Indhold: Leder: Endelig kom valget ● Valgkampen bliver planlagt ● Vestager i Vollsmose ● Generalforsamling 2011 ● Valget vi bare skal vinde! ● Venstre Classic! ● Bran-des, Baunsgaard, Helveg og…? ● Valgfakta fra valgene 2001-2007 ● Niels Helvegs farvel ● Pointsystem og styrket kollektiv trafik ● Forebyggelse og moderne behandling ● Så kom valget. Langt om længe... ● Retten til kærlighed og uddannelse ● Tolkebistand og social genopretning ● De rappe spørgsmål ● Valgkonkurrence ● Vi kan vælge fremtiden… ● Forebyggelse uden forbud - Gør det sunde valg det lette valg ● Radikal valgudtalelse: Tag ansvar for Danmark ● Grundlovsmøde 2011 ● Kalender

Me

dle

msb

lad

Fo

r rad

ika

le p

å F

yn

Nr. 2

—2

01

1

Så kom valget endeligt! Vi radikale har længe været klar til valgkamp; for Dan-mark har brug for en regering og ikke mindst en ny politik. Derfor falder det os naturligt, at pege på Helle Thorning som ny statsminister. Vi har brug for en ansvarlig og social økonomisk politik, der vender un-derskud til overskud, en værdig udlændin-gepolitik og fornyede investeringer i forsk-ning og uddannelse. Derfor er din radikale stemme vigtig som aldrig før. Det Radikale Venstre går til valg på tre ho-vedoverskrifter; vi stoler, vi lytter og vi tror: Vi stoler. Også på udlændinge. Vi vil gøre op med regeringens udlændingepolitik baseret på mistro og mistillid. Danskere skal have ret til at bo i Danmark. Også når de er gift med en udlænding. Derfor er vi imod pointsystemer for familiesammenfø-ring. Vi lytter. Også til økonomer. Regeringen har misrøgtet dansk økonomi og forsømt at udvise rettidig omhu, mens det gik godt. Skattestoppet har kostet os over 100 milliarder kroner. Der skal styr på økonomi-en. Og der skal være overensstemmelse mellem indtægter og udgifter. Vi tror. Også på lærerne. Vores folkeskole kan gøres meget bedre. Kontrol og over-vågning har været kodeordene gennem 9 år. Det vil vi gøre op med. Derfor vil vi give lærerne tillid, mere efteruddannelse og mere tid at undervise i. Og så peger naturligvis på Helle Thorning Schmidt som ny statsminister. Der er nemlig meget mere, der samler, end der skiller os ad.

Danmark er blevet et fattigere land de sid-ste 10 år med en borgerlig regering ved roret. Der er nu langt flere fattige danske-re. Den forholdsvise del af unge, som får en ungdomsuddannelse, er faldet. VOK har med andre ord sat en holdbar og stærk økonomi fra SR-regeringen over styr. Udlændingepolitikken er nu Europas strammeste og mest rigide, Skolerne er bundet af et regeltyranni. Sagt på en anden måde: Danmark har i den grad brug for en ny regering! Og Dan-mark har brug for tilbagetrækningsrefor-men. Derfor er det glædeligt, at De Radi-kale vil kæmpe for begge dele. De Radikale vil gøre op med den forfejle-de blokpolitik, som VOK har stået for i snart ti år. Voldsomme ændringer af vores sam-fund og dansk deltagelse i en angrebskrig er - ligesom alle (!) finanslove - besluttet af VOK. Hen over hovedet på de øvrige par-tier i Folketinget - og de mange, mange borgere, som de repræsenterer. I de næste to uger fortsætter den radikale valgkamp rundt om i hele landet – ikke mindst her på Fyn. Vores fire folketingskan-didater, Emil Dyred, Camilla Hersom, Ma-thias Kryspin og Tage Krogh Nielsen skal løfte arven efter Niels Helveg Petersen, der efter små fyrre år som folketingsmedlem si-ger farvel. Din hjælp er mere end velkom-men. Her i bladet kan du se, hvordan du kan støtte Radikale Venstre i valgkampen. Selv den mindste indsats er guld værd. Som du sikkert kan fornemme står næsten hele dette blad i folketingsvalgets tegn. Den organisatoriske næstformand i Oden-se, Henrik From, skriver om alle de praktiske forhold i valgkampen, og om hvordan du

kan hjælpe til, hvis du har lyst til det. Vi har talt med de fire folketingskandidater på Fyn om hvilke love og regler, de som det første ønsker at ændre og hvilke særlige mærkesager, de vil arbejde for det nye Folketing. Kandidaterne har også fået de obligatoriske tre rappe spørgsmål. Derud-over ser vi historisk tilbage på de tidligere radikale folketingsmedlemmer fra Fyn. Her kommer vi rundt om navne om Brandtes, Baunsgaard og Helveg Petersen. Endelig har Eivind Sønderborg Johansen lavet et interview med Niels Helveg Petersen om et langt liv i politik og hans farvel til Folketin-get. Vores regionsrådsmedlem, Kristian Grønbæk, skriver om det, han kalder ”Venstre Classic”, og vores kommunale spidskandidat, Susanne Ursula Larsen, op-fordrer os til at indskrive VOK-flertallet i hi-storiebøgerne og i stedet vælge fremti-den. Herudover er der også blevet plads til lidt andre nyheder. Du kan således se, hvor-dan generalforsamlingen gik, ligesom du kan læse en lille reportage fra grundlovs-mødet i Kongens Have. Du kan også læse om det sundhedsudspil for Odense Kom-mune, som Odense Radikale Venstre net-op har fremlagt. Endelig kan formand, Thorkild K. Maarbjerg, se tilbage på et år med stor medlemsfremgang. Med disse ord vil jeg ønske de radikale medlemmer på Fyn rigtig god læselyst og et formidabelt folketingsvalg. ■

2

Redaktionelt og kontakt Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for Radikale Venstre på Fyn. Udgives ca. 3 gange årligt. Redaktionen består af: Christian Trapp Schmitt (redaktør), Thorkild K. Maarbjerg og Henrik From. Oplag: ca. 1000 stk. Layout: Christian Trapp Schmitt. Skriv til os på: midtpunkt@radikale.dk. Annoncering: Ulrik Birk Godtredsen, mail: ubgsvendborg@gmail.com. Forsideillustration: De fire folketingskandidater: Tage Krogh Nielsen, Camilla Hersom, Emil Dyred og Mathi-as Kryspin Sørensen. (Foto: Christian Trapp Schmitt) Odense Radikale Venstres bestyrelse: Kredsformænd på Fyn: Formand: Thorkild K. Maarbjerg, mobil 23 20 11 14, mail: odense@radikale.dk Middelfart Per-Ulrich Jakobsen, 22 45 53 00, rvo@peranna.dk Næstformand: Henrik From, 40 20 34 20, henrik@listeB.dk Assens: Chr. Blaschke, 60 24 95 67, johannsen1959@hotmail.com Kasserer: Bjørn J. Bjerrehøj, bjerrehhoej@hotmail.com Faaborg: Carsten Hansen, 61 33 57 40 , calodema@get2net.dk Sekretær: Svend-Erik Runge Pedersen, 22 47 31 83, serp83@yahoo.dk Svendborg: Mai-Britt Schultz, 20 42 26 67, mai-britt@schultz.as Best.medl.: Lone Borgersen, 40 95 93 00, lobo@mmmi.sdu.dk Nyborg: Dorit Myltoft, 23 69 53 18, dorit.myltoft@turbopost.dk Best.medl.: Ulrik B. Godtfredsen, 40 79 77 89, ubgsvendborg@gmail.com Odense: Thorkild K. Maarbjerg, 23 20 11 14, odense@radikale.dk Best.medl.: Tine Maj Rojas, 20271031, tinemay@gmail.com Best.medl.: Camilla Ovortrup, 22 82 23 15, camilla.@qvortrup.dk Best.medl.: Mathias von Jessen, 26 70 25 45, mathiasvonjessen@hotmail.com

Leder: Endelig kom valget! Redaktøren for Radikalt Midtpunkt glæder sig over, at valget endelig blev udskrevet. Han håber, at Danmark får en ny regering og ikke mindst en ny politik. Af: Christian Trapp Schmitt, redaktør for Radikalt Midtpunkt.

3

Af: Thorkild K. Maarbjerg, formand Valgoptagtsmøde den 27. august 2011 Traditionen tro blev alle radikale med-lemmer på Fyn straks indkaldt til møde da valget blev udskrevet. KL. 19 mødte omkring 45 medlemmer—nye som ”gamle” - op i de radikale parti-lokaler i Pantheonsgade. Jeg var et kvarter forsinket på grund af ophængning af valgplakater, og det var simpelthen en fantastisk fornemmel-se at træde ind i lokalerne med alle siddepladser optaget og mange måtte stå op. Waauw! Mai-Britt fra Svendborg havde meget forudseende indkøbt mad, så de hårdt arbejdende radikale, som havde været i gang nærmest fra morgenstunden, kun-ne få lidt at spise. Den første bil med den første position plakater blev hurtigt rigget til og efter en sms om valgudskrivelsen, blev de første hængt op på Banegårdspladsen og blev vist på fyens.dk – Bravo Emil og RUO.

Der blev givet en hurtig instruktion i, hvad der var prioriteterne de kommen-de dage både i Odense med de man-ge aktive medlemmer, men også ude omkring i de øvrige kredse på Fyn, Lan-geland og Ærø. Langt de fleste var med til valgkamp for første gang og ganske få som Karen Nøhr, Dorit Myltoft og jeg havde været med i flere valgkampe, og vi kunne kon-statere, at det nu var rart med et sep-tember-valg. Det var en af de helt store aftener i Radi-kale Venstre på Fyn, som i den grad lovede godt for valgkampen og det resultat, der kommer ud af det. ■

Rigtig mange var mødt op samme aften, valget blev udskrevet.

Magrethe Vestager sammen med Mathias Kryspin Sørensen og Camilla Hersom i Vollmose

FORA 1748 · Buchwaldsgade 48 · 5000 Odense C · www.fora1748.dk

Valgkampen bliver planlagt

En af de første valgkampshandlinger Margrethe gennemførte var at indfri et tidligere løfte om at komme til Odense og besøge Vollsmose. Det gjorde Margrethe, også uden Valg-kampsbus, lørdag den 27. august kl. 13 dagen efter valget var blev udskrevet. Efter en rundgang i Centret med Mah-moud Daoud, radikal formand for Inte-grationsrådet i spidsen var der mulighed for at tale med Margrethe, Niels Helveg Petersen som også var kommet samt de fynske folketingskandidater. Aftnen før og om formiddagen havde

Radikal Ungdom husstandsomdelt 3.000 foldere om arrangementet. Margrethes besøg havde den højst tænkelige mediebevågenhed med DR, TV2 og TV2Fyn på stedet og kl. 15 var der NEWS Live udenfor de radikale lokaler i Pantheonsgade. En fantastisk valgoptakt med rigtig

mange fremmødte radikale. ■

Vestager i Vollsmose

4

For tiende gang blev Thorkild K. Maarbjerg valgt som formand for Odense Radikale Venstre og er den længst fungerende ORV- formand. Af tidligere formænd kan næv-nes A.C. Normann, dengang direktør for Haustrups Fabriker og senere fiskeriminister, tidligere statsminister Hilmar Baunsgaard og tidligere folketingsmedlem Dorit Myltoft. Folketingskandidaterne dystede om retten til at vælge kreds, og Emil Dyred vandt med lille margin foran Camilla Hersom og Mathias Kryspin Sørensen.

Bestyrelsessammensætningen blev ændret markant med nyvalg af Tine May Rojas, Mathias von Jessen og Camilla Qvortrup, mens Henrik From, Svend-Erik Pedersen,

Bjørn Bjerrehøj, Ulrik Birk Godtfredsen og Lone Borgersen fortsætter. Susanne Ursula Larsen blev valgt som spids-kandidat til byrådsvalget i 2013 og trådte ud af bestyrelsen sammen med Zeb Watz og Christian Trapp Schmitt.

Vision og mission Som noget nyt vedtog generalforsamlingen følgende ‘målsætning’ for partiets vision og mission: Vision: Odense Radikale Venstre organiserer frivilli-ge med henblik på at formulere og udbre-de politik og holdninger der udspringer af Radikale værdier. Mission:

Odense Radikale Venstre arbejder for at Odense, Fyn og Danmark bliver et samfund som er bygget omkring Radikale værdier som humanisme, frisind og ansvar. Odense Radikale Venstre ser det som sin mission at organisere radikale kræfter i lokalsamfun-det og gennem sine aktive og udfordrede medlemmer præge den politiske dagsor-den i Odense Kommune. Odense Radikale venstre udvikler politik på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Vi vil derfor arbejde for at Radikale indtræder i folke-valgte forsamlinger og gennemfører før-nævnte politik. ■

Generalforsamling

2011

De tre folketingskandidater. Fra venstre ses Camilla Hersom, Mathias Kryspin Sørensen og Emil Dyred. Yderste til højre ses generalforsamlingens dirigent, Henning Niel-sen. (Foto: Thorkild Maarbjerg)

Tine May Rojas er nyt medlem af bestyrelsen (Foto: Thorkild Maarbjerg)

Spidskandidat Susanne Ursula Larsen kunne fortælle om den kommunalpolitiske situation i Odense. I bag-grunden ses fra venstre Odense Radikale Venstres formand, Thorkild K. Maarbjerg og dirigent Henning Nielsen.

5

Vi er allerede i gang med en gyser af en valgkamp. I de sidste 2-3 numre af MIDTPUNKT har jeg haft æren af at beskrive ORV’s valgkamps-planer. Til de, der er kommet til siden hen, følger en lille gennemgang sidst i dette indlæg, men lad mig først dvæle lidt ved, hvad det er vi gerne vil opnå. Valget af Niels Helveg Pedersens afløser er vel at betragte som en selvfølge. Men vi skal ikke stoppe her. Det er trods alt at sætte overliggeren for lavt – meningsmå-lingerne det forløbne halvår giver grobund for meget mere end det! Vi kæmper i den grad for mandat nr. 2 til Fyn. Tanken alene var vel absurd for 2 år siden, men nu er muligheden der. Den mulighed skal gribes, og den skal forfølges intensivt fra nu af, og indtil valgdatoen er et overstået kapitel. Først da, kan vi tillade os at holde en kort-varig velfortjent pause. Folketingsvalget og de to mandater – det er det kortsigtede mål. I det større perspek-tiv er det mindst lige så væsentlig, at gøre ORV klar til at kæmpe for de to mandater i Odense byråd, som vi (og byen) i den grad fortjener, når kommunalvalget 2013 bliver en realitet. Kan vi aktivere nok medlemmer, forstår vi at trænge igennem med det Radikale budskab, gør vi, i sidste instans, en mærk-bar forskel? Det er nogle af de pejlemær-ker vi jagter lige nu. Dine input er af uvurderlig betydning for os alle. Hvor gør vi det godt, hvor kan vi for-bedre os? Forstår vi at være synlige de rigtige steder? Lad os lære endnu mere om os selv og byens borgere i denne valg-kamp. Enhver form for tilbagemelding fra

dig som medlem er guld værd. Det var lidt om hvad denne valgkamp også betyder. Men nu, tilbage til nuet og ORV’s valgkampsplaner. Vi har for et års tid siden udarbejdet en rimelig detaljeret plan for hver eneste dag i valgkampen. Som det er med den type af planer, er det altid spændende, om vi har ramt rigtigt. Overordnet set, er ORV’s aktiviteter inddelt i ni områder. For hvert område foreligger en beskrivelse af opgaverne, uddybet med en mere detaljeret plan, hvor dette har været muligt. ”Plakatgruppen” var den gruppe, der trådte i aktion. Der hæn-ger nu ca. 800 Radikale plakater på nøje udvalgte steder i byen. Resten af valgkam-pen varetages af de mere udadvendte grupper såsom ”Banegårdsgruppen”, ”Gågadegruppen”, ”OUH gruppen”, ”SDU gruppen” og ”Udd.inst.gruppen” samt deres modsætninger i form af ”Lokalegruppen”, ”Mediegruppen” og ”Omdelingsgruppen”. Vi er et lille parti, hvad såvel medlemmer som økonomi angår. Formålet med grup-perne er simpelthen at sikre, at vi kommer så bredt ud som muligt, samtidig med at vi holder os for øje, at den overordnede 3-ugers plan kan fungere. Er du ikke allerede aktiv i valgkampen, så kontakt formanden i dag. Vi har brug for hver en håndsrækning. Forhåbentlig er ovennævnte gruppers navne så tilpas sigende, at du har en god fornemmelse af, hvad det er for aktiviteter de omfatter. Ellers følger her en lille appetitvækker: Til de udadvendte grupper er der behov for personer der gerne vil stå ansigt-til-ansigt

med vælgerne, men samtidig er der i høj grad brug for, at nogen i disse grupper påtager sig den mere anonyme rolle med at puste balloner op (”Gågadegruppen”), stakke pjecer (”OUH gruppen”), hælde kaffe i kurs (”Banegårdsgruppen”) o.s.v.. Til de andre grupper er der brug for nogen til at holde styr og orden på os alle (”Lokalegruppen”), forfatte gode ideer til kandidaterne (”Mediegruppen”), samt inspicere Odenses postkasser (”Omdelingsgruppen”). Valgkampen afsluttes med en husstands-omdeling og en massiv tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionerne de sidste dage inden valget. Slutspurten skal målrettes den store gruppe af unge vælgere, der ellers ikke havde tænkt sig at stemme. Det bliver travlt og hektisk, det bliver hårdt og det bliver sjovt! Vi skal nemlig ud og vinde. Det er nu kampen for en ny rege-ring og et nyt Danmark skal kæmpes. Jeg håber vi ses! ■

Valget vi bare skal vinde!

Den organisatoriske næstformand skriver her om den igang-værende valgkamp. Hvordan kan du hjælpe Radikale med at få et godt valg i Odense? Af: Henrik From, organisatorisk næstformand i Odense Radikale Venstre

6

Venstre Classic!

Venstres melding om, at DF ikke skal med i en ny OVK regering, er et sikkert tegn på, at folketingsvalget er nært forestående. Det er nemlig ikke andet end slesk tale for Højskole-Venstre. Af: Kristian Grønbæk Andersen, medlem af Regionsrådet i Syddanmark (B).

Venstres melding om at DF ikke skal med i en ny OVK regering er et sikkert tegn på, at folketingsvalget er nært forestående. Vi så tilsvarende afstandstagen til DF ved valget i februar 2005 og igen i november 2007. Slesk tale for højskolevenstre, for-eningsvenstre, og de radikale vælgere, som - ikke mindst på det økonomiske om-råde - gerne så et samarbejde med V og K... Men det er netop slesk tale. Når valget er overstået, og hvis der er OVK flertal, vil Venstre atter lefle for DF. Det så vi efter de to foregående valg. Venstre bukker sig så dybt for DF, at Claus Hjort Frederik-sen har sagt, at Venstre på store områder har værdifællesskab med DF. Vælgerne kan derfor være sikre på, at får OVK flertal efter valget, og ønsker Peter Skårup at blive integrations- eller justitsmi-nister, så bliver han det med Venstre fulde velsignelse. Og de konservative blive snydt endnu en gang så vandet driver af dem. Venstres angreb på regionerne Venstres angreb på regionerne er dels et udtryk for at i mødekomme DF´s ønske om at centralisere sundhedsvæsenet og dels et forsøg på at score point på at vise handlingskraft. Det koster ganske vist et folkevalgt organ livet, men valg er altid forbundet med ”krigsomkostninger”. Det saglige er, at regionerne er inde i de-res 5. driftsår. Etableringen af regionerne var en stor ændring i den offentlige sek-tor. Jeg tror at alle ca. 25.000 ansatte i Re-gion Syddanmark i større eller mindre grad har været berørt af denne organisa-tionsændring. Enhver organisationsændring starter med kaos, men ud af kaos kommer der oftest

en ny og dynamisk organisation. Vi høster i disse år gevinsten af denne proces. Selvom der har været økonomiske proble-mer på Herlev Sygehus, i Region Midtjyl-land og på OUH, er det generelle indtryk, at regionerne har styr på økonomien. Det er sket i en periode, hvor aktiviteten er blevet øget med 4 til 5 pct. om året (bortset fra 2008 hvor sygeplejerskerne strejkede), men der er kun til ført 2 til 3pct. flere penge. Kort sagt en stigning i pro-duktiviteten på ca. 2 pct. om året. Det er der ikke ret mange virksomheder, der kan gøre bedre. At foretage en vurdering af regionernes indsats efter kun godt 4 års drift er meget hurtig. Men at træffe en politisk beslutning om ændring, uden at foretage en grun-dig vurdering af, hvad der er galt, er ale-ne udtryk for politisk populisme. Sagen er nemlig, at stort set alle eksperter er af den opfattelse, at regionerne har løst deres opgave meget godt, og at der ikke er åbenbare bedre alternativer. Nye opgaver Forhåbentligt får vi en ny regering efter valget. Alle partier i opposition har tilken-degivet, at de vil opretholde regionerne og tilføre flere opgaver. Det vil være sær-deles fornuftigt at se på tre forhold: 1. Det sociale område 2. Miljøområdet 3. skatteudskrivning Symptomerne på socialområdet er, at mange kommuner har overtaget de spe-cialiserede sociale institutioner og deref-ter gjort dem til bredere institutioner kun beregnet for egne borgere. Det efterla-der de mindre kommuner med et pro-blem.

Diagnosen er meget stram økonomisty-ring, læs store besparelser på socialområ-det. I de mindre kommuner risikere de dy-re enkeltsager at blive til et budgetpro-blem. Det er uværdigt. Løsningen er ikke blot at gå tilbage til am-ternes tid. Der er behov for en langt mere omfattende analyse af finansieringsmo-dellen, herunder opdelingen af driftsher-ren (regionen eller institutionens hjem-stedskommune) og bestiller/betaler rollen. Tilsvarende gælder på miljøområdet. De største kommuner kan formentlig nogen-lunde håndtere miljøsagerne, mens de mindste kommuner ikke har kritisk masse nok. Det vil derfor være relevant at over-drage de store og de komplicerede miljø-sager til regionerne. I forvejen har regio-nerne pligten til at rydde op efter forti-dens synder. Eksempelvis er landbrug et ret kompliceret erhverv at håndtere rent miljømæssigt. Der er en meget stor og principiel forskel på at have skatteudskrivningsret eller ale-ne være henvist til de årlige økonomifor-handlinger med regeringen. I praksis er forskellen ikke ret stor. Det kan kommuner-ne tale med om. De har nok skatteud-skrivningsret, men kan ikke bruge den ef-ter forgodtbefindende. Regeringen har – godt hjulpet af DF – i realiteten bestemt i hvilket omfang kommunerne må røre ved skatten. Det vil være fint, hvis regionerne også kunne få skatteudskrivningsret, men arbejdsro og flere opgaver er vigtigere. Ny start Forhåbentlig får vi en ny regering. For-uden at betyde en ny start for Danmark vil det også kunne betyde en ny start for regionerne. ■

7

Fynske folketingsmedlemmer fra 1880 til i dag... Indtil det igangværende folketingsvalg har det fynske Radikale Venstre været re-præsenteret af 9 folketingsmedlemmer på Christiansborg, så den der nu bliver valgt, bliver den tiende i rækken. Enkelte startede dog karrieren inden Ra-dikale Venstre blev grundlagt i 1905 Det har været meget fornemme repræ-sentanter med

statsminister, 2 udenrigsministre finansmister undervisnings/kultur ulandsminister

Navne som Baunsgaard og 2 x Helveg Petersen, Munch og Brandes fylder godt op i den radikale historie. Indtil kommunalreformen fra 1970 var det, som nu hedder Storkreds Fyn, delt på i Odense Amt med 2 Odense-kredse, Otte-rup. Middelfart og Kerteminde og Svend-borg Amt med Svendborg, Langeland, Faaborg-Ærø, Nyborg og Assens. Herefter

3 Odense-kredse, Kerteminde, Middelfart, Otterup, Nyborg, Svendborg og Faaborg. Den ny kommunalreform fra 2007 ændre-de endnu engang opstillingskredsene, så der nu var 8 mod 9, hvor Otterup og Ker-teminde forsvandt, en noget anderledes sammensat Middelfartkreds med den nye Nordfyn kommune, og Faaborg-Midtfyn samt Assens, mens Nyborg med Kertemin-de og de 3 Odensekredse fortsatte. Det bør også nævnes, at fynboen Karl Skytte, som var landsbrugsminister og fol-ketingsformand var valgt og opstillet i Hol-bæk, og direktør for Haustrups Fabriker, A.C. Normann, som blev fiskeriminister var valgt i Helsingør. De fynske folketingsmedlemmer er: 1880 – 1894 Edvard Brandes (Langeland) 1901 – 1923 Carl Slengerik – (Middelfart) 1909 – 1945 P. Munch – (Langeland) 1923 – 1957 Oluf Sten - (Middelfart) 1945 – 1964 Aage Fogh – (Langeland) 1957 – 1977 Hilmar Baunsgaard (Middelfart) 1964 – 1975 Kr. Helveg Petersen - (Langeland) 1968 – 1975 Dagmar Andreasen (Odense) 1977 – 2011 Niels Helveg Petersen (Middelfart) 2011 - ?

De seneste 3 valgs personlige valgresultater: 1. Niels Helveg Petersen, Middelfart: 5.900 personlige stemmer (2005) 2. Niels Helveg Petersen, Middelfart: 4.900 personlige stemmer (2001) 3. Niels Helveg Petersen, Middelfart: 3.100 personlige stemmer (2007) 4. Solveig Gaarsmand, Faaborg: 1300 personlige stemmer (2005) 5. Merete Riisager, Odense: 1.100 personli-ge stemmer (2007) 6, Solveig Gaarsmand, Faaborg - Midtfyn: 700 personlige stemmer (2007) 7. Pia Petersen, Odense: 600 personlige stemmer (2005) 8. Solveig Gaarsmand, Faaborg, 490 per-sonlige stemmer (2001)

9. Anne-Line Ussing, Svendborg: 460 per-sonlige stemmer (2005) 10. Karen Krebs, Nyborg: 400 personlige stemmer (2005) 11. Asbjørg Dunker, Kerteminde: 300 per-sonlige stemmer (2001) 12. Karen Krebs. Nyborg: 260 personlige stemmer (2001) 13. Michael Graversen, Odense: 240 per-sonlige stemmer (2007) 14. Rune Christiansen, Odense: 200 per-sonlige stemmer (2007)

Radikale resultaterne af de seneste 3 valg 2001 14.300 radikale stemmer på Fyn svarende til 5 % - det samme som på landsplan. Personlige stemmer 6.400 (45 %) Største kredse Odense Syd 2.300 stemmer, Odense Øst 1900 stemmer og Middelfart

1.800 stemmer. 2005 25.200 radikale stemmer på Fyn svarende til 8,4% mod 9,2% på landsplan. Personlige stemmer: 9.600 (38 %) - Største kredse Odense Syd med 4.300 stemmer, Odense Øst: 4.000 stemmer og Svendborg med 3.200 stemmer. 2007 15.500 radikale stemmer på Fyn svarende til 5% - det samme som på landsplan. Per-sonlige stemmer: 5.900 (38%) Radikale stemmer fordelt på kredsene: Odense Syd 2.800 Svendborg – Langeland 2.500 Odense Øst 2.300 Faaborg-Midtfyn 1.900 Middelfart 1.900 Odense Vest 1.700 Nyborg 1.400 Assens 1.200

Brandes, Baunsgaard, Helveg og…?

Valgfakta fra valgene 2001-2007 Radikalt Midtpunkt har her været i arkiverne og fundet lidt forskellige talmateriale fra de tre seneste valg. Her kan du se, hvordan de radikale stemmer er faldet og på hvem

Hilmar Baunsgaard var radikalt folketingsmedlem fra 1957 til 1977. Han var desuden statsminister i RKV-regeringen fra 1968 til 1972.

8 Foto: Det Radikale Venstre Tekst: Eivind Sønderborg Johansen

9

Niels Helvegs farvel En stor radikal leder forlader folketinget efter at have sat politiske aftryk både in-denrigs- og udenrigspolitisk gennem næ-sten et halvt århundrede i Folketinget Eivind sønderborg Johansen Et stort politisk tomrum i partiet skal nu fyl-des ud med udskrivningen af folketingsval-get den 15. september. Indbegrebet af radikal politik, den 72-årige Niels Helveg Petersen, forlader Borgen efter 45 års parla-mentarisk arbejde, hvor han både har be-klædt tunge ministerposter og været parti-ets leder i en lang periode. Ingen erindringer fra Helvegs pen På spørgsmålet, om han vil bruge sin tid på at skrive sine politiske erindringer, er svaret et klart nej. - Jeg har en skeptisk holdning til politiske erindringer, fordi de som regel kun beskriver det, forfatterne gerne vil huskes for. Jeg overlader derfor til historikerne at afgøre, hvad der skal skrives om mig, siger Niels Helveg, der dog håber, at han vil blive husket som en politiker, der gjorde sig uma-ge med de politiske beslutninger, han skulle træffe. Selv om vi ikke skal forvente erindringer fra Niels Helveg, vil han ikke udelukke, at der kommer bøger fra hans hånd med andre politisk temaer end lige hans egen gøren og laden. Radikale fodaftryk På spørgsmålet om, hvilket radikalt politisk fodaftryk han lægger mest vægt på i sin tid som politiker, peger Niels Helveg som det første på, at den radikale folketings-gruppe bragte Schlüter-regeringen til mag-ten i 1982. - Efter regeringen Anker Jørgensen var det nødvendigt med en gennemgribende økonomisk genopretning; bl.a. andet øn-skede vi den automatiske dyrtidsregulering afskaffet, hvis ikke Danmark skulle havne økonomisk i bunden af 3. division. Derfor pegede vi på en regering ledet af Schlüter, som også løste opgaven dygtigt op gen-nem firserne. Det betød, at Danmark helt frem til 2007 havde en forbilledlig økonomi. Niels Helveg mener derimod, at hans og de radikales rolle er overvurderet i magtspillet, der sendte Svend Auken ud i kulden som Socialdemokratiets leder til fordel for Poul Nyrup Rasmussen. - Kun Socialdemokratiet kunne til syvende og sidst træffe den vanskelige og smerteli-ge beslutning, der skulle til, for jeg havde jo ikke stemmeret på den partikongres, hvor formandsskiftet blev vedtaget, påpeger Niels Helveg. Han vil dog ikke helt afvise, at det kan ha-ve haft betydning, at han hviskede leden-de socialdemokrater i øret, at de radikale ikke ville have tillid til en regering ledet af

Svend Auken, men gerne så Poul Nyrup Rasmussen på posten, hvis partiet skulle pege på en socialdemokratisk ledet rege-ring. Københavnerkriterierne ændrede EU Til gengæld vil Niels Helveg gerne fremhæ-ve de såkaldte Københavnerkriterier, som han i sin egenskab af udenrigsminister var ansvarlig for udformningen af. Københav-nerkriterierne er et sæt regler, som skal væ-re opfyldt for at nye lande kan begynde at forhandle om optagelse i EU. - Reglerne har haft meget stor betydning, da de siden vedtagelsen i 1993 har dannet grundlag for optagelsen af nye medlems-lande, påpeger Niels Helveg. Ser frem til valget Det kommende valg hilses mere end vel-komment af den afgående radikale folke-tingsmand fra Middelfartkredsen. -S og R har haft en passiv rolle på grund af et fasttømret folketingsflertal, som der er gode udsigter til, at vi kommer af med nu. Nogle har undret sig over, at vi både stem-te ja til en aftale om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet sammen med den bor-gerlige blok, men samtidig peger på en socialdemokratisk ledet regering efter val-get. Efterlønsreformen var imidlertid nød-vendigt af hensyn til løsningen af de på-trængende økonomiske problemer, vi står overfor, og samtidig ser det ud til, at det har været med til at bringe bevægelse ind i dansk politik, så vi ikke får en fortsættelse af den blokpolitik, vi har oplevet de sidste 11 år, siger Niels Helveg og uddyber; V og K har solgt ud af borgerlig anstændighed - Dansk Folkeparti har haft medvind på cykelstierne og har kunnet spillet på ud-lændingespørgsmål og gøre det til et do-minerende element i dansk politik, så læn-ge det bare gik derud ad med økonomien. Det har betydet, at der er solgt ud af bor-gerlig anstændighed. Det har de konserva-tives leder Lars Barfoed erkendt og er siden blevet fulgt op af Lars Løkke med et lignen-de synspunkt. Der vil, ifølge Niels Helveg, være nok at tage fat på for en ny regering på en række forskellige fronter. For eksempel når det gælder retspolitikken, hvor regeringen har gennemført en række vilkårlige ændringer af straffeloven, uden at Straffelovrådet er blevet hørt, sådan som det tidligere har været kutyme i retspolitikken. Opgør med skolepolitik nødvendig Skolepolitikken er et andet område, som Niels Helveg finder, har lidt under alt for meget uro. - Der er, siger han, lavet mange ændringer af skoleloven uden at tage højde for, at eleverne, lærerne og skolebygningerne

stadig er de samme. Det har givet dårlige resultater, og det er en udvikling, som er blevet forstærket af, at der bruges al for meget tid på rapportering og kontrol, som stjæler tid fra det, der er skolens kerneop-gaver. Også den afgående regerings EU-politik, eller rettere mangel på samme, falder den tidligere udenrigsminister i øjnene. - Regeringen har af hensyn til dansk Folke-parti forsømt at gøre op med Danmarks forhold. Under Uffe Ellemanns partileder-skab repræsenterede Venstre EU-begejstring. Det samme var ikke tilfældet under Anders Foghs ledelse, og nu har vi set VKO-regeringen indføre øget grænse-kontrol. Det er en anstødssten for vores naboer og stik i modstrid med den frie be-vægelighed mellem landene, som de fle-ste af os opfatter som et kæmpe frem-skridt, siger Niels Helveg, og tilføjer: V og K har givet højrepopulismen indflydel-se - I en række europæiske lande har vi set en generel tendens til højrepopulistiske partiers fremmarch; eksempelvis i Sverige, Norge, Belgien, Holland og Italien. Forskellen på disse lande og os er, at vi har givet Dansk Folkeparti regeringsindflydelse, hvilket ikke er tilfældet med højrepopulistiske partier andre steder, og det kan vi med rette be-brejde V og K. Generationsskifte i Folketinget Det kommende valg betyder formentlig ikke bare en udskiftning af VKO-flertallet, men også et generationsskifte. - Mange gamle politikere forlader folketin-get ved dette valg. Det giver plads til en ung ny generation af parlamentarikere, og det bliver deres måde at agere politisk på, der afgør, om vi kan kalde generationsskif-tet lykkeligt. ■

Blå Bog Niels Lolk Helveg Petersen Født 17. januar 1939 i Odense. Jurist fra KU med studieophold i stats-kundskab på Stanford University, USA. I folketinget fra 1966-1974, fra 1977-1993 og fra 1994-2011. Politisk leder af Radikale Venstre fra 1978-1988. Økonomiminister 1988-1990. Udenrigsminister 1993-2000. Kabinetschef for den danske EU-kommissær, 1974-1977. Gift med Kirsten Lee.

RM: Hvilke love eller regler ønsker du at ændre: - Det vil være pointsystemet for familie-sammenføring. Det er et symptom på et land, som lukker sig stadig mere om sig selv. Det eneste kriterium for danskeres muligheder for at gifte sig med udlæn-dinge må være kærligheden. Den skal staten ikke blande sig i. Familiesammen-føringsreglerne skal derfor baseres på det enkle princip, at ægtepar, der kan forsør-ge sig selv og har en passende bolig, kan få lov til at bo sammen i Danmark. Kriminelle lavalder Herudover ønsker jeg, at den kriminelle lavalder skal igen hæves til 15 år. Det løser ingen problemer at sætte unge i fængsel. I stedet skal der tages hånd om den enkeltes personlige eller sociale ud-fordringer allerede i skoletiden, inden vedkommende ender i en kriminel løbe-bane. Unge under 15 år skal kunne ople-ve sanktioner og konsekvenser af deres handlinger, men de skal ikke sættes bag tremmer. I stedet skal de hjælpes gen-nem styrket SSP-samarbejde, mandsop-dækning eller i værste fald tvangsfjernel-se fra hjemmet. Væk med skattestoppet Endelig vil jeg gerne fjerne skattestoppet. Det er jo reelt en udhuling af skatten til fordel for de danskere, der har fast ejen-dom. Det er asocialt, fordi det gavner de rigeste danskere, udhuler statens finanser og bidrager til stor ustabilitet på bolig-markedet. Derfor er det både fornuftigt og rimeligt at ophæve skattestoppet på boliger fra 2016 og bruge de øgede ind-tægter på at sænke skatten for alle dan-skere. RM: Hvilke radikale, fynske Mærkesager vil du fremføre: - For det første ønsker jeg en bedre of-fentlig transport Det skal være muligt for unge og gamle at bo på Fyn og leve et aktivt liv – også uden kørekort. I dag fører manglende investeringer i den kollektive transport til stigende billetpriser og færre ruter og afgange. Vi har en forpligtelse til at sikre den basale mobilitet, der får et lokalom-råde til at hænge sammen. Derfor skal vi investere massivt i busser og tog for at

sænke billetprisen og få flere afgange på alle tider af døgnet. Flere i uddannelse Herudover skal flere have en uddannelse Flere unge på Fyn skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil give dem et godt afsæt for fremtiden. Det kræver, at vi får langt flere af de unge - især dren-gene - med. Udlængsel hverken kan eller skal styres politisk, men vi skal skabe de bedst mulige betingelser for at unge kan udvikle og uddanne sig i deres lokal-område. Det kræver bedre busforbindel-ser til skolen, flere lærepladser og en undervisningsindsats, der fastholder de mest udsatte unge i uddannelsessyste-met. Naturbeskyttelse Endelig er det vigtigt, at naturen skal styrkes. Den danske natur er nemlig un-der voldsomt pres. Det gælder desværre også på Fyn. Vilde dyr og planter har elendige betingelser for at trives, og det skal vi rette op på. Vi må derfor have en målsætning om at fordoble de egentlige naturområder over de næste 10 år. Skal vi nå dette mål må vi begrænse land-brugsproduktionen til områder, hvor jor-den kan bære det. Det skal ske ved at etablere dyrkningsfrie zoner langs udsat-te områder og i langt højere grad bruge EU’s landdistriktsmidler til at fremme na-turformål. ■

Pointsystem og styrket kollektiv trafik Radikalt Midtpunkt (RM) har spurgt de tre odenseanske folketingskandidater om hvilke lo-ve og regler de som de første ønsker at ændre og hvilke særlige mærkesager, de vil ar-bejde for det nye Folketing. Første levende billede er Emil Dyred.

Blå Bog 25 år Født og opvokset i Måle ved Kerteminde, student fra Mulernes Legatskole, bor i Kø-benhavn. Bachelorgrad i samfundsfag og historie fra Københavns Universitet, kandidatstuderen-de. Tidligere formand for Radikal Ungdom Odense landsformand for Radikal Ungdom. Engageret i den internationale liberale bevægelse og støtter liberale politiske akti-vister i Egypten og Libanon. Bibliopat og slæber altid for mange bøger med sig.

10

Forebyggelse og moderne behandling

Radikalt Midtpunkt (RM) har spurgt folketingskandidat Camilla Hersom, om hvilke love og regler hun som de første ønsker at ændre og hvilke særlige mærkesager, hun vil arbejde for det nye Folketing.

RM: Hvilke love eller regler ønsker du at ændre: - Den største udfordring Danmark står overfor er at stort set alle økonomiske kur-ver vender den forkerte vej samtidig med at befolkningssammensætningen ændrer sig, så der bliver færre på ar-bejdsmarkedet og flere udenfor. Hvis vi ikke får vendt den udvikling vil Danmark have svært ved at opretholde det vel-færdsniveau vi kender. Jeg mener vi får behov for flere arbejdsmarkedsreformer, men også en helt grundlæggende men-talitetsændring hos den store middelklas-se, der måske kan yde lidt mere før der skal nydes. Det løser man ikke ved lov alene, men også med andre politiske til-tag. Når det gælder konkrete love mener jeg særligt følgende i regeringens ukrudtsha-ve skal op ved rode: Retspolitik: Vi bør gennemgå terrorlovgiv-ningen og ændre bestemmelser, der un-derminerer retssikkerheden. Det gælder bl.a. regler for overvågning, tilbagehol-delse, bevisførelse og administrativ udvis-ning. Den kriminelle lavalder skal igen sættes op til 15 år. Og indsatsen overfor kriminelle skal drejes mod forebyggelse og rehabilitering frem for straf alene - ikke mindst, når det gælder de unge.

Udlændingepolitik: Listen er lang over lo-ve og regler, der skal laves om. Blandt de væsentligste er asylbørn ud af centrene, mulighed for at arbejde og uddanne sig for asylansøgere, ændring af familiesam-menføringsregler, genindførelse af tolke-bistand til udlændinge og annullering af grænsekontrolsaftalen. Sundhed: På sundhedsområdet vil jeg ar-bejde for at prioritere forebyggelse lang højere. Det omfatter brug af økonomiske tilskyndelser (afgifter), men også forbud, hvor det er nødvendigt (hormonforstyr-rende kemi, rygebegrænsning etc.). En-delig bør fradraget for private sundheds-forsikringer bortfalde. RM: Hvilke radikale, fynske Mærkesager vil du fremføre: - Byggeriet af nyt OUH samler flere af mi-ne fynske mærkesager. Den ene er at sy-gehuset bør bygges som et nul-energihus. Det vil dels have den selv-stændige klimagevinst at det ikke vil be-laste miljøet med det kolossale forbrug, som driften af et supersygehus vil medfø-re. Men det vil også kunne sparke gang i udvikling af løsninger, der vil kunne vide-reeksporteres til resten af verden, som står med nøjagtigt den samme udfor-dring som Danmark. Det nye OUH kan med sin placering klods op af universitetet blive en dynamo for udvikling af moderne behandlingsformer, velfærdsteknologi, logistikløsninger og alt mulig andet. Det er en historisk chance for Fyn, at der skabes et miljø med så mange kompetencer på så mange for-skellige områder. Mangfoldighed er nemlig beviseligt godt for innovation. Endeligt må det være en fynsk mærke-sag, at man fælles i regionen får lagt en strategi for udviklingen af infrastrukturen. Trængselsproblemerne må finde en løs-ning, der både er langsigtet og tager størst mulig miljøhensyn. Det kræver at man i en syddansk infrastruktur-strategi arbejder sammen, men også anerkender de legitime behov, der kan være andre steder i landet. ■

Blå Bog Født i København 11. juli 1971. Opvokset i Næstved med en afstikker på et år til Tanza-nia. Uddannet cand. scient. pol. og m. phil. (European Studies). Medlem af Radikal Ungdom i 1992. Gift med Carsten Jørgensen, der er konsu-lent. Har tre døtre, Juliane 8 år, Rosalina 5 år og Leonora 1½ år. Bor i Gentofte kan lide at lave mad, læse bøger, aviser og tidsskrifter. Løber og går til yoga.

11

12 12

Så kom valget, laaa

Foto

: Flem

min

g A

nd

erse

n

13 13

Så kom valget, laaangt om længe...

Genera

lforsa

mlin

g

14

RM: Hvilke love eller regler ønsker du at ændre: - Lov om efterskoler – De frie skoler skal igen være et reelt alternativ til den of-fentlige skole efter den særlige danske grundlovsbestemmelse, hvor forældrene har retten til at vælge, hvor deres barn skal undervises. Vi har undervisningspligt, og ikke skolepligt! Derfor må der ikke være en økonomisk barriere, der forhin-drer, at der ikke findes et alternativ til folkeskolen. Elevstøtten til efterskoleele-ver skal tilbagerulles til det tidligere ni-veau (2010), og statsstøtten til frie grund-skoler skal tilbage til de 74% af hvad det koster at have en elev i folkeskolen. Lov om folkeskolen - Medborgerskab og demokrati skal gennemsyre folkeskolens kultur og arbejde. Derfor skal folkeskole-loven ændres, så skolens opgave bliver at fremme den demokratiske dannelse. Det kræver fællesskab, deltagelse, em-pati og respekt for forskellighed. Derfor skal folkeskolen undervise elever-ne i medborgerskab. Eleverne skal ople-ve værdien af den demokratiske dialog og lære at værne om de grundlæggen-de demokratiske principper og have udsyn. Lov om udlændinge - Alle danskere skal have ret til at bo med sin ægtefælle i Danmark. Kærligheden og retten til at bo med sin elskede kan ikke gøres op i point. Og staten skal ikke blande sig og give elskende point efter nytteværdi. Og kan man som ægtepar forsørge sig selv og har man en passende bolig, så skal ingen blande sig! Derfor skal vi give frihed til at vi danskere kan forelske os. RM: Hvilke radikale, fynske Mærkesager vil du fremføre: Regionerne skal udvikles – og ikke afvik-les. Omkostningerne til sygehusvæsnet vil blot stige, hvis staten overtager opga-ven. Udviklingen skal være den direkte modsatte – nemlig at regionen får flere opgaver og frihedsgrader, så den kan varetage flere opgaver – f.eks på miljø- og handicapområdet. Det er vigtigt, at vi får en folkelig og demokratisk involve-

ring, når beslutninger på sundhed og miljø træffes! Bedre infrastruktur i regionen – Prognoser for trafikudviklingen taler tydeligt. Fyn sander til! Derfor skal vi foretage nød-vendige investeringer i motorvej, jernba-ne og en ekstra fast forbindelse over Lillebælt. Og derfor vil jeg støtte forsla-get om, at vejtrafikken over Lillebælt sikres tilstrækkelig kapacitet og at der sikres højhastighedstog fra København over Odense til Jylland Investering i uddannelse – Det er nød-vendigt at investere i uddannelse – og særlig i økonomiske nedgangstider. Un-ge med et lavt uddannelsesniveau bli-ver hårdest ramt i nedgangstider. Derfor skal vi også investere i folkeskolen. Alle skal sikres basale færdigheder som at læse, skrive og regne. Men lige så vigtigt er det, at folkeskolen også skal uddanne engagerede demokratiske borgere. Effektiv undervisning tager udgangs-punkt i de elever, som skal undervises. Derfor skal hverken læseplanen eller testene skrives af politikerne på Christi-ansborg. Elever, forældre og lærere skal have medejerskab til skolen. ■

Retten til kærlighed og uddannelse Radikalt Midtpunkt (RM) har spurgt folketingskandidat Tage Krogh Nielsen, om hvilke love og regler han som de første ønsker at ændre og hvilke særlige mærkesager, han vil ar-bejde for det nye Folketing.

Blå Bog 59 år Gift med Anita Hellum Nielsen – siden 1974 Har fire børn: Rasmus (36), Jens Kristian (35), Jørgen (29) og Frederik (27) Bor i Nr. Aaby Folkeskolelærer – Ranum Seminarium (1975) Efterskoleforstander Vesterdal Efterskole (1999 - ) Næstformand – Dansk Friskoleforening Bestyrelsesmedlem i Frie Grundskolers Fæl-lesråd (1994 – 1996) Udøvende musiker Fodboldspiller (stadig aktiv)

15

RM: Hvilke love eller regler ønsker du at ændre: - Gebyret for at få tolkebistand er asocialt Fra juni 2011 skal man betale et gebyr på cirka 150 kroner, hvis man har behov for en tolk under besøg hos lægen. Gebyret ram-mer de dårligst uddannede og de mindst velstillede. Hvis man ofte er til lægen, kan gebyret blive meget bekosteligt. Tolkege-byret er asocialt og kan koste menneskeliv, hvis de berørte borgere afholder sig fra at gå til lægen på grund af gebyret. Tolkege-byret underminerer princippet om, at man som borger i Danmark har uhindret og lige adgang til sundhedsvæsenet. Derfor skal det afskaffes. Grundvandet og miljøet skal beskyttes Der bliver årligt lukket 100 vandboringer, og der bliver fundet rester af sprøjtegifte i hver fjerde vandboring. Regeringen har kun villet udvide afstanden fra en mark, hvor der må sprøjtes til en vandboring, til 25 meter. Eks-pertanbefalingerne var en afstand på mindst 300 meter. I Tyskland og Sverige har de en langt skrappere lovgivning omkring udledning af sprøjtegifte. En større sikker-hedsafstand beskytter grundvandet mod at blive forurenet. Loven skal laves om, så mi-nimumsafstanden udvides. Det er på tide, vi tager ansvar for miljøet og beskytter vores grundvand.

Udgiften til værnepligten kan bruges bedre Vi skal ikke bruge penge på at forsinke den danske ungdom i deres uddannelse, hvis de alligevel ikke har tænkt sig at gøre karri-ere i forsvaret. Værnepligten skal afskaffes og pengene, der bruges på værnepligten skal i stedet bruges på udstyr til de danske soldater der er engageret i verdens brænd-punkter. RM: Hvilke radikale, fynske Mærkesager vil du fremføre: - Ikke kun økonomisk, men også social genopretning Borgere med psykiske sygdomme samt udsatte børn skal have hjælp til at få det liv, de ønsker. En helhedsorienteret plan og ekstra fire milliarder kroner årligt skal bidra-ge til, at udsatte og sårbare grupper får muligheden for en bedre fremtid. ”Fattigdomsydelser” som starthjælpen, 450-timers reglen og kontanthjælpsloftet skal afskaffes. Krisen må ikke betyde, at vi som samfund glemmer dem, der har det svæ-rest. Uddannelse og sundhed Jeg vil prioritere kernevelfærdsområderne - uddannelse og sundhed - højest. Folkesko-len er udgangspunktet for uddannelse og vi skal højne fagligheden i den danske folke-skole gennem bl.a. investeringer i mere efteruddannelse til lærerne. Vi skal ikke ukritisk lukke små skoler. At skolen ligger i nærområdet er en værdi for især mindre skolebørn. Alle borgere skal have lige og uhindret adgang til at få den bedste be-handling i sundhedsvæsenet. Supersygehu-se, telemedicin og døgnåbne sundhedshu-se lokalt skal sikre, at den bedst mulige be-handling og ekspertviden ikke afhænger af det postnummer, man bor i. Vækst gennem iværksættere En effektiv erhvervspolitik med fokus på små- og mellemstore virksomheder skal skabe grundlaget for et velstående Danmark og nye arbejdspladser. Jeg vil reformere er-hvervsstøtteordningerne på over 20 mia. kr. og fokusere på at støtte iværksætter virk-somheder med sunde ambitioner. Investe-ringer i en begavet infrastruktur skal sikre jobs og økonomisk vækst i hele landet. Især i yderområderne. ■

Tolkebistand og social genopretning Radikalt Midtpunkt (RM) har spurgt folketingskandidat Mathias Kryspin Sørensen, om hvilke love og regler han som de første ønsker at ændre og hvilke særlige mærkesager, han vil arbejde for det nye Folketing.

Blå Bog 25 år Uddannet økonom (cand.polit.) Fuldmægtig i Finansministeriet Opstillet i Faaborg-Midtfyn, på Ærø og i Oden-se Kontakt: Mathiaskryspin.dk Facebook.com/mathiaskryspinsorensen Twitter.com/mathiaskryspin mathias@mathiaskryspin.dk Tlf.: 53296940

16

De rappe spørgsmål Radikalt Midtpunkt ((RM) har i anledning af valget stillet de tre folketingskandidater i Odense tre rappe spørgsmål. Og vi kommer vidt omkring; lige fra undervisningsministeriets ranglister, over klimaaktivisternes i Østerild til den nye regerings udenrigspolitik.

Camilla Hersom, Folketingskandidat i Odense Syd og Middelfart RM: Hvad er din kommentar til undervisningsmini-sterens ranglister? Undervisningsministerens ranglister af skoler er ikke bare overflødige, men direkte skadelige, fordi man bilder folk ind at man kan lave en relevant sam-menligning mellem skoler på et alt for spinkelt grundlag – karaktergennemsnittet for et enkelt år. Om en skole er en god skole eller en mindre god skole kan ikke meningsfuldt isoleres til et måltal. Når der er sagt, tror jeg tendensen vil gå i retning af, at forældre vil kræve meget mere åbenhed om, hvordan deres barns skole klarer sig i sammenlig-ning med andre – det gælder i forhold til klassekvo-tienter, sygefravær, vikartimer, it-strategi, skolefag-lig og pædagogisk linje, skolefritidsordningen osv. Det synes jeg også er rimeligt nok, og derfor er ud-fordringen ikke at være imod sammenligning som sådan, men at finde relevante forhold at sammen-ligne, der kan indgå i den dialog mellem skole og forældre, som er helt nødvendig for at skolen kan blive en endnu bedre ramme om børnenes læring og trivsel. RM: Har Søren Pind ret i, at der går en lige linje mel-lem terrorangrebet i Norge til aktivisterne i Østerild Klit?

Nej. Men hans udtalelse er desværre sigende for den måde, han tænker på. RM: Hvad skal en ny udenrigspolitik efter valget skal fokusere på? Danmark skal igen kendes som et åbent, venligt og tolerant land, der samarbejder med lande omkring os, og som tager globaliseringens udfordringer op. Vi har fortsat en kolossal opgave, når det gælder behovet for at skabe anstændige forhold for den del af verdens befolkning, der hverken har adgang til tilstrækkelig mad, sundhed eller uddannelse. Klimaforandringerne kommer til at spille en selv-stændig rolle i udenrigspolitikken. Og endeligt er der den demokratiske udfordring, der skal løftes i kølvandet på det arabiske forår og krigene i Irak og Afghanistan. På det konkrete plan overtager vi EU-formands-skabet 1/1 2012, hvilket vil styre dagsordenen. Ge-nerelt mener jeg Danmark skal afstemme sin uden-rigspolitik med resten af EU. Anders Foghs soloridt har ikke været til gavn for Danmark. Jo mindre et land er, jo mere har det behov for forpligtende internationalt samarbejde. Derfor skal vi engagere os stærkt i EU og FN. ■

Emil Dyred, folketingskandidat i Odense Øst og Svendborg/Langeland

RM: Hvad er din kommentar til undervisningsmini-sterens ranglister? En rangliste er dybest set ubrugelig, fordi den hver-ken fortæller lærere eller forældre noget, de ikke ved i forvejen. Skoler i socialt udsatte områder kæmper ofte med større sociale problemer - og dermed også lavere karaktergennemsnit - end flertallet. Dermed fjerner ranglisten fokus fra det væsentlige: hvordan vi får langt flere elever fra alle sociale lag godt igennem i folkeskolen? Undervis-ningsministeren kunne passende lade sig inspirere af de radikale ideer om bedre uddannelse til læ-rerne som vej til øget faglighed i folkeskolen. RM: Har Søren Pind ret i, at der går en lige linje mellem terrorangrebet i Norge til aktivisterne i Østerild Klit?

Nej, sammenligningen er dybt usmagelig. Fredelig civil ulydighed kan aldrig sammenlignes med bru-tale terrorattentater. Sommerens danske debat om tragedien i Norge har kun bekræftet hvor for-skruet debatkulturen i Danmark er. I stedet for at grave grøfter burde vi slå et slag for det, der sam-ler: demokratiet, åbenheden og tilliden til vores medmennesker.

RM: Hvad skal en ny udenrigspolitik efter valget skal fokusere på? Danmark skal tilbage i det udenrigspolitiske fører-sæde. Først og fremmest skal vi igen gå forrest med hjælpen til verdens fattigste og bidrage med mindst 1% af vores BNP. Samtidig skal Danmark arbejde for at skabe et tættere og mere forplig-tende internationalt samarbejde i forhold til klima, miljø og flygtningestrømme. Som et lille land med store interesser i at eksportere frit til resten af ver-den bør vi også gå i front i de globale handelsfor-handlinger og arbejde for at nedbryde toldmure, støtteordninger og handelsbarrierer til fordel for både os og verdens fattigste lande. ■

17

Mathias Kryspin Sørensen, Folketingskandidat i Odense Nord/Vest og Faaborg/Ærø RM: Hvad er din kommentar til undervisningsmini-sterens ranglister?

Regeringen ved allerede, hvilke skoler i Danmark hvor eleverne har en større faglig udfordring, for eksempel fordi skolen ligger i et område med soci-ale problemer. En rangliste af folkeskolerne hjæl-per ikke med at løse den grundlæggende udfor-dring: At hæve det faglige niveau i de danske folkeskoler. Drop tanken om at bruge flere penge og ressourcer på at rangordne skolerne. Det es-sentielle er at give mere efteruddannelse til folke-skolelærerne og sætte ind med to lærere i de klasser, hvor der er særlige udfordringer.

RM: Har Søren Pind ret i, at der går en lige linje mellem terrorangrebet i Norge til aktivisterne i Østerild Klit?

At demonstrere er en demokratisk ret. Kyniske og nøje planlagte drab af uskyldige unge kan der-imod aldrig retfærdiggøres. Derfor kan man ikke – heller ikke engang tilnærmelsesvist – sammenligne Anders Breiviks grufulde handlinger med aktivister-nes protester i Østerild. En demokratisk debat,

hvor alle kan komme til orde, sikrer, at vi nedbry-der fordommene og hjælper til en større forståelse af vores ofte forskellige holdninger. Det eneste krav er, at man skal holde sige inden for lovens rammer. Det gælder, når man ytrer sig og på andre måder giver udtryk for sine holdninger.

RM: Hvad skal en ny udenrigspolitik efter valget skal fokusere på?

Danmark skal være kendt som et land, der tager ansvar i verdens brændpunkter. Vi skal værne om menneskerettigheder og demokrati. Danmark har tidligere vist sit ansvar i humanitære og genop-byggende indsatser. Dette aspekt af udenrigspoli-tikken skal opprioriteres i forhold til militære inter-ventioner. Danmark skal både økonomisk og de-mokratisk støtte de arabiske lande der oplever et ”arabiske forår” – Mellemøstens svar på murens fald. Vi skal give mere til verden. En øget bistand skal være med til at forebygge de kraftige flygt-ningestrømme, den opslidende hungersnød og de tiltagende konflikter, som mange lande i den tredje verden oplever lige nu. ■

Tage Krogh Nielsen, folketingskandidat i Nyborg og Assens RM: Hvad er din kommentar til undervisningsmini-sterens ranglister?

Hovedrysten! Ministeren bør vide, at en skoles kvalitet er andet og mere end fa lighed. Forud sætning for læring er motivation og engagement og det ved både eleverne, forældrene og lærer-ne! RM: Har Søren Pind ret i, at der går en lige linje mellem terrorangrebet i Norge til aktivisterne i Østerild Klit?

Det kan kun Pind se! Alle borgere har en ret til at demonstrere mod samfundets afgørelser – og det er en hjørnesten i vores demokrati!!! Og en gal mands værk må ikke omstyrte demokratiske grundprincipper! RM: Hvad skal en ny udenrigspolitik efter valget skal fokusere på?

En styrkelse af det internationale samarbejde de – med et samarbejdende Europa som midtpunkt i dansk udenrigspolitik – et samarbejde, som vi tager fuldt del i. ■

18

Der står meget på spil ved dette valg. Og nu sætter Radikalt Midt-punkt-redaktionen endnu me-re på højkant; nemlig en flaske champagne mærket ”Christiansborg”. Klik ind på www.radikale.dk/odense og deltag i konkurren-cen. Vinderen finder vi efter valget den 15. september. Rigtig god fornøjelse!

Af: Thorkild K. Maarbjerg, formand for Odense Radikale Venstre Der sker rigtig meget på medlemsområdet lige nu - og det har der faktisk gjort gen-nem de sidste 12 måneder. Det radikale medlemstal på landsplan har rundet de 8.000, hvilket er en frem-gang på 1500 på bare et år. Både den politiske og medlemsmæssige optur startede sidste år i august, da Tag Ansvar-kampagnen løb af stablen, og Mar-grethe Vestagers følelsesmæssigt stærke tale i Brorsonskirken ved udvisningen af asylansøgerne og den efterfølgende politi-ske debat om pointsystemer og meget andet. Fremgangkurven fladede derefter lidt ud for igen at tage fart i forbindelse med tilba-

getrækningsreformen i foråret og er fortsat gennem og over sommeren. Den vil givet-vis fortsætte, da partiet i den grad har medvind. Hvert år i juni kommer så enhver kasserers mareridt, når medlemmer der ikke har be-talt kontingent efter et par rykkere bliver tvangsudmeldt. I Odense drejede det sig i år om 20, hvilket procentuelt er færre en normalt. Og hvor mange er vi så lige nu? 247 med-lemmer. I 2010 var det 47 nyindmeldte, mens det foreløbig er 34 nye i år . Så det er en meget stor udskiftning i med-lemsskaren. Det helt store år, både i Radikale Venstre og Odense Radikale Venstre var 100 års fødselsdagen i 2005, hvor vi i alt rundede

10.000 medlemmer og Odense 300. 2005 var også året, hvor februarvalget gav 17 mandater. Nu må vi se, hvor medlemstal og mandat-tal ender i år? ■

Medlemstilstande!

Valgkonkurrence

19

Dette Folketingsvalg er vigtigt. Vigtigere end det plejer at være. Vi kan vælge til og fra. En fordel ved, at VKO har regeret så længe, er, at de tydeligt har vist, hvad de står for. Man kan se, hvad man vælger til og fra. Danskerne har mulighed for ved dette valg at være modige og med tro på fremtiden. Det er ved dette valg, vi vælger om ulig-heden og fattigdommen skal vokse eller bremses. Talrige undersøgelser har doku-menteret, at uligheden er vokset gennem de seneste ti år, og antallet af fattige er steget, - og det er vel at mærke før, den finansielle krise startede. ”Red Barnet” har godtgjort, at antallet af fattige børn i Dan-mark er steget fra 50.000 til 59.000 fra 2002 til 2008. mere end 4000 af dem bor her i Odense lige om hjørnet. Det er nu, vi kan bryde den negative sociale arv for en hel generation af udsatte børn, der er vokset op under VKO Det er nu, vi kan fravælge bureaukrati og kontrol og i stedet vælge tilliden og troen på andre mennesker til. VKO har i uhørt grad indført bureaukrati og administrative procedurer for at kontrollere, at mennesker passer deres arbejde i forhold til en topsty-ret standard. Det har forhindret mennesker i at levere det, der for dem er kvalitet - nemlig kerneydelsen. Det har været vigti-gere, at dokumentere i forhold til irrelevan-te standarder end at lægge sin menneske-lighed og faglighed i arbejdet. Vi kan væl-ge en fremtid, hvor vi giver vores offentlig ansatte friheden og arbejdsglæden tilba-ge. Det er ved dette valg vi kan vælge an-stændigheden og medmenneskeligheden frem for forråelsen og afstumpetheden. Det er nu, vi kan vælge at leve op til FNs og andres konventioner, når børn og voks-ne søger beskyttelse i vores land. Vi kan vælge at give Danmark en kollektiv ren samvittighed og sige nej til, at børn hen-slæber deres barndom i en flygtningelejr og smadres for resten af livet. Vi kan vælge pointsystemer fra og give danskernes ret til

kærlighed tilbage. Vi kan vælge et sundhedsvæsen med lige adgang for alle, eller vi kan vælge det modsatte, hvor de, der har råd forsikrer, sig til hurtigere og bedre behandling. Vi kan vælge modet til at prioritere forebyggelse frem for hovedløst at garantere behand-ling. Det er ved dette valg vi vælger, om vore børn skal være dygtigere og gladere. Vi kan vælge investeringer frem for besparel-ser, der hvor børn skal udvikle sig og tilegne sig viden. Vi kan vælge dygtige lærere frem for trætte og udbrændte lærere. – Og vi kan vælge at forske og være inno-vative, så Danmark kommer op i gear. Vi kan vælge naturen og kulturen. Vi kan vælge at gøre fremtidens landbrug bæ-redygtigt, hvad angår dyrevel-færd og grund-vand. Vi kan vælge skovene og engene. Vi kan vælge demokratiet og dannelsen gen-nem kultur og kunst, der får os til at tænke i stedet for blot at underholde. Vi kan genind-føre retssikker-heden og fra-vælge over-vågningen af borgerne og i stedet give dem friheden tilbage. Vi kan lovgive på en

sagligt oplyst baggrund i stedet for at lade os styre af enkeltsager. Det er nu vi kan vælge at redde Danmarks internationale omdømme frem for at snøre grænserne sammen om os selv. Vi kan vælge den udvikling, der følger med et åbent og udadvendt samfund. Vi kan væl-ge igen at blive et land, hvor det er attrak-tivt, at lægge en international konference eller flytte til for at studere eller arbejde. Og vi kan vælge at løfte vores internationale ansvar øge udviklingsbistanden. Eller vi kan vælge at lukke os inde bag grænserne i et misforstået ønske om at være os selv nok. Vi kan vælge at skrive VKO ind i en paren-tes i Danmarkshistorien – Vi kan vælge fremtiden… ■

Vi kan vælge

fremtiden...

En fordel ved, at VKO har regeret så længe, er, at de tydeligt har vist, hvad de står for. Vi kan vælge at skrive denne epoke ind i en parentes i Danmarkshistorien – Vi kan vælge fremtiden... Af:

Susanne Ursula Larsen, spidskandidat til Odense Byråd for Radikale Venstre, overlæge på OUH

20

21

Det danske samfund skal være et fæl-lesskab med plads til og brug for alle. Radikale Venstres politik tager derfor afsæt i tre grundlæggende værdier: Frihed, fællesskab og frisind. Vi vil have friheden til at handle, fællesskabets var-me og frisindets mangfoldighed. Danmark vinder indflydelse ved at være internationalt engageret. Vi tror på mu-lighederne i det globale fællesskab. Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre en bæredygtig fremtid og en stærk og åben kultur. Økonomisk ansvarlighed God økonomi er et middel til at sikre, at vi kan videreudvikle et samfund med udgangspunkt i vores grundlæggende værdier og med velfærd og muligheder for alle. Hvis vi fortsætter udviklingen med stigende gældsætning og lav vækst, vil vi komme til at gå på kompro-mis med vores værdier og mål. Radikale Venstre vil handle i tide for at sikre vores værdier og mål, også når det kræver vidtgående beslutninger. En dårlig økonomi går altid udover de mest sårbare og udsatte mennesker. Derfor ønsker vi reformen af efterløn og pensi-onsalder gennemført. Og vi vil gennem-føre nye reformer af beskæftigelse, skat og international rekruttering. Vi vil gøre op med skattestoppet og om fire år endelig standse skattelettelserne til især de mest velhavende boligejere og i stedet lette skatten på arbejde. Vores børn og børnebørn skal vide, at vi tager ansvar for økonomien. En stærkere folkeskole Radikale Venstre ønsker at styrke folke-skolen, så eleverne både lærer at læse, skrive og regne og at samarbejde og bruge deres nysgerrighed og viden krea-tivt. En stærk grunduddannelse er forud-sætningen for at kunne klare sig gen-nem en ungdomsuddannelse. Undervis-ningen skal ske i et forpligtende fælles-skab baseret på elevernes behov, lærer-nes faglighed og samarbejde mellem skole og forældre. Alle børn har ret til undervisning, der tilgodeser deres be-

hov. Radikale Venstre er garanten for en folkeskole, hvor faglighed, forskellighed og fællesskab går hånd i hånd. Folke-skolen skal skabe hele og stærke med-borgere. Fundamentet for en god skolegang lægges i børnenes hverdag i gode dag-institutioner. En ordentlig udlændingepolitik Der er brug for en ordentlig udlændin-gepolitik i Danmark, som sikrer borgernes rettigheder, fremmer integrationen og gør det danske samfund attraktivt for kvalificeret arbejdskraft, og samtidig forhindrer tvangsægteskaber og illegal indvandring. Danskere skal kunne bo i Danmark, også når de er gift med en udlænding. Og vi vil sikre ordentlige forhold for asylansøgere. Børnefamilier skal højst bo i et asylcenter i 6 måneder. Vi har et ansvar. Radikale Venstre er garanten for et åbent og tolerant samfund. En ny regering Danmark har brug for nyt politisk leder-skab med fokus på reformer. Et leder-skab, som sikrer et levende og stærkt demokrati, et virksomt civilsamfund og et samarbejdende og åbent folkestyre. Vi vil af med papir og kontrol til fordel for mere tillid og frihed til at løse velfærds-samfundets kerneopgaver. Vi vil kæmpe for muligheder for alle og frihed til at gribe dem. Dette valg skal være et opgør med kontrakt og blokpolitikken. Der er behov for en regering, der kan samarbejde bredt. Derfor peger vi på Helle Thorning-Schmidt som kom-mende statsmini-ster. Radikal rege-

ringsdeltagelse forudsætter et regerings-grundlag, der sikrer klare reformer for økonomi, uddannelser, arbejdsmarked, miljø og klima, retspolitik, integration og fremmer en aktiv og ansvarlig udenrigs-politik, som sikrer at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser. Radikale Venstre er klar til at tage an-svar. Vedtaget af Radikale Venstres udvidede Hovedbestyrelse 28. August 2011.

Radikal valgudtalelse:

Tag ansvar for

Danmark

22

Forebyggelse uden forbud ...gør det sunde valg det lette valg

Odense Radikale Venstre har udarbejdet et sundhedspolitisk udspil. Du kan læse mere om projektet her, ligesom du kan finde hele udspillet på Odense Radikale Venstres hjem-meside www.radikale.dk/odense

Odense Kommune har ansvar for sund-hedsfremme samt borger- og patientfore-byggelse. Det er Forebyggelsesrådet under Borgmesterforvaltningen, der koordinerer denne indsats og som udarbejder kommu-nens sundhedspolitik. Selve det sundheds-mæssige driftsansvar er placeret i de øvri-ge forvaltninger. Under byrådsvalgkampen i 2009 forslog Odense Radikale Venstre (ORV), at der med fordel kan oprettes en Sundhedsfor-valtning, som får det samlede ansvar for kommunens sundhedspolitik. ORV mener, at man ved oprettelsen af en Sundhedsfor-valtning kan styrke sundhedsindsatsen mar-kant ved at placere det politiske ansvar i en fagforvaltning, som dagligt koordinerer sundhedsindsatsen på tværs af de øvrige forvaltninger. Odense Kommunes årlige sundhedsudgif-ter er på flere hundrede mio. kr., hvoraf mere end 300 mio. er det kommunen bi-drager med, når dens borgere indlægges, som i et vist omfang kan undgås gennem en optrappet forebyggelsesindsats. En Sundhedsforvaltning vil gøre det muligt at skabe og implementere en konsistent sundhedspolitik, som sigter mod forebyg-gelse og kompetenceopbygning. Det siddende byråd har været sene til at prioritere sundhedsindsatsen, selv om vi har vendt sagen senest i januar måned. Men først i begyndelsen af februar 2011 kom der efterfølgende skred i tingene. Her nedsatte byrådet et sundhedsudvalg, som skulle udarbejde en ny sundhedspolitik. Denne skulle efter planen have været i høring d. 8. april, men kom det aldrig. Ifølge rygter er høringsperioden udskudt til engang i au-gust. ORVs sundhedsudspil I mellemtiden har ORV med Susanne Ursula Larsen som tovholder og hovedbidrags-yder udarbejdet et ambitiøst sundhedsud-spil, der indeholder forslag til en lang ræk-ke konkrete initiativer, som skal styrke kom-munens forebyggelsesindsats. Forankringspunktet i ORV’s udspil Forebyg-gelse uden forbud – gør det sunde valg til det lette valg er oprettelsen af en Sund-

hedsforvaltning, som løbende koordinerer og reviderer forebyggelsesindsatsen. Udspillet er baseret på 3 omfattende un-dersøgelser af sundheden i Odense Kom-mune og indeholder følgende forslag til en forbedret sundhedspolitik: • En målrettet indsats overfor følgende

målgrupper: Børn, unge, voksne, gravi-de/barslende, ældre samt minoriteter, herunder indvandrere, handikappede og misbrugere.

• Øget fokus på forebyggelse af livsstils-

sygdomme, herunder målrettede ind-satser overfor alkoholmisbrugere, ryge-re, overvægtige og dårligt ernærede.

• Øget fokus på forbedring af det fysiske

såvel som psykiske arbejdsmiljø, trafik-forhold, miljøet samt sundhedstilbud herunder vaccinationer og screenin-ger.

• Et styrket samarbejde mellem Odense

Kommune, OUH og Syddansk Universi-tet, som blandt forpligter kommunen til at deltage i frembringelsen af ny vi-den.

Susanne Ursula Larsen udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af sundhedsudspil-let: - Vi synes noget tyder på, at Byrådet har brug for hjælp” siger Susanne Ursula Lar-sen, overlæge på OUH, og radikal spids-kandidat til byrådsvalget i 2013, ”derfor har vi lavet et udspil, der indeholder mere end 100 konkrete forslag som skal styrke kom-munens forebyggelsesindsats. Et delt ansvar -Vi har lagt vægt på, at sundhed er et delt ansvar. Kommunen skal skabe rammerne, der gør det sunde valg let for borgeren. Dog er vi også meget bevidste om, at der er sårbare børn og voksne, der har brug for en mere håndholdt indsats, hvis vi skal be-kæmpe ulighed i sundhed. Derfor er skole-feer og gadesygeplejersker blandt vore forslag” siger Susanne Ursula Larsen. Mange af initiativerne slår flere fluer med

et smæk. Fx sms konkurrencen ”find et hul i cykelstien og vind cykelhjelme til klassen”. Dels kommer nogle børn ud og cykle, kom-munen får mulighed for at reparere huller i cykelstierne og flere børn kører med cykel-hjelm. Bekymrende organisation i Odense - Vi synes ikke, at sundhed har været priori-teret særlig højt, og vi er bekymrede for den organisation Odense har valgt for sundheden. Borgerne fortjener, at deres sundhed bliver taget alvorligt, og vi så me-get hellere sundhed forankret i en fagfor-valtning. Det er den eneste måde varigt at sikre udvikling og høj prioritering. - Og det er den eneste måde at placere et entydigt

politisk ansvar. ■

Odense Radikale Venstre har med Susanne Ursula Larsen fremlagt et sundhedsudspil for Odense Kommu-ne

23

Af: Thorkild K. Maarbjerg, formand for Odense Radikale Venstre Årets grundlovsmøde var det niende i ræk-ken holdt på byens bedste placering - i Kongens Have. Siden det første i 2003 er placeringen ble-vet udfordret for alvor 2 gange. Bl.a. true-de Børnehjælpsdagen os i med en medie-hetz, hvis vi ikke flyttede os og ud på et grønt område ved engen ved Kragsbjerg-vej. Et andet år bad Venstre om lov til at holde grundlovsmøde i den anden ende af Kongens Have, men det blev der ikke noget ud af. Selv da haven gennemgik en stor renovation sidste år, var der plads til os. Stor tak til Odense Kommune i denne her forbindelse.

Kongens Have ”tilhører” Odense Radikale Venstre den 5. juni. Det arabiske forår I året var hovedtemaet 'Det arabiske forår' hvor professor og formand for Demokrati-ske Muslimer, Moustapha Kassem, vurdere-de om nye demokratier kunne bruge den danske grundlov, eller om den var ude af trit med det multikulturelle og globalisere-de samfund. Første taler var den radikale byrådsspids-kandidat Susanne Ursula Larsen, som afle-verede et forsvar for kulturradikalismen, mens den radikale nestor Niels Helveg Pe-tersen talte om en grundlovsrevision og den politiske situation. Som altid var orkesteret Flottenhejmer på plads ved siden af talerstolen og sangkoret

Simple Singers fik teltet til gynge med deres Kaj Normann Andersen potpourri. Næste år er det så tiende gang og overve-jelserne om hvem der skal være hovedta-ler er allerede startet. Gode forslag mod-

tages gerne. ■

Grundlovsmøde: Årets Grundlovsmøde var igen i år særdeles velbesøgt og med indlæg fra professor M. Kassem, Susanne Ursula Larsen og Niels Helveg Petersen.

Fredag, 2. september: Åbningen af Multipolitisk valgbutik i Center Øst Beskrivelse: Kontakt Emil Dyred på 26172265 eller emil@dyred.dk for flere informationer. Tid: Kl. 16.00 Sted: Center Øst, Vollsmose Fredag den 2. september: Kulturnatevent - stand i Vestergade ved " Frederik" Beskrivelse: Uddeling af foldere etc. Niels Helveg Petersen deltager. Tid: Kl. 18.00 – 22.00 Sted: Start i lokaler og derefter Vestergade for tøjbutikken Frederik Lørdag, den 3. september: Tage Krogh Nielsen i aktion i Nyborg Tid: Kl. 10.00 – 13.00 Mandag, den 5. september: Studiestartsmesse Beskrivelse: Emil Dyred deltager med en stand på årets studiestartsmes-se. Tid: Kl. 10.00 – 15.00 Sted: SDU, Campusvej Mandag, den 5. september: Camilla Hersom - Vælgermøde Nordfyns Gymnasium Tid: Kl. 10.00 – 12.00 Sted: Nordfyns Gymnasium, Højagervej 25, 5471 Søndersø Mandag, den 5. september: Tage Krogh Nielsen - Valgmøde VUC i Nyborg Tid: Kl. 10.00 – 12.00 Sted: VUC Nyborg, Nørrevoldgade 37, 5800 Nyborg Mandag, den 5. september: ORV bestyrelsesmøde Beskrivelse: Der er bestyrelsesmøde i Odense Radikale Venstre, hvor den midterste del af valgkampen bliver planlagt. Alle medlemmer er velkommen til at deltage og komme med gode ideer og forslag. Tid: Kl. 19.00 – 21.00 Sted: Radikale lokaler i Pantheonsgade Tirsdag, den 6. september: Emil Dyred og Radikale Studerende deltager i studiestartsmessen på Syddansk Universitet Beskrivelse: Emil Dyred har oprettet egen stand på Studiestartsmessen Sted: SDU, Campusvej Tirsdag, 6. september: Emil Dyred - Valgmøde på Mulerne Beskrivelse: Valgmøde på Mulernes Gymnasium. Øvrige deltagere er: Anna Rytter (Ø), Pernille Rosenkrantz-Theil (A), Vivi Kier (C), Lars Chr. Lilleholt (V), Merete Riisager (I), Alex Ahrendtsen (O), Anne Baastrup (F) Tid: Kl. 10.00 – 12.00 Sted: Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, 5240 Odense NØ Tirsdag, den 6. september: Tage Krogh Nielsen. Vælgermøde - Nyborg Gymnasium Tid: Kl. 10.00 – 11.30 Sted: Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg Onsdag, 7. september: Emil Dyred og Radikale Studerende deltager i studiestartsmessen på Syddansk Universitet Beskrivelse: Emil Dyred har oprettet egen stand på Studiestartsmessen Tid: 6 – 7. sep. 2011 Sted: SDU, Campusvej Onsdag, den 7. september: Emil Dyred - Valgmøde på Svendborg Gymnasium Tid: Kl. 09.50 – 11.00 Sted: Svendborg Gymnasium, A P Møllers Vej 31, 5700 Svendborg Onsdag, den 7. september: Emil Dyred - valgmøde arrangeret af Bed-steforældre for Asyl Beskrivelse: Øvrige deltagere er: Pernille Rosenkrants-Theil (A), Anders Orris (K), Pernille Skipper (Ø)

Tid: 19.00 – 22.00 Sted: Musikbiblioteket (Odense Banegårdscenter) Onsdag, den 7. september: Tage Krogh Nielsen - Vælgermøde på Ådalskolen, Bellinge Tid: 19.00 – 21.00 Torsdag, den 8. september: Emil Dyred - Valgmøde med LO Sydfyn Beskrivelse: Øvrige deltagere er: Niels Chr. Nielsen (A), Jesper Kiel (Ø), Erling Bonnesen (V), Jørgen Lundsgaard (C), Tid: Kl. 19.00 – 21.30 Sted: LO, Østre Havnevej 23, 5700 Svendborg Torsdag, den 8. september: Tage Krogn Nielsen - Vælgermøde Refsvin-dinge Forsamlingshus Tid: Kl. 19.30 – 22.00 Fredag, 9. september: Camilla Hersom - Valgmøde Middelfart Gymna-sium Tid: Kl. 12.00 – 14.00 Sted: Middelfart Gymnasium, Østre Hougvej 97, 5500 Middelfart Lørdag, 10. september: Landsmøde i Det Radikale Venstre Beskrivelse: Det Radikale Venstre holder ordinært landsmøde. På grund af den igangværende valgkamp er programmet dog ændret en del. Find flere information på www.radikale.dk Tid: 10. og 11. september Sted: Hotel Nyborg Strand Vollsmose Blomstrer – Emil Dyred Tid: lør., 10. september, 10.00 – 14.00 Se mere på hjemmeside www.radikale.dk/odense eller på www.dyred.dk Mandag, 12. september: Emil Dyred - Valgmøde Dalum Landbrugsskole Tid: Kl. 12.30 – 14.00 Sted: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S Mandag, den 12. september: Camilla Hersom til stegt flæsk og persille-sov Beskrivelse: Øvrige deltagere er: Carsten Hansen (A), Vivi Kier (C), Alex Ahrendtsen (O), Lars Chr. Lilleholt (V), Karsten Hønge (F), Pernille Skipper (Ø) Tid: Kl. 14.00 – 16.00 Sted: LO, Lumbyvej 11 Mandag, den 10. oktober: Bestyrelsesmøde i Odense Radikale Venstre Beskrivelse: Der er bestyrelsesmøde i Odense Radikale Venstre, alle medlemmer er velkommen til at deltage. Tid: Kl. 19.00 – 21.00 Sted: Radikale lokaler i Pantheonsgade Mandag, den 7. november: Bestyrelsesmøde i Odense Radikale Venstre Beskrivelse: Der er bestyrelsesmøde i Odense Radikale Venstre, alle medlemmer er velkommen til at deltage. Tid: Kl. 19.00 – 21.00 Sted: Radikale lokaler i Pantheonsgade Der kommer hele tiden flere arrangementer på listen. Du kan bl.a. følge med på www.radikale.dk/odense

Postbesørget blad - Returadresse: Det Radikale Venstre, Pantheonsgade 2-4, 5000 Odense C