MEDLEMSMAGASIN FOR DANSK METAL #1 • 2013 …...cv’et eller gå i en ny retning. Det øger din jobsikkerhed og kan give en højere løn. Indhold 04 Kjeld fik millionerstatning Kjeld

M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 1 • 2 0 1 3

Metal

tjekker din

kontrakt på

24 timer

SIKKERT JOB OG GOD LØN:

BRUG DIN OPSPAREDE EFTERUDDANNELSE

DYGTIGE DANSKERE:

DU LEVERER VAREN

ROBOTTEN KLARER OPERATIONEN

Verdensnyhedskal skabe job

Jobstafet • Gear og grej • Klumme • Dine penge

METALM A G A S I N E T

LASERROBOT PÅ TESTCENTER:

2 Metal Magasinet februar 2013

24 Testcenter på Lindøgrundenskal skabe nye jobFor lidt over et år siden lukkede Lindøværftet. Menaktiviteterne vender tilbage til den gamle værfts-grund med foreløbig 53 nye virksomheder. Her fin-des stadig skibsværftsarbejde, men et stort testcen-ter skal også være med til at skabe nye industrijob iDanmark.Nyropsgade 38. 1780 København V

Telefon: 3363 2000E-mail: [email protected]: danskmetal.dk/magasinet

Udgiver: Dansk Metal

Ansvarhavende chefredaktør:Anders Frederik Gjesing

Redaktør: Allan Petersen

Redaktion: Mette Rugaard, Kasper Hyllestedog Anne Gooseman Hove

Layout: Uffe Rosenfeldt og Marie Jakobsen

Tryk: Aller Tryk A/S

Annoncesalg: DG MediaTelefon 7027 1155. www.dgmedia.dk

Levering: Henvendelser om levering af MetalMagasinet: PortoService på tlf. 9644 4540 [email protected]

Oplag ifølge Dansk Oplagskontrol: 135.902.ISSN 1903-685X. ISSN (online) 1903-6876.Magasinet udkommer fire gange årligt.Udkommer næste gang: 23. april 2013.Metal Magasinet som lydfil på danskmetal.dk

Forside: Christian Højerslev, direktør på LWT. Foto: Alex Tran

METALM A G A S I N E T

38 Robotten klareroperationen På Aarhus Universitetshospital haren hovedløs robot med fire armedet sidste års tid ført saksenunder mange af hospitalets tarm-kirurgiske operationer.

10 Bliv klar til fremtiden– brug din efteruddannelseNu kan du spare efteruddannelse op,så du fx kan bruge seks uger i træk.Med efteruddannelse kan du blive dyg-tigere til dit fag, få et ekstra fag påcv’et eller gå i en ny retning. Det øgerdin jobsikkerhed og kan give en højereløn.

Indhold

04 Kjeld fikmillionerstatningKjeld Fallesen kom i klemme i enelevator og måtte skæres fri. Hanødelagde sit ben, men glæder sigover, at han trods alt har fået engod erstatning.

Metal Magasinet februar 2013 3

09 Få tjekket din kon-trakt inden for 24timer

14 Metals JobService fin-der de ledige job

22 Du leverer varen

32 USA: Løn, tjah du kanfå en 50’er

44 Jobstafet: radio-/tv-fagtekniker en uddø-ende race

51 Vicki Berlin: Jeg ken-der håndværkerloven

52 Få styr på pengene

54 Gear og grej: Legetøjtil nørderne

Det er en livline, der blev kastetud … ellers havde vi ikke boet ihuset nu”.

Claus Callemann Blak er hjulpet af regerin-gens akutpakke, der giver uddannelse på

særlig uddannelsesydelse.

16 ”

Metal har i mange år kæmpet for, at der bliver skabt flere job i industrien. Nu harpolitikerne lyttet, og om kort tid kommer regeringen med en job- og konkurren-ceevnepakke. Endelig sker der noget.

Jeg vil godt slå fast med detsamme: Vi får ikke noget ud af athalse efter lønninger på polsk ellerukrainsk niveau. På den andenside må vi heller ikke være blindefor, at høje omkostninger er en delaf udfordringen – og at vi er nødt til at se på alle de barrierer, der giver danskevirksomheder problemer i udlandet.

Vi vil først og fremmest have fokus på uddannelse. Erhvervsuddannelserne træn-ger til et gevaldigt løft, så industrien kan få endnu dygtigere medarbejdere, derkan være med til at øge produktiviteten og udvikle nye produkter. Af sammegrund skal vi også have sat turbo på efteruddannelse.

Men vi skal også se på helt kontante områder som skat og afgifter her og nu. Deter galimatias at opkræve høje energiafgifter af miljøvenlige danske virksomheder– som fx cementfabrikken Aalborg Portland, der bruger meget energi, men langtmindre end de udenlandske konkurrenter.

Ønsker vi, at den slags gode virksomheder flytter produktion og job til udlandet,hvor afgifterne er lavere? Nej, vel. Derfor må og skal vi have set på afgifterne.

Det vil give et tiltrængt boost til jobskabelse og konkurrenceevne på både kortog lang sigt – og det er præcis, hvad vi har brug for.

Af forbundsformand Claus Jensen

Vi er nødt til at se påalle de barrierer, der

giver danske virksomhederproblemer i udlandet.”

Et boost til industrijobbene

”Jeg havde været udmærket tilfreds med300.000 kroner i erstatning. At jeg såender med 1,7 millioner kroner er heltfantastisk.”De 1,7 millioner kroner har Kjeld Fallesenfået i erstatning efter Erstatningsansvarslo-ven. Herudover har han fået cirka 400.000kr. i erstatning for varigt mén og tab aferhvervsevne efter Arbejdsskadesikringslo-ven.68-årige Kjeld Fallesens smil kan næstenhøres i telefonen. For i efteråret 2012 blevdet sidste punktum sat i hans arbejdsska-desag efter seks års venten, og han fik sinerstatning udbetalt.”Det er svært at forstå, at sådan en sagskal trække ud så længe. Men det harværet kanongodt, at Dansk Metal togover. Jeg havde ikke selv nogen anelse om,hvad jeg kunne få i erstatning”, fortæller

Kjeld Fallesen, der arbejdede som smed påslagteriet Danish Crown i Vojens i 34 år.

Tre benbrud og konstante smerter

Den 23. november 2006 blev skæbne-svanger, da han skulle reparere en affalds -elevator. Det havde han gjort mangegange før, men denne dag kørte elevato-rens wire ud af sit spor, og Kjeld fik sitvenstre ben ind under den. Han måtteskæres fri.Kjeld Fallesen blevopereret for trebenbrud fleregange og kom ikketil at arbejde igen.Hans erhvervsevneer vurderet til 55procent, og han harkonstante smerter i


Arbejdsskader kan opdeles i to kate-gorier som enten arbejdsulykkereller erhvervssygdomme.

• En arbejdsulykke er en fysisk ellerpsykisk skade, som opstår underarbejdet efter en hændelse ellerpåvirkning, der er pludselig ellervarer højst fem dage.

• En erhvervssygdom er en syg-dom eller lidelse, som opstårefter bestemte fysiske eller psyki-ske påvirkninger under arbejdet.

HVAD ER EN ARBEJDSSKADE

Kjeld fik million-erstatning

Kjeld Fallesen kom i klemme i en elevatorog måtte skæres fri. Han ødelagde sitben, men glæder sig over, at han trods althar fået en god erstatning.

Jeghavde

ikke selvnogenanelse om,hvad jegkunne få ierstatning.

”

Hvis du får en arbejdsskade, skal du altid kontakte din Metalafdelingfor vejledning og gode råd.

Anmeldelsen

• Din arbejdsgiver skal anmelde arbejdsskaden til enten sit forsikringsselskab ellerArbejdsskadestyrelsen. Dette skal ske senest 1 år efter, hændelsen er sket.(Hold øje med, at din arbejdsgiver anmelder arbejdsskaden til sit forsikringssel-skab eller Arbejdsskadestyrelsen).

• Er der tvivl om det er en arbejdsskade, skal du besøge din praktiserende læge ogbede om hans vurdering – han kan også anmelde arbejdsskaden.

• Hvis din arbejdsgiver eller lægen ikke anmelder arbejdsskaden, kan du selv gøredet. Din Metalafdeling kan hjælpe dig med at anmelde skaden korrekt. Herefterhører du fra Arbejdsskadestyrelsen, der bekræfter modtagelsen af anmeldelsen.

Vurdering

Arbejdsskadestyrelsen vurderer herefter, om der er tale om en reel arbejdsskade udfra tre punkter, der skal være overholdt:

• Der skal have været en aftale om, at du skulle udføre et stykke arbejde for enarbejdsgiver i Danmark.

• Skaden skal være sket, mens du arbejdede.• Skaden skal være sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregårunder.Der går normalt tre måneder fra Arbejdsskadestyrelsen modtager anmeldelsen,til der træffes en afgørelse om, hvorvidt sagen bliver anerkendt.

Afgørelse

Hvis din sag bliver anerkendt, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelsen om din erstat-ning. Tidsforløbet kan variere, men 90 procent af sagerne afsluttes inden for et år.

Evt. klage

Det er muligt at klage over en af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Klagen skal ind-sendes til Arbejdsskadestyrelsen senest fire uger efter afgørelsen.

benet. Derfor luner erstatningen ekstra,ligesom han glæder sig over rygdækningenfra Dansk Metal.”De er vant til at køre den slags sager ogved, hvad der skal gøres. De fortjener storros, men jeg har også selv skubbet på vedat følge op og vise interesse. Samtidig kanjeg ikke opfordre de unge nok til at væremedlem af en fagforening. De ved ikke,hvornår de pludselig får brug for hjælpen”.Aksel Hansen, der er afdelingsformand iDansk Metals Vojensafdeling, glæder sigover sejren for sit medlem.”Det har været et langt, sejt træk og tiltider frustrerende. Men Kjeld har væretgod til selv at holde styr på tingene, ogdet har været en stor fordel for sagensudfald”.

Tekst: Marlene GrøftehaugeFoto: Robert Attermann


4 gode grunde til at lade Dansk Metal hjælpe dig:

1. Vi har de rigtige specialister både i forbundet og via den eksterne advokatbi-stand hos Lind Advokataktieselskab, som er førende på det erstatningsretligeområde.

2. Vi har ført et hav af erstatningssager gennem årene og har den erfaring ogekspertise, der skal til på et svært område, hvor der hele tiden sker ændrin-ger i lovgivningen.

3. Vi vinder hovedparten af de sager, vi fører. Alene i 2011 gennemførte vi 26retssager, hvoraf 21 blev vundet og kun 5 tabt. Det svarer til en succesratepå 81 procent.

4. Økonomisk vil det ikke kunne lade sig gøre for den enkelte at føre dennetype sager. Så kom bare med jeres sager, vi er her for det samme.

FRA ARBEJDSSKADE TIL ERSTATNING

Kjeld Fallesen fra Vojens fik en erstatning på 1.724.096,95 kroner efter Erstatningsansvarsloven for sit

ødelagte ben. Pengene bruger han til at forsøde tilværelsen for sig selv, hustruen Kirsten og børn og børnebørn.

LAD DANSK METAL FØRE DIN SAG


NY

T &

NO

TER Juli kvartal 2012

Metal Sønderborg 161,44Metal Haderslev 161,54Metal Vojens 162,78Metal Himmerland 162,95Metal Brønderslev 163,35Metal Lolland Falster 165,08Metal Storstrøm 165,30Metal Sønderjylland 165,89Metal Bornholm 168,10Metal Grenå 170,16Metal Nordvestjylland 170,36Metal Sydfyn 170,96Metal Thy-Mors 171,83Metal Midt Skive/Viborg 172,05Metal Skjern/Ringkøbing 172,93Metal Sydøstsjælland 172,96Metal Sæby 174,10Metal Odense 174,15Metal Randers 175,46Metal Bjerringb. Silkeb. 175,92Metal Grindsted 176,12Metal Lillebælt 176,19Metal Horsens 176,21Metal Herning 176,40Metal Nordvest Sjælland 176,71Metal Skanderborg-Odder 177,07Metal Vendsyssel 177,29Metal Aalborg 178,35Metal Varde 180,06

Landsgennemsnit 180,11Metal Vejle 181,75Metal Vest 181,89Metal Kolding-Vejen 183,26Metal Nordsjælland 183,72Metal Midtsjælland 185,11Metal Århus 188,22Metal Roskilde 190,74Metal Kalundborg 191,19

Hovedstaden - Industri & Byg 198,98- Transportsekr. 201,54- Det Offentlige Sekr. 206,45- Teknologi & Kommu. 207,65Kbh.afd. 16 225,17

Indberettet for(antal medlemmer) 45.443

(- 380)

Den seneste og detaljerede lønstatistik kan du altid finde pådanskmetal.dk

LØN

Få en ny ferieHvis du bliver syg under din ferie, har du nu mulighedfor at få ny ferie for de dage, hvor du har været syg.Du skal dog opfylde nogle betingelser.

Karensdage

Har du ret til 5 ugers betaltferie (det har du typisk,hvis du er fuldtidsbeskæf-tiget og har været i arbej-det hele det seneste ferie-optjeningsår), kan du ikkefå erstatningsferie for deførste 5 sygedage under ferien.Du skal dog stadig sørge for at melde dig syg påsædvanlig vis og samtidig skaffe en lægeerklæ-ring. Ellers risikerer du, at du ikke får erstattetsygedage længere henne i ferien. Har man optjent mindre end 5 ugers betaltferie nedsættes antallet af karensdage.

Sygemelding og lægeerklæring

Du skal sygemelde dig på sædvanlig vis tildin arbejdsgiver. Hvis virksomheden erferielukket, skal du sørge for at have dokumen-tation på, at du har meldt dig syg eller forsøgt på det. Detgælder også selv om, du opholder dig i udlandet. Lægeer-klæringen skal du selv betale.Der er selvfølgelig den mulighed, at din arbejdsgiver vilafstå fra kravet om lægeerklæring.

Når du bliver rask

Bliver du rask i løbet af ferien, skal du give besked om det tildin arbejdsgiver. Du skal også oplyse, om du vil holde resten afferien som planlagt eller komme tilbage på arbejde og i stedet holdeferien senere.

Erstatningsferien

Erstatningsferien skal holdes i det samme ferieår, hvis det ermuligt. Ellers kan du holde ferien i det følgende ferieår eller fåferiepenge udbetalt.

Syg før ferien

Her er der ikke ændret noget. Det vil sige, at bliver du syg før din ferieeller samtidig med at din ferie skal begynde, kan du kræve erstatningsferie fra førstedag. Du skal huske at sygemelde på normal vis. Du skal komme med en lægeerklæ-ring, hvis din arbejdsgiver kræver det, men han skal betale for den.

NY

T &

NO

TER

Tjek jeres løftArbejdstilsynet har lavet en app til smartphone, som du kanbruge til at tjekke, om du har sundhedsskadelige løft. Værk-tøjet hedder ”Løftetjek” og er bygget op omkring en lillefigur, der guider dig gennem otte spørgsmål. Til sidst får duat vide, om løftet er sundhedsskadeligt, hvor det belasterkroppen og hvordan du kan fjerne belastningen. Du kanogså bruge ”Løftetjek” på din computer. Find ”Løftetjek” pådit app-marked eller på at.dk/loftetjek

Industriens Pensions forsikring ved vissekritiske sygdomme er udvidet med fleresygdomme. Udvidelsen omfatter blandtandet en ny definition af, hvilke former forblodkræft der er dækket. Desuden udvidesdækningen af sygdomme i hjernen ognervesystemet, så forsikringen eksempelvisogså omfatter Parkinsons og Alzheimerssygdom. Større forbrændinger, forfrysnin-ger eller ætsninger er fremover også dæk-ket.Hensigten med forsikringen er at sikremedlemmer, der pludseligt rammes af enpotentielt livstruende eller invaliderendesygdom, et engangsbeløb. De penge kanså fx kompensere for indtægtstab ellerudgifter i forbindelse med behandlingen.Forsikringssummen er på 100.000 kr. skat-tefrit, men kan sættes op eller ned for detenkelte medlem.

Flere kritiske sygdomme

PensionsskoleHører du også til dem, der bare skimmer dine

pensionspapirer, før debliver lagt væk – ogmangler du overblik? Såhar du nu muligheden forat blive klogere på din pen-sion på nettet. Det er ATP, derhar åbnet Pensionsklassen på

pensionforalle.dk.


Indhent den forsømte pensionHvis du har været ledig i en periode og dermed ikke indbetalttil din pensionsordning, bliver din opsparing selvfølgelig min-dre. To års ledighed med manglende indbetaling kan betydeop imod 150.000 kroner mindre til pensionisttiden. Du hardog to muligheder for at mindske tabet, hvis økonomien er tildet. Du kan vælge at fortsætte med frivillig indbetaling, og dukan vælge at spare mere op via ekstrapension, når du atter er iarbejde.

Ny formand påSydfyn

I Metal Sydfyn er Freddy NymarkKnecht valgt som ny formandefter afdøde Jørn Jensen. FreddyNymark Knecht er 48 år og harsiden juni 2007 været kasserer iMetal Sydfyn. Han er udlært klejn-smed og har tidligere arbejdet påmotorværkstedet Petersen &Sørensen i Svendborg, hvor hanogså var sikkerhedsrepræsentant.Før det har arbejdslivet også budtpå ophold i Norge, Irland og Tysk-land. Afdelingen vælger ny kasse-rer på den kommende generalfor-samling.


Præcisering om overenskomst

I seneste nummer af Metal Magasinet (nr.4/2012) skrev vi på side 25, at overens-komsten sikrer 3 fridage med fuld løn,nemlig 1. maj, 5. juni og 24. december.Det er korrekt, at de tre dage er fridage.Men man har ikke automatisk fuld løn depågældende dage. Man kan dog brugeudbetaling fra sin Fritvalgs Lønkonto, ellerder kan ligge en aftale på virksomhedenom betaling. Skal man arbejde de pågæl-dende dage, udløser det et tillæg. Bestem-melserne i eksemplet er fra IndustriensOverenskomst.

Nye overenskomsterEn del medlemmer af Dansk Metal skalhave ny overenskomst her i begyndelsen af2013. Det gælder de cirka 8.000 offentligtansatte samt medlemmer hos blandt andetmaskinhandlere, på mejerier, gartneriersamt land- og skovbrug, FDM og TV2.Forhandlingerne er formentlig fortsat igang, når du sidder med dette blad i hån-den. Du kan se forhandlingsresultaterne pådanskmetal.dk efterhånden som forligenebliver indgået.

Faglig sekretær i Metal VestTil Metal Vests kontor i Esbjerg søger vi en faglig sekretær.

Arbejdet

• Arbejdet vil bestå i en bred servicering og problemløsning forafdelingens medlemmer, tillidsfolk/arbejdsmiljørepræsentan-ter og værkstedsklubber.

• Du skal have lyst til at arbejde med arbejdsskadesager.• Behandling af faglige sager/LG-sager og overenskomstmæs-sige forhold i et fælles samarbejde med de andre fagligeansatte.

• Der kan forekomme diverse møder – også aften og weekend.

Vi tilbyder

• Et spændende job med mange udfordringer og gode mulig-heder for personlig udvikling.

• Et godt arbejdsklima med gode og dygtige arbejdskolleger.• Fornuftige løn- og arbejdsvilkår.

Vi forventer

• At du er medlem af Dansk Metal.• At du har en god indsigt i det faglige arbejde og ligeledeskender til den danske arbejdsmarkedspolitik.

• At du er velformulerende – såvel mundtligt som skriftligt pådansk og taler engelsk og tysk.

• At du har kendskab til Word, Excel og Power Point på bruger-niveau.

• At du er udadvendt, præsentabel, pligtopfyldende, fleksibel,har gode samarbejdsevner, overblik, god ordenssans og kantilrettelægge eget arbejde.

Tiltrædelse til jobbet forventes hurtigst muligt.

Skriftlig ansøgning mrk. ‘Faglig sekretær’ sendes til: Metal Vest, Att: Afdelingsformand Dan H. Rasmussen Sallingsundvej 6A. 6715 Esbjerg N. eller på mail [email protected] oplysninger hos Dan Rasmussen på telefon 7514 2855.Ansøgningen skal være Metal Vest ihænde senest mandag 25. februar2013 kl. 10.00

Scan koden og “synes godt om”Claus Jensen på Facebook

Støtte til kræftforskningDansk Metal har indgået enaftale med Kræftens Bekæm-pelse for at støtte arbejdetmed kræftforskning. DanskMetals interesse er at få for-sket i de kræftformer, som kanskyldes arbejdsmiljøet som fxlungekræft.

Har du fået nyt job? Har du fåetandre vilkår eller arbejdsområderpå din arbejdsplads? Eller er dubare i tvivl, om din ansættelseskon-trakt er i orden? Så få den kiggetefter af Dansk Metals eksperter.

En ansættelseskontrakt er ikke bare etbevis på, at du har job på din virksomhed.Den er også et juridisk dokument på, hvadder gælder for din ansættelse. Derfor erdet vigtigt, at du er helt sikker på,hvad du skriver under på. For atvære sikker på, at du får, hvad duhar krav på, så brug Metal. Oghusk, at du i din afdeling også kan

få oplysninger om, hvilken løn du kanregne med.Hvis du sender os dit navn og telefonnum-

mer på [email protected] ogvedhæfter din ansættelseskon-trakt, så får du svar inden for24 timer (hverdage).

Få tjekket din kontrakt inden for 24 timer

Send os en e-mail på: 24timer@

danskmetal.dk

Vedhæft din

ansættelses-kontrakt

Skriv ditnavn

Det er en god idé at få Metal tilat se din ansættelseskontraktigennem inden du skriver under.


Skriv dittelefon- nummer


UDEFTERSPARBliv dygtigereAlmindelig efteruddannelse, hvor duholder dit fag ved lige, er en nødvendig-hed for stort set alle for at følge den tek-nologiske udvikling. Med seks uger kan dusammensætte din egen, større uddannel-sespakke. Du kan vedligeholde dine kom-petencer eller få nye inden for dit fag. Dukan også få ny viden fra beslægtede fag,så du kan beskæftige dig med nye områ-der. Brug amukurs.dk.

Få ekstra fagDu kan tage ekstra uddannelse påfaglært niveau med et supplerende uddan-nelsesbevis. Er du fx maskinarbejder, kandu tage kurser og uddanne dig til auto-matiktekniker, hvis der er større uddan-nelse på det fag. På den måde fårdu to faglige uddannelser.Hvor mange kurser du skaltage, afhænger af, hvilkenuddannelse du gerne vilhave. Dine seks ugers samletuddannelse er ikke nok til atfå et helt supplerendeuddannelsesbevis, men medde seks uger er du kommetet godt stykke af vejen.Ønsker du for eksempel etsupplerende uddannelsesbe-vis i specialet automatiktek-

niker, skal du opfylde tre betingelser:Du skal have et svendebrev som elektro-mekaniker/elektrofagtekniker, maskinar-bejder/industritekniker eller faglært metal-arbejder med sammenlignelige kvalifika-tioner.Beskæftigelse med relevante opgaverinden for automatik i en virksomhed, derer godkendt af Metalindustriens Uddan-nelsesudvalg til at uddanne lærlinge i spe-cialet automatikfagtekniker/automatiktek-niker. Din beskæftigelsesperiode skal haveværet på mindst 1 år og 6 måneder.Du skal have gennemført en række kurserunder Metalindustriens Uddannelsesud-valg (MI). Du kan finde flere oplysningerom kurserne og ansøgningsskemaer på: danskmetal.dk/uddbevis

Det kan du brugede 6uger til

1 Efteruddannelse –hvor du vedligehol-der dit fag

2 Supplerendeuddannelsesbevis,hvor du kan få et nytspeciale/svendebrev itillæg til dit gamle.

3 En akademiuddan-nelse – en helt ny

uddannelse på ethøjere niveau

Din overenskomst – hvis du har Industriens Overenskomst – giver dig mulig-hed for at spare efteruddannelse op, så du kan tage 6 ugers uddannelse. Hardu ikke været på efteruddannelse de sidste par år, så brug opsparingen nu.Her får du nogle eksempler på, hvad du kan bruge 6 uger til.

OPDANNELSEØnsker du at videreuddanne dig, kan duenten vælge at bygge oven på din uddan-nelse eller tage en helt ny akademiuddan-nelse på deltid.Akademiuddannelser er uddannelser påvideregående niveau, og det kræver enfaglig uddannelse og to års erhvervserfa-ring at gå i gang med en akademiuddan-nelse. Du kan se mere på www.danskeer-hvervsakademier.dk Du behøver ikke tage de seks ugersuddannelse i træk, da systemet er fleksi-belt, og du i stedet kan uddanne dig 1-2

dage om ugen i nogle uger. De flesteuddannelsesmoduler løber over 8 ugermed cirka 15 dages tilstedeværelse ognogle hjemmeopgaver.Du har dermed mulighed for at tage endelvis eller hel uddannelse, men samti-dig bevare dit arbejde ved siden af.Det skal blot aftales med mester.Du kan selv vælge, om du vil tage etenkelt modul eller en hel uddannelse.Hvis du vil tage en hel uddannelse, fore-går det typisk over en treårig periode medet modul pr. halvår. Hvis du ikke har brugtdin IKUF i 2011 og 2012, kan du dermedfinansiere de fleste dage via IKUF, og desidste dage kan du modtage Statens Vok-sen uddannelsesstøtte, som er 80 procentaf dagpengeniveau.

Videreuddan dig


K O M

amukurs.dkHer findes alle AMU-kurser, skoler og tidspunkter. Der er direkte adgang tilsøgning på ikuf.dk og tilmelding på efteruddannelse.dk.

veu-center.dkDer findes 13 regionale VEU-centre, som kan hjælpe med at afdække og gen-nemføre uddannelsesbehov. Det gælder både for ledige, medlemmer i job ogvirksomheder. VEU-centrene kan kontaktes på ét landsdækkende nummer:7010 1075.

ug.dkUddannelsesguiden indeholder alle offentlige ungdoms-, efter- og videreud-dannelsesmuligheder.

e-vejledning.dkHer kan du kontakte en vejleder på e-mail eller telefon 7022 2207 i tidsrummetmandag-torsdag: 10-22, fredag: 10-20, lørdag og søndag: 12-20.

metal.dk/uddannelse/kursusportalHer kan du se uddannelser fra alle uddannelsesudbydere også private. Væropmærksom på, at det ikke er alle kurser, som er forhåndsgodkendte i forholdtil IKUF. Husk, du altid kan få hjælp til dine spørgsmål i din Metalafdeling – også hvisdu ikke arbejder på Industriens Overenskomst.

Læg en plan med MetalDet kan være uoverskueligt at finde ud af, hvilke muligheder man har for efter-uddannelse, og hvilke døre uddannelserne åbner. Hvis du er i tvivl, så spørgMetal. I din Metalafdeling kan du få hjælp til at lægge en uddannelsesplan,som passer til dine kompetencer og fremtidige karriereønsker.


V I D E R E1 millionmere iløn1 million mere i løn. Såmeget får en metaller udaf at tage en videregå-ende uddannelse. Nåren industritekniker tageren uddannelse sommaskintekniker eller pro-duktionsteknolog, er deten særdeles god forret-ning, både for denenkelte og for samfun-det. Det viser en ny analyse,som Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd harudarbejdet for DanskMetal i december 2012.�Analysen viser, at når enfaglært inden for jern-og metalområdet tageren videregående uddan-nelse, får han i gennem-snit 7.000 kroner mere iløn om måneden. Detkan føre til ekstra livs-indkomst på en millionkroner. ��Når der er gået otte årefter uddannelsen erfærdig, ligger gennem-snitslønnen på årsbasis80.000 kr. højere.Analysen viser også, atrisikoen for ledighed bli-ver væsentligt mindre,når faglærte tager envideregående uddan-nelse. �


Metal JobService REGION NORDJYLLAND: 388

REGION MIDTJYLLAND: 373

REGION SYDDANMARK: 578

skaffer dig job


Trods krisen formidler Dansk Metal sta-dig job til medlemmerne. I 2012 har1.594 medlemmer fået et nyt job medhjælp fra den lokale Metal-afdeling.

Det kan lade sig gør e, fordi Dansk Metalkender dit fag, dit lokale erhvervsliv ogfordi vi har god kontakt til Metals til-lidsrepræsentanter.

Styrk mulighederne

Nu har du også selv mulighe-den for at holde dig opdateretpå jobmarkedet. Opret din egen jobagent på

danskmetal.dk/jobservice

og få direkte besked i din e-mail, hver gang der er et rele-vant job.

Metal JobService:

* Ledig eller bare nysgerrig?

* Metal JobService giver over-blik over ledige metal-job.

* 2.500 medlemmer brugerallerede Metal JobService idag.

Fakta:

Ledigheden i Dansk Metal er6,5 procent. Det svarer til5082 fuldtidsledige pr.december 2012.

Det svarer til, at 31 procent afde ledige medlemmer fik jobgennem Metal.

Forklaring

Job formidlet af afdelingen i dagpengeperioden.

Job formidlet første ledighedsdag

Job formidlet efter endt kursus

Job formidlet i opsigelsesperioden

Job formidlet som jobskifte

REGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND: 255

Flere penge til skolebænkenRegeringen og Enhedslisten harvedtaget en ny uddannelsesord-ning for at opkvalificere de ledige.Ordningen betyder, at ledige, dermister dagpengene i det førstehalve år af 2013, kan starte påbestemte uddannelser og få ensærlig uddannelsesydelse i op til 6måneder efter, at dagpengene ersluppet op. Ydelsen er på 13.884 kr., hvis manhar børn, og 10.413 kr. for andre.For at få ordningen skal man sigetil jobcenteret, at man gerne vilunder den nye ordning. Jobcente-ret vurderer, om uddannelsen kanhjælpe den ledige til at få jobbagefter. De mulige uddan-nelser tæller blandt andetvoksenuddannelser,erhvervsuddannelserog gymnasielleuddannelser.


I 13 år tog Claus Callermann Blak påarbejde som datatekniker for TDC. For tre år siden skulle den store koncern såfyre 300 medarbejdere, og siden den daghar Claus måttet klare sig for de 15.000kroner, han får i dagpenge. Men han fikaldrig et papir på sine kompetencer fraTDC, så når han søgte job, kunne han kunvise sin gamle, støvede Hf-eksamen. ”Så jeg tog kurser – blandt andet et stortkørekort og truckkørekort – i håb om, atjeg kan favne så bredt som muligt. Mendet er ikke lykkedes”, fortæller Claus.I dag har han skrevet næsten 500 joban-søgninger, uden at en chef har ringet ogtilbudt ham et job.”Jeg har søgt stort set alt, jeg kunne søge itransportbranchen, men der har kunværet lukkede døre”, forklarer han.Claus’ store problem er, at hans dagpengeløber ud her i februar. Så enten ender hanpå kontanthjælp. Eller også starter han påen uddannelse og må leve af SU. Menbegge muligheder betyder, at han skal

sælge sit hus, hvor han bor med sin kære-ste og 4-årige søn. I december tog han derfor en snak medDansk Metal om sine muligheder, og herhørte han om en ny ordning, som regerin-gen har indført fra 1. januar, hvor han kantage sig en uddannelse og få lige knap14.000 kr. om måneden frem for den laveSU. Derfor er han 7. januar begyndt på etgrundskoleforløb med strømstyring ogelektronik på Tradium. Han kender sva-rene på mange af lærernes spørgsmål iforvejen, men nu får han papir på sinviden. Og forhåbentlig kaster uddannel-sen et job af sig.”Det er en livline, der blev kastet ud, forhavde jeg været på kontanthjælp på heltordinære vilkår, havde vi ikke boet i husetnu. Jeg kan få et stykke papir, som forhå-bentlig kan åbne en dør, og få en ok øko-nomi det første halve år, så jeg slår to fluermed et smæk”.

Tekst: Morten ThomsenFoto: Jakob Lerche

Regeringens akutpakker og ordning om uddannelsesløft skal hjælpe ledige, der risikerer at mistederes ret til dagpenge. Indsatserne består blandt andet af: Akutjob, ekstra hjælp til jobsøgning, tilskud til jobrotation og senest mulighed for uddannelse påen særlig uddannelsesydelse svarende til kontanthjælpsniveau.

Uddannelse er enlivline

Uddannelse skal hjælpe ledige videreFor de Metalmedlemmer, der mister dagpengene i årets første seks måneder,er der mulighed for op til 26 ugers opkvalificering. I Dansk Metal har man udar-bejdet konkrete uddannelsesforløb inden for brancheområder, hvor der efter-følgende vil være gode beskæftigelsesmuligheder. Opfordringen fra leder afMetal A-kasse Torben Poulsen er derfor klar:”Jeg vil på det stærkeste opfordre alle medlemmer, der står til at miste deresdagpenge, til at kontakte deres Metalafdeling for at få lavet en konkret uddan-nelsesplan. Planen er et godt udgangspunkt, når man er i dialog med jobcentret.Metals uddannelseskatalog er sendt til landets fire beskæftigelsesregioner, derhar dialogen med jobcentrene om ordningen.

Akutpakkerne

Målet er at hjælpe dem, der misterderes ret til dagpenge i første halv-del af 2013. De ledige får ret til eks-traordinær hjælp. Det betyderblandt andet, at man kan få en per-sonlig jobformidler, bedre mulig-hed for at få et vikarjob via jobrota-tionsordningen, opkvalificeringsjobog kan komme i virksomhedsprak-tik eller job med løntilskud.Arbejdsgiverne får en kontant præ-mie på 12.500 kroner, hvis de hyreren ledig, der er ved at miste dag-penge, i minimum seks måneder.Og de får 25.000 kroner, hvisansættelsen varer over et år.Arbejdsgiverne har forpligtet sig

til at oprette 12.500 akut-job - heraf 7.500 i

den privatesektor.


Claus Callermann Blak startede i januarpå Tradium, da han kan tage den nye

uddannelsesydelse med sig i skoletasken. Han kan på forhånd svare

på de fleste af lærernes spørgsmål,men han mangler papir på sin viden.

Det får han nu.

De ledige bliver indkaldt til informations-møder om akutordningerne, og afdelin-gerne opfordrer medlemmerne til både atbruge deres eget netværk og oprette sig iafdelingernes jobbank.”Kom jævnligt forbi, for vi hører mangerygter. Lige nu skal jeg besøge en virksom-hed, som har fortalt, at de får travlt denæste måneder. Du kan også selv snakkemed en virksomhed og sige, at hvis dumangler opkvalificering, så kan du fåeksempelvis et svejsekursus”, siger HenrikLeth, formand i Metal Randers. Metals lokale afdelinger er ved at få erfa-ring med de nye tiltag, og uddannelses-ydelsen har vist sig at være et godt værk-

tøj, fordi man ikke behøver at skulle nedpå SU-sats for at opkvalificere sig”, fortæl-ler Jan Gregersen, som er formand i MetalAalborg.Derfor kan afdelingen skrue den rigtigeuddannelse sammen til medlemmerne.”Hvis jeg selv blev ledig, ville jeg tageimod en uddannelsesydelse. Man får nem-lig en unik chance for at blive opkvalifice-ret til de ting, man selv vil”, forklarer han.

Ingen jubel over akutpakken

Mens den nye uddannelsesordning ligneren succes, er der ikke den samme entusi-asme, når det gælder de meget omtalteakutjob. I Randers har man ikke fået

nogen medlemmer i akutjob, forklarer for-mand Henrik Leth.”Virksomhederne vil hellere ansætte en,som med opkvalificering kan tage et job.De fleste ledige medlemmer er lidt rustne,men hvis de får et kursus, så kan de trædedirekte ind i jobbet”.I Aalborg har de kun fået ét medlem iakutjob hos en virksomhed, som slog fireakutjob op. Men da der kom over 50ansøgninger til stillingerne, og mange varfra folk, der allerede havde et job, endtekun én af de ledige stole med at blive etakutjob, fortæller Jan Gregersen.”De langtidsledige er sværest at få ud påarbejdsmarkedet. De kommer til kort, formester vil hellere have en, der er frisk frafad”, forklarer han.

Tekst: Morten Thomsen


Dansk Metal bakker op om regeringens ini-tiativer, der skal prøve at redde de arbejds-løse, der står til at miste deres dagpenge ide kommende måneder. Desværre virkerordningen om akutjob ikke som planlagt.”På trods af gode intentioner har ordnin-gen om akutjob fået en sløj start inden formetalområdet. Dels bliver der slået ganskefå akutjob op, dels bliver jobbene ikkebesat af langtidsledige metallere. Status er,at der er slået 114 akutjob op. To af dem erbesat af langtidsledige metallere”, sigerleder af Metal A-kasse Torben Poulsen.Ifølge Torben Poulsen viser registreringen,

at størstedelen af de opslåede akutjob ikkebliver besat af langtidsledige blandt Metal-medlemmer, men derimod af personer derikke er en del af akutjob-ordningen.

Få job

”At der ikke bliver slået flere job op indenfor metalområdet kommer desværre ikkesom den store overraskelse. Snarere tvært-imod. Det er nok et tegn på den jobkrise,som landet befinder sig i, hvilket voresegne undersøgelser også viser”, siger Tor-ben Poulsen.I august 2012 indrykkede Dansk Metal en

”omvendt annonce” i en række af landetsdagblade, hvor man eftersøgte arbejdsgi-vere til ledige Metalmedlemmer. På trodsaf en massiv mediedækning hørte Metalkun fra 13 virksomheder, hvilket førte tilotte job.Et par uger senere tog Dansk Metal direktekontakt til over 2.000 tillidsrepræsentanterrundt omkring på landets virksomheder.Formålet var nok en gang at finde arbejdetil de omkring 6.000 arbejdsløse medlem-mer. Især de mange langtidsledige med-lemmer, hvis dagpengeret udløber i 1.halvår 2013. Et initiativ der desværre kunførte til ganske få job.”Der skal dog ikke herske tvivl om, atDansk Metal følger op på alle akutjob, såflest mulige metallere kommer i arbejde”,understreger Torben Poulsen.

Akutjob giver ikkearbejde til langtidsledigeOrdningen om akutjob virker ikke som planlagt. Det skyldesførst og fremmest jobkrisen, og at jobbene ikke går til langtids-ledige.

Metals lokale afdelinger vender alle sten for at skaffe job til deledige medlemmer – specielt dem der snart står til at mistederes dagpenge.

Metal:Kom jævnligt forbi


Metallere og akutjobMetalmedlemmer i akutjob-målgruppen: 733Antal akutjob inden for metalområdet: 114Antal langtidsledige medlemmer der har besat et akutjob: 2

Kilde: Dansk Metal (15. januar 2013)

�� (1+��"�(�&�+�'��.��(&�(�,%��/#+%,)'"��+�

�)'��%,*)+-�+�(��&&�+�#'*)+-�+�(��/#+%,)'"��&#/�+��) -��'3�-'��(�'2(!��%+�/� +��$�+�,�%.(��+��

��%�(�"$2&*��$�+�'��-�#'3��%)''��#,,��%+�/��.�(,�-�)'��-!2&��+�*+)�.%-��+-# #��+#(!�-#&�,*��# #%%��&�(��#(,*�%-#)(�+�� /�+�+(�

#(��(�� ,%#�(#(!� +��('�+%��&&�+�%/�&#-�-,%)(-+)&�� $�+�,/�+�+�%3�-�#�.�&�(��-�

�#�%�(�&#!�&��,�"$2&*��'��-�,#%+��,)�#�&��(,/�+&#!"��"),�$�+�,&�/�+�(�3+�+�

�2&!��(1+��.�"�+��+.!� )+��(�./#&�#!�*�+-(�+�

�)+�'�+��#( )+'�-#)(�%)(-�%-�

�� 0�/�,-/�$��,�&

��&),-+.*�& ��

��'�#&��,!,��('�+%�,!,��)'

��+.**�(��'��")/��%)(-)+�#��(�/��"�+�#�)/�+��1+�/2+�-� 3+�(��#(��(� )+�.� "2(!#!�%/�&#-�-,%)(-+)&��#��+� &�+��(�� (,�--��#��&�(��'��,-)+��+ �+#(!�)!��%,*�+-#,��#(��(� )+��.�#-,��#(,*�%-#)(��+-# #��+#(!�)!�&��)+�-)+#�-�,-(#(!�

Meld dig syg på jobnet.dkEr du ledig og bliver syg, så husk at melde dig syg på ”Minside” på jobnet.dk. Kun sådan sikrer du din udbetaling af syge-dagpenge. Når du melder dig rask igen på jobnet.dk, så huskogså at udfylde en ledighedserklæring på Den Digitale A-kasseigen. danskmetal.dk/digitaleakasse

Forbedring af ordningen om seniorjobEfterlønsalderen steg 1. januar 2012 for medlemmer født 1.januar 1954 eller senere. Det betød, at flere mistede retten tilseniorjob. Nu giver en særordning medlemmer født fra 1. juli1955 til 31. december 1957 ret til seniorjob. Medlemmer kansøge seniorjob, selv om de har fået udbetalt efterlønsbidrag i perio-den 1/1 - 16/11 2012. Retten til seniorjob gælder de medlemmer,der mister dagpengeretten efter at være fyldt 55 år. Søg om senior-job ved kommunen som udgangspunkt, inden tre måneder før dumister dagpengeretten. Har du allerede mistet dagpengene, kan dusøge om seniorjob alligevel. Metal A-kasse vil tage kontakt til demedlemmer, der kan komme i betragtning til ændringen.

Kontrol med feriedagpenge Som ledig eller efterlønner er det også vigtigt, at du holderden ferie, du har fået feriepenge for. Ellers kan du risikere, at der bli-ver rejst en tilbagebetalingssag. A-kasserne skal ifølge loven tjekke,at oplysningerne fra FerieKonto og dine ydelseskort er korrekte.

FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A


Så kørte medie- og spinmøllen igen med historien om, at deledige er dovne, at kontrollen med dem er for slap, og at detikke kan betale sig at arbejde. Denne gang var udgangspunkteten undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som ifølge Ven-stre-politikere – med Lars Løkke Rasmussen i spidsen – viste, atder er 10.000 job, der ikke kan blive besat. Trods den høje ledig-hed.Men historien var ikke sand. For undersøgelsen målte ikke antal-let af ledige job i Danmark. Den målte, i hvor mange tilfældearbejdsgiverne søgte forgæves efter medarbejdere med speci-fikke kvalifikationer. Derfor kan jobbene sagtens være blevetbesat senere – bare med jobsøgende, som havde nogle andrekvalifikationer. Derfor kan man overhovedet ikke banke de ledige oven i hove-det med tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.Det undersøgelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen tværtimod viser,er, at virksomheder, der tegner sig for 99,6 pct. af den samledebeskæftigelse i Danmark, ikke har problemer med at skaffe signye medarbejdere. For 3 ud af 4 virksomheder skyldes det, at deslet ikke har brug for nye medarbejdere.Og når vi nu er ved spin-historierne om de ledige: Det viser sigdesværre ofte, at det behov for nye medarbejdere, som arbejds-

givere melder ud i undersøgelser, aviser og nyhedsudsendelser,slet ikke holder vand. Det har vi oplevet adskillige eksempler på.For piben får hurtigt en anden lyd, når vi kontakter de arbejdsgi-vere, der i landsdækkende medier har klaget over, at de ikke kanfå arbejdskraft. For så var det pludselig ikke lige nu, de skullebruge folk. Eller også skal de bruge nogleandre slags. Eller også skal de barebruge nogle til en vikarliste. Og såvidere, og så videre. Det er ikke ubesatte job, der er pro-blemet på arbejdsmarkedet. Deter derimod mangel på job.Det burde politikere, journali-ster og arbejdsgivere brugederes kræfter på at få løst istedet for på smædekam-pagner mod ledige.

Torben PoulsenHovedkasserer

Hvor er de 10.000 job?

Mister du dagpengene? Mister du dine dagpenge i det første halvår af 2013, kandu tage et uddannelsesforløb, der giver ret til en særlig uddannel-sesgodtgørelse. Ydelsen gives i op til 26 uger og kræver et uddan-nelsesforløb på heltid. Du skal ansøge i Jobcenteret, mendu kan tale mulighederne igennem inden ansøgnin-gen med din lokale Metalafdeling. Ydelsen er på 13.884 kroner om måneden for forsørgere og 10.413 kroner om måneden for ikke-forsørgere.


I aviser og på tv kan du igenog igen se, at du er for dyr idrift. Svenske og tyske indu-striarbejdere har en lavereløn, og derfor har Danmarksvært ved at konkurrere, lyderbeskeden fra arbejdsgivere ognogle politikere. Men er detnu også sandt, og betyderlønnen alt? Læs svaret her.

En række arbejdsgivere og visse borgerligepolitikere vil meget gerne sælge historienom, at den danske industriarbejder er altfor dyr i drift. Det er især galt i forhold tilvores naboer Sverige og Tyskland, hævderde. Derfor skal lønningerne holdes i ro,lyder det igen og igen.

Venstres leder hævdede således for åbenskærm hos Clement Kjersgaard i januar, aten svensk industriarbejder er 10.000 kro-ner billigere om måneden end en dansk.Sagen er bare, at det slet ikke passer. Fak-tisk er svenske industriansatte nu højerelønnet end danske. En svensk industriar-bejder kostede i 2011 over 300 kr. sam-menlagt i timen, mens danskeren lå påknap 290 kr. Tyskeren lå godt stadiglavere sidste år, men til gengæld steg løn-ningerne i Tyskland mere end i Danmark i2012.

Løn er ikke alt

Og er det i øvrigt så vigtigt, hvad detkoster at have en mand eller kvinde ansat?”Nej. Lønnen er kun en del af billedet,når man kigger på konkurrenceevne”,siger Dansk Metals cheføkonom Allan

Lyngsø Madsen.Det vigtigste er atkigge på, hvor dyg-tige og effektivevirksomhederne ertil at producerederes varer, og hvormeget de kan tjenepå dem. Derefterkan man kigge på,hvor stor en andel af den fortjeneste med-arbejderne får. Og så har man timepro-duktiviteten, som man kan bruge til atsammenligne.”Og her ligger vi altså noget bedre endSverige og Tyskland og de seneste 4-5 århar vi forbedret konkurrenceevnen. Voreskonkurrenceevne sakker altså ikke bagud,som nogle påstår – tværtimod”, sigerAllan Lyngsø Madsen.

‘Du koster for meget ...’Voreskonkur-

renceevnesakker altsåikke bagud,som noglepåstår –tværtimod.

”

Er du dækket af en overenskomst på dinvirksomhed, vil der som hovedregel væreret til at forhandle løn en gang om året.


350

340

330

320

310

300

290

280

270

260

250

Så dygtige er I

2005 2006 2007 2008 2009 2010

Udviklingen i timeproduktivitet i fremstillingsvirksomhed 2005-2010 i hhv. Tyskland, Sverige og Danmark

Danmarks produktivitet – og dermed vores konkurrenceevne – erforbedret i de seneste år i forhold til Sverige og Tyskland, som vioftest bliver sammenlignet med.

Timeproduktiviteten i fremstillingsvirksomhed på baggrund af talfra OECD. Tallet viser den værdi, hver arbejder producerer pr. time.

Dygtige og ansvarlige

For Allan Lyngsø Madsen viser de senesteårs udvikling i dansk industri en fornuftigholdning hos de danske industriansatte:”For det første, at de er dygtige og kantjene deres løn ind. For det andet, at dehar vist ansvarlighed og en evne til at til-passe lønudviklingen sammen med deresarbejdsgivere til det benhårde arbejdsmar-ked, der kendetegner Danmark i øjeblik-ket. Når de lokale lønforhandlinger findersted i disse måneder, vil der enkelte stedermåske være behov for at holde igen, mens

der andre steder kan forhandles bedre vil-kår. Vi ved, at Metal-tillidsrepræsentan-terne er helt skarpe på, hvor og hvormeget der er råd til på de enkelte virksom-heder”, siger Metals cheføkonom.Han understreger, at det vigtigste lige nuer, at danske virksomheder investerer i tek-nologi og uddannelse, så de bevarer denhøje produktivitet og dermed også skaberflere arbejdspladser.

Tekst: Allan Petersen

Nu gælder det din lønEr du dækket af en overenskomst på din virk-somhed, vil der som hovedregel være ret til at for-handle løn en gang om året. Er der ikke overenskomst pådin virksomhed, har du som udgangspunkt ikke krav på en årliglønforhandling. Kontakt i stedet din Metalafdeling og hør mere om mulighedernefor, at der tegnes overenskomst med din virksomhed, så du fremover får del i over-enskomstens fordele.Lønforhandlingerne finder som regel sted i foråret.Metal-tillidsrepræsentanterne har en særlig uddannelse i at forhandle løn medledelsen og har økonomisk indsigt, der gør dem i stand til at vurdere, hvad der erråd til på virksomheden.


Per Christiansen, tillidsrepræsentant påLindø Steel, ser frem til flere ordrer.


Nye vinde på LindøgrundenFor lidt over et år siden sejlede det sidste nybyggede skib– fregatten Niels Juel – fra Lindø. Et kapitel i dansk værftshistoriesluttede, og en ny historie begyndte

Trods daglig indbyrdes konkurrence harde store spillere inden for vind-, energiog den maritime industri sammen etab-leret non-profit organisationen LORC,Lindoe Offshore Renewables Center. Herstilles udvikling af teknologier og forsk-ning til rådighed for virksomhederne. Første del af et stort planlagt testcenterer netop åbnet og tilbyder afprøvningaf en af verdens kraftigste lasersvejsere.Næste testcenter står ifølge planen klartil at teste naceller til vindmøller i 2014.Selve bygningen af nacelle-testcenteretvil i sig selv skabe 50-100 arbejdsplad-ser. Dernæst skal et testcenter til udviklingaf dybhavsfundamenters holdbarhedbygges.

Dansk Metal er med

Dansk Metal er aktiv i arbejdet omkringLORC og dermed, at der skabes nyearbejdspladser i industrien – og gro-bund for endnu flere.

Metals forbundsformand Claus Jensenunderstreger vigtigheden af LORC. ”Vi skal bevare Danmark som produk-tionsland. Det er derfor en støtte forvirksomhederne at kunne udvikle ogteste nye teknologier af på LORC’s test-centre. Sådan kan vi fastholde og skabeindustriarbejdspladser i Danmark”,siger han.

LORCFormålet med LORC er atskabe rammerne for teknolo-gisk udvikling inden for grønenergi. Blev etableret af A.P.Møller Mærsk, Dong EnergyA/S, Siemens Wind PowerA/S, Syddansk Universitet,Vattenfall Vindkraft A/S, WaveStar A/S, Vestas Offshore A/S.


Alt handlede om bygning og renovering af skibe i Lindø- værftets storhedstid. I 2009 sendte den bebudede lukningaf Lindøværftet chokbølger gennem nærområdet i Munkeboog resten af det industrielle Danmark. Fremtiden blev medét sort for 2500 værftsarbejdere. I dag er 45 procent af arealet af Lindø Industripark lejet ud.Viften af de 53 virksomheder tæller et skibsværft, underleve-randører til vind-, olie- og skibsindustrien og eksempelvistransportvirksomheder eller revisionsfirmaer. Omkring 900folk har i dag arbejde på det gamle Lindøområde.

Peter Østergaard viser den nye lasersvejserfrem. Laserstrålen rammer helt

præcist med 32 kW på kun to tiendedel af enkvadratmillimeter.


I Lindøværftets gamle smedehal er en nylejer rykket ind. Lindoe Welding TechnologyA/S (LWT) er et nyt testcenter, som tilbyderden nyeste lasersvejsning til erhvervslivet.Her kan virksomhederne få ekspertise ogoplæring i at betjene en ny lasersvejser. I hallen er glæden til at føle på. Og der ergrund til store forhåbninger, for inde i hal-len står et stykke af den nyeste teknologiinden for lasersvejsning. Svejser Peter Østergaard og administre-rende direktør i LWT Christian Højerslevviser den nye lasersvejser frem. Om blot et par dage skal det hele præsen-teres for erhvervsliv, politikere og presse. Deto mænd og en tredje kollega har hafttravlt. For få måneder siden var hallen etstort rod. Nu er rodet væk, og hallen ernæsten klar til gæster. Svejserobotten og deto lysgeneratorer står funklende rene.

Blandt verdens kraftigste

Lasersvejseren er blandt verdens kraftigste.Strålen på 32 kW rammer helt præcist påkun to tiendedele af en kvadratmillimeter,fortæller direktør Christian Højerslev.Værkstedshallen syder af entusiasme og for-tællelyst. Der er en kamp om ordene og atfå lov til at forklare om teknologien. ”Når strålen rammer stålet, så fordamperdet i stedet for at smelte. Den kan svejse 4cm tykke stålplader ca. 20 gange hurtigere

end almindelige svejseteknikker”, sigerPeter Østergaard. Verdensnyheden er at kunne svejse 4 cmtykke stålplader sammen med en hastighedpå 1 meter i minuttet. Det er på hastighedog præcision, at lasersvejseren vinder overde gamle plasma- og pulver-svejsere, for-tæller han. Gennem tre måneder har han været med tilat etablere den nye svejserobot. ”Vi kunne faktisk godt svejse med 32 kWmed den gamle svejser, men det kunnealdrig blive så præcist. Skulle vi svejse i enfuge, var vi nødt til at åbne den ved atsvejse mange gange på samme sted ogfylde en masse tilsætningsmateriale på.Med lasersvejseren kræver det kun éngang”.

Uddannet svejseinspektor

På det gamle Lindøværft stod Peter Øster-gaard for at afprøve og teste de forskelligesvejseparametre, som svejserne skullearbejde efter. Da værftet lukkede, blev hanfyret. Tiden efter fyringen og indtil ansæt-telsen brugte han på kurser og en uddan-nelse som svejseinspektor. Lasersvejsningen er den kraftigste i verdenog er både grønnere, hurtigere og merepræcis end de klassiske svejseteknikker. ”Med testcenteret er ambitionen at givedansk konkurrenceevne et skub fremad. Det

skal være let for virksomhederne at kommeher og teste den nye teknologi af og findeud af, hvordan de kan bruge den i deresproduktion”, siger Christian Højerslev.

Lindoe Welding Technology A/S (LWT)

Lasersvejser• Pris: Ca. 35.000 euro pr. kW.

(261.215 kr.)• Kan svejse op til 32 kW

(Ca. 8,5 mill kr.)• Bruger 30 procent mindre

energi pr. svejsemeter endplasma- og pulversvejsereog færre tilsætningsmateria-ler end ved almindelige svej-seteknikker.

LWTLindoe Welding TechnologyA/S (LWT) er et aktieselskabstiftet af organisationerneLORC (Lindoe Offshore Rene-wables Center) og Force Tech-nology, som begge har fokuspå at støtte dansk erhvervslivmed udvikling

En af underleverandørerne er LindøSteel. Her tilskæres og tilpasses stålpla-der til vindmølleproducenter. I startenaf 2012 havde Lindø Steel så hujendetravlt, at de 45 ansatte arbejdede i tre-holdsskift. Nu er arbejdsfordeling ogefteruddannelse en del af arbejdstiden. Inde i hallen starter Claus Scheby bræn-deren. Efterhånden som den bevægersig langs den 12,5 m lange stålplade,flytter han ledninger, banker slagger afog børster pladen. Vores samtale falderpå chokket over, at Lindøværftet skullelukke. ”Selv om det gik skidt, var jeg helt van-tro, da vi hørte om lukningen”.Claus Scheby skulle være med til atafvikle Lindøværftets sidste ordrer. Bag-efter fik han job på Lindø Steel.

Står standby

Trods manglende ordrer er der aktiviteti hallen. To traverskraner med magne-ter kører frem og tilbage i hallen. Kunden midterste del af hallen er i brug.Det er for dyrt at leje hele hallen, som

det er nu. De 19 ansatte har været på13 ugers arbejdsfordeling i efteråret, ognu er de skiftevis én uge på arbejde ogén uge på kursus. ”Vi var bange for at skulle på fordelingigen, så derfor valgte vi at tage på it-kursus via selvvalgt uddannelse”, sigerPer Christiansen.Uddannelsesmidler dækker 85 procentaf lønnen under uddannelse. LindøSteel fylder op til fuld løn. Det har PerChristiansen som tillidsrepræsentantsørget for. Claus Scheby er udlært karrosserismed,men arbejder som skibsbygger. Han kannå 2-4 plader om dagen alt efter, hvormeget arbejde de kræver. Og det ser udtil, at han meget snart får travlt igen. Efter en stille tid kan medarbejderne påLindø Steel nemlig se frem til en størreordre, fortæller Per Christiansen. ”På grund af it-problemer kan Dansteelikke levere pladerne til os endnu. Så vistår lidt standby, og pludselig får virygende travlt. Men vi er klar”.


Lindø Steel

Per Christiansen og kollegerne har været på arbejdsfordeling og uddannelse, mens ordrernelod vente på sig. Nu kan de se frem lidt mere

aktivitet ved maskinerne.


Kraner og maskiner summer om kap påskibsværftet Fayard (tidligere FredericiaVærft). Tårnkranen ved tørdokken er ikonstant bevægelse. Et norsk passagerskibskal være færdigt samme dag. Bovvisiretskal have nye lejer og rampen renoveres.Som den største lejer hos Lindø Industri-park har værftet Fayard haft gang i arbej-det. Sidste år bød på fuld ordrebog, og2013 tegner også godt. I hal B7 er der tændt for varmelamperneover pausebænkene. Januarfrosten uden-for æder sig gennem alt, og her underhønselamperne er der mulighed for at tøfingre og næser op. Det meste arbejde

foregår udendørs. Skibsbyggerne KimThomsen og Thomas Green er fastansattepå Fayard, der begyndte at etablere sig påLindøgrunden, efter at de skiftede navnfor et par år siden, da de ikke længerekunne være i Fredericia. Kim og Thomastænker nogle gange tilbage på den gamlestemning på Lindøværftet. ”Jargonen er den samme, men man kanalligevel ikke sammenligne det med den-gang”, siger Kim Thomsen. Medarbej-derne på Fayard er en blanding af Lindø-arbejdere og ansatte fra Fredericia Skibs-værft. På en Facebook-side for gamle Lind ø arbejdere kan man se gamle billederfra tiden på Lindøværftet og genoplevelidt af følelsen fra dengang.

Færdig med frygt

Under varmelamperne er Kim Thomsenog Thomas Green enige om, at den opsli-

dende usikkerhed fra fyringsrunderne førlukningen er væk. ”Der var en kæmpe frygt og usikkerhed.Nu har vi mere ro på. Vi er fastansat, ogdet giver en rar fornemmelse i maven”,fortæller Kim Thomsen. Fayard er den største lejer på grundenmed sine 140.000 m2, og på denne dagligger fem skibe i dok. I midten af februarankommer en hotelplatform. Sidste år


Fayard for fuld fart frem

Fayard lejer 140.000 m2 ud af Lindø Industriparks ca. 1.000.000 m2.


havde værftet 112 fartøjer ind og ud afdokkene. ”Vi overlever lige nu helt sikkert på grundaf vores fleksibilitet. For et par uger sidenhavde vi kun en halv time til at pakke værk-tøj i. Vi skulle lynhurtigt ud til et skib, hvorder var blevet skabt vakuum i en rustfri stål-tank. Den var blevet helt sammenkrøllet,og det skulle rettes ud, mens skibet sejledeherfra, fordi de ikke havde tid til atstoppe”, siger Kim Thomsen. Da de nåedeFredericia, var de to skibsbyggere færdigemed at udbedre vakuum-skaden.

Tekst: Anne Gooseman HoveFoto: Alex Tran

På Fayard er der gang i kranerne.De ansatte tager alle døgnets timeri brug for at blive færdig til tiden,og fleksibiliteten er værftets styrke.

Løn,

I flere af USA’s delstater er man gennemlovgivning i gang med at gøre det nærmest

umuligt for lønmodtagerne at indgå kollektive overenskomster – en ret som præsident Franklin D. Roosevelt indførte

som lov for 80 år siden.


Kun 7 procent af de privatansatte ameri-kanere er medlem af en fagforening. Ibegyndelsen af 50’erne var det hvertredje. Derfor kæmper fagforeningerne iUSA for overlevelse og samtidig er de ikamp med politikerne for at sikre deresmedlemmer anstændige løn og arbejds-forhold.

Faldet i antallet af fagforeningsmedlem-mer er sket i takt med, at den amerikanske

højrefløj forsøger at sætte fagforeningerhelt ud af spillet og dermed give arbejds-giverne frit spil.Mange amerikanske lønmodtagere måderfor opleve at få mindre og mindre i løn

blandt andet fordi overenskomsterne bli-ver sat ud af kraft. Virksomhedsejerne ervinderne.Lønnen på fagforeningsløse arbejdsplad-ser er markant lavere end på arbejdsplad-ser, hvor medarbejderne er på overens-komst. Faktisk arbejder over fire millioneramerikanere i dag til 50 kroner i timeneller mindre. Den lave løn betyder, atalmindelige, hårdtarbejdende lønmodta-gere ryger ud i fattigdom til trods for, atde har fuldtidsarbejde.

Kopierer amerikanerne

Amerikanernes uvilje mod at være med ien fagforening har taget luften ud af fag-foreningernes mulighed for at sikre deresmedlemmer en ordentlig løn og ret tilferie m.m.Fagbevægelsens svækkelse betyder ogsåpolitiske angreb på gamle rettigheder. I

flere af USA’s delstater er man gennemlovgivning i gang med at gøre det nær-mest umuligt for lønmodtagerne at indgåkollektive overenskomster, som vi kenderdet fra Danmark. I de stater er det svært at

tjah du kan få en 50’er!

Kun 7 procent af de pri-vatansatte amerikanere

er medlem af en fagforening.

De amerikanske lønmodtagere svigter fagforeningerne,

og politikerne går til angreb på dem. Resultatet er, at almindelige amerikanske

lønmodtagere går til 50 kroner i timen og ryger ud i fattigdom.

Republikanerne i USAforsøger at sætte fagfor-

eninger helt ud af spillet.

Lønnen på fagforenings-løse arbejdspladser er

markant lavere end på ar -bejdspladser, hvor medarbej-derne er på overenskomst.

Lønmodtagere betaler prisenI USA er kun hver 14. privatansatte i dag medlem af en

fagforening. Det er et fald fra flere end hver 3. i starten af 1950’erne.Konsekvensen for de amerikanske lønmodtagere er ødelæggende,mens direktørerne jubler.

Hver fjerde amerikanske lønmodtager tjener i dag100.000 kroner eller mindre om året.

Tre ud af fire kroner, som virksomhederne i USA forøgedederes profit med fra 2000-2007, kom fra forringelser i løn og arbejds-forhold.

I starten af 1950’erne, hvor fagforeningerne stod stær-kest, tilfaldt en tredjedel af samfundets indtægter den tiendedel, dertjente mest. I 2007 fik den samme lillebitte del af samfundet halvdelenaf samfundskagen.

> > >


opretholde retten til mindsteløn, pen-sionsopsparing, regler for arbejdstid ogden i USA så afgørende sundhedsforsik-ring.

I øjeblikket har 23 stater i USA indført denlovgivning. Resultatet er lavere løn, færrepensionsordninger og færre sundhedsfor-sikringer.Kampen mellem republikanerne (højreflø-jen) på den ene side og fagbevægelsen ogdemokraterne på den anden side bølgernu fra stat til stat.

Tilbage til start

I Danmark er det arbejdsmarkedets parterselv, der forhandler, hvordan løn- ogarbejdsforhold skal være. Politikerne blan-det sig meget lidt. Derfor er det fagfor-bund og arbejdsgivernes organisationer,der aftaler mindstekrav til løn, arbejdstid,pension, fridage, efteruddannelse ogmeget mere.

Det sikrer, at smede, buschauffører ogbutiksassistenter får en løn, som er til atleve for.I USA skal fagforeningerne især bruge tidog kræfter på den politiske front og håbepå at finde støtter blandt politikerne, somvil forbedre lønmodtagernes arbejdsfor-hold.Men der er langt mellem de stærke støtteri Washington. Derfor bruger det ameri-kanske metalarbejderforbund United Steel workers mange penge på politiskarbejde.

I efterårets valgkamp om præsidentpostenog til kongressen var forbundet aktiv påarbejdspladserne, bankede på næsten200.000 døre og brugte millioner af dol-lars for at få valgt fagforeningsvenlige

demokrater og Barack Obama til sinanden periode i Det Hvide Hus.

Rettigheder i fare

Metalarbejderne stiller også egne folk op.”Vi giver vores medlemmer kurser imedietræning og politisk arbejde iWashington. Simpelthen, fordi det er nød-vendigt, at vi har vores egne folk valgtind. Det er den eneste måde, vi kan sikre,at vores interesser bliver varetaget på”,siger Gary Hubbard, cheflobbyisten fra deamerikanske metalarbejdere.For 80 år siden fik amerikanerne ret til atindgå overenskomster i fællesskab pågrund af præsident Franklin D. Rooseveltslovgivning. I dag skal de mange stederkæmpe for at erobre den grundlæggenderettighed tilbage, som vi trods alt stadigbetragter som en selvfølgelighed i Dan-mark.

Tekst: Karl Kjær Bang ogAnders Hjelholt

Globalfagforening

I 1942 blev United Steelworkers (USW)grundlagt, da to rivaliserendemetalforbund valgte at slå sigsammen. I de seneste år harUSW udvidet på tværs afgrænser og har i dag medlem-mer i Canada og Caribien såvelsom England og Irland. Der-med er USW en af verdensstørste fagforeninger medomkring tre millioner medlem-mer og den første med med-lemmer på begge sider afAtlanten siden 1930’erne.

I flere af USA’s delstaterer man gennem lovgiv-

ning i gang med at gøre detnærmest umuligt for lønmod-tagerne at indgå kollektiveoverenskomster.

I USA skal fagforenin-gerne især bruge tid og

kræfter på den politiske frontog håbe på at finde støtterblandt politikerne.

Mange amerikanske lønmodtagere oplever at få mindre og mindre i løn, blandt andet fordi overenskomsterne bliver sat ud af kraft.

Virksomhedsejerne er vinderne.

DanskerDit fagforbund sørger for at lave en

kollektiv aftale med en arbejdsgiverorganisation.Den sikrer dig en rimelig mindsteløn (men du tjenerformentlig en hel del mere), pensionsopsparing, ferie fridage, efteruddannelse, arbejdstid, løn underbarsel og sygdom og meget mere.

Din overenskomst giver dig ret til ogsåat forhandle på din virksomhed om højere løn, pen-sion, fridage og så videre. Din fagforening uddanneren tillidsrepræsentant, som er ekspert i at forhandleløn med chefen.

I Danmark kan man lave konflikt mod envirksomhed, der nægter at have overenskomst – fxfordi ejeren vil have billig udenlandsk arbejdskraft.Det forhindrer underbetaling på netop den virksomhed– men også at det presser lønnen ned andre steder.

Din fagforening hjælper dig, hvis dubliver snydt af din arbejdsgiver.

AmerikanerDu skal være heldig, hvis du har en

overenskomst. Derfor må du klare dig selv i en for-handling med arbejdsgiveren. Og så kan du næstenvære sikker på at få mindre i løn, mindre i pension ogen dårligere – eller ingen – sundhedsforsikring.

Der findes ikke mange regler forarbejdsmarkedet. En af de få, der er, betyder, atmindstelønnen er 50 kroner i timen. Det er så lidt, atdu må have ekstrajob eller leve i fattigdom, hvis dinarbejdsgiver altså ikke er ligeglad med mindsteløn-nen.

Bliver du snydt, skal du selv brugepenge på en advokat – hvis du tilhører de 93 procent,som ikke er medlem af en fagforening. Får du en sag for Arbejdsretten, taber du 3 ud af 4gange.

Sådan har du det som ...



Glem alt om karbon- og titaniumcykler og masseproduktion iØsten – din næste kvalitetscykel er lavet af bambus i Zambia.

To amerikanere oplevede den høje arbejdsløshed på omkring60 procent og transportproblemerne i Zambia og fik derfor i2004 ideen til Zambikes, der i dag har omkring 40 ansatte.

De lokalt dyrkede bambus fungerer godt i et cykelstel. De erslidstærke, lette og stødabsorberende. Bambuscyklerne sælgesefterhånden i det meste af verden fra Japan til USA og Holland.

Salget af bambuscyklerne er med til at finansiere produktio-nen af almindelige metalcykler, cykler med anhængere ogZambulancer. Cyklerne med anhænger giver større mobilitet iZambia, og Zambulancer sikrer, at syge folk og fødende kvin-der kan nå hurtigere frem til hospitalet og derfor har enstørre chance for at overleve.



Da Vinci er navnet på Aarhus Uni-versitetshospitals succesfuldeoperationsrobot. Den udfører merepræcise operationer, giver bedre

oversigtsforhold for lægerne, og ermere skånsom for patienterne,som hurtigere er på benene igen.

Som at stå med helehovedet nede i patienten


Kontrolpanelet

På Aarhus Universitetshospital har enrobot med fire arme det sidste års tid førtsaksen under mange af hospitalets tarmki-rurgiske operationer. Det er især i forbin-delse med avanceret cancerkirurgi, at derer store fordele ved at bruge robotten.Ellers bruges den typisk ved operationersom prostatakræft, kræft i nyrerne, livmo-deren og blæren.Der er stadig sygeplejersker og narkoselæ-ger ved patientens side. Men det er robot-

ten, som står bøjet over patientens mave,hvorfra der stikker fire porte ud, som erkoblet sammen med robottens arme.Robottens arme bevæger sig i små rykinde i patiens bug, hvor den bruger sinefire hænder til at snitte, klippe og brændei patientens væv. De små instrumenter,som klipper og syr, er kun 8 millimeterstore. Deres bevægelighed er 360 grader ialle retninger.

Hele hovedet inde i patienten

I stedet for almindelig kikkertteknologi harDa Vinci robotten to øjne, som giver ettredimensionelt-billede i kontrolpanelet,hvor lægen opererer fra.”Det er lige som at stå med hele hovedetnede i patienten”, fortæller Niels Thomas-sen, som er overlæge på Aarhus Universi-tetshospital. Robottens linser kan stille skarpt på baretre centimeter, så det er et utrolig detalje-ret billede, lægerne kan se i kontrolpane-let. Det betyder, at de kan arbejde medlangt lavere tolerance og gennemføre

Lægens fire ekstra hænder


operationer medlangt større præci-sion og mindreomfattende ind-greb for patienten.”Når man har ope-reret meget medrobotten, kan det

næsten føles som et tilbageskridt, hvisman er nødt til at lave en konventionelkikkertoperation, også kaldet en laparo-skopi”, fortæller Niels Thomassen.Andre danske hospitaler har også investe-ret i Da Vinci operationsrobotter, men iden udgave, Aarhus har, er der plads til, atto læger kan arbejde samtidig. Det bety-der, at én læge kan styre robotarmene,mens den anden læge kan assistere medto andre robotarme.

Styr på saks, tang og kamera

Robotten består af tre dele, som er kobletsammen via ledninger og kabler: en 3D-system-stander, et kontrolpanel og enrobotdel med fire arme, som står vedsiden af patienten.

Robottens hjerne

Standeren med 3D-systemet er robottenshjerne, og på den sidder en skærm, somer forbundet med kameraet inde i patien-ten. På den måde kan sygeplejersker, nar-koselæger og andre tilstedeværende vedoperationen følge med i, hvad lægen fore-tager sig med robotten inde i patienten.Kameraet giver et stereoskopisk billede,som overføres til kontrolpanelet.

Kontrolpanelet

Kontrolpanelet ligner lidt en spillemaskinemed sine blå pedaler, huller hvori lægenkan se tredimensionelt og de to fange-arme, som lægen styrer med tommel- oglangefinger. Da Vinci opfatter lægens hånd-bevægelser og oversætter dem elektronisktil nedskaleret mikro-bevægelser for atmanipulere de små instrumenter. Den regi-strerer og bortfiltrerer også eventuellerystelser i lægens håndbevægelser, så deikke kopieres til robottens bevægelser. Den ene blå pedal kaldes den monopo-lære og er den arm, hvor saksen sidder. Den anden pedal kaldes den bipolære og

er armen med tangen, som kan gribe fat,holde og trække. Den tredje pedal bruges til at styre armenmed kameraet, mens den fjerde arm er enstang, som kan bruges til at parkere entarm ovre i siden for eksempel, så lægenhar ordentlige oversigtsforhold.

Tekst: Fie ToxverdFoto: da Vinci Surgery System

Et militært projektDet amerikanske militær harværet med til at udvikle syste-met bag robotten. Intentionenvar, at en topkirurg i New Yorkskulle kunne operere en såretamerikansk soldat i Frankfurtuden at være fysisk til stedeved operationen. Desværre varder problemer med, at signa-let på kirurgens skærm var for-sinket, men målsætningen erstadig telekirurgi.

Robotten

3D systemstander

Enalmin-

delig opera-tion kanføles som ettilbageskridt.

”


Det ligner en scene i en science fic-tion film, når Da Vinci-robotten harsine fire arme inde i patienten ogopererer.

Stue 7 på operationsgangen på Kirurgiskafdeling P på Aarhus Universitetshospital.Her er godt pakket. To læger, tre sygeplejer-sker og tre medicinstuderende. Det kanvære svært at kende dem fra hinandenunder de grønne hætter og bag de hvidemasker, som gør det varmt at trække vejret.Hårene på armene rejser sig – både fordider er skruet godt op for udsugningen,men også fordi der på operationsbordetmidt i lokalet ligger en 54-årig mandligpatient i fuld narkose pakket ind i sterile,turkise afdækningsstykker, så kun hans ma -ve er blottet. Den er pumpet op med kul-dioxid, og ud stikker fire aflange porte.

I den yderste ende af hver af robottensarme sidder en klemme, som holder fastom hver sin port. Tre af armene er tiludskiftelige instrumente. Den fjerde ogstærkeste arm er til at holde det tungeHD/3d kamera.Armene er monteret på en grålig robot,som mest af alt minder om en hovedløsfire-armet blæksprutte pakket ind i plastic.Et par meter fra operationsbordet sidderoverlæge Anders Tøttrup og kigger ind irobottens kontrolpanel. Han styrer robot-ten.

Tæt på tarme, fedt og væv

Patienten skal have fjernet en endetarms-stump og konstrueret en kunstig ende-tarm, som er lavet af tyndtarmen. Han harved en tidligere operation fået fjernet heletyktarmen, men ikke endetarmen.

Robotten hedder Da Vinci og er en af ver-dens mest avancerede af sin art. I kontrolpanelet kigger lægen ind i nogetder bedst kan sammenlignes med et peri-skop. Billedet er i HD-kvalitet, 10 gangeforstørret og i 3D.Robotten styres ved hjælp af to små joy-stick og fem fodpedaler, og den gør detmuligt at lave komplicerede operationeruden at skulle åbne patientens mave.Ved siden af patienten står 1. reservelægeCharlotte Buchard. Hun fungerer somlægens forlængedearm og trækkervæv til side ogsuger blod med toseparate instrumen-ter igennem sepa-rate porte.Samtidig holderhun koncentreretøje med skærmen, som viser billeder frapatientens indre. Tarme ligger mellemblodigt væv og gulligt fedt, og i henholds-vis højre og venstre side af skærmen kanman se to tynde, mekaniske arme – denene med en saks, den anden med entang. Armen med tangen holder i vævet,mens saksen klipper og samtidig brænderblodkarrene. Det mindsker blødningen.”Her er endetarmen og rektum”, forklarerAnders Tøttrup og peger med robottenssakse-arm. Han fortæller detaljeret om,hvad billedet på skærmen viser, mensCharlotte med et suge- og skylleinstru-ment meget præcist assisterer Anders’redskaber og lytter til hans instruktioner.

Risiko for impotens

”Hvad sker der, hvis vi kommer til at skæredenne her over?” spørger Anders de stu-derende og peger på noget blodigt væv.”Så bliver patienten impotent”, svarer enaf pigerne.Det er rigtigt. Rammer lægen blot et parmillimeter forkert, kan patienten risikere atblive impotent. Det skal man være særligopmærksom på ved robotkirurgi, forklarerAnders.Han og robotten har været i gang tretimer nu, og snart er sidste del af patien-tens endetarm fjernet.

Tekst: Fie Toxverd

Robotten tager operationen

Robotten styres præcist ved hjælp af to små joystick

og fem fodpedaler, men operationslægen kan følge med på skærmen

i kontrolmudulet.

Hvadsker der,

hvis vi kom-mer til atskære denneher over?

”


Medicotekniker Rasmus BøgeVernersen (tv) og overlæge Niels Thomassen kigger på

operationsrobotten, mens denholder pause på Aarhus Universitetshospital.

Rasmus Bøge Vernersen er medi-cotekniker og griber ind under enoperation, hvis der er problemermed Da Vinci-robotten.

Hvad er din rolle?

Når der bliver købt en robot skal voresafdeling Indkøb og Medicoteknik regi-strere og godkende udstyret. Vi laverførste fejlsøgning. Er der en håndte-ringsmæssig fejl, hvor nogen for eksem-pel har glemt at koble et kabel til, kan viløse det. Er der en generel fejl, skal vi

have fat i firmaet bag Da Vinci-robotten.Ifølge serviceaftalen er der begrænsnin-ger på, hvad vi må.

Hvilke opgaver udfører du?

Jeg hjælper enten før operationen, hvisrobotten ikke vil starte op, eller hvisudstyret driller. Ellers hjælper jeg underoperationen, hvis de endoskopiske bille-der, altså billederne som optikken viserinde fra patientens mave, ikke vises påskærmene. Eller hvis billedet ikke er afgod nok kvalitet for lægen.

Hvordan foregår det?

Typisk ringer de fra operationsstuen ogsiger, der er et problem med robotten.Så spørger vi, om de kan operere fær-dig, eller vi skal se på problemet nu. Erdet et akut problem, som skal løses, førde kan operere videre, styrter vi til ope-rationsgangen for at hjælpe hurtigstmuligt.

Tekst: Fie ToxverdFoto: Brian Rasmussen

Metaller assisterer ved akutte problemer

Fordele:

Lægen ser meget bedre, så han kanvære enormt præcis og skal heller ikketage højde for rystende hænder.Portene i patienten, som robottensarme kobles til, sidder fast samme sted,selv om robotten styrer rundt. De riverderfor ikke i patienten, som det er tilfæl-det ved åben kirurgi, hvor lægen typisk

skærer huden op og hiver den til hversin side. Patienterne er i gennemsnit indlagt etdøgn kortere og er hurtigere på beneneigen efter operationen.Lægen bliver mindre belastet af dårligearbejdsstillinger. Kontrolpanelet ermeget ergonomisk indrettet, så lægernesidder godt under operationen.

Ulemper:

Lægen kan ikke bruge sin egen følesansog kan ikke fysisk mærke eksempelvispatientens væv. Derfor kan det være lidtvanskeligt at vurdere, hvor meget detkan strækkes. Robotten kan være lidt tung at rykkerundt med, når den skal placeres i for-hold til patienten.

Plus og minus ved robotkirurgi

‘Loddekolben brugervi næsten ikke’

44 Metal Magasinet december 2012

Det er efterhånden kun de dyreste elektronikprodukter – og sådem, der bliver dækket af garantien og forsikringen, som bliversendt til reparation. Så radio-/tv-fagteknikere som Ronny Nielsener en uddøende race.

Hvad laver en radio-tv-fagtekniker.Hos os reparerer vi al slags underhold-ningselektronik – lige fra radio- og fjern-synsapparater til computere, telefonerog kameraer og hvad der ellers findes iden genre. Vi beskæftiger os mest medgaranti- og forsikringsskader, og mitområde er computere og kameraer tilstillbilleder. Det er nødvendigt, at vi spe-cialiserer os, hvis vi skal være effektive.

Hvorfor blev du radiomekani-ker, som det hed dengang. Jeg har altid interesseret mig for elek-tronik. Da jeg var knægt, fik jeg job hersom arbejdsdreng, før jeg kom i lære i1983, og så har jeg været her siden.

Hvordan har faget udviklet sig.Måden at reparere på er anderledes idag. Tidligere skiftede vi de enkeltekomponenter, men nu er det helemoduler, så vi bruger ikke længere lod-dekolben så meget. Dengang var dermeget faglig stolthed i at finde frem tilde komponenter, der var gået i stykker.Til gengæld stilles der større krav tilviden i dag.

Har du opnået den viden gen-nem ’learning by doing’ ellerefteruddannelse.Begge dele. På kamerasiden er mangeleverandører gode til at tilbyde rele-vante kurser, men på computersiden erdet mere op til en selv at følge med ogfinde ud af, hvad der sker. Her gårudviklingen jo så stærkt, at eventuellekurser er forældede, før de er overhaletaf nye produkter.

Hvad er det bedste ved jobbet.At det er så alsidigt. Det er sjældent,jeg støder på to ens opgaver. Jeg skalbruge hovedet hver gang, jeg åbner etapparat.

Hvad er det værste.Det er nok tidspresset. I gamle dage varder mere tid til hver enkelt reparation.

Der er blot to firmaer a laElektronik-Centret tilbage i Dan-mark, og der uddannes kun enhåndfuld radio-/tv-fagteknikereom året – hvordan ser du fagetsfremtid.Vi er en race, der er ved at uddø – stilleog roligt. Vi bliver erstattet af elektronik-teknikere, og på mange områder løserde jo også opgaverne lige så godt somos, der startede som radiomekanikere.

Hvem skal have stafettennæste gang.Det skal en industritekniker, som relate-rer lidt til mit arbejde. Det er en storbranche, som vedligeholder og reparerermaskinerne og produktionsapparatet.

Tekst: Morten BruunFoto: Brian Rasmussen

?

?

?

?

?

?

?

?

Metal Magasinet december 2012 45

Jobstafet med: Navn: Ronny NielsenAlder: 46 årBeskæftigelse: Radio-tv-fagteknikerArbejdsplads: Elektronik-Centret, afdelingen i Viby JLøn: 25.000 kroner ekskl. pension


BRANCHENYT

AUTO:Selvstyrende biler på de danske vejeBilproducenten Daimler er på vej med Merce-des-modeller, der kan køre selv ved hastighe-der på op til 200 kilometer i timen. De skullekomme på vejene i første halvår af 2013. Encomputer i bilen læser vejen og trafikkenomkring sig ved hjælp af radarer, almin-delige kameraer og et såkaldt stereoka-mera, der kan se verden foran sig i tredimensioner. Ud fra dette kan com-puteren tage sig af styretøj, bremserog acceleration samtidig. Der skaldog være synlige vejstriber, ogvisse vejr- og lysforhold skalogså være i orden.

INDUSTRI:Aluminiumskabel kan forhindre kobbertyveri

Problemet med stjålne kobberkabler kan måske se en ende. Et alternativ til kobber er et special-coated aluminiumskabeludviklet af Hydro Precision Tubing Tønder, skriver Ingeniøren. Virksomheden har længe været specialist i kablerog rørføringer til bilindustrien, hvor lav vægt har høj prioritet. Det er en af teknikkerne herfra, som erblevet overført til det elektriske system til jernbaner. Konkret drejer det sig om de jord-kabler, som med jævne mellemrum sikrer, at skinnelegemet er forsvarligtjordet. Ideen er, at der først lægges en tynd coating med plasttypenPA rundt om det massive kabel. Derefter coates kablet med entraditionel PE-coating, som man kender det fra almindeligekabler.

AUTO:Skrotlov koster jobDen to år gamle skrotlov har kostet over400 arbejdspladser i autobranchen. Detvurderer Dansk Metal og Håndværksrådet.Skrotloven blev vedtaget af den tidligereregering sammen med Dansk Folkepartiog trådte i kraft 1. januar 2011. Før 2011blev en skadet bil skrottet, hvis detkostede mere end 75 procent af handels-værdien at reparere den. Nu er grænsen65 procent. Metal har hele tiden advaretmod lovændringen.

INDUSTRI:

92%af toplederne i danske virksomhedermener, at et godt arbejdsmiljø erafgørende for, om deres virksomhednår de økonomiske mål. Det viser enanalyse fra Industriens Branchear-bejdsmiljøråd. En tredjedel af deadministrerende direktører svarerendda, at den vigtigste begrundelsefor at sikre et godt arbejdsmiljø er atopnå positive resultater på bundlin-jen.

INDUSTRI OG HÅNDVÆRK:Gasguide-appAGA har lanceret en gasguide-app, derskal gøre det let at vælge den optimalegas i forhold til svejseprocessen og mate-rialer. App’en kan downloades til bådeIphone og Androidtelefoner.


INDUSTRI:Bedre forbrænding i skibsmotorerMange skibsmotorer har en dårlig forbrænding, og det er problematisk, når skibenesænker farten for at spare brændstof. Derfor har Man Diesel & Turbo udviklet enteknologi, der øger forbrændingskvaliteten, skriver Ingeniøren. Turbocharger cut-out, som systemet hedder, kan eftermonteres og sørger for, at motorens turbola-dere yder et optimalt tryk uanset omdrejningstal. Hvis omdrejningstallet sænkes, ogtrykket derved falder, kobler systemet én eller flere turboladere ud. Resultatet er, atde turboladere, der er i drift, altid yder optimalt tryk til forbrændingen.

INDUSTRI OG HÅNDVÆRK:Polsk svejsefirmafyret for anden gang

Det polske svejsefirma Tarkon, derhar hjulpet til med at udbedre sineegne svejsefejl på den nye broklap tilJernbanebroen over Limfjorden, ernu blevet fyret endnu en gang.Denne gang var det ikke svejsnin-gerne, men den efterfølgende blæ-serensning, der går forud for maler-arbejdet, som ikke var i orden, oply-ser Ingeniøren. I stedet for polak-kerne har MT Højgaard valgt at hyreto lokale firmaer Fuglsang og Nord-jysk Stål til at fortsætte arbejdet.

OFFSHORE:Dong dropperenormt gasfeltPå trods af forventningerom gasforekomster, der kandække danskernes forbrugde næste 25 år, har energi-selskabet Dong Energybesluttet at droppe efter-forskningen i Svane-feltet. Dong oplyser, at gas-forekomsten i Svane-feltet befinder sig på5,5-6 kilometers dybde ved et tryk på 1.200-1.300 bar, hvilket betragtes som værende påkanten af, hvad den nuværende teknologi kan håndtere.

LUFTFART:Ny motor kombinerer jetturbine og raketteknologi

Det private rumfirma Reaction EnginesLtd. har udviklet en ny motortype. Sabre(Synergetic Air-Breathing Rocket Engine)er en kombineret jet- og raketmotor,

som benytter både jetturbine- og raket-teknologi. Den benytter jetmotoren i lavhøjde, men på vej op benyttes ilten iatmosfæren som iltningsmiddel, så derkun skal medbringes brændstof til turen

op gennem atmosfæren. Ude i rummetbenyttes mere konventionelle raketmo-torer. De foreløbige afprøvninger tyderpå, at motoren vil kunne benyttes påfremtidens fly, så de kan nå halvvejsrundt om jorden på fire timer, skriverIngeniøren.

Applus Bilsyn giver dig den bedst tænkelige service og rådgivning, og med 110 synshaller er vi altid lige i nærheden.

Læs mere på loplus.dk/applus

APPLUS BILSYN:10 % RABAT PÅ BILSYN OG ATTESTER

Fredag–søndag v/4 pers. fra kun 1.707,- kr. Kom torsdag og vi gir' en gratis pizza og 50 % på 1. overnatning.

Læs mere på loplus.dk/dayz

DAYZ:SPAR 10 % PÅ WEEKENDOPHOLD

MEDLEMSTILBUDTIL DIG FRA LO PLUS

Du får 20 % rabat hos DanBlomster.dk ved brug af dit LO Plus Guldkort hele februar måned.

Læs mere på loplus.dk/danblomster

0 KR.i abnnonement

Spar abonnementet med el fra Vindstød, der er baseret på vindmøller. Gratis oprettelse og mærkat, der viser dit klimavenlige valg!

Læs mere på loplus.dk/vindstoed

VINDSTØD:BILLIG EL GENNEM FAG FORENINGEN!

DANBLOMSTER.DK:HUSK VALENTINES DAY DEN 14. FEBRUAR

20 %RABAT

10 %RABAT

APPLUS BILSYN: 10 %RABAT

Husk at dit medlemskort til Dansk Metal også er dit LO Plus rabatkort.

Før du handler – tjek loplus.dk

1. Deltag i konkurrencen om et gavekortpå 1.000 kr. hver måned. Tilmeld dig nyhedsbrevet fra LO Plus på loplus.dk/tilmelding og bliv løbende opdateret om nye steder, hvor du kan få rabat.

2. Har du mistet dit medlemskort til Dansk Metal – og dermed også dit LO Plus rabat-kort – kan du bestille et nyt på 70 10 20 60 eller på loplus.dk/genbestilkort

3. På loplus.dk kan du få overblik over alle de 1.500 steder, hvor du kan få rabat i Danmark

4. Søg om LO Plus Guldkort på loplus-guldkort.dk

Praktiske oplysninger

FALK LAURITSEN:OPLEV ÆGTE REJSEGLÆDEBestil sommerferien nu, mens udvalget er størst. Og som LO Plus medlem får du 4 % rabat på ALLE rejser.

Se mere og bestil en solrig ferie på loplus.dk/falklauritsen

SUPER DÆK SERVICE:10 % RABAT HOS SUPER DÆK SERVICE

Vinterferie tid – få et Super-tjek af din bil inkl. olieskift og kontrol af 21 punkter, så er du og familien sikret en perfekt start på ferien.

Læs mere på loplus.dk/sds

10 %RABAT

4 %RABAT

Betal dine forsikringer måned for måned - uden ekstra omkostninger. Du skal blot have to individuelle private forsikringer hos Alka.

Alka gør det lidt lettere at løfte udgifterne til forsikring

SE ALLE BETINGELSER FOR MÅNEDLIG BETALING PÅ ALKA.DK ELLER RING 70 12 14 16.

Som medlem

sparer du i snit 2.000 kr.

hvis du flytter hus, bil og

indboforsikring til Alka


Jeg har altid haft en stor respekt forhåndværkere, der kan deres kram. Der ersgu noget ved at skabe med egne næverog få luftet de fintfølende iphonefingre,og jeg er da ikke bleg for at kaste mig ud ilidt gør-det-selv projekter.

Men selv om jeg ikke føler, at jeg ertabt bag en malerspand, så ved jeg godt,at jeg danser ud af min sikkerhedszone,når jeg hanker op i værktøjskassen. Jegved også, at det koster, hvis man bryderhåndværkerlovene. Prisen er heldigvisbare forskellig, om det er de skrevne ellerde uskrevne regler, man bryder.

Jeg ville male mit badeværelses-gulv. Det er fliser, der i sin tid var valgtudsmykket med nougatbrune blomster påtissegul baggrund. Jeg havde tilfældigvisen skøn hvid rest maling fra mit trægulv istuen, som jeg tænkte, bombommelum,den kan jeg da bruge. Men en tur i Silvanendte med, at jeg stod og så temmeligfåret og kvindeblank ud til stor morskabfor de andre handlende mænd i bygge-markedet. For pludselig blev der kastethæftegrunder, terpentinmaling og andreremedier ind i projektet, og det blevmeget mere omstændeligt, end jeg egent-lig havde tænkt. Og da jeg spurgte, omjeg ikke bare kunne grundrense og give

de fliser en gang gulvmaling med denvandbaserede frækkert, jeg havde der-hjemme, så smilede de overbærende tilmig. Så jeg forlod butikken med ordene”Jeg tænker lige over det”.

Og det gjorde jeg i den grad. Jeg varhelt tydeligt ved at bryde de uskrevne reg-ler i håndværkerloven. Den slags koster!Det koster grin, hvis man får fagfolk påbesøg. For de har et røntgenblik, som kangive Terminator rust af misundelse. De kanutroligt nok spotte, hvis man har stoppethullerne i væggen med tandpasta ellerhængt billederne op med de gale raw -plugs. Og her vil latteren ingen ende tage.

Det hus, jeg nu er flyttet ind i, harhaft en tidligere ejer, hvor der er blevethandlet over evne. For en ting er at brydede uskrevne regler og male en væg meden farveprøve eller bruge søm i stedet forskruer. Noget andet er at sælge et hus,hvor man har været lige lovlig fiks på gør-det-selv fingrene, så elarbejdeet lignerspindelvæv, når man kigger op underloftsbrædderne, og køkkenvaskens afløbikke har nogen vandlås, men blot enminiudgave af en faldstamme udført i pla-stic, så der lugter, som om vasken har kro-nisk dårlig mave. At bryde de regler haren helt anden pris. Gudskelov.

Så jeg tager gerne de grin, det koster,når jeg frisker væggen op uden malertapeog bryder de uskrevne regler. Det er helt iorden – den pris betaler jeg gerne. Sålænge de, der bryder skrevne regler ogtorturerer et hus ved at træde på faggrup-perne og efterlader en ildelugtende døds-fælde til den nye ejer, også betaler derespris – i kroner og ører.

Så nu hænger jeg glad hylder op,hvor jeg ikke kan få dem i hovedet hvis defalder ned – men Spiderhandymans efter-ladenskaber under loftsbrædderne, ja,dem lader jeg elektrikeren om.

Vicki Berlin

Vicki Berlin

35-årig skuespiller og satire forfatter.

Uddrag fra CV:Tjener for To på Betty Nansen (tilmarts).Grease i Tivolis koncertsal.Vinder af årets Dirch 2011.2 Nykøbing Falster revyer.3 Bornholmerrevyer.Carmen og Columbo på TV2.Tjenesten nu på DR2 i 2 sæsoner.Lagt stemme til: De EventyrligeVogtere, Arthurs Julegaveræs, Nikoog de flyvende rensdyr.Live Fra Bremen sæson 5.

HÅNDVÆRKERLOVEN


Hver femte dansker med ansvar for en pri-vatøkonomi har ikke et budget for de fasteudgifter i familien. Det viser en landsdæk-kende undersøgelse, som Epinion har gen-nemført på vegne af Arbejdernes Lands-bank. Undersøgelsen viser dermed, atmange har et lidt tilfældigt – eller sletintet – overblik over den daglige økonomi.Det er ærgerligt.Undersøgelsen viser også, at de fleste, derhar et budget – syv ud af 10 – kan over-veje, om der skal flere poster med på bud-gettet – fx en post for uforudsete udgifter.For glemmer man at tage højde for denslags, vil budgettet langsomt skride henad vejen, når man pludselig står med reg-

ningen fra tandlægen for behandlingen aftandbetændelsen og regningen for vaske-maskinen, der pludselig brød sammen selvom den kun var 3 år gammel. Og er manså uheldig at begge ting sker i sammemåned, kan det i værste fald slå bundenud af økonomien, hvis man bruger alt,hvad man tjener hver eneste måned.

Mange glemmer opsparing til festerog gaver i budgettet

En anden budgetpost, som kun få harmed – hver ottende – er en post for storeog tilbagevendende udgifter som ferier,højtider og gaver. Når man tager i

betragtning, hvad ferierejsen for familienpå fire koster, eller hvad julemåneden medgaver, mad og sociale arrangementer kanløbe op i, er det ikke så sært, hvis pen-gene ikke rækker så langt i januar.

Budgetter forældes og skal derforholdes ved lige

De fleste, der laver budget (64 pct.), juste-rer det én gang årligt eller sjældnere. Atgennemgå sit budget én gang årligt bør ide fleste tilfælde også være tilstrækkeligt,medmindre der sker større ændringer iens økonomi.Ved det årlige eftersyn bør man havefokus på, at langt de fleste priser har detmed at stige støt og roligt. Ligesom dag-ligvarer er steget markant de seneste år,stiger også faste udgifter til fx varme, el

Sådan får du styr Mange vælger at lave budgettetpå computeren – typisk i excel.

• List samtlige familiens udgifter ogindtægter for de enkelte måneder.Indtægterne er alt fra løn til børne-penge. Udgifterne er alt fra huslejetil tøj og kontingenter. Husk plad-sen til det løse og det uforudsige-lige.

• I netbank kan du komme langt vedat kigge på dine historiske betalin-ger. Hvis din bank har et forbrugs-overblik, der opdeler dit forbrug ikategorier, kan det gøre det endnunemmere at komme i gang.

• Du kan også hænge en stor kuvertop derhjemme, hvor du løbendesamler alle familiens boner i enperiode.

I GANG MED BUDGETTETEr du en af de danskere, derikke har et budget for dinefaste udgifter? Og er detbevidst eller måske i bund oggrund, fordi du ikke rigtigorker øvelsen? Et budget giver dig overblikog et bedre greb om dine penge – og så kan du tilmed sparepenge ved at have et budget. Måske er et nyt år det rigtige tids-punkt at starte budgetlægningen, hvis du ikke allerede er igang.

Af cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard

79 %ja

72 %nej

87 %nej

ja nej ved ikke

ja79 %

ja eed ikkvnej

Har du et budget for faste

udgifter?

Har dit budget en post til

uforudsete udgifter?

Har dit budget en post til fx

ferier, gaver, jul og fester?

på pengeneog vand løbende. Tager man ikke højdefor helt basale prisstigninger, så holderbudgettet ikke, og så kan man få noglekedelige økonomiske overraskelser – ikkemindst i en tid, hvor lønningerne for defleste ikke stiger så meget som vores for-brugsvarer.

Et budget kan spare dig for mangepenge og gøre nattesøvnen bedre

Et godt budgetoverblik kan spare dig formange penge. Når man er opmærksompå, hvor lønnen egentlig forsvinder hen,bliver man også opmærksom på sinevaner omkring sit forbrug – og hvor manmåske bruger mere, end man egentlig harlyst til eller behov for. Ligesom manglende overblik kan endemed uventede ekstraregninger, kan etgodt overblik medføre ”økonomiske aha-oplevelser”, fordi man hele tiden kan følgemed i, hvor man eventuelt kan ind-skrænke eller skære overflødigt fedt bort.Er man fx dobbelt- eller overforsikret?Er der penge at spare på energi-forbruget i hjemmet? Bru-ger man stadig abonne-mentet til fitness-centret? Har man ikke en plan forsin økonomi hen overåret, risikerer det at bela-ste privatøkonomienlangt frem i tiden. Hvisman ender med at købejulegaverne på kredit, fordi der ikkevar taget højde for de større udgifter idecember, kan det for nogen blive startenpå en negativ spiral, som kan være svær atslippe ud af. Uanset hvilken livsfase manbefinder sig i, er det en rigtig godidé at lægge budget. Ud overpotentielle besparelser giver det nem-

lig mulighed for atplanlægge tilværel-sen på længeresigt og få et reali-stisk billede af,hvad der skal til ikroner og ører forat nå sine drømmefor livet. Er drøm-men fx, at husetskal have ekstra

kvadratmetre, er budgettet det rette stedat starte. Det vil hurtigt afsløre, om privat-økonomien er til det på nuværende tids-punkt, og hvis ikke, hvad det kræver afopsparing for at få drømmen bragt nær-mere virkeligheden.

Har manikke en

plan for sinøkonomi,risikerer manat skulle kø -be julegaver -ne på kredit.

”


Rettelse fra sidste nummerI ’Dine penge’ i sidste nummerskrev vi i boksen ’Din arbejdsmar-kedspension’, at de nye pensions-regler betyder, at du skal skrive nuli rubrik 19 på forskudsopgørelsenfra SKAT. Industriens Pension ogPensionDanmark anbefaler dog, atdu – selv om du kun har dinarbejdsmarkedspension et af de tosteder – ændrer din forskudsopgø-relse for 2013. Du skal se på dinforskudsopgørelse for 2012 ogskrive det på, som der stod på deni rubrik 19. Du kan få nærmerebesked hos din pensionsselskabeller hos SKAT.


»GEAR OG GREJ«

LEGETØJ TIL NØRDERNEEn computer på størrelse med en pakke cigaretter og et prismærke på blot 230 kr.

Raspberry Pi er det ultimative legetøj for rigtige nørder.

Da to britiske netbutikker i februar sidste år startedesalget af Raspberry Pi var interessen så overvældende,at deres websites gik ned. En oplevelse, sommange har haft, når de vil bestille billetter tilpopulære koncerter, men her var altså tale omnoget så nørdet som et lille grønt printkortfyldt med sorte chips, farverige dioder og mærke-lige stik. Ikke just noget, der får horderaf mennesker til at farte til musog tastatur normalt.

Men Raspberry Pier heller ikke heltnormal. I bundog grund erder nemlig taleom en fuldtfunktionsdygtigcomputer. Bare udennoget som helst "overflø-digt". Ingen skærm, ingenstrømkabler, ikke engang enplastickasse følger med. Blot etprintkort. Til gengæld er prisenblot 230 kr. – og hele computerenfylder ikke meget mere end en pakkecigaretter.Men på trods af den lave pris og den lille stør-relse, så er Raspberry Pi faktisk ganske kapabel,og det er netop årsagen til dens store succes.Den er udviklet af en fond, der har til formål at få flere – især børn– til at programmere. Derfor er alting omkring Raspberry Pi base-ret på open source – og det har fået nørderne i aktion, og rundtom på nettet florerer tusindvis af videoer, blogs og artikler om,hvad folk har brugt deres RPi, som den ofte kaldes, til.Vi har samlet et par eksempler på, hvad du så kan bruge en Rasp-berry Pi til. Tekst: Kasper Hyllested

Læs mere om Raspberry PiDansk site og butik: http://raspberrypi.dk/Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Raspberry_PiRPi-fonden: http://www.raspberrypi.org/Mediecenter til RPi: http://www.raspbmc.com/Særligt magasin om RPi: http://themagpi.com/

Det skal du bruge

Ud over en Raspberry Pi, selvfølgelig, skal du have:

• en gammel mobiltelefon-oplader med micro-USB-stik

• et SD-kort på mindst et par gigabyte• et almindeligt netværkskabel• en mus og et tastatur med USB-kabler

Og så lidt mod på at lege med Linux.

Trods den lille størrelse(som et kreditkort 8,5 x

5,5 cm), så er Raspberry Pifaktisk ganske kapabel.”

Raspberry Pi er lille og billig, men dener faktisk så kraftfuld, at den udenproblemer afspiller video i HD-kvali-tet. Det har fået mange til at brugeden som et mediecenter.

I vores test af Raspberry Pi lykkedes det os fak-tisk at installere en særlig version af det populæremediecenter-software XBMC og få det til at køre påunder en halv time. Med det kørende kunne vi

streame HD-video fra en netværksharddisk eller se DRover nettet. Der findes et utal af addons, så man kanfå den til snart sagt hvad som helst, man kunneønske sig af et mediecenter.Vi fik tilmed sat maskinen op til Airplay, så vi kunnesende video, lyd og billeder trådløst fra eniPhone/iPad direkte op på fladskærmen.

Se mere på www.raspbmc.com

På Britain’s University of Southamptonhar de lavet en ægte supercomputerved at koble hele 64 Raspberry Pissammen. Det hele blev i ægte hac-ker-stik holdt sammen i et særligt

kabinet bygget af LEGO. Prisen på omkring

25.000 er forsvindende lille i forhold til, hvad en til-svarende regnekraft ville koste ellers.

Se video: http://www.youtube.com/watch?v=Jq5nrHz9I94&

Man kan allerede købe avanceredecomputere til brug i bilen, men hvor-for ikke lave sin egen? Raspberry Pibruger så lidt strøm og fylder så lidt,at den uden problemer kan gemmes

væk i bilen og fx bruges til at afspille musik ellerkobles til en skærm, så ungerne kan spille Minecraftpå bagsædet med en gammel DVD-afspiller somskærm.

Find din gamle harddisk frem og sæten Raspberry Pi op med det rigtigestyresystem, så har du et fuldt funk-tionsdygtigt NAS, som både kan

streame video og musik og fungere som automatiskbackup-system.

Se mere på http://elinux.org/R-Pi_NAS

Hvorfor stole på DMI, når du kanbygge din egen meteorologi-tjenestemed en Raspberry Pi og lidt udstyr?

http://www.weather.dragontail.co.uk/index.php?page=station_setup

Der findes adskillige butikker, der sælger standard-tilbehør til Raspberry Pi, menhvorfor ikke bygge sine egne? Mangehar lagt vejledninger ud på nettet til,hvordan man bygger et kabinet af

LEGO-klodser, ligesom man kan hente tegninger, såman kan printe en på en 3D-printer. Der er også mulig-hed for at koble sensorer, kameraer og andet udstyrdirekte til RPi’en, så man kan bygge robotter eller måskebare en garagedørs-åbner med Raspberry Pi.



Generalforsamlinger

(dagsorden ifølge lovene)

For yderligere information om dagsorden,indsendelse af forslag m.v. henvises tilafdelingerne.

Bjerringbro SilkeborgTirsdag den 16. april kl. 19.00 på Silke-borg Tekniske Skoles Hotel- & Restaurant-skole, Kejlstrupvej 99. Spisning kl. 18.00ved tilmelding på[email protected] den 8. april.

BornholmTirsdag den 16. april kl. 17.00 i Metalhu-set, Ved Lunden 16, 3700 Rønne. Guleærter eller alternativ efter generalforsam-lingen ved tilmelding på tlf. 5695 6789eller på metalbornholm.dk senest den 12.april kl. 12.30.

BrønderslevTorsdag den 18. april 2013 kl. 18.30 iafdelingens lokaler. Kl. 17.30 er der spis-ning ved tilmelding senest den 12. april.

GrindstedTorsdag den 4. april kl. 17.00. Ungdoms-gården, Østergade 16, Grindsted. Mødetstarter med spisning. Derfor er tilmeldingnødvendig senest den 27. marts.

HaderslevTirsdag den 5. marts kl. 19.00 i afdelin-gen. Tilmelding til spisning forud forgeneralforsamlingen senest onsdag den27. februar på tlf. 7452 3562/7452 1474eller [email protected].

HorsensTirsdag den 19. marts kl. 18.00 i Learn-marks lokaler, Vejlevej 150, Horsens. Spis-ning kl.18.00. Tilmelding i afdelingen.

HovedstadenTirsdag den 16. april kl. 17.00 i Lyngsie-hus, Nyropsgade 25, kælderen. Spisningkl. 16.00 ved tilmelding til [email protected] senest onsdag den10. april 2013.

Kolding-Vejen-VojensTorsdag den 11. april kl. 17.45 i afdelin-gens lokaler, Esbjergvej 30, 6000 Kolding.Spisning kl. 17.00 ved tilmelding senestden 8. april på tlf. 7552 1599 eller [email protected] mrk. ”spisning”.

LillebæltMandag den 4. marts kl. 17.00. EUC Lille-bælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia. Spis-ning efter generalforsamlingen.

Lolland FalsterTorsdag den 18. april kl. 18.00 i afdelin-gen, Brovejen 35, Maribo. Spisning kl.17.00 ved tilmelding på [email protected] 5478 1392.

Midt-VestsjællandTirsdag den 16. april kl. 17.00 i kantinenpå Selandia CEU, Bredahlsgade 1, Sla-gelse. Efterfølgende spisning ved tilmel-ding til afdelingen på tlf. 5852 1342 ellere-mail [email protected] den 11. april kl. 16.00.

Midt Skive-ViborgOnsdag den 13. marts kl. 19.00 i fagfor-eningshuset i Skive. Spisning kl. 18.00.Der arrangeres transport fra TinghallenViborg kl. 17.15. Tilmelding til spisning ogtransport skal ske til afdelingen senest 6.marts kl. 12.30 på tlf. 9625 2520.

NordvestsjællandOnsdag den 17. april kl. 17.45. Fritidscen-tret Mellemvang, Holbæk. Tilmelding tilspisning før generalforsamlingen til afde-lingen.

OdenseTirsdag den 16. april kl. 19.00 i Odin Hav-nepark, Lumbyvej 11, 5000 Odense C.Der serveres sandwich før generalforsam-lingen ved tilmelding senest den 9. aprilpå [email protected]. Mailenbedes mærket ”generalforsamling” ogindeholde dit navn og fødselsdato.

RandersTirsdag den 23. april kl. 18.30 hos DAKA,Kronjydevej, 8960 Randers SØ. Rundvis-ning på virksomheden 17.00-17.45. Spis-ning kl. 18.00-18.30. Tilmelding til afde-lingen senest den 18. april.

Frivillig partistøtteDansk Metals kongres vedkender sigtilhørsforholdet til den socialdemokrati-ske arbejderbevægelse. Et stærkt social-demokrati er forudsætningen for, atforbundets resolutioner, handlingspro-grammer og faglige initiativer kan vir-keliggøres gennem politiske tiltag i Fol-ketinget og dermed forbedre medlem-mernes levevilkår.Måtte medlemmernes personlige inter-essefællesskab stride imod dette, vilvedkommende ved at udfylde ogreturnere nedenstående kupon i fran-keret kuvert kunne friholdes for at ydebidrag over kontingentet til partipoliti-ske formål i henhold til Folketingets lovherom. Beløbet vil så blive benyttet tilstøtte for humanitære og/eller kultu-relle formål.

Kuponen skal indsendes til DanskMetals revisionsfirma:Revisionsinstituttet A/SSkagensgade 1Postboks 76, 2630 TåstrupMærket “Dansk Metal”. Husk porto!

Revisionsinstituttet samler kuponerneog sender Dansk Metal en opgørelseover antallet af medlemmer, somønsker sig fritaget, samt om hvordandisse fordeler sig på afdelingerne.

Jeg erklærer herved, at jeg ønsker atvære fritaget for at betale bidrag tilpolitiske partier eller partipolitiske for-mål iøvrigt over medlemskontingentet.

Navn:

Cpr. nr.

Afdeling

Postnr.

By:

Ovennævnte oplysninger vil blive regi-streret hos vor revisor til opfyldelse afloven.

KALENDER


RoskildeTirsdag den 14. maj kl. 18.00 på RoskildeTekniske Skole, Pulsen 2 (tidligere Magle-lunden 2), 4000 Roskilde. Spisning for til-meldte kl. 17.00, pris kr. 20,00.

Skanderborg-OdderTirsdag den 23. april kl. 17.30 på Restau-rant Sølyst, Sølystvej 32, 8660 Skander-borg. Spisning kl. 17.00 ved tilmelding tilafdelingen senest den 22. april kl. 12.00på tlf. 8652 0392, på [email protected] eller viawww.metalskanderborg.dk.

Skjern RingkøbingTorsdag den 21. marts kl. 19.00 på HotelSmedegården i Lem. Spisning kl. 18.00ved tilmelding til afdelingen senest tors-dag den 14. marts kl. 17.00.

StorstrømOnsdag den 10. april kl. 18.00, Kirketor-vet 9, 4760 Vordingborg. Spisning eftergeneralforsamling ved tilmelding senestden 2. april på tlf. 5535 1730.

SydfynMandag den 22. april kl. 18.30 på HotelChristiansminde. Spisning kl. 17.45.

SydøstsjællandTirsdag den 30. april kl. 17.30 i KongstedForsamlingshus, Møllevej 19, Kongsted.Tilmelding til bus og spisning senest man-dag den 22. april på tlf. 5572 1216 ellerpå mail [email protected].

SæbyTirsdag den 9. april kl. 19.00 i Sæby Fri-tidscenter. Spisning kl. 18.00 ved tilmel-ding til afdelingen.

SønderborgMandag den 18. marts kl. 17.00 på EUCSYD, Hilmar Finsens Gade 18. Tilmeldingsenest den 13. marts.

SønderjyllandTorsdag den 14. marts kl. 19.00 på Folke-hjem i Aabenraa. Spisning fra kl. 17.30.Tilmelding til kontoret.

Tele VestOnsdag den 10. april. Nærmere beskedom tid og sted i afdelingsbladet.

ThistedMandag den 8. april kl. 19.00 på HotelVildsund Strand, Ved stranden 2, Vildsund,7700 Thisted. Spisning kl. 18.00 ved til-melding i afdelingen senest den 4. april kl.17.00.

VejleMandag den 8. april kl. 18.30 på Syd-dansk Erhvervsskole, Boulevarden 36,7100 Vejle. Tilmelding til spisning kl.17.30 til afdelingen senest torsdag den 4.april.

VendsysselTirsdag den 9. april kl. 19.00 på Vendel-bohus, Nørregade 22, 9800 Hjørring.Spisning kl. 18.10 ved tilmelding senestden 2. april til afdelingen.

Vest (Vest og Varde)Tirsdag den 16. april kl. 18.00, Salling -sundvej 6A, 6715 Esbjerg N. Spisning kl.17.00 ved tilmelding senest 9. april.

AalborgTirsdag den 30. april 2013 kl. 19.00 i Vej-gaardhallen, Vejgaard Torv 1, Aalborg.

ÅrhusMandag den 22. april kl. 16.30 i LOÅrhus, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Århus C.

Metal Århus Klub 10 – Små og mellemstorevirksomhederTorsdag den 18. april kl. 16.30.

Metal Århus Klub 16 - Rørsmedene Torsdag den 18. april kl. 16.00.

Metal Århus Klub 17 – AutomekanikerneTorsdag den 11. april kl. 17.00.

Metal Århus Klub 19 – Offentligt ansatteTirsdag den 16. april kl. 16.15.

Metal Århus – Metal Ungdom Torsdag den 4. april kl. 17.00.

(Ovennævnte klubgeneralforsamlinger ogMetal Århus Ungdoms generalforsamlingfinder sted i ”Smedehuset”, Mejlgade 95,2, 8000 Århus C.

Medlemsmøder

Bjerringbro SilkeborgOnsdag den 20. februar kl. 17.00 i Metal-huset, Lyngbygade 28, 8600 Silkeborg.Løn strategimødeOplæg om lønforhandlingerne i 2013 fraForbundshuset ved cheføkonom AllanLyngsø Madsen og souschef Henrik Jensen.Der vil blive serveret et lettere traktement,så tilmelding er nødvendig senest den 15.februar til afdelingen på tlf. 8682 0644eller [email protected]. Oplys om derønskes samkørsel fra Bjerringbro.

WWW.MASKINMESTER.DK

EN RIGTIG MESTER ER MASKINMESTERHVAD VIL DU VÆRE ?

Risskov Bilferie - Europa til lavpris

Dronninglund Hotel2 overnatninger2 x morgenbuffet2 x 3 retters menu/buffet*Kaffe m/ kage og før middag drinkPool og sauna

Det perfekte udgangspunkt til alle Nordjyllands spændende oplevelser

499,-Kun

Bestil inden 11.03

Spar op til 55%

Miljøtillæg kr. 35 / døgn

Populære Nordjylland

Ankomst: Søndag - torsdag indtil 17.12.13

Nordjylland

Bestseller!

Hotel Nordfriesland2 overnatninger2 x morgenmadsbuffet1 x 3-retters menu1 x velkomstdrinkGratis parkering

Familiedrevet hotel i hyggelig kanalby nær mange oplevelser

649,-Kun

Spar op til 109,-


Charmerende Tönning

Ankomst: Indtil 29.05.14 | Sæsontillæg kr. 25 per pers./døgn 01.06 - 30.09.13

Nordtyskland

OplevVadehavet

Hotel Panorama7 overnatninger7 x morgenbuffetAdgang til privat strand m. liggestoleCentralt ved kysten og hovedgadenGratis WLAN + klimaanlæg

Lido di Jesolo kaldes Europas Miami med15 kilometer gyldent sand fra Faro til Cortellazzo

1.749,-Fra kun

Bestil inden 31.03

Spar op til 231,-

Italiensk badeferie

Sæsontillæg fra kr. 29 / døgn | Ankomst: Indtil 20.09.13 - august undtaget

Veneto

27 km.fra Venedig

Hotel Két Korona5 overnatninger5 x morgenbuffet5 x dinnerbuffet1 x velkomstdrinkAdgang til wellness

Skønt placeret på den sydlige søside ved hyggelig feriebyWellness, forkælelse og dejlige børnevenlige strande

1.799,-Fra kun

Bestil inden 28.02

Spar op til 639,-


Skønne Balatonsøen

Sæsontillæg fra kr. 71 / døgn | Ankomst: Indtil 22.10.13

Balatonsøen og omegn

500 m.til vandet

IKEA Hotell & Restaurang2 overnatninger i grand lit værelse2 x morgenmadFri parkeringGratis internetBeliggende ved det første IKEA-varehus

Verdens eneste hotel med IKEA-åndBo i IKEAs hjemby og oplev den smukke svenske natur

369,-Kun

Spar op til 184,-

Skønne Småland

Ankomst: Indtil 29.10.13

Götaland Syd

Gratisparkering

Bymose Hegn Hotel2 overnatninger2 x morgenbuffetSwimmingpool og saunaGratis parkeringTrådløst internet

Nordsjællands perlenyd naturen eller gå i historiens fodspor

399,-Kun

Spar op til 100,-

Nordsjællands perle

Ankomst: Indtil 28.12.13

Sjælland

Smukke omgivelser

- Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG- Prisen er pr. person i dob. vær.

- Mindst inkl. slutrengøring - Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,- - Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl

Læsertilbudoplys/tast

bestillingskoden:

METALSe mere og bestil døgnet rundt på www.Risskov-Bilferie.dk eller ring 70 22 77 17


Da kokken var ung, frekventerede hanofte Balatonsøen. Orgelpiberne, de varme termiske bade,den kulørte folklore står knivskarpt i erin-dringen, men intet har ætset sig fast i kok-kens episodiske hukommelse som denskoldhede ungarske gullaschsuppe, som

det lille sigøjnersup-pekøkken serverede.Denne skål rygendevarme, perfekt kryd-rede suppe, er ble-vet til mange for-tolkninger i årenesløb, og kokkenmener, at han nukan præsentere en –

om ikke identisk – så en gullaschsuppe såtæt på originalen som muligt.

Til 4 personer skal bruges:

500 til 600 gram oksebov eller andetoksekød med marmorering. Dette giversuppen basen.Lidt olie til stegning af kød (i små stykkeraf 2x2 cm).2 store løg, som ligeledes skal udskæres itern.

Hvidløg ca. 2 fed, der knuses. Gerne 1ekstra hvidløgsfed, som gnides rundt isuppe terrinen eller gryden. Giver en dej-lig aromatisk duft ved servering.1 stor gulerod. Også i små tern på1x1 cm.4 stilke bladselleri eller et stykke knoldsel-leri. Ligeledes i tern på 1 x 1 cm.2 spiseskeer tomatpuré eller 4 tomaterudskåret i tern. Et par friske grønne peber i tern.3 jævne-kartofler i tern.1 spiseske paprika, sørg for at paprikaen erfrisk og ikke kommer fra en paprikadåse,der har stået i flere år. I den forbindelse sågennemgå dine krydderier. De kan blivefor gamle.1 spids kommen, salt og peber.

Sådan gør du:

Sauter kødet i en god tykbundet gryde,tilsæt løg og paprika samt tomatpuré.

Herefter tilsættes kartoflerne og fond, hvisdu ikke har en fond, så er det vand meden okseterning, du skal bruge. Beregn 3,5dl suppe pr. person i væske.Lad koge til kødet er næsten mørt og til-sæt så hvidløg og grøntsagerne samtspidskommen (efter smag).Nu koges suppen færdig, og det gør ikkenoget, at grøntsagerne har lidt bid.Lige før servering smages suppen til medlidt salt og friskkværnet peber.Og er der en dusk persille ved hånden,kan det drysses hen over suppen ved ser-veringen.I nogle områder i Ungarn serverer mankold creme fraiche til suppen.

Suppen serveres i gryden og husk atgnide hvidløget rundt i kanten af gryden.Til suppen serveres nogle humpler godt brød.

Ungarskgullasch-suppe

... omikke

identisk – såen gullasch-suppe så tætpå originalensom muligt.

”

Indien er hele Asien i ét land. Her oplevervi det pragtfulde, farverige kaos, de storelandskaber, de travle og summende byerog nogle af verdens mest betagende kul-turskatte.

Rejsen begynder i hovedstaden Delhi,hvor vi oplever kontrasten mellem GamleDelhi med de gamle moskeer og myld-rende basarer og Nye Delhis eleganteboulevarder og prægtige bygningsværkerskabt af engelske arkitekter. På denne turhar vi desuden inkluderet et besøg på etaf Nordindiens mest moderne stålværker.

Herefter gårturen tilOrchha, hvortempler ogpaladser kæm-per mod denomkringlig-gende jungle

om pladsen, og Gwalior med den smukkemiddelalderborg knejsende over byen.Rejsen rundes af med et besøg ved Nor-dindiens mest skinnende perle, det krid-hvide Taj Mahal i byen Agra.

Dagsprogram

Dag 1 København – Delhi.Dag 2 Delhi. Byrundtur og cykelrickshaw

gennem basaren.Dag 3 Delhi. Specialbesøg på stålværk.Dag 4 Delhi - Orchha. Tre paladser og

Lakshmi Narayana-templet.Dag 5 Orchha - Gwalior. AfslapningDag 6 Gwalior. Borg og templerDag 7 Gwalior - Agra. Landlige

omgivelserDag 8 Agra - Delhi. Agra Fort og Taj

Mahal.Dag 9 Delhi – København.

Afrejse og pris

Afrejsedato: 25. september og 22.oktober

Pris: Kun 9.990,- pr person

Prisen inkluderer

• Dansk rejseleder.• Fly København – Delhi t/r.• Udflugter jf.program.

• Indkvartering pågode hoteller i deltdobbeltværelse(tillæg for enkeltværelse).

• Helpension (ekskl. drikkevarer).• Skatter og afgifter.

Information og bestilling hos Albatros Travel

Telefon 36 98 98 98Mail: [email protected]: LR-DMEwww.albatros-travel.dk/dme

Sydende basarer, overdådige hindutempler, hellige køer og Nordindiens største perle, TajMahal samt besøg på Nordindiens mest moderne stålværker – med dansk rejseleder, 9 dage

DELHI

INDIEN Agra

Orchha

Gwalior

Indiens PerlerS P E C I A L - R E J S E M E D D A N S K M E T A L

Documents

MEDLEMSMAGASIN FOR DANSK METAL #1 • 2013 …...cv’et eller gå i en ny retning. Det øger din jobsikkerhed og kan give en højere løn. Indhold 04 Kjeld fik millionerstatning Kjeld