Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 ...natur2010.pbworks.com/f/4.stduieprodukt.pdf · Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Helene Lund lh200563

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Helene Lund lh200563 Natur/teknik

1

Fedtstoffer og kulhydrater ......................................................................................... 2

Indledning ............................................................................................................... 2

Problemformulering ................................................................................................ 2

Fedtstoffer ................................................................................................................. 2

Triglycerider ............................................................................................................ 2

Kulhydrater ................................................................................................................ 5

Glycolysen ............................................................................................................... 7

Fedme - Danmark i relation til USA ............................................................................ 7

Didaktiske overvejelser .............................................................................................. 8

Rammefaktorer .......................................................................................................... 9

Fællesmål ................................................................................................................... 9

Progressionsplan ...................................................................................................... 10

Undervisningsforløbet .............................................................................................. 11

SMTTE modeller ....................................................................................................... 14

Konklusion ............................................................................................................... 16

Litteraturliste ........................................................................................................... 17

Bilag 2 – Hvorfor bliver du tyk? ................................................................................ 18


2

Kost og motion

Fedtstoffer og kulhydrater

Indledning

I vores opgave har vi valgt at beskæftige os med kulhydrater og fedtstoffer. Kulhydrater og

fedtstoffer er nogle af energileverandørerne til det arbejde, der skal udføres i kroppens celler. Det

kan f.eks. være udførelse af et stykke fysisk arbejde, opretholdelse af legemstemperaturen, eller

de reguleringsprocesser som foregår i nervesystemet. Vi vil redegøre for den kemiske opbygning af

henholdsvis kulhydrater og fedtstoffer, og vi vil komme ind på hvordan stofferne nedbrydes og

lagres i organismen. Derudover vil vi lave et undervisningsforløb til en 5.-6. klasse hvor eleverne

skal få en forståelse for hvordan kost og motion påvirker et menneskets liv.

Problemformulering

Hvordan er fedtstoffer og kulhydrater opbygget og hvordan nedbrydes de i organismen? Er det

muligt at lave et undervisningsforløb til en 5.-6. klasse, hvor eleverne får en viden om kuldhydrater

og fedtstoffer, og kan anvende deres viden herom i forhold til hvad der har betydning for

menneskets sundhed?

Fedtstoffer Fedtstofferne bliver defineret som ikke opløselige i vand. Fedtstoffer er derimod opløselige i f.eks.

ether og benzin og andre organiske stoffer. Fedtstoffer er hovedsagligt opbygget af

grundstofferne; carbon, hydrogen og oxygen, men der er dog undtagelser.1

Fedtstofferne indeholder meget energi, dette bruges bl.a. til oplagring i kroppen. Fedtstoffer har,

udover at være vigtige fundamentale energigivende stoffer til kroppen, også en anden vigtig

funktion, nemlig at danne cellemembraner. fedtstofferne i cellens membran indeholder, udover

carbon, hydrogen og oxygen, også phosphor, og i enkelte tilfælde kan nitrogen også forekomme.

Når vi i daglig tale, taler om fedt er det i virkeligheden triglycerider vi mener. fedtstoffer kan

inddeles i tre hovedgrupper: Triglycerider, fosforlipider, og steroider. I vores opgave vil vi dog

begrænse os til at beskæftige os med triglycerider.2

Triglycerider

Triglycerider er de mest almindelige fedtstoffer. Triglycerid består af et glycerolmolekyle og tre

fedtsyrer. Glycerol er fundamentet i triclyceridmolekylet. Triclyceridmolekylet er formet som et E,

1 Haase: Helge Mygind; Kemi2000A side 228-231 ,

2 Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden 77-79


3

hvor der på hvert af de tre ben i E’et er knyttet en fedtsyre, som kan have forskellig længde og

opbygning. Triglycerid er en ester af alkoholen propantriol (glycerol), og det dannes ved

kondensation3 af glycerol med tre carboxylsyremolekyler der kan være ens eller forskellige.

Triglycerid er en oplagringsform for fedt, og det er også i den form vi finder fedtet i f.eks.

planteolie, synligt fedt i kød og fedtdepoter hos mennesket.4

De tre fedtsyrer der er knyttet til glycerolmolekylet, har det til fælles at de er organiske syrer, og

de består af lange, uforgrenede kæder af C-atomer med en carboxylsyregruppe i den ene ende.

Fedtsyre kæderne indeholder et vekslende antal C-atomer, men altid et lige antal.

Der findes mange forskellige fedtsyrer, disse adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige

længder af deres kulstofkæder. De kan ligeledes adskille sig efter antallet af dobbeltbindinger

mellem C-atomerne. De fedtsyrer der ikke indeholder dobbeltbindinger, men derimod

udelukkende består af enkeltbindinger, kaldes for mættede fedtsyrere. Den umættede fedtsyre

består af kulstofkæder hvor der er en eller flere dobbeltbindinger mellem C-atomerne. Hvis der er

en dobbeltbinding i kulstofkæden kalder man det for en mono-umættetfedtsyre, og hvis der er to

eller flere dobbeltbindinger i kulstofkæden kaldes det for en poly-umættetfedtsyre. De umættede

fedtsyrer er meget mere almindelige i naturen end de mættede. Kendetegnet ved fedtstoffer, der

er opbygget på grundlag af mættede fedtsyrer, er at de er faste ved kropstemperatur. Fedtstoffer

som derimod er umættede kendetegnes ved at være flydende.5

Transfedtsyrer er en type umættede fedtsyrer, der indeholder trans-dobbeltbindinger mellem C-

atomerne. I modsætning til de normale cis-dobbeltbindinger sidder brintatomerne ved disse

dobbeltbindinger på hver sin side af C-atomerne, derfor giver molekylestrukturen ikke et ”knæk”

som den gør ved de normale cis-dobbeltbindinger. Transfedtsyren er meget usund, og i Danmark

har vi derfor lavet en maksimumsgrænse for indholdet af kunstigt fremstillede transfedtsyrer i

kosten.6

Vi kan ikke selv fremstille alle de fedtsyrer vi har brug for, vi mangler nemlig enzymer der kan lave

dobbeltbindinger på C-atom nr. 9 eller længere ude i kulstofkæden. For at vi bl.a. skal kunne lave

en række hormoner, skal vores krop, gennem kosten, have tilført nogle essentielle fedtsyrer.

Essentielle fedtsyrer er fedtsyrer som mennesket skal have tilført til kroppen. Altså kan vores krop

ikke selv lave denne ”byggesten”. Der findes to essentielle fedtsyrer, nemlig alfa-linolsyre og

linolsyre. Ud fra disse to fedtsyrer kan kroppen danne alle de fedtsyrer der har længere kæder af

kulstofatomer og flere dobbeltbindinger.7

3 En kondensation er en sammenbinding af to molekyler under fraspaltning af et mindre molekyle (som regel et

vandmolekyle) 4 Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden 77-79, 83-90





4

Det fedt som i første omgang ikke omsættes til energi, oplagres i fedtdepoterne. Den

energireserve man har i kroppens fedtvæv er betydeligt større end i kroppens kulhydrat

energireserver. 1 gram fedt indeholder ca. 38 KJ/g., dette svarer til næsten dobbelt så meget

energi/g. som kulhydrat og protein. Ved oplagring i kroppen bindes der ca. 20 % vand, således at 1

gram fedtvæv i kroppen indeholder ca. 32 KJ.8

Ved nedbrydningen af fedt i kroppen, som bl.a. sker ved fordøjelsen i tarmen, og når vi udnytter

vores lager af fedt fra fedtcellerne, spaltes triglyceriderne således at der dannes frit glycerol og frie

fedtsyrer. Dette sker under vandoptagelse og er derfor en hydrolyse. Glycerolen frigives til blodet,

hvorefter det bliver optaget i leveren og bliver omdannet til dihydroxyacetonephosphat, derefter

lader leveren dihydroxyacetonephosphaten indgå i glycolysen. Vi har vedlagt et bilag hvor man

kan følge processerne i glycolysen. Vi starter ved reaktion nr. 4 fordi det er her vi ser glycerol. I

reaktion nr. 4 aktiverer ATP processen, og fordi der er mere energi i glycerol end i

dihydroxyacetonephosphaten bliver der dannet NAD+ samt NADH + H+. I reaktion nr. 5 bliver

dihydroxyacetonephosphat omdannet til glyceraldehyd-3-phosphat ved hjælp af enzymet

triosephosphat-isomerase. I reaktion nr. 6 er der så 2 glyceraldehyd-3-phosphat molekyler, og

disse molekyler gennemgår så en proces hvor de optager en phosphat-gruppe og afgiver to

hydrogen til NAD+. Enzymet som danner 1,3-bisphosphoglycerat hedder glyceraldehyd-3-

phosphat-dehydrogenase. I 1,3-biphosphoglycerat er der så meget energi at molekylet kan afgive

en phosphat-gruppe til ADP, og dermed dannes der 2 ATP. Enzymet som hjælper her er

phosphoglyceratkinase (der skal bruges et enzym for hvert glucosemolekyle som startede

processen). I den næste reaktion skal en phosphat-gruppe flyttes, det er her enzymet

phosphoenolglyceratmutase der hjælper. I reaktion nr. 9, som er den næstsidste reaktion i

lipolysen, fjernes et vandmolekyle fra 2-phosphoglycerat, så der nu dannes en dobbeltbinding, og

dermed skifter molekylet navn til phosphoenolpyruvat. Da phosphoenolpyruvat er et ustabilt stof,

afgiver den sin phosphat-gruppe til ADP, dette medvirker at der bliver dannet ATP og pyruvat. Hele

denne proces foregår i cytoplasma. Nu transporteres pyruvat ind i mitochondriet, og her sker så en

decarboxylering af pyruvat således at der bliver dannet Acetyl CoenzymA, som så indgår i krebs

cyklus. I krebs cyklus medfører NADH + H+ og FADH2 at der dannes ATP i respirationskæden, men

der bliver også dannet ATP direkte i krebs cyklus, blot i form af GTP. I respirationskæden afgiver

NADH + H+ og FADH2 deres H+. Derefter adskilles elektronerne fra hydrogenkernen for at vandre

igennem en serie enzymer og elektrotransportører. Til sidst mødes elektronerne og protonerne

med oxygen, og der dannes vand. foreløbig opspares energien ved at protonerne pumpes ud i det

ydre rum, som ligger mellem mitochondriets to membranlag, således at der opstår en

koncentrations- og spændingsforskel over membranen. Den energi som opstår overføres senere til

ATP. De processer som finder sted i respirationskæden betegnes som oxidativ phosphorylering,

8 Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi side 28-42


5

som oversat til mere forståeligt dansk betyder: dannelse af ATP som resultat af overførelsen af

elektronerne fra NADH + H+ og FADH2 til O2 ved hjælp af en serie elektrontransportører.9

De frie fedtsyrer som vi fik da vi spaltede triglycerolen skal også forbrændes, dette sker ved at

fedtsyren nedbryder Acetyl CoenzymA. Fedtsyrekæden kobles på CoenzymA, og derefter klippes

CoenzymA med de to yderste C-atomer fra resten. Hermed er kæden blevet to C-atomer mindre,

og da fedtsyrer normalt indeholder et lige antal C-atomer går regnestykket op, og fedtsyren kan

indgå i krebs cyklus.10

Kulhydrater Kulhydrater, eller carbonhydrater som de også kaldes, er et organisk stof der består af

grundstofferne: carbon, hydrogen og oxygen. Oprindeligt er det planter og bakterier der danner

kulhydrater. De gør det ved at opfange energien fra lyset, de binder så energien ved at danne

simple kulhydrater (glucose). kulhydraternes bruttoformel skrives således; CxH2xOx. En formel for

et simpelt kulhydrat som fructose ser således ud: C6H12O6, her ser vi at forholdet er 1:2:1.

På figurerne nedenunder ses det at kulhydrater indeholder mange hydroxygrupper.

hydroxygrupperne kan sidde således i molekylet: R1-C-O-H eller H-O-C-R1. Da vi ved at OH-grupper

er hydrofile, betyder det at kulhydraterne også bliver enten vandopløselige eller vandsugende. Det

er samtidig også hydroxygrupperne der gør at de simple kulhydrater får deres søde smag.

kulhydrater er enten hydroxyaldehyder eller hydroxyketoner, eller også kan de hydrolyseres til

hydroxyaldehyder eller hydroxyketoner.

Nedenfor ses to eksempler på kulhydrater, hvoraf den ene er en aldehyd og den anden en keton.

9 Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi side 28-42, 112-116, 118-156

www.home19.inet.tele.dk/vikinger/kondi/krebscy.htm 10

Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi side 118-156. Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen siden 83-90, http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://subsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/Hjemmeside/Undervisningsforl%C3%B8b/Undervisning%2520online/Glykolysen/glykolysen%2520oversigt.gif&imgrefurl=http://subsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/Hjemmeside/Undervisningsforl%25F8b/Undervisning%2520online/Glykolysen/glykolysen.html&usg=__pGJzrl4NVpk41dHuqgiXHFPyWmE=&h=546&w=562&sz=11&hl=da&start=0&zoom=1&tbnid=FrKpaEJblCNooM:&tbnh=176&tbnw=181&ei=12GYTbW_A4eMswaS-rTIBQ&prev=/images%3Fq%3Doversigt%2Bover%2Bglykolysen%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN%26biw%3D1366%26bih%3D643%26tbm%3Disch&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=497&vpy=85&dur=473&hovh=221&hovw=228&tx=112&ty=91&oei=12GYTbW_A4eMswaS-rTIBQ&page=1&ndsp=19&ved=1t:429,r:3,s:0


6

Figur 111 Figur 212

På figur 1 ses formlen for glucose, det der er markeret med rødt er en aldehydgruppe.

På figur 2 ses formlen for fructose. Fructose er en keton, dette kan ses på carbonylgruppen.

Kulhydrater kan inddeles i tre forskellige grupper; monosaccarider, disaccarider og polysaccarider.

De mest simple kulhydrater er monosaccarider som f.eks. glucose, fructose og galactose.

Disaccarider og polysaccarider er opbygget af monosaccarider.

Det har traditionelt været opfattet at jo mere simpelt et kulhydrat er opbygget, jo hurtigere bliver

det nedbrudt og optaget i kroppen. Det skyldes at kulhydrater kun kan optages fra tarmen som

monosaccarider. Monosaccarider optages direkte, mens disaccarider nedbrydes i et enkelt trin af

enzymer i tarmen. Polysaccarider nedbrydes af enzymer i munden til kortere kæder og derefter i

flere trin til monosaccarider i tarmen. Dermed er de simple kulhydrater benævnt som hurtige, og

de komplekse som langsomme da det rent biokemisk må tage længere tid at nedbryde og optage

de komplekse kulhydrater. Dette har dog vist sig at være en sandhed med modifikationer, idet

komplekse kulhydrater fra visse fødevarer nedbrydes og optages næsten lige så hurtigt som simple

kulhydrater. Afgørende for tilgængeligheden af kuldrater er dog, at de viser sig i blodbanen.

Kulhydraterne transporteres til forskellige væv i kroppen i form af blodsukker. Blodsukkeret er

glukose. Galactose og fructose skal efter indtagelse, omdannes til glucose. Glucose og galactose

optages gennem tarmmembranen ved en aktiv transportproces knyttet til natriumoptagelse.

Fructose optages ved en lignende, men ikke aktiv transport, der foregår noget langsommere.

Galactose omdannes under transporten over tarmmembranen til glukose, mens fructose

omdannes i leveren. Når kulhydrater skal nedbrydes, skal de nedbrydes til deres mindste altså

monosaccarider. I munden starter så nedbrydelsen af polysaccaridet, stivelse, dette sker ved hjælp

af enzymet spytamylase. Amylase omdanner stivelsesmolekylet til maltose som er et disaccarid.

Herefter kommer maltosen videre i fordøjelsessystemet og når den kommer til tolvfingertarmen

nedbrydes maltosen ved hjælp af et fordøjelsesenzym fra bugspytkirtlen, samt hjælp fra cellerne i

tolvfingertarmens slimhinde, til et monosaccarid. Fordøjelsesenzymet kunne være maltase som

omdanner maltose til monosaccaridet glucose. I den øvrige del af tyndtarmen optages

monosaccariderne hvorefter de bliver ført ud til kroppens celler, hvor de bliver brugt som

energileverandører. Monosaccarider kan ikke diffundere direkte gennem cellemembranerne,

derfor optages de ved faciliteret diffusion13 og aktiv transport14. Når monosaccaridet er kommet

ud i blodet transporteres det videre til de forskellige organer som kan bruge dem. I glycolysen,

11

www.commons.wikimeia.org/wiki/Image:Glucose_equilbrium.png 12

www.rpi.edu/.../MBWeb/mb1/part2/images 13

Facilitere betyder at hjælpe. Faciliteret diffusion er en form for diffusion hvor et stof (protein) i cellemembranen hjælper med transporten over membranen. 14

Aktiv transport bruger energi i form af ATP, til at pumpe stoffer fra en lav koncentration til en høj koncentration.


7

krebs cyklus og respirationskæden ser vi en fuldstændig nedbrydning af glucose, hvor vores

resultat bliver energi i form af ATP.15

Glycolysen

I reaktion nr. 1 starter vi med glucose, som bliver omdannet til glucose-6-phosphat, dette sker ved

at enzymet hexokinase katalyserer processen. Hexokinase kræver Mn2+ som cofaktor. Det gælder

alle kinaser. I reaktion nr. 2 omdannes glucose-6-phosphat til fructose-6-phosphat. I denne rektion

får vi ikke et nyt molekyle, derimod bliver molekyler bare omlejret mellem de to isomere. Her er

det enzymet phosphoglucose-isomerase, der katalysere processen. I reaktion nr. 3 skal der bruges

energi, fordi der skal flyttes en phosphat-gruppe fra ATP til fructose-6-phophat. Processen

katalyseres af phosphofructokinase og der dannes fructose-1,6-bisphosphat. I Proces nr. 4 deles

fructose-1,6-bisphosphat i to C3 molekyler. Fructose-1,6-bisphosphat spaltes af enzymet aldoase til

dihydroxyacetonephosphat og glyceraldehyd-3-phosphat. Disse to stoffer er isomere.16

Resten af processen herfra er præcis den samme som vi har beskrevet i afsnittet om nedbrydelse

af fedtstoffer.

Fedme - Danmark i relation til USA Igennem de seneste 40-50 år, har vores samfund ændret sig radikalt. Samfundsudviklingen har

betydet reduceret aktivitet både i jobmæssig sammenhæng, men også i fritidslivet er vores fysiske

aktivitet reduceret. Samtidig med vores reducerede fysiske aktivitet er adgangen til rigelige og

billige fødevarer også steget i denne periode. Det er kombinationen af lav fysisk aktivitet og let

tilgængelige fødevarer døgnet rundt, som menes at være skyld i den fedmeepidemi som er aktuel

for tiden.

Hvis man definerer fedme som et body mass index på over 30, så lider ca. 16 % af danskerne af

fedme, mens tallet i USA er 34 %. Ser man på mennesker der betegnes som ekstremt overvægtige,

altså personer med et body mass index på over 40, så er tallet 10 gange så højt i USA som i

Danmark. I USA finder man befolkningsgrupper, f.eks. Pima-indianerne, hvor mellem 60-80 % er

overvægtige. På verdensplan ses langt flere svært overvægtige kvinder end mænd, men dette ses

dog ikke i Danmark og Finland, i disse lande er det omvendt. Man kender ikke årsagen til denne

forskel, men man forventer at forskellen vil udligne sig indenfor de næste 10-20 år. WHO har lavet

15

www.biosite.dk/lektikon, www.netdoktor.dk, 16

http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://subsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/Hjemmeside/Undervisningsforl%C3%B8b/Undervisning%2520online/Glykolysen/glykolysen%2520oversigt.gif&imgrefurl=http://subsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/Hjemmeside/Undervisningsforl%25F8b/Undervisning%2520online/Glykolysen/glykolysen.html&usg=__pGJzrl4NVpk41dHuqgiXHFPyWmE=&h=546&w=562&sz=11&hl=da&start=0&zoom=1&tbnid=FrKpaEJblCNooM:&tbnh=176&tbnw=181&ei=12GYTbW_A4eMswaS-rTIBQ&prev=/images%3Fq%3Doversigt%2Bover%2Bglykolysen%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN%26biw%3D1366%26bih%3D643%26tbm%3Disch&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=497&vpy=85&dur=473&hovh=221&hovw=228&tx=112&ty=91&oei=12GYTbW_A4eMswaS-rTIBQ&page=1&ndsp=19&ved=1t:429,r:3,s:0

http://www.biosite.dk/lektikon

http://www.netdoktor.dk/


8

en rapport hvor forskere forudsiger, at hvis fedmeforekomsten bliver ved med at stige som den

har gjort hidtil, vil op mod 40 % af Europas befolkning lide af fedme i år 2030. Dette tal vil i USA

være 86 %.17

Grafen viser udviklingen af svært overvægtige voksne danskere fra 1987-2005 i forskellige

aldersgrupper opdelt efter køn.18

Didaktiske overvejelser Vores undervisningsforløb og det didaktiske i den forbindelse, vil i denne opgave være rettet mod

en 5.-6. klasse i et tværfagligt forløb mellem natur/teknik og hjemkundskab. Hovedemnet i

forløbet vil være krop og sundhed. Vores forløb strækker sig ud over 5 uger, hvor vi i hver uge har

dobbelt lektioner til rådighed.

. Vi har gjort meget ud af, at hver lektion, starter med en diskussion på klassen, da dette giver det

bedste overblik for eleverne. Det er vigtigt at eleverne føler en vis form for struktur under

forløbet, og at de er forberedt på hvad der skal ske, i løbet af dagen. Herudover starter timerne

også med lige at opsummere de vigtigste begreber fra sidste time, så eleverne bliver sporet ind på

emnet.

Vi har forsøgt at lave et undervisningsforløb der kan forklare de svære fagbegreber på forskellige

måder, både via praktisk arbejde og gennem klassediskussioner.

Vi har i vores opgave valgt at lægge vægt på den konstruktivistiske læring, hvor eleverne skal

arbejde meget praktisk. Eleverne får mulighed for at opstille hypoteser, og få dem prøvet af i det

praktiske arbejde.

Konstruktivismen ser læring som en aktiv proces, så derfor er det vigtigt at eleverne er aktive, og

17

http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter_pdf/Fedmerapport_www.pdf, side 21-22 18

http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/37_2006.aspx

http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter_pdf/Fedmerapport_www.pdf

http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/37_2006.aspx


9

får lov til at få ”deres viden” i hænderne, i stedet for blot at sidde og læse og skrive. Hvis eleverne

skal lære, og få en forståelse for det de lærer, er det vigtigt de får så mange sanseindtryk ind på

opgaverne som muligt, da det lærte derved udvikler sig til en forståelse, og eleverne derved

lettere husker det.

Rammefaktorer I klassen vi laver dette undervisningsforløb til, er der 24 elever, ligeligt fordelt mellem drenge og

piger.

For at kunne udføre vores undervisningsforløb, vil det være en fordel at det bliver tilrettelagt i

årets varme måneder, da eleverne skal udenfor, for at udføre øvelser og tests.

Vores undervisningsforløb, er kun tilrettelagt så der hver uge, er to lektioner i forlængelse af

hinanden, forløbet strækker sig over 5 uger.

Der skal stå hjemkundskabslokaler, badefaciliteter og computere til rådighed under forløbet.

Fællesmål Fra Undervisningsministeriets Fælles Mål har vi valgt at fremhæve følgende punkter som

værende relevant for det efterfølgende beskrevne undervisningsforløb:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

der sætter dem i stand til at:

Den nære omverden

- Kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer.

- Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel.

Arbejdsmåder og tankegange

- Formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for

undersøgelser.

- Planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med

udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver.

- Formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra undersøgelser,

eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier.

- Forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver. 19

19

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20-%20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%206,-d-,%20klassetrin.aspx




10

Progressionsplan Vi forventer at eleverne i 1.-4. klasse har været igennem disse trinmål, der relaterer til emnet.

- Kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed.

- Fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem.

- Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat.

- Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis.

Eleverne kan eventuelt have haft tværfaglige forløb med hjemkundskab eller idræt, for at

kombinere motion og kost i et undervisningsforløb med natur/teknik.

Som videre arbejde med dette emne, kan man i 7.-9. klasse i fysik/kemi og biologi arbejde

med:

- Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og

nervesystem.

- Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder

optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer.

- Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed.

- Give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira.

- Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.

- Kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed.

- Forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet

samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning.

- Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning,

herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik/kemi)

- Forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og

levevilkår.

- Give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og

helbredsmetoder.20

20

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20-%20Fysik-Kemi/Undervisningsvejledning%20for%20faget%20fysik%20kemi/Flerfaglige%20trinmaal%20i%20fysik%20kemi.aspx





11

Undervisningsforløbet

1. og 2. lektion Generel information om kost og motion

3. og 4. lektion Bib-testen og ”Hvorfor bliver du tyk?”

5. og 6. lektion Kost- fedtstoffer og kulhydrater

7. og 8. Lektion Kostens betydning

9. og 10. Lektion Bib-test og afslutning på emnet kost og motion

Undervisning Materialer til timen Mål Metoder

Dobbelt lektion – 1. og 2. time

Generel information om kost og motion

Vi starter timen med generel information

omkring sund kost, og motion. Eleverne

kommer selv på banen da vi skal gennemgå de

8 kostråd i fællesskab.

Eleverne skal i grupper gå til en computer, og

ind på hjemmesiden:

http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_m

ad/Sund_mad/De_8_kostraad/forside.htm De

skal finde ud af hvor mange af kostrådene de

selv opfylder.

Når vi er færdige med dette, skal vi over i

idrætshallen og lave en bib-test, på den måde

tester vi elevernes kondition før vores forløb

”kost og motion” er overstået.

http://www.motion-

online.dk/konditionstraening/testning/bip-

test/

I slutningen af denne time får eleverne til

opgave at de i løbet af de næste 5 uger så vidt

muligt skal følge de 8 kostråd. De skal de

næste 5 uger skrive ned hvad de spiser og

hvor meget motion de dyrker

Computere Idrætshal

Idrætstøj

- Målet med

denne dobbelt

lektion er at

eleverne skal få

kendskab til de 8

kostråd, de skal få

indsigt i

vigtigheden af

hvad vi kommer i

munden, og forstå

at det er vigtigt at

man dyrker

motion hver dag.

- Målet med bib-

testen er at

eleverne får et

billede af hvilken

fysisk form de er i.

- Målet med timen

er i høj grad at

skabe motivation

for resten af

forløbet.

Metoden vi

bruger i starten af

timen er ”spørg,

læs, søg” Her skal

eleverne på

internettet og

læse om

kostrådene, og de

skal tage stilling

til hvordan de

selv opfylder

dem.

Derefter laver vi

bib-testen, som er

et eksperiment

hvor vi opsamler

nogle data

omkring

konditallet for

eleverne.


http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Sund_mad/De_8_kostraad/forside.htm

http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Sund_mad/De_8_kostraad/forside.htm

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/bip-test/




12


Bib-testen og ”Hvorfor bliver du tyk?”

Timen starter med at vi kort opsumerer

resultaterne fra bib-testen, og i en tabel finder

vi hver enkelte elevs kondital. Herefter taler vi

om hvordan det er gået med at overholde

kostrådene, og om eleverne har kunnet mærke

en forskel.

Efter dette går eleverne igen i grupper, og de

skal nu lave et diagram over klassen kondital.

Eleverne får lov til at snakke om resultaterne i

gruppen og bagefter snakker vi kort om det i

klassen.

Bagefter skal eleverne igen i grupper, og de

skal lave opgaven ”Hvorfor bliver du tyk?” Se

bilag 2. Eleverne skal lave en collage, de skal

opstille ”regler” og i lektionen ugen efter skal

de fremlægge.

Computere

Ugeblade

Sakse

Karton

Lim

Papir

- Målet med timen

er at eleverne får

en yderligere

forståelse for

hvad kost og

motion gør for

deres krop, og i og

med at de selv har

været i gang med

at følge de 8

kostråd i en uge

er målet også at

eleverne skal

kunne mærke en

forskel.

- Målet med timen

er også at blive

bedre til at

indsamle data, og

lave en graf på

computeren.

- Målet er at de

skal udvikle deres

evner til at

fungere i et

gruppe arbejde.

- Målet med timen

er fortsat at

motiverer

eleverne til en

sund livsstil, og

nogle sunde

vaner.

Den metode

eleverne bruger

er ”fortolkning af

data” hvor

eleverne skal

kigge på de data

vi har opsamlet

fra bib-testen. Vi

bruger også

metoden ”spørg,

læs og søg” hvor

eleverne selv skal

lave opgaven

”Hvorfor bliver

du tyk”, og de skal

selv forberede en

fremlæggelse.


Enkelt lektion – 5.-6 time

Kost- fedtstoffer og kulhydrater

Timen starter med at vi igen ser på hvordan

ugen er gået mht. at overholde kostrådene.

Herefter får hver gruppe ca. 10 min. til at

forberede de sidste små ting i forhold til deres

fremlæggelser. Herefter fremlægger alle

grupper, og vi prøver efterfølgende sammen i

klassen at lave nogle ”regler” for hvordan man

undgår at blive tyk.

Papir

Blyant

Kostpyramider

- Målet med timen

er at få skrevet

nogle ”regler” ned

for hvordan man

undgår at blive

tyk.

Målet er at blive bedre til at fremlægge for klassen Målet er at få

Metoden eleverne

bruger er

”fortolkning af

data”, da eleverne

har

kostpyramiden at

kigge på, og ud fra

den lave en sund

menu.


13

Collagerne bliver hængt op i klassen til

udstilling.

Bagefter går vi over i hjemkundskab og får et

oplæg omkring fedtstoffer og kulhydrater.

Eleverne har måske også slev en viden

omkring dette i forvejen.

Vi forbereder eleverne på at de i næste uge

selv skal lave sundt mad. De får udleveret et

stykke papir med den nye kostpyramide, og ud

fra denne liste skal de nu sammensætte en

sund menu. De skal i deres grupper skrive ned

hvilke ingredienser de skal bruge så lærerne

skal handle ind efter dette.

kendskab til fedtstoffer og kulhydrater og få lavet en liste over de ingredienser de skal bruge for at få sammensat en sund menu.



Kostens betydning

I denne time skal eleverne i gang med at lave

deres sunde menu. Vi starter med at udleverer

råvarerne som grupperne har bedt om, og

derefter går eleverne ud i køkkenerne. Der er i

denne time 2 lærer til rådighed, så lærerne har

mulighed for at gå rundt til grupperne og

hjælpe mens der bliver lavet mad. Mens de

laver maden skal de også kunne begrunde

valget af råvarerne ud fra kostpyramiden, og

ud fra deres viden omkring fedtstoffer og

kulhydrater.

Hjemkundskabslokale

Madvarer

Kostpyramider

- Målet med timen

er at

sammensætte en

sund menu, og at

kunne begrunde

sine valg af

råvarer ud fra den

tilegnede viden.

- Målet er at

kunne arbejde

sammen i en

gruppe

Metoden eleverne

bruger er

”fortolkning af

data”, da eleverne

igen skal kunne

begrunde deres

valg af råvarer og

de skal kunne

tage stilling til om

det nu også er en

sund menu de har

fået sammensat.



Bib-test og afslutning på emnet kost og motion

Vi starter timen med at snakke om hvordan det har været at følge de 8 kostråd i 5 uger, og om eleverne har kunnet mærke en forskel, både fysisk, men også psykisk. Læren fortæller eleverne om han/hun evt. har kunnet mærke en forskel. Herefter går vi over i idrætshallen og laver en bib-test igen, for at se om eleverne har gjort fremskridt. Herefter går vi over i klassen, og kigger i tabellen med kondital igen. Eleverne skal komme tallene ind i et diagram og

Idrætshallen Idrætstøj

Computere

- Målet er at

eleverne skal

kunne forstå og

mærke på deres

egen krop hvor

vigtigt det er at

følge kostrådene i

hverdagen

- Målet er at

eleverne skal

kunne se en

sammenhæng

mellem fysisk

Metoden vi

bruger i denne

time er

”undersøgelse,

måling og

dataindsamling”

da eleverne skal

indsamle data i

bib-testen og

komme dem over

i en tabel. Vi

bruger også

metoden

”eksperiment” i


14

sammenligne den nye graf med den graf vi lavede i uge 1.

aktivitet og

psykisk velvære.

- Målet er at skabe

motivation for

eleverne, således

at de har lyst til at

fortsætte med en

sund livsstil.

og med at vi laver

bib-testen.

SMTTE modeller


15


16

Konklusion Vi har i vores opgave, undersøgt og redegjort for hvordan fedtstoffer er opbygget. Vi har

begrænset os, og har beskrevet triglyceridernes struktur, og egenskaber. Derforuden har vi lavet

en analyse af hvordan fedt bliver nedbrudt i kroppens celler, og hvordan det er lagret i kroppens

fedtdepoter. Udover at have arbejdet, med fedtstoffer, har vi også set nærmere på kulhydraterne.

vi har beskrevet de tre primære grupper af kulhydrater, men har primært beskæftiget os med

monosaccarider. Desuden har vi beskæftiget os med nedbrydelsen af kulhydrater i organismen.

I undervisningsforløbet har vi fokuseret på at eleverne skal tilegne sig en viden om en sund livsstil.

De skal i form af en bib-test få et billede af hvilken fysisk form de er i, og ved hjælp af information

omkring kostpyramiden, danne sig et billede af om deres egne kostvaner er sunde. Udover dette

skal de i 5 uger leve efter kostrådene, for på den måde at opleve virkningen af en sund livsstil på

deres egen krop. I forløbet tilegner eleven sig en viden omkring fedtstoffer og kulhydrater, og de

lærer at stilling til hvilke råvarer der er gode for kroppen. Vi har lagt stor vægt på at eleverne skal

blive bedre til at arbejde i grupper, og tage ansvar for at få lavet et godt produkt, i form af en

fremlæggelse og en collage. Eleverne bliver også udfordret da de selv skal tage initiativ til at leve

efter kostrådene i 5 uger, og forstå, og opleve hvilken forskel det gør.


17

Litteraturliste Haase: Helge Mygind; Kemi2000A, side 228-231, 151, 158, 194, 229-230, 242-247, 261, 221-224.

Gads forlag: N.S. Hansen, G. Hestbech m.fl.; Biologibogen, side 77-79, 83-90

Systime: Thorkild Johs. Nielsen; Det levendes kemi, side 28-42, 112-116,118-156.

www.biosite.dk/lektikon

www.home19.inet.tele.dk/vikinger/kondi/krebsCy.htm

www.netdoktor.dk

http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Krop_og_motion/Hvorfor_bliver_du_tyk/forsid

e.htm

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202

009%20-%20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%206,-d-

,%20klassetrin.aspx

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202

009%20-%20Fysik-

Kemi/Undervisningsvejledning%20for%20faget%20fysik%20kemi/Flerfaglige%20trinmaal%20i%20f

ysik%20kemi.aspx

http://www.biosite.dk/lektikon

http://www.home19.inet.tele.dk/vikinger/kondi/krebsCy.htm

http://www.netdoktor.dk/

http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Krop_og_motion/Hvorfor_bliver_du_tyk/forside.htm










18

Bilag 2 – Hvorfor bliver du tyk?

1. Kik i forskellige ugeblade og find billeder af personer som I synes er overvægtige. Klip/riv

billederne ud af bladene og lav en collage.

2. Læs teksten "hvorfor bliver du tyk" på hjemmesiden og lav nogle "regler" for hvordan man

undgår at blive for tyk.

http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Krop_og_motion/Hvorfor_bliver_du_tyk/forside.

htm

3. Forbered fremlæggelse for resten af klassen, denne skal vises sidst i timen.

Forsøg: Livet som overvægtig

1. Prøv at løbe så langt du kan på 5 minutter (mål op, hvor langt du har løbet) 2. Tag dernæst en skoletaske (rygsæk) på ryggen fyldt med bøger (ca. 5kg) og løb igen i

5 minutter. - Hvor langt løb du nu?

3. Fortæl om forskellen på de to løb – forpustet - mere træt – øm osv. 4. Lav en liste over situationer, hvor du tror, det er besværligt at være overvægtig. 5. Beskriv enkelte af situationerne grundigt.



Documents

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 ...natur2010.pbworks.com/f/4.stduieprodukt.pdf · Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Helene Lund lh200563