20
Medlems Nyt August 2013 Glæd jer - Vi er klar!

Medlemsnyt 2013 02

Embed Size (px)

DESCRIPTION

VIVK Medlemsnyt 2013-02

Citation preview

Page 1: Medlemsnyt 2013 02

Medlems Nyt August 2013

Glæd jer - Vi er klar!

Page 2: Medlemsnyt 2013 02

2

Af Gruppeformand Nina Hygum

Nyt fra gruppeformanden. Så er vi klar til en spændende og travl perio-de frem til kommunevalget den 19.11. Rigtig mange gode kræfter er allerede i gang med hver især at bidrage til, at Venstre i Vi-borg kommune får et rigtig godt valg, så vi i den kommende byrådsperiode kan sætte endnu kraftigere V-aftryk på Viborg kommu-nes udvikling både på kort og på langt sigt. Jeg oplever i organisationen og på kandidat-holdet imponerede kampgejst og stor entusi-asme omkring Venstre og handlingsprogram-met. Også blandt de mange borgere vi alle-rede har mødt, er det tydeligt, at man vil for-andring til en mere aktiv og fremadrettet kommune. Borgerne er virkelig bekymrede for vores fremtidige velfærd og har et stort ønske om, at de valgte politikere viser en proaktiv tilgang til fremtidens udfordringer. Og der har vi i Venstre jo planen. Det har længe været tydeligt, at de konserva-tive ikke har et reelt ønske om at indgå en konstitueringsaftale med Venstre om et bor-gerligt samarbejde i næste byrådsperiode. Der har det sidste års tid været adskillige kontakter fra Venstre organisationen og mig selv til de konservative herom. Vi har desværre måttet tage til efterretning, at disse kontakter ikke har ført til den ønske-de åbne dialog.

Indhold: Side

Nyt fra gruppeformanden 2

Formanden har ordet 4

Viborg kan lære noget af Vejle 6

Økonomi Erhverv Beskæftigelse 8

Socialpolitik 10

Skolen 11

Kultur - idræt - fritidsområdet 12

Og hvor har du lært dét? 14

Billeder fra løbsarrangementer 16

Giv et bidrag til valgkampen 18

Kalender 19

Kolofon 20

Page 3: Medlemsnyt 2013 02

3

De konservative ønsker tilsyneladende at videreføre den nuværende konstituering, og alt tyder på, at en sådan aftale allerede er indgået med SF og Socialdemokratiet. Man kan så kun gisne om, hvilken rolle Enhedsli-sten er tiltænkt i en sådan konstituering, idet partiet efter alt at dømme jo kommer i byrå-det og i så fald bliver afgørende for en sådan konstituering. For at tilbyde det borgerligt alternativ Viborg Kommune har brug for, har vi i Venstre ind-gået valgforbund med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Så nu er det op til borgerne at vælge, hvilken politik, der skal føres i Vi-borg kommune fra 1. jan. 2014. Vi skal selvfølgelig glæde os over vores egen nationale styrkeposition- men også over den positive udvikling i meningsmålingerne for vores partnere i valgforbundet. Baseret på en intensiv valgkamp er det efter min opfattelse realistisk, at vi i valgforbundet kan samle de nødvendige 16 mandater til en borgelig kon-stituering. Vi har et rigtig godt samarbejde i vores valg-forbund og har allerede afholdt flere møder og aktiviteter for at lære hinanden at kende og diskutere, hvordan vi kan hjælpe hinan-den, så vi i fællesskab vinder valget. I politik er det en vigtig og god hovedregel, at man selv vælger sine samarbejdspartnere. Og skulle det ske, at de konservative kigger i partiets værdigrundlag og program, og deref-ter kommer på andre tanker, er vi stadig åb-ne for at styrke det borgerlige Viborg kommu-ne som et samarbejde med de konservative ville kunne indebære. Ultimo august går byrådet i gang med den årlige budgetlægning. Det er for Venstres byrådsgruppe meget vigtigt, at vi får rettet op på flere uhensigtsmæssige nedskæringer i servicen, der er sket i denne periode, bl.a. indenfor ældreområdet.

Her i foråret kunne vi desværre ikke få poli-tisk flertal til at overføre ekstra penge til æld-reområdet, hvorfor der i stedet er gennemført store nedskæringer inden for dette område. Disse nedskæringer er bl.a. sket ved at ned-drosle personalebemandingen på flere pleje-hjem på ganske almindelige hverdage til weekendbemanding. Det er ikke ordentligt behandling af vores ældre, svage borgere og i byrådsgruppen er det et af de områder, vi ønsker, der skal ret-tes op på. Også implementering af den nye folkeskole-reform vil blive et meget vigtigt tema for den forestående budgetkonference. Vi skal have styrker fremtidens indsatsområder, som jo skal bringe Viborg kommune på landkortet. De 4 områder, der i indeværende år har fået tjekket prisen, har tilsammen allerede i 2014 givet en årlig besparelse på 25 mill.kr. Disse penge ønsker vi brugt aktivt på målrettede service- forbedringer på folkeskolen, ældre- og handicapområdet og på udvikling af vores kommune. Disse penge er bragt til veje efter flere års kraftigt pres fra Venstre. Det glæder os, at socialdemokratiet nu(om end noget sent)har meldt ud, at de nu gerne vil diskutere, hvilke kommunale områder vi med fordel i kommu-nen kan tjekke prisen på. For Venstre er det et kardinalpunkt, at vi føl-ger op på disse økonomiske successer og øger "Tjek pris og kvalitet" på fornuftige om-råder og dermed opnår frirum til yderligere serviceforbedringer. Jo tak, det bliver et spændende halvår og vi glæder os både i byrådsgruppen og på kan-didatholdet. Nina Hygum

Page 4: Medlemsnyt 2013 02

4

Af Anders Jensen, formand for Venstre i Vivorg kommune

Formanden har ordet ... Valget nærmer sig Med under tre måneder til kommunal- og regionsrådsvalget i november, bliver der efterhånden tændt mere og mere op under kedlerne til valgkampen. I Venstre er vi godt igang med møderne med kan-didatholdet, som består af 26 kandidater til kommunalvalget og tre kandidater til regionsrådsvalget. Der er nu afholdt fem ud af i alt ni kandidatmøder, som bliver holdt rundt i kommunen i de enkelte væl-gerforeninger.

På møderne går kandidaterne i dybden med den politiske debat, hvor der er nedsat arbejdsgrupper, som skal komme med indlæg indenfor hver politikområde. Derudover får kandidaterne indblik i ar-gumentationsteknik og udformning af debatindlæg m.m. og der drøftes strategi og taktik i valgkampen. En del af valgkampen for de lokale kan-didater føres i de enkelte vælgerforenin-ger, hvor der også vil blive arrangeret vælgermøder og andre valgarrangemen-ter. Man vil kunne følge med i, hvad der vil være af møder og arrangemeneter i valgkampen på vores hjemmeside under arrangementskalenderen. Brug for støtte i valgkampen I valgkampen vil der være brug for man-ge frivillige kræfter, for at få så stor en tilslutning som muligt til Venstre på valg-dagen. Hjælpen fra jer frivillige kan be-stå i at træde til en enkelt dag og hjælpe

Page 5: Medlemsnyt 2013 02

5

med et arrangement, at hjælpe med at hænge valgplakater op, eller at være med gennem hele valgkampen i en hjæl-pefunktion. Lige meget om det er lidt eller meget man kan bidrage, så ret hen-vendelse til undertegnede eller en anden i Venstres vælgerforeninger. Det er nu om dage også ret omkost-ningstungt at føre valgkamp. Derfor ta-ger vi gerne mod frivillige bidrag og der vil være en funktion på viborg.venstre.dk hvor man kan donere et beløb til brug i valgkampen. Man er også her velkom-men til at tage direkte kontakt til en kan-didat eller én fra bestyrelsen for at lave en aftale om donationer. Det er dog også vigtigt, at alle der er liberalt sindede bruger tiden frem til val-get, på at påvirke alle man færdes iblant, til at stemme på Venstre og ikke lægge skjul på hvor man selv står politisk. Ven-stre står til en stor fremgang på lands-plan, det skal vi have til at slå igennem lokalt også. Vi har et stærkt kandiathold med kandidater fra hele kommunen og med Nina Hygum i spidsen som en kom-petent borgmesterkandidat. Derudover har vi et godt gennemarbejdet valgpro-gram, så grundlaget for et godt resultat til valget er i orden.

Regionsrådsvalg Midt i valget til byrådet må vi ikke glem-me valget til regionsrådet. Som det ser ud i dag har ingen af partierne et med-lem af Regionsrådet valgt fra Viborg Kommune. Det vil Venstre lave om på næste gang. Det er vigtigt at der sidder medlemmer der har indsigt i lokale for-hold fra Viborg Kommune og som, ud-over at kunne se helheden i regionen, også vil kunne bringe argumenter med fra Viborg Kommune og Viborg Byråd. Venstre i Viborg Kommune stiller med tre kandidater med Ib Bjerregård i spid-sen. Så giv også dem støtte i valgkam-pen og kontakt dem hvis I kan give dem en hånd undervejs. God valgkamp! Anders Jensen, fmd. for VIVK

Page 6: Medlemsnyt 2013 02

6

Af Kristian Pihl Lorentzen Folketingsmedlem for Venstre i Viborg kommune

Viborg kan lære noget af Vejle Tænketanken CEPOS har i en ny analyse beregnet, at kommunerne kan spare mere end 21 mia. kr., hvis alle kommuners serviceudgifter til bl.a. skoler og daginstitutioner bliver holdt på et niveau som de mest omkostningseffektive kommuner i landet. Det svarer til en gennem-snitlig mindreudgift pr. borger på knapt 4.000 kr., der kan disponeres til nødvendige investe-ringer, bedre service på udvalgte områder eller en sænkning af skatteudskrivningsprocenten med 2½ pct. Suveræn Danmarksmester i evnen til at få mest mulig effekt for hver skattekro-ne er Vejle kommune. Og jeg har ikke hørt borgere i Vejle klage over, at kommunen leverer en speciel dårlig service. Det bør vi venstrefolk tage nøje bestik af i dette kommunale valgår. Ikke mindst fordi det står klart, at skattestigninger absolut ikke er løsninger på landets udfor-dringer. Tværtimod er der hårdt brug for at fjerne byrder fra borgere og virksomheder, hvis vi skal bevare danske arbejdspladser. Desværre er Viborg kommune ikke i top 10 for de mest effektive kommuner. Og vi er desværre slet ikke i top 10 når det gælder virksomhedernes oplevelse af erhvervsklimaet. Men det kan vi komme, hvis vi går efter målrettet det. Kommuneaftalen for 2014 Regeringens aftale med Kommunernes Landforening om kommunernes økonomiske ram-mer for 2014 taler samme sprog. Aftalen følger op på den glædelige kendsgerning, at kom-munerne generelt har udvist økonomisk ansvarlighed og ikke ruttet med pengene i de sene-

Page 7: Medlemsnyt 2013 02

7

ste år. Før valget i september 2011 lovede S/SF en kommunal udgiftsvækst på 1,4 pct. om året. Aftalen for 2014 giver plads til 0,4 pct. vækst. Desuden indebærer aftalen, at kommu-nernes anlægsbudgetter kan øges med 2 mia. kr. i 2014. Endelig udmønter aftalen res-sourcerne til gennemførelse af folkeskolereformen, så vi allerede fra sommeren 2014 kan påbegynde et løft af det faglige niveau i skolerne i et godt samarbejde med skolebestyrel-serne, skolelederne og lærerne. Det bliver en uhyre vigtig opgave – også her i Viborg kom-mune. Danmarks fremtid afhænger af en god faglig uddannelse til vore børn og unge. Venstre viser vejen Jeg håber og tror, at Venstre får et rigtig godt kommunalvalg i Viborg kommune. Vi har i Nina Hygum en knusende stærk spidskandidat, og vi har et fremragende hold af engagere-de kandidater fra hele kommunen. Og nok så vigtigt: Vi har klare politiske mål for udviklin-gen af kommunen. Herunder eksempelvis med hensyn til et langt mildere erhvervsklima med førsteklasses og hurtig kommunal service til virksomheder og borgere, der vil igang-sætte fx byggerier eller erhvervsaktivitet. Og Venstre har lokalt en stålsat målsætning om, at borgerne skal sikres mest mulig effekt for hver skattekrone, så vi sikrer borgerne og virksomheder en god service uden at hæve skatterne. Bl.a. ved udlugning i det kommunale bureaukrati og ved at spørge til prisen på flere af de kommunale opgaver (udbud). Afslutningsvis vil jeg som trafikordfører pege på opgradering af rute 26 mellem Viborg og Aarhus og en ny Hærvejsmotorvej som vigtige mål for Venstre, lokalt og på landsplan. Jeg er overbevist om, at rigtig mange af kommu-nens borgere ønsker at bakke op om Venstres politik. Jeg ønsker alle en god og aktiv valgkamp frem til den 19. november 2013. Venstre vinder valget!

Med liberal hilsen Kristian Pihl Lorentzen

Page 8: Medlemsnyt 2013 02

8

Nu skal skeen over i den anden hånd – konklusion fra faggruppen for Økonomi Erhverv Beskæftigelse

Den middelmådige placering for Viborg Kommune, i Dansk Industris måling af det lokale erhvervsklima, er simpelthen dybt bekymrende. En placering som nr. 50 i den samlede måling og tredje sidst i feltet af vores 10 omkransende nabokommu-ner – så man konkludere at der i den grad er plads til forbedringer. Det var her at faggruppen, tog sit afsæt. I faggruppen har vi været bredt og alsidigt repræsenteret: Ib Bjerregaard Palle Østerby Michael Nør Peter Jarly Isak Krab Koed Keld T. Jørgensen Vi har haft tre møder hvor der har været arbejdet med at skærpe og udbygge hold-ningerne indenfor erhverv, beskæftigelse og økonomi. Det har været en spændende læreproces, med undtagelse af Ib Bjerregaard så har gruppen været besat af politisk relativt uprøvede profiler. Dertil skal også ligges at f.eks. beskæftigelsesområdet er et stærkt reguleret område med mange regler hvil-ket giver færre frihedsgrader på kommunalt niveau til at lave andre løsninger. Vi har på møderne været godt omkring og har i Dansk Industris måling af lokalt erhvervsklima fundet en del inspiration som bekræfter behovet for at sætte et væ-sentlig større fokus på vilkårene for erhvervslivet i Viborg Kommune. Målingen ran-gerer i alt 96 kommuners lokale erhvervsklima indenfor 11 forskellige kategorier. I handlingsprogrammet har vi anført at det er en central opgave for Viborg Kommu-ne at sikret et erhvervsklima i top. Helt konkret et erhvervsklima i top 5 i Danmark. Med en placering som nr. 50 i den seneste måling så er der noget at arbejde med. Men er der realistisk at spring 45 pladser frem i en sådan måling. Umiddelbart kun-ne man tænke: nej. Dog er det sket tidligere og ikke blot 45 pladser men 66 plad-ser. I 2010 havde Kalundborg en placering som nr. 71 og sprang op til nr. 22 i 2011 og sidste måling placerede dem som nr. 5. Så det er gjort før.

Page 9: Medlemsnyt 2013 02

9

Balancen er at visionerne sikres og ambitionerne gøres vedrørende, jordnære og mulige at gennemføre. Faggruppen har suppleret handlingsprogrammet nedenstående punkter med yderligere forslag:

Erhvervsklima i top 5 Jobparat arbejdsstyrke Infrastrukturen i top Flere iværksættere skal overleve Kommunen skal vende sig mod den globale verden Uddannelse af højeste kvalitet Et konkurrencedygtigt og attraktivt turisttilbud Offentlig-privat samarbejde skal være en klar målsætning

Handlingsprogrammets udbygning vil i den kommende tid blive brugt i valgkam-pen for at sikre klar og tydelig argumentation overfor vælgerne. Byrådskandidat for Venstre til KV’13 Tovholder for faggruppen Økonomi Erhverv Beskæftigelse Keld T. Jørgensen, Bjerringbro 140813

Page 10: Medlemsnyt 2013 02

10

Drøftelser fra gruppen vedr. socialpolitik. I den har deltaget Åse Kubel Høeg, Anders Jensen Korsbæk, Solveig Klith Forum og Britta Leth. Vi har følgende indsatsområder. Har du spørgsmål til nedenstående, er du meget vel-kommen til at kontakte mig. De bedste hilsner Britta Øgede normeringer vil give mere nærhed Venstre vil have en bedre normering i ældreområdet og hos de fysisk/psykisk handicappe-de. Den større normering af personaletimer skal være til gavn for både de ansatte og bor-gerne, som har brug for støtte. Med en ordentlig normering vil der blive mere tilfredshed blandt personalet, som så kan udføre deres job med større faglig kvalitet. Venstre ønsker at vise de ansatte tillid, så den enkelte ansatte får større ansvar og kompetence. Venstre øn-sker at støtte den positive arbejdsånd, så personalets faglige stolthed styrkes, og borgernes trivsel og livskvalitet skal sættes i fokus. Med en øget normering vil behovet for afløsere også blive mindre. Personalet skal således ikke bruge en masse ressourcer på hele tiden at sætte nye afløsere ind i arbejdsgange. Ressourcerne til at finansiere de ekstra personaleud-gifter skal findes ved at fjerne bureaukratiske arbejdsgange og rationalisere administrative processer samt ved besparelse af konsulenthonorarer og specialistfunktioner. Positivt og konstruktivt samarbejde For at de borgere, som har brug for støtte, får den bedste livskvalitet og trivsel, vil Venstre have et positivt og konstruktivt samarbejde med de faglige organisationer samt ældre- og handicaprådet. Det er vigtigt, at der er en god dialog om, hvordan vi sammen kan bruge ressourcerne på den bedste måde og sikre, at borgerne, der har brug for støtte, får et godt liv og værdige livsrammer. Sundhedscentre Der oprettes sundhedscenter i Toldbodgade, og Venstre vil arbejde for, at det bliver såvel patient- som borgerrettet. Venstre vil arbejde for, at der oprettes minisundhedscentre på plejecentrene i omegnsbyerne. Friplejehjem Venstre vil arbejde for, at der oprettes flere friplejehjem i Viborg Kommune. De positive erfa-ringer fra de eksisterende friplejehjem gør, at Venstre ønsker at udbrede dette. Sundhedsfremme Venstre ønsker igangsat sundhedsfremmende initiativer og netværk. For de ansatte skal der være tilbud så nedslidning og sygdom reduceres. Borgerne skal have mulighed for at få få støtte til sundhedsfremmende planer, så livstilssygdomme og følgerne heraf mindskes. Misbrugere Venstre vil fortsat arbejde for, at der etableres netværk og støtte for børnene af misbrugere.

Page 11: Medlemsnyt 2013 02

11

Folkeskolens fremtid, skabes her.. Mandag d. 3 juni var arbejdsgruppen vedr. Folkeskolen samlet på Vesterled 25. Arbejds-gruppens medlemmer var, formand og vært Peter Mikael Andreasen, Nina Hygum, Anders Olsen, Ib Bjerregaard samt Karin Klemmensen. Aftenens arbejde tog afsæt i Venstres handlingsprogram og statements vedr. Folkeskole. Vi kom langt omkring, der var ikke altid enighed, men der var god stil og skarpe respektful-de meningsudvekslinger. Der kom mange spændende ideer frem, her er et 3 af slagsen i overskriftsform som appe-titvækkere. I forhold til udvikling og implementering af den nye skolereform, mener vi der skal være stor focus på: Når ledelsen får ledelsesretten skal de uddannes til reelt også at udøve ledelsesretten Børnenes læring er et voksenansvar, både lærere og forældre Orientering mod erhvervslivet – livsduelighed, Ideudvikling, innovation og iværksætteri Arbejdsgruppen fremlagde disse statemants for kandidatholdet d. 17 juni I Skals, emnet er altid i stand til at vække debat, hvilket heldigvis også skete denne aften, der kom yderligere mange gode input, disse vil blive arbejdet ind i materialet og være med til at skabe skarphed og præcision i kommenden valgkamp. Der kommer mere I næste nyhedsbrev, så glæd jer;-) Formand for arbejdsgruppen og kommende byrådsmedlem, Peter Mikael Andreasen.

Page 12: Medlemsnyt 2013 02

12

Kultur - idræt - fritidsområdet. Venstre har udarbejdet og fremlagt en overordnet handlingsplan for perioden 2014-2017, som indeholder en vision og fem særlige fokusområder samt en mål-sætning for de generelle politiske fagområder. Nu er Venstres byrådskandidater gået i gang med at skærpe holdningen og kon-kretisere de enkelte politiske fagområder. En arbejdsgruppe bestående af både nye og nuværende byrådskandidater har valgt at arbejde med Kultur - idræt - fritidsområdet. Deltagerne er: Britta Leth, Michael Nøhr, Esben Tøttrup, Isak Krab Koed, Henry Uffe Jensen, Gregers Laigaard og undertegnede Gudrun Bjer-regaard. Med udgangspunkt i handlingsprogrammet drøftede vi på vores første møde en række forslag og ideer til Venstres kultur - og idrætspolitik indenfor områderne museer, selvbetjeningsbiblioteker incl. lokal service, tilskud, frivillighed, faciliteter, kulturevents, festivals og fyrtårne i kommunen. Alle emner blev fremlagt på et møde i juni måned, hvor alle kommunens Venstre kandidater deltog, og at dømme ud fra deltagerne bemærkninger blev kultur- og idrætsarbejdsgruppens oplæg godt medtaget. Efter sommerferien er kultur- og fritidsarbejdsgruppen igen trukket i arbejdstøjet for at forberede et mere konkret grundlag at gå til valg på og formulerer nogle kla-re Venstre budskaber. Helt overordnet er vi enige om, at Venstre vil stå for en videreudvikling af et alsi-digt og aktivt fritids-, idræts og kulturliv overalt i Viborg Kommune. Der skal ske en nytænkning af fritidslivet, hvor ressourcerne og faciliteterne skal udnyttes bedre på tværs af kulturinstitutionerne og i formaliserede samarbejder. Den rige historie og unikke natur samt det eksisterende store udbud af kultur- og fritidstilbud i Viborg Kommune skal prioriteres og markedsføres for at tiltrække nye virksomheder, borgere og turister, der kan bidrage til vækst og velfærd. Priva-te initiativer over alt i kommunen indenfor kultur og idræt er Venstre interesseret i at støtte med tilskud og faciliteter. Kulturelle fyrtårne på Viborgegnen og kulturevents med nyskabende aktiviteter og oplevelser skal understøttes, og kommunes nationale og internationale styrkepo-sition indenfor børne- og ungekultur samt animation skal fastholdes.

Page 13: Medlemsnyt 2013 02

13

Det frivillige og folkelige foreningsarbejde skal sikres med enkle og ligeværdige tilskudsordninger og faciliteter stilles til rådighed, og der skal gives anerkendelse og opbakning til de ulønnede, frivillige ildsjæle. Venstre vil via kultur- og idræts-foreninger fremme talentudvikling af børn og unge. Kultur- og fritidsarbejdsgruppen har helt konkrete bud på, hvordan udvikling og nytænkningen af kultur- og idrætsområdet skal ske, og disse budskaber fremlæg-ges nu for alle Venstres byrådskandidater. Tovholder for kultur- og idrætsarbejdsgruppen Gudrun Bjerregaard

VALGKAMPEN ER I GANG

Vi står klar i Sct. Mathias Center til en snak om, hvad der er relevant for vores kommune. Flemming Jørgensen, Ole Jespersen, Nina Hygum, Isak Krab Koed og Ib Bjerregaard.

Page 14: Medlemsnyt 2013 02

14

"Og hvor har du lært dét?"

Isak Krab Koed er 23 år og bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet, hvor han nu læser teologi. Han kom til Viborg Kommune i 2004, da moderen blev præst i Sparkær, Gammelstrup, Stoholm og Kobberup, og har været aktiv i VU og Venstre på landsplan og lokalt siden 2009. Efter to år som lokalformand for VU er han i dag kandidat til Viborg Byråd for Venstre. Jeg var vel 14 år, da min morfar en stille eftermiddag på Valmuevej lagde avisen - det var altid Vejle Amts Folkeblad - fra sig, betragtede mig interesseret og uden videre spurgte: "Nå, hvornår skal du så være VU'er?" I første omgang måtte jeg være ham svar skyldig. Mormor og morfar var stovte Venstrebønder, der havde drevet hovedgården i Mosevraa - på godt 100 tønder land - sammen, fra de var ganske unge og lige til pensioneringen. Morfar havde været aktiv Venstremand og formand for idrætsforeningen og mente nok, det var på tide, at jeg kom i gang. Selv var jeg selvfølgelig begyndt at have visse idéer om ret og vrang, men det var ikke faldet mig ind, at jeg allerede dengang var libe-ral - og da slet ikke, at jeg skulle gøre noget ved sagen. Men som sagt, så gjort. Jeg meldte mig ind i Venstres Ungdom og bestilte en or-dentlig stak af de kompendier med blå kartonforside, hvori VU's forskellige politi-ske oplæg kunne studeres. Efter en uges intens læsning lagde vi igen vejen forbi Valmuevej. Jeg havde kompendierne med. Morfar smed øjeblikkelig folkebladet fra sig på kakkelbordet, da han så mig, og så gik snakken ellers om alt fra bolig- til udenrigspolitik. Når jeg af og til blev for ivrig og fik sagt noget sludder, afbrød morfar gerne og spurgte med en listig mine: "Aha. Og hvor har du lært dét?" Efter nogle års passivt, men opmærksomt medlemskab blev jeg i 2009 aktiv i VU Viborg. Siden gik det slag i slag med næstformands- og formandspost i lokalfor-eningen samt udenrigsordførerskab og medlemskab af daglig og øverste ledelse i

Page 15: Medlemsnyt 2013 02

15

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og tilmeld dig på:

www.viborg.venstre.dk på under Nyhedsmail/Medlemsnyt.

landsorganisationen. Fra første færd blev VU-arbejdet suppleret med bestyrelses-poster i Venstre. Jeg blev hurtigt bidt af det politiske arbejde. Faktisk så eftertrykkeligt, at den hidti-dige plan om at læse teologi og søge præstegerningen blev udsat, da jeg i stedet gav mig i kast med statskundskaben efter devisen om, at hvis jeg skulle gå og mene noget i offentligheden, måtte jeg også vide, hvad jeg talte om. Ét var at bli-ve fanget i en gang sludder over aftenskaffen på Valmuevej - noget andet er at blive det på et Venstremøde! I politik er det nemlig ikke ancienniteten, der giver indflydelse, men gode idéer, flid og viden. Som ung Venstremand kan man derfor hurtigt få mange spændende og meget varierede opgaver. Især i lokalpolitikken er der erfaring og udfordring at hente for en bachelor i statskundskab. Politikken skal udtænkes og formuleres, valgstrategien skal lægges, og kampagnen skal tilrettelægges, så budskabet sæl-ger - og der er ingen dyre reklamebureauer til at klare ærterne. Som VU's repræsentant deltager jeg i diskussionen af valgstrategien i Venstres Forretningsudvalg, udformningen af politikken i Redaktionsudvalget og tilrettelæg-gelsen af kampagnen i Kampagneudvalget. Det er en ordentlig mundfuld møder, men min tid i VU har lært mig, at et politisk parti fungerer bedst, når organisatorisk og politisk arbejde hænger tæt sammen. Som kandidat til Viborg Byråd ligger det mig derfor meget på sinde at deltage i begge dele. Også efter et valg, når politikken er formuleret, strategien fulgt og kampagnen ført, bliver der nok at tage sig til med at gøre ambitionerne til virkelighed. Der skal styr på infrastrukturen, den kommunale service skal ses efter i sømmene, iværk-sættere skal have bedre forhold, kommunens rige kultur- og naturliv skal mar-kedsføres, styrkes og gøres bedre tilgængeligt, og folkeskolen skal forbedres med moderne undervisningsmidler og mere niveaudelt undervisning.

Det bliver et langt, sejt træk at rydde op i Viborg Kommune efter årtiers rødt styre-

men jeg helmer ikke, før hver en krone er brugt forsvarligt. For som morfar sagde:

"Lad være med at brokke dig. Gør det bedre selv!"

Page 16: Medlemsnyt 2013 02

16

Der afvikles masser af forskellige løbsarrangementer m.v. frem mod valgkampen

V-holdet var klar til afgang til Hærvejsmarch. Skøn tur ...

Page 17: Medlemsnyt 2013 02

17

Nej, det gør vi ikke! Vi viser, at vi alle har et flot V på ryggen.

Page 18: Medlemsnyt 2013 02

18

GIV ET BIDRAG TIL VENSTRE I VIBORG KOMMUNE (VIVK)

Hvis du ønsker at støtte valgkampen med et bidrag kan du gøre det på flere forskellige måder. 1. DANKORT

I højre kolonne på hjemmesidens forside ligger en boks som hedder ”GIV ET BIDRAG”. Her kan du via Dankort indbetale et beløb til valg-kontoen i Venstre i Viborg kommune.

2. SMS Giv et bidrag via SMS (bidraget trækkes på din telefonregning). Det koster det donerede beløb + alm. SMS takst.

3. OVERFØRSEL Overfør et beløb fra din egen konto til VIVKs valgkonto. Reg.nr.2331 Kto.nr. 5368650767

Hvis du ønsker at din donation specifikt skal gå til en eller flere kandidater skal du ringe til formand Anders Jensen tlf.: 86 64 44 77 / 29 11 57 18 eller sende en mail til [email protected].

Page 19: Medlemsnyt 2013 02

19

Kalenderen for 2013 bliver løbende opdateret på www.viborg.venstre.dk

Dato Tid Emne Mødested Deltagere 22-08-2013 19:00 Bestyrelsesmøde-3 Tema: Budget Asmildkloster BESTYRELSE

28-08-2013 19:00 Møde om fremtidig socialpolitik Regionssalen, Viborg ALLE

03-09-2013 Kandidatmøde KANDIDAT

08-09-2013 Valgflæsk og øregas Annonce kommer TJELE

13-09-2013 Cykelløb (Arr.: Skals Venstre) Himmerlandsstien KANDIDAT

15-09-2013 Åbent landbrug + Viborg City ALLE

16-09-2013 Tvær.pol. i postnr. 8830 Annonce kommer TJELE

16-09-2013 Valgarrangement (Skals Venstre) Verdenskortet, Klejt. KANDIDAT

19-09-2013 Kandidatmøde KANDIDAT

23-09-2013 19:00 FU-møde Asmildkloster FU

30-09-2013 KANDIDAT

05-10-2013 09:00 Venstre Landsmøde Odense MEDLEMMER

06-10-2013 09:00 Venstre Landsmøde Odense MEDLEMMER

08-10-2013 19:00 Bestyrelsesmøde-4 Asmildkloster BESTYRELSE

23-10-2013 KANDIDAT

05-11-2013 19:00 FU-møde Asmildkloster FU

06-11-2013 Vælgermøde Bjerringbro ALLE

06-11-2013 15:30 Vælgermøde Havredal Forsam-lingshus ANDET

07-11-2013 19:00 Tværpolitisk vælgermøde Det gamle Rådhus ØSTFJENDS

19-11-2013 09:00 KV/RV-valg Viborg kommune ALLE

21-11-2013 19:00 Sejersfest/Gravøl Asmildkloster ALLE

09-12-2013 19:00 Udvidet bestyrelsesmøde nr. 5 Asmildkloster BESTYRELSE

15-01-2014 19:00 FU-møde Asmildkloster FU

25-02-2014 19:00 Bestyrelsesmøde-6 Asmildkloster BESTYRELSE

26-02-2014 19:00 Generalforsamling ØSTFJENDS

19-03-2014 19:00 Generalforsamling VIVK

08-04-2014 19:00 Konst. bestyrelsesmøde-1 Asmildkloster BESTYRELSE

Page 20: Medlemsnyt 2013 02

20

Medlemsnyt udgives af Venstres Kommuneforening i Viborg kommune Ansvarshavende redaktør: Per Telling Tyttebærvej 24 8850 Bjerringbro [email protected] Deadline næste nummer: 10. oktober 2013 Indlæg: Skriv kort og klart max 1 A4 side i 12 pkt. skrift. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte længere indlæg. Billeder fra arrangementer evt. med et lille referat modtages også med tak. Se vejledning på hjemmesiden. Tryk: Bjer ringbro Kontor for syning. Oplag: 1.000

Returadresse: Tyttebærvej 24 8850 Bjerringbro

Porto Porto Porto Porto

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og meld dig til på: www.viborg.venstre.dk under Nyhedsmail/Medlemsnyt. I tråd med tiden sparer foreningen lidt penge. Hvis du ønsker det, kan du også modtage foreningens nyheds mail.