88
1 Methodos ΜΕΘΟΔΟΣ Christian Høgel

Methodos - SDU

  • Upload
    others

  • View
    14

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Methodos - SDU

1

Methodos

ΜΕΘΟΔΟΣ

Christian Hoslashgel

2

Methodos ndash klassisk graeligsk grammatik paring dansk INTRODUKTION 4

1 De graeligske bogstaver og tegn 5 11 Bogstaverne 5 12 Diftonger 5 13 Spiritus asper og spiritus lenis 6 14 Accenter 6 15 Interpunktionstegn mm 6

MORFOLOGI 7 2 Substantiver 7

21 Foslashrste deklination a-stammer 7 22 Anden deklination o-stammer 8 23 Tredje deklination konsonant-stammer 8

3 Adjektiver 9 31 Adjektivernes boslashjning oversigt 9 32 Adjektivernes boslashjning paradigmer 9 33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) 10 34 Uregelmaeligssige adjektiver 10 35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος 11 36 Komparativ paring ndashίων og ndashων 11 37 Uregelmaeligssig komparation 12

4 Den bestemte artikel 13 5 Adverbier og partikler 14

51 Afledte adverbier 14 52 Adverbierne i komparativ og superlativ 14 53 Partikler eller de smaring adverbier 15

6 Pronominer 16 61 Det relative pronomen 16 62 De personlige pronominer 17 63 Det possessive pronomen 17 64 De tre anvendelser af pronominet τις 18 65 αὐτός og οὗτος 19 66 De demonstrative pronominer 19

7 Verber 20 71 Finitte og infinitte former 20 72 Aspekt modustempus og diatese 21 73 Aspekt 21 74 Modus og tempus 22 75 Diatese 22 76 De finitte (personboslashjede) endelser 23 77 De infinitte endelser Participium 25 78 De infinitte endelser Infinitiv 26 79 Paradigme over verberne 27 710 Vokalstammer (verba contracta) 30

3

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer 33 712 Uregelmaeligssigt boslashjede verber 38

8 Numeralier 45 81 Oversigt over numeralier 45 82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 46

9 Praeligpositioner 47 10 Konjunktioner 49

101 Parataktiske konjunktioner 49 102 Hypotaktiske konjunktioner 50

SYNTAKS 51 11 Saeligtningen og dens led 51

111 Verballed 51 112 Subjekt 51 113 Direkte objekt (objekt) 51 114 Indirekte objekt 52 115 Subjektspraeligdikat 52 116 Objektspraeligdikat 52 117 Adverbialled 52 118 Tiltale 52 119 Konjunktioner 52

12 Verberne i saeligtningen 53 121 Brug af aspekt 53 122 Brug af modus 55 123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ 55 124 Brug af infinitte modi participium infinitiv 57 125 Brug af diatese 61

13 Anvendelsen af kasus 63 131 Nominativ 63 132 Vokativ 63 133 Akkusativ 64 134 Genitiv 65 135 Dativ 66

14 Negationer 67 141 Negationerne οὐ og microή 67 142 Sammensatte negationer 67

15 Saeligtningstyperne 68 151 Substantiviske ledsaeligtninger 68 152 Adjektiviske ledsaeligtninger 69 153 Adverbielle ledsaeligtninger 70

16 Saeligtningsanalyse i praksis 71 17 De graeligske dialekter 75

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) 75 172 Episk dialekt (Homers sprog) 76

4

INTRODUKTION Denne grammatik er skrevet med henblik paring begynderundervisning i klassisk graeligsk Skal man derefter for alvor studere det graeligske sprog anbefaler jeg at man benytter eller supplerer med en stoslashrre grammatik Jeg skylder forskellige personer stor tak i forbindelse med udarbejdelsen af denne grammatik foslashrst og fremmest min tidligere kollega paring Elementarkursus i graeligsk og latin KU candmag Susanne Bramming Hansen Ogsaring en stor tak til leder af Elementarkursus Per Methner Rasmussen Jeg har desuden haft stor nytte af diskussioner med studmag Heine Hansen og candmag Marcel Lysgaard Lech Ogsaring studmag Mathias Manly studmag Jon Ploug Joslashrgensen studmag studmag Peder Flemestad og candmag Chresteria Jakobsen er kommet med mange gode forslag og rettelser Jeg paringtager mig ansvaret for alle fejl og mangler der stadig findes Denne grammatik ville ikke have vaeligret mulig uden en raeligkke fremragende forgaeligngere det drejer sig isaeligr om Chr Gorm Tortzen Basis 3 udg Kbh 1999 HC Hynding Graeligsk formlaeligre 2 udg Kbh 1985 og HW Smyth Greek Grammar 2nd edition Harvard 1956 Desuden har Jo Hermanns Latinsk Grammatik paring dansk Kbh 2001 vaeligret en stor inspirationskilde Ringsted 1382006

5

1 De graeligske bogstaver og tegn Det graeligske alfabet bestaringr 24 bogstaver samt nogle tegn Bogstaverne fik graeligkerne af foslashnikerne og det er (forvanskninger af) bogstavernes foslashnikiske navne som stadig bruges paring graeligsk Udtalen er i Danmark traditionelt med dansk klang men med markering af lange vokaler isaeligr η og ω samt engelsktysk udtale af θ og χ (se skemaet nedenfor)

11 Bogstaverne smaring store navn udtale (i Danmark) α Α alfa a (baringde langt og kort) β Β beta b γ Γ gamma g (foran γ κ ξ χ udtales det som n i bank) δ Δ delta d ε Ε epsilon e (kort) ζ Ζ zeta z η Η eta e (langt aelig) θ Θ theta th (som i engelsk thanks) ι Ι iota i (baringde langt og kort) κ Κ kappa k λ Λ lambda l micro Μ my m ν Ν ny n ξ Ξ xi x (rsquoksrsquo) ο Ο omikron o (kort) π Π pi p ρ Ρ rho r σ ς Σ sigma s (ς bruges hvis bogstavet er det sidste i et ord) τ Τ tau t υ Υ ypsilon y (baringde langt og kort) φ Φ fi f χ Χ chi chkh (som i tysk ach) ψ Ψ psi ps ω Ω omega o (langt aring)

12 Diftonger Diftonger (dobbeltvokaler) udtales paring foslashlgende maringde αυ = au (som i Agnete) ευ = eu (som i aeligv) ου = u αι = aj (som i Ejegod) ει = aeligj (som svensk hej) οι = oj (som i oslashje)

6

Et saeligrligt problem er diftonger med lange vokaler (η ω og somme tider α) + ι De fleste tekster skriver iotarsquoet under den lange vokal kaldet iota subscriptum ῃ ῳ ᾳ Andre tekster skriver iotarsquoet efter kaldet iota adscriptum ηι ωι αι Ved store bogstaver bruges dog altid iota adscriptum ΤΗΙ ΩΙΔΗΙ τῇ Ὠιδῇ

13 Spiritus asper og spiritus lenis Det graeligske alfabet har ikke noget bogstav for lyden h der kun forekommer i begyndelsen af et ord For at markere et saringdant begyndelses-h er der et lille tegn ῾ kaldet spiritus asper foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἁ οἱ Ἁ (udtales hhv ha hoi og ha) Alle andre ord der begynder med vokal har spiritus lenis ᾽ foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἀ οἰ Ἀ (udtales hhv a oi og a) Spiritus asper og spiritus lenis kan ogsaring saeligttes over ρ

14 Accenter Der er paring graeligsk tre forskellige accenter der i den traditionelle udtale alle angiver tryk

akut ά circumflex ᾶ gravis ὰ

Reglerne for accentuering paring graeligsk er ganske komplicerede og kun sjaeligldent afgoslashrende for eller hjaeliglpsomme til at gennemskue hvilket ord eller form der er tale om i et givent tilfaeliglde De vigtigste regler for de tre accenter er - akut kan staring over sidste naeligstsidste eller tredjesidste vokal Har sidste stavelse en lang vokal kan akut kun staring paring sidste eller naeligstsidste Er der akut paring sidste stavelse og er ordet efterfulgt af et ord med tryk aeligndres akut til gravis - circumflex kan kun staring paring sidste eller naeligstsidste stavelse Har sidste stavelse en lang vokal kan circumflex kun staring paring denne - gravis kan kun staring paring sidste stavelse og erstatter en akut naringr der er tryk paring foslashlgende ord (jvnf ovenfor om akut) Alt i alt betyder disse regler at accenterne i et givent ord kan aeligndre sig fra form til form fordi reglerne for accentuering kraeligver det ligesom det kan aeligndre sig fordi forskellige endelser har forskellig accentuering Enkelte ord har ikke accent

15 Interpunktionstegn mm Der er paring graeligsk en raeligkke interpunktionstegn hvoraf nogle ligner de latinske Bemaeligrk dog isaeligr sposlashrgsmaringlstegnet punktum komma kolon og semikolon ˙ rdquoflyve-punktumrdquo sposlashrgsmaringlstegn apostrof ᾽ angiver at et bogstav er faldet ud ἐκεῖνrsquo ἀγνοεῖς (elision) koronis ᾽ samme udseende som apostrof bruges til at vise at to ord er

skrevet sammen til eacutet κἀγὼ = καὶ ἐγὼ (krasis)

7

MORFOLOGI

2 Substantiver Graeligske substantiver (inkl navne) er enten maskulinum (hankoslashn) femininum (hunkoslashn) eller neutrum (intetkoslashn) Et ords koslashn vil fremgaring af ordbogen oftest ved angivelse af den bestemte artikel (ὁ = mask ἡ = fem τὸ = neutr se 4) Substantiverne falder paring graeligsk i tre deklinationer (boslashjninger) som har hver deres endelser En del af endelserne i substantiv-boslashjningerne genfindes i boslashjningen af adjektiver pronominer og participier De endelser der saringledes genbruges er markeret med kasse omkring endelserne Substantiver boslashjes i singularis dualis (total) og pluralis Dualis er dog sjaeliglden og derfor kun angivet i et saeligrskilt skema (211) nedenfor Desuden boslashjes substantiverne i fem kasus nominativ vokativ akkusativ genitiv og dativ Vokativ er oftest lig nominativ hvis det adskiller sig fra nominativ er formen angivet i en fodnote

21 Foslashrste deklination a-stammer Substantiver efter foslashrste deklination har et oprindeligt ndashα i sig og kaldes derfor a-stammer Dette -α er dog i de fleste singularis-former aeligndret til ndashη Hovedreglen er at efter ε ι og ρ er der altid α mens der efter -ζ -ξ -σσ -ττ og -αιν er -α i nom og akk sing De fleste substantiver efter 1 deklination er femininum Enkelte maskulinumsord efter foslashrste deklination har saeligrskilte former i nom og gen sing (hhv ndashης og ndashου) kun -η kun -α blandet maskulinum nom sing τιmicro ή sejr χώρα land θάλαττ α hav πολίτης borger akk sing τιmicro ήν χώραν θάλαττ αν πολίτην gen sing τιmicro ῆς χώρας θαλάττ ης πολίτου dat sing τιmicro ῇ χώρᾳ θαλάττ ῃ πολίτῃ nom pl τιmicro αί χῶραι θάλαττ αι πολίται akk pl τιmicro άς χώρας θαλάττ ας πολίτας gen pl τιmicro ῶν χωρῶν θαλαττ ῶν πολιτῶν dat pl τιmicro αῖς χώραις θαλάττ αις πολίταις

vokativ πολῖτα 211 Dualis Her gengives dualis-formerne for alle 3 deklinationer dualis nomvokakk gendat 1 dekl νίκα νίκαιν 2 dekl λόγω λόγοιν 3 dekl ἔριδε ἐριδοῖν

πόλει πολέοιν γένει γενοῖν

bestemt artikel τώ τοῖν

8

22 Anden deklination o-stammer Substantiver efter anden deklination er naeligsten alle maskulinum (i nom sing ndashος) eller neutrum (i nom sing ndashον) Enkelte ord er dog femininum og boslashjes ligesom maskulinums-ordene (feks ἡ ὁδός vej) Bemaeligrk at maskulinum og neutrum er ens i genitiv og dativ mask(fem) neutrum nom sing λόγ ος tale gave δῶρ ον akk sing λόγ ον δῶρ ον gen sing λόγ ου δώρ ου dat sing λόγ ῳ δώρ ῳ nom pl λόγ οι δῶρ α akk pl λόγ ους δῶρ α gen pl λόγ ων δώρ ων dat pl λόγ οις δώρ οις vokativ λόγε

23 Tredje deklination konsonant-stammer Substantiver efter tredje deklination er enten maskulinum femininum eller neutrum Maskulinums- og femininumsord boslashjes ens mens neutrumsord har egne endelser i nominativ og akkusativ For at kunne boslashje disse ord er det ikke tilstraeligkkeligt at kende nominativ-formen Derfor opgiver ordboslashger ogsaring genitiv singularis-formen ἔρις -ιδος Efter denne deklination findes enkelte uregelmaeligssige ord feks Ζεύς gen Διός maskfem t-stam (δ- τ- θ-) p-stam (β- π- -φ) ντ-stammer s-stammer nom sing ἔρι ς strid ὄψ ansigt γίγ ας Σωκράτ ης akk sing ἔριδ α ὄπα γίγ αντα Σωκράτ ην gen sing ἔριδ ος ὀπός γίγ αντος Σωκράτ ους dat sing ἔριδ ι ὀπί γίγ αντι Σωκράτ ει nom pl ἔριδ ες ὄπες γίγ αντες vokativ Σώκρατες

akk pl ἔριδ ας ὄπας γίγ αντας gen pl ἐρίδ ων ὀπῶν γιγ άντων andre navne i akk

Ἡρακλέα dat pl ἔρι σι(ν) ὀψί(ν) γίγ ασι(ν) ι-stamme υ-stamme neutrum neutrum s-stammer nom sing πόλις by ἰχθύς fisk πρᾶγmicroα sag γένος art akk sing πόλιν ἰχθύν πρᾶγmicroα γένος gen sing πόλεως ἰχθύος πράγmicroατ ος γέν ους dat sing πόλει ἰχθύι πράγmicroατ ι γέν ει nom pl πόλεις ἰχθύες πράγmicroατ α γέν η akk pl πόλεις ἰχθῦς πράγmicroατ α γέν η gen pl πόλεων ἰχθύων πραγmicroάτ ων γεν ῶν dat pl πόλεσι(ν) ἰχθύσι(ν) πράγmicroα σι(ν) γέν εσι(ν) For sammentraeligkningen af p- k- t-lyde + σ se reglerne 7 ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

Ι 2 dekl findes desuden 1 sammentrukne substantiver (-εο el- οο se ogsaring 710) sing πλοῦς πλοῦν πλοῦ πλῷ pl πλοῖ πλοῦς πλῶν πλοῖς 2 saringkaldt attisk boslashjning sing λεώς λεών λεώ λεῴ pl λεώ λεώ λεῴν λεῴν

9

3 Adjektiver Adjektiver (tillaeliggsord) boslashjes i alle koslashn tal og kasus da de skal kongruere (dvs staring i samme koslashn tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om adjektiver kan desuden gradboslashjes (se 35-7)

31 Adjektivernes boslashjning oversigt Regelmaeligssige adjektiver falder inden for 4 grupper der kombinerer substantiv-boslashjningerne paring hver deres maringde (for adjektivernes betydning se nedenfor) Boslashjning maskulinum femininum neutrum 1-2 dekl καλός -ος (2 dekl) -η (1 dekl) -ον (2 dekl) 3 dekl εὐδαίmicroων (-ων gen -ονος) (-ων gen -ονος) (-oν gen -ονος) 1-3 dekl πᾶς -(α)ς gen ndash(αντ)ος -(ασ)α (1 dekl) (-(α)ν) gen ndash(αντ)ος 3 dekl σ-stam ἀληθής -ης gen -ους -ης gen -ους (-ες) gen -ους Sammensatte adjektiver har faeliglles mask og fem (begge boslashjes som mask)

maskfem ἔν-οπλος neutr ἔν-οπλον i fuld udrustning

32 Adjektivernes boslashjning paradigmer ADJEK- TIVER

καλός (1-2 dekl) smuk εὐδαίmicroων (3 dekl) lykkelig mask fem neutr mask amp fem neutr

nom sing καλός καλή καλόν εὐδαίmicroων εὔδαιmicroον akk sing καλόν καλήν καλόν εὐδαίmicroονα εὔδαιmicroον gen sing καλοῦ καλῆς καλοῦ εὐδαίmicroονος εὐδαίmicroονος dat sing καλῷ καλῇ καλῷ εὐδαίmicroονι εὐδαίmicroονι nom pl καλοί καλαί καλά εὐδαίmicroονες εὐδαίmicroονα akk pl καλούς καλάς καλά εὐδαίmicroονας εὐδαίmicroονα gen pl καλῶν καλῶν καλῶν εὐδαιmicroόνων εὐδαιmicroόνων dat pl καλοῖς καλαῖς καλοῖς εὐδαίmicroοσι(ν) εὐδαίmicroοσι(ν) πᾶς (1-3 dekl) al hel ἀληθής (3 dekl σ-stammer) sand mask fem neutr mask amp fem neutr nom sing πᾶς πᾶσα πᾶν ἀληθής ἀληθές akk sing πάντα πᾶσαν πᾶν ἀληθῆ ἀληθές gen sing παντός πάσης παντός ἀληθοῦς ἀληθοῦς dat sing παντί πάσῃ παντί ἀληθεῖ ἀληθεῖ nom pl πάντες πᾶσαι πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ akk pl πάντας πάσας πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ gen pl πάντων πάντων πάντων ἀληθῶν ἀληθῶν dat pl πᾶσι(ν) πάσαις πᾶσι(ν) ἀληθέσι(ν) ἀληθέσι(ν) ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 2: Methodos - SDU

2

Methodos ndash klassisk graeligsk grammatik paring dansk INTRODUKTION 4

1 De graeligske bogstaver og tegn 5 11 Bogstaverne 5 12 Diftonger 5 13 Spiritus asper og spiritus lenis 6 14 Accenter 6 15 Interpunktionstegn mm 6

MORFOLOGI 7 2 Substantiver 7

21 Foslashrste deklination a-stammer 7 22 Anden deklination o-stammer 8 23 Tredje deklination konsonant-stammer 8

3 Adjektiver 9 31 Adjektivernes boslashjning oversigt 9 32 Adjektivernes boslashjning paradigmer 9 33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) 10 34 Uregelmaeligssige adjektiver 10 35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος 11 36 Komparativ paring ndashίων og ndashων 11 37 Uregelmaeligssig komparation 12

4 Den bestemte artikel 13 5 Adverbier og partikler 14

51 Afledte adverbier 14 52 Adverbierne i komparativ og superlativ 14 53 Partikler eller de smaring adverbier 15

6 Pronominer 16 61 Det relative pronomen 16 62 De personlige pronominer 17 63 Det possessive pronomen 17 64 De tre anvendelser af pronominet τις 18 65 αὐτός og οὗτος 19 66 De demonstrative pronominer 19

7 Verber 20 71 Finitte og infinitte former 20 72 Aspekt modustempus og diatese 21 73 Aspekt 21 74 Modus og tempus 22 75 Diatese 22 76 De finitte (personboslashjede) endelser 23 77 De infinitte endelser Participium 25 78 De infinitte endelser Infinitiv 26 79 Paradigme over verberne 27 710 Vokalstammer (verba contracta) 30

3

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer 33 712 Uregelmaeligssigt boslashjede verber 38

8 Numeralier 45 81 Oversigt over numeralier 45 82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 46

9 Praeligpositioner 47 10 Konjunktioner 49

101 Parataktiske konjunktioner 49 102 Hypotaktiske konjunktioner 50

SYNTAKS 51 11 Saeligtningen og dens led 51

111 Verballed 51 112 Subjekt 51 113 Direkte objekt (objekt) 51 114 Indirekte objekt 52 115 Subjektspraeligdikat 52 116 Objektspraeligdikat 52 117 Adverbialled 52 118 Tiltale 52 119 Konjunktioner 52

12 Verberne i saeligtningen 53 121 Brug af aspekt 53 122 Brug af modus 55 123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ 55 124 Brug af infinitte modi participium infinitiv 57 125 Brug af diatese 61

13 Anvendelsen af kasus 63 131 Nominativ 63 132 Vokativ 63 133 Akkusativ 64 134 Genitiv 65 135 Dativ 66

14 Negationer 67 141 Negationerne οὐ og microή 67 142 Sammensatte negationer 67

15 Saeligtningstyperne 68 151 Substantiviske ledsaeligtninger 68 152 Adjektiviske ledsaeligtninger 69 153 Adverbielle ledsaeligtninger 70

16 Saeligtningsanalyse i praksis 71 17 De graeligske dialekter 75

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) 75 172 Episk dialekt (Homers sprog) 76

4

INTRODUKTION Denne grammatik er skrevet med henblik paring begynderundervisning i klassisk graeligsk Skal man derefter for alvor studere det graeligske sprog anbefaler jeg at man benytter eller supplerer med en stoslashrre grammatik Jeg skylder forskellige personer stor tak i forbindelse med udarbejdelsen af denne grammatik foslashrst og fremmest min tidligere kollega paring Elementarkursus i graeligsk og latin KU candmag Susanne Bramming Hansen Ogsaring en stor tak til leder af Elementarkursus Per Methner Rasmussen Jeg har desuden haft stor nytte af diskussioner med studmag Heine Hansen og candmag Marcel Lysgaard Lech Ogsaring studmag Mathias Manly studmag Jon Ploug Joslashrgensen studmag studmag Peder Flemestad og candmag Chresteria Jakobsen er kommet med mange gode forslag og rettelser Jeg paringtager mig ansvaret for alle fejl og mangler der stadig findes Denne grammatik ville ikke have vaeligret mulig uden en raeligkke fremragende forgaeligngere det drejer sig isaeligr om Chr Gorm Tortzen Basis 3 udg Kbh 1999 HC Hynding Graeligsk formlaeligre 2 udg Kbh 1985 og HW Smyth Greek Grammar 2nd edition Harvard 1956 Desuden har Jo Hermanns Latinsk Grammatik paring dansk Kbh 2001 vaeligret en stor inspirationskilde Ringsted 1382006

5

1 De graeligske bogstaver og tegn Det graeligske alfabet bestaringr 24 bogstaver samt nogle tegn Bogstaverne fik graeligkerne af foslashnikerne og det er (forvanskninger af) bogstavernes foslashnikiske navne som stadig bruges paring graeligsk Udtalen er i Danmark traditionelt med dansk klang men med markering af lange vokaler isaeligr η og ω samt engelsktysk udtale af θ og χ (se skemaet nedenfor)

11 Bogstaverne smaring store navn udtale (i Danmark) α Α alfa a (baringde langt og kort) β Β beta b γ Γ gamma g (foran γ κ ξ χ udtales det som n i bank) δ Δ delta d ε Ε epsilon e (kort) ζ Ζ zeta z η Η eta e (langt aelig) θ Θ theta th (som i engelsk thanks) ι Ι iota i (baringde langt og kort) κ Κ kappa k λ Λ lambda l micro Μ my m ν Ν ny n ξ Ξ xi x (rsquoksrsquo) ο Ο omikron o (kort) π Π pi p ρ Ρ rho r σ ς Σ sigma s (ς bruges hvis bogstavet er det sidste i et ord) τ Τ tau t υ Υ ypsilon y (baringde langt og kort) φ Φ fi f χ Χ chi chkh (som i tysk ach) ψ Ψ psi ps ω Ω omega o (langt aring)

12 Diftonger Diftonger (dobbeltvokaler) udtales paring foslashlgende maringde αυ = au (som i Agnete) ευ = eu (som i aeligv) ου = u αι = aj (som i Ejegod) ει = aeligj (som svensk hej) οι = oj (som i oslashje)

6

Et saeligrligt problem er diftonger med lange vokaler (η ω og somme tider α) + ι De fleste tekster skriver iotarsquoet under den lange vokal kaldet iota subscriptum ῃ ῳ ᾳ Andre tekster skriver iotarsquoet efter kaldet iota adscriptum ηι ωι αι Ved store bogstaver bruges dog altid iota adscriptum ΤΗΙ ΩΙΔΗΙ τῇ Ὠιδῇ

13 Spiritus asper og spiritus lenis Det graeligske alfabet har ikke noget bogstav for lyden h der kun forekommer i begyndelsen af et ord For at markere et saringdant begyndelses-h er der et lille tegn ῾ kaldet spiritus asper foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἁ οἱ Ἁ (udtales hhv ha hoi og ha) Alle andre ord der begynder med vokal har spiritus lenis ᾽ foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἀ οἰ Ἀ (udtales hhv a oi og a) Spiritus asper og spiritus lenis kan ogsaring saeligttes over ρ

14 Accenter Der er paring graeligsk tre forskellige accenter der i den traditionelle udtale alle angiver tryk

akut ά circumflex ᾶ gravis ὰ

Reglerne for accentuering paring graeligsk er ganske komplicerede og kun sjaeligldent afgoslashrende for eller hjaeliglpsomme til at gennemskue hvilket ord eller form der er tale om i et givent tilfaeliglde De vigtigste regler for de tre accenter er - akut kan staring over sidste naeligstsidste eller tredjesidste vokal Har sidste stavelse en lang vokal kan akut kun staring paring sidste eller naeligstsidste Er der akut paring sidste stavelse og er ordet efterfulgt af et ord med tryk aeligndres akut til gravis - circumflex kan kun staring paring sidste eller naeligstsidste stavelse Har sidste stavelse en lang vokal kan circumflex kun staring paring denne - gravis kan kun staring paring sidste stavelse og erstatter en akut naringr der er tryk paring foslashlgende ord (jvnf ovenfor om akut) Alt i alt betyder disse regler at accenterne i et givent ord kan aeligndre sig fra form til form fordi reglerne for accentuering kraeligver det ligesom det kan aeligndre sig fordi forskellige endelser har forskellig accentuering Enkelte ord har ikke accent

15 Interpunktionstegn mm Der er paring graeligsk en raeligkke interpunktionstegn hvoraf nogle ligner de latinske Bemaeligrk dog isaeligr sposlashrgsmaringlstegnet punktum komma kolon og semikolon ˙ rdquoflyve-punktumrdquo sposlashrgsmaringlstegn apostrof ᾽ angiver at et bogstav er faldet ud ἐκεῖνrsquo ἀγνοεῖς (elision) koronis ᾽ samme udseende som apostrof bruges til at vise at to ord er

skrevet sammen til eacutet κἀγὼ = καὶ ἐγὼ (krasis)

7

MORFOLOGI

2 Substantiver Graeligske substantiver (inkl navne) er enten maskulinum (hankoslashn) femininum (hunkoslashn) eller neutrum (intetkoslashn) Et ords koslashn vil fremgaring af ordbogen oftest ved angivelse af den bestemte artikel (ὁ = mask ἡ = fem τὸ = neutr se 4) Substantiverne falder paring graeligsk i tre deklinationer (boslashjninger) som har hver deres endelser En del af endelserne i substantiv-boslashjningerne genfindes i boslashjningen af adjektiver pronominer og participier De endelser der saringledes genbruges er markeret med kasse omkring endelserne Substantiver boslashjes i singularis dualis (total) og pluralis Dualis er dog sjaeliglden og derfor kun angivet i et saeligrskilt skema (211) nedenfor Desuden boslashjes substantiverne i fem kasus nominativ vokativ akkusativ genitiv og dativ Vokativ er oftest lig nominativ hvis det adskiller sig fra nominativ er formen angivet i en fodnote

21 Foslashrste deklination a-stammer Substantiver efter foslashrste deklination har et oprindeligt ndashα i sig og kaldes derfor a-stammer Dette -α er dog i de fleste singularis-former aeligndret til ndashη Hovedreglen er at efter ε ι og ρ er der altid α mens der efter -ζ -ξ -σσ -ττ og -αιν er -α i nom og akk sing De fleste substantiver efter 1 deklination er femininum Enkelte maskulinumsord efter foslashrste deklination har saeligrskilte former i nom og gen sing (hhv ndashης og ndashου) kun -η kun -α blandet maskulinum nom sing τιmicro ή sejr χώρα land θάλαττ α hav πολίτης borger akk sing τιmicro ήν χώραν θάλαττ αν πολίτην gen sing τιmicro ῆς χώρας θαλάττ ης πολίτου dat sing τιmicro ῇ χώρᾳ θαλάττ ῃ πολίτῃ nom pl τιmicro αί χῶραι θάλαττ αι πολίται akk pl τιmicro άς χώρας θαλάττ ας πολίτας gen pl τιmicro ῶν χωρῶν θαλαττ ῶν πολιτῶν dat pl τιmicro αῖς χώραις θαλάττ αις πολίταις

vokativ πολῖτα 211 Dualis Her gengives dualis-formerne for alle 3 deklinationer dualis nomvokakk gendat 1 dekl νίκα νίκαιν 2 dekl λόγω λόγοιν 3 dekl ἔριδε ἐριδοῖν

πόλει πολέοιν γένει γενοῖν

bestemt artikel τώ τοῖν

8

22 Anden deklination o-stammer Substantiver efter anden deklination er naeligsten alle maskulinum (i nom sing ndashος) eller neutrum (i nom sing ndashον) Enkelte ord er dog femininum og boslashjes ligesom maskulinums-ordene (feks ἡ ὁδός vej) Bemaeligrk at maskulinum og neutrum er ens i genitiv og dativ mask(fem) neutrum nom sing λόγ ος tale gave δῶρ ον akk sing λόγ ον δῶρ ον gen sing λόγ ου δώρ ου dat sing λόγ ῳ δώρ ῳ nom pl λόγ οι δῶρ α akk pl λόγ ους δῶρ α gen pl λόγ ων δώρ ων dat pl λόγ οις δώρ οις vokativ λόγε

23 Tredje deklination konsonant-stammer Substantiver efter tredje deklination er enten maskulinum femininum eller neutrum Maskulinums- og femininumsord boslashjes ens mens neutrumsord har egne endelser i nominativ og akkusativ For at kunne boslashje disse ord er det ikke tilstraeligkkeligt at kende nominativ-formen Derfor opgiver ordboslashger ogsaring genitiv singularis-formen ἔρις -ιδος Efter denne deklination findes enkelte uregelmaeligssige ord feks Ζεύς gen Διός maskfem t-stam (δ- τ- θ-) p-stam (β- π- -φ) ντ-stammer s-stammer nom sing ἔρι ς strid ὄψ ansigt γίγ ας Σωκράτ ης akk sing ἔριδ α ὄπα γίγ αντα Σωκράτ ην gen sing ἔριδ ος ὀπός γίγ αντος Σωκράτ ους dat sing ἔριδ ι ὀπί γίγ αντι Σωκράτ ει nom pl ἔριδ ες ὄπες γίγ αντες vokativ Σώκρατες

akk pl ἔριδ ας ὄπας γίγ αντας gen pl ἐρίδ ων ὀπῶν γιγ άντων andre navne i akk

Ἡρακλέα dat pl ἔρι σι(ν) ὀψί(ν) γίγ ασι(ν) ι-stamme υ-stamme neutrum neutrum s-stammer nom sing πόλις by ἰχθύς fisk πρᾶγmicroα sag γένος art akk sing πόλιν ἰχθύν πρᾶγmicroα γένος gen sing πόλεως ἰχθύος πράγmicroατ ος γέν ους dat sing πόλει ἰχθύι πράγmicroατ ι γέν ει nom pl πόλεις ἰχθύες πράγmicroατ α γέν η akk pl πόλεις ἰχθῦς πράγmicroατ α γέν η gen pl πόλεων ἰχθύων πραγmicroάτ ων γεν ῶν dat pl πόλεσι(ν) ἰχθύσι(ν) πράγmicroα σι(ν) γέν εσι(ν) For sammentraeligkningen af p- k- t-lyde + σ se reglerne 7 ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

Ι 2 dekl findes desuden 1 sammentrukne substantiver (-εο el- οο se ogsaring 710) sing πλοῦς πλοῦν πλοῦ πλῷ pl πλοῖ πλοῦς πλῶν πλοῖς 2 saringkaldt attisk boslashjning sing λεώς λεών λεώ λεῴ pl λεώ λεώ λεῴν λεῴν

9

3 Adjektiver Adjektiver (tillaeliggsord) boslashjes i alle koslashn tal og kasus da de skal kongruere (dvs staring i samme koslashn tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om adjektiver kan desuden gradboslashjes (se 35-7)

31 Adjektivernes boslashjning oversigt Regelmaeligssige adjektiver falder inden for 4 grupper der kombinerer substantiv-boslashjningerne paring hver deres maringde (for adjektivernes betydning se nedenfor) Boslashjning maskulinum femininum neutrum 1-2 dekl καλός -ος (2 dekl) -η (1 dekl) -ον (2 dekl) 3 dekl εὐδαίmicroων (-ων gen -ονος) (-ων gen -ονος) (-oν gen -ονος) 1-3 dekl πᾶς -(α)ς gen ndash(αντ)ος -(ασ)α (1 dekl) (-(α)ν) gen ndash(αντ)ος 3 dekl σ-stam ἀληθής -ης gen -ους -ης gen -ους (-ες) gen -ους Sammensatte adjektiver har faeliglles mask og fem (begge boslashjes som mask)

maskfem ἔν-οπλος neutr ἔν-οπλον i fuld udrustning

32 Adjektivernes boslashjning paradigmer ADJEK- TIVER

καλός (1-2 dekl) smuk εὐδαίmicroων (3 dekl) lykkelig mask fem neutr mask amp fem neutr

nom sing καλός καλή καλόν εὐδαίmicroων εὔδαιmicroον akk sing καλόν καλήν καλόν εὐδαίmicroονα εὔδαιmicroον gen sing καλοῦ καλῆς καλοῦ εὐδαίmicroονος εὐδαίmicroονος dat sing καλῷ καλῇ καλῷ εὐδαίmicroονι εὐδαίmicroονι nom pl καλοί καλαί καλά εὐδαίmicroονες εὐδαίmicroονα akk pl καλούς καλάς καλά εὐδαίmicroονας εὐδαίmicroονα gen pl καλῶν καλῶν καλῶν εὐδαιmicroόνων εὐδαιmicroόνων dat pl καλοῖς καλαῖς καλοῖς εὐδαίmicroοσι(ν) εὐδαίmicroοσι(ν) πᾶς (1-3 dekl) al hel ἀληθής (3 dekl σ-stammer) sand mask fem neutr mask amp fem neutr nom sing πᾶς πᾶσα πᾶν ἀληθής ἀληθές akk sing πάντα πᾶσαν πᾶν ἀληθῆ ἀληθές gen sing παντός πάσης παντός ἀληθοῦς ἀληθοῦς dat sing παντί πάσῃ παντί ἀληθεῖ ἀληθεῖ nom pl πάντες πᾶσαι πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ akk pl πάντας πάσας πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ gen pl πάντων πάντων πάντων ἀληθῶν ἀληθῶν dat pl πᾶσι(ν) πάσαις πᾶσι(ν) ἀληθέσι(ν) ἀληθέσι(ν) ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 3: Methodos - SDU

3

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer 33 712 Uregelmaeligssigt boslashjede verber 38

8 Numeralier 45 81 Oversigt over numeralier 45 82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 46

9 Praeligpositioner 47 10 Konjunktioner 49

101 Parataktiske konjunktioner 49 102 Hypotaktiske konjunktioner 50

SYNTAKS 51 11 Saeligtningen og dens led 51

111 Verballed 51 112 Subjekt 51 113 Direkte objekt (objekt) 51 114 Indirekte objekt 52 115 Subjektspraeligdikat 52 116 Objektspraeligdikat 52 117 Adverbialled 52 118 Tiltale 52 119 Konjunktioner 52

12 Verberne i saeligtningen 53 121 Brug af aspekt 53 122 Brug af modus 55 123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ 55 124 Brug af infinitte modi participium infinitiv 57 125 Brug af diatese 61

13 Anvendelsen af kasus 63 131 Nominativ 63 132 Vokativ 63 133 Akkusativ 64 134 Genitiv 65 135 Dativ 66

14 Negationer 67 141 Negationerne οὐ og microή 67 142 Sammensatte negationer 67

15 Saeligtningstyperne 68 151 Substantiviske ledsaeligtninger 68 152 Adjektiviske ledsaeligtninger 69 153 Adverbielle ledsaeligtninger 70

16 Saeligtningsanalyse i praksis 71 17 De graeligske dialekter 75

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) 75 172 Episk dialekt (Homers sprog) 76

4

INTRODUKTION Denne grammatik er skrevet med henblik paring begynderundervisning i klassisk graeligsk Skal man derefter for alvor studere det graeligske sprog anbefaler jeg at man benytter eller supplerer med en stoslashrre grammatik Jeg skylder forskellige personer stor tak i forbindelse med udarbejdelsen af denne grammatik foslashrst og fremmest min tidligere kollega paring Elementarkursus i graeligsk og latin KU candmag Susanne Bramming Hansen Ogsaring en stor tak til leder af Elementarkursus Per Methner Rasmussen Jeg har desuden haft stor nytte af diskussioner med studmag Heine Hansen og candmag Marcel Lysgaard Lech Ogsaring studmag Mathias Manly studmag Jon Ploug Joslashrgensen studmag studmag Peder Flemestad og candmag Chresteria Jakobsen er kommet med mange gode forslag og rettelser Jeg paringtager mig ansvaret for alle fejl og mangler der stadig findes Denne grammatik ville ikke have vaeligret mulig uden en raeligkke fremragende forgaeligngere det drejer sig isaeligr om Chr Gorm Tortzen Basis 3 udg Kbh 1999 HC Hynding Graeligsk formlaeligre 2 udg Kbh 1985 og HW Smyth Greek Grammar 2nd edition Harvard 1956 Desuden har Jo Hermanns Latinsk Grammatik paring dansk Kbh 2001 vaeligret en stor inspirationskilde Ringsted 1382006

5

1 De graeligske bogstaver og tegn Det graeligske alfabet bestaringr 24 bogstaver samt nogle tegn Bogstaverne fik graeligkerne af foslashnikerne og det er (forvanskninger af) bogstavernes foslashnikiske navne som stadig bruges paring graeligsk Udtalen er i Danmark traditionelt med dansk klang men med markering af lange vokaler isaeligr η og ω samt engelsktysk udtale af θ og χ (se skemaet nedenfor)

11 Bogstaverne smaring store navn udtale (i Danmark) α Α alfa a (baringde langt og kort) β Β beta b γ Γ gamma g (foran γ κ ξ χ udtales det som n i bank) δ Δ delta d ε Ε epsilon e (kort) ζ Ζ zeta z η Η eta e (langt aelig) θ Θ theta th (som i engelsk thanks) ι Ι iota i (baringde langt og kort) κ Κ kappa k λ Λ lambda l micro Μ my m ν Ν ny n ξ Ξ xi x (rsquoksrsquo) ο Ο omikron o (kort) π Π pi p ρ Ρ rho r σ ς Σ sigma s (ς bruges hvis bogstavet er det sidste i et ord) τ Τ tau t υ Υ ypsilon y (baringde langt og kort) φ Φ fi f χ Χ chi chkh (som i tysk ach) ψ Ψ psi ps ω Ω omega o (langt aring)

12 Diftonger Diftonger (dobbeltvokaler) udtales paring foslashlgende maringde αυ = au (som i Agnete) ευ = eu (som i aeligv) ου = u αι = aj (som i Ejegod) ει = aeligj (som svensk hej) οι = oj (som i oslashje)

6

Et saeligrligt problem er diftonger med lange vokaler (η ω og somme tider α) + ι De fleste tekster skriver iotarsquoet under den lange vokal kaldet iota subscriptum ῃ ῳ ᾳ Andre tekster skriver iotarsquoet efter kaldet iota adscriptum ηι ωι αι Ved store bogstaver bruges dog altid iota adscriptum ΤΗΙ ΩΙΔΗΙ τῇ Ὠιδῇ

13 Spiritus asper og spiritus lenis Det graeligske alfabet har ikke noget bogstav for lyden h der kun forekommer i begyndelsen af et ord For at markere et saringdant begyndelses-h er der et lille tegn ῾ kaldet spiritus asper foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἁ οἱ Ἁ (udtales hhv ha hoi og ha) Alle andre ord der begynder med vokal har spiritus lenis ᾽ foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἀ οἰ Ἀ (udtales hhv a oi og a) Spiritus asper og spiritus lenis kan ogsaring saeligttes over ρ

14 Accenter Der er paring graeligsk tre forskellige accenter der i den traditionelle udtale alle angiver tryk

akut ά circumflex ᾶ gravis ὰ

Reglerne for accentuering paring graeligsk er ganske komplicerede og kun sjaeligldent afgoslashrende for eller hjaeliglpsomme til at gennemskue hvilket ord eller form der er tale om i et givent tilfaeliglde De vigtigste regler for de tre accenter er - akut kan staring over sidste naeligstsidste eller tredjesidste vokal Har sidste stavelse en lang vokal kan akut kun staring paring sidste eller naeligstsidste Er der akut paring sidste stavelse og er ordet efterfulgt af et ord med tryk aeligndres akut til gravis - circumflex kan kun staring paring sidste eller naeligstsidste stavelse Har sidste stavelse en lang vokal kan circumflex kun staring paring denne - gravis kan kun staring paring sidste stavelse og erstatter en akut naringr der er tryk paring foslashlgende ord (jvnf ovenfor om akut) Alt i alt betyder disse regler at accenterne i et givent ord kan aeligndre sig fra form til form fordi reglerne for accentuering kraeligver det ligesom det kan aeligndre sig fordi forskellige endelser har forskellig accentuering Enkelte ord har ikke accent

15 Interpunktionstegn mm Der er paring graeligsk en raeligkke interpunktionstegn hvoraf nogle ligner de latinske Bemaeligrk dog isaeligr sposlashrgsmaringlstegnet punktum komma kolon og semikolon ˙ rdquoflyve-punktumrdquo sposlashrgsmaringlstegn apostrof ᾽ angiver at et bogstav er faldet ud ἐκεῖνrsquo ἀγνοεῖς (elision) koronis ᾽ samme udseende som apostrof bruges til at vise at to ord er

skrevet sammen til eacutet κἀγὼ = καὶ ἐγὼ (krasis)

7

MORFOLOGI

2 Substantiver Graeligske substantiver (inkl navne) er enten maskulinum (hankoslashn) femininum (hunkoslashn) eller neutrum (intetkoslashn) Et ords koslashn vil fremgaring af ordbogen oftest ved angivelse af den bestemte artikel (ὁ = mask ἡ = fem τὸ = neutr se 4) Substantiverne falder paring graeligsk i tre deklinationer (boslashjninger) som har hver deres endelser En del af endelserne i substantiv-boslashjningerne genfindes i boslashjningen af adjektiver pronominer og participier De endelser der saringledes genbruges er markeret med kasse omkring endelserne Substantiver boslashjes i singularis dualis (total) og pluralis Dualis er dog sjaeliglden og derfor kun angivet i et saeligrskilt skema (211) nedenfor Desuden boslashjes substantiverne i fem kasus nominativ vokativ akkusativ genitiv og dativ Vokativ er oftest lig nominativ hvis det adskiller sig fra nominativ er formen angivet i en fodnote

21 Foslashrste deklination a-stammer Substantiver efter foslashrste deklination har et oprindeligt ndashα i sig og kaldes derfor a-stammer Dette -α er dog i de fleste singularis-former aeligndret til ndashη Hovedreglen er at efter ε ι og ρ er der altid α mens der efter -ζ -ξ -σσ -ττ og -αιν er -α i nom og akk sing De fleste substantiver efter 1 deklination er femininum Enkelte maskulinumsord efter foslashrste deklination har saeligrskilte former i nom og gen sing (hhv ndashης og ndashου) kun -η kun -α blandet maskulinum nom sing τιmicro ή sejr χώρα land θάλαττ α hav πολίτης borger akk sing τιmicro ήν χώραν θάλαττ αν πολίτην gen sing τιmicro ῆς χώρας θαλάττ ης πολίτου dat sing τιmicro ῇ χώρᾳ θαλάττ ῃ πολίτῃ nom pl τιmicro αί χῶραι θάλαττ αι πολίται akk pl τιmicro άς χώρας θαλάττ ας πολίτας gen pl τιmicro ῶν χωρῶν θαλαττ ῶν πολιτῶν dat pl τιmicro αῖς χώραις θαλάττ αις πολίταις

vokativ πολῖτα 211 Dualis Her gengives dualis-formerne for alle 3 deklinationer dualis nomvokakk gendat 1 dekl νίκα νίκαιν 2 dekl λόγω λόγοιν 3 dekl ἔριδε ἐριδοῖν

πόλει πολέοιν γένει γενοῖν

bestemt artikel τώ τοῖν

8

22 Anden deklination o-stammer Substantiver efter anden deklination er naeligsten alle maskulinum (i nom sing ndashος) eller neutrum (i nom sing ndashον) Enkelte ord er dog femininum og boslashjes ligesom maskulinums-ordene (feks ἡ ὁδός vej) Bemaeligrk at maskulinum og neutrum er ens i genitiv og dativ mask(fem) neutrum nom sing λόγ ος tale gave δῶρ ον akk sing λόγ ον δῶρ ον gen sing λόγ ου δώρ ου dat sing λόγ ῳ δώρ ῳ nom pl λόγ οι δῶρ α akk pl λόγ ους δῶρ α gen pl λόγ ων δώρ ων dat pl λόγ οις δώρ οις vokativ λόγε

23 Tredje deklination konsonant-stammer Substantiver efter tredje deklination er enten maskulinum femininum eller neutrum Maskulinums- og femininumsord boslashjes ens mens neutrumsord har egne endelser i nominativ og akkusativ For at kunne boslashje disse ord er det ikke tilstraeligkkeligt at kende nominativ-formen Derfor opgiver ordboslashger ogsaring genitiv singularis-formen ἔρις -ιδος Efter denne deklination findes enkelte uregelmaeligssige ord feks Ζεύς gen Διός maskfem t-stam (δ- τ- θ-) p-stam (β- π- -φ) ντ-stammer s-stammer nom sing ἔρι ς strid ὄψ ansigt γίγ ας Σωκράτ ης akk sing ἔριδ α ὄπα γίγ αντα Σωκράτ ην gen sing ἔριδ ος ὀπός γίγ αντος Σωκράτ ους dat sing ἔριδ ι ὀπί γίγ αντι Σωκράτ ει nom pl ἔριδ ες ὄπες γίγ αντες vokativ Σώκρατες

akk pl ἔριδ ας ὄπας γίγ αντας gen pl ἐρίδ ων ὀπῶν γιγ άντων andre navne i akk

Ἡρακλέα dat pl ἔρι σι(ν) ὀψί(ν) γίγ ασι(ν) ι-stamme υ-stamme neutrum neutrum s-stammer nom sing πόλις by ἰχθύς fisk πρᾶγmicroα sag γένος art akk sing πόλιν ἰχθύν πρᾶγmicroα γένος gen sing πόλεως ἰχθύος πράγmicroατ ος γέν ους dat sing πόλει ἰχθύι πράγmicroατ ι γέν ει nom pl πόλεις ἰχθύες πράγmicroατ α γέν η akk pl πόλεις ἰχθῦς πράγmicroατ α γέν η gen pl πόλεων ἰχθύων πραγmicroάτ ων γεν ῶν dat pl πόλεσι(ν) ἰχθύσι(ν) πράγmicroα σι(ν) γέν εσι(ν) For sammentraeligkningen af p- k- t-lyde + σ se reglerne 7 ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

Ι 2 dekl findes desuden 1 sammentrukne substantiver (-εο el- οο se ogsaring 710) sing πλοῦς πλοῦν πλοῦ πλῷ pl πλοῖ πλοῦς πλῶν πλοῖς 2 saringkaldt attisk boslashjning sing λεώς λεών λεώ λεῴ pl λεώ λεώ λεῴν λεῴν

9

3 Adjektiver Adjektiver (tillaeliggsord) boslashjes i alle koslashn tal og kasus da de skal kongruere (dvs staring i samme koslashn tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om adjektiver kan desuden gradboslashjes (se 35-7)

31 Adjektivernes boslashjning oversigt Regelmaeligssige adjektiver falder inden for 4 grupper der kombinerer substantiv-boslashjningerne paring hver deres maringde (for adjektivernes betydning se nedenfor) Boslashjning maskulinum femininum neutrum 1-2 dekl καλός -ος (2 dekl) -η (1 dekl) -ον (2 dekl) 3 dekl εὐδαίmicroων (-ων gen -ονος) (-ων gen -ονος) (-oν gen -ονος) 1-3 dekl πᾶς -(α)ς gen ndash(αντ)ος -(ασ)α (1 dekl) (-(α)ν) gen ndash(αντ)ος 3 dekl σ-stam ἀληθής -ης gen -ους -ης gen -ους (-ες) gen -ους Sammensatte adjektiver har faeliglles mask og fem (begge boslashjes som mask)

maskfem ἔν-οπλος neutr ἔν-οπλον i fuld udrustning

32 Adjektivernes boslashjning paradigmer ADJEK- TIVER

καλός (1-2 dekl) smuk εὐδαίmicroων (3 dekl) lykkelig mask fem neutr mask amp fem neutr

nom sing καλός καλή καλόν εὐδαίmicroων εὔδαιmicroον akk sing καλόν καλήν καλόν εὐδαίmicroονα εὔδαιmicroον gen sing καλοῦ καλῆς καλοῦ εὐδαίmicroονος εὐδαίmicroονος dat sing καλῷ καλῇ καλῷ εὐδαίmicroονι εὐδαίmicroονι nom pl καλοί καλαί καλά εὐδαίmicroονες εὐδαίmicroονα akk pl καλούς καλάς καλά εὐδαίmicroονας εὐδαίmicroονα gen pl καλῶν καλῶν καλῶν εὐδαιmicroόνων εὐδαιmicroόνων dat pl καλοῖς καλαῖς καλοῖς εὐδαίmicroοσι(ν) εὐδαίmicroοσι(ν) πᾶς (1-3 dekl) al hel ἀληθής (3 dekl σ-stammer) sand mask fem neutr mask amp fem neutr nom sing πᾶς πᾶσα πᾶν ἀληθής ἀληθές akk sing πάντα πᾶσαν πᾶν ἀληθῆ ἀληθές gen sing παντός πάσης παντός ἀληθοῦς ἀληθοῦς dat sing παντί πάσῃ παντί ἀληθεῖ ἀληθεῖ nom pl πάντες πᾶσαι πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ akk pl πάντας πάσας πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ gen pl πάντων πάντων πάντων ἀληθῶν ἀληθῶν dat pl πᾶσι(ν) πάσαις πᾶσι(ν) ἀληθέσι(ν) ἀληθέσι(ν) ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 4: Methodos - SDU

4

INTRODUKTION Denne grammatik er skrevet med henblik paring begynderundervisning i klassisk graeligsk Skal man derefter for alvor studere det graeligske sprog anbefaler jeg at man benytter eller supplerer med en stoslashrre grammatik Jeg skylder forskellige personer stor tak i forbindelse med udarbejdelsen af denne grammatik foslashrst og fremmest min tidligere kollega paring Elementarkursus i graeligsk og latin KU candmag Susanne Bramming Hansen Ogsaring en stor tak til leder af Elementarkursus Per Methner Rasmussen Jeg har desuden haft stor nytte af diskussioner med studmag Heine Hansen og candmag Marcel Lysgaard Lech Ogsaring studmag Mathias Manly studmag Jon Ploug Joslashrgensen studmag studmag Peder Flemestad og candmag Chresteria Jakobsen er kommet med mange gode forslag og rettelser Jeg paringtager mig ansvaret for alle fejl og mangler der stadig findes Denne grammatik ville ikke have vaeligret mulig uden en raeligkke fremragende forgaeligngere det drejer sig isaeligr om Chr Gorm Tortzen Basis 3 udg Kbh 1999 HC Hynding Graeligsk formlaeligre 2 udg Kbh 1985 og HW Smyth Greek Grammar 2nd edition Harvard 1956 Desuden har Jo Hermanns Latinsk Grammatik paring dansk Kbh 2001 vaeligret en stor inspirationskilde Ringsted 1382006

5

1 De graeligske bogstaver og tegn Det graeligske alfabet bestaringr 24 bogstaver samt nogle tegn Bogstaverne fik graeligkerne af foslashnikerne og det er (forvanskninger af) bogstavernes foslashnikiske navne som stadig bruges paring graeligsk Udtalen er i Danmark traditionelt med dansk klang men med markering af lange vokaler isaeligr η og ω samt engelsktysk udtale af θ og χ (se skemaet nedenfor)

11 Bogstaverne smaring store navn udtale (i Danmark) α Α alfa a (baringde langt og kort) β Β beta b γ Γ gamma g (foran γ κ ξ χ udtales det som n i bank) δ Δ delta d ε Ε epsilon e (kort) ζ Ζ zeta z η Η eta e (langt aelig) θ Θ theta th (som i engelsk thanks) ι Ι iota i (baringde langt og kort) κ Κ kappa k λ Λ lambda l micro Μ my m ν Ν ny n ξ Ξ xi x (rsquoksrsquo) ο Ο omikron o (kort) π Π pi p ρ Ρ rho r σ ς Σ sigma s (ς bruges hvis bogstavet er det sidste i et ord) τ Τ tau t υ Υ ypsilon y (baringde langt og kort) φ Φ fi f χ Χ chi chkh (som i tysk ach) ψ Ψ psi ps ω Ω omega o (langt aring)

12 Diftonger Diftonger (dobbeltvokaler) udtales paring foslashlgende maringde αυ = au (som i Agnete) ευ = eu (som i aeligv) ου = u αι = aj (som i Ejegod) ει = aeligj (som svensk hej) οι = oj (som i oslashje)

6

Et saeligrligt problem er diftonger med lange vokaler (η ω og somme tider α) + ι De fleste tekster skriver iotarsquoet under den lange vokal kaldet iota subscriptum ῃ ῳ ᾳ Andre tekster skriver iotarsquoet efter kaldet iota adscriptum ηι ωι αι Ved store bogstaver bruges dog altid iota adscriptum ΤΗΙ ΩΙΔΗΙ τῇ Ὠιδῇ

13 Spiritus asper og spiritus lenis Det graeligske alfabet har ikke noget bogstav for lyden h der kun forekommer i begyndelsen af et ord For at markere et saringdant begyndelses-h er der et lille tegn ῾ kaldet spiritus asper foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἁ οἱ Ἁ (udtales hhv ha hoi og ha) Alle andre ord der begynder med vokal har spiritus lenis ᾽ foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἀ οἰ Ἀ (udtales hhv a oi og a) Spiritus asper og spiritus lenis kan ogsaring saeligttes over ρ

14 Accenter Der er paring graeligsk tre forskellige accenter der i den traditionelle udtale alle angiver tryk

akut ά circumflex ᾶ gravis ὰ

Reglerne for accentuering paring graeligsk er ganske komplicerede og kun sjaeligldent afgoslashrende for eller hjaeliglpsomme til at gennemskue hvilket ord eller form der er tale om i et givent tilfaeliglde De vigtigste regler for de tre accenter er - akut kan staring over sidste naeligstsidste eller tredjesidste vokal Har sidste stavelse en lang vokal kan akut kun staring paring sidste eller naeligstsidste Er der akut paring sidste stavelse og er ordet efterfulgt af et ord med tryk aeligndres akut til gravis - circumflex kan kun staring paring sidste eller naeligstsidste stavelse Har sidste stavelse en lang vokal kan circumflex kun staring paring denne - gravis kan kun staring paring sidste stavelse og erstatter en akut naringr der er tryk paring foslashlgende ord (jvnf ovenfor om akut) Alt i alt betyder disse regler at accenterne i et givent ord kan aeligndre sig fra form til form fordi reglerne for accentuering kraeligver det ligesom det kan aeligndre sig fordi forskellige endelser har forskellig accentuering Enkelte ord har ikke accent

15 Interpunktionstegn mm Der er paring graeligsk en raeligkke interpunktionstegn hvoraf nogle ligner de latinske Bemaeligrk dog isaeligr sposlashrgsmaringlstegnet punktum komma kolon og semikolon ˙ rdquoflyve-punktumrdquo sposlashrgsmaringlstegn apostrof ᾽ angiver at et bogstav er faldet ud ἐκεῖνrsquo ἀγνοεῖς (elision) koronis ᾽ samme udseende som apostrof bruges til at vise at to ord er

skrevet sammen til eacutet κἀγὼ = καὶ ἐγὼ (krasis)

7

MORFOLOGI

2 Substantiver Graeligske substantiver (inkl navne) er enten maskulinum (hankoslashn) femininum (hunkoslashn) eller neutrum (intetkoslashn) Et ords koslashn vil fremgaring af ordbogen oftest ved angivelse af den bestemte artikel (ὁ = mask ἡ = fem τὸ = neutr se 4) Substantiverne falder paring graeligsk i tre deklinationer (boslashjninger) som har hver deres endelser En del af endelserne i substantiv-boslashjningerne genfindes i boslashjningen af adjektiver pronominer og participier De endelser der saringledes genbruges er markeret med kasse omkring endelserne Substantiver boslashjes i singularis dualis (total) og pluralis Dualis er dog sjaeliglden og derfor kun angivet i et saeligrskilt skema (211) nedenfor Desuden boslashjes substantiverne i fem kasus nominativ vokativ akkusativ genitiv og dativ Vokativ er oftest lig nominativ hvis det adskiller sig fra nominativ er formen angivet i en fodnote

21 Foslashrste deklination a-stammer Substantiver efter foslashrste deklination har et oprindeligt ndashα i sig og kaldes derfor a-stammer Dette -α er dog i de fleste singularis-former aeligndret til ndashη Hovedreglen er at efter ε ι og ρ er der altid α mens der efter -ζ -ξ -σσ -ττ og -αιν er -α i nom og akk sing De fleste substantiver efter 1 deklination er femininum Enkelte maskulinumsord efter foslashrste deklination har saeligrskilte former i nom og gen sing (hhv ndashης og ndashου) kun -η kun -α blandet maskulinum nom sing τιmicro ή sejr χώρα land θάλαττ α hav πολίτης borger akk sing τιmicro ήν χώραν θάλαττ αν πολίτην gen sing τιmicro ῆς χώρας θαλάττ ης πολίτου dat sing τιmicro ῇ χώρᾳ θαλάττ ῃ πολίτῃ nom pl τιmicro αί χῶραι θάλαττ αι πολίται akk pl τιmicro άς χώρας θαλάττ ας πολίτας gen pl τιmicro ῶν χωρῶν θαλαττ ῶν πολιτῶν dat pl τιmicro αῖς χώραις θαλάττ αις πολίταις

vokativ πολῖτα 211 Dualis Her gengives dualis-formerne for alle 3 deklinationer dualis nomvokakk gendat 1 dekl νίκα νίκαιν 2 dekl λόγω λόγοιν 3 dekl ἔριδε ἐριδοῖν

πόλει πολέοιν γένει γενοῖν

bestemt artikel τώ τοῖν

8

22 Anden deklination o-stammer Substantiver efter anden deklination er naeligsten alle maskulinum (i nom sing ndashος) eller neutrum (i nom sing ndashον) Enkelte ord er dog femininum og boslashjes ligesom maskulinums-ordene (feks ἡ ὁδός vej) Bemaeligrk at maskulinum og neutrum er ens i genitiv og dativ mask(fem) neutrum nom sing λόγ ος tale gave δῶρ ον akk sing λόγ ον δῶρ ον gen sing λόγ ου δώρ ου dat sing λόγ ῳ δώρ ῳ nom pl λόγ οι δῶρ α akk pl λόγ ους δῶρ α gen pl λόγ ων δώρ ων dat pl λόγ οις δώρ οις vokativ λόγε

23 Tredje deklination konsonant-stammer Substantiver efter tredje deklination er enten maskulinum femininum eller neutrum Maskulinums- og femininumsord boslashjes ens mens neutrumsord har egne endelser i nominativ og akkusativ For at kunne boslashje disse ord er det ikke tilstraeligkkeligt at kende nominativ-formen Derfor opgiver ordboslashger ogsaring genitiv singularis-formen ἔρις -ιδος Efter denne deklination findes enkelte uregelmaeligssige ord feks Ζεύς gen Διός maskfem t-stam (δ- τ- θ-) p-stam (β- π- -φ) ντ-stammer s-stammer nom sing ἔρι ς strid ὄψ ansigt γίγ ας Σωκράτ ης akk sing ἔριδ α ὄπα γίγ αντα Σωκράτ ην gen sing ἔριδ ος ὀπός γίγ αντος Σωκράτ ους dat sing ἔριδ ι ὀπί γίγ αντι Σωκράτ ει nom pl ἔριδ ες ὄπες γίγ αντες vokativ Σώκρατες

akk pl ἔριδ ας ὄπας γίγ αντας gen pl ἐρίδ ων ὀπῶν γιγ άντων andre navne i akk

Ἡρακλέα dat pl ἔρι σι(ν) ὀψί(ν) γίγ ασι(ν) ι-stamme υ-stamme neutrum neutrum s-stammer nom sing πόλις by ἰχθύς fisk πρᾶγmicroα sag γένος art akk sing πόλιν ἰχθύν πρᾶγmicroα γένος gen sing πόλεως ἰχθύος πράγmicroατ ος γέν ους dat sing πόλει ἰχθύι πράγmicroατ ι γέν ει nom pl πόλεις ἰχθύες πράγmicroατ α γέν η akk pl πόλεις ἰχθῦς πράγmicroατ α γέν η gen pl πόλεων ἰχθύων πραγmicroάτ ων γεν ῶν dat pl πόλεσι(ν) ἰχθύσι(ν) πράγmicroα σι(ν) γέν εσι(ν) For sammentraeligkningen af p- k- t-lyde + σ se reglerne 7 ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

Ι 2 dekl findes desuden 1 sammentrukne substantiver (-εο el- οο se ogsaring 710) sing πλοῦς πλοῦν πλοῦ πλῷ pl πλοῖ πλοῦς πλῶν πλοῖς 2 saringkaldt attisk boslashjning sing λεώς λεών λεώ λεῴ pl λεώ λεώ λεῴν λεῴν

9

3 Adjektiver Adjektiver (tillaeliggsord) boslashjes i alle koslashn tal og kasus da de skal kongruere (dvs staring i samme koslashn tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om adjektiver kan desuden gradboslashjes (se 35-7)

31 Adjektivernes boslashjning oversigt Regelmaeligssige adjektiver falder inden for 4 grupper der kombinerer substantiv-boslashjningerne paring hver deres maringde (for adjektivernes betydning se nedenfor) Boslashjning maskulinum femininum neutrum 1-2 dekl καλός -ος (2 dekl) -η (1 dekl) -ον (2 dekl) 3 dekl εὐδαίmicroων (-ων gen -ονος) (-ων gen -ονος) (-oν gen -ονος) 1-3 dekl πᾶς -(α)ς gen ndash(αντ)ος -(ασ)α (1 dekl) (-(α)ν) gen ndash(αντ)ος 3 dekl σ-stam ἀληθής -ης gen -ους -ης gen -ους (-ες) gen -ους Sammensatte adjektiver har faeliglles mask og fem (begge boslashjes som mask)

maskfem ἔν-οπλος neutr ἔν-οπλον i fuld udrustning

32 Adjektivernes boslashjning paradigmer ADJEK- TIVER

καλός (1-2 dekl) smuk εὐδαίmicroων (3 dekl) lykkelig mask fem neutr mask amp fem neutr

nom sing καλός καλή καλόν εὐδαίmicroων εὔδαιmicroον akk sing καλόν καλήν καλόν εὐδαίmicroονα εὔδαιmicroον gen sing καλοῦ καλῆς καλοῦ εὐδαίmicroονος εὐδαίmicroονος dat sing καλῷ καλῇ καλῷ εὐδαίmicroονι εὐδαίmicroονι nom pl καλοί καλαί καλά εὐδαίmicroονες εὐδαίmicroονα akk pl καλούς καλάς καλά εὐδαίmicroονας εὐδαίmicroονα gen pl καλῶν καλῶν καλῶν εὐδαιmicroόνων εὐδαιmicroόνων dat pl καλοῖς καλαῖς καλοῖς εὐδαίmicroοσι(ν) εὐδαίmicroοσι(ν) πᾶς (1-3 dekl) al hel ἀληθής (3 dekl σ-stammer) sand mask fem neutr mask amp fem neutr nom sing πᾶς πᾶσα πᾶν ἀληθής ἀληθές akk sing πάντα πᾶσαν πᾶν ἀληθῆ ἀληθές gen sing παντός πάσης παντός ἀληθοῦς ἀληθοῦς dat sing παντί πάσῃ παντί ἀληθεῖ ἀληθεῖ nom pl πάντες πᾶσαι πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ akk pl πάντας πάσας πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ gen pl πάντων πάντων πάντων ἀληθῶν ἀληθῶν dat pl πᾶσι(ν) πάσαις πᾶσι(ν) ἀληθέσι(ν) ἀληθέσι(ν) ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 5: Methodos - SDU

5

1 De graeligske bogstaver og tegn Det graeligske alfabet bestaringr 24 bogstaver samt nogle tegn Bogstaverne fik graeligkerne af foslashnikerne og det er (forvanskninger af) bogstavernes foslashnikiske navne som stadig bruges paring graeligsk Udtalen er i Danmark traditionelt med dansk klang men med markering af lange vokaler isaeligr η og ω samt engelsktysk udtale af θ og χ (se skemaet nedenfor)

11 Bogstaverne smaring store navn udtale (i Danmark) α Α alfa a (baringde langt og kort) β Β beta b γ Γ gamma g (foran γ κ ξ χ udtales det som n i bank) δ Δ delta d ε Ε epsilon e (kort) ζ Ζ zeta z η Η eta e (langt aelig) θ Θ theta th (som i engelsk thanks) ι Ι iota i (baringde langt og kort) κ Κ kappa k λ Λ lambda l micro Μ my m ν Ν ny n ξ Ξ xi x (rsquoksrsquo) ο Ο omikron o (kort) π Π pi p ρ Ρ rho r σ ς Σ sigma s (ς bruges hvis bogstavet er det sidste i et ord) τ Τ tau t υ Υ ypsilon y (baringde langt og kort) φ Φ fi f χ Χ chi chkh (som i tysk ach) ψ Ψ psi ps ω Ω omega o (langt aring)

12 Diftonger Diftonger (dobbeltvokaler) udtales paring foslashlgende maringde αυ = au (som i Agnete) ευ = eu (som i aeligv) ου = u αι = aj (som i Ejegod) ει = aeligj (som svensk hej) οι = oj (som i oslashje)

6

Et saeligrligt problem er diftonger med lange vokaler (η ω og somme tider α) + ι De fleste tekster skriver iotarsquoet under den lange vokal kaldet iota subscriptum ῃ ῳ ᾳ Andre tekster skriver iotarsquoet efter kaldet iota adscriptum ηι ωι αι Ved store bogstaver bruges dog altid iota adscriptum ΤΗΙ ΩΙΔΗΙ τῇ Ὠιδῇ

13 Spiritus asper og spiritus lenis Det graeligske alfabet har ikke noget bogstav for lyden h der kun forekommer i begyndelsen af et ord For at markere et saringdant begyndelses-h er der et lille tegn ῾ kaldet spiritus asper foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἁ οἱ Ἁ (udtales hhv ha hoi og ha) Alle andre ord der begynder med vokal har spiritus lenis ᾽ foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἀ οἰ Ἀ (udtales hhv a oi og a) Spiritus asper og spiritus lenis kan ogsaring saeligttes over ρ

14 Accenter Der er paring graeligsk tre forskellige accenter der i den traditionelle udtale alle angiver tryk

akut ά circumflex ᾶ gravis ὰ

Reglerne for accentuering paring graeligsk er ganske komplicerede og kun sjaeligldent afgoslashrende for eller hjaeliglpsomme til at gennemskue hvilket ord eller form der er tale om i et givent tilfaeliglde De vigtigste regler for de tre accenter er - akut kan staring over sidste naeligstsidste eller tredjesidste vokal Har sidste stavelse en lang vokal kan akut kun staring paring sidste eller naeligstsidste Er der akut paring sidste stavelse og er ordet efterfulgt af et ord med tryk aeligndres akut til gravis - circumflex kan kun staring paring sidste eller naeligstsidste stavelse Har sidste stavelse en lang vokal kan circumflex kun staring paring denne - gravis kan kun staring paring sidste stavelse og erstatter en akut naringr der er tryk paring foslashlgende ord (jvnf ovenfor om akut) Alt i alt betyder disse regler at accenterne i et givent ord kan aeligndre sig fra form til form fordi reglerne for accentuering kraeligver det ligesom det kan aeligndre sig fordi forskellige endelser har forskellig accentuering Enkelte ord har ikke accent

15 Interpunktionstegn mm Der er paring graeligsk en raeligkke interpunktionstegn hvoraf nogle ligner de latinske Bemaeligrk dog isaeligr sposlashrgsmaringlstegnet punktum komma kolon og semikolon ˙ rdquoflyve-punktumrdquo sposlashrgsmaringlstegn apostrof ᾽ angiver at et bogstav er faldet ud ἐκεῖνrsquo ἀγνοεῖς (elision) koronis ᾽ samme udseende som apostrof bruges til at vise at to ord er

skrevet sammen til eacutet κἀγὼ = καὶ ἐγὼ (krasis)

7

MORFOLOGI

2 Substantiver Graeligske substantiver (inkl navne) er enten maskulinum (hankoslashn) femininum (hunkoslashn) eller neutrum (intetkoslashn) Et ords koslashn vil fremgaring af ordbogen oftest ved angivelse af den bestemte artikel (ὁ = mask ἡ = fem τὸ = neutr se 4) Substantiverne falder paring graeligsk i tre deklinationer (boslashjninger) som har hver deres endelser En del af endelserne i substantiv-boslashjningerne genfindes i boslashjningen af adjektiver pronominer og participier De endelser der saringledes genbruges er markeret med kasse omkring endelserne Substantiver boslashjes i singularis dualis (total) og pluralis Dualis er dog sjaeliglden og derfor kun angivet i et saeligrskilt skema (211) nedenfor Desuden boslashjes substantiverne i fem kasus nominativ vokativ akkusativ genitiv og dativ Vokativ er oftest lig nominativ hvis det adskiller sig fra nominativ er formen angivet i en fodnote

21 Foslashrste deklination a-stammer Substantiver efter foslashrste deklination har et oprindeligt ndashα i sig og kaldes derfor a-stammer Dette -α er dog i de fleste singularis-former aeligndret til ndashη Hovedreglen er at efter ε ι og ρ er der altid α mens der efter -ζ -ξ -σσ -ττ og -αιν er -α i nom og akk sing De fleste substantiver efter 1 deklination er femininum Enkelte maskulinumsord efter foslashrste deklination har saeligrskilte former i nom og gen sing (hhv ndashης og ndashου) kun -η kun -α blandet maskulinum nom sing τιmicro ή sejr χώρα land θάλαττ α hav πολίτης borger akk sing τιmicro ήν χώραν θάλαττ αν πολίτην gen sing τιmicro ῆς χώρας θαλάττ ης πολίτου dat sing τιmicro ῇ χώρᾳ θαλάττ ῃ πολίτῃ nom pl τιmicro αί χῶραι θάλαττ αι πολίται akk pl τιmicro άς χώρας θαλάττ ας πολίτας gen pl τιmicro ῶν χωρῶν θαλαττ ῶν πολιτῶν dat pl τιmicro αῖς χώραις θαλάττ αις πολίταις

vokativ πολῖτα 211 Dualis Her gengives dualis-formerne for alle 3 deklinationer dualis nomvokakk gendat 1 dekl νίκα νίκαιν 2 dekl λόγω λόγοιν 3 dekl ἔριδε ἐριδοῖν

πόλει πολέοιν γένει γενοῖν

bestemt artikel τώ τοῖν

8

22 Anden deklination o-stammer Substantiver efter anden deklination er naeligsten alle maskulinum (i nom sing ndashος) eller neutrum (i nom sing ndashον) Enkelte ord er dog femininum og boslashjes ligesom maskulinums-ordene (feks ἡ ὁδός vej) Bemaeligrk at maskulinum og neutrum er ens i genitiv og dativ mask(fem) neutrum nom sing λόγ ος tale gave δῶρ ον akk sing λόγ ον δῶρ ον gen sing λόγ ου δώρ ου dat sing λόγ ῳ δώρ ῳ nom pl λόγ οι δῶρ α akk pl λόγ ους δῶρ α gen pl λόγ ων δώρ ων dat pl λόγ οις δώρ οις vokativ λόγε

23 Tredje deklination konsonant-stammer Substantiver efter tredje deklination er enten maskulinum femininum eller neutrum Maskulinums- og femininumsord boslashjes ens mens neutrumsord har egne endelser i nominativ og akkusativ For at kunne boslashje disse ord er det ikke tilstraeligkkeligt at kende nominativ-formen Derfor opgiver ordboslashger ogsaring genitiv singularis-formen ἔρις -ιδος Efter denne deklination findes enkelte uregelmaeligssige ord feks Ζεύς gen Διός maskfem t-stam (δ- τ- θ-) p-stam (β- π- -φ) ντ-stammer s-stammer nom sing ἔρι ς strid ὄψ ansigt γίγ ας Σωκράτ ης akk sing ἔριδ α ὄπα γίγ αντα Σωκράτ ην gen sing ἔριδ ος ὀπός γίγ αντος Σωκράτ ους dat sing ἔριδ ι ὀπί γίγ αντι Σωκράτ ει nom pl ἔριδ ες ὄπες γίγ αντες vokativ Σώκρατες

akk pl ἔριδ ας ὄπας γίγ αντας gen pl ἐρίδ ων ὀπῶν γιγ άντων andre navne i akk

Ἡρακλέα dat pl ἔρι σι(ν) ὀψί(ν) γίγ ασι(ν) ι-stamme υ-stamme neutrum neutrum s-stammer nom sing πόλις by ἰχθύς fisk πρᾶγmicroα sag γένος art akk sing πόλιν ἰχθύν πρᾶγmicroα γένος gen sing πόλεως ἰχθύος πράγmicroατ ος γέν ους dat sing πόλει ἰχθύι πράγmicroατ ι γέν ει nom pl πόλεις ἰχθύες πράγmicroατ α γέν η akk pl πόλεις ἰχθῦς πράγmicroατ α γέν η gen pl πόλεων ἰχθύων πραγmicroάτ ων γεν ῶν dat pl πόλεσι(ν) ἰχθύσι(ν) πράγmicroα σι(ν) γέν εσι(ν) For sammentraeligkningen af p- k- t-lyde + σ se reglerne 7 ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

Ι 2 dekl findes desuden 1 sammentrukne substantiver (-εο el- οο se ogsaring 710) sing πλοῦς πλοῦν πλοῦ πλῷ pl πλοῖ πλοῦς πλῶν πλοῖς 2 saringkaldt attisk boslashjning sing λεώς λεών λεώ λεῴ pl λεώ λεώ λεῴν λεῴν

9

3 Adjektiver Adjektiver (tillaeliggsord) boslashjes i alle koslashn tal og kasus da de skal kongruere (dvs staring i samme koslashn tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om adjektiver kan desuden gradboslashjes (se 35-7)

31 Adjektivernes boslashjning oversigt Regelmaeligssige adjektiver falder inden for 4 grupper der kombinerer substantiv-boslashjningerne paring hver deres maringde (for adjektivernes betydning se nedenfor) Boslashjning maskulinum femininum neutrum 1-2 dekl καλός -ος (2 dekl) -η (1 dekl) -ον (2 dekl) 3 dekl εὐδαίmicroων (-ων gen -ονος) (-ων gen -ονος) (-oν gen -ονος) 1-3 dekl πᾶς -(α)ς gen ndash(αντ)ος -(ασ)α (1 dekl) (-(α)ν) gen ndash(αντ)ος 3 dekl σ-stam ἀληθής -ης gen -ους -ης gen -ους (-ες) gen -ους Sammensatte adjektiver har faeliglles mask og fem (begge boslashjes som mask)

maskfem ἔν-οπλος neutr ἔν-οπλον i fuld udrustning

32 Adjektivernes boslashjning paradigmer ADJEK- TIVER

καλός (1-2 dekl) smuk εὐδαίmicroων (3 dekl) lykkelig mask fem neutr mask amp fem neutr

nom sing καλός καλή καλόν εὐδαίmicroων εὔδαιmicroον akk sing καλόν καλήν καλόν εὐδαίmicroονα εὔδαιmicroον gen sing καλοῦ καλῆς καλοῦ εὐδαίmicroονος εὐδαίmicroονος dat sing καλῷ καλῇ καλῷ εὐδαίmicroονι εὐδαίmicroονι nom pl καλοί καλαί καλά εὐδαίmicroονες εὐδαίmicroονα akk pl καλούς καλάς καλά εὐδαίmicroονας εὐδαίmicroονα gen pl καλῶν καλῶν καλῶν εὐδαιmicroόνων εὐδαιmicroόνων dat pl καλοῖς καλαῖς καλοῖς εὐδαίmicroοσι(ν) εὐδαίmicroοσι(ν) πᾶς (1-3 dekl) al hel ἀληθής (3 dekl σ-stammer) sand mask fem neutr mask amp fem neutr nom sing πᾶς πᾶσα πᾶν ἀληθής ἀληθές akk sing πάντα πᾶσαν πᾶν ἀληθῆ ἀληθές gen sing παντός πάσης παντός ἀληθοῦς ἀληθοῦς dat sing παντί πάσῃ παντί ἀληθεῖ ἀληθεῖ nom pl πάντες πᾶσαι πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ akk pl πάντας πάσας πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ gen pl πάντων πάντων πάντων ἀληθῶν ἀληθῶν dat pl πᾶσι(ν) πάσαις πᾶσι(ν) ἀληθέσι(ν) ἀληθέσι(ν) ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 6: Methodos - SDU

6

Et saeligrligt problem er diftonger med lange vokaler (η ω og somme tider α) + ι De fleste tekster skriver iotarsquoet under den lange vokal kaldet iota subscriptum ῃ ῳ ᾳ Andre tekster skriver iotarsquoet efter kaldet iota adscriptum ηι ωι αι Ved store bogstaver bruges dog altid iota adscriptum ΤΗΙ ΩΙΔΗΙ τῇ Ὠιδῇ

13 Spiritus asper og spiritus lenis Det graeligske alfabet har ikke noget bogstav for lyden h der kun forekommer i begyndelsen af et ord For at markere et saringdant begyndelses-h er der et lille tegn ῾ kaldet spiritus asper foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἁ οἱ Ἁ (udtales hhv ha hoi og ha) Alle andre ord der begynder med vokal har spiritus lenis ᾽ foran eller over foslashrste vokal eller diftong ἀ οἰ Ἀ (udtales hhv a oi og a) Spiritus asper og spiritus lenis kan ogsaring saeligttes over ρ

14 Accenter Der er paring graeligsk tre forskellige accenter der i den traditionelle udtale alle angiver tryk

akut ά circumflex ᾶ gravis ὰ

Reglerne for accentuering paring graeligsk er ganske komplicerede og kun sjaeligldent afgoslashrende for eller hjaeliglpsomme til at gennemskue hvilket ord eller form der er tale om i et givent tilfaeliglde De vigtigste regler for de tre accenter er - akut kan staring over sidste naeligstsidste eller tredjesidste vokal Har sidste stavelse en lang vokal kan akut kun staring paring sidste eller naeligstsidste Er der akut paring sidste stavelse og er ordet efterfulgt af et ord med tryk aeligndres akut til gravis - circumflex kan kun staring paring sidste eller naeligstsidste stavelse Har sidste stavelse en lang vokal kan circumflex kun staring paring denne - gravis kan kun staring paring sidste stavelse og erstatter en akut naringr der er tryk paring foslashlgende ord (jvnf ovenfor om akut) Alt i alt betyder disse regler at accenterne i et givent ord kan aeligndre sig fra form til form fordi reglerne for accentuering kraeligver det ligesom det kan aeligndre sig fordi forskellige endelser har forskellig accentuering Enkelte ord har ikke accent

15 Interpunktionstegn mm Der er paring graeligsk en raeligkke interpunktionstegn hvoraf nogle ligner de latinske Bemaeligrk dog isaeligr sposlashrgsmaringlstegnet punktum komma kolon og semikolon ˙ rdquoflyve-punktumrdquo sposlashrgsmaringlstegn apostrof ᾽ angiver at et bogstav er faldet ud ἐκεῖνrsquo ἀγνοεῖς (elision) koronis ᾽ samme udseende som apostrof bruges til at vise at to ord er

skrevet sammen til eacutet κἀγὼ = καὶ ἐγὼ (krasis)

7

MORFOLOGI

2 Substantiver Graeligske substantiver (inkl navne) er enten maskulinum (hankoslashn) femininum (hunkoslashn) eller neutrum (intetkoslashn) Et ords koslashn vil fremgaring af ordbogen oftest ved angivelse af den bestemte artikel (ὁ = mask ἡ = fem τὸ = neutr se 4) Substantiverne falder paring graeligsk i tre deklinationer (boslashjninger) som har hver deres endelser En del af endelserne i substantiv-boslashjningerne genfindes i boslashjningen af adjektiver pronominer og participier De endelser der saringledes genbruges er markeret med kasse omkring endelserne Substantiver boslashjes i singularis dualis (total) og pluralis Dualis er dog sjaeliglden og derfor kun angivet i et saeligrskilt skema (211) nedenfor Desuden boslashjes substantiverne i fem kasus nominativ vokativ akkusativ genitiv og dativ Vokativ er oftest lig nominativ hvis det adskiller sig fra nominativ er formen angivet i en fodnote

21 Foslashrste deklination a-stammer Substantiver efter foslashrste deklination har et oprindeligt ndashα i sig og kaldes derfor a-stammer Dette -α er dog i de fleste singularis-former aeligndret til ndashη Hovedreglen er at efter ε ι og ρ er der altid α mens der efter -ζ -ξ -σσ -ττ og -αιν er -α i nom og akk sing De fleste substantiver efter 1 deklination er femininum Enkelte maskulinumsord efter foslashrste deklination har saeligrskilte former i nom og gen sing (hhv ndashης og ndashου) kun -η kun -α blandet maskulinum nom sing τιmicro ή sejr χώρα land θάλαττ α hav πολίτης borger akk sing τιmicro ήν χώραν θάλαττ αν πολίτην gen sing τιmicro ῆς χώρας θαλάττ ης πολίτου dat sing τιmicro ῇ χώρᾳ θαλάττ ῃ πολίτῃ nom pl τιmicro αί χῶραι θάλαττ αι πολίται akk pl τιmicro άς χώρας θαλάττ ας πολίτας gen pl τιmicro ῶν χωρῶν θαλαττ ῶν πολιτῶν dat pl τιmicro αῖς χώραις θαλάττ αις πολίταις

vokativ πολῖτα 211 Dualis Her gengives dualis-formerne for alle 3 deklinationer dualis nomvokakk gendat 1 dekl νίκα νίκαιν 2 dekl λόγω λόγοιν 3 dekl ἔριδε ἐριδοῖν

πόλει πολέοιν γένει γενοῖν

bestemt artikel τώ τοῖν

8

22 Anden deklination o-stammer Substantiver efter anden deklination er naeligsten alle maskulinum (i nom sing ndashος) eller neutrum (i nom sing ndashον) Enkelte ord er dog femininum og boslashjes ligesom maskulinums-ordene (feks ἡ ὁδός vej) Bemaeligrk at maskulinum og neutrum er ens i genitiv og dativ mask(fem) neutrum nom sing λόγ ος tale gave δῶρ ον akk sing λόγ ον δῶρ ον gen sing λόγ ου δώρ ου dat sing λόγ ῳ δώρ ῳ nom pl λόγ οι δῶρ α akk pl λόγ ους δῶρ α gen pl λόγ ων δώρ ων dat pl λόγ οις δώρ οις vokativ λόγε

23 Tredje deklination konsonant-stammer Substantiver efter tredje deklination er enten maskulinum femininum eller neutrum Maskulinums- og femininumsord boslashjes ens mens neutrumsord har egne endelser i nominativ og akkusativ For at kunne boslashje disse ord er det ikke tilstraeligkkeligt at kende nominativ-formen Derfor opgiver ordboslashger ogsaring genitiv singularis-formen ἔρις -ιδος Efter denne deklination findes enkelte uregelmaeligssige ord feks Ζεύς gen Διός maskfem t-stam (δ- τ- θ-) p-stam (β- π- -φ) ντ-stammer s-stammer nom sing ἔρι ς strid ὄψ ansigt γίγ ας Σωκράτ ης akk sing ἔριδ α ὄπα γίγ αντα Σωκράτ ην gen sing ἔριδ ος ὀπός γίγ αντος Σωκράτ ους dat sing ἔριδ ι ὀπί γίγ αντι Σωκράτ ει nom pl ἔριδ ες ὄπες γίγ αντες vokativ Σώκρατες

akk pl ἔριδ ας ὄπας γίγ αντας gen pl ἐρίδ ων ὀπῶν γιγ άντων andre navne i akk

Ἡρακλέα dat pl ἔρι σι(ν) ὀψί(ν) γίγ ασι(ν) ι-stamme υ-stamme neutrum neutrum s-stammer nom sing πόλις by ἰχθύς fisk πρᾶγmicroα sag γένος art akk sing πόλιν ἰχθύν πρᾶγmicroα γένος gen sing πόλεως ἰχθύος πράγmicroατ ος γέν ους dat sing πόλει ἰχθύι πράγmicroατ ι γέν ει nom pl πόλεις ἰχθύες πράγmicroατ α γέν η akk pl πόλεις ἰχθῦς πράγmicroατ α γέν η gen pl πόλεων ἰχθύων πραγmicroάτ ων γεν ῶν dat pl πόλεσι(ν) ἰχθύσι(ν) πράγmicroα σι(ν) γέν εσι(ν) For sammentraeligkningen af p- k- t-lyde + σ se reglerne 7 ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

Ι 2 dekl findes desuden 1 sammentrukne substantiver (-εο el- οο se ogsaring 710) sing πλοῦς πλοῦν πλοῦ πλῷ pl πλοῖ πλοῦς πλῶν πλοῖς 2 saringkaldt attisk boslashjning sing λεώς λεών λεώ λεῴ pl λεώ λεώ λεῴν λεῴν

9

3 Adjektiver Adjektiver (tillaeliggsord) boslashjes i alle koslashn tal og kasus da de skal kongruere (dvs staring i samme koslashn tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om adjektiver kan desuden gradboslashjes (se 35-7)

31 Adjektivernes boslashjning oversigt Regelmaeligssige adjektiver falder inden for 4 grupper der kombinerer substantiv-boslashjningerne paring hver deres maringde (for adjektivernes betydning se nedenfor) Boslashjning maskulinum femininum neutrum 1-2 dekl καλός -ος (2 dekl) -η (1 dekl) -ον (2 dekl) 3 dekl εὐδαίmicroων (-ων gen -ονος) (-ων gen -ονος) (-oν gen -ονος) 1-3 dekl πᾶς -(α)ς gen ndash(αντ)ος -(ασ)α (1 dekl) (-(α)ν) gen ndash(αντ)ος 3 dekl σ-stam ἀληθής -ης gen -ους -ης gen -ους (-ες) gen -ους Sammensatte adjektiver har faeliglles mask og fem (begge boslashjes som mask)

maskfem ἔν-οπλος neutr ἔν-οπλον i fuld udrustning

32 Adjektivernes boslashjning paradigmer ADJEK- TIVER

καλός (1-2 dekl) smuk εὐδαίmicroων (3 dekl) lykkelig mask fem neutr mask amp fem neutr

nom sing καλός καλή καλόν εὐδαίmicroων εὔδαιmicroον akk sing καλόν καλήν καλόν εὐδαίmicroονα εὔδαιmicroον gen sing καλοῦ καλῆς καλοῦ εὐδαίmicroονος εὐδαίmicroονος dat sing καλῷ καλῇ καλῷ εὐδαίmicroονι εὐδαίmicroονι nom pl καλοί καλαί καλά εὐδαίmicroονες εὐδαίmicroονα akk pl καλούς καλάς καλά εὐδαίmicroονας εὐδαίmicroονα gen pl καλῶν καλῶν καλῶν εὐδαιmicroόνων εὐδαιmicroόνων dat pl καλοῖς καλαῖς καλοῖς εὐδαίmicroοσι(ν) εὐδαίmicroοσι(ν) πᾶς (1-3 dekl) al hel ἀληθής (3 dekl σ-stammer) sand mask fem neutr mask amp fem neutr nom sing πᾶς πᾶσα πᾶν ἀληθής ἀληθές akk sing πάντα πᾶσαν πᾶν ἀληθῆ ἀληθές gen sing παντός πάσης παντός ἀληθοῦς ἀληθοῦς dat sing παντί πάσῃ παντί ἀληθεῖ ἀληθεῖ nom pl πάντες πᾶσαι πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ akk pl πάντας πάσας πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ gen pl πάντων πάντων πάντων ἀληθῶν ἀληθῶν dat pl πᾶσι(ν) πάσαις πᾶσι(ν) ἀληθέσι(ν) ἀληθέσι(ν) ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 7: Methodos - SDU

7

MORFOLOGI

2 Substantiver Graeligske substantiver (inkl navne) er enten maskulinum (hankoslashn) femininum (hunkoslashn) eller neutrum (intetkoslashn) Et ords koslashn vil fremgaring af ordbogen oftest ved angivelse af den bestemte artikel (ὁ = mask ἡ = fem τὸ = neutr se 4) Substantiverne falder paring graeligsk i tre deklinationer (boslashjninger) som har hver deres endelser En del af endelserne i substantiv-boslashjningerne genfindes i boslashjningen af adjektiver pronominer og participier De endelser der saringledes genbruges er markeret med kasse omkring endelserne Substantiver boslashjes i singularis dualis (total) og pluralis Dualis er dog sjaeliglden og derfor kun angivet i et saeligrskilt skema (211) nedenfor Desuden boslashjes substantiverne i fem kasus nominativ vokativ akkusativ genitiv og dativ Vokativ er oftest lig nominativ hvis det adskiller sig fra nominativ er formen angivet i en fodnote

21 Foslashrste deklination a-stammer Substantiver efter foslashrste deklination har et oprindeligt ndashα i sig og kaldes derfor a-stammer Dette -α er dog i de fleste singularis-former aeligndret til ndashη Hovedreglen er at efter ε ι og ρ er der altid α mens der efter -ζ -ξ -σσ -ττ og -αιν er -α i nom og akk sing De fleste substantiver efter 1 deklination er femininum Enkelte maskulinumsord efter foslashrste deklination har saeligrskilte former i nom og gen sing (hhv ndashης og ndashου) kun -η kun -α blandet maskulinum nom sing τιmicro ή sejr χώρα land θάλαττ α hav πολίτης borger akk sing τιmicro ήν χώραν θάλαττ αν πολίτην gen sing τιmicro ῆς χώρας θαλάττ ης πολίτου dat sing τιmicro ῇ χώρᾳ θαλάττ ῃ πολίτῃ nom pl τιmicro αί χῶραι θάλαττ αι πολίται akk pl τιmicro άς χώρας θαλάττ ας πολίτας gen pl τιmicro ῶν χωρῶν θαλαττ ῶν πολιτῶν dat pl τιmicro αῖς χώραις θαλάττ αις πολίταις

vokativ πολῖτα 211 Dualis Her gengives dualis-formerne for alle 3 deklinationer dualis nomvokakk gendat 1 dekl νίκα νίκαιν 2 dekl λόγω λόγοιν 3 dekl ἔριδε ἐριδοῖν

πόλει πολέοιν γένει γενοῖν

bestemt artikel τώ τοῖν

8

22 Anden deklination o-stammer Substantiver efter anden deklination er naeligsten alle maskulinum (i nom sing ndashος) eller neutrum (i nom sing ndashον) Enkelte ord er dog femininum og boslashjes ligesom maskulinums-ordene (feks ἡ ὁδός vej) Bemaeligrk at maskulinum og neutrum er ens i genitiv og dativ mask(fem) neutrum nom sing λόγ ος tale gave δῶρ ον akk sing λόγ ον δῶρ ον gen sing λόγ ου δώρ ου dat sing λόγ ῳ δώρ ῳ nom pl λόγ οι δῶρ α akk pl λόγ ους δῶρ α gen pl λόγ ων δώρ ων dat pl λόγ οις δώρ οις vokativ λόγε

23 Tredje deklination konsonant-stammer Substantiver efter tredje deklination er enten maskulinum femininum eller neutrum Maskulinums- og femininumsord boslashjes ens mens neutrumsord har egne endelser i nominativ og akkusativ For at kunne boslashje disse ord er det ikke tilstraeligkkeligt at kende nominativ-formen Derfor opgiver ordboslashger ogsaring genitiv singularis-formen ἔρις -ιδος Efter denne deklination findes enkelte uregelmaeligssige ord feks Ζεύς gen Διός maskfem t-stam (δ- τ- θ-) p-stam (β- π- -φ) ντ-stammer s-stammer nom sing ἔρι ς strid ὄψ ansigt γίγ ας Σωκράτ ης akk sing ἔριδ α ὄπα γίγ αντα Σωκράτ ην gen sing ἔριδ ος ὀπός γίγ αντος Σωκράτ ους dat sing ἔριδ ι ὀπί γίγ αντι Σωκράτ ει nom pl ἔριδ ες ὄπες γίγ αντες vokativ Σώκρατες

akk pl ἔριδ ας ὄπας γίγ αντας gen pl ἐρίδ ων ὀπῶν γιγ άντων andre navne i akk

Ἡρακλέα dat pl ἔρι σι(ν) ὀψί(ν) γίγ ασι(ν) ι-stamme υ-stamme neutrum neutrum s-stammer nom sing πόλις by ἰχθύς fisk πρᾶγmicroα sag γένος art akk sing πόλιν ἰχθύν πρᾶγmicroα γένος gen sing πόλεως ἰχθύος πράγmicroατ ος γέν ους dat sing πόλει ἰχθύι πράγmicroατ ι γέν ει nom pl πόλεις ἰχθύες πράγmicroατ α γέν η akk pl πόλεις ἰχθῦς πράγmicroατ α γέν η gen pl πόλεων ἰχθύων πραγmicroάτ ων γεν ῶν dat pl πόλεσι(ν) ἰχθύσι(ν) πράγmicroα σι(ν) γέν εσι(ν) For sammentraeligkningen af p- k- t-lyde + σ se reglerne 7 ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

Ι 2 dekl findes desuden 1 sammentrukne substantiver (-εο el- οο se ogsaring 710) sing πλοῦς πλοῦν πλοῦ πλῷ pl πλοῖ πλοῦς πλῶν πλοῖς 2 saringkaldt attisk boslashjning sing λεώς λεών λεώ λεῴ pl λεώ λεώ λεῴν λεῴν

9

3 Adjektiver Adjektiver (tillaeliggsord) boslashjes i alle koslashn tal og kasus da de skal kongruere (dvs staring i samme koslashn tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om adjektiver kan desuden gradboslashjes (se 35-7)

31 Adjektivernes boslashjning oversigt Regelmaeligssige adjektiver falder inden for 4 grupper der kombinerer substantiv-boslashjningerne paring hver deres maringde (for adjektivernes betydning se nedenfor) Boslashjning maskulinum femininum neutrum 1-2 dekl καλός -ος (2 dekl) -η (1 dekl) -ον (2 dekl) 3 dekl εὐδαίmicroων (-ων gen -ονος) (-ων gen -ονος) (-oν gen -ονος) 1-3 dekl πᾶς -(α)ς gen ndash(αντ)ος -(ασ)α (1 dekl) (-(α)ν) gen ndash(αντ)ος 3 dekl σ-stam ἀληθής -ης gen -ους -ης gen -ους (-ες) gen -ους Sammensatte adjektiver har faeliglles mask og fem (begge boslashjes som mask)

maskfem ἔν-οπλος neutr ἔν-οπλον i fuld udrustning

32 Adjektivernes boslashjning paradigmer ADJEK- TIVER

καλός (1-2 dekl) smuk εὐδαίmicroων (3 dekl) lykkelig mask fem neutr mask amp fem neutr

nom sing καλός καλή καλόν εὐδαίmicroων εὔδαιmicroον akk sing καλόν καλήν καλόν εὐδαίmicroονα εὔδαιmicroον gen sing καλοῦ καλῆς καλοῦ εὐδαίmicroονος εὐδαίmicroονος dat sing καλῷ καλῇ καλῷ εὐδαίmicroονι εὐδαίmicroονι nom pl καλοί καλαί καλά εὐδαίmicroονες εὐδαίmicroονα akk pl καλούς καλάς καλά εὐδαίmicroονας εὐδαίmicroονα gen pl καλῶν καλῶν καλῶν εὐδαιmicroόνων εὐδαιmicroόνων dat pl καλοῖς καλαῖς καλοῖς εὐδαίmicroοσι(ν) εὐδαίmicroοσι(ν) πᾶς (1-3 dekl) al hel ἀληθής (3 dekl σ-stammer) sand mask fem neutr mask amp fem neutr nom sing πᾶς πᾶσα πᾶν ἀληθής ἀληθές akk sing πάντα πᾶσαν πᾶν ἀληθῆ ἀληθές gen sing παντός πάσης παντός ἀληθοῦς ἀληθοῦς dat sing παντί πάσῃ παντί ἀληθεῖ ἀληθεῖ nom pl πάντες πᾶσαι πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ akk pl πάντας πάσας πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ gen pl πάντων πάντων πάντων ἀληθῶν ἀληθῶν dat pl πᾶσι(ν) πάσαις πᾶσι(ν) ἀληθέσι(ν) ἀληθέσι(ν) ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 8: Methodos - SDU

8

22 Anden deklination o-stammer Substantiver efter anden deklination er naeligsten alle maskulinum (i nom sing ndashος) eller neutrum (i nom sing ndashον) Enkelte ord er dog femininum og boslashjes ligesom maskulinums-ordene (feks ἡ ὁδός vej) Bemaeligrk at maskulinum og neutrum er ens i genitiv og dativ mask(fem) neutrum nom sing λόγ ος tale gave δῶρ ον akk sing λόγ ον δῶρ ον gen sing λόγ ου δώρ ου dat sing λόγ ῳ δώρ ῳ nom pl λόγ οι δῶρ α akk pl λόγ ους δῶρ α gen pl λόγ ων δώρ ων dat pl λόγ οις δώρ οις vokativ λόγε

23 Tredje deklination konsonant-stammer Substantiver efter tredje deklination er enten maskulinum femininum eller neutrum Maskulinums- og femininumsord boslashjes ens mens neutrumsord har egne endelser i nominativ og akkusativ For at kunne boslashje disse ord er det ikke tilstraeligkkeligt at kende nominativ-formen Derfor opgiver ordboslashger ogsaring genitiv singularis-formen ἔρις -ιδος Efter denne deklination findes enkelte uregelmaeligssige ord feks Ζεύς gen Διός maskfem t-stam (δ- τ- θ-) p-stam (β- π- -φ) ντ-stammer s-stammer nom sing ἔρι ς strid ὄψ ansigt γίγ ας Σωκράτ ης akk sing ἔριδ α ὄπα γίγ αντα Σωκράτ ην gen sing ἔριδ ος ὀπός γίγ αντος Σωκράτ ους dat sing ἔριδ ι ὀπί γίγ αντι Σωκράτ ει nom pl ἔριδ ες ὄπες γίγ αντες vokativ Σώκρατες

akk pl ἔριδ ας ὄπας γίγ αντας gen pl ἐρίδ ων ὀπῶν γιγ άντων andre navne i akk

Ἡρακλέα dat pl ἔρι σι(ν) ὀψί(ν) γίγ ασι(ν) ι-stamme υ-stamme neutrum neutrum s-stammer nom sing πόλις by ἰχθύς fisk πρᾶγmicroα sag γένος art akk sing πόλιν ἰχθύν πρᾶγmicroα γένος gen sing πόλεως ἰχθύος πράγmicroατ ος γέν ους dat sing πόλει ἰχθύι πράγmicroατ ι γέν ει nom pl πόλεις ἰχθύες πράγmicroατ α γέν η akk pl πόλεις ἰχθῦς πράγmicroατ α γέν η gen pl πόλεων ἰχθύων πραγmicroάτ ων γεν ῶν dat pl πόλεσι(ν) ἰχθύσι(ν) πράγmicroα σι(ν) γέν εσι(ν) For sammentraeligkningen af p- k- t-lyde + σ se reglerne 7 ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

Ι 2 dekl findes desuden 1 sammentrukne substantiver (-εο el- οο se ogsaring 710) sing πλοῦς πλοῦν πλοῦ πλῷ pl πλοῖ πλοῦς πλῶν πλοῖς 2 saringkaldt attisk boslashjning sing λεώς λεών λεώ λεῴ pl λεώ λεώ λεῴν λεῴν

9

3 Adjektiver Adjektiver (tillaeliggsord) boslashjes i alle koslashn tal og kasus da de skal kongruere (dvs staring i samme koslashn tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om adjektiver kan desuden gradboslashjes (se 35-7)

31 Adjektivernes boslashjning oversigt Regelmaeligssige adjektiver falder inden for 4 grupper der kombinerer substantiv-boslashjningerne paring hver deres maringde (for adjektivernes betydning se nedenfor) Boslashjning maskulinum femininum neutrum 1-2 dekl καλός -ος (2 dekl) -η (1 dekl) -ον (2 dekl) 3 dekl εὐδαίmicroων (-ων gen -ονος) (-ων gen -ονος) (-oν gen -ονος) 1-3 dekl πᾶς -(α)ς gen ndash(αντ)ος -(ασ)α (1 dekl) (-(α)ν) gen ndash(αντ)ος 3 dekl σ-stam ἀληθής -ης gen -ους -ης gen -ους (-ες) gen -ους Sammensatte adjektiver har faeliglles mask og fem (begge boslashjes som mask)

maskfem ἔν-οπλος neutr ἔν-οπλον i fuld udrustning

32 Adjektivernes boslashjning paradigmer ADJEK- TIVER

καλός (1-2 dekl) smuk εὐδαίmicroων (3 dekl) lykkelig mask fem neutr mask amp fem neutr

nom sing καλός καλή καλόν εὐδαίmicroων εὔδαιmicroον akk sing καλόν καλήν καλόν εὐδαίmicroονα εὔδαιmicroον gen sing καλοῦ καλῆς καλοῦ εὐδαίmicroονος εὐδαίmicroονος dat sing καλῷ καλῇ καλῷ εὐδαίmicroονι εὐδαίmicroονι nom pl καλοί καλαί καλά εὐδαίmicroονες εὐδαίmicroονα akk pl καλούς καλάς καλά εὐδαίmicroονας εὐδαίmicroονα gen pl καλῶν καλῶν καλῶν εὐδαιmicroόνων εὐδαιmicroόνων dat pl καλοῖς καλαῖς καλοῖς εὐδαίmicroοσι(ν) εὐδαίmicroοσι(ν) πᾶς (1-3 dekl) al hel ἀληθής (3 dekl σ-stammer) sand mask fem neutr mask amp fem neutr nom sing πᾶς πᾶσα πᾶν ἀληθής ἀληθές akk sing πάντα πᾶσαν πᾶν ἀληθῆ ἀληθές gen sing παντός πάσης παντός ἀληθοῦς ἀληθοῦς dat sing παντί πάσῃ παντί ἀληθεῖ ἀληθεῖ nom pl πάντες πᾶσαι πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ akk pl πάντας πάσας πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ gen pl πάντων πάντων πάντων ἀληθῶν ἀληθῶν dat pl πᾶσι(ν) πάσαις πᾶσι(ν) ἀληθέσι(ν) ἀληθέσι(ν) ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 9: Methodos - SDU

9

3 Adjektiver Adjektiver (tillaeliggsord) boslashjes i alle koslashn tal og kasus da de skal kongruere (dvs staring i samme koslashn tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om adjektiver kan desuden gradboslashjes (se 35-7)

31 Adjektivernes boslashjning oversigt Regelmaeligssige adjektiver falder inden for 4 grupper der kombinerer substantiv-boslashjningerne paring hver deres maringde (for adjektivernes betydning se nedenfor) Boslashjning maskulinum femininum neutrum 1-2 dekl καλός -ος (2 dekl) -η (1 dekl) -ον (2 dekl) 3 dekl εὐδαίmicroων (-ων gen -ονος) (-ων gen -ονος) (-oν gen -ονος) 1-3 dekl πᾶς -(α)ς gen ndash(αντ)ος -(ασ)α (1 dekl) (-(α)ν) gen ndash(αντ)ος 3 dekl σ-stam ἀληθής -ης gen -ους -ης gen -ους (-ες) gen -ους Sammensatte adjektiver har faeliglles mask og fem (begge boslashjes som mask)

maskfem ἔν-οπλος neutr ἔν-οπλον i fuld udrustning

32 Adjektivernes boslashjning paradigmer ADJEK- TIVER

καλός (1-2 dekl) smuk εὐδαίmicroων (3 dekl) lykkelig mask fem neutr mask amp fem neutr

nom sing καλός καλή καλόν εὐδαίmicroων εὔδαιmicroον akk sing καλόν καλήν καλόν εὐδαίmicroονα εὔδαιmicroον gen sing καλοῦ καλῆς καλοῦ εὐδαίmicroονος εὐδαίmicroονος dat sing καλῷ καλῇ καλῷ εὐδαίmicroονι εὐδαίmicroονι nom pl καλοί καλαί καλά εὐδαίmicroονες εὐδαίmicroονα akk pl καλούς καλάς καλά εὐδαίmicroονας εὐδαίmicroονα gen pl καλῶν καλῶν καλῶν εὐδαιmicroόνων εὐδαιmicroόνων dat pl καλοῖς καλαῖς καλοῖς εὐδαίmicroοσι(ν) εὐδαίmicroοσι(ν) πᾶς (1-3 dekl) al hel ἀληθής (3 dekl σ-stammer) sand mask fem neutr mask amp fem neutr nom sing πᾶς πᾶσα πᾶν ἀληθής ἀληθές akk sing πάντα πᾶσαν πᾶν ἀληθῆ ἀληθές gen sing παντός πάσης παντός ἀληθοῦς ἀληθοῦς dat sing παντί πάσῃ παντί ἀληθεῖ ἀληθεῖ nom pl πάντες πᾶσαι πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ akk pl πάντας πάσας πάντα ἀληθεῖς ἀληθῆ gen pl πάντων πάντων πάντων ἀληθῶν ἀληθῶν dat pl πᾶσι(ν) πάσαις πᾶσι(ν) ἀληθέσι(ν) ἀληθέσι(ν) ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 10: Methodos - SDU

10

33 Sammentrukne adjektiver (opr ndashεος eller ndashοος) ἀργυροῦς (3 dekl) af soslashlv mask fem neutr nom sing ἀργυροῦς ἀργυρῆ ἀργυροῦν akk sing ἀργυροῦν ἀργυρῆν ἀργυροῦν gen sing ἀργυροῦ ἀργυρῆς ἀργυροῦ dat sing ἀργυρῷ ἀργυρῇ ἀργυρῷ nom pl ἀργυροῖ ἀργυραῖ ἀργυρᾶ akk pl ἀργυροῦς ἀργυρᾶς ἀργυρᾶ gen pl ἀργυρῶν ἀργυρῶν ἀργυρῶν dat pl ἀργυροῖς ἀργυραῖς ἀργυροῖς

34 Uregelmaeligssige adjektiver πολύς (3 dekl) meget mange microέγας (1-3 dekl) stor mask fem neutr mask fem neutr nom sing πολύς πολλή πολύ microέγας microεγάλη microέγα akk sing πολύν πολλήν πολύ microέγαν microεγάλην microέγα gen sing πολλοῦ πολλῆς πολλοῦ microεγάλου microεγάλῆς microεγάλου dat sing πολλῷ πολλῇ πολλῷ microεγάλῳ microεγάλῃ microεγάλῳ nom pl πολλοί πολλαί πολλά microεγάλοι microεγάλαι microεγάλα akk pl πολλούς πολλάς πολλά microεγάλους microεγάλας microεγάλα gen pl πολλῶν πολλῶν πολλῶν microεγάλων microεγάλων microεγάλων dat pl πολλοῖς πολλαῖς πολλοῖς microεγάλοις microεγάλαις microεγάλοις microέλας (1-3 dekl) sort ἡδύς (1-3 dekl) soslashd mask fem neutr mask fem neutr nom sing microέλας microέλαινα microέλαν ἡδύς ἡδεῖα ἡδύ akk sing microέλανα microέλαιναν microέλαν ἡδύν ἡδεῖα ἡδύ gen sing microέλανος microελαίνης microέλανος ἡδέος ἡδείας ἡδέος dat sing microέλανι microελαίνῃ microέλανι ἡδεῖ ἡδείᾳ ἡδεῖ nom pl microέλανες microελαίναι microέλανα ἡδεῖς ἡδεῖαι ἡδέα akk pl microέλανας microελαίνας microέλανα ἡδεῖς ἡδείας ἡδέα gen pl microελάνων microελάνων microελάνων ἡδέων ἡδειῶν ἡδέων dat pl microέλασι(ν) microελαίναις microέλασι(ν) ἡδέσι(ν) ἡδείαις ἡδέσι(ν)

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 11: Methodos - SDU

11

35 Adjektivernes komparation -τερος og -τατος Adjektiverne gradboslashjes paring graeligsk i positiv (1 grad) komparativ (2 grad) og superlativ (3 grad) De tre grader har dels samme betydning som paring dansk (stor ndash stoslashrre ndash stoslashrst) dels bruges baringde komparativ og superlativ til at udtrykke en hoslashj eller for hoslashj grad (rsquomeget storrsquo eller rsquoalt for storrsquo) I kombination med ὡς udtrykkes allerhoslashjeste grad (ὡς τάχιστα saring hurtigt som muligt) Komparativ kan bruges sammen med genitiv se 1341 positiv komparativ ndashτερ-ος (1-2 dekl) superlativ ndashτατ-ος (1-2 dekl)

δίκαιος retfaeligrdig δικαιό-τερος meremeget retf δικαιό-τατος mestmeget retf

νέος ny νεώ-τερος nyere meget ny νεώ-τατος nyest meget ny

ἀληθής sand ἀλεθέσ-τερος meremeget sand ἀλεθέσ-τατος sandest meget sand

βραχύς kort βραχύ-τερος kortere meget kort βραχύ-τατος kortest meget kort

36 Komparativ paring ndashίων og ndashων βελτίων bedre (udvidet 3 dekl) mask amp fem neutr nom sing βελτίων βέλτιον akk sing βελτίονα el βελτίω βέλτιον gen sing βελτίονος βελτίονος dat sing βελτίονι βελτίονι nom pl βελτίονες el βελτίους βελτίονα el βελτίω akk pl βελτίονας el βελτίους βελτίονα el βελτίω gen pl βελτιόνων βελτιόνων dat pl βελτίοσι(ν) βελτίοσι(ν) vokativ βέλτιον ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 12: Methodos - SDU

12

37 Uregelmaeligssig komparation positiv komparativ (boslashjes som 36) superlativ (1-2 dekl) ἀγαθός god

βελτίων βέλστιστος ἀmicroείνων ἄριστος κρείττων κράτιστος λωίων λῷστος

αἰσχρός haeligslig αἰσχίων αἴσχιστος ἔσχατος yderst ἐχθρός fjendtlig ἐχθίων ἔχθιστος κακός daringrlig ond

κακίων κάκιστος χείρων χείριστος ἥττων

καλός smuk καλλίων κάλλιστος microακρός lang microακρότερος (1-2 dekl) microακρότατος microήκιστος microέγας stor microείζων microέγιστος microικρός lille microείων microικρότερος (1-2 dekl) microικρότατος ὀλίγος lidt ἐλάττων ἐλάχιστος πολύς meget πλείων πλέων (neutr

πλεῖονπλέονπλεῖν) πλεῖστος

πρότερος tidligere (1-2 dekl) πρῶτος ῥᾴδιος nem ῥᾴων ῥᾴστος ταχύς hurtig θάττων τάχιστος ὕπατος hoslashjest ὕστερος senere (1-2 dekl) ὕστατος

13

4 Den bestemte artikel Paring graeligsk findes den bestemte artikel (paring dansk -en -et -ne den det de) men ikke den ubestemte (enet) Den bestemte artikel boslashjes ndash bort set fra masknomsing og neutr nomakk sing ndash ligesom adjektiver efter 1-2 deklination se 31-2 Bemaeligrk at maskfem nom har h-lyd (῾ spiritus asper) men resten af formerne begynder med τ- den bestemte artikel mask fem neutr nom sing ὁ ἡ τό akk sing τόν τήν τό gen sing τοῦ τῆς τοῦ dat sing τῷ τῇ τῷ nom pl οἱ αἱ τά akk pl τούς τάς τά gen pl τῶν τῶν τῶν dat pl τοῖς ταῖς τοῖς Den bestemte artikel staringr foran det ord det goslashr bestemt evt med et adjektiv pronomen genitiv eller praeligpositionsforbindelse skudt ind imellem feks ἡ οἰκία ἡ microεγάλη οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων οἰκία Artiklen vil oftest vaeligre gentaget hvis et efterfoslashlgende ord hoslashrer med til syntagmet ἡ οἰκία ἡ τῶν Ἀθηναίων (rsquoathenernes hjemrsquo) Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer i denne sammensaeligtning kommer artiklen ikke med i en dansk oversaeligttelse αὕτη ἡ οἰκία (rsquodette husrsquo) Artiklen kan ogsaring bruges til at substantivere infinitiver feks τὸ εἶναι (rsquodet at vaeligrersquo) Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en praeligpositionsforbindelse feks ὁ ἐπrsquo ἀριστερά (rsquoden til venstre) eller af en genitiv feks τὸ τοὺ κυρίου (rsquoherrensrsquo) I begge de to sidstnaeligvnte tilfaeliglde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til er udeladt ligesom det som regel ogsaring er det i den danske oversaeligttelse Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som saringdan endnu hos Homer Paring senere klassisk graeligsk bruges den bestemte artikel endnu rdquodemonstrativtrdquo til at markere subjektskifte i en ny saeligtning Skal en person der optraringdte i den foregaringende saeligtning men ikke som subjekt vaeligre subjekt i den naeligste markerer man dette med bestemt artikel (i nom og rette koslashn og tal) + konjunktionen δέ Feks Ἀντιγόνη Κρέοντα εἶδεν ὁ δὲ οὐκ εἶδεν αὐτήν (Antigone saring Kreon Men dennehan saring ikke hendersquo)

14

5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver) Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem paring ndashω) kan gradboslashjes

51 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver faringr paring graeligsk for det meste adverbiums-endelsen ndashως Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ enten singularis eller pluralis Eksempler καλῶς (smukt) af καλός (smuk) εὐδαιmicroόνως (lykkeligt) af εύδαίmicroων (lykkelig) πάντως (ganske) af πᾶς (al hel enhver) σαφῶς el neutr sing σαφές (klart) af σαφής (klar) πολλά neutrpl (mange gange ofte) af πολύς (meget)

52 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmaeligssige adverbier kompareres saringledes (oslashvrige adverbier foslashlger moslashnstrene for adjektiverne se 35 og 36) Afledte adverbier (-ως) -τερον -ιον -τατα -ιστα

Egentlige adverbier paring ndashω -τέρω -τάτω

15

53 Partikler eller de smaring adverbier Paring graeligsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler fordi de er smaring rdquofyld-ordrdquo der ofte ikke gengives i oversaeligttelser til moderne sprog Disse ord boslashr dog regnes til adverbierne Det drejer sig isaeligr om foslashlgende ord her angivet med deres omtrentlige oversaeligttelse (flere af dem kan ogsaring kombineres) Bekraeligftende καὶ microάλα microάλιστα ναί πάνυ γε (ja nemlig) Forstaeligrkende γε δή δῆθεν δῆτα ἦ microήν περ τοι (sandelig i hvert fald) Modificerende δηπου που (paring en eller anden maringde i nogen grad) Modstillende αὖ (paring den anden side) δή (dog) καίτοι (alligevel) ὅmicroως (alligevel) Sposlashrgende ἆρα microῶν (mon) οὐκοῦν (forventende rdquojardquo) Oslashnskende εἴθε (gid) En del partikler kan haeliggtes bag paring andre ord Det gaeliglder isaeligr -γε ἔγωγε (det menergoslashr) jeg -περ καίπερ selvom ὅσπερ som (faktisk) osv -τοι καίτοι alligevel microεντοι netop osv Ganske saeligrlig er partiklen ἄν der indgaringr i forbindelse med verbets modus se 123 Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner εἰ + ἄν = ἐάν ἦν (hvis naringr) ἐπειδή + ἄν = ἐπειδάν (naringr) ὁπότε + ἄν = ὁπόταν (naringr hver gang) ὅτε + ἄν = ὅταν (naringr hver gang)

16

6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv De inddeles paring graeligsk ligesom paring dansk i relative (henfoslashrende) personlige possessive (eje-) interrogative (sposlashrgende) indefinitte (ubestemte) og demonstrative (paringpegende) pronominer Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) mfl De fleste pronominer boslashjes ligesom adjektiver i koslashn tal og kasus

- enten ligesom den bestemte artikel (1-2 boslashjningen med endelsen ndashο i neutrum nom og akk i stedet for ndashον) - eller efter 3 boslashjning

61 Det relative pronomen Det relative pronomen (paring dansk rsquosomrsquo rsquoderrsquo rsquohvisrsquo hvilkenhvilkethvilkersquo rsquohvadrsquo) ligner paring graeligsk meget den bestemte artikel For at kunne kende dem fra hinanden skal man blot huske at det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask fem neutr nom sing ὅς ἥ ὅ akk sing ὅν ἥν ὅ gen sing οὗ ἧς οὗ dat sing ᾧ ᾗ ᾧ nom pl οἵ αἵ ἅ akk pl οὕς ἅς ἅ gen pl ὧν ὧν ὧν dat pl οἷς αἷς οἷς Det relative pronomen bruges paring graeligsk dels som paring dansk dels paring yderligere foslashlgende maringder (se ogsaring eksemplerne paring saeligtningsanalyse 16)

- overgangsrelativ (som foslashrste ord i en saeligtning og henvisende til noget i foregaringende saeligtning) isaeligr ved subjektskifte ὃς δrsquo εἶπε hellip Men han sagde

- uden korrelat (det ord som relativ-saeligtningen henviser til er ikke angivet) ηὗρον ὃς τὴν ὁδὸν ἐγίγνωσκε de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative saeligtning ἣν ἔδωσαν βίβλον χθὲς ἀναγιγνώσκει (hvilken bog de gav ham i garingr laeligser han =) han laeligser bogen som de gav ham i garingr

17

62 De personlige pronominer De personlige pronominer (paring dansk rsquojegmigrsquo rsquodudigrsquo osv) findes paring graeligsk egentlig kun i 1 og 2 person I 3 person bruges gerne former af αὐτός dog ikke i nominativ (se ogsaring 65) jeg mig (min) du dig (din) hamhans

den(s) det(s) hende hendes den(s) det(s)

det dets

nom sing ἐγώ σύ akk sing ἐmicroέ microε σέ σε αὐτόν αὐτήν αὐτό gen sing ἐmicroοῦ microου σοῦ σου αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ dat sing ἐmicroοί microοι σοί σοι αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ

vi os (vores) I jer (jeres) demderes demderes demderes nom pl ἡmicroεῖς ὑmicroεῖς akk pl ἡmicroᾶς ὑmicroᾶς αὐτούς αὐτάς αὐτά gen pl ἡmicroῶν ὑmicroῶν αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν dat pl ἡmicroῖν ὑmicroῖν αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς a De uaccentuerede former (til hoslashjre) af ἐγώ og σύ er ubetonede mens de accentuerede fremhaeligver ordet b I 3 pers i akk gen og dat findes desuden formerne sing ἕ οὗ οἱοἷ pl σφᾶς σφῶν σφῖσι(ν)

63 Det possessive pronomen Det possessive pronomen boslashjes paring graeligsk som adjektiver efter 1-2 boslashjningen se 31-2 Det hedder i de forskellige personer 1 pers sing (minmitmine) ἐmicroός ἐmicroή ἐmicroόν

2 pers sing (dinditdine) σός σή σόν 3 pers sing (hanshendessinsitsine) - (her bruges former af αὐτός) 1 pers pl (vores) ἡmicroέτερος 2 pers pl (jeres) ὑmicroέτερος 3 pers pl (deres) - (her bruges former af αὐτός eller

mere sjaeligldent pronominet σφέτερος σφετέρη σφέτερον)

18

64 De tre anvendelser af pronominet τις 1 Det interrogative hvemhvad(gen hvis) (altid med accent) Interrogativ

maskampfem νεθτρ nom sg τίς τί akk sg τίνα τί gen sg τίνοςτοῦ τίνοςτοῦ dat sg τίνιτῷ τίνιτῷ nom pl τίνες τίνα akk pl τίνας τίνα gen pl τίνων τίνων dat pl τίσι(ν) τίσι(ν)

2 Det indefinitte nogenmanenet Indefinit

maskampfem neutr nom sg τις τι akk sg τινα τι gen sg τινοςτου τινοςτου dat sg τινιτῳ τινιτῳ nom pl τινες τινα akk pl τινας τινα gen pl τινων τινων dat pl τισι(ν) τισι(ν)

3 I sammensaeligtningen ὅστις (det relative pron ὅς + det indefinitteinterrogative τις) med foslashlgende betydninger enhver som (relativt indefinit pronomen) som (= relative pronomen) hvemhvad end (interrogativt indefinit pronomen) hvemhvad (= interrogative pronomen) Relativtinterrogativt indefinit

mask fem neutr nom sg ὅστις ἡτις ὅ τι akk sg ὅντινα ἥντινα ὅ τι gen sg οὕτινοςὅτου ἥστινος οὕτινοςὅτου dat sg ᾥτινιὅτῳ ᾕτινι ᾥτινιὅτῳ nom pl οἵτινες αἵτινες ἅτιναἅττα akk pl οὕστινας ἅστινας ἅτιναἅττα gen pl ὥντινων ὥντινων ὥντινων dat pl οἷστισι(ν) αἷστισι(ν) οἷστισι(ν)

ν tilfoslashjes foslashr vokal eller punktum ὅ τι skrives ogsaring ὅτι eller ὅτι

19

65 αὐτός og οὗτος Pronominet αὐτός bruges i tre betydninger

- selv (bla sammen med det personlige pronomen ἐmicroαυτόν σεαυτόν ἑαυτόναὑτόν rsquomig selvrsquo rsquodig selvrsquo rsquosig selvrsquo osv)

- samme (altid med bestemt artikel ὁ αὐτός osv) - 3 persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)

Det demonstrative pronomen οὗτος medtages her for at vise dets former αὐτός οὗτος mask fem neutr mask fem neutr nom sing αὐτός αὐτή αὐτό οὗτος αὗτη τοῦτο akk sing αὐτόν αὐτήν αὐτό τοῦτον ταύτην τοῦτο gen sing αὐτοῦ αὐτῆς αὐτοῦ τούτου ταύτης τούτου dat sing αὐτῷ αὐτῇ αὐτῷ τούτῳ ταύτῃ τούτῳ nom pl αὐτοί αὐταί αὐτά οὗτοι αὗται ταῦτα akk pl αὐτούς αὐτάς αὐτά τούτους ταύτας ταῦτα gen pl αὐτῶν αὐτῶν αὐτῶν τούτων τούτων τούτων dat pl αὐτοῖς αὐταῖς αὐτοῖς τούτοις ταύταις τούτοις

66 De demonstrative pronominer Graeligsk har flere demonstrative pronominer end dansk og selvom det er svaeligrt at give en praeligcis definition eller dansk oversaeligttelse af dem er det forsoslashgt her οὗτος αὗτη τοῦτο dennedettedisse (denherdetherdemher) dendetde (sidst)naeligvnte ὅδε ἥδε τόδε dendetde (denderdetderdeder) dendetde foslashlgende ἐκεῖνος ἐκείνη ἐκεῖνο dendetde (derovre) dendetde foslashrstnaeligvnte Pronominet ὅδε boslashjes som den bestemte artikel + δε ἐκεῖνος boslashjes som αὐτός

20

7 Verber De graeligske verber har mange former Hvor vi paring dansk (og andre moderne europaeligiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (feks rsquojeg ville have setrsquo) betjener det graeligske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning De graeligske verber er opbygget af en stamme (som feks paring dansk stammen elsk- af verbet rsquoat elskersquo) Til denne stamme foslashjes diverse maeligrker og endelser bagparing mens der fortil kan tilfoslashjes forskellige praeligfikser Ved de fleste verber faringr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 761) i enden af opslagsformen opslagsformen λύω bestaringr af stammen λυ- + personendelsen -ω opslagsformen βούλοmicroαι bestaringr af stammen βουλ- + personendelsen -οmicroαι Mange verber har dog uregelmaeligssige stammer (se 711) eller boslashjes uregelmaeligssigt (712) For tre dobbeltkonsonanter gaeliglder foslashlgende sammentraeligkningerskrivemaringder p-lyd (βπφπτ) + σ = ψ k-lyd (γκχττσσ) + σ = ξ t-lyd (δτθζ) + σ = σ (t-lyden forsvinder)

71 Finitte og infinitte former Som paring dansk er der paring graeligsk baringde finitte og infinitte verbalformer De finitte verbalformer er dem der staringr i en person (1 2 eller 3 person) de infinitte staringr ikke i person For at beskrive en finit form udtoslashmmende skal man goslashre rede for foslashlgende - aspekt - modus (maringde) - evt tempus (tid) - diatese (art) - person - tal Feks staringr ἐφαίνεσθε i imperfektiv indikativ praeligteritum medium 2 person pluralis For infinitte former bruges foslashlgende bestemmelser - aspekt - modus - diatese - evt koslashn kasus og tal Feks staringr φαινomicroέναις i imperfektiv participium medium femininum dativ pluralis I ordboslashger staringr graeligske verber anfoslashrt i imperfektiv indikativ praeligsens 1 person singularis Opslagsformen svarer altsaring til dansk nutid (rsquojeg finderrsquo) og dermed ikke til infinitiv-formen (rsquofindersquo) som i ordboslashger over dansk

21

72 Aspekt modustempus og diatese Alle graeligske verbalformer staringr i et aspekt en modus og en diatese Aspekt kendes ikke paring dansk mens baringde modus og diatese kendes blot ikke i den graeligske mangfoldighed

73 Aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv hertil kommer et fjerde futurum der indtager en saeligrstatus Om brugen og betydningen af disse aspekter se 121 Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ praeligsens (den tomme plads i skemaet 79) men det har ogsaring former i optativ participium og infinitiv og maring derfor medregnes som et aspekt Aspekterne er genkendelige paring foslashlgende maringder Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form) Visse imperfektiv-stammer har et af foslashlgende suffikser der forsvinder i de andre aspekter -νυ- -νε -ισκ- -αν-

(imperf microίγ-νυ-microι aor ἔmicroιξα imperf ἱκ-νέ-οmicroαι aor ἷκον) Med suffikset ndashαν- er der ofte et ndashν- -micro- eller ndashγ- inde i ordet (imperf λα-micro-βαν- aor λαβ-)

Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter eacuten) 1 σ-aorist hvor et -σ- (oftest ndashσα-) indsaeligttes efter stammen med egne endelser (se 79) Verber paring -λ -micro -ν og -ρ har dog σ-aorist uden σ men med forlaeligngelse af stammevokal feks νέmicroω (stamme νεmicro-) rarr ἔνειmicroα (stamme νειmicro-) 2 stamme-aorist der bruger imperfektivs endelser men har aeligndret stamme (= 2 aorist) Disse stammeaeligndringer foslashlger ikke nogen regel og disse verber optraeligder derfor i listen over uregelmaeligssige verbalstammer (se 711) 3 rod-aorist med personendelser lige paring en kort form af stammen (se skemaet 794) 4 kappa-aorist (se aorist af δίδωmicroι ἵηmicroι og τίθηmicroι i skemaet 7123) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation Reduplikation er en fordobling eller forlaeligngelse af begyndelsen af verbets stamme Reduplikation staringr efter andre praeligfiks(er)

type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant

konsonanten fordobles + ε παιδευ- rarr πεπαιδευ- φ θ og χ redupliceres med π τ og κ φευγ- rarr πεφευγ-

Verbum der begynder med dobbelt konsonant

der saeligttes ε- foran verbet στρατευ- rarr ἐστρατευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (i diftong bliver iota subskriptum) α rarr η ε rarr η ο rarr ω ι rarr ι υ rarr υ ἐλπιζ- rarr ἠλπι- αἱρε- rarr ᾑρη-

I aktiv tilfoslashjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten ndashκ- Feks παιδευ- rarr πεπαιδευκ- I medium kommer personendelser altid direkte paring stammen πεπαιδευ-microαι se ogsaring 79

22

Futurum er kendetegnet ved ndashσ- indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser Enkelte verber bruger endelsen ndashέω (attisk futurum sammentraeligkkes som i 710)

74 Modus og tempus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium og infinitiv Hertil kommer et sjaeligldent verbaladjektiv (gerundiv) Om brugen af sidste se 122 Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed ordre oslashnske osv) samt den overordnede maringde det kan optraeligde i en saeligtning paring Det er modus der afgoslashr om et verbum er finit (indikativ konjunktiv optativ imperativ) eller infinit (participium infinitiv verbaldadjektiv) Modus genkendes paring verbets endelse (se 761 og 79) Tempus (tid) findes paring graeligsk kun i indikativ nemlig praeligsens (nutid) og praeligteritum (datid) Aorist indikativ findes kun i praeligteritum Personendelserne er angivet nedenfor (se 761) For praeligteritum ndash og kun for praeligteritum ndash gaeliglder det at verbet faringr augment Augmentet er en forlaeligngelse af begyndelsen af verbet efter evt andre praeligfiks(er) Reglerne er foslashlgende type af verbum form

Verbum der begynder med konsonant

der saeligttes ε- foran verbet παιδευ- rarr ἐπαιδευ-

Verbum der begynder med vokal

vokalen forlaelignges (hvis ikke allerede lang) α rarr η (ἀγ- rarr ἠγ-) ε rarr η (ἐγειρ- rarr ἠγειρ-) ο rarr ω (ὁδευ- rarr ὡδευ-) ι rarr ι (ἱζ- rarr ἱζ-) υ rarr υ (ὑφαιν- rarr ὑφαιν-) (iota i diftong bliver iota subscriptum se 12)

75 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser (som feks paring dansk rsquoelskersquo og rsquoelskesrsquo) Paring graeligsk findes desuden diatesen medium Om brugen af disse se 125 Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente Aktiv og medium kendes paring deres endelser kun passive former har deres eget maeligrke -θηθε- dog ndashη- ved en raeligkke verber (isaeligr dem paring λ- micro- ν- og ρ-)

Som det ses kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant) Her gaeliglder det om at vaeligre opmaeligrksom paring endelsen Augment kan kun optraeligde i indikativ praeligt altsaring i en finit form mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 79)

23

76 De finitte (personboslashjede) endelser Finitte verbalformer staringr som alle graeligske verbalformer i aspekt modus og diatese (se 71) Desuden staringr de i person og tal Paring graeligsk er der 1 2 og 3 person som paring dansk og der er (som i substantiverne se 2 og 211) singularis dualis og pluralis Dualis (to-tal) er sjaeliglden og vil derfor ikke optraeligde i skemaerne men vil blot vaeligre angivet her nedenfor Her foslashlger de mest almindelige personendelser 761 Indikativ

AKTIV

MEDIUM

tempus

person

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

+ praeligsens perfektiv

praeligsens imperfektiv

praeligteritum imperfektiv

+ stamme-

aorist

praeligteritum σ-aorist

1perssing -ω -ον -α -οmicroαι -οmicroην -αmicroην 2perssing -εις -ες -ας -ειῃ -ου -ω 3perssing -ει -ε(ν) -ε(ν) -εται -ετο -ατο 1persplur -οmicroεν -οmicroεν -αmicroεν -οmicroεθα -οmicroεθα -αmicroεθα 2persplur -ετε -ετε -ατε -εσθε -εσθε -ασθε 3persplur -ουσι(ν) -ον -αν -ονται -οντο -αντο

2 pers dualis -ετον -ετον -ατον -εσθον -εσθον -ασθον 3 pers dualis -ετον -ετην -ατην -εσθον -εσθην -ασθην Det anbefales at man laeligrer ovenstaringende endelser udenad og ud fra disse laeligrer sig variationerne i de oslashvrige tider og modi at kende

24

762 Konjunktiv optativ imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den foslashrste vokal i endelsen er lang Man ser foslashlgende moslashnster i hhv aktiv (tilsvarende i passiv) og medium set i forhold til indikativ praeligsens

indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass) indikativ medium konjunktiv medium -ω -ω -οmicroαι -ωmicroαι -εις -ῃς -ει-ῃ -ῃ -ει -ῃ -εται -ηται -οmicroεν -ωmicroεν -οmicroεθα -ωmicroεθα -ετε -ητε -εσθε -ησθε -ουσι(ν) -ωσι(ν) -ονται -ωνται

I σ-aorist konj bruges ogsaring disse endelser blot med et ndashσ- mellem stamme og endelse Optativ er genkendelig paring at den har diftong i endelsen -οι- -αι- ndashει- eller ndashοιη- Imperativ (bydemaringde) har gerne en gerne en kort form Bemaeligrk at den paring graeligsk ogsaring findes i 3 person (rsquohan hun den detde skal helliprsquo)

25

77 De infinitte endelser Participium Participiet (tillaeliggsform) findes i alle aspekter (inkl futurum) Det har foslashlgende endelser i hh aktiv og passiv

imperfektiv(stamme-aorist) (futurum) aktiv

σ-aorist(rod-aorist paring -α) aktiv

mask fem neutr mask fem neutr nom sg λύ-ων λύ-ουσα λῦ-ον λύ-σας λύ-σασα λῦ-σαν akk sg λύ-οντα λύ-ουσαν λῦ-ον λύ-σαντα λύ-σασαν λῦ-σαν gen sg λύ-οντος λυ-ούσης λύ-οντος λύ-σαντος λυ-σάσης λύ-σαντος dat sg λύ-οντι λυ-ούσῃ λύ-οντι λύ-σαντι λυ-σάσῃ λύ-σαντι nom pl λύ-οντες λύ-ουσαι λύ-οντα λύ-σαντες λύ-σασαι λύ-σαντα akk pl λύ-οντας λυ-ούσας λύ-οντα λύ-σαντας λυ-σάσας λύ-σαντα gen pl λυ-όντων λυ-ουσῶν λυ-όντων λυ-σάντων λυ-σασῶν λυ-σάντων dat pl λύ-ουσι(ν) λυ-ούσαις λύ-ουσι(ν) λύ-σασι(ν) λυ-σάσαις λύ-σασι(ν) perfektiv aktiv nom sg λε-λυ-κώς λε-λυ-κυῖα λε-λυ-κός akk sg λε-λυ-κότα λε-λυ-κυῖαν λε-λυ-κός gen sg λε-λυ-κότος λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότος ν tilfoslashjes foslashr vokal eller

punktum dat sg λε-λυ-κότι λε-λυ-κυίᾳ λε-λυ-κότι nom pl λε-λυ-κότες λε-λυ-κυίαι λε-λυ-κότα akk pl λε-λυ-κότας λε-λυ-κυίας λε-λυ-κότα gen pl λε-λυ-κότων λε-λυ-κυιῶν λε-λυ-κότων dat pl λε-λυ-

κόσι(ν) λε-λυ-κυίαις λε-λυ-

κόσι(ν)

medium alle aspekter(passiv futurum) passiv(-microι-verber)

nom sg λυ-όmicroενος λυ-οmicroένη λυ-όmicroενον λυ-θείς λυ-θεῖσα λυ-θέν akk sg λυ-όmicroενον λυ-οmicroένην λυ-όmicroενον λυ-θέντα λυ-θεῖσαν λυ-θέν gen sg λυ-οmicroένου λυ-οmicroένης λυ-οmicroένου λυ-θέντος λυ-θείσης λυ-θέντος dat sg λυ-οmicroένῳ λυ-οmicroένῃ λυ-οmicroένῳ λυ-θέντι λυ-θείσῃ λυ-θέντι nom pl λυ-όmicroενοι λυ-όmicroεναι λυ-όmicroενα λυ-θέντες λυ-θεῖσαι λυ-θέντα akk pl λυ-οmicroένους λυ-οmicroένας λυ-όmicroενα λυ-θέντας λυ-θείσας λυ-θέντα gen pl λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-οmicroένων λυ-θέντων λυ-θείσων λυ-θέντων dat pl λυ-οmicroένοις λυ-οmicroέναις λυ-οmicroένοις λυ-θέσι(ν) λυ-θείσαις λυ-θέσι(ν)

Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer γνοῦς (γνόντος) γνοῦσα (γνούσης) γνόν (γνόντος) og verber med (ν)υ-stammer i imperfektiv δεκνύς (δεικνύντος) δεικνύσα (δεικνύσης) δεικνύν (δεικνύντος)

26

78 De infinitte endelser Infinitiv Infinitiv (navnemaringde) findes i alle aspekter Infinitiv har foslashlgende endelser

infinitiv endelse form aktiv ndashειν

(ved vokalstammer ndashᾶν -εῖν og ndashοῦν) imperfektiv stamme-aorist og futurum

-σαι σ-aorist ndash(κ)εναι perfektiv medium ndashσθαι (alle medium-former) passiv ndashναι aorist passiv 781 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjaeligldent paring graeligsk Det findes i to udgaver med hver sin endelse -τος (rsquosom kan hellipsrsquo) og ndashτέος (rsquosom boslashr hellipsrsquo) efter 1-2-deklination se 31-2

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύω

λύύεις

λύύει

λύύοmicroμ

εν

λύύετε

λύύου

σι(ν)

ἔλυο

ν ἔλ

υες

ἔλυε(ν)

ἐλύύο

microμεν

ἐλύύετε

ἔλυο

ν

λύύω

λύύῃς

λύύῃ

λύύωmicroμε

ν λύύ

ητε

λύύωσι(ν)

λύύοιmicroμι

λύύοις

λύύοι

λύύοιmicroμε

ν λύύ

οιτε

λύύοιεν

λῦε

λυέέτω

λύύετε

λυόόν

των

λύύειν

λύύων

-shy‐‑ ο

ντος

λύύου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λύύον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω

λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

ιπον

ἔλ

ιπες

ἔλιπε(ν)

ἐλίίποmicroμ

εν

ἐλίίπετε

ἔλιπον

λίίπω

λίίπῃς

λίίπῃ

λίίπωmicroμε

ν λίίπητ

ε λίίπωσι(ν)

λίίποιmicroμι

λίίποις

λίίποι

λίίποιmicroμε

ν λίίποιτε

λίίποιεν

λιπέέ

λιπέέτω

λίίπετε

λιπόόν

των λι

πεῖν

λίίπων

-shy‐‑ ο

ντος

λίίπου

σα

-shy‐‑ ο

υσης

λίίπον

-shy‐‑ ο

ντος

aorist (σ-shy‐‑) 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔλ

υσα

ἔλυσ

ας

ἔλυσ

ε(ν)

ἐλύύσ

αmicroμεν

ἐλύύσ

ατε

ἔλυσ

αν

λύύσω

λύύ

σῃς

λύύσῃ

λύύ

σωmicroμε

ν λύύ

σητε

λύύσω

σι(ν)

λύύσα

ιmicroμι

λύύσα

ις1

λύύσα

ι2 λύύ

σαιmicroμεν

λύύσα

ιτε

λύύσα

ιεν3

λῦσο

ν λυ

σάάτω

λύύ

σατε

λυσάά

ντων

λῦσα

ι λύύ

σας

-shy‐‑ α

ντος

λύύσα

σα

-shy‐‑ α

σης

λύύσα

ν -shy‐‑ α

ντος

perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

κα

λέέλυ

κας

λέέλυ

κε(ν)

λελύύ

καmicroμε

ν λε

λύύκα

τε

λελύύ

κασι(ν)

ἐλελ

ύύκειν

ἐλελ

ύύκεις

ἐλελ

ύύκει

ἐλελ

ύύκεmicroμ

εν

ἐλελ

ύύκετε

ἐλελ

ύύκεσ

αν (λ

ελυκ

ὼς +

konj af ε

ἰmicroμι)

(λελ

υκὼς +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

κε

λελυ

κέέτω

λε

λύύκετε

λελυ

κόόντων

λελυ

κέένα

ι λε

λυκώώ

ς -shy‐‑ όό

τος

λελυ

κυῖα

-shy‐‑ υ

ίίας

λελυ

κόός

-shy‐‑ όό

τος

futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσω

λύύ

σεις

λύύσε

ι λύύ

σοmicroμε

ν λύύ

σετε

λύύσο

υσι(ν

)

λύύσο

ιmicroμι

λύύσο

ις

λύύσο

ι λύύ

σοιmicroμεν

λύύσο

ιτε

λύύσο

ιεν

λύύ

σειν

λύύσω

ν -shy‐‑ σον

τος

λύύσο

υσα

-shy‐‑ σου

σης

λύύσο

ν -shy‐‑ σον

τος

1 ogsaring λύύ

σειας 2 ogsaring λύύ

σειε(ν) 3

ogsaring λύύ

σειαν

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

79

Paradigmer

over

verberne

791

Paradigm

e ov

er

verberne

i ak

tiv (λ

ύύω

jeg loslashser)

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

imper-shy‐‑

fektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύοmicroμ

αι

λύύειλύύῃ

λύύ

εται

λύύοmicroμ

εθα

λύύεσ

θε

λύύον

ται

ἐλυόό

microμην

ἐλύύο

υ ἐλ

ύύετο

ἐλυόό

microμεθα

ἐλ

ύύεσθ

ε ἐλ

ύύοντο

λύύωmicroμα

ι λύύ

ῃ λύύ

ηται

λυώώmicroμε

θα

λύύησ

θε

λύύωνται

λυοίίmicroμη

ν λύύ

οιο

λύύοιτο

λυοίίmicroμε

θα

λύύοισθ

ε λύύ

οιντο

λύύου

λυ

έέσθω

λύύ

εσθε

λυ

έέσθω

ν

λύύεσ

θαι

λυόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

οmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς λυ

όόmicroμενον

-shy‐‑ ο

υ aorist

(stamme-shy‐‑)

af verbet

λείίπω λιπ-shy‐‑

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ιπόόmicroμ

ην

ἐλίίπου

ἐλ

ίίπετο

ἐλιπόόmicroμ

εθα

ἐλίίπεσ

θε

ἐλίίπον

το

λίίπωmicroμα

ι λίίπῃ

λίίπητ

αι

λιπώώmicroμε

θα

λίίπησ

θε

λίίπωνται

λιποίίmicroμη

ν λίίποιο

λίίποιτο

λιποίίmicroμε

θα

λίίποισθ

ε λίίποιντο

λίίπου

λιπέέσ

θω

λίίπεσ

θε

λιπέέσ

θων

λιπέέσ

θαι

λιπόόmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λιποmicroμ

έένη

-shy‐‑ η

ς λιπόόmicroμ

ενον

-shy‐‑ ο

υ aorist (σ-shy‐‑)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύσαmicroμ

ην

ἐλύύσ

ω

ἐλύύσ

ατο

ἐλυσ

άάmicroμεθ

α ἐλ

ύύσασ

θε

ἐλύύσ

αντο

λύύσω

microμαι

λύύσῃ

λύύ

σητα

ι λυ

σώώmicroμε

θα

λύύση

σθε

λύύσω

νται

λυσα

ίίmicroμην

λύύ

σαιο

λύύσα

ιτο

λυσα

ίίmicroμεθ

α λύύ

σαισθε

λύύ

σαιντο

λῦσα

ι λυ

σάάσθ

ω

λύύσα

σθε

λυσάά

σθων λύύ

σασθ

αι λ

υσάάmicroμ

ενος

-shy‐‑ ο

υ λυ

σαmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λυ

σάάmicroμε

νον

-shy‐‑ ο

υ perfektiv

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λέέλυ

microμαι

λέέλυ

σαι

λέέλυ

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λέέ

λυνται

ἐλελ

ύύmicroμην

ἐλ

έέλυσ

ο ἐλ

έέλυτο

ἐλελ

ύύmicroμεθ

α ἐλ

έέλυσ

θε

ἐλέέλ

υντο

(λελ

υmicroμέένος

+ ko

nj af

εἰmicroμι)

(λελ

υmicroμέένος +

opt af εἰmicroμι)

λέέλυ

σο

λελύύ

σθω

λέέλυ

σθε

λελύύ

σθων

λέέλυ

σθαι λε

λυmicroμέέ

νος

-shy‐‑ ο

υ λε

λυmicroμέέ

νη

-shy‐‑ η

ς λε

λυmicroμέέ

νον

-shy‐‑ ο

υ futurum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λύύσο

microμαι

λύύσε

ι-shy‐‑ῃ

λύύσε

ται

λυσόό

microμεθα

λύύ

σεσθ

ε λύύ

σονται

λυσο

ίίmicroμην

λύύ

σοιο

λύύσο

ιτο

λυσο

ίίmicroμεθ

α λύύ

σοισθε

λύύ

σοιντο

λύύ

σεσθ

αι λυ

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυσο

microμέένη

-shy‐‑ ης

λυσόό

microμενο

ν -shy‐‑ ου

ogsaring med

end

elsen ndashω

σαν i st for -shy‐‑ων

I perfektiv

med

ium

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem stamme

og end

else

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + microμ = microμmicroμ

γκχ + microμ = γmicroμ

δτθ + microμ = σmicroμ

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

βπφ + τ = πτ

γκχ + τ = κτ

δτθ + τ = στ

βπφ + σ = ψ

γκχ + σ = ξ

δτθ + σ=

σ

konson

ant +

σθ =

kon

s + θ

samt reglerne i 7

792

Paradigm

e ov

er

verberne

i med

ium

PASSIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐλ

ύύθην

ἐλ

ύύθης

ἐλύύθ

η ἐλ

ύύθηmicroμ

εν

ἐλύύθ

ητε

ἐλύύθ

ησαν

λυθῶ

λυ

θῇς

λυθῇ

λυ

θῶmicroμε

ν λυ

θῆτε

λυθῶ

σι(ν)

λυθε

ίίην

λυθε

ίίης

λυθε

ίίη

λυθε

ῖmicroμεν

λυθε

ῖτε

λυθε

ῖεν

λύύθη

τι

λυθήή

τω

λύύθη

τε

λυθέέ

ντων

λυθῆ

ναι

λυθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

λύύθε

ισα

-shy‐‑ είίσης

λύύθε

ν -shy‐‑ έέντος

futurum 1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λυθήή

σοmicroμα

ι λυ

θήήσε

ιῃ

λυθήή

σετα

ι λυ

θησόό

microμεθα

λυ

θήήσε

σθε

λυθήή

σονται

λυθη

σοίίmicroμην

λυ

θήήσο

ιο

λυθήή

σοιτο

λυθη

σοίίmicroμεθ

α λυ

θήήσο

ισθε

λυ

θήήσο

ιντο

λυ

θήήσε

σθαι

λυθη

σόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

λυθη

σοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

λυθη

σόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

perfek-shy‐‑

tum

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

λελύύ

σοmicroμα

ι λέέ

λυσε

ι λε

λύύσε

ται

λελύύ

microμεθα

λέέ

λυσθ

ε λε

λύύσο

νται

λελύύ

σεσθ

αι

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

ASPEKT

praeligsens

praeligteritum

aorist

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑ς

ἔ-shy‐‑γν

ω

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑microμεν

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑τε

ἔ-shy‐‑γν

ω-shy‐‑σαν

γνῶ

γνῷς

γνῷ

γνῶmicroμε

ν γν

ῶτε

γνῶσιν

γνοίίην

γν

οίίης

γνοίίη

γνοίίmicroμε

ν γν

οίίτε

γνοῖεν

γνῶ-shy‐‑θι

γνῶ-shy‐‑τε

γνῶ-shy‐‑ναι

γνούύ

-shy‐‑ς

-shy‐‑ όόντος

γνοῦ

-shy‐‑σα

-shy‐‑ ούύσ

ης

γνόό-shy‐‑ν

-shy‐‑ όόντος

I passiv

frem

kalder

sammen

stoslashd

mellem

stam

me og

en

delse

foslashlgen

de

aelignd

ring

er

βπφ + θ = φθ

γκχ + θ = χθ

δτθ + θ = σθ

en

kelte

verber

tilfoslash

jer σ

foslashr θ

793

Paradigm

e ov

er

verberne

i pa

ssiv

794

Rod

-shy‐‑aorist

30

710 Vokalstammer (verba contracta) En raeligkke graeligske verbers stammer ender paring en vokal (feks τιmicroάω φιλέω δηλόω) Naringr aspekt-maeligrke og personendelser saeligttes paring disse verber sker eacutet af foslashlgende to - skal stammen efterfoslashlges af vokal (alle imperfektiv-former) sammentraeligkkes stammens vokal med endelsen Sammentraeligkningerne sker efter foslashlgende regler α-stammer ε-stammer ο-stammer α + e-lyd = α α + o-lyd = ω iota bliver subscriptum (f eks α + ει = ᾳ)

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

feks τιmicroά-εται rarr τιmicroᾶται φιλέ-οmicroενος rarr φιλοῦmicroενος δηλό-ει rarr δηλοῖ Eneste undtagelse fra disse regler er imperf infinitiv der ender paring hhv ndashᾶν ndashεῖν og ndashοῦν I optativ bruges ofte ndashοιηndash som maeligrke (sammentrukket med stammevokalen) De former der hermed dannes er gengivet i 7101 - skal stammen efterfoslashlges af konsonant (alle former uden for imperfektiv) forlaelignges vokalen Forlaeligngelserne sker efter foslashlgende princip α rarr η ε rarr η ο rarr ω feks i aorist τιmicroα- rarr τιmicroησ- φιλε- rarr φιλησ- δηλο- rarr δηλωσ-

ΑΚΤΙV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

-shy‐‑αω

τιmicroμᾷ

ς

-shy‐‑αεις

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμῶ

microμεν -shy‐‑α

εmicroμεν

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αετε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ουσι

ἐτίίmicroμων -shy‐‑

αον

ἐτίίmicroμας

-shy‐‑α

ες

ἐτίίmicroμα -shy‐‑

αε

ἐτιmicroμῶmicroμε

ν -shy‐‑α

οmicroμεν

ἐτιmicroμᾶτ

ε -shy‐‑

αετε

ἐτίίmicroμων

-shy‐‑αον

τιmicroμῶ

-shy‐‑α

ω

τιmicroμᾷ

ς -shy‐‑

αῃς

τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμῶ

microμεν

-shy‐‑αωmicroμε

ν τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑

αητε

τιmicroμῶ

σι(ν)-shy‐‑α

ωσι

τιmicroμῷ

microμι -shy‐‑α

οιmicroμι

τιmicroμῷ

ς -shy‐‑

αοις

τιmicroμῷ

-shy‐‑

αοι

τιmicroμῷ

microμεν

-shy‐‑αοιmicroμε

ν τιmicroμῷ

τε -shy‐‑α

οιτε

τιmicroμῷ

εν -shy‐‑α

οιεν

τίίmicroμα

-shy‐‑α

ε τιmicroμάά

τω -shy‐‑

αετω

τιmicroμᾶ

τε -shy‐‑α

ετε

τιmicroμώώ

ντων

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμᾶ

ν

-shy‐‑αειν τιmicroμῶ

ν -shy‐‑αων

-shy‐‑ ῶ

ντος

τιmicroμῶ

σα -shy‐‑α

ουσα

-shy‐‑ ώώ

σης

τιmicroμῶ

ν -shy‐‑

αoν

-shy‐‑ ῶ

ντος

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελῶ

-shy‐‑ε

ω

τελε

ῖς -shy‐‑

εεις

τελε

ῖ -shy‐‑

εει

τελο

ῦmicroμεν -shy‐‑

εοmicroμε

ν τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ῦσι(ν

)-shy‐‑εου

σι

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

ἐτέέλ

εις -shy‐‑ε

ες

ἐτέέλ

ει -shy‐‑ε

ε ἐτελ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑εοmicroμ

εν

ἐτελ

εῖτε

-shy‐‑εετε

ἐτέέλ

ουν -shy‐‑

εον

τελῶ

-shy‐‑εω

τελῇ

ς -shy‐‑ε

ῃς

τελῇ

-shy‐‑ε

ῃ τελῶ

microμεν -shy‐‑ε

ωmicroμε

ν τελῆ

τε

-shy‐‑εητ

ε τελῶ

σι(ν) -shy‐‑

εωσι

τελο

ῖmicroμι -shy‐‑ε

οιmicroμι

τελο

ῖς -shy‐‑

εοις

τελο

ῖ -shy‐‑

εοι

τελο

ῖmicroμεν

-shy‐‑εοιmicroμε

ν τελο

ῖτε -shy‐‑

εοιτε

τελο

ῖεν -shy‐‑

εοιεν

τέέλε

ι -shy‐‑

εε

τελε

ίίτω -shy‐‑

εετω

τελε

ῖτε -shy‐‑

εετε

τελο

ύύντω

ν-shy‐‑εο-shy‐‑

τελε

ῖν

-shy‐‑εειν

τελῶ

ν -shy‐‑ε

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

τελο

ῦσα

-shy‐‑αου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

τελο

ῦν -shy‐‑ε

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑ο

εις

δηλο

ῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦmicroμεν -shy‐‑ο

οmicroμεν

δηλο

ῦτε

-shy‐‑οετε

δηλο

ῦσι(ν

)-shy‐‑ουσ

ι

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

ἐδήήλ

ους -shy‐‑

οες

ἐδήήλ

ου -shy‐‑

οε

ἐδηλ

οῦmicroμε

ν -shy‐‑οοmicroμ

εν

ἐδηλ

οῦτε -shy‐‑ο

ετε

ἐδήήλ

ουν -shy‐‑

οον

δηλῶ

-shy‐‑ο

ω

δηλο

ῖς -shy‐‑

οῃς

δηλο

ῖ -shy‐‑

οῃ

δηλῶ

microμεν

-shy‐‑οωmicroμε

ν δη

λῶτε -shy‐‑ο

ω

δηλῶ

σι(ν)-shy‐‑ο

ωσι

δηλο

ῖmicroμι -shy‐‑ο

οιmicroμι

δηλο

ῖς -shy‐‑

οοις

δηλο

ῖ -shy‐‑

οοι

δηλο

ῖmicroμεν

-shy‐‑οοιmicroμε

ν δη

λοῖτε -shy‐‑

οοιτε

δηλο

ῖεν -shy‐‑

οοιεν

δήήλο

υ

-shy‐‑oε

δηλο

ύύτω -shy‐‑

oετω

δηλο

ῦτε -shy‐‑

oετε

δηλο

ύύντω

ν-shy‐‑oε-shy‐‑

δηλο

ῦν

-shy‐‑οειν

δηλῶ

ν -shy‐‑ο

ων

-shy‐‑ οῦν

τος

δηλο

ῦσα

-shy‐‑οου

σα

-shy‐‑ ο

ύύσης

δηλο

ῦν -shy‐‑ο

ον

-shy‐‑ οῦν

τος

alternativ

optativ

(attisk

optativ)

-shy‐‑αω

-shy‐‑εω

-shy‐‑οω

τιmicroμῴ

ην

τιmicroμῴ

ης

osv

τελο

ίίην

τελο

ίίης

osv

δηλο

ίίην

δηλο

ίίης

osv

7101

Paradigmer

over

sammen-shy‐‑

trukne

verber i

imperfektiv

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

IMPERF

praeligsens

praeligteritum

-shy‐‑αω

(τιmicroμάάω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τιmicroμῶ

microμαι

-shy‐‑αοmicroμ

αι

τιmicroμᾷ

-shy‐‑αει

τιmicroμᾶ

ται -shy‐‑α

εται

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αω

microμεθα

τιmicroμᾶ

σθε -shy‐‑α

εσθε

τιmicroμῶ

νται -shy‐‑α

οντα

ι

ἐτιmicroμώώmicroμη

ν

-shy‐‑αοmicroμ

ην

ἐτιmicroμῶ -shy‐‑

αο

ἐτιmicroμᾶτ

ο

-shy‐‑αετο

ἐτιmicroμώώmicroμε

θα -shy‐‑α

οmicroμεθ

α ἐτιmicroμᾶσ

θε -shy‐‑α

εσθε

ἐτιmicroμῶντο

-shy‐‑αον

το

τιmicroμῶ

microμαι -shy‐‑

αωmicroμα

ι τιmicroμᾷ

-shy‐‑

αῃ

τιmicroμᾶ

ται

-shy‐‑αητ

αι

τιmicroμώώ

microμεθα

-shy‐‑αωmicroμε

θα

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αησ

θε

τιmicroμῶ

νται

-shy‐‑αωνται

τιmicroμῴ

microμην

-shy‐‑αοιmicroμη

ν τιmicroμῷ

ο -shy‐‑

αοιο

τιmicroμῷ

το -shy‐‑α

οιτο

τιmicroμῴ

microμεθα

-shy‐‑αοιmicroμε

θα

τιmicroμῶ

σθε

-shy‐‑αοισθ

ε τιmicroμῷ

ντο

-shy‐‑αοιντο

τιmicroμῶ

-shy‐‑

αου

τιmicroμάά

σθω

-shy‐‑αεσ

θω

τιmicroμᾶ

σθε

-shy‐‑αεσ

θε

τιmicroμάά

σθων

-shy‐‑αεσ

θων

τιmicroμᾶ

σθαι

-shy‐‑αεσ

θαι

τιmicroμώώ

microμενο

ς -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμω

microμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑αο-shy‐‑

τιmicroμώώ

microμενο

ν -shy‐‑ ο

υ

-shy‐‑αο-shy‐‑

-shy‐‑εω

(τελέέω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τελο

ῦmicroμαι -shy‐‑ε

οmicroμαι

τελε

ῖ-shy‐‑ῇ

-shy‐‑εει

τελε

ῖται

-shy‐‑εεται

τελο

ύύmicroμεθ

α -shy‐‑εοmicroμ

εθα

τελε

ῖσθε

-shy‐‑εεσ

θε

τελο

ῦντα

ι -shy‐‑ε

οντα

ι

ἐτελ

ούύmicroμη

ν

-shy‐‑εοmicroμ

ην

ἐτελ

οῦ -shy‐‑

εο

ἐτελ

εῖτο -shy‐‑

εετο

ἐτελ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑ε

οmicroμεθ

α ἐτελ

εῖσθ

ε -shy‐‑ε

εσθε

ἐτελ

οῦντο

-shy‐‑εον

το

τελῶ

microμαι

-shy‐‑εωmicroμα

ι τελῇ

-shy‐‑εῃ

τελῆ

ται -shy‐‑ε

ηται

τελώώ

microμεθα

-shy‐‑εωmicroμε

θα

τελῆ

σθε

-shy‐‑εησ

θε

τελῶ

νται

-shy‐‑εωνται

τελο

ίίmicroμην

-shy‐‑ε

οιmicroμη

ν τελο

ῖο

-shy‐‑εοιο

τελο

ῖτο

-shy‐‑εοιτο

τελο

ίίmicroμεθ

α -shy‐‑εοιmicroμε

θα

τελο

ῖσθε

-shy‐‑ε

οισθ

ε τελο

ῖντο -shy‐‑ε

οιντο

τελο

-shy‐‑εου

τελε

ίίσθω

-shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθε

-shy‐‑ε

εσθε

τελε

ίίσθω

ν -shy‐‑εεσ

θων

τελε

ῖσθα

ι -shy‐‑εεσθ

αι τελο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

τελο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑εo-shy‐‑

τελο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ε

o-shy‐‑

-shy‐‑οω

(δηλόόω)

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δηλο

ῦmicroμαι -shy‐‑

οοmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑ο

ει

δηλο

ῦται -shy‐‑

οετα

ι δη

λούύmicroμ

εθα

-shy‐‑οοmicroμ

εθα

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑ο

εσθε

δηλο

ῦντα

ι -shy‐‑ο

οντα

ι

ἐδηλ

ούύmicroμη

ν -shy‐‑

oοmicroμη

ν ἐδηλ

οῦ -shy‐‑

oο

ἐδηλ

οῦτο -shy‐‑o

ετο

ἐδηλ

ούύmicroμε

θα -shy‐‑o

οmicroμεθ

α ἐδηλ

οῦσθ

ε

-shy‐‑oεσ

θε

ἐδηλ

ούύντο

-shy‐‑oον

το

δηλῶ

microμαι -shy‐‑

oωmicroμα

ι δη

λοῖ -shy‐‑

oῃ

δηλῶ

ται

-shy‐‑oητ

αι

δηλώώ

microμεθα

-shy‐‑oωmicroμε

θα

δηλῶ

σθε

-shy‐‑oησ

θε

δηλῶ

νται

-shy‐‑oωνται

δηλο

ῖmicroμην

-shy‐‑oο

ιmicroμην

δηλο

ῖο -shy‐‑

oοιο

δηλο

ῖτο -shy‐‑

oοιτο

δηλο

ῖmicroμεθ

α -shy‐‑oοιmicroμε

θα

δηλο

ῖσθε

-shy‐‑oοισθ

ε δη

λοῖντο -shy‐‑o

οιντο

δηλο

ῦ -shy‐‑o

ου

δηλο

ύύσθω

-shy‐‑oεσ

θων

δηλο

ῦσθε

-shy‐‑o

εσθε

δηλο

ύύσθω

ν -shy‐‑oεεσθ

ων

δηλο

ῦσθα

ι

-shy‐‑oεσ

θαι

δηλο

ύύmicroμενος

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

δηλο

υmicroμέένη

-shy‐‑ η

ς

-shy‐‑οo-shy‐‑

δηλο

ύύmicroμενον

-shy‐‑ ου -shy‐‑ο

o-shy‐‑

33

711 Liste over verber med uregelmaeligssige stammer Paring graeligsk findes en lang raeligkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregaringende bla de verber der danner stamme-aorist Det uregelmaeligssige ved de fleste af de foslashlgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspektdiatese til det andet - ikke personendelserne Uregelmaeligssige personendelser findes dog ved de verber som ogsaring optraeligder i 712

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἀγείρω ἤγειρα ἠγέρθην ἀγήγερκα αγήγερmicroαι ἀγερῶ vaeligkke ἄγνυmicroι ἔαξα ἐάγην ἔαγα ἄξω braeligkke ἄγω ἤγαγον ἤχθην ἦχα ἦγmicroαι ἄξω foslashre ἁδ- se ἁνδάνω ᾄδω ᾄσοmicroαι αἱρέω εἷλον ᾑρέθην ᾕρηκα ᾕρηmicroαι αἱρήσω tage αἴρω ἦρα ἤρθην ἦρκα ἦρmicroαι ἀρῶ have ἀκούω ἤκουσα ἠκούσθην ἀκήκοα ἤκουσmicroαι ἀκούσοmicroαι hoslashre ἁλίσκοmicroαι ἑάλων

ἥλων ἑάλωκα

ἥλωκα ἁλώσοmicroαι fanges

ἅλλοmicroαι ἡλάmicroην ἡλόmicroην

ἁλοῦmicroαι springe

ἁmicroαρτάνω ἥmicroαρτον ἡmicroαρτήθην ἡmicroάρτηκα ἡmicroάρτηmicroαι ἁmicroαρτήσοmicroαι fejle ἀναλίσκω ἀναλόω

ἀνήλωσα ἠνάλωσα

ἀνηλώθην ἀνήλωκα ἀνάλωκα

ἀνήλωmicroαι ἀναλώσω give penge ud

ἁνδάνω praeligt ogs ἑήνδανον

ἅδον ἕαδον

ἕαδα ἔαδα

ἁδήσω

ἀρέσκω ἤρεσα ἠρέσθην ἤρεσmicroαι ἀρέσω behage βαίνω ἔβην ἐβάθην βέβηκα βέβαmicroαι βήσοmicroαι garing βάλλω ἔβαλον ἐβλήθην βέβληκα βέβληmicroαι βαλῶ kaste βιβρώσκω ἔβρων ἐβρώθην βέβρωκα βέβρωmicroαι βρώσοmicroαι spise βούλοmicroαι ἐβουλήθην βέβουλα βεβούληmicroαι ville βρο-βρω- βιβρώσκω γαmicroέω ἐγάmicroησα

ἔγηmicroα γεγάmicroηκα γεγάmicroηmicroαι γαmicroήσω

γαmicroῶ gifte sig

γίγνοmicroαι ἐγενόmicroην ἐγενήθην γέγονα γεγένηmicroαι γενήσοmicroαι blive γιγνώσκω ἔγνων ἐγνώσθην ἔγνωκα ἔγνωσmicroαι γνώσοmicroαι kende δαίοmicroαι δατέοmicroαι

ἐδασάmicroην ἐδάσθην δέδασmicroαι δάσοmicroαι dele

δάκνω ἔδακον ἐδήχθην δέδηγmicroαι δήξοmicroαι bide δείδω ἔδεισα δέδοικα

δέδια δείσοmicroαι frygte

δείκνυmicroι ἔδειξα ἐδείχθην δέδειχα δέδειγmicroαι δείξω vise δέmicroω ἔδειmicroα δέδmicroηκα

δέδοmicroα δέδmicroηmicroαι δεmicroῶ bygge

δέρκοmicroαι ἔδρακον ἐδέρχθην δέδορκα se δέω 1 ἔδησα ἐδέθην δέδεκα δέδεmicroαι δήσω binde δέω 2 ἐδέησα ἐδεήθην δεδέηκα δεδέηmicroαι δεήσω mangle δηκ- se δάκνω δηmicro- se δέmicroω

34

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

διδάσκω ἐδίδαξα ἐδιδάχθην δεδίδαχα δεδίδαγmicroαι διδάξω undervise δίδωmicroι ἔδωκα ἐδόθην δέδωκα δέδοmicroαι δώσω give δο- se δείδω δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δοκέω ἔδοξα δέδογmicroαι δόξω synes δοmicro- se δέmicroω eller δίδωmicroι se ogsaring 7121-4 δορκ- se δέρκω δουσ- se δίδωmicroι 7121-4 δραmicro- se τρέχω δύναmicroαι ἐδυνήθην

ἠδυνάσθην δεδύνηmicroαι δυνήσοmicroαι kunne

δω- se δίδωmicroι 7121-4 ἐ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἑ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 ἑαλω- se ἁλίσκοmicroαι ἐάω praeligt εἴων

εἴασα εἰάθην εἴακα εἴαmicroαι ἐάσω lade

ἐγείρω ἤγειρα ἤγρόmicroην

ἠγέρθην ἐγήγερκα ἐγρήγορα

ἐγήγερmicroαι ἐγερῶ vaeligkke varinggne

ἐγκ- se φέρω ἐγρ- se έγείρω ἐδ- se ἐσθίω ἐθέλω θέλω

ἠθέλησα ἠθέληκα ἐθελήσω θελήσω

ville

ἐια- se ἐάω ἐιδ- se ὁράω εἱλ- se αἱρέω εἰληγ-εἰληχ- λαγχάνω εἰληφ- se λαmicroβάνω εἰλοχ- se λέγω εἰmicroί ἔσοmicroαι vaeligre εἶmicroι (ἦλθον) (vil) garing εἰπ-εἰρη- se φηmicroί se ogsaring 712 εἴργω (ἔργω) εἶρξα εἶργmicroαι εἶρξω udelukke εἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 εἱσ- se ἵηmicroι se ogsaring 7121-4 eller ἵζω εἰχ- se ἔχω ἑλ- se αἱρέω ἐλαύνω ἤλασα ἠλάθην ἐλήλακα ἐλήλαmicroαι ἐλῶ

ἐλάσω drive rejse

ἐλευσ-ἐληλυθ-ἐλθ- se ἔρχοmicroαι ἕλκω (εἱλκ-) ἑλκύω -εω

εἷλξα εἵλκυσα

εἱλκύσθην εἵλυκα εἵλκυσmicroαι ἕλξω traeligkke

ἐνεγκ- ἐνηνεγκ- ἐνηνοχ- se φέρω ἕννυmicroι -ἕσα -ἕσmicroαι -ἕσοmicroαι iklaeligde ἑξ- se ἔχω ἐπίσταmicroαι ἠπιστήθην ἐπιστήσοmicroαι forstaring ἕποmicroαι ἑσπόmicroην ἕψοmicroαι foslashlge ἐρ- se φηmicroί se ogsaring 7125 eller ἐρωτάω

35

imperfpraeligs opslagsform

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

ἔρδω ἔρρεξα (ρέχθεις) ἔοργα (prt ἐώργειν)

ἔρξω ῥέξω goslashre

ἐρρηγ-ἐρρωγ- se ρήγνυmicroι ἔρχοmicroαι ἦλθον ἐλήλυθα ἐλεύσοmicroαι komme garing ἐρωτάω ἠρόmicroην ἠρώτηκα ἐρωτήσω sposlashrge ἐσ- se εἰmicroί se ogsaring 7125 ἐσθίω ἔφαγον ἐδήδοκα ἐδήδεσmicroαι ἔδοmicroαι spise ἑσπ- se ἕποmicroαι ἑστ-ἑστω- ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 ἐσχ- se ἔχω εὑρίσκω ηὗρον

εὗρον εὑρέθην εὕρηκα εὕρηmicroαι εὑρήσω finde

ἔχω ἴσχω imperf εἶχον

ἔσχον ἐσχέθην ἔσχηκα ἔσχηmicroαι ἕξω σχήσω have

ἐῳγ- se οἴγνυmicroι ἑωρακ- ἑωραmicro- se ὁράω ἐωσ- se ὡθέω ἠγαγ- ἠγmicro- se ἄγω ᾐδ- se οἶδα se ogsaring 712 ἥδοmicroαι ἥσθην ἡσθήσοmicroαι glaeligdes ἡmicromicro- se ἅπτω ἠχα- ἠχθ- se ἄγω θε- θη- τίθηmicroι se ogsaring 7121-4 θνῃσκω ἔθανον τέθνηκα θανοῦmicroαι doslash θραmicro- θρεφ- θρεψ- se τρέφω θρώσκω ἔθορον θοροῦmicroαι springe ἰ-ἰε- εἶmicroι se ogsaring 7125 ἰδ- se ὁράω eller οἶδα se ogsaring 7126 ἵηmicroι ἧκα εἷθην εἷκα εἷmicroαι ἥσω sende ἱκνέοmicroαι ἱκόmicroην ἷγmicroαι ἵξοmicroαι komme ἰσ- se οἶδα se ogsaring 7126 ἵστηmicroι ἔστησα

ἔστην ἐστάθην ἕστηκα ἕσταmicroαι στήσω stille (staring)

ἰσχ- se ἔχω καλέω ἐκάλεσα ἐκλήθην κέκληκα κέκληmicroαι καλέσω

καλῶ kalde

κάmicroνω ἔκαmicroον κέκmicroηκα καmicroῶ vaeligre traeligtsyg κάω καίω ἔκαυσα ἐκαύθην

ἐκάην κέκαυκα κέκαυmicroαι καύσω baelignde

κεράννυmicroι ἐκέρασα ἐκράθην κέκρακα κέκραmicroαι κεράσω blande κλάζω ἔκλαγξα κέκλαγγα κεκλάγξοmicroαι skrige κλαίω ἔκλαυσα κέκλαυmicroαι κλαύσοmicroαι graeligde κλη- se καλέω κτάοmicroαι ἐκτήθην κέκτηmicroαι

ἔκτηmicroαι erhverve sig

κτείνω ἔκτεινα ἔκτανον

ἔκτανα ἔκτονα

κτενῶ draeligbe

λαγχάνω ἔλαχον ἐλήχθην εἴληχα εἴληγmicroαι λήξοmicroαι faring ved lod λαmicroβάνω ἔλαβον ἐλήφθην εἴληφα εἴληmicromicroαι λήψοmicroαι tage

36

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

λανθάνω ἔλαθον λέληθα λέλησmicroαι λήσω vaeligre skjult λέγω ἔλεξα ἐλέχθην

ἐλέγην λέλεχα εἴλοχα

λέλεγmicroαι εἴλεγmicroαι

λέξω sige (vaeliglge)

λείπω ἔλιπον ἐλείφθην λέλοιπα λέλειmicromicroαι λείψω forlade microαίνοmicroαι ἐmicroάνην microέmicroηνα microανοῦmicroαι vaeligre gal microανθάνω ἔmicroαθον microεmicroάθηκα microαθήσοmicroαι laeligre microεmicroβλωκ- (βλώσκω) microένω ἔmicroεινα microεmicroένηκα microενῶ forblive micro(ε)ίγνυmicroι ἔmicroειξα ἐmicroίγην microέmicro(ε)ιχα microέmicro(ε)ιγmicroαι micro(ε)ίξω blande microολ- (βλώσκω) νέmicroω ἔνειmicroα ἐνεmicroήθην νενέmicroηκα νενένηmicroαι νεmicroῶ dele οἴγνυmicroι prt ἔῳγον

ἔῳξα ἐῴχθην ἔῳχα ἔῳγmicroαι οἴξω aringbne

οἶδα εἴσοmicroαι vide οἴοmicroαι οἶmicroαι

ὀϊσσάmicroην ᾠήθην οἰήσοmicroαι mene

οἰσ- se φέρω ὄλλυmicroι ὤλεσα ὀλώλεκα ὀλῶ oslashdelaeliggge ὄλλυmicroαι ὠλόmicroην ὄλωλα ὀλοῦmicroαι doslash ὄmicroνυmicroι ὤmicroοσα ὠmicroό(σ)θην ὀmicroώmicroοκα ὀmicroώmicroοmicroαι ὀmicroοῦmicroαι svaeligrge ὀνίνηmicroι ὤνησα

ὠνήmicroην ὠνήθην ὀνήσω gavne

ὁράω praeligt ἑώρων

εἶδον ὤφθην ἑώρακα ὦmicromicroαι ἑώραmicroαι

ὄψοmicroαι se

ὀργ- se ἔρδω ὀφ- ὀψ- se ὁράω πάσχω ἔπαθον πέπονθα πείσοmicroαι lide πείθω ἔπεισα πέπεικα πείσω overtale πείθοmicroαι ἐπιθόmicroην ἐπείσθην πέποιθα πέπεισmicroαι πείσοmicroαι adlyde πεσ- se πίπτω πέτοmicroαι ἐπτόmicroην

ἔπτην πέπτηκα πεπότηmicroαι πτήσοmicroαι flyve

πευσ- se πυνθάνοmicroαι πήγνυmicroι ἔπηξα ἐππήχθην

ἐπάγην πέπηγα πέπηγmicroαι πήξω faeligste

πίνω ἔπιον ἐπόθην πέπωκα πέποmicroαι πίοmicroαι πιοῦmicroαι

drikke

πίπτω ἔπεσον πέπτωκα πεσοῦmicroαι falde πυνθάνοmicroαι ἐπυθόmicroην πέπυσmicroαι πεύσοmicroαι erfare ῥέω ἔρρευσα ἐρρύην ἐρρύηκα flyde ῥη- se φηmicroί se ogsaring 7125 ῥήγνυmicroι ἔρρηξα ἐρράγην ἔρρωγα ῥήξω bryde σπ- se ἕποmicroαι σπένδω ἔσπεισα ἐσπείσθην ἔσπεικα ἔσπεισmicroαι σπείσω udgyde στα- στη- se ἵστηmicroι se ogsaring 7121-4 στέλλω ἔστειλα ἐστάλ(θ)ην ἔσταλκα ἔσταλmicroαι στελῶ stille στρέφω ἔστρεψα ἐστρέφθην

ἐστράφην ἔστροφα ἔστραmicromicroαι στρέψω vende

37

imperfpraeligs (opslags-form)

aorist praeligt aor praeligt passiv

perf praeligs akt

perf praeligs med

fut ind betydning

σχ- σχη- se ἔχω (eller ὑπισχνέοmicroαι) τάττω ἔταξα ἐτάχθην

ἐτάγην τέταγmicroαι τάξω ordne

ταφ- (θάπτω) τεικ- τεισ- (τίνω) τείνω ἔτεινα ἐτάθην τέτακα τέταmicroαι τενῶ straeligkke τεκ- τεξ- se τίκτω τέmicroνω ἔτεmicroον

ἔταmicroον ἐτmicroήθην τέτmicroηκα τέτmicroηmicroαι τεmicroῶ skaeligre

τέρπω ἐτερψάmicroην ἐταρπόmicroην

ἐτέρφθην ἐτάρφθην

glaeligde sig

τίθηmicroι ἔθηκα ἐτέθην τέθηκα κεῖmicroαι θήσω saeligtte τίκτω ἔτεκον ἐτέχθην τέτοκα τέτεγmicroαι τέξω

τέξοmicroαι foslashde

τmicroη- se τέmicroνω τοκ- se τίκτω τρέπω ἔτρεψα

ἔτραπον ἐτρέφθην ἐτράπην

τέτροφα τέτραφα

τέτραmicromicroαι τρέψω vende

τρέφω ἔθρεψα ἐτρέφθην ἐτράφην

τέτροφα τέθραmicromicroαι θρέψω ernaeligre

τρέχω ἔδραmicroον δεδράmicroηκα δραmicroοῦmicroαι loslashbe τρη- (τετραίνω τιτράω) τρω- (τιτρώσκω) τυγχάνω ἔτυχον ἐτεύχθην τετύχηκα τέτευγmicroαι τεύξοmicroαι traeligffe faktisk

vaeligre φαγ- se ἐσθίω φέρω ἤνεγκα

ἤνεγκον ἠνέχθην ἐνήνοχα ἐνήνεγmicroαι οἴσω baeligre

φεύγω ἔφυγον πέφευγα φεύξοmicroαι φευξοῦmicroαι

flygte

φηmicroί εἶπον ἔφησα

ἐρρήθην εἴρηκα εἴρηmicroαι ἐρῶ φήσω sige

φθάνω ἔφθασα ἔφηακα φθήσοmicroαι komme i forkoslashbet

φθείρω ἔφθειρα ἐφθάρην ἔφθαρκα ἔφθορα

ἔφθαρmicroαι φθερῶ oslashdelaeliggge

χέω ἔχεα ἐχύθην κέχυκα κέχυmicroαι χέω haeliglde ὠθέω ἔωσα ἐώσθην ἔωκα ἔωσmicroαι ὠθήσω ὤσω stoslashde bort ὠνέοmicroαι ἐπριάmicroην ἐωνήθην ἐώνηmicroαι ὠνήσοmicroαι koslashbe

712

1 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv a

ktiv

(for

per

fekt

iv o

g fu

turu

m se

ove

rsig

ten

711

) AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

giver

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδω

microμι

δίίδω

ς δίίδω

σι(ν)

δίίδοmicroμε

ν δίίδοτε

διδόόασ

ι(ν)

ἐδίίδου

ν ἐδίίδου

ς ἐδίίδου

ἐδίίδοmicroμ

εν

ἐδίίδοτε

ἐδίίδοσ

αν

διδῶ

διδῷ

ς διδῷ

διδῶ

microμεν

διδῶ

τε

διδῶ

σι(ν)

διδοίίην

διδοίίης

διδοίίη

διδοῖmicroμεν

διδοῖτε

διδοῖεν

δίίδουδίίδοθι

διδόότω

δίίδοτε

διδόόντων

διδόόνα

ι διδούύς

-shy‐‑ όόντος

διδοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

διδόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

sender

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵηmicroμι

ἵης

ἵησι(ν)

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἱᾶσι(ν)

ἵηνἵειν

ἵεις

ἵει

ἵεmicroμε

ν ἵετε

ἵεσα

ν

ἱῶ

ἱῇς

ἱῇ

ἱῶmicroμε

ν ἱῆτε

ἱῶσι(ν)

ἱείίην

ἱείίης

ἱείίη

ἱεῖmicroμεν

ἱεῖτε

ἱεῖεν

ἵειἵεθ

ι ἱέέτω

ἵετε

ἱέέντων

ἱέένα

ι ἱείίς

-shy‐‑ έέντος

ἱεῖσα

-shy‐‑ είίσης

ἱέέν

-shy‐‑ έέντος

ἵστηmicroμι

stillerstaringr

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστη

microμι

ἵστη

ς ἵστη

σι

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἱστᾶ

σι(ν)

ἵστη

ν ἵστη

ς ἵστη

ἵστα

microμεν

ἵστα

τε

ἵστα

σαν

ἱστῶ

ἱστῇ

ς ἱστῇ

ἱστῶ

microμεν

ἱστῆ

τε

ἱστῶ

σι(ν)

ἱστα

ίίην

ἱστα

ίίης

ἱστα

ίίη

ἱστα

ῖmicroμεν

ἱστα

ῖτε

ἱστα

ῖεν

ἵστη

ἵστα

θι

ἱστάά

τω

ἵστα

τε

ἱστάά

ντων

ἱστάά

ναι

ἱστάά

ς -shy‐‑ άάντος

ἱστᾶ

σα

-shy‐‑ άάση

ς ἱστάά

ν -shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

saeligtter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθη

microμι

τίίθη

ς τίίθη

σι

τίίθε

microμεν

τίίθε

τε

τιθέέ

ασι(ν

)

ἐτίίθην

ἐτίίθεις

ἐτίίθει

ἐτίίθεmicroμ

εν

ἐτίίθετε

ἐτίίθεσ

αν

τιθῶ

τιθῇ

ς τιθῇ

τιθῶ

microμεν

τιθῆ

τε

τιθῶ

σι(ν)

τιθε

ίίην

τιθε

ίίης

τιθε

ίίη

τιθε

ῖmicroμεν

τιθε

ῖτε

τιθε

ῖεν

τίίθε

ιτίίθετι

τιθέέ

τω

τίίθε

τε

τιθέέ

ντων

τιθέέ

ναι

τιθε

ίίς

-shy‐‑ έέντος

τιθε

ῖσα

-shy‐‑ είίσης

τιθέέ

ν -shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

712

2 D

e fir

e microι

-ver

ber i

impe

rfek

tiv m

ediu

m

MEDIUM M

ODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δίίδοmicroμα

ι δίίδοσα

ι δίίδοτα

ι διδόόmicroμε

θα

δίίδοσθ

ε δίίδονται

ἐδιδόόmicroμ

ην

ἐδίίδοσ

ο ἐδίίδοτο

ἐδιδόόmicroμ

εθα

ἐδίίδοσ

θε

ἐδίίδον

το

διδῶ

microμαι

διδῷ

διδῶ

ται

διδώώ

microμεθα

διδῶ

σθε

διδῶ

νται

διδοίίmicroμην

διδοῖο

διδοῖτο

διδοῖmicroμεθ

α διδοῖσθε

διδοῖντο

δίίδοσο

διδόόσθ

ω

δίίδοσθ

ε διδόόσθ

ων

διδόόσθ

αι διδόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

διδοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

διδόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵεmicroμα

ι ἵεσα

ι ἵετα

ι ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵενται

ἱέέmicroμη

ν ἵεσο

ἵετο

ἱέέmicroμε

θα

ἵεσθ

ε ἵεντο

ἱῶmicroμα

ι ἱῇ

ἱῆτα

ι ἱῶmicroμε

θα

ἱῆσθ

ε ἱῶνται

ἱοίίmicroμην

ἱοῖο

ἱοῖτο

ἱοίίmicroμεθ

α ἱοῖσθε

ἱοῖντο

ἵεσο

ἵου

ἱέέσθ

ω

ἵεσθ

ε ἱέέσθ

ων

ἵεσθ

αι

ἱέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

ἱεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

ἱέέmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἵστα

microμαι

ἵστα

σαι

ἵστα

ται

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

νται

ἱστάά

microμην

ἵστα

σο

ἵστα

το

ἱστάά

microμεθα

ἵστα

σθε

ἵστα

ντο

ἱστῶ

microμαι

ἱστῇ

ἱστῆ

ται

ἱστώώ

microμεθα

ἱστῆ

σθε

ἱστῶ

νται

ἱστα

ίίmicroμην

ἱστα

ῖο

ἱστα

ῖτο

ἱστα

ίίmicroμεθ

α ἱστα

ῖσθε

ἱστα

ῖντο

ἵστα

σοἵσ

τω

ἱστάά

σθω

ἵστα

σθε

ἱστάά

σθων

ἵστα

σθαι ἱστάά

microμενο

ς -shy‐‑ ου

ἱστα

microμέένη

-shy‐‑ ης

ἱστάά

microμενο

ν -shy‐‑ ου

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

τίίθε

microμαι

τίίθε

σαι

τίίθε

ται

τιθέέ

microμεθα

τίίθε

σθε

τίίθε

νται

ἐτιθέέmicroμ

ην

ἐτίίθεσ

ο ἐτίίθετο

ἐτιθέέmicroμ

εθα

ἐτίίθεσ

θε

ἐτίίθεντο

τιθῶ

microμαι

τιθῇ

τιθῆ

ται

τιθώώ

microμεθα

τιθῆ

σθε

τιθῶ

νται

τιθε

ίίmicroμην

τιθε

ῖο

τιθε

ῖτο

τιθε

ίίmicroμεθ

α τιθε

ῖσθε

τιθε

ῖντο

τίίθε

σοτίίθου

τιθέέ

σθω

τίίθε

σθε

τιθέέ

σθων

τίίθε

σθαι τιθέέ

microμενο

ς -shy‐‑ ου

τιθε

microμέένη

-shy‐‑ ης

τιθέέ

microμονο

ν -shy‐‑ ου

712

3 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist a

ktiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔδωκα

ἔδωκα

ς ἔδωκε(ν)

ἔδοmicroμ

εν

ἔδοτε

ἔδοσ

αν

δῶ

δῷς

δῷ

δῶmicroμε

ν δῶ

τε

δῶσι(ν)

δοίίην

δοίίης

δοίίη

δοῖmicroμεν

δοῖτε

δοῖεν

δόός

δόότω

δόότε

δόόντων

δοῦν

αι

δούύς

-shy‐‑ όόντος

δοῦσ

α -shy‐‑ ούύσ

ης

δόόν

-shy‐‑ όόντος

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἧκ

α ἧκ

ας

ἧκε(ν)

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷσα

ν

ἧς

ἧ ὧmicroμε

ν ἧτ

ε ὧσι(ν)

εἵην

εἵης

εἵη

εἷmicroμε

ν εἷτε

εἷεν

ἕς

ἕτω

ἕτε

ἕντω

ν

εἷνα

ι εἵς

ἕντος

εἷσα

εἵση

ς ἕν

ἕντος

ἵστηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔσ

την

ἔστης

ἔστη

ἔσ

τηmicroμε

ν ἔσ

τητε

ἔστησα

ν

στῶ

στῇς

στῇ

στῶmicroμε

ν στ

ῆτε

στῶσι(ν)

σταίίην

στ

αίίης

σταίίη

σταῖmicroμε

ν στ

αῖτε

σταῖεν

στῆθ

ι στ

ήήτω

στῆτε

στάάν

των

στῆν

αι

στάάς

-shy‐‑ άάντος

στᾶσ

α -shy‐‑ άάση

ς στ

άάν

-shy‐‑ άάντος

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἔθ

ηκα

ἔθηκ

ας

ἔθηκ

ε(ν)

ἔθεmicroμ

εν

ἔθετε

ἔθεσ

αν

θῶ

θῇς

θῇ

θῶmicroμε

ν θῆ

τε

θῶσι(ν)

θείίην

θείίης

θείίη

θεῖmicroμεν

θεῖτε

θεῖεν

θέές

θέέτω

θέέ

τε

θέέντων

θεῖναι

θείίς

-shy‐‑ έέντος

θεῖσα

-shy‐‑ είίσης

θέέν

-shy‐‑ έέντος

finde

s og

saring i attisk op

tativ

med

maeligrket ndashειη-shy‐‑ -shy‐‑αιη-shy‐‑ og ndashοιη-shy‐‑

find

es ogsaring i σ

-shy‐‑aorist ἔσ

τησα

rsquostillede

rsquo (mod

sat ἔ

στη rsquostodrsquo)

712

4 D

e fir

e microι

-ver

ber i

aor

ist m

ediu

m

MEDIUM MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

aorist

praeligsens

praeligteritum

δίίδωmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐδόόmicroμ

ην

ἔδου

ἔδοτο

ἐδόόmicroμ

εθα

ἔδοσ

θε

ἔδον

το

δῶmicroμα

ι δῷ

δῶ

ται

δώώmicroμε

θα

δῶσθ

ε δῶ

νται

δοίίmicroμην

δοῖο

δοῖτο

δοῖmicroμεθ

α δοῖσθε

δοῖντο

δοῦ

δόόσθ

ω

δόόσθ

ε δόόσθ

ων

δόόσθ

αι

δόόmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

δοmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

δόόmicroμε

νον

-shy‐‑ ου

ἵηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

ὧmicroμα

ι ᾗ ἧτ

αι

ὥmicroμε

θα

ἧσθε

ὧνται

εἵmicroμη

ν εἷσο

εἷτο

εἵmicroμε

θα

εἷσθ

ε εἷντο

οὗ

ἕσθω

ἕσ

θε

ἕσθω

ν

ἕσθα

ι ἕmicroμ

ενος

-shy‐‑ ου

ἑmicroμέένη

-shy‐‑ ης

ἕmicroμενον

-shy‐‑ ου

ἵστηmicroμι

(kun σ-shy‐‑

aorist)

ἐστη

σάάmicroμη

ν osv

τίίθηmicroμι

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

ἐθ

έέmicroμην

ἔθ

ου

ἔθετο

ἐθέέmicroμ

εθα

ἔθεσ

θε

ἔθεντο

θῶmicroμα

ι θῇ

θῆ

ται

θώώmicroμε

θα

θῆσθ

ε θῶ

νται

θείίmicroμην

θε

ῖο

θεῖτο

θείίmicroμεθ

α θε

ῖσθε

θε

ῖντο

θοῦ

θέέσθ

ω

θέέσθ

ε θέέ

σθων

θέέσθ

αι

θέέmicroμε

νος

-shy‐‑ ου

θεmicroμέέ

νη

-shy‐‑ ης

θέέmicroμο

νον

-shy‐‑ ου

712

5 εἰmicroμίί εἶmicroμι φ

ηmicroμίί i im

perfektiv

(oslashvrige form

er se ov

ersigten 711)

AKTIV

MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

imperfektiv

praeligsens

praeligteritum

εἰmicroμίί

er

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἰmicroμίί

εἶ

ἐστίί(ν)

ἐσmicroμέέ

ν ἐσ

τέέ

εἰσίί(ν)

ἦν ἦ

ἦσθα

ἦς

ἦν

ἦmicroμεν

ἦτε ἦ

στε

ἦσαν

ᾖς

ᾖ ὦmicroμε

ν ἦτ

ε ὦσι(ν)

εἴην

εἴης

εἴη

εἴηmicroμ

ενεἶmicroμεν

εἴητεεἶτε

εἴησ

ανεἶεν

ἴσθι

ἔστω

ἔσ

τε

ἔστω

(σα)ν

εἶνα

ι ὤν

ὄντος

οὖσα

οὔσ

ης

ὄν

ὄντος

εἶmicroμι

vil garing

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

εἶmicroμι

εἶ

εἶσι(ν)

ἴmicroμεν

ἴτε

ἴασι(ν)

ᾔειν ᾖα

ᾔειςᾔεισθ

α ᾔει ᾔειν

ᾔειmicroμεν

ᾔειτε

ᾔ(ε)σα

ν

ἴω

ἴῃς

ἴῃ

ἴωmicroμε

ν ἴητε

ἴωσι(ν)

ἴοιmicroμι

ἴοις

ἴοι

ἴοιmicroμεν

ἴοιτε

ἴοιεν

ἴθι

ἴτω

ἴτε

ἰώώντων

ἰέένα

ι ἰώών

ἰόόν

τος

ἰοῦσ

α ἰούύ

σης

ἰόόν

ἰόόν

τος

φηmicroμίί

siger

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

φηmicroμ

ίί φῄς

φησ

ίί(ν)

φαmicroμ

έέν

φατ

έέ φασ

ίί(ν)

ἔφην

ἔφ

ησθα

ἔφ

η ἔφ

αmicroμεν

ἔφατ

ε ἔφ

ασαν

φῶ

φῇς

φῇ

φῶmicroμε

ν φῆτε

φῶσι(ν)

φαίίην

φαίίης

φαίίη

φαῖmicroμε

ν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖτε -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαῖεν -shy‐‑ιη-shy‐‑

φαθ

ίί φάάτ

ω

φάάτ

ε φάάν

των

φάάν

αι

φάάς

φάάν

τος

φᾶσ

α φάάσ

ης

φάάν

φάάν

τος

finde

s og

saring i form

en ἔφης

712

6 δέέδοικα

(δεδίίω) o

g οἶδα

i pe

rfektiv

AKTIV MODUS

indikativ

konjunktiv

optativ

imperativ

infinitiv

participium

perfektiv

praeligsens

praeligteritum

δέέδοικα

(δεδίίω)

frygter

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

δέέδοικα

δέέδοικας

δέέδοικε

δέέδιmicroμε

ν δέέδιτε

δεδίίασ

ι(ν)

ἐδεδοίίκη

ἐδεδοίίκη

ς

ἐδεδοίίκει

ἐδέέδιmicroμεν

ἐδέέδιτε

ἐδέέδισαν

δεδίίω

δεδιῇς

δεδιῇ

δεδιῶmicroμε

ν δεδιῆτε

δεδιῶσι(ν)

δεδιείίην

δεδιείίη

δεδιείίη

δεδιεῖmicroμε

ν δεδιεῖτε

δεδιεῖεν

δέέδιθι

δεδιέέναι

δεδοικέέναι δε

διώώς

-shy‐‑ όότος

δεδιυῖα

-shy‐‑ υίίας

δεδιόός

-shy‐‑ όότος

οἶδα

ved

1psg

2psg

3psg

1ppl

2ppl

3ppl

οἶδα

οἶσθ

α

οἶδε

ἴσmicroμε

ν ἴστε

ἴασι(ν)

ᾔδη ᾔδειν

ᾔσθα

ᾔδεις

ᾔδει(ν)

ᾖσmicroμε

νᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖστε ᾔδ

ε-shy‐‑

ᾖσαν

ᾔδ

ε-shy‐‑

εἰδῶ

εἰδῇ

ς εἰδῇ

εἰδῶ

microμεν

εἰδῆ

τε

εἰδῶ

σι(ν)

εἰδείίην

εἰδείίης

εἰδείίη

εἰδεῖmicroμεν

εἰδεῖτε

εἰδεῖεν

ἴσθι

ἴστω

ἴστε

ἴστω

ν

εἰδέένα

ι εἰδώώ

ς -shy‐‑ όότος

εἰδυ

ῖα

-shy‐‑ υίίας

εἰδόός

-shy‐‑ όότος

finde

s og

saring i form

erne

δέέδια δέέδιας δέέδιε(ν)

find

es ogsaring i formerne

ἐδεδίίη ἐδεδίίης

ἐδεδίίει ἐδεδο

ίίκεσ

αν

45

8 Numeralier Paring graeligsk findes numeralier (talord) i maeligngdetal (rsquoen to tre rsquo) og ordenstal (rsquofoslashrste anden tredje helliprsquo) Begge slags tal kan paring graeligsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof Blandt maeligngdetallene boslashjes kun ordene for eacuten to tre og fire (se nedenfor) Alle ordenstallene boslashjes som adjektiver efter 1-2 deklination se 32-1

81 Oversigt over numeralier arabisk tal graeligsk tal maeligngdetal ordenstal 1 α᾽ εἷς microία ἕν πρῶτος 2 β᾽ δύο δεύτερος 3 γ᾽ τρεῖς τρία τρίτος 4 δ᾽ τέτταρες τέτταρα τέταρτος 5 ε᾽ πέντε πέmicroπτος 6 Ϛ᾽ ἕξ ἕκτος 7 ζ᾽ ἑπτά ἕβδοmicroος 8 η᾽ ὀκτώ ὄγδοος 9 θ᾽ ἐννέα ἔννατος 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

ι᾽ ια᾽ ιβ᾽ ιγ᾽ ιδ᾽ ιε᾽ ιϚ᾽ ιζ᾽ ιη᾽ ιθ᾽

δέκα ἕνδεκα δώδεκα τρεῖς καὶ δέκα τετταρακαίδεκα πεντεκαίδεκα ἑκκαίδεκα ἑπτακαίδεκα ὀκτωκαίδεκα ἐννεακαίδεκα

δέκατος ἐνδέκατος

20 21 22 30 40 50 60 70 80 90

κ᾽ κα᾽ κβ᾽ λ᾽ micro᾽ ν᾽ ξ᾽ ο᾽ π᾽ Ϟ᾽

εἴκοσι(ν) εἴκοσι(ν) εἷς microία ἕν εἴκοσι(ν) δύο τριάκοντα τετταράκοντα πεντήκοντα ἑξήκοντα ἑβδοmicroήκοντα ὀγδοήκοντα ἐνενήκοντα

εἰκοστός εἰκοστός πρῶτος τριακοστός τεττατακοστός πεντηκοστός ἑξηκοστός ἑβδοmicroηκοστός ὀγδοηκοστός ἐνενηκοστός

100 200 300 400 500

ρ᾽ σ᾽ τ᾽ υ᾽ φ᾽

ἑκατόν διακόσιοι τριακόσιοι τετρακόσιοι πεντακόσιοι

ἑκατοστός διακοσιοστός

46

600 700 800 900

χ᾽ ψ᾽ ω᾽ Ϡ

ἑξακόσιοι ἑπτακόσιοι ὀκτακόσιοι ἐνακόσιοι

1000 α χίλιοι χιλιοστός 10000 umlα microύριοι microυριοστός

82 Boslashjning af maeligngdetal (1 2 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 maskfemneutr

nom εἷς microία ἕν δύο akk ἕνα microίαν ἕν δύο gen ἑνός microιᾶς ἑνός δυοῖν dat ἑνί microιᾷ ἑνί δυοῖν

3 mask fem neutr nom akk τρεῖς τρία

gen τριῶν dat τρισί(ν)

4 mask fem neutr

nom τέτταρες τέτταρα akk τέτταρας τέτταρα gen τεττάρων dat τέτταρσι(ν)

47

9 Praeligpositioner Praeligpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen) Paring graeligsk staringr styrelsen i en af tre kasus akkusativ genitiv eller dativ Nogle praeligpositioner kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus andre af to eller alle tre kasus Praeligpositioner der kun kan vaeligre efterfulgt af eacuten kasus er ἅmicroα sammen med (mdat) ἀmicroφί om omkring omtrent (makk) ἀνά (ἀνrsquo) op paring hen over (makk) ἀντί i stedet for over for (mgen) ἀπό (ἀπrsquo ἀφrsquo) vaeligk fra (mgen) εἰςἐς til ind i indtil (makk) ἐκἐξ ud af ud fra (mgen) ἐν i paring blandt (mdat) ἕνεκα paring grund af (mgen) πρό foran foslashr frem for (mgen) σύνξύν sammen med (mdat) ὡς hen hos til (makk)

48

Praeligpositioner der kan tage to eller tre kasus er de foslashlgende Bemaeligrk at praeligpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af

Praeligposition m akkusativ m genitiv m dativ διά (διrsquo) paring grund af gennem ved hjaeliglp

af

ἐπί (ἐπrsquo ἐφrsquo) op paring hen imod paring ved ved paring grundlag af κατά (κατrsquo καθrsquo) hen imod langs

med paring den tid i overensstemmelse med

ned ad imod

microετά (microετrsquo microεθrsquo) efter sammen med παρά (παρrsquo) langs med hen til i

forhold til fra af ved hos henne hos

περί rundt om vedroslashrende rundt paring πρός hen til over for i

forhold til paring (nogens) side hos ved foruden

ὑπέρ over ud over oven over til bedste for i stedet for

ὑπό (ὑπrsquo ὑφrsquo) ind under hen imod (om tid)

under paring grund af samtidig med af (agens i forb m pass)

nedenfor

49

10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal paring graeligsk Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en saeligrlig ordklasse de saringkaldte partikler I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning maring anses for at vaeligre konjunktioner garing under betegnelsen konjunktioner Konjunktioner kan inddeles i to grupper parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende)

101 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord ordgrupper eller saeligtninger paring samme niveau (sideordner dem) Paring graeligsk findes foslashlgende parataktiske konjunktioner ( angiver at ordet ikke kan staring som nummer eacutet i saeligtningen men som nummer to i sin sammenhaeligng)

Graeligsk Betydning καί τε og (gentaget baringde hellip og) οὐδέ microηδέ og ikke οὔτε οὔτε microήτε microήτε hverken hellip eller ἤ eller (gentaget hverken hellip eller) ἀλλά men δέ men og microέν δέ paring den ene side hellip paring den anden

side dels hellip dels hellip men hellip γάρ for thi nemlig ὥστε derfor οὖν altsaring ἄρα altsaring

50

102 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledsaeligtninger De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledsaeligtninger og dem der indleder substantiviske ledsaeligtninger (se 15 151 og 153) Paring graeligsk findes foslashlgende indleder adverbielle ledsaeligtninger

Graeligsk Betydning διότι fordi εἰ (ἐάν ἄν ἤν) hvis

ἐπεί da eftersom ἐπειδή da eftersom ἡνίκα da ἵνα for at καὶ εἰ (καὶ ἄν κἂν) selvom microή for at ikke ὁπότε da naringr ὅπως for at ὅτε da naringr ὅτι fordi πρίν foslashrend ὡς som lige som da eftersom ὥσπερ lige som ὥστε saringdan at indleder substantiviske ledsaeligtninger

εἰ om διὰ τί hvorfor

ὅπως hvordan at ὅτι at πότερονπότερα ἤ om hellip eller πῶς hvordan ὡς at Som man ser optraeligder εἰ ὅπως ὅτι og ὡς i begge lister Disse konjunktioner har saringledes flere betydninger

51

SYNTAKS 11 Saeligtningen og dens led En saeligtning kan opdeles i forskellige led verballed subjekt (direkte) objekt indirekte objekt subjekts- og objektspraeligdikat og adverbialled En helsaeligtning indeholder mindst et verballed (som feks i en saeligtning med imperativ rsquoLoslashbrsquo) Paring graeligsk kan ἐστι dog ofte vaeligre underforstaringet som verballed (kaldet ellipse) Modsat dansk gaeliglder der ingen faste regler for ordstilling paring graeligsk For at lette forstaringelsen af en graeligsk saeligtning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i saeligtningen Et led kan bestaring af et enkelt eller af flere ord Flere ord der tilsammen danner eacutet led kaldes et syntagme I saeligtningen rsquoHan er toslashmrerrsquo er rsquohanrsquo subjekt I saeligtningen rsquoDen hoslashje mand er toslashmrerrsquo er rsquoden hoslashje mandrsquo subjekt de tre ord (den hoslashje mand) udgoslashr altsaring her et syntagme der samlet set udgoslashr subjektet i saeligtningen

111 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en saeligtning er et finit verbum der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet paring graeligsk har et subjekt i neutrpl dog som regel et verballed i 3 perssing Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en saeligtning kan der vaeligre tale om flere saeligtninger Νικήρατος ἐσθίει καὶ οἱ δοῦλοι πίνουσιν Nikeratos spiser og slaverne drikker Har to verballed samme subjekt er der tale om eacuten saeligtning med to parallelle verballed Νικήρατος ἐσθίει καὶ πίνει Nikeratos spiser og drikker Enkelte verballed er upersonlige dvs de har intet subjekt har ὕει det regner Visse verber der konstrueres med infinitiv eller akkminf (δεῖ αὐτὸν συνδειπνεῖν han skal spise med) kaldes ofte for upersonlige men i virkeligheden er infakkminf subjekt i saeligtningen Dette gaeliglder δεῖ δοκεῖ ἔξεστι πρέπει χρή (rdquodet er noslashdvendigtpassende at helliprdquo)

112 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helsaeligtning er den stoslashrrelse der staringr for handlingentilstanden i verballedet Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ en ledsaeligtning (rsquosubjektssaeligtningrsquo se 151) eller akkusativ med infinitiv (se 1244)Hvis det fremgaringr af sammenhaeligngen hvem subjektet er vil det paring graeligsk normalt ikke vaeligre udtrykt modsat en dansk saeligtning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ) Infinitte ver-ber kan ogsaring have et udtrykt subjekt disse subjekter vil enten staring i akkusativ (akkminf se 1244) eller genitiv (absgen se 1243 1343 og 153) i sjaeligldne tilfaeliglde ogsaring dativ

113 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller rsquoobjektetrsquo paring dansk genstandsled) er den person genstand eller sammenhaeligng som verballedets handling er rettet mod Kun visse verber kan tage objekt disse verber kaldes transitive (feks rsquoholdersquo rsquosersquo rsquoelskersquo rsquostillersquo rsquolaeligggersquo) Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (feks rsquovaeligrersquo rsquostaringrsquo rsquoliggersquo) Paring dansk vil mange objekter vaeligre forsynet med praeligposition (feks rsquojeg ser paring husetrsquo hvor rsquohusetrsquo er det logiske objekt) paring graeligsk har objekter stort set aldrig praeligposition Naeligsten alle objekter staringr paring graeligsk i

52

akkusativ (se 133) enkelte verber har objektet i genitiv (se 1342) Objektet kan dog ogsaring vaeligre en infinitiv eller en ledsaeligtning (objektssaeligtning se 151) Visse verber paring graeligsk kan have to objekter (se 1331)

114 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfoslashres for hvad enten det er til gavn eller til skade Paring dansk markeres hensynsledet ved position (foslashr objektet) rsquoJeg giver hende bogenrsquo rsquoJeg fratager ham gevinstenrsquo Paring graeligsk staringr det indirekte objekt i dativ (se 1351)

115 Subjektspraeligdikat Subjektspraeligdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnaeligvnes til at vaeligre hedde kaldes eller synes rdquoHuset er groslashntrsquo rsquoPigen hedder Antigonersquo rsquoDet synes svaeligrtrsquo (i disse eksempler er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo subjektspraeligdikater) Paring graeligsk staringr subjektspraeligdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv staringr det i samme koslashn tal og kasus som subjektet) paring moderne dansk staringr subjektspraeligdikatet ikke nominativ (rsquoDet er migrsquo) Subjektspraeligdikatet kan ogsaring vaeligre i andre kasus vaeligre et adverbium eller en praeligpositionsforbindelse (se 5 og 9)

116 Objektspraeligdikat Objektspraeligdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet goslashres til vha af verballedets handling rsquoHun maler huset groslashntrsquo rsquoDe kalder pigen Antigonersquo rsquoBoslashrnene finder det svaeligrtrsquo I disse saeligtninger er hhv rsquogroslashntrsquo rsquoAntigonersquo og rsquosvaeligrtrsquo objektspraeligdikater de samme ord som ovenfor (115) var subjektspraeligdikater Paring graeligsk er objektspraeligdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet)

117 Adverbialled Adverbialled kan - som paring dansk - bestaring af et eller flere adverbier (rsquosnartrsquo rsquomeget snartrsquo rsquokunrsquo) eller det kan vaeligre en praeligpositionsforbindelse (rsquoom kort tidrsquo rsquoi husetrsquo) Eller det kan paring graeligsk vaeligre en adverbiel brug af akkusativ (se 1332) genitiv (se 1343) eller dativ (se 1352) Endelig kan adverbialledet ogsaring vaeligre en ledsaeligtning (adverbialsaeligtning se 153)

118 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en saeligtning der angiver hvem der tales til tiltale markeres gerne med komma rsquoHoslashr mig gudindersquo Tiltale staringr paring graeligsk i vokativ (ofte = nominativ se 132)

119 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogsaring 10) Hypotaktiske konjunktioner markerer at det foslashlgende er en ledsaeligtning (se 102) Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledsaeligtninger der dermed danner et syntagme (dvs at de sammen udgoslashr eacutet led) eller ogsaring sideordner parataktiske konjunktioner saeligtninger der dermed bliver til flere saeligtninger inden for samme helsaeligtning (se ovenfor 111) I sidste tilfaeliglde bliver det noslashdvendigt at definere konjunktionen som en selvstaeligndig del af saeligtningen (se 10 og 16)

53

12 Verberne i saeligtningen

121 Brug af aspekt Der findes paring graeligsk tre aspekter imperfektiv aorist og perfektiv samt et fjerde og lidt specielt futurum der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige Aspekt findes i mange andre sprog end graeligsk bla i de romanske sprog og kender man reglerne herfra (feks forskellen paring passeacute simplepasseacute composeacute og imparfait) kan man overfoslashre store dele af forstaringelsen herfra Kort for de tre aspekter gaeliglder - imperfektiv betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) uafsluttede evt gentagede handling - aorist betegner den (i fortaeligllesammenhaeligngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortaeligllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgaringr af beskrivelserne er der ikke stor forskel paring perfektiv og aorist og det er da ogsaring ofte vanskeligt at bestemme forskellen som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at goslashre Perfektiv vil isaeligr i infinite former ofte skulle oversaeligttes paring samme maringde som et aoristisk aspekt Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation Fortaeligller man en historie i datid vil man (ganske som paring de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhaeligngen stadig staringr paring Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vaeligre i aorist I den foslashlgende tekst er princippet forsoslashgt illustreret ved at angive om verberne i teksten paring graeligsk ville have staringet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed) Det var en smuk dag Fuglene sang og solen skinnede Paring torvet stod folk og snakkede Nikeratos gik forbi groslashnsagshandlerne der falboslashd deres varer Han gik til toslashjsaeliglgerne koslashbte et sjal til sin kone og gik Paring vej hjem saring han nogle boslashrn der legede i soslashjlegangens skygge Som det ses af ovenstaringende tekst har vi paring dansk ogsaring noget der ligner imperfektivt aspekt for udtrykket rsquostod og snakkedersquo (ligesom rsquosad og taelignktersquo og lign) er en maringde paring dansk at angive uafsluttet handling (jvnf rsquowas thinkingrsquo paring engelsk) En (sjaeliglden) undtagelse fra disse principper er den saringkaldte gnomiske aorist ordpsrogs-aorist I ordsprog bruges gerne aorist ogsaring selvom aorist baringde angiver afsluttet handling og (ofte) datid Feks i det epikuraeligiske motto λάθε βιώσας rsquolev skjultrsquo

54

I praeligsens (nutid) er der paring graeligsk kun et aspekt nemlig imperfektiv I fortaeligllinger i nutid vil alle finitte verber derfor staring i imperfektiv For de infinitte former gaeliglder de samme regler blot gaeliglder aspektet nu ikke hele saeligtningen men kun det infinitte verbums specifikke handling I infinitiv (navnemaringde at-form) afgoslashr aspektet om handlingen taelignkes afsluttet eller uafsluttetgentaget - Jeg vil bruge briller naringr jeg laeligser (imperfektiv) - Jeg vil koslashbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttetgentaget (her understreget vha rsquonaringr jeg laeligserrsquo) mens aorist afsluttet (oslashnsket er her at faring koslashbt huset) I forbindelse med participier (tillaeliggsformer) bliver aspekt paring graeligsk en afgoslashrende maringde at styre en fortaeliglling paring Saeligtningen rsquoaringbnende doslashren saring han morderenrsquo vil med participiet i hhv imperfektiv eller aorist faring foslashlgende betydninger - aringbnende doslashren saring han morderen ἀνοίγων (imperf partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα mens han aringbnede doslashren saring han morderen - aringbnende (= havende aringbnet) doslashren saring han morderen ἄνοιξας (aorist partc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα da han havde aringbnet doslashren saring han morderen

55

122 Brug af modus Paring graeligsk har man foslashlgende modi indikativ konjunktiv optativ imperativ participium infinitiv og verbaladjektiv (ang sidste se 781) Her gennemgarings brugen af dem opdelt i finitte (indikativ konjunktiv optativ imperativ) og infinitte modi (participium infinitiv)

123 Brug af finitte modi indikativ konjunktiv optativ imperativ Imperativ bruges alene til ordrer mens de oslashvrige finitte modi (indikativ konjunktiv optativ) kan bruges paring forskellig vis dels alene dels i kombination med partiklen ἄν se 53 Foslashlgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi

Modus hovedverbet (ikke i ledsaeligtning) i ledsaeligtning indikativ udsagn udsagn

(efter εἰ i irrealis se nedenf) indikativ praeligt + ἄν irrealis

(rdquoville hellip ville have rdquo) irrealis (rdquoville hellip ville have rdquo)

konjunktiv 1 tvivl 2 faeliglles opfordring 3 forbud

efter foslashlgende konjunktioner ἵνα microή ὅπως

konjunktiv + ἄν - eventualis (1 hyppigt 2 i fremtiden)

optativ oslashnske (evt i kombination med εἴθε rdquogid helliprdquo)

oblik (hoved-verbum i praeligt) i 1 indirekte tale 2 i stedet for eventualis eller anden opr konj (se nedenf) (desuden bruges optativ i konditional-saeligtninger med hoved verbet i potentialis)

optativ + ἄν potentialis (rdquokankunne rdquo) potentialis (rdquokankunne rdquo) Elksempler paring finitte modi hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ faringr foslashlgende betydninger konjunktiv (hovedverber)

1 εἴπωmicroεν ἢ σιγῶmicroεν 2 ἔλθωmicroεν 3 microὴ ἔλθῃς

skal vi tale eller tie (tvivl) lad os garing (faeliglles opfordring) garing ikke (forbud)

optativ (hovedverber) (εἴθε) ἔλθοιεν gid de maringtte garing (oslashnske) Ang hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor

56

Elksempler paring finitte modi verber i ledsaeligtninger Generelt kan man sige at modus uden for ledsaeligtninger altid har en indvirkning paring saeligtningens betydning mens at det i ledsaeligtninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis potentialis eventualis eller oblik optativ Irrealis potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen ἄν (hhv indikativ konjunktiv og optativ + ἄν) Her vises nogle eksempler paring konditional-saeligtninger (rdquohvisrdquo-saeligtninger) hvor disse tre kombinationer af ἄν indgaringr irrealis εἰ τοῦτο ᾔδη microὴ ἂν ἐποίησα hvis jeg havde vidst dette

havde jeg ikke gjort det potentialis εἰ οὕτως εἴποις τοῦτο οὐκ ἂν ποιοίmicroην

hvis du sigersagde det kankunne jeg ikke goslashre det

eventualis 1 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς καλῶς δείπνεις 2 ἐὰν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις

hvishver gang du kommer hjem spiser du godt (hyppigt) naringr du kommer hjem vil du spise godt (m futurum)

Oblik optativ forekommer i sammenhaelignge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man oslashnsker at angive enten at det finitte verbum i en ledsaeligtning er indirekte tale (eller tanke) ἔλεγε ὅτι ἡ microήτηρ ἔρχοιτο han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhaeligng ville have vaeligret konjunktiv enten konjunktiv alene οἶκοι ἀνέλθε ἵνα δειπνήσαι han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj+ἄν) ὁπότε οἴκοι ἔλθοις εὖ ἐδείπνεις hver gang du kom hjem spiste du godt Bemaeligrk at hvis optativen erstatter en eventualis forsvinder partiklen ἄν Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun paringvirker den endelige oversaeligttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ) Imperativ bruges paring graeligsk (som paring dansk) til at udtrykke ordre Paring graeligsk findes imperativ dog ogsaring i tredje person da man kan udtrykke ordren til en anden person evt angaringende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren

57

124 Brug af infinitte modi participium infinitiv Participierne bruges langt mere paring graeligsk end de tilsvarende (tillaeliggsformer) paring dansk Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstaringelse af de graeligske former Her gengives et skema for det graeligske verbum αἱρέω rsquotagersquo der i medium betyder rsquovaeliglgersquo (rsquotage til sig selvrsquo) se ogsaring ang aspekt 121 og diatese 125

oversaeligttelse af participier tage

aktivdeponente verber

medium passiv

imperfektiv tagende vaeliglgende - aorist havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt taget efter at vaeligre

taget perfektiv havende taget efter

at have taget havende valgt efter

at have valgt -

Participier kan indgaring i en saeligtning paring flere maringder Det kan som paring dansk vaeligre del af et substantivsyntagme (ὁ τρέχων ἀνήρ rsquoden loslashbende mandrsquo) eller vaeligre substantiveret ved hjaeliglp af den bestemte artikel (ὁ ἄρχων den regerende regenten) Derudover er der fire maringder som participier bruges paring der ikke er kendt fra dansk - som del af en udtryks-fortaeligllestil mest som tilfoslashjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativakkusativ med participium (se 1244) 1241 Participium som udtryks-fortaeligllestil (participium conjunctum) Naringr man beskriver eller fortaeligller om noget bruger man mange verber Hvor man paring dansk vil bruge flere finitte former bruger man paring graeligsk faeligrre finitte verber og lader en del af verberne vaeligre participier for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme koslashn tal kasus som subjektet) Dansk Han aringbnede doslashren og saring morderen el Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen Graeligsk ἄνοιξας (aorpartc) τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα Dansk MensIdet hun viser aeligblerne saeliglger hun mange Graeligsk τὰ microῆλα φαίνων (imperfpartc) πολλὰ πωλεῖ Dansk Mens han saring (paring) aeligblerne besluttede han sig til at koslashbe Graeligsk τὰ microῆλα ὁρῶντι (imperfpartcdativ) ἔδοξε ἀγοράζειν(egtl rsquofor ham seende

aeligblerne forekom det at koslashbersquo)

58

I praksis kan sammenhaeligngen mellem participium og verbum foslashre til mange slags oversaeligttelser paring dansk meget ofte til en adverbiel ledsaeligtning indledt af rsquofordirsquo rsquofor (at)rsquo rsquohvisrsquo osv Participiet kan begrunde hovedverbets handling (rsquofordirsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med ἅτε eller ὡς) det kan angive en hensigt (rsquofor atrsquo oftest ὡς + futpartc) eller det kan tilkendegive en indroslashmmelse (rsquoselvomrsquo ofte fremhaeligvet paring graeligsk med καίπερ) En sidste mulighed er betingelse (rsquohvisrsquo) her bruges negationen microή i analogi med ledsaeligtninger indledt med εἰ se 141 Eksempler paring dette graeligsk umiddelbar oversaeligttelse endelig oversaeligttelse (ἅτε ὡς) οὐκ πίων ἐδίψων ikke havende drukket var

jeg toslashrstig fordi jeg ikke havde drukket var jeg toslashrstig

ὡς τὴν γῆν εὑρησόmicroενος ἀπῆλθον

som villende finde landet drog jeg afsted

for at finde landet drog jeg afsted

καίπερ οὐκ πίων οὐκ ἐδίψων

selv ikke havende drukket var jeg ikke toslashrstig

selvom jeg ikke havde drukket var jeg ikke toslashrstig

microὴ τὴν γῆν εὕρων ἀνεῖσιν ikke havende fundet landet vil han komme tilbage

hvis han ikke finder landet vil han komme tilbage

1242 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optraeligder gerne med et participium der supplerer verbets betydning I oversaeligttelsen maring man ofte vende saeligtningen om og lade participiet vaeligre det finitte verbum og indskyder et adverbium (se ogsaring saeligtningsanalysen 16) λανθάνω er skjult λάθε βιώσας lev skjult (egtl rsquovaeligr skjult levendersquo) τυγχάνω er faktisk τυγχάνω λέγων jeg siger faktisk (egtl rsquojeg er faktisk sigendersquo) παύοmicroαι holder op παύοmicroαι οἰκτίρων holder op med at have medlidenhed φαίνοmicroαι fremstaringr φαίνεται ἀγνοῶν han ved tydeligvis ikke (egtl rsquohan fremstaringr

uvidende) φθάνω kommer

foslashrst φθάνει βάλλων han kaster foslashrst (egtl rsquohan kommer foslashrst kastendersquo)

1243 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantivpronomen og et participium begge i genitiv (i sjaeligldne tilfaeliglde kan substpron underforstarings og udelades) Tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning (uden konjunktion) der som regel skal oversaeligttes med rsquoefter at helliprsquo eller rsquoidet helliprsquo (i sjaeligldnere tilfaeliglde med rsquoselvom helliprsquo) efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed

Σωκράτους εἰπόντος efter atidet Sokrates havde sagt τῶν πολεmicroίων ἡττωθέντων efter atidet fjenderne var blevet overvundet

59

Infinitiv bruges paring graeligsk paring samme maringder som paring dansk og kan derfor ofte oversaeligttes til dansk at-form dog med en udvidet brug i forbindelse med nomakkminf se 1244 1244 Akkusativ med infinitiv Paring graeligsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akkminf) Samme konstruktion findes paring dansk Se paring de to foslashlgende saeligtninger paring dansk

a De saring at han loslashb b De saring ham loslashbe

De to saeligtninger har praeligcis samme betydning paring dansk eneste forskel er at saeligtning a udtrykker rsquodet at han loslashbrsquo med en at-saeligtning mens saeligtning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (rsquohamrsquo er akkusativgenstandsfald rsquoloslashbersquo er en infinitiv navnemaringde) Ligesom rsquohanrsquo og rsquoloslashbrsquo i saeligtning a danner de to ord rsquohamrsquo og rsquoloslashbersquo i saeligtning b en ledsaeligtning (uden konjunktion) der er objekt for verballeddet rsquosaringrsquo Paring dansk kan denne konstruktion ndash akkminf ndash bruges efter sanse-verber (se hoslashre foslashle osv) Paring graeligsk bruges akkminf efter mene- og udtryksverber (sige mene osv) ἔφασαν αὐτὸν τρέχειν (akkminf) De sagde at han loslashb ἐνόmicroιζε Σωκράτην σοφὸν εἶναι Han mente at Sokrates var vis Som det fremgaringr af eksemplerne skal akkminf paring graeligsk stort set altid oversaeligttes til en at-saeligtning paring dansk Akkminf (eller blot inf) bruges ogsaring med konjunktionerne πρίν og ὥστε (se 153) 1245 Akkusativ med participium Efter samme princip som akkminf bruger man paring graeligsk efter sanseverber (se hoslashre foslashle osv) akkusativ med particpium (aakmpartc) dvs et substantivpronomen i akkusativ og et participium i samme koslashn tal og kasus (akkusativ) εἶδεν αὐτον φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede εἶδεν αὐτοὺς φεύγοντας Han saring dem flygte Han saring at de flygtede Som det fremgaringr af eksemplerne kan akkmpartc paring graeligsk oversaeligttes til enten akkminf eller en at-saeligtning paring dansk Undertiden er substantivetpronominet i akkusativ underforstaringet i den graeligske saeligtning og skal suppleres i den danske oversaeligttelse εἶδεν φεύγοντα Han saring ham flygte Han saring at han flygtede

60

1246 Nominativakkusativ med infinitivparticipium Akkminf og akkmpartc graeligsk kompliceres dog paring graeligsk yderliger idet det er afgoslashrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2) Er disse to subjekter det samme bruges nominativ i stedet for akkusativ Systemet kan udtrykkes paring foslashlgende skematiske maringde

Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke Til gengaeligld vil adjektiver osv der knytter sig til dette subjekt 2 staring i nominativ Dette skulle fremgaring foslashlgende fire eksempler nomminf φηmicroὶ σοφὸς εἶναι jeg siger at jeg er klog nommpartc ὁρῶ εὐδαίmicroων ὤν jeg ser at jeg er lykkelig akkminf φηmicroὶ Σωκράτην σοφὸν εἶναι jeg siger at Sokrates er klog akkmpartc ὁρῶ Σωκράτην εὐδαίmicroονα ὄντα jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere paring hhv nomminf og akkminf nomminf ἔφη τρέχειν han sagde at han (selv) loslashb akkminf ἔφη τοὺς πολεmicroίους τρέχειν han sagde at fjenderne loslashb Nomminf er desuden almindeligt i forbindelse med medialepassive verber eller verber der betyder rsquoforekommersquo ellign

οἱ πολέmicroιοι τρέχειν ἐφαίνοντο fjenderne saring ud til at loslashbe

I dette eksempel er nomminf (οἱ πολέmicroιοι τρέχειν) subjekt i saeligtningen Bemaeligrk at verbet kongruerer med nominativen 1247 Anden brug af infinitiv Ud over i nomakkminf bruges infinitiven (som paring dansk) som subjekt eller objekt for et verbum πλεῖν δεῖ at sejle er noslashdvendigt (inf som subjekt) πλεῖν βούλοmicroαι jeg vil sejle (inf som objekt) eller med infinitiven i praeligdikativ rolle til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv) ὡς ἔπος εἰπεῖν saring at sige θαῦmicroα ἀκοῦσαι et under at hoslashre om

nomakkminfpartc subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 ne subjekt 2

menings- og ytringsverber nomminf akkminf

sanseverber nommpartc akkmpartc

61

125 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forstarings aktivt eller passivt og paring de fleste sprog findes kun disse to diateser Paring graeligsk findes desuden diatesen medium der netop fordi den ikke findes paring dansk byder paring en del vanskeligheder Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet) Det betyder at vi for at faring den rigtige betydning frem paring dansk nogle gange skal oversaeligtte medium til passiv paring dansk andre gange refleksivt (se nedenfor) andre gange igen aktivt Dette skyldes en raeligkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser saringledes at man ved hvilke muligheder man har at vaeliglge imellem En vigitg betegnelse i denne sammenhaeligng er deponent og halvdeponent Paring graeligsk findes en raeligkke verber der kun kan staring i medium og passiv men oftest har aktiv betydning ligesom paring dansk rsquosynesrsquo rsquomindesrsquo osv Disse verber kaldes deponente og vil optraeligde i medium i ordbogens opslagsform Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser saringledes ud - aktiv aktiv handling (rsquovaskersquo) - medium 1 passiv handling (rsquovaskesrsquo) 2 refleksivindirekte refleksiv handling (rsquovasker migrsquo rsquovasker for migrsquo rsquoslaringsrsquo) 3 aktiv handling (deponente verber) - passiv 1 passiv handling 2 aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har maring afgoslashres i sammenhaeligngen Foslashrst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent I saring fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen Ellers vil betydningen vaeligre passiv refleksiv eller indirekte refleksiv Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen paring en eller anden maringde Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremgaring af ordbogen

62

63

13 Anvendelsen af kasus

131 Nominativ Nominativ bruges primaeligrt til subjekt og subjektspraeligdikat (se ogsaring 111 og 115) Νικήρατος πρὸς τὴν πόλιν ἔρχεται Nikeratos garingr til byen Νικήρατος ἄνθρωπός ἐστιν Nikeratos er et menneske Paring graeligsk bruges det endvidere ogsaring i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet ὡς σὺ σοφός ἐστι Han er klog ligesom dig σοφωτέρη ἢ σύ ἐστι Hun er klogere end dig

132 Vokativ Vokativ bruges til tiltale se 118

64

133 Akkusativ 1331 Objektobjektspraeligdikat Det direkte objekt og objektspraeligdikater staringr i akkusativ (se ogsaring 113 og 116) τὴν ἀγορὰν βλέπει Han ser torvet τὸν οἶκον microέγαν ποιεῖ Han laver huset stort Nogle verber tager to objekter i akkusativ

ὁ διδάσκαλος τὰ τέκνα τὸν microῦθον διδάσκει Laeligreren laeligrer boslashrnene historien

Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 1244) 1332 Ord i akkusativ kan faring adverbiel betydning I nogle sammenhaelignge kan substantiver eller pronominer saeligttes i akkusativ og faring adverbiel betydning Denne slags akkusativ kan angive henseende eller indskraelignkning (rdquoi henseende tilrdquo)

τὸν δάκτυλον ἀλγεῖ Han har ondt i fingeren udstraeligkning i tid rum osv

ἡmicroέρας ἑπτά i syv dage παρασάγγας τρεῖς ἐξελαύνει han garingr tre parasanger (ca 16 km) πολύ megetfor det meste (se ogsaring under adverbier 51)

maringde τί hvorfor τρόπον τινά paring en eller anden maringde

Akkusativ kan endvidere staring efter praeligposition (se 9)

65

134 Genitiv 1341 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-objekts-) praeligdikat Genitiv bruges hyppigt til at saeligtte substantiver sammen med (andre) substantiver adjektiver eller adverbier Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhaeligng Paring dansk goslashres dette ved at saeligtte rsquoafrsquo foran ordet eller rsquo-srsquo bag paring

οἱ Σόλωνος νόmicroοι Solons love microέρος τι τῶν βαρβάρων en del af barbarerne σορὸς λίθων en bunke (af) sten

Nogle af saringdanne kombinationer kan dog vaeligre tvetydige fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling baringde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens maringl (objektiv genitiv) φόβος τῶν βαρβάρων kan saringledes baringde over-saeligttes som rsquobarbarernes frygtrsquo (subjektiv genitiv) og rsquofrygten for barbarernersquo (objektiv genitiv) Langt de fleste genitiver kan oversaeligttes med rsquoafrsquo foran ordet i genitiv En raeligkke adjektiver og adverbier tager genitiv og her kan andre sammensaeligtninger og andre praeligpositioner bruges paring dansk λόγου ἄξιος omtale vaeligrd αἴτιος φόνου skyldig i drab Genitiv kan ogsaring bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med Σωκράτης εὐδαιmicroονέστερος τῶν ἄλλων ἐστίν

Sokrates er lykkeligere end de andre 1342 Direkte objekt i genitiv En raeligkke verber tager objektet i genitiv Det drejer sig isaeligr om handlinger der kun vedroslashrer noget af objektet πίνω τοῦ οἴνου jeg drikker af vinen der har med beroslashring at goslashre τῆς χειρὸς ἔλαβον jeg tog ham ved haringnden eller med magt over nogen τῶν Λυδῶν ἄρχει han hersker over lyderne Desuden ved en raeligkke verber der angiver begyndelse straeligben fuldendelse huske glemme og hoslashre 1343 Ord i genitiv kan faring adverbiel betydning - absolut genitiv sammensaeligtning af substantivpronomen og participium begge i

genitiv tilsammen danner de en adverbiel ledsaeligtning Σωκράτους εἰπόντος efter at Sokrates havde sagt dette (se 1243)

- separativ genitiv genitiv bruges til at udtrykke afstand λήγειν τῶν πόνων afslutte arbejdet

- ved juridiske verber til at angive hvad man anklagerdoslashmmer for δώρων ἐκρίθησαν de doslashmtes for bestikkelse

- priser - tids- og rumangivelser med genitiv ἡmicroέρας om dagen ἰέναι τοῦ πρόσω at garing fremad - efter praeligposition (se 9) bla ὑπό + genitiv der udtrykkes agens den handlende i en

passiv konstruktion

66

135 Dativ 1351 Indirekte objekt Indirekte objekter staringr i dativ εἰπέ microοι τὴν ἀλήθειαν sig mig sandheden Brugen af indirekte objekt kan udstraeligkkes til sammenhaelignge hvor det indirekte objekt kun er loslashst involveret microή microοι θορυβεῖτε hold (for min skyld) op med at larme udtrykker ejerskab οἰκία ἔστιν ἐmicroοί der er et hus for mig (= jeg har et hus) (sidstnaeligvnte kaldes ofte possessiv dativ) 1352 Ord i dativ kan faring adverbiel betydning - instrumentalis dativ kan bruges til at angive midlet

ταῖς microαχαίραις κόπτουσιν de huggede dem ned med knive νικᾷ πάσαις ταῖς ψήφοις ὁ νόmicroος loven vedtages med alle stemmer

- tid angivelse af tidspunkter kan ske i dativ τῇ προτεραίᾳ (ἡmicroέρᾳ) den foregaringende dag

- efter praeligpositioner (se 9) 1353 Dativ i syntagmer Dativ bruges sammen med adjektiver og pronominer

βασιλεῖ φίλοι venner afmed kongen τὴν αὐτὴν γνώmicroην ἐmicroοὶ ἔχειν have (vaeligre af) samme mening som mig

67

14 Negationer

141 Negationerne οὐ og microή Paring graeligsk findes der to naeliggtelser οὐ (οὐκ οὐχ οὐχί) og microή Ud over at vaeligre en negation er microή ogsaring en (negeret) konjunktion (se 102) De to negationer kan sammensaeligttes med en raeligkke andre ord og suffikser Er der flere negationer i eacuten saeligtning gaeliglder normalt den regel at kun en ikke-sammensat negation kan ophaeligve en forudgaringende negation Foslashlgende regler for deres brug gaeliglder hvad enten de staringr alene eller er sammensatte - οὐ er den neutrale negation der bruges i almindelige udsagn (i indikativ) og i akkminf - microή er den subjektive negation der bruges med - konjunktiv - optativ - imperativ - infinitiv (bortset fra akkminf fordi det som oftest gengiver indirekte tale) - alle ledsaeligtninger og participier der angiver betingelse (rsquohvisrsquo) - i sposlashrgsmaringl der udtrykker tvivl eller skepsis

142 Sammensatte negationer Negationerne indgaringr i en raeligkke forbindelser (se ogsaring 101) -δε οὐδέmicroηδέ og ikke og heller ikke ikke engang -τε οὔτε οὔτεmicroήτε microήτε hverken hellip eller -πω οὔπωmicroήπω endnu ikke -ετι οὐκέτιmicroηκέτι ikke laeligngere

οὐδείςmicroηδείς ingen (sammensat af οὐδέ + εἷς microία ἕν se boslashjning 82)

68

15 Saeligtningstyperne Naringr man skal analysere en saeligtning skal man tage hele saeligtningen (helsaeligtningen) i oslashjesyn dvs fra punktum til punktum Inden for en helsaeligtning vil man saring finde forskellige led som regel altid et verballed ofte et subjekt og andre led Som anfoslashrt tidligere kan saeligtninger inden for helsaeligtningen have en ledfunktion altsaring vaeligre feks objekt Saeligtninger der samlet har eacuten ledfunktion kaldes ledsaeligtninger Ledsaeligtninger kan inddeles efter den ledfunktion de har Overordnet set er der tre grupper substantiviske adjektiviske og adverbielle ledsaeligtninger

151 Substantiviske ledsaeligtninger De substantiviske ledsaeligtninger er enten indledt af en konjunktion (se 10) et relativtinterrogativt pronomen (se 61 og 64) eller er en nomakkminfpartc Substantiviske ledsaeligtninger er de saeligtninger der kan vaeligre enten subjekt eller objekt (sjaeligldent ogsaring subjektspraeligdikat) i en saeligtning Man kalder disse saeligtninger for subjektssaeligtninger og objektssaeligtninger graeligsk dansk subjektssaeligtning ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστι δῆλόν

ἐστιν At krig er frygtelig er klart

objektssaeligtning λέγει ὅτι πόλεmicroος φοβερός ἐστιν Hun siger at krig er frygtelig Ledsaeligtningen rsquoat krig er frygteligrsquo er subjekt for verbet rsquoerrsquo i den foslashrste saeligtning mens den er objekt for verbet rsquosigerrsquo i den anden saeligtning Enkelte konjunktioner der indleder substantiviske ledsaeligtninger tager konjunktiv (eller oblik optativ) microή (rsquoi betydningen rsquoatrsquo efter frygtsverber) ὅπως (i betydningen rsquoat rsquofor atrsquo)

69

152 Adjektiviske ledsaeligtninger Adjektiviske ledsaeligtninger er saeligtninger der ligesom adjektiver laeliggger sig til et substantiv eller pronomen Det drejer sig enten om relativ-saeligtninger der er indledt af det relative pronomen eller et relativt adverbium (rsquohvorrsquo rsquoparing hvilket tidspunktrsquo osv) eller om participier der laeliggger sig til et substantiv eller pronomen (participium conjunctum) Som tilfoslashjelser til et substantiv eller pronomen udgoslashr adjektiviske ledsaeligtninger (som regel) ikke et led i sig selv men et led sammen med det substantiv eller pronomen de laeliggger sig til Paring graeligsk kan det relativ-saeligtninger laeliggger sig til kaldet korrelatet (i kursiv nedenfor) dog vaeligre udeladt (se 61) og derfor kan en adjektivisk ledsaeligtning komme til at danne led alene adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

relativt pron med korrelat

ὁ Σωκράτης ὃς πάνυ σοφός ἐστιν οἰκεῖ ἐν Ἀθήναις γιγνώσκω τὸν Σωκράτην ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Sokrates som er meget klog bor i Athen Jeg kender Sokrates som er meget klog

relativt pron uden korrelat

γιγνώσκω ὃς πάνυ σοφός ἐστιν

Jeg kender en som er meget klog

I de tre saeligtninger er den relative saeligtning hhv subjekt (sammen med ὁ Σωκράτης) objekt (sammen med τὸν Σωκράτην) og objekt i sig selv (paring dansk tilfoslashjes rsquoenrsquo som ikke findes i den graeligske tekst) Omtrent det samme gaeliglder participiet hvor det som det laeliggger sig til oftere er angivet adjektiviske ledsaeligtninger

graeligsk dansk

participium Νικήρατος ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν τὸν γέροντα εἶδεν

Garingende til Akropolis saring Nikeratos den gamle mand

I overstaringende eksempel er ἐρχόmicroενος πρὸς τὴν Ἀκρόπολιν en adjektivisk ledsaeligtning der udvider (og er en del af) subjektet Νικήρατος se ogsaring eksemplerne i 16 Er der bestemt artikel foran participiet er det bedre at analysere det som (del af) et substantiv-syntagme se 124

70

153 Adverbielle ledsaeligtninger En lang raeligkke hypotaktiske konjunktioner indleder adverbielle ledsaeligtninger (se 102) Derudover er ogsaring absolut genitiv en adverbiel ledsaeligtning (se 1243) Grunden til at disse ledsaeligtninger betegnes som adverbielle er at de i deres betydning modsvarer et adverbium (placerer handlingen i tid sted maringde grad osv) Et par eksempler ledsaeligtning ledsaeligtning omskrevet til

adverbiumpraeligpositionsforbindelse Naringr hun er faeligrdig med at arbejde garingr hun hjem

Hvis de indfrier gaeliglden faringr de baringden

Ved fyraften garingr hun hjem Paring betingelse af indfrielse af gaeliglden faringr de baringden

Enkelte konjunktioner der indleder adverbielle ledsaeligtninger tager konjunktiv ἵνα ὡς ὅπως microή (alle i betydningen rsquofor at (ikke)rsquo) Konjunktionerne πρίν og ὥστε kan konstrueres med (nomakkm) infinitiv nomminf ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) ἔσπευσαν de skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst akkminf πρὶν αὐτούς οἴκοι ἐλθεῖν (aorinf) εἶδεν han saring dem foslashr de kom hjem Adverbielle ledsaeligtninger inddeles ofte efter betydning i hhv temporale (naringr da mens osv) konditionelle (hvis) koncessive (selvom skoslashnt) mfl

71

16 Saeligtningsanalyse i praksis For i praksis at kunne analysere en graeligsk saeligtning er det noslashdvendigt at man har en vis sikkerhed i at goslashre det paring dansk eller et andet sprog Hertil kan man benytte de hjaeliglpemidler der er angivet bagest i denne bog Saeligtningsanalyse kan forme sig paring mange maringder alt efter om det er mundtligt eller skriftligt og alt efter grammatisk observans Nedenfor er det forsoslashgt gennemfoslashrt paring en enkel og ukontroversiel maringde ved hjaeliglp af indryk som giver et godt grafisk overblik over en saeligtning Indrykkene viser at man nu traeligder et niveau laeligngere ned og analyserer ledene inde i en ledsaeligtning Det betyder at alle ord i saeligtningen bliver analyseret med de bestemmelser der staringr helt ud til venstre margen ved indrykkene vil dele (ledsaeligtningernes ord) blive gentaget og analyseret efter deres funktion i ledsaeligtningen Det er vigtigt for overskueligheden at denne praksis overholdes Desuden boslashr man ndash ogsaring for at sikre overskuelighed ndash afholde sig fra at angive andre bestemmelser end ledfunktioner Eks 1 Νικήρατός microοι τὴν Ἀκρόπολιν ἔφαινεν (Nikeratos viste mig Akropolis) subjekt Νικήρατος indirekte objekt microοι objekt τὴν Ἀκρόπολιν verballed ἔφαινεν Eks 2 Νικήρατος κύριος ἀγαθός ἐστιν (Nikeratos er en god herre) subjekt Νικήρατος subjektspraeligdikat κύριος ἀγαθός verballed ἐστιν Eks 3 ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ Νικήρατος ὀνοmicroάζεται (Manden som garingr der hedder Nikeratos) subjekt ὁ ἀνὴρ ὃς βαίνει ἐκεῖ subjekt ὃς verballed βαίνει adverbialled ἐκεῖ subjektspraeligdikat Νικήρατος verballed ὀνοmicroάζεται

72

Eks 4 ἄνοιξας τὴν θύραν εἶδε τὸν φονέα (Da han havde aringbnet doslashren saring han morderen) subjekt ἄνοιξας τὴν θύραν verballed ἄνοιξας objekt τὴν θύραν verballed εἶδε objekt τὸν φονέα Eks 5 ὁ δοῦλος ἀγοράζειν ἐθέλει (Slaven oslashnsker at arbejde) subjekt ὁ δοῦλος objekt ἀγοράζειν verballed ἐθέλει

Eks 6 τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους οἱ ἄλλοι οἴκοι ἀνῆλθον (Da Sokrates havde sagt dette gik de andre hjem) adverbialled τοῦτο εἰπόντος Σωκράτους objekt τοῦτο verballed εἰπόντος subjekt Σωκράτους subjekt οἱ ἄλλοι adverbialled οἴκοι verballed ἀνῆλθον Eks 7 ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς δειπνήσεις (Naringr du kommer hjem vil du spise godt) adverbialled ὁπόταν οἴκοι ἔλθῃς konjunktion ὁπόταν adverbialled οἴκοι verballed ἔλθῃς verballed δειπνήσεις

73

Eks 8 δός microοι τὴν βίβλον Νικήρατε (Giv mig bogen Nikeratos) verballed δός indirekte objekt microοι objekt τὴν βίβλον tiltale Νικήρατε Eks 9 τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω τήmicroερόν microοι ἔδωκεν (Bogen som hun laeligste i garingr gav hun mig i dag) objekt τὴν βίβλον ἣν χθὲς ἀνέγνω objekt ἣν adverbialled χθὲς verballed ἀνέγνω adverbialled τήmicroερόν indirekte objekt microοι verballed ἔδωκεν Eks 10 ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν ἔσπευσαν (De skyndte sig saringledes at de kom hjem foslashrst) adverbialled ὥστε πρῶτοι οἴκοι ἐλθεῖν konjunktion ὥστε subjekt πρῶτοι adverbialled οἴκοι verballed ἐλθεῖν verballed ἔσπευσαν Eks 11 Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας φαίνεται ἀγνοῶν (Sokrates er tydeligvis uvidende om sandheden) subjekt Σωκράτης περὶ τῆς ἀληθείας hellip ἀγνοῶν subjekt Σωκράτης adverbialled περὶ τῆς ἀληθείας verballed ἀγνοῶν verballed φαίνεται

74

Eks 12 ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους φύγειν ἔδοξεν (Da han saring fjenden besluttede han sig for at flygte egtl rsquofor ham havende set fjenden forekom det (bedst) at flygtersquo) indirekte objekt ἰδόντι τοὺς πολεmicroίους verballed ἰδόντι objekt τοὺς πολεmicroίους subjekt φύγειν verballed ἔδοξεν

75

17 De graeligske dialekter I det klassiske Graeligkenland taltes der mange dialekter af graeligsk Det graeligske skriftsprog var ikke ensartet som vores moderne sprog og generelt skrev graeligkerne paring den dialekt de selv talte Den graeligske dialekt som er blevet gennemgaringet i denne bog er den attiske Det er den dialekt man talte i Attika Athens omraringde hvorfra de fleste antikke tekster stammer Man inddeler generelt dialekterne i fire hovedgrupper aeligolisk (nordoslashstlige fastland samt nordlige oslasher) jonisk (joniske oslasher vestlige Lilleasien) arkadisk-kypriotisk (Arkadien og Cypern) og vestgraeligsk (vestlige del af fastlandet til denne dialekt hoslashrer ogsaring dorisk der taltes paring Peloponnes og i Syditalien) Dertil kommer den episke dialekt (et digterisk kunstsprog) koine (et faeligllesgraeligsk der opstod efter Alexander den Store) og bibelgraeligsk Her vil blive givet de helt overordnede regler for de episke og joniske dialekter paring baggrund af attisk

171 Jonisk dialekt (Herodots sprog) aspiration paring jonisk mangler ofte den aspiration (baringde spiritus asper og aspirerede konsonanter) som ses paring attisk

attisk jonisk δέχοmicroαι δέκοmicroαι οὐχί οὐκί

α-stammer Man finder ofte η hvor man paring attisk har α

attisk jonisk ἡ ἡmicroέρα ἡ ἡmicroέρη

genitiv-endelse man finder ofte endelsen ndashευ eller -εο modsvarende attisk ndashου og endelsen ndashεων modsvarende attisk ndashων samt -εω i stedet for -ου (i maskuline ord efter 1 deklination)

attisk jonisk ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῦ τῶν ἡmicroερῶν τῶν ἡmicroερέων τοῦ νεανίου τοῦ νεανίεω

dativ-endelsen man finder ofte endelsen ndashῃσι(ν) eller ndashοισι(ν) modsvarende attisk ndashοις

attisk jonisk

76

ταῖς ἡmicroέραις τῇσι ἡmicroέρῇσι(ν) τοῖς λόγοις τοῖσι(ν) λόγοισι(ν)

det relative pronomen har paring jonisk ofte τ- hvor man paring attisk har spiritus asper (h-lyd) sammentraeligkninger en del verbalsammentraeligkninger sker anderledes eller slet ikke

172 Episk dialekt (Homers sprog) Den episke dialekt er det sprog som findes hos Homer Hesiod og en raeligkke andre digtere Det er et kunstsprog der er dannet paring basis af en raeligkke dialekter (aeligolisk jonisk mfl) Mange af de ting der er angivet under jonisk dialekt findes ogsaring her med foslashlgende tilfoslashjelser -α-η en raeligkke femininum-endelser der paring attisk har -η har i episk dialekt -η (feks σκιή skygge att σκιά) sammentraeligkninger isaeligr -εο-ου-ευ i det episke sprog forbliver mange former der paring attisk sammentraeligkkes usammentrukne Det gaeliglder bla verba contracta (se nedenfor) Former der oprindeligt har heddet -εο (som paring attisk bliver til -ου) fastholdes paring episk dialekt (-εο) eller sammentraeligkkes til -ευ akkusativ singularis-endelsen i 3 boslashjning kan man ofte baringde bruge endelsen -α og -ν paring episk dialekt (feks ἌρτεmicroινἌρτεmicroιδα) genitiv singularis-endelsen man finder ofte foslashlgende endelser i stedet for de angivne tilsvarende attiske

attisk episk Ἀτρεΐδου Ἀτρεΐδαο Ἀτρεΐδεω ἔργου ἔργου ἔργοιο πόλεως πόλιος πόληος πόλεος ἐmicroοῦ ἐmicroέο ἐmicroεῖο ἐmicroεῦ ἐmicroέθεν

dativ pluralis-endelsen man finder ofte endelsen ndashσσι(ν) modsvarende attisk ndashσι(ν)

attisk episk γένεσι(ν) γένεσσι(ν)

77

usammentrukne substantiv-former mange substantiv-former er usammentrukne (feks νόος att νοῦς) For at illustrere de usammentrukne former gives her et par eksempler 3 boslashjning ἔπος (neutr) Ἡρακλῆς βασιλεύς adjektiver paring -ης nom sing ἔπος Ἡρακλῆς βασιλεύς ἐυώδης ἐυώδες (neutr) akk sing ἔπος Ἡρακλῆα βασιλῆα ἐυώδεα gen sing ἔπεος Ἡρακλῆϊ βασιλῆϊ ἐυώδεος dat sing ἔπεϊἔπει Ἡρακλῆος βασιλῆος ἐυώδεϊ nom pl ἔπεα βασιλῆες ἐυώδεες (-εις) akk pl ἔπεα βασιλῆας ἐυώδεας gen pl ἐπέων βασιλήων ἐυωδέων (-ων-ηων) dat pl ἔπεσ(σ)ιἐπέεσσι βασιλεῦσι ἐυώδεσιἐυώδεσσι den bestemte artikel den bestemte artikel bruges i episk sprog sjaeligldent som bestemt artikel men oftere som demonstrativt pronomen eller som relativt pronomen personlige pronomen der findes saeligrlige former af det personlige pronomen 3 perssing akk ἕ microιν gen ἕο εἷο εὗ ἕθεν dat ἑοῖ οἷ 1 perspl ἀmicromicro- = ἡmicro- 2 perspl ὔmicromicro- = ὑmicro- 3 perspl akk σφέας σφας σφε gen σφέων σφείων σφῶν dat σφίσι(ν) σφi(ν) augment augmentet kan i den episke dialekt udelades Praeligteritums-former skal derfor ofte genkendes udelukkende paring endelsen

attisk episk εἶδεν ἐβῆ (ε)ἶδεν (ἐ)βῆ

verbernes endelser verberne har i den episke dialekt en raeligkke saeligrlige endelser hvoraf mange skyldes usammentrukne former Af saeligrlige endelser kan isaeligr naeligvnes 1 perssing aktiv konjunktiv -microι 2 perssing aktiv -σθα konjunktiv -θα medium -σαι -σο 3 perssing aktiv -σι (indkonj) 1 perspl medium -microεσθα 3 perspl medium -αται (i stedet for -νται) -ατο (i stedet for -ντο) infinitiv aktiv -microεν -microεναι konjunktiv dannes desuden ofte med korte vokaler (feks ἴοmicroεν) Den korte vokal betyder at konjunktiv formen i nogle tilfaeliglde falder sammen med indikativ-formen) sammentraeligkningsregler ved verba contracta kan vokalerne forbliver usammentrukne eller der kan ske sammentraeligkning efter de attiske sammentraeligkningsregler (se 710) eller kan ske sammentraeligkkes til saeligrlige episke former I alt giver det dette skema

78

α-stammer ε-stammer ο-stammer α + ε = α αα α + ει = ᾳ αᾳ α + ο = ω οω ωο α + ωου = οω ωω α + οι = οῳ ωοι

ε + ε = ει ε + ο = ου ellers bortfalder ε

ο + noget med iota = οι ο + oou = ου ο + ε = ου ο + ηω = ω

aorist aorist dannes generelt som paring attisk men i en raeligkke tilfaeliglde sker der kombinationer af de maringder man paring attisk danner aorist feks ἔκηα ἔσσευα mfl (rod-aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) εἶπα ἤνεικα mfl (2 aorist men endelsen boslashjes som σ-aorist) ἐβήσετο ἄξοντο mfl (σ-aorist men endelsen boslashjes som 2 aorist) uregelmaeligssige verber de uregelmaeligssige verber har en raeligkke former der adskiller sig fra de tilsvarende attiske (former kun medtaget i det omfang de findes i teksterne)

praeligpositioner praeligpositioner staringr i episk dialekt ofter efter det de styrer I de tilfaeliglde rykker accenten i praeligpositionen frem til foslashrste stavelse τούτων πέρι = περὶ τούτων praeligfikser verbernes praeligfikser bliver ofte skilt fra verbalstammen (kaldet tmesis) κατὰ βοῦς ἔσθιον Spiste okserne op (κατὰ ikke praeligposition men praeligfiks til ἔσθιον = κατέσθιον) suffikser en raeligkke suffikser hvoraf nogle ogsaring optraeligder i attisk er mere udbredte i episk dialekt Det handler isaeligr om foslashlgende -φι(ν) (ca = dativ) -θεν fra hellip -δε-σε-δις til partiklen κε(ν) paring episk sprog findes partiklen κε(ν) som svarer til partiklen ἄν

AKTIV indikativ konj opt imperativ inf partc imperf praeligsens praeligteritum

εἰmicroί er

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἰmicroί εἶς εἰς ἐσσι ἐστί(ν) εἰmicroέν ἐστε εἰσί(ν) ἔασι(ν)

ἦα ἔα ἔον ἔσκον ἦσθα ἔησθα ἦν ἦεν ἔην ἤην ἔσκε ἦmicroεν ἦτε ἦσαν ἔσαν

ἔω -είω ἔῃ ἔῃσι ἦσι(ν) ἔωσι(ν)

εἴην εἴης ἔοις εἴη ἔοι εἶτε εἶεν

ἔσσο ἔστω ἔστε ἔστων

εἶναι ἔmicromicroεναι ἔmicroεναι ἔmicromicroεν ἔmicroεν

ἐών ὤν (ἐ)όντος ἐοῦσα οὖσα (ε)ούσης ἐόν ὄν (ἐ)όντος

εἶmicroι vil garing

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

εἶmicroι εἶσθα εἶσι(ν) ἴmicroεν ἴασι(ν)

ἤϊα ᾔειςᾔεισθα ᾔει ᾔειν ᾔειmicroεν ᾔειτε ᾔ(ε)σαν

ἴω ἴωmicroι ἴῃς ἴῃσθα ἴῃ ἴῃσι ἴοmicroεν ἴωσι(ν)

ἰείη ἴοι

ἴθι ἴτω ἴτε

ἰέναι ἴmicroεναι ἴmicromicroεναι ἴmicroεν

ἰών ἰόντος ἰοῦσα ἰούσης ἰόν ἰόντος

φηmicroί siger

1psg 2psg 3psg 1ppl 2ppl 3ppl

φηmicroί φῄς φησί(ν) φαmicroέν φατέ φασί(ν)

ἔφην ἔφησθα ἔφη ἔφαmicroεν ἔφατε ἔφασαν

φῶ φῇς φῇ φῶmicroεν φῆτε φῶσι(ν)

φαίην φαίης φαίη φαῖmicroεν -ιη- φαῖτε -ιη- φαῖεν -ιη-

φαθί φάτω φάτε φάντων

φάναι φάς φάντος φᾶσα φάσης φάν φάντος

79

metrik graeligske episke vaeligrker er paring et saeligrligt versemaringl kaldet heksameter For at kunne genkende og skandere versemaringlet maring man foslashrst kende grundlaget for naeligsten al antik digtning nemlig at metrikken ikke bygger paring tryk (som paring dansk mfl) men paring stavelseslaeligngde Digtningens rytme opstaringr saringledes ved en vekslen mellem korte ( ˘ ) og lange ( macr ) stavelser Et heksameter bestaringr af seks versefoslashdder der enten er daktyler ( macr ˘ ˘) eller spondaeliger ( macr macr ) Sidste versefod er altid en spondaelig Det samlede skema for et heksameter ser der saringledes ud | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr ˘ ˘ | macr macr En lang stavelse fremkommer - hvis der er lang vokal eller diftong - hvis vokalen er efterfulgt at to konsonanter (uanset ordgraelignser) En kort stavelse fremkommer - hvis kort vokal er efterfulgt af hoslashjst eacuten konsonant - undertiden hvis afsluttende lang vokal er efterfulgt af ord der begynder

med vokal (hiat) Hos Homer tages der undertiden visse friheder i forhold til dette skema ligesom visse ord kunstigt forlaelignges for at passe ind i versemaringlet

80

Indeks over danske ord absolut genitiv 124 1243

1343 accenter 14 adjektiver 3 adjektiviske ledsaeligtn 152 adverbialled 117 adverbiel akk 133 adverbiel dat 1352 adverbiel gen 1343 adverbiel ledsaeligtn 153 adverbier 5 afledte adverbier 51 agens 9 1343 akkusativ 2 133 akkusativ minf 1244 1246

151 153 akkusativ mpartc 124 1245-6

151 153 aktiv 75 791 125 akut 14 alfabet 1 aorist 73 121 aspekt 71-3 121 attisk boslashjning 22 attisk futurum 73 augment 74 bestemt artikel 4 circumflex 14 dativ 2 135 deklination 21-3 31-7 demonstrative pron 64 deponent 75 diatese 71 75 125 diftonger 12 direkte objekt 113 133 direkte objekt i genitiv 1342 dualis 2 211 elision 15 ellipse 11 epexegetisk infinitiv 1247 eventualis 123 finitte former 71-6 rsquoflyvepunktumrsquo 15

81

forbud 123 futurum 73 121 genitiv 2 134 gerundiv 74 743 gnomisk aorist 121 gravis 14 halvdeponente 75 henseendets akk 133 hypotaktiske konj 102 imperativ 74 762 123 imperfektiv 73 121 indefinitte pronomen 64 indikativ 74 761 123 indirekte objekt 114 1351 infinitiv 74 78 121

1241-7 infinitte former 71 77-8 instrumental dativ 1352 interpunktionstegn 15 interrogative pronomen 64 iota adscriptum 12 iota subscriptum 12 irrealis 123 iterativ optativ 123 juridiske verber 1343 kasus 2 13 komparation 34-5 52 1341 kongruens 3 111 konjunktioner 10 119 151

153 konjunktiv 74 762 123 kontraherede stammer 22 korrelat 61 152 krasis 15 koslashn 2 ledfunktion 11 ledsaeligtninger 102 151-3 16 medium 75 792 1244

125 meningsverber 1244 microι-verber 77 modus 71 74 122 negationer 14

82

nominativ 2 131 nominativ minf 1246 151 153 nominativ mpartc 124 1246 151

153 naeliggtelser (negationer) 14 noslashdvendigt partc 1242 numeralier 8 objekt 113 133 objektiv genitiv 1341 objektspraeligdikat 116 133 oblik optativ 123 opfordring 123 opslagsform 7 71 73 optativ 74 762 123 overgangsrelativ 61 paradigmer subst 21-3 paradigmer personend 761 paradigmer verber 79 parataktiske konj 101 participium 74 77 121

124 1241-4 152 participium conjunctum 1241 152 partikler 5 53 passiv 75 793 1244

125 perfektiv 73 121 personlige pronominer 62 possessive pronominer 62 potentialis 123 pronominer 6 praeligdikativ dativ 1353 praeligdikativ genitiv 1341 praeligfiks 74 praeligpositioner 9 133 1343

1352 praeligsens 74 praeligteritum 74 reduplikation 73 relative pronomen 61 152 relativ-saeligtninger 152 rod-aorist 73 77 794 σ-aorist 73 77 791-3 σ-aorist uden σ 73 sammenligning 131 sammensatte negationer 142 sammentraeligkningsregler 7 792-3 710

172

83

sanseverber 1244 separativ genitiv 1343 spiritus asper 13 spiritus lenis 13 sposlashrgsmaringl 53 sposlashrgsmaringlstegn 15 stamme verbal- 7 stamme-aorist 73 77 styrelse 9 subjekt 112 131 subjektiv genitiv 1341 subjektspraeligdikat 115 131 subjektskifte 4 substantiver 2 substantiveret 124 substantiviske ledsaeligtn 151 suffiks 73 svar 53 syntagme 11 syntaks 11 saeligtningsanalyse 16 saeligtningstyper 15 tempus 71 74 tiltale 118 132 tmesis 172 tvivl 123 udtryks-fortaeligllestil 124 1241 upersonlige verber 111 uregelmaeligssige adj 33 36 uregelmaeligssige stammer 711-12 uregelmaeligssige verber 712 verba contracta 710 172 verbaladjektiv 74 743 verballed 111 verber 7 vokalstammer 710 vokativ 2 21-3 132 ytringsverber 1244

84

Indeks over graeligske ord og bogstavkombinationer ἀγαθός 36 αἰσχρός 36 ἀλλά 101 ἅmicroα 9 ἀmicroφί 9 ἄν 53 102 123 ndashᾶν 78-9 -αν- 73 ἀνά 9 ἀντί 9 ἀπό 9 ἄρα 101 ἆρα 53 αὖ 53 αὐτόν 62 αὐτός 65 -αω 710 γάρ 101 γε 53 γένος 23 γίγας 23 γοῦν 53 δέ 4 101 δεδίω 7126 δέδοικα 7126 δεῖ 111 δή 53 δῆθεν 53 δήπου 53 δῆτα 53 διά 9 διὰ τί 102 δίδωmicroι 7121-4 διότι 102 δύο 81-2 ἐάν 54 102 ἔγνων 794 ἐγώ 62 ἔγωγε 53 εἰ 102 εἴθε 53 123 εἰmicroί 7125 εἶmicroι 7125 -ειν 78-9 εἰςἐς 9

85

εἷς 81-2 ἐκἐξ 9 ἐκεῖνος 66 ἐmicroός 63 ἐν 9 ἕνεκα 9 ἐπεί 102 ἐπειδή 102 ἐπειδάν 53 ἐπί 9 ἔργον 22 ἔρις 23 εὐδαίmicroων 31-2 ἐχθρός 36 ndashεω 73 710 ἤ ( ἤ) 101 131 ἦ 53 -η 75 ἡδίων 35 ἡmicroεῖς 62 ἡmicroέρα 21 ἡmicroέτερος 63 ἤν 53 102 ἡνίκα 102 + θ 792-3 θάλαττα 21 -θη 75 -θεις 77 ἵηmicroι 7121-4 ἵνα 102 153 -ιον 34 52 -ισκ- 73 -ιστα 34 52 ἵστηmicroι 7121-4 ἰχθύς 23 -ιων 34 ndashκ- 73 καί 101-2 καὶ microάλα 53 καίτοι 53 κακός 36 καλός 31-2 36 κατά 9 κε(ν) 172 ndash(κ)εναι 78 -κως 77

86

-λ -micro -ν -ρ 73 λανθάνω 1242 λεώς 22 λόγος 22 + micro 792 microακρός 36 microάλιστα 53 microέγας 33 36 microέν 101 -microενος 77 microέντοι 53 microετά 9 microή 102 1241 153 microηδέ 101 142 microηδείς 142 microηκέτι 142 microήν 53 microήπω 142 microήτε microήτε 142 microίγνυmicroι 73 microικρός 36 microῶν 53 ναί 53 ndashναι 78 νίκη 21 -νυ- 73 ὁ 4 ὅδε 66 ὁ δὲ 4 οἶδα 7126 ὀλίγος 36 ὅmicroως 53 ὁπόταν 53 ὁπότε 102 ὅπως 102 153 ὅς 61 ὃς δὲ 61 ὅστις 64 ὅταν 53 ὅτε 102 ὅτι 102 οὐ οὐκ οὐχί 141 οὐδέ 101 142 οὐδείς 142 οὐκέτι 142 οὐκοῦν 53 οὖν 101 ndashοῦν 78-9

87

οὔπω 142 -ους 75 οὔτε (οὔτε) 101 142 οὗτος 65-6 ὄψ 23 -οω 710 πάνυ (γε) 53 παρά 9 πᾶς 31-2 περ 53 περί 9 πλοῦς 22 πόλις 23 πολίτης 21 πολύς 33 36 πότερον 102 που 53 πρᾶγmicroα 23 πρίν 102 153 πρό 9 πρός 9 πῶς 102 ῥᾴδιος 36 + σ 7 -σαι 78 -σας 77 σαφής 31-2 ndashσθαι 78 σός 63 σύ 62 σύνξύν 9 σφέτερος 63 Σωκράτης 23 + τ 792 -τατα 34 52 -τατος 34 -τατω 52 ταχύς 36 τε καί τε τε 101 -τεος 781 -τερον 34 52 -τερος 34 -τερω 52 τέτταρες 81-2 τίθηmicroι 7121-4 τίς τις 64 τοι 53

88

-τος 781 τρεῖς 81-2 τυγχάνω 1242 ὑmicroεῖς 62 ὑmicroέτερος 63 ὑπέρ 9 ὑπό 9 φαίνοmicroαι 1242 φηmicroί 7125 φθάνω 1242 -ω 5 -ων 34 77 ὡς 9 102 131 153 -ως 51-2 ὥσπερ 102 ὥστε 101-2 153

  • Tom side
Page 13: Methodos - SDU
Page 14: Methodos - SDU
Page 15: Methodos - SDU
Page 16: Methodos - SDU
Page 17: Methodos - SDU
Page 18: Methodos - SDU
Page 19: Methodos - SDU
Page 20: Methodos - SDU
Page 21: Methodos - SDU
Page 22: Methodos - SDU
Page 23: Methodos - SDU
Page 24: Methodos - SDU
Page 25: Methodos - SDU
Page 26: Methodos - SDU
Page 27: Methodos - SDU
Page 28: Methodos - SDU
Page 29: Methodos - SDU
Page 30: Methodos - SDU
Page 31: Methodos - SDU
Page 32: Methodos - SDU
Page 33: Methodos - SDU
Page 34: Methodos - SDU
Page 35: Methodos - SDU
Page 36: Methodos - SDU
Page 37: Methodos - SDU
Page 38: Methodos - SDU
Page 39: Methodos - SDU
Page 40: Methodos - SDU
Page 41: Methodos - SDU
Page 42: Methodos - SDU
Page 43: Methodos - SDU
Page 44: Methodos - SDU
Page 45: Methodos - SDU
Page 46: Methodos - SDU
Page 47: Methodos - SDU
Page 48: Methodos - SDU
Page 49: Methodos - SDU
Page 50: Methodos - SDU
Page 51: Methodos - SDU
Page 52: Methodos - SDU
Page 53: Methodos - SDU
Page 54: Methodos - SDU
Page 55: Methodos - SDU
Page 56: Methodos - SDU
Page 57: Methodos - SDU
Page 58: Methodos - SDU
Page 59: Methodos - SDU
Page 60: Methodos - SDU
Page 61: Methodos - SDU
Page 62: Methodos - SDU
Page 63: Methodos - SDU
Page 64: Methodos - SDU
Page 65: Methodos - SDU
Page 66: Methodos - SDU
Page 67: Methodos - SDU
Page 68: Methodos - SDU
Page 69: Methodos - SDU
Page 70: Methodos - SDU
Page 71: Methodos - SDU
Page 72: Methodos - SDU
Page 73: Methodos - SDU
Page 74: Methodos - SDU
Page 75: Methodos - SDU
Page 76: Methodos - SDU
Page 77: Methodos - SDU
Page 78: Methodos - SDU
Page 79: Methodos - SDU
Page 80: Methodos - SDU
Page 81: Methodos - SDU
Page 82: Methodos - SDU
Page 83: Methodos - SDU
Page 84: Methodos - SDU
Page 85: Methodos - SDU
Page 86: Methodos - SDU
Page 87: Methodos - SDU