MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT

20. årgang Nr. 3 ~ 1987

MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT_ _ -----,

M,\ I~[N EH[STOII I SK SE LSKAl\Ved ' :OrlUJlC Jl J DA2&00 l }'ngb y.

Se lsKabe tF I~EGATTEN J Yl LANDS VENNE I~

T~J hlJ~mU~ee l

Fr cdc n b hol ms Kanal 2'J1220 Kebenbavn K.5l'1uc l ær; ,\ \ lIS. l ll)p . K.S. N II:bl'n

Scl~k,} bc l

OI~ L CG..,~~L:SEEn V[ .....NE Ra dre sse : Orlog wnus cc-r, se ncd cnt or .

INDHOLD :

A rtik ler:

DANf'EBROGE 1710 - baggrundenfo r e t projekt om vraget iKøge Bugt .

Jørgen Chr is to ff e rs e n )

Danske o rlogsskibe s journa le rsom kli mahis to ri sk ki lde .

Ov("f <.ll"I.IV<\r H . C. BJl'l"g.\l u~(."Un ' s ln s (X'k l '. r O le v entegodt

(an w arsh.:J. ve nde)

Ad rcs ~{':

O ll LCGS.V USE ETQu ln l i Lyn ett eRc l sha h'vc ,' '' 32 Kø benha vn K.Til . Ol 54 (,J f, lGITO nr . 'j 13 7& 13

MAll lNEH ISTO HISK T ID ~SK H IF T

udko rr.me r II gcnge .'lrh gt .År sebor mc mcn t kr , 55 ,-Enkelte numre kr. 15.-

I\ r llk l(' r og an metde tscr , de r C'nshl..' S op­taget l II cBsknitc l. sendes III ove nnæ vn­l e ad res se .S.d ste fn st fo r Ind levertng <1 1 s to f erden I O. l må ne de rne ,a"-J 'H. apnl, Juh0)& oktober.

E t tc rtr yk er kun nllad t med !}dl' lil; 1-11­dceugrvclse,

Allc henve ndelse r ve dr . adressctoeandrm­ger , 1t.' JI ved b ladc t s I('w' u ng o. Jg. bede sf e lte t t Ll P 0 51'• •r\cnel .

5<1h og tryk: OP lCGS\W SEE TISSN 0 106--')122

2

Ib Grarr: - Jensen

De 's og du's og andre o mkal­fa t r inge r.Or Jegsmu seets etno logiske un ­dersøgel se a f dag liglivet i Sø­værne t .

Ba rba ra Zalewski

A Ildet:

Fra Orlogsrr.useet s bille darkiv

Forside:

Ag te r spejlet a f o r logss kibet"DAN t\EBROGE", søsa t fr aNyholm, so m de n før ste ny-byg ning, I oktober 1692.Konstrue re t a f H. Span .Tegninger Rigsarkivet .

9

20

36

DANNEBROGE 1710 - baggrunden foret projekt om vraget i Køge Bugt.Jørgen Chris/offersen.

I 1985 b lev vraget af DANNEBRO­GE ge nf undet i Køge Bugt. Hi s to ri ­en om sk ibets dramatiske kampden 4 . oktober 17 10 mod de n sven­ske f lå de er sikkert de fleste læ ­sere bekendt bl.a. f ra den 42 årlange disk ussion me llem mari nehi­storikerne Q. Bergersen, E. Briandde Crevecoeur , P. Holek og C.Schaffalitzky de Muckadell {l ),

I betragtning af kampens ko rte va­r igh ed og det r inge antal skibe ,der di rekte engagerede hinanden,

har denne dag f lådens historievæ ret genstand fo r usædvan lig storin teresse. Om se lve kampen og op ­takten ti l denne e r bevaret fl erejour naler, både f ra danske og sve n­ske skibe, sa mt efterfølgende ind­beret ninger . På t rods af ki ldemate­r ial e t s omfang har tol kninge rn e afdette kunnet gi ve meget forske lligeresultater, og debatten ha r t il t i­der væ ret ført med skarp pen . De thar hell er ikke skortet på na t ional eove rtoner i opfattelsen af, om Iva rHuit fe ldt s helt e då d var dansk ellernorsk.

Ant on Melbye : " Dt\N t'-IEE'R CGE"s br-and l Køge Bugt den 4. ok t obe r 1710.Privat e je.

3

KØBE NHAVN1"9""' o. ·, "n ' t ~ . " Svn" . ! " o ' B ~ g

IS' Dy t 'J. '.'·"'," " " " " " H· I·· , (

,\ Ile" <!." , l ,· !'b. ,I,·, ,\ nl n pl" ,I,

r." "''''''r'''11II l h " d;H"le 11.., ..,ltLt ."r,·, .' 1, ,,

(;' .1l. l1 n..o, ,, ~. ,,,~ ,I.-" ,Lo",le I·" ,' I'"r-' k ""

II . r b, ,,,,h,, ~ " . r:,d,r rl,·" ,r"",,· 1'1.•.,.1 ,-, \ "ll'll',..d,

d ier ... .. "'1',."I fl ", ,, ,, ,, l ,' I·I. ,,, I,·, ...,,,,

, !t .-' 1-,, ""'1"'"

~ . ~ o "t"oo" . e " l'

Efte r ko rt a f E. Bt-rand de C rc vec oe ur 194 7 (2). Xrrg tige po smon.

"n:\N N EBJ(L~G E"s

I ko rthe d ha r diskussi o-en drejets ig om den danske fl ådes a nker­pla ds, placer ingen a f ava nrgerden ,hvo rfra og hvor når DANNEBROGE,MARS og BESKY TTE REN fi k satsejl og re st e n af flåd ens opsejlingt il kamporden e lle r forsøg på sa m­me. Endvidere den svens ke f lådesm anøvr er og de enke lte f låd eafde­lingers posit io ne r. Det eneste manhar væ ret enige om, thi der erkilde r ne overensstemmende, e r vin­dens re t ning og styrke sa mt DAN­NE BROGES position, da det sank.Den ne posit ion v iser sig nu a t væ­re fo rker t.

4

Pos itionen stammer fr a et fa r tøj,som ti dage e fte r ka m pen blev ud­sendt fr a f låden for at sø ge e f te rvraget, de r dengang har ligge t syn­lig lig e under vandskorpen (2).Pej linge rn e placer er vrage t c a . 2sømi l for langt mod SSV, hvilkethar betydning fo r tolkningen a fflere detai ller i kampens for løb.

På o ve nstå ende ko r t ses en planover fl å de rn e s bevægelser i g r ovet ræ k sa mt pos itionerne på DANN E­BROGE og de to forl is te sve nskef lagsk ibe TRE K RONO R og PR IN­SESSAN ULRIKA ELEONORA syd

fo r Dragør. De nne plan komme rnok sandheden nærme s t o m hænde l­sesforl øbe t , bor t set fr a DANNE­BROG Es e ndelige pos iti on. Hert ilska l bem ærkes, a t de sve nske skibeikk e e r ge nfu nde t e ndnu.

DANNEBROGE sank med 82 kano­ner , hera f 78 meta lkanoner i fo r­ske ll ige større lse r (3) . Ank re ogkanone r r ep ræ se nterede i da t idens to re væ rd ie r , båd e i me ta l ogsom pr odukt , hvorfor man sna r tind le d t e b jærg ninger fra vra ge t . I1710 bjærge des de t an ker, Hui tfe ldtm id t under ka mp e n lod be hør igtfa lde med t ønde bøje og reb sa mtdet 55 c m svære og 260 m langea nkertov. I å re ne 171 1- 14 b jærg e ­des kanoner fra de sve nske vragog DAN NEIJROGE, hvor f r a dett ro ds dat ide ns pr im itive dy kke r t e k­nik lykkede s a t få ad skillige st yk­ker o p. De t nø jagt ige an ta l ke nde sikke; næ st e n a lle ka none rn e varspræ ngt e lle r ubruge lige so m følgeaf den voldsomme oph edn ing og a f­køling ved s kibe nes brand og fo rlis .

"dere s e get vra g". Et sa ma r be jdeblev indled t med Or logsmusee t ome n o pmå ling a f vrage t , som i t a ktm ed de æ rl ige spor t sdyk ke resb jæ rg ninger af sølvmønt e r og ka ­non stykker t il tra k sig til svarendeulo vlig heder i for m a f hæ rværk ogt yve r ier f ra a ndre spor t sdykkere ,De t te var en uholdbar s i t ua t ion,h vorfor my nd ighede rne greb indmed d ykke forbud og en bj ærgning s­a kt ion eft er de umiddel bar t t ilgæn­gelige gens ta nde på vrage t s over­fl ade. Samtidig påbegyndt e s ud læg­ning af e t måle sys t e m på havbun­den, h vor vragdel e ne st ra kt e s igove r e t 100 m langt og 30-40 mbr ed t område . Af de n fo re løbigepla n ove r b lo t det øvers t e lagvragdele lærer vi e n he l de l mereom, hvad de r e ge nt lig ske t e vedskibe t s fo rl is. Ved d e to e ksplos io­ner i krudtkamre ne e r skibe t gåetm id t over . S ten og udrange redeje rn ka none r fra ba lla s ten ve d detfre mk omne hu l e r s t yrtet sa mle tned på havbunden. Forskibe t Ic a .25 m ) e r ve d eksplos ions t rykke t

Vra ge t sa nk dere fte r he n i gle mse lindti l 18 73, hvor lodse r fr a Dragørti lf æld ig t s t ød t e på de t u nderdræg ning c ft e r a nkre . Dykke re f raSv it zers se lskab s prængte de refter ivrag e t på jagt e ft e r evt. væ rdi e r,fø rst og Ir e mmes t ka noner . Af d is­se fik ma n b jærget de nu ke ndt ee kse mpla re r , som indgå r I monu ­mentet o ve r Ivar Huit f e ld t på La n­ge li nie, M an fandt også e nke lt eme nt er og a nde t . hvorom e n dyk­ker ha r g ive t e n mal en de beskr i­ve lse (4 ). Samt id ig b jærgedes e ndnuet a nke r, som ble v ops t ille t påHol men .

Atte r g ik overble v ge nfunde t.spor ts dy kke r klub

100 å r , førDenne gang

på j agt

vrage taf e ne ft e r P yk kN C IT·cd r a per uu ul. Fo to l orf a t tcten .

5

bj orn ball a :; t bunke fo n ki b

PI <:ll1 ove r vragområdet baser et på stdcscanrung og opmå ling.

løftet så me get o p og f rem i va n­det, a t de t har kunne t sy nke c a .25 m længere mod 50 med e n le tk ræ ng ning t il bagbord , forøv rigt pånøjagtig 7 fa vne va nd, so m nævnti samtidig e k ilder .

Agterpar t ie t af skibe t har på dettet ids punkt væ ret stærk t nedbrænd t ,isæ r i bagbords si de , hvor ilde nsa ndsyn ligv is brø d ud. He lt isol e re t

6

35 m agter for ba llastbu nken li ggerden ene af ag t ers tæ vnen s b jørne,et tøm mers tykke ca. 5,0 x 7,2 m,0,7 m tykt. Skibet havde kun nå e ta t affy re få bredsider, og effektenf ra eksplosione rne i de næsten f ul­de krud tka mre, ca. 15 to ns, il lu­streres leven de i planen over vrag­o mrådet. He r til kommer f lere la gvragdele f ra Svtrz ers sp rængningeromk ri ng f orsk ibe t .

Med t il b illede t hø re r na t u rligvisd e mang e in teressa n t e fund, so mbjærgedes i 1986, og de t usinde raf gens tande, der s tadig l iggergemt i sande t og i vraget. Stør s tin te resse fra læghold kny ttes ti lr yg t e t o m en selvske t på 16 0. 00 0Rd l. o mbord i DA NNEBROGE , fordikassemes teren g ik ne d med sk ibe t.Summen blev a nve nd t ti l ud rus t­n ing af trans po r t f låd e n og re pa ra­t ion er a f de m an ge ha varier, ogallerede en m å ned før for li set k la­ger kassemes tere n i e t brev ove r ,a t ka sse n e r to m. Der er så ledesikke hold i di sse r yg t e r , og de 460fu ndne s ølvmønt e r + segl fr a lær­reds poser repræse nt e re r s na re st ski­be ts egen kassebe ho ldn ing. Sam menm e d mø nt e rn e fand t e s ske le tte rnea f to d ren ge på henh o ldsvis 7 og16 .Ir, a n tropologisk bestem t t ilmed s to r sandsynlig hed a t værebr ødre. Må ske et vidnesby r d omofficerssønne r i fuld firspring he rraddække t m ed skibets kasse. Vedeksplosione n i fo r res te k rudtka m mere r de bl e vet be g ravet af m urs t e n[ r-n ka bv sv-n .

to.·..am o r bjæ rget i 1936. Fo to for fa tte re n.

De r im od gi k skibe t ned m ed e nvåbe n his torisk s jæ lden og værd ifu ldsa mli ng ka none r fr a se r ie rne "dehundre de konger" ( 14 Pd. I, "drager"(S Pd .} og de endnu s jældne re"s takkede neldeb la de' ' (4 Pd .) . l1986 fa nd tes tre fo rs tykker af degam le "konger", nemlig n r . V, XXVog XXX V, alle knækket i løbe to mt rent mid t g en ne m re lie ff e t a fko nge fig ure n.

Udo ver mønter o g ka none r b jæ rge ­d es ekse mple r på sk ibe t s og mand­ska be ts udrustn ing lige fra bloksk i­ver a f pok kenho lt, tin fla sk e ogtinta lle rken , kår de f æste , kvær nsteno g k r idt pib e r .Vra ge t o g vrago m rå det udgør så le ­des e t i m ange hense ende r inte res ­sant o g ko mp lice re t o bjekt bådefor h istoriske stud ie r og fe lt a r kæo­log i i denne m å le s to k. Ski be tsspændende his to r ie , lige fr a d e t løbaf stabelen f ra Nyholm som de tfø rst e sk ib bygget på de t ny a nlag t ef låd evær ft, men især de n br atteafs lutni ng 17 10, ha r beskæft ige tm ang e marinehis tor ike re. Det v ilnu væ re m uligt a t for tæ lle megetm e re o m ski bet, dets besætning o gud rus tn ing og li vet o mbo rd på e ts to r t o rl ogss kib i d e n d an sk - no rskef låd e . Ved sa m me nlig ning med ma­teria le t fra de t o t ilsvarende be­rø m t e vra g VASAN fra 1628 ogSTO RA KRONAN Ir a 16 76 s tå r v iher m ed et skib, de r ga nske v is te r "skilt a d", men so m på den a n-d en side m uliggø r u nde rsøg e lse ruden as trono m iske udgift e r ti lb jærgnmg og kon serve ri ng . Her igen­nem ka n sk affes ny viden o m fl å­dens ski bs bygge ri og om o rlogsski ­bet som rruni samf und, Dette e rfo rmåle t m ed et "pr o je kt Da nne ­b roge ", hvori arkæologer , h isto ri ke­re , antropo lo ge r, geo loge r o g ko n­se rva tore r fra Or log smuseet, Nat io-

7

l

S Pd . "Fir a ge " ol?, 14 Pd. " Kon ge" . 1 ~l llede Ir ..! llfuvr rc rc t T ide nd e .

NOTER :

2. E. Br ia nd de Cr-eveceur e Iva rHui t fel d t, Kbh. 1947 , s. 193.

l . H. C. Bjerg: Mar ineh is to ri sk Bi­bl iogr a fi , Kbh. 1975, s. 49-5 1.

t ilskud ti l d r ift a f ba sefartøj, f ilm ­og lotomateri al e r samt publi kat io­ner . Disse t i lskud søges overa lt ,både private fonde og firmaersa mt off entlige m id le r .

fl e re192-

Kanoner .Huitf eldt ,

e r gengive tCr e veceur , s .

J . H. Blo m: Dannebrog esP.F. Giødesen: IvarKbh . 188 5.

4. Be r etninge ns te de r, bl.a. ho s193.

Et projek t a f dette omfang krævernaturligvis en god økonomi . Detruede fund b lev reddet via r igsan­tikvarens m idle r t il nødudgravnin­ger . T il de videre under søgel ser le ­veres ar bejdsk raften af sportsdykke­r e og d en fagl ige ek sper tise a f in­s t it u t ionern e . Her udove r har pro jek­t et stæ rkt behov for økonom iske

na lm useet og uni vers i te te rne iKøb en ha vn og Årh us deltager sa m­me n me d et halv t hundre de sports­dykkere f ra for sk ell ige k lub be r. Veda t ko mbi ner e "ov en- og und er-vand s­st udie r " håber v i a t kun ne doku ­m entere pr oje kt e t i pub .ka tioner ,foto og fi lm. Herti l k. mme r for ­skell ige særudsti ll inger o rr DANNE­BROGE på det nye Orlogs museu m iSøkvæs t huse t , Na ti ona lm use et sam tvan dreuds t i ll inger ude j la nde t .

8

Danske orlogsskibes journaler somklimahistorisk kilde.Ib Gram-Jensen .

Mat er iale t s værd i afhæ nge r i mid ­le rt id også af svarene på fø lgendes pørgsmå l: Hvo r m a nge journal er erbev aret? Hvilke o m råder og tids­ru m dæk ke r de? Hvor mange af de

Dens ka rak te r som kilde a ngåendevej ret i fo r t iden ka n ko rt a ng ivesdermed , a t der på de ti l togt ud­rus t ede skibe, f r a ski bschefen over ­tog kom mandoen og t il han nedla g­de de n (t'ke kk en e t s lukkes ", somdet he dd er i journale rn e), so m re­gel ind fø rte s l obser va t ion af ve j­r e t p r . vagt , a ltså 6 pr . døgn , ir e gl en fo retaget ve d vagtens be ­g ynd e lse. De m e dde lt e data er (jbedste f a ld) v indretn ing, v inds ty rke,nedbør (de ns a rt , ik ke dens m æn g­de) , sk ydække og fænomener so mtåge , t o rden, no rdlys, etc. . I v iss etilf æl de næ vne s "f ros t" e lle r "stæ r kf ros t " , s jæ ld ne re "var m e" e ller"s tæ r k varme". I nogle jou rnalerf indes desuden et a ntal o plysn inge ro m is forhold . I pr inc ippe t e r ob -servatione r o g data systematiskgennemført og opst ille t . Di sse ob ­se rva ti on er e r m e d a ndre o rd gan­ske fy ldige, og deres a fsk r ivn ing ogove r sættelse t i l moderne meteoro lo ­g isk t er minol og i en p ri ncipie lt u­komp lice ret , o mend a rbe jds - og t id­krævende , opgave fo r den, der haro pøve t et kendskab t il datidensskri f t o g s pro g br ug.

At o rlogssk ibenes jou r na ler kan le ­ve re o plysninge r af person al -, sø­f a r t s- og især m ar inehistori skinteresse vi l næp pe ov er raske m an ­ge, der intere sserer s ig fo r disseemner , omend de f ler e hu ndr edejourna le r i Rigsarkive t , stam me ndef ra 167 5 og f r e me f t er, i kke kansiges at være bl e ve t udn yt te t I

den g rad, de ku nne fort je ne i den­ne for bin de lse. Me r e overras kendeer det måske, at en syste matiskundersøgelse af materia le t er ble­vet indl edt af Me t eorol ogi sk Insti ­t ut, de r i 1980-erne ha r in dl e dt enindsamli ng a f mater ia le, de r kanbe lyse vej ret i for t iden (I ).

Or Iogssk ibe ne s jou rna le r med dere soplysni nger om ve/ ret f rem træderher som d en s tørste og kro nolog is kmest v id t f a vne nd e samling a f sy ­s te mat is ke o g le t bearbe jdelige o b­se r va t ione r (2) . Med hull er rækkerde t ilbage t il e n pe r iode , hvorfrakun få t il svar ende ki lde r e r beva­re de. Af så danne kan nævne s Bag­ge Wandel's jo urna l f ra 16 50 , denæ ldste be vare de da nske skib sjournal,Søfiska l Peder Kn ud sc ri's dagbog fra1657 og v indskrive rens journal overvind og vej r på Hol m en 1690-1 697(3).

Selv om sa mlingen a f or logsski­be nes jou rna le r ru mmer s ine hu lle rog b yder på v isse hull e r og pr ob le­mer, e r de n imi dl er t id afg jort detf yld igste mat er ia le o g må desuden,de næ vn t e u ful dk o m me nhe de r t il

trods , be t egnesm æssi g t yderstgr uppe.

so m en indh ol ds-værdif uld kilde-

9

dagl ige o bserv a t ione r og de næ vn tevej rfænomener e r e ventuelt ude ­ladt? Hvor præcis t lade r sk ibenespos it ioner s ig fas ts lå ? Hvilke fejl ­kilder ru mmer obse rva ti on erne, de ­res nedskr ivn ing og di sse s afskr iv­ning og "oversættelse"? Med an dreo rd: hvor dæk kend e e r ma terial et,og hv or på lide ligt er det, klim a hi­s to r isk set?

Hvad det fø rste pu nkt angår, e rder t a le om e n del begrænsninger.Fo r det første e r antallet af ski ­be, der udrustedes og sendtes påtogt , svingende fra de t e ne å r tildet a nde t a fhæ ngig t a f f lå de ns be ­hov for besej lin gs togter e lle r andrea kt iv ite ter og - især • den ud en ­r igspo li ti sk e o g s ømilitær e s it uat ion(4). For de t a nde t e r togte rn e somhovedregel - fr av ege t f .e ks . u nde rSto re nord iske Kr ig af m ilitæ r ehens yn o g un de rt ide n for vagtsk ibe ­nes vedkom mende - begr ænsede t ilse jlsæsonen, hvorf or vin teren sjæl­den t e r dæ kket , lige som de t e nke l­te togts va r ighed ka n kan va rie ref ra nogle få dages bese jling t i l re­kog noscer ingstogt e r af må ske må­ned ers va r ighed. Fo r det tredie a f­hæ nge r togternes geogra f iske spr ed­ning af de samme he nsyn som be ­s te mte de res a nta l. De fa rvande ,hvo r de n da nsk - no rske flå de va rakt iv , om fa tter derf or le jl ighe dsvisVes t indi e n, Midde lha ve r og Nordat­lan t en, me n hove dmassen af ob­se rva t ione r e r fra østersøen , dedansk-norske farvande og Nordsøen- med e n ujævn spredning f ra dete ne a r ti l det a nde t . For det fje r ­de kan anta lle t af observa tionerindskræ nkes t il l pr . døgn, nårskibet e r i havn i læn ger e per io­der , L ek s, under til t aklingen i Kø­ben ha vn, lige som ob se rvationst ids­pun kterne t il t ide r s vinge r . Fo r de tfemte ka n e n e lle r flere a f de

IO

nævnte ve jrf ak to re r være sprunge tover (næsten aldrig vindre tn ingen ,o ft e s t skydæk ke t ). De tte gælderdog mest de i d e t he le tage t s ju­ske t fø rte journa le r , me ns andre e re kse mpla r iske i denne he nse en de.Og fo r det sje t t e er a ds killigejou rna ler gåe t tabt, især fr a pe r i­ode ns be gyn de lse , såle de s a t a nta l­le t af journ al er svinger s tæ r kt f raå r t il å r , o g nogle å r overhov ede tikke dække s.

Man ska l således ikke fo re s t illes ig, at period en fr a 1675 og fre mkan dækkes med sammenhængendeo bserva t ion s række r dække nde detsa mme o mråde, hvad de r ville ha vele tte t s t ud ie t a f klima ti ske va ria­ti oner ove r tid , men a llerede denfor e lig gende ge ogra f iske og kr ono­logi ske dækning gø r a lt a ndet l ige ,med d e man ge tu sinde fak t isk f o­re ligge nde observa t ione r , mate r ia le tuhyre væ rd if uldt for fo rskni nge n.

Me d dette fr e mhæ ve t bør omtale sto prob lemer ved an ve nde lse n afsa mme materia le, r ent b ortset f raspørgsmå le t om de t s pål idel ighe d.Det ene e r "ove r sætte lse n" fr a da ­t idens - ikke ganske s tandardisere­de - sp rogbru g ti l nu t idig me teoro­logi sk t al- og bogs t avk ode . Vanske­lighe de r ne ska l ikke overdr ives,men det e r i fler e t i lfælde uund ­gålig t, a t de r må b live ta le o m e tskøn, hvor Leks, angivelser afvinds ty rke n skal o msæ ttes til en a f10 ti lg rænsende væ rd ie r på Beau­fo rt's skala . De ta ljerne j vej r biJle­det kan derfor ikke forven tes gen­give t med fuldstændig præc is ion ­h vilken u sikkerhe d a lle rede må fø l­ge af o bse rvatione rne se lv og op ­tegne lsen a f dem; men tende nsenvil f rem tr æde klart nok t il at g ivee t f uld t ud a nvendel ig t b ille de .

Venstre side al sk rbs jcurnal, h~ r1 ombord p j orlogaskrbc t "FVEN" 1749.under se jtlads l r-..'o rdsøen. Crlog'smusec r.

Il, _._-'-l..:J!..::.:~:.....L:::-r':':':':~_--L_---' _

11

Det andet problem e r a t Ias t vt åskibets position på det g ivne oliser­vation s tidspunk t, Po sitionerne angi­ves i journalerne dels ved over­skr ifte r på siderne, o ft e dæ kkendeflere døgn (f .eks, "Under sejl m el­lem Bornh olm og Møn") , del s ve dhjælp a f landken dinger ( f .eks."Møns s ydpynt NNO!l e ller "Hane 2mil NW e fter g isning "), de ls vedhjælp a f en pejle t e lle r skønne tbre dd e for k1.12 middag, so m rege langi vet i perioder , hvor sk ibet e r irum sø uden landken ding (positione nkan al t så l så f ald væ re oplystved hj ælp af e n bredd ea ngiv el se oge n overs kr ift so m HUnder se jl m el ­lem Shet landsøer ne (t'He t land j

journalerne ) og Isla nd"). Der e rso m regel, men ikke a ltid, m indste n a f dis se posi t ion san gi ve lser t ils tede , således a t i hver t fald e nperiode på nogl e dø gn (men ik kea lt id det e nkelt e døgn, e nds ige de tenke lte klokkesl et) dæ kkes in d. Atplacer e skibe ts positi on kJ.1 2 mid­dag for hv e r t enkelt døg ns ve d­kommend e på grund la g hera f er i­mi dlertid for de t m este umuligtuden e n størr e e ll er mindre fejl ­margin. Navnlig er læn gde n va nske ­lig at bed ømme, hvor bredden(skønne t) er den e ne ste oplysningom det enkelte døgn i Journa le n(for ik ke a t ta le om L s t ilfæ lde,hvor der kun er s ide over s.cr if t ), Depos it io ne r , det har være t mu ligt a tnotere ved de respekti ve døg n I

tabellerne ove r observa tionsresulta­t e rne , er derfor be hæftet med endel u sik kerhed.

enkel t e t ilf æ lde har di sse skø nom bred de og længde måtte t a nsesfor så us ikre, at de vi lle væ remen ingsløse, hvorfor jour nal e ns e g­ne oversk ri ft er i så fa ld er L~ ..tJgtso m eneste po sitlons.r ·.... i" " i ~.,~ . [rum sø er vejret i rnidlr i . indre

12

----- -- - -

varierende fra ste d til s ted end ieller under land , hv orfor en sådanus ikke r he d er mindre katastrofal ,end det måsk e umiddelbart kunneforekomme. Og ydermere bortfalderproblemet med position sbestemmel ­sen i ofte la nge tidsr um , fo rdi de tpågælde nde s kib lig ger stille på enbek endt posit io n.

I denne forbindelse må der gøresop mær kso m på va g tsk ibenes journ a­ler so m en sær lig vigt ig kilde gr up­pe, for så vid t de e lle rs er bev a­re t. Va g t ski bene var pos terede vedHe ls ingør, i Sto rebæ lt og på Kø­benhavn s r ed (un dt a ge Ise svis ogsåa ndre s teder). Der e r a ltså her ta­le om o bse rva t ioner fo retaget påskibe , som pr a kt isk t a ge t lå sti llepå den sa mme (k endt e ) posi t iondet e ne å r e fte r det ande t . Yder ­ligere e r observa t ionerne her e rfa­ringsm æssigt om hyggelig t meddelt e ,hvil ke t tj en e st en s karakte r san dsy n­lig vis har e n de l af æ ren for: derhar på den faste pos t med sædvan­ligv is ringe a fveksling været go dtid t il den ne o pgave . De suden dæk­ker observat ioner ne læng ere ti ds rumend n orm alt, idet vagtskibene ikkeblot lå på deres poster f ra se jlsæ ­sonens sta rt om fo råre t t il densafslutning om vinteren (nor malt idec embe r ell er janua r), men også inog le ti lf æ lde overv int rede der(sp e ci el t for etrak man und er tide nat la de vag t ski be t i Nyborg over­vintre d er f re m fo r at r isi ker evintersej la dsen t il Køben ha vn), hvil­ket også kan b e ty de bedre chancerfor obs e rv ationer a f isfo rhold.

l an dre ti lfæ lde e r vagtski beneder imod ne top bl e vet på deres pos­te r, fo rdi skibsfarten i e n udsæd­van lig mil d vinte r ikke blev af­brudt. Ga nske vis t k;:m- det obser­ver ed e vej r i såda nne t ilfælde

ikke betragtes som t ypisk, men derkan dog væ re tale o m obser va t io­ner t aget et helt å r ige nne m udena fbryde lse . Og e nde lig e r observa­ti on er fra e t og det sa mme st edumiddelba rt sa mm e nlig ne lige . Om­ve nd t må material et fra vagtski ­bene nød vendigvi s supp le res medandr e journaler, de ls for di va gt sk i­ben es journa le r så lid t so m a ndreorlogssk ibes er beva rede fra a lleå r, de ls fo rdi de ifø lge sagens na­tu r ikk e kan dække alle de om rå­der , for skningen må være interesse­ret i .

Til bage står , nå r, det hidti l f rem­fø r te o m hu ller og vanskeligheder imater ia let hol de s i e r indr ing ,spø rgsmå le t om på lide lighede n afde oplysninge r , de r gives i journa­le rne. Mere præci st s pør gsmåle t o mde t o mfa ng i hvi lke t fe jlagt ige o b­servat ioner og sk rive fej l ved udar­be jde lsen af jou rna lerne - eventu­e lt bevi dst Ic rf al skning - r esulte reri forke rte oplysninge r ; og først ogf re mm est o m det he lhed sbill ed e , degive r a f ve jret, på denne måd ekan b live d i rekte far tegne t.

Et sva r kan principcl t søge s ti lnær­met p å to måder . De ls ved direk­te kontrol med e nke lt e journa le r iden ganske vist r inge udstrækninge n sådan er mul ig. De ls ve d meregen erell e ove rvejelse r om de n for­modentlige kval it e t a f journa lfø ­rin gen, fo r såvid t såda nne lade r sigbegrun de.

De t første er b t.a . m uligt vedsa mm enl igning m ell e m fle re ren­skrev ne e kse mpfa re r a f den sa mmejou rna l, hv is de er bevarede . Hera ff remgå r det d e ls, a t det e r umu­lig t a t fæ lde noge n ge nerel dom,idet o mhuen me d afskrivningsa rbe j­det de r har væ re t s tor t og

t r æl st - har væ re t svingende ; deJsat de r i nogle ti lfælde e r grelleeksempler på skrivefej l og over­spri ngninge r . Detalj erne i vej reb­serva tio ne r ne er således også afdenn e grund behæftede med en vi susik ker hed, men det billede de gi ­ver af tendense n i ve jr liget, e r de rt rod s a lt ingen grund t il at sættenoge t ge ne re lt spørg små lstegn ved.

De tte bekræftes også af e n be ­t ragtning af journalerne som he l­hed , ide t afvige lser ne dem ime llemikke t yder på, at data om ve jretgen e re lt har vær e t gengivet renttilfældigt; me ns en yderlige re be­kræftel se på mate ria le t s ri me ligepå lidelighed kan få s ved samme n­ligning o f journa le r fra sk ibe vedsa mme r ute. En s ådan prøve ge n­nem førte s med jou rna lerne fra fre­ga tterne ~hri s t iansOe og Sce- r td­der en (5l, der i 1743 fu lgtes t ilEcker nfOrde og tilbage til Købe n­havn. De r va r visse afvige lse r ide ta lje r (hvi lket man også vi llefor vente mell em forskell ige ob­se rve tarers meddele lse r i nut iden),men god ove rensstemme lse hvadhelhedsbille det af ve jre t angik.

Såda nne e f te r prøvninge r la de r sigimidlertid ku n s jæ ldent gen ne mfø re .En vurder ing a f materia le tes kvali ­te t må derfor i vidt omfang be ropå e t skøn om , hvor vidt om hu ­e lle r mangel på sa mme medjourna lfør inge n kan (arven tes udf ra t ilstandene i den da nsk-norskemari ne , hvilket naturligvis kun ka ngive et t ilnæ rmelsesvis t bille de a fvej rob servationernes t ro værdighed .

På den anden si de kan e t sådantskøn væ re a f inte resse med henblikpå m ulige svingn inger over ti dm.h. t. journalfør ingen. Dette erspec ie lt a f in teresse , fo rdi en sa m-

13

menlig ning mellem journalerne selva ntyde r e t fa ld i standarden iI 1DD-t all e t s slu tning i forhold ti l114D'e rne. Ho lder de t t e stik, er detnærliggende a t a ntage , a t journa­lerne s ge ne re lle pålid e ligh ed ha rvære t afhæ ngig af den vægt, der iforskellige perioder af fl ådens le­delse la gdes på a t indskæ rpe ogkontro llere en orden t lig jo urn a lf ø­ri ng . Kan o mve nd t t ilsta nde ne i såhe nseende konstateres at væresvinge nde og t il tider mange lfulde ,må det a lt a nd et lige mane t ilf orsig t ig he d m.h. t . en ke lthede r ima t e r ial e t - især fo r de pe r iode rsvedkommende , hvor ops ig t e n medjournalføringen må for mode s a t ha­ve været mangelfuld.

Set med moder ne øjne ka n t ilsta n­de ne i søoff ic e rs ko rpset og i a l­m indelighed i sø etaten ved perio­dens begynde lse ikke ka lde s o p­muntrend e . Skrive- og læse kyn dig­hed v ar s jæ ldne og ut vi vlsomt oft eman gelf ulde , hvor de va r t il stede(j etatens t id lige år t ræffe r mane ndog skibsc hefer , de r er a naJfabe ­t e r ), ligesom a lko ho lisme og vo rde nsæt t e r deres præg på ma r in en i16DO- og 11 DO-talle t, nav nli g i det idl ige re år, hvilket b l.a. af spejle si admirale rne Ju e l, B ·.e ogSpan's kond uitelister fra . 690 (6).

De t ha r ve l så le des væ ret på bag­g rund af negat ive erfaringe r, atdet i 1122 ti llodes skibsc he fen a tantage "en d ue lig skriver" ti l r eg n­skaberne (7). De nne sk river har ve logså oft e fået be tr oe t renskri vnin­gen a f journal e n.. Men man må e­r indre sig, a t rekr utter ingen afmandskab ofte var endog megetvanske lig , således a t det ikke a lt idhar væ ret m uligt at væ lge o m hyg­ge lige og dygt ige skrivere - ellerpåpasselige folk i det hel e taget.

14

Under d isse omstændig hede r kanman i kke fo rve nte ko nse kv ent omhumed jou rnalfø ringen. Forho ldene ietaten prægedes indtil F. Danne ­skiold-Samsee's o ve r ta ge lse af densledel se af kron isk pengeman ge l ogde rmed sa m me nhæ nge nde a f løn­nt ngs - og fo rplejningsforho ld, s om ide væ rste pe ri oder med Gar-dc'so rd o m 1100- t a llets begyndelse ka nbesk ri ve s so m "(.. . . . ) e n be ha nd ling ,som man ikk e skulle tro mulig, nårde r ikke havdes de ut v ivlso ms t ebev iser derfor." (8). Ud ov e r de a l­le re de næ vn t e ur eg e lm æs sig hede rhar denne t ingenes t i lstand ikkekunn et være a nde t end ska delig fo river en og på passe lighe den i de ndagl ige tjenes te.

Under Dan ne sld o ld-Sa rnsee's lede lse(1735- 17 46 og 1766-1 767) o rganise­re de s en ve lo rdnet admi nistra ti ona f fl åde n. Efte r ha ns t id ind t ræde ratter en svæ kke lse af styre lsen,bl.a. på grund af stad ige o morga ­n iser inge r a f den øvers t e lede lse,in dtil k ro npr inse n, de n se nere Fre­der ik 6. , i hve rt fa ld f ra s in over­t a ge lse a f præs id ie t i adm iralite ts­og c ommi saria tsco lleg iet i 1192 e ­t ab lerer de n ind t il da beds te ad m i­nistratio n og s t yre lse , de r nogensin­de var set (9) . De nne ud vik­l ingskurve svare r fo r så vidt god tti l indt rykke t af e t fa ld i jo ur­nalfø ringens st a nda rd i I l DD- t a ll e t sand en ha lvdel , l ige som det ikke børover raske , a t den fo rbedredea dminis tration fra o m kr ing 1792 ik­ke s t raks g ive r sig udsl a g i bed rejournale r: der ha r væ ret andre ogmere presserende o pgaver fo r e no morgan iseret styre lse at t age fatpå fø rst, og det må også fo rven­tes at tage e n vis ti d , inde n e nstrammere kurs s lår igenn e m j dendaglige påpasse lig hed med journa l­fø ringen . Omvendt må en nød ven-

Fredcrik Darocskiotd- Scmsw. Ch c l fo rf Iådcn. Or lcg~mu ..ee I.

d ig, o mend ikke ud en vide re t il­s tr ække lig , forudsætn ing for de nnepåpassel ighed væ re e n nogenlundevelordnet ad mini st ra t ion, som eropmær kso m på de tte anliggende.

En såda n opmær ksomhed v iser s ig i1711, hvor der gøres e t fo rs øg påop stra mn ing a f pr a ks is:

"Hid t il vare Kr igs-Sk ibe nes J o urn a­le r og Pro toco llc r ti Ide e ls fø rtepaa lø st Papi ir ; for a t fore byggede Uor dne r og de n Ut ilforlade lig­hed, so m let kunde fin de Sted der­ved, be fale de Kon ge n den 2 3deMar t s, a t de r for Fr e mt ide n skuldemed gi ves de kenge l igc Skibe g jen­nemdragne J ournal e r og Protocollc r ,som vare fo rseglede a f Adm irali ­tete t ." (IO ).

Det e r imidle r ti d ik ke over rasken­de , a t det er under Da nneskiold­Sam søe 's ledelse, der spores mered yb tgående forsøg p å a t hæ ves t a ndard en og sik re e n vis ensar­tethed. Dels e r der f ra denne peri­ode bevaret eksempla re r af journa­ler med fo rt rykte r ubr ikker. Delsudsend t es hver t å r øv e lsesskibe fo rkade tterne (II) , i hvis pr a kt iskeøvel se r indgi k føringen af journaler.Fra visse å r e r bevare t e kse mpla ­re r a f d isse kadetjourn a le r , kend eli­ge på de lan dkendin ge r , der e rt e gnet i dem . Dels - og v igt igst ­rumm ed e Fr ederi k 5. ls Søkr igsa r t i­kelbrev, udse ndt i 1752, men p åbe­gyndt udarbej det under Da nneskio ld­Sa rr.see (1 2), et a nta l bestemmelserom jou rn a lf ø r inge n og kon t ro llenmed den. De t e r værd at c it e redi sse paragraffe r, som an sk ue liggørhel e spørgs måle t udmærket .

Om ski bschefen hedde r de t s å ledesi pa r . 194:

" Af de ham medgivn e og fo rseg­led e J ou rnal er ska l ha n holde deneene, og Overs ty r man den i den a n­den rigtig antegne a lt, hvad fo re­fa lde r ; Men naar Rejsen er en dt,indfø rer han e n kort Ext ract afde t merkv ærdigste, ha ns Journ a l in­deho lde r . I øvr ig t ha ver han Indse­e nde me d, a t Lie ut ena nt erne ogCede rt e rne , sa mt Under-St yr mæn­dene , holde deres J ournal er e ft e rden i Vores Flaade brugel ige Maa­de og de udi Ti t . XXXIV. foresk rev­ne Formula r , r ig t ig og t ilf orladeli­ge, o g lader sig giv e hver Middagderes Bestik. Sku lde han videndefø re noget falskt ind i journalen,ell er de n forand re, da sk a l han e f­ter Omstændighederne en te n degra­der e s paa Vores Naade , e lle r ogrecn t cessc rcs."

15

,.../.i.4'~"" ·" ? . ' 5~ /~ (... , (. o

Tom ng <;tcgntng to r esu ttend e KulJen l ." C . Ska nør og Fet sr er bo. Ldfc r t a fkadet H. Dr cyc r 185 7. Orlcg s rr-use ct.

Mens de t om o ve rs ty rma nden bc - Og i par. 353 :ste mmes i par. 352 :

"Han annammer af Che fe n en for ­segle t Jou rna l. I den a nf ører haneft e r Formularen No. IX. a lt, hvadsom passere r, efter Søcmands-Cou­t ume , og annotere saa ti t so m ee t,e lle r f le re , Sej l b live r t ilsat, e lle rtage t fr a, samt hv ad e llers merle­væ rdigt sig tild rager . Og pa a de tden vag t ha ven de Styr mand ikkeskal gaae ned af Dækket, skal de rpaa Dække t være et Log- Bræt,hvo r pas der ka n tegnes alt, hva dsom passere r , mede ns va j-en va re r;Men , naar Vagt en e r .de , tegne rhan de t i de n dertil ind re tted eLog- Bog, hv ilken a lt id blive r påDække t , og tjene r a lle dem, somholde J ournal, t il Efte r retning. Un­der sta a r han sig vitterli g a t t e gneandet ned i Log-Bogen, end de t ,so m stod pa a Log-Brætt e t , eller iLog-B ogen a t fo ra ndre , e Iler ander­lede s a t fø re ind i J ournal en , ogsaale des at a nføre nog e t fa lsk t , daskal han efter Sagens Be ska ffenhe ddeg r ad e res ti l Matros, ja ve l oga rb e jde i Je rn pa a vis Tid , e Jle rsin Live s Tid."

16

"Ha n skal ve d Tog te s End e le ver es in J ou rn al un de rskr e ven t il Che ­fe n, og t ilho lde Under-S tyrmænde­ne , at de for sig se lv ho lde enpjart ic ulæ re Jo urna l efter sam meMe t hode , som ha ns er indr e tte t . ti

Og e nde lig om løj t nan t en pa r.232:

11 Fr a de n Ti d, a t Skibet er udl a g tpaa Re hden, og t il de t igj e n ind­lægger , s ka l han hol de Journa l ef­ter den ind re tte de Fo rmu lar , fo rsy ­ne s ig med Søe -Cha r te r, Bøger ogIns trumen ter , Navigat ionen vedkom­mende, saaso m ha n ska l fo rev ises in Journa l t il Ef t e rsy n udi VoresCombinerede Admi ralitets- og Ge ­ne ra l-Co m missariats Colleg io ,f or athan ka n faae den paategnet, derat væ re forev is t. Il

Den I pa r . 352 o mtalte fo rmula rnr. IX er "Formula r t il Log- Bo g ogJou rna l.", som rum me r skemaer t ilbru g i journal en a . Til anke rs . b.Under se jl, hvor lodskud an føres,og be st ik sæt tes f ar hver vagt. c .

Under se jl , hvor lodskud a nfø res,og bes ti k sæ ttes hver middag. d.Under se jl i åben sø. Ske maernehar rubri kker til dagen (dag og da­to ), ti mer (I- 12), vind , vej r , mærk­værdigt (dvs . fo rerfaldne begive nhe­der ) sa mt ~r ~ ~ ~: kurs , distan­ce, beho lden kurs, dyb de, g rund.Be hol den kurs , d ybd e og grund e rudel ad t i skemaet for d.

Meningen må være, at rubr ikkernet il de rele va nte skema e r har sk ul­let indtegnes efter be hov i togte tsløb. Unde r a lle o ms tæ ndighede r e rder med disse søk rigsart ikle r la gtop ti l e n omhyggelig t kontro llere tog standa rdiseret journa lf øring.De svæ rr e synes en de l a f journa­lerne f ra de fø lgende å r at be re t ­t ige t il den a ntagelse , at de deta l­jerede bes temmelsers væ rdi ha rvæ re t begrænset, fo rd i de ikkefu lgtes op med håndhæve lse i de ndagl ige tjeneste. Der e r grund ti l

at a ntage , at den svagere admini­stratio n b ærer s kylden fo r, atpraksis ikke i a lle ti lf æld e le vedeop ti l paragraffernes t eori. Hvilke tiøvr ig t også afspe jle r s ig deri , atf lådens journa ler først i 1700- tal­Je t s s lutning i praks is gå r f ra ind­delinge n af døgnet i vagter og glastil inddelingen i 2 x 12 ti mer sva­ren de t il form ula r nr . IX's for skr if­te r. Fo randr ing en synes, da den e n­delig fi nde r sted, at skylde s , at A­s iat isk Kompagnis journal er toge st il forbi llede fo r mar ine ns . I hve rtfald e r opst ill ingen f ra dette t ids­punkt identisk m ed kompagniets ,hvis jo urnaler da også var af lang tbedre standard, e nd sæ ra tens hid tilhav de været .

All e di sse overveje lser pegersamme re t ning so m den e ge ntl igeindho lds mæssige kontro l, der t rodsa lt har vist sig mulig: journ al ernee r ikke giv ne sandhedsvidne r o m

s. 194·Af de ham medgivne og forteglede journaler Ikal han holde

den eene , og Over-Styrmanden i den anden rigtig antegne alt,hvad forefalder; Men, naar Re/en er endt, indforer han en kortExrract af det merkværdigfte, hans journal indeholder. lovrigthaver han Indfeeride med, at Lieutenanterne og Cadetterne , IamrUnder-Styrmændene, holde deresjournaler efter den i Vores Flaa-,de brugelige Maade og de udi Tit. XXXIV. foreikrevne Formpla-rer , rigtige og tilforladelige, og lader fig give hver Middag deresBell:ik. Skulde han vidende fore noget fållit ind ijourna!en, ellerden forandre, da Ikal han efter Omflændighedcrne enten degra­deres paa Vores Naade 1 eller og reent cafferes,

Udd rag fra F r . 5's se kri gsa r nk tc r . Udgive t J Københ avn 1752.

17

.. ; ~. /L- , r ./- . .. . .'--7 .. ,:i~ . ' -": .";., . . / .>,

~ "~,. ,

r I

180 1. Uken d t kuns m c r .

må kaldes rimel igt unortaden gt .Det må he r også ha ve s i erindr ing ,at de sk ibschefer og s tyrmænd, derfø rte jo urnalerne, ga nske vist ik kerådede over moderne obse rvations­udstyr, men ti l ge ngæld va r ud­m ærke t sagky ndige rn. h. t , de obser­verede fænomene r . Og a t de r nor­mal t ik ke har væ r e t nogen gr undt il bev idst at fo rvans ke ohser-va­t io ns re su1ta t e rn e. Opgavens karakteraf rut ine har ve l ku nnet fø re tilman ge lful d om hu med in dskri vni n­ge n j journale n, m en den har ogsågjo rt det usan dsynli gt, a t op lys nin­ge rne skulle blive forfa lsket. Undera lle o mstæ nd ig heder må virkeligtvilkå rli ge og vil dl e de nde meddele l­se r be t e gn e s so m un dtage lser,langtfra r egl e n.

På de n a nden s ide bere ttige rma ngle rne i jou rn al - føri ngen ogkon t ro llen med de n ikke t il at op­g ive den ko nklus io n, --aer kunne dra­ges a f den mer e d irekte efterprøv­nin g af ma t e ri ale r: nemlig a t detterummer fej l , og at kvalitete n afjournalerne i e nkelt e t ilf æld e ka nvære g relt d årlig, men a t hel he ds­b ill ede t af ve jret, som kan ud dra­g~af di sse k ilder, gene re lt se t

Rangsk rbc t "LOV [~[ A UG U STE" i nove mbcr sto r m cn

Or Jcg SrT:U 5eC~ o r 1Jr IJ 11 fJJ (

enkelthederne j vej rs itua ti on en (1 3).Dere s o plys ninger om di sse måderfor a ltid tages med et gransalt , idet der kan væ re ta le o mstør re e lle r (isærl) m ind re afvigel­ser p .g r .a . s jus ke ri med .rbservatio­ner og - f ørs t og frem mest - ned­sk riv ninge n a f dis ses r esult a ter .

18

So m kilde t il kli ma his t o rie n ka nskibsjournalerne indirekte v idne omt ilstandene i den dansk-norske see ­tat i den daglige rutine på ski­bene. Me n det kan også f astho lde s ,at d e udgør et ikke b lot enestå­e nd e , standardi seret materiale, men

o gså et m. h.t. pålide ligheden fuldtud anvendeligt og som helhed godt,omend ik ke fej lf rit, materiale. Detvi l derfor også blive i højeste gradværdifuldt som de l af en k lima­historisk databank , når de t e r ble­vet afskrevet og databehandlet.

9. Ss t . p. 27 5.

10. Garde, Efte rretninger ... .. ". 2. bd . p.23l1. . De ældste af de bevarede jo urn al e ri Rigsa rkivet a nskue liggør udmærket det"lø se papir ", Garde o mtale r.

7. Garde, "E ft erre tninger .. •.. '', 3. bi nd,p. 49.8. Ga rde, "Den dansk-norske Sømag t sHistor ie 1700- 181 l1. . " . p . 14 5.

dansk-n orske Se rna g ts Hi storie 1700-181ll.." Købe nhavn 1852 samt "Dendansk-norske Sø mag t s Historie 1535 -1700. " Københa vn 18 61. For forholdeneu nde r Store nordiske Krig ka n henvisestil Ge ne ra ls ta ben : "Bidrag ti l Den storenord isk e Kri gs His torie. Il bd . 1- 1O, Køben ­havn 1899- 1934, men s J ørgen H. Barf od:"N ie ls Ju e l. Liv og gern ing" , Uni versi ­t e tsfor laget i A r hus 1977 , belyser for­ho ldene i b eg ynde ls en af perioden.

St eensen (red .}: "Flå denå r ." , L udg , København

Steen47 5

4 t 7.

I t. R.g ennem19711. , p.

I . De t skal i sam me forbinde lse be mær­kes , a t a lt ma ter ia le , so m kan be lysevejret i I SOO- t all e t og t idlige re - dag­bøger, breve o. Hgn.. vi l være af in ter­e sse for Kli matologisk Afd eling, Meteo­ro logisk Inst i t ut , att. Knu d Frydendah l.

3. Wande l's journal er a rk ive ret unde rregist ran t num mer 1 i fo lioreg istra nt e nove r flådens skibsjourna le r 1675-1 830(hvilke t e r den pe r iode, de r disku t e res idet fø lgende). Vind skr iveren: Seere t enIII, XV Hol mens c he f - 12, diverse sa ­ge r. Søf isk al Pe der Knud sen's dagbog:Søe taten II,XVI, e m be dskom issions- o. a. l.a rk ive r - ue, sø f iska len . Dagbogen dæk­ker 20 .9. - 3. 12. 1657 med mindst e n dag­lig obse rvation . Se desuden "Meteorolo­gisk Institu t, Køben hav n 1972 . p. IO omyde r lige re no g le ki lde r a f lignende ar t.

2. Om britiske fl ådefartø jers journalerso m ti lsva rende vej rhistorisk ki lde , se J.Olivie r &. J.A. Kington: "The Usefulnessa f Ships ' Logb ooks in th e Synop t ic Ana­lysis a f Pats C fi rr.at es,", Weather, 1970 ,p. 25. --

u, En detaljeret skildr ing a f flådens ak ­tiviteter f ind e s i H.G. Ga rde: "Efte rr e t­ninger om den da nske og norske Sø­magt." bd . 1- 3, Køben havn 1832 - 1833 ,bd. 4 t 835.

5. hh v. regis trantnummer lI. I 6 og lI. 19.

12. R. Steen Steense n (rcd.): "Fl å den . 2.del. Admi nistration , t e knik og c iv ile op­gave r .", København 1971t, p. 18j Se krlgs­arti klerne forblev i k ra f t i de næst emere e nd hun drede år . Chr is t ian 5.' sskibsar tikler fr a 1675 rumme r ingen an­vi sni nge r a ngå ende journalføringen.

6. Se T. A. Topsøe- Je nsen &. Emil Ma r­qua rd: "Officerer i de n dansk-norske Sø­etat 1660-1 8 1l1. og de n danske Søetat181 ll. -l 932.", i-u Køben hav n 1932. For­hol den e i etaten på for skellige ti ds­punkter fr e mst illes de tal jeret i H.G.Gard e's "Eft e rr e tninge r .. . .. " og hans "Den

13. Den vurd ering , de r f re mfø res i Ge­ner a lstabens "Bidrag.. .", bd. IO, p.23 1:"Bogfø ringe n er a ltid o mhygge lig og le tlæ sel ig og sy ne s at være bleve t ko nt rol­le re t ved bogen s a fle vering cIt e r e ndttogt", må på grund lag a f e rfari ngernemed mater ia le t kaldes fo r o ptirr ist isk.

19

De's og du's og andre omkalfatringer.Orlogsmuseets etn ologiske und ersøgelse af dagliglivet i Søværnet.

Barbara Zalewski.

So m nog le af bladets læsere måske vil huske fra e n li ll e a rtike l i nr.4/l984~ iværksatte Or logsmuseet i apri l det å r en samt idsdokumentariskundersøgelse af li ve t i Søværnet.Det blev mulig t gennem jobska bel se siove n, og ved ny e be vil linge r fort­satte projektet i 1985 og - 86. Det e r nok lid t paradok sa lt at t al e omat s lutte en sa mt idsdokume n ta r isk under søg el se, me n pr ojektet er ihvert fa ld stoppet pr. l. o kt . 1986.Det f ik a lt så e n leve ti d på 2 1/2 å r - fo r kort t id til, at man kunnenå ud i alle kroge af Søværnet, men længe nok ti l, at der e r Indsam­le t e t repræse nta t ivt og meg e t om fattend e interview- og Ioto rnate riale ,Det vi lle have været pos itivt , o m der indenfor pr o je ktperioden havd eværet tid til en dy btgående bearbejdelse a f dette mate ri a le, så megetmere so m projekt lederne var fagf olk. Med det korte t ids pe rs pekt iv, viarbejdede under - hø jst et år ad gangen - måtte vi im id le rt id prio r it e ­re indsamlingen højst og nøjes me d e n r åbea rbejde lse , der g jorde ma­ter ia let ti lgængeligt.De t er na turl igvis at hå be , at der indenfor e n ove rskuelig frem tid bli­ver mu li ghe d fo r a t tage mater ial et op i s in helhed, men indt il da måman bl ot g læde s ig ove r , a t de r t il brug for e f t e rt iden f indes et snita f Søværnet, som de t så ud i å rene 1984- 86.

Det er - desvær re - ikke ma nge mu seer, der får så gode betinge lserfor at la ve e n offens iv, målr ettet og bred in dsaml ing. Det havde dahelle r ik ke v ære t mu ligt at gennem fø re de n ud en den e nest åe nde velvil­je , vi fra fø rste f ærd mødte hos Søv ærne t . Det gælder inst itu tionen,t jenestestedern e og e nkeltperso ner - og de t gæ lde r både e ntu sia sme noverfor ide e n og pra kti sk hjæ lp ti l dens ge nnemfø re lse ; næ sten in tetvar umuligt - og hvis de t var , f andt man e n lø sning på det også !De t e r kla r t at vi var underlagt en la ng r ække begrænsn inge r , l ogmed at vi opererede indenfor et m ilitært s ystem og at disse be græns­ninger også hv iler på mat erial e t . Men som Anne tte va sstr crn, e n a fproj ek t leder ne , udtr ykt e det: at der er vi sse steder vi ikke må kommeog visse t ing vi ikke må se, er jo også e n del a f live t i Søværn e t .De t vi lle fy lde e t hel t n ummer af tidsskrift et, hvis vi skulle takke de nenkelte, der har hj ulp et os - så vi v il hermed gøre det sa mle t .

Vi v il i dette og de t følgende nu mmer af tidsskriftet redegøre kort fo rpro je ktets formå l og opbygning og give nogle g limt af, hvad vi har

20

brugt 2 1/ 2 år , masse r a f a rbejdskraft o g e n pæ n su m af de t offent li­ges penge ti l. Det kan KU N blive glim t : der e r i dette t ids r um la vetI SO interviews , mange a f over e n t ime s varighed; de r er op tage t 2 194fo tos, he ra f næste n halvdel en fa rvedias; vi ha r I l bå nd med reaJl yd oghar udarbejde t 10 ob serva t ionsra ppor te r ,Vi ha r modtaget et antal scrap- og gæs t ebøger, fotoalbums, papir erso m bilag, bånd f ra rad ioudse nde lse r og omkring 400 fotos - a lt sa m mennog et, der skull e re gist re re s lig e så omhygge ligt so m de t, vi se lv ha rproducere t.De t er ble ve t t il 407 registr er ingsn umre med ti lhør e nde ka r to teksko rt,ofte op ti l 20-30 e rnrc kor t på et e nke lt regis tre ringsnum me r .

DE T ETNOLOG ISKE UN DE RSØ GELSESHOLD(j Søværne t kalde t "arkæologe rne ")

Da vi først e ga ng kom ombord på en se jle nde enhed, gav ba nje r me ste­ren e n gast besked på a t fo rsyne os med spa nd og sva be r , så vi kunnegå med i det daglige a rbe jde; det sky ld tes, at de r i s igna le t s tod , a tde r ko m nogle la ngt idsledi ge og man betr agtede os derfor som en sla gse rhvervs prak t ika n te r.At det dr ej ede s ig om langtidsled ige , va r jo for så vidt ri gti gt , sompr oj ekte t va r led i beskæft igelsesfo ran sta ltningerne fo r 18- 25 å r ige ,de r havde væ re t ledige i e t å r .Bev ill inge n lød på I 1/ 2 fa gl ig led e r og S unge me llem IS og 25,

2 1

hvora f de 4 var u nder job skab else slov en og de rmed permane nt knytte tt il proje k t e t , mens 4 var lang ti dsl e dige og ansatte fo r 7 m dr.Proj e kt ets faglige ledere var i den første per iode mag.ar t. i etno log iAnne t te vasst r dn og jeg selv, der er c and.mag. i h ist o ri e og e t no log i.Vi havde begge tidligere været knyttet til mu se e t: Anne tte vassrrcnhavde lave t e n und ersøgelse af liv e t i Nyboder (ud kom i bogform i1985), mens jeg selv havde være t v idenskabelig medarbejder.Om kr ing nyt å r 1984/ 85 b lev Annette vass rr cn t i lbudt e t an det job ogmed den u sikre f remtid, d er var in dbygge t i p ro jektet , kunne hun ikkeafsk ære sig f ra a nd re mul ighe der; i stedet ble v Kirsten Bøge He nr ikse n,der er cand . mag. i hi storie og a r kæo log i og ha vde ha ft m useumser­bejde, a nsa t .I pro jektperiod en har i a lt 19 un ge væ re t ansat hos os, e n e nke lt hel eforlø be t igennem; når e t "jobs ka be lsesjob'' b lev led igt , skete det a f ogt il , a t vi kunne o verfø re en lan g t idsl edi g t il det - det be t ød kontinui­te t og også, at e n a nden un g uden a rbe jde f ik en c ha nce for a rbe jds ­t ilbud.Når de unge ko m ud på opgaver, havd e de fåe t nogl e ugers udda nne lsepå mu se e t. Den bestod i int e rv iewteknik og - eti k, observationsøvelse r ,søgni ng i b ib liotek og eks isterende sa mlinge r og o rie nte ri ng i Søværnetsopbygning.Vi var i den h eldige s ituat ion , at ma nge af de un ge medarbe jde re ha v­de kendskab t il fo tografe ri ng og mørkeka mme rarbe jde, fl e re e ndda påhøj t n ive au: ha vde det sk ullet l ave s ude i bye n, va r de t blevet en dyra ff ære.

Tcknrko f frccr cn og næ st ko m ma nde rc nde sk nvcr "log-r-cq" på br oen , såa lt kan væ re k la rt ved ka jpladsen, når s k ibe t lægger ti l j næ s te ha vn.

22

FOR MALET MED ØV ELSEN

Orlogsmuse e t rumme r, for uden den e nes tående model samling, et vældaf genstande og vidnes byrd o m Flåden s akt iv it e te r og mate rie l. So ms ta ts lig ins ti t ut ion har Seeta ten /Sevæ -n e t a fle jre t - og aflej rer s tadig ­e t enorm t ki ldema teriale, i Rigsa rkive t og egne a rkiver . Disse arkiva lierre pr æsenterer imid le r ti d hvad man ku nne ka lde den offi ci e lle his torie .Ma te ri e l, personel og organ isation e r godt bel agt og nå r der e r t a leo m e t m ilitæ r t sys tem, må man nok gå ud f ra, a t de t normative ogvi rkel ig heden i høj grad er sammenf aldende.De t, der he rudo ver kunne interessere e fter t ide n, er det enkelt e menne­skes oplev e lse af s it li v, s it a rbe jde , s in plads i e t system.Man ha r oft e som his tor iker siddet med en bu nke kilder til be givenhe­de r og in st it ut ioner og ønsket, a t noge n dog ha vde g ive t udtryk fornetop di sse fo rho ld • og g jort det, men s t ingene ske te.

He lt ud en besk ri ve lse r a f eg ne op lev e lse r fra Flå den e r mu see t ganskevi s t ikke; udo ver t rykte memoi re r fin de s de r e n de l dagbøge r , breve ,ko r-t og fotog raf ie r (de r jo også ka n Blæses") og de r ække r - efterhå n­den so m unde rbringel ses forho lde ne på orlogsskibe ne for bed redes og s kole ­kundska be rne øgedes - s tadig længe re ned i gra derne . Så lang t so m t ilde me nige, de r t il den dag i dag e r s tuve t sa mmen rr ed e t m inimuma f priva t liv, kommer man dog s jælden t .Men de tte at sk ri ve dagbog e lle r bre ve op hører temme lig bra t i t ideneft e r Anden Verdenskrig. Te lefonen ha r ersta tte t brevene og se jlt idene r, nav n lig i de seneste å r , så a fkortet , a t de fæ r res te gi de r s ættepennen t il papiret. Også organisationen af f r itiden o mbord, med fjern­syn, video og hyppige hav neanlø b med landlov, har v irke t i nega t iv re t­ning.Der va r derfor ikke ande t fo r e nd a t g å i o ffe nsiven , hvis vi villevide noget om, h vor dan d en e nke lte i dag opleve r sin tilvær el se på enst or og ko rriple x a rbe jdsplads , i et militært hie raki og under de sæ rl igegi vne rammer, de r e r i Flåd en .

DET HISTORISKE OG DET ETNOL OGISKE

Ansa t : Hvor e r de t du s ige r , du kommer fr a?ln t . : Det e r f ra Or logsmusee t .Ansa t : Hva d ska l du så undersøge ?lnt . : Vi s ka l lave e n e tno logisk unders øge lse a f Søv æ rne t ••Ansa t : Hva d ska l de n så bruges t il?lnt . : De t e r n oge t med a t vi ska l ( inde ud af, hvordan Søv ærn e tfung er er i 1984, med a ll e skibene og med alle væ rkstederne he ro vrepå Holmen - og så ska l vi lå se de t ned i 50 å r og så blive r dettage t f rem og så er de t historie .(Hørt på Or logsværftet under re all ydsop tagel sc a f inddokning)

Den unde r søge lse , v i gik i gang med, e r a lt så i v irk e lighed en hi stori sk,m en på fr e mtidens vegne . Det ka n måske virke lid t for virrende, a t

23

pro jek tet hedder "En ETNOLOGISK und e rsøge lse af dagliglivet i Søvær­ne t", Det skyldes im id lertid, a t faget hi storie ikke har nogen metod eti l denne fo rm fo r dokumentation, mens den indtager e n f remt rædendeplads på. etnologi, m.a .c. - g rænserne melle m de to fag er i en delhenseender fl ydende.Vi b rug te de klass iske inds a mlingsmetoder : OBSE RVATIDN a f begiv e nhe ­der, handlinger og ra mmer , INTE RVIEWS med de "agere nde" og FO TO ­DO KUME NTATIO N af de fys iske rammer, a rbe jdss it ua t ione r , fritids liv,kl æde dr a gt os v.

HVAD VI GER 1':E VILLE VIDE -

De t, v i genne m inte rviewene gerne vi lle ha ve a t vide var: hvordan manvar ko mme t ind i Søværnet; hvilken uddanne lse man havde gennemgået.indt il nu; hvilke t jenestes tede r , man h idtil hav de væ re t på; hvad de nneperso ns opgaver var på det a ktuelle tjenestested og hvo rdan døgnrytmenva r .Vi vi lle også gerne vide , hvad ma n for e tog s ig p å fr iva g ter, på land lo vog i sejlf r ie pe riode r, hvorda n ma n opfatt ede de t so c ial e liv på t jene­s t es t ede t og endelig hvi lke f remtidsp laner man havd e . Mange gav, op­ford ret og uopford ret, dere s ho ldning til systeme t t il ke nde og fortalteogså om de res privat liv , i hvert fa ld i det omfang, det var berø rt a ftj ene sten.Da der e r en meget om fa t t ende persona le rokering i Søværne t, f ik vi

24

Fo rbc r c det sc t il b rc nd slukningsø vclsc ; fo rdi de r hele t iden er t11- ogafgang a f per sonel, er der løbende un oc r vrsrung,

gennem in terviewene op ly sn inger om mange a ndre t je nes tes t e de r e nd deta k t uelle op ly sninge r, de r tit gav ove rraske nde perspektiver , når vise lv a d å re nåede f re m til de pågældende s t ede r . Vi va r dog mege topmær ksomm e på, at vi ikk e sku lle be- e ller afk ræfte fordomme e lle rfo rest il l inge r , for di vi må ske v ids te , hva d de r lå t i l grund: vi sk ulleblot s øge a t fan ge og fa st ho lde de t univers og det kl ima, de interview­e de be fand t si g i og som ko ns ti t ue rede deres virke lig hed.

FO TODOKUrv.ENTATJONEN kræv e r en særlig om tale. Det e r jo nor maltikke t i lla dt a t foto grafere ind en for m ili tært o mrå de , men unders øge l­sen Vi lle komme t il a t lide a lvo rl ige mangler uden et b illedmæssigt be­læg, na vnlig for for ho ld under æ ndr ing. Vi fik der Ior um idd elbart t illa­de lse t il Iorog r a te ri ng , så led es at det va r op ti l de n enke lte c he f - ogfo r så vidt hele perso ne llet - at styre vore udfoldelse r. Det var johe lle r ik ke det "var me", de r int e re sse re de os - det va r det social eliv , arbejdsprocessen o sv.I ti lfæ lde som fx ,' ubå de ne , hvor de t kan være svært fo r en udenfo rs t å­ende a t vide, hvad de r e r hvad, o ve r lod vi eskadreche fe n vore d ia s t ilgenne msyn , og de r va r he ldigv is inge n "uheld".

SØVÆRNETS TJENESTESTEDER

Den omtalte e pisod e lært e os SELV a t g ive kla re s igna le r o m formå le t

2 5

med vor t op hold, inde n vi kom e t nyt sted; de t v iste sig og så formåls­tjenlig t så hur t igt som m uligt a t sa mle pe rso ne lle t og fortælle de m,hvorfor vi va r de r. Live t blev nu hurtigt lette re for os: vi b lev meresøvante , lærte te rminologten og fik r e fe rencer t il fl ere og flere t jene­s tes tede r . Me d de ud skiftninger , der us ta ndse lig sker, i hvert fa ld påsej lende enheder , e r folk vant t il nye an sigter , og de t ko m os ogsåt il gode. På vores f ro nt løs te vi probleme t med nye medarbejdere vedat lade dem læse intervie ws og r ap porter og kigge bi llede r de førsteda ge, og de stod d erfor ikke helt ufor stående over for de t he le, nå r dekom ud.Man ge af os kom også genne rr tide n ti l at færde s temme lig hje mme­va nt i s yst e met; e n orlo gs ka pta jn påp e gede e nga ng, at vi næste n måtteke nde Søværne t bedre end han - på tvær s, om ikke i d ybden, og de tva r meget ri gtigt se t. For Søvæ rn et er jo ikke blot skibene - de t e rogså Orlogsværftet med a lle dets værkstede r, det e r landt jen estes tede rso m f lådestationer , f orte r og depote r og det e r skole rne.

En lill e ove rs ig t over, hvilk e s t eder vi ha r været vil må ske væ re pås in p lads; det e r ikke muligt i de nne a r t ike l a t redegøre for dem a lle,opre gne ud ko mmet e ller bes kr ive metoder ne i bearbej de lsen af m a ter ia­let.Skulle nogen have inte resse i de t, foreligger de r en mere de tailleretrapport, m en det vender vi tilbage til i slutningen af art ikl en .

Se jlende e nheder :

SPRINGEREN (1963), L A NGEL A ND (1950), LOSSEN (1977), N AJ ADE N(196 2), NORB Y (197 6), SØH UN DEN (1966), M OB A (OP S & LOG ), GU LD­BOR GSUND (1956), INGOL F (196 2), SK INFAX E (1945), PEDER SK RAfV.(196 5), SKA- I I (1981).

Land t je nestesteder:

Midde lgr undsfor t, Stev nsfort /Sundets Mar ine dis t rikt , Bo rgsted Batte­r i/H å rbølle Skanse, Gr øi fands Komman do/F LS Grønne dai , Søværne ts Ta m­bourkorps, Eksercer sko len i Aude rød.

Søværne ts Materielkommando:

Rigge r loftet , Smedevæ rks tedet , Or logsværftet / Flydedokken, Ekvipageafde­Hngen/Øst re Kam re, Minedepot e t St . Dyrehave.

Holmen:

Ve lf ærdsområde t {soc ia lr ådg ive r ), Orlogshjem me t, Ka sernens Sygeafde ling.

Sko le r:

Hava r iskole n, Kam pinform a tionss kole n.

26

Staben, Kastellet og Unde r Kron e n. SkolenMar ine korps.

Forsva rskommar coeru

Inspc k tionslede re n.

Dive rse:

Slipshavn, Kvinde lig t

Fo r svare t s Center for Leder skab (psyko log), Konvojt jeneste under Ande nVer de nsk rig , IlSØRIDC EREN'l-affæren, Male re n Ka j Walt he r .

- fo ru den a lle de e nke lt persone rvæ re t i kontakt me d, Lek s,t ra nsport, lån a f udst yr , fotosfo togr a fe re t.

UDE I MAR KEN - OG TIL SØS

og stede r , v i a f forske lli ge grunde ha ri fo rbi nde lse mecl s ikke rh ed s t je nes te n,osv., men ikke har in terview e t e lle r

Nå r vi e r ude a t sejle, e r vi a llesammen i samme båd.(Sa gt a f messe ge s t)

L lI NGEL AN D OG LOSSE N

Et af de vig ti gs te fo rm å l med pro jek te t var a t fange fo rhold underæ ndr ing e lle r e nhe der , der s tod fora n ud fa sning.De t va r derfor natur ligt at sta rte med LANGELA ND, e n kabelm ine­lægger fra 1950, de r var bleve t op lag t i e n periode , men stadigindgi k i Flå dens ta l, par a t t il a t blive udrus tet. Det blev den, efter enpau se på 5 å r, i 1983, og det ble v e t mi ndevæ rdigt togt.Bes ætningen f ra de t s ids te togt kom f ra LINDO RMEN, et af Fl å den snye s te s kibe og nok det me st komf orta ble, hvad unde rbr ingel sesforholdangår.

Kons ta be l:He r har v i a ir-cond ition på vores luka f og nogle lækre køj e r, der erdyner , v i har de t hel e s imp e lthen. Da vi ko m de rover, fi k vi e n kø­je hver : det var et s tykke lærred, der va r bun det op på e t stykketovvæ rk, så f ik du ud lev e re t e n so ve pose og en ho vedpude og densove pose ha vde man ikke mange c hancer fo r a t vaske, den sov dufak t isk i i d en ti d, du var på LANGELA ND.De t har faktisk været de n stør ste om vælt ning, de t har væ re t de tm ed plad s, og så de t, a t man bor så ma nge sa mmen, man var joikke va nt t il også a t spise dern ed e , hvor man sover , og hv is man

27

skulle op og hente mad, så gik man over dækket, o p på fordæk ke tog så hen t il ka byssen og hent e mad. Så når det s to rm ede , så kun ­ne det jo godt være, a t man ikke f ik frik a deller, fordi de blæste a f,det va r jo meget s jovt . .. Man havde se lv s i t spise grej o mbord, og de tvaskede man selv af bage fter , s å ned i skabet. Og bru sebad , det varder ikke noget af , nå r v i sej lede, det va r hå ndvask, så man lug t edego d t noge n gange .

En d e l af LINDORME NS besætning var kv indeli ge kons t ab ler og de hav ­de a ldr ig væ re t ude f or et skib so m LANGELAND.

Kvinde lig konsta be l:Ja, de t va r da ande rle des, men kunne man t å le lidt kold t va nd, såva r de jo så da n se t l ige gode . ..Enga ng im ellem, me ns man se jled e på de n, så kunne ma n god t b li­ve l id t t ræt af den , me n nu - der bliver jeg vemodig, når Je g serden••.og jeg ha r den ind still ing , a t a lle ele ve r burde se jle på den,s t a rte på den i 3 måreder , for di a t je g me ne r , at os der kom påden, vi lær te e n h el masse af den••.a ltså med sømandsskab , de t læ­re r man ikke , når man ko mme r ud på d isse her nye dampe re.ln t .: Va r de t hårde re arbe jde de r?Nej, det va r ikke hård ere a rb e jde , det var a ndet a rbe jde. Altså , a r­bej det på LANGEL AND, det fulg te fa kti sk de n t id , som skibe t e rbygge t på, der i 50e rne ...Alti ng for e gik med håndkra ft , f ak t isk. De t gør de t jo ikke he r, derse nder man bare en e nkelt mand ud o g s ige r: " Nå, men vi s ka l hav ebåd en op".

.\l lOc d.rH L' t pa lOS~EN.

28

Nu befa ndt besæ tninge n s ig på LOSSEN, LINDa " MEl':s søs te rs ki b og vif ik den e nes tående rr: ulighed a t sej le med LOSSEN i næ sten 14 dage,hvor v i kunne kombinere inter views om L ANGEL A ND med e-n un ders ø­ge lse af LOSSEN, både a f dagliglive t orr.bord og a f kabe lm ine læ gningfør og nu .

Sen io rsergen t:I lANGELP. ~ D havde vi e n mi nelas t , hvor vi skulle s t a ble minerneog de sk ulle kø res ind ov e r hina nde n.•. De h jælpemidler, v i ha vde t ildet , de t va r fa kti sk ku n "mænnerne", de r skulle skubbe og hive ogt række . Cg de t kunne go dt so mmet ider væ re e n vanske lig opgave ­og meg€"! t ung t og h år d t . Hvorim od her ombo rd, hvor det a lt sa m­men s tå r på r ække, så kan man godt se den forandr ing, de r ligge r idet.De r e r forskel på , a t de t arbej de de r blive r ud før t måske er blev e tbeh age ligere , for di det kan s ke indendør s , hvori mod de t a rbe jde derska l udfø res på LANGELA ND skete ud endørs i a l s lags ve jr og un­der a lle.. .a lle fo rmer fo r mi ne lægn ing, så ske te a lti ng ude ndørs, i fr ilu [t .

" Mæn ne rn e" var i dette ti lfælde alt så og så piger :

Så når vi skulle ha ve kab le rne op.. .så kom de op o ve r her , ved an­kere t, der s idd er sådan en stor r und e n a f træ . Så kører den overder og så t rak v i; så løb vi som sla ver me d c'e r der ka be l, så løbvi he le ve je n ned igen nem og ned for e nde n, hvor der var plads t ils ids t ved den s ids te ka be lt ro m le .. .vi va r v irke lig s la ve r , der løb fremog tilbage med de kable r der!

Kon s tabel:De t e r s le m t nok a t bo på LOSSEN ude fo ra n, fo r der kan man hø ­re ankeret . He r der kun ne man VIRKELIG hør e d e t og nå r vi a lle­sa mme n sov f ra det, var de t fo rdi v i var virkelig t rætte. Nå r a nke­ret skull e hal e s ind, tog det jo t re gange så la ng t id so m på LOS­SEN.

So m forbe r ede lse t il a rbe jde t med LANGELfl.f\. C og LOSSEN ha vde vi iAuderød se t Søv ærn ets (TV's r åf ilm f ra de t s ids te togt , h vor kabe lmi ­ne lægning , dagl ig liv osv. va r doku men te ret. De n da væ re nde c he f fo rFL S København, kommandør P. Wesscl-Tolv ig , havde været så ve nliga t låne 05 e n da gbog og e t fo toal bu m Ir a hans e ge n ti d på LA NGE­L/\ NO i I950crne , og ende lig havde vi været på skibe t i Kors ør . Vihavde derfor ' efterhånden da nnet os e t lill e ind t ryk af , hvor dan de thavde va ret a t se jle med LAf'\GEL AND : men det var ik ke kun for os ,a t et perspek t iv bagud va r nyttigt - men s vi g ik r und t ne de på banje r ­ne a nde n gang V I så sk ibe t. sa mme n med den tid liger e besæt ning , fo r ­t a l te e n af de m :

Vo re s uniforme r , de m ku nne v i ikke ha ve der inde, v i g jorde a lt rnu-

29

LANGELANDSs åbre dæk med mineski nne rne . h vor f.e ks. ka bel sple jsn ing fo­re gik : Ma n ska l have f ingrene me d o g ha ve Itnger taletsc for de t man la­ve r . Og de t kan m åske Især god t vær e vanske lig t o m vinteren, h vor manhar meget ko lde nngre, fordi man kan fak t isk Ikke r igtig ha ve noget påf ingrene af nogen art, de r be sk ytter mod kulde og væd e •••ISemorsergen t ).

lig t, v i ge mt e dem inde i ska be ne og deroppe , og så va r de r mugpå , det var u muli g t at have . . .•Så f ik vi a t v ide a f de gam le gas­ter , gamle næ s t komm ande rende og såda n noge t, a t de ge mt e demund er madrasse rn e ~ så va r de nypr e sse de, men a lt så , de t kunne vijo i kke vide .

En a f de off icerer, de r havd e se jletmed og ha vde fl e re ko mment arer t ilhens yn ti lordreanlægget :

på L A NGELi\ ND iforholde ne fø r og

1970c rn c, varnu, b t.a . me d

I har fået o rdr ea nlæg ind, ka n jeg s e . Det e r ogs å e n uskik , Ior igamle dage der gik banje r mesteren r und t med si n bå ds ma nds pibe ogvarskoe de det , der skull e varskoc s. Det der med, a t m an ba re g r ibe rmik rofonen - det de r nymodens pjat !Konstabel: De r e r he ller ikke n oget mere irr iterende . ..Anden officer: Ne j, e nd ordrean lægget?Kon stabe l: J e g e r så g lad for, at jeg a ltid ha r se jle t i SUN D-både.Førs t e officer : Ja, de r ha r man he ller ikke noge t o rdreanlæg, de t e re n dejl ig t ing. Der e r ikke nogen af je r, der ka n br uge e n bå ds­m andspibe , ve j? - Nå , de t va r bare e t l ille hjerte suk!

30

Ordreanlægget, opdagede vi , var e n me ge t ko mmenteret fo re teelse; davi selv ko m på en SUND-båd, GU LDBORGSUND, hør t e vi man ge gange, .hvor rart man syntes det var , a t befali ngsmændene kom he n t il de nperson, der skulle ud føre et stykke arbe jde - m en rr.an må . jo nok e r­kende, at det ikke rigtig ka n lade s ig g ø-e på de li dt s tør re e nheder.

Men det var ikke a lene tekniske ænd r inger og de res indflydelse påhve rdags- og arbejdslivet, v i v ille dok um e ntere; det var lige så mege tde fo ra ndr inge r , de r e r sket "i mand s m indet' rn.h.t. omgangstonen,ho ldning til arbejdet osv . Vi vender ti lbage t il de t i andre fo rbindelser,m en her e r et par prøver :

Kaptajnløjtnant:De r var inge n, der drømte o m at have f ri mere end hver 3. week­end og hvis man så oven i købet lå så heldigt, a t man ku nne re jsehje rn.c.så var man lykk elig . Og i dag . bliver man a ltså fo rnærmet,hv is man ikke har fri hver week-end. c. I dag kører den menige besæt­ning med vagt h ver 6. week-end - og folk bliver stødt, hv is dersker noge t med de fem mel lemliggende .v.at de r e r nogen, de r vil r ø­re ved dem . De r ligger nogle fo randringer i det der , toren e r foran­dret, det er måske ik ke nogen skade t il, men a ltså, de t er m ege tanderledes .

Ir rt.: Hvordan var omgangs to nen, da du startede (j mi dten af1970erne)?

Da var man De ts, og chefen og officere rne i d et he le taget i 3.person.Je g t ro r nok, at officererne i ndbyrdes var ou's, me n man var ogsåDe's med oversergenterne.. .grupperne indbyrdes va r m an De's,

MEN - man skal ikke tage fe jl af den l et t ere omgangstone , de r her­sker på skibene nu ; e n seni orsergent, der har været 20 år i systemetbeskriver det således:

Nogen af dem ha r jo det , at de skal brokke sig. Men vi kender demjo efterhånden, da vi ha r været sammen så læ nge . xx-gasten, f.eks .,han er et stort br okkehove de . Og e n ude nfors t åe nde , der hør te det,han v ille jo umiddelbart tage det, so m om han o ve rhovedet ikke v il­le ha ve med den sag at gøre, som man har sagt til ham. Så kanman gå og nå r man så ko mmer tilbage en ha lv time efte r, så e rhan i f uld ga ng med at gø re det.Irrt.: Ja, nu har du været herinde så l æn ge , synes du omgangstonenhar ænd ret sig?Ja, det ha r den - meget. Da jeg kom ind i s in t id, der va r detstort set kæft-t rit-og-retni ng . En med v inkle r på: hvis ha n sagde no ­get til en, så smak man hælene sammen og gjorde det, uden ko m­m en ta re r. Og g jorde man det ikke, så kun ne man væ re nogenl undesikker på at få 5-10 dage i sp jældet. Der var ikke noget , der hed

31

bøder den gang. Og va r de t en mil de re for seel se, så ku nne man sand ­sy nligvis nøje s med nægtelse a f la ndlov mellem to sej ladser.Så, i begynde lsen a f 70erne ændrede de t sig mege t , der g ik manfakt isk o ver i den s t ik modsa tte grøft : a t man e gen tlig ikke måttesige noget t il f olk. Det va r såda n nog e t i retning a f: " Vil De væreså ve nlig a t gør e de t og det?"Irrt . : Du sa gde "De' ' - da var man stadig Dels?J a , Begge ve je . Og nu e r vi så på e t noge nlunde tåleligt le je - forbegge pa r te r; vi ka n o mgås hi na nden . Vi kan også udve ksle grovhe­der , m and og mand imellem .

So m nævnt t id ligere , t og det e t par dage , fø r man væ nned e s ig t il vo rt ilstede værel se og til a t vi kigge de a lle over skulde re n; men når vihavde s pis t sammen, s idde t o g hæ ng t sa mmen o m aft enen e lle r være ten tur i land med nogle af bes ætningen , var for be ho ldene overs tåe t .Den tid be nyttede vi t il a t o rien te re os rent fysisk på skibe t , læ re dendagl ige rutine og t jene stestede t s spec ie lle øvel se r og terminologi a tke nde ; navnlig terminol og ien kn eb de t lid t med i s ta rte n og de t va r e nr inge trøs t , a t heller ikke a lle o mbo rd v ids te, hvad tingene hedde r -

In te rvie we r , ne de i maskinen : Hvad er det for e n pa ryk, de r ligge rder?Kvd l. kon s tab el: De t e r sådan e t e ller a ndet t il at tør re snas k opm ed .Maskini s t : Det e r b lår.

De t var også godt a t have overvær e t en øvelse ; de t ble v lettere a tinterv iewe , nå r man havde en fæ lle s ople velse o g Leks , kunne t ageudga ngs punkt i ' e n person s pos t .Inde n en øv el se s kulle løbe a f s ta be le n, forsøgte vi o gså a t ta le mede n befa lingsmand på forhån d, så vi vids te hvad der skulle fo regå oghvo rnå r - og de r me d kun ne fo rd e le os for obser vat ion og fotografe r inga f de cent ra le elementer i øvel sen .

Seni or ser gen t :De r b live r s låe t k lar t sk ib på øvelse a f Ll- bådsber edsk ab og så t ør­ner jeg ti l med be sæt ningen på agterdæ kke t , bes t åe nde a f 6 me nige.og vi har 2 morte re r s tåe nde de r-oppe, so m ka ster de m ud over si ­de n - bombe rne a lt så - og så ha r vi e t kastea ppa rat agte r.I hver af mo rtererne, der smider vi I bombe f ra og f r a ka steapa ra­t er, der r yger der J ud over hæ kke n m ed be stemte in te r va ller . Deligge r i e t ko rs fo r me t diagram, J bom ber i længden og J i bredden,fo r a t dæk ke så s to r t et o m r åde som muligt , o g så. i var ie rended ybde . (Der e r e n gas t syg): - så. må "Kol din g" (e ft e r de n by hu nkommer fra), den l ille messega s t , jo kla re de t a lene , me n jeg stårnæ ste n li ge ved side n a f ha m, så jeg ka n ho lde øje med ha m. Vedsiden a f mo r t e rerne , der ha r jeg min fa st e plads. De t vil s ige , ipraksis så gå r jeg r undt og ki gger fo r at se, om de gø r det r igt igt .

Med ens øvelse n stod på, sna kkede vi også med de medvirkende, så vi

N:\ ]t' [)E N: Au -evcf sc udfor Stubbekøbing - mand ska be t f år m s t r ukvcr •

fik li dt fork laringer på reall ydsbå nd en e:

Int .: Ve d du nogenlunde, hv ad der s ka l ske n u?Menig: Ja , a ltså de t e r øvelse, k la r ts kibs , de r kan ko mme gasa n­greb o g flyang reb, det skal v i så være fo rbered t på, altså ved a tluk ke skibet tæt og såda n noge t. Og så sidde r vi derovr e i kont ro l­r um met og s ka l sørge fo r at ma skine rn e kører, og le de det hel e,hav a r ipatruljen so m ska l ud, hv is der e r brand et s ted e ller hvis v ihar fået et hul i skibss iden, jah, de t e r så da n se t..Int.: Er de t noge t I lave r ti t ?Men ig: De t la ver vi såda n c ir ka hver and en øvelse, f or a t tr æn elid t, i t il fæ lde af kr ig, såeh .•

de rmed skulle en optagelse so m følge nde ik ke væ re helt ufor stå eli g,når vi kom hj e m :

Aktører: praj e anl ægget og nogle pe rso ner i kont ro lr ummet.

- Ha va ritj enesten: overgang t il beredska bsg radBra vo -

B, luknings til s t an d

Det kan v i li ge så god t gøre og så etable re en lu knings til st and Yan ­kee. Hvorda n klare r vi nu den, nu bli ve r de fo rvi r re de hvis je g s igerdet . Det burde de ikke b live, men h vis jeg nu s ige r lukningsti ls tand

33

Yankee, så lukker de op fo r hele lo r tet. Ka ld mig lige O. op: nårjeg prajer lukningstilstand Ya nkee, medfør e r de t , a t det s tadig gæl­der med en lukningstilstand Bravo også.

Men man kan " ikke sige e n l Ya nkee Bravo .

Jo, de t kan man godt. Det ku nne jeg jo s ige f ra star ten, men detkom jeg i t anke om fo r sent .

Men du kan .ve l egentlig s tadig s ige det, for du ændre r ikke nogetved Bravoen, den har du jo sagt e n gan g, nu give r du den jo bareden -Iulde betegnel se .

Så er det jo bare, om han har sendt dem ud til højre og venstrelor a t lukke ••.

Det bev irker, a t vi stadig er i lukn ingstiJs tand Bravo.

- Havari tjenesten: overgang t il luknings t iIst a nd Bra vo Yankee

Bra vo Ya nkee, skidegodt !

Det e r fa nde ne mig for vi rr e nde før s te gan g man h øre r de t ...

<Udsni t af really dso ptagelse f ra kla r tski bsøvelse )

r

•."

Friva gt l mendskcbsca tc tcrr er .

34

På den åbne bro på torpedobåd a f søLØVE t\ - k Jassen.

Vi var a ltså ik ke de e nes te, der hø rte de t fø rste gang j selvom alle ha rvære t - og løbe nde bliver se ndt - på sko le e ller kurser, foregår megenundervi sning ude på tjenestestedet og da der hele t iden e r dråbevi s ud­skiftning a f pe rsonellet, f ra c hefe r t i l værnepligtige, sk al en besætningogså sama rbe jdes.

Som sagt ti llader pladsen ikke gennemgang af samtlige de s t e de r vi harværet, se lvom de alle kun ne fo r t je ne e n be skrive lse og nogle e kse mple r .Det e r desvæ rre he ller ikk e muli gt a t vise mere e nd nogle ganske f åaf de billeder, de r oft e bedre e nd ord kan skildre hverdagen i Søvær­net.I det næst e nummer t ag es tr åden i midle rtid op igen, med emner so mkvinder i Søværnet, vandrehistorier og traditioner, søm andsskab, per se ­neIlets ba ggru nd, døgnry t me, a rbe jdsop ga ve r og fr emtidsplaner - og lidtmere om forho lde ne før og nu .

35

FRA ORLOGSMUSEETS BILLEDARKIV. .. .

Vi t akker de mange, der ha r se nd t løsn inge r ind på s idste nu m mer squiz. Det va r ganske r ig t ig t kr yd seren Gejser, og den he ld ige vi nd erble v John Pr i, Linderu pvej 3, 3600 Frederikssund .

De nne opgave e r nok svæ re re . Hvad er det fo r et skib , og hvad ble vdet brugt ti l?Løsningen s ka l væ re 05 i hænde senes t den 1. o ktobe r 1987.

r/n:!ch