Marte Meo Middelfart 5.11.2011

Marte Meo Middelfart 5.11.2011

syddansk-martemeo.dk/nov 2011

1

Agenda

Udviklingssyn Udviklingspsykologi Tænkningen bag

marte meo Marte meo

principperne Frokost Film Pause Opsamling

2


Præsentation


3

Lærerseminariet Esbjerg 1983 Uddannet sygeplejerske fra Århus 1990 Certificeret marte meo terapeut 2003 Rygestopsinstruktør 2003 Undervisning Psykiatri voksen-børn Almen lægerparksis Syddansk-martemeo.dk

MARTE MEO METODENS ANVENDELSE I ALMEN PRAKSIS

syddansk-martemeo.dk/nov 2011 4

”Alt om børn” oplysningsbog for forældre1942


5

I løbet af de første 12 levemåneder forvandles barnet fra et næsten ubevægeligt, døvt og delvist blindt, hjælpeløst væsen til et kravlende, pludrende, bevidst lille væsen, som er i besiddelse af hukommelse, følelse og vilje.

Se film med Tariq


6

Vi er da vist ikke i tvivl om den lille gut kommunikerer alt det han kan!

Udviklingssyn


7

Medfødt individualitet og socialitet Kompetent samspilspartner Interaktionistisk princip Mennesket handler/agerer ud fra de

forudsætninger, det har Mennesket udvikles gennem relationer Børns oplevelse af betydningsfuld voksen

relationer er afgørende for deres psykologiske tilpasning

Alle initiativer er meningsfulde Initiativer viser udviklingsniveau

Nyere udviklingspsykologi


8

Samspil og relationer Tilknytning Kontakt og samspilsrummet som

fundament for barnets trivsel,udviklings- og læringsprocesser.

Mennesket er et intentionelt individ, altså initiativer er meningsfulde.

Et strejf af Sterns udviklingsteori


9

individualitet

Emergent selv 2-3 mdr

Livsmod vitalitet Sin omverden Medfødte temperament *

Kerneselv 7-9 mdr

Selvfølelsesselvtillid selvværd

2/5 mdr. selv versus andre5/7-9 selv sammen med andre

Sig selv og andre

Intersubjek-tive selv 9-15 mdr

Kan dele oplevelser

Ca 6 mdr ser på tingCa 9 mdr ser på oplevelser

gensidighed

Verbale selv 1½-3 år

Tveægget sværd nogle får ord for oplevelser som de ikke oplever

Ex ”det er ikke noget at græde over”

sproget

Narrative selv 3-4 til 5 år

mening Refleksioner og fortællinger om sig selv.

Indenfor hvert rum foregår kontinuerlig udvikling

Tilknytning, afstemning udvikling

Altid i spil resten af livet

Selv/andre dannelsens dialektik og dynamik


10

Vitalitet Initiativ

Selvværd

Socialitet

Børne og udviklingssyn


11

Det driftsstyrede barn

Det autistiske barn

Det kompetente barn

1900 1950 1977/2007

Freud WinnicutMahler, mente barnet var normalt autistisk ved fødslen

Bowlby.oversat til dansk i 90,erne. Tror barnets adfærd er en spejlning af den virkelighed de lever

iDaniel Stern

Oversigt


12

Freud

FejlfindingspædagogikStadie og fasetænkning

Stern

Forandringer kan ske hele livet, personlighed udvikles indenfor de forskellige domæner

Menneskets natur Driftstyret, egoistisk og acsocial

Individualitet,social og aktiv i samspillet

Opdragelsens mål viljekontrol At støtte op om den enkeltes individualitet

ideal Lydighed, driftskontrol eller følelseskontrol

Selvværd,selvtillid, selvstændighed og socialitet

Oversigt fortsat


13

Freud Stern

metode Korrigering, disciplin, afvisning og korporlig afstraffelse

Selvregulering,inddragelse og forhandling

opdragelsesform autoritær Autoritativ og empatisk

relation Subjekt/objekt forholdSkarpe skel mellem voksen og barn

Subjekt/subjekt

relationsmåde Voksencentreret perspektiv, de voksne har definitionsmagten

Børnecentreret perspektivInteraktionistiskBørn skal forholde sig til mange arenaer

Oversigt fortsat


14

Freud Stern

personlighedsstruktur Ydre styret, initiativer som værende meningsløse. Glæden skal reguleres

Indre styret, initiativer er meningsfulde

Læring og udvikling Udefra og ind, skal socialiseres til at bliver et menneske.

Indefra og ud, matche barnets indre ”design” er socialt

Pædagogens opgave Irettesætte og disciplinere

Udviklingsstøttende, se det enkelte individ, ansvarlig for samspil,vitalitet og autencitet i samspillet. Rollemodel

Hjerneforsker Susan Hart

Reptilhjernen; sansninger

Det Limbiske system; føleler som ex. sorg/glæde

Præfrontale cortex; tænkende

Instinkt-miljø/læring-tænkning

1. niveau

2. Niveau

3. Niveau

15


Den 3 delte hjerne Hjernen bliver resilient ved stimulering på flere områder

1. niveau


16

Hjernestammen , de 12 hjernenerver. OBS Vagus stress hjerte, lunge ,mave Sympatiske system-kamp Parasympatiske - beroliges vigtig balance regulering. Moderkærligheden trigger de positive processer.

( hormoner Oxytocin ) Forældrene spejler, matcher barnet. Imitering medfødt. Imitation påvirker ansigtsnerven og påvirker dermed

musklerne. Spejlneuroner. Sanseintegrationsniveau

2. niveau


17

Det limbiske system. Afstemning Glædes- aktivering påvirker Dopamin systemet Lege som; Nu kommer jeg og tar’dig. Nervesystemet lærer/udvides til at klare hyperarausal. Pludselig er lege for meget. Afstemning. Amygdala ; angst/styring og Hippocampus-hukommelse

avanceres

Iflg. Stern er det de første 6 mdr. nonverbale mønstre er indarbejdet.

Mary Ainsworth ganske tidlige samspil Følelsesmæssige niveau

3. niveau


18

Ca 6-8 mdrs alderen. Gyrus cinguli Legeevne-dybere tilknytning-seperationsangst Udfoldelse af evnen til skam /flovhed. Orbito frontale cortex: Impulshæmmende funktioner Ex. er vores opdragelse til fyldt med ” kan du ikke forstå at….”,

dur jo så ikke på tidligt skadede børn. Mentaliserings evnen udvikles Orbito frontale cortex kobler sig med præfrontale-dorso laterale

cortex. Her kan vi rationalisere. Nervesystemet modnes ved afstemning i den voksnes samspil Følelsesmæssig stabilitet stor betydning for udvikling. Sprogliggørelse, sofistikerede mentale og kognitive niveau.

Hjernekemi


19

Medfødte forskelligheder rent genetisk ifht. serotoninproduktion

Kærligheds hormonet oxytocin frigives, når Dopamin systemet påvirkes (mor forelsker sig i det lille barn- ex berøring øges Oxytocin)

Det neurale netværk vokser i givtigt samspil. Et fantastisk og endnu helt nyt for videnskaben,

sammenhængs-system gør at hjernen udvikler sig på baggrund af stimuli ex. har vores motorik betydning for den sproglige udvikling.

De tre hjernenerver; ansigtsnerverne: Nr.5 trigeminus Nr.7 Facialis Nr. 10 nervus vagus påvirker og udvikler følelsmæssige

mestringsstrategier ved aktivering. Mimik-tygge mad osv

Stress hormoner kan måles


20

Se film med Mikkel


21

Smil øger lykkestoffet Dopamin i hjernen

Tilknytningsmønstre


22

Mary Ainsworth taler om 4 overordnede tilknytningsmønstre.

Sikker tilknytning 65 % Ængstelig ambivalent 15-20 % Undgående afvisende 10-15 % Desorganiseret 5 % Tilknytningsmønstret er dannet ved 6-7

mdrs. alderen

Harlows aber


23

http://www.youtube.com/watch?v=MmbbfisRiwA&feature=autoplay&list=WL428A9CA4DCDBAB93&index=1&playnext=1




Mentaliseringsevne


24

Evnen til at skelne mellem indre og ydre virkelighed, mentale og følelsesmæssige processer. Forstå bevidste og ubevidste mentale tilstande hos sig selv og andre.

Peter Fonagy lærte Bowlby at kende, arbejdede med tilknytning i London.

Brobygning mellem psykoanalysen og tilknytningsteoriern. Naturligt bundet af neurofysiologien. Social biofeedback system Medfødte gener - miljøet betydning for omsætningen af genotyper til

fænotyper. Affektreguleringen en forudsætning for at udvikle evnen til

mentalisering. Serotonin niveauet ser ud til at have betydning. Ex aber med lavt serotonin niveau og omsorgssvigt bliver agressive. Aber med allel for lavt serotoninniveau i kærlige omgivelser har normalt

serotonin niveau. Det samme gør sig gældende for mennesker Mit håb; altså kan et godt samspil fortsat påvirke hjernen hele livet

Øjenkontaktens betydning


25

Hvis det lille barn ikke bliver mødt med positiv øjenkontakt opstår en grundlæggende skamfølelse…jeg er ikke god nok.

Samspillet har betydning for den neurale netværksdannelse.

OBS spejlneuroner i orbitofrontal cortex Hjernen vokser det første år fra 300 til 900 gr. Smil giver målbar dopaminøgning Skæld ud målbar øgning af cortisol-

stresshormon

Baby ansigt forsøgstill face experiment


26

http://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0



Med i bagagen *


27

Medfødt temperement; EAS ( Tomkinson/Nathanson) E emotioner vi udtrykker vores følelser forskelligt, nogle gør det tydeligt

andre afdæmpede. A aktivitets niveau, nogle meget aktive og vågne andre passive og

stille. Nogle rytmiske nogle arytmiske for hvem der går længere tid før der er fundet en døgnrytme.

S socialitet udadrettethed og optagethed af verden.

Fra starten udstyret med Kategorialfølelser. Velbehag/ekstase ( glæde), interesse/iver ( positive affekter ) Forbavselse/forundring ( neutrale affekter) Vrede/raseri,frygt/rædsel(angst ), bedrøvelse/fortvivelse (sorg),

afsmag/afsky, skam/ydmygelse ( negative affekter). Alle oplevelser aktivere følelser mennesket er altid følende

Vitalitetsfølelser

pause28


Maria Aarts


29

Maria Arts


30

Er den hollandske pædagog som tilbage i 1970’erne udviklede marte meo metoden.

En videobaseret analyse metode til afdækning af et givent samspils kvalitet og udviklingspotentialer.

metoden er funderet på den nyere udviklingspsykologis teorier – Det nye Spædbarnsparadigme.

Maria Aarts motto ”keep it simpel” Nye teorier undrestreger metodens

anvendelse

Marte Meo


31

Latin: mars martis ” ved egen kraft” Alle mennesker har potentialer til at

indgå i samspil med andre. Alle har flere ressourcer end de er

bevidste om

Barnet er født kommunikerende


32


Se klip med mor og baby Kristian


34

Se han lærer noget om sig selv og sin tilstand

Marte meo metodens principper


35

At følge barnets initiativ At være positiv bekræftende At sætte ord og struktur på initiativerne Turtagning Positiv ledelse

At følge initiativ


36

Inddeles i 3 initiativer handle føle verbal Ved at vente Ved at se Ved at imitere Ved at benævne obs vær

konstaterende

At være positiv bekræftende


37

Ved at dele fysisk og psykisk nærhed Rose Smile Mimik og kropssprog Øjenkontakt Forstørre initiativerne

At sætte ord og struktur på initiativerne


38

Sætte ord på egne initiativer Sætte ord på barnets initiativer Gentage Spørge ind til initiativet/uddybe Skabe følelsesmæssig positiv atmosfære

Turtagning


39

Have øjenkontakt Bruge navn Understøtte/binde sammen Fordele opmærksomhed i gruppen Skærpe den enkeltes opmærksomhed på

sig selv og andre

Positiv ledelse


40

Tilgodese såvel opgave som kontakt Anerkendende nik og smil Udøve klar start og slut Skabe stemning Sige hvad opgaven går ud på/vil have Trinvis guiding Verbalisere i forhold til udviklingstrin Indeholder alle de øvrige principper

Positiv ledelse en udfordring


41

Når vi følger initiativ styrkes følgende kompetancer:


42

Individualitet og den enkeltes egne udviklingsprocesser Selvværd ( væren); oplevelsen af, at have værdi både for sig selv og andre Selvtillid (gøren); oplevelsen af, at man dur til noget, ved at få muligheder for at

afprøve selv. Selvstændighed; oplevelsen af accept og anerkendelse af min væren og gøren

medfører troen på: jeg kan! Socialitet; oplevelsen af at blive taget alvorligt og inddraget i det sociale

fællesskab, der internaliseres som en måde mennesker er sammen på. Vitalitet og lyst til udfordringer (til at tage flere initiativer) Styrker individets nærmeste udviklingszone ( undgår under-overstimulering) Styrker opmærksomheds og koncentrationsevnen Styrker empatiudvikling; oplevelsen af at andre forstår og anerkender mine

følelser; udvikler min evne til at forstå og anerkende såvel egne som andres følelser

Styrker evnen til at være opmærksom ,accepterende og lyttende i forhold til andre Styrker oplevelsen af at være betydningsfuld og have indflydelse på egen

livssituation Styrker og uddyber kendskabet til hinanden.

Omsorgspraksishvilke marte meo principper skal kunne observeres


43

Kærlige varme følelsesmæssige toner, berøring og holdning

Vitalitet og glæde ved samvær Empatisk identifikation ved at følge

initiativ Positiv bekræfte Benævne egne, omverdens og barnets

initiativer.

Respekt for og anerkendelse af individualitet


44

Følge barnets initiativ Positiv bekræfte initiativerne

Barnets initiativer opfattes som intentionelle og meningsfulde


45

Turtagning Forstørre mestring og det der lykkes Følge og benævne initiativer Positiv bekræfte initiativer

Empati og indlevende i barnets udviklingsbestræbelser


46

Følge initiativ Positiv bekræfte Empatisk identifikation med barnets

følelser gennem spejling og benævnelse af hans/hendes følelser

Forstørre mestring Være en tydelig rollemodel i ord,

handlinger (og følelser)

Realistisk i forhold til krav og inddragelse


47

Klar start og slut.. Fordeling mellem kontakt og opgaven Afstemt og konteksttualiseret

inddragelse i kravsituationer ( vente, give tid, benævne egne, omverden og barnets/patientens initiativer )

Frokost


48

http://www.youtube.com/watch?v=G7LN96jEXHc&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=6EjJsPylEOY

Marshmellow test

Børn med særlige behov


49

Registrer ikke egne initiativer i tilstrækkeligt omfang. Ude af stand til at udvælge egne initiativer hensigtsmæssigt, svært for dem

at vide hvad er passende adfærd. Svært ved at sætte grænser for egne initiativer. Det ligesom ”sker” bare Svært ved at stoppe egne initiativer, så det ender med god afslutning.

Mange løse ender. Bruger ikke energien positivt. Svært ved at registrere egne følelser i tide. Mangler passende modeller for

mestring af egne følelser. Svært ved at se andre menneskers initiativer. ”fylder” meget i samvær med andre ved at være aktive og omkringfarende. Ikke tilstrækkelige sociale adfærdsmodeller, ved ikke altid hvad der

forventes af dem. Over eller under- vurdere egne evner Kan have svært ved at samarbejde Problemer med koncentration eller rigiditet

Hvad har de brug for?


50

Grundlæggende en fornuftig struktur og god atmosfære.

Konverserende stemmeføring ikke altid korrigerende

Udvælg og bekræft barnets bedste følelser

Et godt ansigt Imitation.

Hvad har de mere brug for?

1.Sæt ord på barnets initiativer, det stopper vi tit med når de er blevet store.

2.Udtryk mening om deres adfærd. Det var en god ide at lægge brikken

her.

3. Udvælg barnets bedste initiativer i handlingsøjeblikket!

4. Udvid og strukturer barnets initiativer. Klar afslutning.

1.Det styrker deres selvregistrering Og de har brug for ekstra

bekræftelse på at de ”er blevet set ”et styrker barnets selvregistrering.

2. udvikler deres selvbilleder 3. derved får barnet indsigt i

strukturer i sociale situationer, og bekræftelse.

4.Støt et spontant initiativ, guid hele tiden med at sætte ord på det barnet gør. Giv anvisning hvis barnet skifter spor. Støtter koncentration og adfærdsmodeller.

51


Gør noget mere af Hvorfor

Hvad har de mere brug for?

1.Sæt ord på barnets nonverbale følelser og nonverbale initiativer.

2. sæt ord på egne initiativer 3. Sæt ord på verden omkring

jer. Andre mennesker 4.Og giv alternativer i

øjeblikket. Giv anvisning i stedet for ”du

må ikke ”

1.Vigtig element ifht. at skabe følelsesmæssig udveksling, og barnets følelsesmæssige registrering.

2. det gør dig forudsigelig, skærper omverdensbevidsthed.

3. den styrker den ydre struktur barnet lærer verden at kende.

4. Styrker sociale adfærdsmodeller.

52


Gør noget mere af Hvorfor

Se film med Kasper og Victor


53

Så altså;


54

Vores potentialer udfolder sig når vi mødes udviklingsstøttende, altså et positivt samspil sætter skub i udviklingen.

Kontakt og samspil er fundamentet for trivsel, udviklings- og læringsprocesser

Udvikling foregår hele livet Marte meo er metodisk og en måde at

være udviklingsstøttende Kan bruges til dokumentation af vores

praksis

Anerkendelse af barnets initiativer

Ros Præstation Korrekte

spørgsmål

Ord for følelser For den man er Væren i stedet for

gøren.

55


Selvtillid Selvværd

Minimer brugen af spørgsmål

Ex. til spædbørn der ikke kan svare.

Til børn med forsinket sprogudvikling.

Til den treårige, der skal i seng.

Skaber forvirring pga. modsatrettede signaler.

Til den etårige, hvad farve er den?

Der spørges til viden de endnu ikke har.

Skaber usikkerhed! Kræver præstation.

Lærer spgs. –paratviden spg.

I stedet: Du farver med en blå blyant. Skaber dialog.

56


Spørgsmål vi ikke forventer eller ønsker at få svar på.

Spørgsmål børn ikke kan svare på.

Typiske faldgrupper


57

Venter ikke på barnet Stiller for mange spørgsmål især, når der ikke er en

valgmulighed Snakker for meget stiller for mange krav på en gang. Blander sig i barnets leg, synes der skal ske noget. For megen indlæring- det kommer gennem leg og at

følge initiativ. Nej og hold op cirkler. For megen præstation for lidt væren / selvtillid-

selvværd Mulighed for øjenkontakt

Husk at se bag om initiativerne


58

Vigtigste princip: vent på barnet


59

Glæde

Man skal øve sig mange gange for at lære.

Hvor meget øver du dig på at være glad?!

60


Baby og glaspladenthe visual cliff


61

http://www.youtube.com/watch?v=p6cqNhHrMJA&feature=related

Hvad tænker du, når du ser dette billede?


62

litteratur

Pernille Roug, ”Marte meo i praksis”, video

på cd’rom indlagt.

Marianne Brodin og Ingrid Hylander,

” Selvfølelse”

Jytte Birk Sørensen Sørensen,

”Marte Meo metodens teori og praksis”

63


Documents

Marte Meo Middelfart 5.11.2011