Produktion i søer med forskellig næringsindhold

Lone LiboriussenDanmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitetafd. for Ferskvandsøkologi afd. for Botanisk Økologi

Mikroalgeproduktion i lavvandede

søer med forskellig næringsstofindhold

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

Fytoplankton

Primærproducenter i Lavvandede Søer

Klarvandet Uklar

Planter

Fytoplankton

Bentiske alger

Bentiske alger

Epifytiske alger

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

Produktionsundersøgelse

Stigsholm sø

Sigt til bunden

Søbygård sø

Sigtdybde 0,6 m

Chl a 38 µg l-1

Fosfor 102 µg TP l-1

Planter (nogle år)

Chl a 126 µg l-1

Fosfor 421 µg TP l-1

Ingen planter

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

Produktionsundersøgelse

Stigsholm sø

Sigt til bunden

Søbygård sø

Sigtdybde 0,6 m

Chl a 38 µg l-1

Fosfor 102 µg TP l-1

Ingen planter

Chl a 126 µg l-1

Fosfor 421 µg TP l-1

Ingen planter

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

Hvor ? 10 x 10 m område i hver sø - dybde 0.5 m

Hvad ? Fytoplankton - vandsøjlen Produktion Bentiske alger - bund

Epifytiske alger - kunstigt substrat

Hvor ofte ? 7 gange på 1 år

Hvordan ? Laboratoriet (in situ temp)14C-indbygningLys-fotosyntesekurverIndstrålingsdataVandets turbidtet

Hvor og Hvordan ?

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

Sæsonvariation

0

400

800

1200

Mar Jun Jul Aug Okt Dec Feb

Søbygård (uklar)

0

400

800

1200

Stigsholm (klar)

Prim

ærp

rodu

ktio

n (m

g C

m-2 d

-1)

Bentiske alger Fytoplankton

____ Lysreduktion i 0.5 m (%

)

40

60

80

100

60

80

100

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

• Årsproduktionen er 34 % større i den næringsrige Søbygård Sø end i den mindre næringsrige Stigsholm Sø

Årsproduktion

Bentiske alger Fytoplankton Total

Prim

ærp

rodu

ktio

n (g

C m

-2 y

-1)

StigsholmSøbygård

0

100

200

300

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

Dybe Kontra Lavvandede Søer

Lavvandet sø

Volumen

Bundareal ~ 1

Dyb sø

Volumen

Bundareal ~ 10

Den relative betydning af bentisk produktion når dybden

0,5 m 5 m

2 m 20 m

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

Tagrør

Epifytisk Produktion

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

Epifytisk Produktion

Jun Jul Aug Okt Dec0

2

4

6

8

10Pr

imæ

rpro

dukt

ion

(mg

C m

-2 d

-1)

StigsholmSøbygård

• Epifytisk produktion ikke forskellig mellem søerne

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

0

400

800

1200

Mar Jun Jul Aug Okt Dec Feb

Søbygård (uklar)

0

400

800

1200

Stigsholm (klar)

Prim

ærp

rodu

ktio

n (m

g C

m-2 d

-1)

Bentiske alger Fytoplankton

Epifytisk Produktion

Stigsholm (klar)Bentiske alger Fytoplankton

0

400

800

1200

Mar Jun Jul Aug Okt Dec Feb

Søbygård (uklar)

0

400

800

1200

Stigsholm (klar)

Prim

ærp

rodu

ktio

n (m

g C

m-2 d

-1)

Bentiske alger Fytoplankton

Epifytisk Produktion

• Lav epifytisk produktion på tagrør

Jun Jul Aug Okt Dec0

2

4

6

8

10

Prim

ærp

rodu

ktio

n (m

g C

m-2

d-1

)

StigsholmSøbygård

Stigsholm (klar)Bentiske alger Fytoplankton

Epifytisk Produktion

Stigsholm (klar)Bentiske alger Fytoplankton

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

• Den bentisk primærproduktion er høj i klare,

lavvandede søer

• Den bentiske primærproduktions relative betydning

- vandets næringsstofindhold

- søens dybde

• Epifytisk produktion på tagrør er lav i begge sø typer

Opsummering

Produktion i søer med forskellig næringsindhold

• Primærproduktionen danner fødegrundlag for de højere trofiske niveau i søen

Påvirker: Fødekæderelationer Energi flow

Biodiversitet

Hvorfor Interessant ?