Mål og indholdsbeskrivelse for SFO

SFO v. Skibstedskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2010 - 2011

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.ppr.hvidovre.dk/Files/Billeder/boern-eng.1jpg.jpg&imgrefurl=http://www.ppr.hvidovre.dk/Default.asp%3FID%3D163&h=140&w=100&sz=5&tbnid=mLCrjeHdqJYJ:&tbnh=87&tbnw=62&hl=da&start=44&prev=/images%3Fq%3Dlegende%2Bb%25C3%25B8rn%26start%3D40%26hl%3Dda%26lr%3D%26sa%3DN


Indledning

Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål.

Rebild Byråd behandlede og godkendte på sit møde den xx. xxxxx 2009 ”Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune”. Med retningslinjerne blev der fastlagt et overordnet formål og et fælles læringsbegreb for SFO’erne i Rebild Kommune. Desuden blev det vedtaget en generel skabelon til brug ved udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser på den enkelte SFO. Skabelonen sætter rammen for beskrivelsernes indhold og sikrer derved sammenhængen til Rebild Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, Skolepolitik, skolernes elevplansarbejde og læreplansarbejdet i kommunens daginstitutioner.

Kompetencen til at udarbejde de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser har Byrådet delegeret til skolebestyrelserne. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres med to års mellemrum i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter. De reviderede mål- og indholdsbeskrivelser fremlægges til godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget som en del af skolernes kontrakter.

Herværende mål- og indholdsbeskrivelse for SFO v. Skibstedskolen er således sammensat af en fælles kommunal del og en lokal del. Mål- og indholdsbeskrivelsen er godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget sammen med skolens kontrakt 2010-2011, og vil blive evalueret i forbindelse med kvalitetsrapport for skoleområdet vedr. skoleåret 2010/11.

Indhold

Indledning........................................................................................2

Oversigt over SFO’er i Rebild Kommune............................................3

Overordnet formål med SFO..............................................................3

Læringsbegrebet i SFO.....................................................................3

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO v. Skibstedskolen.......................3

2


Oversigt over SFO’er i Rebild Kommune

I Rebild Kommune findes der to typer SFO, der begge er omfattet af ”Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune”:

USFO: Udvidet skolefritidsordning for 3 år – 3. klasseSFO: Skolefritidsordning for børn i 0. - 3.klasse

Hertil kommer Skibstedskolens SFO, der er en specialSFO for Skibstedskoleelever fra 1. – 10. klasse.

Af listen herunder fremgår, hvilken type SFO der er på de enkelte skoler.

Skolens navn SFO’ens navn

USFO SFO

Bavnebakkeskolen Kernehuset SFO

Blenstrup skole Valhalla USFO

Bælum-Solbjerg skole

Bælum SFO SFO

Haverslev skole Tuen SFO

Hellum skole Hellum USFO USFO

Karensmindeskolen Søhulen SFO

Kirketerpskolen Krudtuglen USFO

Ravnkilde skole Kløvermarken SFO

Sortebakkeskolen Spilloppen SFO

Skørping skole Skørping SFO SFO

Suldrup skole Myretuen SFO

Sønderup skole Regnbuen USFO

Terndrup skole Tumleren SFO

Øster Hornum skole Fritteren SFO

Skibstedsskolen (specialskole)

SFO Special-SFO

3


(1.–10. kl)

Overordnet formål med SFOSkolefritidsordninger er som en del af skolens virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer,

bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og

baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed,

ligeværd og demokrati.

Byrådet i Rebild Kommune har besluttet at supplere formålsparagraffen med et overordnet formål for SFO i Rebild Kommune:

En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke.

Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed.

Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en

helhedsvurdering af det enkelte barn ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer.

at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid

at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov.

hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole

hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO’en og omvendt.

Lederen af SFO’en er en del af skolens ledelsesteam og refererer til skolelederen, der har det overordnede ledelsesansvar for SFO’en. SFO-lederen har det daglige ansvar for SFO’ens drift, herunder ansvar for det

4


pædagogiske arbejde, personaleledelsen og administrationen af SFO’ens budget.

Læringsbegrebet i SFO

Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder.

Læringen sker, når barnet erkender og opnår nye erfaringer, som bygges på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen.

Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen i samværet med andre og i samspil med det omgivende.

Det er altafgørende, at SFO danner udviklende rammer for læring, og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale.

Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De voksne skal være motiverede og engagerede, og være bevidste om at skabe positive og anerkendende relationer til børnene.

Med disse forudsætninger er målet at skabe så optimale læreprocesser som muligt, hvor både voksne og børn kan være involverede, fokuserede og koncentrerede.

5


Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO v. Skibstedskolen.

1. Skole og SFO’s fælles værdigrundlag

Skolen og SFO har påbegyndt arbejdet med at revidere et fælles værdigrundlag. Processen er ikke færdig, men vil blive behandlet på pædagogiske rådsmøder.Nedenfor skitseres det nuværende værdigrundlag.

◦ At vi oplever børnene og de unge som unikke individer med værdifulde kompetencer og muligheder. Derved opleves de som ligeværdige, selvstændige og livsduelige medlemmer af det danske samfund.

◦ At vi ser muligheder hos børnene og de unge, og derved bliver støttende i vores arbejde, og ikke ser begrænsninger og derved bliver styrende.

◦ At forældrene oplever sig som ressourcepersoner med en grundlæggende viden om deres børn, således at forældrene får en oplevelse af, at de er værdifulde for vores arbejde med børnene.

◦ At alle med tilknytning til skolen oplever hinanden som unikke ressourcepersoner.

◦ At alle mødes i tryg forvisning om, at jeg både bliver set og hørt, og at jeg oplever tryghed, åbenhed, omsorg og ærlighed.

◦ At skolen har en kultur, som kan skabe grobund for at det enkelte individ kan vokse og blomstre til gavn for arbejdsglæden.

◦ At skolen af alle opleves som et unikt tilbud til handicappede børn og unge samt deres familier

6


2. Beskrivelse af det pædagogiske indhold

Beskrivelsen af det pædagogiske indhold i kommunens SFO’er tager afsæt i temaerne fra daginstitutionernes læreplaner og er samlet under overskrifterne:

1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets leg

3. Sprog og krop som udtryksformer

4. Mødet med kultur og natur

1. Barnets alsidige personlige udvikling

Det overordnede mål for SFO’ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre.

Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer.

I SFO’en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter.

Alt dette er muligt for barnet at udvikle når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med deres venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati.

I Rebild Kommunes SFO’er er barnets alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for arbejdet med de tre temaer: Barnets leg, sprog og krop som udtryksformer, samt mødet med kultur og natur.

7


A. Barnets alsidige personlige udvikling, og hvordan barnet sikres medindflydelse på leg og aktiviteter.

Børnegruppen:SFO’en har en børnegruppe, som alle har generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at barnets udvikling går langsommere i forhold til den gængse normaludvikling. I næsten alle tilfælde betyder det, at barnet ikke når så langt i sin udvikling som andre børn, men i reglen vil barnet udvikle sig efter det samme mønster. Nogle af børnene har vanskeligheder i forhold til sproget, andre mest omkring det motoriske. Overordnet har de fleste af børnene vanskeligheder i forhold til sociale færdigheder. Langt de fleste af børnene har koncentrationsvanskeligheder, er letafledelige og har besvær med at overskue deres dagligdag. Desuden kan børnene have tillægshandicaps i form af Autisme, ADHD og AKT problematikker. SFO har en gruppe af børn med multiple funktionsnedsættelser. Her fordeler arbejdet sig på opgaver såsom måder at kommunikere på, plejefunktioner og fysisk træning.

Pædagogik:Vi mener, at barnets sociale og personlige udvikling ikke skal tænkes særskilt, da de uløseligt hænger sammen. Barnets personlige udviklingsniveau er afgørende for dets sociale formåenFor at kunne igangsætte udvikling hos børnene er det en forudsætning, at pædagogen i sit møde med barnet optræder som en inkluderende, respektfuld og tydelig voksen. Personalets tilgang til børnene har karakter af stilladsering, hvor der fokuseres på balancen mellem det barnet selv lærer, og hvad det lærer med hjælp fra den voksne. Konkret vil pædagogen efter behov gå foran, ved siden af og bagved barnet. Samtidigtilstræber vi, at rammerne for børnene bærer præg af struktur og forudsigelighed i løbet af deres dag i SFO. Dette medvirker til, at det enkelte barn oplever tryghed og overskuelighed.Opstår der konflikter eller adfærd, der afviger meget fra konventionel adfærd, guider pædagogen barnet/børnene med hensyntagen til dets kognitive niveau. Er det en tilbagevendende problematik, overvejer pædagogen videre tiltag. Der kan blandt andet for hele gruppen af børn eller for det enkelte barn blive udfærdiget En Social Historie1, hvor problematikken trinvis bliver anskueliggjort i form af piktogrammer/tegneserie/ skriftligt. En gang om ugen har pædagogerne et sparringsforum, hvor problematikker vedrørende børnene bliver drøftet. For at imødekomme barnets personlige og sociale behov

1 Metode i forhold til genoprettende adfærd.

8


anvender personalet forskellige pædagogiske redskaber. Eksempelvis kan den enkelte pædagog vise Marte Meo klip2, som den øvrige personalegruppe efterfølgende diskuterer. Herved kan ”skjulte” gode initiativer komme frem til hjælp for det videre arbejde med det enkelte barn.For at barnet kan lære/gennemskue sine egne og andres følelsestilstande og sociale adfærd kan pædagogen anvende Trin For Trin3. Pædagogen er observerende i forhold til det enkelte barns trivsel generelt, og hvordan det fungerer sammen med de øvrige børn. I det omfang barnet kan magte det, tilskyndes det til at være så selvhjulpent som muligt. Det gælder fx toiletbesøg, holde orden i sine ting, og tage tøj af og på.

B: Passende udfordringer.

Mål:At det enkelte barns Porte folio bliver ajourført en gang om ugen.

Det er vigtigt, at den voksne investerer tid og energi i at lære barnet at kende. Sammen med data fra forskellige samarbejdspartnere fx kollegaer, psykolog, tale- hørelærer, fys. – ergoterapeuter og ikke mindst forældre søges barnets udviklingsalder/ kompetencer udredt. Det er en fortløbende proces, hvor der arbejdes med at spotte, hvor barnets potentiale for udvikling er.Det kan være tryghedsskabende for mange af vores børn at opsøge den samme aktivitet/leg dag efter dag. I forhold til barnets interesser og motivation udfordrerpædagogen barnet til at overskride dets grænser, og det er ofte et glad og stolt barn, som opdager, at det nu kan mestre noget nyt. Med udgangspunkt i pædagogens kendskab til barnets personlige, sociale og kognitive kompetencer afvejer pædagogen til stadighed hvilke forudsætninger, der skal ligge til grund for dagens program. Dette er meget styret af hvilke motivationsfaktorer, der er i spil hos børnene. Pædagogen kan forberede et aktivitetsforløb, som inddrager elementer af noget kendt, men samtidig præsenterer hun nye og for de fleste børn udfordrende vinkler på den samme sag.Fx vil de ældste børn gerne spille badminton. Efterfølgende afvikler vi en badminton- turnering for tilmeldte børn, hvor konkurrenceelementet bliver inddraget. Her vil

2

? Marte Meo – Ved Egen Kraft. Videooptagelse mellem barn og voksen. Et udsnit analyseres for at finde udviklingsstøttende elementer i forhold til den verbale og nonverbale kommunikation.3 Arbejdsredskab til udvikling af sociale kompetencer.

9


udfordringen for børnene være at skulle acceptere, at man får en placering, og ikke nødvendigvis en 1. plads.

C: Positiv og anerkendende tilgang i samværet med barnet.

Mål:Den systemiske tænkning i LP modellen er implementeret, og udkrystalliseres i den pædagogiske praksis, og dette afspejles i den individuelle læreplan.

Da mange af vores børn på grund af dysfunktioner har en uforudsigelig adfærd, vil pædagogen have et stort arbejde med at møde barnet i dets frustration. Som udgangspunkt skal pædagogen forsøge at ”forstå” barnet og anerkende, at barnet ikke formår at agere anderledes. I gennem refleksion og dialog med barnet kan pædagogen finde ud af, hvordan barnets adfærd kan ændres til det bedre for barnet selv og andre. Vi anvender Marte Meo for at få mere viden, og den systemiske tænkning i LP arbejdet er meget værdifuld i forhold til det enkelte barn udvikling. Igennem arbejdet med LP – modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) har vi fokus på at se barnet i konteksten. Vi tager udgangspunkt i, at hvert barn er unikt, og at miljøet/strukturen skal tilpasses barnet og ikke omvendt. Relationen er vores vigtigste arbejdsredskab, og er udgangspunkt for al læring. Denne skabes igennem en anerkendende tilgang til børnene, hvor vi tager udgangspunkt i børnenes behov, interesser, ønsker og individuelle kompetencer.

2. Barnets leg

I legen kan barnet eksperimentere, det kan ræssonere, bruge sin nysgerrighed og prøve sig selv af. Legen støtter og udvikler barnets tænkning, barnets sprog og fantasi, barnets kreativitet, sociale indstilling og følelser. I SFO’en skal der være rammer og plads til den frie leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse.

D: Muligheder for leg

Mål:At det enkelte barn i forhold til dets kognitive niveau opnår og udvikler mindst en legerelation.

Pædagogen har en aktivitetsplan, hvori blandt andet legemuligheder er anskueliggjort med piktogrammer. Pædagogen planlægger, hvor og hvordan det enkelte barns mulighed for leg er både inde og ude. Er det hensigtsmæssigt, at barnet leger alene? Bør der være flere børn med? Hvor lang tid skal legen vare? Dette afhænger af den

10


enkelte gruppes størrelse og sammensætning. I forhold til SFO’ens fysiske rammer (lokalefællesskab med skolen) er pædagogen yderlig opmærksom på hvilke rammer, der skal være til stede for at legen er givende og udviklende. SFO’en har spil, kreative aktiviteter, som lægger op til et socialt fællesskab, hvor det legende element er en motiverende faktor. Børnene har mulighed for at lege på tværs af grupperne. Det være sig på tværs af alder og niveau. Børnene lærer sociale spilleregler ved at spejle sig i hinanden gennem leg.

3. Sprog og krop som udtryksformerBarnets kreativitet stimuleres i leg med rim og remser, i historielæsning og ved at skrive tal og bogstaver. Men under sprog hører også et kendskab til dialogen og dens betydning for konflikthåndtering, tonelejets betydning for kommunikationen og af kunne aflæse kropssprog.

Barnet skal have mulighed for at danne sig erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse gennem leg og bevægelsesaktiviteter. De voksne er rollemodeller som inspirerer barnet til at bevæge sig og leve sundt.

E: Sprog som udtryksform og sprogkultur.

Mål:At det enkelte barn i relationen barn-barn og barn-voksen opnår et kulturelt acceptabelt sprog.

SFO’en har børn, som har sproglige vanskeligheder i større eller mindre grad. Det er en stor opgave for både barnet og pædagogen at finde frem til en fælles forståelse af det ”sagte”. For nogle børns vedkommende er det nødvendigt, at pædagogen anvender Tegn Til Tale4. I gruppen med børn med multiple funktionsnedsættelser arbejdes der tæt sammen med skolen i forhold til udvikling af det enkelte barns kommunikation med omverden. Basalt arbejdes der med at opfange små kommunikationssignaler fx et blink med øjet eller et bestemt ansigtsudtryk, som derefter manifesteres som et måske blivende kommunikationstegn.Barnet stimuleres til at bruge sit sprog, da et funktionelt sprog er medvirkende til, at barnet kan mestre sin tilværelse. Børnene opfordres til at fortælle om egne oplevelser, hvor de samtidig skal prøve at finde ord for deres følelser, fx vrede, glæde. Pædagogen formidler viden om at bruge sproget i forhold til den kulturelle konventionelle måde at udtrykke sig på, da dette støtter barnet i dets sociale liv. Pædagogen øver sproglig opmærksomhed med børnene, hvor vi leger sanglege, leger med rim og remser, og børnene får læst op af alderssvarende bøger. Desuden øver vi børnene i at begrebssætte deres omverden, for at udvide deres forståelse og ordforråd. For at kunne

4 Støttetegn til det sagte for børn med massive sproglige vanskeligheder.

11


forstå, aflæse og anvende kropssprog anvendes Trin For Trin.

F: Mulighed for fysisk udfoldelse.

Mål:At det enkelte barn målrettet træner sin krop mindst en gang om ugen.

Vi har legepladsområder omkring skolen og en multibane. Multibanen bruges til boldspil hver dag, hvor både store og små er sammen. Desuden har vi et stort idrætsanlæg, hvor vi spiller fælles boldspil. Skolen har en gymnastiksal, hvor hver gruppe, specielt i vinterhalvåret, har hver en dag, som er deres. SFO´en har 3 busser, som bruges mindst 1 gang om ugen i hver gruppe. Vi tagerpå udflugter i nærområdet, hvor der både er skov og strand. Sammen med børnene oplever vi bakket og sandet terræn, som skal forceresDe børn som har specifikke fin – og grovmotoriske vanskeligheder forsøger vi at støtte igennem lege/aktiviteter inde - og udendørs. SFO’en har et digitalt spil - Wii, som træner børnene motorisk. Med henblik på især børnene med multiple funktionsnedsættelser planlægger skolen at etablere en sansehave. I SFO tiden er der børn, som får privat fysioterapi. Da motion og kost uværgeligt hænger sammen i forhold til barnets almenbefindende og mulighed for læring, er vi bevidste om, hvad børnene tilbydes til deres eftermiddagsmad.

4. Mødet med kultur og naturBarnet lærer at mestre forskellige udtryksformer ved at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Barnet inspireres gennem forskellige musikgenrer og udtryksformer, gennem mad, kunst, teater, drama, rollelege, kendskab til andre kulturer og traditioner.

Barnet skal have mulighed for at udvikle sit kendskab til og sin respekt for naturen, dyr og planter. Barnet inspireres gennem eksperimenter, fantasi, kreativitet og kendskab til det lokale miljø.

12


G: Kultur gennem oplevelser og aktiviteter.Mål:At der bliver markeret og arbejdet med højtider i forbindelse med årets gang.

I SFO’en inddrager vi danske traditioner. Vi holder fødselsdage, og fx har vi en julefest sammen med børn og forældrene, hvor vi spiser nissegrød, laver julepynt og synger julens sange. Andre højtider markeres igennem aktiviteter fx til påske og fastelavn. SFO’ en tager 3 dage på koloni hver sommer. Børnene præsenteres for et nyt miljø, og alene det at være hjemmefra kan være grænseoverskridende i positiv forstand. Til andre festlige lejligheder er der ofte nogle børn, som har øvet sange eller små skuespil. IT teknologi og mobilens muligheder bliver udforsket med de muligheder, der forefindes.

H: Naturen gennem oplevelser og aktiviteter.Mål:I forbindelse med den ugentlige tur ud af huset sættes der fokus på natur og naturoplevelser. SFO har rige muligheder for at komme ud i naturen, da vi har 3 busser. Når vi færdes i naturen snakker vi med børnene om stedets fauna og flora, når det falder naturligt ind på vores vej. Samtidig opfordrer vi børnene til at bruge deres sanser til at lokalisere lyde og dufte. Det er anderledes at opleve naturen i mørke. Til nogle af vores Ungdomsaftener arrangerer vi natløb, hvor børnene har lommelygter med. I naturen er der mange udfoldelsesmuligheder. Børnene kan klatre i træer, bygge små huler, lave bål – mad. Vi indsamler blade, kastanier o.a. og samtidig med at der laves fine produktioner, snakker vi om årstider og vejr, og ikke mindst om hvordan man færdes i naturen. Børnene går på skift til ridning en gang om ugen. Her lærer børnene at blive fortrolige

13


med hestene, da de er med til at strigle og give dem mad. Når vejret tillader det, rider børnene udendørs. Samtidig med at det er en givende oplevelse at ride, får børnene støttet deres motorik.

14


3. Dokumentation og evaluering

Pædagogisk dokumentation:Dokumentation er vigtigt værktøj for at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, i forbindelse med evalueringer på personalemøder eller gennem vejledning af studerende i praktik. Der er den skriftlige, som fx sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som fx er fotos, video, udstillinger osv. Oftest er det SFO’ens personale som dokumenterer den pædagogiske praksis, men dokumentation er også noget barnet selv kan bidrage til gennem tegninger, skulpturer, billeder, historier osv. Når barnet selv bidrager, bliver dokumentationen nærværende og betydningsfuld for barnet.

A: Ekstern dokumentation i praksis, herunder hvordan børnenes egne produktioner benyttes som dokumentation.

I samarbejde med børnene udstilles børnenes egne værker. Vi gør meget ud af at hænge tingene fint op med oplysninger om hvilken gruppe, der har været produktive. Vi har opslagstavler og et glasmontre, hvor alle på skolen kan beundre det udstillede. Vi har som regel altid et indlæg med i skoleavisen ”Skibstedposten”; diverse fotos fra Ungdomsaftener, Grillaften eller lignende. De lokale aviser vil med jævne mellemrum blive inviteret til at ”dække” fx vores Ungdomsaftener, og vi har til hensigt at udstille ude i byen, fx på bibliotek m.m.

Evaluering af den pædagogiske praksis:Systematisk evaluering bidrager til udviklingen af arbejdet med det enkelte barn, og er med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Evalueringen finder fx sted i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler, som opfølgning på aktiviteter og som værktøj til den faglige udvikling af SFO’ens medarbejdere. Evalueringen systematiseres gennem konkrete evalueringsmodeller, som bidrager til en fastholdelse af fokus på de konkrete pædagogiske mål. Den enkelte SFO vælger selv hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringer af det enkelte barn eller evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder.

15


B: Evalueringsværkstøjer

Ud fra SFO’ ens Mål – og indholdsbeskrivelse har pædagogerne til hensigt at udformeen læreplan på hvert barn. Der laves en individuel beskrivelse af barnet inden for de 4 temaer. Temaerne lægges ind i den didaktiske evalueringsmodel SMTTE modellen. Hensigten er, at barnet bliver nøje beskrevet, og sammen med skolens elevplan vil den blive introduceret til forældrene på samme vis som elevplanen. Indtil læreplanen er udfærdiget på hvert barn, senest august 2010, vil pædagogerne i SFO som hidtil samarbejde med skolens personale om indholdet i elevplanen vedrørende barnets personlige og sociale udvikling. I LP arbejdet hvor evalueringen er indlejret, er det brugbart i det videre arbejde med barnet. Ligeledes evaluerer pædagogerne arbejdspunkterne i forbindelse med Marte Meo arbejdet. I forhold til større fælles aktiviteter såsom Ungdomsaftener og koloni evalueres der på personalemøderne. Vi sikrer, at de gode tiltag nedskrives, og bruges fremadrettet. Med hensyn til aktiviteter i grupperne vil pædagogen evaluere udbyttet i forhold til børnenesniveau. Nogle af grupperne er i færd med at opbygge Porte folio, som et evaluerings-redskab.

4. Samarbejdet med skoledelen

A. Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik.

Faktuelt har kontaktlæreren og kontaktpædagogen 5 min. til overlevering fra skole til SFO hver dag. Her drøftes de vigtigste informationer vedr. det enkelte barns trivsel. Desuden har pædagogerne 10 timer pr. år til samarbejde med barnets kontaktlærer. På møder med eksterne samarbejdspartnere vedr. barnet deltager både lærer og pædagog. Der er 3 forældresamtaler pr. år, hvor lærer og pædagog deltager, samt 1 fælles forældremøde. Pædagogerne har 1,5 dag pr. uge i skoledelen, hvor de er sammen med de børn, som de har i SFO delen. Opstår der presserende problematikker vedrørende et barn, vil barnets lærer og pædagog nu og her i fællesskab arbejde på at finde løsningsforslag.

16


B. Skole og SFO’s samarbejde om skole-hjemsamarbejdet

Det er vigtigt, at personalet etablerer et velfungerende forældresamarbejde. Forældrene skal have fornemmelsen af, at der er konsensus i forhold til de pædagogiske tiltag fra skole/SFO. Som tidligere nævnt samarbejder skole og SFO i forhold til barnets udviklingsniveau indenfor de personlige og sociale udviklingsområder. På længere sigt vil pædagogerne i SFO som sagt udfærdige egne individuelle læreplaner på børnene.

C. Lektiestøtte

Da det er de færreste børn, som har lektier for, vil lektiestøtten blive sporadisk.

D: Andre områder eller aktiviteter, hvor der er samarbejde mellem skole og SFO (emneuger, projekter etc.).

1 – 2 gange om året har skole – og SFO personalet fælles pædagogiske dage. Hvert år arrangerer Skibstedskolen og Vestermarkskolen en fælles idrætsdag, hvor pædagogerne fra SFO deltager. SFO’en på Vestermarkskolen og SFO besøger hinanden 2 gange om året i forbindelse med vores Ungdomsaftener.

5. Samarbejde med dagtilbud

A: Samarbejdet med dagtilbud.Børn, som er skolebegyndere visiteres primært fra 2 specialbørnehaver. I de fleste tilfælde bliver barnet tilmeldt SFO. Inden barnet visiteres til skolen kommer barnets forældre, en psykolog fra PPR samt eventuelt barnets kontaktpædagog fra børnehaven på besøg på skolen. Skal barnet begynde på skolen/SFO til et nyt skoleår i august måned har vi en procedure for, hvordan overleveringen til skolen/SFO skal forløbe. I foråret aftales et møde sammen med pædagogen fra børnehaven, læreren og pædagogen fra Skibstedskolen, og eventuelt barnets forældre. Her informeres om fakta

17


vedrørende barnet. Hvis forældrene ønsker et møde kun med skole/SFO, inviteres de til et møde på skolen, hvor gensidig information overleveres. Samtidig får forældrene udleveret et spørgeskema, som omhandler samtlige udviklingsområder hos barnet. Detteer et vigtigt informationsmateriale for personalet. Inden sommerferien besøger skolens lærer og pædagog specialbørnehaven, blandt andet for at se barnet i dets vante miljø.Ofte aftales et besøg, hvor pædagogen fra børnehaven kommer sammen med barnetpå skolen/SFO, så barnet kan se de nye omgivelser, inden det starter i skole/SFO. Den 1.forældresamtale foregår ved et hjemmebesøg

B: Overgang fra dagtilbud til SFO.

Inden barnet begynder i skole/SFO gennemarbejdes barnets journal, som overdrages af skolepsykologen. Således kan personalet forberede sig på at modtage barnet, og tilrettelægge barnets dag med udgangspunkt i dets behov.Det er et skelsættende skift for barnet at begynde i skole/SFO. Barnet skal indgå i en ny kultur, og alt er nyt og fremmed. Derfor skal de voksne omkring barnet bestræbe sig på, at overleveringen til skolen/SFO er så fyldestgørende som overhovedet muligt. Placeringen af barnet i SFO vil afhænge af dets udviklingsalder og faktiske alder. Personalets intention er, at barnet oplever tryghed og omsorg, mens det er i SFO, samtidig med at der sker en løbende udvikling.

C: Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik.

Skolen har planlagt kompetencecentermøder en gang om måneden. Tilstede er ledelsen, psykolog, lærer/pædagog og eventuelle relevante fagpersoner fx fys./ergoterapeut. På mødet drøftes børn, som mistrives eller er i vanskeligheder.

18

Documents

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO