrug med 5 % pr. produceret ton i forhold til 2005.

Reducere vandforbruget ved at anvende vandgenindvinding.

Vandforbruget er ikke nedbragt men øget med 7 % fra 2005 til 2007. Vi har endnu ikke fået en holdbar løsning til vandgenindvinding.

MÅL 5 Forøge mængden af affald til genbrug med 5 % i forhold til 2005 mængden.

Forøge mængden af affald til genbrug med 5 % bl.a. ved hjælp fra vores nye komprimator til emballage og pap rester.

Mængden af affald til genbrug er afhængig af mængden af overskydende pap fra emballering. Da vi er blevet bedre til at pakke vores emner, og emballagen er bedre tilpasset vores emner, er mængden af affald til genbrug faldet. Så det er positivt, at vi ikke har opfyldt vores mål.

MÅL 6 Da de anvendte råvarer og tilsætningsstoffer har høj scoring jf. ekspertvurdering, er det vores mål at finde de mest miljøvenlige råvarer, der er tilgængelige til vores processer.

Råvarer og tilsætningsstoffer undersøges løbende, for at se, om der er udviklet miljøforbedrede råvarer, der kan erstatte råvarer, der har høj score.

Det er en løbende proces og vi søger konstant efter de mest miljøvenlige råvarer.

21

8. 7BBAT vurderinger for branchen

8. BAT vurderinger for branchen Branchen skal ved fremstilling af nye produkter overveje muligheden for at anvende lukkede forme eller andre processer, som minimerer afdampningen af styren. Visse råvareproducenter arbejder med udvikling af nye LSE-polyester-typer til polyesterbeton- og kunstmarmorbranchen. Disse råvarer forventes at afgive lavere styrenmængder i forhold til de konventionelle polyestertyper. Barriererne mod anvendelse af disse polyestertyper er i dag både tekniske og økonomiske. De danske virksomheder, som anvender konventionelle beton- og kunstmarmorpolyestertyper bør følge denne udvikling nøje. Branchen skal, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, erstatte brugen af acetone med vandbaserede rensemidler ved afrensning af uhærdet polyester. Dog skal vandbaserede rensemidler med færrest muligt irriterende stoffer vælges. Branchen skal endvidere følge udviklingen og overveje, hvorledes genanvendelse af materialer fra produktionsaffald. Der forefindes ingen konkrete eksempler på genanvendelse af kunstmarmor affald. I den forbindelse fremhæves det tyske initiativ, hvor Ercom Composite Recycling GmbH neddeler rent produktionsaffald med henblik på genanvendelse som fyldstof samt SICOMP (Swedish Institute of Composite) undersøgelse af mulighederne for at genanvende nedknust GUP. Projektet er støttet af Nordisk Industrifond.

22

9. 8BVurdering og prioritering

9. Vurdering og prioritering Til vurdering og prioritering af Kuma Product A/S væsentlige miljøpåvirkninger er anvendt COWIs scoremodel. Se www.key2green.dk

Miljøpåvirkning Ekspertvurdering fx scoring

Højt vurderet af myndigheder

Kunde Interesse

Medarbejderinteresse

Nabointeresse

Driftsomkostninger

Konflikt med lovgivningen

Implementering

Let løsning

Ledelsens prioritering

Råvare og tilsætningsstoffer 18 Ja Ja Ja Nej ? Nej ? Nej Middel Energiforbrug

6 Ja Nej Nej Nej ? Nej ? Nej Høj

Vandforbrug 3 Nej Nej Nej Nej ? Nej ? Nej Høj

Spildevand 3) 4) 1 Nej Nej Nej Nej ? Nej ? Nej Middel

Affald 12 Ja Nej Nej Nej ? Nej ? Ja Middel

Styren 2 Ja Nej Ja Nej ? Nej ? Nej Høj

Acetone 2 Ja Nej Ja Nej ? Nej ? Ja Høj

Tabel 9.1 Vurderings og prioriteringsmatrix

1. Afgiften til spildevandsafledning

2. Drift af sandfang og prøvetagning

Ledelsen i KUMA A/S prioriterer efter følgende kriterier: 1. Lovgivningen skal altid overholdes 2. Omgang med og substitution af uønskede stoffer prioriteres højt 3. Myndighedernes vurdering prioriteres højt 4. Ressourcebesparelser prioriteres højt

23

http://www.key2green.dk/

10. 9BMål

10. Mål I forlængelse af vores miljøpolitik og med baggrund i vores vurdering og prioritering har vi opstillet en række miljømål, som vi hele tiden vil søge at opfylde og arbejde os hen imod med henblik på at forbedre virksomhedens miljømæssige status. Vi vil i den kommende tre års periode fokusere på indsatsområderne:

1. Vandforbruget skal nedbringes med 10 %.

2. Elforbruget til nedbringes med 10 % i forhold til 2010

3. Acetoneforbruget skal nedbringes til et årligt forbrug på max 1900 kg.

4. Vi vil som de første i branchen lancere et ”grønt” produkt i vores produktsortiment

Vi vil inddrage vores hovedleverandører for at udvikle et sådan produkt.

5. Vi skal alle vores installationer gennemgået af en ”grøn” konsulent der skal komme med forslag til hvor vi kan hente forbedringer ved Udskiftning af gammelt udstyr eller investering nye forbedringer.

6. Vi vil som tidligere år have som mål at finde de mest miljøvenlige råvarer, der er tilgængelige til vores processer. Da de råvarer og tilsætningsstoffer vi anvender har høj scoring jf. ekspertvurdering.

7. Affaldsmængden skal nedbringes med 5 % set i forhold til antal ton produceret.

(dette kan dog være vanskeligt at måle da vi har stor flow af vare Købt ved vores datter virksomhed i Rumænien, affald genereret fra dette flow skal retfærdig vis holdes uden for beregningen)

24

11. 10BStatus for mål og handlingsplan 2007/2010

11. Status for mål og handlingsplan 2007/2010

Rapportering om status og opfyldelse af mål Mål Handleplan Status 2010

MÅL 1 Vandforbruget skal nedbringes ved investering af vandgenindvindingsanlæg. Målet er at det nedbringes med 50 %

Nedbringe vandforbruges ved investering i vandgenindvindingsanlæg.

Vand forbruget er faldet med ca. 35 %. Der er ikke investeret i Genindvinding da produktionen er faldet betydeligt hvorfor denne investering ikke er rentabel. Der er opsat magnet ventiler der lukker for vandet når lyset på arbejdspladsen slukkes.

MÅL 2 Elforbruget til nedbringes med 10 % i forhold til 2007

Gennemgang med vores el-leverandør for at finde steder hvor vi kan spare på strømmen

El forbruget er faldet med ca. 20 % siden 2007. Forbrug pr. produceret ton er dog steget betydeligt. Faldet på 20 % er tilfredsstilende alligevel da det meste af produktionsudstyret skal køre upåagtet af at der ikke bliver produceret maksimal produktion på udstyret.

MÅL 3 Acetoneforbruget nedbringes til 2006 niveauet vha. acetone inddamper og anvendelse af mere skånsomme kemikalier i produktionen, hvor det er teknisk muligt

Indkøb af ny inddamper med større kapacitet

Ny inddamper er købt og sat i drift i 2007 hvilket har reduceret til et lavere niveau. Vi er begyndt at bruge vandbaseret polerpasta til erstatning at terpentin baseret polerpasta.

MÅL 4 Undersøge vores leverandørers miljøindsats vha. udarbejdet skema

Følge op på vores dialog med vores leverandører

Vi har tæt dialog med vores hoved leverandørerne.

MÅL 5 Da de anvendte råvarer og tilsætningsstoffer har høj scoring jf. ekspertvurdering er det vores mål at finde de mest miljøvenlige råvarer, der er tilgængelige til vores processer

Råvare og tilsætningsstoffer Undersøg løbende om der er udviklet miljø forbedrede råvare der kan erstatte råvare der har høj score.

Der er desværre kun begrænset udvikling af miljøforbedrede polyester og Gelcoat typer. Vi har udskiftet et opløsningsmiddelsbaseret formrensningsmiddel til et miljøvenligt vandbaseret afrensningsmiddel.

25

11. 10BStatus for mål og handlingsplan 2007/2010

MÅL 6 Affaldsmængden skal nedbringes med 10 % set i forhold til antal ton produceret. Derefter 5 % årligt

Vores spild i produktionen er for stort. Vi skal blive bedre til at undgå fejl, så vi minimere spildet.

Vores affald er i de senere år reduceret med næsten 50% Hvilket isoleret set er tilfredsstillende. Det skal dog naturligvis ses i lyset af at vores produktion også er faldet med ca. 40 %. Dog er importen af handelsvare steget betydelig hvilket naturligvis også bidrager med en vis mængde affald.

26

12. 11BHandleplan

27

12. Handleplan Mål Handling Ansvarlig Tidsfrist Område 1. Nedbringe vandforbruges ved at

oplære medarbejderne i at reducere spild og unødig brug af vand.

AA 01012011 Produktion

2 Installation af Tænd sluk ure på alle kompressor anlæggene.


3 Mere fokus på minimering af forbrug og inddampning af brugt acetone.


4 Igangsætning af udviklingsprojekt

HC 01012013 Produktudvikling

5 Booke besøg af konsulent mhp. Optimering af vores energiløsninger.

HC-AA 01102011 Produktion

6 Fortsat dialog med gamle såvel som nye leverandører til branchen.

AA-HC 01012013 Produktion

7. Focus på spild ved hjælp af uddannelse af medarbejderne. I Lean og 5S

HC-AA 01112011 Produktion

Documents

Miljøredegørelse 2011 - Green Networkgreennetwork.dk/wp-content/uploads/2014/11/Milj--redeg--relse_KUMA... · Kuma Romania Srl. beskæftiger i dag ca. 70 ansatte. 3.2. Produktionsbeskrivelse