Marinehistorisk Tidsskrift

I

12. årg.

Nr.3

August

il

1979

2

INDBYD ELSE TIL FORUDBESTILLING AF

Ole L. Frantzen

TRUSLEN FRA ØST

Dansk-norsk flådepolitik 1769-1807

Omkring l. december udsender Marinehistori sk Selskab en bogmed ovennævnt e titel. Den er selskabe ts 16. pub likation ogudgives bl.a , me d sto tt e fra Statens hum anistiske Forskningsråd.Flåde ns ro lle under den flori ssan te handelsperiod e med den mangeudrustninger t il beskyttelse af han del og sofart er veldokumenteretog velbekendt for mange marinehist ori sk interesserede. Derimoder denne bogs emn e - dansk-norsk flåde po lit ik 1769- 1807 ­ikke udforsket hidtil. Bogen indeho lde r en rede gorel se dels forstatsmagtens plan lægn ing ved rorende flådens større lse, sam men­sæ tn ing, p lacering og opgaver, dels for selve opstillingen af flåde ­sty rkerne . Bogen er blevet til efte r omfattende arkivstudier isoetatens arkiv i Rigsarkivet og bringer som folge heraf flere nyeforskningsresultater. Det påvises f.ek s., at statsmagte n allerede såtidligt som i 180 6 afgorende ændrede linien i den hidtil forteflådepolitik , idet man op gav den traditio nelle store linieskib s­flåde, til for del for en kystforsvarsflåde af mindre Iartojcr, derskulle operere snævert sammen med hæren.

Bogen bliver på ca. 180 sider, med over -10 illustrationer,gam hæfte t og i format A5. Den vil ind eho lde folgende afsnit :

1. Indledning2. Oversigt over emner i tilk nytning til selve undersogelsen3. Planen om flådens forogelse 1769-7-14 . Stagnation og genrejsning 1774-8-15. Den svenske flådetrussel 1784- 906. Kyst forsvarsplaner og nye planer for orlogsflåden 1790-1 8007. Et nyt sø forsvar i støbeskeen 1801 ·0 7

3

8 . Sammenfatn ing og konklusion9. English Summary

10. Noter, materi ale , bilag og register

For fatteren : Ole L. Frantzen er cand. phil. i historie og museum s­inspek tor ved Tøjh usmu seet , siden 1977 medlem af bestyrelsenfor Marinehist ori sk Selskab og fra 1979 en af redaktø rerne afMarinehistorisk Tidsskrift.

Forudbestilling: Bogen vil kunne forudbestilles inden l. novemberfor 40, - kr. Udgivelsest idspun ktet vil være ca. 1. december. Efterugivelsen vil bogen blive forhandlet gennem boghandelen til envæsentlig højere pris. Forudbestilling sker til Marinehistori skSelskab , Ved Fortunen lO A, 2800 Lyngby. Giro 6 46 73 50,mrk. "Flådepolitik".

Illustration fra bogen . "Orlogsskibene Ncptunus og Odin i Østersoen 1791".Efter maleri af T.E. Lonning. Orlogsmusect.

4

MEDDELELSER FRA MARINEHISTORISK SELSKAB

Arrangementer 1979{1980.Det er hensigten i den kommende sæson at opretholde sam meaktivitetsniveau som de to foregående år , og følgende er planlagti år for onsdage kl. 20 for at give medlemmerne muli ghed for atdeltage i Tøjhusmuseets foredragsrække:

3. OKT. 79:]ohn Eriksen tal er om skibsornamente r3 1. OKT . 79: Besøge Orlogsmusect på Quinti Lyn ette28. NOV. 79: Ole Liisberg]ensen : Set. Sophia28. FEB. 80: Peter Bcysheim: Kapitalskibet19. MAR. 80: OK Hans Garde: Søm agt for 1807H. /o,IA] 80 : Generalforsaml ing.

OVERSIGT OVER MARINEHISTORISK SELSKABS SKRIFTER

Selskabets tidligere udgivne skrifter forhandles gennem Nyheders Boghand el.Selskabet s medlemme r vil dog - så langt oplagene rækker - kunne købedisse til en redu ceret pris genne m selskabe t.

1. Jørgen Barfodr Slaget i Køge Bugt(optryk) Kr . 15.·.

2. R. Steen Steensen: Vore Torp edo­både gennem 75 år. Udsolgt.

3 . Georg Nørregård: Fregatt en Fal­ster ved Marokko 175 3. Kr. 18 ,-,

4 . G. Olsen, E. Harremoes, G.Hannens de Lich ten berg og R.Steen Ste ensen : De Danske Stræ­der og Øresunds te lden. Kr. 22 ,-.

5 . R. Steen Steensen: Vore Under­vandsbåde genne m 5 0 år. Kr. 45 ,-.

6 . R. Steen Steen sem Orlogsmuset.Kr. 15,-.

7. Jorgen H. Barfod: Orlogsflåden påNiels Juels Tid 1648-99. Kr . 40,·.

8. G. Hennens de Lichtcnbcrg: Las­sens fra 64. Kr. 30,-.

9. R. Steen Steens en: FregattenJylland. Ud sol gt.

10. R_ Steen Steensen: Vore Panser­sk ibe 1863-1 943 . Kr . 66 " ,

1 1. R. Steen Steensent Vore Krydsere .Kr. 48 " ,

12. Hans Chr. Bjerg: Dansk Marine­h istorisk Bibli ogr afi 1500-1 97 5.Udsolgt.

13 . M. Winge: So etatens Syge- ogKvæsthuse. Udsol gt.

14 . Jorgen H. Barfod : Niel s Juel,A Danish Admiral. Kr. 48 ,-.

}{ar~tmanHmeDanmark

Deres interesse?

Ef t er e n g enuesisk portulan af Vesco nte Maggiolo . 15 48.

Kon tak t udva l ge t for dansk marit im h i s t o ri e- o g s amf und s f orskning

er et a r bej d sudva lg , der f ø rs te gang b lev ne d s a t på dansk ma r i tim­

h is t or isk konfe renc e i 197 4 .

Kontaktudva l ge ts fo r må l er at fremme d en maritime h istor ie- o g

s a mf und s fo r skning i Danma rk , i samarbejde med officiell e instit u­

tione r , p rivate sammenslutninger o g enkeltpersone r .

Kontaktudva lge t a r rangerer hvert andet å r en mar i timhisto risk

ko nfe r ence hvor a l le i n t e r e s sere d e ka n de ltage . Efter ko n f e r e nc e n s

a fs lutnin g udar be jdes e n udfør l i g r a ppor t me d b l .a . r e f erater af

samtli ge indlæg .

Den fo r e s t å e nde ko n fe renc e af hold e s i Svendbo rg i dage ne 2 1 . ­

2 3. marts 1980 .

Kontak tudva lget f remstil l e r s om l e d i s i n ud a d retted e vi rk s om­

hed b l .a. en å rli g bib l iog raf i o ve r ny ud ko mme n mar i tim l it t eratur.

Guide til ma rit imt ki l de mate ria l e . omfat tende o f f e n t l i ge o g p r i ­

va t e samli ng er.

Hvem f orske r hvad? , hvori enkeltpersone r ko r t o r i e n te re r om

de res inte resse fe lte r .

Yde rlige re best ræber Kontaktudvalget si g p å a t medvirke t il s ti ­

mulering o g koord ine ring af fo rs kn ing spro jekter . Senest ha r Kon ­

tak tudva lget i sama rbe jde med Fo r e ni nge n til Søfarte ns F remme og

Danmarks Re der i f oren ing udskreve t en p riskonkurrence med en s a ml e t

præmi e sum på k r . 10 . 000, fo rdel t p å e n førstepræmie : k r . 5000 - e n

a ndenpræmi e : kr . 3000 - o g t o t r e di e præmi e r på hve r kr . 1000 .

Emne r ne er: Sø f ar t og uden r igs poli t ik .

Dan s k sø fa rt i den a lmindeli ge bevidsthed f ør og nu.

Valgfri t emn e .

Af leve r i ng s f r i sten udløbe r 1. j a n ua r 1980 .

Kontaktudva l get n edsætte r arbe j d s gr uppe r efter beho v . b l. a . er

en mar itim fo renings ve jviser unde r ud arbejdels e .

De sud en ha r Konta ktud v a l ge t t a ge t i n i ti a tiv ti l nedsæt t e l se af

Udva lge t t il si k r ing a f nye re ma r i t i mt k i ldema te ria l e. Dette ud va lg

e r udove r Konta ktudva l get sammensat af F i s ker i - o g Søfartsmuseet i

Es b j e r g, Handels - og Søfartsmuseet på Kr onborq , Na t i o nalmus e e t s

Sk ibshistoriske Laboratorium i Ros ki lde s a mt Sta tens Erhvervs h i ­

stor i s ke Ar kiv i Arhus . De tte ud va l g har alle rede si k r et beva ­

re lsen af ar k i val i e r fra et red e r i og et s kibsværft.

Ef t e r den s i dst a fho ldte konfe r e nce i 1978 bes tå r Ko ntak t udva l g e t

a f :

Jør gen H. Ba rfod , mus e ums l eder.

Jø r ge n Burchard t , grafonom .

o le Crumli n -Peder sen , muse ums in s pek tø r .

J e n s Lo rentze n, museumshå nd vær ke r .

Ul la Lun d, c a nd . p ha r m.

Liselotte Hyg h , cand . mag .

Ande rs Honrad Mø ller . cand . ma g .

Gunnar Olsen , assi s t e nt .

Ho lger Munc ha u s Pe t e rsen , t old betjen t .

Ha nne Po u l s en, museums i nspektø r .

Al a n Hj or t h Ra smu ssen , museums inspektør .

B i ~ger Thomse n , cand . mag .

I n t e r e s s e k r e d s e n - åben fo r e nh ver - f år mod e t å rlig t geby r

(kr . 20, OOl t i l s e nd t å r e t s b i b l iog ra f i og øvrige pub l ikationer e f ­

ter h ånden, s om de ud komme r . Al le t i l meld t e b liver e ndv ide r e au t o ­

mati s k i ndkald t til næs t e ko n fe rence .

Porto

Kon tak t udval ge t f or dans k marit i m

historie- og s a mf un ds fo r s kn ing

He l l e rupv e j 5 1 E

29 0 0 He lle r up

Ti l me l din g f ore g å r ved indsende lse a f ne d enst å e nd e b la nket el le r

ve d indbe tal in g a f det år lige abon nem entsgebyr - kr. 2 0 ,00

~n ten p å g irokonto nr . B 25 90 1 1

Kontak tudvalget , Grønnemose A l le la, 28 00 Kø be nhavn NV.

el ler ved chec k på po sta d r e s s e n :

Kontaktudva l get for dan sk mar i tim histor ie - og samfunds ­

fo rskning ,

He l le rupvej 5 1 E , 29 00 Hel l e r up.

Ha n ka n r e kv irere ud v a lgets hidti l udkomne pub l ikationer s å l æng e

op lag h aves . Pr is ~ k r. 15 , 0 0 + f orsende lse :

Ar sbi b l iograf i 197 4 . Hve m fo rs ke r hv a d ? 1 97 8 .

Ar sbiblio g ra f i 1 97 5 . Konference r a ppor t 1 976.

Ar s b i b 1iogra fi 1 97 6 . Konference r a ppo rt 1 97 8

Ars bi b lio g r a fi 19 77. Gu ide t i l mari timt k i ldemate r i ale II

Arsbi b liografi 19 7 8 , Guiue til mar it imt k i ldema t e r i a l e II I

(me d reg istre 1974 - 7 8 )

En revideret o g ajour ført udga ve a f Gu ide I , e r und e r udg ive l s e .

Under tegne d e

Na v n .

St ill ing . . . .. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .. .... • . . . . . . . . .. . . . .

Ad r esse

Postnr . Bl' • • • • .• • . • • . . •• . •• • • • . .• • ••.••• . • • • • • . • . . . • . . . .

ønsker at delta g e i samarbejdet om d ansk maritim histori e - og sam­

f und s f o rs kni ng .

Be st i l l e r herved :

9

NYT FRA FREGATTEN JYLLANDS VENNER

Det går heldigvis stadig fre mad me d arbejde t på at sikre fregat tenJyllands frem tid. Som mange sik kert vil erindre, blev der holdtet sti fte nd e møde for Den selveje nde institutio n fregatten Jyllan di Ebelto ft d. 2. februar i år. Institutionens repræsentantskabgodkendtes af Kulturmi ni steriet d. 9. april, således som vedtæg­ternes § 5 forlanger. Derefter var man endelig nåe t frem til de thøjtidelige øj eblik, "hvor forsvarsministeren kunne overdragefregatten til den nysti fted e inst itution. Det skete ved en lilleceremoni i forsvarsministeriet d. 26. april, hvorunder institutio­nens formand, hofmarskal Hans Sølvhøj modtog gavebrevet.

Dermed afsluttedes e t kapi tel i Fregatten J yllands Venrier'shistorie. Hidti l har det være t såda n, at vennerne i pr aksis haradministreret fregattens midler og foreslåe t alle aktivite ter i for­bindelse dermed. Men det har hele tiden ståe t os klart, at enegentlig konservering langt ville overstige foreningens kræ fte r.Fregatten J yll ands Ve nne r har derfor ivrigt arbej det med på deplaner, der gik ud på at samle alle gode kræfter i een organisation.Det er det, der nu er sket. In st itutionens repræsentantskab erudpeget af stifterne, der er følgende: Eb eltoft kommune, Arhusamtskommune, Fregatten J yll ands Venner , Fæll esudvalget forFregatten J yll ands Bevarelse, Na tionalmuseet, Søværnet , Orlogs­mu seet, Tøjhusmuseet , Danmarks Turistråd, Marin eforeningenog Marin ehistorisk Selska b. Dette rep ræsentan tskab har enstem­mig t valgt ho fmarskal Hans Sølvhøj til formand.

Repræ sen tantskabe t udpeger insti tutionen s bestyrelse, de rbestår af 7 medl emmer. Eet af disse medlemmer udpeges efterforslag fra Fregatten J yllands Venner. Det bliver bestyrelsen sopgave a t føre de plan er ud i livet, som repræsentantskab ogbestyrelse i fæll esskab har ud arbejdet. Nu skal der alts å tagesfa t.

Dette blev da også understreget under det fællesmøde med re­præsentantskab og bestyrelse, der afholdtes i Søofficer sforeningen

10

d. 26 . juni. Herunder overdrog direktør Mogens Lichtenberg,Fæll esudvalge ts formand , udvalgets formue til den selvejendeinsti tution. Han gav herunder udtryk for sin optimisme medhensyn til fregatten s frem tid, sam tidig med at han takkede Fre­gatten j yll ands Venner for deres hidtidige administrat ion , afmidlerne.

Under mødet drøftedes ganske naturligt de aktivit eter, derallerede var igang. Der var her i særlig grad tale om den sto reundersogelse af fregattens træværk, som gennemføres af arkitektKure i samarbej de med firma Knud . E. I-lansen. Arbejdet vilre sultere i en rapport til septem ber, der vil beskrive fregattensnu værende tilstand og give for slag til en langsigtet måls ætning forskrogets ko nserve ring, genopbygning, rekonstruktion og udstil­ling. Dette arbejde var sat igang af Fre gatten j yllands Venner,da det var foruds ætningen for , at man kunne komme videre isagen. Det var mødedeltagerne enig med os i, hvorefter de nød­vendige ud gifter godkendtes .

Fregat ten j yll ands Venner fremlagde også et revid eret forslagtil en forretningsorden for repræsentantskabe t; den endeligeredaktion af forretningsordenen er nemlig endnu ikke vedtaget .Da det an sås for up raktisk at diskutere sagen i en så stor forsam­ling, blev der nedsat et udvalg til dens videre behandling. Herier Fregatten jyllands Venner også repræsenteret. Da man yder­ligere efterlyste nogle "s traksopgaver" på fregatten, tilbød vi vorassistance. Vi håb er at kunne finde fre m til no gle rimelige op­gaver i nærmeste fremtid.

Der er således stadig nok for Fregatten jyllands Venner atgøre. Vi håber derfor, at medlemsskaren stadig vil øges, såledesat vi derigennem kan skaffe penge til vore initiativer og - før stog sidst - at vi kan påvise, at der er en udbredt folkelig interessefor den gode fre gats bevaring.

Det vil formodentlig interessere vennerne at kende medlem­mern e af Den selvejende institution Fregatten j yllands's repræ­sentantskab og bestyrelse. De er følgende:

Rep ræsentantskab:

Formand:Ebeltoft kommune:Århus amtsko mmune:Fællesudvalget fo r FregattenJyllands bevarelse:Fr egatten J yllands Venner:Nationalmuseet:Soværnet: (ad interim)Orlogsmu seet:Tojh usm useet:Danmarks Turistråd :Mar inefor eningen :Marinehistorisk Selsk ab :

Bestyrelsen:

Formand:Ebeltoft kommune:

Arhus amtskommune:Nationalmuseet:Fr ega tten J yllands Venner :Søværnet. (ad in terim)

11

Hofmarskal Hans SolvhojBorgme ster Jens Aage Rasm ussenKuJturudvalgsformand Inger Mikkelsen

Hojcsteret ssagforer Ib ThyregodCivilingeniør K.E . RaunAdministrat or Bent CollinKommandør P. Wessel-TolvigArkivar, cand. mag. H.C. BjergMuseumsdirektør Finn AskgaardDirektør J . HelwegKommandørkaptajn K. HertzOverl æge J. Hornbech Baastrup

Borgme ster J ens Aage RasmussenBor gmester Jens Aage Rasmussen,J immy J ensen og Christi an Ro seKuJturudvalgsformand Inger MikkelsenDirektør Bredo Munthe MorgenstiernePolitiassistent S.A . JensenKommander P. WesseI-Tolvig.

F. Askgaard

12

NYBODER - KULTURELLE VARlATlONER I ET300-ARIGT LOKALSAMFUND

En etnologisk undersøgelse af levevilkårene for Nybodersbefolkning i perioden 1909-1979

afAnette Wasstriim

III. 1. Hvordan har de n daglige tilværelse form et sig for Nyboders beboere ivort århundrede?Orlogsmuscct har netop igangsat en undcrsogeJse for at indsamle oplysningerherom. Billede t her stammer fra Elsdyrsgade. Det er taget i begyndelsen afde tte århundrede og viser snedkerfo rmand Louis Scrensens fam ilie. Fo togru­fie t er udlånt til Orlogsmuseet af Loui s Sotensens datter . frk. P. Sø rensen.

13

Orientering om et projekt.Den 1. april i år kunne Orlogsmu seet som følge af en bevillingfra Statens Humanisti ske Forskningsråd igangsætte et projektmed den ovenstående titel.

Som det vil være bladets læsere bekendt, har Nyboder i næsten350 år været den fysiske ramme om hverdagslive t for flådensmandskab, officerer og håndværkere og disses familier. Nyboderhar i mange henseen der danne t et sam fund for sig adskilt fra" byen" udenfor.' )

Dette skyldes bl.a . bydelens adminis trative særsta tus med egenkommandan t, med eget skolevæsen, social- og sundhedsvæsenog egen po litistyrke. Det sky ldes også selve det fysiske miljø,idet beb yggelsen i udseende og byplanlægning klart adskiller sigfra den ovrige by. Og det skyldes naturligvis især m ændenes til­kn ytning til Holm en og til flåde ns skibe.

Disse forhold skabte kulturelle græ nser mod omverdenen,grænser som bl.a. manifesterede sig i de slagsmål Ny bo ders befolk­n ing gennem tiden har udkæmpet med udenforstående befolk­ningsgrupper. Det kulture lle fællesskab indadtil har også givetsig udtryk i en rig flora af øgenavne og anekdoter om de fællesarbejds- og levevilkår på Holmen , på skibene og i Nyb od er .

Men Nybod er ha r langtfra væ re t noget hom ogen t sam fund.Der var forskel på officerer og " un derkl asser" - på arbejdsmænd,matroser , håndværksmestre og underofficerer. Arbejdspladsenshierarki overføre s også til bebyggelsen tydeligt afspej let i denbo lig, de enkelte fik tildelt: Officererne boede i "helt hus", eller"dobbelt" lejlighed, ma ndskabet i en "enkelt " lejl ighed til gadenelle r gården.

Klasseforskellen kom ligeledes til udtryk i den enkelte familieshu sholdn ing. Officersfam ilierne har antagelig udelukkende levetaf familiefædrenes indtægter, mens mand skab , underofficererog håndværkere har suppleret deres indtægter ved at have and etarbejde ved siden af, enten lønn et som statist eller "snoremand"ved de københavnske teatre, eller i form af hjemmearbejde somf.eks. sko mager- eller snedkerarbejde.

Kvinder og børn har også i sto r udstræ kning bidraget til øko­nomien ved at tage lønnet arb ejde. In dtil 1851 blev sonnerneofte indrulleret i Søværne t som "rugdrenge " .

Af lige så stor be tydning som k1asseforskellen var for skellenpå mæ ndenes og kvindernes verden. Nybode r var uden tvivl

14

tidligere især kvindernes og born enes dom æn e, mens mændenekun tilbragte den ret spa rsom me friti d her . Mænd og kvinderleved e tidligere i hver sin sfæ re, med hver sit netvæ rk af socialerelationer.H Dette har især haft sin gyldighed for mandskab oghåndværkere, mens officererne antagelig har haft en mere borgerl iglivsstil , hvor mandens og hu stru ens omgangskreds og frit idslivi højere grad overlappede hinanden.

Nyboder-kvinderne har haft en ret selvstændig position ifamilien . Familiemonstret har ikke været udelukkende pa triar­kalsk og dette skyldes to omstændigheder. Dels bidrog kvinderneofte til husholdningen ved deres erhvervsarbejde, dels måtte de- da mændene kunne være borte i flere månede r på togter ­overtage en række af mandens tra ditionelle funktion er i familien,f.ek s. som den der bestyrede okonomien og sørgede for at op ­drage bornene.')

Det billede , der her er tegne t af Nyboder, er et billede som eri fæ rd med at ændre sig ret kraftigt. Æ nd ringerne skyldes delsomorganiseringer inden for Soværnet , dels ud viklingen i samfunde tgenerelt. I 1851 afska ffedes f.eks, grund laget for opbygningen af"Holmens faste stok" , dvs. systemet med " rugdrengcnes " tvungetjeneste t id i Søværnet. Og på en række and re område r udvi skedesgrænserne mod omv erdenen. Skolerne, asylet og Soe tatens ho s­pital forsvandt i begyndelsen af dette århundrede , og Nyboderssærlige politistyrke afskaffedes i 1923. Sam tidig begyndte deklasse- og køn sbestemte grænser indadtil i det lille sam fund atforsvinde.

Tank en med den foreliggende undersøgelse er at do kumentere,hvorl edes disse ændringer er forl øb et. Hvorl edes adskiller Nybodersig idag fra Nyb oder ved århundredeskiftet me d hensyn til be­folkningens levevis? Hvordan har udviklin gen i sam fundet af­spejlet sig i Nyboder? Eksisterer der stadigvæ k kul turelle grænsermod omverdenen?

Und ersøgelsen vil fokusere på vort århundre de, nærmere be­ste mt tid sru mmet 1901 til 1979.

Udgangspunktet for undersogeisen er en analyse af den enkeltefamilies - den enkelte hu sstands - helhedssit uation sat i rela tio ntil de omgivende fysiske , sociale, åndelige og m aterielle livsbe­tingelse r (jfr. fig. l j .

En forudsæ tning for de nne analyse er en gennemgang af ændrin­gerne i befolkningssammensætningen i løbet af dette århundrede.

15

III. 2. Undersog eisen tager sit udgangspunkt i en beskrivelse af den enkeltefamilies situatio n; Hvordan var boligen mobleret? Hvad lavede familien ifritiden?Billedet her viser krigsassessor og gymnastiklærer H.C.C. Thorstensen med sinfamilie i hjemm et i Nyboder. Fo tografiet. som stamme r fra århundredeskiftet,er skænket til Orlogsmuscct af Thorslensens datte rdatte r fru A. Stee nsen.

Folketællinger, kirkebøger og hu sstandskort på Rigsarkivet og iKommandantskabet danner ud gangspunktet for en sådan gen­nemgang, ligesom analysen af den enkelte familie tager sit udgangs­punkt i dette materiale.

Familiens helhedssituation tænkes dokumenteret gennem enoversigt over

l ) Famili emedlemmernes fødested. Dette skulle vise noget omk ontinu iteten i Nyb od er. I hvor stor udstrækning er det de sammefamili er som bor her i fler e gene ra tio ne r? En udskrift af ægte­[ællern es fødested, dvs. en kortlægning af det s.k. gifte rm ålsfelt ,kan afsløre hvorvidt begge ægtefæller stammer fra Nyb oder.

2) ÆgteskabsaIderen. Der har antagelig især i begyndelsen afårhundrede t været en noget højere ægteskabsalder blandt office­rerne end hos den øvrige befolkning i beb yggelsen .

16

3) Husstandens sammensætning. Her tænkes på forhold som,hvor mange enlige og hvor mange børnefamilier der bor ellerhar boet i Nyboder. Hvor mange børn har der gennemsnitligtværet pr. familie før og nu? Har man haft logerende eller slægt­ninge boende?

4) Arbejdsdeling og kønsrollemønster. Hvordan var arbejds­delingen mellem mand og kvinde og mellem voksne og børn ifamilien, og hvordan har kønsrollerne ændret sig? Hvem stod/står for økonomien?

5) Børnenes opdragelse og hverdagsliv. Hvordan er kønsroller ogsocialt tilhørsforhold blevet markeret i opdragelsen. Hvilkenskolegang og uddannelse har børnene fået? Har de haft erhvervs­arbejde? Hvem legede de med, og hvilke lege legede man. Havdebørnene eget værelse? Legetøj?

6) Hvordan har husstanden organiseret sin ekonomi? Havdeman supplerende indtægter og tog hustru og børn også lønnetarbejde?

Det fysiske miljø.Her tænkes især på det fysiske miljø som omgiver husstanden:bebyggelsen og boligen. Men også på andre miljøer som fritids­miljøet og arbejdspladsen.

Analysen af det fysiske miljø indebærerl) En orientering om bebyggelsens nærmeste omgivelser før

og nu, bl.a. en indprikning af hvilke butikker, værtshuse og servi­ceindretninger, der har eksisteret i og omkring Nyboder før og nu .

.2) En beskrivelse af indretningen af de forskellige lejligheder,den enkelte familie er flyttet ind i og ud af. Har der været "stadse"­stue, børneværelse, eget køkken eller gennemgangskøkken?

3) Arbejdsmiljøet. Det er primært Holmen og flådens skibe,der tænkes på. En grundigere dokumentation af dette miljøligger uden for denne opgave. Det er et miljø som er blevet doku­menteret i mange andre sammenhænge, og det medtages derforher blot som baggrund til forståelsen af levevilkårene i Nyboder.

4) Fritidens miljøer. Her tænkes på værtshuse og forlystelses­parker, men også på fritidshuset, campingvognen og lystbåden.Fritiden og fritidsmiljøet skal forstås og analyseres ud fra de bolig­og arbejdsvilkår man har. En trang, men billig bolig gør det muligt,og ønskeligt at anskaffe fritidshus og/eller lystbåd.

17

Arbejdsliv - fritidsliv.Gennem en overs igt over

l ) Arb ejdsdøgn og arbejdsår før og nu kan der skabes en for­ståelse for befolkningens skiftende mat erielle levevilkår . F.eks.var arbejdsdøgne ts læn gde for en underofficer i Ny boder tit14-16 timer, da arb ejdet på Holmen efterfulgtes af aftena rbejdepå et af de københ avnske te at re. En beskrivelse af familiensårsry tme, hvordan hverdagen afløses af fester og højtider somjul, føds elsdage, fædrenes hjem kom st fra togter, fortæller ogsånoget om varierende levevilkår. Er der Leks. fors kel på offi cerersog mandskabs arbejdsår , og på håndvæ rkerens og tjenes teman­dens ?

2) Forholdene på arbejdspladsen: arbejdtid, arbejdsvilkår ogarbejdshierarkiet vil afspej le sig i live t i Ny boder. Arbejdstidenmanifesterer sig f.cks. i døgnrytmen: middagstid en er afhængigaf fædrenes hjemkomst fra Holmen.

3) Fritidslivet. Fælles for de forske llige befolkningsgrupperi Nyboder er fritidens forhold til arbejds livet. Fri tid og arbejdehar alt id været adskilte sektore r i t ilvære lsen. Antagelig tilbringesen st adig stige nde del af fritide n uden for Nyboder, hvilk et ikkevar tilfæ ldet i årh undredets første årtier. Holdningen til frit idenhar an tagelig æ ndret sig i denne periode, som det er tilfældethos den øvrige de l af befolkningen. Hvor frit iden tidligere primærtbrugtes til supp lerende arbejde er den nu fr i tid = fri for Ion netarbejde.

Det sociale liv.Herunder horer en beskrivelse af l ) den soc iale s truktur og 2) densociale organisation i beb yggelsen . Et 3. punkt er kor tlæggeIsenaf de n enke lte families sociale relat ion er , dvs. forhold et til naboer,slægt og venner.

l ) Social struktur. Udviklingen i Nyboder har antagelig nøjefulgt ud viklingen indenfor Soværnet. Og forholdene her er igenen afspejling af de samtidige samfundsforho ld. Hvor Nybo dertidl igere var et afgræ nset stærkt klassedelt samfund, er det idage t socialt set mere hom ogent beboelsesområde med mere diffusegrænser mod omverdenen.

2) Soeial organisation. Herunder horer en beskrivelse af Ny­boders administrative ramme: Komm andantskabet og dets arb ejds-

18

område. Også foreningsliv og medlemsskab af tjen stl ige og po li­tiske organisationer vil blive beskrevet under dette punkt.

3) De sociale relationer vil blive beskreve t i form af en ne t­værksanalyse. Hvor beboern e tidlige re kendte hinanden i mangefor skellige forbindelse som naboer, arbejdskammerater og slægt ­ninge, er man idag mere anonyme overfor hin anden. Det tætteflerstrengede netvæ rk er afløst af et løsere, enstrenget netværk.Samtidig er der an tagelig ske t en ændring i måden at omgås på.Omgangslive t er blevet mere formaliseret, uformelle besøg erblevet sjæ ldne re, man om gås familievis, hvor mand og hustrutidligere i højere grad havde hver deres bekendtskabskreds. Dettesvarer t il udviklingen i det fysiske miljø : mandsdominerede mil­jøer er ved a t forsvinde til fordel for fælles fritidsmiljøer sombåden og fritidshu se t.

Det tidli gere velintegrerede miljø i Nyboder , hvor alle kendtealle, og hvor de t fysiske miljo som f.e ks. gennemgangskø kkene tbevirkede, at fol k levede tæt på hinanden, måtte uundgåeligtføre til kon flikter. øgenavnene er sikkert en af flere kon flikt­dæmpende strategier i denne forbinde lse.

Det "åndelige" liv.Denne del af analysen vil beskæftige sig med de f ælles tradition er,den fæ lles fo lklore i Ny boder. F .eks, den særlige dialekt, øgenav­nene, anekdo terne omvkendtc personer og begivenheder. Menh~runder hører også befolkningens opfat telse af deres egen situa­tion . Har man været præge t af en stæ rk "vi"-følelsc? Er manst olt af at være "en ægte Ny boderdreng"? Hvordan har manopfatt et sin placering i "syst emet". Hvordan er f.eks. holdningentil myndigheder, ti l kongehus og til nationale symb oler som fla­get?

Er man mere mari timt orienteret end Køb enh avns befolkningi øvrigt og afsp ejles det f.eks . i børnenes leg?

De ku lturelle variat ioner.Når æ ndringerne i levevilkårene fra århundredeskifte t til i dagskal beskrives og dokumenteres, må der tages højde for varia ­tione rne i tid og i socialt miljø . Ved århundre deskifte t var for­skellene i livsvilkårene antagelig forst og fremmest afhæ ngig al,hvilken soc ialgruppe man tilhørte og hvilket ka n man tilhørte.

19

Den socia le kloft mellem officerer og mandskab var dyb , mands­og kvindeverde nen var skarp t adskilt fra hinan den.

Den nutidige situation vil an tagelig i højere grad være prægetaf, hvilket stadie i familie- og livscyklus det enkelte indi vid be­finder sig i. Der vil være stor forskel på, hvorl edes den enligepensionist, barn efamilier og den unge kadet eller kon stabel leversin tilværelse. Sociale grupperinger og køn sforskelle vil derim odspille en mindre afgøren de roll e.

Projek te t tæ nkes afvikle t som et fo lkeforskningsprojek t . Ideenhertil er lån t fra Lolland-Falsters St iftsmuseum , hvor museetaktiverede den lokale befolkning til at deltage i en indsam lingaf erind ringsmateriale. der skulle belyse dagligdagen under 2. ver­de nskrig.

At projektet er et folkefo rskningsprojekt , betyder først ogfremm est , at folk ikke blo t skal " pumpes" for oplysn inger omderes levevis før og nu, men at de også skal have lov til selv atarbejde med materialet . Museet vil sålede s aktivere nuværende ogtidligere beboere til at indsamle oplysninger om hverdagslivet iNy boder i de tte århu ndrede . Indsamlingen kan foregå ved, at manselv nedskriver sine erindringer, ved at man interviewer andreperson er om deres liv, eller ved at man dokum en terer Nyboderrent fo tografisk. Det kan f.eks. ske i for m af en gennem fotogra­ferin g af det nuværende miljo eller ved en indsamling og affoto­grafering af æ ldre fotografier fra Nyboder og Nyboderhjem.Man kan også indsamle kildemateriale som f.eks. gamle breve,dagbøger og husho ldningsregnskaber.

Det er tank en , at deltagern e i indsam lingen også skal bearbejdematerialet. En gruppe kan f.eks . arbejde med at skildre borneneshverdag, en anden med at skildre fri tiden før og nu.

Deltagern e i projektet kan arbejde enkeltvis eller i grupper.Museet vil stå til rådighed med hjæ lp og vejledning for de, deronsker at de lt age.

Det er tanken at sætte proj ek tet igang i løb et af september1979. Orlogsmu seet vil i den forbinde lse arrangere et stø rre mød efor alle int eresserede. Tid og sted for dette møde er endnu ikkefastsat, men er der nogle blandt bladet s læsere med tilknytningtil Nyboder, som ønsker at deltage, kan de kontakt e Orlogsmu­seet og op lyse navn og adresse. De vil da få tilsendt nærmereop lysninger om hvorn år indsam lingsarbej de t går igang,

20

Det er også muligt at deltage "passivt" gennem selv at gå igangmed at nedskrive sine erindringer. De kan så sendes - i kopielIer original - til Orlogsmuseet. Adressen er: Qunti Lynette,Refshalevej, 1432 Kbh. K.

III. 3. Hvor fritiden i forrige århundrede i stor udstrækning anvendtes tilsupplerende arbejde , blev det i løbet af dette århundrede økonomisk muligtat bruge fritiden til samvær med familien. Samtidigt kunne man så hjælpelidt på familiens økonomi ved at dyrke grøntsager eller fiske. Fotografierneher stammer fra trediverne og viser minør Otto Sørensen med sønnen Prebenved kolonihavehuset i haveforeningen Amager Strand, og ved stranden udforhaveforeningen. Familiens lystbåd lå her, og Otto Sørensen, som var fiskersønfra Frederikshavn, brugte især båden til fiskerture ud i sundet. På billedeter far og søn ifærd med at rede garnerne ud efter en sådan tur.

21

FYS ISK MILJØ ARBEJDSLIV OG FRITIDbebyggelse arbejdsdegn ogbolig arbejdsårarbejdsplads arbejdsvilkårIrit idsmiljo~ Ir itidsliv

1FA~IILIENSI/HUSSTANDENS

~SITUATION~

SOCIALT LIV ANDELIGT LIVsocial struktur fælles traditioner og folkloresocial organisation politisk og religios overbe-sociale relatio ner visning

verden sbillede

Fig. LEn arbejd smodel for undersogelsens oplægning . Udgangspunkte t erfamiliens/husstandens helhcdssituation, som sættes i relation til de t omgi­vende fy siske , sociale og åndelige miljo og til de materielle livsvilkår. Dissefire sektorer af tilvære lsen vil ikke kunne studeres adski lt hve r for sig. dade konstant påvirker hinanden . Ændringer j f.eks. arbejdsvilkår vil ogsåpåvirke forho ld i det fy siske og sociale miIjo.

NOTER

l . Kildematerialet til den fo Igende kortfattede skildring af Nyboder byggerfo rtrinsvis på fo lgende litteratur:Orla Alstrup og Charles Christensen : Nyboderfo lket. 19 30 .Eduard Nikolaj Jensen: Livet i Nyboder og ombord i Dådens skibe 1826­

18 52 . Udsendt i anledningen af foren ingen Nyboders Mindestuers25 års jub ilæ um. Kbh . 1956.

Frits H. Kjo/sen: Mit livs logb og. Kbh. 1957.Mogens Lebech: Nyboder i opgang og nedgang. Kbh. 1962.H.D. Lind : Nyboder og det s beboere især i ældre tid. Kbh. 1882.Johannes Lous: Nyboder.l\.larinebladet 1924.E. Skal/:G.A.Petersensdagbo ger . Hist .Medd. f.Kobenhavn 19 73, s. 74-162.Emanuel Svendsen: En Nyboderdrengs erind ringer. Kbh. 194 9 , 5. 11-24 .Vikingen 1971, nr. 8. En gammel Nyboderdreng fo rtæller.

2. Teorierne o m netværksanalysen er hent et fraJ.A . Barnes: Class and Commitecs in a Norwegian Island Pari sh. Hum.

Rela t. va l. 14 pp. 118- 34.Elizabe th Bo rt: Family and Social Network . 2. cd . London 19 71.

3. J fr. med Susan C. Roger's artikel: Femal e forms af power and the mythof male do minance: a model of female/male interaction in p easantsocie ty . American Ethnol ogists 19 76 , s. 727-756.

Desuden: Erik Gronseth: Sjo folks fam ilieforho ld og mansadski lte mødr e.No tate r og artikler 19 55-1960 . Institutt for Samfu nnsforsknin g. Oslo1961.

22

Gerd. Stolz: Die Schleswig-Holste inische Marine 1848-1852.118 s. lll . Heide in Holstein 1978. ISBN 3-8042-0188-1. 01\124,80.

Oversigter over fjendens søm ilitære forhold under 3-årskrigener re t få - senest publicerede Gun nar Olsen en fremsti lling vedr.den slesvig-holstenske marine her i t idsskriftet i 1977.

Gerd. Stolz' nyudkomne bog giver en noget grundigere ind­foring i emne t, og redegør på udm ærket vis for mange konkreteforho ld. Den, der beskæftiger sig med 3-årskrigen, vil værdsætteat have disse oplysninger samlet lettilgæn geligt.

Når dette er sagt, må det dog også siges, at Stolz' bog må brugesmed et vist forbehold, idet der ikke er tale om et egentligt viden­skabeligt værk; hertil anvendes kildem aterialet for ukritisk, oftei lange , ukommcnt crede citater, og frit sammenstille t med udsagn,hidrorende fra senere f remstillinger.

l sin indledn ing an tyde r Stolz et meget spæ nde nde problem ,nemlig hele forhold et mellem den slesvig- ho lste nske marine ogden tyske centralmagt i Fr ankfurt a.M., der jo også lagde grundentil en marine i denn e krig. En redego relse for ko mplikatione rnei denne for binde lse - der j o i virkeligheden var indledni ngen tilen tysk flådepolitik - ville have været overo rdentligt in teres­san t, så meget mere, som der find es e t fyldigt kildem aterialehertil i Bundesarchiv's Abt. Frankfur t.

I denne forbindelse må det næ vnes som en svaghed, at Stolz- i sin re t summariske omtale af den slesvig-ho lstenske marinesflagføri ng - ikke får de betydelig statsre tlige aspekter me d,som knyttede sig herti l. Netop her er der en indgan g til en for­ståelse af oprørets indplacering i de tyske samlingsbestræbelser.

Stolz' frem still ing er re t spæ ndende - først og fremmest fordihan lader kilderne tale ret ufor styrret, og en aktiv deltagers bere t­ning - tendens- og andre problemer ufortalt - er altid spæn­dende. Men heri ligger også en svaghed: dels finder ingen egentligkildekritik sted, dels er forfatteren for tilbøjelig t il at slu tte omfjendens (danskernes) motiver udfra dennes handlinger. Som eksem­pel herp å kan anføres, a t hvor forfat teren omtaler mineringen afKiel Havn i 1848, nævner han, at der fra dan sk side ikke blevgjort noget fors øg på at trænge ind i havnen, hvorefter han an­fører, at minerne havde "eine ganz entscheidcndc militårischeWirkung" (p. 20). Strengt taget kan forfatteren ikke vide noget

I

23

o m min ern es betydning i så hen seende, uden at kon sultere danskeark ivalier og undersoge, hvo rvid t en indtrængen i Kiel Havnoverh ovedet har været overvejet, og hvorvid t minerne har spilleten rolle for en evt. beslutning om ikke a t gennemføre denne.

De t vil heraf fremg å, at forfatterens benyttelse af danske ar­kiver har været beskeden, hvilket gør skildringen - især af detoperat ive - un odvendigt en sidig.

Det skal næ vnes, at ca . 1/ 3 af bogen ud gores af en gennemgangaf den - spændende - kuriositet "Der Brandtaucher" , alt såBau ers undervandsbåd, der var dristigt ud tænkt, men fik et tra giskendeligt. På dansk har R. Steen Steensen behandlet emnet retfyldigt i Selskabets skrift nr. 5.

Sammenfattende må det siges, a t Stolz' publikation er en spæ n­dende og nyttig fremstilling af en side af 3-årskri gen , der som regelkun behandles re t spredt. Den mere interessered e bruger bo rdog have blikket åben t for visse svagheder.

Poul T. Cohrt

E/ce---- --.---_......'- - - - - -

Sl esvig-H ol stenske orlogsskibe. Illustration fra bogen. . iJ,-"J F) ' ~1, I0, ' ::'r , ,7(.;/ 1' I ;

-tjll t

Indhold :

Indhold :

Meddelelser :Subskribtionstilbud på "Truslen fra øst " , Dan sk-norsk flåde-politik 1769-180 7 2Meddelelser fra Marinehistorisk Selskab . . . . . . . . . . . . . . . 4Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og sam funds-forskning 5Meddelelser fra Fregatten J yllands Ve nner . . . . . . . . . . . . . 9

Art ikel:Anette Wasstrom: Nybo der - kulturelle variat ioner i et300-årigt lokalsamfund . En etnologisk undersøgelse afNyboder 1909-1979 12

Anmeldelser :Gerd Stol z: Die Sch leswig-Holstei nisch e Marine 1848-1 85 2(Poul T. Cohrt] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 22

Marine historisk Tidsskrift Augu st 1979 Nr. 3 12 . Argang

- Udgives af Marinehistorisk Selskab, Selskabet FregattenJyllands Venner, Selskabet Orlogsmuseets Venner og Sel­skabe t Tordenskjolds danske Venner.

- Redaktion : mu seumsinspektør Ole L. Frantzen og cand. mag,Birger Thomsen .

- Ek sped ition: Ole L. Frantzen, Tøjhusmuseet , FrederiksholmsKanal 29, 1220 Kbh.K. TIL : (Ol) 11 60 37 lokal 22 .

- Ud sendes 4 gange årligt til medlemm erne af de 4 udgivendeselskaber.

- Sid ste frist for indl evering af stof d. 17. i månederne :januar, april, j uli og oktobe r.

- Abonnement kan tegnes genne m de fire udgivende selskabereller ved henvendelse t il redakt ione n.

- Eftertryk kun tilladt med kildeangi velse .

Fo rside: Kobberstik af Eckersberg:Korvet paa beddingen, klar til a fløbning.