48
Månedens tema: Børn og sorg Far er død – hvem hjælper barnet? Per Bøge Tør du være der? Erik Sassersen Møller MÅNEDENS artikel: Netværkets betydning for kriseramte børn og unge Dorthe Korshøj MÅNEDENS profil: Alle kan gøre en forskel Ilona Bechsgaard Undervisning som giver mening! Ole Due Med kurs mod demokrati og menneskerettigheder Mia Forum Palvig Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Månedsmagasinet Skolen er et blad rettet mod alle landets lærere, lærerstuderende og skoleledere. Det uddeles til samtlige folkeskoler, friskoler, privatskoler, seminarer, PPR-rådgivningscentre i hele landet

Citation preview

Page 1: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Månedens tema: Børn og sorgFar er død – hvem hjælper barnet? Per Bøge

Tør du være der?Erik Sassersen Møller

MÅNEDENS artikel: Netværkets betydning for kriseramte børn og unge Dorthe Korshøj

MÅNEDENS profil:Alle kan gøre en forskelIlona Bechsgaard

Undervisning som giver mening! Ole Due

Med kurs mod demokrati og menneskerettigheder Mia Forum Palvig

Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Page 2: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

CanonKøb mindst 2 blækpatroner til Canon, og få den billigste til kun kr. 1,-Indtast “skærm” i rabatfeltet i hjemme-sidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON 1,-EpsonKøb mindst 2 blækpatronertil Epson, og få den billigste til kun kr. 1,-Indtast "tastatur" i rabatfeltet i hjemme-sidens indkøbskurv. Gælder 10 dage.

BLÆKPATRON 1,-

HPKøb mindst 2 blækpatronertil HP, og få den billigste til kun kr. 79,-Indtast “computer” i rabatfeltet i hjemme-sidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON 79,-

LexmarkKøb mindst 2 blækpatronertil Lexmark, og få den billigste til kun kr. 89,-Indtast “mus” i rabatfeltet i hjemme-sidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON 89,-

BrotherKøb mindst 2 blækpatronertil Brother, og få den billigste til kun kr. 9,-Indtast “ledning” i rabatfeltet i hjemme-sidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON 9,-

Spar 10% på alle tonereIndtast “printer” i rabatfeltet i hjemme-sidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

LAseRTONeR 10%

BeDsTBILLIGsTPRINTERPATRONER

Kundeservice: man-fre. kl. 9.30-17.00 på

75 45 79 00

www.mcs-data.dkBestil på nettet eller ring til kundeservice

Køb på nettet - nemt og sikkert!

BesTIL I DAG – sÅ LeVeReR VI HOs DIG I MORGeN!

Hos MCS Data finder du Danmarks bedste bud på billige kontor-artikler samt printerpatroner og toner til alle printere - også din!

30 DAGES BYTTEGARANTI: Vi bytter med et smil

O&

O -

ww

w.o

-o.d

k

15 ÅRS ERFARING

Page 3: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

3Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Månedsmagasinet SkolenISSN: 1901-1628www.skolemagasin.dk

RedaktørTine Østergaard

Næste udgivelseAugust 2010

Grafisk tilrettelæggelseMichael Østergaard

ForsidebilledeColourbox

IllustrationerPia Olsen / www.piaolsen.com

Forlag og annoncesalg

Månedmagasinet SkolenPostvej 34654 Faxe LadepladsTlf. 58 51 51 [email protected]

Annoncerne er zoneinddelt.Dette er zone

Annoncemateriale- mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

Månedsmagasinet Skolen- udkommer til samtlige folke-skoler, privatskoler og seminarer i hele landet.Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundsko-len. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne.Ordet er dit ...

Børn og sorg Juni 2010

4 Fra redaktøren:Når lynet slår ned…

TEMA artikler om børn og sorg

6 Far er død – hvem hjælper barnet?af Per Bøge

10 Tør du være der?af Erik Sassersen Møller

13 MÅNEDENS artikel:Netværkets betydning for kriseramte børn og ungeaf Dorthe Korshøj

17 Børns sorg ved dødsfald og skilsmisseaf Lene Bagger og Lisbeth Hûbertz

20 Hvad laver I egentlig i den der sorggruppe – altså udover at sove?af Githa Pernille Parkhøi

23 MÅNEDENS profil:Alle kan gøre en forskelaf Ilona Bechsgaard

27 Modstandskraft gennem sociale relationer og opmærksomme voksneaf John Aasted Halse

MÅNEDENS læserbrev

30 Naturhistorisk drama og fortælling giver folkeskoleelever lyst til naturfag og vide-reuddannelseaf Simon Høegmark

DEBAT artikler

33 Undervisning som giver mening!af Ole Due

36 Med kurs mod demokrati og menneskeret-tighederaf Mia Forum Palvig

40 Kragerup Go High – Et klasselokale i det friaf Birgitte Dinesen

44 KRYDS & TVÆRS: .

23

30

40

13

Page 4: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

4 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi et stort ansvar for, at barnet ikke føler sig alene i en uoverskuelig situation.

Lærere og pædagoger er heldigvis begyndt at få meget mere fokus på deres rolle i forhold til børn i sorg. Der er dog stadig både manglende viden og berøringsangst blandt fagfolk om de alvorlige konsekvenser det kan have for børn, hvis vi ikke sætter ind i krisesituationer.

Hvordan tilgodeser man bedst muligt børnenes behov, når fx far eller mor dør? - Dette er et af de mange spørgsmål, vi ønsker at belyse i vores udgave af skole magasinet med temaet om: ”Børn og sorg”.

”Sorg er kærlighed,hvor man ikke ønsker at sige farvel”

Vi har syv spændende artikler om ovenstående tema. Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse fortæller bl.a. om vigtigheden af, at børn har en voksen de kan stole på, børns sorgreaktioner og lærernes samt pædagogernes ansvar.

Erik Sassersen Møller har fokus på tabuet om død - og hvad det er, vi er så bange for.

Månedens artikel er skrevet af Dorthe Korshøj fra Børns Vilkår, som fortæller om børns netværk, når de er i krise.

Lene Bagger og Lisbeth Hûbertz beretter om børns sorg ved dødsfald, men også deres sorg i forhold til skilsmisse.

Githa Pernille Parkhøi giver sin beretning om hvad der foregår i en sorggruppe.

I Månedens profil opfordrer Ilona Bechsgaard til at vi alle kan gøre en forskel og fortæller om uddannelsen til sorgpilot.

Psykolog John Aasted Halse afslutter vores tema med at sætte fokus på børns modstandskraft i krise situationer.

Månedens læserbrev er af Simon Høegmark og handler om naturhistorisk drama og fortælling.

Denne gang har vi tre meget forskellige debat artik-ler. Den første af Ole Due, som sætter fokus på un-dervisning som giver mening, Mia Forum Palvig om demokrati og menneskerettigheder og til sidst Birgitte Dinesen om et klasselokale i det fri.

Vores næste udgave udkommer i august og der vil ikke være noget tema, da vi har så mange forskellige og interessante debat artikler, vi ønsker at bringe. -Måske kan du stadig nå at få en artikel med, vi har deadline d.1 juli.

Tilbage er der blot at sige – god læselyst til alle jer der-ude, med håbet om en dejlig varm sommer.

Når lynet slår ned…

TINe ØSTeRGAARd RedAkTØR

Page 5: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

En stærk partner i skole-museumssamarbejdet.Lejrskolearrangementer inden for emnerne

vikingetid, middelalder, nyere tid og billedkunst. www.ostfynsmuseer.dk

F.eks. rundvisninger i Danmarks eneste vikingeskibsgrav, rollespil, dagligliv i vikingehuset.

F.eks. skiftende udstillinger med tilhørernde skoletjenestetilbud, rundvisning, workshops m.m. Lejrskoletilbud i samarbejde med Fjord & Bælt.

F.eks. rundvisninger på slottet, aktivieter med Rytteriet

F.eks.legetøjssamlinger, børnerum og byvandringer

Kontakt en af museets afdelinger eller Skoletjenesten for et tilbud i forbindelse med skolebesøg eller lejrskole. Se mere på: www.ostfynsmuseer.dk

Page 6: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

6 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

”Far er dødJeg er så ensom

Det er så svært at falde i søvn om aftenen”

Så enkelt og præcist udtrykker en lille femårig dreng smerten og fortvivlelsen over det forandrede liv, efter hans fars pludselige og uventede død. Selvom far er død, kan drengen som regel godt magte at være ”indianer” om dagen og holde lange pauser fra sorgen. Men når aftenen stunder til og det er sengetid, så bliver der alt for god tid til at mærke efter og sørge og savne. Uanset hvilke temaer den lille fyr fordyber sig i, så trænger savnet af den døde far altid op gennem de øvrige refleksioner. Og så ER man meget ensom i mørket. Så ER det meget svært at falde i søvn. Så ER livet og fremtidsud-sigterne skræmmende ukendte og angstprovokerende. Og næste dag er der ikke helt så meget overskud og

”indianer” i drengen, som der var dagen før. En ond cirkel, som det kræver voksen ansvarlighed, empati, indføling og god tid at bryde.

En voksen er én man kan stole på

Når børn mister forældre er det vigtigt at huske på, at deres sorgreaktioner i mindst lige så høj grad har rod i de ændrede livsvilkår, som i selve dødsfaldet. I langt de fleste børns livsopfattelse står far og mor, naturligt nok, særdeles centralt placeret som dem, man altid kan stole på. Ordret citeret vil de fleste børn udtrykke deres tillid til forældrene, som de rammeska-bende, solide midtpunkter på denne måde:

”Det vigtigste ved en voksen er, at en voksen er en man kan stole på”. Altså en der skaber orden i kaos, altid er parat til trøst og tilrettevisning – en der opdrager og benytter sandheden med omtanke. Hvis en af disse omsorgspersoner pludselig mister forældreevnen, på grund af livstruende sygdom eller ligefrem dør fra barnet, stiller det barnet i en rædsels-vækkende situation. Det kan ikke længere stole på far, for far er død. Og det at far er død, betyder at mor ikke magter at skabe nye, trygge rammer så hurtigt, som barnet har brug for det. Barnet føler, at det heller ikke helt kan stole på mor!

En kvinde, som mistede sin mand og far til deres to fæl-les drenge, ridser kort og præcist tingenes tilstand op:Folk har så travlt med at vores liv igen skal blive som det plejer. Men det bliver det ikke bare, for hos os

”plejer” far ikke at være død. Det er utroligt hårdt og hver dag er en kamp for at komme videre.

Det kan ikke længere stole på far, for far er død

Hvis ikke man som barn bliver set, hørt og forstået af de nære omgivelser, når et så barskt livsvilkår, som livstruende sygdom eller forældretab pludselig rammer, vil det altid få fatale følger for barnets evne og mulighed for, at udvikle sig alderssvarende og ”normalt”. Helt kortfattet kan man sige, at et barn som har et

Far er død – hvem hjælper barnet?

AF PeR BØGe, PRojekTcheF oMSoRG, kRæFTeNS BekæMPelSe

Page 7: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

7Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

problem, men ikke bliver set, hørt og forstået med dette problem – skal nok blive et ”problembarn”.

Børns sorgreaktioner

Hvordan et barn reagerer, når det rammes af sorg, vil i høj grad afhænge af omstændighederne omkring tabet: Dødsfaldets voldsomhed, barnets modenhed, graden af hjælp barnet har modtaget fra voksne og mange andre faktorer. Fordi ethvert barn er unikt og fordi enhver hændelse, som udløser sorgens følelser er ny, er det behæftet med store forbehold, at inddele sorgreaktioner i en art kategorier. Vigtigst er det, at enhver voksen der omgås børn, er opmærksom på ændringer i barnets adfærd, som påkalder sig den voksnes bekymring. Når vi bliver bekymrede over et barns adfærd, er det uendeligt vigtigt at vi handler på denne bekymring, i forhold til at etablere hjælp til det pågældende barn.

Lærere og pædagoger er dybt professionelle fagfolk

Når man har valgt at arbejde med børn, kan det lige så godt en gang for alle slås fast, at der stort set ikke er andre professionelle hjælpere til børnene, end deres pædagoger og lærere.Argumenterne er følgende:

Det pragmatiske: Mandag til fredag - er børnene i pædagoger og læreres varetægt mellem seks og ti timer dagligt. Det betyder i praksis at disse voksne er meget mere sammen med det enkelte barn, end barnets forældre er!

Det lovmæssige: Lærerne og pædagogerne har ansvaret for børnene, i den tid børnene befinder sig i deres varetægt. Det er et ansvar, der i lige så høj grad drejer sig om følelses-mæssige, kommunikative værdier, som faglighed og pasning.

Det professionelle:Lærere og pædagoger er dybt professionelle fagfolk med speciale i at kommunikere med børn. De ved godt at grundlaget for al læring er, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået i forhold til de livsvilkår og den dagligdag der er deres – ikke mindst når denne tryghed og normalitet trues af sygdom og død.

Det erfaringsmæssige:

De har mange flere erfaringer med børn over tid, end selv den mest børnerige familie har.

Det fagspecifikke: De har arbejdet med utroligt mange forskellige ”slags” børn og oftest har de magtet at følge og tilpasse deres arbejde til skiftende udviklinger i børnekarakterer og forældrekrav. I dag forholder det sig vel nogenlunde som Lars Henrik Schmidt formulerer det, at

”- lærere og pædagoger hovedsageligt arbejder med ønskebørns ønskebørn”.Eller som en bekendt af mig for nyligt tørt konstate-rede:

”I gamle dage hed det første maj. Nu hedder det mig først!”

Det differentierede:Lærere og pædagoger har oftest koncentreret hele deres faglighed i arbejdet med en specifik aldersgruppe – f.eks. de 3 – 6-årige børn.

Tabet er en livslang, smertelig erfaring

Det indsigtsmæssige:Lærere og pædagoger besidder kompetencer, som dels består i deres kendskab til det enkelte barn og dets familiære relationer, dels i at de oftest har børnenes ubegrænsede tillid.

Det trygge, kendte miljø:Når sorg, utryghed og kaos tynger det berørte hjem, kan skole og institution for mange sorgramte børn udgøre

TEMA om børn og sorg

Fotograf: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

Page 8: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

8 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

den oase, hvor de på trods af de store praktiske og følelsesmæssige forandringer, finder tingenes tilstand, i den orden de plejer at være. Det er trygt og godt. Men det må aldrig blive et ar-gument for ikke, at bringe barnets ændrede livsvilkår i tale. Forudsætningen for at skole og institution kan blive et fristed fra det kaos der herser i hjemmet, er netop at barnet føler sig imødekommet og talt med, om de store forandringer i privatlivet.

Det følelsesmæssige Endelig er lærere og pædagoger ofte relativt neutrale personer, der ikke på samme måde som barnets nære pårørende, er følelsesmæssigt tynget i knæ, når sørge-lige begivenheder som dødsfald, livstruende sygdom eller skilsmisse rammer familien. Dette giver barnet mulighed for at tage ting op i skolen og institutionen, som det ofte er for svært at diskutere derhjemme. Og dermed giver det, den ansvarlige voksne, muligheden for at målrette omsorgen til det enkelte barns behov.

Det kræver blot medmenneskelighed

Jeg vil elske min døde mor til jeg selv dør

Børn udvikler sig med rivende hast. Tænk blot på hvor stor forskel der er på en 4-årig og en 6-årig, eller på et barn på 12 og en teenager på 14. Det er en utrolig udvikling, der ofte overrasker selv de personer, som står barnet meget nær. Hvis man oplever at miste sin mor eller far mens man selv er barn, betyder at man i hele sin opvækst, med jævne mellemrum, er nødt til at vende tilbage til tabet og mærke efter, med de nye redskaber man gennem

sin opvækst og modning har erhvervet sig. Tabet er en livslang, smertelig erfaring, men i hele barndommen er den utroligt nærværende for barnet. Det kan og vil ikke glemme sin døde forælder.

Det rækker med medmenneskelighed

Lad mig til slut slå fast endnu en gang, at det er en stor misforståelse at tro, at børn - uanset hvor små de er - kan beskyttes fra den del af virkeligheden, der handler om tab, sorg og død. Uanset hvor omsorgsfuldt det må forekomme, er det ikke god hjælp at undlade at inddrage dem, fortie sandheden eller skjule vores egne følelser for dem. Den eneste beskyttelse børnene har i belastede situationer, er netop fællesskabet med ansvarlige voksne.

Hensigten med at pålægge lærere og pædagoger en god del af dette ansvar, er altså ikke at gøre nogen til psykologer eller behandlere – det er ikke nødvendigt! Det jeg ønsker, er derimod at medvirke til en bevidst-gørelse omkring den voksenrolle vi har, når vi i vores aktive arbejdsliv har valgt at have ansvaret for andre folks børn i det lange tidsrum mandag til fredag, hvor forældrene groft sagt ikke selv har tid.

Det kræver ikke nødvendigvis en speciel uddannelse at hjælpe børn i sorg – men det kræver megen dannelse. Modet til at hjælpe, finder vi nok først og fremmest i det faktum, at det ikke kræver overmenneskelige egenskaber at være hjælper. Det kræver blot medmen-neskelighed.

TEMA om børn og sorg

Fotograf: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Berlin fra kr. 770Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.335Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055Tyskland naturcamp fra kr. 1.430Krakau 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.110

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Page 9: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Gør det nemmere at tale om døden

Vi kommer alle i kontakt med døden. Og vi glemmer ofte, at børn kan opleve døden fra en tidlig alder og stå helt uforstående, når et nærtstående familiemedlem dør. Derfor har børn og unge brug for viden om døden. I Funebariet kan man få svar på mange af de spørgsmål, der melder sig, når det drejer sig om døden.

• Hvad sker der, når man dør?

• Hvad laver bedemanden? • Hvad kan man lægge med i kisten?

Et besøg kan være en god og håndgribelig start på en dialog om livet og døden. Mange lærere og præster besøger Funebariet med deres klasser i forbindelse med en temauge eller konfirmationsforberedelsen. Læs mere og se billeder fra Funebariet på vores hjemmeside www.livogdoed.dk eller ring og bestil en rundvisning på tlf. 33 36 49 70.

Funebariet Videncenter for død og begravelse

Nikolaj Plads 27, 1067 København K Tlf.: 33 36 49 70

E-mail: [email protected]

Besøg Funebariet – Danmarks eneste videncenter for død og begravelse

Tlf.: 65 65 65 65 [email protected]

Studierejsen er en vigtigt del afhele uddannelsesforløbet, og det erderfor vigtigt, at rejsen afviklesplanmæssigt og med et højt fagligt,relevant indhold. Dette er TEAMBENNS specialister i! At vi samtidig kan tilbyde marke-dets bedste vilkår for studierejsen,gør kun valget nemmere.

Ring til os næste gang I skal påstudierejse.

Få faglighed, sikkerhedfor afviklingen og godøkonomi på studierejsen

Vi har særlig lave priser til efterårets studierejser 2010 til London, Dublin, Barcelona, Madrid, Paris,Amsterdam, Rom & Athen. Bestil NU og få studierejsen til en fordelagtig pris. Der er begrænsede antalpladser, så først-til-mølle princippet er gældende på disse priser. Se mere på team-benns.com/studierejser.

Page 10: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

10 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Efterhånden har rigtigt mange skoler (og daginstitu-tioner) en omsorgsplan. Måske kaldes den en sorg-/kriseplan, handleplan eller andet (kært barn har mange navne). Jeg foretrækker betegnelsen omsorgsplan, for det er det, det i sidste ende handler om: Omsorg mellem mennesker. Omsorgsplanen skal tage højde for, hvad skolen kan og bør foretage sig, når et barn kastes ud i sorg, f.eks. ved dødsfald1. Omsorgsplanen er en ramme. En slags manual eller vejledning, der bør have rod i hele personalegruppen. Men det er ikke omsorgsplanen, der yder omsorg for barnet. Det gør den enkelte voksne i barnets liv. Og det er den enkelte voksnes kompetencer, ikke blot de faglige, men også de menneskelige som mod og empati, der er afgørende for, om barnet får det, som det har brug for i sorgens stund. Det, som barnet møder, når verden er allersværest, bliver afgørende for barnets videre udvikling.

Det letteste er at tie

Når vi ikke ved, hvad vi skal gøre eller sige, er det let-teste selvsagt at tie og intet gøre. Når Nic har mistet sin far lige før sommerferien og efter ferien vender tilbage til runden med tre minutter til hver elevs fortælling om sin sommerferie, og han efter tavshed omsider frem-stammer, at hans far er død, er det ikke nok, at læreren

1 Børn sørger i mange situationer: Dødsfald, skilsmisse, tab af venner eller kæledyr, start i daginstitution osv. I denne artikel fokuseres på sorgen ved dødsfald.

fejer ham af med:”Ja, det var sørme kedeligt. Men det var vist før som-merferien, husker jeg ikke rigtigt? Så har du vel lavet ét eller andet sjovt i din ferie, som du kan fortælle dine kammerater om.” Dér er læreren nødt til at sætte tiden i stå, lægge sin egen frygt væk og se Nic i øjnene, f.eks. med:

”Jeg kan mærke, du er ked af det. Hvad skete der egent-lig? På hvilken måde kan vi hjælpe dig? Hvad ville jeg tænke, hvis jeg var dig lige nu?”2

At gøre det kræver, at læreren tør være menneske. Medmenneske. Tilmed et medmenneske, som selv har sten med i sin livets rygsæk. Og ikke bare en køligt professionel fagperson, som viger uden om den følel-sesmæssige relation, når den bliver svær.

Dér er læreren nødt til at sætte tiden i stå, lægge sin egen frygt væk og se Nic i øjnene

Hvad er det, vi er bange for?

Jeg har undervist omkring børn i sorg gennem mere end 10 år: Talrige lærere, pædagoger, forældre, ambulance reddere og mange, mange andre har vist mig den tillid at udtrykke deres tanker om barnet i sorg. De fleste har savnet viden om, hvad der er det rigtige at gøre for barnet. Og manglet mod til at se barnet i øjnene og møde dets smerte. Ofte fordi vi har en forestilling om,

2 Fra romanen ”Down Under”

Tør du være der?

AF eRIk SASSeRSeN MØlleR

Mennesker dør. Børn sørger, når døden rammer én, der står dem nær. Ved du, hvad der skal til for at støtte et barn i sorg? og tør du være det, der skal til for det sørgende barn?

Page 11: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

11Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

at barndommen, den gode barndom, kun er glad og lykkelig. Det er den imidlertid ikke. En god barndom rummer alle følelser, både de glade og de svære - de boblende og de næsten ubærlige. Når barnet kastes ud i sorg, giver det os som voksne en særlig opgave med at hjælpe barnet. Opgaven er imidlertid ikke at hjælpe barnet af med sorgen, snarere tværtimod. Vi skal hjælpe barnet med at være i sorgen. Leve i sorgen og mestre dens følelser.

”At erkende, at et elsket menneske er død, og at lære at leve med denne bevidsthed, og det savn, det medfører, er først og fremmest den sørgende opgave og udfordring. Som pårørende og som medmenneske kan man støtte denne svære proces med sit nærvær, sin indlevelsesevne og sin omsorg.”3

Kun når børn oplever at få retten til at have alle de-res følelser på godt og ondt, har de grundlaget for en alderssvarende udvikling og et godt liv. Din støtte til barnet, når det støder på sorgen ved et uafvendeligt tab, er afgørende for dets fortsatte udvikling og trivsel.

Barnet har brug for empatiske voksne, der evner og tør være til stede

Det sørgende barns behov

Jeg er ofte blevet spurgt, hvad det sørgende barn har behov for. Et hurtigt, bredt svar kan være: Barnet har brug for empatiske voksne, der evner og tør være til stede. Lidt mere nuanceret kan nogle af svarene være: At få lov at huske. Lad barnet fastholde minderne om den døde. Omskriv ikke dets livshistorie ved f.eks. at ignorere tabet og tie om den døde. Bed barnet fortælle om den, der er død. Rum til sorgen. Børn sørger typisk anderledes end voksne. Nogen kalder det, at børn ”sørger i klumper”, altså at de er i sorgens følelser nu, og lidt efter i en anden følelse for senere at vende tilbage til sorgens følelser. Information og viden. Ærlig viden giver mening, også i sorgen. Lyv aldrig for barnet, heller ikke for at

”beskytte det”. Deltagelse. Barnet har behov for erfaringer om døden på anden måde end kun ”gennem ørerne”. Lad barnet se den døde, deltage i begravelsen, se billeder osv. Børn lærer om livet og døden gennem alle sanser. Aktive voksne. Forældrene er de vigtigste, men de

3 Fra ”Sommeren efter Anemone”

er ofte i lige så stor sorg som barnet. Derfor er andre nære voksne, f.eks. lærere og pædagoger, lige så vigtige. Og de skal turde tage initiativet, igen og igen. Ansvarsfrihed. Barnet ser måske den voksne blive berørt. Husk at fortælle, at det er den voksne, der bærer det primære ansvar for omsorgen. Men lad barnet øve sig i det små. Accept af følelser – og følelsers udtryk. Sorgens fø-lelser udtrykkes på mange måder og i mange sam-menhænge. Lad barnet have og udtrykke sine følelser, også der, hvor sorgen og smerten bliver til vrede eller konfrontation. Frihed for skyld. Skyldfølelse er en nær følgesvend til sorgen. Anerkend barnets oplevelse, samtidig med at du fastholder, at det ikke var skyld i dødsfaldet. Tid. Sorg tager tid - lang tid. Det gamle mundheld

”Tiden læger alle sår” rummer dog ikke megen sandhed. Det er ikke tiden i sig selv, men omsorgen, der ”læger sorgen”.

”Tiden læger alle sår” rummer dog ikke megen sandhed

Du er et menneske

Når du møder et barn i sorg, er to ting vigtige: At du fag-ligt overordnet kender til sørgende børns behov. Og at du tør være et menneske, sammen med det sørgende barn.

”Den vigtigste egenskab for en professionel, der arbejder med mennesker, er, næst efter en rent faglig kompetence, evnen til at indleve sig i et andet menneske uden selv at overtage dets glæder og sorger.. Lige dér bliver det personlige aspekt en meget væsentlig del af det profes-sionelle arbejde.”4

Engang troede man, at vi skulle beskytte barnet mod alt ondt. I dag ved vi, at det ikke kan lade sig gøre. Og heller ikke skal lade sig gøre. Barndommen rummer glæder og sorger. Når barnet møder sorgen, er det vores opgave at se barnet i øjnene, lytte til det og støtte det i at mestre sorgens følelser. Du har som lærer en vigtig rolle at spille for det sørgende barn. Tør du?

4 Fra ”Sommeren efter Anemone”

erik Sassersen MøllerPædagogisk konsulentUddannet proceskonsulentForfatter til bl.a. ”Sommeren efter Anemone” og ”Down Under”Se mere på www.boerns-sorg.dk

TEMA om børn og sorg

Page 12: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Viborgvej 28000 Århus CTel 86 12 31 88www.dengamleby.dk

Mærk historienSe programmet påwww.dengamleby.dk

• Mellem potter og pander - et besøg i det historiske køkken • En skoledag i 1864• En dag som børn i 1864

Vi har forløb for alle alderstrin fra 0. - 10. klasse

Gi´ sanserne én på fregatten Stævn ud på årets eventyr

Tør i påmønstre Fregatten Jylland og sove ombord?Så tag en vagttørn og følg officerernes reglement, mens I lægger øre til skipperskrøner, bakser med kanoner og udøver andre sømandsopgaver. Tag på en spændende tidsrejse i vores nye digitale ople-velsesmuseum. I kan f.eks dykke ned i besætningsmedlemmernes hverdag og bladre igennem vigtige breve og hemme-lige dagbogsnotater fra fregattens togter via en touch-screen. Med Nintendo Wii kan i affyre Fregattens kanoner. I kan også besøge vores bluescreen studie, hvor I kan lave jeres egen “live report” fra søslaget i 1864, som herefter kan ses på YouTube. Smag også på skibskokkens menu før I går til køjs i en hængekøje, som en rigtig sømand, om bord på Fregatten Jylland i 1800-tallet

www.fregatten-jylland.dk

Annonce.indd 1 27-05-2010 15:20:24

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2010nyt fra efterskolerne 07

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

[email protected]

vinteren. Og efterskoleholdene nøjes ikke med opvise for den nærmeste familie.

I en lang række gymnastikforeninger landet over er efterskolernes gymnastikhold højdepunktet i den årlige forårsopvisning.

Blandt andet gav Dejbjerg Efterskoles elever opvisning i Skarrild Idræts Forening, Staby Efterskole var gæstehold i Boddum-Ydby Idrætsforenings forårsopvisning, og på Fyn viste gymnastikhold fra Bernstorff-sminde Efterskole og Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole deres kunnen på den årlige forårsopvisning i Svendborg Idrætshal.

Borgmester i Kangerlussaug, Hermann Bertelsen, kritiserer beslutningen om at lukke den lokale efterskole, da han mener, de unge har brug for en efterskole i Kangerlussauq.Kilde: Greenlandic Broadcasting Corporation.

Tølløse køber et slot

Tølløse Slots Efterskole på Sjælland er blevet herre i eget hus. Siden 1997 har efterskolen boet til leje på slottet, men for nogle måne-der siden overtog skolen selv bygningerne. Handlen blev mulig, da Holbæk Kommune valgte at sætte bygningerne til salg i efter-året 2009. Tølløse Slots hovedbygning er opført i slutningen af 1500-tallet i hollandsk renæssancestil. M

Sæson for gymnastikopvisninger

Træning og finpudsning i gymnastiksalen står på skemaet på mange af landets idræts- og gymnastikefterskoler i februar og marts. Det er nemlig højsæson for gymnastikopvis-ninger hvor eleverne skal vise de serier og spring de har trænet i løbet af efteråret og

A/S

Miljø-rigtig minikraftvarme fra SkjernPå institutioner, hoteller,i svømmehaller og på campingpladserAlle steder med stort varme og energi-forbrug, kan et EnerG minikraftvar-meanlæg fra KVA-Diesel A/S give store besparelser.

Vore anlæg har meget høj udnyttelsesgrad og minimale serviceomkostninger.Vore anlæg er i super støjdæmpet kabinet, og har selv-rensende røggaskøler.

Vore mindre anlæg er co2 neutrale, og kører på biobrændsel.Leveres fra EnerG 6 til EnerG 46.Priser fra 129.000 kr. ved køb.Mulighed for leje af anlæg.

Borrisvej 10, Astrup, DK-6900 Skjern · Tlf.: 9736 4111 · www.kva-diesel.dk

Ring til os, for beregning af din besparelse.

kva-diesel.indd 1 25/02/10 22.03

i maraton for efterskoler Unge fra EU drøfter energipolitik

Fremtidens energipolitik i Europa blev i sidste uge diskuteret på Rejsby Europæiske Efterskole, da skolen gennemførte dens årligt tilbagevendende EU-projektuge.

Europabevægelsen havde inviteret skolen til at deltage med et hold elever i et euro-pæisk projekt, hvor skoleelever fra en række EU-lande skulle give deres bud på fremtidens energipolitik. Via Skype udvekslede Rejsbys elever afslutningsvist deres overvejelser med en skole i Munchen.

Læs mere om projektet på: www.young-ideasforeurope.eu

Foto

: Hen

nin

g H

jort

h

Page 13: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

13Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Skolen er bekymret. Der har været afholdt adskillige skole-hjemsamtaler men samarbejdet mellem klasse-læreren og Jacobs mor er meget konfliktfyldt. Skolen overvejer specialklasse. Jacobs mor mener, at skolen har svigtet ved ikke at støtte Jacob efter stedfaderens død og ved udelukkende at fokusere på Jacobs faglige præstationer. Skolen oplever, at det altid har været svært at samar-bejde med familien. De oplever moderen som krævende og overbeskyttende. Jacob føler sig ensom, kan ikke lide at gå i skole og har ikke tillid til sine lærere. Samtidig trækker han sig mere og mere væk fra kammeraterne.

Jacob går nu i sorggruppe foranlediget af sundhedsple-jersken på skolen. Her har han fortalt, at hans stedfar

slog ham og drak i perioder. Dette vidste skolen ikke.

Jacobs mor mener, at skolen har svigtet

Når lynet slår ned i barndommen

Når børn rammes af kriser og sorg, er det ikke kun udløst af én vanskelig situation eller hændelse, men af en lang række små og store hændelser som påvirker barnets liv over en længere periode og som skaber vanskelige vilkår for barnet. Det er Jacobs historie et eksempel på. Vi vender tilbage til Jacob senere i artiklen.

Disse svære hændelser kan være nogle, barnet oplever

Netværkets betydning for kriseramte børn og unge

AF doRThe koRShØj, FAGlIG ledeR AF BØRN oG SoRG I BØRNS VIlkåR

jacob er 12 år og går i 5 klasse. hans stedfar døde for 2 år siden efter en blodprop i hjernen. jacob har altid været en stille og indesluttet dreng, der mest holder sig for sig selv. også fagligt har han store vanskeligheder

SPAR PENGE! GØR SOM MANGE ANDRE SKOLER: KØB JERES

MUSIKINSTRUMENTER OG LYDUDSTYR PÅ:

www.DanGuitar.dk

Page 14: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

14 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

i forbindelse med skilsmisse, psykisk sygdom, misbrug, vold, fængsling, sygdom eller dødsfald. Når lynet slår ned i barndommen, forstyrrer det fundamentalt hele familiens livsmønster. Det kan sammenlignes med en orkan, der pludselig bryder løs. Den rammer uanset familiens situation i øvrigt og uden hensyn til familiens fysiske og psyko-logiske ressourcer. Alt vil til en tid være forvirring og magtesløshed, indtil der er mobiliseret et forsvar og fundet en måde at klare sig på under orkanens rasen. Måske stilner stormen af fra tid til anden, for så igen at bryde løs, indtil den en dag – på et tidspunkt ingen kender – endelig er forbi. Så skal familien på ny omstille sig, nu til en tilværelse på de betingelser som stormen har efterladt. Uanset udfaldet af krisen, bliver familien dog aldrig den samme som før, dertil har orkanen ændret for meget.

De undertrygger deres sorg, hvis de ikke bliver mødt i deres sorg

Men har omgivelserne haft forståelse for situationen og hjulpet familien i dens kamp mod uvejret, så vil familien kunne fortsætte sin tilværelse, menneskeligt modnet gennem vanskelighederne. I værste fald kan stormen føre til ødelæggelser, til familiens opløsning og til menneskelige sammenbrud

Nødvendigt at tale om svære ting

At tale med børn om svære ting i livet er nødvendigt. Vi skal huske at barnet står midt i det, er en del af kaos og har set og hørt det hele, mærket det på egen krop. Børnene er på hårdt arbejde. De er så at sige midt i or-kans øje, der hvor det er allerværst. De lever både med egen angst, en angst som ofte er vanskelig at sætte ord på. De bekymrer sig om forældrene og andre voksne. De er loyale, de tager hensyn og de undertrygger deres sorg, hvis de ikke bliver mødt i deres sorg.

Det er en proces i barnets liv, hvor forandringer skaber nye vilkår for barnet. Alle disse hændelser er en del af barnets tabshistorie. Et barns tabshistorie indebærer alt det barnet ved, har set og hørt og været en del af. At miste en forælder betyder ofte flere tab. Selve dødsfaldet er kun en ud af en række af hændelser, der skaber forandringer, som får konsekvenser for barnets videre liv.

Vi er blevet klogere

Nyere tids forskning og erfaringsbaseret viden har givet os et teoretisk og fagligt fundament. Vi ved nu med sikkerhed, at børn og unge klarer sig bedst, når omgivelserne har formået at give dem den rigtige støtte. Tidlig indsats er forebyggende indsats. Sorg er mere end bare følelser. Sorg er også noget, der sker mellem mennesker og derfor bearbejdes sorg i høj grad gennem den måde, den kommer til udtryk i vores relationer. Hvordan et barn oplever krisen og sorgen, afhænger derfor både af barnet selv og af dets omgivelser. Der er dog flere nødvendige forudsætninger, der skal være til stede, for at give den optimale støtte til børn og unge. Vi må erkende, at vi ikke kan vide, hvad børn og unge har brug for, eller er mest optaget af, før barnet eller den unge selv fortæller hvad de oplever, tænker og har brug for. Det indebærer, at vi må give afkald på forestillingen om at ”voksne ved bedst”. Og det kræver mental forberedelse. Autentisk nærvær, medmenneskelighed og mod til at turde være med det der er, her og nu.

Barnets perspektiv

At nærme sig barnets perspektiv er at møde barnet som medmenneske og som skaber og ejer af sit eget perspektiv i sit liv Vi må have forståelse for at alle situationer er indi-viduelle, og at vi ikke kan hjælpe, før vi har givet os til kende og sat os ind i den enkeltes situation. Ting skal gøres forståelige. Børn og unge har brug for indsigt i deres egne reaktionsmønstre. Vores roller er først og fremmest, at skabe rammer for dialog, hvor der er plads til børnenes og de unges egne udtryksformer.

MÅNEDENS artikel

Page 15: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

15Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Tidlig forebyggende indsats er nødvendig

En omsorgsplan kan ikke stå alene

De fleste skoler har i dag en handleplan, som giver gode anvisninger på hvordan man tager hånd om børn der udsættes for tab – dog ofte kun relateret til dødsfald.Set i lyset af hvor mange børn der udsættes for alvorlige hændelser, der truer den trygge barndom, bør omsorgs-planerne omfatte alle kriseramte børn.

Forudsætningen for at lave en omsorgsplan, der virker også på lang sigt er, at alle tager ansvar og ejerskab. En god omsorgsplan er en dynamisk udviklingsproces, der indebærer at man løbende evaluerer, opdaterer og inddrager ny viden og erfaringer. Og det indebærer i høj grad, at man perspektiverer sine antagelser og i højere grad ser på hele barnets livssituation. Og samtidig for-står at alvorlige hændelser i barndommen bearbejdes gennem hele barnets liv og udvikling. Tidlig forebyggende indsats er nødvendig, for at undgå at disse udsatte børns liv og muligheder forrin-ges. Vi skal støtte børn og unge i deres proces med at skabe en livshistorie, som de kan bygge fremtiden på, så fortiden ikke forhindrer deres muligheder for et godt og meningsfuldt liv.

Hvad kunne skolen have gjort for Jacob?

Vi kan anskue Jacobs situation fra de 3 forskellige perspektiver:

Jacobs: Har i årevis været vidne til vold og misbrug i hjemmet og er selv blevet udsat for vold. Hans liv har været fyldt med utryghed, angst, bekymring og skam over at være anderledes og sat uden for fællesskabet i skolen Morens: Har levet med en voldelig mand igennem flere år. Skam, skyld og ensomhed fastholder hende i hendes afmagt. Hun kæmper nu for sin søn og føler sig svigtetSkolens: Der er kommet ny klasselærer. Der var vist noget om en mistanke om et eller andet for nogle år siden. Det var svært at samarbejde med familien. Ingen støtte fra ledelsen. Der er mange krævende børn i klas-sen. For lidt tid. Og nu er der jo gået 2 år siden han døde, så Jacob må være kommet videre nu.

Hvilken forskel ville det ha gjort for Jacob, hvis skolen på et tidligere tidspunkt havde grebet ind? Hvad kunne skolen have gjort anderledes – hvilke ressourcer kunne have været afsat? Og hvad ville det ha betydet for Jacob og hans fami-lie?

MÅNEDENS artikel

MP3 USB DENMARKDAN SOUND

Lydudstyr gennem 25 år- stadig førende -

www.dan-sound.dk

Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der i 30 år har arbejdet for alle børn i Danmark med særligt fokus på udsatte børn. Børns Vilkår har hvert år kontakt til 20.000 børn gennem BørneTelefonen, SkoleTjenesten og vores sorggrupper.

www.borrnsvilkar.dkTelefon 35 55 55 59

Page 16: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

www.troldtekt.dk

Et Troldtekt loft sikrer en god akustik og et godt indeklima – og så er det et 100% dansk naturprodukt af træ og cement. Troldtekt er indeklimamærket i bedste klasser, og PEFC- certificering garanterer bæredygtig skovdrift. Troldtekt har modtaget Byggeriets Miljøpris for at at have fokus på miljø og bære dygtighed gennem hele produktets livscyklus.

PEFC/09-31-030

Troldtekt® – det naturlige loft

Page 17: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

17Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Børns sorg ved dødsfald og skilsmisse

AF leNe BAGGeR oG lISBeTh hûBeRTz

hvert år oplever 3-4000 børn (Børns Vilkår 2003) at miste forældre, mens børnene selv stadig er i skolealderen. dette tab vil være noget rigtig mange lærere og elever kommer i berøring med. der vil i snit være én i hver klasse, der oplever tab af forældre, inden de forlader folkeskolen. hvert tredje barn i danmark oplever desuden, at forældrene bliver skilt i løbet af dets barndom. Sorgen er stor og overvældende for det enkelte barn, hvis liv for altid bliver ændret og vores erfaring er, at børnene ofte kan komme til at stå alt for meget alene med de mange og svære følelser dødsfald el-ler skilsmisser bringer med sig

Det kan være godt at få talt om også i klassesammen-hæng, inden man står i en akut situation. Indfaldsvink-len vil være afhængig af alderstrinnet. I de ældre klasser kan det være et emne eller tema for opgaver, i de mindre klasser vil det ofte opstå mere spontant i forbindelse med f.eks. en bedsteforælder eller et kæledyrs død og skilsmisser blandt forældrekredsen. Det er svært at tale om et emne, man også selv synes er svært. I forbindelse med udarbejdelsen af f.eks. en omsorgsplan for den akutte situation, kan der være

nogle lærere/kolleger, der har sat sig mere ind i området, eller har mere mod på opgaven end andre. Det vigtigste er, at børnene får en at tale med, der kan gå til emnet på en naturlig facon. Børnene skal ikke opleve, at det er tabu at tale om døden eller skilsmissen. Ofte vil et sådant emne som død optage børnene i længere tid og nogle spørgsmål vil blive stillet hjemme og ikke i skolen. Forældrene til klassen bør derfor være orienteret, når klassen skal arbejde med emnet, så også de kan være forberedt på børnenes spørgsmål. Børnene spør-ger, fordi de har brug for et håndgribeligt svar og ofte en afdramatisering af deres værste mareridt. Spørgsmål som:

”Hvordan kan man være sikker på, at det kun er min bedstefars aske, der kommer i krukken (urnen)” ”Kan briller brænde? Kommer de med i krukken alligevel”,

”æder ormene så bedstemor?” vidner om børns konkrete tankegang og skal ikke ignoreres eller bortforklares, men forklares ligeså konkret som muligt. Briller kommer med i krukken, asken fejes ud og ned i urnen, ormene laver jord, så blomsterne til bedstemor kan gro fint.

”æder ormene så bedstemor?”

At vide hvad der skal ske, at være forberedt er ligele-des en stor hjælp for mange børn f.eks. vedr. blomster, hvad skal den afdøde have på, begravelse, gravøl mm. Forskellige kulturer har forskellige traditioner, men alle har det til fælles, at det hjælper med at lette overgangen

Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Ditte Bjerring Bagger er begge oprindeligt uddannede pædagoger. Lisbeth er desuden uddannet psykolog og Lene familierådgiver.

Tilsammen har de en bred erfaring indenfor såvel normal området og ligeledes inden for specialområdet omhand-lende børnepsykiatri, behandlingsarbejde med børn/familier med dysfunktioner, samt børn med specifikke eller gene-relle vanskeligheder og har bl.a. arbejdet sammen en lang årrække på Hillerød Sygehus børneafdeling.

De er også forfattere til ”Mistrivsel i skolen – der er hjælp at hente, Dafolo 2009, ”Vi arbejder med forældresamarbejde” Dafolo 2008, samt medforfattere til bogen ”Når børn får stress”, der udkom i 2006.

Babuska: Rådgiver børnefamilier og har siden 2002 under-vist forældre og personale i daginstitutioner, SFO´er, skoler, sygeplejeskoler, skolepsykiatri og rådgiver om børn, stress, trivsel, forebyggelse og forældresamarbejde.

Flere oplysninger og artikler på www.babuska.nu

Page 18: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

18 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

og tilpasningen til den nye situation, hvor de efterladte skal leve videre med savnet. Etik er et emne, der er vigtigt at tage op med børn omkring sorg og tab. Drillerier og upassende kommen-tarer omkring et dødsfald har en helt anden betydning end under normale forhold. Børnene kender oplevelsen af at være ekstra sårbar i forskellige sammenhænge. I kampens hede kan der godt ryge bemærkninger af sted alligevel. Det afgørende er, at man kan sige undskyld og at andre i klassen kan vise den omsorg, der er behov for. Sorg og savn efter et tab af forældre er livslangt og ”går ikke over”, men kommer og går i bølger med større og mindre mellemrum.

Ved skilsmisse oplever børnene ligeledes ofte dyb sorg og følelse af kaos og afmagt, som udløser reaktioner, der præge hverdagen i lang tid fremover. Børn har brug for de voksne for at kunne rumme de mange modsatrettede følelser, der præger hverdagen og de mange dilemmaer barnet oplever i dets nye hverdag med ændrede rutiner og måske flere hjem at forholde sig til. Børn i høj grad er optaget af forældrenes ind-byrdes håndtering af skilsmissen og det efterfølgende samarbejde. Er forældrenes konfliktniveau forsat højt belastes børnenes trivsel yderligere. Denne situation bringer meget dårligt med sig, bla. fastholdes børnene i deres bearbejdelsesproces omkring skilsmissen og de fratages muligheden for at forholde sig aktivt til den sorgproces de står midt i – al deres energi går nemlig til at passe på, at forældrenes konflikter ikke tager over-hånd. Børns bearbejdelse af en skilsmisse tager meget lang tid – til tider år.

Sorg og savn efter et tab af forældre er livslangt

Et væsentligt grundvilkår for alle skilsmissebørn er savnet af den forældre, de ikke er hos og det vil være et tilbagevendende tema i barnets fremtidige liv som vil kræve kontinuerlig voksen-opmærksomhed, støtte og omsorg. Sorgen går og kommer i forbindelse med skilsmis-sen og ofte kommer den også med forsinkelse, hvilket er vigtigt, at være opmærksom på som voksen. Typisk reagerer børn først, når forældrene selv er landet. Så derfor ser vi ofte forsinkede sorgreaktioner halve til hele år efter hos børn, hvis forældre er blevet skilt, og det på et tidspunkt, hvor de fleste omkring børnene oplever, at tingene er ved at lande og finde et balan-

cepunkt igen. Ja lige netop, så bliver der plads til at børnenes sorgreaktioner kan få den fornødne plads med omsorg fra de væsentlige voksne i dets hverdag, forældre, lærere og pædagoger. Det betyder også, at vi skal være parate til at forstå, at tolke de symptomer og reaktioner barnet kommer med således, at vi kan hjælpe det videre i livet.

Børns bearbejdelse af en skilsmisse tager meget lang tid

Som lærer kan man være med til at skabe nuancer på mange af livets facetter. Børn med forskellige familiære vilkår findes i alle klasser. De har det til fælles, at de alle er udsatte og sårbare, når ”familien” defineres udfra en traditionel kernefamilie. Når der tales om ”mor” eller

”far” rammes de ofte af den tavshed, der breder sig, når de f.eks. gerne vil fortælle om deres mor eller far. Ved at lytte interesseret og stille naturlige spørgsmål, uden at lægge mere eller mindre fokus på det end på andre børns fortællinger, bliver man en vigtig formidler og model for, at det godt kan lade sig gøre at tale naturligt også om afdøde eller skilte forældre, at det er i orden også for de andre børn at tale om det. Det er ikke tabu at tale om, heller ikke selvom barnet fortsat kan blive ked af det.

Læs mere: Mistrivsel i skolen - der er hjælp at hente, Lene Bagger og Lisbeth Lenchler-Hübertz, Dafolo 2009

TEMA om børn og sorg

Tegn på mistrivsel – overordnede retningsliner:

Har barnet markant ændret humør og stemning?•Har barnet fysiske klager?•Trækker barnet sig fra kammeraterne?•Deltager barnet ikke i undervisningen, laver det ikke •lektier eller aflevere opgaver?Har barnet tendens til at virke overansvarlig?•Har barnet et stort skolefravær?•

Page 19: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Kemien

Til Natur/teknik og Fysik/kemi

5.- 7. klasse.

7 kapitler 7 rum i hjemmet

7 dobbeltlektioner eller mere.

Eksperimenter og opgaver til gruppearbejdet

i klassen.

Bestil på skolekontakten.dk i dag og modtag materialet den 1. oktober 2010.

De første 600 klassesæt er helt gratis. Derefter 150 kr. i pakning og porto per klassesæt.

Gratis

undervisninGs-

materiale

i DiN hvErDaghvad ved dine elever om kemien i hverdagen?

hvordan påvirker den os på godt og ondt?

hvad kan dine elever selv gøre i hverdagen?

32 sider indbundet elevbog og 40 sider lærervejledning. rigt illustreret.

SKOLEKONTAKTENUndervisningsmaterialet er udarbejdet og udgivet af FDB i samarbejde med Grønt Flag Grøn Skole og Det Økologiske Råd.

Ann Kemien i din H 190 277.indd 1 25/05/10 20:45:54

Page 20: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

20 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

hvad laver I egentlig i den der sorggruppe – altså ud over at sove?

AF GIThA PeRNIlle PARkhØI, UddANNeT SyGePlejeRSke oG INITIATIVTAGeR TIl SoRGGRUPPeN I FAxe lAdePlAdS oG Ved AT UddANNe SIG TIl SoRGPIloT

Sorggruppen er en samtalegruppe for børn og unge der har oplevet at miste en af deres allernærme-ste, enten mor eller far eller en søskende. de børn og unge der kommer i gruppen er mellem 7 og 16 år, men vi har sommetider børn helt ned til 5 års alderen. Vi taler om hvordan det er at have mistet, hvor ked af det man er og hvor svært det er at følge med i dagligdagen og være som man plejede – for det er man jo ikke

Livet er for altid forandret hos det barn der har mistet og det tager lang tid at vænne sig til det, det var ikke noget man havde planlagt – pludselig er man bare et sted, hvor man slet ikke har lyst at være og der er ikke nogle smutveje ud. Sorg er hårdt arbejde og man er nødt til at mærke den før den kan aftage, hvilket er lettere at gøre sammen med andre der har prøvet det samme. Så snakken går lystigt omkring bordet, der er en sam-menhørighed. Udgangspunktet er det samme. For det barn der har mistet står på sit eget personlige ”Ground Zero”. Og vejen herfra er skræmmende. Her har grup-pen en varm og tryg atmosfære. Vi laver ikke terapi, men er her som medmennesker og rummer børnenes smerte. Det er en stor forløsning for et barn at høre, at de andre også går rundt og tror det er deres skyld at far døde - at de tror de kunne have gjort noget anderledes, at de drømmer om ham om natten, at de syntes de ser ham på gaden. At høre, at det er helt normalt at have det sådan og det ikke er dem der er noget i vejen med. Børnene har brug for at blive hørt og mærke, at der er nogle der gider høre deres historie. At der er nogen der kan rumme deres virkelighed, hjælper dem til selv, at kunne det.

For det barn der har mistet står på sit eget personlige ”Ground Zero”

Man behøver ikke være professionel for at hjælpe et barn i sorg, men blot vise interesse for barnet, være naturlig og spørge til, hvordan barnet har det. Tavs-heden er sorgens værste fjende. Det er misforstået at lade være med at spørge for ikke at gøre barnet ked af det – barnet er ked af det – og tårerne er forløsende og at snakke om det og sætte ord på er det eneste der kan hjælpe.

”Man fejler ikke noget, fordi man er ked af det. Sorg er ingen sygdom. Det er en naturlig del af livet, når vi mister nogen vi står nær.”

Page 21: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

21Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

TEMA om børn og sorg

Aleneheden i sorgen kan gøre ensom, barnet føler ikke der er nogen der forstår det, det er ikke det samme som at miste et kæledyr, som klassekammeraterne kan tro. Derfor er det allervigtigste i sorggruppen fællesskabet. Det er også ud fra denne filosofi, at vi som de voksne i gruppen tror på at alle børn kan få noget ud af at være i en sorggruppe trods aldersforskellen. Rent praktisk gør vi det, at vi med de mindste ikke forventer, at de skal sidde og snakke hele tiden. Tit kommer det mere naturligt, hvis vi går en tur eller maler, tegner eller dekorerer lys. Samtidig er vores erfaring, at de mindre har stor hjælp af at høre de større børn sætte ord på deres sorg. De låner deres ord.

Vi laver også ”mindebøger” - en mappe hvor barnet har billeder af afdøde, laver tegninger, digte, breve, som de sætter ind. Når barnet ikke skal gå i sorggruppen mere - har de deres personlige mindebog med sig videre i livet. Vi tager også på kirkegårdsture og besøger gravstedet for dén barnet har mistet, her sætter vi blomster og lys og taler om hvad det betyder for barnet at komme her – sommetider kan det være rigtig svært at komme på kirkegården, men barnet vil alligevel meget gerne vise det frem for de andre i gruppen.

Aleneheden i sorgen kan gøre ensom

Det hele er meget enkelt men har en kæmpe betydning, og det viser at alle kan hjælpe et barn i sorg, blot ved at udvise medmenneskelighed og interesse for barnet og dets historie.

”Du kan ikke forhindre sorgens fuglei at flyve over dit hoved.

Men du kan forhindre dem iat bygge rede i dit hår.”

Du kan læse om børn og unge der har mistet på:

www.cancer.dk/Sundskole/OmSorgwww.ungeogsorg.dk

Sorggruppen for børn og unge i Faxe Ladeplads har eksiste-ret siden maj 2003. Hvor mange vi er ændrer sig løbende, for tiden er det omkring 10. Aldersfordelingen varierer lidt, men vi har erfaring med børn fra 7 år og unge op til 16 år.

Vi voksne er to sygeplejersker og en sognepræst med forskellige livserfaringer omkring det at have mistet. Vi arbejder på frivillig basis. Gruppen er støttet af Kræftens Bekæmpelse og kommunerne. Det er gratis at deltage, og der er tavshedspligt.

SKOLEREJSER MED BUS/TOG- og skræddersyet program!

STORBY

München, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow, Paris, Wien, Hamborg … ADVENTURE

Tjekkiet, Østrig, Polen, Norge ...SKI

Tjekkiet, Norditalien, Østrig, Norge og Sverige

Ring efter uforpligtende tilbud med priser!

[email protected]

tlf. 2112 4122

Page 22: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Kalundborgvej 65 · 4200 Slagelse · Tlf. 58 58 10 04 Åbent: mandag-torsdag kl. 11-17.30 · fredag kl. 11-18 · lørdag kl. 10-14

www.cykelkongen.dk · [email protected]

Diva Josehine - ladycykler. 3 gear, fod- og håndbrem-ser. Fås i pink, lime, sort el. cremehvid. Vejl 4999.- Ultimativ dame/pigecykel til dig der bare vil cruise afsted!

www.cykelkongen.dk -bedste kvalitet og laveste priser! Køb direkte uden mellemled - så bli´r det ikke billigere! vi har leveret mere end 50.000 cykler i danmark siden 1999. Gennemtestet dansk topkvalitet - til den helt rigtige pris!

• DANSK DESIGN• EGEN IMPORT• TOP KVALITET• SERVICE HOTLINE• ALT I TILBEHØR• PRISGARANTI• 10 ÅRS GARANTI PÅ STEL OG FORGAFFEL

Brian Holm Edition. Fås i rød og sort - vejl 4999.-24 gear og fås i 3 forskellige ramme str. Nu solgt i mere end 15.000 eksemplarer.

Brian Holm Signature. Fås i hvid og sort - vejl 4999.- 24 gear og fås i 3 forskellige ramme str.

Brian Holm Legend CommanderFås i sort - vejl 7.999.- 27 gear - bygget på ultraslopealuramme. Kan tåle ALT!

Vi yder 10 års garanti

på stel og

forgaffel samt

2 års reklamation-

ret på alle øvrige

dele på cyklen.

Carrara blizzard 2010 nyhed. Toppen af moun-

tainbike. Ultralight rigid hardtail alu - specialforce mono profi l baggaffel. 27

gear. Fås i 2 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara Vantage SP1 Elegant 1 gears conceptcykel. Den mest perfekte sportscykel - nærmest ingen vedligeholdelse. Fås i 55 eller 60 cm. ramme. Detailværdi 4.999,-

Carrara Volante Concour Ny og opdateret racer. Topklasse racer med 18 shimano 105/microshift. Vægt 10,5 kg. Fås i 3 rammestr. Detailværdi 8.999,-

DIREKTE SALG TIL PRIVATE OG

INSTITUTIONERGENNEMTESTEDE CYKLER, SOM HOLDER TIL AT BLIVE BRUGT ÅR EFTER ÅR...

cykelkongen_november2009.indd 1 03/12/09 23:31:20

Page 23: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

23Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Alle kan gøre en forskel

AF IloNA BechSGAARd - PSykoTeRAPeUT, kURSUS- oG FoRedRAGSholdeR

Tal med børn i sorg. de har brug for din åbenhed, brug for din medfølelse. lad dem ikke stå alene med deres frygt, smerte og de mange ubesvarede spørgsmål

”Det kan vi da ikke, for vi er ikke psykologer”. En ud-talelse som tit høres fra voksne – fagfolk eller ej – når de opfordres til at gå i dialog med børn i sorg. Men der kræves ikke nogen bestemt uddannelse for at gøre en forskel for et barn, der har det svært. Det du har brug

for er at hanke op i dig selv, finde modet frem, kontakte dit forhåbentlig varme hjerte – ellers bliver det varmt undervejs – og så skal du bare springe ud i det i fuld tillid til at øvelse gør mester. Du vil snart finde ud af at den frygt, som din forestilling om dine manglende evner afstedkom, er lang større end den frygt, der kan opstå, når du er midt i det og bare gør det. Tænk ikke så meget - bare gør det! Du skal ikke være overmen-neske, men medmenneske.

Du skal ikke være overmenneske,men medmenneske

Det kan synes modsætningsfyldt, at jeg, som leder en uddannelse, der vil klæde fagfolk på, så de kan gøre en ekstra indsats for børn og familier i sorg, starter ud med

Ilona Bechsgaard:Psykoterapeut, kursus- og foredragsholder – leder Ilumia, Institut for omsorg og forvandling, der har til huse i hjertet af Århus. Hun leder den 1-årige uddannelse til SorgPilot. Den 29. januar 2010 gik endnu en flok SorgPiloter ”på vin-gerne”. Der er nu 52 certificede SorgPiloter, 51 danske og en norsk. Det betyder, at endnu flere børn og unge i frem-tiden vil modtage hjælp og støtte, når livet gør allermest ondt. Der er uddannelsesstart to gange om året – forår og efterår. Det er fagfolk fra hele landet, der melder sig til uddannelsen.På www.ilumia.dk kan du læse mere om arbejdet med børn i sorg og den nye uddannelse til SorgPilot.

Page 24: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

24 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

at sige, at det ikke kræver en særlig uddannelse at gøre en forskel for et barn, der har det svært. Dobbeltheden skal forstås på den måde, at vi alle kan gøre en forskel for et bedrøvet barn eller ung, lige der hvor vi er. Det kræver ikke andet end vågenhed og vilje til at handle på det, vi ser. Vil vi derimod ind og gøre en større indsats for barnet, den unge eller hele familien, så vil vi højst tænkeligt have brug for mere uddannelse.

Når børn oplever, at deres forældre bliver skilt, at de selv bliver syge, at en i familien får stillet en alvorlig sygdomsdiagnose eller at de, i forbindelse med et døds-fald, mister et elsket menneske, falder deres tilværelse fra hinanden. Hvor lang tid der går, før deres verden bliver hel igen, og om den overhovedet bliver hel, af-hænger i høj grad af, om de får den hjælp og støtte til at bearbejde deres tab, som de har brug for. Hvor meget hjælp det enkelte barn har brug for er individuelt. Det, der er helt sikkert og helt generelt er, at alle børn i forbindelse med tab og dybe forandringer i deres dagligdag, har brug for ekstra opmærksomhed, ekstra omsorg og sikkerhed for, at der er nogle voksne som ser dem, lytter til dem og er parate til at stille op,

når det brænder på.Pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre, der er tæt på børn i sorg, må vise børnene, at de er der for dem med indlevelse og autentisk nærvær. Børnene skal vide, at de altid kan gå til de voksne, når de er kede af det. Mange voksne ved ikke, hvad de skal sige til et barn, der fx har mistet en far eller mor. Ofte konkluderer de fejlagtigt, at så er det nok bedst at undlade at sige noget i det hele taget.

Men tavsheden er helt klart en af de værste misfor-ståelser, når vi møder børn og voksne i krise. Hvis du ikke ved, hvad du skal sige, så sig det. Det er allerede en stor hjælp, for så har du i det mindste vist din gode vilje. Du kan også sige, at du ikke har de rette ord, men gerne vil hjælpe og lytte.

Men tavsheden er helt klart en af de værste misforståelser

Er du lærer eller pædagog og ved du, at moren i en fa-milie er meget syg, kan du tage hjem og besøge familien. Dagen efter kan du tage en snak med barnet. Du kan fx sige: ”Jeg var glad for at være på besøg hos jer i går. Nu kan jeg meget bedre forstå, hvorfor du somme tider bliver så gal/ked af det/trist…” Eller: ”Din mor havde det ikke så godt i går, er det tit, hun sådan pludselig kaster op?” ”Hvordan havde hun det til morgen, inden du kom i børnehave?” Her er det vigtigt at huske på, at barnet allerede er bekymret og meget ked af det, så du kan ikke gøre barnet mere bekymret eller ked at det ved at stille sådan et spørgsmål. Forskellen på om du stiller spørgsmålet eller ej er, om barnet går alene med sine bekymringer og triste tanker, eller om det har oplevelsen af, at her er én, der vil hjælpe mig med at bære det, som er så svært for mig lige nu.

MÅNEDENS profil

Page 25: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

25Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

MÅNEDENS profil

Jeg går meget ind for, at man inddrager den syge eller døde forældre eller søskende ved at gribe de naturlige situationer, som opstår i hverdagen. Netop det, at man ikke bare undlader at tale om den, som på grund af sygdom, død eller fravær af andre grunde ikke er til stede, er vigtigt. Børnene skal kunne tale åbent om den, de savner.

Børn i sorg har mange forskellige måder at udtrykke deres fortvivlelse og smerte på. Nogen slår, bider, spar-ker, råber eller smadrer ting. Andre lukker sig helt inde i sig selv, mister lysten til at spise, lege og får måske mange fysiske symptomer som ondt i maven, træthed, hovedpine og lignende. Atter andre vågner med mare-ridt hver nat og er ikke til at trøste. Og nogle børn bliver pludselig meget fornuftige og samarbejder langt mere end rimeligt er for et barn i sund udvikling.

Nu mangler der blot mod og fortrolighed med at bevæge sig i ”sorgens rum”

Sorgpilot

Den 1-årige uddannelse til SorgPilot er lavet ud fra et ønske om, at mange flere pædagoger, lærere, sygeple-jersker og andre fagpersoner kan føle sig rustet til at tage et større ansvar, når de møder børn og familier i krise. Livsomvæltende begivenheder i en familie påvir-ker hele netværket. Det gælder også de andre børn og forældre i børnehaven eller skolen. Så der ér brug for stor opbakning og støtte til de voksne, som børnene er sammen med mange timer hver dag. Jeg håber, at der på sigt i enhver børnehave, i enhver skole og på rigtig mange hospitalsafdelinger er i hvert fald én SorgPilot, som kan fungere som inspirator og resurseperson. Det vil være en gave både til personalegruppen og til de børn og voksne, som i en periode har brug for ekstra

omsorg og støtte. SorgPiloten vil også være en, der kan opmuntre og anerkende kollegerne, for det, de allerede gør rigtig godt. Mange holder sig nemlig tilbage, fordi de ikke er klar over, hvor meget ”guld”, de fra naturens hånd har at dele ud af. Der er masser af god vilje. Nu mangler der blot mod og fortrolighed med at bevæge sig i ”sorgens rum”. Hvis du gerne vil blive fortrolig med noget, så må du begynde at beskæftige dig med det. Og det kan du, som jeg sagde indledningsvis, starte med i det små. For som sagt, vi kan alle gøre en forskel.

Ilumia:Ilumia, Institut for omsorg og forvandling, er en privat virksomhed hvor arbejdet med børn og familier i sorg er i centrum. SorgPilot-uddannelsen, virksomhedens nyeste projekt, er udsprunget af erfaringer fra dette arbejde og i glæde over at se lyset vende tilbage i børns øjne. Instituttet tilbyder tillige foredrag, temadage, kurser, terapi, supervi-sion og akut krisehjælp.Ilumias målsætning: At flest mulige børn får bedst mulig støtte i forbindelse med livsomvæltende begivenheder.

Page 26: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010
Page 27: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

27Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Modstandsdygtighed

Modstandsdygtigheden er blandt andet afhængig af, i hvilket omfang andre voksne snakker med barnet og søger at give det den nødvendige kontakt. Pædagoger og lærere, der støtter barnet, kan også gøre det mere modstandsdygtigt i krisen. Noget vigtigt i at udvikle modstandskraft er, at barnet har evnen til at fortælle andre om sine vanskeligheder. Derved fungerer man – på trods - i et socialt fællesskab samtidig med, at man holder en fortælling i gang om det, der er mistet eller det, man ængstes for. Mulighe-den for modstandskraft efter et tab afhænger meget af omgivelsernes følelsesmæssige reaktioner. Og det betyder, at andre voksne som for eksempel læreren og pædagogen kan være medvirkende til, at barnet får ’et mindre dårligt liv’, hvis han eller hun er til rådighed for barnet.

Kommer voksne til at presse for at få barnet tilat snakke, risikerer man at skabe afstand

At fortælle om ’det’

Mange børn og unge synes det er svært med ord at berette om de ting, der sker hjemme. De er i klemme, for dels oplever de situationen som meget belastende, men er på den anden side loyal over for familien og de andre efterladte. De er - trods alt - enestående i barnets øjne. Der findes næppe nogen i hele verden, et barn sætter højere end far og mor, selvom de på grund af egen krise lige nu måske direkte omsorgssvigter barnet. Deres loyalitet og kærlighed er næsten grænseløs. Børn prøver ofte noget søgende at fortælle om det, der er sket – for eksempel til en pædagog eller lærer. Og

Modstandskraft gennem sociale relationer og op-mærksomme voksne

AF johN AASTed hAlSe AUToRISeReT PSykoloG oG FoRFATTeR

Risikobørn?et barn der mister fx en forælder eller en søskende, vil ofte være svært belastet. en belastning der kan være så stor, at barnets hele sociale integration trues på grund af ensomhed og isolation. Barnet kommer i krise, fordi det ikke bare oplever et, men mange tab. Måske er far død, derved forøges risikoen for, at barnet skal flytte og miste sine kammerater, sin skole og daginstitution. krisen forstærkes, hvis dødsfaldet kommer uventet. Barnet føler sig helt hjælpeløs og har på ingen måde kontrol over situationen og fremtiden forekommer pludselig utryg og usikker

Page 28: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

28 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

vil samtidig være meget opmærksom på, om pædagogen nu også lytter, og er opmærksom på, om emnet afvises som upassende, eller om den voksne slet ikke forstår, hvad de fortæller. Det er ikke sjældent, at børn netop i skolen eller børnehaven gerne vil have ‘helle’ for alle problemerne, og gerne vil glemme dem for en tid. Kommer voksne til at presse for at få barnet til at snakke, risikerer man at skabe afstand og at forværre situationen. Den voksne skal være tilgængelig for det barn, som gerne vil snakke. Barnet skal have råd og trøst, men skal aldrig presses til at fortælle mere, end det har lyst til. Man kan måske finde frem til, hvordan netop institutionen kan blive det trygge og stabile omdrejningspunkt, for ‘når nu alt der-hjemme er forkert og dumt, så er det godt, at alt herovre er kendt’!. Medarbejderen i skole eller dagtilbud skal således ikke være kriseterapeut, men være opmærksom overfor barnets behov. Hvis man skønner, at barnets krisesymptomer er meget voldsomme, må man henvise til en psykolog eller søge at få barnet indsluset i en sorggruppe.

For at skjule sin egen sorg, tier man om det

Isolation

Børn i en kriseramt familie er ofte usikre og ikke mindst ensomme. De har måske svært ved at tale med andre i familien, hvoraf nogle kan være direkte afvisende. Måske har de slet ikke venner, der er så tæt på, at de kan åbne sig om deres bekymringer. Måske er der også tale om, at de voksne i familien som følge af krisen trækker sig tilbage og mere eller mindre bevidst vælger isolationen: At bære tabet af for eksempel en forældre er også tidskrævende. Relationen mellem de efterladte i familien er belastet på grund af tavshed. En tavshed der ofte dækker over et misforstået hensyn til de andre, et forsøg på ikke unødigt at gøre de andre ked af det. For at skjule sin egen sorg, tier man om det. Så bliver man fremmed for hinanden. Belastningerne påvirker børnene i familien: De kan opleve at blive sat til side, fordi al opmærksomhed er koncentreret om sorgen, og de kan opleve en vis vrede mod den afdøde, der på sin vis får al opmærksomhe-den. Mange efterladte forældre har svært ved at tackle disse problemer. Nogle forskanser sig med deres be-kymring og får dermed slet ikke kontakt med de re-

surser, som de måske ellers har. Deres modstandskraft mobiliseres ikke – i stedet tilpasser de sig måske mere eller mindre passivt en ny virkelighed – og det samme sker for børnene. Børnene har her forskellige behov for støtte og hjælp. Men udtrykt generelt er der tale om, at de har brug for:

At komme ud af den sociale isolation og ensomhed, •og derfor

Kontakt til andre. Både nogle i tilsvarende situa-•tion og ’almindelige’ kammerater

Mulighed for at kunne åbne op for de følelser, der •ligger under overfladen hos børn der har mistet

At få genetableret kommunikationen – ikke mindst •om de svære problemer og spørgsmål, som bør-nene går med

Socialt netværk

Modstandskraft bygger dybest set på en oplevelse af at slå til og at blive bekræftet i troen på dels at være på rette vej, dels at kunne få hjælp og støtte, hvis det skulle vise sig nødvendigt. I denne forstand er ople-velsen af at have – og tilhøre – et socialt netværk af uvurderlig betydning i en helbredende eller forebyg-gende betydning.

Modstandskraft bygger dybest set påen oplevelse af at slå til

Sociale netværk spænder over mange forskellige former – fra rent overfladiske til mere dybtgående. Dermed ikke sagt, at et netværk for at fungere for et kriseramt barn skal omfatte dybtgående sociale relationer. Det afhæn-ger af mange ting, om en social kontakt kommer til at fungere. Men noget vigtigt er forbundet med at kunne identificere sig med de, der indgår i netværket. Kammerater og her ikke mindst jævnaldrende giver helt fundamentale oplevelser for et barn – kriseramt eller ej. Her ligger en følelse af at være ”som en af de andre”, at være ”ligesom de andre” – og det vil sige at få en fornemmelse af, hvem man selv er. Det sociale liv i kammeratkontakter og det fællesskab, som et barn kommer til at opleve, giver en fornemmelse af norma-litet i en verden og en hverdag, der er så forandret og uforudsigelig.

TEMA om børn og sorg

Page 29: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Her er så vores annonce til juni-udgaven af månedsmagasinet ”Skolen”. Vi har problemer med vores tårnlogo: Kan I gør tårnlogoet negativt, så det står hvidt på sort baggrund?

Venlig Hilsen Eric Zehmke

Ulvsborg Historisk Værksted Toftholmvej 66 4550 Asnæs

59628010 / 21773323

e-mail: [email protected]

Special gruppepriS for SkoleklaSSer. ved fremviSning af annoncen giveS yderligere 10% rabat.ring og hør nærmere på telefon 33 32 31 31 eller beSøg oS på www.topattractionS.dk

beSøg de SjoveSte muSeer i byen!

Skrumpehoveder, eventyr og meget meget mere

Rådhuspladsen 57 · 1550 København V

hårdtSlående rekorder, gyS, grin og meget meget mere

Østergade 16 · 1100 København K

Page 30: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

30 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Naturhistorisk drama og fortælling giver folkesko-leelever lyst til naturfag og videreuddannelse

SIMoN hØeGMARk, PRojekTledeR NATURAMA

et treårigt naturfagligt læringsprojekt på Naturama dokumenterer, at folkeskoleelever opnår større interesse for naturvidenskaben og bliver motiveret til at påbegynde en gymnasial uddan-nelse, når de modtager en del af deres naturfagsundervisning på museet

413 fynske folkeskoleelever har deltaget i et samarbejde mellem Naturama, Svendborg, og udvalgte fynske fol-keskoler. Gennem tre år har projektklasserne modtaget en del af deres naturfagsundervisning på Naturama, og museets moderne naturfaglige formidling, hvor udstil-lingen gøres levende med IT, lys og lyd, og undervi-serne formidler museets ekspertise i naturfaglig viden i medrivende, dramatiserede fortællinger, har markant øget de deltagende elevers lyst til naturfag og deres motivation for at tage en gymnasial uddannelse - og projektet indikerer tilmed, at elevernes faglige viden er forbedret.

Projektleder Simon Høegmark mener, at de positive

resultater skyldes Naturamas moderne naturvidenska-belige museumsformidling: - ”I forhold til at få undervisning på Naturama og bruge udstillingen, rummet, vores viden og de effekter museet har til rådighed, har det at bruge lys, lyde og musik til at skabe fortællingerne om dyrene og de klas-siske naturvidenskabelige redskaber simpelthen været et hit. - Næsten alle eleverne har været overasket over, hvor stærkt det virker.”

Ligesom museets formidling tager udgangspunkt i den besøgendes oplevelse, tog læringsprojektet udgangs-punkt i elevernes interesse og udbytte af undervisningen.

Page 31: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

31Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

”Man skal gå i lære hos den, man er sat til at belære”, uddyber Simon Høegmark, og forklarer, at eleverne undervejs i projektet evaluerede undervisningen og underviserens præstation, som derpå blev rettet til efter elevernes udsagn. Det skabte resultater, som fik en folkeskolelærer til at konstatere: - ”Jeg kan ”hakke” af i Fælles mål, når vi har været på besøg på Naturama, og jeg er overbevist om, at udbyttet er betydeligt større, end hvis vi ikke havde været der.”

Det naturfaglige læringsprojekt peger på, at det naturhi-storiske museum kan tilføre folkeskolens naturfagsun-dervisning et fagligt og interessemæssigt løft. Museets uformelle, sansevækkende, læringsrum og elevernes mulighed for at præge undervisningens form, har skabt en moderne naturfagsundervisning, der appellerer til alle elevers styrkesider, og derved har museet gjort, hvad man har tilstræbt i folkeskolens differentierede undervisningspædagogik i flere år: at fange den enkelte

elevs interesse og viden på rette sted.Det naturfaglige læringsprojekt danner basis for, at samarbejdet mellem museet og folkeskolen (og gymna-sieuddannelser) om naturfag styrkes, og giver anledning til at forske videre i samarbejdets positive effekter i for-hold til udviklingen af elevernes faglige færdigheder.

Interesse for gymn. HF, HTX, HHX

Kan bedst lide naturfag

Føler sig bedst til naturfag

Faglig test mne: DNA

Projektklasser 65 % 28 % 24 %61,8 %

rigtige svar69,51 %

rigtige svar

Kontrolklasser 46,55 % 16 % 11 %60,5 %

rigtige svar58,54 %

rigtige svar

MÅNEDENS læserbrev

Resultater fra projektet

Page 32: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

DS Pro Aktive Højtalere 2x30W

DS Pro Aktive Højtalere 2x30W

Frequency responseSensitivityRMS PowerDrivers

Construction

Power supplyMax. Power consumptionConnectors

FuseColours

Dimensions(WHD)

HFLFSpeakerBracket

PowerInput

Speaker output

80 Hz - 20 k Hz88 dB

2 x30 watts1”

5.25”ABS

Coated steel230 - 240 V AC

75 WEuro power connector

RCA Cinch3.5mm Jack

Two pin Euroblock1A Slow

BlackWhite

178x240x170mm

DS Pro Aktive Højtalere 2x30W

DS Pro Aktive Højtalere 2x30W

菲林尺寸:435x205x270mm

ARE

NR.

: 200

996

Serial number:

2010110200200

2010110200200

A paper sticker.

Page 33: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

33Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Økolariet blev indviet i 2003 og hvor videnindsamling, udstillinger, arrangementer og undervisning er Økola-riets nøgleaktiviteter. Siden 2006 har Økolariet båret Undervisningsmi-nisteriets prædikat som Videnspædagogisk aktivitets center. I år 2010 er Økolariet udpeget som et af de 5 regionale centre i Danmark under det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS)

En verden af indtryk, oplevelser og viden om natur, klima,

teknologi og sundhed

Alle er velkomne til at opleve Økolariets, forskellige særudstillinger og undervisningstilbud.

De sidste 3 år har mere end 40.000 gæster hvert år besøgt Økolariet. Modsat andre besøgscentre har Øko-lariet de seneste år oplevet en stigende interesse i vores udstillinger og undervisningstilbud. Hvert år besøger 3-400 skoleklasser Økolariet. Et besøg i Økolariet kan også kombineres med inspirationsbesøg på Vejle-egnen i naturen og kulturlandskabet sammen med Økolariets natur og kulturvejledere. Økolariets succes som viden og oplevelsescenter skyldes også et godt projektsamarbejde med dansk erhvervsliv og andre centre og uddannelsessteder i Danmark og Europa.

Vores undervisningsprojekter og skiftende udstillinger sker typisk i tæt samarbejde med andre. Derfor kan vi altid tilbyde samfundsrelevante udstillinger og under-visning til vores gæster

I 2010 og 11 er nogle af vores samarbejdspartnere Energistyrelsen, Undervisningsministeriet, DONG Ener-gy, NRGi, TRE-FOR, Energi-Midt, Green Network, VESTAS, Toyota, Honda, Better Place, Syddansk Univer-sitet, Univercity collige UCL Lillebælt og mange flere.

Fra klimaudfordringer til robotteknologi i Økolariet

I 2010 præsenterer vi en række særudstillinger.

Undervisning som giver mening!

AF ole dUe, ØkolARIecheF

I Økolariet findes faste og nye udstillinger som både opleves af offentligheden og som spiller godt sammen med centrets undervisning af før-læsebørn, børn og unge fra grundskolen og ungdomsud-dannelserne

Page 34: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

34 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Her er nogle af de største:

Udstillingen 1. Din vej til ren energi. Hvordan energi skabes og brugesUdstillingen 2. Verdensmester i vind. Hvordan skabes elektricitet ud af vindens energiRobotter og andre mennesker3. . Din fremtid vil blive præget af robotter til forskellige formålBønner for bedre klima4. . En udstilling om kostens betydning for klima og sundhed

Hos os spiller udstillinger og teoretisk undervisning godt sammen siger økolariechef Ole Due.Jeg vil opfordre skolerne til at tage en snak med vores skolekonsulenter eller naturvejledere og fortælle, hvilke tanker de har gjort sig. Har vi ikke et standardprodukt, som matcher disse tanker, vil vi prøve at lave et forløb, der er afstemt efter lærernes forventninger.

Også ud af huset

I Økolariet findes 7 undervisere med forskellig grund-uddannelse. Fælles for alle er lysten til formidling. De to naturvejledere supplerer gerne skolebesøget i Øko-lariet med en tur ud af huset. Vejle-området er rigt på natur- og kulturhistorie med tydelige spor i landskabet fra jernalderen og frem til i dag.

Yderligere oplysninger kan fås på www.okolariet.dk.

DEBAT om Økolariet

Økolariet har en række faste udstillinger opbygget som en labyrint med mange snævre passager, masser af interaktive elementer og mulighed for at opleve med alle sanser. Bl.a. kan man opleve at gå en tur på fjordbunden og se fjordens dyreliv, komme en tur ned under skovbunden og se skovens skjulte liv, få en virtuel køretur i kloakrørene og se rotter og spildevand og meget mere.

Skoletjenesten tilbyder undervisning om innovation og de menneskeskabte klimaforandringer og nødvendigheden af at anvende bæredygtige løsninger i hjemmet, på arbejds-pladsen og i det offentlige rum.

Bygningen integrerer økologi i sit design og materialevalg og indarbejder vor tids viden om ressourceforbrug og livs-cyklus. De 2.500 kvm. er fordelt på udstillinger, filmrum, workshops, undervisningslokaler, forsøgskøkken, møderum og administration.

Page 35: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Årets sjoveste udflugtSommerland SYD er Sønder jyllands største og mest populære forlystel sespark! Når entréen er betalt, er der fri adgang til 88 pragtfulde for lystelser.

Gi’ børnene en dag med action, frisk luft og bevægelse Gruppeudflugt for skole, SFO, børnehave og institution – hent yderligere information på sommerland-syd.dk eller kontakt servicetelefonen på telefon: 74 64 22 00.

Fra KUN 94.- kr. pr. personTilbuddet gælder alle åbningsdage – undtagen i skoleferien.

TorNadoDanmarks vildeste og sjoveste rutsjebane

Tinglev, Sønderjylland

Vi åbnerden 8. maj– vandland fra 30. maj

401429

401

11

25

8

42

8

443

170

E45

E20

E45

72

A7/E45

Sommervej 4 • Terkelsbøl • DK-6360 Tinglev • (+45) 74 64 22 00 • [email protected] • www.sommerland-syd.dk

Rose Rejser ApSRose Rejser ApSRose Rejser ApSRose Rejser ApS

I Hjemsted Oldtidspark bliver historien levende

Hjemstedvej 60 · 6780 Skærbæk · Tlf.: 7475 0800 · www.hjemsted.dk . [email protected]

I vores flotte underjordiskemuseum kan I se de originalegenstande fra Hjemsted.

I vores jernalderlandsby kan I lave bålmad, slagte, skyde med bueog pil, fiske, sejle i stammebådesamt meget mere

. I kan overnatte i vores lejrskole

. Vi ligger naturskønt i kanten af Nationalpark Vadehavet, nær Rømø mellem Ribe og Tønder . Lad os lave inspirende og lærende historiske skoleaktiviteter for Jer . Lad os arrangere en guidet tur til Højer Mølle, Rømø eller måske en hestevognstur ud i marsken?

Ring og hør nærmere om hvilkeaktiviteter vi kan arrangere specielt for jer...

Page 36: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

36 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Med kurs mod demokrati og menneskerettigheder

AF MIA FoRUM PAlVIG, AMNeSTy INTeRAcTIVe

Særligt ved forestillingen i år er, at det er børnenes helt eget projekt. Lærerne har overdraget ansvaret og pro-cessen til skolens 7. og 8. klasser, som så har taget alle de store beslutninger i det 3 uger lange forløb. Eneste instruks var, at handlingen skulle foregå på et skib og kredse om menneskerettigheder. Menneskerettigheder er KonTikis tema for hele skoleåret, som gennemfø-res i samarbejde med Amnesty Internationals danske undervisningsafdeling, Amnesty Interactive. KonTiki er nemlig en del af Amnestys globale projekt Human Rights Friendly Schools, som er iværksat for at skabe en menneskerettighedskultur i skolerne. Overdragelsen af ansvaret for Store Forestilling til børnene er et led i at styrke demokratiprocessen på skolen, fortæller skoleleder Ane Fabricius. Det er sket ud fra tesen om, at ”når man får ansvar, tager man ansvar.”

Mødet med ’de andre’

Tæppet går op og ind vælter 140 børn i fine kostumer og finder deres plads på det store skib. Kaptajnen fløjter af, og alle passagererne vinker ned til publikum, der må blive tilbage på landjorden. Øverst på skibet er soldæk-

ket og på scenens mellemste dæk er skibets restaurant med fint dækkede hvide borde. Nederste dæk huser det mørke maskinrum, hvor maskinmesteren holder pisken over de stakkels arbejdere. ”Der er en symbo-lik i scenens lag,” påpeger Kasper Bartholin, lærer og initiativtager til årets forestilling. På skibet mødes folk fra alle samfundets lag og forestillingen handler om klasseforskelle og mødet med ’de andre’.

Når man får ansvar, tager man ansvar.

Teaterkompagniet styrer

7. og 8. klasse, som i forløbet har været samlet i Tea-terkompagniet, har nedsat forskellige arbejdsgrupper og inddelt resten af skolen i dem. Det har været deres beslutning - til trods for, at lærerne ikke nødvendigvis har syntes, det endte med de mest optimale grupper. Som regel lægger skolen med Store Forestilling vægt på, at det enkelte barn udfordres og ikke blot vælger det, de er bedst til. Men i år styrer børnene. Det betyder, at der er mange drenge i teknikgruppen og flere piger i

et stort krydstogtskib, copenhagen Paradise, ligger ved kaj på friskolen konTiki i hillerød. destina-tion: Madagaskar. ’Skibet’ var den 24. og 25. marts ramme om skolens Store Forestilling, som er et årligt tilbagevendende teaterforløb der samler hele skolen på tværs af klasser

Page 37: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

37Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

dansegruppen. ”Men det betyder også,” siger dansk- og engelsklærer Berit Lunding, ”at børnene i særlig grad føler, at det er deres forestilling. Ingen har blandet sig i replikker eller i, hvilke personligheder der skulle være om bord på skibet.” Som aktive deltagere i processen bliver børnene i høj grad medejere til produktet.

Lærere som konsulenter

Det har været en udfordring for KonTikis lærere at træde et skridt tilbage. Lærerne har mest af alt haft en konsulent-rolle i processen, og det har en gang imel-lem været svært ikke at blande sig, siger Berit Lunding.

”Dialog og samarbejdet med de ældste børn har været en udfordring for mange lærere,” fortæller hun. Det har dog fungeret godt for alle parter. Især for Liva fra 1. klasse, som har haft nogle gode uger: ”Lærerne laver noget kedeligt noget. Det er sjovere med de æl-dre elever,” er hendes vurdering. Lærerne på KonTiki plejer at evaluere teaterforløbet ved at fokusere på de positive aspekter. I år står de ældste børn også for evalueringen, og de giver lige dele plads til positive og

negative kommentarer. De har savnet at kunne være negative i deres kritik, fortæller Teaterkompagniet. Og så blev det sådan.

Demokratiske processer udfordres

Overdragelsen af ansvaret for Store Forestilling til bør-nene går godt i spænd med menneskerettigheder som årligt tema. Med temaet kommer demokrati i fokus, både for lærere, børn og ledelse. ”Emnet menneskeret-tigheder er en mulighed for at se på de demokratiske processer i hele skolens organisation. Vi ser os selv efter i sømmene,” siger Ane Fabricius. Beslutningsprocessen er blevet udfordret, og det har været en omvæltning for både lærere og ledelse. Ane Fabricius fortæller, at lærerne jo gerne er langt fremme i årsplanerne i forhold til planlægning af undervisning. Med børnene ved roret for Store Forestilling har det været noget anderledes, da de ældste klasser først har planlagt i ugerne op til forløbet. Lærerne fik ikke at vide af Teaterkompagniet, hvilke grupper de skulle arbejde med før en uge inden forløbet gik i gang. Det har krævet is i maven og tillid til, at de ældste børn havde planlægningen under kontrol. Kulminationen på forløbet, nemlig selve forestillingen, tyder på, at det havde de.

De uvidende forældre

Krydstogtskibet Copenhagen Paradise når endelig frem til paradiset Madagaskar. Skibets unge passagerer går på opdagelse og møder nogle børn fra en lokal stamme. Deres forældre er døde og de må klare sig selv og livets barske omstændigheder. De rige børn vil gerne hjælpe, men er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til de fattige. En dreng foreslår: ”Min far siger dyr skal aflives når de lider. Måske skal vi bare aflive dem.” De beslutter dog, at smugle børnene med om bord på skibet og tage dem med til et bedre liv nordpå. Men de må gemme

DEBAT om menneskerettigheder som teater

De rige børn overtaler maskinmesteren til at skjule de fat-tige børn, så de ikke bliver opdaget af forældrene på skibet

Page 38: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

38 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

dem i det mørke maskinrum, for deres forældre vil blive sure, hvis de opdager de nye passagerer. De voksne har nemlig ikke samme forståelse for andre menneskers rettigheder som deres børn har.

Arbejdet med teater styrker også fællesskabet på skolen

At spille menneskerettigheder

”Store Forestilling giver børnene mulighed for at se, spille og høre menneskerettigheder,” siger Kasper Bart-holin, og på den måde kommer emnet helt ind på krop-pen. Ved at leve sig ind i rollerne bliver kulturforskelle og rettigheder levende på en anden måde end i den almindelige undervisning. Kasper Bartholin fortæller, at nye forældre på skolen ofte bliver forbavsede over, at der hvert år bruges 3 uger på Store Forestilling. Men KonTiki lægger meget vægt på, at de kompetencer det giver børnene, er det hele værd. ”De bliver rustet til at stå frem og tage et rum, til at sige deres mening. Ved selv at skulle det, får de også mere respekt for andre, der gør det,” siger Kasper Bartholin. Arbejdet med teater styrker også fællesskabet på skolen, da samarbejdet kræver indlevelse og øger kendskabet til hinanden.

Copenhagen Paradise sætter atter kurs mod Danmark, og alle passagererne danser og synger ”take the shackles off my feet so I can dance” – helt i tråd med temaet menneskerettigheder.

DEBAT om menneskerettigheder som teater

Pirater indtager Copenhagen Paradise, og alle passagererne må arbejde sammen om at besejre dem

WWW.SPORT-FRITID.DK ET SJOVT STED AT SAMLES

Plads ca. 50 personer

Perfekt til lejrskole, koloni, træningslejr privatfest, kursus m.m.

[email protected] eller 30 82 13 20

human Rights Friendly Schools

Human Rights Friendly Schools er et globalt projekt, som Amnesty International har sat i værk for at udvikle en men-neskerettighedskultur i grundskolen.

En menneskerettighedskultur integrerer lighed, respekt, værdighed og deltagelse forankret i fællesskabet, og alle skal forstå, værdsætte og beskytte menneskerettighe-derne.

En Human Rights Friendly School er en skole, hvor der ikke blot bliver undervist i menneskerettigheder, men også en skole, hvor menneskerettighederne blive integreret i læseplanerne, skolens pædagogik og ledelse.

Amnesty Interactive

Undervisningscentret Amnesty Interactive gør en bred indsats for at forankre menneskerettighedsundervisning i grundskolen.

Lærere kan hos Amnesty Interactive komme på kursus i at undervise i menneskerettigheder, og der udvikles løbende nye, interaktive undervisningsmetoder.Amnesty Interactive udgiver undervisningsmateriale, som kan bestilles gratis på hjemmesiden.Hvis du vil vide mere, se www.amnesty.dk/undervisning

Page 39: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Sæt en digital strategi på skemaet og få en eff ektiv skole

Fra 7,50 pr. md. pr. bruger

Flere skoler har allerede gode erfaringer med at digitalisere arbejdsgang-ene, fx at øge fremmødet med brug af sms-beskeder til elever, der ikke møder op. Vi har løsninger, hvor alle medarbejdere kan få fat i hinanden og tale gratis internt via mobil telefoner. Alle løsningerne er med en fast pris pr. bruger, så der ikke kommer uforudsete udgifter.

Kontakt os på [email protected] og hør mere om mulighederne.

TDC

A/S

, Kø

ben

havn

, CV

R 1

4 7

7 3

9 0

8 C

om

mun

icat

ion

/MC

80

90

Page 40: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

40 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

kragerup Go high - et klasselokale i det frilad børnene kaste sig”ud i det fri”, svinge sig i trætoppene, begive sig ud på lange svævebaneture og udfordre sig selv

En 1,7 km aktivitetsbane fordelt på 3 sværhedsgrader møder man på Kragerup Go High på Kragerup Gods på Vestsjæl-land, midt imellem Slagelse og Jyderup. Svævebaner på op til 260 meter og aktiviteter i trætop-pene i 20-30 meters højde. Søren Carlsen, der er aktivitetschef og instruktør på Kragerup Go High, indleder med en instruktion i sik-kerhed og ansvar. Nogle unge mennesker har det skidt med højder, men så følger ofte en motiverende snak, hvor eleverne bliver gjort opmærksom på bl.a. viljens kraft. Efter at være blevet udstyret med hjelme og klatre-seler er det tid til en tur på prøvebanen – et par meter over jorden. Her lærer eleverne at clipse karabinha-gerne rigtig fast, når de skal klatre og svæve, og hvis de ikke består banen (dvs. hører efter) og efterfølger sikkerhedsreglerne, er det om igen. Herefter kan eleverne gå videre til aktivitetsbanerne, som består af tre forskellige aktivitetsbaner i højderne.

Gyngende træklodser i 10 meters højde

De unge mennesker kommer på gyngende ”grund” når de træder ud i den blå luft for at sætte foden på en svævende træklods holdt oppe af stålwire. Det første skridt er for mange det mest nervepirrende. Når de unge først har overvundet frygten, er det bare fremad skridt for skridt. Der er nemlig ikke mulighed for at give op undervejs. Banen skal gennem-føres. Og da aktivitets-banerne snor sig imellem trætoppene, kan man ofte ikke se, hvad den næste udfordring består af. Men der bliver kravlet og klatret, balanceret og sprunget.

En svævende forhindringsbane

En af aktiviteterne består af en slags svævende forhin-dringsbane i 15-20 meters højde. Her skal man bevæge sig fra træbjælke til træbjælke, mens man klatrer over og under diverse forhindringer. Der bliver stillet krav til både smidighed, styrke og balance.

AF BIRGITTe dINeSeN

2

Page 41: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

41Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Svajende træer sætter sanserne på spil

Undervejs på banerne venter man på hinanden på plat-formene og kommer med opmuntrende tilråb. Venteti-den i træ-toppene giver også stof til eftertanke, da man pludselig står stille, og dermed får mulighed for at sanse, hvor man befin-der sig.

Når de unge først har overvundet frygten, er det bare fremad skridt for skridt

Svævebaner, Spiderman og Tarzan

Svævebanerne er et stort hit blandt børn og unge – især en svævebane, der er over 260 meter lang (en fodbold-bane er 100 meter lang). Banen går på tværs over en mark og har udsigt til Storebæltsbroen. Men der er flere vilde udfordringer. Heriblandt en akti-vitet, hvor man skal svinge sig i et reb fra en platform i 25 meters højde for at lande i et rebnet og gribe fast i dette net. Således bliver der både associeret til Spider-man og Tarzan.

Unge soldater savnede viljestyrke

Søren Carlsen fortæller, at disse baner i sin tid blev lavet for at hærde soldater og give dem erfaring med at være udhol-dende. Det forholder sig nemlig således, at når soldater havner i en situation, der virker uoverskuelig, så overlever de unge soldater ikke - de giver simpelthen op. De giver op, fordi de aldrig havde været i lignende situationer. Udfordrende aktivitetsbaner i trætoppene skulle derfor give soldaterne erfaring med uoverskuelige si-tuationer og lære dem udholdenhed og viljestyrke. Lære soldaterne, at de ikke skulle give op.

Seje unge mennesker

Der snakkes en del om ungdommen og deres manglende vilje til at gennemføre uddannelser og lærepladser. Men unge mennesker er ofte mere seje og udholdende end de selv ved. Mange gennemfører den sværeste bane og kaster sig i rebene med tarzanhyl og hvinen. Så mon I er nogle af de seje, som ikke giver op, når I møder udfordringer i jeres videre færden?

DEBAT om udfordringer i det fri

Page 42: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

42 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Mirja Louise Riddervold har besøgt Kragerup Gods og haft ovenstående oplevelse med 10. klassen Solrød, og fra dette besøg har vi nedenstående citater fra nogle af elverne:

Sophia Junker: Jeg troede ikke, jeg ville kunne gen-nemføre, men når man var i det, så fortsatte man bare. Og det var fedt, at man skulle sikre sig selv - så blev man nødt til at tænke”

Svævebanerne er et stort hit

Jesper Dorph-Petersen: Man brugte sin krop på en anden måde end normalt, det var viljen, der gjorde at man fortsatte.

Jacob Kruse: Det er fedt at overskride sine grænser på en ny og anderledes måde

Peter Leed: Svævebanen over marken var vildt fed, og adrenalinen pumpede rundt i kroppen!”

Julie Kastrup Sørensen (som er bange for højder): Selv-om det var svært, så var det rigtig fedt, når man kom over på den anden side. Jeg er stolt over at have gen-nemført den blå bane.

Kragerup Go High er Danmarks første High Rope •bane

Banerne snor sig 1,7 km mellem trætoppene i op til •30 meters højde

Der er grøn bane (familiebanen), blå bane (udfordrin-•gen) og rød bane (den ekstreme)

Læs mere på • www.kragerup.dk

Find Kragerup Go High på Facebook, se billeder og •bliv opdateret

I 2010 vil der blive bygget en børnebane for børn under •10 år

DEBAT om udfordringer i det fri

50% skolerabat på guidede ture fra gammel strand

80%70%

20%30%

80%70%

20%30%

reservation: [email protected] / www.canaltours.dk

Page 43: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

I 2010 slår Sommerland Sjælland portene op til et forrygende jubilæumsår, hvor familien, skoleklassen, lejrturen kan

vente sig oplevelser for børn i alle aldre.

www.sommerlandsj.dkGl. Nykøbingvej 169 · 4572 Nr. Asmindrup · Tlf. 59 31 21 00

E-mail: [email protected]

Bliv udfordretpå mobilen

Saml klassen, forældregruppen eller familien til en udfl ugt med fuld aktivitet fra morgen til aften.

I 2010 slår Sommerland Sjælland portene

vente sig oplevelser for børn i alle aldre.

Saml klassen, forældregruppen eller

Kontakt os forgruppetilbud

Se skolepriser på

sommerlandsj.dk

Alle forlystelser

er gratis, når entreen er betalt

– også vandland!

Ta’ toget på sjovtur DSB/OHJ kører direkte ind på vores station i parken.

Overnat itelt, vogn eller

hyggehytteSæson 2010

Åbent fra 22. maj

til 29. august

OBS: Enkelte lukkedage

Page 44: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

44 Juni 2010 - NUMMER 4 ÅRGANG 16

Education & Voluntarism

Vores rejser er for dem der vil opleve verden på en speciel måde, hvor der kombineres økoturisme med miljømæssige og social- samt kulturel bæredygtighed

EuroAmerican Travel & Education startede at sælge studieture og sprogrejser til Europa og Latinamerika i 1992 og i dag kan arrangere kulturelle oplevelser med turisme, til gruppe og individuelle med mange gode tilbud. F.eks.;

3 uge pakke i Malta & Gozo, kun kr. 3.950.-(Minimum 2 pers. alle alder.) (i lavsæson: 15/05 – 11/06 & 01/09 – 17/12/2010) Inkluderer: 20 engelsklektioner pr. uge / 21 nætter indkv. i lejlighed/ Orientering spadseretur/ ½ dag rundtur / ½ dag på strand / Transport fra/til lufthavn.

For mere information kontakt: EuroAmerican Østergade 1 C – 3600 Frederikssund, 47317793 [email protected] www.euroamerican.dk Medlem af rejsegarantifond nr. 916

60 Marts 2007 - NUMMER 6 ÅRGANG 13

KRYDS & TVÆRSIndsend løsningen af Marts-måneds KRYDS &TVÆRS inden den 19. Marts 2007 og vær med i lod-trækningen om 3 flasker god rødvin.

Løsningen sendes til:

Månedsmagasinet SkolenMeinungsgade 8 D, 4. sal2200 København NMrk.: KRYDS & TVÆRS Marts

Navn: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Adresse: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Stort tillykke til sidste måneds vinder: Kurt Müller Pawlowski, Løsning

Benåd-ningen Fejt 5-14-4 Fork.

Fodtøj...kød S Ikke ud Bruges

Bag-endeaf skib A G T E R S K I B

M Blomst

Vred A N E M O N ERetning N O R D P Å Lydstyrke

Da D BVandløb

Human..... E L V Udstyr

Pige navn S K I Folk OI S M E N Sogn

Mine Ø D I ST Digte

Snedig L I E D E R Syng!

Fisk I S I N G Spids genstand

7-21T E N

Der var...... E N G A N G By R Y

20-21-20 T U T Tysk drengenavn

E U G E N

Køkken-redskab Tilladt Pigenavn Bygning

KærligtAlene

Pige navn Litteratur

Overse

Blomst

Se lige ...

ForklareSelskabsform

16-15-14-4

Skjul

Kører i et .....

Bil udstyr

KgPlante

Drengenavn

Band

Planterne

BiordGrøntsag

14-21-19-12-5

4-18-26

Grønt lag

Dumhed Grønt lag

BugtAt have..... i sin

magt

Vind 3 flasker god vin...�60 Marts 2007 - NUMMER 6 ÅRGANG 13

KRYDS & TVÆRSIndsend løsningen af Marts-måneds KRYDS &TVÆRS inden den 19. Marts 2007 og vær med i lod-trækningen om 3 flasker god rødvin.

Løsningen sendes til:

Månedsmagasinet SkolenMeinungsgade 8 D, 4. sal2200 København NMrk.: KRYDS & TVÆRS Marts

Navn: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Adresse: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Stort tillykke til sidste måneds vinder: Kurt Müller Pawlowski, Løsning

Benåd-ningen Fejt 5-14-4 Fork.

Fodtøj...kød S Ikke ud Bruges

Bag-endeaf skib A G T E R S K I B

M Blomst

Vred A N E M O N ERetning N O R D P Å Lydstyrke

Da D BVandløb

Human..... E L V Udstyr

Pige navn S K I Folk OI S M E N Sogn

Mine Ø D I ST Digte

Snedig L I E D E R Syng!

Fisk I S I N G Spids genstand

7-21T E N

Der var...... E N G A N G By R Y

20-21-20 T U T Tysk drengenavn

E U G E N

Køkken-redskab Tilladt Pigenavn Bygning

KærligtAlene

Pige navn Litteratur

Overse

Blomst

Se lige ...

ForklareSelskabsform

16-15-14-4

Skjul

Kører i et .....

Bil udstyr

KgPlante

Drengenavn

Band

Planterne

BiordGrøntsag

14-21-19-12-5

4-18-26

Grønt lag

Dumhed Grønt lag

BugtAt have..... i sin

magt

Vind 3 flasker god vin...

Løs

ning

en s

ende

s ti

l:

N

avn:

____

____

____

____

____

____

__M

åned

smag

asin

et S

kole

nPo

stve

j 3

A

dres

se__

____

____

____

____

____

___

4654

Fax

e L

adep

lads

Mrk

.: K

RY

DS

& T

RS,

juni

__

____

____

____

____

____

___

kRydS & TVæRSIndsend løsningen af juni-måneds KRYDS & TVÆRS inden den 20 juli 2010 og vær med i lodtrækningen om 4 entrébilletter til TIVOLI - eller 4 entrébilletter til Sommerland Sjælland

eller fire entrébilletterinkl. fri adgang tilAlle forlystelser

og vandland i

Vind fireentrébilletter til:

Stor

t ti

llykk

e ti

l apr

il m

åned

s vi

nder

e:M

ads

Age

rhol

m L

utze

n, O

dens

eM

ogen

s L

inds

trøm

, Sla

gels

e

Page 45: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

MN

ING

EN

GR

ØN

NEG

AD

ETOR

VE

GA

DE

ND

ER

GA

DE

KIRKEGADE

FISKERGADE

MN

ING

EN

FOLD

EG

AD

E

FJELL

EG

AD

E

VED

ELSG

AD

E

ORLA LEHMANNSGADE

VISSINGSGADE

FLEGBORG

JER

NB

AN

EGG

AD

E

VOLMERS-PLADS

HAVNEGADE

DA

NM

AR

KSG

AD

E

BA

NEG

ÅR

DS-

PLA

DSE

NB

AN

EGÅ

RD

KIRKETORVET

Parkeringsmuligheder i nærheden af ØkolarietØkolariet er centralt placeret i Vejle Midtby:– 100 meter fra Vejle Banegård– gode muligheder for parkering med både

bus og personbil

Parking near ØkolarietØkolariet is centrally located at the heart of the town of Vejle:- 100 metres from Vejle Station- excellent parking facilities for both buses and cars

Parkmöglichkeiten in der Nähe des ØkolarietDas Økolariet befindet sich in zentraler Lage in der Innenstadt von Vejle:- 100 m vom Bahnhof entfernt - mit guten Parkmöglichkeiten für Busse und Pkws.

Velkommen i ØkolarietØkolariet er Danmarks nyeste viden- og oplevelsescenter for natur, miljø, energi, klima og innovation. Gennem leg og læring kan du her få viden om, hvordan vores natur og miljø påvirkes af menneskers forbrug, og hvordan forskning i biologi og teknologi bliver til din frem tid. Du kan...• Gå en tur i de spændende interaktive udstillinger • Få viden fra film og dynamiske faktaskærme• Eksperimentere og udforske i workshops• Deltage i foredrag, undervisning og Skoletjeneste i

særlige konference- og undervisningslokaler

I denne folder kan du læse mere om Økolariets udstillinger.

Welcome to ØkolarietØkolariet is Denmark’s latest hands-on science centre. It focuses on nature, the environment, energy, climate and innovation. Our unique hands-on approach gives visitors an insight into the way in which our consumption affects nature and our environment, and how research in the fields of biology and technology results in your future.You can...• Take a walk through the exciting interactive displays• Gather knowledge from the films and many dynamic Info Screens• Take part in workshop experiments and research• Attend lectures and take advantage of the special learning services on

offer to schools in our conference and educational facilitiesThis folder contains further information about the exhibitions at Økolariet.

Willkommen im ØkolarietDas Økolariet ist das neueste Ausstellungs- und Wissenscenter für Natur, Umwelt, Energie,Klima und Innovation in Dänemark. Durch Spielen und Lernen kann man sich Wissen aneignen und erfährt, wie menschliches Konsumverhalten unsere Umwelt beeinflusst, und wie durch Forschung in Biologie und Technik moderne Produkte entstehen.Man kann• Einen Rundgang durch die interessanten interaktiven Ausstellungen

unternehmen.• Wissen durch Filme und dynamische Info-Terminals erlangen.• In Workshops experimentieren und forschen.• Vorträge, Unterricht und den Service für Schulen besuchen, die in

besonderen Konferenz- und Unterrichtsräumen abgehalten werden.In diesem Faltblatt erfahren Sie weitere Einzelheiten über die Ausstellungen des Økolariet.

28P

6P68P

7P

15P

30P

30P

57P

BUSP

BUSP16P

250P

Alle er velkomne i Økolariet• Familier• Skoler• Virksomheder• Turister

Everyone’s welcome at Økolariet• Families• Schools• Companies• Tourists

Alle Besucher sind im Økolariet willkommen• Familien• Schulklassen • Unternehmen• Urlauber

Åbningstider (udstillinger)Man.-tors.: 11-16. Lør.-søn.: 11-16. Fredag lukket. Undervisning og guidede ture efter aftale. Vinterlukning i perioden fra uge 49 til og med uge 6.

Opening hours: Monday to Thursday: 11-16. Saturday and Sunday: 11-16. Fridays closed. Closed during weeks 49 through 6.

Öffnungszeiten: Montag - Donnerstag: 11-16 Uhr. Samstag und Sonntag: 11-16 Uhr. Freitags geschlossen. In den Kalenderwochen 49 bis 6 (inkl.) geschlossen.

Viden- og oPleVelSeScenter for

natUr, miljØ, energi, klima og innoVation

Hands-on science centre with exhibits on nature, the environment, energy, climate and innovation

Ausstellungs- und Wissenscenter für Natur, Umwelt, Energie, Klima und Innovation

gratiS entré free entrance eintritt frei

ÅlBOrG

Århus

rANDErs

kOlDINGEsBjErGODENsE

hErNING

hOrsENs

frEDErIcIAkØBENhAvN

Dæmningen 11 · DK- 7100 Vejle · Tel. +45 7681 2060 [email protected] · www.okolariet.dk

Billund(LEGOLAND)

Horsens

Kolding

61

Århus

Fredericia

Vejle

Herning

e45

60

Vejle

FAMILIER

TURISTER

ERHVERVUD

DANNELSE

UD

STI

LIN

GER

UN

DER

VIS

NIN

G

GU

IDED

E T

UR

E

TEKNOKIDS

SCIENCESCHOOL

SCIENCEAKADEMI

Papiret til denne tryksag er en genbrugskvalitet og er produceret efter grundprincipper for ansvarlig skovdrift. Ved papirkøbet støttes et skov- og landbrugsprojekt i Mozambique.

Page 46: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Helt nye pædagogiske muligheder for lærere og elever

SMART Board – Undervisning med ekstra effektDen gamle, grønne tavle er skiftet ud i mange skoler. Det kan både elever og lærere tydeligt mærke. Bukserne er ikke længere hvide af kridtstøv og et helt nyt univers af pædagogiske muligheder er åbnet.

Den digitale udvikling går stærkt og stiller store krav til eleverne. Heldigvis er IT og teknologi en naturlig del af børns hverdag og de fl este tager det lynhurtigt til sig. Ofte hurtigere end matematik, grammatik og geografi . Nu kan du kombinere det hele.

Med SMART Board kan lærere og elever inddrage digitale muligheder i undervis-ningen og trække verden udenfor, ind i klasseværelset – alt sammen med et tryk med fi ngeren på tavlen.

Hvad er ændret? Lærerne er de samme. Det er de pædagogiske principper også. Til gengæld er det ikke sikkert, at eleverne bliver de samme igen. I hvert fald viser erfaringen, at SMART Board kan gøre undervisningen mere spændende og ele-verne mere opmærksomme. Det er simpelthen bare sjovere og mere interaktivt.

Nye milliarder til IT i folkeskolenI 2010 får kommunerne 4 milliarder kroner ekstra til at investere i folkeskolen. Det har regeringen og Kommunernes Landsforening aftalt. Pengene kommer fra den såkaldte kvalitetsfond og kan blandt andet bruges til anlægsinvesteringer i IT, som for eksempel SMART Boards. Aftalen sikrer altså, at folkeskolerne blandt andet kan anskaffe sig IT-infrastruktur til at højne kvaliteten af undervisningen.

... Og lige nu kan I komme i gang med SMART Board fra kun kr. 19.990,-*

* Prisen er gældende til den 30. juni 2010 og kan ikke kombineres med andre rabatter og aftaler.

Solutors er SKI leverandørSolutors er en af Danmarks førende leverandører af AV-udstyr og har blandt andet leveret SMART Board til alle folkeskoler i Århus, Fredensborg, Rødovre og Ballerup kommune samt en lang række skoler i andre kommuner.

Solutors er desuden godkendt som leverandør til SKI – en organisation der skaber stordriftsfordele i det offentlige indkøb til gavn for alle SKIs kunder. Som godkendt leverandør kan vi sammensætte meget fordelagtige aftaler ved koordi-neret indkøb. SKI rammekontrakt er en aftale, der gør det muligt for dig at opnå fordelagtige priser på en lang række forskellige løsninger.

• Du undgår udbudspligten, når du handler på rammeaftalen• Du får fordelagtige priser• Du opnår besparelser på den ressourcekrævende proces ved udbud

Læs mere på ski.dk

Brøndby

Solutors A/SSkelmarksvej 4DK 2605 Brøndby

T +45 4362 6160F +45 4362 6170

Århus

Solutors A/SRunetoften 14DK 8210 Århus V

T +45 8745 6090F +45 8745 6099

Norge

Solutors A/SBillingstadsletta 13N 1376 Billingstad

T +47 6677 5880

Sverige

Solutors ABBox 4436S 203 15 Malmø

T +46 4016 4900 [email protected]

solutors.com

Li’ så SMART som PI

Fasthold fokus på undervisningen

SMART Board kan med fordel benyttes i undervisningen af elever med

ekstra meget behov for struktur, genkendelighed og gentagelser

- mulighederne for interaktivitet er både befordrende og motiverende.

Jeg SMART

Board

mit

TM

Vi er alliancepartnere på Digitaliseringsmessen i Odense Congress Center den 8. spetember 2010.

Mød os på vores stand lige ved siden af hovedscenen.

København

Solutors A/SSkelmarksvej 4DK 2605 Brøndby

T +45 4362 6160F +45 4362 6170

Århus

Solutors A/SBrendstrupgårdsvej 29DK 8200 Århus N

T +45 8745 6090 F +45 8745 6099

[email protected]

København

Solutors A/SSkelmarksvej 4DK 2605 Brøndby

T +45 4362 6160F +45 4362 6170

Århus

Solutors A/SRunetoften 14DK 8210 Århus V

T +45 8745 6090 F +45 8745 6099

[email protected]

Li’ så SMART som PI

KIT juni 2010.indd 1 26/05/10 11:37:40

Page 47: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

Gi’ dine elever nogle fantastiske timer i Tivoli – til priser, som også får skolelederen i godt humør.

Det store frikvarter

Benyt lejligheden til at lufte ud i klasselokalet en hel dag, mens ungerne får blæst i håret! I Tivoli finder du masser af tilbud specielt til skolegrupper.

Der er nemlig penge at spare ved at vælge én af vores populære skolepakker for grupper (min. 15 perso-ner) ved besøg i Tivoli man-fre kl. 11-18.

Vælg fx entré og Turpas for 170 kr. eller vores nye All Inclusive-skolepakke til 250 kr. pr. elev, som rum-mer entré, Turpas, adgang til Nordeuropas længste

akvarium, et måltid mad, Build-A-Bear-rygsæk og et forlystelsesfoto, som I kan grine ad hele vejen hjem.

Skal dagen have lidt fagligt krydderi, kan forberedel-sen til timerne bestå i at downloade skoleopgaver fra Tivolis hjemmeside. Det giver jer mulighed for at til-bringe en dag med en kombination af leg og læring.

Læs mere og bestil pakkerne online på tivoli.dk/ skolepakker. Ved bestilling på 33 75 02 47 tillægges et gebyr på 20 kr. per elev.

Velkommen i Tivoli – Danmarks sjoveste skolegård

Page 48: Månedsmagasinet Skole, Juni 2010

FEMSTJERNET DESIGN-HOSTEL I KØBENHAVN FRA 130 KR

TA’ PÅ STUDIETUR TIL KØBENHAVN OG SOV I LUKSUS TIL LAVPRIS KUN 5 MIN. GANG FRA RÅDHUSPLADSEN …BOOKING T / 3311 8585 ELLER E / [email protected]

LÆS MERE PÅ WWW.DGI-BYEN.DK/HOSTEL

*****

Pr. seng pr. nat. Vandrehjemskort obligatorisk.