Embed Size (px)
Citation preview
Brug af alternativ isolering i Finland og Sverige
SBI-MEDDELELSE 127 � STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT � 2000
Brug af alternativ isolering i Finlandog Sverige
MORTEN HJORSLEV HANSENSØREN SKIBSTRUP ERIKSEN
SBI-MEDDELELSE 127 � STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000
SBI-meddelelser er foreløbige rapporteringer og beretninger omforundersøgelser, konferencer, symposier mv.Denne meddelelse kan frit læses og downloades fraSBI´s hjemmeside: www.sbi.dk.
SBI-publikationer udgives i følgende serier: Anvisninger,Rapporter, Meddelelser, Byplanlægning og Beton. Publikationernekan købes gennem boghandlen eller via et SBI-abonnement.
SBI-abonnement er en rabatordning med mange fordele for dem,der vil sikre sig løbende orientering om væsentlige udgivelser indenfor byggeforskningsområdet. Kontakt SBI og hør nærmere,eller slå op på SBI´s hjemmeside: www.sbi.dk.
ISBN 87-563-1054-4.ISSN 1399-8447.Pris: Kr. 135,00 inkl. 25 pct. moms.
Statens ByggeforskningsinstitutPostboks 119, 2970 Hørsholm.E-post: [email protected]
Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen:SBI-meddelelse 127: Brug af alternativ isolering i Finland og Sverige. 2000
3
Indhold
Indhold .......................................................................................................... 3Forord ............................................................................................................ 4Sammenfatning ............................................................................................ 5Indledning..................................................................................................... 7Materialer...................................................................................................... 8
Varmeledningsevne................................................................................. 8Evnen til at udjævne svingninger i relativ luftfugtighed ................ 10Imprægnering......................................................................................... 10Miljøforhold............................................................................................ 11
Indbygning ................................................................................................. 12Sætningsproblemer................................................................................ 12Besigtigelse af indblæsning af alternativ isolering i Sverige ogFinland..................................................................................................... 14Thermocell AB, Sverige ........................................................................ 14Svenska Termoträ AB ved installatør Råsa Byggeproduktion AB,Sverige ..................................................................................................... 21Selluvilla – Eriste Oy, Finland.............................................................. 25
Konstruktioner ........................................................................................... 32Terrændæk.............................................................................................. 33Krybekælderdæk ................................................................................... 34Ydervægge.............................................................................................. 35Indervægge............................................................................................. 39Tage med gitterspær.............................................................................. 40Tage med bjælkespær (paralleltage) ................................................... 42
Omsætning af finske og svenske erfaringer til danske forhold.......... 47Summary..................................................................................................... 51Litteratur ..................................................................................................... 53Bilag A Finske producenter af alternativ isolering ............................. 57
Cellulosefiber.......................................................................................... 57Hørfiber................................................................................................... 58
Bilag B Svenske producenter af alternativ isolering .......................... 59Cellulosefiber.......................................................................................... 59Træfiber ................................................................................................... 60
Bilag C Alternative isoleringsprodukter importeret til Sverige ....... 61Cellulosefiber.......................................................................................... 61Kork ......................................................................................................... 62Træfiber ................................................................................................... 62
4
Forord
Energistyrelsen iværksatte i 1997 udviklingsprogrammet Miljø- ogarbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer, hvorunder denne rapport erudarbejdet. Udviklingsprogrammet sigter bl.a. på videnopbygning ogdokumentation af anvendelse af organiske isoleringsmaterialer,produceret ved økologisk dyrkning eller genbrug.
Rapporten beskriver erfaringer fra Finland og Sverige med brug afcellulosebaserede isoleringsmaterialer.
Rapporten henvender sig til projekterende samt firmaer, somanvender, udvikler eller modificerer alternative isoleringsmaterialer.
Rapportens resultater er blevet præsenteret ved SBI ogEnergistyrelsens temamøder Miljø- og arbejdsmiljøvenligeisoleringsmaterialer i Århus den 20. april 1999 og i Hørsholm den 22.april 1999.
Statens ByggeforskningsinstitutAfdelingen for Byggeteknik og Produktivitet, marts 2000Jørgen Nielsen, Forskningschef
5
Sammenfatning
Det kan konstateres, at cellulose i dag anvendes i Finland og Sverigesom alternativt isoleringsmateriale og ofte på lige fod med desædvanlige isoleringsmaterialer; ansatte hos VTT BuildingTechnology i Finland anvender det i deres egne boliger. Dekonstruktionstyper, der er dokumenterede erfaringer med, erhovedsageligt træskeletkonstruktioner.
Isoleringsevnen af cellulosebaserede isoleringsmaterialer eromtrent på højde med isoleringsevnen af de traditionelle isolerings-materialer. Fugtindhold i cellulosebaserede isoleringsmaterialer, i dethygroskopiske område, ser ikke ud til at forringe varmeisolerings-evnen væsentligt.
Der er kun fundet en enkelt rapport omhandlende arbejdsmiljø-forhold i forbindelse med anvendelse af cellulosebaseret isolering.Rapporten er på finsk, og er som følge heraf ikke blevet fremskaffet.
Cellulosens svage punkt som isoleringsmateriale er dens brænd-barhed og dens biologiske nedbrydelighed. Dette imødekommes iFinland og Sverige ved udstrakt anvendelse af borsyre og Borax somimprægneringsmiddel. I Sverige anvendes endvidere ogsåammoniumpolyfosfat som brandhæmmer.
De svenske og finske erfaringer peger på, at det ikke er nødvendigtat anvende en sædvanlig dampspærre i konstruktioner isoleret medalternativ isolering, men at anvendelse af en dampspærre eller endampbremse betyder lavere fugtindhold i klimaskærmen og dermeden lavere risiko for nedbrydning.
Et lufttæt lag i klimaskærmen anses i både Finland og Sverige for atvære af stor positiv betydning for klimaskærmens holdbarhed. Envæsentlig funktion af en dampspærre/dampbremse i klimaskærmener givetvis at sikre denne lufttæthed.
Konstruktionens evne til at ”ånde” fremhæves ofte som argumentfor at udelade dampspærren/-bremsen. Der er ikke fundetdokumentation for vigtigheden af denne evne. Trods dehygroskopiske egenskaber er der ikke fundet nogen væsentlig evnehos celluloseisolering til at udjævne fugtindholdet i konstruktionerover året.
Fælles for Finland og Sverige er, at der benyttes typegodkendelser,der regulerer anvendelsesmulighederne for de alternativeisoleringsmaterialer. Producenterne foreskriver som oftestanvendelse af standardiserede konstruktionstyper, for at undgåskader og for at kunne foretage en entydig placering af ansvaret, hvisder opstår skader.
I Sverige anvendes der fortrinsvis løsfyldsisolering, som blæses indi konstruktioner og ud på lofter. I Finland anvendes disse metoderogså, men derudover anvendes ofte vådsprøjtning i væggene. I desenere år er man i Finland endvidere begyndt at bruge celluloseba-serede isoleringsmåtter.Sætning er velkendt problem ved anvendelse afcelluloseløsfyldsisolering. Dette problem løses ved i lukkede
6
konstruktioner, at indblæse til en given densitet eller ved på lofter atudblæse isoleringen med overhøjde. I Finland løses problemet medsætning af celluloseisoleringen i vægge også ved, at der i stedetanvendes vådsprøjtning.
7
Indledning
Denne rapport beskriver erfaringer fra Finland og Sverige med desåkaldte alternative isoleringsmaterialer.
Ved projektets start var det på forhånd besluttet at udeladeekspanderede og ekstruderede styrencelleplastprodukter,uretancelleplastprodukter, Perlite og celleglas, da disse produkter ervelkendte i Danmark. Heller ikke ler- og halmbyggeri er behandlet.
Efter en gennemgang af de tilgængelige kilder blev det hurtigtklart, at de svenske og finske erfaringer med alternative isolerings-materialer hovedsageligt findes for konstruktioner med isolering afcellulosebaserede materialer. Det er derfor valgt, bortset fra en enkeltkonstruktion der er isoleret med hørfiber, at beskrive konstruktioner,hvori der er anvendt cellulosebaseret isolering.
Rapporten er baseret på et litteraturstudier, samtaler med ansattepå VTT Building Technology, Espoo (Statens Tekniska Forsknings-central i Finland), og SP Borås (Sveriges Provnings- och Forsknings-institut), interview af producenter samt in situ besigtigelser afindbygning af isolering.
8
Materialer
Historisk set har der været anvendt alternative isoleringsmaterialer ibåde Finland og Sverige gennem mange år. I Sverige har dethovedsageligt været savsmuld og høvlspåner, medens der i Finlandogså har været anvendt tørv (Samuelson et al. (1998), Kokko (1998)). Itakt med byggeriets industrialisering i 1950’erne og 1960’erne har dealternative isoleringsmaterialer i en årrække ikke været anvendt vednybyggeri, men der begyndte så småt at dukke ’nye’ alternative isole-ringsmaterialer frem i slutningen af 1970’erne. Disse ’nye’ isolerings-materialer er primært baseret på cellulose enten fra genbrugspapireller ny cellulose. Når ’nye’ er sat i citationstegn, skyldes det, at derhar været anvendt celluloseisolering i Nordamerika gennem mereend 50 år, og at materialet derfor ikke kan betragtes som egentligtnyt.
For celluloseisoleringsmaterialer gælder, at de besidder en godvarmeisoleringsevne, er brændbare og biologisk nedbrydelige. For atundgå biologisk nedbrydning og øge brandbestandigheden tilsættesikke ubetydelige mængder af uorganiske salte. Typisk anvendesborsyre for at reducere den biologiske nedbrydelighed og borax for atøge brandbestandigheden.
I både Sverige og Finland formodes de alternative isoleringsmate-rialer at have en markedsandel omkring 5-10 %. Dette tal er behæftetmed stor usikkerhed, idet producenterne af konkurrencehensyn ikkeønsker at offentliggøre deres produktionstal.
Cellulosens andel af det svenske marked for løsfyldsisoleringer kanfor perioden 1983-87 anslås til ca. 25 %. Dette tal fremkommer, nårman går ud fra antallet af udførte inspektioner i denne periode, ogforudsætter samme kontrolhyppighed for de forskellige isolerings-typer og samme størrelse af de udførte arbejder. Fordelingen af de433 udførte inspektioner var 114 for cellulose, 128 for stenuld og 191for glasuld, Löfström (1988).
I Finland kræves typegodkendelse af bygningsmaterialer før de måanvendes. Disse typegodkendelserne udstedes af det finske Miljømi-nisterium. I Sverige kræves ligeledes typegodkendelser, der udstedesaf SITAC (Swedish Institute for Technical Approval in Construction –Svenskt Byggodkännande AB).
VarmeledningsevneCelluloseløsfyldsisolering er kendetegnet ved en lav varmelednings-evne. Der er forskel på, hvorledes man opgiver varmeledningsevnen iFinland og Sverige.
I Finland bestemmer man, som i Danmark, varmeledningsevnen afdet tørre produkt og giver derefter denne værdi et tillæg, der kom-penserer for det fugtindhold, det forventes materialet har i praksis,og for eventuelle mangler i udførelsen.
I Sverige bestemmer man varmeledningsevnen af det tørre pro-dukt, hvilket placerer det i en given lambda-klasse (λkl), og giver et
9
tillæg for det i praksis forventede vandindhold (dette tillæg er 0W/(m·K) (nul)), hvorved den praktiske λ-værdi fremkommer. Efter-følgende gives der to tillæg til konstruktionens varmetransmissions-koefficient (U-værdi). De korrigerer for produktionsforudsætninger,kontrol med det udførte isoleringsarbejde og beregningsmetoder(∆Ug) samt for konstruktionens udformning (∆Uk). ∆Ug og ∆Uk ertypisk af størrelsen 0,01-0,02 W/(m2·K) henholdsvis 0,01 W/(m2·K).
Fugtens indflydelse på varmeledningsevnenSandberg (1992a, 1992b) fandt, at varmeledningsevnen afcelluloseløsfyldsisolering kun øges 0,001 W/(m·K) fra tør til fugtigtilstand, når fugtindholdet ligger inden for det hygroskopiskeområde (dvs. mindre end 98 % RF). Densiteten af det anvendteprodukt var 27 kg/m3. Varmeledningsevnen af det tørre produkt blevbestemt til 0,037 W/(m·K).
Salonvaara og Kokko (1992) fandt en øgning af varmelednings-evnen af celluloseløsfyldsisolering med densiteten 45 kg/m3 på 0,003W/(m·K), når fugtindholdet ændres fra tør tilstand til ligevægt ved45 % RF. Vandindholdet i isoleringsmaterialet blev efter forsøget målttil gennemsnitligt 0,06 kg/kg.
In situ måling af varmeledningsevneJohansson og Löfström fandt ved in situ måling en varmelednings-evne på 0,037 W/(m·K) for celluloseløsfyldsisolering med densiteten32 kg/m3 anvendt som loftsisolering, Löfström og Johansson (1992),Johansson og Löfström (1993). Denne varmeledningsevne svarer til,hvad man finder under laboratorieforhold for celluloseløsfyldsisole-ring med densiteten 27-32 kg/m3, Sandberg (1992a, 1992b), Jonsson(1993a, 1993b).
Intern konvektionEt generelt ankepunkt mod anvendelsen af løsfyldsisolering udlagtpå lofter har været risikoen for, at isoleringsevnen forringes på grundaf intern konvektion i isoleringen. På en kold vinterdag opvarmesluften i bunden af isoleringen, stiger til vejrs og afkøles i toppen afisoleringen for atter at falde til bunds. Der opstår derved en interncirkulation af luft i isoleringslaget, hvor varm luft strømmer opad, ogkold luft strømmer nedad, hvorved isoleringsevnen forringes.
I en svensk laboratorieundersøgelse, hvor der indgik løsfyldsiso-leringer af glasuld, stenuld og cellulose, kunne der kun konstateresen meget lille intern konvektion. For et 0,5 m isoleringslag bleveffekten af intern konvektion på det årlige varmeforbrug anslået til enstigning på 20-40 kWh for et enfamiliehus, Jonsson(1993a, 1994).
Andre transportegenskaberFolke et al. (1995) bestemte transportegenskaber forcelluloseløsfyldsisolering med densiteten 57 kg/m3.Luftpermeabiliteten blev bestemt til 4.52·10-5 m3/(m·s·Pa).Vanddamppermeabiliteten blev bestemt til 16·10-6 m2/s i området 12-45 % RF og til 25·10-6 m2/s i området 45-90 % RF, medens CO2-permeabiliteten blev bestemt til 28·10-6 m2/s.
10
Evnen til at udjævne svingninger i relativ luftfugtighedCelluloseisolering er et stærk hygroskopisk materiale, og er derforteoretisk set i stand til at dæmpe svingninger i luftens relative fugtig-hed (RF). I en laboratorieundersøgelse, hvor løsfyldsisoleringer afsavspåner, cellulose og glasuld blev overstrømmet med luft medvarierende RF, blev det fundet, at de to førstnævnte stærkt hygrosko-piske materialer dæmpede RF svingningen bedre, end den ikke-hygroskopiske glasuld, Magnusson og Tobin (1992, 1993), Tobin ogMagnusson (1993).
Ved et efterfølgende fuldskalaforsøg med seks tagrum blev denrelative luftfugtigheds afhængighed af valget af isoleringsmaterialeog luftskifte undersøgt. De seks tagrum blev inddelt i tre grupper afto tagrum, hvor hver gruppe havde samme luftskifte. Lufskiftet i de 3grupper var henholdsvis 0 h-1 (uventileret), naturlig ventilation og 2 h-
1. Hver gruppe var sammensat af ét tagrum med celluloseisolering ogét tagrum med mineraluld.
Der kunne kun konstateres en lille forskel i RF mellem tagrum medcelluloseisolering og tagrum med mineraluldsisolering. Undersøgel-sen viste endvidere, at tagrummene med et lavt luftskifte havde denlaveste RF, Samuelson (1995a, 1995b, 1997).
ImprægneringDe fleste af de alternative isoleringsmaterialer er såvel brændbaresom biologisk nedbrydelige. Medens dette er en fordel i enbortskaffelsessituation, er det som hovedregel uønskede egenskaber ibrugssituationen og imødegås derfor ved imprægnering.
I finske og svenske celluloseisoleringsmaterialer anvendes derkombinationer af borsyre mod biologisk nedbrydning samt Boraxog/eller ammoniumfosfat som brandhæmmende middel. Tabel 1angiver indholdet af imprægneringsmidler i et antal isoleringspro-dukter på det svenske marked. I Finland anvendes generelt 12vægtprocent borsyre og 7 vægtprocent Borax, Salonvaara (1998).Nousiainen (1994a og 1994b) har undersøgt den brandhæmmendevirkning af ureafosfat på cellulosefibermaterialer.
Tabel 1. Indhold af imprægneringsmidlerne borsyre, borax og ammoniumpolyfosfat isvenske cellulosebaserede isoleringsprodukter.
Produkt Borsyre
H3BO3
Vægt-%
Borax
Na2B4O7·10H2O
Vægt-%
Ammoniumpolyfosfat
NH4H3PO4
Vægt-%
Cellfi-iso + + + (diammoniumfosfat)
Ekofiber – brand 16 9 -
Ekofiber – lösull 6
Ekofiber – vind —————18 ——————
Ekofiber – vägg 5
Termoträ – standard 0,02 5
Termoträ – brandklass 5,8 4,2 5
Thermocell 5
11
MiljøforholdDirekte adspurgt har medarbejderne ved VTT og SP samstemmendeoplyst, at der dem bekendt ikke findes finske eller svenske undersø-gelser af de imprægnerede celluloseløsfyldsisoleringers betydning forarbejdsmiljøet eller indeklimaet i boligen.
På VTT oplyses dog, at det er konstateret, at borimprægneringenogså har en hæmmende effekt på vækst af skimmelsvampe i deomkringliggende trækonstruktioner, Viitanen (1991a, 1991b). I enorienterende undersøgelse af borforbindelsers vandring i cellulose-løsfyldsisolering kunne der ikke konstateres nogen vandring i dethygroskopiske fugtområde (< 98 pct. RF), Lundblad et al. (1995b)
Endelig kan det konstateres, at der i 1993-94 er udført et projekt,der angiveligt har haft til formål at undersøge betydningen af støv framineraluld- og celluloseisolering for arbejdsmiljøet, Saarenpää(1994a), og som er rapporteret på finsk i Saarenpää et al. (1994b).
12
Indbygning
Løsfyldsisoleringer indbygges normalt i konstruktionerne vedindblæsning i lukkede hulrum, udblæsning på vandrette overfladereller ved opsprøjtning i våd tilstand.
Ved indblæsning i vægge og lofter kan der monteres etgennemsigtigt net af fibervæv, som gør det umiddelbart muligtvisuelt at kontrollere, om der er indblæst isolering i alle hjørner ogkroge i konstruktionerne. Systemet anvendes også i Nordamerika,hvor det er kendt under betegnelsen blown-in-blankets.
Ved vådsprøjtning af celluloseisolering tilsættes det tørreisoleringsmateriale 20-30 vægtprocent vand, hvorefter den sprøjtesop på væggen. Den våde cellulose har en limvirkning, der bevirker,at den ikke falder ned. Den overskydende isolering skrabes afkonstruktionen ved hjælp af en roterende tromle. Efterfølgende skalvæggen have tid til at tørre ud, inden den lukkes.
Fordelene ved anvendelse af vådsprøjtningsteknik oplyses at være,Kokko og Salonvaara (1998):� Ingen revner eller lommer efter udførelse af isoleringsarbejdet,
idet konstruktionen er åben under arbejdets udførelse imodsætning til indblæsning i lukkede konstruktioner
� Konstruktionen formodes at blive mere lufttæt� Ingen problemer med sætning� Varierende tykkelser kan lettere fremstilles på ujævnt underlag
end ved anvendelse af isoleringsmåtter. Dette kan være en fordel,fx ved renoveringer
� Ingen restproblemer som ved anvendelse af isoleringsmåtter.
Ved vådsprøjtning af akustikisolering på lofter tilsættes en smule limfor at reducere drys af fibre.
Ifølge Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) FaggruppeAlternativ isolering, der er sammensat af repræsentanter forkonkurrerende firmaer, der ikke anvender vådsprøjtning, anserdanske leverandører af celluloseløsfyldsisolering ikke vådsprøjtningfor hensigtsmæssig.
SætningsproblemerLøsfyldsisoleringsmaterialer, der udlægges løst på en vandret over-flade, sætter sig, hvorved isoleringstykkelsen formindskes, og isole-ringsevnen principielt forringes.
Sætning af løsfyldsisoleringer har været genstand for omfattendeundersøgelser med henblik på at fastlægge, hvilke faktorer der styrersætningen, og hvorledes det sikres, at den nødvendige tykkelseinstalleres, Nieminen (1989), Kalmar et al. (1990), Svennerstedt (1985,1992, 1995).
Ved undersøgelse af sætningen et år efter indbygningen af to typercelluloseløsfyldsisolering udlagt på loftet i fire bygninger blev dermålt sætninger på gennemsnitligt 15 pct. med en variation mellem 11
13
og 24 pct., Svennerstedt (1985). Isoleringens indbygningsdensitetvarierede mellem 30 og 46 kg/m3. I undersøgelsens laboratoriedelblev det fundet, at variationer i fugtigheden omkringcelluloseløsfyldsisoleringen har meget stor betydning for denresulterende sætning. Tilsvarende resultater er fundet af Kouhia(1988), der oplyser, at man i Finland overkommersætningsproblemerne i praksis ved at installere med 20 pct.overhøjde.
Ved undersøgelse af sætningen af celluloseløsfyldsisoleringindblæst i vægge blev det fundet, at sætningen reduceredes med øgetdensitet, og at sætning praktisk taget helt kunne undgås, når der blevindblæst i densiteter større end 70 kg/m3, Kalmar et al. (1990) .Endvidere blev det fundet, at en homogen fordeling af det indblæstemateriale i væggen uden klumper eller partier med ringe udfyldningreducerede det totale svind. Det anvendte isoleringsmateriale var vedanvendelse i felten tilsat et plastbaseret bindemiddel, hvorafvinylacetat var hovedbestanddelen.
Tabel 2 viser eksempler på installerede densiteter for finske ogsvenske løsfyldsisoleringer.
Tabel 2. Eksempler på anbefalede installerede densiteter og varmeledningsevner forcelluloseisolering. De angivne varmeledningsevner er lambda-klasseværdier for desvenske produkter og praktisk varmeledningsevne for de finske produkter. Kilde:VIM-Kontrollen (1998), typegodkendelser og produktblade.
Konstruktion Produkt Tørdensitetkg/m3
VarmeledningsevneW/(m·K)
Bjælkelag Cellfi-iso 42 0,039Bjælkelag Ekofiber kratull 30 0,0651
Bjælkelag Ekofiber vind 48 0,039Bjælkelag Ekofiber vägg 46 0,039Bjælkelag Thermocell –
standard33 0,039
Loft – løst udlagt Ekofiber kratull 30 0,0651
Loft – løst udlagt Ekofiber lösull 21 0,042Loft – løst udlagt Ekofiber vind 32 0,039Loft – løst udlagt Ekofiber vind 24 0,042Loft – løst udlagt Selluvilla SV 30 0,041Loft – løst udlagt Ekovilla 30 0,041Skråtag Cellfi-iso 48 0,039Skråtag Ekofiber vind 48 0,039Skråtag Ekofiber vägg 46 0,039Skråtag Ekovilla 45 -Væg Cellfi-iso 50 0,039Væg Ekofiber vind 57 0,039Væg Ekofiber vägg 48 0,039Væg Ekovilla 65 -Væg Thermocell 36 0,039Væg Selluvilla SE 35 0,0411. Selvbyggerprodukt. Værdien er fastlagt på baggrund af, at materialet ikke
indblæses af autoriseret installatør.
14
Besigtigelse af indblæsning af alternativ isolering i Sverigeog FinlandDer er foretaget besøg hos følgende producenter og installatører:� Thermocell AB, Sverige.� Svenska Termoträ AB (installatør Råsa Byggproduktion AB),
Sverige.� Suomen Selluvilla-Eriste Oy, Finland.
Der har i forbindelse med besøgene været tekniske diskussioner medproducenterne og installatørerne om erfaringerne med anvendelse afprodukterne i forbindelse med forskellige installationsmåder og iforskellige konstruktionsopbygninger. Derudover har der væretaflagt besøg på byggepladser, hvor firmaerne var i gang med atinstallere deres produkter. Adresser på finske og svenskeproducenter af alternative isoleringsmaterialer kan findes ihenholdsvis bilag A og B. Bilag C indeholder adresser for importørerog producenter af alternative isoleringsprodukter importeret tilSverige.
Ifølge Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) FaggruppeAlternativ isolering, der er sammensat af repræsentanter forkonkurrerende firmaer, anser danske leverandører af alternativeisoleringsmaterialer ikke de i figur 1 til figur 16 og figur 23 til figur 24viste metoder for hensigtsmæssige.
Thermocell AB, SverigeThermocell oplyste, at når Thermocell's konstruktionsprincipperanvendes, så undgås problemer med både fugt og svamp.Overholdes disse principper derimod ikke, fraskriver Thermocell sigansvaret for de holdbarhedsmæssige problemer, som måtte opstå.Thermocell fraråder direkte, at der anvendes andre konstruktions-løsninger end de af firmaet anbefalede.
IndblæsningI princippet anvendes samme udstyr til indblæsning og sammedensiteter som ved indblæsning i Danmark. Forskellen består imåden, hvorpå det område, der indblæses i, bliver afdækket.
I Danmark indblæses isoleringen normalt i konstruktioner, somindadtil er lukket med en gipsplade. Hos Thermocell anvendes etsystem, hvor man hele tiden kan se isoleringen, der indblæses i denenkelte væg gennem gennemsigtig fiberdug. Gipspladen monteresførst, når indblæsningen af Thermocell i væggen er afsluttet.
I Sverige foretages blæsningen fra den indvendige side, da husetlukkes hurtigst muligt, således at vejrliget på den udvendige side afhuset, fx sne og frost, ikke forhindrer indblæsning af isoleringen.
KonstruktionVed sammenligning af konstruktionerne i Danmark og Sverige ses, atde svenske konstruktioner er udført mere enkelt end de danske. IDanmark anvendes ofte lægter på tværs af stolperne ikonstruktionen. I Sverige tilstræbes derimod at undgå krydsendelægter, således at det opnås, at de hulrum i væggen, som skal
15
udfyldes med celluloseisolering, bliver så regulære som overhovedetmuligt.
I Sverige udføres husene normalt ikke med terrændæk, når deranvendes celluloseisolering. I stedet bygges en lav, utilgængeligkrybekælder, med en lille afstand imellem undersiden afgulvkonstruktionen og betonen, der er udlagt på selve jorden.
GulveFigur 1 til figur 4 viser et eksempel på isolering af engulvkonstruktion med Thermocell.
Figur 1. Gulvet er nederst opbygget af en krydsfinerplade, som er fastgjort tilgulvbjælkerne, der enten spænder over hele husets bredde eller er understøttet eteller to steder. Øverst udlægges gulvbrædder.
16
Figur 2. Indblæsning af Thermocell imellem gulvbjælkerne. Den indblæste mængde,og dermed densiteten, er fastlagt på forhånd. Der er lagt en plade overmellemrummet mellem gulvbjælkerne, hvor der indblæses.
Figur 3. Der kan forekomme en del støv i luften, når der indblæses isolering, hvilketses af blitzlysets refleksion i støvpartiklerne. Ledningen, som er monteret med enafbryder for enden, bevirker, at isoleringsarbejderen kan starte og stoppeindblæsningen efter behov.
17
Figur 4. Når indblæsningen er foretaget fjernes pladen, og gulvet er herefter klar tillægning af gulvbrædder.
VæggeFigur 5 til figur 10 viser et eksempel på isolering af en vægkonstruk-tion med Thermocell. Væggen består af en gipsplade inderst,dampbremse, fiberdug, isolering (normalt 200 mm), endnu engipsplade samt afstandslister og en udvendig beklædning.
18
Figur 5. Når væggene skal isoleres, skæres der hul i fiberdugen med en kniv.
Figur 6. Slangen føres igennem et af hullerne i fiberdugen, og indblæsningenpåbegyndes.
19
Figur 7. Slangen føres til bunden af konstruktionen, hvor man starter opfyldningenaf Thermocell.
Figur 8. På trods af støvet fra isoleringsmaterialet og firmaets påbud om brug afmasker fortsætter den ansatte her sit arbejde uden at benytte en af de indkøbtemasker.
20
Figur 9. Årsagen til, at Thermocell anvender en fiberdug, fremgår tydeligt af dettebillede, hvor der foroven ses et hulrum, som ikke er udfyldt. Fordelen er, atindblæsningen hele tiden kan følges, så reklamationer på et senere tidspunkt undgås.
Figur 10. Den udvendige beklædning opsættes. Bag beklædningen ses denudvendige gipsplade og afstandslisterne.
21
Figur 11. Isolering af loft med Thermocell. Også her anvendes fiberdug. På billedetses endvidere spredt forskalling, hvorpå gipspladebeklædningen fæstnes.
LofterFigur 11 viser isolering af et loft med Thermocell.
Svenska Termoträ AB ved installatør RåsaByggeproduktion AB, SverigeDen besigtigede bygning, er udført med elementer isoleret medTermoträ. Råsa Byggeproduktion AB, der forestod isoleringsarbejdet,oplyste, at det var en fordel at arbejde med Termoträ i elementer,fordi elementerne kunne laves på værkstedet, og man derfor ikke varafhængig af vejrliget. Udvendigt er huset beklædt med pudsedeRockwool plader.
GulveFigur 12 til figur 15 viser isolering af en gulvkonstruktion medTermoträ.
22
Figur 12. Gulvet er opbygget af krydsfinerplader, der er fastsømmet tilgulvbjælkerne. Under gulvet er der kælder.
Figur 13. Udblæsningen af Termoträ imellem gulvbjælkerne er begyndt.
23
Figur 14. Når udblæsningen er afsluttet, stampes isoleringen med det vistestamperedskab.
Figur 15. Rørene i badeværelset er udlagt, og gulvet er klar til udblæsning afTermoträ.
VæggeSom tidligere nævnt er der i byggeriet anvendt elementer fremstilletpå værksted. Væggene er udført som træskeletkonstruktion medgipsplader på begge sider. Figur 16 viser rammen med fiberdug, somlægges over elementet, når der indblæses Termoträ.
24
Figur 16. Den viste ramme med fiberdug bruges til at lægge over elementet, når derindblæses Termoträ. På denne måde kan det kontrolleres, hvorvidt hele elementet erudfyldt.
EtageadskillelseBygningen er i 2 plan, og etageadskillelsen er ligeledes isoleret medTermoträ, se figur 17.
25
Figur 17. Der er anvendt spredt forskalling på bjælkerne, som danneretageadskillelsen. Forskallingen anvendes til fastgørelse af loftpladerne.
LofterLoftkonstruktionen består af gipsplader på spredt forskalling, der erfastgjort til spærene. Figur 18 viser Termoträ indblæst på loftet.
Figur 18. Termoträ ses her indblæst på loftet. Indblæsningen er overdimensioneret,således at tykkelsen er korrekt, når isoleringen har ”sat sig”.
Selluvilla – Eriste Oy, FinlandDen besigtigede bygning i Finland er en nybygning på ca. 60 m2..Isoleringen er i dette tilfælde udført som wet-spray (vådsprøjtning),som er baseret på papirisolering. Figur 19 til figur 23 viser anvendelse
26
af vådsprøjtningsteknikken. Figur 24 viser opbygningen afvægkonstruktionens yderste lag.
Figur 19. Vådsprøjtning af isolering på konstruktionerne. På billedet ses det færdigeresultat på en forsøgsvæg.
Figur 20. Påsprøjtning af papirisoleringen er begyndt.
27
Figur 21. Wet-spray metoden kan støve en del under påsprøjtning, hvilket ses afblitzlysets refleksion i støvpartiklerne.
Figur 22. På billedet ses en rulle, som føres hen over isoleringen. Den bruges til atglatte og fjerne overskydende papirisolering med. Overskydende isoleringsmaterialegenbruges. Rullens bredde svarer til afstanden imellem det lodrette tømmer.
28
Figur 23. Vådsprøjtningen er afsluttet, og væggen er klar til opsætning af gipsplade.
Figur 24. Den udvendige konstruktion består af fiberplader, afstandslister og én påto bræddebeklædning.
På en anden byggeplads i Finland isolerede Selluvilla entagkonstruktion med et nyt hørprodukt, som blev blæst ud på taget,se figur 25 til figur 29. Hør har endnu ikke været forsøgt anvendt somløsfyldsisolering i Danmark.
29
Figur 25. Udstyret, der anvendes til indblæsning af hør, er det samme, som detfinske firma anvender til indblæsning af papirisolering. Sækkene på ladet indeholderhørren.
Figur 26. Taget her skal isoleres med hør.
30
Figur 27. Udblæsningen af hørren er startet.
Figur 28. Udblæsningen, der foregår i det fri, giver anledning til en del støv.
31
Figur 29. Også på afstand ses støvet tydeligt.
I Finland er man ikke dogmatiske, når det gælder valg afisoleringsmateriale. Figur 30 viser et udsnit af de isoleringsmaterialer,som anvendtes ved det pågældende byggeri. Taget var isoleret medVital celluloseisoleringsmåtter og den føromtalte hørisolering.
Figur 30. Der anvendes flere forskellige typer af isoleringsmaterialer. På billedet sesi væggen Vital celluloseisoleringsmåtter og glasuldsisoleringsmåtter. Forrest ibilledet ses en stak stenulsisoleringsmåtter.
32
Konstruktioner
I dette kapitel beskrives et antal konstruktioner, således som de i daganvendes i Finland og Sverige. Beskrivelsen af konstruktionerne ernæsten udelukkende hentet fra producenternes brochuremateriale ogweb-sider. Det skal hertil bemærkes, at mange af de præsenteredekonstruktioner givet er udviklet i samarbejde med anerkendteforsknings- og udviklingsinstitutter i Sverige og Finland.
Et gennemgående træk for de fleste af de præsenteredekonstruktioner er, at dampspærren er erstattet af en dampbremse,angiveligt for at konstruktionerne skal være i stand til at ”ånde”.Denne mulighed for at konstruktionerne kan ånde må dog umiddel-bart anses for at være af begrænset værdi, Elmroth et al. (1996).
Hagentoft og Harderup (1996) foretog edb-simuleringer affugtforholdene i en ydervæg med og uden dampspærre. Væggen varfra yderst mod inderst opbygget af 120 mm tegl, 25 mm luftspalte, 50mm stenuld facadeisolering som vindspærre, 200 × 45 mm stolpeske-let isoleret med 200 mm celluloseløsfyldsisolering, 0,2 mm PE-folie/ingen dampspærre, 45 × 45 mm lægter/luftspalte og 13 mmgipsplade. De fandt, at en dampspærre sænkede fugtigheden i denmineralske vindspærre fra at have været større end 90 % RF hele årettil at variere mellem 50 og 90 % RF. Endvidere fandt de, at 1 cm2
luftutæthed per m2 i den pågældende konstruktion, var nok til atforårsage uacceptabelt høje fugtniveauer.
Elmarsson (1995) foretog beregninger af fugtforholdene i enydervæg isoleret med henholdsvis mineraluld og celluloseisoleringsamt varierende tæthed af væggens yder- og inderside og fandt bl.a.,at forskellen imellem RF i mineraluld og celluloseisoleringen i almin-delighed var lille. Endvidere fandtes, at hvis væggens inderside ermere diffusionstæt end væggens ydersiden, så mindskes RF i isole-ringens yderste lag. Diffusionstætheden behøver ikke at være så stor,som den der opnås ved anvendelse af en PE-folie, og den i Sverigesædvanligvis anvendte håndregel om, at indersiden af en ydervægskal have en diffusionstæthed, der er 4-5 gange større end ydersi-dens, bør ikke anvendes for meget diffusionstætte dampspærrer.
Det har derimod stor betydning, at konstruktionerne er lufttætte,således at fugtskader forårsaget af konvektion gennem konstruk-tionen undgås. Dette er formodentligt ofte den vigtigste funktion afdampspærren, Nieminen (1988), Elmroth et al. (1996).
Når lufttæthed i konstruktionerne ikke opnås, kan det have storbetydningen for udvikling af fugtskader, Nieminen (1988), Sikander(1996a, 1996b, 1997).
En af producenterne, den svenske producent Ekofiber derfremstiller celluloseløsfyldsisolering, har i samarbejde med SP Boråsudarbejdet et antal konstruktionsforslag. Samarbejdet har sigtet modat sikre, at konstruktionerne fungerer fugtteknisk korrekt, hvilket harmuliggjort, at konstruktionerne er forsikrede mod skimmelsvamp ogråd i hele husets levetid.
33
TerrændækFigur 31 og figur 32 viser to finske eksempler på terrændækkonstruk-tioner isoleret med celluloseløsfyldsisolering. I begge tilfælde er iso-leringen udlagt direkte på betonen uden mellemliggende fugtspærre.Gulvstrøerne er hævet fra betonen ved hjælp af brædder. Fra VTT ogproducenten Selluvilla oplyses det, at der ikke er noget egentligtpræcist formuleret krav til betonens fugttilstand inden isoleringenudtørres, blot at den skal være ”tør” svarende til 14 døgns udtørringefter udstøbning.
Figur 31 Finsk terrændækkonstruktion med træskeletvæg. 1: bygningspap, 2:celluloseløsfyldsisolering, 3: vindspærre, 4: tætningsstrimmel, 5: letklinker, 6:kapillarbrydende lag. Kilde: Ekovilla.
Figur 32. Finsk terrændækkonstruktion med træskeletvæg og formur af tegl.Opbygning af væg: Facadebeklædning af tegl, luftspalte, vindspærre af blødtræfiberplade, vådsprøjtet celluloseisolering og indvendig beklædning. Opbygning afgulv: gulvbelægning, gulvbjælker/celluloseløsfyldsisolering,afstandslister/celluloseløsfyldsisolering og terrændæk. Kilde: Selluvilla.
34
KrybekælderdækFigur 33 til figur 36 viser opbygningen af finske krybekælderkon-struktioner med celluloseisolering. Figur 37 viser opbygningen af ensvensk krybekælderkonstruktion.
Figur 33.Finsk krybekælderkonstruktion med træskeletvæg. 1: bygningspap, 2: wet-spray celluloseisolering, 3: vindspærre, 4: tætningsstrimmel, 5: fastgørelse af plade(skal tætnes). Kilde: Ekovilla.
Figur 34.Tilslutningsdetalje ved samlingen mellem væg og krybekælder i finskkrybekælderkonstruktion. Kilde: Ekovilla.
35
Figur 35. Det er muligt at udføre væg- og gulvisoleringen samtidigt. Kilde:Ekovilla.
Figur 36. Finsk krybekælderkonstruktion med træskeletvæg og let facade.Opbygning af væg: facadebeklædning, luftspalte/afstandsliste, vindspærre af blødtræfiberplade, vådsprøjtet celluloseisolering og indvendig beklædning. Opbygning afgulv: gulvbelægning, gulvbjælker/celluloseløsfyldsisolering, underlagsplade ogkryberum. Kilde: Selluvilla.
Figur 37. Snit gennem svensk krybekælderdæk isoleret med løsfyldsisolering. 1:Gulvbrædder alternativt 22 mm gulvspånplade, 2: 45 × 145/220 gulvbjælker maks.c-c 600 mm, 3: celluloseløsfyldsisolering, 4: diffusionsåben membran. 5: 19 mmasfaltimprægneret træfiberplade med overlæg i samlingerne og som fastgøres til 22 ×95 mm brædder. Diffusionstæt materiale skal undgås. 6: 22 × 95 mm brædder.Kilde: Termoträ.
YdervæggeI dette afsnit beskrives ydervægskonstruktioner med celluloseisole-ring.
36
Lette ydervæggeFigur 38 til figur 45 viser træskeletkonstruktioner isoleret medcelluloseisolering. Hovedforskellen mellem de svenske og de finskevægkonstruktioner er, at de førstnævnte er isoleret med indblæstløsfyldsisolering, medens de sidstnævnte oftest er isoleret medvådsprøjtet isolering.
Figur 38. Finsk træskeletkonstruktion. 1: Bygningspap, 2: cellulose isolering, 3:vindspærre, 4: tætningsstrimmel, 5: toprem, 6: hjørnedetalje – se Figur 39. Kilde:Ekovilla.
Figur 39. Finsk træskeletkonstruktion. Detaljen ved hjørnet er udformet med henblikpå at lette wet-sprayisoleringen. Der skal være mindst 450 mm åbningsbredde.Kilde: Ekovilla.
Figur 40. Tætning under fodrem i finsk træskeletkonstruktion. Huopakaista:Murpap. Riveline-tiivistekaista: tætningsstrimmel. Kilde: Ekovilla.
37
Figur 41. Hjørneopbygning i finsk træskeletkonstruktion. De angivne mål er i mm.Riveline-tiivistekaista: tætningsstrimmel. Kilde: Ekovilla.
Figur 42. Tætning ved toprem i finsk træskeletkonstruktion. Riveline-tiivistekaista:tætningsstrimmel. Kilde: Ekovilla.
Figur 43 viser en finsk træskeletkonstruktion anvendt i et hus byggetaf en af de ansatte på VTT Building Technology, Leppänen(1998).Anvendelsen af blød træfiberplade som indvendig beklædning erikke usædvanlig i Finland i denne type vægge. En anden ansat hosVTT Building Technology, var netop i færd med at bygge sig et hus,som også skulle isoleres med vådsprøjtet celluloseløsfyldsisolering.
Figur 43. Snit gennem finsk træskeletkonstruktion. Opbygning: en-på-totræfacadebeklædning 125 × 22mm og 50 × 22 mm, vandret sømunderlag 125 × 22mm c-c 1000 mm, ventilationsspalte opbygget med lodret afstandsliste50 × 22 mmc-c 600 mm, 25 mm blød træfiberplade, 300 mm stolpeskelet isoleret med vådsprøjtetcelluloseisolering, luftspærre af to lag kraftpapir, 25 mm blød træfiberplade og maletglasvæv. Kilde:Leppänen (1998).
38
Figur 44 viser en svensk ydervægskonstruktion isoleret medTermoträ løsfyldsisolering. I en tilsvarende vægkonstruktion, hvorlag 3 består af 2 × 13 mm asfaltimprægneret plade og lag 8 er erstattetaf 17 mm brædder og 15 mm gipsplade som indvendig beklædning,blev der foretaget løbende fugtmålinger gennem en vinterperiode.Måleresultaterne udviste lave fugtindhold i væggen, Harderup(1996a, 1996b).
Figur 44. Vandret snit gennem svensk ydervægskonstruktion isoleret medløsfyldsisolering. 1: 1 på 2 bræddebeklædning, 2: 28 × 70 mm afstandsliste c-c 400mm, 3: vindgips eller asfaltimprægneret træfiberplade, fastskruet per 100 mm, 4: 45× 145-300 mm stolper c-c 100 mm, 5: løsfyldsisolering, 6: patenteret isoleringsform,7: diffusionsåben membran (dampbremse). 8: 13 mm gipsplade alternativt 22 mmtræpanel eller træpanel + gipsplade. Kilde: Termoträ.
Figur 45 viser en svensk træskeletkonstruktion isoleret medcelluloseløsfyldsisolering. Der er anvendt fiberdug som form underindblæsningen.
Figur 45. Svensk træskeletkonstruktion. 1: En-på-to facadebeklædning, 2:afstandsliste, 3: luftspalte, 4: vindspærre af gips- eller træfiberplade, 5: stolper, 6:celluloseløsfyldsisolering, 7: fiberdug der anvendes som form under indblæsningen,8: dampbremse, og 9: indvendig beklædning. Kilde: Thermocell.
Tunge ydervæggeTunge ydervægge bliver også isoleret med celluloseisolering iFinland og Sverige. Figur 46 viser en Svensk kombinationsvæg medmurværk af tegl i både formur og bagmur. Væggen er isoleret medcelluloseløsfyldsisolering, og der er etableret en luftspalte bagformuren.
39
Figur 46. Svensk kombinationsvæg med murværk af tegl i formur og bagmur.Opbygning: 120 mm tegl, 30 mm luftspalte, 25 × 80 mm stolper c-c 400 mm, 9 mmgipsplade, 150 mm celluloseløsfyldsisolering med densiteten 50 kg/m3, 120 mm tegl.Kilde: Ekofiber.
IndervæggeFigur 47 til figur 49 viser tre eksempler på lette indervægge isoleretmed celluloseløsfyldsisolering og med henholdsvis 40, 50 og 62 dBlydisolering.
Figur 47. Vandret snit i træskeletindervæg med 40 dB lydisolering. Væggen eropbygget af 45 × 95 mm stolper, 2 stk. 13 mm gipsplader på hver side og isoleretmed 52 kg/m3 celluloseløsfyldsisolering. Kilde: Ekofiber
40
Figur 48. Vandret snit i træskeletindervæg med 52 dB lydisolering. Væggen eropbygget af 2 gange 45 × 95 mm stolper, 2 stk. 13 mm gipsplader på hver side ogisoleret med 52 kg/m3 celluloseløsfyldsisolering. De angivne mål er i mm. Kilde:Ekofiber.
Figur 49. Vandret snit i træskeletindervæg med 60 dB lydisolering. Væggen eropbygget af 45 × 95 mm stolper, 3 stk. 13 mm gipsplader på hver side, i midten et 16mm hulrum opbygget af en tekstildug fastgjort til 22 × 95 mm spredt forskalling ogisoleret med 52 kg/m3 celluloseløsfyldsisolering. Kilde: Ekofiber.
Tage med gitterspærFigur 50 til figur 52 viser isolering med celluloseisolering af lofter itage med gitterspær. En af fordelene ved anvendelse afløsfyldsisolering i stedet for isoleringsmåtter er, at det er nemtsamtidigt at isolere tekniske installationer som fx ventilationskanaler,se figur 50.
41
Figur 50. Tagkonstruktion med gitterspær isoleret med celluloseløsfyldsisolering. 1:bygningspap, 2: celluloseløsfyldsisolering, 3: vindaflederpap, 4: vindspærre. Kilde:Ekovilla.
Figur 51. Tilslutningsdetalje omkring rørgennemføring i bygningspap. Der skaludføres en omhyggelig lufttætning med tape inden isoleringen blæses ud på loftet.Kilde: Ekovilla.
Figur 52. Udførelsesdetaljer omkring tagfod. Vindaflederens (tuulensuojapahvi)funktion er af sikre uhindret ventilation af tagrummet efter indblæsning afisoleringen. Endvidere vises det, hvorledes bygningspappet under loftet tilsluttes tilbygningspappet på væggen. Kilde: Ekovilla.
42
Tage med bjælkespær (paralleltage)Lunds Tekniske Højskole har undersøgt et paralleltag isoleret medEkofiber celluloseløsfyldsisolering, Åberg (1996). Paralleltaget liggerover et enfamiliehus beliggende 13 km fra Lund og er opbygget somen uventileret tagkonstruktion uden dampspærre. Figur 53 viser snitgennem de anvendte tagkonstruktioner over stue og over værelser.
Der er foretaget målinger af fugt- og temperaturforhold itagkonstruktionen gennem en periode på knap 2½ år i årene 1993-1995.
Det konkluderes, at det ud fra måleresultaterne ikke kan afgøres,om der er risiko for fugtskader i tagkonstruktionen, da vintrene imåleperioden var milde, og fugttilskuddet til indeluften var megetlille. Det maksimale fugtindhold, som blev målt i træundertaget, var21 vægt-%. De beregnede fugttilskud lå i intervallet –0,8 – +0,2 g/m3.De fleste af de beregnede fugttilskud var negative, hvilket ikke ersærligt sandsynligt, men snarere skal tolkes som, at fugttilskudet varmindre end svarende til den anvendte målepræcision.
Figur 53. Snit gennem tagkonstruktioner isoleret med celluloseløsfyldsisolering,Åberg (1996). Opbygning over stue (venstre figur) : Teglsten, lægter, afstandsliste,undertag på 16 mm pløjede brædder, 240 mm celluloseløsfyldsisolering og 28 mmindvendig træpanelbeklædning. Opbygning over værelser (højre figur): Teglsten,lægter, afstandsliste, undertag på 16 mm pløjede brædder, 240 mmcelluloseisolering, spredt forskalling og indvendig gipspladebeklædning.
Figur 54 til figur 61 viser flere eksempler på svenskebjælkespærstagkonstruktioner. Figur 57 til figur 60, der ved en førstebetragtning ser meget ens ud, viser forskellige måder, hvorpåventilationsspalten over isoleringen kan etableres. Figur 62 viser enfinsk bjælkespærstagkonstruktion.
43
Figur 54. Snit gennem svensk bjælkespærskonstruktion. Opbygning: Dobbeltfalsetstålplade, underlagspap YAM 2000, 23 × 95 mm pløjede brædder, 40 mm ventileretluftspalte vha. profileret papplade, 45 × 195 mm K18 spær c-c 1200 mm, 45 × 45mm lægter c-c 600 mm, 200 mm celluloseløsfyldsisolering med densiteten 50 kg/m3,dampspærre og 30 mm træuldbeton akustikplade. Kilde: Ekofiber.
Figur 55. Snit gennem svensk bjælkespærskonstruktion. Opbygning: Dobbeltfalsetstålplade, underlagspap YAM 2000, 23 × 95 mm pløjede brædder, 40 mm ventileretluftspalte vha. profileret papplade, 45 × 220 mm spær c-c 1200 mm, 180 mmcelluloseløsfyldsisolering med densiteten 50 kg/m3, dampbremse og 22 × 120 mmtræpanel. Kilde: Ekofiber.
44
Figur 56. Snit gennem svensk bjælkespærskonstruktion. Opbygning: Tagsten,underlagspap YAM 2000, 23 × 95 mm pløjede brædder, 40 mm ventileret luftspaltevha. profileret papplade, 45 × 220 mm K18 spær c-c 1200 mm, 180 mmcelluloseløsfyldsisolering med densiteten 50 kg/m3, dampbremse, 22 × 95 mm spredtforskalling c-c 300 mm og 13 mm gipsplade. Kilde: Ekofiber.
Figur 57. Snit gennem svensk bjælkespærkonstruktion isoleret medløsfyldsisolering. 1: 40 mm afstandsliste, 2: luftspalte, 3: plademateriale, 4:bjælkespær, 5: 200-450 mm løsfyldsisolering, 6: fiberdug der anvendes som form, 7:kombineret vindspærre og dampbremse, 8: spredt forskalling, 9: indvendigbeklædning. Kilde: Thermocell.
Figur 58. Snit gennem svensk bjælkespærskonstruktion tagkonstruktion isoleretmed løsfyldsisolering. 1: 40 mm afstandsliste c-c 400 mm, 2: luftspalte, 3: fiberdug,4: bjælkespær, 5: 200-450 mm løsfyldsisolering , 6: fiberdug der anvendes som form,7: kombineret vindspærre og dampbremse, 8: spredt forskalling, 9: indvendigbeklædning. Kilde: Thermocell.
45
Figur 59. Snit gennem svensk bjælkespærskonstruktion tagkonstruktion isoleretmed løsfyldsisolering. 1: 40 mm afstandsliste c-c 400 mm, 2: luftspalte, 3: fiberdug,4: bjælkespær med afstandsliste, 5: 200-450 mm løsfyldsisolering , 6: fiberdug deranvendes som form, 7: kombineret vindspærre og dampbremse, 8: spredt forskalling,9: indvendig beklædning. Kilde: Thermocell.
Figur 60. Snit gennem svensk bjælkespærskonstruktion tagkonstruktion isoleretmed løsfyldsisolering. 1: 40 mm afstandsliste placeret 100 mm fra bjælkespær, 2:luftspalte, 3: fiberdug, 4: bjælkespær, 5: 200-450 mm løsfyldsisolering , 6: fiberdugder anvendes som form, 7: kombineret vindspærre og dampbremse, 8: spredtforskalling, 9: indvendig beklædning. Kilde: Thermocell.
Figur 61. Snit gennem svensk bjælkespærskonstruktion tagkonstruktion isoleretmed løsfyldsisolering. 1: tagdækning, 2: Undertag, 3: 45 × 145-240 mm spær c-c1200 mm, 4: 145-240 mm løsfyldsisolering, 5: stærk, diffusionsåben membran, 6: 28× 70 mm spredt forskalling c-c 400 mm, 7: gipsplade. 6+7 kan erstattes af 17 mmpanelbrædder. Konstruktionen kan som vist udføres såvel uventileret som ventileret.For uventilerede konstruktioner skal der udføres fugtdimensionering. Kilde:Termoträ.
46
Figur 62. Finsk bjælkespærkonstruktion. Opbygning: Spredt forskalling, undertag,luftspalte/afstandsliste, vindspærre, celluloseløsfyldsisolering, papir eller plade,spredt forskalling og indvendig beklædning. Kilde: Selluvilla.
47
Omsætning af finske ogsvenske erfaringer til danskeforhold
En omsætning af finske og svenske erfaringer med brug af alternativisolering til danske forhold berører mange områder afbyggeteknikken. I det efterfølgende gennemgås en række af disseforhold.
UdeklimaFigur 63 viser den indbyrdes geografiske placering af København ogde svenske byer Lund, Östersund og Kiruna. Figur 64 viser ensammenligning af månedsmiddeltemperaturen af udeluften i de firebyer. Figur 65 viser en sammenligning af månedsmiddel relativluftfugtighed af udeluften i de fire byer.
Kiruna
Oestersund
LundKøbenhavn
Figur 63. Placering af Kiruna, Lund, Östersund, og København.
48
Som det kunne forventes, er der ikke den store forskel mellemrelativ luftfugtighed i udeluften i København og Lund eller mellemlufttemperaturen i de to byer. Derimod kan der ses en tydelig forskelmellem København og Kiruna. Klimaet i Kiruna må anses for at værerimeligt repræsentativt for de set i forhold til Danmark, mere barskeklimaforhold, der kan forekomme i dele af Sverige og Finland.
J F M A M J J A S O N D J-20
-10
0
10
20
Lu
ftte
mp
era
tur,
°C
Kiruna
Lund
Östersund
København
Figur 64. Lufttemperatur over året i Kiruna, Östersund, Lund og København.Svenske data fra Taesler (1972). Data for København fra Andersen et al. (1982).
J F M A M J J A S O N D J60
70
80
90
100
Re
lativ
luft
fug
tigh
ed
,%
Kiruna
Lund
Östersund
København
Figur 65. Relativ luftfugtighed over året i Kiruna, Östersund, Lund og København.Svenske data fra Taesler (1972). Data for København fra Andersen et al. (1982).
IndeklimaI Finland og Sverige tilstræbes samme indelufttemperatur, 20 °C, somi Danmark. Hvad angår indeluftens relative fugtighed (RF), bliver deri boliger i Finland og Sverige almindeligvis ikke gjort noget specieltfor at opnå et givent niveau. Det betyder, som i Danmark, at denrelative luftfugtighed i boligen, er bestemt af indeluftens temperatur,fugtproduktionen i boligen, luftskiftet og udeluftens temperatur ogRF.
49
FugtFugtforholdene i klimaskærmen er af stor betydning for densholdbarhed. Fugtforholdene i klimaskærmen er bestemt af dematerialer, hvoraf den er fremstillet, dens geometri og depåvirkninger den udsættes for i form af indeluftens temperatur ogRF, omgivelsernes temperatur og RF, vindhastighed, nedbør,solindstråling og udstråling til omgivelserne m.m.
De finske og svenske konstruktionseksempler isoleret medcelluloseløsfyld er karakteriseret ved, at dampspærren er erstattet afen dampbremse eller en luftspærre (membran der har til hensigt atsikre lufttæthed). Erstatning af dampspærren med en dampbremsemed en lavere vanddampdiffusionsmodstand vil i kolde perioder altandet lige betyde et højere, om end ikke nødvendigvis kritisk,fugtindhold i konstruktionernes ydre dele.
Udlægningen af cellulose og trækonstruktionsdele på fugtig beton,således som det sker i Finland, giver umiddelbart anledning tilbekymring. En væsentlig årsag til, at der ikke er rapporteretvæsentlige problemer, er givet de til cellulosen tilsatteimprægneringsmidler, som hæmmer biologisk nedbrydning.
Sammenfattende kan der peges på, at der anvendes de sammekonstruktionstyper (om end med forskelle i varmeisoleringsevne) ide forskellige zoner i Sverige på trods af forskelle i udelufttemperaturog luftfugtighed. Dette tyder på, at konsekvenserne er begrænsede,og at man kan overføre erfaringer mellem de nordiske lande.
I det lys er det interessant, at der i fugtteknisk henseende er entendens til større dristighed i svenske og finske konstruktioner.Analysen giver ikke mulighed for at afgøre, i hvilken udstrækningimprægneringsmidler er en betingelse for, at disse løsninger fungerertilfredsstillende.
BrandDet ligger udenfor rammerne af nærværende projekt at vurdere,hvorvidt de i denne rapport viste finske og svenske konstruktioneropfylder de danske brandkrav.
ByggeteknikDen anvendte byggeteknik i Finland og Sverige er forskellig fra dendanske på en række punkter på grund af forskelle i traditioner ogbyggeteknisk lovning. Forskellene i byggetekniske traditionerkommer fx til udtryk i en mere udstrakt anvendelse af træ i Finlandog Sverige på grund af de store ressourcer af træ i disse lande.
De svenske og finske træskeletkonstruktioner er i modsætning til,hvad der ofte er tilfældet for danske konstruktioner, opbygget udenudstrakt anvendelse af løsholter, der kan besværliggøreindblæsning/vådsprøjtning af celluloseisoleringsmaterialer.
I Finland anvendes vådsprøjtning af celluloseløsfyld ved isoleringaf vægge. Danske isoleringsfirmaer, som ønsker at anvendecelluloseløsfyldsisolering, bør overveje, om ikke denne metode erværd at undersøge nærmere, idet den angiveligt løser problemernemed sætning.
Metoden med indblæsning af løsfyldsisolering bag en fiberdug,som anvendes i Sverige, er ligeledes værd at overveje at overføre til
50
danske forhold, idet den giver mulighed for visuel inspektion afkvaliteten, af det udførte arbejde.
Arbejdsmiljøforholdene under udførelsen af isoleringsarbejdet børvurderes, inden de to ovennævnte metoder overføres til Danmark. Enumiddelbar visuel vurdering gav indtryk af store forekomster af støvi luften under arbejdets udførelse.
51
Summary
SBI Bulletin 127: Use of alternative insulation in Finlandand Sweden
Today cellulose is used as an alternative insulation material inFinland and Sweden and often on equal terms with the traditionalinsulation materials. Employees of the VTT Building Technology inFinland use this material in their own homes. The construction typesfor which documentation exists are mainly wood-framedconstructions.
The thermal conductivity of cellulose-based insulation materials isalmost equal to that of traditional insulation materials. The moisturecontent of cellulose-based insulation materials within the hygroscopicregion does not seem to reduce the insulation property substantially.
Only one single report has been found concerning the workingenvironment in connection with cellulose-based insulation. Thereport is in Finnish and for that reason it was not procured.
The weak spot of cellulose as an insulation material is itsflammability and its susceptibility to biological attack. In Finland andSweden these problems are solved by extensive use of boric acid andborax as proofing compounds. In Sweden ammonium-polyphospateis used as fire retardant as well.
Swedish and Finnish experiences indicate that it is not necessary touse an ordinary vapour barrier in constructions with alternativeinsulation, but that the application of a vapour barrier or a vapourseal results in lower moisture content of the building envelope andconsequently a lower risk of deterioration.
Both in Finland and Sweden an airtight layer in the buildingenvelope is considered to be of great importance to the durability ofthe building envelope. An important function of a vapourbarrier/vapour retarder in the building envelope is obviously toensure this airtightness.
The capacity of the construction to “breathe” is often emphasisedas an argument for eliminating the vapour barrier/vapour retarder.No documentation substantiating the importance of this capacity hasyet been found. In spite of the hygroscopic properties no specialcapacity of cellulose insulation has been found to spread the moisturecontent in constructions evenly over the year.
Both in Finland and Sweden type approvals regulating the possibleapplications of alternative insulation materials are used. As a rule theproducers proscribe the use of standard construction types to avoiddamages and to be able to place unequivocally the liability ifdamages do occur.
In Sweden the preferred method of insulation is to blow in loosefill into constructions and onto lofts. In Finland these methods areapplied too, but in addition wet spraying into the walls is oftenapplied. In recent years, Finland has started to use cellulose-basedinsulation mats.
52
Settling is a well-known problem when using loose cellulose fill forinsulation. As far as closed constructions are concerned the solution isto blow in the insulating material up to a given density, or on lofts toinject it to excess height. In Finland the problem of settling of thecellulose insulation in walls is also solved by using wet-sprayinginstead.
53
Litteratur
Andersen, B., et al. (1982). Vejrdata for VVS og Energi – Danskreferenceår TRY. SBI-rapport 135. Statens Byggeforskningsinstitut.Hørsholm.
Elmarsson, B. og Nevander, L.E. (1995). Minerallull och cellulosafiber- inverkan av fuktkapacitet. Bygg & Teknik, No. 3, pp. 34-39.
Elmroth, A., Hagentoft, C.-E. og Sandin, K. (1996). Plastfolie - behövsden i väggar och tak? Byggforskning, No. 2, pp. 15-17.
Folke, B., Lundblad, D. og Ödeen, K. (1995). Transport av luft,spårgas och fukt i cellulosaisolering. Laboratoriestudier. TRITA-BYMA 1995:11. Kungliga Tekniska Högskolan. Avdelningen förByggnadsmaterial. Stockholm. (Også rapporteret i Lundblad (1996)).
Hagentoft, C.-E. and Harderup, E. (1996). Moisture conditions in anorth facing wall with cellulose loose fill insulation: constructionswith and without vapor retarder and air leakage. Journal of ThermalInsulation and Building Envelopes, Vol. 19, pp. 228-243.
Harderup, L-E. (1996a). Kvarngårdens cellulosaisolering utvärderad.ByggForskning 2/96, pp. 28-29.
Harderup, L-E. (1996b). Temperature and Moisture Conditions in aThree Story Wooden Frame Building with Loose Fill Cellulose FibreInsulation. Proceedings of the 4th Symposium on Building Physics inthe Nordic Countries, Building Physics ’96. Espoo, Finland,September 9-10, 1996. Vol. 2.
Johansson, C. and Löfström, R. (1993). In-situ measurement of thethermal resistance of loose-fill insulation. Proceedings of the 3rdSymposium on Building Physics in the Nordic Countries, BuildingPhysics ’93. Copenhagen, September 13-15, 1993. Vol. 1, pp. 181-189.
Jonsson, B. (1993a). Lösfyllnadsisolering - Laboratoriemätning avvärmemotstånd. SP Rapport 1993:22. Statens Provningsanstalt. Borås.
Jonsson, B. (1993b). Measurement of the thermal resistance of loose-fill insulation. Proceedings of the 3rd Symposium on BuildingPhysics in the Nordic Countries, Building Physics ’93. Copenhagen,September 13-15, 1993. Vol. 1, pp. 171-180.
Jonsson, B. (1994). Egenkonvektion inom lösfyllnadsmaterial. Bygg &Teknik, No. 7, pp. 50-52.
54
Kalmar, G., Liljedahl, S. and Svennerstedt, B. (1990).Lösfyllnadsisolering i väggar. Forskningsrapport TN:17. Statensinstitut för byggnadsforskning. Gävle.
Kokko, E. og Salonvaara, M. (1998). Personlig underretning, Espoo, 8.september 1998.
Kouhia, I. (1988). The settlement of blowing insulation materials inhorizontal and vertical structures. Building Physics in the NordicCountries. Symposium and Day of Building Physics in Lund,Sweden, August 24-27, 1987. Proceedings. pp. 24-27. RapportD13:1988. Byggforskningsrådet. Stockholm.
Leppänen, P. (1998). The Rannanpelto house. VTT BuildingTechnology, Version 26.6. Espoo, 26.6.1998.
Lundblad, D., Björk, F. and Ödeen, K. (1995a). Cellulosaisolering - enlitteraturstudie. TRITA-BYMA 1995:9. Kungliga Tekniska Högskolan.Avdelningen för Byggnadsmaterial. Stockholm. (Også rapporteret iLundblad (1996)).
Lundblad, D., Björk, F. and Ödeen, K. (1995b). Undersökning avbortillsatsers rörlighet i cellulosaisolering – laboratoriestudie. TRITA-BYMA 1995:10. Kungliga Tekniska Högskolan. Avdelningen förByggnadsmaterial. Stockholm. (Også rapporteret i Lundblad (1996)).
Lundblad, D. (1996). Miljöaspekter på byggnadsprodukters funktion.Licentiate thesis. TRITA-BYMA 1996:6. Kungliga TekniskaHögskolan. Avdelningen för Byggnadsmaterial. Stockholm.
Löfström, R. (1988). Loose fill insulation in 433 houses: Experiencefrom post-installation quality control inspection. Building Physics inthe Nordic Countries. Symposium and Day of Building Physics inLund, Sweden, August 24-27, 1987. Proceedings. pp. 117-128. RapportD13:1988. Byggforskningsrådet. Stockholm.
Löfström, R. og Johansson, C. (1992). Lösfyllnadsisolering på bjälklag- Bestämning av värmemotstånd. SP Rapport 1992:62. StatensProvningsanstalt. Borås.
Löfström, R. (1994). Långtidsfunktion hos lössfyllnadsisoleringar. SPAR 1994:06.
Magnusson, P.-M. og Tobin, L. (1992). Fuktabsorption ilösullsisoleringar. SP AR 1992:74.
Magnusson, P.-M. og Tobin, L. (1993). Fuktabsorption ilösullsisoleringar. Bygg & Teknik, No. 2, p. 24.
Nieminen, J. (1988). Light-weight wall structure without vapourbarrier. Building Physics in the Nordic Countries. Symposium andDay of Building Physics in Lund, Sweden, August 24-27, 1987.
55
Proceedings. pp. 172-176. Rapport D13:1988. Byggforskningsrådet.Stockholm.
Nieminen, J. (1989). Settling of loose-fill cellulose fibre insulation inwall structures. VTT Research Notes 1016. VTT. Espoo.
Nousiainen, P. (1984a). Durable flameproofing of cellulose fibrousmaterials with urea phosphate. VTT Research Notes 313. VTT. Espoo.
Nousiainen, P. (1984b). Durable flameproofing of cellulose fibrousmaterials with urea phosphate. Abstracts of papers. 8th EuropeanSymposium on Flammability and Fire Retardants. Amsterdam, 7 - 8June 1984. Alena Enterprises of Canada. Cornwall, CA.
Saarenpää, J. (1994a). Dust from mineral fibre and cellulose fibreinsulations as an occupational safety risk. Project 1993-01-01…1994-03-01, completed 1994. VTT Building Technology. Espoo.
Saarenpää, J. et al. (1994b) Dust from fibrous thermal insulationmaterials as a safety risk (på finsk). VTT Research Notes 1601. VTT.Espoo.
Salonvaara, M. og Kokko, E. (1992). Forskningsrapport nr. LVI21037/92, VTT. Espoo.
Salonvaara, M. (1998). VTT Building Technology. Personligunderretning.
Samuelson, I. (1995a). Fuktbalans i kalla vindar – betydelsen avventilation och valet av isolermaterial. Bygg & Teknik, No. 2, pp. 40-43.
Samuelson, I. (1995b). Fuktbalans i kalla vindsutrymmen. Betydelsenav ventilation och val av isoleringsmaterial. SP Rapport 1995:68.Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut. Borås.
Samuelson, I. (1998). Hygrothermal performance of attics with highand low ventilation degree. Heat and Moisture Transfer in Buildings.Minutes and Proceedings of W40 Meeting in Kyoto, Japan, 7-10October 1997. pp. 339-350. CIB Publication 213. CIB. Rotterdam.
Samuelson, I., Sikander, E. og Jonsson, B. (1998). Personligunderretning, Borås, 7. september 1998.
Sandberg, P. I. (1992a). Determination of the effects of moisture onthe thermal transmissivity of cellulose fiber loose-fill insulation.Thermal Performance of the Exterior Envelopes of Buildings V,ASHRAE, pp. 517-525.
Sandberg, P. I. (1992b). Metod för bestämning av fuktens inverkan påvärmekonduktiviteten i värmeisolering av cellulosafiber ochmineralull. SP AR 1992:26. Statens Provningsanstalt. Borås.
56
Sikander, E. (1996a). Fuktsäkerhet hos några typer avbyggnadskonstruktioner. Provning & Forskning, No. 4, p. 6.
Sikander, E. (1996b). Fuktsäkerhet hos några typer avbyggnadskonstruktioner. SP Rapport 1996:34. Statens Provnings- ochForskningsinstitut. Borås.
Sikander, E. (1998). Moisture resistance performance of five ’GreenBuilding’ houses in Sweden – a field study. Heat and MoistureTransfer in Buildings. Minutes and Proceedings of W40 Meeting inKyoto, Japan, 7-10 October 1997. pp. 387-394. CIB Publication 213.CIB. Rotterdam.
Svennerstedt, B. (1986). Sättning hos lösfyllnadsisolering.Meddelande M85:31. Statens Institut för Byggnadsforskning. Gävle.
Svennerstedt, B. (1992). Settling of Attic Loose-fill Thermal Insulation:Development of a laboratory method. Report TVBH-3018. LundsTekniska Högskola. Institutionen för byggnadsteknik. Lund.
Svennerstedt, B. (1995). Settling factors of attic loose-fill insulation -Analyses of settling data from laboratory and field experiments.
Taesler, R. (1972). Klimatdata för Sverige. Byggforskningsrådet.Stockholm.
Tobin, L. og Magnusson, P.-M. (1993). Absorption of moisture inloose-fill insulation. Proceedings of the 3rd Symposium on BuildingPhysics in the Nordic Countries, Building Physics ’93. Copenhagen,September 13-15, 1993. Vol. 2, pp. 571-577.
Viitanen, H. (1991a). Preservative effect of cellulose insulationmaterial against some mould fungi and brown-rot fungusConiophora puteana in pine sapwood. IRGWP 22th Annual MeetingKyoto, Japan, 20 - 24 May 1991. International Research Group onWood Preservation (IRGWP). Stockholm.
Viitanen, H. (1991b). Preservative effect of cellulose insulationmaterial against some mould fungi and brown-rot fungusConiophora puteana in pine sapwood. International Research Groupan Wood Preservation (IRGWP). Stockholm.
VIM-Kontrollen (1999). Tillverkningskontroll av värmeisolermaterial.Svensk Byggtjänst. Stockholm.
Åberg, O. (1997). Cellulosaisolering i parallelltak utan ångspärr.Fältstudie av temperatur och fukt i et parallelltak. Report TABK-96/3041. Lunds Tekniska Högskola. Institutionen förbyggnadskonstruktionslära. Lund.
57
Bilag AFinske producenter afalternativ isolering
CellulosefiberEkovillaImportør og producent:Ekovilla OYKatajaharjunkatu 8FIN-45720 KuusankoskiFinland
Tlf: + 358 5 75 07 500Fax. +358 5 363 1433E-post: [email protected]: http://www.ekovilla.com
Produkter:• Ekovilla løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))
SelluvillaSuomen Selluvilla-Eriste OyFIN-07500 AskolaFinland
Tlf.: +358 19 643 102Fax: +358 19 643 752E-post: [email protected]: http://web.avenet.fi/~selluvilla/
Produkter:• Selluvilla SV Tag- og gulvisolering (λn = 0,041 W/(m·K))• Selluvilla SE vægisolering (λn = 0,041 W/(m·K))• Selluvilla K-30 Akustik og -kondensisolering
TermexProducent:Termex-Eriste OYPO Box 34FIN-43100 SaarijärviFinland
Tlf: +358 14 42 42 50Fax: +358 14 42 35 75E-post: [email protected]: http://www.termex.fi
Produkter:• Termex løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))
58
Vital EristeAislo OyMahlatie 1FIN-94200 KemiFinland
Tlf: +358 16 215 5600Fax: + 358 16 263 303E-post: [email protected]: http://www.aislo.fi
VITAL isoleringsmåtterVITAL løsfyldsisolering
HørfiberSelluvillaSuomen Selluvilla-Eriste OyFIN-07500 AskolaFinland
Tlf.: +358 19 643 102Fax: +358 19 643 752E-post: [email protected]: http://web.avenet.fi/~selluvilla/
Produkter:• Løsfyldsisolering• Wet-sprayisolering
59
Bilag BSvenske producenter afalternativ isolering
CellulosefiberCellfi ABSveagatan 1S-313 83 Oskarström
Tlf. +46 35 610 01Fax +46 35 610 01/+46 35 516 88
Produkter:• Cellfi-Iso løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))• Cellfi-Iso løsfyldsisolering (λkl: 0,042 W/(m·K))
Nordiska Ekofiber NEF ABFagerstagatan 5163 53 SPÅNGASweden
Tel: +46 8795 83 33Fax: +46 8 795 83 44E-post: [email protected]: http://www.ekofiber.se/frax1.html
Produkter:• Lösull (celluloseløsfyldsisolering fremstillet af genbrugspapir)• Vind celluloseløsfyldsisolering fremstillet af genbrugspapir)• Brand (celluloseløsfyldsisolering fremstillet af genbrugspapir)• Vägg (celluloseløsfyldsisolering fremstillet af genbrugspapir)• Krattull (ikke typegodkendt celluloseløsfyldsisolering fremstillet af
genbrugspapir)• Ekodrev• Vindtät• Vindpapp• Träfiber• Novaplus Tyskland (celluloseløsfyldsisolering)• Nova Skivan (celluloseisoleringskive)• Celluloseløsfyldsisolering
TermoträProducent:Svenska Termoträ ABKungsbergsvägen 40S-811 95 JärboSverige
Tlf: +46 290 623 42Fax: +46 290 621 13
60
E-post: [email protected]: http://www.termotra.se
Produkter:• Termoträ løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))• Termoträ i väggar løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))
ThermocellThermocell ABTulebo 865S-428 34 KålleredSverige
Tlf: +46 31 795 03 50Fax: +46 31 795 03 65
Produkter:• Thermocell løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))• Thermocell, träfiber, løsfyldsisolering (λkl: 0,042 W/(m·K))• Thermocell, fribärande golvbjälklag, løsfyldsisolering (λkl: 0,039
W/(m·K))• Thermocell, väggar, løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))• Thermocell, snedtak, løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))
WarmcelWARMCEL ABBox 237S-136 23 HaningeSverige
Tlf: +46 8 609 00 90Fax: +46 8 609 00 91E-post: [email protected]: http://www.warmcel.se
Produkter:• Warmcel løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))
TræfiberTepro Byggmaterial ABPO Box 42013S-126 12 StockholmSverige
Tlf: +46 8 18 82 80Fax: +46 86 45 73 54
Produkter:• t-platten (λkl: 0,070 W/(m·K))
61
Bilag CAlternative isoleringsprodukterimporteret til Sverige
CellulosefiberEkovillaEksportør:Ekovilla OYHonkiimaaPO Box 52FIN-90901 KiiminkiFinland
Tlf: +358 8 816 23 80
Importør og producent:Ekovilla OYKatajaharjunkatu 8FIN-45720 KuusankoskiFinland
Tlf: + 358 5 75 07 500Fax. +358 5 363 1433E-post: [email protected]: http://www.ekovilla.com
Produkter:• Ekovilla løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))
TermexProducent:Termex Eristyspalvelu
Tlf: +358 9 279 26 30Fax: +358 19 610 637
Importør:GVT Bygg KBFalkstigen 3AS-172 37 SundbybergSverige
Tlf: +46 8 98 27 00
Producent:Termex-Eriste OYPO Box 34FIN-43100 SaarijärviFinland
Tlf: +358 14 42 42 50Fax: +358 14 42 35 75
62
E-post: [email protected]: http://www.termex.fi
Produkter:• Termex løsfyldsisolering (λkl: 0,039 W/(m·K))
KorkEurokorkImportør:Eurokork ABSpjutvägen 5S-175 61 JärfällaSverige
Tlf: +46 87 60 74 04+46 87 95 94 80
Fax:+46 87 61 61 53E-post: [email protected]: http://www.eurokork.se
Producent:Itexcork, Amieira7080 Vendas Novas
Produkter:• Eurokork ekspanderet kork (λkl: 0,045 W/(m·K))
TræfiberScanwovenImportør og producent:Scanwoven OYPl 140FIN-38701 Kankaanp
Tlf. +358 2 578 71 18
Produkter:• Scanwoven Evolin (λkl: 0,042 W/(m·K))
I denne SBI-meddelelse beskrives erfaringer fra Finland og Sverige medcellulosebaseret løsfyldsisolering. Forhold vedrørende materialeegenskaber ogindbygning beskrives. Der vises en række eksempler på svenske og finskekonstruktioner med denne isoleringstype. Rapporten henvender sig til projek-terende samt firmaer, som anvender eller udvikler alternative isoleringsmate-rialer.
