Mennesket og Gud Side 1

Mennesket og Gud, Gud og mennesket

Indhold Indledning ............................................................................................................................ 4

Om mig selv ..................................................................................................................... 7

Vandringen ..................................................................................................................... 10

Hvad er clairvoyance? ................................................................................................ 11

Hvad er kanalisering? ................................................................................................. 12

Kontakten til den åndelige verden .............................................................................. 13

Onde kræfter .............................................................................................................. 14

Min henrykkelse i Assisi ................................................................................................. 17

Min samhørighed med den kristne tradition ................................................................ 19

Den dobbelte rejse...................................................................................................... 21

Den personlige og spirituelle vej ................................................................................. 21

Det spirituelle arbejde ................................................................................................. 22

Min vandring med Gud ............................................................................................... 24

Klardrømme ................................................................................................................ 24

Andres spirituelle erfaringer ........................................................................................ 26

Døden ............................................................................................................................ 27

Gud ................................................................................................................................ 27

Den personlige søgen uden Gud ................................................................................ 31

Billedet af Gud i mennesket ........................................................................................ 32

Hvordan kan jeg vandre Gud? .................................................................................... 33

Relationen mellem Gud og mennesket ....................................................................... 34

Adgangen til himmeriget ............................................................................................. 37

Mennesket og Gud Side 2

Hvad så med troen og religionen? ................................................................................. 38

Den spirituelle længsel ................................................................................................... 39

Folkekirkens problem ..................................................................................................... 40

Religion som ramme for mødet med Gud ...................................................................... 42

De kristne begreber ........................................................................................................ 45

Kvindens rolle ............................................................................................................. 45

Biblen .......................................................................................................................... 47

Det onde ......................................................................................................................... 50

Ondskaben som grundvilkår ....................................................................................... 50

Hvordan kan mennesket stå imod det onde? ............................................................. 54

Synd ............................................................................................................................... 55

Tro og kærlighed til Gud ................................................................................................. 57

Ydmyghed .................................................................................................................. 58

Mennesket som Guds barn ............................................................................................ 60

Skabelsesberetningen ................................................................................................ 60

Det mandlige og det kvindelige ................................................................................... 62

Adskillelsen mellem mennesket og Gud ..................................................................... 62

Guds kalden ................................................................................................................... 64

Kristus ............................................................................................................................ 65

Guds virke ...................................................................................................................... 67

Vandringen med Gud ..................................................................................................... 68

Engle .............................................................................................................................. 71

Jomfru Maria og Sophia ................................................................................................. 71

Helligåndens dobbelthed ............................................................................................ 73

Kosmos mennesket ........................................................................................................ 74

Kærlighed ....................................................................................................................... 74

Mennesket og Gud Side 3

Mødet mellem mennesket og Gud ................................................................................. 75

Hvordan skal mødet mellem mennesket og Gud så foregå? .......................................... 76

Meditation ................................................................................................................... 77

Bøn ............................................................................................................................. 78

Fader Vor .................................................................................................................... 80

Mennesket og Gud Side 4

Indledning

Jeg oplever hos mange mennesker en spirituel længsel, og jeg ser denne længsel som en

sund menneskelig reaktion på den virkelighed som omgiver mange mennesker.

Hele tiden får vi at vide, at det vigtigste et menneske kan foretage sig gennem sit liv her i

denne verden er at skrabe materialistiske værdier sammen. Vores opgave her i samfundet

er at være forbrugere. Denne materialisme præger også vores at være sammen på som

borgere i et samfund. I den samfundsmæssige debat er det økonomien og dermed det

udsvævende begreb "markedet" blevet den nye Gud, som man politisk med større eller

mindre held prøver at tæmme. Det bliver dermed markedskræfterne der sætter dagsorden

for den offentlige debat. Og det er denne situation, som jeg oplever at mange mennesker

reagere på.

"Du er meget fattig, hvis du ikke har opdaget, at det ikke er med åbne øjne du ser

mest, du er enfoldig, hvis du ikke ved, at med lukket mund, kan du opleve en stilhed

meget rigere end mængden af ord, du er klodset hvis du ikke bemærker, at du med

foldede hænder kan gøre bedre ting, end med flagrende hænder, som mod din vilje

kan såre andre." (Helder Camara)

Citatet ovenover viser for mig de helt centrale redskaber, der er nødvendige, hvis man

som menneske ønsker at arbejde med sin spirituelle længsel. Jeg har selv oplevet, at

denne spirituelle længsel længe var diffus, jeg vidste ikke hvorledes jeg skulle besvare

denne længsel, og hvad jeg skulle rette længslen hen imod.

Min erfaring er at den spirituelle længsel bliver forløst, når længslen bliver omsat til et spiri-

tuelt arbejde, som består i at vandre sammen med Gud. Denne vandring sammen med

Gud her i livet, er den hjælp alle mennesker bliver tilbudt af Gud. Men alle mennesker har

et frit valg og en iboende fri vilje til at give efter for dette tilbud. Så det er op til det enkelte

menneske at modtage tilbuddet. Jeg kan fortælle at jeg ikke tog imod tilbuddet, før jeg fik

en åbenbaring i Assisi.

Mennesket og Gud Side 5

Dette skrift har til formål at vise hvorledes at mennesket kan vandre og samtale med Gud,

skrevet ud fra mine erfaringer og indsigt. Som jeg vil vise her, så kan denne vandring

komme i gang ved hjælp af at få etableret de nødvendige indre personlige rammer, og ikke

så meget de udvendige fysiske rammer.

Min påstand er, at det er inde i menneskets forestillingsverden, at den største forhindring

ligger, for at mennesket kan opleve sit møde med Gud. Derfor har jeg skrevet dette skrift

så mennesker igen bliver i stand til at vandre med Gud. Dette skrift skulle gerne give en

dybere indsigt der kan vise hvorledes vandringen med Gud kan komme i stand, og hvilke

redskaber der i denne forbindelse.

Samtidig skriver jeg også til andre der som jeg har haft spirituelle oplevelser af den ene

eller anden art, og som gerne vil have sat oplevelserne ind i en forståelsesramme. Spiritu-

elle oplevelser og erfaringer er ikke kun et nutidigt fænomen, op igennem hele menne-

skets historie har mennesket haft spirituelle oplevelser og draget sine spirituelle erfaringer.

Men jeg mener at den spirituelle erfaring og indsigt som de kristne mystikere opnåede, er

den forståelsesramme af erfaring og lærdom som vi må arbejde indenfor. Min holdning er

at vi må bygge videre på dette arbejde som her er gjort. Grundlaget for min holdning er at

vi i dag lever i et kristent præget samfund, og dermed er hele vores kulturelle forståelse og

tankegang udpræget kristent. Samtidig bygger min holdning på min egen personlige erfa-

ring, da det var de kristne mystikkeres indsigt der gjorde at jeg kunne håndtere mine egne

spirituelle oplevelser.

Jeg håber, at de indsigter jeg præsenterer her, kan hjælpe med at give en afklaring af de

tanker og spørgsmål, som du vil have. Og samtidig være med til at inspirerer dig til at ska-

be din egen vandring med Gud.

De spirituelle oplevelser jeg igennem teksten præsenter, er på ingen måde specielle, da

der mange mennesker som kan fortælle om lignende oplevelser, men de bliver i mange

tilfælde ikke offentlige. Jeg oplever at denne tilbageholdenhed skyldes, at mange menne-

sker er bange for at blive stemplet af andre som lidende af forskellige psykiske brister. Af

Mennesket og Gud Side 6

en eller anden grund, vækker spirituelle oplevelser stærke følelser hos en del mennesker.

Bare se på den debat der foregår omkring Charlotte Rørths bog "Jeg mødte Jesus". Heri

fortæller Charlotte om sit møde med Jesus i Spanien. Her i sin bog undersøger Charlotte

også om der er psykologiske forklaringer på sit møde med Jesus, men hun kommer også

til erkendelse, at hendes oplevelser ikke skyldes psykiske brister.

Jeg har også lagt mærke til, at der i debatten omkring bogen har været mennesker der

ikke kan acceptere, at en helt almindelig kvinde og tilligemed en kvinde der ikke troende,

som kan opleve at møde Jesus.

Mennesket og Gud Side 7

Før jeg vil skrive om mine egne spirituelle erfaringer og indsigter jeg herigennem har fået,

vil jeg først fortælle lidt om mig selv og min egen spirituelle rejse, der for alvor startede i

efteråret 1999. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det kan godt være, at jeg her i min for-

tælling anvender begreber som du ikke umiddelbart ikke kan forstå meningen med. Men

disse begreber og min indsigt som jeg beskriver her, vil jeg senere prøve på at udfolde

undervejs.

Om mig selv

Som sagt tager min egen rejse på den spirituelle vej sin begyndelse for over 16 år siden.

Det hel begyndte med, at jeg en aften beslutter mig for at meditere, bare for at opnå en

indre ro. Jeg oplever midt under meditationen at pludseligt der står der en engel midt i min

stue. Englen fylder stuen ud med sit lys. Det eneste der sker, er at Englen viser mig et bil-

lede af min nuværende hustru. Bagefter var jeg fyldt af en dyb ro. Og jeg ser nu, at det var

her, at frøet til min personlige spirituelle udvikling begyndte at tage form.

Jeg havde inden da, beskæftiget mig sporadisk med shamanisme og trommerejser. Hvor

jeg var tiltrukket af at anvende trommerejser som meditative redskaber, ikke at det sha-

manistiske verdensbillede ændrede mig på samme måde, som mine henrykkelser og visi-

oner sidenhen har gjort. Men jeg lærte fra Shamanismen, at der findes andre verdener,

som vi mennesker ikke kan opfatte gennem vores almindelige sanser, og jeg lærte også at

mennesket indeholder sider, som vi normalt ikke er i kontakt med og dermed bevidste om.

Disse sider oplever man ofte på trommerejser, og de kan vise sig i form af kraftdyr. Kraft-

dyr repræsenterer ofte sider hos en person, som på en måde karakteriseret personens

væremåde. De mennesker der kommer i kontakt med deres kraftdyr, vil fra første færd

vise stor genkendelse og samhørighed med dyret, og de egenskaber dette dyr repræsen-

terer. Og der er i denne verden ikke nogen dyr der er mere eftertragtelsværdige end an-

dre.

Samtidigt viste shamanismen mig, at menneskets sjæl indeholder evner, der umiddelbart

ikke kan sanses på en normal måde, men sjælen kan og vil kommunikere med vores be-

vidsthed. Oftest sker denne kommunikation fra sjælen til menneskets bevidsthed igennem

drømme. Men mennesket kan også opleve resultatet af en sådan kommunikation, når man

eksempelvis deltager i trommerejser, eller igennem meditation.

Mennesket og Gud Side 8

Hvis du vil læse mere om shamanisme, så kan jeg anbefale bogen "Shamanens vej" af

Michael Harner.

I dag ser jeg mig som venstreorienteret kristen, fordi jeg kort fortalt ser venstrefløjen som

det eneste sted hvor der er en bevidsthed om den sociale ulighed, som bliver stadig vold-

sommere i disse år. Og var der noget som Kristus advarede i mod, var det social uretfær-

dighed, hvor de der havde magt, skulle være bevidste om det moralske ansvar de som

magtpersoner havde overfor andre, på samme måde havde Kierkegaard1 et skarpt blik for

den kristne stats ansvar, for ikke at se og dermed tage sig af de fattige i samfundet.

Jeg har læst bøger som er skrevet af personer indenfor den kristne tradition, som jeg me-

ner, kan sige noget om min spirituelle vej. Herudover er jeg også inspireret af C.G. Jungs

opfattelse af opbygningen af menneskets psykiske strukturer. Jeg har aldrig forsøgt, at

sætte mine spirituelle erfaring ind i en såkaldt videnskabelig forståelsesramme, eller prøve

kun at forstå mine spirituelle oplevelser med hovedet, men jeg lader oplevelserne bund-

fælde sig til en dyb viden, der langsomt vokser til erkendelse. Denne erkendelse kan ek-

sempelvis være om det ondes virke i mennesket, eller hvordan menneskets ånd skuer

Gud.

Både de middelalderlige- og de nutidige mystikkere indenfor kristendommen, lægger vægt

på, at bøn og meditation er helt centrale elementer i den spirituelle udvikling af et menne-

ske2.

Som jeg skriver senere, så mener jeg at det vigtigt, at vi som mennesker bliver bevidste

om vores sjæl. Vi må først og fremmest skabe en bevidst kontakt med sjælen, og igennem

denne kontakt kan vi skabe en samhørighed med vores sjæl. Dermed opnår vi, at det sjæ-

len gerne vil, er også det vi selv vil.

Dette skrift skal vise, at de kræfter der betyder noget for menneskelivet og dermed en selv

som menneske, er kærligheden og kontakt til sjælen. For det er igennem kontakten til sjæ-

1 Søren Kierkegaards Skrifter 10, København 2004, s. 214f

2 http://praktikos.dk/hvad-er-kristen-meditation/

Mennesket og Gud Side 9

len at vi, dels får kontakt til de forskellige sider af vores personlighed, og dels opnår kon-

takt til det guddommelige.

Derfor er det klart, at der skal ofres tid på at være sammen med sin sjæl. Og her vil jeg

anbefale, at man som udgangspunkt begynder at se på ens drømme, bruger tid på at me-

ditere, være i bøn osv. Som jeg beskriver sidst her i denne tekst.

Mennesket og Gud Side 10

Vandringen

Efter at Englen havde besøgt mig, kom jeg efter et par år ind i en mere turbulent periode,

hvor jeg spontant begyndte at både at være clairvoyant, og samtidig kunne mærke energi-

erne fra andre mennesker. Clairvoyant betyder "klarseende". Nu kunne man blive forledt til

at tro, at clairvoyance er opstået med udgangspunkt i de new-age bevægelser der i dag er

fremme. Men eksempelvis bliver mennesker med clairvoyante evner kaldt for seersker i

Det Gamle Testamente (1. Sam 9:9). Og i Det Nye Testamente skriver Paulus om profeti-

ske evner:

”Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. Én får gennem

Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd med-

dele kundskab…. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at be-

dømme ånder,” (1. Kor. 12:7-11)

De energier jeg kunne mærke, og når jeg spontant kom i en clairvoyant tilstand, var ener-

gier som strømmede i mod mig fra andre mennesker. Disse energier var typisk udtryk for

deres følelser og sindsstemninger, men det kunne også være deres psykiske velbefinden-

de. Jeg kunne mærke hvordan mennesker under deres tilsyneladende rolige overflade

kunne være glade, ulykkelige, bekymrede osv., men samtidig så jeg også ligesom i glimt

episoder fra hvad der tidligere havde foregået i deres tilværelse, eller hvad fremtiden kun-

ne byde på. I samme periode oplevede både min hustru og jeg "besøg" af ånder i vores

hjem. Disse besøg fra ånderne oplevede vi udtrykt i form af uforklarlig støj eller kulde, og

disse besøg skete på alle tider af døgnet. Vi havde en tydelig fornemmelse af at der var

"noget" tilstede i vores hus.

Psykisk var det en hård periode, for jeg kunne ikke undgå at blive psykisk påvirket når jeg

var sammen med andre mennesker. Denne påvirkning kom til udtryk i form af en sorg over

den menneskelige ubalance som jeg oplevede som en tilstand hos andre. Perioden vare-

de næsten et par år, indtil jeg på en måde fik ”lært” mig selv, at lukke af for alle disse ind-

tryk og de glimt jeg ellers fik. Da jeg havde lært at lukke af for den spontane clairvoyance,

kunne jeg begynde at anvende denne evne mere bevidst og dermed konstruktivt som en

Mennesket og Gud Side 11

hjælp til andre. Denne hjælp udføres, når jeg foretager clairvoyance eller en kanalisering, i

forbindelse med at andre mennesker opsøger mig.

Hvad er clairvoyance?

Jeg vil her præsentere hvorledes jeg oplever mine egne clairvoyante- og kanaliseringsev-

ner. For mig er det evner, som jeg som sagt ikke har gjort noget for at kunne, men som er

kommet til mig spontant.

At være clairvoyant betyder, at jeg typisk får billeder af hændelser i en persons tilværelse,

der enten er sket tidligere, eller som måske kan ske i den kommende fremtid. Mens andre

gange vil jeg også "høre" beskeder til personen, og begge dele kan sagtens optræde un-

der samme session.

Oftest drejer indholdet i en clairvoyance sig om en afklaring af de problemstillinger som

personen konkret står overfor. Problemstillinger som kan være i form af arbejdsmæssige-

eller personlige valg, som man som menneske står overfor. Ligeledes vil clairvoyance

handle om følelser, og tanker, som et mennesket indeholder, og er i centrum på det på-

gældende tidspunkt. De fleste gange oplever jeg, at personen der deltager i en session,

inderst inde godt intuitivt kender svarene på sine spørgsmål.

Når jeg afholder en session, arbejder jeg ud fra to betingelser, der skal være opfyldt. For

det første, er det personen, der vælger tidspunktet, og det næste er at jeg aldrig ved noget

om personen på forhånd. Under en session spørger jeg ikke personen om indholdet af de

beskeder som jeg modtager. Jeg har modtaget beskeder, der for mig virker meningsløse

eller uforståelige, men de giver mening for den der modtager beskederne, fordi oplysnin-

gerne indgår i en for personen meningsfyldt sammenhæng.

Min holdning er, at indholdet i en clairvoyance skal ses som et udtryk for muligheder, da

man som menneske har et frit valg, og de muligheder der bliver fremlagt under en session,

principielt kun er i forhold til det aktuelle tidspunkt, groft sagt kan der ugen efter være an-

dre muligheder, fordi menneskets fremtid ikke er statisk, og dermed fastlagt én gang for

alle. Vores fremtid er jo på en måde også bestemt af andre menneskers valg og dermed

fravalg. Så dermed er fremtiden for et menneske er i princippet flydende. Og derfor kan

Mennesket og Gud Side 12

man ikke forlade sine beslutninger og handlinger, på kun hvad der er kommet frem under

en clairvoyance.

Hvad er kanalisering?

Hen over årene er der sket en udvidelse af mine evner, til at jeg også kan kanalisere. Kort

fortalt er forskellen mellem at foretage clairvoyance og kanalisering den, at kanalisering er

mindre konkret og dermed mere er en vejledning, som der gives i forhold til det enkelte

menneskes personlige vej her i menneskeverden. På det personlige plan kan det eksem-

pelvis være en manglende tro på sig selv, og dermed ikke ser og oplever hvilke kvaliteter

og styrker, som man som menneske indeholder. Så her kan kanaliseringen være med til at

skabe en klarhed hos modtageren, om sine evner og styrker, der af den ene eller anden

grund er blevet skjult. Kanaliseringen kan også klarlægge uhensigtsmæssige bånd til forti-

den, der begrænser den personlige udvikling. Så de beskeder der kommer under kanalise-

ringer er i forhold til ens egen personlighed. Tager man som menneske denne vejledning

alvorligt, og begynder at arbejde med sig selv, vil man begynde at opleve et, at ens tilvæ-

relse begynder at have et andet flow, fordi man begynder at være sig selv, som hele den

person som alle mennesker er. Ikke sådan at forstå, at "lykken" vender efter en kanalise-

ring, og så er alt godt. Det er ofte et langt og sejt arbejde der skal gøres, af den enkelte.

Jeg opfatter de beskeder, som der kommer til mig under kanaliseringerne, ofte kommer til

mig fra et plan hvor personens egen ånd er placeret. Når jeg siger, at det er menneskets

ånd, som jeg normalt har kontakt til i kanaliseringerne, er det ud fra mine erfaringer, som

det jo kan være svært for andre at forholde sig til.

Som jeg skriver om senere, så opfatter jeg, at det er menneskes ånd der har kontakt til

Gud. Dermed har ånden kendskab til hvilken vej der kan gavne den enkelte i forhold til sin

personlige vandring, og hvilke beslutninger som vedkommende står overfor.

Men i praksis er der ikke så stor en skelnen mellem clairvoyance og kanalisering, så beg-

ge former kan sagtens fremkomme i en session.

Hverken under kanaliserings seance eller en clairvoyance session, vil jeg normalt tage

kontakt til afdøde. Tit oplever jeg at denne verden hvor disse afdøde befinder sig, som en

Mennesket og Gud Side 13

energimæssig frastødende verden, jeg ikke skal have kontakt med. For mig at se kan de

afdøde i virkeligheden godt repræsentere onde kræfter, der vil prøve at skade et menne-

ske, og det kan jeg ikke afgøre på forhånd inden kontakten med disse energier.

Kontakten til den åndelige verden

Jeg har oplevet, at der er sessioner hvor jeg alligevel ikke kan modtage nogen beskeder

der på nogen måde er til hjælp, de har hverken givet mening eller givet indsigt for perso-

nen. Jeg har lagt mærke til, at dette er helt tydeligt, hvis en person har været til numerolog,

og fået sig et andet navn. Så er der på en eller anden måde sket en blokering, der betyder

at jeg ikke er i stand til at give en meningsfyldt hjælp. Hvad der sker her ved jeg for nuvæ-

rende ikke, men jeg tager det som et tegn på, at det ikke er mit eget ego, eller en ond ånd

som jeg får kontakt til, når jeg foretager clairvoyance eller kanalisering. For så ville jeg ikke

komme i sådan en situation, da mit eget ego jo gerne ville hjælpe personen, og en ond

ånd vil altid give sig ud for at hjælpe en person.

Som jeg har erfaret vil en ond ånd, på den ene eller anden måde, føre et menneske på

vildspor, og mange gange vil det ikke blive opdaget af den person der bliver manipuleret.

Normalt vil det ske ved at tilføre tanker som mennesket tror at det er dets egne. Det vil

være tanker der har til formål at få mennesket til at føle sig bedre end andre. Derfor læg-

ger de kristne mystikkere vægt på, at man som menneske lærer sig ydmyghed.

Et eksempel på det ondes forførelse af et menneske kan vi se ved Djævlens fristelse af

Jesus i ørkenen. Jeg citerer hele teksten her, fordi denne tekst er for mig et billede på,

hvorledes vi mennesker kan lade os forføre:

”v1 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. v2 Og

da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. v3 Og fri-

steren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her

skal blive til brød.« v4 Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal

ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « v5 Da

tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde v6 og

sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

Mennesket og Gud Side 14

Han vil give sine engle befaling,

og de skal bære dig på hænder,

så du ikke støder din fod på nogen sten.«

v7 Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ”Du må ikke udæske Herren

din Gud.” « v8 Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt

bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed v9 og sagde til ham:

»Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.« v10 Da

svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ”Du skal tilbede

Herren din Gud og tjene ham alene.” (Math. 4,1-10)

Først prøver Djævlen at friste Jesus ved at sige at han skal forvandle sten til brød. Djæv-

len ville her vise, at menneskets tilværelse kun drejer sig om at arbejde. Den næste fristel-

se handler om at vise, at troen på Gud betyder at tilværelsen vil være uden problemer og

nederlag. Den sidste fristelse handler om at mennesket vil opnå al verdens herlighed, hvis

det vil tilbede Djævlen, hvor den form for verdens herlighed som Djævlen tilbyder, er en

tom form for rigdom nemlig den materielle verdens rigdom, hvor Gud ikke eksisterer.

Onde kræfter

Jeg mener at der findes onde kræfter som skal tages alvorligt. Hele to gange har jeg ople-

vet natlige besøg af sådanne onde kræfter. Jeg vågnede begge gange ved, at der stod en

ubeskrivelig ond og sort skikkelse ved min seng. Der strømmede en voldsom kulde ud fra

dette væsen, og jeg blev fyldt med en overvældende rædsel.

Jeg tør godt sige, at jeg aldrig hverken har oplevet at have kontakt med disse onde kræfter

under en kanalisering eller clairvoyance. Og fordi jeg har oplevet og dermed mærket det

onde, ville jeg under en session kunne mærke, om der var noget som var fjendtligt og

dermed ondsindet, der var på spil.

Men jeg prøver i videst muligt omfang, ikke at bruge energi på at forstå disse kræfter, fordi

jeg ikke vil give dem mere opmærksomhed end godt er, en holdning som jeg har taget til

Mennesket og Gud Side 15

mig ud fra læsningen af Teresa af Avila (Sjælens slot) 3, hvor hun kraftigt fraråder, at man

giver det onde opmærksomhed.

Derfor er vigtigt for mig, at hele tide være bevidst om hvilke åndelige kræfter, som jeg

kommer i kontakt med, både når jeg laver clairvoyance og kanaliserer, og også i det dagli-

ge. For mig er en sikker indikation på, at den åndelige kraft jeg kommer i kontakt med er

god, da den udstråler en kærlighed til den person, som jeg har til clairvoyance og kanalise-

ring. Der forekommer eksempelvis aldrig fordømmelse af handlinger som en person har

foretaget, men en følelse af en dyb forståelse af personen, og jeg kan mærke, at denne

forståelse udspringer af kærlighed.

På det personlige plan kan jeg så bruge den gave det er, at have fået skabt en åbning til

den åndelige side af mig selv, denne gave som jeg kan bruge som vejledning på indsig-

tens vej. Både en personlig indsigt, der for altid har ændret min personlighed, men også

en indsigt i den spirituelle dimension af tilværelsen. Her har Teresa af Avila lært mig, at

bevare ydmygheden, og dermed hele tiden rejse spørgsmålet om de indsigter jeg modta-

ger, er for at styrke mit eget ego. Jeg opfatter de indsigter jeg modtager, som en form for

skoling, til hvad ved jeg ikke, og jeg har for længst opgivet at forstå hensigten, men jeg

overlader det helt til Gud, at have et formål med min skoling.

Som et billede på min holdning til mine spirituelle gaver, vil jeg sammenligne med Jesus

fristelse i ørkenen, hvor djævlen prøver at friste Jesus, ved at fortælle Jesus at alt det jor-

diske kan blive hans, hvis han går i ledtog med djævlen. Derfor mener jeg at det er vigtigt,

at jeg hele tiden har en rimelig almindelig tilværelse, hvor jeg ikke ser mig selv som en al-

ternativ vejleder der skal leve af sine evner. Og derfor dyrker jeg ikke mine spirituelle ev-

ner som noget specielt, der skal fremhæves eller promoveres overfor andre mennesker.

Jeg støder ofte på mennesker der på en måde godt kunne tænke sig, at have modtaget de

samme gaver som jeg selv har. Men jeg påpeger altid, at jeg aldrig selv har arbejdet på at

få disse gaver, og dybest set godt kunne undvære at have dem. I sær når jeg oplever, at

3 Hvis du vil have en god introduktion til Teresa så læs her: http://levendevand.dk/index.php?id=26

Mennesket og Gud Side 16

andre mennesker er bange for mig, på grund af mine evner, eller når jeg får indsigt i kom-

mende begivenheder, men er ude af stand til at gøre noget for at forhindre dem.

Efter at jeg således igennem nogle år har fået udviklet mine spirituelle evner, blev jeg

bragt i en tilstand hvor jeg oplevede en ret skelsættende spirituel hændelse.

Jeg vil nu berette om denne hændelse som skete for 8 år siden..

Mennesket og Gud Side 17

Min henrykkelse i Assisi

Den mest skelsættende spirituelle oplevelse havde jeg, i forbindelse med en rejse til Assi-

si. Her oplevede jeg det man indenfor den kristne mystiske tradition kalder for henrykkelse.

Jeg var inde i Porziuncola4 , den kirke i Assisi, der altid har virket speciel på mig. Jeg satte

mig i kirken med det formål med at meditere, fordi energien her i kirken altid for mig har

stået som varm og kærlig.

Under min meditation blev jeg pludseligt trukket op i et kraftigt lys, som i en henrykkelse.

Den første jeg mødte var Kristus. Jeg så ham i en hvid klædedragt, stående sammen med

en række personer, alle klædt i munkedragter. Han hilste mig velkommen hjem, og heref-

ter stod jeg i et ordløst samvær med Kristus. Min fornemmelse af de personer der omgav

Kristus, var forskellige "hellige" personer. Jeg følte ikke at jeg kendte dem som personer,

men jeg følte en samhørighed med dem. Og jeg blev hjerteligt modtaget af dem alle.

Ovenover var der et englekor som sang! Herefter blev jeg ført videre, og så ligesom en

firkantet kasse, der bestod af ildtunger.

Dette er de væsentligste billeder og indsigter jeg fik med mig. Under hele henrykkelsen

havde jeg ingen fornemmelse af hvor jeg befandt mig fysisk, og jeg heller ikke nogen tids-

fornemmelse. Hele denne seance tog omkring en halv time, og var en meget stærk ople-

velse.

Senere fandt jeg ud af, at dette billede havde Hildegard af Bingen5 også set i en vision om

sjælens pilgrimsvandring. Her skriver hun:

“Jeg så et vældigt strålende lys, der flammede som af talløse øjne, og som med si-

ne fire hjørner nåede ud mod de fire himmelretninger.”

I denne vision fik Hildegard at vide, at øjnene var sjæle der ventede på at blive født ind i

mennesket.

4 https://en.wikipedia.org/wiki/Porziuncola

5 Kirsten Kjærulff: ”Hildegard af Bingen – DET LEVENDE LYS”

Mennesket og Gud Side 18

Øjnene symboliserer det guddom-

melige der omslutter disse sjæle.

Sjælene er her omsluttet af Gud, og

dermed uadskillige. Fra dette him-

melske sted går der en lysstråle ned

til det ufødte barns hoved. Det er via

denne lysstråle, at Gud blæser sjæ-

len ned til sin bolig hos fosteret der

er inde i livmoderen.

Denne lysstråle vil aldrig blive af-

brudt, forbindelsen vil vare hele livet.

Og dermed er sjælen i mennesket

forbundet på den ene side med alle

andre sjæle, og på den anden side

med det guddommelige. På mystisk

vis er det via denne forbindelse at

Gud bor i mennesket. Og det gælder alle mennesker.

Når forbindelsen til det guddommelige symbolsk sker via hovedet, viser det for mig, at det

også er her i menneskets bevidsthed, at mennesket får blokeret for kontakten til Gud.

Denne blokering kan ske på mange måder, både de bevidste og de ubevidste, blandt an-

det ved at mennesket lader sit jeg dominere sin tilværelse, og blokeringen kan også være

et resultat af menneskets opfattelse af Gud. Som der står i bogen "Uvidenhedens sky":

"Åndeligt sker det på samme måde når vi med vore åndelige evner stræber ef-

ter at kende Gud selv. For selv om et menneske er overordentligt kyndigt i ån-

delig forståelse og viden om alle åndelige ting som findes, vil han aldrig ved

en sådan forståelse komme til at kende en uskabt åndelig ting, som er intet

andet end Gud. Men gennem begrænsningen kan han måske; fordi det der

begrænser, er intet andet end Gud alene. Det var derfor St. Dionysius sagde,

at den højeste åndelige viden om Gud er den der er kendt som uvidenhed."

Mennesket og Gud Side 19

For mig betyder denne henrykkelse, at jeg orienterede mig mod den kristne tradition, og

hermed lære af de kristne mystikkeres erfaringer.

Efter min henrykkelse var færdig kunne jeg heldigvis fortælle om den, og finde forståelse

hos min hustru. I tiden lige efter min henrykkelse beskæftigede jeg mig ret meget med

spørgsmålet, om hvorfor det lige var mig der skulle opleve en henrykkelse. Men da jeg

aldrig er kommet på en god forklaring herpå, har jeg valgt at lade spørgsmålet ligge.

Min samhørighed med den kristne tradition

Inden min åbenbaring, følte jeg ikke nogen særlig forbindelse til den kristne tradition. Men i

dag betragter jeg min henrykkelse som Guds indgriben i mit liv. Tidligere havde jeg det på

samme måde, som så mange andre mennesker, at det var svært at kunne tro på noget,

som vi selv aldrig har nogen erfaring med. Og som jeg oplever det, er det mærkeligste ved

det hele - og det er min overbevisning i dag, at vi alle på en mystisk måde har Gud i os,

selvom at de fleste af os ikke har nogen anelse/idé om dette.

Som man kan se var min henrykkelse jo stærkt præget af det kristne i dens billedsprog.

Og derfor har jeg sidenhen læst bøger om og af kristne mystikere, så som Teresa af Avila,

Hildegard af Bingen, Johannes af Korset, Teresa af Lisieux og Meister Eckhardt. Jeg har

erfaret, at både Paulus i Biblen, og Teresa af Avila og Lisieux, fortalte om det at blive hen-

rykket, og den påvirkning som oplevelsen gjorde på dem.

Det var Hildegard der satte mig på sporet af den kristne mystiske tradition, fordi hun så

tilværelsen som bestående af mange dimensioner, hvor hun i sit arbejde viste hvorledes

alle skabninger og hele kosmos var forenet. Hildegard skelnede ikke mellem den verden vi

kan sanse og den verden vi kun kan erfare ad andre veje. Hun viser, at der er en dyb

sammenhæng mellem hvorledes mennesket lever her i menneskeverdenen, og hvordan

menneskets sjæl har det.

Hildegards mangedimensionale verdensopfattelse, har på en måde en parallel til det sha-

manistiske verdenssyn. Og dermed vil jeg sige, at meget af mit syn har afsæt hos Hilde-

Mennesket og Gud Side 20

gard. Det betyder også at Hildegards visioner indeholder mange betydningslag, som ikke

umiddelbart er til at afkode, men langsomt åbner sig for læseren.

Ud over denne læsning, har jeg beskæftiget mig med kristne symboler i kunsten og ikono-

grafien. Jeg oplever at billederne kan udtrykke følelser og nuancer, som det ellers er van-

skeligt at udtrykke igennem sproget.

Jeg har også læst litteratur om religionspsykologi fordi jeg syntes at det giver et indblik i

hvilken psykologisk virkning religiøse erfaringer kan påvirke den menneskelige psyke.

Men jeg betragter kristendommen, som min ramme, hvori indholdet ikke er en fastlåst stør-

relse, der ikke kan diskuteres og dermed udvikles, som det ellers ofte sker med religiøse

rammer. Efter år på venstrefløjen er jeg blevet vaccineret mod totalitære holdninger, der

for mig at se altid resulterer i et statisk verdensbillede, og en holdning til andre mennesker,

der lægger op til dem og os. Et billede på den dynamik i ens tro som jeg mener, skal være

et væsentligt træk, kan ses i Det Nye Testamente, hvor Jesus henviser til figentræet. Hvis

vi prøver at se på lignelsen i Lukasevangeliet:

”v6 Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i

hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. v7 Han sag-

de da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ

uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nyt-

te? v8 Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det

og givet det gødning. v9 Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hug-

ge det om.” (Luk 13:6-9)

Hvad karakteriserer et træ? Et træ kan ses som et eksempel på et dynamisk forløb, fordi

grenene vokser i alle mulige forskellige retninger. Og aldrig i et ret forløb. Hvis mennesket

reflekterer over sine egne holdninger, og ser på sine holdninger som dynamiske størrelser,

der kan udvikle sig over tid, så bliver mennesket som figentræet der bærer frugt.

Mennesket og Gud Side 21

Den dobbelte rejse

Jeg ser min personlige rejse som bestående af to sider. Disse sider vil jeg karakterisere

som den personlige og den spirituelle vej.

Grunden til at jeg skriver både personlige og spirituel er, at jeg ser den personlige vej som

en vej til den indre rejse, og den spirituelle vej som indsigtens vej. Dette grundlæggende

synspunkt har jeg lært af Teresa af Avila, som netop lægger stor vægt på, at vandringen

også er en personlig udvikling, når man ser på sig selv afspejlet i Gud, eksemplificere

igennem Jesus liv her i menneskeverden. Det betyder at man ikke kun kan have indsigter i

den åndelige verden uden at denne indsigt også som en konsekvens her af, skal påvirke

den måde hvorpå man optræder som menneske.

Den personlige og spirituelle vej

Den spirituelle vej skal oplyse min vej sammen med Gud, og den personlige vej skal oply-

se mig selv og min egen retning i livet. Begge disse veje er tæt forbundne med hinanden,

de er to sider af den samme vandring. Så man kan ikke kun gå den ene vej uden den an-

den. Det betyder, at mennesket kun kan lære sig selv at kende, hvis mennesket spejler sig

i Gud. Eksempelvis når mennesket ser Guds ydmyghed, repræsenteret ved fortællingerne

om Kristus, så kan mennesket erkende hvor svært det er selv at have et ydmygt sind; når

mennesket ser på Guds tilgivelse, kan mennesket lære hvor svært det menneskeligt er at

tilgive sig selv og andre. Mangen gange er det nemmere at tilgive andre end sig selv. Når

vi ser Guds ubetingede kærlighed, kan mennesket lære, at det skal elske andre som sig

selv selvom det er svært. Når mennesket erkender hvor lidt det selv er i stand til, kan

mennesket åbne op for, at det har brug for Gud. Og det er her at bønnen kommer ind. For

i bønnen kan mennesket kalde på Gud. Og på en eller anden måde vil Gud svare menne-

skets kalden, denne reaktion fra Gud kan komme fra højst uventet kant.

Derfor lægger Jesus også vægt på, at mennesket skal være årvågent, og holde øje med

alle de tegn som Gud kan meddele sig igennem. Alt dette sker ved Guds nåde, fordi men-

nesket ikke har nogen midler, til at prøve at tvinge Gud at svare sig på en bestemt måde.

Min erfaring er at Gud vælger at svare på en måde, der ikke er en bekræftelse af mine

holdninger, men ofte vil svaret betyde en udvikling af mine egne holdninger og indsigter.

Mennesket og Gud Side 22

Eksempelvis min holdning til forbøn har ændret sig fra, at jeg mente at forbøn ikke havde

nogen funktion, men i dag er jeg overbevist om at forbøn i forskellige situationer kan hjæl-

pe en person.

Opmærksomheden på den personlige vej betyder, at man retter sin bevidsthed mod sine

egne handlinger og tanker, både de bevidste og ubevidste, og herigennem opnås der en

dybere erkendelse af hele sin person. Igennem dette personlige arbejde, erkender man sig

selv som det menneske man nu engang er, med alle sine mangler og fejl, sin sårbarhed

og sin forladthed. Og som en vigtig erkendelse af sine egne mørke sider, det være sig

vrede. Eller det kan være følelser som man ikke vil kendes ved, eksempelvis foragt for

andre menneskers liv.

Den personlige rejse vil derfor kun være med sig selv, forstået som en erkendelsesrejse.

Og dette er den personlige vej. Uden dette erkendelsesarbejde, kan mennesket ikke van-

dre sammen med Gud, fordi at hvis man ikke vandrer på den personlige vej, er der ikke

noget grundlag at bygge på. Til at hjælpe mennesket med at erkende hele sig selv, har vi

fået Kristus, som mennesket kan spejle sig i, og dermed være grundstenen i det personli-

ge arbejde der skal gøres.

Det spirituelle arbejde

Nu er det ikke gjort med at se bogstaveligt på, hvad der står skrevet om hvad Kristus har

sagt og gjort, det er her det spirituelle arbejde kommer ind. Den spirituelle vej kan bedst

karakteriseres som en rejse, hvor der hele tiden viser sig nye problemstillinger og spørgs-

mål; og hvor svarene skal erkendes, ikke altid igennem en tankeproces, for nogen gange

sker det som en ahaoplevelse, og andre gange kan denne erkendelse være en langsom-

melig proces. Og hele denne erkendelsesvej, vil jeg betegne som en del af vandringen

med Gud.

Et eksempel på dette spirituelle arbejde kan være ved at læse Biblen. Læsningen af Biblen

sker på forskellige planer, hvor betydningen ofte ligger skjult bag ved de trykte ord. Og

denne betydning kan ændre sig, afhængig af hvad Gud mener man skal forstå, på et givet

tidspunkt.

Mennesket og Gud Side 23

Det betyder ikke, at min rejse ikke er sket/sker i samspil med de mennesker jeg møder på

min vej. Uden dette samspil havde jeg ikke kunnet udvikle mig, og jeg havde ikke kunnet

få bragt mine indsigter frem i lyset, så de enten kunne vokse eller blive ændret. Min indsigt

har derfor hele tiden været en dynamisk størrelse. Med min egen bevidsthed og dermed

viden, har jeg ikke kunnet skabe et skolingsforløb, men jeg er hele tiden blevet ført videre,

af den inspiration der kom til mig, det kan være i form af mødet med andre mennesker,

enten igennem samtaler eller gennem læsningen af bøger. Og jeg vil Ikke påstå at denne

udvikling har foregået glat og efter en snor, men snarere kan den karakteriseres, som en

række nedslag af indsigter, der i første omgang ikke umiddelbart behøvede at have noget

med hinanden at gøre.

Mennesket og Gud Side 24

Min vandring med Gud

Som et eksempel på min vandring sammen med Gud, vil jeg her beskrive nogle af de

punkter, der kan vise noget om hvordan Gud virker i mit liv.

Klardrømme

I midten af august 2013 havde jeg en række klardrømme. Jeg skriver klardrømme, da min

bevidsthed blev rykket ud af søvnen og var ”vågnet” i klardrømmen. I klardrømmen var jeg

både ved bevidsthed og dermed samtidig tilstede i synet som observerende. Da klar-

drømmen var forbi, var jeg tilstede i soveværelset og blev straks vågen.

Der er lidt forvirring omkring definitionen af klardrøm, men jeg vil her anvende denne defi-

nition:

Klardrøm er en oplevelse i drømmen af at være vågen, dvs. en dobbelt bevidsthed;

drømmeindholdet fremtræder med sansemæssig klarhed og intensitet. (Psykologisk

Pædagogisk Ordbog s.234)

Jeg vil her fortælle om en af disse klardrømme. Og med denne fortælling vil jeg her vise et

eksempel på, hvorledes jeg gennem tiden er blevet guidet på min vandring med Gud. Som

jeg ser det har klardrømmene og de efterfølgende oplevelser til formål, at give mig en ind-

sigt, som Gud mener jeg skal have.

”Jeg kom ind i et rum, der lignede et hospitalsrum med hvide kakler overalt på væggene. I

rummet var der flere brikse. På disse brikse lå der personer som lige var afgået ved dø-

den. Jeg kunne se de afdødes ansigter. Men der var ikke nogen af disse afdøde som jeg

kunne kende. I rummet var der yderligere to kvinder, som begge lignede sygeplejersker.

Da de fik øje på mig, bad de mig om at forsvinde, da jeg intet havde at gøre der. ”

Jeg havde en stærk følelse af ondskab og kulde i hele det syn jeg så her. Det var ikke et

sted for mig. Denne klardrøm kan jeg stadigvæk helt tydeligt genkalde mig, både selve

synet om, og de følelser den afstedkom. For mig viser denne klardrøm, at efter overgan-

gen fra denne verden til den næste verden igennem døden, vil der være mennesker som

Mennesket og Gud Side 25

af den eller anden grund kommer til en verden, hvor der er en mangel på kærlighed. Den-

ne mangel på kærlighed så jeg repræsenteret af det kliniske rum hvor disse afdøde var

placeret i. Som et billede på en verden uden Gud.

Senere har jeg på hjemmesiden udfordringen.dk stødt på denne artikel:

http://udfordringen.dk/2012/03/pernille-jeg-var-i-helvede/

Den omhandler Pernille der har haft en nærdødsoplevelse. Pernille var døden nær pgr. af

en overdosis, og jeg tror at dette udgangspunkt kan have påvirket den måde hvorpå hun

oplevede sin nærdød. Her er et lille uddrag af hendes beretning:

“- Jeg var et andet sted, som var lige så virkeligt, som denne verden er for os på

jorden. Og jeg ved, at jeg har oplevet og ikke drømt det, jeg nu vil berette.

Jeg lå på en briks i et sygehusrum. To kvinder stod ved siden af mig og fortalte mig,

at jeg var død. De udstrålede en ondskab, jeg ikke kan beskrive, selvom de smile-

de. De sagde til mig, at jeg skulle igennem nogle ting, og de glædede sig, de elske-

de det. De tvang mig til af kaste op så voldsomt, at det ikke er fysisk muligt, og det

samme tvang de mig til med afføring. Først tvang de mig med hospitalsslanger,

men senere skulle jeg med fysisk kraft blive ved med at have afføring og kaste op.

Kvinderne grinede og smurte sig ind i mine ekskrementer.

Da dette havde stået på noget tid, og jeg ikke kunne holde smerten ud mere, kom

jeg i helvede.

Helvede kan jeg ikke beskrive med ord. Al ondskab, smerte, fortabthed ulykke,

ulækkerhed og fortvivlelse, man ikke kan forestille sig med den menneskelige hjer-

ne, var der!”

Pernille blev “reddet” ud af dette helvede, da en person, der kendte Pernille, fik “besked”

på, at hun skulle tage hen til sygehuset og bede for Pernille. Jeg lagde specielt mærke til

indledningen i Pernilles nærdødsoplevelse, hvor hun mødte hun to kvinder, der befinder

sig i et sygehusrum. Jeg er overbevist om, at det er det samme syn jeg havde i min egen

klardrøm.

Mennesket og Gud Side 26

For mig viser beretningen, at den klardrøm jeg havde og den nærdødsoplevelse som Per-

nille havde, er et ”modernet” billede på helvedet. Hvis vi havde haft et syn der svarede til

middelalderens forestilling om helvedet, havde det sikkert ikke virket så stærkt, et sådan

syn havde måske virket mere grotesk, og dermed ville havde været nemmere at lukke af

for.

Andres spirituelle erfaringer

Små to uger efter min klardrøm var jeg på biblioteket, og her gik jeg direkte hen og tog en

for mig ukendt bog ned af hylden. Det var bogen “Den virkelige verden” af cand. Psych.

Jens Grundahl. Jens prøver her i bogen at afdække menneskers forskellige former for spi-

rituelle oplevelser, forskellige beretninger om nærdødsoplevelser, åbenbaringerne af Maria

– især med afsæt i oplevelserne hos børnene fra Medjugorje, og til helbredelser ved for-

bøn. Jens formål med bogen er, at afdække om det på nogen måde videnskabeligt kan

forklares og dermed videnskabeligt skabes en forståelse af disse forskellige udtryk for

menneskers møde med en anden virkelighed.

Bogen har betydet rigtigt meget for mig. Mange af mine fornemmelser og den indsigt og

viden jeg har, oplever jeg at jeg ikke alene med. Rundt om i verden er der mange menne-

sker som har spirituelle oplevelser, af den ene eller anden art. Og på den anden side, har

bogen også fået mig til at revurdere min tidligere holdning til forbøn. Hvor jeg er gået fra at

betragte forbøn som lidt katolsk ”overtro”, til at betragte forbøn som en del af menneskets

måde at påvirke tilværelsen hos andre mennesker. Vel at mærke i samspil med dette. Men

det rejser så også det spørgsmål, om man kan bede Helgener eller andre om, at gå i for-

bøn for sig, som katolikkerne mener?

Der var også i den samme bog, en fortælling om Kirsten Mørch-Nielsen, som havde haft

en nærdødsoplevelse. Specielt er der to ting ved hendes fortælling som jeg syntes er me-

get stærk. Dels oplever Kirsten både nåde og kærlighed, da en usigelig kærlig skikkelse -

som hun erkender som Gud, sammen med Kirsten gennemgår hele hendes livsforløb. Og

dels får Kirsten “lov” til at male et billede af Kristus. Ikke som hun oplevede ham i sin nær-

død, men hun maler Kristus med ført hånd, som Kristus selv ønsker at blive præsenteret i

maleriet.

Mennesket og Gud Side 27

Efter jeg havde læst Kirstens beretning, søgte jeg efter hende på nettet. Her fandt jeg bl.a.

en radioudsendelse med et interview med Kirsten om hendes nærdødsoplevelse. Herud-

over er der også en artikel om Kisten på siden udfordringen.dk. Kirsten har også skrevet

bogen ”Lys bag DØDEN – engle og syner, hjertestop hjerneskade”, som jeg varmt kan

anbefale.

Som man kan se adskiller denne beretning sig væsentligt fra Pernilles oplevelse, hvor Kir-

stens var en varm og kærlig oplevelse, og Pernilles var nærmere et dødens mareridt. Men

hvorfor der er forskel på nærdødsoplevelser, som det lader til er afhængig af personen der

har oplevelsen, ved jeg for nuværende intet om.

Døden

Men når jeg læser om forskellige menneskers beretninger om deres nærdødsoplevelser,

viser de alle, at der eksisterer en anden verden - gudsriget, og dermed et andet liv efter

døden. Og denne erkendelse må betyde, at vi skal leve vores liv her i menneskeverden,

som om døden i form af en endegyldig afslutning ikke eksisterer.

Mir syn i Assisi viste mig sjæle der ventede på at komme ind i menneskeverdenen. Jeg

mener derfor, at Gud sender menneskets sjæl ind i et menneskefoster, og som regel bliver

sjælen herefter født ind i menneskeverden. Når sjælen har befundet sig i verden i et stykke

tid, vender sjælen herefter tilbage til gudsriget.

Gud

Jeg vil her beskrive hvordan jeg opfatter Gud. Det gør jeg fordi opfattelsen af Gud er det

underliggende syn som præger mit kristne verdenssyn, og som sådan er helt centralt i for-

ståelsen af hvad Jesus budskaber til os mennesker var. Samtidig mener jeg at det er nød-

vendigt, at vi som mennesker får genetableret kontakten til Gud, så Gud igen bliver en del

af vores dagligdag og vores opfattelse af verdenen. Fordi Gud er nødvendig for vores

menneskelige tilværelse. Igennem troen på Gud får vi som mennesker hjælp til at gå vores

Mennesket og Gud Side 28

vej i tilværelsen, en vej hvor vi kan udfolde vores evner og dermed kan vi blive til hele

mennesker, og som mere eller mindre bevidst længes efter.

Troen på Gud viser os, at vi som mennesker har kontakt til noget der er større end os selv,

og vi kan kun vokse som mennesker hvis vi kommer i kontakt med Gud. Samtidig er van-

dringen med Gud også en vej der leder til livet efter døden, fordi denne vandring ophæver

døden. Dermed bliver troen på Gud broen mellem vores menneskeverden, og den verden

der eksisterer efter dette liv.

Min egen udvikling har vist mig, at det er nødvendigt at få gjort op med den opfattelse af

Gud som jeg havde, og som var en opfattelse der så Gud som en patriarkalsk figur, og

som dømte de ”ulydige” mennesker. Ikke at denne opfattelse kommer ud af det blå, man

kan jo læse om den dømmende og krigeriske Gud som i sær bliver beskrevet i Det Gamle

Testamente. Et eksempel på et sådant gudsbillede kan læses her:

”v1 Når Herren din Gud fører dig til det land, du skal ind og erobre, og han dri-

ver store folkeslag væk foran dig, hittitterne, girgashitterne, amoritterne, ka-

na'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, syv folk, der er større og

mægtigere end du, v2 og Herren din Gud overgiver dem til dig, og du besejrer

dem, da skal du lægge band på dem. Du må ikke slutte pagt med dem og ikke

vise dem barmhjertighed. v3 Du må ikke bringe dig i familie med dem; du må

ikke give dine døtre til deres sønner, og du må ikke lade dine sønner gifte sig

med deres døtre, v4 for det vil få dine sønner til at vige fra mig og dyrke andre

guder. Da vil Herrens vrede flamme op imod jer, og han vil hurtigt udrydde dig.

( 5 Mos. 7,1-3)

Jeg opfatter Gud som upersonlig og ubegrænset, eller sagt på en anden måde så er Gud

uendelig og dermed ufattelig for os mennesker. For at vi mennesker alligevel kan have

kontakt til Gud, så optræder Gud over for os her i kristenheden, som tre personligheder,

som er rettet mod vores verden. Da vi mennesker bedre kan udtrykke os gennem billeder

end ord, som eksempel på et sådant billede, så kan du forestille dig Gud som det uendeli-

ge univers hvori der lyser tre stjerner ned på vores verden. Men vores personlige opfattel-

Mennesket og Gud Side 29

se og dermed den erkendelse vi kan gøre, er præget af det kulturelle billede der mere eller

mindre ubevidst er indlejret i os. Så andre mennesker fra andre kulturkredse vil opfatte og

erkende de billeder af Gud som de også modtager, helt anderledes fra os her i den kristne

verden. Men det er stadigvæk Gud de møder og tror på.

Selvom vi ikke kan fatte Guds uendelighed, kan menneskerne opleve denne uendelighed

som Guds kærlighed. Denne uendelighed viser Jesus når han siger:

v45 for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over

onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. (Math. 5:45)

Alle mennesker har uden undtagelse del i Gud, og Guds storhed ses ved at Gud aldrig

skelner mellem menneskerne. Når mennesket tror at Gud skelner, tillægger de Gud men-

neskelige egenskaber som Gud aldrig vil indeholde.

Det at Gud ikke skelner mellem mennesker, uanset hvad vi mener om dette menneske, og

hvilke handlinger dette menneske har foretaget sig, er for os næsten ufatteligt, og dermed

skræmmende. Når noget for os mennesker er ubegribeligt, prøver mennesket desperat at

skabe noget, hvorved vi mennesker bliver i stand til at håndtere denne uendelighed med.

Og det er her kommer religionen ind. For alle religioner er dybest set menneskeskabte, og

de indeholder alle myter og ritualer, så vi bliver i stand til at kunne håndtere mødet mellem

mennesket og den uendelige Gud. Så religionerne fungerer som åndeligt et sprog hvor-

med vi mennesker kan kommunikere med Gud. Dette sprog ligger dybt i os alle uanset om

hvad vi definerer os selv som, det være sig ateister, kristne eller "åndeligt søgende".

Vi mennesker skelner altid bevidst og ubevidst mellem os selv og andre mennesker. Her-

med skaber vi en afgrund mellem os selv og andre. Det er over denne afgrund at Guds

kærlighed slår bro, fordi Gud ikke skelner mellem mennesker. Denne bro skabes først når

mennesket tager i mod Gud i os selv, og dermed kan oplevelsen af kærligheden sprænge

vores menneskelige forsvarsværker. En virkning af dette guddommelige møde, kan vi

mennesker konkret opleve, når vi møder et andet menneske i kærlighed, så sprænges

bogstaveligt talt alle vores indre rammer. Og dermed kan vi handle med kærlighed overfor

Mennesket og Gud Side 30

andre mennesker, hjælpe dem i deres nød. Ikke bare den fysiske nød, men den sjælelige

nød, som mennesker uden Gud lider under.

Ud over den uendelige kærlighed, har Gud også skænket os den treenige Gud der virker i

forhold til menneskeverden. De tre skikkelser optræder på hvert sit plan og dermed have

hver sin virkning overfor menneskets ånd.

Alle fremtrædelsesformer viser sig og virker i mennesket, men det er ofte kun Kristus som

vi mennesker opfatter og dermed kan forholde os til. Mange ser ikke Gud og mærker der-

for ikke hans kærlighed. Og dette skyldes ikke Gud, men menneskernes egne blokeringer

overfor Gud, som udspringer af de forestillinger om Gud som mennesket gør sig. Disse

forestillinger er naturlige, da vi i mange sammenhænge præsenteres for et Gudsbillede der

især tager udgangspunkt i de gammeltestamentlige beretninger.

I de gammeltestamentlige beretninger skifter Guds fremtrædelsesform over tid. Man kan

her møde den krigeriske Gud, som mener at andre folkeslag end det jødiske skal udslet-

tes. Hvilket jo harmonerer dårligt med den kærlige og nådefulde Gud, som præsenteres

eksempelvis i skabelsesberetningen og i myten om Adam og Eva. Det er også denne Gud

som gennemgående fortælles om af Jesus i Det Nye Testamente.

Man vil også opleve mange mennesker, der virker i ren næstekærlighed, uden at de der-

med har en konkret tro på Gud. Men det er Guds kærlighed der arbejder upersonligt og

dermed ubevidst i menneskets sjæl, og disse mennesker har en naturlig kontakt med de-

res sjæl. Disse mennesker tager i mod verden som den er, også selvom de bliver ramt af

ulykker. De spiser så at sige af livets brød.

Derfor er vejen til Gud, gennem kærligheden både til sig selv og andre mennesker. Her

kan vi så sætte Kristus op som et spejl, hvori vi kan spejle os selv og vores handlinger.

Men husk at selvom vi tit fejler i vores menneskelighed, griber Gud os og rejser os op igen.

Han tilgiver os hvis vores indstilling grundlæggende er kærlighed.

Mennesket og Gud Side 31

Den personlige søgen uden Gud

I vores samfund er det opfattelsen, at gyldige forklaringer nødvendigvis må være rationelle

og logiske, og dermed kunne eftervises videnskabeligt. Men dette skaber en ubalance i

mennesket, fordi der således ikke findes forklaringsmodeller, der kan rumme de kaotiske,

og dermed irrationelle følelser.

”De vestlige samfunds ensidige fokus på økonomisk vækst, konkurrence, og

individets præstation ændrer vores identitet. Det har skabt samfund med en

ekstrem vækst i psykiske diagnoser, ensomhed og stigende økonomisk ulig-

hed, mener den internationalt kendte psykologiprofessor og forfatter Paul Ver-

haeghe.” (Information 28-04-2015)

For mange mennesker betyder det, at de vandrer i verden uden en Gud, og dette ser jeg

som årsagen til en voldsom øgning i stress og depression, fordi mennesket nu skal gå

alene gennem livet, uden at have Gud at støtte sig til. De prøver at være deres egen Gud,

ved at skulle skabe sin egen tilværelse, uden et guddommeligt fundament.

Alle sjæle har en længsel efter at blive forenet med Gud, og samtidig prøver Gud at kalde

alle mennesker. Det er med denne viden, at den spirituelle vandring skal foregå. Menne-

sket har gennem sin sjæl kontakten til Gud og dermed videre en kontakt til sin ånd, fordi

ånden er samhørig med Gud.

Hvis den spirituelle vandring sker uden Gud, får mennesket ikke kontakt til sin egen ånd,

og dermed kan sjælens længsel ikke blive opfyldt. Og treklangen som er hele menneskets

Selv - jeget, sjælen og den menneskelige ånd i ubalance. Og dermed er mennesket i en

grundlæggende ubalance.

De er som sagt mennesker der siger at, de ikke mærker Gud i deres liv. Men da Gud er en

del af hvert menneske, må oplevelsen af fraværet af Gud, have andre årsager. Her mener

jeg, at denne oplevelse skyldes, at mennesket ikke mærker sig selv, fordi der er en uba-

lance.

Mennesket og Gud Side 32

Jeg oplever, at mange mennesker har en form for længsel, der kan virke famlende, som

jeg også selv oplevede i starten af min egen rejse. En længsel der ikke behøver at være

en bevidst formuleret længsel efter Gud, da billedet af Gud igennem tiden er blevet frem-

med for mennesket. Men jeg mener, at der en fundamental indre sammenhæng mellem

afvisningen af Guds eksistens, og usikkerheden hos mennesker om deres egen identitet.

Hvis mennesket afviser Gud, afviser det grundlæggende også Selvet, og dermed sig selv.

For som vi skal se senere, hænger Selvet sammen med Gud. Dermed risikerer det sø-

gende menneske at få styrket sit ego så meget, at egoet vil stå i vejen for en åndelig og

spirituel udvikling. Den eneste måde, at man som menneske kan udvikle sin spiritualitet er

igennem ydmyghed, hvor egoet så at sige bliver holdt i stramme tøjler, og dermed får det

ikke mulighed for at puste sig op. Når egoet har frit spil vil mennesket blive centrum i sin

egen verden, og dermed prøve at overtage Guds plads i skaberværket.

Billedet af Gud i mennesket

Når mennesket igen tillader sig at åbne op for, at Gud igen bliver en del af bevidstheden,

så bliver Gud igen en del af livet. Mennesket placerer sig dermed på sin plads i skabelsen,

og nu kan samtalen mellem det enkelte menneske og Gud etableres.

For at mennesket kan komme i kontakt med hele sig selv, ser jeg det som en forudsæt-

ning, at få genskabt både billedet af Gud, og samtidigt også billedet af mennesket. Kernen

i menneskets væsen er guddommeligt. Alle mennesker har Gud i sig, da vi er Guds bille-

de, fordi vi er skabt i Guds billede.

Vi er i ordets egentlige betydning Guds børn. På en mystisk måde er hvert menneske del-

agtigt i verdens skabelse, og har iboende i sig nøglen til kundskab og al kærlighed.

Jeg oplever, at både mennesket og Gud virker i et samspil. Uden mennesket kan Gud ikke

virke i forhold til denne verden, og uden Gud kan mennesket ikke eksistere. Mennesket

har et frit valg, i forhold til hvordan det vil leve her i menneskeverden. Og mennesket kan

bevidst fravælge Gud i sit liv, men Gud kan ikke vælge mennesket fra. Fordi der dybt i

mennesket findes et billede af Gud, så bor Gud i mennesket. Og som sagt er det er langt

fra sikkert, at mennesket bevidst opfatter Gud i sig selv.

Mennesket og Gud Side 33

Når det guddommelige bryder igennem

Der er mange, der har haft såkaldte ”uforklarlige” oplevelser, som dybest set ikke på no-

gen måde kan forklares med fornuften, og som heller ikke skal ”forklares” på denne måde.

Og som regel er det er helt almindelige mennesker, der ikke på forhånd har viet deres til-

værelse til at kunne opnå sådanne oplevelser. Så det er mennesker som har haft en helt

almindelig dagligdag, der pludseligt kommer ud for oplevelser, der helt ændre deres tilvæ-

relse.

Et godt eksempel på oplevelser af denne karakter kan ses hos Ellen Lind Jensen. Hun har

i sin bog ”Det Imaginale Livssyn” fortalt om sine ”overnaturlige” oplevelser. I sin bog sætter

Ellen sine oplevelser ind i en forståelsesramme, der kan hjælpe hende i den personlige

proces som hun gennemgår.6

Jeg er overbevist om, at det er Gud der igennem Ellens oplevelser viser os, at alle menne-

sker er elsket af Ham, sådan som vi er som mennesker, på trods af vores fejl og mangler,

netop ved at være mennesker på godt og ondt.

Hvordan kan jeg vandre Gud?

Spørgsmålet der rejser sig er naturligvis, hvordan kan man som menneske så vandre med

Gud? For mit eget vedkommende tog jeg afsæt hos de kristne mystikere, der har valgt at

berette om deres eget møde, deres reaktion og dermed erfaringer på kaldet fra Gud. Efter

at have beskæftiget mig med spørgsmålet gennem lang tid, er jeg kommet frem til denne

erkendelse, som jeg beskriver her.

For mange mennesker vil en reaktion på kaldet fra Gud normalt gå to veje. Den ene vej,

som er den religiøse vej, hvor der her vælges en religion imellem forskellige religiøse ret-

ninger, det kan være eksempelvis enten Kristendom eller buddhisme. Og den anden vej er

den i tiden så populære vej – den individuelle vej. Denne vej er karakteriseret ved at her

konstruerer mennesket sit eget religiøse verdensbillede, og dermed sit eget Gudsbillede.

6 http://tippe.dk/Bogen%20Det%20Imaginale%20Livssyn.htm

Mennesket og Gud Side 34

Faren ved denne vej er at man som menneske kommer til at forveksle Gud med sit eget

Jeg. For den individuelle vej handler i sin kerne om selvudvikling, som der grundlæggende

ikke er et dårlig, men bliver problematisk hvis forholdet til Gud ikke er medtænkt, som en

del af selvudviklingen. Fordi et af målene med den personlige udvikling må være, at lære

sig ydmyghed. Og det kan man ikke lære hvis det er jeget der skal styre den personlige

udvikling, da jeget har en tendens til gerne vil beskæftiges og styrkes overfor andre men-

nesker.

Hvert menneske har sin egen personlige vej at gå sammen med Gud, og denne vandring

skal ses som en medvandring. Det er en medvandring, da vandringen her i livet, sker med

bevidstheden om at Gud hele tiden er tilstede, og gerne vil være i dialog med mennesket.

Ligeledes betyder det ikke, at det er en ensom menneskelig vej. De erfaringer der gøres

under vandringen med Gud, gør det nødvendigt at dele med andre mennesker, så erfarin-

gerne bliver bragt frem i lyset.

Relationen mellem Gud og mennesket

Det skel der opleves mellem mennesket og Gud, betyder i første omgang at mennesket er

bundet til denne verden med alle dens sorger og ulykker. Først når mennesket begynder

at tro på Gud, kan dette skel begynde at blive ophævet.

Kun ved at tro på Gud, som jeg her vil definere Gud som ren kærlighed, kan mennesket

blive i stand til at møde Gud. Gud som ren kærlighed er den eneste måde mennesket kan

se og opleve Gud. Alle andre forestillinger og udsagn om Gud tjener kun til at opbygge et

skel mellem mennesker og Gud. For prøver mennesket at begribe og definere Gud med

menneskelige begreber, gør man Gud til en del af denne menneskeverden, sådan som vi

mennesker opfatter den. Men Gud er mere end denne verden, fordi Gud er bagved og ikke

i denne verden.

For at mennesker kan føle at de møder Gud i deres liv, må de forhindringer der er iboende

i mennesket overvindes. En måde hvorpå de kan overvindes er ved at på ny skabe en for-

ståelsesramme, der tager afsæt i en religiøs praksis. Uden en religiøs praksis er menne-

sket overladt til sig selv, og kan dermed ikke bygge på den menneskelige erfaring og ind-

Mennesket og Gud Side 35

sigt, der kommer til udtryk igennem religionerne, og som kan hjælpe den enkelte med at få

etableret sin kontakt til Gud.

For at kunne sætte rammerne for samspillet mellem Gud og mennesket, er det nødvendigt

først se på relationen mellem Gud og mennesket, og hvordan mennesket er uløseligt knyt-

tet sammen med Gud, som to størrelser der gensidigt er afhængige af hverandre.

Som sagt vil jeg i min forståelsesramme anvende den kristne tilgang, til at besvare

spørgsmålet hvordan mennesket kan møde Gud, da hele mit udgangspunkt og oprindelse

er den kristne, i kraft af jeg lever her i Vesteuropa. Den forståelse af menneskets udvikling

jeg har, ser ikke kun mennesket som et historisk menneske, men også et menneske, der

igennem tiden har udviklet et forhold til Gud, og hvor også Gud har udviklet sig i sin forstå-

else af mennesket. Det er klart at min opfattelse af Gud og samspillet med mennesket, er

betinget af de omstændigheder som jeg lever under, og den menneskelige bevidstheds-

udvikling der sket gennem tiderne. Derfor vil mine analyser bygge på tidligere erkendelser

hos andre kristne. Min erkendelse ser jeg ikke som en statisk størrelse, men den bliver

hele tiden udviklet; ligesom et kort der skal tegnes.

Min holdning er også, at vi her i Danmark skal være og blive indenfor den kristne tradition,

da denne tradition er en del af vores bevidsthed, og dermed vil vi kunne knytte an til de

kristne symboler, og den iboende viden og erfaring med mødet med Gud. Den kristne tra-

dition her i Danmark gennemsyrer vores moral og menneskeforståelse. Men jeg vil under-

strege, at selvom man bliver i den kristne tradition, kan man godt opnå inspiration og ind-

sigt fra andre religiøse traditioner. Jeg mener at det er vigtigt at kende sin egen grund

hvorpå man som menneske står på, og mere eller mindre bevidst har som udgangspunkt.

Jeg er grundlæggende af den overbevisning, at mennesker ikke skal være en del af en

bestemt udvalgt skare mennesker for at være sammen med Gud. Lige så snart man tror

på og ser sig som specielt udvalgt, er det menneskelige ego der forsøger at blive til Gud,

og så er det umuligt for dette menneske at kunne møde Gud. For mennesket kan ikke ha-

ve to herrer.

Mennesket og Gud Side 36

Når mennesket vandrer med Gud kan vi indse at vi alle er mangelfulde, og dermed erken-

de vores svagheder. Og i vores vandring med Gud kan han hjælpe os med at bære vores

svagheder. Samtidig kan vores forhold til Gud gøre os i stand til at erkende, at vi har be-

hov for kærlighed og tilgivelse. Vores erkendelse af egen ufuldkommenhed er nødvendig

hvis vi også skal være i stand til at åbne os op over for andre mennesker, fordi de også er

ufuldkommene.

For mig at se kan mødet med Gud kun ske igennem troen på og kærligheden til Gud, og

det er her i denne energi, at mødet kan komme i stand. Der vil også være mennesker der

ikke tror på Gud, som kan møde Gud, hvilket ofte sker det i skikkelse af Kristus, som det

skete for mig i Assisi i forbindelse med min henrykkelse. Jeg mener at dette møde skal ses

som et tegn fra Gud, der ud fra sine egne grunde, prøver at gribe så radikalt ind i et men-

neskes liv. Jeg skriver prøver, for mennesket har sin egen frie vilje til at vælge hvordan det

vil svare på dette møde. Nogle vil måske set en sådan oplevelse som et kald til en person-

lig vandring, andre vil måske tolke en sådan oplevelse, ved at se sig som noget specielt i

forhold til andre mennesker, og prøve at danne en kult omkring sig. Her kan man jo se på

Faderhuset, som var etableret omkring lederen Ruth Evensen, der selv havde alle svarene

overfor menigheden.7

Men det er desværre ikke sådan, at kun ved troen sker der en automatisk åbning i menne-

skets bevidsthed til Gud, således at mennesket handler ud fra Guds eksistens inde i sig

selv.

Som K.E. Løgstrup siger:

”Tro uden forståelse er ikke tro, men tvang.”(Løgstrup: ”Den etiske udfordring” s. 10)

Troen overvinder ikke automatisk de bevidsthedsmæssige barrierer, som findes inde i det

enkelte menneske. Tro er ikke en entydig størrelse, men findes i mange afskygninger.

Som man kan læse i Det Nye Testamente, klager Jesus over disciplenes manglende tro.

Det er i virkeligheden først når Jesus vender tilbage fra de døde, at alle disciplene tror på

at Jesus er Kristus. Jeg mener. at troen skal ses som en nøgle, der skal åbne op for men-

7 faderhuset-var-et-sygt-religiøst-fællsskab

Mennesket og Gud Side 37

neskets vandring på den personlige og spirituelle vej. Og på denne vandring vil troen også

ændre sig, til en dybere tro, der ikke behøver at blive bekræftet af andre mennesker, hvor

troen vil have en forvandlende rolle. Troens forvandling sker ifølge Det Nye Testamente

ved at disciplene modtager Helligånden.

Mødet mellem Gud og mennesket sker i kærlighed, hvor kærligheden strømmer fra Gud til

mennesket, og fra mennesket til Gud. Og igennem dette møde vil mennesket efterhånden

komme til at opleve sig selv som et helt menneske, dels igennem en øget forståelse af sig

selv, og dels en forståelse af sin egen rolle i tilværelsen. Alle mennesker har en af Gud

defineret plads og dermed en rolle i skabelsen. Om mennesket så vælger at gå den vej, er

en anden sag, fordi mennesket som sagt har sin iboende frihed.

Adgangen til himmeriget

Normalt forbinder vi himmeriget, som en verden der er adskilt fra vores menneskeverden,

og som et sted hvor vi mennesker kan komme hen til efter døden. Så himmeriget er adskilt

fra denne verden af døden, døden er så at sige porten til himmeriget. Det store spørgsmål

for mange mennesker gennem tiderne er derfor, hvordan man som menneske kan sikre

sig en plads i dette himmerige, når man som menneske har forladt denne verden gennem

døden?

Men at rejse spørgsmålet på denne måde, er en grundlæggende fejl, og spørgsmålet der i

stedet må i stedet ændres til at være: ”hvordan kommer jeg i himmeriget, mens jeg er i

denne verden?” jeg mener at vi må ophæve dødens rolle som porten til himmeriget.

Her kommer radikaliteten i Kristus budskab ind. Denne radikalitet består når Kristus siger,

at himmeriget allerede eksisterer for mennesket mens det lever i denne verden, og han

ophæver adskillelsen mellem menneskets verden og himmeriget igennem sin opstandelse

fra døden. Kristus ophæver døden som den eneste adgang til himmeriget, ved at vise, at

det er gennem troen på Kristus og Gud, at mennesket får adgang til himmeriget mens man

endnu befinder sig i denne verden. Men det er vigtigt at slå fast, at troen ikke gør det ale-

ne, man skal også vandre sammen med Gud.

Mennesket og Gud Side 38

Fordi når mennesket forestiller sig, at det kun er gennem bestemte meninger og handlin-

ger, det har sikret sig en plads i himmeriget, betyder det at mennesket har sat sig i den

dømmende Guds sted. Og dermed har man i virkeligheden fjernet Gud og dermed holdt

op med at tro på Gud og Kristus. Fordi Gud er så ubegribelig for mennesket, kan menne-

sket heller ikke udtænke Guds væsen, hvilket ellers typisk sker gennem religiøse forestil-

linger, og samtidig kan vi ikke vide hvorledes mødet med Gud vil være, efter livet i denne

verden.

Hvad så med troen og religionen?

Den grundlæggende tro, er troen på at Kristus er Guds inkarnation her i menneskeverden.

Det er ud af denne erkendelse at troen skal udspringe af. Og på en mystisk måde, kan

denne tro være som et slør, hvorigennem mennesket kan erkende sandheden om Gud og

sig selv. Troen hos mennesket har til alle tider konkret givet sig udtryk i mange forskellige

former for religioner. Så principielt er der ingen religion, der er mere rigtig end en anden,

da de grundlæggende indeholder alle de samme fortællinger. Og disse fortællinger er dy-

best set er menneskets erfaringer med det guddommelige.

Nu er det ikke lige meget hvilken religion, som det enkelte menneske tilslutter sig. Fordi

religionen bredt betragtet præger vores samfund og menneskesyn, bliver den kristne reli-

gion det sprog vi her i Danmark kan forstå og udtrykke os på. Skifter vi til en anden religion

skal vi til at oversætte denne religions tanke og indhold til vores eget religiøse sprog. Da

alle religioner indeholder dybe erfaringslag og mangetydige begreber, vil vi aldrig helt kun-

ne oversætte de andre religioner, så vi opnår en dyb og dermed en ikke sproglig erkendel-

se.

For at troen skal blive til andet end ord, må troen bygge på sine egne erfaringer med Gud.

De erfaringer man gør sig, igennem eksempelvis meditation, hvor der lyttes efter hvad

Gud har at sige. Når troen dermed udspringer af egne erfaringer vil denne form for tro be-

tyde, at ens egne handlinger og holdninger langsomt ændrer sig.

Mennesket og Gud Side 39

Den spirituelle længsel

Det er i dag så småt ved at blive acceptabelt, at være interesseret i spiritualitet og ”åndeli-

ge fænomener”. I sær efter at de forskellige fjernsynsstationer har haft emner oppe f.eks.

Åndernes Magt, og udbredelsen af forskellige spirituelle messer som Ånd-Krop-Sind mes-

serne. Samtidig hermed er der en mindre og mindre interesse for at deltage i kirkelige

handlinger, som resulterer i, at der er færre der bliver gift eller konfirmeret i kirken.8 Samti-

dig er der hos mennesker der kalder sig for åndeligt søgende, opstået en skelnen mellem

det at være ”spirituel” og være religiøs, og den samme udvikling er også sket indenfor kir-

kelige sammenhænge. Det er de færreste, der i dag ser den danske folkekirke som et reli-

giøst sted, hvor man har inkluderet det spirituelle. Hvad det spirituelle så end er, bliver spi-

ritualitet defineret forskelligt afhængig af, om man er indenfor eller udenfor folkekirken.

For mig er ordet spiritualitet oplevelsen af Guds nærhed, Kristus vejledning og en speciel

måde at opleve verden på. Det betyder også, at denne spiritualitet indvirker på den måde

hvorledes jeg ser på andre mennesker, og den omgivende verden. Jeg oplever verden

bestående af mange dimensioner, hvor nogle dimensioner kan opleves med sanserne,

mens andre dimensioner viser sig på det indre plan. For jeg mener ikke, at man kan ad-

skille Gud fra det almindelige dagligdags liv.

Og det er vigtigt, at det daglige liv på mange måder er et helt almindeligt liv. Som Jesus

siger:

»v31 Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet

bud er større end disse.« v32 Så sagde den skriftkloge til ham: »Det er rigtigt,

Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen

anden end ham, v33 og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin for-

stand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere

værd end alle brændofre og slagtofre.« (Mark. 12, 31-34)

Her er det vigtigt at elske sin næste som sig selv, hvilket betyder, at kun den der elsker sig

selv, også er i stand til at elske andre. Hvis man skal kunne elske sig selv, kræves der en

accept af sig selv og kunne se sig selv i øjnene uanset hvad man så ser.

8 kirkebryllupper-næsten-halveret-på-10-år

Mennesket og Gud Side 40

Der står videre i teksten at elske Gud og sin næste betyder mere end brændofre og slagt-

ofre. I overført betydning henvises der til alle de regler for handlinger, som mennesket

sætter op, så at mennesket kan komme rigtig i kontakt med Gud. Disse anvisninger på

hvorledes og hvad mennesket skal ofre til Gud, har alle det formål at behage Gud. Disse

regler og anvisninger kommer tydeligst til udtryk i Det Gamle Testamente

Men hvis mennesket ikke kan elske sin næste og sig selv, er alle disse regler og påbud

kun tomme handlinger, der kun skader mennesket mere end det gavner. For regler skaber

ikke følelsen af Guds eksistens i verden, fordi regler mange gange bliver skubbet ind mel-

lem det enkelte menneske og Gud. For levede mennesket i overensstemmelse med sig

selv, og dermed vandrede sammen med Gud, ville mennesket hele tiden vide hvorledes

det skulle opfatte denne verden og andre mennesker.

Folkekirkens problem

I bred forstand opfattes det at være religiøs som et udtryk for at man er en del af et kirke-

ligt fælleskab. Og hvis man definerer sig selv som "åndeligt søgende", så er man udenfor

det kirkelige fællesskab. Det er ikke kun de "åndeligt søgende" der føler sig udenfor det

kirkelige fællesskab. Samtidig oplever mange af de "åndeligt søgende" ikke de kirkelige

gudstjenester som et aktuelt tilbud, der kan fremme en spirituel udvikling. De fleste men-

nesker er fremmede overfor indholdet og opbygningen af de folkekirkelige gudstjenester.

Cecilie Rubow opsummerer i sin bog "Hverdagens teologi", følgende om de ritualer der

udføres under en gudstjeneste:

"Erfaringsmæssigt ytrer misforholdet mellem det liturgiske og det performative

sig i, at det arketypiske element kan få så fjern og fast en karakter, at man ik-

ke kan forbinde noget med den rituelle handling." (Hverdagens teologi" s. 48)

Samtidig sker der ofte en blokering, når det moderne menneske deltager i en kirkelig

handling:

Mennesket og Gud Side 41

".. er erfaringen af, at det er svært selv at få lov at få nogen indflydelse på det

rituelle forløb, og det er frustrerende ikke at forstå, hvad der bliver sagt. Ikke

mindst søndagsgudstjenesten opfattes i den sammenhæng ofte som gam-

meldags, utilnærmelig og tung; umulig at trænge igennem til." (Hverdagens teolo-

gi" s. 48)

Så strengt taget har kirken efter min opfattelse, problemer på to fronter. Den ene front er

den manglende imødekommelse af menneskers spirituelle længsel, som ofte er defineret

som forskellig fra en religiøs længsel, og på den anden front, er selve gudstjenestens

form, der jo ikke handlingsmæssigt har ændret sig væsentligt i flere hundrede år.

Generelt vil jeg sige, at kirken i dag mangler at prøve på at omfavne de spirituelt søgende.

Dette ses ved at der generelt er meget få kirkelige tilbud, der er rettet mod denne gruppe

af mennesker, som ikke i forvejen har en "religiøs" praksis. Dog er der nogle steder ved at

ske et brud, i og med der eksempelvis arrangeres pilgrimsvandringer, og andre steder af-

holdes der retræter.

Men i virkeligheden burde kirken stå med åbne arme og modtage de åndeligt søgende

mennesker, og tage deres søgen alvorlig. Som jeg ser det, er mennesket på en måde

overladt til sig selv i sin spirituelle længsel, og er dermed må vende sig til new-age bevæ-

gelser.

En idé kunne være, at kirken åbnede op for at mennesker kunne dele deres personlige

spirituelle erfaringer, deres længsel og forsøg på at få etableret kontakten til den spirituelle

verden. For det moderne menneske er det ikke nok, at det er præsten der så at sige har

kontakten til Gud.

Som Christian Roar Pedersen skriver i artiklen "Religiøse erfaringer udfordrer kirken" på

Kristendom.dk:

“En oplagt løsning vil være, at folkekirken opretter åndelige centre rundt om i

landet. Åbne klostre hvor man kan komme, hvis man har haft en åndelig ople-

Mennesket og Gud Side 42

velse eller gerne vil have det. Udbrændte og stressede danskere skal kunne

finde hvile i disse klostre. Vi skal have et troværdigt alternativ til yoga, coa-

ches og konsulenter. Vi skal tilbyde oplevelser på det personlige plan, som

folk kan google sig frem til. Vi skal tilbyde viden.”

Dog har Kirken det grundlæggende problem, at den ikke ser mennesket som et handlende

subjekt i forhold til Gud. Mennesket kan og skal intet gøre for at nå Gud. Gud bliver formid-

let af præsten, som er hans stedfortræder her på jorden. Hvordan mennesket skal reagere

og svare på Guds evige kald, bliver reduceret til, kan man ikke svare på, fordi kirken ikke

ser mennesket som handlende i forhold til Gud. Det enkelte menneske mangler hjælp i

form af en medvandring fra kirkens side, så mennesket bliver støttet i sin vandring med

Gud i det daglige, fordi folkekirken ikke anerkender det mystiske og spirituelle samvær

med Gud.

Manglen på den spirituelle dimension betyder, at man kan møde præster der ser på Kri-

stus som en myte, og ikke den skelsættende mystiske begivenhed, som det var da Gud

blev menneske og dermed trådte ind i menneskeverdenen. Biblens indhold bliver dermed

reduceret til fortællinger, som præsten af bedste evne prøver at konkretisere i forhold til

tilhørernes konkrete livsførelse. Dermed forsvinder den spirituelle indsigt, og mennesket

driver rundt i menneskehavet uden retning, og dermed er overladt til sig selv og sin egen

søgning.

Ligeledes er der også mange kvinder der har det svært med det kristne syn på kvindernes

rolle både i samfundet og indenfor familien. Det har siden Paulus været god latin at se

manden rolle som kvindens overhoved, og kvindens rolle i hjemmet. En holdning som

Paulus ikke havde belæg for hos Jesus.

Religion som ramme for mødet med Gud

Grundlæggende mener jeg, at alle mennesker kan møde Gud. Ikke at forstå at mødet har

samme karakter som et møde mellem to mennesker. Jeg vil slå fast at mødet med Gud

ikke er det samme, som at opleve mystiske oplevelser. Du kan kun opleve det mystiske

hvis Gud vil det.

Mennesket og Gud Side 43

Men vi kan ikke komme udenom, at mennesket behøver konkrete erfaringer at støtte sig

til, for at kunne håndtere mødet med Gud. Og det er her religionen kommer ind.

Jeg vil bruge begrebet religion i betydningen sammenføjelse, og det er sammenføjningen

af den brudte kontakt mellem Gud og mennesket, der skal ske med hjælp af religionen.

Den religiøse erfaring er ikke kun en beskrivelse af menneskets sansede møde med det

guddommelige, ved eksempelvis gennem synet, at opleve Guds tilstedeværelse i naturen,

men er også erfaringer der ikke kan opleves gennem de almindelige sanser. Disse erfarin-

ger sker i visioner og en indsigt givet mennesket med Helligåndens hjælp.

Religion og dermed menneskets billede af Gud, er mere end det skrevne ord som vi ek-

sempelvis oplever i Biblen. Den menneskelige erfaring med Gud, findes også i mennesket

selv, men gemt i det ubevidste. Hvor disse erfaringer ofte kommer igennem til bevidsthe-

den i drømme, i form af symboler eller hændelser. Et andet sted disse symboler også kan

ses udtrykt er gennem billedkunsten. Fordi kunstneren her kan udtrykke ubevidste symbo-

ler, er kunsten også en vej hvorpå mennesket kan møde Gud, så at sige udenom be-

vidstheden.

Samtidig vil jeg karakterisere religion som værende et udtryk for en tro, og en forholdene

sig til fænomener, der ikke kan erkendes bevidst, hverken gennem tanker eller gennem

videnskabelige tankerækker. Derfor skal man også være meget varsom med at sætte reg-

ler op for det menneskelige liv.

Men på den anden side kan de etablerede religioners rolle virke som et konstruktivt tera-

peutisk værktøj, ved at værne mod angst og kaos, og ved at give mennesket et livsgrund-

lag og en meningsfuldhed. Angst og indre kaos opstår på baggrund af en form for eksi-

stentiel uro, der optræder som en ubalance i mennesket.

Grundlæggende kan religionen vise mennesket, at det ikke er et isoleret individ. Vi men-

nesker føler tit, at vi er en ø i et stort menneskehav, adskilte fra hele skabelsen og Gud.

Og det er denne følelse af adskilthed der skaber angst i mennesket. Religionen viser hvor-

Mennesket og Gud Side 44

ledes alle mennesker er forbundet, ved at udtrykke de følelser som alle mennesker inde-

holder.

Selvfølgelig har religionen spillet en samfundsmæssig rolle, som i mange tilfælde har væ-

ret som magtens forlængede arm, i forhold til den almindelige befolkning.

Som Joachim Ram der levede i 1700-tallet skriver: "Religionen hører til hoben. Den er

nemlig opfundet for at bedrage folk og gøre verden lettere at regere." (Jens Glebe-Møller

"Udødeligheden er Dommen" om sjælens udødelighed" Dansk Teologisk Tidsskrift 2005-1 s. 69)

Mennesket og Gud Side 45

De kristne begreber

Inden jeg vil præsentere de værktøjer som kan anvendes i den daglige vandring på den

personlige og spirituelle vej, vil jeg først præsentere mit kristne verdensbillede. Dette ver-

densbillede er grundlaget for vandringen.

Kvindens rolle

Jeg syntes at det er vigtigt, at få gjort op med det kristne syn på kvinderne der siger, at

kvinden kun spiller en underordnet rolle i forhold til frelsen, som Paulus formulerer det:

”v22 I hustruer under jeres mænd som under Herren; v23 for en mand er sin

hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser.

v24 Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer

underordne jer under jeres mænd i alt.” (Ef. 5, 22-24)

Dette kvindesyn som Paulus formulerer det, har præget Kristendommen helt op til vor tid.

Kvindesynet udspringer af Første Mosebog, og det er selvom Kvindens rolle i Første Mo-

sesbog ikke er sammenhængende. For mig at se tyder det på, at kvindens rolle i Første

Mosesbog bliver tilpasset det kvindesyn der herskede da Første Mosesbog blev forfattet.

Første gang kvindens skabelse bliver nævnt er her:

”v27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som

mand og kvinde skabte han dem. v28 Og Gud velsignede dem og sagde til

dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over

havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!” (1. MOS. 1,27-28)

Næste gang Kvindens skabelse bliver omtalt er i næste kapitel, hvor Kvinden skabes ud

fra Adams legeme:

”v22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde

og førte hende til Adam. v23 Da sagde Adam:

»Nu er det ben af mine ben

og kød af mit kød.

Mennesket og Gud Side 46

Hun skal kaldes kvinde,

for af manden er hun taget.” (1. MOS. 2,22-23)

Nu er Kvinden ikke mere en sideordnet skabning, men udspringer fra Manden Adam og

ikke fra mennesket.

Det nye syn på Kvinden præger også selve Syndfaldsberetningen. I denne beretning op-

træder der tre aktører. Ud over Adam og Eva spiller slangen rollen som den der frister

dem. Indenfor den kristne/jødiske tradition ses slangen som symbol på djævlen. Et sted

hvor denne tolkning af slangens symbolske betydning ses er i Johannesåbenbaringen

hvor der står:

”Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen

og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev

styrtet ned sammen med den.” (Åb. 12, 9)

Som bekendt spiser både Eva og Adam af frugten. Da Gud opdager deres brøde, kommer

Adam og Eva med hver sin forklaring på, hvem der lokkede dem til at spise af frugten. Ka-

tharine Bushnell skriver i sin bog "God's Word to Women", om denne forskel på hvem

Adam og Eva giver skylden.

Eva fortæller at det er slangen der har fristet hende, og Adam fortæller at der er Kvinden

(du satte hos mig)9 som var årsagen til fristelsen. Men dermed dækker Adam over slan-

gens rolle i fristelsen.

”I modsætning til kvinden, som med rette gav Satan skylden, giver Adam Gud

skylden – et forræderi der starter menneskets Syndefald. I nærheden lurede

Satan, og frydede sig over at Adam havde afskærmet ham fra skylden.” ( Ka-

tharina Bushnell: ”A New Gospel for Women” s.10)

9 1. Mos. 3,12

Mennesket og Gud Side 47

Det er Eva der lader sig friste af slangen, men Gud sætter et fjendskab op mellem slangen

og kvinden. Og samtidig forudser Gud, at det er kvindens afkom der skal knuse slangen.

Med afkom menes der Kristus komme ind i menneskeverden.10

”Jeg sætter fjendskab

mellem dig og kvinden,

mellem dit afkom og hendes:

Hendes afkom skal knuse dit hoved,

og du skal bide hendes afkom i hælen.” (1. MOS. 3,15)

Dermed bliver kvindens rolle, symboliseret af Eva, i virkeligheden som en kraft der spiller

en afgørende rolle i bekæmpelsen af Det Onde.

Nu er det som om Gud prøver at begrænse Kvindens rolle i skabelsen og dermed be-

kæmpelsen af Det onde, da Gud siger følgende:

”Til kvinden sagde han:

»Jeg vil gøre dit svangerskab

plagsomt og pinefuldt,

i smerte skal du føde børn.

Du skal begære din mand,

og han skal herske over dig.”( 1. MOS. 3,16)

Biblen

Jeg vil ikke her gå ind på en diskussion om hvorvidt Biblens tekst er korrekt oversat eller

ej. Men min holdning er, at hvis Biblen læses bogstaveligt vil det være den største forhin-

dring i at opnå en dybere forståelse af hvad biblens tekster kan fortælle. Dermed mister

man i sin læsning en forståelse for biblens iboende spirituelle erfaringer. Derfor er vigtigt at

der arbejdes med at få åbnet teksten op, så de underliggende lag efterhånden kommer

frem.

10

(Bodil Ejrnæs: "Skriftsynet igennem den danske bibels historie" s. 216)

Mennesket og Gud Side 48

Den tekst der således præsenteres i biblen, må derfor læses som et udtryk for de erfarin-

ger, som forskellige mennesker har gjort sig. Erfaringer som på den ene side er gjort i for-

hold til vandringen med Gud, og på den anden side i forhold til den menneskelige udvik-

lingsproces der sker i denne vandring.

For at få Biblen til at åbne sig op og vise sin dybere mening, kan jeg anbefale anvendelsen

af den gamle læsningsmetode ”Lectio Divina11”. Jeg bruger metoden når jeg deltager i den

bibelmeditation der forgår i Bethlehemskirken. Konkret er bibelmeditationen opbygget på

følgende måde:

Her oplæses en bibeltekst to gange.

Herefter mediteres der over teksten i ca. 20 min.

Dernæst læses bibelteksten igen to gange.

Og igen mediteres der over teksten i ca. 15 min. Under den sidste del af meditatio-

nen, skal du lægge mærke til om en bestemt sætning i tekststykket, som der på en

eller anden måde rører noget i dig.

Det har vist sig, at denne måde at læse teksten på, giver en rigtig god indsigt. Både i for-

ståelse af hvad der menes med teksten, men også ved at der bliver skabt en oplevelse af

at teksten forbinder sig med ens egne personlige erfaringer.

I meditationen sker der det, at teksten så at sige læses uden om den vågne bevidsthed, og

dermed vil teksten kunne berøre alle følelserne. Teksten vil komme ”ufiltreret” ind, derved

sker der en bearbejdning af bevidstheden og ikke i bevidstheden. Denne måde at arbejde

med teksten på, kan resultere i at man opnår en indsigt som ellers var skjult, når teksten

almindeligvis læses. Jeg plejer at sig, at når man sidder og mediterer over et tekststykke,

så kan man prøve at svømme i teksten, uden at tænke over den, således at man glider

gennem ordene. Herved vil man kunne støde på ord eller sætninger, der berører en på

den ene eller anden måde. Når man således har svømmet i teksten, kan man herefter

11 Du kan læse mere om Lectio Divina her: http://praktikos.dk/hvad-er-kristen-meditation/lectio-

divina/

Mennesket og Gud Side 49

vende tilbage til de ord eller sætninger, der berører en. Nu vil man opleve at teksten åbner

sig op for en, og den forståelse af teksten der opstår, vil nu kunne opleves som at Gud har

talt til en selv, og dermed sætter tekststykket ind i en mening der giver værdi i dagligda-

gen.

Jeg læser følgende tekst som et eksempel der viser at kunne møde Kristus i alting:

v15 Han er den usynlige Guds billede,

al skabnings førstefødte.

v16 I ham blev alting skabt

i himlene og på jorden,

det synlige og det usynlige,

troner og herskere,

magter og myndigheder.

Ved ham og til ham er alting skabt.

v17 Han er forud for alt,

og alt består ved ham.

v18 Han er hoved for legemet, kirken. (Kolossenserbrevet 1:15-18)

En anden tekst som jeg vil præsentere er følgende fra Johannes Evangeliet:

v33 Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans

ben, v34 men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom

straks blod og vand ud.(Joh. 19, 33-34)

For mig handler skriftstedet, om at mennesker sårer hinanden, og hvordan man som men-

neske kommer videre igennem renselse ved vandet der kommer ud af siden på Jesus.

Vandet er den renselse og dermed healing der sker når man som et såret menneske ven-

der sig mod Kristus, og blodet er symbolet på Kristus som vi dermed modtager når vi ven-

der os mod Ham. Renselsen sker ved at vi kan overgive vores sårethed til Kristus, og

igennem nadveren modtager symbolsk Kristi legeme. Og dermed er Kristus med både på

vores vej her i menneskeverden og samtidig er Kristus en del af os.

Mennesket og Gud Side 50

Derfor er læsningen af Biblen på en måde et langvarigt arbejde, hvor teksten indimellem

skifter betydning, alt afhængig af den aktuelle situation og den sammenhæng teksten læ-

ses ind i.

Som det ses i Biblen, ændrer billedet af Gud sig gennem teksten. Fra at mennesket i star-

ten af Biblen ofrer til Gud, til at spise sammen med Gud symboliseret ved nadveren. Fra at

være en straffende Gud, hvor et af højdepunkterne er i straffen af mennesket ved næsten

at udrydde mennesket fra jordens overflade, til en Gud der bygger bro over den adskillelse

der er mellem mennesket og Gud, ved billedeligt talt, at lade det gamle gudsbillede kors-

fæste. Det nye Gudsbillede opstår ud fra at vise, at døden ikke er en endelig afslutning på

menneskelivet, så mennesket kan lægge angsten for døden bag sig. For i angsten for dø-

den, ligger også den ubevidste angst for en dømmende Gud.

Det onde

Vores menneskeverden er kendetegnet ved at vi mennesker oplever at vi er adskilte fra

Gud, så derfor er det vores jeg der styrer og skaber vores helt egen udgave af verden.

Dette ser vi symbolsk komme til udtryk i skabelsesberetningen. Adskillelsen mellem men-

nesket og Gud opstår symbolsk, når Gud forviser Adam og Eva fra Paradiset. Forvisnin-

gen sker fordi Eva af egen vilje modtager den forbudte frugt fra slangen. Denne egenvilje

opstår ud fra deres jeg, da det er deres jeg der får dem til at handle selvstændigt. Indtil da

havde det været Gud der satte dagsorden for deres liv i Paradiset.

Ondskaben som grundvilkår

Samtidig med at jegbevidstheden opstår hos Adam og Eva, får de kundskab om godt og

ondt. Kundskaben om ondt er et grundvilkår i menneskeverden. For på den ene side, er

det onde der sker i verden, et resultat af jeget, der så at sige forsøger at være som en gud

i menneskeverden, og som udgangspunkt dømmer andre mennesker. På den anden side

er det min oplevelse, at der eksisterer en energi/kraft der er ond. Jeg har personligt ople-

vet eksistensen af det onde som en reel kraft, og jeg har set hvordan det bl.a. prøver at

overtage menneskets bevidsthed. Jeg har bemærket at hos almindelige normalt psykisk

sunde mennesker, kan der ske det, at det onde prøver at gå ind i bevidstheden når men-

nesket er tynget af håbløshed og nedtrykthed. Måske er det sådan, at der sker en åbning

Mennesket og Gud Side 51

af mennesket overfor det onde, ligesom mennesket kan åbne sig op overfor det gode. Jeg

tror ikke at det hos alle mennesker sker ved en bevidst handling. Men måske kan åbnin-

gen til det onde komme i stand hos et menneske, når der mangler kærlighed fra sine om-

givelser. Når mennesket mangler kærligheden er det i ubalance med sig selv.

Det onde kom ikke ind i menneskeverden ved at slangen fristede Eva til at spise af æblet. I

paradiset eksisterede træet til kundskab om godt og ondt, allerede inden mennesket blev

skabt. Når træet kunne give kendskab til det onde, hvis mennesket spiste af det, måtte det

onde nødvendigvis være til stede i verden. Ellers var der jo ingen mening med, at menne-

sket kunne få kendskab til det. På intet tidspunkt i skabelsesberetning fortælles det at Eva

eller Adam handlede ondt, hverken overfor Gud eller hinanden. Tværtimod vokser kærlig-

heden frem mellem dem efter de er blevet forvist fra paradiset, og de får flere børn sam-

men.

Ondskaben i verden, er på en eller anden måde en konkret magt her i denne menneske-

verden. Og nok på en eller anden måde en del af den guddommelige verden. Derfor er det

onde i verden ikke blot et fravær af det gode. Når det gode ikke er til stede, må der nød-

vendigvis optræde noget andet i verden. Et fravær skaber jo altid et tomrum der bliver ud-

fyldt. Der eksisterer jo ikke tomrum i denne verden, kun tomhed. Det onde er en konkret

magt her i menneskeverdenen. Derfor eksisterer der to former for ondskab, som hermed

kan være en konkret ond magt, og den anden form er den ondskab som er den menne-

skeskabte.

Fraværet af det gode skal ses i forhold til menneskets egne gerninger. Når det enkelte

menneske i ubetænksomhed handler ondt overfor andre mennesker, eller ser på sine eg-

ne tanker og handlinger med en kritisk selvbebrejdelse, er dette et udtryk for en form for

ondskab. Denne form for ondskab, der dybest set udspringer i det at være menneske, og

ofte vil man se at denne menneskelige ondskab vender både udad mod andre mennesker,

og i lige så høj grad vender indad mod sig selv. Ondskaben her udspringer i menneskets

fejl og mangler, der eksempelvis kan være skabt gennem opvæksten, hvis man af den ene

eller anden grund er blevet svigtet af de voksne.

Mennesket og Gud Side 52

Denne menneskelige form for ondskab gør Jesus op med, og viser hvordan alle menne-

sker kan blive som Kristus, når man selv personligt gør op med denne form for ondskab.

Dette er ikke noget der sker over en nat, men er i virkeligheden et livslangt arbejde. Og når

mennesket fejler viser Biblen, at Gud ved sin nåde og kærlighed, griber og genrejser men-

nesket. Samtidig med at mennesket formindsker sin ondskab, bliver der både mere plads

til kærligheden overfor andre mennesker, og overfor sig selv.

Den anden form for ondskab, har jeg selv oplevet at se i et syn:

I mit syn var himlen dækket af torden og lynild, verden var mørkt og meget menneske-

fjendsk i sin fremtræden. Jeg kunne kun udholde dette voldsomme syn i ganske kort tid,

da det var så fyldt med smerte og lidelse.

Jeg oplevede at mit syn svarede til Hildegard af Bingens vision nr. 312 i den første del, hvor

hun skriver:

“Og slangen fordrev både skyen og menneskeskikkelsen ud af den lysende egn. Da

blev denne egn afspærret med et lysende skær, så at alle jordens elementer, som

indtil da havde ligget i dyb ro, kom i oprør og nu frembød et skrækindjagende syn.”

På en eller anden måde opfatter jeg, at der er en sammenhæng fra mit syn, til Paulus’

brev til Efeserne kap 6:12-13 hvor han skriver:

“Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter,

mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrum-

met.”

Her slår Paulus tydeligt fast, at kampen ikke foregår mellem mennesker, men den udspil-

les på det åndelige plan. Og det er ikke hvilke som helst kræfter i denne åndelige verden.

Paulus skriver, at det er mod “myndigheder og magter”, og mod ”ondskabens åndemag-

ter”.

12

Hildegard_of_Bingen_Book_of_Divine_Works_Part_III_Vision_3

Mennesket og Gud Side 53

Så de kræfter som Paulus beskriver, der skal kæmpes imod, er “magter”, som er anderle-

des end engle. Jeg opfatter, at disse kræfter har magt til at kunne påvirke menneskets

ånd, således at menneskeånden bliver en brik i denne kamp mellem Gud og de onde

magter. Det gør jeg fordi Paulus kalder disse kræfter for ”ondskabens åndemagter”, altså

kræfter der ikke er af menneskelig natur, og dermed principielt ikke tilhører menneskever-

den, men bryder ind i menneskeverden via menneskets ånd. Når disse kræfter påvirker

menneskeånden vil det pågældende menneske handle ondt. Ikke at mennesket hele tiden

behøver at være ondt over for andre, det kan være handlinger som foregår i et øjeblik,

men forvolder alligevel stor skade. I virkeligheden har vi også en talemåde for denne til-

stand, ved at vi siger: ”at der for en djævel i ham”.

Derfor opfatter jeg det onde som en selvstændig kraft, og ikke som nogle der definerer det

onde "som fravær af det gode."

Hvis mennesket ikke gør op med den form for ondskab der udspringer fra sig selv risikerer

mennesket, at den anden form for ondskab, som Paulus kalder for ” ”ondskabens ånde-

magter” kan overtage og rodfæste sig i mennesket.

Jeg har selv et par gange mødt den anden form for ondskab. Det sker om natten hvor jeg

vågner ved at der står en hel mørk skikkelse ved fodenden af min seng. Denne mørke

skikkelse er rædselsvækkende mørk og udstråler en voldsom isnende kulde. Jeg bliver

begge gange fyldt med en ubeskrivelig rædsel og kulde.

En anden gang vågnede jeg ved at jeg blev slået på kroppen. Og jeg havde ondt bagefter.

Jeg prøvede at fornemme hvad årsagen til at jeg skulle blive slået, men er ikke kommet

frem til nogen årsag.

Så mennesker kan altså godt møde det onde i en eller materialiseret skikkelse. Jeg ople-

ver disse møder, som et forsøg på dels at skræmme mig, og dels tilkendegive, at det onde

holder øje med mig! Jeg er overbevist om at andre mennesker kan møde det onde på an-

dre måder, og med andre konsekvenser. Men jeg er samtidig overbevist om, at jeg ikke

Mennesket og Gud Side 54

skal træde meget ved siden af, før der vil ske et angreb på mig, som er voldsommere end

dem jeg har oplevet. Hvis jeg eksempelvis begynder, at anvende mine evner med person-

lig vinding for øje, så vil jeg have overtrådt denne grænse. Derfor har jeg hele tiden en stor

respekt for hvilke kræfter jeg kommer i kontakt med når jeg fortager clairvoyance og kana-

lisering.

Hvordan kan mennesket stå imod det onde?

Her vil jeg tage udgangspunkt i Paulus’ brev til Efeserne:

”v10 I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. v11 Ifør jer Guds fulde

rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. v12 Thi for os står kampen

ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i

dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. v13 Tag derfor Guds

fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. v14

Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som

brynje, v15 og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.

v16 Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes bræn-

dende pile. v17 Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.” (Efeserne

Kap. 6:10-18)

Jeg mener, at den Djævelske kraft og dermed ondskaben i verden, får dels sin næring fra

den magt som mennesket udøver over andre mennesker, og dels fra "Ondskabens ånde-

magter". Disse "Ondskabens åndemagter" var i verden før mennesket blev skabt.

Besiddelse af magt forfører mennesket, og oppuster menneskets ego, så det tror at det

har ret til at bestemme over andre mennesker, eller foretage gerninger overfor mennesker

der kan skade dem. Når mennesket udøver magt over andre mennesker mister disse

hermed deres frihed, og dermed får de begrænset deres valgmuligheder. Til forskel fra

Gud, som ikke vil have magt over mennesket, da det så mister sin frihed til at vælge.

For at kunne stå mod det onde både i verden og i åndeverden, skal menneskets handlin-

ger og tanker bestå af følgende elementer (Guds rustning):

Mennesket og Gud Side 55

Bælte (sandhed)

Brynje (retfærdighed)

Støvler (gå med fredens evangelium)

Skjold (tro)

Hjelm (frelsesvished)

Sværd (Guds ord)

Synd

Jeg syntes at det er på sin plads, at få begrebet Synd omdefineret, så det i stedet kan an-

vendes til at beskrive konsekvensen af vores mere eller mindre bevidste og ubevidste valg

og dermed vores handlinger. Det kan være handlinger både i forhold til andre, men også

handlinger i forhold til os selv.

Mange mennesker har en naturlig modvilje mod den almindelige definition som ser Syn-

den i forhold den menneskelige seksualitet. Som præsten ved Vartov Valgmenighed Niels

Grønkjær så rammende siger:

”En central pointe i arvesyndslæren er, at menneskets syndighed overføres

ved den seksuelle akt. I det hele taget handler det meget om sex. Augustin

blev en sur, gammel mand, der ikke kunne glemme, hvor meget han begære-

de som ung, selvom han dog hele tiden fastholder, at mennesket er skabt

grundlæggende godt. Mange har lidt og er blevet forgiftet, fordi de er blevet

mødt med læren om arvesynden. Det har kastet mørke ind i menneskers liv.”

I den kristne religion går kirken ud fra, at alle mennesker er født som syndere. Det gør

man ud fra den opfattelse, at mennesket blev syndere, da Adam og Eva lod sig friste af

slangen i paradiset. Denne handling påvirker alle de kommende generationer af menne-

sker, således at de fødes som syndere13.

13

Hvad-er-arvesynd

Mennesket og Gud Side 56

Jeg vil her definere synd som handlinger og tanker, der får mennesket til at fjerne sig fra

Gud. Så handlingerne kan være vendt både udad mod andre mennesker, men i lige så høj

grad være vendt indad mod sig selv. Mennesket ikke født syndige, da den menneskelige

bevidsthed først udvikles gennem barndommen, og dermed sker adskillelsen mellem Gud

og mennesket op gennem opvæksten.

Synden uddyber kløften mellem mennesket og Gud, og dermed bliver synd grundlaget for

den menneskelige angst. Synd er derfor det modsatte af tro. Hvor troen handler om at for-

eningen mellem Gud og mennesket, er synd de menneskelige handlinger, der adskiller

mennesket fra Gud.

Et liv hvor det er Synden der har overtaget medfører, at jeget har frit spil i det enkelte

menneske. Jeget prøver at overtage Guds rolle i skabelsen, og dermed skaber jeget en

verden med angst og skyld. Skylden kommer ind i mennesket, fordi mennesket inderst

inde godt ved at det er adskilt fra Gud, når det lader jeget få frit spil og dermed synder, og

derfor føler mennesket sig skyldig. Med følelsen af skyld og skam kan disse følelser skyg-

ge for at mennesket vender sig mod Gud. Når skylden hersker i mennesket, bliver menne-

sket offer for angsten. Denne angst kan i nogle tilfælde ses hos mennesker, der har påta-

get sig en offerrolle, hvor mennesket ser sig selv som et offer for handlinger, normalt forår-

saget af andre mennesker. Mennesket ser ikke længere sig selv som handlende i forhold

til at kunne ændre på sin egen situation. Angsten blokerer for at mennesket kan handle, så

det kan komme ud af blindgyden.

Gud dømmer ikke når mennesket oplever sig adskilt fra Gud, det er menneskets egne

handlinger der er dommen, fordi de skaber adskillelsen. Igennem synd er mennesket for-

tabt, da mennesket i synd fortaber sin mulighed for en forening med Gud.

Men bevidstheden om sin egen synd, men uden følelsen af skyld, skaber en mulighed for

at bevidstheden kan opfatte Guds kalden, og derfor en tro på Guds nåde, der kan forstær-

ke troen hos mennesket.

Mennesket og Gud Side 57

Hvis mennesket bare forsøger med at lade være med at synde, vil Gud tage mod menne-

sket med åbne arme. Gud er godt klar over, at det kun er ved Hans hjælp, at mennesket

kan lade være med at synde. Hvis mennesket med oprindelig vilje prøver at ophøre med

at synde, så vil Gud også glemme menneskets tidligere synd. For Gud tager imod menne-

sket i nuet, og derfor eksisterer fortiden og fremtiden ikke i mødet mellem Gud og menne-

sket. Det vigtigste er det kærlige møde mellem Gud og mennesket, hvor kærligheden

strømmer begge veje.

Jeg vil fremhæve en central Synd, der vil påvirke forholdet mellem mennesket og Gud.

Denne Synd er magt. Magt er handlinger som mennesket udfører overfor andre menne-

sker, men også mod andre skabninger. Magt handler om at udføre handlinger der påvirker

andre menneskers handlinger, og som understøtter ens egen personlige vinding. Magt er

som et beruselsmiddel. Mennesker der besidder magt, vil normalt stræbe efter at få mere

magt. For at opnå mere magt, må mennesket opbygge magtstrukturer der understøtter

magten.

Den anden form for Synd, er ikke at se ”de andre” mennesker som en del af Gud. Uanset

den ubehagelige kendsgerning, at Gud bor i alle mennesker. Derfor er denne opdeling

mellem os og dem, en Synd der uddyber adskillelsen mellem mennesket og Gud. Folke-

kirken (og andre religiøse samfund) betragter mennesker der definerer sig som ateister

eller ikke religiøse, og som dermed ikke tilhørende det kristne fællesskab, og derfor er de

at betragte som ”de andre”. Uanset hvordan de ”de andre” opfører sig overfor andre men-

nesker.

Tro og kærlighed til Gud

Troen skal her i al sin enkelthed betyde, at mennesket tror på Gud; Gud som uforståelig,

men alligevel har man en ubetinget kærlighed og tillid til Gud. Det er kun med kærlighe-

den, at mennesket kan svare på Guds kalden, og dermed overvinde kløften mellem sig

selv og Gud. Og dermed er det kun kærligheden der betyder noget i forhold til Gud, fordi

det også er gennem kærligheden at mennesket kan rumme Gud.

Mennesket og Gud Side 58

Fordi en forståelse af Gud, som er uforståelig for mennesket, vil stille sig i vejen for mødet

med Gud. Denne uforståelighed betyder, at mennesket grundlæggende skal lade være

med at prøve at forstå Gud og dermed prøve at skabe sig et billede. For det er igennem

sin forståelse at mennesket kommer til at begrænse Gud. Og denne forståelse af Gud kan

aldrig være sand, i kraft af at mennesket aldrig kan forstå og rumme Gud. Derfor vil den

Gud som mennesket prøver at nå gennem sin forståelse være en falsk Gud, der i virke-

ligheden er skabt af det enkelte menneske, ud fra menneskets egen opfattelse og behov.

Denne opfattelse skabes i den menneskelige bevidsthed ved hjælp af jeget. Og da jeget

ikke kan opfatte verden som den er, men prøver at skabe verden efter sit billede vil opfat-

telsen af Gud mislykkedes.

For det er kun gennem troen og kærligheden, at mennesket bliver bevidst om at jegets

opfattelse af verden ikke er den rigtige. Jegets opfattelse af verden, tager hele tiden ud-

gangspunkt i jegets selvopfattelse, og ser ikke sig selv og alle andre mennesker, som de i

virkeligheden er, men kun som jeget ser dem.

Ydmyghed

Med ved troen og igennem troen skal mennesket lære sig ydmyghed. Ydmyghed er et

centralt værktøj, i at få dæmpet jegets indflydelse på menneskets bevidsthed. Desværre er

ydmyghed i mennesket ikke noget der bare kan tændes og slukkes for, med en eller an-

den bevidstheds knap. Ydmyghed er en bevidsthedsproces, hvorigennem mennesket læ-

rer at se sig selv og sine egne fejl og mangler, og se på sine holdninger til andre menne-

sker og skabelsen.

Igennem denne proces som ikke sker i en lige udvikling, men der sker hele tiden frem-

skridt og tilbageskridt, vil ydmygheden efterhånden trække alle menneskelige forestillinger

om andre mennesker og Gud tilbage fra menneskets bevidsthed. Troen medfører en yd-

myghed overfor Gud, så Gud får mulighed for at arbejde sammen med menneskets Ånd,

så mennesket vandrer sammen med Gud og på den vej i verden som fra tidernes morgen

er bestemt for det enkelte menneske.

Et andet aspekt ved ydmygheden, er at mennesket holder op med at dømme andre men-

neskers handlinger og holdninger i Guds navn. Mennesket må lære at lade Gud være Gud

Mennesket og Gud Side 59

og ikke prøve at overtage hans plads i verden. Det kun Gud der er i stand til at dømme

mennesket, fordi det kun er Gud der kan se og opfatte hele mennesket sådan som det i

virkeligheden er. Og derfor dømmer Gud ikke mennesket, men har kærlighed til menne-

sket. Og gennem sin kærlighed vil Gud opnå en kontakt og bevare kontakten til menne-

sket.

Det er vigtigt for mennesket at bevare sin ydmyghed, både i forhold til Gud, men også i

forhold til dialogen med Gud. Ydmygheden betyder, at mennesket er bevidst om det kun er

gennem ydmyghed, at dialogen med Gud kan opretholdes. Fordi ved en ydmyg holdning,

er mennesket bevidst om jegets rolle. Jeget der hele tiden prøver at overtage forbindelsen

til Gud, så jeget dermed kan blive styrket. Lige så snart at det er jeget der overtage dialo-

gen med Gud, vil denne dialog blive forvrænget igennem jegets fortolkning af det modtag-

ne. Når dialogen mellem Gud og mennesket sker i ydmyghed, kan dialogen være med til

at hjælpe mennesket på alle de forskellige sider af mennesket, hvorved der opstår en ba-

lance i mennesket.

Men ved ydmyghed, kan det ubevidste også træde frem i bevidstheden gennem dialogen

med Gud. Når mennesket er i balance, vil denne balance betyde, at mennesket bliver en

del af Guds skaberværk, og derved opfylde sin tiltænkte plads i skaberværket. Mennesket

er kommet hjem til Gud. Er mennesket i balance, vil det se verden således som den i vir-

kelig er, og ikke fragmenteret som når det er jeget der ser verden. Ser mennesket verden i

balance, vil mennesket også som en del af skaberværket kunne påvirke den menneskelige

verden.

Ser mennesket igennem ydmyghed verden, vil det betyde, at mennesket er bevidst om, at

det kun er Gud der kan opfatte verden sådan som den i virkeligheden er. Mennesket opfat-

ter normalt kun en lille del af verden, den del som i virkeligheden er skabt af det enkelte

menneskets jeg. Fordi bevidstheden er domineret af jeget, sker opfattelsen af verden

igennem jegets tilpasning af verden. Hvis dette ikke skete, ville bevidstheden og dermed

jeget ikke kunne opfatte verden, den bliver uforståelig for det enkelte menneske.

Mennesket og Gud Side 60

Det samme med menneskets opfattelse af Gud i bevidstheden. Da jeget styrer bevidsthe-

den, og jeget hele tiden kun kan opfatte Gud efter sin begrænsede bevidsthed, og som

konsekvens heraf kan Gud aldrig opfattes bevidst. Så på den ene side kan mennesket

derfor ikke umiddelbart udsige noget fornuftigt om Guds karakter og endnu mindre Guds

tanker. Men på den anden side, kan mennesket sige noget om Gud ud fra de spirituelle

erfaringer der gøres.

Mennesket som Guds barn

Først må vi se på hvad der gør mennesket til menneske. Her vil jeg tage afsæt i skabel-

sesberetningen. (1. Mos. 2-4:ff). Det specielle ved skabelsesberetningen er, at den kan læ-

ses som en grundlæggende fortælling om hvad mennesket er, og dermed menneskets

personlige udvikling. Skabelsesberetningen viser igennem sin fortælling, de forskellige trin

på den menneskelige udvikling der optræder hen imod en større modenhed.

Skabelsesberetningen i Biblen, er for mig at se, en vigtig kilde til forståelsen af mennesket

som skabning, og menneskets forhold til Gud. Samtidig er skabelsesberetningen også vig-

tig for at skabe en enhedsforståelse, der viser at alt hænger sammen, således at der ikke

findes en dualisme mellem f.eks. det enkelte menneske og alle andre mennesker.

Skabelsesberetningen

Gud skabte mennesket ud fra jorden, og det betyder, at mennesket er skabt som tæt knyt-

tet til jorden og dermed en del af hele Kosmos. For jorden er en del af Kosmos. På en my-

stisk måde indeholder mennesket en afspejling af Kosmos. Når vi kigger op på stjernehim-

len er det tit med en følelse af en længsel og en udefineret samhørighed med altet.

Skabelsen af mennesket ud fra jorden, viser symbolsk at mennesket er knyttet tæt sam-

men med Naturen, så mennesket står ikke overfor naturen, men er en integreret del af

denne.

Først når mennesket forstår denne sammenhæng, vil der ske en ændring af menneskets

fremmedgørelse overfor naturen. Den fremmedgørelse der medfører, at mennesket føler

sig som hersker over naturen. Og dette herskerforhold betyder, at ligevægten mellem

Mennesket og Gud Side 61

mennesket og naturen er i ubalance. Denne ubalance resulterer i at henholdsvis menne-

sket og naturen ødelægger hinanden. Naturen ødelægger mennesket, fordi naturen er

blevet forvandlet til en uharmonisk kraft, der forsøger gennem kampen mod mennesket,

igen at komme i balance og dermed i harmoni. Og mennesket der har mistet bevidstheden

om sin integrering i naturen, er dermed også kommet i ubalance. Når mennesket er i uba-

lance, er det mere modtageligt overfor påvirkninger, som kan skade det både fysisk og

psykisk.

Det næste der sker i beretningen er, at Gud blæser sin ånd ind i mennesket. Hermed bli-

ver mennesket nu levende ved ånden. Vi kan også se det udtrykt, i forbindelse med dø-

den, når det siges at mennesket opgiver ånden.

Menneskets ånd som blev blæst ind, er udgået fra Gud og dermed er menneskets ånd

forbundet med Gud. Som vi skal se senere har dette betydning for samspillet mellem

menneskets bevidsthed og ånden.

Nu indeholder mennesket af to sider, nemlig en jordisk- og en åndelig side. Den åndelige

side har den dobbelt kontakt, dels til Gud, og dels til den jordiske side, og herigennem har

mennesket kontakt til hele skaberværket - andre mennesker, naturen og dermed Kosmos.

Så alle mennesker er forbundet med hinanden gennem Ånden. Som det fortælles gennem

hele Biblen har det den konsekvens, at hvad du gør mod andre mennesker, gør du også

mod dig selv. Du skal elske andre mennesker, som du elsker dig selv. De mennesker der

har været uretfærdige og gjort ondt mod dig, skal du tilgive, da deres handlinger mod dig,

rammer dem selv og deres sjæl. Og når du ved dette skal du have medlidenhed med dem

og tilgive dem.

At alle mennesker er forbundet med hinanden igennem ånden, betyder også at der foregår

en kommunikation mellem det enkelte menneske og alle mennesker, i den kollektive be-

vidsthed. I kommunikationen skabes en bevidsthed som vi for eksempel kan opleve kom-

me til udtryk hos en gruppe mennesker ved at de har en fælles opfattelse af hændelser,

der sker indenfor deres geografiske område eller kulturkreds. Et andet sted hvor den fæl-

les bevidsthed kan optræde er i gennem billeder der opstår i drømme. Hvor der hos alle

Mennesket og Gud Side 62

mennesker, uafhængigt af hvilket samfund de er en del, optræder arketyper i drømme som

f.eks. mandala mønstre eller skikkelser.

Det mandlige og det kvindelige

Efter at Gud har skabt mennesket Adam, så vandrer de to sammen i paradiset. Gud ser at

Adam ikke har det godt ved kun at være i kontakt med mandige køn. Så derfor beslutter

Gud sig for at skabe yderlige et menneske Eva, det kvindelige køn. Overført betyder det,

at begge sider, både den mandlige og kvindelige side er udtrykt i det enkelte menneske.

Nu er der opstået en balance, hvor begge mennesker vandrer sammen med Gud i paradi-

set. Her går de begge ubevidste rundt. I skabelsesberetningen bliver ubevidstheden ud-

trykt symbolsk ved, at både Adam og Eva begge går nøgne rundt, og ved sætningen "men

de skammede sig ikke". De er ikke bevidste om sig selv som menneskelige individer, ved

at mangle et bevidst jeg og dermed en bevidsthed om deres køn. Bemærk også at det er

først efter forvisningen fra paradiset, at deres børn Kain og Abel bliver født. Så man kan

sige, at det er først, når mennesket bliver bevidst om sig selv og dermed også om sit eget

køn, at den paradisiske tilstand ophører.

For den paradisiske tilstand kan ikke vare ved i udviklingen af mennesket, der skulle jo

gerne komme børn til at videreføre mennesket. Derfor indtræder der nu en ny begivenhed

i fortællingen, nemlig faldet (ikke som oversat "syndefaldet"). I den oprindelige latinske

udgave af Biblen anvendes kun begrebet fald. Faldet betyder, at begge mennesker her i

paradiset nu bliver bevidste om sig selv, og hermed sker der en adskillelse af enhedstil-

standen mellem mennesket og Gud.

Adskillelsen mellem mennesket og Gud

Adskillelsen og hermed den opståede bevidsthed i mennesket, bliver udtrykt ved, at men-

nesket opnår et kendskab om godt og ondt. Når et menneske opnår et kendskab omkring

det gode eller det onde i verden, sker det via en opdeling og dermed en afgrænsning i

verden mellem det gode og det onde. Denne opdeling i bevidstheden sker ved, at der

etableres et skel i bevidstheden, her går skellet mellem det gode og det der er ondt.

Mennesket og Gud Side 63

Den adskillelse betyder, at mennesket nu bliver bange for at møde Gud. I angsten prøver

Adam og Eva at gemme sig for Gud, og når Gud så vil stille dem til regnskab for deres

handlinger, prøver de begge at skyde ansvaret fra sig - det er kvinden, det er slangen.

Denne angst der hermed er opstået, er et af menneskets grundvilkår i tilværelsen. Angsten

bliver til en kløft mellem Gud og mennesket. Ikke at det er Gud der på nogen måde har

etableret denne kløft, det er mennesket selv der har skabt kløften, og det er også menne-

sket der selv skal overvinde denne kløft.

Bevidstgørelsen om sig selv og dermed skabelsen af jeget, der sker i menneskets nyop-

ståede bevidsthed, ved en afgrænsning af sig selv i forhold til omgivelserne her forstået

bredt, og til Gud. Bevidstheden der opstår gennem denne afgrænsning kaldes for jeget.

Først er det nødvendigt at slå fast, at jeget ikke er hele mennesket, og dermed er jegbe-

vidstheden ikke hele menneskets samlede udtryk. Så derfor kan menneskets bevidsthed

om verden, kun være en delmængde af denne. Ydermere prøver jeget at skabe sin egen

udgave af verden, og dermed sætte sig selv i centrum. Og denne udgave af verden og sig

selv vil aldrig være et korrekt billede af nogle af delene. Jeget prøver at skabe sin egen

udgave af verden med det formål at få styrket jeget, fordi mennesket inderst inde, og der-

med ofte er skjult, lider under adskillelsen fra Gud, der i biblen optræder som angst.

Menneskets begrænsede bevidsthed betyder at for kunne opfatte "noget", skal dette kun-

ne begrænses, der skal være en start og en slutning. Ellers kan dette "noget" ikke eksiste-

re for os. Men til forskel fra mennesket er Gud uden en start og slutning, så derfor kan Gud

ikke opfattes og erkendes af bevidstheden. Gud har taget højde for vores begrænsning,

ved at Gud taler til mennesket gennem Ordet.

Det er jeget i mennesket der som regel prøver at styre og dominere menneskets be-

vidsthed. Jeg skriver som regel, da der hos mange mennesker også sker handlinger, der

opstår ud fra ubevidstheden. For eksempel ved at man tænker "hvorfor reagerede jeg så-

dan?". Her har ubevidstheden så været på spil. Hos nogle mennesker, sker der en udvik-

ling, ofte gennem en modning i løbet af deres liv, hvor de bliver bevidste om deres ubevid-

ste sider.

Mennesket og Gud Side 64

Som vi nu kan se, består mennesket nu af forskellige dobbelt rettede sider. Der er dels de

to sider der hver har kontakt med det guddommelige og til skaberværket. Der er ligeledes

to sider i mennesket, her både den mandlige og kvindelige side. I mennesket er der til

sidst opstået yderligere to sider, nemlig den bevidste- og den ubevidste side. Disse tre par

sider styrer og definerer et opsplittet menneske (splittelsen mellem en bevidsthed (jeget)

og en ubevidsthed, og mellem de mandlige og kvindelige sider), sjælen (der er en samlet

bevidsthed mellem de fire sider) og ånden (kontakten til sjælen, samt adgangen til skaber-

værket/kosmos og til det guddommelige). Det er værd at bemærke, at disse par ikke er

indbyrdes i modsætning til hinanden, og siderne kan være mere eller mindre udtalte i

mennesket. Normalt er der en opfattelse af, at siderne i et menneske, optræder som om

der er et dualistisk forhold mellem dem, hvilket er forkert. Det er vigtigt at tænkningen og

dermed bevidstheden hos mennesket, bliver til en enhedstænkning, hvor der ikke er no-

gen modsætninger mellem de forskellige sider. Ved at integrere de forskellige sider i men-

neskets bevidsthed bliver det til et helt menneske. Ikke forstået som at siderne skal blan-

des sammen som i en grød, men siderne skal forenes så de enkelte sider kan optræde

med hver deres styrke i menneskets samlede bevidsthed.

Guds kalden

I skabelsesberetningen er det tydeligt, at Gud er villig til selv at hjælpe mennesket, selv

hvor de har bragt sig selv i en situation, i hvilken de i vid udstrækning er afskåret fra Gud.

Efter forvisningen fra paradiset bliver Adam og Eva tildækket af Gud med klæder. Selvom

mennesket er blevet afskåret overfor Gud, sikrer Gud sig, at mennesket kan overleve og

stadigvæk have glæde – selv om menneskets liv set under et, er kommet under et betyde-

ligt pres.

Guds hjælp til mennesket betyder, at det er menneskets ånd der skuer Gud. Denne ånde-

lige skuen betyder at mennesket hermed altid er i kontakt med Gud. Og denne kontakt

betyder at Gud bor i menneskets via ånden. Grundlæggende betyder det, at mennesket

igennem hele sin levetid er i kontakt med Gud, uanset hvad mennesket finder på at foreta-

ge af handlinger i sit menneskelige liv.

Mennesket og Gud Side 65

Kristus

Jeg skrev tidligere at det er menneskets ånd der skuer Gud. Her i dette møde mellem

menneskets ånd og Gud er Kristus placeret. Kristus bliver placeret så at sige mellem Gud

og mennesket. Det mener jeg fordi Gud selv blev menneske igennem Jesus, ved at Kri-

stus opstår i Jesus. Ved at mennesket tillader Gud at føde Kristus i sig, vil Kristus på den

måde blive den dør for mennesket, som man må gå igennem for at være sammen med

Gud.

”Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til

Faderen uden ved mig.” (Johannes 14,6-7)

For at Gud kan nå mennesket igennem Kristus, må mennesket selv skabe forbindelsen.

Det sker både via bøn og meditation. Igennem meditation gør mennesket sig selv hel

tavst, og dermed tømt for alle tanker, og hermed vil der så opstå et tomrum. I dette tom-

rum vil Gud nu tale til mennesket ved Ordet, og det er i denne tale at Kristus skabes. På

den måde vil Gud lade Kristus føde ind i menneskets ånd, og Kristus vandrer herfra videre

til menneskets sjæl. Når Kristus er i menneskets sjæl bliver Guds Ord til kød, som betyder,

at Kristus har taget bolig i menneskets bevidsthed. Det er igennem menneskets be-

vidsthed, at Kristus nu vil begynde at påvirke menneskets tanker og handlinger. I meditati-

onen og bønnen når mennesket sin bevidsthed, fordi jeget dermed er gjort tavst.

Menneskets sjæl, som bliver fyldt af Kristus resulterer hermed i at menneskets bevidsthed

bliver oplyst. Da det er menneskets bevidsthed der styrer både tanker og handlinger, vil

mennesket således begynde at handle som Jesus Kristus i menneskeverden. Kristus virke

i sjælen, betyder også, at der hos mennesket skabes en ændret bevidsthed. Denne æn-

drede bevidsthed, får mennesket til at se på sine handlinger og tanker, på en ny måde

som betyder, at de handlinger og tanker der var selviske, og dermed i overført betydning

er syndige, bringes frem i bevidstheden og dermed i lyset.

Som Elisabeth Staal Jensen udtrykker det:

Mennesket og Gud Side 66

"Et par år efter ser jeg i en meditation, at min hovedskal flækker, og lyset væl-

ter ud. Jeg tænker, at mit perspektiv er at have kontakt til Guds lys i mig selv.

Dels for min egen retning, men også for – som Jesus gjorde det – at få andre

til at huske, at de også har Guds lys i sig." (Elisabeth Staal Jensen: Når det kristne vil

igennem.)

Handlinger og tanker bliver bragt frem i lyset, og dermed bringes de frem for Gud, der er

lyset. Igennem Guds nåde, bliver disse handlinger og tanker renset bort fra mennesket.

Igennem denne rensning af menneskets synder, forsvinder de fra mennesket, og vil her-

med ikke kunne tynge menneskets bevidsthed. Mennesket vil hermed føle sig fri og lettet.

Mennesket vil altid have noget at skamme sig over, noget som man kunne have gjort bed-

re i sit liv, og vil derfor, i sin stræben efter at være perfekte, uundgåeligt svigte sig selv.

Dette svigt er for tungt at bære alene, hvorfor vi søger hjælp i det religiøse. Som et spejl

for det perfekte liv, kan vi spejle os i Kristus. Redningen kommer gennem erkendelsen af,

at Kristus er Gud, dermed er guddommelig perfekt, og derfor er et uopnåeligt ideal. Men-

nesket har derfor brug for nåde og kærlighed fra Gud for at kunne bære sin fejlbarlighed.

Ved at Gud lader Kristus føde i Jesus, viser Gud hermed et forbillede for alle mennesker,

der skal vise hvad der kan ske med mennesket, hvis mennesket lader ånden virke i sjælen

gennem troen på Gud. Så vil der ske en fuldkommen enhed mellem Gud og mennesket.

Når Jesus lader sig korsfæste som Kristus, viser Gud at Kristus ikke er af denne verden,

på et andet åndelig plan lever Kristus videre.

For at mennesket kan åbne op for Guds virke igennem Kristus, og hermed at Ordet skal

blive til kød, må mennesket sige som Maria: "Lad det ske mig efter dit ord!" (Luk 1,38)

Med disse ord overgiver vi os, og lader Guds vilje være vores egen, vil Kristus der nu bli-

ver født i menneskets ånd virke i menneskets sjæl.

Mennesket og Gud Side 67

Og når mennesket siger som Maria, betyder det at mennesket vil lade sin egen bevidsthed

og egenvilje træde til side, for at Kristus kan virke i sjælen, og mennesket begynder at vir-

ke i menneskeverden som Kristus gjorde i Jesus. (Joh. 17:23)

Det er også derfor at Kristus siger, at vejen til Gud går gennem ham. Mennesket retter sin

opmærksomhed fra sig selv til Kristus virke i sig, og ved denne handling, går kontakten

mellem mennesket via Kristus til Gud.

Det menneske hvori Kristus befinder sig, bliver på en mystisk måde, som et lem på Kristus

legeme. Og dermed er alle (troende?) mennesker samlet igennem Kristus, og opnår et

fælleskab og en fælles styrke.

Guds virke

Igennem menneskets ånd kalder Gud konstant på mennesket, fordi Gud vil hele menne-

sket skal vende tilbage til ham, mens mennesket er i denne verden. På den ene side vil

Gud at mennesket skal vandre sammen med ham igennem livet. Og på den anden side, er

der samtidigt hos alle mennesker en mere eller bevidst længsel efter at blive forenet med

Gud.

Gud arbejder i verden på den måde, ved at kalde og være stille. Det guddommelige kald,

bringer tingende frem i lyset, så de kan skinne. De får et udtryk som kun kærligheden kan

skabe. Det er det skabende. Guds stilhed bliver forvekslet med at Gud ikke er til stede,

enten her i verden eller i det enkelte menneskets liv.

Det kan jo føles svært for et menneske at vide hvad Gud vil sige. Det ordløse er selve

Gud. Fordi hvis mennesket blev mødt med ord, ville det ikke være Gud mennesket mødte,

men noget skabt, da Gud skaber ved ordet, og Gud er jo ikke noget skabt. Men Guds stil-

hed er en del af hans skabende aktivitet. Stilheden skal tilskynde mennesket til at lære at

lytte på ny, og dermed være åben for at opnå en indsigt om både sig selv og Gud.

Nu er spørgsmålet så hvorledes mennesket kan opfatte Guds kalden i stilheden. Det er

ikke muligt at give et entydigt svar, da Gud prøver at kalde på den måde som det enkelte

Mennesket og Gud Side 68

menneske kan opfatte. Hvilket desværre ikke er ensbetydende med at mennesket opfatter

kaldet fra Gud. Men grundlæggende er det ved glæden til livet at mennesket kan modtage

Gud. Ikke forstået som den menneskelige definition på glæde, hvor det går godt for men-

nesket i tilværelsen, men glæden ved tilværelsen både i med- og modgang. Denne glæde i

livet gør mennesket opmærksom på alle Guds tegn i verden. Guds tegn vil ikke kun op-

træde i den ydre verden, men tegnene vil også kunne opleves i det indre af mennesket.

Ikke bare Guds udtryk i naturen kan man glæde sig over, men Gud viser sig også i daglig-

dagen. Hvor og hvornår er op til Gud at afgøre, men ved at opøve en opmærksom væren i

tilværelsen, kan sætte mennesket i stand til at opleve Guds tale til sig. Går man og tumler

med en eller anden problemstilling, kan man ved en opmærksom væren blive i stand til at

opleve Gud. Her er det kun menneskets fantasi der sætter begrænsningen for hvorledes

Gud vil henvende sig til mennesket gennem verden. For eksempel kan Gud henvende sig

til mennesket gennem hvad der læses, høres eller gennem hvad andre mennesker siger

og gør.

Da Gud som sagt bor i og kalder alle mennesker, vil Gud ikke kræve en bestemt tro af

mennesket, fordi Gud hele tiden er i kontakt med mennesket. Hvad skal mennesket så

med en tro? Troen omfatter for mig at se grundlæggende to forhold. For det første er troen

grundlaget for samtalen med Gud, da uden tro kan mennesket ikke samtale med Gud. For

det andet, vil mennesket igennem troen på Gud, blive i stand til at opleve Guds skabelse i

verden. Ikke kun forstået som at Gud har skabt verden, men også opleve sine medmen-

nesker som skabt af Gud. Det får den konsekvens, at mennesket skal elske medmenne-

sket, og se ud over det enkelte menneskets fejl og mangler.

Vandringen med Gud

Nu kan man rejse spørgsmålet om hvad man som menneske skal gøre af handlinger, og

hvordan man skal være som menneske, for at kunne vandre med Gud?

Til forskel fra hvad mange ellers siger, så er min påstand at mennesket ikke skal foretage

bestemte handlinger/ritualer, eller være et specielt helligt menneske med besiddelse af

overnaturlige egenskaber, for at kunne vandre med Gud. Men jeg vil anerkende at ritualer

Mennesket og Gud Side 69

er nødvendige for mennesker, her tænker jeg på f.eks. konfirmationen der markerer over-

gangen til voksenlivet.

Jeg bygger min holdning ud fra fortællingen om Noah, som viser et eksempel på et men-

neske der vandrer med Gud. Ud fra en læsning af teksten, ser man hurtigt, at Noah som

person ikke er speciel på nogen måde. Inden Gud kontakter Noah har han ikke nogen

specielle spirituelle oplevelser, hans moral er lettere anløben, og han lægger sig ud med

sin familie. Han er kort sagt som de fleste mennesker, helt almindelig, inden Gud taler til

ham. Men han besidder en grundlæggende tro på Gud, der får ham til at tilsidesætte sig

selv og sine egne ønsker. Men denne tilsidesættelse har sin pris. Denne pris ses når Noah

reagerer på ødelæggelserne efter vandfloden. Som noget af det første planter Noah en

vingård og herefter drikker han sig plakatfuld.

Hvis vi spejler os i historien om Noah, kan vi se, at han ikke gør noget specielt for at skjule

sin menneskelige ufuldkommenhed. Og derfor kan han vandre med Gud. Når vi prøver at

dække over vores fejl og mangler som mennesker, skaber disse handlinger en mur om-

kring os, hvorved vi ikke kan møde Gud. Og det modsatte gør sig også gældende, hvis

mennesket prøver at skabe sig en perfekt tilværelse, hvor det perfekte liv defineres ud fra

hvor godt mennesket prøver at styre alle aspekter af tilværelsen. Denne perfekte facade

kan dække over en usikkerhed, overfor det skræmmende og uforudsigelige i menneskeli-

vet.

Ser vi igen på skabelsesberetningen, kan vi se, at Adam prøver at skjule sig for Gud i

skyld og skam, og prøver dermed at dække over sin menneskelighed. Men Gud ser ud

over Adams menneskelige mangelfuldhed, og kalder på Adam.

Når mennesket i det daglige lader Gud tale til sig, vil mennesket på sin egen måde gå i en

dialog med Gud. Et eksempel på en sådan dialog, er når jeg gerne vil finde en tekst til bi-

belmeditation. Jeg beslutter mig i tiden op til, at jeg skal være bevidst om at lægge mærke

til de bibeltekster, som jeg hører i morgenandagten, teksthenvisninger jeg støder på i min

læsning, eller igennem samtaler med andre. Igennem denne opmærksomhed kommer der

altid en tekst der på en eller anden måde siger mig noget, og når teksten siger mig noget,

Mennesket og Gud Side 70

vil den med sandsynlighed også sige andre mennesker noget, og det er min erfaring, at

teksten ofte kan lede til en dybere erkendelse.

Det er væsentligt at bemærke, at dialogen for det meste opfattes menneskeligt ordløs.

Hvad denne dialog i virkeligheden ikke er. Den ordløse dialog sker fra Gud igennem men-

nesket ånd til sjælen. Og dialogen kan på en mystisk måde nå bevidstheden hos menne-

sket. Og på denne måde, kan eksempelvis jeg blive opmærksom på en bibeltekst, der kan

bringe min egen indsigt videre.

Som sagt kan dialogen så optræde i menneskets bevidsthed som en vished og indsigt. Er

mennesket bevidst om denne dialog med Gud, vil mennesket føle en afklarethed i forhold

til sin egen vej i verden, og dermed sin egen placering i skaberværket.

Mennesket og Gud Side 71

Engle

For at styrke mennesket og støtte menneskets personlighed, eksisterer der Engle. Det

betyder at alle mennesker har en Engel hos sig. Igen er det svært at forstå at der eksiste-

rer Engle, hvis man ikke selv har oplevet dem. Jeg har selv haft en engel stående midt i

min stue, og når jeg foretager guidede meditationer sammen med andre, er der ofte engle

tilstede. Jeg oplever her, at disse engle er menneskets egen engle der er til stede.

Men en engel vil aldrig gribe ind i menneskets handlinger, de vil altid kun understøtte et

menneske efter Guds plan. Så jeg ser englenes rolle som mere, end bare som budbringe-

re, hvad de ellers oftest skildre i biblen, og det gør jeg ud fra mine egne erfaringer. Gud

kan vælge at lade englen hjælpe mennesket.

Englens rolle at understøtte hele mennesket, så mennesket kan gå den åndelige vej.

Selvom denne vej kan føles svær og man undervejs mister troen på at man er i stand til at

gå vejen. Så er englens tilstedeværelse den støtte der kan få mennesket til at gå videre,

og ikke tabe modet.

Mennesket kan få kontakt med sin engel ved at overgive sig helt til nuet og være helt til

stede, og i dette øjeblik er mennesket sammen med sin Gud. Når mennesket er fuldstæn-

digt til stede i sine handlinger vil man åbne sig for at få hjælp. Hjælpen kan ofte optræde

som en viden/inspiration hos mennesket, der resulterer i handlinger der så udføres uden

forudgående overvejelse.

Jomfru Maria og Sophia

Samtidig med at den danske folkekirke blev protestantisk forsvandt også Jomfru Maria,

hvilket konkret kan ses i hendes fravær i kirkerne. Jeg medtager her Jomfru Maria af flere

grunde. Dels har jeg ”mødt” Jomfru Maria når jeg har kanaliseret, og dels mener jeg at hun

stadigvæk er en del af den kristne verden.

Samtidig står Maria for mange som det manglende kvindelige element i gudsbilledet. Gud

opfattes som en maskulin figur ved at blive omtalt som Faderen f.eks. i Fader Vor. Da Gud

trådte ind i verden var det også i manden Jesus, at Kristus inkarnerede sig i. Men i virke-

Mennesket og Gud Side 72

ligheden er Maria Helligåndens inkarnation i verden, og dermed er Maria et symbol på

Guds kvindelige inkarnation i verden.

Helligånden er symbolet på denne verdens visdom. Helligånden ”flyver” hvorhen den vil,

dermed har den sin egen natur og kraft der kan tage bolig i et menneske.

Jeg ser Maria som det menneskelige udtryk for visdommen. Visdommen som jo også be-

tegnes som Sophia, er den kvindelige kraft. Jomfru Maria forvandles til Sophia i forbindel-

se med sin frugtbarhed ved Helligånden, da det i Lukasevangeliet står, at:

”Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes

kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes

helligt, Guds søn.” (Luk. 1:35)

På denne måde bliver mennesket Maria forvandlet til symbolet Sophia, ved at Helligånden

inkarnerer i det kvindelige menneske. Om Sophia skriver Paulus i sit første brev til Korin-

therne:

v6 Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er

af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere. v7 Hvad vi ta-

ler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før

tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed.

(1 Kor. 2:6-13)

Denne herlighed som Paulus omtaler, er Jomfru Marias fødsel af Kristus som Jesus.

I forhold til os mennesker bliver Maria dermed også et eksempel på et menneske der op-

fyldes af treenigheden.

”Maria er i sin selvrealisering dermed ikke blot Guds kødelige ansigt. Hun er

også billede på, hvad der sker, når Ånden tager bolig i et menneske og "spiri-

tualierer" det.”(Leonardo Boff: Liberating Grace s.197)

Mennesket og Gud Side 73

Dermed bliver Maria også det arketypiske billede på et menneske der betingelsesløst

overgiver sig til Gud. Vel at mærke ikke et menneske der forud for sin overgivelse udfører

en bestemt handling, eller endsige et ritual. Det er i alt sin skræmmende enkelthed nok, at

sige som Maria:

”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” (Luk1,38).

Maria siger her, at hun hermed underkaster sig Gud, hvilket betyder, at hun giver Gud

plads til at være Gud i sit liv. Når man som Maria giver Gud plads i sig, uden nogen former

for betingelser, skabes der et tomrum som Gud vil udfylde. I sin overgivelse til Guds vilje

bliver hun bærer af Gud i sig, udtrykt ved at hun bliver gravid med Jesus.

Hvordan der kan skabes dette tomrum i dig selv beskriver jeg her: Hvordan skal mødet

mellem mennesket og Gud så foregå?

Helligåndens dobbelthed

I treenigheden er Helligånden den kærlighed der forbinder Gud og Kristus. Ved denne

kærlighedens kraft er alt skabt, denne kraft betegnes som Caritas. Samtidig med at Hellig-

ånden er kærlighedskraften, er Helligånden også Guds visdom, visdommen der kaldes

Sophia. Guds Visdom Sophia var ved Guds side da verden blev skabt. Sophia var skabt af

Gud som den første kraft. Da Sophia var skabt, blev hun frugtbar og fra hendes skød ud-

sprang den gnist der betegnes som Ordet (Logos), og hvormed verden skabes. Det var

ved at udtale Ordet at Gud skabte verden. Derfor er Sophia alt livs moder, hvormed Guds

Ånd skulle blive til menneske.

Så når man siger, at Ordet bliver til Kristusmennesket Jesus, bliver Sophia til mennesket

Maria. Sophia er derfor det kvindelige – verdens moder, hvorved vores menneskeverden

er udsprunget fra. Og Helligånden kommer over Maria, som forvandles til Guds Moder.

Det er ved kærlighedens inkarnation i mennesket Maria, at hun dermed kan virke som en

helende kraft. Denne helende kærligheds kraft virker som en genopretter af grundlaget

mellem mennesket og Gud, således at mennesket kan vandre på en vej, der ikke er så

fyldt af angst og usikkerhed. Når denne kærlighed mellem mennesket og Gud kan flyde

frit, vil mennesket blive bedre i stand til at møde Gud.

Mennesket og Gud Side 74

Ved bøn kan mennesket også bede til denne helende kærligheds kraft, symboliseret af

Maria. Instinktivt opfatter de fleste mennesker Maria som kærlighedens symbol, uanset

hvilken religiøse opfattelse de ellers har. Da Maria er kærligheden vil hun gøre alt for at

reagere på de bønner der opsendes til hende.

Kosmos mennesket

Som det berettes i skabelsesberetningen, er mennesket som en del af noget større, nem-

lig Kosmos. Det større Kosmos der eksisterer, betyder at det ikke kun det Kosmos menne-

sket kan opfatte gennem sine sanser der eksisterer, men Kosmos eksisterer også udenfor

vores sansers rækkevidde. Derfor bliver begrebet Kosmos også en diffus størrelse for

mennesket.

Inden for kristendommen har blandt andet både Hildegard von Bingen og Luther været

fortalere for at se mennesket som en del af Kosmos, men denne opfattelse er mere eller

mindre gået tabt op gennem tiden.

Men mennesket kan først opnå samhørighed med Kosmos, igennem troen på Gud. Hvis

mennesket ikke møder Kosmos gennem Gud, så vil mennesket ikke kunne møde den del

af Kosmos der er skjult for sanserne.

Betyder samhørigheden mellem mennesket og Kosmos, at de kosmiske kræfter så har

indflydelse på menneskets tilværelse, og har menneskets handlinger indflydelse på Kos-

mos? Det ved jeg for nuværende ikke.

Kærlighed

Kærligheden er den der er den underliggende kraft i verden. Jesus siger det på denne

måde: "Du skal elske din næste som dig selv". Kærligheden er Guds given, og derfor fort-

sætter kærligheden efter døden. Hvis mennesket ikke har kærligheden dør det, så det er

kærligheden der ophæver døden. Derfor genopstod Kristus fra døden. For at vise menne-

sket, at kærligheden overvinder døden, og det er kærligheden, som det eneste der betyder

noget her i menneskets tilværelse.

Mennesket og Gud Side 75

Nu tror mange, at det kun er i tosomheden at mennesket kan opleve kærligheden. Men

mange mennesker har udskiftet kærligheden ud med kærligheden til næste, bare se på

Mother Theresa. Ved deres eksempel viser de os andre, hvorledes man sprænger de

bånd vi som mennesker prøver at lægge over kærligheden. Og som Jesus viser med cita-

tet ovenfor.

Og det er kærligheden i kristendommen der er det centrale omdrejningspunkt, og som når

jeg ser tilbage, er den energi der ubevidst fik mig til at vende mig til kristendommen. Og

jeg er overbevist om at det var denne energi der gennemsatte, at jeg fik en åbenbaring i

Assisi.

Mødet mellem mennesket og Gud

Som start kan mødet mellem mennesket og Gud først ske, når man som menneske er vil-

lig til at lade sig billedligt talt springe ud fra en klippe, for så vil Gud gribe mennesket. Det

betyder, at mennesket skal arbejde på at slippe sine forestillinger om Gud, og overgive sig

til at møde Gud.

En forestilling om Gud sker ud fra bevidstheden i mennesket, og bevidstheden er repræ-

senteret ved jeget. Derfor bliver forestillingen om Gud ud fra menneskets bevidsthed et

billede, groft sagt som er en projektion af jegets opfattelse af sig selv som Gud. Mennesket

vil derfor aldrig kunne møde Gud bevidst, fordi bevidstheden så at sige står i vejen.

Den eneste måde hvorpå mennesket kan møde Gud, er gennem kærligheden til Gud.

Kærligheden strømmer fra mennesket op til Gud, og kærligheden fra Gud strømmer ned i

mennesket. Du skal forestille dig at kærligheden strømmer fra dig, ud fra dit hjerte og ud i

verden, så du omfavner andre mennesker, og på samme tid strømmer der kærlighed fra

Gud ned gennem toppen af dit hoved.

Det er via den kontakt gennem hovedet, som blev etableret, da sjælen blev sendt ned i det

ufødte barn, som Hildegard så i sin vision, at du modtager kærlighedsenergien oppefra og

ned til hjertet i dig.

Mennesket og Gud Side 76

Dette møde mellem mennesket og Gud, skal hele tiden holdes vedlige, mødet skal hele

tiden fødes i mennesket. Man kan sige, at mødet mellem mennesket og Gud ikke skal ses

som et fast forhold, forstået som et forhold mellem to mennesker. Mødet med Gud eksiste-

rer kun i nuet, hvor skabelsen sker. Fortiden og fremtiden eksisterer dermed ikke, for disse

to tider jo ikke er skabte, det betyder at tiden er knyttet til menneskeverden. Tiden eksiste-

rer ikke for Gud, det er kun nuet der eksisterer i forholdet mellem mennesket og Gud. Der-

for skal mødet mellem mennesket og Gud hele tiden etableres i dette nu.

At leve i nuet, betyder så at mennesket grundlæggende formår at leve i overensstemmelse

med troen, og ikke bekymrer sig om fremtiden, og samtidig ser på livet i et åndeligt per-

spektiv.

Hvordan skal mødet mellem mennesket og Gud så foregå?

I virkeligheden er der ingen fysiske krav til hvor og hvordan et møde mellem mennesket og

Gud kommer i stand. Gud kan møde mennesket hvor det skal være, fordi Gud er til stede

overalt. Så mødet kan foregå lige såvel i en kirke som i en stue, eller ude i naturen.

Det vigtigste er hvad der foregår eller ikke foregår i bevidstheden hos mennesket.

Der er selvfølgelig gennem tiderne opstået nogle metoder man kan benytte sig af, således

at mennesket kan få den ønskede kontakt med det guddommelige.

Som jeg ser det, kan mennesket etablere sit møde med Gud, gennem meditation og bøn.

Som Teresa af Avila skriver i Sjælens Slot:

"Jeg siger ikke at det snarere bør være bøn uden ord end bøn med ord. Hvis

det nemlig er rigtig bøn, vil det også være meditation." (s.18)

Meditation og bøn er helt nødvendigt som en regelmæssig praksis. Denne regelmæssig-

hed skaber en indvendig udvikling i mennesket. Igennem meditationen bliver jeget så at

sige skubbet til side og gjort tavs.

Mennesket og Gud Side 77

Meditation

Meditation og bøn hører uløseligt sammen. Fordi formålet med begge metoder er at styrke

menneskets samvær med Gud. Meditation uden en bønspraksis, og en bønspraksis uden

meditation, vil aldrig hjælpe til at komme Gud nærmere. Igennem meditationen bliver

mennesket ledt frem til en kontakt med sit sande sig selv

Derfor skal meditationen her ses som en metode til at opnå kontakt til Gud. Hvor jeg me-

ner at den første forudsætning for en kontakt med Gud, er at man skal gøre sig tom i for-

hold til sine billeder og forestillinger om Gud. Denne forudsætning bygger jeg på følgende

tekst:

”v5 Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du

hen? v6 Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. v7 Men jeg

siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort,

vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.

v8 Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed

og om dom.” (Joh. 16, 5-8)

Som Jesus siger ovenfor, at det er bedst at han ”går bort”. Når Jesus konkret er til stede vil

hans tilstedeværelse dominere discpilenes bevidsthed, og de vil dermed ikke udvikle deres

indsigt. De vil jo hele tiden have et konkret billede af Jesus i deres bevidsthed. Og det er

dette billede som står i vejen for at disciplene kan opnå kontakt til Gud.

Disciplene kan jo se ham, og deres billede af ham står i vejen, for en samhørighed med

Gud, ikke som en erkendelse der skabes af mennesket, men en erkendelse der kommer

fra Helligånden til mennesket. Så længe der findes et billede eller en forestilling om Gud i

mennesket, vil dette stå i vejen for Gud.

Tit siger Jesus til sine disciple ”Kan I endnu ikke fatte eller forstå?” (Markus 8,17), som jeg

ser det, er det et tegn på at disciplene ikke kan modtage Guds Visdom, og dermed er de

ikke i stand til at få Jesus ord ind som deres egen viden. Så derfor betyder det, at jo mere

Mennesket og Gud Side 78

mennesket bliver tomt i forhold til sine forestillinger, jo mere kan Gud indtræde i menne-

sket.

Det er her at meditationen kommer ind. For det er ved meditationen at mennesket kan

tømme sig for sine billeder og forestillinger om Gud.

Samtidig med kontakten til Gud, rækker meditation dybt ind imod menneskets kontakt med

sig selv. Når mennesket ønsker at bruge meditation til sin åndelige udvikling, er det vigtigt

at forstå denne dobbelthed, ellers bliver meditation til en styrkelse af mennesket i verden.

Formålet med meditationer skal være dobbelt, altså en kontakt til både Gud og sin egen

sjæl. Først når man forstår denne dobbelthed, vil meditation som værktøj udløse sit fulde

potentiale i en frigørelse af mennesket.

Når meditation bliver anvendt på denne måde, vil der ske udvikling i mennesket, som ef-

terhånden får menneskets bevidsthed om de forskellige sider af sig selv til at blive styrket,

så der bliver plads til de ubevidste sider af mennesket i bevidstheden, de kan så at sige

blive en del af bevidstheden, og dermed udvide bevidstheden.

Bøn

Bønnen viser at vi forholder os aktivt til vores tilværelse uanset hvilke problemer eller glæ-

der, vi kommer til at stå overfor som mennesker. De fleste mennesker har nok af og til op-

sendt en bøn, især når de har stået overfor store problemer i deres tilværelse, som et nød-

råb til en ukendt Gud. Men bønnen skal blive til den daglige samtale med Gud, og dermed

få en hel central rolle. Som Jesus siger i Lukasevangeliet:

"v9 Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så

skal der lukkes op for jer. v10 For enhver, som beder, får; og den, der søger,

finder; og den, der banker på, lukkes der op for." (Luk. 11,9-10)

Indholdet i en bøn kan udtrykkes på mange måder, og det samme gælder for selve formen

af bønnen. Indholdet af en bøn afspejler den situation som man som menneske befinder

sig i når bønnen fremsiges. Der er Klagebønnen, hvor der i denne bøn fremsiger en ind-

Mennesket og Gud Side 79

trængende anmodning om hjælp, fordi man eksempelvis føler sig i nød hvor det er svært

at se en udvej. Og modsat er Takkebøn, hvor det kan være en tak til Gud for en konkret

hjælp, eller bare det at være til som menneske.

Ud over disse konkrete bønner, vil jeg anbefale at arbejde med den tavse form for bøn,

der kan lede videre til Kontemplation. Kontemplation er når man koncentrerer hele sin be-

vidsthed om en ordløs væren, hvor ens opmærksomhed er rettet mod en betragtning mod

Gud. Denne form for bøn vil være et godt udgangspunkt for at vandre med Gud. For at få

startet på at arbejde med den tavse form for bøn vil jeg anbefale at læse Thomas Keatings

bog ” Åbent sind åbent hjerte”. Denne bog kan skabe et godt grundlag for at få etableret

sin egne bønspraksis.

Den bøn jeg altid fremsiger, er Fader Vor. Det er den mest konkrete bøn der præsenteres

af Jesus. Fader Vor udtrykker på en måde alle de temaer for bøn, der kan rettes til Gud.

Jeg vil efterfølgende fremlægge min udlægning af Fader Vor, men først vil jeg fortælle om

en ny klardrøm jeg havde i september 2015.

For at sætte klardrømmen i relief, så vil jeg starte med et vers fra Salmernes Bog, da jeg

læste dette vers dagen efter min klardrøm:

”Dødens bånd omgav mig,

Undergangens floder slog mig med rædsel.

Dødsrigets bånd snørede sig om mig,

Dødens snarer truede mig.

I min nød råbte jeg til Herren,

Jeg råbte til min Gud om hjælp.

Han hørte mig fra sit tempel,

Mit råb nåede hans ører.” (Sal. 18,5-7)

Selve klardrømmen var som følger:

Mennesket og Gud Side 80

Jeg stod i et rum, hvor væggenne var beklædt med mørkt træ. Pludseligt eksploderede

væggene. Og Det Onde materialiserede sig. Jeg opfattede ikke det onde i form af en skik-

kelse, men snarere som sorte energitråde. Det onde angreb mig og nærmest kastede mig

gennem himmelrummet. Jeg landede liggende på ryggen. Der var ligesom en storm rundt

omkring mig, der forsøgte at holde mig nede, jeg kunne næsten ikke rejse mig. Men jeg fik

rejst mig op på det ene knæ. Nu begyndte jeg at bede Fader Vor. Efter at have bedt Fader

Vor to gange forsvandt Det Onde. Jeg var nu igen tilbage i rummet. Jeg fornemmede at

igen skulle Det Onde bryde frem. Men igen satte jeg mig ned på det ene knæ, og bad Fa-

der Vor og med det samme forsvandt Det onde. Jeg var igen alene i rummet. Herefter slut-

tede klardrømmen. Under hele forløbet var jeg ikke bange da Det Onde trådte frem.

Fader Vor

Jeg vil her fremlægge min udlægning af Fader Vor, som jeg er kommet frem til. Jeg vil

først starte med selve teksten:

Vor Fader,

du som er i himlene!

Helliget blive dit navn,

komme dit rige, ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

Giv os i dag vores daglige brød,

og forlad os vores skyld,

som også vi forlader vores skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

For dit er riget, magten og æren,

i evighed

Amen (Matt. 6,9-13)

Mennesket og Gud Side 81

Denne bøn som Kristus gav sine disciple, efter at de kraftigt havde bedt Kristus om en vej-

ledning i bøn. Ser man på bønnen så falder den i tre dele, og læg mærke til den midterste

del der indeholder fire anmodninger til Gud.

Den første del er en lovprisning af Gud, der viser at vi ved at Gud er der for os. Vi tror på

dette og dermed er det en dyb erkendelse, som kommer til udtryk i kærlighed til Gud.

Den anden del starter med "giv os i dag vores daglige brød", og her er de fire anmodnin-

ger til Gud. Hvorfor er disse anmodninger medtaget i bønnen til Gud, der jo kender vores

behov og ønsker, før vi selv er i stand til at formulere dem? Vi skal se på de fire anmod-

ninger som i virkeligheden er rettet mod os, således at de kan få indflydelse på vores væ-

ren og holdning til Gud, hvordan vi spirituelt står overfor Guds ansigt i årvågenhed. Når

mennesket står årvågent overfor Gud, er det i stand til at modtage Guds gaver.

Kristus lagde de fire anmodninger ind i Fader Vor, fordi de er en del af vores essentielle

behov i tilværelsen. Vi står overfor Gud nøgne, og i bønnen opløfter vi vores stemme til

Gud, og med anmodningerne viser vi, at vi forstår hvor afhængige vi er af Guds forsyn og

nåde. Med denne bevidsthed kan vi stå ansigt til ansigt over for Gud. I erkendelsen af af-

hængigheden af Guds kærlighed, nåde og barmhjertighed.

På længere sigt, kan bønnen Fader Vor blive erstattet til kun at sige "Gud lad din vilje ske i

mig, som min vilje". Eller som Maria siger: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig

efter dit ord.” (Luk. 1,38). Med denne bøn overlader man det til Gud at vide hvad der er

godt for en selv, og ikke lade sine egenvilje stå i vejen for Guds vilje.

Mennesket og Gud Side 82